Google
This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google *watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
atlhttp://books.google.com/
2222:37
Hardarv College Library
BOUGHT WITH INCOME
FROM THE BEQUEST OF
HENRY LILLIE PIERCE,
OF BOSTON.
Under a vote of the President and Fellows,
October 24, 1898.
14 er
/ Digitized by Google
Digitized by Google
LEXICON
LAPPONICVM
INTERPRETATIONE LATINA ET NORVEGIGA
ADIVNCTA
BREVI GRAMMATICAE LAPPONICAE ADVMBRATIONE
COLLEGIT ET ELABORAVIT
^]
JJ
J. A. FRIIS
PROFESSOR VNIVERSITATIS REGIAE FREDERICIANAK
—
CHRISTIANIAE
APVD IACOBVM DYBWAD BIBLIOPOLAM
MDCCCLXXXVII
ORDBOG
OVER
DET LAPPISKE SPROG -
LATINSK OG NORSK FORKLARING
SAMT
EN OVERSIGT OVER SPROGETS GRAMMATIK -
UDARBEIDET
OG MED OFFENTLIG UNDERSTOTTELSE UDGIVET
AF
J. A. FRIIS
PROFESSOR VED UNIVERSITETET I CHRISTIANIA
Meet RI — eed — CN
CHRISTIANIA
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD
1887
à €
JUL 14 1900-
TYPIS FABRITIANIS
Forord.
Unver Ubarbeideljen af det Lerifon, fom
jeg her forelægger Almenheden, har jeg fun havt
to tidligere Arbeider af nogen Betydning at
frøtte mig til nemlig »Leem, K.: Lexicon
lapponicum. Nidarosiae 1768« (Lappift—
Latinfl—Norff) og »Lindahl, E. & Øhr-
ling, J.: Lexicon lapponicum. Holmiae
1780« (Lappiff—2atinfl—Svenff) (amt et Ma-
nuftript til Lappiſt — Norſt Lexikon af afbgbe
Paſtor N. VB. Stodfleth, ber vijtnol ike
inbeholdt ftort flere Ord end be, ber findes
hos Leem, men berimob mange gobe, originale
FTalemaader. J ginbabl8 og Øhrlings Serifon
findes anført en Del Del rent ſvenſte Drd, fom
jeg ifft har optaget, ba Lapperne felv har egne
gode Udtryk til Betegnelfe af be famme Begreber,
f. EK. Svar (vastadus), trykket (dæddet),
ventet (vuorddet), Skog (vuovdde), Skugge
(suoivan), flitog (visaal), Omak (vaivve),
skonet (sæstet), skikkelig (sivolaa), tøbmet
(salkkit) etc. etc. Naar man vifbe gaa frem
paa famme Maade, funbe Man gjerne anføre
$alvparten af bet norſt-ſvenſte Sprog i et
lappijt eller finit Lexikon. Hvad rusfift Lappift
angaar, faa Dat jeg foruben egne Dptegnelfer
iffe havt andre Kilber end Matthæi Evangelium
overfat paa rusfift Lappift, Helfingfors 1878;
Rusfift-Lappift Grammatik af Dr. Halaͤß YJg-
nácj, Budapeft 1882, famt nogle Dptegnelfer
af Sinlenberen Dr. D. €. Curopæus.
Det vil maafte forefomme mange, at Seri:
Tonet iffe inbefolber faa mange oplyfende Tale
maaber, fom ønfleligt funbe være; men man
maa i faa enjeenbe vel erindre, at bet lap:
piſte Foll ingen original Literatur har ftem
bragt, hvoraf Talemaader kunde hentes. Det
Borwort.
Bei ber Ausarbeitung biefe8 Wörterbudes,
meldes id) Diermit bem Publikum vorlege, hatte
id) nur zwei åltere Arbeiten von einiger Be-
beutung ju meiner Unterftiigung, nåmlid:
»Leem, K.: Lexicon lapponicum. Nida-
rosiae 1768: (Lappiſch —Lateiniſch — Norte:
gifd) und »Lindahl, E. & Öhrling, J.:
Lexicon lapponicum. Holmiae 1780« (gap.
piſch — Lateiniſch —€ d)mebijd)) frmie ein Manuz
ffript ju einem Lappifdj: Normegifden Lericon
von hem verftorbenen Pfarrer 9t. V. Stod:
fleth, meldes mar nidjt viel mehr Wörter
enthålt, als bie, melde man bei Leem findet,
bingegen aber viele gute originale Redensarten.
Sn Lindahls unb Öhrlingd Lericon findet man
viele rein ſchwediſche Mörter angefilhrt, melde
id) nidjt aufgenommen habe da bie Lappen felbft
für bie Bezeichnung biejer Begriffe eigene gute
Ausdrücke haben, 3. B. Svar (vastadus), trykket
(dæddet), ventet (vuorddet), Skog (vuovdde),
Skugge (suoivan), flitog (vissal) Omak
(vaivve), skonet (sæstet), skikkelig (sivolas),
tøbmet (salkkit) etc. etc. Wenn man auf
biejelbe Meife zu Merke gehen mollte, fónnte
man in einem lappijden ober finnifden 2ericon
leid)t bie Qülfte ber norwegiſch-ſchwediſchen
Cpradje aufnehmen. Was das rujfijd) Lappifde
betrifft, fo abe id) aufer meinen eigenen. Auf:
ge leine anderen Quellen gehabt, als
ie Ueberjegung bes Evangeliums Matthåi auf
ruſſiſch Lappiſch, Helfingfors 1878; Ruffifd-
Lappifdje Grommatit von Dr. Halaß Jgnåcz,
Bubapeft 1882, fomie einige Auſzeichnungen bea
Jinnlånders Dr. D. €, Guropáus.
Gà wird vielleidjt vielen ouffallen, daß
bas Lepicon nidjt fo viele erfüuternbe Redens⸗
arten enthålt, voie. ermün[djt fein fónnte; aber
e8 ift in biefer Beiehung wohl ju erinnern,
baf bas lappijdje Volk feine originale Literatur
hervorgebradt hat, moraus man Medendarten
ſchöpfen fönnte. Das einjige originale, mel
des fid in biefer Spradje gebrudt vorfinbet,
ift nåmlid eine Sammlung lappifdjer Mården,
VI
enefte, [om forefinbes trpft i beite Cprog af
original Oprindelſe, er nemlig en Samling af
Lappiffe Gventyr, optegnebe under Ophold iblandt
SBefolfningen og ubgivne af Undertegnede, (Zap:
pilfe Gprogprøver. En Samling af lappifte
Eventyr, Orbfprog og Gaader. Med Ordbog
af I. 9. Friis. Chra. 1856) famt nogle
»Sange," famlebe og ubgione paa Lappift af
D. Donner i Helfingfors. (Lieder ber Lappen
gefammelt von D. Donner. Helfingfors 1876).
Forreſten er alle oplyfende Talemaader plukkede
op fra Folkets Læber af mig felo og afdøde
SBaftor Stodfleth; fun nogle faa Ekſempler ere
tagne fra bet lappilfe Nye Teftamente. — (Sap:
pift Doerjettelje af Det nye Zeftamente
ubg. af ,Det norffe Bibelfelftab.” Kriftiania
1874.)
Det er mig en fjær Pligt at nævne nogle
Mænd, fom hvad ben norftlappifte Dialekt
angaar have ybet mig Bidrag. iyerít og fremit
maa jeg med færlig Tak nævne Hr. Seminarie:
beftyrer Qvigftab i Tromsø, ber under hele
Trykningen. af Arbeidet har ydet mig veſent⸗
lige Bidrag, ijer fra be fybligere Dialekter i
Norge. Dernæft maa jeg ogfaa nævne Paftor
David Nielfen, tidligere Cognepreft. tif
Falvig, Paſtor Sommerfelt, tidligere i
Næsfeby, Provft Johan Friyner, tidligere
å Badsø, og Kjøbmand Nordvi, tidligere i
Mortensnæs ved Varangerfjorden. Latinen er
forrigeret og for en ftor Del tilføiet af ben
bekjendte Latiner, afbgbe Provſt, forhenværende
Profesfor Søren Brun Bugge for be førfte
40 Arks Vedkommende. For Latinen forøvrigt
har jeg at taffe Qr. Kand. Baftian Day,
bet med fit ufæbdvanlige Hervebømme over bet
latinjfe Sprog har overvundet Vanſtelighederne
ved at gjengive paa famme faa færegne og
fpecielle lerifalfte Beftemmeljer, fom findes i
bet lappijfe Gprog. Sigelebe8 har jeg at
talfe min Kollega Hr. Profesfor Dr. F. G.
€djübeler for velvillig og verbifulb Biftand
med Henſyn til be botanifte Navne.
Med blandede Følelfer afflutter jeg nu
dette Arbeide, hvormed jeg har været beftjæf-
tiget i mere enb 20 Aar. Paa ben ene Side
er jeg talnemmelig for, at bet har været mig
forunbt at beholde Rræfter til at ubføre bet,
faalebe8 fom bet nu er, paa ben anden Side
aufgezeichnet während eines Aufenthaltes unter
bem Volke unb herausgegeben vom Unter:
zeichneten, (Lappiſche Sprachproben. Eine
Sammlung lappiſcher Märchen, Sprichwörter
und Räthſel. Mit Wörterbuch von J. A.
Friis. Chriſtiania 1856) ſammt einige „Lie—
ber", gefammelt und herausgegeben auf Lap:
pifd von D. Donner in Helfingfors. (Lieder
ber Lappen, gefammelt von OD. Donner.
$elfingfors 1876). Uebrigens find alle er:
låuternden Redensarten aus bem Munde des
Volkes von mir felbft unb bem verftorbenen
SBaftor Stodfleth gefammelt; nur einige menige
find aus bem lappifdjen Neuen Leftament ge-
nommen (Lappifdje Ueberſetzung bes Neuen
Teſtaments, herausgegeben von ber norme
gildjen Bibelgeſellſchaft. Gbriftiania 1874).
Es ift mir eine liebe BPflidt, einige Mån-
ner ju erwähnen, welche mir, was ben nor.
wegiſch⸗lappiſchen Dialekt betrifft, Beitråge mit
getheilt haben. In erffer Reihe muß id mit
befonderem Dante Herrn Seminar - Direktor
Qvigftab in Tromsö nennen, ber mir wäh—
vend beg Drudes ber ganjen Arbeit weſentliche
Beiträge befonders aus ben fildlappifden Dia-
felten Norwegens geliefert hat. Ferner muß
id aud Paftor David Nielfen, früfer
Pfarrer in Lalvig, Paftor Sommerfelt, fri.
her in Nåfjeby, Propft Johan Frigner, frå:
her in Vadsö, und ben Kaufmann Nordvi,
früher in Mortensnås am Varangerfjorb nen-
nen. Die lateinifdje Ueberfehung ift, mas bie
erften 40 Bogen betrifft, von bem befannten
Steiner, bem verftorbenen Propſt, friher Pro
feffor Sören Brun Bugge corrigiert unb
jum groBen Theil hinzugefügt. Uebrigens Babe
id für bie lateinifdje Bearbeitung Herrn Gan-
bibat Baftian Dahl 3u danken, melder mit
ſeiner ungewöbhnliden Kunde ber lateinifdjen
Cptadje bie Schwierigkeiten übermunben hat, fo
eigenartige unb fpecielle lexikaliſche Beftimmun-
gen, melde fij im Sappijdjen finden, in jener
Sprache wiederzugeben. Gleichfalls Babe id
meinem Herrn Collegen, Profeſſor Dr. F. E.
Schübeler, für gütigen unb werthvollen Bei—⸗
ſtand in Bezug auf botaniſche Namen zu danken.
Mit gemiſchten Gefühlen ſchließe ich nun
dieſe Arbeit ab, welche mich über 20 Jahre
beſchäftigt hat. Einerſeits bin ich dafür bant:
bar, daß es mir vergönnt mor, Kraft su be-
falten, um fie ju vollfihren, fo wie fie jebt
ijt; anbererfeits weiß id) mobl, bap fiean Un:
volffommenheiten leidet. Ich bin meit entfernt
VII
ved jeg vel, at bet lider af Ufulbfommenheder.
Det være langt fra mig at tro, at jeg flulde
have opfamlet alle Ord i det lappijfe Sprog
eller, at Arbeidet iffe Aar for Aar funde være
blevet fuldftændigere, om jeg frembeles havde
fyslet bermeb; men jeg har bog ikke troet at
burde opfætte længer med Ubgivelfen i Tryk⸗
fen, ba et lappift Lexikon i høi Grad til:
trængtes iffe blot for ben praltijfe Tilegnelfe
of Cproget, der forbre8 af Embedsmend i ben
norbligfte Del af vort Land, men ogfaa for
bet fomparative finibugrilfe Cprogftubium i
Almindelighed.
Med disſe Ord overgiver jeg ſaaledes
bette Urbeide fom et Jeué&uov xaAóv sig to
péAÀov til videre Bearbeidelfe og Vuldftæn:
biggjørelfe af fenere Serifografer: poslerorum
megotium ago; illis aliqua quae possint
prodesse conscribo.
Ghriftianta ben 1. Juni 1887.
bavon ju glauben, bap id alle Wörter ber
lappijden Cpradje gefammelt habe unb baf bie
Arbeit, menn id nod långer mid bamit be
ſchäftigt håtte, nidt Jahr fir Jahr vollfomme:
ner gemorben våre; alfein idj glaubte mit ber
Herausgabe nidjt långer marten ju bürfen, ba
ein lappifdes Mörterbud in hohem Grade vermigt
wird, nidt allein für bie praktifde Erlernung
ber Spradje, melde von ben Beamten in bem
nördlichen Theile unſeres Landes gefordert
wird, ſondern aud) fir bas komparative finnijdj-
ugriſche Sprachſtudium im Allgemeinen.
Mit dieſen Worten übergebe id) dieſe Ar—
beit als ein Jepélsov xalov sig tå ufAlov
jut weiteren Bearbeitung unb Beroollftåndigung
fpåterer gericonrapfen: posterorum negotium
age; illis aliqua quae possini prodesse
conscribo.
3. 9. Friis.
VII
Indhold.
Side Seite
I f$eorb...... UE I Nerwot. . . . . . L2 09 V.
II Om $apperne og deres Sprog . IX | II Von den Lappen und ihrer Spradje IX
III Kappifk Sormlære . XIHI—LIX | III $appifdje Formenlehrte XIII—LIX
IV Forkortelſer LX | IV AXbhürungem . . . . . 2 LXI
V fappifk Ordbog med Gilleg . 1—868
. 1—6
VI fiteraturfortegnelfe . .
V fapp. Wörterbudj mit Anhang 1—868
VI fiteraturverzeiduif . . 1—6
Indledning.
Om Lapperne og deres Sprog.
8, pperne ere vt libet talrigt Foll, der til:
hører ben faafaldte finft:ugriffe Ctamme af
ben jtor mongolfte Folkerace. Deres nermefte
Slægtninge i fproglig Henfeende ere Finnerne,
Karelerne, Efterne, Liverne, Mordvi—
nerne etc. Det vigtigfte af alle finft-ugrifle
Folk er bog Magyarerne, bet af GSlaverne
folbte Ugrer (deraf Ungarn). Lapperne
findes uu for Tiden boende adfpredte i be
notbligfte Dele af Norge, Sverige, Sin
land og Rusland. Rimeligvis er be ogfaa
bet Follefærd, fom allerførft har bofat fig I
bine nordlige Landadele. I Norge bo be
lengft mob Syd eller ned imod 629. Ut de
å bette 2anb nogenfinbe i førre Mængde (tulle
have boet meget fybligere, er ilte fandfynligt;
thi man fan iffe med Silkkerhed paavije lappifte
Stedsnavne længere Syd end omtrent til ben
nævnte Breddegrad. J Sverige gaa de fyd-
over til Jemtelands Grænfe. I Finland bo
be nu iffe fybligere end ved Enare-Søen, men
her har be ganfle vift i en iffe meget fjern
Fortid været ubbrebte langt fybligere. y 9tu&:
fiff 2apfanb findes be fydligstboende ved
Bredden af Jmandraføen paa Kola: Kalvøen.
Deres Untal beløber fig i bet Hele ifle til mere
end omtrent 30,000 Individer, hvoraf frørfte
Delen eller 17—18,000 Jndivider findes i
Norge. Da faaleded Lapperne ere libet talrige
og fpredte ab paa ftore Gtrækminger, er ogfaa
bere. Cprog, Kulturtrin og Saber. høift ulige,
Bøn den Lappen und ihrer Sprade.
Die Lappen find ein menig zahlreiches
Boll, meldes bem fogenannten finnifd-ugri+
[den Stamme ber großen mongolifden Völker:
tace angebört. Qhre nådjften Bermandten in
ſprachlicher Beriehuna find bie innen, Ka-
relen, Eſten, Liven, Mordwinen etc.
Das widtigfte von allen finnifd-ugrifden Völ⸗
fern find jebod) bie Magyaren, melde von ben
Slaven Ugren genannt werden (bavon Un:
garn). Die Lappen mohnen jet jerftreut
in ben nördlidften Gegenden Norwegens,
Schwedens, Finnlands und Ruflands.
Wahrſcheinlich find fie aud) dasjenige Boll,
bas fid 3uerft in jenen nördlidjen Gegenben
niebergelafjen bat. n Normegen wohnen fie
am fiiblidften ober bis 3u 629. Daß fie jebod in
biefem Lande jemals in gröferer Menge viel
füblidjer gemobnt haben follen, ift nidjt wahr⸗
ſcheinlich, denn lappifdje Drt&namen fann man
mit Giderheit nidjt långer füblid) nadmeifen,
al8 ungefåhr bis ju bem genannten Breitengrade.
Sn C€dweben mohnen fie nad Siden bis
ju Jemielands Grenze. In Finnland moh
nen fie jegt nidt fublider als beim See
Enare, aber hier find fie gan; gewiß in nidt
allzuweiter Bergangenheit met füblider ver:
breitet geweſen. Im ruffifden Lappland
findet man bie ſüdlichſt wohnenden an ben
Ufern bes Gerd Jmandra auf ber Halbinſel
Kola. Qm Ganzen betrågt bie Anjahl berfel:
ben nidjt mehr ald ungefåhr 30,000 Jndividuen,
wovon ber gröfte Theil ober 17— 18,000 fid
in Normegen befinden. Da alfo bie Lappen
wenig jablteid) find unb auf große Streden jer
fireut mobnen, find aud ire Sprade, Kultur:
ftanbpunft unb Sitten hödft verjdieben, midt
blog in ben ver[djicbenen Lånbern, fondern aud)
ifte blot i be forítjellige Lande, men ogfaa inden
famme Lands Grænfer. Lapper fra be inb.
byrdes længft fra binanden liggende Trakter
inden famme Land forftaa iffe hinandens Dia-
left, end mindre forftaar en norit eller foenft
Sap en rusfift Lap fra Ponoi (KolaHalvøens
Øftpynt ved bet Hvide Hav). I Norge har
ben lappifte Befoltning i be fidfte 300 Aar
tiltaget, ifær i Finmarken, faaledes at Benæv:
neljen „uddsende Race” for bette Lands Ved-
fommenbe ikke er forreft. J Sverige har de
heller iffe aftaget, hvilket berimob er Tilfjældet
i Finland og Rusland.
J Norge, Sverige og Finland ere Lap:
perne Broteftanter. De faa her den famme
Stoleundervisning fom andre af Landets Børn,
og funne derfor alle læfe, en hel Del af bem
funne ogfaa ffrive fit eget Sprog. J Rustand
høre be til ben græft:fatholfte Bekjendelſe og
faa ingen Gtoleundervisning. Saa ftor Lighed
ber end er mellem bet lappiffe og finfte Sprog,
faa ftor Ulighed er ber alligevel mellem disſe to
Folks Udfeende og Karakter. Lappen, mindre
of Vakſt end Finnen, er ogfaa i mange Hen:
feenber fom et Barn : ligeoverfor denne. Lap:
pen8 Sind er ftlle, frebeligt og eftergivende.
Fred er hans Valgiprog, om Yred er hans
førfte Spørgsmaal, naar han fommer, og Fred
er hans Ufftedsbhiljen, naar han gaar. Han er
let paavirlelig og mobtagelig for Indtryk, men
han glemmer ogfaa fnart bevifte Belgjerninger.
Dmvendt ubmerfer Jinnen fig ved næften upaa:
vixfelig Vedhængen ved fit eget. Folkenavnet,
hvormed Lapperne benævne fig felo, ex bet famme
overalt, nemlig Sabme el. Same, plur.
Samek, el. Sabmela8, plur. Sabmela3ak, bet
famme Navn, hvormed ogfaa Finnerne benævne
fig, nemlig Suo malainen, plur. Suomalai-
set. Stoben til dette Fællesnavn er Enftavelfes-
ordet suom, som eller sam, og i flere af be
finſt⸗ ugriſte Sprog vil man finde, at benne Rod
har 2 $ovebbetybninger: 1) mørt, bunfel. 2)
fumpig, vaab, bunfifuld. J Lappift forefommer
ogfaa en Rob sam i Verbet sabmat: hvifte, tale
fagte, og Sabme betyber altfaa ligetil en
$vifter, En, fom taler fagte. Lapperne kunne
tæntes at have givet fig felv bette bejfebne Navn
lige over for mægtigere og mere bhøittalende
Sollellag. Sine mægtigere Naboer, Nord:
X
innerhalb befjelben Landes. Lappen aus ben
am mweiteften von einanber liegenden Gegenden
innerhalb befjelben Landes verftehen cinander
gegenfeitig midt; nod weniger verfteht ein
normegifdjer ober [djmebijd)er Lappe einen
ruffifdjen Lappen von Vonoi (bem öſtlichen
Ende ver Halbinfel Kola am meiken Meere).
Sn Norwegen hat bie lappifdje Bevölkerung
in ben letten 300 Jahren jugenommen, be:
fonber8 in Finmarken, ſodaß für biefes Land
bie Bezeichnung „ausſterbende tace" nidt
forrett ift. In Schweden haben fie aud nidt
abgenommen, was bagegen in Rußland und
Finnland ber Fall ijt.
In Norwegen, Schweden und Finnland
find bie Lappen Broteftanten Sie erhalten
bier benjelben SåHulunterridt wie die anbern
Kinder be8 Landes unb fönnen babet alle lefen;
ein gröferer Theil berjelben fann aud) [eine
eigene Sprade fdjreiben. In Rupland gehören
fie bem griechiſch-katholiſchen Glaubenabelennt-
nifje an unb erhalten feinen. SåHulunterridt.
So groß aud bie Aehnlichkeit der [appijdjen
unb finnifden Sprade ijt, ebenfo groß ift bod)
ber Unterſchied biefer beiden Völker im Aus-
fehen unb Gharalter. Der Lappe, einer von
Wuchs als der Finne, ift aud) in vielen Bezie:
Bungen jenem gegenüber mie eim Kind. Das
Gemiith des Lappen ift ftill, friedlid unb nad
gebenb. Friede ift fein Wahlſpruch; nad Friede
tjt feine erfte JFrage, menn er fommt, und Fricde
fein Abſchiedsgruß, menn er geht. Gr lågt fid)
leidjt beeinfluffen und ijt für Ginbrüde empfáng:
lid, aber er vergiBt aud bald ibm bewieſene
Wobhlthaten. Umgekehrt jeidjnet fid) ber Finne
burd) beinahe unzugånglides JFefthången an bem
eigenen aus. Der Volksname, womit bie Lappen
fid) jelbjt benennen, ift überall berfelbe, nåmlid
Sabme ob. Same, plur. Samek, ob. Sab-
meleà, plur. Sabmele2ak, berfelbe Name, mo:
mit fid aud bie Sinnen benennen, nümlid
Suomalainen, piwr. Suomalsiset. Die
Wurjel dieſes gemeinſchaftlichen Namens ift
das einſilbige Wort suom, som oder sam,
unb in mehreren ber finni[d)-ugrijdjen Sprachen
wird man finden, bof biefe Wurzel zwei Haupt-
bebeutungen hat: 1) finfter, bunfel, 3) fumpfig,
nag, bunjtig. iym Sappijdjen fommt aud eme
Burjel sam vot im Berbum sabmat: fliftern,
leije fpredjen, unb Sabme bebeutet alfo gerabeju
ein Jlifterer, einer melder leife fpridt. Man
lónnte annebmen, baf bie Lappen gegenüber
müdjtigeren unb mehr lautfpredjenden Völkern
fid) ſelbſt dieſen bejdjeibenen 9tamen gegeben
haben. eine mådtigeren 9tad)baren, bie Nor:
meger, nennt ber Lappe nämlich Dårro ober
Darolaa. Dieſes Wort hat man in ber 9tegel
abgeleitet von dårrit, betviigen, übervottbeilen
im Handel (allein es follte bann eigentlid
XI
menbene, falde Lapperne nemlig Dàrro el.
Darola&. Dette Ord har man i Regelen ublebet
af dårrit, bebrage, fnybe i Handel (men bet ffulbe
da hedde Dårrije, iffe Darro) eller af doarrot,
Sv. torot, fjæmpe, flaaes, hvilket fynes time:
ligere, og Ordet ftulbe ba betyde Slagsbroder.
Man funbe ogfaa med nogen Grund ublebe
Navnet af darrat: fnyſe, rafe, fom Mobfætning
til bet Navn, hvormed apperne betegne fig
fef» fom Sabme eller be fpagfærbige, fredelige
eller bhviffende. Med Ruotala8 betegner be
norjfe Rapper en Cvenjfe og med Suomala8 en
Sinne. De [venffe Lapper falbe Svenfferne
Taro eller Tarolaà. Med Ordet Laddelaa 2:
Sanbmanb, Indlandsboer, betegnes baade en
Svenite og Finne. Ruo&8ala8 betyder i Ul:
minbeligbeb en Rusfer, men rusfifte Lapper
falte bam Taralaine eller Taralana, i Lighed
meb be norfle og jvenjfe Lappers Darola eller
Tarolaà. Navnet Lap, Lapper, finit Lappa-
lainen, rusfift Lopar, hvormed bette Folk nu i
Silminbeligbeb benævnes, ev iffe gammelt. Det
forefommer førfte Gang 5o8 Saxo Grammaticus
omfring Yaret 1200. Tidligere blev be, fom
endnu er Tilfældet i bet nordlige Norge, falbte
Winner, men beite bragte Forvirring i For
hold til Finnerne i Storfyrftenbømmet Finland,
hvis til Norge indflyttede Gtammefæller man
fer, men mindre vigtigt, faldte Kvæner af bet
finſte Kainulainen, ,fØfterbotning”, Navn paa
SBefolfningen i en enkelt Trakt af Finland, hvor
fra ifær Indvandring af Finner til Norge et
føregaaet. Rigtigſt vilde bet utvivlfomt have
været, om man havde labet Lapperne og Sin
nerne beholde fit eget nationale Navn og faldt
bem Samer og Suomer og deres Cprog
bet famiffe og fuomifte Sprog. Derved
havde man unbgaaet al Forvirring og Mis-
forítaaelfe. Navnet Lapper flammer ſandſyn⸗
ligvis fra ben finft:lappifte Nod loap el.
lop, ber betyber Gnbe, fidfte Granje, Udfant,
og rimeligvis har be faaet Navnet fra fine
fybligere boende og bedre ftillebe Frænder, idet
bisfe, efter ben almindelige Foreftilling, at jo
lengere norbpaa et Folk bor, bes raaere er
bet, brugte Navnet fom en foragtelig Beteg:
nelje af bere8 norbligitboenbe Frænder. At
ublede Navnet af lappa, Hule under en Klippe,
fynes nof at ligge nær og Navnet ,Qule-
Dårrije, nidt Dàrro heifen) ober, mas tvafr-
fdeinlidjer ift, von doarrot, Sv. torot, fümp:
fen, prügeln, und bas Wort follte bann Rauf»
bold bedeuten. Nicht ofne Grund könnte man
aud) ben Namen von darrat: wüthen, rafen,
Berleiten als Gegenfag ju bem Namen, womit
bie Lappen fid) ſelbſt als Sabme oder bie ac
bulbigen, friedliden, fliifternden, bezeichnen.
Mit Ruotala8 beeidnen bie norwegiſchen
Sappen einen Cdjmeben unb mit Suomolas
einen Sinnen. Die [djmebifden Lappen nen-
nen bie Såmeden Taro over Tarolaà.
Mit dem Worte Laddelaa, b. h. Landmann,
Feftlandabemohner, bejeidjnen fie ſowohl einen
Schweden als einen Sinnen. Ruo88alaà heift
gemöbnlid ein Rufje, aber bie ruffifdjen Lappen
nennen ibn Taralaine ober Taralans, gleid
bem Darola8 ober Tarola8 ber normegifdjen
unb fdmedifden Lappen. Der Name Lappe,
Sappen, finnifd) Lappalainen, ruffifd Lopar,
womit man bieje8 Volk je&t gewöhnlich bejeid
net, ijt nidt alt. Gr fommt jum erften Mal
bei Saxo Grammaticus um bas Jahr 1200 vor.
Srüfer murden fie, mie jet nod) im nördlidjen
Norwegen der Fall ijt, Finnen genannt; dies
bradjte jebod) Bermirrung in bie Verhåltniffe
ju ben JFinnen im Grofkherzogthum Finnland,
befjen nad) 9tormegen eingewanderte Stammes-
brüber man bier, menn aud) meniger riktig,
fȟnen nannte, von dem finnifden Kainu-
lainen, ,Defterbotning", bem Namen ber Bevöl:
ferung einer einjelnen Gegend Finnlands, von
too aus bie Einmanderung ber Finnen nad
Normegen beſonders gegangen ift. Um ridtig:
ften würde e8 unzweifelhaft gemefen fein, menn
man ben Sappen unb Ginnen ihre eigenen
nationalen Namen hätte behalten laffen und fie
felbjt Samen und Suomen, ihre Sprade bie
fami[d)e unb bie fuomifde genannt. bhåtte.
SDaburdj mürbe man aller Bermirrung und
Migverftåndnifje entgangen fein. Der Name
Lappe ftammt wahrſcheinlich von der finnifd-
Lappifdjen Wurzel loap oder lop, meldje Ende,
lete Grenze, entlegene Gegend bedeutet, unb
wahrſcheinlich haben fie biefen Namen von ihren
ſüdlicher wohnenden und befjer fituirten Ver:
wandten erhalten, inbem leftere nad) ber alf.
gemeinen Vorftellung, je meiter nórblid) ein
Volk wohnt, befto roher fei e3, biefen Namen
al8 eine verådtlide Benennung ihrer nörd:
lichſt wohnenden Verwandten gebraudten. Den
Namen von lappa, Höhle unter einer Klippe,
abjuleiten, fdeint allerdings nahe 3u liegen unb
XII
beboere” iffe. faa urimeligt, men ben førfte
Ubledning er bog ben fandfynligfte.
Det lappijffe Sprog fan inddeleg i
minbft fire Hoveddialekter: 1) Nord:
lanbs8:SDialeften i norft og foenft Nord-
land. 2) Finmarks- og Dorneå Dialekt
ten å norjf Finmarken og fvenft Lapmarfen.
3) Enare-Dialekten i bet. nordlige Fin—
land og Rusland veftenfor Jmandraføen og
4) Dialekten øftenfor Jmandra eller Ponoi-
Dialekten (i ben oſtlige Del af Nusfifl
Saplanb). *)
1) Med Henfyn til Lappernes Kulturtrin, fprog-
lige og ethnografifte Forhold forøvrigt henvijer
jeg til mine to Glrifter:
En Sommer i Finmarken, Rusfift, Lapland og Mordlareten. 2den llbg. Chrifttania.
ber Name „Höhlenbewohner“ nidt fo unwahr⸗
ideinlid; bie. erfte Herleitung ift jebod) bie
mabridjeinlidfte.
Die lappiſche Sprache ift menigftens
in vier Qauptbialefte einjuteilen: 1) Der
Nordlands: Dialekt im normegifden und
ſchwediſchen Nordland. 2) Der Finmarks⸗
und Torneå: Dialett im normegijden Fin-
marten unb ſchwediſchen Lappmarten. 3) Der
Enare-Dialekt im nórbliden Finnland unb
Rußland meftlid vom Jmandra:See und 4)
Der Dialekt ójtli) vom Gmandra oder ber
Ponoi-Dialekt (im diliden Theile ves
ruſſiſchen Lapplands). !)
') Beiteres über bie Sufturftufe, bie ſprachlichen
unb 'ethnograpbifden Berhåltnifje ber Lappen
in meinen zwei Såriften:
1880.
Lappift Mythologi, Eventyr og Foltefagn. Chrifttania 1871. (Ins Seutjdje überjegt in
Poeſtion's ,Lapplåndifide Mården"
Pag. 383, 510 u. f. w.: The folk-tales of the Laps.
Bien 1886, ing Cnglijde in Notes and Queries.
1885,
By W. Henry Jones. London).
OvERSIGT
OVER
DET LAPPISKE SPROGS
FORMLÆRE
4 «0o om QOO UM UM M cO» M
vD=SID NAS D-
om m
— —
=o
e m
pe
=P
814
8 15.
8 16.
817.
Indhold.
Bogſtaverne og deres Udtale — Die Buchſtaben unb ihre Ausſprache.
Diftonger og Triftonger — Diphtonge unb Triphtonge
Accent og Kvantitet — Accent unb Quantitåt . .
Vokalforandringer — VBerånderungen ber Vokale
fonjonantforanbringer — VBerånderungen ber Konfonanten
Kjøn — Gejdlegt .
Dellination . . . L ++ —
Adjektivernes dobbelte Form — Die — Form d Wbjeltive .
Kompuration . ;
Talord — Hahlmörter .
Pronomina: personalia, —— uffixa, PE — et inter-
rogativa, indefluita .
Verba . :
Afledede Ord — Abyelitete Sister
Substantiva (1—26)
Adjectiva (1—23) .
Verba (1—28) . D ROI
Adverbia (¶ ßß
XV
$1
Bogftaverne og deres Udtale.
$ 1.
Die Budftaben unb ihre Ausfprade.
a (&, 8) b. d. å 3. 3. e(&. f. g. g. h. i. j. k. 1. m. n. n. 0 (0). p. r.
9. 8. ( t. e. & u(ü) v. y. e. à.
å betegner en Mellemlyb mellem a og æ fom
engelff a i man.
å betegner en fort Mellemlyb mellem a og å
fom engl. a i what.
å betegner et aanbenbe d, engl. th i the father,
isl. 8 i fadir, danſt d i Madvig, nygreft
di Eaddda. Dialeltift bliver bet r ligefom
å ſonderjydſt far (ad), nedertydſt harr f.
hadd (havde), nordfrifift tid med Mellem:
lyd af 6 og r.
% betegner ds (dz) omtrent fom ital. z i mezzo.
z betegner dzh, engl. j i John, ital. g i ge-
nere, franjf dj i djin.
& betegner et meget høit e, naften fom i, om:
trent fom engl. e i houses, banjt e i et,
ital. e i vénti (tyve).
gg finger nærmeft fom kg, ligner bet banfle
gg i ligge, jfr. angelfarift liegan!; i8lanbjt
gg i vagga (Bugge); helgelandfl begge?.
gj betegner palatalt g, finger fom en Mellem:
lyb af dj og gj, fom i norfte Dialekter
liggja, ungarif gy i Magyar.
& betegner et aandende g, banjf g i Dagmar,
isl. g i draga, jfr. gammelnorft dragha,
øfterbalft stugu, haggel; nygr. y i yæupa.
k faar bialeftift en palatal Udtale foran e:
dakie (Tag) f. dake.
I faar foran k, g, bm, r, v en »tyle, fupra-
bental Udtale (med opabbøiet Tungeſpids),
ber ligner bet »tyffe« (fafuminale) norife 1
å Ols?; bet faar et flygtigt Efterflag (Glide-
lyd) af et dunkelt e: cæl*kka, gal*gga.
er den guituralnajale Konfonant fom ng i
norff, danſt Sang, [venit sång, tybjf Ge-
sang, engl song, forftjellig fra ben franffe
Naſalvokal i sang. n bliver bioleftijt pala:
talt foran e: mannje og lyder ba fom fr.
gn i signet,
3 €. Joh. Storm, Engliſche Philologie S. 40.
E-]
å bejeidjnet einen Mittellaut zwiſchen a und å
wie bas englifde a in man.
å beeidnet einen furjen Mittellaut wwiſchen a
unb o tie bas engl. a in what.
å beeidnet ein fpirantifdes d, engl. th in the
father, bán. d in Madvig, neugtied. å in
Edda. SDioleftijd) wird e8 r wie im jüb.
jütlánb. far ft. fad (Sap), nieberb. harr ft.
hadd, norbfrief. tid mit Zwiſchenlaut von d
unb r gefprodjen.
5, bezeichnet ds (dz), ungefähr mie ital. z in mezzo.
3 begeidjnet dzh, engl. j in John, ital. g in
genere, ftenj. dj in djin.
& beeidnet ein febr hohes e, falt i, ungefåhr
wie engl. e in houses, bån. e in et, ital.
e in vénti (zwanzig).
gg flingt junüdjft wie kg, ähnlich bem bàn.
gg in ligge (liegen), vgl. angelfådf. liogan! ;
islånd. gg in vagga (Wiege); norm. Dial.
v. Nordland begge (beide)?.
gj bezeichnet palatales g, klingt wie ein Mittel:
laut zwiſchen dj unb gj, mie in norm. Dia
leften liggja (liegen), ungar. gy in Magyar.
g bezeichnet ein [pirantije8 g, bünijf g in
Dagmar, isl. g in draga, vgl. altnorw.
Schreibung dragha, oftnorm. stugu (Stube),
haggel ($agel); neugr. y in ydupa.
k wird bialeftijd) vor e palatal gefprodjen:
dakie (Dad) ft. dake.
I nimmt vor k, g, bm, r, v einen »biden«,
fuptabentalen Laut (mit aufmårts gebogener
Bungenfpige) an, ähnlich bem norm. »biden«
(fafuminalen) I in Ola; e8 mirb mit einem
flidjtigen Nachſchlag (Gleitlaut) von bunt.
lem e gefprodjen: cælskka, gal*gga.
n ift ber gutturalnafale Konfonant wie ng im
norw., bån. Sang, fåwed. sång, im beut:
fen Gesang, engl song; verfdieden von
bem fran;. Nafalvofal in sang. Dialektiſch
wird m vor e palatal: mannje, unb lautet
bann vie fran. gn in signe.*
? Storm, Norvegia I, 76. 85. ? Gtorm, Engl.
Phil. 28. Norvegia I, 105. * Storm, Engl. Phil. 47. Gött. Gel. Uuz. 1881 G. 894.
XVI
6 alene ubtale8 fom ø; i Diftongen uó mellem
o og e, fom ofte i Tydft. i
B ubtale8 fom tydſt sch, engl. sh, franff ch.
t betegner et aanbenbe t fom engl. th i thing,
isl. p i Ping, nygt. 9 i Oro. — SDialel
tift ubtales bet næften fom s.
€ ubtale8 fom te, tyff z, polit o.
d udtales fom tybft tscli, engl. ch, ital. e i
Cicerone.
ü (fun i tusf. Sapp.) ubtales fom bet dunkle
vusfiffe bl i oburp, Søn, et tilbagetruftet
i med Tungeryggen hævet mob ben Daarbe
Gane.!
Den førfte af to Baarbe Dobbeltfonfonanter
(ifær kk) gaar ofte om til en taus Ubaan-
bing eller »ftemmeløs 3Bofal«, ber Iyber fom
et fvagt h, f. Gr. dokkat fom Cohkat,
sukkis fom suhkis, mittedet fom mihtedet
eic.; famme Syd i finft (foenif) ihminen
(Mennefte), gubbranbsbalft. goht, godt, isl.
gott, dóttir.?
Bogſtaverne d, 5, 3, g, m og t forefomm
itle fom førfte Bogſtav i noget Ord.
ö alleinftehend [autet-ó, aber im Diphtong ud
wiſchen o und e, wie oft im Deutſchen.
B lautet wie beutfdes ach, engl. sh, frang. ch.
t begeid)net ein fpirantifdjes t, moie engl. th in
thing, islånd. D in Ping, neugriedj. 9 in
ANvor.
€ lautet mie te, deutſches z, polnijd) c.
d lautet wie deutfdjes tech, engl. ch, ital. c
in Cicerone.
å (nur im vuff. Lapp.) lautet wie bas bunfíe
ruffifdje x1 in oburb, Sohn, ein juriidge
jogene8 i mit bem Sungenrüden gegen ben
harten Gaumen. gefoben.!
Der erftere von zwei harten Doppelfonfonanten
(befonder8 kk) geht oft in einen jtimmtofen
Hauch (»ftimmlofen 33ofa[«) über, ber mie
ein ſchwaches h lautet, 3. $8. dokkat wie
tohkat, sukkis wie suhkis, mittedet mit
mihtedet etc.; berfelbe Laut im finnifdjen
ihminen (3Renjd), im motm. Dialekt vom
Gudbrandsdal goht ft. gott. (gute8), islånd.
gott, döttir.
Die Budftaben d, z, 3, g, r unb t fommen
mie im Unlaut vor.
82.
Diftonger.
Diphtonge.
Egentlige (eigentlide) os. uo (ud). ie (im). ua (ea, ei, uå, oe, ye).
' egentlige (uneigentlide) au (üu) æu, eu, ou (du). ai (üi); æi, ei; oi (Oi). ui (Ui). iu.
Triftonger.
oai.
En Diftong eller Triftong udgjør fun én
Stavelje, f. EN. oaid-net, vuoig - na, boat - ta.
$3.
Accent og Kvantitet.
Accenten falber altid paa lfte, bie, 5te
etc. Stavelfe, f. EK. rókkadàlaBtüvvat. Kvanti:
teten ev her å bette Lexikon betegnet paa (eb:
vanlig Maade med - for lang og — for fort
Stavelfe.
84.
SBofalforanbringer.
Foran u, i og & i en efterfølgende Sta
velje foranbre8 i forangaaenbe Stavelfe af Drd
å ben norſte og rusfifte Dialekt:
uoi (udi).
Tan Triphthonge.
iei.
Ein Diphtong ober Triphtong bilbet nur
eine Silbe: oaid-net, vuoig-na, bost-ta.
$3.
Accént und Duantitüt,
Der Accent ruht immer auf ber 1jten, 3ten,
Sten etc. Silbe: rökkadålastuvvat. Wie ge
wöhnlich wird aud in biejem Wörterbudje bie
Linge ber Silben mit -, bie furje mit — be:
zeichnet.
84.
Veränderungen der Vokale.
Wenn in eine Silbe u, i, & eintreten,
werden bie Vokale ber vorhergehenden Silbe
in folgenber Weiſe vetünbert im norwegiſchen
und rusfifden Dialekt:
! €torm, Engl. Phil. 36. * Storm, Norvegia I, 60. I. 8. Sundell, Nyare bidrag till kinnedom
om de svenska landsmålen, I, 86.
XVII
:e — e, f. EN. ællet-ellim. hæittet-heittim-heitté.
oa — o. goatte-godi. oaidnet-oidnim. boattet-botték.
uo (uö) — u. juökket-jukkim. suolo-sullu. guoibme-guimi.
ie — i. gietta-gitti. diettet-ditték. nieida-niiddi.
$5. $5.
Konfonantforandringer.
En Konfonantforbindelfe fan under et Ords
Bøining forfvages (i lukket Gtavelfe) og igjen
forftærtes (i aaben Stavelfe). De Konfonanter,
hvormed faaban Forandring fan foregaa, kaldes
berfor Kjendekonſonanter eller Karakterbogſtaver.
Gutturales.
kk fan forfvages til Å
gg wird gefdmådt ju g
es j
E —— 1
m —— 1
Labiales.
pp fan forfvages til I
v
bb wird gefdmådt qu b
vv —
k ——
f —— M
g ——
bm
mm — m
$ 6.
fign.
Det lappiffe Sprog mangler Artikel. Genus
eller Rjønnet betegnes heller iffe ved færegne
Cnbeljer. Skal Kjønnet betegnes for levende
SBefener, fler dette ved egne Ord, f. EK. olmai,
Mand, nisson, Kvinde, nieidda, Pige, alddo,
Simle, gussa, fto etc.
$7.
Detlination.
Kafus og Kafusendelferne i de 3 Hoved-
bialefter og i bet nærbeflægtede finſte Sprog
ere følgende:
Verånderungen bert Konfonanten.
Eine Verbinbung mehrerer Konfonanten
fann burd Wlerion eines Wortes gefdmådt
(im gefdlofjener Silbe) unb wieder verftårkt
(in offener Silbe) merben. Die Konfonanten,
melde eine foldje Berånderung erleiden finnen,
werden Kennfonfonanten oder Gharakterbud
ftaben genannt.
Linguales.
tt fan forfvages til H
dd wird gefdmådt u å
dd — d
—
TT —— r
" —— l
dn
nn — n
Dentales.
ss fon forfvages til s
B8 mirb geſchwächt ju a
55 — 5
3 — 3
ee — e
e —— e
8 6.
Geſchlecht.
Die lappiſche Sprache hat keinen Artikel.
Das Geſchlecht wird auch nicht durch beſondere
Endungen gelenn;eidjnet, bei lebenden Weſen
aber durch eigene Wörter: nisson, Weib, nieid-
da, Mädchen, alddo, Rennkuh, gussa, Kuh.
87.
Deklination.
Die Kaſus mit den Kaſuszeichen in den
3 Hauptdialekten und in der engverwandten
finniſche Sprache ſind folgende:
n
* unonb- um (s88ur) urn$- aut- |. ut- "AYINUSUI
—2R unnb- kj (am far- 'ur- m) *eui- *ur-
uire$- aui- 8520111407)
|
*8NAHDIIPIDAT u- u- u- u- ur- u- vUul- 'eur- | gu- 'eu- "4188
(oxfns uno) |
snagymuy * s- $- 84 8- 8- 1941- I8X- "aumjsunaT,
= = ten — res = S og- 9sj- "agojoAT
en- "wd-
*$na32)4) (efe;-) (ee) | wm- *eu- | 9u- "m- | (gen) | "exe | gnr enr | 9n- Cen- "awsogy-
e EM — rs — — — sur ett- "ay
— — — — = E m mur. "EYD-| mu- "en- "auy
SUYDJUIUNUYSUT d — — r == x ville "ep | sII- "eri" "assopy.
(omlfns ouis) ep!-
M snap | ope pr r 991 %1- YÅ- u- 1- *w- oe MI Ye] T- urret- urqr- | uaos- 'U-Y- "apum
— 35- — 16- 151- js- fist- 'BISI- | vj8- "ejs- "aupyy
*$na3420907T
u- — ur- 'ufr- — Ul- 'dUst- | U- '9uS- |mwesr- 'BESI- | wse- *ess- "atssouT
"enagipanq. — — fi- 3ft- |pene- 'p- M — wonooy
"no333u00) p- tr x rdi E I- u- U3)- *üaj- amus
— Y PR — 1- pſi 3fi- — u⸗ (4) q- | mr tr Cantang
"SNAYDUPUON »- — — = Y- = Y == FOUMUON
wq. md id
Pung
"dva 'ma015 'ádog Ing dva "qao
XIX
Sy Lerifonet anføres Nominativ og Genitiv
af alle ufammenfatte Cubftantiver og Adjektiver.
Anfores ingen Geniti», da er jamme lig No-
minativ.
Subftantiverne i ben norft-lappifte Dialekt
funne inddeles i 2 Ufdelinger. Den ferite
omfatter Subftantiver, hvis Ctamme beftaar af
lige Antal Ctavelfer, ben anden Gubftantiver
hvis Stamme beftaar af ulige Antal Staveljer.
Stammen findes i lfte UAfdeling i Nom., i
den i Gen.
Im Wörterbudje werden Nominativ unb
Geneti aller nidt jujammengelegter Subftantive
unb Adjektive angefüfrt; menn Genitiv nidt
angeführt ift, ift berjelbe bem Nominativ gleid.
Die Cubftantive bes normeg.:lapp. Dia
lettes fónnen in 2 Abtheilungen getheilt merben.
Der erften gehören biejenigen, beren Stamm
eine gerabe Silbenzahl umfapt, der smeiten bie,
beren Stamm eine ungerade Anzahl Silben
hat. Der Stamm ift in ber Iften Abtheilung
im Nom., in ber 2ten im Gen. ju finden.
N. Lapp.
å lfte Abtheil. ! 2te 9 btbeil.
Singularis. Singularis.
Nom. gietta jakke muotto nager gama sæmo
Inf. gieda jage muodo nakkara gabmaga sæbmona
Gen. gieda jage muodo nakkara ' gabmaga sæbmona
gitti jakkai muttui nakkari gabmagi sæbmoni
2 — — brad | nakkaras- | gabmagas- | sæbmonas-
Loc. giedast jagest muodost nakkarest gabmagest sæbmonest
Com. giedain jagin muodoin nakkarin gabmagin sæbmonin
Car. —gieda-taga jage-tags muodo-taga nakkartaga gabmag-taga sæbmon-taga
Praed. giettan jakken ^ muotton . nageren gaman sæmon
Pluralis. Pluralis.
Nom. giedak jagek muodok nakkarak gabmagak sæbmonak
Inf. 'giedaid jagid muodoid nakkarid gabmagid sæbmonid
Gen. giedsi jagi muodoi nak kari gabmagi stebmoni -
giedaidi jagidi muodoidi nakkaridi gabmagidi ^ (seebmonidi
E ac — Ius enl | gabmagidas- red
Loc. giedain jagin muodoin nakkarin gabmagin sæbmonin
Car. giedai-guim jagi-guim — muodoi-guim
Com. giedai-taga jagi-taga
Praed. giettan jakken
muodoi-taga
muottan
Den væfentligfte Forffjel mellem Iſte og
2ben Afdeling er, fom bet vil fee8, ben, at
Subftantiver af lfte Afdeling fave bhaarde
Kjendefonfonanter i Nom. AU. og Praed.
men fvage Sjenbelon[onantet i alle be pvrige
Kafus. Subftantiver af den Afdeling have
nakkari-guim gabmagi-guim sæbmoni-guim
nakkari-taga gabmagi-taga sæbmoni-taga
nageren gaman sæmon.
Der wejentlidje Unteridied zwiſchen lfter
unb 2ter Abtheilung ift, tie man fieht, ber:
jenige, bag bie Subſt. lfter Abth. im Nom.
All. unb Praed. farte, in allen übrigen Rafus
ſchwache Kennfonfonanten haben. Die Cubjt.
ter Abtheil. bagegen haben im Nom. unb.
n*
XX
Perimob fvage Kjendefonfonanter i Nom. og
Praed. men haarde Sjendefonfonanter i be
øvrige Kafus. Den famme Regel gjælder ber:
imod ilfe i ben fvenft-lappiffe Dialekt, i hvilken
Subftantiverne under hele Bøiningen beholde
uforanbrede Konfonanter.
Com. Plur. famt Car. Sing. og Plur.
funne å Norft Lappift iffe egentlig kaldes Ka—
fus, ba be bannes ved be fraftillelige Poft-
pofitioner taga og guim (guoibme).
Praed. ſchwache, in ben übrigen Kafus harte
Kennfonfonanten. Im fmedifd-lappifdjen Dia:
left aber behalten bie Cubftantive die fonjo-
nanten unverånbert burd bie ganje Flerion.
Com. Plur. fammt Car. Sing. und Plur.
find im Normeg.:Lapp. eigentlid nidt als Ka—
fus aufjufüfren, infofern fie burd bie trenn-
baren Poftpofitionen taga unb guim (guoibme)
gebilbet werben,
€. app.
Singularis.
Nom kåta juolke piktes kabmak
Inf. kåteb juolkeb piktaseb kabmakeb
Gen. kåten juolken piktasen kabmaken
kåti juolkai piktasi kabmaki
4 | kütas- | juolkas- | piktasas- | kabmakas-
kåtesne juolkesne piktasesne kabmakesne
Læ. | katest | juolkest | piktasest | kabmakest
Com. kåtin juolkin piktasin kabmakin
Car. kåtatak juolketak piktasatta kabmeketta
Praed. kåten juolken piktasen kabmaken
Pluralis.
Nom. kütah juolkeh — piktaseh kabmakeh
Inf. káti juolki piktasi kabmaki
Gen. kátit juolkit piktasit kabmakit
Ail. kátiti juolkiti piktasiti kabmakiti
kåtisne juolkisne piktasisne kabmakisne
Lo. | kåtist | juolkist | piktasist kabmakist
Com. kåtikum juolkikum piktasikum kabmakikum
Car. kütitak juolkitak piktasitak kabmakitak
Praed. kåten juolken piktasen kabmaken.
Sy Rusfift Lappift foregaar under Subftan-
tiverne8 Bøining Konfonantforandringer omtrent
fom i Norſt Lappift.
Im Ruff.-Lappifdjen verden måhrend ber
Beugung ungefåhr biefelben Konfonantenånde-
vungen wie im Norw.:Lapp. vorgenommen.
91. 2app.
Enare Lapp. Ser Lapp.
Singularis. Singularis.
Nom. kieta kit jikke lambes
Inf. kieda kide jige lampas
Gen. kieda kide jige lampas
Al. kiettan kitte jikka lampse
Loc. kiedast kidest jigest lampast
Com. kiedain kidijn jigin lampsijn
Car. kiedata kidha jigeha lampsetta
Praed. ^ kiettan kitten jikken lambsen
Partitiv. — kitted jikked lampsetted
Instrum. —— kidel. jigel lambsel
Pluralis. Pluralis.
Nom. kiedah kide' jige lampas'
Inf. kiedaid kitijt jigijt lampsijt
Gen. kiedai kidij jigij lampsij
All. kiedaid kidijt jigijt lampsijt
Loc. kiedain kidijn jigijn lampsijn
Com. kiedai-guim kitijguüim jigijguáim lampsijgu&im
Car. kiedaita kidijha jigijha lampsijha
Praed. ^ kiettan kitten jikken lambsen
Parit. — kidijt jigijt lampsijt
Instrum. — kidijguüim jigijguüim lempsijguüim
I Rusſiſt Sappijf gftenfor Jmandra paa
ben Terſte Halvø forefommer to Kaſus, fom
iffe findes i andre lappifte Dialekter, nemlig
Instrumentalis Singl. og Partitivus Singl.
Den førfte, ber ender paa -l og fvarer til ben
finffe -lla, -Ià, betegner Middelet eller 9teb-
ffabet, hvormed noget ubføres. Den forbindes
med Drbftammen i bens foage Form, f. Ehſ.
vancel, meb Baad; rosel, med Heft; juljgel,
med Foden; palkel, med Kjep. I Plur. bruges
Postp. guüim, f. GÅ, julgi-guüim. Parti
tivus bruges ligeledes fun i Singl. I Plur.
Sym Rufj.:Lapp. dfilid vom Jmandra auf
der Terſchen Halbinfel fommen zwei Kafus
vor, bie fid in feinem anderen lappifdjen Dia:
lette finben, nåmlid Instrumentalis Singl.
unb Partitivus Singl. Durd ben erfteren,
ber auf -1 ausgeht unb bem finnifden -lla,
-1lå entfpridt, wird das Werfjeug ober Mittel
bezeichnet, womit ober wodurch etma8 ausge.
führt mird. Diefer Kafus wird mit bec ſchwachen
Form des Wortftammes verbunden: vancel,
mit Boot, rosel mit Pferd, juljgel mit bem
Sup, palkel mit Gteden. Jm Plur. wird
XXII
bruges famme Form fom Inf. Plur. Den har
i Singl. Endeljen -å el. -etted (ben førfte føies
ifær til Nigeftavelfes, 2 el. 4-[tavel[e8 Ctammer,
ben fidfte til 3-ftavelfes) og forekommer ifær 1)
foran Postp. miljt; nammed miljt; millà&
miljt; tadü miljt (jfr. 9t. Lapp. dade og made
mield). 2) efter Zalorb: njelj loge peived;
kolm pürhted; lok toafnetted. 3) efter tæl
lende Adjektiv og Mængdejubftantiver: jennag
olmnetted; tan vierjt liejped, olmnetted.
4) Gijter Compárativ: &uramp prorokked,
Salomonned.
$8.
Sibjeftiverne8 bobbelte Form.
Adjektiver bøies fom Subftantiver og inb-
bele8 for Norft Lappift SBebfommenbe i 2
Afdelinger fom bisfe. De famme Konfonant:
og Bokalforandringer foregaa fom hos Cub.
flantiverne, tun beholdes i 2-ftavige Adjektiver
Stammens a foran Allativs i; f. EM. jalla,
AM. jellai (iffe jalli fom jokke, jokki).
Nogle Adjektiver have forſtjellig Form, efter:
fom be ſtaa foran Gubftantivet (vedf.) eller
efter Subftantivet (eneft.). Den eneftaaende
Form opføres. i Lerifonet fom Qovebform. Un-
føres ingen vedføiet Form, ba er denne lig
Hovedformen.
Postp. guüim gebraucht: julgi-guttim. Eben:
falls wird aud ber Partitivus nur im Singl.
gebraudt. Im Plur. mird biefelbe Form mie im
Inf. Plur. gebraudt. Die Endung im Singl. ift
-& ober -etted (erftere beſonders bei gerader An⸗
zahl Silben (2 ob. 4), Iegtere bei 3-filbigen Ståm:
men) Dieſer Kafus Bat namentlid) [eine An⸗
wenbdung 1) vor ber Posip. miljt; nammed
miljt; millàd miljt; tad& miljt (cfr. Norw.
Rapp. dade, made mield) 2) nad Zahl⸗
wörtern: njelj loge peived; kolm pårhted;
lok toafnetted; 3) nad) zählenden Sfbjeftioen
und Gubftantiven, melde eine Menge aus-
brüden; 4) nad bem Comparaliv: Buramp
prorokked, Salomonned.
$ 8.
Die boppelte Form ber Adjektive.
Die Abjektive werben wie bie Subftantive
deklinirt und jerfallen im Norm.«Lapp. in dier
felben 2 Abtheilungen. Die nåmliden Ver
ünberungen ber Konfonanten und Vokale wie
bei ben Gubftantiven finben aud hier Statt,
nur wird in jmeifilbigen 9[bjeftioen bas a des
Stammes vor bem i des Allativs beibehalten:
jalla, AT. jallai (nidjt jalli toie jokke, jokki).
Ginige Adjektive nehmen eine verfdiedene Form
an, je nadjbem fie irem GSubftantive antepo:
nirt (,vebf.”) ober poftponirt (,eneft.") find.
Die poftponirte (alleinftehende) Form wird im
Wörterbuche als Hauptform aufgefiihrt. Menn
lene anteponirte (angefügte) Form angefübrt
wird, ijt biefelbe mit ber Hauptform gleidjlautend.
N. Lap. Logje, vebf. lojes; asetæbme-tes; gædgai-gas; govdag-govdda; vielggad-
vilggis; galmas-galbma.
kedkajes.
€. Lap. Loje-lojes;
assetebme-tes; velkok-kokes; kedkai-
9t. Lap. Lavved-lavdes; öaljmhem-taljmhemes.
g 9.
Komparation.
Komparativ Cnbelfe i N. Lapp. er -b |
el. -bbo (-abbo, -übbo el. -ebbo) og Guper-
lativs -mus for Adj. i Almindelighed og -muå
for Adj. ber have Stedsbetydning. Sv. Lapp.
har -b (-bu, -ub el. -ubbu) og -mus el.
-umus. R. Lap. har -amp el. -ap og -mus.
Toſtavelſes Abjektivers Kjendbetonfonanter for:
fvage8 i MN. Lap. baade foran b- og -mus
el. -muå. .
Die Gnbung be8 ftomparatio8 im Norw.
Sapp. ift -b ob. -bbo (-abbo, -åbbo ob. -ebbo)
unb be8 Guperlafio8 -mus, bei Abjeltiven
lofaler Beeidnung -muå. GCdjmeb.Sapp.: -b
(-bu, -ub ob. -ubbu) und -mus ob. -umus.
Ruſſ.⸗Lapp. -amp ober -ap unb -mus. Die
Kennfonfonanten zweiſilbiger Abjektive werden
im Norw.«Lapp. vor -b unb -mus ober -muå
geſchwächt.
: XXIII
91. Lapp.
Positivus. Comparativus. Superlativus.
Nuorra nuorab nuoramus
buürre buóreb buüremus
gitovaå gitovazab gitova3amus
manne maneb manemuå
allag aleb alemus
boares boarrasabbo boarramus
mem | assab | assamus
assajübbo assajümus
gæppad gæppadåbbo gæppadåmus
oasetæbme oasetübbo oasetümmus,
€. Lapp.
Nuora nuorab nuoremus
puore puoreb puoremus
manga mangeb mangemus
pores porasubbu porasumus
jerbmak jerbmakub jerbmakumus
toskes toskasub Coskasumus.
9t. Lapp.
Sur fureamp Buremus
pur pureamp puremus
nür nürmp nürmus
tahpüid tahvtümp tahtamus
poares poarsemp poarsémus
allüig alemp alemus.
Nogle Subftantiver, ber have Stebsbetyd- Ginige Subſtantive drilidjer Bedeutung
ning, funne antage Gomparatioó og Superla: | finnen die Cnbungen bes Komparativs und
tivs Endelſer og derved gaa over til at bÅve | peg Superlativs annehmen unb merden babutdj
Ajettiver, f. EK. Adjektive, 3. B.
Sæidne - sæineb - sæinemuå. Gadde - gaddeb - gaddemuå. Vuodna - vuonab - vuonamuå.
Dolla - dolab - dolamus.” Loaiddo - loaidob - loaidomuå o. f. v.
-
e
1
1
-
1000.
Soi LUPIS acier 20977 89
e
Falord.
N. Lapp.
. Okta (1. okt, oft, oufta,
akta).
gudkte (guökta, gudft).
golbma (golma, golm).
njællje (njællja).
vitta (vitte, vit).
gutta (gutte, gut).
diedda (tiet, gieca).
gavce (gakce, gafce,
gauce).
. ovee (okce, oufee).
loge (lokke).
. okta nubbe lokkai.
. gudkte ——
. golbma
. njellje
. vitta.
. gutta
. diedda
, gavce
, ovce ——
.guükte loge.
. okta goalmad lokkai.
. njellje njeljad lokkai.
. ovee loge.
.ovee logad lokkai.
. &udtte.
duhat (dufhat).
XXIV
8 10,
Cardinalia.
€. Lapp.
Akta (l. akte, akt).
kuökte (guökt, kuikte).
kolbma (kolbme, kolm).
nelje (njelje).
vita, (vit, vihta).
kota (kot, kuhta).
eta (Gita, kieta).
kakce (kakei).
okee (okei).
lokke (lohke, luhke).
akta nubbe lokkai l. akta
lokkai naln.
kuókte ——
kolbma ——
nelje ——
vita ——
kota ——
Geta ——
kakee ——
okce ——
kuókte lokke.
akta koalmad lokkai.
nelje neljad lokkai.
okce lokke.
okee lokkad lokkai.
tuóte (&uete, tuehte).
tusan.
Babhlmörter.
R. Lapp.
Akt (1. ükt, ökt, avt).
kuht (koht, kuaht, goakt).
kolm (golm, koulm).
njelje (nelje, njelj).
vit (viht).
kut (gut).
kiddem (gittem, &ettem).
gakce (kave, kahkee).
okee (ahe, akee, öke).
lok (logge, lohk, loahke,
loggje).
aktümplok.
kuhtümplok.
kolmümplok.
njeljemplok.
vittámplok.
kuttemplok.
kiétemplok.
kaveemplok.
akcemplok.
kuht lok.
kuht lok akt.
nelje lok nelje.
akce lok.
akee lok akce.
€uótte. Å
tofant (doafant, dohhat).
N. app.
lfte Vuostas.
2. nubbe.
. goalmad.
. ujeljad.
. vidad.
3.
4
5.
6. guded.
7. &ietad,
8. gavead.
9. ovead.
10. logad.
11. okta nubbe logad (l.
vuostas nubbe lokkai).
12. guökte nubbe logad.
17. &ietta nubbe logad.
20. guökte logad.
21. okta goalmad logad.
22. guökte goalmad logad.
. &uodad.
XXV
Ordinalia.
6. Lapp.
vuostes.
mubbe.
kolmad.
neljad.
vitad.
kutad.
didad.
kakead.
okead.
lokkad.
okta ja lokkad (l. vuostes
nybbe lokkai).
kuokte ja lokkad.
didad nubbe lokkai.
kuokte lokkad.
vuostes koalmad lokkai.
nubbe koalmad lokkai.
tuotad.
$11
Pronomina.
9t. Lapp.
vuosmus (vusmus).
numbe (nump).
koalmant (kolmat).
njeljant.
vidant.
kudant.
kictant (ki3at).
kaveant.
ovcant (avcant).
logant.
&ktåmplogant.
kuhtåmplogant.
kidtemplogant.
kuhtlogant.
kuhtlogant okt.
kuhtlogant nump.
tuodant.
SBronominerne i Lappifl ere 1) perfonlige. |
2) bemonftrative. 3) fuffirive. 4) reflerive.
5) relative og interrogative. — 6) inbefinite.
De perfonlige og fuffigive BPronominer have (i
N. Lapp. og Sv. Lapp. men iffe over alt i
9t. Lapp.) 3 Numeri: Singularis, Dualis og
Pluralis.
Cümmtlide Pronomen jerfallen in fedjs
$Hauptllafjen: 1) perfönlide. 2) demonitrative.
3) fuffigive. 4) veflexive. 5) relative unb inter:
vogative. 6) inbefinite. Die perfönliden unb
fuffiriven Pronomina haben im N. Lapp. und
Såw. Kapp. (nidt aber immer im R. Lapp.)
brei Sablformen: Singularis, Dualis und
Pluralis.
XXVI
Pronomina personalia.
Singularis.
N. Lapp. | €. Lapp.
1 2 3 1. 2 3
N. Mon don son Mon am sodn
ton son
Inf. muo du su mu tu su
Gen. mu du su Seg tu su
mu
AT. — dudnji sudnji munji ſtungi
munje munjen (tunjen |sunjen
Loc. must dust -sust muste tuste suste
Ines. — — — musne tusne susne
Com. muina duina suins muina tuina suina
Car. mu-taga du-taga su-taga | muta tufa futs
tota sota
Pre ou. EE ER — tunjen sunjen
munjen
Par. — — —|— — —
R. Lapp.
1. 2. 3.
* Mon ton son
mun
* tono 80no
muno
tonü sonü
munüá
Se :
tono dis
mu
munne [tunne sunne
munje (tonne sonne
munest ftonst sonst
munst (tust sust
muin zs sonijn
da tonijn E
muniin suin
muta
tonta sonta
munta
tunen "
munün ionün sonün
' sonned
tonnud
sonnud.
XXVII
"ejruuos vjINUUOI
Uumuuos utpuuor
j8nuuos 3snuuoj
198UU08 188UU0J
muuos muuoy
pinuuos pmuuoy
Ipuuos muuor
pinuuos pmuuor
reuos|) . 10004
BUBO08 BUBO)
u %
(ouod) «dog *
'"jruuour
umuunu
urmuuou
jenuunur
188UUB0U
muunu
pmuuou )
TMmuuow
pmuuou
'eueul
reunul
"uso
T
uafuns uafun
4810U08 X8J0U0J
UrOUUOS urouuoj
eusouos 9usouo;
380uuos 380uuo;
Jrouos 110009
10UUOS 10UUoj
uouuos ono
Uouoj
qouuos qouuoj
108 109
€ %
"ddvg * 9
"rong
uofanur
X9j0uou
urouuou
eusouour
180Uuou
J10U0U
rouuour j
ouou
Uouuour )
q0uuow
OR
*9*39)-0oupos
Utoupos
480upos
1p10upos
oupos
oupos
1808
*3€e-oupop sfe-ouuour 49)
Uutoupop
jsoupop
Tproupop
oupop
oupop
wop
v
«ddvg "6
UlOUUour '$40/)
— "oup
480uuom "O0T
pprouuou up
ouuow "420
ouuou "fur
Tour
1908
T
XXVIII
are poft
pofis
vjuis *jun
vifte j e]
urgnsaffis wrend-rffg
ufture yn
389uts ) 459un )
effte fin
BOIS gun
frure j frun j
arffte affa
ned) a2]
frs fn
'* %
doy e
BJUTUI
vfu
virena-(rurur
Jern
jseurur
effra
Uru
frarr
rur )
iras
ig
"TL
uofte
Aero
urſis
eusofts
ssofts
uoſn
——
uif
eusefn
19301
tin
uafn
qefn
efn
*
dd o
usanjq
uafru
Xeyefrur
urefrur
urfra
euso(fru
3sofru
fru
uofrur
uefru
qeftui
|
|
*93*-uts
un3-ure
830j-uIp
unnS-urp
XXIX
Pronomina demonstrativa.
50. Lapp.
Singl. Plur.
N. Det duot dot Dak duok dok
I. dam duom dom daid duoid doid
G. dam duom dom dei duoi doi
Al. dass duosa dosa daidi duoidi doidi
L. dast duost dost dain duoin doin
Co. daina duoina doina dai-guim duoi-guim doi-guim
Ca. dam-taga duom-taga dom-taga dai-taga duoi-taga doi-taga
Pr. denen duonen donen danen duonen donen.
€. Lapp. 91. Lapp.
Sing. - Plur. Bing. Plur.
Tat Tat tak
Non | tate tah | tatte | tük
tab tait tan tait
inf | tabma | taite 1 tümme | taide
tan tan tai
Gen. | tane tør | tanne | tåi
tasa taite tasse å
PIE | tas | teiti | tåså fune
taste tast 3
Tes [s — s jum
tasne taisne
dn. eed | taidne — x,
Com. taine taikum tain taigutim
Car. tabta taita tåtta taitta
tan — E
ront | tane 73 tadå d
Part. a — | tede Uem
Instr. — — tälle —
Pronomina suffiza.
Posfesfive Pronominer har bet lappiſte
Sprog ikke, men berimod Pronomina suffiza
eller Anhangspronominer, ber [gie8 til Enden
af Ord.
Poſſeſſive Pronomina hat bie lappifde
Sprache nidt, bagegen aber Pronomina suf-
fia oder Anhangspronomina, bie bem Ende
ber Wörter angefiigt merden.
90. app. 6. Lapp. 31. Lapp. Finniſch.
-mma -m
-m d. Per. GN vm -ni
; -nt
Sing. -d 23, — - — -si
-ns&
«se 8. — -8 -8 -nsá
-me 1 -men — —
-de 2 «ten — —
. ; -sken
7388 å -skan — m
-me
-mek 1 | -n -mme
-ne Å
Plur. -dek 2 -te -nt -nne
Sek! 8 ES E: —
-88 -nsü.
Bed Guffiernes FVilføielfe i N. Lapp.
mærfes med Henfyn til Kjendefonfonanterne:
1) Subftantiver af lfte Afdeling have i Gen.
og Inf. Singl. haarbe fjenbefonjonanter foran
lfe Perfons Suffir i dets 3 Talformer, men
fvage Kjendefonfonanter foran den og die
Perfons Suffir. I de øvrige Kafus er Kjende-
fonfonanterne8 Forandring uafhængig af Suf-
firerne. 2) Subftantiver af 2ben Afbeling have,
naar Cuffirerne tilføies, haarde Kjendekonſo⸗
manter i famtlige Kafus. 3) I Pluralis have
Suffixernes Tilføielje ingen Indflydelſe paa
Kjendefonfonanterne.
Bei ber 9Infügung der Suffize im N. 9.
merfe man binfidtlid ber Konfonanten: 1)
Subftantive lfter Abtheilung haben in Gen.
und Inf. Singl. fatte. Kennfonfonanten vor
bem Suffig bet 1 Perfon in feinen 3 Hahl:
formen, ſchwache &ennfonjonanten vot bem Suf⸗
figen ber 2 unb 3 Perfon. Jn ben übrigen
Kaſus ift bie SBerünberung der fennfonjonanten
von ben Suffixen unabhångig. 2) Subftantive
9ter Abtheilung haben, menn bie Cuffie ange-
fügt werben, bharte fennfonjonanten in fåmt:
lien ojus. 3) Im Pluralis ift tie An⸗
fügung ber Cuffig von feinem Ginflup auf
bie. Kennfonfonanten. i
Singularis.
Singularis. Dualis. Pluralis.
N giettam giettame giettamek 1.9.
—* giettad giettade giettadek 2.
Inf. giettam giettame giettamek 1.
d | giedad giedade giedadek 2.
Gen. giedas giedasga giedasek 3.
" giettasam giettasæme giettasæmek 1.
AU. giettasad giettasæde giettasædek 2.
giettasis giettasæsga giettasæsek. 3.
XXXI
Singl. Dual. Plur.
giedastam giedastæme giedastæmek 1.%.
Loc giedastad giedastæde giedastædek 2.
giedastés giedastæsga giedastæsek 3.
giedainam giedainæme giedainæmek 1.
Com. giedainad giedainæde giedainædek 2.
| giedainés giedainæsga giedainæsek 3.
giettanam giettanæme giettanæmek 1.
Praed. 4giettanad giettanæde giettanædek 2.
i giettanés giettanæsga giettanæsek. — 3.
Caritiv. ubtryftesJved Gen. og Postp.
taga; giettam-taga, giedad-taga etc.
Der Caritivus wird burd) ben Genelivus
und bie Posip. taga au8gebtüdt: giettam-
taga, giedad-laga etc.
Pluralis.
Singl. Dual. Plur.
Nom. giedaidam giedaidæme giedaidæmek 1.
Inf. giedaidad giedaidæde giedaidædek 2.
Gen. giedaides giedaidæsga giedaidæsek 3.
giedaidasam giedaidasame giedaidasamek 1.
Ail. | giedaidasad giedaidasade giedaidasadek 2.
giedaidasas giedaidasasga giedaidasasek. 3.
(-sis) -sesga
-sesge
Loc. Plur. med Suffix er lig Com. Loc. Plur. mit Suffix ift bem Com.
Singl., og Praed. Plur. «x lig Praed. Singl. | Singl, Praed. Plur. bem Praed. Singl.
Comi. Plur. ubtrytfes ved Posip. guim; | gled. Com. Plur. wirb burdj bie Posip. guim
giedaidam-guim etc. Car. Plur. ubtryftes | ausgebrüdt: giedaidam-guim etc. Car. Plur.
ved Posip. taga; giedaidam-taga eto. burdj bie. Posip. taga: giedaidam-taga etc.
Pronomina refleziva.
Pronom. 90. Rapp. jeB, Sv. Lapp. e$, Das Pronomen 9t. 9. je&, Schw. €. ee,
3t. Lapp. i& el. ji& el. jie&, bruges i Nom. | 9t. € i& ob. jie ob. jiee. Bat im Nom. ein
uben Suffig: mon jes, moai jeta, mi jeta | Suffir: mon jeB, moai jeta, mi jeta etc.
ete. iyorenet med Suffir har bet i Gen. | Mit bem Guffir verbunden hat bafjefbe im
posfefiv og i be andre Rafus refleriv Betydning. | Gen. posfesfive, in ben anberen Kaſus veflerive
Bedeutung.
XXXII
9. Sapp.
Singl. Dual. Plur. "
Gen. (Jettam jectame jettamek 1. P.
[A [s jetade jetadek 2.
Inf. lVjetas jetasga jeéasek 3
jetainam jetainæme jetainæmek 1.
Com. i jetainad jetainæde jetainædek 2.
jetaines jetainæsga jetainæsek 3.
jectanam jettanæme jettanæmek 1.
Praed. ijettanad jettanæde jettanædek — 2.
jettanes jettanæsga jettanæsek. 3.
All. jeddasam etc. og Loc. jetastam
ete. ere mindre brugelige, og iftebetfor famme
bruges aldsesam el. allasam og aldam.
All. je&tasam etc. unb Loc. jetestam
ete. finb meniger im Gebraud, man fagt viel-
mehr aldsesam ober allasam unb aldam.
- Plur.
Inf. (jetaidæme jetaidæmek 1.9.
& jetaidæde jetaidædek 2.
Gen. Vjetsidæsga í jetaidæsek. 3.
Pronomen reflexivum allativum.
Sing. Dual. Plur.
1.9. Aldsesam aldsesæme aldsesæmek
1. allasam 1. allasæme 1. allaseemek
2. aldsesad aldsesæde aldsesædek
1. allasad 1. allasæde l. allasædek
3. aldsesis aldsesæsga aldsesæsek
I. allasis 1. allasæsga 1. allasædek.
Pronomen reflexivum locativum.
Singl. Dual. Plur.
1.%. Aldam aldame aldamek
2. aldad aldade aldadek
3. aldes aldesga aldesek.
XXXIII
Pronomina relativa et interrogativa.
Singularis.
Nom. Gi gutte mi guabba guttemuå.
Inf. gæn gude man guabba gudemuza.
Gen. gen gude man guabba gudemuja.
Au. gæsa (gsesa) masa guabbai gudemu33i.
Loc. gest gudest mast guabbast gudemugast.
Com. gæina gudin maina guabbain gudemu3ain.
Car. — gæn-taga gude-taga man-taga guabba-taga gudemu3a-taga.
Praed. gænen gutten manen guabban gudemu33an.
Pluralis.
Nom. Gæk gudek mak guabbak gudemu3ak.
Inf. gæid gudid maid guabbaid gudemugaid.
Gen. gei gudi mai guabbai gudemu3ai.
All. gæidi gudidi maidi guabbaidi gudemu3aidi.
Loc. gæin gudin main guabbain gudemu3ain.
Com. gæi-guim gudi-guim mai-guim guabbai-guim — gudemu3ai-guim.
Car. — gei-taga gudi-taga mai-taga guabbai-tega —— gudemujai-taga.
Praed. gænen gutten manen guabban gudemu33an.
Lignende Bronominer findes ogfaa i de
to andre Dialekter, f. CH. Sv. kå, kutte, mi,
jukko, kosbba, 3t app. ki, kie, ku, mi
kobünt, koambai.
Pr onomina
De oprindelige i N. Lapp. ere: muttom,
soames, moadde, moaddes, juoga, ædnag,
juökke, juökkeha8, buok, galle, galles, gal-
lad, bvilfe 3 fidfte ogfaa eve interrogative. De
affebebe ere bannebe ved Filføielje af -g el.
«ge el. -gen til gi, gutte, mi, okta, guabba
og guttemus. Ved Tilføielje af -ikkenes el.
-ikkenessi (fom Delft) banne8 nogle, bet be:
tegne en Almindelighed uden Horfljel. De
bøies fom be Bronominer, hvoraf be ete af:
ledede, f. Ekſ.:
Aehnliche Pronomina finden ſich auch in
ben beiden anberen Dialekten: Schw. ki, kutte,
mi, jukko, koabba, uff. ki, kie, ku, mi,
kobün?, koambai.
indefinita.
Die utfprünglidjen im N. Lapp. find:
muttom, soames, moadde, moaddes, juoga,
ædnag, juókke, juókkehaà, buok, galle,
galles, gallad, von benen bie 3 letten aud
interrogatio find. Die abgeleiteten find burd)
Sínfügung von -g ob. -ge ob. -gen an gi
gutte, mi, okta, guabba unb guttemua ge:
bildet. SDurdj Anhångung von -ikkenes ob.
-ikkenessi (irgenb) merben einige Pronomina
gan; allgemeiner Bedeutung gebildet. Diefelben
werden mie biejenigen, von benen fie abgeleitet
find, gebeugt, 3. B.:
m
XXXIV
S Serifonet anføres Inf. og lfte Perfons
Praes. Anfores ingen lfte Perf. Praes., ba
beholdes Verbets jenbefonjonanter uforan⸗
brebe. Actor- og Actio-Wormen af Substan-
tivus famt Afledningsendelfen -goattet anføres
iffe, ba bisfe funne føies til alle Berber.
De lappilfe Verber have 6 Modi: 1)
Indicativus. 2) Conjunctivus. 3) Optativus
(el. Conditionalis). 4) Imperativus: 5) Sub-
stantivus og 6) Adjectivus. Yor be 3 Hoved⸗
tiber Nutid, Fortid og Fremtid har bet lap.
pijte Berbum tun tvende enkelte Former, nemlig
1) Praesens, der tillige er Futurum, og
2) Imperfectum. Alle andre Tidsforhold ub.
trykkes ved Hjælpeverbet let og Adjectivus
af Govedbverbet. Berberne have i N. og Sv.
Sappijt, men fun fjelben i 9t. Lapp. 3 Numeri,
nemlig Singularis, Dualis og Pluralis. €t.
hvert lappift Berbum har i Activ og Pasfiv
2 Hovedbøiningsmaader:
1) en almindelig eller befræftenbe
Bøining.
2) en negtenbe Bøining.
J ben bekreftende Bøining føles Endel:
fene for be 3 Perſoner i be 3 Lal til felve
Verbets almindelige Stamme. I ben. nægtende
Bøining til nogle for famtlige Verber folles,
nægtende Hjælpeord.
Berberne å ben bekræftende Bøining inb.
deles for 9t. Sappijf Vedkommende i 3 Afde⸗
Singl. Plur. Singl. . Singl. Singl.
Nom. Guttege gudekge gutteg giag guabbag.
Inf. gudege gudidge gudeg gænag guabbag.
Gen. | gudege gudige gudeg gænag guabbag.
AIL. guttige gudidige (gæsag) gæsag guabbagi.
(gæsage) (gudegidi) :
Loc. gudestge gudinge gudestge gæstag guabbagest.
(gudegest)
Com. gudinge gudige-guim gudegin gæinag guabbagin.
' Car. gudege-taga gudige-taga gudeg-taga gænag-taga guabbag-taga.
Praed. guttenge guttenge- gudegen gænenag guabbagen.
8 11.
Verba.
Sm Wörterbudje werden Inf. unb bas
Praes. ber liten Perſon angefihrt; mo bie
legtere Form nidjt mitaufgeführt ift, merben bie
Kennfonfonanten bes Verbums nidt geünbert.
Die Actor- und Actio-Formen des Substan-
tivus fammt bie Ableitungsenbung -goattet
werden nidjt angeführt, eil biefelben allen
Beitmörtern angehångt merden fónnen.
Das lappijdje Verbum hat 6 Movi: 1)
Indicativus. 9) Conjunclivus. 3) Optativus
(Conditionalis). 4) Imperativus. 5) Sub-
stantivus und 6) Adjectivus. Für bie 3
Hauptzeiten: Gegenmart, Bergangenheit unb Su:
fun[t bat bas Lappifde nur mei einfade
Formen: 1) Praesens, bad guglei Futurum
ift, unb 2) Imperfectum. Alle anderen Beit:
verhåltnifje merben burd) bas Hilfsverbum leet.
unb ben Adjectivus be8 Hauptverbums aus-
gebrüdt. Das Verbum hat im Storm. und
Schw. Lapp., felten aber im 9t. &, 3 Jahl
formen: Singularis, Dualis, Pluralis. Jedes
Berbum hat im Aktiv und im Pasfiv 2 Haupt-
formen ber Flexion:
1) eine allgemeine, affirmative Kon:
jugation.
2) eine negative Ronjugation.
"n ber offirmativen Form merden bie
Cnbungen der 3 Perfonen in ben 3 gab.
formen dem allgemeinen Stamm bes Verbum
angehångt. In ber negativen HFlerionsform
XXXV
linger: I. Berber, hvis Stamme beftaar af et
lige (2, 4, 6 etc.) Antal Stavelfer. II. Verber,
ber have en blandet Vøining eller dels bøies
fom Verber af lfte, dels fom Verber af 3bje
Afdeling. III. Verber, hvis Ctamme beftaar
af et ulige (3, 5, 7 etc.) Antal Stavelfer.
treten bie Cnbungen an einige fümmtlidjen
Berben gemeinfamen, verneinenben Hilfswörter.
Bei der affirmativen Flexion merden bie
Berba im Norm. Lapp. in 3 Abtheilungen
getbeilt: I. Berba, beren Ctamm eine gerade
Unzahl Gilben hat. II. Verba von einer ge
mifdten Flexion, b. h. bie theils nad) lfter,
theils nad) 3ter Abtheilung gehen. III. Berba,
deren Stamm eine ungerabe Anzahl Silben hat.
Tempus- unb. Modus-Suffixe.
Ll unb II. Abth. IIl. Finniſch.
Imperf. -i- -i- -i-
Conjunct. -ta- -33a- -ne-
Optativ. -Bi- Sv. -li- -ifei- -isi-
(Conditional.) (-ipéi-)
Imper. -ke- -ke- -ka-
Substantivus.
Actor. (je) -gje. «gje. -ja.
Actio. -m -bme -ma
Adjectivus.
Praesens. -me, -men -me, -men -va.
Praeter. -m- 9t. -ant -m -nut, -nyt.
Personal-Suffize.
N. Supp.
Singl. Dual. Plur.
19. 2. 3 1 2. 3. L 2 3.
Indicati. » -bætte -ba -p — -betet -k I
(Praesens) | 2m: SK" digger cppa. Cha (p^ pet sk CILE
Conjuncliv. -dne -ppe -v& -p «pet — -k. I II.
(Praesens) | USES des — -bette -ba | -p -betet -k. III.
-mek -dek — I.
Imperf. | EEE
-mek -dek -ge. I. II.
Opfafis | pe ed GE
— — -usga | -p -* -usek. I
eter mo 7 75 |.dmo -e -usga | -p «t -usek. II. III.
nr
€. Lapp.
Singl. Dual. Plur.
1$. 2 3. 1. 2. 3. 1 2. 3.
Praesens, "> h — -n -beten — -ban -be -betet -h.
2 -ba
Imperf. -b -h (-i-ije) | -men -ten -kan -me «ten — n- (ijen).
-ke «te
Imper. -m — -08 -n -ten -skan -b «te -08e
-usah.
81. app.
Singl. Dual. Plur.
19. 2. 3. 1. 2. 3. 1. 2. 3.
Praesens. -m | -h — — -vette -b -p -betted — -b.
«bet -vettet -Y.
-ppe
Imperf | -m — -h (ij) — — — -n et -n.
Hjælpeverbet læt (Stam. lække). DasgHilfåverbum læt (Stamm lække).
Singl.
91. Lapyp.
Praesens.
Indicat.
1l. P. 2. 3. 1. Ø.
Læm læk læ. Legjim .
læba iei
ledne Iæppe læra: æime
læp lepet læk. læimek
Le3em le3ak leà3a. Liföim
læge læg3abætte læg3aba. | liftime
le33ap le33a8betet le336k. | liföimek
Imperativus.
l. Lekom 2. læge 3. lekus.
lædno lække lekusga.
lekop leket lekusek.
Praesens eme.
Imperfectum.
Indicat.
2. 3.
legjik lei.
læide læiga.
læidek legje.
Optativ (Condition.).
lifeik lifei.
lifeide liföiga.
lifüidek lifeé.
Bubstantivus.
Infin. læt.
Supin. legget.
Actio. lebme.
Praeter. — lemeaà I. lem.
6. Lapp.
Praesens Imperfectum.
Indicat. Indicat.
Singl. Leb leh le. Lijeb lijih lei.
Dual. len lepen lepa. leimen leiten leika.
Plur. lepe lepet lah. leime leite lijen.
Conjunctivus. Optativ. (Conditional.).
. , å å Lulib lulih luli.
Bingl. Lieb — li&eh isto. fre lubluh — lublu.
Dual. liten litabeten — litaba. lulimen luliten lulikan.
Plur. — littabe litabet lideh. lulime lulite lulin.
Imperativus.
1. 2. 3.
å lekes.
Singl. (Lekom) (leke) | lekus.
Dual. (lekon) (leken) lekuskan.
Plw. (lekop) leket lekuse.
8. 2apy.
Praesens. Imperfectum.
Indicativus. Indicativus.
1. 2. 8. 1. 2. 3.
: Löm : Lejm m :
Singl. t uw lek li. ( lejjim leijik lei.
liet i låem led lájji.
uu dE Id is bs | ls lijit lijjen.
Conjunctivus. | Optativ. (Conditional.).
1. 2. 3. 1. 2. 3.
Singl. — sn lane. Lehtem ^ lehtéh —-lihti.
Plur. | — lengbetted lindim lehdim Pur lehein.
5 lengip j lehöbetted :
Imperativus. Infinitivus.
1. 2. 3. Liet I. leajjed.
Singl. Ljekkum ljekkuk ljågas.
—— soos fljekkus Adjectivus.
Plwr. ljekkuim ljekkuit ar Leminö I. leman?.
I. Abtheilung.
XXXVIII
N. Lapp.
Allgemeine Konjugation.
Activum.
Praesens. Indicativ.
II. III. Abtheilung.
ris Stam. Boatte. Lokka. Vuogjaje. Bagade.
-m Singl. 1. Boadam Logam Vuogjam Bagadam.
-k 2. boadak logak vuogjak bagadük.
— 3. boatta lokka vuogja bagada.
ne Dual. l. botte lokke vuogjajedne Bagadedne.
3 Å | bagadeætte. Å
bete 9. boattebætte | lokkabætte vuogjabætte |
bagadæppe.
ba 3. boatteba lokkaba vuogjaba bagadæba.
be Plur. 1. boattep lokkap vuogjap bagadep.
e ; —
betet 2. boattebetet | lokkabetet av bagadepet.
vuogjajepet
ek 3. bott&k. lokkék. vuogjajek. bagadek.
Imperfect. Indicativ.
im Singl. 1. Bottim Lokkim Vuogjajim Bagadim.
ik 9. bottik lokkik vuogjajik.* .: |" bagadik.
i 3. bodi logai vuogjai bagadi.
ime | Dual. 1. bodime logaime vuogjaime bagadeime.
ide 2. bodide logaide vuogjaide bagadeide.
iga 3. bodiga logaiga 6 vuogjaiga bagadeige.
imek | Plur. 1. bodimek logaimek vuogjaimek bagadeimek.
idek 2. bodidek logaidek vuogjaidek bagadeidek.
ije 3. botte. lokke. vuogjejegje. bagadegje.
3 Conjunctiv. Praesens.
m. Singl. 1. Boditam Logatam Vuogjatam Bagades3am.
k. 9. boditak logatak . vuogjatak bagadægak.
— 3. bodida (-iB) | logata (-a8) vuogjada bagpdøgga.
ne Dual. 1. botitedne logatedne vuogjatedne bagadæg3e.
bete 2. boditeppe | logatæppe vuogjatæppe bagadæ33abætte.
ba 3. boditæba logatæba vuogjatæba bagade33aba.
be Plur. 1. botitep logatep vuogjatep bagedæz3ep.
betet 2. bodi&epet logaæepet vubgjatepet bagadæg3abetet.
ek 3. bodidek. logatek. vuogjatek. bagadea33ek.
XXXIX
Optativ. (Conditionalis).
I. Abtheil. IL III. Abtheil.
— Stam. Boatte. Lokka. Vuogjaje. Bagade.
im Singl. 1. Boadasim Logasim Vuogjalim Bagadifeim.
ik 2. boadasik logasik vuogjasik bagadifeik.
i 3. boadasi logaài vuogjasi bagadifei.
ime | Dual. 1. boadaBeime logaBeime vuogjaseime bagadiftime.
ide 2. boada8eide logaseide vuogja&eide bagadifeide.
iga 3. boadsseiga loga8eiga vuogjaseiga bagadifeiga.
imek | Plur. 1. boadaseimek | logafeimek | vuogjaBeimek bagadiftimek.
idek 2. boadaseidek | logaBeidek | vuogjaBeidek bagedifeidek.
ije 3. boadeségje logasögje vuogjaBégje bagadifeé.
(-8e). (-8e). (-8e). ]
Imperatwus.
kom | Sing. 1. Bottom Lokkom Vuogjajekom Bagadekom.
ke 2. boade loga vuogja bagad.
kus 3. bottus lokkus vuogjajus bagadekus.
(-jekus)
nu Dual. 1. Boatto lokku vuogjajedno bagadædno
(-ækko).
kete 2. boatte lokke vuogjajække bagadække.
kusga 3. bottusga lokkusga vuogjajekusga bagadekusga.
kop | Plur. 1. bottop lokkop vuogjajednop bagadedno
(jekop) Cekop.
ketet 2. bottet lokket vuogjajeket bagadeket.
kusek 3. bottusek. lokkusek. vuogjajekusek.| bagadekusek.
Substantious. »
Infin. Boattet Lokket Vuogjat Bagadet.
Supin. — boadatet logadet vuogjatet bagade33et.
Comit. — boadededin logadedin vuogjadedin bagadedin.
Carit. — boadekettai | logakættai | vuogjakættei bagadkættai. |
Actor. boatte lokke vuogjajægje hagadægje. |
Actio. ^ boattem. lokkam. | vuogjam. bagadæbme.
Adjectivus.
Praesens. Boatteme lokkame vuogjame bagadæme
C») (72) C») (2).
Rraeterii. bosttam lokkam vuogjam bagadam.
XL
Passivum.
Cn egen Stamme for Passivum bonnes
ef Berbernes almindelige Gtamme ved Til:
lægget -juvvu el. -uvvu, f. Gfj. lokkujüvvu,
bageduvvu, €v. -ovve el. -ue, 9t. -jovve
el. -uvve. Sobus-Zillegagene og Perſonal⸗
Cnbeljerne ere de famme fom i Activum.
SDeBuben dannes ogfan et Slags Passivum
ved Cnbeljen -tet el. -ttet (jfr. ben finffe
Pasfiv paa -ta el. tå) og -allat, hvorom fe
Afledningsendelferne.
Ein eigener Passiv-Stamm wird von bem
gewöhnlichen Berbalftamm durch den Zuſatz
-juvvu ob. -uvvu, 3. B. lokkujuvvu, baga-
duvvu, Schw. -ovve ob. -ue, R. -jovve pb.
-uvve gebilbet. Die Modus: unb Perfonal-
fuifie find biefelben mie im Activum. Außer⸗
bem wird aud eine Art Passivum butdj bie
Cnbung -tet ob. -ttet (cfr. bas finniſche Pasfiv
auf -ta ob. -tå) unb -allat gebilbet, hierüber
mweitere8 unter ber Mortableitung.
I. IL OI. Abtheilung.
Praesens. Indicativ.
1. 2. 3.
Lokkuj -uvvum -uvvuk -uvvu Singl.
-uvve =uvvubætte -uvvuba Dual.
Bagad -uvvup -uvvubetet -uvvujek. Plur.
Imperfectum Indicat.
-uvvim -uvvik -uvvui Singl.
Lokkuj | muyvuime — -uvvuide -uvvuiga Dual.
Bagad -uvvuimek ^ -uvvuidek — AE. Plur.
-uvvujegje.
Conjunctiv. (Praesens).
Lokkuj -uvvutam -uvvutak: -uvvuta Singl.
-uvvutedne -uvvudæppe -uvvudæba Dual.
Bagad -uvvutep -uvvutepet =uvvudek. Plur.
Optativus.
Lokui -uvvu8im -uvvuiik -uvvuài Plur.
— -uvvuleime -uvvuseide -uvvudeiga Dual,
Baged -uvvuBeimek -uvvuseidek ^ -uvvuiégje Plu.
å (-8e). d
Imperativus.
-uvvu ;
— -uvvom — -uvvus Singl.
9E -uvvo -uvve
(-uvvujedno) (-uvvujekke) 7"UYVUSEa Dual.
Bagad
-uvvu
p -uvvut
(«uvvujednop) (-uvvujeket), — "uvvusek. Plur.
Substantivus. Adjectivus.
-uvvut Inf.
Lokkuj Puvyuegt Bwp. Lokkuj -uvvume Praes.
-uvvudedin Com.
-uvvukætta Car.
Bagad nd Actio. Bagad -uvvum Praet.
-uvve. Actor.
€. Lapy.
Stam. Pote.
Praesens. Imperf. Conjunct. Condit.
Siigl. 1 Potab Potib Potitab Potalib
2. potah potih potitah potalih
3. pota poti potit potali
Dual. 1. poten potimen potiten potalimen
2. potebeten potiben potitebeten potaliten
3 — — potideba potalika
Plur. 1. potebe potime potitebe potalime
2. potebet potite potitebet potalite
3. poteh. potin. potideh. potalulin.
Imperativus.
Singl. 1. potom. 2. pote. 3. potes (-tus). Dwal. 1. poton. 2. poten. 3. potoska.
Plur. 1. potop. 9. potet. 3. potose. .
Substantivus & Adjectivus.
Infin. Potet. Supin. poti&et. (Com. potetin. Car. potetkenna. Actor. poteje.
Actio. potem. Adjectivus Praesens. potemen. Praeter. potem.
9t. 2apy.
Stam. Poatte.
Praesens Indicativ. Conditionalis. Imperfecium.
Singl. 1. Posdam poadtim puttém
2. poatah poadtik putték
3. poat poaddi pudij
(-t
Plur. 1. puittep poadtep pudim
2. puåtbetted poadééppet pudijt
3. puütteb. postéén. puttén.
Substantivus Infin. poatted L. potted, puitted. Actor. puütej. Actio. puåttem.
Adject. Praesens. potme.
2. Peri. Plur. puátted el. potte.
Praeter. poattant. Imper. 9. Perſ. Singl. puåde.
XLII
Stegtenbe Bøining.
Det lappijfe Sprog mangler nægtende
Bronominer, Abjeltiver og Udverbier. Heller
ife har Gproget færegne Udtryk for Ja og
Nei. Naar derfor en Handling eller Tilſtand
ffal figes iffe at finde Sted eller benægtes,
opftaar i Sappiff en egen Bøining ved Hjælp
af nogle negtenbe Hjælpeord, til hvilke Per
fonalenbelferne fgie8, medens Hovedverbet for:
bliver imperfonalt eller ubøieligt. Til Dannelfe
af Praesens bruges ben almindelige Ctamme
af $jovedverbet, og til Dannelfe af Imper-
fectum bruges Adjectivus Praeter. Dette
nægtende Hjælpeord bgie8 faalebea:
Negative Flerion.
Der lappifden Sprache fehlt e8 an ver:
neinenden Pronomina, Abjeftiven und Adver:
bien. Für bas Ja und das Nein find aud
nidjt eigene Ausbriide vorhanden. Wenn baber
eine Handlung ober ein Buftand als nidt
ftattfinbenb bejeid)net ober verneint werden foll,
entfteht im Sappi[den eine eigene Flexions⸗
form mittelft gewiſſer verneinender Hilfamörter,
benen bie Perfonalendungen angefilgt werden,
während das Hauptverbum imperfonal oder
ungebeugt Bleibt. Bur Bildung bes Praesens
wird ber allgemeine Stamm bes Hauptverbumsa,
zur Bildung bes Imperfectum der Adjectivus
Praeter. gebraudjt. Dieſes negative Hilfs-
wort wird in folgender Meife flettivt:
1. 2. 3.
Indicativ. Singl. Im ik i
& Dual. sm seppe æba
: ; (eva)
Conjunctiv.— Plur sep epet . æi.
Singl. Allom ale allus
Imper. | Dual. allo alle allusga
Plur. allop allet allusek.
Infmilio Singl. Amam amad amas
å Dual. amame amade amasga
(Supinum).
Plur. amamek amadek amasek.
Berber af be 3 Afdelinger forenede med
det nægtende Hjælpeord:
Verben aller 3 UAbtheilungen mit bem
negativen Hilfsworte verbunben:
: Praesens. Activ.
Indicat. Conjunct.
; x , læk læga
PIE JG boade bodida
Dual. sem æppe æba 3 *
Plur. RET vuogja vuogjaca
3 BEER bagad bagadæga.
Praesens Passiv.
Indicat. Conjunct.
Im, ik, i, |vugjujuvvu vugjujuvvuda
etc. bagaduvvu bagaduvvuéa.
XLIII
Imperfect. Optativ.
Activ. Activ.
læm livaé
Im, ik, i, |boattam boadasé
ete. . vuogjam vuogjagé
bagadam bagadive&.
Passiv. Passiv.
Im, ik, i, [vugjujuvvum vugjujuvvuåé
ete. bagaduvvum bagaduvvusé.
Imperativ. Activ.
1. p. 2. P. 3. 3.
Singl. Allom lækko ale læge allus leku
boad boat. bott,
Dual. allo x alle Hi i: allusga 5 S
vuogja vuogja vugju
Plur. allop bagad. allet bagad. allusek bagadeku.
Imperativ. Passiv.
1. 9. 3.
Singl. Allom ale allus D
Dual. allo alle allusga des
Plur. allop allet allusek agaduvvu.
Infinitiv.
. Acti. å Passiv.
læt
i boattet i vugjujuvvut
vuogjat bagaduvvut.
bagadet.
Supinum.
l. 2. 3. Activ. Passiv.
Singl. Amam amad amas læt
boattet vugjujuvvut
Dual. amame amade ^ amasga —— bugaauvvui.
Plur. amamek ^ amadek amasek bagadet |
De fammenfatte Tempora, ber betegne Die zuſammengeſetzten Tempora, melde
$andlingen eller Tilftanden fom fulbenbt og | bie Handlung ober ben Zuſtand als vollenbet
affluttet, banned af Hjælpeverbet og Hoved: | unb abgefdlofjen bejeidjnen, werben von bem
verbets Adjectivus Praeteriti.
Hilfaverbum und bem Adjectivus Praeteriti
deg Hauptverbums gebildet.
XLIV
Perfectum.
Indicativ. Activ. Passiv.
Læm, læk etc. —
gm
Im læk, ik læk ete. — vugjujuvvum
Conjunctiv. vuogjam bagaduvvum.
Læ3am, leak eto. bagadam
Im læge, ik læge etc.
Plusquamperf. I.
læmas
Legjim, legjik ete. boattam vugjujuvvum
Im læm, ik læm etc. | vuogjam bagaduvvum.
bagadam
Plusquamperf. II. (Conditional.)
læt
Legjim, legjik ete. boattet vugjujuvvut
Im læm, ik læm etc. vuogjat bagaduvvut.
bagadet
Optativ (Plusquamp. Condit.)
Activ. Passiv.
læmes
Liftim, liféik ete. boattam vugjujuvvum
Im livs, ik liv&& etc. | vuogjam bagaduvvum.
bagadam
Perfectum. | Imperat.
Passiv.
Lekom, lege etc.
Allom lekko, ale lege etc.
| vugjujujuvvum
lodnujuvvum.
Perfectum. — Infinit.
Activ.
lemaà
Leet, i leet boattam
Amam let eto. vuogjam
bagadam
Svenſk Lappifl.
I Sv. Lappift findes et tilfvarende neg:
tende Qjelpeorb, ber foruben Praesens ogfaa
har et Praeteritum.
Passiv.
vugjujuvvum
bagaduvvum.
Såmedifd Lappild.
Im Schw. Lapp. fommt ein entfpredjendes
vemeinenbe8 Hilfswort vor, das aufer bem
Praesens aud) ein Praeteritum hat.
XLV
Praesens. Imperf. Imperat.
Singl. 1. Ib iæib elom poto
2. ik ideih ele pote
3. i iei ellus poto
Dual. 1. ühn eimen üllon pote
2. epen pote eiten pote ülloten * pote
3. üpeh eika álloskan | poto
Plu. 1. epe eime üllop pote
2. epet eite elet pote
3. åh ietin ellusa poto.
Desuden har Sv. Kapp. iffe blot et nag.
tende Qjelpeotb abmam [varenbe til N. Lapp.
amam, [men ogfaa et beleftenbe adab eto.,
der begge forbindes med Perfonalendeljer og
Hovedverbet å Infinitiv.
SfuBerbem hat Schw. Lapp. nidt blog
nod) ein negatives Hilfswort abmam, bas bem
Storm. Lapp. amam entfpridt, fondern aud
ein affirmatives atab ete., melde beide mit
SBerfonalenbungen unb bem Znfinitiv bes Haupt:
verbums verbunben werden.
Supinum (Infiniliv.)
Singl. 1. Aöab (-m) Abmam
2. atah (-t) abmah
(ob. ammata)
3. adas abmas
L (ammasa)
Dwal. 1. aten moi ammam moi
2. atebeten abmabeten
3. ataba potet abmaba potet
Plwr. 1. atabe abmame
(ammame)
2. atabete abmabet
(ammabet)
3. atase abma sije
(ata sije) (ree
abmasah
Rusſiſk Lappifl. Rusſiſch Lappifd.
Praesens. Imperat. (Bonoi-SDialett).
Bingl. 1. Im (jim, em) — jellum (..
2. ik Gik, ek) "|l& I. l&h — iel(iele jiel) |post — jelluk | ^ 5"
3. ij (ji) jeallas potu jellus | ljekkus
Plu. 1. iep (ep) poat — jelluim | ljekkuim
2. iepped (jeppe) | ete. ielled, poad. jelluit |ljekkuit
(jelled, jelle, iele)
3. ieb (jiev). — jellus Vljekkus.
XLVI
8
Afledede Ord.
Det maærkeligfte i det lappiſte Sprog er
maaffe bet8 [tore Rigbom paa affebebe Ord.
Navnlig har bet faa ftor Rigbom paa aflebede
Verber, at neppe noget andet Sprog heri over:
gaar bet. Ved ben [appijfe Afledning er bet
færegne, at ingen Jorftavelfer taales, men fun
SBagftaveljer eller Afledningsendelfer.
13.
Abgeleitete Mörter.
Sie merfmürbigite Gigentbümlidjfeit der
lappiſchen Gpradje ijt ifr großer Reichthum
abgeleiteter Wörter. Stamentlid) wird biefelde
in ber Menge abgeleiteter Verben faum von
irgenb einer anberen Cpradje übertroffen. An
bet lappijd)en Mortableitung ift biejenige Eigen:
heit 34 merten, ba feine Borfilben (Präfixe)
gebulbet merben; nur antretende Cuffige ober
$
Ableitungsenbungen fommen hier vor.
14.
Substantiva.
Subftantiver funne afledes af Verber, af
andre Gubftantiver, af Adjektiver, Talord og
SBojtpofitioner ved følgende Gnbeljer:
1. -ar (finjf: -uri, yri, maaffe [aant af old:
norff -ari) Bed denne Gnbelje foregaar
Afledning tun fra Gubftantiver, og ved
famme betegnes en handlende Perſon,
f. etj.
Bilkar, duobmar, duogjar, nælgur, rievva:
eevdar
2. -b, -l, -g forefomme blot i nogle faa Ord
og betegner Slægtffabsforhold.
Agjob, akkob,
8. -dak er en meget almindelig Endelfe, der
føiet til 1) verbale Stammer i bere [page
Form fom ofteft betegner be veirlige Be-
tingelfer, unbertiben ogfaa Stedsforholdene,
unber hvilte Ctamorbet8 Handling fan
foregaa.
Balgadak, borjadak, galmadak, gavéaldak
oadadak, oainadak,
2) fgiet til fubftantivifte Stammer be
tegner Endelfen Tingens nærmefte Dm:
øivelfe, og føiet til Dyrs Navne bdisfe
Dyra Sind.
Subftantive fönnen von VBerben, anderen
Cubftantiven, Adjeltiven, Zahlwörtern unb Poft-
pofitionen mit folgenden Gnbungen abgeleitet
werden:
1. -ar (finniſch: -uri, yri, vielleidt aus bem
altnorm. -ari). Durd biefe Gnbung mer:
den Subftantive nur von anderen Cub.
ftantiven abgeleitet unb baburd) bie han-
be[nbe Perſon beeidet, 3. B.:
r, riftar, skittar, skuttar, Sloapar, snippar,
Gir. -n).
2. -b,-1,-g fommen in menigen Wörtern vor
und bezeichnen Bermandtfdjaftsverhåltnifje.
siessal, sivjug.
3. -dak ift håufig vorfommend: 1) verbalen
Ståmmen in ihrer ſchwachen Form an.
gefilgt bejeid)net e8 am meiften bie Wit⸗
terung8», bisweilen aud) bie Drtsverhålt-
nifje, unter benen bie Qanblung vorgebt.
, goikadak, jodadak, njecadak, njuopadak,
, ratkodak, æradak.
2) fubftantivifdjen Ståmmen angehångt be:
zeichnet es bie nådfte Umgebung ber
Cadje, bei Thiernamen das Fell ber ber
treffenden Thiere.
Bæivadak, lassadak, njalmadak, uvsudak. Alddodak, hærggadak, miessadak, rodnodak,
rokkadak, saveadak, vircadak.
En blot Omfætning fynes bet ot være,
naar Endelſen undertiden vefsler med -gat,
Eine bloge Umftellung ſcheint e8 3u fein,
wenn bie Cnbung bismeilen mit -gat,
«kat.
Sarvaskat, Giermakat, vare
-kat medjelt.
kat, vuonjalgat, vuovirskat,
XLVII
3) fgiet til Abjektiver betegner Gnbeljen
en Egenſtab eller Tilftand.
3) Abjeltiven angehångt ber. «8 eine Cigen-
ſchaft ober einen Suftanb.
Bahudak, fastodak, gefhudak, hægjodak, nevrudak, nuoskodak, sævdnjadak.
. -das (-tas) betegner et Maal eller be:
ſtemt Kvantum.
Askadae, bajadas, fatmadas,
. «9, -ag føies 1) til verbale Stammer og
betegner Produktet af Handlingen, noget,
fom er bleven til ved famme. Gubfian-
tiver, bannebe ved denne Gnbelje, have
tabt ben i Nominativ.
4. -das (-tas) bejeidjnet ein Map ob. ein
beftimmte8 Quantum.
giedadas, giedatas, salladas.
5. -g, -ag bejeidjnet 1) bei verbalen Ståm-
men bas Produkt ober Ergebniß einer
$Hanblung. SDurdj biefe Endung gebildete
Subftantive haben biefelóe im Nominativ
abgervorfen.
Jurda (Gen. jurddaga), lavla, loavda, luoita, luovag, rava, oavda.
2) til Talord og betegner en Baad of en
vis Gtørrelfe.
2) bd Zahlwörtern ein Boot von be
ſtimmter Grófe.
Golmag, njæljag, videg.
. «gas føles til fubftantivifte og verbale
Stammer og betegner en ybre Tilftand
eller Stilling.
Lappagas, luoådagas, maccagas, naddagas,
6. -gas an fubftantiv. unb verbale Ctümme
gefügt bejeidjnet einen åuperen Juftand
ober eine Stellung.
njappagas, ragjagas, caggagas, tadnagas,
Siekkagas, Cignagas.
7. -huvvam eller -huovva er en fjelben
forefommenbe Cnbelje, ber far famme
Betydning fom -kuå; boadnja-huvvam.
. -has, -kas, €». -kes, -ges, er ligelebes
en fjelben forefommenbe Endelſe.
Napehas, njamakas,
. -ià (-i&) føles til Talord.
-huvvam ober -huovva nur vereingelt vor:
fommend fat bicjelbe S8ebeutung wie -kuå;
boadnja-huvvam.
8. -has, -kas, Schw. -kes, -ges, ebenfalls
felten.
suddogas, àiljohas.
9. -iå (-i&) wird an Hahlmörter gefügt.
T.
Golmià, gudi8, logis, ovtid, ov-ia, vidi etc.
10. -k føies til 1) verbale Stammer og be.
tegner levende Bæfener, ifær Dyr, paa
hvem Verbets Handling er foretaget eller
foregaaet.
Gaskek, galdok, golgok, gurmak, luoddok,
ruovsok, caggak, tapok; fermer bogustak,
10. -k 1) bei verbalen Stämmen beeidjnet
e8 lebenbe Weſen, befonders Thiere, mit
benen bie Handlung vorgenommen ift.
nalak, njelak, ruoinak, ruodnok, ruovtok,
gotostak, færastak, mærkastak, sargastak,
eaubaldak.
2) til fubftantivifte Ctammer og betegner | 2) bei fubftantiv. Gtåmmen be. es etwas,
moget, fom er forarbeidet af eller meb
fpecielt Henſyn til bet i Grunborbet lig:
gende Begreb.
bas aus bem burd bas Grunbmort aus-
gebrudten Gegenftand oder mit Rückſicht
auf benfelben verarbeitet ift.
Gallok, galsok, goikek, njuorjok, nuttak, &acek, varrek.
«huo8) føies fun til fubftantivifte Stam:
mer og banner Deminutiver, ber tillige
ubtryffe Medynt.
Boadnjekuà, bardnekuà, hægjofuos, jamiskus,
. =kuå (el. -kuoå, -guoå, -kué, -ku3, -fuoå, | 11. -kuå (ob. -kuoà, -guoà, -kué, -kug,
-fuoà, -huoà) treten nur an [fubit
Ståmme und bifben Deminutive, bie
aud Mitleid ausdriiden.
manakuå, magekuà, nieiddakuà, olbmafuos,
ravkkehuoB, vaivaBkuà, (jfr. «huvvam).
XLVIII
12. -ldak føies fun til verbale Gtammer og -lMdak wird nur an verbale
betegner et Middel. gefügt uub bejeidjnet ein Mittel.
Basaldak, bargaldak, dena dsk, garaldak, giesaldak, notkeldak. Abweichend find: addal-
dak, gácaldak jorgaldàk, ravkaldak, sargaldak, savaldak.
Ståmme
13. -Im, -lmas, -lvas er fjelbent forefom: | 13. m, -Imas, -lvas finb felten vortommenb,
menbe Cnbelfer, ber føles til verbale Stam- beg. bei verbalen Stämmen eine Menge.
mer og betegne en Moængde af noget.
Boralmas, buocalvas, jugalvas, jugalm, jugalmas, logalmas, njuovalmas.
14. -Iuå, -uå føies fun til fubftantivifte Stam: | 14. -Iuà, -uà nur bei fubftant. Ståmmen, be:
mer og betegner en Samling eller Helhed. zeidhnet eine Sammlung oder ein Ganjes.
Dakteluà, nakkelu8, oa33elu8, oaloluà.
15. -muà (Sv. -mas, -mes, -ves) er en | 15. -muå (Cdi. -mas, -mes, -ves) eine
meget almindelig Cnbelje, ved hvilken ber
næften af ethvert tranfitivt Verbum fan
afledes et GSubftantiv, ber betegner en
gewöhnliche Cnbung, furd) bie von faft
jebem tranfitiven Berbum ein Subftantiv
abgeleitet werden fann, bas einen Gegen;
Gjenftand eller noget, fom fan være Ob: ftand ober iiberhaupt ein Objekt ber ver:
jeft for Verbets Handling. balen Handlung beeidjnet.
Addamus, borramuà, dakkamuà, gierddamu8, gokéamuà, golatümuà, guoratallamu,
gæladåmu, histalámu8, jukkamuà, jukkemas, mærredimus, porremas, ravvimuá, ruvvimuå.
16. -n (Sv. -nje, -jes) føles til verbale Stam: | 16. -m (Schw. -nje, -jes) an verbale Ståmme
mer og betegner et Middel eller en Perſon, gefügt, bey. ein Mittel oder eine Perſon,
ber i færegen Grab ubmorfer fig ved ben bie fid burdj bie Handlung des Berbs
å Verbet liggende Handling. befonber8 auszeichnet.
Firon, faeSkon, færan, færkon, liv8an, lu&on, læggan, merkon, njocon, njuovan, ratan,
regon, rogon, ruotan, roaivan, ruokan, runkan, ruivan, runan, ruson, saman, divkan.
17. -nas har omtrent famme Betydning fom -g. | 17. -nas hat beinahe biefelbe Bedeutung wie -g.
Bosanas, goaikanas, riskanas, roaivanas, roatanas, rævganas, vuoinanas.
=o [gie8 umibbelbart til verbale Rødber | 18. -o unmittelbar an verbale Wurzeln ge
og betegner Handlingen eller Lilftanden fügt, bez. bie Handlung ober ben Buftanb
mere felvftændig tæntt elfer;affluttet end als mehr felbftftåndig ober abgeſchloſſener
Altio⸗Formen paa -m. | gebadjt als bie Attio-Form auf -m.
Alggo, allo, barggo, ballo, bivddo, dakko, doaivvo, dorvvo, datto, gasso, goikko,
guovddo, oappo, saddo, vuoddo, vætto.
-ruà forekommer kun i et Par Ord. | 19. -ruà finbet ſich nur in wenigen Wörtern.
JuólggeruB, osivverus.
20. -s(-as,-assa) 1) føiet til verbale Stam: | 20. -s (-as, -assa) 1) bei. bei verbalen Ståm-
mer betegner Endelſen fom ofteft en Gjen- men am båufigften einen Gegenftand ober
ftand eller noget, hvorved bet er muligt etwas, bas bie Handlung des erba
at foretage Berbets Handling (jfr. -m). ermöglidt (cfr. -m).
Bivtas, agjanas, govéas, ogotas, rogganas, ruovgas, tanatas, duovgas.
18.
19.
2) føiet til fubftantivifte Stammer betegnes
Emne til Gjenftanden eller noget, bet Den:
horer til bet i Ctamorbet liggende Begreb.
]
2) bei fubftantiv. Ctámmen beg. e8 ben
Stoff jum Hervorbringen be8 Gegenftanded
Ober eine Sade, bie bem Begriffe des
Stammwortes angehårt.
Airos, bastes, bæljes, gamas, girdus, loagos, njuolas, nieras, saggesas, suormas,
vaimos, 8u8mos.
3) føiet til Talorb betegnes en Samling. |
3) bei Bahlmörtern beg. e8 eine Sammlung.
Guovtes, golmas, gudas, njæljes, duodes, vidas etc.
XLIX
31. aasaa (Sv. -jassa) føies til fubftantiviffe | 21. -sassa (Schw. -jassa) an fubftantivifdje
Stammer og betegner bet beftemte, men Ståmmen gefiigt be. ein zu Ínüpfenbea
endnu iffe inbgaaebe Familieforhold eller Familienband oder ein zukünftiges Ver-
Forhold i Almindelighed. hålinig anberer Art.
Latasasso, makkasassa, spillesassa, sivjugsassa, vuönesassa, vuoppasassa. C. pettejassa
viesojassa.
22. -t betegner et Individ, fom udmærter fig | 22. -t be. ein Jndividuum, das [ij durd
ved en Særegenhed (jfr. -k). eine Befonderheit auszeidjnet (cfr. -k).
Bodnet, livat, njargat, luovdat, rojat, romat, rokut, caggat.
23. «tak, -hak føies bhyppigft til verbale, | 23. -tak, -hak wird am håufigften an verbale,
fjelbnere til fubftantivifle Stamorb og be feltener an fubftant. Gtammörter gefiigt
tegner Stedet, hvor Stamordets Handling unb be. ben Ort unb bie Stelle ber Haupt-
et foreganet eller fan foregaa. handlung ober, wo biefelbe vorgehen fann.
Bosdatak, filpotak, gamatak, giesatak, gorritak, jodatak, njaskatak, njuovatak, orotak,
osinatak, oaivvatak, rabotak, roggatak, ruotatak, vuojotak, vuoddatak.
En Modifitation af benne Gnbelje er Gine Modifitution biefer Gnbung ijt viel:
maaffe -lak i miettalak, vuöstalak. leidt -lak in miettalak, vuöstalak.
24. -E (-8, -3) føies til fubftantivifte Stam: | 24. -& (-8, -3) an Subſt. gefiigt, bildet De-
9tb og banner Deminutiver, bog faaledes minutive, mobei bie Cnbung nebft ber
at Cnbeljen ved Siden af SBetgbningen ÜBerfleinerung aud ben Begrif lieb",
«lille ogſaa ofte ubtryfter Begrebet „hübſch“ ausbrüdt; e8 mird an Gen.
,ljer, fmut*. Endelſen føles til Gen. Sing. gefügt unb mird im Nominativ
Singl. og ubtales i Nominativ fom &. wie S ausgefprodjen.
Agjoba&, boccus, boddus, boksama, dagos, goadas, giedas, girjaa, jogaà, Kristusa8, magjegas,
jiellahas, jiellaha33acas, Jesusa8, muodo8, sullus, uccaka8, viesos, vissu&, vadnasså.
Føiet til Navne paa Glægtsforholb be. An Benennungen der Verwandtſchafts⸗
tegner Cnbeljen et Par Beflægtede eller verhåltnifje gefügt ber. bie Cnbung ein
bet Slægtsforhold, hvori to, i Pluralis Paar 3Bermanbte oder bas gegenfeitige Ver:
flere ftaa til Binanben inbbprbe8, til Jor: Bültnig 3meier, im Plur. mehrerer Ber
fljel fra be famme Glægtsordb i Pluralis wandte ju einander jum Unteridiede
uden benne Endelfe. berfelben Bermandtfdaftsmörter im Plur.
obne biefe Cnbung.
Akas, boadnjaà, egià, galis, guimis, magas, oabas, spili, vieljaà.
25. -us, -os føies fjelben umibbelbart til | 25. -us, -os werden felten unmittelbar an
Stoben, men bhyppigft til Stammen af Wurzeln gefügt, båufig aber an den
afíebebe Berber paa «det, «let, -stet, «tet Ctamm ber. abgeleiteten VBerben auf -det,
og har omtrent famme Betydning fom =o. «let, -stet, -tet, unb haben faft biejelbe
I Bedeutung wie -o.
Almostus, bagadus, baldatue, bælostus, balvvalus, biettalus, buttastus, davastus, gadotus,
gitos, hettitus, laitos, muittalus, sivdnadus, vastadus, ærotus.
26. -vuotta (Cv. -vuot, -vuohte, R. -vut) | 26. -vuotta (Schw. -vuot, -vuohte, 3t. -vut)
foies til Subftantiver, Verber og 9ibjel. wird an Subſt. Verben unb Adjektive
tiver og er ben almindeligfte €nbelje for gefügt unb ift bie gewöhnliche Cnbung,
Dannelfe af Abftrakter. Tooburd) Abſtracta gebilbet merden.
Allagvuotta, bahavuotta, diettemættosvuotta, ferttimvuotta, farristubmevuotta, geedgai-
vuotta, jallovuotte, naggikættaivuotta, olmaivuotta, ustebvuotta, va&&evuotta, &albme-
vadnevuotta.
IV
$
Adje
Abjektiver funne affebe8 af GSubftantiver,
Berber og Adverbier ved følgende Endelſer:
1.
2.
«ad føies ifær til fubftantiviffe Stammer.
Arrad, arvad, duolad, fitmad, gæppad,
L
15.
ctiva.
Die Adjektive finnen von Gubftantiven,
Berben unb Adverbien burd) bie folgenden
Gnbungen abgeleitet. merden:
1, -ad beſonders an fubft. Ståmme gefilgt.
lossad, hilbbad, jalggad, lasmad, mug3ad,
njarbbad, roakkad, sevdnjad, duovggad, æskad, vielggad, vuobmad.
»ag, -og (Sv. -ak, -ok) føies ligelebea
ijer til fubftantivifte Stammer.
2. -ag, -og (Schw. -ak, -ok) ebenfallà bei
fubft. Ståmmen.
Allag, bælag, gassag, govdag, hejag, juolgag, luondog, gukkésjuolgeg, gukkésvuovtag,
guövtemielag, oaivag, ravdag, ravnjag, tlmak. 6. puorak, peljak, rabmak, raikak,
njuonak, nirbmok, vainok. s
3.
10.
-agjai (el. -zegjai, -jaegjai, -szegjai) føie3
til fubftantivifte Stammer og har famme
Betydning fom «i.
3. -agjai (ob. -ægjai, -jægjai, -sægjai) bei
fubft. Ståmmen mit berjelben Bedeutung
wie -å.
Boacoagjai, boceujægjai, labbajægjai, -njinnelasjægjai, muottajsegjai.
. »akkés el. -aggés føies til Stammer af
affebebe Berber og betegner en (ofte over:
breven) Tilbøielighed til noget.
Anatakkés, boagostakkés, gielastakkés,
luoikestakkös, mittijakkös, o33udakkés
. =28, «08, =&8, «is [gie8 til verbale Stam:
mer og nogle Abdverbier og betegner, at
Singen befinder fig i ben Tilſtand eller
Stilling, fom Stamordet udtrykker.
4. -akkés ober -aggés bei Gtåmmen abge-
leiteter Verben beg. eine (oftmalà iber-
große) Steigung 3u etwas.
bakkanaggés, duolddajakkés, hæppanaggés,
, rogotakkés, suttadakkés, vånådakkés.
5. -as, -os, -és, -is bei verbalen Ståmmen
unb etlidjen Abverbien beg., bap bie Cade
fid in bem burdj bas Stammwort be.
| geidjneten Zuſtand (Stellung) befindet.
Almos, diedos, dimes, dovdos, gastas, galmas, goalos, lieggos, njuoskas, njalgés,
olgoldas, rakis, suttas, skivas, siskeldés, &iegos, veris, slieddas.
. «ad (-an) Af Ordet låke dannes ved
benne Endelfe en længere Afledningsform
-lagaà el. -lagan, ber fvarer til ben
latinjfe Endelfe -ilig, -eus og ben norfte
-agtig, —artet. ;
6. -a8 (-am); butd) biefe Endung wird von
bem Morte lake eine [üngete Ableitungs⸗
form: -lagaå oder -lagan gebilbet, melde
bem lateinifdjen -ilis, -ews, bem norme:
giſchen -agtig, -artet entjpridjt.
Aleklagaà, boareslaga8, jedtalagaå, damakalage8, ollolagaà, rojaslagan, rapeslagan,
ruojoslagan, ædnaglagaå,
. -aÀ (-€) 9t. -iné, bruges til at danne
Adjektiver af nogle Tibsadverbier.
sættaglagad, vilgislagas.
7. -a8 (-€) 9t. -iné, wird um Adjektive von
Zeitadverbien 3u bilben gebraudt.
Dagjagas, dalaà, dallas, duolaà, dolu&, dimaà, ittaa, jifta8, jentint, odnaà.
. -gas, -gaå (Sv. -ges, -kes) [gie8 til
verbale og fubftantivifte Stammer.
Armogas, acagas, dirbogas, duotasgas,
9. -gas, -gaå (Schw. -ges, -kes) merden an
verbale unb fubft. Ståmme gefiigt.
audogas, klidnokes, luovasgas, suddogas,
valjogas, vuöllegag, sæstagas.
=å betegner SBefibbelje eller at Stamordets
Begreb er tilftede i høi Grad.
10. -i beg. Gigenthum oder bof ber Begriff
beg Stammwortes reichlich vorråthig ift.
Addai, agjai, akkai, bassai, garroi, giksai, hærggai, jedni, lasti, murri, njalbmai,
njudnai, rabmai, rodnoi, &oavgjai, vaibmoi, salbmei.
LI
11, -i$ (Sv. -e&, -i&) betegner Cfiffeteb, | 11.
ang til noget, eller at man har Gtam- gung ober, bag man in befonderen Grade
ordets Begreb i fortrinlig Grad. ben Hauptbegriff befigt.
Bulia, bálià, beljià, njuni8, &almià, cagi8.
12, -kas, -ka8 (Sv. -kes) føies ifær til | 12. -kas, -ka3 (Ed). -kes) am meiften bei
adjektiviſte Stammer. adjektiviſchen Ståmmen.
Bahakas, laikokes, ueceka8, unokas. :
13. -kætta 1. -kzettai, -haetta, ætta, -atta | 13. -kætta |. -kættai, -hætta, -ætta, -atta
(fi. -hadna) banner negtenbe Adjektiver (9t. -hadna) bilben von Berben unb Subft.
of Berber og Gubftantiver. verneinende Adjektive.
Abokættai, arvvedkættai, borakættai, bovddikættai, dovdakættai, davverkættai, gapper-
kættai, jægelkættai, logakættai, oainekættai, suoggardalakættai, vuonastkættai.
M, 4 betegner ofteft en fyfift Egenſtab. | 14. -1 beg. oft eine phyfifdje Eigenſchaft.
Aiecel, baittel, bastel, bivval, bissol, bistel, gavval, gierddel, govddel, masåel,
muittel, sættel, dokkal, vissal, æceel.
15. -las (Sv. -les) føies til Berbers Stamme | 15. -las (Schw. -les) an bie harte Form bes
i deres Baarbe Form og betegner en Lil: Berbalftammes gefügt beg. eine Neigung
bøielighed til noget (jfr. -akkés). «(cfr. -akkés).
Abbolas, bælkkalas, biekkolas, dörrolas, jakkalas, moggardallalas, mokkatallalas,
rokkadallalas, riegjalas, rævggolas, sardnolas, Gierrolas.
16. -la (-lag) Sv. -laé, 9t. -lané er en | 16. -la8 (-lag) Cdjm. -lat, R. -land, eine
-ià (Schw. -e?, -i&) beg. Gefdhidtheit, Nei:
meget almindelig Cnbelfe, ber føies til
Drdftammer i bere8 foage Form og be:
tegner en Genhøren til, Befiddelfe af eller
Sligbom paa hvad Gtamordet betegner.
|
gemóbnlidje Gnbung, bie ber ſchwachen
Form bes Mortftammes angefiigt eine An-
gehörigfeit zum Stamworte oder ben
Beſitz ober Fülle bes dadurch Bezeich⸗
neten angiebt.
Agalaà, balolas, dalolas, famolas, gulolaà, hædalas, ilolas, juonalas, kuhtlan?, lundulas,
mielalag, máttólaà, matolas, nakala8, oasalas, riüklané, sopala?, valtlan?, vælgolas.
Cnbeljen bruges ogfaa fil at danne Folle-
navne.
Durch bieje Cnbung merden aud) Völker:
namen gebilbet,
Judalaa, Fariseala8, Galileala8, Laddela8, Ruotala8, Ruo88ala8, Sabmelaà, Suomalaà.
| 17. -mas bildet menige Adjeklive.
Bægalmas, gulolmas, suolemas.
18. -mættom |. -mættos banner nægtende | 18. -mættom ob. -maettos bilden bei ber
Adjektiver og føies til Stammer i deres harten Stammform verneinende Adjektive.
haarde Form.
Adnemættom, arvvedmættom, biettalmættom, buttesmættom, darbaåmættom, ibmelmættom,
heivvimættom, likkamættom, njiellamættom, oskaldasmættom, vuoiggadmættom.
19. -naga I. -na forefommer i nogle faa | 19. -naga ob. -na in menigen Mörtern.
Ord.
17. -mas banner nogle faa Adjektiver.
Rippanaga, vårrånaga, muottanaga.
20. -saå bruges 1) ofte til at banne fammen: | 20. -saå 1) bient bagu zufammengefefte Ad⸗
fatte Adjektiver af to forffjellige Ord, ber jeftive 3u bilden aud zwei ver[d)iebenen
uden denne Endelſe iffe vilde udgjøre Wörtern, bie ofne bieje Cnbung feiner
nogen Sammenfætning. | Sufammenfegung fábig find.
Golmajakkasaà, golmageerddasa8, guovtegserddasa, ovtagærddasaå, ovtahabmasså,
ovtalakasas, ovtaBlagjasa8. :
Iv*
21.
LII
2) banner Adjektiver af nogle Subſtan⸗
tiver paa —o, ber betegne en Ubftrætning.
Allosaü, gassosaà, gukkosaå, govddosa
2) bildet Abjektive von Subftantiven auf
0, melde eine Ausdehnung begeidjnen.
; fo aud) garvvasa8, habmasså, lakassi,
mattasaå, müttossB, oktasaB.
-tæbme |. -hæbme (Sv. -tebme, -teme,
-apta, -t. 9t. -hem, -nahtem) banner Ad⸗
jeftiver. ifær af Gubftantiver og andre 90b:
jeltiver med [vage fjenbefonjonantert og
betegner en Mangel, eller at Grunbbegrebet
er for Haanden i en ubetydelig Grad
(mobf. -i).
21.
-tæbme ob. -hæbme (Sdw. -tebme,
-teme, -apta, -t. 9i. -hem, -nahtem)
bildet 9(bjeftive befonbet8 von Subftantiven
unb anbeten Adjektiven mit ſchwochen Kenn-
fonfonanten unb beg. einen Mangel oder
bap ber Grundbegriff nur in bürftiger
Menge vorhanden ift (entgeg. -å).
Adatæbme, agetæbme, basetæbme, boacotæbme, dolgetæbme, gielateebme, gudnetæbme,
kognetebme, kulnahtem, lovetæbme, rafhetæbme, oa3oteebme, samhem, &almhem.
22.
23.
. -€ (8t. -n&) banner Deminutiver af andre
Adjektiver.
22.
-& (9t. -né) bildet Deminutive von an:
beren Adjektiven.
Adabuå, buorag, buorebus, bahabug, lagabu&, marebu8, nannosabbu8, muttomas,
oudebuà, sisabu8, stuorabus.
-vaå (-vaà) har omtrent famme Betydning
fom -laå, men forbindes med Gtammernes
haarde Kjendefonfonanter.
23.
-vad (-va8) bat feft biejelbe Bedeutung
wie -laà, mitb aber mit ben harten enn:
fonfonanten be8 Stammes verbunden.
Baittevaà, bissova8, bistevaà, dutiavaà, dudavaà, gittevaà, gattavaå, oappavai,
orrovaB, sogjavaà.
$
16.
Verba.
. -addat (el. -allat for Bellybens Skyld
efter -t og -d) €». -addet, banner Verba
frequentaliva of aflebede Verber eller be
tegner, at man ofte eller paa flere Steder
eller paa flere Gjenftande ubfører Stam-
ordets Handling, eller at denne ubføres
af flere Subjelter (jfr. -ot).
1.
-addat (ober -allat bes Wohllauts regen
nad) -t unb -d) Schw. -addet bildet
frequentaliva von abgeleiteten Berben
Ober beg., bap bie Handlung bes Stamm⸗
wortes oft ober an mehveren Drten ober
in Bezug auf mehrere Gegenftånde ober
von mehreren Subjelten ausgeführt wird.
Arvestaddat, bataraddat, bavéastaddat, bavtagaddat, biekkoladdat, boaibmoladdat,
boaggoladdat, bostkanaddat, bælkatallat, luoikatallat, lipp&stallat, livvoladdat,
vàdnodallat.
2. -alet, fe -ot.
3. -allat 1. -addat (Sv. -allet) føies til
4.
Sactivtillegget -t (-tallat, -hallat, -tad-
dat) og banner neutro passive Berber, der
betegne, at man laber fig noget overgaa
eller vederfares.
2.
3.
-alet, fiehe -ot.
-allat ov. -addat (Sdw. -allet) an das
Faklivſuffix gefiigt (-tallat, -hallat, -tad-
dat) bildet neutro-pasfive Berben, melde
beg., ba man fid) etma8 widerfahren lågt.
Aicatallat, bovtatallat, bælkatallat, buvtatallat, fattitallat, doppitallat, danatallet,
reivatallet, rissitallat, roaivatallat, spegjutallat, cuiggitallat.
-anet banner Verba translativa med
famme Betydning fom -get (jfr. -set).
4.
-anet bildet Verba translativa mit ber:
felben Bedeutung wie -get (cr. -set).
Allanet, bagjanet, biedganet, boatkanet, bottanet, davvanet, darvvanet, gaikkanet,
gavvanet, luoddanet, reigganet, rogppanet, Coagganet.
LIII
5. -at (-anet, -otet, -ldet) banner Verba | 5. -at (-anet, -otet, -ldet) bildet Verba
habitudinis eller betegner, at man Bar et habitudinis, melde beg., taf man ein be:
færegent Udſeende eller Udvortes (-at), eller ſonderes Äußeres oder Ausſehen hat (-at),
at man [etter fig i Bevægelfe med faa ober daß man mit bemfelben fid) im Be
bant libjeenbe (-anet), eller at man be: megung fet (-anet), fid) bewegt ober geht
væger fig, gaar med faudant Udſeende (-otet, -Idet).
(-otet, -Idet).
Buggat, buggotet, bugganet, boaskotet, bodnjat, bævrotet, baljeldet, dir&otet, joavvat,
jollat, jollotet, julssat, jivjotet, julsotet, lodnjat, lodnjanet, luobbat, luoszat, læggat,
lonjotet, ravéotet, ravéeldet, rinotet, roaddat, roadotet, sarteldet, spaléeldet, &uvéotet.
5. -at (opr. -ajet, €. -attet) banner Verba | 5. -at (urfpr. -ajet, Schw. -aééet) bildet
inchoaliva med famme Betydning fom Verba inchoativa mit berfelben Bedeu⸗
-goattet. tung wie -goattet.
6. -det (-Idet) banner Verba continuativa | 6. -det (-Idet) bilbet Verba continuativa
ef verbale Stammer i deres vage Form von verbalen Ståmmen in ihrer ſchwachen
og betegner, at man holder paa med Form unb bej., baB man mitten in ber
Handlingen eller arbeider berpaa i len: Arbeit begriffen fteht oder in långerer
gere Tid. Beit bamit bejdåftigt ift.
Asodet, buocadet, dagadet, dasadet, damadet, divodet, bælkeldet, bosimoldet, govéadet,
faggadet, månnedet, ocadet, ruosadet.
7. -det (-let eller paa Grund of Uccent | 7. -det («let oder beà Accentes wegen -allat,
-allat, -addat) banner Verba reflexiva -addat) bildet Verba reflexiva von ber
af verbale Stammer i bere8 Bautbe Form, harten JForm verbaler Ståmme, mitunter
unbertiben ogfaa Verba reciproca. | aud Verba reciproca.
Albmodet, avvodet, fatmodallat, garvvodet, likkadet, luoittadet, mastàdet, illodet, nait-
talet, tiekkadet. Addalet, additallat, -taddat, gavnadet, gulahallat, giekcasaddat, gieras-
tallat, gilgastallat, ribadet, ridnodet, særvvadallat.
8. -det (-tet efter s. Sv.-ohet) banner Verba | 8. -det (-tet nad) s. Sv. -ohet) bilbet Verba
instruclva eller effectiva af toftavelfes instructiva ob. effectiva von 3meifilbigen
Subftantiver og VBerber med haarde GSubftantiven und Berben mit harten,
Kjendekonfonanter, men af Adjektiver med | von Abjeltiven mit fåmaden Kenn-
[vage fjenbelonjonanter. fonfonanten.
Bazzadet, buoiddodet, bilttodet, daktadet, dibmadet, darffadet, gierddodet, jierbmadet,
gulladet, havddadet, haksadet, naddadet, rissadet, raddedet, &albmadet, soagjadet, suold-
nodet. Bivtastet, gæsastet, ruojastet, gilkurastet. Aledet, bahadet, buöredet, bajedet,
gæpedet, manedet, oudedet, vuöledet.
9. -etet (-ehet, -it, -adet) banner Verba | 9. -etet (-ehet, -it, -adet) biloet Verba
momentanea eller betegner, at Handlingen momentanea, bie beg., ba bie Handlung
foregaar en enfelt Gang plubfelig. nur ein Mal und plóglidj vor fid) geht.
Bavketet, bavéetet, gaiketet, jorgetet, juggetet, jumetet, julketet, riejehet, roatetet,
Lebbit, leikkit, luddit, laiggit, &urvvit. Abadet, boaimadet, gæsådet, guorsådet, giljadet, .
jienadet, mægadet, mæladet, nordádet, ravtadet, snjirgadet, 3ægadet.
10. -get (-ket) banner Verba translativa | 10. -get (-ket) bildet Verba translativa von
af Abjeltiver og andre Verber og be: Adjektiven und anberen Berben und beg.,
tegner, at man fommer i ben Zilftanb baB man in ben burd bas Ctammmort
eller bliver faa eller faa bejfaffen, fom getenngeidjneten Zuſtand verjegt wird ober:
Stamordet betegner. | bie betz, Beſchaffenheit annimmt.
LIV
Bonjaget. buovnjaget, balasget, bartasget, ganjaget, gavéaget, galsaget, jollaget, moag-
gaget, ruivaget, ruibaget, roavéaget, roabjaget, rotaget, saigaget, vaimosket.
11. -goattet (Sv. -kotet, -gotet) banner
Verba inchoativa eller betegner, at Hand.
lingen eller Tilftanden tager fin Begyn:
belje. Endelſen forbindes med Ordftam-
men i bend haarde Form og fan føies til
alle €lag8 Verber. Den er derfor fun
undtagelſesvis opført i Lerifonet.
11. -goattet (C. -kotet, -gotet) bilbet Verba
inchoativa, bie beg, baf bie Handlung
ober ber Juitand anhebt. Diefe Gnbung
wird mit ber harten Form deg Gtammes
verbunden unb fann an Berben aller Art
gefilgt erben, ift befhalb nur ausnahms:
weife im Wörterbude aufgefihrt.
Boattegoattet, lodnogoattet, lokkagoattet, jæddegoattet el. jæddisgoattet, bagadisgoattet.
harjetalla8goattet, rokkadalastuvvasgoattet.
12. -idet bunner Verba odoris eller betegner,
at bet [ugter (unbeitiben fmager) af bet,
fom Stamordet betegner.
12. -idet bildet Verba odoris, bie beå., baf
t8 nad) ber betr. Sadje riedt (bismeilen
ſchmeckt).
Báeidet, bainidet, gueidet, buvnjidet, guvnjidet, hajidet, hulidet, njalgidet, ricidet,
skernjidet, sevdidet, 8elBidet, eivnidet.
13. -let banner Verba subitanea af andre
Verbers haarde Form og betegner, at man
å Haſt udfører Handlingen eller at den
plubfelig foregaar.
13. -let bildet Verba subilanea von ber
harten Form anberer Berba unb bez., bap
bie Handlung eilig ausgeführt mitb ober
plötzlich geſchieht.
Agjelet, biebmalet, borralet, boktelet, doagjelet, buodnjolet, gallelet, mannalet, rácealet,
raddalet, ruossalet, ruostolet.
14. -let føiet til Bevægelfesverber har En:
delſen inchoativ Betydning eller betegner,
at Qanblingen blot er i fin Begyndelfe.
14: -let hat bei Bewegungsverben indjoativen
Sinn ober beg, daß bie Handlung nod)
nur in ibrem Anfange ijt.
Girddelet, buokéalet, viekkalet, sukkalet, vazzelet.
15. -met (-muvvat, Sv. -movvet) banner
Verba comparativa, af 9Ubjeftiverà Pofitiv
og betegner, at Goenjtaben eller Tilftanden
gaar over i en høiere Grad.
15. -met (-muvvat, €. -movvet) bildet
Verba comparativa von dem Pofitiv
ber Adjektive unb bez. bie Steigerung ber
Gigen[djaft ober des Suftanbes.
Asasmet el. -muvvat, bastalmet, gievrasmet, garasmet el. -muvvat, galjasmet, jivjas-
muvvat, jorbasmet, juonasmet, mielkkasmet, njuorasmet, nuorasmet, nanosmet, odasmet,
ravasmet, riggasmet, roaddosmet, saltasmet, dalosmet, tobdasmovvet.
16. -net banner Verba translativa med
famme Betydning fom -g.
Allanet, bagjanet, biedganet, boatkanet,
16. -net bildet Verba translativa mit ber-
felben Bedeutung mie -g.
bottanet, darvvanet, davvanet, gavvanet,
gaikkanet, låkkanet, raigganet, roappanet, &oagganet.
17. -ot (-alet) banner Verba. multitudinis
eller betegner, at man ubfører Handlingen
flere Gange eller paa famtlige eller mange
Dhjelter (jfr. -addat).
Læbbot, luoddot, njuikkot, é&uorvvot.
17. -ot (-alet) bibet Verba multitudinis,
bie beg., baf bie Handlung mebrmalà ober
mit fümmtidjen ober mehreren Gegen:
ftünben vorgenommen wird (cft. -addat).
Arkalmastalet, doagjalet, gantestuttalet, girjo-
. dattalet, gamatallalet, suddoduttalet, &appodattalet.
18. -ot banner Verba subjectiva med om:
irent famme Betydning fom -uvvat.
18. -ot bilbet Verba subjectiva von gleidjer
Bedeutung mit -uvvat.
Allot, biddot, gieddot, gassot, govddot, gukkot, guossot, gurbmot, gæddot, gævzzot,
hilljot, jállot, jàllot, ja&got, moarrot.
LV
19. -set har famme Betydning fom -get og | 19. -set hat biefelbe Bedeutung mie -get unb
-net. -net.
Bataset, davkkaset, faskaset, gavvaset, hæittaset, hænggaset, jorggaset, jukkaset,
moaggaset, sorraset, lappaset, likkaset, loggaset, njámmaset, råppåset, sagjaset.
20. -stallat banner Verba imitandi af Sub: | 20. -stallat bildet von GSubjtantiven Verba
ftantiver eller betegner, at man efterligner imitandi, bie beg. baB man einem nad:
eller anftiller fig fom, opfører fig faalebes ahmt ober fid) in ber betr. Meife anftellt
fom Stamordet betegner (jfr. -det). ober benimmt (cfr. -ået).
Albaniektostallat, aéastallat, alkastallat, amastallat, buöredakkastallat, biksastallet,
favnastallat, gallojenastallat, navdastellat, nieidastallat, magastallat, mihastallat,
rinksastallat, stalostallat, æigastallat.
21. -stet banner Verba deminutiva eller | 21. -stet biloet Verba deminutiva, bie be:
betegner, at Qanblingen foregaar i bet zeichnen, daf bie Qanblung nur im Kleinen
fmaa eller i fort Tid. Den fan gjentages oder in furger Beit vorgeht. Diefe En—
(med forftærtet beminutivift Betydning og bung fann um bie Verfleinerung zu ftei-
forefomme foran eller eiter andre Tillæg, gern micberholt merben und tritt aud) vor
jfr. -usåat). ober nad) anderen Zuſätzen auf (cfr. -uååat).
Arvestet, adnustet, bådastet, buóccastet, jeddistet, bakkistüstet, muöttestet, oaggostet,
orrostüstet, orrostet, sukkalüstet, njulggiståstet, rikkasustet, ruostoståstet.
22. -stuvvat banner Verba desiderativa af | 22. -stuvvat bilbet von anberen Berben Verba
andre Verber eller betegner, at man har desiderativa, weldje eine Luft ober Nei
Lyſt til, ftunder efter, vil juft til at gjøre gung 3u etwas, ober baf man etma$ ju
noget. tiun eben im Begriff ift, ausbrüden.
Borastuvvat, boikastuvvat, balgastuvvat, borjastuvvat, go3astuvvat, jugastuvvat, doaro-
stuvvat, jamestuvvat, jaddastuvvat, rokkadalastuvvat.
23. -&et (-stallat, Sv. -éet) banner Verba | 23. -ået (-stallat, C. -&et) bilbet von Verben
intensiva, af andre Verber eller betegner, Verba, intensiva, durd melde bie anb:
at Handlingen foregaar med al Kraft. | lung als mit voller Rraft vorgehend be:
t zeichnet mirb.
Addaset, luoitaset. Juoigastallat, jugastallat, lagjistallat, naveastallat, vuolastallat.
24, -&et (Sv. -&et) banner Verba tarditatis | 24. -$et (S. -&et) bilbet von Berben Verba
af andre Verber eller betegner, at Hand: larditatis, bie beg, baB bie Qanblung
lingen ubføres med Langfomhed, i Mag langjam, in aller Ruhe unb im Kleinen
og i bet fmaa. l ausgeführt wird.
Anaset, ara8üet, arvaset, bivdaàet, gårdaset, gåskaset, guoddaset, mavsadet, —
runkaset, sælnaset.
25. -àet (-davåat, -åokåat, -het. €. -hakået) | 25. -ået(-Savåat, -åokåat, -het. 6. -hakået)
banner Verba aestimandi af Adjektiver bildet Verba aestimandi von Avjektiven
eller betegner, at man anjer en Ting for unb bey, bof man eine Cade für fo
at være faa beftaffen fom Gtamorbet be: ober fo beſchaffen bült.
tyder.
AlvoBet, amaået, araBet, angerüavüat, apparüavBat, asaset, buttaset, gukkaset, hæjoset,
gasaået el. -Bok8at, losa8et, riggaset, fuodoBet, rievtaset, ruoinadet, vuorahak&et.
26. «tet (-het eller i accentueret Gtavelje | 26. -tet (-het ober in accentuirter Silbe -at-
-attet) banner 1) Verba factiva el. causa- | tet) bildet 1) Verba facliva »b. causativa
LVI
tiva af verbale Stammer med foage Kjende⸗
fonfonanter og betegner, at man laber
Handlingen ubfgte, bevirker at noget fler.
von verbalen Gtåmmen mit [djmadjen
fennfon[fonanten unb beg, daf man bie
$anblung gefdehen lüft ober bie Aus:
fübrung berfelben verurfadjt.
Arvetet, dagatet, bånetet, davkatet, fivrritet, gastasattet, hagatet, hævatisgoattet, idetet,
macatet, moivvitet, njielatet, oa3otet, vuojatuttet, æletet, ællatet, æljosmattet.
2) naar Fillægget føles til intranfitive
Bevægelfesverber faa disſe tranfitiv Be
tybning.
2) an intranfitive Bemegungsverben ge:
fügt theilt e8 benfelben tranfitive Bedeu:
tung mit.
Girdaldattet, ruotatet, ruotastattet, sugatet, sukkalattet, vuojaldattet, vuójaldattet, vazal-
dattet, vuogjatattet, ruojastattet.
3) betegner Gnbeljen, at Handlingen fan
gjøres, at bens Ubdførelfe er mulig og
banner ſaaledes pasfive Berber (jfr. finit
«ta, -atta), ber hyppigft bruges imperfonalt
meb 9tegtelje; i dagat, bet laber fig iffe
øjøre; i borat, bet lader fig iffe fpife,
lan iffe fpifes; i jugat, bet lader fig iffe
briffe etc.
27. muååat (-het, -stet. R. -uååid) banner
Verba factitandi af €ubftantiver og be:
tegner, at man befljæftiger fig, fysler med
ben Ting, fom Stamordet betegner.
3) begéid)net eg bie Thunlidkeit oder Aus⸗
führbarkeit einer Handlung und bildet [omit
pasfive Berben (cfr. finnifd -ta, -atta),
melde am Büufigften imperfonal mit einer
Negation gebraudt werben: i dagat, e8
läßt fid) nid madjen; i borat, es ift
nidt 3u efjen; i jugat, e8 lågt fid) nidt
trinfen u. ſ. w.
27. -uååat (-het, -stet. R. -uååid) bilbet
Verba. factitandi von Gubftantiven unb
beg, baf man mit ber betr. Cadje be.
ſchäftigt ift, fid bamit abgiebt.
Bilkarussat, bivdarussat, gavvalusat, giedagussat, fidnogussat, fidnarussat, farmindaruiBat,
ravddijusdat, ravdohussat, ravdohet, skuttarussat.
Allanastet, bircustet, gikarastet,
bievvalastet, goabmerastet, sniparastet, rekinastet, væterastet.
Denne Endelfe (-stet) forbindes ofte med
frequentativ-Enbelfen -allat.
SDieje Endung (-stet) wird oft mit der
frequentativ-Endung -allat verbunden.
Aviostallat, dotostallat, njuolastallat, ruovdastallat, sakkostallat, saitastallat, spabbastallat.
28. -uvvat (Sv. -ovvet, R. -uvved) banner
Verba, subjectiva af Subftantiver og Ad⸗
jeftiver og betegner, at man bliver ubfat
for, behæftet meb eller forfynet med noget
å hoi Grad.
28. -uvvat (C. -ovvet, %. -uvved) bildet
Verba subjectiva von Subftantiven unb
Sfbjeftipen und beg, bof man in hohem
Grade einer Sade ausgeſetzt, bamit be:
haftet ober verjeben wird.
ArraBuvvat, arppaBuvvat, avjoiduvvat, avdaiduvvat, daloiduvvat, avjotuvvat, bikatuvvat,
jivjeiduvvat, jæggaiduvvat, heettaBuvvat, porrelovvet, sarjaBuvvat, sarggeduvvat, saltta-
Buvvat, mierkaiduvvat, ribaiduvvat, rudaiduvvat, rikkotuvvat, rudnoktuvvat, rudatuvvat,
våråtuvvat, vuojatuvvat.
En overorbentlig Rigdom paa affebebe
Verber erholder Cproget ved disſe Tillcegs
Sammenfætning, idet nemlig ethvert oprindeligt
Verbum førft fan modtage flere af de anførte
fom $ovedtilleg og bernæft igjen andre fom
Biafledninger. Til Bevis paa denne Frugt⸗
barheb fan tjene Ordet Cuovgga, Lys, hvoraf
forefommer og alminbeligt bruges med Silker⸗
feb å bet minbfte følgende 98 affebebe Berber.
Ginen auferorbentliden Steidjtbum | abge:
leiteter Verben erhålt bie Sprache burd) eine
mehrfache Sufammenftelfung biejer Zuſätze, in-
bem jedes urſprüngliche Verbum erſtens mebrere
ber auj[gefüfrten Endungen als Hauptfuffire,
bagu aber andere als MNebenfuffige annehmen
fann. Sum Beifpiel biejer Frudtbarkeit mag
das Wort Cuovgga, Lidt, mit feinen Deriva-
tionsformen bienen; bavon abgeleitet find menig:
ften8 bie folgenden 98 Verben im Gebrauch.
LVII
I. Cuovggat,
1) lyſe, belyfe; — leudjten, beleudjten. 2) glinfe; — glünjen, fdimmern.
tuovggagoattet &uovgastuvvat tuovgastuvvad-
goattet.
Cuovgadet,
lyſe, belyfe vedholdende: — anbhaltend [eud)ten, beleudten.
tuovgadiBgoattet tuovgeadallat tuovgadattet.
tuovgadástet tuovgadalastuvvat tuovgadettalet. "
tuovgadüsti&goattet tuovgadallasgoattet tuovgadattidgoattet.
Cuovggalet,
Ipfe, belyfe i Haft; — ſchnell leudren, beleudjten.
tuovggalisgoattet tuovggaladdat tuovggalastet "tuovggalattet.
tuovggaladdaà- tuovggalastià- tuovggalattid-
goattet goattet goattet.
Cuovgganet,
Iysne, blive lys; — lidt, hell verden.
tuovggani&goattet tuovgganaddat tuovgganüstet tuovgganattet.
tuovgganüstià- tuovgganatti&-
goattet. goattet.
Cuovgastet,
ipfe, belyfe lidt; — ein menig leudjten, beleudten.
&uovgastiBgoattet tuovgastallat tuovgastástet tuovgastattet.
Cuovgastala- tuovgaståstid- tuovgastattid-
stuvvat goattet goattet.
tuovgastallaà-
goattet.
Cuovgaået 1. -davåat, -åoksat,
anfe for lyft; — als lidt anfehen.
tuovgeBiBgoattet. tuovgaBavüaBgoattet.
Cuovgatet,
labe Ipfe; — leudjten laffen.
tuovgatigoattet Cuovgatattet,
&uovgatallat tuovgatattestuvvat
tuovgatallaggoattet. Cuovgatattisgoattet
tuovgatattalet.
Cuovgetet,
plubfelig Iysne; — plóglid) lidt, hell merden.
tuovgetidgoattet &uovgetüstet tuovgetattet
tuovgetüstiBgoattet.
Cuovgaiduttet,
forfyne med 298; — mit Lidt verfehen.
Cuovgaiduttidgoattet tuovgaiduttestuvvat
tuovgeiduttalet.
LVIII
Cuovgaiduvvat,
forfynes med Ly; — mit Licht verjefen merben.
&uovgaiduvastuvvat tuovgaiduvvasgoattet.
Cuovgatuttet,
berøve Lys; — bes Lidjtes berauben.
tuovggatuttalet tuovgatuttiügoattet &uovgattuttestuvvat.
Cuovgatuvvat,
berøves 298; — Deg Lichtes beraubt erben.
8uovgatuvvaagoattet. Cuovgatuvastuvvat.
Cuovgotet,
bevæge fig, faa bet Iyfer; — fid) fo bemegen, bap es leudjtet.
&uovgoti&goattet.
IL Cuvggit,
oplyfe; — erleudjten.
Cuvggitet,
labe oplyfe; — erleudten lafjen.
tuvggiBgoattet tuvggitattet tuvgitallat tuvggitüstet
tuvggistet tuvggitattià- tuvggitallaà- tuvggitüstia-
tuvggistüstet goattet. goattet. goattet.
Cuvgidet,
blive lyſt; — Bell merden, anbredjen.
Suvgidisgoattet tuvgidattet tuvgidallat tuvgidüstet
tuvgidattià- tuvgidallas- tuvgidástia-
goattet. goattet. goattet.
III. Cuvgodet,
* fgàne fulbítenbigt; — volltåndig hell werben.
duvgodisgoattet duvgodattet duvgodallat tuvgodüstet
&uvgodattestet duvgodallas- tuvgodüstia-
goattet. goattet.
tuvgodattià-
goattet.
$ 17.
Adverbia.
Adverbier affebe8 af Adjektiver, Subſtan⸗ Adverbien werben von Adjektiven, Subs
tiver, Berber og Lalord. ftantiven, Berben und Zahlwöriern abgeleitet.
1. -g. Af Subftantiver eve nogle Adverbier | 1. -g. Durch bieje Gnbung find einige Ad⸗
dannede ved benne Cnbelje. verbien von Gubftantiven abgeleitet.
Bæiveg, dalveg, dimag, dagjag, gæsseg, giddag, taktag, tadag, taceg.
2. -i Af Talord ere nogle Abdverbier ban: | 2. -i bildet einige Mbverbien von Zahlwörtern.
nede ved denne Endelje.
Gavci, guvti, golbmi, ojellji, gutti, okté, ovei, Citi.
6.
LIX
—kka | -likka, -lækka banner Ad-
verbia deminutiva af en Del Steds-
abverbier. |
3. -kka ob. -lákka, -lækka bilbet Adverbia
deminuliva von einigen DrtSabverbien.
Davvelækka, favllelækka, mannelækka, olggolækka, ouddalækka.
—Id banner nogle Adverbier af Subſtan⸗
tiver og Adjektiver. Å
Gavald, miedeld, liepild, lievæild, haveld,
—t er den almindeligfte Gnbelje til Dan:
melfe af Adverbier af Adjektiver i deres
tre Grader og af BVerber.
-ld bildet einige Abverbien von Cubftan-
tiven unb 9fbjeltiven.
oarjeld, raigeld, smu?eld, skoavdeld.
5. -t ijt bie gemöbnlide Cnbung zur Bil:
bung ber Ubdverbien von Adjektiven in
ben brei Bergleidjungsgraden unb von
Verben.
4.
Abmaset, alebut, alemusat, alket, armogasat, bahabut, bahamusat, boastomusat,
buórebut, garraset, gavvelet, gitovagat,
har&&ot, njåkkot,
—taga, -tagai, -lagai banner nogle Ad⸗
verbier af Adjektiver og Subftantiver.
tiekkosamusat.
tokkot, &uo33ot.
Allot, bodnjot, gullot,
6. -taga, -tagai, -lagai bildet einige Ad⸗
verbien von Abjektiven unb Subftantiven.
Bolkkolagsi, buottalagsi, fakkistaga, gaskatagei, giddalagai, javotaga, ladnjalagai,
manistaga, mannalagai, siskelagai, vuorrolagei.
Digitized by Google
LEXICON LAPPONICVM
Sonhortelfer.
adj. — adjectivum.
adv. — adverbium.
- affirm. — adverbium affirmativum.
al. — alibi.
Carit. — Caritivus (Abessivus).
Car. verb. — Caritivus verbi.
Com. — Comitativus.
Comp. — Comparativus.
conj. — conjunctio.
dial. — in dialectis.
eneft. (eneftaaenbe >: efter Gubft.) — postpositum.
Ess. — Essivus.
Fact. — Factivus (Praedicativus).
Ån. — lingua Fennica.
Gen. — Genetivus.
id. — idem.
Inf. — Infinitivus.
interj. — interjectio.
jfr. — confer.
el. (eller) — sive.
Loc. — Locativus.
min. us. — minus usitatum.
Nom. — Nominativus.
nom. propr. fem. — nomen proprium feminae.
- le — » > loci.
- - vir. — > > viri.
num. card. — numerale cardinale.
- ord. — > ordinale.
obsol. — obsoletum.
opp. — oppositum.
part. encl. — particula enclitica.
- dnterr. — D interrogativa.
- suf. — » suffiza.
postp. — postpositio.
praep. — praepositio.
Prol. — Prolativus.
pron. dem. — pronomen demonstrativum.
- distr. — » distributivum.
- dndef. — > indefinitum.
interr. — » interrogativum.
Notae.
pron. pers. — pronomen personale.
- vef.— » reflezivum.
- red. — » relativum.
E. — Dialectus Russica.
8. — sive.
8. pers. — substantivum personale.
8. plur. — » plurale.
8. verb. — > verbale.
sim. — similia.
Superl. — Superlativus.
Sv. — Dialectus Svecica.
term. der. — terminatio derivativa.
ubr. — inusitatum.
vebf. (vedføiet >: foran Subft.) — antepositum.
v. å — verbum activum.
v. aestim. — » aestimandi.
v. aur. neg. — > — auziliare negativum.
v comp. — > eomparativum.
v. cont. — » continwativum.
v. dem. — » deminutivum.
v. fact. — > factivum (causativum).
v. factit. — 3» factitandi.
v. fr. — » frequentativum.
v. habit. — » habitudinis.
v. imit. — » iémitativum.
v. inch. — » inchoativum.
v. instr. — » instructivum.
v. intens. — » éntensivum.
v. mom. — » momentaneum.
v. mult. — » multitudinis.
v.n — » neutrum. ^
v. neutr. pass. — > — neutro-passivum.
v. odor. — » odoris.
v. ref. — > reflexivum.
v. recipr. — » — reciprocum.
v. subit. — » subitaneum.
v. subj. — » — subjectivum.
v. tard. — » tarditatis.
v. transl. — » translativum.
A.
A, conj. R. 1) sed, men. 2) suff. interr.
num, mon, om.
Abaded, v. a. R. auxiliare, bjælpe (jfr.
abotet).
Abadet, v. mom. (abbot) semel effervere,
én Gang foge over; batte abadi bagjel,
Gryden fogte én Gang over.
Abar, appara, s. — abarss.
Abaraá l. æpara3, apparaja, æpparaga, s.
infans non legitime natus et humo non
consecrata, sepullus, uægte Barn, født i
Dølgamaal og uden Daab henlagt eller be.
gravet i uinbviet Jord, Utburd.
barrot, abarrom, v. a. pollere, valere,
posse, være i Ctanb til, orke, have Raad
med; i gumpe abarro doarredet godde,
Ulven har ingen Raad med at forfølge Bilde
renen; im mon abarro dam dakkat, bet
ftaar iffe til mig at ubføre bet (jfr. salvvet).
bas, appas, adj. vedf. abas; agilis, er-
peditus, dygtig, fom ber er Forflag i, fom
briver [tert paa; son le abas barggat,
han et bygtig til at arbeide; abas barggo-
olmai, en bripenbe8 Arbeidsmand, (jfr. ar-
jalaa, haga). -
Abasvuotta, -vuoda, s. (abas) agilitas, Raſt⸗
hed, Dygtighed til at drive paa; abasvuo-
daines son gærgai rievtes aiggai, ved fin
Driftigheb blev han færdig til rette Lid.
Abbaset, v. n. (abbot) irrumpere, gaa inb
over fanten; &acce abbasi vadnasa sisa,
Bandet flog inb i Baaden (jfr. leskaset,
savddaset, albmaset, bavddat).
Abbeset, v. n. Sv. — abbot.
Abbogoattet, -goadam, v. inch. (abbot) be:
gynde at foge el. flyde over.
Abboladdat, -ladam, v. fr. (abbot) foge el.
fybe over nogle Gange, nu og ba.
Abbolas, adj. (abbot) tilbgiefig til at koge
el. flybe over.
Abbolistet, v. dem. (abbot) i Haſt koge
lidt over.
Abbolasvuotta, -vuoda, s. (abbolas) Filbpie-
lighed til at foge over.
Abbolet, v. subir (abbot) i $aft, plubfelig
foge over.
Abbostaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. cont. (abbot) holbe paa at foge el.
fybe lidt over, nu og ba fybe lidt over.
Abboståstet, v. dem. (abbot) fybe libt over
en enfelt Gang.
Abbostattet, -stattam, v. fact. (abbot) bringe
til at fybe over én Gang.
Abbostet, v. dem. (abbot) foge lidt over,
fyde over.
Abbostuvvamvuotta, -vuoda, s. (abbot) Til:
bøielighed til at ſyde over.
Abbostuvvat, -stuvam, v. desid. (abbot) have
Filbøielighed til at ſyde over, ville til at
ſyde over.
Abbot, abbom, v. n. effervere, superfluere,
flyde over, foge, fybe, løbe over; goarka
ruito, amas vuogja dolli abbot, løft Gry-
ben høiere op, at iffe Fedtet flyber i ah
Abbotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam,
fact. fr. — hole paa 'at [obe doe
over, gjentagne Gange [abe foge over; alo
son abbotadda ruito, alt i et laber han
Gryben foge over.
Abbotallalas, adj. (abbot) fom ofte laber
Gryben e over.
Abbotet, v. fact. (abbot) bringe til at foge
over, fade oge "over.
Abdnastet, v. a. Sv. — avnastet.
Abe, adv. affirm. tamen, tandem, da vel,
bog; abe don dam ik dagaüge? bu gjor
bet ba vel iffe? (jfr. alma).
Abejus, adv. affirm. Sv. sbejus tietab,
probe scio, jeg ved godt.
Aberavko 1. -auko, adv. (appar avkke?)
avide, med Gridfihed, Umættelighed; aber-
avko aneatuvvat, begjære gridſtt (al. hiæsto *
anestuvvat).
1
Aber.
Aberavkolaà, -laga, adj. (aberavko) gribit,
altfor begjærlig, havefyg, egennyttig; -las-
vuotta, -vuoda, s.
Aberavkostet, v. a. (aberavko) være lang:
fingret.
Aberavkovuotta, -vuoda, 5. (aberavko)
Gribitjeb, Vindeſyge; son dagai aberav-
pene dam, han gjorde bet af Binde:
yge.
Aberuvva, -ruva, 8. (appe) siren, $avfrue.
Abes, s. U. 8. G.
Ablanet, v. n. Sv. = sakkanet.
Ablek 1. -lem, s. Sv. acquisitum, Avl, det,
man har erhvervet fig.
Abletebme, adj. Sv. (ablek) piger, lad, fom
ingen Ting erhverver.
Ablet, v. a. Sv. acquirere, erhverve fig.
Abletet, v. n. Sv. 1) — sakketet. 2) negli-
gere, ”forfømme.
Abletislaka, adv. Sv. pigriter, bovent.
Abletisvuot, 8. Sv. pigrilia, Dovenftab.
Abma, v. auxil. negat. Sv. — amam, amad,
amas.
Abmas, adj. fe amas.
Abmaset, adv. (amas) fremmed, ubefjenbt.
Abmel, s. tarandus unicornis, Rensbyr, fom
ei faar mere end et Horn.
Abmelhædne, -hæne |. ammelhænne, -hæne,
8. uxor Lapponis maritimi, Gølapskone,
faafalbet af Fjeldlapperne (jfr. bajehædne).
bmit, v. a. (dial) — sibmat, ollit.
Abmud, n. propr. vir. Amund.
Abnes, s. P aad = avnas.
Abodaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
yr. — abodet.
Abodet, v. cont. (abbot) foge el. fybe over
nogle Gange med længere Mellemrum.
Abodæbme, -daeme, s. verb. (abodet) fogen
over, Cyben over.
Abodægje, adj. (abodet) overfogende.
Abokættai, adj. (appo) vebf. -kættes, fom
er uden Hjælp, ubjulpen.
Abolaà, -laga, adj. — avolas.
Abotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
cont. (abotet) holde paa at bjælpe faa fmaat,
hjælpe nu og ba.
Abotallalet, v. subit. dem. (abotet) bhjælpe
faa fmaat å oft.
Abotåstet, v. dem. (abotet) bjælpe lidt; je-
tas æletægje galle læ, abotåstam 1. avo-
tüstam su muttomin, han ernærer fig nof
felv, jeg bjælper ham lidt imellem.
Abotet 1. avotet, v. a. (åppo) auxiliari,
juvare, expedire, bjælpe, gavne, nytte; la-
gamu3as væketet ja abotet, hjælpe og ftaa
fin Næfte bi; i dat avot dam jakkai, bet
bjelper iffe for bette Aar.
pde -tæme, s. verb. (abotet) Hjælp,
tte.
Adde.
Abotæbme, -tæme, adj. (appo) vebf. -tes,
fom ber ingen Hjælp er i, unyttig.
Abradijus, s. Sv. stella Veneris, Lucifer,
Morgenftjerne.
Abre 1. abr, s. Sv. pluvia, p (2 arvve).
Abre-kærec, 8. Sv. picus, Halleſpeœt.
Abrot 1. abrotet, v. n. Sv. pluere, vegne.
Ad, pron. euff. 2 pers sapi. tuus, -a, -um,
bin, bit, bine.
Adda 1. Addok, Addak, Addes, nom. propr.
vir. Sv. Anders.
Addagas |. addegas, adv. R. — andagassi.
Addaladdat, -ladam, v. coni. (addet) holde
paa at bortgive, bortødfle.
Addalas, adj. (addet) qui libenter dat,
promptus ad dandum, fom gjerne og fnart
giver, rebebon til at give (= addes).
dalasvuotta, -vuoda, s. (addalas) Rede⸗
bonhed til at give (jfr. arvasvuotta).
Addaldagaå, -dagaéa, s. dem. (addaldak)
liden, ubetydelig Gave.
Addaldak, -daga, s. (addet) donum, Gave;
addaldaga vaivasidi addet, give en AL
misfe til be Fattige; addaldakkan oa330t
maidege, faa noget fom Gave.
Addaldas, -dasa, s. = addaldak.
Addalet, v. recipr. (addet) 1) give Binanben;
giedaid addaleimek, vi gave Dinanben
Haanden. 2) bortgive, bortødfle; buok
æloides addalet, bortgive alt fit Gods.
Addamin, s. Sv. fe ada.
Addamuå, -muåa, s. (addet) donum, Gave,
noget at give, noget, fom fan el. flal gives;
addemus must læ dudnji, jeg har en Gave
til dig, none jeg ffal give big.
Addan 1. es, s. Sv. respiratio, Aande-⸗
brot.
Addanaddet 1. -nuddet, v. n. Sv. (addanet)
tabe Aandedrættet, være nær ved at fvæles.
Addanet, v. n. Sv. respirare, aanbe.
s adv. (addet) dono, givenbe8, til For⸗
; addas fidnijim girje sust, jeg fif
Bog til Foræring af ham.
Addastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. dem. fr. (addet) give libt af og fil, nu
og ba; addastaddik munji jugastagata,
du gav mig af og til en liden Dram.
Addaiet, v. intens. (addet) flaa bygtig til, give
et bygtig Slag; galgak burist addaået 1.
addestet 1. addastallat, bu flal fíaa byg
tigt til (jfr. luoitaset).
Adde, s. pers. (addet) 1) dator, Giver; addal-
daga rakisen adnet adde gætten, have
Gaven fjær for Giverens Skid. 2) adj.
givende, gavmild.
Addelåstet, v. subit. dem. (addet) i Haſt give
en liden Smule.
Adde.
Addeled, v. fr. R. (addet) give ofte.
Addelet, v. subit. (addet) i $aft give; ad-
delim sudnji bittatid, jeg gav ham å Haft
nogle Smaaftykter.
Addem, s. verb. (addet) actio dandi, Given;
mon bottim addem diti, im geerjedam diti,
jeg fom for at give, ifle for at tigge; gacce,
gest i lek addem-gietta, en Rarrig, fom
ingen aaben Haand har.
Addes, adj. vedf. addesés, (addet) — addalas.
Addes-badde, s. Baandel unber tenen Bug,
ber fammenholder Kløvtræerne.
Addestet, v. dem. (addet) 1) give lidt, en
entelt Gang; addestim sudnji varas gulid,
jeg gav ham lidt færft Fiſt; addest munji
tace! giv mig lidt Band! addest munji
nibad! giv mig bin Kniv lidt! 2) flaa til;
addestim sudnji sælggai, jeg gav ham paa
Myggen.
Addéstuvvat, -stuvam, v. a. = addit.
Addet, addam, v. a. 1) dare, give, fljænte,
ybe, overlabe; son addi munji giedas dam
bagjeli, han gav mig Haanden berpaa; ad-
det buóre ouddamærka, give et gobt Ef fem-
pel; vare ibmel ain addasi dudnji addem-
gieda, gib Gub frembele8 maatte fente big
en Haand, [om er rede til at give; diette-
vassi addet gæsage maidege, give nogen
noget tilfjende; prentedubmai addet, ub:
give i Trykken; illoi jetas addet, overgive
fig til Globe; maid snam adda, hvad
Syorben affafter; vuoinas addet, opgive fin
Aand; jedditusa moraåtægje vaibmoi ad-
det, give et førgende Hjerte Trøft; son læ
addam sudnji unokas miela mu vuóstai,
han bar fat ondt Blod i ham mob mig;
go juókkeha8 maidege adda, naat enhver
yber "m addim sudnji bargo ollasuttet,
jeg overlob ham at fuldføre Arbeidet; sivdne-
dægje læ sudnji addam 8iega navcaid,
Blaberen har ffjentet ham gode Goner;
saje munji addi ædnames ala, han inb:
tjmumebe mig Plads paa fin Jord; adde
munji andagassi! tilgiv mig! 2) permit-
tere, ere, labe, tillade (jfr. gottot,
diktet, luoittet, astat, suovvat); manne
addik jecad cabmatallat sudnji? hvorfor
lod bu big prygle af ham? addet manaid
sisa boattet mu lusa, laber Børnene fomme
inb til mig; go dilalasvuotta adda munji
boattet, naar Omftændighederne tillabe mig
at fomme; go dalkke ja dille adda olb-
muid jottet, naar Veir og Leilighed faber
Folk reife.
Addetaddat, -tadam, v. fact. fr. (addet) nu
og ba lade give.
Addetüstet, v. fact. dem. (addetet) labe
give fibt.
Adne.
Addetatte, adj. = addetægje.
Addetattet, v. fact. — addetet.
Addetet, v. 9. (addet) 1) labe give. 2) lade
ig give, kunne gives.
Addetægje, adj. (addet) dabilig, fom laber
fig give bort, fom fan bortgives.
Addiballat, v. recipr. — additaddat.
Addistet, v. a. — addistet.
Addit, addim, addijim, v. a. intelligere (sc.
linguam) forftaa (om Sprog); son addé
galle darro-giela mutto sarno i, han for:
ftaar viftnof Norſt, men han taler bet ikke;
illa addéstuvam dam giela, jeg har ondt
for at forftaa bet Sprog.
Additaddat |. -tallat 1. -hallat, -tadam,
-talam, -halam, v. recipr. (addit) forftaa
hinanden, hverandre; æm moai additala,
vi to forftaa ikke hinanden; si addihallék
gaskanæsek, be forftaa hverandre (jfr. gula-
tallat).
Additatte, adj. = additægje.
Additet, v. fact. (addit) 1) lade forftaa. 2)
Lade fig forftaa, funne forftaaes.
Additægje, adj. (addit) intelligibilis, for-
ſtaaelig; Biega additægje læi sardne, Talen
var meget forftaaelig.
Addujubme, -jume, s. verb. pass. (addet);
andagassi a. Tilgivelfe.
Adei, adv. R. sive, eller.
Adnal 1. adnjal, -nala, -njala, s. insatiabile
desiderium cibi et potus, magna cupi-
ditas alicujus rei, umættelig ft til Mad
og Drikke, flært Begjær efter noget; galle
mon dævdam su adnala, jeg fal nof til:
frebsftille hans Begjærlighed (jfr. åkko,
hàkko, hallo).
Adnaladdat, -ladam, v. dem. fr. (adnet) ofte
bruge lidt, fom fnareft bruge.
Adnamuà, -muåa, s. (adnet) noget, fom fan
bruges.
Adnares, adj. Sv. — odneres.
Adnatakés, adj. Sv. — anetakkés.
Adne, s. pers. (adnet) S8tuger, Benytter;
dubak-adne im læk, jeg bruger iffe Tobat.
Adnelåstet, v. dem. = adnelet.
Adnelet, v. subit. dem. (adnet) bruge lidt,
fom fnareft, i Saft bruge.
Adnem, s. verb. (adnet) Brugen, Benytten;
mæralad adnem, maabeholben Brug; mak
baccam legje su adnemest, fvab ber var
tilbage efter hans Afbenyttelfe; i læk sat
tembo adnemest, bet fan iffe mere bruges;
dal dat læ adnem-lakai, nu fan bet bruges;
adnem-lake, Brugsmaabe; adnem-fabmo,
-loppe, Brugsret.
Adnemættom 1. -mættos, adj. (adnet) ubru-
gelig, ubrugbar, fom ei fan bruges.
dnemættoset, adv. (adnet) ubrugbart.
1*
Adne. 4
Adnemættosvuotta, -vuoda, s. (adnet) brug:
barhed.
pei adv. Sv. valde, haud parum, tem:
melig.
Adnet? anam, v. a. 1) uti, bruge, anvende,
benytte; adnebetetgo di dam sane? bruge
9 bette Orb? buok son adna oktanaga,
han bruger alt paa en Gang; adnum girje,
en brugt Bog; buok apides adnet, opbpbe
alle fine Rræfter; dat læ læmes —
vum dappe, bet har været en vedtagen Skik;
adnujuvvut, bruges, gau i Gvang; divres
biktasid adnet, bruge foftbare Rlæbder; masa
dam anak? hvortil bruger bu bet? 2) ha-
bere, have; borjadaga animek ja vade,
vi havde Bør og Gtille; ibmel guoibmen
adnet, have Gub med fig; ane gierdavas-
vuoda muina! hav Zaalmobigfeb med mig!
dorvolaåvuoda gæsagen adnet, have Tillid
til nogen; vade gæsagen adnet, nære Gad
til nogen; havskudaga mastegen adnet,
finde Fornøielfe i noget; værjoid ja rudaid
bagjelistes, mieldes adnet, have Baaben
og Penge paa fig, med fig; vanas borjas
ani, Baaden førte Seil. 3) habere, servare,
tractare, holde, beholbe, behandle; guoibme-
vuoda adnet gæinge, have, pleie Omgang
meb nogen; njuoktames lavest adnet,
holde fin Tunge i Tomme; æra olbmui
æloin giedaides erit adnet, holde fine
$Hænder borte fra andre Folks Gods; rievar
addi su hægas adnet, Røveren [ob ham
beholde Livet; dutkalmasa adnet, holde
Jorhør; aimoin adnet maidege, have noget
i Behold; sistes adnet, inbeBolbe; ane dal,
go jo addim dudnji! beholb bet nu, fiben
jeg har givet big bet! burist muo ani, han
behandlede mig godt; bahast lakai adnu-
juvvum, ilbe mebfaren. 4) gerere, exhibere
se, forholde, opføre, ſtikke fig; maggaren
son jetas ani dam dilest? hvorledes op:
førte han fig i ben Gtilling? ik galga must
bållat, sivost galgam jetam adnet, bu
ſtal iffe være bange for mig, jeg ſtal opføre
mig pent; adnet jetas jaskaden, forholde
fig rolig. 5) ducere, aestimare, agte, anfe,
holde for at være; 8iega olmajen su
anam, jeg anfer ham for en brav Mand;
halbebun, hæjobun adnet, anje for bil:
ligere, baarligere; gudnest, arvost adnet
gænge, maidege, holde nogen, moget i
re, i Agt; daidak bahan adnet, maaffe
bu tager bet ilbe op; buörebun adnet,
fotetraffe; im dast ane logo, jeg bryber
mig iffe berom. 6) de tempore ammi,
tempestate, Tie elc., om Aarstid, Beir-
lig, Were, Kulde, Hede etc.; ovta vakko
ani dam dalke, en Uge ftob bet Veir paa;
gæse adna vuostain, bet bliver enbnu en
Adnu.
Tid Sommer; galbmagid, buollasid, jæl-
lakasaid adna, bet er foldt, Froftveir, dz
veit; bivval son adna vuostain, enbnu
holder Mildveiret en Ctunb. 7) de dolore,
om Smerte; adnet raddin, julgin, have
ondt i Bryftet, i Benene.
Adnjal, s. = adnal.
Adnjalas, -lasa 1. anjés, adnjasa, s. fendines
tenuiores pedules quadrupedum | anima-
m be finere Sener paa firføbede Dyrs
en.
Adnjo, anjo, s. = agno.
Adno, s. pers. (adnot) adno-olmuå, Tigger.
Adno, ano, s. (adnet) wsus, Brug, Benyt:
telfe, Raadighed; bæivalas adno-biktasek,
daglige Brugsklæder; i dat sadne anost læk
dabbe, bet Orb er iffe i Brug her; adno-
hærgge, Brugsren; lego dat su adno-
mærkka? er bet bet Marke, han bruger?
adnosis valddet, tage i Brug; de oa2ok
stovod adnosad, ba faar bu bin Stue til
bin Raadighed.
Adnoladdat, -ladam, v. fr. (adnot) nogle
Gange bebe indtrængende, ben ene Gang
efter ben anben fom fnareft trygle.
Adnolas, adj. — anotakkés. -
Adnolåstet, v. dem. = adnolet.
Adnolet, v. dem. (adnot) trygle libt, fom
fnareft bebe.
Adnom, s. verb. (adnot) petitio, Bøn, Beden,
Anmodning, Begjæring, Tryglen; vudllegis
adnomak, ybmyge Begjæringer; ouddan-
buktujuvvusek din adnomak ibmel ouddi,
PHIL. 4, 6. ;
Adnomættom |. -mættos, adj. (adnot) fom
man iffe fan faa ved Tiggert, fom man ikke
fan trygle fig til.
dnot, anom, v. a. supplicare, enixe petere,
bebe inbftenbigt, tigge, trygle; son anoi
must suinid dudnji, han bab mig om Qs
til big; son anoi jedas bessujussi ran-
gastusast, han bad om at blive fritagen for
Straf; mon anom ovta bæive manedæme
dust aldsesam, jeg beber big om en Dags
Ubfættelfe.
Adnovaå, -vaga, adj. (adnot) bebenbe (— ano-
fer
e).
Kåte, -jume, s. verb. pass. (adnet)
Brug, 9Invenbelje; adnujubmai valddet,
8addat, tage, fomme i Brug; asatusaid
adnujubmai buktet, bringe Jororbninger i
Anvendelje.
Adnustaddat, -stadam, v. fr. pass. (adnu-
stet) oftere blive benyttet; dat girje læ
adnustaddam soames have, Bogen er brugt
nogle Gange; ravnok hærgge, mi adnu-
stadda beivala3at, en ft en, fom bag:
lig bruge3. -ståstet, v. dem. id. -stattet,
v. dem. fact. id.
Adnu.
Adnustet, v. dem. pass. (adnet) bruges, be
nyttes lidt; girje le veha8 adnustam,
Bogen er lidt brugt.
Adverdo, s. Sv. — Perſon.
Ad, s. R. — ada.
Ada, addam, s. 1) medulla, Mar», Fedme;
i læk ollo ada, ber er ilfe meget Marv;
adaboaco, en fed Ren; addamin leet, im
ossibus ; være fed, i godt Hold;
boaco læ addamin, tenen er fed. 2) ossa
pedum et crura. tarandorum et aliorum
animalium esculentorum, Marvben; adda-
mid æieskat, fløve Marvben.
Adab, adj. comp. (ada) melior, bedre, friffere;
adamus, superl. bedft; adabus dal lem,
jeg er nu lidt bedre; adamus lokkat, bebjt
til at læfe; dast lifei adamus sagje, her
vilde være bet bedfte Sted.
Adabut, adv. (adab) bedre.
Adabvuotta, -vuoda, e. (adab) bedre Tilftand.
Adaidubme, -dume, s. verb. pass. af adei-
duvvat.
Adaiduttet, v. fact. (ada) pinguefacere, gjøre
marvfuld, febere, fyldigere; adaidutte bieb-
mo, Næring, fom gjør febere.
Adaiduvvat, -duvam, v. subj. (ada) pingue-
scere, blive marvfuld, fyldigere, federe; boaco
adaiduvvegoatta go buoiddogoatta, 9tenen
begynder at blive marvfuldere, naar ben bliver
febere.
Adaimuttet, v. fact. — adeiduttet.
Adaimuvvat, -muvam, v. subj. — adaiduvvat.
Adaà, adata, s. dem. (atta) ganffe liden Ting,
Tiben Zinget.
Adatesvuotta, -vuoda, s. (adatæbme) Marv-
løshed, Maverhed.
Adatuvvat, -tuvam, v. subj. (adatæbme) blive
marvløs, blive maver.
Adatuttet, v. fact. (adatæbme) gjøre matvløs,
gjøre maver.
Adatæbme 1. -hæbme, -tæme, -hæme, adj.
vebf. -tes, nn (ada) macer, sine medulla,
matv[g8, m
Addai, adj. at addas, (ada) medullosus,
ode marvfuld, feb.
A lotta, -vuoda, s. (addai) Marvfulbhed.
Addamatta, 'adj. vedf. -mattes, (ada) — ada-
tæbme.
Aådamin, s. fe ada.
Addthastalet, v. a. — aådistet.
Addéhastet, v. a. — adfistet.
Addistallalas, adj. (addistallat) tilbøielig til
at hærme, til at efterabe. -lasvuotta, s. id.
Addistallam, s. verb. (addistallat) emm
efter, Gfteraben.
A&distallat, -stalam, v. cont. (addit) 1) gjen
tagne Gange hærme efter, forføge paa at
herme efter. 2) anftille fig, bytte, tale paa
Skømt; olmuå addistalla, go i sarno
Afta.
duotta vaimost, man taler paa Cfrgmt, naar
man iffe taler af et oprigtigt Sjerte (fr.
dakkaluddat).
Addistalle, s. pers. et adj. (addistallat)
$Harmer, hærmende:
Addistüstet, v. mom. dem. (addistet) hærme
lidt efter en enfelt Gang.
Addistattet, v. fact. (addistet) labe hærme,
bringe til at hærme.
Adtistet, v. mom. (addit) ferme efter en
enfelt Gang.
Addit, v. a. in contumeliam verba alterius
repetere, hærme eiter, efterabe; raugak ad-
dijek olbmuid, Draugene efterabe Foll.
Ades, adestet etc. fe ates, atestet etc.
Adetallat 1. -hallat, v. å. — addistallat.
Ädui, adv. R. sive, eller.
Ag, s. R. mythol. Individ = aecidædne.
Agakus3at, -kuåam, v. a. (azotet) irridere,
fafte i 9tejen.
Asgar, adj. vebf. -ggarés, inepte festinans,
ftundesløs, fom prøver paa bit og bat men
aldrig fulbfgrer noget.
— -vuoda, s. (azzar) Stundes⸗
føshed
Agotakkés, -takkas, adj. (asotet) tilbøielig
til at egge, tirre. -takkésvuotta, s. id.
Agotallat |. -taddat, -talam, -tadam, v. cont.
(az0tet) holde paa at egge, tirre, nu og ba
tire.
Agotet, v. a. 1) gestire, exulare, triumphare,
glebe fig over, hovere over, at bet gaar nogen
ilbe; son azoti muo, go bahast munji gæ-
vai, han hoverebe over mig, ba bet gif mig
ilbe. 2)irritare, egge, tirre, hidfe op imod
fig (jfr. eilotet, hattit).
tæbme, -tæme, s. verb. (azotet) exul-
fatio, érritatio, Hoveren, Gagen, Sitten.
A33ek, adv. Sv. nuper, nylig.
A330, s. Sv. — ste320.
Afhaiduttet |. afhaduttet 1. afhéduttet 1.
ahvaduttet, v. fact. (afhe) colore adustiori
inficere, njøre folbrændt.
Afhaiduvvat 1. afhaduvvat 1. afhéduvvat 1.
ahvaduvvat, -duvam, v. subj. (afhe) colore
adustiori affici, blive folbrændt.
Afhe, s. color adustior, ſolbrendt JFarve, ftært
Brunhed af at være udfat for Solen.
Afse, avse, s. — oakse.
Afse, avse, 8. = ne
AfSo, av$o, 8. —
Afta |. akta, avta, 5. — pariendi, Fodſels⸗
veer.
Afta, avta, num. card. — okta.
Aftahak 1. -tak, -haga, -taga, s. locus, in quo
tarandus hieme mactatus est, ut vestigia
eruenta in nive cernantur, Sted, hvor man
om Binteren har flagtet Stem, faa blodige
Meærler deraf ſynes paa Sneen.
Afta.
Aftan, s. funiculus extremae antennae an-
pd a ab eadem dependens, Brafen paa
et Seil.
Aftlagka, adv. R. similiter, ligeban, paa
famme Maade (— ovta lakai).
Afte, avte, s. — oakte.
Aftænna, adv. R. semper, oltib.
Afto, avto, s. adulta. — —
phocarum speciei, ice Nuor-
roB vocatur, en fulboofien Sæl af bet Slags,
fom Lapperne falbe Nuorroi.
Ag, partic. enclit. etiam, quoque, ogfaa (— ai);
de monag moaratim, ba blev ogfaa jeg vreb.
Agel 1. agjel, aggel, s. caro, sub venire
piscis est, Kjødet under fits Bug og
paa Giderne men ei paa $ovedet. agel-
vækse, Bryftfinne.
Agga, aga, 8. causa, pe en simulatio, Fore»
vending, Paaſtud, Ubflugt, Undſtyldning;
agaid gæsset, bruge llb ugter.
Aggadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
cont. (aggadet) holde paa at gjøre Udflugter,
nu og ba gjøre Ubflugter. -daddastuvvat,
v. desid. id.
Aggadakkés, -dakkas, adj. (aggadet) pro-
clivis ad causandum, EUNT til at gjøre
Ubflugter. -dakkésvuotta, s. id.
Aggadiistet, v. dem. (aggadet) faa fmaat
gjøre Udflugter.
Aggadattet, v. fact. (aggadet) bringe til at
gjøre Ubflugter.
Aggadet, v. ». (aggat) causari, excusare 8e,
bruge Gorevendinger, gjøre Udflugter (jfr.
mokkatallat).
Aggadæbme, -dæme, s. verb. (aggadet) Fore:
vending, Ubflugt.
rene 8. pers. (aggadet) En, fom gjør
Aggal, adj vebf. aggas, (agga) tilbøielig til
at gjøre Ubflugter, fuld af Ubdflugter (— ag-
gadakkés).
Aggaivuotta, -vuoda, s. (aggai) Tilbøieligheb
til at gjøre Ubflugter.
Agge, s. Sv. plumae minutissimae atque
mollissimae, Smaafjær, Dun (jfr. navva).
Aggerduvvat, -duvam, v. subj. teneri, dete-
meri, blive heftet, blive opholdt Gir. aje-
tallet); aggerduvvim dasa, jeg blev op:
holdt her.
Agger-vuluå, adj. — ægger-vuluå.
Aggés, aggas 1. akk , terminatio
—— derivativa, qua significatur. pro-
cupiditas rei alicujus, abjeltijt
rcd Benbelfe, ber betegner en (ofte over:
breven) Eilbørelighed eller Jang til noget;
hæp naggés, fom let bliver unbfelig; sut-
88, vrebagtig.
Agj * 8. 1) avus vel maternus,
paternus vei a
ebftefaber, 2) senez, gammel Mand, Gam:
Agja.
ling, Dlding; bruges ogfaa fom Navn paa
Bjørnen.
Agjadakkts, -dakkas, adj. = agjanakkés.
gjagas, -gasa, s. levis somnus, Glummer,
A dlpfesetie Sifflenb; legjim agjagasast
vællamen gerresist, jeg laa og flumvede i
Kjærisjen.
Agjagas, -gada, s. dem. (aja) liden Rilde,
libet Dpfomme.
Agiai 1. ægjai, Zerminatio adjectivi deriva-
tiva, qua nificatur copia, multitudo rei,
qualis est latina terminatio — osus, abjet
tivijf Afledningsendelſe, ber har Betydningen:
tig paa noget, fom har noget i Mengde;
boacoagjai 1. boceujægjai, tig paa Rens⸗
byr; son læ hærgabu8 mon læm smav-
vasagjabui, han er libt rigere paa Kjøre
ven, jeg et ibt rigere paa Smaafæ. — Comp.
agjab. — Superl. agjamus.
Agjai, adj. vebf. agjas, (agje) megligens,
forfømmelig, fen, fom opholder fig Ne ing,
der ere mindre nødvendige og forfømmer det
vigtigfte. — Comp. agjab. — Superl.
agjamus.
Agjaivuotta, -vuoda, s. (agjai) JForfømme:
ligbeb, Genhed, Efterlabenhed.
Agjajakkés, -j , adj. — agjenakkés.
Agjaladdat, -ladam, 'v. cont. (agjet) holde
paa at fordrive, føge at fordrive; agjala-
dam su, mutto i vuölge, jeg føger at fot:
drive ham, men han gaar ile.
Agjalattet, v. fact. (agjelet) bringe nogen
Ep at forbrive noget, labe em anden brive
se eller noget bort.
Agjaluttet, v. fact. (agjaluvvat) labe noget
gaa af Minde; ale dam agjalutte! lab
det iffe fomme å Glemmebogen! -luttestet,
v. dem. id.
Agfaluvvalan, adj. (agjaluvvat) tilbøielig til
at forglemme, fom ofte iffe fanfer paa Ting.
-lasvuotta, s. id.
Agjaluvvalet, v. dem. (agjaluvvat) for en
fort Stund forglemme, et ge iffe. fanfe.
Agjaluvvat, -luvam, v. n. (agje) effluere
animo, oblivisci, gaa af Minde PAX emme,
ifte fanfe; galle dat must agjeluvai de-
sanage, bet gif mig af Minde (jaa bet blev
liggende) paa Gtedet; agjaluvvim vuólg-
gemest rievtes aiggai, jeg ſanſede iffe at
reiſe til vette Tid; agjaluvvim gukka,
mutto æska dal daiketim, bet var længe
jeg iffe fanfebe berpaa, men førft nu fom
jeg paa bet.
Agjanaddat, -nadam, v. fr. (agjanet) nu
Ww bocle, nøle, blive opholdt ved bette
eller hint.
Agjanakkés, -nakkas, adj. (agjanet) pro-
clivis ad cunctandum, tilbøielig til at nøle,
bocle, opholde fig. -nakkésvuotta, s. id.
Agja.
Agjanas 1. ajenas, -nasa, s. (agjet) aliquid,
quo lempus fallitur, noget at fordrive Tiden
med, Tidsfordriv; dubak læ dam dalmetes
olbma aigge-agjanas, Tobal er ben blinde
Mands Tidsfordriv; ækkedes agjanasak,
maid mi animek, be Uftenunderholdninger,
fom vi havde.
Agjanåstet, v. dem. (agjanet) nøle lidt, bvæle
en fort Stund.
Agjanet, v. n. (agje) cunctari, commorari
nøle, bvæle, tøve, blive ophjolbt, ubeblive
længe; gattim ja im agjanam ravvagidad
dakkamest, p ilebe og nglebe iffe med at
ubføre bine Befalinger; gutte dimo mat-
kest agjanim, 6 Timer var jeg paa Veien;
mu hærra agjan boattemest, Matth. 24, 48.
Agjankættai |. -kzetta, car. verb. (agjanet)
non cunctans, sine mora, uben at tøve,
ufortøvet, ſtraks; boade egjankettail fom
ufortøvet!
Agjanuååat, -nuåam, v. ». — agjanet.
Agjanæbme, -næme, s. verb. (agjanet) cunc-
tatio, mora, Dvælen, Nølen.
Agjanægje, 8. pers. el adj. (agjanet) cunc-
lator, cunctans, Nøler, nølende, bvælende.
Agjaå, ”gjata, 8. dem. (agja) fille, fjære Bedfte:
faber; agjatam! fjære Jar!
Agjaset, v. n. — agjaduvvat.
Agjasuvvat, -åuvam, v. subj. (agjet) lobe
fig brive, jage, blive breven, —
vaimo moraà i nuft agjeBuva, Hijertets
Sorg forbrives iffe faaledes.
Agjat, adv. (agjai) efterlabent, forfømmeligt.
Agje, aje, s. relardatio, relentio, Dphold,
Hefte, Beſtjceftigelſe fom: forvolder Tids⸗
ſpilde i Forhold til noget vigtigere; igo
dust læk agje su baikest? har bu
nogen Jorretning (fom fan opbolbe 08) ber,
hvor han bor? stuora agje dat læ, bet
hefter 08 meget.
Age, agjaga, s. —
Agjelet, v. Subit. gue i i Haſt fordrive.
v. dem. id.
Agjet, ajam, v. a. pellere, drive, jage; agju-
juvvut ruoktot, gost bodi, brive8 tilbage,
hvorfra man fom; olbmuid luttes erit
agjet, jage Wolf bort fra fig; amas son
agjet sin olgus ædnamest erit, mutto son
sji sin buokeid olgus, Marc. 5, 10, 40.
Agjo, ajo, 3. campus incultus, pascua, Mo,
aaben Slette, Braate (— guolban); oamek
læk sjost, Rreaturerne gaa paa Moen.
Agjob, 8. nepos vel neptis, Barnebarn.
Agjobaå, -ba3a, s. dem. (agjob) libet, fjært
Barnebarn.
Agjoi, s. (fun i Sammenfætninger); væk-agjoi
(= vækkosi) viribus cunctis, med al Magt;
hæg-agjoi, paa bare Livet.
Age.
Agjot 1. agjut, agjom, agjojim, v. n. nive
coniegi, overfyged af Gne, bedætkes med
Cne, tilfyges (jfr. aidnit).
Agjotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
neutr. pass. (agjotet) overfyges, tilfyges
af Sne.
Agjotak, -taga, s. nives vento conjectae, Sne⸗
fane, €nebynge, fammenblæft af Binden.
Agjotistet, v. dem. (agjotet) tilfyge libt, [ne
lidt ned.
Agjotattet, v. fact. (agjotet) 1) labe tilfyge.
E? labe fig tilfyge, funne tilfyges.
Agjotet, v. fact. (agjot) obruere (de mive),
overfyge, tilfyge, Mette med Cne, fne
ned; agjotim soabbam muottag vuöllai,
jeg [ob min Gtav [ne ned (jfr. aidnit).
Agka, adv. R. in perpetuum, for altid.
Agnalal 1. agnjalas, 5. — adnjalas.
Agnalattet, v. a. = agnalet.
Agnalet, v. subit. = fagnalet.
Agnat, anam, v. n. . (min. us.) — fagnat.
Agneled, v. a. R. — —
Agro, ano, s. scalmus, K
Agno-badde 1. -besudak, ) RE
Agse, avse, 8. = akse.
Agåo, avåo, s. — ako.
Aga 1. -anaga 1. -aka, partic. enclit. idem,
famme; dataga l. datanage, ben famme;
dasanaga, her paa Pletten; don, gutte
dubmik, dagak jes damanaga, bu, fom
dømmer, gjør felv det famme.
Agag, adj. (akke) qui certae cujusdam aeta-
lis est, fom har — Alder; gukkés agag,
Langlivet.
Agahet, v. n. (dial.) taedare, være tjeb af noget.
Agaiduttet, v. fact. (agaiduvvat) gjøre varig,
bringe til at vare i lang Tid.
Agaiduvvat, -duvam, v. subj. (akke) aetate
provehi, faa Alder, font til ftor Alder,
faa ſtorre Barighed.
Agalagat, adv. (agala8) evindeligt, evigt.
Agalaå, -laga, adj. (akke) 1) longaevus, fom
varer, lever længe; nubbe sivdnadus aga-
labbo læ go nubbe, ben ene Gtabning op:
naar høiere Alder, lever [enger end ben anden.
2) aelernus, evinbelig, evig; agalaà aiggai,
til evig Tid; agalas ællem, bet evige Liv.
Agalaåvuotta, -vuoda, s. (agalsa) Cvighed ;
rr agalaåvutti, fra Goigbeb til
Gvigbeb.
Agas, adv. (akke) in perpetuum, for be
ftanbig.
Agetesvuotta, -vuoda, 5. (agetæbme) Sort
livethed, ben Egenitab ilfe at leve længe.
— adj. (agetuttet) ſom forkorter nogens
der.
Agetuttet, v. fact. (akke) maturare alicui
mortem, fortorte nogen8 Alder, tilintetgjøre
Livet før Tiden; vidne agetutta suddo-
Age.
gan Brændevin forforter Menneffenes
er.
Agetuvvat, -tuvam, v. subj. (akke) libe Tab
paa Alder, iffe blive faa gammel fom man
funde være bleven. :
Agetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (akke)
Tom iffe lever Længe, fom iffe opnaar nogen
høi Alder; agetes manak arrad boagostià-
gottek, Børn, fom iffe leve længe, begynde
»
Ahe. s. R. — akke.
pcm adv. R. semper, altid; i &henan,
aldrig
Ahes, — R. — akked.
Abi, v. auxil. negat. 3 pers. = i, itte han,
hun, bet.
Ahka, s. R. cerva rangiferina, Rento, Simle.
Ähkir, adj. R. strenuus, flittig, ivrig.
Áht, åvt, num. card. R. — okta.
Ähtåmplogant, num. ord. R. — okte nubbe
logad, ellevte.
taplog, num. card. R.
lokkai, elleve.
led, v. a. R. (üht) jungere, copulare,
n øre o Ter We
tnas, adv. R. es exi o, ftrar.
Áhto, adv. R. — okto. gn
Ahc, num. card. R. 9 (= ovce); she lok, 90.
Ahcemplogant, num. ord. R. (— ovce nubbe
lagad), nittende.
Ahvaduvvat, v. subj. = afhaiduvvat.
Ai, partic. enclit. > eho, hør, hør her!
vielljam-ai, hør Broder! Anda-ail hør
Anders! gulak-ai! hør her! diedak-ai! hør,
ved du hvad!
Ai, partic. encl. — ag,
Aibadet, v. a. ved Dilordlisspeh bevirke, at
noget gaar tabt.
Aibaraå, -ra3a, s, cavum in cataracia pro-
fundum, byb Kulp eller Sul i en Fos (hvor:
fra man ei fan fomme op); gåttåt aibara33i,
at falbe neb i et Fosſehul (jfr. apparaà).
Aibas, adv. prorsus, plane, omnino, ganfte,
aldeles, fulbfommen; aibas vuördekættai,
aldeles uventet; aibas duotta, fulbfommen
fanbt; aibas mielatæbme, albeles affinbig ;
diedam dam aibas burist, jeg ved bet
overmaade godt; gullim aibas burist, jeg
hørte fulbfommen vel; aibas amas olmuå,
et vildt fremmed Menneffe; aibas cada, helt
igjennem ; aibas goecam, lys vaagen; aibas
vudstai, [tif imob; aibas bæljetæbme,
ftofbøv; aibas jabmam, ftenbøb; aibas
æralagas, ganjfe forffjellig; aibas boastot,
grunbfaljt; aibas odas, fplinterny; aibas-
orgy ganſte å aldeles, i Bund og
Grund (jfr. aive).
Aibas, adj. (dial, ) inclinatus, tilbøielig.
= okta nubbe
Aida.
Aibasaddat, -$adam, v. fr. (aibaset) ofte
lenge8, nu og ba leng es.
Aibasatte, adj. (aibader) desiderabilis, fom
er at længes efter, attraaværbdig.
Aibasåstet, v. dem. (aibaset) fanges lidt, en
fort Stund.
Aibaåattet, v. fact. (aibaset) bringe til at
længes.
Aibaået 1. vaibaet, v. n. desiderare, YengeB;
aibasisgottim du mannai, du oaidnem diti
in begyndte at længes efter big, efter at fe
big Gå halidet, gukkaset).
Aibaåæbme, -àeme, S. verb. (aibaset) desi-
deratio, Lengſel.
Aibaåægje, 5. pers. el adj. (aibaset) Cm,
fom længes, længfelsfuld.
Aibmadas, adj. densus et amplus (de silva),
tæt, tof og Tibfrralt (om Sfov).
Aibmat, aimam, v. a. valere, posse, raade
med, oce (at famle, inbhente); im aibmam
aitardet buokaid, jeg raabebe iffe med at
pasfe paa alle; im aibmam buok ellom,
jeg inbhentebe iffe min hele Hjord.
Aibme, aime, 5. acus triqueia, trefantet Sy-
maal; æska dal bæsai bæska aimest, netop
nu flap Peſten fra Naalen (jfr. nallo).
Aibmo, aimo, s. 1) ar, universum naturae,
Luft, Berben, Sfære, Rige; dærvvasabbo
læ aimo oudast orrot go pgoadest, bet
er funbere at være ude i Luften end i
Gammen; jabmi aibmo, be Døded Rige.
3) i AN. og Loc. bruges Ordet å færegne
Sralemaaber: i son læk rievtes aimost,
han er iffe vel forvaret; vieso aimoin
doallat, holbe Huſet i gob Stand; aimoin
bisotet, adnet, bevare, have. å god Behold;
gel boceu moai aimoin gavdne, 3
ensdyr fandt vi i Behold; bagje- -olbmuk
æi mate paperrudaid aimoin vurkkit,
$jelblapperne funne iffe bevare Slapirpenge;
aibmoi bigjat maidege, fjenlægge noget
til Opbevaring; aimoidi baceet, blive ved:
bet; vanas euovkkani, mutto olbmuk ai-
moidi bacee, Baaden knuſtes, men Folkene
bleve rebbebe, blev i Behold.
Aibmo-nubbastus, s. Quftforanbring.
Aibmo-dæddo, s. gujttryf.
Aibmo-guoratalle, s. Gn, bh granjtec Quften.
Aibmo-suoggardægje, s.
Aibmotet 1. aimodet, v. " valere, posse,
funne, orte, formaa (at fpife, briffe); aibmo-
takgo borrat boaco-biergo? fan bu fpife
Rentjod?
Aida, adv. silenter, fille, tauft; oro aida!
vær ftille!
Aidagas, adj. Sv. benignus, god, velvillig.
Aidastaddat, -stadam, v. fr. (aidastet) nu
og ba lyſtre, lyde, ophøre.
Aida.
Aidastakkés, -stakkas, adj. (aidastet) villig
til at lyftre, lydig. «stak &svuotta, s. id.
Aidastüstet, v. dem. (aidastet) Tpjtce Tibt,
en liden Stund.
Aidastattet, v. fact. (aidastet) bringe til at
Ipftre, til at ophøre.
Aidastet 1. aidestet, v. n. obedire morem
gerere, — tyde, lyſtre, give fig for,
ophøre; skipa i aigo aidastet stivrana
oudast, Stibet vil ife lyſtre Roret; dolla
i aigo aidastet, Ilden vil ilfe flutne; go
vuotta mana, de aidasta ierromesi, naar
man vugger Barnet, ba holber bet op med
at grobe (jfr. jægadet, baittut, doattalet).
Aidastæbme, -stæme, s. verb. (aidastet)
middstætje, 2d). (xidastet) fom lyt
is; a1daste! om er.
Aiddaras, s. (dial) = raiddalas.
aide, 8. PU iia Gjerde, Hegn,
SnbBegning; i ek ruovdde-aidin birra-
stattum, bæsam galle sisa, bet er iffe om:
gjerbet meb Jerngitter, jeg flipper nof inb.
Aiddé, aidé, s. (dial.) cava vallis inter duos
montes posita, høitliggende Dal mellem to
Fjelde.
Aiddoladdat, -ladam, v. subit. fr. (siddot)
å Haſt omgjerbe (flere Ting) el. reparere et
Gjerde flere Steder; vudlge aiddoladdat
buok raigid aidest! gaa hen og [ot iftanb
elle Qullerne i Gjerdet!
Aiddolet, v. subit. (aiddot) i Saft. omgjerde.
Aiddot, aidom, v. a. (aidde) sepire, gjerbe,
omgjerbe, inbgjerbe, frede; gieddam aidom,
jeg Sheet min Gng.
e, 5. benefactum, beneficium, go
Gjerning, enden
Aidna, adj. = sidno.
Aidnavalddo, s. = ainovalddo.,
Aidnadak, s. — ainadak.
Aidnadattet, v. fact. — sinadattet.
Aidnebaras, adj. = aidno, enefte; dat læ mu
aidnebaras bardne, bet er min enefte Søn.
Aidnes 1. æidnes, adj. Sv. sanus, junb, frijt.
Aidnit, v. a. nivibus contegere, priora vesti-
gia recenti nive abscondere, ita ul nova
cernantur, tilfne, tilbæfte med Nyfne gamle
Spor, faa nye funne fee; dal læ aidnim
luodaid, mu Bar bet tilfneet Sporene; i
aidne dam made, atte vuotta Caskelet
boceuid, bet [ner iffe faa vidt, at man fan
fe at inbringe Mensdyrene (jfr. agjotet).
Aidno 1. aidna, adj. unicus, solus, enefte;
okta aidno ibmel, en enefte Gub; duotta
ja aidno osko, den fanbe og ene "dro; su
.Okta aidno bardne, hans enefte Søn.
dam 1. -riegadægje, adj.
riega!
baaren, enefteføbte.
Aidnovuotta, -vuoda, s. (aidno) Gnbaaren:
bed; i must lek aidnovuotta, im mon
en:
9
Aige.
arbbe buok, jeg er iffe ben enefteføbte, jeg
arver ilfe alt.
Aido, s. Sv. via, qua Lappones cum v.
feris suis commigrant, —E
Aido 1. aito ]. æido 1. æito, adv. acurate,
praecise, jut, — sido dal javkai
bæivve vare duókkai, netop nu for[vanbt
Solen bag Fjelbet; aido dam varas son
dam dagei, netop Derfor gjorde han bet;
aido go legjim æallemen, juft fom jeg
holdt paa at ffrive; son læ aido nuftgo
atte, han er Faderen op ab Dage.
Aidolagat, adv. Go) egentlig.
Aidolaå, -laga, adj. — aidosaà.
Aidolaåmættom I. -mættos, adj. (aidolaå)
uegentlig.
Aidolaåmættomvuotta, -vuoda, s. (aidolaà)
Uegentlighed.
pur laåmættoset, adv.(aidolaåmættos)uegent-
igt.
Aidonessi 1. aitonessi, adv. (aido) proprie,
vere, egentlig, å Grunben; im læk aido-
nessi buoeeam, jeg far ille egentlig været
fyg; eidonessi baha son i læk, egentlig
ond et han iffe.
Aidosagat, adv. —— egentlig.
Aidosaũ 1, aitosa$, -saga, adj. (aido) pro
prius, essentialis, egentlig, vefentfig ; aido-
sa ærotus, ben egentlige Forffjel; olbmu
aito8as vudgek, Menneflet3 væfentlige Egen:
ffabet.
Aidostessi, adv. — aidonessi.
Aidoå, s. dem. Sv. fe aido.
Áitin, adv. R. — aida.
Aiga 1. åiga, aiggaga, 8. (aiggot) cogitatio,
animus, Bilje, Agt; galle mon legjim
aiggagest rutlgget mutto im gærggam,
bet var nof min Agt at veife, men jeg blev
ife færdig (jfr. aiggomui).
Aigalagat, adv. (aigge) timelig.
Aigala$vuotta, -vuoda, s. ((aigala8) Time:
Tigbeb.
Aigalaå, -laga, adj. (aigge) temporalis, hu-
Jus vitae, timelig; aigala8 buórredille ja
'oasala8vuoita, timelig Pre og Lytte.
dam, v.
a (sigerde) nu Lo ba opføre fig fjøbesløft.
gaå, -gata, s. dem. (aigge) Lib; buöre-
bus aigaæak legje, dalle go son læi æl-
lemen, lidt bedre Tider var bet, bengang
han levede.
Aigegolatægje, adj. (aigge) tib[pilbenbe.
Aigehævatægje, adj. (aigge) — aigegola-
teegje.
— adv. (aigge) tempore, meb Tiden.
Acla, adv. (aigge) in e, tidlig.
Aigemolsaåubme, -$ume, s. (aigge) Tibsflifte.
Aigemuttaåubme, -åume, s. (aigge) id.
Aige.
Aiger l. haiger, adj. incautus, negligens,
fljøbesløs, letfinbig, forgløs.
let, v. n. (aiger) incautum se gerere,
opføre fig ffjøbesløft.
Aigervuotta, -vuoda, s. (aiger) Sfjøbesløshed.
Aigetajetægje, s. (aigge) gnomen, Colvijer,
Solſtive.
Aigetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (aigge)
vinculo is solutus, fom er uden Lid,
fom iffe er bunben til Tiden.
Aiggad, v. a. R. — aiggot.
Aigga l. aiggai, adv. (aigge) dudum, for
lenge fiben, forlængft; aigga juo bodi,
han er allerede fommen for længe fiben.
Aiggahaå, -haga, adj. (aigge) inveteratus,
antiquus, gammel, gammeldags; maid be
don roggak siggahas aBin? — graver
bu op i gamle Sager? de le aiggahas
spittaldavdda su oa3est, ber er gammel
pedalſthed i hans Krop; aiggahas litte,
et gammelt, gammeldags Kar.
iggali, adv. — aiggai (fe aigge); i son
sate jetas aiggali, dade uceb biebmo-
kasa, han fan ife flare fig felv, end mindre
et Qndlæg; sattago son jetas aiggali? fan
han klare fig felv?
Aiggan, adj. R. = aiggases.
Aiggasaå, -sa3a, adj. (sigge) 1) hac vel
illa aetate incidens, fom ibfalber i benne
eller hin Tid, Tids; min aiggase8 olb-
muk, vor Tids Foll; dolus aiggasaà, fot.
dumstids. 1) ejusdem aetatis, jamtibig;
min —— vore Samtidige; ovtaig-
gasa8 olbmuk, famtibige Folk. 3) tempesti-
vus, betimelig; boasto-aiggasa8, ubetimelig.
4) terrester, temporalis, timelig; aiggasas
ja agalas ilok, timelige og evige Glæbder.
Aigge, aige, s. 1) tempus, Tid; mi aigid
jagest? hvad Tid paa 9laret? duBias go-
latet aige, fpilbe Tiden til ingen Nytte;
skabma læ su oaidnem sige, Mørletiben
er ben Tid man fer ham; gaskija sige,
veb Midnatstib; vai diedo oagom aigge-
bale, at jeg fan faa Befled itibe; de hætte-
aigge le, ba er bet paa høie Tid; dalaà
aigge, Nutiben; dolin aigin, i forbums
Tider; dolu8 aige sagak, Oldſagn: dama-
nage aige l. aigest, paa famme id; da-
managa aige olbmuk, Samtidige; boatte
aigge ja mannam aigge, Yremtiben og
ortiben; du gævatus boatte aiggai, bin
Dpførfel for Fremtiden; aigest aiggai, fra
Tid til Lib; muttom sige gætest, efter
nogen Tids Forløb; ouddal aigge, før Tiden,
i Utibe; aige mielde, meb Tiden; go son
08330 vuogas aige, naar han faar beleilig
Tid. 9) temporis spatium, anni tempus,
Tidspunkt, Tidsrum, Aarstib; aigge læi
mu tellemest, ber var et Tidspunkt i mit
10
Liv, dat læ aigge-davdda, mi sust læ,
bet er en —— Sygdom han har; aigge-
jorgaldak, Golhværv. 3) i færegne ale:
maaber: farga son aige getin læ, fnart
er bet forbi med ham; de son læ aige
getin, nu er han paa fit Yderſte; voi ai-
gid, yoi david! Boilfe Tiber, hville Gebet!
4) i All. aiggai boattet, fomme ub af bet,
flaa fig igjennem; suina im boade aiggsi,
med ham fommer jeg iffe ub af bet; aig-
gai boattet bargoin, fomme til rette meb
et Arbeide; dalos aiggai buktet, sattet,
holde fin Gaard i Orden; boares alddo,
mi i buvte miese aiggai, en gammel
Simle, fom iffe tan pleie Kalven.
Aigge-boatto 1. aiggai-boatto, -boado, s.
sumplus ad vicium. necessarii, Udkomme;
buórebu8 aigge-boatto must læ dal go
ouddal, jeg har lidt bedre Udkomme nu end før.
Aiggit, v. a. persevevare in aliqua re (ut
canes in ganniendo, infantes in vagiendo)
tam diu, ut molestum. aliis fiat, exagi-
tare, holde [enge paa med noget (f. EY. om
Hunde, fom gjø eller hyle, Børn fom græde,
faalebes at man berved ufreder), uftebe,
alarmere; navdek legje rak aiggime holv-
vot gætos ija, Ulvene holdt ua[brubt paa
at byle hele Natten; bædnagak ribme
ciellat nu, atte dak rak aiggijegje obba
baike, Sundene begyndte at gjø faalebes,
at be ufrebebe, alarmerede hele Pladſen.
Aiggomuå, -muåa, s. (aiggot) voluntas, de-
jum, animus, Bilje, Ønite, Agt, Hen:
figt, Yorehavenbe; aiggomu&em dudnji
diettevassi addam, jeg vil unberrette big
om mit Ønfle; aiggomud lei bættet, Hen:
figten var at bedrage; aiggomusaid cuvk-
kit, tilintetgjøre YAnflag; mu aiggomuB i
mana davveri guvllui, min Qu ftaar ifte
til Stigbomme (jfr. dattomus).
Aiggot, aigom, v. a. 1) velle, decernere,
ville, agte (at gjøre, foretage noget); aig-
gogo son dam fidno vuöllai? vil han
paatage fig ben Forretning? du sagaidasam
aigusim, jeg vilbe faa big i Tale; eiguBim
jettam hærra bævddai, jeg agtebe mig
til Qerren8 Bord. 2) fieri incipere, ville til
at (om noget, fom allezebe Bar tilfjenbegivet
fig at ville fle); beiva8 aiggo bagjanet,
Solen vil til at gaa op; borramus aiggo
farga nokkat, bet vil fnart være forbi med
Maden; osidnet im eigo æmbo, dalme-
tuvvat aigom, jeg vil [matt ilfe je mere,
jeg vil til at blive blind (jfr. dattot, sitat).
Aiggovaå, -vaga, S one, libens, villig.
— a, 8. (aiggovas) Billig:
e
Aiggut, v. a. R. = aiggot.
Aigidet, v. cont. = aiggit.
Aige.
Aigidæbme, -daeme, s. verb. (aigidet) solli-
citatio, perturbatio, Yoruroligelfe, Alarme
ting; de sigidæbme aiggo Baddat obba
sidi, go sikke bædnagak ja olbmuk bære-
haga àlabmegottek, ba vil ber blive Jor:
fiyrrelfe, Alarm i hele Renbyen, naar baade
Dyr og Wolf i et Kjør begynde at larme.
Aigilis, adj. R. — siggasaå.
Aigokættai, 1) car. ib. (aiggot) uben at
ville, mob fin Billie. 2) adj. vedf. -kættes,
nødtvungen.
Aigokættaivuotta, -vuoda, s. (aigokættai)
Ufrivillighed, Nødtvungenhed.
staga, adv. (obsol) diw el assidue,
lenge og uben Dpbolb.
A as s. R. - pe 2) la
, aija, s. 1)- agja. ipis gran-
diusculus ad alterutrum vel utrumque finem
relis piscatorii appensus, ne vi fluminis
et ventorum auferatur, Garnften, Jleſten.
Aijadak, -daga, s. (aija) pellis ursina,
ARENIS.
jed, v. a. R. cantare, fynge.
PV R. = sigge; aigalt, tidlig.
Aikalasi, s. indecl. Sv. wm, consi-
lium; i kosseg aikalasi potet, aldrig naa
fit Formaal.
Aikasvaras, adv. Sv. si forle fueril opus,
å al Fald, i alle Tilfælde, valte pednekid
faronat aikasvaras, tag i alle Fald Gun:
bene med big anffe bu faar Brug for bem).
, adj. Sv. — aiggasss, timelig; ai-
kasad tarbesvuot, timeligt Behov.
Aikatallat, v. n. Sv. — ngle, opholde fig.
Aiketattet, v. a. Sv. negl igere, forfømme.
Aike, s. Sv. — aigge.
Aikes, adj. Sv.
Aikelåstet, v. dem.
Aikelet, v. a. Sv.
Aikenet, v. ». Sv.
us, lunken.
Sv. aikelet) opvarme lidt.
oe e, cepas
lepifiers, blive varm.
Aiketet, v. a. Sv. hot ed fulbføre.
Aikka, aika, 3. = haikke.
Aikom, s. Sv. (aikot) propositum, Forjæt.
Aikot, v. a. Sv. — aiggot.
Ailas 1. ailagas, 3. daemones invisibiles in-
corli generis, ufynli tot Bæfen af ubeftemt
Art, fom Dvertroen tillægger Indflydelſe paa
Begiven ederne; aigge- Pa Tidsomftændig
beber, tjæbne; ik a ailasid adnet,
bu ffal iffe tro Stue
Alle, nom.
pe pon — pos ailegas varre,
p 4 peliat Tied (ifr. basse).
Ailegasat, adv. (silegas) bhelligt.
n vuotta, -vuoda, s o Hellighed.
1) adj. Sv. vedf. ailekes — ailegas.
e s. Helligdag.
— pos 1) integer, hel. 2) sanctus,
hellig
11 Ainak.
Ailesapta, (i Sv. vebf. -aptes, non sanc-
ius, vanbellig.
Ailesiaka, adv. Sv. sancte, helligt.
Asti v. dem. Sv. (ailestet) hellige lidt.
'Ailestatteje, 5. verb. Sv. (silestattet) Gellig:
gister.
Ailistattet, v. fact. Sv. Pise lade hellige.
Ailestaééet, v. inch. (ailestet) begynde
at helliggjøre.
Ailestet, v. a. Sv. (ailes) sanctificare, hellige.
Ailesvuot, 2. Sv. (ailes) kle LANG
Aileviesot 1. aileviset, v. a. Sv. valedicere,
tage me fer pee
ilm, s. R. — álbme.
X ial.) rupes celsa. et praerupta,
ad fteil. Klippevæg.
Aimadet, v. a. 1) — sibmat; im aimad
vagget nu gukkas, jeg orfer ille at gaa
faa langt. 2) — avdadet.
Aimakuááat, v. a. — aimokussat.
Aime, adv. Sv. admodum, temmelig.
Aimodet, v. a. — aibmotet.
Aimokuååat, -kuåam, v. a. (sibmo) obser-
vare, custodire, curare, tage Vare paa,
have Dmforg for; vielljam àivetid aimo-
ku&am, mak tegjadaddam læk, jeg tager
Bare paa min Broders Rreature, fom ere
farne vilb; aimokussat gænge, brage Om:
forg for nogen.
Aimolaka, adv. Sv. bene, vel, gobt.
—— 'adj. Sv. infinitum, uenbelig, meget
ang
Aimotuååat, -tudam, v. a. — aimokuaaat.
Aimotuåået, v. ». Sv. (aibmo) reperiri, tomme
til Rette, "mme for Dagen igjen; nipe ai-
motussi, Kniven er tommen for Dagen igjen,
er funben.
Aimudet, v. a. — aibmotet.
Ain, adv. porro, enbnu, frembeleB; son vagjo-
ladda ain olggon, han vandrer endnu om:
hp ati bad gættal ain! forføg fremdeles,
ang til! boade deiki mu lusa ain!
Tom fremdeles bib til mig!
Aina I. aine, adj. Sv. unicus, enefte.
Ainadak, -daga, s. (aidnit) mix, in qua
kvae cerni possunt, faabant Sneføre,
por let funne fee8, Gporfne; im mate
Konesid gavdnat, go ainadak i læk, jeg fan
iffe finde Rensdyrene, ba ber iffe er por ne.
Ainadåstet, v. dem. (sidnit) tilfne lidt, fom
ſnareſt tilfne.
Ainadattet, v. fact. (sidnit) labe tilfne; vare
ibmel ainadatta8i, vai vuottadim caskelet
boceuid, gib Gub vilde lade bet fne, faa
jeg hunde fe at endr Rensdyrene.
ak, nom. propr. loc. Henſserne i Syd⸗
vatanger.
t enefte Datter.
Ainak, s. Sv. 1) unica.
2) adj. simplex, ente
Aina.
Ainas, adv. 1) necessario, cerle, enbelig ;
ainas ferttik boattet, bu maa endelig fomme.
2) visfelig, son galgga sinas boattet, han
ſtal visfelig fomme. 3) vift, fiffert; ainas
ja ainas son lopp
filfert. 4) for Sitting, fremfor alt; ainas
ja eines allop mi dorvotuva, lab os for
Ulting iffe tabe Modet! 5) i bet minbfte ;
sinas ferttik don dalle dam dakket, i
bet mindfte maa bu ba gjøre dette.
Ainasåmmis, adv. (dial.) certe, vift, (fær.
Ainasmattet, v. fact. (ainas) confirmare,
forvisfe.
Ainasmet, v. n. (ainas) forvisfes (obsol.).
Aine, s. phoca barbata (fem.), Storkobbe
($un).
Aines, adj. Sv. 1) peculiaris, necessarius,
færlig, nødvendig. 2) adv. — sinas.
Ainesikt l. ainesukt, adv. Sv. imprimis,
tfær.
— adj. Sv. unicus, eneſte.
ino, adj. = aidno.
reel -noka, s. (aidno) wnicus infans,
enefte Barn.
Ainoskin, adv. R. i ainoskin, neutiquam,
albelea itte.
Ainovalddo, s. fortissimus cervus rangiferi
nus, den (terfejte 9Renofje, fom i Parrings⸗
tiben tilfjemper fig Cneferrebgmmet over
Simlerne, Eneheriter, ,Hallar".
Aipahet, v. a. Sv. attente contemplari, be:
tragte nøie.
Aipai, adv. Sv. viz, n
Aipanastet, v. dem. S P eise) forfvinde
en liden Stund.
Aipanet, v. n. Sv. evanescere, forfvinde.
Aipatet 1. aipetet, v. a. Sv. aves ad sagit-
tarium adpellere, gjenne, brive Jugle bib,
hvor de ligger.
Aipatattet 1. -edattet, v. fact. (aipatet) [abe
fig brive, funne drives ef. jenneà.
Aira 1. air, s. Sv. aes, wm, Kobber,
Kobbertjedel.
Airas, airras, s. nuntius, Sendebud, Afſen⸗
bing; airrasid bigjat, affenbe Gendebud.
Airos, airros, s. (airro) maleria lignea, ex
qua remus fc wur, Aareæmne; airos,
mast airo dakka, Yareæmne, hvoraf man
gjør en Yare.
Airro, airo, s. remus, Mare; go olmuà læ
møærast, de muttomin bartaåuvva airro-
hættai, naar man er paa GSøen, fommer
man undertiden i fnibe for en Aare.
Airro-roabmer, -loabmer, -lobmar, -obmér,
8. (dial.) 9areflajt, $aanbtaget paa 9faren.
Airro-skafta, 2. lignum a; remo, ubi
remigalione tritus reperitur, Warelap, en
ai
edi, han lovede aldeles
12 Aité.
Sap. fat paa en Aare, ber hvor ben ved
Roing meft flides mod Kjeipen.
Aissa, aisa, 5. emo vehiculi, Stagle, Staal.
Aissanet, v. n. Sv. ardere, brænbe, blusfe
0p; morre — Vreden blusſede op.
Aisselet, v. fr. Sv. inflammare, tenbe op
en ſtorre Ild.
Aisset, aisam, v. a. Sv. accendere, antænbe,
optænde, legge mange Træer paa Ilden faa
ben flammer gobt op.
Aisso-rasek, s. Anthoxanthum odoratum, L.
Sugtegra8, vellugtende Gras.
Ai(sso) suoinek, s. — aisso-rasek (jfr. haisso).
Ait, aidá, s. R. = sidde.
Aita, adv. — aida.
Aita, aittaga, s. minae, Trufel; aittagiguim
baldadet, flræmme med Trufler.
Aitaldattet, v. a. Sv. — vajaldattet.
Aitar, aittar, s. 1) conservator, Cn, fom
pasfer paa, tager Bare paa noget. 2) pos-
Sessor, Gier.
Aitarak, s. plur. Sv. — aittégek.
Aitardaddat, -dadam, v. fr. f aitardet) nu
" ba tage Bare paa, pasſe paa, opvarte
ete.
Aitardåstet, v. dem. (aitardet) lidt, fom
fnareft tage Bare paa, opvarte.
Aitardattet, v. fact. (aitardet) labe pasfe
paa, lade opvarte.
Aitardet, v. G. (sitar) custodire, curare,
ministrare, pasfe paa, tage Bare paa, brage
Dmforg for, opvarte; de rakadegje si sud-
nji mallasid ja Marta aitardi, faa lavede
be et Maaltid til ham og Maria opvartebe.
Aitardæbme, -dæme, s. verb. (aitardet)
Paapasfen, Baretagen, Øpvartning.
Aitardægje, s. pers. et adj. En, fom tager
Bare paa noget, paapasfende, opvartende.
Aitarkættai, adj. vebf. -kættes, (aitar) sine
ha, upaapasfet; ik galga dasa guod-
det mana sitarkættai, bu ſtal ilfe efterlade
Barnet her uden at nogen pasfer paa bet.
Aitarvuotta, -vuoda, s. (aitar) custodia,
Pasfen paa.
Aitaåaddat, -åadam, v. dem. fr. (aitadet)
true libt nu og ba.
Aitaååstet, v. dem. (aitadet) true ganfte lidt.
Aitaået, v. dem. (aittet) minari, sed minus
vehementer, true, men mindre beftigt.
Aitastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. dem. — aittaladdat.
Aitatallat 1. -hallat, -talam, -halam, v.
meuir. pass. (sittet) labe fig true, blive
truet.
Aitestet, v. dem. (sittet) true lidt.
Aitestuvvat, -stuvam, v. desid. (aittet) faa
Soft til at true, ville til at true.
Aitég, aittég, s. parens, en af Foreldrene
(= venhem) Plur. aittégek, parentes,
Aito.
paler materque, Vorelbre, Fader og Moder
(2 vanhemak).
Aito, adv. — sido.
Aittaladdat, -ladam, v. fr. (aittet) gjentagne
Gange true, nu og da true; balloi 8addai,
go aittaladdim su, han blev bange, ba jeg
.gientagne Gange truede ham.
adj. (sittet) tilbøielig til at true
truelyften.
Aittalastet, v. a. (aittet) (de sole) radios
dla emillere, ut mutatio: tempestatis. ez-
pectanda sit, mutationem lempestatis mi-
nari, (om Golen) fafte Straaler jaalebe8, at
bet truer med SBeirforanbring, bebude Veir-
— bæivag aittalasta nævre dal-
Biega dalke, Solen truer med baar:
ph ide og godt Beir.
Aitte, aite, s. /aberna fuleris subnixa,
Stolpebod, Stabur, Bod, Forraadshus.
Aitte, s. pers. et adj. En, fom truer, truende.
ae v. subi. (ede i Haſt true.
ittelüstet, v. subit. dem. (aittelet) i aft
ee lidt.
Aittem, s. verb. (aittet) minatio, Truen.
'aitam, v. å. minari, true; aiti hæga
sust valddet, han truede meb at tage Livet
af ham; aldsesis maidegen aittet, true fig
noget til.
Aitto, s. Sv. 1) minae, Sxujel. 2) ignis
acervo lignorem subjectus, Stofild.
Aicakættai 1. aicekættai, 1) car. verb. (aic-
eat) inopinato, uben at mærke noget, uben
at blive noget var, uforvarenbe; Gokkanim
aicakættai gi ala, jeg fatte mig ufor:
varende paa Tegen: aicakættai fallitet,
overrumple. 2) adj. vedf. -kaettes, inopi-
nalus, ubemærtet.
Aicakættaivuotta, -vuoda, s. (sicakættai)
Uagtſomhed, VBanvare, Ubemærtethed; aica-
kættaivuodast dam dakkim, jeg gjorde bet
af Banvare.
Aicastet, v. dem. (aiceat) lidt, fom fnareft
morte.
Aicatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
neulr. pass. (aiccat) blive bemærket; galle
mon viggim je&tam &iekket, mutto al.
make aicatallim sudnji, jeg føgte nof at
n mig, men jeg blev bog bemærtet af
— adj. (aiccat) — aicatægje.
Aicatattet, v. fact. — aicatet.
Aicatesvuotta, -vuoda, s. animus non at-
lenius, Vopmærfjomhed. —
Aicatet, v. fact. (aiecat) 1) labe blive var,
lade mærke. 2) [abe fig blive var, kunne
bemærtes.
Aicatægje 1. -hægje, adj. (aiccat) observa-
bilis, mærtbar, bemeerkbar, fjendelig, fom er
13 Aivve.
8. (siccel) Opmerk⸗
verb at bemærle; aicatægje serotus, en
— Sedet
Aicek l. aicetak 1. aicetkenna, adv. Sv.
ex Phim uformertet.
Aices, aiccas, adj. vebf. aicesés, en
attentus, opmærtjom. -cesvuotta, s.
Aiccamættom 1. -maettos, adj. qui
sentiri, percipi non polest, fom iffe fan
bemærfes, umettelig.
Aiccamættoset, adv. (aiccamættos) umærtelig.
Aiccamættosvuotta, -vuoda, 8. (aiccamæt-
tos) Umærtelighed.
Aiccat 1. aiccet, aicam, v. å. observare,
animadvertere, cipere, blive var, faa
Øie paa, marte, bemærte, fornemme, fanfe;
æi aiccam min sævdnjaden, be bleve o8
ie var i Mørket; aiecam lakai, bemært
bart, faalebe8 at man fan faa Øie berpaa;
jetas aiceat, fanfe fig; manna jedas aicca-
goatta, Barnet begynder at fanfe fig (jfr.
fuobmaàet, huomehet).
Aiccat, aiccam, aiccajim, v. inch. obser-
vare incipere, beggnbe at blive var, at be:
mærfe (— aiceagoattet).
Aiccel, adj. md -lis, (aiecet) attenius, op:
meærtjom, g
— ise
fombeb, Glyghed.
Aiccet, aicam, v. a. — aiccat.
Aiculaå, -la$a, adj. (aiccat) — aices. -la&
vuotta, 5 s. id.
Aiv, s. R. — osivve. i
Aivan, aivvan, 1) adj. selecius, ubføgt, af
bedfte Cort. 2) s. selecta lama, udføgt
Uld, bedſte (b; aivvanest dat læ dakkum,
bet er gjort af finefte Uld.
Aivastaddat, -stadam, v. fr. (aivastet) for-
boble (om flere Gjenftande).
Aivastet, v. a. duplicare, gjøre fibfte Traad
i et Garn eller en Not dobbel; a. flerbme-
ravda, forboble Gatnfanten.
Aivastæbme, -stæme, 5. verb. (aivastet)
Fordobling.
Aive, adv. solum, modo, tantummodo, blot,
ilfun, aldeles, ganffe; aive sevdnjis dalkek,
bare mørkt Beir; aive buóre sagaid gul-
lim, jeg hørte iffum. gode Tibender; dat læ
aive duotta, bet er ganjfe fandt; aive vige-
tebme lem dasa, jeg er albele8 uffyldig
beri; aive fal, iffun (jfr. aibas).
Aivekaà, adj. Sv. (sive) singulus, singu-
laris, ”færftilt, eneftaaenbde.
Aivestassi I. -stessi, adv. modo, tantum-
modo, ittun, alenefte; aivestassi fal sudnji
boatta gitos dam oudast, alene ham til
fommer Tal derfor.
Aivlak 1. aivtak, s. R. vertex, Isſe.
Aivost, adv. (dial.) sterum, atter, igjen.
Aivve, aive, s. (dial.) — avje.
Aivvo.
Aivvo, s. (dial) acies, Eg (— avjo).
Aja, agjaga, s. fons aquae e terra. scaturi-
entis, Kilde, Kilbevæld, fom vælder op af
Syorben; duoldde aja, Dpfomme; dacetes
agjegsk,
Ajah, adv.
jaget; son læ ajatallam erit skuvlast, han
et jaget bort fra Skolen, (dial. = sjetallat).
Ajatesvuotta, -vuoda, s. (ajateebme) Mangel
paa Kilder.
Ajatuttet, v. fact. (ajatuvvat) gjøre len8 for
Kilder, foraarfage Mangel paa Kilder.
Ajatuvvat, -tuvain, v. subj. (ajatæbme) blive
berøvet fine Kilder, blive uden Kilder.
Ajatæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (aja)
sine fontibus, fom ingen Kilder har, kilde
los, fattig paa Kilder.
Ajatallalas, adj. — sjetallalas.
Ajenas, -nasa, s. — agjanas.
Ajestet, v. dem. (agjet) brive, jage lidt, med
Lempe.
Ajetallalas, adj. (ajetallat) negligens, for:
fømmelig. -lasvuotta, s. Jorjømmeligheb.
Ajetallam, 8. verb. (sjetallat) Yorfømmen,
Forfømmelfe.
Ajetallat 1. -hallat, -talam, -halam, 1) v.
a. transigere (sc. lempus) fordrive; aige
ajetallat, forbrive Tiden. 3) neutr. pass.
prohiberi, negligere, labe fig forhindre, op:
holde, forfømme, blive borte fra; ibmel-
balvvalusast erit ajetallat, forfømme Guds⸗
tjeneften; ajetallat ibmel sane gullamest,
forfømme at høre Guds Ord.
Ajetet, 1) v. fact. (agjet) facere, ut expel-
latur, labe brive; mon ajetim su bædna-
gam olgus, jeg [ob ham brive min Sund
ub. 2) proferre, differe, impedire, remo-
rari, forhale, ubfætte, opfætte, finfe, hefte,
hindre, forhindre; vippadet ja ajetet fidnos,
opfætte og forhale fin Forretning; ale at
muo sjet! opfofb mig iffe længer! golatim
ja ajetim jettam du diti, jeg fatte mig i
Eoftninger og heftede mig for bin Skyld;
manaid skuvlast erit ajetet, hefte Børnene
fra at gaa i Clole. 3) transigere (sc.
lempus) forbrive (i VTalemaaden:) aige
ajetet, forbrive Tiden.
Ajetubme, -tume, 3. verb. (ajetuvvat) sopor,
Slummer.
14 Akka.
Ajetumaà, -tumaéa, s. dem. (ajetubme)
liden Slummer.
Ajetustem, s. verb. (ajetustet) sopor, Glum-
ven; ajetustem-rafhe, Fred til at flumre.
Ajetustet, v. dem. (agje) leviter dormire,
flumre.
Ajetuttet, v. fact. (ajetuvvat) sopire, bringe
til at flumre.
Ajetuvastet, v. dem. (ajetuvvat) flumre libt,
en liben Ctunb.
Ajetuvvalas, adj. (ajetuvvat) tilbøielig til at
AH fom ofte flumrer inb. -lasvuotta,
8
Ajetuvvat, tuvam, v. n. (agje) sopiri, falbe
i Slummer. :
Ajov, s. Sv. — agjob.
Aka, adv. enclit. — aga.
Akabiddo, s. Cyclopterus lumpas, 9togntjetfe.
Akai 1. akh, s. R. 1) anus velula, gammel
Kone, Kjærring. 2) cerva rangiferina, fera,
vilb Renko.
Akakuå 1. -kuoà, -kuja, s. dem. (akka)
ſtakkels Ville one.
Akané 1. akuiå, s. dem. R. — akså.
Akaras, -rasa, s. Aconitum septentrionale,
Köll. Qushat meb blaa Blomfter.
Akaà, -kaéa, s. dem. (akka) uzxorcula, lille
Huſtru, fjære Huftru; akatam-ail hør lille
Kone!
Akaå, -kaéa, s. akkolaggés.
Akacinco, s. — akabiddo.
Ake, s. Sv. floccus, Fnug, Støv paa Klæder.
Akelée, 3. Sv. pinus exarida, Sfvjure (
soarvve).
Akest 1. akeu, adv. Sv. semper, oltib, uop:
hørlig.
Akeven, adj. (dial.) aeternus, evig.
Akevenvuotta, -vuoda, s. (akeven) Gvigbeb.
Akian-botka, s. Angelica sylvestris, L. Sløkje.
Akio, s. Sv. traha, Stenjlebe (jfr. gerés).
Akj, age, s. R. — akke.
Ak 1. akka. adj. Sv. faetus, bxegtig.
om e an | veg 8. uxor, Huſtru,
one (jfr. 0).
Akkaduidat, -ddam, v. n. (akked) taedio
vexari, finde Tiden lang, overfaldes af Lede,
Triſthed; akkadusak dam gaska, go min
lutte orok, bu finder Tiden lang, medens
bu opholber big blandt o8.
Akkaduvvat, -duvam, v. ». (akked) =
akkadussat.
Akkai, adj. vedf. akkas, (akke) senex, an-
nosus, albrenbe, gammel, fom har bi Alder.
Akkaivuotta, -vuoda, s. (akke) 5gi Alder,
9GIbe.
Akkalaggés (1. akkalaggo) -laggas 1. -lagga,
8. — akkolaggés.
kkalakko, s. Sv. mairis amita, Moders
Faſter.
Akkar.
m 8. ager, Ager; botka-akker, vanne:
get. :
Akkar, s. — ankur.
Akkasa3, -åaga, adj. (akke) 1) qui certae
cujusdam aetatis est, fam ev af benne el.
hin Alder; ovtakkasazak moai ledne, vi
to ere af famme Alder. 2) provectus aetate,
aldrende; son læ ain vaibmel jottet dat
8kkasa8 olmai, han vil endnu gjerne flafte
omfring ben gamle Mand. j
Akkasui, adv. for ivstib.
Akke, s. Sv. herbae graminaque copiose
crescentia, yppig Græsvart.
Akke 1. akkje, age, s. 1) aetas, vivendi
lempus, Alder, Seoealber, Levetid, Livstid;
ovta agest muina, af famme Alder fom
jeg; mi agid eust læ? hvad Alder har
han? boattet jierbme-akkai, fomme til
Skjelsaar og Alder; im agestam læk
range&tuvvam, jeg har i min Livstid iffe
været ftraffet; mu age dat læ orrom min
gætost, i min Levetib har det været under
vort Tilfyn; mu akkai galgak don min
appa let, i min 2eoetib ffal bu være vor
ræft; addam dudnji dam akkai, jeg
giver big bet for Livstid. 2) aevum, -
gum , 9G[be, Alderdom, lang Gib;
dein vistin akke læ, bisfe Huſe have høi
Alder; age davdda, gammel Sygdom. 3)
semper, in perpetuum, (med Cuff.) gost
akkam lem orram, hvor jeg altib fat
været; su vaibmo ages dam unokasti,
hans Mave taalte det aldrig; age bæivvai
1. agas, for beftanbig, ftebfe.
Akked 1. akkjed, adj. vedf. akkedés. 1)
taedio vexalus, fom tjeder fig. 2) taedio-
sus, ljebelig, langjom, utrivelig; akkedés
bæivek ja baikek, fjebelige Dage og Cite.
ber; sudnji skked 8addai go baci okto,
bet faldt ham langfomt, ba han blev alene
(ifr. dolkas, laitas, suivad).
Akkedet, adv. (akked) langjomt, fjebeligt.
Akkedåokåat, -åovåam, v. aestim. (akked)
taediosum pulare, anſe for fjebelig.
Akkeduååat, v. ». &kkadusiat.
Akkedvuotta, -vuoda, s. (akked) Lede,
Triſthed.
Akker, s. Sv. nomen chartae lusoriae,
Kløver i Kortfpil (— luovvar).
Akker-muorje, 3. Rubus arcticus, Aalerbær.
Akkés, /erm. adj. deriv. — eggs.
0, ako, s. avia paterna vel materna,
SBebftemober, gammel Kone, Kjærring.
o, ago, s. cupido, desiderium, Syft, 8e;
gjær (i Sammenjetning med miella, Sind);
miella-åkkoi borrat, fpife af Gjertens Lyit,
faa meget man orker; miella-agost barg-
gat, arbeide faameget man lyfter; de be
dal borralim miella-åkkoi, nu har jeg ba
15 Ala.
fpift faameget jeg havde Qyft Kil (jfr. adnal,
hakko, hallo).
Akkob, s. nepos vel neptis, Barnebarn.
Akkolaggés, -laggas, s. Scymnus microce-
halus, $aatjærring.
ov, 3. Sv. — akkob.
Aksa, 3. spica, Als.
Aksat, avsam, v. a. = hakset.
Aksatallet, v. fr. Sv. — aksetet.
yen avse, på = hakse. ji
1) 8. Sv. cornua rangiferi una cum
cranio, Renftalle med Hornene paa. 2) ben
Del af Skallen, hvorfra Hornet voljer ud
(ifr. doarvos).
Aksetet, v. a. Sv. insidiari, observare, lure
paa, agte nøie paa.
kå, s. Å. — akdo; aksul, med Ølfe.
Akdåo (1. agio, afåo) avåo, s. securis, je;
avao gitti valddet, tage Øtfjen i Qaanben.
Akåo-nadda, s. 1) Øffeftaft. 2 salmo rid
mina, quae ova effudit, Laks, fom
øydet.
Akta, avta, 2. = afta.
Akta, avta, s. = havdda.
Akta, avta, numer. = okta.
Aktalaå, adj. Sv. = oktalas.
Akted, v. a. R. mactare, flagte.
Aktæn, adv. R. subito, plubfelig, meb et.
ÅL, adj. R. = ellag.
Ala I. nala, postp. 1) in (ubi significatur
molus ad (m), paa, oppaa, inbpaa, ub:
paa, nebpaa, henpaa; vare ala goargnot,
fige op paa Fjelbet; mæra ala mannat,
fare ub paa Cen; luiti jetas ædnama
tela, fajtebe fig ned paa Jorden; vai sagai
ala 8adda a88e, for at Sagen fan fomme
paa Tale; mange ala oaddet, fove paa
noget. 2) in, i; dam ala læm vigetæbme,
beri er jeg ulfyfbig; samegiela ala &eppe,
en Meter i Sappil 3) in, ad, til; dal
su ala vuorro gá&éa, nu fommer Turen til
ham; jirmides ala bæssat, fomme til fine
Sandſer. 4) ad, apud, $08; ferttim manai
ala bacecet, jeg maa blive igjen hos
Børnene. 5) de, om; maid son læ tal.
lam mu ala? hvad har han flrevet om
mig; dam ala &iettat, enes berom. 6)
propler, for, for Skyld, i Anledning af; i
son mærredam balka dam ala, han be
flemte iffe nogen Betaling derfor; dam ala
Baddai a88e, berom blev der Sag. 7) loco
genitivi, af; iseden girko ala 8addat, blive
Gier af Kirken. 8) super, over; mu ucca
manatak mu ala dirruk, mine (maa Børn
græde over mig. 9) conira, imob; guoi-
mes ala ve * føge Sag red fin
Stefte. 10) ad, efter; viggat barggat
bassendakkujume ala, fres, efter Sli
gjørelfe. 11) cum, med; davdda buorrana
Ala.
ala, — bliver bedre med
ade
dfe. mield m
= ala
— l. allat, -dadam, -dalam, v. fr.
ae) opbgie mere og mere.
Aladas, -dasa, s. (aledet) quod rei alicui
supponitur, "ut alius attollatur, Underlag,
noget fom lægges under en Gjenftanb for
at faa ben høiere op.
Alahagjo, s. = alatagjo.
Alap 1. alak, allap,
valis, Snefpurv, Snetiting.
Alas, allas, 3. pinguitudo p animalis,
Fedtet «i paa peut ef Dyr.
Alas, adv. Sv. 1) quia, efterfom. 2) tandem,
omfider.
Alas, adv. Sv. versus occidentem, vefterub.
Alas, adj. nudus, nøgen, bar, blot; alas
rumaå, bet nøgne Legeme; alas giedai, meb
bare Hender; alas julgi olggon vazzet,
gaa ude med nøgne Fodder.
Alaset, adv. (alas) nøgent.
Alasked, v. n. R. satiari cibo, blive met.
Alasmattet v. fact. (alasmet) gjøre nøgen,
otte.
Alasmet, v. ». (alas) nudari, blive nøgen,
bar, blottes.
Alasmuttet, v. fact. = alasmattet.
Alasmuvvat, -muvam, v. subj. = alasmet.
Alas-suoidne, s. Equisetum limosum, L.
Glatfnelbe.
Alasvuotta, -vuoda, 3. (alas) Nøgenhed.
Alaå, «lata, &. Summum fastigium, bhpiefte
Punt, Høiden; aladi bæssat, naa Høiden.
Alat, allaha, s. = ela;
Alat 1. alatak, 8. Sv. Zephyrwe, 3ieftenvinb.
Alatagjo 1. -hagjo, I . -tegjo, 1. -teigjo, nom.
propr. loc. Alten i SBtnmarten (af fin.
ala, nedre og tegjo, Altenelven).
Alatagjolaå, -la3a, s. (alatagjo) en Mand
fra Atten” en UAltenværing.
Alatallat, v. ». Sv. — saddatallat.
Albanet, v. n. Sv. — halbbot.
Albaniekto 1. -baniefto 1. -beniefto, adj.
vebf. -nievtos, maledica, improba (mulier)
uforflammet, grovmunbet, onbffabsfuld (om
Kvinder).
Albaniektostallat, -stalam, v. imi. (alba-
niekto) improbam se gerere, opføre fig
frætt, ondflabsfuldt.
Albaniektovuotta, vuoda, s. (albaniekto)
Uforffammethed.
Albanikt, adv. Sv. inepte, paa en ubehagelig,
fortrædelig Maade.
Albanivtostallat, v. imit. — albaniektostallat.
Albas, albbas, s. Felis lynz, Gaupe.
Albe, adj. Sv. = halbbe.
Albedastet, v. a. Sv. — halbedistet.
, 8. Emberiga ni-:
16 Albmo.
Albetaééet, v. inch. Sv. (albetet) begynbe
at flaa af paa Prifen.
Albatem, 3. verb. Sv. (albetet) blasphemia,
Befpottelfe.
Albetes, s. Sv. = albet
Albetet, v. a. Sv. (albe) 1) =
2) blasphemare, bejpotte.
Mar $8. 1) imprimis in compositionibus
usitatum: verus, quod re vera est; albma-
olmuà, verus homo (opp. inferis) et virke
ligt Mennefte, et jorbut Væfen (mobjaf
Underjordiſt); albma-ilbme, ben virkelige
Verden; morridim nakkarin albma-ilbmai,
jeg vaagnebe op af Sovne til ben virkelige
Berben; albma-gæidno, ben rette Bei; ik
sarno albma-sagaid, bu taler iffe Sandhed.
2) adv. in lucem, for Dagen, for Qyjet;
albma buktet, bringe for 2yfet; albma-
suoigge, fynligt, aabenbart.
Älbmai, adj. vedf. ålbmas, (albme) 1) succu-
lentus, traftig; ålbmas mielkke, mi i læk
daceai, kraftig Melt, fom ei er vasfig (jit.
alloi). 2) acutus, fom bibet godt, flarp.
Ibmaimannam, s. (ålbme) $immelfart.
Albmaivuotta, -vuoda, s. (albmai) Kraftighed.
Albmasattet, v. fact. (albmaset) bringe til
at flybe inb over Kanten.
Albmaset, v. ». superfluere, gaa inb over
Kanten, løbe over Kanten el. Bredden (om
Band).
Klbme, ålme, s. caelum, intemperies caeli,
Himmel, Uveir, Nedbørd; ålme dagai ja
muti, bet blev Uveir og fneede; ouddal
&lme gaikkod, fgrenb Uveiret bryder teft:
ålmin im gevdnam maidege, i llveiret,
Cnelaven fandt jeg ingen Ting.
Älbme, ålme, s. virtus carnis, Kraft i Sjød
og anden Mad; dam biergost læ ålbme,
ber er Kraft i det Kjød.
Klbme-davgge, s. Qimmelbue.
Älbme-navile, s. stelle polaris, Nordftjernen
boaihhe).
KIbme-oainatus, s. Himmelſyn.
Klbme-ravdda, 5. $jorifont.
Albmodet, v. "reflex. (i (almos) facere wt ap-
TU uker , manifestare, aabenbare fig, viſe fig.
mohaga, adv. omnibus audientibus, pa-
lam, aabenlyft.
Albmolaå, -la$a, adj. (almos) — albma-
olmuå.
Albmolet, v. subit. (albmot) i $aft lade Igbe
fulb, i Qaft [abe løbe inb over Kanten.
Albmos, adj. fe almos.
Albmosi, adv. (almos) manifeste, aabenbart.
Albmot, almom, v. a. aqua implere, fylbe,
fade Løbe fuld af Vand; a. ace littai, lade
Vand løbe i et Kar, fylde et Rar med Band,
ibet man lader bet løbe ind over Kanten.
halbedet.
Albmo.
Albmot, albmom, albmojim, v. ». aqva
impleri, blive fyldt, løbes fuld af Band;
vanas albmoi dievva dacin, Baaden [pb
fuld af Band.
Albmotet, v. fact. (albmot) efficere ut ali-
qvid aqva. impleatur, -bringe til at fylbes
meb Vand, labe [gbe fuld af Vand; gåtai
ravda ala ja albmoti vadnasa, han falbt
paa ipen og bragte Baaden til at fyldes.
Albmugassi, adv. omnes, alle tilhobe.
Ald, aldas, aldasga, pron. defect. ejus, han3,
hendes, be tvendes, ham, hende.
Alda, adv. (dial) prope, nær (— låkka);
aldela, nærmere hen til; aldemus, nærmet.
Aldagas, -gasa, s. fulgur, 9ynilb; alda-
asaid gaska, bet [pner.
Aldagastet, v. n. fulminare, lyne.
Aldalje, postp. R. prope, juxta, nær hen til.
Aldam, aldad, aldes etc. pron. reflex. a
memet, a te, a se, af, i, fra mig, big, ham,
hende felo (ofteft meb foranfat je) hæjok
læk nieidda-manak jes aldesek ja farga
hærdotuvvek, [vage ere Bigebørn 1 fig felv
og fnart blive be forfagte; im raske dam
aldam erit javkkadet, jeg nænner iffe at
fjærne ben fra mig; lækgo gullam dam
daihe sarnokgo jes aldad? har bu hørt
bet eller taler bu af big felv? must aldam
læ girje, jeg har felv en Bog; sust aldes
jærrat, fpørge ham felv; gonagasast aldes
lem dam o330m, jeg bar faaet bet af
Kongen felv.
Aldamasast, adr. R. proxime, nærmeft.
Aldas, alddas, s. (ala) corium supernum cal-
cei, Dverlæder paa Gto.
Aldastattet, v. fact. (aldastet). 1) labe fette
Dverleber paa Sko. 2) være muligt at
gjøre bette.
Aldastet, v. instr. (aldas) corium calcei su-
num renovare, jette Overlæber paa Sfo.
Aldda I. aldt, s. R. — alddo.
Alddanaddet, v. fr. Sv. (alddanet) fomme
nærmere og nærmer, el. nærme fig (om flere).
Alddanåstet, v. dim. Sv. (alddanet) fomme
lidt nærmere.
Alddanet, v. n. (alda) Sv. appropinqvare,
fomme nærmere, nærme fig; i bale ald-
danet, han er iffe ijtanb til at fomme nær:
mere (= låkkanet).
Alddat, aldam, v. n. (alda) = alddanet.
Alddo, aldo, s. adulla cerva rangiferina,
qvotannis faetum. edens, fulbvoren Gimle
eller Gunren, fom faar Kalv hvert War;
miesse-alddo, brægtig Renko.
Alddodagaà, -gaéa, s. dim. (alddodak)
Stind af en liben Renfimle.
Alddodak, -daga, s. (slddo) pellis cervae
rangiferinae, Stind af en Renfimle.
17
Ale.
Alde 1. ald |. nalde, postp. (Locat. ala)
1) in, paa; ædnam alde, paa Jorden. 2)
super, over; jabmem læ juo su alde,
Døden er allerede over ham; dam olbmast
læ valdde suddogasai alde, ben Mand
har Magt over Foll. 3) ab, af; noade
guoimes alde erit valddet, tage Byrden
af fin Næfte; bævde alde erit valddet,
tage af Bordet. 4) ez, de, fra; go mæra
alde boadam, naar jeg fommer fra €pen;
vare alde niegjat, flige ned fra Fjeldet.
5) ad, apud, ved; apides, jirmides alde leet,
være ved fine Kræfter, fine Canfer. 6) de,
om; hadde alde sittujuvvut, blive forligt
om Brifen. 7) pro, for, i Anledning af,
stuora rokkus ani mu alde ja morrasa,
han bad meget og havde ftor Omforg for
mig.
Aldekes, s. Sv. = aldagas.
Aldemuå, -muja, s. R. (alda) proximus,
alii homines, nærmefte, Næfte.
Aldes, alda, s. Sv. gratiae, Latjigelfe.
Aldestet, v. a. Sv. gratias agere, fatte.
Aldna, alna, s. gingiva, Sanbgar uben Tæn:
ber (paa Børn og Gamle), Gomme; boares
olmus alnaiguim mofleda, et gammelt Men-
neffe mumler med Gommerne.
Aldoh, s. Sv. fluctus, unda major, itor
Bølge, Bove.
Aldsesam, aldsesad, aldsesis etc., pron.
refler. mihimet, tibi etc., for mig, big, fig
etc. felv.
Aldsim, aldsid, aldsis etc., pron. reflex. —
aldsesam.
Ale, adv. semper, altid — alo.
Ale, allus 1. llus etc., v. auzil. negat. (non
misi imperat.) noli, ne, negtende Hjælpe-
verbum (fun i Jmperat.) iffe bu, han, hun,
bet etc.; ale nuft daga! gjør iffe ſaaledes!
ale vuólge! reis iffe! ale vuost! vent lidt!
allet nuft manaidam! iffe faa mine Børn!
allusek dak muo dubmijeku! iffe bømme
bisfe mig!
Aledástet, v. dim. (aledet) gjøre lidt høiere,
ophøie libt.
Aledatte, adj. (aledattet) fom fan ophøies,
fom er værd at ophøie. g
Aledattet, v. fact. (aledet). 1) labe ophøie.
2) labe fig ophøie, funne gjøres høiere.
Aledet, v. a. (allag) altiorem facere, attol-
lere, gjøre høiere, forhøie, ophøie, hæve (jfr.
bajedet), jeørakisvuoda ja gadasvuoda
bagjel aleduvvum, ophøiet over Ggenfjær-
lighed og Misundelfe; gutte je8 jetas aled,
galgga vuöleduvvut, ben, fom ophøier fig
felv, flal fornedres.
Aledubme, -dume, s. verb. pass. (aledet)
Dphøielfe.
Aleh 1. aloh, s. plur. Sv. deserta, Øbemart.
2
Ale.
Aleh I. alie, s. Sv. pali minusculi ad la-
tera tentoriorum Lapponum appositi, qvi-
bus vesles vel supellectiles deponuntur,
Pinde paa Given af en. Lappegamme, hvor:
paa hænges Klæver eller andet.
Alehas, -haja, s. dim. (alet) lille let.
Alek, adj. caeruleus, blaa; baidnet aleken,
farve blaa; nastek læk ittam alme aleki,
Stjernerne ere fomne frem paa Himmelens
aa.
Alekastet, v. ». (alek) blaane; aibmo ule-
kasta, Luften blaaner.
Aleket, adv. (alek) blaat.
Aleklagaà, -gaéa, adj. (alek) blaaagtig.
Alek-rasse, s. Geranicum sylvaticum, L.,
Gtorfeneb, St. Dlafs Blom.
Alekvuotta, -vuoda, s. (alek) Blaahed.
Alelassi |. alelessi, adv. = alo.
Alem, s. lumbus, $ofte, Lænd, Midje; mieke
alemes birra Gadnat, binbe Cvocrbet om
Venben; son doppi su alemi birra, han
gveb ham om Livet; alemis(t) giedai vaz-
zet, gaa med Hænderne i Siden (jfr. spirral).
Ales, adj. R. pinqvis, fed (om Ma»).
Ales, adj. superus, supernus, fom er hoit
oppe, fom er oventil, paa Overfiben; ales
gaccemak, Tinderne paa Overjiden af Me
nen8 Horn.
Ales, adv. ales duom olbma! 1. duot olmai!
iffe bedre Karl end han! vuoi: buoskas,
ales duot olmai, mi dam dagai! aa Byt,
var bet iffe likere Sarl, fom gjorde bet!
Alet, nom. propr. fem. Alet.
Aletet, v. a. Sv. aledet.
Alfabet, s. Alfabet.
Alfabetala$, -la3a, adj. alfabetiſt.
Alfaro 1. alfaroi |. alfarot 1. alfarug |. al-
faros, adv. in perpetuum, for bejtanbig,
for ftedfe; alfaro vudlgget, brage affted
for ftebfe, reife uben at vende tilbage.
Alga, alggaga, s. principium, elementa rei,
minimum (saepissime cum negatione) Be:
gyndelje til noget, bet mindfie, Smule, Noget
(ofteft med Negtelfe); i læk vække, i al-
gage, ber er ingen Hjælp, iffe Smulen; im
diede, addisgo alggagage, jeg ved itfe,
om han giver en Cmule engang; lego
dust boaco-algage? far bu Spor af Nen?
i obba algage birggim lakai læk bæd-
nagi taga, bel er iffe i mindjte Maade
muligt at bjerge fig uden Hunde.
Älgastet, v. a. (obsol.) crilerium vestigii
cernere, fe lidt fjenbetegn til Spor efter
noget (= jælgastet).
Algataddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (algatet) begynde ben ene Gang efter
ben anden, holde paa at paabegynde.
Algatamus |. -tåmus, -tebmuåa, s. (alga-
tet) noget, fom [fal paabegyndes.
18
Alggo.
Algatüstet, v. dim. (algatet) begynbe, paa
begynbe faa fmaut, go algatüstam, de dal-
lan son fuobma8 moft læ, naar jeg be
gynder ganife lidt, faa merfer han jtrar,
hvor det bærer hen.
Algatatte, adj. (algatet) fom fan paabeggu-
beg, fom er værd at puabegynde.
Algatattet, v. fact. (algatet). 1) labe paa:
begynde. 2) funne puabegyndes.
Algatet, v. fact. (alga) aggredi rem, inci-
pere, coepere, gjøre Begyndelſe, paabegynde,
begynde; ase rievtes lakai algatet, qribe
Cagen an paa rette Maade; rido algatet,
yppe Klammeri; sarnin algatet coakkem,
aabne Forfamlingen med em Fale; fidnos
algatet, paabegynde fin Forretning; alga-
tam-bæivve, Gtifteljes:Dag.
Algatæbme, -tæme, s. verb. (algatet) Paa-
begyndelje.
Algatægje, s. pers. & adj. qvi aliqvid. in-
choat, instructor, incipiens, Paabegynder,
paubegyndende; mu atte læi algatægje,
min Fader var ben, fom begyndte; osko
algatægje ja ollitægje, Troens Begynder
og. Fuldender.
Alge, s. Sv. filius, Søn.
Alge-pele, s. Sv. privignus, Stedjøn.
Algetebme, adj. Sv. (alge) fom ingen Søn
har.
Algget, algam, v. ». «a. (alggo) incipere,
inchoare, begynde, tage fin Begyndelfe,
paabegynvde; gost algga dædno? hvor ub:
fpringer Elven? fidnoides aiggo son dal
algget, han vil nu begynde fine VForret:
ninger. -
Alggo, algo, s. imilium, origo, causa, Be:
ayndelfe, Oprindelje, llbfpring, Foranled:
ning; vuostas algost, fra førfte Begyndelfe
af; algos aduet, have fin Oprinbelje; dædno
algos adna varin, loben har fit Udfpring
fra Fjeldene; gutte læ juo nana algo
alde, fom allerede er paa god Bei; dalve
algost, ferit paa Vinteren; goabba dod-
nost lei dasa alggo? hvem af eder to
var Joranledning dertil?
Alggo-aigge, s. Urtid.
Alggo-alggo, s. ben allerførfte Begyndelfe.
Alggo-avnas, s. Urftof, Grunbemne.
Alggo-bogstav, s. Begynbdelfesbogftav.
Alggo-dille, s. oprinbelig Tiljtand.
Alggo-giella, s. Urſprog
Alggo-govva, s. Urbillede, Titelbillede.
Alggo-luonddo, s. oprinbelig Natur.
Alggo-mailbme, s. lirverben.
Alggo-makso, s. oprinbelig Betydning, Grund-
betydning.
Alggo-oapatus, s. førfte Undervisning.
Ageé sanies, s. forſte Prediken, Jndlednings-
tale.
Alggo.
Alggo-tala, s. Urffrift.
Alggo-tilggitus, s. jnblebning.
Algonapta, adj. Sv. — algotæbme.
Algoå, -goéa, s. dim. (alggo) liben Begyn-
belje; ale ramed algota, loppi æska gi-
tos boatta, ros ilfe ben førfte Begyndelfe,
ferit Clutningen tilfommer Ros.
Algotesvuotta, -vuoda, s. (algotæbme) ben
Egenſtab at være uben Begyndelje; almest
ja ædnamest læ alggo, dusse ibmelest
le algotesvuotta, Himmelen og Qorben
have Begyndelje, fun Gub er uden Begyn-
belje.
Algotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (alggo)
principio carens, fom er uden Begyndelfe,
fom ingen Begyndelje har.
Algtås 1. alghås, s. R. initium, Begyndelfe,
Kapitel.
Algted 1. alkhed, v. a. R. — algatet.
T ns l. aljt 1. aljt, adr. R. — alda.
Aljgned, v. ». R. — algget.
Aljked, v. a. ». R. — algget.
Aljm, 1. åljm, s. R. — albme.
Aljn, postp. R. — elde.
mi nd pud adv. R. — aldalje.
Ajemuå R. = aldemuå.
Afkastailat, -stalam, v. imit. (alkke) lente,
pigre agere, tage fig bet let, tage fin Mage:
ligbeb i Ugt; dal don galle alkastalak,
muito okté vel alma barggagoadak, nu
tager bu bin Magelighed i Ugt, men en-
gang vil bu bog vel begynde at arbeide.
Alke 1. aljk, alge, s. R. filius, Søn.
Alket, adr. (alkke) facile, fet, magelig; al-
ket golma bæivest dam dagam, meb Set.
hed ubfører jeg bet i 3.Dage.
Alkke, alke, s. R. — oalgge.
Alkke 1. alkkje, alke, adj. vebj. alkés 1.
alkjés, facilis, commodus, let, befoem,
magelig; i lek alkke dam dakkat, bet
er iffe [et at ubføre bet; alkke læ arvve-
det, bet er let at forftaa; alkke læ munji
dam dakkat, bet falber "s. let at gjøre
bet — Comp. alkeb. — Superl. 1. alke-
mus; alkemus lakai, paa ben nemmefte
Maade; i læk alkemus dille, bet er iffe
ben mageligfte Ctilling. — Loc. alkest,
adv. mælgad alkest son borra laibes,
temmelig magelig cber han fit Brød.
Alkkevuotta, -vuoda, s. (alkke) 9etbeb, Ma⸗
aeligbeb, Bekvemhed; alkkevuoda diti dusse
boalbbat, for Nemheds Skyld bare binde
løfelig.
AIk$, s. dim. R. (alke) pullus, Unge.
Allaaitar, $. $pialter.
basse, adj. beibelfig.
Allag, adj. vebj. alla, altus, elatus, høi, op-
høiet, fornem; allagen adnet, høiagte; alla
ja divras vuordnasak, gie og dyre Gber;
19
Alla.
alla jurddagak ja dovdok, hoie Tanker
oa Føleljer. — Comp. aleb. — Superl.
alemus |. alemus.
Allagas, -gasa, s. (allag) excelsum, bet pie;
allagassi mannat, brage op i $giben; al.
lagasast son orro, han troner i bet Høie.
Allaget, adr. (allag), høit, tydelig; allaget
son bajedi miekes, han løftebe fit Sværd
bhøit; allaget &uorvvot, raabe bøit.
-saga, adj. — allosså.
Allagvuotta, -vuoda, s. (allag) altitudo, oi:
Deb, Sornembeb, Værdighed; gonagasak ju
buokak, gudek læk allagvuoda dilest, 1
Tim. 2, 2; gutte læ hæſos dilest, rame-
dekus son jeéas su allagvuodastes, Jac.
1, 9; jos du allagvuotta doaleài muo
ullat, berjom din Høihed maatte lilade at
fe paa mig; stuora gudnest ja allag-
vuodast ællet, leve i ftor 2Cre og Høihed.
Allajednasaå, -sa3a, adj. bøimælt, høirøftet.
-sa$vuotta, s. id.
Alla-lavla, s. $eijang.
Alla-mielalaà, -laga, adj. høifindet.
vuotta, s. id.
Allan, s. ulna, Alen.
Ktlanaddat, -nadam, v. fr. (allag) in alti-
tudinem crescere, semper. altiorem fieri,
blive høiere og høiere, eller blive høiere (om
flere Gjenftande)
Ällanaddat, -nadam, v. fr. (ållat) magis
magisqve inclinari, fomme mere og mere
paa Hæld, fomme til at hælde mere (om
flere Gjenftande).
-nalag, adj. fom er af bei Herfomft.
Allanastalet, v. fr. (allanastet) maale flere
Zing med Ulen.
Allanastet, v. a. (allan) maale med len.
Kllanåstet, v. dim. (Xllanet), fomme lidt
høiere op, ftige lidt høiere op.
Ällanåstet, v. dim. (ållanet) fomme til at
hælde lidt, fomme i en lidt hældende Stilling.
Kulanattet, v. fact. (&llanet) 1) bringe til at
fomme beiere op, til at blive høiere. 2)
funne bringes høiere op.
Allanattet, v. fact. (ållanet) 1) bringe til at
hælde. 3) funne bringes til at hælde.
Állanet, v. transl. (allag) altiorem feri,
tolli, loca sublimiora et altiora petere,
blive høiere, ftige i Beiret, begive fig Dgiere op.
Allanet, c. transl. (ållat) inclinari incipere,
fomme i hældende Stilling, fomme paa Qalb.
Állinetted, v. fact. R. (ål) — ållanattet.
Allås, adj. Sv. tulus ab insidiis luporum,
fri for Ulve, filter for Rovdyr.
llasam, -sad, -sis, on. reflex. mihimet,
Hbi elc., for mig, big, fig felv etc. — uld-
sesam; son gaibedi dam allasas I. alla-
sis, han forlangte bet for fig felv.
2*
-laà-
Alla.
Allasan, -sat etc. pron. Sv. = allasam.
Allat (1. hållat) ållam, ållajim, v. ». inclinari,
mutare, hælde, ftaa paa Hæld; vanas ålla,
Baaden hælder.
Allatatte, adj. (ållatet) fom laber jig fætte
paa Held.
Allates, s. Sv. — aladas.
Ällatet, v. fact. (ållat) = ållanattet.
Alle, 2 pers. dual. verb. auzil. negat. (al-
lom).
Alle, ale, s. pertica, ad qvam rete affigi-
tur, Garnftang, Stang, hvortil et udfat Garn
fæftes.
Alle, s. tutamen, tegumentum, qvod sub
emminenti saro invenitur, Ly, Cfraaning
under Fjelbhammer, hvor Ly findes, ,Hillar”,
Baadly; bakte-alle, Klippeffraaning, hvor
Ly findes.
Alle, adj. Sv. ad plagam occidentalem situs,
beliggende i Vet.
Allel 1. allelen, adr. Sv. a latere occiden-
tali, paa veftte Cibe, veftenfor.
Allelida, adv. (allag) in locum superiorem,
høiere op.
Allelist, adv. (allag) in loco superiori, høiere
oppe.
Allen, adv. Sv. 1) in loco occidente, i Veſt,
2) alte, høit oppe.
Allet, adv. Sv. ab occidente, ifra Beft.
Allet, 2 pers. plur. verb. auxil. negat. (al-
lom).
Ällistet, v. dim. (lit) jette lidt paa Held.
Allit 1. hållit, v. mom. aliqvid ita collocare,
ut inclinetur, jette paa Held (en enkelt
Gjenftand, jfr. àllot); oaives ållit, hælde
fit Hoved.
Allo, 1 pers. dual. verb. auxil. negat. (al-
lom).
Allo, alo, s. altitudo, $øibe; son læ mu
alo, han er af min $sibe; gutta allan alo
ja govdo, 6 Alen høi og bred (jfr. allo-
dak).
Allo 1. állo (obsol.) bona corporis habitudo,
vigor, godt Ubfeende, Frifthed; dam hær-
gest allo læ, ben fjgrerem har et godt Ud⸗
jeenbe; i must rievtes allo læ, jeg er iffe
rigtig frift (jir. &lvva).
Allo, s. (obsol.) domus, sedes, $u8, Bofted.
Ällo, adj. (ållot) inclinans, nutans, hældende.
Allodak, -daga, s. (allo) altitudo, Hoide;
allodaga mittedet, maale Hoiden; allodaga
mittedegje, Øøibe-Maaler; dam gukko-
dak ja govdodak ja allodak læk ovta
lakai, Aab. 21, 16; son læ mu allodakki,
han er af min pibe.
Alloi, adj. vebf. allos 1. allojés (alos) suc-
culentus, faftfulb, veljmagenbe (mobj. gol-
nas) allojés bierggo, faftfulbt fjgb (jfr.
ålbmai). —
20
Alma.
Allolástet, v. dim. (allot) blive lidt hoiere.
Allolet, v. dim. — allolåstet.
Allom, 1 pers. imper. verb. auxil. negat.
me sim, ife jeg; allom dam daga! jeg
ajøre bet itfe! (jfr. ale).
Allop, 1 pers. plur. verb. auxil. megat.
(allom).
Allosaå, -sada, adj. (ullo) af Hoide fom,
mu allosa&, af min Høide.
Alloset, v. n. Sv. allici, loffe frem.
Allostakki, adr. — ållot.
Ällot, ållom, ållojim, v. muli. facere ut
inclinetur, jette paa elo. (flere Ting; jfr.
ållit).
Allot, adv. proclive, obligve, paa Hald, flatt;
ållot orro, i oro njuolga, bet ftaar paa
ftaffe, bet ftaar iffe lige.
Allot, alom, x. ». (allag) in altitudinem
crescere, tolli, blive høiere, forhyies.
Allot, alom, v. ». (obsol. allo) domicilium
collocare, considere, webjctte fig, fete
Bopel.
Ällotaddat, -tadam, v. fr. (ållotet) nu og
ba frænge.
Ällotåstet, v. dim. (ållotet) jette lidt paa
Hald, trænge lidt.
Ällotet, v. fact. (ållot) aeclinare, facere ut
inclinetur aliqvid, fætte paa Held, frænge.
Allotet, v. a. Sv. allicere, lotfe frem; sodn
alloti mo tokko, han loffebe mig bib.
Allug, adj. 1i. — allag. — Comp. alemp.
— Superl. alemus.
Allusga, 2 pers. dual. verb. auxil. negat.
(allom).
Allusek, 3 pers. plur. verb. auzil. negat.
(allom).
Alma, adr. 1) certe, qvidem, jo, bog jo, ba
vel, naturligvis (om hvad ber er befjenbt
el. antages at maatte indrømmes), alma jes
don læk dàm cælkkam, bu har jo felv
fagt bet; alma dat læ duotta, bet er jo
fandt; alma don gaddak dam stuora
suddon? bu anjer bet jo for en ftor Synd?
ik alma don læk dam dakkam? bu bar
jo iffe gjort bet? 2) pleonaftift forub for
efterfølgende -taga el. -keettai; alma væke-
taga, uden Hjælp; alma addekættai munji
maidege, uben at give mig noget.
Almaiduttet, c. fact. (ålbmai) forøge Rraften,
gjøre fraftigere (om Mad).
Älmaiduvvat, -duvam, v. subj. (ålbmai) blive
fraftigere (om Mad).
Kimalaö, -laga, adj. (álbme) coelestis, him-
meli. -la$vuotta, s. id.
Alm-almaé, s. Sv. — albma-olmuö.
Almant, s. R. mundus, Berben; almandust,
i Verden.
Älma.
Klmasgaddat, «c. Jr. (&lmasget) mi og ba
blive Uveir.
Álmasgástet, v. dim. (ilmasget) blive libt
Uveir.
Älmasgattet, v. fact. (&lmasget) foraarfage
Uveir.
Álmasget l. -sket, v. n. (&lbme) intemperies
/, blive Uveir, Snefok.
AI taddat, -stadam, v. fr. (almastet)
nogle Gange øfe lidt.
Almaståstet, v. dim. (almastet) pje libt Band.
Almastattet, v. fact. (almastet). 1) labe pje.
2) lube fig pfe, funne øfea.
Stet, v. a. exhaurire (aqvam) eje Vand
meb et Cpanb eller andet ftort Kar (jfr.
goaivvot).
Alma, -maéa, s. — albma-olmus.
Almaé, adj. R. = almales.
Álmed, adv. R. — almoset.
Almenig, s. solum commune, fundus publi-
cus, YUlmenning.
Imes, adj. Sv. pluviosus, nivalis, regn
fuld, fnefuld.
Älmes |. ålmok, adj. Sr. dulcis, ſod af
Gmag.
Älmetesvuotta, -vuoda, s. (ålmetæbme)
Kraftløshed (om Mad).
Imetuttet, v. fact. (ålbme) gjøre fraftføs.
Almetuvvat, -tuvam, v. subj. (ålbme) blive
fraftløs, mifte Kraften (om Mad).
Imetæbme, -tæme, adj. vef. -tes (ålbme)
fraftløs (om Mad).
Älmitet, v. m. (ålmes) dulei esse sapore,
fmage født.
Almo, adv. Sr. — alma.
oos, $. — almug.
Imoges, adj. Sv. publicus, almindelig.
Almolas, ad. Sv. = olmuilaà.
Alm-olmuné, s. R. — albma-olmus.
Almos, s. Sv. eleemosyna, Almisſe.
Almos 1. albmos, adj. manifestus, publicus,
aabenbar, offentlig; almos lakai, paa en
aabenbar Maabe; almos ibmelbalvvalus,
offentlig Gubdstjenefte.
Almoset |. albmoset, adv. (almos) aaben-
bart, offentlig; mon læm sardnom almo-
set mailbmai, jeg har talt offentlig for
Verden.
Almostaddat, -stadam, v. fr. (almostet)
nogle Gange aabenbare, aabenbare den ene
Ting efter ben anden.
Almoståstet, v. dim. (almostet) lidt, fom
fnarefte aabenbare.
Almostattet, . a. (almos) facere ut appa-
reat, repraesentare, aabenbare, affløre; vai-
mos jurddagid gæsagen a. aabenbare no:
gen fit Qjerte8 Tanker; almostattam dam
uecakazaidi, Mat. 11, 25; almostattet
je&am sudnji, Sob. 14, 21.
21
Alo.
Almostet, v. a. Sv. (almos) mendicare, tigge.
Almostet, v. a. (almos) palam facere, ma-
nifestare, aabenbare; okté galggék buok
&iegosvuodak almostuvvut; engang [tulle
alle Hemmeligheder fomme for Lyjet (— al-
mostattet).
Almostubme, -stume, s. verb. pass. (almo-
stuvvat) Aabenbarelje.
Almostus, -stusa s. (almostet) revelatio,
Stabenbaring.
Almostuvvat, -stuvam, v. subj. (almos) ape-
riri, aabenbares, fomme for Dagen.
Almostæbme, -stæme, s. verb. (almostet)
Sfabenbaren.
Almostægje, s. pers. & adj. (ulinostet)
Aabenbarer, aabenbarende.
Almosvuotta, -vuoda, s. (almos) Offentlig:
eb, Aabenbarhed.
Almoset, v. aestim. (almos) anje for aabenbar
(= almosen adnet).
Almot |. almotak, s. Sv. dulcedo, fød Emag,
Sødme.
Imot, v. s». Sv. (&lbme) intemperies fil,
bet bliver Uveir.
Almotaddat, -tadam, v. fr. (almotet) nu og
ba aabenbare, røbe (flere Ting).
Almotástet, v. dim. (almotet) lidt, fom fna-
refte robe.
Almotattet, v. fact. (almotet) 1) lade anben:
bare. 2) labe fig aabenbare, funne aaben»
bares.
Almotet, v. a. — almostet.
Almotet, v. a. St. (àlmes) dulce. reddere,
gjøre føb.
Almotet, v. fact. (albmot) labe fylbe meb
Band.
Almse, adv. R. — albmosi.
Almug, albmuga, s. fotus populus, Almue;
obba almug dam sitta, hele Almuen vil bet.
Almug-buörredille, s. Folfevel.
Almug-hæjak 1. -basek, s. Folkefeſt.
Almug-oapatus, s. Folfeunbervisning.
Almug-oapatzegje, s. Foltelærer.
Almug-olmai, s. Almuesmand.
Almug-osko, s. Folfetvo.
Almug-skuvlla, s. $yoltejtole.
Almug-éuvggitus, s. Foikeoplysning.
Aln l. ållan, s. R. — aldna.
Aln, postp. R. — ala.
Alo |. alog I. alug 1. alot 1. alohe 1. alo-
halo, adv. semper, altib; vai sudnji alo
burist gævva, at bet altid maa gaa ham
gobt.
Alohalo, adv. — alo.
Alolaå, -la3a, adj. (alo) fom far godt Ud:
feende; alola8 boaco, mi ruoinas i læk,
mi bargo gierdda, en rait Men, fom itte
er mager, fom taaler Arbeide. -lasvuotta,
s. id.
Alo.
Alonjaddet, njadam, v. w. (alos) libro sa-
pere, fmage af Cave, af ben indre Bark:
hinde paa Treer.
Alos, allos, s. succus qvi est inter lignum
et corlicem arboris, Save, Coft mellem
BarÉ og Stamme (jfr. guolmas).
Alosmåstet, v. dim. (alosmet) faa libt bedre
libjeenbe, blive lidt frijfere, ftærkere.
Alosmattet, v. fact. (alosmet) give gobt llb:
feenbe; dat guottomsagje alosmatta sive-
tid, benne Betesmark gjør Kvæget vakkert.
Alosmet, v. ». (allo) formosum, vigentem
fer faa godt Ubfeende, blive raſt, frift,
tært.
Alosmuvvat, -muvam, v. subj. — alosmet.
Alostaddat, -stadam, v. fr. (alostet) mu og
ba afftrabe Save. E
Alostüstet, v. dim. (alostet) afffrabe lidt
Save.
Alostattet, v. fact. (alostet) 1) fabe afffrabe
Cave. 2) funne afftrabes.
Alostet, v. a. (alos) librum arboris cultro
abradere, delibrare, offtrabe Gave el. ben
indre Barkhinde.
Alppe, alpe, s. = alap.
AlSotet, v. fact. (alssot) excitare, incitare,
gjøre fyrig, opmuntre, anfpore.
1. alá$o |. ålååo, s. — ælljo.
Alssedet v. a. (alsse) operam. dare, beflitte
fig paa; a. bargo, beflitte fig paa Arbeidet.
Alsåot, alsom, v. ». (al&80) ardentem. esse,
være ivrig, fyrig.
Altalaà, -laga, adj. (obsol) pervetustus,
meget gammel, fom er fra gammel Tid.
Altar, s. altare, Alter, Alterens Soframente;
altari 1. altarest mannat, gaa til Alters;
mon lem alteri odna bæive, jeg ffal til
Alters idag; altarest legjim -dimag, ja
dal altari datom, jeg var til Alters ifjor
og vil nu til Altera.
Altar-girje, s. Alterbog.
Altari-mannam, s. Altergang.
Altar-taval, s. Altertavle.
Altarættai |. -ætta |. -kættai, adj. vebf.
-aettés, sacramento altaris non initiatus,
fom iffe har nybt Saframentet, fom iffe har
gacet til Alters; mu akka ain le altar-
fetta, min Kone har endnu iffe gaaet til
Alters; altarættai ferttim vudlgget, jeg
maatte reije uben at gaa til UAlters.
Altarættaivuotta |. -ættesvuotta, -vuoda,
5. (altarættai) ben Tilftand iffe at have været
til Alters; altarættaivuotta must læ, jeg
har iffe været til Altera.
Altas 1. aldes, s. Sv. = aldas.
Altetek, adj. Sv. rudis, non paratus in
alutam, ujemitet.
Altetet, v. fact. Sv. (alttet) 1) labe femite.
2) (abe fig femffe, funne femifes.
22
Ama.
Altned, v. n. R. = alddanet.
Altte, postp. R. juxta, ved Biden af; altte
munu jorni, han lagde fig ved Siden af mig.
Alttet, altam, v. a. Sv. coria. concinnare,
femffe Skind.
Alug, adv. = alo.
Aluna, s. Sv. alumen, Alun.
Alvad, v. ». R. ululare, hyle (— holvvot).
Klvaiduttet, v. fact. (álvaiduvvat) give Mob,
gjøre mobigere.
Klvaiduvvat, -duvam, v. subj. (álvva) fortem,
audacem fieri, faa Mod, blive mobigete.
Klvatesvuotta, -vuoda, s. (Alvatæbme)anini
demissio, timiditas, Forſagthed.
Álvatuttet, v. fact. (alvatæbme) timidum
Pirata gjøre forfagt, mismobig.
lvataebme, -tzeme, adj. vedf. -tes (álvva)
1) improbus, deformis, fom fer ilbe ub.;
alvatæbmen 8addat, fomme til at fe ilbe ub.
2) demissus, abjectus, mobfalben, forfagt.
Alvos, adj. foedus, deformis, turpis, hæslig,
fæl (i høiere Grab end fastes, goalos); al-
vos ællem, et hæsligt Liv.
Alvoset, adv. (alvos) hæslig.
Alvosvuotta, -vuoda, s. (alvos) Heslighed.
Alvoået, v. aestim. (alvos) foedum habere,
enje for fæl, for hæslig.
Alvotet, v. Sv. = alvvetet.
Alvotovvet, v. n. Sv. (alvva) perterrefieri,
blive forſtrakket.
Álvva, ålva, s. species vultus, Ubfeende (af
Unfigt, jfr. galgga, allo); hæjos læ dam
olbmast álvva, ben Mand har et baatligt
Udfeende. 2) animus, fortitudo, Mod, Vilje
fraft, Energi; dam olbmast læ siega álvva,
ben Mand har (tort Mod; sust læ ílvva
dam dakkat, han har Gnergi til at udføre bet.
Klvvat, ålvam, v. a. (álvva) 1) posse, valere,
funne, være iftand til; im álva bajedet
gædge, jeg orker iffe at løfte Gtenen (jfr.
nagadet) 2) gubernare, fiyre (Skib).
Alvva, s. Sv. horror, terror, Gtræf, Redſel.
Alvve, alve, s. instrumenta qvae in officina
ferraria sunt, follis et incus, fabri officina,
Stebifaber i Smidje, Blæfebælg og Umbolt,
Cmibje.
Alvvetet, v. a. n. Sv. (alvva) ferrere, per-
terreri, forftvætte, forftrættes.
Alvve-goatte, s. officina ferraria, €mibje.
Alvvit I. alvvot, v. ni. (alvvo) gjøre gob Gangft.
Alvvo, alvo, s. captus, captura, Jangit,. lb»
bytte; æi lek bivddek ollo alvoid dak-
kam, $ifterne have iffe gjort fort Udbytte.
Am, pron. suff. poss. meus, a, um, min,
mit, mine.
Ama, adv. fere, paene, næften, paa bet nær:
mefte; ama de oidnu dal bæiva3, nu fee8
naften Solen (jfr. gosi).
Ama.
Amadagjo, -dajo, s. facies, Anfigt; de rievdai
su amadagjo, ba fliftede han Farve.
Amam, amad, amas, etc. v. auxil. negat.
ne ego, me lu etc., forat iffe jeg, bu etc.
med efterfølgende Infinitiv af Hovedverbet;
varot jetad amad gåöæat, vogt big, at bu
iffe falber; amas son saddat diettet, for
at han iffe jfal faa at vide.
Amarak, ade. — ama.
Amas, abmas, adj. alienus, hospes, [vem
med, ubefjenbt, uerfaren (jfr. vieres); amas
olbmuk ja ædnamak, fremmebe Mennefter
og €anbe; amasen dagai jetas sigjidi,
fam anftillede fig fremmed for bem; amas
lem su ællemi, jeg er ubefjenbt med hans
9iv; olmus, gutte amas læ dam mailmest,
et Menneite fom er uerfaren i benne Verden.
— Comp. abmasabbo. — Superl. abma- |:
samus.
Amasist, adr. (amas) fremmebt, ubefjenbt.
Amastet, v. a. — amaset.
Amasmet, v. n. alienum fieri, blive fremmed.
Amasmaddat, -madam, v. coni, (amasmet)
blive mere og mere fremmed.
Amasmåstet, v. dim. (amasmet) blive lidt
fremmed.
ttet, v. fact. (amasmet) alienum
reddere, gjøre fremmed; dat bivtas amas-
matti du, bet flebebon gjorde big fremmed.
Amasmuvvat, -muvam, v. subj. — amasmet.
Amastallat, -stalam, v. imf. (amas) alienum
agere, alienum se fingere, opføre fig, an:
file fig fremmed, være tilbagefolben; ale
amestala, bora! vær iffe unbjefig, fpis!
Amaåavset, v. aestim. — amaiet.
Amaiet, v. aestim. (amas) alienum aliqvid
habere, anje for fremmed.
otta, -vuoda, 5. (amas) Fremmedhed,
Ubekjendtſtab.
Amat, ammat, s. officium, Embede, Yorret:
ning, Kalv; ammates fidnomusaid doai-
matet; ubføre fit Embeds $yorretninger;
ibmel ja ammatam bælest, paa Guds og
mit Embeds Vegne. j
Amat-guoibme, 5. Embebsbroder.
Amat-olmai, s. Cmbebsmand.
Amat-sagje, s. Gmbebsftilling, Beſtilling;
amatsaje sisa bæssat, faa en Beftilling.
Ambastet, v. a. — almastet.
Ambot, v. a. Sv. jaculari, (tyde.
Ame, adj. Sv. domi alitus, hjemmevandt, tam.
Ames, s. (jfr. almes, fød) mellitulus, fjære
Ben, et Kjærlighedsudtryf mellem 2Ggterolt.
idåstet, v. dim. (amidet) [mage lidt af
Sødme.
Amidattestet, v. dim. fact. (amidattet) [atte
lidt fød &mag paa.
Amidattet, v. fact. (amidet) dulciculo sapore
imbuere, gjøre fød, jette jpb Smag paa.
23
Ane.
Amidet, v. ». dulci esse sapore, have Smag
af Cpbme, fmage fød.
Amma, nom. propr. viril. Amundus, Am:
mund.
Ammaset v. a. R. = fuobmaset.
Ampes, adj. Sv. difficilis, vanftelig.
Amptes, s. Sv. — avnas.
Anaga, adv. — aga.
Anas, adj. segnis, træg, langjom.
Anaset, v. (ard. (adnet) bruge i Mag, bruge
nu og ba.
Anatakkés, -takkas, adj. (adnet) ea proprie-
tate praeditus, ut ad puppem trahae li-
gatus cursum ejusdem in locis declivibus
retardet, (de rangiferis) ben Ggenftab ved
en Kjøreren, at ben, bunben bag en Slæde,
holder igjen og ftopper Farten paa bratte
Steder. — Comp. -takkaseb. — Superl.
-takkasamus. -takkésvuotta, s. id.
Anda l. Adda, nom. propr. viril. Anders.
Andaded, v. a. R. rogare, bebe.
Andagassi, s. ( All.) venia, gratia, Tilgivelſe,
Worlabelje; adde munji andagassi! tilgiv
mig! igo andagassi addemest læk? fan
bet iffe tilgives? suddoi andagassi addem
l. luoittem, 1. eelkkem, Gyndsforladelje,
Filfigen af Syndernes Forladelje; suddoi
andagassi addujubme ete. Cynbernes Jor:
fabelje; andagassi anom dust, maid læm
dakkam, jeg beber big om $yorlabelje for,
- hvad jeg har gjort.
Andaö, -daéa, nom. propr. viril. dim. (Anda)
lille, fjære Undera.
Anded 1. anted, v. a. R. — addet.
Andegaksi, adv. Sv. andagassi.
ndo, adj. vebj. åndos — arvas.
Ane, ade. R. nunc, nu.
Aned, v. a. R. — adnot. 3
Anehed, v. fact. E. — anetet.
Anehei, adj. R. — anetægje.
Anek, adj. Sv. — aneteke.
Anekættai, 1) car. verb. (adnet) uben at
bruge; vurkkim lem girje alma dam
anekættai, jeg har gjemt Bogen uden at
bruge ben. 2) adj. vedf. -kættés, non
usurpatus, ubrugt, ubenyttet, ny.
Anekættaivuotta, -vuoda, s. (anekættai)
Ubrugthed.
Anestaddat, -stadam, v. dim. fr. (anestet)
nu og ba bruge lidt.
Aneståstet, v. dim. (anestet) bruge ganife lidt.
Anestattet, v. fact. dim. (anestet) 1) labe
bruge lidt. 2) lade fig bruge lidt.
Anestet, v. a. (adnet) usurpare, bruge, be:
nytte; muddag mielde a. ædnama burid,
med Maade bruge Jordens Goder.
Anestubme, -stume, s. verb. (anestuvvat)
petitio, desiderium, Begjæring, UAttraa;
anestumid biettalet, afflaa Begjæringer.
Ane. 24
Anestuddat, -studam, v. a. (adnet) petere,
begjære; anestuddim sust soumes skillig,
jeg bad ham om nogle Glilling.
Anestud, v. a. R. = anestuvvat.
Anestukkés, -stukkas, adj. (anestuvvat)
percupidus, begjærlig, fom begjærer alle Ting.
Anestukkésvuotta, -vuoda, s. (unestukkés)
FTilbøielighed til at begjære alle Slags Ting.
Anestuvvalas, adj. — anestukkés.
Anestuvvalasvuotta, s. = anestukkéevuotta.
Anestuvvamu$, -muåa, s. (anestuvvat) de-
siderabilis, optandus, noget, fom fan be:
gjæres, noget, fom er værd at begjære, Gjen-
ſiand for Begjæring.
Anetatte, adj. = anetægje.
Anetattet, v. fact. = anetet.
Aneteke, adj. Sv. non usurpatus, novus,
ubrugt, ny (= anekættai).
Anetet, 1. -het, v. fact. (adnet) aptum esse
usui, labe fig bruge, funne bruges, være
brugbar; i dat vanas anet, ben Baad lader
fig iffe bruge; i anet ouddal go dama-
duvvu, ben laber fig iffe bruge, førend ben
temmes.
Anetæbme, -tæme, s. verb. (anetet) Brug:
barhed.
Anetægje |. -hægje, adj. (anetet) aptus
usui, brugbar; anetægje ain læ mu vanas,
min Baad er endnu eee galle dat læ
anetægje dudnji, ben er nof brugbar for big.
Angalaggés, -laggas, s. Anas hiemalis,
$avelb (= hagna).
Angalok, s. Sv. = angalaggis.
Angarduttet, v. fact. (angarduvvat) strenuum
reddere, gjøre ivrig, nidljær, ivrigere.
Angarduvvat, -duvam, v. subj. (anger) stre-
nuum, studiosum fieri, blive ivrig, nibfjet.
Angarmustet, v. dim. comp. (angarmuvvat)
blive lidt nibfjerere.
Angarmuttet, v. fact. (angarmuvvat) strenui-
orem reddere, gjøre ivrigere, nibljatere.
Angarmuvvat, -muvam, v. comp. (anger)
strenuiorem fieri, blive ivrigere, nibfjerere.
Judala3ak angarmuvve, Act. 17,5.
Angaråæbme, -Szme, s. — angervuotta.
Angaset, v. n. (anger) zelum esse, være nib.
fjær, vife fig nidkjær; a. ibmel sadnai,
være nidkjær for Guds Ord.
Angastüstet, v. dim. = aibasåstet.
Angastatte, adj. = aibasatte.
Angaötattet, v. fact. — aibasattet.
Angaåtet, v. a. (== nibaset) desiderare,
lcenges efter; a. ibmel sane I. sane man-
gai, længes efter Guds Ord.
Angent, adj. R. qui munc est, nuværende;
angené rajest, fra nu af.
Anger, adj. vebf. angerés, ardens, strenuus,
zelotes, mibfjær, ivrig; anger buöre da-
goidi, nibfjer efter gobe Gjerninger; anger
Anne.
mon lem din diti ibmel angervuodain,
2 Gor. 11, 2; angerés rokkus, inbftenbig
Bøn; makso-anger, hevngjærrig. — Comp.
angeråbbo I. -reb. — Superl. angeramus.
Angerdet, v. ». (anger) ardentem esse, ze-
lare, være nidkjær, ivrig; ik galga nu
sagga angerdet maimalaà omi mannai,
bu ſtal iffe være faa nidkjær efter jordifte
ging.
Angeret, adr. (anger) nibfjært, inbjtenbigt,
inbtrengenbe.
Angeråavåat, v. aestim. (anger) zelotem ali-
qvem habere, anfe for ivrig, nidfjær.
Angertet, v. a. Sv. poenitere, angre.
Angeruååat, -ruåam, v. a. (anger) emire
pelere, trafte ivrig efter.
Angervuotta, -vuoda, s. (anger) Nibfjærheb.
Ängis, adj. R. — anger.
Anhes, adj. R. — hanes.
Anj, adv. R. — anne, annes.
Anjas, s. Sv. — adnjalas.
Anje |. anj, adv. R. adhue, nunc, enbnu,
nu, ibag.
Ankar, s. amphora, Anfer, !/, Tønde.
Anke 1. anken, adv. (amen, bog.
Ánkkasavt, adv. R. — angeret.
Ankkéjakkes, -jakkas, adj. (ankkit) til
bøielig til at beflage fig, til at velíage.
-jakkésvuotta, s. id.
Ankkému$, -mu$a, s. (ankkit) noget at be:
flage fig over, noget at træge paa.
Ankkétatte, adj. (ankkétet) beflagelig, fom
er at vellage over.
Ankkétet, v. fact. (ankkit) bringe til at be:
flage fig, til at træge paa noget; dat ank-
kéti muo sagga, bet tregebe mig meget.
Änkkisvuot, s. E. — angervuotta.
Ankkit, v. a. lamentare, qveri, vellage, be:
tlage fig over; si &irru buokak ja ankki-
jegje su, Luc. 8, 52.
Ankur |. ankor, s. anchora, Stibsanker.
Ankurastet, v. insir. (ankur) legge for Unter,
2. skipa, legge Cfibet for Anker.
Anna |. eånne |. eånna |. in, s. R. =
ædne.
Annama$, s. R. (adnet) qvae sunt in usu
diurno, ut vestimenta, supellectiles, (elles
Udtryk for Ting, fom baglig bruges, f. Gr.
Klæder, Nedftaber.
Annaå, -nnaéa, s. dim. (Anne) lille, fjære
Anna.
Anne, nom. propr. fem., Anne.
Anne 1. annes, 1) adv. mane paulisper, ne
festina! vent fibt, giv Tid! anne son calla,
vent lidt, han jfriner, vent til han har
flvevet! vuörde, anne éacce golgga erit,
vent, lab Bandet løbe bort! annes oaidnet!
lab fe! annes gecéut, sattago son dam ol-
la8ubmai buktet! lab fe, om fan fan bringe
Anne. 25
bet til JFuldførelje! 2) conj. ut (finale),
forat; addop sudnji biktasa, anne (1. anne
vai) son bivva, lad 08 give ham en Klæbd-
ning, at han fan holde fig varm.
Anne, s R. uxor fratris majoris, ældre
Broders Huſtru.
Anned, v. a. R. — adnet.
Annes, adv. — anne.
Anniö, -nnida, s. dim. — Annaö.
Anokættai, 1) car. verb. (adnot) uden at
bebe. 2) adj. vedf. -kaettés, uannodet.
Anolaá, -laga, adj. (adnet) usitatus, bruge:
lig, gjengs; a. sadne, et brugeligt Ord;
davjas anola8 sanek ja sadnevagjasak,
hyppige, ajengje Ord og Talemaader.
Anolasvuotta, -vuoda, s. (anola8) Brug:
barhed.
Anotaddam, s. verb. (anotet) Bonfalden.
Anotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, -ha-
lam, v. fr. (anotet) ofte, flere Gange bøn:
falbe.
Anotadde, s. pers. £ adj. (anotaddat) Gn,
fom bønfalder, bønfaldende.
Anotakkés, -takkas, adj. (anotet) propen-
sus ad mendicandum, tilbøielig, henfalben
til at tigge. -takkésvuotta, s. id.
Anotåmuå, -tebmuåa, s. (anotet) Gjenftand
for Viggeri, noget at bønfalde om.
Anotatte, adj. — anotægje.
Anotattet, v. fact. (anotet) bringe til at
5ebe, bønfalde; hætte anotatti muo dust,
Nøden bragte mig til at bønfalde big.
Anotet 1. -het, v. a. (adnot) enixe suppli-
care, deprecari, inbtrengenbe Debe, trygle
(fterfere end adnot), flere Gange bebe.
Anotzegje, adj. verb. (anotet) 1) supplicans,
bedende. 2) desiderandus, optandus, fom
fan erholdes ved Bøn, fom er verb at bebe
om, eftertvagtelig.
A v. a. mereri, fortjene, være værdig
til; ansasuvvum balkas oa330t, faa fin
fortjente Løn (jfr. dienedet).
Ansaskættai, 1) car. verb. (anseset) uben
at fortjene bet; addam ællem öacee-agja-
gest ansaskættai, ab. 21, 6. 2) adj.
vedf. -kaettés, ufortjent, uforflyldt. -kæt-
taivuotta, s. id.
AnsaSzebme, -3zeme, s. verb. (ansa&et) me-
ritum, Jortjenefte; gævai sudnji ansa8reme
mielde, bet gif ham efter Yortjenefte; si
dakkujuvvujek vanhurskesen ansagæme
taga, Mom. 3, 24.
Ansasægje, s. pers. & adj. (ausa&et) (m,
fom fortjener noget, fortjent, værd; bargge
balkas ansasægje læ, en Arbeider fortjener
fin Søn; læ galle dakkam jetas ansa-
&egjen dam gudne, han har gjort fig for»
tjent til den Wre.
Ansetet, v. a. Sv. — ansaiet.
Apo.
Anso, s. — ansasæbme.
Ante, nom. propr. viril. — Anda.
Antled, v. a. E. — addet.
Antmus, s. R. — addamu&.
Anéed 1. ansed, v. a. R. intelligere, forftaa.
Antemuö, s. R. (anéed) intellectus, Forſtand.
Anataddat, -tadam, v. fr. — fanotaddat.
Anatet, v. a. — fanotet.
Anne, adv. endnu (— ain).
Anno, ano, s. — agno.
Apadet, v. a. (åppe) longe evehere in altum,
bringe langt ubpaa Havet.
Apaiduttet, v. fact. — apasmattet.
Apaiduvvat, -duvam, v. n. (appe) — apasmet.
Apalagat, adv. (apalas) fraftigt.
Apala$, -la3a, adj. (appe) fortis, robustus,
fraftig, fterfí; apala8 i læk, smaitte læ
ain, han er iffe flærf, han er endnu fpæd.
Apalaåvuotta, -vuoda, s. (apala8) Straft,
Styrke.
Apanet, v. n. (appe) = apasmet.
Apas, adj. = abas.
Apasmaddat, -madam, v. cont. (apasmet)
fomme mere og mere til vafter.
Apasmåstet, v. dim. (apasmet) komme (ibt
mere til Kræfter.
Apasmattet, v. fact. (apasmet) firmare re-
creare, ftaffe Kræfter, fyrte, foæge, veber-
fvæge; son 030i borramusa ja apasmat-
* tujuvvui, Act. 9, 19.
Apasmet, v. mn. (appe) vires colligere, viri-
bus firmari, invalescere, tomme til Rræfter,
fomme fig, ſtyrkes; go borramusaid oa30i,
de apasmi, ba han fif Mad, fom han til
Krefter.
Apasmuvvat, -muvam, v. w. — apasmet.
Apasmæbme, -mæme, s. verb. (apasmet)
revalescio, Rommen til Kræfter.
Apas, -paéa, s. dim. (appe) fibt Kraft, buok
&pacak sust nokkam læk, al ben Smule
, Kraft, han havde, er vot.
pe, áve, s. R. — appe.
Apetesvuotta, -vuoda, s. (apetæbme) Kraft⸗
føshed, Afmægtighed.
Apetubme, -tume, s. (apetuvvat) Affræftelfe;
apetubmai son jami, han bøde af Uf.
freftelfe.
Apetuttet, v. fact. (apetuvvat) viribus pri-
vare, aftræfte, gjøre afmægtig.
Apetuvvat, -tuvam, v. subj. (appe) viribus
privari, blive aftræftet, ubmattet.
Apetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes (appe)
impotens, defessus viribus, fraftløs, af:
meægtig, magtesløs, mat.
Apola, -la3a, adj. (åppo) adjuvans, adju-
valor, fom ber Biftand, Medhjælper.
Aporet, v. a. Sv. tentare, forjøge.
Apostal, s. Apoftel.
Apostolalas, -la3a, adj. apojtolijf.
Appa.
Armee; v. dim. (appadet) formaa, orke
ibt.
Appadet, v. a. (appe) valere, posse, have
Krefter, Gone, Styrke til, formaa, funne;
im appad barggat, jeg orfer iffe at ar:
beide; i son appad I. appat maidege, han
orfer iffe noget.
Appanattet, v. fact. (åppanet) bringe til at
fare langt ub paa Havet; guölek åppanatte
min mendo, Siffen bragte o8 til at fare
altfor langt ud paa Havet (jfr. favllanattet).
Appanet, v. n. (åppe) enavigare in altum,
fomme, fare ub paa Havet.
Appanet, v. ». — happanet.
Appar, s. Sv. insigne ligneum retibus. pi-
scatoriis fune annexum wt reperiantur,
Duppet eller Træftytk, fom ved et Snøre
fæftes til Garn for at disſe funne gjenfindes.
Appar, adv. nimis, altfor; appar stuores,
altfor ftor; ale læge appar hoapost! for:
haft big iffe! appar gukka don javkkik,
bu blev altfor PA borte (jfr. ila, bære,
mendo).
Apparagat, adv. (appara8) bundloſt.
Apparaå, s. fe abar.
Apparas, -raga, 1) adj. infinitus, immen-
sus, uendelig, grænfesløs, bundløs; appa-
ra8 gievrra, uendelig flærf. 2) s. profun-
dum immensum, bundloſt Dyb, Marbatke;
vanas vuojoi appara33i, Baaden fant ned
i et bundløft Dyb; daggo læ upparaå, her
er bundløft Dyb, her er ingen Bund (jfr.
aibara).
Apparaåvuotta, -vuoda, s. (apparas) Bund:
løshed, Grænfesløshed.
Appar3avdet, v. aestim. (appar) nimium ju-
dicare, anfe for at være altfor ftor.
Appaset, adv. (abas) sufficienter, faa bet
forflaor, faa det gjør Mon.
Appaset, v. n. = abbaset.
Appat, apam, v. n. (appe) invalescere, fomme
til Krofter, faa Kræfter; dassa go appa
ædnes &uovvot, inbtil ben faar Kræfter til
at følge fin Moder.
Appated, v. a. R. = appadet.
Appatet, v. a. — appadet.
Appatuvvat, -tuvam, v. n. (appe) viribus
privari, blive magtesløs (— apetuvvat).
Appe, ape, s. pollentia, facultas, Sraft,
Gvne; i son vela læk o320m apid, han
er endnu ife fommen til Srafter; apek
mannam læk, Sræfterne ere ubtgmte; api-
des bagjel gættaluvvut, frijte8 over fine
Krefter; buok apides guim, med alle fine
Krefter.
Åppe, åbe I. àve, s. 1) mare, oceanus, Hav.
2) plamities montana arboribus saxisqve
vacua, albele8 flad Hifjeldflette uben Træer
og [tore Stene.
26
Ara.
Appe-biegga, s. Havvind.
Appe-bodne, s. Havsbund.
Appe-guólle, s. Saltvanbafift.
Äppo, åbo I. åvo, s. auxilium, usus, utili-
tas, $jelp, Nytte, Gavn, Biftand; i sudnji
boade åppo dast, beraf faar han ingen
Hjelp; son birgge åvotaga, han bjerger
fig uben Hjælp; åboid occim, jeg føgte
Hjælp; dat luikis bænu i daga maidege
åboid, ben bovne Hund gjør ingen Nytte.
Äppot, åbom 1. àvom, c. a. capere, com-
prehendere, naa omfring, omfatte, æi &vo
giedak, go fatmastam, Sænberne naa ilfe
omfring, naar jeg favner.
Apras, aprasvuotta, s. = apparaà, apparas-
vuotta.
Apta 1. atta, adv. suffix. Sv. sine, absqve,
negtenbe Afledningsendelfe, uden, foruben;
mon leb vanasapta, jeg er uben Baad, jeg
har ingen Baad.
Apca, adv. Sv. nimis, valde, altfor, færbeleå
(= appar).
Apu, s. R. strix Lapponica, Xaplandsugle.
Arahallat, v. neutr. pass. — aratallat.
Arahastet, v. aestim. dim. (arahet) anfe for
lidt for tidlig
Ara-havdde, s. (el. hara-havdde, arna-havdde)
thesaurus terra defossus, em i Jorden
nebgravet Stat, noget, fom (enge har været
gjemt i Jorden,
Arahet, v. a. Sv. — araset.
Arak, adj. Sv. vedf. arakés — arrad.
Aran, s. focus, Arne, Ildſted, Peis; akka ja
manak aran gaddai nelgguk, Sone og
Børn fulte ved Arnen; go mu bardne
jabma, de éaska mu aran, naar min Søn
bør, da flufner min Arne.
Aranastet, v. a. (aran) legge tilrette Arne:
ftenene, ftelle iftand Ildſtedet.
Aranastetet, v. fact. (aran) labe ftelle til
Urnefteb; aranastim ja aranastetam ain,
jeg bar ftelt til og jeg laber fremdeles ftelle
til Arnefted.
Aran-goatte, s. Gamme med Jldfted; aran-
goatte ja oaman-goatte, Gamme med aabent
Ildſted og Gamme med Ovn.
Aran-sagje, s. Arnefted, Ildſted.
Aras, adj. = arrad.
Arasmet, v. n. (aras) mature fieri, blive
tidlig, blive tidligere.
Arasmuvvat, -muvam, v. n. = arasmet.
Arasåstet, v. aestim. dim. (araset) anfe for
lidt for tidlig.
Arasatte, adj. (araset) fom er at anfe for
altfor tidlig.
Araset 1. -het, v. aestim. (arrad) nimis ma-
turum. aliqvid aestimare, anfe for altfor
tidlig; araBakgo mu boattem? fynes bu,
at jeg fommer altfor tibligt?
Ara.
Araset, v. (ard. (arret) i Mag, langfomt
hemme.
Arat, adj. vedf. aratés — urrad; aratös
alddo, en Simle, fom føder tidlig.
Árat |. årak, adj. vedf. -tés, -kés, vorar,
edax, naf, begjærlig.
Kratak, -taga, s. (ürat) Cmn, fom er meget
naf, en Slughals.
Aratallat 1. -hallat, -talam, -halam, v. neutr.
pass. (arret) blive hindret, opholdt, hemmet;
gumpe aratalai bædnagi, Ulven blev bem:
met, opholdt af Hunden.
,$. R. — arbola&.
Arbaå, -baéa, s. dim. 1) (arbba) libet Ur.
2) (arbbe) liben Arv.
Arbaåustet, r. dim. (arbasuvvat) faa et lidet Ar.
Arbasuttet, v. fact. (arbasuvvat) cicatricem
efficere, bibringe Ur, ftaffe Ur.
LT vvat, -3uvam, v. subj. (arbba) faa
År, blive arret.
Arbac, s. Sv. vidua, Ente.
Arbba, arba, s. cicatrix, Ur; arbai vuöllai
saddat, faa Ur; lodde gussodi mu gieda
arbaidi, Juglen forede min Haand, faa jeg
fil Ur (jfr. uddo, spardde).
, arbe, s. paírimonium, Arv; arbe
bokte, éada, mielde, ved Arv; arbe mielde
mannam sogast sokki, nedarvet fra Slægt
til Slægt.
Arbbe-davdda, s. Arvefygbom.
Arbbedet, v. cont. (arbbe) patrimonium. ac-
cipere, arve (om flere Zing, jfr. arbbit);
buok
Ren arvede jeg.
Arbbe-guödde, s. Arvelader.
Arbbe-juokko |. juókkem, s. Arveſtifte
Arbbe-laka, s. Arvelov.
Arbbe-oabme, s. Arvegods
Arbbe-oasse, s. Arvelod, Arvepart.
Arbbestet, v. a. — arbbit.
Arbbe-suddo, s. Atvefynd.
Arbbe-valdde, s. Arveiager.
Arbbe-valddegodde, s. Arverige.
Arbbe-ællo, s. Arvegods.
Arbbijægje, s. pers. & adj. (arbbit) heres,
hereditate obtinens, Arving, Urvetager, arv:
tagenbe; lagalas arbbijægje, lovlig Arving;
olgob arbbijægje, Ubarving.
Arbbim, s. verb. (arbbit) Arven.
Arbbim-guoibme, s. coheres, Mebarving.
Arbbim-litto 1. -Siettadus, s. Arvepagt.
Arbbimus, -muàa, s. (arbbit) Noget at arve;
i su mangai baceam mikkege arbbimu-
Said, ber var intet at arve efter ham.
Arbbit, c. a. patrimonium accipere, arve;
gutte vuoitta, galgga buok arbbit, ab.
21, 7.
Arbbitatte, adj. (arbbitattet) qvod. heredi-
tate obtineri polest, fom fan arve, arvelig.
27
daid boceuid arbbedim, alle bisfe |
Xrga.
Arbbitattet, v. fact. — arbbitet.
Arbbitet, v. fact. (arbbit) 1) labe avve. 3)
labe fig arve, funne arves.
Arbbitægje, adj. = arbbitatte.
Arbeje, s. Stv. haeres, vidua, Arving, Enke.
Arbetesvuotta, -vuoda, s. (arbetæbme) Arve⸗
lsshed.
Arbetuttet, v. fact. (arbetuvvat) exheredi-
tare, gjøre arveløs, berøve Arv.
Arbetuvvat, -tuvam, v. subj. (arbetæbme)
beréoe8 Urv, blive ærveløs.
Arbetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (arbbe)
exheres, arvelgs.
Arbma3addat, -3adam, v. fr. (arbmaöet)
gjentagne Gange have Medlidenhed med,
ynke (flere).
Arbmasüstet, v. dim. (arbmaset) have lidt
Medlibenhed med.
Arbmaöattet, v. fact. (arbmaset) bringe til
at have Medlidenhed med.
Arbmadet, v. a. (arbme) commisereri, have
Medlivenhed med, ynfe; son arbmasi dam
ueca manada, han havde Medlidenhed med
det lile Barn.
Arbmat, armam, v. a. (dial.) parcere, ſtaane,
fpare; dam have armam mon du, benne
Gang jfal jeg jfaane big.
Arbme, arme, s. Sv. commiseratio, Mebynt,
Medlidenhed.
Arbmo, armo, s. gratia, clementia, Naabe,
Sfaanjel; armotaga, uben Gtaanfel.
Arbmo-addaldak, 5. 3taabegave.
Arbmo-dille, s. Jtaabejtanb.
Arbmogas, adj. (arbmo) clemens, naabig,
mild, ffaanfom (jfr. vaibmolades).
Arbmogasat, adv. (arbmogas) naabigt.
Arbmo-gaska-oabme, s. Naabemibbel.
Arbmogasvuotta, -vuoda, s. (arbmogas) cle-
mentia, Naade, Gunjt, Naadebevisning.
Arbmo-gotéom, s. Naadekald.
Arbmo-jakke, s. Naabfensaar.
Arbmo-laibbe, s. Naabjensbrød.
Arbolas, -laga, s. (arbbit) heres, Arving.
Arbui, s. Sv. vidua, nte.
Ard, s. R. rangiferus, Rensdyr.
Arek, s. Sv. lapidum congeries, Gtenrps,
Samling af Stene.
ren, $. = aran.
Arestet, c. dim. (arret) hemme, hindre fibt,
en fort Gtund. ]
Aret, adv. Sv. — arrad. — Superl. are-
must, allertibligft, førft.
Árgad, årggad, adj. vef. årgades (ürggo)
patiens, durus, fortis, haardfør, fom ife
fvier fig for noget (f. E. Kulde), fjef.
Árgadlaà, laga, adj. — ürgad.
Ärgadlaåvuotta, -vuoda, 5. (&rgadlas) Haard-
førhed, Kjekhed.
Árga. 28
Árgadmzettom, adj. (årgad) mollis, tener,
pmtaalig, fuldfljær. -maettomvuotta, s. id.
rgadvuotta, -vuoda, s. (írgad) Haardfor⸗
beb, Kjekhed.
rgaået, v. aestim. (årgga) pro die profesto
habere, diem profestum agere, anfe for
$verdag, holde Hverdag; argasakgo vai ba-
sotakgo? holder du Hverdag eller Helg?
Ärgaåuttet, v. fact. (argaBuvvat) animum.
alicujus. infringere, gjøre frygtfom, fortnyt,
forfue (= vårgasuttet).
Ärgaåuvvat, -àuvam, v. subj. (årgge) pavore
corripi, faa Cfret i fig, blive frygtfom,
blive forfuet (— vårgasuvvat).
rgatesvuotta, -vuoda, s. (árgateebme) Kuld⸗
ſtjerhed, Ømtaalighed.
rgatzebme, -tæme, adj. vebj. -tes (&rgga)
mollis ad dolorem, tener, ømtaalig, tulo.
, fjær.
Årgga, årga, s. profestus, Hverdag, Ørfedag,
Qverbagà; årgga-bæivve, 'tfebag; arggan
mannat girkkoi, gaa til Kirke paa en
Ørledag.
rgga, arga, s. animus, audacia, spes ad
aliqvid. incipiendum, Modighed, Mod til
at begynde paa noget, Tiltag.
Ärggastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. ^. (àrgga) diem profestum agere, ut
die profesto se habere, holde Hverdag, op:
føre fig fom paa en Hverdag.
Arggat, argam, v. m. (obsol.) defricare,
fture, pubje.
Ärgge, àrge I. årgge, adj. vedf. årgés, /imi-
dus, bange, feig, frygtfom, vob, fly, let.
flræmt; årgge i duosta, ugjo i roakkad,
den feige vover iffe, ben unbfelige drifter
fig ille til; godde læ årgge, Bilbrenen er
ity (jfr. hiras).
rggelagan, adj. (årgge) noget feig, frygt-
agtig.
Ärggelakai, adv. (årgge) feigt, frygtfomt.
rggevuotta, -vuoda, s. (årgge) Yrygtagtig-
beb, Feighed.
Ärggoda:
ddat, -dadam, v. freqv. (årggodet) ;
nu og ba gjøre frygtfom, ftræmme.
Årggodåstet, v. dim. (årggodet) ftræmme
lidt, gjøre lidt bange.
rggodattet, v. fact. = årggodet.
Ärggodattet, v. fact. = årggodet.
Ärggodet, v. a. (årggot) timorem. incutere, ;
ferrere, gjøre frygtfom, bange, ftremme;
gumpe årggod boceuid, Ulven gjør Renen
fly.
Árggodet, v. n. (irgga) duratum, patientem
esse, audere, være haardfor, ifie fvie fig
for, have Mod til; jogo &rggod vuolgget, :
go læ nu &oaskes? fvier bu big iffe for
at reife, naar bet er faa koldt?
Ärggolåstet, v. dim. (årggot) i aft blive
Arjo.
fibt bange; årggolåstim dal borjastæmest,
nu er jeg bleven lidt bange for at feile.
Ärggolet, v. subif. (årggot) i Haſt el. plubfe-
lig blive bange.
Árggoi, adj. vebf. -ggos (årgga) audaz, for-
fis, jet, modig. :
Ärggot, årgom, v. n. (årgge) timore affici,
blive bange, frygtfom.
Árggudet, -dattet, v. a. — årggodet, -dattet.
Árgosmattet, v. fact. (ürgosmet) animum
confirmare, gjøre fjef, mobig, opmanbe; ár-
gosmatta jetas, han opmanbet fig.
rgosmet, v. comp. (árgga) animum capere,
faa Mod til noget, faa mere Mod.
rgosmuvvat, -muvam, v. n. = årgosmet.
Ärgostaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
v. imi. (àrggot) vije fig frogtjom, være
frygtfom; i argostada ige ujostadà, han
vifer fig hverfen frygtfom eller unbfelig.
Ärgostet, v. dim. (årggot) blive libt frygt-
fom, lidt bange.
Árgotzebme, -tzeme, adj. vebf. -tes (Srgga)
ad res gerendas non promtus, fom itte har
Tiltag til at gjøre noget.
Arigalas, -la3a, adj. = arjalaà.
Arjadistet, v. dim. (arjadet) tilfrebaftille no»
gena SBegjer en Smule; ferttim sudnji
arjadåstet uccanas, vai bæsam sust luovos,
jeg faar tilfrebsftille hans Begjær lidt, at
jeg fan flippe fra ham.
Arjadet, v. a. (arje) cupiditatem alicujus
frustello explere, tilfredsftille nogens Attraa
eller Begjær faavibt at man iffe overhænges,
give en liben Smagbid.
Arjalaå, -laga, adj. natus, strenuus, bygtig,
briftig, flint, fraftig.
Arjala$vuotta, -vuoda, s. (arjala8) Dygtig⸗
hed, Driftighed.
Arjan, s. vis, vigor, ardor, Kraft, Fremfærd;
lego dust arjan dam dakkat? for bu
Kraft til at gjøre bet? dam olbmast læk
buörek arjanak 1. navcak, ben Mand har
gode Kræfter.
Arjanaå, -naéa, s. dim. (arjan) liden Rraft;
sust læ ucea arjanas, ban har liden Kraft.
Arjatesvuotta, -vuoda, s. (arjatæbme) Kraft⸗
Løshed, Udngtighed.
Arjatuvvat, -tuvam, v. subj. (arjatæbme)
blive kraftlos.
Arjatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (arjan)
infirmus, debilis, fraftløs, ubygtig.
, Arje, s. cupiditas, desiderium, Syft, Attraa,
|. SBegjer, Pnſte; galggat gænge arje, til:
fredsftille nogens Attraa (men fun paa den
Maade, at man giver en liden Smule, f. G.
en liben Cmagbib til tiggende Børn).
Arjo, s. Sv. — airro.
| Arjokes, adj. Sv. qvi parcit, indulgens,
jtaanjom.
Arjo.
Arjot, v. a. Sv. parcere, ffaane.
Arkalastet, v. a. Sv. — arkalmastet.
Arkalmastalet, v. a. (arkalmastet) have Med:
lidenhed (med flere); arkalmastali 1. arkal-
mastasi min buokaid, han havde Medliden⸗
Deb med o8 alle. :
Arkalmastaset, v. a. — urkalmastalet.
Arkalmaste, adj. (arkalmastet) misericors
medynksfuld, meblibenbe, mijtunbende; hærra
læ sagga arkalmaste, Jac. 5, 11.
Arkalmastelet, v. subif. (arkalmastet) i Haſt
forbarme fig over.
Arkalmastem, s. verb. (arkalmastet) com-
miseratio, Miftunden, Forbarmelfe.
Arkalmastemvuotta, -vuoda, s. (arkalma-
stet) Miftundelighed; mon likom arkalma-
stemvutti, Mat. 9, 13.
Arkalmastestet, v. dim. (arkalmastet) have
lidt SReblibenbeb med.
Arkalmastet, v. a. (arkke) commiserescere,
condolere, have Medynt, Medlidenhed med,
miffunde; Jesus arkalmasti njuorraset,
Mat. 20, 34; mon arkalmastam, gæsa
mon arkalmastam, Rom. 9, 15. (jfr. arme-
tet, armostallat); arkalmastasik min! hav
Miſtundhed med o8!
Arkasavset, v. aestim. = arkuset.
Arkaset, v. aestim. (arkke) miserandum pu-
tare, anfe for ynfocrbig, ynte.
Arkel, adj. vebf. -kelés — arkke.
Arket 1. arkjet, adr. (arkke) misere, ynfe:
lig.
Arkka, arka, s. arca, Ark; litto arkka,
BPagtens Art.
Arkke 1. arkkje, arke, adj. vebf. arkés,
miserandus, ynfelig, ynfværdig, jammerlig,
elendig; arkke galle læ oaidnet, moft
son giksaBuvvu, bet er ynfeligt at fe, hvor»
lebe8 han pine8; mon arkés suddogas!
jeg arme Synder! (jfr. vaivan, hægjo).
Arkkelagan, adj. (arkke) ynfelig; a. suob-
man sust le, han har en ynfelig Stemme.
Arkkevuotta, -vuoda, s. (arkke) Ynfeligheb.
Arkko, arko, s. cista firmamentis ferreis
praedita, jernbeflaaet Stifte.
Armes, adj. Sv. miserabilis, yntelig. -mes-
vuot, s. id.
Armest, adv. Sv. aegre, vix, næppe, fnapt.
Armestet, v. a. Sv. de aliqvo dolere, ynte8
over nogen.
Armetåstet, v. mom. (armetet) forbarme fig
en Gang over nogen; armetüstam ain dam
have, jeg ffal ftaane big endnu benne Gang.
Armetatte, adj. (armetet) fom fortjener For⸗
barmelfe, fom man bør forbarme fig over.
Armetet, v. a. (arbme) misereri, forbarme
fig over, benaabe, ffaane; armet muo l.
mu bagjeli! forbarm big over mig! Ibmel
armeti su bagjeli, Bbhil. 2, 27; Ibmel
29
Arpe.
armetifei min bagjeli! Gub forbarme fig
over og!
Armetkættai, 1) car. verb. (armetet) uben
et forbarme fig. 2) adj. vebf. -kættes,
fom iffe har faaet Forbarmelje, fom iffe er
benaabet.
Armetkættaivuotta, -vuoda, s. Ubarmbhjer-
tighed.
Armetmaettos |. mættom, adj. (armetet)
immisericors, ubarmbjertig. — -maettoset,
adv. id.
Armetmaettosvuotta, -vuoda, s. (armetmæt-
tos) Ubarmbjertighed.
Armetzebme, -tæme, s. verb. (armetet) Jor-
barmelfe, GStaanfel.
Armetægje, 1) 6. pers. (armetet) Forbarmer.
2) adj. forbarmende, flaanende.
Armo, s. (obsol.) refugium, Tilflugt.
Armogas, adj. — arbmogas.
Armolagat, adr. (armola8) naabigt.
Armolastet |. armalastet, v. a. Sv. (arbmo)
misereri, forbarme fig.
Armolas, -la3a, adj. (arbmo) clemens, naabig.
Armolasvuotta, -vuoda, s. (armola&) Naabig-
feb, Naade.
Armolaut, adr. E. — armola3at.
Armo-sagje, s. (obsol.) os speluncae, ubi
qviescit lutra, vivens in arido, Aabningen
til den Hule, hvori Oteren hviler, naar ben
er paa Kand. !
Armosikt, adv. Sv. — armolagat.
Armostaddat |. -3tallat, -åtadam, -Stalam,
t. å — commiserationem in-
dicare, ytre Medynf, Medlivenhed med, be-
flage; nuftgo atte armostadda su rakis
uecakazaides, fom en Fader har Medynt
med fine fjære Smaa; armostadai galle
muo, mutto i væketam, han pttrebe nof
Medynt med mig, men han hjalp mig iffe.
Armotallet, v. a. Sv. — armolestet.
Armotesvuotta, -vuoda, «. (armotæbme) im-
misericordia, Ubarmbjertigheb.
Armotusåat, -tusam, v. a. — armostaddat.
Armotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (arbmo)
immisericors, ubarmbjertig, unaabig; ar-
motes garasvuotta, ubarmhjertig Gtrænghed.
Arna-havdde, s. = ara-havdde.
Årnes, s. Sv. aqvila, en rn.
Arodeje |. -dea, s. Sv. facies, Anfigt.
Aron, nom. propr. Aron.
Aron-soabbe, s. Aronis baculus. Ita vo-
cant Lappones cingulum Orionis, Arons
Stav, be 3 Stjerner i Orions Bælte, ogſaa
faldt njalla-raideras, Hvibrævftigen.
Arotet, v. a. Sv. non valere, ife orte med,
labe ugjort.
Arpenet, e. n. Sv. timore percelli, blive
ftræmt.
Arpe.
Arpetet, v. a. Sv. terrere, ftræmme; ele
manait arpe! [trem iffe Børnene!
Arpoiduttet, v. fact. (arpoiduvvat) foriyne
meb Traad.
Arpoiduvvat, -duvam, v. subj. (arppo) blive
forjynet med Traad.
Arpotuttet, v. fact. (arpotuvvat) berøve Traad,
gjøre len for Traad.
Arpotuvvat, -tuvam, v. subj. (arppo) blive
len8 for Traad.
Arppasukkés, -åukkas, adj. (arppasuvvat)
fom let laber fig oprive, fom let bevæges.
Arppaàustet, v. dim. (erppasuvvat) blive
lidt opreven (om Gaar), lidt fmertelig paa-
virket.
Arppasuttet, v. fact. (arppasuvvat) vulnus
refricare, dolorem afferre, oprive Gaar,
tilføie Smerte.
Arppasuvvalas, adj. arpasukkés.
Arppasuvvat, -$uvam, v. subj. (apii re-
fricari, oprive8 (om Gaar), fmertefuldt paa:
virkes (jfr. ræggasuvvat).
Arppédet, v. cont. (arppit) holbe paa at op:
rive (Saar).
Arppéstet, c. dim. (arppit) oprive [ibt (om
Saar).
Arppétet, v. fact. (arppit). 1) labe oprive.
2) funne optive8 (om Saar).
Arppit, v: a. refricare (vulnus, dolorem)
dolorem. afferre, oprive (Saar, Sorg), purre,
fmertelig paavirfe; galle mon ferttim su
arppéstet, go nu farga le vejaldattam
su boadnje rokkes, jeg faar not oprive
Saaret hos hende, ba hun faa [mart har
glemt fin afdøde Mand.
Arppo, arpo, s. filum. cannabinum, $ampe: |
' traad.
Arra, adj. fe arrad.
Arrad, adj. vebf. arra, matutinus, maturus,
tiblig, aarle; arra ided, tidlig Morgen. —
Comp. arab |. arradåb. — Superl. ara-
mus.
Krrad 1. årrat, adv. mane, aarle,
årrad iddedest, tiblig om Morgenen.
Arradvuotta, -vuoda, s. (arrad) Tidlighed.
Arrad, v. n. R. = orrot.
Arranåstet, t. dim. (arranet) tomme lidt tib.
ligere; ided læ dal arranåstisgoattam,
Morgenen er nu begyndt at fomme lidt tid: |
ligere.
Arranet, v. comp. (arrad) maturius venire,
fomme tidligere, indtræffe tidligere; ided
arrene ja æked mannana, go bæivve
gukko, Morgenen fommer tidligere og Af⸗
— ſenere, naar Dagen længes.
Arraågoatted, v. inch. R. (arrad) domici-
lium collocare, flaa fig neb, bofætte fig.
Arraåuttet, v. fact. (arre) bibringe Star.
30
å
tiblig;
Arva.
ArraSuvvat, -Suvam, v. subj. (arre) faa
Skar (jfr. gurraget, guokkaret, cirrat).
Arre, are, s. fissura aciei, Gar i Eggen
paa Kniv eller andet 3Rebffab, Mift i Huden.
Arrelet, v. subit. (arret) i Haſt hemme, hindre.
Arret, aram, v. a. obstare, prohibere, im-
pedire, hemme, hindre, 'opholde, tvinge;
ovta dibmo-bæle læ bæna arram gumpe,
en halv Time har Hunden opholdt Ulven;
olbmuk arre boceuid taecai, Folk tvang
el. gjennebe Mensdyrene ud i Vandet.
Arro, aro, s. impedimentum, $inder; i son
læk munji æmbo go arron, fan er mig
blot til Hinder.
Arroset, v. n. Sv. fricis implicari, fomme
i JForlegenhed, blive raadløs, opholdt.
Arrostallet, v. fact. Sv. in angustias com-
pellere, bringe å Forlegenhed, i Knibe.
Arrot, v. n. Sv. deleneri, impediri, ophol:
be, forhindres.
rSén, s. R. ulna, Alen.
Art, s. Sv. indoles bona, got Art, Beftafjenhed.
Artalaà, adj. Sv. (art) fom er af god Art.
Arteg, adj. vebf. -gés, proprius, peculiaris,
egen, befynbderlig..
Arto I. artok, s. Sv. decas, et Antal af 10.
Artåd, v. n. FR. fremere, fnurre.
Arc, s. Sr. — arnes.
Arv, s. R. pensio, solutio, Betaling.
Arvad, arvvad, adj. permulti, multus, su-
perfluus, en "pet Del, mange, megen, over
flødig; læk buktam gulid arvad, bu har
bragt en hel Del Fiſte; arvad legje rudak,
ber var en hel Del 3Benge; arvad burdo I.
gaska javkik, bu blev temmelig længe borte.
Arvadvuotta, -vuoda, s. (arvad) Mænabde,
Dverflødighed.
Arvas, arvvas, adj. largus, liberalis, gov:
mild, runbfaanbet; im læk dadde nuft
arvas, atte jeddam govsam, jeg et bog itfe
faa gavmild, at jeg forbigaar mig felv.
| Krvasgaddat, -gadam |. -skaddat, -skadam,
t. fr. (Arvasget) nu og ba, af og til blive
RNegnveir.
Árvasgüstet, v. dim. (&rvasget) blive lidt
Slegnveir, fomme lidt Negn.
Árvasgattet, v. fact. (årvasget) bringe Regn:
veir til at indtræffe.
Árvasget 1. -sket, v. n. (árvve) incipit. plu-
ere, pluvia oritur, blive Regnveir, fomme
meb Jean.
! Arvasmattet, v. fact. (arvasmet) gjøre gav
mild.
| Arvasmet, v. mn. (arvas) liberalem fieri, blive
gavmild.
| Arvasmuvvat, -muvam, v. subj. = urvasmet.
i Arvasstallat -stalam, v. ipt. (arvas) libe-
ralem se gerere, vife fig gavmild, opfere
ſig rundhaandet.
Arva.
Arvasvuotta, -vuoda, s. (arvas) largitas,
liberalitas, Gavmildhed, 9lunbfaanbetbeb.
Arvaået, v. aestim. (urvas) liberalem habere,
anfe for gavmild.
rvaset, e. (ard. (&rvvet) leniter pluere,
regne jævnt og fmaat.
Arvatatte, adj. (arvvat) fom fan voves, fom
man fan brifte fig til.
Arvdüs, s. R. = arvvadus.
Arvded, v. a. R. — arvvedet.
Krvestaddat, -stadam, v. freqv. dim. (rv-
vet) regne lidt of og til, nu og ba regne
faa fmaat; muttomin árvestadda, mutto-
min fiertostadda, fnart regner bet lit,
fnart er det Opholdåveir.
Krvestüstet, v. dim. (ürvestet) vegne ganjte
lidt, en ganjfe (iben Ctunb.
rvestet, v. dim. (&rvvet) paulisper pluere,
regne lidt, en fort Ctunb.
rvestuvvat, -stuvam, v. inch. (arvvet)
ville til at regne, være i Færd med at regne.
Krvetåstet, v. fact. dim. (&rvetet) labe vegne
lidt, lade lidt Jiegn fomme.
Krvetet, v. fact. (årvvet) facere ut pluat,
labe regne, afftebfomme YMegn; ibmel år-
veta bahai ja buri bagjel, Gub laber bet
regne over Onde og Gode.
Krvodattet, v. fact. Arvok) exhilarare, op«
muntre, gjøre frimobig.
rvok, | årvot, årvok, irvok, adj. vebf.
-kés, hilaris, laetus, agilis, munter, toit,
oprømt, freidig; &rvvokabbuk læk balv-
valægjek barggat, go ised barggam-
guoibmen læ, Tjenerne ere foilfere til at
arbeide, naar Husbonden arbeider meb.
Krvokastalet I. -hastalet 1. -tastalet, v. imil.
hilarem, laetum se gerere, gaudere, vije
fig munter, være munter, muntre fig; maid
don årvokastalak? hvad er bet bu er
munter for?
rvokastalæbme, -læme, v. verb. (&rvo-
kastalet) Muntration; si botték dal árvo-
kastalæmest, be tomme nu fra en Muntra-
tion.
Krvokstallat, -stalam, v. imit. (árvok) hila-
rem agere, vife fig munter, opføre fig
muntert.
Krvoktesvuotta, -vuoda, s. (Xrvoktæbme)
Mismod, Forftemthed.
rvoktuttet, v. fact. (árvoktuvvat) gjøre
forftemt, mi&mobig.
rvoktuvvat, -tuvam, v. subj. (&rvoktæbme)
maestum fieri, blive forftemt, mismodig.
Krvoktæbme, -tæme, adj. vebj. -tes, (ír-
vok) maestus, mismobig, forftemt.
Krvokvuotta, -vuoda, s. (árvok) hilaritas,
Munterhed, Dprømthed.
rvos, adj. Sv. = årvok.
31 Arvva.
Árvosmaddat, -madam, v. coni. (rvosmet)
blive muntrere og muntrere.
rvosmåstet, v. dim. (árvosmet) blive lidt
muntrere.
rvosmattet, v. fact. (&rvosmet) oplive, op:
foiffe, opmuntre.
rvosmet, v. comp. = arvosmuvvat.
rvosmuvvat, -muvam, v. comp. (&rvos)
alacriore animo fieri, blive foiffere, mun:
trere, foifue tif.
Krvosstallat, -stalam, v. imi. — arvok-
stallat.
Árvot, adj. — ürvok.
Krvotastalet, c. n. — ürvokastalet.
Ärvotastalæbme, s. — &rvokastalæbme.
Árvotistet, v. fact. dim. (årvotet) [abe falde
lidt Negn paa. :
Ärvoteslagan, adj. (årvotæbme) temmelig
verbilus, unyttig, ubuelig.
Árvotesvuotta, -vuoda, s. (årvotæbme) fu-
tilitas, Unyttighed, Uduelighed, Lumpenhed.
rvotesvuotta,-vuoda, s. (årvotæbme)animi
demissio, Nedflugenhed, Mismod.
Ärvotustet, v. dim. (årvotuvvat) mifte lidt
af fit Værd.
Ärvotuttet, v. fact. (årvotuvvat) deferiorem,
utilem. reddere, forringe, berøve fin Værdi,
gjøre værbiløs. ^
Ärvotuvvat, -tuvam, v. subj. (årvotæbme)
deleriorem, futilem fieri, blive værdiløs,
mifte fit Vard, forringes.
Ärvotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes (årvvo)
futilis, værdiløs, unyttig, ubuelig, fnavs;
årvotes oamek, Ting, fom ingen Værbdi have,
Sappeti; årvotes sagak, lø8, gjætlelig €nat;
årvotes mædno, lumpen Abdfærd.
rvotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (ürvok)
abjectus animo, nedflaaet, modlos
Arvvadus, -dusa, s. (arvvedet) ratio, intel-
ligentia, notio, aenigma. 1) Forſtand,
Ctjonjombeb, Forftaaelje; arvvadusa galgga
valddet lokkamest, man [fal tage Forftand
af bet man læfer; oktanaga diedoin ja
buok arvvadusain, Phil. 1, 9 (jfr. jierbme)
2) Begreb, Mening, Betydning, arvvadusa
uldsesis mastegen dakkat, gjøre fig et
Begreb om noget; arvvadussi boattet,
fomme efter Meningen; urvvadussi im 0250,
jeg faar iffe Mening beri; dam sanest
læba guókte arvvadusa, bet Ord fat to
Beiydninger (jfr. oaivel, makso). 3) Jnd-
figt, €fjon; mu arvvadusa mielde; efter
mit Gfjøn; urvvadusa vuölde læ, bet er
under Cfjon. 4) Gaade; arvvadusak ja
sevdnjis sarnek, Guaber og mørt Tale.
Árvvai, adj. vebf. -vvas (árvve) pluviosus,
regnfuld.
rvvaivuotta, -vuoda, s. (Xrvvui) Regn⸗
fuldhed.
Arvva.
Arvvaladdat, -ladam, v. cont. (arvvalet) pu-
tare, deliberare, mene, forhandle, overlægge,
raabflaa a. ustebidesguim, raabflaa med
fine Benner (jfr. raddadallat); arvvalad-
——— En, ſom man pleier Raad
med.
Árvvaladdat, v. fr. subit. (árvvelet) aliqvoties
paulisper pluere, regne i Haſt nogle Gange.
Arvvalam-guoibme, s. En, fom man pleier
Maad med, fom man overlægger med.
Arvvalåmuå, -lebmu3a, s. (arvvalet) Noget
at forhandle eller raadflaa om, Gjenftand
for Overlæg; lego odne mikkege arvva-
lebmusid? er ber idag noget at forhandle?
Arvvalåstet, v. dim. (arvvalet) overlægge,
tænte, taabflaa faa fmaat; arvvalüsti sattoi
bigjat su, han tenfte faa fmaat paa at ſende
ham i Skybs; vulggim du lusa arvvalå-
stet salmai birra, jeg er fommen til big
for at raabflaa lidt om Galmerne; uccanas
sardnot ja arvvalüstet gæinage, at tale
og overlægge lidt med nogen.
Arvvalattet, v. fact. (arvvalet) labe raabflaa,
bringe til at overveie.
Arvvalet, v. a. (arvvat) putare, cogitare,
conjicere, proponere, considerare, decer-
mere. 1) mene, ſynes, tænte, yjette, fore:
ſlaa; moft don arvvalak? hvab mener bu,
hvad ſynes bu? mon arvvalim dakkat
nuft, jeg tentte at gjøre ſaaledes; son arv-
vali vuügjet dokko, han foreflog at fjøre
bib; su bællai mon arvvalam, jeg ftemmer
for ham; boastot arvvalet, forregne fig;
ovta sadnai galgak cælkket, ik galga arv-
valet, bu ffal fige bet med et rb, bu ffal
iffe gjette; dam arvvalusa læ son jeå
arvvalam, ben Tanke, bet Naad har han
felv ubfleffet. 2) overveie, betænte, over:
legge, raabflaa; duökkenes arvvalet, over:
veie med fig felv; dikkusist maidegen arv-
valet, hemmelig legge Raad op; ustebinam
arvvalet aigom, jeg vil raabflaa med min
Ven. 2) aftale, beflutte; arvvaleimek rad-
dadallat papain albmug dile birra, vi
befluttede at taabfían med Præften om Al
muen8 Forfatning; si arvvalegje vudlgget,
mi bacimek, be befluttebe at veije, vi bleve
tilbage; arvvaluvvum juo læ, bet er alle:
rede befluttet; læm arvvalam su dam am-
mati, jeg har beftemt ham til bet Embede.
Arvvalkættai, 1) car. verb: (arvvalet) uben
at overlægge, uben at raabflaa. 2) adj.
vebf. -kættés, uoverlagt, uoverveiet, planløjt.
Arvvalkættaivuotta, -vuoda, s. (arvval-
kættai) Uoverlagthed, Overilethed.
Arvvalubme, -lume, s. verb. pass. (arvva-
let) Dverveielfe, Afftemming; asse 8addai
arvvalubmai, Sagen fom til Overveielfe;
32
Arvve.
arvvalubmai boattet 1. addat, fomme til
Ufftemming.
Arvvalus, -lusa, s. (arvvalet) deliberatio,
consilium', sententia, suffragium, Dver:
veielje, 3taab, Raabførfel, Mening, Beflut:
ning, Stemme; vulggim du lusa, du arvva-
lussi, jeg er fommen til big for at raabføre
mig med big; buokak legje ovta arvva-
lusast, alle vare af famme Mening; ollo-
8lai arvvalusak sust legje, han havbe mange
Betænleligheder; arvvalusa mielde, forment:
lig; olbmu arvvalus, $olfà Mening; arv-
valusaid é&oagget, famle Gtemmer; snas
arvvalusak, be flefte Stemmer; arvvalusaid
smiettat, legge Raad op; arvvalus læ vuülg-
get ikko, Beſtemmelſen er at reije om Natten.
Arvvalæbme, -læme, s. verb. (arvvalet)
Dverveielfe, Raadflagning; oktasa8 arvva-
læbme, GCamtaab.
Arvvamvuotta, vuoda, s. (arvvat) animus,
fortitudo, Modighed.
Arvvaset, adv. (arvas) gavmilbt, runbhaan:
bet, rigelig.
Arvvat |. arvvot, v. n. Sv. vigere, trives,
befinbe fig vel.
Arvvat, arvam, v. a. audere, in animo
habere, vove, brifte fig til, have Mod til,
tenfe paa; im arva soattai mannat, jeg
har iffe Mod til at gaa i Krig; arvai jedas
deiki, han tæntte fig Bib (jfr. duostat,
roakkadet, julgadet).
rvvat, årvvai, v. inch. incipit. pluere, plu-
via oritur, beggnbe at vegne (jfr. årvvet).
Arvvatallet, v. a. Sv. = arvvaladdat.
rvve, årve, s. pluvia, Regn.
Arvvedakkés, -dakkas, adj. (arvvedet) intel-
ligens, flint til at forftaa, ffjønfom. -dakkés-
vuotta, s. id.
Árvve-dalkke, s. Regnveir.
Arvvedattamus, -mu$a, s. (arvvedattet) no:
get, fom ſtal bringes til Forftaaelfe.
Arvvedatte, adj. v. (arvvedattet) comprehen-
sibilis, forftaaelig, fattelig; a. sardne, en
forftaaelig Tale; galle dat læ a. bet er Hart.
Arvvedattet, v. fact. (arvvedet) facere ut
aliqvis intelligat, significare, labe forftaa,
give tilfjenbe, ubtrptfe, bemærte, betyde; ucca
mana8 éierrom bokte arvvedatta, maid
dat darbasa, et lidet Barn giver ved Graad
tilljende, hvad bet behøver; arvvedattam
lakai, paa en forftaaelig Maade; maid dat
sadne arvvedatta? hvab betyber bet Ord?
Arvvedet, v. a. intelligere, comprehendere,
putare, cogitare, scire. 1) forftaa, begribe,
fatte, ffjønne; arvved galle burist mutto
i alelåssi muite, han forftaar gobt, men han
erindrer ilfe altid; arvvedam lakai, paa en
forftaaelig Maade; satakgo arvvedet su
gævatusa? fan bu forftaa hans Opførfel?
Arvve.
boastot arvvedet, misforftaa. 2) mene,
tente, fyne8, bømme; aigokgo hærra bævd-
dai? moft don girkko-hærratam arvve-
dak? il du til Herrens Bord? Som bu
fjære Rirfeherre fynes; arvved don jeå,
go jierbme-olmuå læk! bøm felv, bu fom
er et forftandigt Mennefte! 3) vibe; rade
sigjidi arvvedet, vibe Raab for bem; æi
arvvedam, bodisgo son vahhagi daihe i,
be vibfte iffe, om han fom til Skade eller ei.
Arvvedkættai, 1) car. verb. (arvvedet) uben
at forftaa, fatte etc. 2) adj. vebf. -kaettàs,
incomprehensus, uforftaaet, ufattet. -kæt-
taivuotta, s. id.
Arvvedmaettom 1. -mættos, adj. (arvvedet)
incomprehensibilis, wforftaaelig, ufattelig,
ubegribelig.
Arvvedmættoset, adv. (arvvedmættos) ufor:
ftaaelig, ubegribelig.
Årvvedmættosvuotta, -vuoda, s. (arvved-
mættos) Uforftaaelighed, Ubegribelighed, Ufat-
teligbeb.
Arvvedæbme, -dæme, s. verb. (arvvedet)
intellectio, YForftaaen, Begriben, atten,
Stjønnen; dat læ arvvedæmest, bet er be:
gribeligt; lægo nuft arvvedæmest? er bet
ſaaledes at forftaa? i lek arvvedæmest,
moft dat læ 8addam, bet ev ilfe muligt at
forftaa, hvorledes bet er gaaet til.
Arvvedægje, s. pers. & adj. (arvvedet)
intelligens, sapiens, En, fom har $yatte.
evne, fom forftaar, forftandig; burist oppek,
gudek læk arvvedægjek, be lære gobt, fom
have Fatteevne; arvvedægje ja oappam
olbmuk, forftandige og oplyfte Folk; arv-
vedægje bardne, en opvalt Gut.
Árvve-habme, s. Ubfeenbe til at fomme Regn;
ürvve-habme læ, bet fer ub til Regn.
Arvvel, adj. vebf. -lös (arvvat) animosus,
mobig.
Árvvelüstet, v. dim. (ürvvelet) paulisper
pluere, fmaaregne, buftregne.
Árvvelet, v. dim. — årvvelåstet.
Ärvve-åaratak 1. -àalatak, -taga, s. imber
subitus, Blafttegn.
Arvvelvuotta, -vuoda, s. (arvvel) Modighed.
rvvet, v. n. pluere, vegne; goattai &rvve-
goatta ja njuoskad min, bet begynder at
regne ind i Gammen og væde 08.
Arvvo, arvo, s. arbitrium, pretium, vis,
sensus. 1) Gtjøn, omtrent; arvo mielde
larvvoi cælkket, fige paa et Gljøn; arv-
voi diedam su age, jeg veb faa omtrent hans
Silber; addim luossa-bæle arvo, jeg gav
omtrent en halv Lar; loge arvo skillig,
omtrent ti Clilling; dast dat arvostnai
boatta, beraf fommer bet rimeligvis. 2) Be
ipbning; mi læ dai seni arvvo? hvad er
bisje Ords Betydning? 3) Vard, Pris,
33
Asa.
3Berbi, Agt; arvost ja gudnest adnet, holde
i 9(gt og 9Gre; arvo bigjat ]. mærredet,
fætte el. beftemme Prifen paa noget, takfere;
addet maidegen arvostes orrot, labe noget
ftaa ved fit Værd.
Krvvoståstet, v. dim. (rvvostet) faa ganſte
lidt Regn paa fig.
ostet, v. dim. (árvvot) faa lidt Regn
paa fig.
ot, årvvom, årvvojim, v. m. (arvve)
pluvio madefieri, faa Regn paa fig, blive
vaab af Regn.
Árvvotallat |. -hallat, -talam, -halam, v.
meutr. pass. (&rvvot) faa Regn paa fig,
blive vaab af Regn.
Árvvotet, v. fact. (Árvvot) lade falde Regn
paa, lade blive vaab af Regn.
As! 1. has! est formula canes abigentis,
hus! vef med bia!
Åsa, assaga, s. (assat) domus, sedes, Bolig;
assagtaga i suddogas aiggai boade, uben
Bolig fan et Mennefte iffe flare fig.
Asadet, v. cont. (assat) habitare (de pluribus)
bo, opholde fig (om flere); ollo olbmuk
asadek su stuovost &oakkem-aige, mange
Folk bo i hans Ctue i JForfamlings Tiden.
Asag, asaga, s. margo scaphae, Wfing el.
lang ift paa Jnderfiden af bet øverfte Bord
i en Baad.
Asan, s. (dial.) — asen.
Asasmattet, v. fact. (asasmet) gjøre tyltere.
Asasmet, v. comp. (assai) densiorem feri,
blive tylfere, tpfne til.
Asasmustet, v. dim. (asasmuvvat) blive [ibt
tykkere.
Asasmuvvat, -muvam, v. ». — asasmet.
Asaåavåat, v. aestim. — asaset.
Asa&et, v. aestim. (assai) nimis densum aesti-
mare, anje for tof, for altfor tyf. -Sok8at,
- , v. aestim. id.
Asataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v. fr.
(asatet) i Mag anorbne, jtelle paa (om flere
Ting).
Asatatte, adj. (asatet) fom fan anordnes,
mulig at anorbne.
Asatet, v. fact. (assat) ordinare, disponere,
constituere, instituere, statuere, anorbne,
fororbne, bejfiffe, ftifte, fætte, oprette, be:
ftemme; dak asatuvvum lattok, be beffit:
fede Medlemmer; dak særvvegoddidi asa-
tuvvum basek, be for Menighederne an:
ordnede Høitiber; asatuvvum le juökke-
hag3i jabmet, bet ev beftemt for enhver at
dø; digge ja laga asatet ibmel ja gona-
gan nammi, fette Netten i Guds og Kongens
avn; jettam su ouddi asatim, jeg frem-
ftillede mig for ham.
Asatubme, -tume, s. verb. pass. (asatet)
Anordnelſe.
8
Asa.
Asatus, -tusa, s. (asatet) ordinatio, dispo-
Sitio, constitutio, statutum, decretum, An⸗
ordning, Forordning, Gtiftelfe, Foranſtalt⸗
ning, Snbftiftelje, SBeranmelje; buóreb asa-
tusaid sisabuktet, inbfgre en bedre Tingenes
Drben; basse mallasi asatus, Nabverens
Indſtiftelſe; hærra bakkomi ja asatusai
mielde, &uc. 1, 6; son &uo330 ibmel asa-
tusa vuöstai, Rom. 13, 2.
Asatæbme, -tæme, s. verb. (asatet) =
asatus. *
Asatægje, s. pers. (asatet) ordinator, dis-
positor, Anordner, Stifter, Indſtifter.
Asbas 1. asvas, adj. 1) delicatus sapore,
suceulentus, letter, faftfuld (om Mad). 2)
fastidiosus, træfen, lætfermundet (jfr. vuos-
mes).
Asbastallat, -stalam, v. ». (asbas) propter
jucundum. saporem. cibi voluptate edere,
fpife med ftort Behag, fordi Maden fmager |
gobt, belifatere fig.
Åse 1. asaå, s. Sv. montes minores, Aas,
mindre Fjeldhøide.
Asédas, adj. (dial.) = asetas, asetæbme.
— Comp. asédub. — Superl. -dumus.
Asen, s. asinus, asina, Wjel. -na&, s. dim.
id. asentivgga, 2Gjelsføl.
Asetagat, adv. (aseta8) tynbt.
Aseta$, -ta3a, adj. tenuis, tynb; balvak
læk galle mutto aibas asetazak, ber fin-
des viſtnok Skyer, men de ere ganite tynde.
— Comp. -tagab. — Superl. -ta3amus.
Asetaåvuotta, -vuoda, s. (aseta8) Tyndhed.
— -vuoda, s. (asetæbme) Tynd⸗
eb.
Asetet, v. a. affigere, fæfte til, bringe til at
fibbe faft ved; asetet laire sæine ala, fæfte
Lere paa Væggen.
Asetuttet, v. fact. (asetuvvat) gjøre tynbere,
fortynde.
Asetuvvat, -tuvam, v. n. (asetæbme) fenui-
orem fieri, blive tgnb, tynbere, fortyndes.
Asetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (assai)
tenuis, tynb. — Comp. -tübbo. — Superl.
-tåmmus (jfr. sægge).
Askadas, -dasa, s. (aske) quantum gremio
portari polest, faa meget, fom man fan
bære i Janget, et Skjød fuldt.
Askadastet, v. a. (aske) legge i Gljøbet.
Askas, -éa, s. dim. (aske) 1) libet Gtjød, 2)
liben Cite.
Askaåuvvat, v. n. — haskasuvvat.
Aske, s. gremium, Skjod, Jang, Rum i
luovve, fe man henlægger Skind og un»
bertiden fover; askai goargnot, jtige op i
dette Rum.
Aske, s. capsula, arcula, sinus lactis, At,
9Gife, Meæltebøtte.
34
Assa.
Aske, s. Sv. luna, Maane;
Maaneftin.
Aske, asge l. assag, s. R. vestimentum,
Klædebon; Bormus pap kasktii i2es asgit,
Mat. 26, 65.
Askes, adj. Sv. inundans, fom flommer over;
askes jokka, Flom-Elv (jfr. a8kas).
Asketet, v. a. Sv. inundare, overjvømme,
flomme over.
Asmak, adj. Sv. valde iracundus, grum,
forbitret, bibit.
Asmas, adj. delicatus sapore, ætter af Smag,
faftfuld, meget fed (jfr. asvas).
Asmasmattet, v. fact. (asmasmet) gjøre faft:
fulb, lætter af Smag.
Asmasmet, v. comp. (asmas) blive faftfuld,
læfrere af $mag.
Asmasvuotta, -vuoda, s. (asmas) Gaftfuld-
feb, Lekkerhed.
Asmaset, v. aestim. (asmas) anfe for oft.
fulb, lætfer.
Asmat |. aámat, v. n. Sv. inflammari, op:
tenbeà, flamme op (om VBrede).
Asmeles, adj. Sv. aeger, invalidus, fyg,
elendig (ijer om Dyr).
Asne, adj. Sv. vebf. asnes, aridus, tør, for:
tørket.
Asnet 1. asnat, v. m. Sv. exarescere, fot.
igrre8 (— åstat).
Asnetet, v. fact. Sv. (asnet) fortørte.
Asodet, v. coni. (assot) flaa fig til No, op:
holde fig.
Asoi, adj. R. — Éssei.
ssai, adj. vedf. åssas l. ássajes, densus,
tyf (om [labe Gjenftande, jfr. gassag om
runde Gjenftande og suokkad om Suppe,
Skov, Gre etc.); Assas lavdnje, tyk Torv;
Xssajes nakke, tyft Clinb. — Comp. ås-
sab 1. åssajåbbo. — Superl. åssamus I.
ássajámus. :
Ássaivuotta, -vuoda, s. (assai) Tykhed.
Assalagai, adv. (sse) med Kjodſiden fammen
(2 okti asi). ?
Assalet, v. subit. (assat) bo i fort Tid paa
et Sted.
Assam, s. verb. (assat) Bofættelfe.
Assam-baikke, s. Bofted; gude ædnamest
le su assam-baikke? i Boilfet Land er han
hjemmehørende?
Assam-sagje, s. Bofteb, Bolig, Hjemfted.
Assanattet, v. fact. (assanet) bringe til at
blive tyffere.
Assanet, v. comp. (assai) blive tylfere, tykne til.
Assat, asam, v. n. jare. 1) meb Loc.
bo, opholde fig; son asai min gaskast, han
boede iblanbt 08; dam viesost i læk assam-
lakai, i bette Hus gaar bet ilfe an at bo;
go davdda assa lattost, ndar Sygdom fib»
ber i et Lem. 2) med All. bofætte fig, ned⸗
aske-depe,
Xssa .
[jette fig, for at bo; assat aigom dam
—— jeg vil — dette Sted.
adv. (ássai) densi
Ame. $. pers. (assat) Belden) loni, Ind⸗
Bygger; assek æi læk dam baikest, ber
bor ingen paa bet Gted; asse-olmai, Bu:
mand, mobfat jotte-olmai, 9tomabe.
, S. lapis ollaris, Vegſten, Grødften;
asse-gædge, Vegften.
Asse-bakte, n. prop. loc., Gteb8navn i Ka:
rasjok.
Ässé, åsé, s. 1) pars interior culis, fjgb:
fien, b ben indre Side af Huden; åsse- beelle
ja guolgga-bælle, 8jgbfiben og Qaarfiben;
bija duljid okti åsi, leg Skindene med
Kjødfiben jammen; gama læ vuöste àsi,
Skoen ligger bar imod Foden. %) Sv. R
culis, Qub. 3) albme-åssé, linberfiben
eller Snbrefiben af Himmelen, tæntt fom
$Hvælving.
1. &üssé-goavddai gæsset, grøsfe, fare fam:
men; åssei .Bessim l. åsssi manai, bet
grøsfede i mig, jeg for fammen, vof til.
Assit, v..a. (asso) fætte op $æfjer.
Asso, s. foeni meta, foeni strues, Sæfje (fr.
mnm.
= gåsso, Tykkelfe.
Ässo, å åso, quies, Mo, Molighed; ruotta-
dæmest i læk åsso, der er ingen No for
Løben.
Kssodaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (Rssodet) gjøre tylfere (om flere Ting).
stet, v. dim. (ssodet) gjøre lidt tylfere.
Assodattet, v. fact. (ssodet). 1) labe gjøre
tyllere. 2) labe fig gjøre el. funne gjøres
tyffere.
mår v. åa. (&s80) densare, fortylke, gjøre
ere.
Kalt, v. subit. (seo) i Haſt tyfne lidt.
Kssosaå, -saga, adj. — gåssosså.
Assot, assom, assojim, v. n. acquiescere, diu
alicubi habitare, flaa fig til Ro, bo længe
paa et Cteb; son assoi dasa berehaga,
ban fog fig til No her for ftebfe.
y 9. ^. crassum fieri, spissecsere,
blive tpf, tyffere (— gåssot).
Kstadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
cont. (ástat) prøve, forføge paa at affe, at
undvære; galle mon gættalam ástadaddat
dudnji væke, jeg ffal mof forføge at affe
big Hjælp, føge at faa Tid til at hjælpe big.
Kstadåstet, v. dim. (stat) undbvære, offe en
fort Stund.
Kstadet, v. n. (stat) concedere, efje, unb.
være; im ástad soabbam, maid anam
juökke likkastæbmei, jeg fan iffe unb:
være min Ctof, fom jeg bruger ved enhver
Bevægelje.
4) å Talemaader: åssai gæsset-
35 Aste.
Ástadet, v. a. (stat) exsiccare, succum sub-
ducere, gjøre tør, ubtørre, berøve Gaften;
åstada muoraid go slostadda, man ub:
tørrer Trærne, naar man tager Cane,
takættai, car. verb. (stat) uben at faa
Tid til noget; dal bacca åstakættai, nu bliver. -
bet ugjort, nu faar jeg ille Gtunder at ub.
føre bet.
Ästakættai, 1) car. verb. (åstat) uden at for-
igrreB, uden at visne. 2) adj. vedf. -kæt-
tes, uvisnet.
Kstaldattet, v. a. (stat) praevenire, fore:
fomme, tomme forub for, naa førft frem,
Tomme i Jorveien for (jfr. haparastet); &stal-
dattet nubbe baikkai ouddal go mon,
fomme jorub for mig til et andet Sted;
Ästaldattet sardnot, foregribe nogen i Talen;
ÁÉstaldattet gænge, forefomme nogen.
Ástam, s. verb. (åstat) Bisnen, Hentørren.
Ästam- davdda, s. Svindfot.
Istased, v. a. R. — ansaset.
tat, v. n. a. 1) vacare. have Tid, Ctunber ;
Hstakgo lokkat munji dam girje? har
bu Tid at [eje bette Brev for mig? 2)
pervenire, naa frem til rette Tid, fomme
iibsnof, tomme i Tide; im Kstam rippa-
sardnai, jeg fom iffe tidsnok til Gtriftetalen,
vublgam dal vai ástam digge, jeg reiſer
nu for at naa frem til Thinget. 3) per-
mittere, , labe (i nogle færegne FTalemaa-
ber); im gula, Ésta tulkkut! jeg forftaar
iffe, lad tolfe! Asta uvsa orrot! lad Døren
faa! Asta mai su rafhest orrotl lad
ham være i Fred! Asta mai let nuft!
lab faa være! Åsta galle orrot! bet har
ingen Nød!
Ástat, v. n. exarescere, fortørre8, visne, tæres
hen; åstam muorra, et fortgrret Træ; gietta
læ åstam, $aanben er ,naamen".
Astatak, -taga, s. furca bifida, en tvelløftet
Kjæp, 'Boormeb man rager Brandene af Ild⸗
ftebet, Sldrager, Treſtykke til at banke af
fig Sne (jfr. astac).
Ástatet, v. a. (stat) 1) pervenire, naa;
sarne ain Ástati, han fom tidsnok til Præ-
bilenen; åstatim sin Hætast, jeg naaebe
dem i Hætta. 2) concedere alci alqd, affe,
overlade; ástatam dudnji ovta hærge, jeg
fan overlade big en Ren.
Astac, s. Sv. furca bicornis qua sub glacie
retia, protrudunt, en toctifoct Stang" hvor:
med man flyver frem Garn under Jjen.
Aste 1. æste, s. ursa, $unbjørn.
Aste s. — naste.
Ástel, adj. vb. ástelés, (üstat) vacuus,
otiosus, Ledig, fri for Yorretninger, ikke fys-
felfat, ubeftjæftiget; odna bæive ástel læm
amat-fidnomu&ainam, ibag er jeg fri for
mine Gmbedsforretninger; dam fidno mi
8*
- Aste.
galggap vippadet &stelabbo aiggai, odna
bæive ástotesvuotta læ, benne Yorretning
ſtal vi opfætte til en beleiligere Tid, idag
har jeg ilfe Tid; Éstelabbo legjim jikti,
igaar havde jeg bedre Tid.
Ástelet, adv. (evig, fri.
stelvuotta, -vuoda, s. ?ebigfeb, Fried =
sto.
Ástitet, v. n. Sv. 1. åstanet, temporis oppor-
tunilate nancisci, faa Tid; vuörde anje
— ko mon astitab, vent til jeg faar
id.
Ásto, s. otium, Frihed for Forretninger, Fri⸗
tib, Serie, Stunder, Tid; i must læk &åsto,
jeg har iffe Lib; go don leak Éstost,
naar bu maatte have Tid; ástost 1. ásto
mielde, imag, faate.
sto-aigge, s. Fritid, Ferie.
Ksto-bæivve, s. Fridag.
Ástodaddat, v. fr. (asto) nu og ba, en og
anden gang fagtne.
stodåstet, v. dim. (%stodet) fagtne libt
Kstodattet, v. fact. (&stodet) [abe fagtne.
todet, v. a. tardare, fagtne, gjøre lang:
fom; ástodet matke, jagtne Neijen.
Ástoi, adj. vebj. ástojes |. ástos, fardus,
langfom, jagte; ástojes matke, langjom
Reiſe.
stonastet, v. dim. Sv. ſagtne lidt af; bieg
Éstonasti, Vinden fagtnebe [ibt af.
stonet, v. ». Sv. (ástoi) fagtne af i Løb eller
Bevægelfe.
Ástotesvuotta, -vuoda, s. (istotæbme) Man:
gel paa Fritid, Naftløshed, Travlhed.
Kstotuttet, v. a. (sto) berpve Fritiden.
stotuvvat, -tuvam, v. m. (üsto) berøves,
mifte Fritiden.
stotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes (sto)
fom iffe har Tid eller Frihed for Vorret-
ninger, fom har bet travelt, raftløs; sto-
pore, lætfer af Smag, meget fed, fom fnart
metter.
Asvasmaddat, v. comp. (asvas) blive mere
og mere velfmagende.
Asvasmåstet, v. dim. (asvas) faa libt lælvere
Smag.
Asvasmattet, v. fact. (asvas) give [effer Smag.
Asvasmet, v. ». (asvas) faa [effer Smag.
Asvastüstet, v. dim. — asvastet.
Asvastattet, v. faci. (asvas) bibringe [offer
Smag, gjøre delikat.
Asvastet v. ». (asvas) delicate sapere fmage
lokkert.
36
Aka.
Asvasvuotta, -vuoda, s. (asvas) Lætferhed,
Velfmag.
Asvit, v. n. Sv. ex morbo convalescere, friftne
til efter Sygdom (om Dyr).
A3aiduttet, v. a. (a88e) culpam in alqm
conferre, ftylbe paa, give Skylden for; asai-
duttet jetas, give fig felv Skylden (jfr.
sivatallat, sujatet).
Asaiduvvat, -duvam, v. m. (a88e) faa Skyl⸗
ben for.
Aiaiguttet, v. a. — aiaiduttet.
Aåalagat, adv. (asalas) flyldig.
Asalas, -laga, adj. (a88e) reus, fom er Aar⸗
fag til, flyldig, ſtrafſtyldig (jfr. væralas,
sujalaà, sivala8); son a8alaà læ mu oase-
tesvutti, han er Gfyld i min Ulykke; son
færtte jetas a8ala23an lokkat atte grevai
moft gævai, han faar tale fig felv for at
bet gif fom bet git; si legje buokak asa-
lagak dam værre-dakkoi, be vare alle flyl-
bige i ben Misgjærning.
A3asgattet |. -skattet, v. a. (a88e) foraar»
fage, at nogen bliver flyldig.
A3asget 1. -sket, v. mn. (a88e) blive Aarſag
å, Skyld i.
A3asguttet v. a. = asaiduttet.
Aåaået, v. aestim. (min. us.) reum habere,
anje, erflære for at være YAarfag el. Skyld
i; guoimes asaset, erflere fin Næfte for
fyldig i noget, for Aarſag til noget.
Asetesvuotta, -vuoda, s. (a8eteebme) Skyld
frihed, Sagesløshed.
Asetuttet, v. faci. (a8etsebme) frifjenbe, unb:
fylde, forfoare; su nuorravuotta i ase-
tutte su, hans Ungdom undſtylder ham ille.
A3etuvvat, -tuvam, v. w. (asetæbme) blive
fage8løs.
Asetuvvut, v. n. = afetuvvat.
A3etæbme, -tæme, adj. veb[. -tes (ase
insons, fom ei er Gkyld i, fagesløs, ſtyld⸗
fri; asetæbmen gavdnat, lokkat, dubmit,
adnet, finbe, regne, bømme, anſe for uffyl:
big, friljenbe.
Askas, s. aqua ex lerra adscendens et
deinde gelascens, Ban», fom i Kulden fiy:
ber op og fryfer til Is, Jsfoul; askas-
jægge, e Myr med Jsfoul. å
Askastaddat, -stadam, v. fr. (askas) [atte
SJsfoul nu og ba.
A3kaståstet, v. dim. (askas) ije fibt.
cm v. fact. (askas) frembringe Is⸗
vul.
Askastet, v. ». (askas) ife, blive Jsfoul.
Askastuvvat, -stuvam, v. m. (a8kas) blive
ifet, fomlle med 38.
Askaset, v. aestim. (askas) anſe for at være
ifet, fuld af Jsfvul; askasam daggo vudlg-
get, jeg anfer bet for altfor isfoullet til at
teije her.
Ago.
Kåodet, v. a. (8à30) afftebfomme mange Gig.
ber, frembringe Glodynge.
A3oduttet, v. fact. (8380) gjøre til en Gilo-
bynge; dolla muoraid åsodutta, Ilden gjør
Veden til en Glodynge.
Äåoduvvat, -duvam, v. n. (å550) blive til en
Glodynge.
a$e, s. 1) causa, Yarfag, Grund,
Styld, Anledning; jorralæme a&8e, Var:
lagen til Faldet; dam aàest 1. ae diti, af
ben Grund; asetaga, uden Grund; daggo
mon lem aie taga, heri er jeg uden Skyld;
addet boagostam aåe, give Anledning til
Latter. 2) res, aliquid, Sag, Puntt, Ting,
Noget, Behov; dat læ oaivve-a88e, bet er
Hovedſagen; amat-adde dat læ, bet er en
Gmbebàjag; dat aà8e oa30i nævre loapa,
ben Sag fil en baarlig Ende; ovta ase
dudnji cælkam, en Ting vil jeg fige big;
stuora aBid son adna jurddagéstes, han
har (tore Ting i Qovebet; lægo dat suttam-
288e? et bet noget at blive vred for? lun-
dulas asides diti olgon ællet, gaa ub paa
Naturens Vegne. 3) dica, LTbingfag, 9tet-
tergangsfag; a88ai 8addai, bet fom til Sag;
assen 8adda, bet bliver til Sag; ollo aàid
oktanaga doaimatet, have mange Jern i
Ilden paa engang.
9 8. R. — asse.
Å3åo, ååo, s. prunarum cumulus, en Dynge
Gløder, Glodynge.
Aååodet, v. a. (aà8e) alvum exonerare, for:
vette fin naturlige JFornødenhed. —
Aåtad, v. a. R. promittere, love, famtytte.
Aåte, s. R. * Kar.
At, pron. suff. — ed.
At, ade, s. E. infernum, Helvede.
Ata, s. Sv. periculum, iare, Baade.
Atar, attar, s. quod salis est, arv, Nod⸗
terft, faa meget man behøver; attares bor-
rat, fpife til Nødtørft.
, v. å. E. — atestet.
Ate, attama, s. glacies, Is paa $av eller
Saltvande.
Ati, adv. R. nunc, nu.
Atkaggo, s. impedimentum, $inbring; mi
le232 atkaggoid? hvad fan ber være i
PR m TM
ggot, v. a. (atkaggo) hindre.
Atta, da, 8. res, qu Tingeſt, Noget; im
diede mi ådeid le33a, jeg ved iffe, hvad
bet fan være; åttago le dudnji? ucca
ådas, bu har noget at beftille? lidt; valde
ådaidad mieldad! tag Tingefterne med big!
Atta |. ætta, derivat. negat. nagtenbe ab
jettiviit Afled. vebf. -attes, -ættes, sine, ab-
sque, uben, -1ø8; davverætta, uben Penge,
pengelød; duoddarattes cenam, et Kand
uden Fjelde.
37 Aca.
Attalet, v. a. (åttat) vette, ſtelle paa; åttel
mu biktasid! ftel paa mine ober!
Attanuååat, -nuSam, v. w. crescere, tiltage,
forøges, udvikle fig.
Attardet, v. a. (min. us.) cogitare, tente.
Attarvuotta, -vuoda, s. (atar) Nødtørftighed.
Åttat, adam, v. a. (atta) versari in re, oc-
cupatum esse aliqua re, ftelle, Baanbtere,
fysle med (Betydningen er ubeftemt og maa
nærmere fremgaa af Sammenhængen); i
mikkege adaid must læ åttat, jeg har iffe
noget at fysle med; go ådam nibin de
vuolam, go ådam ovåoin, de tuopam,
naar jeg fysler med Kniv, ba tæljer jeg,
naar jeg fysler med Øre, da hugger jeg.
Atte, conj. quod, ut, at, faaat; nuft gafhad
ollo, atte i læk cælkkemest, faa forfær:
belig meget, at bet iffe fan udfiges.
Atte, conj. R. nunc, nu.
Attemarka, |. -marke, s. numus quidam,
tolv Gtilling.
Attesta, s. festimonium, Atteft.
Attet, 'attam, v. n. augeri, augescere, til:
tage, forøges; arvotes rasek attek bæld-
doi æmbo ja æmbo, llgreéfet tiltager mere
og mere i Ageren.
Attolages, -laggas, edax, vorax, fom iffe er
fræfen, fom æber, hvad ber forefalber (om
yr).
Attot, atom, v. a. obruere, overfyge.
Attunka, adv. R. adhuc, inbtil nu.
Atur, adj. svavis, go»; dat læ nu atur bor-
rat, ben er faa god at pu
Ates |. ades, attas, (us, trang,
fmal (om Slabning, "nd fiber) dat gæidno
læ ates, mi doalvvo alme riki, ben Bet
er trang, fom fører til Himmerig.
tes, adj. FE. — ates.
Áeeslas, adj. R. (ütes) noget trang.
Atestaddat, -stadam, v. fr. (atestet) nu og
ba trænge, engite.
Atestet, v. a. (ates) affligere, trænge, ængfte,
gjøre beflemt.
Atestuddat, -studam, v. m. (ates) fomme i
Trengſel.
Atestus, -stusa, s. angusliae, periculum,
-Trængjel, Nød.
Atestuttet, v. a. (ates) trænge, gjøre be
Hemt, ængfte (— atestet).
Atestuvvat, -stuvam l. -stuvvut, -stuvvum,
v. n. affligi, trænges, blive betrængt, be
flemt; heedela3aid ja atestuvvumid væke-
tet, hjælpe be Nødlidende og Betrængte;
atestuvvum vaibmo, et beflemt Gjerte.
Atesvuotta, -vuoda, s. (ates) Tranghed,
Knibe.
Acagaddat, -gadam, v. cont. (acagas) blive
mere og mere glodende.
Aca.
Acagas, adj. candens, ardens, glødende,
glorgb; a. hilak, glødende Kul.
Acagasvuotta, -vuoda, s. (acagas) Glød.
Acagattestet, v. dim. (acagattet) gjøre lidt
glødende.
Acagattet, v. fact. (acaget), gjøre glødende,
gløde. —
Acaget, v. íransl. exardescere, blive rod-
glødende, blive gloenbe.
Acakuåat, -kuSam, v. a. — azakussat.
Acasmattet, v. fact. = acagattet.
Acasmet, v. n. — acaget.
Acasmuvvat, -muvam, v. ». — acaget.
Acestet, v. n. dim. (accet) ftige Tibt, flø lidt.
Acetet, v. fact. (accet). 1) labe ftige, labe
flø. 2) faa til at gaa, til at monne, til at
forflaa. mes
Acotet, v. à. — agotet.
Accaladdat, -ladam, v. fr. (accet) efter:
haanden flø mere og mere.
Accat, accam, v. inch. (aestus) intumescere
incipit, begynde at flø, at ftige, om Havet;
aceai juo, æp vudlge, bet er allerede be:
gyndt at flø, vi reiſe ite.
Acce, s. — hacee.
Accé, acé, s. (dial.) — asso.
Accek, adj. Sv. glødende — acagas.
Accel, adj. vebf. accelis. 1) qui opus stre-
nue aggreditur, fom briver godt paa under
Arbeide. 2) quod celeriter procedit, per-
Jicitur, fom gaar fort fra Haanden.
Accelet adv. (accel) brivenbe, monnenbe; ac-
celet barggat, arbeide faa bet forflaar.
Accelåstet, v. dim. (accelet) flø ganfte libt.
Accelet, v. n. (accet) 1) fløi Qajt. 2)
monne Durtigt.
Accet, acam, v. n. 1) intumescere (de aes-
tibus maris), flø, ftige, om Havet. 2) in-
teresse, referre, monne, forflaa.
Accisædne |. haccisædne, -æne, s. (acce-
hedne) 1) insectum, et Indſekt. 2) saga,
Strofbfvinbe; accis-æne lavée-gippo (—
visser).
Accot, accom, accojim, v. n. inundari cre-
veran maris aestibus, overflømmes, over:
peg.
Accotallat, -talam, v. neutr. pass. — aceot.
Accotet, v. fact. (accot) labe overfløes.
AC 1. åt, et, s. R. — atte.
Atalagat, adv. (acce) faberlig.
Acalas, -laga, adj. (atte) faderlig.
Atalaåvuotta, -vuoda, s. (atalas) JFaberlighed.
Atastallat, -stalam, v. imit. (atte) 1) an:
ftille fig fom, opføre fig fom Fader. 2) falde
nogen med Fadernavn (jfr. ædnastallat,
vieljastallat, oabastallat).
Atekættai, adj. vedf. -kættes — aceteebme.
Atetesvuotta, -vuoda, s. (atetæbme) Fader⸗
Løshed.
38
Aute.
Aéetzbme, -tæme, adj. vebf. -tes (acte)
fabderløs. :
Aé&éan, s. (atte) malus genius, diabolus,
Fanden; a&tan (l attes, agjan, akkon)
vi33us! Fanden hente!
Atée, ate, s. pater, Faber; attemin, Fader⸗
vor; dat sadne gavdnu ateminast, bet
Drb finbe8 i Fadervor; altebælest, paa
Fedrene Side.
AéCe-bzelle, s. Citebfaber.
Aételagas, -lagata, adj. (atte) faderlig, om:
trent fom en Fader.
Ateelakasaå, -saga, adj. (atte) paa Faders
Vig, lig en Vader.
&æes, s. = altan.
Atte-sorbmijzgje, Fadermorder; atte-sorb-
mijægjek ja ædne-sorbmijægjek ja olmui-
oddek, 1 Tim. 1, 9.
Aééevuotta, -vuoda, s. (atte) Faberlighed.
Audes, adj. Sv. = avden, øde.
Audet, v. a. Sv. devastare, forøbde.
Audeteke, adj. Sv. fom ei fan forøbea.
Audogas, adj. beatus, falig; audogassan
dakkat, faliggjøre; audogassan dakke,
Galiggjører; audogassan dakkam, Galig:
gjøren; audogassan dakkujubme, Calig:
gjørelfe.
Audogasat, adv. falig.
Audogasmættom |. -mættos, adj. ufalig.
-mættomet |. -mættoset, adv. ufalig.
Audogasmættomvuotta, -vuoda, s. Ufalighed.
Audogasvuotta, -vuoda, s. Galighed.
Aukke, s. Sv. = avkke.
Aukket, v. a. n. Sv. 1) acquirere, erhverve
fig. 2) prodesse, nytte, gavne.
Aukok, adj. Sv. utilis, nyttig.
Aule-muor, s. Sv. tigillum, ad partem supe-
riorem tentorii Lapponici transversim dis-
positum, a quo ahena dependent, Tvær:
træ i Lappeteltet, hvori Gryben hænger.
Auskarre, -kare, s. haustrum, Potar.
Austa, adj. & s. orientalis, oriens, øfilig,
Dit; austa-biegga, Øftenvind; austan, fra
Øft; austas, mod jt.
Austakarre, s. Sv. = auskarre.
Auster, s. Sv. cochlear, en Glev med langt
Skaft,
Austet, v. Sv. haurire, pfe.
Auta, adj. Sv. — oudda.
Autanet, v. Sv. — ouddanet.
Autat, v. Sv. taedere, være fjeb af.
Autek, s. Sv. curator, Sormynber, Forgjænger.
Autel, postp. Sv. — ouddal.
Autelassi, adv. semper, bejtanbig, altid.
Autelaéen, adv. dim. Sv., lidt forub.
Auteles, adj. perpetuus, beftanbig, ftabig.
Autelesvuotta, -vuoda, s. 3Be[tanbigbeb.
Auteltes, adj. Sv. quod a parle anteriore
est, hvad ber er foran, fom er foran.
Aute.
Autenak, adv. Sv. per antecipationem, for:
lob8, paa Forhaand.
Autetet, v. Sv. praevenire, fomme før eller
forub for, forekomme.
Auto, s. Sv. — oavddo.
Autohaddat, v. fr. Sv. (autohet) ofte undre
fig over.
Autohastet, v. dim. Sv. (autohet) unbre fig
lidt over. Autoha&et, v. inch. id.
Autohet, v. Sv. mirari, undre fig over (= ov-
duàet).
Autos, adj. Sv. mirus, vibunberlig.
Autos, adj. Sv. pristinus, forbums.
Autsukt, adv. Sv. in antecessum, i Worveien.
Autu, adv. — ovto, semper, altid.
Autus, adv. R. — oudas; autus ja masit,
frem og tilbage.
Autte, aute, s. — avtte.
Auvoå, s. — auvotes.
Auvotes, s. Sv. cingulum quo rangiferi
einguntur, Belte paa Kjørerenen.
Auvve, s. Sv. — avve.
Avas, avvas, adj. (dial.) — ravas.
Avastet, v. a. — ravastet.
Avda, adj. vebf. avda, pius, pudicus, bybig,
fæbelig, paalibelig.
Avdadet, v. a. (dial.) — audet.
Avdai, adj. vebf. a l. avdajes — avda.
Avdaiduttet, v. fact. (avdai) gjøre bybig, je:
delig; siega lokkusak avdaiduttek ja hæ-
jos lokkusak avdatuttek olbmuid, god
Lesning gjør Wolf bybige, flet Læsning gjør
dem ubdydige.
Avdaiduvvat, -duvam, v. x». (avdai) blive
dydig, fæbelig.
Avdaivuotta, -vuoda, s. (avdai) Dybdighed,
Sædelighed, Skikkelighed.
Avdas, adj. (dial.) = avden.
Kvdås, adv. R. — oudas.
Avdasmattet, v. fact. — avdaiduttet.
Avdasmet, v. comp. (avdai) blive bybigete,
ſtikkeligere.
Avdasmuvvat, -muvam, v. ». — avdasmet.
Avdatesvuotta, -vuoda, s. (avdateebme) llby:
dighed, Ujfiffeligbeb.
vdatuttet, v. a. Ga) bringe til at
blive ubpbig, ujfilfefig.
Avdatzebme, -tzeme adj. vebf. -tes, pravus,
ubpbig, ujfitfelig.
Avdda, avda, s. — havdda.
Avden 1. avdem, adj. desertus, be; avd-
demen &addat, blive øde.
Avdenvuotta, -vuoda, s. (avden) Øbeheb.
Ävdest, postp. R. — oudast.
Avdmuné 1. avtmuné |. avdmus, autmus,
adj. R. — oudemus.
Avdna, avna, s. furfur, Avne (jfr. saddo).
Avdogas, adj. audogas.
Avedett 1. avjded, v. a. R.
= ravastet.
39 Avjo.
S. Lestris pomarina, brebftjer:
tet 30.
Ave-nuörre, ». propr. loc. $avøfund.
Avel, avvel 1. avel-arppo, subtemen laneum
et crassum, Sflæt af tyffe Uldtraade; avel-
muorra, Træet, hvorom Jflætten er fæftet.
Ave-rievsak, s. Larus eburneus, Iſsmaage.
Ave-ruvva, -ruva, s. siren, Havfrue.
Avfruvva, s. — ave-ruvva.
Avgoarta 1. augoarta, s. conditio, pactum,
Betingelfe, Atford.
Avir, avvir, s. cura, observatio, Omforg,
Agt, Agtpaagivenhed; i ane avvira ma-
stegen, han bryber fig iffe om, vør ikke
nogen Ting.
Kvir, adj. R. amplus, spatiosus, vib, aaben.
Avirtesvuotta, -vuoda, s. (avirtæbme) Dm
forgaløshed, Ligegyldighed, Gkjødesløshed.
gem v. fact. (avirteebme) gjøre fljø-
deslos.
Avirtuvvat, -tuvam, v. n. (avirteebme) blive
fljødesløs.
Avirtæbme, -tæme, adj. Set -tes, (avir)
ligens, itjgbe8lg8, omjorgalga.
A licut, s. R. (üvir) Bidhed, Nabenhed.
Avjai, adj. vedf. avjas (avje) hørig, græsrig.
Avjaiduttet, v. fact. (avjai) gjøre hørig, græsrig.
Avjaiduvvat, -duvam, v. n. (avjai) blive bg»
rig, græsrig.
Avjaivuotta, -vuoda, s. (avjai) Græsrighed.
Avje, s. faenum, $ø.
Avjehastet, v. n. (min. us.) leviter dormire,
flumre (= ajetustet).
Avjetesvuotta, -vuoda, s. (avjetæbme) Ho-
mangel.
Avjetuttet, v. fact. (avjetæbme) berøve $ø,
bringe nogen til at mangle $ø.
Avjetuvvat, -tuvam, v. n. (avjetæbme) blive
leng for $ø, fomme i Hømangel.
Avjetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (avje)
fom iffe har Hø, fattig paa Hø.
Avje-viesso, s. Holade.
Avjo, s. foenum lacti immiztum, quo vituli
pascuntur, $8 ber blandes i Meælt og gives
unge Salve, Sod, fogt of Multebærgræs
meb Blomſter.
Avjo, s. acies, Eg: nibbe gåtai avjo ala,
Kniven faldt paa Eggen.
Avjoi, adj. vebf. avjos (avjo) fom har god Eg.
Avjoiduttet, v. ue (avjoi) ftaffe Eg.
Avjoiduvvat, -duvam, m. subj. (avjoi) faa Go.
Avjog, adj. vebf. avjoges l. avjog; (avjo)
fom har god Gg; siega avjoges akào, en
Øre med meget god Gg.
Avjolassi, adv. (avjo) med Eggen op.
Avjor, s. phoca, en Glags ſtor Sal.
Avjosaà, -sa3a, adj. (avjo) fom har Gg,
egget; guovte avjosa8 miekke, tveegget
Sværd.
Avjo.
Avjosmåstet, v. dim. comp. (avjosmet) faa
lidt bedre Gg.
Avjosmattet, v. fact. (avjosmet) ffaffe bedre Eg.
Avjosmet, v. comp. (avjo) faa bedre Eg.
Avjosmustet, v. dim. — avjosmistet.
Avjosmuvvat, -muvam, v. comp. — avjosmet.
Avjotesvuotta, -vuoda, s. (avjotæbme) Gg:
Løshed.
Avjotuttet, v. fact. (avjotæbme) berøve, bort:
tage Eggen.
Avjotuvvat, -tuvam, v. subj. (avjotæbme)
mifte Ggaen.
Avjotæbme, -tæme, adj. vebj. -tes, egløs,
fom far baarlig Eg.
Avjo-varre, ». propr. loc. Stedsnavn i Ka-
ra8jof og forhen Navn paa Karasjok.
Avkaiduttet, v. a. (avkke) gavne; guoimes
avkaiduttet, gavne fin Neſte.
Avkaiduvvat, -duvam, v. n. (avkke) blive
hjulpen.
Avkala3at, adv. (avkalas) nyttigt, gavnlig.
Avkalaå, -laga, adj. (avkke) uftlis, nyttig,
gavnlig, tjenlig, forbelagtig.
Avkalasvuotta, -vuoda, s. (avkala8) Nyttig:
hed, Gavnlighed.
Avkarusåat, v. a. (avkke) gjøre fig Nytte
af noget, ubnptte; galle mon dam muorra-
bitta avkarusam, vaiko i oro manenge
avkken, jeg [fal nol gjøre mig Nytte af
Dette Træftyfke, fljønt bet iffe fyned at bue
til noget.
Avkaruååe, s. verb. & adj. (avkerussat) fom
gjør fig Nytte af noget; aldsesis avkaru&&e
olmai, en egennyttig Mand.
Avkasmåstet, v. dim. (avkasmet) fomme
lidt til Nytte.
Avkasmattet, v. fact. (avkasmet) labe fomme
til Nytte, gjøre nyttig.
Avkasmet, v. n. utilem fieri, blive nyttig,
gavnlig.
Avkastallat, -stalam, v. a. (avkke) occa-
sionem uli, fructum capere, quaestum
facere, benytte Leiligheden til fin Fordel,
gjøre fig Nytte, Fordel af; son dietta
juökke lakai avkastallat, han forftaar at
gjøre fig Fordel paa alle Maader; lovetes
lakai avkastallat, aagre; lovetes avkka-
stallam, 9lagren.
Avketesvuotta, -vuoda, s. (avketæbme)
linpttigbeb, Utjenlighed.
Avketuttet, v. fact. (av keteebme) gjøre unyttig.
Avketuvvat, -tuvam, v. subj. (avketæbme)
blive unyttig.
Avketæbme, -tæme, adj. (avkke) vebf. -tes,
inutilis, unyttig, utjenlig, ubjælpfom.
Avkke, avke, s. utilitas, commodum, Nytte,
Gavn, Fordel, SBinbing; avkken leet, være
til Nytte; dat læ dal avkes dakkam, i
8at dokke manenge, bet har nu gjort fin
40
Avo.
Nytte, bet buer iffe mere til noget; lovetes
avke valddet, tage ulovlig Fordel; stuora
avke im doaivo, jeg venter mig iffe ftor
Fordel; avke vainotægje olmai; en nærig
Mand; avke vainotæbme, Nærighed.
Avkkijægje, s. verb. & adj. (avkkit), fom
gavner, fom er til Nytte.
Avkkit, v. a. (avkke) prodesse, nytte, gavne,
være til Gavn.
Avkkodet, v. a. (avkke) prodesse, nytte,
gavne; oa23e i avkkod maidege, Rjøbet
gavner intet. E
Avkotaddat, -tadam, v. fr. (avkotet) nu og
ba gavne.
Avkotet, v. a. — avkkodet; i munji avko-
tam, bet guvnede mig iffe.
Avkotæbme, -tæme, s. verb. (avkotet)
Gavnen.
Avkotægje, s. verb. & adj. (avkotet) Gav:
ner, gavnende.
Avkud, v. n. R. = havkkat.
Avle-muorra, s. = aule-muor.
Avnaldat 1. -dak, -daga, s. Agnor paa Gifte
frog.
Avnas, s. materia, 98mne, Stof, Material;
avnas-muorra, mi dakkujubmai dokke,
$Gmnetre, fom buer til Bearbeidelfe; airo-
avnas, 9lareemne; go dalkas-avnas lifeil
om man havde moget, fom kunde tjene
til S'ægemidbel I pappa-avnas, skuvla-olmai-
avnas, PBrefte-WCmne, Stolelærer-XCmne.
Avnastaddat 1. -stallat, -stadam 1. -stalam,
v. cont. (avnastet) Bolbe paa at tilbanne,
at emne til.
Avnaståstet, v. dim. (avnastet) tilbanne lidt,
i oft.
Avnastatte, adj. (avnastattet) fom fan til-
cmne, tilæmnelig.
Avnastattet, v. füct. (avnastet). 1) [abe
tilbanne, tilæmne. 2) funne tilbannes, til:
emnes.
Avnastet, v. a. (avnas) fingere, formare, til:
danne, æmne til; avnasteemen læ muoraid
gerresi, han æmner Zroer til en Kjæris;
hirsaid avnastet, tiljugae Bjelfer.
Avnastæbme, -stæme, s. verb. (avnastet)
Tildannen.
Avned, v. n. R. patescere, aabne fig.
Avohas 1. -tas, -hasa, s. cingulum tarandi,
Fed fom bruges om Renens Liv (— ogo-
tas). .
Avoiduttet, v. fact. (avvoi) gjøre frybefuld.
Avoiduvvat, -duvam, v. ». (avvoi) blive
befuld.
Avolaà 1. abolaà, -laga, adj. (åppo) utilis,
fom er til Hjælp, til Nytte; du duodastus
i læk baljo åvolas, bit Bibnesbyrd er iffe
til ftor Nytte.
Avolaå, -laga, adj. (avvo) laetus, frybefuld.
Avo.
Ävolaåvuotta, -vuoda, s. (åvolas) $jælp,
Nytte.
Avosmaddat, -madam, v. fr. (avosmet) nu
og ba, flere Gange blive frydefuld.
Avosmattet, v. fact. (avosmet) bringe til at
fryde jig, gjøre glad.
vosmet, v. mn. (avvo) laetum fieri, blive
frybefulb. -mustet, v. dim. id. -muste-
stet, v. dim. id.
Avosmuvvalet, v. muli. (avosmuvvat) blive
fiybefuld (om flere).
Avosmuvvat, -muvam, v. ». — avosmet.
Avotatte, adj. (avotet) fom fan omfattes,
omfattelig.
Avotesvuotta, -vuoda, s. (avotæbme) Glæ:
besløshed.
Avotet, v. a. — åppot.
Avotuvvat, -tuvam, v. ». (avotæbme) mifte
fin Glæde, blive glædelss.
Avotuttet, v. fact. (avotuvvat) berøve Glæbe.
Avotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes (avvo)
gaudii expers, glæbeløs frydløs.
Avresta, s. custodia, carcer, Arreſt.
Avrestet, v. a. 1) sumere algd invito altero,
tage noget mob ens Bilje (mildere end rieve-
det) 2) in vinculo conjicere, arreſtere.
Avros l. auros, s. Sv. auris ursi, Bjørne:
gre.
Avåostallat 1. -tallat, -stalam, -talam, v.
factit. (ako) fysle med Øye, hugge med Øre,
bruge Øre.
Avt, s. R. = havdda.
Avtak, s. plur. fe afta.
Avtad, v. a. R. calefacere, varme.
Avtagjed, v. n. R. liqvefieri, fmelte.
Kvte, postp. R. — ouddi.
Ávtel, post. R. = ouddal.
Avtestet, v. a. prodigere, bortøbfle, forøde
(ftærfere end skittardet).
Avtet, v. a. (dial.) — abotet.
Avtsest, adv. R. solite, i Enerum.
Avtud |. avtunotted, v. ». R. incalescere,
blive varm, fmelte; mut avtusgoedi, Cneen
begyndte at [melte.
Avca, adv. — aibas.
Avcarakkan, adv. — aibasrakkan.
Avcant, num. ord. R. — ovead.
Avtostaddat, -stadam, v. dim. fr. (avto-
stet) nu og ba tilflynde lidt.
Avéoståstet, v. dim. (avtostet) til[fynbe ganffe
libt; ik darba8 æmbo go avtostüstet, de
son læ gærgad, bu behøver iffe mere end
at tilſtynde bam ganſte lidt, faa er han
færdig.
Avdostattet, v. a. = avütot.
Avtostet, v. dim. (avdæot) tilſtynde lidt.
Avéotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v. fr.
(avé&ot) oftere, nu og ba tilſtynde.
41
Avvo.
Avéotet, v. a. = avddot (og mere brugeligt
enb bette).
Ava, avéa, s. eg (== duobma).
Avé£ai, adj. (avdte) vebf. -é&as 1. -ééajes,
fuld af trange Dale.
Avéée, -vée, s. vallis parva & angusta,
trang, [mal Elvedal (flerre end gorssa, jfr.
lække, vuobme, vagge).
Avéééstet, v. mom. dim. (avtit) tilſtynde
lidt en entelt Gang. i
Avétit, v. mom. semel incitare, tilflynde,
opforbre em entelt Gang.
Avé£o, avéo, s. (dial.) fugtigt Ctylfe af en
Dal med mange Træer, faa man neppe fom-
mer frem.
Avééot, avéom, v. a. incitare, impellere,
tilflynde, op[orbre, opmuntre; a. gusid bor-
rat, opfotbre Gjæfterne til at fpife.
Avus, adj. R. = ravas.
Avustet, v. a. R. = avasted, ravastet.
Avvagoi 1. avvagojo, s. Sv. lacus major,
ftor Jndfø.
Avvahted, v. a. R. miraculum facere, gjøre
Undervært.
Avvarmuvvat, -muvam, v. n. (avir) atten-
tum fieri, blive opmærkſom, agtpaagivenbe.
Avve, ave, s. R. miraculum, Undervært.
Avve, ave, s. cingulum, Bælte (— boagan);
avve-vuölen, frugtfommelig.
Avvedaddat, -dadam, v. fr. (avvedet) læffe
paa flere Steder.
Avvedakkés,
-dakkas, adj. (avvedet) til:
bøielig til at læfke, utet.
s. id.
-dakkésvuotta,
Avvedattet, v. fact. (avvedet) gjøre læf, utet.
Avvedet, v. n. aquam transmittere, latte,
være utet; vanas avved golbma sagjai,
Baaden [affer paa tre Steder.
Avvedægje adj. (avvedet) rimam habens,
lef, utet.
Avve-naste, s. Bælteftjerne, Girater af Tin
eller Sølv paa Beælterne.
Avvet, v. a. Sv. fodere, effodere, grave.
Avvetet, v. Sv. — avvedet.
Avvirmættom, adj. (avir) ftjøbesløs, uop⸗
merkſom.
Avvirmættomvuotta, -vuoda, s. Cfjgbes-
Løshed, Uopmærkjomhed, Uvorrenhed.
Avvitta, s. Sv. signum, Tegn, Mærte.
Avvo, avo, s. gaudium, laetitia, Fryd.
Avvodakkés, -dakkas, adj. (avvodet) til:
bøielig til at fryde fig, fom ofte fryber fig.
Avvo-basek, s. Glæbesfeft.
Avvo-biskas, s. Jrybeffrig.
Avvodattet, v. fact. (avvodet) frybe, glebe.
Avvodet, v. refl. (avvo) gaudere, laetari,
fryde fig.
Avvodzebme, -dæme, s. verb. (avvodet) Fryd.
Avvodzegje, adj. (avvodet) fom fryber fig.
Avvo.
Avvodæmuö, -debmuåa, s. (avvodet) Noget
at frybe fig over; i dast læk mikkege av-
vodebmusid, her findes intet at frybe fig
over.
Avvoi, adj. vedf. avvos 1. avvojes, laetus,
glab, frybefulb. — Comp. avvojebbo.
42
Badne.
Avvoivuotta, -vuoda, s. er Frydefuldhed.
Avvo-jiedna, s. frybefuld 9t
Avvoset, v. n. Sv. laetum o blive glad.
Avvosikt, adv. Sv. (avvo) med Glæbe.
Avvotakés, adj. Sv. — avvodakkés.
B.
Babaidet, v. —— ſige ba, ba.
Babér, s. — bap
Badadet, v. — "(blidas) foulme op mere
og mere.
Badak, s. Sv. piz, resina, Beg, Harpir.
Bådas, båddas, adj. vebj. badda, tumidus,
opfvulmet, ophovnet;
alde, Band, fom er foulmet op paa Iſen;
båddaseb le varra-suodna dal go ouddal,
Sfaren er mere opfvulmet nu end før; rukta-
bådas, flammet af frubt; bisso ruktabåd-
dasi læ 8&ddam, Bosſen er bleven flamfuld.
Bådastet, v. dim. (båddat) fvulme, fvelle,
ftige lidt.
Bådasvuotta, -vuoda, s. (bådas) Opfvulmet-
eb.
Baldadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (båddadet) nu og ba bringe til at
foulme op
Båddadalak ættai, adj. vedf. -kaettés (bådde),
fom ei er vant til at have Baand paa fig
eller til at ftaa bnnben.
Båddadallat, -dalam, v. a. (bádde) venne
Dyr til Baand, til at have Baand paa fig,
til at ftaa bundne.
Båddadet, v. fact. (båddat) facere ut tumescat,
bringe til at ftige, til at foulme op; bådda-
dam varra-suona, vai satam vara luoittet,
jeg bringer Maren til at foulme, for at jeg
fan aatelabe.
Båddadet, v. a. oa ligare, binde, legge
Baand paa (om Dyr).
Båddalåstet, v. dim. Tbåddalet) i Haſt foulme
fibt op.
Baddalet, v. subit. (båddat) i aft foulme op.
Båddaset, v. subj. (bàdas) tumidum feri,
blive opfvulmet.
Båddastet, v. a. (bádde) færbes med Baand,
bruge Baand, have Baand med fig; maid
don aigok báddastet? hvab vil du bruge
Baand til?
Båddat, bådam, v. n. plenitate tumescere,
blive fulb, (tige, foulme, fvelle op; jokka
bådda, Glven fvulmer op; dacce bådda
vadnasi, Bandet ftiger i Baaden; gietta
bådda atte jiena'
bådai go avga tadnim, Haanden fvul-
mebe op, ba jeg bandt haardt; varra bådda
oaivvai, Blodet fliger til Hovedet (jfr.
baissat, bavddat).
Badde, s. pers. & adj. (båddat) fom fvul:
mer, foulmenbe.
Bådde, s. vinculum, ligamen, Baand, Bænde,
Gnøre; toavddet gænge büddin luovos,
føfe nogen af Baandene; bisoteket vuoina
oktavuoda rafhe bådde siste! bevarer
Nandens Gnfeb i Fredens Baand!
addet, badam, v. a. Sv. (badak) picem
illinere, bege, tilfmubfe.
Båddit, v. a. (bádde) ligare, binde.
Bádditet, v. fact. (bádde) vas circulo doliari
circumdare, fætte Baand om Kjørel (mein.
us. for girddodet).
Badhat 1. badhes, adj. Sv. — bådas.
Badjel, postp. — bagjel.
lavéte, s. rudens malum firmans, Zou-
get fra Maftetoppen til Baadripen, Vant.
Badnai, adj. (badne) vebf. badnas, dentatus,
fom er vel forfynet med Tænder el. med
Erin.
Badnaivuotta, -vuoda, s. (badnai) ben Ggen-
ffab at være godt for[pnet med Tænder.
Baådnaladdat, -ladam, v. cont. (bådnet) holbe
paa at fpinde.
Badnalastet, v. ». (badne) faa noget mellem
Tenderne.
Badnasas, -saja, adj. (badne) aculeatus,
grenet, fom har Tagger; guovte badnasas
harsse, tvegrenet Jerngaffel.
e, bane, s. 1) dens, Tand; banides
gasket, bibe fine Tænder fammen; gatatet
banid, fælbe Tænder; bani gittam, en:
ber8 Gnidfel; bani bavéas, Tandpine; hæ-
val-badne, $øveltanb; ridda-banek, Gpi-
lerne i en Grind. 2) gradus scalae, Trin;
raideras-banek, Gtige: el. Trappetrin.
Bådne, s. pers. (bådnet) Spinder, Spinderſte.
Badne-buogo, s. Tanbbyld.
Badne:dalkodzegje, s. Tandlæge.
Badnekes, -kas, s. (badne) /arandus in-
anti dentienti dono datus, Gave af et
Badne.
Rensdyr til Barnet, naar førfte Tand vifer
fig, ,Tannfe".
dne-harje, s. Tanbbørfte.
Bådnelåstet, v. dim. (bådnelet) i Haſt fpinde
lidt.
Bådnelet, v. a. (bådnet) jpinbe i aft.
Bådnem, s. verb. (bådnet) Cpinben; bád-
nem-narre, en Dot, eller faameget man paa
en Gang fan fpinde.
Badne-oag3e, s. Tandljød.
Badne-rogganas, s. Tanbftitte.
Badne-soallom, s. — b. rogganas.
Bádnet, bánam (el. bodnet, bonam) v. a.
Badnje, s. — ba
Badnjodattet, v ve (badnjot) min. us.
bringe til at ſtyde Fedme fra fig (jfr. vuo-
€otet).
Badnjodet, v. ». (min. us.) pingue emittere
(ut caro dum coquitur) ftybe Fedme fra
fig fom Kjsd, ber foges (jfr. vuoitot.)
Badnjot, v. n. (min. us.) = badnjodet.
Bådno, båno, s. (bådnet) netum, lanificium,
Spind, Spinding.
Badok, s. plur. paleae farinae immixtae,
Stoner i Mel.
Badagald, adv. (batta) baglaftet (jfr. manos).
Badar, baddar |. battar, s. (bataret), fugi-
tivus, Blygtning, Rømling.
Badasakkes, 2. — battalas.
Bådaået, v. tar (båddet) imag fværte eller
gjøre fort.
Badaået, v. tard. (battet) langfomt føge hen
til Kalvingsplads (om Renfimlen).
Badaéulli, adv. (batta) aversus, meb Ryggen
mob nogen.
Badda, bada, s. Sv. — padda.
Badestet, v. dim. (båddet) foærte fibt.
Bådetet, v. fact. (baddet). 1) [abe fværte.
2) funne fværte3.
Baddelet, v. subj. (båddet) i Qaft fværte.
Båddet, badam, v. a. fuscare, nigrum co-
lorem inducere, fværte, gjøre fort (f. E.
Ligkiſte), frembringe mørt Farve paa Noget;
boaco bådda torvides, Renen fværter fine
$Horn (efter at Huden er fturet af).
Badké 1. barkké, s. 1) JFugleftjert (— badu3).
2) Spæl (fort Hale) paa Ren, Sau etc.
Bados 1. badus, -da, s. fun i Forbindelſe
med gudna; gudna-badus, homo im foco
jacens, favillae et fumé plenus, Aſtelad,
Aſtepoi. à
Badus, battuéa, s. (batta) cauda avis, Jugle:
net (jfr. bieca).
Badva l. balbma, s. lignum flammeum,
flammet Ved (Birk eller andet Lræ).
Badvai, adj. vedf. -dvas 1. -dvajes (badva)
flammet (om Birketræ).
43
Bagal.
Båg, s. Sv. — bozza.
Bagsadet, v. -ingtr. este) fætte Støtter til,
forfyne med Gtpøtter, ftotte.
Bagse, bage, s. columna, Gtøtte, BPille, be
ra Stolper i Væven.
afhai, adj. vebf. bafhas 1. -hajes (bafhat),
picea voce loquens, høimælt, bhøittalende.
Bafhaidattet, v. fact. (bafhat) bringe til at
bure, fufe.
let, v. n. — bafhat.
Bafhatas, adj. — - bafhei.
Bafhan, adj. Pod bafhanes — bafhai.
Bafhat l. pafhat, v. n. sonare, crepare,
bure, fufe, brumme; gor33e bafha, Fosſen
buret; bafha, go sagga duoldda, bet burer,
naar bet foger ftærkt.
Bafhatet, v. fact. (bafhat) bringe til at bure,
fufe.
Bafhedet, v. n. — bafhat.
Baf3a, 1. bakåa, bavåa, s. castoreum, Bæver:
gjel, Bæverteftiklel.
e, $. — = bakte.
9 $. — bavéas.
Bagadaddat | 1. -dallat, -dadam, dalam, v.
ud. edel id reve, tugte, unbervife.
Bagadåstet, v. dim. (bagadet) tugte, revje
fibt, fom fnarefte unbervije.
Bagadattet, v. fact. (bagadet). 1) lade
tugte, unbervife. 2) [abe fig tugte, unbet-
vije, funne tugte8, undervifes.
Bagadet, v. mn. castigare, instruere, tugte,
revfe, ave, tilrettepije, unbertette, unbervife.
Bagadkættai, 1) car. verb. (bagadet) uben
at tugte, unbervife. 2) adj. vedf.-kættes,
utugtet, forfømt; bagadkættai leet nuor-
ravuodas aige, at være forjømt i fin Ung-
dom.
Bagadkættaivuotta, -vuoda, s. (bagadkæt-
tai) Uoptugtethed, Forfømthed.
Bagadmættom |. -mættos, adj. (bagadet)
fom ei fan tugteà, uoptugtelig.
Bagadmættomvuotta, -vuoda, s. (bagad-
meettom) WUoptugtelighed.
Bagadus, -dusa, s. (bagadet) castigatio, di-
sciplina, eruditio, Tugt, Dptugtelfe, Til:
rettevisning, Undervisning; bagadusast ma-
naides bajasgæsset, opbrage fine Børn i
Tugt; bagadusast olbmuid doallat, holde
Foll i Ave (jfr. stivrra).
Bagadus-viesso, s. Tugthus.
Bagadæbme, -dæme, s. verb. (bagadet)
SEugten, Undervifen.
Bagadægje, s. pers. & adj. (bagadet) Tug:
ter, Tugtemefter, Dptugter, optugtenbe.
Bagald, adv. Sv. (bagga) meb Tvang; bagald
ja vægald, meb Tvang og Magt.
Bagaldak, -daga, s. status semi perfectus,
halvfærdig Tilftand; baci gaskabagaldakki,
bet blev halvfærdigt.
Bagga.
Bagga, baga 1. baggo, bago, s. (jfr. naggo)
coactus, vis, necessitas, Tvang; laga bagga,
Lovens Tvang; go i adde, de i læk mik-
kege bagaid dasa, naar han ei giver, er
ber ingen Tvang bertil; baga vuölde leet,
være under Tvang.
Bagga-barggo 1. -duögje, s. Tvangsarbeide.
Båggagistet, v. dim. (bággaget) fvulme
lidt op.
Bággagattet, v. faci. (bággaget) bringe til
at foulme op, trutne ub (om bgbe Dyr).
Bággaget, v. n. (bággas) tumere, joulme op,
trutne ub; jabmam spiri bággaga, et bgbt
Dyr foulmer op.
Baggalas, adj. (min. us.) cupidus, begjær:
lig; baggalas vidnai, begjærlig efter Bin.
Baggalasvuotta, -vuoda, s. Begjærlighed.
Baggalaå, -laga, adj. (min. us.) immensus,
uhyre; baggalas vaimel vidnai, uhyre be
gjærlig efter Brændevin.
Båggas, adj. tumidus, foulmet, buget, op-
hovnet (om bgbe Dyr).
Bågge, s. (= bugge) res tumida (ut animal
mortuum) en opfvulmet Gjenftand, f. Gr.
et bgbt Dyr (jfr. spagge, bugge, tagge).
Bågge, s. capistrum qi tarando vectario
imponitur, Grime om Kjørerenens Hoved,
Bidfel.
Baggijakkés, -jakkas, adj. (baggit) tilbøie-
lig til at bruge Tvang.
Baggijubme, -jume, s. verb. pas. (baggit)
SUvang; baggijubmai 8addat, fomme under
Tvang.
Baggikættai, 1) car. verb. (baggit) uden at
tvinge. 2) adj. vedf. -kættes, utvungen,
tvangfri; duotta Buokkatus boatta baggi-
keettai, et oprigtigt Suk fommer tvangjrit.
Baggikættaivuotta, -vuoda, s. (baggikæt-
tai) Tvangfrihed.
Baggim, s. verb. (baggit), &vingen, Tvang;
dakkat maidege dusse baggimest, gjøre
noget fun af Tvang; i son læk baggimest,
go i dato, han er iffe til at tvinge, naar
ban iffe vil. Å
Baggim-gaska-oabme, s. Tvangsmidbel.
Baggimættom 1. -mættos, adj. (baggit)
ubetvingelig.
Baggimættomvuotta, -vuoda, s. (baggimæt-
tam) Ubetvingelighed.
Baggit, v. a. cogere, tvinge (jfr. bakkit,
naggit) i oktage læk baggim daihe nag-
gim daihe sarnotam su su datos bagjel,
ingen Bar tvunget, eller nødt eller overtalt
ham mob hans Villie; go sadne vaibmoi
8uocca, de bagge 8uokkatusaid, naar Ordet
træffer Hjertet, da fremtvinger bet Culte.
Baggitatte, adj. (baggitet) fom fan tvinges,
mulig at tvinge.
44
Bagja.
Baggitet, v. fact. (baggit). 1) labe tvinge.
2) funne tvinges, lade fig tvinge.
Baggitægje, adj. — baggitatte.
Baggo, bago, s. = bagga.
Baggo, s. sarcina minor, Bylt, mindre end
gurppe.
Baggoi, s. Tetrao bonasia,
Baggoå, -ta, s. dim. (ba, e Ten gr
Baggotaddat 1. -tallat, - , -talam, v. fr.
(bagge) ofte legge Tøile, Grime, Bidfel paa.
Båggotåstet, v. subit. (båggotet) i Haſt lægge
Grime eller Bidſel paa.
Båggotatte, adj. (båggotet) fom fan lægges
Grime eller Bidfel paa, tøilelig.
Båggotet, v. a. capistrare, frenare, domare,
legge Grime eller Bidfel paa, tøile, be-
tvinge; boceu båggotet lavæai, lægge
Toile paa en Ren; moares, himoides båg-
gotet, lægge Tøile paa fin Brede, fine Lyfter.
Båggotkættai, adj. vedf. -kættes (båggotet)
utøilet, tøilesløs.
Båggotmættos, |. -mættom, adj. (baggo-
tet) utøilelig. -mættosvuotta, s. id.
Bagjalagai, adv. — bajalagai.
Bagjalas, -lasa, s. » libel ad pueros in col-
ligendis syllabis exercitandos | destinati,
Ctavejtyffer, Staveøvelfer.
Bagjalastet, v. a. (bagjalas) gjentage Cta:
AN ftave efter.
, «laga, s. mensae secundae, corol-
ømme 1) Gftermad, hvad man nyder
ovenpaa Maaltidet; bipo anan bagjala33an,
jeg tager en Pibe ovenpaa Maden. 2) Til:
gift, noget paa Kjøbet; juoida bagjala23an
oa330t, faa noget paa Kjøbet.
Bagja aåtet, v. åa. (bagjala8) give Tilgift
paa Byttet, give paa Kjøbet.
Bagjamættom, adj. (bagjat) utillabelig.
-mzettomvuotta, s. id.
Bagjanaddat, -nadam, v. fr. (bagjanet)
magis magisque ascendere, fige høiere
og høiere op, ftige op, hæve fig af og til,
nu og ba; oamedovddo bagjanadda mut-
tomin, Gamvittigheden veifer fig undertiden.
Bagjanåstet, v. dim. (bagjanet) ftige lidt
høiere op.
Bagjanattet, v. fact. (bagjanet) labe [tige
op, labe hæve fig; ibmel bagjanatta bæi-
vata, mano ja nastid, Gub lader Sol,
Maane og Stjerner ftaa op.
Bagjanet, v. n. (bagje) ascendere, exsur-
gere, ftige i Veiret, bene fig, ftaa op, gaa
op, Oprinbe; ucea balvas mærast bagjana,
en liden Sky ftiger op af Havet; cokkám
sajestes bagjanet, reije fig op fra fit Sæde;
bagjan borrat! ftaa op for at fpifel appe
bagjan, Havet ftiger; vaibnmo bagjan, Gjer:
tet foulmer; go oainam bæivate bagja-
nemen ja olbmui gæinoid duovggemen,
Bagja.
naar jeg fer Solen (tige op og belyfe Men»
nejfene8 Beie; de &uovgas munji bagjani,
ba gif ber et 998 op for mig; snam ba-
gjanæmen læ davas guvllui, Landet hæver
fig imob Nord; bagjanet ja vuollanet,
ſtige og fynte.
gjanæbme, -næme, s. verb. (bagjanet)
Opgang; bæivata bagjanæbme, Solens
Dpgang.
Bagjanægje, adj. (bagjanet) opgaaenbe, op:
ftigenbe.
Bagjasin 1. bagjosin, adv. — bagjen.
Bagjat, bajam, v. a. 1) permittere, concedere,
tillabe, tilftede; go ibmel baja8 ællet, om
Gub maatte fade 08 leve; i bagjam muo
suina hallat, han tillob mig iffe at tale
med ham. 2) audere, vove, drifte fig til,
vove fig frem; im mon baja gonagasa
ouddi loaidastet, jeg wvover iffe at trabe
frem for Kongen; godde i baja boceui
sisa, Vildrenen vover fig iffe inb iblandt
FTamren.
Bagje, baje, s. fabrica, officina ferraria,
Smedje.
Bagje, baje, s. spatium lemporis vel loci, fort
Tidsrum eller fort Afftand, Længde; bottim
deiki golma bæive bajest, jeg fom bib
i Søbet af 3 Dage; vadnas baje, af en
Baads Længde; &acce-bagje, ben Tid (6
Timer) der forløber fra fuld Ebbe til fuld
Flod; éacce baje lakkest, i Løbet af bet
halve af benne Tid el. 3 Timer; viesso-
bagje, Guslængde.
Bagje, baje, adj. vebf. baja, superus, su
pernus, fom er hoit oppe, høit beliggende.
— Comp. bajeb, fom er høiere oppe, for:
nemmere, ypperligere. — Superl. bejemuå,
fom er øverft, høieft, fornemft; ædnam baja
belle, Jorben8 Dverflade, øvre Side.
Bagje-bælle, s. Overflabe; bævde bagje-bælle
lei sillad, dego spæjal, Borbets
var blant, fom et Speil.
Bagje-dædno, s. Øvre:Tanen; bagje-dædno-
olbmuk, Golt fra Øvre-Tanen, fra ben øvre
Del af &anaelven.
Bagje-giella, s. Jjeldlappift.
Bagjel (Prolativ) postp. & praep. (bagje)
super, prae, conira. 1) Benover (og forbi,
"(jer om opbgiebe Gjenftande) over, ovenover,
fremfor; lodde girdi dake bagjel, Fuglen
fløi over Faget; vari bagjel sadatalai
goaskem, en Ørn foævede hen over Fjel:
bene; ibmel radde alme ja ædnam bagjel,
Gub herffer over Himmelen og Jorden;
vidad jage bagjel i son læk, han er iffe
over 5te Aar; apides bagjel barggat, ar:
beibe over fine Kræfier; ibmel rakistet
buok bagjel, elite Gub over alt. 2) imod;
bagjel luondo, vaimo, miela, dafo, love,
erflade :
45
Bagje.
imod Naturen, Hjerte, Hu, Billie, Tilladelfe.
2) over (om Tid); bagjel uode jagest
læ dassadi, bet er over 100 Yar fiben.
Bagje-ladde, s. finft Lapland (— same-ladde).
Bagelagast, adv. (bagjelas) libt høiere oppe.
Bagjela33i, adv. (bagjelas) lidt høiere op.
Bagjela$, -la3a, s. dim. (bagjel) fibt mere,
libt over; adde uecana8 bagjelas! giv lidt
mere.
Bagjelduolbmat, -duolmam, v. a. legem vio-
lare, overtræde; lagaid bagjelduolbmat,
overtræde Lovene.
Bagjeles, adj. (min. us.) fom er oventil;
bagjeles suovva goadest, Røgen øverft
oppe i Feltet.
Bagjelgeééujubme, -jume, s. verb. pas. (ba-
gjelgættat) Joragt; i adde jetas bagjel-
geütujubmai, han ubfetter fig itfe for For»
agt el. faber fig iffe foragte, overfe.
Bagjelgolgatet, v. fact. overgybe.
Bagjelgolggat, -golgam, v. a. overfvømme,
flydbe over.
Bagjelgætatatte, adj. foragtelig.
Bagjelgeééam, s. verb. Joragt, Overfeen.
Bagjelgeeééamvuotta, -vuoda, s. — bagjel-
gættam.
Bagjelgættat, -gætam, v. a. contemmere,
foragte, overfe; si luttek jeæaidæsek ala
ja bagjelgetæek ærrasid, be ftole paa fig
felv og foragte andre.
Bagjelgætte, s. pers. & adj. (bagjelgættat) '
Foragter, foragtende.
Bagjeli (All.) postp. & adv. (bagje) super,
in, de. 1) over (faa bet hviler over, ved
Bevægelfeaverber); boaresvuotta mu bagjeli
boatta, Alderdommen fommer over mig; dat
sadda mu bagjeli boattet, bet vil fomme
til at gaa ubover mig; fakkis ballo mu
bagjeli bodi, en plubfelig Frygt overfom
mig; bagjeli mannam, Overhæng. 2) paa;
im valde dam bagjelasam, jeg paatager
mig bet iffe; dalvve bagjeli boatta, Bin:
teren fommer paa; amas bagjeli bagjeli
boattet, at bet iffe flal fomme for haſtigt
paa binanden; du bagjeli kafe valddim
kjefmannest, paa big (bin Regning) tog
jeg Raffe hos Kjobmanden; sielos bagjeli
jurdaset, tenfe paa fin Cjel; bagjeli ba-
gjeli jukkat, briffe overftabigt; ale vuöje
bagjeli bagjeli! fjør iffe (altfor ſterkt) paa!
dam bagjeli, besforuben, bertil; dam ba-
gjeli vela makset, bertil endnu betale.
3) om; galle mi læp gullam su bagjeli,
vijtnof har vi hørt om Bam; maid jogo
son dal mu bagjeli &alla? hvad mon han
nu flriver om mig?
Bagjelibigjam, s. verb. Paalægging; gieda
bagjelibigjam, $aanbspaalæggelfe.
Bagje.
Bagjelibigjujubme, -jume, s. verb. pass. Baa-
læggelfe.
Bagjeliboatte, adj. paafommenbe, overhæn-
genbe, inb[albenbe; bagjeliboatte ija diti,
for bem inbfalbenbe Nats Skyld; bagjeli-
pde garra dalkke, et paafommenbe haardt
eir.
Bagjeliboattem, s. Dverrumpling; fakkis ba-
gjeliboattem, en plubfelig Dverrumpling.
Bagjeliboattet, -boadam, v. n. paafomme.
Bagjeliborjastet, v. a. paafeile.
Bagjelibuktet, -buvtam, v. a. paaføre, paa-
drage.
Bagjelidæddet, v. a. paatryffe.
Bagjeligolgatet, v. fact. paagybe, overgyde.
Bagjeligaeéée, s. Opſynsmand.
Bagjelileikkit 1. -leikkot, v. a. paaffjente,
paagyde.
Bagjelimannam, s. Overhæng, Baatrængenhed.
Bagjelinaggit, v. a. paangbe, paatvinge.
Bagjelist (Locat.) (bagje) postp. super. 1)
over; nuft duotta go albme min bagjelist
le, faa fanbt fom Himmelen er over o8.
2) fra (at være over, paa; ved Fjærnelfes-
begreb); nuollat biktasides bagjelistes
erit, afføre fig Klæderne; gæstegen mæd-
dadusaides bagjelistes erit rokkadallat,
afbede fine Horjfeelfer hos nogen; fidno ba-
gjelistes erit cælkket, frafige fig en Yor
retning. 3) abverbialt: paa, fore; bagjelist
i læk maina makset, jeg har iffe paa mig
noget at betale med; must garra matke
læ bagjelist, jeg har en faarb Tur paa
mig, fore. 4) høiere oppe end; son læ
bagjelist mu l. go mon, han er høiere
oppe end jeg.
Bagjeliéadnam, s. Baabinding.
Bagjeliéala, -tallaga, s. Paaftrift.
Bagjelivuotta, -vuoda, s. Paahæng, Over:
bæng.
Bagjellavkkit, v. a. overjtribe.
Bagjelleikkit, v. a. overgybe.
Bagjellundulagat, adv. overnaturlig.
Bagjellundula$, -laja, adj. overnaturlig.
-la$vuotta, s. id
Beye eanet; -manam, v. åa. overgaa, over
Bagjelmielala3, -laga, adj. ulyftelig, fom
man ei har Lyft til.
Bagjelmuddolagat, adv. umaabelig.
Bagjelmuddolas, -la3a, adj. umaabelig, over
breven, urimelig; bagjelmuddola8 gaiba-
dus, urimelig Jordring.
Bagjelmaerala3at, adv. umaabelig.
Bagjelmæralaå, -la3a, adj. (mærre) over:
nun umaabelig, overbaadig. -ladvuotta,
Bagjelolmuslagat, adv. overmenneftelig.
Bagjelolmuslas, -la3a, adj. overmenneftelig.
46
Bager.
Bagjeléala, -tallaga, s. Overftrift.
Bagjelvuögjet, v. a. overfjøre.
Bagjelvuoittet, v. a. overvinde.
Bagjelædnamlaå, -laga, adj.
-la$vuotta, s. id.
Bagjen, (Ess.) adv. (bagje) super, superne.
1) oppe, i Qgiben, oventil, foroven; bagjen
læ goalkke, oppe i Hoiden er ber Bindftille;
bagjen ja vuöllen, oventil og nedentil.
2) ovenfra (ved Bevægelfesverber); bagjen
boattet, fomme ovenfra; son boatta ba-
gjendædno, han fommer fra Øvre:Tanen.
Bagje-olmai, -olbma, s. Fjelblap.
Bagje-robmo, -romo, s. femte Borb fra
neben i en Baad.
Bagje-sida, s. Fjeldby.
Bagjevuotta, -vuoda, s. Hoide, Hoihed.
Bagje-ænam, ædnama, s. Søiland, bet inbre
Høiland.
Bagjosak, s. plur. loca eminentia, in ex-
celso sila, Cteber, ber ligge hoit oppe;
dobbe bagjosin, ber oppe paa $øiderne;
bagjosi boattet, fomme nær op unber Dver-
flaben; bagjosést, nær oppe unber Over:
fladen.
Bagnat, banam, v. ». subsilire, fprette eller
bulfe lidt op i Vandſtorpen, frembringe
Stribe i Bandets Dverflade.
Bagne 1. bagnje, bane, s. pars cornu ran-
giferi capiti proxima, ben tytlejte Del af
Renens Horn nærmeft Hovedet; bagne-
baste, en Cle, gjort af nederfte Del af
Renen8 Horn; bagne-madda, $ornrob.
Bagéanet, v. — boakéanet.
Bagéetet, v. mom. en Gang pludfelig faa
noget fibbenbe faft i Halfen.
Bagaldak, -daga, s. (bakkit) pannus vel
aliud, quo,annulus et aliud ejusmodi
redimitur ut artius complectatur. algd,
Noget fom furres omkring eller lægges under
for at bringe en Ming, et Laag etc. til
at flutte tættere, Ctopning, Fyld.
Bagardallat, -dalam, v. fr. (bagerdet) flere
Gange el. med Kraft bænde, temme fammen.
Bager, bakkara, s. ligamentum circumpli-
catum, Bænding, Curring omkring noget
for ved Omvridning at femme bet tæt
fammen; bakkarid doavddet, løfe op Ben⸗
bingerne.
Bagerdam-badde, 5. Bændingsbaand.
Bagerdam-muorra, s. Bændingstre.
Bagerdas, -dasa, s. — bager.
Bagerdåstet, v. dim. (bagerdet) benbe libt.
-dåstestet, v. dim. id.
Bagerdatte, adj. (bagerdattet) fom fan ben:
beg, bændelig.
Bagerdattet, v. fact. 1) labe benbe. 2)
funne bænbdes.
overjorbijf.
Bager.
Bagerdet, v. a. (bager) bænbe fammen,
femme fammen ved at fette Baand om og
vride dette rundt med en Kjæp.
Baha, adj. vedf. baha 1. bahas, malus,
ond; baha æada 1. baha silla, meb bet
Onde; bahan valddet, tage ilbe op; bahan
adnet, anfe for ond, ilbe; bahabun dak-
kat go læ, gjøre værre end bet er; bahast,
ilbe, ondt; bahast lakai, ilbe, flet; bahast
gævvat, gaa ilbe, mislyffes; bahast lakai
adnet, misbruge; baha binddagin 1. ba-
hain binddagin, med Nød og neppe; baha
rasek, linte, Ufrub; baha juodna, Gfjelm:
ſtykke; bahak, plur. Ondt; bahaid oa330t,
faa ondt; im diede sust maidegen bahaid,
jeg ved intet Dnbt om ham. l
Bahadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam,
v. n. (baha) give Ondt fra fig, være, vife
fig ond; ale mana bahadallat! bliv iffe
ond! manne muina bahadalak? hvorfor
ffjenbe8 bu med mig?
Bahadak, -daga, s. (baha) malitia, Onbftab.
Bahadakke, s. Misgjærningsmand, Misdæder.
Bahadakko, s. Misgjærning.
Bahadallat v. ». — bahadaddat.
Bahadåstet, v. dim. (bahadet) gjøre lidt
værre.
Bahadatolagat, adv. vrangvillig.
Bahadatolaå, -la3a, adj. onbvillig, vrang:
villig, mobvillig. -lasvuotta, s. id.
Bahadet, v. a. (baha) depravare gjøre ond,
flet, værre, forværre.
Bahadægje, adj. (bahadet) forværrende.
Bahaiduvvat, -duvam, v. subj. (baha) depra-
vari, blive værre, forværres.
Bahajuonalagat, adv. fljælmagtigt.
Bahajuonalas, -la3a, adj. flagitiosus, ffjælm-
agtig, onbfinbet, fom gjør flette Gtreger.
-laåvuotta, s. id.
Bahakas l. -gas, s. malus ille, diabolus,
ben Onde, Djævelen.
Bahalaà, -laga, s. = bahakas.
Bahalundulagat, adv. ondffabsfuldt.
Bahalundulaå, -laja, adj. (luonddo) ma-
lignus, onbjfabafulo, af ond Natur. Alas-
vuotta, s. id.
Bahamielalaà, -laga, adj. (miella) malevo-
lus, ilbejinbet, af flet Cinb. -la$vuotta,
s. id.
Bahanalala$, -laja (nalle) adj. onbartet, af
flet Affom.
Bahanattet, v. fact. (bahanet) forværre.
Bahanet, v. transl. (baha) deteriorem fieri,
blive værre, fotvatre8.
Bahaniekkan, adj. vebf. -kkanes, flagitio-
sus, falfagtig, ffjælmagtig.
Bahanuvvam, s. (bahanuvvat) Gorværrelfe.
Babanuvvat, -nuvam, v. (ransi. = bahanet;
47
Baid.
de buoece bahanuvai, ba blev ben Syge
værre.
Bahasanolaå, -la3a, adj. — bahajuonalas.
Bahasa$, -saga, adj. € s. — bahakas.
Bahasmattet, v. a. — bahadet.
Bahasmet, v. n. — bahanet.
Bahast, fe baha.
Bahastet, v. a. (baha) vexare, behandle ilbe,
fare ilbe meb.
bme, -stæme, s. (bahastet) ilbe Be-
handling; bahastebme ja buorastæbme,
ilbe og god Behandling.
Bahaéak, s. plur. (baha) inimici, Uvenner
(mob[. buridak).
avirgalaå, -la3a, adj. vitiosus, laftefuld.
Bahavuotta, -vuoda, s. (baha) malitia, Onb:
Bed, Ondftab; sust læ gæpadvuotta ja baha-
vuotta, han er letfindig og ond; baha-
vuoda suddo, Dnb[fab8 Cynb.
Bahotallat |. -taddat, — bahadallat.
Båhtes, adj. R. opulentus, xig.
Båhtested, v. ». H. (båhtes) blive rig.
Bahudak, -daga, s. malitia, vitium, Onb-
ftab, Laft.
Bahudattet, v. a. = bahadet.
Bai, part. enclit. (i Gpørgsmaal) ne, an,
nam encliticum, tandem, ba; no bai mon?
enb jeg ba? moft bai mi galggap dam
dakkat? hvorledes jfal vi ba gjøre bet?
doaivokgo bai jetad gullat samegiela?
tror bu ba, at bu forftaar Lappift? moft
bai don ælak? hvorledes lever bu ba?
lekgobai buokak apostalak? 1 Sor. 12, 29.
Baibmat, baimam, v. a. repelere, gjentage
(fun om Ord, Tale); baibmat davja dam
sæmmea sane, gjentage ofte bet famme Ord;
son baimai ravvagid, han gjentog Yor
maningerne (jfr. bajotet, gærdotet, jievtat).
Baidaà, -daéa, s. dim. (baidde) liben Gtjorte
eller Gert.
Baidde, baide, s. tunica interior, subucula,
Skjorte, Sært.
Baidde-boallo, s. Stjorteknap.
Baidnaga, s. fe baina.
Baidnaladdat, -ladam, v. fr. (baidnet) 1)
nogle Gange farve lidt. 2) nogle Gange
give lidt Afſmag.
Baidne, s. pers. & adj. (baidnet) Jarver,
fom giver Afſmag.
Baidnelet, v. subit. (baidnet) i $aft farve
eller give Affmag.
Baidnem, s. verb. (baidnet) ben Gaenftab at
farve eller give Affmag.
Baidnet, bainam, v. a. (baina) 1) colo-
rare, inficere, fucare, farve, male, ſminke;
maddarin baidnum, farvet meb Farveurt;
vieso baidnet, male et Hus; baidnet jecas,
ſminke fig. 2) inficere, contaminare, mitte,
befmitte, fette Afſmag paa; buocalvas, mi
Bai.
baidna ærrasid, en Sygdom, fom fmitter
andre; vidne i læk mu njalme baidnam,
Brændevin har iffe befmittet min Mund;
gavpug baidnujuvvui rottodavdast; Byen
blev befængt med Peft; suovast baidnujuv-
vum, [mittet meb Røg; gievdne biergoid
baini, Kjedelen gav Kjødet Uffmag; coalek
baidnek, armene give Ufmag; dal doai-
vom burist baidnet, go ollo saltid bijam,
nu haaber jeg at [ette ſterk Smag paa,
naar jeg fætter meget Salt til.
Baidno, baino, s. — baina.
Baigadet, v. mom. — spaigadet.
Baigatak, -taga, s. n LE spaigatak.
Baigatas, s. — baigata!
pute v. n. — —
Baiggalet, v. a. — , spåigge galet. '
Båiggasaddat, v. = spåliggasaddat.
Båiggasattet, v. de == spåiggasattet.
- Båiggaset, v. n. — spåliggaset.
Båiggat, v. n. — spüigget.
Baigget, v. ». — spåigget.
Baiggit, v. a. — spaiggit.
Baiggot, v. a. — spaiggot.
Baigotallat l. -taddat E spaigotallat.
Baigotet, v. fact. — spaigotet.
Båikka, s. — boikka
Baikkalagai, adv. (baikke) i 3tabojfab.
Båikkat, v. a. — boikkat.
Baikke, baike, s. 1. locus, Cteb, Tilholds⸗
fteb, Plads (jfr. sagje); baikkasis vuölg-
veife hjem; baikestes orrot, være
fam damanaga baikest, fammeftebå el.
ſammeſteds fra; damanaga baikkai, famme=
ftebà ben. 2) pars, Del; im oaidnam
buok boceuid, dusse baike, jeg [aa ilfe
alle Nensdyr, fun en Del; baikin son læ
maksam vælges, for en Del har han be:
talt fin Gjeld. 3. fere, circiter, omtrent,
omfring; daggo baikid 1. baikin golbma
vakko læ dassati, bet er faa omtrent 3
Uger fiben; bæl" vidad viego baike, om:
trent 419 Bog; dain baikin læ, faa om:
trent er Det.
Baikohi, adv. — baikotagai.
Baikoi 1. baikui, adv. alicubi, paa nogle
Steder, ſommeſteds, her og ber; baikoi læ
fal, i læk lavda, paa nogle Cteber findes
det, iffe overalt.
Baikotagai, adv. huc illuc, bift og her, her
og ber; baikotagai læ 8iega jægel, hift
og her er ber god Mofe; boares raisko
viesso, mi baikotagai læ mieskadam, et
gammelt forfaldent Gus, fom Dift og her er
raaddent.
Baildos, s. flos lactis (novus), fœrſt Flode
(jfr. bajeldas).
Baimadet, v. a. (baiman) curare, custodire,
pascere, røgte, paaje.
48
Bai.
Baimadægje, s. pers. (baimadet) Siggter,
Hyrde.
Baiman, s. pastor, Hyrde; rakis siello-bai-
mana&am! min fjære Sjælehyrde!
Baimatet, v. a. — baimadet.
Baimen, s. — baiman.
Baimmat, baimam, v. a. — baibmat.
Baina, baidnaga, s. 1. color, fucus, Farve.
(Stoffet), Maling, Gminke; baidnage
oastet, tjøbe iare. 2) gustus, noget
fom giver Smag i Munden; adde munji
njalbme-baidnaga |. njuovéa- baidnaga!
giv mig en Mundfmaq!
Bainaået, v. (ard. (baidnet) farve i Mag.
i Baineståstet, v. dim. (bainestet) farve gaaffe
libt, give ganffe lidt Afſmag.
Bainestet, v. dim. (baidnet) farve lidt, give
[ibt Affmag.
Bainetåstet, v. fact. dim. (bainetet) labe
farve lidt, lade faa lidt Smag af noget.
Bainetatte, adj. (bainetet) fom laber fig
farve, farvelig, el. fom fan gives Affmag.
Bainetet, v. fact. (baidnet). 1) labe farve
el. give Smag. 2) funne farves, funne faa
Smag.
Bainetægje, adj. = bainetatte.
Bainidåstet, v. dim. | (bainidet) lugte lidt ilde.
Bainidattet, v. fact. (bainidet), bringe til at
lugte ilde.
Bainidet, v. ». grave olere, foetere, lugte
ilbe (— havsidet). *
Bainidægje, adj. (bainidet) ilbelugtenbe.
Baisadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
— (baissat) foulme nu og ba, hiſt og be.
Baisadet, v. cont. (baissat), foulme paa flere
Steder.
Baiske, s. Larus canus, Gtrandmaage, Sæing.
Baisko, s. plur. baiskok, Pascha, Paaſte.
Baissadet, v. fact. (baissat) facere, ul tume-
scat, elevare, bringe til at foulme, hæve,
løfte; illo, ballo ja doaivvo baissadi mu
vaimo, Gícbe, Frygt og Haab bragte mit
Hjerte til at foulme; likko baissada olbmu,
Lykken opblæfer.
Baissalet, v. subit. (baissat) i Gaft foulme op.
Baissat, ”baisam, v. m. tumescere, foulme,
Deve fig, ubvibe fig (jfr. bottat, bavddat,
båddat); varra-suodna baissa, Aaren foul.
mer; muodok baissam læk sust, fané
Anfigt er opfvulmet; sures daigge ja sures
laibbe baissek, Gurbeig og €urbrgb hæve
fig.
Baisto, s. saríago carni inassandae, Stege
panbe.
Baitas, adj. (baittet) obedicus, lydig.
Baitasvuotta, -vuoda, s. (baitas) Lydighed.
Baitaset, v. n. a. (baittet). 1) flinne fvagt.
2) varme langfomt ved Jlden.
Baitestet, v. dim. (baittet) 1) gaa lidt op
Baite.
i Binden. 2) lyſe, flinne lidt, varme lidt
ved Jlden.
Baitetet, c. fact. (baittet) 1) labe ffinne, labe
varme. 2) bringe til at gaa op i Vinden.
Baittaladdat, -ladam, v. fr. (baittet, flinne)
ofte ffinne lidt, i Haſt flinne nu og da.
Baitte, adj. (baittet) 1) fom gaat gobt op i
Binden. 2) flinnende. 5
Baittel, adj. vebf. -ttelés (baittet) obliquo
vento alle enitens, fom gaar gobt op i
Vinden; man baittel dat vanas læ, de
dain biegain daddet i dokko baite, hvor
gob ben Baad end er til at gaa op i 33in«
ben, faa gaar ben bog iffe bib op med
denne Bind.
Baittelet, v. dem. (baittet) i aft flinne lidt.
Baittelvuotta, -vuoda, s. (baittel) ben Ggen:
[fab at gaa godt op i Vinden.
Baittem, s. verb. (baittet) 1) yfen, Gtinnen;
2) Barmen, Stegen.
Baittet, baitam, v. a. n. 1) valere, permo-
vere, [ormaa, bevæge til, bringe fi; im
baittam su vuölgget, jeg formaaebe ham
iffe til at reije; im mattam baittet su girje
lokkat, jeg funbe iffe bevæge ham til at
læfe Brevet; i baittam ruotastet, ben for:
maaebe ilfe at fpringe. 2) obliquo vento
eniti, gaa op i Vinden; biegga lei nu
navdes, atte illa baittimek njarga birra;
Binden var jaa Inap, at vi med Nød og
neppe fom omfring Næsfet; dain biegain
i baite gosage, meb benne Bind fommer
man ingenjteb8.
Baittet, baitam, v. n. a. 1) fulgere, lucere,
ffinne, Iyfe; vare ibmel bæivaå dudnji bai-
ta8i, gosa joditak! gib Guds Sol maa flinne
for big, hvorhen du maatte vandre! varek
baittujuvvum dam bagjanægje bæivest,
Fjelde, Dejfinnebe af ben opgaaende Col.
2) ad ignem calefacere, varme, jtege ved
Siden; baittet dolast 1. dola alde, varme
ved Ilden el. paa Ilden; galgak eielge
burist baittet dola gaddest, bu [fol ftege
Ryggen godt ved Jlden; bæivas raddaset
baitta, Solen fleger ftærkt.
Baittevaå, -vaga, adj. (bailtet) flinnenbe.
Baitto, baito, s. obedientia, ybighed.
Baittot 1. baittut, baitom, v. n. obedire,
adlyde, være villig, ibmel sadnai son baitto,
han adlyder Gub8 Ord; illa baitui algost,
han vilbe nødig i Begyndelfen.
Baittot, baittom, baittojim, v. n. insolari,
bleges (om Kloder, fom ligge paa Bleg).
Baittotet, 1. -het, v. fact. (baittot) insolare,
blege (om Klæder).
å vuotta, -vuoda, s. — baitto.
Baica, adv. tamen, conira, potius, bog, ber:
imob, heller, meget mere; dam jage baica
im læk buoccam, bette Aar har jeg bog
49
Baja.
iffe været fyg; go buvtaeimek baica dam
dakkat, maid galgaseimek, naar vi funs
funde gjøre bet, vi jfu[be; baica, go buv-
tasim Fallet, ja, naar jeg funde flrive; ale
daga nuft, mutto baica naft! gjør iffe
faalebe8, men heller faa! ale dokko vuölge
mutto boade baica deiki! reis iffe bib,
men fom beller Bib! igo son baica cælke,
Luc. 17, 8.
Baja, adj. fe bagje.
Bajadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (bajedet), løfte af og til, nu og ba,
op og ned; ucca manad læ bajadaddamest
ja lagadaddamest, et libet Barn maa man
ofte løfte op og ftelle med.
Bajadas, -dasa, s. (bajedet) quantum mani-
attolli potest, faameget, fom man med
Henderne fan løfte.
Bajadet, v. cont. (bagjat) appropinquare,
propius accedere, holbe paa at fomme
nærmere, nærme fig; godde bajadi, mutto i
bagjam almake batem muddoi, Bildrenen
holdt paa at nærme fig, men fom bog iffe
i Studhold.
Bajadus, s. — bajadss.
Bajakættai, 1) car. verb. (bagjat) uben at
vope, uden at drifte fig frem. 2) adj. vebf.
-kættes, utillabt, utilftædet.
Bajalagai, adv. alius super alium, alter
super alterum, ovenpaa binanden (jfr. lanja-
legai); ik galga bajalagai bigjat duljid
mutto biedgoi, bu [fal iffe lægge Skindene
ovenpaa hinanden, men abfpredt.
Bajaldas 1. bajaldus, s. — bsjeldas.
Bajaluå, -luåa, s. — bagjalas.
Bajan, s. tomitrus, Torben; bajan tærggo,
jorra vari gaskast, Tordenen flaar, ruller
mellem syjelbene; bajan ski, Tordenen flog.
Bajan-balvva, s. Torbenfty.
Bajan-dalkke, s. Torbenveir.
Bajan-davgge, s. Regnbue.
Bajan-oakte, s. Torbenbyge.
Bajan-radaidzbme, s. Torbenbrag.
Bajan-rattam, s. id.
Bajan-ézerggom, s. Yorbenflrald.
Bajas, bagjas, s. — aldas.
Bajas, ( All.) adv. (bagje) sursum, op, opab;
likka bajas! ftaa op! bajas guvllui, opab;
bajas vuolas, op og ned.
Bajås 1. baåis, posíp. R. de, angaaende.
Bajasaga, adv. in perpendiculum, lodret opab.
Bajasbagadet, v. a. optugte, opbrage; ma-
naides bajasbagadet ibmelbalolaàvutti, op:
tugte fine Børn til Gudfrygtighed.
Bajasbagadæbme, s. verb. (bajasbagadet)
Optugtelſe, Opdragelfe. ;
Bajasbagadægje, s. pers. & adj. (bsjasba-
gadet) Dptugter, optugtenbe.
* 4
Baja.
Bajasbajedet, v. a. opløfte.
Bajasbiebmat, -biemam, v. a. op[gbe, op:
foftre, opeljte.
Bajasbigjat, -bijam, v. a. opfætte, opreife,
opfende.
Bajasbisotet, v. a. opretholbe.
Bajasboktet, -bovtam, v. a. opvætte.
Bajasboccidet, v. ». opfpire, opifybe.
Bajasbuktet, -buvtam, v. a. opbringe, op:
føre.
Bajasdakkat, -dagam, v. a. opføre, bygge,
. opreife, opfætte; vieso bajasdakkat, opføre
et Quà.
Bajasdoallat, -doalam, v. a. opholde.
Bajasduolddat, -duoldam, v. a. opvælde.
Bajasgaikkot, -gaikom, v. a. oprive, oprytte.
Bajasgeiggit, v. a. væfte i Beiret, telle op;
rokkadallat bajasgeiggijuvvum giedai,
Debe med oprafte Hænder.
Bajasgolggat, -golgam, v. n. opvælde.
Bajasgæsset, -gæsam, v. a. optrætfe, opbrage;
mon lem bajasgessum dam gavppugest,
jeg er opbragen i benne By.
Bajaslikkat, v. ». teife fig op, ftaa op.
Bajasmannat, -manam, v. ». opfare, opftige.
Bajasmatkalas, -laja, adj. fom veifer op.
over, fom er paa Veien tilfjelba.
Bajasmatke, s. Reife opab, Optur.
Bajasrakadet, v. a. opføre, opbygge; vieso
bajasrakadet, opføre et Hus; su sardne
bajasrakadi guldalegjid, hans Tale op:
byggede Tilhørerne.
Bajasrottit, v. a. opryffe.
Bajassuppit, v. a. opfafte.
Bajasåaddam, s. Opvert.
Bajasåaddat, v. ». opvore; mu bajassadda-
dedinam, under min Opvært.
Bajastadnat, -tanam, v. a. opbinbe.
Bajaséuogaldattet, v. a. opreife (fra be Døde).
Bajastuög3elet, v. n. opftaa (iet om Op:
ftanbeljen fra be Døde).
Bajastuög3elæbme, -læme, Opftandelje; b.
un ællemi, Opſtandelſen til bet evige
iv
Bajasuga, adv. supra e regione, lige oven
over.
Bajasvaggem, s. Opgang; b. vare ala, Dp.
gang tilfjelba.
Bajasvalddet, -valdam, v. a. optage.
Bajataddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
cont. (bajatet), holbe paa at faa vilbe Dyr
til at nærme fig tamme.
Bajatatte, adj. (bajatet) fom fan bringes
nærmere.
Bajatet, v. fact. audacem facere, 1) bringe
til at vove. 2) faa vilde Dyr til at nærme
fig tamme Loffedyr.
Baje, adj. se bagje.
50 Baje.
Bajeb, adj. comp. (bagje) superior, praestan-
tior, fom er høiere oppe, øvre, ypperligere,
fornemmere (jfr. aleb).
Bajebug3i, (All. af bajebus), adv. lidt høtere
op.
Bajebui, adv. = bsjebuida.
Bajebuid, adv. — bsjebuida.
Bajebuida, (All. of bajeb), adv. ad loca
superiora, høiere op, til høiere oppe belig
gende Sted el. Steder.
Bajebuin (Locat. af bajeb) adv. superius,
høiere oppe, paa høiere oppe beliggende Sted
el. Steder; orromsajides son adna baje-
buin go mon, han har fine Bofteder høiere
oppe end jeg.
Bajebust (Locat. of bajeb), adv. superius
quam, bgiere oppe end; son læ bajebust
go mon, han et høiere oppe end jeg.
Bajebuå, -buga, adj. comp. dem. (bajeb),
paulo superior, Wbt høiere oppe, lidt for
nemmere.
Bajebut, adv. (bajeb), superius, høiere oppe.
Bajebvuotta, -vuoda, s. (bajeb), flørte øibe,
Wortrin; mi le dalle Judale3ai bajeb-
vuotta, Rom. 3, 1.
Bajedam-éuoldda, s. (bajedet), Binde el.
Nagle, hvormed Tværftolperne i Lappens
Bæv fan løftes el. fenes.
Bajedåmuå, -debmusa, s. (bajedet), Noget
at [gfte op, Noget, fom flal løftes op.
Bajedåstet, v. dem. (bajedet), løfte lidt op.
Bajedatte, adj. (bajedet), opløftelig, ophøie-
lig; i dat gædge læk bajedatte, ben Gten
fan iffe løftes.
Bajedattet, v. fact. (bajedet) 1) labe Løfte
op, opfgie, 2) funne løftes, ophøies.
Bajedet, v. a. tollere, elevare, løfte, opløfte,
ophøie; son bajedi su jeéas spiri ala, han
Igítebe ham op paa fit eget Dyr.
Bajedæbme, -dæme, s. verb. (bajedet), Op⸗
Løftelfe, Ophøielfe, Ros; dat celkkujuvvut
galgga sudnji bajedæbmen, bet flal figes
til hans Ros.
Bajehædne 1. bajehænne, -hæne, s. «xor
Lapponis montani, Wjelblaptone (jfr. ab-
melhædne).
Bajeld, (Elat. af bagje), adv. super, memo-
riter, ovenpaa, ubenab; son valdi duse
lavea, mi bajeld lei, han tog fun Jløben,
fom var ovenpaa; bajeld oappat, lære
ubenab.
Bajeldas, -dasa, s. 1) quod supernatat, wt
spuma, flos lactis elc., bet fom flyder, er
ovenpaa, jaajom Fløde, Stum etc. 2) super-
ficies, Overflabe. 3) — bagjalaà.
——— -gæte, (gættat), s. Opſyns⸗
mand.
Bajemugat, adv. (bajemus), høieft, øverit.
Baje.
Bajemusat, adv. in summo, høieft, øverft.
Bajemusta, adv. — bsjemusat.
Bajemu$, -mu3a, adj. superl. (bagje), fom
er øverft, høteft, fornem[t.
—— — -vuotta, s. ſtorſt Gøide, For⸗
Bajolad, -laga, adj. egregius, ypperlig; -la&-
vuotta, s. id.
Bajoåtet, v. å. superire (— bagjelmannat),
gaa over; galgak davja logotallat, ama-
sek guölek bajostet, bu ffal ofte flappe
(Touget), at iffe giffene flulle gaa over
(toten).
Bajotet, v. a. — baibmat, gærdotet.
daddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (bakas), ofte VNR el. arbeide paa
at varme, at gjøre feb.
Baka , v. dem. (bakadet), ophede lidt.
Bakadatte, adj. (bakas). fom fan varmes,
fom faber fig gjøre hed.
Bakadattet, v. fact. (bakadet), 1) lade varme,
gjøre Deb. 2) funne varmes, gjøres Deb.
Bakadet, v. a. (bakas), calefacere, varme,
ophjebe, opvarme; vieso bakadet, opifbe et
Qus; tadabakaduvvum, gjennemvarmet,
gjennembedet.
kadæbme, -dæme, s. verb. (bakadet),
Dpheden.
je, adj. (bakadet) varmenbe, he:
dende; b. jukkamus, varmenbe Drit.
Bakar, s. fe bager.
Bakas, bakkasa, adj. vedf. bakka; calidus,
fervidus, hed, varm; bakka gæsse, en hed
Sommer; bakkas læk facak, biktasak, hebe
ere Banterne, Klæderne. — Comp. bakka-
sabbo. — Superl. bakkasamus.
Bakasvuotta, -vuoda, s. calor, Hedhed,
Varme; dola bakasvuotta i nuft gukkas
mana, Ildens Hede gaar iffe faa langt.
Bakasmad ddat, -madam, v. fr. (bakasmet),
ofte blive Beb.
Bakasmåstet, v. dem. (bakasmet), blive lidt
varm.
Bakasmatte, adj. (bakasmattet) varmente;
bakasmatte jukkamusak, dalkkasek, vat:
menbe Drikke, Lægemidler.
Bakasmattet, v. fact. (bakasmet), gjøre eb,
varme.
Bakasmet, v. f. (bakas), calefieri, blive hed,
varm, hetne.
Bakaá, -€a, s. dem. fe bakke.
Bakaiaviat, v. aestim. — bakeset.
v. aestim. (bakas), nimis calidum
putare, anje [or Deb, varm, for altfor hed.
s. paganus, $edning.
Baken-aigge, s. $ebningstiden.
Baken-dille, s. Hedenſtab.
eme -gaéa, adj. lig en $edning,
eb
51
Bakke.
Bakenlaà, -laga, adj. (baken), hebenft.
Bakenvuotta, s. (baken), $ebenbom, Heden⸗
b.
ab.
Bákka, båka, s. calor, fervor, Barme, $ebe;
boade båka sisa, ale sat olggon 6uo3o
buolla8en! fom inb i Barmen, ftaa iffe Læn-
ger ube i fulben! de oagoimek mi bàka,
ba fif vi Hede.
Båkka, adv. dense, trangt, tæt fammen;
udlek båkka læk hængastuvvum, $i
tene ere hængte tæt fammen.
Båkkad, adj. vedf. båkkis 1. båkkadés,
angustus, trang; læigo båkkad girkost?
var ber trangt i Kirken? (jfr. baske, gar22e).
— Comp. bakkadabbo. — Superl. bak-
kadamus.
Båkkadas, -dasa, s. (bákkad) angustia,
constipatio, Trængfel; stuora båkkadas
lei olbmuin, ber var en ftor Trængfel af
Joll; båkkadasast Gokkat, fibbe trangt,
indeflemt.
Båkkadet, adv. — båkka.
Båkkadvuotta, -vuoda, s. (båkkad), Trang:
eb.
— koodist -nadam, v. fr. (bakas), ofte
blive hed, nu og ba blive hed.
Bákkanakkés |]. -naggés, -nakkas, adj.
(bàkkanet), tilbøielig til at blive Deb, fom
let bliver hed.
Båkkanakkésvuotta, -vuoda, s. Tilbøielig-
feb til at blive Deb.
Båkkanassi, adv. (fun i Gammenjetning)
oaivve-båkkanassi let, conflictari, haar:
drage.
Bal > v. dem. (båkkanet), blive lidt
hed.
Båkkanattet, v. fact. (båkkanet), bringe til
at blive hed, ophede.
Båkkanet, v. n. (båkka), coarctari, blive
trang.
Båkkanet, v. n. (bakas), calefieri, blive hed,
varm, hetne.
tet, v. a. — bagerdet.
Bakkaset, adv. (bakas), bebt, varmt.
BákkasSubme, -åume, s. verb. (bákka), In⸗
beflemmen, Betlemmelje.
Båkkaåuttet, v. fact. (båkka), bringe i Trang»
fel, til at femmes.
Båkkasuvvat, -Suvam, v. subj. (båkka),
trænges, flemme8; bakkasuvvam muorai
gaski, inbeflemt mellem Trærne.
' Bakke, bake, s. /uber e baetulis excrescens,
Knort paa Birketræ, , Mi, Rik".
Båkkedet, v. a. (bákka), premere, trænge,
tryfte (men iffe. Deftigt).
Bakker, bakkar, s. pera, funda vestis,
Somme.
4*
Båkki.
Båkkijægje, adj. (båkkit), trængenbe, tvin=
p b. darbasvuotta, tvingende Nøbven-
b.
B. , $. verb. (båkkit), Trængen, Trykten,
Båkkimvuotta, -vuoda, s. id.
Båkkistaddat i. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (båkkistet), trænge, trykke paa flere
Steder.
Båkkiståstet, v. dem. (båkkistet), trænge,
trykke denſt⸗ lidt.
Bákkistet, v. dem. (bükkit) tryffe, trænge
lidt.
Båkkit, v. a. 1) premere, trænge, tryffe;
ale båkke mu lakka! træng big iffe nær
inb paa mig! suddo læ tadabåkkim buok
olbmuidi, Gynden har trængt iojennem til
alle Menneffer; olbmui gaskal bákkimek,
vi trængte og imellem Folk; tavga båkkit,
fnuge; dat jurda båkki jecas mu ala, ben
Tante paatrengte fig mig; ale riema 8uo-
katusaid båkkit, go vaimost si æi boade,
begynd iffe at fremtvinge Culte, naar be
ifte fomme fra Hjertet. 2) constipare,
ftable, paffe fammen.
Båkkitatte, adj. (båkkitet), fom fan tren:
ges, trykkes.
Båkkitet, v. fact. (båkkit). 1) labe trænge,
trylfe. 2) tunne trænges, trykkes.
Båkkitægje, adj. — båkkitatte.
Bakko, bako, s. (dial.) collis, Batte.
Bakkodistet, v. dem. (bakkodet), tale lidt,
nogle Ord; soames sanid bakkodåsti, de
i sat jiednadam, han talte nogle Ord, og
faa meælede han iffe mere; bakkodåstam
soames sanid mannalagsi, jeg taler nogle
Ord efter hverandre.
Bakkodet, v. a. loqui, erumpere, tale, ubbrybe ;
buóre sane vieljas oudast bakkodet, legge
et godt Ord inb for fin Broder; son bak-
kodi ja dajai, han ubbrgb og fagde.
Bakkodzegje, s. pers. (bakkodet), Talsmand;
i oktage lek dam oarbes nieida bakko-
dægje, ingen er ben forældreløfe Piges
Falsmand.
Bakkom, s. jussum, Bud, Befaling.
778 bakom, v. a. (obsol.), jubere, be:
ale.
Bakkot, bakkom, bakkojim, v. a. (dial.)
coquere (panem), bage.
Báksa, s. (dial.), vectis, Brælſtang.
BAksa, båksaman, s. (dial.) = bovsa.
Bak3a, bavåa, s. castoreum,
Bæverteftilel.
Baktai, adj. vebf. baktas, (bakte) fippefulb.
Baktaivuotta, -vuoda, s. (baktai), Slippe:
fulbbeb.
Bakte, bavte, s. rupes, petra, 8lippe; bavte
ala viesos huksit, bygge fit Hus paa en
Klippe.
Bævergjel,
52
Båla.
Bakte-rastaå, s. — soakke-rastaà.
Bakéas, 5. fe bavéas.
Bakéat, bavéam, v. mn. (dial) cymbam
remis retroagere, hamle, to tilbage.
Bålad, s. otium, potestas, opportunitas, se-
curitas, 3o, Mulighed, Nift eller Ro; dace
mielde i lem bålad matkuátet, bet var
iffe muligt at reife tilvands; biegain i læk
bålad dam baikest, for Bind fan man ife
flare fig paa bette ted, (ifr. spaitto).
Bålag, s. — bàlad.
Balahastalakkés, -lakkas, adj. tilbøielig til
at fafte efter Noget el. paa alle Zing.
Balahastalåmuå, -lebmuåa, s. (balahasta-
let), Noget at fafte efter el. paa f. Cr. et
Maal, en Skve.
Balahastalet, v. fr. Er) gjer lagende
fafte efter el. paa Noget; loddid b. ged-
giguim, fofte efter JFugle med Cine.
Balahastestet, v. dem. (balahastet), fom ſna⸗
teft. fajte efter.
Balahastet, v. a. injicere, obviam mittere
algd. fojte efter el. paa noget, fafte noget
mob noget; b. lodde gedgin l. guoimes
muotta-Cagin, kaſte efter en Fugl med en
Sten el. fin Næfte med en Cnebolb, (jfr.
balkestet, fafte uben beftemt Qenfigt at
træffe, fafte vat).
Bålakættai 1) car. verb. (bállat), uben at
frygte, 2) adj. vebf. -kættes, uforfærdet,
uforfagt.
Bålakættaivuotta, -vuoda, s. (bålakættai),
Uforfærdethed, Uforfagthed.
Bålalas, -lasa, adj. (bållet), proclivis ad
mugiendum tilbøielig til at brøle.
-laga, adj. (bållit) qui sufficit,
fom er mulig at bolbe ub med, bjergelig.
Bålalaåvuotta, -vuoda, s. = bållimvuotta.
Bålasgaddat, -sgadam, v. fr. (bållat), blive
ræd nu og ba, af og til.
Bålasgattet, v. fact. (bålasget), bringe til
at blive bange, fette Skrok i.
Bålasget |. -sket, v. mn. pavescere, blive
frygtfom, rab
Bålaset, v. tard. (bållet) imag brøle.
Bålatustet, v. dem. = bålatet.
Bålatatte, adj. (bållat), fom bør frygtes,
frygtelig, fom maa tage8 vel Vare poa;
hærra namma læ bálatatte, Herrens Navn
er at frygte.
Bålatet, v. a. (bållat) metuere, timere alcui,
tueri, frygte for, være bange for, tage Bare
paa, vogte, være bange for iffe at have i
Behold (fr. varotet); hægas bålatet, frygte
for fit 2i»; soai bálateiga mu &almid,
go buolaå lei, te vare bange for mine
Øine, ba bet var ftert Kulde; dam girje
bålatim, amas billauvvat, jeg tog Bare
Balda.
paa Bogen, at ben ite flulde bedærves;
bålatet akas vierro dievdost, pasfe fin tone
for fremmed Mandfolf; bálatet jedas baha
særvvevuodast, pasfe fig for flet Selftab.
Balda, s. = | ee dier
Baldasgaddat, -sgadam, v. fr. (baldasget),
ofte fremmet, Biko faa Gtret i fig.
1. -skåstet, v. dem. (baldasget),
faa lidt Stat i i fig, blive lidt ſtremt.
ttet, v. fact. (baldasget), ferrere,
fette Stret i.
Baldasget, v. n. pavescere, ffræmmes, faa
Skret i fig, (ifr. balttot).
Baldastattet, v. a. (baldda), comitari, leb-
fage eller følge jævnfides med; go sukkek
gadde guora ja mon vazam gadde mielde,
aito buotte, de baldastattam, naar man
tot langs Stranden og jeg gaar langs Stran⸗
ben lige over for, ba følger jeg jævnfides
med.
Baldastet, v. a. (dial. baldda) protrudere,
fløde tilfibe.
Baldastuttet, v. fact. terrere, fttæmme.
Baldastuvvat, -stuvam, v. m. pavescere,
ftræmmes, OG Skal i fig.
Baldataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v. a.
(balddet), fftemme paa Skrømt, gjøre "bange
(f. Gr. Børn for at afftrætte bem fra noget).
Baldatas, -tasa, s. (baldatet), ferriculum,
noget at ſtremme med.
Baldatåstet, v. dem. (baldatet), ſtremme libt,
en enfelt Gang.
Baldatattet, v. fact. (baldatet), 1) gjøre
bange, flræmme; baldatattet manaid alde-
sek, [femme Børn fra fig; 2) funne
ffræmmes.
Baldatet, v. fact. (balddet), terrere, ftræmme;
bocenvagzek, jogo gumpe baldati din
m ija? Stenvogtere, flræmte Ulven eder
å Nat?
Baldda, balda, s. latus, Side, (fun i Loc.
og All); gildi muo baldast Cokkat, han
fotbgb mig at fibbe ved Siden af fig; &ok-
kan mu balddi! jet big ved min Side!
ddal, (Prol. af baldda), postp. lang8 €i:
den af og forbi.
Balddalagai, 1. balttalagai 1. -lagaid, adv.
(baldda), juxia, Sibe om Side, ved Siden
af hinanden; mi golmas balddalagai odi-
mek, vi 3 foo ved Siden af hverandre.
Balddalet, v. a. — baldatet.
Balddan |. balttan, — baldast, fe baldda.
Balddet, baldam, v. a. — baldatet.
Bålddo, båldo, s. (al. bolddo), ingens frag
mentum glaciei in aqua fluitans, flybende
B Ssflag.
ddodattet, v. 3 ad. (bålddo) glaciem con-
— fenberflaa $8; garra biegga læ
nu bálddodattam, atte báldoi báldoi le
58
Båli.
Baddam, ben ftærfe Vind har [gnberftpflet
. Sen, faa den er bleven Ctyffe i Stylke.
Bålddolagai, adv. pred Ctytfe ved Stylke,
ES ed ved DM ftyffet.
les, bali s. R. lupus, Ulv.
Balder baldda, s. passer major, $elleflyn:
bre, Kveite.
Baldetatte, adj. up — ———
Baldetet, v. fact. — bal
Baldonas, -nasa, s. de terriculum,
noget, fom er græsfeligt, fom er til at reb.
deg for.
los, balddosa, s. terriculum, Stræmiel,
noget, fom flræmmer.
Bale, s. tempus, aetas, Tidsrum, Tid; dam
bale go ain talmek læk, medens man
endnu har Øine; tuovga bale dokko vudl-
m, jeg teifer bib meben8 bet er lyſt, i
[n algo bale hoappolage lei, i Be:
gyndeljen var han noget hidfig; im astam
oaggot dalke bale, jeg fif ite Tid at fite
medens bet var Veir; aige bale, i Tide;
a&tam bale, i min Faders rib.
Balgadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam, v.
cont. (balgadet), fjolde paa at [gbe bib og
bib for Myg, nu og da fljene.
Balgadak, -daga, s. (balggat), faabant varmt
Beir, at Rreaturene. lgbe fib og bib for
Bold Stjeneveir.
gadåstet, v. dem. (balgadet), fljene lidt.
eee v. fact. (balgadet), bringe til
at [gbe Dib og bib, bringe til at fljene.
Balgadet, v. cont. (balggat) huc illuc cur-
rere, løbe utrolig bib og bib, fljene.
Balgastuvvat, -stuvam, v. n. '(balggat), ville
til at [gbe omkring for Myggen.
Balgatet, v. fact. (balggat), bringe til at
lobe bib og bib.
Balges, balgga, s. semita, via, Sti, Gang»
ft, Vei (paa GSommerføre, jfr. dalkka);
dakket su balggaid njuolgaden! pgjører
hans Stier lige!; ibmel balggaid dovd-
dat, fjenbe Guds Veie; gonagas balges,
Rongevei; gavpug balges, Gabe; nasti
balges, mi sist læ jottet, Gtjernernes Bei
(Bane), fom de have at vandre.
Balgeskættai, adj. vebf. -kættes, (balges),
invius, ſtilss, veilga.
ggakættai, adj. vebf. -kættes, — bal.
eskættai.
Balggat, balgam, v. n. huc illuc discurrere,
løbe urolig Bib og bib, (iar om foeg,
fom i varmt Veir føber bid og bib for at
unbgaa Myggen) fljene; maid don balgak?
hvad er bet bu render efter?
Balggatæbme, -tzeme, adj. vebf. -tes, (bal-
Kg invius, lr veilss.
lisa, adj. vedf. balis ]. baliaes,
(bållat) timidus, frygtſom, bange; dat læ
Bali.
dagger bálià olmus, bet er et fligt frygte
fomt Mennefte.
Båliåvuotta, -vuoda, s. (bålis), Frygtfomhed.
Baljakas, adj. inopes nudus, bar; balja-
kas jiegna, bar I
Baljeldet, v. habit. jeg, calvo capite ire,
gaa meb ffaldet Hoved (— spå leeldet).
Baljes, balljas, adj. glaber, calvus, nudus,
bar, flaldet, ffovløs; baljes oaivve, ffalbet
Hoved; baljes ænam, duoddar, bart Land,
Fjeld. — tony. balljasabbo. — Superl.
ude
Baljesvuotta, -vuoda, s. (baljes), Barhed,
Staldethed.
Baljo, adj. multus, multum, meget, (med
» telfe).
l. baljot, baljoka 1. -ha, s. calvus,
tM fom er ffaldet.
Baljovuotta, -vuoda, s. (baljo), Stengbe.
Balkastaddat, -stadam, v. fr. (balkestet),
ofte fafte.
Bålkastak, |. -kestak, -staga, s. jacíus, Raft,
faalangt man fan fafte; gædgebålkastak,
et Gtenfaft, faalangt man fan fafte med en
Sten; gedge-bülkastakbaje duókken dast
erit, et Stenkaft herfra.
tak, -staga, s. missile, en Gjenftand,
fom fofte8.
t, v. å. (balkka) praemio afficere,
belønne; balkaàet dam buöre ja ran e
dem baha, belønne bet Gode og [traffe
Balkaåubme, -àume, s. (balkaset), Beløn-
ning; son oa3oi &abba balkasume, han fif
en [mut Belønning.
Balkataddat, 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
cont. (balkatet), arbeide paa at faa leiet,
føge at faa leiet el. leie flere.
Balkatatte, adj. (balkatattet), fom fan leies,
fom er til Leie.
Balkatattet, v. fact. (balkatet), 1) labe leie,
2) lade fig leie, funne leies,
Balkatesvuotta, -vuoda, s. (balkatæbme)
den Tilftand at være uden Løn.
katet, v. a. mercede conducere, locare,
feie, ubleie, lønne; b. balvvalegjid, leie
Fjenere, Matth. 20, 1, 7, 2. 21, 33, 41.
Balkatæbme, -tæme, adj. vedf. «tes, (balkka),
fom ev uben Løn, ulønnet.
Balkeståstet, v. dem. (balkestet), fafte libt.
Balkestattet, v. fact. (balkestet), labe fafte.
Balkestet, v. a. jacere, conjicere, fofte, flænge,
(ifr. suppit); balkesti sodnu guabba guvl-
lui, faltebe bem til hver fin Kant; appai
son betur rd han blev kaſtet i Havet;
go nuötte suppijuvvu appai ja gessujuvvu
gaddai, de Cokkijek daid burid gulid ja
belkestek daid guocea gulid erit, Matth.
13, 47. 48.
54
Balli.
Balkka, balka, s. merces, praemium, sala-
rium, Søn, Gold, Betaling, Belønning;
biemo ja balka oudast balvvalet, tjene
for Koft og Løn; siega balka son 08330,
han faar god Pun — gudne-balka
oa201, hans Baad æbersprifen.
Balkia- ped u$, s. == balkolaa.
Bålkko, bålko, 1. oarra-bálkko, s. 1) linum
cannabinum. trecentos cubitos longum, Bolk,
Snørebolt, 100 Favne Gnøre. 2) gussa-
bálkko, capsus vaccae, Kobaas.
Balkkolet, v. subit. (balkkot), i $aft fafte
flere Ting.
Balkkot, balkom, v. fr. jacere, jactare, tafte
flere Ting el. gjentagne Gange; garra biega
diti balkkogotte si galvoid merri, paa
Grund af bet haarde Heir begynbte be at
fafte Laften i Havet.
Balkodet, v. cont. (balkkot), fafte i Mag,
fib og bib.
Balkolas, «laga, adj. (balkka), mercenarius,
fom tjener for Løn, Dagleier.
Balkos, balkkosak, s. plur. trabeculae, qui-
bus impositum est lignum transversum, de
quo cucuma suspenditur, Gtokte, hvorpaa
ben Stang hviler, hvori Grydefrogen eller
andet hænges.
Billalet, s. Mrs (bållet), plubfelig brøle.
Bållamættos
1, -mættom,
fom itte frygter, frygtløs.
Bållastuddat, -studam, v. n. (bållat), blive
angeft, Pange (= bålasget).
Ballat, ballam, ballajim, v. inch. 1) pertime-
scere, blive bange; ballat meeecai, blive
bange (og flygte) til Cfov8; ballat sust
erit, flygte af Yrygt bort fra ham. 2) re-
silire, fare tilbage; luodda ballai ruoktot,
Kuglen flog tilbage.
Bållat, bålam, v. mn. timere, frygte, være
bange, ræbbeg, ængftes; sust im båle, for
ham er jeg iffe bange; i son båla ibmelest
* ige oamedovdos jienast, han frygter hver
fen Gud eller Samvittighedens Røft; bålla-
mest læ, bet er at befrygte; hæite erit
dussid bållamest! hold op meb at frygte
for Ingenting !
Ballavaå, -vaja, adj. (ballat), frygtfom.
Ballem, s. malleolus ex cornu tarandi fac-
tus, en liben Hammer af Renhorn, hvormed
man flog paa Runebommen eller Trold⸗
trommen.
Bållet, bålam, v. a. (dial.) = rog;
Ballet, balam, v. n. mugire, Qu gle af
fuld Hals.
Bållimvuotta, -vuoda, s. (bållit), Mulighed,
Mo, Kand til at ub[gre noget, eller bjerge
fig, (= bålad).
Bållit, v. ». posse, tunne, beftaa fig, holde
adj. (bållat),
Bålli.
ub, faa Sans, Anledning eller Ro til;
goattai borgga, nu atte i bålle dolla
buóllet, bet fyger inb i Veltet, faa Ilden
faar iffe brænde; æp bålle oaddet, go son
huikko, vi funne tffe fove, naar han taa:
ber; i bålle dast orrot &askem diti, han
holder iffe ub Ber for Rulde; i bålle gap-
perætta, han farer fig iffe uden Hue; i
lem bållim dalkke, bet var iffe Beir til
at holde ud i.
Bållitatte, adj. (bållit), mulig, bjergelig, ub:
holdelig; ballitatte delkke, bjergeligt Veir.
Ballitet, v. fact. (bàllit), labe faa Ro, An:
Yebning, Kan til noget.
Bållitægje, adj. — bållitatte.
— adj. ſe baljes.
ljat, adv. (baljes), bart, flovløft.
o, bålo, 3. fimor, Frygt; bålost leet,
være bange; bålloi saddat, blive bange;
sist bållo-jurddagak læk, be have bange
Tanker; ibmelbållo, Gudsfrygt; bálotaga
hættai jetas bigjat, uben Yrygt udfætte fig
for Fare.
Ballo 1. boallo, s. 1) pila, Bold; ballo
cabmet, flaa Bold; 2) festiculus.
Ballo, s. — bållimvuotta.
Ballo-gapper, s. tegmentum capitis stric-
fum et artum, en rund Que, fom flutter
tæt til Hovedet, Kollehue. -
) $. — badva.
Bålolaå, -laga, adj. (bållo), fom har Frygt,
frygtig; ibmelbålolas, gubfrygtig.
Bålolaåvuotta, -vuoda, s. Stygt; ibmel-
bålolaåvuotta, Gubsfrygt.
BN -vuoda, s. (bållo), Frygtlos⸗
eb.
Bålotuttet, v. fact. (bållo), gjøre frygtløs,
berøve Frygten.
Bålotuvvat, -tuvam, v. m. (bålotæbme),
blive frygtløs.
Bålotæbme, -tæme, adj. (bållo), vebf. -tes,
frygtløs.
Bålssa, (1. bolssa), bålsa, s. locus paulum
editus, tumor terrae, Tue, (mindre end
bovdna); bievllam læ bálsei ala, bet er
bleven fnebart paa Tuerne.
Bålssai, adj. vedf. -ssas, (bålssa), tuet.
Balttalagai adj. — balddelegsi.
Balttan, adj. = balddan.
Balttodåstet, v. dem. (balttodet), afſtrække
fibt.
Balttodet, v. fact. (balttot), bibringe lang:
varig Cftet for, afffreffe fra, ængfte; belt-
todet olbmuid vuölggemest, afftvætte Folk
fra at veife; dak jurddagak balttodek
muo, bisfe Tanker ængfte mig.
Balttoladdat, -ladam, v. fr. (balttot), nu og
ba faa plubfelig Citat for noget. :
55
Balvva.
Balttolåstet, v. dem. (balttolet), plubfelig
blive fibt bange.
Balttolet, v. subit. (balttot), plubfelig faa
Skrek for noget.
Balttot, baltom, v. terreri, deterreri, flrættes,
faa langvarig Cfref for; dast balttom
leen, jeg ev afffvætfet derfra; go rangastusa
vuöllai bottek, de balttuk, naar be blive
ftraffebe, da tage be Grat
Baléas, adj. vilis, pravus (de assulis planis,
in quibus stantes Lappones per mivem
currunt), baarlig, usfel (om Ci).
Balééa, baléa, s. tales assulae viles, male
confectae, baarlige, ufle, vanſtabte SÅ;
savek-baleak, Skarveſti.
Baléée, adj. .= spaltes.
Balééo, -1co, 5. shubras; $Haarløshed, Haar»
flidthed; balddo oaivve, et ffaldet Hoved,
(= spaldto).
Balvos, balvvosa, s. quod colitur, quod
venerantur (ut idola deorum), noget,
fom dyrkes eller tilbebe8 (j. Gr. Afguds
billede).
Balvva, balva, s. 1) nubes, St: balvaid
dakka, bet bliver flyet; 2) — badva.
Balvva-bagse, s. Gfyjtgtte.
Balvvadaddat, -dadam, v. comi. (balvva),
S. og mere fætte Skyer, overbrages med
er.
—— v. dem. (balvvadet), fætte lidt
Skyer.
Balvvadattet, v. fact. (balvvadet), bringe til
at fætte Skyer.
Balvvadet, v. fact. (balvva), fætte Skyer,
overdrage fig med Skyer.
Balvvaladdat, -ladam, v. fr. (balvvalet),
tjene her og ber, fnart hos em, fnart hos
en anden.
Balvvalástet, v. dem. (balvvalet), tjene, byrte
lidt, en fort Stund; balvvalåsti mu lutte
du88e ovta mano, han tjente hos mig blot
en Maaned.
Balvvalattet, v. fact. (balvvalet), labe tjene,
dyrke.
Balvvale, $. — balvvalægje.
Balvvalet, v. a. servire, colere, tjene, dytte;
litto-aiges balvvalet, ubtjene fin ib;
balvvalam-dille, &jenerftanb; balvvalam-
guoibme, Medtjener; i oktage mate balv-
valet guókte hærra, ingen fan tjene to
Serrer; æpeibmelid balvvalet, tjene, dyrke
Afguder.
Balvvalus, -lusa, s. servitium, Tjeneſte, Dyr⸗
fele; fallim jettam balvvalusa dillei,
jeg tilbød mig at tage Tjemefte; si adne
ibmelbalvvalusa ja dorakættaivuoda, be
holdt Gubstjenefte og Fafte; æpeibmelbalv-
valus, Afgudsdyrkelſe. ?
Balvva.
Balvvalæbme, -læme, s. verb. (balvvalet)
Sjenen, Ljenefte, Dyrkelfe.
vvalægjalaå, -la3a, adj. (balvvalægje),
tjenftvillig ; -laSvuotta, s. id.
Balvvalægje, s. verb. & adj. (balvvalet)
Fjener, Tjenerinde, tjenende; balvvalægje
nisso, Tjeneftefvinde, Tjenerinde.
Balvvo, balvo, s. culius, Tjenefte, Dyrkelje;
bæivve-balvvo, Soldyrkelfe.
Bammus, adj. superl. = bahamus.
Ban, adv. = man.
Bán, adv. = be.
Banag, adj. (badne), dentatus, tandig, fom
har Tænder; bastelis banag, fom har ftarpe
' Senber; loge banag, ti tanbig.
Banaballat, -halam, v. a. (dial) calum-
niari, bagtale. .
Banaiduttet, v. fact. (banaiduvvat), ſtaffe
Soenber, forfyne med Lænder.
iduvvat, -duvam, v. subj. (badne), faa
Tænder.
Banalaå, -laga, adj. (badne), bene dentatus,
fom har Tænder, gode TLænder; i læk
buörre banalagain 1. bastelis banagin
dorrui mannat, bet er iffe greit at gaa i
Kaft med ben, fom har flarpe Tænder.
dak, -daga, s. incisura bacilli, Staar
å en Kjep.
$. — banaldak.
Bánam, v. a. fe bådnet.
—— v. tard. (bådnet), lente nere, ſpinde
i Mag.
Bånestaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
å ster. (bådnet), fpinde mu og ba, af og
til. 3
Båneståstet, v. dem. (bånestet), [pinbe en
ganjfe fort Stund.
— — v. fact. (bånestet), labe ſpinde
ibt.
Bånestet, v. dem. (bådnet), ſpinde libt, en
fort Stund.
Per v, dem. (banetet), labe fpinde
ibt. ;
Banetesvuotta, -vuoda, s. (badne), Tanb:
Løshed.
Bánetet, v. fact. (bådnet), 1) labe [pinbe,
2) lade fig fpinde, funne fpindes; i dat
ullo bånet, ben llb lader fig iffe fpinde.
Banettutet, v. fact. (banetuvvat), gjøre tanb:
Løs, berøve Tænderne.
Banetuvvat, -tuvam, v. subj. (banetæbme),
blive tanblg8, berøves Tænderne.
etæbme, -tæme, adj. vebf. -tes. (badne),
tandløs.
Bånetægje, adj. (bådnet), fom fan fpindes,
fom laber fig fpinde; galle dat ullo læ
bånetægje, ben Uld fan nof fpindes.
Bangestet, v. dem. (banggat) ubfvebe lidt
Fugtighed.
56
Bårda.
Banggat, banggajim, v. n. humorem exsu
dave, 1) wbjvebe Jugtighed (jfr. badnjot);
raddek banggajek, Brandene ub[vebe Fug⸗
tighed (af ben ene Ende, naar be brændes
i ben anden); muotto bangga, Anfigtet [oe:
ber; 2) in superficiem aquarum. emer-
gere, butte op i Bandfforpen; go ueca
guola8 éace uccanas doajestadda, naar
en liben Fiſt bryder Vandſtorpen lidt, (=
bagnat).
Bangidattet, v. fact. (bangidet), bringe til at
udſvede Fugtighed.
gidet, v. inch. (banggat), begynbe at ub:
ſvede Vodſte eller Fugtighed.
Bannjat, banjam, v. ». = begnat.
Banne, s. (— bardne) Barn (i &iltalo);
Hanasbanne! $anfemand!
Banno, s. 1) saríago, anbe, Gtegepande.
2) ahenum, Sjedel.
Banta, 8. pignus, Pant.
Bantedet, v. a. (banta), pante.
Bancardaddat, -dadam, v. coni. (bancar-
det), holbe paa at fprælle.
Bancardattet, v. fact. (bancardet) bringe
til at fprælle.
Bancardet, v. ». palpitare, fprelle; guölek
bancardek vadnasést, Jiftene [prelle i Baa⸗
ben; boaco bancard lavée gætest, Renen
fpræller. i Tømenden.
Bancardæbme, -dæme, s. verb. (bancardet),
Sprællen; i mikkege baneardemid væket,
ber hjælper ingen Syrællen.
Banéa, adj. vedf. banéas, bucculentus, ftot:
finbet, pløskjævet.
Banéat 1. banjéat, v. subj. (banéa) blive
ftorfinbet, blive rødfprængt i Anfigtet.
Bapér, s. charía, papyrus, Papir.
Bappa, bapa = pappa. :
Bappod, v. ». R. venire, tomme, blive.
Baraidet, v. n. (obsol.) clamorem horridum
edere, ftraale, ſtrige høit.
Baral, barral, s. vas ?n prora positum, in
quo ignem accendunt, quum noctufurcis
piscantur, den Indretning, hvori Lyſtreil⸗
den haves.
Barast, s. fe barra.
Baras, adj. fe aidnebaras.
Baraå, -éa, s. dem. (barra), et libet Par.
Barbmo, barmo, s. locus meridionalis, quo
aves peregrinae hiemem transigere pu-
lantur, et Cteb langt Syd, hvor man an:
tager, at Frælffuglene opholde fig om Vin:
teren.
Barbmo-lodde, s. Træfjugl.
Bareb, adj. comp. — buöreb.
Bårdaldak, -daga, s. circwmplicatio funi-
culi; quum funiculus alicui rei circum-
.plicatur, ut brevior fiat, et Kaft med et
Bårda.
Toug omkring en Gjenftand for at forkorte
FTouget; luoite bårdaldaga vai gukko
guoddatak, løs af et fajt for at Bære:
baandet fan blive længer.
Bårdaået, v. (ard. (bårddet), i Mag lægge,
belægge, ordne.
laladdat, -ladam, v. fr. (bårddet), lægge,
ordne nogle Gange i Haft.
Bardde, barde, s, 1) funiculus velo in mo-
dum limbi circumdatus, Line rundt om
Seilet, Kanting, Belæg; 2) pars ea cari-
nae cymbae quae ad proram et ad pup-
pim est, ver yderfte Ende af Baadkjølen
ved For: og Bagftavnen.
Bardde-farfo, s. Hampe, hvori 9toret hænger.
Bårddelåstet, v. dem. (bårddelet), i $oft
lægge, ordne lidt.
Bårddelet, v. subi. (bårddet), i $aft flaa
et fajt om noget for at forforte et Toug.
Bårddelet, v. subit. (bårddet), i aft lægge,
belægge, ordne.
e-ruovdde, s. lamina ferrea, qua in-
structa est pars anterior carinae, Jern:
beflag paa —— af fjglen.
Bardestet, v. dem. (bårddet) flaa et libet
Kaft om noget.
Bårdestet, v. dem. (bårddet), lægge, fætte,
ordne fom fnatejt.
, v. a. funiculum rei cir-
pcc en ut brevior fiat, Y) flaa et Kaft
omfring Noget, f. Gy. omfring Bærehæmpen
paa Klovſalen for at forforte Touget; 2)
praetexere, limbo circumdare, ante, jette
fantning, rem paa.
Bårddet, bårdam M borddet, bordam, v. a.
ponere, slernere, legge, fette (om flere
Ting), belægge, ordne; olbmuidi boakoid
bårddet, jette Sopper paa Folk; bårddet
besid goade ala, lægge Næver paa Gam:
men; gedgiguim bårddujuvvum, brolagt
med Sten.
Bårdetatte, adj. fom fan lægges, belægges.
Bårdetet, v. fact. (bårddet), labe faa et
Kaft om Noget.
Bårdetet, v. fact. (bårddet), 1) labe lægge,
belægge, 2) labe fig legge, belægge, funne
nate belægges.
Bårdetægje, — bårdetatte,
Bardne, barne, s. 1) filius, Søn; 2) coelebs,
em Mandsperſon, Yngling, Ungkarl, Dreng,
ut.
Bardne-arbbijægje, s. manblig Arving.
Bardne-bælle, s. privignus, Stedſon.
Bardne-gales, s. coelebs, Peberfvend.
Bardnekuoà |. -huoå, s. ſtakkels Gut.
Bardne-luntaå, s. liben Gut.
Bardne-olmuå, s. 1) coelebs, ugift Mand;
2) filio aut filiis praeditus, En, fom har
Søn eller Sønner.
57
Barga.
Bardne-pappa, s. 1) reft, fom ei er gift,
2) Preſt, fom har Søn eller Sønner.
birgi, adv. barei.
Bare, s. (i baglig j Tale) =
kuoå, = bardnekuo&.
Barédet, v. a. = buöredet.
Barés, barras, s. = barrat.
Barfadet, v. habit. (barfe) moveri, tre in mo-
dum »barffe«, bevæge fig eller gaa fom en
»barffe« eller fom ben, ber har ftor Que paa
$ovedet eller ſtor Krave om Qaljen, eller
fer ud fom et Qro med ftor Krone og
flant Stamme.
Barfaget, v. mn. faa llbjeenbe af en barffe
(quod vide).
Barfas, barffas, s. — barffe.
Barffai, adj. vebf. barffas, (barffe), fom har
meget ftor Krone og flant Stamme (et Træ),
eller fom har meget ftor Que paa eller laad⸗
ben Krave om Halfen.
Barffaivuotta, -vuoda, s. (barffai), faabant
Ubdfeende fom ben har, ber gaar med ftor
Hue eller ftor Krave om Halfen.
Barffat, barffajim, v. habit. (barffe) fe ub
fom en barffe, være barffei.
Barffe, barfe 1. barje, s. 1) homo magno
capitis tegmento sive magno rt orna-
dus, Gn, fom har ftor Hue paa Hovedet eller
ftot rave om $aljen; 2) arbor, cui stirps
tenuis, corona magna est, et Træ med (tor
Krone og flant Stamme.
Bargadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (bargedet), ofte "flette.
Bargadet, v. cont. (barggat), arbeide i Mag,
give fig god Tid med Arbeidet.
Bårgadet, v. mom. (bårggot), ſtraale en entelt
bardne; bare-
Gana.
Bargaldak, -daga, s. (bargedet) quod plerum
est; crales, storea etc., noget flettet, Flet⸗
ning; vuokta-bargaldak, $aarflette.
Bargastaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (barggat) nu og ba atbeibe faa fmaat.
Bargaståstet, v. dem. (bargustet) arbeide
ganjfe lidt. E
Bargastattet, v. fact. (bargastet) bringe til
at arbeide lidt el. lade arbeide libt.
Bargastet, v. dem. (barggat) arbeide lidt, en
liben Ctunb; i gilla rumaà maidegen, go
bargastam, de dallan buoceam, Legemet
taaler iffe moget, naar jeg arbeider fibt,
bliver jeg ſtrax fyg.
Bargastuttet, v. fact. (bargastuvvat) gjøre
fortnyt eller modløs ved altfor haardt Arbeide.
Bargastuvvat, -stuvam, v. swbj. (barggat)
ved altfor haardt Arbeide blive forknyt eller
moblgs.
Bargatatte, adj. (bargatet) mulig at arbeide,
atbeibelig. .
Barga.
Bargatet, v. fact. (barggat). 1) labe arbeide;
im mate du duåse diti bargatet, jeg fan
iffe lade big arbeide for ingenting; ised i
galga balvvalegjes bargatet su api ba-
gjel, Husbonden ffal iffe lade fin Tjener
arbeide over hans Kræfter. 2) lade fig
gjøre at arbeide; i dam baikest bargat,
paa dette Cteb lader bet fig iffe gjøre at
arbeide.
Bargatægje = bargatatte.
Bargedåstet, v. dem. (bargedet) flette libt,
fom fnarefte.
Bargedatte, adj. (bargedet) fom fan flettes,
band Å flette.
Bargedattet, v. fact. (bargedet). 1) labe
flette. 2) lade fig flette, funne flettes.
Bargedet, v. a. nectere, plectere, flette (faa
Gjenftanden bliver fíab, jfr. ruvddit) vuov-
taides bargedet, flette fit Haar; suonain
bargeduvvum badde, et af Gener flettet
Baand; bargedam-badde, $ylettebaanb.
Barggaladdat, -ladam, v. fr. (barggat) nu
og ba arbeide lidt, fom fnarefte arbeide.
Barggalas, adj. (barggat) ivrig efter Arbeide,
villig til Arbeide.
Barggalåstet, v. dem. = barggalet.
Barggalasvuotta, -vuoda, s. (barggalas) Ar⸗
beibavillighed.
Bogpelet, v. dem. (barggat) i Haſt arbeide
ibt.
Barggan, adj. vebf. -nes — bargola&.
Barggam, s. verb. (barggat) Arbeiden.
Barggamu3, -muåa, s. (barggat) 9toget at
arbeide, noget, fom [fal arbeides, Arbeide;
ælljoi dam barggoi, mi barggamussan
læ, ivrig i bet Urbeide, fom han har at
gjøre. .
Barggat, bargam, v. a. 1) laborare, operam
dare, arbeide, legge Vind paa, gjøre fig
Umage for, bearbeide, dyrke; gutta bæive
læk, main olmus berre barggat, ber er
6 Dage, paa hvilte man bør arbeide; jos
guttege i aigo barggat, de i berre bor-
ratge, berfom nogen tffe vil arbeide, bør
han heller iffe cbe; ollo giedak barggam
læk dam bargo ala, mange Qenber have
arbeidet paa bet Arbeide; son barggamen
læ lokkat, han firæber meb at læfe; barg-
gop dal gærggat! lad o8 mu fe til at
blive færdige! ædnama barggat, bearbeide,
dyrke Jorden. 2) bruges ofte fom Sor.
ftærfeljesubtryt; barga mu oudast rokka-
dallat! bed for mig! bargasik muo væke-
tet! hjælp mig! bargget dal borrat ja
jukkat! fpifer nu og brier!
Bargge, s. pers. (barggat) Arbeider; æi
must læk barggek, jeg har ingen Arbei⸗
bere; lagjo læ stuores mutto barggek
58
Barkki.
harvvak, $øften er ftor, men Arbeiderne
faa; mu adte i lek boccui bargge, min
Saber arbeider iffe med Men; gielai ala
bargge, en fom lægger fig efter Sprog.
Barggo, bargo, s. labor, Arbeide; bargost
let mainage, være i Arbeide med noget;
aito dal lokkam-bargost læ, han holder
netop nu paa at læfe.
Barggo-aigge, s. Arbeidatid; lagjim ja guölle-
bivddem stuoramus berggo-aigge, Sgt.
ningen8 og Fiſteriets vigtigfte Arbeidstid.
Barggo-apalaà |. -navcalaå, adj. arbeibsfør,
arbeidadygtig.
Barggo-balkka, s. Arbeibsløn.
Barggo-guoibme, s. Medarbeider.
Barggo-hallo, s. Arbeibslyft.
Barggoi, adj. vedf. barggos, (barggo) la-
tosus, arbeidfom, ftræbfom.
Barggo-olmai, s. Arbeidsmand.
Barggo-8ivet, s. Arbeidsdyr.
Bårggot, bårgom, v. mn. vociferari, ftraale,
ftrige git; ale bårgo dussid! føraal iffe
for ingen Ting!
Bargiå, -gisa, s. (bargedet) caput peran-
gustum et plexum lori, quo calceos alli-
: gant, den flettede (male Ende paa Komag-
baandet.
Bargolaå, -laga, adj. (barggo) avbeibfom,
ftræbfom.
Bargolaåvuotta, -vuoda, s. (bargola3) Ar⸗
beidſomhed.
Bargotesvuotta, -vuoda, s. (bargotebme)
Arbeidaløshed.
Bårgotet, v. fact. (bàrggot), bringe fil at
ſtraale; son bårgoti buok manaid, han
bragte alle Børnene til at flraale.
Bargotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (barggo)
arbeidsløs, ørfesløs; joavdelas ja bargo-
tes olbmuk, løfe og ledige Jolt.
Barhaidet, v. n. (min. us. =
ffraale, brufe.
Barhaidæbme, -dæme, s. verb. (barhaidet)
Brufen.
Barhe 1. bare, adj. (obsol.) = buörre.
Båridet, v. ». (dial.) aggredi, tage fat paa
noget, tage fig til at gjøre noget; de båridi
barggat.
Barje, s. — barffe. -
Barjedet, v. a. objurgare, ffjælbe ub (meb
ftærfe Ord og Banden, mere end bælkket).
Barjedægje, s. (barjedet) Gfjænbegjæft.
Barkké, barké, s. — badké.
Barkkit, v. a. cortice subigere, barte; nakke-
barkkijegje, coriarius, Garver.
Barkkitatte, adj. (barkkitet) fom fan barfes,
bartelig.
Barkkitet, v. fact. 1) labe barte. 2) funne
barkes.
Barkkitægje, adj. — barkkitette.
maraidet),
Barkko.
Barkko, barko, s. 1) cortex, Vart; barkko-
muórje, Sræfebærtart. 2) Plur. barkok,
morbilli, Meslinger (= barkko-davdda).
Barkkoi, adj. vebf. -kkos (barkko). 1) fom
har tyk Bart. 2) fom har Meslinger.
Bar-lavéée, s. (barra) funis de malo navis
ad stegam alligatus, Bant, Touget fra
Maftetoppen til Ripen (jfr. snåkke).
0, s. = barbmo.
Barnalaå, -laga, adj. (bardne); 1) fønlig;
2) ugift; 3) fom Bar Søn; barnalas olb-
muk soai læba, be ere Foll, fom have Søn.
Barnalaåvuotta, -vuoda, s. (barnala8) Søn:
lighed.
Barnas, -naéa, s. dem. (bardne) fiben, fjær
Cyn, liben Gut.
Bårodakkés, -kkas, adj. (bårro) tilbøielig
til at gaa med Blger el. jette Bølger.
Bårodattet, v. fact. (bårro) fætte, foraarfage,
danne Bølger; go biegga læ ravnje vuó-
stai, de biegga bårodatta öace, naar Bin»
den er imod Strømmen, ba fætter ben Bølger
i Bandet.
Barra, bara, s. custodia, tutela, potestas,
SBaretegt, Bærge, Vold, (bruge hyppigſt
i All. og Locat. og i fibfte Kaſus og.
faa i Betydningen: udſat for, iblandt);
mon valdam dam lames nisson mu bar-
rasam, jeg tager ben flrøbelige ftoinbe til
mig; valde suddamest dola barast, tag
bet bort, at bet iffe [mælter ved el. er ub:
fat for Slben; im bæsa dam olbmu ba-
rast, væket muo eu barast! jeg flipper
iffe fra bet Mennefte, hjælp mig fra ham!
hirbmastuvvim jabmem barast, jeg for:
fetbebe8 for Døden; go dille lifei navde
barast, naar ber var Anledning, Tid, for
Ulve; don nælgok min barast, bu fulter
iblandt 08; dai olbmui barast 1. gaskast,
iblandt bisfe Menneffer (jfr. halddo); i
riema dam barri ja gæse dam bajas,
Matth. 12, 11.
, bara, s. par, Bar; barra-godde,
96, gtepar.
Barrad, adj. vedf. -dés — barok.
Barra-god le, s. par, conjuges, Wgtepar.
Barragoddis, -ddiéa, s. animal masculum
et feminum par, vir et femina, et Bar,
$an og Gun of Mennefter el. Dyr.
Barraha3, -ha3a, s. — barret.
Barrahist, adv. per spatium lemporis satis
longum, en rum Tid, en god Ctunb, i god
Gang med noget; mu ate boceuk legje
juo barrahist boattam ja mastam mu
boeeuidi, min Faders Ren vare allerede
for en god Gtund fiben fomne og havde
blandet fig med mine Ren; de lei mu
atte juo barrahist vuorddemen min, min
59
Basa.
Saber havde allerede en god Ctunb ventet
paa 08.
Barrasist, adv. — barrahist.
Barrat, -rraha, s. praestanlissimus, opti-
mus, ben bedfte; dat barraha olmai, ben
likeſie Karl (ofteft ironifh).
Barre, s. homo fortis et strenuus, en fjef,
raſt En.
Barrehuoå, s. — bardnekuoå.
Barri, s. fe barra.
Barro, båro, s. fluctus, unda, ftor Bølge,
Baare; mærra bårok maraidek, $avets
Bylger brufe.
Bårroi, adj. vebf. barros (bårro) fom gaar
med ftore Bølger, fuld af Bølger.
Bårrolagai, adv. (bårro) bølget, meb Bølger.
Bárruset, v. aestim. (dial.) have ftore Tanker
om fig felv, gjøre fig til af noget.
Barssa, barsa, s. modo in compos. fore
fommer fun i Sammenfætning; sadne-barssa,
proverbium, Drdfprog; giella-barssa, Sprog:
att (— tærdda).
Barsagattet, v. fact. (barse) gjøre tol.
Baråaget, v. n. (bar&e) blive tyf.
Baråas, adj. (bar&e) crassus, tf, tyffalben.
Barse, s. obesus, corpulentus, En, fom ev
a en Tykkert, Tykſak, ogfaa om Bær, f.
en ftor Multe.
Bartsgsttét. 9 reg (bartasget) bringe i
Bryderi, ileitigleb
Bartasget, v. ». (bartte) in molestias inci-
dere, tomme i WUleilighed, i Bryderi.
Bartasuttet, v. fact. — bartasgattet.
Bartasuvvat, -Suvam, v. n. (bartte) — bar-
tasget; galle vægja bartasuvvat baha da-
vides gætten, maaffe han fommer i Ulei-
lighed for fine Ubyders Cfylb.
Bartedet, v. n». (bartte) have Bryberi, være
i Bryderi, Forlegenhed.
, barta, s. Stue (= bortta).
Barttai, adj. vebf. -ttas, (bartte) fom af:
ftebfommer SBrpberi, bryfom.
e, barte, s. casus molestus, molestia,
Bryderi, Uleilighed, Fortred; berttai sad-
dat, fomme i Bryderi; jur bahain bertin,
med Nød og neppe; ludta-bartte, Diarhoe.
Barci birci, adv. aegre, male, med Nød og
neppe; birei barei dokko ollijim, meb
Nød og neppe naaebe jeg bib.
Baréa, adj. — bana.
Barvve, barve, s. (unica, quam mulieres
Lapponum usitant, en Kjortel, fom Lappe:
reg bruge; gages-barvve, Vadmels⸗
ufte.
Bas, adj. (tun vedf. — bahas) flet, daarlig;
bas dalkke, flet Beir.
Bás, adv. — baica.
Basahallat, -halam, v. a. (bassat) lavare,
vaffe; adde munji tace vai giedaid ba-
Basa 60
sahalam, giv mig Band, at jeg fan vojte
Henderne.
Basaiduttet, — (bassai) gjøre hellig.
— uvam, v. ». (bassai) blive
ellig.
Basakættai, 1) car. verb. (bassat) uden at
vajfe. 2) adj. vebf. -kættes, uvaffet; ba-
sakættes giedaiguim borrat, jpije meb
uvaſtede Hænder.
Basaldagaö, -gaéa, s. dem. (basaldak) liden
Vaſteklud.
Basaldak, -daga, s. (bassat) lacinia, abster-
gendo serviens, Vaſkeklud, Tvaage.
Basardet, v. n. brevibus passibus ire, trippe,
gaa med forte Trin (— dæbardet).
Basastallat, -stalam, v. imit. (basse) sanc-
tum piumque se simulare, anftille fig, vife
fig hellig.
Basastalle, s. pers. (basastallat) $ylter.
Basaset, v. (ard. (basset) i Mag ftege.
Basatiistet, v. fact. dem. (bassat) labe vafte
fibt, fom fnarefte vajte.
Basatatte, adj. (bassat) fom laber fig vaffe,
fom fan vajtea.
Basatet, v. fact. (bassat) 1) labe vajte.
2) labe fig vaſte, funne vaftes.
Basatægje, adj. — basatatte.
Basekættai, 1) car. verb. (basset) uben at
ftege. 2) adj. vebf. -kættes, ujtegt.
ur stet, v. fact. dem. (basset) labe ftege
ibt.
- Basetatte, adj. (basset) ftegelig.
—— -vuoda, s. (basse) Vanhel⸗
ighed.
Basetet, v. fact. (basset). 1) labe ftege. 2)
labe fig ſtege, funne fteges.
tæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (basse)
vanhellig, fom ingen Helg har; basetes
manno, en Maaned uden Helligdag.
Basetægje, adj. (basset) — basetatte.
Baskaiduttalåstet, v. dem. subit. (baske) i
Haſt gjøre lidt trangere.
Baskaiduttalet, v. fact. subit. (baske) i $aft |
gjøre trangere.
Baskaidutteståstet, v. dem. = baskaidut-
testet.
Baskaiduttestet, v. fact. dem. (baske) gjøre
lidt trangere.
Baskaiduttet, v. fact. (baske) angustiorem
facere, gjøre trang, trangere.
Baskaiduvvat, -duvam, v. n. (baske) an-
gustiorem fieri, blive trangere.
Baskalmuvvat, -muvam, v. ». (baske) —
baskaiduvvat.
Baskanet, v. n. (baske) — baskot.
Baskas, s. (baske) reticulum minutis ma-
culis confectum, fmaabundet Garn eller Not
(mobj." galjas).
Bassa
Baskasmattet, v. fact. (baskasmet) gjøre
trang, trangere. j
Baskasmet, v. ». (baske) angustum, am-
gustiorem fieri, blive trang, trangere.
Baskasmuvvat, -muvam, v. n. — baskas-
met.
Baskaset, v. aestim. (baske) nimis angu-
stum aestimare, anje for trang, for altfor
trang.
Baske, adj. vedf. baskés. 1) angustus,
trang, fnæver, [mal (jfr. i overf. Betydn.
gar33e) baskés biktasak, trange ober;
baskés uksa-raigge, trang Døraabning;
baskés gæidno, vuodna, trang Bei, Fjord;
baskés sagje, en Gnevring. 2) tenuis,
fin; siktijuvvum baskemus sivta cada,
figtet gjennem finefte Sigt; baskés flerbme,
fmaabundet Net.
Baskedet, v. a. (baske) angustiorem facere,
coarctare, gjøre trang, trangere, fnibe fam:
men; dalmid baskedet, fnibe Øinene fam»
men; raige baskedet, gjøre Hullet trangere;
suormak baskedegje, jeg fil Næglebid.
Basket, adv. (baske) trangt.
Baskevuotta, -vuoda, s. (baske) Tranghed.
Baskodallat, -dalam, v. fr. (baskodet) gjøre
trangere (flere Ting).
Baskodet, v. fact. (baskot) = baskedet.
Baskok, -koka ]. -koha, s. — baskas.
Baskot, v. mn. (baske) angustiorem, tenuio-
rem fieri, blive trang, trangere, fnever,
finere, treffe fig fammen; havve orro ba-
skomen, Gaaret fynes at trælke fig fammen.
Baslagaå, -lagata, adj. (bas) upasfelig.
Basma, s. (obsol.) crumena, Pung; dolla-
basma, Slbtøipung.
Basme, s. triginta fila staminis telae, Meling
paa 30 Traade i Renningen i Væven.
Basotattet, v. fact. (basotet). 1) labe hel:
lige. 2) [abe fig hellige, funne helliges.
Basotet, v. a. (basse) celebrare, consecrare,
hellige, helligholde, inbvie; ibmeli vaimos
ja obba ællemes b. hellige Gub fit Hjerte
og hele Liv; basotuvvum pappan, inbviet
til Bræft; æpebasotet, vanhellige.
Basotkættai, 1) car. verb. (basotet) uben at
hellige, helligholde, indvie. 2) adj. ved.
-kættes, uindviet; havddaduvvut basot-
kættes ædnami, begraves i uindviet Jord.
Bassa, basa, s. syngraphus, diploma, Bas,
Reiſepas.
Bassai, adj. vedf. bassas 1. bassajes, sanc
ius, hellig (mer enb basse); ibmel læ bas-
88i; buok bassamus baikke, bet Aller:
helligfte. — Comp. bassab 1. bassajåbbo.
— BSuperl. bassamus 1. bassajümus.
Bassaivuotta, -vuoda, s. (bassai) $ellighed.
Bassaladdat, -ladam, v. fr. (bassat) i $aft
Bassa.
vaffe flere Ting; son læ buok daid bik-
tasid bassaladdam, Bun far vajfet alle biaje
Klæder.
Bassalåstet, v. dem. subit. — bassalet.
Bassalattet, v. fact. 1) labe i Qaft vaffe.
2) lade fig vafte, i Haft funne vajtes.
Bassalet, v. subit. (baseat) i Haſt vaffe;
goiste munji éace vai bæsam bassalet,
98 mig Vand, at jeg i Haft fan vajfe mig;
vuoida du osivad ja bessal talmidad,
falv bit Hoved og vajf bit Anfigt.
Bassalkættai, 1) car. verb. (bassat) uben i
Haſt at vafte. 2) adj. vebf. -kættes,
uvaflet; bassalkættes giedaguim borrat,
fpife med uvaflede Hænder.
Bassam, s. verb. (bassat) Vaſten, Tvæt.
Bassam-éacce, s. Baffevand.
s -mu$a, s. (bassat) noget at vaffe,
ajt.
Bassasmuvvat, -muvam, v. comp. (basse)
blive helligere.
Bassastallat, v. m. (basse) feslum agere,
holde Helg (jfr. argastallat).
Bassat, basam, v. n. lavare, vafte; duol-
vaid eritbassat, afoajfe letter; æi bora,
pe davja bassek giedaidæsek, be
cbe ille, med mindre be ofte vaſte fine
Hender.
Bassatas, -tasa, s. (basse) december, De:
cember Maaned.
Basse, s. pers. (bassat) qui lavat, lotrix,
Socttez, Tvætterjte; basse nisso, VBaftertone.
Basse, base, adj. 1) sacer, sanctus, hellig (jfr.
bassai) basse tallagak, be hellige Skrifter;
basek 1. basse olbmuk, $ellige. 2) Plur.
basek, solemnia, $elg, Hoitid; juovlla-ba-
sek, Julehelgen; havske læ, go bassen læ
8iega dalkke, bet er behageligt, naar bet
er Goboeir paa Helligdagen. 3) intimus,
intim, allerfjærefte; basseviellja, allerintimfte
Ben; moai ledne bassevieljatak, vi ere
Foſtbrodre, have inbgaaet Foſtbroderſtab.
— Comp. baseb. — Superl. basemus.
Båssé, s. — báocce.
Bassebaeivve, s. $elligbag; bassebæive rik-
kot, begaa fjelligbag8brgbe; bassebæivve-
rikkom, $elligbag8brgbe.
Bassem, &. verb. (basset) Gtegen.
Bassem-muorra, s. veru, Ctegepinb, Spid.
Bassen (Essiv. basse) adv. paa $elligbagen.
Basset, basam, v. a. assare, torrere, (iege.
Bassevuoigna, -vuoina, s. ben Qelíigaanb.
Bassevuotta, -vuoda, s. Hellighed.
Bassit, v. n. aplum esse, pasje, høve.
Bassum, adj. praeter. (basset), ftegt.
Basta, s. forceps, Tang, flemme, Klype (jfr.
litoanga); vadnas-dakkam basta, Slemme,
fom bruges ved Baadbygning.
61
Baste.
Basta-badde, s. Reb (af 3tgbber) til at femme
noget fammen med; jfr. Sv. baste.
Bastadallat, , t. fr. (bastadet) nu og
ba fette Klemme paa.
Bastadåmuö, -debmusa, s. (bastadet) noget
fom ſtal el. bør fættes Klemme paa.
Bastadåstet, v. dem. (bastadet) flemme lidt,
en fort Gtund jette Klemme paa.
Bastadet, v. a. (basta) comprimere, fætte
femme el. Klype paa noget; b. dættalagga,
fatte Trætløft eller Klemme paa en Slange;
b. bædnaga sæibe, jette &lemme paa Hun-
dens Hale; b. irge sæibe (Talem.) haanlig
afvife en Frier.
Bastadkættai, 1) car. verb. (bastadet) uben
at jette Rlemme paa. 2) adj. vebf. -kæt-
tés, fom iffe har Klemme paa fig.
Bastadmættom |. -mættos, adj. (bastadet)
fom bet er umuligt at [ette Klemme paa.
Bastalmaddat, -madam, v. cont. (bastalmet)
blive jfarpere og flarpere.
Bastalmåstet, v. dem. (bastalmet) blive lidt
ffarpere.
Bastalmattet, v. fact. (bastalmet) gjøre flarp,
ftarpere, fljærpe.
Bastalmet, v. n. (bastel) acutum fieri, blive
ffarp, hvas, fljærende, fljærpes.
Bastalmustet, v. dem. (bastalmuvvat) blive
lidt ffarpere.
Bastalmuvvalet, v. subit. (bastalmuvvat) i
Haſt blive lidt jfarpere.
Bastalmuvvat, -muvam, v. ». — bastalmet.
Bastaset, v. subj. (basta) fomme i Slemme.
Bastaå, -staéa, s. dem. (basta) liben Tang,
Klype.
Bas! v. fr. (bastet) her og ber fljære
fig inb i, bibe, ftiffe; becce-goaccek ba-
stadegje mu giedaidi, Jurunaalene [taf
mig i Hænderne.
Bastataddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
fact. fr. (bastetet) gjentagne Gange bringe
til at bibe paa, til at fljære fig inb i, of⸗
tere inbjfjærpe.
Baste, s. Sv. viminea ligamina, quibus
vasa lignea connectuntur, Baand paa
Treekar.
Basté 1. basti, s. (All. basti, bastésam) co-
chlear, Ste; bastin olmu8 gaza, gusin
olmuà8 jukka, meb Ske føber man, med
ØØfe brilfer man.
Bastéduvvat, -duvam, v. w. (basté) blive
forfynet med Ske.
Bastel, adj. vebf. -stelis (bastet) acutus,
ffarp, hvas, bidende, indtvængende; bastelis
miekke, jierbme, buolaà, dalbme, ffarpt
Sværd, Forftand, Kulde, Syn; bastelis
njuovéa, ffarp Tunge; su rokkusin ja
ravvagin læ bastelis fabmo, hans Bønner
og Jormaninger har en inbtrengenbe Kraft;
Baste. 62
bastelis lanjak, Torner; bastelis lanjai
miesta, Tornebuft.
Bastelet, adv. (bastel) ffarpt, bvaft, inb:
trængende; b. gænge ala gættat, fe ffarpt
paa nogen; njuorraset ja bastelet son rok-
kadalai, han bab inderlig og inbtrengenbe.
Bastelvuotta, -vuoda, s. (bastel) Gfarphed.
Bastés, bastas, s. (basté) materia cochlea-
rium, Skeemne.
Bastestet, v. dem. (bastet) bibe, ftilfe, fljære
fig libt inbi; aibme bastesti surbmi, Naa-
len ftat lidt ind i Jingeren.
Bastestuvvat, -stuvam, v. n. (bastet) nøbig,
neppe bibe paa (med MNegtelfe) i dato dat
nibbe bastestuvvat murri, Sniven vil itfe
bibe paa Treet.
Bastet, v. a. 1) acutum esse, være ſtarp,
hvas, bibe paa, fljære fig inbi; go muorra
mieskas læ, de hæval i baste, naar
Treet er raabbent, ba bider Høvelen iffe
paa; dal nallo basta goarrot, nu er
Naalen faa [pib8, at man fan fy med ben;
nibbe i baste &uoppat, Kniven er iffe faa
ffarp at man fan fljære med ben; i mik-
kege sudnji baste, intet biber paa ham;
savekak gavvaren galggek rakaduvvut,
amasek muottag vuöllai bastet, Gfierne
maa gjøres bøiede opab, at be ei [tulle
fljære fig inb under Sneen; dal vazze-
olmu8 muottag sisa basta, en Yodgjænger
fynfer nu ned i Sneen; aibme basti mu
gitti, Naalen flat mig i Qaanben; vare
ibmel sadne vaibmoi bastasi! gib Gubs
Ord maatte trænge ind i Hjertet! mu ba-
gadus i baste, go ædne su bæle doalla,
min Formaning bider iffe paa, naar Mo-
deren holder med ham; 2) posse, funne; i
baste oaddet, han faar ilfe fove; daggar
garra biegga, atte illa bastim vazzet,
faa ftrid Vind, at jeg fnapt funde gaa.
Bastetestut, v. m. (bastet) nødigt, neppe
funne (meb Negtelfe), im bastetestu borrat,
jeg fan neppe fpife.
Bastetet, v. fact. (bastet) bringe til at bibe
paa, til at fljære fig inb i, inbifjerpe,
funne; viggim bastetet sudnji dam duot-
tavuoda, jeg ftrebte at inbffjerpe ham ben
Sanbhed; ik don bastet jukkat éielgga
spiritusa, bu er iffe ijtanb til at briffe ren
Spiritus; galle mon bastetam jukkat, i
læk nu gares, jeg ffal nof faa bet til at
gaa ned, bet er iffe faa ftærkt.
Bastétuvvat, -tuvam, v. subj. (bastétæbme)
berøves Ste, blive uden Cle, blive ffeløs.
' Bastétaebme, -tæme, adj. (bastö) webj.
-stetes, fom ilfe har Ce, ffeløs.
Bastis, -stiéa, s. dem. (basté) liben Cte.
Bastit, v. a. (basta) fette i Slemme, i en
Klype. å
Bata.
Bastodåstet, v. dem. (bastodet) fljærpe libt.
Bastodattet, v. fact. (bastodet) 1) labe
gjøre flarp. 2) funne fljærpes.
— v. fact. (bastot) acuere, ffjærpe,
gjøre
Bastolet, v. subit. dem. (bastot) i $jajt blive
lidt farp ere.
Bastot, v. n. acutum fieri, blive ffarp, hvas.
Bastotesvuotta, -vuoda, s. (bastotæbme)
Gløvhed (i Eggen).
Bastotuttet, v. faci. (bastotæbme) hebelare,
fløve, gjøre fløv (i Eggen).
Bastotuvvat, -tuvam, v. subj. (bastotæbme)
hebescere, blive fløv, fløves i Eggen.
Bastotæbme, -tzeme, adj. vebf. -tes (bastot)
hebes, fløv i Eggen.
Båska, s. — báikka.
Basun, s. /uba, Bafun.
Baádátted, v. n. R. jurare, jorge, Matth.
23, 21.
Bat, adv. tamen, bog (fammentr. af be dat).
Bataraddat, -radam, v. cont. (bataret) flygte
fib og bib, fra et Citeb til et andet, eller
om flere; vuost batari okta, ja de bata-
radde buokak, forſt flygtede en, og faa
flygtede alle.
Bataradde, s. verb. & adj. (bataraddat)
Flygtning, flygtende.
Bataram-sagje |. -baikke, s. Tilflugtsfteb:
lekus ibmel din bataram-sagje! Gub være
eders Tilflugtsfted I
Batarástet, v. dem. (bataret) flygte lidt, et
Tibet Stylke.
Batarattet, v. fact. (bataret) bringe til at
flygte, flaa paa Flugten, labe fare aifted,
være muligt at flygte; albbas murri bata-
rattim, jeg bragte Gaupen til at flygte op
å et Tre; hærggam batarattim — vuüje-
dedin, go im vægjam doallat, jeg lob
min Kjøreren fare affted under Kjorſelen,
ba jeg iffe orlede at holde ben igjen; dam
baikest erit i læk bataratte, fra bette
Sted er bet iffe muligt at flygte.
Bataret, 1. battaret, v. n. fugere, effugere,
flygte, rømme; bataret ædnamest erit,
rømme Landet; gaddai batari garra biega
diti, han flygtede til Gtranden for Ctorm;
vasalagaines bataret, flygte for fine Finder;
doarrot, go vasalagain bataram-lakai i
læk, at flaaes, naar bet ilfe er muligt at
flygte for Fienden; mielak bataregje,
Sandſerne flygtede.
Batarkættai, car. verb. (bataret) uben at
flygte
Batarus, -rusa, s. (bataret) fuga, iylugt;
batarussi bæssat, unbfomme; batarussi
vulggimek; vi flygtede; im dast batarussi
vulggim, jeg unbbrog mig ilfe berfra.
Bata.
Bataræbme,
Flygten.
Batarægje, s. pers. & adj. (bataret) Flygt-
ning, Rømling, Overløber, flygtende.
Båtta, båda, s. 1) poder; båtta-raigge,
anus, båtta-buoidde 1. manne buoidde,
Cnbetarme; bådas vuölde roggat sagaid,
bitte paa Skrøner; båda-tulli, t ben Stil-
ling at man vender Bagen til nogen. 2)
fundus (vasis, sinus elc.) Bund (af Kar,
Fjord etc.) bagre Ende af 3Bgafepibe.
Båtta, båta, s. talpa, Muldvarp.
oci 8. lora jugi posteriora, Bag:
ele.
Bátta-boska 1. -boskan, s. oestrus tarandis,
Bræms, fom lægger 969 i Renens Hud.
Båttadet, v. a. (båtta) fundum facere, 1)
lægge Bund (bedre: vuodo bigjat) 2) de-
vorare, fluge i fig; navdde båttadi boceu,
Ulven flugte i fig en Ren.
Battalas, adj. (battet) fom gjerne vil føge
tilbage til Stedet, hvor ben (Renfimlen) tide
ligere har falvet.
Båtta-liggo, s. pellicula, et libet €finb, fom
Iegge8. i Renflæden at fibbe paa.
Båtta-lækko 1. -liekko |. -likko, 5. extremi
tas trahae Lapponicae, Bagityttet el. Ryg-
gen i Nenflæden, Agterfpeil paa Jolle.
Båtta-skruva, s. cochlea, Gvansifrue.
Battaret, v. n. = bataret.
Battat, battam, battajim, v. inch. (battet)
fatte affted hen til bet Sted, hvor ben (Ren-
fimlen) tidligere har falvet.
Baátta-éolppe, s. uropygium, Gump paa
Fugle.
Båtta-tullé, s. pars posterior, Bagdel.
Batte, bade, 8. olla, Gryde.
Battet, badam, v. ». (de animalibus femi-
mis) eundem. locum. petere, quo partum
ediderunt, (om Hundyr) føge hen til famme
Sted, hvor bet tidligere har falvet; aldok
lavvijek alo battet gæsse-orrotakki daihe
guóddem baikkai guóddem diti, Sim—
Terne pleie altid at føge hen til Sommer:
å eller Ralvingspladfen for at
alve.
Battom, -ma, s. cauda, $alefjær, Gtjert.
Båcadakkés, -dakkas, adj. (båccet) tilbøie-
lig til at blive tilbage, fom iffe følger gobt
med; -dakkésvuotta, s. id.
Båcadet, v. fr. (báccat) ofte gaa 198 af fig
felv; su bisso lavve båcadet brelle- prs
dagest, Bana Bosſe pleier ofte at gaa af i
$Halvfpænd.
cak, baccaka, s. glans abietis, Gran el.
Furufongle.
Bacak-lodde, s. Loria curvirostra, Gran:
forsnæb.
-ræme, s. verb. (bataret)
63
Båcea.
Båcakættai, 1) car. verb. (båccat) uben at
gaa [g8. 2) adj. vebf. -kættes, fom iffe
er gaaet ø8, uløsnet.
Båcataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
Ja, Å (båecat) ofte labe gaa løs, ofte
e af.
Båcåtaddat 1. -tallat |. -hallat, -tadam,
-talam, -halam, v. con. (båccet) arbeide
paa, forføge paa at faa til at blive tilbage;
bácátaddim. galle su, mutto i båccam,
jeg føgte nof at faa ham til at blive til:
bage, men han blev iffe.
Bácatak, -taga, s. (båcatet) quod coire po-
test, uncus ilo coiens el inopinantem
constringens, 9toget, fom tan flaaes fam-
men, Gelvfangftindretning, Aftrækker paa
Bøs
— 1. -hallat, -talam, -halam,
neutr. pass. (båecet) blive "Iobt tilbage,
forlades af fit Følge; moai guüftes båca-
talaime dasa, vi to bleve ladte tilbage her
(jfr. guódatallat).
Bácatas |. båcatus, s. (båccet) residuum,
reliquiae, Levninger, 9teft, Overſtud; dolus
aige båcatasak, Olbfager; basse båeatas,
Reliqvie.
Båcatåstet, v. dem. (båcatet) e[terlabe, leone
fibt.
Båcatet, v. fact. (båccet) relinquere, reli-
quum " facere, fade blive igjen, tilbage, leone;
algak sudnji båcatet borramusa, bu fral
ine. ber blive Mad igjen til ham; dolla i
báeatam meidege, Ilden leonebe intet.
Bácatet, v. fact. (báccat) 1) relaxare, labe
gaa 193, tryffe af; bácatüm ruvdid, jeg
Tob glevejaren flaa fammen. 2) tendines
ex diducta pelle tollere, tage Spilerne af et
ubjpenbt Cfinb; duljid båcatet.
Båcatkættai, 1) car. verb. (bXcatet) uben
at labe gaa løs. 2) adj. vedf. -kzettes,
fom iffe er fammenflaaet, Gulfen.
Båcatkættai, 1) car. verb. (båcatet) uben
at efterlabe, uden at leone.
Båceståstet, v. dem. (bàccet) blive * ganfte
lidet Stytte tilbage.
Båcestet, v. dem. (bàccet) blive et libet
Ctylle tilbage.
Båcestuvvat, -stuvam, v. desid. (båccet)
ville blive igjen, have FVilbøielighed til at
blive tilbage.
Båccalas, adj. (båccet) = båcadakkés.
Báccalet, v. subit. (båceat) i $aft gaa løs,
plubfelig gaa af.
Báccat, bácam, v. ». solvi, rumpi, laxari,
gaa [g8, fpringe løs, gaa af, flaa tilbage
(efter at være fpændt el. ubfpilet); bisso
bácai, Bøsfen gif af; ruovdek æi lem
báceam, Garen var ife gaaet løs.
Båcce.
Båcce, s. pers. (bàecet) Gjenbliver; mor-
rasen migjidi båceidi, til Sorg for o8,
fom Bleve igjen.
icce, båce, s. — båcak.
Bácce, båce, s. capsus, septum, Baas.
Båccelåstet, v. dem. (bàccelet) blive en
ganjte fort Ctunb tilbage; båecelåste ain
vuost dærvvan! Farvel fom fnarefte!
Båccelet, v. dem. (båccet) blive en fort
Stund tilbage; båceelepet dærvvan! Yar-
vel en Stund!
Båccem, s. verb. (båccet) Tilbagebliven.
Båccet, båcam, v. n. relinqui, restare, blive
el. være igjen, blive tilbage, efter, tiloverà;
ærrasak vulgge, mon okto båceim, be anbre
reifte, jeg alene blev tilbage; de bàcca
goatte olbmui taga, ba bliver Gammen
uben Golf; jes halddosis båecet, blive
overladt til fig felv; ædnes manneli båci,
han overlevede fin Moder; jirmines, mie-
laines bãccet, gan fta Forſtanden, fra
Sands og Gamling; båce dærvvan! Jar:
vel! (fige8 af ben SBortbragenbe); vanas
euovkkani mutto olbmuk aimoidi båcee,
Baaden fnujte8, men iyolfene bleve i Be
hold; dimag båecim dudnji velgolaz3an
golbma speisig, ifjor blev jeg big itplbig
3 Gp.; galle vakko vel bàccek juov-
laidi? hvormange llger er ber endnu igjen
til Jul? mi bacca, galgga addujuvvut
vaivasidi, hvad ber bliver igjen, [fal ffjæntes
til be Fattige; ollo vel båcea dakkat ja
oappat, ber ftaar endnu meget tilbage at
gjøre og lære; dagakættai båccet, blive
ugjort; bàecam galvok, davverak, Gfter.
labenitaber.
Bata, s. (dial) pullus, catulus, Unge;
legjon-baéa, Løveunge.
Bàéadak, -daga, s. (båtet) jactus teli,
Skudvidde, faalangt fom man kan flyde;
batadak-bagje, id. båtadaga duükken
dast erit læk vadnasak, et Bosſeſtud her
fra ere Baadene.
Båtaladdat, -ladam, v. fr. (båtet) flybe
nogle Gange hurtigt efter hinanden.
Bátalas, adj. (båtet) hengiven til at flybe.
-lasvuotta, s.
Båtalakkés, -lakkas, adj. — båtalas; -lak-
késvuotta, s. id.
Baéalet, v. jr. (båzet) flyde ofte, flere Gange;
godde-båtalam-bisso, en Bøsfe, fom man
pleier at flybe Vilbren med; nastek bàca-
lek, ber gaar Gtjerneftud.
Båtan, S. (båtet) jaculator, Cfytter; dai-
faha båtan, Bomilytter.
Båtas, adj. (båtet) graviter vulneratus,
ffabejfubt, ftamjtubt.
Bådaset, e. n. — båtasuvvat.
Baéasuvvat, -uvam, v. subj. (båtas) blive ub:
64
Báce.
ffjemt paa Grund af Stud (om Dyr, fom
ere ffabeffubte og fenere bg af Gaaret).
Båtaåakkés, -Sakkas, adj. (båtaset) fom
nu og ba gaar og flyber bit og bat, hen
given til at ſtyde.
Bacaset, v. tard. (båtet) ffobe i Mag, flybe
nu og da.
Bataået, v. aestim. (båtta) anje for Bitter.
Bataset, v. tard. (báccet) i Mag malte.
Bàéatak, -taga, s. (båtet) icíus teli igni
vomi, quod sponte disploditur, Sted, hvor
ber jfgbe8, Selvſtud; båtataga rakadet,
opftille Selvſtud.
Báéatallat 1. -hallat, -talam, -halam, v.
neutr. pass. (båtet) blive ifubt; b. gæsage,
blive jfubt af nogen.
Baée, s. pers. (båtet) jaculator, Gitter;
lodde-båte legjim go attam jami, jeg
var tyugleitytter, faa ed at jeg tunde flybe
Fugl, ba min Fader døde.
Båtekættai. 1) car. . (baéet) uden at
ifpbe. 2) adj. vebj. -kættes, ujfubt.
Baeelet, v. subit. (båtet) i $aft føyde.
Báéem, s. verb. (båtet) Gfyben, Skud; vuö-
stemus båcem son dagai, han gjorbe bet
førfte Stud.
Bàéem-nzvok, s. Cfybejager, Skybegreier.
Baéemaettom, adj. (bacet) fom ei fan ſtydes,
ſtudfri.
Badcestet, v. dem. (båtet) ſtyde lidt, i Haſt;
bãdest jamas! ſtyd ben ihjel, giv ben bet
fibíte 9taabejfub!
Baåtestet, v. dem. (báccet) mælte lidt, fom
fnarefte.
Bàéestuvvat, -stuvam, v. desid. (båtet)
gnite at flybe, ville til at ffybe.
Bàéet, v. a. 1) jaculari, ffybe; boceui
gaski båei, han ffjøb ind iblandt Mena:
Dyrene; baha jurddagid sisabåtet gænge
vaibmoi, inbflybe onde Tanker i nogens
Hjerte. 2) digitis concrepare, epfe ab
meb Jingrene. 3) sermonem verbis iner-
positis interrumpere, inb|fgbe Ord mellem
enbre8 Camtale, indflænge et Ord. 4) pun-
gere, ſtikke (om Hveps).
Båtetatte, adj. — batetægje.
Bacetattet, v. fact. — båtetet.
Bàtetet, v. fact. (båtet). 1) labe flybe. 2)
lade fig flybe, funne ſtydes; fales i båtet
bissoin, $valen laber fig ei flybe med Bosſe.
Baåtetet, v. fact. (báccet) 1) labe molle.
2) lade fig melfe, funne moltea.
Båtetægje 1. -hægje, adj. (båtet) fom fan
ſtydes mulig at ſtyde; buoktagest lodde
i læk båtetægje 1. båtetatte, under Ban-
bet fan Fuglen ei flydes.
Båtetægje 1. -hægje, adj. (båttet) fom fan
melfes, mulig at mælfe.
Báci.
Bacidaddat, -dadam, v. cont. (båtidet) ved-
varende give ilde Lugt fra fig, ftinfe.
Báéidattet, v. fact. (båtidet) labe ftinfe,
frembringe Cant.
Baåtidåstet, v. dem. (båtidet) lugte lidt ilbe,
ftinfe lidt.
Báéidet, v. n. (båtta) male olere, lugte ilbe,
ſtinke (jfr. guvnjidet, eivnjidet, eiveidet,
skernjidet).
Båtidæbme, -dæme, s. verb. (båtidet) foetor,
Stant.
Baåtidægje, adj. (båtidet) ftinfenbe.
Bàéo, s. (båtet) jaculatio Gtybning, Skyden.
Båéos, baééos, adj. — båtas; båtlosi
mannat ja båttosést let, blive ſtadeſtudt
og være ſtadeſtudt.
Bata, báétaga, adi vedf. båta 1. báé-
&agés, amarus, bitter, (jfr. ridda, Debit)
bådta hagje, ond Lugt, Ctanf. —
Comp.
båtdagab
o 1. -gåbbo. — Superl. bådta-
gamus |. -gåmus.
Baeagaddat, -gadam, v. cont. (büctaget)
blive bitrere og bitrere.
Báitagattet, v. fact. (büttaget) gjøre Vd
Bitrere, forbitre, gjøre ftinfenbe; dat
tus båttagatti su ællema, ben —E
forbitrede hans Liv; vidne båttagatta
njalme, Brændevin gjør Munden ildelug:
tende.
Báétagattujubme, -jume, s. verb. pass.
(båætagattet) bitter Stemning, Forbittelfe;
báttagattujubmai 8addat, fomme i en bitter
Stemning.
Båetaget, v. x». (beta) amarescere, blive
bitter.
Bá£éaget, adv. (bades) bittert.
Báéan, s. (båttet) prelum, torcular, Perſe.
Báééaset, v. n. (båtæet) labe fig melle.
Báééavuotta, -vuoda, s. (båtta) Bitterhed.
Bade, s. pers. (båttet). 1) En, fom malker.
2) Gn, fom giver Malt; båtte-gussa,
Malkeko.
Badcdelet, v. subit. (båttet) i Haſt molte.
Bàééet 1. boécet, båtam, boéam, v. o. 1)
premere, perje, presſe; biegga gadnjalid
bátéa, Vinden perfer Taarene ub; dat
dalkas bivvastagaid sust båti, ben Me-
bicin perjebe Gveden ub paa ham; tace
batta njalbmai, Tænderne [gbe i Band.
2) mulgere, mælte; gussid båttet, malke
Kjør. 3) lac reddere, give Self; gusak
báetek, Kjørene molte.
BAé£ot, v. ». — båttaget.
Batéudet, v. ». tyte op af Jorden (om Band).
Báééustet, v. dem. — båteudet.
Baunét, v. n». (dial) ingravescere, blive
værre (om Cygbom).
Bava, bavvaga, s. alvus dura, Forſtoppelſe;
bavvagi saddat ja bavvagést let, faa Jor
65
Bavea.
ftoppelfe og have Forſtoppelſe; &acce-bava,
Urinforftoppelfe.
vdadet, v. cont. (bavddat) holde paa at
flomme el. fípbe over.
Bavdagas, s. (obsol.) catulus phocae adhuc
lactens, en Galunge, fom endnu patter.
Bavdastattet, v. fact. dem. (bavddat) bringe
til at flomme el. flybe [ibt over.
Bavdastet, v. dem. (bavddat) flybe, flomme
lidt over.
Bavdatet, v. fact. — bavddasattet.
Bavddasattet, v. fact. (bavddaset) bringe
til at flomme over.
Bavddaset, v. mn. (bavddat) superfluere,
erumpere, flomme over, om Band, fom
bryder fig Udgang, Grybe fom foget over,
Sygdom fom bryder ub, og om $yolf, fom
labe fin tilbagetvængte Brede bryde ub; de
bavddasi son bælkkemin ja garrodemin,
ba brød han ud i Gljænden og Banden.
Bavddat, bavdam, v. n. superfluere, abun-
dare, gaa over Kanten el. Bredberne, flomme
over; jokka bavdei bagjel buok buodoi,
Elven flommede over alle Lakseftængflerne
(jfr. båddat, abbot).
—— bavkkas, 8. crepitus, fragor, €malb,
nalb.
Bavketet, v. mom. (bavkket) fmælbe, fnalbe
en enfelt Gang.
Bavkkalet, v. n. (bavkket) frembringe en
enfelt Smæld; bavkkali bissoin, han
fmældte en Gang med Bosſe.
Bavkket, bavkam, v. n. crepitum, fragorem
edere, Ynalbe, [mafbe, banke, larme; gost
bavki? hvor fnalbebe bet? maid don dast
bavkak? hvad farmer bu her efter? (jfr.
bonkket, baiggat, spaiggat, spoakkat).
Bavkotallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr ——— gjentagne Gange frembringe
nalb.
Bavkotet, v. fact. (bavkket) foraarfage Knal⸗
ben, affyre; hakaid b. affyre Kanoner.
Båvsa, s. — bovsa.
Bavtaå, -tata, s. dem. (bakte) liden Slippe.
Bavéadakkés, -dakkas, adj. (bavtadet) øm-
finbtlig, utaalfom.
Bavéadástet, v. dem. — bavtagistet.
Bavéadet, v. ». — bavéaget.
Bavéagaddat, -gadam, v. fr. (bavtaget) ofte
faa Smerter, eller blive angreben af Smerter
i flere Sebemob.
Bavéagakkés, -gakkas, adj. =
dakkés.
Bavtagistet, v. dem. (bavtaget) fmerte lidt,
gjøre lidt ondt.
Bavtagatte, adj. Greseiuten ſom forvolder
Smerte, fmerteful!
Bavéagattem, s. om act. (bavtagattet)
Smerten.
bavta-
6
Bavca.
Bavéagattet, v. fact. (bavtaget) dolorem
afferre, forvolde Cmerte, fmerte, græmme;
havve bavtagatta muo, Gaaret fmerter
mig; dat bavéagatta mu vaimo, bet gjør
mig hjertelig ondt; dat muo bavéagatta
sudnji dam Gælkket, bet fmerter mig at
fige ham bet.
Bavtaget, v. n. (bavtas) dolore affici, laedi,
faa Smerter, føle Smerter, gjøre ondt,
fomme til Skade, ftøde fig; havve bavtaga,
Saaret fmerter; daiddik bavéagam, go
gaddik, fanffe du [tgbte big, ba bu faldt.
Bavtagæbme, -gæme, s. verb. (bavtaget)
Følelje af Smerte, Smerten.
Bavéagzgje, adj. (bavéaget) fom føler
Smerte, lidende; b. vaibmo, et Hjerte, fom
lider.
Bavéas, bakéas 1. baftas, s. dolor, Smerte,
Pine, Ve, Vaande; baktasa gæpedet, lindre
Smerten.
Bavéasla$, -la3a,
fmertefuld.
Bavéastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (bavéastet) ofte fmerte el. gjøre ondt,
”fmerte paa flere Steder.
Bavéastatte, adj. — bavéagatte.
Bavéastattet, v. fact. — bavtagattet; nuorvvo
baveastatta oaive, Snue afftedfommer Smerte
i Hovedet.
Bavéastet, v. n. — bavtaget; oaivve bav-
dasta, bet gjør ondt i Hovedet (jfr. sar-
jastet).
Bávéatailat, -talam, v. fr. (bavtas) gjen:
tagenbe føle Smerte, føle Smerte paa flere
Steder.
Bavéetet, v. mom. (bavtas) semel dolere,
en enfelt Gang føle Smerte.
Be, adv. igitur, ergo, da, vel; dubme be
laka olbmu ouddal go vuost dutka?
Sof. 7, 51, 41; mi be eagga? hvad er i
Veien? jo be dalle! ja ba! de be dat
vuost læge, go dust i læk girje, bet er
juft Sagen, at bu ingen Bog har; jos mist
aldamek fievrro lifei! mi be dalle? ber
fom vi felv havde Laftdyr! ja hvad ftod ba
paa? uccan be lei, bet var ba libet,
Bedel, s. Sv. carnifex, Boddel.
edna, bena l. bedno, beno, s. (dial.)
preces, Bøn.
Beddut, v. ». — bæddot.
Befallit, v. a. jubere, bejale.
Beibus, -buéa, s. Cuculus canorus, Gjøg
(al. giekke).
Beiggat, beigam, v. n. = Sv. peiget.
Beinek, s. Sv. tibialia e pellibus confecta,
Gtindjtrømper.
Beinustaga, adv. aperte, rent ub, lige til.
b. vuostai cælkket, mobfige rentub.
Beinustakki, adv. — beinustaga.
adj. (bavtas) fmertelig,
66
- Berre.
Beisal, s. frenum, Bidſel (al. suitta).
Beistijakkés, -jakkas, adj. (beistit) fom ofte
ødelægger eller jfjemumer ub Zing.
Beistit, v. a. vitiare, corrumpere, forbærve,
ftjæmme, flamfere; olbmui gudne ja buóre
nama beistit, foærte Yolld Are og gode
Navn.
Beistitatte, adj. (beistit) fom tan forbærves,
ubjtjemmeà.
Beistitet, v. fact. (beistit) 1) labe forbærve.
2) labe fig forbærve, funne forbærves.
Beistitægje, adj. = beistitatte.
Beitus, s. — bæitos.
Beldne 1. beldnje, belne, s. folia graminum,
praecipue Angelicae, Blad paa Urter, ifær
Angelika.
Beljes, adj. = beljis.
Beljis, adj. vebf. -jisis, (bællje) fom hører
godt; gulaskuddat, guabba bællje belji-
8abbo læ, høre efter, boilfet Øre hører bedit.
Beljisvuotta, -vuoda, s. (beljis) ben Ggen:
ffab at høre godt.
Beljus, belljusa, s. (bællje) auricula, Ørelap.
Bellus, adj. (bælle) ita oneratus ut (cymba)
ad alterutrum latus vergat, laſtet ſaaledes,
at ben (en Baad) hælder til ben ene Side,
fibelaftet (jfr. ouddus, mannus); ale dok-
kan bellusi, fet big iffe — at Baaden
bliver ſidelaſtet.
Bellusu, adv. — bellusi, fe bellus.
Beloåtet, v. a. binde ny Gremfide paa ud:
flibte Banter.
Belutakki, adv. (bælle) semi, dimidium, til
Hælvten; belutakki borrujuvvum, halvt
opædt; b. dievva, halvfulb; b. ravastuv-
vum, halvaabnet.
Benna, s. calamus, Ben.
Benna, bena, s. (dial.) ursus, Bjørn.
Bennu, s. = bæna.
Bent |. Benta, Binna, Bint, n. propr. vir.
Benedictus, Bendir.
Berbel, berbbel, s. locus, quo bestiae rapa-
ces praedam devorare solent, Rovdyrs
Madplads el. Stedet, hvor be pleie at for:
tære fit Nov.
Beres, adj. Sv. 1) promeritus, fom bar for
tjent noget. 2) — beerligés.
Berdn 1. bjerdn, s. Sv. catulus ursi anni-
culus, aarsgammel Bjørneunge.
Beritet, v. a. — berustet.
Beritus, -tusa, s. = beru&tus.
Berliggaset, adv. — bærlikkaset.
Berliggés, -liggas, adj. — bærliges.
Lie disi S. — bærligesvuotta.
let, v. a. auscullare, aures arrigere,
Lytte efter, fpibfe Øren til; maid son bæna
gulla, go nu berreda? hvad mon Qunben
hører, fiben ben fpidfer faalebe8 Ørene?
Berre. 67
Berrestet, v. dem. (berredet) lytte lidt efter,
Lytte en Gang efter; berrestim, maid son
dajai, mutto im gullam, jeg lpttebe efter,
hvad han fagbe, men jeg hørte bet iffe.
Berrit, v. a. debere, deberi, burde, tilfomme;
nuftgo bærre, fom fig hør og bør; son læ
o330m, mi sudnji bærre, fan har faaet,
hvad der tilkommer ham.
Bersso, berso, s. (dial.) = bisso. .
Beruåtet, v. a. (bærrat) explorare, exqui-
rere, interrogare, woforjfe, udfritte, forhøre; |
burist berustuvvu a88e, naar Sagen
bliver gobt unberføgt; dust berustam oab-
mam, af big forlanger jeg Greie paa min
Eiendom.
és, -stakkas, adj. (berustet) til:
bøielig til at ubforfte, fritte, forhøre. -stak-
késvuotta, s. id.
Berustallat 1. -åtaddat, -Stalam, -Stadam,
v. fr. (berustet) fritte, ubforjte (flere Sing).
Beruåtåmuö, -åtebmuåa, s. (berustet) noget
at fritte om, noget, fom [tal forhøres om.
Beruåtus, -åtusa, s. (berustet) inferrogatio,
quaestio, Forhør; mon galgam berustussi,
jeg ſtal under Forhør.
Beskuà, -kuéa, s. hirundo, Svale.
Bessit, v. a. (bæsse). 1) librum abradere,
colligere, flefte Næver, fante Næver; bessi-
men son le vuovdest, han Bofber paa at
flelfe Næver i Skoven. 2) libro tegere,
beffe med Næver; goade b. legge Næver
paa Gammen.
Bessitet, v. fact. (bessit). 1) labe flete
Stever, labe beffe med Næver. 2) lade fig
flætfe, funne dættes med Næver; dam bai-
kest i bessit, go æi læk soagek, her fan
man iffe flete Mæver, ba her ingen Birke
findes.
Bessujussi |. bessijussi 1. bessiassi, adv.
(bæssat) in libertatem, liber, i Frihed, fri;
b. bæssat, flippe fri; b. dubmit, bømme fri,
frifjende; b. luoittet, addet, frigive; b.
oastet, [rifjsbe; vuorradusast b. bæssat,
fomme ub af en fnibe; jettam b. diedam,
jeg ved mig fri.
Beste, s. (All. besti) arrha, Jæftepenge; b.
don læk o330m, bu har faaet Fæftepenge.
Bestet, v. a. = biestet.
Bestetaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
coni. (bestit) Bolbe paa at fæfte, forføge
paa at fæfte.
Bestetüstet, v. subi. (bestet) i $aft fæfte.
Bestetatte, adj. (bestetet) fom laber fig fæfte,
fom er at faa foæftet.
et, v. fact. (bestet) 1) labe fæfte. 2)
fade fia fæfte, funne fæftes.
Bestetægje, s. verb. 1) Jæfter. 2) adj. =
bestetatte.
Biddo.
Bestit, v. a. arrhabone conducere, fæfte i
Fjenefte (Tjener, Brud) ftæde, hværee, give
Feſtepenge paa Haanden.
Bestujubme, -jume, s. verb. pass. (bæstet)
Beirielfe, JFrelje.
Besudak, -daga, s. vimen, Bibje;
gaid bodnjat, vride Bidjer.
Besudattet, v. fact. (besudak) fæfte meb
Vidjer; b. okti, fefte fammen med 3Bitjer.
Bettustaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (bætto) fafte gjentagne Gange med
SBinbe, lege Pindeleg.
Bettustet, v. dem. (bello) fafte engang meb
Spinbe.
Betula$, adj. — bætolas.
Betus, bettus, $. (bættet) fraus, dolus, pro-
ditio, SBebvag, Cvig, JForræderi; mon 8ad-
dim bettusi, jeg blev bebraget, forraadt.
Beccit, v. a. (bæece) — bæcastet.
Bevddit, v. a. (bevdde) forfyne med Bord,
ffaffe Bord.
Bevdna, adv. = beinustaga.
Bevnustaga 1. -stakki, adv. = beinustaga.
Bevvel 1. bievvel, s. Sv. diabolus, formula
per diabolum jurandi, den Onde.
Bevrotallat, am, v. habi. (bævrek) =
bævrotallat.
Bibal, bibbal, s. biblia, Bibel.
Bibal-girje, 5. bibelff Bog; buok bibalgirjek,
alle be bibelite Bøger.
Bibal-historia, s. Bibelhiftorie.
Bibal-lokkam, 8. Bibellæsning.
Bibal-oappava$, adj. bibellærd.
Bibal-oappo, s. Bibellære, bibeljf Lære.
Bibal-sadne, s. Bibelfprog, bibelff Udtryk.
Bibal-særvve, s. Bibelfeljfab.
Bibbala3, -la3a, s. dem. liden Bibel.
Bibme, bime, s. lac coctum d& coagulatum,
SRelf, fom varmes og tiljættes obe, faa
den tyfner uben at affætte Fløde, ue
Bibmoi, adj. vebf. bibmos 1. biebmos
(biebmo) aptus ad alendum, nærende.
Biddai, adj. vebj. -ddas (bidde) fom uA
AR Gjeite eller Nderved. -ddaivuotta,
besuda-
Bidde, 's. extrema pars ligni abiegni, den
yberfte, Iyfe Ved i Naaletræer, Gjeite (modf.
malma).
Biddet, v. a. Sv. precari, bebe.
Biddetesvuotta, -vuoda, s. (biddetæbme)
ben Egenſtab ved et Tre, at bet liden eller
ingen Gjeite har.
Biddo 1. plur. biddok, s. braccae muliebres
ex pellibus tarandorum confectae, ab imo
ad genua, pertinentes, Jruentimmerburer af
Stenjfinb, der fun gaa nedenfra til Knæet;
njavas biddo, et flurvet Jruentimmer, fom
lader Bugerne glide ned.
Biddo-gamas, s. Emne til Kvindeburer.
6*
Biddo.
Biddo-juólgge, s. nomen tarandi cui crura
circulo albo cincta sunt, Navn paa Rens⸗
dyr, fom har hvid Sting nede om Benet.
puto de, S. nederfte ant paa Kvinde:
urer.
Biddot, v. n. (bidde) faa meget Gjeite.
Biddotuttet, v. fact. (bidde) berøve, jtille ved
SBurerne. 3
Biddotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes (biddo)
burelss.
Bidnjad, adj. vedf. bidnjis 1. bidnjadés,
sibilans, pibende; bidnjadés jiedna, pibenbe
Roſt, Lyd.
Bidnjat, binjam, v. ». vagire pibe el. ftrige
fom fmaa Børn el. Hundehvalpe, pibe i raa
Svijte, fom brændes (al. spidnjat, jfr.
bieéot). :
Bidatallat, -talam, v. neuír. pass. (bittet)
blive overvunden.
Biddehagak, s. plur. (biddet) sedimen,
Bundfald, fom bliver igjen ved Cmelting
af Lpfetalg.
Biddelet, v. subit. (biddet) i Haſt foge eller
perfe Tran ub af Dyrs Fedt.
Biddet, bidam, v. a. 1) unguentum ex lardo
animalium. exprimere aut excoquere, toge
eller perje Tran eller Fedt ub af Dyrs Spot,
fmelte (Lyfetalg). 2) in sartagine torrere,
ftege (paa Pande). — Bidestet, v. dem. id.
— Bidetet, v. fact. id.
Bidestestut, v. ». — bidestuvvat.
Bidestuvvat, -stuvam, v. m. (bittet) neppe
ftaa fig, med Nød ftaa fig; illa bidestuv-
vim, jeg ftob mig meb Nød og neppe.
Bidetatte, adj. — bidetægje.
Bidetet, v. fact. (bittet) labe beftaa fig,
bringe til at beftaa fig, funne beftaa fig;
hesta guovéast bidetim, dainago sudnji
vækken bottim, jeg bragte Geften til at
ftaa fig mob Bjørnen, ba jeg fom ben til
Hjælp; i dam olbmast bidet, man fan iffe
ftaa fig mob ben Mand.
Bidetægje, adj. (bidetet) gjørlig at beftaa
fig, ubholdelig; dam lakai galle bidetægje
læ, paa benne Maade er bet gjørligt at be:
ftaa fig.
Bidgédet, v. cont. (bidgit) holbe paa at ab:
fprebe, firø langfomt.
Bidgékættai, 1) car. verb. (bidgit) uben at
abfprede. 2) adj. vedf. -kaettes, tffe ab[prebt.
Bidgémattom |. -mættos, adj. (bidgit)
fom ei fan abfprebes.
Bidgéstaddat, -stadam, v. fr. (bidgéstet)
— lidt el. ftd lidt nogle Gange, nu
og da.
Bidgéstástet, v. dem. — biedgéstet.
Bidgéstatte, adj. (bidgéstattet) fom laber
fig ab[prebe el. ftrøes lidt.
Bidgéstattet, o. fact. dem. 1) labe ab[prebe,
68
Biebma.
lade firø lidt. 2) labe fig abfprebe, kunne
abfpredes, ftrge8 lidt.
Bidgéstet, v. dem. = biedgéstet.
Bidgidaddat, -dadam, v. cont. (bidgidet)
blive mere og mere ab[prebt.
Bidgidåstet, v. dem. (bidgidet) blive lidt
ab[prebt.
Bidgidattet, v. fact. (bidgidet) bringe til at
ab[prebe fig.
Bidgidet, v. ». — biedganet.
Bidgijubme, -jume, s. verb. pass. (bidgit)
Adſpredelſe.
Bidgijegje, s. pers. & adj. (bidgit) Ab:
fpreder, ab[prebenbe.
Bidgim, s. verb. (bidgit) Nbfpreden.
Bidgit, v. a. dissipare, spargere, dispergere,
mumos permutare, fprebe, ab[prebe, ubfprede,
frø, fplitte, fønderfplitte, flide, forrive, veksle;
mon aigom din b. bakeni gaski, jeg vil
ab[prebe eber blandt Hedningerne; vaaala3ai
vægak bidgijuvvujegje, Wienberne8 Hære
abfpredtes; dak bidgijuvvumak — vagjo-
legje, Act. 8, 4; sagaid b. ub[prebe Ryg:
ter, Xibenber; biegga læ bidgim balvaid,
Vinden har fplittet GSkyerne; son bidgi
dam davda min gaski, han ubbrebte ben
Sygdom iblanbt o8; gilvvagid b. udſtrs
Sæd; dat hirbmos gosatak bidge rub
maia, ben forfærdelige Hoſte fønderriver
Segemet; biktasides b. forrive fime Klæbder;
bidgijuvvum biktasak, forrevne füober;
buvtakgo munji speisiga b.? fan bu vefsle
mig en Cpecie?
Bidgitüstet, v. fact. dem. (bidgitet) labe ab:
fprede lidt el. fom fnarefte.
Bidgitatte, adj. (bidgitet) fom laber fig ab:
fprebe, fom fan ubfirøes, verles.
Bidgitet, v. fact. (bidgit) 1) labe ab[prebe,
ftrg, verle. 2) lade fig ab[prebe, funne
firøes, verles.
Bidgitægje, adj. = bidgitatte.
Bidgoi, adj. — biedgoi.
Bidgosist 1. bidgusist, adv. — biedgosist.
Bidotaddat |. -tallat, -tadam, -talam, v. fr
(bidotet) nu og ba traftere med belifate
Sager.
Bidotallalas, adj. (bidotet) fom gjerne tra:
terer anbre med belifate Cager.
Bidotet, v. a. exquisilos cibos apponere,
traltere med belifate Ting, beværte med
Øndlingsretter, belifatere (— duotatallat).
Bidotesvuotta, -vuoda, s. (bidotæbme),
Uimobftaaelighed, Uovervindelighed.
Bidotæbme, -tæme, adj. (bittet) — bitte-
mættom.
Biebmadet, v. cont. (biebmat) vugge Barn
i Gljødet (jfr. vuottat).
Biebmaladdat, -ladam, v. fr. (biebmat) nu
og ba foffre, vugge, el. om flere.
Biebma. 69 Biega.
Biebmalas, adj. (biebmat) fom gjerne vil
opføde Rreature, fom gjerne vil vugge Børn
i Skjodet.
Biebmalüstet, v. dem. — biebmalet.
Biebmalet, v. subit. (biebmat) i $aft el. fort
Tid føde, foftre, bugge i Gkjødet.
. Biebmamuå, -muåa, s. (biebmat) Noget at
febe eller opfojtre; dal must i læk bieb-
mamus, nu har jeg ingen at opfoftre.
Biebmat, biemam, v. a. 1) alere, nutrire,
føde, nære, foftre, opfoftre, opføde, opklekke;
son biebma ollo olbmuid, han føber mange
Folk; im buvte okto su biebmat, jeg fan
ife alene opfoftre ham. 2) in gremio po
sifum agilare, vugge i Ctjgbet.
Biebmo, biemo, s. alimentum, nutrimen-
lum, Jøde, Næring, oft, Underholb; biemo
taga i oktage hægalas ele, uden Føde
lever intet, fom har Liv; su bibmui mon
baceim ja ain su biemost lem, jeg blev
i hans Soft og er fremdeles i hans oft;
vierrasi bibmui bigjim mannam, jeg fatte
mit Barn i Koft hos Fremmede.
Biebmo-atée, s. Foſterfader.
Biebmo-balkka, $ofterløn.
Biebmoi, adj. vedf. -bmos (biebmo) firmus
ad alendum, nærende (= bæktel).
Biebmokas 1. -has, -kasa, -hasa, s. alum-
sus, alumna, Yofterbarn, Indhyſing.
Biebmo-manna, s. Foſterbarn.
Biebmo-vanhemak, s. Gofterforældre.
Biebmo-viellja, s. Foſterbroder.
Biebmo-ædne, s. Joftermober.
Biebmo-ænam, s. iyojterjorb.
Biedde, s. — bidde.
Biedaidattet, v. fact. (biedaidet) bringe til
at gaa i fØrfte, gjøre tullet.
Biedaidet, v. ». — bieddat.
Biedan, bieddan, s. — biedok.
Biedasget, v. inch. — bieddalet.
Bieddalet, v. inch. (bieddat) begynde at
blive tomfet, at gaa i Bilde, Ørfte.
Bieddat, biedam, v. n. mente captum esse,
blive fortumlet, gaa i Bilde, være fra fig,
fra Sands og Samling.
Biedde, s. pers. (bieddat) Gn, fom er fra
Sands og Samling, en £ulling.
Bietgaidattet, v. fact. (biedgat) — bied-
atet.
Biefaanaddat, -nadam, v. fr. (biedganet)
blive mere og mere abjprebt, abfpredes (om
flere), blive forreven paa flere Steder; bied-
ganaddam girje, en paa flere Steder for.
veven Bog.
Biedganistet, v.-dem. (biedganet) abjprebes
libt, gaa lidt fra hinanden.
Biedganattet, v. fact. (biedganet) bringe til
at abfprede fig eller gaa i Stykker.
Biedganet, v. transl. (biedgo) dispergi, dis-
cedere, dilabi, discindi, adſpredes, fprede
fig, gaa fra hinanden, blive forreven; boc-
cuk læk biedganam, Rensdyrene have
fprebt fig ab; si biedganegje Judea guov-
+ loi mietta, Yct. 8, 1; ana bilga amas
Sep ed bind Genneknippet fammen, at
bet ille løsner op! bavéas biedgani obba
rubmasa mietta, Gmerten fpredte fig over
hele Regemet; biedganam gapper, girje,
en forreven Que, Bog.
Biedganæbme, -næme, s. verb: (hiedganet)
Adfpredelfe.
Biedgat, biedgam, biedgajim, v. habit. dis-
persum esse (de tarandis), være i adfpredt
Tilftand, flaa, gaa el. ligge ab[prebt (om
Nensdyr).
Biedgatet, v. fact. (biedgat) labe ftaa, gaa
el. figge i ab[prebt Tilſtand.
Biedgestattet, v. faci. (bieågestet) lade
fprede fib ab, labe gaa vidt og bredt.
Biedgestet, v. dem. (biågit) 1) paulum dis-
pergere, adſprede eller itg lidt, fom fnarefte ;
jafoid biedgesti bagjeli, han ftrøebe lidt
Mel ovenpaa. 2) palari, gaa adfpredt
omfring, gaa vidt og bredt (— laivestet).
Biedgo, s. dissipatio, fusio, Adſpredelſe;
biedgoi sadde olbmuk, Folkene bleve [prebte
ab; biedgolagai bigjat duljid, lægge Skin:
bene fpredte ad; gudek læk bidgusist,
Jac. 1, 1.
Biedgoi 1. bidgui, adj. vedf. biedgos, dis
persus, adfpredt, Bijt og her værende. —
Comp. biedgosåbbo. — Superl. biedgo-
såmus. 3
Biedgoi |. bidgoi, bidgui, adv. disperse,
abfpredt, bift og her.
Biedgoset, adv. abfpredt.
Biedgosi |. bidgusi, adv. (AIL) disperse,
ab[prebt ; biedgosi dakkat, abfprede.
Biedgosist 1. bidgusist, adv. (Loc.) dis-
perse, ab[prebt; ello le biedgosist, jor:
ben er abjprebt.
Biedok 1. -dot, -doha, s. (bieddat) fatuus,
stolidus, Tomfing, Tulling.
Biegadet, v. fr. (bieggat) blæfe af og til, nu
og ba, men uben Qe[tigbeb; hiljati biegad,
bet lufter fagte. j
Biegastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (biegastet) nogle Gange, af og til
beggnbe at blæfe op.
Biegaståstet, v. dem. (biegastet) begynbe
ganjte libt at blæfe op.
Biegastattet, v. fact. (biegastet) labe blofe
op, bringe til at blæfe op.
Biegastet, v. inch. (bieggat) flare incipere,
begynde at blæfe, at blæje op.
Biegastuttet, v. fact. (bieggat) ad auram
explicare, flatui exponere, wbfætte for
Biega.
Bind lufte; son vulgi olgus biegastuttem
diti jecas, han gif ub for at lufte fig.
Biega$, -gata, s. dem. liben Bind, lidt Vind.
Biegatet, v. n. (biegga) meatum aurae sen-
tire, faa Stat paa fig.
Biegga, biega, s. 1) ventus, coelum, Bind,
Tir; vuüste ja miette biegga, Mod: og
Medvind; biegga læ logjum, Vinden har
ftilnet; biegaid adna, bet blæfer; garra
biegga &uó23eli, en Storm reifte fig; biega
ouddi bigjat, ubfætte for Vinden, lufte;
guövte mila duókken biega valdda olb-
must, i to Miles UAfftand tager ben Veir
ef Wolf. 2) plaga, Himmelegn; made-
bieg ala vulgimek, vi broge imob Syd.
Biegga-balvva, s. Binbffy.
Biegga-fiello, s. Bindfjæl, fom fættes op paa
Siden af Nøghullet.
Bieggai, adj. vebf. -ggas (biegga) ventosus,
vindhaard, vinbig; bieggas baikke, et vind:
haardt Sted.
Bieggaladdat, -ladam, v. fr. (bieggalet)
nogle Gange el. nu og da blæfe lidt, fom
fnarefte.
Bieggalet, v. dem. (bieggat) blæfe lidt, fom
fnarefte blæfe.
Biegga-oaivag, adj. farafterløs, vimfet.
Biegga-oaivve, s. Tulling, Tomfing.
Biegga-skirvan 1. -skerro, s. crepitaculum
ligneum, Bindftralde, Vindkjægle.
Bieggaset, v. a. — vieggaset.
Bieggat, biegam, v. n. flare, spirare, aurae
exponere blæfe, lufte; bieg biegga, Vinden
blæfer; lækgo biktasak cadabiggujuvvum?
ere Klæberne gjennemluftebe?
Bieggoi, adj. vebf. -ggos (biegga) — bieggei.
Bieggosi l. biggusi, adv. aurae expositus,
ubjat for Vind, Veir; bieggosi manai, han
git for at blive ubjat for Vind (f. Gr. paa
Grund af Myg eller Varme).
Bieggostet, v. dem. (bieggot) vinbes, luftes,
torres lidt.
Bieggoå 1. biegguå, -guéa, s. Tringa lobata,
Fiſtliten, Laksetite.
Bieggot 1. biggot, biggojim, v. ». (biegga)
vento penelrari, venio arescere, vindes,
luftes (om Klæder, Kjød etc, fom udſettes
for Lujtens Paavirkning).
Bieggotaddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
meutr. pass. (biegga) vento opprimi et
retineri, blive overfaldt og opholdt af Vind;
bieggotallim matkai, jeg blev overfaldt
af Bind paa Reifen.
Bieggotet 1. biggutet, v. fact. (bieggot)
vinde, lufte, ublufte.
Biegjo, biejo, s. lustrum, et vilbt Dyrs
Hule, Dyrehule.
Biegodet, v. inch. (biegga) beggnbe at blæfe
heitigt.
70
Biekko.
Biegadåstet, v. dem. (biegadet) jamve fig
libt en enfelt Gang.
Biegadet, v. mom. semel lamentari, en entelt
Gang klage, jamre fig.
Biegas, biekkas, s. lamentatio, Slagelyd,
Lyd af Jammer.
Biegodet |. bigodet, v. fr. (biekkot) nogle
Gange jamre fig, ben ene Gang efter ben
anben, men ilfe heftigt.
Biegotaddat, -tadam, v. fr. (biegotet) ofte
bringe andre til at jamre fig.
Biegotallalas 1. bigotallalas, adj. (biegotet)
fom ofte bringer andre til at beklage fig el.
. jamte fig.
Biegotas l. bigotas, s. (biegotet) Cn, fom
bringer andre til at jamre fig.
Biegotåstet, v. dem. fact. (biegotet) bringe
nogen til at beflage fig el. jamre fig lidt.
Biegotatte, adj. (biegotet) lamentabilis, luc-
tuosus, fom ev at bejamre, betlagelig.
Biegotattet, v. fact. 1) = biegotet. 2)
være beklagelig; biegotattam lakai, paa
en beklagelig Maade.
Biegotet, v. fact. (biekkot) ad lamentandum
perducere, bringe til at jamre fig, til at
tlage fig.
Biegotægje, adj. = biegotatte.
Bieidne, bieine, s. pars trahae Lapponicae
extra carinam retro palens, ben Del af
Renflædens Kjøl eller Bunbdfjæl, fom [tifer
bagtil ubenjor Slæden.
Biekas, -kata, s. dem. (biekke) frustulum, et
libet Stykke, en liden Bid (jfr. binna, bittas).
Biekkan, adj. — biekkanaggés.
Biekkan, s. Buteo lagopus, Etyvaat.
Biekkanaggés 1. -nakkés, -nakkas, adj.
(biekkanet) fom er tilbøielig til fnart at
blive hed og jveb. -naggésvuotta, s. id.
Biekkanattet, v. fact. (biekkanet) bringe
til at blive Deb og fved.
Biekkanet, v. n. nimio labore fatigari,
blive hed og foed af Unftrængelfe, blive
overanftrængt (= bierttaluvvat).
Biekke, bieke, s. frustum, et Stylfe, «n
Stump (— bitta); fiello-biekke, et Fjele⸗
ſtykke.
Biekko, s. tabula lignea, qua .lotum lin-
teum atur, Mangle:Fjel, Rullefjel.
Biekkoladdat, -ladam, v. fr. (biekkolet)
ofte klynke, ofte jamre fig lidt, nu og ba
jamre fig lidt.
Biekkolas, adj. (biekkot) pronus ad lamen-
tandum, tilbøielig til at jamre fig, fom
jamrer fig for enhver Ubetydelighed. -las-
vuotta, s. id.
Biekkolåstet, v. dem. (biekkolet) fiynle,
jamre fig ganfle lidt.
Biekkolet, v. dem. (biekkot) fíynfe, jamre
fig lidt. -
Biekko. 71 Bietta.
Biekkom, s. verb. (biekkot) lamentatio,
Syamren, Klagen, Veflagen.
Biekkom-lavla, s. Slagefang.
Biekkomuà, -mu3a, s. (biekkot) Noget at
f(ynte, jomre fig over.
Biekkot, biegom, v. a. queri, lamentari,
jamre fig over, bejamre; son éierro ja
juólges biekko, han græber og jamrer fig
over fin God; beivides biekkot, bejamre
fine Dage (jfr. fuoikket, luoibmat, vuo-
baidet, luogjat).
Bieksa, bievsa, s. (dial.) — biksa.
Bielas, ”biellas, 8. fulerum, Støtte, ber bruges
unber Sangjtoffen i Hokraken og Viftegjellen
(jfr. stielas).
Bielkka, bielka, s. Traaben mellem to Rnuber
i Garnmafter.
Biellan, s. — biellokas.
Biellemas, s. linum, Sin, Sør.
Biello, bielo, s. tintinnabulum angulatum,
firfantet Bjælde (jfr. divgga, rund Bjælde).
Biellokas |. -has, -kasa, -hasa, s. (biello)
Cn, fom er forjynet med Bjælde.
Bielotæbme, -tæme, adj. (biello) vedf. -tes,
fom ingen Bjælde har.
Bielotuttet, v. fact. (biello) berøve Bjælve.
Bielta-oaivve, 7. propr. loc. Stedsnavn i
Koutotæino.
Bielta-rabma, n. propr. loc. Gtebsnavn i
Koutofæino.
Biemadakkés, -dakkas, adj. (biemadet)
fom Pagi pil vugges, fom ofte vil vugges.
Biemadet, v. a. = biebmat.
Biemataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
desid. (biebmat) gjerne ville vugges.
Biematallalas, adj. — biemadakkés.
Biematatte, adj. (biematet) fom laber fig
fobre, fom fan opfødes.
Biematet, v. fact. (biebmat). 1) labe opføbe,
opfoftre. 2) lade fig føde, funne fødes, 9p:
fofireà; aibas hæjos savea, mi i lem
biematægje, et albele8 usfelt Jaar, fom ei
funde opføbe8, 3) lade vugge i Cljobet.
Biematægje, 1) s. pers. (biematet) fom la:
ber opføde, opfoftre. 2) adj. = biematatte.
Biennaraå, -ra3a, s. nomen ignominiosum,
Øgenavn (= binnak).
Biera, bierraga, s. = bæra.
Bierdna, s. ursus, Bjørn.
Bierdna-goatte, s. Bjørnehi.
Bierdna-jokka, x. propr. loc. Navn paa Elv
å foutoleino Breftegjeld.
Bierdna-lakko, ». prop. loc. Gtebsnavn i
Koutokæino Preftegjeld.
Biereg, adj. vebj. biereges (dial.) amens,
forrytt.
Biergaiduvvat, -duvam, v. subj. (biergas)
blive forfynet med SRebjtaber.
Biergas, bierggas, s. instrumentum, Ned:
ſtab, Greier.
Biergastattet, v. instr. (biergas) forfyne meb
Redſkaber, [orjfaffe SRebifaber; b. gænge,
forfyne. nogen med Redſtaber.
Biergat, adv. satis, temmelig, bjergelig; b.
buörre, temmelig god.
Bierggasaå, -saja, s. dem. (biergas) €maa:
tebjfab.
Bierggo, biergo, s. caro, fjsb, Sjødmad,
Kjødfpife; goikke bierggo, vinbtgrret Kjød,
Cpegeljgb (jfr. 0a33e).
Bierggo-aitte, s. ftjgbbob, Ctabur.
Bierggo-bavva, s. adstrictior alvus, Jo
ftoppelfe, haardt Liv.
Bierggo-bitta, s. Sjøbftylte.
Bierggo-borre, adj. tjøbædende; b. spirik,
fjøbædende Dyr.
Bierggoi, adj. vebf. -ggos, (bierggo) carno-
sus, tjødagtig, fjgbfulb.
Bierggo-liebma, s. Kjodkraft, Boullion.
Bierggo-malle, s. Sjøbfuppe.
Bierggo-riddalas, adj. fom ibelig fnaffer om
eller fnurrer over, at ber gaar formeget til
i $u&folbningen.
Bierggo-ruitto, s. Stjødgrybe.
Bierggo-taggaå, s. pera cibariorum, Poſe,
Madpoſe.
Bierggo-viesso, s. 1) et Hus, gobt forſynet
med Mad. 2) Spiskammer.
Biert, s. (obsol.) pellis phocae integra. con-
suta & lardo phocarum repleta, & Sal⸗
hundſtind, ber er helt fammenfyet og fyldt
med Spot."
Bierttalukkés, -lukkas, adj. (bierttaluvvat)
fom er tilbøielig til at blive hed og rød
under Anſtrengelſe.
Bierttaluttet, v. fact. (bierttaluvvat) gjøre
Beb og rgb ved UAnftrængelje.
Bierttaluvvat, -luvam, v. n. labore calescere,
rubescere et sudare, blive feb, rød og ſved
ved Anftrængelfe (— biekkanet).
Biesta, biestaga, s. = miesta.
Biestal, adj. vebf. -stalis — biestalakkés.
Biestalakkés, -lakkas, adj. (biestet). 1)
fom let flipper of (f. Gr. Fiſt af Krogen).
2) fom er tilbøielig til at lade gaa i Buyerne.
Bieste, s. — beste.
Biestet |. bestet, v. a. amittere, perdere
algd e manibus, in braccas mingere, flippe,
mijte, labe gaa fra fig, lade gaa i Burerne.
Biestetet, v. fact. (biestet) labe flippe, komme
af Hænderne, gaa i Bugerne.
Bietaras-dilja, s. summa spinae wertebra,
øverfte Ryghvirvel.
Biettadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (biettadet) nægte faa [maat, fvagt
nægte; veha8 son galle biettadalai, mutto
Bietta.
jægadi dadde, han maegtebe viftnok lidt,
men han ab[gb bog.
Biettadakkés, -dakkas, adj. (biettadet) til:
bøielig til ibelig at nægte, til at fige Nei.
-dakkésvuotta, s. id.
Biettadallalas, adj. — biettadakkés.
Biettadattet, v. fact. (biettadet) bringe til
at nægte, til at fige Nei.
Biettadet, v. a. negare, vetare, renuere, nægte,
benægte, fige Nei; im læk goassege bietta-
dam dakkamest, mi munji ravvijuvvui,
jeg har aldrig nægtet at gjøre, hvad ber
blev mig befalet; æi læk biettadam asek,
bet er Sager, fom iffe ftaa til at nægte;
im læk biettadam ovtage bargo, jeg har
iffe unbflaaet mig for noget Urbeide; i
biettadam, mutto i addamge, fan fagbe
iffe Nei, men han gav heller iffe.
Biettadmættom |. -mættos, adj. (bietta-)
det) fom ei fan benægtes, unægtelig.
Biettadæbme, -dæme, s. verb. (biettadet)
Nægten, Nægtelje.
Biettaladdat, -ladam, v. fr. (biettalet) nu
og ba føge at nægte, at fige Nei; algost biet-
taladai, mutto de dovdasti, i Begyndelfen
føgte han at nægte, men faa befjenbte han.
Biettalakkés, -lakkas, adj. — biettadakkés,
Biettalet, v. a. negare, velare, nægte, fige
Nei, vægre (— biettadet); im læk bietta-
lam vuölggemest, jeg har ilfe nægtet at
veife; aldsesis maidegen biettalet, nægte
fig noget; jesjedas b. fornægte fig; bietta-
let bærgalaga, fornægte Djævelen (fige, at
han iffe er til); b. bærgalagast, forfage
Djævelen; b. su jeéas datost, forfage fin
egen Billie; nubbe biettal, maid nubbe
duottan sardno, ben ene benægter, hvad
den anden figer er fandt; i loppedam
balka, biettali aibas, han lovede ilfe Be-
taling, han fagbe rent ub Nei; gulolas-
vuoda b. negte Lydighed (jfr. sittet).
Biettalkættai, car. verb. (biettalet) uben at
nægte; b. son dam dagai, han gjorde bet
uben Vægring.
Biettalmættom |. -mættos, adj. (biettalet)
unægtelig, fom ei fan nægtes.
Biettalæbme, -læme, s. verb. (biettalet)
Nægtelfe; jesjetas b., Gelvfornægtelfe.
Biettalægje, s. pers. (biettalet) Jornægter.
Biettek, -tteka, s. cervus rangiferinus ca-
stratus, gildet Ren (jfr. gaskek, galdok).
Biettet, biedam, v. mn. assilire (de cervo
rangiferino castrato) fpringe, løbe (om
gilbet Renore).
Biecca-vuodna, m.
Vardø Preftegjeld.
Bieta, bieééam, s. 1) cauda cervi, caprae,
aliorumque animalium, quibus curla est
propr. loc. Bersfjord i
72
Bigja.
cauda, $ale paa Ren, Geb og andre fort:
halede Dyr, Spæl. 2) — bieidne.
— adj. fom har fort Gale eller
tjert.
Biene -tæme, adj. vedf. -tes (bieta)
Balelga.
Bieétamas, -maéa, s. dem. (bieta) liben,
fort Hale.
Bieétamkzettai, adj. vedf. -kættes —
tatæbme.
Bietcamzegjai, adj. vedf. -ægjas (bieta)
fom har lang $Hale eller langt 3Bagftptte.
Bievladet, v. fr. (bievllat) bLive fnebar Bift
og her.
Bievlastet, v. dem. (bievllat) blive libt fnebar.
Bievlla, bievla, s. orbiculus terrae nive nu-
datae, en Flæt fnebar Mart; bievlai mielde
goastatægje læi, langs [nebare Flokler var
bet. fremfommeligt.
Bievlla-aigge, s. ben Tid, ba bet pleier at
blive fnebart.
Bievllalet, v. subit. (bievllat) i $jaft blive
fnebar.
Bievllat, bievlam, v. ». nive nudari, hic
illic nive nudari, blive fnebar, faa fnebare
Sleffe; bievlla balsai alde, bet bliver
fnebart paa Tuerne; go bievlaà, de gal
vazzet, hvis bet bliver fnebart, ba Fat bu
bie-
gaa.
Bievlos, adj. hic illic nive nudatus, fnebar,
fom har fnebare Flækfer; bievlosi 1. bivlosi
gurrim, jeg fulgte Gporet til ber blev fne:
bart.
Bievval 1. bievva, s. carnifex, Boddel.
Bievval-ak$o, s. Bøbbelgre.
Bievvalastet, v. a. securi perculere, hals-
hugge.
BifSa, bivåa, s. = biksa.
Biftel, adj. = biktel.
Biftet, bivtam, v. a. — biktet.
Biga 1. bika, s. ancilla, famula, Tjeneſte⸗
pige. -gaà, -gata, s. dem. id.
Bigga, nom. propr. An Birgitte.
Biggeg, s. (bigget) aedificium, Bygning.
Biggég, s. auctio, Auktion.
Bigge-javrre, nom. propr. loc. Navn paa en
Indſo i foutofeino Sicejtegjelb.
Bigget 1. biggit, v. a. aedificare, bygge.
Biggi, adj. vedf. -ggis — bieggai.
Biggosi, adv. — bieggosi.
Biggot, v. ». — bieggot.
Biggotet, v. a. — bieggotet.
Bigguå, -gguéa, s. — bieggos.
Bigjaladdat, -ladam, v. (bigjat) jette,
lenge, fenbe nu og ba eller nogle Gange i
Bigadse, dem. subit. (bigjat) fætte, legge,
fenbe lidt.
Bigjalattet, v. fact. (bigjalet) labe jette,
Bigja.
legge, fenbe i Haft; don galgak bigja-
lattet uvsa goavkeld, bu ffal labe Døren
fætte paa Klem.
Bigjalet, v. subit. (bigjat) fætte, lægge, fenbe
å Haſt; giedaides bigjali nuft ja Gibbides
ala mannal, ja de jami, $enberne lagde
han i Haſt faafebe8 og faldt i Haft paa
Knæ, og faa døde han.
Bigjamuå, -muåa, s. (bigjat) Noget, fom ffal
ſendes, noget at [enbe, Sending.
Bigjat, bijam, v. a. ponere, impendere, ce-
dere, millere, in matrimonium dare, fætte,
legge, ublægge, overlade, fenbe, bortgifte;
bija hævde nubbe sagjai, jet Bordet paa
et andet Sted; bija gapper oaivvai, fæt
$uen paa $ovebet; borramu&aid bijai mu
ouddi, han fatte Mad for mig; vudstai
jetas bigjat, mobfætte fig; gænge halddoi,
gitti maidege b. overantoorbe nogen noget;
hægas b. fætte fit Liv til; nama sudnji
b. fætte Navn paa ham; læm bigjam,
gosa lem bigjam toavddaga, jeg har lagt
Nøglen, hvor jeg har lagt ben; miela, jurd-
dagi vuöllai b. lægge paa Ginde, tage
til Gftertanfe; girje okti b. legge Bogen
fammen; amates bagjelistes erit b. ned:
legge fit Gmbebe; biktasides bagjelistes
erit b. legge Klæderne af fig; hættai je-
tas b. ubjette fig for Jare; murjid mielk-
kai b. fomme Bær i Meælfen; vuörk-
kai b. gjemme; go munji gataldagaid
bigja, naar Ban forelægger mig Gpørgs:
maal; rudaid b. lægge ub enge; bijakgo
dam haddai? overlaber bu til ben Pris?
bigjim sudnji jetam girje, jeg overlod
ham min egen Bog; i son aigo muo
skuvlli b. han vil tffe fenbe mig i Glole;
girje, sane gæsage b. fende mogen et
Brev, et Bud; galle mon nieiddam lif-
tim sudnji bigjam, jeg vilbe have over:
fadt ham min Datter til Gate.
Bigon, s. (biekkot) €n, fom ofte jamrer fig
(= biekkolas).
Bigotas, s. = biegotas.
Bihebartak, s. plur., convivium, quo
perium celebratur, Gjæftebud, fom holdes
ftrar efter Barns Fødfel; bihebarteid doal-
lat, bofbe Barnsøl.
Bijad, adj. incantatum, noget, fom er paa:
hekset eller paatrollet; bijadak, paaheksede
ing; don læk dego bijad, bu er fom
bu var paahekset; bijad davdda, paahelset
Sygdom; bijad læ du bagjelist, ber er
hekset noget paa big, bu et forhelset.
Bijadet, v. cont. (bigjat) fætte i Mag, for:
føge, arbeide paa at fætte, lægge; bijadim
galle, mutto i heivvim, jeg forføgte at
pasſe bet til, men bet høvede iffe.
73
Biksa.
Bijaldak, -daga, s. (bigjat) quod —
Noget, fom ſendes, Sending.
Bijaldas, -dasa, s. — bijaldak.
Bijastak, -staga, $. (bigjat) $a lactis
muletrum capit, faameget Meælt, fom rum:
mes i en Meltefolle (= bijastam- l. big-
jalam-narre).
Bijaståstet, v. a. = bijastet.
Bijastet, v. a. (bigjat) ex impleto mulctro
effundere, flaa ub Indholdet af em fyldt
Meæltefolle, aftømme i et førre Kar.
Bijatet, v. faci. (bigjat). 1) labe fætte, lægge,
fenbe. 2) funne fættes, lægges, ſendes.
Bijatatte, adj. (bijatet) fom Ps fette, læge
ges, fenbea, ſendelig
Bijatægje, adj. — bijatatte.
ika, s. — biga.
—5* v. instr. (bikka) forſyne med
ære.
Bikaiduvvat, v. subj. (bikka) blive forfynet
med Fjære.
Bikas, bikkas, s. abies pinguis, radix abi-
egna Fedfuru, Fururod; bikas-guoddo, feb
Fururod.
Bikatuttet, 1) v. fact. (bikka) berøve, gjøre
lens for Ljære. 2) v. instr. tilføle med
ær
Tjære.
Bikatuvvat, -tuvam, v. subj. (bikka) be:
røves Fjære, —— uden Tjære.
Bikeået, v. a. Sv. confiteri, beljenbe.
Bikka, 8. ix, Ljære, Beg.
Bikkadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (bikkadet) flere Gange overftryge
med Tjære.
Bikkadåstet, v. dem. (bikkadet) tjære, bege
ibt, fom fnarefte.
adatte, adj. (bikkadattet) fom fan eller
bør overjtrgge8 med Tjære.
Bikkadattet, v. fact. (bikkadet) 1) lobt
Ne Be 2) labe fig tjære, funne tjæres,
eges.
Bikkadet, v. insir. (bikka) pice obducere,
tjære, bege; b. vadnasa, tjærebrede en Baad.
ur $. bet brune Band, fom fliller
Bia ub ni Sjeren.
. vedf. bikkas (bikka) fom ev
tig paa ap Pad el. Kvae. -kkaivuotta,
s. id.
Bikkan, adj. vebf. -anis, ardens, fervens,
ignem facile concipiens, hidſig, ifengende
Bikkolas, adj. — biekkolas.
Biksa, bivsa, 8. = biksa.
Bikåa, bivia, s. os pectorale avium, Bryft:
benet paa Fugl, Bryſtſtykket med Kjødet paa;
bivsast einostet, fpaa ved Hjælp af Bryft-
benet paa en Fugl, fom man fer igjennem
Dagen.
Bik3ai, adj. vebf. -kåas (bik8a) repandus,
fveirygget, med Bryftet fremfludt.
Biksa.
Bik8astallat, -stalam, v. imf. (biksa) an
file fig foeirggget gaa fveirygget, bryfte fig.
ik3at, biksam, biksajim, v. habil. repan-
dum esse, være fveirygget, have fremftaaente
Bryft, ftaa med fremftaaende Bryft.
, bivse, s. repandus, En, fom er
feirygget og Bar fremftaaende Bryft.
Biktaladdat, -ladam, v. cont. — biktalet.
Biktalet, v. fr. (biktet) varme flere Gange
eller flere Ting; son oini Pietar jetas bik-
talæmen, Marc. 14, 67.
Biktas, s. fe bivtas.
Biktasægjai, adj. vebf. -ægjas (bivtas) fom
har mange Klæder, fom er vel forjynet med
Klæder.
Biktel, adj. vedf. biktelés (biktet) bene fo-
vens, fom varmer godt; biktelés bæska,
en Pæft, fom varmer godt.
— v. dem. (biktelet) i Haſt varme
ibt.
Biktelet, v. subit. (biktet) i Haſt varme.
Biktelvuotta, -vuoda, s. (biktel) ben Ggen:
ffab ved et Klædebon, at bet varmer godt.
Biktet, bivtam, v. a. calefacere, varme; dat
bivtas burist bikta, ben Slæbning varmer
gobt; giedaidam dolast bivtam, jeg varmer
mine Qenber ved Ilden.
Bikéahet, v. habit. = bivsotet.
Bikéot, adv. — bivseld.
Bilaidaddat, -dadam, v. fr. (billat) nogle
Gange glimre, ben ene Gang efter ben an
ben. glimte.
— v. fact. (bilaidet) labe glimre,
tinbre.
Bilaidet, v. cont. (billat) glimre, tinbre, funkle,
fpille; diamantak bilaidek bæive oudast,
Diamanter funfle mob Golen (jfr. libaidet).
Bilatet, v. fact. (billat) — bilaidattet.
Bilda, ”bilddaga, $. compages aut ligna,
quibus trahas superimponunt Lappones,
vecturae eas non adhibentes, Stillads eller
Sreer, hvorpaa Sapperne fatte fine Glæder,
naar be iffe bruges.
Bilgaå, -gaéa, s. dem. (bilgga) libet Senne⸗
Inippe, libet Neg.
Bilgga, bilga, s. fasciculi duo in unum colli-
gati, fascis, merges, to Knipper af Genne-
ræd bundne fammen i Cnberne, Neg.
Bilggadaddat 1. -dallat, -dadam, "«dalam, v.
fr. (bilggadet) nogle Gange el. nu og ba
binde Knipper eller Neg fammen.
Bilggadåmus, -debmuåa, s. (bilggadet) No-
et, fom fan eller flal bindes fammen i
nippe.
Bilggadåstet, v. dem. (bilggadet) binde lidt,
fom fnarefte binde fammen i Knippe.
Bilggadatte, adj. (bilggadattet) fom laber
fig fammenbinbe, fom fan fammenbindes i
Knippe.
74
Billa.
Bilggadattet, v. fact. (bilggadet). 1) labe
binde fammen i Knippe. 2) labe fig binde,
funde binde fammen.
Bilggadet, v. a. (bilgga) fasces colligare,
binde Gennefnipper eller Neg fammen i Gn:
berne.
Bilggédet, v. cont. — bilggadet.
Bison v. dem. (bilggit) —- — bilggadástet.
ilggit, v. mom. (bilgga) binde ignem et
enkelt Knippe.
Bilhe, s. summa pars prorae trahae Lap-
ponicae, bet øverfte af Ctavnen paa Nen-
flæden.
Bilhes, bilhhas, s. (bilhe) 26mne til Gtavn-
Top pua Renflæven.
Blihetet, v. instr. (bilhe) fætte Top paa
Stavne af Renflæden.
Bilkar, bilkkar, s. irrisor, Spotter, Befpotter.
Bilkarusåat, -ruSam, v. n. — bilkoset.
Bilkkadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (bilkkedet) nu og ba belpotte.
Bilkkedåstet, v. dem. (bilkkedet) fpotte lidt,
fom fnarefte.
Bilkkedet, v. a. (bilkko) irridere, illudere,
fpotte, bejpotte; bilkkedam-lakai, paa en
fpottende Maade; bilkkedam-sadne, Smæbe-
ord; bilkkedam-dala, Smædeftrift.
Bilkkedæbme, -dæme, s. verb. (bilkkedet)
potten, Spot.
Bilkkedægje, s. pers. & adj. (bilkkedet)
potter, Gpottefugl, fpottende; b. vasta-
dusa addet, give et [pottenbe Gvar.
Bilkko, bilko, s. irrisus, Spot; bilkkon I.
bilko sajest guoimes adnet, brive Spot
med nogen, have nogen tilbebfte.
Bilkoàet 1. bilkuset, v. mn. jocari, fpafe;
— 1. gaskanæsek.
lanas, -nasa, s. excrementum infantis,
Barnelort (— dormanas).
Billar, adj. vedf. billarés (billedet) fom ofte
ødelægger el. forbærver.
Billastaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (billestet) 1) ofte forbærve, flamfere.
2) gjøre fin Fornødenhed, fljemme fig (om
Børn); manna læ billastallam jetas, Barnet
På gjort fig ud.
Billasubme, Sume, s. verb. (billaàuvvat)
Sorbervelfe, Ødelæggelfe.
Billa$uddat, v. n. — billa&uvvat.
Billasuttet, v. fact. (billaduvvat) corrum-
pere, vitiare, forbærve, pbelægge, ftamfere;
suovva læ billaButtam mu ealmid, Røgen
har forbærvet mine fØine.
Billaåuvvat, -åuvam, v. subj. corrumpi, vi-
tiari, blive forbærvet, ødelagt, ffamferet;
paper-rudak billasuvvek farga væikke-
skillegi gaskast, Papirpenge ødelægges
fnart iblanbt Kobberpenge; de billaBudai
Billa.
girje, go govndt, Bogen blev forbærvet, da
ben blev vaad
Billat, bilam, v. n. lucere, radiare, glimre,
tindre; naste billa, Stjernen tindrer.
Billatuttet, v. fact. — billauttet.
Billatuvvat, v. n. — billasuvvat.
Billa-vuodna, n. propr. loc. Navn paa en
Fjord i Veftfinmarken.
Billedåstet, v. dem. (billedet) forbærve lidt.
Billedattet, v. fact. (billedet). 1) labe for
dærve. 2) lade fig forbærve, funne for:
bærves.
Billedet, v. a. — billestet; billedet guoi-
mes buöre nama, fljende fin Næftes gode
Navn; nissona b. frænfe en Kvinde.
Billedkættai, adj. vedf. -kættes (billedet)
uforbærvet, ”uffjæmt.
Billedmættom |. -mættos, adj. (billedet)
fom ei fan forbærveg, uforbærvelig. -mæt-
tomvuotta, s. id.
Billedæbme, ”dæme, s. verb. = billestæbme.
Billeståstet, v. dem. = billedåstet.
Billestatte, adj. (billestattet) fom laber fig
forbærve, fom fan forbærves.
Billestattet, v. fact. — billedattet.
Billestet, v. a. corrumpere, vitiare, forbærve,
ødelægge, [famfere, bedærve, jfjenbe; gost
muoco ja ruosta billest, Matth. 6, 19 (jfr.
hævatet).
Billestæbme, -stæme, s. verb. (billestet)
corruplio, vitialio, Forbærvelfe, Cfam[eren.
Billestægje, s. pers. & adj. (billestet) Gor-
berver, forbærvelig.
Billje, bilje, s bulljo.
Billui, adj. vedf. billujis, (biello) fom Bar
mange Bjælder, fom er rig paa Bjælder.
Billuiduttet, v. faci. (biello) forfyne meb
Bjælder.
Billuiduvvat, -duvam, v. subj. (biello) blive
rigelig forfynet med Bjælder.
- Billulaå, -laga, adj. (biello) fom har mange
adj. vedf. billujis — billui.
75
Binnu.
Bilttodet, v. factii. (biltto) fraudes agere,
øve Skjelmſtykker.
Bilttoi, adj. vebf. -Ittos (biltto) petulans,
lascivus, flalfagtig, ſtjelmſt, vilter.
Bilttovuotta, -vuoda, s. (biltto) Stalkagtighed.
Biltuiduvvat, -duvam, v. subj. (bilttoi) —
biltage
Bilustallat, -stalam, v. imit. (biello) lege
med Bjælder.
Binda 1. binta, binddaga, s. plur. bindda-
gak, res miserae, inuliles, nullius pretii,
usle Greier, usfelt Stel, 9Irbeibe, fom fan fe
nof faa godt ub men fnart gaar i Ctylfer;
bahain binddagin 1. binttagin 1. binddalin
1. binddalasain, aegre, male, med Nød og
neppe.
Binddalas, s. = binda.
Bindde, s. = bidde.
Binddel, adj. vebf. -ddelis (binddet) dura-
bilis, perseverans, varig, fom holder [ange
ub; binddelis barggo-olmai, en ubholdende
Arbeidsmand.
Binddelvuotta, -vuoda, s. (binddel) Varig⸗
nim ubholdenked.
det, bindam, v. n. durare, vigere, stare,
ges Haa paa, holde fig, holde ub; ovta
vakko bindi must dat davdda, en Uge
varebe denne min Gygdbom; dat ladde
gukka bindda, bet Slæbe varer længe;
binddago din laibbe gukka? holder eberà
Brød fig længe? hærgek binddek, Kjøre-
renene holde ub; Guovdagæino ragjai
bindda galle du bulkke, din Pull holder
mof til Routofæino; sivetgoatte bindda
ain, Jjøfet ſtaar endnu (jfr. bistet).
Bindotesvuotta, -vuoda, s. (bindotæbme)
Uvarighed, Uudholdenhed.
Bindotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (bind-
det) uvarig, uudholdende; bindotes hærgge,
en fjereren, fom iffe holder længe ub.
Binedet, v. a. pine (= givsedet).
up v. fact. (binjaidet) bringe til
at pibe. Å
—— v. cont. (bidnjat) holde paa at
Billuå, -lluda, s. dem. (biello) liben fixfantet |.
Bjælde.
Bilssa, bilsa, s. — Sv. pilsa.
Bilssat, bilsam, v. n. = Sv. pilsot.
Biltagattet, v. fact. (biltaget) gjøre fly, vilter.
Biltaget, v. transl. (biltas) blive ffy, vilter.
Biltas, adj. (fun præbicativijt) pavidus, in-
domitus, fly, vilter.
Biltoået, v. n. — bilttodet.
Biltto, bilto, s. 1) improbitas, malitia,
Stalteftreg, Cljelmjtyffe; son le muttom
bilto smiettam, han far funbet paa et
Stjelmſtykke; bællje-biltok, jØrelapper, fom
bruges paa Quer. 2) tarandus femina
indomita, en vilter Hunren.
Binjal, bhlanjalan 8. (dial) = bimal.
—— -nasa, s. (bidnjat) pibende Lyd,
Pib.
Binjatet, v. » fact. (bidnjat) fabe pibe.
Binna, s. — benna.
Binna, s. mica, offula, guitula, «n liden
Smule, Draabe; unnanad mielkke-binnaà,
en liben Malkedraabe.
Binnak, s. nomen ignominiosum, Øgenavn
(= biennares).
, -naéa, s. dem. (binna) en ganfle
fiden Smule.
Binnat, v. ». (dial.) ire, gaa.
Binnuå, -nuéa, s. dem. = binna; addest
Bina.
munji binna binnaà 1. binnu binnus I.
veha veha8 l. ucea uccanas 1. bieke
biekaà! giv mig en bitte [ille Smule!
Binal, bignala, s. lignum durum in inferi-
ore parte arboris in incurvum crescens,
ben Daarbe Ved ijet paa Underfiden af
Ste, fom vorer froget opab, Tenal; binal
geris-vuoddon buörre læ, Tenal er god
til Slædebund. — Comp. binalåbbo, fom
har mere af ben Glags Ved. — Superl.
bigalümus, fom har meft af famme.
Binalægjai, adj. vébf. -ægjas, (binal) fom
à har meget af pod tig paa Tenal.
ipo, s. tubus fumisugens, fumisugium,
Tobakspibe; b. —— eB cei im
det, adnet, roge Bibe, bruge Pibe.
Bipo-oaivve, s. Navn paa en liden Kveite.
Bippar 1. bippur, s. piper, Peber.
Biras, birras, adj. vedſ. birras (birra) cir-
cumjacens, omfringliggende; dak birras
ædnamak, be omkringliggende Lande.
Biras, birra, s. tegumentum ex laminis fac-
tum, manubrio cultri impositum, $olt
(paa Kniv) Omkreds, Omfang.
Biras, adv. (birra) omfring fig; b. gættat,
fe fig om. å
i , $. — bierdna.
Birgge, adj. vedf. -rges, artus, parcus,
tnap, fparfom.
Birgse, adj. ubtilbens. (— spiette).
Birsi bargi, adv. (birz3e) aegre, vir, meb
Nød og neppe; b. b. gaddai bessim oud-
dal go borgga 8addai, meb 9tgb og neppe
flap jeg iland før Folket fom.
Bire, s. Sv. ursus, Bjørn.
Birget 1. Birgit, n. propr. fem. Birgitte.
Birgit-vakko, s. septimana, Birgittae, Vgen
efter Michaelis.
Birggasak, s. plur. — bierggasak.
Birggékættai, adj. (birggit) vanfjulpen.
Birggétet, v. fact. (birggit) labe hjælpe fig,
Lade flare fig, ftgtte.
Birggihallat, -halam, v. ». — birggil; daina
mon burist birggihalam 1. birggitadam,
med benne bjerger jeg mig godt.
Birggistet, v. dem. (birggit) nogenlunde
bjerge fig.
Birggistuvvat, -stuvam, v. ». — birggit;
illa son birggistuva ovtain vadnasin, han
flarer fig vanifefig med en Baad.
Birggit, v. n. satis habere, sufficere, bjerge,
bjælpe, flare fig; uceana3ain son birgge,
han bjelper fig med libet; burist birggi-
jægje, velftaaende.
Birggitaddat, -tadam, v. n. = birggihallat.
Birggitatte, adj. (birggit) bjergelig, faaban,
at man bermeb fan bjerge fig; 8iega birg-
gitatte 1. birggitægje stuoppo dat læ, bet
er en Stue, fom man godt fan bjerge fig med.
76
Bisa.
Birggoi, adj. vedf. -rggos (bierggo) fjgbagtig.
Biri 1. biro, s. — birre.
Birra, postp. & praep. 1) circum, circa,
omfring, om; biras gættat, fe fig omkring;
dam baike birra vazzim, jeg gif omfring
Stedet; olbmuk bakkijek su birra, Folt
trænge fig omfring ham; birra buok, juökke
sajest, overalt, paa ethvert Sted. 2) de,
om, angaaenbe; dam cælkka son jeà jecas
birra, bet figer han om fig jefo; hægas
birra barggat, arbeibe for Livet.
Birra-asse, s. adj. Omboende, omkring⸗
boende.
Birra-golggat, v. ». a. omflyde.
Birra-jottem, s. Omfaren, $rebalø, Dmløb;
varai b. Blobets Omløb.
Birra-jottet, v. n. a. omfare, omfringvante.
Birralagai, adv. in formam crucis, om Bin:
anden, i Kors.
Birralmbaeivve, s. (birra — alme — bæivve)
spatium. diei & noctis, Døgn.
Birram, s. — Sv. pirram.
Birrarak, adv. circumcirca, vundtomfring,
allevegne.
Birrasin, adv. (Loc. af biras) circum, in vici
mia, omfring, i nærmefte Omkreds: daggo
birrasin, her omiring; dainanaga b. netop
heromfring; olbmuk orruk mu b. doll
bo omfring mig.
Birrastattet, v. a. circumcingere, omringe,
inbeflutte, omfatte, beleire.
Birra-éadnat, v. a. ombinbe, omgjorde.
Birra-éuo330, s. & adj. omfringftaaende, om:
ftaaende.
Birra-&uopakættai, adj. vebf. -kættes, uom:
ffaaten.
Birra-éuopatatte, adj. fom fan omfljæres.
Birra-éuopatet, v. fact. 1) labe omftjære.
2) labe fig omjtjere, tunne omfljæres.
Birra-éuopatus, -tusa, s. circumcisio, Dm:
ftjærelfe.
Birra-éuopatzegje, adj. = birra-Cuopatatte.
Birra-éuoppat, -éuopam, v. a. circumcidere,
omffjære.
Birra-vagjolet, v. n. vandre omfring; birra
vagjolægje gærjedægjek, omvanfenbe Tig:
gere.
Birre, birram, s. ventriculus inferior avium
lapillis repletus, Kraas.
Birru, biru, s. diabolus, Djævel, Fanden;
biru báikka, Dyvelsdrek.
Birso, s. Sv. sclopetum, Bosſe.
Birce-barco, s. glans abiegna, Yurufongle.
Bird barci, adv. — birzi barzi.
Bircce, birce, s. — birceu.
Birccu, bircu 1. birco, s. /essera, Zerning.
Birccustallat, -stalam, v. n. — birecustet.
Birccustet, v. n. talis ludere, tafte Terninger.
Bisa, bissaga, s. extremitas digitorum,
Bisa.
Fingergumme, Fingertop; gazza-bissagi sad-
dat, faa Næglebidt (jfr. bissagas).
isanet, v. n. = bissanet.
Bisidattet, v. fact. (bisidet) supprimere,
compescere, bringe til at ftandje med noget,
til at gjøre Goldt; b. mana Cierromest,
faa Barnet til at ftandfe med Graaden.
Bisidet, v. n. desinere, finem. facere, ftanbfe
med noget, holde op med noget, give fig.
Bisma, s. (All. bismai) episcopus, Biltop.
Bismer, bismar, s. statera, Bismer.
Bismarra, -mara, s. — bismer.
Bisokaettai, adj. vedf. -kættes (bissot) ube:
ftanbig, uftø. -kaettaivuotta, s. Ubeſtan⸗
bigbeb, Uftøhed.
Bisotakkés, -takkas, adj. (bisotet) fom bol:
bet godt foit, fom ei flipper Lag eller flip:
per lø8; b. ja gåtatakkés vuogga, en
Fiſtekrog, fom holder gobt faft, og en, fom
let flipper Tag.
Bisotatte, adj. — bisotægje.
Bisotet, v. Pact. (bissot) sustinere, conser-
vare, bringe til at ftaa faft, opretbolbe, op:
holde, vedligeholbe, vedblive; lagaid fa-
mostes bisotet, haandhæve Lovene; ibmel
bisotifei din dorvol gib (Gub maa opret:
holde eders VFortrøftning! aimoin b. mai-
dege, vebligeholde noget.
Bisotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (bissot)
uftabig, fom ei bliver længe paa et Sted
eller hos nogen.
Bisotægje, adj. (bisotet). 1) fom ftgtter, op:
retholder. 2) opretholdelig.
Bissagas, -gasa, s. reduvia, Næglerob, [maa
GStindflifer, fom løsne ved Nægleroden;
ga33a-bissagasak. Næglerødber (jfr. bisa).
Bissanaddat, -nadam, v. cont. (bissanet)
faftne mere og mere.
issanåstet, v. dem. (bissanet) ftanbfe lidt,
et Øieblif.
Bissanattet, v. fact. (bissanet) bringe til at
fæfte fig, til at forblive, til at ftanbje.
Bissanet, v. n. haerere, manere, consistere,
blive fibbenbe faft, blive, forblive, hænge
ved, ftanbje; jogo bissanam læk dak sanek
din muittoi? have bisje Orb fæftet fig i
eders Hufommelfe? geris bissani muot-
tagi, ftjeriBjen blev fibbenbe faft i Sneen;
i bissan lairre, Leren fæfter fig iffe, bliver
iffe fibbenbe; bissanet balvvalussi, forblive
i Ljeneften; i bissanam goattai, han for:
blev iffe i Teltet; ik don alma aigo bis-
sanet pappan dam baikkai? bu vil da
vel iffe forblive fom Breft her? mi bissa-
neimek ja guodotisgodimek, vi flandfede
5g begynbte at beite; bissanam-baikke l.
ragja, bet Gted, hvortil ber løbe i Bold-
il.
pi
Bissanæbme, -næme, s. verb. (bissanet)
77
Bisso.
Bedbhængen, GStandfen; sin bissanæbme
doluå vieroidi, deres Bebhængen ved gamle
Slikke.
Bissar, s. (dial.) Skytter.
Bisse, adj. Sv. — basse; bisse pjürgo, cor,
mit (brugte8 til Offer).
ssehet, v. fact. — bissetet.
Biasel, adj. vebf. -sselés — bissol.
Bissetet, v. fact. (bissot) compescere, reti-
mere, bringe til at blive paa Stedet, ftandfe,
ftoppe; bisset hæsta! ftop Heften!
Bisso, s. sclopetum, Bøsfe.
Bissobas, adj. — bissova&.
Bisso-bæcek, s. Bøsfefolbe.
Bissol, adj. vebf. -lés, (bissot) firmiter stans,
fig, fom ftaar eller gaar faft og filfert,
ftabig; b. hæsta alde, ft6 paa Gefteryggen;
bissolis balvvalægje; fté Tjener.
Bissolet, adv. (bissol) ftgt, ftabigt.
Bissolvuotta, -vuoda, s. (bissol) Gtøheb,
Stadighed.
issom, s. verb. (bissot) msio, Yor:
bliven, Vedbliven, Beftaaen, Vedvaren; sielo
b. jabmen mannel, Sjælens Vedbliven efter
Døden.
Bissomættom |. -mættos, adj. (bissot) in-
stabilis, inconstans, ubeftandig. -mættom-
vuotta, s. Ubeftanbighed; ale dorvod dag-
gar bissomættomvuoda ala, ftol iffe paa
faadan Ubeftandighed.
Bissomættoset, adv. (bissomottas) ubeftan:
bigen.
Bisso-nieras, s. — bisso-bæcek.
Bissot, bisom, v. n. consistere, permanere,
forblive ftaaende, beftaa, vedvare, veblige:
holde fig, blive, blive ved, forblive, fortfætte,
fremture; i biso Ganaksettai, ben ftaar ilte,
uben at man binder ben; dat dolus dappe
bisso ain; ben gamle Cif ftaar endnu ved
Lag; smavva, oaneka8 suoinek æi ovtast
biso, fmaa, forte Straa penge iffe fammen;
lokkamest bissot, wvebblive at læfe; son
bisoi cælkkemest, han fagbe frembeles;
son bisoi dam sæmma eilggitusast, han
fremturede meb ben famme Forklaring; balv-
valusast, bissot, forblive i Tjeneften; boe-
euk æi biso doakest, Rensbyrene blive ikke
fammen.
Bissotuttet, v. fact. (bisso) berøve mogen
Bøsfe. -tuvvat, v. n. mifte, berøves Bøsje.
Bissovagat, adv. (bissovas) beftanbigen.
Bissova$, -vaáa, adj. (bissot) constans, fom
ftaar fajt, beftandig, ftabig, ftanbbaftig, ved
bolbenbe; leket bissovagak rokkadusast!
værer varagtige i Bønnen!
Bissov: ttom |. -mættos, adj. (bisso-
vag) ubeftandbig. -mærttomvuotta, s. id.
Bisso-ærtta, s. Vaccinium uliginosum, L.
3Bloffebor.
Bissu.
Bissuiduttet, v. fact. (bisso) forfyne med
Bøsfe. -duvvat, v. subj. blive forfiynet med
Bosſe.
Bissus, -suca, s. dem. (bisso) liben Bøsfe.
Bistalmuttet, v. fact. (bistel) firmiorem fa-
cere, gjøre varigere, brgiere.
Bistalmuvvat, -muvam, v. comp. (bistel)
blive varigere, brøiere (— rivgasmuvvat).
Bistaået, v. n. paulum durare, vare en Lid,
vare en Gtund; galle dat vægja ovta
gaska bistaBet, tør nof hende, at bet varer
en Ctunb.
Bistatallat, -talam, v. cont. (bistetet) føge
at faa til at vare, til at holde ub, føge at
ipie ub, at faa til at ftræffe til; gal mon
mai bistatallim, mutto almake nogai, jeg
føgte nol at faa bet til at (tvetfe til, men bet
blev alligevel forbi bermeb.
Bistebas, adj. (dial.) — bistevaà.
Bistel, adj. vedf. -lés (bistet) durans, con-
tinuans, varig.
Bistelvuotta, -vuoda, s. (bistel) Barigheb.
Bistestet, v. dem. (bistet) vare en fort Stund;
gal dat vela oanekaà bistesta, ouddal go
nokka, bet varer endnu en liben Ctunb,
førend bet er forbi bermeb.
Bistet, v. n. durare, vate, vedvare; i dal
bæivve gukka biste, nu varer ilfe Dagen
Íenge; skuvlla bista 2 vakko, Gfolen
varer 2 Uger; nuft gukka go dat sokka-
godde bisti&, faa længe ben Glægt er til
(jr. binddet).
Bistetatte, ad) (bistetet) fom laber fig varig:
gjøre.
Bistetet, v. fact. (bistet). 1) fabe vare, gjøre
varig. 2) [abe fig variggjøre, funne varig-
gjøres.
Bistetægje, adj. = bistetatte.
Bistevagat, adv. (bistevas) vebvarenbe, varigt.
Bisteva$, -vaga, adj. (bistet) continuus, be»
ftandig, vebfolbenbe, varig, varagtig; dat
lei bisteva8 bæivadak, bet var et ved-
varende Coljfin. -vasvuotta, s. id.
Bistotesvuotta, -vuoda, s. (bistotæbme)
Kortvarighed, Uvarighed.
Bistotæbme, -tæme, adj. vebf. =tes (bistet)
brevi durans, uvarig, fom fun varer fort
Tid, ubrgi; dat badde læ bistotæbme,
bet Toug varer iffe længe.
Biskad, adj. vedf. -kis 1. -8kades, clamans,
tinniens, |rigenbe, flingrende; biskades
jiedna, jfrigenbe Roſt, ffingrende Lyd.
Biskadet, v. mom. (biskot) semel vociferari,
pedis gale en enfelt Gang. -
Biskanas, -nasa, s. = pisken.
Biskas, -3kasa, s. clamor, S
— v. cont. (biskot) OT i Mag, ilte
øit.
78
Bioco.
Bi&koladdat, -ladam, v. fr. (biskot) flrige
nogle Gange ftærkt.
Biskom, s. verb. (biskot) Gtrigen, Strig;
si gevve stuora biskomin su bagjeli, Luc.
23, 23
Biskot, v. n. vociferari, canere, ftrige, gale;
buldogas bisko, ja vuonca-varres bisko,
Ravnen flriger, og Hanen galer.
Poe v. fact. (biskot) bringe til at ftrige,
gale.
Bissam-badde, s. retinacula, quibus carba-
sus tentorit ad postes alligatur, Baand,
hvormed Teltdugen bindes til Ctengerne
ved Døren.
Biååem, s. postis tentorti lapponici, Dør:
folpe i Feltet, Tværtræ, fom holder Telt-
døren ubfpilt.
i8demas, s. bià8em.
Biååim-badde, s S. = bissam-badde.
Bitta, s. 1) mica, offula, Bid, Smule, libet
Stylke, Stump; guölle-bittaid lem dudnji
buktam, jeg har bragt big en Smule Hit;
bittai bittai gavpaset, hanble i bet Smaa;
rutta-, jafo-, vuogja-bitta datusim, jeg vilbe
gjerne have lidt Benge, Mel, Smør. 2) | fissura,
Stuar; buóreb læ bitta njalmest go havve
oaivest, bedre et Cfaar i Munden end et
Saar i Hovedet.
Bittalasain 1. bindalasain, s. = binddagin,
fe binda.
Bittalet, v. n. = bidestuvvat.
Bittaå, -ttata, s. dem. (bitta) ganffe liden
Bid, €mule; adde munji laibbe-bittate,
gi» mig en liben Smule Brød; go dille-
bittas dust læ, naar bu har en liben Smule
Tid; doagjalam bitteti bittati, jeg bryber
i €maajtytter.
Bittel, adj. vedf. -lis, (bittet) fom holder
godt Stand.
Bittet, bidam, v. n. alicui resislere, ali-
quem sustinere, parem esse; ftaa fig imob,
være voksen, holde Stand, Prøve (med Lo-
cat.) doarost bittet, ftaa fig i Kamp; gæ-
stege b. Bolbe nogen Gtangen; gættalu-
sast b. holbe Stand imod Friftelfe; aigoi
doallat su, mutto i bittam doallat, han
vilde holde ham, men han raadede iffe med
at holde ham. 3
Bicobacco, s. — bæecebacak.
Bicotatte, adj. — bicotægje.
Bicotet, v. fact. (biece) pruina obducere,
belægge med Stimfroft, funne belægges med
Rimfroft.
Biccat, bicam, v. n. in re occupatum esse,
være i Arbeide med, ſtrebe med noget.
Bicce, s. pruina, Rimfroft.
Biccoladdat, adam, v. fr. (biecot) nu og
ba faa lidt 9tim[roft paa fig.
Bieco.
Biccolet, v. dem. (biceot) faa lidt Rimfroft
aa ſig.
ed biccom, biccum & biccojim, v. n.
pruina obduci, blive rimet, faa Rimfroſt
paa fig; ænam biceo ja lasak biceuk,
rue og Binduerne rime.
Bitadet, v. mom. (bittot) semel sibilare,
pibe en enfelt Gang.
Biéas, biééas, s. (bittot) sibilus, Pibelyd.
Biétad, adj. vebj. -adés (biccot) pibenbe;
b. jiedna, pibende Stemme.
Bi&tes 1. biééas 1. bié&ok, adj. Sv. amarus,
bitter.
Bié£o, 1) femina (de bestiis) b. beena, Tæve.
2) vox xut itr in mulieres, mere-
iriz, asina, Ctjsae, Mær.
Biöéot, v. mult. sibilare, ejulare, vibe (flere
Gange).
Biéus, s. (bittot) Charadrius pluvialis, $eilo.
pen -dadam, v. comp. (bivval) ma-
gis magisque mitescere, blive mildere og
milbere 1 Beiret.
Bivaldåstet, v. dem. (bivval) blive lidt mil:
bere i Beiret.
Bivaldattet, v. fact. (bivval) gjøre libt mil:
bere.
Bivaldet, v. n. (bivval) metescere, blive mildt,
varmt Beir; vare bivaldifei! gib bet maatte
blive mildt 3Beir!
Bivastak, -staga, s. (bivvat) sudor, Sved.
bivastagain leet, være fveb; dat bivasta-
gaid báeta, bet perfer Sveden ub.
Bivastakkés, -s , adj. (bivvat) tilbøie-
lig til at foede. -stakkésvuotta, $8. id.
Bivastak-lidne, s. sudarium, Gveddug.
Bivastak-raigge, s. Gvebpore.
Bivastak-&albme, s. Sveddraabe.
Bivastuddat, -studam, v. ». — bivastuvvat.
Bivastukkés, adj. — bivastakkés.
Bivastustet, v. dem. (bivastuvvat) [vebe lidt,
fom fnarefte.
Bivastuttet, v. fact. (bivastuvvat) bringe til
atfvede; bivastutte dalkkasak, fvebbrivenbde
Lægemidler.
Bivastuvasgoattet, -goadam, v. inch. (bi-
vastuvvat) beggnbe at [vebe.
Bivastuvvalet, v. dem. = bivastustet.
Bivastuvvat, -stuvam, v. n. (bivvat) sudare,
fvede.
Bivdaldet, v. cont. (bivddet) vebvarenbe føge
at faa fat i, at jage, fife.
Bivdar, bivddar, $. (bivddet) venator, pisca-
lor, Jæger, Stytter, Site; godde-bivdar,
Bilbrenjæger; guölle-bivdar, Fiſter.
Bivdarus3at, -ruSam, v. factit. (bivdar) brive
Cfytteri, gaa paa Siagt:
Bivdastallat, -stalam, v. fr. — bivddalad-
dat.
Bivdaset, v. tard. (bivddet) i Mag føge efter
79 Bivde.
noget, i Mag gaa paa QJagt; vudl
njuorjoid b. jeg reijer for at gaa paa Best
efter Sal; , bivda&emen ain le, fan er
endnu paa Jugt.
Bivddaladdat, -ladam, v. fr. (bivddet) nogle
Gange føge efter, nu og ba jage, fifte.
Bivddalas, adj. (bivddet) tilbøielig, hengiven
til at gaa paa Jagt.
Bivddalet, v. intens. (bivddet) cogere, festi-
mare, brive ftærkt paa, ſtynde fig; son bivd-
dali nu ænemus go nagadi ja sati, han
flyndte fig faa meget han orfede og funbe.
Bivdde, s. pers. (bivddet) Cn, fom føger at
faa fat i noget, Jæger, Fifter; boarraså-
mus bardne læ bivdde-bardne, han8 ælbft e
Søn er Jæger.
Bivddelåstet, v. dem. (bivddet) fom fnarefte
føge lidt efter, fom fnarefte fiſke, jage libt.
Bivddelet, v. dem. (bivddet) fom fnarefte føge
eiter, fom fnarefte jage, fife. — -
Bivddem, $. verb. (bivddet) Sogen, Jagen,
Fiflen; bivddem-loppe, Jayttilladelfe; bivd-
dem-fierbme, Fiffegarn.
Bivddemættom 1. -maettos, adj. (bivddet)
fom ei fan fiftes eller jages.
Bivddet, bivdam, v. a. affectare, appetere,
venari, piscari, føge, ftræbe efter, gaa paa
Sagt efter, jage, fille; bivdi muo barggo-
guoibmen, ban føgte at faa mig til Med
arbeider; dagger galvok saggarak bivd-
dujuvvujek, faadanne Varer jége8 meget;
aigom nakkarid b. jeg vil føge at faa
fove; im bivde vahagattet gænge, jeg
føger iffe at jfobe nogen; b. gonagasast
armo, føge Songen om Naade; guoimes
hæga b. ftaa fin Næfte efter Livet; oggum
ja bivddim, jeg fiftede og jagebe. — -
Bivddo, bivdo, s. 1) venatio, piscalio, Sagt,
Fifleri; mærra-bivdost leet, være paa Sypfilte.
2) praeda, Fangſt, Udbytte; bivdo alde &ad-
dai naggo, ber blev Trætte om Fangſten;
dakkikgo 8iega bivdo? 'gjorbe bu god
Jangft? im dakkam ollo bivdo, dast læ
buok hivvudak, jeg gjorde iffe [tor Fangſt,
her er hele Udbyttet.
Bivdedet, v. cont. (bivddet) i længere Tid
Nd Men ps fifte.
Bivdeldet, v. = bivdaldet.
Bivdeståstet, s uem = bivdestet.
Bivdestet, v. dem. (bivddet) føge lidt ejter,
jage, füfe lidt.
Bivdetatte, adj. (bivdetet) vœrd at tragte
efter, at faa, at fifle, jage efter.
Bivdetet, v. fact. (bivddet). 1) labe føge,
jage, fife. 2) lade fig jage, funne fiftes;
i mærast bivdet dam aige jagest, bet
lader fig iffe gjøre at fille paa Cgen paa
denne Tid af 9faret.
Bivdetægje, adj. = bivdetatte.
Bivdo.
Bivdos, bivddosa, s. (bivddo) instrumentum
venatorium, Fangſtredſtab, Jagt- el. gite.
redſtab; vuólgam bivddosidam oappat, jeg
gaar forat fe til mine Fangftrebffaber.
Bivdotallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. (min. us.) — bivdaldet.
Bivdotesvuotta, -vuoda, s. (bivdotæbme)
Mangel paa Vifte eller Jagt; b. læ dalke
diti, ber er intet Fiſte paa Grund af Beiret.
Bivdotet, v. a. (min. us.) = bivdedet.
Bivdotæbme, -taeme, adj. vebf. -tes (bivddo)
fom er uden Jagt eller Fifteri eller Fangit;
bivdotes guovllo, en Trakt, hvor Fiſte el.
Anledning til Jagt ei findes.
Bivgge, bivge, s. hordeum, Byg.
Bivgge-rievnak, s. Bygaryn.
Bivkit, v. a. (obsol.) dispergere, abfprede.
Bivnot, adj. a multis in connubium. petita,
pulchra et strenua, fom bar mange Friere,
vaffer og dygtig (om Piger.)
, Bivotesvuotta, -vuoda, s. (bivotæbme) Rulb:
fljærbed.
Bivotuttet, v. fact. (bivotuvvat) gjøre fulb.
ær.
me v. subj. (bivotæbme) blive kuld⸗
ær.
. Bivotæbme, -tæme, og —* -tes, (bivvat)
impatiens frigoris, tuld
pene or å -stadam, -stalam,
v. fr. (bivsastet) gjentagne Gange flaa ned
efter (om Qo).
Bivsastet, v. a. venari, irruere, flaa ned
es (om $89), jage ee (om Gmaofugl,
fom har Rede og jager efter ftgrre Fugl);
falle bivsasti rievsaka, $øgen flog efter
Rypen.
Bivåastet, v. a. — bivsastet.
Bivåaget, v. fransl. (bikse) blive fveirygget.
Bivåas, adj. (bik8e) perperam, in perver-
P partem flexus, fveigd, bøiet paa gal
ant.
Bivàa&et, v. aestim. (bivsas) anje for foci.
qeoet, for at være foeigb el. bøiet paa gal
Bivseld, adv. (bikàe) meb Bryftet fremítaa-
ende og fveirygget; b. vazzet, gaa med
fremftaaende Bryft.
Bivsotallat, -talam, v. fr. (bivsotet) bryfte fig.
Bivåotet, v. habit. (bikse) protenso pectore
incedere, gaa el. bevægge fig med fremftaaende
Bivtas 1. bivtes, biktas, biftas, s. (bivvat)
vestimentum, Klædebon, fllebning; jes son
biktasides goarro, felv fyr han fine 8[ober;
olgoldas b. Øberplag; oabme b. et gam-
melt Plag.
Bivtas-basse, s. Slæbesvaffer, Vaſterkone.
Bivtas-gærdde, s. et enfelt Slædebon,
lagt dobbelt.
iffe
80
Blinte.
Bivtas-sagna, s. gammelt Styffe af Fiftegarn
eller Klædesplag.
Bivtas-saiggo, s. veslis detrita, et forjlibt
Klædebon.
Bivtastaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (bivtastet) ofte forfyne med fleber,
forftaffe mange Klæder.
Bivtaståstet, v. dem. (bivtastet) forfyne med
nogle faa Klæder, opflæde lidt.
Bivtastatte, adj. (bivtastattet) fom fam op.
klodes, fom fortjener at opflebes.
Bivtastattet, v. fact. (bivtastet). 1) labe
forfyne med Klæder, lade opflæde. 2) funne
opflæde8, være værd at opklæde.
Bivtastet, v. instr. (bivtas) vestire, vestes
suppeditare, flebe, forſyne med Klæder;
alas olbmu b. flæbe et nøgent Mennefte;
mon legim, FIM ja di bivtasteidek muo,
Matth. 2.
Bivtaået, v. "lard. (biktet) varme i Mag.
Bivtestet, v. dem. (biktet) varme libt.
Bivtetatte, adj. (bivtetet) fom laber fig varme,
fom fan varmes.
Bivtetet, v. fact. (biktet). 1) labe varme.
2) labe fig varme, funne varmes.
Bivval, adj. vebf. -vvalés (bivvat) milis,
clemens, calidus, mild (om Luften) varm
(om Legemet); bivvalés dalkke, mildt Beir;
bivval oa3oimek, vi fil mildt Beir; gallad
bæive bivvalek, i flere Dage milb Luft;
bivval ain læ rumea, Segemet er endnu
varmt (jfr. biktel).
Bivvalésvuotta, -vuoda, 3. (bivval) Barme
(i Legemet), sMildhed (t Luften).
Bivvalvuotta, -vuoda, s. — bivvalésvuotta.
Bivvat, bivam, v. n. calorem servare, vim
rigoris sustinere, holde fig varm, taale
Sulben, Bele; doaivokgo bivvat daina
bæskain? tror bu, at bu holder big varm
meb benne Pæft? bivvam lakai jeéas gar-
votet, fæbe fig faalebe8, at man holder
fig varm.
Bivvel, adj. vebf. -vvelés (bivvat) frigoris
patiens, fom holder fig varm, fom ilte fet
fryfer, fom ei er fuldftjær (jfr. biktel).
Bivvelvuotta, -vuoda, s. (bivvel) ben Egen:
ffab at holde fig varm, iffe at være tuldffjær.
Bivvis, adj. vebf. -vvisis, (bivvat) — bivvel.
Bet $. — bivvelvuotta.
Bjiskit, v. n. latrare, bjæffe, gjø fvagt.
Blade, s. Sv. pagina, Gibe i en Bog.
Blavvad, adj. (dial.) caerulus, blaa.
Blekke, s. Sv. campus, lacus amplior, Slette,
ftor Jndfø.
Blec, adj. Sv. planus, jevn.
Bo s. calamus plumbagine instructus,
ant.
Blintek, 8. plur. Sv. pisciculi, Smaafift (jfr.
væjek).
Blæ.
— ttet, v. fact. (blækka) forſyne meb
Blækaiduvvat, -uvam, v. subj. (blækka)
blive forfynet med Blæf.
Blækatuttet, 1) v. fact. (blekstavvat) be:
røve, gjøre leng for Blæl. 2) instr. paa:
kline, tilfline med Blæk.
Blækatuvvat, -tuvam, v. subj. (blækka)
blive lend for Blæk, blive uden Slat.
Blækka, blæka, s. atramentum, Blet.
Blækka-litte, s. Blæthus.
Boadded, adj. vebf. -ddedés, torosus, lacer-
losus, førlemmet, ftorlemmet, før. -added-
vuotta, s.
Boadnja, s. — Agtemand, Mand.
Boadnja$, -njaéa, s. dem. (boadnja) liben,
bs ær Mand. Plur. boadnjatak, Mand og
one.
Boadnje, s. — boadnja.
Boada, boattag, s. (Boattet) adventus, An:
Tomit, Tilkomſi, EE SHORE
adahallat, -halam, v. neutr. pass. (dial.)
(boattet) fomme bort i noget og blive bryb
af famme.
Boadaldak, -daga, s. (boattet) locus sive
via, qua homines commeant, Gteb eller
Etrøg, ab hvilket Folk eller Dyr pleie at
fare; son boadaldagast orro, goggo olb-
muk gavppugi mannek, han bor lige i
Veien, hvor Folk fare til Byen; olmai mu
boadaldakki orosti, Manden ftandfede M
i Beien for mig Gr. colgado:
Boadatak, -taga, s. — boadaldak.
Boaddo, boado, $. cautes, Stjør; boado
e luiti skipa, han fatte Cfibet paa et
ær.
Boade boade, adv. (boattet) jamjam ve-
miens, nu ftrar fommenbe; son lei aito b.
b. han var netop ved at fomme.
Boadetatte, adj. = boadetægje.
Boadetet, v. fact. (boattet). 1) lade fomme;
ibmel satte dast maidege burid b. Gub
fan lade noget godt fomme beraf. 2) være
muligt at fomme.
Boadetægje, adj. (boattet) muligt at fomme,
fremfommelig; dam gæino mielde i læk
boadetægje, ab benne Vei er bet iffe mur
ligt at fomme.
Boadka, s. fretum, €unb, Gtræve.
Boadkanet, v. ». — boatkanet.
Boadkot, v. a. — botkot.
Boagze, boage, s. sectura, incisura, Jndfnit,
Star, Ro" paa Knivseg ved Glibning.
Boaggodet, v. fact. secturam facere, tilføie
Star, jette Star i.
Boaggot, boagom, v. n. (boazze) secturam
suscipere, inclinari, faa Clar, legge fig
(om Kniv).
v. f. = bosktanet.
81
Boai.
Boageld, adv. (bongge) froget, bjulbent.
Boaggai, adj. veb[. -ggas, curvus, varus,
rigidus, froget, [tio (mobi. lasmed, fmibig).
Boagge, s. en Perſon el. Ting, fom er froget;
boagge-juölgge, fljæv God, bhjulbent; b.
muorra, froget Tre.
Boaggoladdat, -ladam, v. fr. (boaggot) nogle
Gange i Haſt bryde eller løfte op i anten.
Boaggolet, v. subit. (boaggot) i aft bryde el.
løfte op i fanten.
Boaggot, boaggom, v. ». lente procedere,
repere, travle, fræfe; vuoras luokkai
boaggo, ben Gamle tavler opad Bakte.
Boaggot, boagom, v. a. rem in ora sol-
vere, allevare, efringere, løsne, løfte, bryde
op i Kanten An Cr. et $'aag).
Boagodet, v. —E i Mag bryde
el. lofte op i er
Boagostet, v. mom. (boagot) en enfelt Gang
brybe op i Kanten.
Boagotatte, adj. (boagotet) fom fan brybes
eller løftes op i Ranten.
Boagotet, v. fact. (boaggot). 1) labe brybe
el. løfte op i ftanten. 2) labe fig brybe
op, funne løftes op i anten.
Boagéanet, v. n. — boaktanet.
Boagan, boakkan, s. cingulum, Bælte, Gjorb.
Boagan-oaivve, s. Bæltefpænde.
Boagos, bokkusan, s. (dial) = bokkus.
Boagostaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
ü fr (boagostet) nogle Gange, nu og da
e a
Boagostakkés, -stakkas, adj. (bosgostet)
proclivis ad visum, tilbøielig til at le,
lattermild. -stakkésvuotta, s. id.
Boagoståstet, v. dem. (boagostet) le faa
fmaat ab.
Boagostatte, adj. (boagostattet) fom er til
at [e ab, latterlig, pubjerlig.
Beegostattet, v. fact. (boagostet) bringe til
at Ie.
Boagostet, v. ». a. (bokkus) ridere, le, le ab,
uble; don boagostak mana, moft dat
mænnod, bu ler ab Barnet, faalebes fom
bet bærer fig ab.
Boaibmo, boaimo, s. alimenta avium, Fugle⸗
mab, Ting, fom plukkes og æves af Fugle.
Boaibmoladdat, -ladam, v. fr. (boaibmot)
nu og ba fom fnareft pluffe og cbe lidt.
Boaibmolet, v. subit. (boaibmot) i Haſt plutfe
og cbe.
Boaibmomuå, -muàa, s. (bosibmot) Noget,
fom fan plutfes og æbdes.
Boaibmot, boaimom, v. a. carpere et edere,
pluffe, pille og cbe (ifær om Fugle); moa-
loid boaibmot, pille op Gmuler.
Boaihe, s. stella. polaris, Polarſijerne (= bo-
henavlle).
6
Boai.
Boaimadet, v. mom. (boaibmot) semel car-
pere, fnappe eller pluffe en enfelt Gang.
Boaimastet, v. mom. = bosimadet.
Boaimaà, -maéa 1. boaimas, s. Buteo vul-
garis, "Styvaaf.
Boaimoldet, v. cont. (boaibmot) vedblivende
pluffe og "abe.
Boaimos 1. -mo3, -bmosa, -bmo£a, s. (boaib-
mot) ingluvies avium, Fuglekro (— buogna).
Boaimosgoatte, s. id.
Boaimostet, v. dem. (boaibmot) pluffe og
cbe lidt.
Boaimostuvvat, -stuvam, v. desid. (boaibmot)
ønfte at plulfe, gjerne ville pluffe og cbe.
Boaimotatte, adj. (boaimotet) fom laber fig
; A ari og cbe.
Boaimotet, v. fact. (bosibmot) 1) labe
plulfe og cbe, bringe til at plulfe; nælgge
lodde boaimoti, $Hungeren bragte Fuglen
til at plutfe. 2) [abe fig plukke, funne
pluffes, være gjørligt at plulfe og cbe; æi
dak ubmolak bosimot, bisfe Knoppe lade
fig ikke pluffe og cbe; i dam baikest boai-
mot, paa bette Sted laber bet fig ille gjøre
at plutte og cbe.
Boaisan, s. diabolus, Janben; vare b. val-
deà! gib JFanden tage bet!
oakas, boakkasa, adj. bofnet (om Vif).
Boakkan, 8. fe boagan.
B v. instr. (boagan) cingere,
omgjorde, fpænde Bælte el. Gjorb omfring;
boakkanastujuvvum din alemidadek birra,
Gph. 6, 14.
Belte.
Boakke-guölle, s. tørret, bofnet yit.
Boakko, boako, s. pustula, variolae, &oppe;
boakoid borddet, vaffinere.
Boakko-davdda, s. ftoppejygbom.
Boakkodet, v. a. pandere, tørre, bofne.
Boakko-sagje, s. Koppear.
Boakkot, boakom, v. ». pandi, tørres fibt,
blive bonet.
Boakéanaddat, -nadam, v. fr. (boaktanet)
nu og ba faa Forſtoppelſe t Haljen.
Boakéanattet, v. fact. (boaktanet) bringe
hart AR til at fibbe faft i Halfen.
Boakéanet, v. n. faucibus obturari, propter
ea quod cibus glutiendus obhaeret, til
Rope i Qaljen, idet Maden iffe vil gaa
ned (jfr. dappasuvvat).
Boalbadet, v. cont. (boalbbat) holbe paa at
binde eller furre et Baand el. Toug løfelig
uben at flaa Knude.
Boalbas, boalbbasa 1. boalbba, adj. (dial.)
ubehjælpelig (f. Eks. om en SBerjon, der ffal
ubdføre noget meb valne Jingre).
Boalbastet, v. dem. (boalbbat) fæfte eller
furre ganſte Løfelig.
-naa, s. dem. (boagan) libet
82
Boald.
Boalbasuttet, v. fact. (boalbaåuvvat) bringe
til at famfe, til at Bate i Tale eller Læsning.
Boalbaåuvvat, -$uvam, v. subj. (boalbbat)
in sermone vel lectione haesitare, famle elle
hatfe i Tale eller Læsning.
Boalbatatte, adj. (boslbetet) fom laber fig
Løfelig færfte.
Boalbatet, v. fact. (boalbbat). 1) [abe løfe:
lig fæfte eller furre. 2) labe fig faalebes
fæfte, eg faalebe8 fæftes.
Boalba: , adj. — boalbatatte.
Boalbbai, AR vedf. -bbas, valde distorta
habens crura, meget ffje» i Benene (jfr.
boaléas).
Boalbbalåstet, v. dem. (boalbbalet) i $aft
fæfte eller furre ganjfe løfelig.
balet, v. subit. (boalbbas) i aft fæfte
eller furre loſelig.
Boalbbanet, v. inch. (boalbbai) begynbe at
gaa, [ette fig i Bevægelfe (om En, ber er
ftjævbent).
Boalbbasaddat, -sadam, v. fr. (boalbbaset)
nu og ba, af og til faftne; blive hængende
eller ftoppes i Jarten.
basattet, v. fact. (boalbbaset) bringe
til at faftne, til at blive Bengenbe eller
Mien — (boalbbat) sola flexiome,
Boa! t. mn. (bo: at) s
sine nodo evadere, in cursu adhaere-
scere, faftne ved blot at ſurres løfelig uden
fnube, blive ftanbjet i Farten ved at hænge
faft i noget eller ftryge mob noget.
Boalbbasuddat, -sudam, ». tale uflart (f. Gs.
naar man taler et fremmed Sprog).
Boalbbasvuotta, -vuoda, s. (boalbbai) Sfjæv:
hed i Benene.
Boalbbat, boalbam, v. a. Jaren vel funi-
culum sola flexione, sine nodo figere, in ser-
mone vel lectione haesitare, fete et Baand
eller Reb ved at furre bet [gfelig om moget,
uben at flaa Knude, binde lgjefig, famle
el. hatfe i Dale; alkevuoda diti si legje
iri dusse boalbbam, for Befvemmelighebs
EN havde de bunbet Dyret ganffe løfe:
lig; boalbbe-njuovæa, en hakkende, utybe
ig talende Tunge.
Boalbbeld, adv. (boalbbai) fljævbent; sisa
boalbbeld, falvbent; olgus boalbbeld, hjul:
bent.
Boalbbot, adv. (boalbbai) fljævbent; b. vaz-
get, gaa paa en fljævbent Maade.
Boalbbotet, v. habit. (boalbbai) gaa fljævbent.
Boaldaåakkés, -åakkas, adj. (boaldaset) fom
ofte brænder eller joiber fine Ling.
daået, v. (ard. (boalddet) lente wrere,
brænde langfomt el. i Mag, eller paa flere
Steder.
Boalddalas, 1) adj. — boaldasakkés. 2) s.
(dial) Brendenesle.
Boald.
Boalddelet, v. subit. (boalddet) i Haſt brænde.
Boaldeståstet, v. dem. (boalddet) brænde
ganjte lidt.
Boaldestet, v. dem. (boalddet) brænbe libt.
Boalddet, boaldam, v. a. urere, comburere
brænde, opbrenbe, afbrænde; boalddemen
læ einaid, han holder paa at brænde Kul;
jogo boaldak mu vuolatasaid? brænder
bu op mine Cponer? dusden, gudnan b.
opbrenbe, brænde til Aſte; boalddem-
muorak, %Ørændeved; —boalddem-oaffar,
Brændeoffer (jfr. buóllet).
Boaldetatte, adj. (boaldetet) fom laber fig
brænde, fom fan opbrændes.
Boaldetet, v. fact. (boalddet). 1) [abe brænbe,
opbrænde. 2) lade fig brænde, funne op:
brændes (jfr. buollatet, cakketet).
Boaldetægje, adj. = boaldetatte.
Boalgatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
neuir. pass. (boalggat) blive talt ilbe om,
blive forffaget.
Boalgatet, v. fact. (boalggat) lade tale ilbe
om, [abe fortlage; son læ boalgatam muo
pappi, han har ladet mig forflage for Preften.
lggat, boalgam, v. a. detrectare, male-
dicere, queri de aliquo, tale ilbe eller mis:
billigende om, forklage; bolggujuvvut, blive
ilbe omtalt.
Boallasaddat, -sadam, v. fr. (boallaset)
brufe, bure nu og ba.
t, v. n. fervere, fremere, brufe, bure
(om en $508).
Boallat, , v. n. — bållat.
Boallo, boalo, s. globulus, nodulus (vestis)
Knap; boall te, 9Intelbenet.
Boalotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. fnappe igjen eller fammen flere Ling.
Boalotatte, adj. (boalotet) fom fan fammen-
fnappes, fammentnappelig.
BN otet, v. fact. (boallo) fibulare, jammen:
nappe.
Boalotkzettai, 1) car. verb. (boalotet) uben
at jammenfnappe. 2) adj. vebf. -kaettes,
ufnappet, ilfe fammentnappet.
Boalotuttet, v. Fuck (boalotæbme) berøve
Knappe, gjøre Inappeløs.
Boalotuvvat, -tuvam, v. subj. (boalotæbme)
blive uben Knappe, blive lens for Knappe.
Boalotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (boallo)
fom ingen nappe har, fnappelgà.
Boaléagattet, v. fact. (boaltaget) gjøre fro:
get, frum.
Boaltaget, v. transl. (boaltas) curvum, ob-
liquum, lorsum firi, blive froget, krum,
vreben.
Boaléatallat, -talam, v. fr. (boaléeat) gaa
Bib og bib (om En, fom er frogfobet).
Boaléeld, adv. (boaló&e) froget, vreben.
Boaléetet, v. mom. — vældetet.
83
—
Boar.
Boaltotet, v. habit. (boaltte) gaa meb krogede
Fodder.
Boalééanet, v. inch. (boalé?e) begynde at
gm. jette fig i Bevægelfe (om En, fom er
ogfobet).
Boalééas, adj. (fun prebic.) curvus, obliquus,
tortus, trum, froget, vreden (jfr. boalbbai).
Boatzasattet, v. fact. (boal&taset) vribe, vrilte.
Boalécaset, v. subj. (boalétas) — veeletaset,
vrides, vrilfe8 (om Foben).
Boalééat, -é&am, -&eajim, v. habit. (boaltte)
vcre frog: el. trumfobet, faa paa [page Ben
(f. Eks. en falbefærdig Krak).
Boaléée, boalée, s. res curva, distorta,
en froget, trum eller vreben Gjenftand, en
Perfon eller —— d ber faar paa [page
Ben; b. juólgge, Krogfod.
Boaléze 1. bolete, adj. — spaltta.
Boalé£ot, boaléom, v. n. corpore in utramque
vacillante incedere, vralte (om Gg:
fugle paa Land, ogfaa om Mennefter).
Boalvar |. boalver, buolvar, boarvel, s.
mercator e civitate Torna, en $Hanbelg-
mand el. Borger fra Torneå, der i forrige
Tider undertiden fom til Finmarlen med
Handelsvarer.
vcre : I. boandar, s. agricola, rusticus,
onde.
Boal, adj. vedf. -das 1. boanda, pollens
opibus, opulentus, velftaaende, velhavende
(ifr. rigges, uspar, javalaà).
NU. uttet, v. fact. (boandaiduvvat) gjøre
formuende.
Boandaiduvvat, -duvam, v. subj. (boandai)
= boandot.
Boandar, s. rusticus, Bonde.
Boandasmaddat, -madam, v. comp. (boan-
dasmet) blive mere og mere velftaaende.
attet, v. fact. (boandasmet) gjøre
tigere eller mere formuende.
Boandasmet, v. comp. (boandai) blive mere
velftaaende, blive rigere.
oandastallat, -stalam, v. imi. (boandai)
agere Rigmand, fryde af fin Rigdom.
Boandodiistet, v. dem. (boandodet) gjøre fibt
velftaaende,
Boandodet, v. fact. (boandot) gjøre velftaa-
ende, formuende, rig.
Boandoladdat, -ladam, v. dem. cont. (boan-
dot) efterhaanden blive lidt rigere.
Boandolåstet, v. dem. (boandot) blive libt
formuende.
Boandolet, v. dem. — boandolåstet.
Boandot, v. m. (boandei) ditescere, blive vel-
ftaaende, formuende, rig.
Boanos, s. = bonus.
Boara, boarraga, s. glacies fragilis, Baaris
GStjøris.
Boaran, adj. — boares.
e*
Boar.
Boarasmaddat, -madam, v. cont. (boaras-
met) e[be8 mere og mere.
Boarasmåstet, v. dem. (boarasmet) cælbeg lidt.
Boarasmattet, v. fact. (boarasmet) gjøre ældre.
Boarasmet, v. comp. (boares) senescere, ve-
" lerascere, e[be8, blive gammel, ældre.
Boarasmuvvat, -muvam, v. comp. — boa-
rasmet; boarasmuvvam vuoras, en bebaget
Dlding.
Boarasnuvvat, -nuvam, v. comp. = boaras-
muvvat.
Boarastallat, -stalam, v. imit. (boares) an:
frille fig gammel.
Boarastuvvat, -stuvam, v. comp. = boaras-
muvvat. -
Boaraået, v. aestim. (boares) anfe for gam-
mel, for at være altfor gammel; boarasam
su akkan valddet, jeg anfer hende for gam:
mel til Huftru. 4
oardas, -boarddahan, s. (dial.) Bort.
, boarras, adj. senex, annosus, gam:
mel; vitta jage boarrasübbo mu 1. must
l. go mon, 59Íar ældre end jeg; okta boar-
ras dak legje, be vare lige gamle; boar-
rasamus vieljain, ben ælbfte af Brødrene.
Boareslagan, rd (boares) noget gammel,
gammelagtig, til Wars.
Boaresvuotta, -vuoda, s. (boares) senium,
vetustas, Alder, 9G(be, Alderdom; Qui. 1, 36.
(jfr. akke).
Boarka 1. -kai, adj. vebf. boarkas, amarus,
austerus, iracundus, barit, haard, bitter,
arrig, ilbfinbet, fnarfint (ifær om Mænd; jfr.
buösåe, om vinder) jfr. batta. — Comp.
boarkab. — Superl. boarkamus.
Boarkaiduvvat, -duvam, v. subj. = boar-
kasmet.
Boarkanet, v. n. = boatkanet.
Boarkasmaddat, -madam, v. cont. (boar-
kasmet) blive mere og mere bitter, arrig.
Boarkasmåstet, v. dem. (boarkasmet) blive
lidt bitter, arrig.
Boarkasmet, v. comp. (boarka) amarum,
— asperum fieri, blive arrig, onb,
itter.
Boarkasmuvvat, -muvam, v. comp. — boer- '
kasmet.
Boarkastallat, -stalam, v. imi. (boarka)
anftille fig arrig, ond, bitter.
Boarka&et, v. aestim. (boarka) anfe for arrig,
ond, bitter.
Boarkat, adv. (boarke) atrigt, ombt, bittert.
Boarkavuotta, -vuoda, s. (boarka) Arrighed,
SBitterbeb, Haarbhed.
, borru, s. oestrum, Klæg, Brema.
Boarrasabbovuotta, -vuoda, s. (boares)
høiere Alder; b. sust læ, han er ældre.
Boarraå, -rrata, s. dem. (boarre) liben
84
Boas.
Boarre, s. ratis, fammenføiebe Zræer, hvor-
paa man fan tomme over Indſs el. Glo,
Flaade (= borre).
Boarro, boaro, 8. — boaro.
Boartte, boarte 1l. boartte, s. labellum ex
tunicis belulae confectum, Kar, Kuro eller
Aſt, gjort af Næver; boarttolitte, Næveraft.
Boarttot, boartom, v. s. magicis artibus
infici, fortroldes, forhekſes, mijte Evnen til
at bræbe (om Bøsje) — goarttot.
Boarvel, -val — boalvar.
Boaskadet, v. a. (boaske) binbe Somagbaan-
dene ffjøbesløft om Smallæggen.
Boaske, s. 1) pars cruris inferior fasciis
calcei Lapponici revincta, Smalbenet om:
bundet med ftomagbaanb (ijer naar dette er
fluftet ubført; jfr. niecakas, vuoddatak).
2) = Sv. paske.
Boaskotet, v. habit. (boaske) gaa meb fluffet
ombunbne Cmalben.
Boasmé, s. (obsol.) mensa secunda, Desfert
(= bagjalaà, deeddaldak).
[viam 8. nidus murinus, Muſerede.
Boasta 1. bosta, s. venenum, Gift, ber for.
aarfager Hævelfe, men fan læges (jfr. mirkko).
Boasta, s. tabellarius, cursus publicus, Pott.
Boasta-lavkka, e. Poftfæf.
Boasta-olmai, 5. Boftfører. .
Boasta-rappe, s. Poſtaabner.
Boasta-vuógje, s. Poftljører.
Boasto, adj. (tun vebf.) falsus, non verus,
vrang, urigtig, feilagtig, mislig; b. &oddagi
mannat, gaa i Vrangſtruben; b. oappo,
Branglære; b. girje valddet, tage feil Bog;
b. gæinoi ala 8addat, fomme paa Afveie;
b. jurddagi ala 8addat, fomme paa gale
Tanker; b. aigge, Utibe; b. adnem, Mis:
brug; b. arvvedæbme, WMisforftaaelje; b.
tilggim, Mistydning; b. okke, Misfofter;
b. aiggasaå, utibig.
B 1. bosto$et, v. aestim. (boasto)
anfe for vrangt, urigtigt, feilagtigt, forljert.
Boastot, adv. (boasto) vrangt, urigtigt, ilbe,
forfjert; b. adnet, misbruge; b. mænno-
det, opføre fig ilbe; b. don dagak, bu
handler ilbe; dat le sagga b. dust dak-
kujuvvum, bet er meget ilbe hanblet af big.
Boastovuotta, -vuoda, s. (boasto) Forfjert
hed, Urigtigheb, Mislighed, Misbrug; boa-
stovuodaid heittujubmai buktet, afftaffe
Misbrug, Misligheder.
Boaåot 1. -ok, -oha, -ka, s. — boassohas.
Boaååo, s. pars tentorii sive tugurii Lap-
qonum. intima, ex adverso ost, ubi vasa
et cibus reponuntur, ben bagerite eller iv
berfte Plads i Sappen8 Hytte, ligeoverfor
Døren, Hvorhen man henfætter Kar og Mad.
Boaååob, adj. comp. (boasåo) fom er nær
Boas.
mere boasso, fom er høiere oppe; boasso-
bui, nærmere benimob boasso, høiere op.
-buga, comp. dem. (boaà&ob)
libt nærmere Benimob boasso, libt høiere
op; boa88obu33i, libt nærmere henimod
boaà8o; boasåobugast, ibt nærmere boasso
værende.
Boaååo-gætte, s. locus ubi paterfamilias
et uxor ejus sedem habent, sedes prima,
Pladſen nærmeft boaådo, hvor Mand og
Kone have fin Plads, $øitæbe, Hedersplads.
Boagåohas 1. - -hasa, -kasa, s. (boaå80)
En, fom ftabig vil opholde fig i boa8o.
, praep. (boa880) mana boasdol mu!
gaa paa boaa3o-Siben af mig, gaa mellem
mig og boasso!
Boaååolaå, praep. — boaiBBo
Boadsoli I. -lid I. -lidi 1. da adv. (boa&8o)
= boaådobu3gi.
praep. (boasåo) nærmere boaà8o
enb; son Cokka b. mu, han fibber nærmere
b. end jeg.
Boaå8omus, -musa, adj. superl. (bos88o)
nærmeft boa88o; b. sagje, Høtfæbe, Hœders⸗
plab3; boasomussi dokkanet ja boasso-
musast &okkat, jette fig sg ſidde øverft,
Quc. 14, 7.
Boata, boattag, s. (boattet) Anfomfi, Til:
tommelfe.
Boatka, s. (dial.) 1) angustiae montanae,
Fjeldpas. Es naturlig Pro over Gl»; jfr.
boadka.
Boattal, s. lagena, Flaſke Butelje.
Boattalas, adj. (boattet) fom fommer tiblig,
ftabigt eller altid.
ttalet, v. muli. (boattet) venire (de plu-
ribus) Tomme (om flere), fomme efterhaan-
ben, olbmuk boattaliàgottek, Folk begynde
at fomme; go gutteg guoimes mannel
boattal, naar ben ene ra ommer efter ben
anben.
Boattamuà, -muåa, s. (boattet) Rommen;
sisaboattamuå, Indlomit; aiggai boatta-
mu, SBjerging.
Boatte, s. pers. & adj. (boattet) veniens,
adveniens, venturus, futurus, sequens, fom
tommer, fommenbe, ”filfommenbe, følgende;
mannam ja boatte beeivek, be forgangne
og lommenbe Dage; boatte jage, ab Aare;
Vrae ru Gfterfommer.
adj. vebf. boattes (boattet) fom
peritis tidlig; boattes gussa, en Ko,
fom falver tiblig.
Boa! v. dem. (boattet) i Haſt fomme
fibt nærmere.
Boattem, s. verb. (boattet) Rommen, Sintomit,
Ziltommelfe:; b. hæivve, Antomftbag; aig-
gai boattem, Ubfomme; boattem-dalkke,
* faabant Beir at nogen fan fomme frem.
85
Boat.
Boattet, boadam, v. n. venire, advenire, acci-
dere; attinere, tomme, antomme, tillomme,
blive; mi mannam læ, dat daleà, ja mi
boatta, bet forbigangne, bet nuværende og bet
tilfommenbe; fakkis balo mu bagjeli bodi,
en plubfelig Stræt overfom mig; boadededin,
ved 'Anfomften; ruoktod boadededin, ved
Silbagefom|ten; man divrasen boatta dat
ga dudnji? Boot byr fommer benne
are big? aiggai boattet, fomme ub af
bet, Hare fig; vækken boattet, tomme til
$Hjelp; oidnusi boattet, fomme tilfyne;
bottus, mi boatta! fomme, hvad fomme
vil; gænge sagjai boattet, fomme i ens
Sted; i dat boade dudnji, du fidnoi, bet
vedlommer iffe big, bit Embede; bottus
dærvvan, buörren! velbefomme! dervan
boattemestad! veltommen! dat sudnji buör-
ren boatta, bet fommer ham tilgode; nubbe
son luiti sagjasis, oudastes boattet, ban
lod en anben møde for fig; dalvve læ dal
boattam &oaskemines, Vinteren er nu
inbtraadt med fin Kulde; aicekættai, doai-
vokættai gænge bagjeli boattet, overrafte,
overrumple nogen; son bodi munji mak-
kan, han blev min Svoger.
Boattevaå, -vaga, adj. (boattet) fommenbe,
tilfommenbe, følgende; son doalai b. sarne,
€ holdt følgende Tale.
boado, s. (boattet) adventus, reditus,
rd Ankomſt, Indkomſt; buóreb aiggai
boado son occa, han føger bedre Udkomme;
&acce-boatto, Nedbørb; muotta-boatto,
Cnefalb.
Boatkaldattet, v. fact. (boatkaldet) labe af»
bryde, labe gjøre Stands; punktum bost-
kaldatta osivvel erit, Punktum afbryber
Meningen.
let, v. a. (botkit) abrumpere, moram
injicere, afbryde, ftanbje; lokkamest boat-
kalduvvut, a[brybe8 i Læsningen.
Boatkanaddat, - v. fr. (boatkanet)
flibeà af (om flere Sing, bet ene efter bet
anbet.
Boatkanattet, v. fact. (boatkanet) bringe til
at ſlides af, gaa af, afvænnes.
Boatkanet, 1. boadkanet, boarkanet, v.
transl. disrumpi, disjungi a mamma,
flibes af, gaa af, gaa itu, afvænnes fra at
bie; badde boatkani, Baanbet gif af; mu
vaibmo boatkana morrasest, mit Qjerte
fønberflibes af Sorg; manna læ boatka-
nam, Barnet er afvænt; gussa læ boat-
kanam, Soen har ophørt at molte.
Boatkoduttet 1. botkoduttet, v. fact. (boat-
koduvvat) facere ut aliquis nervis debi-
litetur, gjøre gm, ftiv, lemfter i Senerne
(veb forceret Kjøring eller Ridning).
Boatkoduvvat |. -duddat 1. boatkaduvvat,
Boat.
-duvam, v. subj. nervis debilitari (eundo
vel equitando) blive øm, ftio, lemfter i Se-
nerne ved fterf 2Injtrengelje; b. vagzemest,
. blive lemſter af at gaa (jfr. cabmastuvvat).
Boatkolet, v. subi. (botkot) rive, flibe af
med Qeftigbeb.
fkot, v. mult. — botkot.
Boaco, boccu, s. farandus domitus, tamt
Stenábyr; boecu mielkke, 9tenmelt; boceu
&oarvve, 9ten8forn. ;
Boaco-agjai 1. -ágjai 1. -jágjai, adj. vebf.
-gjas, dives tarandis domitis, vig paa
tamme Rensdyr. -agjaivuotta, s. id.
Boaco-barggo, s. Arbeide med Rensdyr; b.
bargost læm, jeg har Arbeide meb Rensdyr.
Boaco-gætée, s. Renvogter.
Boacoiduttet, v. fact. — boeuiduttet.
Boacoiduvvat, -duvam, v. subj. — bocui-
duvvat.
Boaco-narre, s. ben Byrde en Ren fan. bære
(30—36 ftg)
Boacotuttet, v. fact. (boacotæbme) gjøre
fattig paa Men.
Boacotuvvat, -tuvam, v. subj. (boacotæbme)
blive fattig paa Men.
Boacotæbme, -tæme, adj. vebj. -tes (boaco)
pauper tarandis domilis, fattig paa Rens⸗
byr; son le boacotebbus go mon, han er
fattigere paa Nensdyr end jeg.
Boaco-ælag, s. Rentrivfel.
Boaccot, boacom, v. ». — boacoiduvvat.
Boavje, s. gregales, en Gamling af nogle
faa, Folgeſtab, Lag, Familie.
Bobbalet 1. bubbalet, v. a. in genibus aut
palmis pedum positum (puerulum) agitare,
99nge, hufte el. vippe (Barn) paa Knæerne
eller Fodblad; b. mana julgiguim bajas,
gynge et Barn med Benene.
Bobbotallat |. -taddat, -talam, -tadam,
v. fr. (bobbalet) gynge gjentagne Gange,
op og ned. i
Bodastet, v. n. (dial) — bådastet.
Bodda, s. momentum temporis, Stunb, tort
Tid; dam bodda go, faalænge fom, imedens;
Math. 5,25; bæive bodda, faalænge Dagen
varer, medens bet er Dag.
Boddain, s. (Loc. af bodda) possibilitas, fa-
cultas, Mulighed; i læk min boddain dam
dakkat, bet ftaar iffe i vor Magt at gjøre bet;
i læk olbmui boddain dam buóece buöre-
det, bet ftaar iffe i Mennefters Magt at
helbrede ben Syge.
Boddak, s. plur. tant. (bodda) anni operae
praestandae, Tjeneftetib; boddak sust læk
mannam, hans Zjeneftetib er forløben.
Boddasas, -sa3a, adj. (bodda) possibilis,
potens, mulig, fom er noget magtig, fom
raader med noget; i dat læk mu bodda-
86
Bodnja.
sa8 dakko, bet er iffe en Gjerning, fom jeg
formaar at ubrette; ik don læk su bod-
dasag, bu raaber iffe med ham.
Boddi, s. (All. of bodda) fundus, Grund, Bund;
a8e boddi hoattet, fomme tilbunb8 i Sagen;
de lem mon dal æska dam sane mavso
boddi boattam, nu førft er jeg ba fommen
paa bet Rene med bet Ords Betydning.
Boddit, v. a. — boådit.
Boddo, s. hora, tempus, Time, Lid, Ctunb;
ovta boddo gætest son boatta, om en
Times Tid fommer han; galle boddo læ?
hvormange er Klokken? gætos dalvve-boddo,
hele Bintertiben; dain boddoin, ved ben
ib; ærranam-boddo, Ufftebsftund; jab-
mem-boddo, Dødsftund.
Boddosaà, -saga, adj. (boddo) hac vel illa
aetate incidens, fom indtræffer paa benne
eller hin Tid; min boddosa8 vaidno,
Krigen paa vor Tid (jfr. aiggasas).
Bodduà, -dduta, s. dem. (boddo) liben Tid,
Ctunb; vuórde osneka8 boddus! vent et
Dieblik!
Bodne, s. fundus, Bund, Grund; ave b.
Havets Bund; i dato bodnai jukkat, han
vil iffe briffe tilbunds; valde borjas bod-
nai! tag Geilet ned! — Comp. b,
fom er nærmere Bunden. — Superl. bod-
nemu$, fom er nærmeft Bunden; bodne-
bui 1. -buid 1. bodneli, -lid, -lida, nærmere
neb mob Bunden; bodnelebbuei 1. -&id I.
«Tida, libt [enger ned mob Bunden; bod-
nelést, nærmere Bunden end; bodnemugast,
Længft nede ved Bunden.
Bodnet, v. a. = bådnet.
Bodnet |. -nek, -neha, -neka, s. (bodne)
passer, Wlynbre.
Bodnetesvuotta, -vuoda, s. (bodnetæbme)
Bundløshed, Afgrund.
Bodnetæbme, -tzeme, adj. vebf. -tes (bodne)
immensus, profundus, bunbløs; ibmel
bodnetes arkalmastemvuotta, Guds uende-
lige Barmbjertighed.
Bodnjai, adj. vedf. bodnas |. bodnjajis
(bodnjat) fortuosus, vreben, omvreben, fot:
villet; b. asse, en forvillet Sag. — dnjai-
vuotta, s. id.
Bodnjajakkés, -jakkas, adj. (bodnjat) fom
har et vrangt Gindelag, vrangvillig.
Bodnjalåstet, v. dem. subit. (bodnjalet) i
Haſt vribe, fno, dreie lidt.
Bodnjalet, v. subit. (bodnjat) i Haſt breie,
vride om, fno, vende; doppe su doarv-
vai ja bodnjal ædnami! grib ben i Hornet
og faft ben om paa Marken! gulai dam ja
oaives bodnjali, han hørte bet og breiebe
Hovedet; je&as bodnjalet, omvende fig
(bedre: jetas jorggalet).
Bodnja.
Bodnjalus, -lusa, s. (bodnjalet) Omvenbelfe
(bedre: jorggalus).
Bodnjaset, v. transl. (bodnjat) blive vreben,
ombreiet, vendt; su moarre læ bodnjasam
must erit, hans Brede har vendt fig fra
mig (jfr. bonjaget).
Bodnja$ uvvat, -Suvam, v. ». (bodnjat) være
i Begreb med, ville til at nu el. vende fig;
ravdnje, biegga bodnjasuvva, Strømmen,
Binden er i feb meb at vende fig.
Bodnjat, bodnjam, bodnjajim, v. habit. con-
tortae et wae formae esse, aversum
esse, iniquo animo esse, være vreden, fljæv,
i bortoenbt Stilling, i uvillig Stemning.
Bodnjat, bonjam, v. a. torquere, perver-
tere, nectere (funiculum) vrbe, fno, breie,
vende, forbreie; besudagaid faskom vai
bæsam bodnjat, jeg flraber 3Bibjerne forat
funne faa vribe bem; ace biktasi siste
erit b. vribe Bandet af flebene; giedai-
des b. vribe fine Hænder; b. jedas dego
matto, vribe fig fom en Orm; rasta bod-
njat spiri &æbat, vribe $alfen om paa et
Dyr; sanid b. forbreie Ord; b. gænge su
jetas sanidi, inbville nogen i hans egne
Orb; son læ bodnjam rievte, han har for:
vendt Retten.
Bodnjavuotta, s. = bonjovuotta.
Bodnje, s. torsio, flexio, Bribning, Snur,
Bøining.
Bodnjià, -njita, s. (boadnja) conjuges, Agte-
par, Mand og Kone; moai ledne bodnji-
tak, vi ere Mand og Kone.
Bodnjot, adv. (bodnjat) vredent, ffalt, fljævt
ffjævroet, ,fverv" (om Baad); gabmaga b.
vagzet, gaa Komagen fljævt; oaivve b-
tuo33o, Hovedet rua paa Salte.
Bodnos, s. (bodne) residuum, Bundfald;
kaffe b. Raffegrud.
Bodas, adj. = bottas.
Bodas, bottas 1. boddas, s. (bottat) erup-
iio, Udbrud af Vandſamling af fmeltet Sne,
fom har været opbæmmet.
Bo(astet, v. n. (botas) superfluere, flybe
eller foulme over, brybe over; om Vand,
fom om Høften fipber over fen, naar benne
fryfer faft til Stene.
Bodtdit, v. a. 1) dissecare, dividere, fønber»
femme, fljære ifra finanben Led for geb,
tage ifra hinanden, flille ab; doaktar rub-
masa boddi, iskam diti siskelusaid, Dok:
ioren fønberlemmebe Segemet for at under:
føge Indvoldene; dorte b. ja Coakkai
fastain bigjat, tage 9toffen fra Binanben
og igjen fette ben fammen; daid boddit
galgak sæka sisa, bu ffal legge bem hver
for fig i Sælten. 2) penetrare, gaa igjen:
nem, gjennemtrænge; miekke galgga b.
87
Bogga.
tada addami ja davti; Gværdet fol gjen:
nemtrænge baade Marv og Ben.
Boddit, v. a. incitare, egge, ophibfe; olb-
muid dorrui b. opegge Folk til Slagsmaal;
b. manaid stulloi, faa Børn til at lege.
Boddos, s. (boddit) frustula minuta, løfe
Ctyffer, Smaaſtykker, Losſtykler; valde
boddosid niesten, tag Smaaftykker til Nifte.
ge adj. vedf. Adus (boadåo) fuld af
Bodga, s. = —
Bodgas, adj. — bot,
Bodg&s-dakte, s. 208 'Yintelknude.
Bodhardet, v. n. lumescere, surgere, hæve
fig, reife fig, ſtrutte ub (fom Haar paa Kat
dE pn) jfr. bottanet, bottarastet, bog-
og 8. (obsol) pars superior tunicae
muliebris lapponicae ipsis »barove« appel
latae, Overbelen af ben iblanbt Lappefvin-
berne fotben brugelige Kjortel, falbet: barvve.
Bodket, bodkit, v. a. — botket, botkit.
Bodkot, v. a. = botkot.
Bodo-boaco, s. tarandus extra
errans, Nensdyr, fom gaar ubenfor Flo hå
Streifdyr.
Bodoi 1. bodui, adj. vebj. bodos, bodus,
seorsim positus, fom er for fig felv, fom
ife er inbpaffet eller bunden fammen meb
andre Ling, Løs, hift og her ftaaenbe; bodos
vok, løfe Sager; bodos luobmanak,
fit og her ftaaende Multer; bodos boaco,
et Dyr, fom gaar for fig felv; valde dam
dubak-lasta, mi juo bodoi læ, tag bet
Tobaksblad, fom ligger løft; bodos sagak,
føfe Rygter; bodos olmus, gest i læk
mikkege virgid, et løft og lebigt Mennefte,
fom ei har nogen Beftilling; bija dam
bodoi! leg bet løft, for fig felv!
Bogasgattet, v. fact. (obsol.) (bozasget)
gjøre vred, forbitre.
Bogasget, v. n. (obsol.) excandescere, blive
haftigt vred.
Boga$, -3ata, s. dem. (bozza) liben Fjær.
Bogatuttet, v. fact. (bozatæbme) berøve
Fjærene.
Bogatuvvat, -tuvam, v. subj. (bozatæbme)
mifte Fjærene.
Bogatæbme, — adj. (bozza) vebf. -tes,
implumis, fjær!
, boga, s. poma penna, Fjær.
Boftal -tata, s. Mormon arcticus, unne:
fugl.
Boft, postp. = bokte.
Boftet, v. a. = boktet.
Boggaget, v. n. — büggaget.
Boggalattet, v. a. — —
Boggalet, v. a. (bog, 8800) pr prosternere, occi-
dere, flaa i Marken, fafte til Jorden, ſtrokke
Boggat. 88
å Marken, fælde; boggalam du ædnami,
jeg flaar big i Marken; navdde læ dasa
boeeu boggalam, Ulven har fældt et Dyr
U
er.
Boggat, boggam, boggajim, v. habit. por-
rectis pedibus humi jacere, ligge ubftraft
(og fe tyf ub); boaco bogga, Renen ligger
flad paa Marken; olbmuk bæivadakkan
boggajek, Wolf ligge og ftreffe fig i Gol-
flinnet; go osinak maidege boggamen,
de mu nibbe dat læ, naar bu fer noget
ligge (og fe tykt ub) faa er bet min Kniv
(fr. raggat, jalkkat).
Boggatet, v. fact. (boggat) bringe til at
ligge ubftraft paa Marken.
Bogge, adj. — boagge.
Bogge, boge, s. animalcula maris (ali-
er piscium) [maa røde Wat i Søen,
vil
Boggolet, v. a. — boggalet (om flere Gjen:
ftanbe).
Bogstava, s. litera, Bogſtav; bogstavai
mielde, efter Bogitaven, bogftavelig.
Bogstavalaå, -la$a, adj. (bogstava) bog:
ftavelig.
De ee bolden B" labe bore.
2) lade fis bore, funne bores.
Bogatægje, adj. (bogatet) perforabilis, fom
fan bores.
Bogild, adv. (bokke) hullet, ful af Indhak,
Fordybninger.
Bogustak, -staga, s. (boagostet) homuncio
ludicer, 9tay, Gjæt, en, fom man Bar til
atter; gænge bogustakkan adnet, have
nogen til Rar.
Bogustallat, -stalam, v. cont. — boagostet.
Bo! e-navlle, $. = boaihhe.
Boibmulas, adj. (boaibmot) fom er hengiven
til at pluffe el. rapfe til fig. -lasvaotta,
8. id.
Bolgeasét: v. ^. — baiggaset.
Boikastuvvat, -stuvam, v. desid. (boikkat)
have Trang til at gjøre fit Behov.
Boikataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, 1)
v. a. (boikka) ffibne ub, beftiffe. 2) v. n.
blive ubffibnet, beflittet. —
Boikatuttalet, v. muli. (boikkat) beffibne,
beklikke (flere Ling).
Boikatuttet, v. fact. (boikatuvvat) beffibne,
bettifte.
Boikatuvvat, -tuvam, v. subj. (boikka)
blive beftibt, beklikket.
Boikka, boika, s. sfercus, Slidt, Lort.
Boikkat 1. boikket, boikam, v. a. cacare,
gjøre fit Behov.
Boimastak, s. — buoimastak.
Boimaà, s. — bosimaå.
Bokte.
Bets, v. cont. (boaibmot) vebfolbenbe
plukke.
Boimodet, v. /ard. (boaibmot) plulte i Mag.
Boimon, s. (boaibmot) Gn, fom gjerne vif
plukke eller rapfe til fig.
Boimotak, -taga, s. & (Ucslbmob Sted, hvor
. nogen far pluftet.
Boimotallat, -talam, v. fact. (bosibmot)
labe Rensdyrene gaa og plukke eller nappe
Føde.
Boicca, s. — buicea.
Bokka, s. (All. — caper, Gedebuk;
bokka- "ficos, Gebefib
Bokkai, adj. vebf. -kkas (bokke) fom bar
Indſnit, — Hulning; olmai læ
bokkai, Manden er indfnøret, [mal om Livet.
Bokkasavvat, -åuvam, v. subj. (bokkai)
faa Forbybning, Jndfnit, Jndbuling.
Bokkat, bogam, v. a. (bokke) forare, bore,
ouddal go bokkagoatta, de cisko nibin,
fgrenb man begynder at bore, gjør man en
liden Fordybning med Kniven.
Bokke, boge, s. foramen, sinus, Jorbyb-
ning, Qulning, Jnbfnit, Støp, trangt Pas;
bogi bogi, Qul i Qul, Støp i Støp.
Bokkeluttet, v. fact. (bokke) bibringe Ind⸗
fnit, nygge; gakte mu debet bokkelutta,
Kuften nygger min Hals.
Bokkeluvvat, -luvam, v. subj. (bokke) faa
Snbfnit, Fordybning, $ulning, blive nygget.
Bokkit, bokkim, bokkijim, v. a. (bokke)
insecare, circumsecare, bore med Kniv,
ubvide et Qul oventil, ubfrefe Gfr. ciskot).
Bokkolagai, adv. (bokke) ujcont, ftgpet.
Bokkolak, -laga, s. (bokke) Tjeonbeb, For-
bybning.
Bokkus, s. risus, Latter.
Bokkusaddat, -sadam, v. fr. (bokkuset) nu
og ba brifte ub i Latter.
Bokkusakkés, -sakkas, adj. (bokkuset)
tilbøielig til at brifte ub i atter, latter.
mild. -sakkésvuotta, s. id.
Bokkusistet, v. dem. en fomme lidt
å Katter.
Bokkusattet, v. fact. (bokkuset) bringe til
at brifte ub i Latter.
Bokkuset, v. n. (bokkus) in risum effundi,
brifte ub i Latter.
Boksam, s. fe bovsa.
POM -maja, s. dem. (bovsa) liben
$
Boktaladdat, -ladam, v. fr. (boktet) nogle
Gange, nu og ba vække i Haft, el. om flere.
Boktalet, v. cont. (boktet) holde paa at
vælke, arbeide paa at vælte.
Bokte 1. bokt I. bakte |. bofte 1. boft,
postp. per, propler, ved, formebelji, nær
forbi; son bovdde du mu b. han inbbyber
big ved mig; veerddadusai b. sardnedet, tale
Bokte.
iSigneljer; bottikgo gudege olbmu b. deki
manadedinad? fom bu forbi (mgbte bu)
nogen, ba bu brog ib? son bodi njeiga
mu b. han fom lige forbi mig; i son
vuölggam mu baike b. han brog iffe
forbi mit Bofted; Garasjoga b. mn vulg-
gim, im mannam vare bagjel, drog
9 el. over Karasjok, jeg drog p" € over
elbet.
* v. subit. (boktet) i Haſt vekke, op⸗
vette.
Bokéanet, v. n. — boaktanet.
Bolas, bollasan, s. (dial) — oakte; muotta-
b. Snebyge.
8. — buolaå.
Bolaåtet, v. n. — buolastet.
Bolbotallat, -talam, v. fr. (boalbbotet) gaa
bid og bib (om en, fom er fljævbenet).
Bolddo, s. — bålddo.
Boldne, bolne, s. collis minor, liben pi
med Haldning paa alle Sider.
Bolggén 1. bolggem, s. scabellum. coli, quod
in nendo irr FTrædebrættet i often.
Bolkko, s. = bålk!
Bolkko, bolko, s. o vestimenta, sibi. in-
vicem inserta, to Klædesplag, bet ene inbeni
bet andet, dobbelt Klædesplag.
Bolkkolagai (bolkko) inben i hinanben, bob:
belt (jfr. siskalagai).
Bolkotaddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (bolkotet) Lea inbeni hinanben, legge
bobbelt (flere Ting).
Bolkotet, v.a.(bolkko) complicare, duplicare,
legge tnbeni binanden, gjøre bobbelt.
Bolkotkzettai, 1) car. verb. (bolkotet) uben
at legge inbeni hinanden. 2) adj. vebf.
-kættes, fom ei er lagt inbeni Saber,
niis €i er lagt dobbelt.
Bolkotæmuå, -tebmuåa, s. (bolkotet) noget,
fom flal lægges inbeni finanben.
Bollo, s. 1) crater, Bolle, Træbolle. 2) Fjordpol.
Bollui, adj. vebf. "llus (boallo) fulo af Knap:
per; bollus boagan, et Bælte, rigt befat
med Knapper.
Bole -lMuéa, s. dem. (bollo) liben Træ⸗
olle.
Bolnas, bolnasa, s. = bordnes.
Bolok, -loka, s. bacillus, Sjep. To faa
danne ſtikkes inb i en Hæmpe af Toug og
2 Mand tager i hver fin og prøver Styrke
ved at brage hinanden til fig; bolokid
gæsset, brage Gpanfjeole; bolok-gievra,
en, fom er fter til at brage Spankjevle.
Bolotaddat, -tadam, v. fr. = boalotaddat.
Boltastet, v. mom. (bolttat) fafte el. vælte
op en enfelt Gang el. en enkelt Ling.
Boltodet, v. cont. fottop holbe paa at
lafte-op, vende op, fafte om hinanden.
Boltokættai, 1) car. verb. (bolttot) uben at
89 Bonda.
fafte, robe op. 2) adj. vedf. -kættes,
uopfaftet, ulosfet, upløiet; bælddo læ bol-
tokættai, Ageren er upløiet.
Boltotak, -taga, s. (bolttot) Cteb, hvor
Jorden er revet eller robet op.
Boltotatte, adj. = boltotægje.
Boltotet, v. fact. (bolttot) 1) labe kaſte, robe
op. 2) funne fafte8, robes op, funne bringes
i Uorden.
Boltotægje, adj. (boltotet) fom fan kaſtes
eller robe8 op; dabe snam i læk bolto-
tægje 1. boltotatte 1. bolttomest, her fan
Jorden iffe pløies el. er op.
Bolttat, boltam, v. a. (dial.) = bolttot.
Bolttolas, adj. (bolttot) fom er tilbøielig til
at tobe op, fom ofte rober op; bolttolas
vuoksa, en Dre, fom ofte rober Jorden op.
-lasvuotta, 5. id.
Bolttolet, v. " subit. (bolttot) i $aft robe el.
kaſte op
Bolttomiettom I. -mættos, adj. (bolttot)
fom iffe fan robes, brybes el. kaſtes op.
Bolttot, boltom, v. a. verlere, subjicere
(terram), turbare, tafte op, robe op, kaſte
. om Dinanben, bringe i llotben; mon bolt-
tum muoraid muottagest, jeg faftebe Træ-
eme op af GSneen; boltoimek galvoid
bajas gaddai, vi fajtebe Tøiet op paa
Stranden; ale bolto! bring iffe i Uorben!
ædnama b. plgie Marken.
Bolttot, v. n. = ke
Bolttotallat, -talam, v. neutr. pass. (bolt-
tot) blive ftamferet (ai Kulde), blive ſtade⸗
frosfen.
Bolttotet, v. fact. (bolttot) brænbe, fvibe,
ftamfere (om ftært Kulde); buolas bolttot
muodoid, Kulden joiber Anfigtet.
Bolttujakkés, -jakkas, adj. (bolttut) fom
er AA til eller fom let tager Stade af
ot bolttum, bolttujim, v. mn. frigore
laedi, uri, tumere, brændes, jvibe8 af Kulde,
hovne; muotto must bolttui, jeg forfrøs
mit Unfigt, fil Skade af Froſt i UAnfigtet
(ifr. suvtaget).
Boléée, adj. — spaltte.
Bolééot, v. ». — boaldtot.
Boléutallat, v. ». — boaldatallat.
Boluå, -luéa, s. dem. (boallo) liben Snap.
Bomba, s. cistella, Bombe, Kifte med Jern-
hængfler.
Bombalusåat, v. n. — goambelussat.
Bombel, s. = uvllo.
Bombul, 8. sericum, Bomuld; bombul-laigge,
Bomulbdtraad ; bombul-goda, S8omulbótgi.
Bomsa, adj. vedf. bomses (min. us.) mutus,
lacitus, mut, taus (fordi man er i flet Lune).
Bondastallet, v. init. Sv. (bonda) — boan-
dastallat.
Bonde.
Bonde 1. bonda, s. rusticus, Bonde.
Bondodak, -daga, s. opulentia, Velſtand,
Formue.
Bondot, v. n. Sv. — boandot.
Bonggai, adj. vedf. -ggas = boagge.
Bonjadattet, v. fact. (bonjadet) labe fno,
bringe til at vride, inbvifle.
Bonjadet, v. cont. (bodnjat) 1) lente et
otiose torquere, å Mag fno, vribe, ombreie,
b. giedaides, vride fine Hender. 2) v.
refl. implicari, indvikle fig (i Reb); hærgge
læ bonjadam, Stjørerenen har inbviflet fig.
Bonjagaddat, -gadam, v. coni. (bonjaget)
blive mere og mere vreben, ombreiet, vind:
fljæv, eller blive vreden baade Dib og bib
eller paa flere Cteber.
Bonjagåstet, v. dem. (bonjaget) blive lidt
vreden.
Bonjagattet, v. fact. (bonjaget, vribe, gjøre
vindfljæv.
Bonjaget, v. transl. obliquum & contortum
fieri, blive vreden, ombreiet, vindfljær (om
Fjel, Bord).
Bonjaldak, -daga, s. (bodnjat) fasciculus
graminis, in cacumine contortus, en Tot
GSennegræs, der i Zoppen er fammenfnoet.
Bonjaldattet, v. fact. (bodnjat) fravenbe,
bringe til at vende fig bort fra (om Gindet).
Bonjastak, -staga, s. = bonjaldak.
Bonjatallat, -talam, v. meutr. pass. (bon-
jatet) blive forandret i fit Sind, i fin Stem-
ning, flifte Sind; i son læk mu bonja-
tallam olmuà, bet ftaar iffe i min Magt,
at faa ham til at flifte Sind.
Bonjatet, v. fact. (bodnjat) 1) labe om
dreie, omvride, (no. 2) lade fig omvride,
funne fnoes.
Bonjatægje, adj. (bonjatet) fom fan fnoes,
ombreieg, vribe8.
Bonjeg, adj. (dial.) = bonjo.
Bonjeld, adv. (bodnjat) — bodnjot.
Bonjes, bodnjasa, s. (bodnjat) flexio, curva-
tura, Snur (paa Snøre, Garn), 3Binbjfjev-
hed, VBredenhed (paa Tre).
Bonjo, adj. contorlus morosus, vreben, vrib,
fnoet, vrang; bonjo muorra ja b. olmuå,
et vredent Træ og et vrangt Mennefte.
Bonjotet, v. habit. (bonjo) gaa meb bortvenbt
Anſigt, i vred Stemning.
Bonjovuotta, -vuoda, s. (bonjo) Vredenhed,
Vridhed, Branghed.
Bonkas, s. = bavkas.
Bonkkalet, v. a. prosternere, tafte i Marfen
faa bet giver bump Lyd, frembringe Smæld;
vuöllasam bonkkalam ja go hæge erit
læm valddam, de divtam boggat, jeg
fafter ben under mig og naar jeg har taget
Sivet af ben, laber jeg ben ligge ub[traft
(ft. boggalet).
90
Bora.
Bonkket, bonkam, v. n. sonum fuscum
edere, give bump Lyd, fmælde; b. uvsain,
[melbe med Døren (jfr. bavkket).
Bonkketet, v. mom. (bonkket) fmælbe en
enfelt Gang.
Bonnos, ota, s. (dial.) — bodnos.
Bonosnak, s. Sv. nuntius, mandatum, Bud,
Befaling.
Bonotet, v. a. Sv. per nuntium mandare,
pelere, gjennem Bub paalægge, bejtille, be-
tinge fig.
Bonttit, v. a. = sponttit.
Bonus, -nuåa, s. laqueus, Snare, Done.
Boradakkés, -dakkas, adj. (borrat) mordaz,
tilbøielig til at bibe, bibit (om Hunde). -dak-
késvuotta, s. id.
Boradet, v. cont. (borrat) comedere, fije,
faa fig Mad, holde Maaltib; boradæmen
leimek, go viesso buollai, vi Bofbt paa
at fpife, ba Sujet fom i Brand.
Borag, adj. (borre) angularis, fantet; gol-
maborag filo, en trefantet Fil.
Borahas, -hasa, s. i Cammenj. cuobbo-b.
1) en af Drm ødelagt Gjenftanb. 2) Drmhul.
Borahat, -haga, s. (dial) — boratak.
Borak, adj. (dial.) — borakeettai.
Borakættai, 1) car. verb. (borrat) uben at
fpife. 2) adj. vebf. -kættes, jejunus,
fom iffe bar fpift, faftende; aibas borakæt-
tes vaibmoi, ganffe paa faftende Hjerte.
* 93) ufpift.
Borakættaivuotta, -vuoda, 5. jejunium,
aite; borakættaivuoda adnet, holde Fafte.
Boralmas, -masa, s. (borrat) Spifen af flere
fammen (jfr. jugalmas).
Boran, adj. = boradakkés; olmus-boran
1. boradakkés bæna, en bibit und.
Boranas, adj. (dial.) fpifelig.
Boraståstet, v. dem. (borastet) ſpiſe ganjte
libt, en liben Smule.
Borastet, v. dem. (borrat) fpife lidt; son
du&Be borasti ja de vazzeli, han fpifte
blot [ibt og faa aif han affted.
Borastubme, -stume, 5. verb. (borastuvvat)
Sft til Mad, Hunger.
Borastukkés, -stukkas, adj. (borastuvvat)
fulten, ſnak, fom altib er begjærlig efter
Mad.
Borastukkesvuotta, -vuoda, s. (borastuk-
kes) Glugvorenhed.
Borastuttet, v. fact. (borastuvvat) ftaffe Stab:
Iyft, gjøre Dungrig.
Borastuvvat, -stuvam, v. desid. (borrat)
esurire, have Lyſt til Mad, være fulten;
biergo borastuvam, jeg har Lyſt paa Rjød;
saggarak legje hærgek borastuvvamen,
Kjørerenene vare meget hungrige.
Borataddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
mult. (boratet) give Mad, befpife (flere).
Bora. 91
Borataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
meuir. pass. (boratet) blive bibt, opabt;
masa de borataddim bædnagi, nær var
jeg bleven bidt af Hunden; noaiddai b.
faa Srolbifab paa fig.
Boratak, -taga, s. (boratet) Ønaven, Sugen,
Smerte; muttomin b. bagjan vaimo vuöl-
lai, unbertiben fliger Cugingen op nnder
Hjertet, 'gumpe-borahat 1. boratak, Dyr:
ſtrot, hvoraf en Ulv har cbt.
Boratatte, adj. = boratægje.
Boratet, v. fact. (borrat), 1) cibum. praebere
alicui, pascere, labe abe, give at abe, be:
fpije; buórre olbmuk borategje muo, gode
Folk gave mig at fpife; vaivaài borateebme,
Fattiges Befpisning. 2) esculentum, edu-
lem esse, lade fig fpife, funne fpifes, være
fpifelig; i dat bierggo borat, bet Sjød
laber fig ilfe fpife. 3) ferrum accudere,
fveife fammen (mindre brugeligt for: juga-
tet, laktet.)
Boratægje, adj. (boratet) esculentus, fpife:
lig; M ele muörjek, fpifelige Bær.
Bordde, e, 5. 1) = bævdde. 2) =
Borlde-gerddo, 8. — langviso.
Borddet v. a. = bårddet.
Bordnes, bordnasa, s. ben Del af Kniv eller
Varktøi, fom gaar inb i Cloftet.
Borgadet, v. cont. (borggat) holde paa at
Hen eller fyge (om Gneen og Havet) men
e 0] igt.
Borgal l|. borgar, s. Sv. mercator, civis,
Handelsmand, Borger.
Borgas, borggas, s. (borggat) defluvium
pilorum, Møiting, Haaraffalden.
Borgas, borggas, adj. — botkas.
, Borgastaddat, -stadam, v. fr. (borgastet)
fyge, ryge lidt af og tit
Borgastistet, v. dem. (borgastet) fyge, tyge
ganffe lidt.
Borgastet, s. dem. (borggat) fyge, tyge libt,
en fort Ctunb.
Borgastuvvat, -stuvam, v. desid. (borggat)
ville til at fyge, ryge.
Borgatak, -taga, s. (borggat) acervus nivis
vento conjectus, Snedrive, Snefane, Sne-
dynge.
Borgatallat 1. -hallat, alen, -halam, v.
neutr. pass. — borgg
Borgatet, v. fact. cH bringe til at
fyge, ryge. j
rgek, borggeka, 5. pullus colymbi gryllae,
Feiftunge, ung Teifte.
Borgestattet, v. faci. (borgestet) bringe til
at ryge.
Borgestet, v. n. (borggat) 1) fumare,
ryge, give Rog fra fig; go radde borge-
stisgoatta, de galgak taskadet, naar Bran-
Borhai.
ben begynder at ryge, ffal bu fluffe ben;
Sinai varre borgesti, Cinai Bjerg røg.
2) defluere (de pilos —2 ryge, fyge
af (om Haar paa Pelsverk).
Borgestægje, adj. — fumans,
rygende.
Borgetet, vr. mom. (borggat) 1) plubfelig
og haſtigt fare i WVeiret, fyge op, flvætte
op (om Gne, 9fjfe, Dun). 2) fafte fig el.
falbe faa bet fyger om Cn; mon borgetim
muottagi sisa, ja muottagak borgetegje
1. borhetegje bajas, jeg [tupte overende i
Cneen, og Sneen føg i Veiret.
Borgga, borga 1. bodga, 5. nivis sive aquae
vento eleratae aérem agitatio, Fot,
Drev; muotta-b. Snedrev; Tacce-b. Sø:
brev; guolgga-b. = borgas.
Borggadet, v. fact. (borgga) pilos amittere,
rpite, felbe Haar.
Borggaladdat, -ladam, v. fr. (borggat) fyge
nogle Gange i aft.
Borggalåstet, v. dem. (borggalet) fyge ganffe
lidt.
Borggalet, s. subit. (borggat) 1) fyge lidt,
fom —— 2) ryge (Bibe).
Borggat, borgam, v. n. a. fumare, per
aérem agitari, nive contegere, vyge, fyge,
brive, tilfyge; borgga kaffegievnest, bet
ryger af Raffefjebelen; biegga ratid borgga,
Vinden tilfyger Stierne.
Borgge, s. (borggat) defluvium piorum,
$Haarfælding, Røiting; borgge-manno, Au»
guft Maaned; borgge-bæska, en "Belt, gjort
af Cfinb, hvoraf de gamle Haar ere af:
tgilebe og nye paavoljebe.
Borggohallat, -halam, v.
borggot.
Borggot, borggom, borggojim, v. n. nive
contegi, overfyge8 af Sne, neb[nee3, tilſnees.
Borgidaddat, -dadam, v. fr. (borgidet) nu
og ba ryge, fyge, fælde Haar.
Borgidåstet, v. dem. (bordet) begynbe faa
m at ryge, fyge, fælde Haar.
Borgidattet, v. fact. (borgidet) bringe til at
begynde at ryge, fyge, fælde Haar.
Borgidet, v. inch. (borggat) incipere fu-
mare, pilos amittere, begynde at ryge,
fyge, fælde Haar,
Borgohallat 1. -tallat, -halam, -talam, v.
cont. fumum (herbae Nicotianae) otiose
sugere, i Mag røge (Tobak); taski aldsesis
dola bipo borgohallat, han flog Ild for
at tage fig en Pibe.
Borhaidattet, v. fact. (borhaidet) bringe til
at fprude, fprøite, fare i Beiret.
Borhaidet, v. n. emicare, in allum ejaculari,
fprude, fprøite, foætte i Veiret; gunak bor-
haidek, go biegga borhaidatta, Uffen fyger
i Reiret, naar Vinden blæfer ben op.
neutr. pass. —
Borhat.
Borhat, v. ». — borheidet.
Borhetet, v. mom. — borgetet.
Borià, adj. vebf. borisis bor mordaz,
edax, bidſt (om Hunde), graabig.
Boriàvuotta, -vuoda, s. (borid) Graabighed,
Wraabferi; b. ja jugi&vuotte, Fraadſeri og
Druttenftab.
Borit, v. a. 1) forare, bore (om Minehul i
Sten). 2) reficere, reparare, ubbebre, pudſe
op (et Hus).
Boritet, v. fact. (borit) labe bore, pubje op.
Borjad, 8. ventus secundus, Medvind, Bør.
Borjadak, -daga, s. — borjad.
Borjas, s. velum, Seil; b. bajasgeesset, vuo-
las luoittet, grepedet, heife Seil, fryge,
minte Seil; bajemu8 b. Topfeil.
Borjas-lidne, 8. Seildug.
- Borjas-matke, s. en Heile, paa hvilken man
tommer frem ved Seil, Seilfart.
Borjastallam, s. verb. (borjastallat) Seilen,
Seillads.
Borjastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. coni. (borjastet) navigare, holde paa
at feile.
Borjastatte, adj. (borjastattet) feilbar; b.
jokka, en feilbar Glv.
Borjastattet, v. fact. (borjastet). 1) labe
feile. 2) være muligt at feile, funne be:
pe
Borjastet, v. n. a. (borjas) velificari, navi-
are, feile, befeile; olles borjasin b. feile
or fulbe Geil; dam stuora ave b. bejeile
bet ftote. Hav.
Borjastæbme, -stæme, 5. verb. (borjastet)
navigatio, Seilaba.
Borjaå-tiekka, s. Qaljen paa et Seil.
Bornjes, bornjasa, s. (dial.) — bordnes.
Boros, borros, 5. (borrat) cibus, Mad; bor-
rosak, Seonetómibler; go i læk boros æd-
namest, naar ber itte er noget at abe paa
Maren; boceui b. noget at cbe for Rens⸗
byr.
Borotuvvat, -tuvam, v. subj. (borotæbme)
blive uhvas, mifte Bidbet; nabar borotu-
vai, Naveren blev fløv.
Borotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (borro)
hebes, fløv, uhvas.
Borra, bora, s. tugurium ex lapidibus ex-
struetum, liden Hytte af Sten til at op:
bevare Kjød og Vilt i; geedge-borra, Sten:
hytte.
Borrai, adj. = borag.
Borraladdat, -ladam, v. dem. fr. (borralet)
nogle Gange n fnarefte cbe lidt, nu og
ba i Haſt cbe lidt.
Borralåstet, v. dem. (borralet) i oft cbe
ganffe libt; orrostekku vai hærgge muot-
tag borralüsta, laber 08 ftonbje lidt for at
Stenen. fan æde lidt Sne.
92
Boska.
Borralet, v. subit. (borrat) i Haſt cbe libt.
Borranas, adj, (dial.) edulis, fpifelig.
Borram, s. verb. (borrat) esus, €pijen, 9Gben;
dat guólle i læk borramest, ben Gift fan
iffe. fpifes.
Borramu$, -muåa, s. (borrat) cibus, Mad,
ed golm borramuö-slaja, tre Slags
ab.
Borrat, boram, v. a. edere, exédere, fpife
€be, bibe, tære paa; im læk lodde-biergo
borram vel dam jage, jeg har endnu iffe
fpift Suglefjgb iaar; siegja biras borra,
Materien æder om fig; matto muora sisa
jetes borra, Ormen aber fig ind i Træet;
rasse le borrujuvvum, Græsfet er afædt;
ruosto borra ruovde, Stujten fortærer Jernet;
&oaskem borra muodoid, fulben biber i
Unfigtet; dat borra vaimo, bet nager
$jertet; ravdnje jiena borra, Strommen
tærer Qfen.
Borre, bore, s. angulus, Sant; filost læk
golbma bore, Jilen har tre Kanter.
Borre, s. Sv. ratis, ponticulus, Jlaabe af
Bjælfer eller Tømmer, Klop, liden Bro.
Borrel, adj. vebf. -rrelis (borrat) acutus,
[om biber ug bon Slibeſten).
Borri, adj.
Borro, — — ) esus, Spisning
(2 borram).
Boråalet, v. a. (borsat) fafte noget i Bandet
faa dette ſpruder i Veiret; jedtam borsa-
lim jokki, jeg flyrtebe mig i Gloen (jfr.
buokealet).
Boråat, v. n. in altum emicare (de aqua,
cum grave aliquid in eam incidit) Pei
i Beiret.
Boråatet, v. faci. (borsat) bringe Band til
at ſprude i Veiret; stuorra gædge, mi &ac-
cai gådta, tace borsata, en jtor Sten, fom
falder i Bandet, bringer Bandet til at fprube
i Veiret.
Boráétet, v. mom. = borsit.
Boråit, v. mom. semel in allum emicare,
urinare, fprøite i Beiret, buffe en enkelt
Gang.
Boråoi, adj. — bursoi.
Boråoldattet, v. a. (bor&ot) buffe, bufle efter
noget (— buokealattet).
Boråot, v. mult. (jfr. borsit) fprøite i Veiret,
buffe flere Gange.
Bortta, borta, s. conclave, Stue, ,Børt”;
savdnje b. Badſtue.
Bosadet, v. mom. (bossot) semel flare, blæfe
en enfelt Gang.
Bosanas, -nasa, s. flatus, Puſt, Blæft;
njalbme-b. 9tunbpujt.
Bos-goatte, s. bubile, Fjøs.
Boska, s. — botka.
Boska. 98
v. a. (dial, 2 ade fife; b.
saitin, ftiffe meb &pyb.
Boskaiduvvat, v. subj. —
Boskot, v. ». — buoskot.
Bosodet, v. tard. (bossot) leniter flare, blæfe
fmaat, uden Heftighed, el. blæfe nu og ba.
Bosotatte, adj. (bosotet) fom fan blæfes op;
i dolla dast læk bosotatte, her fan jb
iffe blæfes op.
Bosotet, v. fact. (bossot) labe Bleje, labe
blæfe op; ravdde bosot vuoso, Gmeben
pufter med Blæjebælgen; dola bosotet, labe
Ild blæfe op.
Bossai, adj. vedf. bossas (bosse), fervidus,
acer, feftig, Bibfig.
Bossalmastet, v. w. (obsol) prellucidum
jubar alte in aerem. spargere (de occi-
dente sole) flybe Glans fra fig, tafte ly⸗
fenbe Straaler over Himmelen (om ben ned-
gaaende Sol).
ttet, v. fact. (bossanet) gjøre heftig,
hidfig.
Bossanet, v. fransl. (bossai) blive heftig,
fnyfe af Brede.
8. vehementia, vis, Heftighed, Hidfig:
beb, gi, Rosſe; hoapos bosse farga ba-
gjelmanna, en heftig ? Bose gaar fart over;
itdedes b. gaskabæive jai buorran,
en Morgenrosfe giver fig til Mibbag; moare,
dalke, buóecevuoda b. vasi, Vredens,
Veirets, Sygdommens Heftighed gil over.
Bosso, s. (bossot) balaena, $val (egentlig
Bleſer).
Bosso-goppe, nom.
Alten (egent bu goal Bi).
Bossoladdat, -ladam, v. fr. (bossolet) i Haſt
blæfe nogle Gange.
Bossolåstet, v. dem. (bossolet) i $ajt blæfe
libt.
Bossolattet, v. fact. (bossolet) blæfe over:
ende; spalle-biegga bossolatti vadnasa
gobmot, Kaſtevinden blæfte Baaden omtuld.
Bossolet, v. subit. (bossot) cito flatw dis-
gere, blæfe i Haſt eller med et enkelt
uk bort, ub noget; biegga le erit bos-
salam buok, Binben Bar blæft alt bort;
gintala b. Blæfe ub gyjet.
Bosso-ruóvdde, s. Hval⸗Jern.
Bossot, bosom, v. n». a. flare, sufflare,
blæfe, opblæfe; biegga bosso, Binben blajer:
njalmines b. blæfe med Munden; dola b.
blæfe op I.
lgga, s. medusa, Manæte (egent.
botkaiduvvat.
. loc. Bosfekop i
— sd giftigt Dyr.
Bostas, adj. tristis (de aere, coelo) mulen,
Botkas.
tyl, jur. (om Luft, Beir); dalkke læ b. Beiret
er mulent.
Bostatallat, -talam, v. neutr. pass. (bostet)
blive bibt (af Slange), blive befat (af Djæ-
velen).
Bostatuvvut, -tuvum, v. ». = bostatallat;
bostatuvvum, daemoniacus, bejat af Djæ-
velen.
Bostet, v. a. 1) pungere ac venenare, ftitfe
og forgifte, opirre, jette i baarligt Humør.
2) gravidare, befvangre, faa til at hovne.
Bostoået, v. aestim. — boastoset.
Boåos, adv. (boa880) vendt imob boasso; b.
oivi, meb Qovebet vendt imob boaa8o.
Boåsodak, -daga, s. (boasso) ben Del af
Gulvet, "iom er boa880 nærmeft.
Boååunet, v. transl. (boasso) tomme nærmere
hen til eller længere inb i boasso.
Bosuiduvvat, -duvam, v. subj. (boa830) inb.
tette fig Djemligt, flaa fig til No, vælge fig
Dpholdfted i boa88o.
Botas, bottas, adj. (bottat) tumidus, hover,
trutten.
— buttal 1. buhtal 1. bottol, s. /agena,
Bottanattet, v. fact. (bottanet) bringe til at
hovne, opblæfe.
Bottanet, v. íronsl. (boitat) intumescere,
hovne, trutne, hæve fig, bulne; gietta botta-
niàgodi, Snanben begynbte at hovne (jfr.
bullaget, bulljot, buldaget); laibbe bot-
tani, Brødet fevebe fig (jfr. baissat, savrrot).
Bottanæbme, -næme, s. verb. (bottanet)
$Hævelfe, Truttenhed.
Bottaras, -rasa, s. (obsol.) tumidum quid,
noget, fom fer tykt ub.
Bottarastet, v. transl. (bottaras) — bottanet.
Bottat, bottam, bottajim, v. mn. iumere,
vere "joven, fe "hoven ub.
Botte, s. (dial.) $ævelfe, $ovning.
Bottetallat, -talam, v. fr. (bottetet) = bot-
tanattet.
Bottetet, v. fact. = botanattet.
Botto, s. virgultum, Stat, Smaabufter ; riev-
sal gavdnu siedga-bottost, Rypen findes i
Bidiekrat.
Bottos, -ttoéa, s. dem. (botto) libet rat.
Botka, s. Angelica archangelica, Svanne
(fe. "fadno).
luvvat, -duvam, s. (botka) blive
rigt bevofset meb ftvanne, iro fvannefuld.
Botkalet 1. bodkalet, v. a. pulverem exci-
tare, spargere, opvætfe Støv, figoe; biegga
botkali saddoid almi sisa, Binden blæfte
Sand inb i Øinene.
Botkas, adj. (botket) fom flipper Saar, fom
si; bæska læ botkas, Pæffen flipper
aar.
Botka.
Botkatallat, -talam, v. ». (botket) fyge (om
Støv, Sant), fteve.
Botkestattet, v. fact. (botkestet) bringe til
at fyge, fløve; biegga saddoid botkestatta,
Binden bringer Sanden til at fyge.
Botkestet, v. n. 1) pulvis volitat, ftgoe,
fyge (om bet af Vinden opblæfte Støv),
fpilbes (om tørre Sager). 2) — borgestet.
Botket 1. bodket, v. n. (min. us.) — bot |
kestet.
b).
Botkidet, v. ». 1) amitti, decidere (de ca-
pillis) fatbe af, løsne, røite of (om Haar).
2) de animalibus, quae lac praebere de-
sinunt, om Dyr, ber mifte Malken (jfr. sa-
gjanet).
Botkimættos, adj. (botkit) uafflibelig.
Botkit v. a. disrumpere, abrumpere, dis-
jungere a mamma, rive, jlibe af, itu, af:
brybe (Søvn, 9y't, Forretning), afvænne (fra
Bryftet), fvælke ved at patte (om Faar); ale
botke badde! flid iffe Baandet af! nak-
karid b. afbryde Søvnen; i buvte b. halo,
han fan iffe ubrybbe Lyften; sarnes, fid-
noides b. afbryde fin Tale, fime Foret⸗
ninger; dat dapatus botki sin ustebvuoda,
ben Begivenhed afbrød bere8 Benflab; ædne
botke manas erit digest, Moderen vænner
fit Barn af fra Bryftet. ;
Botkitatte, adj. = botkitægje.
Botkitet, v. ft. (botkit) 1) [abe afjíibe,
afbryde, afvenne. 2) lade fig afflibe, funne
afvænnes.
Botkiteure, adj. (botkitet) afflibelig, afvæn-
nelig.
Botkodet 1. botkudet, v. mult. (botkot)
flide af paa flere Steder, flide i Ctumper,
flide af i Mag; hærgek læk botkudam
lavéid, Nenene have [fibt LTømmerne i
Stykker.
Botkot, v. muli. — botkodet.
Botkot 1. boskot, v. ». — botkaiduvvat.
Botkotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. nu og da ftrø.
Botkotet, v. a. spargere, adspergere, ftrø;
b. saddoid éallag ala, ftrø Sand paa Skrif⸗
ien; navras-siebmenid b. bælddoi, ftrø
Næpefrø poa. Ageren.
Bocce, s. cavum ossiculum, ex quo bibitur,
et hult Ben af en JFuglevinge, ber benyttes
fom Drikferpr.
Bocces, boccesan, s. (dial.) — bocee.
Boccidaddat, -dadam, v. fr. (boccidet) fpire
frem, flybe ub paa flere Steder.
Boccidattet, v. fact. (boccidet) bringe til
at fpire, til at fpringe ub, opvælfe; muorra
læ boccidattam lastaides, Træet har flubt
94
Bovta.
Blade; giddubæivad boccidatta lidid, Baar:
folen bringer Blomfterne til at fpringe ub;
dat asse b. aiggo vase, ben Sag vil vette
$ab; halo b. opoctfe Lyſt.
Boccidet, v. ». germinare, pullulare, pite,
fpire op, fpringe ub, have fit Udfpring fra;
farga boceid gilva bajas, fnart fpirer Se:
ben op; rasek boccidisgoattam læk, Græs-
fet er begyndt at [pite op; mi dast boc-
eida? hvad vil blive Følgen bera[?
Boceujægjai, adj. — boacoægjai.
Boccustallat, -stalam, v. mit. (boaco) lege
Men, bære fig ad fom en Ren.
Bocuiduttet, v. fact. (bocuiduvvat) gjøre rig
paa Nen.
Bocuiduvvat, -duvam, v. subj. (boaco) blive
tig paa Men, blive formuende, fomme fig.
Boculaö, -laga, adj. (boaco) = boacoægjei.
Boééet, v. a. — båttet.
Bovdde-gaska, s. (dial.) Stilhed mellem Jlin:
gerne el. Byger.
Bovddidet, v. fr. (bovddit) inbbybe nu og
ba, en og anden Gang.
Bovddikættai, 1) car. verb. (bovddit) uden
at inbbybe. 2) adj. vebf. -kaettés, uinb.
Duben.
Bovddiståstet, v. dem. — bovddistet. -stat-
tet, v. fact. id. à
Bovddistet, v. dem. (bovddit) inbbybe faa
fmaat.
Bovddit, v. a. invitare, inbbybe, bebe; gusid
b. inbbpbe Gjæfter.
Bovddit, v. ». (de aere) sedari, blive frille
mellem Singer; de dal bovddi olggon.
Bovdditallat, -talam, v. neutr. pass. (bovd-
dit) blive inbbuben.
Bovdditatte, adj. = bovdditægje.
Bovdditet, v. fact. (bovddit) 1) labe inb:
byde. 2) labe fig inbbybe, være værd at
indbyde.
Bovdditægje, adj. (bovdditet) fom laber fig
inbbpbe, fom er værd at inbbybe.
Bovdna, bovna, s. locum paulum editus,
tumor terrae, Lue.
Bovdnai, adj. vebf. bovdnas (bovdna) tuet.
Bovdni, adj. vebf. -dnis — bovdnai.
Bovedak, -daga, s. Charadrius hiaticula,
Strandryle.
Bovje, s. Delphinus albicans, $ibfüt.
Bovlaget, v. ». (bovlle) blive fleffet. :
Bovlas, bovlasa, adj. (Uial.) varius, versi
color, fpraglet, fletfet.
Bovlle, bovle, s. en rund Glef.
Bovllot, bovlom, v. ». (bovlle) blive fleffet.
Bovnaå, -naéa, 5. dem. (bovdna) liben Tue.
Bovsa |. båvsa, boksama, báfsama, s. la
brum, gabe.
Bovtaset, c. (ard. (boktet) vætfe langfomt,
med Barfombhed.
Bovta.
Bovtatallat, -talam, v. neutr. pass. (boktet)
blive vakt, vælkes.
Bovtetet, v. fact. (boktet) 1) [abe vælfe.
2) labe fig vætte, funne vetteà.
Bovtetatte, adj. — bovtetægje.
Bovtetægje, adj. (bovtetet) fn fan valfea.
Bovtetet, v. fact. — boaktanattet.
Bradai 1. bradan, adv. Sv. subito, Iereie.
Bradde, s. Sv. tifio, carbo, Glød, Brand.
Bradetet, v. a. Sv. maturare mortem, ac-
oelerave mortem, paaitynbe Døden.
Brakketet, v. n. Sv. fragorem edere, brage.
Brakkoh, 3. plur. Sv. bracca, Burer.
Bråso, s. ftort Baal i fri Luft.
Brat, s. R. frater, Broder.
Breivve, breive, s. literae, Brev.
Brievdno, brievno, 3. acus. capitata, nappe:
naal.
Briggo, 8. Sv. pectus (proprie avium) Bryft,
Bringe.
Brillak, s. plur. perspicillum, Briller.
Briskok 1. briéées, adj. Sv. — ritta.
Briééahet, v. n. Sv. — ricidet.
Brudes, s. Sv. sponsa, Brud.
Brudet, v. a. Sv. uxorem ducere, viro nu-
bere, tage fig Huſtru, faa en Mand.
Brugda, s. Selache maxima, Brygde.
Bruggo, s. tabulatum navibus onerandis et
exonerandis, Brygge.
Brukot, v. a. Sv. uit, bruge.
Brulappé, s. nuptiae, Bryllup.
Brundastet, v. a. Sv. lingua aliqua male
loqui, tale et Sprog ilde.
Brunok, s. habena tarandi ex loris
contortis confecta, Rentømme, flettet af
tvuridne Remme.
Bruodde, s. Sv. soleae ferreae equorum,
Heſteſto, SSraabber.
Bruoddestet, v. dem. Sv. (bruodde) =
bruoddet.
Bruoddet, v. a. Sv. (bruodde) fette Braabber
paa, fto (Heit). i e
Bubmalas, -laga, s. Procellaria glacialis,
Stormfugl.
Bubme, s. (obsol.) subula, Syl.
Budda, buda, s. (dial) sacculus ex pelle
factus, liben Pofe af Skind
Buddaduvvat, -duvam, v. subj. (dial.) =
vælgaiduvvat.
Buddasaå, -sa3a, adj. (budde) SA fom gjæl-
ber 16 Skill. 2) fom veier 12
Budde, s. 1) summa sedecim orum
y 16 Gfilling. 2) duodecim librae,
12 Å.
Buddestak, -staga, s. (buddestet) fimbria,
limbus, Bræm, xift, Kant.
Buddestallat, -stalam, v. a. — buddustallat.
Buddestet, v. a. — buddit.
Buddit, v. a. fimbriis circumdare, limbare,
95
Bugga.
rete lapillis instruere, jette Bræm paa,
bræmme, fette Sten paa Garn, ftenfætte;
akte-tæppata b. ja hærvatallat, fætte
Prem paa og ubfire Kuftelraven; flerme
b. ftenjette et Garn.
Budditatte, adj. — budditægje.
Budditet, v. fact. (buddit) 1) labe bebræmme,
labe ftenjette. 2) funne bebræmmes, fren-
fættes.
Budditægje, adj. (budditet) fom fan fættes
SBrem paa, fom fan ftenfættes.
Buddus, s. — buddustak.
Buddus-dakte |. buéesdakte, 5. ossiculum,
quod in femore tarandi est, et libet Ben
i aatet pan Rensdyr.
Buddustaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. å. (buddus) ficto nomine in contume-
liam nuncupare, give Øgenavn, falde med
Øaenavn.
Buddustak, -staga, s. homo stolidus, cui
nomen ridiculum in contumeliam datum
est, Nar, fom man Bat Øgenavn paa.
Buddustak-namma |. buddus-namma, s.
nomen ridiculum, ignominiae causa da-
tum, Øgenavn.
Buddustallalas, adj. (buddustaddat) fom er
tilbøielig til at give Folk Øgenavn.
Budnjulag, 24 ( Mote = buodnjolas.
Budaldaddat, -dadam, v. comi. (budaldet)
holde paa at føre eller fomle med noget.
Budaldakkés, -dakkas, adj. (budaldet) seg-
nis, lardus, cunctabundus, fenbrægtig i fin
Gjerning, fomlet (jfr. buibmai). -dakkés-
vuotta, s.
Budaldimuå, -debmuåa, s. (budaldet) Noget
at fomle med, Gjenftand, fom man fomler
med.
Budaldattet, v. fact. (budaldet) bringe til
at føle, fomle.
Budaldet, v. n. (buddat) segniter laborare,
cunctari, føle, fomle med noget, arbeide
fent, trægt; maid don dast budaldak?
hvad er det du her fomler med?
Budaå, -&aéa, s. canalis, Ranal (— uitto).
Budatet, v. fact. (buddat) differre, opfætte,
ubfætte; b. nubbe havvai, ubjætte til en
anden Gang (jfr. manedet).
Buddat, budam, v. n. min. us. — budaldet.
Buddosuvvat, v. n. — buoddasuvvat.
Buddot, v. a. — buoddot.
Budodet, v. a. (dial.) tiljtenge, tætte.
Budohak 1. -tak, -haga, -taga, s. (buoddot)
obstructio, Tilftoppelje, Lilftængfel; dacce-
oarre-budohak-davdda, Vilftoppelfe i Vand⸗
røret, Stenfmerte.
Bugge, buge, s. — bozza.
Buftet, buvtam, v. a. ="buktet.
Buggadet, v. ». — buggat.
Bugga.
Buggaget, v. (buggai) blive ftormavet,
blive por Ping faa Navlebrot. :
Buggai, adj. vebf. -ggas (bugge) ventruosus,
fom bar jtor, en, uc bullai).
Bugganet, v. inch. (buggat) begynbe at gaa,
fette fig i Bevægelje med fremftaaende Mave.
Buggat, v. habit. (bugge) prolenso ventri
sedere aut cubare, fibbe eller ligge med
fremftaaende Mave. :
Bugge, e. (uber, tumor, Bule, noget udfpændt
eller opfvulmet (jfr. agge, bagge, bulle,
spagge). .
Buggeld, adv. (bugge) bulet.
Bugge-nappe, 3. Navlebrof. "
Buggotet, v. habit. (bugge) protenso ventre
incedere, gaa meb fremftaaende Mave.
Bugjat, bugjam, bugjajim, v. habit. labra
producere, fætte Trut ub, fette Munden
frem (jfr. curbmat).
Buhur, s. homo parvulus, homuncio, En,
fom er liben af Bært, fom er boorgagtig
(ifr. urbmogaà).
Buibmai, adj. vebf. -bmas (buibmat) segnis,
tardus, fendrægtig, nølevoren (jfr. buoime).
Buibmalas, adj. — buibmai.
Buibmat, buimam, v. v. ^. — budaldet.
Buigga 1. buoigga, adj. — sieiva, alminbe:
lig, ordinær.
Buikadet, v. cont. (buikket) holde paa at
buffe op og ned.
Buikaáet, v. (ard. (buikket) langſomt fomme
op og dukke ned.
Buiketet, v. mom. (buikket) en entelt Gang
plubfelig buffe neb og op eller fmyge inb i
noget (jfr. busketet, luiketet).
Buikkalet, v. subit. (buikket) i Qaft bufle op
Bt ft) i Haſt [mætte inb og ub.
uikam, v. ». sursum, deorsum
moveri, [^^ op og ned, fmætte inb og ub
(fr. luikket).
Buikket, buikam, v. ». (obsol.) mutire, tny.
Buikko, buiko, s. aculeus, spiculum, fasti-
gium, cacumen, liden, fmal Kniv, Pig, Top;
Jiegna-buikok, Sötapper.
Buillat, builam, v. ». = buikket.
Buimadet, v. conf. — buibmat.
Buiman, s. (buibmat) Cn, fom nøler, fom
fomler, en Somletop.
Buitatet, v. n. obscure loqui, tale forblom:
met, utybelig.
Büitted, v. impers. R. oportet, burbe, være
nødvendigt.
Buittet, buitam, v. ». — buitatet.
Buittet, buitam, v. a. naviculum propellere
in ejiciendis retibus, xo Baaden under
Notfætning.
Buicas, adj. (buicce) fastigatus, fom gaar
op i en Top; gapper le b. Quen er [pib8
i Soppen.
96
Bul33e.
Buicaå, -caéa, s. dem. (bniece) puerulus,
liden Gut.
Buicotet, v. habit. (buicce) gaa jaalebe8 at
—— paa Quen eller Fjerduſt paa Hovedet
vaier.
Buicce 1. buicca, s. 1) (avis) mas a valen-
dd devictus el propter melum ejus feminis
tppropinquare non audens, en Han (ijer om
dal) fom af Frygt for en frærkere ille tør
nærme fig Hunnerne. 2) cacumen,
lus, Top, liben Gut; bardne-b. Gutunge.
Buicce-varek, 5. en %-Yars liben Renorxe
meb [maa Horn
Bukdit, v. a. (dial ) frumentum. fustibus
excutere, ti
Bukket, bukkam, bukkim, v. n. graviter
laborare, anhelare, arbeibe, flibe tungt med
noget, pæfe; go sukka garra biega vud-
stai, de bukke, naar man ror imod firib
Bind, ba fliber man tungt, pæfer man (jfr.
eakkat).
Bukku, &. fe buogo.
Buksa, s. fe buvsak.
Buktalet, v. mult. SCORE ipai (ine Ting).
Buktelåstet, v. dem. = bukt
Buktelet, v. subit. (buktet) i p bringe.
Buktet 1. buftet, buvtam, v. a. adferre,
adducere, valere, bringe, formaa, funne;
buvte deikil bring bib! &uovggasa ouddi
b. bringe for Lyſet; gænge bagjeli mai-
dege b. paabrage nogen moget; vaivas
. vuotta buvti su gærjedet, Jattigbom bragte
ham til at tigge; moft galgam buktet
væro gæsset, hvorledes flal jeg funne be:
tale Skat; buviakgo borrat njuok&ame?
fan du foife Lunge?
Buldagattet, v. fact. (buldaget) gjøre pløfen,
opfvulmet; euobo buldagatta jecas, Pabben
blæfer fig op.
Buldaget, v. íransl. (bulddo) tumescere,
ſvulme ub, blive pløfen.
Bulddo, buldo, 8. corpulentus, En, fom er
tyffalden af Legeme.
Bulddodet, v: fact. (bulddot) Ka red-
dere, gjøre tyt i Eggen, fløv
Bulddolåstet, v. dem. (bulddot) blive fibt
fløv eller ftump i Eggen.
Bulddolet, v. dem. = bulddolåstet.
Bulddot, buldom, v. s. (bulddo) obtusum
fieri, afflumpes, flgoe8, blive tyt i Eggen.
Bulddui, adj. vedf. -Iddus (bulddo); De o
lusus, ligo, ftump, ty! i Eggen. 2) buc
culentus, pløfen, pløstjævet.
Buldduivuotta, -vuoda, s. (bulddui) Cg»
hed, Shigfenfeb.
Buldogas, -gasa, s. Corvus coraz, Ram.
Buldotet, v. fact. (bulddot) — bulddodet.
Bulg3e, bul3e, s. crusta karen Joſlorpe,
Is, fom lægger fig paa Jenftanbe, bec blive
Bulzzi. 97
vaade, f. Gr. Træer, Aare etc. (= spuldde
I. skilete).
Bulg3i, adj. = buolz3ai.
Bulggodåstet, v. dem. (bul33odet) overbrage
meb [ibt Jsftorpe.
Bulà3odet, v. fact. (bulz30t) glacie obducere,
tilife, overbrage med Isſtorpe.
Bulg3olåstet, v. dem. subit. (bul330t) i $aft
tiliſes lidt. :
Bulàà3olet, v. subit. (bulz3ot) i Haſt tiliſes.
Bulgåot, bulàom, v. n. glacie obduci, be:
lægges med 28 (om Gjenftanbe, ber blive
vaabe), faa Isſtorpe paa fig, iſes til (— spule-
ot, skilécot).
Bulgostet, v. dem. (bulz3ot) overbrages libi
med 33, tilifeg lidt.
Bulet, bulaha, s. amphora, Dunt, But, Kar;
vuogja-b. Smordunk.
Bulfagattet, v. fact. (bulfaget) tumidum
reddere, gjøre, at man fer tyt ub, bringe
til at fe tyf ub uben i Birkeligheden at være
bet; stuora bæska bulfagatta olbmu, en
ftor Pæft gjør, at man jer tyf ub, at man
ruver fvært.
Bulfaget, v. ». (bulffe) /wmescere, fvulme
ub, posne (fom en Tarm, der blæfes [ulb)
jfr. bullaget.
9 $. — buldogas.
Bulfas, adj. (bulffe) tuberosus, bulet.
Bulffat, bulfam, v. habit. tumidum videri,
fe tyf ub, jfrolle, ruve fvært (uden bog at
være jtor i Kroppen).
Bulffe, bulfe, s. 1) tuber, Bule. 2) s. verb.
Cn, fom fer jtor ub, fom ruver meget.
Bulga, s. R. panis siligineus, $vebebrød.
ik, s. — bulet.
Buliå, -åa |. -éa, adj. vebf. -li$és (buöllet)
facilis ad exardescendum, brændbar, fom
lettelig brænder; goikke muorak bulisåb-
buk læk go njuoska muorak, tør Bed
brænder lettere end raa. Ved.
Buli$vuotta, -vuoda, s. (bulis) Brændbarhed,
ben Egenſtab at brænde godt.
Buljaget, v. transl. = bullaget.
Buljaragges, -ragga, s. — buljaras.
Buljaras, -rasa, 3. bulla, Boble.
Buljarastet, v. ». (buljaras) bullire, boble.
Buljardaddat, -dadam, v. fr. (buljardet) nu
og ba boble.
Buljardåstet, v. dem. (buljardet) boble lidt.
Buljardattet, v. fact. (buljardet) bringe til
at boble.
Buljardet, v. n. bullire, boble, fpruble op.
Buljokas, -kasa, s. = buljaras.
Buljotet, v. fact. (bulljot) bringe til at trutne,
til at fvælle ub.
Bulkke, bulke, s. fraha Lapponica, in an-
leriore parte tecto, quo pedes tegantur,
Bunjo.
instructa, Bulk, Kjøreflæde for Ren med
Tag over Fordelen til Beflyttelfe af Benene
(ifr. gerés).
Bulkur, bulkkur, s. (bulkke)-/raha minor,
liden Renflæde, Model af Slæde til Leg for
ørn.
Bullagattet, v. fact. (bullaget) gjøre tf, be
fvangre.
Bullaget, v. (ransl. (bullai) densari, gravi-
dari, blive tyl, tylne, blive frugtfommelig;
lodde bullaga, go boaibmo, Juglen tyfner,
naar ben plutter og fpifer (ifr. bulfaget).
Bullai, adj. vedf. -llas (bulle) ventruosus,
fom har ftor, fremftaaende Mave (— buggai).
Bullardet, v. n. = muljardet.
Bulle, s. = bugge.
Bulle, s. bos non castratus, ugilbet Ore.
Bulletaddat |. -tallat, -tadam, -talam, «v.
cont. (bulletet) føge at antanbe.
Bulletet, v. fact. — buollatet.
Bulljo, s. homo tumidus, tumore laborans,
Gn, fom er trutten, hoven.
Bulljot, buljom, v. n. tumere, trutne, foclle
ub (fom Cre, ber ligger i Vand).
Bulljo-éalmag, adj. fom har ftore, ubftaaenbe
ine.
Bulsas, bulssas, adj. (dial.) tumidus, pløfen
(i Unfigtet).
Bulsse, bulse, s. (dial.) = bulljo.
Buléai, adj. vedf. -læas, negligens, incomp-
tus, flurvet, fluftet; buleas olmus, et flurvet
Mennefte, fom iffe vil pynte fig; buleai
son læ lokkat ja mæddad sanid, han er
flurvet til at leje og tager Feil af Ordene.
Buléaivuotta, -vuoda, s. (buléai) Glurvet-
feb, Sluſtethed.
Buléar, bulééar, s. (dial.) Nagle, hvormed
man fætter faft anten paa en Bøtte.
Buléetet, v. mom. = væltetet.
Bulééa, buléa, s. — buicce.
Bulééot, buléom, v. ». — bul33ot.
Bulvar, bulvvar, s. pulvis, Pulver; doavter
le munji addam bulvvarid ' gosatakdal-
kasen, Doktoren har givet mig Pulver mob
Hofte.
Bumalas, -lasa, s. Larus argentatus, Graa:
maafe. — ^
Bumba 1. bumbo, s. — bomba.
Bumma 1. bumme, s. jugum telae, Sever:
bom; stuor& bumma, Bommen, hvorpaa
Traadene oprulles; ucca b. Bommen hvor
paa Væven afrulles.
Bungse, s. — bunece.
Bung, s. R. sinus, Barm, Rummet inbenfor
SBeiten mob Bryftet; bija bulga bungsad,
ftii Hvedebrsdet inb paa Barmen Gjfr.
buogne).
Bunjodet, v. cont. = buonjodet.
Bunno.
Bunno, s. (dial.) corpus, rop (paa Men:
nefter).
Buncar, s. minutiae, res nullius pretii, en
Smaating, en ubetybefig Tingeft.
Buncaraggés, -raggas, adj. (buncar) fom
gjerne pusler med Cmaating el. Ubetydelig:
heder.
Buncardet, v. n. (buncar) minutias tractare,
minutiis occupatum esse, beffjæftige fig
mb Cmaating, pusle med Ubetydeligheder.
Buncce 1. buncce-raigge, 5. orificium,
Spundshul, Nyglehul (— loatte).
Buodda, buoda, s. (dial.) 1) Bod, Madbod.
2) Bubftab.
Buodnja, buonja, s. — buogna.
Buodnjolas, adj. (buodnjot) fom gjerne vil
byppe, fom ofte dypper.
Buodnjoladdat, -ladam, v. fr. (buodnjot)
nogle Gange fom fnarefte dyppe lidt.
Buodnjoliistet, v. dem. (buodnjot) dyppe lidt
. fom fnarefte.
Buodnjolet, v. subit. (buodnjot) i Haſt byppe.
Buodnjomuå, -muåa, s. (buodnjot) sorbitio,
embamma, noget at byppe i, Saus.
Buodnjot, buonjom, v. a. /ingere, byppe.
Buoddad, v. n. R. exitum habere, desinere,
være forbi med, ophøre.
Buoddagas, -gasa, s. (buoddet) tilftængt, til:
ftoppet Tilſtand; dædno læ buoddagasast,
Given er ftængt.
Buoddaåuddat, -àudam, v. fr. (buoddot) nu
og ba tilftænges eller tilftoppes.
Buoddaåukkés, -åukkas, adj. (buoddasuv-
vat) fom let tilftænges eller tilftoppes.
Buoddaåustet, v. dem. (buoddasuvvat) til:
ftoppes lidt.
Buoddaåuttet, v. fact. (buoddasuvvat) ob-
struere, tilftænge, tilftoppe.
Buoddasuvvalet, v. muli. (buoddasuvvat)
tilftoppes (om flere Ting).
Buodda3uvvat, -$uvam, v. subj. (buoddot)
obstrui, obturari, blive tiljtoppet, tilftængt.
Buoddo, buodo, s. obturamentum fluvii,
piscium. capiendorum causa oppositum,
Stengſel, Gjerde i Glo for Fiftefangft; oap-
pat buodos, fe til fit Fifteftængjel.
Buoddolet, v. subit. (buoddot) i Haſt til:
ftænge, tilftoppe.
Buoddosattet, v. fact. (buoddoset) = buod-
dasuttet.
Buoddoset, v. iransl. (buoådot) — buod-
dasuvvat.
Buoddot 1. buottot, buodom, v. a. obiu-
rare, obsiruere, ftænge, bæmme, toppe, til
ftoppe; joga b. ftenge, fette Ctengfel i en
Glv; uvsa, njalme b. ftenge Døren, ftoppe
Munden; son lei buddom S. njalme,
Matth. 22, 34 (jfr. notkat).
98
Buoi.
Buododet 1. budodet, v. cont. (buoddot)
holde paa at ftenge, bæmme, ftoppe.
Buodohuvvat, -huvam, v. n. — buodda-
8uvvat.
Buodos, buddus |. buoddos, s. (buoddo)
Treer, ber bruges til Stængjel i Glo; bud-
dusid tuoppat, hugge Greer til Stængfel.
Buodosuttet, v. fact. — buoddasuttet.
Buodosuvvat, v. subj. — buoddasuvvat.
Buodotallat, -talam, v. neutr. pass. (buod-
dot) tilftænges, tilftoppes.
Buodotatte, adj. = buodotægje.
Buodotet,' v. dad (buoddot) 1) labe til:
ftænge, tilftoppe. 2) funne jtenges, ftoppes;
i dat jokka buodot, ben Glo laber fig iffe
ftænge.
Buodotæbme, -tæme, adj. vedf. «tes (buoddo)
uftængt.
Buoggat, buogam, v. mn. (dial.) in super
ficiem aquae assultare (de piscibus) fprætte
op i Vandſtorpen (om Fit).
Buoftat, v. ». — buoktat.
Buogna, buona, s. ingluvies avis, Fuglekro
(2 boaimo&).
Buogna-muorak, s. be tvenbe Stjeppe, ber
ftife8 i et Odderſtind for at ub[pile bet.
Buogne, buone, s. dura pars cornuum,
bet fafte Lag i Horn (mob]. sieksa).
Buognodet, v. ». (buogne) revalescere, tomme
fig igjen efter Sygdom, faa fjgb paa fig
sie : (b )
uognot, buonom, v. n. (buogne) muscu-
losum, solidum, firmum fier, blive fraft:
fulb, fompaft, faft i Kjødet, faa Marv i
Benene.
Buogo, bukku, s. ulcus, Byld, Svuld.
Buogoduttet |. buogoiduttet, v. fact. (buo-
goduvvat) fotaarjage Bylder, paaføre Bylder.
Buogoduvvat, -duvam, v. subj. (buogo) ul-
ceribus affici, faa Bylder, blive truten (i
Dver el. Patte); Job buogoduvai obba
rubmaåi, Sy. fil Bylder over hele Kegemet.
Buoibmat, buoimam, v. a. antertorem
trahae partem alligare asserculos, fæfte
iftenderne til Jorenden af Kjærisfen med
Gener el. Snore.
Buoida, buoiddaga, 5. Mustela erminea,
Hermelin, Røskat.
Buoidak, -ddaka, s. animal pingue, et jebt
Dyr, en feb En.
Buoidaset, v. aestim. (buoidde) anje for fed,
for altfor feb.
Buoidde, buoide, adj. et s. vedf. buoides,
pinguis, pingue, fed, Fedt, Spœk; buoide-
mus guölle, ben febefte Fiſt; mærra-vuos-
konest læ buoidde oaivest, Ueren har
Fedt i Govedet.
Buoiddeluà, -lua, s. (buoidde) alt bet febe
tiljammen af Indvoldene i et Dyr.
Buoi.
Buoiddevuotta, -vuoda, s. (buoidde) Fedhed.
Buoiddodet, v. fact. derer gjøre feb,
fede, gjøbe; spinid b. febe Svin.
Buoiddolet, v. subit. (buoiddot) i Haſt blive
feb.
Buoiddot, buoidom, c. s. (buoidde) ping-
vescere, blive feb.
Buoidetesvuotta, -vuoda, &. (buoidetæbme)
Mangel paa Fedt, Magerhed.
Buoidetæbme, -tæme, adj. vebføies -tes
(buoidde) macer, fom er uben Fedt, mager.
Buoidos, buoiddos, s. — buoiddelus.
Buoigge, buoige, s. — dallo-buoigge.
Buoikka, buoika, s. (dial.) — boikka.
Buoimastak, -staga, s. (buoibmat) Gene el.
Snor, hvormed Sijtenberne i Kjærisfen fæftes
til Forenden.
Buoime, adj. vebf. buoimes, /ardus, segnis,
fen, fendbrægtig
Buok, adj. omnis, e, al, alle, alt, aller; buok
doaivvo javkkam læ, alt $aab er borte;
son le vuovddam buok boecuides, han
har folgt alle fine Ren; okta buokai ou-
dast, ja buokak ovta oudast, en for alle,
og alle for en; birra buok l. buok birra,
rundt omfring, overalt omfring; buok bai-
kest, allefteb8; dat stuora, dat sivdneduv-
vum buok, bet (tote, bet jfabte Alt; buok
baikest 1. juókke baikest låkka-orro, alle:
ſteds nærværende; buok buöremus, aller:
ebft.
Buokbasek, s. Alehelgen.
Buokbuörre, adj. |. buokaidi buürre, algob.
Buokdiette, adj. alvibenbe.
— — ee 5. Alvidenhed.
oklagas, -laga: alleflags, alfebaanbe.
Buokoaidne, adj. altem be. :
Buokraddijægje, adj. altſtyrende.
Buokrak 1. -rakkan, s. Altfammen; buokak-
rak, alfejammen.
öktetet, v. a. (dial.) posse, valere, tunne,
formaa.
Buokéagas, -gasa, s. (buokéat) ben Tilftand
at være under Bandet; lodde le buokéa-
gasast, Fuglen har buffet, er under Bandet.
Buokéaladdat, -ladam, v. fr. (buoktat) af
og til eller flere Gange buffe under Vandet.
Buokéalas, adj. (buokéat) flinf eller raft til
at buffe under Bandet; dat lodde læ nu
buokéalas, atte vades læ badet, ben Fugl
er faa vap til at buffe, at bet er vanſteligt
at ſtyde ben.
Buokéalattet, v. a. (buokéat) bulfe efter;
pe buoktaletti guöle, Lommen but:
be efter Fiſten.
—— 8. verb. (buokeulet) Dylker.
Buokéat, buovéam, v. n. urinare, bulle
under Bandet.
99
Buol.
Buokéel, adj. vedf. -elis (buokeat) =
dalas.
Buokvægalagat, adv. almægtigen.
Buokvægala3, -laga, adj. almægtig.
Buokvægalaåvuotta, -vuoda, s. Almagt, Al⸗
megtighed.
Buola, s. frustulum, Bid, libet Stykke.
Buólahuvvat, -huvam, v. ». (buölla) blive
maalbuiben, maatte give tabt (i Ordſtrid).
Buolastaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
v. n. (min. us.) brænbe bift og her (= buo-
laget).
Buolaå, -laéa, s. dem. (buola) ganjte libet
Style.
Buolaà, buollaå, s. vehemens frigus, ftært
Kulde, Brændfulde; guövte bæive ain legje
buolla&ak, to Dage var bet endnu brænd-
folbt; muotates buola8, Barfroft; buolas-
dalkke, Froſtveir; jugastagas burid dakka
buola&en, en liben Dram gjør godt i Kulden.
Buolaået, v. lard. (buàllet) 1) brænde lang:
fomt eller ikke Beftigt. 2) blive forbrændt
eller foib (om Haar) paa flere Steder; viel-
ak læk buokak buolasam, alle $valpene
m brændt fig.
Buolaskættai, adj. vebf. -kættes (buolaset)
fom iffe har brændt fig.
Buolaåtaddat, -åtadam, v. comp. (buolastet)
magis magisque frigescere, mere og mere
fætte i med Kulde.
Buolaåtåstet, v. dem. (buolastet) blive libt
fofbt i Luften.
Buolaåtet, v. n. (buola8) frigescere, begynbe
at fryfe, fætte i med Kulde.
Buoldagag, , 8. Sv. = buoldda-agja.
Buoldda, qn plus = Sv. puolda; buoldda-
agja, ursus, Bjørn.
Buölekættai, adj. vedf. -kættes (buöllet)
ubrenbt.
Buölestet, v. dem. (buöllet) brenbe eller
foides lidt; males læ vehas buölestam bod-
nai, Guppen har brændt lidt ned i Bunden.
Buöletatte, adj. (buöllet) brænbbar.
Buölla, buöla, s. (dial.) Mod og Dygtighed
til at forfvare fig i Ordftrid.
Buollam, s. verb. (buollat) ftommen i Brand.
Buollamvuotta, -vuoda, s. (buollat) An⸗
tenbeligbeb.
Buollastallat, -stalam, v. inch. (buollat) be
ggnbe at fomme i Brand, at faa Flamme.
Buollat, buollam, buollajim, v. inch. arde-
scere, tomme i Brand, begynde at brænde,
flamme op, optenbeà; buollai ja buli, fom
i Brand og brændte; dasa muoraid buollam-
lakai! fiel paa Veden, faa den fommer i
Brand! su moarre buollai, hans Vrede op:
tœndtes.
Buollataddat, -tadam, v. cont. (buollatet)
avbeide paa at antænde.
buok-
7*
Buol.
Buollatatte, adj. (buollatet) antonbelig.
Buollatet, v. fact. (buollat) 1) incendere,
inflammare, bringe til at fomme i Brand,
ſtikke i Brand, antænde, opflamme (jfr. cak-
ketet). 2) incendi posse, labe fig antænde,
funne bringes i Brand.
Buollatæbme, -tæme, s. verb. (buollatet)
Antændelfe.
Buollatægje, s. verb. (buollatet) Antænber,
Brandftifter.
Buölle, adj. (buöllet) ardens, brenbenbe;
buöllevidne, Brændevin.
Buöllebas, adj. — buöllevas.
Buöllelet, v. dem. (buöllet) brenbe fibt, en
fort Stunb.
Buöllem-rasse, s. Urtica dioica, L. Brænde:
nælbe.
Buöllemættom |. -mættos, adj. (buöllet)
ubrenbbar, brandfri. -maettosvuotta, s. id.
Buóllet, buólam, v. ». ardere, flagrare,
brænde, være i Brand, opbrænde; dolla i
buöllam, Ilden brændte ife; gietta buli,
Haanden blev forbrændt; gavpug buölla,
Byen ftaar i Brand; dak muorak farga
bullek daggar buola&en, benne Beb bræn:
ber fnart op i ſaadan Kulde; balvva buólla,
Skyen gløder.
Buólleva$, -vaga, adj. (buöllet) — buölle.
Buolot 1. -lok, -loka, s. (buöllet) En, fom
beftanbig flner fig ind paa Varmen.
Buolotuvvat, -tuvam, v. subj. (buoloteebme)
blive baarligt brændende.
Buolotæbme, -tæme, adj. fom brænder baar:
ligt.
Buoléatæbme, -tæme, adj. (buoltta) fom
ingen Aasrygge har, aasfri.
Buolééa, buoléa, s. collis longus, supra
angustus, en lang, ffarp Aasryg (jfr. dievva,
torro).
Buolééai, adj. vebf. -ééas (buoleca) fom har
mange Mare Yasrygge.
Buolvadak, -daga, s. dial. (buolvva) genus,
gens, Slægt (= sokka, sokkagodde).
Buolvar, s. — boalvar.
Buolvas, -lvvasa, s. cosíae (mavis) fne,
Indholdt i Baad.
Buolvva, buolva, s. 1) genu, fine; buolvai
ala mannat, falbe paa ftne (= &ibbe).
2) generatio, Slægtsled; gidda goalmad
buolva ragjai, indtil tredje Slegtàleb.
Buönjes, buodnjasan, adj. (dial.) = vudnjes.
Buonjes, buodnjasa, s. — buones.
Buonjodet, v. cont. (buodnjot) aliquoties
tingere, b n flere Gange.
Buonjostaddat, -stadam, v. fr. (buonjostet)
nu og ba byppe lidt.
Buonjostak, -staga, s. (buodnjot) 1) noget,
os man bypper, Saus. 2) ben byppebe
ing, et dyppet Stykke.
100
Buor.
Buonjostakkés, -stakkas, adj. (buonjostet)
tilbøielig til at byppe.
Buonjoståstet, v. dem. (buonjostet) byppe
libt en enfelt Gang.
Buonjostattet, v. fact. (buonjostet) lade byppe
en Gang.
Buonjostet, v. mom. (buodnjot) semel tin-
gere, dyppe en entelt Gang; ja son buon-
Josti bitta ja addi J. Iskarioti, oh. 13, 26.
Buonjotatte, adj. (buonjotet) fom fan byp:
pe, byppelig.
Buonjotet, v. S ad (buodnjot) 1) fabe byppe,
2) fade fig dyppe, funne dyppes.
Buonjotægje, adj. — buonjotatte.
Buones, buognasa, adj. (buogne) 1) fir
mus, solidus, faft, tompatt, ifte fo8, kraftig;
buones éoarvve, et Horn, fom er faft, fom
iffe har megen Marg. 2) saluber, jun,
tempereret (om VBeir).
Buoradaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
cont. (buóredet) Bolbe paa at forbedre, at:
beibe paa at gjøre bedre; son buoradadsi
muo, dassatigo mon buörranegjim, han
arbeibebe paa min Forbedring, indtil jeg blev
bedre.
Buoradak, -daga, s. (buörre) serenitas coeli,
godt Veirlag, Gobveir; buoradagaid dak-
kat, blive Gobveir.
Buoradattet, v. fact. (buöredet) blive bedre.
mildere Veirligt; dal aiggo b. el. buora-
dagaid dakkat, nu vil bet blive bedre Beir.
Buoradus, -dusa, s. (buöredet) redilus ad
salutem, correctio, Bedring, Forbedring; i
lek boattam mikkege buoradusaid su
oaivvai, ber er ingen Yorbedring fleet med
hans Hoved; ællem buoradusa sardnedet,
probife Omvendelje.
-raget,
Buorag, adj. (dial) =
adv. id.
Buorak I. -rat, -raha, s. (buörre) En, fom
er ubmarfet, flint i fin Gjerning (ifer om
Rensdyr).
Buorastaddat |. -stallat, -atadam, -stalam,
v. fr. (buorastattet) bilje nogle Gange, ben
ene Gang efter den anden.
Buorastattalet, v. resipr. (buorastattet) hilfe
paa hinanden; go mi leimek buorastatta-
lam, ba vi havde hilſt paa hverandre.
Buorastattem, s. verb. (buorastattet) salu-
tatio, Hiljen.
Buorastattet, v. a. (buörre) salutare, hilſe,
fige gob Dag til nogen (ifr. dærvatet); jos
di buorastattebetet dusåe fal din vieljai-
dædek, Matth. 5, 47; son bodi sisa buo-
rastattekættai, han fom inb uben at bilfe.
Buoraå, -raéa, s. dem. (buörre) corculum,
dilectissimus, en liden fjer Gn, en liben
god En; buoratam! min tjære Lille!
buörre.
Buor.'
Buoraået, v. aestim. (buörre) 1) bonum,
nimis bonum habere, anfe for gob, for alt:
for gob. 2) invidere, misunbe; gænge
mastege l. gæstege maidege b. misunde
nogen noget.
Buörebussi, adv. (buörre) til bet bedre; b.
arvvaluvvum, velment.
ørn -buga, ComB. dem. (buörre) lidt
ebre.
Buörebuåvuotta, -vuoda, s. (buörre) lidt
bedre Tilſtand; b. sust læ galle dal, han
er lidt bedre nu. -
Buörebvuotta, -vuoda, 3. (buörre) Gortrin.
Buöredakkastallat, v. imit. (buöredakke)
enftile fig velgjørende.
Buö e, s. et adj. vebj. -dakkes, Vel:
gjører, velgjørende.
Buóredakkesvuotta, -vuoda, s. Gobgjørenhed.
Buöredakko, -dago, s. Velgjerning.
Buóredatola$, -laga, adj. velvillig. -laå-
vuotta, s. id.
Buöredattet, v. fact. (buöredet) 1) labe for:
bedre, reparere. 2) [abe fig forbedre, funne
repareres.
Buöredavalas, -! , adj. bydig, ftiffelig.
-la$vuotta, s. id.
Buöredet, v. a. (buörre) in meliorem statum
redigere, in melius restiluere, bedre, for:
bedre, ubbebre, helbrede, rette; diles b. for:
bedre fin Ciilling; dom dam dafhost jetas
b. forbedre fig i benne eller hin Henjfeende;
dalkas gæssa ja buöred, 9agemiblet treffer
og forbedrer; mæddadusa b. rette en Feil;
dat aà8e i læk min buöredæmest, ben
Sag ftaar bet iffe til o8 at rette paa.
Buöredilalaå, -laga, adj. fom far en gob
ng, er i god Forfatning. -ladvuotta,
s. id.
Buöredkættai, car. verb. (buöredet) 1) uben
at forbedre. 2) adj. vebf. -kættes, ufor:
bedret, ulægt.
Buöredmættom |. -mættos, adj. (buöredet)
uforbeberlig, ulægelig.
Buöredokkalaå, -laga, adj. velbehagelig. -la&-
vuotta, s. id.
Buöreld, adv. = burild.
Buórelundog, adj. vedf. -dogés, gobartet,
gobmobig, velvillig. -dogvuotta, s. id.
Buörelundulaå, -laga, adj. — buörelundog.
-la$vuotta, 8. id.
Buöremielalas, -laga, adj. veljinbet, velvillig,
bevaagen. — -lalasvuotta, s. id.
Buöremusat, adv. bedfi; b. go vazzemen
legjim, bebft fom jeg gif.
Buörenalalaå, -laga, adj. gobartet. -lalaå-
vuotta, s. id.
Buörgga, buörga, s. inguen, Gvange (paa
Dyr og Mennefter); b. njardta, Kjødet i
Svangen.
101
Buort.
Buorgos, adj. — burgos.
Buoroåtet, v. a. (buórre) bene tractare, be«
handle godt; don muo sagga buorostak,
bu behandler mig færdeles godt; b. ja ba-
hastet, behandle godt og ilbe.
Buörrahuvvat, -huvam, v. ». =
Suvvat.
Buörranaddat |. -njaddat, -nadam, v. ».
1) blandiri, svavem agere, fjele for, fjær
tegne; b. manaidi |. manaiguim, fjæle for
Børn. is magisque in meliorem
pr statum, efterhaanden blive bedre og
edre.
Buörranåstet, v. dem. (buörranet) blive lidt
bedre. -nattet, v. fact. id.
Buörranet, v. comp. (buörre) in meliorem
statum. vestitui, blive bedre, bedres, for:
bebre8; buörranamaå læ dalkke, Veiret er
blevet fibt bedre; dal su dille læ buör-
ranam, nu er hans JForfatning bleven bedre.
Buörranæbme, -næme, s. verb. (buörranet)
Bedring, Forbedring.
Buörre, buöre, adj. bonus, bonum, beneficia,
god, Gode, bet Gode, Bel; som læ budrre
mu vuüstai, han er god imod mig; b. mat-
kala3ai vudstai, gjeftfri; bottus buórren!
vel befomme! buörre mielast, gjerne; buö-
reb, buóremus mielast, hellere, helft; go
loappa læ buörre, de læ buok buörre,
naar Enden er qob, er alting godt; buór-
ren adnet, fyne8 godt om; buörebun adnet,
foretrælfe; buóre matke! lykkelig 9teife!
buörre son læ dagjat, han er flink til at
finde frem; i dat munji buórren boade,
bet fommer iffe mig tilgode; alemus buórre,
bet høiefte Gode; gitos ædnag buok buri-
nædek! mange Tal for al eders Godhed!
buörrai- galle cuoigom su, jeg formaner
ham nof til bet Gode; dokkimættos dam
buörrai ja miedes dam bahai, ubuelig til
bet Gode og villig til bet Onde; buok æd-
namlaà buörek, alle jordiſte Goder; burid
dakkat gænge vuöstai, gjøre vel imod
nogen; buok buöremus, aller bebft.
Buörredakko, -dago, s. ”Belgjerning.
Buörregævvam, s. Velgaaende.
Buórrelagan, adj. gobattet.
Buörrelagaå, -gaéa, adj. — buörrelagan.
Buörreoasalaå, -laga, adj. lyffelig.
Buörreoasse, -oase, s. ?yífe, Held; b. guoib-
men 1. mieldes adnet, have Lykken meb fig.
Buörrevuotta, -vuoda, s. Gobhed; dam
buörrevuoda son Gajeti munji, ben Gob:
feb vifte han mig.
Buortte, adj. — buortto.
Buortto, adj. vebf. buortos, maledicus (de
mulieribus) fljælbevoren (om Kvinder).
Bu v. fact. (buorttot) gjøre el. bringe
til at blive fljelbevoren.
buodda-
Buort.
Buorttot, buortom, v. ». (buortto) maledi-
cam fieri, blive ftjelbevoren.
Buoskar, s. medicaster, 8vatjalver.
Buoskarusåat, -ruSam, v. fact. (buoskar)
drive Kvakjalveri.
Buoskas, s. peditum, en Fjert.
Ro v. n. pedere, fjerte.
at 1. buosok, -saka, adj. vedf. -S8akis
1, -S8ahis 1. -à&ohis, amarus, AUSterus,
iracundus, arg, onb, forbitret; buoaaakis
ciellam, V ricis Gjøen.
Buosakas |. buosaå, -ka3a, -3aéa, s. dem.
(buosak) en liben Binnatag.
Buo$an, s. (buösse) En, fom er meget arg,
b. barggat, morſt til at arbeide.
'Buosar, 3. — buosan.
Buosastallat, -stalam, v. imit. (buösse) an:
ftille fig eller vife fig atg, haard, [tivfinbet.
Buosaået, v. aestim. (buösse) anfe for avg,
for altfor haard.
Buóset, adv. (buösåe) argt, bittert, forbitret.
Buösåe, buöåe, adj. vedf. buöåés, durus
acie, amarus, austerus (de mulieribus);
. haard i Eggen, altfor meget hærdet, ond,
arg (om vinder); budsse læ gusto akso,
Øren ev for haard; buöses nisson ja boar-
kas olmai, en avg Svinde og en ond Mand.
Buóssevuotta, -vuoda, s. (buósse) Jorhær:
delſe, Forſtokkelſe.
Buossodaddat |. -dallat, -dadam, -dalam,
v. cont. (buossodet) arbeide paa at hærde.
Buoååodåstet, v. dem. (buossodet) hærde lidt.
Buosåodet, v. fact. (buos8ot) durum acie,
austeram reddere, hærde, forhærbe, for.
ftoffe; nibe b. hærbe Kniven; buosoduv-
vum vaibmo, et forhærbet Gjerte.
Buoåsoladdat, -ladam, v. cont. (buossolet)
efterhaanden blive lidt mere ftivfindet.
Buoååolet, v. dem. (buossot) blive lidt haar:
bere i Gggen, blive [ibt ftivfindet.
Buoååot, buosom, v. ». (bub&8e) durum acie,
amaram, austeram fieri, bærbes, blive
hærbet, forhærdbes, forftoltes; bussum miella
ja vaibmo, et forhærbet Sind og Hjerte.
Buot divn, plur. buok divnak = buokrak.
Buotta, adj. et postp., e regione, ex adverso,
buotta belle, ben mobfatte Cibe; olljovare
alde tempel buotta, paa Dljebjerget lige:
overfor Zemplet.
Buottalagai, adv. (buotta) lige over for Bin:
anden.
Buötten, adj. — buok, buokrak.
Buotto, buodo, s. — buoddo.
Buocadakkés, -dakkas, adj. (buocadet) til:
bøielig til at være fyg, fygelig, flranten.
-dakkésvuotta, s. id.
Buocadet, v. cont. (buoccat) aegrotare, være
fygelig, jfrante; buocadek olbmuk suol-
-skotet, v.
102
Budc.
gai, Folk flrante faa fmaat; buocadægje
olmuö, en Sygling.
Buocak |. -cat, -caka, -caha, s. aegrotus,
en Syg
—E adj. morbidus, aegrotans, ſygelig.
Buocalmas, -masa, 5. — buocalvas.
Buocalvas, -vasa, s. (buoccat) morbus, Syg⸗
bom.
Buocan, s. — buocak.
Buocanvuotta, -vuoda, s. (buocan) Syge
ligyed.
Buocas, adj. aegrotans, morbidus, ſyg, fygelig.
Buocastallat, -stalam, v. fr. (buocastet) nu
og ba være fyg, af og til ffrante.
Buocastet, v. dem. (buoccat) være lidt fgg,
ſtrante.
Buocatet, v. a. (buoccat) aegrotum. curare,
aegroto assidere, pleie, opvarte Syge; buo-
catim su guökte vakko, jeg pleiebe ham
i to Uger.
Buocatægje, s. pers. (buocatet) aegroto de
serviens, Sygepleier, Sygeopvarter el. Syge»
pleierite.
Buóccadet, v. cont. (buóccat) holde paa at
blive fyg.
Buöccajet, v. inch. Sv. — buóccat.
Buoccaladdat, -ladam, fr. (buoccat) ſtrante
mu og ba.
Buoccalas, adj. — buocakas.
Buoccalet, v. dem. (buoccat) ffrante en fort
Ctunb.
Buöccastallat, -stalam, v. inch. (buöceat)
begynde at blive fyg.
Buöccastet, v. dem. (buóccat) blive lidt fg.
Buoccat, buocam, v. n. aegrotare, være 199;
son buóredi buokaid, gudek buoccamen
legje, han felbrebebe alle, fom vare fyge;
son loppedi dam buocadedines, han lovede
bet, mebenà han var fyg; ain son buocca
suormast, endnu er han fyg i Fingeren.
Buöccat, buöccam, buöccajim, v. inch. in-
cidere in morbum, blive fyg, faa ondt;
buóeeai ja ain buoceamen læ, han blev
fyg og er frembele8 fyg; oaivvai buöcesi,
han fit Ondt i $Hovedet; buóccaime dasa,
dam baikkai, vi bleve fyge her, pao beite
Sted; soabmasak ain baccek buóceakset-
tai dam buocost, nogle ere enbnu iffe an:
grebne af benne Sygdom.
Buöccatet, v. fact. (buöceat) bringe til at
blive fyg, foraarfage Sygdom.
Buöcce, s. pers. et adj. (buoccat) aegrotus,
en Syg, fyg; son buöredi buok sin bue-
cid, han Belbrebebe alle bere8 Syge; buócce
dille dist læ, ber er Sygdom hos eder.
Buöcces, adj. Sv. = bubece.
Buöccevuotta, -vuoda, s. (buóece) aegro-
tatio, Syghed, Sygelighed.
Buoc.
Buocco, buoco, s. morbus, Syge, Sygdom;
buoeco le ædnamest, ber er Cygbom i
Lanbet.
Buotta, buoéa, s. membrum virile et ho-
minum. et animalium.
Buovdnjat, buovnjam, v. ». — guvdnjat.
Buovnjaget, v. fransl. = gu vnjoget.
Buovnjak |. -njat, -njaka, -njaha, s. /alpa,
Muldvarp (— muoldak).
Buovéa, buovéaga, s. — buoktagas.
Buovéa, adv. (buoktat) sub aquam sub-
mersus, under 3Banbet, buffenbe; lodde læ
buovéa mannam dast dokko, Juglen har
faret under Vandet herfra bib.
Buovéaldattet, v. a. — buokcalattet.
Buovéatet, v. fact. (buoktat) 1) labe bulfe.
2) lade fig gjøre at buffe; dabbe læ nu
coages atte i buovæat, her er faa grunbt,
at bet iffe [aber fig gjøre at bulle.
Buperdet, v. ». corpus rolare retro, gjøre
Stunbfajt bagover (jfr. gubbarastet).
Burddo, burdo, 3. tempus, aliquamdiu, en
Tid, en gob Ctunb; galle don burdo jav-
kik, bu blev borte en god Ctunb; burdorak
dubaktaga ellim, jeg levebe en god Stund
uden Zobaf; burddoboddo, en Zib lang.
Burdos, -doéa, s. dem. (burddo) en fort Tid.
Bure, $. — buvre.
Burgan, burggan, s. (burggat) Vifitør.
Burgaået, v. (ard. (burgget) imag unberføge,
gjennemlebe, vifitere.
rggalas, adj. (burgget) tilbgielig til at
ranſage, vifilere.
Burggaset, v. transl. (burgget) blive under⸗
føgt, vifiteret.
Burggelet, v. subit. (burgget) i Haſt vifitere.
Burgget, , v. a. invesligare, scru-
lari, xanjage, gjennemlede, unberjdge, vifitere.
Burggét, burgam, v. a. — losſe
(Barer af Baad) — F
Burggojakkés, -jakkas, — ſom
er fnap mod Folk, fom — — nogen det
tilborlige; borramu&-burggojekkés, fom
e fine Folk fnap Kofi. -jakkésvuotta,
Burggom, s. verb. (burggot) interdictum,
Sormening af noget, Forbud.
Burggos, adj. (burggot) :nterdictus, for:
buben (jfr. gielddos).
Burggot, burggom, burggojim, v. n. non
concedere, interdicere, itte inbrømme, for:
mene, nægte, være fnap med; son burggo
min dast orromest, han nægter o8 at fot:
blive her; burggo min vie23amest tace
jetas galdost, han formener o8 at hente
Band af fin Kilde (jfr. siggot, gielddet,
riddet, humistet).
Buri, adv. (buörre) voluntarie, med bet Gode;
108
Buskas.
mavsakgo dam huri? betaler bu bet med
bet Gode?
Burihit, adv. magnifice, prægtigt; son ælla,
garvoda b. ban lever, fleber fig prægtigt.
Burild |. buóreld, adv. (buörre) 1) facile,
placidis verbis, med bet Gode. 2) mor,
brevi, fnart, paa en Ctunb; i son daga
dam buöreld, han gjør bet iffe paa en
god Ctunb; i son boade deiki vuost
buöreld, han fommer iffe Bib igjen for bet
ferite.
Burist, adv. (buórre) bene, salve! ave! vel,
godt, god Dag! burist mon birggim, jeg
tarer mig gobt; .go olmuà b. guoratalla,
age, naar man rigtigt underſoger Gagen;
burist, burist! gob Dag, god Dag!
Buristoaidne, adj. grantfeenbe.
Buristsivdnadus, -dusa, s. Belfignelfe.
Buristsivdnedet, v. a. benedicere, velfigne.
Buriéak, s. plur. (buörre) amici, gobe Benner.
Burrog, s. (dial.) 1—2 War gammel Offe.
Burru, s. (dial.) = ortok.
Burrudak, -daga, s. (buörre) praestantia,
virtus, S)pperligfeb, Godhed, $y.
Bursket, v. n. spiritum cum fremitu emit-
tere, prufte, fræfe; hesta, guovéa burska,
Heften, Bjørnen prufter.
Bursketet, v. (om. (bursket) prufte en enfelt
Gang.
Bursnjudne-havdda, s. Anas spectabilis,
Pragtederfugl.
Burssa, bursa, s. marsupium, Pung, enge
pung; plur. bursak, festiculi, Pungene.
Burse |. burso 1. bursas, adj. — barie,
bulsse.
Bus 1. bussai, adv. modo, lantum, fun,
fung, bare; vare bus liftik munji addam,
mon liféim bus darba&egje, havde bu bare
givet mig, jeg havde været trængende; vare
bussai oagotas lifei! naar her nu bare var
et Renbælte!
Busadet, v. cont. (bussat) nøle faa fmaat.
Busak, s. plur. — buvsak.
Busak 1. busat, adj. vebf. busakis, nis
testiculis instructus, fom har (tore Teſtikler.
Busaset, v. aestim. (bussat) anfe nogen for
Stgler, ſynes, at nogen nøler.
Busatet, v. fact. (bussat) bringe til at nøle.
Bussa |. bussai |. busse |. busgatto, s. Felis
domestica, Sat.
Bussai, adj. vebf. -ssas, segnis, tardus, fen,
fenbrægtig.
Bussat, busam, v. mn. cunctari, segniter
agere, nøle, være fenfærdig.
Busto, s. crines, crista, $aarbuff, Lug; hæsta
b. Luggen i Geftens Pande; spine b. en
Kvaft af Grijebuft.
Buskas, adj. = busko.
Bu&ket.
Busket, v. ». in aquam incidere, ut vehe-
menter haec moveatur, fare eller plumpe i
Bandet, faa dette fommer i ſtark Nørelje,
fimyge, fmutte inb under noget; Tævres
buska éascce-gedgi vuöllai, Dteren farer
inb unber Ctenene i Bandet.
Busketet, v. mom. (busket) en enfelt Gang
pludfelig fare, fmyge eller fmætte affteb; sa-
pan bu&keti cace vuüllai, Mufen for ned
under Bandet (jfr. buiketet).
Buàko, adj. vebf. buskos 1. buskas, graci-
lis, acutus, facile se insinuans, fmal, ſpids
og liben, fom let fmyger ind eller fmætter
igjennem.
Bussudak, -daga, s. (buösse) Haardhed, Stiv
nalfetbeb.
Bustaset, v. ard. (bu&tet) flaa, prygle, men
med Lempe.
Buátet, v. a. verberare, flaa, prygle.
Buåtetatte, adj. — bustetægje.
Buåtetet, v. Pet, 1) lade prygle.
fig prygle. A
Buötetægje, adj. (bu&tetet) fom fortjener ct
prygles.
Butkosted, v. ». R. ultro citroque moveri,
bevæge fig Bib og bib.
Buttadas, -dasa, s. (buttit) Grftatning, teft,
bet Manglende, fom bør erftattes.
Buttaset, adv. (butles) pure, rent. — Comp.
buttasåbbut. — Superl. buttasåmusat.
Buttasmaddat, -madam, ». cont. (buttasmet)
blive renere og renere, holde paa at renſes.
Buttasmåstet, v. dem. (buttasmet) blive lidt
renere.
Buttasmattet, v. fact. (buttasmet) gjøre ren,
renfe.
Buttasmet, v. comp. (buttes) purum, purio-
rem fieri, blive ren, renere.
Buttastus, -stusa, s. (buttestet) purgatio,
Renſelſe; Judalazai buttastus-vierok, 9ø:
berne8 Renſelſesſtikke; buttastus-gaskoabme,
Renſelſesmiddel.
Buttaset, v. aestim. (buttes) anſe for ven.
Butted, ». a. R. — buttit.
Buttes, buttas, adj. purus, ren; buttes
&acce, buttes oamedovddo, rent Band, ren
Samvittighed; buttasidi le buok buttes,
for be Rene er alting rent; buttes lei
mærra, Cgen var fri for Fiſt.
Buttesmættom |. -mættos, adj. impurus
(buttes) uren.
Buttesmættomvuotta, -vuoda, s. Urenheb,
Ufæbdelighed.
Buttesmættoset, adv. urent.
Butteståstet, v. dem. (buttestet) venfe lidt.
Buttestatte, adj. (buttestattet) fom fan renje8,
fom lader fig venfe.
Buttestattet, v. fact. (buttestet) 1) lade
renje. 2) labe fig renfe, tunne venfes.
2) fade
104
Buvva.
Buttestet, v. a. (buttes) purgare, tente.
Buttestkættai, 1) car. verb. (buttestet) uben
at renfe. 2) adj. vedf. -kaettes, urenfet.
Buttesvuotta, -vuoda, s. (buttes) Renhed,
Sadelighed.
Buttit, buttim, buttijim, v. a. remunerare,
erſtatte, gjengjælde, gobtgjøre; mi vaillo
mon b. galgam, fvab ber mangler, ffal
jeg erftatte; ibmel buttiài dudnji buok
du buörrevuoda! Gub gjengjælde big al
bin Gobbeb!
Buées-dakte, s. — buddus-dakte.
Buvataddat |. -tallat, -tadam, -talam, 1)
v. cont. (buvetet) Dolbe paa at fuæle, ar
bebe paa at fvæle. 2) neutr. pass. blive
tvalt; dego buvataddamen liftim, fom om
jeg ſtulde foæles.
Buvatak, -taga, s. (buvetet) Sted, hvor man
bar fvalt noget levende.
Buvdnjat, buvnjam, v. n. = guvdnjat.
Buvetet, v. fact. suffocare, foæle ved Strub-
ning (jfr. havkkadet); dam baikkai buve-
tim. boceu lavéGe-geecéai, her falte jeg en
Ren i Kjøretømmen.
Buvnjaget, v. n. = guvnjaget
Buvnjidet, v. n. — guvnjidet.
Buvro, s. puls, Gryb.
Buvre, s. cavea, Bur.
Buvrit, v. a. (buvro) fogé Grab.
Buvrostaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (buvro) ofte foge Grød.
Buvro-vuodna, nom. propr. loc. Burfjord i
GStjærvø Preſtegjeld.
Buvrustet, v. a. = buvrit.
Buvsak, s. plur. braccae, Bufjer; buksa-
bælle, bet ene Bukſelaar. ;
Buvsatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (buv-
sak) bufjeløs.
Buvtaået, v. (ard. (buktet) i Mag bringe.
Buvtatallat, -talam, v. neutr. pass. (buv-
tetet) blive bragt.
Buvtestet, v. subit. (buktet) i $aft bringe
= buktelet).
Buvtetatte, adj. — buvtetægje.
Buvtetet, v. r9 (buktet) 1) lade bringe,
tilføre. 2) labe fig bringe, funne bringes.
3) naa hen til, vinde frem; i dokko buvtet
ovta bæivest, man naar iffe bib paa en
Dag; buvtetæpgo sidi odne? naa vi hjem
ibag?
Buvtetægje, adj. (buvtetet) fom tan bringes,
naaes.
Buvvanaddat, -nadam, v. fr. (buvvanet) nu
og ba holde paa at fvæles.
Buvvanåstet, v. dem. (buvvanet) næften
foæles.
Buvvanattet, v. fact. (buvvanet) = buvetet.
Buvvanet, v. (ransl. = buvvot.
Buvve. -
Buvve, buve, s. bos, grex, Ko, fveg; gussa
b. Rohjord; b. goatte, JFæhus.
Buvvedak |. buvvadak, -daga, s. —
vedak.
Buvvet, v. a. Sv. — buvetet.
Buvvit, v. n. suffocari (om et enfelt 3nbivib).
Buvvot I. buvvut, buvvom, buvvojim, v. n.
suffocari, focles (ved Strubuing, jiv. havk-
kat).
Bædnag, s. fe bæna.
Bædnagas, -gaéa, s. dem. (bæna) liben Sund.
Bædnagkættai, adj. vebj. -kaettes (bæna)
fom iffe hur Hund.
Bædnaglagas, -gaéa, adj. (bæna) hundſt,
bo-
hundeagtig.
-muorje, s. Cornus svecica L.
Shubbebar.
Bædnagægjai, adj. vebf. -ægjas (bæna) rig
paa Hunde.
Bædadet, v. cont. (bæddat) ftiffe ful paa
flere Steder eller flere Ting.
Baedaset, v. n. (obsol.) coepi, aggredi, tage
iat paa, begynde paa.
Bædatatte, adj. — bædat:
Bædatet, v. fart. (bæddat) E Tae ftiffe Qul
paa. 2) funne fliffes Hul paa.
Bædatægje, adj. (bædatet) fom fan eller bør
flilfes Gul paa.
Bædbe |. &oamotas-bædbe, s. scapula,
Bædbma, a, s. — be
Badtalet, v. Subit. (besdat) i ' Hatt ftitte
$ul paa.
Bæddat, bædam, c. a. sectione vel. punc-
lione. transfigere, ftitfe eller fljære Qul,
jette Hul paa (Byld, Blære).
Bæddojakkés, -jakkas, adj. (bæddot) til:
bøielig til at faa Qul, fom der let gaar
Hul paa.
Bæddot |. beddut, bæddom, beddujim, v.
fi. sectione vel punctione transfigi, faa Cul
ved Stil eller Snit.
Bæddotatte, adj. — bæddotægje.
Bæddotet, v. fact. (beeddot) 1) — beddat;
bukku b. ftiffe Hul paa en Byld. 2) funne
Pieri Qul — zs
Bæddotægje, adj. bædatægje.
Bædnes, bædgna, s. . media pars assularum,
quibus insistentes Lappones per mives
gradiuntur, ben mibterfte og noget ophøiede
Del af Stien, hvorpaa Foden fættes:
Bæftel, adj. — bæktel.
Bægar, s. poculum, Bager.
let, v. mom. (bægget) semel nomi-
nare, en Gang nævne, omtale, berette; galle
mon bæggalam dust, maid mon darba-
dam, jeg ftat nol omtale for big, anmode
big om, hvad jeg behøver.
105
Bækket.
Bæggalkættai, 1) car. verb. (bæggalet) uben
at omtale, nævne. 2) adj. vebf. -kættes,
uammobet; b. son adda, han giver uan-
modet.
Bæggalm |. bæggalmas, adj. (bægget) A
clitus, celeber, navnfundig, berømt; b. olb
mak ja da apslusek; naontunbige Mænd og
Begivenhedår; breggalmassan saddat, blive
viden omtalt; bahabæggalmas, ilbe beryg:
tet, -almasvuotta, s. id.
Bæggan, adj. (bægget) salis notus, velbe:
fjenbt; son læ beeggan olmai Samidi, han
er en vel befjenbt Mand for Lapperne.
Bæggem, s. verb. (bægget) fama, 9lygte,
Cigenbe; du birra læ mannam dat bæg-
gem, om big har gaaet det Rygte.
Bægget, v. n. fama est, dicitur, rumor
est, fige, rygte8, føørges, bet heder; gul-
lim bæggemen, jeg hørte omtale; bægga,
atte son boatta itten, bet heder, at han
tommer imorgen.
Bæggetet, c. mom. (bægget) plubfelig rygtes;
SA s88e bæggeti, ben Gag rygtedes plub:
feli
Bægjad, adj. vedf. begjés (dial.) = bæjog.
Bægjodas, -dasa, s. (dial.) molestia, For⸗
træd.
Bægjodet 1. bægjohet, v. a. (dial.) mole-
stiam adferre, gjøre Fortrad, fortradige. .
Bægos, bæggos, adj. = bæggalmas.
; Bægotallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (bægotet) gjentagende nævne, anmode,
bebe; bægotaddim sust, mutto i addam,
jeg bud ham flere Gange, men han gav iffe;
bægotalam andagassi, jeg beder om Yor:
Tabelfe.
Bægotåstet, v. dem. (bægolet) lidt, i Kort:
hed omtale.
Bægotatte, adj. (bægotet) værd at omtale.
Bægotattet, v. fact. (bægotet) 1) labe om:
rå 2) labe fig omtale, være værd at om:
tale.
Bægotet, v. a. mentionem facere, nominare,
tale om, nævne, melde om.
Bægotus, -tusa, s. (beegotet) fama, rumor,
Rygte; olbmui buórre numma ja b. Folks
gode Navn og Rygte.
Bægtel, adj. — bæktel.
Bægaået, v. lard. (bækket) lente repere,
ultro citroque repere, trybe langfomt, frybe
bib og bib.
Bæge, adv. (bækket) frybenbe; bæge son
låkkani, han nærmede fig frybende.
Bægetet, v. fact. (bækket) 1) labe frybe.
2) være muligt at frybe.
je, adj. (bægetet) faa beffaffent, at
bet ber er muligt at frybe.
Bæidda.
Bæiddadattet, c. fact. (bæidadet) gjøre mober:
fjær, gjøre til Mammabalt.
Bæiddadet, v. ». (bæiddai) matri semper ad-
haerere, pertinacem esse, være moberfjær,
hænge efter fin Mober, være egenvillig, egen-
finbig, ville have fin Sag frem.
Bæiddai, adj. vedf. -ddas 1. -jes, qui matri
semper adhaeret, pertinax, så nui
fom altid hænger efter fin Moder, moder
fjær, egenfindig (— &inddai) -ddaivuotta,
id.
s. id.
Bæiddalas, adj. = bæiddai.
Bæidna, adv. = beinustaga.
Bæilla, bæila, s. hemina, en Pægel.
Bærillasaå, -sa3a, adj. (bæilla) fom tager
en Bægel.
Bærisko, s. latro, corruptor, Røver, Fordbærver.
Bæistar, s. (beistit) corruptor, Yorbærver,
Øvelægger.
Bæistaåubme, -Sume, s. verb. (bæistasuv-
vat) Forbærvelje, Ødelæggelje, Stamfering.
Bæistasukkés, -Sukkas, adj. (bæistasuvvat)
fom let ftamferea, fom let bliver ubffjemt.
Bæistasuttet, v. fact. — billasuttet.
Bæistasuvvat, v. subj. — billa&uvvat.
Bæistedet, v. cont. (beistit) — billedet.
Bæistekættai, adj. — billedkættai.
Bæistemættom, adj. — billedmættom.
Baeisto, s. — bæisko.
Bæistolas, -la3a, adj. corruptibilis, fom fan
ffamferes, forbærves, odelegges. -laSvuotta,
id.
s. id. .
Bæita, bæittaga, s. velum, obtentus, Gtjul,
Sorbeng, noget, bag Doilfet man ffjuler en
Sing (jfr. govéas); adnet muodoides bæit-
taga duökken, holde fit Anfigt bag et
Dette; bæita-lidne, Glør, Forhæng.
Bæritaået, v. mult. (bæittet) jfjule (flere Ting)
bæitasam daid erit buok, jeg gjemmer bem
bort alfefammen.
Bæitasuttet, v. fact. — bæittet.
redde -$uvam, v. subj. (bæittet) blive
jult.
Bærtekættai, 1) car. verb. (bæittet) uben at
fljule. 2) adj. vebf. -kaettes, uforbulgt.
Baitestet, v. a. — bæittelet.
Bæritetatte, adj. — bæitetægje.
Bæitetet, v. fact. (bæittet) 1) labe ffjule.
2) funne ftjuleà, fordølges.
Bæitetægje, adj. (bæitetet) fom fan ffjules,
forbølges.
Baeitos, bæittosa, s. lafebra, Gjul, noget,
bag hvilfet man tan jtjule fig; dai muorai
duöge b. læ, bag Dine Zræer er der Skjul;
im vaze sin lusa Galmehalggoi mutto
breittosist, jeg gaar iffe til bem lige i Syne
men i Skjul; olbmuid bæittosi bigjat,
lægge Foll i Bagholb; bæittosist 1. beit-
tusist, i Skjul (jfr. tikkusist).
106
-Beeivve.
Baeittaladdat, -ladam, v. cont. (bæittalet)
arbeide paa at ffjule, føge at ftjule.
Bærittalet, v. cont. — bæittaladdat.
Baeittaset, v. (ransl. — bæitasuvvat.
Baittelet, v. subit. (bæittet) i aft frjule.
Bæittet, bæitam, v. a. occultare, fljule (bag
noget, jfr. diekkat) bølge, fordølge, holde
forborgen; duottavuoda b. forbølge Canb:
heden.
Bæivadak, -daga, s. (bæivve) solis lumen,
Solſtin.
Bæivadattet, v. fact. (bæivve) elucere, frem:
ftinne, tomme frem (om Golen, naar Sky:
erne fpreded).
Bæivaiduvvat, -duvam, v. subj. (bæivve)
lumine diurno deprehendi, overfalbea af
Dagen, faa Dagen paa fig; dam baikkai
bæivaiduvaimek, her fom Dagen paa os.
Baeivala3at, adv. (bæivalas) baglig.
Bzeivalas, -la3a, adj. (bæivve) quotidianus,
baglig, dagligdags, hver Dags; b. laibbe,
bet daglige Brød. —
Bæiva3, -vaéa, s. (bæivve) sol, Sol; bei
vaẽa oudast orrot, være ube i Golffinnet;
b. bagjan, Solen gaar op.
Bæivas-givdnjom 1. -givdnjakastem, s. Sol:
glimt.
Baeivas-jakke, s. Golnar.
Bæivaå-jottem-gæidno, s. Solbane.
Bæivas-ravdda, s. Solrand.
Bæivas-sævnjudæbme, s. Golformprfelfe.
Bæivatuvvat, -tuvam, s. subj. — bæivai-
duvvat.
Bæived, s. (obsol). unius diei tempus, en
Dags Tid.
Bæiveg, adv. (bæivve) interdiu, om Dagen;
beiter ala, paa Dagen, paa ben faftfatte
ag.
Bæives, bæivvasa, s. (bæivve) iter unius
diei, en Dag3 9teije; ovta bæivvasa dudk-
ken, en Dags Reiſe borte; de soai ma-
naiga ovta bæivvasa, faa broge be en
Dagsreife.
Baeivvasaà, -saga, adj. (bæivve) = bæi-
valas.
Bæivve, bæive, s. 1) dies, Dag; si Curvvu
sudnji ija bæive I. ijai beivi 1. ijaid bei
vid, be raabte til ham Dag og Nat; sos
mes beivi gædest, efter nogle Dages For:
1b; buok min ællem beividæmek, alle
vore Livs Dage; dat dapatuvai dain bei-
vin, bet begav fig i be Dage; moadde
bæive dastmannel, nogle Dage derefter;
Gieda gærde bæivest, fy» Gange om Dagen;
bæivve vuöllan, Dagen hælder; dam mane
mus bæive, paa ben yderfte Dag; dein
dalas beivin, mutilbag8; bæive bæivest,
Dag for Dag. 2) sol, Sol; bæive illu-
Bæivve.
sæme ragjai, indtil Solens Nedgang; bæi-
vest geddum I. suddum, folblind; bæivest
gorddum, folbrændt.
Bæivve-bakka, s. Solhede, Solvarme.
Bæivve-balkka, s. Dagløn.
Bæivve-balkolas, -la3a, s. Dagleier.
Bæivve-bargge, s. Dagarbeiber.
Bæivve-barggo, s. Daqvært, Dagsarbeide.
Bæivve-bælle, s. Solfibe, Sydſide.
Bæivve-girje, s. Dagbog.
Bæivve-goddem |. -guorddem, s. Solftif.
Bæivve-lodde, s. Sommerfugl.
Bæivve-mærkka, s. Golmærte.
Bæivve-suögje, s. Solffjærm.
Bæivve-suonjar, s. Colítraale.
Bæivve-tuvgodæbme, s. Daggry, Dagning.
Betvve vallyjegje, t rone
æjog, bæjogan, adj. (dial.) albus, hvid.
Bækkaladdat, -ladam; v. fr. el nu
og ba i Qajt krybe et libet Stylte.
Bækkelet, v. subit. (bækket) i Haſt frybe
et libet Style.
Bækket, bækam, v. mn. (obsol.) scintillere
cum stridore, gnijtre, funfle med Smeld.
Bækket, bægam, v. m. repere, frybe (jfr.
e sg njakkat).
Baekkjer-vuodna, nom. prop. loc. Ravn paa
en Fjord i Finmarken.
Bæktel |. bægtel |. bæftel, adj. vebj. -lis,
alibilis, nærende, fraftig; bæktelis bor-
ramuBak, nærende Gpije; din laibbe bæk-
telabbo læ go min, eberà Brød er mere
nærende end vort.
Bæktelvuotta, -vuoda, s. (bæktel) frojtig:
eb, 3tigbom paa Ræringsiftof.
Bær", s. (bælle) semi, halv; bælnubbe, halv:
anden; bælguöktenubbelogad, bhalvtolvte;
bælheggi saddat, blive halvbød.
Bælag, adj. (bælle) tantummodo alteram
duarum congruentium rerum habens, fom
fun far en af to Ting, ben ene Del af et
Par; bælljebælag, fom fun har et ge;
— RC enfaanbet; juölggebælag, fom
n har en Job; talbmebælag, enpøiet.
Bælagvuotta, -vuoda, s. (bælag) ben Ggen-
ftab at have fun ben ene Del af et Par;
talbmebælagvuotta, Gnyietfeb.
Bælas, bællasan, s. (dial.) — bælus.
Bælastet, v. a. — bælastet.
Bælastaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
v. a. (bælle) auscullare, lytte, legge Øret
til for at lytte.
Baelaà, balada, s. additamentum, FTilgift,
Mellemgift i Byttehandel.
Bælaåtet, v. a. (bælas) give imellem; ollogo
bælaåtak? Doormeget giver bu imellem?
Bæld 1. bælde, posip. et praep. (bælle) a. la-
tere, paa Ciben af, ved Siden af, fra —
Side; dom bæld joga, paa hin Side Elven;
107
Bælke.
son &okka mu bælde, han fibber ved Gi
den af mig; son læ boattam dom bælde
javre, Ban er fommen fra ben anden Side
SJndføen; nubbe su olgis gieda b. nubbe
su gurot gieda b. en paa hans høiere og
en paa hans venftre Side; okta goabbage
bælde, en paa hver Side.
Bældastuvvat, -stuvam, v. n. (dial.) =
goarranet.
Bælddo, bældo, s. ager, Ager: bældo bolt-
tot ja gilvvet, pløie og tiljaa Ageren.
Baelddo-bargge, s. Xoerbyrter. .
Bælddo-ænam, 5. Agerland, Agerjord.
Bældne, bælne |. gaiske-bældne, s. Peris
aquilina L. Drmegres.
Bælgge, belge, s. poller, Xommelfinger;
juölgge-bælgge, Tommeltaa; bælgge-
govddo, Tommelfingers Bredde, Tomme.
Bæljalas, adj. (dial) — beljis.
Bajas, bælljas, s. (bællje) ansa aheni,
Øre paa en Kjedel, Haandtag, Hank.
Bæljaå, -jaéa, s. dem. (bællje) libet fØre.
Bæljatak, s. plur. (bæljas) nom. prop. loc.
Navn paa et Fjeld i Koutokæino Preftegjeld.
Bæljes, baelljas, s. (bællje) 26mne til goat-
tebæljek eller be fire frumme Træer, fom
bruges til at fætte Teltet med.
Bæljes-algas, s. (dial) — bællje-rastas.
Bæljos, s. — beljus.
Baeljetesvuotta, -vuoda, s. (bæljetæbme)
SDevbeb.
Baeljetuttet, v. fact. (bæljetuvvat) gjøre bøv,
berøve Hørelfen.
Bæljetuvvat, -tuvam, c. subj. (bæljetæbme)
surdum fieri, blive tgo, mifte Hørelfen.
Bæljetæbme, -tæme, adj. vef. -tes (bællje)
surdus, døv.
Bælkasget |. -sket, v. inch. (bælkket) be:
gynde at fives.
Bælkaset, v. /ard. (bælkket) five8 faa fmaat.
Bælkaldattet, v. a. Sv. objurgare, udſtjælde.
Bælkataddat |. -tallat |. -hallat, -talam,
-halam, v. neutr. pass. (bælkket) verbis
reprehendi, corripi, faa GStjænd; b. van-
hemidasas, faa Cfjenb af fine Foreldre.
Bælkatallam, s. verb. pass. (bælkatallat)
Skjcend.
Bælkatet, v. a. insulture, conviciis excipere,
overfalbe med Cfjelbsorb, udſtjelde (jfr.
soaibmat, bælketet).
Bælkatægje, s. pers. (bælkatet) Gtjænbe-
gjett. ,
Bælke, adv. (bælkket) jtjenbenbe, med
Skjceldsord.
Bælkeldet, v. cont. (bælkket) vedvarende
ſtjeldes, fljælbe hinanden ub; soai belkel-
deiga gætos vakko, be holdt paa at fljælde
hinanden ub i en hel Uge.
Bælke.
Bælkestet, v. dem. (bælkket) ffjænbe lidt,
trættes lidt.
Balketet, v. fact. 1) bringe til at five8, tratte.
2) itjenbe paa, udffjælde; ik don galga b.
du olbmuidad oaivamua, Act. 23, 5.
Bælkkai, adj. vebf. -kkas — bælkkalas.
Bælkkaladdat, -ladam, v. fr. (bælkket) nu
og ba fives, fljændes, eller five8 Deftigt.
Bælkkalas, adj. (bælkket) rixosus, fivagtig,
avinet, fom ofte ubffjælder (jfr. sonibmalas).
-lasvuotta, s. id.
Bælkkat, bælkkam, bælkkajim, v. inch.
(bælkket) begynde at fives, tratte.
Bælkkem, s. verb. (bælkket) Qrette, ftiv,
Stjænden.
Bælkket, bælkam, v. n. a. 1) rixari, five,
trætte; gæinge b. trætte med nogen. 2)
objurgare, ftjænde, ftjebe paa; pappa læ
bælkkam girkost, Bræften har fljændt i
Kirken; gænge l. gænge ala b. ffjænde
paa nogen (jfr. soaibmat).
Bælkko, bælko, s. lis, rixa, jurgium, Trætte,
fiv, Cfjelben; dast bodi gadasvuotta ja
b. beraf fom 9fvinb og rette; atte daid-
dek let bælkok, 2 Gor. 12, 20; bælko
algatet, yppe Trætte; bælkost ja doarost
ællet olbmuiguim, leve i Riv og Gtrid
web Folk (jfr. riddo).
Bælkko-sadne, s. Sfjælbsord.
Bærllalagai 1. -laga, adv. (bælle) i Sam:
raab, enftemmigt.
Bællasaå, -saga, adj. (bælle) dimidius, fom
er halv; oasse-bællasas olmai, en Mand,
fom fun faar en halv 20b; budde-bællasas
guölle, en halvpunds Fill.
Bælle, bæle, s. 1) latus, €ibe; tokkan mu
bællai! fæt dig ved min Side! eiegnal lei
goabbasagain belin, ber var bybt paa begge
Gider;-ækked, idded bællai, imod Uftenen,
imob Morgenen; go mu bællai bakkodak
sane, naar bu lægger et Ord ind for mig;
dat sadne vuoina bællai hæivve, bet Ord
pasfer paa aanbelige Ting; gætu mu hæ-
gjovuoda bællai! tag Henſyn til, fe til min
Svaghed! sojatet sunde ormo bællai, bøie
Fogden til Naade. 2) partes, Parti; gænge
bæle doallat, være paa nogen8 Parti, holde
med nogen; gutte i læk mu bæle l. mu
bæle doalla, læ mu vuöstai, Doo fom ille
er med mig, er imod mig; bælledoalle,
Tilhænger; bællevaldde, fom tager Parti,
partiff; nubbe bælledoalle, partiff. 3)
serus, jgn; olbma ja nisson bælle, Mand:
og Soinbefjon. 4) natio, Nation; Daca-
brelle, ben banffe Nation; Ladde-bælle,
ben finfle Nation. 5) pars, alter duorum
par facientium, Del, Part, den ene Halv-
del, den ene af et Par eller tvende fammen-
hørende Ting; uceb bælle ja ænas bælle,
108
Beellje.
ben minbjte og ben ftørfte Del; juólgge-
hælle, ben ene Job; &albme-beelle, bet ene
Øie; gietta-belin &askim, jeg flog meb ben
ene Haand; cibbe-bæle ala valddet, tage
op paa bet ene Knæ. 6) pars dimidia,
Halvpart, Halvdel af en Ting (belt efter
Lengden, jfr. lakke); jakke-bæle, et halvt
Aar (forøvrigt bruges lakke om Tidsbeftem:
melfer); farpal-bælle, en halv Tonde: budde-
bælle, et halvt Bismerpund; skillig-bælle,
en halv Glilling; hægga-bællai goalom,
jeg fryfer mig halvdød; bæle mu obmu-
dagainam addam vaivasidi, Qalobelen af
mit Gob8 giver jeg be Fattige; mon or
rum bælle gullamen, jeg fynte8 næften at
høre. 7) nomine, verbis alcjus, Begne,
paa — Vegne, Vebfommende; ibmel ja
mu amatam bælest, paa Guds og mit Em:
beds Vegne; attam' bælest, paa min Faders
Begne; mu jedtam bælest, for mit eget
Bedfommende.
Bællejabmam, adj. halvbød.
Bællel, s. (bælle) «xor, $ufttu; bællelamai!
hør Huftru!
Baellela$, -la3a, s. (bælle) «xor, comjur, ^
9Gagtemage, 9Ggtebalpbel; bællelas beelle-
laga Guiggit bærre, ben ene 2Ggte[alle bør
advare ben anden.
Bællemas |. biellemas, -masa, s. Linum
usitatissimum, L. Lin.
Bællemielag, adj. halvgal.
BaelleSaddam, adj. halvvoren.
Baelljadet, v. fact. (bælljat) bringe til at jaa
^ Gørfel, ſtaffe Hørfel. A
Bælljai, adj. (bællje) vedf. -Iljas 1. -ljajis,
ftorøret.
Bælljalåstet, v. dem. (bålljat) begynde at
faa lidt bedre Hørfel.
Bælljalet, v. dem. (bælljat) faa lidt bedre
Hørfel.
Bælljat, bæljam, v. n. (bællje) audiendi
(fag mancisci, faa Horſel, begynde at
Øre.
Bællje, bælje, s. 1) auris, Øre; bæljek
jubmek, bet fufer for Ørene; datokgo bæl-
ljemaddagi 083306? vil bu have en paa
Øret? bællje-goarvvai læm vurkkim, jeg
bar gjemt bet bag fret; nubbin beljin
gulddalam nubbin beljin olgus luoitam,
jeg bører med bet ene Øre og lader bet goa
ub af bet andet; burist bæljest doaladet
1. &avgadet, holde godt i Ørene. 2) unum-
"oque crassorum el curvorum istorum
Mons. quibus tugurium Lapponis
continetur, hver ifær af be fire tylte og
frumme Trær, ber banne Gpærreværket i
en Rappehytte. 3) ansa aheni, Øre paa
Kjedel etc.
Baelljebavéas, s. Ørepine.
Beellje.
ve ed 8. — bæljos.
Bælljebælag, adj. cui allera. auris. deest,
fom fun har et' Øre.
Baellje-bzelastallalas, adj. fom gjerne vil lytte.
Bællje-bælastallat, -stalam, v. a. auscul-
tare, legge Øret til for at lytte, fpidfe Øren
efter noget.
Bællje-gasse, s. Ørevor.
Bællje-goarvve, s. fØrebruff, Bruften omtring
Øret; bællje-goarvvai vurkkit, gjemme bag
Øret.
Bællje-gætte, s. Øreflip.
Baellje-jubmam, s. Ørefufen.
Baellje-lasta, s. bet fele ybre Øre.
Bærllje-navlag, s. — b. roggau.
Bællje-nauvlhatak, s. Dreſting.
ns e 8. Garrulus infaustus, Lav:
e.
Bællje-riegges, s. Ørering.
Bællje-roggan |. -rogganas s. 1) auriscal-
qnum, $Ørefte; 2) libellula, Øretvift.
Bællje-savkastallam, 5. Øretuberi.
Bærlljesavkastallat, -stalam, v. a. fvijfe i
Ørene.
Bellcxkaddari o S. pers. Øretuber.
jeskaddari orrot, v. a. auscultare, lytte.
Bælljeskarban 1 bællje-
roggan.
irgotak, s. Citing i ret.
Bællje-tigna, 5. Ørefmytfe.
Bæloåtaddat, -åtadam, v. fr. (bælostet) ofte
undſtylde, forfvare.
Bæloåtåistet, v. dem. (bælostet) undſtylde lidt.
Baelostatte, adj. (bælostet) unbffylbelig, fom
fan unbffyldes.
Bæloåtattemættom |. -mættos, adj. (bæ-
lo&tet) uunbffylbelig.
roues v. fadt (bælostet) 1) lade unb:
sn 2) funne unbffyldes. -
æloåtet, v. a. (bælle) excusare, unbffylde,
tage i JForfvar; guoddaluvvum olbmu b.
forfvare en Anklaget; bælostam-soatte, Yor
fvarskrig.
Bæloåtus, -åtusa, s. ^ (beelostet) excusatio,
Undffyldning, Forfvar; maid don aigok
cælkket aldsesad bælostussan, hvab vil
bu fige til bit JForfoar? damditi don læk
alma bælostusa taga, berfor er bu uben
Undffylbning.
Bæna, bædnaga, s. canis, und.
Bænagullam, s. spatium, per quod camis
audiri. potest, milliarium, en Mil 3: faa:
langt en und fan høres.
luvvat, -duvam, v. subj. (bæna) blive
forfynet med Hunde.
Bænastallat, -stalam, v. imit. (bæna) an:
ftille fig fom Hund, agere Hund.
Bænatuvvat, -tuvam, v. subj. (bsenateebme)
blive uden Hund.
-skurban, 8. =
109
Bæna.
Bænatæbme, -tæme, adj. vedf. -tes (bæna)
fom ingen Hund har.
Bænavuotta, -vuoda, s. (bæna) Hundſthed.
Bænka, s. 1) subsellium, Bent. 2) prae
å amnis ripa, Marbakte i Elv.
Bænta 1. bænt, adv. directe, lige, lige til,
bent; b. bodnai, bent tilbunds; b. cæggot,
lobret; go son b. jærra must, naar han
fpørger mig ligetil; b. buokai dalmi oudast,
lige for alles Øine; soabbe manai b. rasta,
Staven gif tværs af.
Bænta l|. bænto, pænto, s. bacillus, quo
velum. expanditur, Bente, en liden Stang,
hvormed et Seil ubfpanbea.
Bæra, bærraga, s. rudis pinea, quam
face habent, Gyit, tynbe, flade urfttter,
ber bruges fil at Ipfe med eller til at gjøre
Kurve af; bærragid lanjatet, f[goe Gpit
= ———
Baerad, s. Sv. bæras.
Bæral, bærral, s. baca, margarita, Berle;
ullet balkest bærralid spini ouddi! fajter
ife Perler for Svin!
Bæras |. bæraå, bærraha, s. (dial) =
bæra.
Bæraå, bærraåa, s. iota familia, domus,
vir el uxor cum famulis, Familie, Mand,
Quitru og Tyende; stuora b. suet læ, han
har ftor Familje, ftort Hus.
Bærbmet, s. = bærmed.
Bærdo, nom. propr. loc. Bardo.
Baerdo-vagge, nom. propr. loc. Barbobalen
i Trom3ø Amt.
Bære, adv. nimis, plane, altfor, aldeles;
ale eabme su b. sagga! flaa ham iffe alt:
for meget!
Bærehaga, adv, continue, sine fine, uof:
brudt, i et Kjør; bæna vilvai b. boceui
mannai, Qunben jagebe uafbrubt efter Rens:
dyrene (jfr. dudjasi).
Bærehakki, adv. = bærehaga.
Bæretet, v. a. (obsol.) tueri, tage i Jorfvar.
Bærgalak, -laga, s. diabolus, Djævel.
Bærgas, bærgaha, s. (dial). — bærgalak.
Bærja, nom. propr. Navn paa en Ko, fom
er fød paa en Yredag.
Bærjadak, -daga, s. dies Veneris, Jredag;
gukkis b. angfrebag.
Bærjas, s. objectaculum, lapis sive aliud,
quod in tecto tugurii juxta fumarium po
mitur, quo fumum. ventus minus dejiciat.
Stgofjel, en Fjæl, Sten eller andet, fom fot:
tes paa Laget af Lappehytten paa Binbfiben
af Røghullet for at iffe Vinden ftal bringe
Røgen til at flaa ned gjennem Gforftenen.
Bærjastet, v. n. (bærjas) jette Røgfjæl op
paa Faget, at iffe Nøgen ſtal flaa ned.
Bærliges, -likkas, adj. A SIM:
nuftgo bærliges le. 2 Thef. 1, 3.
Beerli.
Bærligesvuotta, -vuoda, s. (bærliges) Til:
børlighed.
Bærlikkaset, adv. (bærliges) tilbørlig.
Bærma, s. involucrum, Perm, Bind; girje-b.
Bind om en Bog.
Bærmed |. -met |. -mek, -meda, -meha,
-meka, s. frusta truncorum, circa focum
disposita, in quibus assidetur, afhugne
Ctyffec af Træftammer, der lægges omkring
Ildſtedet i Teltet og bruges at fibbe paa.
2) limen, Dørtæritel.
Bærnjes, bærnnjas, s. — bædnes.
Bærnes, bærnnas, s. = bædnes.
Bæron, s. (dial.) tuber solani, Botet.
Bærra, bæra |. bærre, bære, s. 1) familia,
stirps, Familje, Stamme; bærra-godde,
Samilje; obba bærra-godde, hele Familjen
(ifr. fublkke, Sokka) 2) = bæra.
Bærrahaå, -haa, s. vinculum. collare e vi-
minibus confectum, Klave af Vivjer.
Bærrai, posip. respectu, quod attinet, $en
fon, angaaenbe; gæta don dam bærrai!
fe bu dertil; im diede sin bærrai maidege,
jeg ved iffe noget om bem; ikgo don diede
dam bærrai maidege? ved bu intet berom?
Bærrai-gætæe, s. pers. Vilfynsmand, Op:
fynsmand.
Bærra-namma, s. Jamiljenavn.
Bærraåtallat, v. imif. (bæraå) nomine con-
sanguinitatis adloqui, tiltale meb Glægt-
ningsnavn, behandle fom Glægtning (jfr.
fuolkastallat).
Bærrat, bæram, v. a. 1) curare, servare,
tage Bare paa, tage fig af; bæra, ustebam,
mu oame, gost gavnaæak! tag Vare, min
Ben, paa min & ienbom, hvor bu maatte
finde ben! vare ibmel bæragi su sielol
nib Gub tage Vare paa Hang Gjel! 2) di-
ligenter serutari, nøie underføge (jfr. be-
rustet).
Bærre, bære, s. veritas, verus animus, Al⸗
vor; mon doivvum, atte leikka dat lei,
mutto jusgo de læi duoda-bærre, jeg
itoebe bet var GSpøg, men faa var bet fuldt
Alvor.
Bærta, s. campus nudus aut tenui et dura
mive lectus, Barmart, haardt Gneføre; dal
aiggo bærtaid dakkat, nu vil ber blive
Barmart, haardt Føre.
Bærtas 1. bærtes, adj. jucundus, behagelig,
fornøielig, byggelig; b. goddebivddo, en
Tour. Bildrenjagt.
Bærttot, bærtom, v. ». (min. us.) mani-
bus genibusque repere, trybe paa Hender
og Fodder (jfr. bækket, guoggardet, njåk-
kat, njoammot).
Bærtuå, bærttuåa, s. saepes cum laqueo,
Gjerde med Snare til Fangft af SBilbren;
bærtua-giella, Jtenjnate.
110
Bæsket.
Bæsadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam, r.
cont. (bæssat) holbe paa at flippe fri for,
ajentagende forføge paa eller arbeide paa at
flippe fri, holbe paa at undſtylde fig; si
ribme buokak bæsadallat, be begynbte alle
at unbffylde fig, at flippe fri: dam bargost
jettam bæsadadam, jeg føger at flippe fri
for det Arbeide.
Bæsadakkés, -dakkas, adj. (bæsadet) fom
ofte eller let flipper løs; b. guölle, en Fit,
fom let flipper af frogen; b. vuogga, en
Krog, fom let flipper Tag.
Bæsadallalas, adj. = bsesadakkés.
Bæsadet, v. mult. (bæssat) evadere, solvi
(de pluribus) flippe fri for, flippe bort fra
(om flere); guölek læk vuogain erit bæ-
sadam, $Giffene ere flupne af Krogene; ma-
nak lek juo buok bæsadam erit skuv-
last, alle Børnene ere allerede flupne fra
Stolen.
Bæsas, -saéa, s. dem. (bæsse) liben Nede.
Bæsataddat |. -tallat, -tadam, -talam, r.
cont. (bæsatet) ue at labe fare, (pae at
labe faa flippe fr
Baesatet, v. fact. HAT 1) [abe fare, flippe
(mob fin Vilje). 2) labe fig gjøre at flippe
bort; i dam baikest bæsat, Der faber bet
fig iffe gjøre at undfomme.
Bæsdat, -daga, s. (dial.) = besudak.
Bæska, s. pallium e pellibus rangiferorum
confectum, Beit, Pels af Renſtind med
$Haarene paa.
Bæskadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (bæskedet) ofte tippe.
Bæskadas, -skaddas, nom. propr. loc. Navn
paa et Gjeld mellem Alten og Koutotæino.
Bæska-lokko, s. Slaf af laaddent Gfinb, ber
beffer Bryftaabningen i Pæften.
Bæska-raffe, 5. llippet Faareſtind.
Baeska-savcca, s. nylig flippet Sau.
Bæskedistet, v. dem. (bæskedet) flippe lidt.
Bæskedatte, adj. (bæskadattet) fom lader
fig flippe, fom fan tlippes.
Bæskedattet, v. fact. (bæskedet) 1) lad
Hippe; son færtte vuovtaides bæskedattet,
ae maa [obe fit Haar fíippe. 2) labe fig
Lippe, funne flippes.
Bæskedet, v. a. tondere, tippe (Saar; jfr.
vagjat); dat læ heivvimættom nissoni
bæskeduvvut, bet er upasſende for Kvinden
at blive flippet; son adna dal bæskeduv-
vum vuovtaid, han bruger nu flippet Saar.
Bæskedkættai, 1) car. verb. (bæskedet)
uben at flppe. 2) adj. vebf. -kærttes,
uflippet.
Bæskedmættom |. -maettos, adj. (bæske-
det) fom ei fan klippes.
Baesket, v. a. (obsol,) — bæskedet.
Bæso.
sg $. — besudak
Bæsoå, -soda, $. proles, 9ifom, Kuld, Føftre,
Familje; bædnag b. $unbejgitre.
Bæssadak, -daga, s. (bæsse) — bæsoå (men
ijer om Fugle) lodde-b. JFugleføftre.
Bæssadet, v. fact. (bæssat) amiltere, flippe
mob fin Bilje, mifte.
Bæssadet, v. a. (bæsse) midificare, bygge
Nede.
Bæssaiduvvat, -duvam, v. subj. (bæsse)
blive forfynet meb Næver.
, t. subit. (bæssat) i Haſt flippe bort.
Bæssamvuotta, -vuoda, s. (bæssat) aditus,
Adgang; juükke b. læ caggujuvvum, en:
føer Adgang er ftoppet.
Bæssastallat, -stalam, v. n. (bæsse) bruge
eller benytte Næver.
Bæssastet, v. n. = bæssastallat.
Bæssaå, s. plur. bæssatak, pascha, Baaffe;
vuostas bæssaåbæivve, førfte Paaſtedag;
galle vakko ain læk beessatidi? hvormange
Uger er ber endnu til Paaſte? go son læi
dabbe bæssatin, ba han var fer i i Paaffen.
Bæssaå, -ssada, s. dem. (bæsse) libet Ctytte
Ræver.
Bæssat, bæsam, v. mn. elabi, solvi, aditum
nancisci, flippe fra, flippe for, flippe til, fomme
til; manna-tuolmast |. manna-vaivest b.
forløfes; giddagast olgus bzeseat, flippe ub
of Jængflet; gæstegen, mastagen b. blive
nogen, noget foit; bæna luovosen bæsai,
$unben flap løs; duolbma bæsai, Knuden
gif op; julgides, apides ala b. fomme paa
Sebbene, til fine Kræfter; jirmides ala b.
fomme til fine Canbjer; papa sagaidi b.
faa Præften i Tale; sisa, olgus bæssat,
flippe inb, ub; i dal læk bæssamest |.
bæssam- lakai rasta joga, nu fan man ifte
flippe over Elven; im bæssam borrat, jeg
fit ifte fpife.
Bæsse, bæse, 5. nidus, Nede.
Bæsse, s. tunica. belulae, Næver.
Bæsse-laibbe, s. Glabbrød.
Bæssel, adj. vebf. -sselis (bæssat) flint til
at flippe bort, ub, op; son læ hui bæssel
muorai ala, han er meget flint til at fomme
op i Trærne. -sselvuotta, s. id.
Bæsse-litte, s. Rar af Næver.
Bæsse-ratte, 8. Nævertragt.
Bæsse-roavtos, s. fe roavtos.
wc siepe, 8. Clite, Stede, Foderal af
oer.
Bæssetuttet, v. fact. (bæssetuvvat) berøve
Ræveren.
Bæssetuvvat, -tuvam, v. subj. (bæssetæbme)
mifte Næveren, blive uben Roper.
Bæssetæbme, -tæme, adj. vebj. -tes (bæsse)
næverløs, fom ingen Næver har.
111
Bætte.
Bæstamu3, -muåa, s. (bæstet) noget at be:
fri, frelje, noget, fom ſtal frelfes.
Baestar, s. Motacilla alba, Linerte.
Bæste, s. pers. (bæstet) Befrier, Frelſer.
Bæstekættai, 1) car. verb. (bæstet) uben at
fri, frelje. 2) adj. vebf. -kaettes, ufreljt.
Bæstelet, v. subit. (bæstet) i Haſt ftaffe løs,
befri; bæstel vuogga erit guölest! tag
Krogen af Fiften!
Bæstem, s. verb. (bæstet) Befrien, Jrelfen.
Bæstemættom |. -mættos, adj. (bæstet)
fom ei fan freljes.
Baesteragas 1. -storages |.
bæstar.
Bæstet, v. «a. liberare, servare, fri, befri,
frelfe, vebbe; bæste min bahast erit! frels
08 fra bet Onde! i son læk bæstemest,
han fan ille frelfes.
Baestetatte, adj. — bæstetægje.
Baestetet, v. fact. (bwstet) b labe frelfe.
2) lade fig frelfe, funne frelſes.
Baes! je, adj. (bæstetet) fom laber fig
frelfe, fom fan frelje8; son læ bæstetægje
I. bæstetatte 1. bæstemest, han fan freljea.
Bæskalet, v. a. (bæsket) fmælbe, foraarfage
Smeæld en enfelt Gang.
Bæskas, s. crepitus, risus effusus, Smeæld,
Skoggerlatter.
Baesketet, v. mom. (bæsket) jmefbe en entelt
Gang.
Basket, v. n. crepitum | edere, cachinnare,
fmælde, give Knald, brybe ub i Skogger⸗
latter; maid di bæskebetet? hvorfor Tog:
gerle 3?
Bælikotet, v. mult. fmælde flere Gange.
, &. lardum, Spat.
Bætataddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
meutr. pass. (bættet) decipi, blive bebragen,
forraadt.
Bætestet, v. dem. li e bebrage lidt, jufje.
-ståstet, v. dem. id
Baetetet, v. fact. (bættet) lade fig bebrage,
forraabe; dat olmai læ nu gavvel, atte i
son bætet, ben Mand er faa liftig, at han
iffe laber fig bedrage.
Bætolaå, -laga, adj. (bætto) fraudulentus,
fallax, bedragerit, falft, fvigagtig.
Bætolasvuotta, -vuoda, s. (bætolas) Gvig:
agtigheb, Falithed.
Bættalas, adj. (bættalet) fom ofte bedrager,
bedragerift.
Bættalet, v. fr. (bættet) ofte bebrage.
Bættat, bædai, v. impers. aptum esse, høve
fig, pasfe fig, gaa gobt an; go læ borja-
dak, de bætta Gokkadet, naar man har
Bør, ba gaar bet an at fibde i No.
Bætte, 3. pers. (bættet) Bedrager, Forræder.
Bætte, bæde, s. pectus soler, en Fugls
Dryft.
-raga$, s =
Beette. 112 Bævskes.
Bættelet, v. subit. (bættet) i Haſt bebrage.
Bættélet, v. subit. (bættet) i Saft vøre om
ben hule Haand. Den, bet ferge; Je ger
neb8 i Pan:
tigere paa JFuretræer.
Bærcaiduvvat, -duvam, v. subj. (bæccai)
blive rigere paa Furetræer.
Baecastet, v. a. (bæcee) abietes caedere,
hugge el. fælde Furetvæer.
Bærcaå, -caéa, s. dem. (bæcee) liben Jure.
Bæcek |. bæcet, bæcceka, baecceha, s.
. caudq piscis, Filtehale; bisso-bæcek, Bpsje-
folb.
olb.
Bæcekas, -ka3a, s. dem. (bæcek) liben Fiſte⸗
Bale, liden Bøsjefolb. -kagad, s. dem. id.
Bærcekægjai, adj. vedf. -ægjas (bæcek) fom
har ftor Hale, fom har (tor Kolbe.
Bæcekættai, adj. vedf. -kaettes (bæcee) fom
er uden Furetræer, fom ingen Furetræer har.
Bæcetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (bæcce)
== bæcekættai.
Baecce, bæce, s. Pinus sylvestris, L. Jure.
Bæcce-bacak, 5. Strobilus pineus, Fure:
fongle.
Bærcce-hirsa, s. Jureftof. å
Bæcce-muorra, s. Juretvæ.
Bæcce-vuövdde |. -vuöbme, s. Jureftov.
Bævdaiduttet, v. fact. (bævdaiduvvat) for:
fyne med Bord.
Baevdastet, v. n. (bævdde) benytte, bruge
Bord.
Bærvdaiduvvat, -duvam, v. subj. (bævdde)
blive forjynet med Bord.
Baevddanet, v. fransl. (bævdde) fomme nær:
mere hen til Bordet.
Bævddai, adj. vebf. -ddas (bævdde) rig paa
Bord.
Bævdde, bævde, s. mensa, Bord.
Bævdde-lidne, s. Borddug.
Baevddedet, v. n. (bævdde) opholde fig længe
ved Bordet, fidbe [enge tilbords.
Bævddeli, adv. (bævdde) nærmere hen til
Bordet.
Bævdeb, adj. comp. (bævdde) fom er nær:
mere Bordet; bævdebui, nærmere hen til
Bordet; bævdebuzzi, lidt nærmere hen til
Bordet.
Baevdedet, v. a. (bævdde) flytte længer ind
paa Bordet.
Bævdemusast, adv. superl. (bævdde) nær:
meft ved Bordet.
Baevdemuà, adj. superl. (bævdde) fom er
nærmeft Bordet.
Bævdetæbme, -tæme, adj. vebføiet -tes
(bævdde) fom intet Bord har.
Bavje, s. — boavje.
Bavkas, bævkkas, adj. — bævskes.
Bævke, adj. vebj. -kés — bævskes.
Bævkkalas, adj. (bævkkalet) fom ofte taler
uforfigtigt, fom ofte fortaler fig (= bær
skolas).
Bævkkalet, v. a. (dial) tale ubetænfjomt,
fige noget ubehageligt lige op i Dinene.
Bævkke, bævke, 5. Cn, fom taler ubetent-
fomt, fom forfnatter fig.
Bævralgaddat, -gadam, v. habit. — bævro-
tallat.
Bævranet, v. inch. (bævrek) begynde at gaa
(om en, fom er langbenet).
Bævrasaddat, -sadam, v. habit. — bævro-
tallat.
Bævrasmuvvat, -muvam, s. subj. (bsevrek)
blive lanabenet.
Bavrek |. -ret, -reka, -reha, 1) s. alius
pedibus et gracilis tarandus, et høibenet
og flantvofjent Rensdyr, faalebes fom Affom
af vilbe og tamme Dyr pleie at være. 2)
adj. vebj. -kas, longis cruribus, høibenet,
langbenet. — Comp. -kåbbo. — Superl.
-kámus.
Bævrekaå, -kaga, s. dem. (bevrek) quod
Bævreldet, v. habit. — bævrotet.
Baevrotallat, -talam, v. fr. (bævrotet) gaa
fib og bid (om en, fom er langbenet).
Baevrotet, v. habit. (bævrek) gressum" ejus
imitari, qui longa habet crura, gaa dl
bevæge fig fom en bævrek (om en, fom er
Langbenet).
Bævrre, bævre, s. — bævrek.
Baevskadet, v. som. (bævskot) en enfelt
Gang tale uforfigtigt, forſnakke fig, røde.
Bævskes, bævskas, adj. inconsideratus,
loquax, ubetentjom, aabenmunbet, taabelig.
-skesvuotta, s. id.
Bævsko.
Baevskolas, adj. (bævskot) garrulus, til
bøielig til at tale uforfigtigt, til at ſladre
af Skole. -lasvuotta, s. id.
Bævskot, v. a. effutire, tale uforjigtigt og
tøbe noget, fladre af Stole, plabre ub.
Baevéa, adj. et s. orientalis, oriens, øftlig,
&it, Sitenvinb eller Landvind; bevéas, mob
Øft; bevéas guvllui, i øftlig Stetning;
beevéald, fra Øften (jfr. nuorta).
Bævea-biegga, s. Øftenvind.
113
Dabe.
Bævtadaddat, -dadam, v. coni. (bævæadet)
gaa mere og mere om til Øft, blive mere
og mere pitlig. -dåstet, s. dem. id.
Baevéadet, v. n. (bævta) ad erientem se ver-
tere, gaa om til Øft, blive pítlig.
Bævta-ænam, s. Øfterland.
Baevve, s. amicus, intimus, Ben, fjær Ven;
bævvatam! min fjære, min gobe Ven!
Bævvel 1. bæval, s. — bievval.
D.
Da, adv. hic, ibi, her, der; da daggo læ
gæidno, her er Veien; da de læ, bet er
bet; gæt, da manna! fe der gaar han!
Da', forfortet for dajak; maid da”, hvad
figer du?
Daba, adj. (dial.) = dabe.
Dabadaddat, -dadam, v. coni. (dabedet) pro-
pius attrahere, arbeide paa at bringe nær-
mere Bib.
Dabalaå, adj. = davalss.
Dabanaga, adv. eodem loco, illico, her paa
famme Sted, her paa Flækken.
Dabai, -baéa, s. dem. (dabba) libet Marvben.
Dabba, daba, s. crus superius pedis tarandi,
Marvbenet ovenfor Knæet paa Dyr.
Dabba, adj. hic (de altero ex duobus) denne
af to; dabba juölgge, benne Sob; goabba
valdi? dabba; bhvilfen (af to) tog ban?
denne. Plur. dabbak, bisje (om to Partier).
Dabbal, s. (dial.) placidum amnis inter-
vallum, inter duos rapidiores cursus in-
terjectum, en Tort, fille CtreIning i Glv
mellem to Gtryge (jfr. savo).
Dabbanaddat, -nadam, v. cont. (dabbanet)
efterhaanben fomme nærmere og nærmere Bib.
Dabbanåstet, v. dem. (dabbanet) fomme lidt
nærmere Dib.
Dabbanattet, v. fact. (dabbanet) bringe nær:
mere bid.
Dabbanet, v. transi. (dabbe) ad locum huic
propiorem accedere, fomme nærmere bid.
Dabbe 1. dabe, adv. hic, hinc, her, herfra;
ællago son dabbe? fommer han her? i
son mate ællet dabetaga, han fan ilfe
leve uben at fomme bid; goas du viellja
dabe vulgi? naar reifte bin Broder herfra?
Dabde, s. (dial.) = davdde
Dabe |. daba, adj. praesens, qui hic est,
fom er fer, herværende; dabe giella,
Cproget, fom bet er her. — Comp. dabeb,
fom er nærmere her ved. — Superl. dabe-
mus |. -muå, fom er nærmeft her ved;
vulggim dabemuö sida ragjai, jeg brog til
ben her nærmefte Renby. — Dabebui 1.
-buidi, (AN.) ad locum huic propiorem,
nærmere Bib; son læ sirddam dabebui, fan
har flyttet nærmere fib. — Dabebuin (Lo-
cat.) nærmere her, paa flere nærmere her
værende Steder.
Dabebut, adv. (dabe) nærmere her.
Dabedatte, adj. (dabedattet) fom fan eller
bør bringes nærmere fib.
Dabedattet, v. fact. (dabedet) 1) labe bringe
nærmere Bib. 2) [abe fig bringe, funne brin:
ge8 nærmere bid.
Dabedet |. dabbedet, v. a. (dabe) propius
huc admovere, bringe nærmere fib, bringe
Dabelikka 1. dabbelekka, adv. et praep.
(dabe) loco paulo propiore, lidt nærmere
bid, lidt hidenfor.
Dabelas |. dabbelaà, -la3a, adj. (dabe) hoc
tractu vivens, her værende, til benne Trakt
hørende; d. olbmuk, be herboende Holt.
Dabeld 1. dabbeld, adv. hic, hoc loco, her,
paa benne Kant; ædnam - doargastusak
duobbeld dabbeld, Matth. 24, 7.
Dabeles, adj. — dabelas,
Dabeli 1. dabbeli 1. -lid 1. -lida, adv. et praep.
(dabe) ad locum huic propiorem, propius,
nærmere Dib, nærmere fib end, Dibenfor;
dabeli vare sirdi, han flyttebe nærmere
fib, paa benne Side af Fjeldet.
Dabelist |. dabbelist, adv. et praep. (dabe)
loco citeriori, nærmere her, nærmere end,
hidenfor; dal son assa dabelist vare, nu
bor han bhitenfor Fjeldet.
Dabemugat, adv. (dabe) nærmeft her ved.
8
Dabe.
Dabemusta, adv. — dabemuggat.
Dabild, adv. — dabeld.
Dablag, adj. — davllai.
Dable,” s. = davlle.
Dabma, E s. (dial.) MN Sarm (=
jubma
Dàbmaladdat, -ladam, v. fr. (dabmat) ofte
temme lidt.
Dabmalåstet, v. dem. — dabmalet.
Dabmalet, v. dem. (dabmat) temme lidt,
fom fnarefte temme.
Dabmaset, v. fransl. (dabmat) se domari
sinere, labe fig tæmme, blive tæmmet.
Dabmasuvvat, -suvam, v. fransl. — dab-
maset.
Dabmat, damam, v. a. domare, temme;
damastuvam lodde, mutto i daide dab-
mat, jeg ønffer at temme Fuglen, men fanjfe
ben ilfe [aber fig tæmme.
Dabmat, damam, v. ». — jubmat.
Dabme, dame, s. 1) fenuia segmina lignea,
quae ad arculas conficiendas adhibentur,
tynde Træflife, ber bruges til at gjøre 9Gjfer
af. 2) gluten, Lim (= Sv. hibme).
Dabmedet, v. coit. — dabmit.
Dabmit, v. a. (dabme) 1) binde fammen Fliſer
til 2Gjfer. 2) glutinare, lime.
Dabmitatte, adj. (dabmitet) fom fan limes.
Dabmitet, v. fact. (dabmit) 1) lade lime.
2) funne limes.
Dabmok, -bmoka, s. Salmo fario; Ørret.
Dabmok- -javrre, nom. propr. loc. Tamot-
vandet i Tromsø Amt.
Dabmug, -bmuga, s. = dabmok.
Dabmugaà, -gaga, s. dem. (dabmug) liben
Ørret, Forel. -gaga8, s. dem. id.
Dabos, adv. huc, bib; duobos dabos, bib
og bid.
Dabotet |. dabohet, v. a. adipisci, faa fat
paa, erholde.
Dabranet, v. ». — darvvanet.,
Dabretet |. dabredet, v. ad = darvvitet.
Dabééa, dabéa, s. = davi
Dadde |. daddek l. daddake 1. daddekena,
adv. tamen, bog, alligevel.
Dade 1. dade 1. daré, adv. crebro, ibelig
(2 oppeti).
Dadna, adv. (min. us.) pridem, forleden,
for nogen Tid fiben.
Dadnai, adj. vedf. -dnas (dadne) fom er
ftærft fortinnet.
Dadne, s. stannum, Tin.
Dadnédet, v. cont. (dadnit) holde paa med
at fortinne.
Dadnéstet, v. dem. (dadnit) fortinne lidt.
-ståstet, v. dem. id.
Dadnit, v. a. (dadne) stannum incoquere,
fortinne, ubftaffere med Tin.
114
Dagga.
Dadnitet, v. fact. (dadnit) 1) lade fortinne.
2) funne fortinnes.
Dadnot, danom, v. ». — garrat.
Dadas, daddas, adj. (dadde) sordidus,
fmubfig, tiffmubfet.
Daddai, adj. vedf. daddas (dadde) valde
sordidus, meget tiljmubfet.
Dade, dade, s. sordes, (in sclopeto) Smuds
i Gevær, Krudflam (jfr. daggo).
Daddodet, v. fact. (dad&ot) inquinare, gjøre
fmubfet, flammet, tiljmubfe.
Daddodkættai, 1) car. verb. (daddodet)
uben at tilfmudfe. 2) adj. vebf. -kaettes,
utilfmubfet.
Daddot, dadom, v. ». (dadde) inquinari
(de sclopeto) blive fmubfet, flammet, flibben
(om Bøsje).
Dade, adv. eo, bes, bejto; dade bahabut,
bejto verre; dade buöreb, buörebut, beé:
bedre, faa meget bes bedre; dade æmbo
go i læk dærvas, faa meget mere fom han
ife er frift; made uceb, dade buöreb,
jo mindre, be8 bedre.
Dåde, adv. (dial) = dabe.
Dademielde, adv. quandoquidem, efterfom,
ejterbi, faafom; dademielde go læm gul-
lam, efterfom jeg har hørt; dademielde go
diedam, faavidt jeg ved; dademielde ma-
demielde hæivve, efterfom bet fan høve;
dademielde mademielde dalkke sadda,
altefterfom Veiret bliver.
Dadestaga, adv. paullatim, efterhaanden;
manak adnek, d. go olmuà goarro, Bør
nene opbruge, efterjom man fyr.
Dadetæbme, -tæme, adj. vel -tes (dadde)
utilfmubfet.
Dadevitta, adv. — dakkavidé.
Dadve 1. dadbe, s. = davdde.
Dafho, s. (fun i All. og Loc.) respectus,
Henfeende, Henfyn (jfr. gætten); juókke
dafhost garas læi dat dalvve, i enhver
$Henfeende var ben Vinter haard; muttom
dafhost, for en Del, tildels; im dago daf-
host eiero, jeg græber iffe berfor; monai
sidam dafhostam, ogfaa jeg vil for min
Del; dam ase dafhost, med Henfyn til
ben Sag; juökke dafhoi dat sadne hæivve,
i enhver Henſeende pasjer bet Ord; su daf-
hoi læm mon dam dakkam, af $enfyn
til ham Bar jeg gjort bet.
Dafsat, davSam, v. n. — duksat.
Daftat 1. daftot, davtam, davtom, v. ». =
daktat.
Dafte, s. — dakte.
Dagga |. dagganaga |. dagga dat, adj. =
dåtanaga
Daggalduttet, v. fact. assuefacere, vænne til.
Daggalduvvat, -duvam, v. subj. assuefieri,
vennes til (jfr. vuogaiduvvat).
Dagga.
Daggar !. dakgar, adj. lalis, faaban; dagga-
ren im læk oaidnam eu ouddal, faaban
har jeg iffe feet ham før.
Daggaras 1. dakgara$, -raga, adj. (alis,
faaban (bruges ifær fubftantivift); ibmel
rika gulla daggara3aidi, Gubs Rige hører
Caabanne til.
Daggarlagaå, -gata, adj. (daggar) ejusmodi,
faaban beftaffen, be8lige.
Daggarvuotta, -vuoda, s. (daggar) faaban
Ling, faadant Noget, ſaadan Bejtaffenhed,
Adfærd etc.
Dåggatus, s. — dåkkadus.
Daggavide 1. daggavittin 1. -vidi, 1. -viri,
-vige, adv. (vidde) slatim, ftrag (= dak-
kavidà).
$. — daggo.
, S. homo pusillus el crassus, nanus,
en liden tykfalden Perfon, en Dværg (—
dugge). 5
Dagge, s. (dial) — dæbbo.
Dagget, v. a. — dagjit.
Dagget, v. a. Sv. tundere, flaa, hamre, imebe.
Daggo 1. dago, adr. hic, hoc loco, her; ik
galga daggo mannat, bu jfal iffe gaa her;
daggo, goggo mon vazam, Der, hvor jeg
gaar; daggo dafhost, i benne Qenjeenbe;
daggo bokte, herveb; daggo baikid l.daggo
sulaid, her omtrent, omtrent.
Daggo, s. sordes, Cmubs (ifær om Gved:
ſmuds paa Jnbderfiben af Klæder, om Smuds
i Uld og i Bøsfe).
Daggodastalet, v. dem. (daggodet) tilfmubfe
lidt, fliffe lidt paa.
Daggodet, v. fact. (daggo) 1) inquinare,
gjøre fmubfet, tilimubje (— daddodet);
båtem daggod bisso, Skydning gjør Bøs-
fen fmubfet. 2) resarcire, flilfe, bgbe, lappe
gamle Klæder, lægge Lap paa Lap.
Daggolas, adj. (daggot) tilbøielig til at blive
fmubfet.
Daggostet, v. dem. (daggot) blive lidt fmubjet.
Daggot, v. ». (daggo) inquinari, blive fmud-
fet (om fíeber af GSved, Bøsje af Clam
= daddot); bisso daggoi, Bøsjen blev
ſmudſet.
Dagjadaddat, -dadam, v. cont. (dagjadet)
holde paa at finbe frem, arbeide paa at
finde frem; illa dagjadaddim deiki, bet
var fnapt, at jeg fandt frem herhid.
Dagjadattet, v. fact. (dagjadet) 1) labe finde
frem. 2) vere muligt at finde frem; i dokko
læk dagjadatte, bet er iffe muligt at finde
frem bib.
Dagjadet 1. dajadet, v. a. viam reperire,
intelligere, finde Beien, bitte frem, forftaa
fig paa; buristgo dagjadik deiki? fanbt
bu godt frem fib? dagjadakgo &oavddet?
forftaar bu at [uffe op?
115
Daga.
Dagjag |. dajag |. dajeg, adr. hoc anno,
iaar; dagjag ja dimag, iaar og ifjor.
Dagjagaà, -gaáa, adj (dagjag) fom er fra
iaar, nylig; d. månna, Barnet fra iaar;
æm moai lek oaidnalam sattan dagja-
gazast, vi to have iffe nylig feet hinanden,
vi have iffe feet hinanden i ben fidfte Tid
(= gieskadaà).
Dagjalet, v. subit. (dagjat) i Haſt fige.
Dagjat, dajam, v. a. dicere, fige; maid
dajak? hvad figer bu? gullim olbmuid
dagjamen, jeg hørte Folk fige; de æmbo
i læk dagjamest, ba et ber iffe mere at
fige (jfr. cælkket, bakkodet).
Dagje, s..— dagjo.
Dagjédet, v. cont. (dagjit) langfomt optrevle,
ubrede.
Dagjéstaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (dagjéstet) ofte optrevle libt.
Dagjéstatte, adj. (dagjestet) fom laber fig
optrevle.
Dagjit, v. a. digitis extricare, optrevle med
Fingrene, ubrebe; ulloid d. tægje Uld.
Dagjo, dajo, s. delirium, Vildelſe, Vanvid;
son oaivve-dajost læ, han er vanvittig.
Dagjolas, adj. (dagjot) insanus, tullet, for:
tumlet.
Dagjolet, v. ». (dagjot) løbe gal, fortumlet,
vildt omkring.
Dagjomvuotta, -vuoda, s. (dagjot) = dagjo.
Dagjot, dajom, v. n. insanire, furere, handle
eller tale i Bildelfe, rafe; moaredt d. rafe af
Brede; sust læ bærgalak, son dagjo, han
har Djævelen, han rafer; don dajok Paulus,
Yet. 22, 24; nakkarin legjim dagjogoat-
tam, i Sovne var jeg begyndt at tale i
Bildelfe, at fantafere.
Dagnat, danam 1. danjam, v. a. emungere,
inducere, fnybe, bebrage i Handel (—
njiettat).
Dågotaddat, -tadam, v. fr. (dågotet) nu og
ba inbprente.
Dågotet, v. a. saepius repetendo docere,
underviſe ved hyppigt at gjentage bet. famme,
inbprente, tygge inb i; d. muttom ærinoa-
ma8 sadnevagjasa manai muittoi, inb:
prente et færegent Orbfprog i Børnenes Hu-
fommelfe.
Dagad 1. dagag, s. (dakkat) consilium, Be:
flutning, Overenstomft (i Forbindelſe med
radde); galle vægja sodnost radedagad
lemaà, fan hende beres Overenskomſt har
været; sodnost læ dat radedagad atte
ovtast bivddet, be far ben Dverenstomft
at fife i Fællesjtab.
Dagadet, v. cont. (dakkat) ubføre noget i
Mag, ubfgre flere Ting. :
Dagakættai, 1) car. verb. (dakkat) uben
8*
Daga.
at gjøre. 2) adj. vedf. -kættes, ugjort;
made gukeb fidno dagakættai orro, dade
losebun 8adda, jo længere en Ting bliver
ugjort, bes foærere bliver ben.
Dagaldattet, v. fact. = dagatet.
Dagalduttet, v. fact. (dagalduvvat) vænne til.
Dagalduvvat, -duvam, v. ». (dakkat) assue-
fieri, venne til, faa Vane til.
Dagatallat, -talam, v. a. exhortari, op:
manbe, jette Mob i; mon vulggim vaimo
dagatala 1. dagatallamin, jeg reiſte, efterat
have opmanbet mig (o: uden rigtig Lyft).
Dagatatte, adj. (dakkat) gjørlig, ubførlig;
dak fldnomusak d. læk ovta olbmast,
bisfe Gjøremaal funne ubføres af.en Mand.
Dagatet, v. fact. (dakkat) 1) labe gjøre;
mon dagatam aldsesam nibe ravddai,
jeg laber mig gjøre en Rniv af Smeden.
2) lade fig gjøre, funne gjøres.
bort; don læk mu nibe erit dagatam,
bu har været Warfag til at min Kniv er
fommet bort; gænge virgest erit dagatet,
ftaffe nogen bort fra Embedet.
Dagatægje, adj. = dagatatte.
Dagodet, v. cont. (dåkkot) i Mag hamre,
fmebe.
Dagokættai, 1) car. verb. (dåkkot) uben
at [mebe. 2) adj. vebf. -kættes, ufmebet.
Dagola$, -laga, adj. (dakkat) reus, flyldig;
suddodam galle lem mutto dagolaà dam
assai im læk, jeg har vifinof fyndet, men
fyldig teben Sag er jeg iffe; satto-dagolas
im læk, jfpbapligtig er jeg iffe (jfr. asalas,
væralaå, sivalaà, vigala8, sujalaà).
Dagoldattet, v. fact. — dagodet.
Dagotet, v. fact. (dåkkot) EP labe fmede.
2) labe fig [mebe, funne [mebes.
Dai 1. daihe, daihege, daiherak, daike, adv.
aut, eller; daihe — daihe, enten eller
fr. vai).
Daibbasattet, v. fact. (daibbaset) bringe til
at fibbe faft.
Daibbaset 1l. dæibbaset, v. ». (min. us.)
adhaerescere, hænge faft, fibbe faft; juölgge
daibbasi gedgi gaski, Goben bhang fajt
imellem Gtenene.
Daibbat 1. daibbot, daibam, daibom, v. x.
pervenire, naa frem; im mon odne daiba
sidi, jeg naar iffe hjem ibag.
Daiber, s. (dial.) meles, Maar.
Daida, All. plur. pron. dat.
Daiddemaettom |. -mættos, adj. (daiddet)
inscius, ufynbig, uforftandig; d. ibmel sad-
— ukyndig i Guds Ord. -maettomvuotta,
8. id.
Daiddemættoset, adv. ufynbigt.
: Daiddet, daidam, v. mn. forsan, fortasse,
fanfte, maaffe, turbe; don daidak doaiv-
vot muo a8ala23an? bu tror mig fanjfe
116
3) itaffe
Daig.
flylbig? su arvvalus daidasi let buöre-
mus, hans Saab turde være bet bedfte;
daidak boattet? fanffe bu tommer? im
daide mattet boattet, fanffe jeg iffe fan
fomme; daidik buoecat? fanffe bu var fyg?
daidda månna sagga buóllam? fanjte
Barnet har brændt fig flemt? daidi juo
borram? fanffe han allerede havde fpift?
daiddet legjim addet 1. lifeim daiddam
addet, go lifeik adnom must, fanffe jeg
havde givet, berjom bu havde bedet mig.
Daiddo, daido, s. (daiddet) scientia, mens,
Sensus, Kundſtab, Forftand, Sands; daiddo
moivvaauvva, Forſtanden forvirre8; æi sust
tielga buok daidok, han er iffe ved alle
fine Sandſer; siskaldas ja olgoldas dai-
dok, indre og ybre Canbjer (jfr. dietto).
Daidnadallat, -dalam, v. fr. (daidnadet)
fliffe nu og ba, ffiffe flere Ting.
Daidnadåstet, v. dem. (daidnadet) flilfe tibt.
Daidnadattestet, v. fact. dem. (daidnadet)
Lade flikke lidt.
Daidnadattet, v. fact. (daidnadet) 1) lade
flitte. 2) labe fig flikke.
Daidnadet, v. a. (daidne) sarcire, fliffe (—
dalggad et).
Daidnai, adj. vedf. -dnas 1. -dnajes (daidne)
pannosus, fuld af Flikter, flikket.
Daidnasa3a5, -sagata, s. dem. (daines) ganite
libet 2Gmne til en FU.
Daidnasaà, -sa&a, s. dem. (daines) libet
2Cmne til en Flik.
aidne, daine, s. pannus, Flik, Lap (ifær
paa Baand).
Daidolas, -laga, adj. (daiddo) fom har ftunb:
ffab til noget, kyndig.
Daifaha-batan, s. —— Bomifytter.
Daigas, s. = dalkas.
Daigaset, v. aestim. (daigge) anje for blød,
fløv, fvag.
Daigét, adv. (daigge) fløvt, fvagt.
Daigge, daige, s. massa, Deig; daige dup-
pit, elte Deig.
Daigge, adj. vedf. daiges, mollis, hebes,
blød, figo (om Gtaal, Øre, ni») fag (om
Folk, Dyr).
Daiggevuotta, -vuoda, s. (daigge) Blødhed,
Sløvhed, Svaghed.
Daigge-laste, s. Deig trug.
Daiggit, v. o. alge) dapsere, ælte (Deig).
Dee v. fact. (daiggot) gjøre blød, fio,
faartændt.
Daiggoluvvat, -luvam, v. n. — daiggot.
Daiggot, daigom, v. ». (daigge) Sb e
hebescere, blive blød, blive til Deig, blive
fløv, blive faar (om Tænderne); banek
daigguk, Tenderne blive faare.
Daigjit, v. a. — dagjit.
- Daigudak,
Daig. 117
Daigo, adv. hic, her.
-daga, s. (daigge) — daigge-
vuotta.
Daihe, adv. aut, eller (jfr. dai).
Daikatallat, -talam, v. fr. (daiketet) fnart
fenbfe fig, fnart iffe, fnart være faa, fnart
aa.
Daiketet, v. n. mentem colligere, sapere,
fandfe fig, fumme fig, fomme til Sands og
Samling efter at have været fra fig felv,
glemt eller iffe forftaaet noget.
Dain 1. singl. pron. dat.
Dainago 1. deinago, adv. (dat) quia, quando-
quidem, efterbi, faafom, efterfom, fordi.
Daines, daidnas, s. (daidne) pannus ad re-
sarciendum, optus, 2Gmne til en lit.
Daisestet, v. n. (dial.) nugari, vrøvle.
Daisodet, v. coni. (deissot) gynge langjomt
paa Bølgerne, rave.
Daisotet, v. fact. (daissot) bringe til at
gpnge, rave.
aissot, daisom, v. n. oscillare, subsultare,
aynge, rave, være fortumlet; vanas daisso
baroi alde, S8aaben gynger paa Bølgerne;
jukkam olmai daisso, en bruffen Mand
taver (jfr. suoibbot, skieivvot, noaissot).
Daistalet, v. n. luctari, contendere, tjempe,
firibe, arbeide haardt med (jfr. rüssat).
Daiva, adv. = davja.
Daivas, daivahan |. daifahan, s. coelum,
Himmel.
Daivve, adj. vebf. —— — davje.
Dajasgaddat, -gadam, v. fr. (dajasget) nu
og ba begynde at handle el. tale i Bilbelte.
Dajasgattet, v. fact. (dajasget) gjøre for:
ier. lebe vild, føre paa Vildfpor.
Dajasget, v. transl. insamire incipere, be:
gynde at fare vild, begynde at blive rafende.
Dajatus, -tusa, s. (dagjat) Udfagn, Talemaade.
Dajeg, adj. = dagjolas. — -jegvuotta, s. id.
Dajodet, v. cont. (dagjot) holbe paa faa fmaat
at rafe.
Dajoldattet, v. fact. (dagjot) i Haſt lede paa
Bildfpor.
Dajon, s. (dagjot) insanus, en Gal, en Tul.
Dajotet, v. fact. (dagjot) 1) bringe Dyr til |.
at fare forftyrret omtring, fortulle.
vild, es paa Bildfpor.
ake |. dakje, s. tectum, Tag.
Dakka, daka, s. cursus, gressus, art, Gang
(= rakta, Tåssa); ovta dakast mannat
sidi, i et Bjør drage hjem.
Dåkkadus, -dusa, s. (dåkkedet) cautio,
Kavering, Kaution, Forloving; d. olmai,
Kaveringsmand, Forlover.
Dakkalattet, v. er = dagatet.
a nee v. ken. gjøre noget i
2) lebe
Dåkke.
Dakkaluddat, -ludam, v. imit. (dakkat)
simulare, anftille fig, byfle; si dakkaludde,
dego si life vanhurskasak, Luc. 20, 20;
d. ustebvuoda gæsage, hykle Benftab for
nogen.
Dakkam, s. verb. (dakkat) Ubførelje, Jvært:
fettelje, Arbeide; i son maksam dakkam-
balka, han betalte ilfe Arbeibslønnen; i leek
dakkamest, bet fan iffe gjøres; gærggat
maidege dakkamest, blive færbig med
noget.
Dakkamus, -mu$a, s. (dakkat) noget, fom
ffal gjøres, Gjøremaal, Gjerning; mi dak-
kamusaid dust læ dast? hvad har bu at
gjøre her? mi must læ duina dakkamus-
8an? hvad har jeg med big at gjøre? im
mon dato adnet duina maidege dakka-
musaid, jeg vil iffe have noget meb big at
beftille.
Dakkamættom |. -mættos, adj. (dakkat)
ugjørlig. -mættosvuotta, s. id.
Dakkanattet, v. fact. — dakketet.
Dakkanet, v. /ransl. 1) = boaktanet, men
mindre hoeeftigt eller flemt. 2) defatigari,
"blive ubmafet, anbpuften, opgivet; dakka-
nim garra bargo barast, jeg blev ubmafet
af baardt Arbeide.
Dåkkat, dakam, v. n. (dial.) defatigari,
blive ubmajet.
Dakkat, dagam, v. a. facere, a, ere, com-
mittere, gjøre, anrette, aflægge, ringe, fore
ffaffe; d. ja guüddet dagakættai, gjøre og
labe; i dat daga maidege, bet gjør ingen-
ting; daga nuft burrist! vær faa [nil! son
eli dabe dærvuodaid d. han var her for
at aflægge en Hilfen; vælge d. gjøre Gjeld;
d. buoremusat go vægja, gjøre fit bebfte;
logo d. aflægge Regnſtab; joavdelas mor-
raåid aldsesis d. gjøre fig unødige Bekym⸗
ringer; son dagai jetas skierbman, han
anitillebe fig halt; man ædnagen son dagai
su viesoides? Doormeget ubbragte han fine
Huſe til? gen mielde dagam mon sane
dalkkas diti, meb hvem jfal jeg fende Bud
efter Medicin? muorra 8addoid dakka,
Treet fætter Frugt; dat dagai sudnji stuora
vuoito, bet flaffede ham ftor Gevinft; dussen
dakkat, tilintetgjøre; maid don aigok munji
dakkat? hvad vil bu gjøre mig? maid mon
daina dagam? hvad ffal jeg gjøre med
bette? must miela dagai, jeg fil Lyſt til;
mielaid galle dagasi, jeg funde not have
Spft; dalve aiggo d. bet vil til at blive
Vinter; bivval dakka, bet bliver mildt Beir;
arve aiggo dakkat, bet vil til at regne;
gæse d. blive Sommer.
Dakkavidé, adv. (vidde) statim, ftrar.
Dåkkedet, v. n. cavere, intercedere, tavere,
gaa i Borgen for, være Forlover.
Dåkke.
Dåkketet, v. o. defatigare, udmaſe, gjøre
meget anbpuften og tret; garru barggo læ
muo dákketam, Daatbt Arbeide har ubmajet
mig.
Dakko, dago, s. actio, opus, Gjerning; son
galgga makset juökkehaz3i su dagoi
mielde, han ffal betale enhver efter hans
Gjerninger; olmai, gutte olmaivuoda dago
dakka, Mand, fom gjør Mands Gjerning;
værre-dakko, Misgjerning; buörredakko,
Velgjerning.
Dåkkoladdat, -ladam, v. fr. (dåkkot) nu
og ba fmede.
Dåkkolet, v. subit. (dåkkot) i Haſt [mebe.
Dåkkomus, -musa, s. (dåkkot) noget at
Tmebe, noget, fom ffal fmedes.
Dåkkomættom, adj. (dåkkot) jom ei fan
fmedes.
Dakko-suddo, s. Gjerningsfynd.
Dåkkot, dagom, v. a. cudere, hamre, banfe,
fmede.
Dakkujubme, -jume, s. verb. pass. (dakkat)
Ubførelfe, Jværfjættelje; im mon buvte dam
dakkujubmai, jeg bringer bet iffe til llb.
fgrelie; avnas-muorra, mi dakkujubmai
dokke, et 2Gmnetræ, fom buer til Bearbei-
delfe.
Dakisladdat, -ladam, v. fr. (daksat) nu og
ba forfvinde.
Daks3alet, v. subit.
fvinde.
Dakösat 1. dagåat 1. dafsat, davsam, v. m.
evanescere, forfvinde, fomme af Syne; bæi-
vas dak8a, Solen forfvinder.
Daktadet |. daftadet, v. fact. (daktat) fot»
tørre eller gjøre faa tør, at bet bliver næften
fom Ben.
Daktai, adj. vebf. -ktas (dakte) multis ossibus
praeditus, benrig, benet, fom har tyffe Ben
eller ev tyf i PEN men har libet Marv.
-ktaivuotta
Daktalet, v. dan — blive haard, trenet,
men i minbre Grad.
Daktat, davtam, v. n. (dakte) 1) exsiccari,
fortpreà å ben (rab, at bet bliver fom Træ
eller Ben (om Planter) træne. 2) obdurari,
forhærbes (om WMennefter); njuoras rasse
mi i læk vela daktam, ungt Græs, fom
endnu iffe er trænet; vaibmo dakta, Hjertet
bliver haardt; bagadet manaid aiggebale
amasek daktat, tugte Børnene itide, at be
€i ſtulle blive yn ubyielige.
Dakte 1. dafte, davte, s. os, Ben.
Dakte-dogjujubme, s. Benbrud.
Dakte-luoddotak, $. — dakte-særgatak.
Daktelus, -lusa, s. — dakte-ratto.
Dakte-ratto, 8. Benrad, Gielet.
Dakte-skivatak, s. = dakte-særgatak.
(daksat) plubfelig fer-
Dakte-særgatak, -taga, s. aríritis, Ben-
118
Dalkkai.
vært, Bærkbrudbenhed, Gigt; dakte-særga-
tagast buoceat, lide af Benvært.
Daktot |. daftot, davtom, v. ». — daktat.
Dal, adv. jam, nunc, nu.
Dala, adj. dålas.
Dàla 1. tila, s. R. ursus, Bjørn.
Dalas, dallas, 8. tomentum in calceis Lap:
ponicis positum, Komagfyld, bet Kvantum
GSennegræs, fom behøves i et Par Komager;
dalas-bælle, faameget Gennegræs, fom be:
høves til en enfelt Komag.
Dalastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. cont. (dalustet) lægge Sennegras i flere
Komaqer.
Dalastalakættai, car. verb. et adj. — dalast-
kættai.
Dalastet, v. a. (dalas) arundinem arena-
riam in calceos componere, lægge bet ngb-
vendige Kvantum Gennegra8 t Komager,
fenne Komager (= suidnit, lippit).
Dalastkættai, 1) car. verb. (dalastet) uben
at fenne. 2) adj. vedf. -kaettes, ufennet,
iffe fylbt med Gennegræs.
Dålas, -laéa, adj. (dal) qui nunc exstat,
fom er nu, nuværende; d. aige gaibadu-
sak, Nutidens Fordringer; dålas ja boatte
aigge, Nutiben og Fremtiden; gitos ædnag
dålatinad ja oudatinad, mange Tal for
nu og før; dålatest, fra nu af; dåladi,
indtil nu.
Dalbme-luokta, nom. propr. loc. Talvig.
Dalggad, adj. vedf. -ggadés 1. dalgis, bene
mutritus (de animalibus), fyldig, fom er i
godt Huld (om Dyr).
Dalggadet, v. a. taleas cymbae ruptae affi
gere, fætte Flikker paa en Saab, hvor ben har
faaet Gprælter, flikke (jfr. daidnadet).
Dalgodattet, v. fact. (dalgodet) gjøre fyldig.
Dalgodet I. dålgudet, v. ». um fieri,
blive fyldig, fomme i godt Huld.
Dalkaiduvvat, -duvam, v. subj. (dalkke)
overfalbeg af, blive ubfat for haardt Veir;
dalkaiduvvim duoddaridi, jeg blev over:
faldt af Uveir paa Fjeldet.
Dalkas, dalkkas, s. medicamen, $agemibbel,
Medicin; dam davddi i læk mikkege
dalkkasid, for ben Sygdom findes intet
Legemiddel.
Dalkastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. cont. (dalkastet) arbeibe paa at helbrede,
lege.
Dalkastattet, v. fact. 1) labe læge. 2) labe
fig læge, funne helbredes.
Dalkastet, v. a. (dalkas) mederi, læge, hel:
brebe.
Dalkastægje, s. pers. (dalkastet) medicus,
Læge, Doktor.
Dalkkai, adj. vebf. -kkas (dalkke) fulb of
Uveir.
Dalkke.
Dalkke 1. dalkkje, dalke, s. aer, tempestas,
Veir; garra dalke dagai, bet blev haardt
Beir; vuóste ja miette dalkke, Mod- og
Medvind.
Dalkkevuotta, -vuoda, s. (dalkke) tempe-
stas, Beirlig, Veirlag; nævre dalkkevuoda
diti, for bet flette Veirligs Skyld.
Dalkkot, dalkom, v. a. — dalkastet.
Dalkodet, v. coni. (dalkkot) holde paa at
helbrede.
Dalkodægje, s. pers. = dalkastægje.
Dalkotet, v. fact. (dalkkot) 1) lade helbrede.
2) lade fig helbrede, funne læges.
la, dala, s. thalerus, numus. wncialis,
en Daler.
— adv. R. — dakkavide.
Dallan 1. dallanaga, adv. jamjam, statim,
extemplo, ſtrax, 1 Hjeblikket.
Dallas, -Ilaéa, adj. (dalle) qui antehac fuit,
baverenbe, forhenværende.
Dalle, adv. tunc, ba, dengang; nabbo dalle,
altfaa.
Dallidet, v. inch. (dallit) beggnbe faa fmaat
at vibrere.
Dallit 1. dállit, v. n. vibrare, vibrere, vije
fig anderlebe eller høiere end bet er;
ænam dalle garra bæivadakkan, Landet
vibrerer i ftærkt Solftin.
Dallitet, v. fact. (dallit) bringe til at vibrere;
aibmo dielko delliti, Suften bragte Blin:
fen til at vibrere.
Dallo, dalo, s. praedium, villa, domus,
Gaard, $u8; stuora dello must læ bieb-
mat ja æletet, jeg har et fort Hus at føde
og underholde.
Dallo-aéée, s. Husjaber.
Dallo-barggo, s. $usarbeibe.
Dallo-buoigge, s. rusticus, Bonde, en, fom
lever af fine Henders Arbeide, har Hus og
Familie.
Dallo-doallam, s. $usholdning.
Dallo-doalle, s. $u8holder.
Dallo-fidnomuå, s. Qusgjerning.
Dallo-guoibme, s. Husfell
Dalloi, adj. vedf.-llos 1. «lojis (dallo) fom
far mange Huſe eller Gaarde.
Dallo-oappaladdam, s. Québejgg.
Dallo-rafhe, s. Husfred.
Dalmak, nom. propr. loc. $jelmsø i Bar
anger.
Dalohas, adj. (dallo) fom holder fig til Gaar:
ben, fom p fig hjemme, huslig.
Daloiduttet, v. fact. (potu) foritajfe,
forfyne meb ( aatb, Hus
aloiduvvat, «duvam, v. subj. (dallo) faa
Gaard, Hus.
Dalo-ised, 8. Husbonde, Husherre.
Dalolaà, -la3a, adj. (dello) 1) fom far
Gaard, $u8; je dalola8 olmai son læ,
119
Dalvve.
han er en Mand, fom ſelv har Gaard.
2) huslig; dalolaà ællem ja ilok, husligt
Liv og Glæder. -lasvuotta, s. id.
Dalostallat, -stalam, v. imit. (dallo) opføre
fig fom Gaardeier, agere Husbond.
Dalot, adj. vebf. -tis 1. -his (dallo) — da-
lohas.
Dalotesvuotta,
$Husvildhed.
Dalotuttet, v. fact. (dalotuvvat) berøve $us,
Gaard.
Dalotuvvat, -tuvam, «v. subj. (dalotæbme)
bergoe8, mifte, blive uden Gaard, Hua.
Dalotæbme, -tæbme, adj. vedf. -tes (dallo)
fom ingen Gaard, Hus har, husvild.
Dalo-æmed, s. $usmober.
Dalsar, dalssar, s. et adj. vedf. -ssares
(dalssit) nugator, Brøvler, vrøvlagtig.
Dalssai, adj. vebf. -ssas (dalssit) garrulus,
tilbøielig å at flubre, vrøvlagtig.
it, v. n. garrire, nugari, flubre, vrgvle.;
son —— vinest, han begyndte at
prole i
Daluå, -luéa, å dem. (dallo) liden Gaard.
Dalvadak, -daga, S. (dalvve) tidlig Binter;
d. jakke, et Aar, ba ber indtræffer tidlig
Binter.
Dalvaduvvat, |. dalvaiduvvat, -duvam, v.
subj. (dalvve) overfafbe8 af Vinteren; dasa
dalvaduvaimek, her fif vi Binteren paa o8.
Dalvaået, v. aestim. (dalvve) 1) anje for
Binter, for altfor meget Vinter; dalvasam
ain vuölgget, jeg finder, at bet endnu er
formeget Vinter til at reife. 2) perhiemare,
overvintre (min. us.)
Dalveg, adv. (dalvve) hieme, om interen.
Dalvek, dalvveka, s. 1) = dalvve-tuogok.
2) Larus hyperborens, Hvidmaage.
Dalvvadattet, v. fact. (dalvvadet) lade blive
Vinter, bringe Vinter.
Dalvvadet, v. n. (dalvve) hiems appropin-
quat, instat, tomme Binter, blive Vinter.
Dalvvasa$, -saja, adj. (dalvve) hibernus,
vinterlig, fom hører Vinteren til.
Dalvvat, dalvam, v. mn. (dalvve) 1) hiems
instat, blive Binter; arrad dalvai, bet
blev tidlig Vinter. 2) perhiemare, over
vintre; dalvvim Karasjokki, jeg overvin-
trebe i Karafjof.
Dalvve, dalve, S. hiems, Binter; dalve son
dast oroi, han forblev her Binteren over;
madas si mannek dalvvai, be brage fybover
fil Vinteren; dalve guövdel, Mivtvinter;
almest juo dalvve-habme læ, Himlen fer
allerede vinterlig ub.
Dalvve-orrom, s. Binteropholb.
Dalvve-orrom-sagje, s. Vinteropholdsſted.
Dalvve-&uogok, -tuog3oka, s. salmo hiber-
-vuoda, s. (dalotæbme)
Dam.
nus per hiemem in fluvio remanens,
Bintefiøing Sar, fom fiaar Vinteren over
i Elven.
Dam, Gen. singul. pron. dat.
Damadet, v. cont. (dabmat) holde paa at
tæmme, arbeide paa at temme, temme flere
yr.
Damakalagas, -lagaéa, adj. paa famme
Maade beffaffen.
Damakættai, 1) car. verb. (dabmat) uben
at temme. 2) adj. vebf. -kættes, utemmet.
Damanagala$, -la3a, adj. — damakalagas.
Damastet, v. dem. (dabmat) temme et enfelt
Dyr, temme en enkelt Gang.
Damatatte, adj. (damatet) fom fan temmes.
Damatet, v. fact. (dabmat) 1) labe tæmme.
2) labe fig temme, funne temmea.
Damatmættom l. -mættos, adj. (dabmat)
utæmmelig.
Damiés, dabmas, adj. cicur, mansvetus, tam.
Damodak, -daga, s. = dæmadak.
Damog, adj. (dial. = damés.
Danab, adj. comp. R. — æmbo, mere.
Dånaga, adj. = dåtanega.
Dana-kodno, -kono, s. mulier honestissima,
ubmærfet Kvinde, Dannekvinde.
Dana-manne, s. vir bonis moribus excellens,
$Hæbersmand, Dannemand.
Danas, adj. (dadue) tinagtig, feig fom Tin.
Dana, -naéa, adj. (dadna) pristinus, fom
et fra forleden; danatest, fra forleden.
Danaået, v. aestim. (dadne) anfe for tinagtig.
Danetuvvat, -tuvam, v. subj. (danetæbme)
mifte Fortinningen.
Danetæbme, -tæme, adj. vebj. -tes (dadne)
fom er uden Tin, uden Fortinning.
Danidet, v. ». (dadne) føles haard, haard fom
gin
Danjas, dadnjasan, s. (dial.) — daas.
Danmarkko, -marko, s. Dania, Danmart.
Danne, adv. 1) — damditi. 2) ?bi, ber. 3)
R. func, da.
Dannjat, danjam, v. a. — dagnat.
Danssat, dansam, v. ». (dial.) — danssot.
Danssit, v. mom. semel saltare, banfe en
enfelt Dans.
Danssot, -nsom, v. v. saltare, bane.
Danccardet, v. cont. (danceat) holbe paa at
hoppe, fprælle.
Danccat, dancam, v. ». subsilire, exsilire,
hoppe, fprætte, bevæge fig hurtigt og viltert
(fom bunden 3ten eller Hund).
Danal-suodna, s. nervus eervicalis tarandi,
Sene i Renens Nakke.
Danas, dagnas, s. Erica vulgaris, L. Syng;
dagnasid gaikkot, rive op Syng.
Danastaddat, -stadam, v. fr. (danastét) nu
og ba fanfe Lyng.
120
Dåppa.
Danastatte, adj. (danastet) faa bejfajfen, at
man ber fan rm
Danastet, v. a. (damas) ericas colligere,
corrodere, fante Syng, røffe Lyng.
Danatallat |. danjatallat, -talam, v. neutr.
pas. (dagnat) blive fnydt i Handel ies
Ajietatallnt); divte jeden ouddal
danatallat, 1 Gor. 2,
Dápadet, v. fr. (dippat) tute nogle Gange,
nu og ba tilluffe.
Dapadet, v. cont. (dåppat) holde paa at
maſe, hoppe, arbeide fig frem med Befvær.
Dåpastaddat, -stadam, v. fr. — dáppalad-
dat.
Dåpatak, -taga, s. (dáppat) alvi durities,
Forſtoppelſe, haardt Liv.
Dåpatak, -taga, s. (dåppat) et Gteb, hvor
man maa arbeide haardt eller flide tungt
for at fomme frem.
Dåpatet, v. fact. (díppat) 1) labe lutfe.
2) lade fig lutfe, funne luffes.
Dapatet, v. fact. (dåppat) lade arbeide haardt,
lade flide tunat for at fomme frem.
Dåpatus, -tusa, s. casus, Hænbelfe, SBegiven:
feb, Tilfælde; dápatusa bokte, ved en
$Hændelfe, tilfældigvis. ^ -sa$, -saéa, s.
dem. id.
Dápatuvvat, -tuvam, v. n. accidere, benbe,
ffe, forefalde, foretomme; im lem sidast,
go dat dípatuvai, jeg var iffe hjemme, ba
bet ſtede; oasetesvuotta læ sudnji dápa-
tuvvam, en Ulyffe har truffet ham; dat
sadne i læk ouddal diipatuvvam, bet Orb
har iffe forefommet før.
Dappa, dapa, s. embolus, Tap.
Dáppaladdat, -ladam, v. fr. (dáppat) nogle
Gange i aft tillukke.
Dåppalas, adj. (dåppat) fom er tilbøielig til
at maje og hoppe eller gjøre volbfomme Be:
vægeljer paa tungt Føre (om Stemen i
Dybjne).
Dåppaldak, -daga, s. (dáppat) claustrum,
aliquid, quo apertum | clauditur, Sulte,
Suffelje, Glaa, bet, fom Lønset over Rø:
hullet om Natten; naketet dáppaldage
ouddi, [ette Glaa for.
Dáppalet, v. subit. (düppat) i Haſt tilfutfe;
dÉppaluvvat aiggo, i oa&0 vuoignat, han
er nærved at focleà, han faar ikke pujte.
Dåppaluvvat, -luvam, v. ». — dåppasuvvat.
Dåppanet, v. transl. (dáppat) MAT for:
ftoppes.
Dáppasaddat, -sadam, v. fr. (díppaset)
nogle Gange, af og til lukke fig.
Dáppasistet, v. dem. (dappaset) tilluffeå,
tilftoppes lidt.
Dáppasattet, v. fact. (dáppaset) 1) bringe
til at fuffe fig, tillukke. 2) lade fig tillufte,
funne tillutfes.
Dáppa.
Dáppaset, v. transl. (dáppat) occlusum fieri,
Tuffe fig, tilluffe fig.
Dåppaåuvvat, -åuvam, v. subj. (díppat)
claudi, occludi, luttes, tilftoppes; vuoina-
nas dappasuvvagoatta, Aandedrettet be
gynder at tilftoppes.
Dáppat, dápam, v. a. claudere, occludere,
Lutfe, tüluffe, ftænge, ftoppe; dápa uvsa!
luf Døren! son, gutte ravasta ja i okta-
gen dåpa, ja dáppa ja i oktagen ravasta,
ab. 3, 7; son læ dáppam su vaimos
munji, han har [uffet fit Hjerte for mig;
gænge sisadippat, inbeftænge nogen (jfr.
davkkat).
Dåppat l. dåppet, dåpam, v. w. anniti,
vires intendere, arbeide fig frem med Be
fvær, flide haardt for at fomme frem, mafe,
vade tungt, hoppe (fom Renen i Dybfne);
burist son læ dåppam ouddal go deki
bæsai, han har ſlidt haardt før han tom bid.
Dåppe, dåve 1. dåbe, s. mos, Stil, Sæder,
Vis; baha sagak billestek burid dåvid,
baarlig Tale forbærver gode Sæder; olmai,
æn dåvek læk buttas, en Mand af vene
æber (jfr. vierro, mædno).
Dåppedorbme, -dorme, 8. imprudentia,
anvare; dáppedormest dat saddai, bet
Ttebe af 3Banvare; díáppedorbmai son jami,
han døde Vaadedød (jfr. villivaggo).
Dåppos, adj. (dial.) (dåppat) tilteppet.
Dáraget, v. ». — dårråt.
Daraidet, v. cont. — darrat.
Daran, darran, s. (darrat) Rafer, Fnyfer.
Dåras, dárrasan, s. (dial.) — dardda.
Darasaddat, -àadam, v. fr. (dareset) ofte
tilbyde.
Daraådallat, -dalam, v». fr. — dare&addat.
Daraået, v. a. — darsåtet.
Daraátüstet, v. dem. (darastet) faa ſmaat
tilbybe. 1
Daraåtatte, adj. (dara&tattet) fom er værd
at tilbybe.
Daraåtattet, v. fact. (darüstet) 1) labe til:
byde. 2) være verb at tilbyde.
Daraåtet, v. o. offerre, tilbybe (mere inbtren:
gende end fallat); ibmel dara&ta migjidi
burides, Gub tilbyder o8 fine Goder; da-
rasti munji balka, han tilbød mig Løn.
Daraåtæbme, -åtæme, s. verb. (darastet)
oblatio, Tilbud. .
Darbahet, v. a. — darbaset.
Darbas, darbbaå, s. necessitas, Behov, Trang;
son le darbbasest buörre arvvalusai diti,
han trænger til gode Raad; im mon cælke
dam darbbas diti, jeg figer bet ife af
Trang; darbbasides dakket, gjøre fit (na»
turlige) Behov.
Darbasaddat, -3adam, v. fr. (darbaset) ofte
behøve, nu og da behøve.
121
Dardda.
Darbaååstet, v. dem. (darbaset) behøve lidt,
en fort Stund have Behov for noget.
Darbaået, v. a. necesse habere, behøve, trænge
til, have Brug for; i darbasuvvu, bet be:
høves iffe; dat aige ja rudaid darbas,
bet træver Tid og Penge; darbasægjai
addet, give ben Trængende; dærvas i dar-
p dalkastægje, ben Karſte har iffe Lægen
eov.
Darbaskættai, 1) car. verb. (darbaset) uben
at behøve. 2) adj. vedf. -kættes, unpd-
vendig.
Darbaskættaivuotta, -vuoda', s. (darbas-
kættai) ben Tilftand, at man iffe behøver
noget.
Darbaslas, -la3a, adj. (darbas) necessarius,
nødvendig, forngben; okta læ darbaslas,
et ev fornødent; d. dagok, mak æi læk
manedæmest, nøbvendige Gjerninger, fom
ei funne opfættes.
Darbaåmættom |. -mættos, adj. (darbaà)
ife trængende, unødvendig; olmai læ d.
nisson læ darbbasest, Manden trænger
iffe, Rvinden trænger; du lutteorrom læ d.
bin Nærværelfe er unødvendig. -maettom-
vuotta, s. id.
Darbaåmættoset, adv. (darbasmættos) unøb-
venbigt.
Darbaåvuotta, -vuoda, s. (darba&) necessi-
las, Nødvendighed, Trang, Behov; fertim
vuölgget, go d. gotto, jeg faar reife, naar
Nødvendigheden byder bet; dat d. læi mu
vaibmoi, bet var en Trang for mit Hjerte;
dak giedak læk bårggam mu darba&vuodai
oudast, bisfe Hænder have arbeidet for mine
Fornødenheder.
Darbaåægje, s. pers. (darba&et) Nøbtørftig,
Trængende.
Darbbo, darbo, s. necessitas, Nødvendighed,
Trang; i lek d. dokko mannat, ber er
ingen Nodvendighed for at veife bib; hædest
ja darbost let, være i 9tgb og Trang.
Darbmaiduvvat, -duvam, v. subj. (darbme)
faa Kraft, Udholdenhed, Styrke til at fort
fætte med noget.
Darbme, darme, s. vis, vigor, occasio, Kraft,
Naad, Ubdholdenhed, Styrke til at fortjotte
noget paabegyndt, Udfomme; i must sat
læk d. vazzet, fertim dasa baccet, jeg
orfer iffe at gaa længer, jeg faar blive
igjen her; i lem darbme öallet, ber var
ife Anledning, Udfomme til at flrive.
Darbmo, darmo, s. = darbme.
Dardaö, -daéa, s. dem. (dardda) liben trent,
Skraaning.
Dardda, darda, s. ora clivi praerupti supe-
viov, øverfte Kant af en Baile, Strænt,
Skraaning.
Dárét.
Dárét, -éha, s. arbor humilis, nodosa et
deformis, fort, tykt, foiftet og vantrevent
Træ (ijer om Fure, fom vokjer op imod
$Høifjelbet — dirrek).
Daretet, v. mom. (darrat) en Gang pludfe-
lig fnyfe.
Darfastet, v. a. (darffe) muscum aut terram
Turfam colligere, jamle Mofe eller Torv;
son le meecest darfasttemen, han er ude
i Marken for at famle Mofe.
Darfetuttet, v. fact. (darffe) berøve, bort
tage Moſen eller Torven.
Darfetuvvat, -tuvam, v. subj. (darfe-
tæbme) berøves eller mifte Mofen, Torven.
Darfetæbme, -tæbme, adj. vedf. -tes (darffe)
fom er uden Mofe eller Torv.
Darffadet, v. instr. (darffe) forfyne el. over:
dœlke med Mofe eller Torv (— darffit).
Darffai, adj. vebj. -ffas (darffe) rig paa Mofe,
Toro.
Darffaldak 1. -dat, -daga, s. (darffe) Bind:
bord, fom Bolber Torv og Naver faft til
Staget.
Darffe, darfe, s. muscus, caespes, fvamp-
agtig Moſe, fom plukkes paa Tuer og bruges
til Underlag i Børnevugger, Torv; darffe-
goatte, Torvgamme.
arfféstet, v. dem. (darffit) forfyne med
Mofe eller Forv. -ståstet, v. dem. id.
oe a. (darffe) musco instruere, terra
Turfa contegere, foriyne med Moe, over:
belfe med Torv; d. gietkama, lægge Mofe
Ph Buggen; d. goade, boffe Gammen med
Darfiitet, 8. fact. (darffit) [abe forfyne med
Mofe eller betfe med Torv.
Darggat, dargam, v. n. — starggat.
Darjastuvvat, -stuvam, v. desid. = darjat.
Darjat, v. a. sustinere, være ijtanb til, være
gob for, taale, holde ub; calbme i darja
gættat bæivata, fØiet taaler iffe at je paa
Solen; bakas læ, illa darjam jukkat, bet
er bedt, jeg taaler Inapt at briffe bet; i dar-
jam borrat, han var iffe i Stand til at
fpife.
Darjatallat, -talam, v. conf. (darjat) føge
at holde ud.
Darjel, adj. vebf. -jelis (darjat), patiens,
durus, fom taaler gobt (Kulde, Hede), haard-
før. -lvuotta, s. id.
Darjes, adj. vedf. -jesis (darjat) = darjel.
-jesvuotta, s. id.
Darjodet, v. cont. (darjot) forføge at tilbybe,
lempelig tilbybe.
Darjolas, adj. (darjot) fom gjerne eller ofte
tilbyder noget.
Darjomættom |. -mættos, adj. (darjat)
utaalelig, uubholdelig.
Darjot, v. a. — dareitet.
122
Darme.
Darjotesvuotta, -vuoda, s. (darjotæbme)
Ømtaalighed, Ømfindtlighed.
Darjotet, T. Aa. = darsåtet.
Darjotuttet, v. fact. (darjotuvvat) gjøre øm-
findtlig, ømtaalig.
Darjotuvvat, -tuvam, v. subj. (darjotæbme)
blive pmtaalig, gmfinbtlig.
Darjotæbme, -tæme, adj. vcbf. -tes (darjat)
mollis ad dolorem, tener, ffjær, fom taaler
libet, gmfinbtlig, ømtaalig.
Darkalmattet, v. fact. (darkel) gjøre opmært:
bir bringe til at være agtpaagivende, gjøre
inf.
Darkalmuttet, v. fact. = darkalmattet.
Darkalmuvvat, -muvam, v. comp. (darkkel)
bine opmærfjom, agtpaagivende, flinkere,
filtrere.
Darke, adj. ved". darkis — derkkel.
Darket, adv. (darke) = darkkelet.
Darkka, adv. = darkkelet; darkka guld-
dalet, høre nøie efter.
Darkkel, adj. vebf. -kkelis, diligens, atten-
tus, certus, opmærfjom, agtpaagivende, ane
begtig, flink, filler; darkkelis gulddalægje,
opmærffom Tilhører; darkkelis båte, en
filfer Skytter.
Darkkelet, adv. (darkkel) diligenter, op
mærffomt, nøie: d. gættat maidege, nyie
betragte noget.
Darkkelmzettom 1. -mættos, adj. (darkkel)
uopmærfjon. -maettomvuotta, s. id.
Darkkeltebme, -tæme, adj. vebf. -tes
(darkkel) — darkkelmættom.
Darkkelvuotta, -vuoda, s. (darkkel) atten
Lio, Opmaextjombeb, Agtpaagivenhed, Andagt.
arkko, adv. — darkka.
Darkkot, darkom, v. a. diligenter. perpen-
dere, overveie ngie; d. maid olmu i vissa-
set diede, granſte, hvad man iffe fiffert kjen⸗
der; d. galgam du sanid, jeg ffal noie over:
veie bine Ord; daidam su dovddat, go
darkkogoadam, fanffe jeg brager Sjenbjel
paa ham, naar jeg tænfer mig ngie om.
Darkodet, v. cont. (darkkot) i Mag granfle,
overveie, lytte nøie efter (jfr. suoggardet).
Darkodæbme, -dæme, s. verb. (darkodet)
MEET ibmel sane d. Granftning af
Guds Or
Dareod qi 8. pers. (darkodet) Granſter.
Darkostet, . v. dem. (darkkot) granjfe libt,
en entelt Gang.
Darkotet, v. a. = darkkot; d. ja jæratet,
granffe og efterfpørge.
Darmala3, -la3a, adj. (darbme) frojtig, ub-
holdende. -laSvuotta, s. id.
Darmetesvuotta, -vuoda, 5. (darmetæbme)
Kraftløshed, Afmægtighed.
Darmetuttet, 1. -motuttet, v. fact. (darme-
tuvvat) gjøre traftløs, raabløå, fortumle.
Darme. 128
Darmetuvvat, -tuvam, v. subj. (darme-
tæbme) blive raab[g8, opgivet, give fig over
(af Unftrængelfe) jfr. hærdotuvvat.
Darmetæbme, -tæme, adj. vedf.-tes (darbme)
lrajtís8, opgiven, afmægtig, ubafet.
Daroduvvat, -duvam, v. subj. (dårro) blive
mort, fornorffes (om Sprog).
Darolas, -la3a, adj. et s. (dårro) norff, Nord:
mand.
Darostallat, -stalam, v. conf. (darostet) nu
og ba tale Norfl.
Daroståstet, v. dem. (darostet) tale lidt Norſt.
Darostattet, v. fact. (darostet) 1) labe nogen
tale 9torjt. 2) røbe Norſthed i Ubtale, bryde
vaa Norft.
Darostet, v. «. (dårro) norvegice loqui, tale
tit
Darra, dara, s. laminaria, Tare (— starra).
Darraget, v. ». — gårrat.
Darrai, adj. — dierrai.
Darra-li$8a, s. Tarerive.
Darranet, v. íransl. resipiscere, fanbfe fig,
fumme Tio: son suorggani nu sagga atte
i darranam bàéet, han blev faa bange, at
han ifte ſandſede at flyde.
Darrat, daram, v. n. desipere, fremere, itte
fanbfe fig af Brede, fljælve af Sindabevæ-
gelje, fnyfe, tafe; Saul darai aitemin, 6.
fnyfebe med Trusler (jfr. vasdolet).
Dárrat, in v. n. haardne og ftivne
(x rra
rid ue ond -bhalam, v. neutr. pass. — dana-
tallat.
Dárrit, v. a. = dagnat. i
Dårro, daro, s. et adj. Norvagus, lingua
norvegica, Rorbmand, Norſt, norſt Sprog.
Dårroduvvat, -duvam, v. subj. (dårro) blive
norff i Gprog, gaa over til 3Rorjt.
Dårro-giella, &. bet norjfe Sprog.
Dårronjaddet, -njadam, v. ». (dårro) [mage
aj Norſt, flinge fom Norſt i Udtale.
Dårro-ænam, s. Norvegia, Norge.
Darsaget, v. "transl. — Ble tyf.
Darsas, darssas, adj. — darssai.
Darssai, adj. »ebj. -ssas (darsse) tyffalben.
Darsse, , S. crassus cornibusque cras-
sis ac ramosis praeditus (de tarando)
En, jom er tykvokſen og har tyffe Horn med
mange Tinder, en Tykſak (om tenen) ; darsse-
toarvag boaco, ipffornet Ren, mobjat:
njarbes-Coarvag boaco.
Darvatallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
coni. (darvvanet) arbeide paa at faa til at
liebe ved, hænge faft; mon viggim daid
okti d. mutto æi darvvanam, jeg føgte at
bs bem til at hænge fammen, men de vilde
itte.
Darvedaddam-vikke, s. orbus tarandorum,
quo intestina. cum costis aut culis cum
Dasa.
carne concrescit, ben Sygdom hos tenen, at
noget af Indvoldene gror faft til Ribbenene
eller at Skindet gror faft til fjgbet, faa bet
ei gliber.
Darvvadet, v. insir. (darvve) picare, tjære
til, befmøre med Fjære.
Darvvai, adj. vebf. -vvas, pice abundans,
fulb af Tjere, tjæret.
Darvvanaddat, -nadam, v. fr. (darvvanet)
nogle Gange, af og til faftne, blive hængende
ved
Darvvanåstet, v. dem. (darvvanet) fom fna-
refte blive hængende ved.
Darvvanattet, v. fact. (darvvanet) 1) bringe
til at hænge faft ved, at blive hengende ved.
2) fabe fig dertil bringe.
Darvvanet, v. transl. deres, blive
Bengenbe faft ved, klobe ved, faftne, mitte;
njuovéa darvvan guobmai, Tungen fæber
ved Ganen; i addam mi suorbma-gættai
darvvani, han gav iffe faa meget, fom kunde
hænge ved Fingerfpidfen; dust darvvani
munji dat davdda, af big blev jeg fmittet
meb ben Sygdom.
Darvvanæbme, -næme, s. verb. (darvvanet)
Klæben ved, Vedhængen.
Darvvanægje, adj. (darvvanet) vedhængenbde,
fmitfom.
Darvvat, darvam, v. a. (darvve) — darv-
vadet.
Darvve, darve, 5.
doarvve.
Darvvit, v. a. adhaerentem reddere, fæfte,
lobe til.
Darvvitaddat, -tadam, v. fr. — darvatallat.
Darvvitatte, adj. (darvvitet) fom fan faft-
Hæbes.
Darvvitattet, v. fact. (darvitet) 1) labe tabe
faft. 2) funne klobes faft.
Darvvitet, v. a. — darvvit.
Das, adv. R. iterum, atter.
Dåså, All. pron. dem. dåt.
Dasadet, v. cont. (dassat) nu og ba ftelle
paa Brandene eller Veden paa Jlden, faa
qe brænder bedre, flyne; d. dola, rage op
i Slben.
Dasaiduvvat, -duvam, v. subj. mansuescere,
sedari, fpagne, blive rolig (om Dyr) give
5 ftilne (om Beiret).
le, adv. quaterni faa fom faa,
km midt imellem, faa la la.
Dasasmuvvat, -muvam, v. subj. (dasse)
jævnes, blive jævn, jævnere, ligere.
Dasastallat, -stalam, v. fr. (dassat) ofte ftelle
fibt paa.
Dasaståstet, v. dem. (dassat) ftelle ganjfe
fibt paa.
Dasastet, v. dem. (dassat) ftelle libt paa.
Dasaå, -sata, adj. nuværende — dalas.
1) piz, Tjære. 2) —
Dasa.
Dasatatte, adj. (dasatet) fom fan ftelle8 paa.
Dasatet, v. fact. (dassat) 1) lade ftelle paa.
2) funne ftelle8 paa.
Dasko, s. erumena, Stræppe, Tate. ;
Dassa, dassago, adv. — dassati, dassatigo.
Dassaladdat, -ladam, v. fr. (dassat) nu og
ba i Haſt flelle paa.
Dassalagai, adv. (dasse) aeque, jævnt, lige,
en8; dal læ dassalagai modnu gaskast,
nu er bet fit mellem o8.
Dassalaga$, gata, adj. aequalis, jævnlig.
Dassalåstet, v. dem. (dassat) i $aft fielle
libt paa, (tgbe lidt fra fig; dassalüstik muo
erit, bu ftgbte mig lidt unba.
Dassalet, v. subit. (dassat) 1) i Soft ftelle
paa Brandene, rage, røre op i Brandene,
faa Ilden brænder bedre; d. dola, putre op
i Qldben; d. lievse, pubje Lyſet. 2) ftgbe
SBranbene [enger inb i Jlden, jfubbe, flyve
bort, fra fig; d. bagjelistes erit bagjeli-
gævve olbmuid, puffe fra fig, flubbe unba
paatrængende doit (jfr. sagjalet, saécalet).
Dassasa3, -saja, adj. aequalis, par, lig,
famme Biltaar unberfajtet; don læk dak-
kam sin min dassasa33an, Matth. 20, 12;
i oktage læk su dassasas ælost, ingen
er hans 9ige med Henfyn til Gods (jfr.
låkasas).
Dassa$, -saéa, adj. — dallas.
Dassat, -dasam, v. a. lignis in foco accu-
ratius componendis efficere, ut ignis con-
valescat, ftelle paa Brandene eller ffyve Beben
fammen, faa ben brænder bedre, pudſe Vegen
å Tranlampen, felle paa Baalet, vage, røre
op i Siden; dasa dola! ftel paa Ilden!
dasa daid muoraid buollam lakai! [tel
paa Sieben, faa ben brænder! dasakættes
muorak æi buöle, Bed, fom ei er ftelt paa,
brænder iffe.
Dassati, adv. eo usque, ex quo, indtil, indtil at,
fiben; oro dast d. go mon boadam ruoktot!
bliv her indtil jeg fommer tilbage! golm
jage læk dassati, go son jami, bet er tre
Mar, fiben han døde.
Dasse, dase, s. aequalitas, Lighed, Jævn-
Tigbeb, Pas (fun i Genit. og All.); ja si
devdde daid gidda ravdai dassai, Joh.
2, 7, ovta dase sosi læba rudai dafhost,
be to ere. jævnlig med Heniyn til Penge;
de moai 8addaime ovta dassai, bet gif
op i op for o8, ber blev Ballance.
Dassed, adj. vedf. -des (dasse) consimilis,
stabilis, jævn, lig, ftg.
Dassedet, adv. (dassed) jævnlig.
Dassedet, v. a. (dasse) 1) — dassit. 2) assen-
tiri, befale, fige ja til.
Dasséstet, v. dem. (dassit) — dassedet.
Dassétatte, adj. (dassit) fom fan fammen:
pasſes, fom fan bringes til at høve fammen.
124
Dåt.
Dass&tet, v. fact. (dassit) 1) lade pasje to
Sing fammen. 2) funne pasfes fammen.
Dassétægje, adj. — dassetatte.
Dassit, v. a. (dasse) alterum alteri ap
tare ut consimilia evadant longitudine,
latitudine etc. gjøre lige, pasſe fammen to
Ting i Scngben og Bredden etc. jævne, ub:
jævne.
Dast, Loc. singl. pron. dàt.
Dasta, adv. stalim, ſtrax; son javkai dasta
mu boattem mannel, han forfvandt ftrats
efter min Ankomſt.
Dastamannelas, adv. (dasta) ſtraks efter.
Daste, adv. — dasasde.
Daste, s. 1) = naste. 2) Flet paa Dyr.
Dastes, adv. (dat) deinde, abhinc, fra nu
af, fiben; dastes don osinak, herefter ſtal
bu faa fe; golm vakko dastes, for tre Uger
fiben.
Dastmannel, adv. posthac, postea, herefter,
berefter, fiben.
Dastgo, adv. nam, enim, thi.
Dasto, adv. posthac, postea, fiben, herefter,
ba; d. dudnji dam muittalam, fiben ffal
jeg fortælle dig bet; dåsto, herefter; dåsto.
derefter.
Daska, adj. constipatus, faft fammenpalfet.
Daskad 1. dåskad, adj. vedf. -Skés 1. -kades,
solidus, compactus, faft, tompaft (om Læber),
tæt (om Qaar, Klæder); daskés nakke, faft,
godt hamret Læbder.
Daskai, adj. vedf. -kas 1. -kajes, immun-
dus, dissolutus, sordidus, ftibbenfærbig,
flurvet, følet, fom iffe holder fig eller e
Ting rene (— dierrai). -kaivuotta, s.
Daskar, s. cunctator, homo nihili, —
pretii, Solekop, Slarv.
Daskat, adv. (daskai) jglet, flurvet.
Daske, s. volutabrum, Subbe, Sole, Røre.
Daskéjakkes, -jakkas, adj. (daskit) tilbøie:
lig til at føle og være flurvet.
Daöskéstallat, -stalam, v. fr. (daskit) af og
til flurve, føle ibt.
Daákidet, v. cont. (daskit) holde paa at føle,
flurve.
Daöskit, v. n. permiscere, føle, fubbe.
Daskot, v. m. (daskad) blive faft fammen:
palfet, fammenpresjet.
Dåt, adv. quidem, nof, vel; mon dåt galle
bajedam gædge, jeg ffal nof løfte Stenen;
dåt dát galle læ buörre, bet er bra.
Dåt, dàm, pron. dem. hic, haec, hoc, benne,
bette (dàt om bet nærmefte, dit om noget
fjernere); buok dåk girjek sudnji gullek,
alle disſe Bøger høre ham til; dàmanaga
1. dåmaka lakai, paa famme Maade. All.
dàs, til benne, bid, hertil (dissà, bib);
maid dàsí vastedak? hvab fvarer bu her:
Dåta. 125 Dave.
til? dåså mon dudam, hermed er jeg til.
freda; dàsí vela boatta, hertil fommer
endnu; dàsínaga jami, her paa Pletten
døde han; &okkan dåsk! fæt big her! Loc.
dåst, her, herfra, heraf (dst, ber); mi dåst
dudnji? hvad fommer bet big ved? dåst
dat orro, herpaa beror bet; dåst im vuülge,
herfra veifer jeg iffe; dåst mamas 1. oudas,
herefter og fenere hen; dåst mannel 1. man-
nelest, herefter; dåstanaga, her paa Pletten;
dåstgo, thi.
Dåtak |. dåtaka, pron. — dåtanaga.
Dåtanaga, pron. idem, den, bet famme.
Dåtgena, pron. — dåtanaga.
Datog, adj. vebf. -gis (datto) — datolas.
Vekt -gåb, Superl. -gåmus.
Datolaå, -la3a, ad). (datto) promptus, libens,
villig, fom har Vilje; buórredatola8, benig-
nus, velvillig.
Datola$vuotta, -vuoda, s. (datolas) Wilje,
buórredatolaàvuotta, Belvilje.
Datostuvvat, -stuvam, v. desid. (dattot)
gjerne ville, ønffe; datostuvam du sagaidi,
jeg vil gjerne faa big i Tale, jeg ønfter at
tale med big; illa datostuva, han vil nødig.
Datto, dato, s. voluntas, arbitrium, Bilje;
jetas dato mielde dakkat aiggo, han vil
handle efter fin egen Vilje; dam fertim
dakkat dattom bagjel, bet maa jeg gjøre
mob min Bilje; saddus du datto! ffe bin
Vilje! —
Dattomus, -muåa, s. (dattot) optatum, desi-
derium, Ønfte, Vilje, Beflutning, Forfæt;
lego dust ain mikkege dattomusaid? er
ber endnu noget, fom bu gnífer, fom bu vil
have? i
Dattot, datom, v. a. velle, ville, ville have;
Saddus dudnji nuftgo datok! big (fe, fom
bu vil! ano must, maid datok, de addam
mon dudnji dam, bed mig om, hvad bu
vil have, faa [faf jeg give big bet; datokgo
æmbo? vil bu have mere? datostuvasim
galle, jeg funbe nof have Lyſt; illa datto
buóllet, bet vil ngbigt brænde.
Data, s. 1) Danus, en Danfte. 2) (dial)
Norvagus, Norbmand.
Dauras, adj. foft, tæt, haard.
Daurrat, dauram, v. n. = davrrat.
Davadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam, v.
con. (davedet) 1) mere og mere gaa om
til Nord. 2) bringe længer og længer ub
fra Land.
Davadak, -daga, s. (davve) boreas, Norden
vind; nuorta-davadak, Jiorbojtoinb.
Davadattet, v. fact. (davedet) bringe til at
gaa om til Nord, frembringe Norbenvind.
Davalaå, -la3a, adj. (dåppe) sollennis, mo-
ralus, fæbvanlig, artet; dam davala8 mærka
mon anam, bette fædvanlige Marke bruger
jeg; buörredavelas, fæbelig, flitfelig; baha-
”davalas, uffiffelig; maggardavalas olmai
son læ? hvordan Slags Mand er han?
Davalasvuotta, -vuoda, s. (davala8) mos,
em Sadvane; davalasvuoda mielde, ifølge
etit
Davaldas, -dasa, s. margo foci, 9tanben,
Kanten om Ildſtedet.
Davas, adv. (davve) ad aquilonem, mob
Nord; davas guvllui, imob Nord, i nordlig
Stetning.
Davastaddat, -stadam, v. fr. (davestet) [ofte
give Gjenlyd eller Gjenfvar.
Davastus, -stusa, s. (davastet) resonantia,
Gienflang, Gjenfyb; vare ibmel sane gav:
naåi davastus min vaimoin, gib Guds Ord
maatte finde Gjenflang i vore Hjerter (jfr.
skagna, gænis).
Davdag, adj. (davdda) fom far benne eller
hin Sygdom; manno-davdag, maanefyg;
varra-davdag, blobfottig.
Davdda, davda, s. morbus, Sygdom, Syge;
sormala8 davddi son saddai, han faldt i
en dødelig Sygdom; davdda, mi ædnama
mietta manna, Lanbfarfot.
Davddai, adj. vedf. -ddas (davdda) fom fører
megen Sygdom med fig; davddas dalvve,
en Vinter, ba ber var megen Sygdom.
Davddalagan, adj. (davdda) fygelig.
Davdde, davde, s. lien, Milt.
Davdne-salla, nom. propr. loc. Wamàg i
Porsanger.
Davdnja |. davdnje, s. — doavdnje.
Davebui 1. -buid |. -buida, adv. (davve)
fænger mob Nord, længer ub tilføs.
Davebuin, adv. (davve) længere mob Nord,
længere ube tiljøs.
Davebus, -bu3a, comp. dem. (daveb) lidt
nordligere, [ibt [enger mob Nord. -bugåi
1. -bugaidi, libt længer imod Nord. -bugast
1. -bugain, lidt nordligere.
Davedåstet, v. dem. — davedet.
Davedet, v. n. a. (davve) 1) ad aquilonem
se vertere (de vento) gaa om til Nord (om
Vinden). 2) ad locum mari jorem
movere, bringe lenger ub fra Land, [enger
tilhava, fjærne (— favledet).
Davég |. -ék, -ékan, s. — dövta.
Davéld, adv. (davve) a plaga boreali, fra
Nordfanten.
Davemusast, adv. (davve) længft i Nord,
lenojt ude tilhavs.
Davestatte, adj. (davestet) fom giver Gjen-
lyd, Gjenjvar.
Davestattet, v. fact. (davestet) 1) [abe ſvare
igjen, lade give Gjenlyd. 2) funne fvares
igjen; dam baikest i davestatte, dastgo
nu gukken læ, atte davestæbme i gullu,
=>" ——— —— —
Dave.
her fan iffe gives nogen Gjenlyd, thi UAf-
flanden er faa ftor, at Gjenfyb iffe høres.
Davestet, v. a. succlamare, responsum dare,
resonare, give Gjenlyb, Gjenjvar, gjenlyde
(ifr. gagjat); bakte davesti mu jiena, Slip:
pen gav Gjenlyb af min Stemme; vaibmo
davesta du sanid, bine Ord finde Gjen-
flang i $jertet.
Davgak, s. ursa major, Rarlåvognen.
Davgas, davggas, adj. — davggad.
Davgasmaddat, v. cont. (davgasmet) efter:
haanden blive mere og mere fpænftig, efajtijt.
Davgasmattet, v. fact. (davgasmet) gjøre
myg, fpænftig.
Davgasmet, v. comp. (davggad) recellentem
fieri, blev myg, mygere, fpænftig, fpænitigere.
Davgasmuttet, v. fact. = davgasmattet.
Davgasmuvvat, -muvam, v. subj. = dav-
gasmet.
Davgasvuotta, -vuoda, s. (davggad) Spæn-
ftighed.
Davgas, -gata, s. dem. (davgge) liben Bue.
Davgaåuvvat, -$uvam, v. subj. — davgas-
met.
Davggad, adj. vedf. -vgas, firmus, recellens,
faft, fpænftig, fom ei brifter ved at bøies
(mobf. smierro).
Davgge, davge, s. arcus, Bue.
Davgge-suodna, s. Bueftreng.
Davggo, davgo, labor, fatigatio, efvær,
Strabat8, Haandtering; ik don gilla daid
davgoid, mak dasa galggek, bu taaler ilfe
bet Befvær, bet Slid og Glæb, fom ber
ftal til.
Davggot, davgom, v. a. (davggo) haanbtere,
efsercere med, plage, fare ilbe med; ik galga
vielppaid d. bu ffal iffe plage, fare ilbe med
$valpene.
Davgon, s. (davggot) Gn, fom plager, farer
ilde meb, haandterer ging ilde.
Davja, adv. saepe, ofte; davjarak, meget
ofte; nuft davjarakkan gævva, faalebe8
gaar det meget ofte. — Comp. davjabut eller
dsvjeb. Superl. davjmusat; made dav-
jabut, dade buörebut, jo oftere, bes bedre.
Davjas, adj. = davje.
Davjasgas, adj. frequens, creber, fom ofte
inbtræffer, fædbvanlig. -gasat, adv. id.
Davje, adj. vebf. davjes. 1) frequens, cre-
ber, hyggig, ibelig, gieengs, fædvanlig; dav-
jes matkek ja nubbastusak, ibelige Reifer
og Forandringer; davjes sadnevagjasak,
gjængfe Talemaader. 2) spissus, Å
fom ftaar tæt fammen, fin (fom Tinder i en
fam); davjeb bælle Tætfiben af Kammen.
Davjek, -jegan, s. (dial) — dovta.
Davjet, adv. (davje) saepe, dense, ofte, hyp-
pigt, fint, tæt.
126
Davra.
Davjot, v. n. (davje) inbtræffe byppigere,
tiltage.
Davka 1. davga, davg, adr. (amen, bog.
Davkadet, v. cont. (davkkat) i Mag eller
nogle Gange teppe til, lukte.
Davkagas, -gasa, s. (davkkat) tilteppet eller
lukket Tilſtand, Stilling; uksa læ davka-
gasast, Døren er tilteppet.
Davkarastet, v. n. de satu mentis dejici,
fomme ub af Fatning, blive forvirret, blive
tullet.
Davkas, davkkas, s. /egumentum, Dett
(= govtas).
Davkastaddat, -stadam, »: fr. (davkastet)
nu og ba tilteppe, tilbætte.
Davkastet, v. dem. (davkkat) beffe, teppe
lidt til.
Davkatatte, adj. (davkatet) fom fan til:
teppes.
'| Davkatet, v. fact. (davkkat) 1) lade tilteppe,
beffe til. 2) funne tilteppes.
Davkatægje, adj. = davkatatte.
Davkkaladdat, -ladam, v. fr. (davkkalet)
teppe til nogle Gange fom fnareft.
Davkkalet, v. subit. (davkkat) i Haſt teppe
til, befte til.
Davkkasaddat, -sadam, v. fr. (davkkaset)
ofte blive tilteppet, lukket til.
Davkkasiåstet, v. dem. (davkkaset) teppes,
beffe8 [ibt til.
Davkkasatte, adj. — davkatatte.
Davkkasattet, v. fact. (dåvkkaset) 1) bringe
til at blive tilteppet, bættet. 2) funne brin:
ges bertil.
Davkkaset, v. transl. (davkkat) obturari,
occludi, teppes til, blive bætfet, lukket til,
lukke fig.
Davkkat, davkam, v. a. oblurare, legere,
spissare, teppe til (ved at ftoppe noget i
en Yabning) belte til, Iuffe til; rokkadu-
saiguim davkkat gæino baha vuigni, med
Bønner ftænge Veien for ben onde and;
davka muo vaibmosed | inbeflut mig i bit
Hjerte! davkkat uvsa, belte Døren til
(f. Gr. med et Tæppe; jfr. dåppat).
Davllai, adj. vedf. -llas (davlle) flætfet;
davllas bæna, en fíeffet Hund.
Davlle, davle, s. (obsol.) branchiae celi,
Sofnen, Gjellerne i Hvalens Hoved. :
Davlle, davle, s. macula, Wet, lysagtig
Stribe paa Dyr (f. Eks. ben lyſe Stribe paa
Renen firats bag Forbenet; jfr. dielkko).
Davilo, nom. propr. bovis, Konavn.
Davllodet, v. fact. (davllot) gjøre flæftet.
Davllot, davlom, v. n. (davlle) maculosum
fieri, blive flættet.
Davnjas, adj. (dial.) = doavdnjai.
Davratet, v. fact. (davrrat) bringe til at frølle,
krympe, frufe fig.
Davra. 12
Davraget, v. transl. — davrrat.
Davrralet, v. subit. (davrrat) i Haſt trølle,
frufe fig.
Davrrat, davram, v. n. curvari, inflecti,
frolle, frympe fig, fruje fig og trutne (fom
Kjød og Hilt, der foge8; jfr. savrrot).
Davrro, s. (davrrat) €n, fom kroller fig ü ts.
Fiſt under ftogning).
Davrus, s. R. socius, fammerat.
Davåatet, v. fact. (daksat) labe forfvinde.
Davtagistet, v. dem. (davtaget) blive lidt
trænet og Daatb.
Davtagattet, v. fact. (davtaget) gjøre trænet.
Davtaget, v. (ransl. (dakte) — daktet.
Davtak, -taka, s. (dakte) herba exarida,
en aldeles fortørret, trænet Plante.
Davtasgas, adj. (dakte) .benig, benfuld (=
daktai). -gasvuotta, s. id.
Davtaå, -tata, s. dem. (dakte) libet Ben.
Davtetæbme, -tzeme, adj. vedf. -tes (dakte)
benlss.
goo v. cont. (davécut) fmaaro, tare fig
em.
Davéas, adj. (davötat) segnis, langfom, treo ;
davéas læ su sukkam-lake, fans Maade
at ro paa er træg.
Davtatatte, adj. (deviatet) fom fan hvæsfes,
brynes.
Davéatet, v. fact. (davécat) 1) lade hvæste,
labe fare fig frem. 2) funne hvæsjes, være
muligt at fare fig frem.
Davé£a, davta, s. cos, qua ferrum acuitur,
rne.
Davééat, davéam, 1) v. a. acuere, hvæsfe,
bryne (= sagjet). 2) cunctanter procedere,
fare fig frem, ro langfomt; hæjos sukke
davẽda, en, fom ror baatligt, farer fig frem
(= stavetat).
Davééot, davéom, v. a. — davitat.
Davvanaddat, -nadam, v. . cont. (davvanet)
fomme lenger og længer ub fra Ctranben,
lenger ub tilhavs (om flere).
Davvanástet, v. dem. (davvanet) fomme lidt
Iænger ub tilhavs.
Davvanet, v. transl. (davve) a litore in
altum. discedere, tomme, bevæge fig længer
ub fra Land, ub tilhavs; vanas davvani
gaddest, Baaden brev fra Stranden, tilhavs.
Davve, adj. et s. borealis, plaga borealis;
davvebiegga, 9torbenvinb. — — daveb.
Superl. davemus; Same-ænam læ dave-
mus ænam, Finmarken er bet. norbligfte
Fin davas ja lulas, mob Nord og mob
Davvelagast, adv. (davveli) lidt [enger i
Nord end, fibt længer ude fra Land end.
Davvelaå3i, adv. (davveli) 2M fænger mob
Nord, fibt længer ub fra Land
Davvelåkka, adv. = davvela33i.
-
1 Deik.
Davveli 1. -le, adv. et postp. (davve) ad
locum. borealiorem, —— ad locum a
litore remotiorem, lenger mob
Nord, længer mob por end, norbenfor,
[enger ub fra Land end; olmai vare dav-
veli sirdi, Manden flyttebe norbenfor Fjel:
bet; doalvo vadnasa lassa davveli, bring
Baaden udenfor Skjæret.
Davvelist, adv. et postp. (davve) loco borea-
liori, loco a litore remotiore, quam, Yen:
gere Nord, nordenfor, længere ude fra Land;
son assa mu davvelist, han bor notbenjor
mig.
DANS, adr. (davve) in plaga boreali, ab
plaga boreali, i Nord, fra Nord; ja si
galggek boattet nuortan ja oarjen, ja
davven ja lullen, og be [tulle fomme fra
Øften og Veften, fra Norden og Sønden.
Davver, s. moneta, opes, thesauri, Mynt,
Gods, Satte, Liggendefæ; davverak sust
læk ollorak, han har jtore Midler.
Davverkættai, adj. vedf. -kættés (davver)
fom ingen Midler har, uformuenbe.
Davverægjai, adj. vedr. -ægjas, (davver)
formuende, rig.
De, adr. tum, tunc, faa, ba, nu; vuost vasi
muttom gaska ja de öokkani, førft gif
han et Stykke og faa fatte han fig; de son
vastedi, ba fvarede han; de æska jægadi,
ba førft adlød han; die de, faa er bet, ja.
Debardet, v. n. = dibberdet.
Deble, s. (dial.) macula, Jlet.
Deddui, adj. vebf. -ddus (dæddo) pondero-
sus, tung; appar d. &ace alde govddot,
altfor tung til at flybe paa Bandet.
Dedduhallat, -halam, v. neutr. pass.
deddut.
Deddujakkés, -jakkas, adj. (deddut) fom
ofte har Mareridt.
Deddut, deddum, deddujim, v. ». (dæddet)
1) pressi, pressioni succumbere, blive
tryffet, ligge unber for Tryl. 2) nocturna
incubi suppressione vexari, have Mareridt.
Deddutet, v. fact. Arda foraarjage Tryk,
afftebfomme Mareridt
Deddutægje, s. pers. ' (deddutet) incubus,
Mare (— dædalm).
Dedvot, v. a. = dædvot.
Dego 1. degos, conj. quasi, fom om; orro
munji, dego mon lifeim su ouddal oaid-
nam, bet forcfemmer mig, fom om jeg havde
feet ham før; dagai jetus, dego jabmam
lifei, han anftillebe fig, fom om han var
død
gb.
Deiggat 1. deigjat, v. ». — dæiggot.
Deigo, adv. (dial.) ibi, ber.
Deikebuid, adv. (deiki) nærmere bid.
Deiki | deik 1. deike |. deki |. deika I.
dieke 1. dek, adv. huc, fib; dokko deiki,
Deiv.
fib og bib; boade deiki! fom fib! deiki
guvllui, Dibover.
Deivià, adj. vebf. -visis — deivvil.
Deivvil, adj. vebf. -vvilis (dæivvat) fom traf:
fer gobt, fom er flint til at træffe.
Delbmat, delmam, v. a. — duolbmat.
Delgge, delge, 5. 9toben paa et Slags Gras,
ber inbjamle8 og bruges til Kreaturfober.
Dellet, v. n. — dallet. :
Deluk, s. — diluk.
Delves, adj. — dielves.
Derbmuå, derbmuåa, s. — dierbme-beskui,
Ganbjvale.
—— — -jume, s. verb. pass. (dævd-
det) Opfyldelfe.
Devddutallat, -talam, v. neutr. pass. (dævd-
det) fyldes, blive fyldt.
Devkis, adj. — dævkad.
Devkudet, v. n. (dævkad) blive mørflaben.
Devok 1. dævok, s. phoca, Sæl med hvide
Pletter.
Devéudet, v. cont. (dækeot) faa fmuat fnuge,
trytte.
Devéutallat, -talam, v.neutr. pass. — dæv-
&otallat.
Dibaåtet, v. a. curare, providere, have Til»
fyn med, have under Pleie.
Dibastkættai, 1) car. verb. (dibastet) uden
at pleie. 2) adj. vebf. -kaettes, utiljeet.
Dibberdet, v. ». (dial.) obscure, parum di-
stincte voce loqui, tale uforftaaeligt.
Dibma |. dima, adv. — dimag.
Dibma, adj. — dimes.
Dibmadaddat, -dadam, v. coni. (dibmadet)
arbeide paa at gjøre blød, mør, [g8.
Dibmadatte, adj. (dibmadet) fom fan gjøres
blød, mør.
Dibmadet, v. a. (dimes) mollire, bløbgjøre,
milbne, lindre, gjøre mør, ubmoje.
Dibmaladdat, -ladam, v. fr. (dibmalet) efter:
' — haanden blive mere og mere blød, mør, løs.
Dibmalåstet, v. dem. — dibmalet.
Dibmalet, v. dem. (dibmat) blive fibt blød,
mør, [g8.
Dibmaset, adv. (dimes) blgbt; d. ja garra-
set hallat, tale blødt og haardt.
Dibmat, dimam, v. n. (dimes) mollescere,
viribus exhauriri, blive blød, blgbere, mør,
los, blive. ubmajet; lodde dibma go vussu,
Fuglen mørner, - naar ben koges; aigge
dibma, WMarstiben bliver milbere; dibmam
læ mu hærgge, min Sjøreren er udmafet.
Dibmo, dimo, s. 1) hora, Lime. 2) horolo-
gium, Uhr; galle dimo læ? hvad er Klokken.
Dibmo-dakke, s. Uhrmager; dibmo-tæppe, id.
Didastallat, -stalam, v. ». — diddadet.
Didastet, v. n. = diddadet.
Didda, dida, s. superstitio, Dvertro, Tro paa
Tegn.
128
Died.
Diddadakkés, -dakkas, adj. — diddai.
Diddadet, v. ». (didda) superstitione teneri,
være overtroiff, tro paa Tegn.
Diddai, adj. vedf. -ddas 1. -ddajis (didda)
superstitiosus, overtroijt.
Diddo, s. decumae, Tiende, Toldafaift.
Diddoi, adj. vebf. -ddos — diddai.
Didnja, dinja, s. = digna.
Didno, s. siler, Flint.
Didnoi, adj. vedf. -dnos (didno) fuld af Fit.
Didog, adj. (diettet) fom ved noget, kyndig.
Didolaà, -laga, adj. — diedolaa.
Didoåtet, v. a. — diedostet.
Diggar, s. (dial.) mendicus, Vigger.
Dig3it, v. a. (dial.) mendicare, tigge.
Diebbo, s. — dæbbo.
Die, adv. istic, ber (om noget, fom er nærmere
ben Talende end den Tiltalte) die dat olmai,
den Mand der.
Diedja, s. (dial.) Theae potus, The.
Diednoladdat, -ladam, v. fr. (diednot) nu
og ba fante. :
Diednolet, subit. (diednot) i Haſt fante.
Diednot |. dædnot, dienom, om, v». å.
oram panno, ne dissolvatur, limbo circum-
suere, fafte over med LTraad, at iffe Løiet
gaar op; diednom-laigge, Stantetraab.
Diedekættai, 1) car. verb. (diettet) uben at
vibe; dat saddai mu diedekættai, bet jfebe
uben at jeg vibfte bet. 2) adj. vedf. -kættes,
ubevibjt.
Diedetåstet, v. dem. (diedetet) give libt Nys
om, antyde.
Diedetet, v. fact. (diettet) indicare, signi
ficare, promulgare, give tilfjenbe, lade vibe,
unberrette, Debube, beljenbtojote; dat le
sudnji diedetuvvum, bet ev ham betydet;
diedetam mu oaivvelam, jeg giver min
Mening tilfjenbe.
Diedetæbme, -tæme, s. verb. (diedetet) Til:
fjenbegivelje, Befjendtgjørelje.
Diedolaå, -laga, adj. (dietto) notus, vitter-
lig befjenbt; diedola8 læ buokaidi, bet e
vitterligt for Alle; diedolas suddok, viter:
lige Synder (— diettelas).
Diedos, dittos, adj. — diedola3.
Diedoà, -doéa, s. dem. (dietto) lidt Kund⸗
ffab, Nya.
Diedostakkés, -stakkas, adj. (diedostet)
curiosus, tilbøielig til at ubfritte, nysgjerrig.
-Stakkésvuotta, s. Nysgjerrighed.
Diedostallat |. -3taddat, -3talam, -3tadam,
v. cont. (diedostet) holde paå at ubfritte;
fertim dam ase diedostaddat, jeg maa er:
fyndige mig om ben Gag.
Diedostet I. didoåtet I. ditostet, v. a. (dietto)
percunctari, erkyndige fig om, ubforfte, ub:
fritte.
Dieg.
Dieggo, s. os alae avis longissimum, bet
længfte Ben i en JFuglevinge eller Mennefte-
arm (om andre Dyr dabba).
Dieibmo, dieimo, 3. pedica, Snare, Done
eller liben Rjep bejat med Stenbefnarer ej
Haar, ber legge8 paa Marken til Fangft af
Smaafugle, ifær Snefpurve; dieibmo-talbme,
Cnaregie, Jtenbelgtte.
Dieigas, dieiggas, adj. albidus, Dvibagtig
(om en Sygdom i iet).
Dieigganet, v. n. dieiggat.
Dieiggadåstet, v. dem. (dieiggadet) gjøre
lidt hvidagtig.
Dieiggadet, v. fac. (dieiggat) gjøre hoid⸗
agtig.
Dielggat 1. dieiggot, dieigam, dieigom, v
n. albitudine affici, blive hvidagtig (om en
Vienfygdom).
Dieigotet, v. habi. (dieiggot) gaa med noget
hvidagtig paa fig (i Øiet).
Dieimostaddat, Arie v. a. (dieibma)
ftelle til, fette ub fjeppe med Snarer paa.
Dielddadet, v. a. (dieldde) jette Tag eller
Dverdælk paa Pulfens Forende.
Dieldde, dielde, v. constratum superius in
anteriore trahae parte, Overbæt paa ben
forrefte Del af Pulken, "per ogfaa pleier at
overtræftes med Sælftind.
Dieldetæbme, -tæme, adj. vedf.-tes (dieldde)
fom iffe har nogen Dverbygning paa For-
enden (om Renflæden).
Dieldnat, dielnam, v. n. = dielgnat.
Dielgnat, dielnam, v. n. satiari ex re, faa
nof af en Zing, iffe funne [pije mere (om
febe Ting) uden juft at være mat, tabe Ap-
petiten.
Dielkkat, dielkam, v. ». — diellat.
Dielkko, dielko, s. macula, lenticula, Slot,
Spat paa Huden af Dyr, fnebar Flæt paa
tiljneet Mark, eller Gneflæt paa Barmart
(fr. davlle).
Dielkkodet, v. fac. (dielkko) gjøre plettet,
flæftet, fpættet.
Dielkkoi 1. dielkkui, adj. »ebf. -kkos(dielkko)
maculosus, fpættet, plettet, flæltet. -kkoi-
vuotta, s.
Dielkkot, dielkom, v. n. (dielkko) macu-
losum fieri, blive plettet, flætfet.
Dielkoiduvvat, -duvam, v. subj. (dielkko)
begynde at faa Pletter, Flokker.
Dielkotæbme, -tæme, adj. vebf.-tes (dielkko)
fom itfe har Spætter, flokfri.
Diella, diela, s. habitudo, diuturna consuetu-
dine —— Vane til noget, faa man
iffe Længer afficerea deraf, Sløvhed for noget;
diela dakkat masage, blive vant til noget,
blive fløv for noget (= doata dakkat).
Dielladåstet, v. dem. (dielladet) gjøre lidt
fløv, fibt fjeb af noget.
129
Dier.
Dielladet, v. a. (diella) gjøre fløv i Gogen,
gjøre fløv for, fjeb, tret af noget.
Diellalas, adj. — dielle.
Diellat, dielam, v. ». (diella) 1) acie hebe-
scere, blive fløv i Eggen. 2) fastidiosum
fieri, blive tret, ubmattet, fjeb af, fløv for
noget.
Dielle, adj. vedf. -lles (diella) fløv, ubilibt
i Gggen, afftumpet for noget.
Diello, dielo, s. 1) saccus viatici, Stijtepofe.
2) quod subjiciatur, Unbderlag; oaivve-
diello, cervical, Hovedpude.
Dielot, s. — dilut.
Dielvasmattet, v. fact. (dielvasmet) ftelle,
jevne, gjøre aldeles plan.
Dielvasmet, v. iransl. (dielves) aequum,
planum fieri, blive ffab, jævn, plan.
Dielvasmuttet, v. fact. = dielvasmattet.
Dielvasmuvvat, -muvam, v. fransl. = diel-
vasmet.
Dielves, dielvvas, adj. aequus, planus, albe:
le8 fab og jævn.
Dienaldat, -daga, s. (dial.) = dienostak.
Dienedet, v. a. merere, demerere, tjene, for:
tjene; son læ dienedam ollo rudaid, han
har tjent mange Venge.
Dienodet, v. cont. —— kante i Mag,
holde paa med at kante
Dienostak 1. dinostak, -staga, s. (diednot)
limbus orae panni circumsutus, Kantning,
Traad lagt langs fuftelanten og kaſtet over
. med anden Traad.
Dienotatte, adj. (dienotet) fom fan fantes.
Dienotet, v. fact. (diednot) 1) abe fante.
2) fabe fig fante, funne tantes.
Diepag, adj. (dieppe) cirratus, fom har Duft;
golma diepag, fom har tre SDujte.
Diepastet, v. dem. (dieppat) pynte libt med
D
uſte.
Diepas, -paéa, s. dem. (dieppe) liben Duſt.
Diepatallalas, adj. (dieppat) hengiven til at
fette Duſte paa, til at pynte med SDujte.
Diepatet, v. fact. (dieppat) 1) labe pynte
meb SDujfe. 2) funne pyntes med Duſte.
gr tree adv. (dieppe) buffet, forfynet med
Dieppai, adj. vedf. -ppas (dieppe) cirris
ornatus, buffet, forfynet med mange Duſte.
Dieppalas, adj. (dieppe) fjær i SDujte, fom
gjerne vil pynte med Duſte.
Dieppalåstet, v. dem. — dieppalet.
Dieppalet, v. subit. (dieppat) i Haſt ubftyre
med SDujfe.
Dieppat, diepam, v. a. (dieppa) cirris
adornare, prybe, pynte med Duſte.
Dieppe, diepe, s. cirrus, Duff, Kvaft.
Dierbet, adv. (dierbbe) bjærvt, fremfufende,
raat, plumpt.
9
Dier.
Dierbbe 1. dirbbe 1. dirbag, adj. vebf. -bbes
= dirbog.
Dierbevuotta, -vuoda, s. (dierbbe) Frem⸗
fufenhed, Plumphed, Raahed, Djærvhed.
Dierbbot, dierbom, v. ». 1) praecipitem,
rudem, inconsultum, audacem esse, være
fremfujenbe, plump, taa, bjærv (— dirbo-
gastalet). 2) oscillare (de navigiis) volle,
rulle, være uftø (— juorbot).
Dierbma, dierma, s. 1) ris, Regnbue (— ba-
jandavgge). 2) tomiru, Torden.
Dierbma-arvve, 5s. Torbenregn (— bajan-
arvve). ;
Dierbma-balvva, s. Torbenffy.
Dierbma-dalkke, s. Torbenveir.
Dierbma-davgge, s. iris, Regnbue (— bajan-
davgge).
Dierbma-oakte, s. Torbenbyge.
Dierbma-ratta 1. -rattam 1. -rataidæbme,
s. Tordenbrag.
Dierbma-tærggom, s. Torbenffrald.
Dierdedet, v. n. tra commotum carpere,
blive vred og fmaaftjende.
Diermes, dierbma, s. fonilru, Torben (—
bajan); diermes jorra vari gaskast, Vor-
benen ruller mellem Fjeldene; d. caska,
Tordenen flaar.
Diermes-davgge, s. — bajan-davgge.
Diermes-rasse, s. Angelica sylvestris L.
Dierrai, adj. vebj. -rras, dissolutus, immun-
dus, flibbenfærdig, fluftet, flurvet (— das-
kai) -rraivuotta, s.id. -dierrat, adv. id.
Dierredet, v. a. polluere, inquinare, ſtidne
til, beſudle.
Dierred, v. n. R. currere, fpringe.
Dierreled, v. inch. R. (dierred) fpringe af:
fteb, fpringe i Vei.
Diervas, adj. = dærvas.
Diervatet, v. a. = dærvatet.
Dieskar, s. integumentum interius. chiro-
thecis subsutum, Foring eller Bræm inbe
i Handſten, fom fan træffes opover Armen,
Vantekrave.
Dieskardet, v. a. (dieskar) fore eller forfyne
en Handſte med en indre Bræm.
Diet, pron. dem. ben ber (— die dat).
Diettalas |. diettelas, adj. notus cuique,
vitterlig, funbbar, beljenbt, tydelig, naturlig;
dat læ diettalas a88e, bet er en befjendt
Sag; diettalasast leet, være betjendt; diet-
talas dat læ 1. de læ diettalas! bet er
fart, bet forftaar fig, naturligvis!
Diettastallalas, adj. (diettastallat) vibebe-
gjærlig, nysgjerrig.
Diettastallat, -stalam, v. cont. (diettat) av:
beide paa at faa at vibe, [dae at faa at vibe.
Diettat, diettam, diettajim, v. inch. (diettet)
pre til Rundffab, begynde at faa noget
at vide.
130
Diev.
Diettatet, v. fact. (diettat) — mattatet.
Diettatuvvat, -tuvam, v. subj. (diettat) faa
Kundſtab, blive underrettet.
Diette |. diet 1. dieti, postp. — diti.
Diette, s. pers. (diettet) €n, fom ved noget,
vibende, bevidft; siello læ jetas diette,
Sjælen er fig bevidft; buokdiette ibmel,
den alvidende Gub.
Diette, adj. vedf. diettes (diettet) fom ved
meget; diettes olmai, en flog Mand, en
Troldmand.
Diettelas, adj. — diettalas.
Diettem, s. verb. (diettet) Biden.
Diettemættom |. -mættos, adj. (diettet)
inscius, ignolus, woibenbe, ubefjendt; im
mon dato, atte di galggabetet læt diette-
mættomak dam harrai, Rom. 1, 13; diet-
temættos suddok, ubefjenbte Gynder.
Diettemættomvuotta, -vuoda, s. (diette-
meettom) Uvidenhed, Ubekjendtffab; di lepet
dakkam dam diettemættomvuodast, 3 have
gjort bet af Uvidenhed.
Diettemættoset, adv. (diettemættos) af llvi-
benbeb, uvitterlig.
Diettet, dieam, v. a. scire, mosse, vibe,
fjende til; im diede, jeg ved iffe; diedakgo
su nama? ljenber bu hans Navn; die-
dakgo maid? ved bu hvad? diedededin
son dam dagai, han gjorde bet med Bi-
dende; i dat læk dakkujuvvum mu diede-
dedin, bet er iffe gjort meb mit 3Bibenbe;
dagaigo son dam su akas diedededin
daihe diedekættai? gjorbe han bet med
eller uben fin Kones Vidende? i jetas diet-
tam, han var fig iffe bevidſt; diedakgo su?
fjenber bu ham? son diette mu dile, han
fjender min Forfatning; je8 dietta! hvem
ved, fan hende!
Diettevas, adj. notus, befjenbt, vitterlig (ifær
å All.) diettevassi 1. -vassan addet gæsage
maidege, give nogen noget tilfjenbe; diet-
tevassi addat, blive vitterligt; ucca manas
&ierrom bokte diettevassi adda, maid
darbaBa, et libet Barn giver ved Graad
tilfjenbe, hvad bet behøver.
Dietto, diedo, s. (diettet) molto, scientia,
Biden, Kundſtab, SBejfeb; osko ja dietto,
Tro og Biden; i læk mu diedost mik-
kege dapatuvvum, ber er intet foregaaet,
faavidt jeg ved; i læk dietto man diti,
man ved iffe, hvorfor; galle dat læ die-
dost 1. de læ diedost, bet er klart, bet
forftaar fig; ollo diedok sust læk, han har
mange Kundſtaber; diedo addet, varfle.
Dievas, dievvas, adj. plenus, expleius, fom
har naaet fit fulde Maal, fulbftenbig, fuld⸗
voren; d. olmai, d. hærgge, en fulbvoren
Mand, en fulbvoren Renore; d. vieljatak,
fuldt Gøffende.
Diev.
Dievaslaà, -laga, adj. plenus, fulbtommen.
Dievasmuodog, adj. fylbig i Anfigtet.
Dievasmættom, adj. imperfectus, wufulb:
fommen.
Dievasvuotta, -vuoda, s. (dievas) plenitudo,
Fylde; go aige d. bodi, ba Tidens Fylde
fom; su dievasvuodast mi buokak læp
0330m, Joh. 1, 16.
Dievas, dievvata, 8. (dievva) modo in com-
pos. fun å Gammenfætninger; viellja-dievas
I. dievvatak, fratres ad unum omnes, alle
Brødre tiljammen.
Dievatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (dievva)
se dr Es uben Hoie.
. = dievva.
Dievido/ pta mas, vir, Mand, Mands⸗
perfon.
Dievddo-bzelle, $. Mandkjøn.
Dievddonjaddet, -njadam, v. m. (njaddet)
være mandslig for fin Alder.
Dievdotuvvat, -tuvam, v. subj. (dievddo)
blive uben Mand, berøves fin Mand.
Dievdotæbme, -tæme, adj. vef.
(dievddo) fom ingen Mand har.
Dievnas, dievdnasa, s. sacra coena, Brød
og Bin i Sakramentet; dievdnasi caletet
jetas, lade fig inbfrive til Alters.
Dievva, dieva, adj. plenus, fulb, opfyldt;
ællem dievva morraåin, et iv fuldt af
Sorg; si gesse fierme gaddai, dievva
stuora gulin, be traf Garnet tillands, fuldt
af ftore Fiſte; gesi vanas dievva gulid,
han brog en baadfuld Fift; im ealbmedieva
nokkam, jeg foo iffe et Dieblik.
Dievva, dieva, All. dievvai, s. collis, $øi:
gædge-dievva, Stenhøi (jfr. corro).
Dievvadaddat, v. ref. R. vestem. induere,
Hæde fig paa.
Dievvadas, -dasa, s. (dievvat) complemen-
tum, Paafyldning, noget fom fættes til, naar
bet mangler noget i bet, hvormed ber ftulbe
fyldes.
Dievvalet, v. subit. (dievvat) i Haſt fyldes.
Dievvaset, adv. (dievas) tilfulbe, ganjte; im
diede d. jeg ved iffe ganjte fert.
Dievvasi, adv. (dievas) plene, prorsus, til:
fulbe, fufbt ub; im læk d. sardnom suina
dam birra, jeg har iffe talt fulbt ub med
ham berom ; im dievvasi læk golm loge
jage, jeg er ife fulbt 30 Aar; im d. dam
muite, jeg erindrer bet iffe aldeles; im
mate d. cælkket, jeg fan ilfe ganffe be.
ftemt fige
Dievvat, dievam, v. mn. (dievva) plenum
fieri, blive fuld, fyldes; hægja-viesso dievai
gusin, Bryllupshufet blev fuldt af Gjæfter;
ovta vakko skipa dievai gulin, pes en
Uge blev Stibet fuldt af Fiſt.
-tes
131
Dikke.
Dif$ot, divåom, v. a. =
Diftes, adj. — divtes.
Diftet, divtam, v. a. — diktet.
Diggal, nom. propr. canis, Navn paa Qunb
med brune Øienbryn.
Diggar, adj. vebf. -ggarés, de pretio paci-
scens, fom prutter, pruttende.
Digge, s. conventus, rixa, Thing, Net, hvor
Sager paadømmes, Difput, Trætte; d. doal-
lat, holde Thing; d. algatet, fette Thing;
diggai gulatet, thinglæfe.
ug, s. Thingalmue.
Digge-aååe, s. Thingſag.
Digge-bæivve, s. Thingdag.
Diggedet, v. a. de praetio pacisci, prutte.
Digge-duodaåtægje, s. Thingsvidne.
Diggel, s. chartae lusoriae rhombis rubri-
calis notatae, Rude (paa Torklæde), 9tuber
(å Kortfpil) d. ruvva, Ruderdame; d. gaveia,
. Ruderotte.
Digge-rafhe, s. Thingfred.
Digge-sagje, s. Thingſted.
Diggojakkés, -jakkas, adj. (diggot) tilbøielig
til at trætte, til at have Gag for Retten.
Diggot, diggom, diggojim, v. a. 1) rixari,
trætte, have Gag for Retten, bifputere. 2)
conducere, tinge paa, beftille; girje d. be:
ftille en Bog. -taddat, v. conl. fact. -tet,
v. fact. id.
Digna, dina, s. 1) extrema pars nasi canini,
vulpini etc. ben yderfte Del af Snuden paa
$unb, Ulv etc. 2) pumex, en Slags Sten,
ber bruges at polere med, Pimpften.
Dignai, adj. vedf. -gnas (digna) fom har fin
Neſe, fom tager Veiret langt.
Digjide 1. -den, All. plur. pron. don.
Digo, dikko, s. (dial.) canis faemina, Tispe.
Dihmar, s. — dihme.
Dihme 1. dijbme, adj. tungnem, fom bar
vanffelig for at fjenbe Perfoner el. Ting
igjen (— duihme).
Dijen, Gen. plur. pron. don.
Dikas, adj. (iun eneftaaende) — dikkai.
Dikaà, "kata, $. dem. (dikke) liben Lus.
Dike, adv. — deiki.
Dikka,: dika, $. pertica, Stilte, Stang, fom
fætte paa Iſen eller Land for at markere
Beien.
Dikkadet, v. instr. (dikka) viam perticis
dispositis designare, fætte Staker op, [tate
op en Bei.
Dikkadet, v. instr. (dikke) pediculosum
reddere, gjøre lufet, jette Lus paa.
Dikkai, adj. vedf. -kkas (dikke) pediculo-
sus, lufet, fuld af Lus.
Dikkat, dikam, v. ». (dikke) pediculosum
fieri, blive Tufet, fuld af Lus.
Dikke, dike, s. pediculus, Lus.
9*
dikàot.
Dikké.
Dikkédet, v. fr. (dikkit) lyſte nogle Gange.
Dikkéståstet, v. dem. (dikkéstet) Iyfte ganjte
lidt.
Dikkéstet, v. dem. (dikkit) lyſte lidt, en liben
Ctunb.
Dikkit, v. a. (dikke) pediculis liberare, lyite,
renfe for Quà. -tåstet, v. dem. id.
Dikkitatte, adj. (dikkitet) fom fan [yjfea.
Dikkitet, v. fact. (dikkit) 1) labe lyſte. 2)
lade fig life, funne lyftes.
Dikso |. difso, divso, s. Gadus aeglefinus,
Kolje, Hyſe; dikso-madde, Hyſefiſteplads.
——— v. fact. (diksasuvvat) labe blive
pleiet.
Dikåaåuvvat, -åuvam, v. subj. (dik8o) blive
pleiet, røgtet om, pasfet.
, =divå0, s. cura, curatio, Røgt, Pleie.
Dikåoladdat, -ladam, v. fr. (diksolet) nu
og ba i Haſt pleie fibt, fe fibt til.
Dikåolas, adj. (dikso) fom er flint til at pleie,
rogte, fljøte om.
Dikåolåstet, v. dem. (diksolet) i Haſt pleie lidt.
Dikåolet, v. subit. (diksot) i $aft pleie,
røgte ont.
Dikåot 1. difsot, divsom |. dik3om, v. a.
curare, colere, røgte, pleie, fljøte om; son
buktujuvvui sidi dikàujuvvut, fam blev
bragt bjem for at pleie3; bargam ja div-
som ædnam, vai rasse 8adda, jeg bear:
beider og fljøter om Jorden, for at ber fan
voge Græs; lidid d., opeljfe Blomfter.
Diktas, adj. = divtes.
Diktelet, v. dem. (diktet) labe, tillabe en
fort Gtunb; diktel vuost oanekassi! lab
bet for bet førfte bero lidt!
Diktet 1. diftet, divtam, v. a. sinere, labe
(ift. luoittet, addet, suovvat, go&&ot); dik-
tet din uovggasædek baittet, Matth. 5,
16; divte jabmid havddadet, Matth. 8, 2
diktet ueca manatid, Marc. 10, 14; dik-
tet muo sardnot roakkadet digjidi! lad
mig tale frimobigt til eber!
Dila 1. tila, s. = diggel.
Dila, s. later, Segljten; dila-gædge, Tegliten.
- Dilaiduttet, v. fact. (dilaiduvvat) ſtaffe eller
aive god Keilighed, Anledning, Frift til noget,
ftaffe godt Opholb og Pleie.
Dilaiduvvat, -duvam, v. subj. (dille) faa
god Leilighed, Anledning, Kans til noget,
faa godt Opholb og Pleie; æska odne di-
laiduvvagottim vudlgget, førft idag be:
gyndte jeg at faa Leilighed til at veife.
Dilalaà, -la3a, adj. (dille) fom er i benne
eller Bin Forfatning eller Stilling; hæjos,'
buörre dilala8 olbmuk, Golf i flet, i god
Forfatning; dilala3amus ja vuokkasamus
aigge, ben beleiligfte og befvemmefte Tid.
Dilala$vuotta, -vuoda, s. (dilala8) occasio,
182
Dille.
Seilighed; dist lei galle datto, mutto d.
i luoittam, I havde nof Bilje, men Leilig-
heden fgiebe fig iffe faa.
Dildan, dilddan, s. (dilddet) /arandus tin-
tinnabulum gerens, Ren, fom bærer Bjælde,
Bjælderen.
Dildas, adj. vebf. -ldda (dilddet) ayngenbe,
fom gynger (om 38 og Sere, fom giver efter).
Dilddet, dildam, v. n. (min. us.) = dildestet.
Dildestattet, v. "fact. (dildestet) bringe til at
pidnoe bringe til at klinge.
Dildestet, v. ». (dilddet) 1) calcantium
pressui cedere (de glacie tenui et argilla
molli) gynge (om fen 98 og blød Sere.
2) tinnire, Minge (om Bjelde).
Dildidattet, v. fact. — dildestattet; boaco-
ællo dildidatta 1. dildestatta ædnama
daihe asetes jiena, en Menhjord bringer
Jorden eller tynd Is til at gynge.
Dildidet, v. inch. (dilddet) begynde at gynge.
Dildnat, dilnam, v. ». — diellat.
Dildotet, v. ». (dilddet) tintinnabula quas-
sare, gaa og ſtramle med Bjelde; manak
dildotek, Børnene gaa og føramle med
Bjælde; boaco dildota, Remen gaar og
ramler med" Bjælde.
Diletesvuotta, -vuoda, s. (diletebme) Ube-
leilighed, Ubetimelighed.
Diletuddat, -tudam, v. ». (dille) blive urolig,
tabe Roligheden, fordi man iffe fan tomme
til at gjøre, hvad man ffal, gaa hid og bib
af Uro og vente paa noget.
Diletuttet, v. fact. (diletuvvat) berøve An⸗
ledning, Seifigbeb, Tid til noget; d. gænge
maidege dakkamest, berøve nogen Anled⸗
wing til at gjøre noget.
Diletuvvat, v. subj. (diletæbme) blive be:
røvet Leilighed, Tid til at gjøre noget.
Diletæbme, -tæme, adj. »ebf. -tes (dille)
1) importunus, ubeleilig, ubetimelig; dille-
aige ja diletes aige, i Tide og Utibe. 2)
inepte festinans, sed nihil promovens, fom
ei faar Tid til nogen Ting, flundesløs.
Dilggo, dilgo, s. pannus, Flik (= daidne).
Dilggodet, v. instr. (dilggo) jette Flik af
Træ paa (Baad).
Dilkko, dilko, s. 1) = dielkko.
opr. canis, Hundenavn.
Dilkko, dilko, s. opertorium pendulum, flap
over Komme eller anden Aabning.
Dilkkot, dilkom, v. a. (dial.) subigere (co-
rium) berede (Stinb).
Dilkkui, adj. vedf. -Ikkus (dilkko)=dielkkoi.
Det -kuéa, s. dem. (dilkko) liben Bet,
e
2) nom.
Dille, dile, s. Sulura. media circum. extre-
mitates manicarum tunicae, ben. mellemfte
af be Sømme eller Bræmme, hvormed fuf:
: Dilsse, ad;
Dille. 133
tens anter prydes (den yderſte febre
.holbbe, ben inbetfte selvve).
ile, s. status, occasio, opportunitas,
Silftanb, Forfatning, Stilling, SBilfaar, Stand,
Leilighed, Anledning; maggar dilest son
læ? 1 hvad Forfatning er han? jabmem
dilest ællem dillei sirddujuvvut, at flyt:
ie8 fra Døden til Livet; dabbe dam æl-
lem dilest, her i dette 2i»; goade dile
gætudet, fe, hvordan bet fer ub i et Zelt;
dat dile adda jukkat, bet giver Anledning
til at brilfe; naittalkættes dille, ugift
Stand; dille i doala duina ollo sardnot,
Tiden tillaber iffe at tale meget med big;
dile bale, meben8 ber er Anledning el. Tid;
suddo valdi dile bakkomest, om. 7, 11
Dillit, v. a. (dille) fimbria praetexere, fatte
Bræm eller Kanting paa, fire.
hex adj. (dillitet) fom fan ſettes Brem
Diliitet, v. fact. (dillit) 1) labe [atte Brem
paa. 2) være muligt at fætte Bræm paa.
Dillja, dilja, s. (ransírum, Tilje i Saab.
Dilsaået, v. aestim. (dilsse) anfe for langfom,
— mat.
j. vebf. Ises, segnis, tardus, fen-
end "angfom, wubfolbenbe, mat; d.
barggat, jen til at arbeide (jfr. hides,
njoaece, agjai).
vuotta, -vuoda, s. (dilsse) Gendbræg:
tigheb, lubfolbenfeb.
Dilåetet, v. mom. — dirsetet.
Dildotet, v. fact. — diskotet.
dilåom, v. ». — diskot.
prm 1. dilut, s. quod. subjiciatur, Under
Kubbe ved Ildſtedet, Doorpaa anden
— legge8 ; oaivve-dilut, Hovedpude.
Dilves, adj. — dielves.
Dilvidet, v. ». — dielvasmet.
Dimag 1. dima 1. dibma, adv. anno prae-
terlapso, ifjor.
dak, -daga, s. (dimes) Ølødhed, blødt
Sneføre.
Dimadas, -dasa, s. (dimes) noget, fom fan
bruges til at blødgjøre, forjvage med (f. Er.
en blød Ting under Hovedet).
Dimadet, v. fr. (dibmat) nu og ba, Bit og
her blive blød, mør, lød, veg.
Dimasmaddat, -madam, v. cont. (dimasmet)
blive mere og mere blød etc.
, v. dem. (dimasmet) blive lidt
blødere etc.
Dimasmattet, v. fact. (dimasmet) gjøre blø:
bere etc.
Dimasmet, v. comp. (dimes) blive bløbere,
mørere, løfere, vegere.
Dimasmuttet, v. fact. = dimasmattet.
Dimasmuvvat, -muvam, v. comp. — di
masmet.
Dirbo.
Dimastallat, -stalam, v. n. — dimidet.
Dimas, -maéa, adj. (dimu) qui anno pro-
rime praelerlapso erat, fom var forrige
Yar, fom hører til forrige Aar; dimas
dalkke, %eiret ifjor; dimas jage jafok,
ia fra ifjor; dimatak, Ting, fom foregit
ifjor.
Dimaáet, v. aestim. (dimes) anfe for altfor
blød eller veg.
Dimatest, adv. (dima8) fra ifjor af.
Dimbar, s. tignum, Tømmer, Tømmerftof.
Dimes, dibmas, adj. vedf. dibma, mollis,
lenis, blød, lind, veg, mør; dibma jægge,
en blød Myr; dimes læ vuolla, Fr er
vegt; bier; "eo i lek vela dimes, Kjodet
er endnu ille mørt (ved ftogning).
Dimidet, v. ». (dimes) attrectanti mollem
videri, føle8 blød; seenga dimida 1. dima-
stalla, Gengen fgle8 blød.
Dimog, adv. dimog ala, extemplo, paa Timen.
Dimos, dibmos, s. — dieibmo.
Dimo, s. — dieibmo.
Dines, s. — dinistus.
Dinga, s. res, Ving.
Dinggot, dingom, v. a. conducere, tinge.
Dinimuå, -muåa, s. (dinit) noget at fortjene,
Sortjenefte.
Dinistaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (dinistet) nu og ba fortjene lidt.
Dinistet, v. dem. (dinit) fortjene lidt.
Dinistus, -stusa, s. (dinistet) luerum, Yor-
tjenefte, Indkomſt, Fordel.
Dinit, v. a. = dienedet.
Dinodet, v. cont. — dienodet.
Dinotet, v. fact. — dienotet.
Dinustak, -staga, s. — dienostak.
Dinatæbme, -taeme, adj. vebf. -tes (digna),
fom iffe har fin Næfe, fom iffe fan tage
Veiret langt.
Dinna 1. dienna, diena, 8. — digna.
Dippat, divam, v. n. immergi, fynte, fige
langfomt neb i noget (vuogjot, fynfe bybere);
gædge dippa saddoi, Stenen ſynker ned i
Sanden; gussa divei jæggai, Koen fant
ned å Myren; go vanas i lovtid borjas
vuölde, de dippa, naar Baaden ilfe løfter
fig unber Seilet, da ligger ben bybt.
Dippetet, v. mom. (dippot) en enfelt Gang
bryppe, risle.
Dippit, v. a. — diepastet.
Dippot, dipom, v. m. leniter manare, stil-
lare, visle, rinde fmaat, brgppe. -
Dirbbe, adj. — dierbbe.
Dirbbot, v. n. = dierbbot.
Dirbog l. dirbogas ]. dirbolas, adj. vebf.
dirbogés, 1) praeceps, temerarius, inur-
banus, fremfufende, haftig, hidſig, bjærv,
plump, vaa; son læ d. hærges adnet, han
Dirbo.
er flem til at bruge fin Kjøreren; sadne-
dirbog, ubehøvlet, bjærv t fin Tale. 2)
oscillans, uftø, vaflenbe (= juorbbe); dir-
bogés vånas, bævdde, uftø 3Baab, vaklende
Bord.
Dirbogastalet, v. ». (dirbog) være fremfu:
fenbe, haard, plump, bjero 1 fin Jremfærd.
Dirboget, adv. (dirbog) fremfujenbe, bjærvt,
plumpt.
Dirbogvuotta, -vuoda, s. (dirbog) 1) Frem:
fufenhed, Djærvhed, Plumphed. 2) Uftøhed.
Dirrahet, v. n. (dial.) distare (de ramis)
fprife (om Grene).
Dirraidet, v. ». — dirrat.
Dirrat, diram, v. ». formidine perculsum
exsilire, fare op af Gtræt, vekke til (jfr.
, -rregan, s. . (dial.) brevis arbor ve-
tusta, fort gammelt Træ, fom bet findes
høit oppe mob bet nøgne Fjeld.
Dirretet, v. mom. (dirrat) en enfelt Gang
velte til.
Dirsalet, v. a. — diskalet.
Diretet, v. mom. ffvætte, fprude i BVeiret en
entelt Gang (= diskalet).
Diréai, adj. (dirce) vebf. diréas, liben (og
nøgen, om [maa Børn).
Dirée, s. parvulus, en liben En, en Pilt.
Diréotet, v. habit. circumsilire, pilte, fpringe
omfring (om fmaa, nøgne Børn); ale divte
mana alas d. [ab iffe Barnet pilte nøgent
omtring.
Dirv 1. dirv ain, adv. = dærvvan.
Dirvvo, dirvo, s. (obsol.) .) scabies, Gab.
Diska, s. patella, Fad; dadne-d. Tinfad.
Diskar, 8. — dieskar.
Distak, -staga, s. dies Martis, Tirsdag.
Diskadet, v. mom. = disketet.
Diskalet, v. mom. semel alicui inspergere,
ffvætte en Gang paa nogen.
Diåkanas, -nasa, s. — diskas; diskanas
bodi &albmai, jeg fil en Gkvæt i Øiet.
-nasaå, s. dem.
Diskas, s. adspergo aquae, Skvet, Sprøit af
Band (— riskas, cirgas).
Diskasattet, v. fact. diskaset) ubfætte nogen
for Skvæt.
Diskaset, v. ». (diskas) adspergi, faa Gfvet
paa fig, blive ubjat for Gkvæt.
—— v. mom. (diskot) ſtvctte en enkelt
ang.
Diskolas, udj. (diskot) fom let tager €foat
ind (om Baad)
Diskot, v. n. emicare (de aqua) flvætte,
fprøite; dacce vadnasi disko, 3Banbet flvæt-
ter inb i Baaben; varot amas diskot! vogt
big, at bet itfe flvætter! (jfr. cirggot, risket,
stile&ot).
184
Divdna.
Diskotallat, -talam, v. fr. (diskotet) mt og
da flvætte.
Diåkotet, v. fact. (diskot) foraarfage Gfvæt,
flvætte; ale diskot mu njeiga l. mu ala!
ſtvcet iffe paa mig!
Diti, (al. diette, diete, diet, ditte) postp.
propter, gratia, for, for at, efter (Qenftat
el. Maal, hvis Dpnaaelfe anſees for givet,
jfr. våråis); bottim du sarne gullam d
jeg et fommen for at høre din Prævifen;
ane vaive dam gavdnam d. gjør big
Umage for at finde bet; vaze varas Cace
d. gaa efter frijft Vand! (forubfætter, at
man ved, at dette findes; face vårks, efter
Band, forubfætter, at bet iffe et filfert, om
bet finbe8); mannim jafo d. aldsesam, jeg
gif efter Mel til mig felv. 2) for — Skyld,
af, paa Grund af; sabbat saddai olbmui
diti, ige olmu8 sabbat d. Mar. 2, 27;
su name diti si læk vuölggam, for hans
Navns Skyld ere be bragne ub; im gudd-
dal su vase d. jeg anklager ham iffe af
$ab.
Ditoåtet, v. a. — diedostet.
Ditte, s. Falco nisus, Spurvehøg.
Dittes, adj. — diette.
Dittuj jubme, -jume, s. verb. pass. (dittut)
Bitterligheb, Beljendihed; dittujubmai 8ad-
dat, blive vitterligt.
Dittut, v. pass. (= dittujuvvut) animadverti,
vibe8, feed, høres til, mortes; dittujekgo
bagje olbmuk? fer eller hører man noget
til Fjelblapperne? æi gumpek læk dittum
dam jage, man har ilfe vidſt noget af Ulven
iaav; javkai ja i Bat dittum æmbo, han
forfvandt, og man har iffe hørt mere til ham.
Diva, divvaga, s. 1) aliquid, quod insertioni
rei fatiscentis en en "ding, fom bruges
til at reparere med, en Flik paa Saab el.
Klæder (jfr. daidne). 2) quod ad nau-
seam sedandam adhibetur, noget, fom man
nyber for at blive fri for Kvalme eller
Dpftød.
Divad, divvad, s. impensum,
Nod Lope:
nibus impositum est solvendum, Afgift,
Stettigbeb, fom Fjeldlapperne have at yde til
SBreit og Fogd.
Divag, divvag, s. = divad.
Divanas, -nasa, s. = diva.
Divas, divvas, adj. attentus, avarus, nitit,
fatrig.
Divasvuotta, -vuoda, s. (divas) Nidſthed,
Karrighed.
Divatet, v. fact. (dippat) fænte, bringe til
at ligge lavt nede i noget.
Divdåtted, v. n. R. — tåvtussed.
Divddo, divdo, s. — dievddo.
Divdna, adv. et adj. plane, omnino, omnis,
aldeles, fulbt ub, altjammen; d. borrat,
Divdui. 135 Divtes.
cbe op altjammen; buok divnak, alle:
fammen.
Divduiduvvat, -duvam, v. subj. (dievddo)
blive mene m for fin Alder.
vgaå, -gata, s. dem. (divgga) liben rund
Mesfingbjælde.
Divgga (al. diuvgga) divga, s. tintinnabu-
lum rotundum aeneum, vunb Mesſing⸗
bjælde el. Klokke.
PM Met: 8. Bjældefrave om Menens
8.
Divjussed, v. n. R. = tåvtussed.
Divnas, s. = dievnas
Divodaddat, -dadam, v. fr. (divvot) nu og
da, af og "^il fife paa, veparere.
Divodet, v. coni. (divvot) i Mag flilfe paa,
reparere.
Divodåmuå, -debmuåa, s. — divvomuå.
Divostet, s. dem. (divvot) fliffe el. reparere
fibt paa.
Divotarte, adj. (divotet) fom fan ftelles paa,
fom fan gjøres iftand, reparere8; vanas i
lek divotatte, Baaben er ille til at re:
parete.
Divotet, v. fact. (divvot) 1) labe flilfe paa,
reparere, gjøre iftand; d. bissos ravddai,
lade fin Bøsfe reparere af Smeden. 2) lade
fig reparere, funne gjøres iftand.
je, adj. = divotatte.
Divraiduvvat, -duvam, v. subj. (divrre) blive
TR dE af Dyr el. Jnfelter.
-laga, adj. (divres) temmelig byr.
beh -rata, s. dem. (divrre) libet Dyr,
Tibet Inſekt.
Divrasaváet, v. aestim. — divraset.
Divraået, v. aestim. (divres) amfe for byr,
o ilf byr.
Divres, |. divras, divrras, adj. vebf. divr-
ras, pretiosus, carus, byr, foftbar, dyre:
bar; divrras haddai ostujuvvum illo, en
byrefjgbt Glæde.
Divretuvvat, -tuvam, v. subj. (divretæbme)
blive fri for Dyr eller Jnjekter.
Divretæbme, -tæme, ad). vedf. -tes (divrre)
fri for Dyr eller Jnfekter.
Divrostet, v. dem. (divrrot) blive lidt dyrere.
Divrrai, adj. hel -rras (divrre) fulb of
Dyr eller Sn
Divrraset, E yc byrt.
Divrrastallamuå, -mu$a, s. (divrrastallat)
noget [om fan holdes i høi Pris, noget,
fom man fan være fry af.
Divrrastallat, -stalam, v. imit. (divres) være
byr paa fine Barer, holde noget å høiere
Pris end bet er værd, være for paa bet.
Divrrasvuotta, -vuoda, 5. (divres) Dyrhed,
Koftbarhed.
Divrre, divre, s. animal, insectum, reptile,
Dyr, Inſekt, Kryb.
Divrrijakkés, -jakkas, adj. (divrrit) fom er
tilbøielig til at [true Priſen op.
Divrrikættai, 1) car. verb. (divrrit) uben at
fiue Brifen op. 2) adj. vebf. -kættes,
fom iffe er forhøiet eller opifruet.
Divrriståstet, v. dem. = divrristet.
Divrristet, v. dem. (divrrit) forhøie Prifen
lidt, gjøre lidt byrere.
Divrrit, v. a. = divrrodet.
Divrritet, v. fact. (divrrit) 1) lade gjøre
dyrere, lade frue op Prifen. 2) være mu:
ligt at ffrue op Prifen.
Divrrodet, v. fact. (divrrot) gjøre byrere,
drive el. flrue Prifen op; dat divrrodi mu
galvoid, bet brev Prifen op paa mine Varer.
-dåstet, v. dem. id.
Di i, car. verb. — divrrikeettai.
Divrrolet, v. subit. —— i fon Lei
Fior i Ve -låstet |. -listestet, v.
Divrrt, — v. n. (divres) carum, ca-
riorem fieri, blive dyr, dyrere, fordyres;
lvoi hadde divrro juökke bæive, Varenes
Bris fliger hver Dag
Divskodet, v. cont. (divekot) holde paa at
irettefætte.
Divskoliistet, v. dem. (divskot) i $aft ivette
fætte, formane libt.
— v. subil. (divskot) i Haſt irette⸗
fett
Divskoduvvat, -åuvam, v. subj. (divskot)
blive irettefat, formanet.
Divskot, v. a. reprehendere, admonere, ixette:
fette, abvare, formane i Enrum, legge paa
$jerte (— duiga&et).
Div$odakkés, -dakkas, adj. (divsodet) fom
har Lyſt til at pleie eller røgte. -dakkés-
vuotta, s. id.
Divåodet, v. cont. (diksot) med Flid og Mag
røgte, pleie, ffjøte om; nuftgo njamatægje
divàod su manaides, 1 &beaf. 2, 7; d.
hergid, tgte Sjørerenene.
Divåotatte, adj. (divsotet) fom fan rpgte8,
pleies.
Divåotet, v. fact. (dikaot) 1) labe røgte, pleie.
2) lade fig pleie, funne røgtes.
Divtasmattet, v. fact. (divtasmet) gjøre tæt,
tætte.
Divtasmet, v. ». (divtes) blive tæt, tætne.
Divtasmuvvat, -muvam, v. 5. — divtasmet.
Divtas-vuodna, nom. propr. loc. Tysfjorden
i Tromsø Amt.
Divtaset, v. aestim. (divtes) anje for tæt.
Divtes, diktas I 1. diftas, spissus, densus,
solidus, tæt; divtes vanas, en tet Baad;
gabmagak æi lek diktas, Somagerne ere
We tette; diktasabbun dakkat, gjøre tet:
"tere.
Divtes.
Divtesvuotta, -vuoda, v. (divtes) 1) Tæt-
feb. 2) bem Egenſtab hos Volt, at be ikke
fladre, men holde hemmeligt, hvad man har
betroet bem.
Divva, divvaha, s. 1) coagulum quoddam,
wo lac spissatur et lentescit, Sette. (i
Nell) 2) assa foetida, Dyvelsdret.
Divvek, -vveka, s. R. = dofta.
Divvoladdat, -ladam, v. fr. (divvolet) nu
og ba i Haft ftelle paa.
Divvolåstet, v. dem. (divvolet) i Haſt ftelle
fibt paa. -låstestet, v. dem. id.
Divvolet, v. subit. (divvot) i Haſt (telle paa,
reparere, rette, ftille; boade donge goattai
vaibmod d. fom bu ogfaa inb i Gammen
og faa big en Hjerteftyrtning! bæna div-
voli mu mannai, Qunb gav fig efter mig.
Divvom, s. verb. (divvot) Udbedring, Retten
paa, Reparering; lego vanas divvomest?
fan Baaden repareres?
Divvomuå, -muSa, s. (divvot) noget, fom
ffal rettes paa, ftelle8 paa, repareres.
Divvot, divom, v. a. reficere, mederi, si-
stere, ftelle, fliffe, bøbe paa, reparere, rette,
fille; gl mon divom oaddem-saje, jeg
ffal nof ftelle paa eiet; bævde d. veparere
Bordet; magnet divvo jetas davveguovlo
ala, Magneten ftiller fig mob Nord; duob-
mar ouddi jeæas d. fremftille fig for Dom-
meren; si ouddandivvu værre-duodaste-
gjid, be fremftillede faljfe Vidner.
Do, adv. istic, ber, berhenne; gæte, do
manna! fe, berhjenne gaar han!
Doabar, doabbar, s. frivola, res futiles,
seruta, Rageri, "Rips Raps, Rufl, Strab.
Doabardaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (doabardet) ofte handle med Crab.
fager.
Doabardet, v. ». scrutorum mercaturam
facere, handle med Nafferi, med Strabjager
(ift. duoiterdet).
Doabmad, adj. vedf. -madés — doabmer.
-madvuotta, s. — doabmervuotta.
Doabmaladdat, -ladam, v. fr. (doabmat).
nu og ba, nogle Gange være rajf, hurtig,
rappe fig.
Doabmalas, adj. = doabmer.
Doabmalet, v. subit. ( (doabmat) i Haſt tappe fig.
Doabmat, doamam, v. ». in opere pera-
gendo summa uti pernicitate, festinare
in aliqua re, være rap, rappe fig, ſtynde fig;
rakisvuotta doabma juökke aige, Sjærlig-
hed er altid hurtig til at handle; de æska
doabmagodi barggat, ba førft begynbte
han at rappe fig meb at arbeide.
Doabmel, adj. = doabmer.
Doabmer, adj. vedf. -bmerés, pernix, celer,
agilis, ap og fnar paa Qaanben i Arbeide,
flint; d. lokket, vazget, flint til at læfe,
136
-| Doagåe, doaàe, adj.
Doag.
tap til at gaa; doabmerös bargge, en tap
Virbeiber; d. rade gavdnat, fnarraadig.
Doabmervuotta, -vuoda, 5. (doabmer) Map:
Deb, Rafthed.
Doadgadet, v. mom. — doarkadet.
Doadgai, adj. — doarkkai.
Doadgaivuotta, s. — doarkkasvuotta.
Doadgestet, v. ». — doarkotet.
Doadgot, v. n. — doarkkot.
vebf. doages, lenis,
haud fluctuans, Wille, fmul, fagteløbende,
fom ei gaar med Bølger; dosages mærra,
el Vand (jfr. loa33e, vates). -$åevnotta,
s. id.
Doaggodåstet, v. dem. fact. (doaz30t) bringe
til at ftilne [ibt af.
Doaggodet, v. fact. (doaz3ot) bringe til at
blive fmul, til at ftifne af.
Doag30goattet, -goadam, v. inch. (doazaot)
begynde at [iine af med Gøgang, begynde
at blive fmult Band.
Doaggoladdat, -ladam, v. fr. (doa330t) nu
og ba ftine eller blive fmul. -lästet, v.
em. id.
Doaggolet, v. dem. (doa330t) ſtilles, fagtne
lidt (om Strøm eller Sø).
Doag3ot, doa3om, v. n. defervere, remitti,
fagtne, fætte fig, ftilne, blive [mul (om Beit
og Band); dalkke dos330, VBeiret fætter
fig; ravdnje doa330, Gtrømmen giver fig.
Doaget, adv. (doa33e) fmult, frille.
Doagetet, v. subit. (doa23e) plubfelig, med
en Gang blive fmul, ftilne af. -tåstet, v.
dem. id.
Doaflatas, -tasa, s. = doavlhe.
Doagjaladdat, -ladam, v. fr. (doagjalet) i
Haſt brybe i Styller flere Ting.
Doagjalet, v. muli. (doagjet) confringere,
contundere, brætte i flere Stykker, b Bc af
paa flere Steder.
Doagjalkættai, 1) car. verb. (doagjalet)
uben at bryde i Stykker. 2) adj. ved.
-kættes, uafbrubt.
Doagjalmættom |. -mættos, adj. (doagjalet)
fom iffe fan brydes i Stykker.
Doagjalus, -lusa, s. (doagjalet) Stub.
Doagjalæbme, -laeme, 5. verb. (doagjalet)
Bryden.
Doagjaset, v. transl. (doagjet) blive bræftet
af; doagjasam læk muorak biegga barast,
Træerne ere blevne fnelfebe af Sinden.
Doagjelet, v. subit. (doagjet) raptim con-
ringere, i Haſt bryde af en enkelt Ling.
Doagjet, doajam, v. a. frangere, rumpere,
pe bræfte, tnætte; sivlle dogjujuvvui,
Maften fnak; loppadueas d. brybe fit Løfte;
girje sæila d. Probe Brevets Seil; jiegna
læ dogjukættai, Jfen er ikke brubt; dalbme
Doaib. 137
must læ dogjum, jeg har ondt i Øiet. 2)
inirorsus repelli (de fumo) flaa inb (om
Rog) jfr. læikkot, selbmot.
ibma, doaima, s. prompta rei expe-
diendae facultas, JFærdighed, Behændighed
og Raſthed til at ubføre noget, Fremfærd;
dat havske læ daggar dosima oaidnet,
bet er en Fornøielje at fe faaban Færdighed;
dam olbmast læk nisson doaimak, ben
Mand bærer fig ad fom en Kvinde.
Doaiddet, doaidam, v. a. — doiddet.
Doaimalagat, adv. (doaimala&) flinkt, raftt.
Doaimala$, -laga, adj. (doaibma) alacer,
agilis, expeditus, flint, ferm, bygtig, buelig,
raft, paapasfelig, d. nisson dalo doallat,
et flinft Fruentimmer til at holde Hus; d.
hergiguim mænnodet, flint til at ftelle med
Kjøreren (jfr. abas, arjala&, haga).
Doaimalaåvuotta, -vuoda, s. (doaimalaà)
Flinkhed, Dygtighed, Duelighed, 3tajffeb.
Doaimastallat, -stalam, v. imit. (doaibma)
abe fom om man ev ivrig, i Utibe være
ivrig t fit Arbeide.
Doaimataddat, -tadam, v. fr. (doaimatet)
nu og ba, af og til beførge, ubrette noget.
Doaimatatte, adj. (dosimatattet) ubførlig,
fom fan ubrette8; dat fidnomus i læk doai-
matatte ovta olbmast, benne Forretning
fan iffe ubføres af en Mand.
imatattet, v. fact. (dosimatet) 2) labe
ubrette, ubføre, beførge. 2) funne ubrettes.
Doaimatümuà, -tebmuåa, s. (doaimatet)
Forretning, noget at ubfgre; mi dust læ
dabbe doaimatümu&en? bhvab har bu her
at ubrette?
Doaimatesvuotta, -vuoda, s. (doaimatæbme)
Uduelighed ; dat bodi su doaimatesvuodast,
bet fom af hans Uduelighed.
Doaimatet, v. a. (doaibma) efficere, perfi-
cere, expedire, wbrette, beførge, ubføre,
régie; amates burist d. rggte fit Embede
gobt; im mate okto dam d. jeg fan iffe
alene ubrette bet; galvoid dudnji itten
doaimatam du baikkai, imorgen [fal jeg
bejørge big Barerne til bit Hjem; son doai-
matet galgga min gaskavuottamek, han
flal afgjøre vort Mellemværende; doaimatet
gænge barggoi, jette til Arbeide, paaſtynde
nogen; d. birras, være om fig.
i i 1) car. verb. (dosimatet)
uden at ubrette, beførge. 2) adj. vebf.
-kaettes, ubeførget, uforrettet; son bodi
ruoktot doaimatkættes aàin, han fom til:
bage med uforrettet Sag. å
Doaimatus, -tusa, s. (doaimatet) Ubførelfe,
Beførgelfe, Forretning.
Doaimatuttet, v. fact. es tw) gjøre
ubuelig, bringe til at blive ubuelig.
Doak.
Doaimatuvvat, -tuvam, v. subj. (doaima-
tæbme) blive ubuelig, upaapasfelig.
Doaimatæbme, -taeme, s. verb. (douimatet)
— doaimatus.
Doaimatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (doai-
matet) ubuelig, fom ingen Fremfærd har.
Doaistati, adv. alia vice, til en anden Gang.
Doaiva, doaivvaga, s. spes, quod speratur,
Forhaabning, bet, man haaber (jfr. doaivvo);
min doaiva læ almest, vort Saab er i Qim-
melen; oasala23an 8addat su doaivvaga-
sas, 1. Gor. 9, 10.
Doaivokættai, 1) car. verb. (doaivvot)
uden at bhaabe. 2) adj. vedf. -kættes,
uventet; doaivokættes illo, en uventet
Glæde.
Doaivotatte, adj. (doaivotet) fom fan haabes,
fom er verb at haabe.
Doaivotet, v. fact. (eoaivvot) labe bhaabe,
ønfte, tilønffe; doaivotam digjidi rafhe
ja dærvasvuoda, jeg ønffer eber Fred og
Helbred.
Doaivotægje, adj. — dosivotatte.
Doaivvo, doaivo, s. spes, $aab; de nogai
mist manemusta buok dosivvo, Act. 27,
20; bigjat doaivvos riggodaga ala, 1.
Tim. 6, 17; æppedoaivvo, Mishaab.
Doaivvomættos 1. -mættom, adj. (doaivvo)
fom iffe er at bhaabe, fom umulig fan
haabes.
Doaivvot, doaivom, v. a. sperare, putare,
opinari, bhaabe, vente, mene, tro; maid
avkid doaivok don aldsesad dast? hvad
Fordel venter bu big deraf? gude bæive
doaivok don jeæad deiki boattet? hvad
Dag tenfer bu at fomme fib? buok burid
mon sust doaivom, jeg venter alt gobt af
ham; daggar likko i lem mu doaivvo-
mest, faaban Lykke havde jeg ilfe ventet.
Doajastallat, -stalam, v. fr. — doagja-
laddat.
Doajadet, v.n. (doagjet) flaa inb (om Røg).
Doajatak, -taga, s. (doagjet) faabant Sne-
føre, at Skaren iffe bærer, men brifter under
Foden.
Doajeståstet, v. dem. (doagjet) bryde ganſke
fibt paa et enfelt Sted; ucca guolas tace
uecana8 doajestüsta, en liben Fiſt bryber
SBanbiforpen lidt. E
Doajestet, v. dem. (doagjet) bryde af paa
et enfelt Sted.
Doajetatte, adj. (dosjetet) fom fan brydes af.
Doajetet, v. fact. (doagjet) 1) labe bryde af.
2) labe fig bryde, funne brydes.
Doajetægje, adj. — doajetatte.
Doaketesvuotta, -vuoda, s. (doaketæbme)
Sribeb for Klumper, Klepfrihed.
Doaketæbme, -tæme, adj.
(doakke) flumpefri, tleppefri.
vedf. -tes
Doak.
Doakkai, adj. vedf. -kkas (doakke) glebosus,
futb af Klumper, fleppet. — -kkaivuotta,
id.
s. id. ;
Doakke, doake, s. agmen, caterva, grex,
examen, glebula, $06, Flot, Cot, Care,
Klaſe, Klump, Klep; d. Slamadægje olb-
muin, en Gfare af ftøiende Folk; doki doki,
ſtarevis, flolfevis (jfr. doakke, cora, hivvu-
dak, guppa, é&oaltta, Gobma, joavkko).
Doakke, doage, s. (dial.) funis, Toug.
Doakkodakkés, -dakkas, adj. (doakkodet)
fom ofte laber Melet fleppe fig.
Doakkodet, v. fact. (doakkot) gjøre Humpet
el. tleppet, labe teppe fig.
Doakkolet, v. subit. (doakkot) plubfelig, i
Haſt blive fleppet.
Doakkot, doakom, v. n. coagulari et gle-
bosum fieri, løbe fammen, live det:
muttomin malle doakko fierodedin, unber-
tiben bliver Cuppen kleppet under Lværin:
gen (jfr. eoaltaget).
Doakter, doaktar, s. = doavter.
Doaladakkés, -dakkas, adj. (doaladet) fom
holder godt igjen, fom holder tilbage, imod
(om Ren, fom bindes bag Glæden for at
holde igjen i Baller). -dakkésvuotta, s. id.
Doaladet, v. cont. (doallat) bholbe i Mag,
holde tilbage, holde faft paa noget, at bet
iffe flipper bort (f. Gia. Ren, fom maltes),
nandøve" xn ).
oaladzgja$, -dægjata, s. dem. (doala-
dee, 5* En, fom holder igjen, fom holder
falt 9 paa noget, at bet iffe flipper bort (f. Eks.
Ren under Malling); mana munji doala-
dægjaæen! fom med mig for at holde Stenen
under Malkingen.
oaladzgje, s. pers. (doladet) —
dægjas.
Doalatallat, -talam, 1) v. a. (doallat) holde
fig fra noget, holde tilbage; doalatala burist,
amad biestet bokkusid, eirrusid I hold
godt igjen, at bu iffe bryder ub i Latter,
iGtaab! 2) v. neutr. pass. blive opholdt,
opholbes; d. garra dalke diti, opholdes
paa Grund af haardt Veir.
Doalatatte, adj. (bes af fom er mulig at
pone fom fan holdes faft
oalatet, v. fact. (doallat) 1) lade holde.
i holde faft, holde tilbage.
Doalatus, -tusa, s. —— Opholdelſe;
ællem bajas-doalatus, Livsopholdelſe.
Doallaladdat, -ladam, v. a. — dolléstallat.
Doallalet, v. subit. (doallat) i aft, fom ſna⸗
veft holde.
Doallanet, v. /ransl. (doallat) 1) faftne, blive
faftkoldt. 2) forflaa; doallanago dasa?
flaar bet til?
Doallat, doalam, v. ». tenere, retinere, holde,
tilbageholbe; gænge bæle d. holde med
doala-
138
Doam.
nogen; basid d. holde Høitib; bassen d.
helligholbe; sanes, loppadusas d. holde fit
Ord, fit Løfte; vaiva8 son læ, i son buvte
muo doallat, han er fattig, han fan ilte
underholde mig; dalo d. holbe Hus; dallo-
doalle, $usholder, Quabolberjfe; dollu-
juvvum pennsin öallet, flrive meb paa:
holden Pen; mi doalla boattemest? hvad
er ber i Beien for at fomme? sistes doal-
lat, indeholde; miella must doalle nuft
dakkat, jeg føler mig tilffyndet til at handle
faalebe8; vuolla læ nælgge-doalle, Pl
hemmer Qungeren; balkka, mi dust læ
dollujuvvum, Jac. 5, 4
Doalle, doale, s. via nive tecta neque tamen
indistincla, overfneet Bei, fom bog endnu
fan fljelnes.
Doallo, doalo, s. (doallat) Opholdelfe, noget
at holde paa ; bajasdoallo, Opholdelſe; lego
dust doallo? har bu (Rort) at holde paa?
Doalvaidallat, -dalam, v. fr. (doalvve) nu og
ba trave, trave Bib og bib. -
Doalvaidattet, v. fact. (doalvve) bringe til
at trave, trave Bib og bib.
Doalvastatte, adj. (doalvastet) faa beſtaffen,
at bet laber fig gjøre at løbe i ftærkt Trav;
dast i læk d. ber lader bet fig iffe gjøre
at [gbe i ftexft Trav.
Doalvastattet, v. fact. (doalvastet) 1) lade
lobe i ftærtt Trav. 2) lade fig gjøre at [gbe
ſaaledes.
Doalvastet, v. ». (doalvve) tolutim capere
incessum, tvave, løbe i langftraft Trav.
Doalves, adj. vebf. -véses (doalvve) —
doalvvai.
Boalvotatte, adj. (doalvotet) fom laber fig
«føre, fom fan føres, ledes, narre affted.
Doalvotet, v. fact. (doalvvot) 1) labe føre,
lebe, narre. 2) funne føres, ledes, narres.
Doalvvai, adj. vebf. -vvas 1. -vvajés (doalvve)
flint til at Igbe i Trav.
Doalvve, doalve, s. incitata tolutitio, ftærtt,
langftraft Trav; doalvvai vudgjet, fjøre i
faabant Trav (jfr. njolgge).
Doalvvo, s. pers. (doalvvot) ører, Bringer;
sadne-doalvvo, Bubbringer; Sendebud (jfr.
airas, sadne-saddag).
Doalvvoladdat, -ladam, v. fr. (doalvvot)
nogle Gange "fom fnareft føre.
Doalvvolet, v. subit. (doalvvot) i Haſt føre.
Doalvvomus, -muåa, s. (doalvvot) øregob8,
noget, fom flal føres; jogo d. dust læ?
har bu noget at føre, noget, fom ffal føres?
Doalvvot, doalvom, v. a. ferre, ducere, føre:
lede; dat gæidno doalvvo gadotussi, Matth.
7, 13; boastot d. mislede.
Doamatallat, -talam, v. fr. (doametet) gribe
til, gvibe fat i (om flere Zing).
Doam. 189
Doamatet, v. fact. (doabmat) bringe til at
rappe fig, paaffynde.
etet, v. subito capere, prehendere, i
Haſt gribe til, gribe fat i; værjoid d. gribe
til Baaben; de be son nibbai doameti,
ba greb han til Kniven.
Doammanuååat, -nusam, v. n. (dial.) exo-
lescere, bovne (om Drikkevarer).
Doangas |. doangas, adj. = doangge.
, adj. vebf. -ngés, rigidus, ftiv, ftør,
itle imibig eller myg å Lemmerne.
Doanggevuotta, -vuoda, s. (doangge) Stiv-
feb, Størhed i Lemmerne.
odåistet, v. dem. (doanggodet) gjøre
libt ftio i Semmerne.
Doanggodet, v. fact. (doanggot) gjøre ftiv,
fir i Lemmerne.
Doanggolet, v. dem. (doanggot) blive lidt
Phu i gne, -låstet, v. dem. id.
ggot, doangom, v. n. rigidum
blive fto, ftgr i Lemmerne; på hr dur
gh Benene blive flive; njuovæa doanggo,
ungen bliver ftiv (jfr. Goabmot, conkkot,
tergedet, stirddot).
Doappadas, adj. — doappanas.
Doappadattet, v. fact. (doappadet) venne
til noget, opbrette, temme.
Doappadet, v. n. assuescere, blive vant til,
— mifte fin Skyhed for noget fr.
doattot).
Doappal, s. — dobbal.
Doappanas, adj. (doppit) rapaz, tagax,
rapfevoren.
Doappanastet, v. dem. (doppit) rapere, suf-
pis rapſe, fmaaftjæle.
Doappanasvuotta, -vuoda, s. (doappanas)
Rapfevorenhed.
Doappat, doapam, v. ». — doap;
hen v. subit. (doappot) i
til fig
Doappot, doabom, v. a. 1) rapere, nappe
til fig, tapfe. 2) venam. incidere, aavelabe;
varra-doappo, Sfatelaber.
ttet, v. fact. (doarrot) bringe til
at fomme t Glagsmaal.
1. -sket, v. transl. (doarrot) fomme
— komme op at ſlaaes.
, doarna, s. — toardna.
Dan. doarras, adj. transversus, obliquus,
fom gaar paa tvær8, paa fraa; d. balges,
Vværvei; d. hirssa, Tværbjelfe; d. biegga,
Sidevind; d. muorra, Tværtræ i Gammen.
Doargastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
t. fr. (doargestet) ofte. fljælve.
Å ee v. dem. (doargestet) fljælve
adet.
aft tapje
=stusa, 5. (doargestet) fremor,
ee Bæyen; ædnam- -doargastus, Sord-
Doar.
Doargestatte, adj. (doargestattet) fom for:
aarjager Skjælven, fom man maa ftjælve for.
Doargestattet, v. faci. (doargestet) bringe
til at ffjelve; su namma ædnag olbmui
vaimo doargestattam læ, hans Navn har
bragt mange Folks Hjerte til at fljælve.
Doargestet, v. n. tremere, fljælve, bæve;
son riemai doargestet, Mare. 14, 33.
Doargestæbme, -stæme, s. verb. (doargestet)
GStjælven, Bæven.
Doargestægje, adj. (doargestet) ftjælvende,
bævende.
Doargetet, v. mom. semel tremere, en Gang
plubfelig fljælve, ryfte; go stuora hakain
bata lakkasin, de viesso doargeta, naar
man fi M meb en ftor Kanon tæt ved, ba
ryfter
Doarja, ae 8. pila, fulerum, Btøtte;
valddegodde doarja son læi, han var en
Gtøtte for Riget (jfr. cagge, basse).
Pans v. dem. (doarjalet) ftøtte, ftyre
ibt.
Doarjalet, v. a. (doarja) fulcire, tueri, ftgtte,
ftyre, lede; doarjalam varas min julgid
rafhe balgga mielde, &uc. 1, 79; vare
ibmel doarjalefei du, gosa jodicak! gib
Gub maa opholde big, hvorhen bu monne
vandre!
Mire «lusa, s. (doarjalet) Styrelfe, Dp:
olbelf
Doarjestaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. nogle Gange, nu og da frøtte tibt.
-stattet, v. fact. id.
Doarjestet, v. dem. (dorjit) ftgtte libt, en
enfelt Gang.
Doarjodet, v. — dorjodet.
Doarjot, v. a. fulcire, sustentare, cavere, caute
tractare, ftgtte, unberftøtte, opretholde, vogte
fig for at ftgbe nogen for Hovedet, behandle
lemfældigt; doarjo muo, go gåttagoadam,
fløt mig, naar jeg vil til at falde; ikgo
doarjokættai mate vazzet? fan bu iffe
gaa uben at jtgtte big? ibmel dorjusi min
matkamek din lusa! 1. Zhef. 3,11; manne
don doarjok su nu sagga, ikge sarno
sudnji duottavuoda? hvorfor flaaner bu
ham faa, og figer ham iffe Gandheden?
mon doarjom su, go son læ aleb person
go mon, jeg er lemfælbig mod ham, ba han
er en høiere ftaaende Berfon end jeg; maid
don sust doarjok? hvorfor holber du med
ham? d. gænge miela, føge at være efter
nogens Sind.
Doarjotatte, adj. (doarjotattet) fom laber fig
fløtte, fom fan ftøttes.
Doarjotattet, v. fact. = doarjotet.
Doarjotet, v. fact. 1) labe følte.
ftøttes.
2) funne
Doar.
Doarkadet, v. mom. (doarkkai) en enfelt
Gang vije fig frem[ulenbe, en enkelt Gang
ruje affteb.
Doarkkai, adj. vebf. -kkas, praeceps, frem:
fujenbe, fom plubfelig farer uftyrlig i Vei
(f. Eks. om Nenen, naar ben farer plubfelig
affteb, fom ftulfen af en Bræms). -kkas-
vuotta, s. id.
Doarkkot, doarkom, v. habil. praecipitem
esse, praecipitanter agere, være eller vije
fig fremfufende; doarkko-nisson, en ftem
fufende vinbe.
Doarkotet, v. habit. praecipitem —
fremfufenbe afſted, ruſe i Bei (— d
gestet).
Doarodet, v. cont. — dorodet.
Doarostaddat, -stadam, v. fr. (doarostet)
ofte ftange imod, ofte gjøre Modftand.
Doarostüstet, v. dem. (oarostet) ftange libt.
Doarostattet, v. fact. = dorostattet.
Doarostet, v. a. (doarrot) cornu .petere,
ftange; vuoksa doarosti muo, Offen ftan:
gebe mig.
Doarostuvvat, -stuvam, v. desid. (doarrot)
ville angribe.
Doarotaddat |. -tallat, -tadam, -talam,
—— 1) v. fr. opté anfalde, ofte fange
til. 2) v. neutr. pass. blive ftanget; mon
doarotallim vuoksai, jeg blev ftanget af
en Dffe.
Doarotakkés, -takkas, adj. (doarotet) fom
e SIN til at fange. -takkésvuotta,
s. id.
Doarotistet, v. dem. (doarotet) anfalbe lidt,
fom fnareft.
Doarotatte, adj. (doarotet) fom fan anfal:
deg, angribelig.
Doarotattet, v. fact. (doarotet) 1) labe an:
fofbe. 2) funne anfaldes.
Doarotet, v. fact. (doarrot) 1) adducere ad
impugnandum, bringe til Slagsmaal; mon
doarotim sodno okti, jeg bragte bem i
Glagsmaal. 2) invadere, impugnare, an:
falbe, angribe, antafte; son doarota muo
ja buok olbmuid, han anfalber mig og alle
Mennefter.
Doarotæbme, -tæme, s. verb. (doarotet)
Angreb.
Doarotægje, s. pers. (doarotet) Angriber.
Doarradallam, s. verb. (doarradallat) Jor-
følgen, Forfølgelfe.
Doarradallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (doarredet) sequi, persequi, hænge
efter, jage efter, forfølge; jos si læk doarra-
dallam muo, de si doarradallek maidai
din, Sob. 15, 20.
Doarradalle, s. pers. et adj. (doarradallat)
Sepe. id Å al BUE ouddal legjim
im. 1, 13
140
Doar.
Doarradallujubme, -jume, verb. pass.
(doarradallat) e ad Fe
vuölde, Marc. 10,
Doarras 1. decal de (doares) trans-
verse, paatværs, til Siden; mietta ja d.
paalang8 og paatvers; doarras ravnje bæ-
saimik, vi flap paa flraa over Strømmen;
d. gættat, fe til Siden.
Doarrastakki, adv. (doares) lransverse, paa
tværs; d. maidege bigjat, lægge noget paa-
tværs.
Doarrastuvvat, -stuvam, v. desid. (doares)
fomme paatværs, paaſtraa; færtte happel
læt guoika siste, amas vanas d. man maa
være rapi Sioafen, at iffe Baaden flal fomme
paatværs.
Doarrat, doarram, doarrajim, v. inch. lu-
clari incipere, begynde at flaaes.
Doarratet, v. fact. (doarrat) bringe til at
begynde "Stagsmaal.
Doarredimuå, -debmuåa, s. (doarredet)
noget at forfølge.
Doarredatte, adj. (doarredattet) faa beitaf:
fent, at bet faber fig gjøre at følge. efter,
følgeværdig; i dam baikest læk d. her
lader bet fig iffe gjøre at følge dies
Doarredattet, v. fact. (doarredet) 1) labe
følge efter, labe forfølge. 2) funne forfølges.
oarredástet, v. dem. Grane følge efter,
forfølge Tibt, et fort Stylke.
Doarredet, «v. a. sequi, persequi, følge efter,
forfølge.
D je, s. verb. et adj. (doarredet)
JForfølger, fom følger efter.
Doarro, doaro, s. pugna, conflictio, lucta,
Kamp, Strid, Glagsmaal, Fægtning, Slag;
jabmen doarost, i Dødskampen; ridost ja
akt ællet, leve i Gtrib og Kamp; doar-
roi I. dorrui gærgad, flagfærbig (jfr. naggo,
riddo, soatte).
Doarro-gievra, s. Kjæmpe, en, fom er bygtig
i Glagsmaal.
Deseret v. dem. (doarrot) flaae8 ganſte
ibt.
Doarrolet, v. dem. (doarrot) flaae8 lidt, en
liden Ctunb.
Doarromus, -muåa, s. (doarrot) noget at
flaaes om.
Doarro-nævvo, s. Krigsredſtaber.
Doarro-olmai, s. Stribsmand, Clag8brober.
Doarrot, doarom, v. n. luclari,
flaaes, ſtride, ftange8; vuoito aldsesis d. til:
fjempe fig Geier (jfr. soattat).
Doarsaget, v. (ransl. (doarsse) crassum fieri,
bli tyf (ijer om Fodderne).
Doarsas, adj. (tun præbifat.) crassus, tuf;
juölgek læk doarsasak, Jøbdberne ere tylte;
leigge læ d. Traaden er tyf; doarseo-
leigge, en tyf Zxaab.
Doar.
Doarsotet, v. habi. (doarsse) gaa eller be
væge fig med tpfe Fødder eller tyf af Ud⸗
feende.
Doarsse, doarse, s. qui crassos habet pedes,
En. fom har far lir Fodder (jfr. loarffe).
Doaråkalet, v. mom. — dosskalet.
Doarvve, doarve, s. porlio, quantum opus
est, Portion, fan meget, fom behøves i et
givet Tilfælbe, Befætning, Jndhold; vuos-
åam-dearvve, faa meget, fom behøves til en
Gangs Kogning; guókte vadnasa doarve,
to Baades Befætning; guókte doarve vuoiv-
vasak, Lever af to Fiſte; vuoivas-doarvve,
Sever af en Fiſt (jfr. narre).
Doaska, s. (dial.) — dorske.
Doaåkadallat, -dalam, v. fr. (doasket) flaa
flere Gange faa bet flajfer.
Doaskalet, v. mom. (doasket) cottabum se-
mel tnferre, flaa en Gang faa bet klaffer,
baffe til; njalme vuóstai d. give et Slag
paa Munden.
Doaskas, s. cottabus, Klaſt, Daft, Slag, fom
er.
Doasåket, v. n. collabum edere, tlafte, give
en flajfenbe Lyb; dacce doski galle vuó-
stai, Bandet klaſtede mob Klippen (jfr.
stoaccet).
Doaåketet, v. faci. (doaàket) frembringe 'en
enfelt Haffende 29b; lodde donsketi &accai,
o batim girdededines, Fuglen f(ojfebe i
Fanbet, ba jeg fljød ben i Flugten.
Doaskot, v. a. instrumento plano cottabum
inferre, flaa meb noget fladt faa det after;
duolbas giedain d. muodoi vuósta, faa i
Anfigtet med den flade Haand (jfr. spee32ot).
Doaskotakkés, -takkas, adj. (doaskot) til:
bøtelig til at flaa faa bet after.
Doaskotallat, -talam, v. neutr. pass. (doas-
kot) faa Slag faa bet after.
Doaskotet, v. fact. (doaskot) [abe flaa faa
det Maffer.
Doatta, doata, s. = diella.
Doattaladdat, -ladam, v. fr. (doattalet) nu
og ba agite paa, lyde, lyſtre.
Doattalakkés, -lakkas, adj. (doattalet) ſom
gjerne ablpber, [pftrer, tager Henſyn.
Doattalatte, adj. (doattalattet) fom er at tage
Henſyn til, agtbar, agtværdig.
Doattalattet, v. fact. (doattalet) 1) bringe
til at agte paa, tage Henſyn til. 2) være
verb at agte8 paa.
oattalet, v. a. curare, respicere, agte,
enbje, brybe fig om, tage Henfyn til, adlyde;
su arvvalus sagga doattaluvvu, hans Raad
* meget at fige; daggar oapatægje doat-
taluvvu buokain, en faadan Lærer ſtattes
of alle.
Doattalkættai, 1) car. verb. (doattalet) uben
141
Doav.
at tage Henfyn til; dam dakkim su doat-
talkættai, jeg gjorde bet uben at tage en:
fon til ham. 2) adj. vebf. -kaettes, upaa-
agtet.
Doattalmættom, adj. (doattalet) uagtfom,
ulydig. -maettomvuotta, s. id.
Doattalus, -lusa, s. (doattalet) amimad-
versio, attentio, Agtpaagivenhed, Ugt, Hen-
fyn; doattalus lagamu3aidasamek valddet,
tage Henſyn til vor Nærte.
Doattalæbme, -laeme, s. verb. — doattalus.
Doattel, adj. vef. -ttelis, a/fentus, agtpaa:
givente. -lvuotta, s. id.
Doatto, doato, s. iubulus ad sugendum
factus, Fate.
Doattodet, v. a. (doatto) vænne til Taate,
taate op
Doattol, Tli vedf. -ttolis (doattot) fom let
fan venne fig til noget.
Doattot, doatom, v. a. assuescere, venne
fig til, tabe Gkyheden for; rievan-tivgga
farga doatto olbmuidi, en Ræveunge ven:
ner fig fnart til Folk.
Doattot, doatom, «v. mn. (doatto) tubulo
lactari, venne8 til Taate, taate8 op.
Doavdnjai, adj. vedf. -dnjas (doavdnje)
mollis, myg, fom er jfiffet til Omflag; uvja-
guödda læ end dinga, en Dunpude
er fliltet til Omflag.
Doavdnje, doavnje, s. 1) involucrum, Dm:
flag af noget mygt til SBevarelje af en Gjen:
ftand, Bareomflag (jfr. guddejo, giesaldak,
skuoppo, skuvddo); bija doavnje lasko
birra! læg Omflag om Flaffen! 2) com-
plementum, Paafyldning, noget, fom fyldes
paa for at ubfylbe bet overflødige Rum eller
lægges omfring for at Gjenftanben ftal flutte
bedre til; Goavgje-doavdnje, Vomfyld.
Doavgos, doavggos l. dovggos, dorsuale
clitellis subjectum, ne corrodatur cutis,
Underlag under Sløvfadel paa Heft eller Ren
for at hindre Gnav; doavggosid doagjet,
Legge Underlaget faalebe fom bet ffal (o
paa Dyret.
Doavgostet, v. a. (doavgas) legge Underlag
unber Kløvfabelen paa et Dyr; d. hærge,
forfyne Renen med Underlag under Klov—
træerne.
Doavhle, s. = doavlhe.
Doavkaslagan, adj. (doavkkai) temmelig
enfoldig, noget bum.
Doavkkai, adj. vedf. -kkas, stultus, enfoldig,
bum (jfr. jalla).
Doavkke 1. dovkke, adj. vebf.
doavkkai. -kkevuotta, s. id.
Doavlatas |. doaflatas, s. — doavlhe.
Doavlhagastet, v. ». — doavlhaget.
Doavlhagattet, v. fact. (doavlhaget) affted:
fomme Blære eller Svulft.
-vkés =
Doav.
Doavlhaget, v. ». (doavlhe) flaa fig til Blære,
faa Svulft.
Doavlhai, adj. vebf. -vlhas (doavlhe) blæret.
Doavlhe I. goavlhe, s. tumor, pustula, Blære,
Svulft, ophovnet Sted (jfr. skoafle, goppa-
las, &ivlhe).
Doavlhodet, v. fact. (doavlhot) foraatjage,
frembringe Blære eller Svulft.
Doavlholas, adj. (doavlhot) tilbøielig til at
faa Blæmme, til at hovne op.
Doavlholåstet 1. -let, v. dem. (doavlhot)
faa en liden Blære, en liben Svulft.
Doavlhot, v. ». (doavlhe) /wmescere, faa
Blære, Blæmme, hovne op.
Doavter, doaktar, 8. —— Doltor, Lage.
Dobadak, -daga, $. (doppat) mix inhaere-
scens, faabant Føre, at Sneen henger faft
ved Kjærisfen eller Skierne, Klabbeføre (al.
savadak, sabadak).
Dobastet, v. dem. (doppat) flæbe lidt faft
veb.
Dobba, pron. dem. (dot) ben ber af to.
Dobbadaddat, -dadam, v. cont. (dobbedet)
atbeibe paa at bringe lenger bort, at fjærne
(flere Ting).
Dobbain dabain, adv. hic illic, her og ber,
paa flere Steder her og der.
Dobbal, s. segmina ligni aut corticis reti-
bus, ut ini superficie aquae maneant, an-
mexa, Wie til Garn eller Not, Dubbel (al.
gubas).
Dobbanaddat, -nadam, v. cont. (dobbanet)
efterbaanben fomme lenger og længer bort
(om fere).
Dobbanåstet, v. dem. (dobbanet) fomme fibt
lenger bort, fjærne fig lidt. -nåstestet,
v. dem. id.
Dobbanattet, v. fact. (dobbanet) bringe Len:
ger bort, fjærne.
Dobbanet, v. transl. (dobbe) ad locum ulte-
riorem recedere, tomme, gaa længer bort,
fjærne fig; go dobbanisgodimek, de buör-
ranisgodi sivvo, ba vi begynbte at fomme
lenger bort, begyndte Føret at blive bedre.
Dobbardet, v. ». (dial.) bullire, foge faa
bet. bobler.
Dobbe, adv. ibi, illinc, inde, der, berfra;
d. son assa ja d. boatta, ber bor ban og
berfra fommer han. — Comp. dobbeb, fom
er længer henne, fjærnere. Superi. dobbe-
muå, fom er længft henne, fjærneft (bruges
ogfaa om anden) don læk dego dobbe-
mus, bu er lig JFanden.
Dobbebui I. -buidi 1. -buida, adv. (All.
af dobbeb) længere, lenger bort, fjærnere;
son læ dal dobbebui sirddam, han er nu
flyttet længer hen.
Dobbebuin, adv. (Loc. af dobbeb) længer
henne, fjærnere.
142
Dogjet.
Dobbebus, -buga, comp. dem. (dobbeb) fom
er lidt længer henne, fom er lidt fjærnere;
dobbebu33i, lidt længer hen; dobbebugast,
lidt længer henne.
Dobbedåstet, v. dem. (dobbedet) bringe lidt
lenger bort, fjærne lidt.
Dobbedatte, adj. (dobbedattet) fom fan el.
bør bringes længer bort, fjærnes.
.Dobbedattet, v. fact. (dobbedet) 1) labe
bringe lenger bort, lade fjærne. 2) lade fig
fjærne, funne fjærnes.
Dobbedet, v. a. (dobbe) 1) ad locum ulte-
riorem movere, bringe længer bort, fjærne.
2) exsecrari, bande (jfr. olgodet).
Dobbeld, adv. illinc, derhenne fra; dabbeld
dobbeld, her og berfra.
Dobbelåkka, adv. = dobbeli.
Dobbelaå, -la3a, adj. (dobbe) ber værende,
fom opBofber fig i ben Gon berhenne.
Dobbeles, adj. (dobbe) = dobbelaa.
Dobbelést, adv. et praep. (dobbe) længer
henne, længer henne end; ædno dobbelést
vare læ, Floden ligger bortenfor Fjeldet.
Dobbeli 1. -lidi, adv. (dobbe) libt længer
hen.
Dobbemugast, adv. (dobbemus) længft henne,
fjærneft.
Dobbemusta, adv. = Jøbpemusan,
Dobben, adv. = dobbeld
Dobdat, v. a. = dovddad.
Dobodet, v. a. — doppedet.
Dodnjat, donjam, v. ». — dognat.
Dodno, Gen. 'dual. l. pron. pers. don.
Dote, adv. dial. — dobbe.
Dofsai, adj. vebf. -vsas, blaesus, læfp (—
dokse).
Dofta, s. — dovta.
Dogdat, v. a. — dovddat.
Doggar, adj. talis, faaban, faaban fom han
Dens araå, -raáa, adj. = doggar, men bru:
geå oftelt Tubitantiodl
Doggaå, -gga£a, s. dem. je dogge.
Dogge, s. intestinum, ben Del af Renens
Mave, hvori Lapperne ftoppe Fedt, ber fiden
ophatfes i Gmaaftylter og bruges i Vlod-
fuppe, Dfteløbe, Kjæfe.
Dogget, v. ». Sv. — dagget.
Doggo, adv. ibi, istic, bet, berhenne; doggo
daggo, bift og her.
Doggos, s. = doavgos.
Dogjalas, adj. (dogjet) fom er tilbøielig til
at overlade til andre, at jfybe over paa el.
ftole paa andre. -lasvuotta, $. id.
Dogjalet, v. a. = dogjet.
Dogjalus, -lusa, s. (dogjet) Gtolen paa
andre, Skyden over paa andre.
Dogjet 1. doigjet, dojam, v. a. in alium
Dogju.
rejicere, flybe over paa andre, overlade til
andre, ftole paa andre; d. sudnji 1. su ala,
ſtyde over paa ham.
Dogjudet, v. coni. (dogjut) brydes, brækkes
af paa flere Steder (el. om flere Ling).
jukættai, 1) car. verb. (dogjut) uben
at brybes af. 2) adj. vedf. -kaettes, ubrudt.
Dogjustallat, v. ». (dogjut) [prette (om Læber).
Dogjuståstet, v. dem. (dogjut) brydes ganjte
libi. -stet, v. dem. id.
Dogjut, v. pass. (dosgjet) = dogjujuvvut.
Dognadet, v. fact. (dognat) densare, gjøre tæt
kt n lægge Tingen i Vand og labe ben
Dagrale, v. subit. (dognat) i aft trutne og
— donam, v. n. densari, tætne ved
at lægges i Band og rs (om Troekar).
Dogo, adv. (dial.) —
Doiddaladdat, -ladam, 5 LY (doiddet) ffylle
nogle Gange libt eller fom fnareft.
Doiddastaddat, -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. — doiddaladéat.
Doiddelet, v. dem. (doiddet) ud joe fna:
rejt, flylle lidt. -låstet, v. dem.
Doiddet, doidam, v. a. 1) —— jtylle,
fpule; lidne- biktasid, littid, njalmes d.
flylle Linned, Kar, fin Mund. 2) indi-
Stincle loqui, tale utybelig.
Doidestistet, v. dem. (doiddet) flylle ganffe
lidt
Deidestatte, adj. (doidestet) fom laber fig
e fi
bab. v. dem. (doiddet) flylle lidt.
Doidetåstet, v. fact. dem. (doidetet) labe
fylle lidt.
Doidetatte, adj. = doidetægje.
Doidetet, v. fact. (doiddet) 1) labe jfylle.
2) labe fig flylle, tunne fylles.
idetægje, s. pers. et adj. fom lader fylle,
fom fan eller bør flylles.
Doigget, doigam, v. n. (obsol.) — sosigget.
Doigj et, v. a. — dogjet.
Doistaéi, adv. (doiste) fenere, til en anden
Gang.
go adv. ilerum, secundum, for anben
am,
Doivodet, v. åa. (doaivvot) have lidt Haab,
lidt Formodning.
Doki, adv. fe doakke.
Dokkahaddet, v. a. Sv. — dokkitet.
Dokkahet, v. ». Sv. — dokkit.
Dokkalagat, adv. (dokkela8) buelig, teffelig.
Dokkalaå, -la3a, adj. (dokkit) utilis, habilis,
gratus, buelig, tjenlig, ſtikket, teffelig; fidno-
sis d. buefig til fin Forretning; dat dille
læ ibmeli d. ben Gitilling er Gub tættelig.
Dokkalaåvuotta, -vuoda, 5. (dokkalaö) Due
lighed, Tættelighed.
143
Dokko.
Dokkas, adj. vedf. dokkasés, carnosus,
fyldig, fjødfuld, frodig, fom har godt ub:
feende; dokkasamus gussa, ben fjøbfulbefte
Ko; dokkasés olmus, et [robigt Mennefte.
Dokkasla$, -la3a, adj. (dokkas) mægtig,
mættende (om Mad).
Dokkasmaddat, -madam, v. coni. (dokkas-
met) blive mere og mere fjgbfulb, fyldig.
Dokkasmåstet, v. dem. (dokkasmet) blive
lidt fjødfuldere.
Dokkasmattet, v. faci. (dokkasmet) gjøre
fjødfuld, gjøre fyldigere.
Dokkasmet, v. comp. (dokkas) carnosum,
carnosiorem fieri, blive fjødfulb, blive fjgb:
fulbere, fyldigere.
Dokkasmustet, v. dem. — dokkasmistet.
Dokkasmuttet, v. fact. — dokkasmattet.
Dokkasmuvvat, -muvam, v. comp. — dok-
kasmet.
Dokkasmættom 1. -mættos, adj. (dokkas)
ubrgi (om Mad).
Dokkestet, v. n. (obsol. surdum sonum
edere, give bump Lyd.
Dokkimættom ]. -maettos, adj. (dokkit)
inutilis, ineptus, ubuelig, ubygtig, utjenlig.
-met |. -set, adv. id.
Dokkimættomvuotta 1. -maettosvuotta ,
-vuoda, (dokkimættom) Uduelighed, Udyg⸗
Dad tat, -stalam, v. ».
vat.
Dokkistukkés, -stukkas, adj. (dokkistuv-
v hird placendi avidus, fom ftræber efter at
8 iyolf, at være besagelig behagelyften.
—— s. id.
Dokkistuvvalas, adj. — dokkistukkés.
Dokkistuvvat, -stuvam, v. desid. (dokkit)
føge at behage, føge at tekkes; gefhes
moarsse dokkistuvva su rigges irggasas,
en fattig Brud føger at teffea fin rige Brud-
= dokkistuv-
gom.
Dokkit, v. ». valere, usui esse, placere, bue,
være buelig, tjenlig, behage, taffe8; færtte
vanhemides dalost orrot dassati go dokke
olbmui lusa, han moa være hjemme i fire
Forældred Hus, indtil han er flilfet til at
fomme ub iblandt Folf; daggar mædno i
munji dokke, faaban Adfærd huer iffe mig.
Dokkitet, v. a. (dokkit) probare, accipere,
antage, tage for god, buelig, tjenlig, tæftes
ved, gobljenbe; dokkitakgo muo oapesen?
tager bu mig for god fom Beivifer? dokki-
takgo daggar mæno? billiger bu faaban
Opførfel? addam dudnji dam skænkan,
go dokkitægak, jeg vil give big bet fom
Gave, om bu vil teffe8 at tage berimob.
Dokko, adv. illuc, tib, derhen, hen; viekkat
— deiki, [gbe Bib 9g bib; olgus dokko!
ub ber!
Dokse.
Dokko, doko, s. Rul (i Babben).
Dokkohet, v. n. (dial.) — dokkit.
Dokse, dovse, s. lacinia pellicea villosa,
en Cfinblap med Haarene paa.
is adj. vedf. dovsés, blaesus, balbus,
æfp.
Dokso, dovso, s. capsula, Daafe.
Dola, adv. quando, naar? dola deiki boadak?
naar fommer bu fib?
Dolab 1. doleb, adj. comp. (dolla) fom er
nærmere Qlden; dolabui, nærmere hen til
Ilden; dollalebbui, lidt nærmere hen til JU
ben; dollalebbuei, ganffe fibt nærmere hen
til ben; dolabust, nærmere ved Ilden.
Dolak, -ka, s. (dolla) igniarium, Slbtøi.
Dolan |. dolat doule, adv. for længe fiben.
Dolala$, -laga, adj. (dolla) — jottel.
Dolamuö |. mus, adj. superl. (dolla) fom
er nærmeft Ilden; d. öokkam-sagje, Pladſen
nærmeft Slden.
Dollastuttet, v. fact. (oolastuvvat) 1) blænde.
2) berøve Varmelraften ved at udfætte noget
altjor meget for ftært Ild.
Dolastuvvat, -stuvam, v. subj. (dolla) 1)
blendes. 2) mifte fin varmenbe Kraft ved
at ubfættes altfor meget for ftærf Id; bivtas
dolastuvva, et Slædebon mifter fin varmende
Kraft (naar bet ubfættes for meget for Ilden).
Dolas, -laéa, s. dem. (dolla) liben Ild.
Dolatuttet, v. fact. (dolatuvvat) berøve Ild,
Varme.
Dolatuvvat, -tuvam, v. subj. (dolatæbme)
blive uben Ild, uden Varme.
Dolatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (dolla)
1) fom er uben Ild. 2) fom ilfe giver Ib
(om Yyrftaal).
Doldaåuttet, v. a. = dolddit.
Dolda$uvvat, -3uvam, v. subj. (dolddai)
nebtrebea, ralkes til, ødelægge8 (om Com:
mermazt).
Dolddai, adj. vedf. dolddas (doldde) aldeles
tilvaffet, ødelagt (ved Graf og Beitning, jfr.
eilvvai).
Dolddit, v. o. proculcare, vaffe til, nebtrabe,
gbelegae, mishandle (om Gommermari, jfr.
eilvvit).
Doldde, dolde, s. nebtraabt, tifraffet Sommer:
matt (jfr. eilvve).
Dolgaiduttet, v. fact. (dolgaiduvvat) befjædre,
forſyne med Fjær.
Dolgaiduvvat, -duvam, v. subj. (dolgge)
blive fjæret, faa Fjær.
Dolgetesvuotta, -vuoda, s. (dolgetæbme)
Fjærløshed.
Dolgetuttet, v. fact. (dolgetæbme) berøve
Fjær, gjøre fjærløs.
Dolgetuvvat, -tuvam, v. subj. (dolgetæbme)
mifle Fjær, berøves Fjær.
144
Dolli.
Dolgetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (dolgge)
implumis, fjærløs.
Dolggai, adj. vedf. -ggas (dolgge) pinnaius,
fjæret, befat med Fjær. -ggaivuotta, s. id.
Dolggit, v. o. (dolgge) befjæbre.
Dolin, adj. — doluå.
Dolkas, dolkkas, adj. taedio rei fessus, tjeb,
led, tret, met, fornøiet af noget; gudege
dolkasen dakkat mastege, gjøre nogen fjed
af noget.
Dolkasvuotta, -vuoda, s. (dolkas) Xebe,
fjebbeb.
Dolketet, v. mom. (dolkkat) — dolkkalet.
Dolkkadåstet, v. dem. (dolkkadet) gjøre lidt
fjeb af noget.
Dolkkadet, v. fact. (dolkkat) fastidiosum
reddere, gjøre nogen fuldt tilfrebsftillet eller
fjeb af noget (ifær om Mav).
Dolkkadægje, adj. vedf. -dægjes (dolkka-
det) fom fnart mætter eller byber imod.
Dolkkaladdat, -ladam, v. fr. (dolkkat) ofte
blive lidt fjeb af noget.
Dolkkalástet, v. dem. (dolkkat) i Haſt blive
lidt fjeb af noget.
Dolkkalet, v. subit. (dolkkat) i $aft blive
fjeb af noget.
Dolkkanaddat, -nadam, v. fr. (dolkkat) af
og til blive fjed af noget.
Dolkkanåstet, v. dem. (dolkkat) blive lidt
fjeb af noget.
Dolkkanet, v. transl. (dolkas) — dolkkat.
Dolkkat, dolkam, v. ». taediosum firi,
være eller blive led, fjeb, tret, met af noget;
olmuà dolkka guölest, mutto i mielkest,
man bliver fjeb af Fiſt, men iffe af Mell
Dolla, dola, s. ignis, Ild, Brand; dola dak-
kat 1. eakketet, gjøre op, antenbe SD;
dolla-gaddest &okkat, fibbe ved Ilden: dola
gasket, flaa Ild; dolli 1. dola vuöstai
nanos, ildfaft; dolak, Ildtoi.
Dolla-basta, s. Ildtang.
Dolla-hætte, s. Ildsvaade.
Dollai, adj. vebf. -llas (dolla) font giver meget
Sid fra fig; dollas stalle, Staal, fom giver
meget jb.
Dollal, praep. (dolla) paa Jlbfiben; mana
dollal mu! gaa paa Qldfiden af mig, mel:
lem mig og Siden!
Dollalaå, praep. = dollal.
Dolla-litte, s. Fyrſad.
Dolla-njiello, s. Ildſvœlg.
Dolla-njuovéa, s. Ildslue.
Dolla-vavdna, s. Jernbanevogn.
Dolléstallat, -stalam, v. int. (dollit) holde
godt igjen, holde godt imod; dolléstala
burist! bold gobt igjen!
Dolli, adj. vebj. -Ilis — dollai.
Dollistet, v. dem. (dollit) ſtandſe, holde libt;
dollist oaneka8! holdt fibt!
Dollia,
Dollia, -lliéa, s. obsol. (dolla) stellae tra-
Jectio, Meteor, Stjerneſtud (— råddas).
Dollit, v. a. 1) inhibere, holde an, ftoppe,
ftenbfe; de dollijim mon mu hærggam,
ba holdt jeg min Ren an. 2) collineare,
telo petere, figte; son dolli guovdo galo,
han figtebe, holdt mibt paa Panden.
Dolppa, dolpa, s. (dial.) en 12:Gfilfing.
Doluå, doluta, adj. priscus, pristinus, fom
var forbum, fom var i gamle Dage, forbums;
dalag, duolaå ja dolu8 aigek, nuværenbe,
forhenværende. og forbuma Tiber; dolin 1.
dolus aigin, i fordums Tider; dolus aig-
gasaö, gamme[bag8; doluà aige sagak,
Sagn; doluå aige guoratalle, Ølbgranfter;
dolu8 aige bacatasak, DIbtib&leoninger ;
doludest, fra forbums Lid.
Dolvodet, v. cont. (doalvvot) føre langjomt
affteb, føre bort.
— -talam, 1) v.a. inbbilbe, narre,
— ænge masage, forføre nogen
til noget. 3 v. neutr. pass. labe fig lede,
lade fig føre affteb.
Dolvvidet, v. inch. (doalvve) begynde at trave.
Domparastet, v. ». celeriter et indistincte
get, Aa burtigt og uforftaaelig (jfr. dun-
— v. ^. — domparastet.
Don, pron. pers. tu, du; donge |. dongis
l. donnai, ogfaa bu.
Donjas, dodnjas, adj. — donas.
— v. n. (dial.) strepere, fremere,
tne.
Donkkalet, v. a. (donkedet) flaa faa bet
brgner.
Donas, dognas 1. dogna, adj. spissus, so-
lidus, tæt (om Sar) jfr. lavggad, divtes,
jække.
Doppa, s. vagina, Stede, Balg, Slire, Grime
om en Qunb8 Mund.
Doppadiistet, v. dem. (doppadet) tiljgle, be-
fubíe lidt.
Doppadet, v. fact. (doppat) flebe noget paa
en ging, tiljøle, befudle.
Doppalet, v. subit. (doppat) i aft tlæbe faft
paa, hænge ved.
Doppaå, -ppaéa, s. dem. (doppa) liben
Stede, Slire.
Doppat, dobam 1. dovam, v. n. haerere,
residere, lebe ved, hænge faft ved; vuoja-
dedin muotta doppa gerresi, unber Stjør
felen flæber ber Sne ved Kjærisfen (jfr.
njoaddot, njuottat, darvvanet).
Doppatæbme, -tæme, adj. vedf. -tes (doppa)
fom er uben Glire eller Stede.
Doppe, dobe, s. (dial.) = stoppo.
Doppedakkés, -dakkas (doppit) tyvagtig,
vapfevoren. -dakkésvuotta, s. id.
145
Dorgi.
Doppedet, v. fr. (doppit) nu og ba, af og
til gribe.
Doppéstaddat, rers v. fr. (doppéstet)
nogle Gange i Haft gribe.
Doppestatte, nd) (doppestattet) fom laber
fig i Haft gribe.
Doppéstattet, v. fact. (doppéstet) 1) i Qaft
labe gribe. 2) i Haft funne gribes.
Doppéstet, v. subit. (doppit) festinanter pre-
hendere, i Haſt gribe. -ståstet, v. dem. id.
Doppit, v. a. prehendere, gribe, tage fat i;
son doppi muo raddai, han n mig i
Bryftet; buolaà doppe njune, Kulden an:
griber Neſen; bavéas buok mu lattoid læ
doppim, Smerten har angvebet alle mine
Semmer.
Doppitak, -taga, s. (doppit) 1) manubrium,
capulus, Lag, Greb faa bredt fom Haanden.
2) impetus, febris, morbus repentinus,
Anfald, Feber, haftig paafommende Sygdom;
doppitakdavdde, s. d.
Doppitallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
neutr. pass. (doppit) labe fig gribe, blive
gveben, P'lubielig blive lidt fgg; doppital-
lam suoladedin, gveben i Tyveri.
Doppitet, v. fact. (doppit) 1) labe gribe.
2) [abe fig gribe, funne gribes; i doppit
giedaiguim, laber fig iffe gribe med en-
berne.
Doppitægje, adj. — doppitatte.
Doppoladdat, -ladam, v. fr. (doappolet) nu
og ba i Haſt gribe.
Dorbme, dorme, s. je dappedorbme.
Dorbmodet, v. fact. (dorbmot) tumidum,
subiratum reddere, bringe til at Dovne,
gjøre en fortrydelig. -dástet, v.
—E -ladam, v. *fr. (dorbmot)
nogle Gange hovne fibt eller blive fortrydelig.
Dorbmolástet, v. dem. — dorbmolet.
Dorbmolet v. dem. (dorbmot) Bovne lidt,
blive lidt fortrydelig.
Dorbmot, dormom, v. n. tumescere, subi-
rasci, hovne op, blive Jaarmunbet, blive for:
trydelig, furmule.
Dordno, dorno, s. 1) janua, Dør. 2) turris,
Taarn (— toardna).
Dorelmak, s. plur. (obsol.) ligna quaedam
transversa ad tabulatum | Lapponibus
luovve appellatum pertinentia, nogle Tvær-
treer i ben Gtillaba, fom Sapperne falde
luovve.
Doresdak, -daga, s. = duorasdak.
Dorgidaddat, -dadam, v. fr. (dorgidet) nu
og ba, af og til begynde at fljælve.
Dorgidattet, v. fact. (dorgidet) bringe til at
begynde at ftjælve.
Dorgidet, v. :nch. tremescere, begynde at
fljælve.
10
Dorha.
Dorhaidattet, v. fact. (dorhaidet) bringe til
at boble.
Dorhaidet, v. n. bullare, boble, ſtyde op
Bobler (om Grsd, naar ben foger).
Dorhatattet, v. fact. terrore subito injecto
facere, ut animalia in unum globum cor-
ruant, bringe Dyr til at fiyrte forvirret
fammen i en Klynge ved pludfelig at flræmme
eller angribe bem.
Dorjéstet, v. dem. (dorjit) ftøtte lidt en ene
felt Gang.
Dorjit, v. mom. semel fulcire, sustentare,
fløtte em enfelt Gang, ftøtte fig.
Dorjitatte, adj. (dorjitet) fom laber fig ftøtte
en enfelt Gang.
Dorjitet, v. fact. (dorjit) 1) labe ftøtte en
enfelt Gang. 2) funne ftøttes.
Dorjitægje, adj. = dorjitatte.
Dorjodet, v. a. (doarjot) ftøtte nogenledes,
fatte fig lidt.
Dorjolas, adj. (doarjot) fom vogter fig for
at ſtode nogen for Hovedet ved fin Tale.
Dorkka, dorka, s. mastruca, Sjortel af
utlippebe Faare: eller Renftind, fom bruges
nærmeft Kroppen.
Dorkkodallat, -dalam, v. fr. (doarkkot) nu
og ba vife fa fremfufende.
Dorkko = doarkkai.
Dormanas, — 8. excrementum infantis,
Ekskrement af vorn (2 billanas).
Dormodet, v. n. alvum exonerare, gjøre fin
JFornødenhed (om Børn).
Dorodet, v. cont. (doarrot) flaae8 i længere
Tid, men iffe heftigt, flaaes indbyrdes.
Doron, s. (doarrot) Glagsbrober.
Dorostallat, -stalam, v. int. (doarrot) acri-
ter pugnare,. ftribe heftigt.
Dorostattet, v. a. (doarrot) resistere, cornu
impacto obsistere, gjøre Mobftand, (tange
imob; go olmu8 vuögja bære garraset,
de muttomin hærgge dorostatta gærresa
ja olbma, naar man fjører altfor ftærtt
paa, faa ftanger Renen undertiden til Kjær
risfen og Manden.
Dorotaddat, -tadam, v. fr. — doarotaddat.
Dorranaddat, -nadam, v. fr. (dorranet) nu
og ba eller paa flere Steder flrumpe jam:
men eller brage fig fammen i Rynfer.
Dorranattet, v. fact. (dorranet) foraarjage
at noget ftrumper fammen.
Dorranet, v. fransl. (dorre) 1) calore ignis
in rugas contrahi, trætte fig fammen i
Rynker ved at udfættes for Jlden (jfr. snor-
ranet). 2) inferiorem discedere, victum
se fateri, maatte give tabt i Difput.
Dorras, adj. (dorre) inbftrumpet, fammen:
frumpet. -set, adv. id.
Dorrasak, s. = dorelmak.
146
Dorvo.
Dorraå, -rraéa, s. (dorre) liben Rynke, en
liben indſtrumpet Gigur.
Dorre, s. 1) ruga, Rynke. 2) pusillus, en
liben inbffrumpet Figur, en Pusling.
Dorretüstet, v. dem. (dorretet) flrumpe,
fnærpe fibt fammen.
Dorretet, v. a. (dorre) corrugare, ftrumpe,
fnurpe, foge fammen.
Dorroladdat, -ladam, v. fr. (doarrot) ofte
flaaes lidt.
Dörrolas, adj. (doarrot) tilbøielig til Slags⸗
maal, ftribig. -lasvuotta, s. id.
— v. transl. (dorske) blive toit,
Dorskas, adj. (dorske) stullus, stupidus,
Dorskaå, -skaéa, s.
Sorjt.
Dorske, s. gadus, Sort; dorske-oaivve,
FTosjehoved.
Dorskotet, v. habit. (dorske) gaa, bevæge
fig (om en Tosſe).
Dortte, dorte, (All. dortti) s. colus, ot,
Cpinberot.
Dorvastaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (dorvastet) ofte eller nu og ba for
lade fig paa.
Dorvaståstet, v. dem. (dorvastet) fete lidt
Lib til.
Dorvastatte, adj. (dorvastet) fom man fan
forlade fig paa, paalibelig.
Dorvastattet, v. fact. (dorvastet) bringe til
at foríabe fig paa.
Dorvastet, v. a. (dorvvo) confidere, forlade
fig paa, fortrøfte fig til, ftole, lide paa;
ibmel ala d. foríabe fig paa Gub; su lop-
adusai ala mon dorvastam, jeg ftoler paa
fi Spfter.
Dorvastkættai, 1) car. verb. (darvastet)
uben at forlade fig paa. 2) adj. vedf. -kæt-
tes, fom iffe forlader fig paa noget, mis
troiff.
Dorvastmættom, adj. (dorvastet) fom ingen
Tillid har til noget.
Dorvastæbme, -stæme, s. verb. (dorvastet)
Stolen paa noget.
Dorvastægje, adj. (dorvastet) fom ftoler,
fotíaber fig paa noget, tillidsfuld.
Dorvolagat, adv. (dorvole8) tillidsfuldt,
trøftigt.
Dorvolaå, -la3a, adj. (dorvvo) fidens, con
fidens, txejtig, tillibsfulb ; amas min dorvo-
la8 doaivvo dussen saddat, at iffe vort
tillidsfulde Haab ſtal blive til intet.
Dorvolaåvuotta, -vuoda, s. (dorvolag) Til:
lidsfuldhed.
Dorvotesvuotta, -vuoda, s. (dorvotæbme)
Mistrøftighed, Mishaab, Mismod, Fortviv:
dem. (dorske) liben
Dorvo.
felfe; olbmuk galggek ballagoattet dor-
votesvuoda siste, Xuc. 21, 25; addet jetas
dorvotesvutti, give fig rent over.
Dorvotuttet, v. fact. (dorvotuvvat) berøve
Tillid, Fortroſtning, mistrøfte.
Dorvotuvvat, -tuvam, v. subj. (dorvotæbme)
bersves Fortrøftning, mifte Tilliden, mis
trøftes; dorvotuvva, go garastadda su ala,
han bliver mistrøftig, naar man ibelig et
haard mob ham.
Dorvotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (dorvo)
fom er uben Tillid, mistrøftig, mismobdig,
haabløs.
Dorvve, dorve, s. fistula, Rør til at fløite
eller plyftte meb; poasta d. Pofthorn.
Dorvve, s. — doarvve.
Dorvvedet, v. a. (dorvvo) animum erigere,
give, inbgybe Tilid, Fortrøftning; jeddit
ja dorvvedet gænge, trøfte og inbgyde
nogen Zillib.
Dorvvo, dorvo, s. fiducia, Tillid, Vortrøft:
ning, ib; dorvos bigjat genge ala I.
gæsage, fette fin Lib til nogen.
Dosbmodet, v. fact. (dosbmot) gjøre for:
trybelig.
Dosbmot, dosmom, v. ». (obsol.) subirasci,
blive fortrybelig, fe fur ub, være furten (jfr.
æddot).
Doåkotallat, 1) v. cont. (doaskot) gjentagne
Gange flaa, faa det flajfer. 2) neutr. pass.
faa Slag, blive flaaet, faa bet klaſter.
Doååat, v. ». — duit.
Dose, adv. — dusie.
Dot, dom, pron. dem. iste, ista, istud, ben
ber, hin; doin beivin, i Bine Dage; dom
bælde havde, binfibes Graven; dokkan
dosa! fet big ber! dost dast, ber og her,
berfra og herfra; dom bæive, i overmørgen.
Den -stalam, v. factit. (doatto) bruge
ate.
Dottat, dodam, v. ». — duttat.
Dottit, v. a. (obsol.) — doattalet.
Doule, adv. — dule.
Dovda, dovddaga, s. (min. us.) — dovddo.
Dovdadet, v. recipr. (dovddat) fjenbe Binan-
ben igjen; de æska dovdadeime, ba førft
fjendte vi hinanden igjen.
Dovdakættai, 1) carit. verb. (dovddat) uben
at fjende. 2) adj. vebf. -kættes, uljenbt,
ufølt; dovdakættes ilok ja morrasak,
ufjendte Glæder og Gorger.
Dovdastallat, -staddat, -stalam, -stadam,
t. åa. (dovddat) brage Kjendſel paa, fynes
at fjende; dovdastalam galle du, dego
lifeim du ouddal oaidnam, jeg fynes at
drage Kjendfel paa big, ret fom om jeg
ſtulde have feet big før.
Dovdaståstet, v. subi. (dovdastet) i $aft
beljenbe.
147
Dovddá.
Dovdastatte, adj. (dovdastet) befjenbelig,
mulig at befjenbe.
Dovdastattet, v. fact. (dovdastet) labe fig
beljenbe, være befjenbelig.
Dovdastet, v. (dovddat) confileri, beljenbe,
indromme, tilftaa, ffrifte; værredagos duob-
mari dovdastet, befjende fin Misgjerning
for Dommeren.
Dovdastus, -stusa, s. (dovdastet) Beljen-
belfe, FTilftaaelfe; osko-dovdastus, Troes-
befjenbelfe.
Dovdastæbme, -stæme, s. verb. (dovdastet)
SBefjenben, Lilftaaen.
Dovdastaegje, s. verb. (dovdastet) SBeljenber.
Dovdatatte, adj. (dovdatet) fjenbelig, følelig.
Dovdatet, v. fact. (dovddat) labe fjenbe, give
tilljenbe, betegne; maggaren dovdata Ib-
mel jetas? hvorledes giver Gub fig til:
fjenbe?
Dovdatægje, adj. — dovdatatte.
Dovddaladdat, -ladam, v. fr. (dovddalet)
mu og ba give en liben Grtjenbtligbeb8gape.
Dovddalet, v. dem. (dovddat) give en liben
Ertjendtlighedgave; son dovddali munji
uccanaå, vaiko im lem gaibedam, fan
gav mig en liben Grfjenbtligbeb3gave, ftjgnt
jeg ikke havde forbret noget.
Dovddam, s. verb. (dovddat) fjenben, Gr.
Tjenben, JFølen.
Dovddamgaska-oabme, 5. Foleredſtab.
Dovddammærkka, s. Sjenbemærte.
Dovddamsadne, s. Loſen.
Dovddamvuotta, s. Bevidfthed.
Dovddamættom |. -maettos, adj. (dovddat)
ufjendelig, ufølfom, ufølbar; buocalvas ja
mora8 satta dakkat olbmu dovddamæt-
tosen, Cyabom og Sorg fan gjøre et Men-
neite ufjenbeligt. -mættomvuotta, s. id.
Dovddåt, dovddåm, dovddåjim, v. inch.
cognoscere, begynde at fjende, erfjenbe, føle,
fanbje; go gætadisgottim su de dovdda-
jim, ba jeg begyndte at betragte ham, be:
gyndte jeg at brage fjenbjel paa ham.
Dovddåt, dovdám, v. a. noscere, agnoscere,
comperire, tjenbe, marte, fornemme, erfare,
føle, erfjenbe, tilfjenbe; son dovddá muo
jenast, han fjenber mig paa Røften; galle
son læ saddam dovddåt burid bahaid
dam mailmest, nu bar han faaet at føle
Ondt og Godt i denne Berben; dovddim,
atte hærgge vaibbagodi, jeg mærfede, at
Kjørerenen begyndte at blive træt; ilo dovd-
dat, føle Glæde; gædnegassan jetas dovd-
dåt masagen, føle fig forpligtet til noget;
go &bbat balvvalak, de dudnji uecanas
dovdám, berjom bu tjener mig fmult, ffal
jeg give big en liden Erkjendelſe; dat læ
dovddujuvvum duottavuotta, bet er en er:
10*
Dovdde.
ljenbt Canbbeb; gaibadus dovddujuvvui
vuoigaden, Fordringen erfjenbte8. berettiget.
Dovddel, adj. vedf. dovddelis, (dovddat),
fom har let for at fjenbe eller gjenfjende et
Mennefte, en Vei etc. — Comp. -låbbo 1.
-låb. — Superl. -låmus.
Dovddelvuotta, -vuoda, s. (dovddel) Gone
til let at fjenbe noget igjen.
Dovddo, dovdo, s. (dovddat) notitia, scientia,
sensus, Kjendſel, Erkjendelſe, Stjøn, Følelje,
Indtryk, Bevidfthed, Canb8; boattet duot-
tavuoda dovddoi, fomme til Sandheds Gr-
fjenbelfe; laga bokte boatta suddo dovddo,
ved Loven tommer Syndens Grfjenbelje; i
læm mikkege ællem dovdoid sust, ber
var intet Tegn til Liv hos ham; oame-
dovddo, Gamvittigheb; du gudnedovdo
vuóllai dam bijam; jeg overlaber bet til
bit EWresſtjon; mist lek vitta dovdo, vi
have fem Ganb[er.
Dovddodet, v. dem. (dovddat) føle, mærke lidt.
Dovddostallat, -stalam, v. dem. = dovd-
dodet.
Dovddoståstet, v. dem. = dovddodet.
Dovddostet, v. dem. = dovddodet.
Dovddujubme, -jume, s. verb. pass. (dovd-
dat) Grtjenbelje.
Dovdidaddat, -dadam, v. recipr. (dovddat)
indbyrdes lære Dinanben at fjenbe.
Dovdidattet, v. fact. (dovdidet) labe lære at
fjende, at mærte, føle, erkjende.
Dovdidet, v. a. (dovddat) lære at fjenbe,
marte, føle, erfjende.
Dovkas, dovkkas, adj. stupidus, bum.
Dovkke, dovke, s. stultus, en Dumrian.
Dovdnjit, v. a. (doavdnje) legge Omflag om
noget.
Dovdolai, -laga, adj. (dovddo) erfjenbtlig;
oamedovdolas, famvittighebafuld, fljønfom.
Dovdos, dovddosa, adj. (dovddo) mnotus,
fjendt, befjendt, funbbor, befjendt med; dat
læ dovdos ai8e, bet er en befjendt Sag;
dovdos lem pappi, jeg er fjenbt med
SBreften; dovddosak, ?Befjenbte; son læ
dovdos olmai, gosa boatta, han er en be:
fjendt Mand, hvor han fommer hen.
Dovdotæbme, -tæme, adj. vedf. -tés,
(ordo) bevidftløs, følesløs, ujtjgnjom, uer:
Tjenbtfig.
Dovdotesvuotta, -vuoda, s. (dovdotæbme)
Bevidftløshed, Følesløshed, Uerkjendtlighed.
Dovdotet, v. fact. min. us. (dovddot) bringe
til at fjenbe, mærke; son dovdoti munji
mærkaid, han lærte mig at fjenbe Markerne.
Dovgos, -vggosa, s. — doavgos.
Dovlholas, adj. (doavlhe) tilbpielig til at
faa Blæmmer.
Dovle, adv. = doule.
Dovsaivuotta, s. (dokse) Læfpheb.
148
Duddi.
Dovsastaddat, -stadam (dovsastet) læfpe,
men i mindre Grad, undertiden.
Dovsastattet, v. n. — dovsastet.
Dovsastet, v. n. (dokse) ore blaeso loqui,
læfpe.
Dovta, doktag, s. Colymbus arcticus, 9)m:
mer, Gtorlom; appe-dovta, C. glacialis.
Droikkot, v. n. (dial.) obloqwi, mobfige;
son droikoi munji, han fagde mig imob.
Dronnig, s. regina, Dronning.
Du, Gen. & Inf. pron. pers. tuus, a, um,
te, din, bit, Dig.
Dubak, dubbak, s. = duppat.
Dubbos, adv. = duobas.
Dublareg, -rega, s. crater, vund Trætop
uden Gfajt (— bollo).
Dubmidet, v. a. (dubmit) prøve paa at bgmme
til Noget, med Lempe bgmme til Noget;
sattoi dubmidet, tilfige, bømme til Sfybs.
Dubmijægje, s. verb. & adj. (dubmit) døm:
menbe.
Dubmim, 8. verb. (dubmit) Dømmen; dub-
mim fabmo, Dommermagt, Dommermyn⸗
bighed.
Dubmit, v. a. judicare, jus dicere, damnare,
bemme,bom[a[be, idbømme, bedømme, bejtemme,
tilfige, Torbémme: allet dubme, amadek di
dubmijuvvut! bgmmer iffe, at J iffe jfulle
dømmes! rievtoi don dubmijik. Suc. 7,
48; dubmijeket su din lagadek mielde,
305. 18, 31; dat sudnji dubmijuvvum
rangastus, ben ham idømte GStraf; ænam
sust erit ja dudnji dubmijuvvui, Jorben
blev fradømt ham og tilbømt big; ik galga
diktet moarrad dubmit, maid dakkat
galgak, bu ſtal iffe labe bin Brede be:
ftemme, hvad bu jfal gjøre; dubmijuvvum
'sattoi 1. sato dakkat, tilfagt at flybfe; de
epet di livée dubmim asetes olbmuid, ba
havde I iffe forbgmt ujfyfbige Folk; gutte
i osko (gadotussi) dubmijuvvu, arc.
16, 16
Dubmit, v. a. (dial.) evacuare, tømme.
Dubmitaddat, |. -tallat, -tadam, -talam, «.
neutr. pass. (dubmit) blive bømt; dubmi-
tallam sattoi, bømt, tiljagt at ffybfe.
Dubmitatte, adj. (dubmitet) font fan bøm-
mes, forbømmelig.
Dubmitet, v. fact. (dubmit) 1) labe bømme.
2) funne dømmes.
Dubmitus, -tusa, s. (dubmit) judicium, dam-
natio, Dom, YForbømmelje; sin dubmitus
læ vanhurskes, bere8 Jorbømmelfe er vet»
færdig.
Dubmitægje, adj. — dubmitatte.
Dudde, s. adjumentum, Lilhjælp (= duodde.)
Duddidet, v. cont. (duddit) holde paa, fpebe
paa, Bjelpe paa, ftøtte til med noget.
Duddi. 149
Duddijakkés, -jakkas, adj: (duddit) tilbøie-
lig til at fpæde til med noget.
Duddikættai, 1) car. verb. (duddit) uben
at fpæde til. 2) adj. vebf. -kættes, fom
ei har faaet nogen Tilſetning, ublandet.
Duddistet, v. dem. (duddit) fpæbe lidt til.
Duddit, v. supplere, adjuvare, auxiliari,
hjælpe paa, figtte til, fpæde til, fupplere,
gjøre brøiere med noget, (dial.) fpare; æi
læk ollo suinek, ferttim duddit rissi-
guim, ber findes iffe meget $ø, jeg maa
frøtte til med Riskviſt. —-itet, v. fact. id.
Duddot, dudom, v. a. pellere, jage affted.
roy duna, s. (dial.) strepitus, Sarm,
toi
Dudnat, dunam, v. ». (dudna) strepere,
forme.
Dudnar, s. dolium, Tønde (— varpal).
Dudno, 8. = dudnar.
Dudaget, v. (dudde) barbatum. fieri, faa ftort
Stjæg, blive langftjægget.
Dudaidattet, v. fact. (dudaidet) bringe (Dyr)
til at [pringe eller tumle om Binanben.
Dudaidet, v. coni. (al. gudaidet) circumsi-
lire, ultro. citroque persultare, fpringe uro:
lig bib og bib, tumle om hinanden (om Dyr);
boceuk dudaidek duokko deiki biega
diti, go dalkke læ garas, Rensdyrene tumle,
fare urolig om binanden Bib og bib for
Vinden, naar Beiret er haardt.
Dudakættai, 1) car. verb. (duttat) uden
at være tilfreds. 2) adj. vebf. -kættes,
utilfreda.
Dudalas, adj. (duttat) =
Dudam, v. ». fe duttat.
Dudastet, v. dem. (duttat) være nogenlunde
tilfreds (min. us.)
Dudastuddat, -studam, v. ». (duttat) være
tilfreds (fær med Negtelfe).
Dudastuvvat — dudastuddat.
Dudatet, v. fact. — dudaidattet.
Dudavaå, adj. — duttavas.
Dudda, duda, 8. turba, conferta et. fluctuans,
for Forfamling af Mennefter eller Dyr, i
hvilken ber er ibelig Møre, faa bem ene er
den anden i Veien.
Duddai, adj. vebj. -ddas, 1) (dudde) bene
barbatus, fom har langt Skjceg. 2) (dudda)
turbulentus, turbidus, fom er meget ucolig
af fig.
Duádat, dudam, v. n. (dudda) frepidanter
circumcurrere, fpringe, tumle om hinanden,
være i urolig Bevægelje.
Dudde, dude, s. longa barba, langt Gtjeg.
Duddot, dudom, v. å. — duigaset.
Dudgai, adj. vedf. dudgas, impurus sordi-
dus, flurvet, fluffet, uren (om Mad, fom
tillaveg flurvet, jfr. durddai).
Dudgalet, v. 1) reprehendere, tiltale, irette-
duttavaà.
Duha.
fette baardt, faa man er paa Süippet at
bruge Haandgribeligheder. 2) foedare, be-
handle flurvet, fluffet; dat nisson dudgal
buok borramusaid, bet Jruentimmer be.
handler al Mad flurvet.
Dudgom, -ma, s. gemma beiulae, Birfefnop
(jfr. ubmol).
Dudkat, v. a. — dutkat.
Dudotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes (duttat)
— duttamættom.
Duffe, dufe, s. (dial.) Uveirsſty.
ufhas, s. — duhas.
Dufhat, s. — duhat.
Dufhastet, s. a. — duhaátet.
Dugga 1. duggo, s. er af Tobat.
Duggit, v. a. (dial.) ty
Duggolas, adj. — Ten har Haar eller
Uld, ber let fammenfiltres.
Dugjodet, v. cont. (dugjot) arbeide i Mag.
Dugjomu$, -muåa, s. (dugjot) noget at ub-
føre, et Arbeide.
Dugjostaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (dugjot) arbeide lidt nu og ba, hift
og her; smavvaset dugjostadda goadestes,
uecanaö dost, uccana8 dast, han arbeider
lidt paa fit Telt, fnart lidt her, [mart [ibt
der.
Dugjot, dugjom, dugjojim, v. a. elaborare,
manufacere, efficere, drive et Haandvært,
atbeibe, virfe; mailme moras dugjo jab-
mema, Verdens Bedrøvelje virker Døden;
bassevuoigna sistamek dugjo, ben $ellig:
aanb virker i o8.
Dugjotallalas, adj. (dugjotet) fom gjerne
lader Arbeide udføre ved andre.
Dugjotámus, -tebmuåa, s. (dugjotet) noget,
fom man ffal lade ubføre ved andre.
Dugjotatte, adj. (dugjotet) fom fan vires,
atbeibeà.
Dugjotet, v: fact. (dugjot) 1) labe atbeibe.
2) labe fig gjøre at arbeide; i dam baikest
dugjot, her lader bet fig iffe gjøre at arbeide.
Dugjudet, v. a. — dugjodet.
Dugo, conj. — dego.
Dugek, s. plur. UU quae tabulatis foeno
suspendendo epponuntur, ne vento per-
cussa ruant, Støtter, fom fættes mob Hæs-
jer, at Binden ei [fal rive bem ned.
Dugurdalla$, -llata, s. dem. (duogordet)
liden Legefammerat.
Dugurdallat, -dalam, v. ». — duogordet.
Dugurdalle, s. pers. (dugurdallat) Seger,
Regefammerat.
Dugurdas, s. = dukkuras.
Duhaà, al. duhas, s. piscatus, qui fuscinae
ope exercetur, Syftring; duhas-dolla, Ild
til at lyſtre med; duhas-bivddo, Syftring.
Duhastaddat |. -stallat, -8tadam, -&talam,
Duha.
v. fr. nogle Gange, af og til [yftre, eller
om flete.
Duhaötatte, adj. (duha&tet) af ben Beſtaffen⸗
feb, at ber fan lyftres.
Duhaötattet, v. fact. 1) labe lyftre. 2) funne
lyſtres; i dam jogast duhastatte, i denne
Gl» lader bet fig iffe gjøre at [yftre.
Duhastet 1. duhastet, v. a. fuscina piscari,
Lyftre (ved Hjælp af JU, jfr. skottalastet).
Duhat |. dufhat, s. mille, Tufen.
Duhledet, v. a. = duvlhedet.
Duibme, duime, adj. vedf. -mes — duihme.
DuigasSaddat, -3adam, v. fr. (duigaset) ofte
fljende paa.
Duigaået, v. reprehendere, ivettefætte (ftræn-
gere enb cuigodet) — huigaset.
Duihmar, s. stupidus, Tythoved, Dumrian.
: Duihme, adj. vedf. duihmes, stupidus, bum,
inbffrenfet, tungnem, tyfhovedet.
Duihmevuotta, -vuoda, s. (duihme) Gy
hovedhed, Dumhed.
Duihmodet, v. fact. (duihmot) gjøre bum.
Duihmot, v. n. stupidum fieri, blive tyf-
hovedet, bum.
Duimas, adj. — duihme.
' Dukkad, s. poculum, SDritfefar, Stob.
Dukkadas, -dasa, s. — gippo.
Dukke, duke, s. (obsol.) grer avium mari-
marum, en Flok Søfugle.
Dukke, s. (obsol.) luctamen, Kamp om noget,
fom man vil rive til fig med Hænderne.
Dukke, duke, s. fasciculus crinium, 9ug;
valdi muo dukkai, tog mig i fuggen;
dukest gæsset gænge, brage nogen i Luggen.
Dukkit, v. a. (obsol) fasciculum crinium
arripere, lugge, tage t Haaret.
Dukko, duko, s. fasciculus, Dot; guolgga-
d. $oatbot.
Dukkostaddat 1. -åtallat, -3tadam, -åtalam,
v. fr. (dukkit) ofte lugge.—
Dukkudak, -daga, s. impedimentum, remora,
Hinbring, noget, ber holder en tilbage; akkai
læ manna saddam ja dam dukkudagast
i 8addam vuölgget, Sonen har faaet et
Barn, og af ben Narfag fom hun iffe til at
reiſe; mu skippar baci dam dukkudakki,
min fammerat blev tilbage af den Aarſag.
Dukkur, s. fe duogor.
Dukkuraddat, -radam, v. fr. (dukkuret)
å lege, p meb flere; olbmuk 6u533e-
je d. 1. Sor. 10, 7.
urakkés, -rakkas, adj. (dukkuret) fom
pese leger, tilbøielig til Seg.
kkuras, -rasa, s. crepundia, Segetgi for
Børn; ucca mana8 adna borramusas duk-
kurassan, et libet Barn bruger fin Mad
fom Segetøi. -rasa$, s. dem. id.
Dukkuråstet, v. dem. (dukkuret) lege lidt,
en liden Gtund.
150
Dulddi.
Dukkurattet, v. fact. 1) bringe til at legt.
2) være muligt at lege; i dam baikese
dukkuratte, paa bette Cteb fan man iffe
lege.
Dukkurdakkés, adj. — dukkurakkés.
Dukkurdallales, adj. — dukkurakkés.
Dukkurdallat, -dalam, v. — dukkuraddat.
Dukkuret, v. ». — duogordet.
Dukkuræbme, -ræme, s. verb. (dukkuret)
Segen.
Duksa, duvsa, s. penus, Forraad (af Fode⸗
midler).
Duksajakkés, -jakkas, adj. (duksa) tilbgie-
lig til at famle Jorraad.
Duksim, s. verb. (duksit) Samlen af Yor
raad.
Duksit, v. a. in penum inferre et colligere,
famle, legge fammen Jorraad af Fødemidler.
Duksitatte, adj. (duksitet) muligt at famle
Forroad.
Duksitet, v. fact. (duksit) 1) labe famle For⸗
raad. 2) funne famles.
Dukta, duvta, s. stercus, fimus, Gjødning.
Duktasuvvat, -$uvam, v. subj. — duvtai-
duvvat.
Duktét, duvtam, v. a. stercorare, gjøbfle.
Duktedet, v. cont. (duktet) holde paa at
gjødfle.
Duktestet, v. dem. (duktet) gjgbile libt.
Dulbbedet, v. cont. (dulbbit) holbe paa at
gjøre f(abere.
Dulbbestaddat, -stadam, v. fr. (dulbbestet)
nu og ba gjøre lidt flad.
DANNE adj. (dulbbestet) fom fan gjøres
fab.
Dulbbestet, v. dem. (dulbbit) flabgjøre lidt.
ed v. åa. (duolbas) complanare, gjøre
ab,
Dulbbitatte, dk (dulbbitet) fom fan flad⸗
gjøres.
Dulbbitet, v. fact. (dulbbit) 1) labe gjøre
flad. 2) funne fladgjøres.
Dulbbitægje, adj. — dulbbitatte.
Dulbbodak, -daga, s. (duolbas) planitas,
Fladhed.
Dulbmolas, adj. (duolbmat) fom ofte træber
paa, ofte træber under Fodder.
Dulddestaddat, -stadam, v. fr. (dulddit)
nogle Gange begynde at foge lidt.
Dulddeståstet, v. dem. (dulddestet) begynbe
at foge ganffe fibt.
Dulddestatte, adj. (dulddestattet) fom laber
fig bringe til at foge lidt.
Dulddestattet, v. fact. — duldditåstet.
Dulddestet, v. dem. (dulddit) begynde at
foge libt.
Duldditaddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
cont. (dulddit) arbeide paa at faa i ftog.
Dulddi.
——— adj. (duldditet) fom kan bringes
oi
i fog.
Dulddit, .v. inch. fervescere, begynde at foge,
tomme i fog.
Duldditåstet, v. fact. dem. (duldditet) bringe
til at foge lidt.
Duldditet, v. fact. (dulddit) 1) bringe til at
foge. 2) labe fig bringe til at foge.
pas adv. pridem, for en Tid fiben, for.
eden.
icm ts -jaga, adj. (dial.) splendidus, ftab-
ie
ig.
Duljadakkés, -dakkas, adj. (dalljat) tilbøie-
fig til at bable, til at finde noget at ub-
fætte paa andre.
Duljan, adj. vedf. -janés (dullja) tullet, tosſet.
Duljar, adj. vebf. -jarés (dullja) — duljen.
niri dulja, s. phocarum genus, en Gort
Sal.
Dullja, dulja, s. homo ineptus, Tul, Tosfe.
Duiljat, duljam, v. a. carpere, calmuniari,
bable, ubfætte paa, hænge paa. -jatet, v.
fact. id.
Dulljatus, -tusa, s. (dulljat) Gjenftand, fom
man badler eller har tilbedfte.
Dulljit, v. ruere, miscere, tojte hulter til bulter.
Dulkka, dulka, s. inferpres, olt.
Dulkkit, v. o. — dulkkot.
Dulkkot, dulkom, v. a. interpretari, tolte.
Dullit, v. a. (duolad) gjøre itg, ftøere.
Dullit 1. tullit, v. a. (duollo) portorio sub-
Jicere, legge Told paa, fortolde.
Dullitallat, -talam, v. neutr. pass. (dullit)
blive affrevet Tolb; mon dullitallim duol-
lari, jeg blev affrævet Told af Tolderen.
Dulmodakkés, -dakkas, adj. (duolbmat)
tilbøielig til at træde paa Ting.
odet, v. a. — duolmadet.
Dulmostak, s. — duolmastak.
Dulmotak, s. — duolmatak. V
Dulpagattet, v. fact. (dulpaget) gjøre but,
afftumpe.
Dulpaget, v. n. (dulppei) blive but, afftumpet.
Dulpas, dulppas, adj. — dulppoi.
Dulppai, adj. vebf. -Ippas — dulppoi.
Dulpogas, s. dial. (dulppoi) En, fom ev af:
ftumpet, follet (om Hornfvæg).
Dulppe, adj. = QU pol
Dulppoi, adj. vedf. -Ippos, curíafus, obtu-
sus, but, ftump, afftumpet, fløv; dulppos
nibbe-njudne, afftumpet Knivsod; dulpos
njudne, Gtumpneæfe.
——— s. phocarum genus, en Cort
Sel.
Dulvastet, v. dem. (dulvvat) flomme lidt.
Dulvas, -ta, s. dem. (dulvve) liben Flom.
Dulvaset, v. aestim. (dulvve) anje for Flom,
føle Virkning af Flom; luossa dulvasa,
Laxen marker, at ber er Flom.
151
Duobma.
Dulvvadet, v. fact. (dulvvat) frembringe, af:
ftebfomme Flom; arvve dulvvada; Regn
frembringer Flom.
Dulvvat, dulvam, v. erundare, ftige, vore,
flomme op; dulvai jokka jifta8 arvest,
Elven fteg efter Gaarsdbagens Regn; jokka
dulvva ja coakko, Gloen ftiger og falber.
Dulvve, dulve, s. diluvium, exundatio, Flom,
Doerfoømmelje; dada gæse dulvest lei
dædno, Globen havde Flom hele Sommeren
igjennem (jfr. ulle). å
Dulvve-aigge, s. Flomtid.
Dulvve-arvve, s. Gfylregn.
Dummaå, s. R. donum, Gave.
Dumpai, adj. vedf. -mpas (dial.) flurvet i
Sale, fom iffe træffer be rette Udtryk. -pat,
adv. id.
Dune, s. area, Xun, Gaardsplads. .
Duntardakkés, -dakkas, adj. (duntardet)
tilbøielig til at tale uforftaaelig.
Duntardet, v. indistincte loqui, tale ufor:
ftaaelig (om læfpe eller fulde Folk).
Duo, adv. istic, ber.
Duobadet, v. cont. (duoppat) Bale fangfomt.
Duobain, adv. illic, ber (om flere Steder);
duobain dabain, her og ber.
Duobakættai, 1) car. verb. (duoppat) uben
at Dale. 2) adj. vedf. -kættes, uhalet.
Duoban, duoppan, s. (duoppat) Saler.
Duobas, adv. istuc, berhen, bib; duobas da-
bas, bid og bid.
Duobba, pron. dem. comp. ille, ben ber,
bin (af to); duobba dabba baikest, paa
bette og hint Gted, her og bet; duobast
dabast o33um, jeg fif [matt af bin fnart
af benne.
Duobbal 1. doabbal, s. — dobbal.
Duobbe, adv. illic, ber, berfenne; dabe,
duobbe, dobbe, Ber, berhenne, Bift. Comp.
duobbeb, nærmere berhenne. Superl. duob-
bemus, nærmeft berhenne; ale bakke mu
lakka, galle mon duobbebust gulam,
træng big ilfe nær inb paa mig, jeg hører
nof, om bu ftaar lidt længer borte; duob-
beld dabbeld, Ber og ber; duobbeli l.
duobbebui 1. -buidi, enger bib hen; duob-
bebu32i, lidt længer bib hen; duobbebu-
Fast, libt [enger ber henne; duobbelå33i,
lidt lenger bib hen.
Duobda, duobdaga, s. (dial.) territorium,
Lanbdftræfning.
Duobma, duoma, s. Prunus padus, L. $ag.
Duobmar, s. judex, Dommer; siskaldas d.
i lek gukken, ben inbre Dommer er iffe
langt borte.
Duobmarvuotta, -vuoda, s. (duobmar) Myn-
bigbeb, Autoritet; duobmarvuoda adnet,
bruge Myndighed.
Duobmo. : 152
Duobmo, duomo, s. judicium, sententia,
Dom, Sjenbelje, Gragtning; duomo cælk-
ket, affige Dom.
Duobmo-bæivve, s. Dommedag.
Duobmo-stuollo, s. Domftol.
Duobmo-viesso, s. ——
Duobos, adv. -- duo
Duoddai, adj. vedf. Pia (duddit) fom fparer
paa noget ved at fpæde til med andre Ting.
Duoddar 1. duodar, s. mons spatiosus, ubi
. mullae sunt arbores, Høifjelbsplateau, Fjeld:
vidde uden Træer.
Duoddaraà, -raga, s. dem. (duoddar) libet
Høifjeld.
Duoddarattet 1. duoddardattet, v. n. (duod-
dar) antage Fjeldkarakter, begynde at blive
Høifjeld.
. Duoddarduttet, v. fact. (duoddarduvvat)
gjøre til Hoifjeld, afffove.
Duoddarduvvat, -duvam, v. subj. (duoddar)
blive Høifjeld, afffoves.
De s. bubo, Bjergugle, Sten:
ugle
Duoddar-olmui, s. Fjelbbeboer, Fjeldlap.
Duoddastet, v. dem. (duddit) fpæbe lidt til.
Duoddastkættai, car. verb. et adj. = dud-
dikættai.
Duodde, s. supplementum, adjumentum, Til
hjælp, Støtte, noget at hjælpe til eller fpæde
paa med, noget, fom lægges under den runde
Rap under Stomagfaaler.
Duoddel, adj. — duoddol.
Duoddet, v. a. (dial.) = duddit.
Duoddodet, v. fact. (duoddet) bringe til at
taale, til at brifte fig til.
Duoddol, adj. vebf. -ddolis, (duoddot) fom
klan taaler, driftig, uforfærdet. —-vuotta,
s. id.
Duoddostuvvat, v. a. (fun i JForbindelje med
Stegteljc) — duoddot.
Duoddot, v. a. sustinere, ferre, audere, taale,
udholde, vove, drifte fig til; i duoddo guoi-
mes nevre dilest oaidnet, han taaler iffe
at fe fin Næfte ulyffelig; i duddom min
gaskast orrot, han taalte iffe, holdt iffe ub
at bo iblandt 08; im duddom dast orrot,
go hærgek legje sierra mæcest, jeg vo:
vebe iffe at forblive her, ba Kjørerenene
vare overladte til fig jelo i Marken; im
duddom gukkeb orrot dam viesost,
dast lei njoammo davdda, jeg vovebe itte
at opbolbe mig længer ber i Qujet, ba ber
var en fmitfom Gyge (jfr. roakkadet, duo-
stat).
Duodna, duona, s. 1) miser, Ctaffel; mon
duodna, gutte lames lem, jeg Gtalfel,
fom er fvagelig; im mon duodna-rokke
diede maidege, jeg ftaffela Usling ved
intet. 2) membr. fem.
Duogge.
Duodnja, duonja, s. (dial) = duobma.
Duodnjat, duonjam, v. a. = duognat.
Duodabaerest, adv. (jfr. duotta og bærre)
vere, serio, for fulbt Alvor, fulbt og faft;
gættalet duodabærest, forjgge for fulbt
Alvor.
Duodai, adv. (duotta) vero, vere, fanbelig,
visfelig, i Sandhed; nuft duodai, go mon
ælam, faa fanbt jeg lever; ikgo d. aigo
makset? vil bu virkelig iffe betale?
Duddalagat, adv. (duodslaå) i Birfeligheben,
i Gjerningen, alvorlig.
Duodalas, -la3a, adj. 5 duotta) fanb, fanbru,
alvorlig, oprigtig, virkelig, anbegtig; dat
læ mu vaimo duodalagamus datto, bet
er mit Hjertes alvorligfte Vilje; duodalas
rokkadusak, anbægtige Bønner.
mi adj. (duodala8) ufanb-
crbig.
Duodast, adv. (duotta) virkelig, for Alvor.
Duodastaddat 1. -stallat, -$tadam, -åtalam,
v. å. (duodastet) faa løfelig paaftaa.
Duodaståmuå, -åtebmuåa, s. (duodastet)
noget, fom ev at bevidne el. beltofte.
Duoffastatte, adj. (duodastet) fom ſtal be:
vidnes, bekræftes.
Duodaåtet, v. a. (duotta) confirmare, testi-
ficari, vibne, bevidne, bekræfte.
Duodastkættai, 1) car. verb. (duoda&tet)
uben at bevibne. 2) adj. vebf. -kaettes,
ubekreftet.
Duodaåtmættom, adj. (duodastet) umulig
at bevidne eller bekræfte.
Duodastus, -åtusa, s. (duodastet) lestimo-
mium, VBidnesbyrd, Bevis, Prøve, Cubs.
maal, Atteft.
Duodastægje, s. pers. (duodastet) Bidne;
duodaàtegji guladedin son gulati dam, i
Bidners Paahør funbgjorbe han bet.
Duodka 1. duoska 1l. dutka, s. cibus semi-
concoctus im intestinis, Indholdet i Tar
mene, Gorren å Tarmene (jfr. guomo, Gor:
ren i Maven).
Duofto, duovto, s. = duokto.
Duoggai, adj. vedf. duoggas (duogge) Hum:
pet, flafet, fammenfilttet; duoggas ullok,
Humpet Uld
Duoggaivuotta, -vuoda, s. (duoggai) Klum:
petbeb.
Duoggar, adj. dem. talis, talis atque isthic;
faaban fom ben ber (fjr. daggar og doggar).
Duoggara$, -ra3a, adj. — duoggar, men
bruges hyppigft fubftantivifl.
Duogga$, -ggaéa, s. dem. (duogge) liben
Klump, liben Pusling.
Duogge, s. 1) massa pilorum, Haarklump,
Uldflump. 2) pumilio, et libet tykt Men-
neffe, en Dverg (jfr. dorre, snorre).
Duoggo. 158
Duoggo, adv. ibi, ilic, ber, berhenne (jfr.
daggo og doggo).
Duoggodet, v. fact. (duogge) [ammenfiltre,
fíaje fammen (om Haar, M
Duoggot, v. n. (dugg) in massam se con-
volvere, . fammenfiltte8, blive flumpet (om
$aar, Ulv).
Duogjar, 8. fe duojar.
duöje, s. opus, opificium, Arbeide,
$Haandvært, Gjerning, Værf, Virkning; 3it-
tum duögje, et afforderet Hrbeide; giedai-
des dujin ællet, leve af fine Hænders Ar⸗
bebe; bassevuoina duógje, ben Hellig⸗
aands Bær; marmorduógje, Arbeide af
Marmor.
Duögje-balkka, s. Arbeidslon.
Duögje-nævvo, 3. 3Berttgi.
Duögje-olmai, 5. Arbeidsmand, Haandvorker;
duõgje olbmuk, Arbeidsfoit.
Len. det 8. plur. Bærktøi.
Duogjojakkés, -jakkas, adj. (dugjot) fom
gjerne sand Arbeide, arbeidfom.
Duognalet, v. a. (duognat) lappe, flilte i
Duognat, duonam, v. resarcire, lappe, ftitte;
biktasides duognat, lappe fine fleber (=
—
adj. posterior, posticus, fom er paa
—* (af noget Hoit); duoga bæile,
Bagſiden af noget (fom man ille fan fe
over).
Duogaå, -gata, s. quod apud me est, mihi
commissum, apud me asservalum, meum,
hvad bet er hos mig, mig Detroet, i mit
Gjemme, mig tilhørende, Gienbom; juökke-
has duogates dietta, enhver ved, hvad han
har i fit Gjemme; gi be guoimes duoga-
tid dietta, sust vægja let æmbo go
doaivvo, hvem ved, hvad ens Næfte eier,
Ban tør have mere end man tror.
8-
kkas, adj. (duogordet)
tilbøielig til at lege. -dakkésvuotta, s. id.
Duogordet, v. ». (duogor) ludere, lege.
Duogordet, v. a. humi deprimere colluc-
lantem, tnuge under fig i Glagsmaal.
— -daeme, s. verb. (duogordet)
gen.
Duohostet, v. a. = duhastet.
Duoi duokko, adv. ultro citroque, bib og
bib; son sarnoi d. d. han talebe bib og
bib, bort i Beiret.
Duoitardakkés, -dakkas, adj. (duoitardet)
hengiven til at tuíffanble, flafre.
Duoitardet, v. permulare, nundinari, tuft
handle, ſtakre, give flere, Smaating for noget;
mon lem duoitardam aldsesam boccu
nibe, avào ja guólle-binnai oudast, jeg
Duökkai.
har tiltuffet mig en Ren for en Kniv, en
Øre og lidt jit.
Duoitardægje, s. verb.
handler, Skakrer.
Duoitarkættai, 1) car. verb. (duoitardet)
uben at tufthandle. 2) adj. vedf. -kættes,
uſtakret.
Duojaldak, -daga, s. (duögje) $aandbvært,
Arbeide; son læ tæppe duojaldagaidasas,
han er en Meter i fit Haandvært.
Duojar, duogjar, s. (dugjot) Arbeider, Haand⸗
verter; hirssa-duojar, 4: jmmermanb; gietta-
duojar, $aanbparter; goatte-goarro-duojar,
Steltmager.
Duojasi, adv. perpetuo, semper, continuo,
uafbrubt, altid, beftandig, i et Kjør; i-must
læk duojasi dille, jeg Bar iffe beftandig .
Seiligbeb; ik galga duojasi vagset, Du
jfal iffe gaa uafbrudt; im riema duojasi
dudnji gotostakkan, jeg vil iffe beftanbig
være din 9Grinb[venb.
Duojasu 1. duojasui, adv. = duojasi.
Duojas, -jata, s. dem. (duögje) libet Ar⸗
beibe, Bært.
Duöjehuögjen 1.
duojasi.
Duökkai (All. af duökke) posfp. 1) pone,
post, bagom, bagi, i; son tiekkadi vieso
duökkai, han jfjulte fig bagom Huſet; son
fatti muo vuovtai duökkai, han greb mig
i Qaaret; hængasim giedai duókkai, jeg
hang i Hænderne. 2) ad, til, hos
(om 3Befibbelfe, Dpbevaring, Forvaring); gal-
voidam su duökkai oskaldim, jeg betroebe
Barene til ham; kjefman duókkai man-
nek rudek, Pengene gaa til fjgbmanben;
diedo duökkasis o3udet, føge at ffaffe fig
Kundffab; go valdam dam fidno duökka-
sam, naar jeg overtager ben Forretning;
ragjat galvoides kjefman duókkei, jette
fine Sager ind hos Kjøbmanden; manak
duükkasesek vurkkijek, maid vanhemi-
nesek gullek, Børn gjemme hos fig, hvad
be høre of fine Forældre. 3) fenus, til
(om Bevægelfe hentil en Grænje eller Qin
bring); go bottim mæra duökkai, de im
bæssam gukkebuida, ba jeg fom til Søen,
flap jeg iffe videre; de bodimek stuora joga
duökkai, mi i læm galetatte, ba fom vi
til en ftot Gl», fom man iffe funde vade over.
4) tenus (de loco), post elapsum tempus (de
tempore) faalangt fom (ved Stedsudſtrok⸗
ning) om (ved Tidsbeftemmelfer); bænagul-
lam duökkai gullu bædnag jiedna, faa
langt fom en Hiv høres en Hunds Roſt;
mila duökkai ferttim vuölgget jækkalid
vie23at, jeg maa gaa en Mil for at hente
Moſe; moadde bæive duókkai ferttik
(duoitardet) Tuſt⸗
duöjetuögjen, adv. =
Duókke.
dabe orrot, (indtil om) nogle Dage faar bu
blive ber.
Duökke, duöge, s. lergum, pars postica,
Bagfibe, Bagdel; vare duökke, Bagfiben
af Vjeldet.
Duökken (Locat. af duökke) postp. 1) pone,
bagenom, bagenfor; Kjelvig læ dom vare
duökken, Sjelvig ligger bagom hint Fjeld.
2) penes, hos (i Beſiddelſe, Bold, Magt,
Jorvaring); girje galgga læt su duökken,
Bogen jtul bero hos ham; i mikkege gav-
velvuodaid su duökken gavdnu, ber fin:
des ingen Gluhed hos ham. 3) ab, af, fra
5oà; gaibedim rudaid su duökken fastain,
jeg forbrede Pengene igjen af ham; ik
galga duókkenad saddit, bu jfal itfe jenbe
fra big. 4) abhinc (de loco), post elap-
sum [lempus (de lempore), bruge ved
Gtedsbeftemmelfer til at betegne Ufftanden
og ved Tidsbeftemmelfer i Betydningen: om;
i læk mila duókken dast erit, bet et iffe
en Mil herfra; guökte vakko duökken
læ Advent, om 2 llger et bet Advent.
Duokko, adv. eo, isto, berhen; duokko guos-
kevaà, berhen hørende.
Duokto, duovto, s. v. jugum scaphae, Tofte,
Stobent.
Duola, adj. qui ante aliquos dies fuit, fom
* forleden Dag; dærvvan duolast! gob
ag ii
Duolad, pm) adj. vebf. dullis 1. duola-
dés, stabilis, in; dullis geris, vanas, mi
i læk fieradakkés, en ftp RKjæris, Baad,
fom iffe er vælten.
Duoladvuotta |. dullisvuotta,
(duolad) Gtøhed.
Duolar, duollar, s. portitor, Tolder.
Duolasmattet, v. fact. (duolad) gjøre fig.
Duolasmet, v. (ransl. (duolad) blive ftø.
Duolas, -lata, adj. (dule) fom var for en
Tid fiden.
Duolbadas, -dasa, s. (duolbas) planitia,
planicies, JFlade, Clette.
Duolbas, duolbba, adj. vebj. duolbba, pla-
-vuoda, s.
mus, flab.
Duolbasmaddat, -madam, v. cont. (duolbas-
met) blive flabere og flabere.
Duolbasmåstet, v. dem. (duolbasmet) blive
lidt fladere.
Duolbasmattet, v. fact. (duolbasmet) gjøre
flad, flabere.
Duolbasmet, v. comp. (duolbas) planum,
planiorem fieri, blive flad, fladere.
Duolbasvuotta, -vuoda, s. (duolbas) Fladhed.
Duolbmaladdat, -ladam, v. fr. (duolbmat)
trebe paa nogle Gange fom fnarefte.
Duolbmalet, v. subit. (duolbmat) trebe paa
fom fnarefte.
154
Duolla.
Duolbmauttet, v. fact. (duolbmat) bringe
til at blive nebtraabt, nebtrampet.
Duolbmasuvvat, -3uvam, v. subj. (duolb-
mat) blive nebtraabt, traadt under Fødder;
giedde duolbmasuvai, Engen blev ned:
traadt.
Duolbmat, duolmam, v. a. calcare, procul-
care, (pretium) minuere, ttebe paa, tralle
paa, ”nedtræbe, trampe paa, nebjette (Prifen)
nebværdige; julgides vuöllai duolbmat,
træde under Fodderne; si dulbme gutteg
guimidæsek, be traadte paa hverandre; gu-
sak rasid dulbmek, Sjørene nedtvæde Gros:
fet; duolbmat hadde, guoimes galvoin,
bringe Brifen ned paa fin Neſtes Barer;
duolbmat guoimes, nebværbige fin Neſte
(ift. njægjet).
Duolbmot, duolmom, v. o. meb Afledninger
= duolbmat.
Duoldakættai, adj. vedf. -kættés (duold-
dat) ufogt.
Duoldadet, v. cont. (duolddat) foge lang
fomt, Bofbe paa langjomt at foge, ſyde.
Duoldan, duo! DEA mar, Gn, fom
fnalfer i et Kjør.
Duoldastet, v. dem. (duolddat) foge, fybe
lidt, i fort Tid. -ldaståstet, v. dem. id.
Duoldatimus, -tebmuåa, s. (duoldatet) noget
fom man ital faa oat.
Duoldatet, v. fact. (duolddat) 1) labe foge.
2) funne foges.
Duolddajakkés, -jakkas, adj. (duolddat)
fom ſnart foger, tilbøielig til fnart at foge.
Duolddaladdat, -ladam, v. fr. (duolddat)
foge, fybe nogle Gange lidt, fom fnarefte.
Duolddala$, adj. — duoldan.
Duolddalet, v. subit. (duolddat) foge lidt i
Haſt.
Duolddamættom |. -mættos, adj. (duold-
dat) fom iffe fan foges.
Duolddat, duolddam, duolddajim, v. inch.
STE, begynde at foge, fybe, fomme i
Duclidat, duoldam, dulddim, v. ».. fervere,
ebullire, toge, fybe, boble, fpruble op; daece,
gievdne duoldda, 3Banbet, jebelen foger;
varak sust duolddagotte, hans Blod be:
gyndte at foge; dacce bajas duoldda æd-
namest, Bandet fprudler op af Jorden;
duoldde aja, Opfomme, ildevæld (jfr.
vuossat).
Duolddatet, v. fact. = duldditet.
Duoldetet, v. mom. (duolddat) foge libt, i
Hatt; divte vel oaneha8 duoldetet! lob
bet endnu foge lidt!
Duöljas, -jata, s. dem. (duöllje) libet Cfinb.
Duolla, adj. (obsol.) verus, vet, ægte, virfe:
Tig; duolla olmus — albma olmu&.
Duollad.
Duollad, adj. vebf. dullis, planus, flad (—
duolbas).
Duolladas, -dasa, s. — duolbadas.
Duollag, adj. (dial.) jte, fom itfe let vælter
— duolad.
Duollanet, v. /ransl. (duollad) blive flad.
Duollasmet, v. comp. (duollad) blive flab,
fladere.
Duollasmuvvat, -muvam, v. comp. — duol-
lasmet.
Duolle dalle, adv. nu og ba.
Duóllje, duólje, s. pellis, "bu, Gtinb; boaco-
duóllje, 9tenbub; duljid eaggat ja baca-
tet, ubfpile Huber og tage Spilerne af.
Duollo, duolo, s. portorium, Told.
Duollo, duolo, 8. (obsol.) glacies in fundo
aquae, Bundis, J8 paa Bunden under
Landet, Telle.
Duollodet, v. a. — dullit, fortolde.
Duolloi dalloi 1. duolloid dalloid, adv. =
duolle dalle.
Duolmadet, v. fr. (duolbmat) træbe paa flere
Gange.
Duolman, duolbman, s. (duolbmat) insile
telae aut coli, Trædebret i Bæv og Rok.
Duolmastak, -staga, s. (duolmastet) 1) ve-
stigium, et entelt Fodtrin, Fodfpor. 2)
^misellus, Ctovijt, Staktel.
Duolmastattet, v. fact. (duolmastet) 1) labe
irebe paa en enfelt Gang. 2) lade fig
træbe paa, funne trodes paa.
Duolmastet, v. mom. (duolbmat) semel cal-
care, en Gang træde paa; ibmel burist-
sivdnedifei juókke luoda, gosa don duol-
mastæ3ak! (Gub velfigne hver Sti, hvor
paa bu maatte [ette bin Jod; duolmast
dola! tred paa Siden!
Duolmataddat 1. -tallat, -tadam, -talam,
v. neutr. pass. (duotbmat) blive traabt paa,
tredes under Fodder, nedtrædes.
Duolmatak, -taga, s. (duolmatet) locus ubi
humus calcatione proculcata est, Gted,
hvor Jorden er optrakfet.
Duolmatástet, v. fact. dem. (duolmatet)
labe træde libt paa.
Duolmatatte, adj. (duolmatet) fom laber fig
trede paa, fom taaler faadan Medfart.
Duolmatet, v. fact. (duolbmat) 1) labe træbe
i 2) lade fig træde paa, funne trabes
Daskubtsnie, adj. =
Duolvan, 5. = duolvar.
Duolvar, duolvvar, s. (duolvvat) Cn, fom
let el. ofte føler fig til.
Duolvas, duolvva, adj. vedf. duolvva, con-
laminatus, sordidus, fmubfig, ffibben, be:
ee duolvas le latte, Gulvet er fmud-
gt.
duolmatatte.
155
Duona.
Duolvasvuotta, -vuoda, s. (duolvas) Smub-
ſighed, Skiddenhed.
Duolvaset, v. aestim. (duolvas) anſe for
ſtidden.
Duolvva, duolva, s. labes, macula, Smuds,
Plet, xli; gavte duolvaid savnjam, jeg
banker Cmubjen af Kuften; dat duolvva
læ su luondost, bet er en Blet paa hans
Karakter; duolva lagamu3as nama ala bi-
gjat, fætte en Plet paa fin Næftes Navn;
duolvvadovdde, fom let tager Cmubs, Plet.
Duolvvadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. PLUS ofte befmitte, tilfmubfe.
Duolvvadakkés, -dakkas, adj. (duolvvadet)
fom er tilbøielig til at [mitte af, fom let
tilfmubfer.
Duolvvadatte, adj. (duolvvadet) fom laber
fig tilfmubfe, fom fan tilfmubfes.
Duolvvadet, v. fact. (duolvva) polluere, con-
taminare, fmubfe, tilfmubfe, befudle, ffidne,
tiljøle; duolvvadak jetad, bu føler big til.
Duolvvadkættai, adj. vebf. -kzettés (duolv-
vadet) ubefmittet, pletfri; lekus naittus-
sængga duolvvadkættai! 2Gatefengen være
ubefmittet! varjalet jetas duolvvadkætta-
jen mailmest, bevare fig ubefmittet af
Verden.
Duolvvadmættom |. -mættos, adj. (duolv-
vadet) ubefmittelig, fom iffe fan befmittes.
Duolvvaladdat, -ladam, v. dem. fr. (duolv-
valet) ofte befmitte8, tilføles lidt.
Duolvvalas, adj. (duolvvalet) fom let tager
Smuds, fom let tilføles, let faar letter.
Duolvvalet, v. dem. (duolvvat) tilfmubfes
lidt. -låstet, v. dem. id.
Duolvvat, duolvam, v. pollui, contaminari,
fmubfes, flibnes, plette; duolvvam son
lei buok suddoin, Bat var befængt med
alle Synder.
Duolvvedet, v. a. — duolvvadet.
Duolvvel, adj. vebf. -vvelis — duolvva-
dakkés.
Duomadallat, -dalam, v. a. = dubmidet.
Duomar, s. = duobmar.
Duomas, s. — duonas.
Duomas, duobmas, adj. inanis, tom.
Duona$, -naéa, s. (duodna) liben Pusling,
fjer Ben; ale dam daga duonatam!
jære, gjør bet iffe! :
—— duodnjasa, s. — duonas.
Duonadet, v. cont. (duognat) holde paa at
Lappe, fliffe paa.
Duonas, duognasa, s. centunculus, Lap, Flik.
Duonastak, -staga, s. (duonastet) Lappetøi,
Toi til at lappe med.
Duonastatte, adj. (duonastattet) fom laber
fig fliife paa, fom fan lappes lidt.
Duonastattet, v. fact dem. (duonastet) labe
lappe, flikke libt.
Duona.
Duonatåstet, v. dem. fact. — duonastattet.
Duonatet, v. fact. (duognat) 1) lade flilfe,
lappe. 2) funne fliffes.
Duonna, duona, s. = duobma.
Duoppahuvvat, -huvam, v. ». — duoppa-
8uvvat.
Duoppalåstet, v. dem. (duoppalet) i $aft
Bale lidt til fig.
ptr rud v. subit. (duoppat) i Haſt hale
til fig.
Duoppaåuttet, v. fact. (duppit) bringe til at
krympe fammen ved Valking.
Duoppaåuvvat, -åuvam, v. n. (duppit) frympe
fammen ved Valfing.
Duoppat, duobam |. duovam, /rahere, at-
trahere, hale, hale til fig faa man faar Tag
i, naa inb paa; duoppal vadnasa gaddai!
hal Baaden ind til Stranden! maneb vanas
duoppa oudeb, ja oudeb duovatadda, ben
bagerjte Baad haler ind paa ben forrefte, og
ben forrefte bliver halet ind.
Duoppe, s. (duppit) Krymping, Balling; i læk
vel duoppai mannam, bet er endnu iffe
gaaet ſammen.
Duoraldak, -daga, s. (duorrat) ruga vesti-
menti, Rynke paa Klæder, Klinfing.
Duorasdak, -daga, s. Jovis dies, Torsdag.
Duoratatte, adj. (duoratet) fom laber fig
eller fan ſammenrynkes, klinkes.
Duoratet, v. fact. (duorrat) 1) labe fammen-
rynke, klinke. 2) funne ryntes, flintes.
Duorban, s. = durbon.
Duorbastet, v. dem. = duorbbolet.
Duorbbolet, v. subi. (duorbbot) jage Gift
fom fnarefte. -låstet, v. dem. id.
Duorbbot, duorbom, v. pisces in rete pro-
pellere conto in aquam impacto aut lapi-
dibus injectis, jage Fiſt paa Garn eller ind
å Not ved at ſtode å Bandet med en Stok
eller ved at fafte med Stene, eller faa noget
at brine iland ved at fafte Stene udenfor
famme.
Duorbodet, v. cont. (duorbbot) Bolbe paa at
femme Fiſt paa Garn eller ind i Noten
ved at flaa med Plundreſtok eller fofte med
Gtene.
Duorbotatte, adj. (duorbotet) af faaban Be-
ftaffenhed at man fan flræmme Fiſk paa
nævnte Maade.
Duorbotet, v. fact. (duorbbot) labe jage
Fiſt paa nævnte Maade.
Duörddet, duördam, v. n. = darjat.
Duöre, adv. (dial.) = dade, dade.
Duorgas, duorggasa, s. (duorgga) Nisfvifl:
æmne eller nedhugget Træ, fom er beftemt
til at tage Riskviſt af.
Duorgastaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
tr (duorgastet) ofte beftrø med Ris
ifte.
156
Duosta.
Duorgaståstet, v. dem. (duorgastet) bejtré
[ibt med Riskvifte.
Duorgastatte, adj. (duorgastet) fom fan be
ſtroes meb Riskviſte.
Duorgastattet, v. fact. (duorgastet) 1) (abe
beftrø med Miskvifte. 2) funne beftrøes
dermed.
Duorgastet, v. ramulis sternere, beſtro, be:
legge eller bedekke med Riskviſte: duorgastet
vadnasa, legge et Lag af Niskvifte i Bun-
ben af en Baad.
Duorgga, duorga, s. virgula, ramusculus ;
Smaagrene af Birketræ, Niskvifte, form bels
bruges til at legge paa Gulv, i Senge etc.
dels til Sreaturfoder.
Duorggadet, v. à. — duorgastet.
Duorggai, adj. vebj. duorggas, (duorgga) rig
paa Nistvift.
Duorggo, -rgo, s. linum piscatorium, Dorg,
Jiftefnøre, fom trækkfes efter Baaden.
Duorggo-muorra, s. Dorgeftang.
Duorra, duora, s. = duoraldak.
Duorrai, adj. vedf. duorras, (duorra) ryntet.
Duorraladdat, -ladam, v. fr. (duorrat) nu
og ba i Haſt rynke, linke. ,
Duorralet, v. subif. (duorrat) i $aft rynte,
flinfe, hale Garn eller Not.
Duorrat, duoram, v. a. 1) are, clavu-
lis ferreis constringere; rynke, inte fam
men meb Cpiger, flinfe med Klinfehammer.
2) trahere, attrahere, hale Garn eller Not
lagvis inb i Baaden eller op paa en Stok
for at tørre8; duorramgædge, Klinkeſten,
Sten til at holde imod med under Klinting;
duorrat nuote holggi, hale Moten op paa
Notſtangen (til Torring); duorrat nuote
vadnasi, hale Noten inb i Baaden faa ben
ligger lagvis og grei.
Duorsaget, v. ». (duorse) blive ty, pløfen.
Duoråai, adj. vebj. duoråas (duorse) pløfen
i Unfigtet, pløskjævet.
Duoråe, s. (jfr. barse, banta) 1) obesus,
corpulentus, en tyt, pløfen Ting, en Xl
fat, njuorjo læ 8iega duorse, en Gælhund
er en rigtig Tykjal. 2) Anas boschas,
Stokand.
Duoråe, adj. vedf. -åes, asper, barſt.
Duosa, pron. dem. fe duot.
Duoska, s. — duodka.
Duossad, duosam, v. ». R. lucere, lyſe, (itle
om Golen men om andet Lys).
Duostahatte, adj. — duostaå.
Duostalas, adj. (duostat) briftig, vovjom.
Duostalet, v. dem. (duostat) vove libt.
Duostamættom, adj. (duostat) fom iffe vover,
iffe tør, forfagt.
Duostanaga, adv. lige ved.
Duosta$, -staéa, adj. (duostat) fom fan
voves, taabelig.
Duoste.
Duostel, adj. vebf. -stelis, (duostat) vov:
fom, briftig, uforferbet, modig, forvoven.
Duostelet, adv. (duostel) briftigt, mobigt.
Duostelvuotta, -vuoda, s. (duostel) Driftig:
feb, Modighed, JForvovenhed.
Duostastallat, -stalam, v. cont. (duostat)
holde paa at vove fig til; gal mon duo-
stastallim miha lakka, mutto im duostam
ragjai, jeg vovede mig nof ganfle nær, men
jeg vopebe mig iffe helt frem.
ostastuvvat, -stuvam, v. n. = duostat,
men bruges fun i Forening med Nægtelfe.
Duostat, v. audere, vove, turde, unberftaa
fig, iffe være bange (jfr. roakkadet, brifte
fig til, om ben Befledne); duostat giedas
oaivabuides ala bigjat, unberftaa fig at
legge Haand paa fine Overordnede; duosta-
goatta, han begynder at faa Mod.
Duostotæbme, adj. — duostamættam.
Duostoladdat, -ladam, v. fr. (duostot) nogle
Gange i Haft gribe å Jarten eller å Forbi:
farenbe.
Duostolet, v. subit. (duostot) i Haſt gribe i
Farten eller i Vorbifarende.
Duostot, ». 1) rem quandam meantem exci-
pere, gribe i Farten, under Bevægelfen, op:
tage, opfange, tage imob, mgbe, opfange Drd
af uvebfommende Tale; liro son duostoi ai-
most, han greb Bolden i Luften; son fertti
giedain duostot mieke, han maatte tage
imob, patere Sverdet med Haanden; maid
don duostok? im læk duina hallamen.
$vad er bet du blander big i Talen for?
jeg taler iffe med big. 2) (dial.) ingerere,
Hoppe ned i; sekki d. ftoppe i Sakken.
Duostotatte, adj. (duostotet) fom laber fig
gribe i Farten.
Duostotet, v. fact. (duostot) 1) labe gribe i
Jarten. 2) lade fig gribe, kunne gribes.
Duot, pron. dem. iste, ista, istud, den ber,
dat, duot ja dot, benne Ber, ben ber og
bin; duosa, berhen; duost, ber.
Duotadet, v. cont. (duottat) røre ved, tomme
nær; son gildi bædnaga duotadæmest
boecuid, han forbød Hunden at røre Rens⸗
dyrene.
Duotadkættai 1) car. verb. (duottat) uben
at røre ved, fomme mar, tage paa; æigo
du giedak mate jaska orrot duotadkæt-
tai mu dingaid? fan bu iffe lade bine
Hender være i Ro uden at røre ved mine
Ting? 2) adj. vebf. -kættes, urørt.
Duotastet, v. dem. (duottat) røre libt ved,
tage lidt paa.
Duotatåstet, v. fact. dem. (duotatet) lade
øre [ibt ved.
Duotatatte, adj. (duotatet) fom fan røres
ved eller tage8 paa.
157
Duota.
Duotatet, v. fact. (duottat) 1) labe røre ved,
lade tage paa; ale duotat sigjidi giedai-
dad! [ab iffe bine Hender røre ved bem!
2) lade fig berøre, funne tage8 paa.
Duotta, duoda, adj: verus, fanb, oprigtig,
alvorlig; duotta sagak, fanbe Efterret⸗
ninger; i dat sadne boade duotta vaimost,
bet Ord fommer iffe fra et oprigtigt Hjerte;
duotta ja oalgotuvvum, virfeligt og inb:
bilbt; maidegen duottan dakkat, gjøre
Alvor af noget; duottan gavdnat, janbe;
duodast, virkelig, i Sandhed.
Duottadakkés, -dakkas, adj. fom gjerne vil
røre veb, tage paa, flaofingret.
Duottaladdat, -ladam, v. fr. (duottalet) ofte
vøre ved noget.
Duottalet, v. subit. (duottat) 1) i Haſt røre
ved, tage fat paa. 2) fare i Vei, affted;
bæna duottali lodde mannai, Qunben ftrøg
affteb efter Fuglen. -låstet, v. dem. id.
Duottamættom 1. -mættos, adj. (duotta)
ufanb.
Duottamættom |. -mættos, adj. (duottat)
fom iffe fan røres ved, tage8 paa; urørlig,
upaatagelig.
Duottat, duotam, v. tangere, attingere, vøre
ved, berøre, tage paa, vedrøre; ale duota,
ale maiste, ale likkat, ale guoska dasa!
rør iffe, [mag iffe, rof iffe, fom bet iffe
net! (ifr. guoskat, likkatet).
Duottavuotta, -vuoda, s. (duotta) Canbbeb.
Duötte, adv. (dial) — duodai.
Duotted, v. a. R. — duottat.
Duottodak, -daga, s. — duottavuotta.
Duoa, duoééaga, s. — duotagas.
Duotadakkés, -dakkas, adj. (duoæat) til:
bøilig til at fpare, til iffe at bruge, fpar-
fommelig. -dakkésvuotta, s. id.
Duoéadet, v. cont. (duotæat) holde paa at
fpare.
ere: -dusa, s. (duotadet) Sparen,
Leie.
Duotagas, -gasa, s. (duottat) asservatum,
Behold, gjemt eller opfparet Tilſtand; duo-
tagasast adnet, have i Behold, i opfparet
FTilftand. i
Duotasgas, adj. — duocadakkés.
Duotastet, v. dem. (duodẽat) fpare en fort
Gib. -stüstet, v. dem. id.
Duoéatallalas, adj. (duocatallat) fom gjerne
trafterer.
Duoéatallamus, -muåa, s. (duotatallat) no-
get at traftere meb, Delitatesje.
Duoéatallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
a. (duottat) conquisitos cibos apponere,
belifatere, traftere med Delikatesfer; im duo-
datala du avke diti, jeg tvafterer big iffe
for Fordels Skyld (jfr. bidotallat).
Duota.
Duogatet, v. fact. (duo&tat) lade fpare, lade
opfpare; legjim duotatam daid suinid
sudnji, jeg havde ladet opfpare dette Hø
for ham.
Duoééalas, adj. — duocadakkés.
Duoééalet, v. dem. — duotastet.
Duoééamu$, -muåa, s. (duo&éat) noget at
fpare, noget, fom fal fpares.
Duottat, duotam, v. a. 1) reservare, fpare,
gjemme til en anden Tid, legge tilfibe, iffe
bruge. 2) curare, pleie, røgte (jfr. cuccet).
Duoéco, duoto, s. rarus usus, fparfom,
fjelben Brug; duotost adnujuvvu, bet
bruges fjelben.
Duoé£ot, duotom, v. a. — duottat.
Duovastet, v. dem. (duoppat) hale lidt.
Duovatallat, -talam, v. neutr. pass. (duop-
pat) blive halet inb.
Duovatatte, adj. (duovatet) fom fan hales
inb.
Duovatet, v. fact. unonpen 1) labe hale.
2) funne bhales inb.
Duovda, adj. adustus, fvid; duovda smaka,
foid Cmag; males læ duovda l. duov-
dagam, Maben er foib.
Duovdag 1. duovda, duovddaga, s. campus
runcatus, sarrilus, inhabitatus, Mart,
ryddet Jordåmon (modf. meecce, libmart);
beboet Kand.
Duovddagas, -gaja, s. dem. (duovdag) et
libet Stykke vybbet Mart.
Duovdagattet, v. fact. (duovdaget) labe blive
fvib, foraarfage at Staben vibes.
Duovdaget, v. aduri inter coquendum, fvi:
bes under Kogning; males læ duovdagam,
Maden er fvid.
Duovdanjaddet, -njadam, v. ». (dudvda)
fmage fvib, have jvib Smag (— duvdidet).
Duovggodet, v. fact. (duovggot) 1) a lacte
depellere, afvænne fra at bie ved at paa:
fmøre Skarn (om Dyr). 2) mimiQ lacte
tumidum facere, gjøre mæltefprængt (ved
at puffe til Yveret uden at funne bie).
Duovggot, duovgom, v. ». 1) ablactari, af:
vænnes fra at bie, have Nefpekt, Frygt for;
mast duovgok. dal? hvad er bet nu bu
rœddes for? go amas olmuå sisa boatta, de
manna duovggo, naar en Fremmed fom:
mer inb, bliver et Barn reb. 2) nimio
lacte tumescere, faa meget Malt i Yverne,
blive melfejprenat derved, at Kalven hindres
fra at bie.
Duovlle, duovle, s. frustulum maturi be-
tulae pani, quod accensum membro do-
lore affecto applicatur, en Sop el. Vært
paa 3Birfetreer, fom dels bruges til at læg-
ge8 paa fmertefulbe Cteber og afbrændes,
belg til at farve Garn med, bela til at
koges og drikkes fom Kaffe (jfr. nivsa, tadna).
158
Durdde.
Duovllolet, v. subit. (duovllot) fom fnavefte
brænde med fugit.
Duovllot, duovlom, v. a. (duovlle) fomite
urere, brænde Huden med Knøft, anvende
Brandfuren med Knøff paa Nogen.
Duovlostet, v. dem. (duollot) brænbe lidt
med Knøft.
Duovlotatte, adj. (duovlotet) fom fan bræn-
beg, er mulig at brænde med Knøft.
Duovlotet, v. fact. (duovllot) 1) labe brænde
med Knøjt. 2) [abe fig eller funne brændes.
Duovtos, s. (duokto) Mareæmne.
Duovtotuvvat, -tuvam, v. subj. (duovto-
tebme) blive uben Tofte.
Duovtotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes
(duokto) fom ingen Tofte har, tofteløs.
Duovve, duove, s. salmo femina, Rognlala,
Hunlals.
Duppat 1. -ppak, -ppaha, s. tabacum, Tobal.
— v. cont. (duppit) holde paa at valke,
rompe. -
Duppijakkés, -jakkas, ad (duppit) tilbøie:
lig til at palle, frympe Løi.
Duppikættai, 1) car. er (duppit) uben
at valle, frympe. 2) adj. vebf. -kættes,
utrympet, uvalfet.
Duppimættom, adj. (duppit) fom itte fan
krympes eller valtes.
Duppimættos, adj. = duppimættom.
Duppistet, v. dem. (duppit) frympe, valle
fibt fom fnarefte.
Duppit, v. a. 1) subigere pannum, volle,
tiympe. 2) depsere, fnabe, ælte, røre om
hinanden (jfr. njuvddet, ruddit, soatkat);
ed duppijuvvum daigge, en gobt æltet
eig.
Duppitatte, adj. (duppitet) fom fan valles,
frympes, æltes.
Duppitet, v. fact. (duppit) 1) labe valte,
frympe, ælte. 2) funne valtes etc.
Duppitægje, adj. = duppitatte.
Duppo, s. (dial .) Dot, liden Gamling af
Trœer; muorra-d. Cfogsbot; rasse-d. Gras:
bot (jfr. dukko).
Durbon, durbbon, s. (duorbbot) en Stof,
hvormeb man ftgber i Bandet for at jage
Fiſt paa Garnet.
Durddai, adj. vedf. -ddas; impurus, im-
mundus, obscenus, ſtidden, følet, ſlidden⸗
færdig, uhøvift; durddas lidne, en flibben
Dug; durddas dalkke, følet Beit. — Comp.
durdab |. durddasåb. — Superi. durdamus
1. durddasåmus.
Durddaivuotta, -vuoda, s. (durddai) Skid⸗
benbeb, Sølethed.
Durddat, durdam, v. habil. (durdde) im-
purum esse, være ſtidden, følet.
Durdde, durde, s. 1) sordes, Smub8, €navà;
buttest erit njunestad dam durde! puds
Durddo.
Snavfet af Næfen bin! 2) sordidus en
Søletop; don læk oalle durdde, bu er en
ftor Sølefop (jfr. njoadde).
Durddodakkés, -dakkas, ny. (durddodet)
fom ofte tilføler, ffibner ub.
Durddodet, v. fact. (durddot) flidne, tiljgle.
Durddoi, adj. — durddei.
Durddolas, adj. (durddot) fom ofte eller let
bliver tiljglet, ubffibnet.
Durddolet, v. subit. (durddot) i $aft blive
tilfølet, fmubfet.
Durddomættom |. -mættos, adj. (durddot)
fom ei fan tilfmudfes, umulig at ſmudſe.
Durddot, durdom, v. ». (wo spargi, coeno
obduci, blive ſtidden, tilfølet, flidnes, ſmudſes;
gabmagak durddu, Somagerne bleve til:
følebe; bassum lei, mutto durddum juo
le, han var vajfet, men han er allerede
bleven ſtidden igjen (njoadvot).
Durdokættai, 1) car. verb. (durddot) uben
at blive tiljølet. 2) adj. vedf. -kættes,
utiljølet.
Durdotet, v. fact. (durddot) = durddodet.
Durdotkættai, car. verb. vebf. -kættes, (dur-
. dotet) uben at tilføle.
Durggi, adj. vebf. -ggis (duorgga) — duorg-
l.
DE ygidet, v. cont. (durggit) holde paa at
famle, ofte famle Riskvifte.
Durggistaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (durggit) nu og ba famle Ristvifte.
Durggistet, v. dem. (durggit) fom fnarefte
famle [ibt Riskviſte.
it, v. a. (duorgga) ramusculos conge-
rere, de Riskviſte
tte, adj. (durggitet) af ben Beſtaf⸗
fenbeb at man fan fanfe Riskvifte.
Durggitet, v. fact. (durggit) 1) labe fanfe
Riskviſte. 2) være muligt at jante; i dabbe
durggit, go soakkevuovdde i læk, Ber
lader bet fig iffe gjøre at fante Stiatoifte,
ba Ber iffe findes Birteftov.
Durggitægje, adj. = durggitatte.
Durggot, durgom, v. a. (duorggo) fiffe med
Dorgefnøre.
Durhaidet, v. n. bullire, boble (under Soge
ning).
s, -nasa, s. sordes, lutum, Gøle,
Rore.
s. qui omnia turbat et inquinat,
Solekop.
risp P. (durje) fom føler, følende
(= durddai).
s jon Søle.
it, v. a. — duktét.
Durkom, -koman, s. (dial.) gemma arboris,
Sretnop.
it, v. a. rgnfe Munden fammen.
159
Dusti.
Dursas, durssas, adj. fom har fremftaaende
Mund og ſtygge Saber.
Dursket, v. ». cum strepitu. profluere vel
emicare, fprube ub el. i Beiret med Knald
(f. Gr. gjæret Drikke, naar Spundſet tage8
af, jfr. bursket, eirggot, suoddat).
Dursketet, v. mom. (dursket) en Gang plubje:
lig fprube ub.
Dursai, adj. vebf. -8as — duorsai.
Durvasmattet, v. fact. (durves) gjøre ffabbet.
Durvasmet, v. (ransl. (durves) blive jtabbet.
Darre: durvva, plur. durvvak, scabies,
Stab
Durvestet, v. a. (durves) gjøre ffabbet, durve-
stuvvek giedak ja juölgek, $ænberne og
Fodderne blive flurvede.
Durvvai, adj. vedf. -vvas (durvve) scabiosus,
ffabbet.
Durvvaivuotta, -vuoda, s. (durvvai) Glab-
bethed.
Durvvodet, v. a. (min. us.) = durvestet.
Durvvot, durvom, v. n. (min. us) = dur-
vasmet.
Duskadukkés, adj. — duskedakkés.
Duskaduvvat, -duvam, v. n. — duska-
stuvvat.
Duskai, adj. vebj. -skas (duske) morosus,
irritabilis, iracundus, fom ofte er grætten,
vredlaben, vranten.
Duskaiduvvat, -duvam, v. x.
stuvvat.
Duskaivuotta, -vuoda, 5. (duskai) ben Egen⸗
flab ofte at være grætten, Vrantenhed.
Duskastuvvat, -stuvam, v. n. (duskai) blive
gretten, vranien; duskastuvai mu ala, han
blev grætten paa mig.
Duskat, v. a. — dutkat.
Duske, &. angor, anxietas, Angeſt, Beklemt⸗
feb, Banghed; suddoduske, Gyndeangeft.
Duskedakkés, -dakkas, adj. (duskedet) til-
bøielig til at vere pranten, til at yire
Misnøie.
Duskedet, v. ». (duske) 1) føle Angeft, være
beflemt. 2) være grætten, vranten for noget,
fmaaffjende, ytre Misnøie (jfr. nimmuret).
ik galga duskedet joavkoinad, bu ſtal iffe
være gretten mob, jfjenbe paa bine Folk;
i galga olmuå duskedet dalke diti, man
ftal itfe vife fig vranten paa Grund af Beiret.
Duskedæbme, -dæme, s. verb. (duskedet)
Misngøie, VBrantenhed.
Duskestukkes, adj. — duskedakkés.
Duskestuvvat, v. ». — duskastuvvat.
Dustestaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
v. åa. — duostoladdat.
Dustestet, v. a. — dustit.
Dustis, adj. vedf. dustisis (duostat) — duostel.
Dustit, v. mom. (jfr. duostot) en enfelt Gang
gribe i Farten.
= duska-
Dusti.
Dustitet, v. fact. (dustit) 1) lade gribe;
dustit muo! lad mig faa gribe! dustit
munji bolo! lab mig gribe Bolden, fajt
ben til mig. 2) labe fig aribe.
Dustodakkés, -dakkas, adj. (duostot) fom
gjerne blander fig i andres Tale, fom møder
og fætter fig op imob (om Hunden, fom
møder og ftopper Mensdyret).
Dustodet, v. «a. (duostot) 1) føge at fomme
foran og ftanbje eller ftoppe i Farten (om
Hunden og Renen). 2) blande fig i andres
226 d. gænge sanid, blande fig i nogens
ale.
Dustotallat, -talam, v. neutr. pass. (duostot)
blive mødt paa alle Kanter, omringes, fanges.
Duskad, v. a. R. = leikkit.
Duåkalet, v. a. 1) plagam strepentem semel
inferre flaa en Gang faa bet tlaffer (— doaà-
ud 2) aquam agitare, plaffe i Band:
ftorpen (jfr. moljadet).
Duåket 1. du&kit, v. ». aquam agitare, plafte
i Vandſtorpen plafte md Vand.
Duskot, v. a. — doaskot l. doar&kot.
Duåkotakkés, adj. — doaskotakkés.
Duskotallalas, adj. — doaskotakkés.
Duskotallat, v. neutr. pass. — doaskotallat,
dogkotallat.
Duååadakkés, -dakkas, adj. (dussa:
bøielig til at tilintetgjøre, øbelægge.
Duåsadallat, -dalam, v. fr. (dus8adet) ofte
tilintetgjøre, øbelægge, forftyrre.
Duååadet, v. a. (duse) in nihilum. redigere,
destruere, tilintetgjøre, øbelægge, gjøre for.
gjeve8, forpurre (— dussen dakkat).
-dåstet, v. dem. id.
Pusaalagat, adv. (dussala) forfængelig.
Dussalas, -la3a, adj. (duse) vanus, intet.
figende, —— indholdslos, forgjæves;
dussalas doaivvo, forfængeligt, forgjæves
$aab; du&8ala8 oalgotusaid aldsesis dak-
kat, gjøre fig forfængelige Indbildninger;
allop mi vainot dussalas gudne! laber o8
iffe tragte efter forfængelig 9Gre!
$åalasvuotta, -vuoda, s. Forfængeligheb;
si sardnuk dussalasvuoda Gævllas sanid,
be tale Forfængeligheds ftolte Drd.
Duå3amættom 1. -mættos, adj. uforgjængelig.
Duååas, adv. (All. af dusse) til Intet, for-
gjæves, til ingen Nytte; eisevaldde i guodde
mieke du&8as, Øvrigheben bærer ikke Gvær:
det forgjæves.
Duååastet, v. n. (dude) forgjæves føge, lede
eller anvende Tiden til noget.
Set, v. aestim. (duse) agte for Jntet,
forfmaa, labe haant om.
uååat, v. n. in nihilum redigi, blive til
Intet, forgaa (— dussen saddat); albme
ja snam galggaba dussat, Himmel og
Jord ffulle forgaa.
det) til:
160
Dutka.
Duåse, 5. nihilum, Jntet, Jngenting; hæite
erit dussin ballamest, vær iffe bange for
Qngenting! aive du&e diti suttat, blive
vred for QJngenting; buok mu dosivok
lek dussen 8addam, alle mine Yorhaab-
ninger ere blevne til Intet; duåsen adnet,
lokkat, ringeagte, labe haant om; dussen
dakkat, tilintetgjøre, forpurre; du&&en fad-
dat, mannat, blive til Jntet, gaa operitr;
dussen saddat mastegen, gaa glip af noget.
Duåsefal, adv. solum, tantummodo, tun,
iffun, alene, blot, bare; i lgk dussefal
jiermalaà mutto maidai buórre, han ec
ife alene forftandig, men ogíaa god; daga
dam duåsefal dam have! gjør bet bare
denne ene Gang! i dusdefal dat, iffe bet
alene.
Dussevuotta, -vuoda, s. (duse) Intet, In⸗
tethed, Tant; rudaides golatet dus&evuo-
dai diti, øde fine Penge for Tant, usle
Ting.
Dutkat, v. a. = dutkat.
Duttadet, v. fact. (duttat) satisfacere, fil:
fredsftille, fylbeftgjøre; duttadet himoides,
tilfredaftille fine Lyfter.
Duttadægje, adj. (duttadet) tilfrebsftillende,
fyldeftgjørende.
Duttalet, v. subit. (duttat) i $aft blive til-
freda.
Duttamættom 1. -mættos, adj. (duttat) util:
freda, utilfzebaftillefig, uforngielig. -mæt-
toset, adv. id.
Duttat, dudam, v. ^. contentum. esse, at
quiescere, være fornøiet, tilfreds med, tage
til takke med, famtyfte; dudakgo dam mak-
soi? illa mon dasa dudastuvam, er bu
tilfreds meb ben Betaling? jeg er ifle rigtig
lilftebà dermed; adde munji duse loppa-
dusad, ja dasa mon dudam, giv mig fun
bit Løfte, og jeg er tilfreds dermed, og bet
er mig nof.
Duttavagat, adv. tilfreds.
Duttava$, |. -ttevaà, -tteba$, -vaga, adj.
contentus, tiljreb8, forndiet; duttevas lei
du mænnodæbmai, han var tilfreds med
din Opførfel.
Duttavaåmættom 1. -mættos, adj. utilfreds.
-mættoset, adv. id.
Duttavasvuotta, -vuoda, s. (duttavas) Til:
fredshed.
Duttodak, -daga, s. — duottavuotta.
Dutka, s. — duodka.
Dutkadet, v. cont. (dutkat) i Mag, faa fmaat
granjte.
Dutkai, adj. vedf. -kas (dutkat) ngieregnenbe.
Dutkalas, -lasa, adj. (dutkat) flint til at
granjte.
—— v. dem. (dutkalet) i aft granſke
ibt.
Dutka.
Dutkalet, v. subit. (dutkat) i $aft granite.
Dutkam, s. verb. (dutkat) Granjten.
Dutkat, v. a. scrulari, inquirere, granſle,
forite, gjennemtænfe (jfr. guoratallat, suog-
gardet), forhøre (jfr. gulaskuddat); dutkat
ja smiettat, granffe og pønfe; oa3ok dut-
kat, jogo beetolaà læm, bu fan forfte efter,
om jeg er en Bedrager; si aigu8e visubut
dutkat su age, be vilbe nøiere underføge
hans Sag; mon aigom du dutkat, go du
vaiddsløsjek deiki bottek, jeg vil forhøre
big, naar bine Anklagere lomme bib.
Dutkatet, v. fact. (dutkat) 1) labe under:
føge, granfte. 2) funne unber(soe8, granſtes.
Duvda, duvddaga, s. fulcrum, Støtte;
duvddagid bigjat, fette Støtter.
Duvdaået, v. tard. (duvddet) i Mag, lang:
fomt føøtte.
Duvdaåuttet, v. fact. (duvddet) ffubbe el.
puffe lidt tilfibe (for at faa Blads).
Duvdaåuvvat, -$uvam, v. ». (duvddet) blive
ffubbet fibt til Siben (for at give Plads).
Duvddet, duvdam, v. a. 1) fulcire, firmare
fløtte; giedain oaive duvddet, ftøtte Qo-
vedet med Haanden. 2) removere, flybe fra
fig, til Side.
Duvdestet, v. dem. (duvddet) ftgtte libt.
Duvdetet, v. fact. (duvddet) 1) labe ftøtte.
2) funne ſtottes.
Duvdidet, v. ». (duovda) = duovdanjaddet.
Duvdne, duvne, 8. acervus, Dynge; mukke-
duvdne, Møgbynge; muorra-d. Vedſtabel.
Duvkestattet, v. fact. (duvkestet) foraarfage
Svie; buole duvkestatta, ftært Kulde af:
ftebfommer Svie.
Duvkestet, v. n. urere, dolere, foie, flg (paa
Grunb af JM eller Kulde); gazak muet
duskesieu] ee jeg fif Næglebidt Gir. 8uàme-
tet).
Duvkate v. fact. (duvkidet) bringe til
at fvie
Duvkidet, v. inch. urere, dolere incipere,
begynde at fvie.
Duvlhar, s. prodigus, Sloſer.
Duvihedet, v.a. profundere, | prodigere, fløfe.
Duvlodet, v. cont. (duovllot) bholbe paa at
brænde med fngit.
Duvsar, duksar, s. (duksit) En, fom famler
— af Fodemidler. -raå, -r.
aga, s.
—— -talam, v. neutr. pass. (duovllot)
blive brændt med fugit.
Duvtaiduttet, v. fact. (dukta) gjøbfle (—
duktét).
Duvtaiduvvat, -duvam, v. subj. (dukta) blive
gjødflet.
Duvtatuvvat, -tuvam, v. subj. (duvtatæbme)
mifte Gjøbfel, blive uben Gjødfel.
161
Dædde.
Duvtatæbme, -tæme, adj. vedf. -tes (dukta)
fom er uden Gjobiel, velt
Duvva, duva, s. columba,
Duvva, duva, s. nodus — in ante-
riore animalium pede, øverfte Kant eller
Knude paa gore Lægben paa Dyrs YFrem-
fob, Bogknude; duvva-gætte læ goddum
spakka-baddest, Boglnuden er gnavet af
Kløvfadelfnøret.
Duvvaluttet, v. fact. (duvvaluvvat) overbætte
med Sne el. Sand, begrave i Sand el. Sne.
Duvvaluvvat, -luvam, v. ». nive vel arena
obrui, overbælttes med el. begraves i Sne el.
Sand; geris le duvvaluvvam muottag
sisa, Rjærifen er begravet i Sneen.
Dæbardet, v. n. brevibus passibus ire, tvippe,
gaa med [maa Trin (— basardet); daggo
læ gætke dæbardam, Ber har em Jærv
ttattet.
Dæbbo, s. Fucus vesiculosus, L. Lang i
Stranden, Blæretang.
Dæbbodas, s. (dial.) ros, Dug.
Dæbbot, v. n. (dial.) rore vel pluvia ma-
descere, blive vaab (af Dug el. Regn), ub:
blødes.
re: dæddaga, s. pondus, saburra, Bægt,
ngbe eller hvad ber lægge8 paa eller i
jenjtanb for at ſtaffe ben nødvendig
S nie (f. EY. Ballaft i Baad, Sten paa
Feltdugen); vanas læ deeddagest, Baaden
ev ballaftet; biegga livkkali goade dæd-
dagid, Binden vippede pludfelig Teltdug-
Stenene af.
— 8. incubus, Mare (— deddutægje).
æddaldak, -daga, 8. (dæddet) 1) quod
arsen mensa secunda, noget, fom try:
fer ned, Gftermab, Desfert; jukkat mai-
dege dæddaldakkan, vai vuogjo borra-
mu, briffe noget for at faa Maden til at
gaa ned. 2) = niejaldak, et Sted, hvor
man gaar ned af et Fjeld, Nedgangsfted.
Dæddaået, v. fard. (dæddet) fagte, langfomt
tryfke.
Pate, v. fact. (dæddasuvvat) trylte,
fortrylte.
Dæddasuvvat, -Suvam, v. subj. (dæddet)
tryftes, fortryfkes.
ædde, s. = dædalm.
Dæddel, adj. Sek -lis (dæddet) tung, væg:
"let,
Dacddeliatan, o. v. ps (dæddet) tynge, trykke
libt i aft.
Dæddelet, v. subit. (dæddet) 1) trytte, tynge
i Ke hurtigt. 2) — niegjalet.
Dæddelvuotta, -vuoda, 5. Tunghed, Vægtig-
hev.
Dæddet, v. a. 1) premere, pendere, trykte,
tynge, veie; deddujuvvut jagi dæddost,
trytfes af Aarenes Vægt; don galgak mu
n
Dædde.
&almid okti dæddet, bu ſtal trytfe mine Øine
til; morrasin deddujuvvut, nebtryffes af
Sorg; guölle budde dædda, Fiſten veier
et Bund; ollogo dat dædda? bhvormeget
veier bet? 2) viluperare, lojte; manne
don aigok aive d. muo? hvorfor vil bu
bare lafte mig? 3) sub aqua commorari
(de delphine) være under Bandet (om Del:
phinen).
Daeddevaà, -vaga, adj. (dæddet) tryffenbe.
Dæddo, s. pondus, Zyngde, Bægt; guökte
viego dæddo, af to Vogers Jynge: oastet
maidege dæddo mielde, fjøbe noget efter
Bægten; aigi dæddo maidai su bagjelist
orro, Tidernes Tryk hviler ogfaa paa ham.
Dædnje, dænje, s. (dial.) &0 med ftor Mave
og forte Ben, fom gaar langfomt.
Dædnodet, c. a. (dial.) madefacere, fugte.
Dædnolas, adj. (dædnot) tilbøielig til at
de
Dædnot, dænom, v. a. gloriari, jactare,
flrybe; d. maidege, ſtryde af noget.
Dædno, daeno, s. flumen, Flod, ben ftprite
Ely i en Trakt.
Dæda, adv. — dæta.
Daedvasuvvat, -3uvam v. subj. (dædvot) faa
Slag eller Stød, faa der fremfommer under:
Ipbet Blod.
Dædvolet, v. dem. (deedvot) flaa eller ſtode
lidt, faa Blodet [pber under.
Dædvot, v. a. 1) adeo tundere, ut sanguis
sub cule coaguletur, jaa eller ftgbe faa:
ledes, at ber tffe gaar Hul, men at Blodet
Iøber under Quben. 2) flaa af et Toug
meb en Sten. -dvotet, v. fact. id.
Dze33elaggés, -lagga, s. — dætalages.
Dæfhan, s. (dæfhat) 1) €n, fom flaar, fam:
ver [g8 paa Noget. 2) En, fom fpringer
fom en Bjørn.
Daefhat, v. a. n. 1) contundere, flaa, hamre
løs paa. 2) ursino more salientem mo-
veri, fpringe fom Bjørnen, humpe.
edet, v. a. n. = dæfhat.
Dæfse, s. — dokse.
Dægjat, v. n. = dieiggat 1. dæigjot.
Dzegje, dæje, s. R. moneta, Penge, Mynt.
Dægjot, dæjom;, v. n. procul. albicare, fe
hvid ub, glimte hvidt af i Afftand (— &elg-
got); jievja boceuk degjuk gæseg, go
snam læ dappad, hvide Rensdyr glimte
hvidt om Sommeren, naar Marken er fort;
oidnim dægjomen, jeg faa noget glimte
Dvibt.
Dæibbe, adj. (obsol.) stupidus, indocilis,
tungnem.
Dæibbevuotta, -vuoda, s. Tungnembed.
Dæiggat |. dæigjat, v. n. — dieiggat.
Dæigge, s. fe gietta-dæigge.
Dæikad, adj. — dævkad.
162
Dækka.
Dæimasgattet, v. fact. (dæimasget) bringe
til at ſvime af.
Dæimasget 1. -sket, v. /ransl. animi deli-
quium. pati, tomme i en halv befvimet Til:
ftand; guölle dæimaski, go mon askim,
Fiften foimede af, ba jeg fion ben.
Dæitekættai, 1) car. verb. (dæittet) uden
at treffe bet ette. 2) adj. vebf. -kaettes,
utruffen, iffe funben.
Dæitetatte, adj. (dæitetet) fom er mulig at
træffe, finde Rede paa.
Dæittel, adj. vebf. -lis (dæittet) flink til at
træffe det Nette, til at finde ret Vei.
Dæittemættom, adj. (dæittet) fom iffe fan
træffes eller findes.
Dærittet, dæitam, v. a. veram viam ince
nire, finde, træffe ben rette af flere Veie,
bet Mette af flere Ting; dæitam buóremus,
jeg træffer bet Bebdfte.
Dæivakættai, 1) car. verb. (dæivvat) uben
at ramme, træffe. 2) adj. vebf. -kaettes,
urammet.
Dæivataddat, -tadam, v. neutr. pass. —
dæivatallat. B
Dæivatallat, -talam, v. neutr. pass. (dæiv-
vat) blive truffen, rammet; son dæivatalai
aldagassi, han blev truffen af Lynilden.
Dæives, dæivvas, s. (dæivvat) Graf; dæiv-
vas doalla dat bisso, ben Bøsfe holder
Sof, Stud; æi du sagak doala deeivvasa,
bin Tale holder iffe Gti.
Dæives, adj. vebj. dæivests — dæivvel.
Dæivvamættom 1. -mættos, adj. (dæivvat)
umulig at treffe, flubfri.
Dæivvat, dæivam, v. a. ferire, acute tangere,
viam reperire, træffe, ramme, finde ftem;
batim ja deivvim, jeg ſtjod og traf; rievtes
sanid dæivvat, træffe be rette Orb; balkesti
ædge su mannai mutto i dæivvam, han
aftebe en Gten efter ham, men traf ilfe;
biegga dæivva vuona sisa, Vinden falder
inb Fjorden; im deivvam deiki, jeg fanbt
ikke Beien Bib.
Dæivvedet, v. a. — dæivvat; bagjeli dæi-
vedeegje, overhængende.
Dæivvel, adj. vebf. -vvelis (dæivvat) flint
til at træffe, til at finde frem.
Dæjetet, v. n. (dægjot) en Gang hvidtne el.
glimte hvid i 9ffftanb.
Dægga, s. — tægne.
Dækkadasak, s. plur. asserculi prope hu-
mum juxta se invicem siti in tugurio Lap-
ponis maritimi inter «Bæljek> ef «Cav.
mek», [maa $yjele, fatte jæpnfides nær
Jorden, med Flabfiben mob 3Beggen, mellem
«Bæljek» og «Cavmek» i en Sappegamme
(fr. vuogjonak).
Dækkai, adj. vebf. dækkas (dække) pul-
posus, tjødrig, fjødfuld.
Dækkai.
— — v. fact. (dække) gjøre kjod⸗
fuld.
Dækkaiduvvat, -duvam, v. subj. (dække)
blive fjødfuld, faa Kjød paa fig.
Dækkaivuotta, -vuoda, s. (dækkai) fjgb.
fuldhed.
Dække, dæhe, s. R. — uvdna.
Dække, s. pulpa, bet flfjære Kjød uden Ben,
Stegefjød.
Dækketuvvat, -tuvam, v. n. (dække) mifte
Kjød, blive maver.
Dækko, dæko, s. (dial.) tectum, Tag.
Dækkodet, v. fact. (dækkot) gjøre øbfuld.
Dækkot, dækom, v. n. (dække) /orosum
feri, blive fjødfuld.
Dækiasattet, v. fact. (dæktaset) — dæktot.
Daekéaset, v. transl. (dæktot) fnuge8 fammen
ved Tryk, pakkes fammen.
Dekkene, adj. (dæktot) tilbøielig til at
nuge
Dæktalet, v. subit. (dæk?ot) i Haft knuge,
tryfte flad
Dæktomættom 1. -maettos, adj. (dæktot)
fom ei fan knuges.
Daekéot |. dzeféot, dævåom, v. a. stipare,
Ínuge, tryffe fammen; daige deektot, fnuge,
fnade Deig (jfr. 3æskot, njuvddet).
Daelgadet, v. cont. (dælggat) i Mag (tuve
fammen.
Dælgakættai, 1) car. verb. (dælggat) uben
at ftuve, patfe fammen. 2) adj. vebf. -kæt-
tes, uftuvet, upakket.
Dælgan, dælggan, s. pers. (dælggat) Stuver.
Daelgastet, v. dem. (dælggat) (tuve lidt
fammen.
Dælgatatte, adj. (dælgatet) fammenftuvelig.
Dælgatet, v. fact. (dælggat) 1) labe ftuve
fammen. 2) funne fammenftuves. >
Dælgatægje, adj. — dælgatatte
Dælggalas, adj. (delt) fom er flink til
at ftuve Varer.
Dælggalet, v. subit. (dælggat) i Haft ftuve
fammen.
Dælggamuå, -muåa, s. (dælggat) moget at
ftuve, noget, fom flal ftuves fammen.
Daelggat, dælgam, v. a. constipare, ftuve
fammen; d. galvoid vadnasi, bombai daihe
— ſtuve Varer i en Baad, Bombe eller
Dæljadak, -daga, s. (dællja) $uben af en
Gelbunb.
Daellja, dzelja, s. phoca Groenlandica, Grøn»
landsſel.
Dælljadas, nom. propr. loc. Navn paa et
jelb.
Delle, dzele, s. 1) cylindri, quibus suppo-
sitis scaphae per lerram trahuntur, runde
Stokke, hvorpaa man brager Baade over
163
Dæppa.
Land. 2) mir dura, per quam incedi
potest, faft Sne, faa man fan gaa paa ben.
Dælle, dæle, s. — bartte; 8addat ovta dæle
vuóllai, fomme i famme Knibe.
Dællo, dælo, s. (dial.) Bandrende, ,Dæle".
Dælodet, v. cont. (dællot) i Mag ffrabe, be:
rede Skind.
Dælostaddat, -stadam, v. cont. dem. (dæ-
lostet) faa fmaat i Mag berede Sind.
Dælostet, v. dem. (dællot) berebe libt, en
liben Stund.
Daellolet, v. subi. (dællot) i Haſt berede
Sind
Dællomuå, -muåa, s. (dællot) Noget, fom
ſtal berebea, femftes.
Dællot, dalom, v. a. conficere (corium)
flrabe, berede, femffe Cfinb; dælom nake
vai dimesen ja vielgaden sadda, jeg be:
reder Glindet, for at bet flal blive blødt og
DN dællom- fiello, Fjæl til at berede Skind
Daclotatte, adj. (dælotet) fom fan berede,
femitea.
Daelotet, v. fact. (dællot) 1) labe berede,
femite. 2) funne berebes, femftes.
Dæmadak, -daga, s. 1) aér. nebulosus, tyl,
bifig Suit om Binteren. 2) sonus nivis
raucus, bump Lyd i Cne under Løvejr,
naar man gaar eller fjérer paa famme.
Daemadattet, v. fact. (dæmadak) frembringe
ty! Luft.
Dæmaidet, v. n. raucum sonare, inge
bumpt (om hul Jord).
Dæmhba, s. tarandus v. mans, Ren, fom
undertiden ftamper imob eller ile vil [gbe.
Daembolas, adj. (dæmba) fom er tilbøielig
til at ftampe imob (om Renen).
Dæmma, dæma, s. = dabma.
Dæmmat, dæmam, v. n. = dabmat.
Dæmpo, adv. negligenter, flurvet, uvorrent;
son halla dæmpo, han taler flurvet, hvad
fom ferit falber i Munden; son vazza
dæmpo, han gaar flurvet, uden at have
Øinene med fig.
Dæmpot, v. n. negligenter et temere agere,
flurve i Bei, ftampe affteb, ikke fe M for. -
Dængaåtet, v. a. verberare, benge, bane.
Dænjahet, v. habit. gaa fom. en dædnje.
Dænjadet, v. ». (dial) vegne ganſte lidt,
nogle Draaber.
Dænkas, dænkkasa, s. verbera, ilbe Med: -
fart, Banf; de dal o33um baha dænk-
kasa, nu fif jeg en ilbe Medfart.
Dænkehallat |. dængedallat, -alam, v. neutr.
pass. blive benget, faa Bank.
Dænkkit, v. a. (dial) — dængastet.
Dænodak, -daga, n. prop. loc. Beftvetanen.
Dæppadak, -daga, s. — dæbadek.
u*
Dæppa.
Dæppanattet, v. fact. (dæppanet) bringe til
at flaa fig flad, gjøre flad.
Daeppanet, v. transl. ictu vehementi planum
fieri, blive fladflanet, flaa fig flad (f. G.
Blykugle); luodda dæppani gædge vuösta,
Kuglen flog fig flad, tinte fig mod Stenen.
Dæppot, dæpom, v. ». (dial) — doppat.
Daepéot, v. a. (dial) = dæktot.
Dærag, adj. (dærre) egget, eggig, guökte
dærag, tveegget (— avjosas).
Dærbme, dærme, s. clivus praeruptus flu-
mini oppe, fteil Bakke mob Glo, brat
Elvebakke; fakka dærbme, Styrtning.
Dærdahest (Loc. of ubr. dærdaha) adv.
in discrimine, paa Nippen; de læi du asse
dærdahest, nu (tob bet paa Nippen med
bin Sag.
Dærdahin (Com. of ubr. dærdaha) adv.
= bindagin. bahain dærdahin, med Nød
og neppe.
Dæres, dærras, s. lorum, quod in pellibus
consuendis ad suturam firmandam inter-
ponitur, Læberrem, fom bruges til Mellemlag
1 Skindſom eller paa begge Sider af Søm-
men; olgoldas ja siskeldas dæres, inb:
vendig og ubvenbig Rem.
Dæreståmuå, -stebmusa, s. Noget, fom ftal
ftaalfættes.
Dærestattet, v. fact. (dærestet) labe ftaal:
fætte.
Dærestet, v. a. (dæres) chalybe roborare,
chalybem incudere, ftaaljætte, fveife inb et
Lag Staal i Jern.
Dærestkættai, 1) car. verb. (dærestet) uben
at ftaalfætte. 2) adj. vedf. -kaettes, iffe
ftaalfat.
Dærgad, s. infans, qui cacando saepe se
inquinat, Barn, fom ofte gjør fig uren.
Dærgadak, -daga, s. brevia in mari prae-
rupia, Geigrund, Grunde i Søen med bratte
Sider.
Dærged, s. litus praeceps, Balke i €gen ved
Stranden, Marbalke, Mæl.
Dærgotet, v. a. saepe stercore inquinare,
ofte gjøre fig uren, føle fig i Stan (om
Børn)
Dærnno, dærno, s. ancilla, Ljeneftepige.
Dærpat, -paha, s. ferebinthus, Terpentin.
Dærpatatte, adj. (dærppat) fom fan hamre,
ubfamte8; gædge i læk dærpatatte, en
. . €ten fan iffe hamres ub.
Dærpatet, v. fact. (dærppat) 1) lade hamre,
udhamre. 2) lade fig hamre, funne hamres.
Dærpatægje, adj. = dærpatatte.
Dærppa, dærpa, s. = dærpat.
Dærppalet, v. subit. (dærppat) i Saft hamre.
Dærppat, dærpam, v. a. 1) malleo tundere,
hamre, ubhamre; d. bakka ruovde, hamre
hedt Jern; cæggebun dakkat dærppam
164
Dærva.
bokte, gjøre fmalere ved Hamring. 2) bre
vibus passibus salire ad modum porco-
rum vel ursorum, gjøre forte Firfprang,
humpe (fom Gris, Bjørn).
Dærrai, adj. vedf. -dærras (dærre) fom har
gob Eg (— avjoi).
Dærre, dare, s. 1) acies, &g. (min. us.)
— avjo. 2) radius, lumen radians orien-
lis solis vel lunae, Gtraale, førfte Glimt
over Hortjonten af Sol eller Maane; guovso-
dærre, førfte Glimt af Morgengryet.
Dærredatte, adj. (dærredet) fom laber fig
fmede.
Dærredet, v. a. cudere, fmede, hamre paa
(om hvadfomheljft Smeden gjør).
Dærvas, dærvvas, al. diervas (Praedic.
dærvasen el. dærvvan) 1) sanus, frifl,
raft, junb, vel; dærvas aibmo, ſund Luft;
dærvas oappo, funb Lære; dærvvan ælla,
han befinder fig vel; dærvas aimo ouddi
vazzet, gaa ub i friff Luft; dærvas siello
dærvas rubma&est, en ſund Gjæl i et [unbt
Segeme; dærvas jurdasam fabmo, [unb
Dommekraft. 2) bruges fom Hilfeord, salve,
dærvvan ain gaibme! gob Dag igjen Navne!
dærvvan, dervvan! gob Dag, god Dag!
dærvvan boattemestad! velfommen !
Dærvaslagan, adj. (dærvas) nogenlunde frifl.
Dærvaslaå, -laga, adj. (dærvas) (unb, frift;
d. borramuå, funb Næring.
Dærvasmaddat, -madam, v. cont. (dervas
met) efterhaanben blive mere og mere friff,
friftne til.
Dærvasmatte, adj. (dærvasmattet) for
friftende, veberfoegenbe.
Dærvasmattet, v. fact. (dærvasmet) forfrijlt,
veberfoege, opfrifte, helbrede; dat dærvas
matta sikke sielo ja rubmasa, bet for:
friffer baade Gjæl og Legeme; son læ davja
dærvasmattam muo, fan har ofte veder:
fvæget mig.
Dærvasmet, v. comp. (dærvas) restitui, con-
valescere, frijfne til, blive frijfere, helbredes,
vederfvæges.
Dærvasmuttet, v. fact. = dærvasmattet.
Dærvasmuvvat, -muvam, v. comp. = dær-
. vasmet; ja dallanaga dærvasmuvai ol-
mus, og [trag blev Menneftet frifft; go lem
sagga vaibbam ja de borastam ja juge
stan, de dærvasmuvam, naar jeg er meget
iret og jeg fpifer og brikker [ibt, ba op:
friſtes jeg.
Dærvasmættom |. -mættos, adj. (dærvas)
ujunb; d. hagja, ufunb Lugt. -mættoset,
adv. id.
Dærvasvuotta, -vuoda, s. (dærvas) Sund⸗
bed, Friſthed, Helbred; deervasvuoda dille,
Sundhedstilftand.
Dærvasavået, v. aestim. — dærvaet.
Dærva.
Dærvaået, v. a. aestim. (dærvas) anje for
funb, fuit.
Dærvataddat, -tadam, v. fr. (dærvatet) hilſe
paa flere; dærvataddat ustebides, bilfe paa
fine Benner.
Dærvatet, v. a. salutare, bilfe el. fige dærv-
van til Nogen (= buorastattet); si dærva-
tegje su gonagas-namain, be bilfte ham
med ftongenaon.
Dærvvan, adj. fe dærvas.
Daervvot, dærvom, v. a. = dædvot.
Dærvvuotta, -vuoda, s. salutatio, salus, Hil⸗
fen (hyppigſt i Plur.) Helbred, Velbefin-
dende; cælke sudnji dærvvuodaid must,
hils Bam fra mig! ærro-dærvvuotta, Af⸗
ſtedshilſen, Afſted; go mi læimek valddam
ærro-dærvvuodaid gutteg guiminæmek,
ba vi havde taget Afffed med hverandre;
rafhe ja dærvvuodak gullujek, ber høres,
rygtes Yred og Gundhed; dærvvuottan
buokaidi! velbefomme alle!
Daesta, s. respectus, ratio, Agt, Henſyn;
dæstaid adnet mastege, tage $enfyn til
Stoget, Notis af noget; liftim galggam
almaken væha dæsta adnet dast, maid
son celki, jeg flulde bog have taget lidt
Henſyn til bet, han fagbe; im, ane sust
maidegen dæstaid, je tager iffe moget
Henſyn, bryder mig iffe om ham.
Dæåasmuvvat, -muvam, (deB8e) v. subj.
blive fpeblemmet, tynb, usſel.
Dæåadet, v. aestim. (dæsde) anje for fpæd:
lemmet, for veg.
Dæåkalet, v. a. (dæsket) — doaskalet flaa,
Tojte, flippe noget en Gang faa bet klaffer.
Dæåkas, s. flajf, — doaskas.
Dæskaåuttet, v. fact. (dæsket) Mine paa
med Klaft (f. Eks. gere paa Bæg).
Dæskasuvvat, -åuvam, v. subj. (dæsket)
Hines, klaſtes paa.
Dæåketet, v. mom. (dæsket) en enkelt Gang
give fíajfenbe Lyd, falde med Klaft.
Dæåket, v. ». — doasket, klaſte.
Dæåkodallat, -dalam, v. a. — dæskotet.
Daeákodet, v. a. temme til, femme fammen ;
de&kodam tagid ja dæskalam daid, jeg
flemmer fammen Gnebolde og fafter bem,
faa bet after.
Dæåkot, v. a. (— doaskot) Kaffe, fline paa
med Klaff, bage, forme Brød.
Dæskotet, v. a. (dæskot) baffe til, fmøre til;
dæskotet dagid sæine vuöstai, fafte €ne-
bolbe mod Væggen med lait.
Dæåde, adj. vedf. dæåes, molli et tenello
corpore, fpæblemmet, veg, [vag (modſ.
stulkkoi).
Dæååevuotta, -vuoda, s. (dæsse) Spœdlem⸗
metbeb, Beghed.
165
Dævka.
Daess$odet, v. fact. (dæåe) gjøre fpædlemmet,
tynb, veg.
æååot, dæåom, v. n. (dæsse) blive fpæd-
lemmet, veg.
Dætes, dættas, adj. — divtes.
Dætesvuotta, s. — divtesvuotta.
Dættaset, adv. — divtaset.
Dæta 1, dætag |. dæda, adv. simul, eodem
tempore, juft, netop, i bet famme (= aito de);
jur dæta go mon sisa bottim, netop i bet
famme jeg fom ind.
Daetalages, -laggas, s. lacerta, vipera, ole,
Firben.
Dævda, daevddaga, s. (dævddet) explemen-
tum, Fyld, Paafyld, 9toget at udfylde bet
manglenbe med, hvor ber mangler noget
paa fuldt Maal.
Dævdadus, -dusa, s. (dævddet) Dpfylbelfe.
Dævdaået, v. (ard. (dævddet) langfomt, i
Mag fylde, opfylde.
Dævddalet, v. cont. (dævddet) holbe paa at
fylde, fylbe flere Ting.
Dævddamus, -muåa, s. (dævddet) noget,
fom ffal fyldes.
Dævddemættom, adj. (dævddet) uopfylbelig.
Dævddet, dævdam, v. a. complere, explere,
fylde, opfylbe, paaføre; ibmel dævdasi du
litte! Gub fylde bit Kar! son devdi littid
ravdai dassai, han fyldte Rarrene lige til Ran-
ben; reigge galgga devddujuvvut, Qullet
ſtal fyldes tes til; moras le dævddam
min vaimoid, Sorg har fylbt vore Hjerter;
bagjel mære dævddet, overfylde; loppa-
dusas d. opfylde fit Løfte; gutte lagamuzas
rakista, son læ dævddam laga, bvo fom
elffer fin Næfte, han har op[plbt Loven;
devddujubmai buktet, bringe til Øpfylbelfe;
guitemus dist matta mange suddo mu
ala dævddet? hvo af eder fan paaføre mig,
overbevife mig om nogen Synd?
Dævdekættai, 1) car. verb. (dævddet) uben
at fylde, opfylde. 2) adj. vedf. -kaettes,
ufyldt, uopfyldt.
Dævdestet, v. dem. (dævddet) fyfbe lidt.
Dævdetatte, adj. (dævdetet) fom fan fylbes,
opfylbelig.
Dævdetet, v. fact. (dævddet) 1) labe fylde,
opfylde. 2) funne fyldes, opfyldes.
Dævdetægje, — dævdetatte.
Dæverdet, v. a. (dial.) abortum facere,
abortere (om Dyr).
Dævés, dævvas, adj. verus, fanb; æi dak
læk dævös sagak, bet er ille fande Efter⸗
retninger.
Dævkad, adj. vebf. dævkis |. dævkas, ob-
scurus, infuscatus (de — fuscus
facie, bunte, anløben (om Metaller), mørt
Laden (af Anſigt), blegblaa (af Froſt).
Dævka.
Dævkadvuotta, -vuoda, s. (dævkad) Yn:
Løbethed, Mørtladenhed.
Davkke, dævke, s. ferrugo, aerugo, 9tujt
el. Anløbning (paa Sølv og Tin).
Dævkkolet, v. dem. (dævkkot) blive lidt
anløben, mgrf[aben.
Dævkkot, dævkom, o. ». (dævkad) blive
an[gben, mørkladen.
Dævkodåstet, v. dem. (dævkodet) blive lidt
anløben.
Dævkodatte, adj. (dævkodet) fom anløber,
fom fan blive buntel, mørkladen.
Dævkodattet, v. fact. (dævkodet) gjøre an:
Igben, buntel.
Dævkodet, v. n. = dævkkot.
Dævok, s. Phoca barbata mas. Gtorfobbe,
$Han.
166
Ele.
Dævrastakkés, -stakkas, adj. (dævrastet)
tilbøielig til at gbile.
Dævrastet, v. a. cibi profusum esse, øvile
med Mud (f. EN. altid foge fulb Gryde
uden 9ügb»enbigbeb); suollagak alo dev.
rastek dievva bade, Tyvene foge altid fuld
Grybe.
Dævrastægje, s. pers. (dævrastet) Øbfler.
Daevéaget, v. transl. = dæktaset.
Der v. a. (deeké&ot) knuge, trykke lidt
flad.
Daevéokaettai, 1) car. verb. (deekéot) uben
at fnuge, trylte. 2) adj. vedf. -kaettes,
ufnuget.
Dævtotallat, -talam, v. neutr. pas. (deekéot)
blive fnuget, trykket flad.
E.
Einne |. elinna |. iån, s. R. — ædne.
Eårk, s. R. — hærgge.
Eårt, s. R. Side. — ærteg.
Ebbér, s. — Æbber.
Eberes, adj. Sv. imbecillus, fvag.
Eddik, s. acetum, Eddik.
Eddodaddat |. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (æddodet) fornærme (flere) eller nogen
nu og ba.
Edeles, adj. Sv.
uventet.
Edelest, adv. Sv. uformobet, af en Hændelfe.
Edes, adj. = eise; edes olmai, Mand af
Betydning.
Edke, s. Sv. momentum, Xieblit.
Edudet, v. ». (æddot) gjentagende blive for
nærmet el. inbbprbe8 blive fornærmet paa
hinanden. ]
Egisené, adj. R. — agalss.
Egger, s. — ægger.
Egjet, v. a. Sv. — ægjet.
Egsané, adj. E. — agela&.
Egjut, v. n. — agjot.
js, -gita, s. (ække) patruus, Jarbrober,
(bruges fun fom Vræbdikat); moai ledne
su egitak, vi ere hans Farbrodre.
Eika |. eikan, Sv. (3 pers. dual. verb.
aucial. ib.) — æba, non illi duo, itfe
de to.
Eime, Sv. prim. pers. plur. imperf. verb.
ib. nos non, itte vi.
Ein 1. einak, adv. — ain.
inopinatus, uformobet,
Einostet, v. a. divinare, fpaa.
Einostus, -stusa, s. divinatio, Cpaabom.
Einostægje, s. pers. (einostet) Spaamand.
Eira, nom. prop. 1) Grit. 2) Familienavnet
Eira.
Eiraà, -raéa, s. dem. (Eira) lille Grif.
Eise, adj. qui ante est, fom et foran, — oudda;
eisemserkka, Gljempel.
Eisegen 1. eisige, eisege, adv. unquam,
mogenfinbe; i eisegen, ingenſinde, ingen:
lunde; im eisegen legjim doivvom dam
sust, aldrig havde jeg ventet bet af ham;
im diede jogo dat eisege 3addaa, jeg ved
iffe, om bet nogenfinde vil fle; im dato ei-
segen du guöddet, jeg vil ingenlunde fot:
lade big.
Eisegerak |. -rakkan, adv. — eisegeu.
Eisemakko, -mago, s. Jorfmag.
Eisemærkka, -mærka, s. exemplum, Gt
fempel.
Eisevaldde, -valde, s. magistratus, Øvrigheb.
Eisevaldde-olmuå, s. Øvrighebsperfon.
Eivvedallat, -dalam, v. recipr. — eivvedet.
Eivvedet, v. recipr. (eivvet) træffe Binanben.
ge eivvam, v. a. (dial.) invenire, træffe,
inbe.
Ektui, s. fe ækto.
Elbes, adj. Sv. vilis, vinge, baarlig, (—
halbbe).
Eli l. elike, conj. R. sive, eller.
Elefanta, s. elephas, Glefant.
Elemes, adj. Sv. vitalis, fom tan leve længe.
Ele.
Elet, r. n. Sv. — ællet.
Elga, s. alces, Gig.
Elis, Elia, nom. propr. dem. lille Ellen.
Elis, adj. »edf. -siS (ællet) 1) qui diu sine
cibo durat, fom holber [enge ub uden at
fpife, fom maler langt Mellemrum mellem
Maaltiderne. 2) livlig, foif (— ælasgas).
Eli$vuotta, -vuoda, s. (elis) ben Egenſtab at
funne holde længe ub uden at fpife.
Elle, n. propr. fem. Glen.
Elles, adj. vedf. ellesis, — elis.
Ellesvuotta, s. — elisvuotta.
Elljur, adj. — ælljar.
Ellui, adj. — :elolaà.
Elme, s. Sv. regio, Sand, Landſtab.
Eloiduttet, v. fact. (æloiduvvat) Waffe flere
Rensdyr, gjøre rig paa Dyr; miesse-jakke
eloidutta olbmu, et War rigt paa Kalve
gjør en Mand rig paa Rensbyr.
Eloiduvvat, -duvam, v. n. (ællo) faa flere
Sten8byr, førre Hjord, blive rigere.
Eluå, -luéa, s. dem. (ællo) liben $jord.
Eluåtallat, -åtalam, v. fr. (ællet) vante fnart
her fnart ber.
Elustet, v. n. (ællet) vante, færbes, være.
Elved-suoidne, s. Milium effusum L
Elvvet, v. a. Sv. animadvertere, mete.
Eme, emen |. emest, adv. Sv. ab initio,
Eri fra Begyndelfen af, af fig felv (jfr.
æme).
Emestet, v. n. puncliones sentire, føle Sting.
Emestæbme, -stæme, s. (emestet) Gting.
Emme |. aemma, s. R. uxor patrui vel
avunculi Farbroders el. Morbrovera Hultru.
Endnam, s. R. = ænam.
Engel, s. — Engel.
Engelas, -laga, s. dem. (engel) liben Engel.
Enket, v. a. Sv. — ankit.
Enodak, daga, nom. propr. loc. Gnontefis
i foenit Lapmarten.
Enostet, v. a. — einostet.
Enni, adv. Sv. før, heller (— ouddal).
Ensi, adj. Sv. singularis, be[ynberlig, egen.
Entsek, adv. Sv. = eisege.
Epestet, v. a. Sv. fascinare, fortrolde.
Epet, 1 pers. plur. verb. negat. im; non
vos, ile I.
Erades, s. Sv. nota, qua aliquid discernitur,
Stjelnemærte, Kjendemærte.
Erddodallat, v. fr. (ærddot) gjøre mut, græt
ten (om flere).
Erddodet, v. fact. Er = ærddodet.
Erddoi 1. er: mi, adj. vedf. erddos 1. erd-
dujes, morosus, difrrilis, vranten, grætten,
fom baftig bliver fortrpbelig (jfr. æddas).
Erddoivuotta, vuoda, s. (erddoi) Gratten-
hed, JFortrydelighed, Brantenhed.
Ergga, adv. = jerggalagsi.
167
Eri.
Erggadallat, -dalam, :.
viſe fig ftoragtig, madvan.
Erggi, adj. obsol. fastidiosus, floragtig,
mabdvan.
Ergo, adv. recía, Vige, bent; ergo vuóstai,
bent imod, lige imod (— jergo).
Erggodet 1. erggudet, v. n. = årggodet.
Erin, adv. — erit.
Erinoamaà, -maéa, adj. singularis, pecu.
liaris, færegen, befynbderlig, fynderlig, færlig,
etendommelig, ualminbelig; erinoamas da-
patus, en befynderlig Hændelje; erinoamas
lakai, paa en bejynberlig, ualmindelig Maade.
Erinoamaåvuotta, -vuoda, s. (erinoamas)
GSæregenhed, Hefynderlighed, Gienbomme:
ligbeb.
Erinoamaéet |. ærénoamatet, (erinoamai)
adv. færlig, iſer, fornemmelig, i Særdeleshed.
Eris, adv. R. = erit.
Erit 1. eriti, eritid, ere, eri, erin, eridin,
erihin, erehi, iret, ire, adv. ab, bort, vet,
borte; valde dam mu bagjelist erit! tag bet
af mig! vuölge mu lutte erit! gaa bort fra
mig! bællje lei erit, ret var af, borte.
Erit-balkestet, v. a. Bortfafte.
Erit-bassat, v. a. afvajfe, aftvætte.
Erit-bigjat, v. a. aflægge, bortjenbe, affpife;
guoros loppadusaiguim olbmuid erit-big-
alt affpife Folk med tomme Løfter.
Eritbossot, v. a. bortblæfe.
Eritbuktet, .v a. bortbringe, fravenbe.
Eritdakkat, v. a. bortffaffe.
Eritdoagjet, v. a. afbryde, afbrætte.
Eritdoalvvo, s. pers. Yfleder; aldagasaid
eritdoalvvo, Lynafleder.
Eritdoalvvot, v. o. bortføre, aflede.
Eritdubmit, v. o. fradbømme.
Eritgaiddat, v. n. afvige.
Eritguöddet, v. a. bortbære.
Eritgo&&ot, v. a. bortfalde.
Erithoigadet, v. a. ubjtgbe, bortjtgbe.
Erithæittet, v. a. aflægge, afftaa fra.
Eritjabmet, v. n. bortbg.
Eritjavkkadet, v. a. udrydde, bortrybbe, ub:
flette.
Eritjorggalet, v. a. afvende.
— v. a. afflætte.
Eritlokkat, v. a. ftaregne.
Eritlæikkot, v. a. afhælde.
Eritmannat, v. a. [rattabe.
Eritnaggit, v. a. afngbe.
Eritnjavkastet, v. a. afftryge, afviſte; giedain
muottaga eritnjavkastet, afviſte Sneen med
Saanben.
Eritnjaskot, v. a. ajfttabe.
Eritnordastet, v. a. — bortfløde.
Eritnæsket, v. a. afftrabe.
Eritragjat, v. a. bottjtafje.
Eritrievedet, v. a. frarøve, bortrøve.
n. 'obsol. (erggi)
Eri.
Eritroggat, v. a. ubftilfe.
Eritrottit, v. a. aftytte.
Eritsagjet, v. a. afflibe.
Eritsavdnjelet, v. a. aftyfte.
Eritsikkot, v. a. afit ubftcoge, aftørre.
Eritsuppit, v. a. affafte, borttafte.
Eritvalddet, v. a. aftage, fratage.
Eritvuögjet, v. a. bortjage.
Eritvuölggatet, v. a. bottjenbe.
Eritéuoppat, v. a. afhugge.
Erotallat, v. a. — ærotallat.
Erotus, s. — ærotus.
Erteg, s. — ærteg.
Eru$, -ruéa, s. dem. (erro) neppe fjenbeligt
Beiftjel.
Ervveg, s. Sv. officium, Embede.
168
Fadno.
Es, pron. suffir. 3 pers. suus, fin, fit, fine.
Esga l. esge, pron. suffix. 3 pers. dual.
Suus, fine.
Eske 1. eski, adv. — æske.
Essales |. esselas, adj. Sv. gravida, frugt
fommelig.
Esta, s. R. — æstadus.
Estus, s. — æstadus.
Eccis, adj. vedf. -ccisis, (æccel) — wccel.
E&, pron. — jeà
Etad,. adj. (dial, = jelta.
Evangelium, s. vangelium.
Evancelkuning, -laga, adj. evangelift. -laå-
vuotta, s. id.
Evis, s. R. viaticum, Nifte.
Evre, 5. nummus minimus, en Øre.
F.
Fabel s. fabula, Jabel.
Fabmales, adj. Sv. imbecillis, fvag, usfel.
Fabmelesvuot, s. Sv. Svaghed.
Fabmo, famo, s. potentia, vires, Magt,
Bælde, Styrke, Kraft, Bemyndigelje (jfr.
valdde); baha ja buörre famok, onde og
gobe Kræfter; dat laka ain famostes orro,
denne Lov faar endnu ved Magt; famo-
stes bisotet, haandhæve; famoi ala bæseat,
fomme til Kræfter; urtasi dalkastægje fa-
mok, Urterne8 lægende Kræfter; gæsagen
famos addet masagen, give nogen Fuld-
magt til noget; sudnji famo læm addam
mu bælest dakkat, jeg har givet ham
Sulbmagt til at handle paa mine Vegne;
ovta famo si dasa adnek, be have famme,
lige 3tet dertil. 2) om Gkyerne, Uveir etc.;
stuora fabmo læ davven, ber ftaar Uveir
å Nord.
Fabmoi, adj. vebf. fabmos 1. fabmojes —
famo]la&.
Fadas, faddasa, s. (fadde) lignum ex quo
fisso eremia parari possunt, Æmne, hvoraf
man fan flaffe fig Tændeved el. Kveike-
ftilfer.
Fadda, s. antenna, Raa.
Fadda 1. vadda, 's. 1) cremia, Tændeved,
Kveite, Noget, 'goormeb man faar gjort op
Jb, faa fom Fliſer, Næver, Tyriſtikker.
2) eausa, occasio, Middel, 9Inlebning; rido
fadda, Anledning til Strid.
Faddaiduttet, v. fact. (fadda) forftaffe, for.
fyne med Kveike.
Faddaiduvvat, «duvam, v. Subj. (fadda) blive
forfynet med Kveite.
Faddakættai, adj. vebj. -kættes, (fadda)
fom er uben veife, Fyrſtikker; bacime
faddakættai, vi bleve forjtiflgfe, bleve uden
Kveife.
Faddal, s. portio, Bortion, gussa-faddal,
Baandel, faa meget fom man giver en Ro
i Maalet.
Faddatuttet, v. fact. (faddatuvvat) berøve
Kveite, gjøre Iveifeløs.
Faddatuvvat, -tuvam, v. subj. (faddatæbme)
blive leng for Fyrtoi eller Kveike.
Faddatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes — fad-
dakættai.
Fadde, s. — fadda.
Fadder 1. faddar, vaddar, s. sponsor baptis-
malis, Fadder.
Faddedet, v. cont. (faddit) i Mag antænde
eller gjøre op Ild med Kveite.
Faddéstet, v. dem. (faddit) i $aft, fom fna:
tefte gjøre op Ild.
addit, v. a. cremia apponere, legge Rveike
til, elle Kveite til faa Jlden faar Magt,
focile paa, nøre paa, optenbe; ik galga
rido f. bu ffal iffe optenbe Strid.
Fadditet, v. fact. (faddit) [abe fveile paa.
Fade, s. (dial) — fàtta.
Fadnat, v. n. — vadnat.
Fadno 1. vadno, s. Angelica archangelica
ae etaarig Plante af Angelita (jfr. boska).
, -nota, s. dem. id.
Fado. 169 Fila.
Fadog 1. vadog, s. Rubus arcticus, L.
Naferbær.
Fådam, v. a. fe fattet.
Fådaået, v. cont. (fattet) holde paa at til:
fnige fig Cimaabibber ved at overhænge ben
Spifende (om Børn el. Hunde, ber hænge
veb Bordet). -lestet, v. dem. id.
Fådestuvvat, -stuvam, v. desid. (fattet) have
Spit til, ønffe at faa en liben Mundbid.
Fadka 1. vadka, varkka, s. (dial.) Bedftjul.
Faggadallalas, adj. (faggadet) tilbøielig til
at brybes, til at tage Favntag.
Faggadallat, -dalam, v. intens. (fagge) hæf-
tigt brydes eller tage Favntag; ærraneime
faggadalakeettai, vi fliltes ab uden at tage
Tag.
Faggsdet, v. n. (fagge) luctari, brydes, tage
JFavntag.
Faggas, s. vires, Kraft, Styrke, Gone; fag.
gasi mielde, efter Gone; i must læk fag-
gas bajedet dam gædge, jeg har iffe Styrke
fl at løfte Stenen; sust læk buörek fag-
gasak, Ban har gode Rræfter.
Faggastet, v. dem. (fagge) en Gang brydes,
brydes fibt.
Fagge 1. vagge, s. lucta, Tag, Kamp, Bryden;
faggest let, tage Tag, brybes.
Fågge 1. vágge, s. uncus ligneus, Trætrog,
hvori Lappen har fin Gryde hængende.
Faggolas, adj. (faggot) anginret. fom gjerne
rapſer til fig. -lasvu
Faggolet, v. subit. (faggot) i ga — til fig.
Faggot, v. a. 1) ad se trahere, rapfe til fig,
faa fat i. 2) manus furaces habere, være
langfingret.
Fagnaladdat, v. fr. (fagnalet) nu og ba
ſtrekke fig lidt efter noget.
Fagnalåstet, v. dem. = fagnalet.
Fagnalattet, v. a. — fagnalet.
Fagnalet, v. subit. (fagnat) ad aliquid su-
bito protendi, ftvætte fig efter noget i aft.
Fagnat, fagnam, v. habit. ftaa eller fibbe i
ubftraft Stilling med Haanden eller hele
Legemet.
Fagnot, fanom, v. a. ad aliquid protendi,
ſtrekke fig efter noget; gussa fagno suinid,
Koen firætfer fig efter get.
Fagnot, adv. udſtrakt, i udſtrakt Stilling (modſ.
toalbmot).
Faipetet, v. mom. (uppe) en Gang flaa i
Luften med Haanden eller med en Gjenftand.
Faipodet, v. cont. (faippot) holde paa at
fægte i Luften med $Hænberne eller vifte
med en Gjenftand.
Faipokættai, car. verb. (faippot) uben at
fægte i Luften.
Faippe, s. = vaippe.
Faippolas, adj. (faippot) fom ofte flaar i
Suften, fægter med Urmene.
Faippot, faipom, v. n. (— vaippot) manus
jactare, vippe, fægte, flaa i Luften el. vifte
med Henderne eller en Gjenftand; oidnim
dusàe giedaid foippomen, jeg faa fun
Hænderne fægte i Luften.
Fajet, v. a. Sv. tradere, overgive, levere.
Fakan 1. vakan, stavra-vakan, s. Delphinus
orcha, GStaurvang, Cpatfugger.
Fakka, adv. repente, subito, pludſelig, haftigt.
Fakka, adj. vebf. fakkis = fakkad.
Fakka, faka, s. = vakka.
Fakkad, adj. vedf. fakkis 1. fakkades, ve-
pentinus, subitus, plubfelig, hurtig, brat,
bidfig; fakkis jabmen, en plubfelig Død;
fakkis dærbme, en brat Bakte; fakkis
luonddo, hidſig Natur.
Fakkadagai, adv. = fokkistaga.
Fakkadlas, -la3a, adj. — fakkad.
Fakkadvuotta, -vuoda, s. (fakkad) Haſtig⸗
hed, Qibfigbeb.
Fakkistaga, adv. subito, repente, plubfelig,
uformobet; son gatai fakkistaga jabmen
ædnami, han faldt plubjelig bød til Jorden;
fakkistaga bodi jiedna almest, plubfelig
fom ber en Roſt fra Himmelen.
Fåkko, fågo, s. (— vàkko) aqua, in d
pisces cocti sunt, Band, hon Fiſt er fogt,
Fiſtkeſod. d
Fakko, s. magna pars lardi balaenae, et
ftot Stykke Cpef af en Hval.
Fakkonjaddet, -njadam, v. n. (fakko) [mage
af Fiftefod. ;
Fakta 1. vakta, favta, s. custodia, statio,
custos, Bagt, Bægter; favtak uvsa oudast
gattijægje — SBegterne foran Døren
vogtede paa Fengſlet.
Faktidet, v. a. (faktit) lemfælbigt bevogte,
holde Bagt over.
Faktijakkes, -jakkas, adj. (faktit) fom pas⸗
fer nøie paa, fom fnylter efter Mad, naar
man fpifer (om Hunden).
Faktijægje, s. pers. (faktit) Bægter, Paa-
pasſer.
Faktikættai, 1) car. verb. (faktit) uben at
bevogte. 2) adj. vebj. -kættes, ubevogtet.
Faktistattet, v. fact. (faktistet) i fort Tid
fade Bevogte.
Faktitatte, adj. (faktitet) bevogtelig. .
Faktit 1. vaktit, v. a. custodire, vogte paa,
bevogte; fangaid faktit, bevogte Fanger.
Faktitet, v. fact. (faktit). 1) labe bevogte.
2) funne bevogteà.
Fal, adv. modo, tantummodo, fun, iffun,
alenefte, blot, bare.
Fala, nom. propr. loc. Svaløen i Gkjærvø.
Faladet, v. a. (fallat) med Lempe, faa fmaat
tilbyde; Ree —— niiddi, jeg til:
bød Pigen min €
Fålar, fállar, s. (fülle) en flint, vaff, rap En.
Fala.
Falas, adj. (dial) — falloi.
Falastak, -staga, ifer ad plumam colligen-
dam factum, Duntog, (rpebition for at
famle Dun (i Porsanger); falastak-boddo,
Tiden, ba man brager affted for at famle
un.
Fålaset, v. aestim. (falle) anfe for raſt, rap.
Fålatatte, adj. (falatet) frembybelig, falby:
delig, ffiffet til at falbydes.
Fålatet, v. fact. (fallat) [abe tilbybe, falbybe.
Falbmai, adj. vebf. falbmas (falbme) jom
far ftot, ftært Bringe, ftært.
Falbmaivuotta, -vuoda, s. ben Goenjfab at
have ſtork Bringe.
Falbme, falme, s. (jfr. valbme) pectus, Bryft,
Bringe, Rummet mellem Renens Forben,
hvor Dragrebet ligger; bija vuottaraipe
falbmai (el. bija hærge falbmai) læg Drag:
rebet mellem Forbenene; buóllam falbme,
gnavet Bringe.
Falbmodet, v. a. (falbmot) lægge Dragreb paa
Dyr.
Falbmolas, adj. (falbme) fom gjør Bolter
og kvier fig for at treffe (om Kjørerenen).
Falbmot, falmom, v. a. (falbme) 1) funem
ductarium imponere, lægge SDragrebet mel-
lem Stenen8 Fødder. 2) vife Tegn til at
være gnavet, foie fig for at trotfe; hærgge
riebma falbmot, Stenen begynder at vije
Tegn til at være gnavet paa Bringen.
Faldde, s. — valdde, Foged.
Fåles, adj. fe fálle.
— våles, falla 1. fållasa, s. balaena,
Hval.
Fålet, ' adv. (falle) rajft, tapt; f.
lobe rajft.
Falkka, s. — valkka.
Fallalet, v. mom. (fallat) i $aft, en enfelt
Gang tilbyde.
Fallam, s. (f&llat) Bud, Anbud, Falbyden.
Fållamuå, -muåa, s, (fallat) Noget at til:
byde, falbybe, Noget, fom er tilfals.
Fållat, fålam, v. offerre, venditare, byde,
falbyde, tilbyde; maid fålai son dudnji
girjest? hvad tilbød han big for Bogen?
falai galle mutto æi læm oastek, han
falbød vijtnof, men ber var ingen Kiøbere;
galvoides fallat halbbe haddai, falbybe
fine Varer til lav Pris.
Falle, s. accipiter, Galt, $99; rievsak-falle,
Rypefalk.
Fålle 1. vålle, adj. vedf. fåles, alacer, celer,
vap, rait, hurtig til at løbe.
Fållevuotta, -vuoda, s. (fålle) Rapheb i øb
(jfr. barok, happel, hares).
Fållikættai, car. verb. (fállit) uben at fpringe
op, uden at kaſte fig.
Fållestallat, -stalam, v. muli. (fallistet) i
Haſt fpringe op (om flere).
viekkat,
170
Falmo.
Fålléstet, v. mom. dem. (fallit) tilbybe en
entelt Gang faa fmaat.
Fållistet, v. subit. (fállit) i aft fpringe op,
fafte fig.
ållit, v. a. se conjicere, exsilire, tafte fig,
fpringe op, fare op; son fålli muo eeebeti,
han faldt mig om Halſen; vasalagai ala
fállit, fafte fig over Fienden; hærgge fålli
doarras erit ratest, Renen faftebe fig til:
fide af Veien; de fálli bajas balo diti,
ba fprang han op of Siro; fülli dokkot,
han fom i en Fart paa Benene.
Fallit, v. mom. tilbybe en entelt Gang.
Fållitaddat, -tadam, v. neutr. pass. — fål-
litallat.
Fállitakkés, -takkas, adj. = fållitallalas.
Fállitallalas, adj. (fállitet) fom er tilbøielig
til at anfalbe, angribe.
Fållitallalasvuotta, -vuoda, s. (fållitallalas)
Filbøielighed til at anfalbe.
Fållitallat, - , v. neutr. pass. (fallit)
blive angreben, anfaldt, angribes; f. gæ-
sage, blive anfaldt af Nogen.
Fállitet, v. a. irruere in ali , émpelum
facere, anfalbe, overfalde, fare paa, ftorme;
fålliti muo nibin, han anfaldt mig med
fni»; olbmuk fállitegje uksaraige, $yol:
lene ftormede Døren.
Fållitæbme, -tæme, s. (fállitet) Anfald,
Dverfald, Storm.
Fållodak, -daga, s. (fálle) 9tajfbeb, Naphed
i €pran
Falledallat 1. -daddat, -dalam, -dadam, v.
fr. (falle) gjøre raffere, rappere (om flere).
Fållodet, v. fact. (fålle) gjøre rappere, raffere.
Fålloi, adj. vedf. fallos (fallat) venalis, til:
fals, tilſalgs.
Fállot, fálom, v. m. (fálle) blive hurtigere,
vaffere til at [pringe.
Falmaiduttet, v. fact. (falbme) vænne til at
qaa med Dragreb og trække (om Dyr).
Falmaiduvvat, duvam, v. subj. (falbme)
blive vant til at gaa med Dragreb og tratte
(om Dyr).
Falmas, adj. = valmas.
Falmastet, v. a. (falmas) — valmastet. -
Falmastet, v. a. (falbme) lægge Dragrebet
faalebe8 paa et Dyr, at bet ligger mellem
Syorbenene; hærge falmastet, lægge Drag:
rebet paa Renen, faa det til at ligge mellem
Forbenene (jfr. valmastet).
Falmetuttet, v. a. (falbme) ubmafe et Dyr,
gjøre bet ømt paa Bringen.
Falmetuvvat, -tuvam, v. subj. (falbme)
blive ubmajet, faar paa Bringen.
Falmetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (falbme)
fvag, fmalbringet (mob[. falbmai).
Falmodet, v. cont. (falbmot) holbe paa med
at legge Dragreb mellem Renens Fodder.
—
Fålo. 171 Farda.
Fålotaddat, -tadam, v. fr. (fallat) nu og
ba, af og til falbyde.
Faltek, s. plur. -kak |. -hak, braccae ad
genua pertinentes, quas feminae gerunt,
[gie Overburer, ber naa fra Livet til tnaerne
og bruges af Sappefoinber (jfr. stigak).
Famoiduttet, v. fact. (famoiduvvat) ftaffe
Kræfter, bibringe Kræfter, ſtyrke.
Famoiduvvat, -duvam, v. subj. (fabmo) faa
Krafter, fomme til Rrofter.
Famolagat, adv. (famolas) fraftig.
Famola$, -laga, adj. (fabmo) potens, ner-
vosus, mægtig, fraftig, fyndtg; famolas
sardne, en fynbig Tale.
Famolaåvuotta, -vuoda, 5. (famolas) Magt,
Kraftighed.
Famostallat, -stalam, v. imii. (fabmo) vife
fin Magt med Bram el. Brauten.
Famotesvuotta, -vuoda, s. (famotæbme)
Magtesløshed, Afmagt, VBanmagt.
Famotuttet, v. fact. (famotuvvat) aftræfte,
lamme; ballo famotutti must juokke latto,
€treffen lammede ethvert Lem i mig; buo-
calvas famotutta olbmu, Sygdom affræfter
et Mennefte.
Famotuvvat, -tuvam, v. subj. (fabmo) blive
krafteslss, udmattes.
Me -tæme, adj. (fabmo) vebf. -tes.
1) impotens, me afmægtig, van-
megiig, fraftesløs. 2) gravida, frugtfom-
melig.
Fanas, s. — vanss.
Fangga 1. vangga, fanga, s. captivus, Fange;
luoittet fanga luovos, flippe Wangen løs;
fanggan valddet, tage til Yange.
Fangga-gattijægje, 8. JFangevogter.
Fangga-viesso, s. Jangehu8, Jængfel.
Fanggavuotta, -vuoda, s. Fangenſtab.
Fanka, adv. capite celso, erectus, opreift,
med Hovedet i Veiret, fneijenbe; fanka
&uo330t, flaa med opralt Hoved.
Fankkai, adj. »ebf. -kkas (fanka) fom har
en Ineifende Stilling. — Comp. fankkab
1. fankkasåb.
Fankkajakkés, -jakkas, adj. (funkkat) til:
bøielig til at kneiſe eller holbe Hovedet høit.
Fankkakættai, car. verb. (fankkat) uben
at fneife med Hovedet.
Fankkam, s. (fankkat) Reisning; heppusa
fankkam buörre læ, $eftens Meisning er
god.
Fankkat, fankkam, fankkajim, v. habit. in
altum erectas cervices gerere, Ineije, ftrætte
$alfen op, ftaa med opraft Hoved; boaco,
lodde, olmuå fankka, en 9ten, en Fugl,
et Mennefte ftaar med oprakt Hoved (f. €M.
for bedre at fe) jfr. vaksat, vavvat, Soksat.
Fankkit, v. nom. en entelt Gang hæve Hovedet
i Beiret.
Fankkot, adv. (fankkat) med opraft Hoved,
ranft; olmu8 vazza fankkot, Menneftet
gaar med opreift Hoved.
Fankotet, v. habit. (fankkat) gaa, løbe, fpringe
med opraft Hoved.
Fanto, s. Sv. avis genus, fringilla, Spur»,
Finke.
Fanadet, v. a. — anatet; fenad dam, im
je8 ole! ſtrek big efter bet, jeg naar iffe
felv! -dástet, v. dem. id.
Fanaldattet, v. a. — agnalattet.
Fanotaddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (fanotet) nu og ba ftrelfe fig efter noget.
Fanotet, v. intens. ( p ot) vebholdende ftretfe
fig efter; im diede oletæZamgo, go fano-
tam, jeg ved ikke, om jeg naar, naar jeg
ſtrekker mig; maid fanotak |. anatak?
hvad ftreffer bu big efter? im mate duo-
jasi fanotet, jeg fan iffe uafbrubt ftrætte
mig efter.
Fappel, adj. Sv. vebj. -ppeles, celer, vafl, rap.
Fappelesvuot, s. (fappel) Hurtighed, Stajtbeb.
Farbma, s. Rumex crispus, L. Stilten paa
$Høimole.
Farbme, farme, s. onus, Farm, &abning;
vanasfarbme, Baadfarm.
Farborok, adj. vedf. -kis; pavus, strenuus,
industrius, flint, dygtig til alt Slags UAr-
beibe og Bedrift. — Comp. farborokkb.
Farborokvuotta, -vuoda, s. (farborok) Flint:
hev, Dygtighed.
Fardag, adj. (fardda) fom bar bette eller
hint Udfeende; &abba fardag, fom har ſmukt
Ubfeende.
Fardaiduttet, v. fact. (fardaiduvvat) give,
ffoffe fmuft Ydre, godt Ubfeende; vuogas
biktasak fardaiduttek vela fasteslagan
olbmuge, pasfende Klæder ifaffe endog et
ftygt Mennefte et godt Udfeende.
Fardaiduvvat, -duvam, v. subj. (fardda) faa
fmuft Ubfeende eller dre.
Fardaken, adj. vebf. -dakenes ; sollers, dili-
gens, Wjénfom, fom har god Jndfigt med
Henfyn til MP omhyggelig. — Comp.
fardakenåbbo
Fardakenvuotta, -vuoda, s. (fardaken)
Skjonſomhed.
Fardalas, -laga, adj. (fardda) fom far godt
Ubfeende, godt fibbenbe Klæder paa fig.
Fardatesvuotta, -vuoda, s. (fardatebme)
flet Ubfeende eller bre Untræt.
Fardatuttet, :. fact. (fardatuvvat) berøve
fit gode Udſeende, gjøre utæffelig; soametes
biktasak fardatuttek vela dabba olbmuge,
upa&jenbe Klæder give [elo et [muft Men-
neffe et baarligt Ubfeende.
Fardatuvvat, -tuvam, v. subj. (fardateebme)
faa flet Ubfeende, Ydre, Antræt.
Farda.
Fardataebme, -tæme, adj. vedf. -tes (fardda)
fom aldrig bærer 8leberne faalebe8, at han
fer godt ub, eller at be fibbe godt.
Fardda 1. vardda, farda, s. munditia, or-
natus, cultus, Udſeende, Ydre, Antræt i bet
Hele (iffe om UAnfigtsform). ben Maade, hvor:
paa Klæderne fibbe; divvot farda, ftelle paa
Klæderne, faa be fibbe godt.
Farffo, farfo, s. ansa, Søtfe, Hempe; farfo
dakkat, flaa en Lytte.
Farffot, farfom, v. a. (farffo) flaa Løtte paa.
Farfold, adv. (farffo) forfynet med Sgtfe;
badde læ farfold àaddam bigjut, Gnøret
er bleven lagt faaledes, at bet har faaet
Lokke.
Farfoà, -fota, s. dem. (farffo) liben Søtte.
Farga |. farggad 1. forga, adj. celer, fnar,
hurtig; fargad suttat, fnar til at vredes;
fargadübbo bahavutti go buörrevutti,
fnarere til bet Onde end til det Gode.
Farga 1. forga 1. forg, adv. cito, mox, fnart,
om fort Tid; farga son boatta, han fom:
mer fnart; farga nuft, farga maft, fnart
faa, fnart faa.
Fargad 1. vargad, adj. = farga.
Fargadvuotta, -vuoda, s. el) Snarhed.
Fargarak 1. -rakkan, adv. (farga) ret fnart,
ret nu ftrar.
Farjo, s. velum, Seil; farjo-lidne, Seildug;
farjo-vanas, Sei Tbaad.
Farjostallat 1. -staddat, -stalam 1. stadam,
v. factit. (farjo) bruge Geil, feile.
Farlantit, v. a. mutilare, Lemlæfte.
Farmindar 1, farmindér, -mindara, s. tufor,
Formynder.
armindaruååat, -ruåam, v. factit. (farmin-
dar) være ormynder.
Farolagai, adv. (farro) i Yølge, å Følgeftab.
Farostallat, -s , v. *. (farro) veife i
Følgeftab.
P -rota, s. dem.
ytning.
Farpal, s. — varpal.
Farppai, adj. — varppai.
Farppe, 3. — verppe.
Farrijakkés, jakka, adj. (farrit) tilbøjelig
til at reife, flytte.
Farristaddat, v. cont. — farristallat.
Farristallalas, adj. (farritstallat) fom ofte
(farro) libet Følge,
flytter.
Farristallat, -stalam, v. cont. (farrit) holbe
paa at flytte; farristallamen dal læm, jeg
er nu i Serb med at flytte.
Farristet, v. n. commigrare, flytte.
Farristubme, -stume, s. verb. (farristuvvat)
Flyttelyft.
Farristubmevuotta, -vuoda, s. — farri-
stubme; daggar farristubmevuoita go sust
læ, faaban —2 — ſom han har.
172
Fasko.
Farristuvvat, -stuvam, v. desid. (forrit) have
Lyſt til, ønffe at flytte.
Farrit, v. n. proficisci, demigrare, fare, veife,
flytte; su lusa bodimek go farrimen læi,
vi fom til ham, meben8 han holdt paa at
flytte; sikke bagjeolbmuk sirddek ja asse-
olbmuk farrijek gæsse-sagjidæsek, baabe
Fjeldfolket og SBufolfene flytte til fine Som:
merfteber.
Faritimuå, -tebmuåa, s. (farrit) noget, fom
ſtal flyttes, Flyttegodsa.
Farritatte, adj. (farritet) flyttelig, mulig at
flytte; i dokko læk farritatte, bet er iffe
mulig at flytte berhen.
Farritet, v. fact. (farrit) lobe flytte; jikti
farritim su lusa, igaar flyttebe jeg (egentl.
lob jeg flytte) til ham.
Farro I. varro, faro, s. 1) migratio, Flytning.
2) comitatus, Følge, Reifefølge; dubak im
gaibed farrosam, jeg forlanger iffe Tobal
til Flytningen; mu farost lei, han vari
mit Følge; ovta farost let, følges ab; gæn
farost son bodi? i hvis Følge fom han?
i valddam muo farrosis, han optog mig
ifle i fit Folge.
Farro-goaigge, s. lutra mas unum annum
matus, aarsgammel Hanodder.
Farrolas, -laga, adj. et s. (farrit) Reiſende,
Flyttende; mi oinimek buok farrola&aid
mæddel mannamen, vi faa alle be Flyt
tende, hele 2e fare forbi.
Farr: o-snakka, $. lutra femina unum annum
mata, aarsgammel Hunobder.
Faskan, s. radula, scalprum, Strabejern til
at ubbhule Noget med eller ffrabe Cfinb med,
Grydeſtrabe.
Faskanas, -nasa, s. (faskot) noget, (om er
ſtrabet af en Gjenftanb.
Faskasaddat, -sadam, v. fr. (faskaset) blive
afffrabet, afrevet (paa flere Steder); nakke
bittak læk faskasaddam giedain erit, Hud⸗
ſtykker ere flrubbede af Hænderne.
Faskasåstet, v. dem. (faskaset) ſtrubbes lidt
af; muotto læ arbaidi faskasüstam, An:
figtet er ffrubbet lidt, faa bet har faaet Ur.
Faskasattet, v. fact. (faskaset) bringe til at
ſtrubbes, flrabes af, ffrabe af.
Faskaset, v. n. abradi, blive afftrabet, af:
ffrubbet, flrubbes af; nakke læ giedast erit
faskasam, Quben er jfrubbet af Haanden.
Faskastallat, -stalam, v. fr. (faskot) nu og
da ſtrabe.
Faskastet, v. dem. (faskot) 1) ſtrabe lidt,
gjøre et Skab. 2) rapfe med fig.
Fåsker 1. våsker, s. trulla ferrea, Jernøfe,
Ctegepanbe.
Faskodet, v. conf. (faskot) i Mag (trabe,
ftrubbe.
Fasko.
Faskoladdat, -ladam, v. intens. (faskot)
gjøre nogle froftige Gkrabetag.
Faskolet, v. subi. (faskot) i Haſt jtrabe,
ſtrubbe.
Faskomus, -muda, s. (faskot) Noget at ſtrabe,
Noget, fom ffal ffrabea.
Faskon, s. — faskan.
Faskot, v. a. (— vaskot) radere, scabere,
ffrabe; barko faskot, flrabe af Bark; cuoza
faskot, fftabe Huden fra Indſiden af Blind.
Faskotak, -taga, s. (faskot) 1) Afſtrab.
2) Steder, bo der er ffrabet.
Faskotatte, adj. (faskotet) fom fan afffvabes,
mulig at afftrabe.
Faskotet, v. fact. (faskot) 1) lobe ſtrabe.
2) labe "fig firabe, funne flrabes.
Faskotægje, adj. = faskotatte.
Fasol, s. pannus ad abluendum, Vaſleklud,
Tvaage af Matte.
Fastain 1. fast, fasten, adv. ilerum, igjen,
atter.
Fastak, -staha, s. (fastes) en Stygging.
Fastriegadattet, v. fact. gjenfgbe.
Fastriegadet, v. n. ajenfebes.
Fastriegadæbme, -dæme, s. Gjenføbelfe.
Fastasaddat, -åadam, v. a. (fastaset) faa
fmaat affty.
Fasta&akkés, -Sakkas, adj. (fastaset) fom
gjerne anfer Ting for ftygge, tilbøielig til
at finde alting ftygt.
Fasta&ámus, -åebmusa, s. (faste8et) noget,
fom maa anjee8 for flygt, fom man maa
affty.
Fastaåatte, adj. (fastaset) a værbig, af:
flyelig; f. dakko, en afffyelig Gjerning.
Fastaåavået, v. aestim. = fastaset.
Fastaået 1. vastahet, v. aestim. (faste) dete-
stabilem ducere, abominari, anfe for fæl,
ftyg, væmmelig, have Modbydelighed for, af:
fly; fastaseket dam baha! ofjfyr bet Onde!
Fastaskættai, car. verb. (fastaået) uben at
afſty.
Fastaåmættom, adj. (fastaset) fom umulig
fan anjee8 for ſtyg; golle læ fasta8meet-
tom, Guld fan aldrig anfees for ftygt.
Fasta&zebme, -3æme, s. (fastaBet) Afjly;
fastaáeeme adnet masagen, have Uffly for
Noget.
Faste 1. fasto, s. vincula, quibus scapha
alligatur, Baand, hvormed Baad gjøres faft.
Fåste 1. våste, adj. vebf. fástes, foedus, de-
JOE fel, ftyg, heslig, afftyelig.
Fastedet, v. a. — vastedet.
Fáste-njudne-njuorjo, s. Cystophora cri-
stata, Klapmybie.
Fastét, v. n. = fastot.
Fastevuotta, -vuoda, s. (faste) Falhed,
Styghed.
Fasto, s. jejunium, Faſte, Faſtetiden.
173
Fåtte.
Fastodak, s, — fastudak.
Fastodallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (fastot) gjøre ftyggere, forſtygge (flere
Sing.
Fastodet, v. a. (fastot) gjøre flyg, ftpggere,
forftygge. X.
Fastolaskas-sodnabæivve, s. dominica ante
Jejunium, Yaftelavens Søndag.
Fasto-sardne, s. tyojteprabifen.
Fasto-sodnabæivve, s. Gaftefønbag.
Fastot, v. ». (faste) blive flyg, ftyggere.
— v. n. Sv. cibo se abstinere, jejunare,
afte.
Fastudak, -daga, s. E AM) Styghed, Fælhed.
Faskasaddat, -sadam, v. fr. (fa&kaset) flere
Gange flaa fig el. flynge fig omkring noget
(fom en Gvøbe, man flaar med.)
Fa$kaset, v. mom. amplecti, en enfelt Gang
flynge fig omkring Noget (fom en Svøbe, man
flaar med.)
Faskodet, v. n. sinuari, caudam in cur-
rendo jactare, bevæge fig i Svingninger el.
Slyngninger, løbe med fvaiende Hale (jfr.
fiskodet); gumpe faskod, Ulven flaar med
Salen, løber faa Halen foinger.
Fåskodet, v. nd pet holde paa at flaa
med amp, ta
Fåskon, s. (füskot) Noget at flaa med, Svøbe
af Toug, damp.
Fåskot, v. a. resti caedere, flaa meb Tamp,
tampe.
Fatedet, v. recipr. (fattit) faa fat i hinanden,
træffe hinanden; go fatedæzak ja oaid-
nale3ap, naar vi maatte træffes og fe hin:
anden.
Fatnetet, v. a. ge. operose trahere, flæbe
med Mie.
Fåtta, fåta, s. patina, Yad.
Fåttalas, adj. (fattet) tilbøielig til at fnige,
tigge til fig Noget, [nigooren.
Fåttalasvuotta, -vuoda, s. (fattalas) Til:
bøieligheb til at fnige, Snigvorenhed.
Fatte |. vatte, s. ventriculus tarandi vel
phocae vel piscis magni aridus et suffla-
tus ad lac, adipem piscium etc. servanda,
en opblæft og tørret Mave af Rensdyr, Gol
eller ſtorre Fiſt, der bruges til at have Melk,
Tran etc. i, en Blære; dorskefatte, Torfte:
mave; Gaccefatte, Vandblære.
Fåttegoattet, -goadtam, v. inch. (fattet) be:
gynde at [nige.
Fåttem-bitta, s. (fattet) Cnigbib, en Bid, fom
man har tilfneget fig.
Fatte-mielkke, 5. Melt, der opbevares i Men:
mave.
Fatte-njudne, s. phoca curvo vostro prae-
dita, en Sort Sel.
Fåttet, fadam, v. a. captare (inhiare) frusta.
esculenta, fnige, [naale til fig Smaabeter
Fatti. 1
ved at ftaa og hænge ved Bordet (ijer om
fnigvorne Børn); manna fåtta borramus
bittaid, Barnet [niger efter Madbeter; dast
monge halidifeim fattet, beraf ftulde jeg
ogſag gnite at faa en Bid.
Fattit 1. fåttit, v. a. prensare, comprehendere,
faa Vag i, faa fat i, gribe, fakke, træffe;
lækgo ouddal fattim dam sane? har bu
før faaet fot i bet Ord? dam olbmu fatti-
stuvam, jeg har 2yft at træffe bet Mennefte.
Fattitallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
neutr. pass. (fattit) blive greben, paagreben,
faffet; suoladedin fattitalai, han blev greben
i Tyveri; garra dalkkai fattitaddim, jeg
blev overraffet af haardt 3Beir.
Fattitatte, adj. (fattitet) fom fan faaes fat,
paagribelig.
Fattitet, v. fact. labe faa Tag i, fakke.
Fatmadallat, -dalam, v. recipr. (fatme)
omfavne hinanden.
Fatmadas |. fatmodas, s. (fatme) en Javn
fulb, faa meget, fom man fan tage i Favnen.
Fotmalagai, adv. (fatme) i Javnen paa Bin:
anden.
Fatmastet I. farhmastet, farmit, v. a. (fatme)
amplecti, favne, omfavne, omarme, omflynge
(en enkelt Ting, jfr. fatmot).
Fatme |. farhme, vadme, e. amplexus, Favn;
fatmasis valddet, tage i Yavn.
Fatmo, s. — fatme.
Fatmodakkés, -dakkas, adj. (fatmodet) fom
gjerne tager i Favn, tilbøielig til at omarme.
Fatmodallat |. farhmodallat, -dalam, v. re-
cipr. (fatme) omfavne Binanben.
Fatmodet, v. coni. (fatmot) holde paa at
omfavne (flere.)
Fatmot, v. a. amplecti, omfavne, omarme
ere.)
Facaiduttet, v. fact. (facaiduvvat) forfyne
med Banter.
Facaiduvvat, -duvam, v. subj. (facca) blive
forfynet med Banter.
Facatuttet, v. fact. (facatæbme) berøve Ban:
ter, gjøre vanteløs.
Facatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (facca)
vanteløg, fom er uden Vanter.
Facca ]. vacca, faca, s. chirotheca lanea,
Vante.
Facca-bælle, s. Navn paa en mindre Kveite.
Facca, s. fe vacca.
Fauranes, s. Sv. cantilena amatoria, Kjœr⸗
lighedsviſe.
Faurro, adj. — favrroi.
Faurrot, v. ». — favrrot.
Faut |. fauten, fautenak, fautek, adv. Sv.
potius, statim, heller, ftrar.
Favdna |. vavnna, favna, s. nomen stellae,
triones, Navn paa en Stjerne; favna davgge,
Karslvognen.
7
7
4 Favlle.
Favdnad, adj. = favdnai.
Favdnai, adj. vedf. favdnas, utilis, aptus,
buelig, bygtig, brugbar, ,fagna”; massim
nibbam, mutto i dat læmge favnab nib-
hege, jeg miftebe min Sniv, men ben buede
heller itte ftort; æigo dust læk favnab bierg-
gasak? har bu iffe lifere Greier? dat læ
galle obba favdnas geris, bet er en meget
brugbar Kjæris.
Favdnaivuotta, -vuoda, s. (favdnai) Brug⸗
barhed, Duelighed.
Favlaiduvvat, -duvam, v. n. (favlle) blive
bybere og bredere, tiltage i Dybde og Bredde
(om Fjord, Sø, Glv.)
Favleb, adj. comp. (favlle) fom er længer
ube paa Dybet, ude til €g8; son læ favleb
ja mon gaddeh vadsasist, han er i ben
Baad fom ligger [enger ude paa Dybet, jeg
i ben, fom er nærmere Gtranden; favlebui
mannat, drage længer ub paa Dybet:; favle-
bust, længer ube paa Dybet.
Favlebug3i, adv. (favlebus) lidt længer ub
paa Dybet.
Favlebuå, -buga, adj. comp. dem. (favleb)
fom er lidt længer ude paa Dybet; favle-
bugast, lidt længer ude paa Dybet.
Favlelagast, adv. = favlebu3ast, fe favlebus.
Favlelái33i, adv. = favlehu33i.
Favlelebbui 1. -lebbuid, adv. — favlebug3i.
Favlelebbuåi 1. -&id, adv. (favlle) ganfte lidt
lenger ub til Søs el. ub paa Dybdet.
Favlelækka, adv. — favlleli.
Favlemuå, -mu3a, adj. superl. (favlle) fom
er Ienoft ude paa Dybet; favlemuz3i, længit
ub paa Dybet; favlemuzast, længft ude paa
Dybet.
Favllai, adj. vebf. favllas, (favlle) fom har
ftor Dybde el. Bredde. — Comp. favlab. —
Superl. favlamus.
Favllanåstet, v. dem. (favllanet) fomme lidt
længer ub paa Dybet.
Favllanattet, v. fact. (favllanet) bringe længer
ub paa Dybet, ud fra Stranden, ub til Havs.
Favllanet, v. ». (favlle) fomme længer ub
paa Dybet, ub fra Stranden, til Søs.
Favlle 1. vavlle, favle, s. alium, profundum,
ben bybefte Del af Hav, Sø, Glo, Dybet,
Bandet et Gityffe fra Stranden, , Dybaal”;
favllai mannat, drage ub paa Dybet, ub
tilfjorb8; favle rasta sukkat, ro over Jjor
ben, over Dybet; favlle-bælle, ben Side,
ber vender mob Fjorden eller Dybet; doalvo
skipa lassa favlle-bæle, før Gfibet paa Ud⸗
fiben af Skjæret.
Favlledet, v. a. (favlle) bringe ub paa Dybet,
ub paa aabent Vand, ub paa Fjorden.
Favlleli 1. -lid 1. -lida, (favlle) adv. længer
ub paa Dybet el. til Spa.
Favlle.
Favllelist, adv. et praep. 1) længer ube paa
Dybet end. 2) længer fra Væggen mob
Ilbſtedet end; son bivdda favllelist mu
el. go mon, han fiſter længer ube paa Dybet
end jeg; son &okka favllelist mu, han
ſidder længer fra Bæggen end jeg.
Favnad, ad). — favdnai.
Favnadvuotta, s. — favdnaivuotta.
Favnastallat, -stalam, v. imil. (favdnai)
anftille fig, fom om man var buelig, [pille
den dygtige.
Favrosmåstet, v. comp. dem. (favrosmet)
blive lidt fagrere.
Favrosmattet, v. fact. (favrosmet) gjøre fager,
forffjønne.
Favrosmet, v. comp. (favrro) pulchrum fieri,
blive fager, fagrere, forffjønnes.
Favrosmuvvat, -muvam, v. comp. =
rosmet.
Favroset, v. aestim. (favrro) anfe for fager.
Favrro, s. amica, Kjærefte, Gljferinbe; son
le mannam favrroines mæceai, han er
gaaet ub i Marken med fin Gljferinbe.
Favrroi I. favrro, vavrro, adj. vebj. favrros;
pulcher, fager, valter.
Favrrot, favrom, v. ». — favrosmet.
Fedden, adj. Sv. puber, mynbig, manbbar.
Fegen, adj. Sv. laetus, glad.
F'ekse, fevse 1. fiekse, vekse, s. bovile, 3jøs.
Feillot, v. n. (dial.) = vaillot.
Felpes; felppa, s. Sv. — vielpes.
Fembereg |. -beret, s. scapha. quinquere-
mis, JFembøring.
Fenggit, v. a. (fængga) pulverem. pyrium
in sclopeti alveolo ponere, lægge Krubt paa
fav-
Fængpanden.
F'enkem, s. Sr. 1) orbis genuum, Snæftalle.
2) — fænga.
Feres, farra, s. Sv. magnum ahenum, ftor
Kobbertjedel.
Frit, v. n. gerere se, bære fig ab.
Feritallat, v. refl. — fieradet; ale feritala
jeæad ribai siste! rul big iffe i Cfarnet!
Ferkem |. herkem, s. Sv. instrumentum
multicorne ligneum, quo puls vel ejusmodi
quid inter coquendum | agitatur, Tvaare
= fierrol).
Ferra, s. = fierra.
F'erritastet, v. a. clavum. recurvare, tinfe
Nagler ved at holde noget mob paa anden
Side.
Ferttékættai, car. verb. (ferttit) utvungen,
tvangfrit; ferttekættai maidege dakkat,
gje ord noe frivillig, uden at have Forplig-
telje b
Fertimuå, — S. (ferttit) Noget fom
maa gjøres, nødvendig Gjerning.
Ferttimvuotta, -vuoda, s. (ferttit) Forplig:
telfe, Nødtvungenhed.
175
Fidni.
Ferttit |. verttit, v. n. oportere, maatte, være
nødtvungen; dat fertti buokrakkan saddat,
bet maatte altjammen ffe; ferttim sardnot,
gutte boares læm, jeg maa tale, fom er
gammel (jfr. berrit).
Ferttitallamuå, s. (ferttitallat) Unbffylbning;
ulma don diedak, atte dust i læk mik-
kege ferttitallamusaid, mutto don galgak
nuvta mannat, du ved jo, at bu iffe har
noget med at ſnakke eller tale om at burde,
men bu (fal uden videre gaa.
Ferttitallat |. -taddat, -talam, -tadam,
v. conl. (ferttit) holde paa med Snak om
at ,maatte;" maid don dast ferttitalak,
go ik mana vel? hvad er bet bu [naffer
om ,at maatte,” naar bu endnu ifle gaar?
Feuddet, v. ". Sv. caudam jactare, bvispe
meb Halen.
Fibok, adj. Sv. mansvelus, fagtmobig.
Fidmas, adj. = fitmad.
Fidnalet, v. n. . (Adnat) inbfinbe fig, være til:
ftebe i al Haft, gjøre en Cnatvenbing.
Fidnam, s. verb. (fidnat) fort Ophold; dusse
fidnam boddo, fun et fort OpBofb; fidnam-
mokke, Svinfærinde.
Fidnamuå, -muåa, s. (fidnat) noget at reife
efter, noget at gjøre en Sviptur efter.
Fidnarusåat, -ruSam, v. a. = fidnogussat.
Fidnat, finam, v. n. venire, adesse, visere,
gaa, reife, fomme, inbfinbe fig, være tilftebe
1 al Haſt, i ganfle fort Tid; finai mu lutte,
han var inbom hos mig; finai girkost, var
inbom en Ctunb i Kirken; finai sidast sato
dubmit, han var hjemme for at tilfige Skyda;
itten finam du sagaidi, imorgen fommer
jeg fom fnarefte for at fan tale med big.
Fidnel, fidnalan, s. Sv. lagopus fem. $un-
rype.
Fidnig, -dniga, s. Ubbytte, bet fom erhverves,
erholbes (min. us.).
Fidnijakkés, -jakkas, adj. (fidnit) fom har
let for at erhverve fig Ting, fom er om fig.
Fidnim, s. verb. (fidnit) Grhverven, Erholden ;
laibbe i læk fidnimest, Brød er iffe at
erholde.
Fidnim-jierbme, s. Næringsvet.
Fidnimu$, -mu$a, s. (fidnit) Noget, fom er
at etfolbe.
Fidnistet, v. dem. (fidnit) faa, erhverve lidt;
fidnikgo gulid? fidnistim vehas, fif bu
Wt? jeg ff lidt.
Fidnit, v. a. (fidno) parare, acquirere, nan-
cisci, erhverve, forhverve, fortjene, faa; bæi-
vala8 laibe aldsesis fidnit, forhverve fig
bet daglige Brød; son - gaddi, atte obba
mailme visesvuoda son fidnim læi, han
mente, at han havde flugt al Verdens Vis:
bom; si fidnijegje stuora guölle-hivudaga,
be fil en ftot Hob Vifte; de lek buok rudak,
Fidni.
maid mom lem buktam fidnit, bet er
alle be Penge, jeg har funnet ſtrabe jam-
men; gavvelvuoda cada fidnit, tilfnige fig.
Fidnit, v. a. (fidno) struem sarmentorum
facere, legge op Nisved i Houg, gjøre 3Beb-
foft.
Fidnjot, adv. = vidnjot.
Fidno 1. vidno, s. actio, negotium, occu-
patio, conatum, Yorretning, Haandtering,
3Bejtilling, Jbræt, Unliggende; aigokgo dam
fidnoi? vil bu paatage big ben Forretning?
moaddelaga8 fidnoid doaimatet, ubføre
forffjellige Slags Forretninger; mannat æra
olbmui fidnoidi, blande fig i anbre8 An⸗
Tiggenber.
Fidno, fino, sirues lignorum, constans er
virgis, en Dynge eller Houg af Risved,
Vedkoſt.
Fidnogussat, -guåam, v. fuctil. (fidno) ſysle,
beſtille, arbeide paa noget; maid don læk
dast ſidnogussamen? hvad er bet, bu holder
paa at fysle med her?
Fidnomus, -muàa, s. — fidno.
Fidno-olmai, s. Jorretningsmand.
Fidnot, v. a. (obsol.) — fidnuset.
Fidnusaddat, -Sadam, c. a. (min. us.) — fid-
nogussat l. fidnuset.
Fidnuååstet, v. dem. (fidnu&et) fysle faa
fmaat med noget, fmaafysle.
Fidnuået 1. vidnohet, v. a. agere, exsequi,
occupatum esse, forcette, fysle, beftille; daina
ain i maidegen adnet fidnuset, intet at
have at beftille med ben Sag; gi læ gasta
fidnuåam? foem har forrettet SDaaben? alo
sust le fidnuset, han Bat altid noget at
fysle med.
Fidnuåæbme, -3æme, s. (fidnu&et) Forret-
ning; mi fidnusemid dust læ dobbe? hvad
Forretning har du der?
Fidula3, -la3a, adj. (fietto) opvalt, forſtandig.
Fiedolaåvuotta 1. fidulaåvuotta, -vuoda, s.
— Forſtandighed, Opvakthed, Stjøn-
omhed.
Fiedolas, -laga, adj. — fidula&.
Fiedotesvuotta, -vuoda, s. (fiedotæbme)
Enfoldighed, Sløvhed, Tungnembhed.
Fiedotuttet, v. faci. (fiedotæbme) gjøre en:
folbig, bum, fløve.
Fiedotuvvat, -tuvam, v. subj. (fiedotæbme)
blive enfoldig, bum, fløves paa Fatteevnen.
Fiedotæbme, -tæme, adj. (fietto) stupidus,
hebes, enfoldig, fløv, tungnem.
Fielbma, fielma, s. stagnum, ftillelgbenbe og
dybt Sted i en Gl», Lon (jfr. savon).
Fielbmai, adj. vedf. fielbmas (fielbma) fom
har mange Loner, fufb af Loner.
Fiellalas, adj. (fiellat) fom bar (over Lyſt
paa noget.
Fiellat, fielam, v. ». — halidet.
176
Fiere.
Fiello 1. viello, fielo, s. assis, labula lignea,
Fjæl, Bord, Bræt; assas fiello, Plante.
Fiellotet, v. a. Sv. assibus contegere, bord-
Hæde. :
— fielmaéa, s. dem. (flelbma) liben
on.
Fielos, fillus, s. (fiello) 9&mne til Fjæl el.
Bret, Bord.
Fieltte, s. = vieltte.
Fienti, adv. Sv. nuper, nylig. *
Fieradakkés, -dakkas, adj. (fieradet) til:
bøielig til at fantre, vælte, vælten; f. vanas,
gerés, en Baad, Kjæris, fom let vælter.
Fieradet, v. vefl. volutari, verti,: tulle. fig,
valte fig, fnu fig; savekak fieradek juölge
vuölde, Clierne fnu fig under Foden; ol-
mus fierad oadededin, man vælter fig i
Sovne (jfr. fierradet).
Fieraldak, -daga, s. (fierrat) Steb, hvor
man let fan rulle ubfor (— fieratak).
Fieraldattet, v. fact. (fierrat) bringe til at
rulle overende, bringe til at rulle, rulle af:
fteb (en enfelt Gjenftand) jfr. fierataddat.
Fieram, fierram, s. brevia, vadum, ante,
Grund, Revle; fierram ala jottet, løbe paa
en Banle; saddo-fierramak, GSandrevler,
Canbbanter.
Fieras, fierrasa, s. (fierra) 26mnetræ til beraf
at danne »fierra«.
Fierataddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (fierrat) holde paa at rulle, rulle affted
flere Gjenftande; f. gedgid varest vuolas,
tulle Stene ned fra Wjelbet.
Fieratak, -taga, s. (fierrat) Styrtning, brat
Sted, hvor man let fan rulle ubfor, Skrænt
med Iøje Stena.
Fieratallalas, adj. (fieratallat) fom har Til
bøielighed til el. Fornøielje af at rulle (Stene
ubover Ctyrtninger).
Fieratallamus, -mu$a, s. (fieratallat) Noget
at rulle affteb, noget, fom fan rulles ajfteb.
Fieratallat, v. fr. = fierataddat.
Fieratümu$, -tebmuåa, s. — fieratallamus.
Fieratatte, adj. (fieratet) fom fan rulles,
mulig at rulle.
Fieratattet, v. fact. 1) labe rulle, tville, vælte.
2) funne rulles etc.
Fieratet, v. fact. (fierrat) trille, rulle, vælte.
Fierbmastaddat 1. -stallat, -stadam, sta-
lam, v. factit. = fiermastallat.
Fierbme |. vierbme, fierme, s. re/e, Gam,
et.
Fierbme-luovdde, 5. Træ: el. Barkſtykle, hvor:
med Garnet holdes oppe, „Fle“.
Fjerbme-ræåme, s. Garnline.
Fierbme-éalbme, s. Garnmaffe.
Fieret, v. ». Sv. detrimentum accipere, fate
ilde, tage Skade.
Fiere. 17
Fieretastet, v. fact. dem. Sv. (fieretet) fam:
fere lidt.
Fieretattet, v. fact. Sv. (fieretet) labe om»
fomme.
Fieretet, v. fact. Sv. (fieret) tilfgie Clabe,
ſtamfere.
Fier-lavdde, s. Jjæl ber lægges i Bunden af
Elvebaaden.
Fier-lavdes, lavddas, s. Æmne til fier-lavde.
eee 8. fe loagos.
Fier-loakko, s. fe loakko.
Fiermaiduvvat, -duvam, v. subj. (fierbme)
blive forfynet med Garn.
Fiermastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. factit. (fierbme) holde paa at fife med
Garn, fyfle med Garn.
Fiermes, fierbmas, s. (fierbme) 96mne til
Fiſtegarn.
Fieroståstet, v. dem. (fierrot) — fierostet.
Fierostet, v. dem. (fierrot) omtgte, tvære lidt.
Fierotatte, adj. (flerrot) fom fan røres el.
tværes.
Fierotet, v. fact. (fierrot) 1) labe røre, tvære,
vispe. 9) labe fig el. funne tværes.
Fierotægje, adj. = fierotatte.
Fierra, fiera, s. 1) lignum cavum panno
obductum, quod superiorem tegu-
menti capitis mulierum efficit et hult
Treſtylle, ber overtrukket med Klæde banner
SBullen i en Fruentimmerhue. 2) costae in-
teriores trahae ueae, quibus asses
affiguntur, Bandterne inde t Senfleben, ber
holde Bræderne fammen; suoidne-fierra, en
Bundt eller Ring af fammenfnoede Senne-
totter.
Fierradallat, -dalam, v. coni. (fierradet)
holde paa at [no Gennetotter fammen faa
be banne en Ring.
Fierradåmus, -debmuåa, s. Noget fom ffal
fnoe8. fammen til en Ring af Senner.
Fierradåstet, v. dem. subit. (fierradet) i Haſt
fno Senner fammen til en Ring.
Fierradattet, v. fact. (fierradet) labe Cenne:
totter [noe8 fammen til en Ring.
Fierradet, v. a. (fierra) [no Gennetotter faa
ledes fammen, at be banne en tyf, ftor Ring.
Fierragusáat, -guSam, v. mn. (fierrat) agi
tando corrumpi, bebærves eller tage Skade
ved at rulles eller ſtakes.
Fierrai, adj. vebf. fierras, (fierra) fom har
ftor Træpul i Quen; fierras gapper, en
ftorpullet Hue.
Fierral, s. = fierrol, firon.
Fierraladdat, -ladam, v. ». (fierrat) rulle,
trille, vælte (om flere.)
Fierralatte, adj. (fierrat) fom fan tulle,
tri
Fierralattet, v. fact. (fierralet) bringe til at
rulle, rulle, trille affteb; flerralattim jectam
1 Fiervva.
erresist erit, jeg lob mig rulle ub of
jærifen.
Fierralet, v. mn. (flerrat) volvi, trille, tulle
affteb, i Bei; fierralim gerresist erit ja
de firrim luüka vuöllai, jeg tullebe ub af
Kjærifen og rullebe ned over Bakken.
Fierralæbme, -læme, s. (flerralet) Rullen,
Trillen.
Fierralægje, adj. (fierralet) rullende; f. ba-
rok, rullende Bølger.
Fierraåuvvat, -åuvam, v. n. — fierragusdat.
Fierrat, fieram, v. n. volvi, corruere, rulle,
vælte, falbe om; ucca manaå fierra, et libet
Barn vuller overende; bævde alde erit
fierrat, trille ned af Bordet.
Fierrol, s. (fierrot) rudicula lignea, vate,
(2 firon.)
Fierroladdat, -ladam, v. fr. (fierrot) omtøre,
tvære nogle Gange fom fnarefte.
Fierrolet, v. dem. (fierrot) omtgte, tvære lidt
fom fnarefte.
Fierromuá, -mu$a, s. (fierrot) noget, fom
ftat toctel, noget at tvære.
Fierrot, fierom, v. a. 1) rudicula lignea
peragitare, røre om, tvære; burist galgak
flerrot saddoid ja leire toakkei, bu ſtal
røre Sand og Leer godt fammen; dalkkes
fierrot éaccai bastin, røre Sebicinen ub i
Band med en St. 2 volvere, illidere,
rulle, omtumle, flubbe imob; biegga fierro
vadnasa gedgi vuóstai, Vinden flubber
Baaden imod Stenene; emamek firrujuvvut
juökke ospo biegast, at vi ei frulle om:
tumíe8 af ethvert doms Seir.
Fiertestaddat |. -tostaddat 1. virtestallat 1.
firtestaddat, -stadam, v. dem. fr. (fiertto)
nu og ba være lidt Dpholbaveir.
Fiertestet 1. firtestet 1. virtestet, v. dem.
(fiertto) blive lidt Opholbaveir; de dal
fiertesti, nu blev ber lidt Opholdsveir.
Fiertto, fierto 1. viertto, s. aer tranquillus,
ia. ut nec ningat, nec pluat, Dpholdåveir,
faa bet hverken fner el. regner.
Fiertto-dalkke, s. — fiertto.
Fierttodattet, v. fact. (fierttodet) lade blive
M Dpholbaveit.
rttodet, v. ». (fiertto) blive ftabigt Dp-
peres
Fierttoi, adj. vebf. fierttos, (fiertto) tør,
uben Regn el. Sne; fierttos dalkke, Tørveir.
Fiercca, s. — viercea l. vereca.
Fiervva l. vervva, fierva, s. pars litoris,
quam, accessus maris obtegit, sed recessus
retegit, ben Del af Stranden, fom ved Lav-
vand er tør og ved Høivand fljules af Søen,
Strandbred, Fjære.
Fiervva-boagos, s. Jjærepift (= gadde-virus).
Fiervvan, adv. (fiervva) ved Gbbetib.
Fiervva-Cacce, s. Lavvand, Ebbe.
12
Fieska.
Fieska 1. fietka, 5. instrumentum ferreum
ad vasa lignea cavanda aptum, Jern,
hvormed Kar udhules, SDifjel.
Fieskaiduttet, v. fact. (fieske) bruge et Ter:
ren fom Betesmark, lade Rensdyrene ſtreife
vidt og bredt omkring for at beite.
Fieskaiduvvat, -duvam, v. n. (fleske) blive
brugt fom Betesmark, blive afbeitet.
Fieske, s. pascuum, aestale tarandis in
wunum aut alterum diem electum, Betes-
terreen om Sommeren for Rensbyrene, fom
vælges for Dagen eller et Par Dage, hvorpaa
man flytter til et nyt fieske eller Terræn
indtil hele Trakten omkring Teltene er af:
beitet. Hele Trakten rundt Teltene kaldes:
sida-fieske.
Fietta, -ttaga 1. vuokta-fietta, s. 1) Fuligula
cristata. 2) stuora fietta, Fuligula marila.
Fiettar-badde, s. funiculus, quo braccae
circum medium corpus ligantur, Baandet,
hvormed Bukſerne bindes om Livet, innings
baanb.
Fietto, fiedo, s. ingenium, intelligentia, For⸗
ftanb, Gkjøn, Vet, Nemme; si sust læk
dam made fiedok dam arvvedet, han har
iffe Forſtand mof til at fljønne det; 8iega,
hæjos fletto, gobt, baarligt Nemme.
Fiettovuotta, -vuoda, s. (fietto) Opvattheb.
Fievrradallalas, adj. — fievrredakkés.
Fievrradallamus$, -muåa, s. (fievrredet)
noget, fom altid maa føres med eller haves
meb; manna-olbmuin læk æmbo fievrra-
dallamusak go manates olbmuin, Folk,
der have Børn, have flere Ting at føre med
fig enb børnløfe Foll.
Fievrradallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. conl. (flevrredet) holde paa at føre,
transportere Sager.
Fievrredakkés, -dakkas, adj. (fievrredet)
fom gjerne vil, fom bar Lyſt til at føre,
at transportere "Sager.
Fievrredakkésvuotta, -vuoda, s. (fievrre-
dakkés) Gilbgieligbeb til at være bejtjeftiget
web at føre, fragte Ting.
Fievrredåmuå, -debmu$a, s. (fievrredet)
noget, fom ſtal føres, transporteres; must
læk ollo fievrredebmusak, jeg fat meget
at føre.
Fievrredåstet, v. dem. (fievrredet) føre, fragte
libt fom fnarefte.
Fievrredatte, adj, (fievrredattet) transpor:
terlig.
Fievrredattet, v. fact. (fievrredet) 1) labe
føre, fragte. 2) labe fig fragte, funne trans:
portere8.
Fievrredet 1. fivrridet, vevrredet, v. a. trans-
portare, transvehere, føre, beforbre, trans:
portere (flere Ting); i sate fievrredet nu
ollo galvoid mieldes, han fan iffe føre faa
178 Filli.
manae Barer med fig; baikkai ællamussid
fievrredet, tilføre Stedet Levnetamidler.
Fievrredubme, -dume, s. pass. (fievrredet)
SBeforbring.
Fievrredæbme, -dæme, s. verb. (fievrredet)
Seren, Beforbring.
Fievrredægje, s. pers. (fievrredet) Fører;
mon lem papa fievrredægje, jeg er ben,
fom fører Præften.
Fievrro 1. vevrro, fievro 1. fivro, s. jumen-
tum, navis oneraria, vehiculum, Softbyr,
Siragtebaab, Sing, Doormeb noget føres el.
befordres, Befordringsmiddel; dak heergek
æi dokke munji fievrron, bisfe Ren ere iffe
tjenlige til Laſtdyr fot mig; su jedas fievroin
vudlgget, reije med egen Beforbring; voi,
don je8 guöddak, gæst læ fievrro! af, bu
bærer felv, bu, fom har Laftdyr! dampaskipa
læ 8iega fievrro, Dampſtib er et ubmærtet
Beforbringsmiddel.
Figjol, s. tetrachordon, Fiolin; spellit figjo-
Ss fpille paa $fiolin.
ikan, s. Ogfilf af Størrelfe fom Smaafild
og lig Gilben, men har ftétre Hoved og
lever t bybt Vand.
Fikun, s. ficus, Jigen
Filidet, v. cont. (flit) holde paa at file el.
file flere Ting.
Filimus, m $. (filit) Noget, fom fral files.
Filistet, v. fen. (flit) file dt. -ståstet,
v.
Filit, rs a. nons, å
Filitatte, ad Am fom fan files, fom er
mulig at fi
Filet v. (v (flit) 1) lade file. 2) kunne
Fila 1 fulla, s. (dial.) pullus equinus, Gøl.
Filla, s. esca, Sotfemab.
Fillanas, -nasa, s. — filla.
Fillasuttet, v. a. (fillit) forføre, narre.
Fillaáuvvat, -åuvam, v. subj. (fillit) forfores,
blive narret.
Fillidakkés, -dakkas, adj. (füllit) fom ofte
forfører, narrer, forføreriff.
Fillidet, v. cont. (fillit) faa fmaat arbeide paa
at forføre, eller forføre flere.
Fillidæbme, -dæme, s. verb. (fillidet) Jor-
ferefje.
Fillidægje, s. et adj. (fillidet) Yorfører, fot:
førende.
Fillihallat, v. neutr. pass. = fillitallat.
Fillijakkés, -jakkas, adj. — tillidakkes.
Fillijægje, s. et adj. (tillit) Jorfører, For
Lofter, forførende, forlokkende.
Fillim, s. verb. (fllit) Jorføren, Vorførelfe,
Natren.
Fillimu$, -muåa, s. (fillit) Gjenftand for For
forelſe, noget, fom fan forføres.
Filli.
Fillistaddat, -stadam, v. dem. cont. (fillistet)
nu og ba foríoffe fibt.
Fillistet, v. dem. (fillit) forføre, fortotfe, fors
lebe lidt, fom fnarefte.
Fillit |. villit, v. a. perducere, seducere,
forlebe, forføre, fot[offe, narre; varoteket,
amas oktage din fillit! fer til, at ingen
forfører eber! njalgga sani ja fillijægje
sagai bokte fillijek si olbmuid, med føbe
Ord og forførende Tale forlokke be Folket.
Fillitaddat 1. -tallat, -hallat, -tadam, -talam,
-halam, v. neutr. pass. (fillit) blive for:
lebet, forført, forloffet; allet fillitada! lader
eder iffe forloffe! lepetgo di maidai filli-
taddam? bar J ogfaa abet eder forføre?
fillitadai nissoni, han forførte8 af en Kvinde.
Fillitallalas, adj. (fillitallat) fom let laber fig
forloffe el. forføre.
Fillitallat, -talam, v. neutr. pass. = filli-
taddat og mere brugeligt.
Fillitus, -tusa, s. (fillit) Gorførelje, Forlok⸗
felfe; riggesvuoda fillitus billadutta vaimo,
Rigdoms Forforelſe forbærver Hjertet.
Fillus, s. chartae lusoriae, et Spil fort.
Filo 1. svilo, s. lima, Vil.
Filoå, -lota, s. dem. (filo) liben Vil.
Filot, v. a. Sv. limare, file.
Filpet, v. a. Sv. nivem cumulare (de vento),
drive fammen €ne i Houg (om Vinden).
Filpetak, -taga, s. Sv. (filpet) nives ag-
geratae, Snedrive, Snefon.
Filtar, s. involucrum, $ylfter, Geværhylfter.
Finadakkés, -dakkas, adj. (tidnat) fom bar
god Lyſt til at indfinde fig, være tilftebe,
bivaane, fe inbom.
Finadiümus, -debmuåa, s. (finadet) noget at
gjøre en Snarvending efter.
Finadet, v. fr. (fidnat) adesse, interesse,
visere, være tiljtebe, bivaane, fe indom nogle
Gange, gjøre et fort Beſog hos; Toagga-
— finadet, oftere bivaane en Forſam⸗
ing.
Findar, 2. rhombus, Jlyndre.
Fines, fidnas, adj. vedf. fina, mollis, deli-
catus, fin.
Finet, v. n. Sv. — fidnat.
Fingal, s. = hingal.
Fingaldet, v. n. = vingaldet.
Fingar-borro, s. munimentum digitale,
Jingerbøl (— suorbma-goatte).
E inggat, v. n. — gingget.
inggot, v. ». — ginggot.
Finjeld, adv. — vinjeld.
Finmarko, s. Finmarkia, Finmarken.
Fino, s. Sv. — fidno.
Finoå, -nota, s. dem. (fidno) en liben $oug
af Risved.
Firgim, s. — fierrol.
179
Fita.
Firig, firiga, s. quartarius, en Fjerding, Kar,
ber tager !/, Zønde.
Firkal 1. virkal, s. ventrale, tyortlebe.
Firkestallet, v. intens. Sv. (firket) heftigt vyfte.
Firket, v. a. Sv. quassare, vyfte.
Firon, s. — fierrol.
Firret, v. n. Sv. moveri, motari, tyfteà, be
væge fig.
Firridet, v. con. (flerrot) holbe paa at om:
vøre, tvære, omtumle.
Purus v. dem. (firrit) en Gang røre, tvære
ibt.
Firrit, v. mom. semel rudicula lignea pera-
gitare, en enfelt Gang røre, tvære.
irritallalas, adj. (frritallat) tilbøielig til at
vulle fig.
Firritallat, -talam, v. mn. (frrit) tulle fig (om
Hund og Qeit)
Firrolas, adj. (ferrot) fom gjerne vil røre
om, tvære, tilbøielig hertil.
irrolasvuotta, -vuoda, s. (firrolas) Tilbøie-
lighed til at vøre, tvære.
Firtestet, v. dem. — fiertestet.
Firtidet, v. fr. (fiertto) nu og ba begynde at
blive Opholdåveir.
Firttit 1. virttit, v. ». (fiertto) blive Dpholbs-
veir, Torveir (jfr. flerttodet.)
Firttitet, v. faci. (frttit) afftebfomme, bevirte
Dpholdsveir.
Firudet, v. cont. = firridet.
Fiskad I. viskad, adj. vebf. fiskis, flavus, gul.
Fiskadlagaà, -lagaéa, adj. (fiskad) gulagtig.
Fiskadvuotta, -vuoda, s. (fiskad) Gulbeb.
Fiskar, 8. piscator, Jifter. i
Fiskat, v. habit. (fiskad) adspectui flavum
apparere, fe gul ub, fpille i det Gule.
Fiskit, v. a. piscari, fite.
Fisko, s. piscatus, tite, Fiſlefangſt.
Fiskodaddat, -dadam, v. cont. (fiskodet)
gulne mere og mere.
Fiskodiistet, v. dem. (fiskodet) blive lidt gul.
Fiskodattamus, -muåa, s. (tiskodattet) noget,
fom ſtal gjøres gult.
Fiskodattet, v. fact. (fiskodet) gjøre gul.
Fiskodet, v. n. flavescere, flavum fieri, blive
gul, guíne.
Fismad, adj. — fitmad.
Fispil, s. — vispel.
Fispit, v. a. — vispit.
Fissik, s. Sv. parvulus, temer, en liben,
usjel En.
Fiskasaddat, -sadam, v. fr. (fiskot) gjøre
Glyngninger, gaa i Bugter.
Fiskodallat, -dalam, v. fr. — fiskasaddat.
Fiskodet, v. ». — fiskot.
Fiskot, v. n. crebris flexibus meare, oaa i
Svingninger, Bugter, gjøre troge (fom Ræv,
der forfølges).
Fital, s. Merlangus vulgaris, $vitting.
^ ge
Fitti.
Fittit, v. a. (fletto) percipere, intelligere,
fatte, opfatte, fljønne, begribe; æi fitte hæg-
gasek balatet, be have iffe Bet paa at tage
deres Liv i Ugt.
Fitmad |. vitmad 1. fismad 1. fidmad, adj.
vedf. fitmadés |. -fitmis, perspicax, sagax,
facile aliquid recognoscens, fom har (farp
Gjentjendelfesevne, fom let fjender igjen Folk,
Merker paa Dyr, Steder etc., — glyg,
fjenbípag (modſat duihme); æi buok bagje-
olbmuk ovtalakai læk, muttomak læk fit-
madåbbuk, muttomak duihmebuk, alle
Fjeldlapper ere iffe ligedan, nogle ere glygge,
andre ere dumme.
Fitmadvuotta, -vuoda, s. (fitmad) ffarp Gjen-
fjendelfedevne, Glyghed.
Fitmasmattet, v. faci. (fitmasmet) gjøre flin:
lere, glyggere til at gjenfjende Ting, fljærpe
Sandfen Berfor
Fitmasmet, v. comp. (fitmad) blive flinfere,
glyggere til at gjenfjenbe Ting.
Fitmasmuttet, v. fact. = fitmasmattet.
Fitmasmuvvat, -muvam, v. comp. = fit-
masmet.
Fitmastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. v. — viſe fig "goo el. flint til at
gjenfjende Ting.
Fitmot 1. fitmok, adj. vedf. fitmohis 1. fit-
mokis, — fitmad.
Fiééo 1. viddo, sviéto, fito, &. pes phocae
posterior, en Sels Bagfod.
Fivrolaå, -laga, adj. (fievrro) fom har mange
Transportmidler, fom et vel for[ynet dermed.
Fivrridet, v. a. — fjevrredet.
Fivrrit, v. a. (fievrro) transportare, befordre,
føre, transportere (jfr. fievrredet).
Fivrritatte, adj. (fivrritet) fom fan beforbces,
transporterlig.
Fivrritet, v. fact. (fivrrit) 1) lade befordre,
føre. 2) funne befordres.
Fivrroi, adj. vebf. fivrros, — fivrolaa.
0, 8. Sv. = lasko.
Fliktet, v. a. Sv. erpedire,
eig, gjøre færdig.
Flæta, s. sponda, Gengefted.
Foarbma, foarma, s. (dial.) fusorium, Støbe-
gjøre løs og
form.
Forg, adv. = farga.
Forkilden-åloatta, s. Navn paa et Slot i. et
Cventyr.
Frabma |. framma, frama, s. (dial.) Oſte⸗
form, Stobeform.
Frigja, adj. — rigja.
Friskes, friskasa, FE vbf. friska, s sanus, frift.
Frukna, s. (dial.) varus, Yregne.
Fruva, s. matrona, e.
Fulkià, -Ikiéa, adj. (fuölkke) fom er å Slægt
med; moai ledne fulkitak, vi ere i Slægt.
Fulkiåvuotta, -vuoda, s. (fulkis) Glægtftab.
180
Fuola.
Fululaå, -laga, adj. — fuolalaå.
Funotet, v. a. — fuonotet.
Funus, "nua, 8. dem. (fuodno) misellus,
en liben Ctoltel, Stjelm.
Funuáet, v. aestim. — fuonoset.
Fuobmat, fuobmam, fuobmajim, v. a. —
fuomeset.
Fuodar, fuoddar, s. pabulum, oder.
Fuodardet, v. a. (fuodar) inbjamle Foder,
røgte Kvæg.
Fuodno, s. diabolus, Fanden, Pokker; fuodno,
Do nibbe i læk! Pokker, at jeg ingen
niv har!
Fuodno, adj. et s. vedf. fuonos, miser, mi
sellus, Siakkels, Stalfar; fuönemus dam
golbmasist, ben ftørfte Staltel af be re;
fuonos læ girjelogost, han er usfel til at
Yeje i Bog. (Ordet fan ogfaa have equivok
Betyoning — Comp. fuonob 1. fuóneb.
— BSuperl. fuonomus 1. fuónemus.
Fuodnot, fuonom, v. n. Sv. (fuodno) blive
værre, ualere.
Fuodnovuotta, -vuoda, s. (fuodno) Usjelhed,
Jammerlighed.
Fuoddo, fuodo |. fæddo, fzdo, s. fera,
vildt Dyr.
Fuodoået, v. aestim. (fuot&o) anfe, betragte
fom et vildt Dyr; daggar olbmu fuodosam,
et pe Mennefte betragter jeg fom et vildt
Fuga. -tusa, s. (fuögetet) miligalio,
Lindring.
Fuogetiistet, v. dem. (fuögetet) faa lidt 2in-
bring, give fig lidt.
dre sese v. fact. (fuögetet) ffaffe Lindring
i Smerte, lindre.
Fuögetet, v. n. leniri, miligari, give fig
(om Gmerte), faa Lindring; bavtas le ve
haa fuógetam, Gmerten har givet fig lidt.
Fuögetæbme, -tæme, s. Lindring — fuogatus.
Fuoikadet, v.mom. (fuoikket) en Gang ynie fig.
— v. fact. (fuoikadet) Los til
at ynke fi
Pur eg Å M fuoikket) Lise paa at ynke fig.
Fuoikas, fu 8. lamentatio, 9)ulen,
Jamring.
Fuoikkalaa, adj. (fuoikket) fom fnart pynter fig.
Fuoikket, fuoikam, v. n. lamentari, eju
latum. edere, nte fig, ømme fig Tobeligt å.
biekkot, vuobaidet og luoibmot.)
Fuöketet, v. a. animadvertere, videre, blive
vat, morte.
Fuolakættai, car. verb. (fuollat) uben at
bryde fig om, trods; buok ravvagin fuols-
kættai, uben at bryde fig om, trobà alle
Formaninger.
Fuolakættesvuotta, -vuoda, s. (fuolakættai)
Rigegyldighed, Borbaløshed, Forfømmelighed,
GStjødesløshed.
Fuola.
FE adv. (fuolalas) ombyggeliat, om»
—E "na, adj. (fuollat) pmbyggelig,
omforgafulb, paapasjenbe, forfynlig.
Fuolala$vuotta, -vuoda, s. (fuollat) Dmjorg8:
fulbbeb, Dmbhyggelighed.
Fuolatet, v. fact. (fuollat) bvinge til at tage
fig af, tilſthnde; fuolatet gænge barggoi,
matkai, tilffynde til Arbeide, til at reife.
Fuolatesvuotta, -vuoda, s. (fuolatæbme)
Dmforgsløshed, Slurvethed.
Fuolatæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (fuolla)
omſorgslos, uvoren, fljøbesløs; fuolates la-
kai mænnodet, bære fig flurvet ab.
Fuolkasgas, adj. (fuolkke) vennefæl, fom hol»
ber af fin Slægt; -gasat, adv. id.
Fuolkastallat, -stalam, v. imit. (fuolkke)
opføre fig fom Glægtning.
Fuölketesvuotta, -vuoda, s. (fuölkke) Mangel
paa Glegt.
Fuölketuttet, v. fact. (fuölkke) berøve nogen
hans Glægt.
Fuölketuvvat, -tuvam, v. n. subj. (fuölke-
tæbme) blive berøvet fine Slægtninge.
Fuölketæbme, -tæme, adj. vedf.-tes (fuölkke)
fom ingen Slægt har, fom er uden Glægt-
ninge.
Fuölkke, fuölke, s. genus, cognati, familia,
Clegt, Clegtning, Huſets Folk, Husfolk;
soai ociga su fulki ja oapes olbmui gas-
kast, be føgte ham blandt Clegtninge og
Rjendinge.
Fuölkke-godde, 5. hele Slægten.
Fuolla, fuola, s. cura, Omhu, Omſorg; galle
son ”fuola 'adna dai dingai oudast, han
drager nof Omforg for be Ting; son adna
fuola din oudast, han har Omhu for eder.
Fuollam, s. verb. (fuollat) Dmforg.
Fuollamættom |. -mættos, adj. (fuolla) om-
forgløs, fljødbesløs, letfinbig.
Fuollamættomvuotta, -vuoda, s. (fuollamæt-
tom) Dmforgsløshed, GStjødesløshed.
Fuollat, fuolam, v. a. 1) curare, have Omhu,
Dmforg for, fryde fig om; maid fuolam
gollest ja davverest? hvab bryder j jeg mig
om Guld og Gods? dast im fuola, jeg
bryber mig iffe berom; maid don dast fuo-
lak? hvad fommer bet big ved? 2) provi-
dere, ſtaffe, forftaffe, forfyne med; biktasid
aldsesis fuollat, anjfaffe fig Rlader; fuollat
gæsagen rudaid ja væke, flaffe nogen Penge
og Hjælp.
Fuollat, v. a. = vuollat.
Fuollo, fuolo, s. = fuolla.
Fuolppe, s. = vuolppo.
Fuomaåaddat, adus, v. fr. (fuomaset) ofte
fotnemme, morte, føle.
Fuomaåakkés, -åakkas, adj. (fuoma3et) fom
let bemærter, fornemmer, glyg.
181
Fuora.
Fuomaåakkésvuotta, -vuoda, s. (fuomsåak
kös) Glyghed.
Fuomaååstet, v. dem. (fuomaset) fornemme,
føle, mærke lidt.
Fuomadatte, adj. (fuomaset) bemærtbar, følelig.
Fuomaáattet, v. fact. (fuomsset) bringe til
at mærke, minde, bringe i Grinbrng; mutto-
min fuomasatta davdda muo, unbertiben
minbet Cygbommen mig.
Fuomadet 1. fuobmaået |. huomaået 1. huo-
mahet, huomehet, huometet, v. a. obser-
vare, animadvertere, sentire, mærke, be:
marte, fornemme, føle; son fuomaii aige
bale sin gavvelvuoda, han merkede i Tide
bere8 Lift; maid sardnuk, go fuomasisgot-
tik? hvad fagde bu, ba bu begyndte at fandfe
big? i fuoma&uvvu mikkege vajegvuodaid,
ber fpore8 ingen Mangel.
Fuomaåkættai, 1) car. verb. (fuomaået) uben
at bemerfe, fornemme, føle. 2) adj. vebf.
-kættes, uformartet.
Fuomaåkættesvuotta, -vuoda, s. (fuomaå-
kættai) Uforvarenhed; -vuodast maidegen
dakkat, gjøre noget af Banvare.
Fuomaåus, -$usa, s. (fuomaset) JFølelfe, Sands.
Fuomaåæbme, åæme, s. (fuomaaet) Jagt⸗
tagelfe, Fornemmen.
Fuo: je, adj. (fuomaset) fornemmenbe,
følende, opmærtjom.
Fuomacet, v. a. Sv. — fuomeset.
Fuombeldet, v. a. Sv. nugis occupatum esse,
vere beffjæftiget med uvigtige Gmaafager,
fysle med Lapperi.
Fuonaå |. huonaå, -dnaha, s. domus, Hus.
Fuonaået, v. à. — fuonoset.
Fuondo, s. Sv. causa, Aarſag.
Fuonoduktestet, v. a. Sv. — fuonoset.
Fuonos, s. (obsol.) spelunca lupis capiendis
aptata, Ulveftue.
Fuonos, adj. fe fuodno.
Fuonoååmus, -3ebmusa, s. (fuonoset) noget,
fom er at agte for usfelt.
Fuonoåatte, adj. (fuonoset) fom er at anfe
for ringe, usfel, elendig.
Fuonoåavået, v. a. — fuonoiet.
Fuonoået, v. aestim. (fuonos) improbare,
spernere, anfe, erklære for usfel, labe haant
om; mu addaldaga son fuonoBi, fan lod
haant om min Gave.
Fuonosæbme, -åæme, s. verb. (fuonoset)
Stingeagten, Haan.
Fuonotet, v. a. — fuonoset.
Fuoppe, fuope, s. Sv. angustia, anxietas,
Nød, Trængjel.
Fuorak, s. plur. adullerium, Horeri; fuoraid
dakkat, bedrive Horeri.
Fuorastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (fuorra) ofte bedrive Hor.
Fuorastet, v. a. (fuorra) — furruiet.
Fuorka.
Fuorkanak, s. plur. Alsine media L. %a8:
arve.
Fuorke, s. Sv. jocus, risus, Stjæmt, Latter.
Fuorkes 1. fuorkok, adj. lepidus, jocosus,
morjom, ffjemtjom.
Fuorra, fuora, s. merelrix, Hore, Gtjøge.
Fuorrai, adj. vebf. fuorras, (fuorra) horagtig.
Fuorravuotta, -vuoda, s. (fuorrai) adulle-
vium, $Horeri.
Fuos! inlerj. apage! yat big, vet med big!
fuos dokko! vet ber!
Fuoà, fuo$a, s. homo misellus, Gtattel;
oarbes manna-fuoB, et ſtakkels forotbrelpft
Barn. A
Fuocco, s. — fuodno.
Fuovva, fuova, s. Sv. magna hominum turba,
en ftor Hob Foll.
Furffo, s. — farffo.
Furrudak, -daga, s. (fuorra) adulterium,
$Hor, Horeri.
Furrusakkés, -3akkas, adj. (furruset) til»
bøielig til Hor, horagtig.
Furruået, v. n. stuprum commillere, bedrive
Hor, hore.
Furruåæbme, -åæme, s. verb. (furruset)
$Horen, Horeri.
Furruåægje, 1) s. pers. (furru&et) $orfarl.
2) adj. fom bedriver or.
Fædde, fæde, s. (— vædde) tenues radiculae,
fibrae, lange tynde Trværøbder, Tæger, ber
bruges til at forarbeibe Toug og Kurve af;
fædde-gaidno, 9teb af Trærødder.
Fæddes, adj. (fædde) flexilis, bøielig, feig.
Fædes, fæddas, s. (fædde) YCmne til Reb
af Trærødder.
Fett fædo, s. — fuoddo.
zegnat, v. n. — fagnat.
Fælla, s. incola hs septentrionalis, Nord-
farer, Stotblenbing.
Fælla-gædge |. færra-gædge |. hællo-
gædge, s. tabula lapidea, en ftor flad Sten,
$elle, ber bruges fom Underlag i Peis el. Ovn.
Fællat, fælam, v. n. (dial) = færrat.
Fængga, fzenga, s. sclopeti alveolus, eng:
panbe; fængga-raigge, Fængehul.
Fængga-vånås, s. cymba, e in puppi
casulam habet, Berghaad, doa med abt
over Bagftavnen.
Fænsel, s. p iwm, Barfel; mu akka
frensel . vuállai gåtåi, min Kone faldt i
Barfelfeng
Fænké |. S ei, 8. (dial.) poples, Rummet
bag Knæet, Hafe.
Færadet, v. coni. (færrat) holbe paa at tælje
eller tilbanne noget med fØtje.
Færahas |. -tas, -hasa, s. (færrat) — fæ-
rastak.
Færan, færran, s. (færrat) ascia, je til
at telje med, Teljeskſe.
182
Færra.
Færan, færrana, s. casus, eventum, Lilbra:
gelfe, Begivenhed; buok oudalas færranak,
alle tidligere Begivenheder; son muitteli
matke færranid, han fortalte eifetilbragelfer.
Færastak, -staga, s. (færrat) 1) Tæljefpon.
2) det Sted paa et Tre, hvor noget er tæljet af.
Færastet, v. dem. (færrat) tælje lidt, fom
fnarefte.
Færatet, v. fact. (færrat) labe tælje.
Færjo, s. — veerjo-
Færkastet, v. dem. (færkkot) hugge fibt, fom
fnarefte Brændeved.
Færkkolet, v. subit. (færkkot) i $aft hugge
Brændeved.
Færkkot |. værkkot, færkom, v. a. ligna vel
ramalia minutim concidere, hugge Smaa ·
ved, Brende, ſmaahugge Kviſte og Grene til
Brende; velgo læk ferkkum I. ferkkujum
muorak? er ber noget fmaahugget Ved
igjen? færko munji males-muoraid! fug
mig Brændeved! go lem maddatam muo-
raid ja gæsasam smakkomuor duökkei
ja skuolkkam Goskaid erit, de færkom
buok smavesen, naar jeg har tobbugget
Træer og draget bem til Huggeftabben og
afhugget Rubber, faa hugger jeg alt fmaat.
Færkodet, v. coni. (færkkot) i Mag hugge
Smaaved.
Færkon, færkkona, s. (færkkot) je til at
hugge Smaaved med.
ren adj. (færkotet) fom fan [maa
juage?
Færkotet, v. fact. (færkkot) 1) labe fmae
hugge. 2) lade fig eller funne fmaahugges.
Færkotægje, adj. = færkotatte.
Færra l|. færa, adv. — cunque, — libel,
fom belit; færragutte, hvofombelft ; færre
gæsagen addet, give til hvemfombelft; fær
rami, hvadſomhelſt; mi dokke færramanen,
fom buer til hvadſomhelſt; færragoggo, hvor:
fombelft.
Færraboattet, -boadam, v. ». amitti, perdi,
intercidere, fomme bort, miſtes, tabes.
Færraguååat, -guåam, v. factil. (færrat)
være bejfjeftiget med at tælje.
Færralas, adj. (færrat) tilbøjelig til at tælje
paa alle Zing.
Færralet, v. subit. (færrat) i Haſt tælje.
Færramuå, -muåa, s. (færrat) noget,
ftal tæljeå, noget at tælje.
Faerranu$áat, -nuåam, v. n. perdi, interci
dere, forfomme, gaa tilfpilbe; öokkijeket
baccam bittaid doakkai, amas mikkege
færranussat, Joh. 6, 12.
Færrat ]. værrat, færam, v. a. securi aul
culiro levigare, tælje, tiljugge med Øffe
eller ftor Kniv.
Færrat, færam, v. n. (dial.) perire, tomme
bort, omfomme.
fom
Ferro.
Færrot, v. Sv. — fierrot
Færta, adv. Sv. — færra
Fæsker, fæskar, s. vestibulum, Jorftue, Ind⸗
gang til Stue, Entre.
Fæsko |. væsko, s. crumena, en liben Bæfte
el. Taſte; dubak-fæsko, Tobalsvælte.
jr Sv. nuptiae, confarreatio, Bryllup,
Bielfe.
Fæstaset, v. n. (fæstet) labe fig bugjere.
Fæstaået, v. lard. (fæstet) i Mag bugfere
eller labe Dyr foømme efter en Baad.
Fæsteldet, v. cont. (fæstet) holbe paa at bugfere.
Fæstet, v. a. Sv. (fest) vie Brudefoll.
Fæstet, v. a. navem remulco trahere, bestiam
nantem loro post puppem trahere, bugfere,
labe Dyr [ogmme i Baand efter en VBaad,
borge Fift.
Fæstetet, v. fact. 1) labe bugjere.
fig bugfere, funne bugſeres.
Fævlas, fævllasa, adj. (feevlla) fom gjerne
vil fjafe med Gutter (om Piger).
2) labe
183
Gåbmo.
Fævlla, fævla, s. puella levis ingeni, cum
is colludere concupiscens, Pige, fom
gjerne vil fjafe med Gutter.
Fævllai, adj. vedf. fævllas, (fævlle) ub
ftaaende, fprigende (om Klæder); biktasak
læk fævllak el. fævllajak, Riæberne ftaa ub.
Fævllasaddat, -sadam, v. ». (fævlla) fjafe
med Gutter (om Piger).
Fævlle, fævle, s. ora prominens foraminis,
quod in pelle tarandi pede anteriore ex-
secto Fasti ben ubftaaende Stant paa Hullet
i 3tenjtinbet efter afftaaret Forben.
Fævllot, fævlom, v. ». — fævllasaddat.
Fævllot, adv. (fævlle) ubftaaenbe, fprigende.
Fævlotet, v. habit. (fævlle) gaa med ub:
firuttende Klæder.
Fölok 1. felok, s. Sv. quarta pars orcae,
en fjerbedels Zønde.
Förros, s. Sv. = farmindar.
G.
Gaba 1. gava, gappag, s. matrona, Sjær:
ring, gift ftoinbe(jfr. galggo) ; suogno-gava,
Frierkone; duógje-gava, Arbeidskone.
Gabahattet, s. subil. repente ejicere, foras
protrudere, plubfelig fafte ub; olmai suttai
ja gabahatti su, Manden blev vred og
faftede ham ub.
Gabaiduttet, v. a. (gappa) give tynd Fløde,
Snært.
ME CAN v. n. (gappa) faa tynd Fløde,
Snært.
Gabardallat, -dalam, v. w. (obsol) rusle
affted.
Gabastallat, -stalam, v. imit. (gabs) se
Jactare, opføre fig ftoragtigt.
Gabavuotta, -vuoda, s. fastus (muliebris)
Kjærringfryhed; maid gabavuodaid mon
lem éajetam? hvad Kjærringtiyhed har jeg
vijt?
Gabba, adj. vebf. gåbba, albus, hvib, om Dyr
(gaar lidt over til gult; jfr. Giskis jivja,
tridhvid); sust læk ollo gåbba boceuk,
han har mange hvide Rensbyr. — Comp.
gåbbab. — Å i. gåbbamus.
Gabbaladdat, -ladam, v. fr. (gabbalet) uliro
citroque volutari, rulle fnart bib, fnart bib
(om Yartøi); vanas læ hui baha gabba-
laddat, :Baaben er meget flem til at rulle.
Gabbalakkés, -lakkas, adj. (gabbalet) til
bøielig til at rulle.
Gabbalas, adj. = gabbalakkés.
Gabbaliistet, v. dem. (gabbalet) rulle lidt.
Gabbalet, v. n. oscillari ita ut aqua super
oram navis recipiatur (de navi) rulle faa
ledes, at Vand tommer ind over Kanten.
Gabba-nulppo, s. tarandus albus, non cor-
mulus, en hvid, follet Ren.
Gabbodet, v. fact. (gabbot) deformem red-
dere, gjøre hæslig.
Gabbosmet, v. ». — gabbot, blive hæslig.
Gabbot, v. n. deformem fieri, blive hæslig.
Gable, s. Sv. postis superior, øvre Dørtreæ.
Gabma, gama, s. (dial.) Gamme.
Gabmagkættai, adj. vebf. -kættes (gama)
uden Sto, fom iffe har Sto paa (jfr. gama-
tæbme).
Gabmas, s. fe gamas.
Gabme, s. caulis pennae, bet inberfte af
Sjeten, Vennepofen, fom bruges til Naale-
bus; goaskem gabme adnek aimeboccen,
Ørnens Pennepofe bruger man fom Naale:
hus.
Gabmel, adj. vedf. -lis, mirus, kunſtig, var,
fom fer underlig ub.
Gåbmo, gåmo, s. diluculum, crepusculum,
Morgen: og UAftenffumring, fenere og tib:
Gåbmo.
ligere end væigge; bottim iddedes gåmost
1. gåmo, jeg fom i Morgenbæmringen.
Gåbmo, gåmo, s. divinatio, praesensio,
Anelſe, Forudfølelje; muo gåmost, efter
min Anelje; gámostam dovdam, atte juoga
munji aiggo 8addat, jeg har bet paa Fo⸗
leffen, at noget vil veberfare8 mig; gumpe-
gåimostes dovdda, go olmui bissoin læ
boattemen, WUlven har bet paa VFølelfen,
naar man fommer meb Bøsfe.
Gabnja, s. = gavdnja.
Gabos, gappos, s. cinis, Ovibajte, ben hvide,
lette, fom fan blæfes bort (jfr. gappa).
Gabos, adj. turpis, deformis, hæslig; gabos
le oaidnet, hæslig at fe til.
Gabosvuotta, s. (gabos) Hæsligheb.
Gad, s. Pleuronectes platessa, $Helleflyndre,
af be førre.
Gadas, s. caro dorsi tarandi, gadas-oa33e,
Rygfjødet paa en.
Gaddadas, s. 1) fasciculus, Bundt, tvende fam:
menbunbne Ting, fom funne ophænges;
gaddadassi bigjat, lægge i Bundt; vuosta-
gaddadas, duo case) ad endum co-
pulati, to fte fammenbundne faa de funne
hænges op, Diteknippe. 2) vinculum, quo
duae res colligatae sunt, Baand, hvormed
to Ting ere fammenbundne.
Gaddadastalet, v. cont. (gaddadastet) holde
paa med at fammenbinbe flere Ting i Bundt.
Gaddadastelet, v. subit. dem. (gaddadastet)
i Haſt fammenbundte.
Gaddadastet, v. a. (gaddadas) duas ves ita.
in pad ut facile suspendi possint, fam»
menbinde to Ting til at ophænges.
Gaddadastetet, v. fac. (gaddadastet) labe
fammenbinbe to Ting. ^
Gaddai-bigjam, s. (gadde) expositio in ter-
ram, Lanbfætning.
Gaddai-mannam, s. exscensio, Sanbgang,
Lanbftigning.
Gaddalas, adj. (gaddet) suspiciosus, mis:
tentelig.
Gaddamuö, -muåa, s. (gaddet) noget at tro,
mene.
Gaddanattet, v. fact. (gaddanet) — gad-
dedet.
Gaddanet, v. ». (gadde) litori appropin-
quare, tomme nærmere Stranden.
Gaddaramas, adj. (gaddet) credulus, fom
let tror, hvad man figer (= jakkaramas).
Gaddaramasvuotta, s. (gaddaramas) s. cre-
dulitas, Rettroenhed.
Gaddaset, v. (ard. (gaddet) faa [maat, nogen
lunde tro, antage.
Gaddatallat, -talam, v. neutr. pass. Sv.
(oder blive mistænft.
Ga iR s. Sv. (gaddet) suspicio, Mis-
tante.
184
Gadde.
Gadde, s. 1) margo, ora, Bred, Kant; dolla-
gadde, Ildbredden; dolla-gaddest dokkat,
fibbe ved Ilden; dokkan aran-gaddai! fet
dig ved Arneftedet! mærra-gaddai mannat,
gaa til €gbrebben; vaze erit dolla-gaddest!
gaa bort fra Jlden. 2) (etus, ripa, Strand,
GStrandbred, Kyft; gaddest orrot, opholde fig
paa, ved Stranden; dam læ mærra gaddai
suppim, bet har Havet flyllet op paa Stran-
ben; i govdo vanas gaddai, Baaden flyber
ilfe tillanb8; riddo naggi min gaddai man-
nat, bataret, Gtormen tvang 08 til at føge
Kand; gadde ala biegga, dalkke, paalanbà
Vind; gadde-guovlost boatte biegga, Land:
vind; laddet, mannat gaddai, lægge tillanba;
vadnas oidnim gaddai rievddamen, jeg faa
Baaden fomme inbbrivenbe.
Gaddeb, adj. comp. (gadde) litori propior,
fom er nærmere Stranden; gaddebui I.
-buid, -buida, nærmere hen til Stranden;
gaddebu33i, lidt nærmere hen til Stranden
eller Kanten.
Gadde-biruå, s. = gadde-virus.
Gaddebukt, adv. Sv. = gaddebui.
Gaddedåstet, v. dem. (gaddedet) bringe lidt
nærmere Stranden.
Gaddedet, v. a. (gadde) bringe nærmere hen
til Stranden.
Gaddehas, s. (gadde) qui a. mari abhorrd,
Landkrabbe, fom ei vil paa Søen.
Gadde-jaldde, 5. homo vagus, Sanblgber (=
gadde-vasze).
Gaddekættai, 1) car. verb. (gaddet) uben
at tro. 2) vebf. -kaettes, 2 utroet.
Gaddel, postp. (gadde) propius a litore,
praeter litus, forbi nærmere Stranden; suga
muo gaddel! ro mellem mig og Stranden!
Gaddelåg3i, adv. (gaddeli) ibt nærmere hen
til Stranden, Bredden.
Gaddeli 1. -lebbui, -lebbuti, adv. (gadde)
nærmere benimob Stranden.
Gaddelist, postp. (gadde) propius litus quam,
nærmere Stranden, Kanten end; suga gad-
delist mu 1. go mon! ro nærmere Gran:
den end jeg! ;
Gadde-matke, s. ier terrestre, Landreiſe.
Gaddemugast, adv. (gadde) proxime litus,
nærmeft Stranden.
Gaddemuö, -muga, adj. superl. (gadde) litori
prozimus, fom er nærmeft Stranden.
Gaddemættom, adj. (gaddet) ineredibilis,
utrolig.
Gaddes, gaddasan, s. (dial,) — gaddadas.
Gaddet, gaddeha |. -ka, s. — gaddehas.
Gaddet, gaddam, v. o. credere, putare, opi-
nari, arbitrari, conjicere, mene, formene, tro,
tente, indbilde fig, formobe, gjette, flutte; gad-
dam jetæam boattet, jeg trot, at jeg fommer;
Gadde.
gadda jedas boarras, han tror fig, inbbilber
fig, at han er gammel; mannen ferttijik olb-
muk muo gaddet? hvad maa Folk tente,
mene om mig? dabe galle im gaddam
gædge, her formobebe jeg iffe Sten; dost
olmuå gadda, atte, beraf gjetter, ubleber
man, at; gaddet nubbe nubben, forvefle
ben ene med ben anden; gaddim du viel-
ljanad, jeg forvefslebe big med, tog big for
bin Broder; olbmuk gaddek, atte soatte
aiggo 8addat, man venter, at Krigen vil
ubbryde, at bet vil blive Rrig.
Gaddetatte, adj. (gaddetet) credibilis, trolig.
Gaddetet, v. fact. (gaddet) faa til at tro,
inbbilbe.
Gadde-cicce, s. — gadde-virua.
Gadde-viruå 1. -biruå s, (gadde) Tringa
marilima, Fjærepift.
res 8. poples, Haſe; gaddo-suodna, Haſe⸗
Gaddo, s. opinio, ratio, sententia, Mening,
Jormening, Tro; gaddo mielde, efterfom
man mener; orrus son dam gaddost! lad
ham ftaa i ben Tro! dus&ala8 gaddoid
aldsesis dakkat, bygge Luftkaſteller; gaddo
mielde son itten boatta, efter al Rimelig
hed fommer han imorgen; muo gaddo mielde
fertte son itten boattet, efter min Mening,
Beregning maa han fomme imorgen.
Güdis, s. R. — hærge noadde, quantum
onus tarandus ferre valet, ben Byrde, fom
en Men fan bære.
Gadmag, s. pinguitudo, adeps in costis
tarandi, (come, Fedt paa Renens 3tibber;
dat boaco læ gadmagin, ben Ren har
Fedt paa 9tibberne.
Gádna, gána, s. 1) muscus, Mofe, fom vorer
paa Ctene, Træer ojo. gædge-, muorra-
gånak, Mofe paa Stene, Træer. 2) plur.
squama, furfures (capitis), mica, Ylas,
Smule; osivve-gånak, Hovedflas; im 03-
3om gånage, jeg fif iffe en Smule.
Gådnai, adj. vedf. -dnas (gadna) 1) mofet,
overgroet med Mofe. 2) flasfet.
Gaådne, gåne, s. (jfr. ganas) =
gådne.
Gådnédet, v. cont. (gádnit) holde paa at af:
ſtrabe Flas, at famle Smaakvifte.
Gadnes, gadna |. gadnas, s. os infimum
dorsi avium, os sacrum, Sorsbenet paa
Dyr og Fugle, Gumpen, ben bagerfte Del
af Lænden.
Gádnéstet, v. dem. (gådnit) afſtrabe lidt
Flaa, famle lidt Niskvifte.
Gadni, adj. vedf. -is — gadnai.
Gádnit, gádnim, gådnijim, v. c. (gídna)
1) muscum (furfures) derodere, afſtrabe
gülbma-
185
Gåda.
Flas, afgnave Mofe. 2) ramalia colligere
vafpe fammen Gmaakvift til Brænde.
Gådnitet, v. fact. (gådnit) labe afftrabe Glas,
fade famle Riskviſte.
Gådnje, adj. (obsol.) curvatus, demissa cer-
vice, lubenbe, bufnalfet.
Gådnjot, adv. (gådnje) cervice inclinata,
Tubenbe.
Gadno, s. cantharus, Kande, Krus.
Gådnot, gánom, v. n. 1) (gádna) maculis
muscosis obduci, begxoe8 med mofelignende
Pletter. 2) furfures nancisci, faa Flas.
Gåda, adv. (gåttat) angrende, med Unger;
g. Gierrot suddoides, angrende begrebe fine
Cynber.
Gådadet, v. cont. en suppoenitel, faa
fmaat angre, fortrgbe.
Gådakættai, 1) car. verb. (gåttat) uden at
angre. 2) adj. vebf. -kættes, uangret,
angerløs; gådakættes suddok æi læk an-
dagassi addemest, Synder, man «i har
angret, funne iffe tilgive8; dam aàest, dam
a8e harrai gådakættai aigom let, å ben
Sag vil jeg være angerløs.
Gådakættaivuotta, -vuoda, s. (gådakættai)
nihil poenitenliae, ben Ziſlant iffe at have
angret, UAngerløshed.
Gadaldak, s. cauda piscis, Fiftehale paa
ftore Gifte.
Gàdaà, adj. (gåttat) invidus, avindfyg, mi:
unbelig, nidff; olbmuk lokkik du gådasen,
man anfer big for misunbelig.
Gådasdakkés |. -åtakkés, adj. (gådastet)
ad invidiam propensus, tilbøielig til Mis-
unbel[e.
Gadastallalas, adj. — gata&dakkés.
Gådaåtallat, «åtalam, v. conl. (gadaåtet)
Holde paa, blive ved at misunbe.
Gådastimuå, -åtébmuåa, s. (gådastet) noget,
fom fan misundes nogen.
Gådaåtatte, adj. re invidendus, fom
fan være Gjenftand for Misundelfe.
Gadastet, v. a. invidere, misunde; ik galga
gådastet 1. gådatastet must dam, bu [fal
ife misunde mig bet.
Gådasvuotta, -vuoda, s. (gådad) s. invidia,
Avind, Arindſyoe Misundelfe; gådasvuoda
adnet guoibmasis, bære Avind til fin Næfte.
Gådatatte, adj. (gattat) fom fan angre8,
mulig at angre, fom bør angres.
Gådatet v. fact. (gåttat) bringe til at angre.
Gådatet, v. habit. contracto corpore ince-
dere, gaa og frympe fig, gaa i en fammen:
krympet Gtilling; skippa boaco güdata, en
fog Men gaar fammen mpet.
Gådadastet, v. a. — gådastet, misunde;
gadacastet ovtastgen maidegen, misunde
en noget.
Gaddö.
Gaddéstet, v. dem. (gaddit) fare, røre lidt
ved Ilden, opægge lidt; gaddéstet hilaid,
raddid, røre [ibt paa Gløberne, Brandene.
Gaddit, gaddim, gaddijim, v. a. 1) titiones
agitare, tare å Ilden, ftelle paa Brandene,
forat be ffal brænde bedre. 2) irritare,
tirre, ægge, rte til Brede eller Graab; maid
don dast vel gaddik mana, go dat lei
juo &ierostuvvamen? hvorfor ffulbe bu endda
ægge Barnet, ba bet alt var ved at græde?
ik galga guoimad moarrai g. bu [fal iffe
ægge bin Næfte til Brede.
ren s. Mustela. Erminea fem. Hermelin-⸗
un. :
Gådkat, v. a. = gàrrat.
Gadotet, v. a. interficere, occidere, necare,
delere, omfomme, gjøre af meb, øbelægge.
Gadotus, s. pernicies, inleritus, damnatio,
Fortabelfe, Forbærvelje, Forbømmelfe; laga
godotusa vuöllai boattet, fomme under
Soven8 Dom; gadotussi bouttet, fomme til
Helvede.
Gadvadallat, -dalam, v. cont. (gadvat) holde
paa at pusle med noget, nu og ba pusle med.
Gadvadåstet, v. dem. (gadvat) pusle libt
med.
. Gadvadet, v. cont. (gadvat) continenter. in
aliqua, re occupari, vebblivenbe pusle med
noget.
Gadvat, v. a. paullatim facere, pusle; gad-
vat, goadestes smavvaset dugjostaddat
uecanaà dost, uecana8 dast, arbeide faa
fmaat hjemme, fibt bift, lidt her.
Gadvatet, v. fact. (gadvat) labe pusle, faa
til at pusle med noget.
Gagag, adj. (ga53a) fom har Kløver, Kløer;
lodde le vidagazag, Juglen har fem Rløer
i asinsnB) pr ) f i
agaiduttet, v. fact. (gaza) forfyne me
Kløer, ſtaffe Kløer. ls
Gagaiduvvat, -duvam, v. subj. (gaza) for:
fynes med Kløer, faa Kløer.
Gågåk 1. -åt, gag3aka, s. (gaza) scalprum,
Jernredſtab til at udhule med.
Gagakastet, v. a. (gea) sculpere, excavare,
hule, ubhule, ffave.
Gagardallat, -dalam, v. fr. (gazerdet) bræbe,
tyne (om. fl. Oj.) = gatardallat.
Gagastak, -staga, s. Sv. (gazsat) faa meget
fom fan ſobes paa en Gang.
Gagastallat, -stalam, v. a. Sv. — gazsa-
laddat.
Gagastet, v. wom. (gasza) hugge Kloen i
en enfelt Gang, gribe med Kløerne, falle
rievsaka gazasti, Hogen flog Kløerne i Rypen.
Gagastet, v. dem. (gazsat) føbe, fpife libt.
Gagatatte, adj. —— ſobelig, mulig at ſobe.
Gagatet, v. fact. (gax5at) labe [gbe, made.
186
Gasse.
Gagatæbme, -tzeme, adj. vebf. -tes, (gazza)
tioløs, toveløs.
Gagerdåstet, v. dem. (gazerdet) bræbe ojo.
hurtigt.
Gagerdet, v. a. necare, interficere, bræbe,
tyne, tage Livet af (maa Dyr, Kalv, Hvalp).
Ga33a, gaga, s. unguis, ungula, Nægl, fio,
$00, Klov; njælje gaza alde guoggardet,
gaa paa alle fire; hanes gazza, en meget
gjærrig En.
Gag3a-bissag, s. dolores unguium. ex fri-
gore orti, 9teglebib; g. -bissagi saddat I.
g. -bissaga oa330t, faa Steglebib.
Gaggadet, v. a. (gaza) hugge Kloen i.
Gagza-halsse, s. Kløften, Aabningen mellem
Klovene (= ga55a-sarre).
Gagsahet, v. n. pendere, hænge.
Gagsai, adj. vedf. gaggas, (gazsa) fom har
bygtig mange, gode Kløer.
Gagsaladdat, -ladam, v. intens. (gazzat) føbe,
fyife, faa bet forflaar; de galgak barggat
gazzaladdat. . ;
Gaggalagai, adv. (gas38) unguibus inler se
cohaerentes, i Sløerne ag sd Sad-
daiga gazzalagai, be fom i Rløerne paa
hinanden (ogfaa om Mennefter).
Gagsalet, v. subit. dem. (gaz3at) føbe, fpife
NES : d
agsa-lodde, s. avis rapax, Rovfugl.
Gagsamus, -muåa, s. (ga35at) sorbitio, Sobe⸗
mab, Cfemab.
Gaggaruååat, -rusam, v. a. (gaza) ungui-
bus radere, flore; gazzarusaiga oktascesga,
be florebe hinanden.
Gagsasaddat, -sadam, e. ». (ga552) fomme
i Kløerne paa hverandre (om fec).
Gag3a-sarre, s. hiatus inter ungulas, Kløften,
Yabningen mellem Klovene.
Gagzasaå, -3a, adj. (gass&) ungulis vel
unguibus instructus, fom har Kløver, Klyer;
guövte-gazzasaå, tvellovet, tvefloet; hæsta
ovtagazzusas |. -gazag læ, Seiten er em
flovet.
Gagzaset, v. n. (gaz) blive greben med Kloer.
Gagza-skuran, df vebf. -skuranes, jom
bor Fingerfløe; g. -skuranes olmai.
Gagsa-skuranvuotta, -vuoda, s. Jingerfløe.
Gagsa-skurastallat, -stalam, v. fr. nu og
da have Fingerkløe.
Gagsa-skurastet, v. n. have Fingerklse.
Gag3a-spiri, s. animal ungulatum, Klobyr.
Gagsat, gagam, v. a. sorbere, edere, føbe,
ſpiſe Stemad; g. buoro, mielke, fpife Væl:
ling, Malt.
Gagse, 5. — gate.
Gagse, gase, s. comites, comitatus, familia,
Celitab, Følge, Quafolt; eisevalde gasse,
Pvrighedens Følge; dallo-goatte-gazze, uà:
Gasse.
be ; gullim vielljam get jeg hørte bet
læ "im Broder Quafolf; Jense gazze dat
fom gutte dost assa, bet er Jens's Folk,
Gass, bo der (jfr. sida-gaz3e, joavkko).
t, v. a. cervicem cultro perforare,
* i'Statlen.
Gagsi, adv. obba gazsi l. gomo gazzi, i
fulbt Trav.
Gagsa-bij. rd s. Parus borealis, novbift Meiſe.
Gags ; -dakkas, adj. (gazsot) til:
bøielig pr P Hore.
Gaggodet, v. cont. (ga330t) 1) holde paa at
flore; gi du læ gazsodam, go læk nu
arbai vuölde? hvem bar floret big op, fiben
bu er faa fuld af Ar? 2) flore. hverandre.
aggot, -oga, s. — güzak.
Gaggolas, adj. (ga530t) fom florer, tilbøielig
til at flore.
Gaggolet, v. subit. dem. (gaz30t) Hore lidt
i Haft.
Gagsoa, $. Sv. (gaz3at) Suppemad (— gazza-
: mug).
Gigs, gagom, v. a. (ga338) 1) scalpere,
ote. 2) quadrupedem 1n montem. aut
arborem repere, tlavre op et Fjeld paa alle
fire eller op i Za.
Gaggar, adj. vedf. ga&3arés, pervicaz, ob-
stinatus, ftivfindet, halsftarrig, gjenftribig,
haardnakket, opfætfig, vrangvillig; g. læ balv-
valægje ised vuöstai, Tjeneren er hals
ftarrig mod fjusbonben; gaa3arés vaibmo,
olmus, gjenjtridigt Hjerte, Mennejte.
Gaggarastalet, v. n. (ga33ar) opføre fig gjen-
ftridigt ofv.
Gaggarmattet, v. a. (ga33ar) gjøre gjen
ftribig etc.
Gaà3armuttet, v. a. — ga33armattet.
Gag3armuvvat, -muvam, v. subj. (gaz3ar)
blive gjenftribig etc.
Gaggarussat, -rusam, v. imit. (ga33ur) vije
fig, være gjenjtribig etc.
a$3arvuotta, -vuoda, s. (ga33ar) Gjen-
ftribiabeb etc.
Gag3odet, v. fact. (ga330t) gjøre gjenftri-
bigete etc.
Gagåot, v. comp. (ga33ar) obstinatiorem
fieri, blive gjenjtribigere etc.
Gaggotaddat, -tadam, v. n. (ga330t) være
gjenftridig etc.; ; g. guim guiminæsek, være
gienjtribig mob hverandre indbyrdes.
Gåffe, s. coffea, potus ex fabis coffeae coc-
tus, Kaffe.
Gafhad, adj. vebj. -dis, immensus, mirus,
ferjerbelig, gruelig, overmaade; gafhad
argge le hærgge, Renen er forjærbelig
ity; gafhad buörre, duttamættom, for»
førdelig, uhyre god, utilfrebà; gafhad suor-
gadlaà suddok, bhimmelraabenbe Synder;
voi gafhad! Nei, bet var ba fælt!
187
Gagga.
Gafhadvuotta, -vuoda, s. (gafhad) Jorfær-
belighed.
Gafhestus, -stusa, s. foeditas, Forfærdelig-
hed, 3Beberityggeligbeb.
Gafhestuttet |. gafhéåtuttet, v. fact. (gaf-
hestuvvat) obstupefacere, beftyrte, AA
forbløffe.
Gafhestuvvat, -stuvam, v. subj. (gafhad)
obstupescere, blive beftyrtet, forbaufes, for-
bløffes; gafhestuvva, go balo diti i sate
jednadet, man bliver beftyrtet, forbløffet,
naar man af Frygt iffe fan fremføre en Lyd.
Gafheåtuttet, v. fact. = gafhestuttet.
Gafte, s. — gakte.
Gaféagas, -gasa, s. (gaktat) SDelfe, ber fan
pakkes omfring eller over noget.
Gaféat, v. a. — gakctat.
Gaftot (al. goagcot) gavéom, v. ». — gikcat.
Gaftotet, v. fact. (gaf&ot) labe travle, bringe
til at flavre, flatre.
Gagadet, v. cont. (gaggat) anftrænge fig faa
fmaat, arbeide; suolggai gagadet, anfttenge
fig faa fmaat.
Gagakættai, car. verb. (gaggat) uben at an:
ftrænge fig.
Gagan, gaggan, s. vectis, Spet, Brækftang.
Gagastet, v. a. = gaggat, 1) anftrænge fig;
aido dal de gagasti varrai, netop nu ar:
beibebe han fig op, fteg han op paa Bjerget.
2) løfte, brybe op.
Gages, gaggas, s. gausape, Babmel; gaggas
godam, jeg væver Badmel.
Gages-stuollo, s. machina textoria, Vævſtol.
Gagga, s. — gagan, Søfteftang.
Gagga, s. cadus, Kagge.
Gaggad, adj. vedf. gaggis, rigidus, invitus,
ftiv, fom tffe laber fig bøte, utilbgielig; gag-
gis muorra, et ftivt Tra; sust læ luonddo
gaggad, han har et flivt, ubøieligt Gemyt,
Natur, Karakter; mu siello gaggad læ dam
buörrai ja datto bahai miedes læ, min
Sjel er utilbøielig til bet Gode, og min
Billie villig til det Dnde; gaggad sukkat,
ftærk til at ro.
Gaggad, v. a. R. porrigere, udſtrække.
Gaggahet, v. ». — gaggaset.
Gaggaiduttet, v. faci. (gaggaiduvvat) adju-
tores parare, ftaffe Hjælp, Tjenere.
Gaggaiduvvat, -duvam, v. subj. (gagge) faa,
forfynes med Hjælp, Tjenere.
Gaggaiduvvat, -duvam, v. ». (gagga) faa
mange Kagger.
Gaggalaá, -laga, adj. (gagge) fom har mange
Fjenere, Hjælpere, megen Hjælp.
Gaggalet, v. subit. (gaggot) hurtigt arbeide,
anfttenae fig.
Gaggasaddat, -sadam, v. fr. (gaggaset) 1)
ftaa op (om flere); gaggasaddamen dal læp,
vi holde nu paa at ſtaa op. 2) arbeide paa
Gagga.
at ftaa op; gaggasadda, gaggasadda, mutto
i læk vela gaggasam, han firæver med at
fomme op, men endnu er han iffe fommen op.
Gaggasattet, v. fact. (gaggaset) bringe til
at ftaa op; go ravkkim du bajas, de gag-
asattim du bajas, ba jeg fagbe, bu ffulde
Fan op, bragte jeg big til at taa op; i læm
gaggasattamest, han var iffe at bringe, for:
maa til at ſtaa op.
Gaggaset, v. n. (gaggat) surgere, nauseare,
reiſe fig op, vælte fig op (naar bet falber
tungt), faa Kvalme; gaggasim æska bajas,
jeg ftob nylig op; go muttom oaddemen
læ, de ravkam: gaggas dal bajas! naar
nogen fover, ba figer jeg: fraa nu op!
vaibmo gaggasi, $jettet løftede fig (jeg fik
Kvalme af Mad eller Drikke).
Gaggasmet, v. ». — gaggaiduvvat, faa, for:
fynes med Hjælp, Ljenere.
Gaggasmuvvat, -muvam, v. . — gaggasmet.
Gaggat, gagam, v. a. n. 1) effringere, tollere,
bryde op, løfte; gaggat bajas stuora gædge
ædnamest, brybe op en ftot Sten af Jorden;
i dat gædge du gaggamin gaggujuvvu, ben
Sten løftes iffe ved bine Kræfter, Anftræn-
gelfer; vaibmo gagga, Maven breffer op,
bræffer fig; appar ollo vidne vaimo gagga,
altfor megen Bin bryber Maven. 2) miti,
elaborare, anftrænge fig, ſtrebe; gagasim,
go buvtasim, jeg (fulde nof anftrænge mig,
naar jeg funbe; de mi luókkai gagaimek,
ba arbeibede vi 08 op paa SBaflen; im oaine
sin varrai gaggamen, jeg fer bem ille ftige
op paa Bjerget; gagakættai ik don buvte
dam dakkat, uben at anfitvænge big, uben
Sinftrengelje formaar du iffe at gjøre bet.
Gaggatuttet, v. fact. (gagga) berøve Ragger;
suola læ muo gaggatuttam.
Gagge, s. verb. (gaggat) 1) En, fom bryber
op, Dpbryber; gædge-gagge, Gtenbryber.
2) Tjener, Hjælper, $Haandlanger; gaggid
don bælkak, bu fljælder bem, fom hjælper
big; dusde golm læk gagge-manak, funà
tre Børn fan være til Hjælp; dokkisi gaggen,
han ffulbe være tjenlig til Hjælp.
Gaggés-lundulaà, adj. (gaggad) ftivfinbet;
aggés-lundulaà, gutte vuóstai 6uo330 alo,
f finbet, fom altib ftaar mob.
uoce v. fact. (gagge) berøve Ljenere,
eti
Gaggetuvvat, -tuvam, v. subj. (gagge) blive
berøvet Tjenere, Hjælp, blive uden Tjenere.
Gaggetæbme, -tæme, adj. vedf. -tés, (gagge)
fom er uden Tjenere, uden Hjælp.
Gagge-vanesvuotta, s. Mangel paa Genere.
Gaggo, gago, s. robur, vires, Styrke, Kraft,
Anftrængelfe; i dat din gagoi bokte 8adda,
bet fler iffe ved eders Kræfter.
188
Gaiba.
Gaggot, v. n. Sv. servire, tjene, være i
Tjeneſte.
Gagja, ». propr. fem. aja.
Gágja, gåja, s. (gågjat) strepilus, Støi, Larm.
Gågjai, adj. vebf. gågjas, (gågja) fom føler
meget.
Gågjalas, adj. (gågja) tilbøielig til at ftgie,
at tale med høi Stemme.
Gagjalet, v. a. (min. us.) tueri, subvenire,
bejfjerme, værge, afbjælpe; i goabbage læk
dam made, go guoimes gagjal, ingen a[
be to er faa pa8, at ben ene fan hjælpe ben
anben.
Gagjalus, s. (min. us.) defensio, tutela, Be
ffjærmelfe.
Gagjalægje, s. defensor, tutor, Beftjærmer,
Serge; ristvanhemak læk vuostas gagja-
legjek manaidi, Fadderne ere be førte
Bærger for Børnene.
Gågjanes, s. Sv. = gågja.
Gågjat, gåjam, v. s. resonare, give Gjenlyd.
Gágjat, gåjam, v. n. strepere, crepare, give
yb, ftéie, lavme; gullim jiena gágjamen,
jeg hørte en høi Stemme; manak gågjek,
Bornene larme.
Gagjo, ». propr. fem
Gagyjolet, v. subit. dem. ye å Haſt redde,
frelje, bjælpe.
Gagjomus, -muia, s. (gagjot) noget, fom flal
reddes, noget at vedde.
Gagjomættom, adj. (gagjot) fom itte fan
reddes, uredbelig.
Gagjot, gajom, v. a. eripere, liberare, ser-
vare, tebbe, fri, ubfri, frelje, bjælpe, Bjerge;
illa gagjum hæggam su giedast erit, bet
var neppe, at jeg rebbebe mit Liv for fom;
sielost hævatusast gagjot, rebbe fin Gjel
fta JFordærvelfe; i læk gagjomest, han ftat
ife til at redde.
Gagjujubme, -jume, s. verb. pass. (gagjot)
Stebning.
Gagjuå, ». propr. fem. dem. fille, tjære Raja.
Gågåset, v. lard. (gåkkåt) nygge, gnave
Langfomt.
Gågåtet, v. fact. (gákkat) 1) labe nygge, gnave.
2) flide fig frem.
Gager, gakker, s. stercus animalium in
duratum, Salle, haard Møg af Ren, Geb
etc. (jfr. haksa).
Gagerdet, v. a. (gager) fafte Galle.
Gágestet, v. dem. (gåkkåt) nygge, gnave lidt.
— v. cont. (gakkot) holde paa at
arke op.
Gågotet, v. fne (gåkkot) faa tif, bringe til
at harke op.
Gaibadus, s. (ruibed wlatio, flagitati
aibadus, s. (gaibedet) postulatio, 20,
Fordring, Krav; gaibadusataga, forbrings:
fri; gaibadusaid adne, forbringsfulb; dalaà
Güibba. 189
boddo gaibadus, Øieblittets Krav, Fordrin⸗
ger; aige gaibadusa mielde jægadet, oud-
danet, mannat, hole Cfribt med Tiden;
luondo gaibadus, Naturens Krav; sagga
ibadus læ dai galvoi diti, ber er jtort
Epørgsmaal efter disſe Varer.
Gåibba, s. margo prominens in anteriore
parte apicis, Stygge paa uer.
Gaibbadallat, -dalam, v. cont. (gaibedet)
holde paa at fræve.
Gaibbai, adj. vedf. -bbas, (gaibbe) fom bar
ftot Hage, ftorhaget.
Gåibbe, gåibe, s. 1) mentum, age; gav-
vares gaibbe, fremftaaende Hage; vaibmo
læ dego bagjanam gåibe vuöllai, Hjertet
er ligefom oppe i Qaljen. 2) — gaippe.
Gåibbedet, v. insir. (gåibba) fette Skygge
paa $uer; gapper gaibbedet.
Gaibedakkés, adj. (gaibedet) arrogans, for:
bringafulb.
Gaibediimuà, -debmuåa, s. (gaibedet) noget at
forbre, forlange, fræve, Forbring; lego dust
mikkege gaibedebmusid? har bu noget at
Ped
Tibt.
Gaibedattet, v. fact. (gaibedet) [abe forbre.
Gaibedet, v. a. postulare, flagitare, forbre,
freve, forlange, ejfe, ubforbre, inbfrave, mane;
min giella nuft gaibeda, vort Gprog for:
brer bet; maidegen gaibedet, gjøre Fordring,
Paaſtand paa noget; rutta læ, mi mailmest
gaibeduvvu, bet er Penge, bet gjælder om,
ber fpørges om i Verden; dat vaive ja
aige gaibed, bet forbrer, fojter Umage og
Tid; ruoktod gaibedet, forbre tilbage; ru-
dak læk ruoktod gaibeduvvum, engene
* er opfagte; æmbo go gaibeduvvu, overtallig.
Gaibedægje, s. et adj. (gaibedet) fordrings⸗
b.
fuld.
Gaibes, gaibbas, laciniae tegumento capitis
mulierum assutae ad aures tegendas, Øre:
lapper paa Fruentimmerhuer; gaibes-badde,
Baandene i famme.
Gaibme, gaime, 3. cognominis, Mavne; gai-
matam! min fjære Navne!
Gaibmot, gaimom, v. a. (obsol.) respondere,
fore; i gaibmomge, fan fvarede iffe (itfe
det allerminbfte).
Gaibos, gaibbos, s. = gaibes.
Gaidákzettai, car. verb. (gaiddát) uben at
fjerne fig, uben at vige.
å aha, s. = skaidda.
Gaidátet, v. fact. (gaiddXit) bringe til at vige,
fime fig.
Gaidda, gaida, s. pannus, qui ad vestem
amphficandam insuitur, file i en Klædning,
Seil etc. borjasgaidda, Geillile; basske
> t. dem. (gaibedet) forbre, fræve
Gaigga.
læ, gaida fertik dasa bigjat, ben er trang,
bu maa fette en Kile i ben (jfr. galjadas).
Gaiddádaddat, -dadam, v. cont. (gaidd&det)
holde paa at fjerne, arbeide paa at fjerne.
Gaiddadas, s. = gaidda.
Gaiddadattet, v. fact. (gaiddadet) labe jette
Kiler, €tylfer i.
Gaiddadet, v. instr. (gaidda) fette, fœlde file
i; borjas, biktasid gaiddadet.
Gaiddådet, v. a. (gaiddåt) fjerne, bortfjerne,
afværge, afvende; min særvest su gaid-
dådet, at bortfjerne ham fra 08; vahag ja
oasetesvuoda gaiddàdet, afværge Cabe og
Ulykke.
Gaiddálistet, v. dem. (gaiddåt) gaiddilásta-
Bik gukkebug3i! vig en liden Smule længere
m giella gaiddálüsta, Cproget afviger
ibt.
Gaiddålet, v. subil. dem. (gaiddåt) bhurtigt
vige af; gaiddálim doarras bællai, jeg veg
i Haſt af til Siden.
Gaiddåt, gaidám, v. n. 1) cedere, vige, vige
af, til Siben; rievtes gæinost erit gaiddåt,
vige af fra ben rette Vei; baikest son fertti
gaiddåt, han maatte vige Pladfen. 2) dis-
cedere, fjerne fig, vige tilbage, tratfe fig
tilbage; orrogo gaiddámen daihe lakka-
nemen? fyne8 man at fjerne fig, trækte
fig tilbage eller at nærme fig? ik galga
gaiddåt, bu ffal iffe fjerne dig; muorak
ja jægel gukkas lek gaiddám, Skoven
og Mofen har trukket fig langt tilbage.
Gaiddit, v. a. (gaidda) — geiddadet.
Gaiddo, s. (obsol.) puteus, Brønd (jfr. gaivvo).
Gáidnadet, v. fact. (gáidnat) bringe til at
ſtyrte om; gåidnadim gumpe, jeg flog Ul—
ven til Marlen, faa ben faa der.
Gaidnalas, adj. (gaidnat) tilbøielig til at
helde, til at ftøtte fig.
Gåidnalet, v. subit.
ftyrte om. c
Gáidnat, gáinam, v. ». corruere, ftyrte om
og ligge ftiv; daskim su nu, atte dasanaga
a jeg flog ham, faa at han Iaa paa
etten.
(gáidnat) plubfelig
en
Gaidnat, gainam, v. n. inclinare, niti, hælde,
. ftgtte fig til, mob; soabe vuöstai g. hælde
fig mob en Gto; &uo330t, &okkot gaidnat,
ftaaende, fibbenbe hælde fig.
idne, s. diabolus, Fanben; mana gáidnai!
gaa til Pokkers! (— nævrre).
Gaidno, s. funis, restis, Reb; fierbme-gaidno,
Garnreb, Toug, hvormed man drager Dragvad.
Gaidnot, adv. obliquo statu, i hælbende Stil
lig, ftøttet til noget.
Gaigaået, v. aestim, (gaiggas) anje for taabelig.
Gaiggalet, v. a. (dial) — Sv. kaigalet.
Gaiggas, adj. stultus, stolidus, taabelig, tosſet,
jig»; gaiggas olmus, et taabeligt Mennejte.
Gaigga.
Gaiggasvuotta, -vuoda, s. (gaiggas) Taabe-
ligbeb.
Gaigge, gaige, s. homo stultus, stolidus, en
Taabe, Tosſe, et fløvt Mennejte.
Gaigget, gaigam, v. ». = gügjat.
Gaigidet, v. fransl. (gaigge) stolidum fieri,
blive taabelig, tosfet, fløv, tale ufornuftigt
af Alderdom (jfr. gajalget).
Gåiketet, v. mom. (gáikkot) en enfelt Gang
gjøre et Nap, Nyl, Rift; gåiketi luovos
jetas, han fled fig [g8; nævre dalkke
aiggo dabbe gåiketet, et ſtygt Veir vif
brybe [g8; gåiketim va8ale2ai cada, jeg
fleb mig igjennem Yienderne.
Gaikkalam, s.(obsol.) 1) rete, linum pisca-
torium, Yiftegarn. 2) acus triquetra, en
Slags trekantet Naal.
.Gáikkanaddat, -nadam, v. fr. (güikkanet)
revne paa fleve Steder, eller om flere Gjen:
ſtande.
Gåi és, -nakkas, adj. (güikkanet)
fom let revner.
Gáikkanet, v. ». (güikkat) rives, forrives,
fønberrive8, brybe8, revne; gåikkanam bik-
tasak, ſonderrevne Klæder; gáikkanet, revne
i Vøiet (jfr. rattaset); garra dalkke giik-
kani, et haardt 3Beir brød løft.
Gåikkanæbme, -næme, s. (gåikkanet) Rev:
ning.
Gáikkolet, v. subi. dem. (gåikkot) i Haſt
tive, zpffe.
Gåikkom, s, (gáikkot) Brud, Indbrud, Ud⸗
brud af et Fængfel, Hua; Ryk, Luging.
Gåikkot, gåikom, v. a. 1) scindere, rum-
pere, lamiare, vive (f. EK. en Forbinding af);
gåikkot cuocaid erit, rive Hinden af; golm
sagjai læ goatte gíikkujuvvum, paa tre
Steder er Teltet iturevet; retkid giikkot,
rive Ener; fuodoin gåikkujuvvut, ſonder⸗
rives af vilde Dyr; gåikkot, bajas gålikkot,
oprive, oprplfe, luge, flibe. 2) erumpere,
brybe ub; nævre dalkke aiggo dobbe
gålikkot, et Uveir vil brybe løs hift henne;
si rate gåikkuk, be bryde Vei i Sneen;
güikkot gedgid luovos, brybe løs Gtene;
dak giddagasast, viesost jetaidæsek ol-
gus Éikku, be brød ub af Fængflet, Qujet.
) nie, opbrætte, opbrpbe, gjøre Jnd-
brud, inbbryde; galle mon gåikom bomba,
jeg ſtal nof brætfe iften op; lokke gåik-
kot, bryde Raaget op. 4) evellere, vytte;
ruottasiguim gåikkot rasid, rpffe Græsjet
op med Rodderne.
Gåikodaddat, -dadam, v. n. pass. (güi-
kodet) blive fønderrevet; gåikkodaddam
biktasak, fønberrevne Klæder.
Gåikodakkés, -dakkas, adj. (gáikodet) til:
bøielig til at ſonderrives.
Gåikodallat, v. neutr. pass. = gáikodaddat.
190
Gaiske.
— v. dem. (gáikodet) tive, rytte
ibt.
Gáikodet, v. cont. (gåikkot) 1) rive, rykke;
güikodet jetas dilestes erit, tive fig løs,
ub af fin Stilling; buok siskelusaid gai-
kodi davd, Sygbommen rev, jleb i alle Jnd-
volde. 2) — güikkanet.
Gåikodkættai, 1) car. verb. (gåikodet) uden
at rive. 2) adj. vebf. kættes, urevet.
Gåikodmættom, adj. (gåikodet) umulig at
fønderrive. P
Gåikodægje, adj. (güikodet) ripenbe, føn:
berrivende; giikodægje gumpek, tivende,
glubende Ulve.
Gåikotåmuå, -tebmuåa, s. (gåikkot) noget
at rive i Ciylfer.
Gåikotak, -taga, s. (gåikkot) 1) Stedet, hvor
man har vevet eller brubt noget op. 2) i Plur.
Rev, Rivning; ————— Ryg:
rivninger (om Barfelfvinder).
Gåikotet, v. fact. (gáikkot) lade rive, rykte;
gåikotim hærge, jeg Iob Rjørerenen flide i,
rykke til.
Gaiktivnaéi, adv. — gaitén.
Gaimadet, v. a. (gaimmat) rationem habere,
amare, bryde fig om, elite, være Kjærlig mob;
irgge i gaimad moarses, Brubgommen
bryder fig ei om Bruden.
Gaimastaddat, -stadam, v. n. (gaibme) falde
nogen meb fit eget Navn, behandle fom Navne;
gaimastaddam duina.
Gaimastet, v. dem. = gaimmat.
Gaimià, adj. (gaibme) n, fom Bat famme
Navn; gaimicak læba, be to have famme
Navn.
Gaimmat, gaimam, v. a. amare, holde af,
elffe; i gaima bællalages, han holder itle.
af fin Huſtru.
Gáinaget, v. ». = gáidnat.
Gaippe, gaipe, s. machinula cymbae pisca-
toriae infiza super quam. linum. ducitur,
Vadben, Jndretning bhvorpaa Viftefnøret
trefes.
Gaires, s. Hund med hvid Cnube og hvide Ben.
Gairre, gaire, s. linea alba in pede tarandi,
hvid Rand paa Foden af Rensdyr; gairre-
juölgge-boaco, Ren med hvid Mand paa
$Foden.
Gairro, s. Larus marinus, Gvartbag, ftot
Maage (ift. gajeg). AUN.
Gaiske, s. conchylia ad escam adhibita, Stjel,
fom bruges til Agn.
Gaissa, gaisa, s. cacumen montis praerup-
fum, fteilt Fjeld, VFjeldtop; daggar varre
dego gaissa, et faabant Bjerg fom en Top
(jfr. okka, øverfte Top, Sacer, Tinde, Vig).
Gaiske, s. Roden paa Blanten Pleris aqui-
lina.
Gáit.
Gáit 1. gåik, adv. et adj. aller, alle; gait-
buöremus, allerbebft; gaikat botte, alle fom.
Gaita, gaittag, s. talbme-gaittagi, i ben Stil:
ling at man vender nene bort, eller til en
anden Kant og iffe fer, hvad nogen gjør.
Gaita, s. exterior et durior pars ligni,
Gjeite, J)berveb.
Gaitaget,. v. subj. (gaitta) — gaitaiduvvat.
Gaitaiduvvat, -duvam, v. subj. (gaittai) blive
jturvet.
Gaitatuttet, v. fact. (gaitatuvvat) befri for
Stab, Skur».
Gaitatuvvat, -tuvam, v. subj. (gaitatæbme)
blive fri for Stab, Skur».
Gaitatæbme, -taeme, adj. vebj. -tes (gaitta).
ftabfri, fturofri.
Gaitén, adj. et adv. (gait) omnis, omnino,
alle, al, ganjfe; vuorrastuvap gaitén, vi
fomme alle i Forlegenhed; nogai gaitén
tacce, bet er forbi med alt Vand; son gai-
tén læ oaidnam, han bar feet alt; gaitén,
gudek læk læma3, alle, alt, fom har været.
Gaitta, gaita, .s. scabies, Stab, Sturv; gaitta-
orivve, Gturveffolt.
Gaittai, adj. vedf. -ttas (gaitta) ffurvet.
Gaicadet, v. a. — gaiccelet.
Gaicca, gaica, s. capra, Geb.
Gaicca-bodnet, s. et Slags Flyndre.
Gaiccadak, -daga, s. (gaicea) Gebejtinb.
Gaicca-guörmat, s. Pleuronectes microce-
phalus.
Gaicca-skalééo, &. concha, RKraateftjel.
Gaiccat, gaicam, v. a. (min. us.) juvare,
hjelpe. i
ivgga, s. (gaieca) haedus, Gedekid.
Gaiccelet, v. dem. (min. us.) (gaiccat) ser-
vare, bevare; ibmel læ gaiccelam, atte i
mikkege læ gaddam, Gud har bevaret,
vogtet, faa at intet er indtruffet.
Gaivalak, -laga, s. locus cavus et asper in
via, Støp paa en Kjørevei.
Gaivastet, v. dem. (gaivvot) capessere, cap-
lare, vapje til fig, tage, nappe i en enfelt
Gang; penna aldsim gaivastam, jeg tager
Pennen til mig; hærgge guivast Corvin,
Renen risper med Hornene.
Gaivetet, v. n. offendere, føde imod, fomme
imob noget.
Gaivon, gaivvon, s. (gaivvot) = skarban.
ar reset mom. propr. loc. Raafjord i Tromsø
mt.
Gaivvaruååat, -rusam, v. a. agere, OCcu-
patum esse, ftelle, fysle, foretage et og andet.
Gaivvo, gaivo, puteus profundus, gravet dyb
Brønd (hvoraf der heifes Vand op; forifjel-
lig fra galddo, Fordybning i Jorden eller
$ul i jen, hvoraf man fan pfe op).
Gaivvolas, adj. (gaivvot) (om $ornfvæg) til:
191
Gåkka.
bøielig til at rispe eller rive med Hornene,
tilbøielig til at flaa Hornene i Veiret.
Gaivvot, gaivom, v. a. jactare (cornua) flaa
i Veiret med noget, Menge med Hornene,
flaa vildt om fig (jfr. faippot); go olmuå
taccai læ 8addam ja bajas geiggijuvvum
gietta gaivvo, naar En er falben i Bandet
og ben opralte Haand bevæger fig; valde
dam muora erit manast, amas muodoi
njeiga gaivvot, tag Rviften fra Barnet, at
bet. iffe ftal flan nogen i 9Infigtet.
Gåjåd, v. a. R. = gátat, fpørge.
Gajaidet, v. cont. (gågjat) gjenlybe ofte, enge.
Gajalget, v. n. hebescere, cere, blive
forftyrret, fløv og ſandſeslss, finb8fvag; go
gukka gocca, de gajalga, naar man vaager
længe, bliver man fanbjesløs.
Gåjanas, s. (gågjat) echo, sonus redditus, -
Gjenlyd, Gtfo; gåjanas-bakte, Klippe, fom
giver Gjenlyb.
Gájatet, v. fact. (gågjat) lade give Lyd, ftgie,
latme.
Gajatet, v. fact. (gagjat) labe gjenlybe, faa
til at gite Gjenlyd.
Gajeg, s. mergus, fulica, Maage.
Gaåjetet, v. mom. (gàgjot) gjenlybe én Gang.
Gajjalas |. gajjan, adj. vedf. gajjanes —
gagjalas.
Gaj u$, -debmuåa, s. — gagjomu&.
—— v. å. cont. (gagjot) arbeide paa at
redde.
Gajokættai, 1) car. v. (gagjot) uben at redde.
2) adj. vedf. -kaettes, utebbet.
Gajoset, v. ». Sv. blive reddet.
Gajostet, v. dem. (gagjot) fom fnavefte redde.
Gajotak, -taga, s. Sv. (gagjot) lenimentum,
Xindring.
Gajotatte, adj. (gajotet) fom fan reddes,
reddelig.
Gajotet, v. fact. (gagjot) 1) labe redde. 2)
labe fig rebbe, funne rebbeà.
Gakan 1. gahan, gakkana, s. parvus glo-
bulus farinae in pulle, Klump i Grød el.
Velling (jfr. spoadne).
Gakka, s. (dial.) minister, Tjener.
Gåkka, gåka,s. (All. gåkkai) pupilla, Øie:
ften, den runde Rugle fom bliver igjen, naar
Fiſtesiet foge8; luoddogoatta gakka, go
gukka gætam, Øjet beggnber at verte, naar
jeg længe betragter noget; go gökak læk
la88es, naar Zie[tenene ere frijte.
Gåkka, adj. vedf. gåkka, balbus, ftam; gåkka
manna, ftammende Barn; son læ gåkka,
han flammer; let gåkkast, flamme.
Gåkkadet, v. ». — gåkkat.
Gákkagoattet, -goadam, v. inch. (gükkat)
begynde at ftanune.
Gåkkalagaå, adj. (gåkka) lidt jtam.
Gikk.
Gákkalet, v. subit. dem. (gåkkåt) gnave libt
å Haſt.
Gakkanuásat, -nuSam, v. fransl. (gakan)
blive Humpet, klumpe fig.
Gåkkaåset, v. transl. — gnaves, nygges.
Gakkar, s. je gager.
Gakkastak, — 8. (obsol.) ligamen, quod
in fronte trahae Lapponum habetur, Baand
foran paa Glæder.
— — v. dem. (gákkat) ſtamme ganjfe
(ibt.
Gåkkaået, v. dem. (gákkat) ftamme lidt.
Gàkkàt l|. gåkket, gågåm, v. a. rodere,
eruciare, gave, nage; uccanas gåkkå oame-
dovddo, fibt nager Samvittigheden; gåkke,
nagenbe; gåkke oamedovddo vaimo godda,
en nagenbe GSamvittighed ftiffer Hjertet.
Gåkkat, gákkam, v. inch. balbutire, ftamme
(fr guichet.
åkkavuotta, -vuoda, s. (gákkat) Ctambeb.
Gákkekzettai, car. v. (gakket) uben at ftamme.
Gakker, s. — gager.
Gakkerægjai, adj. vedf. -ægjas (gager) fuld
af Valle.
Gakket, gakkam, v. n. glociare, kagle.
Gakket, gakam, v. ». 1) — gåkket, balbu-
tire, ftamme. 2) mussitare, nøle med at
ubtale, ood
G -dakkas, adj. eo fom
har Er til at gjøre ager,
akkidiümus, -debmuåa, = gakkimus,
noget til Bagning.
re v. cont. (gakkit) holde paa at bage
Gakkljakkés, adj. — gakkidakkés.
Gakkimuå, s. (gakkit) noget at bage ftager
af, noget, fom flal bages til Rager.
Gakkistet, v. a. (gakkit) i Haſt bage ftager;
akkist munji gakoid! bag mig Sager!
Gakkit, v. a. Pakk) bage aget.
Gakkitet, v. fact. 1) labe bage Sager. 2)
— muligt at age Kager.
akko, gako, s. placenta, Rage.
at 8. (dial.) deversorii dominus, €tybs:
affer.
Gåkkot, gågom, v. ». nausea laborare,
have Kvalme, have FTilbøielighed til men et
funne fafte op, po for at faa noget op,
fom fibber faft i Halſen.
Gåkkot, gågom, v. ». — gakkurastet.
Gakkur, s. Coly: mbus septentrionalis, Lom.
Gakkurastet, v. ». (gakkur) ffrige fom Lommen.
acini s. parvus gadus callarias, en liben
o
Gakdåo, gavåo, s. 1) lupa aut canis femina,
$un af Ulv el. Hund. 2) femina impudica,
løsagtig Kvinde.
Gakte 1. gafte, gavte, s. pallium, paenula,
Kufte, Kjortel.
192
Gilbba.
Gakte-hælbme, s. limbus. pallii, Kjortellant
vike v. transl. (gakce) gaa i qnn Dele
eller Stykker.
Gakce, mumer. card. 1) oclo, otte. 2) —
— spada gakee, Spader 8.
Gakcot, gavcom, v. ». klatre (— gikeot).
Gákéalet, v. subit. dem. (gaktat) paffe om.
fring fibt i Haſt ofv..
akéamus, s. (gakéat) noget ber lan bent:
teg til at paffe omkring em Gjenftand.
Gakdastet, v. dem. (gakẽat) poffe omfring lidt.
Gakéat 1. gaféat, gavéam, v. a. 1) circum-
voluto tegumento velare, patte over og om:
fring noget, fom fral tilbæffes; torgge bikta-
sid gerresi ja gavta birra julgid, faml fle:
berne inb i die og paf bem om Benene.
2) se convertere (de vento) tafte om (om
Vinden); go biegga gakta, naar SBinben
fafter om.
Gala, gallaga, s. (gallet) vadum, Vadeſted:
dam jogast æi lek gallagak; jfr. galam.
Galagåmu8, -gebmuåa, s. (galaget) noget,
fom flal ſtaa og fmelte.
Galagattalet, v. fr. (galagattet) labe ligge
og [melte af fig felv (om flere Ting); vuoiv-
vasid galagattalet, labe Lever (taa og fmelte.
Galagattamuå, -muåa, s. = galagåmus.
Galagattekættai, car. v. (galagattet) uben
at lade fmelte.
Galagattet, v. fact. (galaget) lade ligge eller
ftaa til bet fmelter.
Galaget, v. ». liquescere, fmelte af fig felv
fom Lever og Cpat, flybe Fedt fra fig.
Galagkættai, 1) car. v. (galaget) uben at
fmelte. 2) adj. vebf. -kaettes, ufmeltet.
Galaiduvvat, v. mn. frondescere, (galla) faa
Blade (om Stobplanter).
Galam, gallama, s. — gala.
Galasakkés, -3akkas, adj. (gallet) tilbøielig
til at vabe. -Sakkésvuotta, s. id.
Galaået, v. lard. (gallet) in aqua circum
vagari, lavari, vade omkring å Bandet for
Moro Skyld, bade fig.
Galatak, -taga, s. (gållet) locus ubi pes
gradientis propter mollitiem humi ita im-
mergitur, ut quasi vadum eundum
sit, Sted, hvor man lige[om maa vade paa
Grund af dyb Sne, Sand, Mofe, Myr etc.
Galatuttet, v. fact. (galatuvvat) berøve Bla:
bene, gjøre bladløs.
Galatuvvat, v. subj. (galatæbme) blive blad:
løs, mifte Bladene.
Galatæbme, -tæme, adj. vedf. -tes (galla)
bladlos.
Galbardet, v. ». — gambaldet.
Gálbba, gålba, s. 1) cornu, quod ad la
minae modum os tarandi tegil, bet orn,
fom i Form af en Vlade rækker ned over
SDyret8 Næfe. 2) clipeus, Skjold.
Galbba.
Galbbasaddat, -sadam, v. ». (galbbe) op:
PH fig tosfet, fom en Kalv.
albba-tærro, nom. propr. loc. Navn paa
et Fjeld.
Galbbe, galbe, s. vitulus, Kalv (Kofalv).
Galbbe-gagga, s. farandus ungulis albis,
Men med hvide Rover.
Galbbe-gallo, s. /arandus macula alba fron-
lis insignis, Ren med hvidt Blis i Panden.
Galbbe-nakke, s. repulsa (quam procus fert)
Kurv (i Frieri); galbbe-nake oa330t, faa
Kurven.
Galbbe-njunne, s. /arandus rostro albo, Ren
med hvid Næfe.
Galbbe-njun-éuonja, s. Anser minutus,
Dverggaas.
Gålbmadak, -daga, s. — gålmadak.
Gålbma-gådne, -gàne, s. Frosvot; don læk
oalle gálbma-gàdne, bu et en rigtig Frosvot.
Gålbmanet, v. fransl. (gålmas) blive frosfen
of fig.
Gålbmaåokåat, -åovåam, v. a. — gålmaset.
Gålbmat, gålbmam, gålbmajim, v. inch. inal-
gescere, begynde at fryfe (om Volk), føle
Kulde; gålbmajim, jeg begyndte at føle
Kulde (jfr. goallogoattet).
Gålbma-vaimogvuotta, -vuoda, s. Koldhier⸗
tethed.
Gålbme, gålme, s. cadaver, Sig af Mennefter,
fom ere dode uben fjenbt Aarfag og ude i
Marken (jfr. lika).
Gålbme-hagja, s. $iglugt.
Gålbmelet, v. subit. dem. (gålbmet) furtigt
fryfe til.
Gálbmeluttet, v. fact. (gálbmeluvvat) bringe
til at fryfe inde, faft.
Gålbmeluvvat, -luvam, v. subj. (gålbmet)
fryje inbe, faft; flotta gålbmeluvai vuodna-
bàtti, Flaaden frøs inbe i Fjordbunden.
Gålbmenjaddet, -njadam, v. ». (gålbme) lugte
fig.
af
Gålbmet, gålmam, 1) v. n. frigore rigescere,
fryfe tl. 2) v. a. efficere ut frigore ri-
gescat, lobe fryfe, lade være faa fofbt (om
Veir) at Band isfryjer; odnaa ija læ (>:
ibmel) gálbmam ace, inat har bet ijet
Bandet; dal aiggo gålbmet, nu vil bet
tage å med Kulde.
Gålbmodet, v. fr. lune fryfe til her og
der, eller om flere Ting.
Gálbmojakkés, -jakkas, adj. (gálbmot) til:
bøielig til at fryfe, til at fryfe til.
Gålbmokættai, car. verb. (gålbmot) uben at
foie.
Gålbmomuå, -muåa, s. (gálbmot) noget, fom
ia Na til.
ålbmostet, v. dem. (gålbmot) fryje libt til;
gnum læ gålbmostam baikotagai, Indſoen
er frosfen libt Dit og her.
193
Galdna.
Gålbmot, gålbmom, gálbmojim, v. ». frige-
scere, frigore rigescere, glacie obduci, Bltoe
fold, foríroSjen, gjennemfryfe, blive til Is,
isfryfe, ,lægge fig", forfryfes; ?acce læ
gülbmom, Vandet er kjølnet, er isfrosfet;
javre læ gålbmom, Søen er tilfrosfen;
Jienak læk juo gålbmogoattam gidda, Iſen
et allerede begyndt at fryfe til; odne8 ija
-doaivvom, atte vuodna gålbmo gidda,
inat tenfer jeg, at Fjorben lægger fig; gålb-
mom €aece, frosſet Vand; mon gálbmom,
jeg fole tvert igjennem (ftærfere end mon
goalom); mana giedak gålbmojegje, Bar
net forfrøs fine Hænder; olgolid doalvvot
vadnas, amas gålbmot, føre Baaben lidt
lengere ub, at ben iffe ital fryfe faft; &ieska
addama ouddal go gálbmo, fígo Marv
benet, fgrenb bet fryfer; must læ vaibmo
gålbmogoattam su vuóstai, mit Hjerte er
begyndt at blive fofbt mob bam; gålbmoi
jamas, ban frøs ihjel (jfr. goallot).
Gålbmotet, v. fact. (gålbmot) labe fryfe,
fryfe til (Ting eller Mennefter).
Galborak, s. (obsol.) materia ad trahas refi-
ciendas destinata, Træftylker til at ijtanb:
fette Slæder med.
Galdak- |. -galdat-viercca, s. gildet Bæber.
Gåldda, gålda, s. caudez, hel, utløvet Rubbe,
Stok (jfr. toska); gåldain dat nordasti
seine vuöstai, han ftgbte med Kubben mob
SBeggen.
Galddikaettai, 1) car. v. (galddit) uben ot
gilde. 2) adj. vebf. -kættes, ugilbet.
Galddimuå, -muàa, s. (galddit) noget, fom
ftal gilbes.
Galddit, v. a. castrare, gilde.
Galdditatte, adj. (galdditet) fom fan el. bør
ildes.
Galdditet, v. fact. (galddit) 1) labe gilde.
2) labe fig gilde, funne gilbes.
Galddo, s. ferrum sine chalybe admixto,
Jern uben Tiljætning af Staal (jfr. malddo).
Galddo, galdo, s. puteus, scaturigo, fons,
Brønd, naturlig Kilde, Bæld, Sted, hvor
man henter Band (jfr. gaivvo).
Galdetet, v. ». (obsol.) adverso flumine cymba
vehi, fare med Baad opab en Glo.
Galdnadet, v. a. fact. (galdnat) gjøre lam,
Yamme, forlamme; davdda galdnadi mu
olgi8 bæle, Sygdommen lammebe min høire
Side.
Galdnalet, v. ». = galnadet.
Galdnam-davda, s. apoplexia, Glag.
Galdnat, galnam, v. V. — nm 1) tor-
pescere, flacescere, flivne, blive ftiv, visne,
blive følesløs, lam (om Menneffer); goalom
dassati go galnam, jeg fryfer, til jeg blir
fti»; galdnam gietta, en visfen Haand;
18
Galdo.
olgis gietta galnai, ben høire Haand blev
følesløs; galdnam læ gieita, $aanben er
uden Følelje; dalmek galdne, Dinene braft.
2) apoplexia affici, faa Slag, Slagtilfælde.
Galdok, galddoka, s. (galddit) castratus,
Gilbing.
Gale, adv. (gallet), vabenbe; dace gale
manaimek, vi vabebe gjennem Bandet.
Galen, adj. vedf. galenes, amens, gal.
Gales, gallasa, s. sener, Kal, gammel Mand;
tappis gales, ben Onde
Gales-dolla, s. fulgor nocturnus maris,
Morild (— gallagas-dolla).
Gales-madda, s. = Sv. kales-maddek.
Galestet, v. dem. (gallet) vade en enlelt
Gang, lidt.
Galetatte, adj. (galetet) fom fan vades,
vabelig.
Galetet, v. fact. (gallet) labe vade.
Galé&tak, s. plur. (galis) 2Cgtefolf.
Galgadet, v. cont. (galggat) 1) vedblive at
greie, ubføre. 2) æranides l. mokkides
gålgadet, gjøre fit Behov.
Gålgadåmuö3, -debmuåa, s. (gülggat) noget
at greie, ubføre.
Gålgakættai, 1) car. verb. (gålggat) uben
at greie, ubrebe, ubføre. 2) adj. vebf.
-kættes, uforrettet.
Gålgakættai, car. v. (gålggat) uben at ftulle.
Galgalaå, -la3a, adj. (galgga) fom har Ctit-
felje, Ferdighed, 2Gone, anjelig; dabba gal-
galaà, fom har en [muf Cfitfelje, et [mutt
libfeenbe, Udvortes.
Gålgam, gålggama, s. (gålggat) 1) pecten,.
grov Kam, Greietam (&okkom, VFinfam);
luoika munji galggama, laan mig en fam.
2) = regamba, Greiefam (paa Væven), fom
tage8 bort igjen, naar Traadene er fomne i
nisak.
Gålgamuå, -mu$a, s. (gálggat) noget, fom
ffal gjøres.
Gålgastet, v. dem. (gålggat) greie, rede lidt.
Galgasuttet, v. fact. (gålggat) labe ubvitle fig.
Gålgaåuvvat, -Suvam, v. subj. — galgganet.
Gálgatatte, adj. (gålggat) fom er værd at
gjøre, at ubføre.
Gålgatet, v. fact. (galggat) 1) labe gveie,
rede, udføre. 2) funne greies, ub[gre8.
Galgatuttet, v. fact. (galgatuvvat) gjøre uan:
feefig, ubuelig, berøve Anſeelſen.
Galgatuvvat, -tuvam, v. subj. (galgatæbme)
blive uanfeelig, ubuelig.
Galgatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (galgga)
uanjeelig, ubuelig.
Galgga, galga, s. 1) habitus, facies, Båt
felje, Anſeelſe; galgast ja hamest, i Ofit-
felfe.og Ubfeende; duva galgast, i en Dues
Skikkelſe. 2) facultas, JFærdighed, 9Gone til
at ubføre noget.
194
Gali.
Gålggalåstet, v. dem. (gölggat) tilfrebaftille
lidt; arje galgealüstam, go ollo im liggod,
jeg tilfrebsftiller Begjæret lidt, ba jeg ilte
fan affe meget.
Gålggalet, v. subit. (gålggat) burtigt gree,
rede, ubføre; go i hapet galggalet lavæe
erit éoarve alde, naar man iffe faar Tid til
at faa Tømmen løs fra Hornet; arjes gålg-
galet, tilfrebsftille fin Attraa.
Gålggam, s. (galggat) Ubvitling, Ubredning.
Gålggamuö, -muåa, s. — galgadümu8, noget
at greie, ubføre etc.
Gålgganet, v. n. (galggat) — gölgasuvvat,
greie8, vebe3, ubrebea, flare8, renfes, ubvil
les, ubvifíe fig, ubfolbe8, ubfolde fig, rette
fig op; banid soallo, vai felgene banek,
han ſtanger T ænderne, for at Tænderne ftulle
renjea.
Galgganzebme, -nzeme, s. (galggat) Ubvilling.
Gålggat, v. a. erpedire, explicare, solvere,
gveie, rede, ubrebe, ub[gre, flare, løfe (en
nude), udvikle, ubfolbe; airoin flaga galg-
gat, mi darvvanam lei, med Maren ville
Flaget løft, fom var blevet hængende faft;
galggat vuovtaid gålggamin, greie aaret
med en Kam; galggat duolma, greie, løje
en nude; gülggat sore, greie en Floke;
gülggat mokke, ubføre et 2Grinbe; ledde
galgga jetas urbest, Blomften ub»ifler fig
af Snoppen. '
Gálggat, gálgam, v. ». debere, necesse esse,
fulle; gálgaBim go bæsasim, jeg frulde,
naar jeg funde fomme til; gulakgo? manne
im gölga gullat? hører bu? hvorfor jfol
jeg (fe høret dat læi nuft go gálgai, bet
var tilpa3; mikkege dakkujuvvut gálgga,
ber er noget i Gjære.
Gálggat, gålgam, v. a. (dial.) = Sv. kalket.
Gålggit, galggim, v. a. — galggat.
Galggo, galgo, s. anus, vetula, Sjærring;
golgola8 galggo, 9tenbefjerring.
Galggidet, v. cont. (galggit) føge at greie,
renje.
Gålgos, gálggosa, adj. expeditus, grei (i.
Ef. et Garn).
Gali$, gallita, adj. conjugialis, hvad ber
hører til 2Ggteftab, ægteftabelig; galis ga-
skavuodast, i bet ægteffabelige Forhold.
Galis-guimià, -guimiéa, s. conjux, conjuges,
9Ggtefelle, 2Ggtefolf, 9Gatepar.
Gali$-guoibme, s. conjux, Wgtefælle, ICgte:
mage.
rekke = galisvuotta, Xgte⸗
ab.
Galiå-guoimastallat, -stalam, v. imit. (galis)
1) opføre fig mob Binanben fom 9Gatefolf.
2) leve fammen fom 2Ggtefolt i Kontubinat
(om ugifte) — galicastalet.
Gali.
Gali$-oaddem-sagje, s. — galià-seenga, 2Ggte-
feng.
Galid rakisvuotta, s. Wgteffabskjærlighed.
Gali8-sænga, s. lectus conjugialis, 2 Ggtejeng.
Gali$vuotta, -vuoda, s. matrimonium, Ggte:
ffab.
Galiéastalet, v. imi. (min. us.) —
guoimastallat.
Galjadas, s. file, Gtljød (fvormeb man gjør
noget videre); jfr. gallje, geidda.
Galjak, plur. galljakak, s. (gallje) braccae
laxae, vibe Buljer.
Galjas, plur. galljasak, s. rele amplis ma-
culis, Garn eller Net med ftore Mafter;
galljasid goddet, binde ftormaffede Garn
(mobf. baskasak).
Galjasmattet, v. fact. (galjasmet) gjøre glat,
Barifet; biegga galjasmatti joga, Vinden
cioe at Elven blev glat, fit blant Is.
aljasmet, v. comp. blive glat, —
å ljasmuvvat, -muvam, v. comp.
jasmet.
Galjaset, v. aestim. anfe for glat.
Galjem, galljem, adj. vebf. galjem, levis,
lubricus, glat (om $8); galljem alde, paa
Glatis; galjem jiena ala 8addat, fomme
paa Glatià; vazzet galljemi mielde, gaa
langsmed bet glatte; biegga lei gaikkom
jienaid galjemen, Stormen har revet fen
bar el. glat. — Comp. galljemåbbo. —
Superl. galljemåmus.
Galjemvuotta, -vuoda, s. (galjem) Glathed.
Galjok, galljoka, s. = galjas.
Galjot, v. ». — galjasmet, galjasmuvvat,
blive glat.
Galka, adj. (dial.) balbus, ftam
Gålkadallat, v. fr. (gålkkat) ofte hoppe op
igjen, vifofjetere.
— v. [ue (gålkkat) holbe paa at
oppe,
Gölbadåmus, Eide 8. (gålkadet) noget
at fafte, fom rilofjeterer.
, v. n. R. = gålggat.
Gålkakættai, car. verb. (gålkkat) uben at
hoppe op igjen, uben at rifofjetere. — .
Gaálkatet, v. fact. (gålkket) faa til at hoppe
op igjen, [abe rifofjetere.
Galkka, galka, &. calzx, Kalt.
Gålkka, gålka, s. (dial.) — golkka.
Gålkkaladdat, v. fr. — gålkadallat.
Gålkkat, gålkam, v. n. resultare, resilire,
repelli, hoppe op igjen (om en Sten, fom
kaſtes, Rugle, fom flybes) ritojjetete, ftoette
ub af Haanden (jfr. galppat).
Galkkit, v. a. tectorio inducere, fatte.
Gaålkko, gålko, s. pellis ferina cui mon
Suus manet, ben SBejfaffenbeb ved
Skindet af et vilbt Dyr, at bet iffe har fin
rette Jarve, eller at bet er å mindre god
galis-
gal-
195
Galla.
Stand med Henfyn til Farven paa Haarene;
gålkkorievan, en Ræv med baarligt Skind.
Gålkkoi, adj. vedf. gålkkos (gålkko), fom
iffe har fin rette arve.
Gålkkoluttet, v. fact. (gålkkoluvvat) berøve,
forandre arven.
Gålkkoluvvat, -luvam, v. subj. (gålkko) mijte
Farven, ffifte Kulør, falme.
Galkok, galkkoka, s. instrumentum in quo
textorius insertus est, Qynbretning,
hvori VBævffeden ftaar.
Galla, nom. propr. Karl.
Galla, gala, s. herba, olus, brassica, Gras,
Blade (paa Næpe, Potet, Kaal).
Galla-bardne, s. (gales) Gtjernebillebet pisces
(sidus) Fiſteren.
Gålla-muorra, s. lignum aquosum et mi-
gru. vandfuldt og fort Træ.
Gallad, 1) pron. indef. aliquot, —
mange; gallad jage lem juo gullam, i
mange Aar har jeg allerede følt bet; im læk
oaidnam su gallad jagest, jeg har ilfe
feet ham i flere Aar. 2) pron. int. quotus?
bvilfen i Tallet, i Ordenen? gallad jage
lek orrom dam dilest? hvilket —8 (i
Ordenen) er bet nu, bu har været her?
njæljad læ dal, bet er nu bet fjerde;
lad gærresi galgam öokkanet? i hvilfen
Kjærs (efter Tallet, i Ordenen) ital jeg
jette mig? logadi, i ben tienbe; galladi?
til Bvilfen (i Tallet)? galladést, 1) i, af
hvilfen? 2) saepe, ofte; æi galladést adde,
soames have, be give ille ofte, en og anden
Gang.
Galladassi 1. -daàài, adv. (gallad) saepe,
aliquoties, ofte, indtil mange Gange; galla-
da8Bi læm barggam duiBe diti, ofte har
jeg arbeidet forgjæves.
Galladést, pron. fe gallad.
Galladet, v. fact. (gallat) gjøre ftiv, buntet,
bruften
Galladi, pron. fe gallad.
Galladii, adv. — galladassi.
Gallagas, s. Morild, fom fees i Havet i Mørke
(= gales-dolla).
Gallagas-dolla, s. — gales-dolla.
xao adj. vedf. gallas (galla) bladrig, ftor:
abet.
Gållalas, adj. (gållet) — gålasakkös.
Gållanaddat, -nadam, v. fr. (gållanet) met
teg, faa nof, blive mot (om fer).
Gållanakk&s, -nakkas, adj. aner fom
let bliver mat, letfød.
Gållanåmus, -nebmuåa, (gållanet) noget at
mettes med.
Gållanet, v. ». (galle) saturari, mætte8, blive
met, faa nof.
Galla-rouggo, s. (dial.) pleiades, hyades,
Syvftjernen.
13*
Gilla.
Gållas, adj. (gålle) 1) satur, met; gållasi
borrat, fpife fig moet, til Mettelfe. 2) satis,
tilftvætfelig, nof; borramusak læk gållas,
ber et tiljtreffelige Fødemidler; læ jo æmbo
go gållas migjidi buokaidi, bet er mere
end nof il og alle (jfr. gálle).
Gallasa, s. fe gales. :
Gållasvuotta, -vuoda, s. (gållas) Meæthed,
Filftrækkelighed.
Gållat, gållam, v. ». torpescere, obscurari,
blive |tiv, bunfel, bruften (om Øinene paa
fulbe og gamle Yolf; dalmek sust gålle.
Gallad-guöime, s. (dial.) = gelis-guoibme.
Galle, gåle, s. scopulus, &lippe (i Band)
fom iffe er fteil, og hvorpoa ber iffe er
Træer eller Jord (fan være liden og næften
fljult); gålle, mi i læk cæggos, en Klippe,
fom iffe er brat.
Gålle, adj. sufficiens, not, tilftrættelig; gålle
sust læ, atte burist ælla, han har nof til
at leve godt.
Gålle 1. gál, adv. satis, sane, fortasse, not,
fagtens nof, nofjom, vel muligt, rigtignot;
gålle mon dovdam dam gaska, jeg fjen:
der fagtens nol bet Gtylfe; lem gålle
davjarak cælkkam, jeg har ofte nof fagt;
oagok gålle daggar mæno boagostet, bu
fan fagtens le af en faadan Adfærd; gålle
dat diedost læ, bet er noffom befjenbt;
gålle satta nu leet, fan nof faa være; sust
gålle læ gusto balgestuovgga, han Bar
rigtignof faa vidt Synet, at han fan fe en
Bei; odna bæive mi aiggop gålle hav-
skotallat, ibag vil vi rigtignof fornøie 08;
dase galle jakam, bet tror jeg nof; muo
diti oa330 gålle vuülgget, for mig fan
han gjerne faa reife; gålle gálle, faamænd,
ju; læ gálle duot, ja, fanbt er bet, ja, bet
er fandt; gålle vægja boattet ja galle i
væje boattet, fanffe fommer han og fanfte
tommer han iffe; gålle mon væjam vuölg-
get, jeg reiſer muligens; gittos ædnag
væketæmestad! gålle dam vægja,
dam vejis! Taf for $jelpen! je at
taffe for!
Gålle, 1) pron. int. quot ? Hvor mange? gålle
gærde, have? hvor mange Gange? gålle
olbmu legje? hvor mange Menneſter var
ber? gållin hergin bottik? meb hvor
mange Yener fom bu? diedain, med fyv;
2) pron. indef. multi, mange; i galle
olmai I. æi gålle olbma dam daga, ilfe
mange Mænd gjør det; jfr. gallad.
Giållelagas, -gata, adj. hvor mange Slags;
gállelaga8 hurtasak din ædnamest 8ad-
dek? bvor mange Slags Urter voljer ber
i eber8 Land? -lagasvuotta, s. id.
Gallelet, v. subit. (gallet) vade hurtigt.
Gållem, s. (gållet) Vaden.
196
alle |
Gallje.
Gållemættom, adj. (gållet) fom iffe fan vades,
uvadelig.
Gålles, gållasa, 1) prom. indef. aliquot,
multi, mange; i gålles, iffe mange; æi
gålles (el. moana gålles) dam gædge ba-
jed, iffe mange løfte ben Gten (jfr. sattes).
2) pron. inter. quot, hvor mange i Summen?
gålles legje ovta farost? hvor mange i
Wege? njæljes; gållasa lek cælkkam?
hvor mange har bu tilfagt? gållasin bottik?
med hvor mange fom bu?
Gållet, gålam, v. a. íransire vado, vade
over, igjennem; gallet joga, vabe over
en Elv.
Gålletallat, -talam, v. fr. (gálletet) mette
flere.
Gålletet, v. a. (gålle) saturare, matte.
Gålletmættom, adj. (gålletet) umettelig.
Gålletåmuå, -tebmuåa, s. (gålletet) Nogen
at mette, fom ſtal mettes.
Gallidåstet, v. dem. (gallidet) fom fnarefte
beføge. ;
Gallidet, v. cont. (gallit) beføge; oa3omgo
bipo jukkat, go lem gallidæmen du?
faar jeg røge Pibe, naar jeg beføger big?
olbmuk gallidek guimidæsek, ja go galli-
dæmen vazam, de aige lovtam, man be:
føger hverandre, og naar jeg gaar i Beføg,
faar jeg Ende paa Tiden; gallidam-guoibme,
Selſtab, Selftabsbroder; gallidam-guoibmen
gæsagen mannat, gjøre En Celjtab; galli-
dam-læikak, Gelffabslege.
Gallidæbme, -daeme, s. (gallidet) consue-
ludo, usus familiaris, Beiøg, Underhold⸗
ning, Celjfabeligbeb; ædnag gitos galli-
dæmest! mange Tal for Bejøget!
Gallidægje, adj. (gallidet) omgjengelig, fel:
ffabelig.
Galliståstet, v. dem. (gallit) beføge fom fna:
reft; aigom su galliståstet, jeg vil beføge
ham fom fnareft.
Gallit, v. a. adire, convenire aliquem, for:
brive Tiden hos Naboer, gaa paa Bejøg.
Gallit, v. a. (galla) fljære Græsjet af Næper
eller Poteter.
Gållit, v. a. acuere (falcem) hvæsfe, hamre
(Ljaaen) tynbere i Eggen.
Gållitåmuå, -tebmusa, s. (gállit) noget,
fom flal hvæsfes.
Gållitatte, adj. (gållitet) fom fan bhvæsjes.
Gallitet, v. a. (gallit) gjøre nogen Selſtab,
holde med Gelftab.
Gållitet, v. fact. (gållit) 1) labe bhvæsje.
2) funne hvesſes.
Gållitkættai, 1) car. v. (gållit) uben at hvæste.
2) adj. vedf. -kættes, uhvæsfet.
Gallje, galje, adj. vedf. galjes, latus, larus,
amplus, vib, rummelig; galjes biktasak,
vibe, rummelige Klæder; biktas galjebun
Gallje.
dakkat, legge en Slædning ub; ravastet
njalme galljen, fpile Munden vidt op.
Gallje, s. (dial) locus glacie adstrictus,
Gíatià paa Vei, Holte.
Galljevuotta, -vuoda, s. (gallje) Vidde,
Bidhed.
Galljo, galjo, s. latitudo, amplitudo, Vidde;
dam galjo, af ben 3Bibbe; semma galjo,
af famme Vidde.
Galljodak, -daga, s. (galljo) latitudo, Vidde
(i og for fig uden at ben fammenlignes med
andre Gjenftandes Vidbe); lem mittedam
vuona galljodaga ja gavdnam læme 100
sala galjo, jeg har maalt Jordens Vidde
og funbet ben at være 100 Yavne vid.
Galljodallat, -dalam, v. fr. (galljodet) ub:
vide, gjøre videre (flere Ting).
alljodåmuå, -debmuáa, s. (galljodet) noget,
fom flal gjøres videre.
Galljodattet, v. fact. (galljodet) 1) labe ub:
vide. 2) funne udvides.
Galljodet, v. faci. (galljot) ubvibe, gjøre
rummelig, rummeligere, legge ub (Klæder);
biktasid galljodet, lægge fleber ub (jfr.
vuovzzet).
Galljolet, v. subit. dem. (galljot) hurtigt ub:
vibe8 libt.
Galljosaå, -saga, adj. (galljo) aj benne eller
hin 3Bibbe; dak fiermek læk ovta galljo-
sa3ak, bisje Garn have lige ftore Maſter.
Galljot, v. ». (gallje) extendi, amplificari,
blive vid, vibere, ubvides, ubvibe fig, blive
rummelig, tummeligere, ſtorre; havve læ
galljom guókte bællai, Saaret har ubvibet
fig til to Sider; raigge galljo, Hullet ud:
vider fig.
Gallo, s. 1) frons, Bande; gallod bivastagain
galgak borrat laibad, i bit Anſigts Sved
ial tu cbe bit Brød. 2) pellis frontis
tarandi, $uben af JForfiden paa et Rens:
byrhoved, Pandehuben.
Gallo, gålo, s. frigus, Rjølighed; dal læ
gållo, nu et bet tjgligt Veit; galo dakkat,
blive fjøligt.
Gallog, adj. (gallo) fronte instructus, pan:
bet; govdagallog, brebpanbet.
Gallo-gzdge, s. summus lapis fornacis,
ben øverfte Sten i en Stenovn, Taget i famme.
Gallojenasassa, -sasa, s. (gallojædne) tilfom:
menbe Cvigerinbe.
Gallojenastallat, -stalam, v. imit. (gallo-
jædne) falbe hinanden Gvigerinder.
Gallojenis |. -jænas, -jeniéa |. -jænata,
8. (gallojædne) fratria, €vigerinbe; moai
ledne gallojenicak, vi ere Svigerinder.
Gallojædne, -jaene, s. fratria (mariti) Svi-
gerinde, Huſtruens Betegnelfe paa Mandens
Broderkone.
197
Galme.
Gallok, plur. gallokak 1. -ot 1. -hak, s.
(gallo) calceamenta, quorum solum constat
e pelle frontis tarandi, superior vero pars
e pelle crurum ejusdem, Sto, hvis Saale
er af Renens Pandehud, meben8 Dverlæderet
er af uben paa Benene.
Gålma, gålbmaga, s. gelu, algor, tolbt Weir:
lag; dal aiggo gålbmagid dakkat ja adnet,
nu begynder bet at blive Kulde og holde fig
foldt; gálbmagak ain læk dabe, her et
frembeles koldt Veir (jfr. gålbmet).
Gålmadak, -daga, s. — gålma, 1) Sulbe,
Froſt; odna ij& gålmadaga dakka, inat
letter bet til med Froft; gálmadak læ æd-
namest, ber er Froft, Tæle i Jorden. 2)
lac tarandi gelu rigidum, frosſen Renmalt.
Álmas, gálbmas, adj. vedf. gálbma, 1) fri-
gidus, gelidus, told, isnende, isfrosfen, lige:
gyldig; gålbma giedak, folbe Hænder;
ülbma éacce, folbt Band; gálbma enam,
ælejorb; gálbma varain, meb folbt Blod;
gülbma vaibmo ja liegga vaibmo, et fofbt
$jerte og et varmt Hjerte. 2) defectione
animi torpidus, gålmas mannat, deficere
animo, fvime af, befvime, bedøves; smakko
ravgai Galbmai, farga gölmas mannim,
en Flis fløi i Diet, næften fvimede jeg af;
gülmas mannam, Bedøvelje, SBejvimelje ;
ülmas lem hærge balkestam, jeg bar
anet 9tenen i Svime; balkestim su gål-
mas, de fast ællaski, jeg flog ham i Svime,
faa levnede han op igjen.
Gålmastaddat, -stadam, 1) v. cont. (gålb-
met) vedblivende fryfe, gjentagende fryfe til.
2) v. dem. å Mag, faa fmaat føles at være
fold, isne.
Gálmastuttet, v. a. (gålmas) bebgoe, bringe
til at bejvime; son gålmastutti muo, han
bedøvede mig.
Gålmastuva, adv. (gålmastuvvat) bejvimet ;
son snuvti gålmastuva ædnami, han flupte
befvimet til Marken.
Gålmastuvakættai, car. verb. (gålmastuvvat)
uben at befvime.
Gålmastuvvat, -stuvam, v. subj. (gålbmat)
deficere animo, bebøves, fvime af, ville til
at befvime.
Gålmasvuotta, -vuoda, s. (gålmus) Kulde;
ülmasvuotta muo vaimost læ, ber er
ulbe i mit Hjerte.
Gálmaset, 1) v. (ard. (gålbmet) faa fmaat,
å Mag isfryfe. 2) v. aestim. anje for frosfen.
Gålmatallat, -talam, v. fact. (gálbmet) labe
fryfe til (om flere Zing).
Gålmestet, c. dem. (gålbmet) 1) fryfe lidt;
odna ija læ gálmestam, inat har bet frosfet
libt. 2) v. cont. vebblivenbe føles fold.
Gálmetümus, -tebmuáa, s. (gålmetet) noget,
fom man flal [abe fryfe.
Gilme.
Gálmetet, v. fact. (gálbmet) 1) labe fryfe,
fryfe til; armotes vanhemak manaidæsek
ülmetek, ubarmbjertige Forældre lade fine
fryfe. 2) v. mom. en entelt Gang føles
fold; jiegna gålmeti gieda vuöstai, Jfen
føltes fold mob Haanden.
Gålmetkættai, car. verb. (gålmetet) uben at
lade frpfe.
Gålmidet, v. n. sensum frigidum praebere,
føles folb; buücee gålmidisgoatta, ben Syge
ev begyndt at føles fold; lika gálmid, Liget
føles foldt; njuoska biktasak gülmidek 1.
gülmistek rubmas vuöstai, vaade faber
føles folbe mob Legemet.
Gålmistet, v. n. — gálmidet.
Gålmiå, gálmiéa, adj. alsiosus, tulbftjær,
fjelen; juölgek læk gálmitak, $gbberne
er fuldffjære.
Galnadet, v. fr. (galdnat) = galdnalet, blive
fam, følelfesløs (om flere Subj.) el. nu og ba
blive lam; must lavvijek giedak davja
galnadet, mine Hander pleie ofte at blive
lamme.
Galnas, galdnas, adj. forpidus, lam, følesløs.
Galnaået, v. aestim. (galnas) anje for lam.
Galnnat, v. n. — galdnat.
Galodaddat, -dadam, v. fr. (galodet) nu og
ba blive fjgligt eir.
Gàlodiistet, v. dem. (gålodet) blive fibt fjøligt.
Gålodet, v. mn. (gallo) blive fjøligt.
— car. v. (gålodet) uben at blive
jøligt.
Gåloduvvat, -duvam, v. n. — gålodet.
Gålos, gållos, adj. vedf. gålos, frigidus,
fjølig; gålos dalkke, fjøligt Beir.
Galpadattet, v. fact. (galpadet) faa til at
prælle, hoppe, fpringe tilbage (om flere Ting).
Galpadet, v. n. (galppat) prælle, hoppe, fpringe
tilbage (om flere Subj.); hakka-luodaid
oidnim galpadæmen, jeg faa Kanonkuglerne
hoppe (jfr. gålkkat).
Galpatet, v. fact. (galppat) lade, faa til at
prælle, hoppe, ftøbes tilbage.
Gálppa, gålpa, s. Stygge paa Que (— gåibba).
Galppat, galpam, v. n. = gålkkat, prælle,
hoppe op igjen, ſtodes, fpringe tilbage, vifo-
fjetere.
Galsok, plur. galssokak, s. braccae ex pelle
tarandi pilosa confectae, Leggings af Ren:
flind (af Benene) med Haarene paa.
Galåaget, v. (rans. (golàas) blive hoi og ftor;
suoinek læk dam liehmos arve bokte
sagga galsagam, Græsfet er ved bet milde
Stegn vokjet meget.
Galáas, adj. (galsåo) grandis, magno inere-
mento auctus, ftorvoljet; suoidne læ gal-
Basen Saddam, Græsfet er ſtudt høit op.
198
Gama.
Gålåas, adj. (galá&e) — galtos.
Galåasmet, v. comp. galsaget.
Galååe, galåe, s. rigidum el durum aliquid,
noget jtiot og haardt; gal&8e-muotta, Haard⸗
ne.
Gals$o, galåo, 5. mum et alium aliquid,
noget [tort og føit (Mennefle, Gres, Fi);
gals5o-suoinek, høit Græs; gal&o-guólek,
ſtorvokſet Fiſt.
Galéos, galééosa, adj. 1) frigidus, told (ifær
om Bind om Commeren); g. dalkke, folbt
Veir om Sommeren med Skaadde, Regn og
Bind. 2) durus, rigidus, ftiv, haard, ubøie-
lig, ufjærlig (— æalos). -tosvuotta, s. id.
Galvoiduttet, v. fact. (galvoiduvvat) førfyne
med Barer.
Galvoiduvvat, -duvam, v. subj. (galvvoi)
blive forfynet med Varer.
Galvolaå, -la3a, adj. — galvvoi, tig paa,
vel forfynet med Varer, Sager.
Galvva, galva, s. lignum aridum, tørt, faft
Se, Tørved; go barko erit valddu muo-
rast, de sadda galvvan, naar man afbarfer
et Zræ, bliver det Lørned.
Galvvadet, v. fact. (galvvat) fortørle, bringe
til at tgrre8, faa bet bliver haardt.
Galvvai, adj. vedf. galvvas, (galvva) tig
paa Torved; galvvas vuüvdde, em Skov
fulb af Tørved.
Galvvas, adj. vedf. galvva, aridus, tør;
galvva muorra, tørt Tre.
Galvvat, galvam, v. n. arescere, fortørres,
visne; dego galvvam muorak, dak æi soja
gosagen, fom tørrebe, fortørrebe Træer, bet
ife bøie fig til nogen fant; suormak galv-
vam læk, æi gula niaidegen, Fingrene ere
visne, de føle intet (jfr. galdnat).
Galvvo, galvo, s. merz, res, are, Gobs,
Artilel, Tøi (Neifetøi) Ting, Sag; maid
dat vuvdi galvvon dudnji? hvad Bare folgte
han big? vadnas, skipa sist galvoid bolttot,
buktet, losfe, ublosfe Barer af en Baad, et
Cfib; smavva galvok, Sramvarer; ollo,
uccan galvok, et ftort, libet Parti; gavppe-
galvok, $anbelsvarer; gavppe-olbma -
vok, Sjøbmanbsvarer; bodos galvok, Xø8-
øre; son gudi dasa buok galvoides, han
efterlod alle fine Gager her; galvvo-skipa,
Handelsſtib, Koffardiſtib.
Galvvoi, adj. vedf. gallvos, (galvvo) rig paa,
vel forfynet med Barer, €ager.(— galvolas).
Gama, s. Sv. fovea, imprimis in quibus
hiemant ursi, Hule i Jorden, Bjørnebhi.
Gama, gabmaga, s. (galbmat) calceus Lap-
ponicus, Komag, Lappefto.
Gama-bzelle, s. ben ene af et Par Sto.
Gamadet, v. ref. (gama) tage Sfo paa.
Gamadümus, -debmuåa, s. (gamadet) noget
at tage paa fine Ben; jfr. gamatümui.
Gama.
Gamadåstet, v. subit. (gamadet) i aft tage
Sto paa.
Gama-duonas, s. rund ap, ber fættes under
Helen paa Sfo.
Gama-giegge, s. Skoſaale.
Gama-goarro, s. Stomager.
Gamagåtta, adj. vebf. -áttes, (gama) ſtolos.
Gamaiduttet, v. fact. (gamaiduvvat) ftaffe
Sto, forfyne med Sto.
Gamaiduvvat, -duvam, v. subj. (gama) faa
Sto, blive forfiynet med Sko.
Gåmar, gåbmar, s. caseus sero immixlus,
Bræfte, Oſt i Meælt, avftilt fra 3Ballen.
Gåmardet, v. a. (gåmar) in caseum cogere,
jte.
Gåmarduttet, v. fact. (gåmarduvvat) labe
Igbe fammen, lade brifte.
Gåmarduvvat, -duvam, v. subj. (gåmar) blive
fammenløben, brifte.
Gamas, -gabmasa, s. (gama) pellis cruribus
animalium extracta et ad calceos facien
dos apta, $uben paa Dyreben, Sko⸗Emne.
Gamas-buvsak, s. braccae, quarum pars
superior ex pelliculis aee subactis con-
stat, inferior vero ex crurum
tarand pellibus, Bulſer, vis øvre Del
beftaar af garvet Skind og nedre Del er
gjort af [aabbent Clfinb af Rensdyrets Jødder.
Gamas-goddor, s. $uben af famtlige fire
Fødber.
Gamatak, -taga, s. (gama) Gmalleg.
Gamatallalet, v. muli. (gamatet) i ui fette
— paa (flere).
amatallamus, -muåa, s. (gamatallat) nogen,
d ftal iføres Fodtøi.
amatallat, -talam, v. fr. (gamatet) iføre
"lo (om flere D6j); gamatala manaid! jet
Sto paa Børnene!
Gamatümus, -tebmuåa, s. (gamatet) noget
at brage paa andres Fodder.
Gamatåstet, v. subit. (gamatet) i Haſt iføre
nogen Sko.
Gamatet, v. instr. (gama) calceos induere,
iføre Sfo; gamat mana! [jet Sko paa
Barnet! jetas g. tage Sko paa fig.
Gamatuttet, v. fact. (gamatuvvat) berøve Sto,
gjøre ſtolss.
Gamatuvvat, -tuvam, v. subj. (gamatæbme)
blive floløs.
Gamataebme, -tæme, adj. vedf. -tes, (gama)
fom iffe eier Sfo (— gabmagkættai).
Gama-vuoddo, s. Sfobunb.
—— s. (dial.) pecten, Kam.
baldakkés, etan, adj. (gambaldet)
ra gjerne pleier at rusle finaat affted.
Gambaldet, v. ». pedetentim procedere,
rusle frem faa [maat med fine Sager.
Gamediå, s. (obsol.) lapis, cui Lappones
199
Gángge.
maritimi olim sacra. faciebant, en Sten,
hvortil Sølapperne forbum oftebe.
Gamen, gabmena, s. risus, atter; (jfr.
gavnas).
Gamenastet, v. a. ridere, le; maid game-
nastak? hvad ler bu af? (jfr. boagostet).
Games, gabmas, adj. luridus, guften; games
varak, guftent Ubfeende.
Gåmpe, s. (jfr. skimpe, garppe, rampe) veste
mimis brevi indutus, En, fom gaar med
altfor forte Klæder.
Gåmpotet, v. habit. (gámpe) gaa, iført alt»
for forte Klæbder.
Gamc, s. (dial.) = Sv. kamtes.
Gamudet, v. n. (games) luridum fieri, blive
guften.
Gánaget, v. ». (gånas) blive fuldfljær.
Gánaiduttet, fact. (gånaiduvvat) for[yne med
Mos, Flas.
Gånaiduvvat, -duvam, v. subj. (gádna) for:
fynes med Mos, Flas.
Gånalgaddat, -gadam, v. ». (ganas) gaa og
ftjælve af Froſt.
ånas, gådnas, adj. frigoris impatiens,
alsiosus, tulb]tjer; son le gånas, han er
en Frosvot. — Comp. gàdnasibbo. —
Superl. gådnasåmus.
Gånatuttet, fact. (gánatuvvat) berøve Mos
el. Flaa. ;
Gånatuvvat, -tuvam, subj. (gånatæbme)
mifte, berøves Mos el. Flas.
Gånatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (gádna)
uben Mos el. Flad.
Gandda, ganda, s. puer, Gut, Smaagut;
gandden goctujuvvujek bællesaddo bar-
nek, Gutter kaldes halvvorne Drenge.
Gandén, ganddem, s. Sfat (— davver).
Gånéstet, v. dem. (gånnot) røre lidt ved,
flaa et libet Ctytle af noget.
Gángas, adj. longus, extensus, langftratt.
Gángatet, v. habi. — gángotet.
Gánggalet, v. a. 1) extendere, wbftette;
rievan gánggali sæibes, Steven ub[tafte
fin Hale. 2) prosternere, ftrætte til Mar
fen (bræbe); gånggalim gumpe, jeg firalte
Ulven til Marken.
Gånggåt, gånggåm, gånggåjim, v. habi. ex-
tensum (ventri innixum) cubare, være eller
ligge ubltraft (paa Maven); bæne gánggà
lattest, Hunden ligger ubftraft paa Gulvet;
gukkis muorra gånggå joga rasta, et
langt Træ ligger over Elven; gånggåm juo
læ, fan ev allerede bød (jfr. njanggat).
Gångge, gånge, s. animal extentum, lang:
firalt Dyr; oidnim gånge, im diede, læigo
gumpe daihe rievan, jeg faa et langftraft
vr men ved ille, om bet var Ulv eller
Qv.
Günggo.
Gånggo, adj. exiensus, ubftolt; rievan
gånggo sæibe jalddi, Steven gil med ub.
fratt Hale
Gánggot, v. habil. = güngotet.
Gángidet, v. transl. extetisum fieri, blive
udſtrakt.
Gángot, adv. i langftraft Stilling.
Gángotet, v. habit. gaa med udſtrakt Hale,
bevæge fig i langftralt Giilling.
Gåniå, gånita, s. 1) echo, Gtfo. 2) daemon
montanus, Trold, fom bor i Jjelbvægge.
Gånjaggattet, v. fact. (günjaget) bringe i
Tubenbe Gtilling.
Gånjaget, v. transl. obsol. (gàdnje) tomme
i ludende Gtilling.
Ganjal, gadnjala, s. lacrima, Taare; gadnja-
lak golggek, Taarer rinbe.
Ganjaldakkés, -dakkas, adj. (ganjaldet) fom
let løber i Band; g. dalmek, Dine, fom let
løbe i Band.
Ganjaldallalas, adj. (ganjaldallat) fom let
fælder Taarer.
Ganjaldallamu3, -muàa, s. (ganjaldallat)
noget at felbe Taarer over.
Ganjaldala, adv. meb Taarer, grædende.
Ganjaldallat, -dalam, v. fr. (ganjaldet) nu
og ba, ofte fmaagræde.
Ganjaldattet, v. fact. (ganjaldet) presſe Taarer
frem; biegga ganjaldatti &almid, Binden
presſede Taarer af Øinene.
Ganjaldet, v. n. (ganjal) lacrimare, flere,
fælde Taarer, græde, faa Band i Øinene;
talmek ganjaldek, Øinene løbe i Band.
Ganjalduvvat, -duvam, v. subj. (ganjul) faa
Taarer i Øinene.
Ganjalnaga, adv. taarevæbet; du muodok,
&almek læk ganjalnaga, bit 9Infigt, Øinene
ere væbdede af Taarer.
Ganjal-Calmek, s. gætsi muo ala ganjul-
almi, han faa paa mig med Taarer i jon
Gánnot, gånom, v. a. (gádna) (dial.) car-
pere, pille, plukke Cmaajtylter.
Gånoget, v. n. — Sv. kanoget.
Gansal 1. gansald, adv. moz, cito, fnart, ftrar;
i boade gansal deiki, han fommer iffe fnart
ME fs. sagald).
jer d frigore rigidus, ftiv i Lemmerne
ur
— v. imil. Sv. (gandda) jocari,
puerorum more ludere, jtjemte, lege fom
Gut.
Ganteåduttet, v. fact. (gantas) bringe Kal:
vene til at "iie ibjæl ſtrax efter Fodſelen.
Ganteåtukkés, -åtukkas, adj. (gantas) til:
bøielig til at blive forfrosfen.
Ganteåtuttalet, v. muli. (gantestuttet) =
ganttodallat.
Ganteåtuttet, v. a. — ganttodet.
200
Gara.
Ganteåtuvvat, -åtuvam, v. subj. (gantas)
blive faa forfrosfen og ftiv, at man intet
fan gjøre, hugge Tænder (— ganttot).
Ganttodallat, -dalam, v. fr. (ganttodet) labe
b. forfrosfen og ftio af rs Ide (om flere
Ganttodet, v. fact. (ganttot) [abe blive i
hoieſte Grab forfrosfen og ftiv.
Ganttolet, v. subit. dem. (genttot) i jt
blive i høi Grab forfrosjen.
Ganttostet, v. dem. (ganttot) blive libt for:
frosfen.
Ganttot, v. n. gelu rigescere, blive faa for:
frosfen og ftio, at man intet fan gjøre (fidfle
Stadium før Dpd); — gantestuvvat (jfr.
garvvot).
Ganga, s. (dial.) Brætjtang Ae båksa).
Gangahet, v. habit. = gånggåt
Gangalet, v. a. (dial) tjore, binde et Dyr
med langt 9teb, faa bet fan gaa- og fpife.
Gåpan, gappan, s. ichiyocolla, Sundmave.
Gappa, gaba, s. 1) flos lactis, tynb Fløde,
Snerk paa fogt Melt. 2) ichtyocolla, &unb;
mave. 3) cinis albus, hvid Aſle, Faldafte
(let og hvid) = gabos.
Gáppadet, v. mom.(gáppat) gjøre et entelt Hop.
Gappai, m vedf. gappas, (gappa) fom har
meget Snert.
Gappalagai, -lagata, S. dem. (gappalak)
libet €tyffe, Smule.
Gappalak, -laga, s. 1) pars, particula, fru-
stum, Stump, Style, Del; guölle-, bierggo-,
duöllje-gappalak, et Stykke af en Hit, Kjød,
Ctinb; vanus-gappalak, et tykke af en
Baad, en Fillebaad; jakke-gappalak, en
fort Tid, et Styklke paa Aaret; TCuoppat
maidegen njællje gappalakkan, hugge
moget i fire Cityffer; gappalagai gappala-
gai mielde, Stykke for Ett 2) grez,
lurba, caterva, Flok, Skok (om Men, ftørre
end Cora); boacco-gappalak, Renflok; lem
lappam obba gappalaga ælost, jeg har
met en bet tof af af Øjorden; jfr. (rievsak-)
moatte, (gumpe-) valvve, (guölle-) spierro,
(olmu&) doakke.
Gáppat, v. ». m hoppe (om Stenen i
byb Cne) jfr. muovhlat.
Gapper, s. apex, $ue; gappertaga, uben bar
Gapperkættai, adj. vebj. -kættes, (ga;
batfovebet, med blottet Hoved, 1 Gor. i På
Gappo, gabo 1. gavo, s. Skaft paa Dubbelet
for Linen, Dubbelfpor.
Gappodet, v. er (gappot) ffaffe, bevirke,
frembringe Snerk.
Gappot, gabom, v. m. (gappa) =
dratt faa Snert.
Gapte, s. — gakte.
Gapéet, v. a. (dial.) — goktat.
Gara, garraga, s. crapula, ebrietas, Rus
gabai-
Gåtra. 201
(= garrém); garragest let, være i be
ruſet Siftm.
G , -dakkas, adj. (gáradet) fom
gjerne * ſig haard.
let, v. n. (gårrat) vije fig haard; gára-
det son lavve, mutto i læk dade gåras,
han pleier at vife fig haard, men han er
itfe fynderlig haard; maid dat dongis gå-
radak? hvad er bet, bu ogfaa vifer big
ftreng for?
Gåradet 1. gåredet, v. cont. (garrat) ved⸗
blivende farfe, binde fammen.
Gåradkættai, car. verb. (gåradet) uben at
vije fig haard.
Gåraiduvvat, -duvam, v. og (gårrai) blive
forfynet med Gal, med 38,
— car. verb. ndis uden at blive
avd
Gárakzettai, car. verb. (gårrat) uben at farfe.
Gåraldak, -daga, s. (gårrat) funiculus, axle:
fnor, Baand, Gnetebaanb, Cnor, Cue,
Soug til at fnøre Toi fajt i Kjærisjen (—
gårastak), Nøring (j. Ef. paa Fiſtekrog).
Garanas, -asa, s. 1) corvus, cornix, Ravn,
Krante; 2) fastigium, Tagroſt.
Garanas-muörje, s. Empetrum nigrum, L.
Kraafebær.
G é&o, s. Echinus esculentus, L.
Garanas-vuodna, nom. propr. loc. Ramfjord
i Tromsø Amt.
Garanes, adj. obsol. meget mager.
Garan-olmai, s. (dial.) Manbfolf.
Gåras, gårrasa, adj. vebf. gårra, durus,
asper, haard, ifarp, ran, beftig, volbfom;
gårra. vaibmo, luonddo, et haardt Qjette,
Gempt; gårasen vussujuvvum monek,
haardkogte 969; nuft gåras læ, atte i mik-
kege bahaid su ala baste, han er faa
haard, at intet ondt biber paa ham; gutte
gårra giedaid, likke, nake adna, haard-
hændet, haurdhubet; går?a doarro, en haard,
ftap Strid; gårra hagja, flarp Lugt; gårra
ællem aller føre et ftrængt Liv; gårra
dalvve, buola&, iaed, barft Vinter, Kulde,
Herre; gårra miela dudnji adna, han har
et umildt Sindelag til big; rangastuse går-
rasabbun dakkat, jfjerpe Straffen; garra
biegga, dolla, davdda, heftig Bind, Syg-
bom, Ild; gårra ravdnje, ftært, rivende
Strøm; gårra miella must lei dasa, jeg
havde bet ftærkt i Ginbe; gárra mokke læ
must dom guvllui, jeg har et paatrengenbe
Wrinde paa ben Kant; gårralundulus, gár-
ravaimolaå, adj. haarbbjertet.
år: |j. (gåras) — göraslagss.
Gåraslagaå, å. adj. (gåras) ublid, alvor:
lig, noget haard, firæng.
Gårasmattet, -mattam, v. fact. (gårasmet)
gjøre haard, hærde.
Gardde.
Gårasmet, v. comp. = gårasmuvvat.
Gårasmuvvat, -muvam, v. comp. (gåras)
blive haard, haardere, hærdes, forhærdes.
Gårastaddat |. -stallat, -stadam, -:
v. imit. (gåras) 1) vije fig haard, behandle
onbt; g. manaid |. manai ala, vuóstai,
behandle Børnene haardt, være haard imod
bem; mi læ oaddadagsi siste, mi nu gå-
rastalla? hvad er ber i Gengtlæderne, fom
føles faa haardt?
Gårastak, -staga, s. (gårrat) — göraldak.
Gårastet, v. dem. (gårrat) farfe, fnøre, binde
lidt; garastam-badde, Snørebaand.
Gårasvuotta, -vuoda, s. (gåras) Qaarbbeb,
Strænghed.
Gåraåavåat, v. aestim. (gáras) = gåraset.
Gåraået, v. aestim. (gåras) anje for haard,
ftræng, ſtrid, for altfor haard.
Gåratatte, adj. (gårrat) fom fan tarfes ofv.,
fartelig.
Gåratet, v. a. (gárra) afjfalle, flrælle; gåra-
tet navrasid, potetaid, ftrælle Næper, Po-
teter.
uri v. fact. (gårrat) labe farle, binde
D)
ofv.
Gåratæbme, -tæme, adj. vedf. -tes (gårra)
fom ei har Skal.
Garban, s. es) = skarban.
Garbas, garbbas, s. vapor aestw aestivo e
terra. humida ascendens, Damp, fom i
ftært Hede ftiger op af fugtig Jord; garbas
1. bæivvadak-suovva (jfr. muovva).
Garbbas, -éa, s. dem. (garbes) liben Baad.
Garbbat, garbam, v. à. — skarbbat; frabfe,
ubfrabje; bipo garbbat.
Garbes, garbba, s. cymba biremis, liden
Baad, Færing med » Par 9fater.
Garbmad, adj. (dial.) vedf. garbmis, ruber,
farmoifinrød.
Garbmodattet, -dattam, v. fact. (garbmo-
det) give farmoifinrødt Udſeende.
Garbmodet, v. n. (garbmad) faa farmoifin:
rødt Uvfeende.
Garbmot, v. a. (obsol.) circumcingere, flaa
Kreds om, omringe.
Gardadak, -daga, s. (gardde) Gted, hvor
Rengjærde har ftaaet.
Gardan, nom. propr. vir. Mandsnavn.
Gårdaset, v. (ard. (gårddet) faa fmaat, i
Maq plukke, rapje, rive.
Gårddasaddat, -sadam, v. fr. (gårdaset) nu
og ba ajrive$ (om [maa Stylter af Huden);
likest læk binnak gárdasaddam, [maa
Skindfiller ere revne af Huden.
Gårddaset, v. n. destringi, afrive8 (om fmaa
Skindfiller SU garhaset).
Gardde, garde, s. 1) sepes, Gjærde (for Ren,
Rype el. om Kirke); garde dakkat, gjærde;
girkko-gardde, Kirkegaard, (opretftaaende
Gurddo.
Gjærde; jfr. aidde, ſtraatliggende Gjærde
om Eng, 9(ger); gardde-muorak, Gjærde-
fang. 92) hortus, Qave, jfr. garden.
Gárdde, s. (dial) impetigo, Ringorm.
Gárddet, gárdam, v. a. 1) carpere, legere,
rapſe fammen Ginaabrenbe eller Smaagræs,
hvor ber ev lidet af famme, og hvor bet er
bryfomt, hugge flurvet, fom med fløv Øre;
muoraid gárddet vadna baikest, rapfe Træer
paa et træløft Sted; rasid gárddet gædgge-
gaskain, rapfe Gra8 mellem Stenene (jfr. gar-
hedet).
Garddoi, s. (dial.) Allat. af et ubrugeligt
garddo; qualitas, man garddoi 1:338, af
bvab Bejtaffenhed bet monne være; studres
garddoi — stuöreslagan, temmelig ftor.
Garddolet, v. subit. dem. (garddot) Buttigt
gjetbe etc.
Garddomus, -muåa, s. (garddot) 1) noget
at omgjærde. 2) noget at [ette Snarer efter.
Garddot, gardom, v. a. (gardde) 1) sepire
sepe munire, laqueos ponere, gjærbe, af:
gjærde, fette Snarer for Ryper.
lem, garddema, s. domus, villa, ftor
Gaard, Hus.
Garden, garddena, s. villa, praedium, fun-
dus, Gaard (indbefatter faavel Jord fom
$uje).
Gárdestet, v. dem. (gárddet) — garhestet.
Gárdnai, adj. vedf. gárdnas, morosus, vranten,
gvætten (— güresai).
Gárdnasmuttet, v. fact. (gårdnasmuvvat)
gjøre vranten.
Gárdnasmuvvat, -muvam, v. subj. (gårdnai)
blive vranten. f
árdnastallat, -stalam, v. imit. (gårdnai)
vije fig vranten.
e, 8. proxima hamo pars lineae pisca-
loriae, Wortgm, Forſyn, Geitøm (— oar-
studdo).
Gårdnek 1. -net, -ka, adj. vedf. -kis, asper,
acerbus, morosus, fom er haard mob fine
Egne i Ord og Adfærd.
Gårdnekvuotta, -vuoda, s. (gürdnek) Haard⸗
hed, Vrantenhed.
Gårdnjel, s. fe gårnjel.
Gårdnjelastalet, v. coni. (gárdnjelastet) ved:
blivende føøtte fig paa Albuen.
Gårdnjelastet, v. ». (gårnjel) føtte fig paa
Albuen.
Gardodet, v. cont. (garddot) holde paa med
at gjerbe.
Gardostet, v. a. (garddot) fætte Gjerber,
- gjerbe, inbeluffe, beleire.
Gardotallat, -talam, v. neutr. pass. (gar-
dotet) blive inbefluttet, omringet, indgjærdet.
Gardotet, v. fact. (garddot) 1) labe inb:
gjærde. 2) funne indgjærbes.
Gargsu, -r3u, s. (dial) = gareco, Troug.
202
Gar3o.
Gargasmiåstet, v. dem. (garzasmet) — gar-
3asmustet.
Gar3asmattet, -mattam, v. fact. (garzas-
met) gjøre trangere.
et, v. comp. (gar32e) blive trangere.
Gargasmustet, v. dem. (gar3asmuvvat) blive
lidt trangere.
Garjasmuvvat, -muvam, v. subj. =
3asmet.
Gargaået, v. aestim. (gar33e) anje for trang,
for altfor trang.
Gar3et, adv. (gar33e) trangt.
Gar33at, garjam, v. a. (obsol.) recondere,
gjemme.
Gará3e (al. gar&te) adj. vedf. garåes, an-
gustus, trang, never, fnap (om Rum, Tid
og å overført Betydning, jfr. baske); uksa læ
baske, ja gæidno læ gara3e, Matth. 7, 14;
aigge læ dastmanas garae, 1 Gor. 7, 29;
gar2es oaidno ja gar3es rasetes baikke, en
inbjfrenfet Ubfigt og en inbjfrenfet, trang
græsbar Plads; garzes vaimok æi diede
æccet æige oskot, fnævre Hjerter wide
hverfen at elffe eller tro; gar33e vaimost,
fnæverhjertet; gar3es sagje, Snævring; gar-
Zebun dakkat biktas, legge en Slæbning
inb; ik ole, gar3ze le aigge, bu vinder
iffe frem, Tiden er fnap; garzes aigek,
trange Tider; gar33elundulas, gar33evai-
mosaå, [neverbjertet, trangbjertet.
Gará3evuotta, -vuoda, s. (gar33e) Snæver:
feb, Vranghed; gar33evuotta min luon-
dost, vaimost, vor Gnæverhjertethed.
Gar33olet, v. subit. (ger330t) i Haft inb.
jnevreà.
Gargåot, gargom, v. ». (gar23e) blive trang,
fnæver, indknibes, indſtrenkes; baikke, viesso
appar garz20m læ munji, Stedet, Quiet
er blevet mig altfor trangt, inbInebet; aigge
gar3oi, Liden blev fnap.
Garàágodallat, -dalam, v. fr. (gara&odet)
gjøre trang (om flere O5j.).
Gara33odámus, -debmuåa s. (gar320det) noget
fom flal gjére8 trangere, fnævrere.
Garg3odåstet, v. dem. (gar33odet) gjøre lidt
trangere.
Garàáodet, v. a. (garz3ot) gjøre trang,
trangere, fnap, fnappere, indknibe, inbjfrente ;
i mikkege gar330d, intet indſtrenter; nubbe
gar33od saje nubbai, ben ene inb[frenfer
Pladfen for ben anden; biktas gar33odet,
legge ind en Klæbning.
Garg3odkættai, 1) car. v. (garg3odet) uben
at inbifenfe, inbjnevre. 2) adj. web.
-kættes, uinbffræntet, uinbfnebet.
Gar3okættai, 1) car. v. (gar330t) uben at inb:
ftrænkes. 2) adj. veb[. -kættes, uindflræntet.
Gar3ostet, v. comp. dem. (gar330t) blive
[ibt trangere, fnævrere.
gar
Gar3.
Garà-zello, s. Stat, Siiggenbefe (— davver).
Garek, -ka, s. — garhek.
Garek, -ka, s. obeol. (garrat) cereus ran-
giferinus haud castratus, qui extremum
pilorum. colli amisit, ugilbet Renore, fom
Bar felbt bet yderſte af Qaatene paa Haljen.
Garestet, v. m = garhestet.
Garét, -réha, 5. — garhek.
Garétuttet, v. un. (garrém) bringe til at
blive fulb, berufet.
Garga idas, $. — gurgadas.
ia J= re
= garg g-jakke.
t, v. d le: baculi
ope transsilire, hoppe eller fpringe ved Hjælp
af en Stok; joga rasta gårgalmastet, hoppe
over Elven.
Gargadus, -dusa, s. (gargedet) Jlugt, Rom⸗
ning; gargadussi mannat, begive fig paa
Flugten.
Gargam-vuodna, nom. propr. loc. Nord:
ijojen i Tromsø Amt.
Gargam-vuovdde, nom. propr. loc. Bala:
fjorbeibet i Tromsø Amt.
Gargedet, v. n. fugere, løbe bort, rømme.
ss v. dem. (gargget) gniftre lidt.
argetet, v. n. (gargget) scintillare, gniftte,
ric Gnijter; avsost dolla gargeti, Il⸗
ben gniftrede af Øljen.
Gargga, garga, s. flamma, JFlamme; dolla-
gargga, Slbflamme; njalbme-gargga, Mund⸗
huggeri, Trætte.
Gárggai, adj. vebf. gárggas, violentus, vehe-
mens, fom er volpjom i fine Handlinger,
fom behandler haardt fine Folk (jfr. gardnek).
Gårggaivuotta, -vuoda, s. (gárggai) Bold:
ſomhed, Haarbhed.
Gårggalet, v. a. — gårgalmastet, fpringe ved
$iclp af Ctof (om Menneffer), hoppe over
noget (om Dyr).
Gårggalet, v. a. — gurggalet.
Gargganattet, -nattam, v. fact. (gargganet)
faa til at gaa op i Kanten.
Gargganet, v. ». (gargge) dissolvi, gaa op
å Kanten (om Traade), løsne, ſtilles ab (fom
Traadene i et været Baand).
Garggas-jakke, jage, annus intercalaris,
fubaar.
Garggat, garggam, v. ». — gånggåt.
Gargge, garge, s. margo panm, filo cireum-
sulo non firmatus, Sant af Tøi, fom ikke
er faftet over med Traad; i læk didnom
gargid, han har iffe fantet Sømmen.
Garggemættom, adj. (garggit) uopløfelig.
203
Garhi.
Gargget, gargam, v. v. scintillare, gniftre;
tuodnamak garggek.
Garggit, garggim, gargijim, v. a. explicare,
evolvere, eglomerare, vikle op, løs, labe lobe
ub (af Nøfte, Hespe, Sule).
Garggo, gargo, s. 1) vadum, brevia, Sand»
banfe, Grund, Revle. 2) nom. pro; pr. loc.
Havna» ved Syngsfjorben, Markenes i Bals-
fjorben.
Garggo-njargga, nom. propr. loc. Ørnas i
Balsfjorden.
Gargidas, s. = gurgadas.
tee Bt v. fact. (gargidet) vitle
op (— gar;
Gargidet, v. n. (gurggit) 1) dissolvi, (= garg-
ganet) gaa op, løsne; ravdda gargidi bik-
tasist, ftanten, Traaten gil op paa fab.
ningen. 2) ordine procedere, jette fig i
Fart i Rad og Stoffe; boccuk gargidegje
je gargistegje, Menerne fatte fig i Fart og
brog affted i Rab og Siete.
Gargistet, v.«n. (garggit) ordine procedere,
bevæge fig å Rad og Reekke (jfr. gurgistet).
Gargnat, gargnam, v. habit. prono, obliquo
corpore stare, sedere, ftaa, fidbe paa Stolte
Gargnatet, v. habit. (gargnal) obliquo cor-
Po gaa paa Caffe, bære Quen paa
Gage adj. (gargnat) obliquus, proclivis,
Gargnat, adv. (gargnat) i hælbende Stilling.
Gargolaå, -laga, s. (gargedet) Rømling.
Gårgotet, v. a. dissipare, disjicere, jage til
alle Kanter, fprede, fajte bib og bib (1 Brede
og voldfomt); gumpe gårgoti boceuid ja
bidgi daid, Ulven jog Renerne til alle anter
og fpredte bem; gürgotet gabmagid, fafte
Cloerne fljødesløft hen, faalebe8 ogfaa om
Vinden, fom fajter bet ene over bet andet.
Garhak |. -hat, -ka, s. clava, flubbe (=
8lubbot).
Garhakaå, -kaja, s. dem. (garhak) liben
Klubbe.
Garhasattet, -sattam, v. a. (garhaset) gnave.
Garhaset, v. ». (— gárddaset) gnave8, nygges,
afrives Stylter af Huden.
Garhat, s. = garhek.
Garhedet, v. a. gårddet.
Garhek, s. fe guoikka-garhek.
Garhek, -ka, s. arbor humilis et incurva,
ramis nudata, lavftammet, Iroget Træ paa
Roden uden Grene.
Garhestet l|. garestet, v. a. vapfe, nappe,
rage fammen, bryde, bretfe lidt; guölle gar-
hesti vehas, Jiften nappebe lidt; garhest
munji uccanaà, bryb mig af et Stylke; av-
joid g. éoakkai, rage $6 fammen.
Garhicet, v. a. — gerhestet.
Garho.
Garho, s. ordo foeni desecti, nebflaaet Hø:
rætfe, fom ligger paa Marken.
Gåridet, v. n. (gáras) durum sensum prae-
bere, [ple at være haard; oaddem-sagje
gårid juökke saje, Gengen føles bhaard
overalt.
Garja, s. — garanas.
Garja-batte, s. Echinus, Jglefjær.
Garja-bierggo, s. molles ungulae equinae
partes quae in calceando desecantur, bet
3Bipbe, fom fljæres af Heftens Hov ved Skoning.
Garja-biello, s. Campanula rotundifolia, L.
Blaaklokke.
Garja-månno, s. — vuora8-månno, Aprilis,
April Maaned. ;
Garja-muórje, s. Vaccinium uliginosum, L.
Bloktebær.
Garjel, -la, s. Carelius, Karel.
Garjelaå, -la3a, adj. (garjel) farelff, Karel.
Gårjestet, v. a. (dial.) flaa faa ber bliver
Stribe efter.
Garjodet, v. a. — gærjodet.»
Garjotallat, v. a. — girjotallat.
Gárka, s. — gotka.
Gár-mán, s. (dial) Mandfolk.
Garmodet, v. a. auferre, tage bort, fra; gar-
modam daid erit dolla-gaddest, amasek
buöllet, jeg tager bem bort fra Ilden, at
be ei flulle brændes.
Garnas, -sa 1. garanas, s. tabula lignea ad
turfam tecti fulciendam, Vindfjæl eller
Bord, fom fløtter Torven paa Laget (ogfaa:
bilgga-fiello).
Garnjel 1. garnjel, gardnjela, s. cubitum,
Albue; mieiggat garnjel-bæle alde, ftøtte
fig paa ben ene UAlbue.
Garon, garrona, s. fibula, nodus, $æmpe.
Garonastet, v. a. (garon) jette Qempe paa.
Gårostuvvat, -stuvam, v. ». — garrot.
Gåroå 1. gáru$, -ruéa, s. dem. (gårro) liben Cb.
Gårotæbme, -taeme, adj. vebf. -tes, (gårro)
fom iffe er flem til at bande.
Garpadak, -daga, s. bacca immatura, Bærtart.
Garpe, s. = gampe.
Garpeå, -peta, s. (dial) = garpadak.
Garpetet, v. a. cito irasci, blive braafint.
Garppa, garpa, s. (dial.) Jladbrød.
Gårppot, gárpom, v. mn. bære uftø paa Grund
af Harme.
arppot, garpom, v. a. — garbbat, skarbat,
kradſe.
Garra, gåra, s. carmen, Karde.
Gårra, gára, s. putamen, crusta, cortex,
Skal, torpe, Barf; monne-gárra, YCggeftal;
mudrje-gårra, Bærffal.
Gårradakkés, -dakkas, adj. (gårradet) fom
gjerne gjør haard, ftræng.
Gårrai u$, -muåa, s. (gárradallat) —
gárradümu&.
204
Garré.
Gárradallat, -dalam, v. cont. (gárradet) ved:
blivende gjøre Daarb, firæng.
árradümu$, -debmuåa, s. (gárradet) noget,
fom fan eller flal gjgre8 haardt.
Gårradåstet, v. dem. (gårradet) gjøre lidt
haard, faarbere.
Gårradet, v. a. (gårrat) edurare, obdurare,
gjøre Daarb, haardere ojo.
Gårradkættai, car. verb. (gárradet) uben at
gjøre buard.
Garragest, adv. fe gara.
Gárrai, adj. vebf. gårras, (gárra) fom har
meget Gal.
Gårralak, -laga, s. Gnerling (et Toug flettet
fanmen af gamle Liner, ber lægges tredobbelt).
gt adj. (gårrat) tilbøielig til at blive
aard.
xe v. subit. dem. (gårrat) blive lidt
aard.
nat v. subit. dem. (gårrat) i aft facte,
inde.
"Gárralundulaà, -la3a, adj. fe göres.
Gårramud, -åa, s. (gårrat) noget at fatte, binde.
—— adj. (gárrat) fom iffe fan blive
aatb.
Gårrasekt, adv. (dial) — gårraset.
Garraset, v. n. (dial) — g&rddaset.
Gárraset, adv. (gáras) duriter, rigide, Baatbt,
fttengt, ublibt, alvorligt, beftigt; don gal-
gak gårrasabbudet mænnodet, bu ſtal gaa
lidt ftrengere tilveerks; olmus i galga sudnji
dam nuft gårraset logatallat, man [tal ite
tifregne ham bet faa nøie; valdi su gürrasi
vuöllai, han tog ham med Gtrænghed.
Gårrat, gáram, v. ». (gáras) indurescere,
rigescere, blive Daarb, haardere, ftræng;
buogo gaårai, Svulſten blev haard; de gå-
rai vaibmo, $jertet blev haardt; buolaå
gürra, Kulden bliver firæng, firængere; går-
rim su bagjeli, jeg gif haardt inb paa ham,
jeg blev ftrængere, alvorligere mob ham; go
gårra munji, de fertim vuöllanet, naar
ban gaar haardt paa, ba maa jeg give mig;
gürai fastain biegga, vuoisatak, inden,
GStinget blev igjen ftærkere.
Gårrat, gåram, v. a. consiringere, adstrin-
gere, taxe, binde, [nere faft ned i Slæde,
Bugge, furre; manna læ garrujuvvum gæt-
kam sisa, Barnet er indjnøret i Vuggen.
Garrat, garam, v. n. (obsol.) extremitatem
pilorum amiltere, mifte bet yberjte af Haa:
rene (om 9tenen).
Garre, gare, s. alveus, patina, Fad, Troug.
Gárre, gare, adj. angustus, (mal.
Garrém, -ma, s. crapula, ebrietas, Rus;
son le garrémin, han er fulb; saddat
garrémidi, blive fulb; garrém-olmus, et
fuldt Menneffe; garrémest let, være be:
ruſet; jukkat jetas garrémidi, brilfe fig
Garré. 205 Garssa.
fulb; uccanas garrömidi jedas jukkat, tage
fig en Taar over Tørften; garrém-dille,
Fuldffab; garrém-sagaid færtte vastedet
dielgos oaivest, Fyldeſnak faar man [vare
for, naar man er ædru.
Garrémaå, -ma3a, adj. dem. (garrém) libt
berufet; go 8adda garréma3aidi, naar man
faar lidt i Hovedet.
Gárréstet, v. mom. (gårrit) én Gang trænge
fig igjennem; ferti gårréstet va8ala2ai dada,
han maatte med én Gang trænge fig igjen:
nem Fienderne.
Garrétuvvat, -tuvam, v. subj. (garrém) blive
bruffen.
Garridet, v. coni. (gårrit) holbe paa at fare.
Gárrijakkés, -jakkas, adj. (gárrit) paatren-
gende, nærgaaende.
Gårril, adj. vef. -rrilis, (gárrat) tilbgielig
til at blive Baarb (— garris).
Gårrimuå, -muåa, s. (gårrit) noget at fare.
Gårris, adj. (gårrat) = garril.
Garristallat, -stalam, v. a. røre loſelig ved.
Gårristet, v. dem. (gårrit) 1) fare lidt. 2)
røre [ibt ved.
Garrit, gårrim, gårrijim, v. a. lare, rage
($ø); ulloid gürrit, fare Uld (jfr. dagjit).
Gårrit 1. gårrit, gårrim, gårrijim, v. n. in-
vadere, irrumpere, se intrudere, trænge inb
paa, inb i, brybe fig frem; olbmui gaskal,
ada. gårrit, trænge fig ind imellem, igjennem
Menneffene; manne gårrik mu ala? hvorfor
trænger bu big inb paa mig? gårrit vieso
sisa, trenge inb i et Hus.
Gårrit, v. a. (didl.) (gårra) = garvetet.
Gårrit, -riha, s. nuda montis pars, nøgent,
aabent Sted paa Høifjeldet, hvor intet volfer.
Gårritaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
cont. (gårrit) holbe paa at trænge fig frem;
allet gårritala nu girko sisa, mutto man-
net sivo, trænger eber iffe faaledes inb i
Kirken, men gaar fømmeligt.
Garritatte, ad). (gårrit) fom fan fares.
Gaårritet, v. fact. (gårrit) labe fare.
Gårritet, v. fact. (gårrit) labe trænge frem,
lade trænge fig ind.
Gárro, gåro, s. imprecatio, exsecratio, Ban-
ben, Forbandelſe gårro-sane muo vuóstai
celki, han banbte mob mig.
Gårrodaddat |. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (gårrodet) bande ofte; læm hæittam
bælkkema ja gårrodallama, jeg far aflagt
GStjælben og Banden.
Gårrodakkés, -dakkas, adj. (gárrodet) til-
bøielig til at bande.
Gårrodallalas, adj. (gårrodallat) fom ofte
bander.
Gárrodámus, -debmuåa, s. (gårrodet) noget
at bande over.
Gárrodet, v. a. (gårro) diras imprecari, exse-
crari, maledicere, bante, banblyfe, forbande.
Gårrodet, v. fact. (gårrot) trænge paa, faa,
bevæge, overtale til; im mon gårrod su
lokkat, jeg faar ham iffe til at lee.
Gårrodus, -dusa, s. (gárrodet) — gårrotus,
Forbandelfe.
Gårroi. I. gårroi, adj. vc. gárros og går-
rojes, (gårro) fom ofte bander, tilbøielig til
at bonde. — Comp. garrob. — Superl.
garromus.
Gårroivuotta, -vuoda, s. (gárroi) Tilbøie-
ligBeb til at bande.
Gårrojakkés, -jakkas, adj. = gårroi.
Garrot, gårom, v. n. moveri, cedere, obedire,
obsequi, lade fig bevæge, give efter, give fig,
adlyde, lyſtre; fertim du oudast gårrot, for
big maa jeg give mig og gaa min Vei; ga3-
Zares manna i gàro risse oudastge barg-
gat, et gjenftridigt Barn faar man ei em:
gang med Rig til at arbeide; i gürrom, go
hastim, han ablød ilfe, ba jeg op[orbrebe
ham; i garrom deiki, han lob fig iffe be:
væge til at fomme bid; galle son gåroi
danssit, mutto i songe mattam, han var
mof villig til at banfe, men han kunde itle
(jfr. baittut).
Gårrotus, -sa, s. (gårrodet) exsecratio, Jor:
banbelje; gårrotusa vuöllai gulatet, banb:
Iyfe.
Garsadet, v. cont. (garssat) holde paa at rybbe,
fappe etc. Å
Gürsaldaddat, -dadam, v. coni. (gürssit)
ſtjende paa.
Garsastet, v. mn. (garssat) irruere, fare, ftorme,
ruſe inb paa; gænge ala g., fare paa nogen.
Garsatak, -taga, s. (garssat) 1) rybbet Sted,
Jord. 2) plur. garsatagak, Affviftninger
det affappede.
Garsatet, v. fact. (garssat) labe rybbe, fappe.
Garssa, garsa, s. — garcco.
Gárssai, adj. vebj. gårssas, (gürssit) —
gárdnai.
Gárssaivuotta, -vuoda, s. (gürssai) Bran:
tenhed (— gårdnekvuotta).
Garssalet, v. subi. dem. (gurssat) vybbe,
fappe lidt i Galt.
Garssamuå, -muåa, s. (garssat) noget at
rydde, tappe.
Garssat, garsam (al. garssit) v. a. 1) ampu-
tare, praecidere, tappe, aftappe; gierragid
garssat vai suokkadabbun saddek muorak,
tappe Toppene, for at Træerne funne vokſe
bejto tylfere; muoraid garssat, afhugge Træ-
etne8. Grene, jævne Trærne. 2) purgare,
rydde; giddid, gæino garssat muorsi
siste, rydde Cngflaatter, Vei i Skoven. 3)
irruere, forme paa (om figafolf, bryde
fig frem (gjennem Volt, Gmaajtov); itten
Garsse.
mi galgap garssat gavpuga ala, imorgen
ſtal vi ftorme Byen.
Garssel, adj. vedf. -rsselis, (garssat) irru-
ens, paatrængende.
Gårssit, gårssim, gårssijim, v. a. (dial.) ver-
bis castigare, pue paa.
Gårssitet, v. fact. (girssit) lade ſtjende paa.
Gårssivuotta, -vuoda, s. — gürssaivuotta.
Gartta, garta, s. — gårra.
Garttadet, v. fact. (garttat) bringe til at gjøre
Mon, faa, bringe, brine bet op til; gartta-
dakgo daid smavva rudaid speisig nare?
faar bu bisfe Gmaapenge til at gaa op til
en Spd.? jos garttadak murjid ovta kadno,
de buvte munji, fan bu brive bet op til
en Kande Bær, faa bring mig dem.
Garttalet, v. subit. (garttat) monne i en Fart.
Garttat, gartam, v. n. 1) accrescere, sufficere,
explere, monne, gjøre Mon, forflaa, [gbe op til,
beløbe fig til; go rudaid lokkim, de nubbe
lokkai gartte, ba jeg talte Bengene, faa
føb be op til over ti; bælnjæljad bæna-
gullam gartta, bet beløber fig til halvfjerde
Mil; njællje mano garttek, dassago boa-
dam ruoktod, bet vil gaa op til fire Maa-
neder, inden jeg fommer tilbage. 2) fomme
fil; im mon garttam vuölgget rievtes aige,
mon gartim vuölgget bahamus aige, jeg
fom ifie til at reiſe i rette Tid, jeg fom til
at reife i ben værfte Tid.
Garcadas, -sa, s. (garecat) =
Knippe.
Garcas, garccasa, s. (garcca) 28mne til Rem,
Baand.
Garcas, garccasa, s. tendicula, laqueus,
Juglefnare; garccasa bigjat, jette, fille op
Wuglejnare; garccasid bijaimek, vi fatte
Snarer op.
Garcasattet, v. fact. (garcaset) bringe til at
blive hængende i Snare.
garcastak,
Garcaset, v. ». (garcca) blive hængende i en I
Snare.
Garcastak, -ga, s. (garcastet) — garcadas,
fnippe.
Garcastet, v. a. (garcas) 1) obstringere, binde
Lokke paa Snaretaglet, binde til uden at Inytte
Knude, fange ved Rendeløkke; garcastam lei
lavée gitti, han havde fæftet Tømmen med
Stenbelgffe til Haanden. 2) suspendere,
bænge; garcastet navllai, hænge paa en
Nagle; millo-gædgge garcastuvvu sudnji
dee birra, en Mølleften hænges om hans
als.
Garcca, garca, s. lorum, habena, Rem,
Baand; oagotus-garcak, Bælteremme.
Garccat, garcam, v. n. (garcas) laqueo im
plicari, henge i Snare; lodde garcca
giellagætest, Fuglen hænger i Gnaren.
206
. Garve.
Garcco, garco, s. alveus, olla, matula,
Sixoug, Ratpotte; lairre-garceo, Siroug, hvori
ftampes Ler.
Garccolet, v. subit. dem. (garccot) binde i
oft, fnøre faft.
Garccomu3, -muåa, s. (gerccot) moget at
binde, at fnøre faft.
Garccot, garcom, v. a. (garcca) ligare, binde
(flere Gjenftande); boceuid gareeot suopa-
nin, binde Renene med Kaftetømmen.
Gard, s. fe gara.
Garéte, garée, s. (dial.) catarractula, liben
Fos i en Bet.
Garvalaå, -laga, adj. (garvve) af benne eller
bin Cfiffelje, anfelig; tabba-garvalaa, ftjøn
af Skikkelſe, anfelig.
Garvasmattet, v. faci. (garvasmet) gjøre
færdig.
Garvasmet, v. n. (garves) blive færdig.
Garvasmuttet, -muttam, v. fact. — garvas-
mattet.
Garvasmuvvat, -muvam, v. 5. — garvasmet.
Garvastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. cont. (garvestet) holbe paa at gjøre fær
big (om flere Oj.).
Garvasakkés, -3akkas, adj. (garvaset) til
bøielig til at gaa omkring, at omgaa Gjen:
ftande; g. bæna, en Hund, fom iffe vil foømme,
men x gaa omfring Band (jfr. goikke-
juölgg:
Garva: d v. lard. (garvvet) i Mag omgaa,
gaa omfring.
Garvasåmuå, -åebmuåa, s. — garvvamuå.
Garvataddat 1. -tallat, "tadam, -talam, v.
neuir. pass. (garvvet) blive gaaet forbi,
blive omgaaet.
Garvedet, v. a. (dial.) mifte, tabe.
Garvenak, s. cuminum, Karve.
Garves, garvvasa, adj. paratus, promplus,
expeditus, perfectus, færdig, færbigftellet,
beredt; mon lem alo gærggad vuölgget
ja dal lem garves, jeg er altib rebebon
og nu er jeg færdig til at reife; dal don
læk gerves, nu er bu færdig; lækgo gar
vesen tallam? har bu flrevet bet færdigt?
garvvasak borjastet, feilfærbige; garves læ
lavvo-rigge, Velttræerne eve opfatte; ale-
lassi garves (gærggad) læ væketet, altid
er han tebe til at bjælpe; migjidi læ gar
ves albmevalddegodde, for o8 er Himme:
ue Rige beredt; garves ja gærggad, fær
big og far; ane dam garvesen, bob bet
ferbigt, i Beredflab; muoraid garvvasi &uo-
pam, jeg hugger Dræerne færdige; garvvasi
rakadet, dallet, lave iftanb, ſtrive færbigt.
Garveståmuö, -stebmusa, s. (garvestet) noget
at gjøre færbigt.
Garvestatte, adj. (garvestet) fom fan gjøres
færdig. -
Garve.
Garvestet, v. a. (garves) gjøre færbig (en
enfelt Ting).
Gårvestet, v. dem. (gårvvet) gjøre en liden
Dmvei.
Garvesvuotta, -vuoda, s. (garves) Jærbig:
hed, Redebonhed, Beredthed.
Gårvetatte, adj. (garvvet) mulig at omgaa,
at gaa forbi.
Garvetesvuotta, -vuoda, s. (garvetæbme)
Uanfelighed.
Gårvetet, v. fact. (gárvvet) labe gaa omfring,
labe omgaa, omfare.
Garvetet, v. a. decorticare, putamina de-
mere, firælle, tage Skallet af; g. navreaid,
ftrælle Næper.
Garvetuttet, v. a. (garvetuvvat) vantlæde,
vanffabe; dat bivtas su garvetutta, ben
Klæbdning vanfíeber ham.
Garvetuvvat, -tuvam, v. ». (garvetæbme)
vanklodes, tabe fit gode Udſeende.
Garvetæbme, -tæme, adj. vebf. garvetes,
(garvve) uanfelig; ueca ja garvetes olmuå,
et libet og uanfeligt Menneſte.
Garvoldattet, v. subit. (garvvo) i Haſt iføre
en anden Klæder.
Garvos, garvvosa, s. 96mne til Klæbder
(garvvo).
Garvotesvuotta, -vuoda, s. (garvotæbme)
Mangel paa Klæbder.
Garvotet, v. a. (garvvo) westire, vestibus
induere, Hæbe, flæde paa, beklæde, iføre;
garvotet jetas (el. nubbe) biktasidi, iføre
fig (el. en anden) Klæder; manaid garvotet,
liebe Børnene paa (jfr. tanatet); rubmaà
garvotet, flæbde et Lig; ænam garvotuvvum
læ lidiguim, Jorden er beflebt meb Blom-
fler; garvotet jetas toaskem vudstai, flebe
fig mob Kulden; garvotuvvum gudne mær-
kaiguim, beflebt meb 9Grestegn.
Garvotet, v. fact. (garvvot) labe ftivne,
til at ftivne, fryfe.
Garvotuttet, v. fact. (garvotuvvat) berøve
Rlæder.
Garvotuvvat, -tuvam, v. subj. (garvotæbme)
mifte Rlæder.
Garvotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (garvvo)
fom intet Tøi, ingen Klæder har, fom har
Mangel paa Klæder, Mæbdesløs.
Garvotæbme, -tæme, s. verb. (garvotet)
Stlæden, Paatlædning, Jførelje.
Gårvvelet, v. a. — garvvet, omgaa, gaa af
Beien for etc; dat talmetæbme gårvveli
buok, mi su oudast lei, ben Blinde gif
tilfide for alt, fom var i Veien for ham.
Gårvvamuå, -mu3a, s. (gårvvet) noget at
omgaa, at gaa omiring efter, af Veien for.
anet, v. ». — garvvaset.
Gárvvanet, v. n. (dial.) amitti, intercidere,
mifte8, fomme bort.
bringe
207
Garvvo.
Garvvasas, .-saga, adj. (garvve) fom har
Cfiffelje; guovte-garvvasa8, fom henger
Kappen paa begge Skuldre.
— adv. (garves) færbigt, rede, rede⸗
ont.
Gárvvaset, v. ». (gürvvet) blive omgaaet,
funne omgaae8; javvre gårvvasi, Gøen blev
omgaaet; i jokka gürvvas, Gloen fan iffe
omgaaes.
Garvve, garve, s. forma, species, habitus,
aspectus, Gliltelfe, Udfeende; i galga goaire
garvvai gættat, man ffal iffe flue Gunden
paa Haarene.
Garvvédet, v. cont. (garvvit) holbe paa at gjøre
færdig. j
Gárvvet, gárvam, v. a. circumire, per an-
fractum. praeterire, gaa omfring, omfare,
omgaa, gjøre Omvei, gaa en Krog fot at
flippe forbi (med Vilje, jfr. mollat, omgaa
hinanden imod fin Vilje); javre gårvvet,
omgaa en Sø; im goassegen garve du
baike, aldrig gjør jeg. Omvei forbi bit Sted,
veifer jeg bit Cteb forbi; son vigga duotta-
vuoda gårvvet, han ftræber at omgaa Sand
Deben; soai gårviga nubbe guoimes, be
omgit hinanden; gürvvem-matke, -geeidno,
Omvei.
Garvvimus, -muia, s. (garvvit) noget at gjøre
færbigt. .
Garvvit, garvvim, garvyijim, v. a. (garves)
gjøre ferbig.
Garvvitatte, adj. (garvvitet) fom fan gjøres
færdig, mulig at gjøre færdig.
Garvvitet, v. fact. (garvvit) lade gjøre færdig.
Garvvo, garvo, s. vestis, vestimentum, lebe:
bon, SBeflebning, Klædning, Klæder (bruges
meft i Flertallet); gietta-garvoitaga, uben
at have noget paa Qenberne; gietta-garvok
æi læk, ber er intet at have paa Hoenderne;
arvoides ala æska bæsai, han fom nylig 1
leberne; juölgge-garvok, iyobtgi, Fodbe⸗
Tlebning; oabme garvvo, et gammelt Plag.
Garvvodaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. cont. (garvvodet) holbe paa meb at f(ebe
fig paa.
Garvvodåstet, v. subit. (garvvodet) i $aft
Ííebe fig paa.
Garvvodet, v. refl. (garvvo) sibi induere
vestes, flebe fig paa, tage Klæder paa fig;
garvvodim gaktam, jeg tog Ruften paa mig;
nisson-biktasid g. tage Stvinbefleber paa
fig; odda olbmu g. iføre fig bet ny Men:
neffe; morra8 biktasid g. bagjelasas, tage
Gørgellæder paa fig; g. biktasidi, iføre fig
Klæderne.
Garvvot, garvom, v. n. gelu rigescere, blive
ftiv, ſtivne af Kulde, fryfe ftw, følesløs;
Gás.
garvvom læk lattok, Lemmerne ere ftiv:
frosne (ift. stirddot, ganttot).
Gás, inlerj. hus! puà! gas, gas, gas! (Hidſe⸗
orb til Qunben); gas do! bus ber!
Gåsa, s. anser, Gaas.
Gasadas, -sa, s. (gassot) Zilleg for at faa
noget tpffere, noget at [ortylfe med.
Gasaiduvvat, -duvam, v. subj. = gassot.
ed s. eques Russicus, usfift Soldat,
ofa
Gasaået 1. -åokåat, -$ovSam, v. aestim.
(gassag) anje for tyf, for altfor tyf.
Gasat, s. Sv. nebula, quae assurgit. noctu
ez frigore, Jroftrøg, Skaadde ved Nattetid.
Gåsedet, v. a. (dial.) jette Rjæfe til Melt.
Gases, gassasan, adj. (dial.) — gåssag.
Gaseje, s. (dial) coagulum, jeje.
Gåskå, s. duo retia (piscatoria) colligata,
to i Binanben fæftede Fiffegarn, et Par Garn.
Gåskå, gåskåm, s. calybs, quo elicitur ignis,
Ildstaal.
Gåska, s. 1) medium, Midte, Midtpunkt;
goatte læ matke gåskast, Teltet er midt⸗
vei8; gåska-bæive, Midbag; gåska-bæive
mallasak, Middagsmad; gåska vuonast,
mærast, avest, midtfjords mibt[g8; ale
&uo3o uvsa güskast, taa iffe midt i Døren;
dovddat jeéas oasala33an fulkides gås-
kast, føle fig lykkelig i fin JFamilies Gljeb.
2) intervallum. temporis, Mellemtid, fort
Tid; 2!/ jage læi gåska, halvtredie Har
var imellem; dam gåska l. gåskast son
matkest orro, han er i ben Mellemtid paa
Neife; ovta gåska buecim, en &ib var
jeg fyg; dam oaneke8 gåska, go mist ain
hægga læ, den forte Tid, fom vi endnu
ere ilive; muttom gåskaid, gåskai, viaje
Tiber; ænas gåskai, for bet mefte, be flefte
Tiber. 3) intervallum, spatium, Mellem:
rum, Ctrefning, Veilængde, Gtylfe; im
læk ouddal dam gáska mannam, jeg har
iffe før gaaet bet Gtylle; vides, stuora
güskak, vibe fore Ctrefninger. — gåskain
(Loc. plur.) inter, bruges fom fibjte Led
1 Sammenjætninger i Betybningen: mellem
(flere Ting); gedge-gáskain, muorra-
gåskain, imellem Ctenene, Træerne (gedge-
güskast, imellem to Stene); suolo-gåskain,
mellem Derne; gedge-gåskain Coagget
murjid, fanfe Bær imellem Etenene; goatte-
gåskain vazzet, gaa mellem Teltene. —
gåskal (Prolat.) postp. per, per medios,
igjennem, imellem og forbi el. videre; si
luitte su vuolas dake gedgi gåskal, Luc.
5, 19; doarodedin sin gåskal bæssat,
jetas gagjot, flaa fig igjennem; gåskal-
baketatte, gjennemtrængelig; suormai gå-
skal gættat, fe imellem Jingrene. — gå-
skan ( Essiv.) postp. inter, iblandt, imellem;
208 -
Güska.
guovta gáskan, under fire Øine, paa to
Manda Haand; med pron. suf. faar gáskan
og gåskast Betydning af indbyrdes, fig
imellem; soai sardnoba gåskanæsga, si
sardnuk gåskanæsek, be tale med hinan:
ben, med hverandre, indbyrdes; gåskastæsek,
gåskanæsek si væketek nubbe guoimes,
be hjælpe gjenfibig hverandre. — gåskast
(Locat.) postp. inter, in; iblandt, imel⸗
lem; jiermalamus sin buokai gåskast, ben
forftanbigíte blandt bem alle; sin gåskast
lem orrom, jeg har opfolbt mig iblandt
bem; orrus dat modnu gáskast! lab bet
forblive mellem 08 to! vuölge sin gà
skast! gaa fra bem! — gåski (AIl.) postp.
inter, in; ind iblanbt, imellem; don næl-
gok min gåski, bu fulter iblanbt 08; go
8addai olbmui gaski, ba han fom ub
iblandt Folk; ik galga sin gáski mannat,
bu ffal itfe gaa inb imellem bem; bæivve
baitta viesoi gåski, Colen finner imellem
Qufene; rudaid balkestet olbmui gåski,
tafte Penge inb iblandt Volt.
Gáska-akkasas, adj. mibbelalbrenbe.
Gáska-akke, s. Middelalder.
Gáska-appe, 3. Middelhavet.
Gåska-bæivasaå, adj. fom hører til Miv-
dagen.
Gåska-bæivaå, s. Mibbagsfol.
Gåska-bæivve, s. Midbag; gåska-bæivate
1. gåskabæive alo mittedet, maale Solens
Mibdagshøibe; gåska-bæive vuoinadus,
Middagshvile; gåska-bæive ouddal ja man
nel, før og efter Middag.
Gåska-bæivve-males, s. Middagsmaaltid.
Gåskad |. gáskat, adv. (gåska) fransverse,
midt over, tvært af, over; dakte manai
gåskad, Benet gif tvært over.
Gåskadallalas, -lasa, adj. (gåskadallet)
fom ofte gaar imellem, ofte abffiller.
Gåskadallat, -dalam, v. fr. cont. (gáskadet)
ofte du imellem, ofte abjtille.
Gáskadet, v. a. (gåska) abffille, gaa imellem.
Gåska-gavpaåægje, s. Mellemhandler.
Gáska-gavppe, s. Mellemhandel.
Gáska-gaeidno, s. Midbelvei, Mellemvei.
Gåska-gærda, 5. mellemfte Baand paa Lappe
kvindernes Que.
Gåska-gærdag 1. gærdan, adj. mibbels, mib:
belmaabig, mibtimellem; i læk jura buoi-
des, gåska-gærdag læ, ben er itfe juft fed,
ben ev faa mibtimellem; g. olmua, et Men:
neffe af Middelftørrelje; g. jakke, hadde,
Middelaar, Middelpria.
Gåska-gardan, adj. = gåska-gærdag.
Gåska-gærdanvuotta, s. SMibbelftørret.
Gåska-gæsse, s. Midtfommer.
Gáska-holbbe, s. mellemfte Bræm eller Klodes⸗
Lift paa neberjte Kant af Kuften.
Güska.
Gåskain, postp. fe id
Giakal, postp. [e gisk
Gáskalamus 1. — 'adj. superl. (gáska)
= gåskamus, ben mellemfte (af tre); g.
viellja, ben mellemfte af tre Brødre.
Gåskalas, -lasa, s. (gåsket) s. 1) Rubus-
idaeus, Bringebærbuft; gaskalas muörjek,
Bringebær. 2) Urtica dioica, Brænbenesle,
Tidſel.
— * -lasa, adj. (gasket) — gåskasak-
kés, bidff.
. Gáskaldattet, v. fact. (gåskaldet) frille ab, |.
afbryde, frille to ab, fom flaaed; gáskaldat-
tam din, jeg afbryber eder; punktum gå-
skaldatta oaivvela, SBunftum afbryber Sæt:
ningen.
Gåskaldet, v. ». (gåskal) fille, legge, trænge
fig imellem, afbryde.
Gáskalduttet, v. fact. — güskaldattet.
Gáskalduvvat, duvam, v. subj. (gåskaldet)
blive afbrudt, afbrybe8; modnu sagak 8adde
gåskalduvvat, vor ale blev afbrudt; g.
sarnestes, afbrybes i fin Brædiken.
lest, praep. (gåskal) midt imellem (fun
i Talemaaden: dat læ gaskalest guovte,
bet er midt imellem begge 3: fan gaa faa
eller faa).
åskalet, v. subit. (gåskat) flaa Ild i en
Fart.
Gáska-lokko, 5. Middeltal.
Gåskaluttet, v. fact. — gáskalduttet, abfrille.
Gáskaluvvat, -luvam, 3. subj. — güskel-
duvvat.
Gåska-muddosaå, adj. — —
Gåskamuå, -muåa, adj. superl. (gåska) =
gåskalamus.
— -muda, s. (gåsket) noget at plukke,
Gáskan, posip. fe gáska.
Gåska-oa å 8. Middel, Redſtab, Ubdvei,
Betingelje; buok gåska-omid adnet, bes
nytte alle Midler; maid diedak aldsesad
gåska-oabmen armo a320t? hvad Middel,
Ubvei ved bu til at faa Naade? galgga
jeàjetas gåska-oabmen adnet, man ffal be:
tragte fig felv fom Middel, Middelet; gåska-
oame bokte, mibbelbatt; güska-oametaga,
umibbelbart, paa fri Haand; guimides &uov-
gates gåska-oabmen adnet, benytte fine
Medmesnefter fom blinde Redifaber; g. lei
pue , æba soai soappam, Betingeljen, Vil:
ret vat haardt, be bleve iffe forligte; mie-
detam dam gåska-oame ala, jeg ſamtykker
paa ben Betingelje.
Gåska-oametesvuotta, s. Umibbelbarhed.
Gåska-oametæbme, adj. vedf. -tes, umid⸗
delbar; g. lakai, paa en umidbelbar Maade.
Gáska-olmai, s. Mellemmanb, Midler, Meg:
Ter, Boldgiftsmand.
Gåskal:
209
Gåske.
Gáska-olmuà, s. — gáska-olmai.
Gáska-orro, adj. mellemliggenbe,
værende.
Gåskas, -sa, 8. pea Enebærtræ, Brift.
Gåskasa3, -saga, (gåska) mibbelmaabig,
mibbelftor; g e et Menneite af Mid-
—
pg fe gåska.
ere -staga, s. (gasket) 1) morsus,
Bid; ormai-gaskastak, Olangebib. 2)
= åskos, Mundbid, Stunb[mag, noget at
bibe paa.
Gáskastet, v. subit. dem. (gåskat) flaa lidt
Sb en enfelt Gang; aldagas gåskasti, bet
[ynebe; gåskast munji bipo-dola! flaa
Pibeild til mig!
Gáska-suorbma, s. Midtfinger.
Gáska-szeidne, s. Mellemvag.
Gåskaåakkés, -àakkas, adj. (gasket) bibit.
Gáskaiet, v. /ard. (güsket) pluffe, ribbe,
pille i Mag.
Gåskaået, v. conf. (güsket) bibe paa for
frjellige Steder, foftrere ved at bibe; gumpe
le gåskasam, Alven har bidt her og der.
mellem⸗
Gåskaåi, adv. (gáska) pe:
Gáska-àlai, s. —E ellemfort.
Gáskat, adv. — güskad.
Gåskat, v. a. (gåskå) e silice eli
ignem
cere, flaa Ild; dole gåskat, flaa Ild;
aldagas güskai, bet [ynebe; aldagaseid
gåska, bet Iyner.
Gáskatagai |. gåskotagai, adv. (gåske)
interdum, unbertiben, imellem.
Gåskatallat, -talam, v. neutr. pass. (gasket)
blive bidt.
Gáskatet, v. fact. (güskat) lobe flaa 3b;
ola.
Gå atakkts, -&akkasan, s. (dial.) Bringe:
bærftilt med Blade paa.
Gáska-vakko, s. dies Mercurii, Onsbag.
Gåska-vasaldak, 3. stalus semiperfectus,
$alvfærdigheb; baci gåska-vasaldakki, bet
blev halvfærbigt.
Gåskavuotta, -vuoda, s. (gås
værende, Forhold, Forbindelje; gåskavuot-
tamek harrai, angaaenbe vort Mellemve-
vende; dat læ din g. bet er en Sag eder
imellem; gáskavuoda ællem, Samliv; i
lek g. buörre, ber er intet gobt Forhold,
fue. ob Forftaaelfe; hæivvimættom g.
gen go 8
Gåskek ]. gåsket, -ka, s. (gåsket) cervus
rangiferinus casiratus, gildet Ren.
— v. subit. (gåsket) plukke, ribbe i
oft.
Gaskelet, v. subit. dem. (gåsket) bibe i Haſt.
Gáskestet, v. dem. (gåsket) pluffe, ribbe ibt.
Gåskestet, v. dem. (gasket) bibe (ibt, en
enfelt Gang.
ka) Mellem
14
Güske.
Gåsket, v. a. carpere, decerpere, lutte, ribbe,
pille, afplutfe, afpille; dolgid g. plukke, ribbe
Fjær; mattajægjek ribme gasket gordne-
oivid, Matth, 12, 1.
Gåsket, v. a. mordere, rodere, bibe, gnave;
gåskam gulid, jeg gnaver paa Fiſt; g. banid,
fljære Tænder (jfr. soppat).
Gåsketatte, adj. (gásket) fom fan plulkes,
ribbea.
Gasketet, v. ». (dial.) prolabi, falde forover.
Gåsketet, v. faci. (gåsket) 1) labe plulfe,
ribbe. 2) lade fig pluffe, funne pluffea.
Gaåsketet, v. fact. (güsket) 1) labe bibe,
gnave. 2) lade fig bibe, gnave.
Gáski, postp. fe gåska.
Gåskigja, -ija, s. media noz, Midnat.
Gásko, s. et praep. medium, in medio,
Midte, midt i; güsko vadnasa, midt i
Baaden; paper raiggani g. Papiret fil Qul
i Midten; gåsko gavpuga, midt i Ctaben;
son Cuozoi gåsko sin güskast, han ftob
mibt iblandt bem; son divoi su gåsko sin
gåski, han ftillebe ham midt iblanbt bem;
gåsko balgga dam gavdnim, mibt paa
Stien fanbt jeg bet; bavtas gåsko, Smerte
i Maven; gàsko-davdda-bavéas, Mavepine
(ifr. guovddo).
Gáskodet, v. a. (gåsko) dispergere, disjicere,
fplitte, iplintre; biegga gáskodi vieso, Bin-
den fplintrede Hufet.
Gåskohi, adv. — gåskotagai.
Gåskoi, adv. — gåskotagai.
Gåskolagje, praep. omtrent midt i; gåsko-
lagje vieso, omtrent mibt i Øufet.
Gåskos, -sa, s. (gasket) frustum, Mund:
bib, Mundfmag, noget at bibe paa; adde
munji gáskosa! giv mig en Munbdbid !
Gáskotagai, adv. — gáskatagai.
Gasnas, s. (díal.) — gáskas.
Gåsostet, v. dem. (gåssot) tyfne lidt, blive
fidt tykkere.
Gassa, gasa, s. Kasſe.
Gassa-biebmohas, s. egenus, Yattiglem.
Gássag, adj. vebj. gássa, crassus, tyt (ifær
om tunbe Gjenftande, jfr. åssai); güssa ol-
muB, et tyft SWennejfe; gássa vakka, bet
gue af aaret; gássa borgge, Auguft
aaneb; güsebun jetas dakkat, [toppe
fig ub.
Gássaget, adv. (gássag) tyft.
Gássagvuotta, -vuoda, s. (gássag) Tykhed.
Gassai, adj. veb[. gassas, (gasse) fom har
megen gebe.
Gåssalet, v. a. (gås) hidfe Hunden en enkelt
Gang paa Dyr.
Gassam-vuökse, 5. Længderummet mellem
Tommel: og Pegefinger.
Gássanet, v. n. (gåssag) — gåssot, blive tyf etc.
210
Gasta.
Gasse, s. lac rubens et quasi sanguine miz-
ium, quod parium subsequitur, resina,
9taamelf, ben førfte Malt efter Kalvingen
eller ligefør Ralvingen, Bor, Kvade; bællje-
gasse, fØrevog (jfr. gatte).
Gåsso, gåso, s. (gássot) crassitudo, Tyktelfe;
dam gåso, af ben Tykkelſe (= åsso).
Gåssodak, -daga, s. (gásso) Tylkelſe.
Gåssodet, v. fact. (gåssot) gjøre tyt, befvangre.
Gåssolet, v. subit. dem. (gåssot) tyfne til i
Hart, i Haft blive lidt tykkere.
Gåssosaå, -sa3a, adj. (gåsso) af Tyklelſe fom,
faa tyk fom; son læ mu gåssosaå, han er
faa tof fom jeg.
Gåssot, v. n. crassescere, igne, blive tf,
tyffere (ogfaa om Kvinder); jos muotta gå
soli, berfom Gneen ffulbe blive tyk, tax.
Gássotallat, -talam, v. fr. (gåssotet) ofte
hidſe Hund paa noget.
Gássotet, v. cont. (gås) hidſe Hund paa noget.
Gasta, s. (gastat) baptismus privatus, Daab,
(Hjemmebaab, mobjat rista, Daab i Kirken);
manna i læk lemaà ristast ige gastast,
Barnet er hverken bgbt i Kirken eller hjemme.
Gastadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (gastadet) væde, vande (om flere Dbj.).
Gastadak, -daga, s. (gastat) coeli status
uvidus, vaabt Veirlig.
Gastadas, -dasa, s. (gastadet) Bæbe, noget
at væde med.
Gastadet, v. fact. (gastat) væde, befugte,
vanbe, bøbe; gilvvagid ja lidid gastadet,
vande Sæd og Blomiter. ;
Gasta-duodastzgje, s. Daabsvidne.
Gastakættai, adj. vebf. -kaettes, (gasta) fom
er uben Daab, ubgbt.
Gastalet, v. subit. Ci å Haſt blive vaad.
Gasta-litto, s. Daabåpagt.
Gasta-loppadus, s. Daabsløfte.
Gasta-loppe, 3. Daabsløfte.
—— 8. ben, fom forretter Hjemme
baab.
Gasta-rist-ædne, s. Gubmober ved Hjemme
baab, ben, fom holder Barnet ved Daaben.
Gastas, adj. vebf. gastas, (gastat) madidus,
vaad (jfr. njuoskas, njecas, sartas, luvva).
Gastasámuà, -åebmuåa, s. (gasta8et) nogen
eller noget at bgbe.
Gastaåattet, v. fact. (gastaBet) lade bøde;
gastasattet jetas, lade fig bgbe; sidast læ
astaBattam manas, han har ladet fit Barn
jemmebdøbe.
Gastaået, v. a. (gasta) baptizare, bøbe (egtlg.
bjemmebgbe).
Gastaàkzettai, 1) car. verb. (gastaset) uben
at bibe. 2) adj. vebf. -kættes, ubgbt.
reise adj. (gastaBet) fom itfe fan
dobes.
Gasta.
Gastasæbme, -3zeme, s. verb. (gastaset) Dø-
belje, SDgbning; gastasæme bokte, ved at
dobe.
Gasta$sgje, s. (gastaset) Døber;
gærde g. Gjendøber.
Gastat, v. n. madescere, humescere, blive
vaab, væbes; go bæska gasta, de deddu,
naar Peſten [^ ver vaad, bliver ben tungere.
Gåstatak, -taga, s. (gåstet) gravedo, Snue
(jfr. — snuolgga)
Gastel, adj. vebf. -lis, (gastat) fom let tager
Fugtighed.
Gåstem, s. verb. (gåstet) Nyfen.
Gåstem-rasse, s. Veratrum album, L. Nyfeurt.
Gástestet, v. dem. (güstet) nyfe lidt.
Gástet, v. n. strenuere, nyfe.
Gåstetet, v. faci. ( åstet) faa til at nyfe.
Gaàaidakkés, -dakkas, adj. (gasaidet) til:
bøielig til at ffraale.
Gaåaidet, v. cont. (gasdat) holde paa at flraale.
Gaåan, gaååan, s. (gassat) en Gkraaler.
Gaåfærdo, s. inseclum, Inſekt; ain gasfær-
dok læk, enbnu leve Inſekterne.
Gaskahet, v. n. — gaskat.
Gaskalet, v. a. (gaskat) prosternere, fivæffe
til Jorden; gaskalim su ædnami, jeg ſtrakte
ham til Jorden.
Gaskat, e. n. rigido corpore jacere, være,
ligge i fti» Gtilling (jfr. gånggåt).
Gasketet, v. mom. el Ayrte ftiv til Jorden.
Gaskodattet, v. fac. — gaskosmattet.
Gaskos, adj. rigidus, ftiv; g. olmus, et langt
og ftiot Stennejte (jfr. gusmos).
Gaåkosmattet, v. fact. (ga8kosmet) gjøre ftiv;
sukkis bæska gaskosmatta olbmu, em tyf
Peft gjør et Mennefte ftivt.
nubbe
Gaåkosmet, v. comp. (gaskos) blive (tiv, ſtivere.
Gaskosmuvvat,
blive ſtiv.
Gaåkot, v. n. (gaskos) — gånggåt.
Gaskudet, v. ». (gaskot) rigescere, blive ftiv.
—— adj. vedf. gassas, (gasdat) — gasei-
Galialas, adj. (gassat) — gasaidakkés.
Gaååat, gaåam, v. n. tumultuari, vociferari,
fløie i hoi Grad, prate meget høit, ftraale,
Gata I. gato 1. gaton, s. (dial.) platea, via,
Gabe, Vei.
Gåttalet, v. subit. (gàttat) angre i Haſt.
Gåttam, s. verb. (gattat) 1) ha
Anger, Fortrydelfe. 2) nvidia Avind.
Gåttamuå, -muåa, s. (gåttat) Anger, Vor
MI. Bod.
-muvam, v. n. (gaskos)
e, s. Bobaprædiken.
— adj. (gåttat) ubobferbig.
Gåttamættomvuotta, -vuoda, s. (gàttat)
Ubob[erbigbeb.
Gattar, s. (gattit) custos, Bogter.
211
Gacce.
Gåttat, gådam, v. a. 1)) poenilere, angte,
fortrybe, træge paa; im mon mate gåttat
su, amas olniu8 mon lem sudnji, jeg fan
iffe føle Anger, Jortrybelje, hvad ham an:
gaar, han fjender mig iffe; son gådai, go
i ællam du sagsin, han angrede, at han
iffe havde faaet big i Tale; meeddadusai-
des gåttat, angre, fortrybe fine Feil. 2) ón-
videre, mi8unbe (— quud g. gæstege
maidege, misunbe Cn noget
Gåttavaå, -vaga, adj. (gåttat) angerfuld,
angergiven, bobfærdig.
— — -vuoda, s. (gattava8) Anger:
eb.
Gattér, s. pes phocae anterior, Fremfob paa
en Sal.
Gåttevaå, -va3a, adj. =
Gatti, s. species phocarum, en Slags Cal.
Gattidet, v. coni. (gattit) vogte med Omhu;
galgak dalmidad gattidet rissin, bu ſtal
vogte bine Øine for Riskvifter.
Gattijægje, 8. arem SBogter, Bevogter.
Gattim, 3. verb. (gattim) 3Baretegt; gattim
vudllai boattet, fomme unber VBaretægt.
Gattimuå, -muåa, s. (gattit) noget at ——
Gattimvuotta, -vuoda, 8. (gattit) Afholdenhed.
Gattit 1. gåttit, gattim, gattijim, v. a. custo-
dire, tueri, servare, vogte, bevogte, bevare,
pasje paa; go Ibmel i gatte, naar Gub ille
vogter; i oaine muodoides muorain g. han
fer ikke at vogte Unfigtet for Træerne; sud-
doin ja bahast jetas g. vogte fig for Synder
og bet Onde.
Gatto, gato, s. felis, &
Gacardallat, v. fr. — ———
Gacaset, v. aestim. (gacce) anſe for karrig.
Gacerdet, v. a. — gaserdet.
Gacet, adv. (gacce) farrigt, Inapt.
Gacket, v. a. (dial) — gasket.
Gaccagas, -gasa, s. (anium non, Nippen;
ceagasast hengga du hægga, bit Liv
Bænget i å et Saar; —S legjim jor-
ralet, jeg var paa e til at falbe.
Gaccal, $. min. us. — gadnes.
Gacce, gace, adj. vebj. gacis, allentus,
tenaz, farrig, paabolben, knap, ngieregnenbe,
ngicjeenbe; gacis gietta, Ínap Gaand; gacis
javrre, fiftefattig Indſs; gacet bigja nieste,
han giver fnapt Stifte.
Gacce, s. resina, gummi, Kvabe, Harpir
= galle.
Gacce, 8. — lotte.
Gacce-biettar 1. -bibe, s. — güccip.
Gaccem, -ccema, s. 1) ramus cornuum,
Tagge paa Renhorn; ales gaccemak, Tag:
gerne paa Dverfiden, ber wenbe bagub. 2)
cerviz, Nalfe; cabmesti mu gaccemi, han
flog mig i Stoffen.
Gaccet-cica$, s.
güttava.
= güecip.
14*
Gücci.
Güccip, s. Parus borealis, norbijt Meife.
Gaccodet, v. fact. (gaccot) gjøre farrig, gjøre
Ínappete.
Gaccolet, v. subi. (gaccot) i Haſt blive
fnappere.
Gaccot, gacom, v. %. (aon) illiberalem
fieri, blive karrig, blive fnappere.
Gaca, gà£à, adv. (gåttåt) paa Nippen til at
falbe; son lei gik g gåtå.
Gáéadakkés, -dakkas, adj. (gáccat) fpørge-
lyſten, nysgjerrig.
Gátàdet, v. cont. (gáceat) holde paa at fpørge,
ben ene efter ben anden, fatelifere; gåtadim
su sierranessi, jeg fpurgte ham færftilt; go
dust gåtåduvvu, naar bu bliver fpurgt; g. sa-
gaid, fpørge om Tidender; go jikti stuovost
legjim, de don legjik dobbe manaid gáea-
dæmen, ba jeg var i Gtuen igaat, holdt
bu ber paa at fatelifere Børnene.
Gadadet, v. fr. (gåttåt) falbe (gjentagende,
eller om flere Subj.); muottag-talmek gåtå-
disgottek, Snefug begynde at falbe; &oarvek
gåtådek, Hornene falbe af.
Gátaldak, -daga, s. (gåttat) Gpørgsmaal;
gåtåldagaid dakkat, gjøre Gpørgsmaal,
overhøre.
Gåtaldak-girje, s. Spørgsmaalsbog, Forkla⸗
ringen.
Gadalvas, -vasa, s. (gáccat) = gåtaldak.
Gatas, gatéas, s. Lidellula, et Jufelt, en
Art Qreftilfer med lange, mørkegraa Ben og
Vinger.
Gådåstuvve, adj. (gáccat) nysgjerrig.
Gadataddat, -tadam, v. cont. (gåtåtet) i Mag
ubfpørge.
Gåtåtak, -taga, s. (gåtæåt) Jald, brat og
bybt Jald; g. davdda, Nedfalbsfyge.
Gåcåtakkés, -takkas, adj. (gåtåtet) fom let
faber falde, fom let flipper; g. vuogga ja
bisotakkés vuogga, en frog, fom flipper
fet og holder godt.
GatAtallalas, adj. = gåtåtekkés.
Gaåtatallamuå, -muåa, s. (gàcatallat) noget
at ile, at ſtynde fig efter.
Gatatallat, -talam, v. cont. (gåtatet) holde
paa at ile, flynde fig (om flere).
Gàéatümus, -tebmusa, s. (gàcatel) noget at
flynde fig efter, noget at naa før andre.
Gáéàátümuà, -tebmuåa, s. (gåtåtet) noget at
fpprge om; manne ik hallam go gaéatü-
mu8 lei? hvorfor talte bu iffe, naar bu
havde noget at fpørge om?
Gáéátet, v. cont. (gátcat) vebblive at udfpørge.
Gáéatet, v. fact. (gåteåt) lade falbe, fælde,
mifte, flippe, fafte; muorak gåtåtek lastaid,
Sroerne mifte Løvet; gadnjalid g. fælde
FTaarer; boecuk gåtåtek orvid, Renerne
fælde $Hornene; nakes gærmas gåtåt, ja
212
Gáetá.
sarves &orvides, Drmen flyber am, og El
gen fælber fine Horn; gåtåtim lavée, jeg
flap Tommen; éace littest g. [pibe Band
af arret; lattai don gåtåtik rudaid, bu
miftebe, tabte Penge paa Gulvet; gutte mæra
ald airoid gácát, i bæsa gaddai, den, fom
flipper, taber 9laretne paa Søen, kommer ifte
tillands.
Gadatet, v. a. (gà?tat) ſtynde fig, haſte med
noget, drive paa med, fomme i Forkjøbet
med at faa; gacatim je&&am deiki, jeg
ffynbte mig bib; mon gåtatim buok mur
jid ærrasi oudast, jeg — mig at faa
Jpfantet alle Bær før andre.
Gaåitet, v. fact. (gatvit) lade fanfe Kvade.
Gaétai, adj. vebf. gatdas, (gatte) vadet,
fuld af Kvade.
Gáé£alet, v. mom. (gáctat) fpørge én Gang;
du&ie g. aigom, jeg vil blot gjøre ét
Spørgamaal.
Gatealet, v. subit. dem. (gatcat) i Haſt, bur.
tigt ile, ile affteb.
Gáetam, 8. verb. (gåttåt) GSpørgen.
Gáétàm, s. verb. (gåtcåt) Salben, Stebfalben;
ednami g. . Falden til Jorden; g. lakai,
faalebe8, " det fan falde, er udfat for Fald,
for at falde; g. lakai læ viesso, Huſet er
falbeferbigt; g. davdda, ben falbenbe Syge.
Gåt&am, s. verb. (gåttat) Jlen.
Gå&tåmuå, -muåa, s. (gáctat) noget at fpørge
om, fpørge efter; must læ g. jeg har et
i pre at gjøre (— gåtatimus).
Gáàétamus, -muáa, s. (gåtcat) noget at ile efter.
Gácéàt, gåtam, v. a. quaerere, interrogare,
fpørge, abfpørge, tilfpørge; gåttim sust su
nama, jeg fpurgte ham om hans Navn; sust
güccim, jeg tilfpurgte ham; si gáttujuvvu-
jegje, be blev abfpurgte; gåttim du dom
olbmust, gost don læk, jeg furgte, ub:
fpurgte hint SRennejfe om big, hvor bu er;
gáctim sust jogast oase, jeg fpurgte ham,
pe mig for hos ham, om jeg fif Andel i
Elven.
GA££At, gåtåm, v. n. cadere, labi, falbe; gob-
molassi g. falde paa Næfen; guolgak gåttek,
Haarene [albe af; biegga gåttå bahabun,
SBinben bliver værre; dalvve gåsåi bagjeli,
Binteren falbt paa; æppeoskoi læ gåttåm,
han er falden i Vantro; suolgai g. fegne;
gáceám saddok, ben affalbne ug? "lastak,
mak gåttek, Blade, fom falbe ned; noade
vuölde ædnami g. fynfe til Jorben under
Byrden; gobmot gåråi ja tacoai, han flyr
tede omfulb og faldt i Bandet; viesso æd-
nami gåtåi, Huſet ftyrtebe ned, flyrtede inb;
dat vierro gåtæå ja nokka, ben Skik gaar
af Brug og ophører; gåtå gåtå læ dat
viesso, bette Hus er falbefærbigt; son lei
gåtå gåtå, han var paa Nippen til at falde.
Gåtta.
Gá£tat, gåtam, v. n. festinare, ile, flynde
fig, rappe fig; gac&ek guoibme guoimes
oudast erit, be ile bort fra hinanden; olbmu
mannei g. ile, ſtynde fig efter nogen, hale
ub efter nogen; gàtai ænemusat go veji,
Ban flyndte fig bet mefte, han orkede; appar
. ferbofte fig; gåte gata, i Øiebliltet.
Gåte, s. verb. et adj. ien fom iler, ilenbe;
gate gàcte, firar i Diebl iffet.
Gatée, gate, s. 1) resina, gummi, Harpir,
Kvade; beesse-gaüte, Næverfvabe; guossa-
gatte, Grankvade (bruges til at tygge n.
2) cutis (delphinorum, balaenarum) Stinb
(paa Nife, Hval).
Gatdidet, v. coni. (gattit) holbe paa at janfe
Kvade.
Gaétit, v. a. (gatte) fanfe Krade.
Gato, gåto, s. (gåttåt) ; Fald.
Gaådéto, gåto, s. (gåttat) festinatio, Sen,
ft; appar g. Forhaſtelſe altfor for Flen;
stuoramus gatost, i ftørfte Skynding, over
Hals og Hoved.
Gaudde, gaude, s. — gåvda.
Gauddot, gaudom, v. ». — gåvddot.
Gaulla, gaula, 8. — gavlla.
Gaumo, s. (dial.) — gama.
Gauras |, gaurre, adj. (dial) — gavrrai,
gavrre
Gava, s. = gaba.
Gavagattet, -gattam, v. fact. (gavaget) gjøre
bøiet, bugtet.
Gavaget, v. transl. arr) blive bøiet, bugtet.
Gavar, gavvar, 8. is biscoctus, Kavring.
jan adv. (gavva) ut bøiet; gæidno
. Beien er bugtet.
Gama addat, -dadam, v. n. (gaveldet) bruge
Lift, være liftig.
Gavardaddat, -dadam, v. cont. (gavardet)
holde paa at fnorke; girrunak gavardaddek,
Fjeldryperne norte.
Gavas, gavvasa, s. oscilatio, Gjesp, Gab.
Gavastakkés, -stakkas, adj. (gavastet) til:
bøielig til at. gjespe.
Gavas , adj. (gavastallat) fom ofte
gjedper.
Gavastallamuå, -musa, s. (gavastallat) noget
at gje8pe over, noget at gabe efter.
Gavastallat, -stalam, v. fr. (gavastet) 1)
ger ofte. 2) vife Tegn til Sult, vife
egjærlighed efter noget; galle don astak
vel gavastallat mu obmudaga mannai,
mutto galle dal orro oaokættai, bu faar
mof Tid til at gabe efter min Eiendom, men
nu er ben nol iffe at faa.
Gavastattet, v. fact. (gavadet) faa til at
giespe.
Gavastet, v. n. (gavas) oscitare, gjespe, gabe.
Gávaáet, v. cont. dem. (gávvet) nappe i Mag
og [maat.
218
Gavdne.
Gavatet, v. fact. (gavvat) lade gaa omkring;
gavatam slo vare birra, jeg lader Hjorden
gaa omkring Fjeldet.
Gavatuttet, v. fact. (gavatuvvat) tage Flode,
nett. vct.
Gavatæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (gappa)
fom er uden Fløde, Snerk.
Gavatæbme, -taeme, adj. vef. -tes, (gavva)
fom er uden Bugt eller Bøining.
Gavatuvvat, -tuvam, v. subj. (gavatæbme)
mifte Fløde, Snert.
Gåvda, gávddaga, s. 1) glacies nuper cong.
lata, tynd 38, Jskrave; gavddagid dexkat,
krave. 2) condens Frente orent (odii) tynbt,
ftørtnet Doertræt (paa Fedt).
Gavdagattet, -gattam, v. fact. (gavdaget)
gjøre Dugtet, bgiet.
Gavdaget, v. n. (gavdde) blive bugtet, bøiet.
Gavddai, a vedf. gavddas, (gavdde) bugtet,
fufb af Bugter.
Gavdde, gavde, s. = gavva, Bugt, Krumning.
Gåvddolet, v. subit. (gåvddot) i Haſt faa 38-
krave, i aft frave fig.
Gåvddot, gávdom, v. ». (gåvda) 1) faa 38
frave, frave fig. 2) ftgrfne ovenpaa (om
Fedt).
Gavdeld, adv. (gavdde) bugtet, kroget.
Gavdetzebme, -tæme, adj. vedf. -tes,(gavdde)
uben Bugt, Krumning.
Gavdnai, adv. fe guövte gavdnai.
Gavdnai, adj. vebf. gavdnas, (gavdne) rig
paa Li, Cenglleber.
— adj. (gavdnat) flint, heldig til at
Gavdnam,. s. verb. (gavdnat) Jinben; occat
su dam boddo, go gavdnamest læ, føge
ham ben Ctunb, han er at finde; gavdnam-
balkka, Jindeløn.
Gavdnasagjai, adj. vedf. -agjas, (gavdne)
tig paa, vel forfynet med Tøi, Sengklæder.
Gavdnat, gavnam, v. a. invenire, reperire,
finde, ubfinde, bitte, antræffe, forefinbe; go
muo bællai gavdnujuvvu boastovuotta,
naar ber finbe8 Urigtigheb paa min Cibe;
muotta le nuft garas, atte hærgge i
gavna hæggasis, Cneen er faa haard, at
Stenen iffe finder (Mofe) til Livsophold;
duottavuoda g. ubfinbe CanbDeben; gaiba-
dussa gavdnujuvvui vuoigaden, Gorbrin:
gen Dejanbte8 vigtig; vuostaihago ja ga3-
3arvuoda g. møde Modſtand og Gjenftribig:
beb; gavdnujuvvum oabme, et Fund; æi
vdnujuvvu ollo javala3ak dam baikest,
ber findes iffe mange formuende Yoll paa
bette Sted.
Gavdne, gavne, s. supellex, utensilia, $u3-
geraad, Bohave, Sager, Tøi. Plur. gavnek,
Gengilæder; gavnides son odne sirdda,
han flytter fit gi idag; goatte-gavnek,
Gavdne.
Teltets, Gammens 2g8gte, SUeltf ober ; jölgge-
gavnek, Fodtoi; gavni sisu, vuóllai man-
nat, gaa tilføis; govni sisa lem bæs-
sam, jeg er fommen tiljeng8; gavni siste
Ee ir
gavdnim su, jeg fandt ham i
fenga, liggende.
Gavdne, gavne, s. usus, commodum, Gavn,
Nytte; im læk gavdnen massgen, jeg er
ife gavnlig, nyttig, tjenlig, buelig til noget.
Gavdnel, adj. vedf. gavdnelis, (gavdnat) hel:
big, flint iil at finde. -nelvuotta, s. id.
Gavdnés, adj. vedf. -ses, — gavdnel.
Gåvdnja, gávnja l. gåvnjas, gåvdnjasa, s.
terricula, Stræmfel (noget, fom bindes i et
Se paa Marken for Ulv, eller i en Toug⸗
ende efter Renen for at flræmme be øvrige);
boeeuidi gavnja bijam amas gumpe boat-
tet, jeg fætter Å Skroœmſel paa Renerne, at
iffe Ulven (fal fomme.
Gåvdnjanet, v. inch. (gavdnja) begynde at
fare efter fom et Gtremfel ; gumpe gavd-
njani boceui mammai, oia fprang efter
Rensdyrene og flræmte bem.
ries v. n. (gavdnje) bevæge fig trægt,
age fig
Gavdnjarages, -raggas, s. rufus vermiculus
in carne piscium quorundam, en rod Mart,
"fom unbertiben findes i Fiſtens fjeb.
Gávdnjastak, -ga, s. (| gåvdnjastet) Skremſel.
Gavdnjastet, v. n. — holde paa at
Load affteb fom et Stræmfel, fare hurtigt bag:
Gavdnje, gåvnje, s. segnis et iners mulier,
en ubuelig, fvag, træg og fenbregtig foinbe.
Gavdnjeriegges, -riegga, s. — gavdnjarages.
Gåvdnjeståstet, v. dem. — gavdnjistet.
Givinjste v. dem. (gávdnjit) ffræmme libt,
urtigt.
Gåvdnjit, gåvdnjim, gåvdnjijim, v. a. (gávd-
nja) terrere, flræmme med et Gtræmfel;
gåvdnjim boceuid, jeg ſtremmer Rensdyrene.
lar v. — Viv Mise frave fig lidt.
Gavedak, -da; ignum bifidum, Træ-
kloft, (fiet u peler
—— v. ^. (gavvel) — gavvalusset.
erdet, v. ». stertere, fnorfe jaalebe fom
Fielbrype og Ren (jfr. ruovggat).
Gávestet, v. dem. (gåvvet) nappe lidt; guölle
gue sævte vehaà, Fiſten nappede lidt i
gnet; gåvesti gakte-soagjai, han nappede
lidt i Ruftearmen; ke munji bittate |
giv mig en liden Bid!
Gavgatet 1. -stet, v. fact. labe ftgve, faa til
at fløve; ale gavgat jaffo-sæka, faa ille
Meljætten til at ftøve.
Gavgestet, v. n. pulvis volitat, fteve, fyge;
biegast bajeduvvum saddok gavgestek,
ben af Vinden veifte Sand fyger.
Gaåvgestet, v. n. late circumwagari, firyge
214
Gavllo.
vidt og bredt omkring; boccuk gåvgestek
veri mietta, Rensbyrene firyge hen over
Fjelbene. -getet, v. mom.
Gavgget, gavgam, v.n. percipi (de odore).
fornemmes (om ugt).
Gavgidet, v. ». volilare, ftgoe, fyge; gavja
gavgid, go latte suopalastujuvvu, Gtøvet
fyger, naar Gulvet feies.
Gavja, s. pulvis tenuis, fint Støv.
Gavjaluttet, v. a. (gavja) gjøre til Støv.
Gavjaluvvat, -luvam, v. subj. (gavja) blive
ftøvet, bedbætfes med Støv.
Gavjatuttet, v. fact. (gavja) tilfløve.
Gavji, adj. (gavn) "es gavjis, tenuis, sub
tilis, fin (om
Gavkadet, v. E. — glo, vedhol⸗
dende ſtirre paa noget.
Gavkas, gavkkas, adj. ingratus, taedii ple
mus, fjebelig (mindre end akked).
Gavkasvuotta, -vuoda, s. (gavkas) je
fommeligbeb.
Gavkasok$at, -3ov3am, v. aestim. — gav
kaset, anfe for, finde fjebjommelig.
Gavkaset, v. aestim. (gavkas) anje for fjebe
lig; gavkasam dam baike, jeg anfer bette
Sted for Tjebeligt.
Sea v. fact. (gavkkat) labe glo, faa
til at glo.
Gavketet, v. mom. (gavja) flrø én Gang.
Gavkidet, v. cont. — gavkadet.
Gavkkalas, adj. (gavkkat) tilbøielig til at
glo, ftirte.
Gavkkalet, v. a. spargere, ftrø; gavkkal
saddoid tallag ala! 44 Sand paa Skriften!
(jfr. botkalet).
Gavkkamu$, -muåa, s. (gavkkat) noget at
glo paa, at ſtirre efter.
Gavkkat, gavkam, v. a. intueri, intendere
oculos in, glo, (titre paa, glo efter; maid
don gavkak? Doab glor bu efter, paa?
Gavkke, gavke, s. — goavkke
Gavkkit, gavkkim, gavkkijim, v. a. (gavkke)
parum aperire, parvam aperluram facere,
aabne lidt, fette paa Gløt; gavkkim calmi-
dam, jeg gløtter.
Gavkko, gavko, s. — goavkko; gavko als
bigjat, jette paa Gløt; gavko alde, paa
Lot.
Gavkkot, adv. (gavkko) paa Glgt, paa Klem.
Gavila, gavla, s. nodus, fibula, Sigtte, Hempe:
bija Mera du gama-gavlli! fet ftomag:
baandene i Komaghæmnpen
Gavlle, gavle 1. jiegna-gavlle, s. Ssbræm
lang Gtrandfanten.
Gavllo, gavlo, s. — gavlom.
Gavllolet, v. subit. (gavllot) i Haſt afffjore.
ek 3 gavlom, v. a. pedem tarandi ar
cumcidere, ut pellis decoriari possil, gjørt
Gavlo.
Snit rundt Stenfoben for at flaa af Skindet
og affutte Foden.
Gavlodet, v. fr. — gavllot (om flere Obj.).
Gavlok, -ka, 3. (gavilo) 9ten, fom fpringer
Burtigt affted, fljønt man holder Kjøretømmen
paa bens venftre Side.
Gavlom, gavlloma, 5. sinistrum latus ta-
randi, venftre Side paa 9tenen, hvor Tøm-
men fafte8, naar man vil vende til Venſtre;
balkest lavæe gavllomi! faft eigen over
paa venſtre Cibe! (modſ. sæppe).
Gavlotet, v. fact. (gavllot) (abe afffjære.
Gavlos, s. lignum bifidum, Rlave, et Høftet
Tre om Dyrets Hals, i hvis Ende Bjælde
fnoren fæftes.
Gavmastet, v. a. tueri, defendere, beftytte;
oarbes mana gavmastet, tage et forælbre:
Løft Barn i Beſtyttelſe.
avnadakkés, -dakkas, adj. (gavdnat) flint
hs at ud -dakkésvuotta tta, s. id.
vnadam-baikke, s. Modeſted.
Gavnadattalet, v. fr. (gavnadattet) [abe
træffe hverandre (om flere Dj.)
Gavnadattet, v. fact. edibus labe findes,
inbfinbe fig, labe træffe Binanben; gavna-
dattak jetad dese, bu laber big finde her,
infinber big, møber her.
Gavnadet, v. cont. (gavdnat) 1) holde paa
at finde; lem gavnadam manga ssjest
' €orvid, jeg har funbet Horn paa mange
Steder. 2) v. refi. finde hinanden, finbeà,
træffes, mgbeà; velgo moai gavnade33e?
mon vi træffes, mødes igjen? dasa galggap
mi gavnadet, her jfulle vi træffes; gost
jogak gavnadæba, hvor be to Elve fløde
— mgbe3; gavnadam-baikke, Mode⸗
te!
M car. verb. (gavnadet) uben at
træffes.
Gavnadæbme, -dæme, 5. verb. (gavnadet)
Møde, Gammenfomit, Sammentref, Sam-
menſtsd: juökke gavnadæmest munji juoi-
da addak, hver Gang vi treffes, giver bu
mig noget.
Gavnaiduttet, v. fact. (gavdne) forøge, berige
med Tøi etc.
Gavnaiduttet, v. fact. (gavdne) gjøre nyttig,
gavnlig.
Gavnaiduvvat, -duvam, v. subj. (gavdne)
berige8 meb, pes rig paa Løi etc.
Gavnaiduvvat, -duvam, v. subj. (gavdne)
blive nyttig, gavnlig.
Gavnakættai, car. verb. (gavdnat) uben at
finde.
Gavnalaö, -la3a, adj. (gavdne) nyttig, gavn:
lig, buelig.
Gavnas, s. risus, Latter.
Gavnasagjai, adj. vebf. -agjas (gavnas) latter-
milb, tilbøielig til at le. -agjasvuotta, s. id.
215
Gavo.
Gavnataddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
meulr. pass. (gavdnat) findes, treffe8, an⸗
treffed; sagak, mai gætten gielastallen
gavnataddat, Gfterretninger, ifølge hvilke
man findes fom en Løgner; mon legjim
&iekkadam, mutto almake gavnatallim
sudnji, jeg havde fljult mig, men alligevel
blev jeg funbet af bam.
Gavnatet, v. fact. (gavdnat) 1) labe. finde;
gavnatifeik munji armo dam oudaest, lad
mig finde Naade derfor. 2) lade fig finde,
kunne findes.
Gavnetesvuotta, -vuoda, s. (gavnetæbme)
Mangel paa Vøi etc.
Gavnetuttet, v. fact. (gavnetuvvat) berøve
Sei. etc.
Gavnetuttet, v. fact. (gavnetuvvat) gjøre
ubuelig, unyttig.
Gavnetuvvat, -tuvam, v. subj. (gavnetæbme)
mifte Tøi etc.
Gavnetuvvat, -tuvam, v. subj. (gavneteebme)
blive ubuelig, unyttig.
Gavnetæbme,-tæme, adj. vebf.-tes, (gavdne)
fom iffe har Tøi etc.
Gavnetæbme,-tæme, adj. vedf.-tes, (gavdne)
ubuelig, unyttig.
Gavnjadet, v. n. lentis passibus incedere,
gaa trægt, fagte (iler om Dyr).
Gåvnjagattet, v. fact. invi jegel) gjøre udue⸗
lig, træg.
Gåvnjaget, v. transl. (gavdnje) inutilem,
debi i, blive ubuelig, fvag etc.
Gávnj lat, -dalam, v. cont. (gåvnjardet)
holde paa at fireife omfring; g. dievai guora
iskam diti rokkatam-baike, (treife langs
Hoiderne for at ubfinbe Angrebsfted.
Gávnjardet, v. n. (gåvdnjø) være paa JFærde
fom et Gtræmfel, bugte fig frem langs
Marken (om Orm), krybe henad Jorden (om
Børn, Kat), gaa og vride fig.
Gåvnjas, gåvdnjasa, s. — gávdnja.
Gavnjas, adj. (gavdnje) vebf. gåvnjas, ubue:
lig, ſvag og træg.
Gåvnjasmattet, v. fact. (gåvnjasmet) gjøre
ubuelig, fvag, træg.
Gåvnjasmet, v. ». (gåvnjas) blive ubuelig,
fvag, treg.
Gåvnjasmuttet, v. fact. = gavnjasmattet.
Gåvnjasmuvvat, -muvam, v. subj. — gàv-
njasmet.
Gavn-vaddo, 5. arundo; Fiſteline.
Gavo, adj. supinus, opabvendt, med Qul.
ningen opab (mob|. gomo); gavo baste,
gere, en Cie, en Kjæris med Hulningen
pab.
Gavoliissi, adv. (gavo) i opab vendt Stilling;
vællat g. ligge vid aaben, paa Ryggen.
Gavotallat, -talam, v. fr. (gavotet) venbe
op, legge paa Myggen (om flere Obj.).
Gavo.
Gavotet, v. a. (gavo) venbe op, legge paa
Ryggen, hvælve.
Gavotæbme, -tæme, e. verb. (gavo) Svælven.
Gavpar, adj. — gavpaiakkés.
Gavpaåakkés, -$akkas, adj. (gavpa&et) til:
bøielig til Handel, til at fjøbe og fælge. .
Gavpaået, v. a. (gavppe) mercari, negoliari,
handle, fjøbflaa, brive Kjøbmandffab, Handel;
jafoid, jafoiguim gavpaset, handle med
el; aldsesis g. tilhandle fig; bittai bittai
mielde gavpaset, fjafre, hokre.
Gavpasabme, -åæme, s. verb. (gavpaset)
andel; gavpasæme joratet, adnet mut-
tom ædnamest, brive, have Handel paa et
Gapal $andlend
.Gavpaåægje, s. verb. (gavpaset) Hanblende.
Gavpeldet, v. a. (gavppe) mercari, fjøbflaa,
handle; doalvoiga Alahagjoi vuojaidæsga
ja gavpeldeiga dobbe, be førte fit Smør
til Alten og forhandlede bet ber.
Gavpijes, s. R. mercator, Kjøbmand.
Gavppe, gavpe, s. mercatura, $janbel, Rjøb:
manbffab; suina gavpest legjim, jeg hanb-
lebe med ham; gavpe dakkat, gjøre en
Handel, flutte et Kjøb; gavpe joratet, brive
Handel, Kjøbmandsffab.
Gavppe-boccuk, s. Rensdyr tilfjgba.
Gavppe-dallo, s. $jandelshus.
Gavppe-dille, s. Handelsſtand.
Gavppe-galvvo, s. Kjøbmanbsvare.
Gavppe-jierbme, s. Qanbelsvedt.
Gavppe-loppe, s. Handelsret, Handelsfrihed.
Gavppe-olmai, s. $janbelsmand.
Gavppe-særvve, s. Handelsſelſtab.
Gavppe-vierro, s. $anbelsbrug.
Gavppe-virgge, s. Handelsſtand.
Gavpug, gavppuga, s. oppidum, urbe, By,
Stad, Kjøbftad.
Gavpug-asse, s. Bymand, Bybeboer.
Gavpugaå, -ga3a, s. dem. (gavpug) liben
Kjøbftad.
Gavpug-balgés, s. Gade.
Gavpug-åilljo, s. Torv, Bytorv.
Gavpug-værro, s. Byftat.
Gavragattet, v. fact. (gavraget) gjøre froget,
fylrygget; lossis noadde olbmu gavra-
gatta, en tung Byrde krummer Myggen paa
en Mand.
Gavraget, v. iransl. (gavrre) blive froget,
rygget.
Gavralgaddat, -gadam, v. fr. = gavratet.
Gavratallat, -talam, v. fr. = gavratet.
Gavratet, v. habit. (gavrrat) — gavrotet.
Gavreld, adv. (gavrre) i froget, ftutrygget
Stilling.
Gavrot, adv. = gavreld.
Gavrotet, v. habit. (gavrre) incurvato dorso
moveri, bevæge fig frem med frummet Ryg,
i ſtutrygget Stilling.
216
Gavæa.
Gavrrai, adj. vebf. gavrras (gavrre) kroget,
frylrygget.
Gavrraivuotta, -vuoda, s. (gavrrai) Krogethed.
Gavrranet, v. inch. (gavrret) jette fig i Be:
vegelje, begynde at gaa i frumrygget Stil:
ling (ifr. guogganet, mobf. lodnjanet).
Gavrrat, gavrram, v. habit. incurvato dorso
stare, ftaa froget, i flutrygget Stilling.
Gavrre, gavre, s. aliquid curvum, gibbosum,
noget froget med Midten opab, noget tr.
eller ftutrygget; gavrre-tielgge-boaco ja
lægge-tielgge, frumrygget og fveirygget
Men (jfr. goalvve).
Gavrrit, gavrrim, gavrrijim, v. a. (gavrre)
gjøre frum, frylrygget. *
Gavte, postp. 1) — bokte; man gavte don
lek dam dakkam? hvorved, veb Billet
Middel har bu gjort bet? 2) — diti.
Gavtetuttet, v. fact. (gavtetuvvat) berøve
Kjortelen.
Gavtetuvvat, -tuvam, v. subj. (gavtetæbme)
beroves, mifte Kjortelen.
Gavtetæbme, -tæme, adj. (gakte) vebf. -tes,
fjortelløs.
Gavto, adv. pariter ac, ligefom, fom; i muo
vere viekkat væje, han formaar iffe at
øbe fom jeg.
Gavtos, adj. — govdos. Å
Gavcahet, v. n. (gavce) — gakcanet.
Gavcad, num. ord. (gavce) octavus, ottenbe.
Gavcadassi, adv. A eri for bet ottenbe.
Gavce, num. card., octo, otte; gavce jage
gætest de bæsse 8adda, efter otte Har
å voljer Næveren til.
avceg, s. numus octo asses efficiens, m
8 Clilling. å
Gavces, s. (gavee) Samling af otte.
Gavci, adv. num. (gavce) octies, otte Gange.
Gavciå, -éa, s. (gavee) en Diter (i fortjpil).
Gavcodet, v. cont. (gakcot) holde paa at
Havre eller klatre.
Gavéadakkés, -dakkas, adj. (gavtadet) fom
gjerne fibber i bagoverbøiet Culling, ftoragtig.
Gavéadet, v. cont. (gavttat) fjøre meb Ryg:
ge bagoverbøiet mob Stygftgbet eller ſidde
paa denne Maade (hvilket anjee8 fom Tegn
paa $jofferbigbeb).
Gavéaget, v. iransl. (gavéte) blive krum,
fveirygget.
Gavéaldak, -daga, s. (gavéte) Bugtning,
Krumning, Omvei; gavéaldakki 1. -dükki
viegai, han løb i en frog omkring.
Gav: &s, -dakkas, adj. (gavtardet) til
bøielig til at bevæge fig eller løbe i krummet
Stilling.
Gavéardet, v. habil. (gevéte) bevæge fig i
krummet Stilling.
Gavéas, adj. veb[. gavéas (gavöle) pandus,
krum, fveirygget.
Gavta. 217
Gavéaset, v. aestim. (gavtte) anfe for frum,
for altfor frum.
Gavé£a, gavéa, s. (dial.) poculum, obba,
Bæger, Treſtaal.
Gavétat, gavtam, v. habit. (gavtte) 1) ad
aliquid reclinare, fibbe og Felde fig bag:
øver med Myggen mod noget. 2) sn con-
trariam verti (de vento) laa om:
fring og gaa i mobfat Retning (om Vinden).
Gavéée, gavée, s. aliquid m, pan-
pe noget opabfrummet, ſveirygget; gavéte-
væas gerés.
Gávétot, ges (gavite) i hælbende, bagover:
bøiet Stilling.
Ga-vuodna, nom. propr. loc. faofjorben i
Altens og Sicloigà Preftegjeld.
Gavva, gava, 8. sinus, flexus, cavum, BDøi-
ning, Quling: gæidno, jokke dakka gava,
b gjør en Bugt; gietta-gavva,
ing
Gavvadak, -daga, s. (gavva) løft af Nis-
vifte (— gavedak).
Gavvaduvvat, -duvam, v. n. (gappa) fette
eller faa tynb Fløde, Snerk paa fig; vuost
gavvaduvva, de lakca, førft fommer ber
tynd om, faa Rømme.
Gavvai, adj. vedf. gavvas (gavva) bugtet, bøiet.
Gavval, P vebf. -lis (gavva) fljæv, tat.
— * -lasa, adj. (gavvalustat) fiftig,
umft.
Gavvaluååam, s. verb. (gavvalussat) liftig,
lumſt Dpførjel.
Gavvaluååat, -luåam, v. factit. (gavvel) op:
føre fig liftigt; suölet gavvalussat, opføre
fig lumſt, handle lumfl; g. gænge vuöstai,
gæinage, opføre fig liftigt mob En; g. mai-
dege gæstge erit, lifte noget fra nogen
(= gaveldet).
— v. fact. (gavvanet) vende,
ælve
Gavvanet, v. íransl. (gavo) venbe8 opab,
hvælves med Aabningen opad.
Gavvar, adj. vedf. gavvares, recurvus, bøiet,
froget; med Enbderne op; gavvares njunag,
fom bar opftaaende Neſe.
Gavvaras, -rasa, s. (gavvar) Srogethed, Krum:
feb, Dpftaaenhed, Bugt.
Gavvarasast, adv. (gavvaras) opabbøiet.
Gavvarassi, adv. (gavvaras) opab; sojatet
£g. bøie opab.
Gavvardet, v. habit. (gavvar) bevæge fig i
kroget, bøiet Stilling.
Gavvarduttet, v. fact. (gavvarduvvat) bøie,
frumme, frøge.
Gavvarduvvat, -duvam, v. subj. (gavvar)
bøies, frummes, frøges.
Gavvarmuttalet, (gavvarmuttet) bgie,
krumme (om — LAN
Geddu.
Gavvarmuttelet, v. subii. (gavvarmuttet)
bøte, fumme i aft.
Gavvarmuttestet, v. dem. (gavvarmuttet)
bøie lidt.
Gavvarmuttet, v. fact. (gavvar) bøie, frumme,
frøge; gavvarmutti muo savekid, han gav
mine Sfi en Bøining.
Gavvarmuvvat, -muvam, v. subj. (gavvar)
blive frummet, bøiet, faa Bøining paa fig.
Gavvaset, v. iransl. (gavvat) bøies af fig
felv (= gavaget).
Gávvaset, v. n. (gåvvet) nippes, afnippea, af»
pluffe8; giedde gavvas saveajn, Cngen af»
græsfeg af Jaarene.
Gavvat, gavam, v. n. (gavva) deflectere, de-
clinare, bøie, bugte fig lidt, bgie af fta
rette Kurs; gadde, gæidno gavva, Strand»
bredden, Beien teger fig.
Gåvvel, adj. vedf. gávvelis, callidus, astu-
stus, "versulus, dolosus, tvejt, liftig, lumſt,
„gav“ til at finde paa; gavvelis olmui,
et liftigt Mennefle; gavvelis valddem, 0a3-
3om, Yraliften, Fraliſtelſe.
Gåvvelet, adv. rien liftigt.
Gávvelet, v. (gåvvet) i Haſt nippe,
nappe.
Gåvvelåavåat |. -àokSat, -$ovåam, v. aestim.,
(gåvvel) anfe e træft, liftig.
Gåvvelvuotta, -vuoda, s. (gavvel) Træftheb,
Lift, Lumſthed; gàvvelvuoda cada valddet,
oa33ot, fralifte.
Gavvér, n. propr. loc. Saagø i Tromsø Amt.
Gávvet, gávam, v. a., evellere, detondere,
nippe (om $jaarene, bet nippe ben Smule
Gres, fom er igjen), nappe; g. guolgaid,
nappe af Haar.
Gavvodak, -daga, s. — gavedek.
Gavvot, adv. (gavo) statu supino, paa Ryg:
gen, opabvendt, vidaaben (modf. gobmot);
g. vællanet, lægge fig paa Ryggen; g. son
oadda, han fover paa Ryggen; g. gáctim,
jeg faldt bagov er; gerés læ gavvot, Kjærisfen
hælber bagover; gerés ravgadi gobmot gav-
vot, Kjcerisſen flængte fnart opab fnart nebab.
Ge 1. gen, gena, part. incl. etiam, quoque,
idem, que, ogfaa, enbogfaa, feo; meb
Stegtelje: ne quidem, heller, engang; jami
vel datge, ogfaa han bgbe; moft Ibmel
jeàge lege ravvim, fom ogſaa Gub fel
har befalet; i obbage læk diettam dam
dillegen, . han har iffe engang ljenbt ben
Tilftand; eva goabbagen, ingen af be to;
i gosagena, ilfe mogenftebs ben; i vela
ibmelge nagad bæstet su, go i sida jeåge
bestujuvvut suddost, iffe engang Gub felv
fan frelfe ham, naar han iffe. felv vil freljes
fra Synden.
Geddodet, v. n. o— gæddodet.
Geddut, v. n. — gældot.
Gefhu.
Geddutet, v. fact. — gæddotet.
Gefhudak, s. = gæfhodak.
Geiggidet, v. n. (geiggit) ubrætfes, ubftrættes.
Geiggiståstet, v. subit. dem. (geiggit) ub.
ſtrekke lidt i Gat.
Geiggistet, v. dem. (geiggit) ubftræffe lidt.
Geiggit, geiggim, geiggijim, v. a. tendere,
extendere, ubrækte, ubftræffe; muo oudald
bodi geiggijuvvum giedai, han fom mig
imøbe meb ubfirakte Arme.
Galqgltet, v. fact. (geiggit) lade ubretfe, ub.
ftrælte.
Geikkot, v. a. (dial.) = gaikkot.
Geinulaå,
Geira, nom. propr. vir. Gerhard.
Geivvulas, adj. = gæivvolas.
Geja, s. Larus marinus, fortrygget Maage.
Gek, s. Bræ, Gletfder — jiekke.
Gemardet, v. a. — ius
Gen, gena, adv. —
Geppislundog, adj. tfinbig.
Geppismielag, adj. — geppismielalas.
Geppismielala3at, adv. (gæppad) letfindigt.
ordne «laga, adj. (gæppad) let:
nbi,
Geppiemielalaivaotti, -vuoda, s. (gæppad)
Selfinbigbeb.
Gepiå, adj. vedf. -iSis, (gæppad) let i fine
Bevagele, let til at lyftre, til at faa til
at gjøre noget.
Gerastuttet, v. a. — jierastuttet.
Gerastuvvat, -stuvam, v. subj. blive bibfig,
altereret (ifær om Skytteren) — jierastuvvat.
Geraå, s. R. Picus marteus, Gortjpet (jfr.
abre-kæree).
Gerbmudet, v. m. (gærbmos) blive noget
mørt (om Natten i ben Ipfe Tid).
Gereg 1. giereg, gerrega, 8. consilium, con-
sessus, Raad, Raadsforſamling, SBifibbere i
en Met; itten mon galgam dolvvujuvvut
gerreg ouddi, imorgen flal jeg føres for
etten
Gereg-stoppo, s. Thingftue.
Gerés 1. gierés, gerrés, s. /raha vectoria
Lapponum, Clebe, Kjæris, fom er aaben
og ijer bruges til Fragt af Tøi (jfr. lokke-
gerés); gerés-divvagak, ZTræftykker til at
tjtanbjette Glæden med.
Gergés, adj. (gærggat) vebf. gergésis, fom
hurtig fan blive færdig med fit Arbeide,
raff, rap (jfr. gærggel, mobi. losià).
rgésvuotta, -vuoda, s. (gergés) Raſthed,
Stapbeb.
Gergo, adv. — jergo.
Gerjodakkés, -dakkas, adj. (gerjodet) til
bgiefig til at logre, fmiffenbe, inb[migrenbe.
Gerjodistet, v. dem. (gerjedet) logre, frybe lidt.
jodattalet, v. muli. (gerjodattet) labe
logre (om flere).
218
adj. — gæinolaå. 8
Gibmo.
Gere, v. fact. (gerjodet) labe logte,
— v. a. 1) adulari, logre, frybe for;
2) — gærjedet, mendicare, tigge.
Gerjodæbme, -dæme, s. verb. (gerjodet)
Sogring, Kryberi.
Gerremas l. gierremas, gærremas, adj.
capaz, drøi, fom tager, rummer meget i
Forhold til fin Størrelfe, fom ber er For
flag i; gerremas litte, gukse, brøit Rar,
fie (— geeregas).
Gerremasvuotta, -vuoda, s. (gerremas) Drøi:
hed, Rummelighed.
Gerridet, v. cont. (gerrit) vebholbenbe roſe,
fryde af noget.
Gerrijakkés, -jakkas, adj. (gerrit) tilbøielig
til e roje, fftybe.
Gerrilmas, adj. clarus, illustris (gerrit) be
rømt, navngjeten.
— -mu$a, s. (gerrit) noget at roſe,
ſtryde af.
Gerrit, gerrim, v. a. = girrit.
Gerrit, gerrim, gerrijim, v. a. gloriari, vofe,
ſtryde af; mon legjim gerrijuvvum rigge
sümusen, jeg var anfeet, roft for at være
den rigefte.
Gerrodet, v. a. (dial.) = garrodet.
Geska, s. = gieska.
Geskaset, v. tard. (gesket) pibe faa fmaat.
Gesket, e. ». (obsol.) pipire, pibe.
Gesketet, v. fact. (gesket) faa til at pibe.
Gessum, 8. verb. (gessut) Dragelfe.
Gessut, gessum, gessujim, v. ». (gæsset)
drages.
Gettidet, v. cont. (gettit) ibelig tilffynbe.
Gettistet, v. dem. (gettit) tiljfynbe lidt.
Gettit, gettim, gettijim, v. a. (obsol.) im
pellere, bevæge, tiljtynbe, opmuntre.
Geva, gevvagan, s. (dial) — gieva.
Gevrrit, gevrrim, gevrrijim, v. a. fjøre,
fjøre paa, jage paa.
rs. gevom, v. n. (dial.) —
ege
Gi, pron. inter. et rel. quis, qui, Soo, hvem
boilfen, fom, den fom.
gr he! giai, pron. indef. singuli, hver ifær,
or fi
Gibbot, gibom, v. n. = gippodet.
Gibmat, gimam, v. m. coire, parte fig (om
Faar, Hefte, Kjør).
ibme, gime, s. (gibmat) Parring; gibme-
aigge, Parringatid.
Gibmo, s. — gilvvo.
Gibmodakkés, -dakkas, adj. (gibmodet) til
bøielig til at irre, fom giver Skaden Jrimag.
Gibmodet, v. a. (gibmot) itte, give Smag
of 3v; ruitto gibmod borramu&e, Gryben
irrer Maden.
dukkuret,
Gibmo.
Gibmolas, -lasa, adj. (gibmot) tilbøielig til
at blive ivret.
Gibmolåstet, v. dem. (gibmot) blive lidt irret.
Gibmolet, v. ». (gibmot) blive ivret.
Gibmot, gimom, v. n. get aeruginosum
fieri, itte, irres (om Kobber, jfr. ruostot,
om Jern); gievdne gibmo, fjebelen irer
(jfr. 3ælsaget).
Gibcot, v. n. (dial.) — gikeo
Gidda, adj. et adv. 1) fixus, n faftbunbet;
orrogo luovos daihe gidda, er bet løft eller
faft? mi læp suddost gidda,vi ere, hænge faft
i Synd; dal bæstak manaid, si læk dego
gidda, nu befrier bu Børnene, be ere ligefom
fangne; dak gidda boccuk, be bundne Rener;
gidda lek giedak, Sænberne ere bundne;
gidda dille, Jangenffab; gidda dillai 8ad-
dat, valddujuvvut, fomme i Yangenifab,
tage8 til Fange; uksa læ gidde, Døven er
igjen, tilfuffet; doala gid! hold fajt! oa20i
hergides gidda, han fif fine ener faft;
gidda bigjat, fette faft, avreftere; gidda
bigjat, valddet, beflaglægge, hefte, legge Be-
flag paa. 2) usque ad, tenus, til, lige til,
inbtil; gidda dam bæivvai 1. bæive ragjei,
indtil benne Dag; gidda dassati go, indtil at.
Giddad, adj. vebf. giddis 1. giddadés, 1) fixus,
fajtfibbenbe, paaholdende; nakke læ giddad
gaskekest, Skindet fibber fait paa en Gjell;
rigges ja giddad, rig og paaholben; giddis
olmai læ giddag oabmasis, en farrig Mand
er paaholbende pen fit. 2) vehemens, ftært,
ſtrid; ravdnje le g. ee ex ftrid.
Gidda-dille, s. Jangenfi:
Giddadvuotta, — ; (giddad) Bafthed,
BPaaholdenhed.
Giddag, adj. vebf. -ddis — giddad.
Gidda -gasa, s. carcer, Jængfel; gidda-
gassi bigjat, fængfle; giddagas-gattijægje,
Fangevogter, Urreftforvarer; giddagas-viesso,
Arrefthus.
Giddagasvuotta, -vuoda, s. Jangenffab.
Giddanet, v. ». (gidda) fattes fait, fængfles.
Giddavnotta, -vuoda, s. Jafthed, Fangenffab.
Giddidet, ». ». (giddit) 1) faftne, blive faft.
23) v. a. arbeide paa at fæfte.
t, v. dem. (giddit) fæfte lidt.
Giddit, giddim, giddijim, v. a. (gidda) affi-
gere, fælte, gjøre faft; giddijim jettam
sudnji, jeg bar fæftet mig til
Gidditallat 1. -taddat, -talam, -tadam, 1)
t. cont. (giddit) folbe paa at fæfte. 2) v.
neutr. pass. blive fæftet.
Gidditet, v. fact. (giddit) labe fæfte, gjøre
faft; son læ gidditam jetas sudnjinai, hun
bar fæftet fig ogfaa til ham.
ludallat, -dalam, v. cont. = gieddodallat.
Giddudattet, v. fact. = gieddodattet.
ludet, v. a. = gieddodet.
219
Gi330.
Gidka, s. (dial.) (unica betulae, lapidi retis
piscatorti cireumvolula, Næver om Garn:
ftenen.
Gidnak 1. ginak, adv. statim, firag.
Gidnal, s. fe ginal.
Gidne, gine, s. bacillus, qui pelli lutrae
distendendae inseritur, Sjep, ber bruges
til at ubfpile Dterflind med.
Gidne, gine, n. propr. loc. Nordkyn.
Gidnit, gidnim, v. cont. — gidnot.
Gidnjal, s. (dial) — ganjal.
Gidnot, ginom, v. a. excerpere, paululum
absumere, tage lidt af noget, rapfe af lidt,
pluffe Smuler af.
Gidaiduvvat, -duvam, v. inch. (gidda) be:
gynde at vaare (— giddaluvvat).
Gidasavsat, v. aestim. — gidadet.
Gidaået, v. aestim. wd enje for VBaar,
ſynes at bet er vaarli;
Gidda, gida, s. ver, — tempus, Vaar,
Foraar; giddi vudrddet, bie til Vaaren;
arra, manis g. tidlig, filbig Baar; ællem
g. Livets Vaar.
Gidda-aibmo, s. Baarluft, Foraarsluft.
Gidda-boallo, s. Sazifraga oppositifolia, L
Vaarknop.
Gidda-dalvasas, -saga, adj. fom hører til
gidda-dalvve; g.d. galbbe, en Kalv fra
Gitervinteren.
Gidda-dalvve, s. ben fibfte Del af SBinteren,
ba Vaaren nærmer fig, Eftervinteren.
Giddadet, v. n. (gidda) tilbringe Vaaren
nogetſteds.
Giddag, adv. vere, verno lempore, om Baaren.
Giddagaå, -gaja, adj. — giddasaà.
Gidda-gæssasaå, -saja, adj. fom hører til
giddagæsse; g.-g.
fommeren.
Gidda-gæsse, s. tidlig paa Sommeren, For:
fommeren.
Gidda-habme, s. vaarligt Ubfeende; aimost
i vela lek g.h. Suften Bat enbnu- intet
vaarligt Ubfeende.
Giddalagaå, -gata, adj. (gidda) vaarlig.
Giddaluvvat, -luvam, v. inch. begynde at
vaareg (= gidaiduvvat).
Giddasaå, -saga l. -gaà, -gaja, s. vernus,
fom fører til Bata: dat læ dimag g.
dapatus, en Begivenhed fra ifjor Vaar; dat
læ dam g. miesse, en alv fra fibfte Baar.
Gidda-toaskem, s. Baarfulde.
Giddodet, v. n. scalere, ingenti numero appa-
rere, vrimle; &uoikak giddodek, Myggen
vrimler (jfr. gisaidet).
Giz3o0t, gigom, v. ». — gikcot.
Gigzzurdet, v. ». — giddodet.
Gig3at, v. ». — gittat.
Gi330, s. rixa, Klammeri; soai læiga gi320st,
be vare i Klammeri.
labes, Lam fra Yor» -
Gi33o0.
Gig30dakkés, -dakkas, adj. (gi330) tilbøielig
til at flames.
Già3odet, v. ». rizari, Hamres.
Giebmé ]. giebne, s. (dial) — gievdne.
Gieddai, adj. vebf. gieddas, (giedde) tig paa
England.
Gieddaiduttet, v. fact. (gieddaiduvvat) ffaffe
meget England.
—— — -duvam, v. subj. (gieddai)
faa meget England.
Giedde, s. pratum, Eng.
Giedde-gæå-galggo, s. maga Lapponica, lop:
pit. Troldkvinde.
Gieddetuttet, v. fact. (gieddetuvvat) berøve
England.
Gieddetuvvat, -tuvam, v. subj. (giedde-
tæbme) mifte England, blive uden England.
Gieddetæbme, -tæme, vedf. -tes, (giedde)
fom er uben England.
Gieddodallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (gieddodet) holde paa at gjøre til
England.
Gieddodåmuå, -debmuåa, 3. (gieddodet)
Jordſtykke, fom flal gjøres til England.
Gieddodattet, v. fact. (gieddodet) labe gjøre
til England.
—— v. fact. (gieddot) gjøre til Eng,
ngla
Gieddolet, v. subit. (gieddot) hurtigt blive
England.
Gieddot, v. ». (giedde) blive Eng, England.
Giednas, s. mola manuaria, qua fabae coffeae
conteruntur, Kaffelværn.
Giedadas, -dasa, s. (gietta) faa meget fom
rummes i Haanden, en Haandfuld.
Gieda-duoga3, -gata, s. noget, fom man har
- — under Hænder, noget betroet.
Giedag, adj. (gietta) manibus praeditus,
haandet; gukkis g. langhaandet.
iedagas, -gasa, s. — giedadas.
Gieda-govdodak, -daga, s. Qaanbsbreb.
Giedaguååat, -guåam, v. facit. (gietta)
beftille noget med Henderne.
Giedahas, -hasa, s. — giedadas.
Giedalagas, adj. = giedalak.
Giedalak, -laga, adj. (gietta) fom er nærmeft
ved Haanden; g. gerés, Haandkjæris, nær:
mefte Kjæris i 9taiben (gieda lakka).
Giedalaå, -la3a, adj. (giette) dexter, indu-
Sirius, hændig, nethændet, arbeibfom.
Giedalaåvuotta, -vuoda, s. (giedala8) $æn-
bigbeb.
Giedald, adv. sponte, proprio motu, jesgie-
dald, paa egen Haand; jeàgiedald riebma,
han Begynber paa egen $Haand.
Giedatas, -tasa, s. (gietta) en Haandfuld.
Giedatallat, -talam, v. a. (gietta) haanbtere,
være å Qaanbgemeng.
220
Giela.
Giefmanne, s. mercator, fjgbmanb.
Gieggadümuà, -debmuåa, s. (gieggadet)
noget, fom ſtal beflædes, Beleggel forſaales.
Gieggadet, v. a. — gæggadet.
Giegge 1. gieggje, s. — gægge.
Giegges, -ggas, s. (gægge) 9Gmne til Be
flebning, Saaleæmne.
Gieibmalas, adj. (gieibmat) hengiven til at
parte fig, løbff (jfr. gimes).
Gieibmastuvvat, -stuvam, v. desid. (gieib:
un catulire, gjerne ville parre fig, være
obſt.
Gieibmat, gieimam, v. mn. coire, parre fig
(om Rovdyr el. Klodyr; jfr. rákkat).
Gieibme, gieime, s. Parring.
Gieiman, gieibman, s. (gieibmat) Handyret
i Parringstiden.
Gieimar, gieibmar, s. — gieiman.
uro giekker, &. fauces, gula, Bark,
Luftrør.
Giekka, giega, s. Cuculus canorus, Gjøg.
Giektat, gievtam, v. a. = gievatet.
Giekcai, adj. vedf. -cas, (giekcat) ombøiet,
bøiet om til mobfat Gide.
Giekcasaddat, -sadam, v. recipr. omflynge
hinanden.
Giekcasattet, v. fact. (gieksaset) bøie om
til mobfat Gide.
Giekcaset, v. transl. (giekcat) flaa om eller
bøies om til mobjat Side.
Giekcat, v. habil. inflexo statu esse, vært
i ombgiet Gtilling, mobjat ben almindelige.
Gielad, adj. (giella) fom er paa bette eller
hint Sprog; suoma-gielad abes, finit Abe.
Gieladet, v. cont. (giellat) holbe paa at [ette
ub Gnarer.
Gielag, adj. (giella) fprogfyndig, fom fan
prog; gudftegielag, fom fan to Sprog
(ogfaa tvetunget, bilingwis); son læ same-
gielag, han fan Lappif.
Gielagattet, v. fact. (gielaget) gjøre jur og
ilbefmagende.
Gielaget, v. iransl. acescere et ingrato så
pore affici, blive jur og ifbejmagenbe.
Gielak, s. — jiellat.
Gielalaå, -laga, adj. (giella) 1) fprogfynbig,
fom fan Gprog; samegielala3, fom taler
Roppift. 2) fom har mange Cnater.
Gielas, T emend 8. dorsum jugi, carina cym-
bae, Aasryg, (mal Nas, Baadkjøl.
Gielastallalas, adj. (gielastallat) løgnagtig.
Gielastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (gielestet) lyve, belyve, lyve for, Iyve
paa; im mon du gielastala, jeg Iyver ilte
for big; son gielastala guoimes, han lyver
paa fin Næfte.
Gielatesvuotta, -vuoda, s. (gielatæbme)
Stumhed.
— —
Giela. 221
Gielatet, v. fact. (giellat) 1) labe [ette Snarer
. 2) være muligt at ubfætte Snarer.
Gielatuttet, v. fact. (gielatuvvat) berøve
Malet, gjøre maalløs.
Gielatuvvat, -tuvam, v. subj. (gielatæbme)
1) mifte Mælet, blive maaløs. 2) blive lens
for Snarer.
Gielatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (giella)
1) ftum, maalløs; bæljetæbme ja giela-
tæbme, bøvftum. 2) fom ingen Snarer har.
kr gielddaga, s. (gielddet) interdictum,
otbub.
Gielda, s. Galium boreale, L. Jarvegras.
Gieldagas, 8. 1) maximus pedis poste-
rioris nervus, ben tyllefte Sene i SBagfoben.
2) angustiae inler duos sinus, angusta
linea, cartilago nasi, et fmalt Næs mellem
to Vaager, (mal Strimmel, Glillevæggen
mellem Næfeborene.
Gieldas, gielddasa, s. (gielddet) = gielda.
Gieldaået, v. tard. (gielddet) i Mag, læmpelig
forbybe.
unen gielda, s. parochia, Sogn, Gjeld;
sadnelaskos adna, ethvert Sogn
de 4 Buprog.
Gieldda, gielda, s. (giella) vinculum linguae,
Stungebaanb, ben tynde Gene under Tungen ;
gielda öuoppat, fljære Tungebaandet.
Gielddamuà, -muåa, s. (gielddet) noget, fom
fan eller bør forbybes.
Gielddelet, v. subit. (gielddet) forbybe i Safi.
Gielddem, s. verb. (gielddet) Forbud, Ind⸗
figelfe.
Gielddem-sadne, s. Afbud, Atterbud.
Gielddet, v. a. = gælddet.
Gielddet, gieldam, v. a. vetare, interdicere,
forbpbe, formene, fige nei, nægte; maid Ib-
mel gieldda mist |. mast Ibmel gieldda
min, hvad Gub forbyber o8; go læ gield-
dam soappamest, ba han har fagt nei til,
afflaaet Forliget; jetas mastegen, jetaldes
maidegen g. nægte, frafige fig noget; gilddu-
juvvum læm orromest, ferttim sirddet, jeg
er opfagt, forvift, jeg maa flytte.
Gielddo, gieldo, s. (gielddet) Yorbub, Ind⸗
figelje; gieldost leet, være forbudt (jfr.
gielda).
Gieldestet, v. dem. (gielddet) forbybe libt.
Gieldetet, 1) v. fact. labe forbyde. 2) v. cont.
vedblive, holbe paa at forbybe; imgo mon
læk du manga gærde gieldetam dokko
mannamest? har jeg iffe mange Gange for:
budt big at gaa berben?
Gieldos, gielddos, s. JForbub (= gielda).
Gieldos, adj. interdictus, forbuben; gieldos
mærkain merkkit, mette meb forbubent
Serie; dalle go gieldos 8addo boraiga,
ba be [pijte ben for dine Frugt.
Giella.
Gieles, giellasa, s. mendacium, Søgn; tappis
gieles, grov Løgn.
ielés, adj. vebf. gielés, mendax, løgnagtig,
vjanb[erbig.
Gieles-valle, s. perjurium, falft Gb.
Gielestakkés, -stakkas, adj. (gielestet)
løgnagtig. -stakkésvuotta, s. id.
Gielestet, v. a. mentiri, lyve, belyve; guoimes
g. Tyve paa fin Næfte.
pne car. verb. (gielestet) uben
at Ive.
Gielestámui, -stebmuåa, s. (gielestet) noget,
fom fan lyves.
Gielésvuotta, -vuoda, s. (gielés) Søgnagtig-
hed, Ufandbfærdighed.
Gielkka, gielka, s. (All. gielkkai) jelte.
Giella, giela, s. vox, sermo, lingua, Maal,
Male, Tungemaal, Sprog; giela ogudeegje
manak, Børn, fom nylig har begyndt at
tale; juökke lodde ædnes gilli jiednad, en:
hver Fugl fynger paa fit Modersmaal; moft
giella gaibed, fom Gproget fordrer; gielaid
addit, forftaa Sprog; gielai sækkanæbme,
Gprogblanding; giela mielde, gilli hæi-
volaà, fprogrigtig, fprogmæsfig; gielai alggo,
Gprogene8 Oprindelje; gielaid dutkadægje,
suoggardægje, Sproggranjter; giella-diette,
Cyrogljenber; giella-oapatægje, Sproglærer.
Giella, giela, s. tendicula, laqueus, Snare;
giela bigjat gudege ouddi, fætte, legge
Snare for En; gilli saddat, roakkaset, falde
i Gnare; gielaidasasek darvitet, roakka-
sattet, fange i fine Snarer.
Giella, giela, s. carina, Sjøl.
Giella-bordde, s. Stjølborb, førfte Bord fra
Kjølen af.
Giella-diette, s. Sprogljender.
Giella-dietto, 5. Sprogkundſtab.
Giellagas, -gasa, s. (giella) ubjpenbt Stilling
(om Rendefnaren); gardde læ giellagasast,
Gjærdet er i Orden.
Giellalagaåvuotta, -vuoda, s. Sprogegenhed.
Giella-moivve, s. Gprogforvirring.
Giella-mæddadus, s. Gprogfeil.
Giella-oappavaå, s. Sproglærd.
Giella-oappavaåvuotta, s. Sproglærbom.
Giella-oappo, s. Sproglære.
rir or FORK ATE
enbeb.
Giella-ovtalakaivuotta, s. Sproglighed.
Giellat, gielam, v. a. (giella) pedicas po-
nere, jette Gnarer ub; je8 galgak roak-
kaset dam gilli, maid æra olbmuidi giel-
lam læk, bu ffal fefo blive hængende i
den Snare, bu har fat for andre.
Giella-vuökke, s. Gprogegenhed.
Giella-vælggo, s. Sylvia svecica, Blaaftrube-
fanger.
Giello.
Giellot, gielom, v. ». — gillot.
Giello, gielo, s. — gielo.
Gielo, gillom, s. (jfr. gillot) cruor. coagu-
latus, ftørtnet, fammenløbet Blod.
Gielok, s. plur. duae massae carnosae ab
utroque latere colli tarandi rangeferini
sitae, to Kjødllumpe paa begge Sider af
Nenens Hals.
Giemar, s. = giemardak.
Giemardak, -daga, s. fascis, Snippe ; toavda-
g. Nogleknippe.
Giemardallat, -dalam, v. cont. (giemardet)
holde paa at binde fammen i Knippe.
Giemardas, -dasa, s. — giemardak.
Giemardåmuå, -debmuàa, s. (giemardet)
noget at binde fammen å Knippe.
Giemardet 1. giemérdet, v. a. colligere in
fasces, binbe fammen (ved ben ene Ende)
i Knippe; smavva gulid g. binde [maa
Filte fammen i Knippe.
Giemje, s. E. — gievdne.
Giempa, s. Sv. — kiæmpa.
Gienal, adj. (dial) — cienal.
Gieppa, gieba, s. — gæppa.
Gieppa, gieba 1. gieva, s. fuligo, €ob, fom
hænger ved fjebel eller Gryde.
Giera, gierraga, s. 1) summilas, inprimis
arborum, apex, Top, øverfte Ende af noget;
madda ja giera, Stamme og Top; jokka-g.
Elvens førfte Begyndelfe (jfr. oaivu8); gurra-
g. øverfte Del af et Fjeldflar, Dalføre; rogge-
g. øverfte Ende af en Forbybning. 2) super-
ficies, Overflade; dace giera, Bandftorpe.
3) stirps, progenies, Stamme, Stud, Slægt;
mi læp buokak Adam gierragak, vi ere
alle af Adams Slægt, Adams Efterfommere.
Gieradet, v. cont. (gierrat) holde paa at vinbe
nogen8 Kjærlighed.
Gierag, adj. (giera) toppet, fom har Top.
Gieraldak, -daga, s. (gierret) Gtriffetøi.
Gieralmas, adj. (gierret) — gerrilmas.
Gierastallat, -stalam, v. recipr. (gieres) til-
tale hinanden med Clegtsnapn, vije Ømbhed
mod Binanben (jfr. girotallat).
Gierdastuvvat, -stuvam, v. a. (gierddat)
holde ub (med Nægtelfe); illa gierdastuvam,
jeg holder bet neppe ub.
Gierdataddat, -tadam, v. a. (gierddat) føge
at holde ub, taale.
Gierdatatte, adj. (gierdatet) ubholbelig, for
bragelig.
Gierddavaå, -vaga, adj. (gierddat) patiens,
taalmobig; g. leet gillamu&ai siste, være
taalmodig i Sibelfer.
Gierddamuà, -mu$a, s. (gierddat) noget at
holde ub, at lide, Sibelje.
Gierddamaettom |. -mættos, adj. (gierddat)
1) utaalelig. 2) utaalmobig.
222
Gierra.
Gierddamættomvuotta, -vuoda, s. (gierdda-
mættom) Utaaleligheb, Utaalmodighed.
Gierddat, gierdam, v. a. sustinere, tolerare,
pati, durare, taale, forbrage, ubfolbe, ved:
vare; im gierda vuoinastet, jeg taaler itfe
at aanbe; i gierda galbma ace, han taaler
iffe folbt Band; muo vanas gierdda gedgi
gaskast, min Baad taaler at ligge blandt
Stene; jiegna gierdda, Jfen taaler bet, bærer;
vanas gierdda sikke biega ja daid stuora
acid, Baaden trobfer baade Vinden og bet
oprørte Hav ; i gierda buolas, dallan bivval
dakka, Kulden vedvarer, ftaar iffe, bet bliver
fnart mildt.
Gierddavaåvuotta, -vuoda, s. (gierddaves)
FTaalmodigheb; su pg. dust nogai, hans
Taalmodighed forgik ham.
Gierddavagat, adv. (gierdavas) taalmobigt; g.
son gillai, maid si dakke sudnji, han taalte
taalmobigt, hvad be gjorbe ved ham.
Gierddel, adj. vebf. gierddelis (gierddat) du-
rus, tolerans, haardfør, ftært; gierddelabbo
oaivve ja raeb onivve, et flærfere og et
fvagere Hoved.
Gierddo 1. gærddo, gierdo, s. cingulum fer-
reum vel ligneum, Baand (om Kar) af Tre
eller Jern.
Gierddodattet, v. fact. (gierddodet) 1) lade
[ette Baand om, lade bænde. 2) lade fig
benbe, funne bændes.
Gierddodet, v. insir. (gierddo) cingulo cir-
cumdare, fætte Baand omkring, bænde.
Gierddodkættai, 1) car. verb. (gierddodet)
uben at bænde. 2) adj. vebf. -kættes,
ubændet.
Gierdnastuttet, v. fact. (gierdnastuvvat)
ffrubbe Huden mob Glare.
Gierdnastuvvat, -stuvam, v. subj. (gierdne)
blive jfrubbet af Skare.
Gierdne, gierne, s. = gærdne.
Gierdokættai, adj. vedf. -kaettes, (gierddo)
uben Baand, baandløs.
Gierdos 1. gærdos, girddosa, s. Baandſtage,
Baandæmne; girddos luddit, klove et Baanb:
emne. i
Gierdotaga, adj. = gierdokættai.
Gieres, gierras, adj. vebf. gieres, flægtsfjær,
mobertjær, folfefjær (jfr. girok).
Gieres, s. = gerés.
Gieresvuotta, -vuoda, s. pielas in cognatos,
Slægtskjærlighed, Hengivenhed.
Gieret, adv. (gierre) meb ftært Snur, Tvind;
ale gærdo nu gieret, tvinb iffe faa frærkt.
Gierkam, s. (dial.) = gietka.
Gierragægjai, adj. vebf. -ægjas, (giera)
tig paa Topper.
Gierrai, adj. vebf. gierras, (gierre) fom har
ftært Snur, Tvind.
Gierrasaö, -saga, plur. -sajak, indbyrdes
Gierra. 223
ømme el. fjærlige mod hinanden; moai ledne
gierrasagak, vi ere intime Benner.
Gierraset, adv. (gieres) ømt, fjærligt.
Gierrasmuttet, v. fact. (gierrasmuvvat) gjøre
øm, flægtskjær.
Gierrasmuvvat, -muvam, v. subj. (gieres)
blive øm, flægtskjær.
Gierrat 1. gerrat, gieram, v. a. philtro aut
blanditiis ad se attrahere, brage til fig ved
Kjerlighedsdrik el. ved at fæle for.
Gierre, giere, s. tortura, Snur, Svinb.
Gierre, adj. vebf. gierres — gierrai.
Gierrem-sagge, $. acus reticularia, Strikke⸗
pinde.
Gierret, gieram, v. a. reticulare, obsuere
(tibialia) ftrilfe, ftoppe (Strømper).
Gierret, v. a. — gerrit.
Gierro, giero, s. (dial.) Rul, Tul of Klæder.
Gierrot, gierom, v. m. (gierre) faa Gnur,
vind.
Gierrodet, v. fact. (gierrot) fætte ftærfere Snur
paa, tvinde ftærkere.
Giesadet, v. cont. (giessat) holde paa at nøfte,
fosbe ofv.
Giesaldak, -daga, s. (giessat) Gvøb, noget
at foøbe meb, ombinbe med, Ombinding.
Giesatak, -taga, s. (giessat) Gtebet, hvor
man foøber, Smalleg, Stinneben.
Giesatet, v. fact. (giessat) labe nøfte, foøbe.
Gieska, s. tempus nuper praeteritum, en
nylig. forbigangen Tid; dai gieskai im læk
oaidnam su, å ben ſidſte Tid har jeg ikke
feet ham; im gieska bale lem gullam
maidege, jeg iid iffe nylig hørt noget.
Gieskad 1. gieskat, adv. nuper, for en
Ctunb fiden, nylig (længere tilbage end
æska); gieskad oa30i davda, nylig fif han
Cygbommen.
Gieskadaå, -da3a, adj. nuperus, fom nylig
er fleet; g. dapatue, — ſom nylig
€t foregaaet.
Giespa, s. vapor, Damp, varm Damp.
Giessalet, v. subit. (giessat) nøfte, foøbe i Haſt.
Giessam, 's. (giessat) annulus, Ring af [noct
Arbeide.
Giessat, giesam, v. a. glomerare, involvere,
implicare, nøfte, vinbe, vivre, ville, furre,
inbfurte, jvgbe, inb[pgbe; suona, laige g.
nøfte Traad, Garn; mana g. fvøbe et Barn;
g. flaga muora birra, ville laget om Gtan-
gen; gieda birra maidegen g. ville, ſvobe
noget om fjaanben; muora birra ænam-karta
g. tulle Sanbfartet om en Ctot.
Giesto, s. =
Gieåka, 8. 1) lus qui pellibus tarando-
rum distendendis inseritur, Gpile, Socr.
fjæp til at fpile ub Renhuder meb; gieskai
guim caggat, ubfpile med piler; manne
nuft vidnjot bijak gieskaid? hvorfor fætter
Gietta.
bu Gpilerne faa fljævt? 2) et Slags Ren-
marte.
Gieskas, -kasa, s. (gie&ka) Cpileemne.
Gieskat, v. a. (gieBka)| pelles siccandas dis-
tendere, ub[pile Cfinb til Tørring.
Gies3at, gieSam, v. mn. sibilare, dissuadere,
fige 098! fraraade; gissim su dast erit, jeg
frataabebe ham bet.
Gietta, gieda, s. manus, Haand; i gmta
hærra olbmui gitti, mutto vaibmoi, Her⸗
ren fer ikke til Senneftenes $Haand, men til
Hjertet; go hætte læ giedast, naar Nøden
er for Haanden; Ibmel addasi giettasad,
go addak, gutte darbasægje læ, Gub give
1 bin Haand, fiben bu giver ben, fom trænger;
dak gaska-oamek, mak læk gieda oudast,
be Midler, fom ere for Haanden; nuft gukka,
go gietta læ gukke, de læk ædnag uste-
bak; go oadnan, de gæppanek, faalænge
Haanden er lang, da er der mange Venner;
naar den forkories, bliver ber ferte; olbmu
gitti valddet, tage en i, ved Haanden; gieda
gudege ala bigjat lægge Haanden paa
mogen; dat læ mel giedast, bet ftaar i
Guds Haand; ollo giedak læk dam bargo
ala barggam, ber har været mange Hender
om bet Arbeide; okti giedai Baddat, fomme
i Qaanbgemeng, ſlaaes; selgalés giedai
vazzet, gaa med Henderne paa Ryggen;
rudak læk su giedast, Pengene ere i hans
Bærge; ik galga ballat, du æmed læ bagje-
olbmu giedast, bu ffal iffe være bange, bin
Huſtru er i en Fjeldlaps Haand, Varetægt.
Giettabælag, adj. (gietta) unimanus, enarmet,
enbaanbet.
Gietta-bzaelle, s. ben ene Haand; gietta-bællen
8addat, blive enhaandet.
Giettadallat, -dalam, v. conf. (giettadet) 1)
fingerere. 2) være i Haandgemeng. 3) af:
live med fni» (om flere Obj.).
Giettadet, v. a. (gietta) 1) — 2) af:
live Senabyr med Kniv.
Gietta-duögje, s. $aanbarbeibe.
Giettadæbme, -dæme, s. verb. (giettadet)
Saanbteren, $aanbtering.
Gietta-dæigge, s. Qaanbblab.
Gietta-dæiggo, s. Tykkjøbet i Underarmen. *
Gietta-fabmo, s. Haandkraft
Gietta-gavva, s. Armhule, Armbhuling, Arm.
gietta-gavvasis valddet, tage i fine Arme;
Gietta-gievrra, adj. haandfaft.
Gietta-gædtalas, adj. fom har ben Bane at
tigge med Øinene (f. Gfj. Hunden, naar man
ſpiſer).
Gietta-gætte, s. En, fom vogter paa andres
Haand, fom er tiggeragtig (om Børn, Hunde).
Giettai, adj. vedf. giettas, fom Bar fore
SHænder.
Gietta-ladas, s. Haandled.
Gietta.
Gietta-ladde, s. Haandblad.
Giettalagai, adv. $jaanb i Haand; g. vazzet,
aa $Haand i Haand; g. Baddat, fomme i
ompani.
Giettalassi, adv. i $aandbgemæng.
Gietta-læppe, s. vola manus, bet flade inbe
i Haanden, Haandlove.
Gietta-nanos, adj. haanbfaft.
Gietta-rapad, adj. haandfaſt.
Gietta-sikkaldak, s. Haandklæde.
Gietta-sæsse, s. faanbblab; galle mon dov-
dam giettasesin, jeg føler med Haanden.
Gietta-Cala, s. Haandſtrift.
Gietta-éilla 1. -$iella, s. Metalgjenftand, fom
man ifølge Doertroen maa have paa fig,
naar man Daanbterer Lig, for at bevare fig
mob ffabelige Indvirkninger.
Gietta-vaddo, s. Gaandjnøre.
Gietta-vailag, adj. fom mangler ben ene
Haand.
Gietta-vaimos, s. Haandlove.
Gietta-vatto, s. Haandtsi (Handſter, VBanter).
Gietka, gietkam, s. cunabula, Bugge.
Gietkadet, v. cont, (gietkat) i Mag legge
Barn i Bugge.
Gietkagas, -gasa, s. ben Tilftand at være
lagt i Bugge.
Gietka-manna, s. Barn i Buggen, Svøbe:
barn.
Gietkamas, -masa, s. = gietka-manna.
Gietkastallat, -stalam, 3. coni. (gietkat)
fysle med at lægge Barn i Bugge.
Gietkat, v. a. (gietka) infantem fasciis in-
volutum cunis immittere, jogbe og legge
Barn i Bugge.
Gieéa 1. gjeta, numer. card. R. = Gietta.
Gie£rattem, s. fauces, guitur, Strube.
Giecten, posip. R. — gætten.
Gieva, gievvaga, s. limus, lutum, Dynd,
Dike, Søle, Bløde, sSBlgbinyr, fom ei fan
pasfere8; hæeta vuojoi gievvagi, Heſten fant
ned å Dyndet. 2
Gievagattet, v. fact. (gievaget) gjøre bynbet,
følet, blød.
Gievaget, v. mn. (gieva) blive bynbet, følet,
blød.
Gievasget, v. iransl. (dial.) blive overgiven,
ualmindelig glad, faa man ei ved, hvad man
figer (jfr. gievvot).
Gievataddat, -tadam, v. a. (gieppa) fobe til.
Gievatallalas, adj. (gievatallat) fom let
fober til.
Gievatallamu3, -muåa, s. (gievatallat) noget
at [obe til.
Gievatümus, -tebmuåa, s. (gievatet) noget
at fobe til.
Gievatet, v. a. (gieppa) fuligine obducere,
fobe til.
224
Gievvo.
Gievddadet, v. faci. (gievddat) trette, matte,
ubmatte, ubmafe.
Gievddam, adj. verb. (gievddat) mat, ub-
majet.
Gievddat, gievdam, v. n. fatigari, lassari,
trette3, matte8, ubmatte8, ubmaje8; dat mu
oasse 8Baddai rumaüla8 vaive vuöllai g
bet blev min 20b at trette8 under legemligt
Befvær.
Gievddel, adj. vebf. -ddelis, (gievddat) fom
Tet udmaſes
Gievdne, gievne, s. ahenum, Sjebel.
Gievkan, s. culina, Sjøffen.
Gievlek, gievlleka, s. vasculum. ex cortice
betulae factum, Rar af Næver, Næverftrulke.
Gievotet, v. faci. (gievvot) gjøre ellevild.
Gievraiduttet, v. faci. (gievraiduvvat) gjøre
ftærfere.
Gievraiduvvat, -duvam, v. subj. (gievrrs)
M blive ftært, —
ievrasmattet, v. fact. (gievrasmet) gjøre
ftært, ftærfere.
Gievrasmet, v. comp. (gievvra) blive fær,
ftectere.
Gievrasmustet, v. dem. (gievrasmuvvat)
blive ibt jtexfere.
Gievrasmuttet, v. fact. — gievrasmattet.
Gievrasmuvvat, 8. subj. — gievrasmet.
Gievrastallalas, adj. (givrastallat) fom gjerne
giver fig ub for at være ftært.
Gievrastallat, -stalam, v. imit. (gievrra)
give fig ub for at være ftært.
Gievrastet, v. dem. (gievrrot) blive lidt ſtærlere
Gievraået, v. aestim. (gievrra) anje, holde
for at være ftært.
Gievrra, gievra, All. givrri, adj. et s. vedf.
gievras, firmus, validus, fett; gievrab
olbmu fabmo, ben Stærteres et.
Gievrravuotta, -vuoda, s. (gievrra) Styrle.
Gievrrodet, v. fact. (gievrrot) gjøre ftært.
Gievrrol, adj. vebf. -lis, (gievrrot) fom let
bliver ftært.
Gievrrolet, v. subit. dem. (gievrrot) i Haſt
blive lidt frærkere.
Gievrrot, gievrom, v. n. (gievrra) blive ftært,
ftærfere.
Gievcas, adj. prominens, ubftaaenbe, flruntet.
— gievceld, adv. id. .
Gievcce, -vce, 3. a, ora prominens,
Skrunke, ubftaaenbe Kant.
Gievva, gieva, s. — Sv. kiævva.
Gievvagægjai, adj. vedf. -ægjas, (gieva) ful
af Dynd.
Gievvo-arvas, adj. uhyre gavmild.
Gievvodet, v. faci. (gievvot) = gievotet.
Gievvol, adj. vebf. -vvolis, (gievvot) fom
let fommer i Ekſtaſe, bliver ellevild og flaar
om fig å Bildelfe, jfr. givvoi, geeivvolas.
Gievvolas, adj. = gievvol.
Gievvo.
Gievvolet, v. inch. (gievvot) give fig til at
blive ellevild, tomme i Gfftaje.
Gievvom, s. verb. (gievvot) Ekſtaſe.
Gievvomus, -muda, s. (gievvot) noget at
fomme i Ekſtaſe for.
Gievvot, gievom, v. n. lerrore panico per-
celli, furere, saevire, gaa fra Canb8 og
Samling ved plubfelig at ftræmmes, og flaa
om fig, tomme i Gfitaje, blive elfevild; ma-
nak stulle dassati go mannemusta rak
gievvogotte, Børnene legede indtil de til
Clutning bleve aldeles ellevilde.
ae l. gifte, s. = gikta.
— indef. aliquis, nogen.
let, v. a. — giksadet.
Gat 9. n. —
Gihledet, v. a. — gilhadet.
Gükkenes, pron. indef., quicunque, hvo,
hvem fom helft.
Gikan, s. telescopium, Sittert.
Gikanastet 1. gikarastet, v. factit. (gikan)
bruge filfert, je med fiet.
9 8. = gikan
Gikkat, gigam, v. n. coire (de avibus) parre
al. (om. Sugle).
Giksa 1. givsa, s. linea, Mol, ber gbelegger
Skindkleder.
Giksadet, v. a. (giksat) holde paa at gjen-
nemfoge.
Giksai, adj. (gikse) vedf. giksas |. -ajes,
eruciabilis, pinefuld, pinlig.
Giksaivuotta, -vuoda, s. (giksai) Pinlighed,
Binefuldhed.
Giksalet, v. subit. (giksat) loge i Haſt.
Giksam, adj. verb. (giksat) fogt, gjennem-
fogt; lægo bierggo g.? er Rjøbet fogt?
Giksanjaddet, -njadam, v. mn. = givsas-
njaddet.
Giksas, adj. fe givsas.
— -$ume, s. (giksasuvvut) Pine,
Plag
Giksasukkés, -Sukkas, adj. (gikse) øm:
T eris: for Pine, Plage.
Giksaåuttet, v. fact. (giksasuvvat) pine, plage.
Giksaåuvvat, -åuvam, v. subj. (gikse) blive
pint, plaget, pine8, plages.
Giksat, givsam, v. n. coqui, giennemkoges,
fulbfogeà, blive [rae tørret, ftegt; belu-
takki —— halvkogt.
Giksat, giksam giksajim, v. habit. = giekeat.
Gikse, givse, s. cruciatus, Bine, Plage, &val,
floibe, Marter, Sibefje; givse dilest leet,
være i en libenbe Tilftand.
let, v. ". (gikse) være i Bine, være
en for Pine (jfr. givsedet).
Giksel, adj. vedf. - dis, Ciao Tetfogelig.
betulae inclu-
, givta, s. lapis tunicis
sus el. reli piscatorio, ut in fundo maris
225
Gilga.
immotum maneat, annexus, Gornflen, om-
villet med Næver, ber holder Garnet paa
Bunden; gikta-vadne læ, der er Mangel
paa Garnften.
Giktadallat, -dalam, v. con. (giktedet) holbe
paa at forfyne Garn med Synkeftene.
Giktadattet, v. fact. (giktedet) labe fætte
Synlejtene paa Garn.
Giktadet, v. instr. (gikta) = giktit.
Giktai, adj. vedf. giktas, (gikta) fom fat
megen Syntejten.
Giktalakkés, -lakkas, adj. (giktalet) loffenbe,
friftende.
Giktalet, v. cont. (giktet) incitare, impel-
lere, allicere, tilffynde, loffe, opvætte (om
onde Begjærligheder); baha himoid g. op:
vælfe onde piter.
Giktalus, -lusa, s. (giktalet) Tilflynbelfe, For⸗
lokkelſe; mailme giktalusak, Verdens Fri⸗
ftelfer.
Giktasuttet, v. fact. (giktaBuvvat) forlokte.
Gikta&uvvat, -Suvam, v. subj. forloffes.
Giktedet, v. cont. (giktit) forfyne Garn med
Gynteftene ; g. fierme, ftenfætte et Garn.
—— v. mom. (giktet) [offe en enkelt
an
Giktet, givtam, v. a, — giktalet.
Giktit, giktim, v. a. (gikta) jette Synker paa
Garn, ftenfætte.
Gikcodet, v. cont. (gikeot) holde paa at klatre,
gymnafticere.
Gikcodæbme, -dæme, s. (gikcot) Gymnaftif.
— adj. (gikeot) flint til at fave,
atre.
Gikcolet, v. subit. (gikeot) i Haſt Havre,
klatre; gikcoli bajas murri, han klatrede i
Saft op i Træet.
Gikcot, v. n. altius scandere, eniti, tlavre,
Hatre.
Gilbbo, s. — gilvvo.
Gildas, adj. gloriosus, jactabundus, pralenbe,
ftoragtig, jtortalenbe; g. sani ja meænoi
TA hon pralenbe i Ord og Adfærd.
Gildastallat, -stalam, v. imit. (gilddai) prale,
opføre fig ftoragtig
det, v. perm ' (gilddai) anje for gilb,
prægtig
Gilddai, ar vebf. gilddas, magnificus, splen-
didus, lautus, gild, prægtig.
Gilddat, gilddam, gilddajim, v. habit. splen-
dere, fe prægtig ub, glimre (om Gras. med
Blomſter).
Gilgadakkés, -dakkas, adj. (gilgadet) fom
let mifter arven, let blegner, falmer.
Gilgadattet, v. fact. (gilgadet) bringe til at
tabe fin Kulør, afblege.
Gilgadet, v. n. (gilggad) colorem amittere,
exolescere, mifte Av løren (om uægte Tøi);
tabe fig (om Udſeende, f. Ek. Fruentimmer).
15
Gilga.
Gilgalis, adv. (gilgga) paa €iben; g. gåtåi,
han faldt paa Ciben.
Gilgastallat, -stalam, v. recipr. (gilgga)
ftubbe fig meb Siden mob hinanden.
Gilgga, gilga, s. latus, Giben (om levende
Væfener); oaddet olgi8 bæl gilga alde,
fove pan høire Side.
Gilgga, gilga, adj. = gilggad
Gilggad, adj. vedf. gilggis 1. gilggadés, (gilg-
at) fom taber fig, fom fmitter af.
Gilggat, gilgam, v. n. = gilgadet.
ilgodet, v. ». — gilgadet.
Gilhadattet, v. fact. (gilhadet) labe fæfte.
Gilhadet, v. a. (gilhe) despondere (sibi ali-
quam) fæfte (en Brud); bardne gilhada
ja nieidda gilhadatta.
Gilhaidet, v. n. tinnire, klinge (om mindfte
Slags Bjælde) jfr. skilaidet, skuonjaidet,
skilkket.
Gilhaiduvvat, -duvam, v. v. (gilhe) faa mange
Fæftegaver.
Gilhala$, -la3a, adj. (gilhe) tig paa Feſte⸗
gaver; — gilhe-rigges l. rigges gilhidi.
Gilhan, s. — gilkan 1. gilkka.
Gilhar, s. — gilkan 1. gilkka.
Gilhardattet, v. fact. = gilkotet.
Gilbardet, v. ». = ——
Gilhe, 8, donum, quo sponsus sponsam. do-
nat, Feſtegave, dibcen, Feſtepenge.
Gilhedet, v. &. — gilhadet.
Gilhetuvvat, -tuvam, v. subj. (gilhetæbme)
mijte Feſtegaver.
Gilhetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (gilhe)
fom ingen Feſtegaver har faaet.
Giljadet, v. mom. (giljas) en enfelt Gang
hidſe Hunde paa noget, brøle én Gang.
Giljanas, -nasa, s. (ni jot) clamor (ad
canes incilandos) Gtrig (for at Bibje
Hunde paa).
Giljas, gilljasa, s. — giljanas; son dagai
oalle haikkasid ja gilljasid, han ubjtgbte
$ujing og Skrig.
Giljatakkés, -takkas, adj. (giljatet) tilbgie:
lig til at hidſe Hunde paa noget.
Giljatet, v. o. (gilljot) holbe paa ftærtt at hidfe.
Giljodet, v. cont. (gilljot) 1) rugire, ftraale,
brøle. 2) canes pedetentim incitare, i Mag
hidſe Hunde paa noget.
Giljokættai, car. verb. (gilljot) uben at brølte,
uben at hidſe.
Giljon, gilljona, s. (gilljot) En, fom bibfer,
3Baabibfer.
Giljotet, v. fact. (gilljot) 1) faa til at brøle.
2) lade fibje Hunde paa noget.
Giljotkættai, car. verb. (gilljot) uben at brøle,
uben at fibje Hunde paa.
Gilkadet, v. n. pedetentim procedere, ilte
fmaat affted, fare fmaat offteb; havskeb
226 Gilla.
læ ratka éorraga3ain gilkadet go lave
ætest laiddit.
et, v. ». — gilkatet.
Gan gilkkana, s. — gilhan I. gilhar I.
& kka.
Gilkana3, -naga, s. dem. (gilkan) ganfte liben
Bjælde.
Gilkas, gilkkas, s. tinnitus, flingenbe yb,
Lyd af en Bjælde.
Gilkas, adj. tinnulus, fingenbde.
Gilkatet, v. ». (gilkka) gaa og linge med
Bjælde; de gulaimek mi, go unna bilus
ilkaha min jodahak-raige.
Gilkka, gilka, s. tintinnabulum, Bjælve.
Gilkket, gilkam, v. mn. tinnire, tinge, fig
fif, fit; unna bilus, mi gilkka, en liben
Bjælde, fom linger.
Gilkotet, v. fact. frembringe klingende Lyd
= gilhardattet.
Gilkur, gilkkur, s. paxillus, cui nota incisa
est, Træpinde, hvorpaa indfljæres SDtexter for
at trindre noget, Træmærke om Haljen paa
Sten8byr, paa Faar og Meljælte.
Gilkurastalet, v. fr. (gilkurastet) anbringe
Mærker (paa flere Obj.).
Gilkurastet, v. instr. (gilkur) anbringe Tre
marie paa noget
— -jakkas, adj. (gillat) 1) durus
ad laborem, fom pm. f. wb. 2) dili
fünf, flittig (= gi
Gillam, 5 verb. —— dat værded-
mættom gillam læi, bet var em magelss
Mbfolben; gitos ædnag vaivestad! galle
dat vaivve lei gillamest, megen Tal for
bin Uleilighed! ben Uleilighed kunde jeg
fagtens taale; gillam lakai, forbragelig.
Gillamus, -muåa, s. dolor, Lidelſe.
Gillamættom, adj. (gillat) ulibelig, utaalelig;
illamættom gikse, en utaalelig Pine.
ættomvuotta, -vuoda, s. (gillamæt-
— Utaalelighed.
Gillar, s. decipula, Fœlde; buoida-, sapan-
chan Sermelinfelbe, Muſefelde.
larastet, v. a. (gillar) jette op JFælder.
Gillasattet, v. fact. (gillaset) fnerte fibt.
Gillaset, v. ». 1) attactu ignis aut. aestu
antis aquae parumper affici, blive ibt
paavirfet, fnertet ved at ubjættes for Ild
el. i fogenbe Band; bierggo, guölle læ
gillasam, Rjøbet, Fiſten er halvfogt; monne
læ gillasam, 2Ggget er blgbfogt. 2) inler.
trigine affici, blive faar (om Benene, naar
man gaar), blive Dubíg8; manna læ gilla-
sam, Barnet er hubløft.
Gillastet, v. dem. (gillet) taale, libe lidt,
en liben Ctunb.
Gillastuvvat, -stuvam, v. subj. (gillat) velle,
dignari, gibe (med Nægtelfe); im gillastuva
du hoavre, jeg giber iffe høre paa bit Bæv.
Gilla. 221 Gilvo.
Gillasuttet, v. fact. (gillasuvvat) labe ftege
eller foge libt; g. mone, blødkoge et Ag.
Gillasuvvat, -suvam, v. ». — gillaset.
Gillat, gillam, gillajim, v. a. 1) sustinere,
taale; i son gilla garra jukkamusaid, han
taaler iffe ftærfe Drilte; gillakgo vare bagjel
et? taaler bu at gaa over $yjelbet? illa
gillastuvai tace, dal gilla&godi buórebut,
ban havde ondt for at taale Cen, nu har
han begyndt at taale ben bedre; su &almek
æi gilla tuovgas, hans Dine taale iffe
Lyſet; giksasuvvat ja gillat, lide og taale;
don galle gillak olbmuid oaidnet du lusa
'boattemen guoros giedai, bu taaler nof at
fe Folt fomme til dig med tomme Hænder;
ærrasi hægjovuodaid gillat, bære over meb
andres Crgbeligbeber; dam olbmu im mate
gillat, bet Menneſte fan jeg iffe life, for:
drage. 2) pati, libe; bahaid gillat, libe ondt;
rangastusaid, davdaid, hæde gillat, lide,
ubftaa Straf, Sygdomme, Nød; gillam læm
ollorak, jeg har gaaet igjennem, bgiet mangt;
mon ferttijim gillat su diti, jeg maatte bgbe,
unbgjelbe for hans Skyld. 3) velle, dignart,
lubet, gibe, nænne; im mon gilla likkadet,
jeg gider ikke røre mig; go gillatak addet
10 sp., de vuövdam, nænner bu at give 10
€p., faa ſtal jeg fælge.
Gillatallat, -talam, v. comi. (gillat) holde ub;
fertim g. vai gærgam, jeg maa holde ub
for at blive færdig.
Gillatatte, adj. (gillatet) ubholdelig, forbrage-
lig; i dat livæe gillatatte, bet vilbe iffe være
at udholde.
oe, v. fact. (gillat) lade taale, libe, ub«
cillosa, -vaga, adj. (gillat) wubfolbenbe ;
gierddava3ak ja gillavagak galgaseimek
let, vi jfulbe være taalmodige og ub:
holdende.
Gillavaåvuotta, -vuoda, s. (gillava8) llb.
Bolbenbeb.
Gillés, adj. vedf. -llésis, flittig, ftræbfom.
Gilli, adj. vebf. gillis, (gillat) 1) fom holder
godt ub. 2) flint, flittig e gillajakkés).
Gillit, v. ». (dial.) — gillat.
Gilljo, s. (gilljot) en Slags Gaas.
Gilljo, s. pers. et adj. (gilljot) brølende; g.
legjon, brølenbe Løve.
Gilljol, adj. vebf. -1ljolis, (gilljot) flint fil at
bidfe Hunde paa.
Gilljolas, adj. (gilljot) tilbøielig til at hidſe
Hunde paa.
Gilljølet, » v. subit. (gilljot) 1) brøle én Gang.
2) Bibje én Gang.
Gilljomus, -muàa, s. (gilljot) noget at hidſe
Hunde paa.
Gilljot, giljom, v. n. 1) mugire, brple.
2) immiltere (canem) bibfe; g. bædnagides
ælo ala, hidſe — paa $jotben.
Gilljovaå, -vaga, adj. — gilljo.
Gillo, gilo, 8. — gielo.-
Gilloi, adj. »ebj. gillos 1. gillojes, (gielo)
tig paa Blodklumpe.
Gilloiduttet, v. fadt. (gilloiduvvat) bringe til
at blive fulb af Klumpe.
Gilloiduvvat, -duvam, v. subj. (gielo) blive
Tlumpet.
Gillostet, v. dem. (gillot) løbe lidt fammen.
Gillot, gillom, v. ». 1) coagulari, løbe fam:
men (om Blod). 2) minari inter se arti-
bus magicis, med Ord og Saber true hin ⸗
anben meb Trolddom (om MNoaider); noai-
dek gilloiga oktasæsga, Stoaiberne truede
Binanben.
Gillotet, v. fact. (gillot) labe føbe fammen.
Gilot 1. -k, -giloha, s. en liben Torſt, Titling;
ilok-saidde, en mibbelmaabig Gei.
Gilppadet, v. instr. (gilppe) jette Hank paa
(en enfelt Gjenftand).
Gilppe, gilpe, s. ansa, ant, fæftet med Qro:
nagler (jfr. vuosse, Jernhadbe paa Gryde,
fobbertjebeD; gilpe æbbari rakadam, jeg
fætter Gant paa Wmberen.
Gilppedet, v. cont. (gilppe) fette Hank paa
(flere Gjenftande).
Gilppe-æbbér, s. Qanle-26mber.
Gilva, gilvvaga, s. semen, germen, Ca,
Udfæd, Frs, Spire, Plante; soappamættom-
vuoda gilvvagid vaimoidi gilvvet, faa Ufor⸗
figeligbeb8 Sad i Hjerterne; illa gilvvagides
son fastain 08330 dam bældost, han faar
neppe Ubfæden igjen paa ben Uger.
Gilvaået, v. (ard. (gilvvet) faa i Mag.
Gilvestet, v. dem. (s ilvvet) faa lidt.
Gilvetet, v. fact. (gilvvet) 1) labe faa. 2)
funne faae8.
Gilvohaddat, v. n. = gilvotaddat.
Gilvold, adv. = gilvvoi.
Gilvoldattet, v. n. properare, praeoccupare,
flynde fig, ile forub for at naa, erholde;
gilvoldattim dokko, gost legje ænemus
luobmanak, guoibmam oudast, jeg ffynbte
mig bib, hvor ber var mejt Multer, foran
min Lebfager; gilvoldattim buöremus mur-
jid erit, jeg flynbte mig og pluffebe bort be
bebfte Bær.
Gilvotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
n. (gilvvo) certare, tappes; gilvohaddaba
guabba læ ——— be to kappes om,
vem ber er hurtigft
Gilvotallalas, adj. (gilvotallat) tilbøielig til
at kappes.
Gilvotet, v. cont. (gilvvo) vebblive, holde
paa at tilegne fig forub, tilvende fig ved
Kapløb; gilvotim buok baikin buöremus
murjid guoibmam oudast, jeg flynbte mig
16*
Gilvva,
paa alle Steder at faa fat i be bedfte Bær
forud for min ebfager.
Gilvvalet, v. subit. (gilvvat) ile omfap.
Gilvvamus, -muåa, s. (gilvvet) noget, fom
ffal faae8.
Gilvvat, gilvam, v. mn. certatim festinare,
ile omfap; soai gilvvaleiga l. gilvaiga
bivddo-sagjai, be ilebe omfap til Fangſt⸗
plabfen.
Gilvve, s. pers. (gilvvet) sator, Sæbemand.
Gilvvelet, v. subit. (gilvvet) i aft faa.
Gilvvem, s. verb. (gilvvet) Gaaing, Planting.
Gilvvem-aigge, s. Sæbdetid.
Gilvvet, gilvam, v. a. (gilva) serere, semi-
nare, faa, tiljaa, ubjaa, ſtrs, ubfirø, plante,
beplante; gilvvujuvvum gilva, bem ub:
faatbe Sæd; saddoid gilvvet jiena ala, ftr
Sand paa Jfen.
Gilvvo 1. gilbbo, gilvo, s. aemulatio, cer-
latio, &appen, Kappefirid: gilvvoi viegam
suina, jeg løber omfap med ham; gilvost
viekkat, løbe omfap.
Gilvvodet, v. n. (gilvvo) = gilvotallat.
Gilvvoi 1. gilbboi, adv. (gilvvo) certatim,
omfap; g. viekkat, [gbe omfap.
Gilvvo-irgge, s. aemulus, Medbeiler.
Gilvvoi-viekkam-sagje, s. Rendebane.
Gilvvolagai, adv. gilvvoi.
Gilvvo-viekkam, s. . Kapløb, Voddelsb.
Gima, gibmaga, s. aerugo, Ir paa Kobber
0g Mesiing (jfr. sælase).
Gimagakkés, -gakkas, adj. (gima) tilbøielig
til at itte.
Gimagattet, v. fact. (gimaget) gjøre itvet,
tilirre.
Gimaget, v. transl. (gima) blive irret of
Kjedelen (om Mad).
Gima-gievdne, s. iet. Sjebel.
Gimanjaddet, -njadam, s.( gima) [mage af Ir.
Gimas, gibmas, adj. (gima) aeruginosus,
iret, befængt meb Sr (jfr. Sælsas).
Gimastuvvat, -stuvam, v. desid. (gibmat)
være manbgal, bhyfteriff (om Kvinder).
Gimatet, v. fact. = ginatet, ginistet.
Gimbal, gimbala, s. (ifær i Blur. ) misus,
Stræv, Beftjeftigelje med noget, fom man
vanffeligt raader med.
Gimbaldallat.]. -ardallat, -dalam, v. cont.
(gimbaldet) holbe paa at ſtrove med noget;
ikgo lifei nuft buörre ja doaimatifeik?
galle mon geéctalam gimbaldallat, funbe
bu iffe være faa [nil at faa bet ubrettet?
Jo jeg fral forføge at ftræve med bet.
Gimbaldet 1. gimboldet, gimpoldet, v. a. n.
occupatum esse, moliri, arbeide, ftræve,
fysle med; g. maidege l. mainaga, ftræve
med noget, arbeide paa noget, fom man
vanfteligt raader 1 med.
Gimérdet, v. a. — giemardet.
228
Gintal.
Gimes, gibmas, adj. vebf. gimes, —
sala, løbft, geil; gimes gussa, lgbjt ft
gussa le gibmasist, ftoen er løbft.
Gimesvuotta, -vuoda, s. (gimes) Lobſthed,
Geilhed.
Gimodet, v. n. = : gimanjaddet.
Gimpaldet, v. a. = gimbaldet.
Gimppo, gimpo, s. — gippo.
Gimsurdet, v. n. hac illac circumeursare,
vimfe; maid di dast gimsurdepet? hvad er
bet, I ber vimfer efter?
Ginak, adv. = gidnak.
Ginal, gidnal, s 8. Cnip af Stenjfinbet, ber er
flaaet af Rinbfiben. ;
Ginatakkés, -takkas, adj. (ginatet) tigger:
agtig.
Ginatet, v. a. — ginistet.
Gingetet, v. n. (ginggat) én Gang binglt.
Gingastattet, v. fact. (ginggat) librare, labe
bingle, gynge, [abe flænge fom en Perpendilkel.
Ginggajakkés, -jakkas, adj. (ginggat) til:
bøielig til at bingle.
Ginggalet, v. fact. suspendere, librare, fæfte,
labe hænge og ioa
Ginggat, gingam, SUSPENSUM esse,
librari, være Fiſthen nbe dingle, gynge
Gf. finggat).
Ginggot, ginggom, ginggojim, v. n. librari,
bingle; ginggo manest, bingler efter (naar
En holder i Klæderne og følger med); manna
ginggo ædnestes gidda, Barnet dingler efter
fin Moder.
Gingodæbme, -dæme, s. (ginggot) Gymnaftil.
Gingotet, v. habit. (ginggot) gaa og bingle
med noget; maid don gingotak? hvad er
bet bu gaar og bingler med?
rod v. m. (obsol.) (ginhat) balare,
tege.
Ginhardet, v. n. (obsol.) huc illuc. vagari,
gaa Dib og bib (om Dyr).
Ginhat, v. v. (obsol.) balare, bræge.
Ginistet, v. a. (gidnit) emacerare, exhaurire,
pine ub; g. javre, aldeles ubfifte, pine ub
Søen; engeris bivdde ja fattalas manns
ginistæba.
Ginne, s. =
Ginodet, v. uu i. (eidnot) holde paa at rapfe
Smaafmuler af noget.
Ginostet, v. dem. (gidnot) rapje em ganſte
liden Smule af noget.
Gintal, gintala, s. candela, et $98; gintalid
rakadet, dakkat, ftøbe $98; gintal cakketet,
tænde 8. -lai, «laga, s. id.
Gintal-juölgge, s. candelabrum, yfeftage.
—— — s. ellychnium, Lyſeveege, Wſe⸗
tanbe.
Gintal-litte, s. lucerna, Sygte. :
Gintalmæs-bæivve, s. festum purificationis
Mariae, $ynbelmiaje, 2ben Februar.
Gintal. 229
Gintal-skierak, s. plur. Syfefals.
Gincardet, v. n. reniti, obluctari, fprælle, ftritte
imod, rylfe i; guölek fiermest gincardek,
Fiftene fprælle i Garnet; boceuk, bædnagak
badde-gætest gincardek, Stenàbyr og Gunde
fprelle å Baandet (jfr. gisvardet).
Gincastattet, v. faci. (gincastet) labe [prelle
libt; badde gætest gincastattet.
v. dem. paululum. reniti, fprælle
lidt, faa fmaat.
Gincotet, v. habit. (ginecot) —
være i binglenbe Stilling.
let, v. a. (ginccot) — ginggalet, binde
faft, lade bingle (om en enfelt Gjenftand).
Ginccot, gincom, v. n. obluctari, ftritte, ar⸗
beibe paa at fomme lø8.
Gipar, s. doliarius, Bødker.
Gippidet, v. cont. (gippit) holbe paa at fnippe,
bundte fammen.
Gippimuå, -muàa, s. (gippit) noget at fnippe
fammen.
Gippistet, v. dem. (gippit) i $aft binde et
libet Knippe fammen.
Gippit, gippim, gippijim, v. a. colligere in
fasces, (gippo) mnippe, bundte fammen.
Gippitet, v Å hett (gippit) lade fnippe fammen.
Gippo, s. (dial.) = gs
Gippo, givo 1. gibo, s. dbi Smerte; maggar
Mg anam dast! hvilten Smerte jeg
er!
Gippo, gipo, s. fascis, fnippe, S8unbt,
Klafe; vidne-muórje-gippo, Bindrueklafe
Mu sparro, spaéo).
v. n. (gippo) dolorem percipere,
"Me Smerte, have Smerte.
Gippodet, v. n. (gippo) gregatim ire, gaa i
Klynge, holde i hverandre.
Gippodzegje, adj. (gippodet) fmertefuld (ogfaa
om upasfende intimt JForholb mellem Gutter
og Wiger).
Gippoi, Or vedf. gippos, (gippo) fmertefuld
(= givolaà).
Gippolagai, adv. (gippo) gregatim, i lynge;
g. va35et, gaa I Slynge (— gippostallat,
gippodet).
Gippostallat, -stalam, v. ». (gippo) gaa i
—— Pu odet).
Gippuå, -éa, n (gippo) libet fnippe.
Girbmedet, v. n. tumultuari, larme; gara-
nasak girbmedek rabbe alde, Ravnene
lorme paa Yadfelet.
Girdaldattet, v. a. (girddet) 1) jage bort veb
at fare efter, flyve bort med; bædnagak
girdaldattek boceuid, $unbene jog affted,
fløi affted med Renerne; suola girdaldatti
must ikte rutta-gisa, Tyven fløi igaar bort
fra mig meb Wengefiften. 2) flyve efter.
; *. lard. (girddet) pendere, librari,
gingotet,
Girjai.
foæve; lodde girdasæmen læ aimost, Fuglen
foæver i Luften.
Girdatallat, -talam, v. fr. (girddet) fare bib
og bib i flyvende Fart.
Girddalas, adj. (girddet) ftgienbe.
Girdde, adj. (girddet) flyvende, flygtig; don
wp mælgad girdde, bu er meget flygtig
af bi
Girdde: girde, s. R. vicus, Landsby
Girddel, adj. vef. girddelis, (girddet) flygtig,
forfløien, fom gjerne leger.
Girddelet, v. inch. (girddet) flyve affteb, flyve
i Bei; ' girddeli ja girdi rasta abe, ben
figi affteb og fløi over Havet.
irddelvuotta, -vuoda, s. (girddel) Jlygtig-
feb, Gorfløienhed.
Girddem, s. verb. (girddet) Flyven, Flugt;
lodde girddem, Fuglens Flugt; lodde g.
bæsest, JFuglens Udflugt fra Redet.
Girddet, girdam, v. ». 1) volare, flyve; loddek
girddek, Juglene flyve; girdededines lodde
badet, flybe en Fugl i Flugten; gerresak
girddek alla luóke vulus, Glæberne flyve
nedad en hoi Bakte; gerresak cuovkas
girdde, Cleberne fløi i Knas; akso vælteti
muorast ja girdi-juölggai, "Diem gleb af
fra Træet og fløt i Foden. 2) strepere, ftgie.
Girddo, s. = gierddo.
Girddodáümus, -debmuåa, s. (girddodet) noget
at bænde.
Girddodet, v. instr. (gierddo) jette Baand
om Sjørel, bænde.
Girddodkættai, car. verb. (girddodet) uben
at bænde.
Girddot, v. a. =
Girdes, adj. vebj. de d irddet) flygtig;
girdes bardne, et flygtigt ungt Mennefte.
Girdetet, v. n. (girddet) fjøre, labe bet gaa
fort, feile meget fort.
e, girne, s. vas, in quo bulyrum con-
ficitur, Smørkjærne.
Girdno, girno, s. — girdne.
Girdnolåstet, v. dem. (girdnot) fjærne lidt
i aft.
Girdnoldattet, v. fact. (girdnot) lade fjærne
i Soft.
Girdnolet, s. subit. (girdnot) fjærne i Salt.
Girdnomus, -muåa, s. (girdnot) noget at
fjærne.
Girdnot, girnom, v. a. bulyrum conficere,
fjærne.
Girdus, s. = gierdos.
Girhaidet, v. n. sonum muris rodentis prae-
bere, frembringe en Lyd, fom naar en Mus
gnaver.
Giri-suokko, s. (gierret) ftriffet Gtrømpe.
Girjag, adj. et s. (girje) plettet, plettet Dyr.
Girjai, adj. vebf. girjas, (girje) 1) versi-
color, broget, plettet, fpraglet, fom har mange
Girjai.
Fletter; girjas bæivve-lodde, fpraglet Som-
merfugl; g. lidne, broget, fpraglet Tørtlæde;
girjai læ olbmu ællem, mutto vela girjab
læ mailbme, broget er et Menneſtes Sin,
men endnu mere broget er Verden. 2) bona
librorum copia. instructus, xig paa Bøger.
Girjaiduttet, v. a. fact. (girjaiduvvat) ftaffe
mange Flælfer, gjøre broget.
Girjaiduvvat, -duvam, v. subj. (girjai) faa
mange Glælfer, blive broget.
Girjaivuotta, -vuoda, s. (girjai) Brogethed.
Girjalaå, -laga, adj. 1) broget, afftitfende; g.
ivnek, afftiffende Yarver. 2) boglerb, be:
læft, boglig; bibal-girjalas, belæft t Bibelen.
3) rig paa Bøger.
Girjala$vuotta, -vuoda, s. (girjala8) Broget-
eb, SBogletbom.
Girje, (al. gerje) s. 1) macula, let (jf.
dielkko). 2) liber, epistola, Bog, Brev;
g. mielde lokkat, læfe i Bog; girjek bot-
tek dam ædnam gættei, Bøger fomme til
denne Udkant af Landet.
Girje-bædmak, s. Bindet paa en Bog.
Girje-dietto, s. Bogfundftab.
Girje-facak, s. fulgrte 3Banter.
Girje-gavpar, s. Boghandler.
Girje-gavpaszegje, s. — girje-gavpar.
Girje-giella, s. Bogſprog.
Girje-lodde, s. Strix funerea, Søgugle.
Girje-luovdek, s. Bind paa en Bog.
Girje-oappavaå, adj. boglærd.
Girje-prentedægje, s. Bogtrylker.
Girje-prenttim-dietto, s. Bogtrylkerkunſt.
Girje-prenttim-viesso, s. Bogtrykkeri.
Girjes, girjasa, s. hvib: og fortplettet Hund.
Girjetesvuotta, -vuoda, s. (girjetæbme)
Mangel paa Flokker, Bøger.
Girjetuttet, v. fact. (girjetuvvat) berøve
Slotler, Bøger.
Girjetuvvat, -tuvam, v. subj. (girjeteebme)
mifte Flætfer, Bøger.
Girjetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (girje)
uben Glækfer, Bøger.
Girje-&adne, s. Bogbinder.
Girje-éalle, s. Forfatter, Brevftriver.
Girje-vuövdde, s. Boghandler.
Girjo, s. = girjes.
Girjodattet, v. fact. (girjodet) gjøre broget,
brodere.
Girjodet, v. mn. (girje) blive roget, fpraglet;
rievsak girjodi8goatta giddag, 9typen be-
pynder at blive fpraglet om Vaaren.
Girjogarjohallat, -halam, v. a. — girjotallat.
Girjotallat, -talam, v. cont. (girjotet) holbe
paa at gjøre broget, brodere.
Girjotet, v. a. (girje) gjøre broget, brobere.
Girjus, s. (dial.) = goappel.
Girkad, adj. vedf. girkes, (girkkat) coru-
230
Girrét.
scus, splendidus, tinbrende, far (om Øine,
Stjerner).
Girkadvuotta, -vuoda, s. (girkad) tinbrenbe
Klarhed.
Girkasmuttet, v. faci. (girkasmuvvat) gjøre
mere tinbrenbe.
Girkasmuvvat, -muvam, v. comp. (girkad)
blive mere tinbrenbe.
Girkkat, girkam, v. ». coruscare, splendere,
tinbre; dalbme girkka, Øiet tindrer.
Girkko, girko, s. 1) femplum, Sirte. 2) cul-
tus dei, sacra, Gubstjenefte, Kirketjenefte;
jikti guóvte girko gaskast, igaar imellem
begge Gubstjenefter.
Girkko-aéée, s. Kirkefader.
Girkko-basek, s. plur. Kirkefeſt.
Girkko-gardde, s. Rirfegaard.
Girkko-jakke, s. Kirkeaar. à
Girkko-lædna, -læna, s. Sirfefogn.
Girkko-mannam 1. -vaggem, s. Sirfegang.
Girkko-manne 1. -vag3e, s. Rirfegjænger.
Girkko-obmudak, s. Kirkegods.
Girkko-soabmot, soamom, v. ». (dial.) gaa
i Kirke førfte Gang efter Barfelfeng.
Girkko-soagnom, s. — soagno.
Girkko-vækka, s. Sirfefolf.
Girkko-værdde, s. Sirfeværge.
Girkko-ællo, s. Kirkegods.
Girkodet, v. ». (girkkat) tinbre, lyſe flærtt.
Girkolaà, -la3a, adj. (girkko) firlelig.
Girkolasvuotta, -vuoda, s. (girkolas) füxte:
ligbeb.
Girkostallat, -stalam, v. iml. (girko) bygge
Kirker, efterabe Kirfebygning (om Børns Leg).
Girmas, adj. = gerremas.
Girnnit, v. a. = girdnot.
Girnodet, v. cont. (girdnot) holde paa at fjærne.
Girnokættai, car. verb. (girdnot) uben at
fjærne.
Girnostet, v. dem. (girdnot) fjærne libt.
Girnotåstet, v. dem. (girnotet) labe fjærne lidt.
Girnotatte, adj. (girnotet) fom laber fig
fjærne, fom fan fjærnes. :
Girnotet, v. fact. (girdnot) labe fjærne.
Girodet, v. cont. (girrot) holde paa at gnave.
Girok, adj. et s. familiae addictus, stirpis
suae diligens, hengiven, flægtskjær, mober:
fjær (mobj. juvdo); Samek læk fuölke-
girokak, 4, 5 bulvvi gotuk fuölkken (jfr.
gieres).
iron, s. "ict alpina, Fjeldrype.
Girostet, v. dem. (girrot) gnave libt.
Girot, giroka, adj. — girok.
Girotallat, -talam, v. imit. — gierastallat.
Girrad, adj. vedf. girradés, aridus, durus,
acuius, tør, haard, jfarp. -det, adv. id.
jærai g. fpurgte firængt.
Girrét leng giram, gieram, v. a. acubus
lexere, firilfe; facaid g. firitfe Banter.
Girri.
Girristaddat, -stadam, v. fr. (girrit) ofte
gnavle.
Girristet, v. dem. (girrit) gnavle lidt.
Girrit, v. a. ita arrodere, ut vestigia den-
tium relicta. cernantur, gnavle, gnave, faa
ber vije8 Merke efter Tænderne.
Girrot, girom, v. a. = girrit.
Girsse, girse, s. glacies subterranea, ole
å Jorden.
Gis, partic. encl. etiam, quoque, og, ogfaa;
de dongis, ba ogjaa bu.
Gisatet, v. fact. (gissat) labe vrimle; ibmel
gulid mærast gisata, Gud laber bet vrimle
af Vift i Søen.
Gisaidet, v. ». (giseat) scalere, vrimle, tumle;
&uoikak gisaidek, Myggene vrimle.
Giska, s. fe gieska.
Giskad, adj. je gieskad.
Gissa, gisa, s. cista, Stijte af bøiet tynbt Træ,
Kifte eller Kurv til Kløvfadel.
Gissa, gisa, s. tumultus, turbae, Støi, Brim-
mel, Tummel.
Gissat, gisam, v. n. scatere, vrimle.
Gista, s. chirotheca villosa, e pelle tarandi
confecta, laabben Handſte af Renſtind (ifr.
facea, Bante af Uld); dollagistai guim
boattet, fomme i Iynende Fart.
Gistet, v. a. Sv. funem. in gyrum. dispo-
nere, legge et Toug i Ring.
Gisto, s. loculus, capulus, Kifte, Yiglijte.
Gisto, s. (dial) gyrus multiplicatus, fler-
dobbelt Sting; bija badde giston, leg
Baandet å Ring.
Gisur, gissur, s. homo misellus, en liben
Cn, en liben Ctatfel (ifr. buiece, bulea).
Giskidet, v. cont. (gie&ka) holbe paa at ub:
[pile med piler.
GiSkimus, -muåa, s. (giskit) noget, fom ffal
ubfpile8, noget at ubfpile.
Giskit, v. a. (gieska) jette Gpiler paa, ud:
fpile Skind; gieskai guim giskit, ubfpile
med GSpiler (= gieskat).
Giskitåmus, -tebmuåa, s. = giskimus.
Giskitatte, adj. (giskitet) ufpilelig.
Giskitet, v. fact. (giskit) 1) lade ubfpile.
2) funne ubfpiles.
Giskodatted, v. n. R. — hæibbol.
Giskod, v. a. R. — gaikkot.
Giååe, s. — già3o.
Gis$otet, v. n. lige gis gis til Renen for
at paajfynbe eller jage ben.
Gisvaras, -rasa, s. (gi&vardet) Gpræl, Spræt.
Giåvardakkés, -dakkas, adj. (gisvardet) til:
bøielig til at fprælle.
iåvardet, v. mn. exsilire, gjøre et Gpret,
Cptol, fprætte op, ftefe; mon gisvardim
bajas, jeg fprat op; guölek gisvardek
vadnasist, Fiſtene fprætte i Baaden; suóv-
sak giavardek, Marken kreker.
231
Gitai.
Giåvetet, v. mom. semel exsilire, gjøre et
enfelt Spræt. 3
Gitaset, v. cont. (gittet) holde paa i Mag at
talte; son gita8i sin buokaid, han tatfebe
dem alle.
Gitestet, v. dem. (gittet) taffe lidt, i oft.
Gitetatte, adj. (gitetet) fom er at talfe for.
Gitetet, v. fact. (gittet) lade talte.
Gitolaå, -la3a, (gitto) adj. — gittevas.
Gitos, gittosa, s. gratiae, Tak; gitos ædnag
addaldagast! mange Tak for Gaven! lægo
dat gitos mu buürredagoin? er bet Tak
for mine Belgjerninger?
Gitta, gita, s. (dial.) angulus, fog.
Gittalåmuå, -lebmusa, s. (gittalet) noget at
talte gjentagne Gange for.
Gittalet, v. fr. (gittet) talfe mange Gange;
son gittali muo manga gærde, han talfebe
mig mange Gange.
Gittalus, -lusa, s. gratiarum actio, Fat
figelfe.
Gittalæbme, -læme, s. verb. (gittalet) Tat-
figelfe.
Gittamu3, s. — gittemuå.
Gittel, adj. (gittet) vedf. -telis, flint til at talte.
Gittelet, v. mom. (gittet) én Gang takke.
Gittemuà, -muåa, s. (gittet) noget at tale for.
Gittemættom |. -mættos, adj. (gittet) in-
gratus, utatnemmelig.
Gittemættomvuotta, -vuoda, s. Utafnemme-
lighed.
Gr adj. vedf. -ttesis — gittel.
Gittet, gitam, v. a. 1) gratias agere, tole;
gudege g. buörrediles oudast, talfe nogen
for fin 9pffe; gudege g. mastegen, toffe
nogen for noget; son valdi dam gitekættai,
han tog bet uden at talte. 2) laudare,
celebrare, love, prife, rofe; wp gite, æpge
laite, vi rofe iffe og lafte iffe.
Gittevaå, -va3a, adj. tatnemmelig.
Gittevaåvuotta, -vuoda, s. Tatnemmelighed.
Gitto, gito, s. — gitos.
Gittolus, -lusa, s. — gittalus.
Gittomættom, adj. — gittemættom.
Giccat, gicam, v. ». — gissat.
Gicce, gice, s. haedus, Sb.
Gicurdet, v. ». — gisaidet.
Giéadet, v. cont. (gittat) langjomt jlibe el.
atbeibe tungt med Læs eller tung Byrde
(jfr. Bisadet).
Gitaidattet, v. fact. (gittat) bringe til at
Enirfe, knarke, gnisle; go banid gitardatta,
de banek gictek |. gitaidek, naar man
fljærer Tænder, ba fnirfe Tænderne; banid
gicaidattem, Tænders Gnibfel.
Gi£aidet, v. cont. (gidtat) strepere, stridere,
fnirte, knarke, gnisle; ukse gitaid, Døren
Inirfer (jfr. ruo8ket, ruotaidet).
Gital. 232 Go.
Giéaldak, -daga, s. (gicéat) Hængfel af Ste,
Gangjern.
Giéatet, v. fact: — gitaidattet.
Giééalet, v. subit. (gictat) i oft [libe el. av:
beibe tungt.
Giééat, gitam, v. n. 1) sirepere, stridere,
Ínile, fnarke, gni8le. 2) mi moliri,
arbeide, flibe tungt; gitam lossis nodin,
jeg flider meb en tung Byrde (jfr. issat,
rassat).
Giééed, num. — ciceid.
Giééet, giéeb, v. n. (dial.) — gåttt.
Gittid, v. n. R. gåttat, falbe.
Giédo, gito, s. molestia, Befvær, Stræv.
Givdnjas, adj. tardus, segnis, tvæg, usfel,
fvag i fine Bevægeljer el. Beftjæftigelje (om
Kvinder).
Givdnje, givnje, s. homo lentus, parum
expeditus, En, der er træg i fine Bevægeljer.
Givdnjot, givnjom, v. v. (givdnje) vife fig
træg, usſel i SBejfjeftigelje eller Bevægelje
(Kvinder).
Givgas, givggas, s. fumarium lapideum,
aaben Grue af Sten, Peis, Don i finit
Badſtue.
Givllo, givlo, s. vasculum ligneum manu-
brio instructum, Mit, Kolle, Kop af Tre,
paa bvilfen en af Stavene er forlænget til
$aandtag.
Givnjaget, v. iransl. (givdnje) blive træg,
usſel (om fvinber).
Givnjardet, v. mn. celeriter praelervehi, fare
hurtigt forbi.
Givnjotet, v. habit. (givdnjot) gaa, bevæge
fig affteb med Træghed, drage fig affteb (om
Kvinder).
Givras, givrras, adj. — gavrrai.
Givreld, adv. — gavreld.
Givrrat, v. habit. — gavrrat.
Givsadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (givsedet) holde paa at pine el.
plage.
Givsadus, -dusa, s. (givsedet) cruciatus,
Pinſel, Lidelfe, lage; givsadusain gierdda-
vas let, være taalmodig under Pinfler.
Givsadet, v. ». (giksat) gjennemfoges (om
flere Ting).
Givsalaå, -laga, adj. (gikse) pinefufb, pinlig,
plagfom, fvalfuld.
Givsalaåvuotta, -vuoda, s. Pinlighed, Kval-
fuldhed, —*8
ivsas, giksas, adj. (giksat) Vennemlogt.
fuldkogt; bælle- ven halvkogt.
Givsasnjaddet, -njadam, v. ». (givens) fmage,
Tjenbe8 fom fuldfogt.
Givsastet, v. dem. (giksat) foge8 lidt.
Givsastuttet, v. a. = giksaduttet.
Givsaået, v. aestim. (givsas) anfe for fogt.
Givse, s. fe gikse.
Givsedakkés, -dakkas, adj. (givsedet) fom
ofte ar plages.
iv -debmuda, s. (givsedet) noget
at plage, * sapan le bussa givsedümui,
Mufen er en Gjenftand for Katten at pine.
Givsedet, v. a. (gikse) affligere, vexare, pine,
plage.
Givta, s. fe gikta.
Givtas, giktasa, s. (gikta) 9Gmne, ber lan
bruges til Synkeften paa Garn.
Givtastallat, -stalam, v. a. — giktet.
Givta&, -tata, s. dem. (gikta) liden Garnften.
Givéardet, v. ». — gi&vardet.
Givéas, adj. fe gavtas.
Givéte, s. fe gavtte, skivéte.
Givvoi, adj. vebf. -vvos = givvolas.
Givvolas, adj. (gievvot) tilbøielig til at blive
ellevilb” el. fomme i Ekſtaſe.
Giædas, adj. — gædas.
Giællot, giælom, v. a. (obsol polire, de
fricare, fure.
Giællot, giælom, v. a. (obsol.) deficientem fo-
vere, hjælpe en SBejoimet til at fomme fig igjen.
Giærés, gizerrés, 5. — gerés.
Giivdnjot, gjivdnjom 1. gjivnjom, v. n. vir
conspicart, ſees at bevæge fig utybeligt paa
Afftand, ffimte8; oidnim su gjivdnjomen
mæddel, jeg faa et Glimt af ham i Fordi
fatenbe; mano mæddel balvak gjivdnjuk,
Skyerne fare fom Skygger forbi Maanen.
Gjivnjakas, -kasa, s. tenue lumen, imago
adumbrata, Gtimt, Glimt, Skyggebillede;
gjivnjakasaid éajetet sæidnai, vile Skygge
billeder paa Bæggen.
Gjivnjakastet, v. n. (gjivnjakas) vije fig
fom et Skimt el. Glimt.
Gjælle, s. perticae longae, in libranentum
positae, in quibus pisces arefaciendi
suspenduntur, Fiſtehijel.
Glase 1. lase, s. vilrum, poculum, Glas,
Binduesglas, Vindue, Drikkeglas.
Go, conj. 1) quum, ba, naar; go æked
Baddai, ba bet blev Aften; go bæivve
bagjan, naar Golen rinber. 2) quando,
quia, efterbi, faafom, fordi, fiben; i vaste-
dam, go i gullam maidege, han fvarede
iffe, forbi han intet hørte. 3) sr, berfom,
naar, om; go lifei jiednadam munji ovta
sanegæte, berfom han havde fagt mig et
enefte Ord. 4) quam, enb; vielgadabbo
go muotta, bhvibere end Sne. 5) quam,
fom; dat i læk nuft avkalas go vaivalas,
bet er iffe faa myttigt fom befværligt
5) quod, at; dassati go goallan, imb
til at han bliver mæt; mi gittep du du
vaibmoladesvuoda oudast, go don læk
addam du barnad min os3e bagjelasss
valddet, vi taffe big for bin Miftundhed,
at bu har ladet bin Søn paatage fig vort Kjød.
Go.
Go, suff. interr. an, num, mon, om (ber
benges efter bet Ord i Caetningen, hvorpaa
Bægten flal lægge8); boattago son itten?
fommer han i Morgen? ittengo son boatta?
eller songo itten boatta?
Goabad, adj. incurvatus, inflexus, bøiet,
frummet, fom Bar faftet fig (om flade Ting).
Goabadakkés, 8, adj = gosba-
gakkés.
Goabadkættai, 1) car. verb. uben at flaa
fig eller frumme fig. 2) adj. vebf. -kættes,
fom ei har faftet eller frummet fig.
Goabadmzettom, adj. fom ei fan flaa fig el.
frumme fig.
Goabagaddat, -gadam, v. fr. (goabaget)
flaa eller tafte fig paa flere Steder; fielok
læk goabagaddam, Borbene have foftet fig.
Goabagattalet, v. Ta (goabaget) bringe
til at kaſte eller flaa fig, frumme fig (om
flere Ling).
Goabagattestet, v. fact. dem. fe goaba-
gattet.
Goabagattet, v. fact. (goabaget) bringe til
at flaa fig eller fajte fig (om Fjæle, Bord
etc.); bæivadak læ goabagattam uvea,
Solftinnet har bragt Døren til at flaa fig.
Goabaget, v. transl. incurvari, inflecti, flaa
fig, fafte fig, blive rum, vindftjev (Bord,
Planter etc); bævdde læ gosbagam,
Bordet har kaftet fig.
Goabba, pron. = guabba.
Goable 1 goabla, s. (dial.) — goalvva.
Goabma, goama, s. 1) fornix supereminens,
uboverhængende Qoel»ing af Sten, Klippe
eller €ne, hvorunber finbe8 Ly for Veir og
Bind. 2) palpebra Zielaag; goamai vudle
gætadet, jfule med Øinene.
Goabmai, adj. vedf. goabmas, (goabma)
hvælvet, uboverhængende; goabmas skavlle,
en uboverhængende, hvælvet Sneftavl.
Goabmer, s. pugnus, Stove, fior Haand;
goabmer-govddo, Haandsbred; goabmer-
dievva, en Næve fulb (jfr. &orbma).
Goabmerastet, v. a. (goabmer) tage, gribe
med Steven.
Goabmerussat, -ruåam, v. fact. talos jactare,
fafte Tærninger.
Goabranet, v. n. (dial.) — goarvvanet.
Goabre, s. (dial) — goarvve.
Goaddasmet, v. comp. Enden) blive fliv,
flivere, ubgielig.
Goaddasmuvvat, -muvam, v. n.
dasmet.
Goaddes, goaddas, adj. 1) rigidus, ftiv,
ubgielig. 2) abhorrens, utilbøielig; miella
læ dass goaddes, Ginbet er utilbøieligt.
Goaddesvuotta, -vuoda, s. (goaddes) Gtiv-
feb, Utilbøielighed.
= goad-
288
Goa.
Goaddos, adj. — fraſtodende, uhyggelig.
pe adj. fe goadnjed.
ed, adj. vedf. goadnjedis 1. goadnja.
1) NUM spatium explens, fom tager
megen Plads, fom fylber for ftærtt op, fom ruer
(mobf. &aked). 2) , latus, vidløftig,
lang; goadnjedes sane adnet, bruge et
langt Ord.
Goadnjedet, adv. (goadnjed) faalebe at bet
Tuer eller flruer op, tager megen Plads;
ale galvoid gerrés sisa goadnjedet borde,
leg iffe Cagerne i Kjærisjen, jaalebe8 at
be vuer.
Goadnjedvuotta, s. (goadnjed) Zranghed,
Mangel paa Plads.
pre s. 1) unda reflua, Bagevje, At
tippe quam nuper trans-
acta est er Sisto, Strømmen, Ban-
bet bag Baaden.
Goadnjodet, v. fact. (goadnjot) gjøre trangere.
Goadnjot, goadnjom, v.comp. angustiorem
i, blive trangere.
Goadaiduttet, v. fact. (goatte) flaffe eller for.
fyne Nogen med Telt eller Hytte; vuoppa
muo goadaidutti, go naittalim su nieidain,
min Gvigerfader forfynede mig med Zelt,
ba jeg giftebe mig med hans Datter.
Goadaiduvvat, -duvam, v. subj. (goatte) for:
fynes med, faa Velt el. Hytte.
Goadas, s. — skoadas.
Goadaå, -daéta |. goaraå, goarata, s. mela
foeni, Sebesje, Høftal, hvori Høet ftaar
Vinteren over.
Goadas, -data, s. dem. (goatte) liben Hytte.
Goaddot, goadom, v. n. inter c um
fundo cucumae adhaerere, under Kogning
honge faft i Bunden af Gryden.
Goadetet, v. fact. (goattet) lade begynde; go
hallagoadetik su, ba bu bragte ham til at
begynde at tale.
Goadetuttet, v. fac. (goatte) berøve Telt
eller Hytte.
Goadetuvvat, -tuvam, v. subj. (goatte) be:
roves, mifte, blive uden po el. Hytte.
Goadetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
re teltløs, Bottega, Soi
Goadot, - oha, l -4ota, s. discordia
domestica, Uenighed, Ondt mellem 9Ggte-
folf eller Quafoli; dam barraguovta læ
bæssam goadot, ber er fommen Ondt, en
$Husbjævel mellem 9Gatepatret.
flakas, s. — doavlhatas, skoaflakas.
Goaflhodet, v. fact. — doavlhodet.
Goafsad, adj. vedf. -3adés — &oavked, bleg.
Goagjem, s. et Slags ørret.
gla, s. — skoafle.
Goagnel, s. — goadnjel.
Goages, goakkas, s. 9Gmne til goakke el.
$Hvælvingen over Barnets Hoved i Vuggen.
Goa.
Goagaiduttet, v. fact. (goakke) gjøre flørre
$vælving paa Vuggen.
Goagaiduvvat, -duvam, v. subj. (goakke)
faa ftgrre Hvælving.
Goagetuttet, v. fact. (goakke) tage Hvæl-
vingen bort, berøve VBuggen Hvælvingen.
Goagetuvvat, -tuvam, v. subj. (goagetæbme)
mifte Hvælvingen (goakke).
Goagetæbme, adj. vedf. -tes, fom ei har
$Hveælving (goakke).
Goaigge, goaige, s. 1) Mustela erminea
mas, $anhermelin. 2) Lutra mas adultus,
en voxen Dterhan.
Goaigem, goaiggem 1]. goaiggjem, s. esox
mas, Hanlafs.
Goaikes, adj. (dial.) — goikes.
Goaiketet, v. mom. (goaikkot) bryppe én
Gang, en enkelt Draabe.
oaikkalet, v. a. (goaikkot) 1) (abe dryppe
én Gang. 2) ijfjenfe fibt; gosikkal munji
ucca jugastagatal fljænt mig en liden
Dram I
Goaikkalmas, -masa, s. — goaikkanas.
Goaikkanas, -nasa, 3. gutta, Draabe, Taar.
Goaikkat, goaikam, v. ». (dial.) = goikkat.
Goaikkot, goaikom, v. mn. stillare, dbryppe.
Goaikodet, v. cont. (goaikkot) bryppe lanajomt.
Goaikotak, -taga, s. stillicidium, Dryp,
Draabefald.
Goaikotatte, adj. (goaikotet) fom laber fig
braabevi8 falde el. hælde. -
Goaikotet, v. fact. (goaikkot) labe bryppe,
lade braabevi8 falde.
Goaikotuttet, v. fact. (goaikket) væbe ved
Draabefald.
Goaikotuvvat, -tuvam, v. subj. (goeikkot)
faa Dryp paa fig, blive vaad af Dryp.
Goairre, goaire, s. camis, Sund; ik galga
goaire garvvai gættat, bu flal iffe [fue
Hunden paa $aarene.
Goaistas, s. — goassotas.
Goaiva, goaivvaga, s. (goaivvot) et Sted,
hvor Renen let fan grave op Sneen og
finde Mofe.
Goaivan, goaivvana,
goaivvo.
Goaivana8, -naéa, s. dem. — goaivvo.
Goaives, adj. (goaivvot) faa beffaffen at
Renen let tan grave op Gneen og finde
ofe.
8. (goaivvot) =
Goaivodet, v. a. = goivodet.
Goaivotak, -taga, s. (goaivvot) Gted, hvor
Renen har gravet i Sneen.
Goaivotet, v. fact. (goaivvot) labe grave op,
fajte op, øfe op.
Goaivvo, goaivo, s. pala, Skovl, Spade.
Goaivvolet, v. subit. i Haſt grave, pfe op.
Goaivvomuå, -muåa, s. (goaivvot) noget at
øfe el. grave op.
234
Goalkkai.
Goaivvot, goaivam, v. a. 1) haurire, sje;
mallasid goaivvot, gie op Sab. 2) ege
rere, ftuffe, fofte, [parfe op (om Renen);
muottagid goaivvot, jfuffe, fajte €ne op.
3) effodere, grave; rogge goaivvot, grave
en Grøft; maidegen ædnamest goaivvot,
grave noget ub af Jorden.
Goakka, goaka, s. 1) cocus, $tol.
ster, Oppasfer.
Goakka, goaka, s. culter, en ftor niv.
Goakkadet v. ins/r. (goakke) fette ftaleàje
eller $oa[»ing paa Vuggen; g. gietkama,
forfyne Buggen med Kalesje.
Goakkai, adj. vebf. goakkas, (goakke) fom
er forfynet meb (tor Ralesje eller Hvælving.
Goakkas, adj. fe goages.
Goakke, goake, s. = guokke.
Goakke, goage, s. tabulatum cameratum
cunis (super caput infantis) awt qu
eymbae impositum, $vælving eller Kalesje
over SBarnet8 Hoved i Vuggen, over Bagdel
" Baade; goakke- I. gokke-vanas, Køftings-
b
2) mini
aab.
Goakte, adv. (dial.) paene, næften.
Goal, partic. interr. (bruges ijer i Jorbin:
belje med et andet Spørgeord) eho! no goal
dæt læ? naa, hvordan er bet ba? goal
gost? bhvorhelit ba? goal maggar? hvor
ban ba? (om noget, fom man vil, at ben
Filfpurgte ffal pege paa).
Goalbme, goalme, s. = skoalbme.
Goaldde, goalde, s. R. galddo.
Goalhardet, v. mn. strepere, ſtramle (jfr. doal-
hardet 1. éoarhaidet, skoallat, skoalkket,
skoappat, skoarrat, goassat).
flaa
Goalhatattet, v. percutere,
(levende Væfener).
Goalkadallat, -dalam 1. -dadam, v. fr. ba-
culo verberare, flaa med Kjæp flere Gange
eller flere Gjenftanbe; manne ik goalka-
dallam buokaid sobin? hvorfor (log bu
iffe allefammen med &jappen?
Goalkas, goalkkasa, s. (goalkket) sonus,
tinnitus, Slang, Slingllang af Bjelde,
Bjældelyb; goalkkasa gullim dobbe, jeg
hørte Bjældeklang der borte (jfr. skilkas
&oalkas, coakas).
oalkaået, v. aestim. (goalkke) finbe, ſynes
at Beiret ev frille.
Goalkedet, v. cont. — golkedet.
Goalketet, v. mom. (goalkket) flinge en
enfelt Gang.
Goalketet, v. fact. (goalkke) — golketet.
Goalketæbme, -tæme, s. (goalketet) en
enkelt Klingklang.
Goalkkai, adj. vebf. goalkkas, (goalkke)
fom ofte har Vindftille; goalkkas baikke,
et Sted, hvor ber ofte er VBindftille.
ramme,
Goalkka. 285 Goalvva.
Goalkkaladdat, -ladam, v. fr. (goalkkalet)
ofte bante, flaa litt paa.
tet, v. dem. (goalkkalet) bante,
flaa lidt paa én Gang ; goalkkalüstam, atte
goecak, jeg banker fun faa meget paa, at
bu vaagner.
Goalkkalet, v. mom. (goalkket) semel pul-
sare, banfe paa, flaa paa én Gang; g.
uvsa, banfe paa Døren én Gang; g. njalb-
mai, give et Slag paa Munden (jfr. skoalk-
kalet).
Goalkkanas, -nasa, s. en enfelt Slang el.
Klang af Bjælbe — goalketæbme.
Goalkke, goalke, s. malacia, Vindſtille;
aibas goalkke 1. vuogja- goalkke, Bind:
frille, Havblik.
Goalkke, adj. vebf. goalkes, tranquillus,
fille; goalkes dalkke, ſtille Beir.
Goalkket, goalkam, v. ». 1) tinnire, tlinge,
flingre; biello goalkka, Bjælden klinger
(jfr. skingget, skillat, skilkket, gilhaidet,
skuonjardet). 2) strepitum facere, flaa,
fmælde meb.noget; manne uvsain goalkak ?
hvorfor fmælder bu med Døren?
Goalkotakkés, -takkas, adj. (goalkotet)
tilbøielig til at fingre med Bjælde.
oalk t, v. fr. — golkotallat.
Goalkotet, v. fact. (goalkket). 1) labe Hinge,
ringe; g. bielo, flinge med Bjælde. 2) banke
paa, hamre paa; g. uvsa, banke paa Døren
(jfr. öoalkket, coakket, skoalkket).
Goalla, adj. expers cornuum, follet, hornløs.
Goalla, s. 1) mwlctrum, Rolle, Melkefpand.
n brassica, Kaal; gussa-goalla, Høtmole-
lab.
Goallo, goalo, s. lampas, Lampe, „Kaale“.
Goallodet, v. fact. (goallot) labe fryfe, ub.
fette for at fryfe; ale goallod mana! lab
ife Barnet fryfe!
—— v. dem. (goallot) i Haſt fryſe
lil
Goallolet, v. subi. (goallot) i Qajt fryfe.
Goallos, gollusa, 8. /arandi er ordine
collocati et interse vincti, ben Tilftand, at
Kjørerenen er bunden efter en forangaaende;
en Nolte af Ren bundne efter hverandre,
»Slagtgmme" ; gollusi bigjat, fætte i Slag-
tømme; gollusist let, være i Glagtømme.
Goallostaddat 1. -stallat, |. gollustallat,
-stalam, v. fr. (goallostet) binde efter
hin anden flere Rensdyr.
tet, v. prey (goallostet) i Haſt
binde Ren efter hinanden.
Goallostatte, adj. (goallostet) fom fan bin-
bed, fom laber fig binde bagefter i Glag-
tømme.
Goallostattet, v. fact. (goallostet) labe binde
bag en anden Menflæde; galgak jetad
mannai goallostattet, go ik jes eate
vuügjet, bu [fal lade big (din Ren) binde
bagefter, ba bu felv iffe fan kjøre.
Goallostet, v. a. (goallos) tarandos ex
ordine collocatos alvum post alium vincire,
binde Rensdyr efter Dinanben, faa be gaa
i Nad og MRæffe; goallostam du manna-
stam, jeg binder big (bin Ren) efter mig.
Goallot, goalom, v. ». algere, fryfe, føle
Kulde; g. giedain ja julgin, fryfe paa
$Hænder og Fodder (jfr. galbmet, galbmot).
Goalmad, num. ord. tertius, den trebje.
Goalmadas, -dasa, s. íriens, en tredje Del.
Goalmadassi, adv. tertio, for bet trebje.
Goalmadas8i, adv. — goalmadassi.
Goalmadest, adv. NG for bet trebje.
Goalmag, s. — golmag.
Goalme' l oalbme, s. — skoalbme.
Goalos, gollus, adj. foedus, fel, ſeeslig,
ftyg (baade af bre og i Bæfen; jfr. ruojos,
robme, faste).
Goalosvuotta, -vuoda, s. (goalos) Jælhed,
Styghed.
Goalo$et, 1. goluået, v. aestim. (goalos)
anfe for fæl.
Goalotet, v. fact. (goallot) — goallodet.
Goalsse, goalse, s. Mergus serrator, ſpids⸗
næbbet And.
Goalsse-vagge, nom. propr. loc. Kvalvik
dalen i Tromsø Amt.
Goalåaget, v. transl. (goalsas) blive ftiv,
haard, umifb.
; goalååas, adj. rigidus, durus,
immitis, itio, Daarb, fammenflrumpet (om
Cfinb), umild, fold (om Gtemning); mu
. boadnje læ nu goalsas mu vubstai, atte
" bavtagatta mu vaimo, min Mand er
faa folb imob mig, at bet fmerter mig i
Hjertet; goalsas dalkke, umilbt Beir.
Goalåotet, v. a. — goalåsodet.
Goalååa, goalåa, s. jwnci palustres, ftivt,
tyft og bredt Givgræs.
Goalå3e, goalåe, s. = goals.
Goalåöo, goalåo, s. refrigeratio, Rjølighed
efter Solnedgang, Svalhed, Svalning.
Goalååodet, v. a. (goalsso) fjøle, fvale.
Goal3åoi, 'adj. vedf. goali$os, frigidns,
frigidulus, slig, foal (jfr. jaldos, s08gjos,
802808).
rane goalåom, v. n. refrigescere, tjølne,
valeg.
Goalvas, adj. (goslvva) flutrygget
Goalvatet, v. habil. (goalvva) gaa med Stut:
rpg, Étutrygget; 'hæsta, gumpe goalvat,
Heſten, Ulven gaar flutrygget.
Goalveld, adv. (goalvva) meb Krol paa.
Goalvva, goalva |. goalve, s. infimum cym-
bae tabulatum, solum cymbae, $vælv,
Baadhvælvet; goalva ala boattet, fomme
paa Hvælvet. ;
Goalvva.
Goalvvat, goalvam, v. habit. være el. ligge i
hvælvet Tilſtand; vanas goalvva ace alde,
Baaden ligger hvælvet paa Bandet.
Goalvve, goalve, s. (goalvvat) En el. noget
fom flyber faalebes Ryg, at bet fer ub fom
en bhvælvet Baad; hæsta goalvvai jetas
rotte, Heften flyber Ryg; goalvve-njudne,
Krumnæfe.
Goamaget, v. fransl. (goabma) blive hvælvet
ubover.
Goamald, adv. (goabma) af ben Bejtaffen:
hed, at Kanten er hvælvet ubover eller inb:
over, f. Gr. Sneffavl; nappe læ goamald,
Koppen, hvori tenen maltes, har Dverfanten
inbabbgiet.
bal, -bala, s. praetextus, iricae, Mb-
flugt, llgreier; goambalid dakkat, gjøre
Ubdflugter.
Goambaluååat, -luåam, v. factit. (goambal)
gjøre Ubflugter, iffe fige lige til Sandheden
cu. adr pe
= gantas.
eng s. di = godde.
Goanded, v. a. R. — goddet.
Goandodet, v. fact. — ganttodet.
Goanddot v. ». — ganttot.
Goanharastet, v. ». repere, frabbe; g. eibbi
ala, frabbe fig frem paa Rnæerne.
Goanjadallat, -dalam, v. a. (goadnjed) tage
megen Blads, jfruse, ruve meget; di goan-
jadallabetet goade nuft, atte im Gaga
barggat, I fylbe Teltet faa op, at jeg ikke
faar Plads til at arbeide.
anjadas, -dasa, s. (goadnjed) noget, en
—— ſom tager megen Plads op, ſom
€i fan pattes.
Goanjedet, v. a. (goadnjed) optage megen
Plads, fylbe op; guoros farpalak goan-
jedek vadnasa, tomme Tønder fylde Vaa:
machina textoria, | SBavjtol,
Goankas. adj. (goankke) fneifende, hoi og rant.
Goankkai, adv. — goankkot.
Goankke, goanke, s. homo celsum et erec-
ium corpus habens, en høi og rant En,
En, fom Ineifer.
Goankko, goanko, s. ansa, in qua sus-
pensus est lebes, Krumſtok, hvorpaa Gryben
hænger.
Goankkot, adj. fneifende, ranlt; g. vazzet,
gaa og fneife.
Goankotet, v. habit. (goankke) gaa og fneife,
(jfr. fankotet).
Goannél, s. (dial) =
Goansta, 8. Kunſt.
Goappalak, T 8. (goappot) noget fom let
hænger ved eller Hæber faft (fin Sne, Mel etc.).
Goappe, goape, s. — goppe.
goadnjel.
236
Goarga.
Goappel, s. Tetrao urogallus femina, %ø,
Tiurhsne (jfr. dukda).
Goappodet, v. fact. (goappot) bringe til at
hænge eller tæbe ved.
oe adj. vedf. -ppolis, (goappot) fom
æber faft, hænger ved.
Goappot, goavom, |. goabom, v. n. adhae-
vere, hænge, flebe faft ved (f. EK. fint
Mel, Støv).
l postp. — guorald.
Goarag, posip. — guorag.
Goaraidet, v. n. — skoaraidet.
Goaran, goarrån, s. involucrum, ex pelle
villosa. confectum, quo habena est circum
data, en laabben Clinbbetlebning, ber bruges
om Nenens Dragreb.
ttet, v. fact. (goarrad) gjøre Bof:
færdig, opblæft.
Goarasmet ——— v. n. blive hoffærdig,
opblæft.
Goara$, goaraéa, s. — goadaå.
Goaratet, v. fact. — skoaratet.
Goarbmastet, v. subit. — goarnastet.
Goarbmot, v. ». — goargnot.
Goardaået, v. fard. (goarddet) 1) i Mag
brænde, varme ftærtt ved Ilden. 2) v. intens.
femme paa, drive ftærtt paa; goarda& burist!
brio paa, fjør ordentlig paa!
Goarddaladdat, -ladam, v. fr. — goardeiet.
Goarddelåstet, v. dem. — goarddelet.
Goarddelet, v. subit. i oft brænde, varme
ved Ilden.
Goarddet, goardam, v. a. 1) wrere, brani,
ftege (om Solen) ; bæivas goardda garraset,
Golen brænder ftærkt. 2) ad ignem cale
facere, varme, (tege, ophede ved Jlden. 3)
in diversam partem abire, ffjære til €iben,
iffe gaa bent (om Baad). 4) dure habere,
duro labore fatigare, behandle — faarbt,
holde varm med haardt Arbeide, drive frærkt,
forbre foær Betaling; goardda manas, han
er ftræng mob Barnet, driver bet faarbt;
oardda hergides sagga, han briver, bruger
fertt fine Kjøreren.
oarddo, adj. vedf. goardos, qui prelium
incendit, impudens, fom fordrev (tor Be:
taling, fom fruer Priſen op, forbringsfuld.
Goardel, s. = goartel.
Goaredet, v. a. incuriosum esse, parum
curare, vanitjgte, vanrøgte, bringe til at
vantrives, foriue i Bærten; ædne goared
manaides, Moderen vanfljøter fine Børn;
goikadak giddid goared, Tørke fortuer
Engene (jfr. goarranattet).
Goargasmattet, v. fact. (goargasmet) bringt
til at blive frgere, gjøre fryere, ftoltert.
Goargasmet, v. comp. (goarggad) super
biorem feri, blive foer ftoltere.
Goarga.
Goargasmuvvat, -muvam, v. ». — goar-
gasmet.
u$, -muåa, s. (goarggad)
moget at føle fig kry af, vere ftolt af,
prale af.
at, -stalam (goarggad) v. imil.
opføre fig, føle fig fro, ftolt, pralende.
Goargaået, v. aestim. (goarggad) anje for
Íry, ftolt, pragtfuld.
oargga, goarga, s. Fratercula arctica,
And, fom fletfer i hule Træer.
Goarggad, adj. webf. gorggis, superbus,
fastuosus, sficus, ftolt, try, pragtfuld,
ftabfelig; gorggis biktasak, ſtadſelige Slader.
-ggadet, adv. id.
Goarggadlaá, -laga, adj. — goarggad; g.
jurddagid jeà jetas birra adnet, have høte
Tanker om fig jelv.
Goarggadvuotta, vuoda, s. (goarggad) fry:
bed, Stolthed.
Goarggo, goargo, s. 1) honor, gloria, splen-
dor, xe, Hæver, Pragt. 2) Jactatto, gloria-
lio, Bram, Pral; goarggo-namma, Hæders-
navn, Slægtsnavn; goargost aduet gænge,
hæbdre nogen; dusde goargo diti, tun af Jor
fengeligbeb; goargotaga, bramfrit; goarggo-
&oarvve, Bralhans.
Goarggodet, v. a. = goargotet.
Goarggad, v. ». E. — goargnot.
Goargnoladdat, -ladam, v. fr. dem. tlatre
nu og ba lidt fom fnareft. -låstet, v. dem. id.
Goargnolet, v. subil. (goargnot) i Haſt (tige
op eller ftage op en (lp med Baad.
Goargnot, goarnom, v. n». repere, ascen-
dere, conto cymbam promovere, travle,
ftige op, ftage, ftiffe fig op en Gl» med
Stage; g. hæsta Velge ala, [tige op
paa $eftens Ryg; davda julgin goargmo |
bajas osivvai, Sygbommen [tiger op fra
Benene til Hovedet; njiegja vaibmoi ja
oaivvai goargno, bet gaar ned i Maven
og ftiger op t $ovebet; goarnoi bajas
murri, han ſteg op i et Tre; goargno-
guölle, en Fiſt, fom er paa Opgaaende.
Goargostaddat |. -stallat, v. imi. — goarga-
stallat.
Goargotallat, v. imit. — goargastallat.
Goargotatte, adj. (goargotet) berømmelig.
3 V. å. (goarggo) laudare, cele-
brare, jactare, berømme, ophøie, priie,
fliyde af; jedas goargotet mastegen, prale
af noget. :
Goarja, gearjaga, s. — goarje.
Goarjadakkés, -dakkas, adj. (goarjadet)
tilbøielig til at lægge fig i Ning fom Hunden.
Goarjadet, v. habit. in gyrum cubare, naso |
et ano junctis, ligge fammenbøiet i Ring
fom Hund, Ræv etc.
237
Goarno.
Goarjat, goarjam, goarjajim, v. habil. (min.
us.) — goarjadet.
Goarje, s. (fe goarjadet) in gyrum cubandi
ralio, fammenrullet Tilftand eller Maade at
ligge paa fom Hund og Ræv; bænae læ
goarjest |. goarjagest, Hunden ligger i
Ning, fammenrullet; goarja-sagje, Stedet
hvor (Ræv) pleier at ligge i Ming.
Goarjedet, v. a. colligere, asservare, famle
fammen, tage Vare paa.
Goarjol, adj. vedf. -lis, (goarjot) — goarja-
dakkés.
Goarjolet, v. subi. (goerjot) i aft legge
fig i 9ting.
Goarjostet, v. dem. (goarjot) en liben Gtund
legae fig i Ring.
Goarjot, v. ». in gyrum cubare, legge fig
i Ring (fe goarjadet).
jotet, v. faci. (goarjot) bringe til at
legge fig i Ning.
Goarka, goarkkaga, s. (fun i All. og Locat.)
(goarkkat) opløftet eller ophægtet Lilftand
(om Gryden); goarkkagi bigjat, løfte Gry-
ben høiere op ved at forkorte Kjettingen;
goarkkagest luoittet, flippe eller flytte Gry:
ben ned fra Ilden.
Goarkatet, v. fact. 1) labe løfte høiere op
(Gryben). 2) lade fig løfte, funne løftes
høiere op.
Goarketet, v. n. = guorketet.
Goarkkalet, v. subit. dem. (goarkkat) 1)
flytte el. løfte i Haft lidt op. 2) opfætte,
ubjette; goarkkalet toagganæme nubbe
bæivvai, opfætte Forfamlingen til en anden
Dag.
Goarkkat, goarkam, v. a. 1) altius evehere,
flytte, løfte høiere op fra Jlden (Gryben).
2) differre, prolatare, ubfætte, opfætte (min.
us.); goarkka, goarkka, fan opfætter og
opfætter. 3) v. n. secundo amne auferri,
flytte fig, brine med Strømmen; vanas ja
flotta goarkkab ravnje mielde, Baaben
og Tømmerflaaden drive med Gtrømmen.
3) allidi, impingi, ſtrabe imod, jtgbe imod;
vanas gedgi, bodne vuöstai goarkka,
SBaaben føraber imob Stenene, imod Bunden.
Goarkket, goarkam, v. n. = guorkket.
Goarnjastet, goarnjot, v. n. (dial.) = goar-
nastet, goargnot.
Goarnjestet, v. n. uredine affici, fvie, føle Svie.
Goarnastet, v. subit. (goargnot) i Haſt ftige
lidt op; de goarnasti son dallanaga dacest
bajas, ba fteg han ſtraks op af Bandet.
Goarnostet, v. dem. (goargnot) ftige libt
op, et enkelt Trin, ftage fibt op.
Goarnotak, -taga, s. (goargnot) Sted, hvor
man fan ftige eller fravle op.
Goarnotatte, adj. (goarnotet) beftigelig, fom
* fan ftages. 1
Goarno.
Goarnotet, v. fact. (goargnot) 1) lade tlatre,
ftage op. 2) kunne flatre8, ftage8 op. 3)
ftage nogen op, ffatre efter nogen.
Goarnotægje, adj. — goarnotatte.
Goarostet, v. dem. (goarrot) fy lidt.
Goarotatte, adj. (goarrot) mulig at fy, fom
fan ſyes.
Goarotet, v. fact. (goarrot). 1) lade fy.
2) funne fyes.
Goarotægje, adj. — goarotatte.
Goarppa, goarpa, s. corvus, Korp, Ravn.
Goarra, goara, s. 1) interior pars templi,
Koret i Kirken. 2) tributum victuale, Kaar
(Ajgift). 3) sacra domestica, Sang og
Bøn, Husandagt; goara doallat, adnet,
Bolbe Qu8anbagt; gorri mannat, gaa til
Opbyggelje; goara adne 1. lokkam adne,
En fom holder Opbyggelfe.
Goarrad, adj. vebi. gorris |. goarradés,
1) superbus, arrogans, bhoffærbig, bov.
mobig, bram[ufb (ier om Mige); jfr.
goarggad, ber bruges i lidt bedre Betyd⸗
ning. 2) fastidiosus, træfen, mabvan.
Goarradvuotta, -vuoda, s. (goarrad) $jof:
færdighed, Kræfenhed.
Goarraget, v. n. gelu durescere (de veste),
fryfe fti» (om Klæder).
Goarralak, -laga, s. = guorralak.
Goarranattet, v. fact. = goaredet.
Goarranet, v. íransl. propler incuriam
languere, deficere, ved Banrøgt vanirives,
fortues, forbærves; Sivetak goarranek hæjos
biemost, manak hæjos divåost, ftoeg van:
trives paa Grund af baarlig Føde, Børn
ved baarlig Nøgt; giedde goarran, go
hæjot diksujuvvu, Gngen bliver baatlig,
naar ben fljøtes ilbe; bisso læ goarranam,
Bosſen er forbærvet.
Goarramaà, -maga, s. homo infelix, cui
nihil bene succedit, Ulyttesfugl, fom aldrig
har Held med fig.
Goarrat, v. ». = skoarrat.
Goarrolet, v. subit. (goarrot) i Haſt fy.
Goarrot, goarom, v. a. suere, fy.
Goartalastet, v. a. (goartel) maale meb
FTommelfinger og en af be andre JFingre;
g. man gukke læ, maale, hvor langt bet er.
Goartasmet, v. comp. (goartte) blive graa-
bigere, mere flugvoren.
Goartasmuvvat, -muvam, v. ». = goar-
tasmet.
Goartel, goarttel, s. pars quarta, Kvarter;
njællje sala ja guökte goartel gukko,
fire Favne og et Kvarter lang.
Goartte, adj. vebf. goartes, vorax, graabig,
flugen, flugvoren (til at brikke).
Goarttodet, v. fact. (goarttot) bringe Bøsfen
til at mifte fin Dræbeevne, forgjøre.
238
Goassa.
Goarttot, goartom, v. ». (goartte) 1) blive
graabig, flugvoren. 2) mifte Gone til at
brebe, mifte ,Draapet” (om Bosſe); bieso
læ goarttom l. gorttum, Bøsfen er for:
gjort (= boarttot).
Goarvagattet, v. fact. — goarvvanattet.
Goarvaget, v. n. (goarvve) — goarvvanet.
Goarvek, DEAE VERA] 8. (goarvve) Næver:
frølle eller Skrukke, der bruges paa Fiftegarn.
Goarveld, adv. (goarvve) frøllet, ftrulfet,
inbabfrummet.
Goarvetet |. gorvetet, v. fact. (goarvve)
frumme, faa til at frumme fig, flaa Bugt
paa fig ved at fomme nær til [ben (f. Gr.
Næver).
Goarvvanattet, v. fact. (goarvvanet) bringe
til at flaa Bugt eller rn paa fig ved at
varmes ved ilden.
Goarvvanet, v. iransl. (goarvve) igni. ad-
hibitum per calorem. ejus convolvi, flaa
fig i foL, frumme fig fammen ved at ud:
fættes for Ilden, ffrofne.
Goarvve, goarve, s. 1) volumen, sinus, con
volutatio, Rulle, Bugt, Indkrolling: goarvve-
skavlle, en Gneftavl, ber hvælver fig ub
over noget; bællje-goarvvai vurkkit, gjemme
bag Øret. 2) catarracta, Fos (ftørre end
guoikka og mindre end gor23e).
Goas, adv. interr. & relat. quando? naa?
goas son boatta? naar fommer han?
garves lem, goas jo datto, jeg er fetbig,
naar han vil.
Goasadet, v. n. (goassat) faa fmaat raste.
Goasaidet, v. cont. (goassat) holde paa at
rasle.
Goasetet, v. mom. (goassat) én Gang raske.
Goasi, adv. — gosi, næften.
Goasikkenes |. -ikkenessi, adv. quando
cunque, naarfombelft.
Goaskak, s. plur. ligna quaedam, quae in
fluwio capturae salmonum | adhibentur,
nogle Træer, fom bruges i Elve til Lakjefangft.
Goaske, s. soror matris mnalu major,
Mofter, ældre end ens Moder.
Goaskem, s. aquila, Ørn. -mas, -maja,
v. dem. id.
Goasodas, s, — goassotas.
Goasoiduttet, v. fact. — goassodet.
Goasoiduvvat, -duvam, v. subj. (goassodet)
blive opegget, opfpilt.
Goassag, adv. — goassai.
Goassai, adv. simul, una, singulis vicibus,
ab Gangen; guókte olbma goassai (l.
havvalassi) vulgiga, 2 Mand ab Gangen
broge affted.
S, -nasa, s. (goassat) Rasling.
Goassa$, -saéa, adj. quousque durans?
Boorlenge varende? hvor langvarig? goassaà
Goassa.
barggo dat læ? Door længe varer bet
Arbeide?
Goassat, goasam, v. ». crepifare, rasle, give
puslende Lyd (om Mus); jfr. skoarrat,
skoalkket, skoappat.
Goassati, adv. (All. af goassaB) quousque?
hvorlænge? goassati galgam vuörddet?
dassati go boadam; bvorlænge ital jeg
vente? til jeg fommer.
s. R. — guösse.
Goasse, s. poculum argenteum, frondeo opere
ornatum, Diiktebæger af Sølv med pv.
jorfiringer.
adv. min. ws. — goassege, goas.
Goassege |. -gen, adv. unquam, nogenjinbe,
nogen Gib; i goassege, albrig.
Goassodet, v. a. ludo el jocis excitare,
ved Spafing og Leg at opegge nogens Liden-
flab, opfpille, opiltre; bardne goassoda
nieida, go bære sagga daina stulla, en
Gut opegger en Pige, naar Ban ftyrer altfor
meget med hende.
Goassotas |. goassohas, s. rangifer castra-
lus. quintum. agens annum, en 5-aarig
gildet Ren.
Goastadet, v. a. (goastat) orfe frem med,
formaa, være iftand til at føre, bære etc.;
gosstadakgo mu galvoid maid guöddet,
orker bu at bære mine Sager ogjaa ; ovtain
hæstain goastadam buok galvoid, meb en
Heſt bringer jeg frem alt Døiet.
Goastadus, -dusa, s. sumplus, impensa,
Bekoſtning, Omloftning. i —
Goastasmattet, v. faci. (goastes) bringe til
at faa fur, gammel Smag.
— v. ». (goastes) faa fur, gammel
mag.
Goastasmuvvat, -muvam, v. ». — goas-
tasmet.
v. aestim. (goastes) anfe, holde
for, fynes, at noget har jur, gammel Smag.
Goastat, v. n. succedere, progredi, tomme
frem, fomme affteb, fomme i Vei; i goastam
gosagen, han fom ingen Bei; aito vadnasi
oastam, vesget im goasta, netop at jeg
n fomme å Baad, med at gaa fommer jeg
ingen Bei; i garasvuodain goasta, med
Haardhed fommer han ingen Vei.
Goastatatte, adj. (goastat) fremfommelig;
g.delkke, sivo, fremfommeligt Beir, Føre.
Goaste, s. quod acidum, rancidum, putri-
dum sapi, noget, fom fmager furt, harſtt
eller gammelt; goaste-guölle, fur, gammel
Fill; goaste-bierggo, anfommet Kjød (fe
gostidet ete.).
Goastedet, v. a. (goasteg) ofte, bekoſte;
prentedubmai goastedet girje, befofte en
Bog i Trykken; g. gænge skuvlli, bekoſte
239
Goatte.
nogen i Cfole; i must læk goastedet odda
goade, jeg fan iffe befofte et nyt Telt.
Goasteg, goastega, s. — goustadus, Be:
foftning; mu gosstega ala, paa min Be
fojtning.
Goastel, adj. vedf. -lis, (goastet) fom for
ftaar godt at fomme frem, flint til at fomme
frem, i Vei.
Goastes, goastas, adj. (goaste) acidus,
putridus, jur, harft af Smag paa Grund af
9G(be, ilbefmugende; guölle læ gosstes,
Fiſten er fur.
Goastet 1. gostet, v. a. rependere, remune-
rari, gjengjælde; gostus ibmel! Gub gjen-
gjælde bet!
Goastodet, v. fact. (goastot). 1) lade noget
blive gammelt og faa jur Smag. 2) [mitte
meb, affætte jur, ilde Smag paa.
Goastolet, v. subit. (goastot) i Qaft faa fut
mag.
Goastostet, v. dem. (goastot) faa lidt, en
Snev af jur, gammel Smag.
Goastot, v. ». acido sapore infici, blive
gammel og faar jur, ilbe Smag, anfomme
(af Smag).
Goasko I. gasko, s. glis aquarius, Bandrotte.
Goattaduttet, v. fact. (goatte) gjøre teltvant,
vænne til at opholde fig i Telt; mi dat du
dasa goattadutti? hvad har gjort big faa
teltvant her? :
Goattaduvvat, -duvam, v. subj. (goatte) faa
Bane til at bo i Velt, teltvænnes.
Goatte, goade, s. tentorium, rium,
domicilium, Zelt, Hytte, Gamme, Baaning,
Hjem, Bol, Hi; goade gaikkot ja bajas
dakkat, nebtage og opfætte Zeit; godid
dakkat, flaa Leir; gæn goadest don læk,
hos hvem bor bu? lavdnje-goatte, Torv:
gamme; goadest orrom, $Hjemmefidben;
goadest ja Biljost, inbe og ube; oabme-
goatte, JFæhytte, Fios: guovéa-goatte,
Bjørnehi; vuoinamas-goatte, Hjernekifte.
Goatte-barggo, s. Husarbeide.
Goatte-bargolaåvuotta, s. Suslighed, Husflid.
Goatte-berilaå, -laga, adj. domesticus, fom
hører til Sujet eller Husſtanden.
Goatte-bælle, s. Halvparten af Teltet.
Goatte-bællje, s. (bællje) Telibøile, hvert
ijer af be fire frumme Trær, ber banne
GSpærreværket i Telt og Gamme.
Goatte-bæl'-loavda, s. ben halve Teltbug.
Goatte-darbaå, s. Nybvendigheder i Teltet.
Goatte-gaska, s. Mellemrum mellem to Telte.
Goattegas-boasta, s. mulier garrula, Sladder⸗
Kjærring.
Goatte-gavnek, s. plur. Xeltfleber.
Goatte-gollaå, s. Sírepsilas collaris, €ten
breier.
Goatte-guoibme, s. $usfælle.
Goatte.
Goatte-loavda, s. Feltbetræf, Teltdug.
Goatte-muorra, s. Felttræ.
Goatte-rafhe, s. Husfred.
Goatteruååat, -ruåam, v. facil. talos. jac-
tare, tafte Tærninger.
Goatte-sielbma, s. limen, Tæritel.
Goattet, goadam, deriv. verb. inch., inci-
pere, begynde (verbal Uflebningsendelfe med
indjoativ Betydning, ber fam føres til alle
Slags Verber med deres haarde Kjende:
fonfonanter).
Goatte-cagge, s. FTeltftøtte.
Goatatubme, -tume, s. impetus doloris,
Anfald af et Onde, man har i Kroppen.
Goatatuttet, v. a. (goatatuvvat) frembringe
Unjald af et Onde i Kroppen eller Sygdoms⸗
tilfælde.
Goatatuvvat, -tuvam, v. n. impetu doloris
affici, faa en Attake eller Anfald af et Onde,
man har i Kroppen; goatatuvvam vikke,
et Onde eller Sygdom, ber er forbunden
med plubfeligt Anfald.
Goatto, goato, s. uterus, Moderliv; manna
læ gottui jabmam, Barnet er dødt i Mor
berà Liv; goatto-8addo, Livsfrugt.
Goacadet, v. cont. (goaceat) faa fmaat holde
paa at hemme, ftanbfe i Farten, afholde fra.
Goacastet, v. dem. (gosceat) hemme lidt i
Farten.
Goaccai, adj. vedf. goaccas, (goacce) rig
paa Barnaale.
Goaccalas, adj. (goaceat) fom er tilbøielig
til at holde igjen, hemme el. ftandfe.
Goaccalet, v. subit. (goaccat) i $aft holde
igjen, hemme, ſtandſe i Farten. -låstet,
v. dem. id.
Goaccat, goacam, v. a. reniti, renitendo
tardare, bolbe igjen eller imod, hemme,
ftandfe i Farten ved at [trege med Skiſtaven,
afholde fra; sobin goacam, amas bære
jottelet mannat, jeg ftopper, ftreger med
GStaven, at bet ei jfal gaa altfor hurtigt:
si læk goaccam muo vuölggemest, be
have afholbt mig fra at reife.
Goacce, goace, s. folium subulatum abietis
et pinus, Naal paa Jure og Grantræ.
Goavadak, -daga, s. (goavve) haardt Veir.
Goavasmattet, v. fact. (goavve) pjøre haar:
bere, firængere, grummere.
Goavasmet, v. comp. (goavve) blive haar:
bete, firengere, grummere.
Goavasmuttet, v. fact. — goavasmattet.
Goavasmuvvat, -muvam, v. %. — goa
vasmet.
Goavaået, v. aestim. (goavve) anje for haard,
ftreng.
Goavdeld, adv. (goavdde) hult; muotta læ
goavdeld, Sneen ligger hult (udover noget)
= goamald.
240
Goban.
Goavdde, goavde, s. apertura, rec um,
Nabning el. Hvælving under el. inbunber
noget, et Glur; ássé-goavddai gessim, jeg
blev angeft, bet grøsfede i mig.
Goavddodet, v. fact. (gouvddot) fette Skret
i, gjøre angeft.
Goavddot, goavdom, v. n. anzium feri,
faa 2Gngjtelje, Angeft i fig, blive lidt bange.
Goavet, adv. (goavve) paa en faarb, grum
" Maade.
Goavkaget, v. transl. (goavkke) blive jtjer
og ftaa paa Glgt.
Goavkeld, adv. (goavkke) paa Gløt el. Klem.
Goavkkanet, v. ifransl. (goavkke) fomme
paa Gløt.
Goavkke, goavke, s. aperiura, Gløt, liben
Aabning; bija uvsa goavkkai l. goakeld!
jet Døren paa Klem! i læk g. borg
diti, man fan iffe faa Øinene op for Qyol.
Goavkko, goavko, s. — goavkke.
Goavkot, adv. — goavkeld.
Goavkotallat, |. -taddat, -talam, -tadam,
v. fr. luffe op paa Klem og lutfe igjen.
Goavkotet, v. a. (goavkko) holde aaben
paa Klem el. Gløt.
Goavlhagas, goavlhagastet, goavlhe etc.
' fe doavlhe ete.
Goavodet, v. fact. (goavve) gjøre bhaard,
grum.
Goavraget, v. n. = gavraget.
Goavras, goavratet, goavreld etc. fe gavrre
og Ufledninger.
Goavéagak, pron. — guabbatagak.
Goavvat, goavam, v. ». — govvat.
Goavve, adj. vedf. goavve 1. goaves, durus,
tristis, dirus, haard, ftteng, grum, barit,
grufom; goavve aigek, haarbe Tider;
goaves mænnodæbme, grum SGremfærd;
goavve olbmui vuóstai, ftreng mob ol.
Goavvevuotta, -vuoda, 3. (goavve) $aard:
hed, Strenghed, Grumbhed.
Goavvot, goavam, v. n. (goavve) durum,
dirum fieri, blive haard, ſireng, grum.
Goavvot, goavom, v. a. (min. us. jor gay
zastet) unguibus prehendere, gribe med
Kløerne (om Novfugle).
Gobadet, v. cont. (goppat) i Mag ubbule.
Gobaget |. govaget, v. iransl. (goppst)
blive ubBulet, bulet, ftøpet.
Gobagatte, adj. (gobaget) ubbhulelig.
— v. fact. (goppat) i Haſt lade
ubbule,
Gobagattestet, v. dem. (goppat) labe ub-
hule libt.
Gobagattet, v. fact. 1) labe ubfule, 2) funne
ubbules.
Goban 1. govan, s. (goppat) Redſtab, hvor
med man ubfuler en Gjenjtanb.
Goba.
Gobastet, v. dem. (goppat) ubbule lidt.
Gobba 1. ruovdde-gobba, 5. Dytiscus, Band:
falv, Inſekt.
Gobba-låkéo, -lávéo, s. — gobba.
Gobba-robme, -rome, s. — gobbo-rumme.
Gobbas, pron. R. — guabba.
Gobbolastet, v. ». in aqua dormire (de
20000), [ove paa Bandet (om Galen).
Gobbo-rumme |. gobbo-ruvve |. gobba-
ruvve, s. fobrumàbaab.
Gobbos, adv. (goabba) wiro? til hvilken
* af to Kanter? hvorhen? (naar Talen tun
er om to Gteber); gobbos talmi galgam
€uo220t, altari &almi vai uksi calmi?
hvorhen (fal jeg ftaa vendt med fØinene,
mob Alteret eller mob Døren?
Gobbosge, adv. til nogen af to Ranter; im
gobbosge, iffe til nogen (af to) Kanter.
Gobdag, adj. = govdag.
Gobdes, s. — govdes.
Gobdidet, v. n. = govdidet.
Gobdot, v. ». — govddot.
Gobeld 1. goveld, adv. (goppe) fufb af Qul
ninger, ftøpet; ratte i læk duolbas mutto
obeld, Veien er iffe flad, men fuld af Støp.
Goblo, s. (dial) — gæpes.
Gobma, goma, s. ingenium, indoles, Humor,
Lune; baha gomast, i onbt une; Sjega
gomast, i gobt Lune (jfr. vuokko).
Gobmaguååat, -guåam, v. factit. = gobma-
russat.
Gobmalassi, adv. = gobmarassi, forover,
paa Næfen; g. gattat, falbe fremftupendes.
Gobmanaddat, -nadam, v. fr. (gobmanet)
nu og ba vælte, fpilbes.
Gobmanattet, v. fact. (gobmanet) bringe
til at vælte, fpilbes.
Gobmanet, v. ». 1) volutari, vælte, fantre;
borjastedin gobmanim, jeg fulfeilebe. — 2)
perdi, incassum redigi, fpilbe8, gaa overftyr;
dat a8de læ gobmanam, Gagen er faldt
igjennem, er gaaet overftyr.
Gobmanisgoattet, -goadam, v. inch. be
gynde at vælte, kænge.
Gobmar, adj. vebj. gobmaris, incurvus, in
adversum , krum, froget og forover:
bøiet (f. Ef. Renens Horn).
Go! å, adv. (gobmar) forover, frem-
ftupende.
Gobmardallalas, adj. (gobmerdet) tilbøielig
til at butfe fig for nogen eller tilbebe nogen.
Gobmardallamuå, -muåa, s. (gobmerdet)
noget at bulfe fig for, at tilbede, en Gjenftand
for Tilbedelje; mi dust læ dabe gobmar-
dallamusaid, hvad er bet bu far fer fom
bu tilbeber?
Gobmardallat, -dalam, v. fr. (goabmerdet)
1) ofte, gjentagne Gange bukke eller bøie
fig ned. 2) ydmyge fig for, tilbebe; maid
241
God da.
don must gobmardalak? hvad er bet bu
butter for? hvad er bet, bu vil faa af mig
ved bin Bulting? ik don darbaå olbmuid
gobmardallat, mutto gobmardala ibmela,
bu behøver iffe at ybmyge big for Mennefter,
men ydmyg big for Gub; g. bæivate,
æppeibmelid, tilbede Solen, Afguder.
Gobmaruååat, -ruåam, v. facti. spectrum
imitari, (gobme) fpøge, agere Cpggelje.
Gobmat, gomam, v. n. = gubmat.
Gobmat, gobmam, gobmajim, v. habi. in
fornicis modum flecti, hvælve, bøie fig, ligge
med Anfigtet ned imod noget; albme gobma
ædnama bagjel, $immelen hvælver fig over
Jorden.
Gobmatet, v. refl. (gobmat) holde fig eller
være i bøiet, hvælvet Stilling med Un:
figtet ned.
Gobme, s. spectrum, Epøgelfe; gobmin bal-
lat, være bange for Gpøgeljer; gobmai
raimatallat, fortrylles af et Gpøgelfe; voi
gobme, lei jo gievrra! han var ba fælt
ftærk! (i Udraab af Vorundring).
Gobmedet, v. ». (gobme) spectris infestum
esse, fpøge; gobmeda dam baikest, bet
fpøger paa bette Sted.
bmerdistet, v. dem. (gobmerdet) bøie fig
lidt for nogen. -
Gobmerdatte, adj. (gobmerdet) tilbebelig,
værd at bøie fig for.
Gobmerdattet, v. fact. (gobmerdet) bringe
til at bøie fig, butte fig, ybmyge fig for nogen.
merdet, v. a. 1880 corpore salutare,
adorare, butfe, bøie fig en entelt Gang fot
nogen, tilbede.
Gobmo, s. = gobma.
Gobmoladdat, -ladam, v. fr. (gobmolet)
lægge fig ned paa An ſigiet (om flere).
Gobmolet, v. n. cernuum procumbere, Tofte
fig eller legge fig med Anſigtet ned,
nejegru8; gobmolet bovnai gaski &uoikai
barast, fafte fig paa duis neb mellem
Fuerne paa Grund af Myggen; gobmolet
muodoides ala, fajte fig ned paa Unfigtet.
Gobmot, adv. cameratus, cernuus, hvælvet,
ombvælvet, næfegrus.
Gobredet, v. fact. (dial.) — goarvetet.
Goddadak, ga, s. (godde) pellis tarandi
par Stind af en Bildren.
Goddai, adj. vebf. goddas, (godde) rig paa
- Bildren.
Goddaiduttet, v. fact. (godde) gjøre vilb.
Goddaiduvvat, -duvam, v. subj. (godde) blive
vild; boaco ”goddaiduvva go gukka væi-
dalest læ, ——— bliver vild, naar den
længe er paa fri I
Goddalet, v. a. — holde paa at drobe,
arbeide paa at brebe (et enkelt Dyr; jfr.
goddaset, om flere).
16
Godda.
Goddalus, -lusa, s. (goddet) occisio, Drab.
Goddamuö, -musa, s. (goddet) noget at bræbe.
Goddasget, v. transl. (godde) blive vilb (om
FTamren).
Goddaåattet, v. fact. (goddaset) lade bræbe,
ftitfe (om flere).
Goddaset, v. a. (goddet) holde paa at bræbe,
at ftiffe med Bold (om flere); suollagak
læk dam jage goddasam ollo boceuid,
Tyvene have dette Aar dræbt mange Ren;
goddaB buok erit! [tif bem allefammen I
Goddatallat, -talam, v. neutr. pass. (god-
det) blive dræbt, falbe; g. volalidgosis, Bio
brebt af fin Friend e; g. gumpai, blive
brebt af Ulven.
' Godde, s. collectio, congregatio, Gamling
(bruges fun fom fibíte Led i Sammenfætning);
særvve-godde, Menighed; valdde-godde,
Stige; sokka-godde, Glægt.
Godde, s. tarandus ferus, Bildren.
Godde, s. pers. fe goddet.
Goddelet, v. subit. — i A bræbe,
nygge lidt. -låstet, v. dem. id.
Goddem, s. verb. (goddet) Dræben, Drab;
stuora goddem, ftort Blodbad.
Goddem-skatta, s. Gfubpenge.
Godde-sapan, s. Myodes lemnus, Semenne.
Goddested, v. a. E. suspendere, hænge op.
Goddestet, v. subit. (goddet) i Haſt brabe,
ftiffe med Bold, gnave, nygge lidt; gumpe
læ happeham goddestet moanid boceuid,
Ulven har været rap til i en Fart at brabe
abjtilfige Men.
Goddet, v. a. 1) occidere, jugulare, bræbe,
ihjelflaa; dasa le gumpe goddam boceu,
her har Ulven bræbt en Ren; olmus-godde,
Manddraber; guólle-godde, Fiſter; lodde-
godde, Yuglejæger. 2) fodicare, gnave,
nygge, tære paa, beftadige; juölgge læ
goddum, Foden har faaet nav; nælgge
godda vaimo, unger tærer paw Maven;
toaskem læ goddam ædnam saddoid,
Kulden har beftabiget Jordens Grøde. 3)
pila tangere, ftitfe i Boldfpil; nubbe bæle
olbmu goddet, ftiffe En af bet andet Parti.
A) calculum adversarii auferre, tage en
Brikke fra Modfpilleren i Sattofpil. 5) pedi-
culos legere, lyite.
Goddetatte, adj. (goddetet) fom fan brabea,
ihjelflaaes.
Goddetesvuotta, -vuoda, s. (godde) Tomhed
for Bildren.
Goddetet, v. fact. 1) labe bræbe, ihjelflaa.
2) funne bræbes, ihjelflaaes.
Goddetuttet, v. fact. (godde) gjøre øde for
Bildren.
Goddetuvvat, -tuvam, v. subj. (godde) blive
øde for Bildren.
242
Gode.
Goddetæbme, -tæme, adj. vef. -tes, (godde)
fom er uden SBilbren; goddetes ænam, en
Trakt, hvor ber ei findes Bildren.
Goddetægje, adj. — goddetatte.
Goddis, -ddita, s. congregratio, Samling (fun
i Sammenfetning) ; barra-goddis, et 9Ggtepar,
Goddit, v. a. — bivddet.
Goddodas, -dasa, s. cervus rangiferinus
castratus (quatuor annos matus), quen
mus, en fireaarig (gifbet) Rensdyrokſe
Goddor, s. fascis, sarcina, Knippe, Bundt;
suodna-goddor, Genefnippe el. Senerne af
et Dyr (2 fra hvert Bagben, 1 fra hver
Forfod og Rygſenen, tiljammen: suodna-
goddor); gamas-goddor, Glindet af Renens
fire Webber; juölgge- goddor et Dyrs fire
Fodder eller bns af bisfe.
Goddoraå, -raja, s. dem. (goddor) libet
Knippe.
Goddos-godde, s. cervus rangiferinus ferus,
quatuor annos natus, en [ESAE vilb Rens
byrolje.
Goda, goddaga, s. (gottet) textum, Bæv,
Garnet, fom gaar toeràover i Seven; goddet
goddaga, være en ye».
Godaldak, -daga, s. (goddet) noget at være,
noget, fom ffal veves.
Goda-sagge, s. Strikkepinde.
Godaået, v. (ard. (goddet) i Mag være,
ſtrikke etc.
Godatet, v. a. (goddat) fijfe med Gam i
Indſos under Gybetiben; g. javre.
Goddalak, -laga, s. (obsol.) ningor, Cnejot.
Goddamuö, -muåa, s. (goddet) — godaldak.
Goddastak, -staga, s. (goddet) (ela, fila
textoria, Bævtraad, Garntraad, Hætletraad,
noget at væve af.
Goddat, godam, v. n. 1) ova effundere
(de piscibus) legge Rogn, aybe. 2) uliro
citro ire, gaa ub og inb eller Bib og bib.
Goddelet, v. subit. (goddet) i Haſt være etc.
Goddem, 8. verb. (goddet) Væving, Strilling.
Goddem-spitto, s. Strilfepinde.
Goddem-stuollo, s. Bævftol.
Goddem-cagge, s. Ctrilfepinbe.
Goddet 1. gorret, godam, goram, v. a. 1)
lezere, acubus texere, vave, ſtrikke, binde;
gæppa, maina olmu8 gaggas godda, Vev-
fpol, jvormeb man væver Badmel; firmid
goddet, binbe Garn. 2) radid goddet, pleie
Staab, overlægge.
Goddo, godo, s. (goddat) Gyben, Rogngyden;
"ERE ; €ybetib; goddo-guólle, Gyde:
Goddot, v. n. — goaddot.
Godestet, v. dem. (gotdet) væve, ftrilfe (ibt,
fom fnarejt.
Godetatte, adj. (goddet) fom fan være,
ftriffes, bindes.
Gode.
Godtetet, v. fact. (goådet) 1) lade være, ftriffe
c 2) funne veves eic.
etzgje, adj. — godetatte.
Godka, 5. — gotka."
ronis v. lard. (go33at) i Mag lobe fit
ti
n.
Gogastattet, v. faci. (go3estet) bringe til at
lade [ibt Urin.
Gogastet, v. dem. (g0338t) pisfe lidt.
Gogastuvvat, -stuvam, v. desid. (go33at)
være pisfetrængt.
Gogatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fact. cont. (go33at) Bolbe paa at bringe
nogen til at labe fit Urin; alddo go3a-
talla mieses, Cimlen holder paa at [aa
Kalven til at lade fit Vand.
ogga, 9 $. — cissa, urina, Pis, Urin;
g. boaco = go33ahas; go32a-raksa I. -libar
l. -himse, Sjarnefíub, Filleklud
Go3gahas, -hasa, s. (80338) En, fom er
begjærlig efter Pis (om enen).
Gog3alet, v. subit. (go33at) i Haſt pisje.
Gog3ar, adj. vedf. -ååaris — go33idakkés.
Goggat, go3am, v. ». mingere, urinam red-
dere, pisje, tafte Bandet.
ge 0 $. (g033a) Sted, hvor ber
ofte pisſes.
Gogidakkés, -dakkas, adj. (go33it) begjær:
lig efter Pis (om ensbyr).
Gosgijakkés, -jakkas, adj. — go33idekkés,
Goggit, v. n. (go32a) gaa og cbe i ig
efter Mennefter (om Slenen): m
Goedestalled, v. neuir. pass. R. lade fig
bortføre.
t, v. a. —
Gofsat, ui — gok&at.
Goggarassi, adv. — guoggarassi.
Goggardet, v. ». = Finem
Goggo, adv. interr. et vel. ubi, hvor (tilfjende:
giver en ſtorre Nerhed end gost); goggo
læ buoccamen? hvor er han fgg? færra
80880, hvorfomhelft; dam sajest, goggo son
dokka, paa bet Sted, hvor han fibber.
Goggog, adv. hic illic, her og ber; okta
boaco g. en Men her og en der.
Goggoge, adv. usquam, mogetítebà; lego
goggoge dabe jægel? finbe8 ber Moſe
nogeiſteds her? i læk min baikest jægel,
Å goggoge, ber finbe8 paa vort Sied ifle
Mofe, iffe nogetfteba.
— adv. hvorſomhelſt (Ber i Ner⸗
eben).
Goggonessi, adv. = Sting for
gokset.
Gogje, goje, s. sepe, Snb egning, fammenfat
af Grinde (rinnak) for Kreaturer.
Gognel, adj. vebf. -lis, truncum. incurvum
h ; fom har froget Stamme.
Goi, adv. R. tunc, da.
243
Goikka.
Goigaget, v. n. obstupescere (propter exspec-
lationem deceptam) blive rope
Goigardallat, -dalam, v. coni. — goigardet.
Goigardet, v. v. lente, otiose gradi, gaa og
flentre (jfr. hæipardet, jolttet, reikkit, 8la-
berdet, jorriàtet).
Goigo 1. goigu, 1) postp. (dial) ad, til
(= Sv. koiko). 2) adv. ubi? hvor?
Goikaå, adj. vebj. goika&és, aridus, macer,
tør, mager.
Goikaà, -kaéa, s. Lørland, tørt Lænde.
Goikaået, v. aestim. (goikaa) anfe for tør,
mager.
Goiksåvuotta, -vuoda, s. Tørhed, Magerhed.
Goike, adv. (dial.) tamen, dog (= goit).
Goikekak, s. plur. (goikes) calcei, quorum
non nisi sicco aere usus est, Sto, fom fun
bruges i Tørveir.
Goikes |. goaikes, gaikes, goikkas, adj.
vebf. goike, siccus, aridus, tenuis, tør,
mager, inbfalben, flunfen; goike ænam,
tørt and; bæssat rasta joga goike gab-
magi, goike julgi, flippe over Gloem tør-
floet, med tørre Fodder; goikes læ dat
olmei muttui, den Mand er tør, mager
i YAnfigtet; goike nierak, inbfafbne Kinder.
Goikeskippat, -skibam, v. s. (goikes) være
fyg og mager (om S9tenem).
Goiketet, v. mom. (goikkat) i al Haſt eller
i en Snarvending at tørres.
Goikidattet, v. fact. (goikidet) bringe til at
begynde at blive tør.
Goikidet, v. inch. siccescere, beggnbe at blive
tør, inbtérreà; dallanaga goikidi aja, ſtrax
indtørredes Kilden.
Goikii, adj. vebf. -åis = goikaà.
Goikkadak, -daga, s. (goikkadet) siccitas,
sudum, Lørte, Tørveir; g. giddid goared,
Torke forkuer Engene i Bærten.
Goikkadallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (goikkadet) holde paa at tørre, tørke.
oikkadam-sagje, s. (goikkadet) Torreplads.
Goikkadåmuå, -debmuåa, s. (goikkadet)
noget, fom ſtal tørre8, noget at tørre.
Goikkadatte, adj. (goikkadet) fom fan tørre8,
tørrelig.
Goikkadattet, v. fact. (goikkadet) 1) [abe
tørre. 2) funne tørre.
Goikkadet, v. a. (goikkat) 1) siccare, are-
facere, tørre, tørk, gjøre tør; g. biktasid,
tørre Klæderne; bæivad goikkedam læ
ædnama, Golen har tørret Marken. 2)
macerare, attenuare, fortørre, gjøre mager,
inbfafben; buüccevuotta goikkad olbmu,
Cygbom fortgrter et Mennefte. 3) sitim
movere, opvæfte Torſt eller Begjær efter
noget (jfr. goikkaluttet); saltteborramua
goikkad olbmu, Saltmad afftebfommer Tørft
hos Folk; mi du goikkad, go nu jugak
16*
Goikka.
dacid? hvad er bet, fom gjør big faa tørftig,
fiben bu briffer faa meget Band?
Goikkadkættai, 1) car. verb. (goikkadet)
uben at tørre. 2) adj. vedf. -kættes, utørret.
Goikkadmættom, adj. (goikkadet) utørrelig.
Goikkalet, v. subi. (goikkat) i Haſt tørres.
Goikkalubme, -lume, s. verb. (goikkaluvvat)
Førft, Længfel.
Goikkaluttet, v. fact. sitim movere, opoctte
Førft hos, vække Begjær efter noget; sud-
dodovddo goikkalutta olbmu Kristusa
vanhurskesvuoda mannai, Synbserfjendelje
bringer Folk til at tørfte efter Krifti 9tet-
færdighed.
Goikkaluvvat, -luvam, v. n. (goikkat) tørfte,
vanfmægte, længes efter; g. accai 1. dace
mannai, vanfmægte efter Vand.
Goikkaset, adv. (goikes) tørt.
Goikkat, goikam, v. ». 1) arescere, tørre,
Benterre8, fvinde inb, tere8 hen. 2) sitire,
tørfte; goas mi lep oaidnam du nælg-
gomen daihe goikkamen ? naar har vi feet
big hungre eller terjte? g. &accai, tørfte efter
anb.
Goikke-bierggo, s. tørret job.
Goikke-dalkke, 5. Torveir.
Goikkel, adj. vedf.. -kkelis, (goikkat) fom
let tørres; goikkelis jafok, Mel, fom let
gjennemfteges.
Goikko, goiko, s. 1) sis, Tørt; goikost
let, være tørftig; goikko must læi ællet
du oaidnet, jeg havde Længfel efter at fomme
og fe dig. 2) siccitas, Tørte — goikkadak.
Goikodak, s. = goikkadak.
Goikotak, -taga, s. (goaikkot) stillicidium,
Dryp, Draabefald af Tag ete.
Goikudet, v. cont. (goaikkot) holde paa at
bryppe faa fmaat.
Goistet, v. a. = goistit.
Goistimus, -muåa, s. (goistit) noget at øfe op.
Goististet, v. dem. (goistit) gje libt en entelt
Gang. -ståstet, v. dem. id.
Goistit, v. dem. (egtlg. goivestet, fe goaiv-
vot); 1) semel haurire, gie en enfelt Gang,
eller gje libt; goiste munji ce! 98 mig
op Band! liema goistit, øfe op en Øfe af
Cuppemaben. 2) pala. ruere, tafte, jtuffe;
goistit muolda lika ala, fajte Jorb paa
Liget.
Goistitatte, adj. (goistitet) fom fan gje8 op,
øfelig.
Goistitet, v. fact. (goistit) 1) fade gje. 2)
funne øfes op.
Goit 1. goita, goitai, goitge, goitakena,
goitagena, adv. (amen, utique, alligevel,
bog, ialfalb; vuölge, jos datok, galle mon
goit vuölgam, reis, om bu vil, jeg reifer i alle
Tilfælde; im diede, lee23ago duotta, gul-
lam mon lem goita, jeg veb ilfe om bet
244
Gokia.
er janbt, jeg har imidlertid hørt bet; boa -
dam goitge, vaiko gieldak, jeg fommer
alfigeoel, fljønt bu forbyber mig bet.
Goivodakkés, -dakkas, adj. (gosivvot) til
bpielig til at grave, robe op.
Goivodet, v. cont. (goaivvot) i Mag holde
paa at øfe, fluffe, grave op; hærgek læk
goivodam jetaidæsek gidda, ftjgrerene have
gravet fig faft (ibet ben ene har gravet Sne
over ben anbenà Tømme, og denne er frosjet
faft i Sneen).
Goivotak, -taga, s fusus, colus, $aandrof,
Sjaanbten.
Goivvolas, adj. (gosivvot) fünf til at sje,
grave op.
Gokka, goka, s. (dial.) caper, Gedebul.
Gokkal, s. colus manuaria, $aanbten.
Gokkas, adv. — gukkas.
Gokkaået, v. aestim. (dial.) — gukkaiet.
Gokke, s. — goakko.
Gokkes, s. — gokko.
Gokko, gogo, s. pecus minor (ovis, capra
elc.), et Smaakreatur (Sau, Gjeb etc.).
Gokkit, v. a. — goakkadet. ]
Gokko-giedde, ». propr. loc. Kiſtrand i Set
finmarten.
Gokkogiedde-njarga, n. propr. loc. Kiſtrands⸗
nes.
Gokselet, v. subit. (gokset) i Haſt forbigan
ved libbeling eller tage SSroberparten, tilegne
fig mere enb andre; son gokseli muo, han
fpifte fra mig eller pluffebe Bær fra mig,
tog Luven fra mig.
Gokset |. gofset, govsam, v. a. 1) ali
quem in distribuendo praeterire, forbigaa
nogen ved Ubbeling, forforbele; ik galga
gokset muo, go girjid juogadak, bu ffal
iffe forbigaa mig, naar bu ubbeler Bøger;
ale govse jetad! forbigaa iffe big felv!
2) suo ipsius lucro inservire, plus justo
sibi vindicare, tage Broderparten, tilegne
fig mere end en Anden.
Gokte, adv. = moft.
Goktege, adv. = moftege; soappago g. pa&:
fer det paa nogen Maade?
Goke&adåmuå, -debmuåa, s. — goktamuå.
Gokéa: -gasa, s. (gokéat) tilbæffet Vil-
ftanb, under Dekke; ræpen læ goktagasast
1. gokæagest, Røghullet er tilbætfet; manak
læk gokéagasast oaddemen, Børnene fove
under cffe, med noget over fig.
Gokéaladdat, -ladam, v. fr. (goktat) nu og
ba fom fnareft tildekke.
Gokéalet, v. subit. (gokcat) i Haſt tilbælte
Gokéaluvvat, -luvam, v. ». — gokeaset.
Gokéamuà, -muàa, s. (gokéat) noget, fom
ſtal dokkes, noget at tildekke.
Gokdcasas, -saja, s. dem. (govtas) libet elfe.
Gok?a.
Goktaset, v. fransl. (goktat) blive tilbælfet,
tilbælfes, overdætfes; æi buok galvok gok-
tas nu ucea gokasazain, alle Gagerne
funne iffe bættes med faa libet Dælte.
Gokéat 1. gogéat, goféat, govéam, v. a.
operire, tegere, obtegere, obnubere, belle,
tübotfe, Fiesta indbylle, frjule (jfr. eiek-
kat, fljule for at bet ei flal findes); lidid
goktat doaskem diti, tilbeffe Blomfterne
for Ruldens Skyld; rakisvuotta gokta sud-
doi ædnagvuoda, Rjærligheden jtjuler Syn-
dernes Mangfoldigheb; muodoides gokéat,
tilhylle fit Anfigt; i sust læk maina rub-
mades gokéat, han Bar iffe bet, hvormed
han fan bælte fit Legeme.
Golak, s. plur. fe guolak.
Golas, gollasa, s. soleae ligneae planae et
perlongae, quibus per nivem transcurritur,
ftore, lange Sfi.
Golastuvvat, -stuvam, v. m. (gollat) ville
forløbe, gaa, henrinde (med Nægtelfe); aigge
I golastuva must nu gukka dabe orrot,
Tiden vil iffe gaa for mig, faa jeg fan blive
her faa længe.
res -tebmudåa, s, (golatet) sumptus,
boift.
Golatet, v. fact. (gollat) 1) bringe til at
forlobe, tilbringe; aiges g. tilbringe fin
"Lib. 2) bekoſte, fette i Befofining, ubgive,
forgbe; 8addim golatet jectam, jeg fom
til at fette mig felv i SBefojtning; dusdas
golatet rudaides, til ingen Nytte udgive
fine Penge; golatet mi olbmust læ, fette
til hvad man har.
Golatus, -tusa, s. (golatet) Bekoſtning, Dm-
fojtning; i dat mavse golatusaid, bet be»
taler iie Dmfoftningerne; girje læ. prænte-
duvvum mu golatusa ala, Bogen er trykt
paa min Betoftning.
Golbma 1. golm, golma, num. card. tres,
tre; golmai golmai, tre og tre.
Golbmanet, v. fransl. (golbma) gaa i tre
Ctylfer, dele fig i tre Dele.
Golda, golddaga, s. (golddet) verriculum
inter ripas m, ad molem
flumini oppositam secundo fluctu detrahunt
piscalores, Drivgarn, fom naar helt over
Glven og fom man jager meb ned imod et
andet Garn, fom ftænger Elven.
Goldan, golddan, s. (golddet) Gm, ber blot
tager eller forfyner fig meb bet Bedfte eller
be bedfte Stylker i Grgben eller. jebelen.
Goldatas, -tasa, s. (golddet) en Portion
Cuppemab, hvoraf bet bedfte allerede er
borttaget, Madlevning.
Golddalas, adj. (golddet) fom er tilbøielig
til ſtrax at tage op eller forfyne fig meb bet
Bedſte af Maden i Gryben eller Kjedelen.
245 Golge.
Golddem, s. verb. (golddet) ben Maade at
fiffe paa, at man førft ftænger Elven tværs
over med Garn eller anden Jndretning og
berpaa med et andet Garn jager ned mob
Gtængfelet og ber famler Fiſten faaledes,
at ben fan øfes op ligefom af en Gryde.
Golddet, goldam, v. 1) excipere ex olla.
vel aheno, optage eller opgrave af Band,
af Kjedel eller Grybe, grave tilbunb3; bæna
goldda buok, mi læ buöremus algost,
Hunden graver førft op alt bet SBebfte; ale
golde aldsesad du&8e borramui-bittaid,
forſyn big iffe blot med [maa Madbeter.
2) in rele transverso flumine extensum
pisces propellere, brive eller jage med Garn
ned imob et anbet Garn, fom jtenger Elven.
Goldnadet, v. fact. (goldnat) bringe til at
visne, falme; beeiva8 bagjani bakein ja
goldnadi rase, Golen fteg op med Hede og
gjorde Græsfet visfent.
Goldnalet, v. ». (goldnat) i Haſt visne lidt.
-lástet, v. dem. id.
Goldnamættom, adj. (goldnat) uvisnelig.
Goldnat, golnam, v. ». flaccescere, mar-
cescere, visne, fame; lastak goldnagottek,
Bladene begynde at visne; su habme
goldnagoatta, hans Ubfeende begynder at
falme.
Golgadak, -daga, s. (golggat) refe trans-
verso fluimine extensum, in quod. ruentes
impediti pisces haerent, Drtivgarn, hvormed
man jager i Glo, og hvorpaa Viften [gber
fig fait.
Golgadallat, -dalam, v. cont. — golgadet.
Golgadet, v. coni. (golggat) 1) flybe faa
fmaat. 2) brive, vandre, vante, jtreije om,
ligge ube paa Gjøen med Drivgarn; g.
olbmui sidai mielde, rangle omfring hos
. Welt; golgadam-fierbme, Ørivgarn.
Golgadægje, adj. vagus, omlftreifende; g.
jurddagak, flygtige Tanker.
Golgatallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
År. (golgatet) nu og ba gybe, udgyde.
Golgatåstet, v. dem. (golgatet) ubgyde lidt.
Golgatatte, adj. (golgatet) ubaybelig.
Golgatet, v. Fet (golggat) facere, ut ali-
quid effluat, effundere, labe flybe, udgybe,
ubyje (langfommere og mere efterhaanden end
læikkot); varaid g. ubgpbe Blod.
Golgatubme, -tume, s. verb. pass. (golgatet)
Udgydelſe.
Golgatus, -tusa, s. (golgatet) Udgydelſe;
alma varei golgatusa taga i Badda sud-
doi andagassi addujubme, uben Blods Ud⸗
gydelſe fler iffe Syndsforladelfe.
Golgatæbme, -tæme, s. verb. (golgatet)
Udgydelſe, Udgyden.
Golgetet, v. mom. (golggat) rinde el. flyde
en enfelt Gang, rinde libt i Haſt.
Golgga.
Golggaladdat, -ladam, v. fr. (golgget) nu
og ba flyde lidt.
Golggalet, v. subit. (golggat) i Haſt flybe lidt.
-låstet, v. dem. 1d.
Golggam, s. verb. (golggat) fluxus, Wlyben,
Stinben, Løb; joga, aige golggam, Elvens,
Tidens Løb.
Golgganas, -nasa, s. gutta, Draabe.
Golggat, golgam, v. ». 1) fluere, flyde,
rinbe, løbe; varak golggek havest, Blod
flyber af Gaaret; gadnjalak golgge sust
nierai mielde, Taarene vandt ned ab hans
Kinder; ædnamest ouddan golgga öacce,
af Jorden fremvælber Band; 2) vagari,
flæntre, rangle, fireife; boares olbmuk ja
smavva manak golggek faro maneld,
gamle Folk og [maa Børn flentre bagefter
Reifefølget; eednam mietta golggat, ſtreife
om i Landet.
Golgge, adj. (golggat) flybende, rinbenbe.
Golggel, adj. »ebf. -ggelis, (golggat) fom
flyber, rinber let, letflybende.
Golggis, adj. vedf. -ggisis = golggel.
Golggo, golgo, s. (golgodet) Glentring, ille
at holde Følge paa Grund af Udmattelfe
el. Dorflhed, Drift; golggo-manno, Nor
vember SRaaneb; vanas læ golgost, Baaden
er å Drift.
Golggoi, adj. vebf. -ggos —
Golggolas, adj. — golgolaà.
Golgidet, v. inch. fluxum. incipere, begynde
at flybe, rinde, løbe, brive affted; gost
golgid dædno? hvor wubfpringer Floden?
joge golgidam sagje, Elvens Udſpring;
vanas golgidi ja golgai appai, Baaden
brev offíeb og brev tilhavs.
Golgodet, v. n. coeundo languescere (de
tarando), blive ubmattet af Parring (om
Stenoljen).
Golgok 1. -ot, golggoka, s. rangifer admis-
sarius, aestu venereo enervatus, en efter
Parring ubmattet Nenokfe; golgok
telo memeld, en ubmattet Menetje
efter Hjorden. 3
Golgolas, -laga, adj. et s. (golggat) homo
— omſtreifende, Omſtripper, Om⸗
lbber.
Golis, adj. vebf. goliåis, (goallot) alsius, luld⸗
ſtjer, ømfindtlig for Froft. -li8vuotta, s. id.
Golkedet, v. cont. (golkket) ftilne af mere
og mere. — disgoattet, -goadam, v. inch.
beggnbe at ftne mere og mere.
Golkestet, v. dem. (golkket) ſtilne lidt af,
ftilne en liben Stund.
Golketallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
neutr. pass. (goalkke) malacia opprimi,
faa frille Beir, faa man ingen Vei fan
fomme meb Geil, overfaldes af Stille.
golgolaà.
olgga
entrer
246
Gollo.
Golketet, v. fact. OMM) foraarfage Ctille,
frembringe fille Beir.
Golkidet, v. ». lippitudine affici, faa Feil
å Diet, faa Bædffe vinder ub (om Renen);
LE en talmag boaco, farandus lippus,
eh Ren, fom har rinbenbe Øine.
Golkka, golka, s. tintinnabulum collis ju-
mentorum. alligatum, Dombjælde; goatte-
gaska golkka, en Gladberfjærring.
Golkkit, v. ». (goalkke) conquiescere, sedari
(de tempestate), ftilne af, blive ftille Beir.
Golkotallat, -talam, v. fr. (goalkotet) gjen:
tagne Gange banke paa.
Gollab, adj. comp. (golle) mere gylden.
Golladaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. cont. (gollat) tempus fallere, føge, arbeibe
paa at forbrive Tiden; i must golastuva
aigge, mutto ferttim almaken golladallat,
Tiden vil iffe gaa for mig, men jeg faar
alligevel fe til at faa ben til at gaa.
Golladet, v. a. = golatet.
Gollai, adj. vedf. gollas, (golle) gylden.
Gollaiduttet, v. fact. (gollai) gjøre gyldbnere,
mere gylden.
Gollaiduvvat, -duvam, v. subj. (gollai) blive
mere gylden.
Gollaå, gollaéa, s. » ben forte Plet
eller 9fabning i Øiet, Bupil.
Gollat, golam, v. n. 1) elabi, forløbe, hengaa,
mebgaa; ollo rutta golla matke-mokkest,
mange Benge mebgaa paa Reifer. 2) obsumi,
consumi, flibe8; biktasak sagga gollek
arra bargost, Slæberne flibe8 meget ved
Fant Arbeide; boares, gollam olmus, et
gammelt, ubflibt Menneffe.
Golle, s. aurum, Guld.
Golle-baste, s. Gulbjfe.
Golle-gietta, s. En, fom er bange for at tage
Haand i noget følet.
Golle-juolgge, s. En, fom er bange for at væde
fin Y00.
Gollel, adj. vedf. gollelis, (gollat) celeriter
procedens, fom gaar Durtigt, fom forløber
let; galle must læ dast hui gollel aigge,
Tiden forløber meget hurtigt for mig her.
Golle-suormas, s. Gulbring.
Golletatte, adj. (golletet) forgylbelig.
Golletet 1. -het, v. a. (golle) forgylde.
Golle-ézeppe, s. Guldfmed.
Golle-varre, ». propr. Fjeld i Øft-Jinmarten.
Gollo, golo, s. (gollat) Forløb, Omkoſtning;
88e goloid makset, betale Sagens Dm:
Toftninger.
Gollolagai, adv. (goallos) bunden efter hin-
anden; g. bigjat hergid, binde Rjørerenene
efter hinanden.
Gollolas, adj. (goallot) — golis.
Gollolassi, adv. — gollolagei.
Gollo. 241
Gollostet, v. ». (golle) auri instar splen-
dere, glinbfe fom Guld.
Golludallat, -dalam, v. fr. (goallot) labe
forfryfe (om flere); aldok læk golludallam
misidæsek jamas, Cimlerne have ladet fine
Kalve fryfe ihjel.
Golluset, adv. (goalos) fælt.
Gollusist, s. fe goallos.
Gollustallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (goallostet) holde paa at binbe Ren
efter hverandre i Rad og Steffe.
Golm, num. card. fe golbma.
Golmag 1. golmat, -ga, -ha, s. hexeris, navi-
cula sex remis instructa, Baad med 3
Par Aarer, en Seksering.
Golmagærdag, adj. — golmagærdasaå.
Golmagærdan, adj. — golmagærdasså.
Golmagærdasa3, -saga, adj. iriplus, tre:
foldig.
Golmajakkasaå, -saga, adj. tre War gammel.
Golmamannosaà, -saga, adj. tre Maaneder
gammel. i
Golmaoktalaå, -la3a, adj. triunus, treenig.
Golmaoktalaåvuotta, -vuoda, s. Treenighed.
Golmas, golbmasa, s. (golbma) Ste, en
Samling af tre; i hæivve buok golbmasi,
bet pasjer iffe for alle tre.
Golmi$, -miéa, s. 1) en Treer. 2) tergeminus,
Sxilling.
Golnas, goldnasa, adj. vebf. goldna, (gold-
nat) visfen, falmet.
Golnehet, v. subit. (goldnat) plubjelig visne.
Golnét, -néha, s. Geiunge (i førfte Nar).
Golpeld, adv. (golppe) bulet.
Golppaluttet, v. fact. (golppe) fætte Buler
Gelppalavi 1 subj. (golppe) f
olppaluvvat, -luvam, v. subj. (golppe) faa
Bule eller Pulfel paa Sømmen under Ear
Golppat, golpam, v. ». 1) fove paa Bandet
(om Sælen = gobbolastet). 2) fave en
Bule (om Søm).
Golppe, golpe, s. luber suturae, Bule (paa
gm).
Golppel, adj. vebf. -lis, (golppe) bulet.
Goli$o, golào, s. aura leniter spirans,
Vindguſt, fvag Bris (— jiella).
lcca, s. fe guleca.
Goluå, adj. — golià.
Goluset, v. aestim. (golu8) anje for tulbffjær,
for at være en Frosvot.
Gomatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (gobmat) fpilbe flere Gange, nu og ba;
guóddededin gomatalai tace bagjelasas,
unber Bæringen [pilbte han Vand paa fig.
Gometet, v. subi. (gobmat) fpilbe (alt paa
en Gang); go jorrali, de gometi buok
mielke littest erit, ba ban faldt, fpildte
han al 3telfen ub af Koppen.
Goppa.
Gomotallat, -taddat, -talam, -tadam, v. fr.
hvælve, fantre (flere Ting).
Gomotet, v. a. invertere, hvælve, omhvælve,
faa Bunden vender op (én Gang el. en enkelt
Ting), ødelægge; ade g. øbelægge Sagen.
Gomo, adj. vedf. gomo og gomos, 1)
énversus, hvælvet, omhvælvet (mobf. gavo).
2) praeceps, ftupbrat, fæl; boecuk æi baittu
gomos baike vuolas mannat, Rensdyrene
ville iffe gaa ned ab et ftupbrat Sted.
Gomotatte, adj. (gomotet) fom fan hvælves om.
Gompasse, s. capsula acus magneticae,
Kompas.
Gonagas, -gasa, s. rer, Konge; diggel-
gonagas, Ruber-Ronge.
Gonagas-akka, s. regina, Dronning.
Gonagas-bardne, s. "Ronacien, Prinds.
Gonagaslaå, -laja, adj. fongelig. — laå-
vuotta, s. id.
Gonagas-nieidda, s. fongebatter, Prindſesſe.
Gonagasvuotta, -vuoda, s. (gonagas) Konge
dømme. ;
Gonde, s. E. — godde.
Gonded, v. a. R. — goddet.
Gonet, -neha, s. — golnét.
Gongetet, v. mom. (gongget) lybe én Gang
fom Gongong.
Gonggalet, v. n. (gongget) frembringe Gon-
gonglyd. :
Gongget, gongam, v. n. surdum sonare, ut
quum tympanum. pulsatur, lyde fom naar
man flaar paa hult Tre, tom Zønde, Kirke:
foffe, give Gongonglyd.
Gongotet, v. n. = gonggalet.
Gonges, gongan, s. (dial.) — gonagas.
Gonne, adv. = gost.
Gonoges, s. (dial.) — gonagas.
Gonce, s. falz, Sigd.
Gonte, s. corbis, Kurv til at bære paa Ryggen.
Gongget, v. ». — gongget.
Gongulmes, s. — guogomas.
Goppai, adj. vedf. goppas 1. -ppajes, (goppe)
fuld af Biger el. Bugter.
Goppaladdat, -ladam, v. fr. (goppat) af og
til fom fnareft udhule.
Goppalas, -lasa, s. pustula, Blæmme eller
Boble (f. Gf. i Haanden, fremfommen ved
Roing eller andet lignende Arbeide), jfr.
skoafle, doavlhe, skoppal.
Goppalastet, v. a. n. (goppalas) frembringe,
afftebfomme Blæmme eller Bute, faa Blæmme;
airro-gætte goppalasta gieda, Aarehaand-
taget fætter Blæmme i Haanden.
Goppalet, v. subit. (goppat) i Qaft ubbule.
Goppamus, -muåa, s. (goppat) noget at ub:
hule, noget, fom flal ubhules.
Goppar, s. — guppar.
Goppaset, v. PNG) (goppat) blive ubBulet.
Goppat.
Goppat, gobam |. govam, v. a. ecalpo ex-
cavae, udhule meb Stavjern, gjøre For
bybning i i noget.
Goppe, gobe l. gove, s. 1) cavum, rund:
agtig Fordybning, Hulning; gobi gobi
8adda ratte, Veien bliver fiøpet. 2) sinus,
runbagtig Bugt, 2
oppo, 5.
Goppolagan, pen oppe fufb af Fordyb⸗
ninger eller Støp (fom Vintervei eller Sneen
efter Storm).
Goppolak, -laga, s. (goppe) Støp eller Jor
bybning i Bei, Grop
Gopto, s. = gakte.
Gora, gorraga, s. = goda.
Gordne, gorne, 3. frumentum, om.
Gordne-oaivve, s. Sornar.
Gor33ai, adj. vedf. -33as 1. -33ajes, (gor33e)
fulb af Sole, fosfet.
Gor3åe, goråe, s. calaracta, Fos, Gloefo8
meb [obret Fald, Vosfeftup (jfr. gævnes,
guoikka, njavve).
Goréldet, v. n. locum aliquem saepe visere,
have fin Gang noget Sted.
Gorest, postp. (Locat. af ubt. s. gorre) re-
spectus, enjeenbe; dam gorest, i ben Hen:
feenbe.
Gorgnit, v. n. escendere, flavre, ftage et fort
Stykle op.
Gorgnitak, taga, s. (gorgnit) Sted, hvor
man fan Uavre, ftage fig op.
Gorgnitet, v. fact. ((gorgnit) labe Havre op
eller bringe et fort Etyite op (mindre end
goarnotet).
Gorgnolas, adj. (goargnot) fint til at Havre,
ftige, ftage op.
Gorgnoldattet, v. fact. (goargnot) i $Haft
ftage Baaden lidt høiere op, i Haſt flytte
eller løfte noget høiere op; gorgnoldatte
biergo vela bajebu33i, amas bæna ollet,
bring Kjodet endnu lidt høiere op, for at
Hunden iffe flal naa bet.
Gorgotallat, v. imi. — goargostallat.
Gorjudet, v. cont. (goarjot) legge fig i Ring
fom Hunden (om flere).
, $. — gotka.
— gorka, s. obluraculum suberinum,
Gorkka-naber, s. Korketreækker.
Gorma, s. — gurbma.
Gornodakkés, -dakkas, adj. (goarnodet) til»
bøielig til at flatre, tíatvelyflen.
Gornodet, v. cont. (goargnot) i Mag kraole,
flige op, ftage fig op en eto.
[j. = giro.
Gorod, s. corpus degluptum animalis mac-
tati, en flaaet hel Krop af Kreatur.
er postp. R. ad, til (— lusa); gorrases,
Ig.
248
Goru.
Gorrai, (AU. af ubr. s. gorre) postp. = def.
hoi, respectus, $enjeenbe, angaaenbe; im
diede maidege dam gorrai, jeg ved intet
berom.
Gorrat, goram, v. a. 1) —
= njirttot.
Gorre, gore, s. corbis, $utv.
Gorre, s. E. regio, Can.
Gorredet, v. a. (dial) connectere, Inytte
fammen.
Gorren 1. gårjn, posip. E. (gorre) fra (bent
el. hin) Kant, hos.
Gorret, goram, v. a. — goddet.
Gorristet, v. dem. (gorrit) lægge iland elle
fjøre iland fra Jövei en liden Ctunb.
«ståstet, v. dem. id.
Gorrit, v. n. in ripam escendere, vige af
fra eien og fjøre op til et Sted, Kjøre and
fra Isvei eller Legge iland med 38aab, ſtige
op paa en Qsibe; luodast erit gorrit, vig
af fra Beien og tage iland; gaddai gorrit,
md iland, fjsre iland.
tak, -taga, s. (gorrit) locus, quo ap
pelli £, Cteb, hvor man làn tage op
og iland fra Jøvei eller Sø, Opkjørfel,
Kandgangsfted.
Gorritatte, adj. (gorrit) bejtigefig, muligt at
ftige op, tage iland.
Gorritet, v. fact. (gorrit) 1) labe føre op,
legge iland. 2) labe fig gjøre at tage iland;
dast i gorrit, her gaat bet iffe an at fjøre
op eller tage iland.
Gorrulas, adj. (goarrot) flint, flittig til at fy.
— gorsa, s. angustus montis hialus,
per quem torrens fluit, en (mal Kløft eller
Klev t et Fjeld med en af i Bunden, et
Pas, (mindre end ave, jfr. lække, vuobme,
vagge).
Goréte, s
Gorudakkés, We ute adj. (gorudet) be
gjørlig efter at fibbe og fy eller fysle med
Naalen.
Gorudåmuå, -debmuåa, s. (gorudet) noget
at fii, fy, ftelle paa, Meparationsfager.
Gorudattet, v. fact. (gorudet) labe fy, få,
ftelle, reparere.
Gorudet, v. cont. (goarrot) reficere vestem,
resarcire, i Mag fy eller fy flere ging, [3
ftelle paa, fljøte, reparere; soai 8addaigs
oarbesen ja i lem 8at, gi gorodi sodno,
be bleve fore[brelgje, og bet var iffe længer
nogen, fom fljøtede bem, ftellebe bere Klæbder.
Gorulas, adj. = goarrad.
Gorustak, -staga, s. (goarrot) acia, Oy
traab, Garn. Å
Gorustallat 1. gorutallat, -stalam, v. imil.
= goargastellat.
Gorutallat, -talam, v. imit. (goarrad) opføre
fig hoffærbigt, vife fig opblæft.
gårrat. 2)
Gorve.
Gorvetet, v. fact. — goarvetet.
Gorvve, s. = goarvve.
Gos, partic. interr.
Gosa, adv quo, Lan hvor, hvorhen?
gosa javkai? hvor blev han af? gosa don
c A —— ſtal du hen?
— gossalas.
Gnade, v. p ete (gossat) ofte hofte.
Gosådet, v. mom. (gossat) hofte em enlelt
Gang.
Gosage 1. gosagen, adv. aliquo, nogetftebå
hen; im gosage vudlge, jeg teifer iffe noget
fteb8 hen.
Gosaikkenes 1. -nessi, adv. quocunque, hvor:
fombeljt hen.
Gosanas, -nasa, s. (gossat) en enfelt Ud⸗
ftødning af Hofte.
Gosatak, -taga, s. (gossat) fussis, $ofte.
Gosatet, v. fact. (gossat) foraarfage Hofte,
frembringe Hotte.
Gosi, adv. prope, paene, næften, nær ved.
Goskit, v. a. — guskit.
Goskut, v. n. (dial.) excitare, vate.
Gossa, = guossa.
Gossaladdat, -ladam, v. fr. (gossat) ofte
hofte ibt.
Gossalas, adj. (gossat) tilbøielig til at hofte,
fom ofte bofter.
Gossalattet, v. fact. (gossat) bringe til at
hofte lidt.
Gossalet, v. dem. (gossat) hofte én Gang
fibt. -låstet, v. dem. id.
Gossat, gosam, v. ». 1) tussire, hofte (fun
om Mennefter). 2) amitti, perdi, tomme
bort, blive borte; ollo must læk boceuk
erit gossam, mange Rensdyr ere blevne
borte for mig.
Gossat, v. n. E. = goecahet; gossost =
hænggasiet.
Gost, adv. ubi, unde? hvor, hvorhenne,
hvorfra?
Gosteg, s. — goastadus.
Gostidet, v. mn. (goaste) have Smag af at
være for gammel, fmage anfommen, harft.
Gostikkenes 1, -nessi, adv. ubicunque, unde-
NS fvortombelf, hvorfombelfr fra, ifra
— v. a. befofte (— goastedet).
Gostodallat l. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (goastodet) bringe flere Ting til at
faa anfommen, jur eller gammel Smag.
Goskad, adj. R. vedf. — goikes,
Goåkad, v. n. R. = goikkat.
Goåko, s. — gossko.
Got 1. gotj, adv. — moft.
Gotka, s. formica, Myre.
Gotka-bæsse, s. Myretue; de gotka-bæse
vel likkatik, ber rørte bu ved en Myretue,
(Talemaade om at fornærme et vtebagtigt
249
Gocca.
Fruentimmer eller give fig af med Børn og
Sunde, fom firaf8 hænge fig ved en).
Gotkai, adj. vedf. gotkas, (gotke) fufb af
Myrer, rig paa Myrer.
Gocan, goccana, s. sp pelles, quibus
induti hiberno tempor. dias agunt,
en Peſt, fom Pad i pé kattevagten om
Binteren; igjagocan, s. id.
Gocastallat, — v. fr. (
hænge op.
Gocastatte, adj. (gocastet) ophængelig.
Gocastet, v. a. e, ophænge (en
enfelt Ting); gocast bajas ruito! feng
Gryden paa!
Gocadet, v. ». (goccet) ligge vaagen.
Gocatallat, -talam, v. fr. (gocetet) ofte
holde Bagt over, vaage over.
ocetimuà, -tebmuåa, s. (gocetet) noget
at vaage over eller efter.
Gocetatte, adj. (gocetet) fom fan vaages
over, mulig at vaage over.
Gocetet, v. a. alicui invigilare, holde 3Bagt
over, vaage over; manen muo gocetak?
hvorfor holber bu Vagt over mig? si goce-
tek min sieloid, be vaage over vore Sjæle;
maid don must gocetak? fhvab er bet bu
vogter paa mig efter?
Gocetægje, s. pers. — Vogter.
Gocià, adj. vebf. goci$ 1. gociåes, (goccet)
aarvaagen; goeid igja-goece, en aarvaagen
Nattevægter.
Gocodet, v. cont. (goccot) ophænge flere Ting.
Gocotatte, adj. (goceot) mulig at ophænge.
Gocotet, v. fact. (goccot) 1) labe ophænge.
2) funne ophænges, [abe fig ophænge.
Goccagas, -gasa, s. (goccot) status sus-
pensi, suspensum esse, ben Gtilling at
være ophængt; ruitto læ goccagasast, Gry-
den er ophængt, i ophængt Stilling.
Goccahet, v. ». (dial.) — hænggat.
Goccalas, adj. (goecet) flint til at vange
lenge.
Goccalasvuotta, -vuoda, 5. (goccet) ben
Egenſtab at kunne vaage længe.
Goccaset, v. /ransl. (goccot) blive hængende,
fomme i ophængt Tilftand.
Goccastallagoattet, -goadam, v. inch. fe
goccastallat.
Goccastallat, -staddat, -stalam, -stadam,
v. cont. (goceat) post quielem nocturnam
vestes induere, holde paa at ftaa op og
paaflæde fig; olbmuk legje gocca-
stallamen, ba Ear holdt paa at flaa op.
Goccat, goccam, goccajim, v. inch.
gisci, vaagne op; goceajeket ja goccet!
vaagner op og vaager! goccam ja gocam,
cis donne og vaaget.
Goccatet, v. fact. (goccat) expergefacere,
velle; son godoi goecatuvvut, go i jak-
(goeastet) ofte
Gocca.
kam goceatkættai goecat, go goccam læi
gukka mannam ija, han fagde, at han vilde
blive vælfet, ba han iffe troede at vaagne
uben at volkes, efterfom han havde vaaget
længe fibfte Nat.
Goccatægje, adj. (goccatet) vetfenbe.
Gocce, 1) s. pers. (goccet) Bægter; igja-
,goecid adnet, bruge Nattevægtere. 2) adj.
vaagen; goece oamedovddo, vaagen Cam:
vittigbeb.
Gocce, s. — goacee.
Goccem, s. verb. (goccet) Vaagen; njeljad
igja-goccem vuorost son bodi, ved ben
fjerbe Nattevagt fom han; apetuvvum goece-
mest, ubvaaget.
Gocce-muorra, s. lignum bifidum, en tløftet
Kjæp eller Træftylte, hvormed man hænger
op Fiſt paa Hjel.
Goccet, gocam, v. n. vigilare, vaage, være
vaagen, holde fig vaagen; gukka goccemen
læt ækkedest, fibbe [enge oppe om Aftenen.
Goccoliistet, v. dem. — goeeolet.
Goccolet, v. subit. (goccot) i aft hænge op.
Goccomuå, -muåa, s. (goccot) noget at
hænge op.
Goccot, gocom, v. a: suspendere, hænge op,
ophænge (flere Ting); g. ruitoid faggaidi,
hænge Gryberne op i Skjæringerne.
Goto, goééu, s. fuligo, Sod, Sodſtorpe;
omanragje eritsavdnja gocéuid, Yeieren
affeier Soben; gottuk læk malesbattai
gatadam, Cob er falben ned i Madgryden.
Gotodakkés, adj. — gotudakkés.
Goéodet, v. fr. (gottot) ofte falbe, byde,
befale; Johannes læ gotoduvvum rakis-
vuoda apostalen, 9. ev bleven faldt Kjær-
lighedens Apoftel.
Go£oduttet 1. gotoiduttet, v. fact. (goto)
ubfobe, fobe til (jfr. skotsuttet).
Go£oduvvat 1. gotoiduvvat, -duvam, v. subj.
(go&o) blive tilfodet, faa en Skorpe af Sod.
Gotoluttet, v. fact. — gotoduttet.
Gotokættai, 1) car. verb. (goétot) uben at
befale, falde. 2) adj. vedf. -kaettes, ufal-
bet, iffe befalet.
Go£os, go&tosan, s. (dial) — gottom.
Gotostagaå, -stagata, s. dem. (go&tot)
liben 9Grinb[venb.
Go£ostak, -staga, s. (goetot) famulus, appa-
ritor, WGrindfvend, Wifergut Tjener for ube-
ftemt Tid, Oppasfer.
Go£ostatte, adj. (gotostet) mulig at befale.
Gotostattet, v. fact. (gotdot) 1) labe byde,
befale, anmobe. 2) [abe fig befale, funne
befale8 etc.; i son gotottatte gosage, han
fader fig iffe befale nogetiteb8 hen.
Gotostet, v. dem. (gottot) libt, med faa
Ord bybe, befale.
250
Govda.
Go£otaddat, -tadam, v. fr. (g0080t) lade fig
gjentagne Gange byde, befale, falbe.
Gototatte, adj. (godcot) fom lader fig byde,
befale, fafbe.
Goéotet, v. fact. (goddot) 1) lade byde,
befale, falbe, falbe paa; manne muo goto-
tik deiki, hvorfor har bu ladet mig falde
ed 2) labe fig el. funne bydes, befales,
aldeg.
Go£otzegje, adj. — gototatte.
ioa v. Subit. (go&tot) i Haſt befale, bybe,
albe.
Goééom, s. verb. (gottot) jussum, vocatio,
Befaling, Bud, Kalb; gottom bodi kæi-
sarest, ber ubgif en Befaling fra Keiferen;
go&toma addet, give em Befaling; su got
Comes ibmel i gada, (ub angrer iffe fit
Kald, Rom. 11, 29; hæite gottomest!
hold op med at befale!
— -muáa, s. (goc&ot) noget at befale,
alb.
Goétomvuotta, -vuoda, s. (gottot) Kald.
Goé£ot, gotom 1. gottom, v. a. jubere, vocare,
appellare, nominare, byde, befale, falde paa,
falde, give Navn, labe; son gotoi muo
öokkanet, han bab mig fibbe ned; son
0080 sikke biegaid ja acid, han byder
aabe over Bind og Band; dollet buok
dam, maid mon lem digjidi gottom!
holder alt bet, fom jeg bar befalet eder!
ibmel læ go&om min rafhai, Gub har
faldet o8 til Yred; goto su deiki mu
sagaidi, bed ham fomme Dib, at jeg fan
faa tale meb ham; son got&ujuvvui dam
alemusa bardnen, han falbte8 ben Hoieſtes
Søn; moft dat go&cujuvvu? hvad hedder
bet? son gotoi rængas rangastuvvut,
han lod fin Tjener ſtraffe; ibmel gotto
bæivates bagjanet, Gub lader fin Gol
opgaa.
Go£ui, adj. vcbf. gottus |. gottujes, (goto)
fulb af Sod.
Gotéus, s. — gottom.
Gotudakkés, -dakkas, adj. (goccot) fom har
mange Befalinger, meget at befale, fom ibelig
befaler.
Govdag, govddaga, adj. vebf. govddes,
govddages, govdda, latus, bred. — Comp.
govdeb. — Superl. govdemus.
Govdagvuotta, -vuoda, 5. (govdag) Bredhed.
Govdastattet, v. fact. (govddat) bringe til
at flybe libt over SBrebberne.
Govdastattet, v. fact. terrorem inculere,
alterere, ffremme fibt,
Govdastet, v. dem. (govddat) flybe libt over,
foge lidt over, gaa libt over SBrebberne..
Govdastuvvat, -stuvam, v. subj. altereres,
flræmmes lidt.
Govda.
Govdaset, v. aestim. (govdag) anje for at
være altfor bred.
Govdatet, v. fact. (govddat) abe flyde eller
foge over Kanterne.
Govddaget, adv. (govdag) bredt.
Govddaladdat, -ladam, v. fr. (govddat) nu
og ba flyde eller loge lidt over i Haſt.
Govddalas, adj. (govddat) tilbøielig til at
fybe eller foge over.
Govddalet, v. subi. (govddat) flybe, fybe,
Íoge, løbe i Haſt libt over Bredberne.
Govddanaddat, -nadam, v. cont. (govdag)
efterhaanden blive bredere og bredere.
Govddanattet, v. fact. (govdag) bringe til
at blive bredere.
Govddanet, v. /ransl. (govdag) latiorem
fieri, blive bredere, tiltage i Bredde.
Govddat, govdam, v. n. effervere, exundare,
fybe eller foge over, flybe, gaa over SBrebbetne
(jfr. abbot); buok jogak govdde, alle Elve
flød over; ruitto læ govddam, Gryden
har fogt over.
Govddit, v. a. 1) tollere, hæve, løfte op;
govddijim jettam gædge bagjel dam
made, atte bessim badet, jeg løftebe mig
faa vidt op over Stenen, at jeg kunde flyde.
2) serenari, letne, klarne (om Beir); dalkke
æ govddim, Veiret har letnet.
Govddo, govdo, s. latitudo, Bredbe; golm
hare govdo, tre Alen i Bredde, tre Alen
red.
Govddodak, -daga, s. — govddo; i læk
govddodakki æmbo go guókte alan, ben
er iffe mere end 2 Alen i Bredde.
Govddol, adj. vedf. -ddolis, (govddot) fom
flyder let paa Bandet, fom itte ſynker; gorkka
læ govddolæbbo go gaskas, Sort flyber
lettere paa Band end Ener; govddolis gædge,
SBimpften.
Govddolvuotta, -vuoda, s. (govddot) ben
Egenſtab at flybe godt paa Bandet.
Govddot, govdom, v. ». (— govddanet)
blive bredere.
Govddot, govdom, v. n. 1) natare, supra
luere, flybe paa Bandet, iffe fynke, holde
fig oppe; i at govddo vanas gaddelida,
Baaden flyber EA lenger inb til Stranden.
2) videri, apparere, vije fig, fynes (om Dag-
819); guovao le riebmam govddot fada
ija, Dagfljæret har begyndt at vife fig hele
Natten igjennem.
Govdedet, v. a. (govdag) gjøre brebere.
Govdes |. gobdes, govdda 1. gobda, rhom-
( m), instrumentum, quo olim
wsi sunt Lappones, Runecbomme, GCpaa:
tromme.
Govdidaddat, -dadam, v. fr. (govdidet) nu
og ba flybe op eller Tomme op i Syne, nu
251
Govsa.
og ba buffe op i Qufommeljen eller i
Drømmefyn.
Govdidattet, v. fact. (govdidet) bringe til
at fomme op i Syne, eld til at bulfe op.
Govdidet, v. n. emergere, ex latebra appa-
rere, tomme op, flige op, hæve fig, bulle
op i €yne fra en Stilling, hvor man før
itfe har været at fe; njuorjo govdidi tace
ala, Sælen fom op paa Bandet; bæivas
govdidisgoatta, Solen begynder at hæve
fig; suolo govdid avest, en Ø hæver fig
op af Havet,
Govdnadet, v. fact. (govdnat) gjøre tør,
faftløs eller fraftløs (jfr. goldnadet).
Govdnat, govnam, v. s. exarescere, blive
tør og fraftløs (jfr. goldnat); laibbe govdna,
go mændo gukka vurkoduvva, Brød bliver
tørt og fraftløft, naar bet gjemmes altfor
længe.
Govdos, govddos, adj. 1) editus, arduus,
høitliggende, ophøiet, fritliggenbe; govdos
baikke, gost gukkas oaidpa ja mi gukken
oidnu, et høitliggende Sted, hvorfra man fer
langt og fom feeg langtfra. 2) manifestus,
aabenbar, tybelig; dat læi govdos mu oame-
det laa Mart for min Gamvittig-
hed. pinguis trivelig (modſat gomos).
4) re dolorem, ømfinbtlig, vaagen ;
govdos oamedovddo, en vaagen Cam:
vittighed.
Govdotatte, adj. (govdotet) fom fan holdes
oppe over Vandet.
Govdotet, v. fact. (govddot) 1) holde oppe
over Bandet, holde fløt; vuogjam bokte
olmuå govdot jetas, ved at foømme holder
man fig oppe over Bandet; luovdek gov-
dotek fierme, Fleerne holbe Garnet oppe.
2) funne holdes flot.
Govdotægje, adj. (govdotet) fom holder
oppe, fom fan holdes oppe over Bandet.
verdet, v..a. n. = gimbaldet.
Gövit, v. a. (dial.) — govvot.
Govkkistet, v. dem. (govkkit) aabne lidt
paa Gløt.
Govkkit, v. a. januam ila aperire, ut
rva modo rima, pateat, aabne paa Klem
eller Gløt (jfr. lækastet, ravastet).
Govladet, v. mom. (govllot) én Gang gulpe.
Govlaget, v. transl. tumere, hovne.
Govllanas, -nasa, s. (govllot) en Gulp.
Govlle, govle, s. = doavlhe.
Govllolas, adj. (govllot) tilbøielig til at
gulpe, fom ofte gulper.
Govllon, s. (govllot) En, fom ofte gulper.
Govllot, gov! om, v. n. ructare, Å —
Govnas, govnnas, adj. (dial.) vebf. govnna,
durus et aridus, haard og tør.
Govsaået, v. a. (gokset) far ode, tage
Broderparten; si lek govsadam gutteg
Govsa.
guoimesek, be have fpift fra hinanden (faa
ingen Bar faaet nok).
Govsat 38. verb. Forbigaaen, Forforbelelje.
Govsatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
meulr. pass. (gokset) blive forbigaaet, iffe
faa ben normale Andel; sin læskak govsa-
talle dam bæivalad juogadæmest, bere
Cnfer bleve forbigaaede ved ben baglige
Ubbeling.
Govsestet, v. dem. (gokset) forforbele, fovbi-
gaa lidt, iffe give fulb Andel.
Govset, v. n. R. exstingui, flutne; tol govs,
Ilden flutner.
Govsetet, v. fact. (gokset) 1) labe forbigaa.
2) funne forbigaaes.
Govåudet, v. n. (goafsad) pallescere, blegne.
Govt, adv. — moft.
Govtolaå, -laja, adj. conveniens, aequus,
rimelig, billig (jfr. gænes).
vtola$mzettom, adj. (govtola8) urimelig.
Govéa, gokéaga, s. — goktagas.
Govéadet, v. coni. (goktat) holbe paa at
tilbette.
Govéakzettai, 1) car. verb. (goktat) uben
at tilbæfte. 2) adj. vebf. -kættes, util
bættet.
Govéaldak, -daga, s. — govdas.
Govéas, gokéasa l. goféasa, s. tegmen,
operculum, Dette, Bedætning, Skjul, For
hæng; vuovtak læk nissoni addujuvvum
govéasen, $aaret er Kvinden givet til Skjul.
Govéastak, -staga, s. — govdas.
Govéastet, v. dem. (goktat) tilbætfe (ibt.
Govéatatte, adj. fom fan tilbettea, tilbættelig.
Govéatet, v. qu (gokeat) 1) lade tilbotfe,
ftjule. 2) funne betfea, fljulea.
Govéatzgje, adj. — goviatatte.
Govva, gova, s. imago, Billede, Afpræg,
Cfilberi (jfr. skovve, Mønfter).
Govva-bagse, s. Billedftøtte.
Govva-balvvalus, s. Billeddyrkelſe.
Govva-bibal, s. 3Billebbibel.
Govva-manno, s. Februarius,
Sitaaneb.
Govva-éuoppe, 5. Billebhugger.
Govvot, govom, supinare, fnu, vende (SØ).
Grænkko, s. — rænkko.
Guabba |. goabba, pron. interr. et rel. 1)
wer, hvilken (af to); i Plur. utri, hvilke, of to
Partier. 2) qui (ex duobus) den fom (af to);
å Plur. de fom, af to Partier; guabba dam
guüvtest datok? hvilken af be to vil bu have?
valdam dabba, guabbai buörebut likom,
jeg tager benne (af to), fom (af to) jeg fynes
bebft om.
Guabbag, pron. uterque, kver ifær (af to);
boraime guabbag oassame, vi fpifte hver
vor Portion; addime guabbag guoibma-
seme addaldaga, vi gav Binanben en Gave.
Februar
252
Gubba.
Guabbage 1. guabbagen, pron. indef., alter-
wler, bem ene eller ben anden af to; i
guabbage, ingen (af to); i guabbastge
modnost lek dat namma; ingen af 08 to
har bet Navn; jos guabbage bodià, berfom
nogen (af be to) ftulbe fomme; addigo son
guabbaige 1. guabbainai? gav ban nogen
af de to?
Guabbaikkenes 1. -nessi, pron. rel. uter-
cunque, hvilfenfombelft af to.
Guabbasage, pron. indf. (itfe brugl. i Nom.)
= guabbacak, w/erque, begge; sodnost
læ nibbe guabbasistge, be have begge
Kniv; addi guabbasige 1. guabbesinei
girje, han gav hver en Bog.
Guabbaåa |. -&a 1. -8ak, -åaga, -&e, -ào,
pron. bruge ifær i Plur. -Bagak 1. -agak,
uterque, ambo, begge; de are 808i
goabbaåagak havddai, ba falbt be beggei
Graven; guabbasagak papak, begge Pre
fterne; de luiti son sodnoidi Soap e
vælge, ba eftergav han bem begge Gjælden;
monnost læba guabbasagain l. -Bagast
guökte laibe 1. monnost læba guabbagest
guükte laibe, vi have begge to Brød; mon
nost læba gugtuin guókte laibe, vi have
begge (tilfammen) to Brød.
Guabbel, adv. (fortortet for guabba bæle)
vira parie? paa hvilten af to Side?
uabbel goade dat gavdnu? paa hvillen
ibe af Teltet findes bet?
Guabbeld adv. (guabba bælde) ab utra
parte? paa eller fra hvilfen Side? guab-
beld bodi gumpe, vuüstai bæle daihe
mieda bæle? paa eller fta hvad ftant fom
Ulven, paa Vindſiden eller Læfiden?
Guabbeli, adv. uiro? til, ab Bvilfen af to
Sider?
Guabbelist, adv. (guabba bælest) ab uira
parte? paa eller fra hvilken af to Ciber?
guabbelist? dobbelist, dom bæld, fra
pe Kant? hift henne fra, fra ben anden
ib
ide.
Guåik, posip. R. for Skyld (— diti); tàn
guüik 8to, forbi at.
Guåim, postp. R. — guim.
Guba, s. fe guppa.
Gubbagaddat, -gadam, v. fr. (gubbeget)
bynge fig fammen.
Gubbagattet, v. fact. (gubbaget) bynge paa
hinanden, lægge i byngevia.
Gubbaget, v. n. (gubbe) cumulatim cubare,
ligge byngevis, bynge fig (jfr. saissait).
Gubbarastalet, v. conf. (gubbarastet) holde
paa at gjøre Rundkaſt.
Gubbarastet, v. n. — gupparastet 1. guopps-
rastet, gjøre Rundkaſt fajte fig paa Henderne
og gaa runbt meb Benene i Veiret.
Gubbe.
Gubbe, s. truncus, caudex, Kubbe; gubbe-
tielgge, Pukkelryg; &æbet-gubbe, „Hals⸗
kubben“ eller Halſen med Strube, 2 Ryg⸗
hvirvler og 4 Ribben.
Gubbo 1. gubbul, s. codicillus, lignum breve
et crassum, fort og tyk Træfknub.
Gubbul 1. gubbol, s. — gubbo.
Gubmal, 1. guobmal, s. clivus vel aliud,
quod feras celet, ita ut venator non visus
accedere possit, ”Stjul, Hoining eller noget,
der fljuler et Dyr for Skytten, faa han fan
nærme fig famme.
Gubmam, s. verb. (gubmat) bump Syb.
Gubmat 1. gobmat, , v. n. Surdum
edere sonum, give bump Syd fra fig, lyde
bumpt, fom naar man flaar paa en tom
Tonde eller gaar paa hul Jord.
Guddo, guddotæbme etc. fe gunddo.
Guddu$, -éa, s. dem. (guoddo) en liben
Stobftub.
Gudjai 1. gugjai, adj. vebf. gudjas, (gudje)
fom har mange 9labninger, bare Steder.
Gudje I. gugje, guje, s. hiatus silvae, fru-
licum aul. graminum, hugget eller naturlig
Aabning i Skov, Krat eller Gres (jfr.
njaskatak, suoddatak), Gabe, hugget Aab
ning for Baad i Is.
Gudna, guna, s. cinis, Uffe; gudnan boald-
det, brenbe til Aſke, legge i jte.
Gudna-bado8, s. Cn, fom ajerne holder fig
ved Sitbitebet og graver i Aſten, Aftelad.
Gudna-gappa, s. Faldaſte.
Gudnalagat, adv. (gudne) hæberligt.
Gudnalaå, -la3a, adj. (gudne) hoderlig,
jeberværdig, ærværdig.
Gudnalasvuotta, kjede å 8. (gndne) Hæber:
lighed, 9 Grocrbigbeb.
Gudna-skavas, s. — gudne-gappa.
Gudna-éacce, s. lirxivium, ub.
Gudna-viru$, s. — gudna-bados.
Gudne 1. gudné, s. honor, We, Hæder; su
duókken gudne i læk, fan har ingen
re i ivet; gudnest gudegen adnet,
holoe nogen i 9&e, gudnai vaibmel, gudne
halidægje, vainotægje 1. bivdde, ærgjerrig.
Gudne-amat, s. $æberspoft.
Gudne-ballo, s. Wrefrygt.
Gudnebalolas, -la3a, adj. ærbøbig.
Gudne-billedzegie, 8. 9 Greffjenber.
Gudnedet v. a. (dial) — gudnéjattet.
Gudne-dovddo, 5. Gresfølelje.
Gudne-olmai, 5. $æbersmand.
Gudnetesvuotta, -vuoda, s. Wreloshed, Van-
ære, Stamløshed, Stjændjel; hæpadvuottan
ja gudnetesvuottan si læk, en Cfamplet
og Stjendſel ere be.
Gudnetuttet, v. fact. (gudne) berøve ren,
vanære, fornedre; jetas gudnetuttet fastes
253 Gudia.
dagoi bokte, vanære fig felv ved flette
Gjerninger.
Gudnetuvvat, -tuvam, v. subj. (gudne) be
roves 9Gren, fotnebre8, vanære.
Gudnetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(gudne) uhæberlig, erga, nebrig, æi
gudnetes baha jurddagak ja mædno, 9tib:
bing8 Tæntemaade og Udfærd.
Gudnéjattamus, -mu$a, s. (gudne) noget
at bebre, Gjenftand for Heder.
Gudnéjatte, adj. hædrende.
Gudnéjattet, v. a. (gudne) honorare, ære,
febre, hylbe; gudnéjatte du atad ja du
ædnad! bebre bin Fader og Moder |
Gudnéjattetatte, adj. hæberværdig, vetbig
at hæbre.
Gudnijakkés, -jakkas, adj. (gudna) Aſtepot,
fom er tilbøielig til at grave i Aften. å
Gudnimuå, -muåa, s. (gudna) noget at grave
i Aſken efter; mi dust læ alo gudnimus-
Ban? hvad er bet bu altid har at grave i
Aften efter?
Gudnistet, v. dem. (gudna) føle üdt til
med gifte.
Gudnit, v. a. (gudna) cinere inquinare, føle
til med Uffe
— v. Fact. (gudnit) lade føle til med
É
Gudnjattet 1. gudnjettet, — gudnöjattet.
Gudnjo-lodde, s. vespertilio, Jlaggermus.
Gudad, num. ord. (gutta) sertus, ben fjette.
Gudadas, -dasa, s. (gutta) sexíans, en
Sjettedel.
Gudadassi, adv. for bet fjette.
Gudaidattet, v. fact. (gudaidet) bringe til
at myldre, "trille, foraarfage Krilling.
Gudaidet, v. ». (= giddodet) 1) ingenti
numero apparere, myldre, yre (om Cmaa:
byr); gotkak gudaidek, Myrene myldre.
2) titillare, trille; lavkkak gudaidek like
vuöstai, gudaidattek like, Sopperne frille
imod Huden, bringer Huden til at frille (jfr.
gisaidet, skudaidet).
Gudas, guttas, num. s. fels, en Gamling
af ſels.
Gudda, guda, s. ingens multitudo (animal-
culorum) Mylder (om Smaadyr; jfr. skudda).
Gudádat, gudam, v. ». — gudaidet.
Gudegelagaå, -gaéa, adj. (guttege) nogen:
flags; im gudegelaga8 girje o330m, jeg
fit dfe nogenflag8 Bog.
Gudegeslai, adj. (guttege) nogetflag8.
Gudelagas, -gata, adj. (gutte) hvorban be:
ftaffen ?
Gudestaga, pron. (Loc. af gutte) enhver ifær;
je8 gudestaga læ sierra girje, enhver har
fin Bog.
Gudis, -diéa, s. (gutta) senio, en Sekſer.
Gugjit.
Gudjit, v. a. (gudjo) bedekke meb Prefen-
ning, belfe; dat gudjo i gudje obba
errés, denne Prefenning belfer iffe hele
jærisfen.
Gudjo 1. guddejo, s. stragulum, tegumen-
ium, Dette, Brefenning eller noget, fom
lægges over Toiet (jfr. doavdnje, skuvddo,
skuoppo).
Gudkotet, v, ». differre, opfætte.
Gudoldattet, v. fact. (guottot) labe beite,
græsje i Qajt.
dotallat, -talam, v. conf. (guottot) holbe
paa at [abe beite, afbeite.
Gudotet, v. a. (guóddet) fotíabe, rømme;
gumpek læk gudotam obba daid baikid,
Ulvene have rømt alle disſe Steder.
Gududet, v. cont, — guododet.
Gugag, adj. vedf. gugagis, pilos habens,
lucida. summitate distinctos, fom har Haar
meb lys Top eller inb[prengt lys Farve
(om Renen).
Gugaget, v. transl. (guzag) faa aar med
lys Top.
Gugak, -saka, v. (guzag) en Ren fom har
$aat med lys Top eller inb[prengt lys
Farve, og fom i Regelen ogfaa er langhaaret.
Guàja, s. — go33e.
f, v. ». — go33at.
Gug3urdet, v. a. — skuotordet.
Gufiter 1. gufitar, s. homo sublerraneus,
en Unberjorbift, Goveiter, et Bæfen fom
entoge8 at bo under Jordens Dverflabe eller
i Søen.
Gufle, s. = guvhle.
8. — gukse.
Gugaras, s. tumidum quid, noget ophævet
(Sky, Sind).
Gugarastet, v. n. intumescere, hæve fig op.
Guggurassi, adv. — guoggarassi.
Gugjor, s. Salmo trutta, Søsørret.
Gugje, s. — gudje.
Gugtug, pron. uterque, begge.
Gugur, gukkur, s. pusillum aliquid (ut
animal), * — et * noget
bværgagtigt (Dyr), en tyl og fort niv.
Guhaidet, v. n. rugire (de phoca), brøle
fom Selen.
Guiddit, v. a. (dial.) — vaiddet; mon ver-
tem g. dudnji mun hæde, jeg maa Mage
min L9 fot big.
Guiggo, guigo, s. juvenca, vie.
Guija 1. gægja, ». propr. Kvindbenavn.
Guim 1. guoim, pos/p. (guoibme) cum, meb
(tun i Forb. med Gen. plur.).
Guimis, -miéa, s. (guoibme) vicinus, socius,
inbbyrbeB Kammerat, Nabo, Fæle; moai
lædne sida-guimidak, vi ere hinandens
Naboer.
Guina, s. femina, Kvinde.
254
Gukka.
Guirro, s. — guoirak.
Guita, s. apocha, Kvittering; g. callet, five
en Kvittering.
Guitadallat, -dalam, v. coni. 1) holde par
at afbetale fin Gjæld, 2) med Nød og neppe
faa foælge noget.
Guitedet, v. a. 1) vilibus mercibus traditis
aes alienum dissolvere, blive foit en Gjeld
ved at levere forffjellige Skrabvarer iftedetfor
at betale meb Penge eller god og gyldig Vare.
2) vilium mercium commutationem
borttufte baarlig Vare (jfr. duoitardet).
Gujagattet, v.fact. (gudje) — gujaiduttet.
Gujaget, v. ». (gudje) — gujaiduvvat.
Gujaiduttet, v. fact. (gudje) bibringe en
Sfabning (om Gto», Krat etc.).
Gujaiduvvat, -duvam, v. subj. (gudje) faa
Aabning (Skov, frat etc.).
Guje, s. R. vir, Mand.
Gujeld, adv. (gudje) meb Mabning el. Aab:
ninger.
Gujetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (gudje)
uden Yabninger, tætvokjen.
Gukak |. gukat, gukkaka 1. gukkaha, s.
(gukke) res ultra modum longa, moget,
fom ev ufædvanlig langt, en lang En.
Gukan, gukkan, s. (gukkat) Gn, ber galer
fom en Gjøg.
Gukka, adv. diu, længe; nuft gukka go,
faa længe fom, al ben Ctunb at; gukkago
læ dassati, go dat dapatuvai? er bet
længe fiben bet ſtede? gukkebgo dast orok?
bliver bu her længer? gukkemusta, længft.
Gukkabistevaå, -vaga, adj. langvarig.
Gukkagierddavagat, adv. taalmobigt.
Gukkagierddava3, -vaga, adj. taalmobig.
Gukkagierddavasvuotta, -vuoda, s. Taal⸗
mobighed.
G et, v. aestim. — gukkaset.
Gukkalagai, adv. longe (de rebus magno
inter se spatio distantibus), langt fra
hverandre.
alas, adj. (gukkat) fom gjentager, figer
op igjen fom Gjøgen.
Gukkalaå, -la3a, adj. (gukka) langvarig;
suoppobiegga i læk gukkalaa, Saftevind
ev iffe langvarig.
Gukkalaåvuotta, -vuoda, s. Langvarighed.
Gukkalmas, adj. longinquus, procul remo-
tus, fjern, langtbortliggenbe; son doalai
gavpe g. ædnamin, han brev Handel i
fjerne Lande.
Gukkalmastet, v. a. 1) blive længe paa et
Sted. 2) — gukkaset.
Gukkanattet, v. fact. (gukkanet) 1) fjerne.
2) forlænge.
Gukkanet, v. iransl. 1) amoveri, fjemes.
2) prolongari, forlænges.
Gukka. 255 Gula.
Gukkas, adv. longe, procul, langt hen, langt,
fjærnt.
Gukkasrak 1l. -rakkan, adv. meget langt
hen, ud.
Gukkasaddat, -3adam, v. aestim. (gukkaset)
Pk at anfe noget for længe, for altfor
langt.
Gukkaset, v. aestim. (gukke) nimis um
aliquid habere, dicere, fyne8, anfe, ertlære
for at være lang, længe, fot lang; gukkasi
sarne, han anfaa Talen for at være for lang.
— -Sovsam, v. aestim. — guk-
aet.
Gukkat, gukam, v. mn. cuculare, gale fom
Gjøgen; giekka gukkagodi, Gjøgen be
gyndte at gale.
Gukke 1. gukkje, adj. vebf. gukkés. (Comp.
gukkeb. Superl. gukkemus), longus, lang,
fib, vidløftig; gukkés ællem, et langt iv;
gukkés aige gætest, efter lang Tids Jorløb ;
gukke vuöllai oappa olmuà, meb Tiden,
langt om længe, i Tidens Længde lærer man;
gukke aigge ain læ dassadi, go son boatta,
ber er endnu lang Tid, til han fommer; guk-
keb læ bæivve bagjen go vuöllen, Dagen
ev [enger oppe (tilfjelb8) end nede (i Dalen);
gukkés gavte adnet, bruge en fib Kjortel.
Gukkebui I. -buid 1. -buidi 1. -buida, adv.
lenger hen.
Gukkebuå, -bu3a, comp. dem. libt langer;
gukkebug33i, lidt [enger hen, libt fjernere;
gukkebugast, libt længer henne (værende).
ed, adv. (dial.) langt borte fra.
Gukkedalià, adj. — gukkodalia.
— Met v. dem. (gukkedet) forlænge
(ibt.
Gukkedatte, adj. (gukkedet) forlængelig.
Gukkedattet, v. fact. (gukke) 1) labe for:
Ienge. 2) funne forlænges.
Gukkedet, v. a. (gukke) prolongare, lon-
giorem facere, gjøre længer, forlænge (noget
å fig felv langt); jfr. gukkodet. Gukkedet
ja oanedet badde, gjøre Gnøret længere
og fortere.
Gukkelmas, adj. = gukkalmas.
Gukkematkalaå, -la$a, adj. fom fommer
langveisfra.
ukken, adv. (Locat. af gukke) 1) procul,
fangt henne, langt borte, fjernt. 2) e longin-
quo, langt henne fra, langt borte fra; sin vai-
mok læk gukken must erit, bere8 Hjerter
ere langt Tone fra mig; muttomak sist
læk gukken boattam, nogle af bem ere
fomne langt borte fra; dat lekus gukken
erit! bet være langt fra!
Gukkenvuotta, -vuoda, v. (gukken) Gjern-
hed, Afſtand.
Gukker, s. 1) Saue: el. Gedelort — gager.
2) Bøsje; geefhe-g. Jattigbøsfe.
Gukkésjuolgag, adj. langbenet.
Gnkkésmielalaå, -laga, adj. langmobig.
Gukkésmielalasvuotta, -vuoda, s. angmo:
bigbeb.
Gukkésvuovtag, adj. (vuokta) langhaaret.
Gukket, adv. (gukke) langt, langfomt.
Comp. gukkebut. iperl. gukkemusat
1. -musta.
Gukko, 3. longitudo, Længde; golm sala
gukko, tre Javne lang, i Længde.
Gukkodak 1. gukkudak, -daga, s. = gukko,
Sengbe; dam gukkodak ja govdodak ja
allodak læ ovta lakai, ben8 Længbe og
Bredde og Høide er en8; viesso læ vide-
duvvum gukkodakki, $ufet er ubvibet i
Sengben; duops erit gukkodagast! hug
af i Længden!
Gukkodaliå, -daliéa, adj. (gukko) langagtig,
aflang, elliptiff.
Gukkodet, v. fact. (gukkot) extendere, lon-
gius producere, tøie wb i Længben, hale
ub (jfr. gukkedet); gukkodet ovta stavala,
tøie ub en enfelt Gtavelje (jfr. vanatet);
gukkasrak son gukkodi muittalusas, han
tøiebe fin Fortelling meget langt ub.
Gukkoladdat, -ladam, v. fr. (gukkot) blive
lidt Længer og længer; bæivek gukkoladdek,
Dagene længes mere og mere.
Gukkolagas, -lagaéa, adj. langagtig, aflang.
Gukkolet, v. dem. (gukkot) blive lidt længer,
længes libt; galle dal bæivve læ veha
gukkolam, Dagen er nu bleven lidt længer.
Gukkosaà, -saga, adj. (gukko) af Længde
fom, faa eller faa lang; golm allan guk-
kosa, 3 Alen lang.
Gukkot, v. n. longiorem evadere, extendi,
prolongari, blive lang, længer, længes;
dam aige rajest, go bæivek gokkogottek,
fra ben Tid, ba Dagene begynde at længes.
Gukkur, s. — gugur.
Gukse, guvse, s. haustrum, Dſe, Slev.
Gukuå, s. — giekka.
Gul, adv. o, quin, bog, fun; goto gul
su boattet munji vækken, Suf. 10, 40.
Guladak, -daga, s. (gullat) faabant Føre
eller Luft, at 29b høres langt.
Guladet, v. fr. (min. us.) høre nu og da
faa fnaat.
Gulahallat, v. recipr. — gulataddat.
Gulahet, v. a. = gulatet.
Gulahus, s. — gulatus.
Gulakættai, 1) car. verb. (gullat) uben at
høre. 2) adj. vebf. -kaettes, uhørt; gula-
kættai dubmijuvvut, at bømmes uhørt.
Gulaskuddat, -skudam, v. a. (gullat) høre
efter, føge Oplysning om, forhøre (jfr. dut-
kat); boattam læm dam ae gulaskuddet,
jeg er fommen for at forhøre mig om ben
Gula.
Sag; Met pe sato aldsesam gulaskud-
m jeg vil gaa for at høre efter Skyds
til mig.
Gulastaddat 1. -stallat, -stadam, stalam,
v. a. (gullat) høre faa føfeligt, ubeftemt ;
galle mon lem gulastallam, mutto im
Saddam ollasi diettet, mo læi, jeg hørte
bet nof faa løfeligt, men jeg fom iffe til at
faa fulb Rede paa, hvordan bet forholdt fig.
Gulastaggés 1. -stakkés, -stakkas, adj.
(gullat) min. us. = gulastuvvalas, be-
gjærlig efter at høre, nysgjerrig.
Gulaståstet, v. dem. (gullat) høre i Forbi:
gaaenbe, faa et ganjfe libet Nys om.
Gulastet, v. dem. (gullat) høre libt om, faa
et 9ty8 om; gulastim su buoecamen, jeg
Rf et Nys om, at han var fg.
tn adj. (gulastuvvat) begjærlig
efter at høre, nysgjerrig.
Gulastuvvat, -stuvam, v. desid. (gullat)
EUR * ire gjerne ville høre.
Gula 1. -tallat 1. -hallat, -tadam,
— S bos v. recipr. (gullat) for.
ftaa hinanden, funne gjøre fig forftaaelig for
hinanden; boade lagabuida vai gulahalle!
fom nærmere, at vi funne forftaa binanben;
gulahadakgo muina? forftaar bu mig, fan
bu gjøre big forftaaelig for mig? gulatad-
dek gaskastæsek, | be forftaa binanden.
Gulatagast, adv. = gullusist.
Gulatallat, v. recipr. = gulataddat.
Gulatatte, adj. (gulatet) hørbar, vcrb at
høre, følelig.
Gulatet, v. fact. (gullat) 1) bringe til at
høre, bønhøre; don væjak buorebut ibmel
gulatet, fanffe du bedre fam faa Gub til
at høre. 2) [abe høre, forkynde, tundgjøre,
lyſe, tillyfe, lyfe for, bekjendtgjøre; sard-
nedet ja gulatet ibmel sane, præbile og
forfynbe Guds Ord; — le nait-
talegjidi, ber er ytt for Brudefolkene;
bappa gulahi dam guovto, Wræften Iyfte
for be to. 3) [abe føle, fornemme. 4)
falde til Bidne, tage Vidner paa; son
gulati olbmuidi maid mon celkkim, han
tog Bidner * d jeg fagbe. 5) fabe
fig høre, forfynbe etc
Gulatus, tusa, s. (g ulatet) Forkyndelje, Be-
fjendtgjørelje, sy8ning; gulatussi jetaidæsga
aletet, lade fig indſtrive til Lysning.
Gulatægje, S. verb. JForkynder.
Gulbmai, adj. (gulbme) vedf. gulbmas, fom
har ftore DÅ ag
Gulbme, gulme, 8. locus superciliorum
supra oculos, Stedet ovenfor Øiet, hvor
Øienbrynene fibbe; varak luittek gulmi
ala, Blodet friger til Hovedet.
Gulbm: » $. Benet, fom fibber indenfor
Øiebrynet.
256
Gulla.
Gulbme-guolgak, s. plur. Øienbryn.
Gulbme-ramas, s. Øielaag (— &albme-ramas).
Guldaladdat, -ladam, v. fr. (gullat) ofte
Lytte til, høre paa, holde paa at føle paa,
føle efter.
Guldalakkés 7, -laggés, -lakkas, adj. (gul-
dalet) tilbgielig til at Iptte efter, føle paa,
letttoenbe (== jakkaramas).
Guldalåmuå, -lebmuåa, s. (guldalet) noget
at høre paa, lytte til, føle paa.
Guldalåstet, v. dem. (guldalet) lidt, fom
fnareft Tytte til, føle paa.
Guldalet, v. a. 1) attendere, aurem prae-
bere, obedire, lytte til, høre opmærkjom paa,
adlyde. 2) attrectare, føle paa, beføle;
giedaides ja julgidesguim guldalet ouda-
stes, med Hænder og Fødber føle fig for.
Guldalægje, s. verb. Tilhører; allet 8adda
vajaldatte guldalægjen! bliver iffe glem»
fomme FTilhørere !
Gulggi, adj. vebf. gulggis, =
uljit, v. a. — gudjit.
jo; s. — gudjo.
edo. gulkkan, s. securis obtusa, fløv Øke.
Ar ER v. fact. (gulkkat) lade hugge med
igo Øre.
SM: 8. (dial.) culter minor, liden Zolle:
niv.
Gulkkalas, adj. er lkknt) tilbøielig til at
hugge med fløv $2
ere t, gulkam, v. a. securi obtusa ferire,
ugge med figo Okſe
cul let, v. fact. Can bringe til at flgone,
faa evne, fplintre.
Gullam, s. verb. (gullat) Søren, Jorftaaen,
$Følen; mi valdda gullamest? hvorfor
ftulbe man iffe høre, forftaa ?
Gullamas, s. (gullat) — gulos, Horſel (fore:
fommer fun t . og i nogle Talemaa
ber); gullamassi boattet, ſporges, blive
befjenbt; dast gullamassi, moft aadda,
man vil nof faa høre, hvorban bet vil gaa.
Gullamhalolaà, -laga, adj. min. us. for
diettastallalas, nysgjerrig.
Gullamættomvuotta, -vuoda, s. Uhørlighed,
Gullamættos 1. -mættom, adj. (gullat) uhør:
lig, ufølelig.
Gullat, gulam, v. ». diffindi, Møvne, fplintres;
muorra gulai, Træet figonebe.
Gullat, g , v. å. 1) audire, exaudire,
høre, bønhøre; gæst bæljek læk maiguim
gullat, son gullus, hvo fom har Øren at
høre med, han høre; dam son celki olbmui
guladedin, han fagde bet, faa Folk hørte
berpaa; gullu I. gullujuvvu, ber høres, ber
fortælles. 2) inielligere, forftaa; gulakgo
samegiela? forftaar bu Lappiſt? 3) se
lire, føle, fornemme; go bæivve baitta,
de talmetæbme gulla, naar Solen flinner,
guolggai.
Gulle. 251 Gumpe.
føler ben Blinde bet; nælgge gullugoatta,
Hungeren begynder at føled; nakkarak must
gallujet, jeg begynber at blive føvnig. 4)
possideri, pertinere, tilhøre, vebfomme (med
Allat.); gæsa dat girje gulla? hvem til:
hører denne Bog? maksem gulla munji,
Hevnen hører mig til; dat gulla su ammati,
bet tilhører, vebfommer hans Embede.
Galle, s. pers. (gullat) Hører, JForftaaer; leket
sane dakkek ja epet dude fal dam gullek!
værer Ordets Gjørere og ei blot bet8 Hørere!
suomagiela gulle son læ, han forftaar bet
Pinus Sprog.
Gullevaà, -vaga, adj. (gullat) tilhørende
— (Zullat) vedf. gullisis, flink til
at
øre.
Gullit, v. a. (guölle) — guolastet, fifte.
Gullo, adj. fun i Jorbindelfen: æppegullo,
ee gulo, s. 1) auditio, sensus, rumor.
Hørelje, Paahør, Rygte, $ølelje; jos obba
rumas lifei gullo, gost lifei dalle hak-
sem? berfom Bele Legemet var Hørelfe, hvor
blev ber faa af Lugten? amas son lei
munji, mutto gulo mielde bodi mu lusa,
han var fremmed for mig, men fom til mig
efter Mygtet, efter hvad han havde hørt;
dam son celki æmbo olbmui gulo, bet
fagde han å flere Folks Paahør; Talme-
tæbme julgi gulo bokte vazza, ben Blinde
gaar ved at føle fig for med Fodderne. 2)
adv. ut fama est, fom bet høre3, figer man;
i dabe læk, gullo, rafhe, her er iffe, figer
man, Fred at finde; galle dobbe, gullo, læ
buöreb dille, berhenne "n fee Hvad man
hører, Forholdene bedre; llo, satto
boatta, nu, ſiges ber, fe fybfen.
Gullobaå 1, -va$, -vaga, adj. min. us. ——
Berget navngjeten (— bæggal
Gullolagai, adv. (gullat) i X pns fta
hverandre, end at man fan høre hinanden
eller høre om hinanden.
Gullot, adv. (gullat) i Baahør; mana g. i
Barnets BPaahør.
, 8. fe gulos.
Gulluståstet, v. dem. (gullustet) fjenbe8,
føles ganfte lidt.
Gullustet, v. dem. (gullat) fjenbes, føles lidt.
Gullutet, v. fact. (gullat) labe fig høre, høres;
mi be du jiena gulluta nu gukkas? hvad
ie fom gjør, at din Stemme høres faa
angt?
Gulmag, adj. (gulbme) fom har Øienbryn;
smavva gulmagaå, fom har [maa Øienbryn.
guim, adv. = guolmest.
Menta Er Oidemia fusca, Fløielsand
— sSkoarT8,
Gulolagat, adv. (gulola8) lybigt.
Gulolaà, -la3a, adj. (gullo) hørig, lydig;
gottomi gulola8 let, holde fig Befalingen
efterrettelig.
Gulolasvuotta, -vuoda, s. (gullo) Sybigheb.
Gulolmas, adj. "(gullo) meget befjenbt (— bæg-
galmas).
Gulos, gullus, s. (gullat) $gtelje, $ørevidbe
(hyppigſt i AN. og Locat.); olmai gullusi
læ boattam, Manden er fommen faa nær,
at man fan høre ham, eller hans Bevægelfer;
gullusist læt, være faa nær, at man fan
høres, være inden Høreviddbe; gulos mud-
dost let, være inden Hørevidd e.
Gulostubme, -stume, s. (gulostuvvat) Rygte.
Gulostuttet, v. fact. (gullat) bringe til at
rygtes, fette i Dmløb.
Gulostuvvam, adj. vibt befjenbt, navntunbig.
Gulostuvvat, -stuvam, v. v. (gullat) rygte8,
høres; dat læ gulostuvvam obba mailb-
mai, bet er fjendt over hele Verden; lego
juo gulostuvvam? far bet allevebe rygtes?
Gulotallat, -talam, v. ». (gullo) gjøre fig
forftaaelig, gæinage, for nogen.
Gulotesvuotta, -vuoda, s. (gullo) Ulydig⸗
feb (— æppegulolasvuotta).
Gulotuvvat, -tuvam, v. ». (gullo) berøves
Hørelfen, blive døv (= bæljetuvvat).
Gulotuttet, v. fact. (gullo) rd Horelſen,
gjøre bøv (— bæljetuttet).
Gulotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, ulybig
(= æppegulolas).
Gulpetet, v. n. (gulppo) falde eller ſtyrte
omfulb fom en
Gulppéstet, v. subi. (gulppit) flaa i Haſt
meb Ctof; son gulppésti su ædnami,. han
flog ham til Marken.
Gulppit, v.a. 1) = dulkkit. 2) prygle med
u o.
Gulppo, gulpo, s. curlus et crassus culter,
caudex, iruncus, tort ty. Kniv, Tort Trær
klods, Trefiub (= &ulkko); gulppon gatai,
han faldt fom en Klods.
Gulcas, adj. (guleea) liben, flrøbelig.
Gulcca, gulca, s. homo pusillus, en liben
Cn; nibbe-guleca, en liben Kniv (jfr. bun-
ear, buiece 1. buicea).
Gulccat, gulcam, v. ». (guleca) pusle med
noget (om GSmaagutter).
Gumaidaddat, -dadam, v. fr. (gumaidet) ofte
give bump Lyd fra fig.
Gumaidattet, v. fact. (gubmat) bringe noget
til at give bump pb; g. jiena, faa Jfen
til at give bump Lyd.
Gumaidet, v. coni. (gubmat) holbe paa. at
give bump Lyd fra fig.
Gumpa 1. gumba, s. caseus dulcis, Gumme,
sørlege fød Ott.
pe |. gumpeg, s. lupus, Ulv, bruges
ogfaa fom GSfjældsord; hæi gumpel.
17
Gumpos.
Gumpos, s. pastillus, Bolle paa Suppe (—
guoppar).
Gunaiduttet, v. fact. (gudna) fylde, opfylde
meb Afte.
Gunaiduvvat, -duvam, v. subj. (gudna) blive
fulb af Uffe; dollasagje læ gunaiduvvam,
Ildſtedet er bleven opfylbt af Ufte.
Gunddo, gundo, s. habilitas, Duelighed, Dyg-
tigbeb, Mod; i daide gunddo guöddet duet,
bu har mof iffe Mod dertil.
— -laga, adj. (gunddo) duelig, dygtig,
modig.
Gundolaàvuotta, -vuoda, s. — gunddo.
rrr -vuoda, s. Uduelighed, Stob.
8beb.
Gundotæbme, -tæme, adj. vedf.
(gunddo) ubuelig, ubygtig, mobløs.
nkka, gun! 8. terricula, Busfemand,
overnaturligt Bæfen, hvormed man firæmmer
«tes,
Børn.
Gunnedet, v. ». (guónna) lugte of Urin.
Guno, s. cursus Ter, cursus laxatis ha-
benis admissus, Firfprang, Galop.
Gunostattet, v. fact. (gunostet) fette i Galop.
Gunostet, v. ». (guno) fpringe i Galop (jfr.
&uoskot).
—— v. cont. (guoppat) holde paa at
rynke.
Guobaldak, -daga, s. (guoppat) Rynke eller
Fold, fom man gjør paa Mic eller Klæde
for at faa bet til at pasje til et mindre
Stylkke.
Guobastet 1. guovastet, v. dem. (guoppat)
rynke lidt fammen ved Sying.
Guobbaled, v. n. R. = guovllalet.
Guobbar, &. boletus, Sop, Padbehat.
Guobbar-vista, s. boletus, Sop.
Guobbarægjai, adj. vedf. -ægjas, (guobbar)
vig paa Sop, fuld af Sop.
Guöber, guöpper, s. 1) ungula vel cornu
tantummodo ungulae, exempta cartilagine
interiore, Kloven eller felve Klovſtallet efter
at Bruffen inbeni er borte, Billov, Bagilov.
2) Marke i Renøret, ligt en Rentlove.
Guöbla, s. (dial) supereminens nivis moles,
uboverhængende GSneftavl.
Guobmad, adj. vebf. gubmis 1. guobmades,
ruber, rubidus, xfo, mørterød.
Guobmal, s. — gubmal.
Guöbme 1. guóbmo, guöme 1. guömo,
s. palatum, Gumme, Gane, Himmelen i
Munden.
Guobmot, guomom, v. m. (guobmad) 1)
blive røbagtig (om Jern). 2) blive dunkel
(om Luften).
Guobéa, s. (dial) animal aut res insolitae
magnitudinis, Dyr eller Gjenftand af ual
mindelig Størrelje.
Guödda, s. pulvinar, Sube, Dyne.
258
Guodå.
Guoddalakkés |. -laggés, -lakkas, adj.
(guoddalet) tilbøielig til at antlage, fom
ofte antlager.
Guoddalet, v. a. accusare, anllage; man
diti di guoddalepet muo? hvorfor an:
Hage J mig? laga ouddi guoddaluvvum
goddem diti, tiltalt for Drab (jfr. vaid-
dalet).
Guoddalkættai, 1) car. verb. (guoddalet)
uben at anflage. 2) adj. vebj. -kættes,
uanllaget.
Guoddalåmuå, -lebmuåa, s. (guoddalet)
noget at anflage nogen for, Gjenjtanb for
Anklage.
Guöddaldet 1. guöddeldet, v. cont. (guöd-
det) vebblive, holde ved med at bære.
Guoddalus, -lusa, s. (guoddalet) Anklage.
Guöddan, s. (guöddet) Reb eller Rem til at
bære Byrder med.
Guóddaset, v. /ard. (guöddet) holde paa
Langfomt, i Mag at bære.
Guöddatak, -taga, s. (guóddet) Ring af
Mesfing i Fruentimmerbæltet, hvori bæres
forftjellige Ting.
Guoddatallat, -talam, v. neutr. pass. (guöd-
det) blive anklaget, forlaget.
Guodde, s. R. cubile ursi, Bjørnehi.
Guöddeg 1. guöddet, guöddega, s. (guöd-
det) Kalvingstid; giddag guóddeg algost,
om Baaren i Begyndeljen af Kalvingstiden.
Guöddel, adj. vedf. -ddelis, (guöddet) fom
bærer meget (Baad).
Guöddelet, v. subit. (guóddet) i Qafl bære.
-lüstet, v. dem. id.
Guöddestet, v. dem. (guöddet) bære lidt.
Guöddet, v. a. 1) gerere, portare, bære;
ruosas guöddet, bære fit Kors; guddet
gutteg guimidædek nodid! bærer hveran:
dreg Sider dalveg, go buok jogak ja
javrek guddek, om S%interen, naar alle
Elve og Jnbdjøer bære; i mate guóddet
buöre beivid, han fan iffe bære gode Dage.
2) paróre, bære, føde Kalv (om Kreature).
3) ova, parere, værpe, legge Eg. 4) accu-
sare, antlage. 5) celeriter ferri, (de nubi-
bus) fare, have Fart (om Skjerne. Denne
Betydning forefommer itfe i Afledningerne).
Guöddetatte, adj. (guöddet) fom fan bære3.
Guöddetet, v. fact. (guöddet) 1) labe bære,
transportere paa Kløv. 2) [abe lale, værpe;
gost guóddetet aigok aldoid? bvor vil
bu lade Gimlerne falve? 3) funne bæres.
Guoddo, guddu, s. radix arboris erulae
vel eversae, Robftub el. Rod af et Træ, ber
er opgravet eller omvæltet (modſ. jalnes,
fom endnu ftaot paa Moden).
Guodåtallat, -talam, v. cont. (guoddet) føge,
arbeide paa at efterlabe; viggim galle
guodåtallat maida dudnji osse, mutto i
Guodå.
baceam, go legje ollo guösek, jeg fot.
føgte nof paa at [abe ber blive igjen noget
ogfaa til big, men ber blev intet igjen, ba
ber var mange Gjæfter.
Guodåtallat, -talam, v. neutr. pass. (guöd-
det) blive efterlabt, forladt (jfr. bacatallat).
Guöddelet, v. subit. (guöddet) i $Haft, fom
Jane efterlabe, fpringe over.
öddet, guödam, v. a. relinquere, prae-
dori, deserere, efterlabe, labe blive igjen,
fpringe over (ijer om Ting, fom ogfaa funne
mebtage8), fvigte; dakkat ja guóddet daga-
kættai, gjøre og labe ugjort; i guóddam
nale, han efterlob iffe Affom; son guddu-
juvvui okto dasa, han blev efterladt her
alene; guöde migjidi buóre ouddamærka!
efterlad 08 et godt Grempel! ibmel i guóde
min, Gub fvigter o8 ille; son gudi jecas,
go logai, han fprang over, ubelob fig felv,
ba han læfte.
Guödeldet, v. a. (guüddet) veife fra, forlabe.
Guödestet, v. dem. (guöådet) efterlabe fom
fnareft, en tort Stund.
Guödetatte, adj. (guöddet) fom fan efter:
lades; uces manas i lækjokto guddetatte
dasa, et libet Barn fan iffe lades alene
tilbage her.
Guödetet, v. fact. (gudddet) 1) labe blive
tilbage; guüdetim bædnagam sin lusa,
jeg lod min Qunb blive igjen hos bem.
2) funne efterlabed.
Guödetægje, adj. — guddetatte.
Guodko 1. guosko, : 8. isthmus, fmal anb:
ftrimmel mellem to Indſoer, ber ſtrokke fig
til famme Kant.
Guodko, s. (fun i Gen.) — guotko.
Guodo, adv. (guottot) teilende paa Beiting;
guodo mannek, be gaa og beite.
Guododet 1. gududet, v. comi. (guottot)
beite, græsfe i Mag.
Guodokættai, car. verb. (guottot) uben at
græsfe.
Guodostet, v. dem. (guottot) beite, græsfe
lidt. -stástet, v. dem. id.
Guodotak, -taga, s. (guottot) Cteb, hvor
ber er beitet eller Kreatur har græsfet.
Guodotakkés, -takkas, adj. (guottot) fom
ofte faber fine Dyr beite.
Guodotatte, adj. (guottot) muligt at lade
græsje.
Guodotet, v. fact. (guottot) 1) lade græsfe,
beite, føre paa Græ8gang, 3) muligt at lade
græsfe eller beite; i dabe guodot, go æi
læk rasek, Ber laber bet fig ife gjøre at
beite, ba her ei finbes Gras.
Guodotkættai, car. verb. (guodotet) uben
at føre paa Græsgang.
Guodotægje, 1) s. pers. Cn, fom fører
Kreatur paa Græsgang. 2) — guodotatte.
259
Guoggo.
Guöft, guöfte, guövte, numer.
Guöfta, numer. — guövtes
Guoftadaste, adj. Teaohadaset) ubeftemt,
tvivlraadig, vaklende.
Guoftadastem, s. verb. Tvivlraabighed, Ballen.
Guoftadastet, v. n. dubium esse, fluctuare,
labare, være wubeftemt, tvivlraadig, fnart
hælde til ben ene, fnart til ben anden Side,
vafle mellem to Zing; gækka galle dokko
vuölgget, mutto guoftadasta ain, han
taler rigtignof om at reife bib, men han er
endnu tvivlraadig; guoftadasta maid dak-
kat galgga, han er i Tvivl om, hvad han
ſtal gjøre; i gielddam ige loppedam,
guoftadasti, han mnegtebe ilfe og lovede
heller iffe, han var paa bet wuvisfe (jfr.
æpedet).
Guoftanaddat, -nadam, v.
1) forløfes "(om flere).
= guökte.
Å ftanet
ae om
2Ggtefolt).
Guoftanattet, v. fact. (guoftanet) abjfille,
forløfe.
Guoftanet 1. guoktanet, guogtanet, v.
transl. sejungi, partum edere
duo j tad forløfes AR dr
egentlig: blive til to); nisson guoftani,
Kvinden blev følt med Fofteret; jami
guoftankættai, bgbe uben at blive forløft.
Guöftasi, adv. — guöktasi.
Guöftes, numer. — guüvtes.
Guogardallat, -dalam, v. fr. (guoggat) ofte
gaa paa Quf, paa Fire.
Guogardet, v. habit., dorso proclinato, pedi-
bus manibusque "innizum incedere, gaa
meb mnebbøiet Nyg, gaa paa Hender og
Fodder (jfr. bækket, bærttot, njåkkat,
njoammot). -dåstet, v. dem. id.
Guogas, guoggas, adj. (guoggat) forover,
bøiet, huket.
Guoggadattet, v. faci. (guoggat) nebbøie,
nedhuke.
Guoggaget, v. transl. (guoggat) blive ned⸗
bgiet, nebhulet.
Guogganet, v. inch. (guoggat) begynde at
gaa nedhulet.
Guoggarassi, adv. paa alle Fire; g. mannat,
gaa paa alle Fire.
Guoggarastet, v. ». (guoggat) begynde at
gaa paa Qul.
Guoggat, v. habit. stare vel potius sedere
dorso curvato genibusque flexis, ita ut
suras femora tangant, ftaa el. fibbe paa
Qut, befinde fig i benne Stilling.
Guogge, adj. bufet (mere end gavrre, jfr.
roankke, boalée 1, spaléte); guogge tilgi
vazzet, gaa paa Quf, med nebbgiet Nyg.
Guöggo, s. epiglottis, Drøvel (—spadne).
Guoggolagje, adv. = guoggot.
17*
Guoggo.
Guoggot, v. a. flexis genibus in aliqua re
occupatum. esse, fysle meb noget paa Qul;
maid don dast guoggok? hvad er bet bu
ftaar her paa Huk og fysler med? (jfr. durttot,
&uidnit, muggot).
Guoggot, adv. nebhutet, paa Qul; g. vazzet,
gaa paa Hut.
Guoggotet, v. habit, bevæge fig frem paa
Huk med nebbgiet Ryg (— guogardet).
— -masa, s. pomum Adami, Adams⸗
t.
Guoibmadallam, e. verb. (guoibme) Omgang,
Kammeratffab.
Guoibmadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. n. (guoibme) have ftammeratjfab med, om:
gaaed; g. gæinage, have ftammeratifab med,
9mgaae8 nogen; Judala3ak æi guoibma-
dala Samaritanale3aiguim, 30%. 4, 9.
Guoibmadalle, adj. jelifabelig, omgjængelig.
Guoibmai, adj. vebf. -bmajes, (guoibme)
fammeratslig, omgjengelig.
Guoibmaivuotta, -vuoda, s. (guoibmai)
Kammeratslighed, Omgjængelighed.
Guoibmalagai, adv. (guoibme) i Naboffab,
i Selftab, paa Kammeratſtabs Vis.
Guoibmevuotta, -vuoda, s. (guoibme) Sam:
foem, Staldbroderſtab, Omgjængelfe; guoime-
vuoda adnet gæinage, have Omgang med
nogen.
Guoibme, guoime, s. socius, sodalis, adjutor,
comes, uxor, GStalbbroder, Kammerat, Med:
bjelper, Sebfager, Huſtru, Stefte; bivdi muo
aldsesis guoibmen, fan vilbe have mig
med fom Kammerat; guoibmen gæsagen
mannat, gjøre nogen Følge; sida-guoibme,
Nabo; guim guoimes, gutteg guoimes,
guabbag guoimes, nubbe guoimes, hver⸗
andre, hinanden, ben ene ben anden; son
ratka sin gutteg guiminæsek erit, han
ſtal (fille bem fra hverandre; si celkke
gutteg guoibmasæsek, be jagbe til hver:
andre; barggam-guoibme, Medarbeider;
matke-guoibme, Reifefammerat ; gi manai
guoibmen? hvem brog med? go nisson læ
guoibmen, naar et jyruentimmer er meb;
oktan guiminam, tilligemeb min Hufiru;
guoibme! fone! guoibmasis (bebr. laga-
muBasie) verid dakkat, gjøre fin Neſte
vet.
Guoibmasaå, -saga, adj. (guoibme) fun i For⸗
binbelfe med guim 1. gutteg, mebbroberlig ;
guimguoibmasaå 1. guttegguoibmasa ra-
kisvuotta, inbbyrdes Rjærlighed; guimguoib-
masaå bajasrakadus, indbyrdes Opbyggelfe.
Guoikaiduttet, v. fact. (guoikka) afftebtomme
eller frembringe flere Fosſe, gjøre mere fosfet.
Guoikaiduvvat, -duvam, v. subj. (guoikka)
faa flere Fosſe eller blive mere fosjet.
260
Guoka.
Guoikatuttet, v. fact. (guoikatæbme) frigjøre
for Fosſe.
Guoikatuvvat, -tuvam, v. subj. (guoika-
tæbme) faa færre Fosſe, blive uden Fosje.
Guoikatæbme, -tæme, adj. (guoikka) vebf.
«tes, fom er uben Fosſe, [om ingen Fosſe har.
Guoikka, guoika, 5. v 'uminis
AK ftært vo $a (ir Elv, av Strøm,
08, Er rokk ald (j oràáe
Gfr. FUR ae r3
aqualicus,
serer
Guoikkai, ad (nok) vebf. guoikkas,
fuld af so eller Stryk.
Guoikotet, v. n. incilato cursu ferri, løbe,
fpringe Durtigt affteb, galopere afiteb.
Guoimastalla , v. imit. (guoibme)
1) falbe Binanben meb AGgtefællenavn. 2)
have Camfoem fom 9Gatefolt (om Ugifte).
Guoimetesvuotta, -vuoda, s. (guoibme) En-
fombeb, Afſondrethed, Utammeratslighed,
Ubyggelighed.
Guoimetuttet, v. fact. (guoibme) berøve nogen
hans Mage.
Guoimetuvvat, -tuvam, v. subj. (guoibme)
mifte fin Mage.
Guoimetæbme, -tæme, vebf.
(guoibme) 1) fom ingen — Mage
har; guoimetes lodde, en Fugl uden Mage.
2) ufammeratslig, ufelftabelig, mut, fom man
ei trives fammen med, uhyggelig; dat baikke
læ hui guoimetæbme, bette Cteb er meget
ar
Guoirak, -raka 1. -rat, -raha, s. (guoiras)
en mager En.
Guoiras, guoirra, adj. vebf. guoirra 1. guoi-
ras, macer, mager, tør (jfr. lasse, sille,
ruoinas).
Guoirastet, v. dem. (guoirrat) blive lidt mager.
Guoireldet, v. habit. — guoirotet.
Guoiroået, v. aestim. (guoiras) anje for mager,
for altfor mager.
Guoirotet, v. habit. (guoiras) macie affec-
tum circumvagari, gaa og ſlentre omfring
i mager Tilftand.
Guoirradet, v. fact. (guoirrat) gjøre mager,
ubmagte.
Guoirralet, v. subi. (guoirrat) i $jaft blive
meget mager.
Guoirrat, guoiram, v. n. emacrescere, ub:
magres, tage af i Qulb (fun om Dyr).
Guoistus, s. — goassotas.
Guoit, s. (dial.) triticum, Hvede (— nisu);
guoit-jaffo, Hvedemel.
Guoivve, nom. propr. Jamilie: eller Glægts:
navn.
— v. cont. (guokkat) i Mag hakke
op b
Guokan, guokkan, s. — guokke.
Guokastet, v. dem. (guokkat) halte ibt op.
Guoka.
Guokatatte, adj. (guokatet) mulig at halfe op.
Guokatet, .v. fact. (guokkat) 1) labe Baffe
op. 2) funne hakkes op.
Guokeld, —*— (guokke) hakkeformigt.
Guokkalas, adj. (guokkat) tilbøielig lil at
Gale grave op.
Guokkalet, v. Pubi. (guokkat) i aft halte,
grave op.
Nr ge -muåa, s. (guokkat) noget at
Batfe
Guokkarattet, v. fact. (guokkaret) bibringe
Skaar, Hak i Kanten, lade Kniven fljære
nedb i noget.
Guokkardet, v. fact. — guokkarattet.
Guokkaret, v. n. fissura in ora affici, faa
Skaar, Hal i Kanten (jfr. Girrat), gaa af et
Stykke, fljære ned i (og beftadige); bitte
guokkari nibest.
Guokkarmas, -masa, s. fauces, Luftrør.
Guökkat, guökam, v. a. fodere, ruere, evel-
lere, hatte op, robe, tive op; spidne guökka
njunines, Grijen rober op med Trynet.
grisen guoke, s. rasirum, ligo, Halke,
Guöks, guóksagan, s. (dial. ) — guovsak.
Guoksa, s. lactes piscis, SRelle i Fiſt;
guokea- guölle, Mæltefift, Hanfiſt.
Guoksai, adj. vedf. guoksas, (guoksa) tig
paa Malte, fuld af Meælte.
Guökta, numer. fe guóvtes.
Guoktadallat, -dalam, v. fr. fe guóktedet.
Guoktanet, v. transl. — fuos
Guöktasi guöktasi, adv. % og 2, parvis.
Guókte 1. guökt, guögt, guöft. Gen. guövte,
' mumer. card., duo, to; i oktage mate
balvvalet guókte hærra, ingen fan tjene
to Herrer; dam guóvte bakkomest orro
obba laka, af bisfe to Bud afhænger al
oven; guövte bæive gætest, om to Dage;
son oroi dast guökte bæive, han forblev
her to Dage; son bodi guvtin guimin,
han fom meb to Lebfagere; guökte bæle,
to Halvdele; guóvte bæle, paa tvende eller
begge Ciber; jokka juokkasi guvtidi, El
ven belte fig 1 to; guvti guvti, to og to
(= guöktasi guóktasi); guövtek (Plur.)
to Bar; guóvtek airok, to Par Aarer;
guövtek gabmagak, to Bar Komager;
vtid airoid animek, vi brugte to Dar
ater.
Guöktedet, v. ». (guökte) leve fammen med,
fœrdes paa to Manda Haand med, være i
Kompagni meb (ifær om utillabeligt Samliv
og $ælere); son læ guökte jage guökte-
dam daina nieidain, han har i to Aar levet
fammen med benne Pige.
Guöktel, praep. (guödkte) imellem (ier om
en Bevægelje imellem og forbi to Gjen-
261
Guolga.
frande); boeeuk manne gudktel olbmui
ja bædnagi.
Gåöktelastet, v. n. (guókte) ficte blandiri,
assentiri, hylle, holde med begge Parter.
Guöktelaå, -laga, adj. (guókte) bytlelit,
Hyller, Øienftall.
Guöktelasvuotta, -vuoda, s. (guökte) yt:
Ieri, Øientjenefte.
Guokto, guovto, numer. = guövtes.
Guolaiduttet, v. fact. (guólle) gjøre fifterig.
Guolaiduvvat, -duvam, v. subj. (guölle)
blive fifterig; javre læ guolaiduvvam dima-
est, Indſoen er bleven fifterig fiben ifjor.
Guolastet, v. a. (guólle) — gullit, piscari,
fife. -stabme, s. Fiftefangft.
Guolaå, -laéa, s. dem. (guölle) liben. Fiſt.
Guölban, guölbban, s. planities, campus,
Slette, Mo; jægelguolban, en Slette eller
Mo med Renmofe.
Guölbbe, guölbe, s. pavimentum, solum,
Gulv (= latte).
—— v. fact. (guolbmat) gjøre bleg,
bøbbleg.
Guelkmat, guolmam, v. n. 1) exoriri (non-
nisi de luna), infirmum, pallidum lumen
effundere, (taa op, fomme op over Gori:
jonten. (fun om MN), flinne blegt. 2)
prae timore aut morbo pallescere, blive
bødbleg, neften affegraa (af Skrok, €yg.
bom); jamalggam, jabmam daihe suorg-
ganam olmu8 guolbma, et befvimet, bgbt
eller forjfremt Stennefte bliver bgbblegt.
Guolddo, guoldo, s. nives tenues volitantes,
Fokſne, fin Sne, fom rives op og fyger
ee Ve Binden, Snefok, Sjørot (jfr.
or;
Guol det, -ldom, v. a. — jastet.
Guoldostet, v.a. (guolddo) overfyge, tilfyge
med Cne (jfr. agjotet, aidnit).
Guöletesvuotta, -vuoda, s. (guölle) Mangel
paa Fill, Fiftemangel.
Guöletuttet, v. fact. (guölle) gjøre füfetom,
fiffelga.
Guóletuvvat, -tuvam, v. subj. (guölle) blive
fifteløs, fiftetom.
Guöletæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (guölle)
fiffetom.
Guolffe, s. — skuolffe.
Guolgaiduttet, v. fact. (guolgga) gjøre haar:
tigere, flaffe mere Haar.
Guolgaiduvvat, -duvam, v. subj. (guolgga)
faa mere og mere Haar.
Guolgatattet, v. a. (guolgga) [mitte med
Haar, ubfaare, haare til.
Guolgatuttet, v. faci. (guolgga) 1) berøve
$aar. 2) ubfaare.
Guolgatuvvat, -tuvam, v. subj. (guolgga)
1) mifte, berøves Haar. 2) blive ubbaaret,
faa Gaar paa fig.
Guolgga.
Guolgga, guolga, s. capillus, pilus, Haar paa
Kroppen af Dyr og Stenneller (jfr. vuokta),
$aar paa Øielaag og Øiebryn.
Guolgga-låkke, adj. fom fun har Halvparten
af Haarlængden (Dyr).
Guolggai, adj. vedf. guolggas, (guolgga)
haarrig, laabben, lurvet.
Guoljastet, v. dem. (guolljot) ftange lidt
meb $ornene.
Guoljodakkés, -dakkas, adj. (guolljot) til-
bøielig til at ftange.
Guoljodattet, v. fact. (guolljot) labe ftange;
ale guoljodatte jetad vuoksai! lab big
iffe ftange af Oljen!
Guoljodet, v. cont. (guolljot) ftange nogle
ange.
Guolla, guola, s. — ballo, hyppigſt i Plur.
guolak, festiculi.
Guölla, s. fjerbme-guölla — guolladak.
Guolladak, -daga, s. (guölle) Træſtykke, hvor:
over Garnma]ferne bindes, Garnfjevle.
Guollai, adj. vebf. guollas, (guölle) fijferig.
Guollaivuotta, -vuoda, s. (guölle) Jijferighed.
Guölle, guóle, s. piscis, Fit.
Guölle-bivdar, s. Filter.
Guölle-bivddo, s. Fifteri, Fiftefangft; guölle-
bivdost let, være paa Fiſte.
Guölle-bæcek, s. Filfehale.
Guölle-gilvve, s. pers. Gifteformerer.
Guölle-gilvvem, s. verb. Fiſteformerelſe.
Guölle-goaskem, s. Fifteørn, Havørn.
Guölle-gonagas, s. <Torffefonge (Torſt med
fterft bøiet Hoved).
Guölle-laddo, s. Fiſtedam.
Guólle-muorra, s. €le», Madſpon.
Guólle-spierro, s. Fiſteſtim.
Guölle-vægje, nom. propr. loc. Store Molvig
i Tanafjord.
Guolljolas, adj. (guolljot) — guoljodakkés.
Guolljolet, v. subit. (guolljot) fom fnareft
ftøbe med Hornene.
Guolljot, guoljom, v. a. cornibus petere,
ftange, ftøbe med Hornene — skuolljot.
Guolmag, adj. tun i Sammenfætning: guóvte-
guolmag, ilfe [98 og iffe mørt fom har
to Slags Farver.
Guolmas, guolbmasa, s. membrana. interior
corticis abiegnae et pineae, qua, interdum
vescuntur, ben inderfte Hinde eller bløde
Del af Bark paa Gran og Jure, fom under:
tiben bruges til Mennefteføde.
Guolmas, guolbmasa, adj. pallidus, luridus,
bleg, guften.
Guolmastet, v. a. (guolmas) flæffe af ben
indre SBarffinbe.
Guolmastuvvat, -stuvam, v. ». (guolbmat)
blegne, blive bødbleg.
Guolmek, s. plur. (obsol) pili, qui anno
praeterlapso pelli tarandi innati anno
262
Guoppa.
eunte supersunt, Haar paa Rensdyr, fom
fibbe igjen fra forrige Mar, fom iffe ere
fældte, uagtct nye Haar ere vokjede frem.
Guolmest, s. (Loc. af ubr. guolbme) ben
FTilftand hos et Rensdyr, at bet i bet Hele
taget har afrøitet men endnu beholdt nogle
faa Dotter Haar igjen fra forrige Aar.
Guolmon, s. fun i Gammenfætn. guóvte-
guolmon, prima luce, å Morgenbæmringen.
Guolostallat, v. a. — goalostallat.
Guolééadet, v. fact. (guolæat) ſtremme fra,
afffretfe fra.
Guolétat, guoléam, v. ». deterreri, propter
timorem decedere, blive flræmt bort fra,
vige tilfibe af Frygt; go gumpe lei boat-
temen boeeuidi, de fuomaài olbmuid ja
guoléai mæecai, idet Ulven fom til 3tenà:
dyrene, blev ben var Folk og veg bort af Frygt.
Guomo, gubmu 1. guóbmo, s. cibus semi-
concoctus in stomacho, Gor eller fam i
Dyrs Mave (— duodka).
Guomotet, v. fact. (guobmot) gjøre røbagtig.
Guomotuttet, v. a. (guomo) tilfmudfe med Gor.
Guonded, v. a. R. — guöddet.
Guonna, 1. guónna, s. cunnus.
Guönna, guónnaga, s. odor urinae, Lugt
af Urin.
Guopa, guoppaga, 8. mucor,
Myggel (paa Brød, Kjød etc.). .
Guopa-ga33a, -gaga, s. Cn, fom er gjerrig,
gnieragtig.
Guopagatte, adj. (guopa) gnieragtig, mibft.
Guopagattet, v. fact. (guopa) bringe til at
flimle, mygle.
Guoppa, guoba 1. -va, s. pedum indumentum
laneum brevius, figura. calcei, Hoſeleſt, Got.
Guoppa, guoba, s. — skuoppa.
Guoppagaå, -gaàa, adj. gnieragtig. -vuotta,
s. id.
Guoppagægjai, adj. vedf. -gægjas, (guopa)
meget flimlet, fulb af Skimmel.
Guoppai, adj. vebf. guoppas, (guöppe) hullet.
Guoppalet, v. subit. (guoppat) i aft rynke
og fy fammen.
Guoppanjaddet, -njadam, v. ». (guopa) fmage
af Stimmel.
Guoppar,- s. 1) — guppar. 2). cuprum,
Kobber.
Skimmel,
Guopparastet, v. n. manibus innixum se
ila circumrotare, ut justus corporis sta-
lus redeat, gjøre Stunbfoft, fette Hænderne
i Marken og fofte fig rundt, faa man igjen
bliver ftaaenbe.
Guoppaset, v. transl. (guoppat) blive rynket
fammen, rgnfe fig fammen.
Guoppat, guobam 1. guovam, v. a. suendo
aliquid contrahere, longiorem pannum ita
conirahere ut ad breviorem. respondeat,
rynke og fy fammen, rynke under Sying et
Guóppe.
længere Stykke, faa bet pasfer til et fortere;
gama-guoppe, Glorynter.
öppe, guüpe, s, fossa, caverna, Grav,
Qul, Grop.
Guöpper, s. fe guüber.
Guoppes-dakte, s. os longulum inter ambas
costas anteriores, et langagtigt Ben mellem
forrefte Nibber.
Guoppodet, v. fact. (guoppat) bringe til at
e blive frimlet. S
moppodægje, adj. — guoppagatte.
Guoppol, adj. vebf. prolis (guoppot) til:
bøielig til at faa Skimmel.
Guoppot, guopom, v. n. mucere, mygle, faa
ham AT Brød, Kjød etc.).
Guora, (Gen. af guorre) postp. praeter oram;
gadde guora sukkat, ro lang8 Stranden.
Guora és, -dakkas, adj. (guorrat) til:
bøielig til at gaa paa Cpor efter, til at
efterfpore noget.
Guoradåmus, -debmuåa, s. (guoradet) noget
at efterfpore.
Guoradet, v. cont. (guorrat) holbe paa at
gaa paa Gpor efter, efterfpore, fpore, opføge.
Guoradægje, s. pers. (guorrat) En, fom gaar
paa Spor, efterfporer noget.
Guorag, posip. (guorra) = guorral.
Guoral, postp. — guorral.
Guorald, Mee) langs forbi (men et
Stylte oto): ; son manai mu guorald, han
cs forbi mig (jfr. mæddel).
Guorast, postp. (Locat. af guorra) ved Kanten
af, ved Siden af, lige ved; son dokkai
Jesus julgi guorast, hun [ab ved Jeſu
Fodder.
Guorastet, v. dem. (guorrat) ſpore lidt, finde
lidt Spor. -ståstet, v. dem. id.
Guoratalakættai, 1) car. verb. (guoratallat)
uben at efterfpore, zanjage, unber[øge. 2) adj.
vedf. -kaettes, uranfaget.
Guoratallam, s. verb. (guorrat) Ranfagen,
Betragtning, Forflning; ibmelbalola8 guora-
tallamak, gubelige Betragtninger; guora-
tallam-lake, Betragtningsmaabde.
Guoratallamuö, -mu$a, s. (guoratallat) noget
at efterforffe, ranfage.
Guoratallamættom |. mættos, adj. uran:
fagelig.
Guoratallamættosvuotta, -vuoda, s. Utan:
fageligbeb.
Guoratallat 1. -taddat, -talam, -tadam,
v. coni. (guorrat) scrulari, pervestigare,
granite, efterfpørge, efterforffe, underſoge nøie
(fr. suoggardet); a&8e færtte guoratallu-
juvvut, Sagen maa underføges; bæivalagat
guoratallat callagin, bagligen tanjage i
Strifterne; guoratallet je8 jecaideedek!
ranfager eber felv!
Gnoratalle, s. pers. Ranfager, Granjter.
268
Guorja.
Guoratatte, adj. efterfporlig, mulig at følge
paa Spor.
Guoratet, v. fact. (guorrat) 1) labe efterfpore,
labe nogen følge et Spor. 2) funne efter:
fpore, labe fig fpore.
Guorbagattet, v. fact. (guorbbat) bringe til
at blive affvid, afgnavet.
Guorbaget, v. transl. (guorbbat) blive affvid,
afgnavet el. afgræsfet (jfr. snuordaget, spal-
£ .
taget).
Guorbak, -rbbaka, s. (guorbbat) 1) et Dyr,
paa hvillet Haarene ere afgnavede eller af:
nyggebe paa Grund af flært Brug. 2)
= guormak.
Guorban, -rbban, s. (guorbbat) Ren, hvis
Haar ere affvedne eller * ofnyggede.
Guorbas, guorbba, adj. »ebf. guorbba,
(guorbbat) effoib, afgnavet, ubbeitet;
guorbba ænam, afſvid, afgnavet Mar.
Guorbasvuotta, -vuoda, s. (guorbbat) Af⸗
fvibbeb, 9fgnapetheb (om $aar og Gras).
Guorbaået, v. aestim. (guorbbat) anfe for at
være affvid, afgnavet.
Gu: t, 5. — guorbak.
Guorbbadallat, -dalam 1. -dadam, v. cont.
(guorbbat) bolbe paa at affvide, afgnave
(om flere el. flere Ling).
Guorbbadet, v. fact. (guorbbat) fvibe eller
brænde [ibt ved Jlden, affvide (om Solen),
afgnave c£ afffibe Qaar af Arbeidsdyr ved
ftært Bru:
Guorbbaladdat, -ladam, v. ag (guorbbat)
ſvides, gnaves lidt her og bet.
Guorbbalet, v. subit. (guorbbat) i Haſt vibes,
afgnaves lidt.
Guorbbat, guorbam, v. ». igne, sole aduri,
abrodi, circumrodi, fvibe8 (ved Ild), af:
fvides (af Sol), ftærkt afgnaves, medtages
(ved Græsfing), afnygges, afgnaves (om Haar
paa Arbeidsdyr; jfr. guosmot og spaldtat).
Guorbme, guorme, s. onus, labor, miseria
(ut morbus diuturnus) Læs, Kors (f. EN.
langvarig Sygdom); guorme bagjeli I. ala
bigjat ja guorme erit bigjat, paalæsfe og
aflæsfe; nisson bæsai guormestes, foinben
blev forløft (jfr. noadde).
Guorbmet, -ha, s. = guormak.
Guorbotet, v. habit. (guorbbat) bevæge fig,
aa i ben Tilftand, at man har afgnavede
od paa Kroppen (om Laftbyr).
Guorddet, v. a. = gurddet.
Guorgad, adj. = guovgad.
Guorgadet, v. n. = gurgudet, guvgudet.
Guörgedet, v. ». guokkaret.
Guorgga, guorga, s. Grus cinerea, Trane.
Guörggo, guörgo, 3. brevia, Sandbanke, fom
$øivandet fljuler.
Guorjas, adj. (dial.) =
guoiras.
Guorke.
Guorketet, v. mom. semel allidi, en enfelt
Gang berøre, (trabe eller fløde an imod; vanas
guorketi bodnai, Baaben ſtodte imod Bunden.
Guorkket, guorkam, v. mn. allidi, berøre,
ftrabe, ftpbe an imob, jfr. goarkkat.
Guorko, s. — guodko.
Guormak, - » 8. Pleuronectes flexus,
Flyndre med grovt, flarpt Skind, Cfrub.
flyndre.
* Guormasmet, v. comp. (guormes) blive gro:
vere, tuere, ffarpere, plumpere.
Guormes, guorbmas, adj. asper, scaber,
durus, grov, tu, ftarp, plump; guormes
jaffo, likke, grovt Mel, grov Hud; guormes
mædno, plump Opførfel.
Guormesvuotta, -vuoda, 5. (guormes) Grov
hed, Starphed, Nuhed, Plumphed.
Guoro, gurru, adj. inanis, vacuus, tom, tør;
guoro laddo, Tardam, Torkjen; go godde
baéujuvvu gurruidi, de i jame, naar Bild:
renen flybes i Tomrummet, ba bør ben iffe.
Guorodet, v. n. = guvraget.
Guoros, guorros l. gurrus, adj. vacuus,
inanis, tom, fom ber intet er i, blot, bar,
ugrunbet, ledig, uben Byrde; guoros goatte,
lage, lasko, farpal, vanas, garre, et tomt
Felt, Glas, Flafte, Tønde, Baad, Troug;
guoros oaivve, Dumrian; ænam guorosen
læ dakkujuvvum, Landet er lagt øde; olmai
guoros lei, Manden havde intet at bære;
guoros vazze, Cn, fom gaar løs og ledig,
uben at bære noget; maid mon guoros
giedai 1. giedaiguim dagam? hvad fan jeg
gjøre meb tomme $ænder? guoros loppa-
dusak, tomme Søfter (jfr. selkas, de
Guorosmåstet, v. dem. (guoros) tømmes lidt.
Guorosmattet, v. fact. (guoros) tømme,
gjøre tom.
Guorosmet, v. n. (guoros) vacuum feri,
blive tom.
Guorosmuvvat, -muvam, v. ». — guorosmet.
Guorosnaga, adv. (guoros) [98 og ledig, uben
Byrde.
Guorosået, v. aestim. (guoros) anje for tom.
Guorosåokåat, -åovåam, v. aestim. — guo-
rosdet.
Guorosvuotta, -vuoda, s. (guoros) Tomhed.
Guorra, guora, s. ora, margo, Kant; gadde-
guorra, Ciranbbreb; gutteg guoibmamek
guorast, ved Ciben af hinanden.
Guorral, postp. (guorra) juxia et praeter,
Yang8ab og forbi (jfr. daskag).
Guorralak, -laga, s. (guorra) Bakke, fom
man reifer langs meb.
Guorralas, adj. (guorrat) — guoradakkés.
Guorralåstet, v. dem. (guorrat) lidt, fom
fnareft efterjpore.
Guorralet, v. subit. (guorrat) i $aft, hurtigt
gaa paa Spor efter, efterfpore.
264
Guosa.
Guorramuå, -muåa, s. (guorrat) noget at
gaa paa Spor efter, at efter[pore.
Guorramættom, adj. (guorrat) ufpotlig.
Guorranet, v. ». (guoros) = guorosmet.
Guorrasattet, v. a. (guorrat) bringe paa tet
Spor, til ben rette Dpfattelfe, overtyde.
Guorraset, v. (rans. (guorrat) bringe paa
tet Spor, til ben rette Anftuelje el. Mening,
blive overtybet, følge et Raad, lyſtre.
Guorrat, guoram, v. a. vestigia sequi, følge
et Gpor, gaa paa Spor efter; gænge
juölggeluodaid guorrat, følge nogena Job:
fpor; Gaskel dassati go luodaid fattik ja
de guora! gaa i Ning indtil bu finder Spor
og følg faa Sporene! hærgge guorra galle
doale, en Kjøreren følger bet tilfneede Bei:
fpor; gurrim su dassago fattijim, jeg fulgte
ham paa Sporet til jeg fit Tag i ham; duotta-
vuoda gæino guorrat, følge- Sandhedens
Bei; bæne guorra dinaines fuodoid, un:
ben fporer meb Trynet vilde Dyr.
Guorre, adj. vedf. guorres — guorrel.
Guorredus3at, -duSam, v. n. (dial.) super-
bire, hovmode fig.
Guorrel, adj. vedf. -rrelis, (guorrat) flint
til at fpore, gaa paa Spor efter.
Guörret, guöram, v. a. — gudddet.
Guorsadakkés, -dakkas, adj. (guorssat) til:
bøielig til at hofte.
em v. cont. (guorssat) holde paa at
ofte.
— v. mom. (guorssat) hofte én Gang.
Guorsatak, -taga, s. = gosatak.
er v. fact. (guorssat) bringe til at
ofte
Guorssalet, v. mom. (guorssat) hofte én
Gang lidt.
Guorssat, guorsam, v. n. tussire, hofte (ifær
om Dyr), jfr. gossat.
Guortte, guorte, s. morbus sub praecordiis
incidens, quo crepitus. frequente emittun-
tur, et Sygbomatiljælde under Bryftet (ifær
hos ftoinber), der er forbunben med Rumling,
(efter Folletroen fommer denne af, at ber hos
ben Syge har ubviffet fig en Klump inden
i vet, fom har et Clag8 Liv og fom
grynter).
Guorttoduvvat, -duvam, v. subj. faa faaban
(guortte) Sygdom. '
— v. fact. foraarſage ſaadan (guortte)
ygdom.
Guorttot, guortom, v. n. jette fig til med,
faa faaban (guortte) Sygdom.
Guosadakkés, -dakkas, adj. (guossat) til
bøielig til at [nuble.
Guosadattet, v. fact. (guossat) bringe til at
fnuble.
Guosadet, v. fr. (guossat) ofte fnuble, valle,
rave.
Guosal.
Guosaldattet, v. fact. (guossat) bringe til at
fnuble, til Fald.
Guosasgas, adj. (guösse) fom er meget pen
paa bet fom Gjæft, fom ei tager for fig eller
nyber faa meget, fom han har Lyft til.
Gnuosasgastalet, v. imit. (guósse) opføre fig
unbjeligt eller altfor pent fom Gjæft, fun
tage lidt for fig.
Guoskadakkés, -dakkas, adj. (guoskat) til:
bøielig til at fomme nær, røre ved Ting.
Guoskadet, v. fr. (guoskat) nogle Gange,
nu og ba fomme nær, an imob, røre ved
(med AN.)
Guoskaladdat, -ladam, v. fr. (guoskat) ofte
fomme an imob og berøre lidt.
Guoskalet, v. subi.( guoskat) i Haſt berøre
lidt, ftreife; luodda guoskali gieda, Ruglen
fireifebe Haanden.
Guoska: , adj. (guoskadet) uvebfom-
menbe.
Guoskastet, v. dem. (guoskat) fomme lidt
nær, an imob.
Guoskat, v. n. ex improviso appropinquare,
attingere, tomme ner, uforvarende an imod,
fomme til at røre ved (jfr. duottat), vebrøre,
vedfomme, angaa; ale guoska dasa! fom bet
iffe nær! go mikkege juölggai guoska,
de bavéast, naar noget fommer nær Foden,
ba fmerter bet; mu vanas gierdda gedgidi
guoskat, min Baad taaler at ftøbe mob
Stene; maid dat dudnji guoska? hvad
rører, vebfommer bet big? i dat dam assai
guoska, bet vebfommer iffe ben Sag.
Guoskataddat 1. -tallat, -tadam, -talam,
v. fr. (guoskat) ofte berøre; ik galga
guoskataddat su, i son gierda guoskatuv-
vut, bu ſtal iffe holde paa at tage paa, be-
røre ham, han taaler ife at fommes nær.
Guoskatet, v. fact. (guoskat) tangere, attin-
gere, commovere, berøre, tomme nær (meb
noget), røre, gjøre Indtryk paa; go girje
valdi, de guoskati muo girjin, ba han
tog Bogen, berørte han mig med ben; son
guoskati su gitti, han berørte hans Haand;
buok olbmuk vigge sudnji guoskatet, alt
Folket føgte at røre ved ham; su barne
jabmem i sudnji guoskam 1. i guoskatam
su, hans Sons Død anfægtede ham iffe;
go olmu8 goallo, de banek guoskatek
okti, naar man fryfer halfe Tænbderne fammen.
Guosketet, v. mom. (guoskat) én Gang fomme
nær, an imob. -tåstet, v. dem. id.
Guoskevaå, -vaga, adj. (guoskat) vedtom⸗
menbe, vedrørende; i dat læk munji guoske-
vad asse, bet er en Sag, fom ille vebfom:
mer mig.
Guosma, s. (obsol.) habitus, forma, Stittelje.
Guosmag, adj. (guosma) af benne eller hin
etittelje.
265
Guosso.
Guosmodet, v. a. adurere, fvibe (jfr. guorb-
badet).
Guosmolet, v. subit. (guosmot) i Haſt fvides.
Guosmostet, v. dem. (guosmot) [vibeà lidt.
Guosmot, v. n. aduri, foibe8 (jfr. guorbbat);
laibbe guosmoi, Brødet blev [vib (=
guvdnjat).
Guossa, quosa, s. Abies excelsa, DC. Gran.
Guossa-hirssa, s. Grantømmer.
Guossai, adj. vedf. guossas, (guossa) gvanrig.
Guossalattet, v. fact. (guossat) bringe til at
fnuble.
Guossalet, v. ». (guossat) fnuble én Gang.
Guossa-muorra, s. Grantræ.
Guossástallat, -stalam, v. imit. (guösse) vije
fig unbfelig fom Gjeft, være pen paa bet;
maid don guossastalak, go ik riema bor-
rat? hvad er bet, bu er unb[elig for, fiben
bu iffe begynber at fpife?
Guossåstallat, -stalam, v. comi. (guösse)
veife omfring og være Gjæft, lade fig be:
verte fom Gjæft; si guossastallek, be ere
paa Gjæfteri.
Guössaå, -ssaéa, s. dem. (guösse) liben,
fjær Gjæft.
Guossat, guosam, v. m. tilubare, fnuble;
suddogas balggast legjim, ja de gussim,
jeg var paa en Synders Vei, og ba
fnublede jeg.
0ssa-vuovdde, s. Granffov.
Guösse, guóse 1. guösse, s. 1) hospes, Gjæft;
len davja læmas bapa guósest, jeg har ofte
været Gjæft hos Præft; gen guósest læk
læmag? hos hvem har bu været til Gjæfte?
du guösse læm dal, bin Gjæft er jeg nu;
gæn guössai vulggik? hos hvem flal bu
til Gjæft, være Gjæft? gusid bovddit, inb:
bybe Gjæfter, Fremmede. 2) oa830t ollo
gusid, faa Lus paa fig, faa Ganengler,
Nander el. Dødninger paa fig.
Guösse-viesso, s. Herberge.
Guossolet, v. mom. (guossot) i Haſt blive
beværtet.
Guossomuà, -muåa, s.
blive beværtet med.
Guossostuvvat, -stuvam, v. desid. (guossot)
have Lyft at gjæfte, til at faa Gjæftemad;
-g. gænge, ønile at gjæfte nogen; maid dou
guossostuvak odne, hvab vil bu have til
Gjeæftemad ibag?
Guossot, guosom, v. n. hospitio, epulis ex-
cipi, faa Beværtning fom Gjæft, trakteres
fom Gjeft, faa Gjæftemad; gussum bapast,
jeg var Gjæft hos Præften; gussum vine
ja laibe bapast, jeg fil (fom Gjojt) Bin
og Brød hos Præften.
Guossotimuå, -tebmuåa, s. (guossotet) noget
at beværte med; i obba vieso siste læk
(guossot) noget at
Guosso.
mikkege guossotebmuaid, i hele Huſet fin-
des iffe noget at beværte med.
Guossotakkés, -takkas, adj. (guossotet)
fom gjerne beværter, gjæftfri.
Guossotet, v. a. (guösse) hospitio aliquem
excipere, beværte, traftere, gjøre tilgobe;
matkalazaid guossotet, beværte Neifende.
Guossotægje, s. pers. (guossotet) Beværter,
Vart, Gjæftgiver.
Guosta, guostaga, s. coelum serenum et
frigidum, tangvarigt, folbt og tørt Jroftveir;
de guostagid dakkagoatta, nu begpnber bet
at Tine fart Jroftveir.
Guösta-batta, s. (obsol.) = alap.
Guösta-bodne, s. Lysbund, lys Havbund.
Guostadet, v. cont. (guostat) holbe paa at
vife fig utybeligt langt borte.
Guostastet, v. dem. (guostot) vife fig libt,
fom ſnareſt utybeligt langt borte.
Guosta-hævdne, s. et Inſekt, fom vifer fig
. paa Sneen om Vaaren før Jndirædelfe af
langvarigt folbt og fart Veir.
Guostat, v. n. obscure conspici, viz apparere,
ſees utpbeligt, flimtes langt borte; juoida
oidnim abest guostamen, mutto im dovd-
dam, mi læi, jeg faa noget ſtimte paa Gavet,
men funbe iffe fljelne, hvad bet var; naste
guosta balva Cada, Gtjernen flimtes gjen-
nem. Skyen (jfr. skuodnjat).
Guostatet, v. n. (guosta) inbtre[fe, fætte i med
Mart og koldt Veirlag (= guostagid dakkat).
Guostetet, v. mom. (guostat) en enfelt Gang
. — flimtes utpbeligt.
Guostos, adj. conspicuus, editus, fynlig, ſyn⸗
bar, høitliggende (om et Sted, fom feed langt
og hvorfra man har lang Ubfigt, jfr. gov-
dos, osinos, varddos); guostosi |. gustusi
boattet, fomme tilfyne; guostosist 1. gustu-
sist leet, være fynlig.
Guöååe 1. bæsse-guösåe, s. Næverſtrukke (—
gævlek).
Guotte, s. (obsol.) tun i All. respectus, Hen⸗
figt, Senfeenbe; gude guottai dat læ celkku-
juvvum? i bvilfen Qenfigt er bet fagt?
Guottelas, s. — guottelu&.
— et v. instr. (guottelas) anbringe
e.
Guotteluå 1. guöttelus, -lusa 1l. -lusa, s.
pannus cuneatus posteriori amictus parti
2nsutus, Kile eller Clfjgb i SBrebben paa
Rygſtykket af Pæften eller SDorfen.
Guötte-makka, s. — guttamakka.
Guottol, adj. vedf. -lis, (guottol) tilbøielig
til ofte at beite eller græsje.
Guottolet, v. dem. (guottot) gaa paa Gros:
gang, beite lidt, fom fnareft.
Gnottom, s. verb. (guottot) Græsfing, Beiting;
guottom-sagjai doalvvot, føre til Beites-
marfen.
266
Guocco.
Guottom, guodom, v. a. pasci, depascere,
græsfe, gaa paa (Gres, beite, gaa paa
$avnegang, afaræsfe, afbeite; omid luoittet
rasid giedde alde guottot, labe Rvæget beite
Græsfet af Engene.
Guottom-sagje, s. Beitingsplads, Beitesmart.
Guottomus, -muåa, s. (guottot) Foder, Abe.
Guottos, adj. — guottol.
Guotko 1. guosko, s. — guodko.
Guotko, s. (fun i Gen.) aequalitas, Syewn:
figbeb, Jævnfibeshed, i ben Stilling, at man
altid har Gjenftanden i Sigte; ik don væje
mu guotko vazzet, barggat, borrat, callet
etc., bu orfer iffe at gaa, arbeide, fpife, flrive
etc. faa Burtigt, meget eller (enge fom jeg,
jævngodt meb mig; min guodko l. guorko
vazza, han gaar i Syne af 08.
Guocadet, v. cont. (guoccat) løbe.
Guocahet, v. fact. (guoccat) faa til at løbe.
Guocca, guoccaga, adj. vebf. guoca, pulri-
dus, raabben; allusek guocca sagak din
njalmest olgus vulggu! ingen raabben
Cnaf ubgaa af eders Mund! (jfr. mieskas);
guocea ragje, bet Sted ved Boldfpil, hvor
til man fan fjerne fig uben at ſtikkes.
Guoccagåstet, v. dem. (guoccaget) taabne lidt.
Guoccagattet, v. fact. (guoceaget) foraarfage
at noget raabnet, bringe til at raadne (jfr.
mieskadet).
Guoccaget, v. íransl. 1) putrescere, vaabne,
forraadne, henraadne; nuötte guoceagi
dusden, Moten raabnebe ganife op. 2)
aberrare ita ut pila non attingatur, ile
træffe Bolben i Boldfpil, flaa feil.
Guoccagæbme, gæme, s. verb. (guoccaget)
JForraadnelje; varjalet juoida guoccage-
mest, bevare noget fra Sorraudnert.
Guoccanjaddet, -njadam, v. n. (guoccea) [mage
eller fugte raabbent (jfr. gueidet).
på ge -vuoda, s. (guocca) Raadden⸗
eb.
Guoccat, guocam, v. mw. (dial) løbe (—
ruottat).
Guocca-vuom-vuövdde, nom. propr. læ.
Bredvikeidet i Tromsø Amt.
Guoccestet, v. ». (guocca) give raabben Lugt
fra fig; manna guoccesta, Barnet lugter.
Guoccolmas, s. (guoccot) Oprippen.
Guoccomuå, -mu$a, s. (guoccot) noget at
bebreide nogen, Gjenftand for Bebreidelje.
Guoccot, guocom, v. a. 1) objicere alicui
aliquid, objurgare, crimini dare, fovefafte,
fafte i Næfen, bebreide, gaa irette meb; guo-
com sudnji 1. su, go i deevddam sanes,
jeg bebreider ham eller foretafter ham, at
han iffe holdt fit Ord; sagga mu ala gue-
euk olbmuk, Folk fljænde mig Huden fuld;
guoecot ibmelin, gaa ivette med Gub. 2)
Guoa.
repelere, oprippe; manne guocok oudalaà
aåid? hvorfor opripper bu gamle Gager?
Guoéastallat, -stalam, v. a. terrorem in-
culere, ftræmme, vije fig fom Skremſel i
Drømme.
Guovaldak, -daga, s. (guoppat) Rynke (jfr.
cække).
Guovam, s. — guovaldak.
Guovastet, v. dem. — guobastet.
Guovdabui, -buà3i etc. je guovdda.
Guovdad 1. -dat, adv. in duas partes, midt
ab, i to (paalangs; jfr. gaskad, rasta).
Guovda$, -daéa, s. 1) media pars, Midte,
Midtpuntt (om Tid og Sted); eednam guov-
daa, mibt paa Landet; markan guovdaà,
midt i Markedet; go læi basi guovdas, de
vulgi, ba bet var midt paa Høitiden, faa
brog han (— guovdel, jfr. öorgge); igja-
guovdati ollet sidi, at naa hjem til Mid:
mo; igja-guovdadest, fra Midnat af. 2)
= &oakas.
Guovdat, adv. — guovdad.
Guovdda, guovda, adj. medius, fom er paa
Midten; g. baikke, SRibtplabà. — Comp.
guovdab, nærmere Midten. — Superi. guov-
damu$, nærmeft ved Midten; guovdabui,
nærmere mob Midten; guovddali 1. -lebbui,
lidt nærmere mob Midten; guovddalebbuci,
endnu lidt nærmere mob Midten; guovda-
bu33i, id.; guovdamusast, nærmeft ved
Midten, paa bet midterfte Sted.
Guovddagæidno, nom. propr. loc. &outotæino.
Guovddali, adv. fe guovdda.
Guovdda-éalaSak, s. Navn paa en mindre
Kreite.
Guovddo, quovdo, s. 1) medium, Midte, Midt⸗
punkt, Centrum; guovdo dæivvat, træffe mibt
i Slinfen. 2) bruges i Gen. fom praep.
i Betydningen: tn medio, midt paa (jfr.
gasko, mibt i); guovdo alme, midt paa
Himmelen; guovdo latte, bævde, midt paa
Gulvet, Bordet; son dolli guovdo gallo,
han figtebe midt paa Panden. 3) fom postp.
i Betydningen: ex adverso, midt imob, lige
imod, lige fot; go bodi guovéa g. ba han
fom lige imod Søren.
Guovdel, guovddel, s. — guovda8, Mibte;
bæivve-guovddel oidnim euovggasa al-
mest, midt paa Dagen faa jeg et Ly8 paa Him⸗
melen; igja-guovddeli, indtil Midnat; igja-
guovddelest, fra Mibnat; gæsseguovdel-
bæivve, Midtfommerdag.
Guovddelas, s. = guovdas I. guovdel, men
bruges foran i Gammenjetninger; g. dalvve,
gæsse, midt paa Vinteren, Sommeren.
Guovdde, guovde, s. serpens, Glange.
Guovdde-nakke, s. Glangeham.
Guovddodet, v. fact. — goavddodet.
Guovddot, guovdom, v. n. = goavddot.
267
Guovllo.
Guovdet, adv. — guovdad. ^ -
Guovdnadet, v. fact. — govdnadet.
Guovdnat, v. ». — govdnat.
Guovdnjai, adj. vebf. guovdnjas, (guovdnje)
indvendig meget raabben.
Guovdnje, adj. introrsum puler, ita. ut res
attactu concidat, inbvendig raabben, faalebes
at Gjenftanden (f. Ekſ. em Sop) gaar op i
Støv eller [mulbre8 ved Berørelje.
Guovdnjodet, v. fact. (guovdnjot) bringe til
at raabne inbpenbig.
Guovdnjot, guovnjom, v. n. introrsum pu-
trescere, xaabne inbpenbig.
Guovdo, s. fe guovddo.
Guovdo-jægel, s. species lichemis albi, et
Slags hvib Mofe.
Guovggad, adj. vebf. guvggis, subfuscus,
albidus, brunagtig, lyſebrun, blaftet falmet
(jfr. &uoivad).
Guovggadvuotta, -vuoda, s. (guovggad)
Brunagtighed.
Guovggat, guovgam, v. n. subfuscum colorem
habere, have Iyfebrun arve, fe brunagtig ud;
giedde guovgga, Cngen fer brunagtig ub.
Guovgodet, v. n. — guvgudet.
Guovkko, s. — goavkko.
Guovladakkés, dekka, adj. (guovllat) til:
bøielig til at fige, titte.
Guovladet, v. cont. (guovllat) holbe paa at
fige, titte el. paa flere Gjenftanbe; goade 1.
goattai g. fige ind i Teltet; maid don
guovladak? hvad figer bu efter, paa?
Guovlas, guovllas, s. bacillum collari canis
adficum, ad quod. funis alligatur, en fort
Kjep, ber fefte8 til Hundens Halsbaand 0j
Rebet hvormed den bindes for at hindre ben
fra at bibe Rebet af.
Guovlastet, v. a. (guovlas) fæfte en Rjæp
til Hundens Halsbaand; g. bædnage, fatte
fjep paa en Hund.
Guovlastet, v. dem. (guovllat) fige, titte libt,
fom fnareft.
Guovlla, guovla, s. uboverhængenbe Sneftavl
(= guöbla).
Guovllalas, adj. (guovllat) flittig, fünf til
at lige, titte i noget; manna læ hui girje-
uovllalas, Barnet er flint til at titte i
ogen.
Gnovllalet, v. mom. (guovllat) én Gang fige,
titte.
Guovllamuå, -muàa, s. (guovllat) noget at
fige, titte efter el. paa.
Guovllat, guovlam, v. a. visere, prospiscere,
inspiscere, fige, titte; girje I. girjai g. fige,
cb en ica lag
uovllo, guovlo, s. plaga, regio, tractus,
Frakt, Can, ftant, Gtrøg, Led, Sietning,
$jenfeende; son vagjoli obba dam guovlo
mietta Jordan birra, han vanbrebe omkring
Guovllo.
i hele Egnen om Jorban; gude guovlo ol-
muà don lek? fva hvilken Trakt er bu?
juökke guovlost, fra alle anter; juökke
uvllui, alleſteds Ben; vasi sida guvllui,
[e gif bjemad; gukka læ biegga bieg-
am dam guovlost, Binben har ftaaet [enge
EA ta ben fant; oaidno buok guovloidi, llb:
figt til alle fanter; 88e suoggardet ja gæ-
æadet juókke guovlost, unberføge og be-
tragte Sagen fra alle Sider; gude 1. gosa
guvllui jorggalam? bhvorhen flal jeg vende
mig? mæra guvllui sirddet, flytte til Søen;
ibmel guvllui jorggalet, omvende fig til
Gub; su miella i læk girje guvllui, hang
Sind ftaar iffe til Bogen; oudas guvllui
ja manes guvllui, fremab og tilbage; si
borjastegje bævea guvllui, be feilebe imod
Vit; ælam sin dokko guvllui, jeg fever
faa nogenlunde; min jurddagak æi mana
ovta guvllui, vore Tanfer gaa iffe i famme
Metning; okti guvllui barggat, arbeide med
famme Maal for Øie; dalkke jorggal buö-
reb guvllui, Veiret vil bedre fig; ovta
guovlost let, være paa famme Kant, af
famme Mening.
Guovllosaå, -sa3a, adj. — guvllusaà.
Guovnjagattet, v. fact. (guovdnje) bringe til
at raabne inbvendig (= guovdnjodet).
Guovnjaget, v. n. (guovdnje) 1) = guovd-
njot. 2) = guvnjaget.
Guovnjetæbme, -tæme, adj. webf. -tes,
(enordnje) fom iffe er raabben inbvenbig,
, fub.
Guovsag, adj. (guoksa) fom Bar Mette
); g. guölle — guoksa-guülle.
Guovsagas, s. — guovsakas.
Guovsak 1. -sat, OR AER l. -ha, s. Garru-
lus infaustus, Xavftrige.
cur , -kasa, s. aurora borealis, Nord:
8.
Guovsakastet, v. ». pe) AE (om
Nordlyſet). -stestet, v. dem. id.
Guovsatas, s.' — guovsakas.
Guovsatuttet, v. fact. (guoksa) berøve SDtelfen
(om Fi).
Guovsatuvvat, -tuvam, v. subj. (guoksa)
mifte Melfen (om Fix).
Guovsatæbme, -tæme, adj. vebf.
(guoksa) fom ei har Melte.
Guovso, guksu 1. gufsu, s. diluculum, cre-
pusculum, bet førfte og bet fibfte Lys af
Dagen, Dagfljær, Daggry; iddedes guovso,
Morgengry; sekkedes guovso, Afbagning;
guksu taskadedin, i Afdagningen; caskame
læ jo guovsa, bet afdages allerebe; govddo-
goatta guovso, Dagslyfet forfvinder iffe;
guovso 8addagoatta, bet begynder at dages;
guovso tuvgudisgoatta, bet gryr af Dagen.
Guovso-dærre, s. førfte Glimt af Morgengryet.
-tes,
268
Gupper.
Guövsoi, guökso, .s. (dial.) — guovso.
Guovso-naste, s. Morgenftjerne.
Guovta, numer. fe guóvtes.
Guövteavjog, adj. (iex eneft.) tveegget.
Guövteavjosaå, -sa3a, adj. (ier vedf.)
tveegget; bastelabbo go guovteavjosaà
miekke, end et — Sværd.
Guövtegagzasaå, -saja, adj. (gass&) tot.
fovet.
EC REN adv. in incertum, paa bet
uvisfe; g. vudlgget, veife paa bet uvisje,
uden at vide, om man tommer frem eller
iffe; son loppedi boattet g. g. han lovede
at fomme, bet gaa fom bet vilde.
Guövtegielag, adj. 1) fom fan to Chprog.
2) tvetunget.
Guövtegærdan, adj. dupler, dobbel.
Guövte-gærdos, -gerddos, adj. gravidus,
frugtfommelig.
Guövtegærddasaå, -saga, adj. =
gærdan.
Guövtemielag, adj. inconstans, tvefindet.
Guövtemielagvuotta, -vuoda, s. Tvefindethed.
Guövtes, guöktas, guöftas, guökta, guovto
1. guovta, (guókte) numer. subst. duo
solitarii, to, Samling af to; gost guóvtes
daihe golmas læk éoagganam mu namnuii,
hvor to eller tre ere forjam[ebe i mit Navn;
goto mu barne guovto boattet, befal mine
to Sønner at fomme; goabba dam gudkta-
sist dagai aces dato? hvem af be to gjorde
fin Faders Sli? bapa gudvtes akaines
botiga, Bræften og hans Kone ere fomne;
dak læk Galle guovto bapain oamek, bet
er Skriverens og Bræftens Sager; guovta
gaskan, paa to Mands Haand; gudktasi
guöktasi, to og to, parvis; daina guovtoin
mon vuölgam, jeg veifer meb bisfe to.
Guovtos, guovto, numer. — gudvtes.
Guovééa, guovéa, s. ursus, arctos, Bjørn;
vilggis guovéa, ursus maritimus, $vib:
bjørn.
Guovéur, s. R. = dabmok.
Guovva-manno, s. Februarius,
Maaned.
Guovva, guova, s. miser, Gtalfel (— kus);
nieidda -g. = pieiddakus.
Gupidet, v. n. (guopa) fmage af Myggel el.
Skimmel; laibbe gupid, Brødet fmager
af Gimme.
Guppa, guba, s. cumulus, $05, ophobet Dynge
[. $oug; galvvoguppa, en Dynge af Zi
(ife. hivvudak, ora, öoakke, dobma,
joavkko, doakke).
Guppar, s. pastillus, Bolle af Blod, Mel og
Fedt eller af Rogn og Mel; guülleguppar,
Fiſtebolle.
Gupparastet, v. n. — gubbarastet.
Gupperdet, v. ». — gubbarestet.
guóvte-
Februar
Guppol.
Guppol, s. — gubbol ]. gubbo.
Guradisài, adv. — gudadasdi.
—— v. fact. (guraget) tilføie, bibringe
Skaar.
Guraget, v. transl. (gurra) faa Skaar eller
$af i Kanten eller Eggen (jfr. arraduvvat,
dirrat, guókkaret).
Guraiduvvat, -duvam, v. subj. (gurra) blive
Mk —— T
> postp. fe guorald.
Gurald, p ier) faa at ber er Skaar,
med Skaar el. Star; akso læ gurald, Økfen
har Skaar; dievva læ gurald 8addam, go
jokka borai, Bakken har faaet Cfar, ba
Elven har gravet.
Guratæbme, -tæme, adj. vef. -tes, (gurra)
fom ei har Skaar; gurates nibbe, en Kniv
uben Skaar i Eggen.
Gurast, posip. — guorast.
Gurastet 1. -åtet, v. a. (dial.) pellere, brive,
fjøre; gurasti su olgus, fjørte ham ub.
rbas, adj. = guorbas.
Guibbai, adj. = guorbas.
Gurbbaivuotta, s. — guorbasvuotta.
Gurbbe, gurbe, s. — spaldto.
Gurbma, gurma, s. teredo quaedam brevis
el turgida, quae inter cutem et carnem
pecoris invenitur, en fort og tykt Maddik
eller Larve, fom ubvifles mellem Hub og
Kjød paa Dyr, ifær paa Ren og Kjør,
nere”, arve af Ren: eller Kobremjen.
Gurbmai, adj. vedf. gurbmas, (gurbma) fom
er fuld af , Berer" eller Larver.
Gurbmaiduvvat, -duvam, v. subj. (gurbma)
faa mange Verer poa fig.
Gurbmatuttet, v. faci. (gurbma) [fille af
meb, befri for Verer.
Gurbmatuvvat, -tuvam, v. subj. (gurbma)
blive fri for 3Berer.
Gurbmatæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(gurbma) verefri, fom ei har Verer.
Gurbmistet, v. dem. (gurbma) libt, fom
fnareft pluffe Berer ub af Huden paa Dyr.
Gurbmit, v. a. (gurbma) carpere, ylulte;
ponit dikkid ja murjid, pluffe Lus og
ær.
Gurbmitet, v. fact. (gurbma) 1) [abe plutfe
Berer ub af Huden. 2) funne plukkes ud.
Gurbmot, gurmom, v. n. (gurbma) faa Berer
paa fig.
Gurdan, gurddan, s. (gurddet) Redſtab til
at grave meb.
Gurdaået, v. (ard. (gurddet) i Mag grave,
gnave, ubpibe (Qul).
tak, -taga, s. (gurddet) Sted, hvor
ber er gravet.
Gurddaset, v. fransl. (gurddet) blive gravet,
gnavet, udhulet.
269
Gurgga.
Gurddelet, v. subit. (gurddet) grave, gnave,
udhule i Haft.
Gurddet, gurdam, v. a. 1) laborare instru-
mento obtuso, fodere, rodere, arbeide med
et fløvt 3iebjtab, grave i noget haardt, gnave;
son læ gurddam aldsesis baste bastetes
nibin, han har ubbhulet fig en Ste med en
fløv Rniv; sapan læ gurddam raige lattai,
Mufen har gnavet et Gul i Gulvet; njoamel
gurdda muoraid, faren gnaver paa Træerne.
2) excavare, aperturam dilatare, ubbule,
gjøre en Aabning, et Qul førre; gurddet
raige galjebun, ubvide et jul.
Gurdestet, v. dem. (gurddet) gnave, ubbule,
udvide lidt.
Gurdetatte, adj. (gurdetet) fom fan graves,
gnaves, udvides.
Gurdetet, v. fact. (gurddet) 1) lade grave,
gnave, udvide. 2) funne gnaves, ubvides.
.Gurgadas, -dasa, s. ordo, series, Rab, tette,
Sinie; ovta gurgadassi, i en Rab, Kolonne;
moalkkas gurgadas, Glangelinie; sarga-
stagai mielde Gdallet gurgadasaid, flrive
Linier efter Citreger.
Gurgalas, s. — gurgadas.
Gurgas, s. — guorgga.
Gurgastak, -staga, s. (gurggat) Spor efter
Dyr, fom have gaaet efter hinanden i Rad
og Jette,
Gurgatet, v. ». (gurggat) — gurgestet.
Gurgestet, v. n. 1) effluere, effundi (de
siccis rebus) løbe ub, rinbe ub (om tørre
Ting). 2) ordine procedere, gaa, fare,
fomme eller følge i Rab og Rælte efter Bin»
anden (= gargistet); buok raidok gurge-
stek mannalagai, alle Raiberne fare i Rad
efter hinanden (jfr. njoarrat, njoaraidet,
ruvgatet).
Gurgetet, v. mom. (gurggat) én Gang plubfe:
lig Igbe neb, fare ub; badde veha8 gur-
geti, Snøret løb lidt ub.
Gurggalet, v. a. (gurggat) [abe løbe ub,
labe vinde ub, fire ub, (torte, hælde ub
(tørre Ting); go rudaid galgai lokket, de
gurggali bursast erit beevde ala, ba fan
ſtulde telle Pengene hældte han bem ub af
SBungen ub paa Bordet; mi farppal sist
lei, son gurggali merri, hvad ber vat i
Tonden, ſtyrtede han i Havet.
Gurgganet, v. inch. (gurggat) begynde at
fomme affted efter hinanden i Rad og Rælte,
greie fig ub i Rad og Ræffe; dærme vuóllai
nodagegje boecuk &oakkai, ja de fastain
urgganegje ja gurgestegje, unber :8affen
om Rensdyrene i en Flote, og faa begyndte
be igjen at greie fig ub, og faa gif be af:
fteb i Rad og Rælfe (== ruvgganet, ruvg-
galet).
Gurgga.
Gurggaset, v. transl. (gurggat) fomme i ben
Tilftand at noget rinder eller brøsfer ub.
Gurggat, gurggam, gurggajim, v. habil.
stare ordine cerio unum post allerum,
ftaa eller være, befinde fig i Nad og Rette
efter Dinanben.
Gurggistet, v. ». — garggistet.
Gurggit, v. a. — garggit.
Gurggo, -rgo, s. — guorgga.
Gurgidattet, v. fact. (gurgidet) bringe til
at gaa efter Dinanben i Rad og Siete.
Gurgidet, v. inch. (gurggit) begynde at lobe,
rinbe ub, at gaa i Rad og Sielfe (jfr.
gargidet, njoarrat, njoaraidet).
Gurgotet, v. muli. (gurggit) holde paa at
fue, ftprte ub (flere Zing); giettavadoid
bodnai gurgotet, labe $aanb|ngrene løbe
tilbunbs
Ge v. n. — guvgudet.
Gurhaidet, v. ». romle, ralle, fune,
(= skurhaidet).
Gurhat, v. n. min. us. for skurhat.
Gurhetet, v. mom. (gurhat) romle, fnorfe én
Gang.
Guris, -riåa, s. (obsol.) foramen, quod lepus
Sibi in nive parat, $ul i Sneen efter Hare.
Gurjo, s. — gudjo.
Gurkkat, gurkam, v. n. (obsol.) ingurgitare
cum singuliu glocientis gallinae, fvælge
meb Rlutfing.
Gurkko, tr: 8. liquamen, unguen, Saus,
Smurning.
Gurmak, s. — guormak.
Gurmak, s. (gurbma) et Rensdyr, fom har
Verer.
Gurmetet, v. a. (guorbme) cumulare, con-
gerere, famle, bynge fammen (fom Myren
og Stufen).
Güro, 1. gürot, gárok, adj. sinister, venftre;
ale divte du giro 1. gürot giedad diettet,
maid du olgià giettat dakka, lab iffe bin
venftre Haand vibe, hvad bin høire Haand
gjør; güro bællail til venftre!
Güro 1. gürot-giedag, adj. fjevhændet.
Gürok, adj. fe giro.
Gürot, adj. fe güro.
Gürot 1. ipud adv. — gavrot.
Gurpadet, v. cont. — gurppédet.
Gurpagistet, v. dem. (gurpaget) blive lidt
fammenbyøiet.
Gurpagattet, v. fact. (gurppat) fammenbøie,
bringe til at bøte Hovedet ned mob Knæerne;
buoecevuotta gurpagatta olbmu, Sygdom
— et Menneſte.
Gurpaget, v. transl. (gurppat) blive ſammen⸗
boiet, krumme fig fammen med Hovedet mob
Knæerne, blive rullet fammen til en Bylt;
noade vuöllai gurpaget, blive fammenbøiet
under Syrben.
270
| Gurpatægje, adj. =
ſnorke
Gurri.
Gurpas, gurppasa, s. (gurppe) noget, fom
er tullet omfring en Gjenjtanb, Omfvøb.
Gurpastak, -staga, s. 1) iftefnøre. 2) Snøre
til at binde omfring gurpas.
Gurpastet, v. dem. — gurppéstet.
Gurpatatte, adj. (gurpatet) Fe fon tulle
fammen i Bylt.
Gurpatet, v. Vad. (gurppat) 1) lade binde,
rulle fammen i Bylt. 2) die bylte8 fammen.
gurpatatte.
Gurpetet, v. v. (garppe) rulle, tumle, falbe
fammen i en Zul.
Gurppalet, v. a. = gurppit.
Gurppat, gurpam, v. a. — gurppit.
Gurppåt, gurppåm, gurppåjim, ve. habi.
(gurppe) capite genibus admoto sedere,
jacere, fibbe el. ligge med $Hovedet mob
Knæerne fom en Sylt.
Gurppe, gurpe, s. sarcina, saccus, Bylt,
Tul, Bal, Pofe; occi bijam go i læk
gurppe, jeg lægger bet i Barmen, da jeg
ingen Pofe har; niestegurppe, Niftepofe.
Gurppédet, v. coni. (gurppit) holde paa at
binde fammen i Bylt.
Gurppéstet, v. f (gurppit) lidt, fom
fnareft binde fammen i Dytt
Gurppit, v. a. colligare, convolvere sarcinam,
binde, rulle, tulle, fogbe fammen i en Bylt;
g. galvoid Goakkai, binbe Tøiet fammen i
en ul; jos ik don oro jaska, de fertim
du gurppit, berfom bu iffe forholder big
volig, faa faar jeg binde big fammen fom
en Bylt (meb Hovedet mob fneerne) ; gurppi-
juvvum buöecevuodast, forfrøblet, fammen:
bgiet af Sygdom.
Gurppitatte, adj. = gurpatatte.
Gurppitet, v fact. = gurpatet.
Gurppitægje, adj. = gurppitatte.
Gurra, gura, s. 1) crena, locus serratim
scissus (in ora aut acie alicujus rei),
Staar, Hat i Eggen (paa Kniv, Økte, Kar);
guraid erit sagjet, flibe Gtaarene bort; dat
gurra i vuölge, bet Skaar gaar iffe bort;
gurra-njalbme, Haremund; gurra-njalmag,
haremynbet. 2) angusta fissura monilis,
Star, trang Kløft i Fjeld.
Gurrai, adj. vedf. gurras, (gurra) fufb af
Skaar eller Skar.
Gurraluttet, v. fact. — guragattet.
Gurraluvvat, -luvam, v. ». — guraget.
Gurraset, v. ». — guorraset.
Gurri, (All. af guorra) postp. til Ranten af,
lige ved; sardnestuolo B tokkanet,
fette fig ned ved Vræbdikeftolen; &okkan
mu juölggevulus gurril fet big ved min
Fodffammel !
Gurrit, v. n. ad fundum maris labi, sidere,
gaa tilbunb8 (om Vilt paa Snøret).
Gurri.
Gurrit, v. a. (guoros) evacuare, tømme (faavel
om tørre fom vaabe Ting (jfr. njorrit, leik-
kit, salkkit); mon gurrijim vidnelase,
jeg tømte Binglasfet; g. galvoid erit vad-
nasist, losſe Døiet ub af Baaden; si borre
dassago batte lei gurrijuvvum, be aab
indtil Gryben var tom.
Gurritatte, adj. (gurrit) fom fan tømmes.
Gurritet, v. fact. (gurrit) 1) lade tømme.
2) funne tømmes.
Gursso, guråo, s. (dial) — gurra.
Gurtadak, -daga, s. pellis avi detracta,
m in usum sacculi vel folliculi ver-
tunt, Ham af JFugl, ber benyttes fom Pung;
dupak-gurtadak, Tobafspung.
Gurtte, gurte, s. caro, quae in collo est
cum duobus vertebris spinalibus dua-
busque costis, Kjødet paa Haljen af et Dyr
tilfigemeb to Mibben og to Ryghvirvler.
Gurcca, gurca, s. — guleca.
Gusgastak 1. guskastak, -staga, s. Nume-
nius phocopus, Spove.
Gusgatak, s. plur. duo tarandi cornibus
— cohaerentes, to Rensdyr, ber have
viflet Hornene faa i Binanben, at be ei
funne flippe Ig.
Guskalet 1. gutkalet, v. subit. effundere, ex-
culere (non plus quam. semel et raptim),
fade rinbe ub, ryfte ub én Gang i Haft
(tørre Ting); guskal jafoid dam sækast
sekkil flaa Melet ub af benne Got i ben
anden!
Guskestet 1. gutkestet, v. v. effluere, elabi,
tinde ub, bràje ub (om tørre Ting); jafok
uskestek sækast, go læ raigganam,
elet brøsfer ub af Sakken, ba ber er
gaaet Qul paa ben.
Guskidaddat, -dadam, v. fr. (guskidet) nu
og ba rinbe ub, glide ned; guskidaddam-
davdda, Brot.
Guskidet, v. inch. actionem defluendi, dela-
bendi incipere (de reb. siccis), hernia
affici, begynde at rinbe, glide, falbe ned
(om tørre Ting), faa Brottilfælde.
Guskit, v. a. demittere, fire, hisſe neb, lade
føbe ned.
Guskotet, v. muli. effundere, excutere (diu
vel large), labe rinde ub, ryfte ub længe
eller i Mængde.
Gusmodallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (guosmot) gjentagne Gange, nu og
ba fvide. :
Gusne, adv. — gost.
Gussa, gusa, s. vacca, Ko.
karmer gg «daga, s. pellis vaccae, Stind af
en Ko.
kata s. Mergus merganser, ftor
iffand.
Gusse, adv. (dial.) — gosa.
271
Gutte.
Gusset, v. ». (dial.) — goseat.
Gussodakkés, -dakkas, adj. (guossot) jom
gjerne og ofte vil blive beværtet fom Gjæft.
Gussodet, v. fr. (guossot) ofte blive beværtet
fom Gjæft, ofte være Gjæft hos nogen.
Gussolas, adj. (guossot) = guseodakkés.
Gussotallalas, adj. (gussotallat) gjæftfri.
Gussotallat, -talam, v. fr. (guossotet) ofte
beværte, ofte give Gjæftemad.
Guste, adv. — gost.
Gusto, adv. videlicet, scilicet, eredo, opinor,
nof, fljønner jeg, fer jeg, fan man fe; æi
sodnost gusto læk manak, be have ilfe
Børn, fer jeg; i son dato gusto, han vil
nof iffe, fljønner jeg; biegga lassan gusto,
Binden tager til, fan man fe.
Gustot 1. gustut, gustujim, v. v. convenire,
respondere, pertinere, gjælbe, pasfe paa el.
om, vebfomme; mi dast munji gusto? hvad
fommer bet mig ved?
Gustusi, adj. je guostos.
Guå 1. guå, s. — kus.
Gu&maget, v. /ransl. (gu&mos) blive ftiv.
Guàmos, adj. 1) rigidus, ftiv (om Lemmer,
Clinbt[eber) 2) insociabilis, non affa-
bilis, superbus, ftiv, umebbelfom, fry.
Guåmosmuvvat, -muvam, v. subj. — gui-
maget.
Gusmosvuotta, -vuoda, s. (gu&mos) Citivbeb.
Guåmotielgag, adj. ftivrygget.
Guåvodet, v. coni. (guåvot) holde paa at
bore Hul meb Kniv.
Guåvot, v. a. (dial.) cultro (non terebra)
cavare, bore Sul meb fniv iftebetfor med
alminbeligt Bor.
Gutta 1. gut, guda, numer. card. sex, fels;
gudajakkasaà, felsaarig.
Guttal, s. 1) /empus proximum, ben fibft for-
Igbne Tid ; &oaskasabbo læ odne go dam
guttal, bet er folbere ibag end i ben ſidſte
Tid; dàm guttal, i nærmefte Tid, nylig;
dám guttal, bim Tid, i ben Lib; i læk
dapatuvvam dai guttali, bet har iffe hendt
i be nærmefte, fibite Tider. 2) /utela, Be-
flyttelje, Baretægt.
Guttala$, -laga, adj. (guttal) fom hører til
ben nærmeft forløbne Lid.
Guttanet, v. iransl. (gutta) in sex partes
disrumpi, gaa i ſeks Ctyffer, dele fig i feks
Dele.
Guttamakka, -maga, s. abdomen piscis,
Fiſtemave.
Gutte, gude, pron. rel. et interr. qui, quis,
fom, bhvilfen, ben fom, ber; mon, gutte,
diedam, jeg, fom ved bet; gude bæive?
paa bhvilfen Dag? gudid bakkomid lem
rikkom? bvilfe Bud har jeg overtraadt?
færragutte, hvofombhelft. ;
Gutted, pron. — gutteg.
Gutte. 272
Gutteg, gudeg, pron. singuli, hver ijær for
«fig (byppigft med foranfat je8); mi gleeep
bælostet gutteg guoibmamek, vi [tulle for:
fvare hverandre; ja si vulgge, jesgutteg
su sidasis, og be broge, hver til fit; addus
jeBgutteg vares mielde! enhver give efter
fin Gone!
Guttege, gudege 1. gudegen, pron. 1)
aliquis, nogen; lego son guttege buktam
sudnji maidege borrat? mon nogen har
Bragt ham noget at [pije? ale sarno gu-
dege olbmui maidege dam birra, fig
ife noget Mennefte noget berom; i gu-
dege lakai, iffe paa nogen Maade. 2)
singuli, hver ijær, (fær med foranfat jeà
bruges guttege i famme Betydning fom
gutteg, hver ifær); ja si 033u ovta ruda
guttege, og be fil en Penge hver; son
addi jesguttige su naveai mielde, han
gav enhver efter hans Gone; ja dam
njælje spirist legje, je8gudestge sierra,
gutta soaja, og be fire Dyr havde, hvert
fjær, fefs Vinger.
Gutteikkenes 1. -nessi, gudeikkenes, pron.
rel. quicunque, hvoſomhelſt, hviltenfombelft ;
lego lovalaà ærranet akastes gudeikke
nes ase diti? et bet tilladt at [fille fig
fra fin Huſtru for hvilkenſomhelſt Saga
Cfylb? gudekikkenessi, geek læk suddo-
dam, galggek rangastuvvut, hvilkeſom⸗
Delft, ber have fyndet, jfulle firaffes.
Guttemak, s. fe guttamakka.
Guttemuå, gudemuga, pron. rel. et interr.
qui, quis? foo, hvilfen, ben fom (af flere);
guttemuà din gaskast? hvo iblandt eder?
sin gaskast lei riddo dam birra, gutte-
mui sist galgga adnujuvvut stuoremussan,
ber var Gtrib iblandt bem om, Doo ber
ftulde anfees for ben ftevite.
Gutti, adv. sexies, ſels Gange.
Gutkusaå 1. gutkosaå, -sa3a, adj. (guotko)
jevnlig, jeongob med, fom holder fig jevn-
fibe8 meb (i Gang, Arbeide etc.).
Gucat 1. gucak, s. je guzak.
Gucidet, v. mn. — ſtinke raaddent.
Gucculdak, -daga, s. (guoccot) Bebreidelſe.
Guvdaået, v. fr. (guvddet) nu og ba ligge
nedhuket.
Guvddelet, v. ». (guvddet) legge fig plot
ned, huke "fig aldeles ned. -lástet, v. dem. id.
Guvdestet, v. ^. — guvddelet.
Guvddet, — v. n. jacere capite el
cauda per humum protensis, ligge plat
ned mob Marlen med Hoved og Hale, ligge
nebbufet (fom Hund og Ulv).
Guvdetet, v. fact. (guvddet) 1) bringe til
at ligge plat ned mob Marken. 2) muligt
at ligge ſaaledes; i dast guvdet, her gaar
Gædne.
det ei an at ligge, plat ned mod Marken.
-tüstet, v. faci. dem id.
Guvdnjat, guvnjam, v. mn. aduri, fvide,
(= guosmot, jfr. guorbbat).
Guvdnot, guvnom, v. ». — mugi
Guvgudattet, v. fact. —— e blat,
brunagtig.
Guvgudet, v. n. (guovgad) blive brunagtig,
blak, falbe i bet graa (fom brugt gi).
Guvhlagattet, v. dm (guvhle) gjøre bulet,
fuld af Buler.
Guvhlaget, v. transl. (guvhle) blive bulet,
faa Buler.
Guvhlas, adj. (guvhle) fuberosus, bulet.
Guvhle, 5. tuber (ictu ortum), Bule, Bugle,
Kul (efter Slag, Stød).
Guviter, s. je gufitar.
Guvlar, -llar, adj. vedf. -villaris, (guovllat)
fynft, fom har Syner, fom øver lidt Troldbom.
Guvlarusåat, -ru&am, v. factit. (guvlar) have
Syner, øve Troldom.
Guvlarvuotta, -vuoda, s. Synſthed, rol:
domsbdygtighed. -
Guvlhe, s. fe guvhle,
Guvlhoduvvat, -duvam, v. subj. = guvh
lagat.
Guvllo, guvlo, s. — guvhle.
Guvllusa$, -saga, adj. (guovllo) fom hører
til en vis Gan, Kant, Trakt; min guvllu-
sag olmai, en Mand fra vor Ggn; davve-
guvllusaà, fom er fra Nordkanten, nordfra.
Guvnjagattet, v. fact. (guvdnjat) fvibe.
Guvnjaget, v. iransl. (guvdnjat) blive fvid.
Guvnjidet, v. ». (guvdnjat) lugte foib (jfr.
skernjidet, civnidet, buovnjaget).
Guvnostet, v. ». (guvdnot) labbe eller lunte
affted (om Dyr fom Bjørn, Jærv
Guvraget, v. ». — gavraget.
Guvrot, adv. — gavrot.
Guvrotet, v. habil. — gavrotet.
Guvrrai, adj. — gavrrai.
Guvrrat, v. habit, — gavrrat.
Guvrre, adj. — gavrre.
Guvti guvti, BN (guükte) to og to, parvis
(= gudktasi guóktasi).
Guvééa, guvéa, s. Salmo fario, utt;
guvéca-&albme, ret
Gæba, s. fe gæp;
Gæbbel, d ind '-lis, qui facile natat,
ab aqua elc. sustentatur, (— govdol) fom
flyber [et (paa Band, Sne); gorkka læ
æbbelåmus dingga, "Sort er den mejt let:
Åybenbe ging.
Gæbbelvuotta, -vuoda, s. (geebbel) ben Egen
ſtab at flyde let.
Gædagas, -gasa, s. (dial.) — gædaes.
Gædnas, adj. je gænes.
Gædnegas, -gasa, adj. obligatus, vligtig,
forpligtet, flyldig, pligtffylbig; g. læ dass,
Gædne.
han er forpligtet dertil; gædnegassan dak-
kat, forpligte; mi løp alelassi gædne-
gasak gittet Ibmela, vi ete altib flylbige
at taffe Gud.
Gædnegaslaå, -laga, m pligtmæsfig.
Gædnegasvuotta, -vuoda, s. (gædnegas)
Forpligtelfe, Pligt, Skyldighed; gæduegas-
vuoda mielde, pligtmæsfigt; gædnegas-
vuoda vuóstai, pligtftridigt; gædnegas-
vuoda vajaldattem, Pligtforglemmelje.
Gædas, ad). placidus, mitis, comis, urbanus,
blid, dn 1 høflig; su muotto læ gædas,
hans Anſigt er venligt.
Gædasgas, adj. id. å mindre Grad.
Gædasgastalet, v. imi. = gædastallat.
Gædastallat, -stalam, v. imil. (gædas) tale
venligt, bøfligt, blidt, Kjærtegne.
Gædasvuotta, -vuoda, s. (gædas) Blidhed,
Venlighed, $øfligheb.
Gædaå, -data, s. Gul i Sneen, fom Haren
gjør (= guris). at
Gædaå, -daåa, s. orotaphus, Tinding.
Gædde, gaede, s. obscuritas, caligo, tene-
brae, Utlarhed, Dimme, Dunkelhed; muitam
aito gæde &ada, jeg erindrer fom gjennem
en Dimme, jeg har en dunkel Grinbring om.
Gæddeluddat, v. ». — gæddodet.
Gæddeluttet, v. a. (gædde) lafte Blaar i
Øinene.
Gæddodet, v. n. (gædas) 1) subridere, paa:
tage fig en venlig Mine, anftille fig, [miffe;
g. gæsage, [mille for nogen; maid don
munji gæddodak? hvad er bet bu fmiffer
før mig efter? 2) obscure obversari, ut per
ete. vife fig for Fantafien, i Søvne
eller høift uflatt, forefoæve (— våssot).
Gæddot, (1. geddut), gæddom, gætdojim,
v. n. praestringi, blende, blive buntelt for
Øinene; im oaine 8at, talmek gæddojek,
jeg fer ife længer, bet bliver bunlelt for
inene.
Gæddotet, (1. geddutet) v. fact. oculos prae-
cues blende.
ælgadet, v. a. (gædge) lapidare, ftene; de
si valdde gedgid bajas su gædgadam
diti, ba toge be Stene op for at tene ham.
et, v. dem. id.
Gæflgai, adj. vedf. gæltgas, (grettge) lapi-
dosus, ftenig, ftenet, fulb af Stene.
Gæfgaiduttet, v. fact. (gædge) gjøre ftenig,
et.
enet.
Gædgaiduvvat, -duvam, v. subj. (gædgai)
blive ftenig, fufb af Stene.
iedgaivuotta, -vuoda, s. (gædgai) ben Be⸗
ce at være fulb af Stene.
— -gaéa, s. dem. (gædge) en liden
Gage, s. lapis, Sten; geågiguim borddet,
brolægge; dast don ik bæsa ik murri
273
Gægge.
ikge gædgai, herfra (fra Denne Knibe)
flipper bu iffe hverken op i Træ eller paa
Sten (Talem.).
Gædge-badde, s. Garn el. Vraade, hvori
Ctenene hænge i Lapperne8 3Bav.
Gaedge-balkastak, s. Gtentaft, faa langt, fom
man fafter med Gten.
Gædge-muorra, s. Tværtræ i Lappernes
Bævftol.
Gadge-npporjo, 8. Phoca vitulina, Sten-
obbe.
Gaedge-rastes, s. Motacilla aenanthe, Sten
fmet, Stenbulp.
Gaedge-taval, s. Stentavle.
Gaedgetuttet, v. a. (gædge) renfe for Sten.
Gædgetuvvat, -tuvam, v. subj. (gædge) blive
fri for Stene.
Gæådge-tadda, s. Stentul.
Gædge-&obma, s. Stenrøs.
Gaedge-Céuoppe, s. Stenhugger.
Gædgot, v. n. (gædge) blive ftum fom en
Sten.
Gaeggat, v. a. — gæceat.
Gaegse, adj. (dial.) — gæcce.
Gafhaset, v. aestim. (gæfhe) anfe ls fattig.
Gaefhatet, v. aestim. (min. us.) — gæf haset.
Gæfhe, adj. vedf. gaefhes, pauper, fattig
(ifr. vaivaa).
Gæfhe-gapper, s. Pung paa Enden af en
Stang, hvori famlebes Almisjer i Kirken.
Gæf hevuotta, — (gæfhe) Fattigdom.
Gæfho, s. — dafh
Gæfhodak I. gefhudak, -daga, s. paupertas,
Jattigbom; gæfhodaga siste vellet, levert
Fattigdom.
Gæfhodattet, v. fact. (gæfhot) gjøre fattig,
ubarme.
Gæfhoduvvat, -duvam, v. subj. (gæfhot)
blive fattig.
Gæfhot, v. n. pauperem fieri, blive fattig.
Gæfhotet, v. fact. (gæfhot) gjøre fattig.
Gæges, s. fe gieges.
Gaeggadámus, s. fe gieggadåmus.
Gæggadatte, adj. (gæggadet) fom fan be.
lægges med Træ eller forfaales.
Gæggadattet 1. gieggadattet, v. fact. (gæg-
gadet) 1) labe belægge el. beflæde xt
Se, lade forfaale. 2) funne belægges,
forfaalea.
Gæggadet l. gieggadet, v. a. (gægge) be
tlæde, belægge med Træ (f. EH. en udflidt
Kjøl), forfaale (Stotøi); gæggadet stevelid,
forfaale GStøvlerne.
Gægge 1. giegge, gæge, giege, s. 1) asses,
quae trahis et carinis nai m suffi-
guntur, Betlædning, Cloning af Træ under
Slode og 3Baabljgl, , Straakjøl". 2) soleae,
Saale under Cfotgi, Halvjaale Pr rake),
18
Gæga.
Gægadakkés, -dakkas, adj. (gækkat) fom
ymter, ſnakker om fnart at reife to fnart bib.
Gægadet, v. n. (gækkat) faa løfeligt ymte om.
Gægatallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (gækkat) nu og ba, af og til ymte om.
Gægetet, v. mom. (gækkat) én Gang
ymte om.
Gæha 1. gæhe, s. Bindingsvært el. Tømmer»
værket i et Gus.
Gæhte, s. R. = gakkur.
Gæibmat, gæimam, v. n. — gieibmat.
Gæidagas, -gasa, s. — gæidos.
Gæiddaset, v. transl. (gæiddet) blive ufynlig.
Gæidde, s. pers. = gæiddo.
Gæiddet, gæidam, v. a. 1) invisibilem se
reddere, gjøre fig ufynlig, forandre fin SÅL
felje; g.jetas. 2) facere ut oculi ali
fallani, togle, tværve Synet paa Gol, faa
be fe galt, hylle, forftille fig; g. gænge.
Gæiddo |. talmegæiddo, s. pers. (gæiddet)
Y) En, fom forotenget eller tværver Folks
Syn, en Kogler. 2) = gæidos; talme-
goidost, i ufynlig Tilftand.
G — v. subit. (gæddet) i Haſt kocerve
net.
Gæiddot, gæidom, v. a. — gæiddet.
Gæiddo-tæppe, s. Sogler, En, fom kværver
Synet.
Gæidetet, v. fact. 1) lade gjøre ufynlig, lade
fværve Synet. 2) funne gjøres ufynlig.
Gæidno, gæino, &. via, accessus, Bei, Ad⸗
gang, Kurs; gæino rakadet, bane 9i;
jeöas gæino mannat, gaa fin egen Vei;
boasto gæinoid mannat, jfeie ub; jottem-
gæidno, Bane; jos sadue gæino gavdna
vaibmoi, om Orbet finber Adgang til Hjertet;
rievtes gæino mielde sardnot, tale i ben
vette Orden, paa ben rette Maade; son
manei iloin su gæinos mielde, han brog
fin Bei med Glæde.
Gæidno-dovddel, adj. fom godt finder Beien.
Gæidno-rathe, 3. Beifred.
Gæidno-ærranæbme, s. bivium, Veiftjel.
Gæidos, gæiddos, s. invisibilitas, wufynlig
Zilftand; gæiddosist let, være ufynlig;
gæiddosi mannat, gjøre fig ufynlig.
Gæidoået, v. a. — gæiddot.
Gæidoåægje, s. pers. — gæiddo.
Gæidotet, v. fact. (gæiddot) forvende eller
forblinde Synet (ved en gæiddo) hos Foll.
Gæigatet, v. fact. (gæiggat) holbe ubftralt.
Gæigga, gæiga, s. — geja.
—— v. habit. y ri 2
æigganet, v. transl. iggat) ftræfte fi
ub, fomme i ubftraft rc ie
Gæiggat, gæiggam, gæiggajim, v. habi.
exiensum, exporreclum esse, være ubfiralt;
gietta geeigga, Haanden er udftratt.
274
Gela.
Gæiggo, adj. extensus, exporrectus, ubfiratt,
ubrott; gæiggo julgi vællet, figge me
udſtrakte Fødber; gæiggo giedai, med ub.
Hralte Arme.
Gæigot, adv. (gæiggo) statt extenso, ubfitatt.
Gæigotet, v. muli. (gæiggo) holde ubfirakt,
ubftrætte(længe el. flere Ting); mon gæi-
gotim mu giefaidam gætos bæive vuöste-
hagolaå olbmui guvllui, jeg ubfiralte mine
Hender ben ganfle Dag imob et gjenfridigt
Folk (jfr. geiggit).
Gæinahet, v. n. (dial.) in obliquum fleti,
bøie fig til Siden.
-daga, s. (gæidno) directio viae,
Strøget, hvor Veien gaar, Beiftrøg, Vei;
guövtemielag olmai læ nanosmættom buok
su gæinodagaines, en tvefindet Mand er
uftøbig paa alle fine Veie.
Gæinolaå, -laga, adj. (gæidno) fom er god
til at tale og greie for fig, flink til at ftoppe
Munden paa Foll.
Gæinotesvuotta, -vuoda, s. (gæidno) Raa»:
føsheb, Raadvildhed.
Gaeinotuttet, v. fact. (gæidno) gjøre raadl⸗s
raabdvild, ftoppe Munden paa.
Gæinotuvvat, -tuvam, v. subj. (gæidno) be
roves Udvei, iffe kunne foare mere, faa fin
Mund ftoppet.
Gæinotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(gæidno) vaabløs, raabvilb, fom iffe fan
[vare mere, fom er ftoppet Munden paa.
Gæivvalet, v. mom. (gæivvot) flaa til nogen
en enfelt Gang i Vildelfe.
Gæivvolas, adj. (gæivvot) — gievvolas.
Gæivvot, gæivom, v. fr. — gievvot.
Gækkaladdat, -ladam, v. n. (gækkat) holde
paa at ymte om, være i Beraad.
Gækkalas, adj. — gegadakkés.
Gækkalet, v. n. (gekkat) i Qoft ymte om.
Gækkamuå, -muåa, s. (gekkat) noget at
ymte om. :
Gækkam, s. verb. — gækko.
Gækkat, gægam, v. a. in mente habere,
obiter de ali ve loqui, agte, tænte,
tale lpfeligt om, mte om, tænke paa;
itten gægasim vuölgget, go skippar lifei,
imorgen temfte jeg paa at reife, ber[om jeg
havde Reifefammerat Gr. ægadakkts, gæ-
gadet, gægetet, ho 5
Gækko, gægo, s. cogilatio, animus, ;
gægost legje boattet, bet var bereå
at fomme; i læk visses, gækko læ galle;
bet er iffe filfert, bet er vijtnof (hans) Agt
Gæksa, s. — gækso.
Gækso, gaevso, s. navicula, lembus, Kjeld,
liben Baad.
Gæladet, v. coni. (gællat) holde paa at
afpubfe.
Gælastet, v. dem. (gællat) afpubfe lidt.
Gela.
Gælaået, v. (ard. (gællet) langfomt, i Mag
drage Not med Spil.
Gælatatte, adj. (gælatet) fom fan pubjes,
rug
ælatet, v. fact. (gællat) 1) labe pubfe,
blante. 2 lentes E
Gælbbo, gælbo, s. pretium, Bær», Bærdi.
Gælbedet, v. n. (gælbbo) bue til noget.
Gælbolaå, -laga, adj. (gælbbo) dignus,
værdig, buelig; gælbolabbui 1. gælbola-
3ebui, for bem værdigere (jfr. dokkulas).
Gælbolaåvuotta, -vuoda, s. Værdifulbhed,
Duelighed.
Gælbotesvuotta, -vuoda, s. Bærbdiløshed,
Uduelighed.
— v. fact. (gælbotæbme) gjøre
ubuelig
Gælbotuvvat, -tuvam, v. subj. (gælbotæbme)
blive ubuelig.
Gælbotæbme, -tæme, adj. webj. -tes,
(gælbbo) indignus, fulilis værbiløs, ubue:
lig, unyttig; gælbotes mni baarlig Tale;
gælbotes olbmuk, Skrapfolk.
Gælda, gælddaga, s. status, in quo inten-
sum aliquid est, Spænd, fpændt Stilling;
gælddagest let, være fpændt (Bue, Bøsfe);
bællegælddagest, i Halvfpænd.
Gældagas, -gasa, s. = gælda. .
Gældatak, -taga, s. 1) (= bácatak) 9H.
— (paa Bøsfe). 2) Stenrøs, fom lan
Galádelet. v. subit. (gælddet) i $aft fpænde
4
gældam, v. a. tendere, fpanbe
Dee Bøsfe); biettames g. jette Halen i
Beiret.
Gældekættai, 1) car. verb. (gælddet) uben
at fpænde. 2) adj. vebf. -kættes, ufpændt.
Gaeldestet, v. a. — gælddelet.
Gældetatte, adj. (gældetet) fom fan fpændes.
Gældetet, v. fact. (gælddet) 1) lade fpænde.
2) funne fpænbdes.
Gældetægje, adj. = gældetatte.
— v. fact. (gællet) lade drage med
pil.
Gallagas, -gasa, s. (gællat) afpubfet Til:
ftand; gællagasast let, være afpubfet.
Gællaladdat, ren v. fr. (gællat) nu og
& 0g tit pub
flalet, v. pun (asia) i Haſt afpubfe,
—
Gællamu3, -muåa, s. (gællat) noget, fom
fral afpubfes, Blant.
Gællat, gælam, v. are, expolire,
detergere, rede Mie V pube, Blant,
flure.
Gælle, gæle, s. machina, qua veniculum
attrahunt, Spil (til at drage Not med).
275
Gæne.
— s. Troklods, hvorpaa gælle
viler.
Gæller, gællar, s. cella, Kjelder.
Gællet, gælam, v. a. (gælle) machina veni-
culum attrahere, brage Not med Spil; g.
nudte gaddai, brage toten i Land med Spil.
Gaello, adj. alacer, raſt (Pige).
Gælvva 1. gælvve, gælva 1. gæbla, 8. cylin-
drus ius, quo massa, pins com-
planatur, Kjevle.
Gaemadak, -daga, s. aer nebulosus, utlar,
bifig Luft, faa man ei fan fe langt, gæma-
daga dakkat, blive bifig Luft.
Gaemadattet, v. fact. (gæmadét) lade blive
bifig Luft.
Gæmadet, v. ». (gremos) blive uflart, bifigt
i Luften. -dástet, v. . id. å
Gaemaduvvat, -duvam, v. ^». — gæmadet.
Games, gæbmas, adj. = gæmos.
Gæmos, gebmos, adj. subobscurus, nebulo-
sus, utlar, bijig, utydelig, flum.
Gæmpa, adj. vebj. gaempas, vestis
satis decet, mitidus, fom fer gobt udi
fine Klæder, fom Bar et pent S)ore, fordi
Klævderne fibbe godt, fom har ſmuk Holbning
el. Anſtand; dat læ geempas olmai, bet er
en Mand med [mult Untræt (jfr. nægolas).
Gæmpa, s. 1) gigas, Rjæmpe. 2) geempa-
siesse, irausirum primum, forrefte Tofte
å Baaden; gæmpa-airok, forrefte Par Aarer.
Gæmpaiduvvat, -duvam, v. subj. (geempa)
faa et pent Ubjeende, faa bedre Qolbning
(= gæmppot, jfr. negoiduvvat).
Gaempasmattet, v. fact. (gæmpe) flaffe et
bedre Udſeende; dabba biktasak gæmpas-
mattek olbmu, vafre Klæder gjør, at man
fer bedre ub, forffjønner Foll.
Gæmpasmet, v. comp. = gæmpasmuvvat.
Gaempasmuvvat, -muvam, v.comp. (gæmpa)
faa bedre Ubfeende.
Gæmpaået, v. aestim. (geempa) anfe for at
være pen af Ydre, i UAntræt.
Gæmppot, gæmpom, v. ». (gæmpe) blive
pen af Ydre, i Untræf, af Anftand.
Gænastak, -staga * os dial, Jj Gammenføining
af 2 —E
Gænddet, gændam, v. simulare, ans
ftille fig.
Gænes, gædnasa, adj. aptus, commodus,
(ifr. gædnegas) SeMenbe høvelig; njuovvat
genes boceu, flagte et pasjende Rensdyr;
oa320 ællet dassago gædnaseb boacon
Badda, ben fan faa leve til ben bliver et
til Glagt mere paBjenbe Mensdyr (bruges
undertiden ogfaa i famme Betydning fom
gædnegas).
Gænesvuotta, s. — gædnegasvuotta.
Gænetuvvat, -tuvam, v. subj. (gænetæbme)
blive fraftløs, fvag.
j 18*
Gene.
Gænetæbme, adj. = gænotæbme.
Ganges, gængga, s. — gækso.
Gaenià, -niéa, s. — zünià.
Gænnet, gænam, v. a. (dial.) fammenføie
2 Garnſtykker (i Not).
Gængga, gænga, s. cardo, $Heængfel i füfte.
Gænotæbme, -tæme, adj. vebj. -tés, in-
firmus, tenuis, foag, veg.
Gænka, adj. (dial.) Bec -nkas, pavidus,
folkeſty, fom ei vil lade fig tage faft.
Gænkastallat, -stalam, v. ». (gænka) vife
fig folkeſty.
æpadas, s, — gæpad
Gæpadus, -dusa, 3. Tera 1) relevatio,
Rettelfe; dovdda gæpadusa davdast, ban
føler Lettelfe i Sygbommen. 2) pars, portio,
aftaget Portion, Del; gosa bijam gæpadus-
tace? hvor flal jeg gjøre af bet Vand, fom
er ſlaaet af? Nl Gå. af fjebelen, at ben ei
ſtal koge over).
Gæpas, gæppasa, adj. — gæppad
Gæpasmattet, v. fact. - (geepasmet) gjøre
lettere.
Gæpasmet, v. comp. — gæppanet.
Gæpasmuvvat, -muvam, v. comp. — gæ-
pasmet.
Gaepasvuotta, -vuoda, — gæppadvuoita.
Gaepa&et, v. aestim. (gæpas) anfe for let,
for altfor fet.
Gæpedatte, adj. (gæpedet) fom fan gjøres
Lettere, mindſtes paa.
Gæpeda attet, v. fact. (gæpedet) 1) labe lette,
mindſte. 2) funne lettes, minbjfe8 paa.
Gæpedet, v. a. relevare, minuere, circum-
Scribere, lette, mindſte, tage fra, af, inb.
flrænte; gæpedet morraàa ja hæde, lindre
Sorgen og Nøden; borjasa gæpedet,
minbjfe Geil; darbaBvuodaides g., inb:
flvænte fine Behov; son guddi buok
gæpedkættai, han bar alt uben at lette
noget af.
Gæpedæbme, -dæme, s. verb. (gæpedet)
Lettelfe, Formindſtelſe.
Gæpes, gæppa, s. pulmo, unge; gæpes-
vikke, Lungefyge.
Gæppa, gæba 1. gæva, s. fistula textoria,
arnnaal, Vævfpol.
Gærppad, adj. vebf. geppis 1l. gæppadis,
levis, facilis, let; mu noadde læ gæpas
1. gæppad, min Byrde er let; goabba læ
gæppasæbbo dekkat? hvad er letteft at
gjøre? gæppad læ munji dam dakkat,
jeg har let for at gjøre bet; gæppad læ
dal vaibmo sust, han er nu let om Hjertet;
dam ae son valdda appear gæppaden,
den Sag tager han altfor let.
— -daddat, -dalam, -dadam,
(gæppadet) holde paa at fpole
viet Be haſpe Traad paa Garnnaalen.
276
Gærdda.
Gæppadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (gæpedet) holbe paa at lette, tage
af, mindſte paa.
Gaeppadet, adv. (gæppad) leviter, facile, let.
Gæppadet, v. a. (gæppa) fila deducere in
fistulam textoriam, hæfpe Traad op paa
Garnnaalen, fpole. -dåstet, e. dem. id.
Gæppadvuotta, -vuoda, s. (gæppad) Lethed,
Retfindighed.
Gæppanaddat, -nadam, v. fr. (gæppad)
aftage, letne mere og mere.
Gæppanastet, v. dem. (gæppanet) blive fibt
lettere, mindſtes lidt.
Gærppanattet, v. fact. (gæppanet) bringe til
at letne, til at aftage.
Gærppanet, v. iransl. (gæpas) blive lettere
(derved at moget borttages), aftage, fot.
mindſtes, blive færre; noadde gæppani,
Byrden blev lettere; osko læ gæppanæmen,
Troen er i Aftagende; apek gæppanek,
Krefterne aftage; olbmuk gæppanisgotte,
Indbyggerne bleve færre.
Gæppanæbme, -næme, s. verb. (geeppanet)
Aftagen, Formindftelfe; geppansebme ja
lassanæbme, Af: og Tiltagen.
Gseppaset, adv. — gæppadet.
Gæppaåokåat, -åovåam, v. aestim. — ge-
padet.
CE v. G. pedet.
æppel, s. planta pes (animalium), job:
Mr (paa Dyr).
Gaeppolet, v. subit. (gæppot) i Haſt letne
Gaeppot, gæpom, v. n. levars, levius feri,
minus, blive lettere, letne; suoinek geppuk
go goikkek, Gres letner, naar bet trei.
Gæradet, v. cont. (gærrat) holde paa at
flyde fig Aer og dia age (om ftore Bølger
ved Citranben).
Gæram-arppo, 5. Traad omfring 3bie Tver
træ i Seven.
Gærbmad, adj. vebf. gerbmis — gærbmos.
Gærbmos, adj. subobscurus, noget mør;
igja læ juo gærbmos, Natten er allerede
noget mørt; g. siste, i Tusmørke.
Gærda, gærddaga, 8. repetitio, Gjentagelfe
(om end med libt Forandring).
Gærdag, adj. = Es amd
Gærdan, = gærd
Gærdastet, v. dem. aner 1) tvinbt
lidt. 9) én Gang gjentage. -
Gærdda, gærda, s. = tærdda.
Gærddasagat, adv. (gærdde) folbigt; js
verid lem dakkam, de addam dam njælje
geerddasoat ruoktot, om jeg har gjort ret,
faa giver jeg bet firfoldigt, fite Gange igjen.
Gærddasaå, -sada, adj. « serdde) foldig;
ovtagserdasad, enkel, enfoldig; gudvie-
gærddasa8, bobbel.
Gærdda.
Gærddasaåvuotta, -vuoda, s. (gærddasaå)
Folbigheb; ovtagærddasaåvuotta, Enfolbig:
Galde, gærde, s. 1) vices, Gold, Gang;
galle gærde? bvormange Gange? de lei
muttom gærdde olmai, bet var engang en
Mand; guüvte gærde, to Gange; gutta
gærde gutta, jefa Gange fels; cuöde gærd-
dai Baddo eller tuöde gærddasas —
hundrede Fold Frugt. %) |species, g
Classis, Slag, Afdeling, Klasfe, —
Vis: nuorra gærdde, Ungbommen; gæfhe
rdde, ben fattige Klasſe; ællem gærdde,
evig, Revnet. 3) stratura vestis, ag,
ficbning; likkegeerdde, Klædningen nære
meft Huden; olmus goallo ovta gærdest,
man fefe å en enfelt Klædnin
Gærdde, adj. mediocris, alminbeli, mibbelà ;
gærdde guolle mibbelftor Fiſt; gærdde
olmai, —— Mand.
Gærdde-bælle, 5. singulum. lini jm
enfelt Poe i Snøre eller Loug; dam bad-
dest læ boatkanem gærddebælle, en Tot
er gaaet af i Snøret; gærddebællei manai
1. addai 1. nogsi, en Tot gif af.
ærddo, gærdo, s. — gierddo.
—— v. 8ubit. (gærddot) i Haſt tvinde.
ærddot, 'gaerdom, v. a. 1) fila contor-
6, tvinbe; suona gærddot, tvinbe en
ene. 2) repetere, gjentage (= gærdotet);
son gærdoi ovta sane golma gærddai,
han gjentog et Ord tre Gange.
Gærdnastuvvat, -stuvam, v. subj. (gærdne)
faa Skade, blive faaret af Jsſtorpe
Gærdne 1. gierdne, gærne, 8. 1) niz glacie
adsiricia, isagtig Skorpe eller Cur paa
Cneen ; gærdne-muotta, Sune med Glotpe
paa Gfr. euone, skavva). 2) renium mor-
bus, quo tarandi vexantur, Sygdom hos
Menen paa Nyrene eller Sturv paa Spenerne.
Gærdnot, gærnom, v. ». (gærdne) 1) glacie
leviter adstringi (de nive) faa tynb Is⸗
ftotpe paa fig (om Gneen). 2) ex renibus
are, faa Skurv paa Gpenerne eller
Feil paa Nyrene (om Renen).
Gærdodet, v. a. — gærdotet.
Gærdokættai, 1) car. verb. (gærddot) uben
at tvinde, gjentage. 2) adj. vedf. -kættes,
utounben, ugjentagen. -
Gærdostet, v. subi. — gærddolet.
Gærdotet, v. fact. (gærddot) 1) labe tvinbe,
lade fig tvinde. 2) repetere, gjentage.
Gæreg, 5. — gereg.
Gæregas, adj. — gerremas.
Gæregasvuotta, s. — gerremasvuotta.
Gærel, adj. vebf. gærelis, — gerremas.
Gærgastet, v. subit. — gærggalet.
Gærgastuvvat, -stuvam, v. v. (gærggat)
vanftelig, nødig blive færdig; im mon
277
Gærgo.
— dam aiggai, jeg kan vanſtelig
live færdig til ben So.
Gærgatatte, adj. (gærggat) fom fan gjøres
færdig, mulig at ———
Gærgatet, v (gærggat) gjøre færdig,
aftlavere, Fi — — daga nuft burist ja
gærgat 'muo! vær faa god og gjør mig
færdig! gærgati aldsesis borramusaid, han
gjorbe sad iftand, ftellebe til Mad til fig;
lego olmai viesos gærgatam? har Man:
ben fuldført fit Hus?
Gærges-vagge, nom. propr. loc. Sirfesbalen
e Tromss Amt.
ærgetet, v. subit. (gærgget) i Haft, plub:
— blive færdig; gærget dal! fe mu til
live færdig 1 en Haſt! ;
Gærggad, adj. (gærggat) vebf. gerggis l.
y pr Sirenuus,
rede, raſt sil noget, færdig, villig, berebbillig
til noget, rap i fin —— vuoigna Pas
rggad, mutto oa32e læ hægjo, Aanden
Fi men Kjødet er førøbeligt; leket
gadak buok buöre dakkoi, værer
Fo til al god Gjerning! nubbe læ
agjab, nubbe gærggadabbo, ben ene er
nølevoren, ben anden tap (jfr. garves).
Gærggadallat, -dalam, v. conf. (gærggat)
holde paa at gjøre færdig.
Gærggadet, v. a. (gærggat) — gærgatet,
gjøre færdig, iftand; di færttebetet del
gærggadet dam loppeduvvum addaldaga,
vai dat liféi garves, J maa nu lave iftanb
ben lovede Gave, at ben fan være færdig;
rggad jetad mu fatmai! fom i min
Sun gærggadet erit, rybbe af Veien.
Gærggadet, adv. (gærggad) villigt, bered⸗
villigt.
Gærggadvuotta, -vuoda, s. (gærggad) 1)
Stebebonbeb, Beredvillighed ; jos min dudk-
ken læ gærggadvuotta dam dakkat, de
le dal aigge, berfom ber findes Bered⸗
villighed hos o8 til at gjøre bet, faa er bet
nu Tiden. 2) Gone til at faa Ting hurtigt
fra Qaanben, Raflhed i at erpebere fig.
Gærggaladdat, -ladam, v. subit. (gærggat)
— haſtigt færdig (om flere).
ærggalet, v. subil. (gærggat) i Safi blive
rom
Gærgganet, v. ». — gærggat.
Gærggat, gærgam, v. n. perficere, ad exitum
ducere, blive færdig; gærggat lagjost,
blive færdig med Jnbhøftningen; gærgga dal
borramest! bliv nu færbig meb at [pije!
Gærgge, gærge, s. = gædge.
Gærggel, adj. vebf. -lis, — ſom hurtigt
bliver færdig med fit Arbeide (— gergés).
Gærggelvuotta, -vuoda, s. = gærggad-
vuotta.
Gærgo, adv. = gergo.
Gærgo.
Gærgos, gærggos, adj. færdig, beredt (—
gærggad).
Gærgotuttet, v. fact. (gærgotæbme) gjøre
fendrægtig.
Gærgotuvvat, -tuvam, v. subj. (gærgo-
tæbme) blive fenbrægtig.
Gærgotesvoutta, -vuoda, s. (gærgotæbme)
Gendrægtighed, Nølevorenhed.
Gærgotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, tar-
dus, M. jer fenbrægtig, nølevoren.
Gærjadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (gærjedet) ofte tigge. :
Gærjadus, -dusa, s. mendicatio, Wiggeri;
gærjadusast ællet, leve af Tiggeri.
Gærjaha3, -ha3a, s. (gærjedet) Tigger.
Gærjedakkés, -dakkas, adj. (gærjedet) til:
bøielig til at tigge, tiggeragtig.
Gærjedåmuå, -debmuåa, s. (gærjedet) noget
at tigge om.
Gærjedåstet, v. dem. (gærjedet) tigge libt,
fom fnareft.
Gærjedattet, v. fact. (gærjedet) [abe nogen
tigge; gænge oudastes g. labe nogen tigge
for fig. i
Gærjedet, v. a. mendicare, tigge, betle; laibes
aldsesis gærjedet, tigge fig fit Brød til;
ærjedam-dillai mannat, gvibe til Betler-
Ge rudaid must gærjedi, Dam tiggebe
Benge af mig; gærjedam lakai, tiggeragtigt.
Gærkke, gærke, s. = gætke.
Gærmad, adj. = gærbmad.
Gærmas, gærbmaha, s. — gærmas.
Gærma3, gærbmaåa, s. serpens, Slånge.
Gærmodet, v. n. (gærmos) flumre, mørlne,
blive mørt; ijak gærmodiagottök, Nætterne
begynde at blive mørke.
Gærmos, gærbmos, adj. — gærbmos.
Gærra, gæra, s. caliz, Bæger, Kall; jukkat
gillamusa gæra, tømme Lidelſens Bæger.
Gærrad, adj. vedf. gerris 1. gærradis, fir-
mier conflexus, fom har megen Gnur,
fom er fterft tounbet.
Gærrat, gæram, v. n. alluere el relabi,
de fluctibus, qui litoribus eludunt), fylle,
be fig frem og tilbage (om Dragfu eller
Bølger, ber føyde fig op paa Gtrand eller
Klippe og brage fig tilbage igjen).
Gærrat 1. giærrat, gærram gærrajim, v.
habit. (obsol.) renidere, fe glimrende ub
fom et Baand af Guld eller Sølv.
Gærre 1, giærre, gære, s. (obsol.) tuber,
nodus, qui, ramo ampulato, arbori relin-
quitur, Kriſt, Grenens haarbe Nod, fom
fibber igjen, efter at Grenen er afhugget.
Gærreg, s. (dial.) vetula, Sjærring; mærra-
gærreg, Havfrue.
Gærro, gæro, s. farcina, Rulle, Bundt (af
Klæde, Lærreb); ladde-gærro, Klædesrul
(= gierro).
278
Gæsa.
Gærsa-ruoksad, adj. fulvus, mørterød.
Gærsse, gærse, s. 1) rostrum suts, Tryne
paa Gris. 2) bulla summae colo imposila,
Knoppen paa Haandrokken eller Træringen
paa — — — Løber. 3)
= gævrre, (jfr. ringgo).
Gæsadak, «daga, s. (gæsse) milbt, fommer:
ligt Beit; gukkés gæsadak-takta, en lang
fommerlig Høft.
Gæsadattet, v. fact. (gæsse) blive mildt i
Veiret.
Gæsaduvvat, v. subj. = gæsaiduvvat.
Gæsaget, v. n. — gæsaiduvvat.
Gæsåhallat, -halam, v. mneutr. pass. =
gæsåtallat.
Gæsahas-ringo, s. (obsol.) Ring, hvori rat:
remmen for Hefte er fæftet.
Gæsaiduvvat, -duvam, v. subj.. (gæsse) 1)
blive fommerlig; dalkke gæsaiduvva, i
bliver fommerligt. 2) blive Sommeren over
paa et Sted; mon gæsaiduvvim dase, jeg
blev Sommeren over her. 3) tage Skade af
Sommervarmen; guólek læk gæsaiduvvam,
Fiſtene ere bortffjæmte af Gommervarmen.
Gæsalmak-holbbe, s. (obsol.) quantum spatii
nodo indicis medio et extremitate pollicis
a se invicem distentis comprehendi polest,
Cpanb fra mellemfte Knogle paa Pegefinger
til yberfte Ende af Tommelfinger.
Gaesan, s. (gæsset) Drager, Trældyr. -naå,
-naga, s. dem. id.
Gaesastallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (gæses) fpænbe for flere el. holde
paa at fpænde fore.
Gæsastatte, adj. (gæses) fom fan fpændes for.
Gæsastattet, v. fact. (gæses) 1) labe fpænde
for. 2) funne fpenbeB for, være muligt at
fpænde for.
Gæsastet, v. instr. (gæses) jugum imponere,
equos currui subjungere, legge Sæle paa,
fpænde for Globe eller Vogn. -ståstet,
v. dem. id.
Gæsaå, gæsata, s. aestas media, lempus
solstittale, høieft Sommer; gæsas sigge,
høiefte Sommertid.
Gæsasåimuå, -åebmuåa, s. — gæssamuå.
GaesaSet, v. tard. (gæsset) i Mag drage
fib og bib, frem og tilbage.
Gæsåtaddat 1. -tallat 1. -hallat, -tadam,
-talam, -halam, v. cont. (gæsset) holde
paa at [abe (Trældyr) drage, kjøre, brage
(hjem eller til Quje); vudlgam muoraid
gæsåtaddat, jeg gaar for at kjøre Bed;
muorra-gæsåtalle, Bedkjører.
Gæsatak, -taga, s. (gæsset) 1) Trækning.
pida pe, Senetrækning. 2) Stile
pind.
Gæsåtallat 1. -hallat, -talam, -balam, v.
meuir. pass. (gæsset) blive draget, brage,
Gæsa. 279 Gæca.
trælffes, lade fig brage; gæsåtallat ja filli-
tallat baha anestumidi, brages og Lottes
af onde Begjærligheder.
Gæses, gæssa, s. collare ex pelle villosa.
confectum, collum tarand: rangiferini
vecturae adhibendi circumdatur, Ee iie
lodden Krave om Renens Hals, bvortil Drag:
rebet fæftes, Hvormed ben brager Globen,
Cale, Aag; hærgek juo gæssast læk,
enerne ere allerede forefpænbte; gæssast
erit luoittet, fpænbe fra; gæssa vuóllai
faddat, fomme under Aaget; allet divte
jætaidædek geessa vuöllai, lader eder ilfe
tvinge inb under Trælboms Aag!
Gæses-monek, s. plur. (gæses-monne) Knap:
pene eller Knupperne paa begge Ender af
gæses, Doormeb benne fæftes til Dragrebet.
Gaeset 1. -k, gæseha, -ka, s. (gæsse) Ren-
br fom fødes fent paa Baaren, Sommer+
alo.
Gæsetallat, v. a. — gæsåtallat.
Gsesetatte, adj. (gæsset) fom fan drages,
træftes.
Gæsetet, v. faci. (gæsset) 1) labe brage,
trætte, fjøre; muoraid gæsetet, fjøre Bed.
2) lade fig brage, funne brage8; muoraid
son o lusas geesetuvvut, han faar fig
Bed tilfjørt.
Gæsetægje, 3. verb. (gæsetet) 1) Kjører,
Kubfl. 2) = etatte.
Gæska, s. R. pn Stud.
Gæsko, s. jussum, Bud, Befaling.
Gaesotallat, -talam, v. neutr. pass. (gæsotet)
blive braget, labe fig brage, lokke.
Gæsotesvuotta, -vuoda, 3. (gæsotæbme)
ben Ggenftab at rumme libet, Udrøihed.
Gaesotet, v. a. ad se trahere, allicere,
brage, trekle, loffe til fig; g. aldsesis, brage,
Toffe til fig.
Gæsotægje, s. pers. et adj. (gæsotet) bra:
gende, lolfenbe.
Gæsotæbme, -tæme, adj. (gæsset) vebf.
«tes, fom rummer libet.
Gaessadet, v. refl. (gæsset) trælte, brage fig;
mon gæssadim davtidam guim olgus go
olbmak doarrogotte, jeg brog mig med
mine Ben ub, ba Foll begyndte at flaaes;
gacai jokki ja gæssadi jogast bajas, han
faldt i Elven og brog fig op af Elven.
Gæssagest, s. Gje quiete in saxo vel
scopulo (de phoca), i vile paa Sten eller
Stjer (om Selen).
Gæssai, adj. vedf. gæssas, (gæsse) fommer-
fig, fom hører til Sommeren; gæssas dalkke,
fommerligt Beir.
æssalaå, -laga, adj. (guns) fom vil tratte
Folt op. -laåvuotta, s. id.
Gæssamud, -muåa, s. (gæsset) noget at drage.
Gæsse, 1) s. pers. (gæsset) Drager; buok
dak hærgek gerös-gæssek læk, alle bisfe
Ren drage Kjæris. 2) adj. bragende, Kiltræl»
fenbe; magnet lusas gæsse fabmo, Mag:
neteng tiltzolfenbe Kraft.
Gæsse, gæse, s. aestas, Sommer; gæsse-
uovdel, midt paa Sommeren; gidda-gæsse,
orfommer; Gakta-gæsse, Efterfommer.
G adv. (gæsse) aestate, om Sommeren.
Gaessel, adj. vedf. -lis, (gæsset) fom rummer,
tager meget.
Gaesselet, v. subil. (gæsset) brage, trætte
- libt, fom fnareft.
Gæsselvuotta, -vuoda, 3. (gæsset) ben Caen:
ffab at rumme meget, Drøihed.
Gæssem, s. verb. (gtesset) Dragen, Trækken;
lusas gæssem-fabmo, Tiltrætningskraft.
Gæssem-badde, s. Touget, hvormed Seilet
heifes op.
Gærsset, gæsam, v. a. 1) trahere, vehere,
brage, trælfe, flæbe; magnet gæssa ruovde
lusas, Magneten traffec Jernet til fig; si
gesse su gavppuga eisevalde ouddi, be
traf ham frem for Byens Øvrighed; tuolma
okti gæsset, drage en Knude fammen; muo
esi suddoi sagga, han lokkede mig flemt til
Sn ; senes ruoktot gæsset, tage fit Ord
igjen; guoimes gæsset, tteffe fin Ræfte
op; bisso gæsset, tvælte (reparere) en Bøsfe;
dam saga mon gessim aldsesam, jeg tog
ben Vale til mig (troebe det angil mig);
üssé-goavddai gæsset, vælte til, faa Skral
å fig; aggaid gæsset, gjøre Ubdflugter. 2)
solvere, betale; væro, sakko gæsset, betale
Stat, Multt. 3) capere, continere, rumme,
holde; ollogo gæssa dat litte? hvormeget
rummer bet Rar? dak gæsse guökte daihe
gb mitto guttege, be tog to eller tre
aaber hver; i vela viessoge mataBé gæsset
su girjid, iffe engang et Qu8 funbe rumme
hans Bøger.
Gæåkut, v. ». — gaskot.
Gatto, gæto, s. — gietka.
Gætte, s. species quaedam phocarum, en
Sort Sæl, noget ftørre end ruovddegas.
Gætkas, adj. (gætke) lig en Jærv i Byg:
ning og Gang, jærvagtig.
Gærtke, s. borealis, Jæro, Vilfras.
Gætke-javrre, nom. propr. loc. Wjelbfroft-
vanbet i Tromsø Umt.
Gætkotet 1. getkostet v. habit. (gætke)
gaa, bevæge jig meb fmaa, forte Skridt, fom
Gæcadakkés, -dakkas, adj. (gæceat) fom
gjerne vil, fom er tilbøielig til at opfilte
fine Klæber.
Gæcaldak, -daga, s. (gæceat) en Fold, fom
hænger ned efter at Kjortelen er opfiltet.
Gaecastet, v. dem. (gæccat) oplilte lidt.
Greca.
Gæcatatte, adj. (gæceat) fom fan opfiltes,
mulig at opfilte.
Gæcatet, v. fact. (geccat) 1) labe oplilte.
2) funne opfiltes.
Gærccaladdat, -ladam, v. fr. (gæceat) ofte,
i Haft opfilte.
Gaeccalet, v. subit. (geeccat) i Haſt opfilte.
Gaeccam-badde, s. Opfiltning&baanb.
Gaeccat, gaecam, v. a. accingere, Succin-
gere, oplilte, opbinbe, opifjørte; gæcam
ouddal go galestam, jeg binder Klæbderne op,
fgrenb jeg giver. mig til at vade (jfr. væppat).
Gæcce, gere adj. vedf. gecis, 1) arctus,
angustus, knap, fmal, ilfe bred nof s
Bord, Skind eller bet, fom er fladth.
= gacee.
Gæta, numer. — Gietta.
Gætadakkés, -dakkas, adj. (gættat) fom
ofte fer efter, vifiterer.
aetadallamus, -muåa, s. (gætedet) noget
at ymte eller give Nyg om.
Gætadallat, -dalam, v. fr. (gætedet) ofte
ng give Nys om, eller ymte om flere
Gætadåmuå, -debmuàa, s. (gætadet) noget
at efterfe, bejtue, betragte, vifitere.
ætadatte, adj. (gættat) bejfuelig.
Gaeéadattet, v. fact. (gættat) 1) labe be-
tragte; munji dam gætadatti, han [ob mig
betragte bet, 2) labe fig betragte, funne
betragtes.
Gaetadet, v. cont. (gæddat) fe, flue, betragte
mie, i Mag, efterfe; g. boceuid lækgo
buok, fe efter Mensbyrene, om alle er ber;
g. govas Cacest, betragte, fpeile fig i Ban-
bet; gætadeket mæee liliaid! betragter
Liljerne paa Marken |
Gætadæbme, -dæme, s. verb. (gætadet)
Beſtuen, SBetragtning, BRL; mi vagjolep
osko asiste, ætadæme siste, vi vandre
å qo, itte i i Befuelfe.
Gætadægje, s. pers. (gætadet) 1) Betragter,
Beftuer, Tilftuer. 2) adj. bejfuenbe.
Gætåg, adv. (gætte) cuspide prominente,
paa Obben, paa Enden; nibbe gætåg gåtåi,
Kniven fal s paa Dbben.
Gætåg, adj. (gætte) cuspide instructus,
fom har jb; guövte-gætåg, toeobbet.
Gætahak, -haga, 8. (= gætte); uske-gæta-
hak, Dørende.
Gætakættai, 1) car. verb. (gættat) uden
at fe; olbmui allagvuoda bællai gæta-
kættai, uden Perſons Anfeelje; gætakættai
su jetas avke, uben at fe paa fin egen
Fordel. 2) adj. vebf. -kættes, ujeet; i
oktage guólle bæsa gætakættai mæddel,
iffe en enefte Fiſt flipper ufeet forbi.
Gædtalagai, adv. (gætte) med Enden eller
Cpibjen mob hinanden — okti gevi.
280
Geta.
Gætalassi, adv. (gætte) med Enden eller
Gpidfen imob noget; ale doarras bija mutto
gætalassi! fti ben iffe paajfraa, men med
Enden imod!
Gaetastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. coni. (gættat) holde paa faa fmaat at
fe efter; riebana gætastadam, jeg gaar
og fer efter en Ræv
Gaecastak, -staga, s. ”(gættat) Diekaſt, Blik;
fastes &albme- -gætastak, et fælt Øiefaft.
Gaeéastattet, v. n. (gættat) have —
af, fe ub fom; su boaco- Fried gd
statta mu mærkkan, hans Renmærte
ub fom mit Merke; dat gætastatta ids
bet fer ub fom bet tilhører mig.
Gaeéastet, v. a. oculos parumper in ali
quid convertere, tafte et BLE paa, —
libt, fe én Gang paa. -ståstet, v. dem. ad.
Gætatatte, adj. (gættat) værd at betragte.
Gædtatet, v. fact. (gættat) 1) lade betragte,
fremvije; ferttim doaktari gætatet, goggo
læ vikke, jeg maa [abe Doktoren fe, frem-
vije for Doktoren, hvor Staden findes. 2)
ipaa, fyne; kafest, vinest gætatet, [paa i
Kaffe, Brændevin. 3) lade fig betragte, fpaa,
funne he
Gætatægj =gætatatte.
Gatedámal, ha s. (gætedet) noget
at ymte, give Nys om.
Gaetedüstet, v. dem. (gætedet) give dt
Nys om, ymte lidt om.
Gætedet, v. a. summonere, give 9ty8, Bint,
ymte, ytre; gætedi galle munji mutto im
boddi boattam, han gav mig viftnok et
Bint, men jeg fit iffe Nede paa Tingen;
im mon læk gætedam im sanege dam
age birra, jeg har iffe ymtet et Ord om
Sagen.
Gæteld, posip. (gætte) —
Gædest, s. fe gætte.
Gaetos, adj. perpes, totus, hel, ganfte (om
Tid); gætos ija mietta, hele Natten
igjennem.
Gaecéai, s. fr gætte.
Gæittaladdat, -ladam, v. coni. (gædtalet)
holde paa at forføge, prøve, frifte; galle
mon lem oaidnam ja gættaladdam asse-
olbmui dile nuorran, jeg har feet og
prøvet Bumandskaar, ba jeg var ung
Gaetéaladde, s. verb. 1) Jrifter. 2) Foriøger.
Gaeétalam-aigge, s. Prøvetid.
Gaeétalam-jakke, s. Prøveaar.
Gaeééalastet 1. -låstet, v. a. (gættalet) fors
føge én Gang.
Gæitalet, v. a. experiri, tentare, forføge,
prøve, frifte, anfægte; mi ferttip gee&calet
gærggat nu oudemusta go vejolas lee,
vi maa forføge at blive færbdige bet førfte
muligt er; gættalet bæska su bagjeli,
gætten.
Geta.
prøve Pæflen paa ham; juókke dafhost
gættaluvvum, forføgt, prøvet i enhver Hen:
' feende; allus oktage celkku, go son gætta-
luvvu, mon
fige, naar han friftes, jeg friftes af Gub.
Gættalkættai, 1) car. verb. (gættalet) uben
at prøve, frifte. 2) adj. vedf. -kaettes,
uprøvet, ufriftet.
Gættalus, -lusa, 3. (gættalet) Friſtelſe;
gudek ek riggostuvvamen jorralek
gætalusaidi, be fom ville blive rige, fafbe
ĩ Friftelfe.
Gæsttalæbme, -læme, 3. verb. (gættalet)
Friſten, Friftelfe.
Gættam, s. verb. (gættat) Seen, Stuen;
Gam obba guovlo bagjel, et Blik over
fete Egnen; nisson læ gættam-beivin,
.Soinbens Tid er nær forhaanden.
Gaeééat, gætam, v. a. videre, conspicere,
observare, custodire, petere, fe efter, be:
tragte, befigtige, tilfe, pasfe, vogte paa, for:
lange; gættat duåde jecas avke bællai, at fe
blot paa fin egen Fordel; gættet alme lod-
didi! fer til Himmelens Jugle! nasti jottem
gættat, betragte Gtjernernes Løb; gæte,
amad jorralet! fe til, at bu iffe falder!
gættat eednami, vuolas guvllui, flaa Dinene
ned; buokai &almek du ala gedtek, alles
Øine vogte paa big; gedtus juükkehaà
jesjetas, enhver pasfe paa fig felv; manaid
ja 8ivetid g., pasfe paa Børn og Kvæg;
im læk gættam addaldaga sust, jeg har
iffe forlangt nogen Gave af ham; jogo sust
væro getduk? forlangte bu Cfat af ham?
bussa gætta mielke, Katten vil have Melt.
Gate, s. verb. (gættat) Geer, Tilſtuer,
Bogter, Hyrde; lemgo mon mu vielljam
gætte? er jeg min Broders 3Bogter? boaco-
gætte, Renvogter; savea-gætte, Faarehyrde;
oabme-gætte, Rvægvogter; gietta-gættek,
Underordnede i Huſet (Tjenere, Børn, Hunde).
Gæstte, gæte, 5. 1) exiremum, finis, Ende,
yderſte Spids; vadnasa manne- ja oudda-
gætte, Baadens Bag» og Forftavn; suorbma-
gætte, jinger[pib8; njudne-gætte, Næfe-
tip; i njuovæa-gættaige læk boattam vidne,
ber er iffe fommet Brændevin paa min
SUunge[pib8; 8Bivetak, mak læk badde-
gætest, Kvæg, fom ere bundne; i jiednadam
i sadnegætege, han malebe iffe bet minbjte
Ord; boatte vakko gættai, til Ubløbet af
nejte Uge; boatte vakko gætest, efter
Udlsbet af næfte Uge; sogmes jage gætest,
efter nogle Aar. 2) i færegne Talemaader:
valde dal je8 gæte dam sagain! find nu
felv ub, hvad bisje Rygter betyde! valde
dal gæte, go batarussi bæsail nu fan bu
flybe en hvid Pind efter ham, fiben han flap
281
gættaluvum ibmelest, ingen.
Gævle.
paa Flugt! valde dal gæte, go dolla
valddasis bæsai, nu er bet forfent, fiben
Ilden har faaet Magt.
Gae£éen, postp. (Ess. af gætte) 1) respectus,
ef Henſyn til; du gætten mon faddam
dam dakkat, af Henſyn til big fommer jeg
til at gjøre bet; su boaresvuoda gætten,
af Henſyn til hans Alderbom. 2) ab, post,
fiben; æm moai lek gavnadam dimag
gætten, vi have iffe feet hinanden fiben ifjor.
Gætto, gæto, s. cura, custodia (geettat)
Tilfyn, Opfyn, Efterſyn; bargo ja barggid
gætost adnet, have Tilfyn med Arbeidet
og Arbeiderne; boceuk mu gædost læk,
enerne ere under mit Tilſyn.
Gæulla, s. = gævlla.
Gævad, gævvad, 5. (gævvat) res (secundae,
adversae), eventus, Gang (forefommer fun t
Sammenjætning); vudstegiedagævad, Mod:
gang; miettegiedagævad, Medgang; vuóste-
giedagævvadæstamek, i vor Mobdgang.
Gævatet, v. faci. (gævvat) vilam agere,
se gerere, forholde, opføre, jfiffe fig; burist
jetas gævatet, opføre fig godt; ædnama
viero mielde jetas gævatet, vette fig efter
Landets Cli; allet gævat jetaidædek dam
mailme lakai! title eder iffe paa benne
Verdens Vig!
Gævatus, -tusa, s. (gævatet) Dpførfel, Ad⸗
ferb, Vandel; sust læ budrre gævatus,
han Bar god Opførfel.
Gævatæbme, -tæme, s. verb. (gævatet)
= gævatus. :
Ga vddadet, v. fact. (gævddat) gjøre tret,
udmaſe (— gievddadet).
Gævddat, gævdam, v. ». (dial.) blive træt,
ubmatte8 (— gievddat).
Gævdne, s. — gievdne.
Gævdne-vagge, nom. propr. loc. Kilengs⸗
dalen i Tromsø Amt.
Gævdnjes, 3. je gævnes.
Gævgeld, adv. (gæv33e) trangt.
Gævgze, adj. arctus, trang (om Klæder).
Gævggodet, v. fact. (gævz30t) gjøre trang.
Gævgzot, gavagom, v. m. coarclari, blive
trang.
Gavnes 1. gævnjes, gævgna, s. dejectus
aquae magni amnis, Fos i ftor Glo.
Gavja, s. 1) ansa, Gant, Øre (— bæljas).
2) = g e.
instr. (gævja) [ette anl,
Gavjadet, v.
Øre paa.
Gævlagattet, v. fact. "(gevlle) gjøre buet,
frum.
Gævlaget, v. n. (gævlle) blive buet, frummet.
Gævleg, -legan, s. (dial.) Trækop, fom bares
å Beltet, og hvori man havde blødt Ren-
fforn til at befmøre Renens Yver med, for
at Kalven ille jfulbe bie.
. Gævle.
Gævlek 1. gævlet, gaevlleka, s. 1) corbula
e cortice betulae confecta, Næverftrutte.
2) bucca, Kjeft; doala gævllekad! hold
din Kjeft!
Gævlek- jådda, s. (dial) Rjevlunggjed.
Gævleld,Jadv. (gævlle) trummet, i buet Form;
bivtashælbme læ gævleld, Ruftebræmmen
er buet.
Gævlla,gævla, s. 1) ferrula, Haandtag (paa
Spadeflaft), Hængfel (paa Kifte). 2) — hana.
— gaevla, s. vestis exterior, toga, Kjole,
i cov, gævle, s. circulus, gyrus, rum»
ning, Bue, Kred, Ring, Hant (jfr. vudsse).
Gævlledet, v. n. — gævllot.
Gævllot, gævlom, v. n. have, faa Ring om fig;
manno gævllo, Maanen har Ring om fig.
Gævragattet, v. — gavragattet.
Gævraget, v. n. — gavraget.
Gævreld, adv. — gavreld.
Gævres, gævrrasa, 8. (gævrre) Xmne til
gævrre eller Trindfe paa Skiſtav.
282
Hibmo.
Gævrradet, v. instr. (gævrre) fætte Trindſe
paa; g. soabe, [ette Trindje paa Ctapen.
Gævrre, gævre, s. anulus, quo instrudus
est baculus longus, quo mituniur, qui
Soleis ligneis per mwem currunt, %rindfe,
rund qielfine paa Skiſtav; geevrre-eoabbe,
Skiſtav med LTrindfe.
Gærvso, gekso, s. — gækso.
Gævvam, s. verb. (gævvat) Gang; buürre
gevvam, Jremgang.
Gævvat, gævam, v. n. Am evenire, exitum
6, cadere, bene vel male, gaa, gaa vel
eller ilbe, føbe af, flafte fig; moft matke
gævva? hvorledes gaar Reiſen? galle dat
gævva, bet gaar nof, giver fig nof; moft
jogo dat gævvat aiggo? Boorlebe mon
bet vil gaa? bahast lakai sudnji geevai,
bet gil ham ilbe; bahast geevvat, i gtevvat,
miela vuüstai 1. i miel& mielde gævvåt
gaa ilde, mislyktes. 2) ruere, trænge paa; si
gevve stuora biskomin eu bagjeli, Luc. 23,
23. 3) fermentescere, gaa, gjære (om Deig)
H.
Ha, postp. R. =
Haba, e. (dial.) b pe est supra genu ante-
rius quadrupedum, Benet ovenfor Kuæet
e seede Dyrs Forben (jfr. tuozZo-
mas).
Habag, s. = hapig.
Habak, s. = haban.
Haban, happana, s. (happat) eu tør, ub:
magret En.
Habas, happas, adj. vebf. happa, (happat)
emaciatus, tør, wbmagret, flinbmager (om
Fugl eller Dyr, fom længe har fibbet i
Snare eller Garn).
Habbot, v. n. — abbot.
Habja 1. habje, s. odor, Sugt, daarlig Lugt.
Habje, s. gulvis, f fint Støy.
Habjedet, v. ». havsedet.
Habjok, adj. Sv. (habja) odorem emittens,
olidus, fom giver Lugt, lugtende.
Habla 1. hable 1. hable-muotek, s. Sv. niz
nondum ventis 6580, pn Sne.
Håbma, håma, s. effigies, Afbillede, fulb
Qighed meb, Aftryk af, Ham; bardne læ
ades hübma, Sønnen er fin Faders ub.
tryfte Billede; lodde-habma, en ubftoppet
Fugl; son gætai spægjalest håbmasis,
han faa paa fin Lignelje i Gpeilet; son
gætai håbmasis, han faa paa fin Skikelfe
(ifr. habme).
Habmai, adj. vedf. habmas, (habme) fom har
godt Udſeende (— hamalaà).
Habmasaá, -saga, adj. (habme) fom Bar bette
eller hint Ubfeende, "Site: tabba, fastes
habmaseà, fom fer fmuf, flyg ub; son
gavdaujuvvui olbmu habm an, fan
[eo funben i Cfiffelje af et —
Habme, hame, s. facies, forma,
habitus, figura, Ubfeende, CR Sy Po
Skin, idroes Skyggebillede (jfr. ladde);
don oainak mu hame, maggar læ, bu fer,
hvordan jeg fer ub; arvve-habme læ, bet
fer ub til Regn; habme rievdda, Ubfeenbet
foranbte8; manne gættabetet di duBefil
olgoldas hame bællai? hvorfor fe I fun
paa bet Udvortes? son valdi balvvalægje
hame bagjelasas, han paatog fig en Tjeners
Ctiftelje; sist læ ibmelbalolaåvuoda habme,
be have Gudfrygtigheds Skin; hame diti
maidegen dakkat, gjøre moget for Syns
Skyld; hame aldsesis valddet, give fig
Mine af; lego dat du habme dusge daihe
jon del er bet fun bit Glyggebillede eller
big felv?
Hibino, hámo 1. håmo, s. appetentia, cupi-
ditas, Begjær, Lyft ifær efter lækre Sager,
Appelit (jfr. hallo, hibmo, håkko); hämo
stes borrat, fpife meb gob Appetit; hábmo-
borramus, Delikatesſe.
Hibmo.
Håbmodet, v. a. (hábmo) have Syft, være
lyſten efter Lekkerheder.
Ha $. Sv. = hamna.
Habres, abra l habran, s. Sv. hircus,
Gedebuk.
Habs, s. (dial.) = hakse, Lugt.
Habsedet 1. habset, v. n. — havsedet.
Haddai, adj. vebj. haddas, (hadde) 1) fom
betinger bgi Pris, foftbar. 2) fom har god
Raad til at betale.
Haddaiduttet, v. fact. (hadde) forhøie Prifen,
faa Prifen til at ftige.
Haddaiduvvat, -duvam, v. subj. (hadde) 1)
faa ftørre Prid, blive foftbarere. 2) faa ftørre
Betalingsmidler.
Haddalaà, -laga, adj. (hadde) 1) foftbar.
2) fom Bar at betale med; vuóvddet hadda-
lagaidi, folge til bem, fom have at betale med.
Hadde, s. 1) pretium, Bris; hadde læ gorg-
qum, Prifen er fieget; mi haddid læ bier-
gost? hvad Bris er ber paa fjgbet? i dam
haddest vuölge gosage, go ik adde æmbo,
for ben Pris bliver bet iffe til noget, naar
bu ei vil give mere; im dam haddai bija,
jeg folger ie til ben Pris. 2) unde solvi
potest, Betalingsmiddel; i euet læk rutte
e hadde, han Bar iffe Benge, heller iffe
dos enges Bærd.
Haddetesvuotta, -vuoda, s. (hadde) 1) Bærbis
føshed. 2) Mangel paa Betalingsmiddel.
Haddetuttet, v. fact. (hadde) 1) berøve Bris,
Bærdi, forringe. 2) berøve Betalingsmidbel.
Haddetuvvat, -tuvam, v. subj. (hadde) 1)
blive uben Bærd, Pris, forringes. 2) blive
uben Betalingsmibdel.
Haddo, s. Sv. uitio, vindicta, $ævn.
Haddotakkés, -takkas, adj. Sv: hævngjærrig.
Haddotet, v. a. Sv. ulcisci, defendere, hævne
fig, forfvate.
Hadna, hana, s. Aftrækler paa Bøsjelaas.
Hadna, suff. negat. aL B. = keetta.
Hadnudak, -daga, s. — hanesvuotta.
Hadnaset, adv. — gjærrigt.
Hadten, interj. Sv. proh. an) at!
Hadar, adj. vebf. -dares, (hadardet) = hadar-
dakkés.
Hadardakkés, -dakkas, adj. (hadardet) fom
er tilbøielig til at fingerere eller tage paa Ting.
Hadardet, v. a. contrectare, fingerere paa,
ofte tage paa, iffe funne lade ligge urørt.
Hadardkættai, car. verb. (hadardet) 1) uben
s er paa, 2) adj. vedf. -kættes,
Hadkot, v. å. (obsol.) devorare, æde graabigt,
fluge i fig.
Hadoi, adv. fe hidoi.
Hagotet, v. a. = agotet.
0, 8. — sta330.
283
Hai.
Hafsa, s. — haksa.
Hafset, v. a. — hakset.
Haga, adj. vedf. hagas, agilis, promptus,
strenuus, flint, driftig, bygtig, ,, ag"; gievra
le dat vuoksa ja haga geesset, bem Off
er ftext og flink til at tvelle
Hagan, S. Sv. sepes, hortus, $egn, Gjærde,
$av
Hie. adj. 1) alacer, fyrig. 2) cupidus,
fjær efter.
Kar margen -vuoda, s. (hagar) Yyrighed,
jærheb efter noget.
pene, -vuoda, s. (haga) Driftighed,
ygtighed
Haggot, v. n. Sv. odorem spargere, emittere,
effundere, give Lugt fra fig.
Hagja, haja, s. odor, Sugt; badte, baha
hagja, Stanl.
Hagj: ; -haga, s. (dial.) $8 ubbrebt paa
Marken ^il Torring.
Hagjaset, v. ». — hagjoset.
Hagjédet, v. cont. (hagjit) ab[prebe i Mag,
holde paa at ab[prebe.
Hagjéstaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (hagjit) nogle Gange fom fnareft
ab[prebe.
Hagjéstet, v. dem. (hagjit) abfprede lidt, fom
fnareft, hurtigt.
Hagjet, v. a. (dial, ,) consuere, fy fammen.
Hagjit, v. Qi) dispergere, ſprede, abfprebe
= bi
— v. transl. 1) discedere inter se, ad⸗
ſpredes. 2) dissilire, gaa i Styller; biktasak
læk hagjosam, Rlæberne ere gaaede i Stylker.
Hagjoåuttet, v. "fact. = hagjit.
Hagjoåuvvat 1. -suvvat, -åuvam, v. subj.
.= hagjoset.
Hagno, s. Sv. patrocinium, defensio, For-
fvar, Hegn.
Haga, postp. =
Hagadet, v. — (hakkat) i Mag flaffe til:
veie, fremffaffe.
Hagastet, v. dem. (hakkat) lidt, fom fnareft
ftaffe tilveie.
Hagatatte, adj. (hakkat) fremflaffelig, til
veiebringelig.
Hagatet, v. fact. (hakkat) 1) labe flaffe til
veie. 2) funne tilveiebringes.
Hagolaà, -laga, adj. (hàkko) fun i Gor-
binbelje med vuöste: vuüste-hagolaà, sedi-
tiosus, opfætfig, oprørft:
Hagon, adj. = vuöstehagon.
Hagostet, v. n. = vuöstehagostet.
H. pari. encl. — ai.
Hai v. n. (dial) tolutim incedere, galo:
Haigelet, v. n. (dial) exsilire, fpringe op.
Haiger, adj. = aiger.
Hai. 284
Haiha-hai 1. hai-hail inferj. Raab til 9tenen
for at ftanbje eller floppe ben.
aikan, adj. (haikket) fom raaber ai!
X ardea (avis genus), Heire.
Haikas, haikkasa, 8. (haikket) Raabet: haiha-
hei; dagei oalle. haikkasid, raabte meget hai.
, 9. lard. (haikket) i Mag raabe
haiha-hai !
Haikat 1. haiket, adv. Sv. admodum, valde,
høilig, Løge
aikes, s. Sv. odor ingratus, flet Sugt.
Haiketet, v. n. (haikket) én Gang taabe
haiha-hai.
Ger v. n. prosilire, avolare, fpringe
affteb.
Haikket, haikam, v. n. clamorem edere:
haiha-hai, vaabe haiha-hai.
Haikka, haika, s. 1) quercus, Eg. 2) betula
magna et velus, ftort og gammelt Birtetra.
Hairro, adj. = halljo.
Haisedet, v. n. = havsidet.
Pd v. n. Sv. vociferari, clamare, xaabe,
ge.
Haistet, v. a. odorari, olfacere, lugte til el.
paa noget.
, haiso, s. odor, Lugt;
Lugtegræ8, vellugtenbe Gras.
Haisso, haiso, s. claustri hamus margini
conveniens, $age i Laas, ber gaar ind i
Karmen.
Hai-suoinek, s. plur. — haisso-rasek.
Haités, haittas, adj. calidus, hed.
Hajag, adj. (tun i Samm.) (hagja) odorus,
lugtenbe; njalgga-hajag, vellugtenbe.
Hen ttet, v. fact. (hagja) foraatjage, afſted⸗
omme Lugt.
Hajelassi 1. hajelas, ade. promiscue, wot.
dentligt.
Hajidet, v. n. (hagja) odorem edere, lugte,
Lp Pn fra fig (= havsidet). «distet,
haieso-rasek,
Haj oåuttet, v. fact. 1) ab[prebe. 2) forftyrre
= hagjoduttet).
Hajotet, v. a. dispergere, perturbare, ab»
tspergere,
fprede, forftyrre; jurddagid h. abfprede Tan-
lerne; ale hajot muo! forftyr mig iffe!
Hajotæbme, -tæme, s. verb. (hajotet) For
fiyrrelfe.
Hajotægje, adj. (hajotet) forftyrvende, ab:
fprebenbe.
Hakes, adj. (obsol.) cupidus, begjærlig, fjær
efter.
Håka, håga, s. (dial.) hortus, Save; bodet-h.
Poteteshave.
y S. tormentum bellicum majus, &anon.
Hakka, v] 8. (dial.) Sebastes norvegicus,
Ver, Rodſiſt.
Hakkahet, v. n. — hakket.
Haksi.
Hakkalas, adj. (hakkat) flint til at ſtaffe
Sing tilveie.
svuotta -vuoda, s. (hakkat) Flink
hed til at flaffe Ting tilveie.
kalet, v. subit. (hakkat) i aft flaffe til:
veie, forffaffe.
Hakkamuå, -muåa, s. (hakkat) noget, fom
ftal flaffe8 tilveie, ”forftaffes.
Hakkasattet, v. fact. (dial.) (hakkaset) bringe
til at fibbe faft, fæfte.
Hakkaset, v. transl. (dial.) haerere in
re, fibbe falt, faftne (Kugle i Bosſe).
Hakkat, hagam, v. a. parare, comparare,
afferre, ftaffe, forífaffe; lifeik nuft buörre
atte hagaåik migjidi girjid, vær faa god
at flaffe o8 Bøger; h. aldsesis dalkkasid,
forflaffe fig Medicin.
Hakkel, —— -lis, — hakkalas.
Hakket, h: , v. m. 1) de lagopo canente:
hak, hak, fige: hak, Dk (om lepida 2
suspiria ducere, ub[gbe angftfulb Suk
Stonning, higfte.
Hakketet, v. n. Sv. queri, Mage over noget.
Håkko, hågo, s. 1) desiderium, cupido, Syft,
Begjær (= åkko); hågost let maidege
dakkat, fave Lyſt til at gjøre noget; must
læ håkko vuolggeh jeg har Lyft at reife;
must læ borram-hakko, jeg har Madlyft;
miella-håkkoi 1. àkkoi borrat, fpije af
$jerten8 Lyft. 2) i Cammenjetning meb
vudste: rebellio, Opfætfighed, Dprør, 3Dtob:
Em vudste-hågo dakkat, gjøre Stobftanb,
rør
Hakko, s. Sv. cos major, «n flørte Bryne
ften for Dkſer.
» havsa, s. (hakset) stercus, quod
uberibus. tarandi illinitur, ut vitulus a
lacte depellatur, blød Corn, fom fmøres
paa Renens Hver, for at Ralven éi ffat bie.
Haksadet 1. -het, v. instr. (haksa) beftryge
Renens Yver med Carn.
Haksaladdat, -ladam, v. cont. (haksedet)
holde paa at træffe Veir, fnufe for at faa
Kugt af noget:
aksamuå, -muåa, s. (hakset) noget at
lugte paa.
Hakse 1. hausa, s. Sv. navigium, Yartøi.
Hakse, havse, s. odor, Lugt.
Haksel, adj. ve — haket) fom har
fin Soie, ffarp
Hakselet, v. a. Fert føge at faa Lugt ved
at mu
Hakselvuotta, -vuoda, s. (haksel) flarp Lugte-
fanbà. .
Hakset 1, hafset, havsam 1. haksam, v. a.
odorari, olfacere, lugte, veite; go heergge
haksa boceuid, de vigga dokko, naar
Kjørerenen lugter Rensdyr, ba vil ben did.
Haksidet, v. ». (dial) = havsidet.
Hakso.
Haksot, havsom, v. n.
Hal, adv. — del.
Haladakkés, -dakkas, adj. (hallat) ſnakke-⸗
vue dec pratjom, høirøftet.
&svuotta, -vuoda, s. (hallat) Prat:
fombeb, Cnattelyitengeb.
Haladet, v. ». (hallat) famtale; aigom suina
haladet, jeg gnífer at famtale meb ham
Halaidattet, v. fact. (hallat) bringe pg at
tale bøit, til at flraale.
Halaidet, v. ». (hallat) holbe paa at fteie
web hoi Tale eller Sfraal.
Halaidæbme, -dæme, s. verb. (haleidet)
— Støi, høi Tale.
Halan, hallan, $. (hallat) Skraaler, Ctgier.
Halanet, v. s. avolare, evolare, flyve op,
flyve bort, affteb.
Halap, s. — alap.
Halas, adj. (dia ) — alas.
Halastet, v. dem. (hallat) tale, nate lidt.
Halataddakættai, adj. vebf. -kaettes, (hala-
taddat) tiltalt.
Halataddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
neuir. pass. (halatet) blive tiltalt.
Halatet, v. fact. (hallat) bringe til at tale høit.
Halbadallat, -dalam, v. cont. (halbedet) $olbe
paa at flaa Priſen ned.
Halbadalle, s. verb. (halbadallat) Prutter.
Halbaået, v. aestim. (halbbe) anje for billig.
Halbbanet, v. /ransl. (halbbe) = halbbot.
Halbbe, halbe, adj. vedf. halbes, vilis,
pret, billig, id ringe Bærd, Pris; ”halbe-
mus hadde, ben billigfte Pris; vuóvddet
halbeb haddai, fælge til ing — Pris;
halbben bigjat, fælge for godt
Halbbevuotta, -vuoda, s. Tbalbbe) Pris⸗
billighed.
Halbbodallat 1, halbbodet, v. cont. — halba-
dallat, halbedet.
Halbbolet, v. subit. (halbbot) i £ft, plubfelig
pe E Pris, blive Billigere. -låstet, v.
Halbbot, halbom, v. n. (halbbe) vilescere,
falde t Pris, Uc billigere.
Halbedåstet, v dem. (halbedet) flaa lidt af,
je lidt sy ; halbedüsti gaibadusaides,
ban —8 lidt af paa fine Fordringer.
let, v. a. (halbbe) minore pretio ven-
dere, give Rjøb, flaa ned paa Prifen, flaa
af, fælge for billigere Pris; halbedi vida
8 og han flog af til fem Daler.
adv. —— billigt.
Halb: — bmom, v. ». — albm:
Halbostet, v. dem. (halbbot) blive tibt bil:
ligere. -ståstet, v. . dem. id.
Haldaåed, v. a. R. — holddet,
Halddad, adj. eubterraneus, unbetjorbijf.
Halddahægje, s. (dial) — holddijægje.
Haldde, s. 1) gemus, numen in cujus tutela
— havsidet.
285
Hali.
aliquid (ut rivus, mons) est, Sktsaand,
(hvoraf ber, efter Lapperne8 hedenſte uro,
fanbte8 utallige. Hver Jndfø, Glo, Bal,
Fos, Klippe havde fin færegne iboende og
beflyttenbe haldde, fom man gjorde vetteft
E n b at ener 2) = hoaldda.
le, halde, s. /aenia in laquei speciem
collecta, $empe, Løtte.
Halddit, v. a. servare, tenere, holbe, beholbe;
im je&tam væje halddit, jeg fan iffe holde
mig; go dam eisevalde halddéBeimek,
om vi kunde beholde benne —— ou-
dast halddijægje, Forſtander. -dditet, v.
nede å haldo, 5. potestas, arbitrium, tutela,
Vold, Magt, Værge, Varetægt ; jetas ibmel
halddoi, haldo vuöllai bigjat, gen hal-
dost læ albme ja tenam, give fig Gub i
Vold, fom har Himmel og Jord i fin Magt;
jedas haldost leet ja halddosis luittujuv-
Kho f være ofbængig af fig fel og overlabes
til fig f
Hales, isla, dd (dial) acer, acerbus,
ftarp af S
Haletek, EN a (haletet) sine volatu,
uben at flyve.
reg v. mom. (hallat) engang, plubfelig
tøie
Haletet, v. n. Sv. volare, flyve.
Halga, adv. recta, bent frem, lige frem.
Halggo, halgo, s. lignum fissum, %Bedfti,
øvet Bed; halggon 1 uoddot, Høve til Ved.
Halggodet, v. a. (halggo) Wøve til 3Beb el.
Vedſtier.
Halggoi, adv. forefommer fun å Forbindelſe med
talme; talmehalggoi, ante h ev
denter, lige for Biene, i Syne; dalme·
halggoi su lusa vagsim, mutto i osidnam
muo, jeg gil til ham i Syne, lige for hans
Bine, men han faa mig ilte,
Halgidattet, v. fact. (halgidet) bringe til at
fafbe fra hinanden, til at falbe i Staver.
Halgidet, v. ». dissolvi, dilabi, falbe fra
hinanden, falbe i Staver; farpal halgidi,
Tonden faldt i Staver.
Halidakkés, -dakkas, adj. (halidet) begjær:
Se længfelsfuld efter noget; h. mase;
datte, adj. (halidet) attraaværbig, fni gelig.
Halidattet, v. fact. (halidet) bringe til at
attraa, længes efter, eftertragte; suddo hali-
datta olbmuid ibmel arbmoi, Synben brin:
ger Menneftet til at længes efter Guds Naade.
Halidet, v. m. (hallo) inhiare, desiderare,
appetere, have 9yft til, attraa (jfr. vainotet),
lenge8 efter; mon læm vaimolagat hali-
dam borrat dam labba dinguim, jeg har
bjertelig længtes efter at abe bette Lam med
eder; sidi halidet, længes hjem.
Halidæbme, -dæme, 8. verb. — halidus.
Hali.
Halidægje, adj. (halidet) længfelsfulb.
Halidus, -dusa, s. (halidet) desiderium,
—— Sængfel, Sft, Attraa.
Haliduttet, v. fact. — halidattet.
Haliduvvat, -duvam, v. subj. (halidet) lenges
efter; haliduvvim du oaidnet, jeg længtes
efter at fe big; haliduvam din buokei
mannei, jeg ene efter eber alle.
Haljas, adj. — halljo.
Halkaiet, v. tard. (halkket) i Mag, langfomt
gjø, glæffe imod.
Halkataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
cont. (halkket) holde paa at gjø.
Halkka, -Ika, s. 1) Uria trolle, omvie.
2) Alca torda, Nite.
Halketet, v. faci. (halkket) bringe til at
se ægge til at gjø.
Halkkalas, adj. (helkket) tilbøielig til at
glæffe, gjø.
H alkket, halkam, v. ». latrare, ganmire,
gjø, bjeffe fmaat, fom en hvilende Hund,
naar ben hører noget.
Halkkot, v. a. — hoalkkot.
Halet, halegan, adj. (dial.) — alek.
Halla, hala, s. sírepitus, tumultus, Gtraal,
Støi, Alarm; manak hala dollek, Børnene
holde Kommer8, Støi, Skraal.
Hallag, adj. (dial. ) — allag.
Hallai, adj. vedf. hallas, (halla) — hallalas.
Hallalas, adj. (hallat) ffraalende, figienbe.
Hallalet, v. subit. (hallat) tale i Qaft, et Par
Drd, fom fnareft.
Hallam, s. verb. (hallat) Talen, Tale; dussa-
lag, joavdelas hallam, Sfvafber.
allat, halam, v. a. alia voce loqui,
vociferari, clamare, sirepere, tale, tale
hoit, føraale, ftgie; jottelet ja jurdaskættai
h. labe Munden løbe.
Hallat, hållam, v. m. fe ållat, ållam, ållot etc.
Halle, adv. = dalle; duolle halle, nu og ba.
Halljo, adj. temerarius, negligens, indecorus,
letfinbig, henfynsløs, nn ne i Bevægelfer
og Manerer (tfær om Kvinder; jfr. stoaljas,
m Mænd).
egen -vuoda, s. (halljo) Ufømme-
nail ål i Manerer.
halo, s. cupido, desiderium, Syft,
gre must lei garra hallo, mutto das-
kai, jeg havbe fvær Sykt, men ben gif over,
(ft. &kko, adnal, arje, hibmo håbmo,
håkko, huovva, usto, vaibmo, miella,
visso).
Hallot, v. ». — ållot.
Halmotak, 9. Sv. — almotak.
Halolaå, Bre ad. (all) avidus, concu-
piscens, begjærlig, lyften
Halos, s. (dial.) — alos.
Halotesvuotta, -vuoda, 8. (halotebme) Man:
gel paa Syft, Ulyſt.
286
Hama.
Halotuttet, v. fact. (halotæbme) berøve Qyflen
til noget.
Halotuvvat, -tuvam, v. subj. (halotæbme)
mifte Cyften til noget.
Halotæbme, -tæme, adj. vebf. tes, (hallo)
invitus, fom ingen 9yft har, ulyften.
Halsaget, v. iransl. (halsse) blive aaben,
aabne fig, fomme til at fprite.
Halsatet, v. fact. (halssat) labe fprife, være
aaben.
Halsotet, v. habit. (halsse) gaa meb fprilenbe,
aabne, løje Klæder.
Halssai, adj. vebf. -halssas, (halsse) meget
fprifende, aaben.
Halssat, halssam, halssajim, v. habit. dis
lentum. esse, være aaben, varicare, fprile
(om flcber), jfr. harrat.
Halsse, halse, s. 1) rima, hiatus, %abning,
Kløft; gazza-halsse, 9fabning mellem Klø:
verne; suorbma-halsse, Aabning mellem Jin:
grene; halsse-ocea, aabent Bryſt; hængest
muorra-halssai (el. suorggai)! hœng bet i
en git, mellem to Grene! 2) inferior
veli angulus, $al8 (paa Raafeil). 3) tabula
cymbae ordine secunda, andet Bord neben:
fra i Baad.
Hålssé, hålsé, s. (dial.) focale mulierum,
flvinberà $Halskave el. Halsdug.
Hålstar, s. (dial.) — sta330.
Halteld, adv. (haltte) paa ſtraa mob Binden;
ræppen læ vudstehalteld, Røghullet ligger
paa jfraa mob Vinden.
Haltte, halte, s. pazillus, en liben Kjep, der
Pacis til at tryffe Kjodſtykker fammen i
ben.
Haltte, halte, s. (fun i All.) proclivitas,
dejectus, Skaaning, Held; vuüstehalttai,
paa flraa mob Vinden; vudstehalttai bor-
jastet, feile paa fltaa op imod Binden.
Halva, adv. Sv. paene, næften.
Halvakvuotta, -vuoda, s. (halvat) fatuilas,
stultitia, stu » Tosfethed, Fjant vr
Halvat 1. halvak, halvvata, (sina a
vebf. halvvatis 1. -kis, —— re
tosfet, halvtullet; halvvaten vægjai (=
Baddai) han blev tullet.
bere mn -dume, s. verb. (halvat) Tot:
fethe
Halviduttet, v. fact. (halvat) gjøre tosfe,
tullet, fjantet.
Halviduvvat, -duvam, v. subj. (halvat) fa-
tuum fieri, blive tosfet, fjantet; bæna halvi-
duvva, go boarrasmuvva, en Qunb bliver
tosfet, naar ben bliver gammel.
Halvvat, v. n. = holvvat. p
Ham, adv. Sv. — alma.
Hamaiduttet, v. fact. (habme) flaffe bedre
Udſeende, forfhjønne.
Hama.
Hamaiduvvat, -duvam, v. subj. (habme) faa
bedre Ubfeende.
Hamalai, -laga, adj. (habma) fom far et
godt Ubfeende; ik dal lek nu hamalaà
go ouddal legjik, bu fer ife faa godt ub
nu fom før.
lamala$vuotta, -vnoda, s. (hamala8) gobt
Ubfeende.
Haman, s. portus, $avn.
Hametesvuotta, -vuoda, s. (hametæbme)
Uanſelighed af re.
Hametuttet, v. fact. (hametuvvat) berøve
godt Ubfeende.
Hametuvvat, -tuvam, v. subj. (hametæbme)
mifte fit gobe Ubfeende, Ydre.
Hammér, s. (dial.) = hobran.
Hamna, s. — haman.
Hametzbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (habme)
uanfelig af Ydre.
Håmolaå, -laga, adj. (håbmo) peculiore
cibi genus a, gd alg begjærlig efter
enfelt Sort b, erheder (om frugt:
fommelige Kvinder).
Håmolaåvuotta, -vuoda, s. (hímolas) %e
gierlighed, Lyftenhed efter Lelkerheder
Håmostallat, v. a. (håbmo) Sv. appetere,
concupiscere, være lyſten efter noget.
Hamotojo, s. Sv. = amadagjo.
Hampet, v. v. Sv. lairare, gjø, jage gjøende
efter noget.
y S. cannabum, Hamp.
Hampok, e. plur. cannabum, Suns.
Hamsadet, v. som. (hamsot) en enlet Gang
glæffe, bibe efter.
et, v. a. (hamsot) terrere, ffræmme.
cup v. dem. (hamsot) glejfe, bibe
ibt efter.
Hamse, 5. Sv. riclus, fauces, Gab, Kjeft.
Hamsodet, v. coni. (hamsot) olbe paa at
bibe, glæffe efter.
rv adj. (hamsot) tilbøielig til at bibe,
ibft.
Hamsolet, v. subit. (hamsot) i $aft bibe,
glæffe efter. —
» 8. (hamsot) Cn, fom er tilbøielig
til at bibe, en bibit En.
t, v. ^. lerrorem incutere, bevæge
Armene el. Trøien for ot flræmme.
Hamsot, v. a. morsu. petere, bibe, glæffe efter.
Hana, s. ex pelle confecta et calceo adsuta
ansula, in quam ligamen calcei inseritur,
tn liben Skndhempe paa Komagen, hvori
Komagbaandet fæftes.
Hanak, -naha, s. = hane.
Hanar, s. (hanes) en gjerrig Gn.
Hanastallat, -stalam, v. n. avaritia teneri,
vife fig, opføre fig gjerrigt. MES
Hanadet, v. aestim. (hanes) anfe for gjerrig.
Hanes, hadnas, adj. avarus, gjerrig, (jfr.
287
Hapo.
coazze, visu, divas); hadnasést golbma
skillig gukka bistek, for ben Gjerrige varer
tre Sting lenge.
Hanesvuotta, -vuoda, s. (hanes) avaritia,
Gjerrighed.
Hangaåtet, v. a. (dial.) appetere, cupere,
desiderare, ønfte, attraa, ville have, ville
fjøbe noget.
Hanggot, hangom, v. a. (hangon) foenum
furca, colligere, laſte Ho op med Qggoffel;
hænggot gulid ja hanggot suinid, hænge
op Fiſt og fafte op Hø.
Hangon 1. hengon, hanggon, s. 1) fwrca
foenaria, Hotyv. 2) pertica, qua pisces
suspendunt, Stang til at enge op Fiſt med.
Hangotet, v. fact. (hanggot) labe fofte g op.
Hanketet, v. mom. (hankket) en enfelt Gang
ftøde fig, ffafe imod.
Hankkalet, v. subi. (hankket) ftgbe, flaa en
enkelt Gang.
Hankkaset, v. ». (hankket) blive ſtodt, jtafet
(ift. sildnasuvvat, salkaBuvvat).
Hankke, hanke, s. — hana.
Hankket, hankam, v. n. offendere ad ali
quid, impingi alicui rei, foe fig mob
noget, flates imod; h. gedgi vudstai vuüje-
dedin, figbe fig, ſtakes imob Stene under
Kjøringen.
Hankkit, v. a. in sarcinam consiringere,
binde fammen i Knippe.
Hankotet, v. fr. (hankket) ofte ftøbe, (fate
noget mob en Gjenftand.
Hanna |. kænna, gænna, postp. R. = kættai.
Hånno, ». propr. vir. Johanne, Hans.
Hanodak, -daga, s. (hanes) avaritia, Gjer-
tigbeb.
Hanotallat, -talam, v. ». — hanastallat.
Hanna, hana, s. Anas glacialis, $avel.
Hapadet, v. a. Sv. captare, sectari, gribe efter.
Hapak, s. Sv. — hapig.
Hapahallat, -halam, v. a. = heparattet.
Hapalaå, -la3a, adj. — happel.
Haparattet, v. a. (happe) 1) semel captave,
engang gjøre et Greb efter; haparattim
muito im happetam doppit, jeg gjorbe et
Greb efter (Bem) men jeg fil ille gribe
(ham). 2) raptim capere, rapere, gribe,
nappe, i Haſt gribe til at gjøre noget;
haparetti mu gidda, go legjim dacesi
actam, han greb mig, ba jeg var falden i
Bandet; de akka rieppo haparatti rokka-
dallat, ba greb ben feftels flone til i Haſt
at bebe (jfr. doppit). i
Hapi, s. Sv. scapha, anb. —
Hapig, happig, s. (happe) accipiter, $øg.
Hapket, v. ». Sv. — havkkat.
Hapketet, v. a. Sv. — havkkadet.
Hapkje, s. — hapig.
Hapok, s. Rallus Crez, Agerrikſe.
Hapo.
Hapotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v. a.
(happe) 1) celeri motu aliquid capere,
* conari, flynbe fig at nappe efter, ved en
hurtig Bevægelfe føge at gribe; hapotaddim
bæivvelodde mutto im o330m gidda, jeg
fnappede efter en Sommerfugl, men jeg fil
iffe Tag i ben. 2) absumere, praeripere
alicui aliquid, (nappe bort; hapotallat
maidege gænge oudast erit, [nappe noget
bort for nogen.
Happad, adj. vebf. happis 1. Erste. celer,
rir rap, foi, hurtig, fnab.
ppadet, adv. (happad) rapt, hurtigt.
er v. fact. (happat) ubmagre, gjøre
mager; hæjos biebmo hepped olbmuid,
daarlig Koft ubmagter Foll
Happadvuotta, -vuoda, s. (happad) Stapbeb,
Raſthed.
Happahaddat, -hadam, v. a. — haparattet.
Happanattet, v. fact. (happanet) bringe til
at brifte under fogning, [ette Syre til
ss surodet). " )
ein RR m. happa) coagulari in
coquendo, brifte under Foguing.
Happanet, v. mn. (obsol.) sitire, tørfte.
Happastuddat, -studam, v. w». — appa
studdat l. -stuvvat.
Happat, habam 1. havam, v. n. macrescere,
blive mager, udmagres, blive tør; lodde læ
giellage&tai happam, Guglen et bleven
mager i Snaren.
Happe, adj. (min. us.) = happel, happad.
Happehet, v. n. — happetet.
Happel, d vedf.. -lis, = happad. «let,
— v. m. (happel) celeriter ma-
num extendere ad capiendum, bhurtigt ub:
ſtrekke Haanden for at gribe noget.
Happelvuotta, -vuoda, s. = happadvuotta.
Happet, adv. (happe) tapt, hurtigt.
Happetet 1. -het, v. w. (happe) celeriter
occasionem adipisci, praevenire, i al aft
faa Kans til noget, være rigtig rap til noget,
ved Hurtighed forefomme (bruges ifær fom
et Slag Hjælpeverbum med efterfølgende
Inſinitiv); mon happehim doppit gidde,
ouddal go bæsai viekkalet, jeg fil netop
gribe ben, før ben fil løbe affted; bæna
pekt doppit girdde lodde, $unben fil
vibe en Fugl i Flugten; guabba ouddal
peta doppit, son dam adna, ben, fom
fø faar Sans til at gribe bet, han be:
holder bet.
Haps, s. Sv. — haksa, hakse.
Hapset, v. a. Sv. — hakset.
Hapsot, v. n. Sv. — haksot.
Harag, harrag, adj. (harre) fissus, bifidus,
Tígitet, grenet, fprilende ; gudvte-harag, tve-
Høftet, tvegrenet.
288
Harde.
Haraidet, v. cont. (harrit) fjolbe paa at knurre,
murte; bussa maida haraid, ogjaa ftatten
murrer (maler).
Haran, harran, s. (harrit) Gn, fom knurrer.
Harak, -raha 1. -raba, s. Rive (— harek).
Harbma, s. Sv. indignatio, arme.
Harbmad, adj. vedf. -bmadis 1.
dirus, horribilis, forfærbelig, fot (— hirb-
mad); harbmad stuores, faste, buörre,
græsfelig ftor, fæl, god; voi harbmad, man
faste Jæ! huf, hvor fæl! bet var ba græsfe:
ligt, hvor fæl han er!
Harbmadet, adv. (harbmad) forfærbeligt.
Harbmadet, v. a. (harbma) gjøre ærgerlig.
Harbmadvuotta, s. — hirbmadvuotta.
Harbmag, harbma, , adj. — harbmai.
Harbmaget, v. ». — harbmat.
Harbmagattet, v. fact. (harbmaget) ærgte.
Harbmai, adj. vebf. -bmas, iratus, indig-
nans, harm, argerig.
nu 1. harbmastet, v. ^. Sv. in-
i, blive harm, fortgrnes.
— v. åa. — harbmadet.
Harbmastuvvat, -stuvam, v. ». — harbmat.
Harbmat, v. n. (harbma) indignari, blive
ærgerlig, fortørnes.
Harbmet, v. a. Sv. stomachum movere, for»
trebige, fortørne.
Harbmodet, v. n. (harbma) indignari, har:
meg, vrede.
Hardan, harddan, s. (harddet) 1) qui lv
dendo irritationem movet, ludificator, illu-
80r, Artekrog, Urter, Driller. 2) res, qua
illudi aliquis potest, noget at ærte, brille med.
—— v. lard. (harddet) i Mag tint,
dri
fact. — harddet.
Hardaàuvvat, , - uvam, v. subj.
blive opirtet^
Harddaladdat, -ladam, v. cont. (harddet)
holde paa at tirre, ærte; harddaladdim bæd-
naga, mutto i hardaBuvvam, jg holdt paa
at tirre Hunden, men ben blev ikke opirvet.
— adj. (harddet) fom ofte tirrer,
Harddclet, v. subit. (herddet) i Haſt tine.
Harddet, hardam, v. a. irritare, indignatio
nem movere, tire, briffe, atte, opitte.
Harddo, hardo, s. inferstitium humerorum,
Ryggen mellem Skuldrene, Herd (jfr. ——
Harddoi, adj. vedf. harddos, (harddo)
frulberbred, bredrygget, herbebred.
Harddosmuvvat, -muvam, v. subj. = hardoi-
duvvat.
Hardes, adj. Sv. amarus bitter.
Hardestet, v. dem. (harddet) titte, opirre lidt.
Hardetatte, adj. (hardetet) opitrelig, tirrelig.
Hardaåuttet, v
t (harddet).
Harde.
Hardetet, v. faci. (harddet) 1) labe tire,
ærte. 2) labe fig tirre, opirre; i dat beena
hardet, ben Hund lader fig iffe tirre.
Hardog, adj. vedf. -gis, (harddo) fom har
[mal eller bred Ryg; govdeshardog, bred-
rygget, Derbebreb.
Hardoiduttet, v. fact. (harddo) gjøre bred
ffulbret.
Hardoiduvvat, -duvam, v. subj. (harddo)
blive bredfrulbret. ;
Hardotesvuotta, -vuoda, s. Gmalftuldrethed.
Hardotuttet, v. fact. (harddo) gjøre [mal
ftulbret; galjes biktasak hardoiduttek ja
baskes biktasak hardotuttek olbmuid, vibe
Kleder gjør Folk bredſtuldrede og trange
Klæder fmalffuldrede. :
Hardotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(harddo) fmalffulbret.
Hare, s. Sv. locus, plaga, Sted, Kant, Hold.
Harek, harreka, s. rastrum, Rive.
Harekastet, v. a. (harek) tage; h. doakkai
suinid, rage jammen $5.
, harras, adj. velox, agilis, rait, vap,
flint (ier om vinder); h. le barggat,
toj, flint til at arbeide.
vuotta, -vuoda, s. (hares) Rapheb.
Haretzebme, -tæme, adj. vedf. -tes, negli-
gens, ligegyldig.
> adj. = hares.
Harecet, adv. velociter, rapt.
Harja, s. Sv. penicillus, pecten, Børfte, Kam.
Harjai, adj. vebf. harjas, (herje) fom har
Manke.
Harjaiduttet, v. Fei (harjai) ffaffe Ryg (om
et Tag), Mante.
Harjaiduvvat, -duvam, v. subj. (harjai) faa
Nyg, Manke.
Harjanaddat, -nadam, v. cont. (herjanet)
venne, tilvænnes mere og mere.
janakkés, -nakkas, adj. (harjanet) fom
let vænnes til noget.
Harjanam, adj. verb. (harjanet) adsvetus,
vant, tilvant, øvet.
Harjanatte, adj. (harjanet) fom fan vænnes
til noget.
Harjanattet, v. fact. (harjanet) 1) bringe
til at blive vant til noget. 2) funne ven:
nes, [abe fig venne til noget.
Harjanet, v. transl. assuescere, assuefieri,
vænne fig til, blive vant til; mon harja-
nam masage, jeg vænner mig til noget;
harjanam soatte-olmai, en øvet Rriger.
Harjankættai, adj. vef. -kættes, (harjanet)
uvant; h. garra barggoi, uvant til haardt
Arbeide.
Harjanmættos 1. -mættom, adj. (harjanet)
fom ei fan vænnes til, umulig at vænne
til noget.
Harjanmættosvuotta, -vuoda, s. (harjanet)
289
Harppa.
ben Gyenffab eller Natur, at mam ei tan
vænneg til noget.
Harjanæbme, -næme, s. (harjanet) consve-
tudo, Bane; harjanæme fabmo.olbmui
bagjel, Banens Magt over Menneftene.
Harje, s. dorsum lecti, juba, ben øverfte
Ryg paa Tage, Bygninger; Tinde, Mante,
lange Haar paa Ryggen, lang Rygfinne paa
Wit; bijai su tempel harje ala, fatte ham
paa Tempelets Tinde; bæna ceggi harjes,
Hunden reifte Bult.
Harjelassi, adv. — harjeld.
Harjeld, adv. (harje) med Ryg, Tinding;
dakke læ harjeld, Taget har Ryg, Tinding.
Harje-oassa, -oasa, s. (dial.) Mønsaas.
Harjetallam, s. verb. (harjetallat) Øvelfe;
rumaålas harjetallam læ avkaleà, legemlig
velje er nyttig.
Harjetallat, -taddat, -talam, -tadam, v. fr.
(harjetet) ofte øve, venne til; h. jecas
tallet, øve fig i at jfrive.
Harjetet, v. a. assuefacere, exercere, øve,
venne til, aftette; harjetet jetas gilli, øve
fig i Cproget; h. manaid aldsesis, venne
Børnene til fig; æppegulolasvuodast olb-
muid gulolasvutti harjetet, penne Folk
fra Ulydighed til Lydighed; bædnagid har-
jetet bivddet, afrette Hunde til at jage;
masagen harjetuvvut ja mastegen harje-
tuvvut, vænnes til og vænnes af med noget;
vaibmo sist læ harjetuvvum hanesvutti,
be have et Hjerte øvet å Gjærrighed.
Harjetkættai, 1) car. verb. (harjetet) uben
at øve, vænne til; harjetkættai manaides
psu uben at penne fine Børn til
ybighed. 2) adj. vedf. -kaettes, uøvet,
uvant.
Harjetus, -tusa, s. (harjetet) fØvelfe.
Harjetuttet, v. fact. (harjetæbme) berøve,
Ryg, Tinde, Man eller Mantehaar.
Harjetuvvat, -tuvam, v. subj. (harjetæbme)
mifte Ryg, Tinde, Mante.
Harjetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (harje)
fom ingen Ryg, Tinde har, mankeløs.
Harmastuvvat, -stuvam, v. ». — harbma-
stuvvat.
Harmatet, v. a. consternare, terrere, for:
ferbe, forffrætte.
Harme, s. Sv. supercilium; talmenharme,
Øiebryn.
Harmes, adj. Sv. terribilis, ingens, fot
ferbelig, uhyre.
Harmodet, v. ». — harbmodet.
Harnaska, s. thorax, $amiff.
Harotet, v. habit. (harrat) gaa og ffræve
A Benene, gaa med jfrevenbe, fprigende
en.
Harppa, harpa, s. cithara, $arpe.
Harppa-éuojatzegje, s. $arpefpiller.
19
Harppo.
Harppo, s. arppo.
Harragattet, v. fnb. (harrat) bring
fprife, fpile ub fra hinanden.
Harraget, v. transl. (harrat) fomme til at
fprife, blive ubfpilet.
Harrai, posip. quod attinet ad, de, hvad
angaar, angaaenbe, med Henfyn til, om;
dam ae harrai i læk mikkege dakkat,
med Henfyn til den Gag er intet at gjøre;
dai omi harrai, maid di oaidnebetet,
hvad angaar be Ting, fom I fe; dam oapo
harrai, maid son sardned, angaaenbe ben
Lære, fom han præbifer (jfr. dafhoi, daf-
host, bærrai).
Harranattet, v. fact. — harragattet.
Harranet, v. n. — harraget.
Harras, adj. vedf. harra, distentus, fprifende.
Harrat, harram, harrajim, v. habit. disten-
tum esse, varicare, fprife ub, fprite ub med;
h. suormaid, julgid, fprife med Gingrene,
Benene.
Harre, hare, s. ramus (cornus), Gren, Tinde
(paa for).
Harre, s. Salmo thymallus, Har.
Hárre, s. pers. verb. (hárrit) — haran.
Hárredet, v: n. (harrit) i Mag, lidt, faa
fmaat fnurre, murre.
Hárréstet, v. dem. (hörrit) murre, fnurre
lidt, én Gang.
Hårret, v. a. = arret.
Hårridaddat, -dadam, v. cont. (hörrit) holbe
paa nu og ba at fnurre, murre.
Hårridet, v. inch. (hárrit) begyndbe at fnurre.
Hårridakkés, -dakkas, adj. (hårridet) til:
bøielig til at fnurre, murre.
Hårridattet, v. fact. (hárridet) bringe til at
Ínurre, murre.
Harritatte, adj. (herrit) fom fan ſprikes,
ſpiles ud.
Hårrit, v. n. mussitare (de canibus), fre-
mere (de felibus), tnurre, murre (om Qunb),
male (om fat).
Harrit, v. mom. semel distendere, dispergere,
én Gang [prife ub, ubfpile.
Hårritet, v. fact. (hårrit) bringe til at fnurre,
murte.
Harritet, v. fact. (harrit) 1) labe fprife ub,
ubfpile. 2) funne ubfpilea.
Harritægje, adj. = harritatte.
Harroset, v. n. — arrot, arroset.
Harrot, adv. (harrat) fprifende.
Harsagattet, v. fact. (harsaget) opitte nogen,
faa Ban iffe mere taaler bet minbjte.
Harsaget, v. transl. 1) distentum fieri, fomme
til at fprife. 2) vehementer irritari, blive
faa opirret, at man intet taaler.
Harsegastet, v. a. (harsse) lyjtre (yif) (=
skottalastet).
, harssa, s. Sv. — harsse.
€ til at
290 Harve.
Harsos, harssosa, s. (dial) — hersse.
Harsse, harse, s. fuscina, Lyſter, Syftrejern,
Jerngaffel til at fpibbe Fift med (jfr. skottal);
harsin bivddet, fife med Lyſter; harsse-
muorra, Træ, fom deler fig i to ftore Grene.
Hartes, harttas, adj. = hares.
Hartti, s. R. = harddo.
Harcaget, v. m. (hareeat) blive hængende
fvalt eller ſtrubt (= harecaset).
Harcastatte, adj. (harcastattet) fom fan
hœnges.
Harcastattet, v. fact. (harcastet) 1) lade
hænge, ftrube. 2) funne hænges.
Harcastet, v. a. suspendere, strangulare,
hænge, ophænge og [tube eller focle.
Harcetet, v. mom. (harecat) en entelt Gang,
plubfelig hænge, ftrube.
Harcca, harca, s. Sv. tignum, Stof, Bjell.
Harccalet, v. a. (harccat) rylle faft med
Stenbejnare, fnare; h. boecu suopangsetéai,
tage Renen faft med Raftetømmen.
Harcca-muorra, s. patibulum, Galge.
Harccaset, v. n. (harecat) blive hængende
feft og ſtrubes eller kveles; lodde harceasi
giellageeGéai, Yuglen blev bhængende i
Cnaren.
Harccat, harccam, harccajim, v. habit., sus-
pensum, strangulatum esse, hænge firubt
eller fvalt, være hængt.
Harccit, v. a. = harcastet.
Harccot, harcom, v. muli. hænge (flere) jfr.
harcastet.
Haréas, adj. (heréeat) fom flæver med
Benene, flrævende.
Haréatet, v. fact. (harttat) 1) labe flræve,
bringe til at ſtreeve. 2) være gjørligt at flræve.
Haréestet, v. dem. (harctat) flræve lidt.
Haréetet, v. mom. (harctat) en entelt Gang
flræve.
Haréotet, v. habit. (harctat) gaa firævende.
Harééat, harétam, harééajim, v. subj. vari-
care, flræve, (taa og flræve.
Haréée, harée, s. Skræv (— hacce).
Harééolet, v. mn. (harttat) [freve i Vei,
ftræve affteb.
Harééot, adv. (harccat) flrævende.
Harve, adv. raro, fjelben; h. moai oaidna-
lædne, vi feeg fjelben; dat dapatuvva
harve, bet hænder fjelbent. — Comp. har-
vebut, fjelbnere. — Superl. harvemusat,
fjeldneft.
Harves, harvvas 1. harvva, vebf. harves 1.
harve, perpauci, rarus, faa, fjelben; harves
olmus læ rigges, faa Mennefter ere rige;
harves muörjek lek laddam, faa Bær ete
mobne; hervvak læk valljijuvvum, faa
ere ubvalgte; harvvasist 1. harvvain læk
girjek, faa have Bøger. — Comp. harveb.
— BSuperl. harvemus.
A
Harve. 291
Harves, harvva, s. hircus, Gebebut.
Harvesvuotta, -vuoda, s. (harves) — harve-
vuotta.
Harvet, adv. — harve.
Harvevuotta, -vuoda, s. (harve) Gjelbenheb.
Harvok, adj. vebf. -oges, (dial) — arvok.
Harvvaset, adv. — harve.
Harvvasist, adj. fe harves.
Harvve, harve, adj. vebj. harves, rarus,
grisfen (— vuorje).
Harvve, s. (dial) = arvve.
Hås! interj. heus! -eho! age! hei! fom an!
nu vel, trob8; hüs boade faggai! fom, ffal
vi tage Tag! hås boade, jos duostak!
fom, om bu tør! has jabmen! trobà Døden!
(ft. hastet, hastalet, hastalus etc.)
Has! interj. — as!
Haset, v. a. Sv. acquirere, forſtaffe fig.
Hasetet, v. a. Sv. (has) canes abigere foras,
jage ub Hunde ved at fige has!
Haska, s. — ratto.
Haskadet, v. mn. (dial.) salire, hoppe.
E 8. homo prodigus, profusus, Sloſer,
er.
Haskaåuttet, v. fact. (haske) lade blive til
Aadſel, fljæmme.
Haskasuvvat, -åuvam, v. subj. (haska) blive
til Aadſel, ubftjæmmes.
askel, s. Lestris Buffonii, langhalfet So.
meg " p Sv. canes incitare in ali-
quem, bidfe Hunde paa nogen.
Haskidaddat, -dadam, v. cont. (heskit) holbe
paa at fløfe, gbjle, bortødfle.
Haskidakkés, -dakkas, adj. (heskit) til:
bøielig til at fløfe, bortødfle.
Haskidåstet, v. dem. (haskidet) fløfe libt.
Haskidatte, adj. (haskit) fom fan bortøbflea.
Haskidattet, v. fact. (haskit) 1) [abe bort:
ødfle. 2) funne bortødfles.
Haskidet, v. a. (haskit) effundere, profun-
dere, fløfe med, øbfle meb, bortgbile; h.
aige, bortſloſe Tiben; h. obmudagaides,
bortøbfle fine Midler (— skittardet).
Haskidæbme, -dæme, s. verb. (haskidet)
Gkøjeri; ruttahaskidæbme, Wengefløferi;
— — Sloſeri med Tiden.
Has! gje, s. pers. (haskidet) Gløfer (=
haskar). NE
Haskijægje, s. pers. = heskidægje.
kit, v. a. = haskidet.
Haskot, v. a. avide devorare, iuge i fig, æde
granbigt (jfr. davddot, jastet, vuovddot).
Hassat, hasam, v. ». voce clamosa loqui,
tale med hoi Roſt.
Hassat, hasam, v. a. — rassat.
Hasse, hase, 1. haie, haie, s. $æsje (=
8880).
)
Hasso, haso, s. (dial) — hasse.
Hatta.
Hastaladdat, -ladam, v. fr. (hastet) ofte,
gjentagne Gange ubforbre.
Hastalas, adj. (hastet) opforbrenbe, ubfor-
brenbe.
Hastalet, v. recipr. (hastet) ub[orbre bin-
anden, fremftille fig til Ramp; sosi hasta-
leiga, be ubforbrebe Dinanben; hastalim
suina, jeg bød mig frem til Kamp med ham.
Hastalus, -lusa, s. (hastet) Ubforbring.
Hastalæbme, -læme, s. verb. (hastet) llb:
fordring.
Hastalægje, s. pers. (hastet) Udfordrer.
Hastaset, v. (ard. (hastet) i Mag, faa fmaat
opforbre, ubforbre.
Hastatallet, v. n. Sv. (hastet) provocari,
blive ubforbret.
Hastelet, v. mom. (hastet) en enfelt Gang
ubfordre.
Hastestet, v. subit. (hastet) i $aft ubforbre.
Hastet, v. a. provocare, lacessere, opforbre,
ubforbre, ube|fe; son hasti muo aldsesis
guoibmen, fan op[orbrebe mig til at gaa
meb; dorrui hastet, æffe til Ramp.
Hastetatte, adj. (hastet) fom laber fig ub:
forbre, fom fan ubfordres.
Hastetet, v. fact. (hastet) 1) labe ubforbre.
2) funne ubforbres.
Haåsit, v. a. — essit.
Hatta, hata, s. pileus, Hat.
Hatta, . — (aga.
Hatta$uvvat, -åuvam, v. subj. (hattit) blive
opirret, forbitret.
Hatte, adv. affirm. Sv. utique, sine dubio,
visfelig, uben Tvivl.
Hattijægje, 1) s. pers. (hattit) Opirrer. 2)
adj. opittenbe.
Hattistaddat, -stadam, v. fr. (hattit) ofte
opirre, ofte tærge lidt.
Hattistet, v. dem. (hattit) opirre, tærge libt.
Hattit, v. a. irritare, opirte, tærge, ægge;
allet hatte din manaidædek moarrail
opirrer iffe ebers Børn til Vrede!
Hattitatte, adj. (hattit) opirrelig, mulig at
tærge.
Hattitet, v. fact. (hattit) 1) labe opirre. 2)
funne opirte8.
Hattiéam-banek, s. — hazte-banek.
Hatto, hado, s. cadaver, sceletus, Benrad,
Aadſel (— ratto).
Hatastus, -stusa, s. — atestus.
Hates, hattas, adj praeruptus, arduus, ini,
quus, difficilis, anxius, ſteil, haard, be-
jværlig, møijommelig, ængftelig; hates bakter
en [teil Klippe; hates aigek, befværlige Tider
(jfr. ates); hattasist let, være beflemt.
Hatesvuotta, -vuoda, s. (hates) Gteilheb,
Befværlighed.
Hattaset, adv. (hates) fteilt.
19*
Hacce.
Hacce, hace 1. acce, ace, s. interstitium
lumborum. quadrupedum, Aabning mellem
Dyrs Bagben, Gåræv; accai 1. haccai
sæibes rottit 1. gæsset, ſtikke Halen mellem
Benene; acest sæibbe ruottat, fpringe med
Halen mellem Benene.
Haccidedne, s. — accisædne.
Haccit, v. habit. (hacce) divaricantem stare,
ftaa og ſtrove.
Haccotet, v. fact. irritare, tirre.
Haééat, haécam, haééajim, v. habit. —
haecit.
Haéée-banek, s. plur. to vibe Ben inde i
en Fiſts Hoved (— åarbbo).
Han, adv. Sv. cerle, jo, fanbelig; med Næg:
telfe: aldeles iffe.
Haugga, hauga, s. caterva, $ob, Haug.
Haugge, hauge, 3. (dial) — håvve.
Hauka, s. Sv. — havgga.
Haukat, s. (— hosvkat); Taabe, Coming;
haukat, maid don sarnok! bin orit, hvad
er bet bu figer!
—— v. a. cito devorare, i Haſt fuge
å fig.
Hauket, v. n. Sv. = havkkat.
Hausestet, v. a. == havsestet.
Hauskarre, s. — havskarre.
Hauske, adj. — havske.
Haute, 5. Sv. = havdde.
Hautetet, v. a. Sv. — havddadet.
Hava3, havata, s. dem. (havve) Gang; dam
ovia havati, for benne ene Gang; ovta
havati suitam dudnji borramusaid, for
en Gangs Skyld [fof jeg ffaffe big Mad.
Havda, havddaga, s. aqua. calida, pannus
vel lapis calefactus, quibus. utuntur, ut
sudent, opvarmet Band, ophedet fub eller
Sten til at varme fig ved, faa man fommer
i Gved, Laug, fogt Hakkelſe; rætkahavda,
Briftelaug; havdalidne, Laugeklud (til fmaa
Børn); havdagædge, Saugejten.
Havdardattet, v. fact. (havdardet) bringe
til at flaa ned, inb.
Havdardet, v. n. in casam recidere (de fumo)
flaa ned, inb (om Røg).
Havdasuttet, v. fact. (havda) venfe ved Bad
eller Lauging, vafte ren.
Havdaåuvvat, -àuvam, v. subj. (havda) blive
renfet veb Lauging.
Havdda, havda, s. Anas mollissima, Cver-
fugl; havdda-uvja, Gberbun.
Havddadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (havddadet) begraoe (flere).
Havddadåstet, v. subit. (havddadet) i Haſt
begrave.
Havddadatte, adj. (havddadet) fom fan el.
bør begraves, mulig at begrave.
Havddadattet, v. fact. (havddadet) 1) labe
begrave; rubmaBek must læk havdda-
292
Havggot.
dattet, jeg Dar ig at faa begravet. 2)
Lade fig begrave, funne begraves.
Havddadet, v. a. (havdde) sepelire, begrave,
jotbe, ftebe til Jorde.
Havddadubme, -dume, 5. verb. pass. (havd-
dadet) Begravelſe; jabmi havddadubme,
be Døde Begravelje; havddadume heejak,
Gravøl.
Havddadæbme, -daeme, s. verb. (havddadet)
Begraven, 3Begravelje; ællet havddadæme
mokkest, være i Ligfærd.
Havddadægje, s. pers. (havddadet) Begraver.
Havdde, havde, s. sepulorum, Grav; havde
roggat, grave en Grav.
Havdde-bagse, 8. Gravftøtte.
Havdde-rogge, s. Graver.
Havdde-sagje, s. Gravfteb.
Havdde-tala, s. Gravjfrift.
Havddolet, v. subit. (havda) i Haſt babe,
lauge, vaffe ren med varmt Band eller Damp.
Havddot, havdom, v. a. valde calefacere,
calidam olicui praebere, opvarme til Sved-
ning, give varmt Bad, renfe (Kar) ved
Rauging; h. jedas ja ærrasid, give fig og
andre varmt Bad.
Havddotatte, adj. (havddot) fom fan give
varmt Bad.
Havddotet, v. fact. (havddot) 1) labe lauge.
2) funne lauges.
Havdna, havna, s. — haman. »
Havdodakkés, -dakkas, adj. (havdodet) til:
ed hengiven til Gvedebab eller varmt
ab
Havdodægje, s. verb. (havdodet) aber,
SBabemejter.
Havdodet, v. coni. (havddot) bolbe paa at
give varmt Bad, at [auge. :
Havdostet, v. dem. (havddot) babe, lauge lidt
Havdotallat, -talam, v. neutr. pass.( havd-
dot) blive babet, labe fig lauge, labe fig
give Svedebad.
Haveld, adv. = havvalassi.
Havelessi, adv. = havvalassi. 3
Havgatet, v. ». obstupescere, obstupeferi,
forbauſes.
Havgga, s. — hoavgga.
Havgga, havga, &. lupus marinus, Gjedde.
Havggadet, v. a. (dial) — havvadet.
Havggadet, v. a. (havgga) fluge fom en
Gjedde. )
Havgga-rasse, s. Potomogeton gramineus,
Wahlbg.
Havgge, s. (dial) Sting (= vuoisatak),
Saar m hàvve). 4
Havgge-lodde, s. (dial) Totanus glottis,
Glutfneppe (— vikla-toavdo).
Havggit, v. a. (havgga) fifle Gjedde.
Havggot, v. à. — havggadet.
Havka. 293
Havkadattet, v. fact. (havkkat) labe blive
falt, brufne.
Havkadet, v. cont. (havkkat) bholbe paa at
blive fvalt, at drukne (uafgjort, om faa ffex).
Havked, v. a. R. irridere, ludere, befpotte.
Motth. 26, 65.
Havkkadallat, -dalam, v. cont. (havkkadet)
Len paa at foæle; h. dola, holbe paa at
ele, fluffe Ilden.
Havkkadet, v. a. suffocare (fumo, aqua),
ÍIoele, brufne fr. buvetet); h. olbmuid
goattai suovain, fæle Folk i Teltet med
S59; son havkkadi dam muttom javrrai,
han btufnebe ben i en Indſs; h. oame-
dovdo deus Å fvæle Samvittighedens Møtt.
Havkkadægje, adj. (havkkadet) fvalenbe.
Havkkad, v. n. i5 latrare, ojg.
Havkkat, havkam, v. n. suffocari, demergi
in aqua, foele8, brufne (i Band, Røg etc.,
jft. buvvot, buvvanet); h. suvvi, foæles
i Røg; h. javrrai, drukne i Jndføen.
Havkkot, havkom, v. n. (min. us.) = R.
havkkad).
Havla, havllaga, s. grando plumbea, Gevær-
fjaggel; h. bisso, Qaggelbøsfe.
Havlak, -laga, s. — havla.
er havllar, s. = havlabisso, Haggel⸗
afe
Havostet, v. dem. (havvot) jaate lidt.
Havragiistet, v. dem. (havraget) harſtne lidt.
Havragattet, v. fact. (havraget) labe harſtne.
Havraget, v. transl. rancescere, blive harff,
arſtne.
Havras, adj. vebf. havvra — havrra.
Havrastet, v. a. dislentis digitis aliquid
copiare, gribe efter med ubfpilebe Sagre
— -muvam, v. subj. (havrre)
blive babff.
Havrestallat, -stalam, v. imit. (havrre) vije
fig Dabit.
Havridet, v. mn. —— ſmage, lugte harſt.
-düstet, v. dem. id.
Havrra, havra, adj. vebf. havrra, rancidus,
harſt.
Havrravuotta, -vuoda, s. (havrra) Harſthed.
Havrre, havre 1. hafre, adj. vebj. havres,
iniquus, difficilis, morosus, habfl, prippen,
grætten; havres olmai, bæna, hadſt, prippen
Mand, Hund.
Havrrevuotta, -vuoda, s. (havrre) $jabff:
ut Girottenfeb.
Havrrodet, v. a. (havrrot) gjøre Baxit.
Havrrolet, v. f. (havrrot) i aft Barjfne.
— havrom, v. m. rancescere, blive
harſt, harfine.
Havsa, s. (dial) navigium, Fartø
Havsedet, v. cont. (hakset) jr lugte
paa.
Havva.
Havsestet, v. dem. (hakset) lugte ibt paa.
Havsidet, v. n. (hakset) odorem edere, lugte,
give Lugt fra fig.
Havskai, adj. vedf. havskas 1. havskajes,
festivus, facetus, behagelig, hyggelig, mot:
fom (ifær om Berfoner, jfr. havske); hav-
kajes olmai havskasmatta obba vieso, en
behagelig Mand gjør Bele Quiet hyggeligt.
Brew ENS v. fact. (havskai) gjøre be-
agelig
Havskaivuotta, -vuoda, s. (havskai) Be—⸗
fageligfeb, Sygge.
Havskar-gilppe, s. Øsfarhav el. $ant.
Havskar-gubbo, s. (obsol.) phoca quaedam,
en Sort Sal, „Auſtargubbe“.
Havskarre, -kare, s. haustrum, Østar.
Havkasmattet, v. fact. (havskasmet) gjøre
behageligere, hyggeligere.
Havskasmet, v. comp. (havskai) blive be
hageligere, hyggeligere.
Havs v. aestim. (havske) anje for be:
hagelig, hyggelig, trivelig.
Havske, ad). ved. bavskes, jucundus, amoe- .
mus, svavis, optatus, behagelig, fornøielig,
tijtig, trivelig, hyggelig (ijer om Ting);
havskes baikke, et hyggeligt, triveligt Sted;
havske læ munji du osidnet, bet er mig
fjært at fe big. — Havsket, adv. id.
Havskesvuotta, -vuoda, s. (havske) 88e.
hagelighed, $999€; ollo havskesvuodaid
æm adnam su viesost, jeg har havt mange
Bebhageligheder i hans Hus.
Havsketesvuotta, -vuoda, s. (havsketæbme)
Ulpftelighed.
Havsketæbme, -tæme, adj. vedf. -
(havske) ulyftelig.
Havskodak, -daga, s. (havske) Jornøielfe,
Nydelſe; havekodaga adnet mastege, finde
JFornøielje i noget; vigetes hovskodagak,
uffyldige Fornøielfer.
Havskodet, v. a. (havske) oblectare, delec-
tare, volupiate afficere, fornøie, forlyfte,
glæde, more; son didi obba toagganæme
havskodet, han forftob at fornøie hele For:
famlingen.
Havskosmattet, v. a. — havskasmattet.
Havskosmet, v. comp. — havskaemet.
Havskotallam, s. verb. (havskotet) For⸗
neielfe.
Havskotallat, 1. -taddat, -talam, -tadam,
v. cont. (havskotet) holde paa at fornøie,
mote fig; h. mainage, more fig meb noget;
h. jetas, more fig.
Havskotet, v. a. — havskodet.
Havskudak, s. — havekodak.
Havstagarré, s. — havskarre.
Havt 1. avt, s. R. — havdde. Matth. 15, 14.
Havva, hava, s. (ON .) Sebastes norvegi-
cus, L. We, Rødfift.
Havva.
Havvadet, v. a. (hàvve) vulnerare, faare,
hugge, ftife, fljære Saar i; son læ havva-
duvvum, fan er faaret.
Havvadattet, v. a. = havvadet (og alminbe:
ligere); jabmem vuöllai havvadattum, bebe»
figt faaret; si cabme su gedgiguim ja hav-
vadutie su oaive, be [loge [e meb Stene
og faarebe ad Hoved.
Havvadkættai, adj. vebf. -kættes, (havva-
det) ufaaret.
Havvadmættom 1. -mættos, adj. (havvadet)
ufaarlig:
Havvaduttet, v. fact. = havvadet.
Havvalassi 1. -lessi, adv. (havve) ab Gangen;
ovta havvalassi valddet, tage en ab Gangen.
Havvalist, adv. — havvalassi.
Havve, have, s. ansa, $ant (paa Bytte) jfr.
gilppe, gævja, vudsse.
Havve, have, s. vices, Gang, Sinde; dam
ovta have, benne ene Gang (jfr. gærdde);
dom dam have, nu og ba, en og anden
Gang.
Havve, håve, s. vulnus, Saar, Bunde; hugget,
ftulfet el. ffaaret Saar (jfr. sarje); jabmem
håvve, Dodsſaar; nibbehåvve, Knivſaar;
su jabmemhåvve dalkastuvvui, hans Dods-
faar blev lægt; dadnat gænge håve, for:
binde nogen Caar.
Havvodakkés, -dakkas, adj. (havvodet) fom
let faarer, flem til at faare.
Havvodet, v. intens. (havvot) faare haarbt,
tilføie haardt Saar.
Havvolet, v. subit. (havvot) i Haſt faare
haardt.
Havvot, havom, v. a. — havvodet.
He, partic. suff. alohe, altid; almahe —
almake, bog.
Hebber, s. Sv. taberna, repositorium, Bob.
Hebola$, -laga, adj. (heppo) — heeboleà.
Hebraala$, -la$a, adj. hebraeus, hebræift,
$Hebræer.
Hedne 1. hædne, henne, hene, s. femina;
fvinbe (forefommer fun i enkelte Forbin-
belfer); bagje hedne, Jjelblapkvinde.
Hédnig |. hednég, s. Sv. paganus, $edning.
Heggi, 5. fe hægga. V
Heggusi, rd (hægga) paa bare Livet, af al
— vaft. * s
egjudak, s. — hægjodak.
Hei, interj. eho! o gei hu!
Heibbat, heibam, v. ». — hæibbat.
Heibbo, heibo, s. — hæibbo.
Heidnidet, v. cont. (hæidna) acuere, libe,
bryne, fljærpe i Mag.
Heidnistet, v. dem. (heidnit) flibe, bryne lidt.
Heidnit, v. a. (hæidna) cofe acuere, libe,
bryne (med Hein).
Heiggo, adj. = hægjo.
294
Heivvi.
Heikaldattet, v. fact. Sv. obstupefacere, bringe
til at. (tubfe.
Heikalet, v. n. Sv. obstupescere, ftubfe.
Heiludak, -daga, s. — helludak.
pecu heimel, s. Sv. domus, $u8, Hjem,
aar!
Hein, adv. (dial.) = ain, ein.
Heiskardallat, - , v. n. desidem esse,
gaa og fre dovne fig.
Heitaduvvat, -duvam, v. ». — hæittadet.
Heittujubme, -jume, s. verb. pass. (hæittet)
Afſtaffelſe; heittujubmai dakkat, afſlaffe;
heittujubmai 8addat, blive offtaffet.
Heitut, -tuha, adj. (hæittet) baarlig, usfel,
afbantet ; det le &addent heituhen, bet et
afbantet,
Heivaà, -&a, s. — heivvege.
Heivvalet, v. imil. (heivve) Sv. simulare,
labe fom om, gjøre noget for et Syns Skid.
Heivve, heive, 8. Sv. species, Skin, Cyn;
heive diet, for Syns Styld.
Heivvege, s. hilum, minimum, bet aller
minbfte; i heivvege, iffe bet allerminbfte.
Heivvehallat, -halam, v. a. minas jacere,
true meb noget, hytte til; heivvehallagoti
mu cabmet, han truebe meb at flaa mig.
Heivvimættom 1. -mættos, adj. (heivvit)
ufømmelig, ubgoelig, upasfende; h. mædno,
upasſende Opførfel.
Heivvimættomvuotta, -vuoda, s. (heivvi-
mættom) Ufømmelighed, Uhøvifthed.
Heivvit, v. n. decere, convenire, høve, pasie,
fømme fig, anftaa; mi nubbai heivve, i
nubbai heivve, hvad ber pasfer fig for en,
anftaar iffe en anden; nuorabuidi heivve
vuöllegaå let, be Yngre anftaar bet at
være beſtedne; dat bivtas burist sudnji
heivve, ben Slædning pasfer ham godt;
dademielde go heivve, efterfom bet fan
høve fig; i heivve æra lakai, bet gaar
iffe an paa anden Maade.
Heivvitaddat, 1. -tallat, -tadam, -talam,
v. cont. (heivvit) arbeide paa, føge at faa
til at pasje, tillempe, tilpa8je; sarnes heivvi-
teddat guldalegji fiedo mielde, afpasfe
fin Vale efter Tilhørernes Jatteevne; heivvi-
taddim galle, mutto i heivvim, jeg for
føgte nof at faa bet til at høve, men bet
høvede ikke.
Heivvitallalet, v. subit. (heivvit) i Haſt føge
at faa til at pasfe, tillempe i Haſt.
Heivvitallamuå, -muàa, s. (heivvit) noget,
fom flal tilpasſes, tillempes.
Heivvitåstet, v. dem. (heivvitet) én Gang
tillempe, prøve at faa til at pasfe.
Heivvitatte, adj. (heivvit) høvelig, pasfelig
(jfr. hæivolas).
Heivvitet, v. fact. (heivvit) aptare, accom-
modare, tillempe, lempe, inbrette, faa til at
Helbme.
pasfe; h. nubbe nubbe mielde, lempe bet
ene efter bet anbet; olbmui miela mielde
jetas heivvitet, lempe fig efter Folls Sind.
Helbme, helme, s. — helbmo.
Helbmo, helmo, v. 1) margarita, linea mar-
garitarum, Merle, Perlebaand. 2) nom.
propr. vaccae, Konavn.
Hejuå, hejuéa, s. dem. (hægjo) en liben
]»ag Cn; voi hejutem, moft goslok! af
min ſtakkrls Lille, herr du fryfer!
Helkkataddat, -tadam, v. fr. (helkkit) gjen:
tagne Gange blive pludfelig flræmt, velle til.
Helkkeldattet, v. fact. Sv. consternare, ex
terrere, gjøre beftyrtet, faa til at vette.
Helkkelet, v. n. = helkkit.
Helkketet, v. n. = helkkitet.
Helkkit, v. a. subito terrere, plubfelig jtremme,
faa til at vætte.
Helkkitåstet, v. dem. (helkkitet) vætte lidt til.
Hilkkitattet, v. fact. = helkkit.
Helkkitet, v. n. (helkkit) subito pavescere,
blive plubfelig bange, vætfe til.
elkkitæbme, -tæme, s. (helkkitet) plub.
felig Jaren op, Bætlen til ved at ffræmmes.
Helle, adj. Sv. vebf. helles, fragilis, impa-
tiens, itrøbelig, let at brybe, ømtaalig.
Hellesvuot, s. Sv. Strøbelighed, Ømtaaligheb.
Helludak, -daga, s. (i Sing. fun i Sammeni.)
pentecoste, Bintfe; h. bæivve, Pintfebag;
salbma vuostas helludak-bævvai, Galme
paa førfte Pintfebag.
Helme, s. ælbme.
Helppit, v. a. (hælppo) lemire, mitigare,
levare, lette, fraffe Stell, Sinbring.
Helppitus, -tusa, s. (helppit) Settelje, in:
bring; varra-luoittem lei sudnji helppi-
tussan, Aareladning var ham en ettelje.
Helsodet, v. cont. (hælssot) holde paa at flylle.
Helved-suoidne, s. Milum effusum, L.
Helvet, s. orcus, tartara, $elvebe.
Hemsanet 1. -novvet, v. n. Sv. confundi,
permisceri, forbtanbeg, bortfomles.
Hemsaret, v. n. Sv. in loquendo vel in
aliud quidquam dd confundi, ftamme
i ale eller paa anden Maade blive for-
virret.
Hemse, s. Sv. bok Forvirring, Urede.
Hemset, v. a. Sv. confundere, turbare, for
virre, bringe i llorben.
Hene, s. Sv. — hedne.
Henggit, v. a. BC d
Henoglaå, «laga, ad lj. et s. paganus, hedenft,
$ebning (jfr. — bakenlaà).
Heppat, LBS, v. n. (dial) — heivvit.
Heppuå, s. fe hævos.
Heranes, s. Sv. impedimentum, $inbring.
Heranet, v. ». Sv. impediri, blive bindret,
forhindres.
Herbmit, v. a. nimium augere, in majus
295
Hibme.
extollere, flrybe op, opffrue, gjøre flørre end
Tingen virkelig er (bedre eller værre), over»
brive (fe hærbmauttet etc.).
Herddo, s. = hærddo.
Herddot, v. ». Sv. audere, vove.
Heretet, v. a. Sv. . impedire, hindre.
Hergis, ”-giåa, s us
Herskes, adj. recens,
Herskostallat, bn v. fr. (hærsko) ofte
fpije lekker Mad.
Herskus, adj. (hærsko) delicatus, letter
(Mad).
Herta, al. ærta, s. pisum, tt.
Hercon, s. — heercon.
Hervvi, adj. vebf. -vis, magnificus, splen-
didus, prægtig, herlig.
Hervvit, v. a. (hærvva) exornare, decorare,
probe, pynte, ſmykke, ubfire.
Hervvitatte, adj. (hervvitet) fom fan pontes,
fmyttes.
Hervvitet, v. fact. (hervvit) 1) labe pynte,
ſmykke. 2) labe fig fmykke, funne ſmylkes.
Hessen, s. Sv. vespertilio, Jlaggermus.
Heåotet, v. a. Sv. dehortari, fraraade.
Hettiåuttet, v. a. — heettaButtet.
Hettiåuvvat, v. n. — heettaBuvvat.
Hettit, v. a. impedire, morari, praecludere,
hindre, forhindre, forholde, afværge, afholde,
fpærte; im mate hettit sin dam dakkamest,
jeg fan iffe forhindre bem fra at gjøre bet;
æi læk hettimest, be funne iffe hindres;
oasetesvuodaid hettit, afværge Ulyffer; mon
læm gidda dam ragjei lemaà hettijuv-
vum, jeg har indtil nu været forhindret; hetti-
juvvut boattemest, Dinbre8 fra at tomme;
gæino hettit, fpærre Veien (fe heettedet,
hættestet ete).
Hettitatte, adj. (hettitet) fom fan forhindres.
Hettitet, v. fact. (hettit) 1) [abe hindre etc.
2) funne hindrea.
Hettitus, -tusa, s. (hettit) impedimentum,
$Hindring, VForbindring, UAfbret; im læk
sudnji dakkam maidege hettituesid, jeg
har ingen Hindringer lagt ham i Beien;
mi le23a hettitussan? bhvab lan ber være
å Beien?
Hetto, s. = hietto.
Heves, hevves, adj. (dial) asper, bibit,
gretten.
Hevvastallet, v. n. Sv. ornatu superbire,
magnificentiam. suam. jactare, yprale, vije
fin Bragt.
Hevvat, hevam, v. n. — heivvit.
Hevves, adj. Sv. splendidus, prægtig.
Hevvet, v. a. Sv. fon adferre, føre, bringe.
Hevvetet, v. a. S. laudare, xoje, berømme.
Hevvit, v. n. — heivvit.
Hibme, hime, s. Sv. gluten, im (— dabme).
Hibnmiesk, adj. Sv. glutinosus, limagtig.
—
Hibme. 296 Hilbo.
Hibmet, v. a. Sv. glutinare, Time.
Hibmo, himo, s. corporis voluptas, libido,
fjødelig eller fanbfelig Lyſt, Begjærlighed;
ibmel læ addam sin dokko hæpadlas
himoi halddoi, Gud har hengivet bem i
fljændige Gyfters Bold; si vagjolek oa3e
mielde nuöskevuoda himoi siste, be vanbre
efter Rjødet i Uterligheds Lyfter (fe himo-
tæbme, himotuttet etc.).
Hibmodet, v. ». (hibmo) have Spft, Begjær
efter noget; h. masage.
Hibmoået, v. ». — hibmodet.
Hida, v. locus malus, mala res, et ondt Sted,
$elvede; mana hidi! gaa Pokker i Bold!
hida, go damgis valdi! for Potfer, at han
ogfaa tog bet!
Hidasmattet, v. fact. (hides) gjøre langfom,
fendrægtig.
Hidasmet, v. ». (hides) blive langfom, jen:
bregtig.
Hidasmuvvat, -muvam, v. ». — hidasmet.
Hidas, hittata, s. culex minor, en liben
ort Myg.
Hidaået, v. aestim. (hides) anfe for langfom,
fendrægtig.
Hides, hittas 1. hiddas, adj. segnis, (jfr.
hiljan) fen, træg, langfom, fenbrogtig til
at gjøre fin Gjerning; hides arvvalet mutto
jottel barggat, fen til at tente, men hurtig
til at arbeide.
Hidesvuotta, -vuoda, 5. (hides) Langfomheb,
Gendrægtighed, Træghed.
Hidoi-hadoi, adv. confuse, sine ordine, Hulter
til Bulter; mu viesso læi hidoi-hadoi, go
ruoktod bottim, mit Qu8 var Quite til
Bulter, ba jeg fom tilbage.
Hidolaà, adj. — hiedoleà.
Hietolai, -la3a, adj. (hietto) utilis, nyttig,
= avkaleg. -ladvuotta, s. id.
Hiedotesvuotta, -vuoda, s. (hicdotæbme)
Unyttigheb.
Hiedotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (hietto)
inutilis, unyttig.
Hiegastallat, -stalam, v. imit. (hieges) vije
fig, opføre fig raat, brutalt, grættent.
Hieges, hiekkas, adj. rusticus, asper, bru:
tal, raa, vranten.
Hiegesvuotta, -vuoda, s. (hieges) Brutalhed,
Brantenhed.
Hieibma, hieima, s. aura, spirilus venti,
Gult, foagt Bindpuft; biegga-hieibma, Vind
guit (jfr. jiella, spiella).
Hieibmat, hieimam, v. ». (hieibma) leniter
ero. gufte, blæfe fvagt.
Hieimadet, v. ». (hieibmat) gufte faa fmaat.
Hiekkaset, adv. (hieges) brutalt, raat, grættent.
Hietto, hiedo, s. utilitas, usus, Nytte, Gavn.
Higjadus, -dusa, s. (higjadet) $aan, Spot;
bilkadussan ja higjadussan læt olbmuidi,
at være til Spot og Cpe for Folk.
Higjedaddat, -dadam, v. fr. (higjedet) ofte
aane.
med jedakkés, -dakkas, adj. (higjedet) til
340 til at haane. -vuotta, s. id.
Higjedatte, adj. (higjedet) befpottelig.
Higjedattet, v. fact. (higjedet) 1) labe aane.
2) funne haanes, fortjene at haanes.
Higjedet, v. a. irridere, illudere, haane,
Matte "Gr. bilkedet, soaibmat); vai si,
gudek higjedek din buöre ællemgærde,
SaddaBe hæppad vuóllai, at be, fom haane
eber8 gobe Omgjængelfe, maa fomme til
Skamme.
Higjedæbme, -dæme, s. verb. (higjedet)
$Haan.
Higjedægje, s. verb. et adj. (higjedet) $aaner,
Cpotter, haanende.
Hika, s. (dial) Klep (— lieppe).
Hikkales, adj. Sv. pronus, lubens, villig.
Hikkalet, v. n. Sv. — kissalet.
Hikkes, adj. Sv. inopinatus, wformobet,
uventet.
Hila, adv. = ila, altfor.
Hilaiduttet, v. fact. (hilla) frembringe, afſted⸗
fomme mange Gløder.
Hilaiduvvat, -duvam, v. subj. (hilla) faa
mange Gløder.
Hilas, -laéa, s. dem. (hilla) liben Glo.
Hilastaddat, -3tadam, v. coni. (hilla) ved:
varende, paa flere Steder føle Svie eller
Glgben.
Hilaåtattet, v. faci. (hilla) forvolde, foraat:
fage Svie, Gløden, Smerte.
Hila$tet, v. ». (hilla) 1) urt, uredinem
sentire, fvie, føle Svie, fmertefulb Brænden
eller Gløden (jfr. spidit, sudmestet). 2)
= jielastet.
Hilaàtzegje, adj. (hila&tet) føiende, gfoenbe.
Hilbbad., adj. vebf. hilbbis, malus, improbus,
petulans, Ttgieragtig, ftjælmft, —— vilter;
dalo hilbbis &ivgak, Gaarben8 viltre Børn.
Hilbbadvuotta, -vuoda, s. (hilbbad) Sføier-
agtighed, Skalkhed, Skalkeſtykke, Vilterhed;
dievva gavvelvuodast ja buok hilbad-
vuodast, fuld af Lift og al Skalkhed; hil-
badvuodaid dakkat, gjøre Slalleſtykker,
Sksierſtreger.
Hilbbasmattet, v. fact. (hilbbad) gjore ſtalk⸗
agtigere, viltvere.
Hilbbasmet, v. comp. (hilbbad) blive falt:
agtigere, viltrere.
Hilbbodak, -daga, s. (hilbbad) lascive fac-
tum, dolus, Gtjælmfiylte, —— hilbbo-
dagaid dakkat, gjøre Stjelmity
Hilbbot, hilbom, v. ». (hilbbad) blive vilter,
fføieragtig.
Hilbodattet, v. fact. (hilbbad) gjøre vilter.
Hilbo.
Hilbodet, v. ». — hilbbot.
Hilbosaddat, -3adam, v. fr. (hilboset) ofte
øve faade Streger.
Hilboået, 1. -buset, v. a. (hilbbad) øve
Gtalkeftyller, gjøre Ctje[mftyffer, poe faabe
Streger.
Hilhosæqje, s. verb. (hilboset) Stjælmamefter.
Hilbot 1. hilbok, hilbboha 1. hilbboka, s.
(hilbbad) homo fallax, fraudulentus, pug:
naz, Gtjelm, vilter rabat, Slagsbroder.
Hilbotallat, -talam, v. ». (= hilboset) øve
flette peru være grov i Ord.
Hilddo, hildo, s. = ilddo.
Hilggad, v. a. R. — hilgg
Hilggalet, v. mom. — forſtyde en
enkelt Gang.
Hilggat, hilgam, v. a. — hilggo
Hilggomuå, -muåa, s. Faso noget at
forjtybe, kasſere.
Hilggot, hilgom, v. a. spernere, repudiare,
forflybe, forftøde, vrage, fasfere, flaa Haan-
ben af, flybe Gfy[ben paa; dat gædge,
maid viesso-dakkek hilggu, ben Sten, fom
Bygningsmændene forffjøde; dat læ adnu-
juvvum nu gukka, atte hilggomest læ,
bet er brugt faa længe, at bet maa kasſeres;
olmusla8 særvest erit hilggujuvvum, ub:
ſtodt af bet mennejfelige Celltab; gænge
ala h., ffybe Sfylben paa nogen.
Hil lgodakkés, -dakkas, adj. (hilgodet) til-
bøielig til at forflybe, vrage. -vuotta, s.
Hilgodet, v. cont. (hilggot) holbe paa at for»
ſiyde, vrage, vrage flere Ting.
Hilgon, hilggon, s. (hilggot) Brager.
Hilgotas, -tasa, s. (hilggot) quod repudia-
ium est, rejiculus, noget fom er kaſtet
Brag paa, fom ingen tager fig af, Udſtud,
Stumpelftub; mi læp àaddam nuftgo hilgo-
tassan mailmest, vi ere bleone fom Ubffub
i Berden.
Hilgotatte, adj. (hilgotet) forfaftelig, vragelig.
Hilgotet, v. fact. (hilggot) labe forjfybe,
vrage, labe flaa Haanden af.
Hilidattet, v. fact. (hilla) — hilastattet.
Hilidet, v. ». (hilla) — hilastet.
Hilistet, v. ». (hilla) — hilastet.
Hiliåtægje, adj. (hilla) — hilastægje.
Hiljan, hilljan, adj. vebf. -nes, segnis, otiosus,
lentus, langfom (om Folk, jfr. hillje).
Het adv. (hiljan) langfomt, overlang,
ag
Hiljanvuotta, -vuoda, s. Tee) Langfombhed.
Hiljas, hilljas, adj. = hiljan.
Hiljasmuvvat, -muvam, v. comp. (hillje)
blive Langfommere, fagtne; go olmus boaras-
muvva, de hiljasmuvva I. hilljo barggat,
nar man bliver ældre, bliver man lang:
fommere til at arbeide.
297
Himmo.
Hiljaset, v. aestim. mne) anje for langfom.
Hiljatet, adv. — hiljet.
Hiljati, adv. — hiljet.
Hiljedet, v. a. — hilljodet.
Hiljet, adv. (hillje), lente, langfomt, fagte, i
Mag; h. lokkat, læfe langfomt; hiljebut
hallat, tale langfommere; hiljet el. hiljati
— å INTER blæfer fagte.
iljost, adv. Sv. — hiljet.
het, rå à. Sv. parvi facere, improbare,
ur? ſynes fynberlig om, misbillige.
Hilkes, adj. infirmus, vacillans, (vag, fvig:
tende.
Hilla, adv. = illa.
Hilla, hila, s. pruna, Glo; hilla-litte, Fyrfad.
Hillai, adj. vebf. hillas, hilles 1. hillajes,
(hilla) glofuld, fulb af Gløder.
Hillaluttet, v fact. (hillaluvvat) gjøre gloenbe.
Hillaluvvat, -luvam, v. subj. (hilla) excan-
descere, ignitum feri, bli gloende, glorød.
Hilles, adj. = hillai.
Hillje, hilje, adj. vedf. hiljes, tardus, lentus,
langfom, fagte; hiljes vagsem, biegga,
ravdnje, fagte Gang, Bind, Strøm; hiljes
lakai, paa en lempelig Maade (ifr. hides).
Hilljevuotta, -vuoda, s. (hillje) Langfombeb,
Sagtfærdighed.
Hilljodåstet, v. dem. (hilljodet) gjøre libt
langfommere i Farten.
Hilljodatte, adj. (hilljot) fom fan fagtnea,
gjøres langfommere.
Hilljodattet, v. fact. (hilljodet) 1) labe
fagtne. 2) funne fagtnes.
Hilljodet, v. fact. (hilljot) sedare, tardare,
fagtne, gjøre [angjommere; h. matke, fagtne
Steifen, Yarten.
Hilljolet, v. dem. (hilljot) oA lidt A aee
fagtne af lidt. .-lástet, v. dem.
Hilljot, hiljom, v. ». sedari, — ſagtne,
blive ſagtere, langfommere.
Hillot, hilom, v. ». — hilaiduvvat.
Hillodet, v. fac. — hilaiduttet.
Hilme, s. — helbmo.
Hilpad, adv. Sv. superbus, hoffærbig.
Hilsko 1. hilsko, s. Alsine media, L. Svin:
aro, Vaſsarv.
Hilttit, v. a. (dial.) minari, true, hytte til.
Hilccasaddat, -sadam, v. ». — hileeot.
Hilccolas, adj. (hilecot) tilbøielig til at fpafe,
lege, være overgiven, faab.
Hilccot, hilcom, v. ». ludere, lascivire, fpafe,
lege, være overgiven, kaad (ifær om Piger)
(ifr. hirdnot, heerccot).
HIM: adv. (himahallat) med Smil, [mi
ende.
Himahallat, -halam, v. n. leniter arridere,
fmile, le.
Himmod, v. a. R. — hibmodet.
Himo.
Himoiduttet, v. fact. (hibmo) bibringe fanbje-
lige Qpfter.
Himoiduvvat, -duvam, v. subj. (hibmo) faa
fanbfelige Lyfter.
Himolas, -la3a, adj. (hibmo) libidinosus,
lyſten, utugtig.
Himola$vuotta, -vuoda, s. (himolas) fanb-
felig Qyftenhed.
Himotet,. v. a. (hibmo) cupere, begjære.
— v. fact. (hibmo) befri for ſandſe⸗
ig ft.
Himotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (hibmo)
uben ſandſelin eur fri for Lyft.
Himse, s. — libar (jfr. raksa).
Hinga, n. propr. fem. Snger.
Hingal, hinggal, s. ^ praesepe, Baas.
Hingardet, v. ». — ginggot.
Hinggot, v. n. — ginggot.
Hinkadet, v. mom. (hinkket) en enfelt Gang
fytre, Hynte.
Hinkan, hinkkan, s.
Klynker.
Hinkas, hinkkasa, s. (hinkket) Sytring,
Sytrelyd.
Hinkaset, v. /ard. (hinkket) faa ſmaat ſytre.
Hinkien v. cont. (hinkket) holde paa at
(hinkket) ytrer,
Jot
Hinketet, v. fact. (hinkket) 1) lade fytre.
dA mom. en entelt Gang fytre.
Hinkkalas, adj. (hinkkat) tilbøielig til at
fytte, fom ofte ſytrer, klynker.
Hinkket, hinkam, v. ». queri, lamentari,
fytte, flynfe, gnaale, hyle; ædnes mannai
mange diti h. gaa og fytre efter fin Mober
efter noget.
Hins, s. å brie .) erica, Lyng.
Hipestudi t, -Studam, v. n. in angustias
adduci, urgeri, tomme i Knibe.
Hipestuttet, v. fact. in angustias adducere,
bringe i Knibe.
Hipestuvvat, -Stuvam, v. ». — hipestuddat.
Hiras, hirras 1. iras, irras, adj. pavidus,
fly, ræd (fom ife taaler, at man fommer
nær, mobf. vuonjai, fpag); hirras legje
boceuk, enerne vare fly.
Hirasmaddat, -madam, v. cont. (hiras) blive
mere og mere fly.
Hirasmattet, v. fact. (hiras) gjøre (fere.
Hirasmet, v. comp. (hiras) blive flyere.
Harasmuvvat, -muvani, v. %. = hirasmet.
Hirastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. imit. (hiras) vije fig fly, være rab.
Hirbma, hirma, s. terror, Stref; hirma
valddet, tage Citat; hirbmi Baddat, blive
flræmt; hirbmi gæsset, blive forftrælket.
Hirbma, adv. = hirbmadet.
Hirbmad, adj. vebf. -adis 1. -mis, — harb
mad; hirbmad suorgadla8 suddok, himmel
298
| Hirmastuvvat, -stuvam, v. subj.
Hirra.
raabenbe Cynber; h. garra dalkke, raſende
Veir.
Hirbmadet, adv. (hirbmad) forfærdeligt, grues
ligt
Hirbmadlai, -laga, adj. (hirbmad) forfærbelig.
Hirbmadvuotta, -vuoda, s. (hirbmad) Ørue-
lighed, Forfærdelighed, Grumhed.
Hirbmastuvvat, v. ». fe hirmastuvvat etc.
Hirbmaset, v. aestim. (hirbmad) anfe for
— grasielig, fvær.
bmatet, v. fact. fe hirmatet.
Hirbmo, hirmo, s. (min. us.) = hirbma.
Hirbmos, adj. horribilis, forfærbelig.
Hirbmot, hirmom, v. n. (min. us.) = hirma-
stuvvat.
Hirdnadet, v. mom. (hirdnot) en enfelt Gang
opforbre til Leg, til Parring.
Hirdnastet, v. mom. = hirdnadet.
Hirdnodakkés, -dakkas, adj. (hirdnodet)
Iyiten, geil, faab, Løbft.
Hi kkésvuotta, -vuoda, s. (hirdnodet)
Lyſtenhed, Geilfeb, Kaadhed.
Hirdnodet, v. fr. (hirdnot) ofte opforbre til
Leg, til Parring.
Hirdnolas, adj. — hirdnodakkés.
Hirdnolet, v. subit. (hirdnot) i Haſt opforbre
til Leg, Parring.
Hirdnot, hirnom, v. n. 1) ad lusum cohor-
tari, føge at opvætte Segelyft, invitere til
Reg, ægge; manak hirdnuk gaskanæsek,
go smavvaset stullek, Børnene ægge Din:
anben op, naar be faa fmaat holde Kommers.
2) adulari, se insinuare, logre for, gjøre
fig lætfer for, foletere for (om parrelyfine
Dyr = heerecot). 3) hinnire, vrinjte, knegge.
Hirés 1. hiras, hirras, adj. (dial) — hides.
Hirgge, s. (dial.) equus, Heſt.
Hirmastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. cont. (hirmatet) holde paa at flræmme,
reffe lidt.
Hirmastustet, v. dem. (hirbmad) forbaufes
libt.
Hirmastutte, adj. (hirmastuttet) forbaujenbe.
Hirmastuttet, v. fact. (hirmastuvvat) forbaufe.
(hirbmad)
stupefieri, terrefieri, forbauſes, foritrattes,
gyſe; si hirmastuvve oalle sagga vaimo-
stæsek ja ovdusegje, be forbaujebes faare
i bere8 Hjerter og forunbrebe fig.
Hirmatet, v. fact. (hirbmad) castigare, ftreffe,
firaffe fibt; h. manaid, fujte Børnene lidt.
Hirmos, hirbmos, adj. — hirbmad, harbmad.
Hirra, hira, s. — &irra.
Hirraget, v. ». — harraget.
Hirranet, v. n. — harraget.
Hirras, adj. (hirrat) — hirro, fprifenbe.
Hirraset, v. n. — harraget.
Hirrat, hirram, hirrajim, v. habit. — harrst.
Hirratas, s. — hirretas,
Hirratet, v. ». (hirrat) igere manus vel
crura, holde Hender eller Fodder ubftrakte.
Hirreld 1. hirrild, adv. (hirrat) i fprilet, ub:
fpilet Zilftand, fprifenbe.
Hirretas, -tasa, s. (hirrit) cuneolus, qui
ligneo cultello infigitur, en liden Kile, fom
man flaar inb i en Trænagle for at fæfte denne,
(ift. lotte). -tasaå, -tasata, s. dem. id.
Hirretastet, v. instr. (hirretas) flaa inb en
liden Kile i en Nagle for at fæfte denne.
Hirretet, v. mom. (hirrat) én Gang plubfe-
lig fprife ub med Hænder eller Fødber; go
spiri gatta gavvot, de juölgek hirretek
bajas, naar et Dyr falber paa Ryggen, ba
ſprike Benene i Berret.
Hirrit, v. a. 1) porrigere, distendere, ſprile
Pind ubftrelte. 2) findere, t[goe, fplitte.
Hirro, adj. (hirrot) distentus, extensus, fpri-
tende, udſtrakt; hirro giedai tuo33ot, ftaa
med ubfralte, iprifenbe Hænder.
Hirrodallat 1. -daddat, -dalam, -dadam, v.
fr. (hiras) gjøre fly (flere).
Hirrodet, v. fact. (hirrot) pavidum reddere,
gjøre fly, ræd, ftræmme.
Hirrolet, v. subit. (hirrot) i Haſt blive ffy.
Hirrot, hirom, v. mult. diu extendere manus
vel crura (ad aliquid apprehendendum),
iprife Lange med Hænder eller Fodder (for
at gribe noget).
Hirrot, hirom, v. n. (hiras) pavidum fieri,
blive ffp, reb, tage Skrak.
Hirrot, adv. = hirreld.
Hirsas, hirssas, adj. vebf. hirsse = hirro.
Hirskolas, adj. = hurskes.
Hirskot, v. n. = hursket.
Hirssa, hirsa, s. cantherius, tignum, Tøm:
merftof, Bjælke.
Hirssaget, v. fransl. — harraget.
Hirssat, hirssam, hirssajim, v. habit.
harrat.
Hissalet, v. a. hidſe Hund paa noget (— hoc-
Hissek, adv. Sv. frustra, forgjæves.
Histalakkés, -lakkas, adj. (histet) tilbøielig
til at vobbe.
Histalimuà, -lebmusa, s. (histalet) noget
at vebbe om, Gjenftand for Bædbdemaal.
Histalet, v. a. 1) e ceriare, væbde
(= vættalet). 2) (dial. — hattit.
Histalæbme, -læme, s. verb. (histalet) Vœdde⸗
maal.
HistaSakkés, -$akkas, adj. = histalakkés,
Histaået, v. (ard. (histet) i Mag vebbe.
Histelet, v. subit. (histet) i Haſt væbbe.
Histestet, v. dem. (histet) væbbe libt.
Histet, v. a. — histalet; histam, atte i son
boade, jeg væbber, at han ite fommer.
9 8. — vætto, sponsio, Bædbemaal;
histo nistetim, jeg tabte Bæbddemaalet.
Historia, s. $iftorie; h. girje, $iftorie; h
guoratalle, $iftorifer.
Historialaå, Fm Prid biftorift.
Hita, s. Sv. =
Hitam, hittama, å — braccarum superior,
ben øvertte Del af SBufjerne fra Strævet af.
Hitet, v. a. Sv. negare, nægte (— sittet).
Hitetattet, v. n. Sv. (hitet) funne nægtes.
Hittaset, adv. (hides) trægt, langfomt.
Hives, adj. mirus, monsiruosus, fælfom (paa
Grund af Adferd eller Vbfeenbe).
Hivésvuotta, -vuoda, s. (hives) Sæljomhed.
Hivet, adv. (hivve) excellenter, perbene, got,
faare vel.
Hivgatak, -taga, s. (hivggat) nausea, Svalme.
Hivgatet, v. fact. (hivggat) foraarfage, flaffe
Kvalme.
Hivggat, hivgam, v. n. nauseare, nausea
affici, faa Kvalme.
Hivkot, v. n. Sv. = hivvot.
Hivlasmattet, v. fact. = hivllodet.
Hivlasmet, v. comp. = - hivllot.
Hivlasmuvvat, -muvam, v. subj. = hivllot.
Hivlaàaddat, -åadam, v. geom (hivlle) anje
for at være vel fin, tyn!
Hivlaået, v. aestim. die) anfe for altfor
fin, tynd, fmal.
Hivlle, adj. vebf. hivles, tenuis, subtilis, fin,
tynd, fmal; hivles arpo, fierbme, fin Traad,
Garn.
Hivllelagan, adj. — hivllelagaa.
Hivllelagaå, -lagaéa, adj. (hivlle) noget fin,
nb.
Hivllevuotta, -vuoda, s. (hivlle) Finhed,
Tyndhed.
Hivllodak, -daga, s. — hivllevuotta.
Hivllodallat, -dalam, v. muli. (hivllodet)
gjøre finere (flere Ting).
Hivllodet, v. fact. (hivllot) gjøre finere,
iynbere, grannere.
Hivllot, hivlom, v. ». (hivlle) fenuari, blive
finere, tynbere, grannere.
Hivve, adj. vebj. hivés, bonus, gob.
Hivvit, v. a. — hilttit.
Hivvitaddat, -tadam, v. m. (— gekkat)
tenfe paa, flaa paa.
pet hivo, s. cumulus, acervus, Hob, $aug,
mge.
Hivvot. l. hivkot, v. ». Sv. male valere, be
finde fig ilbe (ijer om Dyr).
Hivvudagaå, -dagaéa, s. dem. je hivvudak.
Hivvu , «daga, $. acervus caplarum ve-
rum, captura, praeda, erholdt eller fanget
$05, Mængde, Dynge (jfr. doakke, doakke,
tora), tangit, Ubbytte; si fidnijegje stuora
guöllehivvudaga, be fangede en for Hob
Fiſte; galle don læk fidnim obba cabba
hivvudaga, bu har gjort en hel valfer Fangſt;
uece læ hivvudak, Fangſten, Ubdbyttet er
d
Hiæsto.
libet; dast læ buok hivvudak, her er Bele
Fangſten.
Hiæsto, adv. avide, begjærligt, graabigt; h.
anestuvvat, begjære graabigt.
Hjavas 1. hjåbas, s. Å = heevo&.
Hoabme, hoame, s. fama, S9tygte; hoame
lem galle gullam, jeg har hørt et Rygte.
Hoagga, s. vulnus mortiferum, Wlivsjaar,
Cabe (hvoraf Døden følger fenere eller tib.
ligere); jabma hoagga, id; oa330t jabma
hoagge 1. Baddat, mannat jabma hoggi,
faa Ulivsfaar.
Hoagge, s. (dial) = vuogga.
Hoaggöt, v. a. (dial) — oaggot.
Hoagan, - hoakkan, s. (hoakkat) Cn, fom
ofte taler om at gjøre noget, men ei ub.
fører bet.
Hoagatallat |. -talam, -tadam, v. fr. (hoak-
kat) nu og ba, en og anden Gang ymte,
tale om el. flaa paa noget.
Hoagatet, v. fact. (hoakkat) bringe til at
ymte om, flaa paa noget.
Hoagetet, v. mom. (hoakkat) én Gang ymte
om, flaa paa.
Hoaigadet, v. fr. — hoigadet,
. Hoaigardet, v. ». — aigerdet.
Hoaigerdet, v. n. ululare, hyle.
Hoaiggat, hoaigam, v. a. — hoiggat.
Hoakerib, s. = akkolaggés.
Hoakka, hoaka, s. Acanthias vulgaris, £i
art, omtrent 1 Alen lang med to Pigger
paa Rygfinnerne.
Hoakkai, adj. vebf. hoakkas, (hoakkat) 1)
tilbøielig til at ymte om, flaa paa noget.
2) egenfindig, felotaabig, paaftaaelig.
oakkaivuotta, -vuoda, s. (hoakkai) Til:
bøielighed til at ymte om, flaa paa noget,
Egenſindighed, Paaftaaelighed.
Hoakkaladdat, -ladam, v. comi. (hoakkat)
holde paa at ymte om, tale fnart om bette,
fnart om hint, være i Beraad (— gækka-
laddat).
Hoakkalas, adj. (hoakkat) = hoakkai.
Hoakkalasvuotta, -vuoda, s. = hoakkai-
vuotta.
Hoakkalet, v. subit. (hoakkat) i aft ymte
om, flaa paa noget.
Hoakkat, hoagam, v. a. mentionem facere
alicujus rei (vana, proferre), profiteri, tale
om, flaa paa, inatfe, ymte om noget (uden
at ubføre bet); son hoakka vuölgget, mutto
i daide saddat manenge, han fnalfer om
at reife, men tør hende bet iffe bliver noget
af (jfr. gækkat).
Hoakke, s. (obsol.) pertinacia, Gelvraabig:
hed, Paaftaaelighed.
Hoakkedet, v. ». (hoakke) være paaftaaelig.
Hoaladet, v. a. (hoallat) — jattet.
Hoaldda, hoalda, s. (holddit) 1) rector, gu-
300
Hoas8e.
bernator, Styrer, Formand; dallo-hoaldda,
Gaardsfarl. 2) (dial) vis, opes, Kraft,
Dygtighed.
Hoalgga, hoalga, s. = oalgga.
Hoalkkot, hoalkom, v. a. devorare, fluge.
Hoalla, hoala, s. sermo, Tale (— hallam).
Hoallat, hoalam, v. a. — hallat.
Hoallo, hoalo, s. cavum, quod sub saxis
vel inler saxa exstitit, $ulning under Sten
eller Fjeld, dyb Wabning ned imellem Stene;
guólle diekkadi hollui, Fiſten fljulte fig i
et Gul, en Grop; &uoibme darvvani gædge-
hollui, Stagen blev hængende i et Hul mel:
lem Stenene.
Hoalsse, hoalse, s. = hoavrre.
Hoalssedet |. hoalssedet etc. — hoavrre-
det etc.
Hoalstet, v. a. (hoalsse) ?neptire, mugari,
flubre, tøve, tale Sludder; h. joavddelasaid,
flubre intetfigende Ting.
Hoalåse, -låe, s. — hoalsse.
Hoalta, s. = holta.
Hoamsestet, v. n. 1) latrare sine ulla causa,
sjø for ingen Ting. 2) mugas proferre,
temere loqui, tale hen i Bind og Veir.
Hoapotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v. v.
(hoappo) bruge Haftvært, flynde fig; h. gærg-
gat, flynde fig at blive færdig; i son goas-
sege hoapotala, han har albrig Haftvært.
Hoapotatte, adj. (hoappo) paaffynbelig.
Hoapotet 1. hopotet, v. fact. (hoappo) sli-
mulare, citare, paaftynde, fremjfynbe, drive
paa; h. gænge matkai, flynbe paa nogen
til at reiſe; h. jetas, ſtynde fig; Bor
dal jetad gærggat, ſtynd big nu at blive
færdig.
Hoappo, hoapo, s. properantia, festinatio,
$Halt, SI, Sfynbigbeb ; i lek hoappo I.
hoapost, bet har ingen aft, bet hafter iffe;
' son &uo33eli hoapost bajas ja manai ol-
gus, han [tob Bajtigt op og gif ub (fe hop-
pui, hoppuivuotta).
Hoappo-airas, s. Ilbud.
Hoappo-barggo, s. $jaftværtsarbeide.
Hoappovuotta, -vuoda, s. (hoappo) $aftig:
hed, Slfærbighed, Hidfighed
Hoasadet, v. cont. (hoassat) i Mag flaa, hugge.
Hoasan, hoassan, s. (hoassat) en Gjenftanb,
Middel til at flaa med.
Hoasastet, v. dem. (hoassat) lidt, fom fnareft
flaa, hugge.
Hoassalas, adj. (hoassat) tilbgielig til at flaa.
-vuotta, s. id.
Hoassat, hoasam, v. a. 1) ferire, flaa (=
cabmet). 2) scindere, hugge, tløve; muo-
raid h. hugge, Høve Bed.
Hoaåse, hoae, s. arundo, juncus, Rør, Siv;
i son galga cuvkkit dogjujuvvum hosse,
han flal iffe fønberbrybe bet knokkede Rør.
— — — —
Hoatkot. 301 Holla.
Hoatkot, v. a. (dial.) tage of ben opøfte
Mad førend den ſerveres.
Hoavgga, hoavga, s. acervus, $aug, Hob;
gædge-h. Stenhaug.
Hoavkas, hoavkkas, adj. — hoavkke.
Hosveeeeb v. nm. (hoavkat) vife fig tomfet,
tullet.
Hoavkat, hoavkkaha, 2. homo stolidus, ver-
ver, en tullet eller tomjet Cn, en Losje,
SEomfing, (fe hovkidet, hovkiduvvat etc.);
hoavkatgos don læk? er bu gal?
Hoavkkat, -avkam, v. n. (hoavkat) være
taabelig.
Hoavkke, hoavke, adj. vedf. hoavkes, stoli-
dus, fatuus, tosfet, tomfet (— doavkke).
Hevn, hoavrran, s. (hoavrre) en Bæve:
øtte.
Hoavrestet, v. a. (hoavrre) — hoavrredet,
være op igjen, paaftaa noget (af SDumDeb).
Hoavrestæbme, -stæme, s. verb. (hoavrestet)
Væven, Clubber, Tøv. L
Hoavrestzgje, s. pers. — hoavran.
Hoavrrai, adj. vebj. hoavrras, (hoavrre)
garrulus, pervicax, vævet, tøvet, egenfindig.
Hoavrraivuotta, -vuoda, 8. (hoavrre) Bævet:
hed, Slubrethed.
Hoavrre, hoavre, s. ae, inepliae; pervi-
cacia, Bær, Tøv, Gludber, bum Tale;
Gaenfinbigbeb; i lek æmbo go hoavrek,
bet er ille andet enb Glubber; hoavres son
adna, i miedet ærrasidi, han holder paa
fit, han giver fig iffe for andre (jfr. 8lapar).
Hoavrredakkés, -dakkas, adj. (hoavrredet)
tilbgielig til at neve, flubre, være paaftaaelig.
Hoavrredet, v. a. (hoavrre) ineptire, nugari,
pervicacem esse, ome, tøye, jlubre, være
egenfindig, paafnaelig (af SDumbeb), fanta:
fere (om en Syg).
Hoavva, — $. + funda, $Haav.
Hobasmet, v. n. = hopasmet.
Hobaået, v. aestim. (hoppe) anfe for ubrøi.
Hobmel l. hobmel-vakko, s. prima heb-
domas mensis si j, Ugen i Begyn-
bdelfen af September.
Hobran, s. Lamna cornubica, $aabran.
Hoho, interj. haahaa!
Hohoi, inierj. ah, ohe, Ne, nei! h. man
ucce! Nei, nei, hvor liden!
Hoibbot, v. ». Sv. — hæibbot.
Hoigadakkés, -dakkas, adj. grelgget) ti
bøielig til at ftøde, flyve, puffe.
Hoigadet, v. fr. (hoiggat) flyve flere Gange,
flyve hverandre.
Hoigådet, v. mom. (hoiggat) en enfelt Gang
ftøbe, flyve, puffe; h. vællot, puffe over»
ende; h. genge ædnami, fajte nogen i
Marken; gudege vare alde h. ftyrte nogen
ned ab et Fjeld; gutte dagai verid, hoi-
gadi son luttes erit, ben, fom gjorbe iret,
ftøbte han fra fig.
Hoigastet, v. dem. (hoiggat) ſtode, flyve lidt.
Hoigatallat, -talam, v. neutr. pass. (hoiggat)
blive ftobt, puffet.
Hoigatatte, adj. (hoiggat) fom fan ftøbes,
fom er mulig at ftøbe, puffe.
Hoigatet, v. fact. (hoiggat) -1) labe flyve,
figbe. 2) funne flyvea, [tgbea
Hoigatzgje, adj. — hoigatatte.
Hoiggalas, adj. (hoiggat) fom ofte ftøber,
puffer, flyver.
po ag v. subit. (hoiggat) i Haſt ftøbe,
puffe
Hoiggat, hoigam, v. a. trudere, ftøde, flyve,
puffe; si hoigge su olgus ja dolvvu su
varre-alata ala hoigadam varas su vuolas,
be ftøbte ham ub og førte ham op paa
Toppen af et Fjeld for at [tgbe ham ned.
Hoihoi 1. hoihohoi, in/erj. = haihahai.
Hoiketet, v. a. Sv. = hoiggat.
Hoje, adj. Sv. animo dejectus, nebflaaet,
bebrøvet.
Hokkanet, v. n. Sv. perire, omfomme.
Hokkét 1. hokketet, v. fact. Sv. perire
facere, interficere, tage af Dage, brabe.
Hokkit, v. a. (dial) — hokkét.
Hokset, hovsam, v. ». (dial.) = hakset.
Hokso, s. — hugso.
Holaidattet, v.a. ot. (hollet) alloqui, tiltale.
Holbbadallat, -dalam, v. cont. (holbbe) holbe
paa at jette Lift eller Brem paa Kuftens
Nederkant.
Holbbadet, v. instr. (holbbe) kante Kuften
med Kledesliſt el. Bræm.
Holbbalet, v. a. (holbbe) — holbbadet.
Holbbe, holbe, s. infimus limborum, quibus
inferior vestimenti pars exornatur, ben
neberfte af be Bræmme eller Klædeslifter,
hvormed Kuftens Nederfant prydes (jfr. dille).
Holbes, holbbas, s. (holbbe) 96mne til holbbe.
Holdo, s. (dial) — ultta.
Holddijægje, s. pers. (holddit) — hoaldda.
Holddit, v. a. 1) regere, gubernare, ftyre,
lebe, have Tilfyn med; ibmel holdde olb-
mui dile, Gub ftyrer gi og Gtjædne
(jfr. laiddit, doarjot). 2) Sv. excipere
hospitio, sumptus suppeditare, mobtage
fom Gjæft, betofte.
Holek, adj. Sv. non commemoratus, uomtalt.
Holetebme, -teme, adj. vebj. -tes, Sv. taus,
fom ei taler meget. -
Holetet, v. fact. Sv. persvadere, overtale.
Holec, adj. Sv. diclus, nominatus, ben om:
talte, nævnte.
Holgga, holga, s. 1) pertica, Stang, Staur.
2) tergum, Ryg (paa SRtenneitet).
Holjo, s. Sv. canis magnus, en ftor Hund.
Holla, hola, s. Sv. sermo, Zale.
Hollai.
Hollai, adj. Sv. — hallai.
Hollet, holam, v. a. Sv. — hallat.
Hollo, s. — ilddo.
Hollo, adj. (dial) — ollo.
Hollui, adj. vebf. hollus, (hoallo) fufb af
bybe Huller mellem Gtene; hollus jokka,
en Go, fom har mange bybe Huller mellem
GStenene.
Holme, s. Sv. sonus loquentium, Syd af
Folk, fom tale.
Holta, s. Sv. scortea sclopeti, Bøsfehylfter.
Holée, s. (dial.) 1) involucrum metallicum,
summo baculo circumpositum, Holk (paa
Stav). 2) vas, in quo esca pecori appo-
mitur, Kar, hvori Kvæg gives Mad.
Holus, s. (dial.) — alos.
Holvadet, v. mom. (holvvot) hyle en enfelt
ang.
Holvas, holvvasa, s. (holvvot) ululatus, $yl,
Sub, Ul; bæna dagai oalle holvvasid go
lappi isedes, Qunben ub[tgbte hoit OL, ba
ben miftede fin Herre.
Holvodakkés, -dakkas, adj. (holvvodet) til:
bøielig til at hyle, tube.
Holvodet, v. cont. (holvvot) bolbe paa at
tube, ule, hyle.
Holvon, holvvon, s. (holvvot) Øyler, Tuber.
Holvotet, v. faci. (holvvot) bringe til at
byle, tube.
Holvvé, holvé, s. (All. holvvi) sedes supe-
riores et apertae in lemplo, Galleriet,
Lemmen i Kirken.
Holvvéstet, v. dem. (holvvit) hyle, tube lidt
en enlelt. Gang.
Holvvit, v. mom. — holvadet.
Holvvolas, adj. (holvvot) fom ofte tuber, hyler.
Holvvot, holvom, v. n. ululare, byle, tube, ule.
Homatuvvat, -tuvam, v. subj. pallescere,
blive bleg (om Græsjet).
Hombalet, v. n. Sv. confuse sive pertur-
bate agere, foxglemme fig, forvirre fig.
Hombel, s. Sv. lupulus, Qumle.
Home, s. Sv. stilus. sive clavus, cui remi
tanquam cardini affixi sunt, Hamlebaand.
Homma, homa, s. (dial.) puer, Gut.
Hon, e. Sv. canalis, Rende.
Honka, s. Sv. tarandus femina excornis,
follet 3tenfo.
Honnig 1. honeg, s. mel, $onning.
Hopasmattet, v. fact. (hoppe) gjøre ubrpiete.
Hopasmet, v. n. comp. (hoppe) blive ubryiere.
Hopasmuvvat, -muvam, v. ». — hopasmet.
Hopohattet, v. a. — hoapotet.
Hopotet, v. a. — hoapotet.
Hoppe, hobe, adj. vebf. hobes, infirmus,
insolidus; quod. cito consumitur, fom ber
er liben Kraft i, ubrgi; varas laibbe,
læ hobeb go orrom laibbe, ferftt Brød
er ubrøiere end Brød, fom har ligget.
302
Hovki.
Hoppel, adj. vebf. -ppelis = hoppe. —
-Ivuotta, s. id.
Hoppeluvvat, -luvam, v. subj. (hoppel)
valde decrescere, aftage i høi Grad.
Hoppevuotta, -vuoda, 5. (hoppe) Wbrøihed.
Hoppot, hopom 1l. hobom, v. n. (hoppe)
blive udroi.
Hoppui, adj. vebf. hoppus, (hoappo) festinus,
ardens, baftig, bibfig, opbrufenbe; hoppus
varak, bibfigt Blod; hoppus lundulså, af
en bhidfig Natur.
Hoppuivuotta, -vuoda, s. (hoppui) $aftighed,
Hidſighed.
Hopulas, -laga, adj. (hoappo) — hoppui
Hoccalet, v. mom. (hoccotet) en enfelt Gang
hidſe Hund paa nogen.
Hoccotallat, -talam, v. cont. (hoccotet) i
Mag bhidfe Hund paa Ren.
Hoccotet, v. a. — hoskotet.
Hora, s. Sv. = fuorra.
Hora-gales, s. veterum Lapponum deus io
nans, be gamle Lapper8 Lorben: Gub.
Horisonta, s. horizon, $orifont.
Horse, s. Sv. pediculus, Lus.
Horsta, s. linteum crassum, grovt Sen,
Strilærred.
Hortte, horte, s. canis praegrandis, (tx
unb.
Hosa, s. Sv. iclus, Qug, Slag.
Hosain, s. R. — hosiennes.
Hosatet 1. hoset, v. a. Sv. percutere, caedere,
flaa, pifte.
Hoseg, adj. Sv. percussus, flaaet, flagen.
Hosiennes, s. R. paterfamilias, Husbond,
Herre.
Hoskotet, v. a. Sv. canes in aliquem inci-
tare, hidſe Hunde paa nogen (— hoccotet).
Hosvedattet, v. mn. allaborare, bemøie fig
med, bry fig med.
Hos 1. hos$e 1. hotj, conj. R. quamquam,
endſtjont, om end ogfaa.
Hosse, hose, s. — hoaiie.
Hotten, s. convicium Lapponil
et hos Lapperne brugeligt Stjcldsord.
Hovas, hoppas, adj. = hoppe. .
Hoveldet, v. a. garrire, fabulari, (nate, prate.
Hover, s. Anas mollissima minor, en Sort
Ederfugl, noget mindre enb ben almindelige.
Hovkaiduttet, v. fact. (hovkke) bringe fil
at gaa, tale, handle i Barnbommen, til at
blive tosfet.
Hovkaiduvvat, -duvam, v. subj. (hovkke)
gaa, tale i Barnbommen, blive tosfet; hovkai-
duvvam boares galggo, en tosjet, gammel
Kjærring.
Hovke, s. Sv. cumulus, acervus, $0ugi
muora h. Bebhaug.
Hovkidet, v. n. = hovkaiduvvat.
Hovki.
Hovkiduttet, v. fact. — hovkaiduttet.
Hovkiduvvat, v. ». — hovkaiduvvat.
Hovkke, hovke, adj. et s. vebj. hovkes,
fatuus, homo stolidus, taabelig, tosfet, en
Taabe.
Hovras, hovrras adj. — hoavrrai.
Hovrre, s. — hoavrre.
Hovrredet, v. a. — hoavrredet.
Hovrrit, v. a. (hoavrre) — hoavrredet.
Hovrro, s. — hoavran.
Hovva, hova, s. funda, $aav.
Hubak, s. (huppat) 3ien, hvis Øren noften
ere affuttebe paa Grund af Marking.
pores huma, s. Sv. colloquium, Gamtale,
ale.
Hubmai, adj. vebf. hubmas 1. hubmajes,
(hubmat) fnafjom.
gio eau -vuoda, s. (hubmat) Snak⸗
ombeb.
Hubmalet, v. subi. (hubmat) i ft fnatfe.
Hubmat, humam, v. w. colloqui, confabu-
laeri, famtale, inaffe, pasfiare.
Huddotet, v. a. ulcisci, tage Hevn, hævne
fig; h. jetas gænge ala, hævne fig paa
nogen (jfr. mavsatet).
Hude, s. (dial.) Charadrius pluvialis, $eilo,
Agerlo (= biéus).
Hudastet, v. dem. (huttat) fette eller lægge
fig en fort Gtunb i fammenluret Stilling
(fom Fugl paa 965, Hare i Cabe).
Hudatet, v. fact. (huttat) 1) lade fatte. eller
legge fig i fammenturet Stilling. 2) funne,
være gjørligt at lægge fig faalebes; i dabe
hudat, her gaar bet iffe an at lægge fig
fammenturet.
Huddedet, v. cont. (huddit) holde paa at
flaa (Gre), banke lidt, fom fnareft holde
Styr paa (Børn).
Huddestet, v. dem. (huddit) flaa (Gras),
benge, banke lidt, fom fnareft holde Gtyr
paa (Børn).
Huddit, v. a. 1) metere, flaa (Gre3). 2)
€, verberibus castigare, bænge, banke,
holde Styr paa (Børn).
Hudkat, hudkit etc..= hutkat, hutkit etc.
Huffetet, v. n. vociferari, raabe, ftrige.
Hufsit, v. a. — huksit. .
Huggat, huggam, huggajim, v. a. excogitare,
comminisci, ubfinde, hitte paa; im hugga
aldsesam rade, jeg fan ilfe Bitte paa Raad;
h. juogamaid, bitte paa noget. !
Hugjo l. hujjo, adj. — ugjo.
Hugsar, s. Sv. (hugset) euriosus, providus,
En, fom har Ombhu, er omforgsfuld.
Hugset, v. n. Sv. curam gerere,
have Omhu for, Omforg om.
Hugso, s. Sv. cura, Omforg.
Hugsoi, adj. vedf. hugsojes, Sv. (hugso)
omforgsfuld.
curare,
803
Huksi.
Hui 1. huirak, adv. valde, faare, ferbelea,
meget.
Huiddolet, v. subit. (huiddot) i Haſt fjærne.
Huiddot, huidom, v. a. butyrum. conficere,
fjerne Smør.
Huidodet, v. cont. (huiddot) i Mag fjærne.
Huigaåaddat, v. fr. — duigaaddat.
Huigaset, v. a. — duigaiet.
Huiggot, huigom, v. muli. — huikkot.
Huigoded, v. a. R. — hoigadet.
Huikadet, v. mom. (huikkit) en enfelt Gang
raabe Qui.
Huikan, huikkan, s. (huikkit) En, fom raaber
$ui, en Quier.
Huikas, huikkas, s. (huikkit) Raabet ui,
$ujing; boaco-vazze bulleti oalle huikka-
sid ja rieja, Nenvogteren oplgítebe en for:
ferbelig Qujing og Graal.
Huikaset, v. n. (huikkit) i Mag raabe Hui.
Huiketet, v. mom. = huikadet.
Huikket, huikam, v. n. = huikkit.
Huikkit, v. n. clamorem »hwi« edere, raabe
Hui! Hoi! huje.
Huikkot, huikom, v. muli. (huikkit) ofte,
gjentagende raabe Hui.
Huillot, huilom, v. n. fluctibus oscillare,
gynge paa Bølgerne.
Huilotet, v. fact. (huillot) bringe til at
øynge; barok huilotek vadnasa, Bølgerne
bringe 3Baaben til at gynge.
Huinos, adj. Sv. maestus, tristis, ængftelig,
bebdrøvet.
Huinot, v. n. Sv. tristitia affici, være be:
brøvet.
Huinotet, v. fact. Sv. (huinot) bebrøve.
Huirak, adv. = hui.
Hüirra&, s. R. stridor, Gnibjel. Matth. 24, 51.
Huitto, huito, s = skuitto. ;
Huitur, huittur, s. numus quidam norva-
gicus pretium habens duorum »skillin-
gorum«, en Toftilling.
Huksédet, v. cont. (huksit) i Mag bygge,
holde paa at bygge.
Hukséstet, v. a. (huksit) i $aft bygge;
huksestedno aldsesæme vieso! laber 08 i
Haft bygge og et Qus!
Huksétatte, adj. (huksit) byggelig, fom fan
bygges. s
Huksétet, v. fact. (huksit) 1) lade bygge.
2) være muligt at bygge.
Huksijægje, s. pers. (huksit) Bygger, Byg:
mefter.
Huksim, s. verb. (kuksit) Bygging; huksim
oudastéuo220, Byggingsforftander.
Huksimus, -muåa, s. (huksit) noget at bygge,
noget, fom ffal bygges.
Huksit, 4 v. a. aedificare, bygge; si borre,
Hula. 304
jukke, oste, vuvdde, gilvve ja huksijegje,
be aab, brat, fjpbte, folate, faaebe og byggede.
Hula-hagja, s. odor unguenti cetacei, Sugt
af gammelt Jedt, Tran (i Klæder).
Hulastet, v. a. (hulla) — halidet.
Huldda, hulda, s. = ulta.
Hulidet, v. n. (min. us.) foetere, lugte ilbe
(om Tran).
Hulkkat, hulkam, v. n. (min. us.) de grege
secedere, gaa bort fra Hjorben (Ren).
Hullertet, v. a. Sv. adulari, fmigre, [mijte for.
Hulla, hula, s. — hallo.
Humahuvvat, -huvam, v. subj. (humma)
blive tomfet.
Humaidet, v. a. — hubmat.
Humatet, v. fact. (hubmat) labe fnalfe, prate.
Humestet, v. dem. (hubmat) fmaaprate, ſnakke.
Humetet, v. mom. (hubmat) en enfelt Gang
fnatte.
Humetastet, v. ». — hubmat.
Humistakkés, -åtakkas, adj. (humi&tet) 1)
pratjom. — 2) tilbøielig til at ſnakke om eller
fnurre over, ot ber gaar formeget til i Hus⸗
holdningen (— bierggoriddalas).
Humiåtet, v. ». 1) fremere quod. nimium
in rebus domesticis consumatur, |natfe
om, fnurre over, at ber gaar for meget til
i $usholdningen (jfr. riddet) 2) loqui,
fabulari, fnatfe, prate.
Humiåtægje, s. et adj. (humistet) rater,
pratfom.
Humma, huma, s. = hoavkat.
Huncadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam,
v. cont. (hunceat) faa [maat være urolig
under Mellingen.
Huncadakkés, -dakkas, adj. — hunceai.
Huncadåstet, v. dem. (huneadet) være lidt
urolig.
Huncadattet, v. fact. (huncadet) gjøre urolig.
Huncadet, v. n. inguietum esse, se gerere,
(de pecore inter mulgendum), vie fig
urolig, vere urolig (om Dyr under Mel
fingen).
Huncat, adv. (hunccei) uroligt.
Hunccai, adj. vedf. hunccas, inquietus, uro:
lig, fom ei vil ftaa ſtille (om Dyr under
Mellingen). -ccaivuotta, s. i
Huobmat, huobmam, huobmajim, v. a. =
fuobmat, fuobmadet.
Huoikket, huoikam, v. ». = fuoikket.
Huollat, huolam, v. a. — fuollat.
Huoma$et, v. a. — fuomsset.
Huomasus, -åusa, s. — fuomasus.
Huomedattet, v. fact. (huomedet) minde,
paaminbe.
Huomedet, v. a. reminisci, fomme ihu.
Huorkes, -kkas, adj. (obsol) vorax, fom
fpifer formeget.
Huorkke, -rke, s. — hurkka.
Hurva.
Huosso,
Sortjos.
Huovadus, -dusa, s. (huovva) animus, appe-
titio, consectatio, cura, $u, Higen, Tragten,
Omſorg.
Huovva, huova l. huvva, huva, &. —
huovadus.
Huovva, s. — huvva.
Huovvedet, v. a. appetere, consectari, tragte,
fige, legge Planer; mailme omi mannai
huovvedet, tragte efter verbslige Ting.
Huovvedægje, adj. (huovvedet) tragtenbe,
Digenbe.
Huovvedæbme, -dæme, s. verb. — huovadus.
Huppanet, v. n. (dial) effundi, perire,
fpilbe8, omfomme.
Huppat, hubam, v. a. notas nimis profun-
das in aures iarandi incidere, jare
Merker i Renens Øren faa bybt, at Ørene
ganite afftumpes. k
Huppat, hubam, v. n. = huppanet.
Huppotet, v. a. (dial.) effundere, fpilbe.
Huradet, v. cont. (hurrat) i Mag fure,
fumme, mumle, nynne.
Huraidattet, v. fact. (hurrat) bringe til at
furre, fumme, mumle.
Huraidet, v. cont. — hurrat; Cuoikak ja
Curruk huraidek, Myg og Fluer jurre.
Hure, s. (dial.) corium, Læber.
Hurkka, hurka, s. pala lignea, qua vermes
in litore effodiunt piscatores, Sxelpabe til
at grave Aanmart med i Fjæren.
Hurkko, hurko, s. pazillus, quo velum in
anteriore cymbae parte affigitur, Seil
ftifte eller Bind, B»ormeb Seilet fæftes
fremme å Baaden under Bidevind.
mom. propr. loc. WBalsfjordens
Hurrat, huram, v. n. susurrare, furte, fumme
(om Inſekter), mumle (om fulde Folk).
Hurre, s. tetrao minor, gallus silvestris,
Drfugl.
Hurretet, v. mom. (hurrat) en enfelt CSang
furre, fumme, mumle.
Hurskas, adj. fastidiosus, træfen.
Hurskastallat, -stalam, v. mit. (hurskas) 1)
vife fig fræfen. 2) være (treng, ftor paa bet.
Hurskesvuotta, -vuoda, s. (hurskas) fre: '
fenhed.
Hurskes, -skas, adj. = vanhurskes.
Hursket, v. n. (hurskas) fastidiosum esse,
vere Iræfen.
Hurskotallat, -talam, v. ». — hurskastallat.
Hurskot, v. a. — huskot.
Hurtas, hurttasa, s. herba, radix. angelicae,
Urt, Rod af Angelita og andre Grøntfager.
Hurtastak, -staga, s. longurius transversus,
cui appensae sunt perticae ollariae, oet:
ftang, hvori Cfjerringen enger (— suommo-
muorra).
Hurvaget, v. fransl. (hurvas) blive lurvet.
Hurva. 305 Hutke.
Hurvas, hurvvas, adj. — hurvvai.
Hurvasvuotta, -vuoda, 5. (hurvaa) 2utvetfeb.
Hurvotet, v. habit. (hurvve) gaa meb lurvet
Ubfeende, gaa lurvet.
Hurvvai, adj. vebf. -vvas, hirsutus, asper,
lurvet, rufaatet, ftrib, grov; hurvvas bæska,
vuovtak, lutvet Pœſt, Haar (modf. snavggad).
Hurvve, hurve, 5. homo pannis obsitus, en
lurvet En.
Hurvvodet, v. fact. (hurvvot) gjøre lurvet.
Hurvvolet, v. subit. (hurvvot) i Haſt blive
Turvet.
Hurvvot, hurvom, v. ». hirsutum, hispidum
fieri, blive lurvet, grov, ftrib, ruhaaret.
Hus! interj. bis! tag ham! hus suola! bis,
tag Tyven!
Hussat, husam, v. n. sedulo in aliqua re
occupaium esse, være ivrigt i Qjerb med
noget.
Husta, hustaga, s. — usta.
Hustit, v. a. — ustit.
Huåaidet, v. n. (hussat) rufe, bufe i Bei, fare
affteb i Huj og Saft; gosa dal hu&aidak?
hvor ffal du nu hen i flig Qaft?
Huåkan 1. huskon, s. (huskot) flagellum,
virga, Svøbe, Ris.
Huåkas, adj. (huske) tenuis, mal, ſpedvokſen,
fmætter. E
kr -staga, s. (huksot) Glag (med
i8).
Huåkastet, v. mom. (huskot) en enfelt Gang
flaa, pifte, bante.
Huske, 8. homo tenero corpore, en fpæbvoljen
En; huske-nieidda, en fpædvokjen Pige.
Huökit, v. mom. — huskastet.
Huskodakkés, -dakkas, adj. (huskot) til:
bøielig til at flaa, pijte.
Huskodet, v. cont. (huskot) holde paa at
flaa, pifte.
Huåkoladdat, -ladam, v. fr. (hu&kot) flaa
nogle Gange, af og til.
Huåkolas, adj. = huskodakkés.
Huskolet, v. subit (huskot) i Haſt flaa, pifte.
Huskon, s. = huskan.
Huåkot, v. a. verberare, flagellis caedere,
pifte, banke, flaa med Piſt, Svøbe; ale husko
mu éalmid rissin! flaa mig iffe i Anfigtet
med Miskviften !
Huákotet, v. fact. (hu&kot) labe flaa, bante,
pite.
Huåai, adj. vebf. huådas, (hussat) femera-
rius, bhaftig, fom har Haftvært, fom firals
vil Aa å Bei, fremfujenbe. -Maivuotta,
8. dd.
Huååat, hu$am, v. n. acrem, lemerarium
esse, festinare, være fremfujenbe, ſtraks ville
fare paa, have Haftvært (uben Nøbvendighed).
Hut! infer). Sv. — es!
Huta, huttaga, s. — huttagas.
Hutar, s. (dial.) = haskar.
Hutédet, v. a. (dial) — haskidet.
Huttagas, -gasa, s. (huttát) fammenbulet el.
fammenturet Stilling; njoamel, lodde læ
huttagasast el. huttagest, Jaren, Fuglen
fibber i fammenturet Stilling, fibber og furer.
Huttaget, v. n. = huttåt.
Huttalet, v. subit. (huttat) i Qaft lægge fig
i fammenluret Stilling.
Huttåt, -hudåm, v. ». subsidere, contracto
corpore se complicare, fætte fig i eller
inbtage en fammenfuret Gtilling, fatte fig
paa Qul, fette fig til at fure; huttat moni
ala, legge fig paa 9ggene.
Huttåt, huttåm, huttåjim, v. ». contracto
corpore se complicare; incubare (de avi-
bus), fibbe eller ligge fammenkuret (fom
Fugl, Hare); lodde hudai monides ale,
ja de huttái dai alde, Yuglen lagde fig
ned paa fine 2Gg, og faa [aa ben, furebe
ben paa bem (jfr. nollat).
Huttátet, w. fact. (huttát) 1) bringe til at
ligge eller fidbe fammenturet. 2) muligt at
ligge eller fibbe i ſaadan Stilling.
Hutte, 5. Sv. Rusticola minor alpina, Fjelb:
betfafin.
Huttet, v. n. Sv. latrare, gjø.
Hutkadet, v. coni. (hutket) i Mag fpefulere,
ubftubdere.
Hutkai, adj. vedf. hutkas, (hutkat) inge
niosus, opfindjom, fíggtig, findrig, ub.
fpefutert.
Hutkaivuotta, -vuoda, 5. (hutkai) Rløgtig:
feb, OpfinbjomBeb, Sindrighed.
Hutkalas, -lasa, adj. (hutkat) tilbøielig, ben:
given til at fpelulere, ubftubere.
Hutkalaå, -laga, adj. (hutket) findrig, fun:
ftig; dakkat maidege hutkalaà gaska-omi
bokte, gjøre moget ved funftige Midler.
-laåvuotta, s. id.
Hutkalet, v. subi. (hutkat) i $aft ubftubere,
finde paa.
Hutkam, s. verb. (hutkat) Opfinben, Udſpeku⸗
lering, Opfindelje.
Hutkat, v. a. excogitare, invenire, fingere,
ubjpefulere, ubftubere, bitte paa, opfinde, op.
bigte; muittalus, maid son jeà læ hutkam,
en Fortælling, fom han felv har funbet paa;
ik galge hutkat su birra meidege, bu
ital iffe opbigte noget om ham.
Hutke, s. excogitatio, fictio, inventio, con-
silium, Paafund, Opfpind, Dpfinbelje, Spe⸗
tulation, unit, Raad; govva, rakaduvvum
olbmu hutke ja smiettam bokte, et Bil:
lebe, bannet veb Menneſtets Runjt og Paa
funb; diedakgo dasa hutke? ved bu noget
20
Hutke.
Raad derfor? buok hutkid adnet, have alle
fine Garn ude.
Hutke, s. pers. (hutkat) — hutkijægje.
Hutketesvuotta, -vuoda, s. (hutketæbme)
Vopfinbjombeb.
Hutketæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (hutke)
uopfinbjom.
pers. (hutket) Dpfinder,
Hutkijegje, s.
funjtner.
Hutkim, s. verb. (hutkit) — hutkam.
Hutkit, v. a. — hutkat.
Huvddet, huvdam, v. a. castigare, kuſte,
holde Styr paa (Børn, jfr. huddit).
Huvdestet, v. dem. = huddestet.
Huvdetatte, adj. (huvddet) fom fan fuftes,
holdes Styr paa.
Huvdetet, v. fact. (huvddet) 1) fabe fufte,
holde Styr paa. 2) kunne kuftes.
Havllo, huvlo, s. = uvllo.
Huvva, huva, s. — huovva.
Huvva 1. huovva, s. suff. misellus, Gtattel;
boadnjehuvva el. -huovva, Manden Ctattel.
Huccalet, v. a. — hocealet etc.
Huéaidattet, v. fact. — hudatet.
Huéaidet, v. n. — huttat.
Huéan, adj. — hu&alas.
Hudatet, v. fact. (huctat) fette i Uro, vetfe
urolig Higen hos, gjøre urolig.
Huééa, huéa, s. inquies, aestus, sollicitudo,
anzia appetitio, ũro, urolig igen, Tragten,
urolig Tilværelfe, Ophold.
Huééai, adj. vebf. huèdas, (hutta) urolig,
uftabig, ibelig bigende efter at gjøre noget
eller tomme affted. -vuotta, s. 4
Huééalas, adj. (nuedat) fom ofte er urolig,
uftabigt higer efter noget.
Huééat, huéam, v. ». anzie, sollicite appe-
tere, uxoligt hige eller ftunde efter noget (at
ubføre noget eller fomme i Bei, jfr. hussat).
Hyöred, v. n. R. = jorralet.
Hæbmadus, -dusa, s. émpedimentum, Qin:
bring.
Haebmaldattet, v. å. Sv. oblivisci, forglemme.
Hæbmaåuttet, v. a. impedire, arcere, hindre,
hemme.
Habmaàuvvat, -àuvam, v. subj. impediri,
hindres, hemmes.
Hæbmestallat, -stalam, v. n. Sv. obstupe-
scere, blive beftyrtet, bange.
Hæbolaå, -la3a, adj. (heppo) pudicus, blu»
færdig.
Hæbotesvuotta, vuoda, s. (hæppo) Gam:
Løshed.
Hæbotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (hæppo)
ffamløs; hæbotes dakko, en ffamløs Gjer:
ning. -tæmet, adv. id.
Hæbro, s. Sv. — æbro.
Hædelm, s. fructus, fetus, Jrugt, Livsfrugt.
306
Hega.'
Hædnag, adj. = :ednag.
Haedne, s. — hedne.
Hædalagat, adv. (hedala8) ngblibenbe.
Hædalas, laga, adj. (hætte) inops, egenus,
nøblidende, betrængt, fom er i Nød; go
heedala3ak bottek ja hedidæsek vaiddek,
naar Nødlibende fomme og Mage deres Nød;
balvvalægjehædalas, fom er i Nød, For:
legenhed for Ljenere.
Hædalaåvuotta, -vuoda, s. (hædalaå) Nod⸗
fidenhed, Nød.
Hædaskattet 1. hædasgattet, v. fact. (he-
dasket) bringe i Nød, Vare, ubfætte for
Fare; dat hæjos vanas mu heedaekatti,
ben usle Baad bragte mig i Nød, Far
= heettaduttet 1. hædastuttet).
Hædasket 1. hædasget, v. transl. (hætte)
fomme i Nød.
Hædaskæbme, -skaeme, s. verb. (hædasket)
Kommen i Nød, Fare.
Haedasmattet, v. fact. — hædaskattet.
Hædasmet, v. ». — hædasket.
Hædastubme, -stume, s. — hædaskæbme.
Haedastuttet, v. fact. — hædaskattet.
-Haedastuvvat, -stuvam, v. subj. (hætte)
fomme i Nød, ubjette8 for Nød, Vare.
Hædatubme, -tume, s. verb. — hede
skæbme. .
Hædatuvvat, -tuvam, v. subj. —
stuvvat.
Hædetesvuotta, s. (hædetæbme) ben Til
pe at være uben Nød, fri for Nød eller
are.
Hædetuttet, v. faci. (hædetuvvat) tebbe fra
Nød, Fare, befri for Nød.
Hædetuvvat, -tuvam, v. subj. (hædetæbme)
blive reddet fra Nød, Fare.
Hædetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (hætte)
fom er uben Nød, Fare, farefri.
Haedostet, v. a. impedire, forhindre; i oktage
hedo&tam min vuölggemest, ingen fim
brede 08 fra at reife.
Hædostuvvat, -åtuvam, v. subj. (hædostet)
blive forhindret, hindres.
Hæggat, -hægam, v. n. splendida teste
superbire, tage be bedfte Klæder paa fig
for at vije bem frem (jfr. hevvastallet).
Hægag, adj. (hægga) vitalis, qui vivit, fom
har iv, —livet; sidgishægag el. nane
hægag, feiglivet.
Hæg-agjoi, adv. acriter, enize, paa bart
ivet.
Hægagvuotta, -vuoda, s. (hægag) Sivethed;
sidgishægagvuotta, Ceiglivetbeb.
Hægai, adv. fe hægga.
Hægaiduttet, v. faci. (hægga) ſtaffe elr
bringe til Live igjen, atter bringe Liv i.
hæde-
'Hega. 307
Hægaiduvvat, -duvam, v. subj. (hægga)
fomme til Live igjen, atter faa Liv.
Hægalas, -la3a, adj. (hægga) vitalis, qui
vivit, animans, levende, levende Skabning;
buok hægalazak, alle levende Gtabninger,
alt Levende; hægalas fangga, en Fange,
fom Bar forbrubt fig paa Livet.
Hægatesvuotta, -vuoda, s. (hægatæbme)
Vivløshed.
Hægatuttet, v. fact. (hægatæbme) vifa pri-
vare, berøve Livet, aflive, tage Livet of,
gjøre af med, henrette.
Hægatuvvat, -tuvam, v. subj. (hægatæbme)
vila privari, bergoea, mifte Livet.
Hægatæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (hægga)
inanimus, livløs; hægalad ja heegates
oamek, levende og livlgje Ling.
Hægga, hæga, l.haegga, s. vita, uterus, ani-
mans, Liv, Moderliv, Individ; hægast leet,
være i Live; hæggabælest el. bæl" hægast
let, være balvbød; hæggabællai goalom,
jeg fryfer mig halvdod; hægga-ridost let,
være paa bet Yderſte; hæga ala manna, bet
gaar paa Livet; hægas ala buoceat, være
dødelig fyg; hæggasis viekkalet, løbe paa
bare Livet; heggi sattet, bringe til Live;
bippo notkui, atte hægga i lem, Piben
filitoppebe8, faa ber ei var Luft; manna
ædne hægast, Barn i Moders Liv; hægga-
Baddo, Kivsfrugt; obba dolost i lem
oktage ælle hægga, i
fonbte8 iffe en levende Gjæl; laibe ja
mielke oastam boares hæggasam, jeg
fjøber Brød og Melk for min gamle Krop;
addi buok mi hæga duökken læi, han
gav alt han havde; borram mi læp buok
mi hega duókken læ, vi have fpift op
alt fige til bet fibfte; heegai hægei el.
ovtai hægai si manne, be gif en for en.
Hægga-aååe, s. Livsſag, Ulivsfag.
e -laga, adj. fom er i Livs:
are.
Hægger, adj. Sv. pronus, hengiven til noget.
Hægja, hæja, s. bruges hyppigit i Plur.
hæjak, convivium, nuptiae, festum, Gjæfte-
bud, Bryllup, Gilde, Høitid, Feſt; stuora
hæjaid son dagai, han gjorde et ftort Gjæfte-
bub; hejain let, være i Gjæftebud; hæ-
jaidi mannat, gaa i Gjoftebub.
Hægja-biktasak, s. Bryllupstlæder.
Hægja-viesso, s. Bryllupshus.
Hægjo, hæjo, adj. vedf. hæjos, fragilis,
debilis, vilis, fvag, ftrøbelig, usſel, flein,
baarlig, ringe, en Usſelryg; o heegjo! aa
bin Siakkel.
Hægjodak, -daga, s. (hægjo) Svaghed.
Hægjonet, v. transl. (hægjo) blive jvag.
Hægjot, adv. = hæjot.
Hægjovuotta, -vuoda, s, (hægjo) Svaghed,
hele Gaarden.
Hæite.
Gvagelighed, Strøbelighed, Ringheb; hægjo-
vuoda suddok, Gfrøbelighebsfynder.
Hæhdet, v. a. Sv. vocem alicujus imitari,
hærme efter; hæhde-pakte,; Elto.
HOMMES v. dem. (hæibbot) fjempe, brybes
ibt.
Hæibbat, haeibam, v. ». diu abesse, blive
Ienge borte, ubeblive.
Hæibbo, hæibo, s. luetatio, amp, Fangtag,
Bryden.
Hæibbolet, v. dem. (hæibbot) brybes lidt,
fom fnareft. -låstet, v. dem. id.
Hæibbot, hæibom, v. n. luciari, fjæmpe,
brybe8, tage Tag, ftanges, lege (om Kreature).
Hæribotet, s. fact. (hæibbot) 1) [abe fjæmpe,
brybes. 2) funne fjempes, brybe8; i dam
baikest hæibot, paa. bete Sted gaar bet
iffe an at brydes.
Hæidna, hæina, s. cos, $ein, Bryne (fe
heidnit etc.).
Hæigahet, v. a. (dial.) contemnere, foragte.
Hæiggo, hæigo, adj. imbecillus, tardus,
contemtus, vilis, fvag, usfel, foragtet, vinge
(om YForftanden). -vuotta, s. id.
Hæipardakkés, -dakkas, adj. (hæipardet)
tilbøielig til at gaa ledig, til at fpanfulere.
Hæipardallalas, adj. = heeipardakkés.
Hæripardallat, 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (hæipardet) holde paa at fpanfu-
lere, at gaa ledig.
Hæipardet, v. mn. gradi lente, oliose, gaa
ledig, drive, fpantulere.
Hæipardægje, s. pers. (hæipardet) en Dri-
ver, Glendrian.
Hæipargattet, v. fact.
fomme af Syne, tabe.
Haeiparget, v. n. evanescere, forfvinbe, fomme
af Syne.
Hæiredet, v. n. se resipiscere, ad meliorem
vilam redire, forandre fig (om en Ugudelig,
fom forbedrer fig).
Hæirehuvvat, -huvam, v. ». (dial.) parum
turbari, tomme lidt i Uorden, Uftand.
Hæiret, v. n. Sv. immutari, forandres.
Hæriretet, v. fact. Sv. (hæiret) forandre.
Hæitataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
meulr. pass. (hæittet) blive efterlabt, fot.
ladt, forlades.
Hæitekættai, 1) car. verb. (hæittet) uben
at aflabe, ophøre; rokkadallat hæitekættai,
bebe uben Afladelſe. 2) adj. vebf. -kættes,
uafbrudt, uafladelig; must læ heeitekeettes
bavéas vaibmom siste, jeg har en uaflabe-
lig Smerte i mit Hjerte.
Hæitekættaivuotta, -vuoda, s. (hæitekættai)
Uafladelighed.
Haeitetatte, adj. (hæitetet) fom bør aflabes
fra, fom bør afſtaffes, aflægs, forkaftelig.
20*
(hæiparget) lade
Hæite.
Hæitetet, v. fact. (hæittet) bevirke at man
affaber fra, ophører med.
Hæritetægje, adj. — hæitetatte.
Hæritot |. hæitok, hæittoka, hæittoha, adj.
et s. (hæittet) vedf. haeitokis, — hægjo;
don læk oalle hæitot! bu er en rigtig
Usjelryg.
Hæitotuvvat, -tuvam, v. subj. (hæitot) blive
baarlig, usfel.
Hæittadet, v. intens. (hæittet) give fig aldeles
over, affabe aldeles fra, ophøre albele8 med.
Hæittaduvvat, -duvam, v. intens. = hæit-
tadet.
Hæittaladdat, -ladam, v. fr. (hæittet) nu og
ba, af og til holde op med, affabe fra.
Haittalet, v. recipr. (hæittet) forlade hin-
anden, holbe inbbgrbe8 op; sem moai aigo
hæittalet gaskastæme, vi ville ilfe forlade
hinanden; hæittalække dal bælkkemest!
hold nu op at fljændes !
Hærittaset, v. n. (hæittet) blive opgivet, for-
lades af Folt.
Hæittemættos, |. -mættom, adj. (hæittet)
uafffaffelig. :
Hærittet, hæitam, v. a. relinquere, desinere,
omittere, desistere, opbgre, holde op med,
labe af fra, flutte med, Iabe fare, forlade,
afffaffe; de heiti varddamest, ba holdt bet
op at bløde; man rajest heiti jikti gir-
jest? hvor holdt han igaar op i Bogen?
suddost hæittet, aflabe fra Synd; im læk
hæittam golma jage sisa, ija bæive,
muitotæmest din gadnjaliguim, jeg har
iffe afladt i 3 Aar, Nat og Dag, at paa-
minde eber med Taarer; son læ aibas
hæittam dam harjanæme garrodet, han
far albele8 ladet fare ben Bane at bande;
hæitam dam ammata, jeg opgiver bet Gm»
bebe; i loga, atte heittujuvvum læ ibme-
lest, han tror iffe, at ban er forladt af
Gub; heittujubmaigo dakkap laga osko
bokte? afifaffe vi Loven formedelft Troen?
dat galgga heittujuvvut, bet jfal afitaffes ;
hæite dal! holb nu op! nu er bet nof!
Hæivolas, -la3a, adj. (heivvit) decorus,
1 conveniens, fømmelig, anftændig, bhøvift;
heivola8 biktasak, anjtenbige Slæber.
Haivola$vuotta, -vuoda, 5. (hæivolas)
Sømmelighed, Høvifthed, UAnftændighed.
Hæjak, s. plur. fe hægja.
Hæjanet, v. n. Sv. = hæjot.
Hæjetet, v. n. Sv. (hægja) nuptias celebrare,
holde Bryllup.
Hæjo, adj. Sv. = hægjo.
Hæjodet, v. fact. (hægjo) gjøre fvagere,
baarligere, ſvokke.
Haejofuoà, -fuoéa, s. dem. (hægjo) Gtattel.
Hæjonet, v. n. Sv. — hæjot.
Hæjosmattet, v. fact. — hæjodet.
308
Hællai.
Haejosmet, v. comp. blive fvag, fvagere,
aflægs.
Hæjosmuvvat, -muvam, v. n. = hæjosmet.
Hæjoset, v. aestim. (hægjo) anfe for fvag,
usſel.
Hæjot, v. n. Sv. (hæjo) blive fvag, fattig.
Hæjot, adv. (hægjo) fragt, usjelt.
Haekalas, -laga, adj. (hækka) fremmed, ube:
fjendt.
Hæket, v. a. Sv. blandiri, fmigre.
Hækka, adj. mirus, novus, insolitus, under:
lig, ny, ujæbvanlig, fom mon iffe før far
hørt eller feet.
Hækkad, adj. vedf. hekkes, repentinus,
plubfelig, uventet. -det 1. -daga, adv. id.
Hækkas, adj. — hækka.
Hækket, adv. Sv. repente, plubjelig, uventet,
i Hat.
Hæksoi, adv. Sv. raro, fjelben.
Hælaidet, v. a. — hoalstet.
Hælbatet, v. fact. (hælbbat) labe blive, lade
ugjort, opfætte.
Hælbbadakkés, -dakkas, adj. (hælbbadet)
tilbøielig til at beholde, tilegne fig (lnante
eller glemte Ting).
Hælbbadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (hælbbat) folbe paa at beholde,
arbeide paa at beholde igjen, tilbage, hos
fig (glemte Ting); son hælbbadalai duök-
kasis mu nibe, han føgte at beholde min
Kniv (jom jeg havde laant el. glemt).
Hælbbadet, v. a. (hælbbat) beholde igjen,
beholde hos fig, iffe give tilbage (Laante
el. glemte Ting); h. duökkasis luoikas
dinga, beholde igjen en laant Zing.
Haelbbat, hælbam, v. ». manere, omilti,
mon fieri, blive (borte, glemt, ugjort etc);
helbbik gukka dobbe, bu blev længe borte
ber; naittalkættai hælbai, han blev ugift;
hælbai dagakættai, bet blev ugjort; hælbai
mielde valddekættai, bet blev ilfe med:
taget; hælbai cælkekættai, bet blev ufagt,
glemt at ſiges.
Hælbmai, adj. vedf. hælbmas, (hælbme)
vid nedentil (Kjortel).
Hælbme, hælme, s. fimbria vestimenti, SBrem,
neberfte fant paa Klæder; son guoskati su
bivtashælbmai, ban rørte ved Bremmen,
Sømmen af hans Klæder; loavdahelmid
dæddet gedgiguim, legge Gten paa Telt:
bugen, Zeltetà Steberfant.
Hælkar, s. involucrum, $ylfter.
Hælkel, adj. quod leni attactu relazatur,
fom gaar løs ved [vag Berørelje (Bøsjelaas).
-kelvuotta, s. id.
Hælketet, v. ». — helkkitet.
Hzella, adv. praecipitanter, plane mortuus,
omfuld, i Kol, ftenbgb (— virag).
Hællai, adj. vedf. -las — vællai.
Hiello.
Haello, s. lapis planus, elle, flad Sten.
Ima, s. — helbmo.
Hælmaiduttet, v. fact. (hælbme) gjgre Rufte-
bremmen bredere. -
Hælmaiduvvat, -duvam, v. subj. (hælbme)
faa bredere Nederkant, Brem.
Hælmetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(hælbme) fom er [mal nedentil, fmal:
bremmet (Kjortel).
Hælmos 1. hælmoå, -mohan, s. (dial.) =
helbmo. i
Hælpetet, v. fact. Sv. — hælbatet.
Hælppet, v. n. Sv. = hælbbat.
Hælppo, hælpo, s. facilitas, levamen, Set:
hed, Bekvemhed, Lettelje (jfr. helppit, hel-
pitus).
Hælsastet, v. dem. (hælssot) ffylle, afftylle
lidt.
Hælso, s. valetudo, $elje.
Hælsodåmuå, -debmuåa, s. (hælssot) noget
fom flal afftylles.
Hælsodet, v. cont. (hælssot) folbe paa at
flylle, afffylle, byppe i Band.
Hælssomus, -muàa, s. — hælsodåmus.
Hælssot, hælsom, v. a. aliquid cortice
coriario infectum abluere, ftylle bet Barkede
i Barfevand, flylle, afflyke i Almindelighed
(= doiddet).
Hæmmastubme, -stume, s. (hæmmastuvvat)
Forbauielfe.
Hæmmastus, -stusa, s. = hæmmastubme.
Hæmmastuvvat, -stuvam, v. subj. obstupe-
feri, forbaufes.
Haemo, s. R. cognatus, €legtnina.
Hængagas, -gasa, s. ophængt Gtilling; hæn-
gagasast læt el. hænggasist læt, være
ophængt, hænge (— hængas).
Hængas, hænggasa, s. (ubr. Nom.) status,
in quo est, qui pendet, ophængt Gtilling ;
hænggasist let, henge; hænggasi bigjat,
hænge op.
Hængaståstet, v. subi. (hængastet) i Haft
ophænge.
Hængastattet, v. fact. (hængastet) lade op:
hænge.
Hængastet, v. a. suspendere, hænge op (jfr.
sorjalet).
Hængel, s. — hingal.
Hængga, hænga, 5. superimpendens montis
dorsum, brat, uboverhængende Yjeldffrænt.
Hænggaset, v. ». adhaerescere, blive hæn-
gende; hænggasi giedai duökkai, han blev
hængende i Hænberne.
Hænggat, hænggam, hænggajim, v. n. sus-
pensum esse, pendere, hænge (jfr. sorjat).
Hænggéstet, v. dem. (henggit) — hænge-
ståstet.
Hænggo-bakte, s. — hængga.
309
Hæppa.
Hænggolet, v. subit. (hænggot) i aft op-
hænge (flere Ting).
Hænggot, hængom, v. muli. hænge op (flere
Sing) jfr. henggit.
Hængon, s. — hangon.
Hængotatte, adj. (hængotet) fom fan
hænges op.
Hængotet, v. fact. (hænggot) 1) labe hænge
op. 2) muligt at bænge op, funne op:
hænges.
Hænsal, s. jugum. duobus situlis ita por-
tandis, ut aequabilitas servelur, Basjæle
(= oalgge-muorra).
Hæpad, hæppad, s. dedecus, opprobrium,
Stam, Gtjendfel. Plur. hæppadak, pu-
denda, Blusfel; hæppadi 3addat, blive til
GSfamme; gæi gudne le hæppad siste,
hvis Gre er i bere. Cifjenbfel.
Hæpadlagat, adv. (hæpad) fljændigt.
Hæpadla, -laga, adj. (hæpad) probrosus,
pudendus, ftammelig, fljændig; son addi su
dokko hæpadlas himoi halddoi, han gav
bem hen 1 fljændige Lyfter; hæpadlage-
mus gittemættomvuotta, ben flammeligfte
Utafnemmelighrd.
Haepadla$vuotta, -vuoda, s.
Ctjenbigbeb, Gtamfuldhed.
Hæpan, adv. pudeat te! for Stam! voi hæ-
pan! fy for Stam!
Hæppanaddakættai, adj. — hæppankettai.
Hæppanaddat, -nadam, v. ». (hæppanet)
føle fig ffamfulb, flamme fig; mi avkid
dist læ dal dain dagoin, mai diti di dal
hæppanaddabetet? hvad Nytte have J nu
af be Gjerninger, hvorfor I nu flamme
eber? i son hæppanada sin vielljanes
go&tomest, han flammer fig iffe for at falde
bem fine Brødre; mon heeppanadam gærje-
dæmest, jeg flammer mig for at tigge.
Hæppanaggés |. -nakkés, -nakkas, adj.
(hæppanet) pudicus, blufærdig, ffamfuld.
Hæppanaggésvuotta, -vuoda, s. (hæppa-
naggés) Blufærdigheb (bedre: ugjovuotta).
Hæppanattet, v. fact. (hæppanet) bringe til
at flamme fig, flamme ub.
Hæppanet, v. n. pudet, erubescere, (tamme
fig, beffjemme8; gutte hæppan mu ja mu
sani diti el. sanin, hvo, fom flammer fig
ved mig og mine Ord; hæppan dokko!
ffam big! fy big!
Hæppankættai, car. verb. (hæppanet) uden
at ffamme fig, uben Cfy.
Hæppanussat, -nuSam, v. n. — hæppanet.
Hæppanæbme, -naeme, s. (hæppanet) pudor,
GStamfulbhed, Stam; hæppanemin, med
Skam.
Hæppanægje, adj. (hæppanet) pudicus, blu:
færdig, flamfuld.
(hæpadlad)
Heeppa.
Hæppaåaddat, -àadam, v. fr. (hæppadet)
nu og ba, af og til flamme ub, bringe
Skam over, bebreide.
Hæppadet, v. a. pudefacere, verbis casti-
are, conviciari, ubffamme, fljænde paa og
tamme ub for noget; de riemai son hæp-
paBet daid baikid (Matth. 11, 20), ba be:
gyndte han at udflamme be Steder.
Hærppaåuttet, v. a. — hæppadet; hæppa-
Buttemgirje, Skandſtrift.
Hæppasæbme, -åæme, s. verb. (hæppaået)
Udffammen, SBebreibelje.
H. je, s. pers. et adj. (heeppe&et)
Bebreider, Lafter, bebreidende.
Hæppo, hæbo el. hævo, s. pudor, Stam;
i sust læk i obba hæppoge, ber findes
iffe Glam hos ham; ikgo don anege
hæbo? Bar bu ba ilfe Skam, flammer bu
big ba iffe? (jfr. hæbotæbme etc.).
Hærbmaåuttet, v. fact. (herbmit) 1) op:
frue, ſtryde op. 2) fraffe ftore Indbildninger.
Hærbmaåuvvat, -$uvam, v. m. (herbmit)
1) blive opffruet, ſtrydet op. 2) faa [tore
Qndbildninger.
Hærbmedakkés, -dakkas, adj. (herbmit)
tilbøielig til at opſtrue, flrybe op, overdrive.
Hærbmedet, v. cont. (herbmit) bholbe paa
at ſtryde op, gjøre flørte end Virkeligheden
(bedre eller værre), overdrive.
Hærbmestet, v. dem. (herbmit) én Gang
ſtryde fibt op.
Hærddo, hærdo, s. (min. us.) audacia,
animus, Mod, Driftighed.
Hærdotesvuotta, -vuoda, s. (hærdotæbme)
— Forſagthed, Modfaldenhed, For⸗
tbe
ythed.
Hærdotubme, -tume, $. verb. — hærdotes-
vuotta.
Hærdotukkés, -tukkas, adj. (hærdotæbme)
fom let, ofte bliver mobfalben, forfagt, for
fnyt. -tukkésvuotta, s. id.
Hærdotutte, adj. (hærdotæbme) fom gjør
mobfalben, nebflaaende.
Hærdotuttet, v. fact. (hærdotæbme) gjøre
mobfalden, forfagt, fortnytte, forfue; vuóste-
giedagævad læ hærdotuttem su, Mod⸗
gang har gjort ham mobfalben.
Hærdotuvvalas, adj. = hærdotukkés.
Hærdotuvvat, -tuvam, v. %. ——
animum demittere, blive forſagt, modfal⸗
den, forknyt, tabe Modet, Frimodigheden;
amadek di vaibbat ja hærdotuvvat din
sieloidædek siste, at J iffe flulle blive
trætte og forfage i eders Gjæle,
Hærdotæbme, -tæme, j. vebf. -tes,
(bærddo) fHimidus, anxius, modlos, for:
fagt (min. ws.).
Hæredåmuå, -debmuåa, s. (hæredet) noget
at fysle med, Ting at bejfjaftige fig med;
810
Hærre.
galle læ hæredåmus, go heejaid rakad,
nu har man nof at fyske med, naar man
laver til Gjæftebud.
Hærédet, v. ». occupari in alqa re, versari
in alqa re, agere, fysle, ftelle; burist don
heerédak gielain, bu er meget ſysſelſat med
GSproget; maid don hærödak mu euovga
oudast? hvad er bet bu [paler med i Lyſet
for mig?
Haeret, v. n. (dial.) — hsehdet.
Hærgadak, -daga, s. (hærggo) pellis ta-
randi, $uben af en fjsteren.
Hærgastallat, -stalam, v. imit. (hærgge)
foreftille, agere Kjoreren. ]
Hærgaå, -gata, s. dem. (hærgge) em liben
Sjøreren. .
Hærggai, adj. vedf. haerggas, (hærgge) rig
paa Kjøreren; son læ hærggamus olmei
dam baikest, han tr ben rigefte Mand paa
Kjøreren her paa Stedet.
Hærgge, hærge, s. tarandus rangiferinus
castratus, en gildet Rensdyrokſe, en Kjøre:
ven; vuügjem hærgge, Sjøreren; hærge
gæsastet, lægge Cale paa, fpænde fore
Renen.
Harkem, herkkem, s. rudicula, S$vilp,
Sore. c
Hærket, adv. (hærkke) fvagt, løft.
Hærkke, hærke, adj. vebj. haerkes, E
gilis, infirmus, delicatus, fvag, øm, |tjet,
løstræft; hærkke læ nisson riegadattemes
mannel, foag er en Svinbe, efter at hun
kr født; hærkke læ bacatak, Aftrekkeren
er [ga.
Hærkkevuotta, -vuoda, s. (hærkke) Svag:
het, Omhed, Gtjørhed, Løshed.
Hærkok, adj. vedf. -kokés, Sv. impatiens,
delicatulus, ømtaalig.
Hærlog, adj. vedf. -loges, excellens, herlig.
Hærmetallet, v. a. Sv. terrere, ftræmme.
Hærpet, v. n. Sv. negotio celeriter desistere,
haftigt flutte med bet man har unber Hænderne.
r6 8. dominus, Sette; (dial.) sacerdos,
teft. 2
Hærras, adj. hærras olmai, $erremand.
Hærrastallat, -stalam, v. imit. (hærra) op:
føre fig fom Serre, flaa ftort paa, leve paa
en ftor Fod.
Hærravuotta, -vuoda, s. (hærra) $jerrebom,
$errebømme; hærravuoda adnet genge
bagjel, have Herredømme over nogen.
Hærre, 5. Sv. baculus, quo utuntur, qui
vehuntur taramdis, en Kjæp, fom bruges,
naar man fjører meb en.
Hærretet, v. n. Sv. (hærre) baculo retardare
nimiam trahae velocitatem, in declivibus
locis, med en fjep ftanbje Farten, faa bet
€i gaar altfor Durtigt nebab Bakke, naar man
fjører med Ren.
Hærsko. 311
Hærsko, s. dapes, cibus delicatior, letter
Mad, Lætterbidften.
Hærskolaå, -laga, adj. (hærsko) glad i
lætfer Mad, træfen.
Hærskostallat, v. n. fe herskostallat.
Hærskotakkés, -takkas, adj. = hærskolaå.
Hærta, 5. — herta.
Hærcan, hærccan, s. (hærecot) En fom er
fofet, fom logrer for, indſmigrer fig.
Haercas, hærccas, adj. vebj. haercas, (hære-
eot) blandus, qui spectari et placere vult,
inbfmigrenbe, fofet.
Hærcastet, v. dem. (hærcas) inb[migre fig,
fofettere lidt.
Hærcasvuotta, -vuoda, s, (hærcas) Sofethed.
Hærcodallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (hærecot) holde paa at logre, inb:
fmigre fig, koketere for.
Hærcodet, v. cont. (hærecot) inbfmigre fig,
logre for; bædnagak hærcodek guim
guoibmasæsek el. gaskanæsek, Qunbene
lege, hoppe, fofettere for hinanden.
Hærccasaddat, -sadam, v. cont. = hæreo-
dallat.
Hærccolas, adj. (hærceot) fom ofte inb.
fmigrer fig hos, logrer for, er fofet.
recolasvuotta, -vuoda, s. (hærecolas)
ben Egenſtab el. Tilbøielighed at man gjerne
Logrer for, fofetterer.
Hærccolet, v. subit. (heerecot) i Haft fofettere
lidt.
Hærccot, hærcom, v. ». adulari, se insi-
nuare, logre for, indfmigre fig hos, fokettere
for (om parrelyftine Dyr); gæsage el. gæi-
nage (jfr. hirdnot).
rvas, hærvvas, adj. vebf. hærvas, glo-
riosus, magnificus, splendidus, mirus, in-
solitus; herlig, prægtig, pragtfuld, fæljom,
fnurrig; h. biktasak, prægtige Rlæber; hær-
vasen dakkat, bherliggjøre, forherlige. —
Comp. hærvvasåb. — Superl. -vvasåmus.
Hærvaslagan, adj. (hærvas) fnurrig, underlig.
Hærvasmattet, v. fact. (hærvas), forherlige,
berliggjøre.
Hærvasmet, v. mn. (hærvas) blive herlig,
prægtig.
Hærvasmuvvat, -muvam, v. m. (hærvas)
= hærvasmet.
Hærvasvuotta, -vuoda, s. (hærvas) Herlighed.
Hærvaået, v. aestim. (hærvas) anje for herlig,
prægtig.
Hærvatallat 1. -hallat, -talam, -halam, v.
cont. (hærvvat) forherlige, ubpynte, ubfire.
Hærvatet, 1. -het, v. fact. (hærvvat) pynte,
[myfte. -tåstet, v. dem. id.
Hærvva, hærva, s. ijær i Plur. hærvak, orna-
lus, ornamenta, jocus, Prydelſe, Smytte,
BPynt, Moro; buttesvuotta læ nisson buó-
remus hærvva, Gæbelighed er Kvinbens
Hætte.
bebfte Ban hærva diti gættalet, for.
føge for Moros Skyld.
Hærvvai, adj. vedf. haervvas — hærvas.
Hærvva-rasse, s. flos, Blomft.
Haervvaset, adv. (hærvas) ferligt; son eli
juökke bæive hærvvaset ja ilo siste, han
levebe hver Dag herligt og i Glæbde.
Hærvvat, adv. — hærvvaset.”
Hærvvat, hærvvam, v. habit. (hærvva) splen-
didum aspectum praebere, fe prægtig ub,
tage fig prægtigt ub.
Hærvvéstet, v. dem. (hervvit) prybe, ſire,
brodere libt. ;
Hæso, adj. Sv. debilis, infirmus, fvag, usfel.
Hæsotet, v. fact. Sv. (hæso) forfvage, gjøre
træt, udmafe.
gr 1. hæååen, s. Sv. mela. feni, Hoſtat,
eaje.
Haessot, v. n. defatigari, blive tret, ubmajet.
Hasta, s. equus, Heſt.
Be adv. Sv. usque ad, lige til. Á
æsta-gag3a-rasse, s. Tussilago farfara,
L. „Heſtehov“ (en aser d 4
Haestanjaddet, -njadam, v. ». (hæsta) (mage
af Seit
Hæsta-sarre, s. Vaccinium uliginosum, L.
3Bloftebor.
Hæstastallat, -stalam, v. imif. (heesta) agere
Heſt, lege elt.
Hæs30-gærgge, s. — åsse-gædge.
Haestet, v. a. — æstadet.
Haettaduttet, v. fact. (hætte) overlabe i Nød,
lade i Gtillen; h. genge avdem baikkai,
opgive, forlade nogen paa et øde Sted.
Hættaduvvat, -duvam, v. subj. (hætte)
fomme i Nød, Fare, Knibe.
Haettasuttet, v. o. (hettit) hindre, hefte, lægge
Hindringer i Beien for.
Haettasuvvat, -3uvam, v. subj. (hettit) blive
hindret, heftet.
Hætte, haede, s. molestia, periculum, angu-
sliae, inopia, res adversae, Nød, Vare,
fnibe, Mangel, Forlegenhed; go hætte læ
giedast, naar Nøden er forhaanden; hægga-
hædest leet, være i Livsfare; heettai 8addat,
fomme i Nød; i læk hætte, bet har ingen
Nød; lego mikkege hætten? er ber noget
i Beien? acce-hætte, Vandmangel; dace-
hætte, Vandsnod; bivtas-hætte, Klædea-
mangel; sækte-hætte, Mangel paa, Nød
for Agn; hætte hætte el. hætte de hætte,
meb Nød og neppe.
Hætte-aigge, s. Nodstid, ben høie Tid.
Hættedet, v. cont. (hattit) hindre faa fmaat,
i Mag.
Haette-dille, s. Nød; hætte-dillai 8addat,
fomme i Nød.
Hætte-jiedna, 2. Nodſtrig.
Hætte.
Hættekættai, 1) car. verb. (hettit) uben at
hindre. 2) adj. vedf. -kættes, uhindret.
Haetto, hæto, s. malleus asceae, Øtjehammer.
Hæval, hævval, 8. runcina, $øvel.
Hævataddat, 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
cont. (hævatet) bortgbile, borttuffe; h. bierg-
gasides arvotemi oudast, borttuffe fine Sager
for Skrab.
Hævatatte, adj. (hævatet) fom fan øbelægges,
fom bør øbelægges.
Hævatattet, v. fact. (hævatet) 1) lade øde:
legge. 2) funne ødelægges.
Hævatet, v. a. delere, evertere, destruere,
vastare, disperdere, øbelægge, forſtyrre, for:
beroe, omkomme, jpifbe, odſle, foripilbe (jfr.
billedet, beistit, dussadet); suddo-ulle bodi
ja hævati buokaid, Syndfloden fom og
øbelagde alle; si hævatuvvujegje hæva-
teegjest, be bleve ødelagte af Fordærveren;
h. &gecai, brufne; ale heevat! fpilb iffe!
Hævatus, -tusa, s. (hevatet) Øbelæagelje;
go di oaidnebetet hævatusa fastesvuoda,
naar Q fe Ødelæggeljens Vederſtyggelighed.
Hævatæbme, -tæme, s. verb. (hævatet) be:
læggen, Jorbærven, Spilden.
Hævatægje, s. pers. et adj. (hævatet) Øbe:
lægger, Forbærver, gbeleggenbe, forbærvende.
Hævdne, hævne, s. 1) araneus, Edderkop;
hævdne-toalle, -goda, -fierbme, Spindel⸗
vær. 2) cognomen contumeliosum, Øge-
navn paa en Mand.
Hævdnot, hævnom, v. a. (hævdne) furari,
ftjæle.
Hævedsmanne, s. magister naviculae, $ø-
veb8manb (paa Baad).
312
Tbmel.
Hævnadet, v. mom. (hævdnot) en enlet
Gong ftjæle.
Hævnastet,
ftiele.
Hævo8, heppuå, s. equus, $eft; heppuk
gaz3a, $0»; heppus-harje, $jeftemante.
Hævsmanne, s. = hævedsmanne.
Hævvalattet, v. a. frustra consumere (tem-
pus), jpilbe (Tid).
Hævvanaddat, -nadam, v. n. (hævvanet) om:
fomme (om flere); vuost hævvani okta, ja
de hævvanadde buokak, førft omfom en,
og berpaa omfom be alle.
Haevvanattet, v. fact. (hævvanet) bringe til
at omfomme, bringe i Undergang, Forbærvelfe.
Hævvanet, v. n. interire, perire, omfomme,
Ødelægges, forgaa, [pilbe8; taccai hævvanet,
drukne; gudek mieke rottijek, galggek
mieke bokte hævvanet, Matth. 26, 52;
nælggai hævvanet, omfomme af Gunger.
Hævvanæbme, -næme, s. verb. (hævvanet)
Omtommen, Undergang, Ødelæggelje, Spil:
ben; si galggek hævatuvvat sin jetai-
dæsek hævvanæbmai, 2 Set. 2, 12.
Hævvat, v. n. Sv. contingere, evenire, hænde,
tildrage fig.
Haevvet, v. a. Sv. verberare, vulnerare, flaa,
faare.
Haevvo, hævo, s. interitus, vastatio, ruina,
profusio, Unbergang, fØdelæggelfe, Ruin,
Spilde; manna hævvosis, han gaar fin
Undergang imøde; dat 8adda mu heevvon,
bet bliver min Stuin; masa dokke dat
hævvo? Matth. 26, 8.
v. subit. (hævdnot) i Haſt
I.
I, conj. R. et, etiam, og, ogſaa.
I, verb. aucil. at. wegtenbe Qjelpeorb
: meb erfonafenbeller, fe im.
Iåtkas, s. R. platea, via, Gabe.
Ib, ih, i, verb. auxil. negat. Sv. non ego,
non tu, non ille, ilte jeg, bu, han, hun, bet.
Ibardas, s. R. — ibmerdus.
Ibbe 1. ibben — ik be 1. ikgo be; ibben
borral maidege ouddal go vuölgak? vil
bu iffe fpife noget, før bu veifer?
Ibberded,;v. a. E. — ibmerdet.
Ibje, s. Sv. floccus, Ruff, Citgo, fom lægger
fig paa Klæder og andre Ting.
Ibjot,te. ». Sv. (ibje) blive ftgoet, faa Støv,
Ruſt paa fig.
Ibmahest, adv. — ibma&est.
Ibmardus, -dusa, s. — ibmerdus.
Ibmartet, v. a. Sv. — ibmerdet.
Ibmaåest, adv. (Loc. af ima) varo, fjelben;
aito ibmasest adnep dam sane, fun yberft
fjelben bruge vi bet Ord.
Ibme, s. uxor patrui sive avunculi, Jar
brober8 el. Morbroders Quíttu.
Ibmeb, ibmeba, s. nepos, neptis ex fratre,
SBroberbarn.
Ibmebaå, -ba3a, s. dem. (ibmeb) ibmeba3-
aam! mit fjære, lille SBroberbarn!
Ibmel, s. deus, Gud; ibmel oudastoaidnem,
Guds Forfyn.
Ibmelaå, -la3a, s. dem. (ibmel) liden Gub.
Ibmel-ballo, s. Gubsfrygt,
Ibmel.
Ibmelbalolaà, -laga, adj. (ballo) gubfrygtig,
from, gubelig, religiøs.
Ibmelbalolaàvuotta, -vuoda, s. (ibmelbalo-
las) Gubfrygtighed, Fromhed, Gudsfrygt.
Ibmelbalvvalus, -lusa, s. Gudsdyrkelſe, Guba-
tjenefte, Andagt: buttes ja duolvadkættes
ibmelbalvvalus, en ren og ube[mittet Guds⸗
dyrkelſe.
Ibmelbalvvalæbme, -læme, s. verb. Gubà-
dyrtelfe.
Ibmelbalvvalægje, s. pers. Gubsbyrter.
Ibmelbiettalægje, s. pers. e? adj. Gubsfor-
nægter, gubsfornægtende.
Ibmelbilkedægje, s. pers. e! adj. Guds-
befpotter, gudsbefpottende.
Ibmellagas, -lagaéa, adj. fom et Gub lig.
Ibmelmættom |. -mættos, adj. ugubelig,
gublgà. -vuotta, s. Ugubelighed.
Ibmerdet, v. a. intelligere, forftaa — arvvedet.
Ibmerdus, -dusa, s. (ibmerdet) Forſtaaelſe,
Forftand. :
Ibno, s. saccus ex tunica ventriculi confec-
lus, Sæt af Kreaturmave.
Ibrre, ibre, s. — irvve.
Idda, s. R. dies crastinus,SWtorgenbagen (jfr.
itten).
Iddar-vuodna, nom. propr. loc. enangen.
Davve-I. Norblenangen. — Siskéöt-I. Gjør:
lenangen.
Iddaset, adv. folbiot, fe iddes.
Iddasmattet, v. fact. (iddes) gjøre fyldig,
feb, flaffe godt Quib; buörre dille ja
buörre biebmo iddasmatta olbmu, en
lykkelig Stilling og god evemaade flaffer
en Mand godt Huld.
Iddasmet, v. ». (iddes) blive fyldig, fed, før,
fomme i godt Qulb.
Iddasmuvvat, -muvam, v. n. = iddasmet.
Iddes, iddas, adj. vebf. iddes |. iddesés,
obesus, crassus, fyldig, frodig, trivelig, fom
er i godt Huld, før.
Iddesvuotta, -vuoda, s. (iddes) Jyldighed,
Forhed, gu $Huld.
Iddiet, s. Sv. — ided.
Iddietaééet, v. inch. Sv. dilucescere, be
aynde at blive Dag eller Morgen.
Iddo, s. R. genu, Kne.
Iddo-gaeéée, nom. propr. loc. Qyngstuen.
Iddo-njargga, nom. propr. loc. $jologen uben:
for Lyngseidet i Tromsø Amt.
Idéd, adv. (dial.) — itten.
Idjod, adv. (dial.) = ikko.
Idne, s. Lycopodium complanatum, L. en
Urt, fom Rapperne bruge til at farve med.
Idten, adv. Sv. — itten.
Idam, v. mn. fe ittet.
Idatak, -taga, s. (ittet) scabies, Ubflet.
Iddedassi, adv. (ided) indtil Morgenen, til
om Morgenen.
313
Igja.
Iadedas, -daga, adj. (ided) fom hører til
Morgenen; odne8 iddedaà dapatus, en Be-
givenhed ibag Morges.
Iådedes, adj. (i&ed) matutinus, fom hører til
Morgenen; iddedes bæive guvllui, henimod
Morgenen; iddedes guovso, Morgenbæmring,
SDagltjer; iddedes roadde, Morgenrøde; id-
dedes suoldne, Morgendug; iddedes nælga-
dak, Frokoſt; iddedes guovso-naste, Morgen:
fjerne; iddedes sardne, Qropræbilen; idde-
des vaibmo, paa faftenbe Qjette; iddedes
vaibmoi buörre le ueca jugastagas, en
liden Dram gjør godt paa faftende Hjerte.
Ided, idded, s. tempus matutinum, Mor:
gen; odnaà ided, nærværende Morgen; árrad
iddedest, tibligt om Morgenen; arrad idded
rajest gidda ækked ragjai, fta tiblig
Morgen til Aftenen.
Ides, adj. R. — iddedes; idespeiv, Matth.
1
Idetet, v. fact. (ittet) labe fomme tilfyne.
Idkudet, v. a. — itkudet.
lennüim, s. R. — ænam; Sam-iennitim,
Lapland.
leà, pron. = jeå.
Ieta, adj. — jeta.
j.
Ievtaå, -tata, adj. = i
Iftala$, -laga, adj. perpetuus, sempiternus,
ftebfevarende, uforgjængelig. -laåvuotta, s. id.
Ifte, adv. i, igaar.
Iftet, ivtam, v.a.n. 1) monstrare, aperire,
certiorem facere, vije, aabenbare, [abe vide.
2) apparere, vije fig, fomme tilfyne (— ittet).
Ifti, adv. — ifte.
Igja, ija, 3. nox, Nat; ija bæive galgga
dolla buöllet, Nat og Dag ſtal Jlden
brænde; ijai beivi 1. ijaid beivid, Dage
og Stetter; ijain, om Nætterne.
Igja-barggo, s. Nattearbeide.
Igja-boddo, 5. Nattetid.
Igja-buolaå, s. Nattefroft.
Igjadallat, -dalam, v. fr. (igjadet) overnatte
oftere (flere Mætter); dast læ mu igjadal-
lam sagje, her er mit Overnattingsfted, bet
Sted, hvor jeg pleier at overnatte.
Igjadåstet, v. dem. (igjadet) fom fnareft,
lidt overnatte.
Igjadet, v. n. (igja) pernoctare, overnatte,
blive Natten over.
Igjaduttet, v. fact. (igja) bringe til at overnatte.
Igjaduvvat, -duvam, v. subj. (igja) overfaldes
af Natten, faa Natten paa fig; dasa igja-
duvaimek, her fom Natten paa 08.
Igja-gocce, 5. Nattevægter.
Igja-goccem, s. Nattevagt.
Igja-guovdaå, s. — igja-torgaà.
Igjai, adj. vebf. igjas, (igja) fom Bar lang
Nat, mørt; igjas aigge 1. sevdnjis aigge,
Morketiden.
Igja.
Igja-lodde, s. Strix brachyolus, $ornugle.
Igja-nakkarak, s. plur. Natteføvn.
Igja-rafhe, s. Nattero, Nattefred.
Igja-sagje, s. Natteleie.
Igjasa, -saga, adj. (igja) fom hører til
Natten, natlig.
Igjaset, v. aestim. (igja) anfe for Nat.
Igja-&orgaå, -gaéa, s. (Corgge) mox media,
ben midterfte Del af Natten, den høiefte Nat,
Midnatstid; son bodi igja-torgatest, han
fom ved Midnatstid.
Igja-torgge, 8. = igja-Corgaå.
Igti, adv. = ikte.
Iham, adv. affirm. Sv. utique, ja vift.
Ihe, ive, s. E. annus, ar.
Iho, adv. R. — ikko.
Ijaiduvvat, -duvam, v. subj. (igja) incipere
tenebris magis urgueri, noctes longiores
habere, beggnbe at blive longer Nat, at
blive mørkere; mailbme ijaiduvva Gavta
vudstai, imob $øften bliver bet mørkere,
blive Nætterne længere (jfr. igjaduvvat).
Ik, verb. auxil. negat. 2 pers. fe im.
Ikala$, adj. Sv. aeternus, evig.
Ikertet, v. n. Sv. ululare, ule, tube.
Ikkabe, conj. Sv. quamwis, licet, enbftjønt.
Ikkan, conj. Sv. tametsi, om end, enbffjønt.
kkan, s. — ikkun.
Ikkat, adv. Sv. in perpetuum, for beftanbig.
Ikkebe 1. ikkeb, formul. dubit., nescio, jeg
ved iffe.
Ikkenes |. ikkenessi, partic. encl., cunque,
fom belft; giikkenes ja miikkenes, Dvo:
fombelft og hvadſomhelſt.
ko, adv. noctu, om Natten.
Ikkun, s. apertura tabula mobili instructa
ad lucem immittendam, Glugge med Skyve⸗
bræt for at faa Ly8 inb, Aabning, Door.
igjennem Gjøbning kaſtes ub.
Iksem 1. jiksem, adj. R. frigidus, fold.
Ikte, adv. heri, igaat; ikte ja odne, igaar
og ibag.
Ikti, adv. = ikte.
Ikto, adv. Sv. = ikte.
Ila 1. ilarak, ilarakkan, adv. nimis, altfor;
dat læ ila stuores, bet er altfor (tort; ila
ollo don dal addik, nu gav bu altfor meget.
Ilahis, adj. = ilalaà.
Ilala$, -laga, adj. (ila) nimis, altfor; ilalas
stuores, altfor ftor.
Hask, s. R. = hilsko.
Iibme, ilme, s. universum, quod est inter
coelum et terram, aer, tempestas, Berden,
alt imellem $immel og Qord, Luft, Beir,
Veirlag; dam ilmest, i benne Berben; dam
ilme olbmuk, benne Berbens Folk (mobfat
Under» eller Overjorbiffe); dam ilbmai man-
nat, fare heben; guóvte ilme gaski 8addat,
gaa fra fig felv, fantajere; son læ guövte
814
Ille.
ilme gaskast, id s fra fig felv; dervas
ilme ouddi, u! ri Luft; baha ilmid
dagai, bet Bien PR
Ildas, ilddas, s. tumultus, strepitus, Styr,
Gtøi, Kommers; ilddasa dakkat l. doallat,
holde im gjøre Stoi, Kommers.
Ildasget 1. -sket, v. transl. (ildas) blive
uftyrlig, ftøiende.
Ilddo, ildo, s. repositorium, fori, £lbe; bija
ildo ala! [eg bet op paa en Hylde!
Ilddodet, v. ». (ildas) tumuliuari, holde
Styr, gjøre Kommers.
Iido |. ildodattem, s. Sv. (ildot) faucium
aestus, ardor stomachi, $alsbrand.
Ildoi, adj. vebf. ildojes, candens, glgbenbe.
Ildot, v. n. Sv. igne candere, være glødende.
Illa, adv. viz, aegre, tnapt, neppe, ngbigt, vanife-
ligt; illa bæska bagjeli jotta, Pæffen gaar
fnapt, vanffeligt paa; illa son læi sarnotæ-
mest dam dakkat, bet holdt haardt at faa
ham til at gjøre det; illa son oini su ouddal
go tierrogodi, iffe før faa han ham, før
han begyndte at græde; illa jakestuvva,
han vil nødig tro; illa datostuvva, han
vil nødig, han kvier fig.
ur Fr s. Sv. nequam, fraudulentus, en
jet
Illastet, v. a. (ille) nimis aspere tractare,
violare, vexare, mishandle, fare ilbe med,
gjøre nogen Ondt.
Illastet, v. a. (ildas) jocos cum aliquo agi-
lare, gjøre Gtøi, Løier, fommer8 me; i.
gænge, njøre Kommers med nogen.
Ille, adv. Sv. male, ilde.
Illo, adj. Sv. malus, ond.
Illo, ilo, s. laetitia, "Glade; illoi 8addat je
ilost let, blive glad og være glad.
Illo-basek, s. plur. Glæbesfeft, Jubelfeft.
Illo-bæivve, s. Glædesbaa.
Illodatte, adj. (illodet) glæbelig.
Iilodattet, v. fact. (illodet) glæbe, fryde,
gjøre glad.
Illodet, v. ». (dial.) occidere, gaa ned (om
Dagen) — illudet.
Illodet, v. m. (illo) laetari, glæbe fig; illo-
deket ja avvodeket, glebet og fryder eder.
loi, adj. vedf. illos, (illo) hilaris, solutus,
fom altib pleier at være glad, munter, let:
finbig.
Illoivuotta, -vuoda, s. (illoi) Munterhed.
Illoset, v. n. — ilosmet.
Illosvuotta, -vuoda, s. Sv. (illo) Dndffab.
Illotet, v. a. Sv. damnum alicui. adferre,
gjøre Skade, tilføie nogen noget ondt.
y VM. ere, gaa ned (om Sol,
Stjerner); bæivas læ låkkå illusæmes,
Solen er nær ved fin Nedgang.
Illu&zebme, -åæme, s. verb. (illu&et) Nedgang.
Illa 1. ille, E. fammendr. for i læk.
Ilme.
Ilme, adv. R. = alma.
Ilmestuttet, v. fact. (ilbme) bringe til at
vife fig, til at aabenbare fig i Drømme fom
et Syn.
Ilmestuvvat, -stuvam, v. n. (ilbme) 1) per
quietem apparere, vije fig, aabenbare fig i
Drømme, for Fantafien; son ilmestuvai
munji nakkarin, han vifte fig for mig i
Søvne. 2) quasi a. terra. abreptum esse,
være fom i en anden Verden; ilmestuvvim-
gos mongis, go du oainam dabe? [fulbe
jeg vere fommen i en anden 3Berben, er jeg
ved mig felv, fiben jeg fer big her?
Ilmidalmid 1. ilmidalid, adv. frustra, inuti-
liter, til Unytte, uben Grund.
llo3, adj. R. — ilolas.
Ilolagat, adv. (illo) med Glebe, fornøiet.
Ilolas, -la3a, adj. (illo) laetus, glad, fot.
nøiet, glædelig.
gøre -vuoda, s. (ilola8) Glæde, Mun-
terbe
Ilosmattet, v. fact. (ilosmet) gjøre glad, glebe,
forngie.
Ilosmet, v. ». (illo) laetum fieri, blive glad.
Ilosmuvvat, -muvam, v. ». (illo) — ilosmet.
Iloset, v. aestim. (illo) anie for globelig.
— -vuoda, s. (ilotæbme) Glæde-
she
Ilotuttet, v. fact. (ilotæbme) berøve Glæden.
Ilotuvvat, -tuvam, v. subj. (ilotæbme) be:
røves Glæden.
Ilotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (illo)
glædesløs.
Ilpés, adj. Sv. male moratus, vanartig; ilpés
manna, et vanartigt Barn.
Ilpésvuotta, s. — hilbbadvuotta.
Ilée, s. Sv. cutis, Hud, Skind.
Iiéestattet, v. a. Sv. virgis. caedere, pifte
med Ris.
Im, ik, i, verb. auxil, megal. non ego, non
tu, non is, ea, id, iffe jeg, ife bu, iffe
han, hun, det. Dual. aem, æppe, æba, non
nos, non vos, non illi, itte vi to, I to, be
to. * Plur. zem, epet, gei, non nos, NON VOS,
non illi, iffe vi, J, be; im mon, ikge don,
hverken jeg eller bu; imgo? mon it jeg?
i buórre ige baha, hverfen gobt eller ondt.
Imalaå, adj. Sv. (ima) — imaàlaà.
Imaà, ibmaåa 1. ibmaha, s. 1) prodigium,
tentum, Bidunder, Sertegn (ift. oavddo),
Miralel; ibmasid dakke, agiter, Mirakel:
mager; mi ibmahid dat le? hvad i al
ÜBerben er bet? maid ibmahid don ocak?
Ferd å al Berden føger bu efter? 2) stupor,
orbaufelje; 3addat oalle ibmasidi juoga
man diti, falde i (tor Forbaufelfe over noget.
— Comp. ibmasåbbo, vibunberligere. —
Superl. ibmaååmus, vidunberligft.
0, 8. Unbergjerning.
315
Irdo.
Imaået, v. aestim. (imas) anfe noget fot et
Bidunder, forundre fig over (jfr. —
dam im mon imas, bet forbauſer mig itte
Imaö-fabmo, s. Unberfraft.
Imaslagat, adv. (ima8) vibunbetligt.
Imaslas, -la3a, adj. (ima) vidunderlig, fot:
underlig, fælfom.
Imaåtaddat |. -åtallat, -3tadam, -åtalam,
v. a. (ima8) mirari, stupere, undre fig,
forumbre fig, være fotbaujet over noget;
Josef ja su ædne imastelaiga dai sani
diti, Luc. 2, 33.
Imaåtallalas, adj (imastallat) tilbøielig til
at forbaufes.
Imastallamuå, -muåa, s. (imastallat) noget
at forbauje8 over.
Imaåtatte, adj. (imastattet) fom man maa
undre fig over.
Imaötattet, v. fact. (ima8) bringe til at for-
unbre fig, fette i Forbauſelſe; allus dat
din imastattu! lab bet iffe forbaufe eder!
Imaåtet, v. a. — imastallat.
Imodallat, -dalam, v. ». — ilmestuvvat.
Imot, v. ». — ilmestuvvat.
Ina-suolo, nom. propr. loc. Hinds i Tromsø
Amt.
Inerdattet, v. fact. (inerdet) labe føle, bringe
til at føle.
Inerdet, v. a. sentire, percipere, føle, for:
nemme.
Inerdmættos, adj. (inerdet) følealøs.
Inke, s. R. pecunia, Penge.
Innarmastet, v. a. Sv. aegre ferre, indig-
nari, fortrybe.
Innek, adv. Sv. justo modo, paa tilbørlig
Maade.
Innemi |. innemin, s. Sv. paha innemin,
diabolus, den Onde.
Innoded, v. ». R. — igjadet. -diågoatted,
v. inch. id.
Insekta, &. insectum, bestiola, Inſekt.
Inta, ad». Sv. semper, altid.
Intta, $. — irtta.
Ippertid, v. a. R. = ibmerdet.
Iras, adj. — hires.
Irdahuvvat, -huvam, v. ». == irddot.
Irdaåuttet, v. fact. — irdotet.
Irdaåuvvat, -3uvam, v. n. = irddot.
Irddemættos, adj. socors, negligens, ftjøbe8-
los, uagtfom. -mættoset, adv. id.
Irddemættosvuotta, -vuoda, s. ee
tos) Gtjøbesløshed.
Irddodet, v. a. — irdotet.
Irddot, irdom, v. n. recrudescere, brybe op
igjen (om Saar).
Irdotet, v. fact. (irddot) bringe til at bryde
op igjen.
Ire.
Irehas, irehastet etc. fe hirretas, hirre-
tastet etc.
Irgaskas, adj. (irgge) fom gjør fig lætfer for
SBigerne, fofet (jfr. moarsaskas) -vuotta,
8. id.
Irgastallam, s. verb. (irgge) Beilen, Frieri.
Irgastallat, -stalam, v. mn. (irgge) puellam
nuptiis petere, fri, beile; irggastallat niiddi,
fri til en Pige.
Irgastalle, s. pers. (irgastallat) Frier.
Irgge, irge, s. procus, Beiler, Frier, Brud
gom, Feſtemand, Kjærefte.
Irggesassa, -sasa, s. tiltommenbe Brudgom.
Irggudet, v. a. — árggodet.
Irke, s. Sv. — irgge.
Irmostet, v. a. (min. us.) circumsidere,
obsidere, omringe, beleire.
Irretas, s. — hirretas.
Irretastet, v. a. — hirretastet.
Irrot, v. ». — hirrot.
Irtta, irta, s. minimum, paullulum, bet
minbfte, en Gmule; lego dust irttage
vidne? Bar bu bet minbfte, en Draabe
Brændevin? i lek irttage, ber findes ei
bet mindfte; im mate irta gielddet, jeg
fan iffe abjolut nægte, at jeg intet har.
Irvaå, irvaéa, s. dem. (irvve) liden Gule.
Irvve, irve, s. cavum, quod habitat mustela
lutea, Hule, hvori en Ovder opfolber fig,
Dbberfule.
Isa, s. glacies, 983.
b 8. erfamilias, herus, Husbonde,
Herre i Huſet, Herre; daga nu burist ise-
daà3am! vær faa god, fjære Husbond! i
son læk ised jiermes alde, han er iffe
Sere over fin Forſtand; im læk ised
bagjelistam, jeg er iffe Herre over mig felv.
Isedastalet, v. imit. (ised) optafte fig til
$erre over, optræde fom Forvalter over,
bybe og befale fom Herre over; isedastalet
po omid, optrebe fom Serre over fin
æfteå Sager; ale riema isedastalet mu
galvoi begiell indlad big iffe paa at raade
over mine Sager!
Isedaà, -daga, s. dem. (ised) fjær Husbond,
Tiden $Husbond.
Ised-dille, s. Husbonde⸗, Herreftand, Frihed.
Ised-olmai, s. Selveier, felvftændig, fri Mand.
Isedvuotta, -vuoda, s. (ised) Quàbonbemyn-
bighed, $errebom, Frihed.
Iskadakkés, -dakkas, adj. (iskat) tilbøielig
til at efterfige, befpeide.
Iskadet, v. a. (iskat) befigtige, Deje oftere,
unberføge, efterfige, robe i; vagi gæino
iskadet, han gif for at unberføge Beien;
galgak boattet iskadet dam buócce, lægo
—— — bu ſtal komme og fe til
ben Syge, 'om han er frijfnet til; vudlgget
316
Itten.
fulkides iskadet, reije for at beføge, fe til
fine Slægtninge.
Iskadægje, s. pers. (iskadet) Gpeiber; son
læi iskadegjid rafhin vuöstaivalddam,
Hebr. 11, 31.
Iskakættai, car. verb. (iskat) 1) uden at
befigtige, befpeide. 2) adj. vebf. kættes,
ubefigttget.
Iskalet, v. subit. (iskat) i Qaft beſpeide, unbet:
føge, prøve; iskalim su ja su sane duotta-
vuoda, jeg prøvede .ham og Gandheden af
ang
der. -ladam, v. fr. (iskat) i aft, nogle
Gange befpeide.
Iskastet, v. dem. (iskat) befpeibe, unber[gge lidt.
Iskat, v. a. inspicere, explorare, befe, efterje,
fe til, befpeide; amas ædnamid iskat, befe
fremmede Lande.
Iskatatte, adj. (iskat) fom fan befigtige8,
ubfpeidelig.
Iskatet, v. fact. (iskat) 1) lade befpeibe, be:
figtige, efterfe. 2) funne befigtiges.
Iskatzegje, s. pers. (iskatet) 1) Gn, fom
Lader noget befpeide, efterje. 2) adj. —
iskatatte. '
Iske, s. pers. (iskat) — iskadægje.
Iskui, adj. — itkui.
Isop, s. hyssopus, Sfop.
Issuras, adj. dirus, atrox, terribilis, gvæsfe-
lig, forferbelig, gruelig, uhyggelig, fæl; dat
mielatæbme læi issuras gullat, ben %f:
finbige var fæl at høre paa; biegga lei
nuft issuras garas, Binden var faa for
færdelig (trib.
s. H. auzilium, Hjelp.
Iåed, s. = ised.
Iåeded 1. iSetid, v. a. R. auxiliari, hjælpe.
Iåted, v. ». R. — istned.
I8tned, v. ». R. considere, jette fig, Matth.
9, 10.
I8tod, v. ». R. sedere, fibbe.
Itka l. irta, s. Sv. — itko.
Itmuå, s. R. (ittet) visum, Syn.
Itta, adj. crastinus, fom hører til næfte Morgen,
tommenbe.
Ittaladdat, -ladam, v. fr. (ittet) ofte vife
fig fom fnareft.
Ittalet, v. fr. (ittet) af og til vife fig, bufte
op i Cyne; vierro boceuk læk ittalam
misidi, fremmede Men have af og til vift
fig blandt alvene.
Ittam, s. (ittet) = itto.
Ittaå, -ittaéa, adj. (ittet) — itta, fom hører
til Morgendagen; ittati, til imorgen; itta-
est, fra imorgen.
Ittelet, v. dem. (ittet) vife fig lidt fom fnareft.
Ittemak, s. plur. — idatak.
Itten, adv. Cras, imorgen.
Itte.
Ittet, idam, v. n. apparere, emergere, pro-
minere, tomme tilfyne, vije fig, frille frem;
bæivas ittegoatta, Solen begynber at fomme
tilfyne; vai odda olmus ida8i, for at bet
nye Mennefte funbe tomme tilfyne; æi vel
ide nastek, enbnu vije Stjernerne fig ikke;
rasek ittegottek, Græsfet begynber at ftiffe
frem; mi læ, mi dom beelIai njarga itta?
hvad er bet, fom ftilfer op hinfides Næsjfet?
Itto, ido 1l. iro, s. (ittet) germen, fime,
Braad, Gro.
Ittodallat, -dalam, v. neutr. pass. — ittu-
tallat.
Ittohallat, -halam, v. neutr. pass. = ittu-
tallat.
Ittudet, v. fr. (ittut) vife fig nu og ba, frem-
fille Tio levenbe for Qnbdbildningen, aaben:
bare fig for; dat issuras dapatus gasko-
tagai ittud munji, ben gruelige Begivenhed
ftåar unbertiben levende for mig.
Ittut, ittum, spe v. d apparere, conspici,
vije fig, fee8 til; e i lek ittum dai
guttali, Ulven (8 Ea ijt fig, man Bar
ife feet noget til Ulven i be fidfte Dage.
Ittutallat 1. -hallat, -talam |. -halam, v.
neutr. pass. (ittut): fomme tiljyne for, have
Syner; mon ittutallim ædnamvuolatidi,
jeg faa og blev feet af Underjorbiffe; mon
ittutallim Stalloi, jeg havde Gtallo-Syn;
degos mon ittutallim, go oainam du
dabe? fat jeg Syner, fiben jeg fer big her?
Itko, s. opacus, pars a sole aversa,
pars septentrionalis, overffygget, kjøligt,
foalt Sted, Gtyggefiden, Storbjiben; itko-
baikkai mannat, gaa hen i Skyggen; itko-
belle, Cfyggefiben (mobfat bæivve-bælle,
Colfiben).
Itkudet, v. a. (itkui) gjøre bunfel, overflygge,
forbunlle; balva le itkudam bæivata, en
Sky har forbunflet Solen.
Itkui, adj. vebf. itkus, obscurus, opacus,
frigidus, duntel, flyggefuld og tjetig, fval.
Itkus, adj. — itkui, gædgeviesso læ itkus,
et Stenhus ev fvalt; itkusi 1. itkobaikkei
mannat, gaa hen i Skyggen.
Itkusmattet, v. fact. (itkusmet) gjøre fval,
Tvalere.
Itkusmet, v. comp. (itkus) blive fval, fvalere.
Itkusmuvvat, -muvam, v. n. — itkusmet.
Iccales, adj. inutilis, vanus, unyttig, faafæng.
Ja, conj., et, og; ja nuft vela, og faa videre.
abalaå, -laja, adj. — javalas.
abbadet, v. mom. (jabbot) glo, glane en
317
J.
enfelt Gang.
Jabba.
Iccalassi |. -las |. -lasaid, adv. frustra,
nequicquam, forgjæves, for intet, til ingen
Nytte; alma iccalassi du læm valddam
mieldam, jeg har jo taget big meb til ingen
Nytte; jes iccalassi mon dabe vagam (=
je8 aiggasam), jeg gaar her for intet, uben
beftemt Maal, bare for mig felv.
Iccavæidag, adj. vebf. -væidages, obstinatus,
pertinaz, ſelvraadig, egenraadig (jfr. væida-
ladas).
Iccavæidagvuotta, -vuoda, s. (iccavæidag)
Gelvraadighed.
Iccet, v. a. Sv. — forøge.
lé, pron. R. =
lecéb, itéeh, udi imperf. v. auxil.
(ib); ié&üb mon gula, non ——
jeg horte intet.
Iva3, adj. R. (ihe) annuus, aarlig.
Ivdnai, adj. vedf. -nas 1. -najes, (ivdne)
versicolor, rig paa Farver, farverig.
Ivdnaivuotta, -vuoda, s. (ivdnai) arve:
rigdbom.
Ivdnasaá, -sa3a, adj. (ivdne) coloratus, fom
fat Sjarve, farvet; golma ivnases, tvrefarvet;
Gappis ivnasa8, fortfarvet; ovta ivnasns,
ensfarvet.
Ivdnasaåvuotta, -vuoda, s. (ivdne) JFarvethed.
Ivdne, ivne, s. color, Farve
Ivdno, ivno, s. saccellus, [iben Set.
Ivggo, nom. propr. loc. Syngen8 3Breftegjefb ;
ivggo-muötke, Lyngseidet.
Ivnag, adj. (ivdne) coloratus, farvet; guóvie
ivnag, tve[arvet.
Ivnaiduttet, v. fact. (ivdne) jette Farve paa,
farve.
Ivnaiduvvat, -duvam, v. subj. (ivdne) faa
Farve, blive farvet.
Ivnetesvuotta, -vuoda, s. (ivnetæbme) Farve⸗
Igàbeb.
Ivnetuttet, v. fact. (ivnetæbme) berøve, bort
tage arven.
Ivnetuvvat, -tuvam, v. subj. (ivnetæbme)
berøves, mifte Farven.
Ivnetæbme, «tæme, adj. vebf. -tes, (ivdne)
farveløs.
Ivtasaå, -saga, adj. (ikte) hesternus, fom
hører til den Dag igaar, fom var igaar,
fom er fra igaar.
Ivtaà, -tata, adj. ivtasaà og mere bruge
Tigt; ivtatest, fra igaar; ivtati, til igaar.
P
Jabbahet, v. a. — jabbadet.
Jabbas, adj. (jabbot) gloenbe, ubftaaende;
sust éalmek læk jabbasak, hans Øine ere
ubftaaende, gloende.
Jabba. 318
abbat, jabbam, jabbajim, v. ». — jabbot.
abbe, s. i Sammenſetning: jabbe-talmek,
gloenbe, udftaaende Øine.
abbolas, adj. (jabbot) tilbøielig til at glo.
abbon, s. (jabbot) Gloer, Glaner.
abbot, v. mn. intentis oculis intueri, glo,
glane, flire med ubfpilede Øine; njoamel
jabbo harbmadet mutto i almake oaine,
go læ bæivadak, Haren glor forfærbeligt,
men fer alligevel iffe, naar bet er Goljtin.
abe, s. (dial.) = jakke.
abe-jorggaldak, s. .Golværo.
abma, adj. (jabmet) mortuus, bød; jabma
jåkko, osko, bød Tro; jåbma oa33e, Død-
fjøb; jabma hoagga, Ulivsjaar.
Jåbmå, jåmå, s. (jöbmat) Dur, Drøn (=
jueca, jubma).
abmaltak, s. Sv. apoplexia, Slaganfald.
abmaset, v. n. (min. us.) — galdnat, faa Slag.
abmasuvvat, -suvam, v. ». — jabmaset.
åbmåt, jåmåm, v. w. strepere, bure, brøne
(= jubmat, juccat); gor3åe jåbma, Josfen
burer. .
Jabme, s. pers. (jabmet) mortuus, defunctus,
en Ufdød, Lig; jabme miedostet, følge Lig;
jabmi aibmo, be Dødes Verden, Under
verdenen.
Jabmeassa 1. jabmejassa, adj. (dial.) mori-
bundus, mortalis, bøbelig, fom ſnart ffal bø.
Jabmebas, -baga, adj. (dial.) — jamolas.
abmejassi, adv. (jabmet) tilbøde (— jamas);
mannat jabmejassi, faa Banefaar.
abmek, s. Sv. defunctus, en Afdod.
abmelagaà, -gata, adj. (jabme) næften bød.
abmelet, v. subit. (jabmet) plubjelig bø.
abmem, s. verb. (jabmet) mors, Død, Bane;
i dat davdda læk jabmemi, ben Cygbom
er iffe til Døden; son einosti, maid jab-
memid son galgai jabmet, Dan [paaebe,
— Dod Ban ſtulde bg; jabmem-ballo,
øb8angeft; jabmem-havve, Dadsſaar; jab-
mem-suddo, Dødsfynb; jabmem -jakke,
SDgbSaat.
Jabmemættom |. -mættos, adj. (jabmet)
ubgbelig. -maettomvuotta, e. id.
abmes, adj. Sv. — jàbma.
abmet, jamam, v. n. mori, bø; gosa jami?
hvor døde han? dimag jami olmu8 dasa,
ifjor bgbe et 9Rennejfe her; manna-senggi
jabmet, bø i Barfelfeng; neelggai ja goalloi
jabmet, bø af $unger og Kulde; jabmet
lundula8 jabmems, bø en naturlig Død.
abmevac, adj. Sv. = jabmebas.
abmo, jamo, s. (jabmet) Døbeligheb.
Jabmot, jabmom, jabmojim, v. mult., emori
(de pluribus), bø, bø bort (om flere); go
sobmgjek boceuk, naar alle Rensdyrene
ortdø.
Jaffi.
Jabmot, v. n. Sv. macrescere, (non nisi de
piscibus), blive mager (fun om Fix.
Jabmotallat, -talam, v. neutr. pass: (jabmot)
veb Dødsfald berøves noget, libe Tab der:
ved at nogen dør; mon læm jabmotallam
boecui dafhost, jeg har tabt Ren ved Døds:
fald, veb at be ere døde for mig.
Jadda, s. = jådde.
Jaddadallat, -dalam, v. cont. (jaddat) holde
paa at fluffe, udſlukke.
Jaddadatte, adj. (jaddat) ubjlutfelig.
Jaddadet, v. fact. extinguere (omnino), flulte,
ubflutfe aldeles, faa ber ei findes mindfte
Gnift tilbage (jfr. caskadet).
addalet, v. subi. (jaddat) flutne i $aft.
addastuvvat, -stuvam, v. ». (jaddat) ville
til at flutne, holde paa at ſiukne, gaa ub.
Jaddat, jadam, v. n. extingui, flutne, gaa ub;
dolla jadai, Ilden gif ub (jfr. Gasket).
adde, s. gadus minor, Cmaatorjt, ,, Gjeb".
addet, v. ». (dial) — jaddastuvvat.
Jaddetet, v. mom. (jaddat) 1) plubfelig, med
én Gang flukne, gaa ud. 2) — jaddadet.
Jaddodet, v. fact., sedare, bæmpe, gjøre (Ild)
fvagere.
Jådnadet, v. fact. (jödnat) bringe fil at
frybe fammen, frympe.
Jådnalas, adj. (jádnat) tilbøielig til at frympe,
til at frybe fammen. -lasvuotta, s. id.
Jådnat, jånam, v. w. corrugari, krympe,
frybe fammen; odda bivtas jadna, go
gastad, et nyt Klædebon frymper, naar bet
bliver vaadt.
Jådnel, adj. vebf. -lis, — jödnalas.
adnjat, janjam, v. n. = jagnat.
adas, adj. vebf. jadasis, (jatte) pertinaz,
contumax, Vtionatfet, uLentelig, flem at [ebe,
ftebig.
Jaddat, ja&am, v. a. mutilare, defruncare,
futte, fappe af, affutte Grenene, faa Stubben
ftaar igjen; j. osive erit guölest, lutte
Hovedet af Fiſten; j. muoraid væddasajest,
Tutte Træerne paa bet Sted, hvor man binder
Rensdyrene.
Jaddat, jaddam, v. habit, faciem diffusam
et terribilem habere, fe ftor og fæl ub,
rue forært.
Jade, jade, s. — jatte.
adgnasuvvat, -àuvam, v. n. = jadgnot.
— v. fact. (jatgnot) ſtaffe Dot for
ret.
Jadgnot, ja&gnom, v. v. obstructas aures
habere, faa Dot for Øret; bæljek must
læk jadgnom, jeg har faaet Dot for Ørene.
Jåffédet, v. cont. (jaffo) i Mag male.
Jåffistattet, v. fact. dem. (jaffit) lade male
lidt Mel.
Jaffi.
Jåffistet, v. dem. (jaffit) male lidt Mel.
Jåffit, v. a. 1) molere, male, gjøre til Mel.
2) ubmele, mele til.
Jafütet, v. fact. (jafüt) labe male.
Jåffo 1. jafho, jafo, s. bruges ijær i Plur.
jafok, farina, Mel, Støv; nisu-jafok,
$vedemel; kalkke-jàffo, Kaikſtov: 'jaffo-
malijægje, Møller.
Jöfoi, adj. vebj. jåffos |. jaffojes, (jiffo)
tig paa Mel, nærende, kraftig.
Jåffoivuotta, -vuoda, s. (jåffo) 9tigbom paa
Mel, paa nærende Kraft.
Jafho, s. — jåffo.
Jafoiduttet, v. fact. (jåffo) forfyne meb Mel.
Jafoiduvvat, -duvam, v. subj. (jàffo) blive
vel forfynet med Mel.
Jafotuttet, v. fact. (jàffo) gjøre len8 for
Met, berøve Melet, gjøre Ende paa Melet;
stuorra vækka jafotutta baike, en ftor
Follemængde gjør et Sted lens for Met.
Jafotuvvat, -tuvam, v. subj. (jaffo) bergoea
Mel, blive lena for Mel.
Jafta, javta, s. = jakta.
Jaggaldaddat, -dadam, v. cont. (jaggaldet)
holde paa at kutte of flere Ting tværsover.
Jaggaldak, -daga, s. (jaggaldet) amputatio,
Ufhugging, Amputation.
Jaggaldatte, adj. (jaggaldet) fom fan futtea
af tværsover, fom fan amputerea.
Jaggaldattet, v. fact. (jaggaldet) 1) labe
afhugge, futte tværsover. 2) funne affuttes;
i dat avàoin jaggaldatte, bet laber fig
ife futte af, hugge tværsover med en Øtje.
Jaggaldet, v. a. detruncare, amputare, hugge
tværsover i Kubbe, kutte af. -dåstet, v.
Jaggar, adv. Sv. aridus, tør, haard.
Jaggaret, v. n. Sv. frangi, disrumpi, brifte,
Ínuje8 paa Grund af altfor (tor Tørhed.
Jagna, adj. = janas.
Jagnadet, v. faci. (jagnat) tørre, gjøre fnus-
tør; jagnadet ja njuvddit, tørre og fnuje.
Jagnalet, v. subi. (jagnat) i Haſt blive
tnustør.
Jagnat, janam, v. n. arescere, aridum fieri,
blive tør, fnustør, fprø, fjør.
Jagne,' adj. vedf. jagnes, (jagnat) fom let
bliver tør, fnustør.
Jagnel, adj. vebf. -gnelis, (jagnat) — jagne;
bæsselaibbe læ jagnel, Fladbrod bliver let
fnustørt.
Jagnelvuotta, -vuodta, s. (jagnat) Vilbøieligs
hed til at blive fnustør.
Jagta, javta, s. = jakta.
Jagaö, jagaéa, adj. (jakke) — jakkasa.
Jakasgas, adj. (jakket) credulus, lettroenbe
(fr. jakkis, jakkeramas).
319
Jakke.
Jakasgasvuotta, -vuoda, s. (jakasgas) Set:
troenbeb,
Jakataddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
cont. (jakket) 1) tro; jakataddaàik mu
segaidi! tro mine Ord! 2) faa til at tro,
overtale til at tro, inbbilbe; gilddim arvo-
temid jakatallamest olbmuidi, jeg forbød
ham at inbbilbe Folt Sludber.
Jakekættai, 1) car. verb. (jökket) uben at
tro. 2) adj. vedf. -kaettes, ilfe troet.
jikeseet v. dem. (jåkket) tro libt, nogen:
edes.
Jakestuvvat, -stuvam, v. m. (jökket) tro
(i Forbindelje med illa eller en Nægtelje);
illa dase jakestuva, han vil ngbig tro
berpaa.
Jakeå, -keta, adj. (dial) = jakis.
Jaketatte, adj. (jakket) trolig, fanbfynlig,
troværdig; dat læ jaketatte sardne, 1 Zim.
1, 15; dak muittalusak jaketattek el.
jaketægjek æi læk; disſe Fortællinger ere
ife at tro paa.
Jaketet, v. fact. (jåkket) 1) tro; ik don
jaket oktige, bu tror iffe nogen. 2) faa
til at tro, inbbilbe — jakataddat.
aketægje, adj. (jökket) — jaketatte,
&khålled, v. a. R. = jægadet.
Jakis, adj. vedf. -i3is, (jakket) credulus,
Tettroenbe.
åkkalas, adj. — jökkel 1. jökkaramas.
åkkalvas, s. Sv. professio, ro, Beljenbelje.
åkkaradas, -raddasan, adj. — jåkkaramas.
Jåkkaramas |. jåkkeramas, adj. (jökket)
credulus, lettroenbe, gobtroenbe. -ramas-
vuotta, s. %
Jakkas, adj vebf. -kkasis, mnivosus, fnerig,
fnefuld; jakkasis dalvve, en fnerig Binter.
akkasagat, adv. (jakke) aarlig.
akkasas, -sa3a, adj. (jakke) annuus, fom
hører til Maret, aars, aarig:, aarlig; dam
jakkasas almanak, bette Mars Almanak;
ovtajakkasa8 manna, etaarigt Barn; jak-
kasaà osffarak, aarlige Dffere; juökke-
jakkasaa, aarlig, fom ffer hvert ar.
Jakkasmattet, v. fact. (jakkas) gjøre inefulb.
Jakkasmuvvat, -muvam, v. subj. = jak-
kasmet.
Jakkaset, v. aestim. (jakkas) anfe for altfor
fnefuld. :
Jåkkates, adj. Sv. credibilis, trolig.
Jåkkel, adj. vebf. -lis, — jakkaramas.
Jakke, jage, s. annus, Yar; jage jagest,
ar efter Aar; jagest jakkai, fra Aar
til Nar.
Jakke-bælle, s. et halvt Aar.
Jåkkemættos |. -mættom, e (jåkket)
utrolig. -maettosvuotta, s. id.
Jåkke.
Jåkket, jakam, v. a. credere, tro (jfr. oskot) ;
jakakgo dam el. dasa? tror bu bet, bet.
paa? jake duottan, maid sarnom, tro, at
bet er fandt, hvad jeg fige; jökkim du
oaddemen, jeg ttoebe bu jov.
Jåkketakkes, adj. Sv. incredibilis, utvolig.
akkidaddat, -dadam, v. n. = jakkidet.
akkidet, v. n. mamillari ulcere tentari, faa
Vært i Yver eller Bryft, faa Bryftbyld (om
Hundyr og Kvinder).
bme, -dæme, s. verb. (jakkidet) |J
Bryftfygbom, Bryft: eller Yverbyld.
Jákkis, adj. (j&ákket) vebf. -kkesis, — jökka-
ramas. -kkisvuotta, s. id.
åkko, jako, s. fides, Tro (jfr. osko).
— jakom, v. mn. Sv. affirmare, fige
Ja til.
Jåkkoles, adj. (dial.) — jakolas,
Jakolaå, -laga, adj. (jåkko) troende, gob.
troende, troffylbig.
Jakolaåvuotta, -vuoda, s. (jakolas) Gob.
troenhed.
Jök-olmuné, s. E. peregrinus, Fremmed.
Jako-njargga 1. Jakob-n. 1. Jakot-n. nom.
propr. loc., $alvøen mellem Malangen og
Balsfjorden i Tromsø Amt.
Jaksateke, adj. Sv. (jaksel) uubfluffet.
Jaksedattet, v. fact. (jakset) 1) bringe til
at flufne. 2) funne fluttes.
Jakset, v. a. (dial.) — joksat.
Jakset, v. n. Sv. extingui, flutne.
Jaksetet, v. fact. Sv. extinguere, lutte.
Jakta, javta, s. celoz, navicula uno malo
instructa, Jagt, Wartgi.
Jala, s. R. — jeal.
Jalaidet, v. n. crepare, strepere, rasle, brage
Gfr. —
alaidzebme, me, 8. verb. (jalaidet) Ras:
len, Bragen.
kas, -kasa, adj. serenus (de coelo),
48, Har (Luft), blant, ren (Himmel),
vi.
Jalakastet, 1. jelakastet, v. n. (jalakas)
klarne, blive Hart, klarere; jalakastet dal
aiggo, bet vil til at arne op.
jalakasvuotta, -vuoda, s. (jalakas) Slarhed,
Styfrihed.
Jos , adv. nihilominus, tamen, alligevel,
0g.
Jalbot, v. n. (dial.) cornu petere sive ferire,
ftanges (om Horntvæg).
Jaldaået, v. iard. (jalddet); huc illuc lente
vagari, gaa Bib og bib i Mag.
Jalddalas, adj. (jalddet) tilbøielig til at ſtreife
eller ftrippe omtring. -lasvuotta, s. id. *
Jaldde, s. pers. (jalddet). Omftreifer, Dm:
ftripper; gadde-jaldde, Strandløber.
320
Jalggé.
Jalddelet, v. inch. (jalddet) fireife i ei,
affted.
Jalddet, jaldam, v. n. latius vagari, cir-
cumerrare, gaa vidt og bredt omkring,
ſtreife, ftrippe omkring; rievan jaldda gaddi
mielde, Næven [treijer om langs Stren⸗
berne.
alddo, jaldo, s. frigus, coelum frigidum,
J Kjølighed, figligt Hd vinbigt Veir om Com:
meren, faa Myggen ei vifer fig.
alddodak, -daga, s, — jalddo.
Jalddodet, v. fact. (jalddo) gjøre fjølig, fjøle,
affjøle; biegga jalddod aimo, Bind af:
fjøler Luften. -dåstet, v. dem. id.
Jaldos, jalddos, adj. frigidulus, fjølig, fval;
jalddosabbun sadda, go balvva boatta
bæivata ouddi, bet bliver kjøligere, naar
en Sky kommer for Golen (jfr. soagjos,
goal&8oi, doasos, soatas).
Jaldosmattet, v. fact. (jaldos) gjøre fjøligere,
fvalere.
Jaldosmet, v. comp. (jaldos) blive fjøligere,
fvalere.
Jaldosmuvvat, -muvam, v. ». — jaldosmet.
Jaldostaddat, -stadam, v. fr. (jaldos) nu og
da blæfe eller gufte fjøligt.
Jaldostet, v. mn. (jaldos) blæfe fjøligt, gufte
fjøligt. -ståstet, v. dem. id. (jfr. jielo-
Btet, sotidet).
Jaldosvuotta, -vuoda, s. (jaldos) Rjølighed,
Svalhed.
Jaldoàet, v. aestim. (jaldos) anfe for fjølig,
for altfor fjølig.
Jaletet, v. mom. (jfr. jelaidet) en entelt
Gang lyde raslende el. bragenbe.
Jalgga, adv. 1) aeque, plane, jævnt, lige.
2) omnino, Rub og Stub; j. valddet, tage
alt; boecuk læk borram giddid jalggs
el. jalggaden, Stenen har cbt Rub og Stub
af Engene.
algga, jalga, (dial.) — jalggadas.
alggad, adj. vebf. jalggis, 1) planus, aequus,
jevn, flet; jalggis giedde, en flet Eng. 2)
mudus, |nau, fri, len8; jalggaden saddat
el. baccet obmudagastes, blive albeles fvit
fin Gienbom; jukkis olmus jukka jetas
jalggaden, en Dranter briffer fig fnau, lens
for Ult.
Jalggadas, -dasa, s. (jalggad) Slette, Flade,
Jalggadet, adv. (jalggad) jævnt, lige.
Jalggadvuotta, -vuoda, s. (jalggad) Slethed,
Jævnhed.
Jalggédet, v. cont. (jalggit) arbeide paa at
jævne, flette, eller jævne, flette flere Ting.
Jalggéstaddat, -stadam, v. fr. (jalggit) jævne,
flette en og anden Gang lidt, fom fnareft.
Jalggéstet, v. dem. (jalggit) jævne, fleite
lidt, fom fnareft.
Jalggi.
alggit, v. a. aequare, complanare, jævne,
J flette, ubjævne, rydde; giddid jalggit, rydde
Engene; jalggit erit muoraid, gedgid ja
bovnaid, rybbe bort Træer, Stene og tuer;
getgid jalggit balgga alde, rybbe Stene
of Seien.
Jalggitatte, adj. (jelggit) fom fan jævnes,
rydde, mulig at jævne, rydde.
Jalggitet, v. fact. (jalggit) 1) lade jævne,
rydde. 2) funne jævnes, rybbeB ; i dat giedde
jalggit, benne Cng faber fig iffe rydde.
algget, jalgom, v. n. Sv. = jalgodet.
algidet, v. n. — jalgodet.
algnet, v. n. Sv. surdum fieri, blive døv.
algna, s. = jalnes.
algnas, -&a, s. dem. (jalnes) en liben Træftub.
algodet 1. jalgadet, v. ». sensim planum
fieri, begynbe at blive jævn, fiet; dam rajest
duoddarak jalgodek el. ds bag n
herfra begynde YVjeldene at blive ſlettere.
-düstet, v. dem. id.
t, v. a. rodere, gnave; bæna jalheda
davtid, Hunden gnaver Ben.
lalkahet, v. ». Sv. jacere, ligge.
alkaset, v. n. (dial.) — jalkkat.
alketet, v. n. gravi pondere decidere, falbe
tungt, flob8 ned; gædge jalketi ædnami,
Stenen faldt til Jorden.
Jalkkalet, v. a. (jalkkat) fafte, flænge klods
ned til Marken; jalkkal dasa noadad!
fleng bin Byrde her! —
Jalkkat, jalkkam, jalkkajim, v. habi. supi-
num jacere (immotum et otiosum), ligge ub:
firaft (fom en Klods, urørligt, bovent); olb-
muk jalkkajek olggon gieddest bæiva-
dakkan, $yolf ligge (og bovne fig) ube paa
Engen i Solftinnet.
Jalla 1. jælla, conj. Sv. 1) sive, aut, eller.
2) elsi, enbjfjgnt. å
Jölla, adj. et s. vebf. jållas (Gen. jålla,
All. jalliy; stultus, stolidus, taabelig, en:
folbig, bum, gal, en Daare, Nar; jölla,
oaivve, en Faabe, en Torft; aibas jålla,
ravgal; mutto vidas sist legje jàllak,
* Matth. 25, 2; don jållal bu Daare!
allad-biegga, s. (dial. j zephyrus, Beftenvind.
lag adj. — jálla.
jr s. (dial) = Sv. jillam. . --
re «adv. (dial) versus occidentem, mob
Jållasjorbaå, -baéa, s. dem. = jállasoaivaà.
Jilaslagaå, -gaéa, adj. (jålla) baaragtig,
taabelig.
lilasmattet, v. fact. (jålla) — jállodet.
ållasmet, v. n. (jálla) — jållot.
állasoaivad, s. dem. en liben Daare, Tomfing.
ållastet, v. n. Sv. stulte agere, bære fig
4b fom en Daare.
321 Jalo.
Jållastuttet, v. fact. (jálla) bringe til at bære
fig bumt ab.
Jållastuvvat, -stuvam, v. ». (jålla) bære fig
dumt ab, være bum; jållastuvvim nu dak-
kat, jeg var faa bum at gjøre faa.
Jållaå, -llata, s. dem. (jölla) stultulus, en
liden Daare, Zomfing (jfr. jållasoaivas).
Jållaået, v. aestim. (jàlla) anfe, erflære for
en Daare, Dumrian.
ållat, jalam, v. a. = jaddat.
ållavuotta, -vuoda, s. (jålla) Daarſtab,
SDumbeb, Narreftveg; manen daggar jålla-
vuodak! hvortil faadanne Narreftreger !
Jallet, v. a. Sv. detruncare, praecidere,
afhugge.
alletattet, v. fact. Sv. (jallet) funne afhugges.
ållit, v. n. 1) — jalakestet. 2) — jalggit.
Jàllo, jalo, adj. vebf. jalos, audax, impa-
vidus, briftig, bjerv, mobig, fjet.
Jållo-bævrre, s. leo, Soc.
Jállodak 1, jålludak, -daga, s. (jálla) Daar-
ſtab, Narreri, Galftab; rudaides golatet
jållodagaines, øde fine Penge ved fin Daar-
ffab; sin jállodak galgga 8addat buokaidi
almosen, 2 Tim. 3, 9.
ållodak, -daga, s. (jållo) Driftigheb, Mod.
ållodet, v. fact. (jållot) gjøre til Daare,
bebaate. Å
Jållodet, v. fact. (jållot) gjøre briftig, fjæt,
fette Mod i (jfr. jalodet).
Jållolet, v. ». (jållot) en enfelt Gang bære
fig ab fom en Daare, være bum; galle
mon dam have jållolim, ben Gang var
jeg rigtignof bum.
Jållostaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. ^. (jållo) opføre fig bebjertet, fjælt, mobigt;
være briftig.
Jålloåaddat, -3adam, v. comt. (jálla) holde
paa at bære fig ab fom en Daare.
Jålloset, v.m. (jálla) bære fig ab fom en
Daare, vife fig dum.
Jållot, v. ». (jàlla) blive bum, bummere, blive
en Nar.
Jållot, jalom, v.m. (jöllo) blive briftig, be-
hjertet (min. us. for jalosmet).
ållovuotta, -vuoda, s. (jållo) Driftighed,
Kjæthed, Mod (— jallodak).
alnes, jalna, s. (dial.) = jalnes.
alnet, v. n. Sv. = jalgnet.
alnut, v. n. (obsol.) obstrui, tilftoppes (f. EM.
Piberør).
Jalnes, jalgna, s. caudex arboris detrun-
catae, truncus, em paa Roden ftaaenbe
Treſtub.
Jalodet, v. ». (jallo) brifte fig til (— roak-
kadet); im jalod gonagasa ouddi vazzet,
jeg brifter mig iffe til at gaa frem for
Kongen.
21
Jålo.
Jalosmattet, v. fact. (jållo) gjøre fjet, briftig,
fætte Mod i, gjøre mobigere.
ålosmet, v. comp. (jålllo) blive mobigere.
ålosmuvvat, -muvam, v. n. = jölosmet.
alostattet, v. fact. Sv. gjøre brijtig.
ålostet, v. fact. Sv. — jålostattet.
ålodet, v. aestim. (jallo) anje for briftig,
mobig.
Jålot, — (jållo) driſtigt, mobigt.
alvve, jalve, s. — halese.
am, adv. Sv. igitur, altfaa, ba.
amadet, v. cont. (jabmet) 1) bø (om flere).
2) holde paa at bg, være nær ved at bg,
fvimle, blive foimmel.
Jamadægje, adj. (jabmet) moribundus, bøende,
fom er nær ved at bø.
åmåhus 1. -tus, -husa, s. (jåbmåt) SDunber.
åmåidet, v. cont. — jöbmåt.
amalduvvat, — s n. (dial.) torpe-
scere, bovne hen (et Lem
Jamalgaddat, -gadam, v. o (jamalget) nu
og ba, af og til bejoime, baane.
Jamalgattet, v. fact. (jamalget) bringe til
at befvime, foraarfage Befvimelfe, Afmagt.
Jamalget, v. mn. (jabmet) deficere, animo
linqui, befvime, falbe i Afmagt.
gigoattet, -goadam, v. inch. begynde
at befvime.
amalguvvat, -uvam, v. subj. — jamalget.
amalgæbme, -gæme, s. (jamalget) Be
foimelje.
ámàn, s. (jábmat) Dunbrer.
amas, adj. (jabmet) 4a ut mors sequatur,
til Døde, ihjæl; j.tasket, flaa ihjæl. 5
Jamas, jabmasa, 5. (jabmet) noget bødt, bgb
Ting; rigges jabmasidi, rig paa bgbe Ting;
jamas dam olbmast læ valjet, af bgbe
Sing eier nas Mand meget.
Jamastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. Gabmet) nu og ba plubfelig bg.
amadet, v. muli. (jabmet) bø (om flere).
amatet, v. a. Sv. — kednet.
amdirtta, -rta, s. — jandur.
amestet, v. dem. (jabmet) placide vita exce-
dere, bø let, faa en let Død; sodnabæive
bodi, vuosarga jamesti, Søndag fom han,
Mandag fov han hen.
amestuvvat, -stuvam, v. desid. 1) ønffe
at bø. 2) = jamadet.
ameg, s. — jamià.
emeguå, -guga, s. — jamiskud.
amestuvve, adj. = : jamadegje.
amet, -ha, -ka, s. mortuus, SDgbning.
metet, v. mom. (jåbmåt) bunbre en enlelt
Gang. -tüstet, v. dem. id.
ametet, v. fact. (jabmet) bgbe, bræbe.
ametægje, adj. een) bgbenbe, brabenbe;
j. mirkko, btebenbe Gift.
322
Jana.
Jamià, -miéa, s. (jabmet) mortuus, larva,
umbra, Dødning, Gjenganger, Gjenfarb;
jamidi guim hallat, tale med Døbninger.
ami$-badne, s. — &arbo.
amisku$, -kuga, 1. Ene. -guoå, -huoå,
-kuoga, 8. = jam
Jamkeldattet, v. alt. "so. (jamket) labe id
Run lade tilintetgjøre.
lamkelet, v. a. Sv. prostorwere, delere, er
stinguere, flaa ned, dar Å ubfluffe.
amket, v. n. exstingui, fiui
amketet, v. n. Sv. connivere, oculos claw
dere, blunde, lukke Øinene.
amketuvvet, v. n. Sv. exstingui, udſlulles.
amma, adv. aeque, pariter, jævnt, op i op
(= dasssi).
Jammedet, v. cont. (jammit) bholbe paa at
jævne, ubjevne.
åmmed, v. n. R. — jabmet.
ammestet, v. dem. (jammit) lidt, i Haſt
ubjærne.
Jammit, v. a. aequare, complanare, cava
explere, ubjævne, ubfylde Fordybninger, gjøre
jævn og flet.
Jamogas, adj. = jamolas.
Jamolaå, -la3a, adj. (jabmo) mortali,
bgbelig.
pee -vuoda, s. (jabmo) Døbelig:
eb.
Jåmpa, adj. R. = æmbo.
ümted, v. fact: R. — jametet.
ånadet, v. ». (jådnat) trympe inb; go ladde
gastad, de jànad doakkai, naar febe
bliver vaabt, frymper bet fammen (jfr. jad-
nadet).
Jånas, adj. vedf. jådna, (jadnat) corrugatus,
krympet, fammentrympet. :
andirtta, 9 8. — jandur.
andur, «dura, 8. dies et noz, Døgn.
Janet, v. v. R. valere, bue.
Janjas, jadnjasan, adj. — jamas.
Januar, s. januarius, Januar Maaned.
Janadak, -daga, s. (jagnat) sudum, siccilas
aeris, Tørke, fabant Beit, at Gre og Mofe
bliver fnustør; janadakkan læ ænam janas,
under Torveir er Marken Inustør.
Janas, jagna, adj. vedf. jagna, (j
friatus, mustør, faa tør at Tingen fr
bred op; go jonas læ dubak, de lakte-
dam, naar SLobaffen er tør, faa fugter
jeg ben.
anasmattet, v. fact. — jagnadet.
anasmet, v. ». = jagnat.
anasmuvvat, -muvam, v. n. — janasmet.
anasvuotta, -vuoda, s. (janas) Snustørhed.
Janaået, v. aestim. (janas) anfe for nustør,
for altfor tør.
at)
Jape.
Jape, jabe, s. Mar, Aarstid (= jakke.)
Jöpodet, v. n. (min. us.) mala imprecari,
ønfte ondt over.
Japotallet, v. n. Sv. — jöpodet.
rn 8. Sv. dirae, praesagia mala, onde
"t
er.
Japoc, eo Sv. dictus, nominatus, bemeldt,
omtalt.
Japtet, v. a. Sv. observare, agte paa, lure paa.
Jaraidet, v. cont. (jarrat) vedholdende fnixte,
fnarte.
Jaras, adj. R. gravida, frugtfommelig, bræg-
tig, Matth. 24, 19.
Jaratet, v. fact. (jarrat) lade fnirfe, bringe
fil at knirke.
Jardet, v. a. Sv. circumcidere, circumtondere,
fljære rundt omkring, flippe omkring.
Jareld, adv. (jarre) fnubret; muorra læ
jareld, ZTræet er fnubret, har Knuder.
Jaretas 1. -tus, -tasa, s. fabulae, gerrae,
molestia, Prat, Snak, Bryberi; æi læk
æmbo go sukcasak ja jaretusak, bet er
ife andet end Eventyr og Prat.
Jarfas, jarffas, adj. (jarffe) crassus et bre-
vis, tof og fort.
arffai, adj. vedf. -rffas, — jarfas.
arffat, v. habit. (jarffe) curiam et crassam
formam habere, være tyf og fort.
Jarffe, jarfe, s. homo obesus, trassum ali-
id, en tf og fort Cn, en Tylſak, en tyk
jenftand.
Jarfotet, v. habi. (jarffe) bevæge fig i tof
og fort Filftand el. Skikkelſe, bevæge fig,
gaa (om en tyf En).
i, adj. vedf. -gnas, (jargne) buget,
fom Bat ftor Bug. -gnaivuotta, s. id.
. Jargne 1. jargna, jarne, s. venter, (doli,
enae, navis), Bug (paa Tønde,
Jartøi), bet midterfte paa en Indſo; jargne-
boattal, en Flaſte med ftor Bug.
Jargni, adj. vedf. -gnis — jargnai.
Jargnivuotta, s. = jargnaivuotta.
Jargn, s. Sv. — jargne.
Jargotet, v. n. pedere, ftorfjærte.
Jarius, s. R. linea piscatoria, Sine, Wife.
fnøre.
Jarkeld, adv. (jarkke) af fort og tyf Be-
ftaffenbeb.
arkkai, adj. = jarffai.
arkkat, v. n. = jarffat.
arkke, jarke, s. — jarffe.
arkotet, v. ». — jarfotet.
årnat, e. n. (dial.) 1) obsurdescere, blive
bøv. 2 rigidum fieri, blive (tio (om Haand
el. Fod).
mes. NN v. n. (dial.) obturari, til:
ftoppeà (f. EK. vet).
Jarnasmattet, v. fact. (jargnai) gjøre buget.
323
Laffe, J
Jaske.
arnasmet, v. v. (jargnai) blive buget.
arnasmuvvat, -muvam, v. subj. — jar
nasmet.
arneld, adv. (jargne) med Bug, buget.
arostet, v. dem. (jarre) blive libt fnubret.
Jarrai, adj. vebf. jarras, (jarre) nodosus,
fnudret, Ínubet. -rraivuotta, s. id.
Jarrat, jaram, v. n. crepare, nile, give
pape Lyd (om GClebe paa haardt Cne-
pre).
Jarre, jare, s. nodus (fili, arboris aliarumque
ejusmodi verum), Knude (paa Tre), lump
(paa Traad), Begyndelfe til Byld, Üdvidelſe
af Elv, faa Bandet løber ganfte fagte (—
savo).
Jarrem, s. Sv. — savo.
Jarrotet, v. subi. (jarrot) i Haſt blive
Ínubret.
Jarrot, jarom, v. ». (jarre) nodosum feri,
blive Ínubet, fnubret, faa Knuder.
Jarssat, jarsam, v. n. = jarffat.
Jarsse, jarse, s. — jarffe.
årtted, v. a. R. credere, tro, ſynes.
asaiduvvat, -duvam, v. subj. (jassa) faa flere
Snepletter eller Snefonde, blive fulbere af
Sneflækter.
ask, adj. Sv. = jadas.
aska, adv. quiete, tranquille, ftille, roligt;
oro jaska! vær ftille!
Jaskad, adj. vebf. jaskis, quietus, tranquil-
lus; fille, rolig; jaskis illo, mora, ftille
Glæde, Sorg; jaskis ællem ællet, leve et
fiille Liv; de orru si^ vela jaskadebbut, ba
holdt be fig endnu mere [tlle (jfr. lodkad,
oagjebas).
Jaskadet, adv. — jaske.
askadet, v. ». (jaska) ftilles, blive rolig (om
flere), ftralle af (om Bind, min. us. for
jaskodet); juskadeket dal, holber nu op!
Jaskadlaà, -laga, adj. (jaskad) filfærbig,
rolig. -la$vuotta, s. id.
Jaskadvuotta, -vuoda, s. Gtilheb; jaskad-
vuodast ællet, leve i Stilhed; ija jaskad-
vuotta bæive 8lama sagjei-boatta, Jat.
tens Stilhed affsfer Dagens Støi.
Jaskat, v. w. (jaska) blive ftille, beroliges,
ftilles af, legge fig (om Bind), holde op;
biegga jaskai erit, Vinden flilnebe af;
moarre jaskai, reden gif over; jaska
erit! hold inbe! jaskai Gierromest, han
holdt op med at græde; jaska erit sard-
nomest! hold op med at tale! (jfr. hæittet).
Jasket, v. n. Sv. (jask) gradum praefracte
sistere, være ftædig. :
Jasketakkes, adj. Sv. (jasketet) trøftefulb.
asketeke, adj. Sv. (jask) trøftesløs.
asketet, v. mom. (jaska) én Gang pludfelig
el. en fort Tid holde op, blive frille.
21*
Jaske.
asketet, v. a. Sv. consolari, trøfte (=
jaskodattet).
Jaskidet, v. ». (jaska) roar, desinere,
berolige8, holde op med. -dåstet, v. dem. id.
Jaskodatte, adj. (jaskodattet) beroligende,
ftillenbe.
Jaskodattet, v. fact. (jaskodet) berolige, ftille,
tilfrebsftille; go duobmar læi jaskodattam
olbmuid, Act. 19, 35. 14, 18; goikos ja
nælges jaskodattet, [tile fin Tørft og
Hunger; vuöstehakko farga jaskodattu-
juvvui, Dyrøret ſtilledes fnart; occalemides
Sec ni: frille fine Savn (jfr. oagjodet,
odkudattet, duttadet).
Jaskodet 1. jaskudet, v. n. (jaske) tranquil-
lari, beroliges, ftille8; go don bottik, de
jaskodi mu vaibmo, ba bu fom, beroligebe3
mit Hjerte; ja dalkke jaskodi, Marc. 4, 39.
askoduttet, v. fact. = jaskodattet.
askoduvvat, -duvam, v. n. = jaskodet.
askosmattet, v. fact. — jaskodattet.
jaskosmet, v. ». — jaskodet.
Jaskudet, v. ». — jaskodet.
Jassa, adj. Sv. firmus, haard, faft.
Jassa, jasa, s. nives. congestae, quae per to-
tum annum non liquefactae manent, €ne:
fon el. Sneflek, fom bliver liggende hele
Maret (jfr. jække).
Jassai, adj. vebf. jassas, (jassa) fufb af Sne-
flætte eller Snefonner, fonnet.
Jassai, adj. (dial.) crasssus, tyl.
Jasse, s. Sv. animus, audacia, Mod, Driftig-
b
eb.
Jassestallet, v. n. Sv. (jasse) være frimobig,
behjertet.
assi J. jåssi, adj. vebf. -ssis, (jassa) — jassai.
astalas, adj. (jastet) flugvoren, fom fjgrer
å fig en Mængde Mad i en Hart.
astalasvuotta, -vuoda, s. (jastalas) Slug:
vorenbeb.
Jastan, s. (jastet) en Gtoreber, Storſluger
(jfr. vuvdon).
> v..comt. (jastet) holde paa i Mag
at ftorebe.
Jastet, v. a. vorare, devorare, mulium et
diu edere, fjøre i fig, ftotebe, fraadſe, fpife
lanae og meget; son læ jastam olles bade
biergoid, han har fjgrt i fig en hel Gryve
fub af Kjød (jfr. vuovddot, åvddot,
vuoppot).
atkos, adj. Sv. nive opertus, fnebedættet.
atnet, v. n. Sv. durescere, blive haard.
atnetet, v. fact. Sv. (jatnet) gjøre haard.
åtte, jade, s. ferox, contumax, en Tythals,
Stivnakte, En, fom er flem at lede, fom
er ftabig.
Jütteled, v. a. R. succidere, afhugge.
324
Javka.
Jattet, jatam, v.a. 1) dicere, fige.
miltere, love.
Jatto, jato, s. promissum, Søte.
acaidet, v. n. = jucaidet.
acolaà, -laga, adj. — jastales. -laåvuotta,
$. — jastalasvuotta.
acostet, v. a. — jaccot.
accanet, v. n. (jaccot) blive hængende.
accat, v. ». — juccat.
accot, jacom, v. a. — jastet.
Jaccot, v. a. (dial.) suspendere, hænge op.
Jáéte, s. R. = atte.
Jaééos, adj. (dial.) rigidus, ftiv, ſtivfrosſen
(ifr. goaddes).
auket, v. n. Sv. javkkat.
aulet, v. a. Sv. dicere, commemorare, tale,
omtale.
Jaurates, 3. Sv. aperturae sive foramina
glacie in lacubus vel fluminibus, $ul
eller Aabning i 38 paa Jubjøer eller Elve.
aure, s. Sv. — javrre.
auret, v. a. Sv. piscari, fife. -
Jauvvel, s. Sv. duo retia conjuncia, to
fammenbundne Garn.
Jåv, s. R. = jåffo.
Javaiduttet, v. fact. (javala8) gjøre mete fot»
muenbe, rigere.
Javaiduvvat, -duvam, v. subj. (javaleà) blive
rigere, mere formuende.
Javagas, -gasa, s. (javvat) conteclum esse
(nie), tilbætket, overbeffet Tilſtand (med
Sne); javagassi 8addat, blive overdekket.
Javalagat, adv. (javalaB) paa en ftor Jod;
j. son sella, han lever fom ben Formuende.
Javalas, -laga, adj. satis dives, ^
formuenbe, velftaaende, velholben (jfr. rig-
ges, bondai, uspar).
Javalaåvuotta, -vuoda, s. (javalag) Belftand,
Formuenhed.
Javastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. cont. (javvat) holde paa at overbetke,
tilbæffe med Sne.
avaå, s. — hjavaà.
avdos, adj. communis, alminbelig.
aveldet, v. a. — jallat, jaddat.
aves, javvasa, s. — javagas; goatte læ
javvasist, Teltet er operbelfet med Sne
(rundt Kanterne).
Javestet, v. a. (javvat) 1) ere nie,
in nivem defodere, bebatfe, 1ilbætte med
Sne, begrave under Sne, brede over med
Sne; javestet goade muottagin, tildelte
Teltet (om Kanterne) med Sne. 2) Sv.
sepelire, begrave.
Javka, adv. (javkkat) ab, bort; go soai leigs
mannam javka; ba be vare forfvundne.
Javkastet, v. dem. (javkkat) være borte, fra:
3) pro
Javka.
værende en Stunb; mælgad be javkastik,
bu blev temmelig længe borte.
Javkaset, v. tard. (javkket) holbe paa at to
langfomt.
pr v. subit. (javkkat) plubfelig for.
vinde.
avkis, adj. vebf. javkisis, — javkos.
avkkadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. coni. (javkkat) bortfjerne, ffaffe bort,
fille af med (flere Ting); son læ javkka-
daddam must ollo boecuid, fan har [tilt
mig af med mange Rensdyr.
Javkkadakkés, -dakkas, adj. (javkkadet)
tilbøielig til at [nappe bort Ting, til at
tapje, rap8voren. -vuotta, s. id.
Javkkadallalas, adj. — javkkadakkés.
Javkkadåmu3, -debmuåa, s. (javkkadet)
noget fom flal eller bør bortfjernes.
Javkkadattalet, v. fr. (javkkadet) gjen-
tagenbde mifte.
Javkkadattet, v. a. (javkkadet) mifte, blive
af med, gaa tabt af; mon lem javkke-
dattam aldam golbma boccu, jeg far
gaaet tabt af 3 Rensbyr; javkkadattim
soabbam, jeg miftebe min Stof.
Javkkadet, v. fact. (javkkat) removere, bort-
fjerne, ffaffe bort, rybbe af Veien, borttage,
fille nogen af med noget; jetas sudle
javkkadet, bortfjerne fig hemmelig; javk-
kad su erit mu oudast, flaf ham af Beien
for mig; mielastes, vaimostes, jurddagines
erit javkkadet, flaa af Ginve; duolvaid
javkkadet, borttage letter; javkkadet
juoida gæstegen, [fille €n af med noget,
tapfe noget fra Cn; balvva javkkadi su
erit sin calmin, Act. 1, 9.
Javkkadkættai, 1) car. verb. (javkkadet)
uben at borttage, fjerne. 2) adj. vebf.
-kzettes, iffe borttaget, ufjernet.
Javkkadmættom |. -mzettos, adj. (javkka-
det) fom ei fan bortfjernes, ufjernelig, uub:
flettelig.
Javkkadæbme, -dæme, s. verb. (javkkadet)
Borifjernelje.
Javkkadægje, 1) s. pers. (javkkadet) Bort
fjerner. 2) adj. —
Javkkalas, adj. (javkket) fom ofte bliver
lenge borte, neleporen.
Javkkalet, v. subi. dem. (javkket) i $aft
blive borte, i fort Tid blive borte. -låstet,
v. dem. id.; javkkalåsti du hærgge, bin
Ren var lidt længe borte.
Javkkat, javkam, v. n. abesse, evanescere,
være borte, blive borte, ubeblive, forfvinde;
airas gukka javkai ouddal go ruoktod
bodii, Sendebudet var længe borte, før bet
fom tilbage; girje javkai, im diede gosa
Baddai, Bogen forfvandt, jeg ved iffe hvor
ben blev af; manno javkei vare duökkai,
325
Javva.
Maanen forfvandt bag Fjelbet; hæde sige
son javkai, i Nodens Tid blev han borte,
fvigtebe han.
Javkket, javkam, v, m. lente remigare, to
te
aate.
Javkko, javko, s. absentia, Fraværelſe, Borte:
Deren, Å
Javkodet, v. ». (javkkat) evanescere, tomme
af Cyne, forfvinde, blive borte.
Javkos, javkkos, adj. (javkkat) absens, qui
raro appare, borte, fraværende, fom er
meget borte, fom fjelben fee8; javkkosi 8ad-
dat, fomme bort; javkkosist leet, være borte;
o manak javkkosist læk, naar ørnene
ife ere tilftede; javkos baikke, et Sted,
hvor man iffe fan ſees.
Javkotak, -taga, s. (javkkat) Geb, fom er
ude af Gyne, hvor man ei fan feed, Sted
bag en $øide etc; javkotakki 8Baddat,
fomme ub af Syne; son læ javkotagast,
han er paa et fljult Sted.
avnai, s. R. aranea, Edderkop.
avohæmaå, -maéa, adj. (dial.) tagac, lang:
fingret, fom gjerne vil ftjæle eller gjøre noget
galt ubemartet.
Javokættai, adv. = javotaga.
Javotaga, adv. tacite, tauft, ftiltienbe, uben
at tale eller fige noget; oro javotaga ja
varogassan| vær taus og forfigtig! go dam
lei cælkkam, de javotaga oroi, ba han
havde fagt bette, taug han; orrusek din
nissonak javotaga toaggami siste! eberb
Kvinder tie i JForjamlingerne I
Javotesvuotta, -vuoda, s. silentium, Taus:
hed, Gtiltienhed, Silhed.
Javotuttet, v. fact. (javotæbme) silentium
imponere, linguam occludere, bringe til
at tie, til at forftumme, ftoppe SRunben paa,
neddysſe.
Javotuvvat 1. -tuvvut, -tuvam, v. v. (javo-
tæbme) silescere, blive taus og ftille, tie,
foritumme; fakkistaga javotuvai, han blev
plubfelig taus; jos dak javotuvvule, de
gædgek duorvvogoadade, Luc. 14, 40.
Javotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, silens,
tacitus, taus, indefluttet i fig fefo, frille;
javotes 8iettadus, ftiltiende Dverensfomft;
javotes buolaà, ftille Froſt.
avraå, -rata, s. dem. (javrre) liden Indſo.
— -teeme, adj. vedf. -tes, (javrre)
fom er uden Indſoer.
Javrrai, adj vedf. javrras 1. javrrajes,
(javrre) fuld af Snbiger.
Javrre, javre, s. lacus, Snbfø.
Jüvsed, v. a. R. devestire, vestem exuere,
aftlæve (mobf. tåvnåtted, iflebe).
avvaset, v. n. — javvot.
avvasuvvat, -suvam, v. n. — javvot.
Javva.
Javvat, javam, v. ». — javvot.
avvo, s. — jaffo.
ier javvom, javvojim, v. ». nive aut
arena obtegi, blive tilføget, overbæltet meb
Sne el. Sand; goatte javvo, Teltet tilfyges,
overfyges med Sne (rundt fanterno); jfr.
davvot, agjot.
Jeal 1. jåla, s. R. = sello; Matth. 6, 21;
jålas, fit Gods.
ealed, v. a. R. facere, gjøre, Matth. 6, 3.
ebd, adj. Sv. aequalis, aequus, jævn, lige.
lebdalaka, adv. Sv. (jebd) paa famme Maade.
ebdasaå, adj. Sv. (jebd) jævnlig.
ebdastallet, v. ». Sv. (jebd) holde fig jævn
gob med.
Jebdét, v. a. Sv. (jebd) aequare, ubjævne.
Jebmes, s. Sv. vasculum e betulae cortice
confectum, Næverftrutte, Rar af Næver.
Jedet 1. jehdet, v. a; Sv. 1) dubitare, tvivle.
2) excusare, unbflylde.
ledna, s. — jiedna.
ednak, adj. — ædnag.
, $. — ænam.
edni, adj. — jidni.
edno, s. Sv. — eno.
um adv. (jiedna) clara voce, lybeligt,
git.
eddéhallat, v. neutr. pass. — jedditellat.
eddékættai, car. verb. get 1) uben
at trøfte. 1) adj. vebf. -kaettes, utvøftet,
. trøftesløs. -kættaivuotta, s. id.
eddidet, v. cont. (jeddit) holde paa at trøfte.
eddiglas, -laga, adj. (jeddit) trøftefuld; j.
sardne, doaivvo, em trøftefulb Tale, et
trøftefulbt Saab.
Jeådijægje, s. pers. (jeddit) 1) Zrøfter. 2)
adj. trøftende, trøftefuld.
Jeddimattos |. -mættom, adj. (jeddit)
utrøftelig, fom ei fan trøftes.
vuotta, -vuoda, s. id.
Jettdistet, v. dem. (jeddit) trøfte libt, med
faa Ord.
Jetdit, v. a. consolari, trøfte; i aiggo
luoittet jetas jeddijuvvut olbma jabmem
diti, hun vil iffe labe fig trøfte over Man-
ben8 Død; ale hæite jeddimest morsåte-
giid! hold iffe op meb at trøfte be Sørgende!
Jedditallat, -talam, v. neutr. pass. (jeådit)
lade fig trøfte, (min. us. for jæddasuvvat).
Jedditatte, adj. (jed&it) fom fan troſtes, fom
tager imob Troſi.
Jedditet, v. faci. (jeddit) 1) labe trøfte. 2) |)
labe fig trøfte, funne trøftes. —-tåstet,
v. dem. id. j
Jedditus, -tusa, s. consolatio, Trøft. -tusaå,
-tusa£a, s. dem. id.
egge, s. fe jægge.
egk, s. R. — hægga.
326
-mættos- | J
Jenta.
legna, s. — jiegna.
legni, adj. — jiegnai.
ehti, adv. R. — jikti.
eitet, v. n. (dial.) — ittet.
ejedakkés, adj. Sv. (jejet) fom ofte feiler.
ejes, 5. Phoca groenlandica junior, ung
Grønlandsfel.
ejet, v. n. Sv. errare, feile.
Je jejan, s. (dial.) = igja.
ejjan, adv. — ikko; joktata jejjan, igaar
Nat.
eket, v. n. Sv. fe jækket.
ekkenai 1. jeknant, s. R. — æked; jeks-
peållå, Aftentid.
Jekkenaitsed, v. ». RH. (jekkenai) blive
Aften.
Jekkis, adj. R. — skkedes.
lekna, adv. R. vesperi, om Aftenen.
lel, verb. aux. neg. R. — ale.
elasket, v. inch. Sv. — ælasget.
elat 1. jelak, s. — jielat.
elet, v. n. Sv. — ællet.
ella, adv. (dial.) sive, eller.
ellåemus, s. R. (jelled) Opftandelje.
ellajet, v. n. Sv. = ællat.
ellas, adj. (dial.) alius, høi.
elleb, s. R. — æleb, æleg.
elled, v. ». E. — ællet.
Jellem, s. R. — ællem.
Jelleneina, adv. R. i levende Live, Matth.
22, 23.
Jelletet, v. a. Sv. fovere, blandiri, pleie,
fmigre.
Jelmus, s. R. — ællem, ællamus, Matt.
Ie v. a. Sv. = jægadet.
, 47.
Jelnes, s. R. = jalnes.
elsálled, v. n. R. vivescere, blive levende,
opftaa.
em, v. auxil. R. = im.
emmaka, adj. Sv. compar, jævnlig.
emne, s. E. — tnam.
Jena, s. R. — eno.
enj s. R. = ædne. All. jeanna.
enja, adj. 1) grandis, ftor. 2 — ædnag.
lenjeldak, s. (dial.) frog til at Løfte Gryde
af Ilden.
Jenjeldet, v. a. (dial) med en Krog løfte
en Gryde af Jlden.
enjels-boc, s. (dial) Ren, fom nodig vil
labe fig lede (jfr. jatte).
enna, jennam, s. R. — ænam.
ennag I. jenntig, adj. R. = ædnag. Comp.
enta, adv. R. cras, imorgen.
Jenti.
Jentiné, adj. R. fom hører til Morgenbagen
(= ittag).
enkal, s. E. = engel.
eranet, v. n. Sv. resipiscere, blive flog.
Jerastuvvat, v. n. — jierastuvvat.
lerbmak 1. -bmok, adj. Sv. — jiermaleà.
lerbme etc., s. fe jierbme.
erdet, v. a. Sv. — jardet.
lerek 1. jerit, -ha, s. — jierek.
eres, adj. R. — æres.
eres, adj. Sv. falsus, non verus, faljt, urigtig.
eres, adj. — jieres.
eretet, v. n, Sv. expergisci, resipiscere,
vaagne op, "Tomme «e anb og Gamling
igjen.
Jerggi, adj. vebf. -ggis, (obsol.) arrogans,
Jastidiosus, ftoragrig, Trejen.
Jergo, adv. omnino, directo, transverse, per
transversum, aldeles, bent, tvært, tværs;
manai jergo gaskat, gif tværs of; i læk
nu, mutto jergo dam vuóstai, bet for
holder fig iffe faa, men tvcertimod.
erje 1. jerja, s. — jierje.
erkke, jerke, s. R. — hærgge.
lerram, s. (dial.) medulla, Marv.
erred, s. dies crastinus, Morgenbdagen.
lerreden, adv. cras, imorgen.
lerredes, adj. — iådedes.
les, adv. Sv. ilerum, atter, igjen.
esgo, adj. — jusgo.
lesk, adv. R. — ska.
eska, s. Sv. — jieska.
esked, v. n. R. consistere, ftanbje. Matth. 2, 9.
leskotet, v. a. Sv. interrogare, fpørge.
esme, s. pullus cygneus, GSvaneunge.
lessaget, v. n. = jiessaget.
essat, v. n. = jiessat.
esset, v. a. Sv. visere, rimari, befe, ubforjfe.
estele, conj. R. ei, om, derſom.
Jeå, jeda, 1. jieå, ieå, eà, pron. 1) ipse, felv;
don galgak rakistet du lagamu3ad nuftgo
jeà jetad (Matth. 19, 19); son læ je8
nubben, fan er felv anden; valddegodde,
mi læ soappameettom jes jetaines, et Rige,
fom er fplibagtigt med fig felv; si jurda-
Begje je8 aldsesæsek, be tænkte ved fig
fe»; gutte jes jetas aled, son vuóle-
duvvu, hvo fig felv opbhøier, han [fal for-
nebre8; Cirrot jeà jetaidædek bagjel! gre:
bet over eder felo! 2) proprius, egen;
dak legje su jetas sanek, bet var hans
egne Dtb; dat læ mu jettam asse ja 8adda
mu jettam asen, bet er min egen Sag og
vil blive min egen Sag.
Jedaldam, -aldad, -aldes etc., pron. (aldam)
sponte mea, lua, sua, af mig, big, fig felv.
327
Jeåva.
Jeåaldsesam, -sad, -sis, pron. (aldsesam)
for mig, big, fig elv.
|eåallasam, , -sis etc., pron.
aldsesam,
Jeåavkalad, -la$a, adj. (avke) lucri cupi-
. dus, egennyttig.
|eåavkalaåvuotta, -vuoda, s. (je&avkalaB)
Gaennyttigbeb.
eådakkujuvvum, adj. (dakkat) felvgjort.
Srl -laga, adj. (dallo) fom felv eier
aarb
Jeådatolaå, -laga, adj. (detto) spontaneus, fri:
villig, felvftændig. -datola&vuotta, s. id.
eågiag, pron. distr. (gi) hver ifær lx fig.
eágiedain 1. jeågiedaines, adv. (gietta) egen:
hendigt.
et pron. distr. (gutteg) hver ifær
dei 5. (ised) Belveier.
leåjetas, pron. refl. fig felv.
eiletss ago, -dzeme, s. (bagadet)
Gelvtugtelfe.
Jeåjetasbagjelgættam, s. (gættet) Celo.
foragt.
Jesjetasbiettalæbme, -læme, s. (biettalet)
Selvfornægtelfe.
Jeåjetasbæloåtæbme, -åtæme, s. (bælostet)
Selvforfvar.
eåjetasbættem, 5. (bættet) Gelvbedrag.
|eåjurdasæbme, -åæme, s. (jurdaset) Selv:
tenfning.
jurdaåægje, s. et adj. (jurdaset) Selv:
tænter, jelotentenbe.
eålågan, adj. — jeslåges.
eålågaå, -lågata, adj. (laga8) egen, eien:
bommelig, færegen, plump; sust lek cabo
jeslagaa davek, han Bar fine egne plumpe
Manerer; dal don læk 8addam je8lagacen,
nu fer bu net ub (har bu følet big til).
Jeålågaåvuotta, -vuoda, s. (låga3) Gien-
dommelighed, EN Cgenitab.
eålåkasaå, - adj. (làkesa8) — jeslågaa.
leålovines, adv. — ſelvraadigt, vilkaar⸗
ligt, paa egen Haand.
Jeåolmai, s.(olmai) En, fom raader over fig
felv, en Uafhængig; lego jesolmai daihe
balvvalægje, et han fin egen Qerre eller
Fjener?
|eåoskali, adv. (oskal) paa eget Anfvar.
eåradalaå, -1a3a, adj. (radde) felvraabig, egen:
raabig, uafhængig. -radalaåvuotta, s. id.
eåraddijægje, s. (raddit) Selvherfter.
eårakisvuotta, -vuoda, s. (rakisvuotta) gen:
fjærlighed.
—— adj. (&uogjat) ſelvlydende.
= je
eåvalddalagat, adv. (valddet) egenmægtigt.
|eåvalddalaå, -laga, adj. (valddet) egentaabig,
Jeavu.
felvraabig, egenmægtig. -valddalaåvuotta,
id.
s. id.
Jeåvuodalake, -lage, 5. Gienbommeligbeb,
Ggenjtab.
Jeta (1. jieta, eta) Gen. jeta 1. jettasa,
All. jetai 1. jettasi, adj. vedf. jeta,
alius, en anden; jeta baikest, paa et
andet Sted; jeta dafhost, i anden Hen-
feende, forreften; æi læk jetcasak, ber findes
ei andre (jfr. æres).
Jetad, pron. fe jettam.
ecadus, -dusa, s. — jetatus.
etaduvvat, -duvam, v. subj. — jetatuvvat.
etalaga8, -gata, adj. (lågas) anderledes be:
ſtaffen, forftjellig. -lågasvuotta, s. id.
Jetalåkasaå, -saja, adj. (làkasa) — jeta-
lagaB. |» P
Jetas, pron. fe jettam. :
Jetastallat, -stalam, v. a. (dial) suum
facere, tilegne fig.
etatus, -tusa, s. commutatio, Forandring.
e£atuttet, v. fact. mutare, foranbre; j. na-
mas, foranbre fit Navn.
Jetatuvvat |. -huvvat, -tuvam, -huvam, v.
n. mulari, foranbreg.
Jetatuvve, adj. (jetatuvvat) mutabilis, fot:
anberlig.
Jettam, jetad, jetas etc. pron. memet,
temet, semel; meus ipsius elc., mig, big,
fig felv; min, bin, hans egen.
Je&&anessi, adv. separatim, affibes, for fig
felv.
Jeudah, s. plur. Sv. cygni anniculi, aar:
gamle Svaner.
Jeuj, s. Sv. muscus albidus in abietibus,
Boibagtig Mofe, Lav paa Grantræer.
euje, adj. Sv. — jievja.
eutet 1. jeudet, v. a. Sv. commovere, for:
maa nogen til noget.
Jevdet, v. n. R. strepere, buldte; mom
jevdiepped? hvad buldre J for?
Jevddet, v. a. (jævda) aequare, fljære eller
Hippe jævn, lige i Kanten.
Jevdditatte, adj. (jevddit) mulig at tippe,
Mære jævn i Kanten.
Jevdditet, v. fact. (id.) 1) labe fljære, tippe
jævn i Kanten. 2) funne fljæres eller
Hippes ſaaledes.
evjas, adj. — jievjas.
evladet, v. n. irrequietum esse, løbe, være
urolig.
Jevli, adj. vebf. jevlis, irreguietus, urolig,
flygtig.
ibdno, s. Sv. taberna, Bod.
ibme, s. — ibme.
ibmel, -bmelan, s. (dial.) — ibmel.
iddo, jido, s. R. — dibbe.
Jidni, adj. vebf. jidnis 1. jidnijis — jiednai.
328
Jiekke.
idnus, adj. fe jienus.
idnuset, adv. lybeligt = jidnusi.
idnusi, adv. clara voce, lybeligt.
iedna, jiena, s. sonws, vor, 99b, 9i
Stemme; jiedna gullui gidda min gose
ragjai, Cyben Dgrte8 lige til vort Telt; eon
&uorvoi alla jienain, han raabte med høi
Roſt; dovddat gænge jienast, fjenbe nogen
paa Stemmen.
Jiednadakkés, -dakkas, adj. (jiedna) fom
er flint til at lade fig høre eller at raabe
(om Stenvogteren).
Jiednadallat |. -daddat, -dalam, -dadam, v.
cont. (jiednadet) i Mag holde paa at give
Lyd fra fig eller lade fin Stemme høre.
Jiednadattet, v. fact. (jiednadet) bringe til
at [abe fin Stemme høre, til at give Lt
fra fig.
Jiednadet, v. fr. (jiedna) vocem emiltere,
loqui incipere, gjentagende give yb fra
fig, tage til Drbe, yttre; son jiednadi
godi ja celki, han ubbtgb og He (ift.
jienadet).
Jiednadiågoattet, -goadam, v. inch. (jied-
nadet) ubbrybe, begynde at tale.
Jiednai, adj. vebf. jiednas 1. jiednajes, (jiedna)
clarus, sonans, lybelig, ftærtt Iybende, hø
(Stemme).
Jiednja, jienja, s. = jiegna.
egga, s. R. Liv (— heegga).
ieggaldattet, v. fact. (jieggaldet) bringe til
at isne, foraarfage Isning. :
Jieggaldet, v. n. algere, frigore glaciali uri,
ine, føle Jsning, flært Kulde; banek
jieggaldek, bet isner i Tænberne.
Jiegna, jiena, s. glacies, 38; j. sudda, fea
tiner; vanas galbmoi jigni, Baaben frøs
fait i Iſen; Tunes Iskant el. 9&
u^ long8 Gtranden; jiegna-balddo, 3$
ag.
iegnadet, v. ». — jieggaldet.
liegnai, adj. vedf. jiegnas 1. jiegnajes, (jiegna)
Wet, fom er fuld af 38; jiegnas &acee, 3
vand, Band, fom ber er I8 i.
Jiegnodet, v. fact. (jiegnot) bringe til at
teg, belægges med 38.
Jiegnolet, v. subit. (jiegnot) i Haſt blive ifti,
belagt med 33.
Jiegnot, jienom, v. ». (jiegna) glacie ob
duci, ije8, belægge8 med 38; geres jiegno,
Kjærisfen bliver tjet (jfr. bulg3ot, spielddot).
Jiekes, jiekkasa, s. phoca, Sælhund (jfr.
njuorjo); jiekkas-nakke, Sælhunbflind.
Jiekkai, adj. vebf. jiekkas, (jiekke) fuld of
Jokler.
Jiekke, jieke, s. moles glacialis, Bræ, 38
bre, Jokel; jiki ala mannat, gaa op på
Bræerne.
Jiekko.
Jiekko, 5. radula, et Sernrebftab til at be:
rede Skind med.
iekostet, v. a. (jiekko) berede Skind.
fieladet, v. n. (jielle) faa fmaat gufte eller
blæfe.
ielas, s. = jiella.
ielastet, v. dem. (jiellat) — jielogtet.
iella, jiela, s. aura, Vindguſt, fvagt Drag J
af Vind, Trel i Dør og Vinduer (jfr.
hieibma, spiella).
iellag, s. — jiellat.
iellagattet, v. a. — jiellatallat.
jellaha3aå, -ha38aca, s. dem. — jiellahaà;
jiellaha23atag3acidaseemek! for vore føde,
fmaa Kjælebægge !
iellahallat, v. a. = jiellatallat.
iellahastalet 1. -kastalet, v. imi. (jiellat)
opføre fig, vie fig fom en Kjælebægge.
iellaha |. -kaà, -
J . -k haga, -kaja, s.
A ern en liden ftjelebegge, Yndling.
iellat, jielam, e. n. — jielostet.
iellat, jiellaha 1. jiellaka, s. qui alicui in
oculis est, deliciae, Sjælebægge, Yndling,
Øieften ; jiellat-beena, Yndlingshund; mu
jiellat-ustebidam, mine intimefte Benner.
Jiellatallalas, adj. ge fom har Tilbøie
lighed til at forfjæle.
Jiellatallat 1. -hallat, -talam, -halam, v. a.
Å er forfjæle.
iellatallum, adj. (jiellatallat) forfjælet.
iellatet, v. a. (jiellat) blandiri, permulcere,
fjæle for; son jiellat dam manas, han
feler for bette fit Barn.
Jiello, jielo, s. ventus frigidus, fjgligbeb,
fold Gult fra Jsbræ; muotta-jiello, Sne⸗
Sling.
ielloi, s. R. — jællo.
iellolet, v. sub. = jievkkolet.
iellot, jielom, v. n. — jielostet.
iellot, jielom, v. a. — jievkkot.
ieloåtet, v. mn. (jiello) blæfe fjølende, gute,
træfte (jfr. jaldostet, sotidet).
Jieltostet, v. dem. (jieltte) faa lidt Dødblod
(ved Slag eller Støy).
ieltta v. fact. (jieltte) bevirke, flaffe
Dødblod, Blobblæmme.
Jielttai, adj. vebf. jielttas, (jieltte) fom paa
flere Steder har Dødblod, fuld af Dodblod⸗
pletter. ;
Jieltte, jielte, 3. (umor sanguineus, sugil-
latio, Blobblemme, Dødblod.
Jielttolet, v. suba. (jieltte) i $aft faa Død-
blod, Blobblæmme.
Jielttot, jieltom, v. ». (jieltte) faa Døbblod
eller Blodblæmme ved Glag eller Stød.
Jienada: v. fact. (jiedna) bringe til at
lyde, lade fin Stemme høre én Gang.
329
Jierbme.
Jienadet, v. mom. (jiedna) semel vocem
emittere, loqui, sonare, én Gang lade fin
Stemme høre, tale, lyde. -diistet, v. dem. id.
Jienatesvuotta, -vuoda, s. (jiedna) ybløs»
hed, Maalløshed, Taushed, Lavmeælthed.
Jienatuttet, v. fact. (jienatæbme) gjøre lyd⸗
Løs, maalløs.
lenatuvvat, -tuvam, v. subj. (jienatebme)
blive lydløs, maalløs.
ienatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (jiedna)
lydløs, maalløs, lavmelt.
Jienetet, v. mom. én Gang give Lyd fra fig,
tale (= jienadet); i jienetam i sadne-
gædege, han fagbe ilfe bet minbfte Drd.
ienus, jidnus, adj. (jiedna) sonans, lybelig.
ienaået, v. aestim. (jiegna) anje for ifet,
for at have Is i fig eller paa fig.
jerasmuvvat, -muvam, v. n. — jierastuvvat.
ierastuttet, v. fact. (jieres) bringe i Hibfig:
hed eller Jorighed faa man fljælver eller er
uftø paa Haanden (om Jægeren), alterere.
Jierastuvvat, -stuvam, v. n. (jieres) tam
vehementer perturbari, ut manus tremant
de venatoribus), blive faa ivrig eller hidſig,
at man fljælver eller er uftø paa Qaanben, faa
Dyrftjælven (om YJægeren), alterered; jiera-
stuvai nu, atte doargestiàgodi ja beti
duàBas, han blev faa ivrig, at han begyndte
at fljelve og fljød Bom.
Jierbmadet, v. insir. (jierbme) gjøre for:
ftanbig, bringe til Forftand.
Jierbmai, adj. vebf. jierbmas 1. jierbmajes,
pete fom har megen Forftand, oppalt,
if, ffarpfindig.
Jierbmaiduttet, v. fact. (jierbmai) bibringe
mere Jorftand, gjøre forftandigere.
Jierbmaiduvvat, -duvam, v. subj. (jierbmei)
faa mere Forſtand, blive forftandigere.
jerbmaivuotta, -vuoda, s. (jierbme) Dp:
valthed, Kvikhed, Starpfindighed.
Jierbmalet, v. subi. (jierbmat) i $aft faa
Jorftand, blive forftandig.
Jierbmasgas, adj. (jierbme) forftanbig (jfr.
jiermalaà).
Jierbmasgasvuotta, -vuoda, 5. (jierbmasgas)
Forftandighed.
Jierbmastallat, -stalam, v. imil. (jierbmai)
anftille fig, agere ben Forftandige.
ierbmastalle, adj. (jierbmastallat) inbbildft.
ierbmat, jierbmam, jierbmajim, v. mn.
(jierbme) sapientem feri, sanitatem
se convertere, tomme til Fornuft, blive for:
nuftig, fornuftigere, flogere; go son jiermai
ja fuomaBi, moft son sellam læi, ba han
fom til Fornuft og mærtede, hvorledes han
havde levet.
Jierbme, jierme, s. ratio, intelligentia, Yor-
ftand, Fornuft, Sands; rakistet su obba
vaimostes ja obba jiermestes, Marc. 12,
Jiere.
83; si ovduBegje sagga su jierme, Suc.
2, 47; dussen dagam jiermala3ai jierme,
1 Gor 1, 19; su jetas jierme mielde
mannat, gaa efter fit eget Qoveb; jirmines
baecet 1. jirmides lappet, masset, gaa
fra Qorftanben; boattet, 8addat jierbme-
akkai, fomme til Cfjelà War og Alder;
jirmides ale bæssat, fomme til Sands og
Samling; jirmides taga leet, være fra fig felv.
Jierek, -ereka, s. Ribes rubrum, L. Ribs
jierek-lasta, Ribsblad (blanbe8 med Melt
og foge8 fom Syregræs).
Jieres, jierras, adj. vebf. jieres, perturbatus,
commotus, ube af Ligevægt af Qibfigbeb eller
Jorighed, ude af foncepterne, altereret (fom
Sægeren, ber fer Vildtet fomme), urolig.
' Jieresvuotta, -vuoda, s. (jieres) $ibfighed
og Uro, Ulteration (af Jorighed); jfr. jiera-
stuttet, jierasmet etc.
iergalagai, adv. — jærgalagsi.
ierje, s. Sonchus alpinus, L. „Turt“.
ierjedet, v. ». amarum sapere, fmage beftt.
iermala$at, adv. (jierbme) fornuftigt, flogt,
forftanbigt, finbrigt.
iermalaå, -la$a, adj. (jierbme) fornuftig,
forftandig, befinbig, [nilb.
Jiermalaåvuotta, -vuoda, s. (jiermale8) For⸗
nuftigheb, Forſtandighed, Klogſtab.
jermetesvuotta, -vuoda, s. (jiermetæbme)
Uforftandighed, Utlogffab.
Jiermetuttet, v. fact. (jiermetæbme) berøve
Forſtanden.
Jiermetuvvat, -tuvam, v. subj. (jiermetæbme)
blive forftandsløs, mifte Forftanden.
iermetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes,
(jierbme) fom ingen Fornuft har, ufor-
ftandig, ufornuftig; jiermetes sivdnadusak,
ufornuftige Skabninger.
ierse, s. R. = falle.
iervas, jiervvas, s. admiriculum dorsuale
in posteriore trahae larandi, bet
lave Bagſtykke eller Rygftød i Raidekjærisfen
eller NRenflæden.
iervastet, v. insir. (jiervas) forfyne med
Bagſtykke eller Rygſtod.
Jieska, s. incrementum, excrescentia, sur-
rd luzurians, SBotjt, Gevætjt, Ubvelit,
Hel.
iesme, s. pullus cygneus, Svaneunge.
iessagattet, v. e (jiessaget) bringe til
at furne, labe blive fur (Meld.
Jiessaget, v. transl. acescere, blive jur, furne,
blive blaafur (Melk); jiessagam mielkke,
fur Melt. -gåstet, v. dem. id.
iessat, jiesam, v. n. (min. us.) — jiessaget.
ieà, pron. — jeà.
ievjalaga3, -lagata, adj. (jievje) fvibagtig.
ievjas, adj. vebf. jievja, albus, flavus, hvid,
330
Jille.
Lys af JFarve (om Dyr Hub, jfr. gabas,
taskad); jievja gabmagak, hvide Romager;
tæskes jievja, fnehvib; j. ranag, graahvid.
Jievkko, jievko, s. cura, curatio, Pleie, i
buöre jievko oa330t, faa god Pleie.
Jievkkolet, v. subit. (jievkkot) i Qaft bringe
til Give igjen (en Befvimet).
Jievkkot, jievkom, v. a. semianimem ad
vitam revocare, pleie, røgte, bjælpe en Be
foimet eller Halvdod til Live igjen; j. belu-
takki havkkam olbmu, bjælpe en $alv:
fvalt til Live igjen. —-kostet, v. dem. id.
Jievlastallat, -stalam, v. m. (jievllai) være
ugrei.
Jievllai, adj. vedf. -llas, perplexus,
ugrei, fom man ei faar grei Befted af.
Jievéadakkés, -dakkas, adj. (jievttat) fom
et tilbøielig til at gjentage andres Ord,
hærme efter.
Jievéadakkésvuotta, -vuoda, s. (jevtadak-
kég) Tilbøielighed til at hærme efter.
Jievéadet, v. cont. (jievtat) holde paa at gjen
tage, hærme efter, efterabe; manen juökke
re jievéadak? hvorfor gjentager bu hvert
b?
Jievéastallat, -stalam, v. n. = jievætat.
Jievéastet, v. dem. (jievétet) hærme lidt, én
Gang.
ievétalas, adj. — jievtadakkés.
fievetalet v. mom. (jievatat) en entelt Gang
hurtigt gjentage, hærme.
Jievétat, jievéam, v. a. repetere, gjentage,
fige op igjen (Orb, Udtryk); jivatim, maid
son bakkodi, jeg gjentog, hvab Ban fagbe.
iffe, s. Sv. pingustudo, Fedme.
iffot, v. ». Sv. (jiffe) pinguescere, blive fed.
ifta 1. jiftad, adj. — ivtas.
iftet 1. jiktet, v. a. — giktet.
iggor, adj. Sv. vorax, insatiabilis, graabig,
umettelig.
Jigni, adj. = jiegnai.
i s. R. — igja.
ijided, v. ». R. — igjadet.
ikke, adj. R. — juökke; jikke paikenast,
overalt.
ikka 1. jigka, adv. R. = ikko.
ikke 1. jik, jige, s. R. = jakke; tade jigest,
numpe jikka, fra iaar til til næfte ar.
iksem, adj. R. frigidus, told.
ikte, jikti, adv. = ikte.
il s. R. — hilla.
ili, adv. R. tum, tunc, faa, betpaa.
illam, s. Sv. Sengekleeder — oaddadak.
Jille, adj. (dial.) occidentalis, fom ex i Beft;
jillelen, adv. — jallas; jillelest, fra 8t;
jillelesne, i 3Beft.
ille, v. ». R. — ællet.
— 8. Sv. Aabning i 38, Vaag (— sudde).
4
Jillo.
illo, s. Sv. nequitia, malitia, Dnbftab.
ime, s. (dial) — ibme.
imma, v. aux. neg. R. =
immel, 8. R. — ibmel.
in, s. R. — jiedna.
linak 1. jinok, adj. Sv. effrenatus, contu
max, utemt, gjenftribig.
inga I. jink, s. R. — hægge.
int, 8. R. = ided.
inc, adj. R. = iddedes, fom bhører til
SBlorgenen; jinc- malle, Morgen: Maaltid;
Jine pea paa Morgenfiden.
inceik 1. -ek, adv. R. mane, om Morgenen.
lin, s. R. = jiegna.
inidet, v. n. ien ) [mage isfold.
ippa, 3. (dial.) bubo, Bjergugle.
irvestet, v. a. Sv. male aliquem habere,
fare ilbe med, tilfoie Skade.
im.
is 1. jes, conj. — jos.
issai, adj. Sv. — assai.
isse, s. — åsså.
issetes, adj. Sv. — asetes.
isted 1. — v. n. R. considere, fætte fig.
ittet, v. n. Sv. — ittet.
Jiscz v. å. Sv. — iecet.
iéaéa, s. Sv. agnomen gigantis, nomine
Stallo, Tilnavn paa Jetien Stallo.
ivja, adj. = jievja.
ivjai, adj. vedf. jivjas 1. jivjajes, (jievja)
fom Bar mange hvide Dyr, fom er rig paa
hvide Dyr; ello le jivjai, fjorben har
mange hvide Dyr; son læ jivjab go mon,
han er rigere paa hvide Dyr end jeg.
Jivjaiduttet, v. fact. (jivjai) gjøre tigere paa
hvide Dyr.
Jivjaidavvat, -duvam, v. subj. (jivjai) faa J
flere hvide Dyr, blive vigere paa hvide Dyr.
Pin 1. jivjaslagan, adj. (jievja) hvid:
agtig.
pa -muvam, v. comp. (jievja)
blive hvidere.
Jivjatuttet, v. fact. (jivja) berøve nogen
hvide Dyr.
Jiviatuvvat, -tuvam, v. subj. (jievja) mijte,
bergoe8 hvide Dyr.
ivjoldet, v. habit. — jivjotet.
livjotet, v. habi. (jievja) gaa eller bevæge
fig (fun om hvide Dyr).
ivkko, s. — jievkko.
ivkkot, v. a. — jievkkot.
ivkodet 1. -udet, v. cont. (jievkkot) holde paa
at hjælpe en — til Live igjen, pleie, pasſe.
ivta, adj. — ivtai
ivtaå, adj. = Mee
ivva 1. jiuna, s. Sv. qui in famulatu sunt,
familia, operae, jeneftefoll, Leiefolf.
Jivvai, adj. Sv. vebf. -vvajes, obesus, pin-
guis, fed.
331
Joatke.
ivve, s. Sv. — avve.
iæno, 3. (dial.) — ædno.
o, partic. — juo.
o be 1. jo be jo 1. jo be son 1. juo be
son dalle, partic. nimirum, nedum, sci-
licet, credo (non cum verbo vel enuntiato,
sed tantummodo cum aliis paucis verbis
conjunctum), ja ba, end fige, ja naturligvis,
bet yore fig, bet følger af fig felv, ialfald
(iffe med Berbum efter fig eller en Sætning,
men fun enfelte andre Ord); gullago sabme-
lag same giela? jobeson sabmeleà! galle
dat gulla, forflaar en Cap 2appijt? end fige
en Lap! han forftaar bet nof; jos hærgek
ovta sajest lifte! jo be son dalle! b
enerne vare famlede! ja ba var bet ingen
Sag! du bædnagak suoladek; jo be son
bædnagak! bine Hunde ftje[e; ja tal om
$unbe! juobe vehasge, ialfalb libt,
oabmo, s. = juobmo.
oadka, s. — joatka.
oalla, adj. R. — jalla.
oarka, s. — joatka.
oarket, v. a. — joatket.
loarmas, adj. (joarme) rugosus, rynlet.
loarme, s. (dial.) ruga, Rynte.
oaska, adj. R. — jaska.
oatka, s. adjectio, )unctura, Stjød, Gljød-
ning, JForlængelfe (jfr. vuovza).
Joatkasaddat, -sadam, v. fr. (jostka) fljøbes
og fomite y paa flere teder.
tte, adj. (joatkaset) fom fan fljøbes.
oatkasattet, v. fact. (joatkaset) 1) lade
iti be, forlænge. 2) funne fljødea.
oatkaset, v. transl. (joatka) forlænge8, ved
Gfjgbning blive længere (jfr. vuovzaset,
govddot).
Joatkaået, v. cont. dem. 1) pluribus locis
prolongare, ſtjode vaa flere Steder, gjen
tagenbe fljøbe. 2) cohaerere, hænge fam-
men (om Hunde, ber parre fig); bædnagak
jostkaBek, Hundene hænge fammen.
Joatkasuttet, v. fact. (joatkasuvvat) forlænge
ved Skjodning.
Joatkauvvat, -Suvam, v. subj. (joatka) fot:
længes ved Cjgbning.
oatkelet, v. subi. (joatket) i Haſt ffisbe,
forlænge ved Cljgbning.
Joatkestet, v. dem. (joatket) forlænge libt
eller forlænge ved en enkelt Cljgbning.
-stüstet, v. dem. id.
oatket, v. a. (joatka) adjectione prolongare,
forlænge ved Gtjødning; j. lavte, ffjgbe paa
Tommen.
Joatketatte, adj. (jostketet) fom fan ffjgbes,
fom ev mulig at forlænge ved Gtjødning.
Joatketet, v. fact. (jostket) 1) labe fljøbe,
Joacca. 332 Joda.
labe forlænge ved Cljsbning. 2) funne | Joavggelvuotta, -vuoda, s. (joavggat) ben
fljøbes. -tåstet, v. fact. dem. id. Egenſkab ved et Sted at bet ofte fyges over
Joaccat, joacam, v. v. stridere, fue; biegga
gullu joaceamen, Vinden Bete8 at [uje.
oavddaldallat, v. 5». — joavddelusset.
oavddat, joavdam, v. n. evenire, pervenire,
operae esse, vacare, ibtreffe, naa frem,
maa til, faa Did til; epet di oa30 muo
oaidnet ouddal go dat aigge joavdda,
Luc. 13, 35; muttomin joavdda dat, mpid
olmuå niegad, unbertiden inbtveffer bet,
fom man brømmer; im mon joavdda dam
dakkat, jeg naar iffe til, faar ei Tid til at
gjøre bet; galle don joavdak daina rat
tat, bu har Lid nok at trekkes bermeb;
oas doai joavddebætte dokke? naar naa
E fomme J bib?
Joavddel, adj. vedf. -ddelis, (joavddat) fom
er flint til at naa frem, indtræffe til rette Lid.
Joavddelas, -lasa, adj. otiosus, vanus, lebig,
ubeffjeftiget, orkeslos, intetfigende, unyttig;
son oini ærrasid &uo330men siljost joavd-
delassan, Matth. 20, 3; j. olmus, olmai, Ledig:
gjænger, Dagdriver; ik galga joavddela-
said sardnot, bu ſtal iffe tale intetfigenbe,
unyttige Ting; joavddelas hallam, —*
Tale, Mundsveir; go ædnanek olbmuk, de
ænam i joavddelassan oro, naar $yelt for:
mere fig, bliver Jorden iffe liggende ledig,
ubenyttet. :
uadit adv. (joavddelas) lebigt, ørfes-
øft etc.
Joavddelastet, v. n. (joavddelas) diem per-
dere per otium, gaa lebig, brive Dank, føre
SDagbriverliv.
Joavddelasvuotta, -vuoda, s. (joavddelas)
Levighed, Orkesloshed, Unyttighed.
oavddeloitet, v. ». — joavddelastet.
oavddelu&&am, s. verb. (joavddelussat) gebig:
gang, Løsnjængeri.
Joavddeluååat, -lu&am, v. w. — joavdde-
lastet.
Joavddo, joavdo, s. otium, Ledighed, Ctunber,
Sebiggang; 8iega joavdo aldsesis valddet,
tage fig gobe Stunder (jfr. asto). -
Joavgastet, v. dem. (joavggat) overfyge lidt
mtb Cne, tilfyge livt. i
Joavgatak, -taga, s. cumulus nivis, Sneftavl,
Cnefane (= agjotak).
Joavggalet, v. subit. (joavggat) i aft over:
fyge, tilfyge med Sne.
Joavggat, joavgam, v. a. obruere (de nive),
overfyge, tilfyge (om Sne); borgga joavgai
side, Cnefolfet har overføget Gjerdet QR.
agjotet, javestet, jovggot).
Joavggel, adj. vebf. -ggelis, (joavggat) til»
bgielig til at overfyge med Cne; joavggel
læ dam baikkai l. dase, her, paa Dette
Sted fyger bet ofte over.
med Sne.
Joavgos, joavggos, adj. (joavggot) fom fta-
bigt eller i Regelen overiyges ar Sne; joav-
gos baikke, et Sted, fom ftabigt overfyges
af Sne.
oavkatak, -taga, s. — joavgatak.
oavkko, joavko, s. catervus, manus, fa
milia, Flot, Hob, Følge, Trop, Parti, Mand»
ftab, Familie og Tyende (tun om Mennefter ;
jfr. doakke, &ora, moatte); olmui-joavkko,
Folkehob; dast legje stuora joavkko tuolla-
rak ja ærrasak, fuc. 5, 29; tokkit ibmel
manaid ovta jovkkui, Joh. 11,52; soatte-
joavkko, en Srigstrop; ilola8 joavkko,
en glad Klynge; joavkos gaskast erit
vudlgget, brage bort fra fine Egne; bodi
oktan joavkoines, han fom meb Familie
og Tyende, fine. Husfolk; skipa josavkko,
Skibets Befjætning.
Joavvat, joavam, v. habit. splendide ornatam
esse (de feminis), være pyntet faa bet flinner
af En (om fvinber).
oavve, s. pers. (joavvat) et meget pyntet,
glinbjenbe og [finnenbe Yruentimmer, en
gjæv Cn.
Jobber 1. jobberm, s. Sv. lacus minusculus,
stagnum, liden Indſs, Ljern.
obe, adv. fe jo.
oddat, jodam, v. n. (joddo) fette ub Garn.
oddatallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. (joddo) holde vaa at fille med Staa
garn (j1r. fierbmastallat).
oddatet, v. a. (joddo) fifle med Staagarn.
loddes, s. Sv. calceamenti ad calcem. cento,
more Lapponibus familiari, Sap under
Helen paa Komager.
Joddo, s. rete stalivum, Garn, fom fætte
ub og haves ftaaende i Glo, Staagarn i Elv
og under Iſen, Garnlente, 9teffe af Garn
jfr. fierbme, saibma).
ja, jonja, s. — jogna.
odadak, -daga, s. (jottet) faabant Yøre, at
Slæde og Sk glider let, godt Føre.
Joan, adj. vedf. -danis, (jottet) 1) ref
2) gobt affættelig, furant, fom gaar let i
Gal
g.
Jodasget, v. transl. (jottet) begynde at flytte
afſted, fomme å god Fart med at flytte;
burist di lepet joasgam, J ere fomne i
god Fart ad at flytte. ,
Jodaået, v. tard. (jottet) flytte i Mag, Bib
og bib (jfr. jottalet).
Jodataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
cont. (jottet) 1) føge at faa fine Barer af:
fatte eller til at gaa af å Handel. 2) føre
at faa fin Søn el. Datter forlovet.
Jodatak, -taga, s. (jottet) via, qua fadae
Jode.
sunt migrationes, bred Bei i Sne, Flyt:
ningåvei efter bem, ber har flyttet med Ren-
hjord; mannim jodatak-raige, jeg fulgte
Hlytningsveien.
Jede, adv. (jottet) paa Farten; buóreb læ
jode go oro, bedre at være paa Farten end
at ligge frille.
Jodestet, v. eubit. (jottet) flytte hurtigt, vaftt;
burist di lepet jodestam, go lepet deki
ollim, 3 have flyttet rajft, fiben I have
naaet ib; galle dal jodestuvvui mælggadi,
nu blev ber flyttet et helt Stylte frem.
Jedetatte, adj. (jottet) 1) farbar. 2) affættes
lig, a[fenbelig.
Jodtetet, v. fact. (jottet) 1) labe flytte. 2)
labe fig gjøre at flytte. 3) faa affat, af:
Bændet, faa til at gaa af (i Handel); im
jodetam galvoidam, jeg fil iffe mine Barer
til at gaa af; im jodet daid rudeid gæ-
sagen, jeg bliver ife af meb bisfe Benge
fil nogen; jogo jodetik nieidad? bort
forlovede bu bin Datter?
Jedotuttet, v. fact. (jodetuvvat) gjøre uaf-
fætteligere, forringe i Pris.
vvat, -tuvam, v. subj. (jottet) blive
ugangbor, uafjettelig, falbe i Pris.
lodetsebme, -tæme, s. verb. (jottet) Af
fætnina.
Jodetægje, adj. et s. (jottet) 1) farbar. 2)
affættelig. 3) Flytningsmand, fom bhjælper
med at flytte.
Joga, joggaga, e. calx (calceamenti), Hel (paa
Sto; ji. gusbme).
oggag, -agan, s. (dial) — joza.
oggagastet 1. gattet, v. insír. (joza) fætte
Oel paa; j. gabmagid, jette Gel paa Ko-
mager.
ofa 1. Jofan, nom. propr. vir. Sv., Johanne3.
ogna, jona, s. Vaccinium, Tytebær.
ognai, adj. vedf. -gnas, (jogna) tig paa
Dytebær, fuld af Tytebær.
Jogo, adv. num, an, mon, om; jogo son
læ muittam munji girjid? mon ban Bar
lommet mig ihu meb Bøger? jogo-daihe,
AR a NE (jokke) Tib
ogaå, -gaéa, s. . (jokka) rivus, liben
J GI», Strøm, Beal. :
ohannes-bæivve, s. €t. Hans Dag.
ohtled, v. a. R. narrare, fortælle.
ohto, s. Løfte — loppadus.
loimot, e. n. Sv. convolutari, corrugari,
fammenvifle8, fammenftrumpes.
loimotet, v. a. Sv. corrugare, jammenffrumpe.
okka, joga, s. amnis, rivus, Glo, Bæt (jfr.
dedno)
lokka-gadde, s. (jokka) ripa, Glvebreb.
okka-giera, s. Glveub[pring, førfte Begyndelfe
(naar ben ei fommer fra Snbfp).
333
Jolla.
okka-njalbme, s. Glvemunbing.
okka-oaivuå, s. Elveudſpring.
okko, pron. rel. (dial) — gutte, fom.
okko, s. Sv. coriacea aut. viminea fibula.
in prora rhedae, cui annectuntur temones,
$Hæmpe eller Synbretning, hvorved Gtaglerne
fefte8 til Slæden (jfr. jukko).
okna, s. Sv. sonus, Syd, Gny.
loknet, v. n. Sv. sonare, lybe, inge.
oksa, jovsa, s. — juoksa.
Joksat, v. a. — juksat.
Joksos, adj. Sv. (joksat) ad quem aditus
patet, qui attingi potest, tilgjængelig, fom
man fan fomme eller naa til.
oktan, adv. (dial) — jikte.
oktaéa jejjan, adv. (dial.) igaar Nat.
oladet, v. cont. (jollat) holde paa at rund:
fljære, afrunbe, afftumpe.
Jolaiduvvat, -duvam, v. subj. (jolle) faa
meget Rygfedt, Spek paa fig.
olak, s. = juovlak.
olak, s. multum glaciei in via, megen 38,
$aalfe paa Vei (jfr. Balkka).
Jolas, jollas, s. vestigia tarandrorum, qui
ordine ierunt, Spor i Sneen efter Mens:
byr, fom have gaaet å Rad og Rekke; okta
hærgge læi baccam mist ja livvom jol-
las ala, en Ren var bleven tilbage for o8
og havde lagt fig til Hvile paa Sporet.
Jolasket, v. n. (obsol.) praevenire (de cer-
tantibus), tomme forub for i faplgb.
Jolatatte, adj. (jollat) fom fan vunbfljæres,
re fact. (jollat) 1) lade ftj b
olatet, v. fact. (jollat € fljære rund,
J lade afrunde. 2) funne tunbjtjates.
Joldan, adj. ubique miveo colore infectus,
fnehvid overalt.
Joletæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (jolle)
fom itfe har Rygfedt paa fig.
olgadet, v. a. = julgadet.
olgalai, adj. — julgales.
olggad, adj. vedf. -gges — roakkad.
olla, ade. (min. us.) tantummodo, ittun,
bate; j. dacce læ, bet er bare Vand.
Jollaget, v. transi. (jolle) blive rund, afrundes,
. afitumpes. ,
Jellai, adj. vedf. jollas, (jolle) fom har meget
ubvendigt Jedt. Jipgiebt paa fig.
Jollaivuotta, -vuoda, s. (jolle) ben Ggenjtab
at have meget udvendigt Fedt paa fig.
Jollalet, v. subit. (jollat) i Haſt, fom ſnareſt
vunbffjære, afftumpe.
Jens denen. v. fact. (jollardet) bringe til at
trille. å
Jollardet, v. ». volvi, trille libt (fom en 9Grt
hen ab Gulvet). ^ $
ollaret, v. n. Sv. — jorralet.
ollaSuttet, v. fact. (jolla&uvvat) — jollat.
Jolla.
Jollaåuvvat, -åuvam, v. subj. (jollat) blive
afrundet, ftump, fløv, but; nibbe jollaauvva,
go ouddagætte bastetuvvu ja jorbasen
Badda, en Kniv afftumpes, naar Chpibjen
mifter fin Skarphed og bliver rund.
ollat, jolam, v. ». — jollardet.
ollat, jolam, v. a. globare, rotundare, runde,
gjøre rund, afrunde; ebbirvuodo jollat, gjøre
2mberbunden rund; buok eiegaid erit jol-
lat, afrunbe alle Øjørner (jfr. jorbbit).
Jollat, jollam, jollajim, v. habi. (jolle) være
afrunbet, ftaa, ligge fom follet; luodda jolla
1. jorbba bævde alde, Ruglen ligger (runb)
paa Bordet; nisson jolla bsenka alde,
Kvinden fibber follet (med folleue) paa
J —
olle, jole, s. pinguitudo, inprimis quae ad
dorsum est, (in animal. escul.), lardum,
Rygfedt, ubvenbigt Fedt paa Dyr, Spæt (jfr.
alas); jolle-buoidde, Spæt; jolle-boaco,
en fed Men; jolin læt, være nogenlunde
feb; suorbma-jolin leet, have fingertylt
Fedt paa Lænden.
Jolle, adj. sine cornibus, rotundatus, tollet,
efrunbet; jolle alddo, follet Gimle, fom
aldrig faar Horn; jollegapper, Kollehue.
Jollerdattet, v. fact. o. (jollertet) (abe
vælte, rulle.
ollertet, v. a. Sv. volvere, vælte, rulle.
ollet 1. jolotet, v. a. Sv. circumire, cin-
ere, gaa omfring, omringe.
Jollolet, v. subi. (jolle) i oft faa Rygfedt
paa fig, blive feb paa Scnben.
Jollor, adj. vef. -llores, instabilis, volubilis
(de cymba), uftø (om Baad). :
olloret, v. ». Sv. — jorralet.
ollot, jolom, v. ». (jolle) pinguescere $n
dorso, faa Rygfedt paa fig, blive udvendig
feb paa Lænberne.
Jollotet, v. habi. (jolle) bevæge fig, gaa
fom follet, med follebue; saveak jollotek,
Sauerne gaa follede; dat olmai jollot, ben
Mand gaar med Kollehue.
Jolostet, v. dem. (jolle) faa libt Rygfedt,
blive lidt feb paa Lænden.
Jolttalas, adj. (jolttet) fom ofte eller ftabigt
ftreifer omfring.
Jolttet, joltam, v. ». otiosum vagari, ftreife
bid og bib, brive ørkesløs omkring (jfr. jor-
rat, jorristet); oudas manas jolttet, ftreife
frem og tilbage.
ömadet, v. ». (dial) gibbe (— visdat).
jomaidet, v. n. fremere, brufe (jfr. jumaidet);
biegga jubma ja jomeid, Binben fufer og
brufer. j
Jomat, v. impers. Sv. persuaderi posse,
funne formaaes til noget.
omfruva, s. virgo, Jomfru. t
onka, s. prop. vir. Jona8.
334
Jorbba.
Jonaiduvvat, -duvam, v. subj. (jogna) faa
mange Vytebær, blive rigere paa Lytebær.
Jonatuvvat, -tuvam, v. m. (jonatæbme) be
vøves Tytebær, blive uden Lytebær.
Jonatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (jogna)
fom er uben Tytebær.
opca 1. jupca, s. (dial.) jus, sorbitio, Suppe.
oradakkés, -dakkas, adj. (jorrat) tilbøielig
til at gaa rundt, uftø, tilbøielig til at falbe,
fnuble.
Joradakkésvuotta, -vuoda, s. (joradakkés)
Filbøielighed til at gaa rundt, Uftøhed, Lil
boielighed til at fafbe, fnuble.
Joradet, v. cont. (jorrat) i Mag gaa rundt
(fom et jul), vante om, nu og ba falde
om; boecuk læk daggo joradam, Mens:
dyrene have vanket omkring her.
oraland, s. Sv. patria, Jædreland.
oratatte, adj. (joratet) fom fan dreies,
trille8, hvirvles rundt.
Joratet, v. fact. (jorrat) 1) breie, fvinge,
trille, hvirvle rundt; slipa j. breie Slide:
ftenen; farppal j. trille en Tønde; ravdnje
jorati vadnasa vuolas bodnai, Gtrømmen
hvirvlede Baaden tilbunb3; joratuvvut bie-
in, omhvirvles af Binde; gavpe j. bri
andel. 2) ferbe8 hyppigt efter noget, drive
efter noget; maid don joratak dam bai
kest? hvad er bet bu briver her efter? j.
nieida, ferbe8 efter, vante efter en Pige.
Joratubme, -tume, s. verb. pass. (joratet)
Dmbreielje, Ombhvirvling. :
Joratæbme, -tæme, s. verb. (joratet) Dm:
breien, Trillen, Ombvirvling, Banten efter;
nieida j. Banken efter piger.
orbak, 8. Sv. truncus, tigillum, rund Kubbe.
orbas, adj. — jorbbad.
Jorbasmaddat, -madam, v. comp. (jorbas)
blive mete og mere rund.
Jorbasmattet, v. fact. (jorbas) gjøre runb,
rundere.
Jorbasmet, v. comp. (jorbas) blive rund,
rundere. -
orbasvuotta, s. — jorbadvuotta.
ter -baéa, s. dem. (jorbba) stultulus, en
liben Tomfing, Lulling.
Jorbba, -jorba, s. insectum, quod in naso
tarandi ova ponit, Inſekt, fom lægger 36s
i Renens Neſe (— savla).
Jorbba, jorba, s. (jorbbat) confusus, per
turbatus, delirus, Sulling, Somfing, En,
fom bet gaar rundt for (— jorbba-oaivve;
jfr. jalla).
Jorbbad, adj. vebf. jorbba 1. jorbbis, roiun
dus, rund.
orbbadas, -dasa, s. (jorbbad) rotundum
Jerhbadae: -daga, e. rota, gyrus, Hjul, ftrebs.
aliquid, orbis, circulus, noget runbt, tugle-
Jorbba.
rundt, Kreds, Girlel, rund Skive; bæive,
mano jorbbadas, Solens, Maanens Skive;
dubie jetaidæsek divvot, ftille fig i
8.
e
orbbadlaå, -laga, adj. (jorbbad) runbagtig.
orbbadvuotta, -vuoda, s. (jorbbad) 9tunb»
heb; luoda jorbbadvuotta, Kuglens 9tunbbeb.
Jorbbat, v. it. rotundum esse vel jacere,
være rund, fibbe, ligge i rund Filftand;
luodda jorbba bævde alde, Suglen ligger
rund paa Bordet.
Jorbbédet, v. cont. (jorbbit) 1) holde paa
at gjøre rund, i Mag gjøre rund. 2) kjøre
i Ming.
Jorbbéstet, v. dem. (jorbbit) 1) gjøre runb
i Øaft. 2) flaa en Girlel. :
Jorbbit, v. a. rotundare, runde, gjøre runb,
afrunde.
Jorbbitatte, adj. (jorbbitet) afrunbelig, fom
fan gjøre8 rund.
Jorbbitet, v. fact. (jorbbit) 1) labe gjøre
rund, lade afrunde. 2) funne gjøres rund.
bodak, -daga, s. (jorbbad) Stunbfeb,
Kreds; divvot jetaidædek jorbbodakki 1.
jorbbodassi mu birra! ftiller eber i Kreds
omfring mig!
bodas, -dasa, s. — jorbbodak.
orbbodattet, v. fact. (jorbodet) fortumle,
bringe bet til at bet gaar runbt for nogen.
lorbbot, jorbom, v. n. rotundari, blive rund.
orbodet, v. n. confundi animo, gaa rundt
for, fortumleg; galle mon jorbodim, bet
gif rundt for mig; oappavas olbmui ba-
rast færtte galle diedotes olmai jorbodet,
go sagai ala 3addaba, fammen med en
lerb Mand vil bet nof gaa rundt for en
uvidende Mand, naar be fomme i Samtale.
adv. rotunde, rundt; j. mannat I.
jorbbodakki mannat, gaa rundt, i Ring.
Jorbmai, adj. vebf. jorbmas, (jorbme) fufb
af dybe Huller, Pøle eller Kulper.
lorbmasattet, v. fact. (jorbmaset) bringe til
at fibbe i nebhulet Stilling.
orbmaset, v. ». (jorbmat) fette fig i neb-
huket Stilling.
Jorbmat, jorbmam, jorbmajim, v. habit.
capite genibus admoto sedere, fibbe med
Hovedet nebbgiet mob Knæerne, fidbe paa
Huk (jf. huttat, nollat).
Jorbme, jorme, s. gurges, compluvium, bybt
$ul, gravet af Band, Vaspøl, Kulp.
ordet, v. a. Sv. sepelire, begrave.
orgaldak, -daga, s. (jorggalet) Vendepunkt,
Sted, hvorfra man vender om.
Jorgaldattet, v. fact. Sv. facere, ut quis
reveríalur, bringe nogen til at vende om.
Jorgastet, v. dem. (jfr. jorggalet) vende én
Gang Burtigt, vende op; biegga jorgasti
goade, Vinden løftede Teltet op.
335
Jorgga.
Jorgatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. 1) vende fig haftigt fnart bib, fnart bib.
2) vende om (om flere).
orgelvas, s. Sv. = jorggalus.
orges, jorgga, s. vertigo, Gvimmelhed; dat
dagai muo oaivve-jorggai, bet gjorbe mig
Bovebfoimmel.
Jorges, jorggas, s. 1) qui saepe visit, Cn,
fom [nart fommer, fnart gaar, fom ofte gjør
BVifit; gumpe læ jorges (l. jorra davja)
min sidast, Ulven er en ftabig Gjett ved vor
S9tenby. 2) commeatus, Indryk, Kommen
og Gaaen, Trafil; olmu&jorges le dabe,
Ber er Indryk af $yoll, Foltetrafil.
Jorgesdattet, v. fact. Sv. posse comverti,
funne vendes om.
Jorgetattet, v. fact. (jorgetet) bringe til i
Sft at vende fig om.
Jorgetet, v. mom., convertere, reverti, vende
fig én Gang om, vende pludfelig om; de
dædno jorgeti, ba vendte Elven fig; jorget
deki! fving hib! soattevægak jorgetegje
olgi8 bsellai, Rrigsfollene gjorde omkring
til Høire; son jorgeti ja celki Pietari,
Matth. 16, 23; ja son jorgeti nisson
guvllui ja celki, Luc. 7, 44; ja mon
jorgetim jiena osidnem diti, ab. 1, 12;
———— lader os vende om, vende til⸗
age!
Jorgetæbme, -tæme, s. verb. (jorgetet)
Vendepunkt, Dmflag; aige jorgetæbme,
Tidsvendepunkt; ija jorgetæmest, ved Nat
ftifte.
Jorgga-biegga, 5. turbo, $virvelvind.
j
Jorggalattet, v.
orggalåstet, v. dem. — jorggalet.
orggalatte, adj. (jorggalet) fom laber fig
vende, omvendelig, overfættelig.
fact. (jorggalet) 1) labe
vende, fnu, omvende, overfætte. 2) funne
venbdeg, omvendes, overfætteg.
Jorggalet, v. a. 1) vertere, vende, fnu om;
jorggal sælgad deiki! vend Ryggen Bib!
de jorggal sudnji maidai nubbe bæle!
Matth. 5, 39; jorggalam diti vanhemi
vaimoid manaidæsek bællai, Marc. 1,17;
si jorggalek beljidæsek duottavuoda bæ-
lest erit, 2 Sim. 4, 4; j. laddegavte,
vende en Klædestufte. 2) in alium ser-
monem. transferre, overfætte; samegilli 1.
samas jorggalet, overjætte paa Lappift. 3)
ad meliorem vilam reducere, omvende;
jorggaleket jetaidædek, Matth. 3, 2; ja
son jorggal ædnagid, fuc. 1, 16.
Jorggalkættai, car. verb. (jorggalet) 1) uben
at vende, (nu, overfætte, omvende. 2) adj.
vebf. -kættes, uvendt, uoverfat, uomvendt.
Jorggalkættesvuotta, -vuoda, 3. (jorggal-
kættai) Uomvendtheb.
Jorgga.
Jorggalmættos | -mættom, adj. (jorggalet)
fom ei fan vendes, overjetteB, omvendes.
Jorggalmættosvuotta, -vuoda, s. (jorggel-
meettos) Uomvendelighed, LMoverfættelighed.
Jorggalus, -lusa, s. (jorggalet) Omvenben,
Dverfættelfe, Omvendelfe; gottot suddoga-
said jorggaluesi, Matth. 9, 13. Marc. 1,4. |
ct. 26, 20.
Jorggasattet, v. fact. (jorggaset) bringe til
at vende fig, fnu fig.
Jorggaset, v. n. se converti (sponte), blive
vendt, ſnud (af fig felv), vende fig, fnu fig.
Jorggolet, v. subit. (jorggot) i Soit, fom
] fed vrenge, forvende.
orggot, jorgom, v. a. ila vertere, ut super-
fictes vei interior exterior, terram
invertere, arare, lubere, vende op og
om, inb og ub, vrænge, frænge, pløie, belg:
flaa; darfid jorggot, vælte op Tor», flætte
Torv; biktesid jorggot, vrenge Klæder;
nake jorggot, vrænge Skind af, flaa;
seg j. pus en Rav.
lorgg v. (jorgo) bagvendt, forfjert, vrangt.
Joroiaddat, Ewa v. fr. (jorgidet) venbe
fig om nu og ba, omvende fig (om flere).
Jorgidattet, v. fact. (jorgidet) bringe til at
vende om, til at vende fig, omvende.
Jorgidet, v. n. 1) converti, mentem mutare,
vende om, vende fig, omvende fig (jfr. jor-
getet). 2) circumagi, confundi, breie fig
rundt, gaa rundt, forvirres; beena jorgid
fastain su jetas vuovsanasaidi, Hunden
vender fig atter til fit eget Gpy; jorgid!
ja vurke dam ja jorgid! ab. 2, 16; 3,
3; mielak sust læk jorgidam, hans For⸗
ftand er forvirret.
Jorgo, adj. perversus, praeposterus, vendt
ub og inb, bagvendt, forfjert, vrang; jorgo
bælle, Brangen, Vrangſiden; jorgo bivtas,
vrængt Klædebon; manne daggar jorgo
ælle aigok let? hvorfor vil bu være faa-
bant vrangt Væfen? don jorgo sokka-
godde! Matth. 17, 17.
Jorgovuotta, -vuoda, s. (jorgo) Forkjerthed,
Vranghed.
Jorgodet, v. cont. (jorggot) holde paa el. i
Mag frenge, vrænge, bælgflaa.
Jorgotak, -taga, s. (jorggot) et Cteb, hvor
man [nur op og neb, inb og ub paa Ting;
darfejorgotak, Torvflæfningsplads.-
Jorgotatte, adj. (jorgotet) vrængelig, mulig
at bælgflaa.
Jorgotet, v. faci. (jorggot) 1) lade vrænge,
vende ind og ud, Pe 2) funne vtenges,
bælgflaaes.
Jorgotægje, adj. = jorgotatte.
orka, s. Sv. = joatka.
ormadak, -daga, s. (jorbme) et Sted, hvor
man fan fynle ned (i Sand, Ler el. Vand).
336
Jorre.
Jormmat, jormam, v. a. per compressionem
— in globum, trylte ſammen i en
old.
ormus, s. R. (jorråd) lapsus, Fald.
orned, v. n. R. devolvi, rule ned.
orotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (jorrat)
fom iffe fan gaa rundt eller breie fig.
orråd, v. n. R. falbe (— jorralet).
orralattem, s. verb. (jorralattet) iOmftsben,
Bringen til Fald; j. geedge, Anſtodsſten.
Jorralattet, v. fact. (jorralet) bringe til at
rulle overende, til at falbe, omftgbe.
Jorralet, v. n. procumbere, cadere, vulle,
tumle, trille overende, falbe overende Gir.
gáctát); jorralim galljemi, jeg faldt paa
Glatifen; j. manna-sengi, falbe i Barfel:
feng; suddoi j. falbe å Synd; oskost erit
j. falbe fra Troen; gutte doaivvo jetes
tokkamen, varotekus amas j. 1 Gor. 10,
12; di lepet armost erit jorralam, Gal.
5, 4.
Jorralkættai, 1) car. verb. (jorralet) uben
at tulle, falbe overende. 9) adj. ved.
-kættes, fom iffe er falben.
orraltak, -taga, s. Sv. rota, jul.
orralus, -lusa, s. — jorralæbme.
orralæbme, -læme, s. verb. (jorralet) lap-
sus, Falben omkuld, Fald; suddojorra-
læbme, Syndefald; dastgo alma vuost
færtte jorralæbme boattet, 2 Thesſ. 2, 3.
Jorralægje, adj. (jorralet) falbenbe, rullende
overende.
orram, s. verb. (jorrat) Omløb, Snurren
rundt, Ferdſel, Indryk; olbmu jorram
baikke, et Sted, hvor Foll fœordes meget.
lorramzettos |. -mættom, adj. (jorrat) fom
itfe fan breie fig rundt (— jorotæbme).
Jorrat, joram, v. m. circumagi, jactari,
versari, vagari, gaa rundt (fom et Hjul),
breie fig, fvinge fig rundt, hvirole, kaſte fig
(om Binden), tumle fig, farbea, vante, vimfe;
jorre jorre, $julet gaar rundt; oaivek must
jorrek, bet gaar rundt for mig; ravdnje
jorra, Gtrømmen bhviroler rundt; gavppe
jorra burist, Handelen gaar godt; biegge.
jorra, SBinben kaſter fig, gaar rundt; mailme
havskudagsi siste j., tumle fig i Berdens
Forlyſtelſer; oppeti dast olbmuk jorrek,
her færdes Foll uafbrubt; gost dal jorra-
men læ? hvor turer han henne nu? olbmuk
jorrek olgus sisa, duokko deiki, $olf gaa
inb og ub, fib og bib; i dakkat maidegen
æra go olgus sisa j., iffe gjøre anbet end
vimfe inb og ub; stalppe jorra sidai birra,
Ulven vanker omkring Renbyerne.
Jorre, s. Gorrat) 1) rota, $jul. 2) or in
collo tarandi, et Ben å Renens Hals. 3)
adj. volubilis, inconstans, fom gaar rundt,
uftabig, uftø; jorre-dalkke, uftabigt Seir.
Jorre.
lorrebiegga, -biega, s. Kaſtevind.
orrel, adj. vebf. -lis, (jorrat) fom let gaar
rundt, flinf til at breie fig rundt.
Jorremielalaå, -laga, adj. vegelfinbet.
orremiella, -miela, s. Bægelfind.
et, v. n. Sv. — jorrat.
orriåtet, v. ». (jorrat) ferbe8 byppigt paa
et Sted, vante.
Jorrog 1. jorrok, adj. vebf. jorrogés, -kés,
Sv. (jorrat) vertigine ans, hoved:
foimmel.
Jortet 1. jorråteft, v. a. E. = joratet.
Jos 1. jus, conj. si, berfom, om, hvis, faafremt,
ifofb; duotta læ, jos mon dasa jamitam |
bet er fandt, om jeg flulbe bg berpaa; jos
son gaibed, de i sudnji 3adda bietta-
luvvut, berjom Ban forlanger bet, vil bet
iffe blive ham nægtet; im boade, jos don
ik boade; jeg fommer iffe, medmindre bu
fommer; gevvus jus de moft! bet gaa fom
det vil;
losahet, v. a. = juovsatet.
osdaddet 1. -daddeke, conj. om bog, ber:
[om bog.
Josde 1. jusde, adv. quamwis, ihvor, hvor
tnb; jus de man buörre, ihvor gob enb;
josde gi, bvilfenfombelft.
Josgo 1. jusgo, jesgo, conj. sed e contrario,
sed ecce, og juft, og faa, imod min Tante;
goaskemen munji oroi, josgo buldogas
lei, jeg ſyntes bet var en Ørn, og juft, og
faa var bet en Ravn.
Josjo 1. jusjo, josjoge, conj. quamquam, end⸗
fljønt, fljønt, uagtet; bodi, josjoge lossa-
det buoecamen lei, han fom, enbffjønt
han var meget fyg.
Josman 1. josdeman 1. justeman, conj.
quantumvis, hvor — end, ihvor — end; jos
man |. josde man buörre lifei, hvor gobt
bet end var, felv hvor godt bet var.
Josket, v. v. Sv. fragorem edere, brage, gny
(= jusket).
Joesot, josom, v. n. Sv. frigore rigere, ftivne
af Kulde, fryfe til.
Jostet, v. a. Sv. tundere, ftøbe, ftampe.
«testet, v. dem. id.
otka, s. Sv. = joatka.
ottalet, v. w. (jottat) flytte Bib og bib,
færbes; dat nuorra bardne, gutte jottali
du mielde, bet unge Mennejte, fom færdedes
med big.
Jottastallat, 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. m. (jottat) lave fig til at flytte, gjøre
Forberedelſe til Flytning, flaa paa at flytte.
ottastet, v. m. (jottat) begive fig til at
flytte, fomme lidt i Fart paa Flytning.
Jottat, jottam, jottajim, v. inch. moveri
337
Jotto.
incipere, migrare incipere, tomme i Fart,
paa Glib, i Gang, begynde at flytte.
, $. Sv. = jodatak.
ottatet, v. fact. (jottat) fette i tart, bringe
paa Glid, i Gang; jottatim sidam, ja de
je8 baecim, jeg fatte min Stenby i Fart
(paa VFlytning) og fel blev jeg tilbage.
Jotte, s. pers. et adj. (jottet) migrans, via-
tor, errans, Beifarende, En, fom flytter,
Vandringsmand, omvanfenbe; jotte-olmei,
en Fjelblap, 9tomabe; jotte-davdda, Farſot;
jotte-duogjarak, omreijenbe $aanbocrfere ;
Jotte-gærjedægje, omvankende Tigger; jotte-
farro, Flytningsfelffab.
Jottel, adj. vebf. -lis, (jottet) fom gliber let,
fom gaar hurtigt (jfr. doabmer, happel, far-
gad); jottelabbut jotta sahha, go vuiddu-
juvvu vuojain, Saugen gaar lettere, naar
ben [mgre8 med Fedt; jottelis vazze, en
raſt Yobgjænger; jottelis bargge, en raff
Arbeider.
Jottelet, adv. (jottet) hurtigt, haftigt, flybende;
jotteletrak,- meget hurtigt; dat manai hui
Jottelet, bet gif i rivende Fart.
Jottelvuotta, -vuoda, s. (jottel) $urtigbeb,
Raſthed.
Jottem, s. verb. Gottet) Flytning, Fart;
jottem-gæidno, Farvei.
Jottet, jodam, v. n. migrare, labi, versari,
facile vendi, valere, flytte (ijev om 9ten-
byers Flytning; længere end sirddet), fare,
færbea, reife, vandre, gaa, glide, føride, gaa
(om Galg), gjælde for; j. mærragaddai,
flytte til Kyften; sin jataidæsek ædnam
siste si jottek sævdnjaden, i deres eget
Land reife be i Mørke; sm moai gieles-
vuodain jode, vi fare iffe meb Løgn; alme
nastek jottek, Himmelens Stjerner vandre;
sadne jotta, Drbet, Mygtet gaar; avga
&adnat, amas guddejo erit jottet, binde
faft, at iffe Præfenningen flal glide af;
aigge, ællem jotta dokko, Tiben, Livet
gliber hen; jottelet jotta aigge, Tiden løber
pus: skoaddo jotta madden, Skaadden
ommer føndenfra; illa bæska su bagjeli
jotta, Pæften gaar vanffeligt paa ham; dat
rutta jotta ovte speisigen, ben Mynt gaar
for en Cpecie; i dat rutte jode dam æd-
namest, ben Mynt gaar ilfe her i Landet;
i dat jode dam haddai, maid mon sidam,
bet gaar iffe af til ben Pris, jeg vil have
(jfr. jodetet, jodaset, jodotuvvat etc.).
Jotto, jodto, s. (jottet) cursus, JFart, Gang, Glid,
Omløb; jottoi åaddat, fomme i Fart; nasti
jotto, Grjernernes Løb; aige jotto, Tidens
Flugt; varai jotto, Blovets Omløb; dak
rudak jodost læk, bisfe Mynter ere gang:
bare; dak galvok æi læk jodost, bisfe
Barer ere ille affættelige.
22
Jotto.
Jottos, adj. (jottet) Sv. mobilis, fom lan
bevæges.
oca, s. — joza.
occadet, v. a. — jozsagastet.
oula, s. Sv. — juovlla.
oulet 1. jolet, v. a. Sv. sepelire, begrave.
ouman, s. R. caterva, $ob.
Jounes-messo, s. Sv. festum St. Johannis,
Midtfommer.
ousat, v. a. Sv. — juksat.
outet, v. n. Sv. — joavddat.
outo, 1) s. Sv. .— asto. 9) adv. a tergo,
procul a tergo, langt bagefter.
— adj. Sv. (jouto) fom er ledig, fom
ar Tid.
Jevggojakkés, -jakkas, adj. (jovggot) til:
bgielig til at overfyges af Sne.
Jovggostet, v. dem. (jovggot) overfyges lidt
af Sne.
Jovggot, jovggom, jovggojim, v. v. nivibus
volitantibus obrui, overfyges af Sne, blive
overføget af Sne (jfr. joavggat etc.).
Jovggotallat, -talam, v. neuir. pass.
jovggot (jfr. agjot).
Jovggotet, v. fact. (jovggot) lave overfyge
med One.
ovje, adj. (dial.) — jievjas.
ovkka, s. longi pili in caudis animalium,
lange Haar t Dyrs Haler.
ovkus, -kuéa, s. dem. (joavkko) liben Hob.
ovlat 1. joulat, v. a. (dial.) dicere, fige,
fnatte.
ovlla, -vla, s. rota, $jul.
ubma, juma, s. strepitus, fremitus, mugi-
(us, Sus, Dur, Drøn (jfr. jueca, marra).
Jubmam, 5. verb. (jubmat) €ujen, Duren.
Jubmat, jumam, v. w. strepere, fremere,
fufe, bure (jfr. juceat, marrat, loaccat);
bællje jubma, bet fufer for Øret; dalkke
gullu jubmamen, eiret høres at bure.
ubmel, s. Sv. = ibmel.
ubmelattes, adj. Sv. (jubmel) ugubelig.
uda, s. Sv. Judaeus, Jode.
udakas, -kasa, s. magicus lapponicus, lap:
pift Zroldfarl.
Judalaö, -laga, adj. et s. judaeus, jøbift,
Jøde; j. enam, Jodeland.
Judalaåvuotta, -vuoda, s. (judalas) Jøbiffhed,
Jødedom.
Judjot, v. a. Sv. resciscere, faa at vide,
fomme til funbifab om.
Judjotet, v. fact. Sv. (judjot) inbbilbe.
Judni, adj. vedf. judnis, (juodna) — juodnsi.
Judos, juttusan, adj. (dial.) tacilurnus, tri
stis, fom ei vil foare, naar han tiltales,
tungfindig.
Judus, juttus, s. quadrupes, pecus, firføbbet
Dyr, Fæ; don læk dego judus, bu er et sya.
338
Juga.
Jueddet, v. m. Sv. celeriter moveri, fare
hurtigt frem (— juöddet).
Jufsat, v. a. = juksat.
Juggai, adj. vebf. -ggas 1. juggajes, (jugge)
ujævn (tuet og ftenet) — jugai.
Jugge, s. (dial.) Ujævnheb paa Marken, Tue
(= bovdna).
uggeldet, v. n. = jukkolastet.
ugget, v. n. 1) raucum sonare, give bump
yb; gerés jugga goppolagast, Sjærisfjen
giver bump Lyd i Støp. 2) vulgari, tygteà ;
såkka jugga, Mygtet gaar.
Juggetet, v. mom. (jugget) én Gang give
en bump Lyd.
Juglo, s. Sv. infans, Barn. -luå, s. dem.
id.; igja-juglo, noctua, Natugle.
Jugni, adj. vedf. jugnis, (juonas) edaz, fom
fnart bliver fulten igjen, graadig. -gnivuotta,
s. id.
Jugadet, v. cont. (jukkat) 1) britfe i Mag,
faa fmaat, nu og ba. 2) brag[ue, drage
til fig igjen Bølgen (om Søen).
ugai, adj. vef. -gas, salebrosus, ujævn (Bei).
ugaldattet, v. a. (jukkat) ferruminare, lobbe.
ugalmas, -masa, s. (jukkat) compotaiio,
Dritfelag, Gjæftebub; jugalmasain ja hav.
skudagain ællet, leve i Sus og Dua.
sten -vasa, s. — jugalmas.
ugastagaå, -gaéa, s. dem. (jukkat) liben
Sturt, Dram. 9 )
Jugastaddat, -stadam, v. intens. = juga-
Mella
ugastak, -staga, s. (jukkat) polus, polio,
J en Drift, Slut, Bran, d
Jugastallat, -stalam, v. intens. (jukkat)
strenue potare, perpotare, briffe meget,
flurfe i fig, nu og ba tage fig en bygtig
Sturt; galle be don sagga jugastalak, bet
var fvært faa du brikker.
Jugastuvvat, -stuvam, v. desid. (jukkat)
have Begjær efter Drikke, gnife at brille,
tørfte.
Jugatak, -taga, s. (jukkat) Dragfjø, Dragfu
(= njielatak).
Jugatallat, -talam, v. cont. (jugatet) 1) holde
paa at lodde. 2) ved Gljænt erholde noget;
mon boadam sust faddar-miese jugatallat
mannasam, jeg fommer for ved en Skjønt
at erholde (for at tiljtjenfe mig) af big en
Sabberfalo (en Kalv i Faddergave) for mit
Barn.
ugatatte, adj. (jugatet) briffelig.
ugatet, v. fact. (jukkat) 1) give at briffe,
ffjænte; jugatet gusid vinin, fljænte Gje
fterne Brændevin. 2) funne drikles; i dat
vidne jugat, bette Brænbevin lader fig å
briffe. 3) lodde; okti jugatet, jammen:
lodde.
Jugatægje, adj. = jugatatte.
Juge. 339 Jukt.
Jugestattet, v. fact. (jugestet) fljænte en
enfelt Gang.
Jugestet, v. mom. (jukkat) briffe en entelt
Gang lidt, bragfue én Gang.
Jugetåstet, v. dem. (jukkat) britle faa fmaat,
] bu —— én Gang.
ugià, -giéa, adj. vebf. jugiàes, (jukkat)
ebriosus, bibaz, britfældig, ——
Jugisvuotta, -vuoda, s. (jugis) Drifjældige
hed, Drutfenftab; jugiavutti nistasam olmuå,
et forbruffent, forfalbent Mennefte; allop
vagjol borisvuoda ja jugisvuoda siste!
Rom. 13, 13. 4
Jogos, jukkos, s. (jukkot) pofus, xifle,
vif.
Jogotesvuotta, -vuoda, s. (jugotæbme) so-
brietas, 9Gbrueligbeb.
Jugotuvvat, -tuvam, v. subj. (jugotæbme)
blive æbrueligere.
Jugotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (juk-
kat) sobrius, fom ei ex briffelbig, ævruelig ;
Biega olmus, jugotes olmus, et bravt Men-
neffe, et æbrueligt Mennefte.
— v. desid. R. — jugastuvvat.
uhdos 1. judos, adj. Sv. saevus, terribilis,
gruelig, grum. -vuotta, s. id.
uho, s. R. = jokke.
ubiid 1. juhod, v. åa. R. = jukkat.
Jukikané, adj. R — juökkehaa.
Jukkád, v. a. E. — jukkat; antlii sunne
jukkåd, Matth. 26, 29.
Ju , adj. Sv. qui nondum potavit, fom
endnu iffe har brukket.
Jukkalas, -lasa, adj. (jukket) bibaculus,
fom brilfer meget eller ofte. -lasvuotta,
8. id.
ukkalastet, v. ». (jukko) solvi, avelli, gaa
løs, flippe løs (om Forbindelſen mellem
Cleben og Dragrebet, fom fæftes til hin-
anden).
Jukkalasvuotta, -vuoda, 5. (jukkat) Tilbøie:
fighed til at briffe ofte eller meget.
Jukkam, 1) s. verb. (jukkat) Dritfen; jukkam-
litte, Drikkekar, Bæger. 2) adj. drutken;
jukkam olmus, et bruffent Mennefte; juk-
kamidi saddat, blive bruffen.
uå, -muåa, s. polus, SDrifle, noget at | J'
brifte; ibmel valddegodde i læk borra-
muå ja jukkamus, Rom. 14, 17.
v. m. (jukkat) blive braget af
Vandfvælg eller Dragſu; go barro jugesta,
de jukkas vanas nubbe vuoro gaddai,
nubbe vuoro favllai, naar Bølgen brag.
fuer, ba bliver Baaden draget fnort til
Stranden, fnart til Hava.
Jukkastak, -staga, s. Sv. — jugastak.
Jukkat, jugam, v. a. bibere, brille; adde
munji jukkat! giv mig at briffe! garre-
mida jetas jukkat! brifte fig bruffen; son-
jugai buok vidnen, han braf alt op i
Brændevin; biktesid bagjelistes jukkat,
drikke Rlæberne of fig; bipo jukkat, røge.
ukkatet, v. fact. Sv. = jugatet.
ukke, adj. R. = juökke.
Jukke, s. pers. et adj. vedf. jukkes, bibitor,
bibax, Hranker, briljeldig; ouddal hirbmad
jukkek legje, be vare før forfærbdelige
Dranlere; ikgo læk bipo-jukke? røger bu
ife Pibe? :
Jukked, v. a. R. = juökket.
Jukkeldet, v. a. (jukko) lgje eller fpænde
SDragrebet løft fra Slæven.
ukkelvas, s. Sv. = jugalmas.
ukkemas, -masa, s. Sv. = jukkamus.
ukkit, v. a. (jukko) binde eller hægte Drag:
vebet faft i eden.
ukko, pron. Sv. qui, hvilten, ben fom.
ukko, 3. pazillus in extremitate funis duc-
tarii aplatus, per quem funis ad traham
affigitur, en liden Kjæp eller Trætlobs, ber
fiber i Gnben paa Dragrebet og Bvormeb
Dette fæftes til Slæden.
ukmaå, s. R. Dritte (= jukkamus).
uko, s. Sv. cura, educatio, Omjerg, Dp.
foftring.
Jukot, v. a. Sv. (juko) curare, curam ge-
rere, educare, pasſe, opfoftre.
ukre, s. Sv. tuber, tuberculum, Sul, Sævelje.
ukrek, adj. Sv. (jukre) fulet, fuld af Ruler,
Hovelſer.
5. R. arcus, Bue.
uks 1. Joks, nom. propr. viri.
uksa, s. lorum, quo asses ligneae, quibus
per nivem incedunt Lappones, pedibus
alligantur, Remmer, Bagbaand om Hælen,
hvormed Sapperne binde Skierne faft til
Benene.
Juks-akka, s. nomen deae Lapponum, en af
be hedenſte Lappers Gubinder.
uksalet, v. subi. (juksat) assequi, i Hat
naa, inbBente.
Juksamættos 1. -mættom, adj. (juksat) uop⸗
naaelig, uindhentelig. -vuotta, -vuoda, s. id.
€, adj. R. — juókkeheà, Matth. 26, 29,
uksat, juvsam, v. a. consequi, naa, inb.
hente, faa fat paa; juksat aiggomuBas, naa
fin Henfigt; æi si juksam loppadusa,
Hebr. 11, 39; i læk juksamest, bet er
ife at opnaa; jukset ansa&uvvum balka,
høfte ben fortjente Løn; (je juvsatet etc.).
Juksetet, v. a. Sv. (juksa) binde Skerne
faft til Benene.
Jukso, juvso, s. (jukset) lucrum, Gevinjt,
Binding. :
Jukso, juvso, s. Gadus aeglefinus, olje,
Hyſe.
Jukt, adv. Sv. heri, igaar.
22*
PM
Jukte.
ukte, conj. Sv. quod, at.
ukte, s. (dial.) animal mactandum, Glagte-
dyr.
Jukca, juvca, s. jus, sorbitio, Suppe, Bel
ling (uben Blod, jfr. malle); jaffo-jukca,
Melfuppe; mielkke-jukea, Meltefuppe.
Jukcedet, v. fact. (jukea) i Mag holde paa
at foge Suppe.
Jukcejakkes, -jakkas, adj. (jukeit) tilbøielig | J
til at foge Suppe.
Jukcéstet, v. dem. (juksit) i $aft foge lidt
Suppe.
Jukcit, v. a. (jukca) foge Suppe; son jukei
juökke bæive, i raskim biergo vuo8Bat,
duse jukei, han fogte Suppe hver Dag,
han nennebe iffe at foge fjgb, han lavede
fun Suppe. Å :
Julaidakkés, -dakkas, adj. (jullat) gribif,
hidſig efter Føde, fnal.
Julaidakkésvuotta, -vuoda, s. (julaidakkés)
Snakhed, Gridfthed.
Julaidet, v. cont. propter voracitatem cir-
cumerrare, voracem esse, fare omfring af
Gridfthed, være (naf, flugvoren.
Julaidet, v. ». (jullat) brage, bure, brøne
(= jubmat).
ulatet, v. fact. (jullat) foraavfage Brag, Dur.
ulbmat, julmam, v. ». negligentem, frigi
dum esse, være ligegyldig, fold.
ulestet, v. a. (dial.) — jugestet.
ulga, adv. palam, manifeste, aabenlyft, lige
i Synet, vitterligt; son suoladi nu julga,
dego lifti must love o330m, han ftjal faa
aabenlyft, fom om Ban ftulbe have faaet Lov
dertil af mig.
Julgadet, v. n. (julga) audere, sibi sumere,
have Frokhed, Fripoſtighed til at gjøre noget,
formafte fig til, iffe fly eller flamme fig for
(jfr. roakkadet, duostat); illa julgadam
du dalmi ouddi ittet, jeg vovet fnapt at
vife mig for bine Øine; son julgadi dam
dakkat buokai almi oudast, han var ftat
* not til at gjøre bet for Alles Øine.
Julgalagat, adv. (julgu) aabenlyft, frætt; j.
adnet suola-oame, aabenlyft bruge en ftjaalen
Gjenftanb.
Julgalas, -la3a, adj. (julga) 1) fom ei generer
eller jfammer fig, frek. 2) aabenbar, vit.
terlig; dat læ mu julgalaà oabme, bet er
min Gienbom, fom Gub og hver Mand ved.
Julgalaåvuotta, -vuoda, s. (julgalas) Jræthed.
ulgalevt, adv. R. = julga.
ulgatæbme, -taeme, adj. vebf. -tes, (julga)
hemmelig, uærlig; julgates oabme, en
uærligt befommet Gjenftand.
ulggit, v. a. — julgadet.
ulit, v. a. Sv. — joulet.
uljk 1. juljek, juölk, s. R. — juölgge;
340
Julso.
kommerin&ih müinne juålka, Matth.4,9.
juöljk-lap, Fodblad.
ulka, adv. Sv. = julga.
ulkanas, -nasa, s. = julkas.
ulkas, julkkasa, s. (julkket) bump Syd of
Slag eller Stød.
Julkaset, v. ». (julkket) nu og ba lyde lidt
bumpt, ffralbe [ibt nu og ba.
ulketet, v. mom. (julkket) én Gang ftralbe,
lyde bumpt eller give bump Lyd fra fig;
oaivve must 8uocai guolbbai, atte julketi
vela, mit Hoved flog imod Gulvet faa bet
ffralbebe, gav bump Lyd.
Julkkalet, v. a. (julkket) puffe eller ftgbe
én Gang faa bet giver bump Lyd, føralder
(jfr. norddadet); julkkalim oaivvam sæid-
nai, atte sæidne julketi, jeg ftgbte Hovedet
i Bæggen, faa bet flraldede i Bæggen.
Julkket, v. n. raucum sonare, (— jugget)
give bump Lyd, fftalbe.
Julkotallat, -talam, -tadam, v. con. —
julkotet.
Julkotet, v. cont. (julkket) holde paa at
puffe eller flere Gange føde fan bet flralder.
Jiilksted, v. a. R. (juljk, juljk) calce petere,
fpænde (med Fobden).
Jullai, adj. vebf. jullas I. jullajes, (jullat)
= julaidakkés.
Jullaivuotta, -vuoda, 5. (jullai) — julai-
dakkésvuotta.
ullat, julam, v. ». = julaidet.
fattar julam, 1) v. n. fragorem edere, sire
pere, brage, bunbre; galbma dædno julle,
bet brager i ben frosne Glo (jfr. loaceat).
2) v. a. (dial.) rodere, gnave, gnavle (jfr.
jore
Jullis, adj. fe juollad.
Julles, adj. Sv. julles vuobme, silva varis
consita arboribus, aaben, glisfen Skov.
Jullos, adj. Sv. communis, vulgaris, al
mindelig.
Julludallat, -dalam, v. a. (juollot) føge at
funne affe, afftaa (= liggodallat).
Julmagattet, v. fact. (julbmat) gjøre lige
gyldig, fold, ufølfom.
Julmaget, v. transl. (julbmat) blive lige
gyldig, fob, ugemptlig.
Julmok, adj. vedf. -okis, tristis, telricus,
fold, uføljom mob andre og orbfnap, fur,
mugaen (jfr. juvddo mobf. la&mad, gemytlig).
Julmokastalet 1. julmokastet, v. imd. (jul-
mok) — julmotallat.
ulmotallat, -talam, v. imit. (julbmat) vife
fig ligegyldig, foo, ugemytlig.
ulmos, adj. = julmok.
ulsa, adj. rigidus, crassus et infleribilis,
ftiv, tyf og ulæntelig.
Julsotet, v. habi. crasso et rigido corpore
Julssa.
incedere, (julsso) gaa i en tyf, ftiv, ulen:
felig Dilftand (fom en fub).
Julssat, julsam, v. abit. (julsa) ligge ftiv,
tof og ulænfelig fom en ub.
Julsso, julso, &. homo inflexibilis et crassus,
trunet iem habens, en ftiv, tof og
ulenfelig En, fom fer ub fom en fub.
idattet, v. fact. (jubmat) labe fufe, bure
Længe.
— v. cont. (jubmat) længe ſuſe, dure.
umatet, v. fact. (jubmat) labe fufe, bute.
umes, s. (dial.) = jumia.
umetet, v. mom. (jubmat) fufe, bure én
Gang.
umid, -miéa, s. geminus, Tvilling.
umpel 1. -peles, s. Sv. — jukre.
Jungi, s. Sv. cultellus, liden Kniv, ,Jongje".
juna l. unga, 8. puerulus, Balovoljen Gut,
lan.
unkar, s. juvenis generosus, Junker.
unne, s. Sv. = njudne.
unga, s. — jungi.
juo, adv. jam, allerede.
uobe, adv. fe jo.
uobmo, juomo, s. Rumex acetosa, L. Syre:
græg, Syre; juobmo-mielkke, Cyremalt,
Meælt blandet med Syre og fogt.
Juobba, pron., ; ben ene af to (—
goabba).
Juobbe-jam, adv. Sv. tanto magis, faa meget
mere, (meb Nægtelfe) faa meget mindre.
Juoddan, s. (juöddet) Gn, fom farer haftigt
affted, fom rufer affteb.
— v. subit. (juöddet) i Haſt ſtyrte
affteb.
Juöddestet, v. dem. (juöddet) fare lidt Bur:
tigt affteb.
Juöddet, v. n. ruere, celeriter ferri, fare
na affteb (Golf, Dyr, fajtet Sten), ftyrte
affted.
Juöddetet, v. fact. (juöddet) bringe til at
fare hurtigt affted, til at rufe i Bei.
Juodna, juona, s. studium, consilium, com-
mentum, opinio, Id, Paafund, Agt, bé;
baha, buörre juonak, onbe, gode Baafund,
Anflag; sust læk nu ollo juonak go suo-
nak, han har ligefaa mange Sind fom Gener.
odnai, adj. vedf. juodnas, (juodna) en:
given til flette Paafund, onde Jbrætter.
fram juönjam, v. ». (dial.) — juognat.
Ju
uodatallalet, v. fr. fe juodatet.
uodatallamuå, -muåa, s. — juodatümu&.
Juodatallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. je juodatet. ,
Juodatåmuå, -tebmusa, 5. (juodatet) noget,
fom belvis jfal transportere, fe juodatet.
uodatåstet, v. subit. fe juodatet.
uodatet 1. -tallat, v. a. magna onera, sub-
341
Juoga.
vehere eis in minores parles dividendis aut
validissimis tantummodo jumentis utendis,
transportere eller bære ftørre Læs el. Byrde
affted ved at bele famme i mindre Portioner
eller ved fun at bruge be ftærkefte Dyr ber:
til og lede bet ene Dyr enkeltvis affted;
juodatallat guorme luoka ala, i Portioner
bringe Læsjet op paa Bakken; juodatallat
raido, bele Raiden eller ubtage be ftærkefte
Dyr til at treffe Læsfene affted; juoda-
hallat ovta hærge havvalist rasta raida-
rasa, lebe en Ren ab Gangen over Broen.
Juog3a, juoza, s. ansa cucumae, Hank paa
Gryder.
pig v. a. = juksat.
uoga, 1. juogage, 1. juoga mi, pron. indef.
(manglet Gen.) All. juosage |. juogamasa ;
Loc. juostage |. juoga mastge; Fact.
juonenge |. juoga manenge; Inf. juoida,
juoidage 1. -gen 1. juoga maid; aliquid,
noget (bruges fun i befræftende Sætninger:
i nægtende bruges mikkege); juoide 1.
juoga maid giedagussat, gimpaldet, fysle,
ftelle med noget; juoga man diti biskot,
flrige for en eller anben Ting; oastet juoi-
dage galvoid, at fjøbe nogle Varer; juosag,
adv. nogetíteb8 hen; juöste 1. juosta, adv.
nogetſteds fra.
uogna, s. = jogna.
uognadallat, -dalam, v. fr. (juognat) gjen-
tagenbe gjøre gisfen, utet eller fnart fulten
igjen.
Juognadet, v. fact. (juognat) 1) gjøre gisfen,
utet, lef ved Tørring. 2) gjøre fulten igjen.
Juognasaå, -saga, s. dem. (juonas) libet
Jiftegarn, fom bruges under Jfen.
Juognat, juonam, v. w. 1) rimas agere,
gisne, blive utet, lef ved Tørke; muorra-
littek farga jugnek, Trekar gisne fnart
(jfr. råkkat, luoddanet). 2) statim esu-
rientem fieri, blive hurtigt fulten igjen;
juognagoattep, vi beggnbe at blive fultne
(= borastuvvagoattet).
Juogadakkés, -dakkas, adj. (juökket) til:
bøielig til at bele.
Juogadet, v. a. (juökket) dispertiri, distri-
buere, dispensare, ubbele, fordele, bele med,
flifte, ubffifte, ubligne, udſtykke; ja dam
guökte guöle juogadi son sigjidi buokaidi,
Marc. 6, 41; juogad suina, gæst i læk! bel
meb ham, fom intet har! valddet dam ja
juogadeket dam gaskancedek ! Luc. 22, 17;
væroid juogadet olbmuidi, ubligne Statter
paa Foll; gappalagai, bittai mielde juo-
gadet, ubjtyffe; ædnama smavve bitten
juogadet, ubfiyffe Landet.
uogadæbme, -dæme, s. verb. (juogadet)
Fordeling, Uddeling, Ubftiftning, Ubligning;
Juoga.
sin læskak govsatalle dam beeivalaà juoga-
dæmest, Act. 6, 1.
Juogadægje, s. pers. (juogadet) Deler, For-
deler, Uddeler, Ubflifter; gi læ bigjam muo
juogadægjen din bagjel? Luc. 12, 14.
uogastallat, -stalam, v. fr. — juokkaladdat.
uogaået, v. (ard. (juökket) i Mag bele.
Juogatallat, -talam, 1) v. coni. (juogatet)
labe bele. 2) meutr. pass. blive belt.
Juögekættai, 1) car. verb. (juökket) uben
at dele. 2) adj. vebf. -kættes, ubelt.
Juögestet, v. dem. (juökket) bele, ubbele,
fom fnareft, libt.
Juögetatte, adj. (juögetet) belelig, ubbelelig,
ubffiftelig.
Juögetet, v. fact. (juökket) 1) labe bele,
ubbele, forbele, flifte. 3) funne beles etc.
uögetægje, adj. = juögetatte.
uohaé, adj. R. — juókkeha&.
uöhed, v. a. R. — juökket.
uoho, s. E. — juokko.
uohted, v. a. R. narrare, berette.
uoibmai, adj. vebf. -bmas, (juoibme) jammen:
frympet (paa flere Steder). -bmaivuotta,
s. id. ;
Juoibme, juoime, s. contractio in rugas,
ruga, GSammentrymping, Rynke, Fold (jfr.
luoibme).
Juoibmel, adj. vedf. -bmelis, (juoibme) fam:
menfrympet (paa et enfelt Sted).
Juoibmodet, v. a. (juoibmot) in rugas con-
trahere, fammentrynmpe.
Juoibmot, juoimom, v. n. in rugas contrahi,
frympe fammen.
uoida, pron. fe juoga.
uoigadakkés, -dakkas, adj. (juoiggat) Ben:
given til at fynge, joige. AKA vuoto,
s. id.
Juoigadet, v. cont. (juoiggat) holde paa at
fynge om, befynge; juökke lodde, juökke
olbmu son juoigadi, enhver Fugl, ethvert
Mennefle joigebe han om.
Juoigastallat, -stalam, v. intens. fynge, joige
med Jver og Styrke.
Juoigastet, v. mom. (juoiggat) fynge, joige
én Gang.
Juoigatallat, -talam, v. a. (juoiggat) 1)
fynge, joige om, befynge. 2) neutr. pass.
blive befunget, joiget om.
Juoigatatte, adj. (juoiggat) befyngelig, mulig
at fynge om.
Juoigatet, v. fact. 1) lade fynge, bringe til
at fynge. %) muligt at fynge.
uoigatægje, adj. = juoigatatte.
uoiggalas, adj. — juoigadakkés.
uoiggalet, v. subit. (juoiggat) fynge, joige
lidt fom fnareft.
342
Juökso.
Juoiggam, s. verb. (juoiggat) Syngen, Sang,
QJoiging.
Juoiggat, juoigam, v. a. Lapponum more
canere, tremulo cantw canere, caniare,
fynge paa lappift Vis, tralle, ,joige", joige
om, befynge.
uoikket, juoikam, v. a. Sv. — juoigget.
uok, pron. rel. Sv. qui, fom, ben fom.
uokagvuot, s. Sv. discrepantia, Wlighed.
uokatus, s. Sv. differentia, Forſtjel.
uökeles, adj. Sv. distinctus, separatus, fær»
ſtilt, forſtjellig.
Juökeves 1. juökemes, adj. Sv. divisibilis,
belelig, fom fan beles.
Juökkaladdat, -ladam, v. fr. (juökket) bele,
ubbele etc. Durtigt, eller flere Ting, eller
til flere.
Juökkalas, adj. (juökket) flink til at bele,
ubbele.
Juökkasaddat, -sadam, v. fr. (juókkaset)
bele fig (om flere).
Juökkaset, v. ». (juókke) dispergi, in di
versas partes abire, gaa til hver fin Kant,
dele fig.
uökkaå, adj. = juökkehas.
uökke, adj. quisque, enhver; juökke okta,
hver en; juökkebæivvasaå guösse, en bag
lig Gjæft; juökke baikest, overalt.
Juökkehaå, -haga, adj. (bruges tun fubftan:
tiviff) quisque, enhver.
Juökkelet, v. subi. (juókket) i $aft bele,
ubbele.
Juökkem, s. verb. (juökket) Deling, Ub.
deling, Fordeling; lavllujuvvut galg
juökkem salbma, ber ffal fynges en Salme
under Ubbelingen.
Juökket, juogam, v. a. dividere, distribuere,
describere, dispensare, bele, ubbele, afbele,
flifte; galgga jukkujuvvut vide sagjai, bet
ſtal deles i fire Dele; jafoid læ juökke-
men, han ubbeler Mel; datusim jukkujuv-
vum moadde ladnji, jeg vil have bet ajbelt
i flere Rum; valddet daid rudaid jukku-
jubmai gaskanædekl! tager disſe Menge
til Fordeling blandt eder! i læk vela jukku-
juvvum attam rokke mannel, bet er endnu
ife fliftet efter min falig Fader.
Juokko, juogo, s. (juökket) Deling, lb.
beling, Afdeling; son datto bigjat daid
rudaid jukkui, han vil overlade biàje Penge
til Udbeling; &aece-juokko, Vandſtjel; uc-
ceb juokko, Unberafdeling.
Juokos, adj. Sv. varius, divisus, afbelt,
afſtilt.
uokot, v. ». Sv. dividi, deles, blive belt.
uoksa, juovsa, s. Sv. arcus, Bue; juokseb
kielddet, fpænde Buen.
Juöksot, v. a. (dial.) artibus magicis mor-
Juölga.
bum sanare, ved magiffe Runfter at læge
Sygdom, fom er paahekjet (jfr. juovsatet).
Juölgag, adj. (juölgge) fom har Job, Jøde
ber; —fobet, —fgbbet; olmu læ guovte-
juölgag, sivet njæljejuölgag, Menneſtet
er tofgbbet, Kvæget firfgbbet.
uólgaiduttet, v. fact. — juölggadet.
uölgaiduvvat, -duvam, v. subj. (juölgge) faa
Brug af Benene, faa Styrte i Benene; im
væje juölgaiduvvat, jeg orker iffe at fomme
dk, «aka, e (
tuo! -gaka, s. (juölgge) animal i-
J bus instructum, et Dyr, fom har —
uölgalassi, adv. — juölggasi.
uölgasalli, adv. — juölggasi.
sed. -gata, s. dem. (juölgge) en liben
Jod.
Juölgetesvuotta, -vuodta, s. (juölgge) Mangel
paa Styrke i Fodderne; juölgetesvutti 8ad-
dam, jeg mifter Brugen af mine Fødder.
Juölgetuttet, v. fact. (juölgetuvvat) berøve
nogen Brugen af Benene, Styrken i Benene;
davdda muttomin juölgetutta olbmu, en
Sygdom berøver undertiden Foll Brugen af
Benene.
Juölgetuvvat, -tuvam, v. subj. (juölge-
tæbme) mifte Brugen af, Styrten i Benene.
uölgetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(juölgge) fom ingen Fodder har, fom ingen
Styrke har i Fødderne.
Juölggadet, v. instr. (jnölgge) forfyne med
Fødder, fætte Fodder under; j. bævde, fette
Webber under et Bord.
Juölggai, adj. vedf. juolggas, (juölgge) fom
bar ftore eller lange Fodder.
Juölggaivuotta, -vuoda, s. (juölggai) ben
Egenſtab at have ftore el. lange Fedder.
Juölggalet, v. subi. (juölggat) hurtigt, tib
ligt fomme paa Benene, begynde at gaa
(om Børn).
ee l. -8i, adv. (juölgge) pedibus, til:
ODS.
Juölggasaå, -saga, adj. — juolgag, men
bruges fun med Talord foran.
Juölggat, juolgam, v. w. a. (juölgge) 1)
begynbe at funne gaa; manna juölgga-
oatta, Barnet begynder at gaa. 2) fætte
ødber under — juölggadet.
Juölgge, juölge, s. pes, tob, Ben, Sokkel,
Stolpe; bævdde njælje juölge alde orro,
Bordet hviler paa fire Fodder; gintaljuólgge,
Syfeftage.
uölgge-aitte, s. Ctolpebob.
uölgge-bardne, s. filius spurius, uægte Søn.
uölggebælag, adj. fom fun har én tob.
uölgge-bælgge, s. Tommeltaa.
uölgge-davdda, s. Fodſygdom, Pobagra.
uölgge-davgge, s. Fodbue, Bue, fom fpændes
med oben.
343 Juona.
Juölgge-gavva, s. poples, Haſe.
Juölgge-gukko, s. en Fods Længde.
uölgge-gukkadak, -daga, s. — j. gukko.
uölgge-lakke, adj. fom er lemlæftet paa ben
ene Jod.
uölgge-manna, s. spurius, uægte Barn.
uölggeruå, -ruSa, s. ben Ende af en Rye
eller Tæppe, fom ligger over SBenene eller
hænger neberft under Bævingen (jfr. oaiv-
verus). !
Juölgge-suorbma, s. digitus, Taa.
Juölgge-vuoddo, s. planta pedis, Jobjaale.
Juölguå, -guéa, s. (juölgge) ostium, aestu-
arium, » in quo fluvius in mare se
evolvit, en Elvs Ubløbsfted i Søen (mobfat
oaivuà).
uölkemes, s. (dial.) Sfibaanb (jfr. juksa).
uollad, adj. vebf. jullis, laxus, spatiosus,
apertus, rummelig, vid, aaben; jullis gakte,
en rummelig Rufte; jullis vuobme, et rum:
meligt, aabent Dalføre.
Juolladas, -dasa, s. (juollad) et rummeligt
Sted, Plads, hvor man fan være uden at
trænges.
Juollanattet, v. fact. (juollanet), 1) gjøre
rummelig, ubvide. 2) tømme.
Juollanet, v. transl. (juollad) 1) blive rum⸗
melig, ubvide fig. 2) blive tom, tømmes
(jfr. guorranet).
uolled 1. juollegas, adj. = juollad.
uolles, adj. Sv. commodus, tranquillus,
befvem, rolig; juollet, adv. id.
uollo, s. Sv. otium, tranquillitas, Ro, Stilhed.
uollodet, v. «. concedere, €, afe,
afftaa, overíabe, inbrgmme (jfr. liggodet);
juollodakgo munji suinid dallas-nare, fan
bu overlade mig jaa meget Senner, at jeg
faar i Romagerne? -dåstet, v. . dd.
Juollolet, v. ». (juollot) en fort Stunb, fom
fnareft funne affee8, være tilover8 (jfr. lig-
golet).
Juollot, juolom, v. n. superesse, sine desi-
derio dari posse, være tilovers, funne af.
fee (jfr. liggot); juollogo dust munji
gakte, har bu en Kufte tilovers for mig,
at overlabe mig? rudak æi must jullum
dudnji nu ollo go sittik, jeg funbe iffe
unbvære faa mange Benge, fom bu vilde
have; must læk barggek dam made, atte
juolom dudnji vækken, jeg har faa mange
Arbeidere, at jeg fan affe nogen til bin
Hjelp. -lostet, v. dem. id.
uolpe, 8. Sv. truncus, Træftamme, Bjælke.
uomek, -meka 1l. -meha, s. Tvilling (—
jumià).
Juonalaö, -laga, adj. (juodna) fom har mange
Sveer, Paafunb; bahajuonalaà, ondſtabs⸗
Juona.
fuld, fom har onde $enfigter; buórejuona-
lag, fom har gode Henfigter, velfindet.
Juonalaåvuotta, -vuoda, s. (juonalaö) Sindet⸗
feb, Sind, Baafund.
Juone, s. Sv. semita sive vestigia, quibus
per nivem progressi sunt tarandi tem-
pore hiberno, Vei i €ne efter Rensbyr om
Binteren.
Juonas, juognas 1. juogna, adj. vebf. juogna,
1) hiulcus, rimosus, gisjen, utet, fom ei fan
holde noget hemmeligt. 2) mox esuriens,
fom fnart bliver fulten igjen.
Juonas, juognasa, s. refe sub glacie usita-
tum, Garn, fom bruge under Iſen; juonas-
guölle, Fiſt fanget i Garn under Jfen.
Juonasmattet, v. fact. (juonas) gjøre gisfen,
utet.
Juonasmet, v. comp. (juonas) blive gisfen,
utet, utættere. -muvvat, v. ». id.
Juonastallat, -stalam 1. -stadam, v. factit.
(juonas) fysle med at fette Garn ub under
e
n.
Juonastatte, adj. (juonas) muligt at fætte
Garn ub under Jfen.
Juonastattet, v. fact. (juonas) 1) labe fætte
Garn ub under Jjen. 2) være muligt at
[ette ub Garn; i dast juonastatte, her laber
Es fig ife gjøre at jette Garn ud under
fe
n.
Juonastet, v. a. (juonas) [ette Garn ub
under Jfen.
Juonasvuotta,
bed, Utæthed.
uomi3, s. Sv.
uorbbe, adj.
-vuoda, s. (juonas) Gisfen-
== jumià.
(juorbbot) vebf. -bes, uftø,
rullen (— juorbehas).
Juscbbeiet, v. subit. (juorbbot) i aft valle,
tulle. :
Juorbbot, juorbom, v. ». in utramque partem
vacillare, oscillare (de navigiis), være ujtg,
tulle (om Yartøi); vanas juorbbo, Baaben
ruller (jfr. juovz30t).
Juorbehas, adj. (juorbbot) mobilis, vacil-
lane, uftø, rullen.
Juorbetet, v. mom. (juorbbot) én Gang
rulle eller vakle.
Juorbetet, v. fact. (juorbbot) bringe til at
vafle, rulle.
uörbohas, adj. — juorbehas.
uorbohastet, v. fact. = juorbetet.
uore, 1. juoreg, juored, s. Sv. dubitatio,
Soil.
uorestet, v. dem. Sv. (juore) tvivle libt.
uoret, v. n. Sv. (juore) dubitare, tvivle.
uorjet, v. a. Sv. parcere, ffaane, fpare.
uorostaddat, -stadam, v. v. (juorre) dubi-
tare, tvivle.
Juorrat, v.a. Sv. moliri, machinari, atbeibe
paa, omgaaed med.
344
Juovsa.
Juoskos, adj. Sv. rigidus, ftiv, told.
Juossa, adv. Sv. man juossa? quando? quam
cito? naar, hvor fnart?
uosso, adj. stulius, taabelig (— jalla).
uo-vagge, nom. propr. loc. Elsnæsdalen i
Tromsø Amt.
Juovaiduttet, v. fact. (juovva) gjøre mere
uret.
Juovaiduvvat, -duvam, v. subj. (juovva)
blive mere uret, antage mere og mere denne
SBejfaffenbeb.
Juovatuttet, v. fact. (juovatuvvat) berøve
eller frigjøre, venfe for Ur.
Juovatuvvat, -tuvam, v. subj. (juovatæbme)
berøveå, blive fri for Ur.
Juovatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (juovva)
fom er fri for Ur, fom ingen Ur har.
uovdok, s. plur. — jevdok.
uovgadattet, v. fact. (juovz50t) bringe til
at tuage én Gang, én Gang rugge paa.
Juovsadet, v. mom. — juovzetet.
Juov3as, juov33as, adj. mobilis, vacillans,
uftø, vuggenbe, vaklende; bævdde, vanas
læ juovzas, Bordet, Baaden tugget.
Juovsetet, v. mom. ( juovzzot) en enfelt Gang
vugge, valle.
Juovggot, juovzom, v. n. nutare, vacillare,
vugge, valle, ftaa ujtgbt; bævdde juov330,
go latte i læk dielves, Bordet rugger,
naar Gulvet iffe er jævnt (jfr. juorbbot).
Juovsse, s. (juovssot) Cn, fom rugger, v
ler; juov33e-vanas, en uftø Baad.
Juovketet, v. mom. venire in mentem, plub:
felig, med én Gang rinde i Qu; æska dal
juovketi mu oaivvai, netop nu randt bet
mig i Qu, faldt bet mig ind.
Juovila (byppigft i Plur. juovlak), s. fesium
nativitatis Christi, Julehøitid, Jul; vuo-
sta juovlla-bæivve, førfte Juledag; sodna-
bæivve juovlei mannel, Søndag efter Jul;
daid juovleid 1. dain juovlain devdi son
30 jage, i benne Jul fyldte han 30 Sar.
uovnen, adv. Sv. seorsim, separatim, for
fig felv, abffilt et Ctptfe fra. Å
Juovnna, juovna, s. iransiius, naturlig Bei
eller Pasjage (gjennem Gov, Ur, i Glo for
Baad).
Juovsatet, v. a. efficere (artibus magicis)
ut fur. domino, quod furatus est, referat,
aul ut feri tarandi ad venatorem apprd-
pinquent, aut ut malum å mago impre
calum in ipsum revertatur, bevirke (ved
magifte funjter) at Tyven bringer Eieren bet
ſtjaalne tilbage igjen, eller at funne faa vilde
Dyr (Bildren) at fomme til Skytteren, eller
faa bet af en Troldmand paagnffebe Dude
til at vende tilbage til ham fel; galle mon
juovsatam du galvoid dudnji ruoktot, jeg
Juovsa.
flal nof gjøre, at Tyven bringer big bine
Sager tilbage igjen.
Juovsatæbme, -tæme, s. (juovsatet) ben
Kunft at funne faa noget ftjaalet tilbage eller
faa Bildt til fig eller bet paaønffede Onde
at vende fig til Ønfteren.
Juovsatægje, s. verb. (juovsatet) Gn, fom
fan bringe Tyvekofter tilbage etc.
Juovva, juova, s. moles lapidum, lapides
congesti, Ur, Gtenhaug.
Juovvai, adj. vebf. juovvas, (juovva) uret,
fulb af lire. .
Juovvet, v. a. Sv. locum parare, give Blads,
Stum for.
Juovvanet,
Indpas.
upca 1. jupce, s. Sv. — jukea.
ura, adv. prorsus, plane, juft, netop,
aldeles; jura goabmer govdo, netop en
Haandsbred; i lem jura nuft, bet var ilfe
netop faaledes.
uraidet, v. n. — huraidet.
urbbolas, adj. — juorbehas. .
urda, jurddaga, s. cogitatio, opinio, Tante,
Mening; tiegnalis jurddagi vuöllai 8ad-
dat, falbe i bybe Tanker; jurddagtaga,
tanfeløft; bodos jurddagak, Strøtanker; æra
jurddagid oa330t, faa andre Tanker; juökke
ade diti jurddagid aldsesis dakka, i en:
hver Sag har han SBetenteligbeber; i lem
mu jurddagest su ueaBet, bet var iffe min
Mening at ringeagte ham; ovta guvllui
jurddagak, Overensftemmelje i Meninger;
jurddagides toakest adnet, holbe fine Tanker
famlebe; jurddagides siste maidegen adnet,
: have moget i Tankerne, ruge over noget.
urdahaddat, -hadam, v. a. — jurda&addat.
urdahet, v. a. — jurdeàet.
urdaåaddat, -Sadam, v. con. (jurdaset) i
Mag holde paa at overlægge, overtente;
færttim vuost a8e jurddasaddat, jeg maa
førft overveie Gagen.
Jurda&am, s. verb. fe jurdeset.
urdaåatte, adj. (jurda&et) tænfelig.
urdaået, v.. a. (jurda) cogitare, putare,
tente, tenfe paa, paatente, Detente; jurda-
8akgo odne matkai? tenfer bu big i Vei
idag? maid jurdasak? hvad tænfer bu,
ienfer bu paa? im diede, maid galgam
jurdaset su birra, su dafhost, jeg veb ilte,
hvad jeg flal tenfe om ham, med Henſyn
til ham; im bahast su birra jurda8, jos
son dam dakka, jeg vil iffe tænfe ilbe om
ham, om han gjør bet, jeg fortenfer ham
iffe i at gjøre bet; jurdaBam-fabmo, -nafca,
Stenfeeone, Tenkelraft; jurdasam-loppe,
v. n. Sv. (juovvet) faa Plada,
Tenkefrihed; jurda&am-sargastek, Sane. |]
ſtreg.
345
Juska.
Jurdaskættai, car. verb. (jurdaset) 1) uden
at tente. 2) adj. vedf. -kættes, ubetæntt.
Jurdasæbme, -åæme, ^s. verb. (jurdaset)
Tænten, Tenkning, Cftertante.
urdaåægje, s. pers. (jurda&et) Tænter.
urdatet, v. a. — jurdaset.
urddaladdat, -ladam, v. fr. (jurddelet) fofte
Tanken fnart paa dette, fnart paa hint; j.
færra maid, tenfe fnart paa bet ene, fnart
paa bet andet.
Jurddaldattet, v. fact. (jurddelet) labe fatte
Ondt, ,Gan" paa, lade (veb en Magiter)
Dnbt fomme over nogen; j. baha olbmu
ala noaide bokte, fætte Bust paa nogen
ved en Trolbmand.
Jurddelet, v. subit. (jurddet) tente én Gang,
tænfe eller (etie Ondt paa nogen, ønfte;
noaidde læ jurddelam baha mu ala,
SUrolbfarfen har fat Ondt paa mig; son
jurddeli jecas ulvvon, han tenfte fig til
at blive, forvandlede fig til en Humle.
Jurddelkættai, 1) car. verb. (jurddelet) uben
at tene. 2) adj. vebf. -kaettes, ubetæntt.
Jude jurdam, v. a. (min. us.) cogitare,
tente.
urdo, s. R. — jurda.
urdæti 1. -dæhi, adv. — jure.
urra, jura, s. sirepilus, 9arm (af fvern).
urrat, juram, v. ». — hurrat.
Jursadet, v. cont. (jurssat) i Mag holbe paa
at gnave.
ursakættai, 1) car. verb. (jurssat) uben at
gnave. 2) adj. vebf. -kaettes, ugnavet.
ursan, jurssan, s. (jurssat) Gnaver.
ursastet, v. dem. (jurssat) gnave lidt, i jajt.
ursatas, -tasa, s. (jurssat) noget Afanavet,
noget, fom er gnavet paa, en Levning af
noget, fom er gnavet paa (= jurssujuvvum
bacatas).
Jursatatte, adj. (jursatet) mulig at gnave,
gnavelig.
Jursatet, v. fact. (jurssat) 1) lade gnave. 2)
funne gnaves, være muligt at gnave.
urssalas, adj. (jurssat) hengiven til at gnave.
urssalet, v. subit. (jurssat) i Haſt gnave.
urssat 1. jursset, jursam, v. a. rodere, gnave;
j. biergo davtest, gnave Rjød af et Ben; im
sate borrat, ferttim jurssat, jeg fan iffe
fpife, jeg maa anave.
Jurt, jurtåg, s. R. — jurda.
urted, v. a. R. = jurddet.
— v. a. R. dubitare, tvivle.
urüd, v. ». R. — jorrat.
us, conj, — jos.
usde, adv. — josde.
uskalet, v. mom. (juskotet) én Gang ftgbe
eller flaa faa bet giver Lyd.
Juska. 846
Juskaået, v. tard. (jusket) faa [maat brage
eller fynge i Iſen ved Stød af Japil.
uskatallat, - , v. fr. = jusket.
usket, v. n. mugire quum glacies baculo
* mucronato pulsatur, brage, give Syb i Is
ved Stød af Ispig.
Jusketet, v. n. Sv. 1) enize laborare, av
beide haardt, firebe. 2) vocem edere, lyde,
give Lyd fra fig.
Jusketet, v. mom. (jusket) én Gang 'give
Lyd, brage i Q8 ved Gtød af Ispig.
Jusketet, v. n. Sv. ad aliquid offendere,
ftgbe fig mob noget. -tastet, v. dem. id.
Juskotallat, 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. (juskotet) holbe paa at ſtikke eller ftøde.
Juskotet, v. a. pulsare, ferire (glaciem
hassle) ftøbe el. ftiffe (med Gto, Pigftav
å Qfen); sobin juskotet jiena, ftiffe i Iſen
med Pigftav (for at faa éul eller prøve om
ben er filfer).
Jussot, jusom, v. mn. suggrunnire, fmaa:
grynte (om Gris).
Justan, s. baculus mucronatus ad glaciem
perforandam, Bigftav el. Ispig til at hugge
$ul i 38 med.
Justaset, v. tard. (justet) i Mag hugge Gul
i Is med Jspig.
Justatak, -taga, s. (justet) Gted, hvor man
har hugget Qul i 38.
Justelet, v. subi. (justet) i Haſt, fom fnareft
hugge Sul i 38.
Justestet, v. dem. (justet) en entelt Gang
hugge å Jfen med Japig, ftgbe med noget;
justesti su oaive ædnami, han fødte hans
$oved mod Jorden. — -
Justet, v. a. baculo mucronato glaciem. per-
tundere, ftilfe eller hugge med Ispig Hul
i 2 ftébe med noget; j. jiena, hugge Gul
i Gs.
Justetatte, adj. (justetet) muligt at hugge
$ul i Qs. E
Justetet, v. fact. (justet) 1) lade hugge uf
i Qs. 2) funne hugges, vore muligt at
hugge ul.
ut, jude, s. R. discus, patina, Jad.
utte, conj. Sv. quod, quia, at, efterfom.
ütted, v. a. R. narrare, fortælle.
uttet, v. n. Sv. — jottet.
uttus, s. Sv. animal, bestia, Dyr, Kvæg.
uttus, -ttusa, s. fabula, Eventyr (— suvcas).
ucaidet, v. ». (juecat) bure.
ucatet, v. fact. (juceat) lade bure.
ucetåstet, v. dem. (jucetet) bure lidt én
Gang.
ucetet, v. mom. (juccat) én Gang bure.
ucca, juca, s. strepitus, mugitus, Dur.
uccalet, v. subi. (juceat) bure lidt, fom
fnareft.
Jreggai.
Juccat, jucam, v. ». fremere, strepere, tute,
brufe (jfr. jubmat, loaccat).
Juvddo, adj. vebf. juvdos, negligens, incurio-
sus, frigidus, ligegyldig, negligent, folb.
finbig; gæsage l. geenge vudstai j. let,
være ligegyldig, folb imod nogen; j. moars-
sasis, fold imod fin RKjærefte; savcea læ
juvddo labbasis, Sauen er ligegyldig mob
fit Lam.
— v. fact. (juvddot) gjøre ligegyldig,
old.
Juvddot, juvdom, v. n. (juvddo) negligen-
tem firi, blive ligegyldig, told, negligent.
Juvddovuotta, -vuoda, s. (juvddo) Sigegyl
bigbeb, Kulde. :
uvdos, adj. — juvddo.
Jevdot, adv. (juvddo) ligegylbigt, foldt, negli
gent.
uvz3ulas, adj. — juvzudakkés. —-
—— -dakkas, adj. (juvssot) til:
bøielig til at rugge.
Juvsudet, v. cont. (juov330t) holde paa at
vugge, vakle.
uvagun, adj. — juvzudakkés.
uvlla, -vla, s. rota, et Hjul.
uvsakættai, 1) car. verb. (juksat) uben at
naa, inbhente. 2) adj. vebf. -kættes, uop:
naaet, uinbbentet.
Juvsatallat, 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
meutr. pass. (jukset) inbfentea, naae8.
Juvsatatte, adj. (jukset) opnaaelig, inb.
hentelig.
Juvsatet, v. fact. (juksat) 1) labe inbhente.
2) funne indhenteg, naae8.
uvvuted, v. fact. R. — jugatet.
Lo 8. dem. R. = jogas.
Jædadasuvvat, -3uvam, v. subj. (jeddit)
blive trøftet, labe fig trøfte; galle mon
viggim dam læska riebo jeddidet, mutto
i jæddaauvvam, jeg føgte nof at trøfte ben
ſtakkels Gnfe, men hun lod fig ilte trøfte.
Jaeddatuvvat, -tuvam, 1. -huvvat, -huvam,
v. subj. — jæddasuvat.
aedgnot, v. n. = jadgnot.
ægadåstet, v. dem. (jægadet) adlyde lidt,
en enfelt Gang; dam ovta have os3om
du jeegadüstet veha8, benne ene Gang [aar
jeg ablybe big lidt.
Jægadet, v. a. obedire, ablyde; i son jægad
gænge, han ablyber ingen; olmud bærre
jægadet ibmela æmbo go olbmuid, ab.
5, 29.
Jægaldakkés, -dakkas, adj. (jægadet) ftint,
fnar til at adlyde. -vuotta, s. id.
ægamættom, adj. = jægotæbme.
æggai, adj. vedf. jæggas 1. jæggajes,
(jægge) myret, fuld af Myre.
Jægga. 347
Jæggaiduvvat, -duvam, v. subj. (jægge)
blive meget myret eller mere myret.
æggastak, -staga, s. (jægge) myrlændt Mart.
legge, s. terra uliginosa, Myr, Morads, Mote
(jfr. suogno); tacce-jægge, Basmyr; luóme-
jægge, Multemyr.
ægge-gieva, s. Vlodmyr.
ægnot, v. n. — jiegnot.
ægolas, -la3a, adj. (jægadet) obediens, lydig.
ægolaåvuotta, -vuoda, s. (jeegolaà) Lybighed.
ægosmuvvat, -muvam, v. comp. (jæga-
det) blive lydigere.
Jægotesvuotta, -vuoda, s. (jægotæbme)
Ulydighed (— æppegulolasvuotta).
tuvvat, -tuvam, v. comp. (jægotæbme)
blive ulybigete.
Jægotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (jæga-
det) contumazx, ulydig (— æppegulolas).
Jægalduvvat, -duvam, v. subj. (jægel) blive
tigere paa Moje; duoddarak læk jægal-
duvvam, yjelbene ere blevne rigere paa Mofe.
Jægaskat, s. (jæges) Glindet af en ftot og
hvid Sel.
ægel, jækkal, s. Cladonia rangiferina,
J Hoffm. Mofe, 8tenlav. NS
ægel-bordatak, -taga, s. — jeegelgaikotak.
ægeldet, v. a. (jægel) famle fammen Mofe
= jækkelid borddet).
el-gaikotak, -taga, s. (jægel) Mofe-
famlingsplads, Sted, hvor man famler Mofe.
ægel-guppa, -guba, s. (jægel) Mofehaug.
ægelkættes, adj. (jægel) tun vebf. mofeløs..
ægelmættos, 1.
mojelg8.
Jægeltuttet, v. fact. (jægeltuvvat) bergoe
Mofe, gjøre moſelss.
Jægeltuvvat, -tuvam, v. subj. (jægel) blive
uben Moſe, blive mofelgs.
ægel-toaltto, s. (jægel) Mofellump.
ægelægjai, adj. vebf. -ægjas, (jægel) tig
paa Moje, fom har yppig Mofe.
Jæges, jækkas, 5. phoca ingens et alba,
ftor, hvid Sal.
-mættom, adj. (jægel)
Jægestet, v. dem. (jækket) holbe tæt, holde
Vand en liden Stund.
Jægetatte, adj. (jækket) fom fan bringes
til at holde Band, til at være tæt.
ægetet, v. fact. (jækket) bringe til at være
tæt, til at holde Band; mi be sille jægeta?
hvad fan vel gjøre et Sold vanbtet?
Jægotesvuotta, -vuoda, s. (jægotæbme)
Utætheb.
Jægotuttet, v. fact. (jægotuvvat) gjøre utæt,
utættere.
ægotuvvat, -tuvam, v. subj. (jægotæbme)
blive utæt, utættere.
Jægotæbme, adj. vedf. -tes, (jækket) rimo-
8us, aqam transmittens, utet, let.
Jærga.
æhna, s. (dial,) = jetanas.
aeje, s. Sv. vestigia animalium et ferarum,
Spor efter Dyr.
æjet, v. n. Sv. errare, tage Veil.
ække, s. fe jiekke.
ække, adj. vebf. jækkes, (jækket) soli-
dus, aquam non transmittens, tet, vand-
tæt; taccejækken dakkat, gjøre vanbtæt.
Jækkel, adj. vebf. -kkeles, (jækket) fom
er udmeærfet til at holde Band.
Jækket, -jægam, v. a. aquam non trans-
mittere, være tæt, holde Vand inbe eller
ube; æi buokak sate bessit nu, atte jækka,
iffe. alle funne lægge Næveren faalebe8, at
bet er tæt.
ækko, jæko, s. = jiekko.
æla, &. Sv. frigus, Kulde (— jiello).
ælakas, adj. serenus, tlar (om Luft).
ælakastet, v. n. (jælakas) Sv. serenari,
blive Hart, Marne (om Beir).
Jælas, s. = joles.
Jælgas, jælggas, s. vestigium leniter im-
pressum, fvagt Spor efter noget.
Jælgastet, v. a. oriterium vesligit cernere,
fe et libet Tegn til Spor efter noget.
ælle, s. — gjælle.
ællo, jælo, s. 1) fissura, Spræt i Tre. 2)
locus in caelo lucidus, en Har Flok paa
Himmelen.
Jællot, jælom, v. n. rimas agere, fprætfe,
faa Sprætter.
Jælodakkés, -dakkas, adj. (jælodet) til
bøielig til at fprette.
Jælodet, v. fr. (jællot) her og ber faa
Sproekker.
ælok, adj. Sv. = jælodakkés.
æradet, v. fr. (jærrat) nu og ba faa fmaat,
lempeligt fpørge, fritte. ;
Jæraldak, -daga, s. (jærrat) Gpørgåmaal
(= gácaldak).
ærastet, v. dem. (jærrat) faa fmaat fpørge.
ærataddat |. -tallat, -tadam, -talam, v. fr.
(jæratet) nu og ba efterfpørge.
Jæratakkés, -takkas, adj. (jæratet) tilbøie-
lig til at fpørge efter, efterfpørge, ſporge⸗
Lyften; son le muosetes, jæratakkés ol-
muà, han et et plagjomt, fpørgelyftent
Menneſte.
Jæratet, v. a. exquirere, sciscituri, efterſporge,
fpørge flittigt, ngie efter, udſporge, ubfritte;
j. girjid, fpørge efter Bøger; du ædne ja du
vieljak jæratek du, Marc. 3, 32; jæra-
teket visut mana harrei, Matth. 2, 8.
Jæratæbme, -tæme, s. verb. (jæratet) Efter⸗
ſporgſel.
ærek, s. — jierek.
ærga, s. (dial.) — jierbme.
lat I. jælli, conj. Sv. sive, eller.
Jærga.
Jærga, adv. Sv. 1) parum, libet, ringe. 2)
tate jærgast, quod subsequitur, bet, fom
følger ftrafs efter, fom fommer umibbelbart
ovenpaa
ærgal 1. -galac, adj. R. = jiermalas.
ærgalagai, adv. continuo, proxime inter
se, lige efter Dinanben, nært efter hinanden;
soai læba jærgalagai, de eve lige efter
Binanben (i Fødfel.
Jærgalagaå, -lagata, adj. subsequens, fom
følger eller tommer lige efter en anden.
Jærgadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
imit. (obsol.) invitum. se simulare, lade
fom man ilfe vil, fljønt man gjerne vil.
Jærkkot, jærkom, v. a. (obsol.) acuere,
hvæsfe.
Jærralet, v. subit. (jærrat) i aft fpørge én
Gang; jærralim sust dusse dam ovta
sene, jeg fpurgte ham iffum om bet ene
Drd, ben ene Zing.
Jærram, s. verb. (jærrat) Spørgen, Spørga-
maal; jærram bokte oa330t diettet mai-
dege, ved Gpørgsmaal faa noget at vibe.
Jærrat, jæram, v. a. quaerere, interrogare,
inquirere, fpørge, tilfpørge, abfpørge, fpørge
efter, høre fig om efter; mon aigom jærrat
dist ovta sane, jeg vil fpørge eder om en
Ting; maid don jærak, gen don jerak?
hvad fpørger bu om, hvem fpørger bu efter?
gænge mannai j., fpørge efter nogen; si
jerrujuvvujegje, be tiljpurgte8; dat jerru-
juvvum aá8e, ben omfpurgte Gag: i 8ad-
dam jerrujubmai, bet fom ilfe paa Bane,
ber blev iffe Gpørgsmaal berom; ferttik
348
Jöne.
balvvalusa aldsesad jærrat, bu faar fpørge
big om efter Ljenefte.
Jærro, jæro, s. (jærrat) Spørgfel efter, Sporgs⸗
maal efter; jærro galle farga Sadda I.
boatta dam mannai, ber bliver nof fnart
Gpørgamaal derefter; jæro vudllai Baddat,
blive Spørgfel efter.
Jærto, s. (dial) abyssus, profundum, 9
grund, Dyb, bundløs Myr.
Jæsan, jæssana, s. membrum, artus, tw,
Ledemod.
æskotet, v. a. Sv. — jæratet.
ættanas 1. jaettenes, s. gigas, Jøtun, Syattt.
ættemas, s. Sv. (jættet) dicendum, noget
at fige, noget, fom ſtal figes.
ættestet, v. dem. (jættet) fige et entelt Drb.
aettet, v. a. dicere, fige.
ættetek 1. jaettetkenna, adj. Sv. (jættet)
uubfigelig.
Jævda, adj. aequus, rectus, jævn, lige, ben,
ret i Ranten; roggid dævddet vai jævda
Badda, udfylbe Hullerne for at bet fan blive
jævnt (fe jevddit ete.).
Jævdavuotta, -vuoda, s. (jævda) Jævnhed,
Rethed.
Jævdok, s. plur. lati lapides, qui inira
ostium tugurii Laponis maritims ab utro
que latere erecti habentur, brede Stene, fom.
haves opreifte paa begge Sider indenfor Døren
i en Sølapd Hytte.
ævetat, v. a. = jievttat.
ömmet, s. (dial) — jumià.
öne, s. (dial) — seno.
K.
In sermone Lapponico puriore litera
K non in initio. vocabulorum. vere Lappo-
nicorum ponitur. Tantummodo in paucis
vocibus foris sumptis K litera, scribi solita
est et paullatim aliqua ex parte incolae
hunc sonum pronuntiare — sunt,
ex. gr. Kristus, kruvdno eic. Sed in Lap-
ponico Suecico multo frequentius K sive Q
Scribitur in initio vocabulorum, quamquam
eliam. in hac dialecto pronuntiatio vera et
mazime vulgaris G quam. K similior est.
Infra igitur ex Lapponico Suecico non nisi
eae voces ab K incipientes locum habebunt,
quibus in Lapponico puriore nulla ab G
incipiens forma respondet. — Reliqua, literis
K vel Q scriptae, sub G invententur.
K forefommer i bet renere Lappift iffe
fom Begyndelſesbogſtav i ægte lappiſte Ord.
Kun i nogle faa laante Ord har man pleiet
at ffrive å og efterhaanben tilbels vænnet 8e
folfningen til Ubtalen af famme f. EH. Kristus,
kruvdno og nogle flere. Q foenft Lappiſt er
bet berimob langt alminbeligere at flrive &
eller i å Begynbeljen af Ord, men ben virke
lige og alminbeligfte Ubtale ligger ogfaa i
denne Dialekt nærmere OG end K. Ger anføres
berfor af ſvenſt Lappift fun be Ord paa S,
fom iffe have nogen tiljparenbe Form paa 6
i ben renere Lappiſt. De øvrige, ber ſtrives
med f el. O, ville findes under G.
K I. kenna. K in fine vocabulorum Lapp.
Swec. saepe significationem privativam
K&.
habel ex. gr. ostek: non venditus. K har
i Sv. Lappiff i Enden af Ord ofte privatio
Betydning, f. Gff. ostek, ufjgbt; takkak,
ugjort; jættetkenna, uubfigelig.
Ké, pron. Sv. (dtal.) = gi.
Kab I. kav 1. kava, kappåg, s. E. — gaba.
Kabbol, s. Sv. lasciviae piscium praeludium,
Begyndelfe til Reg af Sit, naar Fiſten be
gynder at fomme til be Steder, hvor ben
pleier at gyde Rogn.
Kabja, s. R. Støv (= gavja).
Kåblané, adj. R. aegrotus, fyg.
Kabmak etc. 5. fe gama etc.
Kabnje, s. Sv. umbra, quae aegre conspici
potest, en Skymt eller Skygge af noget.
rer v. n. Sv. (kabnje) neppe ſtimtes
ang Afftand).
Kd apte, v. a. R. perdere, mifte.
Kadde etc. s. fe gadde etc.
Kadi, s. R. cutis, Hud.
Kadket 1. kadkacet, v. n. Sv. paululum
aut msnulatim ningere sive pluere, ine
eller regne ganffe fmaat.
Kadva, s. Sv. membrum genitale muliebre.
Kadvak 1. kadves, adj. Sv. (kadva) —
Kagek, s. Sv. Pc oni ferreum,
lignea — excavantur, Huljern (= visst),
Kagi, s. R. — gazze.
Kagget, v. a. Sv. cibos infantibus mandu-
care, tygge Mad til Børn.
Kahp, s. K. — gavppe.
Kahpjås 1. kavpjås, s. E. — gavpijes.
Kahsåtted, v.a. R. gulam laqueo frangere,
hænge fig.
Kahåted, v. a. R. abjicere, bortfafte.
Kahtsed, v. a. R. fodere, grave.
Kahceve 1. kuahceve, 5. H folia. subulata,
Bar, Naaletræers Blade.
Kahte, s. Sv. — gacce, gate.
Kahéed, v. n. R. — ir (= gok?at).
Kahéet, v. n. Sv. —
Kaid, s. Sw. brevia, Fru; sadde-kaid,
Canbgrunb.
Kaidåtmuå, s. R. — gattamuå.
Kaidåtted, v. a. E. angre (— gattat).
Kaides, s. Sv. radius, Straale.
Kaidestet, v. n. Sv. (kaides) fafte Gtraaler
fra fig.
Kaidna, s. R. pecten, Bævfted.
Kaigalet |. kaigotet, v. a. Sv. exprobrare,
bebreibe, forekaſte.
Kaigalvas, s. Sv. (kaigalet) Bebreidelfe.
Kaigetet, v. n. Sv. sonum edere, crepare,
lyde, gny.
Kaigga, adj. R. stupidus, dum.
Kaijegai, s. R. larus, Mote
Kaik, adv. Sv. quoque, eliam, ogfaa.
Kaik, adj. Sv. omnis, al, aft, alle.
Kaika, prse R. efter (for at naa, hente).
349
Kalkka.
Kaikasaà, adj. Sv. communis, vulgaris,
almindelig, almen.
Kaikes, adj. Sv. solus, unicus, enefte.
Kaikimas, adj. omnigenus, af alle Slags.
Kaikvekses, paro Sv. omnipotens, almægtig.
» 8. ibme.
Kaimar, 8. Sv. con , Forvirring, Uorden.
Kaimardattet, v. fact. Sv. (kamar) bringe i
Uorden, forvirre.
Kaimaret, v. n. Sv. (kaimar) perturbari,
confundi, fomme i tlorben.
Kainahalja, s. Sv. femina Suecica aut
Norvegica, et fvenff eller norit Fruentim⸗
mer, faafalbet af Lapperne.
Kainolaå 1. kainahaljo, s. Sv. ita Lappones
Suecos et Norv appellant, faa talde
Lapperne en [venjf eller norit Mand.
8. R. = gaibbe.
Kaip, 5. Sv. pileus, $t.
Kaipet, v. a. Sv. exigere, forbre (jfr. gai-
bedet).
Kaira, s. Sv. quod. vesti adsuitur, pannu-
lus, en Lap, Slif.
Kairas |. kairaves, adj. Sv. versicolor, broget.
Kaita 1. kaitamuor, s. Sv. lignum igni
alendo inutile, et ire, fom brænder daar⸗
ligt.
Kaitet, v. n. Sv. = geiddat.
Kaito, s. Sv. lucius, Gjedde (= havgga).
Kaiccet, v. n. Sv. = : kaivyet.
Kaiccolet, v. a. Sv. = kaigalet.
Kaives, adj. Sv. — gaiggas.
Kaivestet, v. n. Sv. = gaigidet.
Kaivotakkés, adj. Sv. (kaivvet) curvus,
froget.
Kaivvet, v. ». Sv. — gaiddat.
Kajatet, v. n. Sv. fissum esse, være fprutten.
Kajet, v. n. Sv. vociferari, raabe, ſtrige.
Kajok, adj. Sv. mentis impos, tomfet.
Kajot etc., v. a. — gagjot ete.
Kakker, s. Sv. stercus tarandi vel avium
elc., Lalle, Starn efter Ren, (aat, Fugle
etc. (= gager).
Kakkertet, v. å. Sv. cactre.
Kaksem, s. Sv. branchiae piscium, Fiftegjælle.
Kakåek, adj. Sv. (kakset) uformobet.
Kak$et, v. a. Sv. reminisci, animadvertere,
fomme ihu, blive var.
Kal 1. kalla, s. R. — gallo.
Kalendar, s. calendarium, Salender.
Kales-maddek, s. Sv. pomum Adami, Adams⸗
æble, Gtrubehoved.
Kalgi 1. kalhi, s. E. SÅ — savek; öuikkad
kalhigaim, gaa paa Cli.
Kalgat, v. a. Sv. ubrebe (— gålggat).
Kalgit, v. a. Sv. extendere, ubjtzette.
Kaljme, s. R. Gra», Ligſteb — kalme.
Kålkåkted, v. a. E. — goalkotet.
Kalkka, kalka, $8. calz, Kall.
Kalke.
Kalket, v. a. Sv. mutuari, tage tillaans.
Kallai, adj. vebf. -llajes, nigrum et aquo-
sum (de ligno) fort og vastrukten (om
Tre), jfr. galla-muorra.
Kallas, adv. R. = gallasi.
Kallacvuotta, s. Sv. matrimonium, Xgteſtab.
Kalle etc., íe galle etc.
Kallok, adj. Sv. pauci, faa (jfr. gallad).
Kallot 1. kallotak, s. Sv. bacillus, ad quem
velia. lexuntur, en liden Troklamp, hvor
paa Garnmafterne bindes.
Kalme, s. Sv. & im, Grav (jfr. galbme).
Kalmet, v. ». Sv. — galbmat.
Kalmid, v. ». R. — galbmat.
Kalmüin, adj. R. — galbmam.
Kalned, v. ». R. = gallanet. :
Kalot, v. n. Sv. (gallo) refrigerari, blive
fval, fvales. 20
Kalpatet, v. a. Sv. impedire, suspicari,
hindre, mistænte.
alsüià |. kalsóné, s. dem. R. oj gales. —
Kalsadet, v. n. Sv. calore rigere, corrugari
calore, flryntes fammen ved Hede (om Leder).
Kalàes, adj. Sv. frigidus, told, fjølig.
Kalt, s. R. pera, Somme; kaltust, i, af
Lommen.
Kaltta, s. R. nix, falbende Sne; kaltta kar-
kad, bet ner.
Kalved 1. kaljved, v. a. R. — gilvvet.
Kalvmuå, s. på (kalved) semen, Gab.
Kamahas, e. R. crepitus raucus, bumpt Knald.
Kambel, s. E. passer, Flyndre.
Kammar, s. conclave, camera, Kammer.
Kamsa, s. Sv. apexabo, Blodpolſe. i
Kamtes, s. Sv. chirotheca e pelle rangiferina
confecta, $anbite, gjort af Renftind.
Kana, s. Sv. quod igni alendo aptum est,
noget at gjøre op Ild med, Tændeved.
nå, s. R. fammerat; Matth. 24, 10 (fr.
kai, gazze).
Kanj, s. E. gallina, gne; ores kanj, $ane.
Kanjt, s. R. mons alius ei planus, bit,
fladt Fjeld.
Kannam, s. Sv. corculum meum! tjære Ben!
Kannelet, v. a. Sv. complecti, omfavne.
Kanoket, v. n. Sv. radius sistere, ftanbfe.
Kant 1, kadt, s. E. calz, $el.
Kanta 1. kanta pæivve, s. Sv. calendae
mensis Maji, ben ferite Mai.
Kanc 1. kenc, s. E. = gazza.
Kancem, 8. Sv. cerviz, Nalke. å
Kåp, kåbå, s. R. morbus, Sygdom, Trængfel;
pulleküp, Yeber, Matth. 8, 15.
Kåpas, s. R. umbra, Stygge.
Kapellan, s. diaconus, Sapellan.
Kapittal, s. sectio, Kapitel.
Kappan 1. kappanis 1. rasse-kappan, s. Sv.
cicada, Græshoppe.
Kappanjes, s. Sv. — gappe.
350
Kaska.
Kappatallat, v. ». Sv. parre fig med, fpringe
med (= rákkat).
Kåpshåtted, v. a. R. (küpas) overftygge.
Kapc, s. R. capula, Clev, Madflev.
Kara, s. Sv. ramentum, quod de ligno dolabra
aut cultro abraditur, Spon, Høvelflis.
Karaled, v. ». R. salire, fpringe.
Karas, s. Sv. gula, Strube.
Karaset, v. n. Sv. perstringi, flamme,
ſtrubbes.
Karastattet, v. fact. Sv. (karaset) ſtramme,
ſtrubbe.
Karb, s. Sv. virga, Ris.
Kare, s. Sv. vas, Kar; vedde-kare, Sur».
Karedes, adj. Sv. obediens, lybig.
Karedet, v. a. Sv. obsequi, ablybe.
Karev 1, kareves, adj. Sv. ebrius, drullen
(ifr. garröm).
Karevtet, v. n. Sv. (karev) blive brulfen.
Karg, s. Sv. vigor, Kraft, Styrke.
Karga 1. karga-lodde, s. Sv. avis cui deest
proles, Fugl, fom ei har 26g eller Unger.
Kargad, v. n. R. salire, fpringe.
Kargo 1l. jegge-kargo, s. Sv. collis inter
loca paludosa situs, Stabbe, fom ligger
mellem Myre (jfr. garggo).
Karje, s. R. grex, $jord.
Karkad, vo. n. R. fluere, tinte, flybe; var
kark, Blodet rinber.
Karkaset, v. n. Sv. strangulari, ſtrubes.
Karket, v. a. Sv. strangulare, ftrube, tele.
Karlatted, 7. fact. R. (karrad) lade fpringe
i Firſprang. 3
Karnjelj, s. R. ulna, Alen (jfr. garnjel).
Karp, s. Sv. panis hordeaccus exigua cras-
situdine, tynbt ubbaget Bygbrød.
Karrad, v. mn. R. tolutim salire, fpringe i
Jirfprang.
Kårras, adj. R. vedf. kår — garas.
Karrok, adj. Sv. saevus, torvus, grum, haard.
Kårsinne, adv. R. = garraset.
Kart 1. kartan, s. R. atrium, Forſtue.
Kartet, v. a. Sv. addiclum esse, amare,
være hengiven, elite.
Karte, adj. Sv. — ger33e.
Karves, adj. Sv. — garves.
Kårving, s. R. libra, 1 Pund.
Karvvat, v. a. Sv. rodere, gnave.
Kas 1. kasag l. kasaig, s. R. famulus,
Tjener.
Kasf 1. kasv, s. R. facies, YAnfigt.
Kasi 1. kas, kaåk, koas, s. R. felis, at;
kask-parna, Katunge.
Kasided, v. n. R. sonare, crepitare, ftramle,
rasle.
Kåsk, postp. R. = gaska.
Kaska, s. R. — gasko; kaska miere, Matth.
14, 24.
Kaskatak, s. Sv. (gasket) bolus, Mabbid.
Kaska.
Kaskatet, v. a. Sv. (gaska) inlercedere, gaa
imellem, forlige.
Kaskestet, v. n. Sv. aquis submersum pe-
rire, bxufne.
Kaskev, s. Sv. fulmen, Synilb.
Kasklas 1. kacklas, » adj. R. — gaskalas.
Kask-okto, s. R. — gaska-vakko.
Kaskos, s. = kaskatak.
Kaskos, adj. Sv. mutuus, inbbyrdes, gjenfidig.
Kasna, s. Sv. sternutatio, Nyfen.
Kasnet, v. n. (kasna) Sv. sternuere, nyfe
(= gastet).
8. Sv. = gate.
Ka&ned, v. ». R. nyje (— gastet).
Kaånj, s. R. cista, Kifte.
Kaånoi, adj. R. omnimodus, omnis generis,
alflag3.
Kat, s. H. tectum, Tag.
Katekismus, s. Katekismus.
Kathet, v. a. Sv. colligare, binde, fnøre
fammen (= gårrat).
Katkes, s. Sv. funis, vestis, Reb, Snøre af
Sener.
Katodattet, v. fact. Sv. (katot) favne, bort:
tage.
Katot, v. n. Sv. abesse, deficere, være borte,
mangle, fattes.
Katotet, v. fact. Sv. (katot) borttage, bort:
nappe.
Kattaled, v. refl. R. latere, gjemme, frjule fig.
Kattar, s. Sv. custos, Bagt, VBægter (fr.
gattit).
KattaSed, v. n. R. vociferari, flrige.
Katted, v. a. R. claudere, occultare, lutte,
fljule.
Katto, s. Sv. custodia, cura, Bagt, Varetægt.
Kåckded, v. a. R. gere, fænfe ned.
Kacked, v. a. R. bibe — gasket); panes-
guüim kackmus, Matth. 8, 12.
Kückmus, s. R. diluvium, Syndflod. Matth.
24, 39.
Kaccahet, v. n. Sv. pendere, hænge (—
gazzahet).
Kacce, adj. Sv. — gacce.
— — v. a. 2^ penc pc å
ccoset, v. n. Sv. i, blive hængende.
Kaccot 1. kaccostet, v. a. Sv. suspendere,
ophænge.
Kaéak, adj. Sv. iracundus, ad iram pro-
nus, vrebagtig (jfr. gaccat).
Kaéée, s. Sv. ira, fervor mentis, Brede,
Hidfighed.
Káééed, v. a. R. 1) (—
(= gå åt) fpørge. 3) (— gåttåt) falde.
Kàáééiled 1. kadled, v. a. R. fpørge, begjære.
Kaudne, s. Sv. res, Xing; kuekte kaudnai,
in omnem eventum, bet gaa fom bet vil.
Kaudnek, adj. Sv. non inventus, ufunden.
gættat) fe. 2)
351
Kedne.
Kaudnes, adj. Sv. utilis, aptus, nyttig, tjenlig.
Kaudnet, v. a. — gavdnat.
Kaudnoks, adj. Sv. repertus, funben.
Kauflet, v. ». Sv. resilire, laſtes tilbage.
Kauhostud, v. a. R. abominari, ofity.
Kaukas, adj. Sv. taedii plenus, fjedelig.
Kaukeldattet, v. n. Sv. persuaderi posse,
funne overtales.
Kaukelet, v. a. Sv. persuadere, overtale.
Kauket, v. ». Sv. velle, promplum esse,
ville, være villig.
Kaukok, adj. Sv. pronus, d
Kaul, s. Sv. — gen Lyle.
Kaulo, 8. Sv. =
Kaun, 8. Sv. altdudo itia, propter frac-
tionem radiorum assimulata, en falit og
blot fra Gtraalerne8 Brydning Dibtgrenbe
fynlig Høide.
Kaunjahet, v. n. Sv. pendere, n e.
Kaunes, s. Sv. insirumentum, Berltøi.
Kauåo, s. Sv. canis femina, Tispe.
Kautoi, postp. Sv. respectu, med Henſyn til.
Kauéa, 8. Sv. patella, crater, Staal.
Kautet, v. ». s. = gåttåt, falbe.
Kauvar, adj. Sv. — gavvar.
Kauvo,
adj. Sv. — gavvo.
Kava, s. Å = Bra
Kavüsed, v. a. R. acquirere, evhverve fig,
vinde.
Kavested, v. a. R. vertere, converti, vende,
vende fig.
Kavned, v. a. R. == gavdnat.
Kavr! interj. R. vae, ve!
Kavta, adv. R. duobus modo praesentibus,
paa to Mand Haand.
Kavcant, num. ord. R. = gavead.
Kavcemplogant, num. ord. R. — gavce
nubbe logad.
Kavvak, adj. Sv. = gavvai.
Kavvaltallet, v. mn. Sv. (gavvel) jocari,
ambigue dicere, fljæmte, tale tvetybigt.
Kavvestet, v. n. Sv. oscilare, gjæspe.
Kavvug, s. R. imago hominis inter sanctos
relati, $elgenbillede.
Keira, keårakan, s. E. — giera.
Keblat 1. keblet, v. ». Ses vanas kebla,
cymba undis non obruitur, Baaden over:
fylles ei a —— klarer fig i Søgang.
jevdne.
implicari,
Kebne, 5.
Kebranet, D n. impediri,
inbfnøres, inbvifles i noget.
Kebret, v. a. Sv. impedire, ind[nøre, inbville.
Kednes, 5. Sv. vinculum, quo conjunguntur
plura retia, Snøre, hvormed flere Garn
fammenbindes.
Kednes, adj. = kenes.
Kednet, v. a. Sv. (kednes) binde flere Garn
fammen.
Kedke.
Kedke, s. Sv. — gædge.
Kedkehovvat, v. ». (kedke) Sv. blive ftenet,
brebt ved Ctenfajt.
Kedt, s. R. — gidda.
Kegganet, v. n. (ease) Sv. blive fmal, trang.
Kegge, adj. vebf. kegses, Sv. arctus, an-
gustus, fmal, trang.
Keggetet, v. fact. Sv. (kezze) gjøre fmal,
trang.
Keggevuöle, s. Sv. (kezze) locus, ubi desi-
mit rapiditas fluminis, ubi desinunt. ca-
taractae, ben neberfte Del af en Fos eller
Stryg, hvor Gtrømmens Heftighed ophører.
Keg3etet, v. a. R. finire, ende.
Keidnet, v. a. Sv. tardare, hindre, opholde.
Keidnot, v. ». Sv. cunctari, nøle.
Keiked, v. a. E. — geiggit.
Keimet, v. ». Sv. — gieibmat, gibmat.
Keived, v. a. R. quassare, vyfte.
Keivetet, v. n. Sv. dissipari, abfprebes.
Keivvelet, v. a. Sv. — gæivvalet, ſlao.
Keivves, adj. Sv. levis, let.
Keivvolés, adj. — gæivvolas.
Kekna, adv. (dial.) ubicunque, hvorſomhelſt.
Keles etc., Sv. — gieles.
Kelpolaå, adj. Sv. — gælbolaa.
Kelppet, v. n. Sv. idoneum usui esse, bue,
være buelig.
Kelvve-muor, s. (kelvvit) Mangletre.
Kelvvit, v. a. (dual) lintea. machina trac-
toria levigare, mangle, rulle Klæder.
Kemerdet, v. a. Sv. = giemardet.
Keneg, s. R. liber, Bog.
Kenes, adj. Sv. inutilis, ineptus, ubuelig,
uſtikket.
Kenna, parti. fe K.
Kepes, s. Sv. — gæpes.
Kepes, adj. Sv. — gæpas, gæppad.
Keps-kote, s. Sv. avium stomachus, Jugle:
mave.
Kepted, v. a. R. e, foge.
Keras 1. keras-badde, s. Sv. funis ad
strangulandum aptus, laqueus, et GSnøre
til at ftrube med, Rendefnare.
Keraset, v. n. Sv. strangulari, ftrubes.
Keraå, s. Sv. picus arboreus, Halleſpet.
Kerddot, v. a. Sv. = gærddot.
Kerjan, adv. Sv. cum gaudio, med Glæde.
Kerjotet, v. n. Sv. laelari, robe fig.
Kerretet, v. n. Sv. consultare, vaabflaa.
Kerrev, 8. Sv. — gæreg.
Kersek, s. Sv. sus, Gris.
Kerskided, v. n. R. jactare se, prale.
Kes l. kesa, s. Sv. gyrus, circulus, Ring.
Kesanje, s. Sv. jumentum (— gæsan).
Keset, v. a. Sv. =
Kessed, v. a. R. — g
Kestak, s. Sv. glomus, Noſte, Knippe.
352
Kievhe.
Kestet, v. a. Sv. glomerare, nøfte op, Inippe
fummen.
Kesunja, s. Sv. la sive ansa, qua pre-
hensa aliquid trahimus, Haandtag, bet
man tager Lag i, maar man [fol treHe
noget.
Kei, s. R. = gæsse.
Keskmuå, s. R. praeda, rapina, Ro».
Keskted, v. a. R. — gaikotet.
Keule, &. Sv. — gævlle.
Keure, s. Sv. Troldtromme (— govdes).
Keutet, v. a. Sv. fune scapham adverso
flumine trahere, brage en Baad op mod
Strømmen med Toug. 2
Kevvolés, adj. Sv. timidus, pavidus, ved,
fnarftræmt, fom lader fig flræmme of en
Ubetydelighed (= gievvol) :
Kevvot, v. n. Sv. terrore panico percelli,
grae melu vociferari, geraade i panijt
Stret, tomme i Ekſtaſe og flrige over fig.
Kevvotet, v. fact. (kevvot) Sv. ftræmme nogen
faa han fommer i Ekſtaſe og taler i Bildelfe.
Kibbel, adj. Sv. scaber, non aequus, ujevn,
tuet. Å
Kibmahaddet, v. a. Sv. leviter. coquere, loge
fvagt, forvælde. :
Kiddok, adj. Sv. irritabilis, fom let opirtes.
Kiddoset, v. ». Sv. ine aui cw
piditate ad aliquid. impelli, af Bane eller
Begjær brive til noget.
Kiddotet, v. a. Sv. incitare alqm ad algd,
opægge nogen til noget. :
Kiged, v. a. R. sagire, fnufe; pjennüi kise
aps, Qunben veirer Lugt.
Kie, pron. R. — gi.
Kiedge 1. kierge, s. (dial.) — geedge.
Kiedglas, adj. E. = gædgai.
Kieha, s R. — giekka.
Kiehoded, v: a. R. stimulare, opmuntre.
Kiem, kiemman, s. R. palma, ben flabe
$Haand.
Kiempa, adj. vedf. kiempas, celer, alacer,
validus, vobusius, rojt, vap, ftært, vel:
bygget.
Kiempastallat |. -postallat, -stalam, v. imit
(kiempa) opføre fig fom ben, ber er voff
og ftært.
Kiempot, v. ». (kiempa) blive vaff, fta,
ftærtere.
Kiené, adj. R. angustus, trang.
Kieppes, s. R. — gæppes.
Kiergos, s. R. cacumen, Top.
Kiesinded, v. ». R. (kiesse) blive Sommer.
Kiessåga, adv. R. = gæseg.
Kiesse, s. R. — gæsse; kiessepielle, Sønben.
Kiet-kav, s. R. = gietta-gavva.
Kiet-lap, s. R. = gietta-læppe.
Kiet 1. ket, s. R. — gætte.
Kievhe, adj. R. = gæfhe.
Kievhu.
Kievhud, v. ». R. — gæfhot.
Kievrra, adj. — gievrra.
Kifse, 5. R. tinea, Mol.
[Dn v. å. Sv. despondere, forlove, tro:
be.
Kihle, s. Sv. — gilhe.
Kibted, v. a. R. — gittet.
Kihtmuå, s. R. — gitos.
Kihéled, v. a. R. — gættalet.
Kihélemuå, s. = gættalus.
Kiked, adj. ^s. nilens, lucidus, glinbfenbe.
pns v. n. Sv. eplendere, nitere, flinne,
yje.
Kilaset, v. n. Sv. aestuare, calere, være 5eb,
være varm.
Kilde- 1. Kintels-peivve, s. Sv. dies purifica-
lionis Mariae, Syndelsmesdag.
Kildet, v. a. Sv. (kilde) tarandos admissarios
lempore purificationis Mariae mactare,
flagte Pee ved Kyndelsmestid.
Kildno, adj. Sv. longus et gracilis, lang og
fmal, flant.
Kiljot, v. ». Sv. conari, moliri, arbeide,
ftræbe meb noget, jlibe ondt.
Kiljted, v. a. R. = gielddet.
otet, v. n. Sv. cere, colorem amit-
lere, hvidne, mifte Farven.
8. Sv. vetula, anus, gammel one.
Killelet, v. n. Sp. — kitsalet.
Killig, s. Sv. haedulus, Gedetid.
Killot, v. n. Sv. adniti, cum labore et nisu
multo conari, frein, arbeide paa.
Kilvo 1. kilbmo, adj. Sv. procerus, høi (ijær
om Vræer).
Kimmer, 5. Sv. vitulus tarandi, tentato.
King&es, adj. Sv. rimosus, giéjen, utet.
v. m. Sv. fatiscere, gisne, blive
utet. -åetet, v. fact. id.
Kinka, s. Sv. facis, Knippe.
Kinkahet, t. a. Sv. (kinka) DW fammen.
Kincor 1. kincortakés, adj. Sv. effrenatus,
uftyrlig.
Kincoret, v. n. Sv. freno reluctari, være
P ed Gjfr. gincardet).
Kiodaéeh, 5. Se. tempora, Xindinger (—
gædas).
Kip, s. E. fuligo, Sod (= gieppa).
adj. 5^ celer, hurtig.
Kirbmestet, v. a. S. circumcingere, om:
ringe.
Kirbmot, v. n. Sv. vibrare, fvinge, fægte
meb noget.
Kiret, v. n. Sv. fatiscere, revne, fprætte.
Kirgec, 8. Sv. —
js R.— .Birje; kirj- -kit, Krog
cribere, firive.
iu
Kid, s. Sv. laetitia, Glade.
353 .
Kiæke.
—— adj. R. vedf. -kes, blank, Mar (—
rkad).
— 5 v. n. R. (kirkad) blive klar,
an
Kirkastud, v. ». R. — kirkasmed.
—— v. r^ R gærggat.
Kirok, ad = kingies.
Kirstollod 1. joe v. n. R. deorsum ferri,
fare ned ab Balke.
Kiråed 1. kiråled, v. a. R. — gierddat.
Riruted, v. a. R. accelerare, | flynde paa.
Kirva I kirvas, adj. Sv. pusillus, parvus,
tener, liben, fpad.
Kisa, s. Sv. clitellae, sarcina, løv, Byrde,
fom bæres af Renddyr.
Kissat 1. kisaidet, v. n. (dial.) vrimle (—
gisaidet).
Kiåked 1. kiåkod, v. a. R. — goikkot.
Riaaal, adj. Sv. vedf. -lis, cupidus, lyften,
begjærlig.
Kisdalet, v. ». Sv. velle, paratum esse, ville,
være Lt til Gr. visdat).
Kiååes, ad kiBlok.
. Sv. pronus, promplus, villig,
— 8. id.
es R. =
8. catena ferrea, fü ettin —
je l. * da. | Agen
ginta. pelles sciurorum, quatuor eden
— et Timber Graavett eller 40 Skind.
caltak, s. Sv. cardo, ——
Kiccet, v. ». Sv. — gittål
Kidlok, num. BR. = Cam loge.
Kiésted, v. a. R. — gretastet.
Kiécahattet, v. fact. (kittahet) Sv. porri-
DE øre, offerre, ds frem, ubbyde.
v. n. Sv. exstare, protuberare,
frille pg fibbe ube med Spidfen.
Kittant, num. R. — tietad.
Kiéted, v. a. R. = gættat.
Kiééem, numer. R. — Gietta.
Kieton ag n R. — tiettalogad.
Kicéos, Sv. rigidus, ftiv.
Kiééot, odi. Sv. exstans, med Odden eller
Gpidfen ude.
Kiééot, v. n. (kittos) Sv. rigescere, blive
ftio, flivne.
Kiuken 1. kivkan, s. R. fornaz, vn.
Kivéel, adj. Sv. vagus, huc illuc oberrans,
fom gaar Bib og bib, —
Kivéeltet, v. n. (kivtel) Sv huc illuc va-
gari, gaa fib og bib, flotte omfring.
el, . Sv. = "eiegnal. å
— å Pa rangifer femina, Nento, Simle
= al
Kiæket, v. n. Sv. animo destinare, forefætte
fig, beftemme fig til.
28
Kiæko. 354
Kiæko, s. Sv. (kiæket) Forſœt, Beftemmelfe.
Kiækåek, adj Sv. inopinatus, uformobet.
Kizekáet, v. a. Sv. animadvertere, blive var,
bemærte.
Kiæl, s. Sv. — giellu.
Kiælkerdet, v. a. Sv. — gielestet.
Kiællo, s. Sv. fundus lacus vel maris
duriusculus, haard Bund i Hav eller Indfø.
Kiælo, s. Sv. gula, gone, Strube.
Kiælot, v. n. &. — giellot.
Kizmpa, adj. Sv. — kjempa.
Kjængei, adj. R. angustus, fmal.
Kiænk, adj. Sv. veo. kiænkes, pavidus,
timidus, fly (om Dyr, fom ei lade fig tage
af Menneffer).
Kiæpes, adj. Sv. lividus, blaa, fom har Blaa
Pietter.
Kiæpet, v.n. (kiæpes) Sv. livescere, blaane,
faa blaa Pletter.
Kiæpnos |. kiæpnas, s. R. — gæpes.
Kiærec, s. Sv. — kiodas I. kiodaceh.
Kjæssas, s. R. Dragrem (— gæses).
Kiævdes, s. Sv. lassitudo, Trærhev.
Kiævdet, v. n. Sv. defatigari, trætne, blive
træt Gir. givdnjot).
Kiævnjahet, v. n. Sv. — gjivdnjot.
Kiævva, s. Sv. palus, humus paludosa,
Kjær, Gump, Morava.
Kiævvanet, v. n. Sv. = kiævdet.
Klabber, adj. Sv. scaber, non planus, ujævn,
itfe flet.
Klaipo, s. Sv. petra, rupes, Slippe.
Klaives, adj. Sv. — laivve.
Klakka, s. Sv. = soabbe.
Klamber, s. Sv. reprehensio, Dabel, Bebrei-
delſe. -bertet, v. a. budle.
Klapa, s. Sv. tignum, quod e collo rangi-
ferorum | suspenditur mne mimis celeriter
currant, Traflubbe, fom binbe8 om Qaljen
paa Miensbyr for at hindre bem i at løbe
for hurtigt.
Klaper, s. Sv. glarca, Kleberſten.
Klase, s. Sv. = glase.
Klaéée, s. Sv. aestrus, Brems.
Klekkeset, v. n. Sv. cachinnare, ftorle.
Klekket, v. ». Sv. inter se convenire, accom-
modatum esse, pasfe, høve fammen.
Kleppet, v. a. Sv. munus alicui abrogare,
arjætte nogen fra fin Beftilling.
Kleppot, v. n. Sv. munere privari, offættes
fra fin SBeftilling.
Kleve, s. Sv. flexura, curvamen, Bule (paa
Kar). -vestak, s. id.
Klevnjahet, v. n. Sv. = kaunjahet.
Klevnjastet, v. a. Sv. sursum tollere, løfte,
vippe op.
Klibma, s. Sv. sonus, strepitus, Lyd, Bulder.
Klibmet, v. ». (klibma) Sv. strepere, bulbte.
Klidnokes, adj. Sv. dubius, tvivlfom.
Kodda.
Klimpetet, v. ». Sv. oriri, gaa op, vinbe op.
Klimpot, adj. Sv. im horizonte, ved $ori:
jonten.
Klippar, s. Sv. superior, victor, Dvermand.
Klit, s. Sv. creta, ib.
Klitnahet, v. aestim. Sv. parvi aestimare,
anje for ringe, for liden.
Klittur, s. Sv. creatura, Kreatur.
Klivek, adj. Sv. scaber, ujævn.
Klivkot, v. n. Sv. dubitare, tvivle.
Klokkar, s, Sv. = luokkar.
Klompatak, S. Sv. (klompot) faabant Gne
føre, at Sneen klabber fig (— savadak).
Klompot, v. n. Sv. adhaerescere (de wwe)
flabbe fig (om Sne).
Klorske, s. sclopetus, cujus calamus es
lanus, Rifle med firfantet. fladt Seb.
Kloéées, s. Sv. haustus avidior, en unl,
en Curt.
Klova l. kloavva, s. ansa in ora veli ap
tala, Klo, Lokke i anten at Seil.
Klubbe, s. Sv. morbus, quo pedes reno
num tument. putrida el cancrosa quadam
materia, wlcus pedum, Svulſt og Byld i
Renens Fødder, Kloveſygdom.
Klævjetet, v. n. Sv. adhaerere, hænge faſt ved.
Knoffa, s. (dial.) condylus (aiii) Kno (paa
Singer).
Koabjo, s. R. tinea, Mol.
Koagar, s. R. - = gakkur.
Koaiv, s. R. oaivvo.
Koakned, v. ». R. — cosgganet.
Koalmant, numer. R. — goslmad.
Koammer, s. R. — goabmer.
acres 8. R. nares tarandi, SRejebor hos
3ten.
Koarg, s. R. — goarggo.
Koarjided, v. a. R. ordinare, disponere,
ordne.
Koarned, v. n. R. = goargnot.
Koarred, v. a. R. = goarrot.
Koask, s. R. — guoikka.
Koasse, s. B. culis, Hud.
Koatka, s. R. cor, Hjerte.
Koackem, s. R. — goaskem.
Koav, s. R. — gaba.
Koavsas 1. — 8. R. (koav) sponsa,
tilfommende Ouftru, Brud.
Koavvust, adv. R. congregatim, conferlim,
famlet.
Kobba, pron. Sv. — guabba.
Kobranet, v. n. Sv. coneolvi, rulle, frølle fig
fammen (om Næver).
Kobre, adj. Sv. excavatus, aperluram infra
se habens, fom er indhulet, fom har Aab-
ning unber fig.
Kobretet, v. a. Sv. convolvere, fammenrulle.
Kodas, adj. R. — goaddes.
Koddas, s. R. longurius, lang Stang.
Kodhe.
Kodhet, v. a. Sv. — godet.
Kodkelet, v. a. Sv. tangere, surripere, veb:
røre, bortfnappe.
Kodketet, v. n. Sv. clam abire, uformærtet,
hemmelig gaa fin Bei.
Kodno, kono, s. tror, Stone.
Kodos, adj. Sv. raucus, ha.
Kodot, v. n. Sv. in motu tardari, hindres
eller ftoppes i fin Bevægelje.
Kodve, adj. Sv. curvus, froget.
. Kogåa, s. Sv. — go37a.
Kog3elis, adj. Sv. (ko332) cui urinam reti-
nendi facultas deest, fom iffe fan holde
fit Urin (om Børn).
Kognetebme, adj. Sv. vebf. -tes, spatiosus,
fom tager ſtor Plads op.
Kognetet, v. n. Sv. 1) spatiosum esse, tage
ftot Plads. 2) ploclinari, bøie fig ned.
Kognot, adj. Sv. lente, langjomt.
Koht 1. koaht, adv. R. — gokt, goktege.
Koidnet, v. n. Sv. flaccescere, visne.
Koige, s. Sv. — goaigge.
Koik 1. koiko, posip. Sv. ad, til.
Koiket, v. n. Sv. — goikkat.
Koivåd, v. a. E. — goaivvot.
Kojaded, v. a. E. — gåttåt.
Koje, s. Sv. curvamen, flexus, Bugt, Krum:
ning.
kok, adj. Sv. incurvalus, bøiet.
Kok, s. Sv. focale, rave.
Kokkel, s. Sv. colus, Spinderof.
Kokkid, v. a. R. extendere, ubftrætte.
Kokot, v. n. Sv. — kukkostet.
Kokse, s. Sv. — gukse.
Koksos, adj. Sv. mirus, mirabilis, unbetlig.
Koksostet, v. a. Sv. cum admiratione con-
templari, med $ runbring betragte.
Kokte, adv. — moft.
Koktemus, pron. Sv. qualis, hvorban.
Köl, s. Sv. fovea, $ul, Grov.
Koldet, v. a. Sv. 1) colare, file. 2) sagena
aquas tracta piscari, fifte med Driv:
garn (jr. golddet).
Koldnud, v. ». E. — goallot.
Kolj, s. E. — golle.
Kolket, v. n. E. = golggat; vår kolkmuà,
Matth. 9, 20.
Kolkelet, v. a. Sv. — goalkkalet.
Kolla, s. Sv. lucius magnus, en ftor Gjedde.
Kolla, adv. Sv. tamen, bog.
Kolle, adv. Sv. ubi, hvor.
Kolmandastet, v. a. Sv. ler repelere, tre
Gange gjentage.
Kolmasate, adv. Sv. solummodo tres, tantum
terni, itfun tre, alene tre å Tallet.
Kolmod, num. R. = goalmad.
Kolmos, adj. R. = galmas.
Kolmuk, å Sv. — kolmasaæe,
Kolot, v. n. Sv. — goallot.
355 Koro.
Kolvud, v. pass. R. — gilvvujuvvut.
Komaled, v. ». E. — gobmolet.
Komaned, v. n. E. — gobmanet.
Komased, v. n. R. stupefiert, forbaufes.
Kombo, s. Sv. — juobmo.
Komeded, v. a. E. — gomotet.
Komfarmanta, s. sacris raligionis chri-
stianae initiandus, Konfirmund.
Komfarmerit, v. a. sacris religionis chri-
stianae initiare, fonfirmere.
Kommerded, v. n. R. = gobmerdet.
Kommortoltuvvus, s. E. — gobmardallam.
Komo, s. Sv. salmo cule niger, Lals, ber
er fort paa Cfinbet.
Kompas, s. pyzis nautica, Kompas.
Kompestet, v. ». Sv. cadere, prolabi, falbe,
ftøde fig.
Komtåg ]. komtug, adj. R. — govdag.
Kon I. kun, adv. R. — go.
Kona, s. Sv. — gudna.
Konded, v. a. E. — guöddet.
Konge, adv. R. ubi, hvor.
Kongkelet, v. a. Sv. retardare, alligare,
hindre, binde faft.
Kongnertet, v. n. Sv. proclinari, bøie fig ned.
Konk 1. route-konk, s. Sv. scarabaeus,
Skarnbasſe.
Konne 1. kunne, adv. Sv. ubi, hvor.
Konno, s. Sv. = kodno.
Konoket, v. n. Sv. gradum sistere, morari,
ftanbfe, brøie.
Kont, s. EF. = godde ( i Sammenfætninger).
Konte, s. Sv. saccus e cortice e con-
fectus, Set eller Randſel af 9tever.
Konted, v. a. R. — goddet.
Kontmuå, s. R. (kontet) Drab.
Konc, s. Sv. lupus, Ulv.
Koncok, adj. Sv. mirus, unberlig, befynberlig.
Koppalak 1. koppales, s. Sv. — goppalas.
Koppek, s. Sv. (goppat) dolabra, qua ligna
excavantur, $øvel til at udhule Træ med.
Kopset, v. a. Sv. — gokset.
Kopto, s. — gakte.
Kopéet, v. a. Sv. — goktat.
Kopéed, v. a. R. colligere, famle.
Kor, s. Sv. cultellus, ven, usjel Kniv.
Kora, s. = gurra.
Korded, v. a. R. goarddet.
Koret 1. korret, v. n. Sv. ascendere, fare
op. ftige op (jfr. gorrit).
Korkelet, v. a. Sv. — gurggalet.
Korketet, v. n. Sv. obsequi, obedire, ablybe.
Korkotet, v. n. Sv. obstupescere, blive for:
baufet, maalløs. )
Kormuin, adj. R. (korråd) vinctus, bunben.
Koro, s. R. — garro.
Koro, s. Sv. dorsum, jugum montis, Aas,
Bjergryg.
Korotak, s. Sv. suttura, Søm.
23*
Koro.
Koros, adv. Sv. tantummodo, itfun, alene.
Korostak, s. Sv. filum, Traad.
Korot, v. a. Sv. — goarrot.
Koroted, v. a. R. — garrodet,
Korråd 1. korrud, koerred, v. a. R. —
garrat.
Korrasant, adv. R. — garraset.
Korretet, v. a. Sv. colligare, fammenbinde.
Korro, adj. Sv. — guro.
Korse, &. Sv. pruina, Rimfroft.
Korsok, adj. Sv. frigidus, tolb.
Korsot, v. n. Sv. frigescere, blive fold.
Kortel, s. Sv. quarta pars ulnae, !/, Alen.
Kortok, adj Sv.tortus, vxeben, haarbt tounben.
Kosetes, s. Sv. — goasotas.*
Koskot, v. a. Sv. = guoskat.
Kossuv, adj. R. = gaseag.
Koste, adj. Sv. = goaste.
Kosten, adv. R. = gost.
Kosva, adv. R. — gosa.
Koåk |. kosko, s. E. = goikko.
Koske 1. kuoske, adj. R. = goikes.
Kosked, v. ». R. = goikkat
Koskelutted, v. fact. E. =
Kote, pron. R. — gutte.
Kotfo, s. Sv. intervallum. temporis vel lo-
corum, en Afftand, en Tid, en Stund.
Kotküi, s. R. — gotka.
Kotmolisi, adv. Sv. adversus solem, imob
Solens Gang.
Kotta, s. Sv. ova. percarum, Aborrogu, fom
ei er gybet.
Kottol, s. Sv. colica, Mavefmerter.
Kottus, s. R. = goddodas.
Kocjkem, s. R. = goaskem.
Koccahet, v. n. Sv. minus contentum esse,
være mig[orngiet.
Koccålet, v. ». R. surgere, ftaa op.
Koccat 1. koccot, v. a. Sv. fricare, gnibe,
rubbe.
Koccek, s. Sv. avis quaedam. aquatilis, en
Slags Gøfugl.
Ko£éed 1. kohéed, v. a. R. = gottot.
Kouko, s. Sv. uncus, Krog, Gage.
Kovas, s. R. = gavva.
Kovsett, v. ». R. clamare, raabe.
Kovvesed, v. mn. R. reverti, venbe fig om;
jiel kovves pago, Matth. 5, 42.
Kradnastallet, v. imit. Sv. (kradne) være
Kammerater, holde fammen.
Kradne 1. kradna, s. Sv. sodalis, vicinus,
socius, conjux, Kammerat, Nabo, 2Ggtefælle.
Kradnetebme, adj. Sv. vebf. -tes, (kradne)
enjom, fom intet Gelftab har.
Kradno, s. Sv. — radno.
Krai, 5. Sv. strepitus, sonitus, Bulder, Gny.
Kraja, s. Sv. — regja.
zoikkaluttel.
356
Kruvne.
Krajet, v. n. (krai) Sv. strepere, buldre,
raabe.
Kraköot, v. a. Sv. poscere, forbre.
Kramkes, adj. Sv. rancidus, Bart, ftram.
Kramkeset, v. ». Sv. ructare, ræbe.
Kramsot, v. a. Sv. prehendere, arripere,
gribe i, kramſe til fig.
Krapmok, adj. Sv. — rampui.
Krapmostallet, v. imit. Sv. — rampostallat.
Krappok, s. Sv. chirotheca coriacea, Handſte
af Læber.
Krassa, krasa, s. (dial.) virga, lignea, qua
purgatur. sclopetum, grece Labeftol,
Kradfer paa Enden af Ladeſtokken.
Kraååo, s. Sv. Menyamhes trifolia, L. 3xi:
folium. å
Kraugeset, v. n. Sv. = kramkeset.
Kravas, adj. Sv. mirus, unberlig.
Kreinas |. -nos, adj. Sv. explicatus, qtti,
tydelig forklaret.
Kreinet, v. a. Sv. explicare, ubtybe, forklare.
Kreinik, s. Sv. explicatio, ratio, Udtydning,
Redegjiorelſe.
Kremkot, adj. Sv. tortuosus, froget, krum.
Kreuvaà, s. dem. Sv. (kreuve) liben Ren:
hjord.
Kreuve |l. krevve, s. Sv. grex rangifero
rum, en Flok Rener, Renhjord.
c 8. Sv. vilta, mitra mulierum, Krinde
ue.
Kris, s. Sv. vitulus rangiferinus recens par-
tus, en nyfød Renkalv.
riskeset, v. n. Sv. crepare, marte.
Kristal, s. crystallus, Styftal.
Kristalaå, -la3a, adj. el s. kiftelig, Rriften.
Kristus, s. Kriſtus
Kriååohet, v. n. Sv. dolere, værte.
Kriééet, v. n. Sv. — giceat. *
Krobastet, v. n. Sv. surgere, ftaa op.
Kromkeset, v. n. Sv. sonare, resonare, lyde
hult, fom naar man gaar paa hul Jord.
Kronok, adj. Sv. varius, mutabilis, artificio
sus, forftjellig, foranderlig, funftig.
Krossa, s. (dial) labor molestior, tungt,
møifomt Arbeide.
Krossit, v. n. (krossa) være befymvet for fit
Arbeide, have faa meget at gjøre, at man
iffe fan orfe at ubføre alt.
Krovoket, v. n. Sv. curvum fieri, blive froget.
Kruodno, s. Sv. = kruvdno.
Kruokat, v. a. Sv. — ruokkat.
Kruokke, s. Sv. — ruokke, roakke.
Kruonedet, v. a. (kruodno) coronare, front.
Kruos, s. Sv. — ruossa.
Krusotallet, v. n. Sv. subridere, fmaalt.
Kruvdno, kruvno, s. corona, tone.
Kruvnedet, v. à. — kruonedet.
Kræddo.
Kræddo, s. Sv. variolae, Meslinger.
Krænket, v. a. Sv. incurvare, bøte, frumme
inb.
Kuåhtas, numer. R. — guovtes.
Kuáüih, s. R. -- koabjo.
Kualban, s. R. vallis, Dal.
Kuáljhk, s. R. — goalkke.
Kuåt, kuüde, s. R. — goatte.
Kuåtlanc, adj. R. (kuát) fom hører til Øufet.
Kuåtted, v. inch. R. — goattet.
Kubmartallet, v. n. Sv. = gobmardallat.
Kudjo, s. R. — guddejo.
Kudnidattet, v. fici. (uodan) bringe til at
lugte af Urin.
Kudnidet, v. ». (kuodna) fugte af Urin.
Kudnjetet, v. a. Sv. rigare, aqua consp
gere, ſprude Band, overftænte med Won.
Kudno, s. Sv. consilium, Forfæt.
Kudant, numer. R. = gudad.
Kuddastallad, v. neutr. dt BR. (kutted)
blive ladt tilbage.
Kuehpel l. kåhpel, s. R. = gonppel.
Kuha 1. kuhk, adv. R. = gukka
Kuhas, adv. Å. = gukkas.
Kuht, kuvt, num. H. = guókte.
Kuhtemploge, num. R. duodecim, tolv.
Kuhtlane, s. R. = guóktelas.
Kuhtlogant, num. R. vigesimus, tyvende.
Kuhtu, pron. R. = gugtug.
Kuhud, v. n. R. cuculorum more canere,
gale Tom Gjøgen.
uhürl, s. R. fusus, $aandten.
Kuife 1. kuivve, adj. Sv. indocilis, stupi-
dus, ulærvillig, bum. —-fesvuot, s. id.
Kuijas, adj. R. durus, haard.
Küimpore, 1. kumpar 1. kuoppar, s. R. —
obbar.
Kiir, pep R. — (= guorra).
Küis, adj. R dives, tig.
Küisselai, s. R. hospes, Gjæft (= guósse).
Küisseled, v. ». R. kis) blive rig.
Küisse-malle, s. R. Gjæftemaaltid.
Kuiste, adv. Sv. unde, hvorfra.
Küisteles, adj. R. lucidus, lys, tar.
Kuiåk, s. R. guoikka.
Kuit, adv. Se. — goit.
Kuiteles, adj. Sv. — kuitetakkés.
Kuitelvas, s. Sv. (kuitet) lage.
Kuitet 1. kuidet, v. a. Sv. queri, tage.
Kuitetakkés, adj. Sv. (kuitet) fom altid
tager.
Kuitetatte, adj. Sv. (kuitet) beflagelig.
Küitke 1. kutk, s. R. — koatka.
Kuittaga, adv. R. = giddag.
Kuic, adj. R. acidus, fur.
Kuj, uel kuoje, s. H. maritus, Xgte⸗
manb.
Kuje, adj. Sv. kuje-éalmak, cui limi sunt
oculi, fom har ſijeve Dine, fljeløiet.
357
Kuolddo.
Kujo, s. (dial.) dolor, Smerte, Bært.
Kujostet, v. n. (kujo) dolere, fmerte, værte.
Kukeldak, -daga, s. R. intervallum, Af⸗
ftand; " ranceli su meljt kukeldagist,
Matth. 26, 58.
Kukhállád, v. a. E. clamare, taabe.
Kukkalastet, v. ». Sv. (kukke) cunctari,
nøle, brøie.
Kukkostet, v. n. Sv. nauseare, væmmes.
Kukkusk, s. R. digitus — Langfinger.
Kulag 1. kuleg 1. per s. R. pugnus,
Knytnæve.
Kulj 1. küille, s. E. = guölle.
Kuljm 1. kuljma, s. R. = gulbme.
Kulke, 5. Sv. culter, niv.
Kullerk, s. R. piscis in massa farinae assa-
ius, Fiſt, ftegt i Brøddeig.
Kullet, v. a. Sv. — gullat.
Kullos, s. R. = kalgi.
Kullud, v. a. R. — gullat.
Kulmi, adv. E. — golmi.
Kulmus, s. R. $ørelje (— gullo).
Kulnahtem, adj. R. surdus, bv.
Kultled, v. a. R. — gulddalet.
Kulva, adv. R. ubi, hvor.
Kum 1. kuim, s. R. testis baptismi, Fadder.
Kümpe, s. R. perfugium, Smuthul.
Kumée, s. R. ursus, Bjørn.
Kun, s. E. — gudna; kunne-lont, Ugle.
Kunde, s. R. = godde.
Kunjdetem, adj. E. vebf. -temes, fom ei
fan bæres (— guöddemættom).
Kunjoted, v. a. 3 = gudnijattet.
Kiinjted 1. kuanted 1. kütted, v. a. R. =
guöddet.
Künted 1. küntéed, v. a. R. = guöddet.
Kunto, s. R. — guddo.
Kuobla, s. Sv. gromoniorium, praeruplum
sive rupes aut congeries nivis prominens,
brat ubover hængende Klippe eller Snejfavl.
Kuobme, s. Sv. putredo, Raaddenhed (om
gto).
Kuobmek, adj. Sv. putridus, raadben.
Kuoddu, s. R. = guoddo.
Kuodna, s. (dial.) foetor vestimentorum urina
conspersorum, Sugt af &[eber, ber ere vædede
af Urin.
Kuoddoltagast, adv. R. retro, post, pone,
tilbage, efter, bagefter.
Kuöicet, v. a. Sv. intelligere, forftaa, for:
nemme.
Kuoket, v. ». Sv. splendere, glindfe.
Kuokkaret, v. n. Sv. mijte et Stylfe, faa et
Star (= guokkaret).
Kuöksek, s. Sv. pica silvatica, Rodſtrike.
Kuolddot, v. ». Sv. (guolddo) beggnbe at
fyge med Løsfne.
Kuölme. 858
Kuölme, 3. Sv. pilus, $aar.
Kuolmo, s. Sv. crepusculum, Gtumring.
Kuoltatet, v. n. Sv. putrescere, fultne, raabne
(om Gift, Mjød).
Kuopa, s. Sv. pedum indumentum laneum
brevius, figura. calcei, Strompefod.
Kuopes, s. Sv. venefica, Heks.
Kuöpper, s. Sv. unguis, Nægl.
Kuopsa, s. Sv. = guoksa.
Kuopée, s. R. — guovca.
Kuora, s. Sv. omen, Yorvarfel.
Kuoraset, v. a. Sv. animadvertere, intelli-
gere, marte, forftaa.
Kuoras, s. Sv. lustrum, in quo hiemat ursus,
Bjørnehi.
Kuorba, s. Sv. incendium silvarum, Giov:
brand.
Kuoren, posíp. Sv. = guorra.
Kuorgo, 5 o locus in mari aut lacu lapi-
dosus, Gtengrund i $ » eller Indſo.
Kuorkelet, v. å. Sv. suadere, consilium dare,
give Raad, anvife.
Kuorket, adj. Sv. evidens, tydelig, f(ar.
Kuorkotet, v. a. Sv. explicare, fortlare.
Kuorramaå, s. convicium quoddam Lappo-
num, lappift Stjældsord.
Kuorset, v. n. Sv. tussire, hofte.
Kuosgnet, v. n. Sv. retibus implicari (de
piscibus), gaa paa Garn, hange fig falt i
Barn (om Fiſt).
Kuosgnetet, v. a. Sv. percutere, flaa.
Kuosmer, 8. Sv. cortex abietis, Granbark.
Kuoå, kuoda, 3. — ku.
Kuoccet, v. n. Sv. currere (de bestiis el
feris) fpringe.
Kuovda, s. Sv. — savek.
Kuovse, s. Sv. castor anniculus, aar8gammel
Baver. x
Knovvat, v. a. Sv. excavare, udhule.
Kuovvol, 8. Sv. scalprum, $uljern.
Kupec, s. R. mercator, $jøbmand.
Kupped, kubam, v. a. R. virgis caedere,
pibite.
Kuras, adj. R. — guoros.
Kurg, s. Sv. rangifer monoculus, sive qui
de via aberrat, enøiet Ren, en Ren, fom
tager Veil af ben rette Vei.
Kurhée, s. E. vallis, Dal.
Kurte, s. Sv. colymbus, Som.
Kusnjepele, s. Sv. ursa, Binne.
Kusvot, v. a Sv. machinis quidquam mo-
liri, machina attollere, web øjteftang
bringe noget fra fin Stilling eller Sted.
Kætta.
Kui, s. R. corbis, Kurv.
Kuå, kuga, s. (modo in compos. tw i
Gammenfætn.) miser, Stakkel; mannakui,
Stalkels Barn.
Kuij, s. R. = guósse.
Kutik 1. kotjk I. koatka, s. R. cor, $jerte.
Kuttáüled, v. a. E. gustare, fmage.
Kuttalmui, s. R. tentatio, Wriftelje.
Kuttåimplogant, num. R. sedecimus, Ves:
tende (— gutta nubbe logad).
Kutted, kudfam, v. a. E. — guöddet.
Kucce, s. R. catulus, en $valp.
Kuvd, s. R. — guovdde.
Kriss, 8. Sv. mola, Sværn.
Kyrko, s. Sv. = girkko.
Kyrsolet, v. n. Sv. circumire, discurrere
in orbem, gaa omtring, i Ning.
Kæ, pron. interr. Sv. quis, hvem.
Kæbo, 5. D conus, Kægle.
Kæ33as, adj. R. — gætos.
Kæh, pir "v. en, ecce! fe, fe der!
Kæke, pron. indef. Sv. aliquis, nogen.
Kæin, s. R. = gæidno.
Kaeisar, s. caesar, Seifer.
Kæja, s. Sv. vestigium, Spor.
Kærlbert, s. Sv. : mix vento cumulata, Snefon.
Kælo, s. Sv. — gielo.
Kæmmeod, s. R. palma, den fíabe Haand.
Kænaimo, adv. el adj. Sv. insigniter, haud
porum, meget, temmelig.
Kænna |. gænna 1. hanna, postp. R. —
kættai.
Kented, v. a. R. arare, pløie.
Kæratovvet, v. subj. Sv. exstingui (de fa
milia) gaa ub (om Slegier).
Kæret, v. n. Sv. ad cacumen arborum ele-
vari, hæve fig op i Høide med Trætopperne.
Kærget, v. n. Sv. == gærggat.
Kærgnan, adv. R. statu obliquo, i fljæv
Stilling.
Kæriveh, s. BR. judicium, Domftol (jfr.
gæreg).
Kærket, v. a. Sv. = karket.
Kærno, S. Sv. vas, quo conficitur bulyrum,
Cmprtjarne.
Kærrek 1, kara, s. Sv. — gierra.
Kærretet, v. n. Sv. 1) altercari, jurgare,
ordkafte, bi[putere. 2) ciórcumcingere, om:
ringe. -
Kærrohah, s. Sv. $alv-Fjelblapper.
Kæræstet, v. n. Sv. — Gierastet.
Kæset, v. a. Sv. — giessat.
Kæs-pieg, s. R. , folus, Gøndenvind.
Kæssas, s. R. gæses.
Kætta 1. kættai, suff. negat. vedf. kættes,
sine, absque, uben, u—; —— girje,
en ulæft Bog.
Kætto.
Kættot, v. a. Sv. accwrate describere, nøie
beftrive.
Kæcald, s. Sv. cingulum, cinctus, Belte, Gjord.
—“ v. a. Sv. (kæeald) recingere, om:
gjorbe. .
et, v. n. Sv. appropinquare, nærme
fig, fomme nærmere.
359
Labnja.
Kavjahet, v. n. Sv.
ved.
Kævvet, v. a. Sv. aliorsum verlere sive
agere, vende, omvende.
Körjo, s. Sv. — kirjo.
adhaerere, enge
xöorjotet, v. n. Sv. — kerjotet.
Labmasuttet, v. fact. — lamastuttet.
Labådet, v. cont. (lappat) i Mag lemme
jer flenfe of Kjød.
v. fr. (lüppat) nogle Gange efter
— flippe ub af Snaren (om Fugl).
Labåkættai, 1) car. verb. (lappat) uben at
flenfe. 2) adj. vedf. -kaettes, ujlenjet.
Låbårdet, v. n. salire alis celeriter molis,
fpringe og flafje med Vingerne.
Labastak, -staga, s. acus triangularis, im-
primis qua calcei consuuntur, ftor trefantet
Naal, Skonaal (jfr. nallo).
Labåstet, v. a. — lappàt.
Labåtatte, adj. (lapi) flenfelig, mulig at
flenfe.
Labåtet, v. fact. (lappåt) 1) labe flenfe, af:
ftjære. 2) funne flenjes.
Låbatet, v. fact. (làppat) labe flippe gjennem
Snaren.
Labba, s. fe labbes.
Labbajægjai, adj. vedf. -gjas, (labbes) rig
paa fam, fom bat mange Xam.
Labbak, labbagan, s. (dial.) palus, Sump.
Labbaskat, s. (labbes) pellis agnina, ammes
Pino.
Labbatuttet, v. fact. (labbes) berøve Lam.
Labbatuvvat, -tuvam, v. subj. (labbes) mifte
Lam, blive uden Lam, berøves Lam.
Labbatæbme, -tæme, adj. vef. -tes, (lab-
bes) f ls QC As har.
Labbes, la! us, Lam.
Labbet, v. xt ge eglutire, fluge i fig.
Låbe, s. fe lappe.
Labla, 8. Sv. = lippad.
Lablet, v. n. Sv. (labla) faa Aabninger, Qul,
SRaag (om 38).
Lable 1. biejje-lable, s. (dial.) — lablok.
Lablet, v. ». (dial) — libaidet.
Lablo, s. (dial.) — lippad.
Lablok, s. Sv. apio. pom l.
Labmadet, v. d (låbmåt) lade hule fig
med, bringe til at hule fig ned.
Låbmalassi, adv. (làbme) fvag, lam; 1. sad-
dat, Gasket, blive, flaa lam.
Låbmålet, v. subit. (lábmàt) i Haſt Bufe fig
ned, trykke fig ned.
Labmas, -adj. fe lamas el. lames.
Låbmaöuttet, v. fact. (lübme) forlamme,
foætte, gjøre helſelos, lemlæfte.
Låbmasuvvat, -åuvam, v. subj. (labme) blive
fvag, lam, helſelos, lemlæftet.
bmat, lamam, v. ». = lamaidet.
Låbmåt, lábmàm, låbmåjim, v. habit. sub-
sidere, conquiniscere, bufe fig neb og fure
fig fammen (om Gare el. Jugl for ei at
fees); låbmajim lovkkoi balo diti, jeg frøb
fammen i en Krog ai Jrygt.
Låbmaåtet, v. habit. (låbmåt) være eller ligge å
en fammenbutet og fladiryft Stilling, , trykke";
: lodde låbmå bædnaga oudast, $yuglen
tryfter for Hunden.
Låbme, s. debilitas, de ave quae, dum plumis
novatur, volare nequit, en Fugls fvage Til:
ftanb under Fjærfælding, ba ben ei fan flyve,
Lamhed (jfr. rabme); 1. olmu&, et lamt Men:
nefte; labmeboddo, ben Tid, ba Fuglene
myte Fjær; loddelamboddo, Mytetiv.
Labmelet, v. n. Sv. catervatim proruere,
proserpere, ftarevi8 myldre eller rufe frem.
Låbmetet, v. fact. (làbmit) lade gjøre lam,
lemleſte.
Labmit, v. a. membra debilitare, frangere,
gjøre lam, lamme, lumflaa; 1. guoimes, lam⸗
flaa fin: tefte.
Låbmodet, v. a. — låbmit.
Låbmolet, v. subit. f. (lábmot) i i aft blive lam,
unggtig til at flyve.
Låbmolet, v. subit. (låbmåt) i $aft huke fig
ned, pludfelig trpffe fig fammen.
Låbmot, låmom, v. n. 1) membris debili-
lari, blive lam. 2) facultatem. volandi
amiltere, blive ubygtig til at flyve (om
Fugle i Mytetiden).
| Låbmot, adv. lam, uflyvedygtigt.
Låbmot, låmom, v. a. fascinare, forfogle,
fortrylle; låmom du talmid amad oaidnet,
jeg fortryller bine Dine, at bu ei ital fe;
umpe lábmo uw Ulven forfogler Bosſen.
Labnjas, s. (dial) — gavnjas.
Labnjastet, v. a. jacere, projicere, fafle (en
flad Gjenftand).
n
I
I
Labte.
Labtet, v. a. Sv. findere, øve.
Labée, s. Sv. = lavtte.
Labée-guülle, s. esox fissus, en Laks, fom
er fígoet for at falte8 eller røges.
Labée-ravdde, s. et af be to [maa Reb,
hvoraf 9tengrimen (ba. SEED laves.
Ladak 1. -dag, plur. ladakak 1. -gak, (ladas)
modne Bær (tfær om Multer).
Ladakættai, adj. vedf. -kættes, (laddat)
umoden.
Ladatallat, v. ». Sv. (ladet) blive anfalbt.
Ladas, låddas, vedf. lådda, 1) maturus, moden;
muörjek læk laddas, Bærrene ere mobne.
1) Sv. oneratus, laftet.
Ladastet, v. dem. (låddat) mobnes libt.
Ládda, adj. (laddit) oneratus, laftet; laddi-
juvvum el. lådda vanas, en laftet Baad.
Ladda, lada, s. onus; pulvis mitratus cum
globo in sclopelum immissus, Sabning (i
Baad eller i Bøsje); mu bisso gaibed
stuora lada, min Bosſe fræver (tor Ladning;
bran le ladast el. löddagasast, SBgajen er
abet.
Ladda-baikke, s. Canbingsfteb.
Låddadallat, -dalam, v. cont. (làddadet) holde
paa at gjøre moben.
Laddadet, v. a. (laddat) mobne, gjøre moben;
bæivas 8addoid låddada, Solen modner
Frugterne. -dåstet, v. dem. id.
Låddagas, -gasa, s. (laddit) laftet, ladet Til-
ftanb; vanas, bisso læ laddagasast, Baaden
er laftet, Bøsfen et ladet.
let, v. subit. (låddat) i Haſt modnes.
Laddan, s. Qabejtof — laten.
Låddas, adj. (dial.) = l&dda.
Laddat, ladam, v. ». malurescere, mobneà,
blive moden; luobmanak æi vela læk
låddam, Multerne ere enbnu iffe modne.
Laddat, v. mn. dissimulare, insidiari, vife
forftilt Adferd, lure, lade fom man ei fer
eller agter Bildtet.
Ladde, s. (dial) = lodde.
Pod dial.) rusticus, agricola, colona,
onbemanb el. Bondefone (bruges
fjær i Hw DA og fom Hæbersnavn).
Ladde 1. ladde-ænam, s. Svecia, Sverige.
Laddedet, v. coni. (laddit) i Mag "lande, eller
om flere.
Ladde-garden, s. ——
Ladde-giella, s. 1) lingua Fennica, finit
Sprog. 2) li Suecica, fvenft Sprog.
Laddek 1. Ddtel 8. Rubus Chamae-
morus, L. Multebær.
Laddelaå, -laga, s. 1) Fennus, Jinlænder.
2 Svecus, Svenſte (jfr. ruotalaå).
Ladde-rika, s. = ladde-ænam.
Laddestet, v. subit. (laddit) i Haſt lande.
Låddikættai, adj. vebj. -kættes, (låddit)
ulaftet, ulabet.
360
Ladne.
Laddit, v.”n. appellere navem, lande, legat
tillanda.
Låddit, v. a. imponere merces in navem,
em pyrium cum glande in scope.
tum immittere, lafte, lade (Saab og Bøsje,
jfr. ludit).
Ladditatte, adj. (laddit) faa beftaffent, at man
fan lande.
Ladditatte, adj. (laddit) mulig at labe, lafte.
Ladditet, v. fact. (laddit) 1) labe lande. 2)
labe fig gjøre at lande; i dabe laddit, her
laber bet fig ei gjøre at lande.
Ladditet, v. fact. (laddit) 1) labe lafte, labe.
2) funne fabe8, lafte8; dat vanas i laddit,
denne Baad fan ei laftes.
Lådditæbme, -tæme, adj. vef. -tes, (laddit)
ulabet, ulaftet.
Laddo, s. 1) stagnum, palus, Dam, Byt, libet
Kjen. 9) juvenculus, en liben Gut.
Laddojægjai, adj. vevf. -jaegjas, (laddo) rig
paa eller fuld af Damme, Pytter.
Låddot, v. a. (dial.) pandere, ubbrebe, lægge
en ”ubover (Fit til Lørring).
Laddotæbme, -tæme, adj. uit -tes, (laddo)
fom ingen Damme, Pytter har.
Lades-bollo, s. (obsol.) machina, —
qua m ermineae | capiuntur, en
Clag8 Jnbdretning til at fange Hermelin i.
Ladet, v. a. Sv. invadere, aggredi, anfalde,
ruſe paa.
Ladeve 1. ladv, 8. R. cacumen (arboris,
montis), Top, Tinde.
Lådna, låna, s. tabulatum, strues, Stabel,
$oug of paa hinanden lagte Ting.
idnagas, -gasa, s. (lådne) fiable Tilftand;
muorak læk ladnagasast, Veden ligger
opftablet.
Ladnai, adj. vebf. ladnas 1. ladnajes, (ladne)
rig paa Yæftninger.
Ladnaiduttet, v. fact. (ladne) forfyne med
Feſtninger.
Ladnaiduvvat, -duvam, v. subj. (ladne) faa
eller blive forfynet med Fæftninger.
Ladne, s. Sv. vestitus virilis usu aliritus,
en Mandsklodning, fom er noget flidt.
Ladne, s. castellum, um, regia,
arz, Wejtning, Borg, €
Là v. dem. (liane). Fable op libt.
Lådnetatte, adj. (lådna) mulig at ftable op,
fom fan ftables.
Lådnetet, v. fact. (ladna) labe ftable op.
Ladnetuttet, v. fact. (ladne) berøve el. bort:
tage Fejtninger.
Ladnetuvvat, -tuvam, v. subj. (ladne) be
rgpe8, el. blive uden Feæftninger.
Ladnetæbme, -tzeme, adj. vebf. -tes, (ladne)
fom ingen Yæfning har.
Láàdni.
Ládnit, v. a. (làdna) cumulare, ftable, op:
ftable, lægge paa hinanden.
Lådnja, lànja, s. 1) tabulatum, strues, Sag;
bæsse-lådnja, Lag af Næver; cuoppa-lådnja,
Lag i Fiſtens Kjød. 2) contignalio, series
conclavium, Afdeling, Revne eller Rum over
hinanden eller efter hinanden, Bærelfe, Gtage.
5) animi affectio, Lune, Stemning, Humør
(ifr. gobma); baha, buöre lánjest, i onbt,
godt Lune; saddat baha ládnji, fomme i
ondt Lune.
Lådnja, lånja (All. lådnjai), s. beiula tenera,
ungt, fmalt SSirfetre (jfr. lanjas); bastelis
lådnja, Tornebuſt.
Ladnjai, vi, ladnjas, (lådnja) tig paa
fmaa Birleffov, frat.
Ladnjai, adj. vebf. lådnjas, (lådnja) fom har
mange Sag.
— adv. (lådnja) lagvis.
Lådnjalassi, adv. (Manu) i Lag, paa bin:
anden, i Stabel; l. muoraid bigjat, legge
Sieben i Stabel.
Lådnjalattet, v. a. (lådnja) fíeffe af lagvis.
Lådnjalet, v. subit. (làdnja) flæfne af, flættes
vil lagvis og i Haſt.
Lådnjas, s. fe lànjas.
Lådnjaset, v. transl. (lådnja) flættes of, gaa
af lagvis.
Lådnjat, lånjam, v. n. (làdnja) per tabulata
decidere, abscindi pa ee fleffta af
e falde af i eive, flalles af, flgone
Ladnjedet, v. cont. — ladnjit.
Lådnjel, adj. vef. -lis, (lådnja) fom lader
fig flæfte af eller løves i Lag.
Ladnjestet, v. dem. — ladnjit.
Ladnjit, v. n. flexuoso motu ire, gaa i Zilzak
opover eller nebover en Gkraaning, fom er
figejom hyldeformet; 1. luoka ala, gaa Baut
opover Bakken.
me 8. Aabning, hvorigjennem Tværtraabene
(godta) i Bæven gaa.
o, s. Sv. = laddo.
Ladtek, s. Sv. = laddek, Multebær.
Ladtet, v. n. Sv. maturescere, blive moben.
Lataidakkés, -dakkas, adj. (ladsidet) til:
bøielig til at myldre, fravle.
Ladaidattet, v. fact. (ladaidet) bringe til at
myldre.
Ladaidet, v. n. catervatim proserpere, myldre,
Travle offib i Mengdevis (f. EK. om Mart
i Aadſel); suovsak ja gotkak æi mate
orrot ladaidkættai, Maddiker og Myrer
funne ille labe være at myldre.
Ladan, laddan, s. (laddat) en Myldrer.
Látas, látdas, 5. articulus corporis, ct Led
i Regemet; lådas-oaivve, fno; låddasi låd-
dasi, Led for Led. —
361
Latgi.
Làdas, láddas, adj. vebf. lådda, plenus,
oneratus, fulb (om Maane, Kar), fulbloftet,
laftet (om Baad); lådda manno, fulb Maane;
ruitto læ lådas, Gryden er fub; vadnasak
lek låddas, Baadene ere fuldlaftede; låda-
sen Saddat, blive fulb; ladde bigjat el.
laddasi bigjat maidege, fylbe noget.”
Ladasmattet, v. fact. (lades) gjøre blibere,
mildere.
Ladasmuvvat, -muvam, v. subj. (lates) blive
blidere.
Lådas-nibbe, s. culier plicatilis, tyolbefniv.
Lådastallat, -stalam, v. cont. (ládas) holde
paa at [emme fra hinanden Led for Led.
Ladastallat, -stalam, v. imil. (lades) vife
fig blid, opføre fig blidt.
Lådastet, v. a. (ládas) articulatim disse
care, frille Led fra Led, lemme fønder efter
Lederne.
Lådasvuotta, -vuoda, s. (ladas) Fuldhed,
Fuldlaftethed; ladasvuoda diti gobmani va-
nas, paa Grund af fin ftore Laft hvælvede
SBaaben.
Laddai, adj. vedf. laddas 1. laddajes, (ladde)
fom ev rig paa læde, Zi.
—— v. fact. (leddai) forſyne med
æde.
Laddaiduvvat, -duvam, v. subj. (laddai) blive
forfynet med labe.
Laddalas, adj. (lad&at) fom altid myldrer.
Laddalet, v. subit. (laddat) i Haſt myldre.
Laddaset, adv. (lades) blidt, venligt, mildt.
Låddasi, adv. fe lådas.
Laddat, ladam, v. n. — ladaidet.
Ladde, s. 1) pannus, Klæde; ladde aldsesis
oastet bivtasen, fjøbe fig Klade til Klæder;
ladde-gukte, Slæbestufte. 2) habitus cor-
poris, mores, WUbfeende, SBejen, Maner;
tabba ladde læ dam olbmast, ben Mand
bar et jmuft Ubfeende (jfr. habme). 3) fo-
lium (libri), Blad (i en Bog).
Ladtetuvvat, -tuvam, v. subj. (ladde) blive
uden Rlæde, berøves Klæde.
Laddetæbme, -tzeme, adj. vedf. -tes, (ladde)
fom ei har lobe.
Låddo, lådo, s. horreum, Sabe.
Lades, laddas, adj. clemens, mitis, blid, mild.
Ladeslaå, -laga, adj. (lades) blid, mild.
Laftesmættom 1. -maettos, adj. aker) ublid,
umild. -mættomvuotta, s.
Ladesvuotta, -vuoda, s. — Blidhed,
Mildhed.
Ladgalet, v. a. multos catulos parere, fgbe
mange Unger (Ulv, Hund); gumpe læ lad-
galam ollo tivgaid, Ulven har faaet mange
Unger.
Ladgestet, v. n. = ladaidet.
Ladgidattet, v. fact. (ladgidet) frembringe i
myldrende eller utællelig Mængde; ibmel
Ladgi.
8addoid ladgidatta bældoi ala, Gub mang:
foldiagjør Groden paa Agrene.
Ladgidet, v. inch. catervatim. serpere inci-
pere, scatere incipere, begynde at myldre
frem, blive tilftede i myldrende Meængde,
overfylbes med (Utøi); don læk nu dik-
kam, atte læk cielga ladgidam, bu er
bleven faa [ujet, at bu er aldeles overjaaet.
Ladistet, v. n. — ladaidet.
Laditet, v. subi. (ladaidet) lidt, hurtigt
myldre.
Ladkit, v. ». — laskit.
Ladvat, v. n. dependere, være nebhængende.
Ladvot, v. n. dependentem fieri, blive ned⸗
hængende.
Lag, s. E Svogerffab (— lata).
Laus, ad; j RO = loag3e.
Lafa3, s. $e — lafes.
Lafes, låffa, s. . pulez, oppe (— lavkes).
Lafet, v. n. Sv. (lafes) pulicum more salire,
hoppe fom en Soppe.
Lafho, adj. vebf. lafhos, miis, lenis, mild
(om Veir, Bind, men iffe faa mild fom:
bivval, liehmo); lafhos dalkke, biegga,
idda, mildt Beir, mild Bind, Foraar.
odet, v. m. (lafho) blive mildt Veir;
el aiggo lafhodet el. lafhoiduvvat, nu
bliver vet mildt "eir, -dåstet, v. dem. id.
Lafhoiduvvat, -duvam, v. ». = lafhodet.
Lafhok, s. plur. (lafho) mildt Beirlig; laf-
hok bistek ain, bet milde Beirlig ftaar
endnu vev.
Lafhol, s. Charadrius morinellus, Boltite.
Lafked, v. n. R. tussire, hofte.
Lafo-biegga, s. Sv. ventus leniter spirans,
fvag, milb Bind, Cyboftvinb.
Task adj. vedf. -fsas, rorulentus, bebugget.
afse, s. Sv. — lapse.
Lafset, v. n. — Sv. lapset.
Laftat, v. a. — laktat.
Laftet, v. a. — laktet.
Lafca, s. — lakea.
Lafcot, v. ». — lakeot.
Lafte, s. — lake.
Lafée-guólle, s. — labée-guülle.
Lagadaddat, -dadam, v. fr. (lagedet) holde
paa i Mag el. ote flelle meo, rette paa;
ucca mana8 læ bajadaddamest ja laga-
daddamest, et fibet Barn maa man ofte
løfte op og ftelle med.
Lagadus, -dusa, s. (lagedet) Zilftelling, An-
orrnina.
Lagedistet, v. dem. (lagedet) i $aft og faa
fmuat luve til, frelle til.
Lagedattet, v. fact. (lagedet) labe jtelle til,
Lave ijtanb.
Lagedet, v. a. componere, instiluere, parare,
ftelle, lave, inbreite, anorbne; ibmel læ nuft
lagedam, Gub far lavet bet ſaaledes; jetas
362 Lágji.
Sa matkai 1. lave fig til (at gaa Ü
irke, til en Neife; laged nuft, atte si
bottek, mag bet faa, at be fomme.
Laget, v. a. — lagedet.
Lagedkættai, 1) car. verb. (lagedet) uben
at ftelle til, anordne. 2) adj. vedf. -kættes,
utilftelt.
Lagedmættom, adj. (lagedet) fom ei fan
love, ftelle8 til, umulig at ftelle til.
Lagga, s. fun i Jorbindelfen: guobmo-legga,
intestinum. crassum, Tyktarmen.
Lagga-vuodna, nom. propr. loc. Sangfjotb.
Laggadet, v. coni. (laggat) flaa, røre fig
fmaat, i Mag.
Laggat, v. n. palpitare, micare, flaa, røre
fig (om Hjertet, Pulfen); vaibmo-suodna
lagga, Pulsaaren flaar.
Laggatet, v. fact. (laggat) labe flaa, røre fig.
Laggested, v. a. R. jacere, tafte.
Lagget, v. n. Sv. prostratum jacere, ligge
nebflaaet (f. ER. Uger).
Laggetet, v. mom. (laggat) flaa, røre fig en
enfelt Gang.
Laggec, s. Sv. anas, And.
Laggo, s. Gadus molva, Lange.
Laghe, s. = laihe.
Lágjad, adj. vedf. lágjadés 1. lágjes, solidus,
densus, planus, faft, tæt, fompatt, glat, jævn;
lágjes vuogja, fuft Smør; legjo læ lågjad,
Bly er fompolt. -det, adv. id.
Lågje, s. similitudo, modus, Vig, Maade,
Lighed (— låke); æska lågje, nylig;
gieskad lagje, for en Ctunb fiben; gen
lagje son læ? hvem et han lig? ades
lagje læ, han ligner fin Saber.
Langt: v. cont. (lagjit) flaa, meie, bhøfte
Wa
Lagjéstet, v. dem. (làgjit) e fidt, fom
fnareft. -ståstet, 2 di. id.
Lågjétak, -taga, s ögjit) 1) Elaattemart,
Claat. 2) arflaaet Sted, Sted, hvor man
har flaaet Gros.
Lagjijægje, s. pers. (lågjit) Slaattefarl, Hoſt⸗
mand.
Lågjim, s. verb. (lagjit) messis, $øftning,
Slaaing, Meiing; gærggat lågjimest, blive
færdig med Jndhøftningen; diktet daid ba-
jas 8addat gidda lagjim aiggei, Mutth.
13, 30; lagjim aigge læ joavddam, Hoſten
er forhaanden; suini lagjim aigge, Slaatte:
aan; lågjim barggo, €laatatbeibe; lagjim-
olmai 1. lågjo-olmai, Glaattefarl.
Lågjimuå, -muåa, s. (lagjit) noget at flan,
boite, noget, fom flal ſlages; sust læk ollo
lagjimusak, ban Bar meget at flaa, indhoſte.
Lagjistallat, -stalam, v. intens. (làgjit) flaa,
meie med Kraft, faa bet forflaar; dal mi
ferttip burist lagjistallat goiko bale, nu
maa vi [faa med Kraft, meben8 det er Tørveir.
Làgi. — 363
Lågjit, v. a. metere, flaa, meie of, høfte;
rasse læ lågjijuvvum, Græsjet er inbbeftet
(ifr. tuoppat bældo, fljære Ageren; Baddoid
okkit, indfamle Frugter); nubbe læ, gutte
gilvva, ja nubbe, gutte lågje, en faar,
en anden høfter.
Lågjitatte, adj. (lågjit) fom fan meies, fom
er mulig at flaa, meie, høfte.
Lågjitet, v. fact. (lagjit) 1) lade flaa, meie,
høfte. 2) funne flaaes, høftes.
Lagjo, lajo, s. en med Klæde overtrukfen For:
høining paa lappifte Kvindehuer; lagjo-
gapper, Que med faadan Forhøining (jfr.
fierra).
Lågjo, låjo, s. plumbum, Bly; làjoin jugatet,
lobbe med Bly.
Lågjo, låjo, s. (lågjit) 1) — lågjim, Søftning,
Slaaing, Meiing; lagjim aigge læ mailme
lonppa, mutto lagjo-olbmuk læk engelak,
Matih. 13, 39. 2) pratum, Glaattemart
(= làgjétak); mæecelåjok, Ubflaatter; sust
lek ollo lajok el. lagjétagak, ban har
manae Glaatter; lågjo-ænam, Glaatteland.
Lågjoi 1. lågjui, adj. vebf. lågjos, (lågjo)
blyholdig.
Lågab, lagabui etc. fe låkka.
Lågå, s. fe låkå.
Lågadallalet, v. subit. (låkka) i Haſt bringe
(flere Tina) nærmere hen til noget.
Lågadallat |. -daddat, -dalam, -dadam, v.
coni. (låkka) bringe (flere Ting) nærmere
hen til noget el. bringe nærmere og nærmere.
Lågadåstet, v. dem (låkka) bringe lidt nær:
: mere.
Lågadatte, adj. (làkka) fom laber fig bringe
nærmere.
Lågadattet, v. fact. (làkka) 1) labe bringe
nærmere. 2) funne bringes nærmere.
Lågadet, v. a. (làkka) propius afferre, bringe
nær, nærmere.
Lågai 1. lágaid, adv. suff. (lake) suffizum
adverbiale modum | indicans, jfr. -atim,
paa denne eller hin Maade, faa eller faa be:
Waffen; mannalågei, efter hinanden; buotta-
lågai, ligeoverfor Binanben; bajalågai, oven:
paa hinanden; baldalågai, Side om Cibe;
siskalågai el. bolkolågai, inb i hinanden;
oidnulagai, i Syne af hinanden; lákka-
lagai, nær hinanden.
Lpnidattet, v. fact. (laka) ſtaffe mere Salt:
ge.
Lågåiduvvat, -duvam, v. subj. (låkå) faa,
forfyne8 meb mere Galtlage.
Lågaivuotta, -vuoda, s. (lagai) Beſtaffenhed;
mannalågaivuotta, Rættejølge, Sammen⸗
heng.
Ligálaà, -laga, adj. (làká) 1) lovlig, veta
syldig, retmæsfig; lågålad vuoiggadvuoda
Lågå.
adnet masage, have lovlig Met til noget.
2) forflagen til at anvende Loven til egen
Fordel; lagålas olmai, Lovtrælffer. 3) fom
fun være Gjenftand for Proces.
Lågålaåvuotta, -vuoda, s. (làkà) Lovforflagen-
bed, SDygtiaBeb i Soptrefferi.
Lågamuö, -muja, adj. superl. (làkka) proxi-
mus, vicinus, quivis alius, alii homines,
Nærmefte, Næfte; mu lågamus sidaguoibme,
min nærmefte Nabo; don galgak rakistet
du lágamua3ad nuftgo je8 jetad, bu jfal
elife din Næfte fom big felv.
Lågan, suff. adj. (lake) —ilis, —ens, (jfr.
laga8) beffaffen, —agtig; raneslågan, graa⸗
agtig; Goaskeslågan, fjølig; dimeslagan,
noget blød. —
Lagas, låkkas, adj. finitimus, vicinus, nær,
nærliggende; lågas fuölkke, nær Slægtning;
lågas ædnamak, nærliggende Lande, til:
grenjeube Lande; låkkasin, i Nærheden, i
nærmefte Omkreds; daggo låkkasin, fer i
Sterfeben; son mu låkkasin assa, han bor
i Nærheden af mig; daida låkkasidi boattet,
fomme Der å Nærheden, til disſe Omyivelfer.
Lågåstakkés, -stakkas, adj. (laká) proce8:
lyiten.
Lågåstallat, -stalam, v. cont. (laká) holde
paa at procebere, trætte for Netten.
Lágástiümus, -stebmusa, s. (lagåstet) noget
at proceoere om, em Gjenftand for Proces.
Lågåståstet, v. dem. fe lügüstet.
Lågåstet, v. a. (laká) ligare, lege agere,
tøre Proces, procebere; 1. guimines alemus
rievte oudast, procebere med fin Næfte jor
Hoieſteret; soai lagåstæba guabbag guoi-
mesga vuüstai, be procebere mob Dinanben.
Lågaå, lågaéa, s. (lake) 1) par, Lige; làga
lagaces occa, Lige føger Lige. 2) adj. simi-
lis, (non nisi in compositione usitatum)
(tun i Sammenfætning) beftaffen; daggar-
lagas læ dat a&8e, jaalebe8 er ben Gag
beffaffen; ovtalågas, ligeartet, ligeban; i
ovtalàga8, uensartet; moaddelågas, for:
ffjelligartet.
Lågasvuotta, -vuoda, s. (lãgas) Beffaffenhed,
Ggenftab, Natur, Væfen; dam aàe laga-
vuoda diedam, jeg ljenber ben Gaga Be:
ftaffenhed; rakisvuoda luonddo ja lage&-
vuotta, Stjærlighedens Nutur og Væfen;
ovtalågasvuotta, Ensartethed, Lighed.
Lågåtesvuotta, -vuoda, s. (lak&) Lovløshed.
Lagatuttet, v. fact. (laka) berøve age.
Lågåtuvvat, -tuvam, v. subj. (låkå) mifte
age.
Lågåtæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (laka)
fom ingen Lage har, fom er uden Lage.
Lågåtæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (låkå)
lovløs, ulovlig.
Lage.
Lagedet, v. a. curare, brybe fig om; im
mon laged sust ollo, jeg bryber mig iffe
fort om Bam.
Lagiå, lakkisa, s. virgulium, Krat, Dværg:
birk (jfr. skierre).
Lagisvuodna, n. propr. loc. Sotjefjorb.
Lagisægjai, adj. vedf. -ægjas, (lagi8) rig paa
Dværgbirt.
Låhå, s. R. = lakå.
Lahje, s. — laihe.
Lahka, s. R. , Arbeide.
Låhkås, adj. pr claudus, halt.
Lahked 1. lahküid, lakam, v. a. R. labo-
rare, arbeide.
Lahol, s. Sv. = lafhol.
Lahp, s. (dial) = lavkes.
Lahp, s. R. pectus, øvre Del af Bryftet; lahp-
raigge, Gtrubegropen.
Lahtva, adv. E. ab, bort; man lahtva ! apage!
aa bort!
Låhced, v. a. R. sanare, helbrede.
Lahéed, v. ». R. aquam transmittere, latte.
Laibaà, -baéa, s. dem. (laibbe) et libet Brød.
Laibbai, adj. vedf. laibbas 1. laibbajes,
(laibbe) brøbrig, melrig, ftofrig; dat laibbe
le hui laibbai, bette Brøb er meget mel:
rigt el. ftofrigt.
Laibbe, laibe, s. panis, 819b; laibid dakkat, |.
bage Brød.
Laibbe-dakke, s. Bager.
Laibbom, s. verb. (laibbot) Bagen, Bagning.
Labbomuá, -muåa, s. (laibbot) noget at bage,
noget, fom [fa bages, Bagvært.
Laibbot, laibom, v. a. panem facere, pin-
sere, bage Brød.
Laibodet, v». cont. (laibbot) holde paa i Mag
at bage.
Laibostet, v. dem. (laibbot) bage lidt, fom
fnareft.
Laibotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fact. (laibbot) labe bage meget eller flere
Gange.
Laibotet, v. fact. (laibbot) labe bage.
Laida, s. — laita.
Laidas, laiddas, adj. qui se duci patitur,
fom laber fig let lede eller føre (i Tømme
el. Baand); laiddasabbus læ du hærgge
go mu, bin Ren lader fig lidt lettere lede
end min (mobf. doalladakkées el. doalle
el. caggadakkös).
Laidasmattet, v. fact. (laidas) bringe til at
blive let at lede.
Laidasmet, v. comp. (laidas) blive let, lettere
at lebe, at føre i Zømme.
Laidasmuttet, v. fact. = laidasmatlet.
Laidasmuvvat, -muvam, v. n. — laidasmet.
Laidasmættom, adj. (laidas) ulebelig.
Laidasmættomvuotta, -vuoda, s. (laidas)
Uledelighed.
.964
Laiga.
Laidasvuotta, -vuoda, s. (laidas) ben Coen
ffab at være let at lede.
Laiddaset, adv. (laidas) let lebeligt.
Laiddaset, v. ». (laidas) lade fig uvilfaarlig
.en Ctunb lede; oaneka33i galle laiddasi,
muito go fuometi lavæe, de caggadiågodi
ige laidditam, et libet Ctyfe lob ben fig
lebe, men ba ben følte Tømmen, begyndte
ben at firitte imob og Iob fig ei lede.
Laiddékættai, 1) car. verb. (laiddit) uden
at lede. 2) adj. vedf. -kaettes, ulebet.
Laiddédet, v. coni. (laiddit) gjentagende lede,
loffe el. i Mag lebe.
Laiddéstallat, -stalam, v. coni. (laiddit)
holde paa at loffe efter fig Men (ved at
lebe et Dyr foran); boceuid vuona rasta
laiddéstallat laiddéstam-hergin, holbe paa
at [offe efter fig Ren over en Fjord ved en
Lokkeren.
Laiddéstattet, v. fact. (laiddéstet) labe lebe,
loffe lidt, fom fnareft.
Laiddéstet, v. dem. (laiddit) lede lidt, loffe
efter fig. -ståstet, v. dem. id. i Haſt.
Laiddétallat 1. -hallat, -talam, -halam, v.
neutr. pass. (laiddit) labe fig lede; uda-
mag væddet vai laiddétallagoatta, hole
en utemmet Ren Dunben, for at ben fan
beagnbe at [abe fig lede.
Laiddétatte, adj. (laiddit) lebelig, fom lader
fig lede.
Laiddijægje, s. pers. (laiddit) Leder.
Laiddit, v. a. ducere, lebe; mana laiddit
giedast el. giedain, lebe et Barn vb
$Haanden.
Laiddit, v. a. (dial.) per obliquum ascendere,
gaa paajfraa opover, beftige paaltraa.
Laidditet, v. fact. 1) labe lebe. 2) lade fig
lebe, funne ledes.
Laiddo, laido, s. via, Sed, Bei, Qndløb;
goggo læ rievtes laiddo? hvor er ben
tette Seb? mi læp vagjolam sikke cacce-
laido ja gadde-laido, vi have teijt baade
tilvands og tillanb8; oabme-laiddo, Gras
gang.
Laiddot, adv. (dial) per obliquum, paa
ſtraa.
Laidnas, s. fe lainas.
Laidok, adj. Sv. — laidas.
Laidotuttet, v. fact. (laiddit) gjøre ulebelig,
ſtjemme ub, faa bet (Dyret) ei lader fig lede.
Laidotuvvat, -tuvam, v. subj. (laidotæbme)
blive umulig at lede.
Laidotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (laid-
dit) qui se duci non patitur, fom ei laber
fø lebe, fom har ben Uvane ei at [abt fig
ede.
Laigadet, v. cont. (laiggat) flakne lidt efter
lidt, ſtykkevis af eller fra.
Laiga.
Laigastattet, v. fact. (laiggat) bringe til at
flafne lidt af.
Laigastet, 1) v. n. dem. (laiggat) flafne libt
af. 2) v. a. dem. fiatfe lidt af.
pe -tagaéa, s. dem. fe laigatak.
Laigatak, -taga, s. (laiggat) pars avulsa,
massa, gelu rigida, a majore parte tepore
soluta, affiettet Ting, aftinet fro8jen lump.
Laiget, v. n. Sv. cuculorum more canere,
gale fom Gjøgen.
Laigetet, v. mom. (laiggat) plubfelig meb en
Gang flafne fra paa et enkelt Sted. -tlstet,
v. dem. id.
Laiggadaddat, -dadam 1. -dalam, v. fr. flætte
af paa flere Steder.
Laiggadatte, adj. (laiggat) fom fan flættes af.
Laiggadattet, v. fact. (laiggat) 1) labe flætte
ef. 2) funne flætfes af.
Laiggadet, v. a. (laiggat) avellere, dissol-
vere, flække af, fra, tine af. -dåstet, v.
dem. id.
Laiggaladdat, -ladam, v. fr. (laiggat) paa
flere Steder flatne lidt fra i Hat.
Laiggalet, v. subi. (laiggat) i of flofne
fra. -låstet, v. dem. d
Laigganas, -nasa, s. (laiggat) — laigatak.
Laiggasattet, v. fact. (laiggat) bringe til at
flakne af.
Laiggaset, v. n. —
Laiggat, laigam, v. ». decidere, avelli, dis-
solvi, flafne, revne, flgone fra, falde af,
fra; amas lairre laiggat, for at iffe Seren
ſtal ffafne af.
Laigge, laige, s. filum laneum, WUldtraad,
Garn, Uldgarn; bombullaigge, Bomulds-
traad.
Laiggimuö3, -muåa, s. (laiggit) noget at flotte
af, noget fom ſtal flættes af.
Laiggit, v. mom. semel avellere, flætte af
én Gang, en enkelt Ting (jfr. laiggot).
Laiggit, v. a. (dial.) — laigotet.
Laiggo, laigo, s. 1) conduchio, conductum,
eie; speisig 0a330t viesso-laiggon, faa
en Cpecie i Husleie; laiggoi el. laigo
oudast valddet, faa leiet, tage til Leie. 2)
(dial.) aes alienum, Gjeld.
Laiggolet, v. subi. (laiggot) flætte i Haſt
af ef. fra (flere Ling).
Laiggot, laigom, v. muli. avellere, dissol-
vere (plures res), flætte af (flere Ting,
jfr. laiggit).
Laigjod, adj. (min. us.) laevis, glat, flet.
Laigodet, v. conf. (laiggot) holde paa at
flætte af, fra (flere Ting).
Laigotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. (leiggo) 1) føge at faa til Leie. 2)
føge at faa ubleiet.
laiggat. -såstet, v.
365
Laikko.
Laigotåmuå, -tebmuåa, s. (laiggot) noget
at ubleie.
Laigotet, v. a. (laiggo) elocare, conducere,
ubleie, leie; son laigota munji vadnasa
ja mon valdam dam laiggoi, han leier
mig en Baad, og jeg tager den i Leie.
Laih 1. laihmuå, lahjmuå, s. E. = laihe.
Laihas, s. fe laihe.
Laihe, s. 1) donum, Gave; odna bæivest
i lek Ibmel laihe mu njalbmai boattam,
idag er ber itfe fommen nogen Guds Gave
(noget nydbart) i min Mund; laihas, til
Gave, givendes; laihas girje o33um, jeg
Rif en Bog til &fjent; laihas o33um biemo,
jeg fil fri oft; aibas laihas orrot rudain,
være aldeles fri for Benge. 2) facultas,
Begavelfe; sust læk buórek sardnom-
laihek, han har gode Talegaver.
Laihege, s. minimum, mica, bet minbjte;
im fidnim, im ibmel laihege, jeg fif iffe
bet minbíte; im borram, im ibmel laihege,
jeg fpifte iffe, iffe bet minbfte.
Laihotallat, -talam, v. cont. (laihe) give,
ftjenfe, traftere (med flere Ling).
Laihotet, v. a. (laihe) 1) give, fljænte; 1.
gæsage divras addaldagaid, fljænfe nogen
byrebare Gaver. 2) tvaktere; 1. gusa fina
rasiguim el. gussi fina rasid, traftere Koen
med fint Gres; mon lem burist laiho-
tuvvum ustebestam, jeg er bleven gobt for
fynet .el. trafteret af min Ben.
ted, v. a. E. = laittet.
Laihtmuà |. laihmuå, s. (laihted) R. male-
dictum, Befpottelje.
Låijed |. låijid 1. liede, v. n. R. — let.
m, laikkan, s. (laikke) en boven En,
en. Dovning.
Laikar, laikkar, s. — laikan.
Laikasmuvvat, -muvam, v. n. (laikke) =
laikkot.
Laikastallet, -stalab, v. n. Sv. (laikke)
pigritiae indulgere, være lab, boven.
Laikaået, v. aestum. (laikke) anje, holde for
at være boven; mon laikasam dam lei-
koha, jeg anfer Dovningen for at være
doven.
reg adj. (laikke) bovenagtig, noget
open.
Laiket, adv. (laikke) bovent.
Laikke, laike, adj. vebf. -laikés, piger,
ignavus, lab, boven, løi; ibmel i læk laik-
kai maidegen loppedam, Gub har ife
lovet ben Dovne noget.
Laikkevuotta, -vuoda, s. (laikke) Doven⸗
ffab, Ladhed, Løihed.-
Laikko, laiko, s. pisciculus, mibbelftor Ferſt⸗
vandafift (mindre end stuora guölle og
flørre end sirkke el. væjek), Sifteunge I
Almindelighed.
Laikko.
Laikkolet, v. dem. (laikkot) blive lidt bov:
nere (= laikostet); veeha8 læ mu vuojan
laikkolam, min Sjøreren er bleven lidt
bovnere.
Laikkot, laikom, v. n. pigrescere, blive lad,
boven, bovnere.
Laiko 1. laigo, s. Sv. debitum, Gtyld, Gjeld.
Laikok 1. laikot, laikoha, s. (laikke) en lad
Gn (— laikan).
Laikokes, adj. Sv. (laiko) aere alieno op-
pressus, fyldig, OG er i Gjeld.
Laikolaå, adj. — leikokes.
Laikostet, v. dor: (laikkot) — laikkolet.
Laikotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
n. pigritiae indulgere, opføre fig eller være
lab, boven, legge fig paa Sabfiben.
Laikotallet, v. a. Sv. (laiko) vendere emen-
tis fide, laane ub, frebitere.
Laikotet 1. laikodattet, v. a. Sv. (laiko)
aes alienum contrahere, fette fig i Gjeld,
øre Gjeld.
Laikudak, — pigritia, ignavia, Doven⸗
ſtab, ad
Laina, s. Sv. — Laan.
Lainas, laidnasa, |. luoinas, luoidnasa, s.
dimidium | inferioris. partis calcei Lap-
ponici, ben halve Længde af Komagens
Underdel; ouddalainas ja mennelainas, ben
fortefte og ben bagerfte Qalvbel; lainas-
madda, bet Sted, hvor begge — ſtode
ſammen.
Laipe, s. Sv. laibbe.
Lairatuttet, v. fact. (lairre) tilføle med Leer,
befmitte meb Leer; ale lairatutte mu gavte!
fmit iffe min fufte med Leer!
Lairatuvvat, -tuvam, v. subj. (lairre) blive
tilflinet, tilføler med Sere (— lairrot).
Lairetesvuotta, -vuoda, s. (lairre) Mangel
paa Xeer.
Lairetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (lairre)
fom er uden Leer.
Lairo, s. (dial) — laiddo.
Lairra, s. — lairre.
Lairrai, adj. vedf. lairras, (lairre) leret, fulb
af Leer.
Lairrot, lairom, v. n. (dial.) elabi, forløbe,
libe (om Tiden).
Lairre, laire, s. argilla, limus, Lere; lairre-
litte, Lerfar, rutte.
Larrit, v. a. limo oblinere, overſtryge, tilkline
med Leer.
Lairritet, v. fact. (lairrit) 1) labe overſtryge
med Seer. 2) funne overfiryges med Leer.
t, lairom, v. ». — lairatuvvat.
Laita, laittaga, 8. asserculi, ex quibus traha
Lapponum constat, Bredberne eller Bordene
å en Zappeflebe ; vuoddo-l. neberjte Bord.
Laitak, adj. Sv. == laitelmas.
Laitalmas, adj. reprehensus, vituperandus,
366
Laitte.
fom lafte8, et laftet, laftværbig; 1. olmai,
en berygtet Mand.
Laitan, laittan, s. — laitar.
Laitar, laittar, 8. (laittet) viluperalor, Gn,
fom lafter, babler.
Laitas, laittas, s. (laita) 2Cmne til Bredder
å Rappeflæber.
Laitas, laittas, adj. taedii plenus, ingratus,
fjebfom, fjenfommmelig, fjebelig; aigge gartta
laitasen, Tiden bliver lang; laitas læ munji
dam baikest orrot, bet falber mig hjed⸗
fommeligt at være her (ifr. akked).
Laitasgas, adj. = laitas; dat baikke læ
hui laitasgas, bette Ott er meget fjebe
figt, utriveligt; 1. olmua, et fjebfommeligt
Mennefte (jfr. suivasgas); -gasat, adv. id.
Laitasmuvvat, -muvam, v. subj. (laitas) blive
fjeb af noget, fjebe fig, vanirives; heeite-
keettes vaiddalusain laitasmuvva el. laita-
stuvva olmus, af uaffabelige Klager bliver
man fjeb (jfr. suivasmuvvat, akkadu&&at).
Laitastubme, -stume, s. (laitas) Bantrivfel.
Laitastuttet, v. fact. (laitas) bringe nogen
til at fjebe fig, til at blive fjeb af noget.
Laitastuvvat, -stuvam, v. subj. (laitas) —
laitasmuvvat.
Laitasvuotta, -vuoda, 3. (laitas) Kjedſom⸗
beo; laitasvuoda dovddat, føle Cjedſomhed:
barggo læ laitasvuoda gaiddådægje, Ar
beide er Kjedſomheds Fordriver.
Laitadet, v. aestim. (laitas) anje for fjebelig.
Laitaået, v. /ard. (laittet) Bolbe paa faa
fmaat at lafte; galle mon veha laitesam
mutto ferttim almake dokkit, go i læk
buöreb oa33omest, jeg Bat nof lidt at
ubjette, bable, men jeg faar alfigevel god-
fjende bet, ba bet iffe er bedre at faa.
Laitekættai, 1) car. verb. (laittet) uben at
lufte, bable. 2) adj. vevf. -kættes, ulofttt,
ubablet,
Laitesvuotta, s. — laitasvuotta.
Laitet, v. a. ee providere, foritaffe.
Laitetatte, adj. (loittet) faftværdig, babbel:
værdig.
Laitetet, v. fact. (laittet) lade — badle.
Laito, s. Sv. vitium, culpa, Lyde, Feil.
Laitos, laittos, s. viluperatto, Dad
Laittalas 1. laittelas, adj. (laittet) tilbøielig
til at lafte, bable.
ittalasvuotta, -vuoda, s. (laittet) Tilbøie:
lighed til at lafte, bable.
Laittamus, -muia, s. (laittet) noget at lafte,
badle.
Laittat, laitam, v. n. (min. us.) taedet, prae
laedio desinere, blive fjeb af, ophøre med,
affabe fra.
Laittel, adj. webf. -ttelis, — laitteles.
Laittelet, v. Subi. (laittet) i Haſt bable.
-listet, v. dem. id.
Laitte.
Laittem, s. verb. (laittet) Saften, Dadlen;
i son læk laittemest, han er iffe at bable.
Laittemættom 1. -mættos, adj. (laittet) ula-
ftelig, lydelss. -maettomet 1. -set, adv. id.
Laitemættomvuotta, -vuoda, s. (laittet)
Ulaſtelighed.
Laittet, laitam, v. a. vituperare, culpare,
reprehendere, lafte, bable, have noget at
ubjette paa; im sate ramedet, imge laittet,
jeg fan bverfen roſe eller bable; alelassi
sust læ mikkege, maid son laitta, altid
er ber noget, fom han har noget at udfætte
paa; sudlet laittet, ffumle.
Laivagattet, v. fact. (laives) = laivvodet.
Laivaget, v. (rans. (laives) — laivvot.
Laivask, s. Sv. cos, Bryneften.
Laivestattet, v. fact. (laivestet) bringe til
at gaa abjprebt, 2
Laivestet, v. n. palari, dissipalum esse,
gaa ab[prebt (jfr. biedgestet); boecuk laive-
stisgotte mietta lagoi, Rensdyrene begyndte
at gaa fpredt henover Fjeldfletterne; boceuk
æi dato bissot laivestkættai, go læk hil-
badak, Rensdyrene ville iffe labe være at
fprebe fig, naar be ere viltre.
Laivvanuåsat, -nuSam, v. n. — laivvot.
Laivvat, laivam, v. n. dissipatum esse, være
abfpredt (jfr. biedgat).
Laivve, laive, s. sordes in interiore parte
alicujus rei, Smuds inbvenbig i noget (j. EH.
å Bøsie).
Laivve, laive, adj. vedf. laives, insulsus,
infirmi saporis, vapidus, mollis, flap
blød, flau; laives vidne, flap Vin; laives
borramus, flap Mad; laivve dego acce,
flap fom Vand; laives biegga, flap Bind;
laives nibbe, blød Sniv.
Laivvet, v. n. Sv. non adhaerescere, ife
hænge faft, gaa løs.
Laivvevuotta, -vuoda, s. (laivve) Glaphed,
Blørhed, Flauhev.
Laivvodet, v. fact. (laivve) inquinare, til:
fmudfe.
Laivvodet, v. fact. (laivvot) emollire, debi-
litare, floppe, bledgjøre, forjvage; bæivas
laivvod biega, Golen gjør Vinden fvagere.
Laivvolet, v. dem. (laivvot) 1) blive lidt
fvagere, flappere. 2) tilſmudſes lidt (fe laivve,
8.). -låstet, v. dem. id.
Laivvot, laivom, v. w. (laivve, s.) inius
sordidum firi (de sclopeto), tiiſmudſes
ekle taa Clum pua fig (om Gevær).
Laivvot, laivom, v. ». (laivve) fatuum,
imbecillum fieri, blive flap, flau, [vag,
mifte fin Kraft, Styrke; vuolla laivvo, go
ravas littest orro, ØL bliver flapt, naar bet
ftaar i et aabent Kar.
Lak, lagå, s. R. lectum, Tag. Matth. 8, 8.
Laká, lågå, s. lez, 200, Net; lagå vuöllei
367
Låkka.
&addat, fomme under Tiltale; lågå mielde,
lovformeligt; lagá vudstai, lovftribigt; laká-
adde, Rovgiver, lovgivende; låkå-asatægje,
Lovftifter, lovftiftende; låkågirje, Lovbog;
Laká-oappava8, lovfynbig, fovlærd; laká-
el. lagá-eilggitus, Lovforflaring, Lovfortolk:
ning; làgá bodnjat, bøte Retten (fe lagá-
lag, lagåstet eto.).
Làákà, lågå, (All. lákkai), s. muria, Lage,
Galtlage.
Låkai, s. All. fe lake.
Låkaivuotta, -vuoda, s. — lågasvuotta.
Låkasagat, adv. (làke) ligt, ensartet.
Låkasaå, -saja, adj. (lake) similis, com-
gruus, lig, paa jamme Maade beſtaffen;
8on læ aces làkasaà, han ligner fin Jader;
i dat hæive munji ja mu làkaseaidi,
bet pasfer iffe for mig og mine Lige.
Låkasaåvuotta, -vuoda, s. (lakasaB) Lighed:
ovtalåkasasvuotta, Ensariethed.
Lakastet, v. ». Sv. consentire, convenire,
fomme overens.
Låke 1. låkje, låge, s. modus, ratio, Maabe,
Vis; jesgutteg låkasis, enhver paa fin Bia;
033us juökkehas su làkasis dakkat, lad
enhver faa handle paa fin Vis; muttom
làkei, nogenlunde, nogenlebe8; lågesek si
viggek adnet, be ville benytte fin egen
Maade; jetasvuoda lake, Gienbommeligbeb;
dam làkai, paa benne Maade, ſaaledes;
damake làkai, paa jamme Maade, lige:
ban; son læ mu låkai, han er mig lig;
ovta låkai moai ledne matost, i Lærbom
ere vi lige; go vadnasin beessam-làkai i
læk, naar bet iffe er muligt at flippe frem
med Baad; ale bija gattam-låkail fet
bet iffe ſaaledes at bet falber; lego uksa
sis& lekastam-làkai? er Døren [aalebe8,
at ben fan aabnes inb ab? (jir. vuókke).
Laket, v. a. Sv. percutere, flaa, flaa til.
Laketet, v. a. Sv. curare, brybe fig om.
Låkka, adv. et postp. prope, circiter, nær, nær
ved, nær hos, næften, henved; alme valdde-
godde læ boattam låkka, Matth. 3, 2;
dak olbmuk adnek jecaidesek mu låkka,
Matth. 15, 8; lákka-orrova8, nærværende ;
låkka-orromvuotta, Nærværelfe; æi si bæs-
sam boattet su låkka, Marc. 2, 4; go
son bodi gavppuga låkka, da han fom nær
Byen; son lei lákka duöde jage boares,
han var nær, henved 100 War gammel. —
Comp. lågab, propius, nærmere. Superl.
lågamuå |. -mus, proximus, nærmefte;
lågabust, el. lågabuin, nærmere; min bestu-
jubme læ dal lågabuin, Rom. 13, 31; son
asse munji lågabust go don, han bor
mig nærmere end bu; boade lågabuida el.
-buidi! fom nærmere Bib! lågabuå, lidt
nærmere; boade lågabug3il fom lidt nær:
Låkka.
mere! lågabugast assat, bo lidt nærmere;
lågamugast, nærmeft.
Låkkadet, v. a. (lákke) = lákkit.
Låkkag, adj. (låkke) semi, fom tun er halv
(å Ponenjetnnger); miella-lakkag, halv:
tullet.
Låkkagattet, v. fact. (lákkaget) bipartito
dividere, bele i to Dele.
Låkkage, adv. (bruges ifær meb Nægtelje)
multo (cum megalione), paa langt nær,
langtfra; i lákkage læk nuft varala8 go
orro, han er paa langt nær ilfe faa farlig
fom han fynes.
Låkkaget, v. (ransl. (lákke) bipartito dividi,
blive belt i to Dele.
Låkkalågai 1. -lågaid, adv. (làkka) nær hin:
anden, nær ved, nær efter hinanden; monno
sidak læk låkkalagai, vore Hjem ligge nær
Binanben; låkkalågai si manname legje,
be gif nær, tæt efter hverandre; låkkalagai
orroba dak ædnamak, bi8je Jorber, Lande,
Lakkalig ſtode til hinanden.
Ii er Grænfen nær til hinanden.
L4 ki anaddat, -nadam, v. n. (låkka) fomme
nærmere (om flere), nærme fig Binanben,
faa Godhed for Binanben; soai læba okta-
sæsga låkkanaddam, be have faaet Gobbeb
for binanben.
Lákkaniástet, v. dem. (låkka) fomme lidt
nærmere, nærme fig lidt.
Låkkanattet, v. fuc (låkka) bringe nærmere,
nærme.
Låkkanet, v. n. (låkka) appropinquare, pro-
pius advenire, tomme nærmere, nærme fig,
ftunde til; doaivvo, man bokte mi ibmeli
låkkenep, $ebr. 7, 19; ja go si låkka-
negje gavppugi, og da be nærmede fig
Staden; igja låkkanæmen læ, Natten
ftunder til.
Låkkånet, v. n. (lákke) — låkkaget.
Låkkanæbme, s. verb. (làkkanet) Kærmelte,
Tilnærmelfe.
Låkkanægje, adj. (làkkenet) fig nærmenbe,
frembrybende; dam låkkanægje ija diti si
fertte orostet, paa Grund ^4 den fig nær:
menbe Nat maatte be ftandfe.
Låkkasidi, adv. fe lågas.
Låkkasin, adv. fe lågas.
Lákkaà, lákkaéa, s. dem. (låkke) en liben
$Halvdel.
Låkkastallat, -stalam, v. a. (lákke) indi-
Slincle loqui, fige moget halvt, utybeligt;
njuovæalåkkastalla, han taler fun halve
Ord, utybeligt.
Lakkat, lagam, v. a. — laggat.
Låkkatet, v. faci. Sv. — lågadet.
Lákkavuotta, -vuoda, s. (låkka) Sterbeb.
Lakke, s. catena, Seníe; lekkidi bigjat,
368
kalågaivuotta, -vuoda, s. (låkka) 3tet«
Lakko.
kaſte i Lænter; ja Inkksk gataiga su gie-
dain erit, Yet. 12,
Låkke, s. dimidium (rei per transversum
divisae) Halvdel (af noget, fom maales i
Længden og er belt paatværs, mobf. bælle,
$Halvdel af noget, fom er belt langs efter);
lavææe-låkke, en halv Kjøretøm; bæivve-
låkke el. bælle, en halv Dag; manno-
vakko-låkke, en halv Maaned, en halv Uge,
(men jakke-bælle, et halvt Yan); Badne-
lákkid sardnot, tale halve Drb ; lakki lákki
el. lákkid lákkid ——— hugge iStumper.
Lakkedattet, v. fact. Sv. desuefacere, of:
vænne.
Lakkédet, v. con. (lakkit) avbeibe paa ot
flutfe, i Mag flukke.
Lakkéstet, v. p (lakkit) lidt, hurtigt ftuffe.
Lakket, v. n. Sv. desinere, o phøre.
Lakketet, v. fact. (lakket) gc. bringe til at
ophøre.
Låkki, låkki, s. fe låkke.
Lakkim, s. verd. (lakkit) Clufning; goss
lakkim aigge le, de i darbaå sagga
buöllet, naar bet er Clufning8tib, ben
man pleier ſlulke, behøver bet tffe at brænde
ftærtt.
— "pi 8. — noget at ſlukle
i8zegjai, agi8t,
Lakkit, v. a. extinguere, um, ubflufte;
raddid lakkit, amas suovvadet ikko, ſlulle
Brandene, at bet iffe flal ryge om Natten;
lakke dola dacin! ſſuk, demp Ilden med
Band! (jfr. daskadet, jaddadet).
Låkkit, v. a. (lökke) bipartilo dividere,
dele i to Dele, fljære tværs over, bele I
Stylfer.
Lakkit, v. a. (dial.) lave, ftelle til (= la-
edet, rakadet).
Lakkitatte, adj. (lakkit) fom fan fluffea,
mulig at fluffe, ubfluffelig.
Låkkitatte, adj. (lákkit) fom fan beles i fo
Dele, i Styller.
Lakkitet, v. fact. (lakkit) d lade jfuffe. 2)
Lade fig Kg funne ſlukles
Lakkitægje, adj. = lakki tatte.
Lakkiåa, s. fe lagi.
Låkko, ”lågo, s. planities montana, Hoi⸗
fjelbsflette, 'ieibilatau, Fly.
Lakkodet, ve. coni. (lakkot) holde paa at
tappe, fjærtegne; okti lakkodet goabme-
rides, flappe i $enberne; 1. gænge, fjær:
* tegne nogen.
Låkkoi, adj. vedf. låkkos, (låkko) fom har
mange rene Aa paa Platauer.
01, adv. Sv. =
— v. dem. (lakkot) flappe lidt, én
an
Lakkot, lakkom, lakkojim, v. a. palpare,
tappe, tjærtegne.
Lakko.
Lakkotatte, adj. (lakkot) fom laber fig tappe,
fom fan Happes.
Lakkotet, v. fact. (lakkot) 1) [abe Happe.
D lade fe pera pne klappes.
Lakkotsegje, . = lakkotatte.
Lakkoc, adj. Sv. dimidius, halv.
Lakkula, s. Sv. clavis, Nøgle.
Lakned, v. n. R. se movere, røre fig; 1
ktiint | rør big, fom!
> lavsé, s. ros, Dug (— suoldne).
Lakta, adj. fe lavtas.
Lakta, lavta, s. commissura, junciura,
Stjødning, Sammenføming, Stedet, hvor
io Stykker ere fammenføiebe; lakta luov-
vani, Gfjøbningen gif op; lavtast beesai,
bet gif op i €fjgbningen.
daddat, -dadam, v. fr. (laktat) ofte
gjøre fugtig. Å
>» "daga, s. (laktat) coelum imbri-
ferum, faabant Beir, at man bliver vaad,
ME Beir.
ms stet, v. dem. (laktadet) fugte ganjte
ibt.
Laktadattet, v. fact. (laktadet) labe gjøre
fugtig, labe fugte.
let, v. a. humidulum reddere, gjøre
noget fugtig, fugte, væbe; go janas læ
dubak, de laktadam, naar Zobalfen er tør,
ba foe. jeg pe ben.
ri S: 9d blive lidt
fugtig. "intet, v. dem.
Laktas, . fe se lavte:
— adv. 1) (lavtas) Hr 2) (lavtes)
rummeligt.
Laktat, lavtam, v. ». humidulum fieri, blive
uie, væbes noget. -
Laktet, lavtam, v. a. connectere, coassare,
fljøde fammen, Mee i Enderne.
fuate,
Lak
Lakca, lavca, s. pingue. lactis,
Rømme, $igbe ; lavea velddet fumme Flø:
den af.
Lakcot, lavcom, v. n. (lakca) fette Flode,
faa Sigmme, Fløde paa fig; gavvaduvva
mielkke vuost, de mannel lakeo, Melfen
fætter førft Fløde, fiden Rømme.
Lakte (1. likée) lavée, s. 1)aliquid asperi
el projecti, ubftaaenbe Uregelmæsfighed el.
Hier Kant paa eller regelmæsfig Ting
EK. naar anten af Kuften ellers ex
—* ten, men enkelte Ujævnheder ſtaa
igjen. 2) lazws defluxus (de veste non
accincia), flap Stebbengenbeb (om Klæder
uben Bælte); lakte-biktasak, flapt nedhæn-
gende Klæder (je lavdotet).
Lakéot, adv. (lavto) iffe fammenpaltet eller
fammenfpændt, utiltnappet, flagrende, løft,
flapt nedhængende; biktasak læk lakéot,
m hænge løfe, flagrende (fe lavdotet
ete.).
369
Lanja.
Lalaået, v. tard. (lallet) i Mag ruge paa 969.
Lalestet, v. dem. (lallet) tuge fibt.
Laletatte, ad j. (lellet) rugelig, mulig at ruge.
Laletet, v. laci. (lallet) 1) labe ruge. 2)
labe fig ruge, funne ruges; i dam baikest
lalet, her laber bet fig ei gjøre at ruge
paa 263.
Lallaladdat, -ladam, v. fr. (lallet) nogle
Gange ruge lidt fom fnareft.
Lallalas, adj. (lallet) tilbøielig til at ruge.
Lallelet, v. subil. (lallet) ruge en fort €tunb,
å $oft.
Lallet, lalam, v. a. 1) incubare (ovis vel
pullis), ruge, ligge paa 9Gg el. Unger;
monid lellet, ubruge 969. 2) parvulos
observare, sopire, pusle meb Gmaabørn,
tulle i Søvn; i son daga maidege æra
go du&le manaides lalla, hun gjør itle
andet enb bare pusle med fine Børn (jfr.
lillot).
Lamaidattet, v. fact. (lamaidet) ftembringe
filling, bringe til at frille; lavkak lamai-
ier like, Sopper bringe Quben til at
rille.
Lamaidet, v. n. serpere, repere, fille, friste,
fræfe; like vuöstai lameid dikke, ufen
triller paa Guden; lavkkak gullujek lamai-
dæmen, man føler Lopperne frille
Lamas, labmas, adj. vebf. lamas, acidus,
fur af Smag (om fet Sit el. Kjød).
Lamastuttet, v. fact. (lamas) gjøre jur, be:
derve.
Lamastuvvat, -stuvam, v. subj. (lamas)
furne, (jfr. njuoccat).
Låmes, låbmas, adj. vebf. låmes, debilis,
invalidus, (vag, lammet (jfr. labme).
Låmesvuotta, -vuoda, s. (limes) Svaghed,
Sambeb, Ubygtighed til at funne flyve (fe
låbme, labmot ete.).
Lamket, v. n. Sv. — låbmål.
Lampes |. lambes, lampas, s. R. = labbes.
Lampotak, -taga, s. locus kid Å musco
vestitus, brat 9i, bevokfet med Mofe, brat
Mofeftrænt.
Lamsarduttet, v. fact. = låbmasuttet.
Lamsarduvvat, v. n. — låbmasuvvat.
Lana, s. Sv. ustrina, qua liquatur pix, Grav,
Fn) man brænder Tjære.
Langgaset, v. n. — loggaset el. laiggaset.
Langgit, v. a. — gurppat.
Langkeset, v. v. Sv. fragorem edere, fmælbe,
bunbre.
Langviso 1. langnisa 1. langlisa, s. asserculus
in suprema P ien parte extra, aptatus,
Rangvife paa Baade, en Lift fom gaar langs
med pese! paa S)befiben af øverfte Bord.
Lanj 1. lenj 1. lanne, s. R. = ladne.
Lanjaldattet, HE Se *. (adnja) i Haſt én Gang
Felle af et La
24
Lånja.
Lånjas, lådnjasa, s. (làdnje) Ungflov af
Birk, Krat.
Lånjas, lannjasa, adj. (dial.) (Basi) ber
flaffen fom en lådnja, fmal, fped
Lånjastet, v. dem. (lådnjat) flættes af lidt
lagvis.
Lånjatallat, — v. C. (lådnja) holde paa
at flæffe af lagvis.
Lånjatlistet, v. dem. (lånjatet) flete af
lagvis lidt, i Gat.
Lånjatatte, adj. (lådnjat) fom fan flæftes
af eller fra lagvis.
Lånjatet, v. a. (lådnjat) scindere, in assulas
discindere, flætte af, flæfte fra lagvis, klove
i tynde $iifer; 1. bæse, flælfe Næver; bor-
ragid lånjatet, fleffe el. Høve Spil (ifr.
njalatet, laiggadet, loggot).
Lånjatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (lådnja)
fom ingen Lag eller 9ffbeling har, fompakt.
Lanjidet, v. n. (obsol.) mitescere, blive mil
bere å Luften.
Lanjodet, v. ». (ladnja) blive bevokſet med
fmaa Birkeſtov.
y 8
end Huftruen).
Lanked 1. lüinked, v. n. R. clamare, taabe.
Lannastuvvat, -stuvam, v. n. — lama-
stuvat.
Lanne, lane, s. (dial) — ladne.
Lannja-bæra, s. „Skilſtikke“, fom bruges i
Væven.
Lanto 1. lano, s. = fv. slanto.
Langga, langa, s. Ag Üria Hidden Lomvie.
Lapa, lappaga, s. ae cornu
mascilur, Gtedet i —5 hvorfra
ELA NP ial) —— ——
pa, låba, s. e ligneum, Ko:
Have, Trælløft om Renens Hals.
La 4», dakkas, adj. (lappet) fom ofte
mifter Ting, fom er Utbøielig til at kaſte
bort Ling.
Lapadakk&svuotta, -vuoda, s. (lappet) Til:
øielighed til at mijte, fafte bort Ting,
Stiphænbdethed.
Lapadet, v. fr. (lappet) gjentagende mifte
eller mifte flere Ting; voi go lapadim buok
— asidam! af, at jeg har miſtet alle
mine Gager!
Lapetet, v. a. e conspectu amiltere, tabe af
Øie, Øiefyn; go lapetæ3ak muo, de dajas-
es taber bu mig af Syne, faa farer bu
il
Låpotæbme, «tæme, adj. vebf. -tes, (láppo)
fom ingen Lav eller Moſe har, oe
Lappa, laba, e. (dial.) rupi
bus, $ule, Grop (under en Fjelbhammen,
Lappad, s. (obsol) trumcus longus, lang
Trekub, fom legge8 paa begge Sider d
310
R. levir, $uftrus Broder (ældre |
Lappe.
e for at hindre denne fra at gribe
Lappad, adv. (löppat) praeter (scopum), ab
errando, forbi, til Siden; lappad baéim,
in e forbi, fljød Bom; låppad-batem,
Lappádet, v. fact. (lappåt) labe flænfe af,
lemme fønber.
Lappagas, -gasa, s. (lappet) absentia, Borte:
væren, Fraværelfe; boet læk lappagasast,
Rensdyrene ere * borte, tabte.
Lappalas, adj Iapadakkés.
— — 8. — lapadakkes
vuotta.
Lappålet, v. subit. (lappat) i Haſt flenſe of,
lemme fønbder.
Lappas, adj. absens, amissus, perditus, fom
er borte, fom et tabt; lappasi manne boccuk,
Rensdyrene gif bort, bleve borte; lappe
sides occat, føge efter be borteblevne.
Lappåset, v. ». (lappåt) labe fig flænfe,
funne flænfes, lemmes fønder; bierggo le
dal nu liegganam atte lappås, Sjøbet «
nu faavidt tinet, at bet lader fig flænfe.
Lappastubme, -stume, s. (lappastuvvat)
Selning, ben Tilftand at man mifter
Puſten.
Lappastuddat, -studam, v. n. = lappe
stuvvat.
Lappastuttet, v. a. suffocare, strangulare,
eese Puſten, foæle; gosahak ja suovva
lappastutta muo, $jofte og Røg foæler mig
(ifr. buvvetet); 1. oamedovdo, fvæle Sam:
vittigbeben.
Lappastuvvat, -stuvam, v. subj. anhelare,
suffocari, mifte Puſten, Nandedrættet, folel;
Bieddaluvvim nu, atte masa lap re
jeg blev faa anbpuften, at jeg eben e
3Beiret, Aanden.
Lappasubme, s. — lappastubme.
Lappasuttet, v. a. — lappastuttet.
Lappasuvvat, v. ». — lappastuvvat.
Lappåt, labám, v. a. dissecare, carnem er
ossibus secare, flænfe of, fljære af fije
fra Benene, lemme fønder; 1. &æbet-gubbe,
Ain Rijsbet af. Halsſtykket.
) 9. ^. e laqueo evadere, flippt
pu^ sd Snaren uden at blive bangenbe.
Lappe, nom. propr. loc. Soppen.
Lappe, s. — læppe.
Låppe, labe, s. plana alicujus
rei, ex. den brede, flade
. gr. palma, planta,
Side paa noget, Blad (iyobblab, Genil
etc); s ear juölgge-, airro-låppe, Haand,
Job», Sateblab ; Los Stuff:
371
Lappe. Láske.
Låppes, láppa, s. — lavkes. Larkas, adv. Sv. ihjel (= jemas).
Laj lapam, v. a. amittere, perdere, tabe, Larket, v. a. Sv. — latket.
mifte, fafte bort (om Zing, fom bog kunne Lårro, laro, gom látito.
findes igjen, jfr. masset); gi olbmuid dist, | Lits, H R — lasse.
gest læ Cuótte savea ja læ lappam ovta | Låsa, s. = låse.
dein, Luc. 15, 4; lappujubmai 8addat,
fortabeà; lappum bardne, ben forlorne Søn.
gram v. a. (láppo) pluffe Lav af Sure eller
Ørantræer.
Lappo, s. — loappo.
Låppo, låpo, s. muscus de abiete vel pinu
pendens, av eller Moje, ber hænger paa
Jure: og Grantræer og begjærligt ædes af
Renen.
Låppo, låpo, s. tenues fibrae e nervis rangi-
ferorum, quae. contortae velut. flum. usur-
pantur, fine Trevler af Renfener, der tvin-
bes fammen til Traad; låpoid rakadet ja
okti laktet, lave iftanb Senetrevler og ſtjode
bem fammen; låppo-suodna, optrevlet Gene
(ifr. Sv. —
Lappodakkés, -dakkas, adj. (lappodet) til-
bøielig til at blive borte, fom ofte bliver
borte. -dakkésvuotta, s. id.
3 9. n. amitti, excidere, tabe8, miſtes;
toarvek lappodek el. gatadek, $ornene
tabes eller falbe af.
Lappostet, v. a. Sv. = låppit.
Lappudet, v. n. = lappodet.
Låppui, adj. zn lippus 1. láppujes, (låppo)
rig paa
uk: akkés, -jakkas, adj. (lapput) fom
ofte bliver borte.
cup adj. (lapput) amissus, perditus,
tabt,
Lappusist, tudo. (lapput) tabt, borte ( —lappa-
gasast).
—— v. pass. perdi, blive borte, tabes
(— lappujuvvut).
8. Sv. — laksé.
Lapset, v. n. Sv. (lapse) rorari, blive bug:
get, pet
adj. Bv. (lapse) roscidus, bugget,
vaad (— suoldnos).
Tapet, v. a. Sv. elevare, attollere, løfte op.
Lapéet, v. n. Sv. evolare, exsilire, flyve op,
fpringe op.
Lapustallat |. -staddat, -stalam 1. -stadam,
v. fr. (lapput) tabeB, mifte8, fomme bort
nu og ba, en og anden Gang.
Lapustet, v. subu. (lapput) plubfelig tabes,
blive borte.
Laåret, v. a. (dial, Sv. ladet.
Largganet, Då n. dial) = latkanet.
Larggit, v. a. (dial. us latket.
Larggot, v. muli. (dial) occidere, bræbe
(flere).
, 8. (dial) = 1
Lad, v. P dial) - liri
Lasaá, — 8. dem. (lásse) et libet Tillæg,
en liden Forøgelfe.
Lasatallalas, adj. (lasetet) tilbgielig til at
Iegge til, fore å noget; -lasvuotta, s.
satallat, - lam, v. fr. ( (lasetet) gjen-
tagende Tias fil forøge; guoimes njalb-
mai sanid lasatallat, legge Orb. i Munden
paa fin 9tefte (fom han ei har fagt).
Lasatus, -tusa, s. (lasetet) Zillag, orøgelj.
Låse 1. låsa, s. vitreum vitrum,
vitrum fenestrale, Glas, Drilteglas, Vindu,
Lase-ruovdde, s. ansula ferrea, in qua
gubernaculum scaphae pendet, Sernløtte,
hvori Roret hænger.
Lases, lassa, s. (dial.) vehes, Las.
Lases, låssa, 5. 1) scopulus, Skjær, Klippe
i Havet; lassai manai, han fødte paa et
Skjær. 2) magnus lapis — ſtor, flad
Sten, Stenflade, fom ftiffer op af Jorden,
(= rakto).
Lasetetatte, adj. (lasetet) forøgelig, fom fan
forøges.
Lasetet, v. fact. (låsse) addere, augere,
legge til, [gie til, forge; guttemuB din
gaskast matta lasetet ovtage allan su
Baddosis? Matth. 6, 27; laset migjidi
osko! Luc. 17, 5; ain ferite okta sadne
lasetuvvut, endnu maa et Ord tilføies;
borjas lasetet, [ette mere Seil til. -tlistet,
Ne v. dem. id. —
sgurig, 8. fissus el aj venti are-
factus Bits Stgbifjer; luddum lasgurig
ja obba guólle, øvet Rødfljær og —
Laska, s. Sv. benignitas, Velvillighed.
Laskadet, v. fact. — bringe til at for:
mere do, faa Magt, forøge.
Laskaldattet, v. a. Sv. reconciliare, forlige,
forfone.
Laskaltak, s. Sv. conventum, Dverenstomft.
Låskasmattet, v. fact. (låskit) bibringe ſtorre
Bægt, gjøre at ber er mere Jorflag i noget;
l. avào, gjøre Øtjen tyngre.
Låskasmet, v. comp. (låskit) blive brøiere el.
tyngre, faa der er mere HForflag i ad
Låskasmuvvat, -muvam, v. comp. = las-
kasmet.
Laskat, v. ». 1) augeri, crescere, formere
fig, trænge inb, faa Magt; gumpek laskek,
Ulvene formere fig; nuorvvo laska, Snuen
tager til; nakkarak laskek, Gøvnigheden
is Magt; dalkke laskai, Beiret flog til.
€, blive gjennemvaad.
—E car. verb. (åskit) uben at
trænge igjennem.
24*
Laski.
Låskidattet, v. fact. (låskit) 1) gjennembore,
øbdelægge Sfinbet paa Rensdyr (om Gurmen);
gurmak låskidattek öærbmake, Gurmen
gjennemborer Renkalvens Skind.
Liskided, v. ». R. — lassanet.
Låskidet, v. ». (låskit) blive gjennemboret
eller ødelagt of. Gurm (om * Skind).
2) falde i Staver uis 8kal
Låskil 1. låskel, adj. vef. nn (laskit) fom
ber er $Forflag i fom monner godt.
Låskilvuotta, -vuoda, s. (låskil) ben Ggen-
fab at forflaa gobt, at monne bygtigt.
Låskit, v. a. penetrare (de liquoribus), trænge
injennem (om Vede); daece låske biktasi
fada, Vandet trænger igjennem Klæderne;
arvve i låske arvvehatta dada, Regnen
trænger ilfe igjennem Negnhatten.
t, v. a. sufficere, utilem esse, posse,
monne, gjøre noget faa bet forflaar, orke,
funne (om Arbeide med Værktøi; jfr. gart-
tat); im mon låske daina ucca bastetes
av8oin tuoppat ædnami stuora muora,
jeg fan iffe meb benne lille Ølfe oxfe at
hugge neb et ftort Tre; stuora sobbin mon
låskim &esket nu atte dovddu, meb en
er hø fan jeg flaa faa het føles.
Láskit jer v. neutr. pass. (låskit)
p piden gjennemtrængt af Regn.
ot, adv. ex obliquo, obverso latere, fibe:
vært8, paa Siden, med Siden foran, paaſtraa;
jorget laskot, de bæsak dam raige raige,
vend big paa Siden faa flipper bu inb gjennem
Aabningen.
Låskotuttet, v. fact. (laskotebme) gjøre
ubrøiere, gjøre at ber bliver mindre Forſlag
å Tingen, forringe.
Låskotuvvat, -tuvam, v, subj. (låskotæbme)
blive ubrøiere, blive mindre $yorflag i, for:
ringes.
Låskotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, quod
non ^ nihili est, fom ber ei er For
flag i, fom itte monner (mobfat laskil).
Laskur, s. cistula lagenis asservandie,
Flaſtefoder.
Lasmok, adj. Sv. — laBmad.
Lasmot, v. f. Sv. = laBmot.
Lasned, v. ». R. — lassanet.
Låsså, låså, 5. limen, ZTærftel, øvre eller
nedre Dørtræ (i Træftuer, jfr. Bielbma i
Gammer).
Låsså, låså, s. sera, Laas; làsei Caeket,
* flaa i Laas; l&sá duükkai vurkkit, gjemme
under Laa8.
ep da,
aqua,
Lássai, adj. vebf. låssas, (låsse) fom gjør
Mon, fom forflaar.
Låssai, adj. (lases) scopulosus, fulb af Skjer.
v. (lases) proxima 8c0-
øen nærmeft et Skjær.
312
Lasta.
Lássanaddat, -nadam, v. con. (låssanet)
tiltage, forgges, formere fig mere og mer.
stet, v. dem. (lássanet) forøges, til:
tage, formere fig lidt.
Låssanattet, v. faci. (lüssanet) labe ggtà,
forøge; adde digjidi gilvvagid ja daid
låssanatta ja laset, 2 Gor. 9, 10.
Lássanet, v. iransl. augescere, increscere,
tiltage, forøge8, formere fig, ftige, tage til
(jfr. ædnanet).
Låssanæbme, -naeme, s. verb. (låssanet)
Forøgelfe, Lilvækft, Tilgang; 1. ja pæppa-
næbme, Yorøgelje og Formindſtelſe
Låssaå, -sata, s. dem. (lases) libet Stjør.
Låsse, s. augmentum, additamenium,
appendiz, Willeg, Tilftud, Tilvækft, noget
paa Kjøbet, Anhang; balkkasis låse oa330t,
faa Tillæg til fin Løn; bigjim speisig
låssen, jeg lagbe en Gpecie til; juoids
låssen os330t, faa noget paa ftjsbet; son
manai vie33at låse, han gif for at hente
mere.
Lasstdet, v. cont. (löseå) laafe ie Laa8).
Lásséstet, v. subi. åsså) i Haſt laafe.
Lassit, v. a. (låsså) obserare, laafe, tillaafe,
låssé uvsa! laa8 Døren!
Lassitallat 1. -hallat, -talam, -halam, v.
— 488. (làss&) indlaaſes, blive laaſet
inde.
Lassit, v. a. (dial) onerare, læsſe paa.
Låst, s. R. — lasta
Lasta, s. frons, folium arboris, 9go, Blad;
lestak nuollesek el. luoddanek, Løvet
fpringer ub; lasta-goatte, øvhytte; lasta-
goti basek, Sgvjalerne8. Høitid.
end p — al var (i Baad).
ata ve tas, (lasta) løvrig, blabrig.
—— v. dem. (lastaiduvvat) faa lidt
Lastaiduttet, v. faci. (lastaiduvvat) flaffe
øv; liehmo arvve lastaidutta muoraid,
milbt Regn flaffer Træerne Løv.
uvvat, -duvam, v. subj. (lastai) faa
Løv; muorak lastaiduvvagottek, Xræerne
begynde at faa Løv.
Lastaivuotta, -vuoda, s. (lastai) øvrighed.
Lastak, adj. "Sv. = lestei.
Lastasurgadak, 8. (obsol.) sicco aere inci-
dens flalus vehemens, heftig Blæft i Tør
veir, fom river øvet af Fræerne.
Lastasmet, v. n. = lastaiduvvat.
Lastasmuttalet, v. . subit, (lastasmet) i Haſt
flaffe Løv
Lastasmuvvat, -muvam, v. ». —
duvvat.
Lastatesvuotta, -vuoda, s. (lastatæbme)
Bladløshed.
Lastatet, v. a. Sv. fronde ornare, pryd
med Løv.
lastei-
Lasta.
Lastatuttet, v. faci. (lastateebme) berøve
got, afløve; Caküe lastatuttam læ muo-
raid, $øften har berøvet Træerne deres Løv.
Lastatuvvat, -tuvam, v. subj. (lastatebme)
mifte Løvet, Bladene.
Lastatæbme, -tæme, adj. vebj. -tes, (lasta)
M fom ei »" Spo, bladløse.
låste, s. alveus, lacus, linter, et
pres dem.
vere v. — (lasta) holde paa at ſamle
øv, løve.
Lasti, adj. vebf. lastis — lastsi.
Lastit, v. a. frondes stringere, løve, riſpe
Søv af &xeerne.
Lastit, v. a. onerare, lafte (Baa»).
Lastitet, v. fact. (lastit) labe løve, labe rive
Løv af Træerne; -tåstet, v. dem. &
Låsto, s. (dial.) vimen, Bibje.
Lastodet, t. åa. — lastaiduttet.
Lastolet, v. subit. (lastot) i $aft faa Løv.
Lastostet, v. dem. (lastot) faa lidt Løv. -
Lastot, v. n. = lastaiduvvai.
Laåa, s. — lata.
Laåaiduttet, v. fact. (la88e) gjøre mager.
Laåaiduvvat, -duvam, v. subj. (lasse) blive
mager. :
Ladak, la&aka |. lasaha, s.(la88e) en mager
En (jfr. silar, silak).
Laåakaå, -kaga 1. -haga, s. dem. (lasse) en
liden mager En.
Laåar, s. — lagak.
Laåaraå, -raga, s. dem. = lasakas.
Ladasmattet, v. å (lasse) gjøre mager.
Ladasmet, v. (lasde) blive mager,
magtete.
La&asmuvvat, v. ». — la8asmet.
Laåaået, v. aestim. (las8e) anje for mager.
$. — lasak
Laåat, laåaha, s. å
Laåhed, v fact. R. — lasetet.
Laåki, 1. laåke, adj. vedf. -åkes, R. =
laikke.
Laàmad, adj. vedf. laåmadés,
agilis, flezibilis, fmibig, bøielig, myg (mob:
fat gosddes); le&mad vuögjet hergi pu
fmibig til at fjøre med Ren. -det,
Laåmadmættom, adj. (laåmad) fom á ps
fmibig, fom er ubpielig, ftiv.
Laámadvuotta, -vuoda, 5. (laåmad) Cmibig:
hed, Bøielighed, Myghed.
Laåmé&d, adj. = lesmad.
Laimel, adj. vedf. -melis — la&mad.
Laåmelvuotta, -vuoda, s. — la8madvuotta.
Laámodattet, v. fact. (laàmot) gjøre fmibig,
bøielig, myge op; mu vaimo galgga ibmel
sadne dibmodet ja le8modattet, mit $jerte
flal Gubs Drb blødgjøre og boie.
v. cont. (laámot) holde paa at
blive [mibig, [mibigere, bøielig, mygere.
lasmis 1.
373 Late.
Laåmodmættom, adj. (laåmot) =
meettom.
Laåmoduvvat, -duvam, v. ». — lasmot.
Laåmosmattet, v. fact. — leümodattet.
Laåmosmet, v. ». — laàmot.
Laåmot, v. n. flezibilem fieri, blive [mibig,
bid m»o, [mibigere, mygere.
talla! , t. cont. (laàmot) 1)
holde paa at gjøre fmibigere, mygere. 2) vife
fig fmibig, mpg. 3) gjøre fig loffer for,
indfmigre fig hos; gættali la8motallat
muina el. njalganjuoktamastalet muina,
han føgte at inb[migre fig hos mig.
Laåmotesvuotta, -vuoda, s. (laámoteebme)
Mangel paa Smivighed, Stivhed.
otet, v. fact. vigorem addere, com-
movere, gjøre fmibig, opfrifte, kvikke, bevege.
otæbme, -tæme, adj. vebj. -tes, —
lasmadmetiom.
Lasostet, v. dem. (la88ot) blive lidt mager.
Láààasmaddat, - , v. cont. (låååes)
efterhaanden blive mere og mere frijf, førlig.
smattet, v. fact. (lååses) gjøre frobig,
frift, førlig, i god Stand.
Låsåasmet, v. comp. (låses) blive førlig,
frobigere, faa godt Huld.
muvvat, -muvam, v. ». — lafsasmet.
Laååast, adv. Sv. prospera valetudine, med
god Qelfe.
Låååaset, v. aestim. (låsöes) anfe for feit,
renis, f Førti for at være i god Stand.
E - dugde, iffun.
Laååe, ped adj. . »ebf. lades, macer, mager
Gift. sille, NU ruoinas, adateebme, goi-
kes, 8iervve).
Låååes, låååas, adj. vedf. låååes, leres, prosper,
integer, salvus, frodig, ftiit, fjøbfulb, i god
Stan», hel, ujfab; lådåes rumaà, mast i læk
mikkege vigid, et funbt, friftt Cegeme, fom
ingen Feil bar; biegga cuvkki vadnasa,
nubbe belle låssesen bodi, nubbe bælle
euovkkani, Binben flog Baaden itu, ben
ene Qalobel blev hel, ben anden ſonder⸗
floges; ovta dakke, nu gukka go sælgge
læ låsses, bet gjør intet, faalænge Ryggen
er ujfabt.
Låådesvuotta, -vuoda, s. (låsdes) Frodighed,
Friſthed, Forlighed, Uftadthed.
lasmad ·
let, v. fact. (laB8ot) gjøre mager.
-düstet, v. dem. id.
Laådolet, v. si Qaitot i aft blive mager.
-låstet, v.
Laásot, ve y* n. s. (aate) macescere, blive
mager (jfr. sillot, guoirrat, happat, sodnat,
rogjat).
Lata, lattaga, s. asser, Bret, Set
Laten, s. virga in sclopetum
glandi, Labeftot, Sabtein.
adigendae
Late. 974 Laöte.
Latenastet, v. fachit. (laten) bruge Labeftof,
tryfte ned med Ladeſtok; luoda bisso sisa
latenastet, bringe fuglen ned i Bøsfen med
Ladeſtok.
Latkanet, v. mn. Sv. perire, omfomme, blive
flaaet ihjel.
Latkem, s. verb. Sv. (latket) occisio, Drab.
Latket, v. a. Sv. occidere, caedere, bræbe,
flaa ihjel.
Lato 1. latek s. Sv. — làtto.
Låtta, låta, 5. rates, Tømmerflaade.
Latta, lata, s. gestus, Gebærbe, Fagte, Lade,
Grimaſe.
ttadakkés, -dakkas, adj. (lattit) tilbøielig
til at gjøre Fagter.
Lattadet, v. n. (latta) gjøre Fagter, Grimafer ;
manne nuft faste muina lattadak? hvor:
for bærer bu big faa [tygt ab mob mig?
Lattas, s. Sv. — låtto.
Latte, 5. pavimentum, Gulv; lattevuolatak,
Gulvaafer.
Latte, adj. Sv. caerulus, blaa.
Lattestet, v. a. Sv. (lattas) membra ariusque
disjungere, Ville Lederne fra hverandre, føn-
berlemme.
Lattéstet, v. n. (lattit) én Gang gjøre Ge- |
bærde, Fagter.
Låttit, v. o. (låtte) lave Tømmerflaade iftand.
Lattit, v. ». (latta) gestum facere, se gerere,
prae se ferre, geberbe fig, bere fig ab,
ytte fig; æi oidnu dast nissonak nuft
lettémen, Ber fer man ikke Rvinberne bære
fig faalebe8 ab; manne nuft fastet lattik?
bvorfor geberber bu big faa fælt? latti, dego
miella-vailag lifei, han geberbebe fig, fom
om ban var findsfvag; moft dat lodde
latti? hvilken Lyd gav ben Fugl fra fig?
ttitatte, adj. (1åttit) muligt at lave Tømmer:
flaade ijtanb.
Låttitet, v. fact. (1åttit) 1) labe lave Tømmer:
flaabe iſtand. 2) muligt at lave Tømmer:
flaade; i dam baikest làttit, her laber bet
fig ei gjøre at lave en Tømmerflaade iftand.
tto, 8. via soleae mivalis, Stifpor; låttoi
— l latto-raige duoiggat, følge Cf
por.
Latto, lado, s. = laddo.
Låtto, s. membrum, em, Medlem (jfr. ruovje);
mon oainam æra laga mu låttoidam siste,
Rom. 7, 23; i buvte láttoides likkadet,
han fon iffe røre, bevæge fine Lemmer;
særvvegodde låtto, Menighebalem; låtton
dakkat, inblemme; låtton dakkujuvvut dom
dam stervvai, at gjøres til Medlem af bette
eller hint Samfund; láttovailag, fom mangler
et Lem, vanfør.
Låttog, adj. (låtto) lemmet; stuoralåttog, ſtor⸗
femmet; smaitelåttog, fpæblemmet (om Men-
nefter; jfr. vuovjai).
Låttogaå, -gaga, adj. dem. (látto) lemmet;
uccaláttogaà, fom har [maa Lemmer; smaite-
låttogaa, fpæblemmet.
Låttoi, adj. vebf. láttos, (látto) fom har ſtore
Semmer, ftorlemmet, grovlemmet (om Men:
neffer; jfr. ruovjai, om Dyr).
Låttoivuotta, -vuoda, s. (látto) Gtorlemmet:
het.
Lattostallat, -stalam, v. ». (làtto) gjøre el.
fette Skiſpor.
Lattot, v. ^. Sv. spectri instar oberrare,
fpøge, paatage fig forſtjellige Skikkelſer.
ttotuttet, v. faci. (látto) berøve Lemmer,
Temlæfte.
Låttotuvvat, -tuvam, v. subj. (látto) berøves
eller mifte et Lem.
Låttotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (låtto)
fom ei har alle Lemmer, fom har miftet
Lemmer.
Låttuå, -ttuẽa, s. dem. (låtto) et libet Lem,
Medlem.
Latkel, adj. = laskil.
Latkotæbme, adj. — laskotæbme.
Latkit, v. a. — låskit.
Lacas, laccasa, adj. vebj. lacca, (laceat)
(min. us.) madidus, vaab af Gtyrtregn.
Lacmüin, adj. R. madidus, vaab.
Laccat, lacam, v. n. (— låskit) trænge igjen:
nem (om Bebe); dacee le laccam biktasi
&ada gidda likkai, Bandet har trængt igjen:
nem Klæbderne lige til Skindet.
Laéa, laééaga, s. pamnus (cymbae), iil
(paa Baad).
Lata, laééam, s. ila appellantur | sponsi
sponsaeque parentes, quorum liberi ma-
trimonio inter se conjuncti sunt, faaledeå
falbes be VForældre, ber have giftet fine
Børn fammen, Svigerbørns orældre.
Låtadet, v. cont. (låttet) i Mag rede.
Laéasassa, -sasa, s. (laca) tilfommenbe ladea
mak el. Jorælbre, hvis Børn (fulle gifte fig
fammen.
Låtestet, v. dem. (lacet) rede libt, fom fnareft.
Laéetatte, adj. (latet) fom fan redes
Ladetet, v. fact. (lattet) 1) lade rede. 2) [abe
fig rede, funne rebes.
Lato-aé, s. (dial) = late.
Laééamaà, -maga, s. (lata) gjenfibig eller
inbbyrbe8 lata; moai ledne la&tamagak,
go monno manak læk okti naittalam, ja
son læ mu ja mon su lata, vi ete fin:
anben8 lattamak, ba vore Børn have giftet
fig fammen og han er min og jeg hans late.
Làééasuvvat, -suvam, v. subj. (låttet) labe
fig vebe, fomme i redet Tilftand.
Laécelet, v. subit. (lattet) i Haſt vede.
Laééet, làéam, v. a. lecum sternere, rede
Seng; låttujuvvum oaddem sagje, en op:
redt Seng.
Laudne.
Laudnem 1. laudna, s. Sv. ortus, Opgang;
peive 1. Solens Dpgang (jfr. viddotak, Ned⸗
gang).
Laudnet, v. n. Sv. oriri, gaa op.
Lauféa, s. oesírus, et flyvende Jnfelt, Bræms,
org porrum, Sj
3 8. Sv. I , jg.
Saltlage. 1
Lauka, adj. Sv. — levgged.
Lauket, v. n. Sv. — lavggat.
EI 8. Sv. pellis ferina. pretiosior, Dyre:
nb.
Laura, nom. propr. vir. Sv. Laurentius, Sat8.
Lauta, s. Sv. scamnum, Bent.
Lautet, v. n. Sv. sonare, lybe.
Lavadak, -daga, s. — lavardak.
Lavar, s. daemon invisibilis, in cujus po-
testate liberi immodesti aut homines. con-
iumaces, lacilurni et morosi, quamdiu
tales manent, esse pulantur, et ufynligt
SBejen (i hvis Bold uartige Børn eller gjen-
ftribige Foll teenkes at være i deres trobfige,
taufe eller grætne Tilſtand); go sutta ja
tielgga dast, de jærra, jogo don laver
lutte ellik? naar nogen er vred og bliver
blib igjen, ba fpørger man, har bu været
hos Lavar? >: er du nu blid igjen? laver
eien mannik, bu var til Gjæft hos
ar, bu var gretten; lavar lusa vuülgget,
blive grætten.
Lavardak, -daga, s. dies saturmi, Sørbag.
Lavastak, s. — labastak.
Lavastallat, -stalam, v. imit. (lavve) fofbe
Fronde, opføre fig fom Frænde eller Be⸗
flægtet; lavastalla muine, han opfører fig
fom GFrænde mob mig.
Lavåstet, v. a. — labåstet, lappàt.
Lavaå, -lavaéa, s. dem. (lavve) liben, fjær
Srænde; boade deiki lavatem! fom bib
Frænde!
Lavda-olmai, s. assessor, homo privatus, qui
in judicio assidet, Lagrettesmand.
Lavdda, adv. ubique locorum, overalt ubbrebt,
alleoegne paa; boecuk lavdda dam varest
oidnujek, Rensbyr ſees overalt paa Fjeldet;
davdda læ lavdda ædnamest, Sygbommen
er over hele Landet; lavdda buok, overalt;
lavdda lagje, jævnt ubover.
Lavddadet, v. faci. (lavddat) labe ubbrebe
fig, abfprede fig; boceuid lavddadet, fade
Rensdyrene fprede fig ab.
Lavddalet, v. subit. (lavddat) i Haſt ubbrebe
fig, abfprebe fig.
Lavddat, lavdam, v. n. (lavde) manare,
diffundi, ubbvede fig, brede fig ub overalt;
mierkka lavdai gavppuga ala, Taagen
ubbrebte fig over yer) lavddagodi oappo
dakkavidé, Læren begynbte ſtrals at ubbrede
2) muria,
875
Lavggi.
fig; mu ucca elluà lei lavddam nu dab-
bat birra goade, dego mi stuora æloid,
min lille 9tenfjorb havde fpredt fig rundt
om Feltet faa [muft, fom om bet ſtulde
have været en ftor Gjord. :
Lavdde, lavde, 5. (min. us.) — luovdde,
Brat, Fjel.
Lavdnet, v. a. — lævdnet.
Lávádnjai, adj. vedf. -dnjas 1. -dnjajés,
(l&vdnje) tig paa "Loro, torvrig.
Lavdnje, låvnje, s. gleba, caespes, Torv,
Græstorv; låvdnjejægge, Torvemyr; låvd-
njid duoppat, roggat, hugge, grave Torv.
Låvdnjejavrre, n. prop. loc. Sat&elvanb.
Låvdnjevuodna, n. propr. loc. Bor8angerfjord.
Låvdnjit, v. a. (lávdnje) 1) belægge, batte
med Torv. 2) arbeide med at tage op Torv.
Lavedak, -daga, e. (lavet) Bringebærftilt med
Blade paa.
Lavet, -vveba, s. Rubus Idaeus, L. Bringe-
bærftilt.
Lavgadet, v. cont. (lavggat) bholbe paa at
fælde fammen, faa til at flutte tæt fammen.
Lavgastak, -staga, s. — Sv. libja.
Lavgastet, v. dem. (lavggat) lidt, fom fnaveft
fammenfælbde.
Lavgatatte, adj. (lavggat) fammenfælbelig.
Lavgatet, v. fact. (lavggat) 1) labe flutte
tæt fammen, bringe til at flutte tæt. 2) labe
fig fammenfelbe, funne fammenfælbes.
Lavgga, adv. arcte, tætfluttenbe.
Lavggad, adj. vedf. lavggis 1. lavggadis,
arcte coassatus, fom flutter gobt fammen,
tæt, fom falber godt i hinanben; gerés læ
nuft lavggad, atte tace jække, Kjærisfjen
er faa tæt, at den holder Vand; lavggis
fielok, tætfluttenbe, gobt fammenfaldende
Fjele.
Lavggadet, adv. (lavggad) tæt fammenjíut.
tende.
Lavggadvuotta, -vuoda, s. (lavggad) ben
Egenſtab at Tingene flutte tæt fammen, [albe
godt i hinanden, Teæthed.
Lavggalet, v. subit. (levggat) i Haſt fammen:
fælde.
Lav: ttom, adj. (lavggat) fom umulig
tan bringes til at [albe eller flutte tæt ammen.
Lavggat, lavgam, 1) v. n. aplari, compingi,
flutte til, flutte, pasfe tæt fammen; faskom
jiena erit, vai uksa lavgga, jeg flraber
SMen af, for at Døren fan flutte tæt til.
2) v. a. coassare, aptare, fammenfelbe,
fgie tet fammen, inbfe[be; lavggat ligge
muoraid dass, gost raigge læ, inbfælbe
Mejervetræer ber, hvor ber findes Aabning.
Lavggel, adj. vebj. -ggelis, (lavgget) fom
flutter tet fammen.
Lavggim-lokker, s. Langhøvel.
Lavggit, v. a. fælbe fammen (— levggat).
Lavggo.
Lavggo, lavgo, s. lavacrum, balneum, Bad;
— —— fom gjerne vil babe fig.
Lavggolet, v. subit. (lavggo) babe fig i Haſt.
Lavggot, lavgom, v. a. lavare, babe; lavg-
gomlitte, Badekar.
Lavgodakkés, -dakkas, adj. (lavggot) fom
gjerne vil babe fig.
Lavgodet, v. cont. (lavggot) holbe paa at
babe; manaid l. holbe paa at babe Børn.
Lavgostet, v. dem. (lavggot) babe (ibt, fom
fnareft.
Lavgotallat, -talam, v. neuir. pase. (lavggot)
blive babet.
Lavgotatte, adj. (lavggot) fom fan babes,
mulig at bade.
Lavgotesvuotta, -vuoda, s. (lavggot) ben
Gaenffab iffe at flutte tæt fammen, Utæthed
i Gammenfældning.
Lavgotet, v. fact. (lavggot) 1) labe babe.
2) [abe fig babe, funne babes; i dam bai-
kest lavgot, paa bette Sted gaar bet ei an
at babe fig.
Lavgotsebme, -tæme, adj. vebf. -tes, (lavg-
got) fom iffe flutter tæt fammen, fom er
aaben i Sammenføiningerne. .
Laviå, lavviéa, adj. (lavve) cognatus, cognata,
consobrinus, fom er beflægtet; moai ledne
lavvitak, vi ere beflægtebe; goalmad lav-
vitek moai ledne, vi eve Tremenninger.
Lavkaiduvvat, -duvam, v. subj. (lavkke) faa
Gone til at gjøre lange Trin, fil at flridte
længer ub.
Lavkas, -kaéa, s. dem. (lavkke) 1) et libet
Suin. 2) (lavkka) en liben Skindveſte.
3) (lavkke) en liden Søg.
3 oppe (— lafes).
, v.
Lavkes, lavkka, s. —
Lavkéstaddat, -sta fr. (lavkkit) gjøre
nogle (maa Trin nu og ba.
Lavkéstet, v. dem. (lavkkit) gjøre et libet
grin.
Lavketuvvat, -tuvam, v. subj. (lavketebme)
mifte Gonen til at ffribte ub, til at tage
lange Skridt; go boarrasmuvva, de lavke-
tuvva, naar man bliver gammel, mifter man
Evnen til at flridte ub.
Lavketæbme, -tæme, vebf. -tes, (lavkke)
fom ei fan tage lange Gibt.
Lavkka, lavka, 8. culeus, crumena, en Stind-
fæt el. Tafte, Voſte; postlavkka, Poftfel;
njuorjo-lavkka, Gælftinbsvæfte.
Lavkkal, adj. vedf. -kkas 1. -kkajes, (lavkke)
fom fan tage lange Skridt.
Lavkke, lavke, s. gradus, passus, Axim,
Skridt; lavke lavkest, Trin for Trin;
oanekis lavkid dakkat, gjøre forte Qin.
Lavkke, lavke, 3. porrum, |^
Lavkkit, v. mom. unum gradum facere, gjøre
et Drin, trine én Gang; lavkke siskebæl-
lái! tin. indenfor! (jfr. lavkkot).
316
Lavlo.
Lavkkitet, v. fact. (lavkkit) 1) labe trine,
bringe til at gjøre et Trin. 2) muligt at
gjøre et Trin.
Lavkkolas, adj. (lavkkot) fom er tilbøidig
Eg øjerne vil ffribte i Vei, tage lange
ibt.
Lavkkolet, v. subi. (lavkkot) i $aft gjøre
Lk nde lt. pluribus, longiori-
vkkot, lavkom, v. muli. pluribus, longiori
sibus gradi, gjøre flere, lange Trin
el. Skridt.
Lavkodet, v. cont. (lavkkot) i Mag gaa med
lange Skridt.
Lavkon, lavkkon, s. (lavkkot) en Skridter,
Cn, fom gaar med lange Skit.
Lavkotallat, -talam, v. ^. Sv. (lavkkot)
gradibus certare, festinanter incedere, gn
i Kap, gaa hurtigt, gaa ftærkt paa.
Lavktus, s. E. (lafked) tussis, Softe.
Lavla, lavllaga, s. cantio, Sang, Svab, Digt,
Viſe; lavllagid tallet, flrive Digte.
Lavla-girje, s. Sangbog.
Lavletuttet, v. fact. (lavlle) berøve Luen,
flibe Luen af.
Lavletuvvat, -tuvam, v. subj. (lavletæbme)
mifte Quen.
Lavletaebme, -tæme, adj. vebf. -tes, (lavlle)
lulss, Iuflibt.
Lavllagaå, -gaga, s. dem. (lavla) en liben
Sang, en VBifeftump.
vi adj. vebf. lavllas, (lavlle) fom har
megen Qu, — -llaivuotta, s. id.
Lavlle, lavle, e. floccus, villi, Su paa Klæder:
l læ nokkam, Quen et afflibt; vudste
lavllai, miette lavllai, imob, med Luen.
Lavlléstak, -staga, &. (lavllistet) síropha,
unus versus, Strofe, enfelt Linje i en Sang.
Lavlléstet, v. dem. (lavllit) fynge libt, en
enfelt Gang.
Lavllit, lavllim, lavllijim, v. inch. cantare
incipere, beggnbe at fynge el. fynge en
Del af en længere Sang.
Lavllo, s. pers. (lavllot) Sanger.
Lavllolas, adj. (lavllot) fom gjerne fynger,
fjær i at fynge. -vuotta, s. id.
Lavllolet, v. subit. (lavllot) fynge hurtigt.
Lavllom, s. verb. (lavllot) cantus, Syngen,
Sang.
Lavllomættom, adj. (lavllot) umulig at fynge,
ufyngelig.
Lavllot, lavlom, v. a. cantare, fynge, befynge
lavllogoattet, iftemme en Sang.
Lavlodet, v. cont. (lavllot) fynge i Mag.
Lavlon, lavllon, s. (lavllot) Gn, fom er fjer
å at fynge.
Lavlotatte, adj. (lavllot) fyngelig, fom fan .
ſynges.
Lavlo.
Lavlotet, v. fact. (lavllot) 1) labe fynge,
bringe til at fynge, lære at fynge, foreftaa
Sang. 2) labe fig fynge, funne fynges.
Lavlotægje, s. pers. (lavllot) Sorfanger, Sang:
mefter.
Lavostallat, -stalam, v. m. (lavvo) bruge
Felt (lavvo).
Lavoå, lavota, s. dem. (lavvo) et libet Telt.
Lavta, s. fe lakte.
Lavtadas, -dasa, s. (laktat) humor, Jugtigs
hed, Veſte.
Lavtam, v. a. fe laktat, laktet,
Lavtas, laktas, adj. vebj. lakta, (laktat)
humidus, fugtig, »aab; laktasak læk duol-
jek, Gfinbene ere vade.
Lavtasmattalet, v. fact. (lavtes) gjøre rum-
melig (flere Ting).
Lavtasmattestet, v. subii. (lavtes) i aft
gjøre rummeligere.
Lavtasmattet, v. fact. eg 1) gjøre fugtig,
væde. 2) — loattod
Lavtasmet, v. comp. D — blive fugtig,
1 sd 2) (lavtes) blive rummeligere.
Lavtasmustet, v. dem. (lavtes) blive ibt
rummeligere.
' Lavtasmuvvalet, v. subit. (lavtes) i $aft
blive rummeligete.
Lavtasmuvvat, -muvam, v. n. — lavtasmet.
Lavtastet, v. ». (laktat) blive libt fugtig.
Lavtasvuotta, -vuoda, s. (lavtas) Fugtigheb.
Lavtaået, v. aestim. (lavtas) anfe for fugtig,
for altfor fugtig.
Lavtes, laktas, s. — loates.
Lavtes, laktas |. laftas, adj. spatiosus,
rummelig (jfr. vides, " gallje).
Lavtesvuotta, -vuoda, s. (lavtes) Rumme-
lighed.
La
en enkelt Gang.
Lavtte, lavte, s. R. taberna, Bob, ftrambob.
Lavca, s. fe lakca.
Lavcaiduvvat, -duvam, v. subj. (lakca) =
lakeot.
Lavcatuttet, v. B (laveatæbme) ffumme,
tage Fløde af Meælt.
Lavcatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes,
(lakea) ffummet, fom er uben Flode; lav-
eates mielkke, ſtummet Malt.
Lavéadalakzettai, 1) car. verb. (lavtadallat)
uben at vænne til at have Kjøretømme paa
fig. 2) adj. vebf. -kaettes, uvant til Tømme.
Lavtadallat, -dalam, v. a. (lavtadet) venne
et Dyr til at taale Tømme; lego dat bosco
lavtadallujuvvum, er bet Rensdyr tømme-
vant?
Lavéadiimus, -debmuåa, s. (lavdadet) noget
at bruge Tømme paa.
877
vtetet, v. mom. (laktat) blive fibt fugtig
Lavvo.
Lavéadet, v. a. frenare, legge i Zømme,
lægge Tømme paa; 1. boceuid, lægge Tømme
paa StenBbyrene.
Lavéaiduttet, v. faci. (lev&te) forfyne meb
Tomme.
—— -duvam, v. subj. (avede)
forfynes med, faa flere Tømme.
væastet, v. a. (lavdde) bruge, anvende,
binde med Tømme; maid don aigok lav-
tastet? boceuid &anadet, hvad vil bu bruge
Tomme fil? til at binde "Slen&byr.
Lavée, s. fe lakte.
Lavéeld 1. livéeld, adv. — laktot.
Lavées, lavééa, 5. — laufta.
Lavéetesvuotta, -vuoda, s. (lavtetebme)
FTømmeløshed.
Lavéetuttet, v. fact. (lavtetæbme) berøve
Somme.
Lavéetuvvat, -tuvam, v. subj. (lavtetæbme)
blive uben Tomme.
Lavéetzebme, -tæme, adj. vedf. -tes, (lavete)
fom er uden Tømme.
Lavéo, adj. solutus, laxus, løft hængenbe,
flagrende, iffe tillnappet eller tilfpændt (om
Klæder); lavéo biktasak, flagrende flaber;
l biktasi vagzet (— lavtotet), gaa med
flagrende, Løft nedhængende Klæder.
Lavéotet, v. habit. (lav&o) ventilare, auru-
lam ciere, bevæge fig, gaa med flagrende
Klæder, flafjende Binde, vifte; 1. linin, vifte
meb et Lørllæde.
Lavééa, lavéa, s. = laufta.
Lavééai, adj. vedf. lavééas, (lavete) tig paa
Tømme.
Lavéée, lavée, s. habena, Tømme; njuok-
tames ja himoides lavéest adnet, doallat,
holde fin Tunge og fine Lyfter i Tømme;
lavétei baggotet, bigjat, jette i Tømme;
lavtest gudege adnet, holbe nogen i Ørene.
Lavéée-gippo, 5. en foaftiormig Udvælft paa
en Gren, ,Gygrefop*, , Marejop".
Lavvat, lavam, v. ». lividum feri ex ictu,
blive brun og blaa efter Stød.
Lavve, lave, s. cognatus, cognata, consobri-
nus, amitinus, ris, JFrænde, Glægt:
ning, fom hører til famme Nation; vuostas
lavve el. vuostas vilbælle el. oarmbælle,
Sødffendebarn; goalmad lavve, Tremenning.
Lavvestet, v. dem. (lavvit) fom fnareft flaa
op et 9teifetelt.
Lavvit, v. a. — lavvot.
Làvvit, v. n. solere, pleie; son lavve alo
nu dakkat, han pleier altid gjøre faa.
Lavvo, lavo, 8. tentoriolum, et mindre Felt,
fom føre med paa Reiſer og hvori Støtterne
gaa helt fammen i Toppen uden Røghul.
Lavvodak, -da, -daga, s. 8. — lavardak.
Lavvo-goatte, $. — lavvo.
Lavvo.
Lavvo-rigge, s. Ctillabjen, Gtængerne inbe i
Savvoteltet.
Lavvot, lavom, v. ». tentorium figere, reiſe,
: edit Fett se vider
ga, s. — lavardak.
— 8. (dial, ) = labbes.
Lebbéstet, v. dem. (lebbit) ubbrebe lidt, fom
fnareft.
Lebbis, adj. fe læbbad.
Lebbit, lebbim, lebbijim, v. mom. pandere,
explicare (rem unam), brede, ubbrebe, ub:
folde (en entelt Ling, jfr. læbbot); stuora
jal as lebbijuvvum lei min almi
ast, en [tor Slette [aa ubbrebt for vore
gine lebbijuvvum giedai olbmuid vuóstai-
valddet, mobtage golf meb ubbrebte Hæn-
ber; girje lebbit, aabne en Bog.
Lebbitatte, adj. (lebbit) ubbrebelig.
Lebbitet, v. fact. (lebbit) 1) labe ubbrebe.
2) lade fig ubbrebe, funne ubbredes.
Lebnet, v. a. Sv. = lævdnet.
Lebudet, v. cont. (lebbot) i Mag ubbrebe
(flere Ting
Led, s. (dial).
rn Santis i NC
Leddit, v. a. — lebbit.
Ledno, s. Bjergugle (= lidno).
Lebre, s. jecur, entr (= vuoivas).
Ledgidet, v. ». — ladgidet.
Leggià, -ggiéa, s. — lagis.
Legjon, s. leo, goe; legjon-tivgga, Sgoeunge;
legjon- njimelus, Sgoinbe.
— lævsos.
Leibbit, i a. (læibbe) 1) Bugge eller fame
Dldertræ. 2) farve med Olderbark.
Leiggit, v. a. — leiggit.
Leikià, adj. (mek) cs læikkai.
— — -vuoda, s. (leikis) Spogefuld⸗
eb
Leikkitatte, adj. (leikkit) fom laber fig
heœlde, flaa ub, ftøbe.
it, leikkim, leikkijim, v. mom. semel
effundere, infundere, fundere, influere,
bebe, flaa, ftgbe, flaa ind (en enfelt Gang
el. enfelt Ting, jfr. læikkot); 1. dace lit-
test erit ædnam ala, Bebe Band af Karret
ub paa Marken; leikke &ace, vai doasko,
flaa Band i, at bet fan kjølne; leikke daid
davtid olgua beednagidi! fajt bisfe Ben ub
til Hundene! leikke munji luoda! ftøb mig
en Kugle! &acce, suovva leikke sisa, Ban-
bet, Røgen flaar inb.
Leikkitet, v. fact. (leikkit) 1) labe hælde,
flaa ub, ftgbe. 2) lade fig hælde, funne
[e flaae3, ftøbes.
udet, v. cont. (læikkot) i Mag, nu og
ba hælde ub, ubøfe, ubfiyrte, iftjente, ftgbe.
v. n. . jocari, fpøge, lege.
Leime, s. Sv. = læibme.
378
Leske.
Leimot, v. ». Sv. læibmasuvvat.
Leige 2 . (dial,) — lairre.
Leipe, s. Sv. — læibbe.
Leipet, v. a. Sv. succo e cortice alni man-
dendo extracto tingere, farve med Saft af
tygget Olderbark.
Leipot, v. n. Sv. sanguinem mittere, bløde.
Leiret, v. a. (dial.) — laiddit.
Leisket, v. a. Sv. percutere, flaa.
Lejan r lejjón, s. — legjon.
Lekanet, v. n. Sv. inflecti, curvari (de vasis),
faa en Bule, Bunf (om Kar).
Lekudet, v. cont. (lekkot) gjentagende aabne,
flaa op.
Lema, s. Sv. = +«liebma.
Lemetebme, adj. Sv. malus, improbus, onb,
atg.
Lemkedet 1. lemketet, v. n. (dial.) tepescere,
mitescere, blive mild, milbere (fun om Beir-
lig).
Lemok, adj. Sv. tepidus, milb, varm.
Lemsetet, v. n. Sv. — lemsot.
Lemsidet, v. ». — lemsot.
Lemsot, v. mn. Sv. dependere, hænge ned,
ing vid ubover.
Lemsot, v. ». (dial.) huc illuc fluere (de
veste in incessu), bevæge fig bid og bib
(om Kleder naar man gaar).
Lenes, adj. Sv. — lines.
Lenés, lednasa, adj. invalidus, tlein, fyg.
Lenggit, v. a. acu pingere, brobere; gollin
lenggijuvvum bivtas, et meb Gulb bro
beret Klædebon.
Lenggitet, v. fact. (lenggit) labe brodere.
Lenjek |. -jet, s. plur. collare ligneum,
Klave (ifr. làpa).
estet, v. n. Sv. oneri ingredientium
cedere, fvigte under ——
Lensmanne, s. praetor agamus, Lensmand.
——— nom. propr. loc. Senvit i Troms⸗
mt.
Leppo, s. — njuovta.
Leppokes, adj. Sv. mansuetus, milis, blid,
mild.
Leppotakkes, adj. Sv. (leppotet) fom gjerne
fmigver og lotfer.
Leppotet, v. a. Sv. mitigare, gratiam ali
cujus ambire, pellicere, formilbe, indfmigre
fig hos, lokke.
Lepsos, s. Sv. adeps, abdomen, Mavefedt,
fterbu,
9.
Leptot v. a. (dial.) — laptet.
Leskestet, v. n. crepare (de sono pedum
rangiferorum), knirke (om Lyden i Ren:
foben — læzaidet).
Lesket, v. n. — lesketet.
Lesket, v. ». — laskit.
Lesketet, v. mom. (lesket) semel crepare,
knirke en enfelt Gang.
Lessvi. 379 Lidmo.
Lessvier, s. R. cervus alces, Elg.
Lest 1. leste, adv. Sv. sero, mimis sero,
fent, alt for fent.
Lestardet, v. a. — duheátet.
Lestar-ruvvo, 8. — baral.
Leåme, s. malus genius, Trold.
Leååo, s. Sv. palus minor, locus angustior
uliginosus, en liben Myr, Myrpyt.
Lettot, v. n. Sv. fluctuare, aquam. superna-
tare, flybe paa Bandet, flyde Bib og bib.
Lec, s. Sv. membrum, Sem.
Lecestet, v. a. Sv. (lec) membrum luxare,
Leccet, v. n. Sv. imbui, blive gjennem-
trulfen, fulb af anb å
t dial.) pa Å Kjæde.
. fragor, Daan, Brag.
pms v. G. SV. onerare, onus augere,
Lect" adr å Tyngden.
avis, tung.
v. promulgare, publicare,
——
Leute, s. Sv. — luovdde.
Levita, s. levita, en Levit.
Levitalaå, «laga, adj. (levita) levitiff.
Levne, s. (dial) — låvdnje.
Levsag, s. (levsetet) £y$ning (til 9Ggtejfab).
Levsagattet, v. a. pronuntiare matrimonium
inter Cajum et Cajam ineundum, lyje for.
Levsetet, v. a. = leusetet.
Levte, s. E. cantus, Gang.
Libaidattet, v. fact. (libaidet) bringe til at
fljælve, ryfte, blafre, bærre, vibrere; biegga
libaidatta lastaid, Binben bringer Bladene
til at ryſte, blafre.
Libaidet 1. libardet, v. n. huc illuc moveri,
ut frons arboris vento agitata, vibrare,
micare, bevæges Dib og bib, vifte, blafre,
bævre (fom Blade paa Træerne), tinbre (om
Stjerner); suppelastak libaidek, Afpebla-
dene blafre, bævre; lævgga libaida el.
libarda, Flaget vifter.
Libar lippar, s. pannus, lacinia, Bjalt,
Klud, File; giesai dam lippari sisa, foøbte
bet iate; Hispanis Rærrebapjalter.
Li v. fact. (libar) — libeidattet.
Libardet, v. . ae libaidet.
Libba, liba, s. tempus, punctum temporis,
mora, gu 'Stund, Hieblik (meben8 nogen
vender fig bort eller itte fer opmærffomt);
talbme-libast, i et Øieblil; talbme-liba
gætla, han fer efter et Diebliks Friſt (me:
ben8 ben anden fer bort); talbme-liba el.
talbme-væla i 0830, han faar ilfe et Øie:
blits Jrift (0: ben anden fer iffe bort et
enefte Dieblit).
Libba, s. (ger ) = labbes.
Libbes 1. libboges, adj. Sv. — lippoges.
Libbot, v. n. Sv. mansuetum fieri, blive
fagtmobig og mild.
Libetet, v. mom. (libaidet) en enfelt Gang
blafre, bere, tinbre lidt.
Libja, s. Sv. bracteae argenteae, vasis argen-
teis appensae, ornatus causa tbus
familiares, Søyvært og Blade af Sølv, fom
Sapperne fom Gtabs bruge paa fine Kar.
Libjastak, -staga, s. — libja.
Libma, lima, s. gluten, im.
Libme, s. — labme.
Libmit, v. a. glutinare, lime.
Tu vier aue
ibre-nj s. diaphragma, Mellemgulv
(paa Dyr og Menneſter). ?
Libået, v. a. Sv. in wnum locum cogere,
brive fammen, fjøre i Hob.
Lidda, s. 1) fabanus, et flyvende Snfelt, ben
lille blinde Klag. i clavus irabalis, 2
len, hvormed Sjelferne fofte8 i Binanben
ved Hustømring.
Liddag, adj. vef. liddages, nauseans, foalm,
fom har f»alme, fom Bar baarlig Mave;
vaibmoliddag, adj Dj. id.
Liddagvuotta, -vuoda, s. (liddag) nawsea,
fastidium, Kvalme, Akelhed.
Liddan 1. — 8. — lidda.
— vedf. liddasis — liddag.
Liddat, lidam, v. ». (dial) — latet.
Liddet, v. a. Sv. retia tendere, ftræfte ub,
fiille ub Garn.
Lidnas, adj. fe lines.
— -saga, adj. (lines) liben og blød
Lionel 'adv. (lines) linbt, milbt; 1. sardnot,
tale mildt.
Lidne, line, s. linteum, Sinilæbe, Lerred,
Førllæde; ullo- ja lidnebiktasak, Ub: og
Sinnebfleber; lidnegarvvo, Lintøi; émbet-
lidne, Halstorklœde.
Lidnja-boaco, s. en en, fom gaar og fjangler
eller vafler (jfr. linjas).
Lidno, s. Strix bubo, Bjergugle, Hubro.
Lidnot, linom, v. ». (lines) blive blød, lind,
ao mygere (— linasmet).
* — $. — lidur. *
idgastak, -staga, s. — gælasta
Lidmad, adj. vebf. lidmis 1. lidmades,
non est lebosus, fom ingen Rlumper pa
(f. €t. eim ab), fin, i jævn; lidmis suokkad,
mi i læk duomarassi, en fin Grød, fom ei
er Humpet.
Lidmadvuotta, -vuoda, s. (litmad) Jævn:
hed, Finhed, Klumpefrihed.
Lidmaget, v. transl. (li&mad) blive jævn,
fin, uden Klumper.
Lidmodatte, mrd (lidmodet) fom fan gjøres
jævn, fin.
Lidmo.
Lidmodattet, v. fact. (litmodet) gjøre jævn,
fin, klumpefri.
Lidmodet 1. -mudet, v. v. ila parari ut
nullae glebulae fiant, blive jævn, fin,
Humpefri (om Skemad)
Lidmosmet, v. n. — lidmodet.
Lidur, littur, s. fera, aabjelebenbe Dyr (jfr.
fuoddo).
Lidvadet, v. n. = lidvestet.
Lidvagattet, v. fact. (liåve) gjøre folblinb,
se til at — e med Øinene.
idvaget 1. sidvaget, v. fransl. (lidve) blive
po myfende, ſtulende med Øinene.
Lidvas (1. sidvas) adj. (fun eneftaaende)
strabus, myfende (jfr. skuonjas).
Lidve (1. "sidve), 8. limi oculi, strabositas,
Myfing; lidve-talmek, myfende Øine.
Lidvestet, v. dem. (live) fom fnareft gjøre
et myfende, flulende Øietaft.
Lidvit, v. mom. (litve) en enfelt Gang myſe
eller flule meb Øinene.
Lidvot, v. muli. (live) obliquis oculis spec-
tare, strabonem esse, myfe, ſtule med Øinene
(ifr. skuódnjot).
Lidvot, adv. (live) myfende, (fufenbe; 1.
gætlat,. myfe.
Lidvotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. (litvot) holde paa at myfe, flule faa
fmaat.
Liebma, liema, s. aqua cum carne vel pisce
cocta, Sod, Kraft af fogt Kjød eller Vilt,
ulii Suppe.
jebmai, adj. vebf. liebmas, (liebma) fraf:
se ftærf; liebmas liebma, fraftigt Sob.
Liebmasak, s. plur. (liebma) cocta piscium
capita, quae pecudibus edenda praeben-
tur, or Fiftehoveder, fom gives Kvæget
at cbe.
Liebmasuttet, v. fact. (liebma) bringe Vand
Nm. Kogning til at faa Smag af Kjød eller
Liebmasuvvat, -suvam, v. subj. (liebma)
faa Smag af Kjød effec Fiſt, faa Boullion-
fmag.
Liedna, liena 1. lædna, læna, s. parochia,
Len, Sogn.
Liednjot, lienjom, v. ». —
(om Hunde, jfr. rieddot).
Lie&dai, adj. vebf. lieddas, (liedde) fom har
ftor Krone, Blomft; lieddas bæeee, en Fure
med ftor Srone.
Liedde, liede, 5. 1) flos, Blomft; litid adnet,
liesket, gnælbe
blomftre. 2) fohum, Blad; airroliedde,
— 3) corona arborum, Krone paa
værer.
Liedetesvuotta, -vuoda, s. (liedetæbme)
Mangel paa Blomfter, Blomfterløshed.
380
Liehmo.
Liedetuttet, v. fact. (liedeteebme) berøre
Blomfterne.
Liedetuvvat, -tuvam, v. subj. (liedetæbme)
bersves, mifte Blomfterne.
Liedetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (liedde)
blomfterløs.
Liedmai, adj. vebf. liedmas, (liedme) fom
har mange Plaber eller Blade.
Liedme, s. lamina, folium, bractea cornea
dentata, Plade, Blad (paa Ware), tagget
$ornplabe.
Liedme-oaivve, s. Ren, hvis Horn forgrene
fig lige ved 9toben og ere mangegrenede.
Lieggadet, v. coni. (lieggas) calefacere,
varme, arbeibe paa at varme.
Liegganaddat, -nadam, v. cont. (lieg,
holde paa at blive varm, opparmes (om 2
Ting). n
Liegganåstet, v. dem. (liegganet) opvarmes
fibt.
Liegganattet, v. fact. (lieggas) bringe til at
blive varm.
Liegganet, v. transl. (lieggas) calefieri, blive
varm, varmere, varme8, opparmeB; aibmo,
tacce lieggana, Sufen, Bandet bliver varm.
Lieggas, adj. vedf. liegga, calidus, varm;
liegga borramusak, varm Sab; lieggs
detoin, meb beltagenbe Belvillie; must læ
liegga vaibmo dudnji, jeg Bat et varmt
Hjerte for dig.
Lieggaset, om (lieggas) —
Lieggastallat, -stalam, v. dem. (lieggas)
føles lidt varm.
Lieggasvuotta, -vuoda, s. (lieggas) calor,
Varme.
Lieggestet, v. n. (lieggas) føles at være
varm, holde fig varm; mu vaibmo lieg
: eg su vudstai, mit Hjerte er varmt mob
am.
Lieggetet, v. mom. (lieggas) en entelt Gang,
plubfelig føles vorm; tallerk lieggeti mu
gieda vudstai el. mu gitti, Tallerlenen
føltes varm mob min $aanb.
Lieggos, liggos, adj. jucundus, venustus, yn:
big, tætfelig, behagelig; lekus din sardne
alelassi lieggos, Gol. 4, 6; son lei hui
lieggos ja havske onidnet, hun var meget
ynbig og behagelig at fe til.
Lieggoset, adv. (lieggos) ynbigt.
Lieggosmattet, v. fact. (lieggos) gjøre nbi
gere, tetfeligere.
Lieggosmet, v. comp. (lieggos) blive ynbi-
gere, tætfeligere.
Lieggosmuvvat, -muvam, v. s. — lieg
gosmet.
Lieggosvuotta, -vuoda, s. (lieggos) Indighed.
Liehmo, adj. vebf. liehmos, lewis,
mild, varm (om Vind, Beir); liehmos d.
Liehmo.
bivvalis delkke, milbt Geir; dal læ vehaà
liehmobuà, nu er bet (ibt mildere.
Liehmodak, -daga, s. (liehmo) mildt Veir.
Liehmodallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (liehmodet) nu og ba, af og til blive
mildt i Veiret.
Liehmodet, v. m. (liehmo) cum calore spi-
rare, blæfe med milb Bind, blive mildt i
Veiret. -dåistet, v. dem. id.
Liehmoiduvvat, -duvam, v. n. (liehmo) blive
milbere å Veiret.
Liehp-mur, s. R. alnus, Oldertræœ.
Lieip 1. leip, s. R. — laibbe.
jekko, s. — liækko.
Liekse, lievse, s. = -likse.
Liemastallat, -stalam, v. cont. — liemastet.
Liemastet, v. a. (liebma) fysle meb at foge,
foge til Kreaturene. .
Liematesvuotta, -vuoda, 5. Qucm) Mangel
paa Sod, Kjød- eller Hiftekraft.
Liematæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (liebma)
fom er uben God, uden Kjød: el. Fiffekraft.
Liemmo, liemo, adj. vef. liemos, — liehmo.
Lienjadet, v. mom. (liednjot) en entelt Gang
gnælde (om Hund).
Lienjaidattet, v. fact. (lienjaidet) bringe til
at gnelbe.
Lienjaidet, v. n. = liednjot.
Lienjotet, v. fact. — lienjaidattet.
Lience, s. (dial.) — lensmanne.
Liemma 1. lim, s. R. vacca, £o.
Liepild, adv. (lieppe) fom ei er lige i Kanten
men Dar ubftaaende Tunger eller bølge:
formig Sant.
Lieppå, liepå, s. — dallas; lieppá-gabma-
gak, fennebe fomager.
Lieppå, liepå, s. hiatus in glacie verno
lepore effectus, Vaag eller Aabning i Jfen
om Vaaren efter Tøveir (jfr. sudde).
—— v. a. (lieppå) i Mag lægge Senner
i Romager.
Lieppåi, adj. vebf. lieppås, (lieppå) fuld
af Baager, jnbifjeringer, Aabninger (om
Baaris).
Lieppe, liepe, s. clava hamo ferreo instructa,
ad pisces majores in scapham attollendos,
Klep med kort Cfaft (jfr. roakke).
Lieppe, s. fe læppe.
Lierma, s. (dial) = liedme.
Lierte, s. (dial.) — riette.
Liesotet, v. fact. (liessot) bringe til at flybe
Is fra fig og tørres.
Liesso, lieso, s. (dial.) — biegjo.
Liessot, liesom, v. ». (obsol.) glaciem ad-
haerentem mittere et siccescere (de linteis),
ſtyde lidt Is fra fig og tgrre8 (om Kloedes⸗
plog). ; :
Lieáid, v. a. R. jacere, ligge (— liesded).
381
Liggé.
Lieákalas, adj. (lie&ket) tilbøielig til at pibe,
gnælde (om funbe).
Lieåkan, s. (liesket) €n fom piber, gnælder,
foinfer (om Hund).
Lieåkas, -skasa, s. (lieåket) Gnælden, foin:
fen, Piben (af Hunde).
Lieåkaået, v. /ard. (liesket) i Mag, faa fmaat
pibe, gnælde (om Hunde).
Lieákatallat, -talam, v. fr. (lieBket) nu og
ba gnælde, pibe.
Lieåket 1. lieåkot, v. n. gannire, ejulare,
gnælde, pibe, kvinke (om en pryglet Hund,
jfr. rie&tot, njikkot, liednjot).
Lieåketet, v. mom. (lieåket) en entelt Gang
gnælde, pibe.
Lieåkotet, v. fact. (lieBkot) bringe til at gnælde.
Lieååed 1. 1 , v. n. R. jacere, ligge.
Lietmuorak, s. plur. bacilli, * sanguine
animalis sacrificati oblitos Lappones apud
locum sacrificii erigebant, Kjeppe fom ved
fring befmurte8 med Blod af bet ofrede
Dyr og ſtilledes op ved Dfferftebet.
Lietaidet, v. n. — rietaidet.
Lieééot, v. ». — riettot.
Lievdde, lievde, s. vapor aquae, quae coqui-
ter, Damp af fogenbe Vand, Toppen af Ild ⸗
flamme; lievdde- el. dampa-skipa, Damp»
flib (jfr. lievlla, rusta, murkko, mierkka).
Lievlla, lievla 1. lievlle, -vle, s. vapor
aquarum, exhalatio, Banbbamp, Uddunſt⸗
ning (jfr. ruste), Babftubamp; coaskes,
bakka lievlla bagjan, en Tofb, varm Damp
ftiger op.
Lievllamas, nom. propr. loc., Jjelbtop mellem
foutofeino og Reiſen.
Lievse, s. fe likse.
Lievéild, adv. — liepild.
LifSat, v. a. — liksat.
Liftaåuvvat, v. ». — liktaBuvvat.
Liftit, v. a. — liktit.
Ligas, adv. (ligge) reliquum, ex abundanti,
tiloper8, til at affe, unbvære; 1. maidege
adnet, have noget tilover8; dak rudak must
ligas læk matkest, bisfe Benge har jeg til:
ovet8 fra Meifen; mi ligas læ rudain,
galgga addujuvvut vaivaàidi, hvad bet er
tilover8 af Pengene, flal gives til be Fattige.
Ligedet, v. n. (dial.) — ligidet.
Ligge, adj. (tun i Sammenjetninget) quod
Superest, supervacaneus, fom er tilovers;
ligge-bivtas, 3tejeroeflabning; ligge-akke,
Medhuftru; ligge-namma, Tilnavn, ge:
navn; ligge-tala, Gjenpart.
Liggéstallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (liggit) varme op nogle Gange [ibt
fom fnareft.
—— adj. (liggit) fom fan opvarmes
ibt,
Liggé.
.Liggéstattet, v. fact. (liggit) 1) (abe opvarme
lidt. 2) funne opvarmes lidt.
Liggéstet, v. dem. (liggit) varme lidt, fom
fnareft.
Liggit, v.a. (lieggas) calefacere, varme, op:
b
be.
Liggitatte, adj. (liggit) fom fan opvarmes,
opvarmelig.
Liggitet, v. fact. (liggit) 1) labe opvarme.
2) lade fig opvarme, funne opvarmes.
Liggo, s. panntculus ex animalis lace-
rati, Ctinbfille af fønderrevet Dyr; liggo-
binnak, fenberreone Skindſtykker.
Liggodallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v a. (liggodot) føge at affe, beftræbe fig
for at ie
Liggodallat 1. -daddat, -dalam, -dadam, v.
coni. (liggodet) fjøre ib og bib i Vorden.
Liggodet, v. a. (liggot) perdere posse, ca-
vere posse, Opus non ere, tunne unb:
være, affe, have tilovers; i son læk liggo-
dæmest, han fan ille unbværes; ikgo liggod
vubvddet? fan bu ilfe affe noget til Salgs?
ikgo liggod munji vehaà suinid? fan bu
ife overlabe mig lidt Q5? æp mi liggod
adnet nu ollo jafoid, vi fave iffe Sead
til at bruge faa meget Mel.
Liggodet, v. n. raplim atque turbate vehi,
auferri, tjøre affted i en Vart og i orden.
Liggolet, v. mn. (liggot) i tort Tid være til:
over8, funne affees; galle dat osnehas
aska liggola, bet fan nol unbocte8 en
ort Tid.
Liggos, adj. = lieggos.
Liggoset, adv. = lieggoset.
Liggosmet, v. comp. = lieggosmet.
Liggot, ligom, v. ». (ligge) opus non esse,
supervacaneum esse, være tilover8, funne
undværes, afſees.
Ligidallat |. -daddat, -dalam, -dadam, v.
^. — ligiddstet.
Ligidiistet, v. dem. (ligidet) føles libt varm.
Ligidet, v. ». (lieggas) gustalu vel lacte
calidum esse, foles varm (ved at fmage8
eller tage8 paa); omman ligid, Dvnen føles
varm; gunak ain ligidek, Aften føles
endnu varm.
Ligostet, v. dem. (liggot) være tilovers,
funne unbværes (naar Valen er om en
Ubetybeligheb).
Lijet, v. a. Sv. tolerare, taale.
Lijo, s. Sv. nix recens delapsa et quidem
år itate exigua, lidt Sne, fom nylig er
aldt.
Lika, adv. tamen, non minus, alligevel, bog,
figefaa; lika burist, lige gobt; dat læ
lika buörre go duotta, bet er ligefaa gobt
fom fandt.
382
Likka.
Lika, s. corpus mortuum, Sig, bøbt Segeme;
likasalbma, Sigfalme; likasardne, Sigtale.
Likag, adj. (likke) fom bar Qub; garra l.
haardhubet.
Likaiduvvat, -duvam, v. subj. (likke) blive
fulb af Sved og Cmubs fra Huden (om
Klæderne nærmeft Kroppen); biktasak læk
nu likaiduvvam atte sagnedek, Klæderne
ere. blevne faa fulbe af Sved og Cmubs,
at be afftebfomme Kløe.
Likastuvvat, -stuvam, v. subj. =
duvvat.
Like, adj. R. — ligge; jelled sarned like
sagüid, Matth. 6, 7.
Liketesvuotta, -vuoda, s. (likke) $ubløshed.
Liketuttet, v. a. (likke) hubflette, hubftryge.
Liketuvvat, -tuvam, v. subj. (likke) blive
hubløs.
Liketæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (likke)
hudlos; liketæbmen rissit, hubflette, hud:
ftryge.
Likhálled, v. ». R. — likkatallat.
Likka, 5. anas mollissima mas. $aneberfugl
(jfr. havdda).
Likkadakkés, -dakkas, adj. (likkadet) fom
aldrig tan være i Ro, fom altid maa røre
paa fig.
Likkadet, v. refer. (likkat) 1) identidem
se movere, bevæge fig, røre paa fig nu og
ba; nastek likkadek, Gtjernerne bevæge
fig; banek likkadisgottek njalmest, Ten-
berne begynde at blive løfe i Munden; son
&okka ja stuolo alde likkad, han fibber
og toffet paa Stolen; suodna likkad, Pul:
fen rører fig, flaar; julgi vuölde likkad
latte, Gulvet fvigter under Fodderne; su
siste ællep ja likkedep ja læp mi, Ac.
17, 28. %) surgere, ftaa op (om flere);
æska olbmuk likkadegje, $yollene ftode
netop op.
Likkadkættai, 1) car. verb. (likkat) uben
at røre fig. 2) adj. vebf. -kaettes, urollet.
Likkadæbme, -dæme, s. verb. (likkadet)
Bevægelfe, Rørelje.
Likkai,
Likkakæ
likai-
adj. vebf. likkas, (likke) tylhubet.
ttai, car. verb. (likkat) uben at
reife fig, ftaa op.
Likkaladdat, -ladam, v. fr. (likkat) tite fig
lidt nu og ba.
Likkalet, v. subi. (likkat) i Qaft reije fig
op, ftaa op.
Likkam, s. verb. (likkat) Øevægelje, Dp:
ftaaen; Gacce-likkam aigge, ben ib om
Baaren, da Flommen fætter Elve og 3 i
Bevægelfe.
Likkamættom |. -mættos, adj. (likket)
uroffelig, umulig at roffe; oudda stavdne
roakkasi gidda ja bissani likkameettosen,
Yet. 27, 41.
Likka.
Likkasattet, v. fact. — likkatet.
v. ^. (likkat) fomme i Bevægelje,
rofleB, vøre fig; i dat gædge likkas du
famoi guim, ben Sten rokkes iffe ved bine
Kræfter.
Likkastattet, v. fact. (likkastet) vøre én
Gang paa, bevæge, rugge én Gang; likka-
statte su amas snurhaidet, tr paa ham,
at Ban iffe fnorfer; go likkastattam giet-
tam, de dovddu vuoisatak, naar jeg vører
paa Haanden, ba føles Citing.
Likkastet, v. n. (likkat) semel se movere,
én Gang røre fig, røre fig lidt.
Li -stusa, s. (likkastet) Bevægelfe,
Rørelfe.
Likkastuvvat, -stuvam, v. desid. (likkastet)
ville røre, bevæge fig; illa likkastuvva,
han vil nødig vøre paa fig.
Likkastæbme, -stæme, s. verb. (likkastet)
Rørelje, Bevægelfe; im astad soabbam,
maid anam juökke likkastæbmai, jeg fan
iffe unbvære min Gtof, fom jeg bruger ved
enhver Bevægelfe.
ikkat, likkam 1. likam, v. ». surgere, reiſe
fig op, flaa op; likkai jo bajas, han er
allerebe oppe; likka bajas ja valde du
gavnidad! Matth. 9, 6; ja arrad, go ein
sevdnjis igja lei, likkai son bajas,
Marc. 1, 35.
Likkataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (likkat) voffe, rugge, bevæge ofte el. flere
Zing; biegga likkatadda loavddagid, Bin-
ben bevæger Teltdugen.
Likkatallalas, adj. (likkatallat) fom har Til:
bgieligbeb til at vøre ved andres Sager, fom
et fan [abe andres Gager ftaa i Fred.
Likkatallat, v. fr. — likkataddat.
Likkatatte, adj. (likkatet) rørlig, fom fan
el. er værb at rokkes, bevæges.
Likkatet, v. fact. 1) movere, agitare, rotte,
bevæge, vugge paa; i væje likkatet oaives,
Ban fan ifle bevæge Hovedet; giedaid lik-
katet, bevæge, flænge med Armene; alme
vægak likkatuvvujegje, Qimmelens frater
rgrte8; ravdnje (uci dam vieso njeiga,
ige væjam dam likkatet, Luc. 7, 48; ale
luoite jetad likkatuvvut evangelium doai-
vost erit, Gol. 1, 25. 2) moveri posse,
Yabe fig roffe, funne rokkes, bevæges; i dat
gædge likkat, benne Sten faber fig ith rotte.
Likkatus, -tusa, s. (likkatet) Rørelfe, Bevæ-
gelje, Rotten; gudek legje vuorddeme dace
likkatusa, Joh. 5, 3.
Likke, like, 5. cutis i$ humani, Huden
paa bet en egeme; likke lanjai
erit, $uben flalnede af; like lagamua
rdde, f(eberne nærmeft Huden.
ed, v. n. R. — likkat.
383
Likse.
Likke-gserdde, s. Slæberne nærmeft Rroppen.
Likkes, adj. Sv. claudus, halt.
Likketet, v. mom. (likkat) én Gang i Haſt
reije fig op.
Likkid 1. likküd, v. ». R. — likkadet.
Likko, s. fortuna, Syfte; gættalet likko,
prøve Lykken; likko-oasalaå, lyfjalig.
Likkohuvvat, v. n. = likkotuvvat.
Likkoiduvvat, -duvam, v. subj. (likko) faa
bedre Sylte, have mere Held med fig.
Likkolaå, -laga, adj. (likko) fortunatus,
fyffelig, Befbig; likkola8 dapatusa bokte,
ved et Belbigt Tref.
Likkolaåvuotta, -vuoda, s. (likko) Lykle, Held.
Likkosmet, v. comp. — likkoiduvvat.
Likkosmuvvat, v. ». — likkosmet.
Likkostuvvat, -stuvam, v. ». (likko) succe-
dere, lyttes; alelassi sudnji likkostuvva,
maid riebma dakkat, altib lykkes ham,
hvad han tager fig fore; sudnji likkostuvai
su sarnotaddat, bet Iyffebes ham at overtale
ham; daidda munji likkostuvvat, [anite
bet fan lykkes mig.
Likkoå, -kkoéa, s. dem. (likko) liben Sylte.
Likkot, v. ». Sv. claudicare, halte.
Likkotesvuotta, -vuoda, 5. (likkotæbme)
Ulyfte, Uheld.
Likkotuttet, v. fact. (likkotæbme) berøve
Syflen, gjøre ulyffelig; 1. gænge, gjøre
nogen ulpffelig.
Likkotuvvat |. -huvvat, -tuvam, -huvam,
v. subj. (likko) blive ulytfelig.
Likkotæbme, -tzeme, adj. vebf. -tes, (likko)
ulykkelig; likkotes dille, en mislig Stilling.
ikküd, v. n. R. — likkadet.
Likodet, v. ». (likot) fyne8 nogenlunde om;
1. masage, fyneå nogenlunde om noget.
Likojakkés, -jakkas, adj. (likot) fom fynes
godt om, holder meget af noget; son læ
hui likojakkés dam borramugi, han fynes
meget om ben Mad.
Likostallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
Å Å (likot) nu og ba fynes fibt om (med
Likostet, v. dem. (likot) [9ne8 libt om (meb
AIL).
Likot, likom, likojim, v. a. diligere, lile,
fynes om, have Behag i; gæsagen, ma-
sagen likot, fyne8 om nogen, noget; vav-
*jakgo muo daihe likokgo munji? har bu
noget at ubjotte paa mig eller liter du mig?
Likotet, v. fact. (likot) bringe til at fynes
om; 1. gænge masage, bringe nogen til at
fynes om noget.
Liksat, v. a. — liksat.
Liksalas, adj. — liksalas.
Likse, livse, s. 1) adeps piscium, Tran,
„Lyſe.“ 2) candela, et Ly8.
Liksa.
Likåalas, adj. (liksat) fom er tilbøielig til at
foinge med Armen el. vriffe med Rumpen.
Likåalet |. liksalet, v. subit. (likåat) 1) én
Gang flænge med Armen eller vrilfe med
Stumpen. 2) give en Ørefig — livvalet.
Likåat, livàam, v. a. agitare, vibrare, fvinge,
[vaie, vifte, vrikke; bæna likse sæibes olb-
muidi, Hunden vifter med Halen til Folk;
giedas likBat vagededin, fvinge med Qaan-
ben, naar man gaar; pendal lik8a oudas
manas, Pendelen fvinger frem og tilbage.
Likåot, livåom, v. a. — likáat.
Liktaset, adv. (livtes) gat, flet, jævnt.
Liktaåuttet, v. fact. (livtes) bringe Sindet i
Ro, berolige.
Likta3uvvat, -àuvam, v. m. (livtes) blive
beroliget, faa Ligevægt igjen i Ginbet.
Liktedet, v. cont. (liktit) holbe paa at glatte,
jævne.
Likted, livtam, v. n. R. gradi, gaa, trine.
Liktestatte, adj. (liktit) fom laber fig glatte,
jævne.
Liktestattet, v. fact. (liktit) 1) labe ubjævne,
glatte. 2) funne jævnes, lade fig glatte.
Liktéstet, v. dem. (liktit) libt, i Haſt glatte,
ubjeone. -stistet, v. dem. id.
Liktim-hæval, s. (liktit) Glethøvel.
Liktit, v. a. laevigare, flette, glatte, jævne,
firyge, rulle (Tøi).
Liktitatte, adj. (liktit) fom fan, er mulig at
glatte.
Liktitet, v. fact. (liktit) 1) lade glatte, flette.
2) funne glattes, labe fig glatte, jævne.
Likte, live, s. — lakte. Å
Likéot, livàom, v. n. festinare, flynde fig,
fpringe i Bei (jfr. livkket).
Lilia, s. lilium, Vilje.
Lillatet, v. cont. (lillot)' holde paa at fulle,
bygfe i Søvn.
Lilloladdat, -ladam, v. fr. (lillot) af og til
fulle i Søvn.
Lillolet, v. subi. (lillot) i $aft lulle, bysfe
i Søvn. -låstet, v. dem. id.
Lillot, lilom, v. a. lallare, lulle, dysſe eller
fynge for, fom Mødre eller Ammer for Børn,
føvndysfe, inddysſe; 1. nakkaridi manas,
oamedovdos, bysfe fit Barn, fin Samvit-
tighed i Søvn (jfr. lallet).
Lilodet, v. con. (lillot) holde paa i Mag at
dysſe, lulle i Søvn.
Lilostet, v. dem. (lillot) bysfe, fulle lidt.
Lilotatte, adj. (lillot) muligt at bysfe, lulle.
Lilotet, v. fact. (lillot) 1) lade fulle, bysfe
i Søvn. 2) lade fig lulle, bysfe, kunne
dysſes i Søvn.
Limka, s. en lang Fjel i Bunden af Elve
baaben.
Limpit, v. a. (limpo) coacervare, glomerare,
legge fammen i en lump eller Dynge.
384
Linca.
Limpo, s. acervus, globus, Slump, Dynge;
jægel limpo, Mofeflump; vuogja-limpo,
Smørklump (jfr. &oaltto).
Limpuå, -puéa, s. dem. (limpo) en liden üump.
Limsahet, v. habit. — lincatet.
Limsat; v. ». dependere, huc illuc se jacare,
hænge og flænge.
imse, s. = lincce.
Limåe, adj. — lunkke.
Limåot, limåotet, v. ». — lunkotet.
Lina, s. linea piscatoria, Sine, Fiſteline:
sæktot lina, ægne en Line.
Linasmaddat, -madam, v. cont. (lines) blive
blødere og bløbere, mygere og mygere.
Linasmattet, v. fact. (lines) gjøre blø,
blødere, bløbgjøre, myge op, mildne.
Linasmet, v. comp. (lines) blive blød, bløbere,
mug, mygere, mildere.
Linasmuvvat, -muvam, v. ». (lines) — linas-
met.
Linastallat, -stalam, v n. (lines) 1) attactu
mollem esse, føles blød, myg, linb; boceu
uolgak linastallek like vudstai, Renhaar
føles bløbe mob Guden. 2) lenibus verbis
uti, benytte blide Ord, vife fig blid.
Linddas, adj. languidus, flein, usfel, mat
(= slieddas).
Linddasvuotta, -vuoda, s. (linddas) Usfel:
hed, Mathed.
Lines, lidnas, adj. vebf. lidna, mollis, lind, blød,
myg, mild; lidnasabbun 3adda davdde, go
dollagaddest orom, linbere bliver Sygdom:
men, naar jeg fidber ved Ilden; lidna sagak,
sanek, mild Tale, milde Ord; lidna dubbak
jukkat, røge [ong Tobak.
Linesvuotta, -vuoda, e. (lines) Milbheb, Blød-
hed, Lindhed.
Lingasaddat, -sadam, v. n. huc illuc s
jactare, flænge Bib og bib.
Linjagattet, v. fact. (linjaget) bringe til at
valle, fjangle.
Linjaget, v. v. vacillare incipere, blive val
lenbe, fjanglende (f. EK. under tung Byrde).
Linjas, lidnjas, s. vacillans, En, fom
vafler, fjangler.
Hn v. habit. (linjas) valle, fjangle fig
m.
Linjolas, adj. (liednjot) tilbøielig til at gnælbre.
Linjon, s. (liednjot) Gnældrer, Gnalbrebilje.
Linka, s. ansa januae aperiendae, Dørtlinte.
Linkastet, v. a. jaculari, flynge, tafte.
Linkes, adj. Sv. claudus, bolt.
— v. n. Sv. — halte.
ino, mn. . canis, Hundenavn.
Linok, adj. Sv. — lines.
Lince, adj. (tun vebf.) — lineas.
Vien v. fact. (lincas) gjøre blød og
et.
Linca.
Lincas 1. slincas, linccas, adj. mollis, madi-
dus, flaftet, blød og myg (ifær om gjennem:
blødte tynde Klæder, mobj. stivet); biktasak
læk linecasak, Slæberne ere gjennemvaade
og Hæbende til Kroppen, ere flaftede.
Lincatet, v. habit. (lincas) 1) gaa méb gjen:
nemvaade til Kroppen flebenbe Klæder, med
flaffende Klæder (jfr. snjaléotet). 2) gaa
med pjaltede Klæder, gaa lurvet fobt.
Lincotet, v. habit. (lincas) — lineatet.
Linccai, adj. vebf. linccas, (lincce) pan-
nis obsilus, lacer, lafet, lurvet, fillet, pjaltet
flaffet.
Lincce, lince, s. 1) panniculus, Bjalt, Fille,
et fillet Plag (— limse); don goalok dam
linece-goadest, bu fryfer i bette Filletelt.
2) aliquid flaccidi, puella debilis, noget
blødt, altfor mygt, et fvageligt, fpædt Pige-
barn; linece-nieidda el. nieidda-lineco, en
foagelig liben Pige, en Pjalt af en Pige
(ift. libar, raisko).
Lincco, s. — lincce.
Linuå, -nuéa, s. dem. oj lino.
Linkas, adj. (dial.) — linkes.
Lipotet, v. a. (lippot) funditare, flynge;
gedge 1., flynge en Sten.
Lippa-! ierggo, s. (lippat) caro tarandi aegri,
Kjød af fygt Rensdyr.
Lippad, s. — lieppå.
Lippar, s. fe libar 1. livar.
Li t, v. fact. (lippaset) bringe til
Siden, føre ud af fin rette Stilling.
Lippaset, v. ». a recto statu moveri, føres til
Siden eller ud af fin rette Stilling (om Snarer).
Lippastet, v. a. — rippastet.
Lippat, libam, v. mn. 1) huc illuc moveri,
bevæge fig bib og bib, blafre (fom Løv for
Vinden) min. us. for libaidet. 2) aegro-
tare, være fyg (om Renen).
Lippatas, -tasa, s. = lippacak.
Lippacak, -caga, s. pars paene avulsa vel
desecta, et mæften afrevet eller dl
Stylte, fom fun hænger lidt igjen; Duc
cakki duoppat, hugge faalebe8, at Ciytfet
hænger og flænger.
Lippe-bagje, s. aliquantum viae, et Stylte
Vei; lippe-bajest, i nogen UAfftand.
Lippedet, v. cont. (lippit) = lieppadet.
ne 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (lippit) nu og ba, lidt, fom farei
ordne eller ftelle paa Sennerne i Komagerne.
Lippéstet, v. dem. (lippit) lidt, fom fnareft
ordne GSennerne i Komagerne.
Lippit, v. a. arundinem arenariam in cal-
ceos componere, ordne Gennegræsjet i o:
magerne; lippijum el. dalastuvvum gab-
magak, ſennede fomager (jfr. dalastet,
suidnit).
Lippitet, v. fact. (lippit) 1) labe orbne Senne⸗
385
Liski.
græsfet i Romagerne. 2) kunne ordnes, mu-
ligt at ordne Græsjet i Komagerne.
Lippo, s. funda, Clynge (jfr. 8længon).
Lippodet, v. n. (dial.) micare, coruscare
(de aurora boreali), blafre (om Nordlyfet).
Lippolet, v. sub. (lippot) fom fnareft be:
væge til Siden.
ippot, lipom, v.a. semovere, fvinge, bevæge
til Siden (f. Ekſ. Snaren, faa Fuglen ei bliver
bængende); lodde, biegga giela lippo,
Fuglen, Vinden bevæger Snaren til Siden.
Lipsos, s. Sv. = lepsos.
Lipse, s. Sv. flabellum; Vifte, noget, man
vifter med.
Lipåot, v. a. Sv. = "ikàat.
Liraå, -ta, s. — gadde-virus.
Lirodet, v. n. (lirro) concitatissimo motu
ferri, fare i fufende Fart (fom en Bold);
lodde lirodi el. bodi dego lirro vuolas
aimost, Fuglen fom fom en Bold ned fra
Luften.
Lirostallat, -stalam,
paa at fpille Bold.
Lirostet, v. n. (lirro) pilagn jactare, laſte
Bold, flaa Bold.
Lirro, liro, s. pila, Bold; liro duostot,
valddet dorbmi, gribe, tage Bolden i Haan-
ben; valde liro! tag Bolden!
Lis, s. fe lissa.
Lisagattet, v. fact. (lisaget) gjøre brøftfælbig,
ftrøbelig, forfalben.
Lisaget, v. transl. (lissa) fragilem et cadu-
cum fieri, blive brøftfældig, ftrøbelig, faa
Delene ville falbe fra hinanden.
Lisak, adj. Sv. = re
Lisas, lissas, adj. (fun eneft) caducus,
fragilis, pechos brøftfældig, fom vil falbe
fra binanben, falbe i Staver, forfalben, fillet,
pjaltet.
Lisasmattet, v. fact. — lisagattet.
Lisasmet, v. ». — lisaget.
Lisasmuvvat, -muvam, v. subj. — lisaget.
Lisasvuotta, -vuoda, s. (lisas) Brøftfældig-
hed, Skrøbelighed, Forfalbenhed.
Lisatet, v. habit. (lisas) bevæge fig i brøft:
færdig, fillet Tilftand.
Lisi, v. impers. Sv. prodest, tet hjælper; i
lisi 1. lis kelestet, bet hjelper iffe at lyve.
Lisit, adj. (dial.) albus, hvid.
Liskai, adj. vebf. liskas = lisas.
Liske, s. Sv. pestis pecuaria, Svægiygdom,
Kvægpeft.
Lisket, v. a. Sv. — leisket.
Liskidattet, v. fact. — lisagattet.
Liskidet, v. ». liskai) blive brøftfældig, fafbe
fra Binanben, falbe i Staver (= lisaget).
Liskit, v. a. diffringere, comminuere testa-
tim, flaa i Gtyller, faa Tingen falder i
Staver, falber fra hinanden.
25
v. cont. (lirro) holde
Lisme.
Lisme, s. Sv. limus, palus, Dynd, Gytje.
Lissa 1. lis, lisa, s. res caduca et infirma,
(non nisi in compositionibus usitatum),
noget brøftfældigt, laſet, ffrøbeligt, ſtralt
(bruges fun i Sammenfætninger); vanus-
lissa, en usfel, ſtral Baad; lissa-farpal el.
farpal- is, en brøftfældig Tønde; lissa-olmuå
lem, jeg er et ſtrobeligt Menneſte.
Lissaset, adv. (lisas) brøftfælbigt, ffrøbeligt,
pjaltet,
Lissasuvvat, -suvam, v. subj. =
Lissat, lisam, v. n. — lisaget.
Lisse, lisetet etc., Sv. fe lasse ete.
Lisso, liso, adj. vebf. lisos, negligens, ſluſtet,
flurvet,' upaapasfelig; manne don læk nu
lisso? hvorfor bærer du zt i» fluffet av?
Lissot, lisom, v. n. — lisa,
Lissovuotta, -vuoda, s $. (lino) Sluftethed.
Lis, conj. R. si, om, berfom.
Lisk 1. lüisk, s. E. corpus, Segeme, Kjod.
Liskalet, v. mom. (liskot) én Gang gaa over
SBrebberne, én Gang flaa ind.
Liskaset, v. n. (liskot) flaa el. ffvætte inb
over anten (jf. abbaset, albmaset).
Lisket, v. n. = liskot.
Lisketet, v. mom. (liskot) én Gang pludfelig
flaa ind, over Kanten.
Liskot, v. n. irrumpere in navem (de aqua)
flaa el. ffvætte inb, over Kanten (om Vand);
€acce ligko vadnasa sisa, Vandet flaar
inb, flvætter inb i Baaden.
Liskotallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (li&kot) gjentagne Gange flaa inb; biegga
liskotalla åace vadnasi, Vinden flaar Band
inb i Baaden.
Liskotet, v. a. (liskot) aquam in navem im-
mittere, flaa, ftvætte inb; biegga liskota dace
vadnasi, Vinden flaar Band inb i Baaden.
Lislis, adv. R. vix, Ínapt, neppe.
Liååa, s. falz faenaria, Ljaa; lissa-vuörbbe,
Ljaaftaft.
Lita, littaga, s. virgula exstans de ora su-
periori struchwrae, quam Lappones appel-
lant «luovve», Nisivift, fom ſtikker op på
øverfte fant af «luovve«.
Litatet, v. n. Sv. contentum esse, være for
nøiet, tif[reb8 med.
Lito, s. pravitas, mendum, Syde, Feil.
Litodet, v. a. (lito) deformare, dedecorare,
vanfirg, lyde; dat uddo litodi su muo-
doid, bet Ur vanfirede hans Unfigt.
Litosmattet, v. fact. = litodet.
Litostattet, v. m. (lito) [e ub fom, tage fig
ub fom Lyde.
Littaiduttet, v. fact. (litte) forfyne med Rar.
Littaiduvvat, -duvam, v. subj. (litte) fot.
fynes med far, faa mange Kar.
Litte, s. vas, Sar, Sjørel, Kop, Summe; sust
lei golle-suovas-litte, han havbe et Gulb-
lisaget.
386
Live.
røgelfefar; litte-vallje, Overflod paa Rar;
litte-vaille, Mangel paa Kar.
Littet, v. a. Sv. carmina, componere, cogno-
minare, bigte, give Øgenavn.
Littetuttet, v. fact. (littetæbme) berøve Kar,
gjøre lens for far.
Littetuvvat, -tuvam, v. subj. (litteteebme)
blive uden Kar, berøves Kar.
Littetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (litte)
fom ingen Kor har.
Litto, s. faedus, pactio, testamentum, Pagt,
Forbund, Overenskomſt, Uftale; dat læ mu
litto sin guim, bette er min Pagt med
dem; litto-arkka ja litto-tavvalak, Pagtens
Ark og Pagtens Favler; i boattam littoi,
han fom iffe efter Uftale; litto mosi ledne
dakkam Garasjokki gavnadet, vi have
gjort Aftale om at modes i Karasjok; vuos-
arggi, manemuå littoi, til Manbag og i bet
fenefte; litto mielde, betingelfesvis; litto
dævddet, doagjet, rikkot, bolbe, bryde
Uftale.
Littodet, v. a. mw. faedus inire, pacisci,
gjøre inbbprbes Uftale, fomme overens om,
flutte Forbund, Aftale; aige littodet ma-
sage, aftale Tiden til noget; soai litto-
deiga, be to inbgif Aftale.
Littolet, v.subit. (litto) i Haſt gjøre Aftale,
flutte Dverenstomft.
Littur, s. fe lidur.
Licotallat |. -taddat, -talam, -tadam, r.
meutr. pass. (liecot) blive a[ffebiget, affat
fra Embede; 1. amatestes.
Licotet, v. fact. (liecot) labe afffebige, affætte.
Liccat, d v. n. latratus edere, give Hals
(om Hund)
Licce, s. (dial. ) arius (corporis), eb (paa
Legemet).
Liccot, licom, v. a. (dial.) munus alicui
abrogare, afjfebige, affætte.
Livag, adj. (dial.) macer, mager (om Dyr
og Mennefter).
Livaidattet, v. fact. — libaidattet.
Livaidet, v. ». — libaidet.
Livak, s. — livat.
Livar, lippar, s. tigre BPjalt, Fille.
Livat |. livak, livata, livaha 1. livaka,
(livva) 8. animal gravi labore enervatum,
(imprimis de tarando rangiferino) et ub
fjørt, ubtrettet Dyr (ifær om Ren); livat-
hæsta, en ubfjørt Geit.
Livatlagaö, -lagaéa, adj. (livat) fom næften
er ubfjørt el. ubmattet,
Livd, s. Sv. turba hominum, Yoltehob.
Livdde, livde, s. — lievdde.
Livdnjo, &. herba, virg ME napi Species
a Lapponibus ad tingendum adhibila, en
Urt, fom Rapperne bruge at farve med.
Liveded, v. n. R. — livvadet.
Livgga.
Livgga, livga, s. — lævgga.
Livketet, v. mom. (livkket) én Gang plud⸗
felig fare faa hurtigt forbi, at man blot
ſtimtes.
Livkkad, adj. vebf. livkkis, (livkket) fom er
raſt, rap i fine Bevagelfer.
Livkkadet, adv. (livkkad) raſtt, rapt, (vint.
Livkkalet, v. a. subito rapere, fnoppe plub:
felig og i Haſt, faa man neppe fer det.
mie Td vebf. -kkelis — livkkad. -let,
v.d
Livkket, v. ». adeo raptim ferri, ut vix
aspici possil, micare, coruscare, fare faa
hurtigt affteb, at man neppe fee8, flimtes,
glimte frem i aft (f. EH. mellem Traer
eller nu og ba bag en $gi); boceuk livk-
kek muorai éada, Rensdyrene flimted mel:
lem Zræerne; olmu8 livkka dieva duóge,
du&8e oaivve ittala, et Mennefte flimtes bag
$øien, fun Hovedet fommer nu og ba frem.
Livkotet, v. hab. (livkket) 1) bevæge fig
faalebe8, at man blot flimtes, af og til
fommer til Gyne. 2) gaa med hurtige Trin.
Livodet, v. cont. (livvot) legge fig til vile,
et Dyr efter bet andet.
Livrkisto, s. — spiella.
Livs, adj. R. gravis, tung.
Livska, s. crepido pilei, Buettogge.
Livia, adv. (likaat) fun i Sammenſ.; motu
huc illuc jactato, fvaiende, jvingenbe, vif:
tenbe, vrillenbe; gietta-livåa el. gietta-vuotto
vazzet, gaa med fvingende Hænder; batta-
livàu vazzet, gaa og vrilfe med Rumpen.
— v. cont. (likaat) i Mag vifte, ſvinge,
aie.
Livian, s. (lik8at) Cn, fom fvinger, vriffer
med SRumpen; batta-liv8an, Rumpevrikker
(Tegn paa Kryhed).
ivåastet, v. mom. (liksat) fvinge, vifte én
Gang.
Livåatet, v. a. (lik8at) fvinge, [vaie, vifte.
Livåetet, v. mom. (liksat) én Gang fvinge,
vifte, fvaie, vrikke.
Livåodet, v. cont. — livsadet; livsodet gie-
daid vai bivva, [einge med Gænbderne for
at holde fig varm.
Livåotet, v. habit. (lik8at) gaa meb jvingenbe
Arme eller vriffenbe Rumpe.
Livtak, -vtaka, s. = liktim-hæval, Slethøvel.
Livtasmattet, v. fact. (livtasmet) gjøre flet,
jævn, olat. :
Livtasmet, v. comp. (livtes) blive flet, jævn,
glat, glattere.
Livtasmuttet, v. fact. (livtes) — livtasmattet.
Livtasmuvvat, -muvam, v. n. — livtasmet.
Livtes, liktas 1. liftas, adj. laevis, let, glat,
jævn, uden fnup el. nude; livtesen vullu-
juvvum liktim hævvalin, høvlet flet med
Slethøvel.
387
Livvó.
Livtet, v. n. Sv. coactum esse, være nøbfaget.
Livtodet, v. n. — likta&uvvat.
Livéardet, v. n. sinuosis flexibus se movere,
gaa i Glangegang, flynge fig frem; njakka
livtarda, Lafen flynger fig frem.
Livéastet, v. ». fulminis celeritate aufugere,
fare Burtigt affted fom et Lyn; buoida liv-
&usti biegjo-raige, Roskatten forfvandt fom
et Lyn inb i en Hule; aldagas livéasti,
Lynilden glimtebe.
Livé&a-gaska, s. intervallum inter duos fluc-
lus, bet rolige Mellemrum mellem to Bølge-
brud, ,Løgje”.
Livééot, livéom, v. cont. — livtastet.
Livva, liva, s. quies pecudum post pastum
recubantium, Kvænets Hvilen, Hviletilftand,
Hvilen i liggende Stilling; livvi mannat,
gaa til Hvile; livast vudlgget, gaa fra
$vilen; boecuk legje goade lutte gaska-
bæive livast, Rensdyrene [aa ved Feltet
i Midbagshvile; hærgge balkesti livvi,
Kjørerenen flængte fig ned at hvile; boccu
caggat livvi, ftanbje Renen for at ben ſtal
hvile; livva-sagje, Hvileplabs.
Livvadatte, adj. (livva) faa beffaffent, at bet
gaar an at lade Hjorden hvile.
Livvadattet, v. fact. (livva) 1) bringe til at
blive liggende og hvile. 2) muligt at bringe
til Hvile.
Livvadet, v. cont. (livva) ligge og hvile, veb:
blivende ligge i Hvile.
Livvalet, v. a. plagam inferre, fmøre til,
flaa til en entelt Gang; 1. sælggai daihe
bælje vuöllai, fmøre til paa Myggen eller
under Øret (med Næve eller Kjep).
Livvodallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. a. (livva) føge at faa Dyr til at lægge
fig til Hvile.
Livvodattet, v. fact. = livvodet.
Livvodet, v. fact. (livva) adducere ad re-
cumbendum, bringe til at lægge fig til Hvile.
Livvoladdat, -ladam, v. fr. (livva) nu og
ba, af og til under Arbeide el. Kjøring fajte
fig i Qaft ned at hvile; vaibbam læk
hærgek sagga, go viggek livvoladdat
gaskan manadedin, Stjørerenene ere meget
trætte, naar be under Garten af og til
plubfelig fafte fig ned at hvile.
Livvolet, v. subit. (livva) i $aft, fom fnareft
fafte fig ned at hvile.
Livvóstet, v. dem. (livvöt) ubmatte8 noget,
blive noget ubfjørt.
Livvöt, livöm, v. n. recumbere, requiescendi
causa (de pecore), Yegge fig til Hvile (om
Kveæget).
Livvót, livvóm, livvójim, v. n. prorsus de-
fatigari, ubmattes aldeles, blive albeleg ub.
fjørt, ubtrættet (om rbeibsdyr).
25*
Livvó.
Livvótet, v. fact. (livvöt) ubfjøre, ubmatte
aldeles ved Kjøring. -tåstet, v. dem. id.
Livvotet, v. n. — livsotet.
Liægnak, s. Sv. vas vitreum, Glas, Glaskar.
Liækko, s. Sv. tabula ad partem posticam
trahae vel scaphae, transversim. posita,
ben bagerfte Del el. Rygftødet i Lappe:
flæden, Agterfpeil i Baad.
Loabag, nom. propr. loc. Lavangen i Tromsø
Amt.
Loabdeg, adj. vebj. -deges 1. loabdegas,
(dial.) = loavdde.
Loabma, loama, s. = loabme.
Loabmalassi, adv. (loabme) med Rum imel:
lem, lagvis men med Rum eller Aabning
imellem (jfr. lådnjalassi, lagvis uben Rum
imellem); 1. bigjat, lægge jaalebe8 at Cn:
berne beffe hinanden (f. EK. Næver paa et
Tag).
Loabme, loame, s. apertura inter res non
apte conjunctas, XAabning mellem Lag, Hul:
ning under flippe, Stene eller Torv ved
Elvebred, Smuthul; bijam dam bakte-
loabmai, jeg lægger bet i en flippeaabning,
Gprætte.
Loabmo, loamo, s. — loabme.
Loadardet, v. n. = loadgatet.
Loaddo, s. (dial.) = loddo.
Loadgas, adj. dissolutus (imprimis de veste
feminarum) flurvet, fluftet (ijer om Kvin-
ders Klædning).
Loadgatet, v. habit. negligenter vestitum. in-
cedere, gaa flurvet eller fluftet klodt (ifær
om Kvinder).
Loadna, loana, s. pecunia mutuo data vel
sumpta, Laan; loanaid gaibedet, bebe om
aan.
Loadnanet, v. transl. (loadne) flappe3. -na-
nåstet, v. dem. id.
Loadnavaibmel, adj. vedf. -vaibmelis,
(loadna) fom ofte tager tillaans eller beber
om aan (— lonitallalas).
Loadne, loane, adj. vebf. loanes, remissus,
flap (ife tram); davgge læ loadne, Buen
er flap.
Loadnodet, v. a. (loadne) gjøre flap, flappe
(Bue, Streng).
Loadnolet, v. subit. (loadnot) i Haſt ſlappes.
Loadnot, loanom, v. ». (loadne) remitti,
laxari, flappes, blive flap (om Bue, Sjeber).
Loaddot, loadom, v. ». spumare, flumme
fig, fumme (f. Ekſ. Sebe).
Loadko 1. jægge-loadko, s. nocíuae species,
en Cort Ugle.
Loagatallat, -talam, v. neutr. pass. (loa33at)
flappes.
Loag3a, adv. — lon33adet.
Loaà3ad, adj. vedf. logåis 1. loaggadés,
388
Loaiddo.
laxus, flap, løs, lind; lo23is Guolbma, en
flap Snube; lo33is gietta, flap Haand.
Loag3adet, adv. (loa23ad) flapt, løft, linbt.
Loag3adet, v. a. (loa33at) relaxare, flappe,
lindre; ibmel bakéasid loa33adi, (Gub
linbrebe Smerterne. -dægje, adj. lindrende;
1. dalkas.
dvuotta, -vuoda, s. (loa23ad) Clap.
hed, Løshed, Lindhed.
Loag3anet, v. transl. laxari, mollem feri,
blive flap, løs, lind, fagtne af.
Loa33at, loagam, v. n. — loa33anet.
Loag3e, loage, s. laxitas, lassitudo, lap:
hed, Mathed (jfr. loakke, vatte, goalkke).
Loag3e, adj. vedf. loa$es = doaà3e.
Loaggetet, v. mom. (loa33e) plubfelig flappes,
fagtne.
Loa330, adj. = losz3ad; loa330 gietta, em
flappet $aanb; loz2is gietta, en flap Haand
fig felv).
Loa$3ot, loa3om, v. n. laxari, flappes, give,
fette fig, blive rolig.
Loa33ot, loagom, v. a. (dial.) linere, ungere,
tilfmøre, indfmøre.
Loaget, adv. — dosået.
Loaftalet, v. a. = loaktalet.
Loaftet, v. a. = loaktet.
Loagge, s. = loarffe.
Loagos, lokkusa, s. (fun i Sammenjætning);
fier-loagos (fe loakko), Emne til ben Ind⸗
retning, hvormed Banterne i Renflæden bøies.
Loaidadet, v. coni. (loaiddat) holbe paa at
trine, trabe i Mag.
Loaidastet, v. n. (loaiddat) aliquot passus
facere, trabe, trine (et el. et Par Erin); son
loaidasti skipa sis sin lusa, Marc. 6, 5;
naittusi loaidastet, inbtrebe i 9Ggteffab;
særvest erit loaidastet, trebe ub af et
Selſtab.
Loaidatatte, adj. (loaiddat) nedtrædelig, fom
fan nedtrampes.
Loaidatet, v. fact. (loaiddat) 1) labe neb:
irebe, nebtrampe. 2) funne nedträmpes.
Loaiddalet, v. subit. (loaiddat) i Haſt ned:
trampe.
Loaiddasattet, v. fact. (Ioaiddaset) labe blive
udfat for 9tebtramping, lade blive nebtraabt.
Loaiddaset, v. transl. (loaiddat) conculcari,
blive nebtrampet; logiddasam julgi vuöl-
lai, traadt under Fødder.
Loaiddat, loaidam, v. ». ingredi, incedere,
trine, gjøre flere Trin (jfr. duolbmat).
Loaiddo, loaido, s. spatium tugurii Lap
ponum, ab utraque parte foci, locus dormi-
lorius, Rummet i Gamme eller Velt paa
høire og venftre Cibe af Ildſtedet, Genge
plab3; loaiddo-guoibme, Sengefammerat.
Loaiddo.
Loaiddoli, adv. (loaiddo) nærmere hen imod
Govepladfen; -lebbui, -lebbuæi, -lebbueidi,
libt nærmere henimod famme Sted.
Loaiddolist, praep. (loaiddo) nærmere Sove⸗
plabjen end.
Loaidestet, v. ». — loaidastet.
Loaidob, adj. compar. (loaiddo) fom er nær:
mere Coveplabjen; loaidobuid el. -buidi,
nærmere hen imod Sovepladfen.
Loaidomuå, -mu3a, adj. superl. (loaiddo)
fom er nærmeft Sovepladfen.
Loaikkat, loaikam, v. ». — loikkat.
Loaitodet 1. loitudet, v. a. (loaitto) tardare,
fagtne; 1. matke, fagtne Farten.
Loaitot, adv. (loaitto) lente, fagte, langfomt,
mageligt, roligt.
Loaitto, loaito, adj. vebf. loaitos, /ardus,
lentus, langfom, magelig, rolig.
loaitom, v. ». (loaitto) tardari,
sedari, fagtne, blive langfom.
Loaketaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (loakke) nu og ba, af og til. blive mag
eller fiilles nogenlunde (om Bind).
Loaketåstet, v. dem. (loakke) blive mag for
en fort Stund.
Loaketet, v. mom. (loakke) plubfelig blive
mag, fpagne (om Bind).
, loaka, s. (dial.) = njakka, Brosme.
8. R. = luökka.
Loakke, loake, s. tempestas tranquilla ea-
tenus, ut vento adverso remigari possit,
magt "Meir, faavidt fille, at man fan ro
mob Vinden (jfr. loa22e, vatte, ga
Loakko, s. (tanlummodo in compos.) (tun
i Sammenf.) fier-loakko, instrumentum
ad costas trahae flictendas, en Synbretning,
ber bruges til at bøie Bænderne i Renflæden
(jfr. njammo).
Loaktalet, v. cont. (loaktet) arbeibe paa,
føge at fulbføre, faa Ende paa.
Loaktelet, v. Subit. (loaktet) i Haſt ende,
flutte, faa Ende paa, fuldføre.
Loaktet, loavtam, v. a. fimire, claudere,
perficere, pjøre Ende paa, tilendebringe, for-
bruge; mi lovtimek buok, ja don govsa-
tallik, vi gjorbe Ende paa Ult, og bu blev
forbigaaet; bargo loaktet, tilenbebringe et
Arbeide; aige joavddelassan loaktet, til:
bringe Tiden i Lediggang.
Loama3, loabmata, s. dem. (loabme) liben
3labning, Smuthul.
Loameld, adv. (loabme) faa beſtaffen, at ber
findes Yabninger inb imellem Lag eller under
Dverlag.
Loamold, adv. (loabme) =
Loanas, "adv. = lonas.
Loanaået, v. aestim. (loadne) anfe for flap,
itte ftram not.
Loande 1. londe 1. lont, s. R. —
loameld.
lodde.
389
Loappa.
Loanedet, v. a. —
-diistet, v. dem. id.
Loaneslagan, adj. (loadne) noget flap, tem⸗
melig flap:
Loanet, ads. (loadne) flapt, itte fttamt.
Loanggaset, v. n. loggaset.
Loankestet, v. dem. | (loankket) fmælbe lidt,
flaa, klinge lidt; biello loankesta, Bjelden
Hingrer.
Loanketet, v. mom. (loankket) fmælde, flaa,
flapre én Gang pludfelig.
» loanka, s. crepitus, Smæld, fap:
ting; loankka-uksa, en Dør fom fmælder,
klaprer.
Loankkalet, v. mom. (loankket) én Gang
fmælde eller flapre meb noget.
Loankket, loankam, v. n. cum strepitu
claudi, raucum linnire, crepare, fmælde,
flaa i (om en Dør), kapre, finge baarligt
(om en usfel Bjelde).
Loankot, adv. (loankket) føft tilluffet faa
Tingen klaprer, (maler.
Loankotet, v. fact. (loankket) bringe til ofte
at fmælbe, tlapre; biegga loankota uvsa,
Vinden bringer Døren fil at fmælde.
Loanned, v. n. R. ridere, lt.
em, s. R. risus, atter; loannem-
karte, Latterfalve.
Loanostet, v. dem. (loadnot) ſlappes lidt,
tabe noget af fin Stramhed el. Spændftighed.
Loapakættai, 1) car. verb. (loappat) uden
at tage Ende, flutte. 2) adj. vebf. -kættes,
uaffluttet.
Loapatåstet, v. subit. (loapatet) i en $aft
ende, flutte, gjøre Ende paa.
Loapatatte, adj. (loapatet) endelig, fom man
fan faa Ende paa.
Loapatattet, v. fact. (loapatet) 1) labe ende,
flutte, gjøre Gnbe paa. 2) funne gjøres
Ende paa, flutteg.
Loapatet, v. a. (loappa) finire, claudere,
enbe, gjøre Ende paa, flutte, tilenbebringe;
arvve aiggo muottaga loapatet, Regnen
gjør fnart Ende paa Gneen; hægas loa-
patet, gjøre Ende paa fit Liv; matkes loa-
patet, fulbfgre fin Reiſe.
Loapatægje, s. pers. et adj. Gn fom ender,
flutter, enbende, fluttende; alma don jes
legjik sikke algatægje ja loapatægje, bu
var jo felv ben, fom baade begyndte og
fluttede.
Loapetet, v. mom. (loappat) i $aft tage
Cnbe.
loadnodet.
Loappa, loapa, s. finis, exitus, Ende, Slut-
ning, Ubgarg, llbfafb; gidda vakko loapa
ragjai, inbtil llgen8 Gnbe; gidda loppi,
indtil Enden; dat dapatus nubbe loapa
oa30i, go gaddam læimek, ben Begiven-
hed fil en anden Glutning, enb vi havde
Loappa.
troet; asde buöre loapa oa30i, Sagen fi
et godt Udfald; algo rajest gidda loapa
ragjai, fra Begyndelfen til Enden; loappa-
sardne, Glutningstale (jfr. gætte).
Loappam, s. verb. (loappat) Ende.
Loappamættom |. -mættos, adj. (loappat)
fom ingen Ende har, uendelig.
Loappamættomvuotta, -vuoda, s. (loappat)
Uendelighed.
Loappamaettoset, adv. (loappa) uenbeligt.
Loappaset, v. ». (loappa) være nær ved at
ende, ville til at ende.
Loappat, loapam, v. mn. finiri, deficere, ende,
faa, tage Ende, blive ude med; dassati go
son loapparak, indtil bet er forbi med
fam; ibmelbalvvalus læ logppam, Guds-
tjeneften er forbi.
Loappaå |. loappasbæivve, s. festum Epi-
phanias, tvettende Dag Jul, Helligtrefongerå
Dag.
Loappe, adj. (loppit) spissus, coagulatus,
tyf, fammenløbet; 1. mielkke, Tykmelk.
Loappel, adj. vedf. -lis, (loappa) — loppi-
jakkés.
Loappo, loabo 1. loavo, s. palma, pars in-
terior manus digitis exceptis, ben indre
$Haundflade (uden Fingrene), Love; gietta-
loabo govddo, en Qaanbabreb ; loppui vald-
det, tage i Haanden.
Loarffe, loarfe, s. 1) Numenius arquata.
2) homo pedes negligenter vestitos habens,
ogfaa om Folk, fom have tykke og fluftet paa-
flædte Fodder, en Claro (jfr. doarsse).
Loarra, loara, s. — lod.
Loarske, adj. negligens, fluftet, flurvet.
Loarskevuotta, -vuoda, s. (loarske) Glurvet:
feb, Sluftethed.
Loaskalet, v. mom. semel caedere, flaa en
entelt Gang.
Loaskolet, v. a. loaskotet.
Loaskotet, v. a. Sv. loskotet.
Loüst, s. R. corbis piscaria, Fiſtekurv.
Loaöi, adj. ase,
Loatatzebme, -tæme, adj. vedf. -tes, (loatta)
fom har for liden Krumning paa Kjølen.
Loates, loattas, adj. quod modica vi ad-
hibita inseri vel penetrare potest, fom ved
maadelig Tvang gaar inb eller igjennem,
vummelig; loates Inodda, en Kugle, fom gaar
let neb; loates navlle, en rummelig Nagle.
Loatesvuotta, -vuoda, s. (loates) Jiumme:
lighed.
Loatta, loata, s. portio, pars, Lot, Andel i
Fifteudbytte. :
Loatta, loata, s. pars curva anterior et po-
sterior carinae, ben krumme Yor: eller
Bagvel af Kjølen.
Loattadatte, adj. (loatta) faa beffaffen, at
ber fan anbringe8. Krumning.
390
Loavdde.
Loattadattet, v. fact. (loatta) labe forfyne
med frumning. 2) være muligt at gjøre
famme.
Loattadet, v. instr. (loatta) forfyne med,
fette Krumning paa Baadkjølen.
Loattai, adj. vedf. loattas, (loatta) fom har
vel ftor Krumning paa Kjølen.
Loatta-ruövdde, s. Jernbeflag paa ben frumme
Del af Kjølen.
Loattaset, adv. (loates) rummeligt.
Loatte, loate, s. — buncce.
Loattodet, v. a. (loates) gjøre fmalere eller
rummeligere, faa Gjenftanden (Stugle, Nagle)
gaar lettere ind.
Loatehet, v. n. paulum refrigerari, fjølne
noget; su vasse læi loateham, Dan8 fab
var noget fjølnet.
Loacaidattet, v. fact. — loacatet.
Loacaidet, v. ». — lonecat.
Loacatet, v. fact. (loaceat) 1) bringe til at
fprage. 2) funne bringes dertil.
Loacca l. gapper-loacca, s. tegumenium
capitis velus usu attritum, en gammel ub:
ſtidt Hue.
Loaccalet, v. subit. (loaccat) i Haſt fprage
fibt.
Loaccat, loacam, v. ». crepilare, fpragt,
brage (jfr. rattat, ruoddat, rudsket, 8argget,
Boarrat, jullat, juccat, lecaidet).
Loavda, loavddaga, s. peristroma, speciatim
illud, quo Lappo montanus tentorium
suum obtegit, ulben Dug, hvormed Lappen
betlæder fit Bintertelt, Teltbug, Omhæng, For
feng; loavddaga helmid dæddet gedgi-
guim, legge Stene paa Teltbugens Kanter;
ouddaloavda luoddani, Forhænget braft.
Loavdasmattet, v. fact. (loavdde) gjøre fag
mobig, frille.
Loavdasmet, v. comp. (loavdde) blive fagt
mobig, ftille, roligere.
Loavdasmuttet, v. fact. — loavdasmatlet.
Loavdasmuvvat, -muvam, v. mn. — loav
dasmet.
Loavdaàet, v. aestim. (loavdde) anfe for
fagtmobig.
Loavdaset, v. lard. (loavddet) i Mag tele
eller legge Dokke, Seltbug over, holde paa
hermed.
Loavddagaà, -ga3a, s. dem. (loavda) em
liben Steltbug, libet Omhæng, Forhæng.
Loavddaset, v. transl. (loavda) faa Takning
over fig, blive tokket.
Loavdde, adj. vedf. loavdes, placidus, man-
suelus, lenis, placabilis, jagtmobig, ftiljer:
big, tolig, from.
Loavddelet, v. subit. (loavda) i Haſt bebælte,
overbrede, tetfe lidt.
Loavddet, loavdam, v. a. (loavda) obleyere,
obducere, tætte, brede Teltbugen over Sten⸗
Loavdde. ' 891 Lodnje.
gerne, tildekke; 1. rissiguim, tele, bebotfe
med Sti8foifte.
Loavddevuotta, -vuoda, s. (loavdde) Gagt-
modighed, Stilheb; loavddevuodast ællet,
[eve 1 Stilhed.
Loavddodet, v. fact. (loavddot) = loavdas-
mattet.
Loavddolet, v. subit. (loavddot) lidt, i fort
Tid blive fagtmobig, rolig.
Loavddot, loavdom, v. n. (loavdde) mansue-
fieri, blive fiille, fagtmobdig, rolig.
Loavdestet, v. dem. (loavda) — loavddelet.
Loavdet, adv. (loavdde) fagtmobigt, roligt.
Loavdetatte, adj. (loavddet) fom fan talea,
overbetffelig. i
Loavdetet, v. fact. (loavddet) 1) labe tætfe,
operbelte. 2) funne toties.
Loavdetægje, adj. — loavdetatte.
Loavkarastem, s. morbus tarandi (tumor
intercus cum ulcerationibus conjunctus)
Sygdom hos Renen (Hævelje imellem Skind
og Kjød med Værk).
Loavkko, loavko, s. angulus, recessus, (mørt)
Krog, Uffrog, Vraa; lovkkui Tiekkadet,
fljule fig i en 9lffrog.
Loavskaget, v. transl. (loavskas) blive ftort
ruende, fomme til at rue fort.
Loavskanet, v. inch. (loavskas) begynbe at
bevæge fig faa bet ruer ftort.
Loavskas, adj. conspicuus, magnam
praebens, vuende, fom ruer (tort,
Loavskatet, v. habi. (loavskas) bevæge fig
og berunber rue ftort.
Loavskotet, v. habit. — loavskatet.
Loavtastattet I. -stuttet, v. a. (loaktet) ved
flært og ftadig Brug opflide eller gjøre
Ende paa; sidak læk loavtastuttam jæk-
kal dalvve-orotagain, Renbyerne har gjort
Ende paa, aldeles opbrugt Moſen ved fine
Binterpladfe.
Loavtastuvvat, -stuvam, v. n. (loaktet) ftærft
mebtage8, næften blive forbi med; jægel læ
loavtastuvvam, Mofen er fterft medtagen;
loavtastuvvam læk muorak lakkasin, Sto-
ven er bet næften forbi med i nærmefte
Omkreds.
Loavtes, adj. — loates.
Loavtetet, v. fact. (loaktet) 1) labe gjøre
Ende paa. 2) funne gjøres Ende paa; vuoi-
nala8 daver, mi i loavtet, aanbelig Gat,
fom ei fan gjøres Ende paa.
Loavtetatte, adj. (loaktet) fom fan gjøres
Ende paa.
Loavtetægje, adj. = loavtetatte.
Lobal, s. — luobal.
Lobdes, adj. Sv. — loavdde.
Lobdot, v. ». Sv. = loavddot. j
Lobma 1. lobme, s. (dial) nix, Sne.
Lobmes, adj. (dial. mansuelus, fpag, let
at tage.
Lobmui, adj. v:df. lobmus, (loabme) fufb
af 3labninget, Hulheder.
Lod 1. lodda, loda, s. ferrum perforatum,
verlicibus clavorum fingendis, et med
Huller gjennemboret Jern, hvori man flaar
Hoved paa Gpiger.
Lodda, s. pondus, €ob, Beægtlod.
Loddastet, v. a. (lodde) aucupari, aves cap-
tare, fange Fugl.
Lodda3, -ddata, s. dem. (lodde) 1) liben
Fugl. 2) en Sti eller Feil i Øiet; loddata
iellat dalmest, fette Snare over en Sti i
Bie, (hvilket antages at fjerne Feilen).
Lodde, s. avis, Fugl; lodde lakai mannat,
gaa uben at give fig minbite Hvile.
Lodde-bivdar, s. Juglefænger, Fuglejæger.
Lodde-bivddo, -bivdo, s. Yuglefangft.
Loddelam |. loddelabme, 5. (labme) ben
Filftand, at en Fugl ei tan flyve i Myte:
tiben; loddelamaigge, ben Gib, ba enkelte
Fugle ei funne flyve (Slutning af Juli).
Lodde-ridda, s. cavea, Juglebur.
Loddit, v. a. (lodde) — loddastet.
Loddo, s. — &8ak8a, Lodde.
Lodketet, v. a. Sv. attingere, røre ved,
fomme nær.
Lodna, lona, s. — loadna.
Lodnas, s. fe lones.
Lodne, s. (dial.) — ludne.
Lodnestemas, s. Sv. redimendum, noget,
fom ífal gjenløfes, indløfes.
Lodnestet, v. a. Sv. — lonestet.
Lodnjad, adj. vedf. lodnjis |. lodnjades,
aequus, aequum. habens tractum, expers
sinuum, lige, ret, glat nebfengenbe, flant ;
lodnjis bivtas, Slædebon meb lige ned:
hængende older; lodnjis vuovtak, glat
Haar. -det, adv. id.
Lodnjadvuotta, -vuoda, s. (lodnjad) lige,
ret, glat Fald el. Nedhængen (uden Gfrul.
fer, om Rlæder, Haar). Slankhed.
Lodnjanet, v: inch. (lodnjat) begynde at
gaa eller bevæge fig med glat og pent
fibbende Klæder paa Kroppen (i ſlank Stil
ling, mobfat guogganet el. gavrranet).
Lodnjat, lodnjam, lodnjajim, v. habit. (lod-
njad) erectum. stare vel sedere cum veste
bene apta vel (de arbore) cum ramis
pulchre dependentibus, ftaa eller fidbe i
vant, pen Stilling med pent fibbenbe Klæder
paa eller meb pent nedhæengende Grene (om
et qvo).
Lodnjatet, v. n. (lodnjad) — lonjotet.
Lodnjedet, v. cont. (lodnjad) glatte ub, faa
til at fibbe eller hænge ſmukt.
Lodnjestallat 1. -staddat, -stalam, -stadam, Y
v. fr. fe lodnjestet.
Lodnje.
Lodnjestet, v. dem. (lodnjad) lidt, fom fna-
teft glatte ub, gjøre flet. -ståstet, v. dem. id.
Lodnjit, v. a. (min. us.) — lodnjodet.
Lodnjitatte, adj. (lodnjad) fom fan gjøres
lige, bringes til at fibbe eller hænge glat ned.
Lodnjitet, v. fact. (lodnjit) 1) labe glatte,
bringe til at fibbe pent eller hænge glat ned.
2) funne bringes dertil. -tåstet,v. dem. id.
Lodnjitægje, adj. = lodnjitatte.
Lodnjodatte, adj. = lodnjitatte.
Lodnjodattet, v. fact. = lodnjitet.
Lodnjodet, v. fact. (lodnjot) laevigare, com-
planare, ubglatte, gjøre lige, glat, pent neb-
hængende, faa til at fibbe pent (iet om
Klæder) jfr. liktit, jalggit.
Lodnjolet, v. subit. (lodnjot) i Haſt blive lige,
glat, jævnt nebhængende. -lástet, v. dem. id.
Lodnjot, lonjom, v. ». (lodnjad) — lonjidet.
Lodno, s. pers. (lodnot) Søfer, Jnbløfer.
Lodnodallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (loadne) flappe, gjøre flap (flere Ting).
Lodnog |. lodnok, adv. neg. Sv. i lodnog,
nequaquam, ingenlunde.
Lodnolassi, adv. (lodnot) til Bytte8, tillaans
gjenfidig; 1. adnet maidege, gjenfidig laan:
bytte og bruge.
Lodnolet, v. subit. (lodnot) i $aft bytte.
Lodnom, s. verb. (lodnot) aan, Ubløfen,
Indloſen; lodnomrutta, Indlosningspenge.
Lodnot, lonom, v. a. 1) redimere, indloſe,
udløfe. 2) commwlare, bytte.
Lodnot, lodnojen, v. a. (dial.) — lonit.
Lodnot, lonom, v. mn. (dial.) leniri, blive
flap, give fig (om Gmerte).
(da, loda, s. fe lod.
Lodka, adv. quiete, tranquille, fille, roligt.
Lodkad, adj. vedf. lodkis, quietus, tran-
pw fom holder fig frille, rolig, ftabig,
oldblodig; lodkis ællem ællet, leve et frille,
abftadigt Liv; lodkis baikke, gost i lek
jorralmas, et roligt Sted, hvor ber intet
Indryk er.
Lodkadet, adv. — lodka.
Lodkadlas, -la3a, adj. — lodkad. -lagat,
adv. id.
Lodkadmættom, adj. (lodkad) urolig.
Lodkadmættomvuotta, -vuoda, s. (lodkad)
Urolighed.
Lodkadvuotta, -vuoda, s. (lodkad) Ctilfeb,
Rolighed; 1. buöremus læ buócce olbmui,
No er bedft for en Syg; lodkadvuodast
ællet, leve i Gtilhed, Nolighed.
Lodketet, v. mom. (lodkad) én Gang itilles,
blive lidt rolig.
Lodkot, v. n. = lodkut.
Lodkudaddat, -dadam, v. fr. (lo&kudet)
berolige8 (om flere).
Lodkudatte, adj. (lodkudattet) fom fan be.
roliges, bringes tl at blive frille.
392
Logga.
Lodkudattet, v. fact. (lo&kudet) bringe til
at blive ftille, rolig, berolige; 1. jetas, be.
rolige, fatte fig.
-dåstet, v.
Lodkudet, v. ». =
dem. id.
Lodkulagat, adv. = lodka, lodkadet.
Lodkulaå, -la3a, adj. = lodkad; vaibmo
i læk lodkulas, go dot dat vaivved, $jertet
ev iffe roligt, naar bette eller hint befværer;
1. oamedovddo, en rolig Samvittighed; lod-
kula8 let hædest, være folbblobig i (yate;
lodkulaà hame doallat, beholde et roligt
: re.
Lodkulasvuotta, -vuoda, s. (lodkula8) Ro
lighed, Stilhed.
Lodkut 1. lodkot, v. ». tranquillum feri,
blive rolig, fille, beroliges, ftilles af.
Lojàe, s. Sv. — loag3e.
Logåéstet, v. dem. (lo33it) flappe lidt.
-éståstet, v. dem id.
Lojjit, v. a. (loa33ad) relaxare, flappe paa,
gjøre mindre (tram, løfere.
Lo330t, v. n. Sv. — loag3ot.
Logedet, v. fr. (loa33ad) nu og ba flappe eller
gjøre mindre jtram.
Logidatte, adj. (lo3idet) flappelig.
Logidattet, v. fact. (lo3idet) 1) labe flappes,
blive flap. 2) lade fig flappe, funne flappes.
Logidet, v. n. (loa3ad) — loaå3anet, men
mere brugeligt end dette. -dåstet, v. dem. id.
Logotallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (loa3ad) flappe nu og ba, af og til;
davja galgak 1. gaino, bu (fal ofte flappe
paa Nottouget.
Lofel, s. Sv. = lafhol.
Loftanet, v. n. = loktanet.
Loftet, lovtam, v. w. (obsol) vix volare
posse, parum aptum esse volatui, have
vanfteligt for at flyve, flyve med Befvær.
Loftit etc. = loktit.
Loftosi, -sist, adv. fe lovtos.
Loggasaddat, -sadam, v. fr. (loggaset) flafne
fra, ffalle8 af paa flere Steder (el. om flere
lotkut.
ing).
Loggasástet, v. dem. (loggaset) flafne lidt
fra, ftalles lidt af.
Loggasatte, adj. (loggaset) fom fan flæftes
fra, ffalles af.
Loggasattet, v. fact. (loggaset) 1) labe flætfes
fra, ſtalles af. 2) lade fig falle af, funne
flættes fra.
Loggaset, v. mn. 1) disjungi, abradi, flafne
fra, ſtalles af, løsne fra; buok guolgak
lek loggasam nakest, alle $aarene ere
gaaede af Gfinbet (jfr. làdnjat). 2) pro
ficisei, fætte fig i Bevægelje, bryde op,
brage affted.
Loggastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. — loggoladdat.
Logge.
Loggastet, v. dem. (loggaset) fom fnareft
flætte lidt af. -ståstet, v. dem. id.
Logget, v. a. Sv. = loggot.
Loggidet, v. ». — loggaset.
— v. cont. (loggot) i Mag floeke eller
alle af
Loggoladdat, -ladam, v. fr. (loggot) nogle
Gange fom fnareft flette eller ffalle af.
Loggolet, v. subit. (loggot) i Haſt flete,
falle af; mon loggolim dusse vehaà, son
loggoladai æmbo, jeg flættede fun fom
fnareft [ibt af, han flætkede mere.
Loggomus, -muåa, s. (loggot) noget at flæfte
af, noget, fom ſtal ajfletfea.
Loggon, s. (loggot) radula, Sniv eller Red
ftab til at flete eller ffalle af med.
Loggot, v. a. decorticare, corticem exuere,
deglubere, afflætte, afftalle, flaa Bart af
Seer eller Torv af Marken; bæse loggot
erit, ffeffe af Næver.
Loggotak, -taga, s. (loggot) Ctebet, hvor
man bar flætfet eller flallet noget af (f. EM.
Næver eller Toro).
Loggotatte, p^ —* gotet) afflokkelig.
Loggotet, v. loggot) 1) labe flakke,
flalle af. å labe fig flætte af, funne af:
flærtes.
Logje, loje, adj. vebf. lojes, mansuetus,
mitis, sedatus, placidus, quietus, fpag,
fpagfærbdig, fagtfærbig, fagtmobig, ftille; lojes
lakai, paa en lempelig Maade; audogasak
læk lojes olbmuk, Matth. 5, 5.
Logjevuotta, -vuoda, s. — lojesvuotta.
Logjo, adj. vedf. logjos — logjol.
Logjodallat, -daddat, -dalam, -dadam, v.
po ee fpæge, tæmme, berolige (om
ere).
Logjodatte, adj. (logjodet) fom laber fig
fpæge, gjøre tammete, roligere.
jodet, v. a. (logjot) manswefacere,
gjøre fpagfærdigere, fpæge, berolige, tæmme.
stet, v. dem. à
Logjol, adj. (logjot) vebf. logjolis, fom let
laber fig gjøre fpag, temme.
jolet, v. dem. (logjot) — ſpagne,
give fig lidt. -lástet, v.
Logjomættom |. -mættos, br yere fom
umulig fan blive fpagfærdig, utemmelig.
-maettomvuotta, s. id.
Logjot, lojom, v. ». mansuescere, fpagne,
temmes, blive tam, fpag; hærgge lojui,
Rjørerenen blev roligere; moarre lojui, Bre-
ben. gav fig; joke lojui, Beiret gav fig.
Lognes, adj. Sv. alius (de sono atque voce
dicitur), hoi.
Lognesikt 1. lognedukt, adv. Sv. voce alia
et clara, høilydt.
Lognet, v. a. Sv. P und susiollere, opløfte.
-notet, v. fr. id.
393
Loge.
Logad, num. ord. (loge) decimus, ben tiende.
Logadas, -dasa, s. (loge) pars decima, decu-
ma, en Fiendedel, Tiende; logadasveerro-
maksamuå, Fiendeafgift. -dasas, -sata, s.
dem. id.
Logadassi, adv. (logad) for bet tiende.
Logadet, v. cont. (lokkat) læfe, telle i Mag
el. med bæmpet Stemme.
Logakættai, 1) car. verb. (lokkat) uben at
læfe, regne; ain læm dam girje loga-
kættai, endnu har jeg iffe [ejt ben Bog;
sudnji dam logakættai im diede maidege
bahaid su birra, fraregnet bette ved jeg
intet ondt om ham. 2) adj. vedf. -kaettes,
ulæft, iffe regnet.
Logaldattet, v. fact. (lokkat) labe læfe, over:
høre.
Logalmas, -masa, s. (lokkat) Ræfefelffab,
Kæsning.
Logant, num. ord. R. logad.
Logastet, v. dem. (lokkat) min. us.
kalet.
Logataddat, -tadam, v. a. — logatallat.
Logatalakættai, 1) car. verb. (logatallat)
uben at tiltegne. 2) adj. vedf. -kættes,
utilregnet.
Logatalatatte, adj. (logatallat) tilregnelig.
Logatalatet, v. fact. (logatallat) labe tilregne.
Logatallalas, adj. (logatallat) fom er nøie:
regnenbe, tilbøielig til at tiltegne nogen alle
buco felv ben mindfte Feil.
svuotta, -vuoda, s. (lagatallalas)
Msieregnetbed, Filbøielighed til at tilregne
Folk den mindfte Forſeelſe.
Logatallamættom |. -mættos, adj. (loga-
tallat) utilregnelig, fom umulig fan tilregnes.
Logatallamættomvuotta, -vuoda, s. (loga-
tallamættom) Utilregnelighed.
Logatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, 1)
v. cont. (lokkat) holde paa at lade fære,
øve i at læfe; 1. manaid, holde paa at lade
Børnene [oje, øve Børn i Ræsning. 2) til:
regne; 1. gæsage maidege, tiltegne nogen
noget.
Logatet, v. fact. (lokkat) 1) labe læfe, øve
i Sæsning, labe vegne, tælle, tilegne; loga-
tim su manaid, jeg læfte med hans Børn.
2) labe fig læfe, telle, tilegne, funne læfes
etc.; i dat girje logat, bet Brev lader fig
éi leje. -tástet, v. dem. i
Loge, num. card. (lokke) decem, fi; okta
nubbe lokkai, elleve; logi logi, ti og ti.
Loge-airrosa$, -saáa, adj. (airro) fom har
fem Par Aarer.
Loge-bæivvasaå, -sa3a, adj. (bæivve) ti
Dage gammel.
Loge-dalvvasaå, -saga, adj. (dalvve) ti
Bintre gammel.
= lok-
Loge.
—— — -saga, adj. (gærdde) ti
folbig.
Loge-jakkasaå, -saga, adj. (jakke) ti Aar
gammel.
Logek, s. plur. (lokke) decem paria, ti
Par; goddet logid suokkoid, ftriffe ti ar
Strømper.
Logelané, adj. R. kutlogelane, fefstifolbig. |
Loge-mannosaå, -sa3a, adj. (manno) ti Maa-
neder gammel.
Loges, lokkas, s. numer. decas, ti, en Gam:
ling of ti; lokkasi muitam, jeg erinbrer
inbti ti; loges legje oasalagak dam vis-
sui, ti havde Del 1 Hufet.
Loge-vakkosaå, -saga, adj. (vakko) ti Uger
gammel.
Logià, -giéa, s. decas (in ludo chartarum
lusoriarum), en Tier; okta nubbe logis,
en Gllever.
Logià, -gita, adj. vebj. logiàes, (lokkat)
fom gjerne vil læfe, en Bogorm (— lokka-
las, lokkel).
Logiåvuotta, -vuoda, s. (logi) Tilboielighed,
Hengivenhed til Læsning.
Logo-adne |. -dakke, s. Regnſtabsforer.
Logos 1. logus, lokkosa |. lokkusa, s. (lok-
kat) aliquid, quod legatur, noget at læfe,
Ræsning, Sofeyfte Seftie; logos Kristus
albmai mannam bæivvai, Leftien paa Krifti
Himmelfarts Dag.
Logotesvuotta, -vuoda, s. (logotæbme) ben
Egenſtab iffe at funne læfe i Bog.
Logotesvuotta, -vuoda, s. (lokko) Ulæfe:
fyndighed.
Logotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (lokko)
fom ei fan læfe, ulæfefynbig; su manak læk
logotæmek, hans Børn funne iffe læfe;
girjelogotes olbmuk, Golf, fom ei kunne
leje i Bog.
Lohded, v. a. BR. occludere, lufte; lohked
uvsant i kommert i33ant aca, Matth. 6, 6.
Lohdet, v. n. Sv. serpere, trybe fom en Orm.
Lohkj 1. lokj, num. card. R. — loge.
Loho, s. R. — lokko.
Lohta, s. R. bet bagre Sted i Gammen (=
boas80).
Loiddet 1. loidestet, v. n. Sv. — loaidestet.
Loigatak, -taga, s. — laigatak.
Loiggadet, v. a. — laiggadet.
Loikas, loikkas, adj. vebj. loikka, fepidus,
negligens, lunten, ligegyldig; loikka taece,
akse Vand (jfr. maicas).
Loikasvuotta, -vuoda, s. (loikas) Lunkenhed,
Ligegyldighed.
ikaået, v. aestim. (loikas) anje for lunken,
for altfor lunken.
Loikelet, v. a. Sv. disjungere, defringere,
flille ab, bryde løs.
394
.Loikida:
Lojo.
Loiketet, v. n. Sv sejungi, disrumpi, flilles
ab, gaa i Stylker.
ddat, -dadam, v. cont. (loikidet) føles
eller fmage8 mere og mere lunfen.
Loikidet, v. n. gustatu vel tactu tepidum
esse, ſmages eller føles lunfen; loikidi&-
goattet, begpnbe at føles lunken.
Loikkadaddat, -dadam, v. fr. (loikkadet)
ajøre lunken (flere Ting).
Loikkadatte, adj. (loikkadattet) fom fan
gjøres lunfen.
Loikkadattet, v. fact. (loikkadet) 1) lade
gjøre Tunfen, labe lunfe. 2) lade fig lunfe,
mne gjøres [unfen.
Loikkadet, v. a. /epefacere, gjøre unten,
lunfe; bassam-tace 1. gjøre Badevandet
lunkent.
Loikkaladdat, -ladam, v. fr. (loikkalet) efter⸗
haanden blive [ibt mere lunfen.
Loikkalet, v. dem. (loikkat) blive lidt [unfen.
Loikkat, loikam, v. ». 1) cere, blive
Tunfen (om Band), faa faa meget Varme, at
Singen bliver lunken (jfr. &oaskot, om af:
tagenbe Barme). 2) negligentem i, mifte
Syorigfeben, blive lunken (om Foll); loikka-
goattet, begynde at blive lunken, varm,
begynde at blive ligegylbig.
Loikke, loike, s. — roavkko.
Loikkéstet, v. dem. (loikkit) gjøre lidt lunken.
Loikkil, adj. vebf. -lis, (loikkat) fom fnart
Bier varm, lunfen.
'Loikkit, v. a. — loikkadet.
Loinganet, v. ». Sv. (loingos) blive blød,
blødne af Vand.
Potes adj. Sv. madidus, humidus, vacb,
lod.
———— v. å. Sv. (loingos) blødgjøre, ud⸗
øde.
Loitoi, adv. Sv. = loaitot.
Loitto, s. Sv. = losiddo.
Loitudet, v. a. — loaitodet.
Lojak 1. lojat, logjaka, logjata, logjaha, s.
(logje) mansuetus, mitis (tam de anima-
libus quam de hominibus), et fpagfærdigt
Dyr, en fpagfærdig En.
Lojakaå |. -ha$, -kaga, e. dem. (lojak) en
liden fpagfærdig En.
Lojastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. imit. (logje) anftille fig fagtmobig, fpille
ben. Sagtmobige.
Loja3et, v. aestim. (logje) anje for fpagfærbig.
Lojasokåat, -: Sovåam, v. aestim. = lojeset.
Lojat, lojaka, s. lojak.
Lojesvuotta, -vuoda, 8. (logje) mansueludo,
Gpagfærdighed, Sagtmobigbeb.
Lojokaettai, 1) car. verb. (logjot) uben at
blive fpag, tam. 2) adj. vebf. -ksettes,
ufpæget.
Lok.
Lok 1. lokko, Sv. voz, qua mominibus
substantivis addi solet, ad finem, valetque
idem quod omnis, unusquisque, alle, en
og hver.
Lok, log, s. R. = lokko.
Lokatallet, v. n. Sv. (loke) jentare, fpife
Frofoft, tage et libet Maaltid.
Loke 1l. loketas, s. Sv. jentaculum, libet
Maaltid før Frokoſten.
Lok-gerés, s. (lokke-gerés) operculo ligneo
instructa traha, en med Laag el. Det for:
fynet Renflæde, hvori Madvarer og beslige
Ting transporteres.
Lok-gævja, s. Haandfanget paa en Laos.
Lokka, s. 1) horologium, Uhr, loffe = dibmo.
2) sera, Laas.
Lokka, loga, s. colluvies, Gamling (af alle:
flags Sager el. Rafteri el. Folk); buoklagaa
olmus-lokka, en Samling af alleflags Folk.
Lokkad, num. ord. Sv. = logad.
Lokkadet, v. instr. (lokka) 1) forfyne med
Laag. 2) tilluffe, laaſe.
Lokkai, adv. fe obbalokkai.
Lokkaladdat, -ladam, v. fr. (lokkat) leſe
lidt hiſt og her, nogle Gange telle.
Lokkalas, adj. (lokkat) = logis. -vuotta,
$. — logisvuotta.
Lokkalattet, v. fact. (lokkalet) lære anbre
at læfe i Haft.
Lokkalet, v. dem. (lokkat) lidt, fom fnareft
Læfe, telle, regne.
Lokkam, s. ser (lokkat) Læfen, Læsning,
Selling.
Lokkam-girje, s. Læfebog.
Lokkam-hallo, s. Leæſelyſt.
Lokkamus, -muåa, s. (lokkat) noget at læfe,
Ræsning; i læk must mikkege lokkamus-
Ban, jeg har iffe noget at læfe.
Lokkamættos |. -mættom, adj. (lokkat)
ulæfelig, umulig at læfe, tælle, vegne, utallig.
ttosvuotta, -vuoda, s. (lokkat)
Ulæfelighed, Utallighed.
Lokkas, lokkasi, num. fe loges.
Lokkat, logam, v. a. 1) legere, leje; girje
el. girje mielde lokkat, [eje i Bog; bajeld
1. leje ubenab; dadalokkat, gjennemlæfe.
2) numerare, tælle, regne, opregne; 1. ru-
daid, tælle Benge; buok din vuokta?al-
mek lek lokkujuvvum, alle eders Hoved⸗
haar ere talte; logam su ustebidam særv-
vai, jeg tæller ham blandt mine Benner;
lokkat suormai mielde, telle paa Jingrene;
boastot lokkat, leje, regne feil; i læk ma-
nenge lokkamest, bet er iffe at vegne for
noget; okti lokkat, fammenregne, abbere.
3) imputare, tilvegne (med All) logai
munji aàe, han tilregnebe mig Skylden.
4) existimare, tro, mene, formene, paaftaa,
vurdere, fige; lokka, jetas farga jabmet,
395
Lokko.
fan tror, at han fnart ffal bg; gukkago
logak don jetad dast orrot? hvor længe
tror bu, bu bliver her? im loga jettam
buörebun go su, jeg anjer mig iffe bedre
end ham; lokkat jecas manenge, føle fig;
javala33an lokkujuvvut, anjee8 for at være
tig; maid son lokka? hvad figer, mener han?
Lokke, s. pers. (lokkat) en Læfer, Gn, fom
fan læfe; lokke manna, et Barn, fom fan
læfe; i læk dam viesost lokke, i bette
$u8 er ber ingen, fom tan læfe.
Lokke, s. operculum, 9aag (paa Krus, fanbe
etc.); ruitto-lokke, Grybelaag.
Lokke, loge, s. nwmer. decas (in ludo
chartarum lusoriarum) en Tier (i fort.
fil); spada lokke, Spaber Ti.
Lokkédet, v. fr. (lokkit) nu og ba fafte fig
tilfibe, fpringe tilfide me om fere).
Lokked, v. a. R. = lokkat.
Lokkek, s. Sv. — lokgerés.
Lokkel, adj. »ebj. -kkelis, (lokkat) — logià,
lokkalas.
Lokkelus, s. solstitium brumale, Binterfol:
hverv; 1. igja, 3Sinterfolgoero8 Nat.
Lokkemas |. lokkomas, s. Sv. (lokkat) bet
fom fan eller bør regnes, læfes.
Lokkér, lokkar, s. runcina, trum. Hovel.
Lokkéstet, v. subit. (lokkit) 1) i $aft fofte
fig sifíc 2) legge fig lidt e Storm).
it, v. n. in transversum salire, decli-
mare, kaſte fig tilfibe, fpringe eller hoppe
tilfide; 1. balo oudast amas goddut, fafte
fig tilfibe for Bolden for ei at træffes.
kit, v. a. illicere, lotte, forføre.
Lokkit, v. n. interquiescere (de tempestate),
lægge fig lidt miblertibigt (om Gtorm).
Lokkitet, v. fact. (lokkit) 1) labe el. bringe
til at fafte fig tilfide. 2) muligt at gjøre
famme; i dast lokkit, fer gaar bet ei an
at fajte fig tilfide.
Lokko, logo, s. (lokkat) 1) numerus, al,
Antal; harvvak si legje logo mielde, be
vare faa i Tallet. 2) ratio, Regning, Negn-
ſtab, Henſyn; logo dakkat, gjøre Regnftab;
im ane dast logo, jeg bryber mig ille ber.
om, tager iffe Henfyn bertil.
Lokko, 8. lacinia villosa ad aperiuram
pectoralem vestimenti obtegendam, Yaabbent
Ctyffe Cfinb el. Klaf til at belfe Bryft-
aabningen i Bæften (— ocea-lokko).
Lokkodakkamus, -muåa, s. (lokko) Regn:
ftabsaflæggelfe, Forpligtelje at aflægge Regn⸗
ftab; 1. orro su alde, Forpligtelje at aflægge
Regnffab hviler paa ham.
Lokkok, adj. Sv. non nwmeratus, non lec-
tus, utalt, ulcft.
Lokkotet, v. a. obserere, lulfe Qaaget i, til:
Tutte (uben at laafe).
Lokkotet, v. fact. Sv. examinare, forhøre.
Lokku. 896
Lokku, s. R. copia, Jorraad.
Loksa, lovsa, s. unda, quam navis vel ba-
laena se promovens efficit, Baare el. Bolge
efter fremfarenbe artø, Hval etc.
Lokta, lovta, s. summum tabulatum, Soft.
Loktanaddat, -nadam, v. cont. (loktanet)
mere og mere bove fig op, løfte fig (eller
om flere).
Loktanåstet, v. dem. (loktanet) hæve fig,
Løfte fig libt, fomme lidt op.
Loktanatte, adj. (loktanet) TUR fan løftes,
hæves op.
Loktxsntiel, v. fact. (loktanet) 1) bringe til
at hæve fig op, løfte op. 2) lade fig hæve
op, funne løftes.
Loktanet, v. n. levari, in alium se tollere,
hæve fig, løfte fig op, fomme op; vanas
lokten borjas vuöllai, Baaben hæver fig
under Geilet; i åat loktan æmbo lodde
go sosja raste badam, Fuglen hæver fig
ife mere, naar jeg ſtyder Bingen af.
Loktanæbme, -næme, s. (loktanet) Opløf:
telfe, Opſving.
ktåtted, v. n. R. rationem habere, holde
Stegnitab.
Loktéstet, v. dem. (loktit) hæve, løfte lidt op.
Loktes, 8. Sv. (loktet) aqua farina et sale
mista, qua coria pellesque macerant Lap-
pones, Vand blandet med Mel og Galt,
hvormed Lapperne bløde Skind, fom ftulle
femitea.
Loktet, lovtam, v. a. Sv. — laktadet.
Loktit, v. a. tollere, levare, løfte, hæve op;
(fe lovtidet ete.).
Loktos, loktosi, adj. fe lovtos.
Lokéo, s. nodus (funis), Sølte (paa Toug).
Lokéot, adv. veste discincia, løft vaa:
hængende; balkesti gavte l. bagjelasas,
han faftebe Ruften løft over fig; son vazsa
lovéo-gavte, han gaar med Kufte uden
Bælte paa.
Lolaldet, v. cont. (lollat) $ofbe paa at mis:
tente, være jalour paa.
Lolatakkés, -takkas, adj. — lolis.
Lolatatte, adj. (lolatet) fom er at mistænfe,
at være jalour paa.
Lolatet, v. à. — lollat.
Lolatæbme, -tæme, s. verb. (lolatet) Mis-
tænten, Jaloufie.
Loliå, -lli&a, adj. selotypus, mistæntelig, flin-
fog, jalour; lolliak soai læba, be to ere
flinfyge paa Dinanben.
li$vuotta, -vuoda, s. (lolis) Stinfyge, Ja-
loufie.
Lollaladdat, -ladam, v. fr. (lollat) nu og ba,
ofte mistente, være jaloug paa.
— adj. (lollat) tilbyielig til at være
aloug
Lollalasvuotta, -vuoda, s. — lolisvuotta.
Loni.
Lollat, lolam, v. a. suspicari, zelotypum
esse, mistænte, være ſtinſyg paa, være jaloug
paa; lolla guoimes, han er flinfyg paa fin
Kone.
Lollo, lolo, s. zelotypia, rivalitas, Stiniyge.
Lomastak, -staga, s. Sv. regio depressior
et humilis, lavlændt Sted.
Lome, s. Sv. vallis, Dal (jfr. loabme).
Lomkeset, v. ». voce submissa loqui, tale
lavt og fagte.
mma 1l. lumma, s. crumena, Somme;
lommi eoggat, putte i Lommen.
Lomonje, s. Sv. — luóme.
Lomos |. lomos paneh, s. Sv. dentes mo-
lares, Jætsler.
Lomot, adv. et adj. Sv. duplex, duplum,
- bobbel, dobbelt.
Lomp, s. Sv. frustum, Stytfe, Stump.
Lomuå, -muéa, s. = loamså.
Lonas, adv. (loadna) mwuiuo, tillaans; l.
oa330t, faa tillaans (Ting, fom erftattes
med lignende, f. ER. Mel, Kjød etc.; jfr.
luoikas).
Lonastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
” v. a. (lodnot) inblgfe, ublgfe pantfatte Ting,
forføge, arbeide paa at indløje.
Lonastus, -stusa, s. (lodnot) xedemiio, Jgjen:
Løsning, Jorløsning.
dané, s. dem. R. = loddss.
Londåtted, v. a. BR. insultare, fpotte.
Lonesed, v. a. E. = lonestet.
Lones, lodnasa, 8. (lodnot) pretium, quo
quid redimitur, Søfepenge, Yindeløn et
ottamas, calbme-iella.).
Lonestümu$, -stebmuåa, s. (lonestet) noget,
fom ſtal indløfes.
Lonestatte, adj. (lonestet) igjenløfelig, for:
loſelig.
Lonestattet, v. faci. (lonestet) 1) labe inb.
Løfe, ojenlgje. 2) lade fig igjenløfe, funne
igjenløfes.
Lonestet, v. a. (lodnot) 1) redimere, inb:
Løfe, ubløfe, forløfe. 2) (lonit) muluari,
mutuum dare, laane (en enfelt Ting).
Lonestæbme, -stæme, s. verb. (lonestet)
— ]lonsestus.
Lonestægje, s. pers. et adj. (lonestet) Jor
loſer, Jajenløfer, Frelſer, forløfende.
Longoned, v. ». R. volare, flyve.
Lonijakkés, -jakkas, adj. (lonit) fom er
ze til at FE ub Sing. -jakkésvuotta,
8.
Lonijægje, s. pers. (lonit) €aaner, Laantager.
Lonit, v. a. mutuum dare aut. sumere, mu-
tuari, laane, ublaane el. tillaane fig (Ting,
fom felv ei leveres tilbage, men andet of
famme Slags f. GIj. Gryn etc., jfr. luoikkat).
Lonitallalas, adj. (lonit) fom er tilbøielig til
at laane, fom ofte tager tillaans eller beber
Loni.
om Zaan (— loadnavaibmel). -tallalas-
vuotta, s. id.
Lonitatte, adj. (lonit) fom fan Iaanea.
Lonitet, v. fact. (lonit) 1) labe aane, 2) lade
fig laane, funne laanes.
Lonjidattet, v. fact. (lonjidet) bringe til at
falde ſmukt, lige ned, i pene Folder.
Lonjidet, v. n. (lodnjad) laevigari, sine sinu
dependere (de plicis vestimenti) blive lige,
is ſmukt nebhængende (om Folderne paa
Te ber).
Lonjodet, v. cont. (lodnjad) holbe paa at
blive lige, glat, ſmukt fibbenbe; bivtas lon-
joda, go divvujuvvu, et Slæbebon bliver
Tmuft fibbenbe, naar man fteller paa bet.
Lonjohallat 1. -tallat, -halam, -talam, v.
habit. (lodnjad) — lonjotet.
Lonjotet, v. habit. (lodnjad) vestem. habere,
cujus plicae apte dependent, bevæge fig,
gaa med Klæder paa fig, fom fibbe flet og
pent med fmuft nebfengenbe Folder.
Lonodet, v. fr. (lodnot) 1) nu og ba inblpie,
ubígje. 2) bytte.
Lonohas, s. — lonotas.
Lonotallam, s. verb. (lonotallat) Gfiften,
Bytten, Veksling; 1. mielde, ffiftevia.
Lonotallat |. -taddat, -talam, -tadam, v. a.
(lodnot) 1)[fijte, bytte, vefsle; I. biktasid,
bytte Klæver, (jfr. molssot, jfifte Klæbder,
naar bet er en8 egne); I. favtaid, flifte
3SBagtere; 1. rudaid, veksle Penge (jfr. bidgit,
cuvkkit). 2) arbeide paa, føge at bytte;
viggai lonotallat bissoid, han forføgte at
bytte Bøsjer. :
Lonotalle, s. pers. (lonotallat) argentarius,
mensarius, Betsler; rudaid 1. Vekſelerer.
.Lonotas |. -has, -tasa, -hasa, s. (lonotet)
noget, fom man har byttet fig til.
Lonotatte, adj. (lonotet) fom laber fig inb.
loſe, bytte, velle, ffifte, tiltufte.
Lonotet, v. a. (lodnot) redimere, mutare,
commulare, inbløfe, tufte, tiltujfe, veksle,
flifte; lonotam dam ædnama rudai ou-
dast, jeg inblgfet ben Jord for Venge;
lonotek aldsesæsek galvoid, be tiltuffe fig
Barer; lonoteimek sato dakkat, vi ſtiftedes
om at flybfe; lonotet favta, flifte Bagt;
dam girje lem aldsesam lonotam nub-
ben, ben Bog har jeg tilbyttet mig mob en
anden.
Lonotus, -tusa, s. (lonotet) Bytte, Veksling;
lonotusa dakkat, gjøre Bytte; lonotussi,
fliftevis (— lodnolassi).
Lont, s. R. — lodde.
Lopa l. lopates kabmak, Sv. solea, san-
dalium, Tøffel.
Lopatastet, v. n. Sv. (lopa) soleas induere,
tage paa fig Tøfler.
pis, -piga, s. Sv. — loacea.
397
Loppi.
Lopo, s. Sv. = låppe.
Lopoi, adv. Sv. leniter, minus arcte, løft.
Loppadaddam, s. verb. et adj. (loppadaddat)
Worlopelje, forlovet.
Loppadaddat, -dadam, v. refi. (loppedet)
Sibi despondere aliquam, alicui despon-
deri, forlove, trolove fig; Maria, gutte læi
loppadaddam Josefin, Maria, fom var for:
fovet med Jofef; soai læba loppadaddam,
be ere forlovede; su loppadaddam moarsse,
hans forlovede Brud. :
Loppadallat, -dalam, v. fr. (loppedet) ojte
Tove, loſeligt Iove; loppadallek loppadallek
galle, be love og be love.
Loppadattet, v. fact. (loppedet) despondere,
forlove; læm loppadattam nieiddam nuora
barnin, jeg har forlovet min Datter med
en Ungerfoend; loppadattum, forlovet; I.
jetas gæinage, forlove fig meb nogen.
Loppadus, -dusa, s. (loppedet) promissum,
Spfte, Tilfagn, Forjættelje, Forpligtelfe, Vil:
faar; doallat, doagjet loppadusas, holde,
brybe fit Løfte; lossis loppadusai vuóllai
mannat, gaa inb paa haarde Betingelfer.
Loppas |. loppates, s. Sv. — loappaå.
Loppe, lobe I. love, 8. 1) venia, iov, Til:
labelje; gæsagen love addet maidegen
dakkat, give nogen Sov at gjøre noget;
je8 lovines maidegen dakkat, gjøre noget
uben given Tilladelfe; love adnet skuvlast,
have Lov fra Skolen; gavppe-loppe, Han:
beléfribeb. 2) promissum, &øfte; oa330t
maidegen loppai, faa Løfte paa noget.
et, v. a. promillere, love, forjætte;
loppeduvvum vække i joavddam rievtes
aiggai, ben belovede Hjælp fom ifle til
vette Tid.
Loppel, adj. vebf. -lis, (loppit) fom let løber
fammen, ftivner, vfte8.
Loppelaå, adj. Sv. — lovalag.
Loppijakkés, -jakkas, adj. (loppit) tilbøie:
lig til at løbe fammen, ftivne, yſtes.
Loppikættai, adj. vedf. -kættes, (loppit)
ufammenløbet, iffe ftivnet.
Loppimættom 1. -mættos, adj. (loppit) fom
ei fan Igbe fammen, ftivne, yſtes.
Loppistet, v. dem. (loppit) lidt, i Haſt løbe
fammen, ftivne, fte. -ståstet, v. dem. id.
Loppit, v. n. coagulart, coire, løbe fammen,
ftivne, blive tyf, yſtes (om Blod, Rolf, Is⸗
vand); javrre læ loppim, Indſoen har
kravet fig.
Loppitallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. holde paa at [abe løbe fammen, yſtes
(eller om flere Ting).
Loppitimuå, -tebmuåa, s. (loppit) noget, fom
ftal yſtes, bringes til at løbe fammen.
Loppitåstet, v. dem. (loppit) lidt, fom fnareft
labe løbe fammen, yiteå.
Loppi.
Loppitatte, adj. (loppit) fom fan labes fam-
men, bringes til at blive ftiv, tyk.
Loppitet, v. fact. (loppit) 1) labe Igbe fam:
men, flivne, yſtes. 2) lade fig yſtes, funne
dias fm d ftivne.
ppitægje, adj. = loppitatte.
Lopt, ppt AN Tuas planities
montana, Soft, høitbeliggende Fjeldflette.
Loptaitovvet, -tovam, v. m. Sv. (loptet)
consumi, finiri, faa Ende, tage Clut.
Loptem, s. Sv. fidejussio, Raution.
Loptes-olma, s. Sv. Raveringsmand.
Loptestet, v. n. Sv. = loktanet.
Loptet, v. a. Sv. spondere, gaa i Borgen for.
Loptet, lovtam, v. a. Sv. — loaktet.
Loptos, adj. Sv. medicabilis, fom fan hel:
brede.
Loptot, v. n. (dial.) finiri, tage Ende.
Lorbotet, v. ». — $lurbotet.
WR 8. (dial, J) sclopetum, Bøsfe (mindre
go!
Lorvvo, s. Sv. capitis tegumentum, pretii
vilioris, usjel Hue.
Lorvvok 1. -vvos, adj. Sv. villosus, tyfhaaret.
Losadak, -daga, s. (losead) tungt Føre.
Losaå, «sata, $. concubia nox, media nox,
ben dybefte Del af Natten, Midnatstid;
ouddal go losa8 jorget, førend.Mibnat er
forbi; losa8 aige bodimek, vi fom ved
Midnatstid.
Losaået, v. aestim. (lossad) anje for tung,
for altfor tung; losaBam dam mnoade, jeg
fynes den Byrde er for tung.
Losdinjne, adv. R. = lossadet.
Loset, v. n. Sv. fremere, murmurare, brage,
bunbre,
Losidattet, v. fact. (losidet) befvære, tor be.
Losidet, v. n. onerari, aggravari, blive
tynget, befværet. -dåstet, v. dem. id.
Losi&, adj. vedf. -siBis, tardus, lentus, tung
til at fomme å Bei, tung i fine Bevægeljer;
losis barggat, tung, træg til at arbeide;
son læ losi8 gotodet, han er tung at be
fale, træg til at faa til at lyſtre Befaling
(mobi. gepià gotodet).
Loskelet, v. fr. Sv. = losket.
Losketet, v. f. Sv. incidere, trefje inb.
Losket, v. a. Sv. caedere, flaa.
Loskidet, v. n. desinere, give fig, opbgte.
Loskohallat, -halam, v. fr. (losket) flaa nu
0g ba, af og til.
Loskotet, v. infens. Sv (losket) flaa med
Kraft, flaa flere Gange.
|, adj. vedf. lossis 1. lossa, gravis, diffi-
cilis,: vaporosus, tung, fvær, vanjtelig, moiſom⸗
melig, fvalm; lossis oasse ja lossis gilla-
mu&ak, tung Cfjebne og tunge fibelfer;
lossis nakkarak, tung Søvn; lossis noadde,
tung Byrde; losebun losebun &adda, bet
398
Losko.
bliver tyngre og tyngre; lossad læ munji
sardnot darrogiela, bet falber mig tungt
at tale Norff; goas don læk losemus nek-
karest? naar fover bu tungeft? dat manai
sudnji lossaden, go manas massi, bet gif
ham nær, ba han miftede fit Barn; lossis
hagja, go ollo olbmuk læk, tung, fvalm
Luft, naar ber er mange Foll. —
loseb 1. lossadåbbo. — Superl. losemus
I. lossadåmus.
Lossadet, adv. (lossad) tungt, fvært, vanſte⸗
ligt; lossadet odi ja vuoinai, han fov og
aandede tungt; buoccai lossadet, han faldt
i en haard Sygdom; lossadet ondde, tungt:
fovende.
Lossadlagan 1. -lagaå, adj. (lossad) temme
lig tung, fvær.
Lossadvuotta, -vuoda, s. (lossad) Zunghed,
Sværhed, Møifommelighed, Lummerhed.
Lossalet, v. n. Sv. — lossat.
Lossanet, v. comp. (lossad) blive tyngre,
fværere, møifommeligere, lumrere.
ossat, v. n . stipare, vrimle.
Losset, adv. Sp. = lossadet.
Lossismielalaå, «laga, adj. (lossad) tung:
findig.
Lossismielalaåvuotta, -vuoda, s. (lossad)
FTungfindighed.
Losso, loso, s. gravilas, Tyngde; guökte
viego loso, to Boger tung (= dæddo).
Lossodaddat |. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (lassodet) betynge, befvære (flere Sing)
Lossodatte, adj. (lossodattet) fom fan gjøres
tung, tyngre.
Lossodattet, v. fact. (lossodet) 1) lobe gjøre
tung. 2) labe fig gjøre tung, funne gjøres
tung.
Lossodet, v. a. (lossot) gravare, gravem
efficere, gjøre tung, tyngre, betynge, befocre;
lassoduvvum enn betynget af Søvn.
-dåstet, v. dem. id.
Lossoladdat, -ladam, v. dem. (lossolet) blive
lidt tyngre og tyngre.
Lossolet, v. dem. (lossot) blive lidt Lone
(2 losidüstet). -låstet, v. dem. id.
Lossot, losom, v. n. gravescere, blive "ting,
tyngre, bejoere8 (— losidet); aigge losso
bæive bæivest, Tiberne blive tyngre Dag
for Dag; amasek din vaimok lossot el.
losidattujuvvut borisvuodast, at iffe eders
Hjerter jfulle befværes af Fraabferi; losso-
godi davdda, Sygdommen tog til.
Los, s. ligna cymbae reficiendae apta, Axe:
file til) at iflanbfette Baade med.
Loskalet, v. a. Sv. caedere, flaa.
Loskas, adj. (dial.) apertus, non conge-
latus, aaben, itte tilfrosjen.
Loke, s. R. cochlear, Ste.
Loåko, adj. = loikas.
Lostlå.
Loåtlåtted 1. lustlåtted, lostladam, v. n. R.
descendere, ftige neb.
Lotkeset, v. n. Sv. moveri, minus firme
cohaerere, røre fig.
Lottam-muorra, $. — lotto-muorra.
Lottat, lodam, v. a. corrigias calcei mu-
liebris conficere, axbeibe ftomagbaanb (Sto:
baand) for foinber (jfr. duolddet, arbeide
famme for Mandfolk).
Lotte, lode, s. cuneus, Kile; luddim-lotte,
en ile til at flgoe med.
Lottedet, v. cont. (lottit) holde paa at fette
file i, inbbrive Kile.
Lottéstet, v. dem. (lottit) lidt, fom fnareft
inbbrive Kile i noget.
Lottit, v. a. 1) cuneum impellere, tile, inb:
drive file i; lottit avso nada, tnbbrive en
file i Pkſeſtaftet. 2) corrumpere, bejtitfe.
Lottitatte, adj. (lottitet) faa beffaffen, at man
fan inbbrive en Kile beri.
Lottitet, v. fact. (lottit) 1) lade indbrive Kile
i noget. 2) funne drives Kile i.
Lotto, s. Sv. portio, pars, Lod (— loatta).
Lotto-muorra, s. (lottat) Redſtab, fom bruges
ved Forarbeidelfe af Romagbaand for Kvinder.
Lottotet, v. a. Sv. (lotto) partiri, bele, fordele.
Lotto-vuoddagak, s. plur. fomagbaanb jor
Kvinder.
Lotka, lotkad etc., fe loka ete.
Loccet, locam, v. n. Sv. obscaena et impu-
dica loqui, tale ufømmeligt, liberligt.
Loé£ot, lo&om, v. a. Sv. eluere, lavare, ftylle,
vaffe.
Loukelet, v. a. Sv. accendere, (atte Ild paa,
antænde.
Louketet, v. n. Sv. accendi, antenbes.
Loupar, s. erro, planus, Sanblgóer, Om.
ftripper.
Louparastet, v. n. (loupar) refe om fom
Lanbløber, fantegaa.
Loupit, v. ». effugere, rømme, lebe affted,
løbe fin Bei.
9 $. Sv. = loavda.
Loutadet 1. -tatet, v. a. Sv. corripere, op-
primere, anfalbe, angribe.
Loutatallet, v. n. pass. Sv. corripi, opprimi,
en[albe8, overfalbes.
Loutek, adj. Sv. (louta) non tectus, ube-
detkei.
Loutet, v. a. Sv. — loavddet.
Lovalaå, -laga, adj. (loppe) lovlig, tillabelig.
Lovalaåvuotta, -vuoda, s. (lovala8) Lovlig:
feb, Tilladelighed.
Lovaskas, adj. qui lac facile emittit, fom let
flipper Mælten (mob. ravdes).
Lovdag, s. (dial) — loavda.
Lovdes, lovdda, adj. vedf. lovdes, qui facile
inseri polest, fom godt rumme8 eller godt
gaar inb i noget (jfr. loates).
399
Luddé.
Lovdis, -diéa, s. (loavddet) /abulae, quae
ad legendum adhibentur, noget at tætte
med, Tayfjæl paa Spærrene under Næveren.
Love, numer. R. decem, ti (= loge).
Lovetesvuotta, -vuoda, s. (loveteebme) Ulov-
lighed, Utilladelighed.
Lovetæhme, -tæme, adj. vedf. -tes, (loppe)
ulovlig, utillabefig; adnet maidege lovetes
lakai, bruge noget paa ulovlig Maade.
Lovkidet, v. ». — lavddat.
Lovted, v. ». R. lallare, fynge, nynne (uben
bx).
Lovtidattet, v. fact. (lovtidet) bringe til at
hæve fig op; ibmel lovtidatte bæivata,
Gud lader Solen hæve fig op.
Lovtidet, v. ». (loktit) hæve fiy, fvinge fig
op; vanas lovtid borjas vuölde, Baaben-
fever fig under Geilet.
Lovtidæbme, -dæme, s. verb. (lovtidet) Dp:
fving.
Lovtos, loftosa 1. loktosa, adj. (loktit) (jore
fommer fun i All. og Loc) in altum, in
alto, høit op, høit oppe fra Jorden; loktosi
bigjat, fette hoit op; loktosist doallat,
holde høit oppe.
Luåiked |. luiked, v. n. R. lamentari, moe-
rere, jomre fig, førge (— luoibmut).
Luåikmus 1, loikmus, s. R. Jammer.
Luånned, v. a. R. irridere, illudere, |potte,
narre.
Ludåsted 1. lusjted 1. losted, v. a. R. =
luoittet.
Lubbat, v. ». velle, ville; dolage galgam
vuölgget? go je8 lubbaæak, naar jíal jeg
reife? naar bu [elo vil.
Lubbit, v. a. — lebbit.
Lubbot, v. a. — læbbot.
Lublim, v. auzil. Sv. — lulim.
Lubma, s. — lomma.
Lubma, luma, s. grez avium, aul. piscium,
en Flok Fugle, et Fifteftim.
Lubme, s. Sv. sus, Svin.
Lubmijægje, s. pers. (lubmit) Multefanfer.
Lubmit, v. a. (luóme) fanfe Multer.
Lubmot, v. a. legere, colligere, jante.
Lubcalet, v. subi. (lubeat) fafte fig med i
Halt.
Lubcat, v. n. (dial.) humi prosternere ob-
scondendi causa, tajte fig ned for ei at feed.
Lubcedet, v. n. = lubeat.
Lud, s. Sv. = livd.
Ludag, s. (dial.) — ludas.
Luddat, ludam, v. n. iratum esse, være vreb;
ludam dudnji, jeg er vred paa big
Luddédet, v. coni. (luddit) fioe i Mag.
Luddékzettai, 1) car. verb. (luddit) uben at
Høve. 2) adj. vedf. -kaettes, uflpvet.
Luddémættom 1, -mættos, adj. (luddit) fom
ei fan klaves, fom er umulig at fløve.
Ludde.
Luddes, adj. (dial.) non contentus, misfor-
nøiet under fit Arbeide.
Luddéstak, -staga, s. (luddit) 1) Kloft, Rift,
Skar, Cpretle. 2) Spile, ajf(foet Stykke
Luddestet, v. ». (luddes) vete misfornøiet.
Luddéstet, v. dem. (luddit) Høve lidt, fom
fnareft.
Luddi, adj. vedf. luddis, (luodda) = luoddai.
Luddimu$, -muåa, s. (luddit) noget at fløve,
noget, fom ffal Høves.
Luddit, v. a. findere, discindere, Høve, fplitte,
fprænge (en enfelt Gjenftand, jfr. Iuoddot);
muora son luddi ovtain &askemin, han
klovede Træet med et Qug; Toaskem ja
garra bæivadak luddim læ vadnasa, ftulbe
og ftærtt Golffin har fat €pratfer i Baaden;
hærge luddit, fprænge en Rjøreren.
Ludditatte, adj. (luddit) fom fan tløves,
Høvelig.
Ludditet, v. fact. 1) labe løve, fprænge.
2) funne løves, fprænges.
Ludditægje, adj. = ludditatte.
Luddutak, -taga, s. (luoddot) Gtebet, hvor
man har holdt paa at fígoe, Kløveplads.
Lude, s. Sv. = ludas.
Ludestet, v. a. verrere, feie (— suopalastet).
re at, lujam, v. n. dependere, hænge ned.
nid) postp. Sv. — lutte.
E e, $5. — luodne.
Ludnjat, lunjam, v. ». (obsol.) lamentari,
ubftøde flagelyb, gnælde.
Ludon, luddona, s. (luoddot) securis fin-
dendo apta, tje til at løve med.
Lududet, v. coni. (luoddot) Bolbe paa at
klove, i Mag f[goe.
Luda, s. scopula, Soplime.
Ludadet; v. habit. — ludardet.
Ludardakkés, -dakkas, adj. (ludardet) til-
bøielig til at gaa fluffet klædt.
Ludardakkésvuotta, -vuoda, s. (ludardak-
kés) Filbøielighed til at gaa fluftet flebt.
Ludardet, v. habit. in veste dissoluta negli-
genter incedere, gaa ſluſket klodt, flafte affed.
Ludas, luttas 1. luttaha, s. cimez, Bæggelus.
Ludastet 1. ludastet, v. n. = luddat.
Luddat, ludam, v. n. sub aqua natare ita
[D vestigia tantum. nalationis, non ipse,
qui natat, appareat, foømme under Bandet
i Bandfforpen, ſaaledes at fun Sporet eller
Bevægeljen fees.
Luddi, adj. vedf. luddis, (luodda) — luoddai.
Ludédet, v. coni. (ludit) holbe paa at labe,
i Mag lade (Bgaje).
Ludékættai, 1) car. verb. (ludit) uben at lade
(Bøsfe). 2) adj. vebf. -kaettes, ulabet.
Ludémættom |. -mættos, adj. (ludit) fom
ei fan lades, fom er umulig at lade (Bøsje).
Ludimus, -muåa, $. (ludit) noget at [abe,
noget, fom ſtal lades.
400
Luksa.
Ludit, v. a. in sclopetum pulverem. pyrium
cum glande immittere, labe (Bøsje) jfr.
laddit.
Luditatte, adj. (ludit) fom fan lades.
Luditet, v. fact. (ludit) 1) labe labe (Bøsfe).
2) labe fig lade, funne labes.
Luditægje, adj. — luditatte.
Ludkedet, v. cont. — lutkedet.
Ludkit, v. a. — lutkit.
Ludvai, adj. vebf. lud vas, negligenter vesti-
tus, fluffet lebt (jfr. lurbbo, &lurbas).
Ludvatet, v. habit. (ludvai) — ludardet,
Lueje, s. Sv. crepusculum, Gtumring.
Luepket, v. a. Sv. dissecare, fjære, flætte
jgnber Kjød.
Luepte, s. Sv. — luovve.
Luevvet, v. a. Sv. expandere, dilatare, wh:
ftveffe, ubbrebe.
Luffel, s. holosericum, Yløiel;
Fløielstufte.
Lufta, luvta, s. — lukta.
Lugga, s. aedificium. adstruclum, ot, fom
er bygget inb til et andet Quà.
Luggo, s. = luoggo.
Luggus, -ggu£a, s. dem. (luoggo) tuguriun-
culum, et libet usfelt $us, et libet Smuthul.
Lugjat, lujam, v. n. = ludjat.
Lugjut, v. ». = luogjat.
Lugnaned, v. ». R.
Lugsa, adv. = luksa.-
Luhad, v. a. R. = Jokkat.
Lüiapted, v. a. R. — loaktet.
Lüihked, v. R. flere, | grabe.
Lüihkpel, s. R. vitulus hornus, Aarskalv.
Luiketet, v. mom. (luikket) fmætte, fmyge
én Gang plubfelig (jfr. bu&ketet, buiketet)."
Luikket, Haga v. n. furtim repere, fmætte,
fmyge (om Mus).
Luikon, luikkon, s. (luoikket) en Slynfer,
ytrer.
Lüips, s. R. atrium tabernae Lapponicae,
Forrum i Gammen.
Lüistled, v. a. R. flippe, lade fare (= luoittet).
Luittuj ubme, -j -jume, s. verb. . (luoittet)
d abelfe, Ghtergioelje, Silgivelfe, Aarela⸗
lſe.
al S. Sv. — luovdna.
Lujes, adj. Sv. = logje.
Luke-kavoh, s. Sv. menstrua faeminarum,
Maanedsrensning hos Kvinder.
Luketet, v. n. Sv. incalere, blive varm.
Lukke, num. Sv. = lokke.
Lukka, luka, s. egumentum capitis quoddam,
Sette, en Clag8 Hovedbedækning eller et
rundt Gtylke Tøi med Qul i fom bekker
Cfulbrene; vazzet lukka oaivest, gaa med
$ette paa Hovedet.
uksa, adv. in meridiem, imod Syd, fybover.
luffel-gakte,
loktanet.
Lukta.
Lukta, luvta, s. eller lukta-suoidne, Carex
vesicaria et ampullacea, Myrgræs, fom
flaae3 til Foder og bruges i Komager.
Luladak, -daga, s. (lulle) auster, Syboftvind.
Lulas, adv. (lulle) in meridiem, imob Sydoſt.
Lulat |. lulad, adj. Sv. orientalis, øftlig.
Luleb, adj. comp. (lulle) fybofiligere; lulebus,
lidt —— lulebuzzi, lidt (enger mob
Sydoft; lulebust, længer [pboft (beliggende).
Luledet, v. ». (lulle) flytte mob Sydoſt.
Luleld, adv. (lulle) fra &yboft.
Luléstet, v. n. = Sv. rn 3
gj pr pers. imperf. conjunci. veri
Luli$, luliéa, å P qulle) Sorlending.
Lulla, 3. Sv. — lollo.
Lullanet, v. ». (lulle) fomme jghaiioeee
flyttes fybligere, gaa mere om til Syd,
Sydoft; biegga læ lullanam, Vinden er
bleven fybligere.
Lullatet, v. a. — sullatet.
Lulle, s. 1) ortus hibernus, auster, Sydoft,
Si; lullebiegga, Sønbenvind (jfr. "madde).
. Oriens,
L etg 8. Sv. = lulig.
Lullehallat, -halam, v. a. — lullit.
Lullehedne, 5. Sv. itfanbft Kvinde.-
Lullelaå, -la3a, adj. (lulle) fybligere, fyboft:
ligere. -lagast, fybligere (beliggende).
Lullelést, praep. (lulle) fønbenfor, Langer fyd-
oft end; lullelést nuortalést Guovdagæino,
foboft fot Koutofæino.
Lulleli, adv. (lulle) længer mob Syd, Syboft.
Lullelækka 1, -låkka, adv. (lulle) lidt længer
mob Syd el. Syboft.
Lullen, adv. (lulle) i Syd, €yboft, fra Syd.
Lullestet, v. ». Sv. (lulle) versus ortum
migrare, flytte oſterud.
Lullet 1. lullek, lulleka, lulleha, s. = lulia.
Lulletet, v. a. Sv. (lulle) versus orientem
traducere, føre, flytte mob Øft.
Lullit, v. a. sopire, dysſe (Børn) i Søvn.
Lum-karvo, s. Sv. linteum stragulum, agen.
Lumma, s. = lomma.
Lummald, adv. (lumma) fom har Somme,
forfynet meb Somme.
Lummit, v. a. emendo vel vendendo emun-
gere, innbe i veil
Lummitallat, -talam, v. neutr. pass. (lum-
mit) blive fnydt i $andel, ied Wo fnyde.
Li 9 $. — limpo.
Lundo, s. Mormon arcticus, Sunbefugl.
Lundog, adj. (luonddo) fom far benne el.
Natur; jaskis lundog, ftiljærdig.
Lundulagat, adv. (lundula8) naturligt.
Lundula8, -la3a, adj. (luonddo) naturalis,
naturlig; raeb-lundulagak læk nissonak,
Kvinderne ere af en foagere Natur; bagjel-
lundula8, overnaturlig; buórre-lundulaà,
401
Luobba.
æbelmodig, godfjynt; bahalundulas, ond:
artet.
Lundulasvuotta, -vuoda, s. (lundulas) %Na-
turlighed.
Lune, postp. (dial.) =
Lunj, pos. R. — lutte.
Lun Latet, v. habit. (lunkkat) auribus de-
pamm incedere, gaa meb nedhængende
ren.
Lunkestet, v. ». (lunkkat) gaa op og ned
(om Ørene).
Lunkkagattet, v. fact. (lunkkat) bringe til
at hænge ned.
Lunkkaget, v. transl. (lunkkat) Blive neb-
. hængende.
Lunkkanet, v. habit. (lunkket) fætte fig i
Bevægelfe, begynde at gaa med nedhærgende
Øren.
Lunkkat, lunkkam, lunkkajim, v. habil.
dependere, pendulum esse (de auribus)
være nedhængende, hænge ned (om Ørene).
Lunkke, adj. (lunkkat) dependens, nebban:
gende; lunkkebæljag, fom har nebhængende
Øren, hængegret.
Lunkko, adj. — lunkke.
Lunkkot, adv. statu pendulo, nebængende.
Lunkotet, v. n. = lunkatet.
Lunne 1. lunj, postp. R. — lutte.
Luntned, v. ». R. — luoddanet.
Lüntüned, v. ». R. = luoddanet; luntnain,
Tigonet.
Luobadet, v. cont. (luoppat) forlabe, flytte
bort (om flere); bagje olbmuk læk luo-
badam bajas, Gjelblapperne have. flyttet op
fra Søen.
Luobagattet, v. fact. (luóppe) gjøre ffranten,
flap å Kroppen.
Luobaget, v. fransl. (luöppe) blive jtranten,
flap i Kroppen; nisson luobaga, go ollo
manaid oa230, en Kvinde bliver ſtranten,
naar hun faar mange Børn.
Luobal, luobbal, s. lacus parvulus, Tjern,
liben " Sinbfg.
Luobatet, v. fact. (luoppat) bringe til at
forlabe, fomme [98 fra; je8 mon vuölgam
luobatet bardnam erit balvvalusast, jeg
veifer felo affteb for at faa min Søn ub of
Srjeneften.
Luöbbag, s. (dial) pleuronectes, Flyndre.
Luobbagattet, v. (on (luobbat) bringe til
at ligge næfegrus ubfiralt.
Luobbaget, v. transl. (luobbat) fomme til
at ligge udſtrakt næfegrus, jlabt neb paa
Marten.
Luobbahet, v. habit. Sv. — luobbat.
Luobbaldak, -daga, s. (luobal) libet Tjern
paa Myrmart med ringe Afløb.
Luobbanet, v. fransl. — luobbaget.
Luobbaset, v. (rans, — luobbaget.
26
lutte.
Luobba.
Luobbat, luobbam, luobbajim, v. habit. in os
pronum jacere, ligge næfegrus, paa Maven,
fladt ned mob Marken eller (om Fugle) med
ubbrebte Binger ligge fladt ned mob Marken
(mobf. gavvot, jfr. luozzat).
Luobbet 1. luóbbet, v. a. Sv. = lebbit.
Luobbetet, v. ». Sv. dispergi, abfprebes.
Luobbo, adj. (luobbat) ubbredt, flabt, ned
paa Maven eller Bugen.
Luobbot, v. a. humi porrigere in os pro-
mum, ubbrede, legge næfegrus ub[tvatt.
Luobbot, adv. næfegrus ubfiraft, paa Maven
eller Bugen, (mobjat gavvot, jfr. luozzat).
Luöbbot, v. a. = læbbot.
Luobdadet, v. ». = Sv. luobdelet.
Luobdanje 1. luobdetakes, s. — luovdak.
Luobdelet, v. ». Sv. decumbere, procum-
bere, legge fig ned.
Luobdet, v. ». Sv. — luovddet.
Luöbes, adj. fe luöppe.
Luöbesvuotta, -vuoda, s. (luóppe) Loshed,
Foshed (om Tøi).
Luóbes, lappas, s. R. scrinium, Gtrin, Løb.
Luóbet, adv. (luóppe) løft, fot; 1. goddet,
være løft.
Luöbmad, adj. vebf. luóbmadés, laxus, rum:
melig; luóbmadés goatte, et rummeligt Telt
(jfr. gallje).
Luöbmadas, -dasa, s. (luóbmad) et rumme-
ligt, vidt, aabent Sted.
Luóbmadet, adv. (luóbmad) rummeligt.
Luöbmadvuotta, -vuoda, s. (luóbmad) Rum-
melighed.
Luöbman, s. fe luöme.
Luóbmasmaddat, -madam, v. cont. (luöb-
mad) blive mere og mere rummelig, udvides
mere og mere.
Luóbmasmatte, adj. (luóbmad) fom laber
fig gjøre rummelig.
Luóbmasmattet, v. fact. (luóbmad) 1) labe
gjøre rummelig, rummeligere. 2) funne gjgre8
rummelig.
Luöbmasmet, v. comp. (luöbmad) blive
rummeligere, udvides, blive videre.
Luobmo, luomo, s. 1) pariter, juxta, Side
om Cibe; luomost cokkat, lubmui dok-
kanet, fibbe, [ette fig Side om Side; luo-
most sukkat, to Cibe om Cibe. 2) late-
brae, Smuthul — luoggo.
- Luodastallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. å. (luodda) efterlabe fig Spor, bane Vei;
luoda luodastallat, bane en Gti.
Luodaö3, -daéa, s. dem. (luodda) libet Fod⸗
fpot.
Luodatuttet, v. fact. (Iuodatæbme) gjøre fpot:
1gà, labe Gporene forfvinde.
Luodatuvvat, -tuvam, v. subj. (luodatæbme)
blive uden Gpor, blive fporløs.
402
Luoda.
Luodatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (luodda)
1) fom er uden Spor. 2) fom efterlader
fmaa Spor.
Luodda, luoda, s. vestigium, Spor, Fobfpor;
vanhemi luodai mielde ællet, vagjolet,
mannat, følge Wcbrene8 Fodſpor; varra-
luodak su mangel oidnujuvvujegje saddoi,
Blodſpor faaes efter ham i Sanden; bæna
nistetam læ luodaid, Hunden bar tabt
Sporet; passer-luodai mielde vuollat, høvle
efter Pasſerſtreger.
Luoddai, adj. vebf. luoddas, (luodda) fom
fætter ftore Spor efter fig.
Luoddanaddat, -nadam, v. fr. (luoddanet)
klovne, fprætte, fprænges, fpringe ub (om flere).
Luoddanatte, adj. (luoddanet) fom fan bringes
til at f(gone, jpraffe, fprænges.
Luoddanattet, v. fact. (luoddanet) 1) bringe
til at fløvne, fprætte, fprænges, fpringe ub.
2) funne bringes dertil.
Luoddanet, v. n. findi, fatescere, supra vires
defatigari, progerminare, tøvne, fpratte,
fprænges, fpringe ub; hærgge luoddani,
Stenen blev fprængt; luoddanam liedde, en
ubfprungen Blomſt.
Luoddanæbme, -næme, s. (luoddanet) Spril:
fen, Spræt, Ubfpringen; luoddanæbmai bor
rat, fpife til man fpræffer.
Luoddok |. -ddot, -ddoka, -ddoha, s. (luod-
dot) piscis fissus, en flgoet Hit.
Luoddolet, v. subi. (luoddot) å Haſt Høve.
Luoddot, luoddom, v. muli. findere, dis.
cindere (plures res), tlove, fplintre, fprænge
(flere Ting el. én Ling i flere Dele).
Luoddotakes 1. luoddemas, adj. Sv. (luod-
dot) letfløvelig.
Luoddotatte, adj. (luoddot) muligt at fløve,
fplintte, fprænge.
Luoddotet, v. pA (luoddot) 1) labe føve.
2) funne fløves.
Luodne, luone, s. cauder, truncus, un,
vunde Treſtokke at trekke Baade paa.
Luödne, luóne, s. purgamentum, Stam,
Ruſt, Feieſtarn, Ugræs.
Luodnodatte, adj. (luodne) fom fan tilſtidnes
Luodnodattet, v. fact. (luodne) 1) labe til
flidne. 2) lade fig tilffibne, funne tiljfibnes.
Luodnja, luonja, s. (luodnjat) Klynk, lage.
Luodnjat, luonjam, v. ». — luogjat.
Luodnodet, v. a. (luódne) inguinare, til
ffibne. -dåstet, v. dem. id.
Luodnolet, v. dem. (luodnot) blive libt til:
flidnet.
Luodnot, luonom, v. n. (luódne) purga
mento inquinari, blive tiljmubjet, tiljfibnet.
Luodotak, -taga, s. (luoddot) affløvet Styffe.
Luod, v. a. R. creare, ftabe.
Luodatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (luodda)
fom fører Liden fugle, finlgbig (modſ. luoddai).
Luodta.
Luodda, luoda, s. 1) glans sclopeti, Rugle,
rug 2) pondus, ob, 9egtlob (=
lodda).
Luoddagas, -gasa, s. (luodda) ladet Tilftand;
bisso lei luoddagasast, Bøsjen var ladet.
Luoddai, adj. vebj. -dådas, (luodda) fom
fører en grov, ftor Kugle, grovlødig (mob[.
luodatæbme).
Luodkos, adj. — luotkos.
Luodos, adj. (luotto) ferus, vilb;
spirik, vilde Dyr.
Luodosvuotta, -vuoda, s. (luodos) Bilbhed.
Luoggasattet, v. fact. (luozzat) bringe til
at ligge med ubbredte Binger, fladt, næfe-
grus mob Marfen (= luobbagattet).
Luoggaset, v. fransl. (luozzat) fomme til
at ligge med ubbrebte Vinger fladt mob
Marken.
Luoggat, luo33am, luoggajim, v. habit. pen-
mis extensis humi jacere, ligge med yrs
bredte Vinger, fladt ned mob Marken (—
luobbat).
Luoggetet, v. mom. (luozzat) plubjelig falbe
ned og ligge med ubbrebte Vinger, næfegrus
mob Marken.
Luofsa, s. sulcus, quem mavis in aqua
ducit, Bei efter Baad i Søen, Kjølvand.
Luofta, s. — luokta.
Luofte, Tuovte, s. tabulatum turfa tectum
nullas parietibus, en Stillads med Torv
tag og aabne Vægge.
Luoféolet, v. subit. — luoktolet.
Luogge-vuölle, s. extrema pars intestinorum,
fidfte Del af Tarmene mob Bælkenet.
Luoggo, s. 1) antrium, in quo mus sylve-
stris legit, en Stovmufes Hule. 2) fugu-
rium, liden Torvehytte, usſelt uà, Cmutbul.
Luogjalas, adj. (luogjat) tilbøielig til at klynke.
Luogjat, luojam, v. ». lamentari, klynte,
jamre fig.
Luognet, v. n. Sv. intrare (de piscibus sa-
genae fundum intrantibus), gaa inb i Not
fetten (om Fiſt).
Luogostet, v. a. (luokko) rage fammen flaaet
luodos
8.
Luoibmalas, adj. (luoibmat) tilbøielig til at
jamre fig, fom fnart jamrer fig.
Luoibmat, luoimam, v. ». lamentari, jamte
fig bøilydt, udſtode høi Klagelyd, vaanbe fig
fr. fuoikket, vuobaidet, luogjat, nuvvat).
Luoibme, s. (obsol.) ruga, sinus, Stynle,
Fold (— juoibme).
Luoibmot, adv. (luoibme) i Jolb, med Fold
paa.
Luoikadakkés, -dakkas, adj. (luoikkat) fom
let laaner ub, fom let giver tillaans.
-dakkésvuotta, s. id.
Loikadet, v. cont. (loikkat) laane, ublaane
(famme Ting oftere eller flere Ting).
403
Luoita.
Luoikas, adv. et adj. (luoikkat) tillaans;
luoikas el. luoikasen ra faa tillaans
(Ting, fom gives tilbage, jfr. lonas); luoi-
kas ænam, leiet Jord; dam girje luoi-
kasen lem o330m, benne Bog har jeg
faaet tillaans.
Luoikas, luoikkasa, s. (luoikkat) en laant,
udlaant Gjenftand.
Luoikas, luoikkasa, s. (luocikket) — fuoikas.
Luoikastet, v. dem. (luoikkat) fom fnareft
laane, ublaane.
Luoikatallalas, adj. (luoikkat) fom ofte tigger
om aan. -lasvuotta, s. id.
Luoikatallat ]. -taddat, -talam, -tadam,
v. fr. (luoikkat) forføge, begjære at faa
tillaan8; go lifei luoikataddam, de littim
luoikkam, berfom Ban havde forføgt at faa
tillaans, faa havde jeg laant.
Luoikatatte, adj. (luoikkat) fom fan ub-
laanes, udlaanelig.
Luoikatet, v. fact. (luoikkat) 1) labe ub:
laane. 2) lade fig udlaane, funne udlaanes.
Luoikatægje, adj. — luoikatatte.
Luoikestakkés, -stakkas, adj. (luoikestet)
= luogjalas.
Luoikestet, v. ». (luoikket) klynke, futtre,
furmule (uden Grund).
Luoikkalet, v. dem. (luoikkat) laane en fort
Tid; luoikkalifeik munji dam vakko gir-
n laan mig for benne Uge Bøger! -låstet,
dem.
id.
Toskkasan adj. fe luoikas.
Luoikkat, luoikam, v. a. muluum dare,
commodare (de rebus, quae redduntur),
laane, ublaane, bortlaane, ubleie (om Ting
fom leveres tilbage, jfr. lonit); luoikai must
hærge, han laante en Kjøreren af mig.
Luoikket, v. ». ejulare, lamentari, queri,
klynke, ſurmule V ft "biekkot, fuoikket,
vuobaidet, luoibmat).
Luoimadet, v. ». (luoibmat) faa fmaat jamre fig.
Luoimådet, v.. mom. (luoibmat) én Gang
jamre fig (= luoimetet).
uoiman, luoibman, s. (luoibmat) en Jamver,
Klynker.
Luoimanas, -nasa, s. (luoibmat) Jammerlyd,
Klynt.
Luoimas, luoimmasa, s. (dial.) = luoimanas.
Luoimatatte, s. (Inoibmat) fom er at bejamre.
Luoimatet, v. fact. (luoibmat) 1) labe jamre
fig. 2) lade fs bejamre.
Luoimetakes, adj. Sv. — luojotakes.
Luoinas, luoidnasa, s. — lainas.
Luoita, luoittaga, s. (luoittet) ansa in ex-
trema parte funis ductarii, $empe i Enden
af Dragrebet.
Luoitaet, v. inlens. vehementer pulsare,
flaa fterft paa (med Stol, Øxe), give byg-
tigt paa Pulfelen (— adda&et).
26*
Luoite.
Luoitekættai, car. verb. (luoittet) uben at
flippe, lade fare, overlade, eftergive, fpænde fra.
Luoitestet, v. dem. (luoittet) Iibt, fom fna:
eft, en fort Gtund ſlippe, overlade etc.
Luoitetatte, adj. (luoittet) fom laber fig
eftergive, eftergivelig, afhænbelig, frafpænde:
lig, fom fan aarelabea.
Luoitetet, v. fact. (luoittet) 1) labe flippe,
eftergive, fpænde fra, aarelade; buöcee va-
raid luoitetet, labe ben Gyge aarelade. 2)
funne ſlippes etc.
Luoitetægje, adj. = luoitetatte.
Luoittadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (luoittadet) nogle Gange fafte fig ned,
gaa neb.
Luoittadet, v. n». (luoittet) procidere, occi-
dere, tojte fig ned, lade fig falbe ned, gaa
ned; Gibbides, muodoides ala luoittadet
gænge julgi ouddi, fafbe ned paa fne,
paa Jinjigtet for nogen8 Fodder; bæivve
luoittadæmen læ, Golen holder paa ot
gaa ned, -dåstet, v. dem. id.
Luoittadæbme, -dæme, s. (luoittadet) Neb-
gang; mannel bæive luoittadæme, efter
Solens Nedgang.
Luoittadægje, s. et adj. (luoittadet) fom
gaar ned, nedgaaende.
Luoittalatte, adj. (luoittalet) muligt at flaa
Leir; i dam baikkai læk luoittalatte, paa
bette Sted lader bet fig iffe gjøre at flaa Leir.
Luoittalattet, v. fact. (luoittalet) [abe flaa
Seir. 2) labe fig pjøre at flaa Seir.
Luoittalet, v. a. (luoittet) 1) dimittere, omit-
tere, lade flippe, fare etc. (flere Ting). 2)
castra locare, flaa Leir; sida læ luoitta-
lam dasa, Renbyen har flaaet fig ned her;
luoittalam-sugje, eirplaba.
Luoitte, s. pers. et adj. (luoittet) fom laber
flippe, fare, overlader, eftergiver; varra-
luoitte, Marelaber; luoitte-guölle, en Fill
fom gaar ned Elven, er paa Nedgangen.
Luoittelet, v. dem. — luoitestet.
Luoittem, s. verb. (luoittet) Glivpen, Laden
fare, Løsladen, Gftergivelfe; varra-luoittem,
Narelabning; andagassi luoittem, Tilgivelje;
i mikkege luoittemid lem doaivvomest,
ingen G[tergivenbeb var at haabe; luovos
luoittem, Løslabelfe.
Luoittemættom 1. -maettos, adj. (luoittet)
fom ei fan flippe8, overíabe8, eftergive8 etc.
Luoittet, luoitam, v. a. 1) millere, depo-
mere, remiltere, omittere, flippe, [abe fare,
tillade; luoite su luovosen! flip ham løs!
akkar luoittet, fafte Anker; luoite skauta!
fit paa Gfjødet; luoite borjas vuolas! ſtryg
Seilet! hæde aige muo luiti, i Nødenå
Tid fvigtede han mig; luoittet ædnami
muodoides ala, fafte fig ned paa 9Infigtet;
luoite dam a8e! &ab ben Sag fate! go
404
Luokéo.
dalkke, dille luoitte, naar Sire, or:
holdene tillaber bet; i aigo luoittet muo
naittalet, han vil iffe lade mig gifte mig;
varaid luoittet, aatelabe. 2) iradere, ce
dere, afſtaa, aftræbe, overbrage, overlade;
luittim sudnji je&éam vieso, jeg overlsd
ham mit eget Quà; i galga olmug luoittet
jetas bagjel mære morras vuöllai, men
ſtal iffe overlade fig til umaabelig om;
Ibmel gitti, halddoi jetas luoittet, overgive
fig i Guds Haand, Baretægt. 3) conde
mare, eftergive, tilgive; gæsage su vælge
luoittet, eftergive nogen hans Gjæld; anda
gassi luoittet geesage maidege, tilgive nogen
noget. 4) abjungere, demittere, fpænde fra,
afe: heergek luittujuvvum læk ges
sast, Sjørerenene eve [pambte fra; fidnostes
luoittet gæuge, afffebige nogen fra hans
Forretning. 5) occidere, gaa ned; bæivve
lei luoittemen, go vulggimek, Solen holdt
paa at gaa ned, ba vi drog affted.
Luojaidet, v. coni. (luogjat) holde paa d
klynke, Hage.
Luojan, luogjan, s. (luogjat) Klynker.
Luoje, s. verb. R. —— Skaber.
Luojotakes, adj. B. querulus, fom oft
beklager fig.
Luokad, s. Sv. dolor, Bært.
Luokas, adj. — sluokes.
Luoka3, -kata, s. dem. (luokka) liben Balle,
GStrænt.
Luoket, v. n. Sv. dolere, værte.
Luokka, luoka, s. clivus, Bakte, Brint, Bale
front, Li.
Luokkai, adj. vebf. luokkas 1. luokkajes,
(luokka) baffet. -kkaivuotta, s. id. -
Luokkar, s. oedituus, Slotfer.
Luokko, luogo, s. fenum succisum, quoi
humi jacet, nebflaaet Hø, fom ligger paa
Marfen; luogo dakkat, 1) fenum
tere, flaa ned Gras. 2) ad terram affi
gere, (de homine pugnaci), feie web (om
en Glagsbrober).
Luokot, v. n. Sv. — luoikket.
Luokta 1. luofta, luovta, s. sinus, Big, Bugt
Luoktastak, s. Sv. (luokta) en bred Big,
fom ei gaar langt inb i Landet.
Luokte, s. — luofte.
Luokéalet, v. dem. (luokeat) libt, fom [nare
ftemple Hul i Metal.
Luokéat, luovéam, |. luokéot, luovéom
(luovéa); perforare, flaa eller bore fui
igjennem Metal med Gtempel eller Jernbor.
Luokéolet, v. subi. (luokéot) i Haſt bulft
unber Bandet med Blaft (jfr. buokælet).
Luokéot 1. luofcot, luovéom, v. ». in
cum plausu se demergere, bulle ned i Ban
bet med Plaft.
Luóme.
Luóme, luóbman, s. Rubus chamaemorus,
Multebær; Ruosa luöme, Jordbær.
Luomed, v. n. R. latere, ftjule fs
Luomek, s. Sv. mus alpinus, Lemmen (=
godde-sapan).
Luomos, adj. — luobmad.
Luonddo, luondo, 5. na/wra, indoles, Natur,
Veſen, Sind, Gemyt, Hjerte, Tilbøtelighed;
harjanæbme matta saddat nubbe luond-
don, Banen fan blive til en anden Natur;
luondo mielde, naturligt; luondo vuöstai,
unaturligt; ibmel oaidnemeetom luonddo,
Guds ufynlige Bæfen; lodkis luonddo sust
le, han har et roligt Gemyt; læikasam
luondost im dal læk, jeg er iffe nu oplagt
til at fpøge; maid addak buóre luondost,
hvad bu giver af et godt Hjerte; im luond-
dom bagjel daga, jeg handler ilfe mob
min FTilbøielighed.
Luonddo-ad: 8. Naturgave.
Luonkdo-darbaávuotta, s. Naturnødvendighed.
Luonddo-dille, s. Naturftanb.
Luonddo-fabmo, s. Naturkraft.
Luonddo-laka, s. Naturlov.
Luonddo-gappalak, s. Stabning, Dyr.
Luonddo-nafca, 5. Naturanlæg.
Luonddo-nubbastus, s. Naturforandring.
Luonddo-viggam, s. Naturbrift.
Luonjaidet, v. n. (luodnja) — luojaidet,
luoikestet.
Luonjan, s. — luojan.
Luonto, s. Sv. 1) natura, indoles, Natur.
2) sponsa, Brud.
Luontosassa, s. (luonto) Sv. tilfommenbe
Brud.
Luontotebme, adj. Sv. (luonto) adolescens,
cui nulla adhuc sponsa est, uforlovet.
Luopak, s. (luoppat) s. Sv. qui uxorem
repudiavit, En fom har filt fig ved fin Huftru.
Luopar, s. — loupar.
Luopatet, v. a. Sv. repudiare, flille fig ved
fin Huſtru el. Mand.
Luopig, s. (dial) — guiggo.
Luopos, adj. Sv. dispersus, abfpred.
Luoppadet, v. a. (luoppat) — luobaiet.
Luoppat, luobam 1. fond v. a. 1) in
perpetuum discedere, forlade for altid, reiſe
for ife mere at fomme igjen; son læ luop-
am min lutte erit, han har forlabt o8 for
ebje; balvvalusast luoppat, forlade en
Sjenejte. 2) cedere, tradere, overlade; im
luoba dudnji dam girje, jeg overlaber big
itte benne Bog.
Luöppe, adj. vef. luóbes, laxus, rarus, lø3,
fo8 (om Bær, Cne, Tøi); luöbes gages,
løft Badmel; luóbes muotta, løs Cne.
Luoppodet, v. fact. (luoppot) gjøre løs, fo8.
n v. dem. (luoppot) blive lidt løfere,
ofere.
405
Luötta.
Luoppot |. luobom, luovom, v. ». solutum
fieri, blive [gà, fo8.
Luopses, s. Sv.'— lepsos.
Luop-takt, s. R. scapula, Stulberblad.
Luopte, s. Sv. — luovve.
Luopted, v. a. E. — loapatet.
Luoska, s. Sv. limbus fimbria vestimenti,
Kantning, Brodering (jfr. dienostak).
Luöska, s. — luosko.
Luoskagattet, v. fac. (luosko) gjøre gisfen
(om far, fom ere faa fortørrede, at Delene
gaa fra Dinanben) gjøre utat.
Luoskaget 1. luotkaget, v. fransl. (luosko)
blive gisfen, falbe fra Binanben, blive utet,
falde t Staver (om Kar, Tonde, 3Baab).
Luoskaldak, -daga, s. = Sv. luoska.
Luoskanet, v. ». = luoskaget 1. luekidet,
lutkidet.
Luoskas, adj. (dial.) fom let flipper Moælfen
(= luovas, modſ. ravdes).
Luosko 1. luotko |. luöska, s. quod rimarum
plenum est et caducum, en gisjen Gjenftanb
(f. Ekſ. Tønde, Kar, hvis Dele falbe fra hin-
anden), en Clrabting (bruges ifær om fidfte
Led i Gammenfætning); farpal-luosko, en
gisfjen Tønde, en Vragtønde; vanas-luosko,
en gammel uàjel, gisſen Baad.
Luoskodet 1. luotkodet, v. a. — luoskagattet.
Luoskolet, v. dem. (luoskot) lidt, fom fnareft
lante el. fire med brogebe Baand.
Luoskot, v. a. (luoska) filis laneis rubris
aut caeruleis decorare, tante eller fire med
brogebe Baade, udftafere; gavte luoskot,
ubftafere, brodere, fire Kuften (jfr. diednot).
Luoskotatte, adj. (luoskot) fom fan fires,
ubftafere8, brobere8 med brogede Traade.
Luoskotet, v. fact. (luoskot) 1) [abe fire,
ubjtafere med brogede Traade. 2) lade fig
ubftafere, funne udſtaferes.
Luossa, luosa, s. Salmo salar, £ats.
Luossa-juölgge, 5. species salmonis minoris,
2 mindre gafjeact, fom føger til be mindre
Loe.
Luossa-næring, s. Lampris guttalus, Ralfez
frørje.
Luöstag 1. luöstak, -ga, s. (luöste) en Ren,
fom har en [58 Stribe langs Siden.
Luöste, s. 1) linea alba armi tarandi, en
158. Gtribe langs Bogen af Renen. 2)
pullus phocae, en Gælunge af Slægten
dævok.
Luostek, adj. Sv. discolor, albidus, mange:
farvet, fvibagtig.
Luotkelet, v. a. Sv. retexere, ville op, vive
op igjen.
Luotkot, v. a. Sv. — luotkelet.
Luotoh, s. plur. Sv. deserta, Ødemart.
Luótta, adv. (dial.) aequabiliter, ex aequo,
lige; 1. juökket, bele i lige Dele.
Luotta.
Luottadus, -dusa, s. (luottet) Gortrøftning.
Luottai, adj. vedf. luottas 1. -ttajes, (luotto)
fom er tig paa Cange eller Symprovijationa:
ftumper.
Luottat, luotam, v. a. — juoiggat.
Luotte, luode, s. cantio, Gang, Qoiging.
Luottet, luotam, v. n. confidere, ftole, libe
paa; 1. gænge ala, ftole paa nogen.
Luotto, luodo, s. (min. us.) loca deserta,
Mart, Vildmark; luotto-lodde, en vild Fugl;
luodoi ædne, Hunbjorn.
Luottotak, s. Sv. — særgatak.
Luotvar, s. Sv. ita apellatur femina, rangi-
ferina, vitulos pariens vividiores sive vi-
tales, tento, fom føder frifte Kalve.
Luotvot, v. ». Sv. parere, talve (ijær om
Ren).
Luotko, s. — luosko.
Luotkos 1. luodkos, lutkosa, adj. non com-
pactus, laxus, los, iffe fammenpaltet, ikke
ftampet; luotkos læ sæka siste jafok, Melet
er løft i Scekken; luotkos muotta, [98 Sne.
Luocagattet, v. fact. (luoeeat) = luocas-
mattet el. luoccadet.
Luocaget, v. n. — luoccat.
Luocas, luoccas, adj. vebj. luocca, madi-
dus, blød paa Grund af VBæve (f. EN.
gjennemvaade Sko), gjennemblød.
Luocasmattet, v. fact. (luocas) blødgjøre,
gjøre gjennemblød.
Luocasmet, v. comp. (luocas) blive blød,
blødere, gjennemblød.
Luocasmuvvat, -muvam, v. ». — luocasmet.
Luoccadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (luoccat) gjennembløde (flere Ting)
Luoccadet, v. fact. (luoccat) permacerer:
gr 1. gabmagid, apii
omagerne.
Luoccalet, v. dem. (luoccat) blive libt gjen-
nemblød.
Luoccamættom, adj. (luoccat) [om ei fan
gjennemblødea.
Luoccat, luocam, v. n. permadescere, gjen:
nembløbes, blive gjennemblød (f. Ek. Sko).
Luoccel, adj. vebf. -ccelis, (luoccat) fom let
bliver gjennemblød, tilbøielig til at blive
gjennemblød. -ccelvuotta, s. id.
Luötetet, v. ». Sv. mitigare, mitescere,
Tinbre8, milbnes.
Luovag, luovvag, s. creaíura, (luovvat)
Stabning, noget flabt.
Luovahak, -haga, s. ur ) = luovag.
Luovas, luovvas, adj. qui lac facile
dat, fom let flipper Mettes (= luoskas).
2) s. tarandus femina, quae pullos non
habet, Løsren (fom ei fur. Kalv), Gjeldren ;
luovvasid vasset, paBje Gjelbren.
Luovasgas, adj. (luovas) fom temmelig let
flipper Malken.
406
Luovæa.
Luovasmuvvat, -muvam, v. n. (luovas) be
gynde at flippe Mælten lettere.
Luovat, s. Sv. fatum sive fors cujusvis in
matrimonio tnchoando et ineundo, ytte
i Giftermaal.
Luovdak 1. -at, -daka, -daha, &. (luovddet)
tarandus cubitor, Ren fom unber Kjøring
mobvillig lægger fig eller fafter fig ned.
Luovdaået, v.n. (luovddet) nu og ba lægge
fig eller fajte fig ned under Kjøringen.
Luovddadet, v. a. (luovdde) jette Se paa,
forfyne (Garn) med Flæ, Flaa el. Flydholdt.
Luovddaladdat, -ladam, v. fr. (luovddet)
nogle Gange fom fnareft legge fig ned under
Kjøringen.
Luovddalas, adj. (luovddet) fom ofte legge
fig, fom er tilbøielig til at lægge fig ned
under Sjøringen. -lasvuotta, s. id.
Luovdde, luovde, s. = lavdde.
Luovdde, luovde, 8. cortex vel lignum, quod
relibus affixunt ut in aqua sustinet, Fle,
Flaa el. Flydholt (et Stykke Kort, Træ dl.
deslige til at fæfte til Garn eller Not for
at holbe famme oppe i Bandet).
Luovddelet, v. dem. (luovddet) lidt, fom
fnareft lægge fig ned under Rjøringen.
Luovddet, luovdam, v. ». 'e, lægge
el. fafte "ia ned under Kjøringen (om ”Radige
Dyr).
Luovdes, luovddasa, s. (luovdde) Cmne til
Flæ el. Flydholt.
Luovdestet, v. dem. = luovddelet.
Luovdetet, v. fact. (luovddet) 1) bringe til
at lægge fig ned unber Rjøringen. 2) lade
fig gjøre ot lægge fig nedb; i dam baikkei
luovdet, her gaar bet ei an at legge fig ned.
Luovdna, 1uovna, luovn, s. Sv. hamus pis
catorius, Fiſtekrog.
Luovos, luovvos 1. luvvosa, adj. resolulus,
liber, fød, ubunben, fri; luoite hærge luo-
vos! flip Rjørerenen Ig8! luovos galvok,
ælok, 998gte; baddin ja ruvdin luovos, fri
for Baand og Senf; go luovos legjim,
ba jeg var ubunben, itte forlovet eller gift;
luovos gieda, paa fri Haand.
Luovosvuotta, -vuoda, s. (luovos) $585,
Ubundethed, Frihed.
Luovra, s. — luovvar.
Luovta, adv. Sv. cum duo anemalia un
ictu figuntur, to i et Stub. -
Luovta$, -taéa, s. dem. (luokta) en liden
Big eller Bugt.
Luovtoåette, adj. Sv. non ritus, non usur-
patus, ubrugt.
Luovéa, luokéam 1l. luoféam, s. terebra,
qua ferrum perforatur, Bren, tempel
eller Jernbor til at flaa eller bore Hul i
Metal med.
Luovéaset, v. n. Sv. pedes distorquere, flrævt.
Luov?a.
Luovéatet, v. fact. (luoktat) 1) labe ftemple
eller bore Gul. 2) lade fig gjøre at ftemple
$ul; i daina luoktamin luovéat, meb bette
Stempel lader bet fig iffe gjøre at flaa Qul.
Luovéotet, v. fact. — luovtatet.
Luovvanatte, adj. (luovvanattet) fom fan
bringe løs, bringes til at løsne.
Luovvanattet, v. fact. (luovos) 1) bringe til
at løsne, til at fomme løs. 2) funne løsnes.
Luovvanaddat, -nadam, v. fr. (luovvanet)
løsne (om flere Ting).
Luovvanet, v. m. (luovvo) resolvi, løsne,
fomme lø8 fra; luvvim vai luovvan, jeg
føfer op for at bet fan fomme løft; im læk
sust luovvanam vaimostam, jeg har iffe
løsrevet mig fra ham i mit Hjerte.
Luovvar, s. trifolium in chartis lusoriis,
Kløver (i Kortfpil.
Luovvat, luovam, v. a. creare, ffabe.
Luövve, luóve, 5. contabulatio prope tugu-
rium Lapponum, in qua carnes, pisces
etc. deponuntur, ne ab animalibus aufe-
rantur, Ctillab3, fom Lapperne have i Nær
iis af Teltet eller Gammen til at legge
jeb, Hit etc. op paa for at bejfytte bet
mob Gunde etc.
Luövve, luöve, s. lacus non profundior,
m ul gramen in eo ubique nascatur,
Snbfø faa grund, at ber overalt i ben vokjer
Gres.
Luovves, adj. Sv. — luovos.
Luovvet, v. a. Sv. solvere, loſe, gjøre lø8.
Luppa, Tuba, 8. — lubma.
Luppe, s. Sv. — loppe.
Lups, adj. R. — luovos.
Lurbbo, s. — slurbbo.
Lusa, postp. (fin. luo) ad, apud, til (egent.
til Nærheden af, men et ind i), hos; ful-
kides lusa vudlgget, reije til fine Glægt
ninge; dal boatta vuorro du lusa, nu
fommer Turen til dig; son valdi su lusas,
vissusis, han tog ham til fig, i fit Gus;
son vulgi amas ædnamidi, bakeni lusa,
han brog til fremmede Lande, til Hedningerne ;
son jami sin lusa, han bgbe hos bem;
tokkan mu luse! jet big hos mig!
Lus-igja, lus-ija, s. solstilium brumale,
Binterfolhverv, den længfte Nat.
Luskedet, v. a. — lutkedet.
Luskelet, v. a. Sv. fluidum reddere, gjøre
flybende.
Luskidet 1. lutkidet, ludkidet, v. ». (luskit)
gaa op, løsne fra hinanden.
Luskit, v. a. — lutkit. ^
Luskos, adj. Sv. fluidus, flybende.
Luskudet, v. cont. (luoskot) i Mag fante,
prybe med Kantning el. Baarder.
Lusk: -daga, s. (luoskot) ftantning,
Baard, Sirgbelje (= Sv. luoska).
407
Lua.
Luspe, s. Sv. locus, unde incipit. fluminis
cataracia, Fosſehoved, Jos, fom Glo baner
ved Udløb af en Jndfø.
Luste, posip. Sv. — lutte.
Lusto, s. libido, Syft, Behag.
Lustolas, -laga, adj. (lusto) lyftelig, inb:
bybende.
Lustolasvuotta, -vuoda, s. (lustola8) Lyſte⸗
lighed.
Lustotesvuotta,
Mobbydelighed.
Lustotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (lusto)
mobbybdelig, cffel.
-vuoda, s. (lustotæbme)
pos adj. lascivus, salax, ufyff. -tesvuot,
id.
Lutesikt, adv. Sv. (n) inceste, utyjtt.
Lutet, v. n. Sv. — livtet.
Lutorro, adj. (orrot) werocrenbe, tilflebe-
værende.
Lutorrom, s. (orrot) Nærværelje, Tilftede-
værelfe.
Luttak, -ttaha, å Væggelus (= ludas).
Lutte |. lut, posip. (fin. luo), apud, hos;
mu lutte Å ban fibber hos mig; armo
gavduat ibmel lutte, finde Naade hos Gud;
son Gajeti su luttes erit guoros giedai,
han vifte bam fra fig med tomme Hender;
bajastuo33elæbme jabmi lutte, Dpftan-
beljen fra be Døde; vuolge mu lutte erit!
gaa fra mig!
Lutkedet, v. cont. (lutkit) (pfe op, ville op
i Mag eller flere Ting.
Lutkidet, v. n. (lutkit) gaa op, løsne op,
ville fig op (ifr. luovvanet).
Lutkikættai, 1) car. verb. (lutkit) uden at
føfe, ville op. 2) adj. vedf. -kættes, uop-
Løft, uopvitlet.
Lutkimus, -muåa, s. (lutkit) noget at føje
eller vifle op, noget, fom ffal løfes op.
Lutkimættom |. -mættos, adj. (lutkit) uop⸗
Igjelig, fom ei fan vikles op.
Lutkit, v. a. 1) resolvere, føte op, ville op;
sækkabaddid lutkit, Tøfe op Sokkebaandene;
bargaldagaid lutkit, loſe op JFletninger; jfr.
luvvit. 2) da disrumpere, ul partes, ex
ibus vas constat, disjunguntur, flaa i
ipte, faa Delene gaa fra hinanden.
Lutkitatte, adj. (lutkit) opløfelig, opvitlelig.
Lutkitet, v. fact. (lutkit) 1) labe løfe, ville
op. 2) labe fig Site op, funne vikles, loſes op.
Lutko |. ludko, adj. habens comas super
fronte dependentes, fom far Haaret ned:
fengenbe over Panden; lutko oaive son
v8258, hun gaar med Haaret nedover Panden.
Lutkoset, adv. (lutko) løft, ie tet fammen:
fnøret el. fammenfgiet.
Luéa, s. limus, coenum, stercus fluens, Dynd,
Gjørme, Mudder, tynb UAfføring; luta-rævgga,
En, fom har tynd Afføring.
Lua.
Luta-davdda, 5. Diarrhoe, tynbt Liv.
— adv. (luca) til[mubfet, beſudlet,
ort
Luéas, luédasa, s. diarrhaea, Diarrhoe, tynbt
Liv; naste- lucas, Gtjerneftub.
Luéatuttet, v. fact. (luca) tilſmudſe, tilffibne,
beftide.
Luéatuvvat, -tuvam, v. subj. (luca) blive
tiljglet, beftidt.
Luéolas, -lasa, adj. (lucéot) fom ftabigt har
tyndt Liv, fom plages af Diarrhoe.
Luéon, luééon, s. (lu&&ot) Gn, fom plages
af tynbt Liv.
Luéotak, -taga, s. (luttot) —
luda-davdda.
Luéotet, v. fact. (ludtot) bringe til at flide
tyndt, ſtaffe Diarrhoe.
Luétistuvvat, -stuvam, v. desid. (lucit)
føle Trang til at flide tyndt.
Lu£&éit, v. n. excrementa fluida semel emit-
lere, én Gang itibe tyndt; naste luti,
Stjernen gjorde Gtjerneffud.
Luééitallat 1. -taddat, -talam, -tadam,
neutr. pass. (luccit) blive Beftidt; 1. gikki,
blive bejfibt af Gjøgen (>: høre ben førfte
Gang gale paa ne Siete hvilfet efter
Folletroen bebuber U
Luééitet, v. fact. (luit) bringe til engang
at flibe tynbt, bevirke tyndt Liv.
Luétot, luéom, v. muli. (jfr. udeit) ofte
eller i høi Grab ſtide tyndt.
Luvadak, -daga, s. (luvvat) fugtigt Beir.
Luvadas, » S. (luvvat) noget, bvormeb
Sing udblødes eller blødgjøres (f. Cf]. Lud).
Luvas, adj. Sv. vedf. luvva, humidus, ma-
didus, vaab.
Luvated, v. fact. R. — logatet.
Luvddelet, v. dem. — luovddelet.
Luvddet, luvdam, v. ». — luovddet.
Luvddit, v. a. (luovdde) corticem reti affi-
gere, jette Flæ eller Flybetræ paa Garn.
Luvddit, v. a. (dial.) verrere, føpe; si luvd-
dije goade rainasen, be fopede Gammen ten.
Luvdditet, v. fact. (luvddit) 1) labe fette
Sie paa. 2) gjørligt at fette Flæ paa.
Luvdet, v. n. (dial) — Sv. livtet.
Luvditet, e. n. pronum ire, gaa i fremover:
bgiet Stilling, paa Hug.
Luvdnjat, luvdnjam, luvdnjajim, v. habit.
stare vel mim pe er ae id poen
dependentii taa eller e med Haar,
Rag eller Grene hængende ned.
Luvdnje, luvnje, 1. prop. loc. Stedsnavn.
Luvdnu, s. E. — balkka.
Luvnjagattet, v. fact. (luvdnjat) bringe aar,
. Rag eller Grene til at hænge ned; muotta
læ luvnjagattam muoraid, Gneen har bragt
Treœerne til at faa nebbængenbe rene.
lucas eller
408
Læba.
Luvnjaget, v. transl. (luvdnjat) blive nt.
hængende (om Haar, Rag, Grene).
Luvnjidet, v. ». — guvnjidet, buvnjidet.
Luvnjotet, v. habit. (luvdnjat) gaa meb ne
bengenbe Gaar el. Rag.
Luvéudet, v. cont. (luokéot) Bolbe paa at
dukke (med Plaſt).
Luvva, adj. vebf. luvas, (luvvat) humidus,
modidut, blød, opblødet, ubbløbet (om Clo,
Luvvadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (luvvat) ubbløbe ofte eller flere Ling.
Luvvadatte, adj. (luvvat) ubbløbelig, fom fan
udblodes, opblødes.
Luvvadattet, v. fact. (luvvat) 1) labe ub
bløde. 2) funne udbløbes.
Luvvadet, v.a. (luvvat) macerare, ubblybe,
opb[gbe; im o230m line erit, darvvanam
lei havvai, ferttijim luvvadet, jeg fit ifl
Lerredet af, bet bang faft ved Gaaret, jeg
maatte bløde bet op; biergo, guöle lure
det, ubbløde Kjod, Fiſt.
Luvvakzettai, 1) car. verb. (luvvat) uben at
blødes op. 2) adj. vedf. -kaettes, uo.
blødet.
Luvvaled, v. a. R. ejicere, fafte ub, ryſte ub.
Luvvalet, v. dem. (luvvat) ubblødes, ops
blødes lidt. -låstet, v. dem. id.
Luvvamættom 1. -mættos, adj. (luvvat)
uopbløbelig, fom ei fan ubblødes.
Luvvat, luvam, v. ». escere, macerari,
blive blød, opblødet, udblødet å. EN. git
Kiod, Cfinb); duppak luvva njalmest,
Tobak opblgbe i Hunden (ft. njerttat,
njeccat, njuoskat, gastat, daccot, luoccat).
Luvvat, adj. Sv. humectans, væbenbe.
Luvvedet, v. comi. (luvvit) i Mag løsne,
gjøre gs (f. EH. Sten i Jorden).
uvved, v. a. R. — sluvgget.
Luvvel, adj. vebf. luvvelis, (luvvat) fom let
ubblødes eller opbløbes. -vvelvuotta, 8. id.
Luvvistet, v. dem. (luvvit) libt, fom fnareft
Løsne, gjøre [ø8.
Låvvitatte, adj. (luvvit) fom fan løsnes,
Vøsnelig.
Luvvitet, v. fact. (luvvit) 1) labe løsne. 2)
labe fig løsne, funne løsnes.
Luvvit, v. a. solvere, løsne, gjøre løs (f. CR.
Sten i Jorden).
Luvvitægje, adj. — luvvitatte.
Luædvar, s. Sv. luotvar.
Lydtet, v. a. Sv. = luoddot.
DE $. Sv. — likko.
Læ, adv. affirm. Sv. omnino, ita est, jaa ex bet.
Læba gattet, v. fact. (lebbad) bringe til at
blive fladt ubbrebt.
vet v. transl. (læbbad) blive flabt ub
redt.
Læbba.
Læbbad, adj. vebf. lebbis, libratus, planus,
i Plan, vandret (modf. goabagam).
Læbbadas, -dasa, s. (læbbad) noget ubbrebt,
ftor tabe; appe læ stuora læbbadas,
Havet er en [tor udbredt Flade.
Læbbadvuotta, -vuoda, 5. (læbbad) Plan:
hed, SBanbretbeb.
Læbbagas, -gasa, s. (læbbad) ubbrebt, ub:
fofbet Tilſtand; læbbagasast orrot, ligge
ubbrebt.
Læbbanet, v. /ransl. (læbbad) ubbrebes,
blive ubbrebt; go lebbim maidege de
lebbana (iffe læbbas), naar jeg ubbreber
noget, ba bliver bet ubbrebt.
Læbbaset, v. iransl. (læbbad) ubbrebe fig
af fig felv uben paavifelig Aarfag), ub.
e fi
ol ig.
Læbbasattet, v. fact. (lebbad) bringe til at
ubbrebe fig fladt ubover.
bbat, læbbam, læbbajim, v. n. pansum,
exiensum esse, være eller ligge ubbredt;
girjek læbbajek bævde ala, Bøgerne ligge
ubbredte over Bordet.
Læbbatet, v. fact. (læbbat) bringe til at
ul i ubbrebt Murs
"am (vox exsecrandi), onbt
— Etat! (Ord, fom bruges til Banbden).
Læbbolet, v. subit. (læbbot) i Haſt ubbrebe,
ubfolde (flere Ting).
Laebi adj. pansus, ubbrebt.
Læbbosi, adv. (læbbot) ubbrebt (— læbba-
gassi).
Læbbot, adv. ubbredt, ubfolbet, opflaaet; girje
læ læbbot, Bogen er opflaaet.
Læbbot, v. mult. pandere, explicare (plures
res), ubbrebe, ubfolbe, ubflaa (om flere Ting
eller vebblivenbe, jfr. lebbit); galgak læb-
bot buok girjid bævde ala, bu ſtal ub:
brebe alle $ ønerne paa Bordet.
Læbbotatte, adj. (læbbot) ubbrebelig, fom
lan ubbrebe8, udfoldes.
Læbbotet, v. fact. (læbbot) 1) labe ubbrebe,
ubfolbe. 2) labe fig udbrede, funne ubbres
beg. 3) holde ubbrebt ubover; lodde læb-
bota soajaides öivgaides bagjel, uglen
holder Binger ubbrebte over fine Unger.
Læ! . = liebma.
Læbme, "lene, 8. verb. (ket) Vilværen,
Seren; im mon læk vajaldettam ja
hæittam læmest du viellje, jeg bar ilfe
PA e og iffe ophørt at være bin Broder.
bmot, læmom, v. ». mollem ingredienti
pres føles blød under Foden rude man
f. GÅ. har gaaet paa haard og fommer paa
blød Mart); de læmoi juölge vuölde, da
føltes det blødt unber oben.
bned, v. a. R. — ludit.
Læbnet, v. åa. = lævdnet.
Læbotæbme, -tæme, adj. = lævotæbme.
409
Lægge.
Læddot, v. a. = læbbot.
Lærde, s. ovile, Faarehu⸗ (= savoagoatte).
Lædet, v. aux. — let.
Lædet, v. a. Sv. onerare, lafte, legge aft i.
Lædja, s. (dial.) Mulgedium alpinum, Less.
Tuͤrt ef. ort.
Lædnjot, lænjom, v. ». — liednjot.
Lade, læde, s. — liedde.
Laeddot, lzedom, v. n. (obsol.) spumantem
se volvere, vælte fig fraadende (om Bølger).
Lædgadet, v. mom. (lædgot) blinke, glimte
én Gang.
Laedganas, -nasa, s. (lædgot) Blinf, Glimt.
Laedgetet, v. mom. (lædgot) blinke, glimte
én Gang plubfelig.
arter v. subil. (lædgot) i aft glimte,
blinke ftærtt.
Laedgot, v. n. micare, fulgere, blinte, glimte,
blusſe ſterkt op; aldagasak ledguk, Syn-
ilden glimter.
Lædgotet, v. fact. (ledgot) bringe til at
blinke, glimte.
Lædotet, v. fact. (Iæddot) bringe til at vælte
fig fraabenbe.
v. n. crepilare, mirte (om Lyden
å Renens Jod, naar ben gaar).
Læfåa, lævåa, s. — lækie.
Lægda, s. (dial.) 1) umbo (in vasis aeneis),
Bule (paa 3Bliltgi). 2) caverna in campo
plano, $ulning paa flad Mart.
» S. caulis, iruncus, scapus,
Gilt, Reg; darralægga, Sarreíeg; bippo-
lægga, BPibelæg.
gattet, v. fact. (læggas) bringe til at
blive foeirygget, gjøre fveirygget.
Laeggaget, v. iransl. (læggas) blive fvei-
ve. faa en Fordybning (mobf. gavraget).
Lzeggagisgoattet, -goadam, v. inch. (læggas)
begynbe at on foeirggget.
, 8 (legges) n, fom har Gveiryg,
en foeirygget
Lægganet, v. n. Sv. = liegganet.
— adj. (tun eneft.) tergo concavo, pan-
dus, fom Bor en Krumning inbab, fvei:
rygget; Gielgge sust læ læggas, han er
foeirggget. (ifr. gavtas).
læggam, læggajim, v. habit. (1æg-
gas) pee o concavo slare vel sedere, jtaa
ier fibbe fveirygget.
Lægges, adj. Sv. = liegges.
Lægge, s. recessus cavus, cavum tergum,
Forſcenkning, Sforbybning, Sveiryggethed ;
lægge-tielgge, fveirygget (mobf. gavrre).
Læggeld, adv. (legge) af fveirygget Be:
flaffenheb, i fveirygget Tilftand.
Læggestattet, v. fact. Sv. (læggestet) give
Mo, lade hvile.
Læggestet, v. n. Sv. quiescere, hvile, hvile fig.
Læggestet, v. a. (legge) gjøre foeirygget.
Legge.
Lægget, v. a. Sv. — lieggadet.
Læggisted, v. a. R.. jacere, tojte.
Læggo, s. postis, Dørftolpe.
Læggotet, v. habit. (legge) tergo concavo
moveri, gaa fveirygget (ift. gavæardet).
Lægjél, adj. vebf. -gjélis, non rectus, itte
ben (f. EH. Lineal, Baadkjøl).
Lægjon, s. — legjon.
Lægjon-njinnalas, s. Løvinde.
Lægaskattet, v. mn. (obsol) pandiculari,
fivælte fig (om Dyr).
Laga$, -gaéa, s. dem. (lække) liden Dal.
Lægeld, adv. (lekke) af ben Beſtaffenhed,
at ber finbe8 Dale, at Terrænet gjennem:
fljæres af Dale; &orro læ daggo lægeld,
Aaſen er her gjennemffaaret af Dale.
, 3 pers. plur. verb. leb, Sv. sunt,
be ere.
Læhasted, v. a. R. — lækastet.
Læibastet, v. n. semen paulo post coitum
propler morbum iterum emittere (de ani-
malibus), ublafte Gæden igjen fort Tid
efter Parringen paa Grund af Sygdom (om
Dyr).
Læibas, s. pondus duodevigenti librarum, "/a
Bog el. 18 Pb.
Læibaå, nom. propr. loc. Olderfjord i Tromdø
Amt; L. vagge, Dlberfjorbbalen.
Læibbe, læibe, s. Betula alnus, L. Oldertræ.
Læibmaåattet; v. fact. (Iæibme) bevirke Beiler
eller fmaa Sprætker i Sveifing af Jern eller
Staal.
Læibmasuvvat, -åuvam, v. subj. (leibme)
faa SBeiler eller Smaaſprekker.
Laibme, læime, s. parvae aperturae ubi
ferrum. conferruminatum est, fmaa $ul:
Beber, 9fabninger eller 3Beiler i Sveifing af
erm
Læibmot, læimom, v. ». — læibmasuvvat.
Læikastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. cont. (leikka) holde paa at lege, fpøge,
gante.
Læikastet, v. n. (leikka) lege, fpøge, fpafe;
mi dusse læikasteimek, mutto son dam
duottan valdi, vi blot fpøgte, men han tog
bet for Alvor.
Læikastæbme, -stæme, s. verb. (læikastet)
— Spaſen.
Læikaå, -kaéa, s. dem. (læikka) Søier, €
Læikatæbme, -teme, adj. vedf.
(læikka) fom iffe leger, fpafer, fpøger.
Læikka, læika, s. jocus, luditrium, Spøg,
Qøier, Spas; nios maidege dakkat,
Be ee hen å Spy
kkai, adj. vebf. laikkas, (læikka) fpøge
^i; Iteikkas olmus, en Gpøgefugl.
Læikkastakkés, -stakkas, adj. = læikkei.
Læikkéstet, v. dem. — hælbe, flaa,
fløbe lidt.
pag.
-tes,
410
Lækka.
Læikkoladdat, -ladam, v. fr. (læikkot) nogle
Gange i Haft hælde, flaa, ubøfe, ftøbe, flaa ind.
Læikkolet, v. subit. (læikkot) i Qaft hælde,
flaa, ubøte, ftøbe.
Læikkot, læikom, v. mult. (jfr. leikkit)
nogle Gange hælde, fljænte, øfe, ubgfe, flaa,
flaa inb, ftøbe (el. flere Ting); læiko rudaid
bævde ala! flaa Pengene ub paa Bordet!
læiko dalkkas have sisa! hælb Mebicin i
Gaaret! læiko jafho farpal sisal øå Mel
i Zønden! son &ace mu bagjeli ja jetas
bagjeli læikoi, han flog Band over mig
og fig fev; luodaid læikkot, ftgbe ugler;
suovva læikko, Sgen Tlaar ind (jfr.
doagjet, 3ælbmot).
Læikoset, v. n. (leikka) = læikastallat.
Læikotallat |. -taddat, -talam, -tadam,
v. neutr. pass. blive overftyllet; 1. &accai,
blive overffyllet af Vand.
Læikotatte, adj. dele fom laber fig
hælde, fljænte, flaa, ftøbe.
Læikotet, v. fact. Gæikkot) 1) lade helde,
fjænte, flaa, (tgbe, flaa inb. 2) lade fig
hælde, ftjænte, aa; ftgbe.
Læilla, læila, s. cadus depressus, flab Ragge;
misso- -leilla, Myfelagge.
get, v. ». (læibme) — læibmaauvvat.
Læimeld, adv. (læibme) af ben —
at ber findes Veiler eller fmaa Sprett
avjo læ læimeld, Gagen har Spratt:
Læimetuttet, v. fact. (læibme) bortffaffe eller
bortflibe Veiler af Jern el. Staal.
Læimetæbme, -tæme, adj. vedf. -
(læibme) fom ei har Veiler, veilefri.
Læk, 2 et 3 pers. verb. læt.
Lækastak, -staga, s. (lækastet) pre é
qua. quid claudi vel aperiri potest, Kl
molte.
Lækaståstet, v. dem. (lækastet) aabne [ibt
en entelt Ling.
Lækastatte, adj. (lækastet) fom fan aabne,
aabnelig.
Lækastet, v. a. aperire, evolvere, flaa op,
aabne (en enfelt Zing el. én Gang in
lagvisliggende, f. Gtj. Blade i en Bog; jfr
lækkot, ravastet, govkkit); lækast ge
em Bogen! lækest njalmad! aabn
en!
Lækima 1. lækisma, s. Sv. arbores humi-
les et repentes, quae in alpibus erescuni,
ut betula nana, fmaa og frybenbe Sui
veliter I" Høifjeldene, f. Og Kjærringriå.
Lakka 1. låkka, partic. suff. paulo, lit;
davve- lore fidt længer mob Nord.
Lækkai, adj. vebf. lækkas, (lække) fulb af
Dale, balet.
Lækkaset, v. transl. aperiri, aabne fig, gaa
op af fig felv; de oini son almid lække
sam, Marc. 1, 10.
Lække. 411 Læ.
Lække, læge, s. vallis, Dal; vari legi SBryitfmotfe med gomme; raddelæppe, Bryft:
mielde, over Bjerg og Dal. [mette; eine $aandblab (=1loappo).
Lækket, v. auxil. (dial.) — let. Lappet, |. sleppet, v. n. Sv. congelare,
Lækkolet, « i subit. (leekkot) i Haſt aabne.
Lækkot, lækom, v. a. aperire, recludere,
aabne, flaa op, luffe op (jfr. lækastet).
Lækotatte, adj. (lækkot) fom faber fig aabne,
lufte op, flaa op.
Lækotet, v. fact. (leekkot) 1) labe aabne,
flaa op, lukke op. 2) lade fig aabne eller
funne aabnes etc.
Lækotægje, adj. = lækotatte.
kso, lævso, s. 1) pensum, Seti. 2)
libum, Gladbrød. å
Læksos, s. — lævsos.
Lzk3a, lævåa, s. palus ulvosa, vallis, ftor
Synfentyr, Dal.
Læktek, s. Sv. foramina sive meatus. sub-
terranei, quos sibi facit castor, Gange
under Jorden, fom Bæveren graver, Bærerhus.
9 S. Sv. cruor animalium, Blod af
Kreatur (jfr. male).
Læmi, n. prop. loc. Andersby i Baranger.
Læmi-lappok, n. prop. loc. Lille Babzø.
Læmkos, adj. Sv. lenis, mitis, blid.
Lamié, s. — lekàa.
'Lænasmanne, 5. (dial ) = lænsmanne.
danet, v. n. Sv. tarde incedere, gaa
fagte, fare langfomt i Bei.
Lændet, v. n. = lændanet.
Længagattet, v. fact. (læn33e) bringe til at
faa el. gjøre, at man faar fprigende, langt
n Binanben flaaende Horn.
Længaget, v. transl. (lænz3e) faa fprigende,
langt fra hinanden ſtaaende Horn.
Længge, dw å cornua, longo intervallo di-
stantia et, En, fom har fprigende, langt
fra hinanden flaaenbe Horn.
Længot, adv. (lensse) ſprigende, langt fra
hinanden ftaaenbe; oarvek lek lænzot
8addam, $ornene ere vokjede fprigende.
, læng3ajim, v. habit.
desidere, fibbe eller ligge bovent, trægt (ifær
om bone Kvinder).
Længetet, v. n. (ænggat) flænge el. kaſte
fig bovent, trægt ned.
Lænjes, adj. Sv. horrisonus, brufende.
Lænska, s. (dial) = læpgapper.
Lænsmanne, 8. vici magister, Lensmand.
Længa, s. (dial.) — lairre.
Læp-gapper, s. mulieribus Lapponum usi-
tata, Pr Md Fruentimmerhue.
Læppadak, -daga, s. Pleuronectes hippo-
plan Helleflyndre, dog ei af be frørfte.
Leppe-pede 8. Sv. tugurium ad dimidiam
tantum parlem lectum, casa vilior, ew
halvtætt eller usſel Hytte.
Læppe, læpe, s. pectorale, Klaf, Smeætte,
A fammen, yíte8 (om Melk), læres (om
b).
Lappetet, v. fact. Sv. (leppet) bringe til
at [gbe fammen, til at yftea.
Læppo, laevo, 5. quies, requies, Ro, $vile;
i 0830 lævo gosagen, åre faar ille Ro
nogetíteb8 (jfr. ma&8o).
Læppogas, adj. (leppo) manswetus, mitis,
blid, mild, rolig. -gasvuotta, s. id.
Lærsso, lærso, 8. (dial.) = luobal.
Lærkkamasast, lærkkamassi, adv. in tali
situ, ut facile diffringi possit, i faaban
Stilling, at Tingen let fan brekkes (f. Gf.
en tynd Gjenftand, ber fun hviler paa to
SBuntter).
Laeska, 8. vidua, viduus, Ente, Gnfemanb.
Læska-baikke, $. Enkefæde.
Læska-boadnja, s. Gnfemanb.
Læska-dille, s. Gnteftanb.
Læskalaå, -laga, s. et adj. — leeska!
Læskaluvvat, luvam, v. subj. (lesket, låskit)
madescere, blive vaab.
Læska-nisson, s. Gnfefvinbe.
Læska-olmai, s. Entemand.
Læska-olmuå, s. Cnle, Gnfemanb.
Læskestet, v. dem. (lesket, låskit) trænge
lidt igjennem, væde lidt.
æsketallat, -talam, v. neutr. pass. (lesket,
låskit) madefieri, blive vaad, gjennemblød
af Bæbde (jfr. luvvat). j
Læsme, s. artritis, Gigt.
Læsto, s. forma,
Komaglæft.
t, læm, v. auxil. esse, være, findes, be
finde fig; lekus moft le! bet være fom bet
vil, hvorom alting er; lekue nuft! ja nok!
læ be son! ja naturligvis! mi dast læ
dudnji? hvad fommer bet big ved? legjim
boattet, mutto im lem deervas, jeg vilbe
være fommen, men jeg var ilfe frift; 1e23a
buoecamen, go i boade, tør hænde han er
fyg, fiben han ei fommer; lifeik nuft buörre
ja vækjetifeik muo! vær faa [nil at bjælpe
mig! læi galle mattet, go læi dattot, han
havde not funnet, naar han havde villet;
legjim dallet, go bottik, jeg ſtulde til at
ffrive, ba bu fom; lemgo addet? ffal jeg
give? æi sist sat læk ollo bæivek ællet,
be have ite mange Dage igjen at leve; must
læ, jeg har; golm oase læk girjest, Bogen
har 3 Dele; hædest ja vadost lt, være
i Nød og Fare; moft læ dat a88e? hvor
ledes forholder ben Gag fig? guóvte ilme
gaskast læt, foæve mellem Himmel og Jord;
hærgek uvsa oudast læk, Kjørerenene holde
for Døren; galle mon dam legjim (2:
; Kæft; gamalæsto,
Leetet. 412
vuörddemen), atte nuft dat 8adda, aa ja
jeg ventede nof, jeg vidfte nof, at bet vilde
gaa faalebes; galle mon dam legjim! bet
vidfte jeg for! dobbe lekus el. dobbe
le23a! jeg bryber mig iffe berom!
Latet 1. lædet 1. lækket, v. aux. = leet.
Lætkelet, v. a. Sv. demiltere, flippe ned.
Lætket, v. a. Sv. — latket.
Lætketet, v. n. Sv. densari, tyfne, gaa
fammen.
Lætte, s. R. = latte.
Lættot, v. n. Sv. — leitot.
Læcaidet, v. n. — jucaidet.
Læcetet, v. n. — længetet.
Læccat, læcam, v. n. — juceat.
Læccat, læccam, læccajim, v. habit. — |.
læn33at.
Lætek, s. Sv. vor indignantis et exclama-
toria; die li lætek! o! infortunium ! bet
var flemt!
Lævdnaset, v. n. irrumpere in navem (de
aqua) gaa over Kanten, flaa ind (om Sø:
gang); &acce lævdnasi vadnasi, Bandet
fog ion i Baaden (jfr. albmot).
vdnelet, v. subit. (levdnet) i $aft fylte,
hælde i.
Lævdnet, lævnam, v. a. infundere, hælde,
fylde i, øfe i (fær gjennem trang 9labning,
ift. gosivvot); mielke gaggai lævdnet,
hælde Meælt paa en Rage.
Lævdnje, lævnje, s. = lavdnje.
Lærvdnotallat, -talam, v. neutr. pass. (lævd-
net) sive obrui, blive overføget af Sne eller
overffyllet af Band; vanas lævdnotalai (=
dævdotalai), Baaden fyldtes.
Lavet, adv. (lævve) løft, jvagt, vegt; 1.
doallat, doarjot, holde, fløtte løft, fvagt.
Lævgga, lævga, s. vexillum nauticum, lag,
Vimpel, Fane, Fløi; soatte-lævgga, Krigå-
g.
Lævgga-guödde, s. (lævgga) Janebærer.
Lævket, v. n. Sv. — lavkkit.
Lævlagattet, v. fact. (lævlas) tie ub, ub:
vibe, gjøre rummelig.
Mådda.
Lævlaget, v. transl. (Iævlas) tgie fig, ubvibe
fig, blive vid.
Lavlas, lævllas, adj. (fun eneft.) larus,
amplus, vid, rummelig; busak læk levl-
lasak, Bulſerne ere vibe (men lævlle-bussk,
vide Bulfer).
Lævlatet, v. n. = lævlotet.
Lævlestet, v. n. vaporare, bampe.
Lævllai, adj: vedf. -llas, vasius, meget vid.
Lævlla, lævla, s. = lievlla.
Lævlle, lævle, s. laxitas, Bidhed, Rumme:
ligheb; 1. busak, vibe Bukſer.
Lævlotet, v. habi. (lævlle) gaa med vide
Bukſer.
Lævnaået, v. (ard. (levdnet) i Mag hælde,
fylde i
Lævnetatte, adj. (lævdnet) fom fan hældes,
fyldes i.
Lævnetet, v. fact. (lævdnet) 1) labe fylde,
hælde i. 2) funne fylbes i.
Lævotesvuotta, -vuoda, s. (læppo) Uro.
Lævotuttet, v. fact. (lævotuvvat) berøve Ro,
forurolige. .
Lævotuvvat, -tuvam, v. subj. (lævotæbme)
blive foruroliget, ufredes.
Lævotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (læppo)
inquies, urolig, fom ingen Ro Bar paa fig.
Lævsos, læksos, 5. membrana adiposa
stomachi, Sfterhinde el. Fedtlag over Maven.
Lavve, adj. vedf. læves, flexibilis, i$,
infirmis, veg, (vag, bøielig (fun om Ting);
bære lævve, bære lævve læ gona
devgge! for veg, for veg er Kongens Bue!
Lævvevuotta, -vuoda, s. (lævve) Beghed,
Cvagbeb, Bjielighed.
Laevvodet, v. fact. (lævvot) gjøre veg, (vag,
bøielig.
Lævvolet, v. dem. (lævvot) blive libt veg,
vegere, fvag, bøielig. '
vvot, lævom, v. n. (lævve) mollem, flezi-
bilem fieri, blive veg, fvag, bøielig.
Löps, s. (dial.) — lepsos.
Lösket, v. a. verberare, flaa.
M.
M. suff. 1 pers. singl. meus, mea, meum, | Mabe 1. ma, adv. Sv.
Madahet, v. a. (dial,
Madar, maddar, s. Galium boreale, L.
min, mit.
Mà, s. lerra, and.
Mab, Inf. pron. mi, Sv. quid, quod, hvab,
bet fom. ;
Mabadnijaå, -ja$a, s. merces pro terra in
corpus mortui injecta, Betaling for Jord:
paataſtelſe.
mai.
njæiddet.
UN
Sfatveurt, Maare el. Maure; maddarin læ
baidnum, bet er farvet med Farveurt.
Mådda, maddaga, s. stirps, caudex arboris,
radiz montis, Stamme, ben nederfte Del
af Se, Rob, Renhorn, oben af et Bjerg
Madda.
(ifr. ruota); akào orro juo muora mad-
dagest, Øffen ligger allerede ved Roben af
Street; im bælje maddagest savkalam, jeg
hviſter ilfe i Ørene: visakgo bællje mad-
dagi oa3306? vil bu have én paa Øret?
bagje-madda, 1) (bagje, Smebje) ben
nederfte Del af Renens Horn nærmeft
Stallen. 2) ben øverfte Del ovenfor ales
gaccemak.
Madda-badne, s. dens molaris, Jætfel.
Madda-girje, s. Stamtavle.
Maddala8, -la3a, adj. (mådda) fom er langt
eller lenger nede ved Stoben.
Maddanet, v. n. (madde) magis in meri-
diem converti, blive fydligere, gaaa mere
— paa Syd (om Vinden). -nåstet, v.
Maiden, 8. stirps, origo, (fær i Sammen⸗
fætninger), Stamme, Herlomſt.
Maddar-agja, s. proavus, Pibeober, Stam
faber.
Maddar-akko, s. proavia, Olbemober.
Maddar-aéée, s. avus, Bedſtefader.
Maddas, adv. (madde) ind ab Landet, imod
Syd.
Maddat 1. maddét, v. n. rei se immiscere,
aggredi (imprimis de rebus periculosis),
give fig i Kaft med (ifær om noget vovfomi),
åddataddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (madda) ofte robbugge eller hugge. af
ved Roden.
Måddatåstet, v. dem. (måddatet) robhugge
å Haſt, et ntelt Ate.
Måddatatte, adj. (madda) fom laber fig hugge
af nede ved Roden, fom lader fig rodhugge.
Maddatattet, v. fact. (mådda) 1) labe rob:
hugge. 2) funne robbugges.
Måddatet, v. a. (madda) detruncare, exci-
dere, hugge af nede ved Roden, rodhugge.
Madde, s. pars intima lerrae continentis,
meridies, ben inbetjte Del af Vaftlandet,
Syd, Sønben; madde-biegga, Judlanda-
vind, Søndenvind.
Maddedattet, v. fact. (madde) bringe til at
gaa mere om paa Syd.
Maddedet, v. ». (madde) magis in meri-
diem se converlere, vende fig mere paa
Syd, gaa mere om paa Syd (om Vinden).
-düstet, v. dem. td.
Maddek, adj. Sv. (maddet) non rogatus,
ubebet, uanmobet.
Maddelaå, -laga, adj. (madde) fom ligger
foblig, fydligere, pais inbe i Landet; su
sida.le uccanas maddelagast, hans Bo:
ui ligger lidt fybligere.
Maddeli 1. dele, adv. (madde) længer
inb i Landet, lenger mob Syd.
Maddelist, praep. (madde) længer inbe i Lan⸗
bet, peat po enb.
413
Made.
Maddelækka |. -låkka, adv. (madde) (ibt
lenger inb i Landet, libt længer mob Syd.
Madder, s. Sv. = maddar,
Madder-akka, s. olim dea ' gravidis opitu-
lans, lappiſt Gubinde, ber tog fig of be
Frugtfommelige.
Maddet, v. a. Sv. rogare, pelere, begjære.
Maddo, adv. valde, admodum, meget (— hui).
Maddo, mado, s. origo, genus, Oprinbelje,
Herkomſt, Glægt; maggar madost son læ?
af hvad Hertomft, Slægt er han? alla ma-
dost, af bgi Byrd.
ådo-namma, 3 $. Gtammenavn.
Madeles, Nr laid idoneus, tjenlig, pasfende.
Mádés, ma dasan, adj. (dial, J levie, fpag,
mag (om Bind).
Madhartet, v. a. Sv. — maddet.
Madhas, adj. Sv. ope destitutus, bjælpeløs.
Madhatallet, -talab, v. m. Sv. (madhet)
fomme i Trængfel, Knibe.
Madhem, s. Sv. augustiae, Trængsmaal.
Madhet, v. a. Sv. in angustum. inducere,
LP i Trengſel, Knibe.
Madhot, v. n. Sv. — madhatallet.
Madi |. madia, s. — madigja.
Mådidet, v. ». (mádes) blive fpag, mag (om
Bind).
Madigja, -ija, s. publica via, Alfarvei, Lande»
vei; madi el. madija alde gavnadeimek,
vi traf Binanben paa Randeveien.
Madild 1. madeld 1. madelt, adv. (madde)
xt det indre af — ſondenfra.
Mádjeg, s. — maje
Madola8, -laga, (maddo) fom er af
denne eller hin FON
Madt 1. mat, s. R. — måtto.
Madaà, «Gata, 8. dem. (matte) Bas, Maade;
i læk mange madas, bet er iffe til nogen
Ting, nogen Hjælp; bivdam dam madas,
[A birggim, jeg fiffer netop faavibt, at jeg
jerger mig.
Monts made, s. nota, qua locus pis
ciur, Fiſtemed, Merke, TM
Mex finder ben rette Fiftegrund, Fiſteplads.
Maddit, v. a. describere, aptare, ridſe med
Strilmot, afpasfe, pasfe fammen; okti mad-
dit = lavggat.
Made, s. (matte) modus, gradus, Maade,
Pas; dam made jierbme, dam made go
matam arvvedet, faa megen Jorftand, jaa:
vidt at jeg fan forftaa; dam made go
ælam bæive bæivest, faavidt jeg lever fra
Dag til Dag; ovta made stuores, lige ftot;
nubbe, guöfte dam made, en Gang, to
Gange a faa meget.
Made-dade, adv. quo, jobe8; made jallab
dade jalob, jo taabeligere, bes brijtigere.
Mademielde-dademielde, adv. ita-ut, fom,
efterfom — faa; mademielde dalkke, dade-
Mådé.
mielde biktasak,. fom Beiret er, faa Ie:
berne; mademielde go celkkujuvvu, efter
hvad ber figes.
Madér, s. (dial.) — madar.
Mådo, 5. (måtto) gradus, modus, Pas, Maade
= made.
Mådohisvuotta,
Umulighed.
Mådohæbme, -haeme, adj. vebf. -his, (måttö)
qui (quae, quod) effici non potest, umulig;
madohæbme dat læ, bet er umuligt.
Mådoiduttet, v. fact. (måtto) forfyne meb,
bringe til at faa mange Drm, Mart.
Mådoiduvvat, -duvam, v. subj. (måtto) faa
Mart, Orm i SRengbe.
— -laga, adj. (måttö) maadelig, pas⸗
elig
Mådoå, -dota, s. dem. (måtto) en liben
Mart, Orm.
Mådotuttet, v. fact. (merosebme) berøve,
ftaffe af meb Drm, Mark.
Mådotuvvat, -tuvam, v.
berøves, blive fri for Mar
Mådotæbme, adj. = mådohæbme.
Mådotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (måtto)
fom er fri for, uden Mart, Orm.
Mafset, v. a. = makset.
Mafso, s. — makso.
Magga, n. prop. mulieris, lappiſt Kvindenavn.
Maggar, adj. interr. qualis, hvordan, hvad
Clag8? maggar olmai son læ? hvad Slags
Mand er han? maggar gilvvagak, daggar
8addok, fom Gæden, faa Jrugterne; mag-
garen jetas adna, daggaren olbmuk su
adnek, fom ban opfører fig, faa behandle
Folk ham; voi —A mielde mon vuöl-
gam! af med bvillen (flem) jeg reifer! jos
maggar vades sadne, ihvor vanſteligt et
Drb; jos de maggar buórre lifei, ihvor
gobt bet end funde være.
Maggaraå, -raga, adj. inierr. — maggar,
men bruges fun eneftaaende; maggara8 son
læ? hvordan er han?
Maggardaddat, v. cont. — moggerdaddat.
Maggarge, adv. omnino, plane (solum cum
megatione), aldeles (fun i Forening med
Nægtelfe); i maggarge, aldeles iffe, iffe i
minbfte Maade; biegga i gæppan, i mag-
garge, Binden fagtner aldeles ite,
Maggarikkenes 1. -nessi, adj. qualiscunque,
hvordanfombhelft.
Maggarlagas, -lagaéa, adj. hvordan beftaffen,
af hvad Beftaffenhed.
Maggaruååat |. -eruååat, -ruSam, v. m.
(dial. = mallagussat, være hoiſt urolig,
fafte fig bib og bib (om Syge).
Maggarvuotta, -vuoda, s. (maggar) natura,
indoles, Beftaffenhed.
-vuoda, s. (mådohæbme)
e (må (mådotæbme)
414
Maige.
Maggaå, -&a, nom. propr. dem. (magga) lille
Magga, fjære Magga.
Maggér, adj. (dial.) — maggar.
Maggodet, v. n. morosum esse, være muggen,
harmfuld, gaa med utilfreds Sind.
Magjegaå, -ga3a, s. dem. (majeg) liben Save.
Ma-godde, s. (urba hominum, %olteftare;
girkko-magodde, Sirfealmue.
Maga, 3. fe màkka.
Magastallat, -stalam, v. imit. (måkka) falbe
hinanden Svoger.
Magaå, s. dem. (måkka) 1) liben, fjær Svoger.
2) indbyrdes Svogre; magatak moai ledne,
vi ere Cvogre (jfr. qu.
Mahataddad, v. n. R. lud i, blive narret.
Mahdolas, -la3a, adj. fieri potest, mulig;
go mahdolaà Bm; berfom bet var muligt
Mahola3, -la3a, adj. — mahdole&.
Maht, ado. H. — moft.
Mahted, v. n. R. = mattat.
Mahcled, v. n. R. — maccat.
Mai, adv. quidem, quaeso, vel, viftnof, bog;
galle don mai sidak, mutto ik 0230, bu
vil nof, men bu faar iffe Lov; asta mai
su orrot rafhest, go i daga monnoidi
maidege! lad ham bog være i Fred, ba
han iffe gjør o8 noget!
Mai 1. maja, s. Sv. distantia. longior, majus
intervallum, lang Afſtand.
Maid 1. mait, Inf. of mi.
Maida 1. maidai, maid, maita, conj. eliam,
quogue, ogfaa, tilmed; i son læk du&e
fal dabbes mutto maidai buörre, hun er
iffe blot vaffer, men ogfaa god.
Maidda', forfortet for org dajak? hvad
figer bu?
Maiddon, s. funiculus, qui cinguli fibulam
permeat, Stemmen, der gaar igjennem Bælte-
fpænden.
Maidhne, s. = møeidne.
Maidne, maine, s. mendum, vitium, Feil, Lyde,
Men, flem Sygdom (jfr. vikke, ægger).
Maidno, maino, s. laus, Bris, Ros (jfr. rabme,
maidnom).
Maidnoladdat, -ladam, v. fr. (maidnot) nogle
Gange, af og til rofe lidt.
Maidnolet, v. dem. (maidnot) rofe lidt. -låstet,
dem. id.
v. . id.
Maidnot, mainom, v. a. laudare, celebrare,
Tove, prife, berømme (jfr. ramedet); oabme-
ættek ramedegje ja maidnu ibmela,
uc. 2, 20; maidnujuvvum lekus ibmel!
lovet være Gub! son mainoi dam dalk-
kasa, han rofte ben Medicin.
Maidnom, s. verb. (maidnot) 20v, Pris.
Maidnomættos |. -mættom, adj. ' (maidnot)
uprisværdig. -mættomvuotta, s. id.
Maigestet, v. a. (dial.) frembringe Bæmmelje
— malttadet).
Maige.
v. n. (dial.) = Sv. maiketet, faa
— (af fed Mad).
Maigje, s. (dial) — maike.
Maigjetet, v. a. — maikatet.
Maikates, s. Sv. sponsio matrimonii, Tro-
lovning.
Maikatet, v. a. Sv. — kihlatet.
Maike, &. Sv. — kihle.
Maiked, v. a. R. 1) perdere, forbærve. 2)
perire, omfomme; piest minüit, maikjesku-
dim, Matth. 8, 25.
Maiketet 1. maigetet, v. n. Sv. nauseare,
væmmes, føle Kvalme (— moiddodet).
Maikok, adj. Sv. nauseam excitans, vemme:
fig, mobbybelig.
mailme, s. mundus, orbis terra-
rum, Verden, ben fynlige SBerben, Naturen;
son Gajeti sudnji buok mailme valdde-
goddid, Matth. 4, 10; mailme algo rajest,
fra Verdens Begyndelfe; dam mailme ma-
nak, benne Verdens Børn; mailbme i mate
din vasotet, Joh. 7, 7; giddag, go mailbme
odasmuvvagoatta ja ruodnadisgoatta, om
Vaaren, naar Naturen begynder at fornyes
og grønnes.
Mailbme-appe, s. Berbenshavet.
Mailbme-dapatus, s. Berbensbegivenhed.
Mailbme-historia, s. Verbensbiftorie.
Mailbme-oasse, s. Berdensdel.
Mailhai, adj. vebf. -has 1. hajés, (mailhe)
fom bar megen Gaft el. Save, faftfulb (om
Fræer).
Mailhaiduttet, v. fact. (mailhe) — mailhodet.
Mailhaiduvvat, -duvam, v. subj. (mailhe) faa
Saft, blive foftfulb.
. (mailhe) Gaft-
Mailhaivuotta, -vuoda, s
fuldhed.
Mailhe, s. succus arborum, Saft, Save i
Seer; m. mi giddag golgga, Saft, fom
flyber om VBaaren.
Mailhetesvuotta, -vuoda, s. (mailhe) Saft⸗
Løshe!
diktet. v. fact. (mailhe) betgoe Saften,
Saven.
Mailhetuvvat, -tuvam, v. subj. (mailhe) be
tgoe8, mifte Saften, Saven.
etæbme, -tæme, adj. vedf.
(mailhe) faftløs, faveløs.
v. n. (mailhe) fmage af Saft el.
Save (af Lræer).
odet, v. a. (mailhe) sucosum facere,
gjøre faftfulb, faverig; liegga dalkke læ
mailhodam muoraid, bet milbe Beir har
gjort Træerne faftfulbe.
Mailhot, * Ne (mailhe) blive faftfulb, faa
Saft el.
Maille, Gr 8. scobs delimata, Filſpon,
Filftøv.
Mailmalagat, adv. (mailbme) verbåligt.
-tes,
415 Mai.
Mailmalas, -laja, adj. (mailbme) munda-
nus, verdslig; m. eisevaldde, ben verbalige
Øvrighed.
Mailmalaåvuotta,
Verdslighed.
Maina, main, Com. oj
Mainag, adj. faøldøar | — us.) celeber,
berømt (— mainolmas).
Mainagas, adj. (min. us.) — mainag; mai-
nagas buörre hærgge, en ubmartet Rjøre-
ren.
Mainas, maidnasa, s. fabula, Gortælling,
Sagn (jfr. euveas); maidnasid muittalet,
fortcelle Sagn, Eventyr.
Mainastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (mainas) ofte fortelle Sagn, Eventyr.
Mainastet, v. a. (mainas) fortelle Sagn.
Mainaset, v. a. omnibus sermonibus usur-
pare, loqui, have i Munden, ofte tale om,
nævne, bruge i Tale; ik 'galga dui&as
. mainaset ibmel nama, bu [fal iffe tage
Guds Navn forfængeligt; davja maina-
Buvvu dat sadne, ofte nævnes bet Ord.
Mainatallet, v. a. Sv. attingere, libare, røre
ved, [mage paa.
Maineteke, Øre Sv. e aidne) lybeløs.
Mainetesvuotta, -vuoda, s. (maidne) Lyde⸗
føshed, Menløshed.
Mainetuttet, v. a. (maidne) gjøre lybeløs,
menlga.
Mainetuvvat, -tuvam, v. subj. (maidne)
blive Iybeløs, menlø8.
Mainetæbme, -tæme, adj. vedf.-tes, (maidne)
integer, sine vitiis, lybelg8, menløs.
Mainodet, v. coni. (maidnot) holde paa at
Love, prife.
Mainok, adj. Sv. laudatus, berømt.
Mainokættai, 1) car. verb. (maidnot) uben
at prife. 2) adj. vedf. -kættes, uprifet.
Mainoles, adj. Sv. gloriosus, laudabilis,
førybende, berømmelig.
Mainolmas, adj. så) berømmelig, navn:
funbig. -set, adv.
Mainolmasvuotta, — 5. (mainolmas)
celebritas, Berømmelfe, Navnfundighed.
Mainos, adj. Sv. laudabilis, berømmelig.
Mainotatte, adj. (maidnot) prifelig, berømme:
-vuoda, s. (mailmalas)
lig.
Mainotet, v. fact. (maidnot) 1) labe love,
prije. 2) labe fig prije, funne prije8, være
værd at prife.
Mainotægje, subst. et adj. — mainotatte.
Mairre, maire, s. ingluvies, Sraafe.
Maisaö, -saéa, s. dem. Sv. (maissa) liben
Byrde.
Maisotet, v. a. Sv. (maissa) onus suscipere,
tage Byrde paa Ryggen.
Maissa, s. Sv. onus, Byrde.
Maist, pron. — meist.
Maista. 416
Maistalas, adj. (maistet) fom gjerne vil
fmage paa alle Ving. -vuotta, s. id.
Maistaåakkés, -Sakkas, adj. (maistet) =
maistalas. -Sakkésvuotta, s. — maista-
: lasvuotta.
Maistaset, v. tard. (maistet) i Mag [mage paa.
Maistestet, v. dem. (maistet) (mage lidt paa.
Maistet, v. a. gustare, (mage paa; go ou-
dasttuo330 maisti dace, Joh. 2, 9. (jfr.
muosatet, fom ogfaa bruges i overført Be-
tybning).
Maistetatte, adj. (maistet) fom laber fig
fmage paa, fom fan [mage8 paa.
Maistetet, v. fact. 1) lobe [mage paa. 2)
funne ſmages paa.
Maisto, s. gustus, €mag (jfr. muosse).
Maistojakkés, -jakkas, adj. (maistot) fom
giver ftært Cmag, fom let fjenbe8 paa
Smagen. -jakkésvuotta, s. id.
Maistot, maistom, maistojim, v. n. sapere,
fmage, have Smag (— njaddet). ;
Maistotesvuotta, -vuoda, s. (maistotæbme)
inertia, Smagløshed, Mangel paa Smag.
Maistotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (mai-
sto) iners, fmagløs, fom ingen Smag har.
Mait, pron., fe mi.
Maitalas, s. ferrum acutum in quo alterum
ferrum. absciditur, bet flarpe Jern, hvorpaa
andet Jern lægges, fom flal afhugges.
Maicas, adj. vedf. maicca, tepidus, mollis,
lind, mild, lunfen; maieasabbus læ b'egga
odne, Vinden er libt milbere idag; maicea
mielkke, lunfen Moelt (lidt varmere end
loikas).
Maicasvuotta, -vuoda, s. (maicas) Linbheb,
Mildhed; dal læ aimost stuora m. mu et
ber ftor Mildhed, Linde i Luften.
Maicidaddat, -dadam, v. n. (maicas) føles
fidt lunken.
Maicidet, v. ». (maicas) lepidum esse sensu,
p Det kjendes [unfen. -dåstet, v.
Maiccadallalet, v. subit. (maiccadet) cito sol-
vere, liquefacere, i Haſt optø (flere Ting).
Maicca: t 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. coni. (maiceadet) holde paa at optø
(flere Ting).
Maiccadámus, -debmuàa, s. (maiccadet)
noget at optø, noget, fom flal optøes.
Maiccadåstet, v. dem. (maiccadet) optø libt.
Maiccadatte, adj. (maiccadet) fom fan op:
tses, optøelig.
Maiccadattet, v. fact. (maiceadet) 1) labe
opté. 2) funne optøes.
Maiccadet, v. fact. (maiccat) liquefacere,
solvere, i Mag optø, bringe til at tine,
fmelte.
Maiccalet, v. subil. (maiccat) i $aft tine,
ige8 op. i :
Makse.
Maiccanattet, v. faci. (maiccat) bringe fil
at tine, optøe8.
Maiccanet, v. ». = maiccat. -nåstet, v.
dem. id.
Maiccat, maicam, v. w. regelari, glacie
solvi, tine, flybe 38 fra fig (om Fit og
Kjød etc.), optøes.
Maicce, s. verb. (maiceat) fun i Gammen
fætninger; maiece-dalkke, ZTøveir, mildt
Veir.
Maiccestet, v. subit. (maiceit) i Haſt optø
(en enfelt Ting).
Maiccit, v. a. regelare, optø (en entelt Ting,
jfr. maiccadet).
Maiccitet, v. fact. (maiccit) labe optg.
Maivve, s. Sv. bubo, Ugle.
Majales, adj. Sv. — lemok.
Majeb, majemus, adj. R. — mamneb ete.
Majeg, magjega, s. castor, Bæver.
Majestæta, s. Majeftæt.
Majestætala3, -laga, adj. majeftætifl.
Majilmme, -jilme, s. = mailbme.
Mak, Nom. plur. pron. mi.
Makan, s. farandus mas sex annorum, en
6:aarig Okſeren.
Makka |. makkaå, adv. vere, same, egentlig,
å Virlelighed, nemlig, kuns (om et tænkt Til
fælde); i læk makka riekta, bet er egent
lig iffe rigtigt; jogo don makkas lek
nuft hægjo, go logak? mon bu virkelig
er faa usfel, fom bu figer? mon, gutte
makka galgasim let goatte-ised, jeg, fom
egentlig ffulde være Husbonde; gædtaledno
makkaa dal vuölgget! lab o8 kuns for
føge at reife!
Måkka, maga, s. affinis, Cvoger, Hufirus
Broder eller Søfter8 Mand (jfr. spile).
Måkkavuotta, -vuoda, s. Gvogerffab.
Måkkasassa, -sasa, s. (màkka) tilfommenbe
GSvoger.
Makkje, s. (dial. = mokke.
Makko, adv. inferr. Sv. num, an, mon.
Mako, mago, s. — maisto.
Makotallet, -talam, v. n. Sv. pares esse,
være ligebanne.
MaksamusS, -muåa, s. (makset) noget, fom
ſtal betales, Afgift, Godtgjsrelſe, Paalæg,
ndftud.
Makset |. mafset, mavsam, v. a. rependere,
compensare, wlscisci, valere, betale, gjen:
gjelbe, hevne, kofte, gjelbe, betyde; allet
mavse gæsagen baha bahain, Rom, 12,
17; i mavse golatusaid, bet lønner fig
ie, beffer iffe Ubgifterne; babast lakai
son le makeam.mu vaivestam, han har
ilbe gjengjældt mig for min Møie; maksem
gulla munji, mon datom makset, Rom.
12, 19; makset jetas gænge ala, hevne
fig paa nogen; maksago maidegen? fofter
Makse.
bet noget? ollogo maksa? hvormeget fofter
bet? i dat mavse maidegen, bet fofter
iffe noget; maksus dat, maid mavsià, bet
fofte, hvad fofte vil; su sadne ollo maksa,
hans Ord gjelber meget; maid det sadne
maksa? hvad betyber bet Orb?
8. pers. (makset) Betaler, Hævner
(bedre: mavsatægje
gje).
"a adj. vebf. -lis, (makset) betybnings-
wåkscm, 8. verb. (makset) Betaling, Hevn;
i lek maksemest rudai guim, bet fan ilfe
betales meb Penge; maksem gulla munji,
evnen tilhører mig.
Maksem-bæivve, s. Betalingsdag, Forfalds⸗
bag, Hevnsdag.
Maksemættos l|. -mættom, adj. (makset)
fom ei fan betales, umulig at betale.
kso, mavso, s. (makset) Betaling, Gjen-
gjeld, Hevn, Betydning; addet su hægas
lonastus-makson ædnagi oudast, Marc.
10, 45; mavso bivddet gænge ala, føge
Hevn over nogen; mangaslai gielak læk
mailmest, mutto i læk oktage dain alma
mavsos taga, 1 Gor. 14, 10.
gervuotta, -vuoda, s. (makso)
Hevngjærrighed.
Makso-hanesvuotta, -vuoda, s. = makso-
angervuotta.
Maká, adj. R. dulcis, fød.
Mål, s. Sv. securis, imprimis, quae minus
est acula neque satis magna, en liben og
fløv Øke.
Malag, mállaga, s. (dial.
Malag, nom. propr. loc.
Malag-batta, nom. propr. loc.
botten i Malangen.
Malastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. cont. (malestet) 1) holbe paa at foge Mad,
at lave til Maaltid. 2) holde Maaltid.
Malaå, -laéa, s. dem. (malle) en liben Por
tion See 3
Mapas: malma, s. — malma.
Malddo, maldo, s. ferrum, Jern; malddo
uóvte brellai ja stalle gaski, Jern paa
Vise Ciber og Staal i Midten.
le, s. Sv. cruor, Blod (af Dyr).
pp mallas, s. cocta cibaria calida, quan-
ium una vice coqui solet, togt, varm Mad,
fogning (: faa meget fom paa én Gang
laves til), Maaltid, Nadver; mallasid ra-
kadet, lave Mad, Maaltid ijtanb ; son bovdi
su borrat gaskabæive mallasid jecaines,
han inbbgb ham til at [pije Midbag med
fig; mallasi ouddal ja om lokkat, at
Tæfe til og fra Borb; mu mallasin si læk,
de gaa tilborb8 hos mig; basse mallasak
1. hærra mallasak 1. hærra ækkedes mal-
lasak, ben hellige Nadvere.
mensura, Maal.
alangen.
Nordfjord:
417
Malli.
Malestakkés, -stakkas, adj. (malestet) fom
gjerne foger, fom wel ofte vil loge Mad.
-stakkésvuotta, s. id.
Maleståmuö, je 5. (malestet) noget
at foge, noget fom fan Toge8, Laveg til Mad.
Maleståstet, v. dem. (malestet) libt, fom
fnareft foge, lave Mad, fpife.
Malestatte, adj. (malestet) faa beſtaffent, at
man fan loge, lave Mad.
Malestattet, v. fact. (malestet) 1) labe lave
Mad, labe fnge Mad. 2) være muligt at
lave eller foge Mad; i dam baikest male-
statte, her er bet itte muligt at foge Mad.
Malestet, v. a. 1) coquere, cibos et obsonia
decoquere, foge, lave Mad el. —X iftand.
2) comedere, holde Maaltid.
Malestkættai, car. verb. (malestet) uben at
foge, lave Mad.
er ridd 8. pers. (malestet) Madlaver,
Malge 1. malke, adj. Sv. obiritus, procul-
catus, nedtraadt, nebtrampet (om Græsmart
nebtrampet af Ren eller andet Fe).
Malgga, malga, s. — galddo.
Malggot 1. malkkot, malgom, malkom, v.
^. Sv. conculcari, nedtrampes, nebtrabes
(om Græsmarf).
Malijægje, 8. pers. (malit) molitor, Møller.
Malimu$, -muåa, s. (malit) noget at male,
noget fom (fal males.
Malistet, v. dem. (malit) libt, fom ſnareſt
male. -ståstet, v. dem. id.
Malit, v. a. molere, male.
Malitatte, adj. (malit) mulig at male, malelig.
Malitet, v. fact. 1) lade male. 2) funne males.
Malje, s. fibulae imprimis argentosae, quos
ornatus causa vestibus adsuunt Lappo-
nes, Søljer eller Sølvfmykter, fom Lapperne
bruge til Stads paa fine Klæder.
Malkas, adj. = moalkas.
Mallaguååat, -guåam, v. n. prae dolore huc
illuc se jactare, vride fig af Smerte, kafte
fig fra ben ene Side til ben anden.
Mallar, adj. (dial.) — maggar.
Mallas, s. fe males.
Mallasa3, -sa3a, s. dem. (males) liben tog:
ning, libet Maaltid.
Mallaskættai, adj. vedf. -kættes, (males)
^d uben Maaltid, fom ei har ”faaet fogt
Mallatallet, -talab, v. a. Sv. — malastallat.
Malle, male, s. jus sanguineum, haematia,
Blodfuppe (jfr. jukea).
let, v. a. (dial.) — mittedet.
Mallijakkés, -jakkas, adj. (mallit) fom har
ftor FTilbøielighed til at lave Blodſuppe
(= malle-vaibmel, fjær i Blobfuppe).
Mallit, v. a. ie ex sanguine facere, lave
Blodfuppe, foge Suppe med Blod i.
27
Malma.
Malma, s. 1) aes, Malm. 2) lignum firmis-
simum, Al (bet Jndre i Træet).
Malmme, malme, s. (obsol) pollen, figtet
Mel, fint Mel.
Malo, s. Sv. ripa lacus aut fluvii lapidosa,
ftenig Strand.
Malske, s. Sv. perturbatio, confusio, Worben,
Forvirring, Røre.
Malsket, v. a. Sv. miscere, confundere, blande
ifammen, røre ihop.
Maltas, adj. plenus våporum, toolm, fom
har Kvalme.
Maltastallat, -stalam, v. ». (maltas) nau-
seare, føle Kvalme, Bæmmelje (efter Mad).
Maltasvuotta, -vuoda, s. (maltas) Svalme.
Malte, s. Sv. frumentum vel hordeum mace-
Mer e coquitur. cerevisia, plisana,
alt.
Maltes, adj. Sv. balbus, læfpende.
Maltestet, v. n. Sv. (maltes) balbutire, læfpe.
Måltos, adj. Sv. non satis bene valens,
upasfelig.
Måltot, v. n. Sv. aegrotare, være fyg.
Malttadet, v. a. (maltas) nauseam. excitare,
fetaarfage, flaffe Avalme; dat borramus læ
malttadam muo, benne Mad har ftaffet mig
Kvalme.
Mamma, s. mamma, Moder.
Mammon, s. mammonas, Mammon, Benge.
Man, pron. je mi.
Man, adv. 1) quam, hvor? man ollo, allag,
farga? hvor meget, hvor hoi, hvor fnart?
man davja galgam mon andagassi addet
mu vielljasam? hvor ofte (fol jeg tilgive
min Broder? 2) quamvis, hvor; jus de
man buörre lif&i! hvor godt bet end var!
jus de man ædnag! hvor mange end!
mon Guovom, jus de man gukkas mana-
ak, jeg følger, hvor langt bu end gaar.
, adv. R. = go, end.
Mana, adv. tandem, vel, dog, i al Berden;
mi son mana? hvad i al Verden?
Mana, s. R. = mànno.
Mánadet, v. cont. (månnat) gaa i Mag, gaa
- fmaat, holde paa at gaa.
Manaiduttet, v. fact. (manna) forfyne med
Børn, flaffe Børn.
Månaiduvvat, -duvam, v. subj. (månna) fot:
fynes meb, faa Børn.
Månak, adj. Sv. (månna) de bestiis dicitur,
imprimis de wrsis, quibus sunt catuli,
fom har Unger (iler om Bjørnen).
Månalaö, -laga, adj. (mönna) barnlig. -las-
vuotta, s. Barnlighed.
Manas, s. (min. us.) ancilla, Tjeneftepige.
Månastallat, -stalam, v. imif. (münna) lege
meb Dukker, bruge Dukker.
Månastatte, adj. (manastallet) barnslig, barn-
agtig.
418
Mani.
Månastattet, v. mit. (månna) pueriliter se
gerere, opføre fig, vije fig, gjøre noget fom
et Barn.
Månastovvet, v. ». Sv. (månna) r: E
scere, blive barnagtig, begynde at gaa i
SBarnbommen.
Màna$, -éa, s. dem. (månna) libet, fjert
Barn; manadidam! f8grnlille!
Månaået, v. aestim. (mànna) anje, holde,
erflære for Barn; månasam su, jeg anfer
ham for et Barn.
Månatak, -taga, s. (mánnat) (ransilus, fauces,
Straak, Gjennemgang, Pas.
Månatatte, adj. (månnat) pa8jabel, farbar;
gorà3e, mi i læk mánatatte, en $08, fom
ife er farbar; máünatatte dalkke, Wir,
fom man fan reife i.
Månatesvuotta, -vuoda, s. (månna) Barn:
Løshed.
Månatet, v. fact. (månnat) 1) lade fare; go
golma bæive mu lutte læi orrom, de
mon su mánatim, ba han havde været
hos mig i 3 Dage, lob jeg ham fare. 2)
mifte. 3) gjørligt at fare; i daggo månat,
her gaar bet iffe an at fare frem.
Mánatuttet, v. fact. (mànna) berøve Barn,
gjøre barnløs.
Månatuvvat, -tuvam, v. subj. (mànna) be:
roves, mifte Barn, blive barnløs.
Månatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (månna)
1) fom ei er frugtfommelig. 2) barnløs.
Mánatzgje, adj. — månatatte.
Månda, adv. j4 foras, ub, af; rutte sonå
münda, Matth. 5, 29.
Manelme, s. Sv. mundus, universum, Berden.
Manem, mannema, s. renes, Nyre.
Manem-buoidde, 5s. Nyrefebt.
Manem-talbme, s. — manem.
Manen, adv. (Praedic. af mi) 1) quapropter?
hvorfor? 2) quem ad finem? hvortil?
Månetesvuotta, -vuoda, s. (månne) 96g
løshed. ,
Månetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes (månne)
fom ei har 9Gg.
Mangagærdan 1. -gærdasaå, adj. (gærdde)
mangfoldig.
Manga, adj. Sv. = manga.
Mangalagan |. lagaå, ad]. mangeſlags.
Manganet, v. n. Sv. — mannanet.
Mangas, manggasa, s. plures, mangen Cn,
en Mengde.
Mangaslai, adj. mangeflags.
Mangga, manga, adj. multi, mange; mangs
gærde, mange Gange.
Mangi, adv. (dial.) saepe, mange Gange.
Manidakkés, -dakkas, adj. (manidet) !)
tilbøielig til at mane. 2) [om ſynes, at ber
gaar for meget til i Husholdningen.
Mani. 419
t. å. — manidet.
Manja, adv. R. = manas.
Manjus, adv. par ) = manas.
Månna, måna, s. infans, Barn; gæst æi
læk månak, æi si diede, mi måna oudast
minna, be, fom ei have Børn, vide iffe,
hvad ber pM til for et Barn; mönnanes
gulatet, lyſe i Ruld og Rjøn; måna el.
månai vuóstai let, være frugtfommelig.
ken 5. Barnealder.
Manna-gasta, 8. SBatnebaab.
Månna-gastaåæbme, s. id.
Manna-godde, s. Barnemorder, Morderſte.
. Manna-goddem, s: Gofter:, Barnemord.
Mánnai,, adj. vedf. månnas, (månna) rig paa
Børn, barnerig. -nnaivuotta, s. id.
Månnai, adj. vebf. månnas, (månne) rig paa
269, ægrig. -nnaivuotta, s. id.
adj. Sv. 1) qui åter mon fecil,
fom itte jac veift. 2) qui multas. terras
obiit, bererft.
» -lada, adj. —— barnagtig (jfr.
—*5* -laåvuotta, s. id.
Månnalet, v. subi. (månnat) i $aft, fom
fnareft fare, gaa; månnali eibbi ala, han
faldt i Haſt, plubfelig paa fna.
» 1) s. verb. (mánnat) Fart, Gang,
Tog, Forløb; doaivom don læk mánnam
muddost, jeg tror bu fan gaa; dat læ
hærge mànnamest, med ben Byrde fan
Renen gaa (jfr. mánno, jotto, vax30).
2) adj. praeleritus, forgangen.
Månna-nisson, s. (månna) et Jruentimmer,
fom har Barn.
Månna-olmuö, s. (månna) En, fom har Barn.
Månna-riegadattem, s. f (kina) Barnefødfel.
Månna-riegadæbme, e, s. (manna)
Barnefødfel.
Månnat, månam, v. m. ire, abire, praeter-
labi, se conferre ad, fare, brage, færdes,
gaa, forløbe, flride, give fig til, fomme;
mon aigom &uovvot du, gosa don må-
na£ak, Matth. 8, 19. Mána favllai! Luc.
5, 4; nuft månna mailmest, faa gaar bet
i Berdben; euovkas månnat, gaa i Stylker;
mánnam aigge, ben forgangne Tid; mån-
nam jakke, bet forlobne Aar; ouddan mån-
nat, gaa frem, fremad; månnam ustebid
muittet, erinbre be bortgangne Venner;
gæidno mánna joga mietta, Beien gaar
lang8 efter Elven; gænge bællai månnat,
gaa over fil Ens Parti; mánnat gavni sisa,
vuüllai, gaa tiljeng8; manna mánnamen
le goalmad jakkei, Barnet gaar i bet 3bie
Yar; &oakkai mánnat, gaa fammen (om
3i); ruoktod mánnat sanestes, gaa fra
Manni.
fit Ord; barggo i rievtoi eigo månnat,
Arbeidet vil e rigtigt gaa fra $aanbden;
jos guttege nagge : du månnat ovta mila,
Ma 5, 41; måna dærvvan! $Garvel!
son mánai gæinos mielde, gæidnosis, han
drog fin Vei; eibbides, muodoides ala
— falde paa fne, paa fit UAnfigt;
ed mánnat, gaa tilfods; galle dat månai
nji lossaden, go akas massi, bet gif
fam nær, da han miftede fin fone; moerrai
månnat, blive vred; ale måna eierrot! giv
big iffe til at grade; toaskem læ julgidi
mánnam, ber er fommet Kulde i Fødberne;
rippa mánai mielkkai, ber fom Muft i
Melken.
Mánnaten, adv. Sv. pedetentim, ob for Fod,
fagte.
Maànna-éuolbma, s. (månna) førfte Begyn:
belfe til Foſter i Moder Liv (jfr. okke).
Månna-vaivve, -vaive, s. Barnanød, Barfel:
nød; månna-vaivest bæssgt, blive forløft.
Månnavuotta, -vuoda, s. (münna) Barn:
dom; månnavuottam rajest, fra min Barn:
dom af.
Mánne, s. pers. (mánnat) Gn fom gaar;
fada münne pappa, en gjennemreifende
Præft; oudast mánne, Forgjænger, Unfører;
bælevuorro månne, Cn fom har halv 3Bagt.
Manne |. mannes, adv. interr., quam
rem? hvorfor? quem ad finem? hvortil, til
hvad Ende?
Månne 1. monne 1. munne, måne, mone,
mune, s. 1) ovum, 29; månne-garra,
-ruoksadas, -vielgadas, 2Gageffal, Blomme,
$vide. 2) globulus in utroque extremitate
frenorum tarandi, Snap el. Knup paa
begge Ender af Renfælen.
Månnedet, v. cont. (månnit) i Mag famle
29, holde paa at famle 269.
Manneken, Praedic. pron. mike, Sv. =
manenge.
Månnel, pr vebf. -lis, (mánnat) veloz,
levis, perniz, vaff, rap til at fare affted,
let til at faa til at gaa, letvindt.
Månnelvuotta, -vuoda, s. (manna) Raphed,
Slajteb, Letvindthed.
Månnené, s. dem. (månne) R. libet 269.
Mannemaö, adj. (dial) — mannam, fors
gangen, forleden; i ija, forgangen Nat.
Mannemuà, -muja, s. (manem) sevum re-
male, Nyren med Fedtet paa, Nyretalg.
Mannes, adv. = manne.
Mánnés, adj. vedf. månnesis, (mánnat) =
månnel.
Månnit, v. a. (månne) ova avium colligere,
fanfe 269.
Mannit, v. n. emittere, producere, flybe ub
orn, fette Horn (om tenen); go boaco
læ mannim, de dakka son dorvides mielas
27*
Mannje.
mielde, naar 9tenem har begyndt at flyde
$Horn, former ben eg efter eget Tykke.
Mannje, s. = man
Månno, máno, s. angl 1) meatus, tenor,
Gang, Fart, Fræt; oktan el. ovta el. oviag
mánost, i et Trek; im mate oktan månost
bajeld lokket buok osko- artikkalid, jeg
fan iffe oplæfe alle Troesartiklerne ubenad
å et Kjør (jfr. dakka, rakta, råssa). 2) im-
pensa, sumptus, gift.
Månno, måno, s. luna, mensis, Maane,
Maaned; obba el. ladas mànno, fulb Maane;
m. læ oddamen, 8&ddamen, Maanen er i
Ny, å Tiltagende: m. læ nuossamen, of:
tagenbe; eicce vuost godda màno, de
damditi nuossagoatta, en liben Fugl halfer
førft af Maanen, og derfor begynder ben
at aftage; mànno borraluvvu, Maanen
formate.
Mánnod, s. — månno.
Mannodak, -daga, s. dies lunae, Mandag
= vuostarga).
Månnodæppe, s. — mànnoteeppe.
Mánnolak, -laga, s. (mánno) cursus assi-
duus, non interruptus, Kjor, uafbrubt Fær-
ben, "ibelig at være paa Farten; olmuå i
binde gukka gerra mánnolagast, man
NS dte e lenge ub under haard, uafbrudt
månen, 8. Sv. (månnat) iter, spatium, Bei,
Månnosaå, hae adj. em maaneblig.
Månnotæppe, 8. lumen lunae, Maaneftin.
Månnudak, s. = mànnodak.
Månotesvuotta, -vuoda, s. (månno) Lang-
fombed, Træghed til at gaa i Bei, Branghed
til at gaa bent.
Månotæbme, -tzeme, adj. vebf. -tes, (mánno)
langjom, træg til at faa i Bei, vrang til
at ville gaa bent.
. Mant, s. R. — måtto.
Mant, mandå, s. R. terra, Jord.
Mant, mantåg, s. R. — madda.
Mantem 1. minjtem, pron. R. — maggar.
Manu-bajje, s. R. mensis, Maaned (jt.
bagje).
Manadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam, v.
cont. (manedet) olde paa at ”ubfætte, føge
at ubfætte, opfætte, forhale; m. bæivest
ae opfætte fra Dag til Dag
Manadallala3, -la3a, adj. (manedat) fom altid
opfætter eller ubfætter med at gjøre noget.
-vuotta, s. id.
Manas, adv. (manne) 1) retro, tilbage, bagub;
manas guvllui, tilbage; su dille manas
manna el. son manas manna, bet gaar til:
bage meb ham. 2) (om Liden) serius, in po-
sterum, fenere, for Yremtiden; gaskavakko
420
Mane.
rajest manas, fra Onsdag af og fenere;
dastmanas mon manam bakeni lusa (jfr.
dastmannel) Act. 18, 6; aigge læ dastmanss
gar33e, Tiden vil berefter blive trang; dast-
manas oidnusgoatta bæivve, fra nu af (og
fenere hen) begynder Golen at feed; dast
manas æi galga givsedet du, for Fremtiden
Sich be dud plage big.
a8, $. (manne) pars posterior ca-
rinae vel trahae vel ASK Bagdel of
Kjøl å Baad el. Kjærria, Helftytte paa Ko:
mager.
Maneb, adj. compar. fe manna, manne.
Manebarga, s. (manne) dies Martis, anden
Ørtedag, Tirsdag.
Manebuk, 1) adj. compar. plur. (ma n?
be, fom ere bag, fom fomme fenere. 2) s.
plur., secundae, Efterbyrd.
Manedakk:s, -dakkas, adj. (manedet) til
bøielig til at fomme for fent, fom ofte tommer
te Bios fom forfømmer. -dakkésvuotta,
— v. — nede) opfætte, ub:
fætte en liden Stu
Manedattet, v. fact. ER bringe til at
fomme, for fent, gjøre at nogen fommer for
fent; "manedattim su girkost, jeg gjorde,
at han fom for fent i Kirke.
Manedet, v. a. (mane) 1) sero venire, dif.
ferre, protrahere, fomme for fent, bagefter,
iffe naa, forfømme; mon manedim du, im
Bat gavdnam du, go bottim, jeg fom for
fent til at træffe big, jeg fanbt big iffe, ba
jeg fom; m. mallesid, fomme forfent til
Daaltibet, forfømme Sftaaltibet; månedim
sige, jeg fom forfent, pasfebe iffe ben rette
Tid. 2) differre, ubfætte, opfætte, opftybe,
forhale; m. maneb bæivvai, opfætte
Dagen efter; du smstem diti manedim
ranga&tet, fot at flaane big opfatte jeg med
at ſtraffe; m. ae, indftille-en Sag (indtil
videre); go Felix dam gulai, de manedi
age, Act. 24, 22.
Manedkættai, car. verb. (manedet) uben at
opfætte, forfømme; galgak buok dakkat
manedkættai, bu flal gjøre Alt uben Dy.
fættelfe.
Manedæbme, -dæme, s. verb. (manedet)
Dpfættelfe, Udfættelfe, Frift; son rokkadalai
aldsesis ovta jage manedæme, han ubbad
fig et Aars Frift.
Maneld 1. manelt, adv. (menne) 1) å tergo,
pone, bag, paa Bagfiben, bagentil, bagfta;
guökte mærka oudald ja okte maneld,
to Marker foran og et bag; maneld læ
vanas billeduvvum, bagentil er Baaden
ødelagt. 2) post, efter, bagefter (men i længer
A end manest); m. vazzet, gaa bag:
Mane.
Maneldas, -dasa, s. (mange) Bagfide eller
noget, fom er paa Bagfiden; m. cække, Merke
paa Bagfiben af Øret (modf. oudaldas).
Manemu3at, adv. postremo, wltimo, tiljibft,
efter alle andre.
Manemu33i, adv. (manemus) postremo, de-
nique, tilfibft.
Manemunt, adj. superl. R. — manemus.
Manemusta, adv. postremo, fibft, tilfibft;
manemusta sist buokain, Matth. 22, 27.
Manemu3, -muja, adj. fe manna.
Manest, postp. (Local. of ir dd post, se-
cundum, efter, bagefter (om Gtedsforholb
og umibbelbar Gfterfølgen, jfr. maneld), lige
efter; son loasidasti sisa mu manest, han
traabte inb (umiddelbart) efter mig; si botte
nubbe guoimes manest, be fom, ben ene
efter ben anden; jos guttege aiggo mu
manest boattet, Matth. 16, 24; 8addet
mu manestéuovvon, 1 Gor. 4, 16.
Manestboatte, s. Gfterfommer.
Manestéuovvo, s. Giterfølger.
Manet, -nneta 1. -nneha, s. (manne) Gn
fom altib ligger bagub, fom altid er i Bag:
troppen. K
Mangalakkoi, adv. Sv. = mannalagsi.
Mangosaéi, adv. Sv. = —
Manistaga, adv. (manne) paullatim, efter⸗
haanden, [ibt efter lidt, gradvis.
i3, -nnida, s. = manas.
Manjlest, adv. R. — mannelist.
Manna |. manne 1. mannje, adj. qui post
est, erior, serus, fom er bag, bagentil,
agter, efter, filbig (bruges i Pofitiv fun i
Sammenfætning med et Subftantiv); gullim
je&tam mannabælde, jeg hørte bag mig;
njælje spiri, dievva &almin ouddabælde
ja mannabælde, Aab. 4, 6; vuölge skipa
mannagættai, gan bagud i Skbet; maneb
juovllabeive, anben Qulebag; oudeb ja
maneb jakke, bet gamle og bet nye Mar;
manemuà ja oudemuà, ben fibfte og ben
ferite; manemuà beivin lek vades aigek
vuörddemest, 2 Tim. 3, 1; arre ja manne-
gæsse, tidlig og filbe Sommer. — Comp.
mareb. — Superl. manemuå.
Manna 1. mannai (All. of manne) postp.
post, efter (ved Bevægelfesverber) min man-
mai baceet, blive igjen, efter 08; &uovvot
mu mannai, følge efter mig; guovéa man-
nai vulgge buok, alle broge efter Bjørnen;
mange mannai halidet, ftunbe efter noget;
+ son Guorvvo min mannai, Matth. 15, 23;
si vuolgatægje sadnedoalvvoid su mannei,
be fendbte Cenbebub efter ham; ale gæte
held pet fe big ikke tilbage!
annadaddat, -dadam, v. cont. (manedet)
fade vente paa fig, opfætte; m. bargo nubbe
bæivvai, opfætte Arbeidet til en anden Dag.
421
Manne.
Mannagætæe, -gæte, 5. Bagende, Agterende,
Glut.
Mannai, postp. fe manna.
Mannalåggoi, adv. (dtal.) = mannalagai.
Mannalagai, adv. (manna) deinceps, ordine,
efter hinanden, i Nad og Rakke, otbentligt, i
Sammenhæng; dak rokkusak læba menne-
lagai, bisfe to Bønner ftaa, følge efter hin-
anden; golm jage mannalagai, 3 Aar i
Rad; mannalagei buok muittalet, fortelle
Alt i Sammenhæng; mannalagsi manna-
lagai, Slag i Slag.
Mannalagaivuotta, -vuoda, s. (mannalagai)
Følgen paa hinanden, Orden; i læk rievtes
mannalagaivuotta eu sarnest, bet et ingen
rigtig Orden, Logik i hans Tale.
Mannanistet, v. dem. (mannanet) fomme
lidt fent, forfinte fig lidt.
Mannanattet, v. fact. (mannanet) bringe til
at fomme fent, til at forfinfe fig.
Mannanet, v. n. (manna) sero venire, cunc-
iari, blive filde, fomme fenere end ellers,
forfinte fig; bæivve mannane, Dagen hel:
ber; dam jage bæssaåbasse mannana, taar
fommer Paaften fent; 8addim —
jeg fom til at forfinfe mig; mannani littost,
han fom fenere end efter Uftale. -niågoattet,
-goadam, v. inch. id.
ttai, car. verb. (mannanet) uden
at forfinfe fig.
Mannastallat, -stalam, v. imit. (manne) fafbe
nogen Gønnekone.
Mannasu, adj. (min. us.) cujus terior
pars nimis onerata, esi, baglaftet (bedre:
mannosist let) mobf. oudesu.
Magnaéassi, adv. postremo, denique, om:
fiber, til Glutning, endelig.
Manne, adj. fe manna.
Manne 1. mannje, mane, s. nurus, uxor
fratris, Cgnnefone, Broberkone (faa kaldet
af Mandens Soſtre, jfr. sivjug, Manda
Soſter (faa falbet af Konen).
Manned 1. mannet, adj. et adv. serus, sero,
filbig, filbe, fent; arra arvve ja manned
arvve, tiblig Regn og filbig Regn; manned
&ak?a, fildig Høft; manned gæsse el. manne-
gæsse, filbig Sommer; manned ækkedest,
filbe om YAftenen; de læ manned aigge,
de i læk ruoktod dakkamest, nu er bet
for filbe, mu fan bet iffe gjøres om igjen;
bære manned, altfor fent.
Mannedi, å = mamned.
Mannedvuotta, -vuoda, s. Cilbigbeb, Senhed.
Mannejuölgge, -lge, s. 3Bagfob, Bagben.
Mannel 1. manna, postp. et praep. (Prol.
af manne) et adv. post, efter, fenere end;
son bodi mu mannel, han fom efter mig
(mu manest, efter mig, lofalt; mu mannai,
efter mig 3: for at naa eller tvæffe mig);
Manne.
manna mallasi bottim, jeg fom efter Maal
tibet; son oa30i stuora arbe mannel ades,
han fil en ftor Arv efter fin Fader; arve
mannel boatta bæivadak, efter Regn fom:
mer Solſtin; borram mannel vuoinaståstet,-
hvile lidt efter Maden; ik galga mannat
gielastallat, mannel go moai ledne &iet-
tam, bu ſtal iffe gaa hen og lyve, efter at
vi ere blevne forligte.
Mannela 1. mannelakkast, adv. E. deinde,
bereftet.
Mannelaà, -laga, adj. dem. (manne) lidt
efter, lidt fenere (oi Tid og Sted); son
bodi mannelaå go mon, han fom lidt, en
liben Ctunb efter mig; mannelagest, et
libet Ctyffe bagenfor, de: dasta manne-
lagast du, ftrag efter big.
Manneli 1. mannelid, adv. et praep. 1)
posterius, længer bag (om Rum). 2) ad
posterum tempus, post, til fiben, efter (om
Tid), fenere end; vuordakgo manneli?
venter bu til fiben? baci ædnes manneli,
blev tilbage efter fin Moder; baceim
guövte vakko du manneli, jeg blev igjen
2 Uger efter big; manneli gaskaija goc-
cim, jeg vaagebe til efter Midnat.
Mannelist, adv. bagenfor, bagefter, efter (om
Sted og Tid) mobf. ouddalist.
Mannelækka, adv. paulo post, lidt efter.
Mannelækkas, -kaéa, adj. fom fler en liben
Stund efter.
Mannen, adv. a parte posteriori, bagtil;
ouddan vielgad, mannen fappad, fortil
hvid, bagtil fort.
Mannonet, v. n. = mannanet.
Mannosi, adv. (manna) i plus justo
onerata, baglaftet; m. saddat, blive bag:
laftet.
Mannosist, adv.
læt, være bagla
Mannoå, mannosa, 3. (manna) ag
vissimum, Bagtrop, be fibi i F4 "Slot.
NMannuned, v. ». R. — mannanet.
Maraidattet, .v. fact. — maratet.
Maraidet 1. marhaidet, murmurare, fre-
mere, brufe, brage (jfr. Bavgget, Savvat,
Boavvat), gævnjes maraid ja meerra ma-
raid, Fosſen brufer og Havet brufer; go
appe ja barok maraidisgottek, Luc. 21, 25.
Maran, marrana, s. (marrat) En, fom bruger
meget Mund, en Skraaler, Carmer, Stsier.
Maras, marrasa, s. jugum, saltus, Yas,
Aasryg med Skov paa.
Maratak, -taga, s. locus vestigiis ingredien-
tium obtritus, et Sted, hvor Marken paa
Grund af megen Ferdſel M Folk og Dyr)
er opreven, opreven [tor Vei.
Maratet, v. fact. (marrat) 1) labe brufe. 2)
labe ftyrte, rufe frem.
mannosi, baglaftet; m.
422
Marke.
ler eng adv. (mardde) inb i et Skaar eller
t
ar.
Mardde, marde, s. (obsol.) sectio infra
ampla, sed superne angusta, Staar, Sta,
nedentil bredt, oventil fmalt.
Mårddit, v. a. — moarddet.
Marddo, mardo, s. ovum piscis immalurum,
umoben Rogn.
Maretet, v. mom. (marrat) én Gang, pludfe
lig ruſe frem, vælte fig ind paa; olbmuk
maretegje vissui, Folket rufebe, væltebe fig
inb i Qujet.
Marfas, «fata, s. dem. (marffe) liben Bølj.
Marffai, adj. "vébj. :-ffas, (marffe) pølferig,
fuld af Pølfer; marffas males, en ftogning,
Maaltib inbebolbenbe meget Pølfe.
Marffe, marfe, 5. 1) farcimen, Bølfe; marffe-
guölle, en Fill, hvis Bug er fyldt med Lever
og berpaa jtegt ved Jlden. 2) Sv. anus,
intestinum rectum, Endetarme.
Marffo, s. pers. (marffot) Pølfemager.
Marffo, s. (obsol.) farcimen e lardo phocae
confectum, Polſe af Sælhundljød og Spel.
Marffolet, v. subit. (marffot) 1) i Qaft lax
Pølje. 2) flagte.
Marffomuå, -mu$a, s. (marffot) noget at lave
Polſe af, noget fom ſtal laves til Polſe.
Marffot, om, v. a. (marffe) inlestina
—— lave Polſe, gjøre Pølfe.
Marfodet, v. cont. (marffot) i Mag lave Poſſe.
Marfon, marffona, s. (marffot) .— marffo.
Margaset, v. n. Sv. murmurare, mur,
— " p
getet, v. n. Sv. cum fragore prorui sive
— uen omfuld mv Buer
Margna, s. Sv. plica, fimbria, Fold, Kantning.
Margnestet, v. a. Sv. (margna) famuenfolbe,
opffjørte.
et, v. n. Sv. reverti, vende om, gaa
tilbage.
Mire v. a. Sv. plicare, corrugare, fol,
nte.
Marbaidet, v. ^. — maraidet,
Marhna, s. — markan.
Maridallat, -dalam, v. dem. (maridet) ſmage
ganjte lidt af Marv.
Maridet, v. ». medullam parumper sapere,
Image lidt af Marv (om mavert Marveben).
arja 1. marje, marjel, adv. Sv. foríasse,
foris maajte, tør hænde.
Marja, n. propr. femin. Maria; Marja
——— -bæivve, Maria Bebudelſes
ag
Marjeb, adv. neg. Sv. minime, ingenlunbe.
Markag |. markalg, adv. subito, plubfelig.
Markan, markkan, s. nundinae, Marked:
m. sagie Markedsplads.
Marke 1, marka, s. selibra, en Mark; marke-
belle, ia Mart. :
Marke.
Marke, s. — matke.
Market, v. a. Sv. — matket.
Markka, s. (dial) — måtto.
Marnjarga, nom. propr. loc. Maurnes
Tromsø Amt.
Marra, mara, s. (tumultus, clamor, Goal, |-
Stsi.
Marra, s. (obsol) ruina, interitus, Øve
leggelſe, Undergang.
Marra, mara, s. (dial) instrumentum fur-
eillatum ad lineas. i as, „Mide“
(en frum Gaffel, hvormed man trælker
paralelle Linier paa Tømmerftolte eller aj»
pasfer Kanten af en Stol til en anden).
Marradet, v. a. (marre) ,mibbrage" (afpasfe
Kanten af en Tømmerftok med en , Mide").
Marrasægjai, adj. vebf. -ægjas, (maras) fom
har per Aaſer, aasrig.
t, maram, v. ». 1) strepere, bruſe (om
Band). 2) se proripere, torte, brufe, rufe
frem eller affteb (om Yolf), jfr. sæbmat.
Mårres, adj. (dial.) indigens, forlegen (for
noget), femte (til. noget).
Marreduövet, v. subj. (dial. marres) blive
forlegen for, trengenbe til noget.
v. å. (dial. mares) gjøre forlegen
for, — til noget.
. f. — mavrhat.
Marrit, " n. (dial.) hinnire, vrinfte T $Heft).
Marrit, v. n. = smarrit.
Marros, adj. Sv. murmurans, buldrende.
Marsastet, v. ^. — garsastet.
Márso, s. Sv. saccus ex tenuioribus radici-
bus arborum confectus, Fiſtekurv, Fiftefont.
Marssat, marsam, v. v. ruere, ftorme affted,
i Bei (jfr. garssat).
gattet, v. fact. (mar&&e) gjøre tyf, pufte
ub, blæfe MER dg mardagatta jecas,
Frøen pufter fi
Maråaget, v. from (marie) blive tof, pløfen,
„posne“ ub (jfr. nursaget).
tet, v. habil. — gaa ſom en
Tykkert, 3. UN Sug, rugge affted (f. EM.
å en ftor tyk P
Marsöe, maråe, y "liquid extra ordinem
magni et crassi, en Sug, en ſtor tyf En,
en Rug, noget ufædvanligt tykt og ftort;
marsse-luöme, et ujeboanligt jtort Multe:
bær (jfr. nur&8o).
Martna, s. Sv. — markan.
Martte, s. (dial.) martes, Maar.
, pron. fe mi.
Masa, adv. prope, paene, quasi, næften, nær;
masa mielai ala gævva, bet betager næften
Samlingen; m. de gattim, jeg var nær
falbet; m. ovta boarras si læk, be ere
næften lige gamle; m. gudvte bænagullam
mi leimek vaggam, vi havde gaaet henved
2 Mil; m. de Gerrot aigoi, han var nær
423
Måstå.
ved at græde; m. de hærvvani jokki, paa
et Haar nær var han omfommet i Elven;
masarak |. masa masa, masa hui, paa
Nippet.
Masat |. masot |. mast, adv. R. reiro,
tilbage.
Maset, 3. oricheleum, Mesfing.
Maskartallet, -talab, v. x». Sv. sibilare,
hvisle.
Maskeret, v. ». Sv. — mosketet.
Maskesit, adv. Sv. confuse, forvirret.
Masket, v. a. Sv. — malsket.
Másket 1. máskok, adj. Sv. agilis, officiosus,
raſt, tjenftvillig. -sketvuot, s. id.
me, Sv. contr. pro: man sisne? in quo?
qua in re? hvori?
Måssa, s. (dial) taenid in utraque parie
suturae firmandi causa a; um, Strim:
mel, fom fætte8 paa begge Sider af Skind⸗
ſom for at ſtyrke benne.
assak, adv. Sv. — masa.
Massas, adv. Sv. (mi) quare? quem in
finem? hvorfor? til hvad Ende?
Massadået, v. a. (masset) mifte, tabe (flere Ting).
Massaduttet, v. fact. (masset) gjøre at noget
miſtes, mifte.
uvvat, -Suvam, v. s. (masset) perdi,
miſtes, tabe8, fomme bort.
Massem, 5. verb. (masset) Tab, Forlia.
v. a. amittere, carere, tabe, mijte,
unbvære; m. boceuid, mifte Rensbyr (om
Dyr, fom man ei venter at finde eller faa
igjen, f. GH. opædte af Ulve; jfr. —
boceuid, mifte Ren, fom fan ventes at blive
funbne igjen, jfr. ogfaa nistetet); m. hæ-
gas, mifte fit Zi»; go dalvve famos masse-
goatta, naar Vinteren begynber at tabe fin
Kraft; gutte su hægas gavdna, galgga
dam masset, ja gutte su hægas massa,
galgga dam gavdnat, Matth. 20, 39;
ikgo masseBi dam girje? funbe bu iffe
unbocre ben Bog?
Mast |. moast, adv. R. retro, tilbage (=
macat).
Mast, pron. fe mi.
Mastádallat 1. -daddat, -dalam, -dadam
v. fr. (måståt) blande jammen (om flere
$Hjorder).
Mástádattet, v. fact. (måstådet) labe blande
fammen.
Måstådet, v. a. miscere, blande fammen (ifær
om Mensdyrhjorder), jfr. sægotet.
Mastådet, v. refl. commisceri, blanbe8, blande
fig fammen, gaa fammen; guövte sida boe-
cuk mastådegje, to Byers Rensdyr ban:
bebe fig fammen.
Astákzettai, 1) car. verb. (måståt) uben at
blande fig jammen. 2) adj. vedf. -kættes,
ufammenblandet.
Mist.
Mástálet, v. subit. (måståt) i Haſt blandes
fammen, gaa fammen.
Måstålmas, -masa, s. (måståt) Blanding,
Sammenblanding af Hjorder.
Mástástet, v. dem. (måståt) blandes lidt
fammen.
Mástát, v. n. misceri, gaa fammen, blande
fig, blandes (Dyr, Folk), jfr. sækkanet;
golm sida boceuk læk okti mástám, Ren
fra tre Byer har blandet fig fammen; Set
manestboattek måste okti Kaina manest-
bottiguim, Gets Efterfommere blandede fig
med Rains Efterfommere.
Måståtet, v. fact. (måståt) 1) labe gaa fam-
men, lade blande fig. 2) funne blandes
fammen.
Måstet, v. a. Sv. miscere, blande.
Mástetek, adj. Sv. (mástát) non mixtus,
ublandet.
Måstetet, v. mom. (måståt) én Gang pludfe-
lig gaa fammen, blande fig.
Masva, s. Sv. intervallum temporis, en Tid,
nogen Tid.
Måsælgge, -sælge, s. Landryg.
Maáastuvvat, -stuvam, v. ». — mai&at.
Ma&et, v. n. Sv. acquiescere, være tilfreds med.
Masked, adj. vedf. -kedes, celer, ſnar, rap.
Maåolas, -la3a, adj. (ma&80) rolig.
Ma3olaåvuotta, -vuoda, s. (ma&8o) Rolig:
bed, No.
Masoret, v. n. Sv. corpus vehementer agi-
tare sive commovere, lojte fig Bib og bib
(af Smerte); jfr. mallagussat.
Masotesvuotta, -vuoda, s. 1) (mas8o) Uro.
2) (mas&at) Uafholdenhed, Mangel paa Gone
til at funne [abe være, afholde fig fra noget.
Maiotuttet, v. fact. (ma38o) forurolige, ufrebe;
ale masotutte muo! forftyr mig iffe!
Masotuvvat, -tuvam, v. sub). (ma880) ufrebe8,
forurofige8.
Maåotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (maådo)
1) urolig, fom ingen No Bar eller nyder.
2) fom ei fan affolbe fig fra noget, uaf:
bolden.
Massadet, v. fact. (massat) bringe til at af:
holde fig fra, hemme; mon masdadim su
jukkamest, jeg afholbt ham fra, bragte
ham til at afholde fig fra at brikke.
Ma$3at, maåam, v. n. se tenere, bare fig,
holde fig, afholde fig fra, give fig No;
bassen goddid bivddemest æi maa, be
funne uk bare fig for at gaa efter Bildren
om Søndagen; im massam siega dalke
vuörddet, jeg gav mig ilfe Ro til at vente
paa gobt 3Beir; illa masastuva, neppe giver
han fig Ro.
Maáiel, adj. vebf. -å3elis, (masdat) flint til at
afholde fig fra noget; m. vine jukkamest,
fint til at afholde fig fra at briffe Brændevin.
424 Matta.
Maåselvuotta, -vuoda, s. (mai&el) Flinlhed
til at affofbe fig fra noget, Gone til at be
ferte fig.
Ma$$o, maåo, s. otium, No, Rolighed, Riſt
(= na880, muosse); must i læk mikke
gen orrom magoid vuoinastam, 2 Gor. 2,
12. 7, 5; oaddem-mas8o, No til at fove;
borram-mas80, Ro til at fpife; i sust læk
orrom-ma880, han har ingen No paa fig.
Måssordet, v. ». (dial. — Sv. masoret.
Mat, adv. fere, omtrent (veb Talangiveljer).
Matestuvvat, -stuvam, v. n. (mattet) (iar
meb Nægtelfe) versatum. esse in, discere,
faa Greb paa, Lag til, vele i, begynde at
lære; si galgge öokkedet gerresidi mutto
illa matestuvvam Gokkedet, be ftulbe [ette
fig i Renflæderne, men be havde iffe rigtigt
Greb berpaa, fom iffe rigtigt af dermed.
Mathesejje, s. verb. R. = matkasægje.
Matjhed, v. a. R. — mattatet.
Matjhemus, s. R. Belærelje (— mattatus).
Matjnahtem, adj. R. impossibilis, umulig.
Matket, v. a. Sv. perdere, forbærve.
Matne, Loc. pron. mi, Sv. in quo? i hvad?
Mátólai, -laga, adj. (måttö) kyndig, lærd.
Måtölasvuotta, -vuoda, s. (máttó) Rynbig-
hed, Lærdom.
Måtötesvuotta, -vuoda, s. (måttö) Mangel
paa Rærbom, Ufyndighed.
Måtötæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (måttö)
ulærd, ufynbig.
Mátta, s. Sv. mixtura metallica, Blanding
af flere Metaller.
Måtta, måta, s. cibus, Mad.
Mattajakkés, -jakkas, adj. (mattat) lærvillig.
Mattajakkésvuotta, -vuoda, s. (mattat) ær:
villighed.
Mattajægje, s. pers. (mattat) Lærling, Difcipel.
Mattak l|. mattanje, adj. Sv. peritus, qui
callet, forfaren, fom fan.
Mattasa$, -sa3a, adj. (matte) coaequalis
magnitudine, faa ved pas fom, faa ftot
fom; son læ mu mattasa8, han er af min
Gtørrelfe; soai læba ovta mattasagak, be
ere lige ſtore.
Mattasaåvuotta, -vuoda, s. (mattasaB) =
måttödak, Gtørrelfe; ovta mattasasvuotta,
af famme Gtørrelfe, lige ftore af Vekſt.
Mattat, mattam, mattajim, v. inch. discere,
lære (jfr. oappat).
Mattataddat, -tadam, v. cont. (mattatet)
holde paa at lære, fttebe at lære, unbervije.
Mattatallat, -talam, v. neutr. pass. bl
unbetvijt.
Mattatet, v. fact. (mattat) docere, lære fra
fig, lære andre (jfr. oapatet); m. geenge
gilli el. gæsage giela, unbervife, lære nogen
et Sprog.
Matta.
Mattatus, -tusa, 5. (mattatet) Undervisning,
Lære; m. manak, SDijciple.
Mattatæbme, -tæme, 5. verb. (mattatet)
Undervisning.
Bede, 8. pers. (ekle) Lærer.
Matte, ad: . — made.
Matte, s. Nds gradus, Maade, Pas; go
SaddaBi dam mattai, naar han fom faa-
vidt; gaska mattai matke, mibtveis; barg-
gat dam matte el. dam made go vægja,
arbeide faa meget man orker.
Matteken 1. -kesne, adv. Sv. dicitur de
feris, quum nive mimis alta detinentur
cursu fige8 om vilde Dyr, naar Sneen er
faa dyb, at be vanftelig funne fpringe.
Mattela$ |. matteles, adj. Sv. — matolaå.
Mattemes, adj. Sv. — matoleà.
Mattet, matam, v. a. posse, callere, funne,
være Íynbig i (jfr. vægjet), have Cone til,
formaa; mattego samegiela? fan han Lap:
pift? ik don mate dakkat ovtage vuokta-
talme vielgaden daihe i pi ME Matth.
5, 36; mattago Cuovgatebme oapestet
tuovgateeme ? Suc. 6, 39; matta let, de
matta let, fan faa vere.
Mattetebme, adj. Sv. vedf. -tes, (mattet)
im, is, umulig.
pss v. a. (màtto) vermes colligere, famle
art.
Måttö, måtö, s. (min. us.) tirocinium, disci-
plina, scientia, Lære, Kundffab; mátost leet,
være i Lære; gest i læk ollo måttö, ben
fom ei har megen funbjtab.
o, mádo, s. modus, gradus, Maade, Pas
= matte; dam mátto el. màdo el. made
jo læ, go je8 bukta garvvodet, han et
faavidt, at han fel fan fade fig paa.
Måtto, — 8. lumbricus, Jordmark, Regn⸗
Wittodak, -daga, s. (måttö) magnitudo, sta-
tura, Størrelfe (= mattasaåvuotta); sodnost
læ okta máttodak, be ere lige fore (af
um af famme Størrelfe.
Máttoi, adj. vedf. måttos |. mattojés, (måtto)
tig paa Mart, Orm.
Måttösaå, -saga, adj. — mattasas.
Måttösaåvuotta, s. — mattasaåvuoita.
Måttötebme, adj. Sv. vedf. -tes, (måttö)
ignarus, uvibenbe.
Máttud, v. ». R. rumme8 (— mattot).
Matkaiduttet, v. fact. (matke) bringe til at
fomme affteb, bringe til at brybe op, til at
begive fig paa Reife.
iduvvat, -duvam, v. subj. (matke) blive
færdig til at reife affted, begynde at tomme
å Fart.
-laga, s. (matke) viator, En, fom
ev paa 3teije, en Reifende, Beifarende; buórre-
425
Maca.
datola8 matkala3ai vuóstai, velvillig mod
Reifende, gjæftfri.
Matkastallat, -stalam, v. cont. (matke) være
paa Reife, holde paa at reife.
Matkaået, v. n. (matke) proficisci, iter fa-
cere, teife; buristgo matkad matkasik?
har Reifen gaaet gobt?
tkadægje, s. pers. (matkaset) —
Matke, s. iler, profectio, Reiſe, Tog; vulg-
gop mi dal matkaseemek! fab o8 nu drage
affteb paa vor Reife! mu usteb læ boattam
mu lusa matkestes, Luc. 11, 6; alelasei
matkemokkest ællet, altid være paa Reiſer;
matkam lem ollasuttam, jeg har fulbenbt
mit Revnetsløb; matkes mielde mannat,
gaa fin Bei; mana matkasad! gaa din
Bei! gætos matke lei obba, ben fele Bei
var tillneet; matkai sattet, bringe tilveie.
Matke-dalkke, 5. Reiſeveir.
Matke-gavnek, s. Reifetøi.
Matke-guoibme, s. Reifefælle; m. guoimek,
Reifefølge.
Matke-mokke, 3. Reiſe, Reifeærinde.
Matke-muittalus, s. Reifeberetning.
Matkoå, -oàa, s. itineris eet Reifefølge.
Matkoitet, v. n. — matkuste
Matkustet, v. n. proficisci, dor facere, xeije,
være paa Reiſe; mutto son galgai mat-
ku&tet Samaria dada, Joh. 4, 4; mutto
matkustedines bodi son D. lakka, Act. 9, 3.
Matkuåtæbme, -åtæme, s. verb. (matkustet)
Reiſe.
Matohæbme, -hæme, adj. vebf. -his, mirus,
exiraordinarius, overorbentlig, overmaabe ;
mon bavéagim matohis sagga, bet gjorbe
mig overmaabe ondt.
Matolaå, -laàa, nA possibilis, mulig (—
alm. vejolaà). Svuotta, s. id.
Matotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, im-
possibilis, umulig (= alm. vægjemættom).
-tesvuotta, 5.
Mattot, mattom, mattojim, v. n. 8patium
habere, permeare, rummes, gaa igjennem
(= alm. eakkat).
Mac, adv. Sv. num, an, mon, om.
Macadakkés, adj. (maceat) til-
bøielig til fnart at vende tilbage, fom ei
gaar langt bort, gaar langt ub (om Gunde);
laikis bæne læ macadakkés, en boven
Hund vender fnart tilbage. -dakkésvuotta,
s. id.
Macadet, v. cont. (maccat) venbe tilbage (om
flere), ben ene efter ben anden.
Macased, v. ». E. — maccat.
Macastagaà, -stagaéa, s. dem. (macastak)
en liden Fold.
Macastak, -staga, s. (maccet) plica, old,
Bret, rølle; m. nibbe, $yolbefniv.
Maca.
Macastaddat, -stadam, v. fr. (macastet) nu
og ba, ofte lægge Fold paa, brætte.
Macastatte, adj. (maccat) fom fan lægges
Fold paa, bøies ind, brettes.
Macastattet, v. fact. (macastet) 1) labe folbe,
bøte, brætte. 2) funne foldes etc.
Macastet, v. a. (maceat) compl:care, legge
Fold paa, bøie, brætte; macastet girje,
legge Brevet fammen; m. spikara, frøke
Spigeren; m. muora birra ædnamkarta,
legge Træ omkring Landfartet; soajaid m.
opfmøge Sufteermerne; m. guökte gæte
okti, bie Begge Ender fammen. -ståstet,
v. dem. &
Macastuvvat, -stuvam, v. desid. (maccat)
ønffe at vende tilbage.
Macat 1. mavcat, adv. R. retro, tilbage.
Macataddat I. -tallat, -tadam, -talaim, v. fr.
(macatet) 1) føre, bringe tilbage (om flere).
2) føge at traffe til fig, gjøre forelffet (om
et Hundyr i Forhold til Handyr).
Macatak, -taga, s. (maccat) locus, ubi quis
se ad redeundum convertit, Sted, hvor
man vender om, SBenbepuntt.
Macatatte, adj. (maccat) fom fan bringes
tilbage, fom fan gjøres om igjen.
Macatattet, v. faci. (maccat) 1) labe bringe
tilbage, funne bringes tilbage. 2) labe
gjøre om igjen (en Handel), funne gjøres
om igjen.
Macatet, v. fact. (maccat) 1) bringe, føre
tilbage; sattohærgek, mak galggek maca-
tuvvut, Skydsrenene, fom ffulle bringes til:
bage. 2) omgjøre en Handel.
Macatægje, adj. = macatatte.
Macé, nom. prop. loc. Mafi, mellem Alten
og Koutofæino.
em adv. (macce) foldet, bugtet, fammen:
gt.
Macodet, v. cont. (maccot) i Mag legge
Fold paa, folbe fammen.
Macostet, v. dem. (maccot) lidt, fom fnareft
folbe fammen.
Macotatte, adj. (maccot) fammenfolbelig.
Macotet, v. fact. (maccot) 1) labe folbe
fammen. 2) funne foldes fammen.
Macotægje, adj. = macotatte.
ad;
Maccadet, v. Fa. (maccat) bringe tilbage.
Maccagas, -gasa, s. (maccat) fammenbøiet,
bugtet, folbet Stilling eller Zilfíanb; badde
læ maccagasast, Louget ligger fammen:
foldet, opringet.
Maccalas, adj. = macadakkés.
Maccalet, v. subit. (maceat) i $aft vende
tilbage.
Maccam, s. verb. (maceat) Zilbagevenden;
maccam-satto, Bagſtyds.
426
Mavsa.
Maccasåstet, v. dem. (maecat) faa en liden
Fold paa fig, legge fig lidt (om Eg); avjo
læ maceasüstam, Eggen har lagt fig lidt.
Maccasattet, v. fact. (maccaset) bringe til
at faa Fold paa fig, til at legge fig (om
Eggen paa Kniv).
Maccaset, v. transl. (maccat) plicari, pe
fan old paa fig, blive foldet, lægge fig (om
Maccat, macam, v. m. reverti, vende tilbage;
ruoktod maeastuvvim, jeg ønffebe at vende
tilbage; mon aigom maecat mu vissusam,
Matth. 12, 44.
Macce, mace, s. plicatura, ruga, Fold, Rynte,
Bret.
Måcce, adv. uliro citroque, frem og tilbage
igjen (om Reife, fom man fan gjøre frem
og tilbage igjen i et givet Tibsrum); i læk
gukkeb gaska, máece dokko manak, bet
er iffe længer Stykke, end at bu gaar frem
og tilbage.
Maccok 1. maccot, adj. Sv. duplez, dobbel.
Maccolet, v. subit. (maecot) i Haſt lægge
Folder paa, folde fammen. -listet, v.
Maccot, macom, v. a. 1) plures plicaturas
iribuere, legge nogle Folder paa, folde,
bøie fammen; pe galggek maceut,
Gpigerne ftulle beie8 om. 2) Sv. confrin
gere, brætte af.
Maccot, adv. ila ut res sil plicata, foldet, i
Fold; m. orrot, ligge foldet.
Máccu, s. R. um, fte.
Maeut, v. a. Sv. vertere, dreie, vende.
Maudna 1. mauna, n. prop. vir. Sv. Mons.
Maut, s. Sv. vires, Krefter.
Mavrhat, v. n. leniter stertere, fmaafnurle
el. [maafnurre i Gøvne, give Lyd fra fig
fom et Dyr, der ligger og er aldeles met.
-stet, v. dem. id.
Mavrrat, mavram, v. ». — mavrhat.
Mavsaset, v. lard. (makset) lente, sensim
solvere, betale efterhaanden, betale flere ging,
gjentagende betale; buok velgidam lem
mavsaBam, jeg har betalt al min —
Mavsataddat |. -tallat, -tadam, -
Pr. (makset) ofte føge at hævne, —*
alle dat vigga dam munji maveatallat,
bu føger at gjengjælbe mig bet.
Mavsatakkés, -takkas, adj. (mavsatet) fom
er begjærlig efter Gævn, efter at gjengjelde
noget. -takkésvuotta, s. id.
Mavsatallamus, -muåa, s. (mavsatallat) noget
at tage eon. for, at øve Gjengjældelfe for.
Mavsatallat, v. fr. — mavsataddat.
Mavsatümuà, -tebmuàa, 2. — mavsetalla-
mu.
Mavsa.
Mavsatet, v. fact. (makset) rependendum
curare, wlsisci, gjengjelde, hævne (jfr.
mavsetet); allet jeta jedaidædek mavsat!
Rom. 12, 19; mavsatet min varaid sin
ala, ab. 6, 10; mavsatet jetas gænge
ala, hævne fig paa nogen; ik galga mav-
satet dam sudmji, bu [tal iffe gjengjelde
ham bet; dat le vuoigad ibmel oudast
mavsatet sigjidi atestusaid, 1 Zhesf. 1, 6.
Mavsatkættai, 1) car. verb. (mavsatet) uben
at gjengjælde, hævne. 2) adj. vedf. -kættes,
ugjengjælbt, uhævnet.
Mavsatæbme, -tæme, s. verb. (mavsatet)
Gjengjældelfe, Hævn; gen mavsatæbme i
luoite ællet, Act. 28, 4.
Mavsatzegje, s. pers. (mavsatet) Gjengjælder,
Hærner; mavsatægje rangastussan, Rom.
10,4; hærra læ mavsatægje, 1 Thesſ. 4, 6.
Mavsekættai, 1) car. verb. (makset) uben
at betale, bævne. 2) adj. vedf. -kaettes,
ubetalt, uhævnet.
Mavsestet, v. dem. (makset) lidt, fom fnateft
betale, gjengjælde.
Mavsetakkés, -takkas, adj. (mavsetet) til:
bøielig til at forbre fin Gjelb betalt, fom
gjerne fnart vil have fit LTilgobehavende.
-takkésvuotta, s. id.
Mavsetatte, adj. (mavsetet) betalelig, er:
ftattelig.
Mavsetet, v. fact. (makset) facere ut ali
quis solvat, posse solvi, labe betale, labe
fig betale, funne betales (jfr. mavsatet).
Mavsola3, -laga, adj. (makso) befojtelig, foft-
bar, værdifuld, betydningsfuld, magtpaalig:
gende; sagga mavsolaà ibmel oudast, 1 Pet.
Mavsolaåvuotta, -vuoda, s. (mavsola8) Soft:
barheb, Bærbifuldhed, Betydningsfuldhed.
avsos, maksosan, s. (dial) Betaling (—
makso).
Mavvoret, v. n. Sv. — bruſe.
Meålgai n melkanest, adv. R. lente, fagte.
Mede, adj. Sv. vilis, baatlig, fvag.
Medebtet, v. å. Sv. postponere, agte for
ringere.
Meddek, adj. Sv. insons, ujfylbig.
Medden, s. Sv. = mædem.
Meddugas, adj. edda) vitiosus, feilfuld.
-gasvuotta, 3.
Medgidet, v. n. — 1) pi 8apo-
rem referre, |mage emmen, MA fed. 2)
liquescere, fmelte.
Megic, 3. (antum spatii, quantum articulo
medio indicis el extremitate pollicis a. se
invicem. distensis comprehendi potest, &
Cpanb, faa langt fom fra mellemjte Knogle
paa Pegefingeren til yderfte Ende af Tommel
fingeren.
Meinig, 5. opinio, Mening.
427
Mese.
Meisig |. meiset, s. orichalcum, Mesfing.
Meist, pron. = maid; meist dagai? (hvad
Hore han) Hvad fred: x
Meke, s. Sv. — mækastak.
Mee postp. Sv. — mielde.
8. Sv. — melle.
Melet, v. a. (dial.) fascinare, fortrylle, for:
hetfe, (— låbmot).
Melgad, adv. = er
Melkok, adj. Sv. = mielkkai.
Melkos, s. Sv. cibus ex lacte confectus,
Molkemad.
Melkot, v. ». Sv. lac praebere, mælte.
Mellas, s. Sv. — melle.
Mellet, nom. propr. viri Lapponici.
Melsket, v. a. (dial) — Sv. maleket.
Melt, postp. Sv. = mielde.
Menda 1. mienda, adv. R. ab, bort, ajfteb.
Mendo, adv. plane, nimis, albele8, altfor.
Mendorak, adv. = mendo.
Mennestuvvat, -stuvam, v. n. bene, fauste
cedere, have Fremgang, lykkes.
Mennet, v. n. (dial.) — mannat.
Menudakkés, -dakkas, adj. (mænnot) fom
er tilbøielig til at fmyge fig unba for Kaſte⸗
ent (jfr. mænodakkés). -dakkésvuotta,
Mer, s. (dial.) = mietta.
Merde, 5. Sv. nassa, Rufe.
Mere, s. Sv. — mærre.
Meris 1. mieris, merris, 8. securite acie ob-
tusa, Øtje med fløv Eg, ftigbgtje.
dar adj. Sv. = om ) & i
erkkijægje, 3. 8. (merkkit) En, fom
fetter Ster, Å erter, Blinker.
Merkkistet, v. dem. (merkkit) lidt, fom Uia
fette Marte paa. -ståstet, v. dem. id
Merkkit, v. a. (mærkka) 1) notare, morle,
jette Moerke paa. 2) metari, morle, afſtikke
(Bei), blinke uer), jfr. mærkkot.
Merkkitatte, adj. (merkkitet) fom fan mer:
Tes, afſtikkes, blinfes.
Merkkitet, v. fact. (merkkit) 1) labe marte,
afſtikke, blinke. 2) funne mærtes etc.
Merkkolas, adj. — merkodakkés.
Merkodakkés, -dakkas, adj. (mærkkot) fom
er flem til at ommerke eller forandre Meær-
ferne paa Dyr.
Merkodet, v. a. = mærkodet.
Merkon, merkkon, s. (mærkkot) 1) culter
vel instrumentum quoddam | notis. inci-
dendis, Sniv eller Redſtab til at ſtjcre
Merker med (paa Dyr, Træ). 2) —
qui nolas (pecudum) mwlare solet, En
fom er flem til at foranbre Merker (paa Dyr).
Mersopt, s. , Svamp.
Merustallat, -$talam, . t. a. — mærostallat.
Mesak, s. Sv. — miessadak.
Mese, 5. Sv. — miesse.
Mese.
Mese 1. mes, adv. R. quoque, ogfaa.
Mesek, adj. Sv. vitulinus, fom har alv.
Meset, v. a. Sv. vitulos eripere, røve bort
Kalve (om Rovdyr).
Messédet, v. cont. (messit) holde paa at
mesſe.
Messéstet, v. dem. (messit) mesſe lidt, en
liben Stund.
Messet, v. a. Sv. saepe et identidem repe-
tere, ofte gjentage.
Messijakkés, -jakkas, adj. (inet) tilbøielig
til at mesfe. -jakkésvuotta
Messit, v. a. carmen MEG praeci-
mere, mesſe.
Messo, s. eucharistia, sacra, Mesſe, Guds
tjenefte.
Messot, v. n. Sv. missam habere, holbe
Mesſe.
Mesta, adv. prope, paene, næften.
Mestit, v. a. — mæstostallat.
Mesto, 8. Sv. cibi genus, quod ex intestinis
piscium praeparani La , en Set,
fom Sapperne lave af Fiftetarmer.
Mestu, s. — mæsta.
Metakaros, adv. Sv. in serie, i Rad.
Metaltattet, v. a. Sv. relaxare, give efter,
fire, labe løbe ub.
Metan 1. metast, postp. Sv. secundum longi-
tudinem, longa. efter.
Mete, posíp. Sv. — mietta.
Metetet, v. a. Sv. — miedetet.
Metke, adj. Sv. vebj. metkes, /ardus, fen-
færdig, fom gaar fagte. -kesvuot, s. id.
Meto, s. Sv. — miettalak.
Metok, adj. Sv. pr , tilbøielig.
Metotes, 5. Sv. [o insuper datur, noget,
fom give paa Kjøbet.
Mecek, adj. Sv. ferus, vilb.
prece v. n. Sv. subducere se, trætte fig
unda.
Medatallat, -talam, v. neutr. pass. (dial.)
depelli, removeri, fortrænge3.
Mete, adj. Sv. remotus, fjern.
Metelen, postp. Sv. pone, bagom.
Meten, adv. Sv. procul, langt borte.
Meéesn, adv. (mete) Sv. lengft borte i en
Krog i Gammen.
Metetet, v. a. Sv. removere, føre unba, bringe
af Veien.
Metos, adv. Sv. procul, langt bort.
Meuda, adj. Sv. imbecillis, fvag.
Meuret 1. mevret, v. n. Sv. venificies uti,
øve Troldbom, ipaa, bruge Runebommen.
Meældatuvvin, adv. R. = mannalagai.
Mi, pron. pers. pm fe mon.
Mi, man, pron. interr. et relat. qui, quae,
. quod, quid, hvad, fom; mi dust læ na-
maid? To hedder bu? mi dat læ girjid?
hvad er bet for en Bog? mi son le338
428
Mieda.
olbmuid, hvad fan han være for et Mennefte?
man diti, hvorfor? mi man fidnoi mannat,
inbíabe fig paa hvad fom fan falbe; man-
lagaå, hvordan bejtaffen? maid dajak? hvad
figer bu? maid mon daina dagam? bvab
Tal jeg gjøre hermed? maid don dast öok-
kak? hvad fidber bu her efter? masa dat
dokke? hvad buer bet til? mast don dam
diedak? bhvoraf ved bu bet? diedakgo,
manen dat guölle gottu? ved bu, hvad
ben Fiſt falbes? buok girjek, maid lem
lokkam, alle Bøger, jeg har left; daggar
olmai, mi don læk, en faaban Mand, fom
du er.
ar — pron. distrib. enhver, ethvert
or ſig.
Mias, pron. interr. — maid.
Mid, s. R. mel, $onning.
Midibed, v.a. R. despondere, forlove. Matth.
Middodet, v. cont. (middot) gjentagende Be
taabe; middodim su vuölggemest, jeg
raabebe ham at reife.
Middot, v. a. (min. us.) dissuadere, fra
raade (jfr. mieddastallat). -tet, v. fact. id.
Midei, adv. R. = maidai.
Midoiduvvat, v. subj. = miedoiduvvat.
Mieddadallat, -dalam, v. a. = miedda
8tallat.
Mieddaåtallat, -àtalam, v. a. dis
frataabe; mieddaàtalai su valddemest ma-
nas mieldes, han frataabebe hende at tage
fit Barn med fig.
Mieda, adj. situs in ea parte, quae a. venlo
aversa est, fom er paa Læfiden, fom er med
Vinden; mieda bællai, til Læ, i Stetning
meb Vinden.
Miedadallalas, adj. (miedadallat) = miede-
dakkés. -lasvuotta, s. id.
Miedadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (miededet) 1) holde paa at falbe
af for Vinden. 2) at gaa under Vinden
for at faa Beir af noget; gumpe miede
dadda boceuid, Ulven gaar unber Binden
og veirer Rensdyrene.
Miedai miedai, adv. paullatim, efterhaanden;
miedai miedai dovddu, atte Guovgadabbun
&uovgadabbun 8adda, efterhaanden marltà
bet, at bet bliver Tyfere og lyſere.
Miedamanas, adj. (mieda) morigerus,
quens, promtus, følg dre à, oig, føieig,
villig, tilbøielig, fom ife fætter fig imob,
hvad ber befales eller begjæres, men gaar,
hvorhen man byder ham og gjør, hvad man
befaler (jfr. miedes, gærgad, garves); nuft
lep mi njuoras rakisvuodain digjidi
miedamanas, 1 Thesf. 2, 8; vidnai mieda-
manas, tilbøielig til Brændevin. -manaset,
adv. id.
Mieta.
Miedamanasvuotta, -vuoda, s. (miedama-
nas) Billighed, Berebvillighed, Føielighed;
gædnegas miedamanasvuotta, 1 Gor. 7, 3.
Miedas, adv. (mieda) vento secundo, med
Binden (— miette biggi), til Læfiben; m.
manai, han gif med inten.
Miedastet, v. a. (min. us.) negare, wnægte.
Miedaåtallat, -talam, v. a. (min. us.) dis-
suadere, fravaabe.
Miedataddat 1. -tallat, -tadam, talam, v.
coni. (miedetet) 1) mogenlebe8, halvveis
famtylfe, jatte meb, give efter fot; i orro
miedatallamen, han fynes ilfe at ville give
efter; illa miedatalai, han famtyffebe ngbigt.
2) være elaftiff, fvigte, give efter; julgi
vuölde miedatalla latte, Gulvet giver efter
under Fodderne.
Miedatas, -tasa, s. (miedetet) comitatus,
Folgeſtab.
Miedatüstet, v. dem. (miedetet) ſamtykke
lidt, føie fig lidt efter, give [ibt efter.
jedatus, -tusa, s. (miedetet) Samtykke,
Bejaelfe; ærrebgo dat 8adda goabbaBagai
miedatusa mielde, 1 Gor. 7, 5; alma du
miedatusa taga im dato maidege dakkat,
uden bit Samtykke vil jeg intet gjøre.
Miededakkés, -dakkas, adj. (miededet) fom
gjerne vil falde af for Vinden, fom er til:
bøielig til at gaa under Vinden for at faa
Veir af noget.
Miededåstet, v. dem. (miededet) falbe lidt
af, holde lidt mere unbaf Binden; miede-
dåstet dam made, go dievva borjas 08330,
falbe faavidt af, at man faar fuldt Seil.
Miededattet, v. fact. (miededet) labe falbe
af, bringe til at falde af for Vinden.
Miededet, v. n. a. 1) deflectere navem ut
ventus a latere flet et plenoribus velis
accipiatur, (albe af, holbe mere undaf Bin-
ben for at faa fulbere Seil; go i baite,
gosa miella lifti, de færtte olmud miede-
det, naar man iffe naar faa hoit op fom
man vilde, faa faar man falde af. 2) odo-
randi causa adverso vel transverso vento
ire, gaa under Vinden for at faa Beir af
noget; quus mieded boceuid, Ulven gaar
under Vinden og veirer Rensdyr.
Miedeld, adv. (mieda) vento secundo, paa
Læfiden, under Binden (modf. vudstéld).
Miedem, mieddem, s. = mædem.
Miedemanas, adj. = miedamanas.
Miedes, miettas, adj. obsequiosus, pronus,
følgagtig, eftergiven, føielig, tilbøielig (—
miedamanas); bæna, hærgge læ miedes
tuovvot, Hunden, Renen følger villigt med;
buok bahaidi miedes, tilbøielig til alt ondt;
si legje jesaldesek miettasak, 2 Gor. 8, 3.
Miedesvuotta, -vuoda, s. — miedamanas-
vuotta.
429
Mieiga.
Miedetatte, adj. (miedetet) fom fan inb:
rømmes, mebgive8, ſamtykkes i.
Miedetattet, v. fact. (miedetet) bringe til
at indrømme, ſamtykke, fgie fig.
Miedetet, v. a. (miedes) 1) cedere, obsequi,
assentiri, inbrgmme, jamtpffe, mebgive, til:
ftebe, give efter; gæsage maidege miedetet,
inbrømme mogen noget; i son miedetam
sin arvvalussi ja dakkoi, fan ſamtykkede
ilie i bere8 Raad og Gjerning; go si rokka-
dalle su orrot, de i son miedetam, ba be
babe ham blive, jamtytfebe han iffe; ibmel
i læk miedetam sudnji bahaid munji
dakkat, Gub har iffe tilftedet ham at gjøre
mig ondt; biegga i aigo miedetet, Binben
vil iffe føie fig; gutte i goassegen miedet,
en Tværdriver. 2) cedere, flecti, give efter,
være elaftift.
Miedetæbme, -tæme, s. verb. (miedetet)
Qndrømmelfe, Samtykke, Medhold, Billigelfe,
Minde.
Miedetægje, adj. (miedetet) eftergivende,
elaftift, eftergivelig.
Miediåædne, s. (mietta) erabro, $umle.
Mg, s. nidus crabronum, $umle:
ol.
Miedo, mitto 1. mittu, s. — miettalak.
Miedoiduvvat, -duvam, v. n. (miedo) deor-
sum vergere, begynde at hælde nebover,
flraane nedover, -duvvagoattet, v. inch. id.
Miedok, adj. vedf. -kis, — miedamanas.
Miedoå, mittoå, s. 1) comitatus, Følge; son
vulgi stuora mittoàin, han reifte meb ftort
Følge. 2) dos, Medgift, Udſtyr, Brudegave.
Miedoåtallat 1. -àtaddat, -àtalam, -åtadam,
v. fr. (miedostet) følge, ledſage (om flere).
Miedoåtet, v. a. 1) sequi, følge, lebfage (et
fort Stykfe); jabme miedostet, følge Lig;
mutto si miedostegje su skipa ragjai,
Yet. 20, 38; jfr. duovvot. 2) dotem con-
ficere, give Brubdegave, Medgift, Udftyr.
Miedoåtkættai, car. verb. (miedostet) uben
at faa Medgift; miedostkættai son vulgi
ades dalost, hun forlob fin Faders Gaard
uden Medgift.
Miedoåtus, -åtusa, s, — miedos.
Miefta, mievta, s. (min. us.) verruca, Tue
(ifr. bovna).
Miefta-rasse, s. Carex juncella, Zue-Gres,
en Cort Gras, fom volfer paa en egen
Slags Luer, ber ere fmalere nede end oppe
og falbe8 »njæecel-bovnake, „Kjœrringhue“.
Miegar, s. = miekar.
Miehc, miece, s. E. — mæcee.
Mieigadet, v. n. (mieiggat) løfeligt lene fig
mob, hælde eller ftgtte fig til noget.
Mieigaldet, v. ». — mieigadet.
Mieiga.
Mieigan, mieiggana, s. (mieiggat) En, fom
ofte eller gjerne læner fig mob eller ftgtter
fig til noget.
Mieigastet, v. dem. (mieiggat) lene, ftøtte
fig fibt mob noget.
Mieigatatte, adj. (mieiggat) muligt at ftøtte fig.
Mieigatet, v. faci. (mieiggat) 1) labe lene,
[tette fig mob noget. 2) muligt at læne fig;
i dast mieigat, her fan man iffe, gaar bet
ei an at ftøtte fig.
Mieiggala3, -la3a, adj. (mieiggat) tilbøielig
til at læne, ftøtte fig.
Mieiggalet, v. subit. (mieiggat) i oft, fom
fnareft Lene, ftgtte fig.
Mieiggat, mieigam, v. ». acclinari, lene
fig (meb Ryggen) mob, ftøtte fig indtil noget;
mieiggat sælggalessi, hvile med Ryggen
mob noget.
Mieigot, adv. (mieiggat) i ben Gitilling, at
man med Ryggen [ener eller føøtter fig mob
noget, i bagoverbøiet Stilling.
Miekar |. miegar, miekkara, s. species ten-
toriolorum sic appellata, €t Slags fmaa
Telte, der gjøres af unge Birfetvæer, fom
ſtikkes Marken og bindes fammen i Toppen,
faa man over famme fan fpænde en Teltdug.
-kkara$, -raga, s. dem. id.
Miekaö,
Sværd.
Miekkad 1. mieggad, miegam, v. a. R.
vendere, fælge.
Miekkastallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. factit. (miekke) haandtere GSværd, exer⸗
cere med GSværd, bruge Sværd.
Miekke, mieke, s. gladius, ensis, Gværd,
Kaarde, Sabel.
Miekta, s. — miefta.
Mielad, adj. (miella) — mielag.
Mielag 1. -lak, adj. (mielle) affectus, finbet;
leket ovtamielagak! værer of famme Sind,
ens ſindede; hoppusmielag, Dibfig; ollis-
mielag, fom har fine fulbe fem.
Mielagvuotta, -vuoda, &. (mielag) Sinvethed.
Mielakættai, adj. vebf. -kættes, (miella)
= mielatæbme. -kættaivuotta, s. id.
Mielalagat, adv. (mielalaa) finbet. ^
Mielalas, -la3a, adj. (miella) affectus, libens,
finbet, villig; gættalet aigom, maggar
mielala8 son læ, jeg vil forføge, hvorledes
han er finbet; buórremielala&, velfindet;
bahamielaà, onbfinbet; mieidda læ mielast
el. mielala8, Pigen er villig.
Mielalaåvuotta, -vuoda, s. (mielala8) Ginbet:
feb, Billighed, Behag; balvvaledin buörre-
mielalasvuodain hærra, Gf. 6, 7; gæsa
mon anam buörremielalaåvuoda, Luc. 1, 11.
Mielamanas, adj. — miedemanas.
Mielanækto, s. (miella) Sv. volunias, fri
Billie, Frivillighed.
-kaéa, s. dem. (miekke) et [bet
430
Mielde.
Mielastaddat, -stadam, v. ». — millusuv-
vat, mielastuddat.
Mielastebbut, adv. comp. (miella) potius,
heller (= millusebbut).
Mielastubme, -stume, s. verb. (mielastuvvat)
Syfl, £u, Sind til, Behag i.
Mielastuddat, -studam, v. fr. (miella) nu
og ba ville, have Lyft til, faa nogenlebes
ville; mielastudda nieidda mutto vanhe-
mak læba vuöstai, Pigen er iffe uvillig,
men Qorefbrene ere imod.
Mielastuttet, v. fact. (mielastuvvat) give Syft
til noget; m. manaid lokkami, bibringe
Børnene Lyft til Læsning.
Mielastuvvat, -stuvam, v. ». (miella) 1)
amare, cupere, velle, finde, faa, have Behag,
Smag i, Lyſt, Qu, Sund til; mielastuvam
dam dakkat, dam dakkoi, jeg har Lyſt
til at gjøre bet; m. gæsagen, være ftemt
for nogen, bygge fig til nogen. 2) assen
tiri, probare, famtylfe; m. arvvalussi, fam
tykke i en Beflutning.
Mielatekki, adv. dementer, m. saddat, bline
affindig.
Mielatesvuotta, -vuoda, s. (mielatæbme)
amentia, Sindsfvaghed, Affindighed, Yor
rykthed (— miellavailag- ef. -vagjegvuotta).
Mielatuttet, v. fact. (mielatuvvat) berøve
Jorftanden, gjøre vanvittig.
Mielatuvvat, -tuvam, v. subj. (mielatæbme)
sud privari, blive findsjoag, mifte For⸗
anden.
Mielatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (miella)
amens, demens, ſindsſvag, affinbig, van:
vittig (= miellavailag el. miellavagjeg).
Mieldbigjat, -bijam, v. a. mebjenbe.
Mieldbuktet, -buvtam, v. a. mebfgte.
Mielde 1. mield, mæld, mild, posíp. 1) per,
in, juxia, ob, langs av,
langs efter, paa, over; vudgjet balggs
mielde, fjøre ab Veien; vazaBet gadde
mielde, fpabfere Iang8 Stranden; luodds
jorai guölbe mielde ja rukta biedgani
guölbe mietta, Ruglen rullebe henad Gulvet
og frubtet ſpredtes henover Gulvet; ædnam
mielde vuölgget ja &ace mielde vuölgget,
reife tillanb8 og tilvands; gilddujuvvum
gæinoi mielde vagjolet, vanbre paa for
bubne Beie; bivvastagak golggamen legje
su muodoi mielde, Sveden ranbt ned over
hand Anſigt; golgadet sidai mielde, flalle
omfring å Nenbyerne; de son manai matkes
mielde, ba brog han fin Bei; oappat lok-
kat girje mielde, at lære at læfe i Bog;
ærrasi mokke mielde mannat, gaa i Andres
9Grinbe. 2) secundum, efter, i Dverent-
ftemmelfe med; ouda callaga mielde æallet,
flrive efter Forſkrift; ibmel dato mielde
ællet, leve efter Gub8 Vilje; vare du miela
Mieldo.
mielde lifei! gib bet maatte være efter bit
Kuile! de celki nama mielde aötai ja
ædnsi, ba fagbe han med Navns Nævnelfe
til Faderen og SRoberen; hame mielde dub-
mit, bømme efter Ubfeendet. 3) cum, med;
soai valddiga manasga mielde, be toge
fit Barn med fig; hærra lekus din mieldel
Herren'være med Eder! buok bædnagidesek
si valdde mieldesek, be toge alle Sundene
med fig.
Mieldotet, v. a. (mielde) allicere, persua-
dere, lokke med fig, overtale, tale [migrenbe,
Loffenbe tif, forlokfe; mieldoti mana miel-
des, han lokkede Barnet med fig.
Mieldriegadam, adj. mebføbt.
Mieldéuovvot, -éuovom, v. a. mebfølge.
Mieldvalddet, -valdam, v. a. mebtage.
Mielekt, adv. Sv. — mielelist.
Mielelist, adv. Sv. sponte, frivilligt.
Mielet, v. a. Sv. sapere, intelligere, forftaa,
marte.
Mielgald, adv. (mielgga) paa Bryftet, i ben
Stilling at man ligger paa Bryftet.
Mielgas, mielggasa, s. carina trahae Lap-
ponicae, Kjølen paa Sapperne8 Glæde, Meie
paa Glæde.
Mielgastet, v. n. (mielgga) flæbe fig frem
paa Bryftet eller Bugen.
Mielgga, mielga, s. pecíus, Bryft, Bringe
(jfr. radde, hele Bryftet).
Mielgga-njaréa, s. — njarta.
Mielhem, adj. R. (miella) vebf. -hemes I.
milhemmes 1, miltåmes, imprudens, ufor⸗
ftanbig.
Mielkaiduttet, v. fact. (mielkkei) — mielk-
kasmattet. :
Mielkaiduvvat, -duvam, v. subj. (mielkkai)
= mielkkasmet.
Mielkasgas, adj. — mielkkai.
Mielkat, adv. Sv. satis multum, temmelig
meget.
Mielketustet, v. dem. (mielkke) mifte libt
af SRelfen (om Kjør).
Mielketuttet, v. fact. (mielkke) berove Molken;
hejos biebmo mielketutta gusa, baarlig
Soring berøver Koen Meælken.
Mielketuvvalet, v. subit. (mielkke) i $aft
mifte Melken.
Mielketuvvat, -tuvam, v. subj. (mielketæebme)
berøveg Meælten, mijte Mælten.
Mielketæbme, -tæme, adj. (mielkke) vebf.
«tes, lacte carens, melteløs, fom ingen
Melk har. -tesvuotta, s. id. :
Mielkkai, adj. vedf. mielkkas, (mielkke)
lactarius, tig paa Meælt, fuld af Stel.
-kkasvuotta, s. id.
Mielkkasmattet, v. faci. (mielkkai) ſtaffe
mete Malt, gjøre rigere paa Mall; 8iega
431
Miella.
biebmo mielkkasmatta
gjør foen rigere paa Mel.
Mielkkasmet, v. comp. (mielkkai) blive rigere
paa Melt, faa mere Malk.
Mielkkasmuttet, v. fact. — mielkkasmattet.
Mielkkasmuvvat, -muvam, v. ». — mielk-
kasmet.
Mielkke, mielke, s. lac, Melf.
Mielkke-malle, s. Mæltevælling.
Mielkke-éuogar, s. massa lactis gelu astricti,
et Stykke frosfen Rott.
Mielkkodet, v. fact. (mielkke) — mielkkas-
mattet.
Mielkkolet, v. subit. (mielkkot) i Haſt faa
Melt.
sa, godt Foder
Mielkkot, mielkom, v. ». (mielkke) faa Melf,
begynde at melle.
Mielkostet, v. dem. (mielkkot) faa fibt Melt,
begynde at molfe lidt.
Mielkoà, milkkosa, s. (mielkke) opjamlet
Malt, en førre Beholdning af Meælt.
Mielkoåtet, v. a. (mielkke) famle Malt.
Miella, miela, s. animus, libido, studium,
sensus, ratio, Cinb, Tykke, Hu, Tilbøielig
hed, Lyſt, Behag, Smag, Sands, Fornuft;
mielast let el. miela adnet vuölgget,
være til Cinb3 eller have i Sinde at reiſe;
milli saddat, blive til Cinb8; mielastes
maidegen luoittet, flaa noget af Ginde;
vare dat su miela mielde lifei; gib bet
var efter hans Sind, Behag; adnet mai-
degen mielastes, have noget i Cinbe; orro
muo mielast, bet forefommer mig; maggar
lei son du mielad mielde? foorlebe8 var
han efter bit Lykke; unokas milli saddat,
blive uvillig ftemt; u10'as mielast leet,
være uvillig ftemt; æra miela oa330t, faa
et andet Sind; miela vudllai bigjat, legge
paa Cinbe; i miella must doalla naittalet,
min Hu ftaar iffe til at gifte mig; miella
galle i doala, Syften er nol iffe dertil; im
goassegen mate du miela mielde dakkat,
jeg fan aldrig gjøre dig tillag8; moft du
mielast el. dudnji orro? hvad tylfes big?
hvad fynes bu? must i daga i miellage
dam borramussi, jeg har ilfe engang yit
til ben Mad; buöre mielast el. mielestes
maidege dakkat, gjerne gjøre noget; buöre-
mus mielast, mere end gjerne; aive jetas
miela mielde aiggo ællet, han vil fun
leve fig felv til Behag; garra miela dudnji
adna, han har et umilbt Gindelag til big;
daggar ællem i læk mu miela mielde,
faabant Liv er iffe efter min Smag; mie-
laines el. mielaides alde leet, være ved fine
Sandſer; mielaines baccet, gaa fra fine
GSandjer; mielaides taga læt, være fra Jor
flandben; mielaides ala bæssat, fomme til
Sands og Samling.
Miella.
Miella-bælle, adj. — miellalákkag.
Miellahaà 1. -kaà, -haga, -kaga, adj. (miella)
fom er efter ens Sind, fjerfommen, gjerne
feet.
Miellahasmættom, adj.
efter ens Gind, uljerfommen, ilde feet;
gumpe læ bahamus miellaha&meettom
guósse, Ulven er ben meft uljærfomne Gjæft.
Miella-låke, -låge, s. Ginbelag; galggek
adnet dam miellalåge, Phil. 3, 15.
Miellalåkkag, adj. (lákke) delirus, fatuus,
halvtullet, fom ei er ved fine fulde fem.
Miella-lákke, s. fatuitas, $alvtulletheb, Halv⸗
galhed; miella-låkke-olmus, et Mennefte,
fom ei er ved fine fulde fem.
reris adj. Sv. mentis compos, for:
randi
Miellasagat, adv. (miella) libenter, gjerne.
Miellasaå, -saga, adj. (miella) volens, libens,
villig; miellasa2abut, heller; dagakgo don
dam miellasa3abut go son? gjør bu bet
heller end han?
Miellasubme, -sume, s. (miella) consensus,
Samtykke.
Miellasuttet, v. fact. (miellasuvvat) bringe
til at ſamtykke, fil at gaa inb paa noget.
:Miellasuvvat, -suvam, v. m.. (miella) con-
sentire, famtyffe, gaa inb paa; m. guoimes
arvvalussi, jam yi å fin Neſtes Forflag.
Miellatet, v. n. Sv. aelate enervari, blive
fvag af Alderdom.
Miellavagjeg, adj. (vagjeg; Nasra affindig.
Miellavagjegvuotta, -vu: $. amentia,
Cinbs[vagbeb.
Miellavailag, adj. — miellavagjeg.
Miellavailagvuotta, s. m MM MEE
Miellavanak, adj. — miellavailag.
Miele eite vade, . 8. frivilfigt, forfætligt brugt
b
Miella-ævtog, adj. voluntarius, frivillig, for:
fætlig
Miella sevtolagat, adv. (miella-ævtola) fri-
villigt, forfætligt.
Miella-ævtolaå, -laga, adj. — miella-ævtog.
Miella-ævtolaåvuotta, -vuoda, s. Jrivillighed,
Forfætlighed — æktodatolaåvuotta.
Miella-ævtotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes,
ufrivillig.
Mielle, s. ripa, Glvebred, Aabred.
Mielle, nom. propr. obsol. Navn fom Lapperne
forbum ved — gav fine Drengebørn
foruben bet friftne Navn.
Miellet, mielab, v. a. Sv. intelligere, forftaa.
Mielolaà, «laga, adj. Sv. mw forftandig.
Miepta, mievta, s. — miefta.
Mieres, mierres, s. — meris.
Mierj, s. R. mensura, Maal.
Wiepdet 1. mierreded, v. a. R. metiri,
maale
miella) fom iffe er
432
Mieske.
Mierkaiduvvat, -duvam, v. subj. (mierkka)
blive overfalben af, ubfat for Skodde, faa
Skodde paa fig.
Mierkka, mierka, s. nebula, vapor, Xaage,
Skodde (jfr. rusta, murkko).
Mierra 1. mietta, mierraga, miettaga, s.
(dial) — mietta.
Mierro, miero, s. grex amimaliim, Hob,
Flok (om Dyr).
Mierro, miero, s. (min. ws.) cogilatio,
Tanke; dust læk baha mierok, bu fat
onde UAnflag.
Miesaiduvvat, -duvam, v. suhj. (miesse) far
mange Kalve, faa flere Kalve end før (om
Stenbrift).
Miesaå, -saéa, s. dem. (miesse) en liden
Stenfalv.
Miesetuttet, v. fact. (miesse) gjøre lalorlgs,
berøve Kalven.
Miesetuvvat, -tuvam, v. subj. (miesse) foa
mindre af Kalve, mifte Kalve (om Rendrift).
Mieskadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (mieskadet) bringe til at raabne (om
flere Tin
9).
.Mieskadatte, adj. (mieskat) fom fan bringe
til at raadne.
Mieskadattet, v. fact. (mieskat) lade fig
bringe i Forrandielfe, funne bringes til at
raadne.
Mieskadet, v. fact. (mieskat) marcidum red
dere, bringe til at raabne, bringe i For
raabnelje.
Mieskakzettai, 1) car. verb. (miesket) uben
at raadne. 2) adj. vebf. -kættes, ufor
raadnet.
Mieskalet, v. subi. (mieskat) i Haſt raobnt.
Mieskamættos |. -mættom, adj. (mieskat)
uforraadnelig.
Mieskamættosvuotta, -vuoda, s. (mieskat)
Uforraadnelighed.
Mieskas, adj. vebf. mieska, puter, radbben
(om VBegetabilier, jfr. guocca); jos muorra
le32a mieskas, de læk maidai saddok
mieskasak, Matth. 13, 33.
Mieskastet, v. dem. (mieskat) raadne lidt.
Mieskasvuotta, -vuoda, &. (mieskas) 9todb-
benbeb.
Mieskat, v. ». puirescere, raadne, forraabnt,
mørne (om Vegetabilier, jfr. ——
muorra læ olggobælde mieskam,
uu paa Nderfiden.
Mieskel, adj. vebf. -lis, (mieskat) fom let
—* tilbøielig til at raadne. —-Ivuotta,
8.
Mieskestet, v. n. crepare, crepitum. edere,
knarke, knirke.
Miesketet, v. ^. — mieskestet, knarke, Mirte;
boceu laddasak miesketek, bet Iirfer i
Stenen8. Sebemob.
Miessa. 433
Miessadak, -daga, s. (miesse) pellis vituli
rangiferini, Stindet af en Rentalv. -dagaå,
-dagaéa, s. dem. id.
Miessai, adj. vedf. miessas, (miesse) rig paa
Kalve, fom har mange Kalve; miessas jakke,
et falverigt Aar. -ssaivuotta, s. idi:
Miesse, miese, s. eitulus rangiferinus, Ren:
falv (Han el. Hun).
Miesse-gæsotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
fom er ubuelig til at opfoftre, pleie fin Kalv,
fom jorfømmer fin Kalv (om Gimlen).
Miesse-gaess&l, adj. vebf. -gzessés 1. -gaessé-
lis, fom er int til at opjebe, pleie eller
pasſe fin Kalv (om Simlen).
Miesse-månno, s. mensis Majus, Mai Maaned,
Kalvemaaned.
Miesta, miestaga, s. frulez, Buft, 3Bujtetre,
fom flyder flere foifte op of famme Rod.
-gaà, -gaga, s. dem. id.
— J. mesta-éacce, s. oxygala, Kjærne
melt.
rS v. a. (miesket) frembringe Ínagenbe
Mieskehet, v. mom. (mie&ket) fnage én Gang.
Mieåket, v. n. crepare, mage fagte, fmælde
ci Grene, Jingre eller om en fvagere Lyd
end rudsket).
Mieikohet, v. fr. (miesket) ofte frembringe
— yb.
etta, posip. et praep. 1) per (de loco),
fangå henover, langs uboper (om Ting, bet
funne ubbrebe8 henover); ækkedes roadde
viddani alme mietta, Aftenrøben ubbrebte
fig over Himmelen; dacce golgai mietta
latte, Bandet randt hen over Gulvet; æd-
nam mietta viddani duttamættomvuotta,
over Landet ubbrebte fig Utilfredshed; mietta
bæska golgai varra, lang (ned) over Poſten
vandt Blodet; mietta buok, overalt, helt over.
2) per (de tempore), hele — igjennem (om
Tiden); ækkedes guovso læ ain ija mietta,
Bele Natten igjennem ; olbmuk botte obba
dam vakko mietta, Jolf fom ben hele Uge
igjennem. 3) adv. ubique, overalt; mietta
celkkim dust dærvvuodaid, juökke baik-
kai, gosa bottim, overalt hilſie jeg fra big,
paa ethvert Sted, hvorhen jeg fom; mietta
ja doarras, paalang8 og paatværs; lem
miettalokkam dam girje, jeg har gjennem:
læft Bogen.
Mietta, mieda, s. aqua mulsa, Mjød.
Miettalak 1. miettolak 1. mittolak, -laga, s.
(miette) declivitas, Mart, fom helder nedad,
prisa €, Skraaning nedover (mob[. vudsta-
a
Miettalastet, v. ». (miette) gaa meb Vinden,
holde unbaf Binden.
et, v. n. (miette) 1) in eam partem,
Miho.
quo ventus flal, longius rejici, tomme
længer ned i Læ. 2) cedere, give efter for.
Miettaset, v. n. (miette) cedere, give efter
for, inbrgmme.
Miettaset, adv. (miedes) føieligt, følgagtiat.
Miettat, miedam, v. n. consentire, jamtytte,
give efter for.
Miette, adj. declivis, occiduus, secundus,
fom gaar nebab, fom falber med, fom er
meb (gunftig); vuóste ja miette snam,
Mod: og Medlænde; miette* luokka, Med-
baffe; miette biegga, Medvind; miette
biggi mannat, gaa med Vinden; go biegga
miette bæive læ, naar Binden gaar med
Solen.
Miette-biegga, s. venius secundus, Medvind;
Bør.
Miette-gieda-gævad, -gævvad, s. fortuna
Secunda, Medgang.
Mietteli, adv. (miette) secundo vento, in
eam partem, in quam ventus flat, til $c;
fiben, med Vinden.
Miettelist, adv. (miette) 1) ab eo. latere, ad
quod ventus flat, paa Ræfiden, under Vin-
ben (modſ. vudstelist. 2) in inferiore
parte declivitatis quam, længer nede paa
en Skaaning end.
Miette-ravdnje, s. Medſtrom.
Miettolak, s. — miettalak.
Miecaidet, v. n. — smiecaidet, smiergget.
Miecetet, v. mom. — smiecetet.
Miecce, s. E. — mæcee.
Mietaidattet, v. fact. sonum crepantem edere,
frembringe fnagenbe Lyd.
Mietaidet, v. cont. — miesket.
Mieétat, mietam, v ». — miesket.
Mige, mange, pron. indef. aliquis, —qua,
—guid, nogen, noget (— mikkege); don
ik mange oudast maidege valde, bu tager
ife noget for nogen Ving; i dat læk ma-
nenge avkken, bet er iffe til nogen Nytte;
8addago manenge? bliver bet til noget?
Migja, pron. = mi.
Migje, pron. All. plur. = migjidi.
Miha, adj. Sv. vedf. mihas, B tis, virilis,
tapper, mandig.
Mihaiduvvat, -duvam, v. subj. (mihha) glori-
ari, superbire, faa ftore Tanfer om fig felv.
Mihalaå, -laga, adj. satis magnus, temmelig.
Mihastallat, -stalam, v. imit. (mihha) opføre
fig fom Rarl, bryite fig.
Miha3, -hata, s. dem. (mihha) en liben Mand.
Mihha, miha, s. vir, Karl, Mand; bastelak
dam mihast læk dalmek, ben Sarl har
ftarpe Øine; don læk oalle mihha, bu er
en hel Karl.
Mihha, adv. satis, haud paulum, temmelig.
Miholaå, -laga, adj. (mihha) manbig.
28
Miho.
Miholaàvuotta, -vuoda, s. (mihha) Manbig:.
hed.
Mihostallat, -8talam, v. imit. (mihha) opføre
dg fom en Bel Karl, bryfte fig (om €
iikkenes I. — manikkenes,
indef. qui—, —, quodcunque, foil
Te—, focbfombelf.
Mija pron. = mi.
Mije, pron. = mi.
Mijen, pron. = min.
Mik 1. mekj, 5. R. — miekke.
Mikka 1. mikko, n. propr. viri, Miffel.
Mikkege, mange, pron. indef. aliquid, noget;
im læk dakkam maidege bahaid, jeg har
iffe gjort noget ondt; i dokke manenge,
bet buer iffe til noget.
Mil, s. R. = miella.
Mila, s. milliarium, en Mil.
Mila-tuoldda, s. columna milliaria, Milepæl.
Milke, s. Sv. = mielkke.
Milkkit, v. a. ane m
Milla, s. (dial) — millo.
Millàv, adj. RH. vedf. milves, intelligens, for-
ftandig.
Millåvvut 1. milvesvut, s. R. intelligentia,
Forftand.
Millit, v. a. (dial.) —
Millo, s. mola, Mølle.
Millo-goatte, -goade, s. Møllehua.
Millo-gaedge, s. lapis molaris, Mølleften.
Millusattet, v. fact. — miellasuttet.
Milluset, v. ». — miellasuvvat.
mielkoátet.
malit.
Millusubme, -sume, v. ». = miellasubme.
Millusuddat, -sudam, v. n. = mielastuddat.
Millusuttet, v. fact. = miellasuttet.
Millusuvvat, -suvam, v. n. = miellasuvvat.
Milmanas |. -mana$, adj. R. intelligens,
forftandig.
Milohallat, -halam, v. a. cupere, appetere,
have Lyft paa; m. maidege, have Lyſt paa
noget.
— v. n. Sv. gloriari, jactare se, ſtryde.
Min, Gen. et Inf. plur. pron. mon.
Mindar, adv. (dial.) — mudoi.
Mingeles, $. Sv. — njinnelas.
Minjeles, adj. = njinnelas.
Minjesne, adv. (dial.) — manest.
Minnje, adj. (d?al.) — manne.
Minstar, s. exemplum, forma, protypon,
SRtgnfter, Model (— skovve).
Minta, s. moneta, Mynt.
Minneln, postp. (dial.) = ri
Mirakal, s. miraculum, Miratel (= ima).
Mirkko, mirko, s. venenum, Gift; mirkoin
goddet, brebe meb Gift.
Mirkolaå, -laga, adj. (mirkko) veneno in-
fectus, giftig; jukkat fuorravuoda mir-
kola8 vinest, briffe af Horeriets giftige Bin.
-laåvuotta, s. id
434
Mitti.
Mirkotet, v. a. (mirkko) venenare, forgifte.
Mis 1. missai |. missas, adv. sane, ila est, ja
vel, jo vel, faa er bet (naar man fanbjer fig og
inbrømmer noget); alma don æske nu dag-
jik? nu mon mis dagjim! bu fagde jo nylig
faa? ja vel fagde jeg faa, nu ja, faa fagde
jeg! daidda mis galle nu heivvit, ja faa
ledes kanſte bet høver; dat olmai læ gukke
aige nævres oase adnam; læ missa, ben
Mand har længe havt baarlig Lykke; ja, bet
har han; nu missas læige, faalebes var
bet ogfaa virkelig.
Misi, pron. = migjidi.
Misso 1. missu, s. serum, Myfe, Balle.
Mist, miståg, s. R. — miesta.
Mistatet, v. a. (mista) falli, errare, tage
Feil af, tage Mifte; m. gænge, tage Feil
af nogen.
Miste, s. error, lapsus, Feil, ke m. vald-
det, badæet, tage Feil, flybe Mifte.
Mit, s. E. mel, $onning.
Mitas, adv. Sv. same, ja vel.
Mites, pron. Sv. quis? hvilken?
Mitmet |. mithmet, v. a. Sv. observare,
iagttage.
Mitsommar 1. mitsammar 1. mitsammarak,
8. dies Johannis Baptistae, SRibtjommerbag.
Mittadaddat 1. -dallat, -dadam, am, r.
— — ofte maale.
, adj. (mittadallat) fom ofte
peer fom gjerne vil maale.
ittadus, -dusa, s. (mittedet) mensio, Maa⸗
ling; i dokkitam su mittadusa, han god:
Tjenbte iffe hans Maaling.
edam-soabbe, s. virga mensoria, Maale:
ftot.
Mittedatte, adj. (mittedet) maalelig, fom fan
maaleg.
Mittedattet, v. fact. (mittedet) 1) [abe maale.
2) lade fig maale, funne maales.
Mittedet, v. a. (mitto) metiri, maale, ub:
maale; alan mielde mittedet, maale mtb
Alen; mi læ migjidi mitteduvvum, hvad
der er 08 tilmaalt; ift. skantit, suiddet.
Mittelmas, adj. insignis, facile agnoscendus,
fom har tydelige Kjendemerker, fjendbar, let:
fjenbelig; m. bæna, en unb med tydelige
Kjendemærker. -masat, adv. id.
Mittelmasvuotta, -vuoda, s. (mittelmas)
Kjendbarhed, Setfjenbeligbeb.
Mittemættom |. -mættos, adj. (mittit) non
facile agnoscendus, fom ei er let fjendelig,
fjenbelig, -mættomvuotta, s 8. id.
Mittijakkés, -jakkas, adj. (mittit) fom «t
flint til at tage Merke paa, mate fig Ting
for eder funne gjenfjende bem. -jakkésvuotta,
Mittiatet, v. dem. (mittit) fibt, fom fnareft
tage Marte paa, matte fig for at gjenfjende.
Mitti. 435
Mittit, v. a. signa notasque animadvertere
(rogn moscendi causa), legge Marke til,
tage Mære paa, mærke fig (for at funne gjen:
fjende); galgak mittit dam baike, vai dov-
dak nubbe gærde, bu ffal tage Mærte paa
dette Sted, for at bu fan kjende bet igjen
en anden Gang.
Mittitatte, adj. (mittitet) fom er af ben Be-
flaffenhed, at man fan legge Meærke til,
meærfe fig famme og fjenbe bet igjen.
Mittitet, v. fact. (mittit) 1) labe lægge Mærte
til ellev tage Morte paa for at gjenkjende.
2) være faa beffaffen, at man fan marte fig
famme.
Mitto, s. fe miedo.
Mitto, s. mensura, Maal; m. valddet, tage
Maal; maina mittoin di mittedepet, Matth.
1, 2.
Mittolak, s. — miettalak.
Mitto3, s. fe miedos.
Mivkes, -kas, adj. mollis, lenis, myg.
Mivkok 1. mivkot, adj. Sv. = mivkes.
Mivkot, v. n. (dial.) situ obduci, mugne.
— v. fact. Sv. emollire, gjøre myg.
Mivvet, v. n. Sv. persuaderi sive adduci
posse, funne fom eller overtales.
Miæd, s. Sv. — miötta.
Miædok, adj. Sv. pronus, villig.
Miædot, v. a. Sv. — miedetet.
Miæka, s. Sv. — miekke.
Miækta, $. Sv. — miefta.
Mjånda, adv. R. — menda.
jen s. R. — mærra.
o, pron. je mon.
Mo 1. moft, adv. interr., quomodo? hvorledes?
Moadas, adj. morosus, stomachosus, fom er
i baarligt Humør, fær.
Moaddas, adj. = moaddes.
Moaddat, moadam, v. ». (dial) scatere,
myldre.
Moadde, adj. indef., aliquot, abftillige, nogle,
et Par; moadde have, gærde el. modid
havid, abflillige Gange ; moadde olbmu,
abftilfige Soli; moadde manast lek gir-
jek, nogle Børn have Bøger; modi modi
el. modid modid, nogle ab Gangen.
Moaddelagaå, -lagata, adj. diversus, varius,
abjtillig, forftjellig, adſtillig Slags; moadde-
laga dilest son læ orrom, han har været
i forffjellige Glags Stillinger; mist læk
moaddelagaà arbmo-addaldagak, Rom. 12,
6. -lagaåvuotta, s. id.
Moaddes, moaddas, adj. (bruges fun eneft.)
aliquot, abftillige, nogle, et Bar; moaddasi
moaddasi, nogle ab Gangen; moaddes botte,
nogle fom.
Moaddeålai, adj. — moaddelaga8; moadde-
Blai buocalvasak, Matth. 4, 24.
Moala.
Moaddot, v. ». (dial.) reverti, vende om. *
Moadja, pron. (dial.) — moai.
Moadaidattet, v. fact. (moadaidet) titillare,
vøre fagte ved, frille, prilfe; moadaidatti
muo dolgin, fan trillebe mig med en Fjær.
Moadaidet, v. n. prurire, føle Krillen, trille
(f. €f. en Flue paa Haanden eller noget i
$alfen).
Moaddat, moadam, v. n. (min. us.) — moa-
daidet.
Moadga, s. (obsol.) telum, in extremitate
mucrone ferreo vel osseo instruclum, en
Pil med Spids af Jern eller Ben.
Moadget, v. n. — mosddat.
Moadgetet, v. a. leviter. attingere, leviter
vellere, vøre fagte ved, priffe paa (— moadai-
dattet); smavva guülek mosdgetek duB&e
vuogga, [maa Fifte fmaanappe bare i Krogen.
Moaggagattet, v. fact. — moaggasattet.
Moaggaget, v. iransl. (moagge) curvari,
krumme fig, blive frum.
Moiont; adj. (tun eneft.) curvus, trum, froget.
Moaggasattet, v. fact. (moaggas) curvare,
gjøre frum, frumme.
Moaggaset, v. íransl. (moeggas) curvari,
blive krum, blive frummet.
Moaggastet, v. dem. (moaggas) paulum cur-
vare, krumme lidt.
Moagge, s. lignum eurvum, et Stylfe trum:
voffet Tre.
Moaggeld, adv. (moagge) frummet, i fum:
ning.
Moaggodet, v. a. (moagge) curvare, gjøre
krum, frumme.
Moagjodet, v. faci. (moagjot) bibringe en
Knæt eller Bret.
Moagjolet, v. dem. (moagjot) faa en liden
Broek eller Knæt paa fig.
Moagjot, moajom, v. n. incurvescere, faa
en Bret el. Knæt (fer om Renens Horn
under Bælsten); mogjom Toarvve, et Horn,
fom har faaet en &nof (jfr. moarrot).
Moage, s. grex anatum mollissimarum, en
Flok Gberfuale.
Moai, pron. dual. (mon) nos ambo, vi to.
Moaitag, adj. — moaitasgas.
— adj. delicatus, fastidiosae gulae,
æfen
Moaittalas, adj. = moaitasgas.
Moaivas, moaivvasa, adj. = moivvai.
Moaivve, -ive, s. — moivve.
Moaivvahuvvat 1. -åuvvat, v. subj. — moiv-
vaBuvvat.
Moalas, moallas, adj. vedf. moalas, (moallo)
frustatim | discerptus, fmulbret, fom er i
Smuler.
Moalaskas, |. -gas, adj. (moallo) fom let
[mulbre op, fljør. -skasvuotta, s. id.
28*
Moalka.
Moalkagattet, v. fact. (moalkke) gjøre rum,
Trumme, bie; moalkagatti &ielge, han krum⸗
mebe Nyggen.
Moalkaget, v. iransl. (moalkke) curvari,
blive frum, frumme fig.
Moalkas, moalkkas, adj. (moalkke) curvus,
frum (fun enefi.).
Moalkeld, adv. (moalkke) froget, bugtet (paa
et enfelt Sted).
Moalkkai, adj. vedf. -kkas, (moalkke)
„ fom Bar mange Krumninger,
bugtet, froget.
Moalkkaivuotta, -vuoda, s. (moalkkai) cur-
vitas, Krogethed, Krumhed, Bugtethed.
Moalkkasattet, v. fact. (moalkke) — moal-
kagattet.
Moa!
frumme fig.
Moalkke, moalke, s. curvamen, Srumning,
Bugt, Sving, Krog; jokka dakka moalke,
Elven gjør en Krumning (jfr. mokke).
Moalkke-gæidno, -gæino, s. Krogvei, Krinkel:
gang.
Moalkke-miekke, -mieke, s. Srumfabel.
Moalkkodet, v. a. (moalkkot) curvare, gjøre
froget, bugtet.
Moalkkot, moalkom, v. n. (moalkke) cur-
vari, incurvescere, blive kum, bugtet;
gæidno moalkko, Veien bliver froget.
Moalkkot, adv. (moalkke) bugtet, froget.
Moalkostet, v. dem. (moalkkot) blive lidt
frum, bugtet.
Moallanet, v. ». = mollanet.
Moallo, moalo, s. mica, Smule; son cuvkki
buok moallon, han fnujte alt i Smuler.
Moalosmet, v. ». — mollanet.
Moaltta, moalta, s. pisciculi semiconcocti in
venire piscis majoris, halvt forbøiet Smaa-
Rit i Maven paa flørre Fiſt, "Melting".
Moanadet, v. a. conjicere, divinare, ubtybe,
finde Udtydningen paa, gjette.
Moanadæbme, s. verb. (moanadet) Ubtyben,
Gjetten (af Noaidens eller Troldkarlens Ord
og Gebærder).
Moana-galles, -gallasa, adj. muli, plures,
mange; i dam lem moanagalles dakkam,
bet har iffe mange gjort; moanaidi galla-
sidi son le juogadam girjid, han Bat
ubbelt Bøger til mange.
Moanahallat, -halam, v. a. conjectare, gjette
fnart paa bet ene, fnart paa bet andet.
Moanai moanai, adv. = moaddasi moad-
dasi, fe moaddes.
Moanak, moanai, adj. plur., aliquot, plures,
abflillige, flere.
Moanas, moadnasa, adj. = moaddes.
Moana-sattes, -sattas, adj. = moana-galles.
Moaned, v. o. R. fallere, bebrage.
486
aset, v. transl. (moalkke) blive krum,
Moarda.
Moannalet, v. subit. (moannat) i Haſt ut
tybe, gjette.
Moannat, moanam, v. a. — moanadet.
Moaraidet, v. ». — lamaidet (ifær naat Talen
er om et haarbevotfet Sted eller Stjæg).
Moarasgas |. -skas, adj. = moarrei. -gas-
vuotta, s. id.
Moarasget 1. -sket, v. /ransl. (moarre)
1) irasci, vredes, fortdrne8. 2) calcando
perfringere crustam niveam fragilem, fynte
igjennem el. trabe. igjennem fljør Sneſtorpe.
Moaraskaddat |. -sgaddat, -skadam, v. fr.
(moarasget) 1) nu og ba vrebe8. 2) mu
og ba træde igjennem GSnejtorpe.
Moaraskas, adj. — moarasgas.
Moaraskattalet, v. fact. (moarasket) 1) for
tørne. 2) bringe til at træde igjennem Sne⸗
[torpe (om flere Objekter).
Moaraskattet, v. fact. (moarasket) 1) for
tørne (— moaratattet). 2) bringe til at
træde igjennem Gneftorpe.
Moarasket, v. (rans!. — moarasget.
Moarast 1. moaraåt, s. — maras.
Moaratak, -taga, s. (moarre) 1) crusia
mivéa, quae facile pedibus incedentium
frangitur, fljør Cnelfare, fom let knuſes
under Fodderne. 2) locus ubi glacies recens
concreta fracta est, €teb, hvor Nyis er
bleven fnujt.
Moaratatte, adj. (moaratattet) fom fan for
tornes, fortørnelig.
Moaratattem, s. verb. (moaratattet) offensio,
JFortørnen.
Moaratattet, v. fact. (moaratet) offendere,
ad iram provocare, fortørne, gjøre vred,
opbringe.
Moaratet, v. n. (moarre) irasci, vrede,
harmeg, fortørnes.
Moaratubme, -tume, s. verb. (moaratuvvat)
ira, indignatio, JFortørnelfe, Brede; allus
bæivas luoitadeku din moaratume bagjel,
Gpb. 4, 26.
Moaratuddat, -tudam, v. fr. (moaratet) nu
og ba blive vred, fortørnet.
Moaratuttalet, v. fact. (moaratuttet) for
tørne, gjøre vred (flere); son le moara-
tuttalam buokaid, han har fortørnet alle.
Moaratuttet, v. fact. (moaratuvvat) = moare-
tattet.
Moaratuvvat, -tuvam, v. n. (moarre) irasci,
succensere, vrebed, blive vred, harmes, for:
tørne8 (jfr. suttot, æddot); de moaratuvai
ised, Luc. 14, 21; son moaratuvai ige
siggom sisa mannat, Luc. 15, 28.
Moarda, moarddaga, s. ligamen, quo funis
rele piscatorium circumdans ei anneri
tur, Traaden, hvormed Rebet eller Linen
(ree8me), fom gaar lang8 Dver: og Under:
fiben af et Garn, Inyttes faft til famme.
Moarda. 437
Moardastak, -staga, s. — moarda.
v. lard. (moarda) i Mag fæfte
Garnlinen til Garnet.
Moardatallat, -talam, v. fact. lobe jette
Garnline (ree8me) "n flere Garn.
Moarddet, moardam, v. a. (moarda) fnytte
Garnlinen el. Garnffottet (ree&me) faft til
Garnet.
— v. fact. (moarre) afvæbne nogens
perdre vagina (animalis), Fødfelslem (hos
ennå mk; $. mensis Junius, Juni
Maaned.
Moarra, adj. = moarrai.
Moarrai, adj. vebf. moarras, (moarre) 1) ira-
cundus, vredagtig, vreblabem, vred, bifter.
2) fragilis, fljør, fprød.
Moarraivuotta, -vuoda, s. (moarrai) Bred:
agtigbeb, Skjørhed,
earranet, v. (ransl. (moarre) frangi, friari,
blive knuſt, fmules, fmulbre8 (om fljøre
Sing); jægel farga moarran, Mofen fmul-
dreg fnart op.
Moarraåuvvat, -Suvam, v. n. — mosrranet.
Moarrat, moaram, v. a. (moarre) 1) commi-
nuere, knuſe, fmuldre, træde igjennem (f. ER.
Nyis, Gnefforpe); biegga moarra jiena,
Binden Inufer, fmuldrer Jjen; hærgge moa-
rai tada muottaga, Rjørerenen traabte igjen-
nem Cneen. 2) irasci, vredes.
Moarre, moare, s. 1) crusta. nivea. fragt
lis, fprød el. fljør Gnejtorpe, frjørt Føre.
2) ira, Brede; moarest læt, være vred;
moarrai faddat el. mannat, blive vred;
son gætai birras sin ala morin, han faa
omfring paa bem med Brede; lepetgo di
moarest mu ala? ete I vrede paa mig?
gænge moare boktet, opvæffe nogen8 Brede.
Moarrodet, v. fact. — gjøre ſtjor, fprød,
— til at briſte, flrump
Moarrolet, v. dem. (nose blive lidt ffjør,
fprød, brifte, ſtrumpe fibt
Moarrot, moarom, v. ». n) fr agilem feri,
coagulari, blive fljør, fprød, bite: mielkke
moarro el. morro, Maælken brifter. 2) corru-
gari, vietum fieri, tumere, blive ſtrumpet
eller ſtrukket (om Gpidjen af Nenens re
eller orn, faa bet hænger ned), hovne.
Moarsaduvvat, -duvam, v. j. (moarsse)
puberem fieri, blive manbbar; moarsaduv-
vam nieidda, en manbbar Pige.
Moarsasgas |. -saskas, adj. (moarsse) viris
placendi avida, fom "n fig leer for
Mandfolk, fofet.
Moarsaskastalet, v. imil. (moarsse) fofeteve,
gisre fig leffer for nogen.
Moarsaskasvuotta, -vuoda, s. (moarsse)
Kotethed, Kokeiteri.
Mossa.
Moarsastallat, -stalam, v. imii. (moarsse)
1) amasiam spere opføre fig fom Kjærefte,
agere. Kjærefte. aniem esse, være
fvært fin, — paa bet (fun tage libet
for fig).
Moarsa$, -saéa, s. dem. (mosrsse) liben,
fjær Brud, Kjærefte.
Moarsse, moarse, s. sponsa, SGJæftemø,
Kjærefte, Brud.
Moarssédet, v. ». (moarsse) blandiri, blan-
ditiis captare (de puellis), labe fig turtifere,
ſiniſte for; nieidda moarsseda mu bardnai,
BPigen fmifter for min Søn (jfr. irggédet,
furtifere, om en Gut).
Moatta, s. scabies animalium, quae pilos
abstulit, Stab paa Dyr, hvor » har diftet
$aarene,
Moatte, moade, s. grex avium, en Slot Fugle.
Moacåted, v. a. convertere, omvende.
Modde, Sb. — moadde.
Moddi, adv. Sv. saepe, ofte.
Moddot, v. ». Sv. reverti, venbe om, reife
tilbage.
Modduset, v. ». Sv. — moddot.
Modet, v. n. Sv. serpere, trybe, frate.
Modi, adj. fe moadde.
Modja, pron. (dial.) — mosi.
Modno 1. monno, Gen. et Inf. dual. pron.
mon.
—— v. fact. (modde) pulvere ob
e ftøve til, tilføle med Støv.
aiduvvat, -duvam, v. Subj. (modde) pul-
vere oppleri, blive tilftøvet, fulb af Støv
(jfr. modoiduvvat).
Moddai, adj. vebf. moddas, (modde) pul-
verulentus, fuld af Mad s (jfr. mottai).
Mode, mode, s. Støv (jfr. motte).
Moddodet, v. Jact. (moddot) pulvere opplere,
tilftøve, gjøre ftøvfuld.
Moddot, modom, v. ». (modde) —
duvvat.
Modoi, adv. — mudoi.
Modoiduvvat, -duvam, v. subj. (motte) —
mottoluvvat.
Mogardakkés, -dakkas, adj. (mozardet) fom
er tilbøielig til at plubre eller tale utybeligt.
Mogardet, v. a. blaterare, balbutire (prop-
ter — re er v
rantiam li bre, tale utybeligt (paa
Grund af paret elle "übefjenbiilab meb
Cproget); galle son matta mogardet væha
darrogiela, han fan nof plubre lidt Norſt
(jfr. molaardet).
Mog3arak, s. plur. tant. obscura vox, ora-
tio, plubret Tale, utydelig Tale, Pludder.
— v. transl. curvari, boies, faa en
modai-
Mo3g3asket, v. fransl. cito irasci, blive haftigt
vred.
Mo33a.
Mogsastet, v. mom. — mozzot.
Mo330 |. mogsok, adj. Sv. «versus, vendt
ub og inb.
Mogsot |. mogzet, mogom, v. a. inverlere,
curvare, vende inb og ub, frænge, bøie.
Mogsot, adv. inverse, vendt inb og ub,
krengt, froget, bøiet.
—— v. åa. Sv. invertere, pane frænge,
ploie
Mofledet, v. a. gingiva ad manducandum uti,
momle, tygge med Gommerne; boares ol-
muà alnaiguim mofleda, et gammelt Men-
neffe momler med Gommerne.
Moft |. mo, adv. quomodo, perinde ut, hvor:
lebe8? fom, faa fom, faa, faalebe8; moft
ælak? hvorledes lever bu? cælke, moft
le! fig, hvorledes bet forholder fig! moft
almest, nuft maida ædnam alde, fom i
Himmelen, faa og paa Jorden; moft ised,
nuft su balvalægje, fom Husbonden, faa
hans Tjener; dakkat galgam, moft ma-
tam, jeg ffal gjøre, fom jeg fan; moft
ibmel le gottom, fom Gub har befalet.
Moftég, adj. = movtég.
Moftege |. moktege, adv. quodammodo,
ullo modo, nogenlunde, paa nogen Maade;
go dalkke buörran moftege, maar Weiret
nogenlunde bedres; diedakgo moftege rade?
ved bu paa nogen Maade Raad? i moftege
ane dubbak, han bruger ilfe paa noget Big,
aldeles iffe Tobat; i oa30 rafhe moftegen,
han faar aldeles iffe Fred.
Moftikkenes 1. -nessi, adv. quomodocunque,
i bvorlebes end, Boorban end, hvorledes fom
helft.
Moggardaddat, -dadam, v. con. (moggérdet)
arbeide paa, forføge paa at fmyge Bidfel
eller Reb af fig.
Moggardallalas, adj. (moggérdet) fom ofte
fmyger Fei af fig.
Moggé és, -dakkas, adj. (moggérdet)
fom er —X til at ſmyge Bidfel af fig.
-dakkésvuotta, s. id.
Moggérdet 1. moggierdet, v. a. freno vel
vinculo vel reti se liberare, praetextu uti,
fmyge Bidſel af fig, ſtryge aan» af fig,
vribe fig løs (af Garn), gjøre Udflugter.
Moggo-olmuå, s. qui capite vel corpore
prono incedit, En, fom gaar Iubet forover,
fom gaar lubet fremoner med Covebet.
Moggorassi, adv. capite vel corpore prono,
ludet fremover; m. mannat, gaa lubet frem:
over med $jopebet.
Moggordattet, v. fact. Sv. prosternere, flaa
ned, fafte omfuld.
Moggoret, v. n. Sv. cernuum prolabi, conci-
dere, falbe, ftupe paa $ovedet.
Moggot, adv. — moggorassi.
438
Moike.
pom v. cont. (mogjat) faa fmaat, længe
mile
Mogjådet, v. fact. (mogjat) bringe til at gaa
ub over, labe gaa ub over (om Uheld).
Mogjadægje, adj. (mogjat) fmilende.
Mogjai, adj. vedf. mogjas, (mogje) fom
ftabigt fmiler, fom ftadigt har Smil paa
Sieben.
Mogjajakkés, -jakkas, adj. (mogjat) fom
er tilbøielig til at fmile, fom let [miler.
-jakkésvuotta, 8. id.
Mogjat 1. moigjat, mogjam, mogjajim, v. v.
subridere, fmile; i davja, i farga mogja,
han filer iffe ofte, iffe let.
Mogjåt, mojåi, v. impers., accidit (de sorte
versa), gaa ubover, fomme over, [albe paa
(om libel).
Mogjatet, v. fact. (mogjat) 1) bringe til at
fmile. 2) lade fig eaae til at fmile
-tåstet, v. dem. id.
Mogje, moje, s. risus lenis, €wil.
Mogjistattet, v. fact. (mogjistet) bringe til
at [mile lidt én Gang.
Mogjistet, v. dem. (nost) | mile (ibt, én
Gang. -stüstet, v. dem.
Mogjit, v. ». semel pr fmile én
Gang (if. mogjat).
Mogjusaddat, -sadam, v. fr. (mogjuset) ofte
trætte paa Smilebaandet, ofte begynde at fmile.
Mogjusattet, v. fact. (mogjuset) bringe til at
beggnbe at fmile, til at treffe paa Smile:
baanbet.
Mogjuset, v. transl. subridere incipere, brybe
ub i et Smil, begynde at [mile. -sáistet,
v. dem. id.
Mogka, s. R. — måkka.
Mogna, s. — muogna.
Mohlar, s. Sv. pictor, Maler.
Mohlet, v. a. Sv. 1) pingere, male. 2) me
ud maale
wie moai.
Mord odakkes, -dakkas, adj. (moiddodet)
fom er tilbøielig til at faa Kvalme, —* let
faar Kvalme. -dakkésvuotta, s. id.
Moiddodattet, v. fact. (moiddodet) bringe
til at føle Rvaime, gjøre faim; garra
dalkke mæra alde moiddodatta vaimo,
haardt Beir paa Søen bringer En til at
føle Kvalme.
Moiddodet, v. impers., nauseare, føle ftvalme,
bybe imod; vaibmo moiddoda el. caggasta,
(Maven byder imod), jeg føler Kvalme.
Moiddodæbme, -dæme, 5. nausea, Rvalme.
Moiddot, v. impers. — moiddodet.
Moiggat 1. moiggaset, v. ». Sv. paululum
moveri, vøre lidt paa fig, bevæge fig lidt
(om Dyr).
Moijet, v. ». Sv. — mogjat.
Moikestet, v. n. Sv. — moiddodet.
Moise.
Moisedet, v. a. dial. suscipere (onus) tage
paa fig (en Byrde).
Moitajet, v. inch. (dial.) — muittat.
Moivaskattet, v. fact. — moivvasuttet.
Moivasket, v. n. — moivvaguvvat.
Moivvai, adj. vedf. moivvas 1. moivvajés,
(moivve) turbidus, confusus, grumjet, mub-
tet, oprørt, forvirret; moivvas &acce, oprørt
Band. -vvaivuotta, s. id.
Moivvanet, v. transl. (moivve) =
Buvvat.
MoivvaSubme, -åume, &. verb. (moivasuv-
vat) tumultus, perturbatio, Forvirring, For:
ftyrrelfe, Røre; toagganæbme læi moivva-
8ume siste, JForfamlingen var i Forvirring;
obba gavpug devddujuvvui moivaüumin,
ben ganſte Stab blev fulb af Forvirring;
gielai moivaBubme, Sprogene8 VYorvirring.
Moivvaåuttet, v. fact. conturbare, miscere,
forftyrre, forvirre, gjøre uflar, bringe i Op:
sør; dak, gudek moivaåuttek obba mailme,
Act. 17, 6; si læk moivaButtam din sani
guim, Act. 15, 24.
Moivvaåuvvat, -3uvam, v. subj. (moivve) tur-
bari, misceri, forftyrre8, forvirre, blive
ullot, bringes i Dprgr; moivaBuvvim lok-
kamest, jeg blev forfiyrret i Læsningen;
moivaBuvvam arvvalusak, utlare Meninger.
Moivvidet, v. n. (moivve) confuse agere,
gaa 28 røre, fomle, gaa fur i.
Moivvidattet, v. fact. (moivvidet) 1) bringe i
BVildrede, orden. 2) kunne bringes dertil.
Moivve, moive, 8. 1) colluvio, perturbatio,
mica, Grums, Røre, Urede, Virvar, For-
virring, Uorben, Smule, Gran; adde munji
jur ovta moive, gi» mig blot en Smule;
buok læi moivve, alt var i et Røre. 2) Sv.
pulvis, Støv.
Moivvedet, v. cont. — moivvit.
Moivvijaegje, s. pers. et adj. (moivvit) Jor
ſtyrrer, xp ouis forftyrrende, forvirrende.
Moivvistet, v. subit. (moivvit) i Haſt oprøre,
forftyrte, forvirre.
Moivvit, v. a. turbare, confundere, grumfe,
plume, røre om Dinanben, forfiyrre, bringe
i Morben, forvirre; moivvijuvvum éaece,
grum[et Band; gi daid galvoid læ moiv-
vim? foem far bragt Uorben i disſe Sager?
biegast moivvijuvvum appe, et af Binden
oprørt. $av; fakkis dapatus mu mielaid
movvi, en uformobet Begivenhed forpirrebe
mine Sandſer.
Moivvitatte, adj. (moivvitet) fom fan grumſes,
røres om hinanden, forvirres.
Moivvitet, v. fact. (moivvit) 1) labe grumfe,
omrøre, forvirre. 2) funne grumfes, for
moiva-
virres.
Moivvitægje, adj. — moivvitatte.
Mojeået, v. n. = muojedet.
439
Mokke.
Mojo, s. (mogjat) fun i Forbindelſe *
njalbme; mojo-njalmin, subridenie or
meb fmilende Mund, med Smil paa rd
Mojos |. mojus, s. — Sv. mogje.
Mojotet, v. n. Sv. subridere, fmile.
Mojotallat 1. -hallat, -talam, -halam, v. fr.
(mogjat) ofte fmile, nu og ba fmile, fibbe
med Smil paa Læberne.
Mokamvut, -vud, s. R. (mukka) parabola,
Signelfe; smokovmurest valjted mokam-
vud, Matth. 24, 32.
Moke 1. raååo-moke, 8. Sv. imber, 9tegnitur.
Moket, v. n. Sv. mugire, brøle fom Okſe.
Mokkahallat, v. fr. — mokkatallat.
Mokkai, adj. vedf. mokkas, (mokke) 1) cur-
vus, "flerus, froget, bugtet. 2) callidus,
underfundig. -kkaivuotta, s. id.
Mokkalak, -laga, s. Sv. (mokke) alveus
amnis vel lacus profundior et ab alteru-
tra vel utraque parte elevatior, en byb
Sure eller Grop i Sø el. Glo, fom bliver
grunbere i ben ene el. begge Ender.
Mokkaldattet, v. a. Sv. confutare, gjenbrive.
Mokkalet |. mokkaldet, v. ». Sv. incertum
haerere, (quando quis, quo se verlat, non
habet, nec quid respondeat), blive raadløs
og ei funne fvare, oe faft.
Mokkastet, v. n. 1) de via deflectere, per
ambages. ire, gjøre en Bugt, viae af, trumme
fig. 2) ambagibus in sermone uti, gjøre
Udflugter, undſtylde fig (= mokkahallat).
Mokkaå, -éa, s. dem. (mokke) liben fttogvet,
Bugt, Wrinde, Kneb.
Mokkaset, v. aestim. (mokke) anfe for Kneb,
Stente.
Mokkataddat, v. fr. — mokkatallat.
Mokkatalakættai, car. verb. (mokkatallat)
uben at gjøre Krogveie, ligefrem, rentub.
Mokkatallalas, adj. (mokkatallat) fom ofte
bruger Udffug ter.
Mokkatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. 1) a reda via deflectere, Jr Krog:
veie. 2) fallaciis, a 3, deverti-
cula, quaerere, bruge Omfvgb, —8* gjøre
Ubfludter: sarno duottavuoda ja ale mana
mokkatallat, tal Sandhed og giv big ilfe
til at bruge Ubflugter (jfr. aggadallat).
Mokke 1. mokkje, s. 1) sinus, circuitus, am-
bages, Dmvei, Krogvei, Bugt; im gillam dam
mokke mannat, jeg gab iffe gaa ben Omvei.
2) fallaciae, insidiae, Kneb, Udflugt, Ranke;
son galgaåi mokkasis bæssat I at han ftufbe
flippe med fit fneb! 3) res gerenda, ne-
gotium, Grinde, Forretning, Beffjæftigelfe;
dagai aldsesis mokke dobbe, ban gjorde
fig et 2Grinde bib; mannelgo son læi galg-
gam su mokkes, efter at han havde ubrettet
fit 2Grindbe; lagjimmokkest let, være paa
$øftarbeibe; riegadattemmokkai son jami,
Mokke.
hun bgbe i Barfelfeng; matkemokkest gul-
lim ja oidnim dam, paa Reifen hørte og
faa jeg bet; godde-bivddem-mokkest, paa
Shilbrenjagt.
Mokke, s. — mukke.
Mokker, s. (dial) — mukke.
Mokkerdet, v. ». (dial) — ORE Ue
Mokkestet, v. n. Sv. = mokkastet.
Mokketallat, -talam, v. fr. — mokkatallat.
Mokketæbme, -teme, adj. webf. -tes,
(mokke) fom ingen Bugt eller Krog har,
fom intet 9Grinbe, Hverv har; im roakkad
du stoppoi mannat mokketæbme, jeg
vover ilfe at gaa inb i bin Stue uden
Grinde. -tesvuotta, s. id.
Mokkotallat 1. -taddat, v. fr.
tallat.
Mokset, v. n. Sv. consilii viriumque poni
abundare in megolio aliquo per,
itfe blive raablgà, flare fig godt i fine Jor.
retninger el. Gjøremaal, iffe give fig, før
man naar frem.
Mokta, movta, s. libertas, animus inirepi-
dus, Jrimobighed, JFreidighed, altid at være
ved godt Mod, Uforinythed.
Moktege, adv. = moftege.
Mola, adv. (mollat) praeler, forbi; soui ma-
naiga mola su mæddel, be gif Feil af ham.
Me v. recipr. improviso inler se prae-
terire, omgaa, omfare hinanden, gaa forbi hin-
anden (ftint man vil træffes, jfr. garvvet).
Molas, adj. fom let ſmuldres (— smierro).
Moldde, molde, s. colluvies (de rebus in
coquendo commiztis), Rore, Gubbe (om
noget, fom er fogt i —
Molgardet, v. ». = molggat;
Molgas, adj. (fun eneft.) obscurus, ugrei, røret,
utydelig; mol3as læ sardnot, han er røret
: "m Sale. -3aset, adv. id. -Sasvuotta,
måigån mol3a, s. confusio, perturbatio, Ugrei:
feb, Røre; mol3aid muittalet, fortælle noget
røret (jfr. moivve, hoavrre).
Molà3at, molgam, v. ». confuse narrare,
røre, fortælle røvet (iffe funne fare Jnd:
holdet, jfr. mozardet).
Molgetem, s. Sv. (molgetet) dictum, effatum,
Ubfagn.
Molgetet, v. n. Sv. unum alterumve verbum
eloqui, tale, ytre et og andet Ord.
Molggot, v. n. = mulggot.
Moljadet, v. mom. (molljot) én Gang [laa
eller flvætte 3Banb op med Halen (om Fifh.
Moljastet, v. n. — molljot.
= mokka-
Molketet, v. n. Sv. = molgetet
Molkkai, adj. Sv. — moalkkai.
Molkke, s. Sv. — moalkke.
Molkkit, v. åa. (moalkke) curvare, Jlectere,
kroge, byie.
440
Molsa.
Molkkot, v. ». Sv. — moalkkot.
Molkkudet, v. a. — moalkkodet.
Molkon, molkkon, s. (moslkke) qui falla-
ciis im sermone utilur, non ingenue lo
quitur, En, fom bruger Krogveie, fom ille
taler rent ub.
Molladet, v. fact. (mollat) bringe til at gaa
forbi binanden, til at omgaa binanden.
Mollanakkés, -nakkas, adj. (mollanet) =
moalaskas.
Mollanattet, v. fact. (moallo) in frustilla
comminuere, fmuldre, nufe i Smaaftylfe.
Mollanet, v. ». frustillatim comminui, (mul
dreg, blive til Smuler.
Mollar, s. (moallo) En, fom ſmuldrer alting op.
Mollat, molam, v. n. praeterire, gaa forbi,
omgaaes, gaa forbi hverandre; soai molaiga
su meeddel, be gif forbi ham.
Mollatet, v. n. Sv. teri, flibea.
Mollidet, v. cont. (mollit) i Mag fmuldre.
Mollijakkés, -jakkas, adj. (mollit) jom er
tilbøielig til at fmulbre op Ting. -jakkés
vuotta, s. id.
Mollit, v. a. — mollanattet.
Molljaset, v. ». in altum emicare (de aqua
ez cauda piscis) |prube op, (foctte i Beiret
(om Band af Fiftens Hale).
Molljertet, v. a. Sv. articulatim dissecare,
fønderlemme efter Lederne.
Molljot, v. n. 1) = mulggot. 2) aquam
in altum. ejicere (de cauda. piscium), flaa
eller flvætte Vand op med Halen (om Wil).
Molljot, v. reflex. Sv. maculis retium se
expedire, tomme 198, flippe lød af Maſterne
i Garnet (jfr. moggérdet).
Mollo, s. (dial.) ahenum ex aurichalco fac
tum, Mesjingkjedel til at foge i.
Mollodes, adj. Sv. duplex, dobbel.
Mollot, adv. Sv. decussatim, for8vi8 ; mollot
keti, meb foldede fenber (jfr. murtalag)
Mollotet, v. a. Sv. 1) conjungere, duplicare,
fammenfolbe, Iegge bobbelt. 2) — moladet.
Molodoi, adj. R. juvenis, ung.
Molsa, molssaga, s. (molssot) mutatio, vestis
ad mutandum, Skifte, Ombytte; molss-
biktasak, Ombytte-Rlæder; molsan valddet
mieldes, tage meb fig til Ombytte; molss-
gabma fl Sto til Ömbytte.
Molsas: -staga, s. — molsa.
Molsastet, v. å. — molssot.
Molsasubme, -3Sume, s. (molsa8uvvat) mua-
tio, Omfliftelje, Ombytten; su lutte i læk
molsa&ume suoivan, hos ham er iffe Skygge
af Omftiftelje.
Molsasuttet, v. fact. — molssot.
Molsaåuvvat, -$uvam, v. subj. mutari, om:
ſtiftes, ombyttes.
Molso.
Molsodakkés, -dakkas, adj. (molssot) fom
er tilbøielig til at flifte, ombytte, fom ofte
gjør faa. -dakkésvuotta, s. id.
Molsok |. molsotek, adj. Sv. non mulatus,
uomfliftet.
Molsokættai, 1) car. verb. (molssot) uben
at jfifte, ombytte. 2) adj. vebf. -kættes,
uomfliftet.
Molson, adv. Sv. vicissim, per vices, fliftevia.
Molsostet, v. dem. (molssot) lidt, fom fnareft
flifte, ombytte.
*Molsotakes, adj. Sv. mutabilis, foranderlig,
omjfijtelig. -takesvuot, s. id.
Molsotatte, adj. (molsotet) mutabilis, om:
fliftelig, mulig at ombytte.
Molsotattet, v. fact. — molsotet.
Molsotes, adj. Sv. mutandus, fom ftal byttes
om meb noget andet.
Molsotet, v. fact. (molssot) 1) lade flifte,
ombytte. 2) funne fliftes, ombyttes.
Molssolet, v. subit. (molssot) i $aft flifte,
ombytte.
Molssom, s. verb: (molssot) mutatio, Stiften,
Dmbytten; molssom-biktasak, füeber til
Ombytte.
Molssoset, v. transl. Sv. — molsaåuvvat.
Molssot, molsom, v. a. mulare, ombytte.
ftifte, vesle (jfr. muttet, nubbastuttet); m.
biktasid, flifte Rlæber; gabmagid julgin
m. flifte Sfo paa Benene; buürre ja baha
molssoba, Gobt og Ondt flifter.
Mommet, adj. R. quot, quantum, hvormange,
faa meget fom.
Mommet, v. a. Sv. = nommet.
Mommogen, adj. R. aliquid, moget; ni
mommogen, non quidquam, nihil, intet.
Mon, mu, pron. pers. ego, jeg; monge,
mongis, monai, monse, ogjaa jeg.
Mon, adv. R. = man.
Monai, pron. R. — moai.
Monatæbme, s. = moanadæbme.
Monem, s. = manem.
Monj, s. R. frigus, Kulde.
Monne, s. — månne.
Monne |. mone, &. — munne.
Monned, v. ». R. — mannat. :
Monnek, adj. Sv. (monne) ovipara, fom
værper 26g.
Monnemuà |. -mus, s. =
Monnet, v. a. Sv. månnit.
Monnetet, v. a. Sv. (rangiferum) ad tra-
ham jungere, fpænbe fore (— geesastet).
Monno, pron. (dial) — mon.
Monotet, v. ». satis esse, levamini esse, gjøre
Mon, ſtaffe Lindring. -testet, v. dem. id.
Morak, adj. Sv. (more) iracundus, vred, ond.
Moral, s. morum. doctrina, Moral, Sædelære.
Moralalaö, -la3a, adj. (moral) moralis, moralſt.
.Moras, morrahan, s. (dial.) — mores.
mannemuå.
441
Mordde.
Mora&, morraåa, s. cor (adipe privatum),
Hjertet el. felve Hjerteflumpen efter at Fedt⸗
hinden er trulfen af, (bet Hele — vaibmo);
jfr. cokke.
Moraå, morraàa |. morraha, s. dolor, ae-
rumna, cura, Sorg, Bedrøvelje, Kummer,
Dmforg, Omhu; vaimo moruå, Hjerteforg
(vaibmo-moraa, $jetteflumpen); morraåest
læt, førge; morrasi 8addat, blive bedrøvet;
son vulgi morrasin erit, han gif bebrgoet
bort; nubbastuvvus din boagostebme mo-
rasen! eber8 Latter forandres til Sorg! big-
jet buok din morra&redek su ala! fafter
al eders Sorg paa ham! morraüa adnet
jetas olbmui oudast, have Omforg for fine
egne.
Moraå-basek, s. festum lugubre, Gørgefelt.
Moraö-bivtas, -biktas, s. Gørgebragt.
Mora$-dallo, -dalo, s. Sørgehus.
Moraà-jakke, -jage, s. Sørgeaar.
Moraålagat, adv. (moraålaa) førgeligt.
Moraålaå, -laga, adj. (moras) moestus, førge
lig; m. hame adnet, fe bedrøvet uh.
Moraà-lavla, -lavllaga, s. Sørgefang.
Morastaddat, -åtadam, v. fr. (mora&tet) ofte
førge.
Morastakkés, -åtakkas, adj. (mora&tet) fom
ofte førger.
Moraötatte, adj. (morastet) tristis, luctuosus,
bedrøvelig, førgelig.
Moraátattet, v. fact. (mora&tet) contristare,
tristem facere, bedrøve; jos guttege læ
morastattam, de i son læk muo mora-
stattam, berfom nogen har volbt Bedrøvelfe,
ba har han iffe bedrøvet mig.
Moraåtet, 1. -morastet, v. n. (mora) dolere,
tristem esse, førge, være bebrgoet; moreàte-
ket ja &irrot! førger og grober! si galggek
eierrot ja morastet su diti, be flulle græde
og førge over hende. -åtåstet, v. dem. id.
Morastægje, adj. 1) s. pers. (moraátet) Gn,
fom førger, fom har Sorg, Dmforg. 2) før
gende, berøvet, omforgsfulb; divte juökke
moraåtægje jedditusa gavdnat du lutte,
lab enhver GSørgende finde røft hos big.
Moratet, v. n. Sv. = moaratet.
Morbmes-mano, s. Sv. Juni Maaned (=
moarmes-månno).
Morbær-muorra, s. morus, Morbærtræ.
Morda, s. = moarda.
Mordan, morddan |. muorddan, s. (muord-
det) qui retrorsum. pellit, homo pugnaz,
Cn, fom ftgber eller ftanger en anden bag:
læng3, en Slagsbroder.
Mordde, s. Sv. truncus, quem usurpant
Lappones in casis suis, im quo carnes
et aliae res dissecantur, $uggeftabbe i en
Kappegamme.
Mordde.
Morddet, v. a. Sv. = moarddat.
Morddet, v. åa. — muorddet.
Mordnet, v. n. Sv. vetustate exedi, invele-
rascendo vitium contrahere, blive [tjs og
halvraadben paa Grund af 9Glbe, morfne.
Mordnom, adj. Sv. (mordnet) vaabben, morten.
Mor3åe, moråe, s. adeps cordis, bet fede
paa Qjertet, Hjertefedt.
More, s. Sv. — moarre.
Moreles, adj. Sv. — morak.
Moretet, v. subit., subito expergisci, plubfelig
vaagne op.
Morhedet, v. a. (dial.) interficere, myrde.
Mori, s. fe moarre.
Moridaddat, -dadam, v. fr. (moridet) ofte
vaagne op.
Moridattet, v, fact. (moridet) bringe til at
vaagne op, opvælte, bringe til at rinde op.
Moridet, v. n. somno excilari, expergisci,
oriri, vaagne op, blive vakt (of Syndeiøvn),
Bryde frem, tinbe op (— bagjanet); nakkarin
moridet, vaagne op af GSøvne; beivaü
morid, go varrecokaidi baittegoatta, Solen
tinber op, naar ben begynder at flinne paa
Wjelbtopperne; igja moridisgoatta, Dag:
Nen begynder at fomme.
Moridkættai, 1) car. verb. (moridet) uben
at vaagne op, rinbe op. 2) adj. vedf.
-kættes, uopvaagnet, uoprunben.
Moridmættom |. -mættos, adj. (moridet)
fom ei fan vaagne op, rinde op.
Moridus, -dusa, s. (moridet) Opvaagnen,
Dpvæltelje.
Moridzbme, -dæme, s. verb. (moridet) Dyp:
vaagnen, Dprinden.
Moridægje, adj. (moridet) opvaagnenbe, op:
rindende.
Morkidet, v. ». (dial) —
morfne (om Tre).
Morkkai, adj. vedf. morkkas, deculcatus, ned:
traadt, nedtrampet (om Engmark = duolbma-
&uvvam). -kkaivuotta, s. id.
Morkkaduttet, v. fac. — duolbmasuttet.
Morkkasuvvat, -åuvam, v. subj. — duolbma-
8uvvat.
Morme, s. Sv. pullus equinus, Fol.
Morraha, s. (e moraà.
Morrai, adj. vedf. morras, fragilis, ffjør, fprød.
Morrahet, v. a. Sv. curare, curam gerere,
have Omforg for.
Morranaddat, v. fr. (morranet) vaagne op
(om flere eller ofte).
Morranattet, v. fact. (morranet) =
dattet.
Morranet, v. ». espergisci, oriri, vaagne op
(= goeeat), rinbe op (— bagjanet, mo-
ridet); go bæivaå oainam morranæmen
ja olbmui gæino &uovggemen, naar jeg fer
Solen rinde op og belyje Menneftenes Beie.
Sv. mordnet,
mori-
442
Moske.
Morrankættai, car. verb. — moridkættai.
Morranmættom, adj. — moridmættom.
Morranæbme, -næme, s. verb. (morranet)
Dpvaagnen, Frembryden.
Morre, adj. = mori.
Morranægje, adj. = moridægje.
Morre, more, 8. sedimentum seri, limus in
fundo aquae immotae, Bundfald under
"ud Dynd paa Bunden af filleftaaende
Mörred, adj. vebf. -rredés, (dial.) amoenus
(de loco), trivelig (om et Sted).
Morrek, s. Sv. — morså.
Morrés, morrasa, adj. vedf. morresés —
morri8. -rrésvuotta, s. id.
Morresit, adv. Sv. diligenter, flittigt.
Morret, v. n. Sv. = margaset.
Morris, morriåa, adj vebj. morriåis, vigi-
lans, exsomnis, aarvaagen.
Morriåvuotta, -vuóda, $. (morri8) Aarvaagen⸗
feb.
Morritet, v. n. Sv. 1) =
murritet. 2) =
moridet.
Morrot, morom, v. ». — moarrot.
Morrotet, v. a. Sv. — morrahet.
Morrulakkés, -lakkas, adj. (morrulet) fom
er tilbøielig til at fnyfe, ti at vije heftig
Brede. -lakkésvuotta, s. id.
Morrulattet, v. fact. (morrulet) bringe til
at fnyfe, ophibfe til heftig Brede.
Morrulet, v. ». (moarre) fremere, fnyfe, vile
heftig Brede; manne morrulegje bakenak,
Act. 4, 25 (jfr. eusket, vassolet).
Morrulæbme, -læme, s. verb. (morrulet)
Inyſen.
Morrulægje, adj. (morrulet) fnyſende.
orsse, s. Sv. — moarsse.
Mor38a, moråa, s. Trichechus rosmarus L.,
Hvalros.
Mortek, adj. Sv. vedf. -tekes, improbus,
misellus, frjelm8agtig, ſtakkels.
Morto, s. pisciculus (gadus virens), Mort,
Geiyngel.
Moréée, s. — morg3e.
Mosan, s. Sv. muscus, Moſe.
Mosanaddet, v. a. Sv. (mosan) ftoppe med
ad pecora alenda
coquitur, Moſe og v^ fom foges til ftoaoet.
Moska-vuodna, nom. propr. loc., Gørfjorben
i Tromsø Amt.
Moska3, s. = muoskaå.
Moske, s. Sv. regio. pinifera et uliginosa,
Mo, Granmo.
Noe, s. extrema pars vallis, Enden af en
Mosketakés, adj. Sv. morosus, jur, tvær.
-takésvuot, s. id.
Moske.
Mosketet, v. ». Sv. succensere, stomachari,
— blive fortrydelig, muggen, for⸗
arge
Mosko, s. obscuritas, tenebrae, Mulm, Morke;
mosko-litte, et tilbætfet Rar; mosko-dalkke
go æi oidnu nastek, mørkt Beir, naar Stjer-
nerne ei ſees; mosko-hagja, inbelutfet, føalm
9uft; son orro mosko-talmi, han har lagt
noget over Øinene; moskosist oaddet, fove
med moget over $jovebet; moskosi jetas
gokdsat, tilbæfte fig, faa man er i Mørke;
moskoslaga, noget tilbæltet.
Moskohallat, -halam, v. neutr. pass. (dial.)
errare, fare vild, gaa fig faft.
Moskos, adj. vebf. mosko, clausus, tectus,
obscurus, tilbætfet, tilbyllet, luftet, inbeluffet,
hvor ingen Luft fommer ind, mørt.
Moskosmattet, v. faci. (moskos) tilbetle,
tilbylle, inbelutfe (faa Tingen er i Mørke),
gjøre mørt
Moskosmet, v. mn. (moskos) blive tilbetfet,
tilhyllet, inbeluffet (i Mørke), blive mørt,
mulen.
Moskostet, v. a. Sv. — moskote
Moskot, adv. (moskos) lutter,
inbeluttet, morkt.
Moskotallet, v. neutr. pass. Sv. (moskotet)
blive indeluffet, indefluttet, tilhyllet.
Moskotet, v. a. Sv. occludere, praecludere,
tillutfe, tilftænge, tilbetfe; talmides m., til:
lufte Dinene, dø.
Moskovuotta, -vuoda, s. (moskos) Tillukket⸗
hed, Tilhyllethed, Mørthed.
Moskunet, v. ». Sv. — moskotallet.
Moso, s. Sv. — maut.
Mostadet, v. fact. (mostas) gjøre mulen,
overffyet, gjøre muggen (om Veir og: Folk).
Mostaget, v. fransl. (mostas) obductum, ob-
scurum fieri, blive overifyet.
Mostas, adj. nubibus obductus, morosus,
obscurus, languens, pallens (de rebus
splendentibus), mulen, overffyet og fjelig,
muggen, gretten, mat (om glinbfenbe Gjen-
ftanbe).
Mostasmuttet, v. fact. — mostadet.
Mostasmuvvat, -muvam, v. n. (mostas) blive
mulen, muggen.
Mosto, s. obscuritas (de tempestate), moro-
sitas (de hominibus), Mulenhed (om Veir),
Muggenhed (om Folk); mostodalkke, mulent
Beir; mosto-olmai, en muggen Mand (jfr.
mosko).
Mostos, adj. Sv. = mostas.
Mostot, v. n. 1) Sv. capitis dolore affici,
morosum fieri, faa Dndt i Hovedet, blive
muggen, gratten. 2)= mostaget. -ostet,
v. dem. id.
tilhyllet,
Mosve, s. =
Mot, adv. =
musme.
moft.
443
Mudda.
Mot, s. Sv. — mitto.
Motka, s. Sv. — muótke.
Mottai, adj. vebj. mottas, (motte) limosus,
mudret, bynbet. -ttaivuotta, s
Mottanet, v. ». — moflanet.
Motte, mode, s. limus, coenum, Dynd, Mud-
bet (jfr. modde, morre, stanéce).
Mottit, v. a. — mollit.
Mottodet, v. a. (motte) limosum facere,
gjøre mubret, —
Mottoluvvat, -luvam, v. subj. (motte) blive
mubret, bynb[ulb.
Mottot, modom, v. ^. — mottoluvvat.
Motkos, adj. — moskos.
Mocardet, v. n. indistincte loqui, tale utybeligt.
Moccatallet, v. fr. Sv. — moccetet.
Mocce, moce, s. Sv. experientia, Grfarng.
Moccetet, v. n. Sv. rectam et compendidriam
viam insistere, tage ben fortefte Bei, gaa
Gjenvei.
Mocco, adv. absque ambagibus, recta, uben
Omvei, beneft.
Moccos, adj. Sv. compendiosus (de via) for:
teft, beneft (Bei).
Moccostet, v. ». — moceetet.
Moéetet 1. moé£ot, v. a. Sv. frangere, con-
fringere, afbrybe.
Motided, v. a. m (moé£ed) forjfjgnne.
Mo£?aret, v. n. Sv. praeterire, elabi, forløbe.
Moééed 1. muétad |. moéüd, vedf. motis,
adj. R. = mu33ad.
Monka, s. Sv. femoralia, Bulſer.
Monkelet, v. a. —— gjøre myg.
Movta, 5. — mokta.
Movtaiduttet, v. fact. (mokta) gjøre freibig,
frimobig, uforfngt.
Movtaiduvvat, -duvam, v. subj. (mokta)
blive freidig, frimodig, uforfnpt.
Movtég, adj. vebf. -tégés, fidens, intrepidus,
frimodig, freidig, uforfnpt, fom er ved godt
Mod. 2 Pet. 2, 13.
Movtégvuotta, -vuoda, s. (movtég) Frimodig⸗
feb, Freidighed, Uforinythed.
Movtestuttet, v. fact. (movtég) animum ad-
dere, opmuntte, give Mod.
Movtod, adj. — movtég.
Movvat, dis . &. — muovvaset.
Mu, Gen. pron.
Mubbadastet, v. s Ec (mubbe) allera vice
iterare, gjentage anben Gang.
Mubbad, adj. Sv. = mubbe.
Mubbe, "adj. Sv. = nubbe.
Mudaldet, v. n. indistincte loqui, murmurare,
tale uforftaaeligt inde å fig, mumle (— mu-
doidet).
Muddag, adj. vedf. -ddagés, (muddo) modicus,
aptus, commodus, maabelig, pasfelig, rime:
lig; muddag læ gaffe, Kaffeen er pasfelig
Mudda.
(ftærf); muddagé8 balka gaibedet, forlange
en rimelig Søn; muddagés vazzembæska,
en pasfelig Spadferpæft.
Muddaget, adj. (muddag) maabeligt, pasfe-
fü m d rimeligt.
gvuotta, -vuoda, s. (muddag) medium,
—— Pasſelighed, Middelvei; mud-
dagvuoda adnet hanesvuoda ja sevdar-
vuoda gaskast, holbe Midbelveien mellem
ug og Rundhaandethed.
Idek, s. Sv. piscis certo modo prosectus
ut sole torreatur, Vit, opffaaren paa en
udi ue Maade fot at tgrre8 i Solen.
$. Sv. — madderakka.
Mei —ã v. a. (muddo) aptare,
acommodare, pasſe til, afpasfe, tillæmpe.
Muddo, s. (tun i Gen. All. Loc.) modus,
gradus, Maade, Pas, Grab; muddo adnet,
doallat, holde Maade; dam muddoi, faa-
vidt; jeta muddoi dærvvan slam, for:
tejten lever jeg vel; muttom muddoi arve-
dam, nogenlebe8 forftaar jeg; 8addat lok-
kam muddoi, fomme faavidt, at man fan
læfe; ba&em muddoi boattet, fomme i
Skudhold; luoitam bælle-muddoi, jeg efter-
giver indtil bet Halve; im ollam girkko-
muddoi, jeg naaebe ilfe frem til Kirketid;
dagam dam man muddoi væjam, jeg ital
gjøre bet faavibt jeg formaar; gude muddoi?
hvorvidt, i hvilfen Grab? i gudege mud-
dost, iffe i nogen Grab, aldeles iffe; bælle-
muddost, halvfærdig; logad dimo muddost,
omtrent Sloffen 10; jogo arbbe-muddost
læk? er bu faa nær, at bu arver? (jfr.
mærre).
Muddok, adj. Sv. par, aequalis, jævnlig.
Muddolagat, adv. (muddola8) maabdeholdent,
posſeligt.
Muddolas, -la3a, adj. (nuddo) maadeholden.
(= msralas).
NMuddolasvuotta, -vuoda, s. (muddolaà)
Maadeholbenhed, Pasfelighed, Rimelighed;
bagjelmuddolaàvuoda gaibedet, forlange
mere end rimeligt (— meeralaàvuotta).
Muddomættom, adj. = muddotæbme.
Muddos, adj. Sv. — muddag.
Muddosa3, -saga, adj. (muddo) faa el. faa
Bas ftor; mu muddosas son læ, han er
faa Pas ftor fom jeg; ovtamuddosa3ak
soni læba, be ere lige ftote; rievtes mud-
dosa3, betimelig.
Muddostet, v. G. Sv. (muddek) fljære Fiſt
op faelebeà at ben fan hænges til Torring.
Muddotesvuotta, -vuoda, s. (muddotæbme)
immoderatio, insulsitas, ineptia, maabe:
holdenhed, Urimelighed, Umaadelighed; nubbe
muddotesvuodast mannat nubbe muddo-
tesvutti, gaa fra ben ene Urimelighed, Yder⸗
ligbeb, til ben anden.
444
Muggo.
Muddotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (muddo)
iffe maabeholben, urimelig, umaabelig; mud-
dotes stuores ja lossad, urimelig tor og
tung.
Muddunak, s. plur. fe mudon.
Mudtet, v. ». Sv. collineare, figte til et vif
Mual, ftgre Surfen i en vis Retning.
Mudoidet, v. ». obscure loqui, murmurare,
tale utybeligt, mumle (jfr. mozardet, mol.
Bardet, muljardet, mudaldet).
Mudoi, adv. ceteroquin, aliter, ceterum, ela,
paa anben Maade, igorigt; biebmo færtte
sudnji addujuvvut, mudoi i birgge, Næring
maa han faa, ellers flarer han fig iffe; go
mudoi rafhe lifti oa330mest, naar ber ellers
var Fred at faa; suolgai buocadek mutto-
mak, mudoi dærvvuotta læ, nogle flvante
faa fmaat, ellers, iporigt er man frift.
Mudoiduttet, v. fact. (muotto) flaffe ſtorre
Kinder, gjøre tyffindet.
Mudoiduvvat, -duvam, v. subj. (muotto)
blive tyffinbet, faa flørre Kinder.
Mudon |. mudun, plur. muddunak, duo
summi asses trahae La; be to
pverfte ijter paa Kjærisjen eller Stenfleben.
Mudotuttet, v. fact. (muotto) gjøre tynblindet.
Mudotuvvat, -tuvam, v. subj. (muotto) blive
tyftindet.
Mug3esmotted, v. a. R. (mu33ad), forfljønne.
Mug3ad, adj. R., vedf. muggis, pulcher, fljøn.
Comp. mugetub.
Muedda, s. = muödda.
Muehra, s. (dial.) — muotta.
Mueisek, s. Sv. cortex betulae, qui autumno,
quo tempore aegre fiat, deglubitur, Næver,
fom tage8 om Hoſten, ba ben vanffeligt fan
flættes.
Mueiva, s. Sv. culex, minbjte Sort Myg
(= muöger).
Mueker, adj. Sv. — muóker.
Muekse, s. Sv. jecur, Lever.
Muenje, adj. Sv. vebf. muonjes — jælakas.
Muenjet, v. n. Sv. — jælakastet.
Muesetet, v. a. Sv. — muosatet.
Muese, s. Sv. deliciae, dapes, Vetter Mad.
Muesse, s. — muósse.
Muece, s. Sv. == muoco.
Mugga, muggagan, adj. (dial.) acidum olens,
fom lugter furt (om urent SEvæfar); littest
læ mugga hagja, Sarret har fur Lugt.
Muggaget, v. transl. (mugga) blive furt lug:
tende.
Muggidet, v. n. (mugga) lugte furt.
Muggot, v. n. prono corpore in aliqua
occupatum. esse, fysle eller felle wd i pei
i nedover: eller fremoverbøiet Stilling; guólbe
basadedin olmu8 muggo, naar man vajle
Gulvet ligger man fremoverbøiet (jfr. &urttot,
guoggot).
Mugo.
Mugodet, v. cont. (mukkot) leniter mugire,
i Mag, faa fmaat brøle, raute (om Kjør).
Mugotet, v. fact. (mukkot) bringe til at
ble, vaute (Kjør).
uhtiem, adj. Sv. = muttom.
Muhced, v. a. R. cruciare, pine
Muiddidet, v. cont. (muiddit) i 'Mag holde
paa at fortinne.
Muiddikættai, 1) car. verb. (muiddit) uben
at fortinne. 2)adj.vedf. -kaettes, ufortinnet.
Muiddimuà, -muåa, s. (muiddit) noget at
fortinne, noget, fom ſtal fortinnes.
Muiddimættom |. -mættos, adj. (muiddit)
fom ei fan fortinnes.
Muiddit, v. a. (muoiddo) stanno, auro ob-
ducere, ornamentis aureis instruere, for:
tinne, forgylde eller ubfiyre med Guldjtas.
Muidditallat, y v. fr. (muidditet) lade
fortinne fee Ting).
—— de 8. (muidditet) noget
at lade fortinne.
Muidditatte, adj. (muidditet) fom laber fig
fortinne, fom fan fortinnes.
Muidditet, v. fact. (muiddit) 1) labe for:
tinne. 3) lade fig fortinne, funne fortinnes.
uiddo, s. — muoiddo.
Muiddui, adj. -ddujés, (muoiddo) ftærtt for:
tinnet.
Muidnot, muinom, v. n. (min. us.) cunctari,
nøle d bussat).
Muina, Com. d us pers. ſe mon.
Muines, adj. obscurus, mørt, utydelig.
Müir, s. R. 1) homines, Jolf, Berben. 2) paz,
$reb, müir tan parhte, Matth. 10, 13.
Miirdåtted, v. n. R. (muir) ſtifte Fred.
Muisé, s. (dia, ) succus ligni betulini, qui
detracto cortice abraditur, Save paa Birke⸗
træ, fom flaves af, efterat Barken er flættet af.
Muisted, v. a. R. — muittet.
Muitaået, v. a. (muittet) ofte have i Grin-
bringen, mindes, men ei tilfulde.
Muitekzettai, 1) car. verb. (muittet) uben
at erindre. 2) adj. vebf. -kættes, ille
erindret, forglemt.
Muites, muittas, adj. vedf. muitesés =
muittel.
Muitestaddat, -stadam, v. cont.
staddat.
Muitetet, v. fact. (muittet) bringe til at
erindre.
Muitodak, -daga, s. — muitto.
Muitok, adj. vedf. -kes, Sv. — muittel.
Muitolas |. muitulas, s. Sv. memoria, Ihu⸗
tommelfe.
Muitotallat 1. -hallat, -talam, -halam, v.
in memoriam revocare, føge at —X
fig å Erindringen; im mon muite ouddal
go mutohalam, jeg erindrer bet iffe, førend
jeg tenfer mig om.
= muitta-
445
Muitta.
Muitotesvuotta, -vuoda, s. (muitotæbme)
oblivio, tarditas ingenii, Glem[ombeb, Tung:
nembeb.
Muitotet, v. fact. (muitto) monere, admo-
mere, paaminbe; m. gæsage ' maidege el.
mange birra, paaminbe nogen om noget;
m. gænge, paaminbe nogen; mon muitotam
din nuftgo mu æcala8 manaidam; vai
son mutotifei digjidi mu gæinoi birra,
1 Gor. 4, 14. 17.
Muitotus, -tusa, (muitotet) admonitio, moni-
tus, SBaaminbelje, Formaning; ærrodærv-
vuottan addam mon dudnji dam vaimo-
laà muitotusa, til Affled giver jeg big benne
bjertelige Formaning (jfr. næva, rava).
Muitotuttet, v. fact. (muitto) berøve Erin⸗
bringen, Sutommelfen.
Muitotuvvat, -tuvam, v. subj. (muitto) mite,
berøves Grindringen, Qufommeljen.
Muitotæbme, -tæme, adj. (muitto) vebf.
«tes, glemfom, tungnem.
Muitotægje, s. pers. et adj. (mutotet) Paa:
minbet, paaminbenbe.
Muitovanek, adj. Sv. obliviosus, immemor,
' fom Bar flet Hulommelfe.
Muittahakáet, v. inch. (muittajet) Sv. brage
fig noget til Minde.
Muittajakkés, -jakkas, adj. (muittat) bona
memoria, praeditus, fom er flint til at fomme
ifu, erindre. -jakkésvuotta, s. id.
Muittajattet, v. fact. Sv. — muittatet.
Muittajet, v. inch. Sv. = muittat.
Muittaladdat, -ladam, v. cont. (muittalet)
i Mag fortælle (flere Ting).
Muittalakkés, -lakkas, adj. (muittalet) flint
til at fortælle. -lakkésvuotta, s :
Muittalámuà, -lebmuåa, s. (muittalet) noget
at fortælle.
Muittalåstet, v. dem. (multtalet) fortælle lidt,
fom fnareft, med faa Did.
Muittalatte, adj. (muittalet) fom fan for:
tælles, fom laber fig fortælle, fortællelig.
Muittalattet, v. fact. (muittalet) 1) labe for:
tælle. 2) lade fig fortælle, funne fortælles.
Muittalet, v. a. (muittat) narrare, nuntiare,
fortælle, berette; son gildi sin gæsage dam
muittalæmest, han forbød bem at fortælle
bet til nogen; son muittali su vaimos
jurddagid, han ubøfte fit Hjerte.
us, -lusa, s. (muittalet) narratio,
nuntius, pr eretning.
Muittalægje, s. pers. et adj. (muittalet) Jor
tæller, Beretter, fortællende, berettenbe.
Muittastaddat 1. -stallat, stadam, -stalam,
v. coni. (muittat) føge at erindre, tænte
efter, tenfe fig om for at erindre; åiega
dalkke lei dalle, go muittastadam, naar
jeg tenfer efter, faa var bet godt Veir ben
Gang.
Muitta.
Muittastet, v. dem. (muittat) fom fnaveft
tomme i $u.
Muittat, muittam, muittajim, v. inch., recor-
dari, reminisci, tomme i Qu (jfr. muittet);
de dal æska muittam, nu førft fommer
jeg ihu; ja si muittajegje su sanid, og
(C fom hans Ord ihu.
Muittataddat, -tadam, v. fr. (muittatet) ofte
paaminde, bringe til at fomme ihu.
Muittatet, v. fact. (muittat) bringe til at
fomme ihu, erindre om noget; m. gæsage
maidege, erindre En om noget; si muitta-
tuvvujegje dam birra, be bleve erinbrebe
betom (jfr. muitetet, muitotet).
Muittatus, -tusa, s. (muittatet) Paamindelſe,
Anmærkning (jfr. muitotus).
Muittatægje, s. pers. ei adj. (muittatet)
SBaaminber, paamindende.
Muittel, adj. vebf. -ttelés, (muittet) tenaci
praeditus memoria, ingeniosus, fom exin:
bret gobt, fom har en flarp Qufommelje,
godt Nemme, foil.
Muittelvuotta, -vuoda, s. (muittel) Ggen-
ffaben at erindre godt, god Hukommelſe,
godt Nemme; àiega, neevre muittelvuotta,
en god el. flet Hukommelſe.
Muittem, s. verb. (muittet) Grinbren, Jhu-
fommen; muo muittem diti, til min Ihu⸗
fommelfe.
Muittemaettom |. -mættos, adj. (muittet)
fom ei fan erindre8, umulig at erindre.
Muittet, muitam, v. a. meminisse, erindre,
huſte (jfr. muittat), minbe8; hæitekættai
mon muitam du rokkadusaidam siste,
uafladelig erindrer jeg big i mine Bønner;
vaivaBid addaldagaiguim el. vaivasidi
addaldagaid muittet, erinbre be Fattige
med Gaver.
Muitto, muito, 3. memoria, Grinbring, Minde,
Sufommelje; galle dat ain ællemen læ
mu muitost, bet er endnu i friftt Minde;
muittosis goé&ot, falbe i Grinbring; muito
mielde lokkat, læfe op efter $Hukommelfen ;
alelassi du muitostam anam, jeg far big
altid i Grinbring; dat matta muo din
muittui bagjanattet, bet fan albe mig
.frem i eber8 Crinbring; addet gæsagen
maidegen muitton, give mogen moget til
Afmindelje; du muitton! bin Skaal!
Muitto-bagge, -bage, s. Minbdeftøtte.
Muitto-basse, -base, s. 3Rinbefeit.
Muitto-hægja, -hzeja, s. Mindefeft.
Muitto-mærkka, -mærka, s. Minde3mærte.
Muittules, adj. Sv. (muitto) memoria dig-
nus, minbenatbig.
Muives, adj. (dial.) — moivvai.
Muivvet, muivab, v. a. (díal.) — moivvit.
Mukka |, mukam, mokkam, adj. R. talis,
faaban.
446
Multe.
Mukkaåattet, v. fact. (mukke) labe flufie
Gjøbning.
Mukkaáet, v. /ard. (mukkit) "a pede-
tentim egerere, i Mag ſtuffe M
Mukke, s. fimus, stercus, Møg, Ford, Gjød:
ning; mukkid borddet, brede ub Gjøbdiel
Mukkeduvdne, -duvne, s. Møghaug, Gjødiel:
bynge.
Mukkejægjai, adj. ed -jægjas, (mukke)
rig paa Møg, Gjødfel.
Mukketuttet, v. a. (mukke) 1) stereus
auferre, berøve, *borttage Møg, Giodſel.
2) stercore inquinare, be|mitte meb Mg,
møge til.
Mukketuvvat, -tuvam, v. subj. (mukke)
1) blive fri for, berøves Møg, Gjgbning.
2) blive fmittet, tilfølet af Møg.
Mukketæbme, -tæme, 'adj. vedf. -tes,
(mukke) fom er uben ”Giødtel, fom ei har
Gjgbjel. -tesvuotta, s. id.
Mukkit, v. a. funka. pala egerere ve
converrere stercus, fluffe Møg.
Mukko, s. (dial) = mukke.
Mukkoladdat, -ladam, v. fr. — mukkolet.
Mukkolet, v. fr. (mukkot) brøle, raute nogle
Ge | ”haftigt paa bhinanden. -låstet, v.
— mugom, v. n. mugire, brøle, raute
(om Kjør), jfr. mækkot.
Mukkot, mukkom, v. a. — mukkit.
Mulaidet, v. n. — muljardet.
Mulddit, v. a. (muoldda) humum fodere,
friare, grave i Muld el. Jord, ſtelle med
Muld, fmuldre op Jord; mulddit ædnama
fmuldre op Jorden.
Muldertet, v. n. Sv. murmurare, wu,
fnurre.
Muldok, adj. vedf. -dokes, (muoldda) St.
pulvere adspersus, tilftøvet.
Mulgastet, v. mom. (mulgot) tafte et flulende
Blik, ſtule, flele én Gang.
Mulgganas, -nasa, s. (mulggot) Gtuleblit.
Mulggot, mulgom, v. n». oculos lorquere,
ftule, vrænge Øine, ffele.
Mulggot, adv. limis oculis spectans, flulenbe,
ftelende.
Mulgodet, v. ». (mulggot) faa fmaat ftue.
Mulgon, mulggon, s. (mulggot). strabo, en
Gtuler, Steler.
Muljardet, v. ». 1) ebullire, boble (= bul
jardet). 2) murmurare, mumle inde i
Munden. 3) gannire (de lupo), jmaaule,
fmaatube (om Ulv).
Mullardet, v. n. = muljardet.
Mullat, mulam, v. ». mulire, tale fagte for
fig fely, mumle.
Mulljot, v. n. — mulggot.
Multestet, 8. (dial.) = mudaldet.
Multte.
Multte, multe, s. sapo, Sæbe (hjemmelavet
af Aſte, jfr. saibbo).
Muléetattet, v. fact. (muléetet) bringe til at
glippe, fare tilfibe, labe unbjlippe.
Muléetet, 1. -éehet, v. n. 1) lapsare, exci-
dere, fare til Gibe, glippe, alibe; okio,
nibbe, juölgge muléeti, Øfjen, Sniven,
Foden glap, gled til Side. 2) improviso
excidere (de verbis in sermone), unbffippe
uforvarenbe (om Ord i Tale); okta sadne
muléeti, et Ord unbflap (jfr. vælæetet).
Mun, pron. R. — mon.
Munatet, v. a. (munne) valere, orte, funne
ubføre.
Munetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (munne)
fom ber ei er nogen Mon eller noget Forflag i.
Munji 1. munje, pron. pers. fe mon.
Munkkat l. ae khi mask, munk-
kajim, v. ». morosum esse, fture, være
muggen og taus.
Munnai, adj. vedf. munnas, (munne) fom ber
er Forflag i, fom monner godt.
Munne, mune, s. id quod valde adjuvat,
Mon, Jorflag; dat dakka mune, bet gjør
Mon; aige munest, i god Tid.
Munne, mune, s. — månne.
Munneme-éirme, s. (dial) — manem.
Munnijakkés, -jakkas, adj. — munnai.
Munnit, v. ». sufficere, monne, gjøre Mon,
forflaa.
Muo, Inf. pron. mon. é
Muöd, s. Å. — muötte.
Muodaltet, v. a. Sv. pullos ex ovis exclu-
dere, ubtletfe Unger af 26g.
Muodanet, v. itransl. Sv. defelisci, blive
tret, møbig.
Muodastattet, v. fact. Sv. angere, ængfte.
Muodastovvet, v. subj. Sv., angi, cengſtes.
Muodauttet, v. fact. bringe til at forfmægte.
Muodaåuvvat, -$uvam, v. subj. (min. us.)
calore languescere, forfmægte af Hede.
Muödda, s. vestis pellina obsoleta, gammel,
udſlidt Pæft eller Skindkjortel (ifr. bæska,
skidnamuödda).
Muödda-agja, s. nom. propr. ursi, Ggennavn
paa Bjørn.
Muöddaluttet, v. * (muödda) gjøre haar:
19$ (om en 3Bolf).
Muöddaluvvat, -luvam, v. subj. (muödda)
blive haarløs, mifte Haarene (om en Bait).
uöddas, &a, s. dem. (muödda) liben
Skindkufte.
Muódde, s. (dial) — muoco.
rovs 8. Sv. anæietas, molestia, Angeſt,
gie.
Muödedet, v. n. (muöde) bemøie fig.
Muödelaå, adj. Sv. (muöde) molestus, møi-
fommelig.
447
Muolda.
Muödet, v. a. Sv. molestiam afferre, gjøre
Mie og Befvær.
Muodnja, s. — muogna
Muodna, s. — muogna.
Muodolves, s. (dial.) — muotalas.
Muödda, s. = muótta.
Muódke, s. — muótke.
Muodolassi 1. -lessi, adv. (muotto) in os,
cernuus, paa 9Infigtet; m. gacai, han faldt
paa UAnfigtet.
Muodolaå, -laga, adj. (muotto) fyldig i
Anfigtet.
Muofaduvvat, -duvam, v. subj. (muofé) blive
belagt med hvidt Slim.
Muofé, s. (dial) viscum album in interiore
parte corii, hvibt Clim paa Kjødfiben af
Skind.
Muoggarastet, v. ». capile humo admoto
et pedibus eminentibus recessim se deji-
cere, gjøre Rundkaſt.
Muoggaret, v. ». — guogardet.
Muogna, muona, v. latebrae venatoris, Stjul
for Jægeren, Sted hvor Jægeren ufeet fan
nærme fig Bildtet.
Muoiddo, muoido, s. stanni obductio, inau-
ratio, Jortinning, Forgylbning, Udfmykning
med Guldſtas; m. gievdne, fortinnet Kjedel ;
m. gapper, Munberings-Hue.
Muoidotuttet, v. faci. (muoiddo) berøve For⸗
tinmingen.
Muoidotuvvat, -tuvam, v. subj. (muoiddo)
mifte Fortinningen.
Muoiffe, s. = muosbme.
Muoise, s. Sv. = dalas.
Muoissat, muoissam, muoissajim, v. habit.
speciem puleram habere (de re obsoleta
polita), fe pen ub (om en gammel Gien⸗
ftand, fom er pubfet op).
Muoitoles, adj. Sv. spontaneus, frivillig.
Muoiva, adj. = muovja.
Muojeået, v. ». Sv. — modet.
Muöger, muökker, s. culex, not, ben mindſte
Slags Myg (jfr. namek, orbmes).
Muöggjer, s. (dial.) securis, hebes, fløv, uhvag
t.
Muöker, adj. Sv. fragilis, frjør.
Muöker, s. (ool) veldr analis mollissimae,
Cberfugl:Unge. -raà, -raga, s. dem. id.
Muökkerægjai, adj. vebf. -ægjas, (muöger)
fom er rig paa, fom har mange Knot (Myg).
Muökkot, muógom, v. m. (dial) — muk-
kot, mugom.
Muökta, s. — miefta.
Muökse, s. Sv. hepar, Lever.
Muoladet, v. mom. (muollet) semel se jac-
tare, én Gang vile fig olm, bryfte fig.
Muolda, s. (muollet) €n, fom ofte er olm,
en olm En.
Muola.
Muolaset, v. tard. (muollet) faa fmaat være
olm, bryfte fig.
Muoldak, -daka, s. (muoldda) /«lpa, Muld:
varp.
Muoldas, adj. (muoldda) 1) humi similis,
mulbdagtig. 2) luridus, lividus, guften i
Anfigtet. -dasvuotta, s. id.
Muoldda |. muolddo, muolda, muoldo, s.
terra. soluta, laxa, humus, pulvis, lg8
ord, Muld, Støv.
Muoldda-sapan, s. Arvicola ratliceps, mindre
Jordrotte.
Muolddo, s. — muoldda.
Muolddoluttet, v. fact. — mulddit.
Muolddoluvvat, -luvam, v. subj. (muolddo)
blive fmuldret, fmulbre8 op.
Muóletet, v. fact. (muöllet) gjøre olm, bringe
til at bryfte fig.
Muollalas, adj. (muöllet) fom ofte er olm.
Muöllet 1. muollat, muolam, v. ». mugire
et ad pugnam. se parare, være olm, brøle
og bryfte fig til Ramp (om Okſe og 9ten).
Muolvvet, v. n. Sv. cornu pelere sive ferire
ftange8.
Muonas, s. Sv. (dial.) defunctus, subterra-
neus, Afdød, Underjorbift.
Muonemes, adj. Sv. (muonet) nominandus,
memoralu dignus, værd at nævne.
Muonet, v. a. Sv. nominare, divinare,
destinare, nævne, kalde, gjætte, beftemme;
jubmel le naute muonem, Gub har faa
beftemt; muonem-ome, Gaade.
Muönje, s. (dial) serenitas, Slarhed (paa
Himmelen).
Muonjes, adj. Sv. serenus, far.
Muonjet, v. n. Sv. — jalakastet.
Muoppalet, v. subit. (muoppat) i $aft furne.
Muoppat, muovam 1. muobam, v. n. =
muovvaset.
Muoratesvuotta, -vuoda, s. (muorra) Træ-
barhed, Træløshed.
Muoratuttet, v. fact. (muoratæbme) gjøre
træløs, flovbar; biegga ja olbmuk læk
muoratuttam obba guovlo, Binb og Folk
har gjort hele Trakten træløs.
Muoratuvvat, -tuvam, v. subj. (muoratæbme)
blive uben Seer, blive flovløs.
Muoratæbme, -tæme, adj. vebj. -tes,
(muorra) arboribus nudus, ffovbar, træløs.
Muordan, muorddan, s. = mordan.
Muordestet, v. subit. (muorddet) i Haſt ftange
baglængs, kaſte i Marfen; muordestim su
ædnami hæibodedin, jeg faftede ham til
Maren idet vi tog Tag. t
Muordetatte, adj. (muorddet) fom fan (tan:
ges bagud, faftes til Marken.
Muordetet, v. fact. (muorddet) 1) labe ftange
bagleng8, bagover, fafte til Marken. 2) lade
fig ftange bagover, fafte til Marken.
448
Muösai.
Muorddet, muordam, v. a. 1) cornu repe-
lere, ftange tilbage, brie baglængs, trænge
bagud i Ramp. 2) prosternere, fafte til
Marken; biegga lei nu garas, atte murdi
el. mordi muoraid ædnami, Vinden var
faa ftært, at ben faftede Træer til Maren.
Muöre, s. (dial) — muöde.
Muöret, v. a. (dial) — muödet.
Muorja, ». propr. vaccae, Sonavn.
Muörjai, adj. vedf. muorjas, (muörje) tig
paa Bær, bærrig.
Muörjaiduttet, v. fact. (muörje) gjøre rig
paa Bær.
Muörjaiduvvat, -duvam, v. subj. (muörje)
blive rig paa Bær.
Muörjaivuotta, -vuoda, s. (muörjai) Rigdom
paa Bær.
Muörja, -jaéa, s. dem. (muörje) libet Ber.
More s. * Bær; murjid doagget, plukke
ær.
Muörjet, v. a. Sv. — murjit.
Muórje-éalbme, 5. 1) bacca, et enlelt Bær.
2) homo pulchris oculis praeditus, Men
nefte med [muffe Dine.
Muörje-&almaå, s. — muörje-talbme.
Muorkat, v. a. Sv. — muotkot.
Muörke |. muórkje, s. — muötke.
Muorkka, s. — mierkka.
Muorra, muora, s. arbor, lignum, silva, Tre,
Ved, Stok, €fov; goatte-muorak, Telttræer;
boalddem-muoraid &uoppat, hugge Brænde;
muoraid sæstet, fpare Skoven (jfr. vuóvdde).
Muorra-duógje, -duóje, s. Træarbeide.
Muorra-duvdne, -duvne, s. strues lignorum,
Siebftabel (af Favneved). .
Muorra-fidno, s. Bebbynge:
Muorra-guovllo, -guovlo, s. Gfovegn.
Muorrai, adj. muorras, (muorra) — murri.
Muorra-juölgge, -juölge, s. Træfod.
Muorra-galvok |. -gavnek, s. Trævarer.
Muorra-goargga, s. (dial.) picus, Halleſpet.
Muorra-mailhe, s. Saft af SBirfetto.
Muorra-guppa, -guba, s. Vedhaug.
Muorra-várka, s. Bebhaug (af Risved), jfr.
fidno.
Muorra-viesso, -vieso, s. Træhus.
Muorred, v. a. R. frangere, bryde of.
Muorrot, v. ». Sv. sterilescere (de pxalis,
quae sterilescunt et arbustis obteguntur),
blive ufrugtbar (om. Engmark, fom tilgroes
med Cfov).
Muösaiduttet, v. fact. (muüsse) labe være i
Ro, unde, give Ro; im vel bone.
muösaidutte jettam, jeg giver mig ift
engang Ro til at fpife.
Muösaiduvvat, -duvam, v. subj. (muüex)
faa Ro; im muósaiduva dallet, jeg faar
ife Ro til at flrive.
Muósa.
Nat -laga, adj. (muüsse) tolig, fom
er å Ro.
Muösalaåvuotta, -vuoda, s. (muósalaà) quies,
Ro, 9toligbeb ; im læk vela bæssam muösa-
laàvutti matke mannel, jeg er enbnu iffe
fommen til No efter Beiden.
Muosatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (muosatet) ofte fmage paa.
Muosatåmuå, -tebmuåa, s. (muosatet) noget
at [mage paa, noget fom flal [mage8 paa.
Muosatåstet, v. dem. (muosatet) libare,
fmage lidt paa, nippe til.
Muosatatte, adj. (muosatet) fom fan fmages
paa, fom laber fig [mage paa.
Muosatattet, v. fact. (muosatet) 1) labe
fmage. 2) lade fig fmage, funne fmages.
Muosatet, v. a. (muosse) gustare, (mage,
prøve; go son muosati dam, de i dattom
jukkat, ba han fmagte betpaa, vilde han
Ve drikke (jfr.= maistet); jabmema muosa-
tet, [mage Døden; muosatet ibmel burid
sanid, |mage.Gub3 gode Drb; galle don
læk saddam: burid bahaid muosatet dam
suddo mailmest, bu er fommet til at [mage
Godt og Ondt i benne [pnbige Verden.
Muosatge, s. hilum, minimum, bet aller:
minbíte; im m. o330m, jeg fil iffe bet
allerminbjte.
Muosatkættai, 1) car. verb. (muosatet) uben
at fmage. 2) adj. vebf. -kaettes, ujmagt.
Muosatmættom, 1. -mættos, adj. (muosatet)
fom ei fan ſmages paa, ufmagelig.
Muosatæbme, -tæme, s. verb. (muosatet)
Smagen.
Muosek, s. Sv. grex avium, en Jlot Fugle.
Muösetesvuotta, -vuoda, s. (muósse) Uro
Urolighed.
Muösetuttet, v. fact. (muösse) inquietare,
uro, forurolige; ale muüsetutte ja vuorja
muo! uro og plag mig iffe! (jfr. masotuttet).
Muösetuvvat, -tuvam, v. subj. (muósse)
uroeg, foruroliges.
Muösetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(muösse) inquietus, sollicitus, fom ingen Ro
har, urolig; eedne læ nu muösetæbme mana
&irrulaàVuoda diti, Moberen har ingen Ro
paa fig paa Grund af Barnets Tilbøielighed
til at græde (jfr. masotæbme).
Muoskaå, -kaéa, s. muoskas-rasek, Alsine
media, L. Arvegræs (= hilsko).
Muoskaéagak, s. plur. = muoskaå.
Muossa, s. — muotta.
Muösse, muöse, s. requies, otium, No, Rolig:
bed (— ma880); borram muösse, Madro;
€okka muössai! fib i gob No!
Muosse, muose, s. gustus, Smag (jfr. maisto).
Muössed, adj. vebj. muössedes, (muösse)
quietus, volig, fredelig; mudössedes ja
joavddelas aigge, tolig og ledig Tid.
449
Muotta.
Muössedvuotta, -vuoda, s. — muösse.
Muossetattet, v. fact. Sv. — muösetuttet.
Muossetét, v. n. Sv. = muosaiduvvat.
Muosbme, muoåme, s. adeps ventris, Jedtet
ved Cvangen, Svangefedt.
Muosfe, s. — muosbme.
Muósketet, v. n. — ruösketet.
Muota, muottaga, s. — muotta.
Muotaiduvvat, -duvam, v. subj. (muotta)
1) nive plenum fieri, blive [nerig. 2)
tempestati mivosae obnoxium esse, faa
Cne paa fig, blive ubjat for Cneveir; dasa
muotaiduvaimek, her fil vi Gneveir paa
98 (jfr. muttut).
Muo iS, -masa, s. lempestas mnivalis
diuturna, langvarigt Gneveir; dal læk
gukkes muotalmasak, nu far vi lang
varigt Sneveir.
Muotaluvvat, v. subj. — muoteiduvvat.
Muotastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (muöttet) nu og ba, af og til [ne.
Muotaået, v. fard. (muöttet) fne i Mag, iffe
ftærtt.
Muotatesvuotta, -vuoda, s. (muotta) Sner
barhed, Sneløshed.
Muotatuttet, v. faci. (muotta) 1) mivem
auferre, borttage Sne, berøve Sne. 2) nive
illinere, fmitte med Sne, tillline med Sne.
Muotatæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(muotta) [nebar, [nelg8; muotates dalvek,
fneløje Bintte; muotates buolas, Barfroft.
Muótestet, v. dem. (muöttet) [ne lidt.
Muötetet, v. fact. (muöttet) bringe til at
fne, labe bet fne.
Muötke, 5. Sv. = muötke.
Muotok 1. -tog, adj. Sv. vebf. -toges, (muotto)
similis, lig af YAnfigt.
Muotolas 1. muotolvas, s. Sv. similitudo,
Lighed, Lignelfe. f
Muotos, ad). Sv. — muotok.
Muototet, v. a. Sv. assimilare, comparare,
ligne, fammenligne (jfr. værddedet).
Muotta, muottaga, s. nix, Cne; muotta-
gest gokéujuvvum varek, fnebæfte Fjelde;
muottagest geddum, fneblind; makset dam
muottagest, betale benne Vinter, mebenà
denne Cne ligger.
Muotta-borgga, -borga, s. Gnefog.
Muotta-duoddar, s. Snefjeld.
Muottaga3, -ga3a, s. dem. lidt €ne.
Muottagægjai 1. -agjai, adj. vedf. -ægjas,
(muotta) fnerig, fnefulb, fnefaft.
Muotta-habme, -hame, s. praesagium in-
stantis ningoris, Udſeende til at ber ftal
tomme Cne.
Muottajes, adj. Sv. — muottsjægjai.
Muottajægjai, adj. vebf. -jægjas, (muotta)
= muottagægjai.
Muottalaå, adj. Sv. =
muottajes.
29
Muotta.
Muottanaga, 1. muöttan, adv. (muotta) nive
obtecius, tiljneet, med Sne bedættet.
Muotta-moarre, -moare, s. pulvis niveus de-
cidens, Cneftgo, fom faber.
Muottastuvvat, -stuvam, v. m. (muottat)
ville til at fne.
Muottat, muottai, Vs — — (muotta)
incipere mingere, begynde at [ne
Pucca * -éalme, s. et enlelt Snefnug.
Muotta-takke, -éage, s. Gnebold.
Muötta-våstos adj. nive oppletus, fuld of
Sne, opfyldt med Cne.
Muotta-vie lggad, adj. fnehvid.
vuotta,
Muótte, 5. dU Snefald (forefommer fun i
entelte Talemaader); aiggo mudtte dakkat,
bet vil til at fne.
Muötteldet, v. coni. (muöttet) vedvarende
fne, holde paa at fne.
Muóttelet, v. subit. (muöttet) i Haſt fne.
Muótteluvvat, -luvam, v. n. (muötte) —
muotaiduvvat.
Muöttet, muti, v. impers. (mnotta) ningere,
fne; muti, det fneebe; varid muti viel-
gaden, bet har fneet Fjelbene hvide; mut-
tum varek, fnebækte Fjelde.
Muotto, muodo, s. gena, facies, Kind, ben
ene Side af UAnfigtet (jfr. nierra), Unfigt,
Aaſyn (ifær i Plur., jfr. talbme), Perſon;
bottani maida guro muotto, ogjaa venftre
Kind hovnede; ravas muodoi, med bart
Unfigt; si luoitadegje sin muodoidæsek
ala, be falbt paa bere8 Anfigt; mi galg
oaidnet su muodost muttui, vi ftulle fe —
Anſigt til Anſigt; olbmu muodoi bællai
gættat, fe hen til nogens Perfon; lem
oaidnam ollo muodoid go du, jeg har
feet ET fige fom bu.
Muottoi, All. — müttui.
Muottosaà, -saja, adj. — måttoseå.-
Muotal, muottal, s. filius (a) sororis natu
majoris, ældre Soſiers Barn (faa falbet af
mudötta).
Muotaà, -taéa, s. dem. (muotta) liben, fjær
Mofter.
Muötkai, adj. vedf. muötkas, (mudtke) rig
paa, fuld af Giber.
Muötkastet, v. a. (muötke) = muötkolet.
Muötka3, -kaéa, s. dem. (muötke) libet Eide.
Muotka8, -kata, s. herba circa slerquili-
nium crescens, Gras, fom vokjer omfring
Møgdynger eller fom førft fommer op paa
gjenlagt Mart.
Muotkacak 1, -dagak, s. — muotkaà.
Muötke, s. 1) isihmus, tractus angustus
inter duos lacus sive fluvios, Gibe, mal
Landftrimmel mellem to Gøer eller Elve.
2) pars media soleae calcei, Midtftylte
paa Skoſaale.
-vielggad-
450
Muovja.
Muotkolet, v. subit. (muotkot) i $aft trans:
portere over et Gibe.
Muotkot, v. a. (muötke) super isthmum
transportare, jette eller transportere over
Gibe; m. vadnasa ja galvoid, fette Baad
og Barer over et Gibe.
Muotkotet, v. fact. (muotkot) 1) labe fætte,
transportere over et Gibe. 2) lade fig trans:
portere, funne transporteres over et Eide.
Muötta, muóta, s. materlera nalu minor
eius maire, cujus matertera. est, Mofter,
yngre end end egen Moder (jfr. goaske).
Muóttalaà, -la3a, s. dem. (muotal) libet,
fjært Søftendebarn.
Muöttasassa, -sasa, 8. (muötta) tilfommende
Mofter.
Muöttastallat, -stalam, v. imi. (muötta)
falbe hinanden Mofter.
Muocastet, v. ». = gikcolet.
Muoco, muccu, s. (inea, Møl.
Muocoduvvat, -duvam, v. subj. (muoco)
tineis compleri, faa Møl paa "à blive
fulb af Møl.
Muöcce, muóce, s. — muoco.
Muoccoluttet, v. faci. (muoco) befænge med
Møl. opfylde med Møl.
Muoccoluvvat, -luvam, v. subj. (muoco) =
muocoduvvat.
Muovatet, v. fact. (muoppat) —
sattet.
Muovhladakkés, -dakkas, adj. (muovhlat)
fom er tilbgielig til el. fom ofte ſynker ned
i — og maa arbeide ſig frein ved at
muovva-
Bopp
Muovhladet, v. cont. (muovhlat) holde paa
i Mag at arbeide fig frem i Dybjne ved
at hoppe.
Muovhlat 1. muovlhat, muovllat, v. mn. sa
lire, in alta, nive saliu procedere, hoppe,
arbeide fig frem i Dybfne ved at hoppe fom
Hunden (jfr. gappat).
Muovhlatak, -taga, s. (muovhlat) et Sted,
hvor Cneen er faa dyb, at Renen maa ar
beide fig frem ved at hoppe.
Muovhlatet, v. fact. (muovhlat) 1) bringt
til at hoppe i SDyb[ne. 2) lade fig gjøre
at hoppe i Dybfne.
Muovja, adj. subluleus, nigricans e gilvo,
mørtegul og fortagtig tillige (om Renlalvens
Jarve, naar ben er begyndt at fælde de
gamle Haar og atter ie nye).
Muovjadet, v. n. (muovja) ) pils novari, røitt
Haar, flifte Haar (om Renkalvens forſte Haar:
ffiftning). -dåstet, v. dem. id. -disgoattet,
v. inch. id.
Muovjak 1. -jat, muovjaka,”s. (muovja) en
Stenfalo, fom har begyndt at mifte fine gamle
mørtegule Haar og igjen faar fortagtige (=
muovja miesse).
Muovlhat.
Muovlhat 1. muovllat, v. ». — muovhlat.
Muovva, muova, s. — garbas.
Muovvasattet, v. fact. (muovvaset) gjøre
fur, fulten (om Fiſt, Kjød), bebærve.
Muovvaset, v. ». acescere, june, blive fulten
(om Fill, Kjød), bederves; muovvasam
guölle, furnet, fulten Fiſt.
Muovvat, muovam, v. ». — muovvaset.
Muovves, s. Sv. — skaule.
Mur, s. Sv. enn —
Mur, murå, s. R. mu
Muraidet, v. n. —— p fele), male
(om Katten).
Murdahallat |. -tallat, -halam, -talam, v.
fr. (murddet) flytte (flere Ting).
Murdaldattet, v. a. (murddet) movere, trans-
— flytte, fætte paa et andet Sted.
> v. lard. (murddet) langfomt, i
KT flytte fig.
^ "inopi åå 5 murttet.
urdde, (p. (dial.) = njæigga.
Murddelastet 1. -låstet, v. ARR S ando
flytte fig fibt én Gang; daga nuft burist
atte murddelastaàik dolalebbuei! vær faa
fnilb at flytte big en liben Smule nærmere
ben til Ilden!
pn v. mom. (murddet) flytte fig én
Murddet, murdam, v. refl., se movere, cedere,
flytte fig, gaa tilfibe, af Beien (jfr. sirddet).
do, murdo, s. traciue paluster, Myrlænde.
Murddoi, adj. vedf. -ddojes, (murddo) pa-
luster, myrlændt.
ed 1. murted, v. a. R. comminuere,
diffringere, flaa el. bryde i Stylfer.
Murdestet, v. dem. (murddet) flytte fig libt,
gaa lidt til Siden.
Murdetatte, adj. (murdetet) fom laber fig
Tie flyttelig
Murdetet, v. fact. (murddet) 1) labe vige
til Side. 2) lade fig flytte, funne vige
til Side.
Murdnot, murnom, v. m. (obsol.) boare,
brøle, vraale.
Muret, v. a. Sv. murum exstruere, mute.
Mureted, v. ». R. — morsåtet.
Murgestattet, v. fact. Sv. (murgestet) lade
murre, bringe til at murte.
Murgestet, v. n. Sv. murmurare, murte.
Murjahet, v. a. Sv. necare, interficere, bræbe,
øbdelægge (ier om Drab' af Fugleunger).
Murje, 1) s. Sv. — muörje. 2) Gappes
murje, Ft facie subfusca, et fort:
fmuitet entimmer.
Murjidet, v. cont. — murjit.
Mese v. å. (muörje) baccas colligere, fante
Murjted 1. murjtlet, v. a. R. frangere,
comminuere, bryde.
451
Murtlåtted.
Murkket, v. a. Sv. diffringere, comminuere,
fønderflaa (= mutket).
Murkko, murko, s. nebula, Taage, Kulde:
tg, Cnetyffe (jfr. mierkka, rusta, lievlla,
lievdde).
Murkkodattet, v. fact. (murkkodet) [abe
blive taaget, frembringe Taage.
Murkkodet, v. n. (murkko) blive taaget,
fætte i med Taage.
Murkkoi, adj. vebf.
nebulosus, taaget.
Murkkoivuotta, -vuoda, s. (murkkoi) Taaget:
murkkos, (murkko)
eb.
Mien. -duvam, v. subj. (murkko)
nebula opprimi, faa Taage paa fig, over
falbe8 af Taage.
Murkotuttet, v. fact. (murkotæbme) frigjøre
fot Taage, venfe for Taage.
Murkotuvvat, -tuvam, v. subj. (murkotæbme)
blive fri for Laage, blive taagefri.
Murkotaebme, -tæme, adj. vedf. -tes, (murk-
ko) taagefri.
Muroid, adv. (dial.) = mudoi.
Murre, s. Sv. oblectatio, Moro, Fornøielfe.
Murres, adj. Sv. (murre) fornøielig, morjom.
' Murret 1. murredut, adv. Sv. jucunde, be
hageligt, morfomt.
Murretesvuot, s. Sv. — murre.
Murri, adj. vebf. murris, (muorra) 8ilvosus,
trærig, ffovrig.
Murridet, v. cont. (murrit) i Mag holbe paa
at flafie Brænde tilveie.
Murrijægje, s. pers. (murrit) En, fom flaffer
Brænde, Brænbdehugger.
Murristet, v. dem. (murrit) fom fnareft ftaffe
lidt Brænde.
Murrit, v. a. (muorra) ligna caedere et ap-
porlare, ftaffe Brænde, hugge og brage
Brændeved.
Mürrit, v. n. murmurare (de fele et cane),
murte (om Kat og Hund).
Murritet, v. mn. Sv. locorum regionisque
amoenitate delectari, trives paa et Sted,
fynes godt om et Sted.
Murritet, v. fact. (murrit) 1) [abe ffaffe
Brænde. 2) lade fig gjøre at flaffe Brænde;
i dabe murrit, dastgo muorak æi læk,
her faber bet fig iffe gjøre at flaffe Brænde,
thi her findes ingen Træer.
Murroh, s. R. — morså.
Murrolaå, adj. R. — moraslas.
Murtalas, adj. in formam crucis positus,
forålagt, trydsvis lagt; m. giedai ja julgi
Gokkat, fidbe med forslagte Urme og Ben.
-lasvuotta, s. id.
Murtatet, v. ». Sv. — murttet.
Murte, 3. Sv. limus, Dynd.
Murtlåtted |. murtstülled, v. a. R. diffrin-
gere, fønberbryde.
20*
Murto.
Murtotatte, adj. (murtotet) fom fan legge8
korsvis.
Murtotattet, v. fact. (murtotet) 1) labe lægge
forsvis. 2) funne lægges forsvis.
Murtotet, v. a. decussatim componere, lægge
korsvis, krydsvis, forslægge; murtotet ai-
roid, atte liedmek olgobælde orroba,
legge Yarerne forsvis, faa at Aarebladene
ligge ubenfor Baaden.
Murttet, v. ». Sv. retro ire, timere, gaa til:
bage, gaa baglængs, frygte.
Muske, s. tempestas nivosa, Snerøg om Fjeld
toppene.
Muskas, adj. tristis et iracundus, fom er i
flet Humør og vrebagtig.
Musna, adj. Sv. acidus (de piscibus et car-
mibus), fur, bedærvet (om Fiſt og Kjød).
Musnajet, v. n. Sv. — muovvaset.
Musne, pron. pers. (Locat. af mon).
Musneket, v. n. Sv. — muovvaset.
Musnesit, adv. Sv. acide, futt.
Musnet, v. n. Sv. (musna) — muovvaset.
Musnetet, v. fact. Sv. (musna) — muovva-
sattet. .
Musnitet 1. -nidet, v. ». Sv. (musna) aci-
dum olere, lugte furt eller Bebærvet.
Muste, pron. pers. (Locat. af mon).
Musbme, s. — muoisbme. *
Mu$edet, v. mn. segmiter agere, gaa fen:
bregtigt tilværka.
Musted, v. a. R. — muittet.
Müt, s. R. — muotta.
Muta, pron. pers. (Carit. af mon).
Mutam |. mottam, pron. R. — muttom.
Mutaset, v. tard. (muttet) i Mag forandre.
Mutetatte, adj. (muttet) foranderlig, omflifte-
lig, fom fan forandre.
Mutetet, v. fact. (mittet) 1) labe forandre.
2) labe fig forandre, funne forandres.
Mutetægje, adj. = mutetatte.
Mutka, s. Sv. — muötke.
Mutkanet, v. ». Sv. — cuovkkanet.
Mutket, v. a. Sv. — cuvkkit.
Mutkos 1. mutketakes, adj. Sv. fragilis,
fom let gaar i Stykker.
Mutkotes, s. Sv. fragmen, afbrudt Stylke.
Mittasubme, -3ume, s. (mütta8uvvat) For⸗
anbring, Omveksling (jfr. molsasubme).
Müttasuttet, v. fact. (muttasuvvat) forandre
(= nubbastuttet; jfr. molsasuttet).
Mittaöuvvat, -Suvam, v. subj. (muttet) for:
andres, omvelsle.
MüttaSuvve, adj. (muttasuvvat) foranderlig,
omffiftelig, velslende.
Müttatallet 1. muhtatallet, v. neuír. pass.
Sv. mutari, forandres.
Muttek 1. müt, adv. Sv. — lætek.
Mutte-karvon, s. R. lupus, Ulv.
452
Mittu.
Müttelet, v. subi. (muttet) i Haſt forandre,
ændre.
Müttem, pron. Sv. — müttom.
Müttemin, adv. Sv. — müttomin.
Mittet, mutam, v. a. mutare, convertere,
forandre, ændre, flifte (jfr. molssot, nubba-
stuttet); ivnes müttet, forandre, ſtifte Farve;
biktasid müttet el. molssot, flifte faber.
Müttim, pron. — müttom.
Müttimin, adv. — müttomin.
Müttin, adv. Sv. quondam, engang; müttin
— mittin, fnart — fnart.
Mütto, adv. sed, men.
Müttom, pron. indef. quidam, nonnullus, en,
nogen, i Plur. nonnulli, nogle, fomme; de
lei müttom gærde müttom olmai, bet var
en Gang en Mand; müttom lei, gutte
du sagaidi datusi, ber var Cn, fom vilde
faa big i Tale; müttom muddoi, i nogen
Grad, paa et Vis; ain müttom aige dast
orom, endnu forbliver jeg her nogen Tid;
müttom lakai, nogen[ebe8; müttomid ja-
kam müttomid im, fomme Ting tror jeg,
fomme Zing iffe; müttom baikin, fomme
ſteds; müttomak læk daggara3ak, fomme
ere flige.
Müttomassi, adv. (mütiom) partim, ex parte,
for en Del, tildels.
Müttomaà, -ma3a, s. dem. (müttom) en liben
Cn, nogen Liden.
Müttomin, adv. inferdum, unbertiben, fomme:
tiber, engang.
Müttot, v. n. Sv. in pejus ruere, forværreg,
foranbre8 til bet Bærre.
Müttotet, v. fact. facere ut immutetur, for:
andre, [abe forandres.
Müttomlaga$, -lagaéa, adj. (müttom) em.
flags, nogenflags.
ittosaå, -sa3a, adj. (muotto) fom er lig
nogen i Anfigtet ie. låkasas, habmaseà).
Müttudet, v. cont. (mittet) forandre flere
Gange.
Müttui, All. (muotto) similis (facie), Vig (af
Anfigt); manna læ sednes muttui, Barnet
er ligt fin Moder.
Müttui, adj. vedf. müttus, (muotto) qui ge-
nas teretes habet, fom Bat ftore Binde,
fom er fyldig i Anfigtet.
Müttukzttai, adj. vedf. -kættes, (müttut)
fom ei er overføget af Sne, ille fnebelagt.
Müttumzettom 1. -mættos, adj. (müttut)
fom ei fan overfyges af Sne.
—— adj. R. prudens, klog. -tturvut,
8. id.
Nate v. dem. (müttut) tilfyges ibt af
ne.
Müttut, müttum, müttujim, v. n. (muotta)
mive obrui, tilſnees, neb[nees, overfyges af
Müttu.
Sne; mon müttujim dasa, her blev jeg
overføget af Sne (jfr. agjot).
Müttutatte, adj. Ce) overfygelig, fom
fan overfyges af €
Mittutet, v. fact. (miittut) 1) labe overfyge
af Sne, lade nedjne. 2) lade fig overfyge,
funne overfyge8 af Ene.
Müttutzgje, adj. — miittutatte.
Mutulas, «laga, adj. (müttet) foranderlig,
omffiftelig.
Mutulasvuotta, -vuoda, s. (müttet) Forander⸗
ligbeb, Omfliftelighed.
Mutkudet, v. coni. (muotkot) i Mag trans-
portere Ting over et Cibe.
Mucet |. -k, -ceha, s. tarandus niger (al-
bis maculis non inspersis), fort Ren (uden
hvide Pletter).
Mucca, mucces, adv. et adj. Sv. = mocco,
moccos.
Muccui, adj. vedf. muccus, (muoco) fulb af
Møl, fom har meget Mol.
Muccuiduvvat, -duvam, v. subj. (muoco)
blive møllet, faa Møl paa fig (— muoco-
duvvat).
Muccujagjai, adj. vebf. -jægjas, (muoco)
= muceui.
Muvkkat, muvkam, v. ». — munkkat.
Muvra, s. murus, specula, Mur, Varde.
Muvrit, v. a. murum exstruere, mure.
Muvtekættai, adj. vebf. -kættes, non fuca-
lus, sine fuco, ufmintet.
Mylla, s. Sv. mola, Svern.
Mynta, s. Sv. moneta, Mynt.
Mædda, postp. — mæddel.
Mæddadet, v. a. — mæddet.
Mæddadus, -dusa, s. (mæddet) delictum,
error, Feil, Jeiltrin, Forſeelſe; son oaffa-
ruBai je8 jetas oudast ja olbmui mædda-
dusai oudast, Gbr. 9, 7; præntedammæd-
dadusak, Trykfeil.
Mæddadusaå, -saéa, s. dem. (mæddadus)
en liben Feil, Forfeelfe, Bommert.
Mæddajægje, s. pers. et adj. (mæddadet)
Feilende, fom feiler, forfer fig.
Mæddalakkés, -lakkas, adj. (mæddalet) fom
ae tager Feil, forløber fig. -lakkésvuotta,
— v. fr. (mæddet) saepe errare,
peccare, ofte feile, forløbe fig.
anet, v. a. = mæddel mannat,
forbi, forfeile.
Mæddanægje, s. pers. et adj. — mæddel-
manne.
Mæddatak, -taga, s. (mæddet) locus, ubi ex
improviso nix caleando perforari potest,
elsi Su; plana apparet, Sted, hvor
man fan fomme Å at træde igjennem Gneen,
fljønt Dverflaben fer jævn ub.
fare
453
.Mæddet,
Mæde.
Mæddatallet, v. a. Sv. — mæddet.
Mæddatus, -tusa, s. = mæddadus.
Mæddel |. mædda, postp. e! praep., praeler,
forbi; son viegai mu mæddel, han løb
forbi mig; dak vugje mædda mu, be fjørte
forbi mig; mu mæddel manai, i addam
munji maidege, han forbigit mig, han gav
mig iffe noget; buorastatti muo mæddel
manadedines, han hilſte mig i Forbifarende.
Mæddelen, adv. Sv. = mæddolagat.
Mæddelet, v. subit. (mæddet) i Haſt feile,
forgaa fig.
Mæddelmanne, adj. et s. pers. forbifarende,
forbigaaenbe.
Mæddelmannam, s. Jorbifart, Forbigaaen.
Mæddestet, v. dem. (mæddet) feile, forgaa
fig lidt.
v. a. peccare, errare, feile, gaa
Seil, tage Feil, forgaa fig, forløbe fig;
meddim ovta sane, jeg tog Weil af et
Ord; meddim gæino, jeg tog Veil af
Veien; meddim boasto girje valddet, jeg
fom til at tage en feil Bog; batam, dæi-
vam ja mæddam, jeg flyber, træffer og
feiler; de legjim gosi mæddam &orbma-
det, jeg havde nær forløbet mig og flaaet
(ift. ægjet).
Mæddetet, v. fact. (mæddet) 1) bringe til
at tage Feil, til at forløbe fig. . 2) gjørligt
at tage Veil, forløbe fig.
Mæddeva3, -va3a, adj. (mæddet) = mæd-
dolaà.
ra 8. Sv. delictum, erratum, Jeil, For
eelfe
Mæddoges 1, -kes, adj. Sv. freddo) feil:
ve brødefulb. -gesvuot, s. id.
porn dl adv. (mæddo) brødefuldt, feil:
Maddolad, -laga, adj. (mæddo) feilende,
firafitylbig. -lasvuotta, s. id.
Mæddot, v. a. Sv. = mæddet.
Mædno |. mænno, mæno, 8. mores, ratio,
que Serb, Adfærd, Dpførfel, Bajen,
aner, Forretning; buok min mænoid son
oaidna, han fer al vor Adfærd; jeslagas
meenok sust læk, han Bar em egen Dp:
førfel; olmuà, gæst baha mænok læk, et
Mennefte med flette €aber; dat boasto
mædno læ gukka adnum, bet Uvæfen har
været brevet lenge; njelje loge jage aige
gillai son sin mænoid, Act. 13, 18;
irkko-mænoid doaimatet, ubføre fite
orretninger.
Mædnot, mænom, v. n. (min. us.) — mæn-
nodet.
Mædot, v. n. Sv. — miædot.
Mædehas, -hasa, s. (mædem) piscis femina,
Rognfift (2 mædemguölle).
Mæde.
Mædem |. miedem, maeddem, s. ova. pis-
cium, Rogn; mædem-guölle, Rognfiſk;
mædem-talbme, et enfelt Rognforn.
Mædemales, s. (mædem-males) Nognfuppe,
Suppe med Rogn paa.
Mædemægjai, adj. vedf. -ægjas, (mædem)
togntig. -ægjaivuotta, s. id.
Mædem-sak3a, s. Hunlodde (je saksa).
Mædetuttet, v. fact. (mædem) berøve Nog-
nen, tage bort Rognen. l
Mædetuvvat, -tuvam,
mifte, bersves Nognen.
Maedgos, adj. nimis opimus, emmen, altfor
feb (— sælbos).
Mædgosmattet, v. fact. (mædgos) gjøre
emmen.
Mædgosmet, v. n. (mædgos) blive emmen.
Mædgosvuotta, -vuoda, s. (mædgos) Cm-
menhed.
Mædke, adj. vedf. Akes, segnipes, fen til
at gaa. -vuotta, s. id.
Mædkodet, v. fact. (mædkot) gjøre fenbrægtig.
Maedkot, v. n. (mædke) segnipedem feri,
blive fen, fenbregtig.
Mædmos, adj. — mæågos.
Mægget, v. n. 1) — bægget. 2) — gævvat.
Mæhæ, s. Sv. homo tardus et ignavus, et
dovent og ubueligt Mennefte.
Mæridaået, v. tard. (mæiddet) i Mag femfle.
Mæidasuttet, v. fact. (mæidasuvvat) bringe
til at blive femftet el. berebet.
Mæidasuvvat, -$uvam, v. subj. (mæiddet)
blive femftet, berebet.
Mæiddaset, v. transl. (mæiddet) blive femffet,
tage imod Semfling, Beredning.
Mæiddasmættom |. -mættos, adj. (mæiddet)
ufemftelig, fom iffe let tager imod Gemfling
eller Beredning. -mættomvuotta, s. id.
Mæiddet, mæidam, v. a. 1) tundere, pul-
sare, ftampe, banfe; suokkad m. ftampe
Grød; meiddujuvvum lairre, ftampet Lere.
2) conficere, subigere (corium) femfte be-
rede (Skind).
Mæidekættai, 1) car. verb. (mæiddet) uben
at ftampe, femite. — 2) adj. vebf. -kaettes,
uftampet, ufemflet. — -kaettesvuotta, s. id.
Maeiskevarre, ». propr. loc. Navn paa et
Fjeld i Varanger.
Mæiccat, mæiccam,
læn33at.
Mægger, mæggaran, s. (dial.) — meris.
Mægadet, v. mom. (mækkot) én Gang bræge.
Mægastak |. miekastak, -staga, (mækkot)
Scolopax gallinago, Entelbettafin, Myrbuk.
Mægo, adv. (mækkot) balans, brægende.
Mægodet, v. cont. (mækkot) i Mag holde
paa at bræge.
Mægon, mækkon, s. (mækkot) Cn, fom
bræger meget, fom ofte græder (om Børn).
v. subj. (mædem)
mæiccajim, v. n. =
454
Mælte.
Mægotet, v. fact. (mækkot) labe bræge, bringe
til at bræge, græde.
Mækastak, s. Sv. = mægastak.
Mækkot, maegom, v. ». 1) mugire, balare,
bræge (om Kjør, Gjeber, JFaar). 2) vagire,
græde (om Børn).
Mækkolas, adj. (mækkot) tilbøielig til at
hengt, fom ofte bræger, græder. -lasvuotta,
8. id.
Mækta, s. Sv. — miefta.
Mæladet, v. mom. (mælle) én Gang tage et
Vag el. to med Styreaare.
Mælastet, v. a. (melle) gubernare, remi-
gare, remi gubernantis ope, vo, ftyre ved
at fluffe med Gtyreaaren »mællee.
Males, mællas, s. (mælle) 2Gmne til deraf
at gjøre en »mælle< eller Gtyreaare.
Mælet, v. a. (dial.) — malit.
Mælgad, adj. 1) satis, temmelig; mælgad
buörre, temmelig god. 2) aliquantum spatii,
et gobt Ctyffe (om Afftand); son læ meel-
gadest, han er: temmelig langt, et godt Stykke
borte; son manai mælgadi el. mælgada33i,
han gif temmelig langt, et gobt Ctyffe bort.
Mælgada3, -da3a, s. aliquantum spatii aut
temporis, et godt Stylke, et temmeligt Ctyffe
(om Afftand), en god Stund (om Tid); dokko
læ m:elgada8, bet er et temmeligt, godt
Ctyffe bib; mælgada33i mannat, gaa et
godt Cityffe bort; go son lei tokkadam
dast mælgadas, ba han havde fibbet her en
god Ctunb.
Mærlked, adj. Sv. — mælgad.
Mælladubme, -dume, s. verb. (e mælladuvvat.
Mælladukkés, -dukkas, adj. (mælladuvvat)
fom fnart bliver ubflidt, ubmafet, ubljørt.
Mælladuttalet, v. mult. (mælladuttet) bringe
til at blive ubflibt (om flere Ting).
Mælladuttet, v. fact. (mælladuvvat) bringe
til at blive ubflidt gjennem baardt Arbeide.
Mælladuvvat, -duvam, v. subj. duro labore
defatigari, blive ubflidt ved ſtadigt og haardt
Arbeide, blive ubmattet, ubfjgrt (Dyr og Foll),
nøites afbele8 ub (— dælsdot).
Mælle, mæle, s. remus gubernationi aptus,
Gtyreaare, en fort Ware med bredt Blad
lig en €pabe, ber bruges til at fiyre med i
Elvebaad.
Mællo, malo, s. ansa, $æmpe (— farffo).
Mællot, mælom, v. a. — møælastet.
Mællotet, v. subit. (mællot) i Haſt, bhurtigt
ftyre eller vo med Ctyreaate (mælle).
Mælodet, v. coni. (mællot) i Mag holde
paa at fyre eller ro med Styreaare (melle).
Mælostet, v. ». = meeladet,
Mælsket, v. a. Sv. — malsket.
Mæltestet, v. dem. (mælttet) tale libt over fig,
fom fnareft tale over fig af Sindsforvirting.
Mælte.
Mærltetet, v. fact. (mælttet) bringe til at
tale over fig.
Mælttaladdat, -ladam, v. fr. (mælttet) nogle
Gange, nu og ba tale lidt over fig.
Mælttalet, v. n. — møælttaladdat.
Mælttelet, v. dem. — meltestet.
Mælttet, mæltam, v. ». 1) delirare, tale
over fig, tale affindigt, fantafere. 2) errare,
tage Feil, feile — meeddet; son melti
ovta bogstava, han tog Feil af en Bogftav.
Mænatubme, -tume, s. verb. (mænatuvvat) |
Befvimelje.
Mænatuddalas, adj. (mænatuddat) fom er
DUE til ofte at befvime. — -lasvuotta,
s. id.
Mænatuddat, -tudam, v. fr. (mænatuvvat)
nu og ba, ofte befvime.
Mænatukkés, -tukkas, adj. (mænatuvvat)
fom er tilbøielig til at befvime, fom ofte
befvimer. -tukkésvuotta, s. id.
Mænatustet, v. dem. (mænatuvvat) fibt, fom
fnareft befvime.
Mænatuttet, v. fact. (mænatuvvat) bringe
til at befoime, til at baane.
Mænatuvvalas, adj. (mænatuvvat) = mæna-
tukkés.
Mænatuvvat, -tuvam, v. subj. animo linqui,
collabi, befvime, falbe i Afmagt, baane (men
minbre end jamalgget); mænatuvvagoatta
mendo bakka stuovo siste, man begynber
at befvime i en altfor varm Stue.
Mændde 1. mændda, mænde, mænda, s. pi-
stillum butyro faciendo, Kjerneftan, Staven
eller Tvoren, hvormed Smør Ljernes.
Mænno, mæno, s. fe mædno.
Mánnodakkés, -dakkas, adj. (m&nnodet)
fom ofte jfremmer Dyr ved at kafte Feil
med asfoen og berved gjør bem vanite
ligere at fange (jfr. menudakkés).
Mænnodattet, v. fact. (miennodet) 1) bringe
til at bære fig faa el. faa ab. 2) gaa an
at bære fig faa el. faa ad; i suina nuft
miennodatte (el. mænnodæmest læk), med
ham gaar bet iffe an at bære fig ſaaledes ad.
Mænnodet, v. fact. (m&nnot) animal pavi-
dum reddere laqueo, quo captetur, ad
irritum jaciendo, ftræmme Dyr ved Feil:
faft med Lasfoen, bibringe bem ben Uvane
at unbvige Lasfoen, gjøre haandſty: son læ
mænnodam boceuid, han bar gjort Rens:
— ſty for Saafoen.
v. ^. (mienno) se gerere, trac-
es habere, bære fig ab, opføre fig, om:
gaaca meb, fare meb, behandle (ifr. gævatet);
diedakgo moft daina galgak mænnodet?
ved bu, hvorledes du jfal bære big ab der:
med? de ik don 8atan mænnod rakisvuoda
mielde, om. 14, 15; mænnodeket visaset
singuim! omgaaes vifeligt med bem! æd-
455
Mærka.
nam viero mielde mænnodet, rette fig efter
Sanbjen8 Gil; garraset mænnodet, hufere.
Mænnodus, -dusa, s. = mænnodæbme.
Mænnodæbme, -dæme, s. verb. (mænnodet)
mores, ratio, Abfærd, Dpførfel, Omgjængelfe,
Medfart, Fremfærd ; su mænnodæme ja gæ-
vatusa havska8am oaidnet, hans Adfærd og
Opførfel behager mig; i læk dam lakai mæn-
nodæmest, man maa iffe bære fig ſaaledes ab.
Mænnot, mænom, v. n. consternari, laqueum
effugere, blive ito, fmyge fig unda for Las-
foen; boaco mænno, go &uorbes njoaro-
stægje mænnoda, en Men bliver fly, fafter
fig unba for Lasfoen, naar i" daarlig Fan⸗
ger gjør ben fly ved Feilkaſt
Mæralagat, adv. (mæralas) maabeligt, maade⸗
holdent.
Mærala3, -laga, adj. (mærre) moderatus,
maabeholben, Neben. afholden, regelmæd-
fig; m. ællema ællet, føre et maadehol-
bent Liv; bagjelmæralaå, umaabelig.
Mæralaåvuotta, -vuoda, s. (mæralas) Maade⸗
lighed, Sftaabebolbenfeb.
Mærbmes, s. Sv. — morbmes.
Mærdastallat, -stalam, v. factit. (mærdde)
bruge Rule, fifte med Stufe.
Mærdde, mærde, s. nassa, Rufe, Jndretning
til at fange Fiſt med.
Mærdes, mærddasa, s. (mærdde) Cmne,
hvoraf man gjør Rule.
Mærdnjaset, v. /ransl. (mærdnje) faa Bræt
eller Fold paa fig.
Mærdnje, mærnje, s. (dial) plica (in ora
vestis, in aure tarandi), ruga faciei,
SBret paa Kant af Klæde, paa Renens Øre,
Rynke i Anfigtet.
Mærdnjot, adv. (mærdnje) brættet, foldet.
Mæredet, v. n. (dial. mæres) blive faa frille,
at man fil Nød fan ro mod Vinden.
Maeres, adj. (dial.) adeo tranquillus, ut
vento adverso remigari possit, faavidt
ftille, at man til Nød fan ro mod Vinden
(jfr. loakke).
Mæret, v. n. Sv. — marrat.
Mæretesvuotta, -vuoda, 5. (mæretæbme)
Umaabelighed.
Mæretuttet, v. fact. (mæretæbme) gjøre
umaabebolben, umaabelig.
Mæretuvvat, -tuvam, v. subj. (mæretæbme)
blive umaabebBolben.
Mæretæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (mærre)
immodicus, umaabelig, umaabeholden.
Mærgos, merggosa, adj. (dial.) coagulatus
(de lacte), (tjør, tyt (OR Melk).
Mærka, s. Sv. = mierkka.
Mærkalaå, -laga, adj. (mærkka) merfelig,
mærtværdig.
Markartsgel, -gata, s. dem. (mærkastak)
libet Merke, Brat.
Mærka.
Mærkastak, -staga, s. (mærkastet) plica,
SBret, Jndbrætning, Merke.
Mærkastet, v. a. (mærkka) wnam plicam
facere, legge ét Bræt paa, gjøre én Ind⸗
brætning. -ståstet, v. dem. id.
Maerkaà, -kaéa, s. dem. (mærkka) libet
Merle, Tegn.
Mærkasåmuå, -&ebmuåa, s. (mærkaset)
noget at bemærte, at legge Marke til.
Mærkasatte, adj. (mærkadet) fom er at lægge
Meærte til, værd at bemærte.
Maerkaset, v. a. 1) observare, bemærte, læggé
Merke til, obfervere. 2) notare, signare,
tegne Moærke paa, betegne; mærkad jetad
ruosa mærkain! betegn big med Korſets
Tegn!
Mærkka, mærka, s. nota, signum, Moærfe,
Tegn; oaidnam læm soames boccuid dam
mærkast, jeg har feet nogle Ren med bet
Merfe; ruosa mærke dakkat, gjøre for:
fets Tegn; mærkaid bigjat, fette Mer
fer, Gtager ub; ouddamærkka, Gfjempel ;
mærkka nævre dalkest, Tegn paa flet Beir;
mærkka-tilggijægje, Tegnsublægger; matte-
betetgo di &ilggit aige mærkaid? funne I
tyde Tidens Tegn? ja mærkak galggek 8ad-
dat bæivaæi ja mannoi, Luc. 21, 25.
Mærkkadet, v. instr. (mærkka) = merkkit.
Mærkkaset, v. fransl. (mærkka) sponte com-
plicari, of fig felv brætte fig ind, faa Bret.
Mærkkolet, v. subit. (mærkkot) i $Haft marte,
fette Mærte paa flere Ting, i Haſt lægge
Bræt paa.
Mærkkot, mærkom (mærkka) — merkkit.
Mærkkot, mærkom, v. vg regn
tare, signum apponere (pluri "
marte jm el. fljære Merke paa (flere Gjen:
ftande); m. boeeuid mærkkasis, mærfe Rens-
dyrene med fit Mærke (jfr. merkkit).
Mærkodet, v. cont. (mærkkot) holde paa at
morte (flere Dyr).
Mærkotet, v. fact. (mærkkot) 1) labe mærte.
2). lade fis mærke, funne martes.
Mæroötallat 1. -staddat, -3talam, -åtadam,
v. å. — mærostet; dieta bænagullam mi
mærostallap dam gaska, vi anflaa ben Af:
ftand til fyr Mil.
Mæroåtet, v. a. (mærre) conjectare, anflaa,
gjete, antage.
Mærra, s. = mürro.
Marra, mara, s. mare, Sø, $av; mærra
mielde mannat, fare tilføs.
Mærra-aibmo, -aimo, s. Gøluft.
Mærra-bodne, s. $avbund.
Mærradallalas, adj. (mærre) =
dakkös.
Mærra-doarro, -doaro, s. Gøflag.
Mærra-gadde, s. Gavftrand.
Mærra-gavppe, -gavpe, s. Søhandel.
mærre-
456
Mærro.
Mærra-gavpug, -gavppuga, s. Søftad.
Mærra-guölle, -guóle, s. Saltvandsfiſk.
Mærra-gærmaå, -gaerbmasa, s. Gøflange.
Mærra-haman, s. Gøhavn.
Mærra-manne, s. Gøfarende.
Mærra-matke, s. Soreiſe.
Mærra-njaddet, -njadam, v. mn. (mage af
Sø, Saltvand.
Mærra-rievvar, 5. Gørøver.
Mærra-rika, &. Soſtat.
Mærra-soatte, -soade, s. Sokrig.
Mærra-spiri, s. &gbyr.
Mærrat, mæram, v. a. beftemme
redet).
Mærra-dacce, -tace, s. Søvand, Saltvand.
Mærre, mære, s. mensura, modus, Maal,
Maade, Pas (jfr. mátto, matte, muddo);
mære adnet borramusa ja jukkamuis
dafhost, holbe Maade med Henfyn til Mad
og Drikke; mære mielde og bagjel mære,
med Maade og overmaade; meærrebæivve,
en beftemt Dag; laged, atte mærrai boatta,
ftel bet ſaaledes, at bet fommer til at pasfe.
Mærredakkés, -dakkas, adj. (mærredet)
fom altid felv vil tilmaale eller beftemme.
Mærredåmuå, -debmuåa, s. (mærredet) noget,
fom jfal beftemmes, tilmaale3.
ærredet, v. a. (mærre) admetiri, consti-
tuere, praescribere, maale, tilmaale, iligne,
beftemme, | faftfætte, foreftrive, beftilte (jfr.
mittedet, asatet); api mielde mærredet
bargo, afmaale Arbeidet efter Krefterne;
æp mi ramadala dast, mi lei serresi
mærreduvvum, 2 Gor. 10, 16; son læ
meerredam sigjidi asatuvvum aigid, Act.
17, 26; dak migjidi mærreduvvum jagek,
be o8 beftemte, tilmaalte Aar; hadde, arvo
mærredet, faftfætte Brifen, Bærdien; adde
munji mærreduvvum oa888am, gio mig
min faftfatte, beftemte Lod; juókkehas3si
væroid mærredet, iligne enhver Skatier;
mærredam-fidno, Takſationsforretning.
Mærredkættai, i) car. verb. (mærredet)
uden at tilmaale, beftemme, faftfætte. 2) adj.
vebf. -kættes, "ubeftemt, "ubegrenbfet.
Mærredmættom |. -mættos, adj. (mærre-
det) ubeftemmelig, umaalelig; ibmel fabmo
ja rakisvuotta læ mærredkætta ja mær-
redmættom, Guds Magt og fied. er
umaalt og umaalelig. -mættosvuotta, s.
Mærredæbme, -dæme, s. verb. (mærredet)
Beemmelf FTilmaaling, Forſtrift.
Mærro, s. al.) equa, Mer.
Micro oahive, 8. nomen ejus, qui afful
mago Lapponico artem suam ad aegro
tum sanandum exercenti, Ravn paa ben
Mand, fom gif Troldmanden eller Noaiden til
haanbe, naar han ved Befvimelje og Kunfter
ftulde helbrede en Syg (jfr. Barak).
= (mær-
Mero.
Mærtéo, s. Sv. bidto.
Mæsatet, v. fact. yen 1) labe behandle,
haanbtere. 2) funne haanbteres, være tillabt
at haandtere.
Mæska, adj. Sv. = mieskas.
Mæsket, v. n. Sv. = mieskat.
Mæsketet, v. fact. Sv. (mæsket) bringe til
at raadne.
Mæssat, mæsam, v. n. tractare, haandtere
meb, fare med; nuft gukka son læ mæs-
sam mu nibin, atte sitta i 3at masage
dokke, faa [enge har han haandteret med
min Kniv, at ben til Slutning iffe buer til
nogen Ting.
Mæsso, s. culius dei, sacra, Mesſe, Guda:
tjenefte med 3fItergang.
Mæsso, s. — misso; mæsso-ribme, ØDravle.
Mæsta, adv. prope, næften.
Mæsta, mæstaga |. mæsto, mestu, s. cibus
ex cocto jecore piscis cum empetro nigro
mixto, em Net, der beftaar af fogt Fiftelever
blandet med Krælling.
Mæstar, s. magister, Mefter.
Mæstelet, v. subit. (mæstet) i $aft (lippe
gjennem GSnaren.
Mæstet, v. a. (mæsta) lave en Net af Vifte
lever og Krekling.
Mæstet, v. n. e laqueo evadere, flippe gjen
nem Cnaren uden at blive hbængende.
Mæstetet, v. faei. (mæstet) 1) labe flippe
gjennem Snaren. 2) være muligt at flippe
igjennem; i dam giela cada mæstet, bet
lader fig iffe gjøre at flippe igjennem benne
Snare.
Mæsto, s. — meæsta.
Mæstostallat, -stalam, v. factil. (mæsto)
holde paa at lave til ben et, fom kaldes
meesta el. mæsto (— mestit).
Mæåken, s. (dial.) lacuna, lama, Banbpøl
(= &aece-lemàé).
Mæt, 5. Sv. — mitto.
Mætar, 5. Sv. mensor, Maaler.
Mæten, s. Sv. = mædem.
Mætet, v. a. Sv. metiri, maale.
Mætetattet, v. n. Sv. mensurabilem esse,
funne maales.
mættos, deriv.
Mættom 1. adj. megat.
457
Nabbe.
nægtende adjeltiviſt Afledningsendelſe, fva;
rende til bet norſte mis— eller u—lig.
Mætke, adj. — mædke.
Mæcaiduttet, v. fact. (mæcaiduvvat) gjøre
vild, mennejfejty.
Mæcaiduvvat, -duvam, v. subj. (mice)
ferum fieri, hominum. congressus fugien-
tem fieri, blive vilb, fly for SRennelter.
Mærcan, mæccan, s. — mæcek.
Mæcaået, v. aestim. (mæcee) solitudinem
existimare, anfe for Ørten, Udmark.
Mæcek |. mecet, meceka, meceha, s. (mæcce)
homo solitarius, En, fom opholder fig i Ud⸗
marken, en Bild, Eremit.
ts — mæcek.
Mærcetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (næcce)
fom har libet Udmark, Odemark, fom er uden
Orken.
Mæcket, mæcka etc., Sv. = mieskat etc.
Mæcca, adj. Sv. = mieskes.
Mæccai, adj. vedbf. maeccas, (mæcee) rig
paa, fulb af Udmart, Ørken.
et, v. (ransl. (mæece) fomme længer
ub i Marken, Udmarken, Ørkenen.
, mære, s. desertum, solitudo vasta,
Udmark, Ødemart, Øren; son manai me-
eidi ja rokkadalai, Luc. 5, 16.
ccedet, v. n. in deserto habitare, op.
holde fig i Bilbmarken, Ørkenen.
obme, s. Satyrus, daemon silvicola,
Skovtrold.
Mæccehas, -hasa, s. 1) ursus, Bjørn. 2)
vacca, quae v non revertitur, o,
fom et tommer hjem om Aftenen.
Mæcce-honnig, s. vilb Honning.
Mæcce-muorra, -muora, e. et vilbt Tra.
Mæcce-olmai 1. -olmuå, -olbmu, s. Bilbmand.
Mæcce-sapan, s. Gfovmus.
Mæcce-spiri, s. et vildt Dyr.
Mæcce-ælle, s. eremita, fØrfenboer, Eremit.
Mæccogas, adj. (mteece) cui in in
cultus. commorari placet, fom altib vil
være ube i Vildmarken.
Mzeéanet, v. n. Sv. — metanet.
Mzeéatak, s. Sv. foramen per glaciem fac-
ium, per quod sagena piscaria extrahitur
atque elevatur, et ei ER hugget Qul, hvor:
igjennem Isnoten træftes op.
N.
Na 1. naft, adv. ila, sic, janlebe8, faa fom | Nabar, nappara 1.
følger.
Nabba, s. paxillus, clavus ligneus, Rab, Troœ⸗
nagle til at Benge moget paa, Træprop;
nabbakættai, uben Prop.
nabbara, s. terebra,
Staver, Bor.
Nabara$, -ra3a, s. dem. (nabar) liben Naver.
Nabbedet, v. muli. (nabbit) jette Drop i,
tilproppe (flere Ting).
Nabbi | å 458 Nagga.
Nabbit, v. a. (nabba) embolo oblurare, fætte
Prop i, Nab i, tilproppe.
Nabbitatte, adj. (nabbit) tilproppelig.
Nabbo, adv. ergo, altfaa (hyppigſt i Forening
med "dalle); go nabbo dalle ibmel nuvt
bivtasta mæce rase, Matth. 6, 30.
Nabdastet, v. a. Sv. cognominare, give Til:
navn el. Øgenavn.
Nabdas-namma, s. Sv. — nabtes-namma.
Nabdet, v. a. Sv. — navddet.
Nabdne, s. Sv. cognominis, fom har famme
Navn, Navne (— gaibme).
Nabér, s. — nabar.
Naberdet, v. a. (nabar) lerebrare, bore meb
Saver.
Nabertet, o. a. Sv. enixe expelere, inb.
trengenbe anholbe om, med Bønner aftvinge.
Nabiéaga, adv. confertim, tet fammen, tet
ved hinanden.
Nabma, nama, s. — namma.
Nabmasaà, -sa3a, adj. — nammasså.
Nabtes-namma, s. Sv. cognomen, Tilnavn,
Øgenavn.
Nadda, s. Sv. — nadda.
Nadokes, adj. Sv. = nadotakkes.
Nadom, s. verb. Sv. (nadot) recusatio,
Bægring.
Nadot, v. a. Sv. recusare, nægte, vegre.
Nadotakkés, adj. Sv. (nadot) vanffelig at
overtale, umedgjørlig.
Nadag, adj. (nadda) manubrio munitus, fom
har Skaft, fljæftet; guóvte nadag, fom har
to Skaft (— naddasaà).
Nadas, naddasa, s. (nadda) lignum manu-
brüs faciendis utile, Wmne til Slaft,
Gloftemne.
Nadaà, -data, s. dem. (nadda) libet Skaft.
Nadatuttet, v. fact. (nadatæbme) berøve
Skaft, tage Skaftet af.
Nadatuvvat, -tuvam, v. subj. (nadatæbme)
mifte Gtaftet, berøves fit Skaft.
Nadatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (nadda)
fom ei har Slaft, ftaftløs.
Nadda, nada, s. manubrium, Gtaft; nibbe-;
ak8o-nadda, Kniv:, ØRe-Staft.
Naddadallat, -dalam, v. fr. (naddadet) fætte
Staft paa, fljæfte (flere Ting).
Naddadamus, -debmuåa, s. (naddadet) noget,
fom flal fljæftes, noget at jfjofte.
Naddadåstet, v. subit. (naddadet) i aft ffjefte.
Naddadatte, adj. (naddadattet) fom fan ſœttes
Claft paa, fom fan fljæftes.
Naddadattet, v. fact. (naddadet) 1) labe
fette Cfaft paa, lade fljæfte. 2) lade fig
jæfte, funne fljæftes.
Naddadet, v. imstr. (nadda) manubrium ad-
Ågere, |ætte Gtaft paa, fljæfte; n. avso,
fljæfte en Øfze.
Nåddagas, -gasa, v. (nadag) status, in quo
mid est, quum manubrium habel, ffieftet
Filftand, Skjæftethed; nibbe læ nåddaga-
sast, fniven er fljæftet (jfr. naddagas).
Nåddagas, -gasa, s. (naddot) stalus com-
essus et immolus, fammenturet Lilftand
(fom Fuglen der fljuler fig); lodde læ nad-
dagasast, Fuglen ,tryfter" (jfr. nåddagas).
Naddai, adj. vef. naddas, (nadda) fom har
for ftort Skaft.
Naddasaå, -sa3a, adj. (nadda) manubriatus,
fom har Skaft, fom er fljæftet; guóvte nad
dasas, fom har to Glaft.
Naddodallat, -dalam, v. muli. (oadodet)
bringe til at ligge å Ro, til at ligge ned:
tryft og urørlig (om flere).
Naddodet, v. fact. (naddot) bringe til at
ligge i Ro eller Uvirkſomhed, bringe til at
ligge nebfuret og urørlig.
Naddol, adj. vebf. -&dolis, (naddot) — nado-
dakkés.
Naddolet, v. subit. eri å Haſt legge fig
neb og hx urørlig frille.
Naddot, om, v. n. 1) languescere, re
mitti, give fig over, ligge i No, iffe gidde
bevæge fig (paa Grund af Uveir, af Frygt),
ligge i Uvirkſomhed (af Vrangvillighed). 2)
conquiniscere (de avibus), fure fig fammen
og ligge urørlig i Skjul af JFrygt (om JFugle)
ntrylfe”; lodde siedgai sisa naddo, Fuglen
trylfer å Bidjelrattet.
Nadeg, adj. vedf. -degis, (naddot) fom har
ben Egenſtab ilfe at gidde bevæge fig, men
at ville ligge i Ro. -degvuotta, s. id.
Nadodakkés, -dakkas, adj. (nadodet) fom
er tilbgielig til at flaa fig til Ro, -til at
ligge uvirffom, ife ville røre paa fig. — -dak-
késvuotta, s. id.
Nadodet, v. cont. fe naddot.
Nadodkættai, car. verb. (nadodet) uben at
give fig over, flaa fig i Ro, overlade fig til
Vvirkſomhed.
Nadostet, v. dem. (naddot) i fort Tid, en
liben Ctunb give fig over, iffe gibbe be
væge fig, ligge frille.
aft 1. na, adv. sic, ita, ſaaledes, faa fom
følger; i nuft, i naft, hverfen faa eller faa.
Nafca 1. nakca, navca, s. vis, faculias,
Kraft, Styrke, Gone, 9fnleg; æi sust læk
naveak barggat, ban bar ingen Arbeidö-
krefter (jfr. vække, fabmo, serra, appe,
vuoibme); osidnem nafca, Gynsevne, (jt
navcaiduvvat, navcala8, navcatæbme etc.).
Nagen, pron. (dial.) aliquis, nogen.
Naggadakkés, ret tilbøielig
Fa Gijenjtribigbeb. —-dakkésvuotta, s. id.
Naggadåmuå, -debmusa, s. (naggadet) Pr
at paajtaa, bet fom paoftaaed, ftand.
Nagga.
Naggadet, v. vont. (naggit) vebblive at paa:
ftaa, holde faft ved.
aggadæbme, -dæme, s. verb. (naggadet)
SBaoftaaen.
Naggaitovvet, v. n. Sv. (naggit) coactum esse,
cogi, være tvungen til, ngbea.
Naggar, adj. vedf. -ggarés, (naggit) feroz,
coniumaz, trobfig, fribig (ifr. ga33er).
Naggarusåat, -ru . factit. (naggar)
— esse, tele. være paaftaaelig.
Naggarvuotta, -vuoda, s. (naggar) Stridig⸗
hed, Trodfighed, BPaaftaaelighed, Rethaveri.
— 8. Sv. angustiae, Treengſel (— ate-
stus).
Naggaset, adv. al) trangt, fnævert.
Naggatallalas, (naggatallat) tilbøielig
til —e— (2 naggijakkés). -las-
vuotta, s
Naggatallat l -taddat, -talam, -tadam,
v. n. allercari invicem, trættes, tvifte ind:
byrdes (jfr. gi320det riddalet bælkket);
maid naggatallabætte dosi gaskanæde?
hvad tvifte J om?
Nagge, s. verruca faciei, en liben nude eller
Knup i Anfigtet.
Nagges, naggas, adj. (naggit) angustus, trang,
fnæver (jfr. gar32e, baske); gabmagak læk
naggas, Skoene ere trange.
Naggesvuotta, -vuoda, s. (nagges) Trang:
hed, Sneverhed.
Naggéstet, v. dem. (naggit) 1) semel conten-
dere, én Gang paaftaa. 2) eluctar?, alios
premendo viam sibi aperire, trænge fig
frem.
Nagget, v. åa. Sv. = naggit.
Naggetallet, v. neutr. pass. Sv. compelli, cogi,
blive tvungen, tvinges.
Naggidet, v. a. —8 loſeligt paaſtaa, faa
ſmaat paajtaa.
Naggijakkés, -jakkas, adj. (naggit) tilboie-
lig til Paaftaaelighed, paajtaaelig. -jakkés-
vuotta, s. id.
Naggijægje, adj. (naggit) tvingende, æng:
ende.
Naggikættai, 1) car. verb. (naggit) uden at
tvinge, paaftaa. — 2) vebf. -kaettes, utvun-
gen, tvangfri. -kaettaivuotta, s. id.
Naggim, s. verb. (naggit) Tvingen, Tvang,
SBaaftaaen.
aggimus, -muåa, s. (naggit) noget at paa-
ftaa, Paaftand.
Naggit, v. a. 1) cogere, urgere, premere,
angere, tvinge, trænge, trykke, ængite, pine;
vægald naggit, tvinge med Magt; naggi-
juvvum luondo bagjel, tvungen imob Sa
turen; vuöllai naggijuvvum olbmuk, unbet:
tvungne Holl; dat naggi muo vuólgget, bet
nøbfagede mig til at reiſe; sin særvvai jetas
naggit, trænge fig inb i bere8 Gamfund;
459
Naga.
mon naggijim manaid deiki, jeg tvang
Børnene bib; dak jurddagak su naggi-
jegje, bisje Tanker ængftede ham. 2) con-
tendere, paaftaa, ſtaa faft paa; maid buok
din visesvuotta i galga vuöstainaggit, Suc.
21, 15; son bisoi naggimest, i dattom
miedetet, han vedblev at paaftaa, han vilde
iffe give efter.
Naggitallat, -talam, v. ». — naggatallat.
Naggitatte, adj. (naggitet) fom fan paa:
ftaae8, mulig at paaftaa.
Naggitet, v. fact. (naggit) 1) labe tvinge,
nøbe, ae eve 2) lade fig tvinge etc.
-tüstet, v. dem.
Naggitægje, adj. = —
Naggo, s. (naggit) mecessilas, angustiae,
dissensio, Tvang, Trængfel, Tvift; naggo
taga, uben Tvang, tvangfrit; allus morra-
in daihe naggo ?ada, 2 Gor. 9, 7; du
buórrevuotta i galga 8addat naggo mielde,
bin Godhed flal iffe vifes af Tvang; de mod-
nost Baddei naggo oabmam ja osbmad
diti, ba fif vi trætte om mit og bit.
Naggo-duögje, -duüje, s. Tvangdarbeide.
Naggotallat, -talam, v. ». pertinacem esse,
vie fig gjenftribig, vete paaftaaelig i fin
Mening, Forfæt, Billie, iffe ville vige berfra.
Naggotet, v. ». — naggadet, naggotallat.
Nagjalet, v. subit. (nagjat) i Saft gjøre Ind⸗
fnit i, fnitte.
Nagjasattet, v. fact. (nagjaset) bringe til at
faa Jndfnit, tilføie Indſnit.
Nagjaset, v. /ransl. (nagjat) incisuris affici,
faa b ade blive fnittet inb i. -såstet,
Nagisarsist; v. dem. (nagjasuvvat) faa et
libet Indfnit, blive fnittet [ibt inb i.
Nagjasuttet, v. fact. (nagjasuvvat) — njagja-
sattet.
Nag uvvat, -suvam, v. er, — nagjaset.
Nagjat, najam, v. a. leviter incidere, gjøre
Sndfnit i, fnitte fidt inb i; nagjim jettam
rakimnibin, jeg ffar mig libt meb 9tagefniven.
Nagjel, adj. vebf. nagjelis, (nagjat) fom fet
gjør Indſnit, fljærer inb i; avjogædgek
læk nagjelak, på Stene fljære let ind
i. -gjelvuotta, s.
—— v. mult. d faa Indſnit (om
Någjolet, v. a. (dial.) attingere, berøre; ale
nagjoll
Nagjostet, v. dem. (nagjot) | fe et fibet Ind⸗
ſnit. -ståstet, v. dem.
Nagjot, nagjom, a — = nagjaset.
Nago, 1. noago, adv. fortasse, anite.
ddat, , V. å. (nagadet) nogen:
lunde orke, formaa.
Nagadatte, adj. (nagadattet) orfelig, fom
man fan orfe med.
Naga.
Nagadattet, v. fact. (nagadet) bringe til at
orfe, til at være i Gtand til.
Nagadet, v. a. posse, valere, orfe, være i
Stand til, funne, formaa; maid æi min
vanhemak æpge mi læk nagadam guöd-
det, Act. 15, 10; galle mavsadim, go
nagadifeim, jeg flulde nof betale, naar jeg
var iftand bert; i son nagad maidege
dakkat hægas bajasdoalatusa oudast, han
formaar iffe at gjøre noget for fit Livsophold
(fr. vægjet, mattet, nakkaset).
Nagadkættai, 1) car. verb. (nagadet) uben
at orfe, uden at være i Stand til. 2) adj.
vebf. -kaettes, uorfet, fom man ei har orket
med; galle dat bacca nagadkættai, bet
bliver nof ugjort, bet orfer man nof ei med.
Nagadmættom 1. -mættos, adj. (nagadet)
fom man ei fan orfe med, umulig at orfe med.
Nagadstuvvat, -stuvam, v.n. (nagadet) modo
cum negat. fun meb Nægtelfe i Udtrykket: im
nagadestu (o: -dstuva), prope est, ut non
valeam, jeg er nær paa ei at orke (— im
væjestuva).
Nager, nakkar, s. somnus, Gøvn; nakkarak
gallujek, (Søvn føles) jeg er føvnig; sigo
dust lek nakkarak? faar bu ile fove?
nakkari taga, uben Gøvn, føvnløs; lossis
nakkaridi 8addai, han faldt i en tung Søvn;
lavllot olbmu nakkaridi, fynge €n i Søvn;
nakkarin vagjolægje, Gøvngjænger; goe-
cat nakkarin, vaagne op af Søvn; si legje
lossoduvvum nakkarin, be vare betyngebe
of Søvn.
Nagerduttet, v. a. (nager) sopire, somnum
inducere, ſtaffe Søvn, bringe til at faa Søvn;
Bager ute dalkkasak, føvnbringenbe Me-
icin.
Nagerduvvat, -duvam, v. subj. (nager) ob-
dormiscere, faa Søvn.
Nagerkættai, adj. vebf. -kættes, (nager) fom
er uben Søvn, føvnløs (— nagertæbme).
Nagerkættesvuotta, -vuoda, s. (nager)
GSøvnløshed.
Nager-muórje, s. pilula somnifica, Sovepille.
Nagertesvuotta, -vuodaa, s. (nager) — nager-
kættesvuotta.
Nagertæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (nager)
insommis, føvnløs (— nakkartæbme).
Nagodet, v. a. — nagadet.
Nahk, s. E. — nakke.
Nai, adv. encl., quoque, ogfaa; gitos dudnji-
nai, Caf ffal bu ogfaa have. — -
Naibbo, naibo, s. paxillus unacum hamo
piscatorio extremitati funiculi adligatus,
quem Lappones ad capiendos mergos in
mare ejiciunt, en Kjep med en Fiſtekrog
fæftet til Enden af en Snor, hvilken Lap-
perne ublafte paa Bandet til Maagefangft.
460
Naitta.
Naigaget, v. n. (naiggat) blive uvitfjom, lige:
gyldig for Befaling eller Anmodning.
Naigas, naiggas, adj. dicto non audiens,
negligens, ulydig, umedgjørlig, ligegyldig for
Befaling eller Anmodning; jægotes balvva-
lægje læ naigas, en ulydig Tjener er umed-
gjørlig.
Naigasvuotta, -vuoda, s. (naigas) Ulydighed,
Ligegyldighed for Befaling eller Anmodning.
Naigestet, v. n. lremere, vyfte, fljælve (jfr.
doargestet); gietta naigest alededin,
Haanden «ryfter under Skrivningen; oaivve
ja obba rumaà naigest, $ovebet og belt
Kroppen fljælver.
Naigget, naigam, v. n. (min. us.) — naigestel.
Naiggat, naigam, v. n. negligentem, contuma-
cem esse, være ulybig, uvirkſom, Ligegyldig,
intet gjøre, uanfeet Befaling eller Anmodning.
Naigidet, v. inch. (naigget) begynde at vyfte.
Naigidet, v. ». (naiggat) flaa fig uvirffom,
gjenfiribig, iffe ville gjøre noget uagtet Be:
faling eller Anmodning.
Naihtlåtted, -lafam, v. n. R. = naittalet.
Naikestet, v. ». Sv. — naigestet.
Naislatüid, v. ». R. — naittalet.
Naitaået, v. a. (naittet) bortgifte (om flere);
soai læba naitasam el. naittam manai-
dæsga okti, be have giftet fine Børn
fammen.
Naitetatte, adj. (naittet) bortgiftelig, fom fan
bortgifteg.
Naitetet, v. fact. (naittet) 1) labe bortgifte.
2) funne bortgiftes.
Naittaladdat, -ladam, v. fr. (naittalet) gifte
fig (om flere); galle naittaladde læk? hvor
mange er ber, fom ville gifte fig? Set manes
boattek naittaladde Kaina manesbotti niei-
daiguim, Gets Efterfommere giftede fig med
Kains Efterfommeres Døtre.
Naittalatte, adj. (naittet) fom buer, er værd
at gifte fig med; suina i læk naittalatte,
meb hende buer bet iffe at gifte fig.
Naittalet, v. reflex. matrimonium inire, gifte
fig; si borre ja jukke, naittalegje ja naitte,
Matth. 24, 38; jos nisson ærrana su boad-
njastes ja naittal nubbin, Marc. 10, 12;
naittalet olbmuides gaskast, umm fig eller
holde Bryllup efter gamle Skilte; n. bapa
oudast, gifte fig for Præften, blive viet i
Kirken; naittalam olbmuk, 9Ggtefolf.
Naittalkættai, 1) car. verb. (naittalet) uden
at gifte fig. 2).adj. vedf. -kærttes, ugift.
Naitalstukkés, — adj. (naitalstuvvat)
fom ønfter at gifte fig, giftefyg.
Naittalstuvvat, -stuvam, v. desid. (naittalet)
ønfte at gifte fig, gjerne ville gifte fig.
Naittalæbme, -læme, s. verb. (naittalet)
Giftermaal; ik daide 8addat naittalebmai,
kanſte bu iffe tommer til at gifte big.
Naitta.
Naittalægje, s. pers. (naittalet) €n, fom gifter
fig; naittalegjek, Brubefolt; ollo naitta-
lægjek læk boattam, mange Brudefolk ere
fomne; dimag naittalegjin le juo manna,
be, fom giftebe fig ifjor, be Nygifte have
allerede Barn.
Naittem, s. verb. (naittet) Bortgiften.
Naittestuvvat, -stuvam, v. desid. (neittet)
ønfle at bortgifte.
Naittet, naitam, v. a. 1) in matrimonium
dare, bortgifte, give til YGgte. 2) matri-
monio jungere, ægtevie; bajastuözzelæme
siste æi si naittal æige naittujuvu, Matth.
22, 30; i son dato nieidas naittet, han
vil iffe bortgifte fin Datter; bappa læ juo
sodno naittam, Bræften har alfecebe"viet bem.
Naittusaà, -saga, s. dem. (naitus) libet, fort,
ſmukt 9ateifab.
Naitus, naittus, s. maírimonium, 9Goteltab;
son valdi aldsesis aka maittusi, Luc. 14,
20; gutta jage læime naittusest, fels Aar
var vi gifte; naitusdilest riegadam, ægteføbt.
Naitus-bzellela3, -laga, s. conjuz, WGatefælle,
2Ggtemage.
Naitus-dilalaå, -laga, adj. ægteftabelig.
Naitus-dille, -dile, s. 2Ggteftanb.
Naitus-haejak, s. plur. nuptiae, Bryllup.
Naitus-oktovuotta, -vuoda, s. 2Ggteforening.
Naitus-szengga, -sænga, s. Wgtejeng.
Naitus-àiettadus, -dusa, s. 9Gotepagt.
Naitus-vihatet, v. a. egtevie.
Naitus-vihatus, -tusa, s. 3Ggteoielje.
Naitus-vihha, -viha, s. 2Ggtevielfe.
Naitusvuotta, -vuoda, 8. Agteforbindelſe.
Naives, adj. "Sv. luvva.
Naivveluvvat, -Iuvam, v. D. =
Naivvot, v. n. Sv. — luvvat.
Najadakkés, -dakkas, s. — nagjel.
Najadet, v. cont. (nagjat) holde pi at fnitte
inbi.
Najaket, v. n. Sv. in molu accelerari, faa
Wort, tiltage i Hurtighed.
Najastet, v. dem. —2 gjøre et lidet Ind⸗
ſnit i noget,
Najatet, v. fact. (nagjat) 1) labe gjere Ind⸗
init. 2) funne fnittes inb i.
Najet, v. n. Sv. quiete atque tranquillitate
frui, faa være i Ro og Stilhed.
Najjet, v. a. E. — naittet.
Najna, &. R. nuptiae, Bryllup
daiggot.
Najo, s. Sv. quies, otium, Re Stoligbeb.
Nak 1. nakka, conj. Sv. a£, verum, men.
Nakaiduttet, v. fact. (nakke) forfyne med
Stind, ffaffe Stind.
Nakaiduvvat, -duvam, v. subj. (nakke) blive
dene med Stind, faa Skind.
akala$, -laga, adj. (nakke) fom er vig paa
Stind.
Nakaå, -kada, e. dem. (nakke) et libet Skind.
461
Nakke.
Naken, pron. (dial.) == nagen.
Naketesvuotta, -vuoda, s. (naketæbme)
Mangel paa Stind; æi must læk nakek,
naketesvuotta læ dal, jeg har iffe Skind,
ber er Sfinbmangel nu.
Naketuttet, v. fact. (naketebme) berøve
Skind, gjøre lend for Sknd.
Naketuvvat, -tuvam, v. subj. (naketæbme)
bersves Cfinb, blive uben Gfinb.
Naketæbme, «tæme, adj. vebf. -tes, (nakke)
fom er uben Stind, fom jur Mangel paa Stind.
Nakkahet, v. a. — nakkaet.
Nakkai, adj. vedf. nakkas 1. -kkajés, (nakke)
fom har tylt Cfinb, tyffubet.
Nakkar, s. fe nager.
Nakkarates, adj. Sv. = nagertæbme.
vuot, s. id.
Nakkardattet, v. a. Sv. — nagerduttet.
Nakkartesvuotta, s. — nagertesvuotta.
Nakkartæbme, adj. = nagertæbme.
Nakkaåatte, adj. (nakkaset) fom man fan
WEE fig imob, hamle op imod.
t, v. a. posse, valere, sustinere, pa-
Dm esse, orke, formaa, funne, ftaa fig imob,
hamle op imob (jfr. vægjet, mattet, naga-
det); im nakkaà daggar olbmuiguim, jeg
orfer iffe meb flige Sol; im nakka8 daggar
biegast, jeg fan itle flare, ſtaa mig mob
faadan Bind; im nakkas sust, jeg fan ilfe
hamle op med ham.
Nakkaset, v. ard. (nager) leviter dormire,
[oe ganfte let.
Nakkat, -nagam, v. a. (min. us.) — nagadet.
Nakkatallat, -talam, v. a. (nakketet) conto
longo naviculam. adverso flumine promo-
vere, ftage, ftilte med en lang Gtage og
flybe Baaden op imod Strømmen; nakka-
tallop dam vadnasa mæddell laber 08
ftage forbi ben Baad!
Nakkatas, -tasa, s. (nakketet) iar da (vel
aliquid), qui praeficitur praeeu
quid primum incipiendi causa, nogen *
"p fom fættes i Spidſen til at gaa forub
eller førft paabegynde en Ting; son nakka-
tassan færtte mannat, han bør gaa i Spidfen.
Nakke, nake 1. nakje, s. pellis, cutis, Hud,
Cfinb; nakin skoadastuvvum gakte, en
med Gtind foret Rufte; de oa3ok nakka-
sad, ba faar bu paa Pelſen; nakid mæid-
det, ſemſte Skind; nakkegalvok, Gtind-
varer.
Nakke-goarro, s. Bunbtmager.
Nakke-dilkko, -dilko, 5. —ã
Nakkek, adj. Sv. (nakke) qui instar. pellis
est, jom er lig eller fer ud fom Skind.
Nakkel. let, v. a. Sv. pellere, propellere, jtybe,
ſtode frem.
Nakkeluå, -uàa, $. (nakke) tota pellis ani-
malis, hete Stindet i alle Dele af et Dyr,
-tes-
Nakke.
Cfinbbefolbning; lem vuövddam buok
nakkelusaid, jeg Bat folgt hele Skind⸗
beholdningen.
Nakke-mæidde, s. cerdo, Garver.
Nakkertovvet 1. nakkartuet, v. n. Sv. somno
imi, blive føvnig.
Nakkestet, v. n. (dial.) obdormiscere, fovne.
Nakketatte, adj. (nakketet) fom fan ſtikkes,
putte, ftoppe8, henſtydes, ftages.
Nakketet 1. nakkjetet, v. a. inserere, inji-
cere, propellere, ſtikle, inbftitfe, henftyde,
flybe frem, flage; nakketet mu suorbmam
navlleraiggai, flille min Haand i Stagle-
gabet; nakketet giedas occi, ftitfe Haanden
å Barmen; n. maidege sæka sisa, putte noget
inb i Sælen; nakket biktasid bagjelasad!
tag Kloderne paa big! n. jetas aleb duomo
vuöllai, benjfybe fig unber en høiere Dom-
ftof; n. min mædda, ftage forbi os.
Nakko, nago, s. min. us. = Sv. nejo, laza-
mentum, No, Fred.
Nakos, nakkosa, s. (nakke) = nakkelus.
Nala, postp. —ala.
Nalad 1. nalag, adj. (nàlle) genere quodam
ortus, fom er af benne eller hin Slægt;
allanalad, af høi Glægt, høiadelig.
Nåladet, v. cont. (nållat) i Mag aftappe, af
fage Horn, futte.
Nålådet, v. cont. (nállat) i Mag flyve Bul
ferne ned.
Nalag, adj. — naled.
Nalak, nallaka, s. (nållat) farandus corni-
bus praesectis, Ren med affappebe Horn.
Nalala$, -la$a, adj. (nålle) moratus, attet;
buórenalalaà, gobartet. -vuotta, s. id.
Nalan, adj. = nalaleà.
Nalan l. nale, nali, adv. Sv. viz, aegre,
fnapt, neppe.
Nalas, adj. (nállàt) solutus, dependens (de
bes) løs, nebhængende (om Buljer);
nalas buvsai vagzet, gaa med nebhængende
Bukſer.
Nalas-buksa, s. Cn, fom gaar med nedhen⸗
gende Bukſer.
Nalastet, v. dem. (nállat) flyve Bukſerne lidt ned.
Nålastet, v. subit. — nàllalet.
Nalat, -laha, s. (nàllat) Ren med affappede
$Horn (= nalak).
Nalatak, -taga, s. (nållat) en Stump, fom
ftaar igjen efterat et Horn er lappet eller
Tre kuttet.
(nállat) fom fan flyves ned.
Nålatatte, adj.
Nålatatte, p (nallat) fom fan tappes el.
kuttes, affappelig.
Nålatet, v. pe (nållåt) 1) labe flyve ned
(Butjerne). 2) lade fig gjøre at flyve ned.
Nålatet, v. fact. (nallat) 1) lade tappe, futte,
or9ugge. 2) lade fig fappe, funne fappes,
ttes.
462
Nilla.
Nalde, postp. — alde.
Nalek, adj. Sv. — nelag, nalad.
Nales, adj. Sv. i le sodn nales olma, malus
vir est, han er en ond Mand; i le udne
nales talke, ónfemperies est hodie, ibag ex
bet baatligt Veir.
Naletæbme, -tæme, adj. vebj. -tes, (nålle)
fom faar libet Afkom, fom ilfe er frugtdar.
Nalgas, nalggas, adj. apertus, glacie plane
liber, aaben, aldeles fri for 8; nalgas le
vuodna, Fjorden er aaben.
Nalgasvuotta, -vuoda, s. (nalgas) Aabenhed,
Frihed for I8.
Nalga$et, v. aestim. (nalgas) anfe for aaben,
iSc
isfri.
Nalggadet, v. a. (nalggat) glacie liberare,
gjøre aaben, fri for 38; biegga nalggadi
vuona, Binden frigjorde Fjorden for S8.
Nalggadet, v. a. (nalggat) facere ut aliquis
persequalur, bringe til at forfølge, til med
Jhærdigheb at fætte efter.
Nalggalet, v. subit. (nalggat) i $aft blive
aaben, fri for 38.
Nalgganet, v. n. Sv. tandem se in viam
dare, omfiber begive fig i Vei, paa Reiſe
Nalggat, nalgam, v. s. onnino resolvi vd
liberari a glacie, procedere, blive aaben,
albeles fri for Is, fomme paa Glid, i Drift,
faa Fremgang. ;
Nalggat, nalgam, v. a. acriter insedan,
vestigia, persequi, forfølge, fætte efter paa
Spor, have Los paa, prælle efter, hænge
efter et enfelt beftemt Dyr, holde uafbrudt
paa meb noget (jfr. namonistet); gumpe
nalgai boccu mannai, Ulven jagebe ihær
SN efter a Ren. (dial) E
ggot, nalgom, v. ». (dial.) — suddat.
Nalgidattet, v. fact. (déal.) —: suddadet.
Nalgidet, v. inch. (nalggat) 1) begynde at
blive fri for 338, begynde at fomme i Fart,
i Drift, at faa JFremgang. 2) fmelte (om
Metaller). 3) defatigari, gaa tret, blive
far (af haardt Arbeide).
ali$, nallia, s. (ale, nala) pars lintei ten-
torii fumario proxima, den Del af Velt
bugen fom er nærmeft omkring Røghullet.
Nalj, s. R. ratio, modus, Maabe, Vis (bruges
ier i AN. nalla — lakai); jeres nalla,
eller8; üávt nalla, paa famme Maade, lig;
tei nalii, faaledes.
Nalketet, v. n. Sv.- teri, ſlides.
Nalla-vierca, s. vervex, Gjelbvæber.
Nallai, adj. vebf. nallas, (nålle) rig paa Af:
fom, frugtbar. -llaivuotta, s. à
Nållaladdat, -ladam, v. fr. (nållat) i «ft
hugge, fappe eller kutte af (flere Ling).
Nallalet, v. subit. (nållat) i Gaft futte, lappe.
Nállasakkés, -sakkas, adj. (nállaset) tilboie⸗
&s, -
lig til at glide ned (om Bukferne).
Nilla.
Nállaset, v. transl., sua sponte delabi (de
braccis), glide ned af fig felv (om Bukſerne).
Nållastattet, v. dem. (nalle) consimilem esse,
ligne nogenlebes, flægte lidt paa; n. gænge,
flægte nogen lidt paa.
Nållasuvvat, -suvam, v. subj. (nålle) simi-
lem esse, aliquem exprimere, flægte paa,
ligne; n. vanhemidasis, (legte fine Gor:
ældre paa (jfr. sokkaluvvat, sogastattet).
Nållat, nalam, v. a. amputare, abscidere,
fappe, futte, affappe, afjage; stivle nallat,
fappe Maſten; dorvid n. fappe Hornene.
Nållåt, nålåm, solvere et demittere (de brac-
cis), loſe og flyve ned (om S8ufferne).
le, postp. — nala el. ala.
Nålle, s. pers. (nållåt) En, fom gaar med
nebbengenbe Bukſer.
Nålle, nåle, genus, stirps, progenies, Slægt,
Herkomſt, Art, Race, Affom; nalest dat orro,
bet ligger i Slægten, Arten; alla nålest,
af fornem Glægt; obba jorralam olmuslag
nålle, hele ben faldne Mennefteflægt; Abra-
ham nàle barnek, Gønner af Abrahams
Slægt; daggaren galgga du nålle saddat,
faa ffal din Affom blive; Abrahami ja su
nållai, Rom. 4, 13 (jfr. sokka, siebman).
Nallet, v. a. Sv. = nållat.
Nallo, nalo, s. acus rotundus, rund Synaal
(jfr. labastak).
allo-goatte, -goade, s. pyxis acubus ser-
vandis, Naalehus.
re. v. habit. (nålle) gaa med nebglebne
utfer.
Naln 1. nalne, posíp. (nale) Sv. ædnamen
nalne, in ferra, paa Jorden.
Nalses 1. nalsokes, adj. Sv. contumeliosus,
forfmæbelig.
Nalset 1. nalsetet, v. a. Sv. conviciari, irri-
dere, flamftjenbe, [mabe,-flire ab.
Naliem, adj. R. (nalj) comparatus, beftaffen.
Nalte, posíp. (nala) Å superne, ned af (—
alde).
Naltagattet, v. fact. (naltaget) gjøre afftum:
pet, ftumpe af.
Naltaget, v. transl. (naltta) detruncari, blive
afftumpet, fun beholbe en liden Stump tilbage.
Naltas, adj. (naltta) afftumpet, ftubbet.
— -ta£a, s. dem. (naltta) en liben Stump.
b.
Naltta, nalta, s. fruncus, stipula, en fortvofjen
Gjenftand, Stump, Stub, fom flaar igjen
efter afhugget Træ, afklippet Haar etc.;
nibbe-naltta, en fort fniv; sæibbe-naltta,
$aleftump; bardne-naltta, en fortvoffen Gut.
Nalttet, naltam, v. a. = naltagattet.
Nam |. nåm, nåmå, s. R. = namma.
Nåmådåtted, v. refl. R. se vocare, nomen
&ibi tribuere, lalde, benævne fig.
Namaded, v. a. R. dicere, loqui, fige, tale.
463
Namma.
Namalassi, adv. (namma) nominatim, praeci-
pue, ved Navn, navnlig, nemlig, ifærbdeleshed.
Namas, nammas, adj. acutus, acie instruc-
ius acuia, alacer, ftarp, hva, fom Biber
gobt, flinf; namas bastet, borrat, barggat,
ſtarp til at bibe, fpife, arbeide (modſ. dilsse).
Namasgas, adj. — namas. :
Namasgasat, adv. (namasgas) ffarpt, bvaft,
faa bet forflaar; n. éuoppat, hugge bhvaft,
faa bet forflaar.
Namasmattet, v. fact. (namas) gjøre flarp,
hvæsje.
Namasmet, v. comp. (namas) blive flarpere,
bhvasfere.
Namasmuttet, v. fact. (namas) — namas-
mattet.
Namasmuvvat, -muvam, v. %. (namas) blive
ſtarp, hvas, hvasfere.
Namasvuotta, -vuoda, s. (namas) Skarphed,
$Hvashed, Flinthed.
Namataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (namatet) benævne, nævne (flere).
Namatatte, adj. (namatattet) fom laber fig '
nævne, fan nævnes, fom er værd at nævne.
Namatattet, v. fact. (namatet) 1) labe nævne,
benævne. 2) memoratu dignum esse, funne
nævneg, være værd at nævne.
Namatet, v. a. (namma) nominare, attri-
buere, adscribere, nævne, benævne, nævne
ved Navn, navngive, tilegne, tilregne (jfr.
gottot, bægotet); namatet maidege riev-
tes nama mielde, nævne noget meb fit rette
Navn; buok nama bagjel, mi namatuvvu,
Eph. 1, 21; si bilkedek dam buóre nama,
maina di lepet namatuvvum, be fpotte bet
gode Navn, hvormed J ere nævnte; namatet
nge mana atten, opgive nogen fom
arnet8 (aber; dam suddo son mu ala
namat, ben Synd tilregnet han mig (jfr.
logatallat); mi dujid namatuvvu Kristusi?
hvilten Gjerning tilægges Kriſtus?
Namatkættai, 1) car. verb. (namatet) uben
at nævne, benævne, tiltegne. 2) adj. vebf.
-kættes, unævnt, ubenævnt, ubeftemt.
Nameh, s. plur. Sv. fe namme.
Namek, s. Sv. minima species culicum, ben
minbfte Sort Myg, not (jfr. muöger).
Namma 1. nabma, nama, 8. nomen, fama,
Navn, Rygte; mi dust læ namaid? hvad
Bebber bu? dovddat gænge nama mielde,
fjenbe nogen ved Navn; namas vudllai
tallet, unber[frive fit Navn; i læ mikkege
mu jettam namast, ber er intet, fom hører
mig felv til; du nammi biebma akkam
labba, for big opfoftver min Sone et Lam;
oa3oi nabmasis dam girje, han fil ben
Bog til Eiendom; namataga, navnløs, ube:
nævnt; guoddam son læ un nama, fan
har efterlabt et godt Gftermele.
Namma.
Namma-bæivve, -bæive, 5. Navnbag.
Nammadet, v. à. (namma) — navddet.
Nammalapag 1. -lapa, s. (lappet) (arandwus
castratus septem annos nalus, en 7 Aar
gammel gilbet Renokſe (egentl. Navnmifter,
ba ben fenere iffe faar noget Særnavn for
hvert Aar).
Namma-laj namma-lapag.
Nammasaá, p adj. et s. (namma) qui
nomen alicujus habet, alicujus. est, fom
har — Navn, tilhørende Gienbel ; guóvte
nammasaå, fom har to Navne; mu nam-
masa8 boaco, et Stensbgt fom har mit
Navn, fom tilhører mig; jikti addi munji
adle nammasa3a, igaar gav Fader mig (min
førfte) Eiendom.
Nammaset, adv. (namas) — namasgasat.
Nammasuttet, v. fact. (namme) alicui. ali-
quid proprium tradere, labe blive Eien⸗
bom, førfte Gang tilfjenbe nogen noget fom
Eiendom; atte nammasutti munji boceu,
Saber gav mig førfte Gang en Ren.
Nammasuvvat, -suvam, v. subj. (namma)
tilfjendes nogen fom Gen for førfte
Gang blive nogen tilhørende; de munji
nammasuvsi hæsta, nu blev en Heft min
Eiendom.
Namma-éilggitus, -tusa, s. Navnforflaring.
Namme, name, s. pellis pilosa, cornua ta-
randi, dum crescunt, circumdans, ben
laadne ub, ber omgiver Renens Horn
medens be volje.
Nammo-oai-hzergge, s. —
heergge.
Nammo-toar-hærgge, s. tarandus, cui pel-
lis cornua, circu nondum. abrasa
est, Ren, fom endnu iffe har fluret Huden
af ”Bornene (mobf. dalo-toar-hærgge).
amok 1. names, adj. Sv. = names.
Namonistet, v. n. Sequi, instare, acerrimo
studio in aliqua re versari, jette efter,
henge efter, holde paatrængenbe ved med
bet famme (— nalggat), faa Bane til,
$ævd paa; bardne læ namonistam dam
nieida ala el. mannai, Gutten har hængt
efter Bigen (med teri).
Namot, v. n. Sv. acutum feri, blive ſtarp, hvas.
Namp j nåmp, s. R. unda, Bylge.
Namsiled, v. a. R. (fot nåmåstålled) apel-
lare, talbe, benævne.
Namstesgoatted, v. inch. R. incipere aquam
movere, beggnbe at [ette Bandet i Bevægelfe.
Namt |. namte, adv. Sv. = naft.
Namta, adv. — nuvta.
Nana, adj. fe nanos.
Nanadas, -dasa, s. (nanos) firmamentum,
adminiculum, noget, fom foættes eller fæftes
til for at fyrte noget Svagt el. Brøftfærdigt,
Forſtœrkning, Støtte.
nammo-Coar-
464
Nano.
Nane, nannam, s. continens terra, Jaitland;
nannama alde, paa Faſtlandet.
Nanna 1. nan, postp. (dial.) —
Nannam, s. fe nane.
Nannédet, v. cont. (nannit) i Mag befæfte,
Mud ftabfæfte el. gjentagenbe paaftaa.
annikættai, 1) car. verb. (nannit) uden at
proe befæfte etc. 2) adj. vedf. -kættes,
ubefæftet.
Nannimu3, -muåa, 3. (nannit) noget at be
fæfte, beityrte, befræfte.
Nannimættom, adj. (mene) ubefæftelig, ube:
treftelig, umulig at ſtyrke.
—— v. så n&nos) statuere, firmare, corro-
rmare, befæfte, ajgre faftere,
foe, befart, ftadfæfte, belræfte, forfilte;
nannim varas din gotdujume, 2 Pet. 1,
10; ovta dimo dast mennel nanni mut.
tom, Luc. 22, 59; dam mon datom, atte
don galgak nannit, dette vil jeg, at du
ſtal befræfte; ollasi nannijuvvum dam
birra, fulbt forfifret berom; osko varaides-
guim nannit, bejegle fin Tro med fit Blob.
Nannitatte, adj. (nannitet) befæftelig, flad:
fæftelig, fom fan gjøres faftere.
Nannitet, v. fact. (nannit) 1) labe befæfte,
gjøre faftere, befræfte. 2) tunne befæftes etc.
Nannodet, v. a. (nanos) — namnit.
Nannok, .adj. Sv. — nanos.
Nannoset, adv. — nannosi.
Nannosi, adv. (nanos) firme, certe, directis
verbis, faft, fiffert, paalibeligt, ubtrykteligt.
Nannosikt, adv. Sv. = nannoset.
Nannostet |. nannotet, v. a. Sv. (nanos)
= nannit, nanosmattet.
Nannot, s. Sv. firmitas, Styrke.
Nannot, v. ». Sv. (nanos) confirmari, ſtyr⸗
Tea, blive faft og filfer.
Nannotallet, v. n. Sv. = nannot.
Nannotekés, adj. Sv. inconstans, uftabig.
Nannotet, v. a. Sv. — nannodet, nannit.
Nanos, nannos, adj. vebf. nana 1. nano, fir-
mus, stabilis, certus, constans, faft, fte,
filfer, vis, fig, beftemt, ftandhaftig; nana
ænam, Faſtland; nana vuoddo, faft
lag; nana dorvvo, faft Yortrøftning; nan-
nosabbun 8adda gietta, Haanden bliver
ftærfere; nannosabbo daihe raBeb oaivve,
ftextere eller fvagere Hoved; nanos guöddet,
ftært til at bære; nana ustebvuotta, et trofaft
Benftab; nana duóje dakkat, gjøre paa
libeligt Arbeide; nana sagak, filte Efter
retninger; jokka-vanas i læk nanos, en
Elvebaad er iffe ftø; nana aigidi jagest,
til bejtemte Tider af Aaret; nanos nevre
dili ja gillamusai siste, ftanbhaftig i 9Rob-
gang og Sibelfer ; addim sudnji dam nans
— jeg gav han ben beftemte $e
al
alde.
Nano.
Nanosmiistet, v. dem. (nanosmet) blive lidt
faftere, flærtere.
anosmattet, v. faci. me) gjøre faftere,
ftertere, befæfte, beftyrfe; soni nanosmattiga
mattajegji sieloid, Act. 14, 22.
Nanosmet, v. comp. (nanos) confirmari, con-
stantiorem fieri, blive faft, ftært, foftere,
ftærfere, ftgere, filtrere.
Nanosmættom |. -mættos, adj. jr
ufilfer, uftø, upaalibelig. -vuotta, s. id.
-mættoset, adv. id.
Nanostatte, adj. (nanostattet) fom laber fig
ftadfæfte, betræfte, falte.
Nanostattet, v. å Ende 1) fabe ftab:
fæfte, betræfte, fæfte; ta loves, labe
ftabfæfte fit Daabaløfte. 3) lade fig ftabfofte,
funne ftabfæfies etc.
Nanostet, v. a. (nanos) confirmare, ftabfæfte,
betræfte, fæfte; nanostet vuordnasin litto,
befræfte Pagten med Ed.
Nanostus, -stusa, s. (nanostet) Befeæftelfe,
Betreftelfe; i dat gavna nanostusa histo-
riast, bet finder ingen Bekreftelſe i Hiftorien.
Nanostægje, adj. (nanostet) befæftende, be
kræftende.
Nanosvuotta, -vuoda, s. (nanos) firmitas,
stabilitas, Faſthed, Støhed, Styrke.
Nanoået, v. aestim. (nanos) firmum putare,
pro certo habere, anfe, holde for at være
va I filfert, vift, beftemt etc.
— nada.
— adj. R. talis, faadan.
Napad, s. — næpad.
Napastallat, -s!
"lactario uti
(náppe).
Napastet, v. n. — napastallat.
Napaå, -paéa, s. dem. (nüppe) en liben
veltelop.
Napehas, -hasa, s. (náppe) Cn, fom ofte
bruger Meltefoppen.
Napekas, -kasa, s. — napehas.
Napes, nappas, s. (náppe) lignum sino
lactario faciendo utile, J&mne, hvoraf man
fan gjøre en Malkekop (náppe).
Napj l. nap, s. R. poculum, Bæger (jfr.
nåppe).
ra v. n. Sv. teri, atteri, ſlides, ud:
ides
Napok, s. Sv. tegumentum capitis e pellibus
villosis confectum, quo utuntur ier. fa-
cientes, laabben Hue, Neifehue.
Napol, nappol, s. clavis, paxillus, qui im-
millitur in foramen, clavis naviculae,
Nygle af Træ, Prop i Nyglehul i Baad,
Aspen dri nappol erit. valddet, tage
Nyglen ud.
Napolastet, v. instr. (napol) jette Nygle i
Baaden, proppe til.
» t. factit. (nå) på) 8ino
uli, bruge, haandtere Eur p
465
Narra.
Napolkættai, adj. vebf. — (napol)
fom er uben Nygle el. Pi
Nappa, adj. Sv. pr ran ^ affumpet, af:
flaaren; nappa pelji, med afffaarne fØren.
Nåppe, nape, s. muldra, en liben Kop med
Gtaft, gjort af en Birfetnort, fom bruges
til at mælfe Renen i, Melelop.
Nåppe, nave, 8. umbilicus, Navle; nåppe-
toalle, Navleftræng.
Nåppe-roggan, s. en Simle, fom har ben
Uvane at fparfe til Moælkefoppen.
Nappet, v. a. Sv. amputare, extremitates
abscindere, tutte af, ftumpe af.
Nappo, adv. Sv. — nabbo.
Naran, s. Sv. clavus ligneus, Xræpinde,
Trenagle.
Naranaddet, v. a. Sv. (naran) fæfte ſammen
med Trænagler.
Naranaà, -naga, s. 1) uleusculum, liben
Sylb. 2) nom. prop. montis, Navn paa
et Fjeld ! Kouto
Naranes, s. Sv. — naranså.
Naraå, -åa, s. — naranså.
Nåras, -éa, s. dem. fe nårre. -
Narbastallet, v. n. Sv. (narbek) nimis au-
dacem esse, være altfor briftig.
Narbbaldaddat, -dadam, v. fr. (narbeldet)
nu og ba, af og til, ofte fætte Bølger.
Narbbe, narbe, 5. = narbel,
Narbek, adj. Sv. nimis procax, protervus,
altfor briftig, næsvis.
Narbel, narbbel, s. unda parva, liben Bølge,
Kra: vli.
Narbeidattet, v. fact. (narbeldet) bringe til
at fette fmaa Bølger, trap Sjø; go biegga
læ ravnje vudstai, de biegga narbeldatta
tace, naar Vinden er imod Strømmen, ba
bringer Binden Bandet til at fætte Krapfjø.
Narbeldet, v. a. (narbel) fætte, frembringe
fmaa Bølger, "^Rripfjs.
Nåren, s. (dial) — narana&.
Nargget, nargam, v.a. congredi cum muliere,
cowe, have Omgang med en foinbe.
Narggo, nargo, s. coius viri cum femina.
ari$, -rriéa, s. morosus, iracundus, En,
fom er vranten, fint, en Ginnatag.
Narket, v. a. Sv. — nargget.
Narra, nara, s. jocus, c" Spas (—
læikka).
Narradaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (narredet) ofte narre, have Spas med.
Nårrasaå, -saga, adj. (nårre) quantus, faa
meget fom; guöddem nàrrasaà dæddo, faa
ſtor Bægt, fom nogen fan bære; geris når-
rasa8 galvvo, faa meget fom ber gaar i en
Kjæris.
Narrat, naram, v. ». — nirrat.
80
Nárre. 466 Naute.
Nårre 1. nárri, adj. e! s. web[. nårres 1.
nårris, proclivis ad iram, vrebagtig, fint,
braafint. -vuotta, s. id.
Nårre, nare, s. 1) quantum conveni el
Sufficit, faa meget, fom for et beftemt gib
fælde behøves eller pasfer, en Bortion;
vuos8am-nårre, faa meget fom behøves til
en Gang8 Kogning; geris-narre, faa meget
fom fan gaa i em fjeris, et Kjærisles;
njudnedubbak-nàrre, en ris VTobal. 2)
fere, omtrent; loge nårre el. nar vadnasak,
omtrent 10 Baade; vakko narre, omtrent
en Uge (jfr. arvvo).
Narredakkés, -dakkas, adj. (narredet) fom
er tilbøielig til at narre, til Narreri.
Narredet, v. a. (narra) illudere, natte, have
Spas med.
Narrestet, v. a. (narret) én Gang narre.
Narret, v. a. Sv. = narredet.
Nårrevuotta, -vuoda, s. (nårre) $ibfigheb.
Nårrodak, -daga, s. — nårrevuotta.
Nárrotallalas, adj. (nårrotallat) fom er til:
bøielig til at være grætten, fom ofte er
vranten, grætten.
Nárrotallat 1. -hallat, -talam, -halam, v. n.
(nårre) være grætten, vranten (ijer om Børn),
krangle, fjevle (om Voksne). ;
Narsidnig, adj. vebf. -sidnigés, invitus, ob-
stinatus, vrangvillig, vrang og ond (om
Dyr og Folk).
Narsidnigastalet, v. %. (narsidnig) opføre
fig vrangvilligt.
Narsidniget, adv. (narsidnig) vrangvilligt.
Narsidniguåsat, -gu3am, v. ». — narsidni-
gastalet.
Narsidnigvuotta, -vuoda, 5. (narsidnig)
Zrapsvillighed.
Nartel, s. Sv. — snartal.
Narvagattet, v. faci. (narvaget) bringe til
at faa Mynter, ſtaffe Rynter eller Skrulker,
gjøre inbfalben; buöccevuotta narvagatta
el. narvodatta nieraid, Sygdom gjør Kin-
derne inbfalbne.
Narvaget, v. transl. (narvve) in rugas repli-
cari, vietum' fieri, faa Rynler eller Strutter,
blive indfalden, flunfen; narvagam el. narvo-
dam nierak, tynlebe, inb[albne Kinder.
Narvas, adj. (tun eneft.) rugosus, vyntet, fom
har Rynker eller Strukter.
Narvaå, -vata, s. dem. (narvve) 1) et libet
Stylfe tyndt Næver. 2) en liben Rynke.
Narveld, adv. (narvve) tyntet, ftruffet, flunfen.
Narvodaddat, -dadam, v. fr. (om flere) =
narvaget.
Narvodåstet, v. dem. fe narvodet.
Narvodattet, v. faci. = narvagattet.
Narvodet, v. n. = narvaget; narvodam
nierak, inbfalbne, flunfne Kinder.
Narvohallat |. -tallat, -halam, -talam, v.
fr. nu og ba rynke Panden (jfr. nirvo-
hallat).
Narvve, narve, s. 1) corlex tenuis belulae,
tynd Næver, Næverhinde. 2) ruga, Rynle,
Skrukke. 3) — narbel.
Narvvo, adj. Sv. — snarva.
Naskal, e. terebellum, subula, et lidet Bor,
en Syl.
Nasker, s. — naskal.
Nassot, v. n. labi (de rebus gravibus, quae
aegre moveri possunt), ftribe (om tunge
Gjenftande, fom man neppe fan flytte).
Nastaå, -staéa, s. dem. (naste) liben Stjerne.
Naste, s. stella, Stjerne; iddedes naste,
Morgenftjerne; avve-naste, Tin: el. Søk
fjerner, der bruges fom Citab8 paa Belter;
dalvve-albme dievva nastin, en Binter:
himmel fuld af Stjerner; orro-naste, tili:
eme.
Naste-albme, -alme, s. Gtjernehimmel.
Naste-diette, adj. ftjernefynbig.
Naste-luéas, -é , S. Stjerneftud.
Naste-oappavaå, -vaga, adj. ftjernefyndig.
Nastet, v. a. Sv. — tuorget.
Nastetet, v. a. Sv. conculere, qualiendo
excitare, ryſte, flate, ophidfe.
Naste-éuovgga, -vga, s. Gtjernelya.
Naåotæbme, adj. — masotæbme.
Na330, 5. — maio.
Natot, v. a. Sv. negare, nægte.
Natta, nada, s. (dial) — na&da.
Natur, s. Sv. natura, Natur.
Nau, adv. = nu, nuft.
Nauda, s. (dial.) — nadda.
Naudadet, v. a. (dial.) — naddadet.
Nauddaset, adv. (naudes) fnaut, fnapt.
Naudes, nauddas, adj. exiguus, fnap (om
Nu: adv. Fi = nuvta.
auka, s. Sv. grez minor pecudum, en
mindre Flok el. ob af Dyr.
Naukast, adj. Sv. inutilis, unyttig.
Naukaà, s. dem. fe nauke.
Naule, s. Sv. = navlle.
Naulet, v. a. Sv. — navllit.
Naulbatas |, bællje-naulhatas, s. dolor av
vium, Ørevært, Ørefting.
Naura 1. nauraha, s. Sv. = navrså.
Naurotet, v. a. Sv. illudere, gjøre Rar df.
Nauste, 5. receptaculum cymbarum,
Naute, 3. Sv. pellis ferina pretiosior, Dyt
ffinb med fulbe Haar paa (jfr. navdde).
Nauter, s. Sv. difficultas vecturae, ob mivem
copiosam mec satis compactam, WUføre per
Grund af megen løs Sne.
Naute. 461
Nautet, v. a. Sv. — niktit.
— v. n. Sv. pillosum fieri, blive fuld⸗
aaret.
Navaldallat, -dalam, v. fr. (naveldet) ffolbe,
afilvabe Haar af (flere) Skind.
Navaldattet, v. fact. (navaldet) bringe til
at (taa, fibbe eller ligge tæt fammen.
Navaldet, v. n. (obsol.) tamquam constipatos
accubare, adstare vel assidere, ligge, ftaa
el. fibbe faa tæt fammen, fom om man var
palet,
Navar, navvar, s. ferebra, Navet.
Navaå, -vaéa, s. dem. (nappe) liben Ravle.
Navdadet, v. a. (dial) = navdaet.
Navdahet, v. a. — navdaiet.
Navdaiduttet, v. fact. (navdaiduvvat) gjøre,
at ber bliver en Mængde Rovdyr, Ulve.
Navdaiduvvat, -duvam, v. subj. (navdde)
blive mange Rovdyr, blive et ulverigt Aar.
Navdastaddat, -stadam, v. fr. (navddet)
fætte Puis paa, falbe.
Navdastakkés, -stakkas, adj. (navddet)
— tilbøielig til at fætte Øgenavn paa
ol.
Navdastallalas, adj. — navdastakkés.
Navdastallat, -stalam, v. imi. (navdde)
foreftille Ulv, agere Ulv (om Børn).
Navdastallat, -stalam, v. (navddet) give
Tilnavn, Øgenavn.
Navdastet, v. a. (navdde) gjøre Yangft af
Rovdyr, Ulve.
Navdaå, -daéa, s. dem. (navdde) et libet
Rovdyr.
Navda&imuà, -åebmudåa, s. (navda&et) noget
at nyde, Gjenftanb for Nydelſe.
Navdasástet, v. dem. (navdaset) nybe lidt,
fom fnareft nyde noget.
' Navdaåatte, adj. (navdaset) fom fan nybes,
fom er værd at nyde.
Navdasattet, v. fact. (navdaBet) 1) lade nyde.
2) lade fig nybe, funne nydes.
Navdaået, v. a. frui, nyde; ællem burid
navdaget, nyde Livets Goder; n. mallasa
avoin, nyde Maaltibet med Fryd; dat,
gutte ædnama bargga, bærre 8addoid
navdaBet, 9 Tim. 2, 6.
Navda&et, v. muli. (navddet) nominare,
falbe, opfalbe (flere).
Navdaskættai, 1) car. verb. (navda&et) uben
at nyde. 2) adj. vedf. -kaettes, unydt.
Navdasmættom |. -mættos, adj. (navdaset)
fom ei fan nydes, fom er umulig at nyde.
Navdaåæbme, -åæme, s. verb. (navdaået)
Nydelſe; suddo aiggasa8 n. Syndens time:
lige Nydelfe.
Navdatallalas, adj. — navdastakkés.
Navdda, navda, s. R. — nadda.
Navddai, adj. vedf. -ddas, (navdde) rig paa
Rovdyr, Ulve.
Nave.
Navddaset, v. n. seorsum labi, non recta
contendere, glibe til Side, ilfe gaa bent
frem.
Navdde, navde, s. 1) fera unguibus prae-
dita, Rovdyr, Ulv. 2) fera pretiosa. pelle
praedita. (martes, lutra elc), Dyr med
foftbart €finb (Maar, Oter etc.)
Navddédet, v. cont. (navddit) i Mag jage
efter vilbe Dyr, Rovdyr.
Navddelet, v. subit. (navddet) i Haſt opfalbe.
Navdde-olmai, s. En, fom er flint til at fange
Movdyr.
Navddéstet, v. dem. (nevddit) lidt, fom
fnareft jage efter Rovdyr.
Navdde-suolo, -sullu, s. propr. loc. Ræv-
holmen i 3Baranger.
Navddet, v. a. 1) nominare, ascribere, give
Navn, opkalde, kalde, tiljfrive, tilregne; ma-
nas navddet ristvanhemi namai mielde,
opfalbe fit Barn efter Faddernes Stavne;
moft navdak jatad? hvorledes fader bu
big felv?. manen navdi manas? hvorledes
opfaldte han fit Barn? dam suddo son
navdi mu ala, ben Synd tiljfreo han mig.
2) (dial.) offerre, tilbyde.
Navddijægje, s. pers. (navddit) En, fom
gaar paa Sagt efter Rovdyr.
Navddit, v. a. (navdde) bestias rapaces
venari, gaa paa Jagt efter 9tovbyr.
Navdditet, v. fact. (navddit) 1) bringe til at
gaa paa Jagt efter Rovdyr. 2) være gjør
ligt at jage Rovdyr.
Navddolet, v. subit. (navddot) i Haſt tilbybe.
Navddot, navdom, v. a. offerre, tilbybe (—
fallat, dara8et), paangbe.
Navdetatte, adj. (navdetet) opfalbelig.
Navdetet, v. fact. (navddet) 1) labe give Ravn,
opfalde, falbe. 2) (abe fig give Navn, funne
opkaldes.
Navdetuttet, v. fact. (navdde) frigjøre, lenſe
for Rovdyr.
Navdetuvvat, -tuvam, v. subj. (navdde) blive
fri for Rovdyr.
Navdodet, v. fr. (navddot) tilbybe nogle Gange.
Navdokættai, 1) car. verb. (navddot) uben
at tilbybe. 2) adj. vebf. -kættes, utilbubt.
Navdotatte, adj. (navdotet) fom fan tilbybes,
er verb at tilbpbe.
Navdotet, v. fact. (navddot) 1) labe tilbybe.
2) lade fig tilbybe, være verb at tilbyde.
Naveldatte, adj. (naveldattet) fom fan ſtoldes.
Nuveldattet, v. fact. (naveldet) 1) labe ffolbe,
afffrabe aar. 2) labe fig ffolde, funne af:
flrabes Haar.
Naveldet, v. a. (navvet) glabrare, depilare,
flolbe, afftrabe Haar af Skind efter at bet
har ligget i Vand. -dåstet, v. dem. id.
Navestet, v. dem. (navvet) plutfe, ribbe [ibt af.
30*
Nave.
Navetatte, adj. (navetet) fom fan pluttes,
afnappes.
Navetet, v. fact. (navvet) 1) labe plulte,
mappe of. 92) funne plulfe8, nappes.
Navgas, navggas, adj. tardus, refraciarius,
coniumaz, treg, fenbregtig, tung til at
Tomme i Bei, fløv, uvillig, gjenftridig, utjenft-
færdig, tvær.
Navgasmuvvat, -muvam, v. subj. (navgas)
blive træg, uvillig, gjenftridig, tvær.
Navgasvuotta, -vuoda, s. (navgus) Zrægheb,
Fe, Sløvhed, Uvillighed, Utjenftfærdig:
eoe; v. aestim. (navgas) anfe for træg,
tvær, uvillig, utjenftferbig.-
Navggaset, adv. (navgas) trægt, uvilligt.
Navgos, adj. — navgas
Navkkelet, v. subit. (navkket) i $aft, fom
fnareft nippe, nappe i noget.
Navkket, navkam, v. a. leniter, placide
vellere (de piscibus minoribus), nippe,
mappe og rykke foagt (om mindre FUN.
Navlaå, -lata, v. dem. (navlle) en liben Nagle.
Navles, navllas, s. (navlle) 26mne til en
Stagle, Ragleæmne.
Navlle, navle, s. clavus, paxillus, Nagle,
Bind; ruóvdde-navlle, Jernnagle, Spiger.
Navllimuå, -muåa, s. (navllet) noget, fom
ſtal nagles faft.
Navllit, v. a. (navlle) clavis affigere, nagle,
flaa Nagle, Spiger i, nagle faft; rusei navllit,
nagle til Rorjet.
Navllitatte, adj. (navllitet) fom fan nagles faft.
Navllitet, v. fact. (navllit) 1) labe nagle faft.
2) lade fig nagle, funne faftnagles.
Navllo, navlo, s. Ammodytes tobianus, ۟l
(= sivllo).
Navraggo, -rago, s. locus in posteriori
scaphae parte prozimus puppi, aut in
anteriore, prorae proximus, Rummene i
SBaaben nærmeft For- og Bagftavnen.
Navraå, -raåa, 8. rapum, Næpe, Roe.
Navraåa3, -Aada, s. dem. (navra8) tiben Nope.
Navras-hælddo, -Ido, s. 9tepeaget.
Navraået, v. a. — le af, bele, udle.
Navras-galla, -gala, s. Næpegres.
prodeat Su adus, v. n. [mage af
€
Havet siehdiad: 8. Næpefrø.
Navraå-ænam, -ædnama, s. Næpeland.
Navratet, v. fact. (navrrat) lade flynde paa.
Navrotet, v. G. (navrrot) urridere, irritare,
bele, gjøre Nar af, brille, tirre.
Navrra, navra, 8. — navrså.
Navrrat, navram, v. a. stimulare, incitare,
ffynbe paa, jage i Bei (om langſomme Arbeids-
byr el. Zjenere).
Navrro, navro, s. jocus, lusus, Latter, Narreri,
Spas, Løier; ik galga su navron adnet,
468
Navva.
bu [fal iffe have ham tiffebfle; guoimes
navro sajest adnet, gjøre fig lyftig over
fit Stebmennefte.
Navrrotet, v. subit. (navrrot) i Haſt le, bele.
Navrrot, navrom, v. n. a. ridere, irridere 6,
Ie, fe af.
Navske, 8. R. Snøft (— nivsak).
Navt, s. R. Staft (— nadda).
Navte, adv. = naft.
Navste, s. — nauste.
Navcaiduttet, v. fact. Mayor veo ſtaffe
Krefter, give Krefter, ſtyrke.
Navcaiduvvat, -duvam, v. subj. (nafca) faa
Krefter, blive ftyrket.
Navcalagat, adv. (navcala8) fraftigt.
Navcala$, -laga, adj. (nafca) potens, validus,
idoneus, fom Bar Kraft, Styrke, gode Anleg,
roftig, bygtig.
avcala&vuotta, -vuoda, s. (naveala8) Kraf⸗
tighed, Dygtighed.
Navcastallat, -stalam, v. infens. (nafca)
benytte Kræfterne, tage bygtigt fat (= nav
eaides adnet).
Navcatesvuotta, -vuoda, s. (navcatæbme)
Kraftløshed, Ubuelighed.
Navcatuttet, v. fact. (navcatuvvat) gjøre fraft
Løs, aftræfte, jvælle; buöccevuotta naves-
tut olbmu, Sygdom berøver Foll fof
terne; jugisvuotta ja joavdelasvuotta nav.
catuttaba, Soruffenjfab og Lediggang fløver.
Navcatuvvat, -tuvam, v. subj. (nafea) blive
kraftløs, affræftet, fløv.
Nacatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (nafes)
invalidus, ignavus, inutilis, traftløs, ubyg:
tig, ubuelig, baarlig; hægjo ja naveatæbme
son læ, han et (vag og fraftløs; n. buok
buöre dakkoi, ubygtig til al gob Gjerning;
naveates olbmuk, baarlige Folk, Pal.
Navva, nava, s. = naltta; navvabælje,
Stumpøre.
Navva, s. Sv. floccus, Jnug, fin Dun.
Navvai, adj. vedf. navvas 1, navvajés =
naltas
Navvaivuotta, -vuoda, 5. (navvai) Afftumpet
hed.
— -ladam, v. fr. (navvalet) ſlippe
Haarene (flere Steder), roite (paa Grund af
at ligge i Band).
Navvalåistet, v. dem. (navvalet) flippe lidt
af Haarene, falbe lidt af.
Navvalattet, v. faci. (navvalet) bringe til
at flippe $Haarene, ti( at vøite.
Navvalet, v. n. amittere, pilis privari,
flippe $aarene, falbe af, mifte Haarene (paa
Grund af at ligge i Vand eller andre ydre
—— jfr. borgadet, roite af naturlige
Grunbe); go duóllje njuoskas orro, de
navval maar et Sfinb ligger vaadt, ba
flipper bet Haarene; go buoccamen læ,
Navva.
de vuovtak muttomin navvalek, naar
man er fyg, falber undertiden Haarene af.
Navv. vvat, v. ^». — navvalet, men bru.
ges fun med Nægtelje i Vorbindelfen: i
navvalestu (for: -lstuva) — i dato navva-
let, bet vil iffe flippe Haarene.
Navvek 1. navvem, s. Sv. jactura. pilorum,
$Haarfælding
Navvet, navam, v. a. depilare, plumas
evellere, sarmenta, carpere, plulte, afribbe
Haar, Fjær, n Cmaatoijte.
ir ierra ed adj. Sv. depilatus, fom har røitet
aar
Navvo, navo, s. exterus aedificii. angulus,
Husbjørne, ——
Nea adj. B. d
Negga, avarus, parcus, errig, ni
sind Dep 3
Ne la$, adj. = ”ntegolaå.
Neibe, s. (dial.) — nibbe.
Neiga, postp. Sv. — njeiga.
moveri, agitari, ftieloe, ryfte.
Neikelet, v. a. Sv. inclinare, bøie fremover,
Tube med, helbe paa (ar, jfr. mieiggalet).
Neiketet, v. n. Sv. = neikaset.
Neikko, neiko 1. neikkom, s. (dial,) negatio,
Negtelfe.
Neikkot, neikom, v. a. (dial.) negare, negte.
Neipet, v. a. Sv. (min. us.) svadere, xaabe til.
Neit, s. R. — nieidda; neidint, lille Datter.
Neita, s. Sv. — nieidda.
Neico, s. (dial.) = nieidda.
Nekke, s. Sv. servix, Malte (= niekke);
Nekkui, adj. — nægolas.
Nelgar |. nelgarv, og Sv. famelicus, jungrig.
Nelge, s. Sv. = nælgge.
Nelje, num. = njællje.
Neljok, num. Sv. nonnisi — alene fire.
Nelle, postp. (dial) — nale.
Nelut, s. = njelut.
Nemma, s. (dial) = namma.
Nemok, e Sv. mollis (de fundo maris
Nerppai, adj. er 00 = nirppas.
Nerre, s. (dial) — nada.
Nerc 1. —— $. Sv. piscis gibbosus
üt, dom har
(re laeso), —
aaet Stade I Pyggen)
Nesket, v. a. Sv. = ntesket,
Neste, s. Sv. — nieste.
Net 1. nit, adv. R. = nuft; netnet, faa
quavis. minuscula
mulierum, Kvinders Smaafager.
469
Niddo.
Neunet, v. ». Sv. detineri, diu commorari,
— fig lenge, heftes Tænge paa et Sted.
Neure, adj. Sv. — nævrre.
Neurre, neure, s. funiculus. coli, 3Roltejnor;
neure bigjat, jette Snoren paa.
Neusek, s. Sv. — nivsak.
Neuto, s. Sv. cura, Omforg.
Neutot, v. a. Sv. (neuto) curare, have Dm:
forg for, pasfe.
Neuvvo, 8. Sv. = nævvo.
Nevest, s. R. nurus, Gvigerdatter.
Nevic, s. — megie.
Nevodakkés, adj. (nevodet) til:
bgielig, hengiven til at formane.
Nevodet, v. coni. (nævvot) holde paa at
formane, at give gobe Raad.
Nevoiduttet, v. fact. (nævvo) forfyne med
Stebítab, Ammunition (= nevvit).
Nevoiduvvat, -duvam, v. subj. (nævvo)
blive forfynet meb Redſtab, Me runibon
Nevolaå, -laga, adj. = hamaleà.
Nera -daga, s. (nævrre) Glethed, Usfel-
eb.
Nevuå, -vu£a, s. dem. (nævvo) libet Redſtab.
Newvit, v. å. (neevvo) instrumentis exornare,
copia earum rerum quae ad venalionis
usum pertinent. instruere, forfyne med Reb-
flab, Ammunition (— nevoiduttet); n. gænge
bisso-nævoiguim, forfyne nogen meb Bosſe⸗
Ammunition.
Nevvoi, adj. vebf. nevvos, (nævvo) rig paa
Stebifab, Ammunition.
Nevvosmattet, v. fact. — nevoiduttet.
Nevvosmet, v. ». — nevoiduvvat.
n adv. R. non (imprimis cum pronomine
junctum), ite (ier i Forbindelfe med
(CIRCE): ni ki, ingen; ni mi, intet;
ni koas nit el. ni koassegen, albrig.
Niaijes, adj. Sv. hilaris, blid, mild.
Niaket, v. n. Sv. — njakkat.
Niåkket, v. n. Sv. — njákket.
Nibbe, nibe, 3. culer, Kniv.
Nibbe, adj. (dial) — nubbe.
Nida, niddaga, s. contumacia, Trods, Ulydig⸗
NS re did
kkés, -dakkas, adj. (nidadet) fom er
Nel til Trods, arde
Nidadet, v. ». (nid) dicto non audientem
br trobfe, iffe ablybe, -hanble mob Be
alin,
Nidark. adv. Sv. temere, d
Nidastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (nida) nu og da vife fig gjenftridig
og ulydig.
Ni v. ^. — nidadet.
Niddo, s. Sv. odium, invidia, Had, 9tib.
Niddo, s. — nida.
Niddodakkés, -dakkas, adj. — nidadakkés,
Niddo.
Niddodet, v. ». — nidadet.
Niddoi, adj. vebf. niddos, (nida) contumaz,
trobfig, gjenftridig, ulydig.
Niddostallat, -stalam, v. a. invidere, mis:
unde.
Niddotet, v. a. Sv. odisse, babe.
Nidet, v. a. Sv. nocere, jus alicui detrahere,
forurette.
Nidkaset, v. n. Sv. paulisper moveri, røre
fig lidt.
Nidkelet, v. a. Sv. paulisper movere, be
væge fibt.
Nigge, s. — diste.
Niedet, v. a. obducere, overbrage, over⸗
ftryge.
miin adj. vebf. nievtos = albaniekto.
Niegja, nieja, s. costae, statumina, ne, Ind⸗
holdt i Baad.
Niegjalet, v. inch. (niegjat) begynbe at (tige
ned, begive fig paa Nebfarten.
Niegjamættom, adj. (niegjat) fom man ei
fan fiige ned ab. -maettomvuotta, s. id
Niegjat, niejam, v. n. de clivo edito vel
monte descendere, flige ned fra en Høide,
gaa ned; vare alde niejadedin, unber 3teb-
farten fra Vjeldet.
Niegadakkés, -dakkas, adj. (niegadet) til:
bøielig til at brgmme, fom ofte brømmer.
-dakkésvuotta, s. id.
Niegadåstet, v. dem. (id.) brømme lidt.
Niegadattet, v. fact. (niegadet) bringe til
at drømme.
Niegadet, v. ». (niekko) sommnire, brømme.
Niegadægje, s. pers. et adj. (niegadet)
Drømmer, brømmende.
Niegos-dædde, s. incubus Mare (= dædalm).
Nieidalaà, -laga, adj. (nieidda) batterlig,
pigeagtig, jomfruelig. -laåvuotta, s. id.
Nieidastallat, -stalam, v. mit. (nieidda)
1) opføre fig fom Datter, Pige. 2) kalde
nogen for Datter.
Nieidastattet, v. imit. (nieidda) opføre fig
pigeagtigt, vife fig bly, blufærdig.
jeidda, nieida, s. virgo, filia, Pige, Datter,
Mø, Jomfru.
Nieiddabælle. -bæle, s. privigna, Sted:
batter.
Nieidda-gæreg, s. Syvſtjernen (— roavggo).
Nieiddakuà, -ku3a, s..Ctaffel8. Pige.
Nieiddavuotta, -vuoda, s. Bigeftand, Jom⸗
fruelighed.
Nieika, postp. Sv. — njeiga.
Nieikelet, v. å. Sv. demoliri, nedrive.
Nieiketet, v. n. Sv. ruere, corruere,
falde ned, rinde ned.
Nieikotet, v. fr. Sv. = nieikelet.
Nieitet, v. a. Sv. — njeiddet.
Niejadet, v. cont. (niegjat). i Mag ftige ned
(om flere).
470
Niesta.
Niejaldak, -daga, s. = niejatak.
Niejataddat, -tadam, v. fact. fr. (niejatet)
labe ftige ned (om flere).
Niejatak, -taga, s. (niegiaD locus, ubi com-
mode descenditur, et Sted, fom er befoemt
til at flige, gaa, fare ned ab, 9tebgangà: el.
Nedftigningsfted.
Niejatatte, adj. (niejatet) nebftigelig.
Niejatet, v. fact. (niegjat) 1) labe fare, (tige,
gaa ned. 2) være muligt at fare, ftige,
gaa ned; i dabe niejat, her laber bet fig
ei gjøre at fare ned.
Niekkalassi, adv. (niekke) retrorsum, in
occipitium, paa Stalfen; n. gattat, falde
paa Nakken.
Niekkan 1. nikkan, adj. vebf. -kkanes, (fun
i Sammenf.) callidus, perfidus, fljelmft,
lumſt; bahaniekkan, onbffabafuld.
Niekkanvuotta, -vuoda, s. (biekkan) hm i
GCammenj.; bahaniekkanvuotta, Skjelmft
hed, Ondſtabsfuldhed.
Niekke, nieke, 5. cerviz, Nakke (ilte om Dyr,
jfr. niske); niekes doagjet, breffe Halſen.
Niekke-bælle, -bæle, s. Baghoved.
Niekke-goppe, 5. Natfehuling.
Nene s. cardines, Hængfler i en
ifte.
Niekko, niego, 5. somnium, Drøm; niegost
let, brømme; must lei niekko niekko,
jeg brømte at jeg brømte.
Niekto, adj. = niefto.
Nielj, num. card. R. = njællje.
Nie jo, 8. R. — nælgge; vuikedvudà nielj-
gest, Matth. 5, 6.
Niellemplogant, num. ord. R. = njællje
nubbe logad, l4be.
Niellent, num. ord. R. — njæljad.
Niellüd, v. o. R. — njiellat.
Nien, niene, s. E. odium, $ob.
Nieras, s. (nierra) 1) rubor coeli, Rodme
af Solen i Horizonten. 2) pars ertrema
scapi sclopetarii, Kindſtykle paa Bøsfeftol
3) lignum ad asseres trahae Lapponicat
reparandos apium, mne til Stjødfiylk
paa Forenden af Bredberne i en Lappeflad:.
Nierastet, v. x. (nieras) dictum ruborem
exhibere, vife Nødme af Solen.
Nierra, niera, s. genae, fnb.
Nierrat, nieram, v. ^. — nirrat.
Nierro, s. — nirro.
Nierttot, niertom, v. a. — njirttot.
Niestaiduttet, v. fad. (nieste) forfyne med
Stifte, flaffe mere Nifte.
Niestaiduvvat, -duvam, v. subj. (nieste)
blive forfynet med Ste, faa mere Nift.
Niestalaà, -laga, adj. (nieste) fom har meget
Nifte med fig, fom er vel forfynet med Rift
Niesta.
Niestaà, -staéa, s. dem. (nieste) em liben
Smule Nifte, Mod.
Nieste, s. viaticum, Nifte, Beiloft, Mad.
Nieste-boaco, -boccu, s. Glagteren, Ren fom
er ubfeet el. beftemt til at flagtes.
Niestetesvuotta, -vuoda, s. (niestetæbme)
Mangel paa Nifte, Nifteløshed.
Niestetuttet, v. fact. (nieste) berøve Nifte,
gjøre lens "for
Niestetuvvat, -tuvam, v. subj. (nieste) be
røveg 9tifte, blive leng for Stifte.
Niestetæbme, -tæme, adj. vebj. -tes, (nieste)
fom er uben Niſte, mifteløs.
Niet 1. niette 1. neåt, s. R. — nætte.
Nietastuvvat, -stuvam, v. n. in angustum
compelli, tomme i Nød.
Niettalas, -lasa, adj. (niettet) proclivis ad
se occultandum, tilbøielig til at forſtikke fig,
til at lure fig af Beien, til at be[vige.
Niettet, niedam, v. n. = njittet.
Niecakas, s. = njecakas.
Nieces, adj. Sv. = njecas.
Nievre, pa R. = nævrre.
Nievccot, nievcom, v. n. — diskot.
Nifto, nivéo, s. — njikéo. -
Nigot, v. n. Bo. genua, flectere, neie.
Nigolaå, ra adj. (niekko) fom i Drømme
faar
08, Ag $. dem. (niekko) liben Drøm.
P. p AR npe eoe marinus. el ris,
de 200 DN ——— ſig i Vandet.
ikka 1. l Nikkol, n. propr. vir.
RE Us.
Nikkan, adj. — niekkan.
Niktemas, S. Sv. (niktet) res fruenda, noget
ot nyde, noget fom fan el. bør nydes.
Niktimuå, -muåa, s. = niktemas.
Niktit, v. a. frui, nyde, fortære, benytte (jfr.
navdaset); don læk niktim buridad æle-
dedinad, Suc. 16, 25.
Nilas 1. Niles, n. propr. vir. Nils.
Nilba, 8. hinnitus, risus lenis, Brinfl, Smaa-
tter.
Nilhadakkés, -dakkas, adj. (nilhaidet) til:
bøielig til at vrinjte, fmaale.
Nilhaidattet, v. fact. (nilhaidet) bringe til
at vrinffe, fmaale.
Nilhaidet, v. n. = nilhat.
Nilbat, v. ». 1) hinnire, vrinfle (jfr. snjirggot).
2) subridere, fmaale.
Nilhetet, v. mom. (nilha) én Gang vrinjte,
fmaale. -tåstet, v. dem. id.
Nilja, s. eg vadum lapidosum, imprimis
ad promontorium aliquod situm
est, Stengrund i Indſoer, ifær ale Nas.
Nilkestet, v. n. (dial. J) ridere, flire.
Nilled, v. a. R. njiellat.
Niléa-mànno, s. (dial) = snjiltta-månno.
471
Nirra.
Nimmet, v. a. Sv. notare, observare, bei
marte, give Agt paa.
Nimmuraddat, -radam, v. fr. (nimmuret)
fnurre nu og ba, af og til.
Nimmurakkés, -rakkas, adj. (nimmuret)
morosus, difci, grinet, grætten. -rak-
késvuotta, s. id.
Nimmuret, v. x. murmurare, obstrepere,
Inutte, murre (om Golf); si nimmuregje
dalloised vuóstai, be fnurrebe imod Hus⸗
bonben; allet nimmur gaskanædek tnurrer
iffe indbyrdes!
Nimmurkættai, car. verb. (nimmuret) uben
at fnurre, uden fnur; dakket buok din
dagoidædek alma nimmurkeettai! gjører
al eders Gjerning uden Knur!
Nimmuræbme, -ræme, s. verb. (nimmuret)
Knur, Knurren.
Nimmurægje, s. pers. et adj. (nimmuret)
Knurrer, nurrende.
Ninna-badde, s. funis e cortice viminis con-
fectus, Po gjort af —
Ninglås, adj. R. — pji M 88.
Ninneles, dj = njinne
Nipe, s. Sv. = nib
Nir, s. R. = nierra.
Niradakkés, -dakkas, adj. (nirrat) fom er
tilbøielig til at trænge, Hine fig inb paa.
Niradet, v. fr. (nirrat) nu og ba trænge,
fine fig ind paa.
Niran, nirran, s. (nirrat) En, fom trænger,
Hiner fig ind paa.
Nirbme, s. Sv. odium, invidia, $ab, Avind.
Nirbmok, adj. Sv. (nirbme) hadefuld, avinbfyg.
Nirbmot, v. n. Sv. (nirbme) irasci, odio capi,
blive vred paa, faa Had til.
Nirpagattet, v. faci. (nirpaget) gjøre furten,
fornærmet.
Nirpaget, v. transl. (nirpas) offendi, irasci,
blive furten, figbt, være fort for Hovedet.
Nirpas, adj. (fun eneft.) iracundus, furten,
fnærpet, fom firafs bliver fornærmet.
Nirpasget, v. fransl. (nirpas) — nirpaget.
Nirpetet, v. mom. (nirpas) én Gang, plubje-
lig blive furten.
irppai, adj. = nirpas !
Nirppanet, v. ». (nirpas) iratum. abire, gaa
fin Vei i Brede, gaa furten bort.
irppe, nirpe, s. homo difficilis, qui facile
offenditur, En, fom ftrafà er furten, en
rinatus.
'Nirralas, -lasa, adj. — niradakkés.
Nirralet, v. subit. (nirrat) i Haſt trænge, trykke
fig inb paa.
Nirrat, niram, v. mw. se obirudere alicui,
adhaerescere alicui rei (se agglutinare),
trænge, tryffe, palke, line fig inb paa nogen
eller noget; n. gænge ala, trænge fig inb
Nirro.
paa nogen; ale nire dolli! fln big iffe
inb paa Ilden!
Nirro, niro, s. 1) tarandus femina, soli
tudinem amans, $unren, fom ei vil holde
fig til andre Ren, men Belit gaa alene. Den
er fly, men hurtigere i Gprang end andre
Ren. 2) animal, mulier, truculenta, Cinna:
tag (om $unbdyr), hidfigt, vrebagtigt Fruen
timmer, Grinebider. ]
Nirvahet, v. mom. = nirvvit.
Nirvas, adj. (nirvvot) morosus, difficilis,
grinet, muggen, fur.
Nirveket, v. ». Sv. — nirvvanet.
— v. mom. (nirvvit) én Gang grine
ibt.
Nirvitet, v. mom. (nirvvit) én Gang grine,
gjøre Grimafe.
Nirvohallat, -halam — nirvotaddat.
Nirvon, nirvvon, s. (nirvvot) Øriner, Grinatus.
Nirvotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
År. (nirvvot) ofte grine, være fur.
Nirvotet, v. fact. (nirvvot) bringe til at grine,
være fur.
Nirvvanet, v. n. Sv. morbo implicari, cor-
poris infirmitate laborare, parturire, blive
fyg, fvag, faa 3Barjelonbt.
at, nirvvam, nirvvajim, v. habit. os
—E solis objectum) distorquere, grine
uvilkaarligt, f. EH. naar man har Solen lige
1 Anfigtet).
Nirvvit, v. mom. semel ringi, grine én Gang.
Nirvvom, s. verb. (nirvvot) Grinen, Grin,
Grimafe. ;
Nirvvot, nirvom, v. n. ringi, os foede distor-
quere, grine, trekle paa Munden, være jur;
maid don nirvok? hvad er bet bu griner
for? n. gæsage, grine ab nogen.
Nisa, 3. (ifær i Plur.) fila telae, quibus sta-
mina secernuniur, Hovold, Seller, Traad-
vært i Bævftolen, hvormed Bæven aabneà for
Slettet; nisa-soabek, Hovoldtre.
Nisadet, v. mom. (nissot) én Gang fnybe
(Stejen). -dåstet, v. dem. id.
Niskastet, v. dem. (niskot) rapfe, fljæle lidt.
Niske, s. cerviz, Natfe, Baghoved (paa Dyr,
jfr. niekke).
Niske-badde, s. Natfebaanb (paa Menen).
Niskes, s. (obsol.) connexio fulerorum duo-
rum ad utramque à partem, Sam:
menføiningen af be to Teltftøtter oppe ved
Røghullet.
Niskodet, v. a. = niskot.
Niskolas, -lasa, adj. (niskot) tilbøielig til
at vapfe. -vuotta, s. id.
Niskot 1. res v. a. suffurari, rapfe,
fmaaftjæle Mad og fortære ben i Smug.
Niskotakkés, adj. Sv. = niskolas.
Niskotet, v. es (niskot) bringe til at vapfe,
fmaaftjæle Mad.
472
Nisti.
Niso, nisson, s. mulier, femina, Svinbe,
Fruentimmer; nisson-olmus, Kvindesperſon.
Nisodet 1. nisudet, v. fr. nasum subinde
emungere, fnybe (Næfen) nu og ba, en og
anden Gang.
Niso-njaddet, -njadam, v. m. 1) vile fig
foinbeagtig, bære fig foinbeagtig ab. 2)
lugte ilbe.
Nisotet, v. fact. (nissot) labe [nybe (Nefe).
Nisovuotta, -vuoda, s. (niso) Svinbelighed.
Nissat, nisam, v. n. (dial.) submissa voce
vagire, ſmaajamre fig, tyte (om Børn).
Nisso, s. — nisu.
Nisso, s. delphinus, Marfvin, Nife.
Nissolet, v. dem. (nissot) fnybe lidt, fom
fnareft.
Nisson, s. je niso.
Nissonlaå, -laga, adj. (niso) fvinbeagtig,
fvindelig.
Nisson-rægja, s. Svinbetrøie.
Nissot, nisom, v. a. emungere, fnybe (Nafe).
Nistaset, v. transl. (nistet) excidere, amitti,
flippe affteb, flippe ub, tabes; sadne nestasi
mu dato bagjel, Drbet flap ub, flap mig
af Munden imod min Vilje; jugisvutti
nistasam, forfalben til SDrulfenjtab.
Nistatallalas, adj. (nistetet) fom let flipper
Tag eller lader Zing flippe fra fig.
Nistatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (nistetet) mifte, flippe fra fig (flere
Tin
Niste, s. = nieste.
Nistekættai, car. verb. (nistetet) uben at
flippe, mifte, tabe.
Nistet, v. a. acquirere, poliri, occupare, vinbe,
vinbe for fig, blive Mefter over, bemeftre fig;
nistet ja nistetet spelast, vinbe og tabe i
Spil; æba guabbage niste, æba guabbage
nistet, ingen af bem vinder og ingen taber;
buöecevuoda dille læ mu dalo nistam,
Sygdom har bemeftret fig mit Hus.
Nistetet, v. fact. emiltere, amittere, perdere,
flippe, flippe af Qcnberne, mifte, tabe (jfr.
masset, lappet); maid olmuà njalmestes
nistet, i læk ruoktot velddemest, hvad
man flipper af Munden, fan man ei tage
tilbage; masa nistetim nubbe bardnam,
nær havde jeg miftet min anden Søn; si
læk nistetam hergidæsek, be have miftet
fine Mjøreren; nistetet jetas jugisvutti,
overgive fig til Drukkenffab; maidegen ni-
stetet vættalusast, tabe noget i Bædbemaal;
dat ollo nistet, gutte usteb masse, ben
taber meget, fom mifter en Ben; di niste
teket, jos vuoiggadvuotta 8adde, J ville
tabe, berjom Retten faar fin Gjænge.
Nististet, v. dem. (nistit) forfyne meb [ibt
Mifte, proviantere lidt.
Nisti. 473 Njadde.
Nistit, v. a. (nieste) viatico instruere, for:
fyne med Nifte, nifte ub, proviantete; n.
jetas, ubrufte fig med Nifte.
Nistitet, v. fact. (nistit) labe forfyne med
Stifte, lade nifte ub.
Nisu, s. iriticum vulgare, Hvede.
Nisu, nisun, s. Sv. — niso, nisson, femina,
wor, Kvinde, Quftru.
Nisunattes, adj. (nisu) v: caelebs, fom ei
d get GE On, ugift.
8. R.- Ralfte (— —2 Øøverfte Flod⸗
ue nidk-mad el. nisk-mant, 3Raffe.
Nisted, v. a. R. furari, frjæle Gfr. nistet).
Nit, nijt, s. R. — nieidda.
Nita, 8. Sv. = manem.
Nitta, nittaga, s. m, Støtte (under ben
Sndretning, fom kaldes luovve), Støtte ved
gamle Huſe; nittagid bigjat, fette Støtter.
Nittalas, -lasa, adj. (nittet) fom ofte truer.
Nittaået, v. com. (nittet) en og anden Gang,
faa fmaat tru
Nittelet, v. subi (nittet) i Haſt true, én
Gong true.
Nitter, adj. Sv. ourvus, Troget.
Nittet, v. a. minari, minas jactare, true
(ifr. aittet, Biggot); son nitta hæga must
erit valddet, an truer meb at tage Livet
af mig; gæstegen rudaid åldsesis nittet,
tiltrue fig Penge af nogen.
Nitto, s. minae, Trufel.
Nitto, nito, s. pratum, Slaatteplads, Eng.
Nicce, s. Sv. — njiece.
Niékted, v. ». R. — njuikkit.
Niéée, s. — njig3e.
Niétoe, s. Sv. resina pinus, Harpiks paa
Gran og Fure, Kvade.
Nivketet, v. mom. (nivkkot) niffe én Gang.
Nivkkalet, 1) v. n. nutare, annuere capite,
niffe med Qonebet. 2) v. a. in praetereundo
furari, rapfe i Forbigaaende.
ivkkot, nivkom, v. ». caput vel corpus
sursum deorsum agitare, bevæge Hoved
eller Kroppen op og ned.
Nivl, nivle, s. R. acus, Naal.
Nivsak 1. nivsag, nivsat, nivsaka 1. nivsaga,
nivsaha, s. fomes ex fungis betularum
praeparatus, Knoſt, tilberebet af Sop paa
Birletræ.
Nivsak-gierddo, s. marsupium fomiti asser-
vando, en Pung til at gjemme Knoſt i.
Nivsketet, v. mom. = suttetet.
Njabadallat, -dalam, v. a. (jer pet deglu-
tire conari, føge at fvælge ned, at fynke
ned (Mad).
Njabadas, res 8. (nj jappet) id quod ad
cibum ibetur deglutiendi
causa, E el. eng cer man
lettere foælger ned Mad (f. EN. Malt fam:
men med Brød).
Njabai, s. R. = næppe.
jabardallat I Vy at, -dalam, -dadam,
njaberdet) nu og ba, ofte myge ub
af, ud fig ub af. ot
Njabas, njappas, adj. delapsus, nebgleben,
affmøget.
— v. ^. — njappasmet.
suas . — njavatak.
Miaberdd v. fact. [a ren — njavatet.
Jaberdakkés, -dakkan lj. (nj en tib
Joielig til at fmyge, raſte til fü
Njaberdet, 1) v. mn. evadere,
fmyge ub igjennem (Snare, — ier ub
af, ttelfe fig ub af, gaa op, løsne (nube);
lodde njaberdi erit gielast, Juglen fmøg
fig ub af Snaren; olmai njaberdi olgus
viesost, Manden fmøg fig ub af Quiet;
uolbma njaberdi, Snuben gif op. 2) v. a.
suffurari, fmyge til fig, tilraſte fig; n. ald-
sesis — tilraſte fig Penge. —-diistet,
v. dem.
Njaddagattet, v. fact. (njaddet) gjøre el. fore
aarfage, at noget lugter ilbe, bliver fljæmt.
Njaddaget, v. transl. (njaddas) viliari,
trescere, foetere, blive fljæmt, blive anfom-
men, lugte we
Njaddas, adj. (njaddet) eifiatus, rancidus,
fom Bar ilbe Lugt el. Smag, Hjem, ans
fommen; njaddas bierggo, ffjæmt fjgb.
Njaddet, v. n. sapere, €, image, ps af
noget; væikkenjaddet, [mage af Kobber;
gibmonjaddet, (mage af Sr; borramus
je us Maden fmager, lugter af
jalgisnjaddet, (mage født.
— 1, -daddat, plen
v. dem. (njaddet) nu og ba fmage, Tugte
lidt af noget.
Njaddidåstet, v. dem. (njaddet) fmage, lugte
lidt af noget; njaddidåsta vehaà gimost,
fad PP Exc fibt af Jr.
ddidattet, v. fact. (njaddidet) fætte Smag
s. foraarfage Lugt.
Njaddidet, v. n. = njaddet; njaddid suo-
em bet [mager af Rog.
Njadastak, -staga, $. (hjatdet) additamen-
tum, Stjgbitotte, Stytte fom fljødes til noget.
Njada$et, v. (ard. (njaddet) i Mag holde
t ofte,
Njadatalla å lag ii as am Brig v. fr. (nja-
datet) me fæfte, fljøbe fammen flere hu
Njaddaset, v. transl. (njades) connecti
blive frjødt, fæftet fammen, lade fi FA
Njaddelet, v. subit. (njaddet) ed jøde,
fæfte fammeu.
Njaddet, njadam, v. a. annectere, consuere,
hefte — ine 1 Løft fammen, fljøde
fammen; g m okti njaddet
avid ae jp je P d forføge at hefte
fammen bet fpruline t; soai læba dego
Njade.
njaddum okti, be ere fom be vare fammen:
fyede (gode Benner).
Njadekættai, 1) car. verb. (njaddet) uben at
fljøde, fæfte fammen. 2) adj. vebf. -kættes,
ufammenffjøbet, iffe fammenhæftet.
Njadestet, v. dem. (njaddet) lidt, fom fnareft
hefte, fæfte, fljøbe fammen.
Njadetatte, adj. (njatetet) fom fan fljøbes,
hæftes fammen.
Njadetet, v. fact. (njaddet) 1) (abe ffjøde,
fæfte, fy fammen. 2) funne ffjøbes, labe
fig fæfte fammen.
Njaggaset, v. transl. (njaz30t) blive floffet,
vevet af.
Njaggastet, v. dem. (njaz3o0t) lidt, fom fnareft
flætke, rive af.
Njagset, njagab, v. a. (dial) pessumdare,
exhaurire, ruinere (veb Udpanining, Proces⸗
omfoftning og besl.).
Njaggolet, v. subit. (njaggot) i Haſt rive,
elfe af.
er 1 nja33ot, njagom 1. nja3om, v. a.
glubere, delibrare, flætte, rive, tnuge af
N; rer ard ( ) et Sted el
jagotak, -taga, s. (njazsot) € eb el.
at, hvor dun le dot er afflættet.
Njaàjat, njagam, v. n. (obsol.) bullire et
sonum edere, under fogningen boble, give
Lyd fra fig.
Njafeat, v. n. = njektat, njækeat.
Njafée, adj. curvus, trum bøiet; njafee
miekke, frumt Sværd (fe njækee).
Njaféo, njavéo, s. (njaktat) pullus phocae
nuper natus, «n nyfødt Sælunge.
ren adj. resupinus, bagover bøiet (om
otn
$Horn).
'Njaggo, s. pecudes resupinis et gracilibus
cornibus, Dyr med bagoverbøiede, male
$Horn (meft om Simler).
- Njagéo, 8. = njikto.
ljaga, adv. lapsu, modo repentium, trybende;
bodi njaga, han fom frybende.
Njagadet, v. cont. (njökkat) obrepere, fur-
tim pervenire, lure, lijte fig inb paa noget,
efter noget, frybe, fnige fig inb paa noget
(om Jægeren); n. lodde, lure fig inb paa
en Fugl, frybe efter en Fugl.
Njagadæbme, -dæme, s. verb. (njagadet)
Luren, Kryben, Snigen.
Njagadægje, s. pers. et adj. (njagadet)
Lurer, Kryber, Iurenbe, frybende.
Njágagattet, v. fact. (njágaget) gjøre lubende,
bøte, frumme; boaresvuotta njágegatta
olbmu, Alderdom nebbgier et Mennefte.
Njågaget, v. transi. (njákkat) pronum fieri,
fomme til at [ube ned, fomme i lubenbe
Stilling, blive Iubenbe, hælbende.
474
Njaika.
Njagaldattet, v. a. (njökkat) furtim inge
rere, lure, fmyge noget inb paa mogen i
Haft (f. EK. Bidfel).
Njagan, adj. = njökkalas.
Njagastet, v. dem. (njakkat) frybe, Iure ibt.
Njagataddat, -tadam, v. coni. (njagatet)
føge at lure, lifte noget inb paa mogen eller
bort fra nogen; njagatadai lommast erit
ja lomma sisa, ban føgte at lure ub af
Siommen og inb i Lommen.
Njagatatte, adj. (njagatet) "faa beffaffent
(Sted) at bet gaar an ber at frybe, ſmyge
fig frem.
Njagatet, v. fact. (njàkkat) 1) ad rependum
perducere, labe frybe, lure, lifte fig frem.
2) repi posse, være muligt at krybe etc;
i dast njagat, her gaar bet iffe an at frybe,
lure fig frem. 3) furtim. ingerere, lure,
fmyge noget inb paa nogen; son njagati
gæssa hærge tæbeti, han [mg Galen
ind paa 9tenen8. Hals.
Njageld, adv. = njagold.
Njago, adj. (njökkat) fun i Sammenfætning:
irum, bøiet, lubenbe; njago-olmus, frume
bgiet Menneſte.
Njagold 1. njageld, adv. statu prono, ludende.
Njåhi, s. R. — njàkka.
Njaigaået, v.' aestim. (njaiggo) anje for bly,
unb[elig, forfegen.
Njaiggo, adj. vebf. njaigos 1. njaiggo, fimi-
dus, verecundus, forlegen, bly, unbfelig,
forfnyt; njaiggo læ manna, Barnet er
unbjeligt; njaiggo læ olles olmuå, gutte i
doaimat birras, forfagt er et vofjent Men
nefte, fom ilfe er om fig.
Njaiggolet, v. dem. (njaiggot) være lidt for-
legen, bly, forfnyt.
Njaiggot, njaigom, v. n. (njaiggo) timidum
fieri, animo deficere, blive forlegen, bly,
forfagt.
Njaiggovuotta, -vuoda, s. (njaiggo) Forlegen⸗
feb, Blyhed, Forknythed.
Njaigosmattet, v. fact. (njaiggo) gjøre bly,
forlegen, forknyt.
Njaigosmet, v. n. = njaiggot.
Njaigostaddat, -stadam, v. imil. (njaiggo)
være, vife fig bly, forlegen, forknyt, forfagt.
Njeigsate, v. dem. = njaiggolet.
ljaigoå, -gota, s. dem. (njaiggo) en liden
Bly Cn, en liden forlegen En.
Njaijes, adj. Sv. hilaris, blid, mild.
Njaijotallet, v. n. Sv. = mojotet.
Njaikagattet, v. fact. (njaikka) bibringe noget
uregelmæsfige, ubftaaende anter, gjøre ujeon
å Kanten, fillet i 9teberfanten (om —28
Njaikaget, v. transl. (njaikka) faa uregelmes⸗
fig ubftaaenbe ftanter, blive ujævn i Kanten,
fillet (om Klædebon).
Njaika.
Njaikald, adv. (njaikka) uregelmæsfigt ub.
ftaaende, tunget.
Njaikka, njaika, s. lacinia incomposile ex-
stans vel ab imo limbo vestis,
uregelmæsfig ubftaaende eller nedhængende
Snip paa nedre Kant eller Sømmen af
Klædebon, gjenftaaende Snip eller Stump
af noget.
jaikko, v. = njeikka.
Nai ljaipagattet, v. act. (njaipas) gjøre fpib8 i
Enden, flraane af i Enden, gjøre fmalere i
+ Enden.
Njaipaget, v. (rans. (njaipas) blive tilfpidfet,
afftraanenbe, fmalere i Enden.
Njaipas, njaippas, adj. in arctius contrac-
lus, afjmalet el. tilfpidfet i Enden.
Njaipeld, adv. (njaippe) affmalet, tilfpibfet i
Enden.
Njaipetet, v. n. (njaippe) glide ub af Haan⸗
ben, glippe (paa Grund aj at Tingen er
tilfpibfet i Enden).
Njaippe, njaipe, s. in arctius contractio, Lil
pidſethed, Skraaning, Afſmalning i Cnben.
Njåkka, njaga, e. 1) Lota vulgaris, Sole.
2) Brosmius vulgaris, Brosme.
Njåkkahet, v. n. Sv. inclinare, propendere,
Tube.
Mita, v. n. = nj&
Jakkalas, adj. (njökkat) fint til at lure
— v. subit. (njakkat) raptim prore-
pere, i Haſt Iure fig frem.
Njåkkalet, v. a. n. (njákkat) inclinare, bøte,
bringe i lubenbe Gtilling, bøie fig, lube fig
ned; burist ferttik njükkalet, ouddalgo
bæsak goade sisa, bu maa bøie big bygtigt
meb, fgrenb bu flipper inb i —
Hanen , -nasa, s. singulius, H
[j3kkanastet, v. n. (njákkanas) —
hikke.
Njákkas, -kkasa, s. — njákkanas.
Njákkaset, v. transl. (njökket) fomme i
bøiet Stilling, blive frum.
Njákkastallat 1. -staddat, -stalam, stadam,
v. fr. (njökkastet) ofte, gjentagende Bitte.
Njákkastaétat, -statam, v. inch. (dial.)
(njakkastet) begynde at Bitte.
Njåkkastet, v. mom. semel singultire, bille
én Gang.
Njåkkat, njagam, v. mn. curvalo corpore
'arrepere, lite, lure, fmyge fig frem med
trumbøiet Ryg (fe njagatet, njagadet etc.,
jfr. bækket, bærttot, guoggardet njoam-
mot).
kk .njígam og njåkkam, njåkkajim,
. curvaium jacere, være el. ligge
i ”bøiet Stilling (jfr. tægnat, &uidnat).
475
Njala.
Njåkke, njáge, s. 1) curvatura deorsum
versa, Krumning nebab, Bugt. 2) homo
incurvus, en trum En.
Njåkket, v. n. Sv. si ire, Vite
jåkkot, adv. inclinato statu, bøiet, ludende,
roget; njåkkot orrot, [ube, hælbe; njakkot
orruk bogstavak, Bogftaverne hælbe, ligge.
Njakos, s. Sv. locus idoneus ad insidian-
dum, et Sted, fom er bekvemt til at ligge
og lure paa, Stillingslænde.
Njakéaset, v. transl. pilos ita amitiere, ut
pellis nuda. remaneat, glabrescere, flippe
$aarene faa be affalbe og bet blotte Skind
er tilbage.
Njakéat, njakéam, njakéajim, v. habit. recur-
vari, retrorsum acclinari, resupinari, itle
ftaa fige op, hælde, legge fig bagover (fom
Toppen af en Hue, Blomſt), fibbe faaledes,
at man [ener fig bagover; njakæe-stuollo,
en Stol, hvis Ryg hælber bagover; njakte-
gapper, en Que, hvis Top hælder bagover.
Njakéot, adv. hælbende Hee.
Njaladallat 1, -daddat, -dalam, -dadam, v.
cont. conari devorare aliquid aridi et
asperi, ftræbe at [oelge ned noget tørt, grovt.
Njalahastet, v. s. — njalakastet.
Njalaiduttet, v. fact. (njalla) gjøre tig paa
$vidræv; godde-sapan njalaidutte guovlo,
Remmen gjør en Can rig paa Hvidræv.
Njalaiduvvat, -duvam, v. subj. (njalla) blive
tig paa Hvidræv.
Njalakas 1. njalkas, njalhakas, adj. lubri-
cus, flibrig, glat, fleip; njelakas gæidno,
en glat Bei.
Njalakas, -kasa, 8. si us, Hit.
Nj adj. (njalaka-
sal) fom ofte gliber, fom er tilbøielig til
i
jane v. ED (njalakas) gjentagende
glide, Bitte
Njalakastet 1. lapsare,
glide n pnm m falbe). ^ singul-
tire, litt
Njalakasvuotta, -vuoda, s. (njalakas) Glat:
hev, EE, Skbrighed.
Nan S, -nasa, s. — njalodas.
jalas, -lada, s. dem. (njalla) en liben $vibrev.
Njalad, s. dem. Sv. (njålla) en liben SRabbob.
Njalat 1. njalatak, s. Sv. lixivia, Sub; njala-
taken passat, vaffe med ub.
ros fact. (njallat) labe flete, flrælle,
alie aj
Njalatuttet, v. fact. (njalle) gjøre tom, øbe,
fri for Hvidræv.
Njalatuvvat, -tuvam, v. subj. (njalla) blive
fri for Hvibræv, blive tom for Hvidræv.
Njalatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (njalla)
fom har faa eller ingen Hvibræve; njalates
Njalbma.
jakke, et Aar, hvori findes faa eller ingen
Qvidræve.
Njalbmai, adj. vebf. njalbmas, (njalbme) lato
ore praeditus, fom har ftor Mund, ftormun-
bet, fom bruger jtor Mund. -ivuotta, s.
Njalbmalet, v. Subit. (njalbmat) i $ajt fette
Kant af Tøi paa Enden af Cfinbbollinget.
Njalbmasa8, -saga, adj. (i Gammenf.) ovta-
njalbmasaà, enftemmig.
Njalbmat, njalmam, v. a. (njalbme) limbum
panni in ima parle braccarum e corio
factarum assuere, jette en fant el. Lin:
ning af Toi paa ben nedre Ende af Skind⸗
buffer eller Bællinger, ſaaledes at bisfe be
3—4 fibfte Zommer ende med gi, fette
Munding paa noget.
Njalbme, njalme, s. os, ostium sinus maris,
ostium. fluminis, os sacco, Mund, Kjeft,
Munding paa Fjord, Flod, Cet, Nabning
paa Dør; njalmes doallat, holbe Mund;
go sanek njalme njalmest mannek, naar
Ordene gaa fra Mund til Mund; njalme
eaggat, gabe; doarskalet njalme vuöstai,
flaa paa Munden; tacce bat&a njalbmai,
Tenderne løbe å Vand; vuodna-, jokka-
njalbme, $jotb, Elve: Munbing uvsa njal-
mest tuozoimek, vi ftobe i Døraabningen;
njalme bitte, en SRunbbib.
Njalbme-bitta, s. pars oris, suprema. pars
fumisugii, e& Stylke af Munden; et Mund:
ſtykke (paa Vibe).
Njalbme-facca, -faca, s. tegumentum capi-
lis, quo se luentur feminae Lapponicae
adversus intem; coeli, et quum vigi-
lias agunt, en $ovebbedætning, fom Lappez
fvinber bruge i haardt Veir og paa Natte-
vagt. Den balfer ogfaa Bryft og Skuldre,
faa at fun 3Infigtet ftilfer lidt frem.
Njalbme-vikke, -vige, s. morbus tarandi,
suppuratio oris, Sygdom hos Ren, Vært
paa Munden.
Njalbmodet, v. å. (njalbme) fette flørre Skraa⸗
ms paa Ljaaen at ben jfal fljære Græsjet
Njalbmogas, -gasa, adj. (njalbme) litigiosus,
garrulus, trættefjær, flaatjæftet. -vuotta,
s. id.
Njaldan, njalddan, s. (njalddet) homo, qui
glubit, qui corradit, én, fom flætter, flaar
af, river af, river til fig; aldsesis njaldan
el. njaldatak, En fom river Ulting til fig.
Njaldastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (njaldet) nu og da flælte, rive, faa af.
Naldatak, v. lard. (njalddet) i Mag flækte af.
aldatak, -taga, s. = njaldan.
Njaldatas, «tasa, s. (njelddet) particula. ab-
scissa, et aff[effet, afrevet Stylte.
Njalddaladdat, -ladam, v. fr. — njaldastallat.
416
Njelgé.
Njalddaset, v. íransl. (njalddet) sejungi,
abscindi, flatne af, ſtalles af.
Njalddaskættai, 1) car. verb. (njalddaset)
uben at flatne, fflalles af. 2) adj. vebf.
-kættes, uafflafnet.
Njalddasmættom, adj. (njalddet) fom ei fan
flatne, flæltes af. -mættomvuotta, 5. id.
Njalddelet, v. subit. (njalddet) i jt flæffe
fta, afflætte.
Njalddet, njaldam, v. a. 1) glubere, decor-
ticare, flætte fra, afflælte. 2) aegre pro
trahere, flibe frem, trekle frem med An
ftrængelfe.
Njaldekættai, 1) car. verb. (njalddet) uben
at flæffe fra, uben at afflætte. %) adj.
vedf. -kættes, uafflættet.
——— v. mom. (njalddet) én Gang af:
flætte.
Njaldetatte, adj. (njalddet) afflæffelig, fom
fan afflættes.
Njaldetet, v. fact. (njalddet) 1) labe afflæfte.
2) labe fig afflætfe, unne afflættes.
Njalfata, njalfattaga, s. collare e panwo
facium ornamenti causa, Klædeskrave, ber
bruges til Citab8 over Cfulbrene.
Njalgad, adj. — njelgat.
Njalgaidattet, v. fact. Sv. — d
Njalgak, -gaka, s. (njalgés) dulce ali
en fød Ting, noget født.
Njalgasmaddat, -madam, v. coni. (njalgas-
met) blive føbere og føbere.
Njalgasmåstet, v. dem. (njelgasmet) blive
lidt fød, lidt føbere.
Njalgasmattet, v. fact. (njalgasmet) gjør
ifo, igbere, forføbe.
Njalgasmet, v. comp. (njalgés) dulscescere,
blive fød, blive [gbete.
regn -muvam, v. 4. = njalgasmet.
ljalgat 1. njalgad, adv. et adj. (bruges tun
eneft.) = njalgés; dat de Å galle njal-
gat! jo bet er tigtignof født!
Njalgat; -gaha, s. = sure.
ljalgelet, v. a. Sv. ope li sapidi de
PENE ved Tilhjcelp af nogen veljmagenbe
Væfte at foælge noget, flylle ned noget.
Njalgés, njalggas I. njalgga, adj. vedf. njalgte
og njalgga, dulcis, jucundus sapore, if,
fiflig, velimagenbe; si læk garremin njalgga
vinest, Act. 2, 13; honnig njalggaseb læ
go sokkar, $onning er føbere end Sukker;
njalgge M e AA —— beet
njalgésen dakkat, €; nja TT8-
Pied Setrerier; njalggak ' Plur.) cape
diae, føbe Sager, Fyr d Rd
Njalgéslaà, -laga, adj. (njelgés) subdulcis,
fød, fødlig. -ladvuotta, s. id.
Njalgésvuotta, -vuoda, s. (njalgés) Sødhed,
Liflighed.
Njalge.
jalget, adv. Sv. — njalggaset.
Nalogek, adj. fe njalgés.
gganet, v. n. — njalddaset.
Njalggaset, adv. (nialges) født, lifligt; njalg-
gaset oaddet, fove født.
Njålgget, v. n. Sv. glacie liberari, glacie
vacuum fieri, blive Yn befries for Is (om
Sø, Glo) — nalggat.
Njalg v. fr. (njalggodet)
rede, erd (flere Ting).
Njalggodet, v. å — dulciorem red-
dere, condire, gjøre ſod, forſode, krydre.
Njalggot, njalgom, v. mn. (njulgés) dwlce-
scere, grato fieri sapore, blive fød, forſodes,
faa en liffig Smag; go muórje ladde, de
njalggo, naar et Dær bliver modent, faar
bet [gb Smag.
Njalgi t, -dalam, v. dem. (njalgidet)
[mage [ibt født.
Njalgidattet, v. fact. (njalgidet) fætte fød
.Simag paa, gjøre vel[magenbe.
Njalgidet, v. mn. er sapere, placere,
fmage født, have fød Smag, Mk i njal-
HH munji dat barggo, bet Arbeide fmager,
ehager mig ile; i mikkege borramussid
zin njalgid, ingen Mad fmager mig;
njalgidi su dævllaivutti, bet lilbrebe
iod Sta thed.
Mölgidet, v. n. — njallaset.
ran algodak, daga, s. dulcedo, Sodhed.
Nliakas gog, s. T rd = hjalgak.
adj. = njalakas.
Nardo v. cont. gjentagende bitfe.
Malta v. ^. (njallat) — njallaset.
—— 8. m. intertrigine affici, blive
"ub,
Nalkaidutet v. fact. (njalakas) gjøre flib:
tig, glat.
Nes, njalkkasa, adj. = njalakas.
jalkasmattet, v. fact. —S gjøre ſlib⸗
rig, glat.
et, v. comp. (njalakas) blive ſlibrig,
plat, gl glattere.
N jalkasmuvvat, -muvam, v. ». — njalkasmet.
arr -stalam, v. n. — njalakastalet.
————— v. ^. — njũkkanastet.
tet 1. njalkestet, v. ». — njalakastet.
Malka v. ^. — njalkaidet.
jjalkkaset, v. ». lapsare, glide affted (tabe
Fodfeſte og oe nedover eller ubover).
Njalkkasaddat, -sadam, v. fr. (njalkkaset)
nu og ba, flere Gange glide.
Njalkotet, v. a. R. manu stringere, ftryge
med Haanden paa noget.
Njalkutallet, v. n. Sv. — pjalggot.
Njalla, njala, s. Canis lagopus, $vibrev;
app njalla, Blaarcv.
Njål (dial.) 1) taberna, repositorium,
Bod, Madbod, ftaaenbe paa en enfelt Stolpe;
477
Njalma.
njålla-raiddalas, Gtaburftige. 2) condito-
rium inler saxa, Giemmefteb i Stenur.
. vedf. njallas, (njalla) rig paa,
pibræv.
Njallaladdat, -ladam, v. fr. (min. us.) =
jamgedet.
Njallanet, v. ^. — njallaset.
Nplk- seere, 8. Saussurea alpina, D. C.
ibfel
Njallasaddat, -sadam, v. fr. (njallaset) flœt⸗
kes of, fralles, ſtrubbes af (paa flere Steder).
Njallasåstet, v. dem. (njallaset) ffalles libt af.
Njallasattet, v. fact. (njallaset) bringe til at
flættes, ſtalles, ſtrubbes af.
Njallaset, v. (ransl. (njallat) sejungi, abscindi,
abradi, flættes, ſtalles, ſtrubbes af (— njald-
daset) -siågoattet, v. inch. id.
Njallasubme, -sume, s. verb. (njallasuvvat)
Ufftalling, Ufftrælling.
Nallasevrat v. fact. — njallasattet.
jallasuvvat, -suvam, v. ». — njallaset.
Nlllat, njalam, 1)v. a. sej ejungere, separare,
abradere, flætte af, ufffalle (= njalddet), jfr.
lånjatet, loggot, laiggadet. 2) v. m. se
jungi, separari, abs E» » flalne af, fra, ſtalles
af, løsne (f. EG. Bart paa Sae); likke,
barkko zs njalla, $uben, Barken faller
af, flakner fra.
Rjalat, v. ^. (dial.) = njamgedet.
jallijaegje, s. pers. (njallit) En, fom fanger
$Hvidrav, Hvidrævfanger.
Njallit, v. a. (njalla) canes lagopos venari,
fange Qvibrev.
Njállolet, v. subit. (njállot) i $aft fte,
—* pe, fom ſnareſt fætte en Lap paa.
lot, pris priu v. a. pannum. extrinsecus
adsuere, fætte en JUL eller Lap ubenpaa,
flilte, lappe, trotle (jfr. duognat); muödda,
gabmaga n. lappe en Gfindmub, en Sto.
Njalmadak, -daga, s. (njalbme) 1) ostium
(aestuarii), Munding af Fjord, Glo. 2)
infima, apertura braccarum, nederfte Aab-
ning paa S8ufjer.
Njalmag, adj. (njalbme) ore praeditus, fom
har Mund, mynbet; gurranjalmag, Pare:
myndet. -magvuotta, s. id.
Njalmalagat, adv. (njalbme) viva voce, co-
ram, munbtligt; mon doaivom din lusa
boattet ja sardnot din guim njalmalagat,
2 Sob. 12.
Njalmalas 1. -laà, -laga, adj. (njalbme) co-
ram, praesens, munbtlig.
Njalmalassi, adv. (njalbme) viva voce, co-
ram, munbtligt.
Njalmasgas, -gasa, adj. (njalbme) conten-
tiosus, trættefjær. -gasvuotta, s.
Njalmastet, v. dem. (njalbmat) fom jnareſt
mig Kant oj Tøi paa ben nedre Ende af
Bulſer.
Njalma.
Njalmatallat, -talam, v. fact. (njalbme) lade
fette fant af Tøi paa flere Bukſer.
Njalmatallet, v. ». Sv. (njalbme) paulum
cibi assumere, tage fig en Madbid, en
Mundbid.
Njalmatatte, adj. (njalmatet) fom fan fantes,
fættes ftant af Tøi paa (om Bulfer).
Njalmatet, v. faci. (njalbmat) 1) lade jette
Tøistant paa Steberfanten af Bællinger. 2)
muligt at fette faadan fant.
Hinata. adj. — njalmatatte.
ljalme-dievva, -dieva, s. bolus, buccea, Bid,
Mundfuld.
Njalme-fatte, s. Sv. — njalbme-facca.
fjalmepelastet, v. å. Sv. (njalbme) alicui
—— cibi identidem dare, give nogen
nu og ba en Mundbid.
Njalmetesvuotta, -vuoda, s. (njalmetæbme)
ben Goenifab at være uden Mund eller have
liden Mund, eller ei at bruge Mund, ei at
trætte, Taushed.
Njalmetuttet, v. fact. (njalmetuvvat) gjøre
taus, gjøre minbré bibenbe, fljærende.
Njalmetuvvat, -tuvam, v. subj. (njalbme)
conticescere, remitti, blive taus, blive min:
bre bibenbe, fljærende.
Njalmetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes,
(njalbme) expers oris, mimis parvum os
» taciturnus, fom ei har Mund, fom
har for liben Mund, fom e bruger Mund,
fom holber Mund, fom ei frætter, taus.
Nj it, v. ». (njalbme) dial. conviciari,
bruge Munden, Tear
— adj. Sv. — njalmasgas.
Name, v. f. Sv. = njallat.
ljalmot, s. Sv. ostium amnis, Aabning,
”Munding (paa Elv).
Njalodakkés, -dakkas, adj. (njállot) fom er
tilbøielig til at lappe, flikte, fom ofte lapper.
ésvuotta, s. id.
Njalodåmuå, -debmuåa, 5. (njalodet) noget
at lappe, noget, fom ffal Lappe, flikkes.
Njalodas, -dasa, s. (njållot) pannus, Rap,
Flik til at fy ubenpaa noget.
Enc v. cont. (njállot) Bofbe paa at lappe,
Njalodægje, s. pers. (njalodet) en Rapper,
Sitter, Lappeffrædder.
Njalostak, -staga, s. (njállot) few Traad,
ſom bruges at lappe eller fitte flitte
Njalostet, v. dem. (njållot) — enkelt
Flik eller Lap paa noget.
Njalotallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
Lcd (njállot) lade flikke el. ftoppe flere
Ps AR adj. (njalotet) fliffelig, fom fan
flikkes, lappe.
Njalotet, v den (njállot) 1) labe ftitfe, ni
2) funne flilkes, lade fig ffitfe, lappe; i dat
478
Njalvve.
gakte Bat njalot, ben Kufte lader fig ikke
mere fliffe.
Njalsagattet, v. fact. (njalsaget) bringe til
at hænge neb, til at være i nedhengende
Filftand, til at glibe ned.
Njalsaget, v. (rans. (njalssat) delabi, glide
ned, fomme til at hænge ned, blive nt.
Bengenbe, fomme i nebbongenbe Tilſtand
(f. Ekſ. Bulfe, Bælte), jfr. njappaset.
Njalsatet, v. fact. (njalssat) labe hænge ned,
fade glide ned.
Njalssat, njalsam, v. n. dependere, hang
ned, være i nebhængende, nebgleden Ul
- fland (om S8ufje, Bælte); njalsse-bosgen,
nebbengenbe Bælte.
Njaléagattet, v. fact. (njaléaget) — njal&o-
luttet.
Njàaléaget, v. transl. usu tritum pilis nudari,
blive fnau for Haar ved Clib og Gnag (om
døde Ting), jfr. skuppit, goddet.
Njåléaget, v. n. — njarvaget, snjaltæat.
Njáléedet, v. a. sugendo eda mbendo tw.
lire, ubbløbe ved at fuge, gumle eller ſlille
paa (om gamle Folk og Børn).
Njáléotet, v. n. — snjaldotet.
Njalééo, adj. — snjåltto, raripilus, ty
haaret, fnau.
Njalééoluttet, v. fact. (njaleto) usw allerere
aliquid ut pilis privelur, flibe tynbfaartt,
tyndluet (om Skind, Klæder).
Njalééoluvvat, -luvam, v. subj. (njál&o)
raripilum fieri, blive ”tyndhaaret, tynbluet;
boceuk gæseg njalécoluvvek, Rensdyrene
Mi Å om Sommeren.
mi ot, v. n. — snjalécat.
ljalvadakkés, «dakkas, adj. (njalvvat) fom
er tilbpielig til at ubføre fine Gjøremaal
Je og ubefenbigt. -dakkésvuotta,
s. id.
Njalvadet, v. cont. (njalvvat) bolbe paa at
ubføre noget fendrægtigt og flobfet.
Njalvan, njalvvan, s. (njalvvat) Cn, fom ub
fører noget langjomt og klodſet, en Gølelop,
Klobdrian.
Njalvvai, adj. vebf. njalvvas, (njalvvat) far
dus el laevus, fendrægtig og kiodſet, long
fom og ubegænbig (= njavval. -vwai
vuotta, s.
Njalvvalaå, «laga, ad lj. — njalvvai.
Njalvvat, njalvam, v. a. (obsol.) mm
flaa (usus verbi de deglubente castorem).
Njalvvat, njalvam, v. a. tarde et laeve ali
Pee efficere, ubføre noget fenbrægtigt og
lobfet, langfomt og wubehændigt, føle og
Hubre med noget (jfr. njavvat).
Njalvve, s. pers. (njalvvet) En, fom e fa
og I(obfet (jfr. njoacce, hides, agjai, dilse).
Njíma.
Njámadakkés, -dakkas, adj. (njámadet) —
njami&. -dakkésvuotta, s. id.
Njåmadet, v. cont. (njömmåt) holbe paa at
mld ubfuge, patte, bie, bie længe. -
jamadet, v. cont. (njömmåt) 1) i Mag
inem op, legge i Ring (Zoug) 2) i Mag
firyge af, ſtryge fammen, feie t ob.
— njámmaka, s. = njámakas.
Njámakas, -kasa, s. (njàmmàát) infans
lactens, Diebarn (— njàmat el. njámme-
manne).
Njåmakasaå, -kasata, s. dem. (njámakas)
et lidet Diebarn.
Njámastet, v. dem. (njåmmat) libt,
fnareft bie, fuge.
Njåmåstet, v. a. (njömmåt) 1) ringe op,
legge i Ring. 2) ftryge af, feie i Hob(=
njammát men brugeligere).
Njåmåstak, -staga, s. (njamåstet) en enlelt
Ring i et oprullet Toug eller Hæspe (jfr.
njamátak).
Njámastuvvat, -stuvam, v. desid. (njámmat)
mite at bie, ville bie.
Njámat, njåmmaha, 8. (njåmmåt) En, fom
bier, Diebarn; njámat-miesse, en Diefalv,
en Kalv, fom endnu bier.
Njåmåtak, -taga, s. (njammát) et fammen:
lagt Toug eller opringet Line, en Hæsdpe.
Njåmatallalas, adj. (njåmatallat) fom er til:
bøielig til hyppigt at [abe bie, lade fuge.
Njåmatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (njámmat) ofte, hypyigt, ibelig og altid
Die, lade fuge.
Pynt tas, -tasa, s. (njammát) =
fom
njamå-
Njåmatatte, adj. (njámatet) bielig, fom fan
dies
Njåmatet, v. fact. (vjömmöt) 1) lactare,
uberibus alere, labe bie, fuge, give Die;
njömatet manas, give fit Barn at bie.
2) lactare posse, labe fig bie, funne dies;
audogasak dak Gi3ek, mak æi njümatam,
Luc. 23, 29. 3) suctum pectoris facere,
afftebfomme Gugen for Bryftet, bevirke ube:
hagelig Fornemmelfe for Bryftet; heejos
borramu8 njömata vaimo, baarlig Mad
frembringer Sugen for Bryftet.
Njámatzegje, $. pers. (njámatet) nulriz, En,
fom giver Die, Amme.
Njáméstet, v. mom. (njámmat) én Gang
fuge, bie.
Njamet, v. a. Sv. = njåmmåt.
Njamgedet, v. ». (dial) crepelantibus la-
biis e, fmatte.
Niente v. fact. (dial.) — jametet.
ſjamis, -miåa, adj. vedf. -8és, (njámmat)
qui assidue lactere vult, fom ibelig vil bie;
njümi8és miesse, en ftalo, fom ibelig vil
bie. -midvuotta, 5. id.
419
Njangga.
Njamketet, v. n. Sv. — njomketet.
Njåmma, njama, s. R. = nji33e.
Njåmmålas, -lasa, adj. — njámià.
Njámmalet, v. subit. (njámmat) i Qoft, fom
fnareft fuge, bie.
Njåmmåmus, -muåa, s. (njámmat) noget at
bie, fuge paa.
Njåmmåsattet, c. fact. (njömmåöset) bringe
til at fuge fig faft, fuge fig ind i.
Njåmmåset, v. ». (njåmmåt) 1) sugi posse,
lade fig fuge, funne fuge8; i dat njámmas,
bet laber fig itfe fuge. 2) adhaerescere,
fuge fig faft til, trekke fig tnb i, faa Hang
til; cuobo njámmaàsi gitti, Jglen fugebe
å faft i Haanden.
Njåmmåt, njámàm, v. a. sugere, lactere,
Sint ubfuge, bie, tteffe; laktadasa njám-
mat 8addost, fuge Gaft af Frugt; maid
don njámak? hvad fuger bu paa? auda-
[ie dak ti3ek, maid don njámmik!
uc. 11, 27; dalkas, mi njámmà, Plafter,
fom treffer.
Njåmmåt, njåmåm, v. a. 1) in orbem con-
volvere, vinge op (Xoug) legge i Ring,
hæspe op; suoppan njammåt gitti, ringe
Sasfoen op paa Haanden. 2) abstergere
manu, in acervum. converrere, firyge af
med $jaanben, ftryge fammen, feie. i en Hob.
Njámme, s. pers. (njömmåt) lactens, En, fom
bier, bienbe; manai ja njámmi njalmin
galgak don rakadet maidnoma, WMatth.
21, 16.
Njammet, njamam, v. n. (dial,) = jabmet.
Njammo, s. = fierlakko.
Njåmmodakkés, -dakkas, adj. (njåmmodet)
fom er tilbøielig til eller gjerne vil omfavne,
fjærtegne.
Njåmmodet |. -mudet, v. a. ( nnno
brachia, collo injicere, amplecti, blandiri,
tage om Halſen, omfavne, fjærtegne, vife fig
meget fnil.
Njámmos, s. Sv. mamma, Satte.
Njanggadas, -dasa, s. (njanggat) noget, fom
er langitraft, fom ligger, Danger. eller faar
ubftratt i fin hele Længbe.
Njanggaget, v. transl. — blive ſtor,
volje, tøie fig ub i Lengden.
Njanggalet, v. a. (njenggat) hwmi sternere
iquid ut extentum jaceat, flaa eller
firate til Marken, faa Gjenftanden ligger
ubfiraft i fin hele Længde.
Njanggaras, -rasa, s. (njanggat) 1) taenia
canum, Bændelorm i Hunde. 2) capita
piscium in ramulum suspensa, en Halle
Fiſtehoveder, optrufne paa en ijt.
Njanggas, adj. (njanggat) ubfiralt i fin Bele
Længde.
-gaéa, s.
Njanggaå, dem. (njanggat) fe
njangge.
Njangga.
Njanggat, Jjanggam, Djenggajim, v. habit.
jacere vel pendere in totam longitudinem
extentum nullo sinu, ligge, hænge eller
flænge ubftraft i fin hele &engbe uden Bugt
eller Fold (fom Loug, Kjortel uden Belte,
Hale e Raæv etc.), jfr. gånggåt.
Njanggatet, v. faci. (njanggat) 1) bringe til
f 2 ge, hænge el. flænge i fin hele Længbe,
€ ub i fin hele Længde. 2) lade fig
er i faaban Stilling.
Njangge, s. verb. (njangget) En, fom ligger
og ftrælter fig i fin hele Længde.
Njanggit, v. a. in totam longitudinem exten-
dere, ubftretfe i hele fin —
Njanggo, adj. (njanggat) 1) in totam longi-
tudinem. sine extensus vel descen-
dens, fom med fin hele Længde uben Bugt
m lige ub eller ned. 2) nom. propr.
lægtsnavn.
Njanggot, adv. (njanggat) udſtrakt i fin hele
goe.
Njangidattet, v. fact. (njangidet) bringe til
at ligge, hænge eller ftaa i udſtrakt SUME.
Njangidet, v. n. (njanggat) in totam
tudinem å, fomme i langſtrakt el
helt P bftreft Stilling.
Njangotallat, -talam, v. habi. (njanggat)
cauda extenta re, gaa meb lige udſtrakt
$Hale; rieban njangotalla dobbe gukkes
seibines, Steven gaar berhenne med fin lige
* ubftratte Gale.
— * v. habit. — njangotallat.
ljånnja, s. 1) uxor monstri nomine Stallo,
Navn ker Stallos Huftru. 2) quaelibet
im, Kone i Almindelig:
uror,
hed (foragteligt).
Njapastak, "sag 8. (njappet) Nap, Myk.
Njapaået, v. tard. (njappet) i Mag nappe,
rykle i, trætte op og neb.
Njspestet, e. mom. (appe én Gang nappe,
rykke.
Njappagas, -gasa, s. (njappat) status delap-
Sus, nebglebet, nedſeget Tilftand; Fant
læk een Bulferne ere nedgledne.
Njappalet, v. subit. (njappat) i Qaft fmyge
une af, ſtubbe af.
Njappas, adj. fe njabas.
Nibspenattat, v. fat. (njappat) bringe til
pp glide af, fmyge af.
Njappasattet, v. fact. (njappat) bringe til
at nappe fig faft, rykte, hage faft.
Njappaset, v. transi. (njappat) delabi, glide
af, fmyges af, glide neb; badde njappasi
bagjel oaive, Baandet gled, blev fmøget
over $ovebet; boagan njappasi vuolas,
— gled ned (jfr. njalsaget).
appaset, v. (ransl. (njappet) blive nappet
eller vyftet faft; guólle njappasi vuggi,
Fiften blev nappet faft i Krogen.
480
Njarbbo.
Ré ORG v. n. (njabas) glide ned, fmy-
e8 af.
Njéppasauttet, v. fact. (njappssmuvvat)
- bringe til at glide med, af, fmyge af.
Njappasmuvvat, -muvam, v. n. (njabas) =
njappasmet el. njabasmet.
Njappat 1. njappastet, v. a. Sv. vestis si
mum, attollere, løfte op Klæberne.
Njappat, njabam 1. njavam, v. a. extori
amovere, fmyge af, flubbe el. flyve af.
Njappat 1. -ppad, adj. Sv. = pjapped.
Njapped, adj. vebf. "predia njappés, (njap-
at) 1) lubricus, glat. 2) qui man
Bitur et deglubitur, sapidus, letfpifelig, fom
let tygge8 og fvælges, belifat; njappadés
pepe Letfpifeligt Kjod. -ppedvuotta,
Njappes, adj. Sv. — njapped.
Njappet, njapam |. njavam, v. a. 1) celeriter
sursum deorsum movere, vellere, nappe,
rykke op og ned (f. EN. Pitt paa Snøre);
njappet gulid, pilfe git. 2) Sv. salire,
hoppe; orre njappa SRM murri, Ilornen
hopper fra Træ til I
Njappetet, v. ». Sv. — fnuble.
Njaraået, v. aestim. (njarre) ANE for at være
altfor fmal og lav, for altfor fnap.
Njarbaå, -bata, s. (njarbbad) locus ubi silva
vel herba, rara est, et Gtrøg, hvor Skoven
er tynb el. glijen, en Plet, Hvor Græsjet
ftaar tyndt; vuoje njarbas-raigel fjgt igjen
nem: Tyndffoven I
Njarbaset, v. aestim. (njarbbad) anfe for at
være tynb, glifen, for altfor tynd.
Njarbbad, adj. vebj. njarbbis, tenuis, rarus,
tynd, glifen, iffe tetvofjen (om flybende
Ting, om tov, Gras, Haar, Gem)
njarbbis daihe sukkis 'malle, tynd eller
iyf Suppe; njarbbis vuobme, inb Skor;
— guolgak, tynde Haar nel suok-
kad
kelig — s. (njarbbad) aliquid
tenue, I ope cochlearis edi-
tur, q tuendi —— additur, noget
poet Skemad, Tilfætning, hvormed man
fortynber noget; njarbbadassi aaddat, far
tynbt Liv.
Njarbbadvuotta, -vuoda, s. (njarbbad) Tynd⸗
hed, Glifenhed.
eee v. transl. (njarbbad) blive tynd,
glifen
Njarbbodet, v. fact. (njarbbot) —
gisre tynd, gliſen, fortynde. -dåstet, v.
dem. id. (jfr. njarbodet).
Njarbbolet, v. subit. (njarbbot) i aft bline
lidt tynb, glifen.
Njarbbot, njarbom, v. s. (njarbbad) rare
fiere, rarescere, blive tynb, glifen.
Njarbe. 481 Njàska.
Njarbesk, adj. Sv. — snjiltas.
Njarbet, adv. Sv. rariter, rare, tynbt.
let, v. ». — njarbbot.
Njarbodattet, v. fact. — njarbbodet.
Njarbodet, v. n. (njarbbot) rarescere, blive
tynd, glifen. -dåstet, v. dem. id.
Njarbosmattet, v. faci. (njarbosmet) gjøre
tynd, glifen.
Njarbosmet, v. n. (njarbbot) blive tynb, glifen.
Njarbotet, v. fact. Sv. = njarbbodet.
Njare, njarran, s. summa pars pedum anie-
riorum larandi vel vaccae, det pverfte af
Fremfødberne paa Ren el. Ko.
Njares, adj. fe njarre.
Njareslagan, adj. (njarre) noget lav og (mal
el. fnap.
Njargab, adj. comp. (njergga) fom er nær:
mere Nesſet el. længer ube paa Næsfet.
Njargald, adv. (njargga) med Næs forfynet,
[ub af Næs; daggo gadde læ njargald,
her ex Stranden Ag af Næs.
Nj u3, -muàa, adj. superl. (njargga)
iom er nærmeft Neæsfet eller [engft ube paa
Steafet.
Njargastak, s. Sv. — njargga.
Njarga$, -gaéa, s. den. (njergga) et libet
Nes, Pynt.
Njargat, njarggaha, s. (njargga) Cm, fom
bor paa et Næs, fom gjerne vil holde til
v paa Nas. s ( )
jjargatesvuotta, -vuoda, 5. (njargateebme
Mangel paa Næs, ben Ggenjfab, y^ ber ei
findes Næs.
Njargatæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(njargga) fom er uten Næs, fom ingen
Næs har.
Njargga, njarga, s. 1) promontorium, Næs,
Forbjerg, Dbbe, Landpynt, Nørina. 2) Nor-
vegia (n sermone um Suecicorum),
Norge (faafaldet af fuenfte Lapper).
Njarggai, adj. vedf. njarggas 1. njarggajes,
fom har mange Næs. -ggaivuotta, s. id.
Njargga-jotte, s. Sv. in Norvegiam commi-
dat? Cn, fom flytter over til Norge.
ljarggalebbui, adv. (njargga) lidt eade
ub paa Næsjet. -lebbuéi F adv. id.
Njarggali, adv. et praep. (njargga) længer
ub paa Nasſet, længer ub end.
galist, adv. et praep. (njargga) længer
ude paa Næsfet, lenger ub end.
Njargga-samek, 3. Sv. Lappones Norvegici,
norſte Lapper.
Njarra, njara, s. caro, quae os colli utrobi-
et — Kjødet paa begge Sider af
lsbenet.
Njarran, s. fe njare.
Njarre, njare, adj. vedf. njares, parum alius
vel latus, angustus (de cymba, vel veste),
fom iffe er byb nof el. bred nof, fnap, uti
fireffelig, lavborbet og [mal (Baad), trang
(om lebe); njarrevuotta, s. id.
[j -dalam, v. fr. (njarrodet) gjøre
lav og [malborbet (om flere).
Njarrodet, v. fact. (njarrot) gjøre [mal og
lavbordet, gjøre knap, utilftre Melia.
Njarrot, njarom, v. s. (njarre) blive fnay,
utiljtreffefig, fmal og lavborbet (om Baad).
Njarttadet, v fact. (njarttat) permade-
facere, gjennemvæbe, gjøre aldeles gjennem-
vaad, ajgte dyvaad.
Njarttalet, v. dem. (njarttat) blive lidt ajen-
nemvædet; gakte læ vehaà njarttalam,
fuften er bleven lidt gjennemvaad.
Njarttat, njartam, v. n. escere, gjen:
nemvedes, blive aldeles gjennemvaad, aldeles
gjennemtrutfen af Band, blive byvaad =
njarvvat, (jfr. njieccat, laceat, njuoskat,
gastat, laskidet, spalecat, snjalẽdat, taceot).
Njaréta, njaréa, s. 1) caro tenuis, quae ven-
irem ammalium tegit, det tynbe Kjød under
Bugen eller over Maven paa Dyr; vuoivas--
njaréta, diaphragma, WMellemgulvet. 2)
pars pellis tarandini pillosa, quae asperi
frigoris causa circum caput. el. collum al
ligatur, et Stylle Stinb med Haar paa (ijet
af nyfødte ANM fom bindes om Hoved
og Hals i ftreng Kulde.
Njarvas, adj. (njarvvat) madidus, blød af
Bade, aldeles gjennemblød (jfr. njiecas).
Njarvagattet, v. fact. = njarttadet.
Njarvaget, v. transl. = njarttat.
Njarvasmattet, v. fact. = njarttadet.
Njarvasmet, v. n. = njarttat.
Njarvasmuvvat, -muvam, v. n. — njar-
vasmet.
Njarvvat, njarvam, v. n. — njarttat,
Njåskadet, v. cont. (njaskat) i Mag holde
paa med at — 5 — affvifte, rydde for
Træer og SBujfe.
Njåskalet, v. subit. (njåskat) i $aft affvifte,
rydde.
Njåskaset, v. cransl. (njáskot) blive afrøffet,
Lade fig afrøffe, affætte.
Njáskaset, v. /ransl. (njöskat) blive affviftet,
ryddes for Kvift, SBujfe, Træer.
Njåskaset, v. fransl. Sv. deglubi, in paw
periem Ancidere, blive afflaaet, mifte Huden,
fomme i Fattigdom.
Njåskastet, v. dem. (njåskat) lidt, fom fnareft
affvifte, rydde.
Njáskastet, v. dem. (njáskot) 1) røffe af lidt.
2) ajjutte.
Njåskat, v. a. ramulos destringere, arboribus
virgultisque purgare, toifie aj, hugge af
Ørene og Kvifte, rydde (for Buffe og Træer);
njåskat aldsesis lagjo-ædnam, rybbe [jig
Slaatteland.
81
Njaska.
Njåskatak, -taga, s. (njàskat) ager exco-
dicatus, via in silva arborii excisis
facta, aaben, ryddet Plads, Rybning, ryddet
Bei i tov, Udhugning; njöskatak-raigge,
en aaben, hugget Bei i Skov.
Njaskatatte, adj. (njåskatet) affviftelig, mulig
at tybbe.
Njåskatet, v. fact. (njåskat) 1) labe affvifte,
rydde. 2) funne affvi[teà, ryddes.
Njasket, s. Sv. glubere, deglubere, fenus
facere iniquum, afflaa, tage ublu Fordel.
Njåskodet, v. cont. pe i Mag afrive,
afrøffe (Blade, Bark), afffrabe.
Njåskolet, v. subit. (njáskot) i $aft afrive,
afrøfte, afffrabe.
Njåskot, v. a. siringere, abradere (folia,
corticem), ofrive, afrøfte, affftabe (Blade,
Bark), nervos. dentibus in fila fimbriare,
trævle op Gener til Traad med Tænderne.
2) = njiskot.
Njåskotak, -taga, s. (njåskot) 1) tempus
veris, quo animalia facillime gemmas
foliaque ab arboribus avellunt, Tiden om
Baaren, ba Knup og ungt Løv lettejt af:
roſtes af Rreaturene. 2) ramentum, af:
røftede Ting, UAffald.
Njáskotatte, adj. (njåskotet) fom fan af:
røftes, afrøftelig, afftrabelig.
Njåskotet, v. fact. (njáskot) 1) fabe afrøfte,
affttabe. 2) funne afrøffes, afftrabes.
Njassat, v. ». — njalssat.
Njaskat, nja&kam, njaikajim, v. habi. —
njenggat.
Njaske, s. = njangge.
Njaåsat, nja8am, v. a. (obsol.) obtinere, faa,
erholde.
Njacoiduvvat, -duvam, v. subj. (njàeco) faa
Toveir paa fig, blive udfat for Tøveir.
Njacos, adj. njacos dalkke, /empestas mi-
tior, dum mix solvitur, milbt Tøveir; nja-
cos muotta, fram Sne.
Njåcco, njaco, s. aer regelans, Tøveir, milbt
Veir, faa Cneen tiner.
Njåccodaddat, -dadam, v. fr. (njaccodet) nu
og ba inbtreffe med Tøveir.
Njåccodak, -daga, s. — njücco.
Njåccodattet, v. fact. (njåccodet) frembringe
Tøveir; soames biegak njåecodattek, nogle
Binde medføre LTøveir.
Njåccodet, v. n. (njàcco) aer regelans incidit,
ig, blive, indtreffe med Tøveir. -dåstet, v.
dem. id.
Njåccoluvvat, -luvam, v. ». — njåcoiduvvat.
Njåccoluttet, v. fact. (njåccoluvvat) foraar:
fage, at nogen bliver ubfat for Tøveir.
Njåccot, v. n. Sv. resolvi (de nive), t, tine
(om Sne).
Njauggad, adj. — njavggad.
Njaukeset, v. n. Sv. — njavgget.
482
Njavggö.
— adj. Sv. lubricus, flibrig.
jjaule, s. Sv. — njivlle.
Njaulos, adj. Sv. — njivllai.
Njaulot, v. ». Sv. — njivllot.
Njauvve, s. Sv. — njavve.
Njåvaiduvvat, -duvam, v. subj. (njåvve)
longis pilis vel barba sub collo vestiri
(de tarando), faa lange $aat el. Stjeg
under Qaljen (om Menen).
Njavas, adj. = njabas.
Njavas biddo, s. fe biddo.
Njavastet, v. a. — njappat.
Njavatak, -taga, e. (njappat) glacies lubrica.
sub nive posita, glat EA under Cneen (faa
Renen let glider).
Njavatet, v. fact. (njappat) 1) labe flyve,
ftubbe af, labe fmyge af. 2) labe fig ſmyge
af, funne fmyges af; i dat badde njavat,
bet Baand [aber fig iffe fmyge af.
Njavddam-jokka, nom. prop. loc. Neibenelven
i Sydvaranger.
Njavddam-vuodna, -vuona, nom. prop. loc.
Sieibenfjorben i Sybvaranger.
Njavestet, v. mom. (njappat) = njapestet.
Njåvetuttet, v. fact. (njåvetuvvat) berøve de
lange Haar el. Cijegget under Halfen (om
Rensdyr).
Njavetuvvat, -tuvam, v. subj. (njàvve) be
vøves el. mifte be lange Haar el. Skjegget
under Haljen.
Njåvetæbme, -taeme, adj. vebf. -tes, (njavve)
imberbis, fom €i har lange Haar under
Halfen, jtjægløs.
Njávetaebme, -tæme, adj. vebf. -tes, (njávve)
violentum cursum non habens, fom er uben
Stryg el. rivende Strøm.
Njavgadet, v. mom. (njavgget) én Gang mjave
eller give mjapenbe EA fra fig (fom Rypen).
Njavgas, njavggasa, s. (njavgget) voz felis
vel tetraonis lagopodis, Mjaving eller ben
yb, fom en ftat frembringer eller undertiden
ogfaa Rypen udfiøder.
Njavgaå, -gaéa, s. dem. (njavgge) en liben
glathaaret En.
Njavgaset, v. (ard. (njavgget) i Mag mjave
(fat, Rype).
Njavgetet, 1) v. fact. labe mjave. 2) v. subil.
én Gang plubfelig mjave.
Njavggad, adj. vedf. njavggis 1. -ggades,
laevitate pilorum — praeditus, glathaaret,
flethaaret, fnau (= snevggad) -ggadet,
adv. id.
Njavggadvuotta, -vuoda, s. (njavggad) Glat:
Daaretbeb, Snauhed.
Njavgganet, v. transl. = njavgodet.
Njavgge, s. (njavgget) en glathaaret En.
Njavggelet, v. subit. (njavgget) i aft mjavc.
Njavggéstet, v. dem. (njavggit) lib, fom
fnareft firætfe, glatte, lægge Ørene ned.
Njavgge.
Njavgget, njavgam, v. n. querulam | vocem
edere (de fele et lagopode), mjave (fom
Katten) eller give en mjavende Lyd fra fig
(fom Nypen).
Njavggikættai, 1) car. verb. (njavggit) uben
at glatte, gjøre flet. 2) adj. vebf. -kættes,
uglattet. ;
Njavggit, v. a. (njavggad) gjøre glathaaret,
fnauhaaret, glatte (— njavgodattet).
Njavggit, v. a. — njavvit.
Njavggitatte, adj. (njavggitet) fom fan glat⸗
teg, gjøres flet.
Njavgidet, v. ». — njavgodet.
Njavgodaddat, -dadam, v. fr. (njavgodet)
blive mere og mere glathaaret, fnauhaaret.
Njavgodatte, adj. (njevgodet) fom laber fig
gjøre flethaaret, [naue af.
Njavgodattet, v. fact. (njavgodet) 1) pilos
laeves curtosque reddere, gjøre glathaaret,
flethaaret, glatte, fnaue. 2) (abe fig faa
gjøre, funne faa gjøres.
Njavgodet, v. n. (njavggad) pilis curtis
fieri, laevigari, blive glathaaret, glattes,
fnaues af.
Njavgosmet, v. n. — njavgodet.
— ——— v. fact. — njavgodattet.
ljavgosmuvvat, -muvam, v. ». — njavgo-
det.
Njavgotet, v. habit. (njavggad) pelle vel
une pellicea laevibus pei tecta indutum
ire, bevæge fig el. gaa med glathaaret Skind
(om Dyr) el. med glathaaret, fnauhaaret Peſk
paa fig (om Folk).
NjaviSedne, -ene, s. myth. (njavvalés hedne)
maga, saga, Troldkvinde.
Njavka, adv. sono crepitantibus labiis edito,
fmaftende, Smaft i Smaſk; mu njalbme
læ njavka njavka, min Mund figer Smaſt
paa Smaſt (jfr. stoavka).
Njavkadet, v. cont. (njavkkat) holbe paa at
ftryge paa eller føle paa med Haanden,
flappe, fjærtegne.
Njavkas, njavkkas, adj. — njavkkad.
Njavkasmattet, v. fact. (njavkas) gratum
saporem efficere, gjøre veljmagenbe, belifat.
Njavkasmet, v. n. (njavkas) blive velfmagenbe,
belifat.
Njavkasmuvvat, -muvam, v. ». — njev-
kasmet.
Njavkastallat, -stalam, v. fr. = njavkka-
laddat.
Njavkastet, v. mom. — én Gang
ftryge, føle paa med Haanden, tappe.
Njavkasvuotta, -vuoda, s. (njavkas) sapor
gratus, Belimagenhed, Delikathed.
Njavkatatte, adj. (njavkatet) fom fan ſtryges
paa med Qaanben, fom fan tappes.
483
Njåvvai.
Njavkatet, v. fact. (njavkkat) 1) labe firyge
paa med Haanden, labe tappe. 2) lade fig
ftryge paa med Haanden, kunne tappes.
Njavketet, v. n. (njavkkat) celeriter devo-
rari, foælges el. glide ned i et Øieblik, fom
hår rs
Njavkidattet, v. fact. (njavkidet) gjøve vel:
fmagende (= njavkasmattet).
Njavkidet, v. n. (njavkkad) subpingui sa-
pore esse, jucunde sapere, fmage noget
af Fedme, fmage delikat.
Njavkkad, adj. vedf. -kkis |. -kkades |.
njavka, subpingui sapore, grali saporis,
fom [mager noget feb, velfmagende, belikat.
Rem -ladam, v. — ofte,
nu og ba firyge paa med Haanden, e.
Njåvkkalet, å Subit. (njavkkat) i $aft ple
paa med Qaanben, firyge paa, flappe.
Njåvkkalet, v. subit. (njavkkad) cito devo-
rare, i Haſt foælge en gob Bid, fatte i fig
fom ingenting; de mon dam njávkkalim,
nu har jeg foælget bet; bæne njávkkala
bierggobitta alma suoskakrettai, en unb
fvælger, fætter i fig et Kjodſtykke uden at
tygge bet.
Njavkkaset, adv. (njavkas) febt, vel[magenbe.
Njavkkat, njavkam, v. a. manu palpare,
mulcere, ftryge paa med $jaanben, føle paa
meb Haanden, kappe, fjattegne.
Njavkkit, v. a. (obsól.) notam obliquam auri
incidere, mærte Øret paa flraa.
Njavnja, s. (obsol.) aqua sub glacie maris
gelati, Band under Sen paa Galtvand.
Njavccat, v. ». — njaktet.
Njavéagattet, v. fact. (njevtaget) bringe i
en hælbende Stilling, bringe til iffe at jtaa
lige op og neb, jette paa Snur, i bagover:
bøiet Stilling.
Njavéaget, v. mn. (njaktat) inclinari, de-
mitti, fomme i hældende Stilling, fomme til
at lægge fig (fom Toppen af en Hue, en
Blomft), tomme til at hælbe bagover.
Njavéas, adj. bruges fun eneft. (njakdat)
resupinus, bagoverbøiet.
Njavéeld, adv. (njakcat) stalu resupino, i
bagoverbøiet Stilling (= njaktot).
Njavéotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. crepitantibus labiis gustare, fmage paa
noget med Smaſting.
Njavéotet, v. habit. (njakéat) gaa meb bag.
overbøiet Ryg, gaa foeirygget.
Njåvvaget, v. transl. (njåvvai) blive fulb af
ftribe Strømme.
Njávvai, adj. vebf. njávvas, (njåvve) fom har
mange Gteder, hvor Citrómmen gaar firid,
fom har mange Stryg (Clv). -vvaivuotta,
8. id.
81*
Njavva.
Njavval, adj. vedf. njavvalés, (njavvat) far-
dus, piger, fenfærbig, træg, boven (jfr.
njalvvai). EUN
Njavvalak, s. Sv. (inea, Møl.
Njavvat, njavam, v. n. oliosum desidere et
apricari, fibbe i Ro og Mag og fole eller
varme fig, iliffe Goljtim (fom Haren om
Vaaren); njoammel bæivadakkan gædge
guorast njavva ja olmuà dolla-gaddest,
en Hare fibber i Coljfin og vermer fig ved
Ciben af en Sten, et SRenneffe ved Ilden
(jfr. njalvvat).
Njåvve, njave, s. pili longi velut barba ab
infimo collo tarandi dependentes, be lange
Haar eller €fjegaet under Renens Hals nær:
meft Bryftet; njavve-guolgak, nerhængende
Haar under Haljen. — .
Njåvve, njave, s. cursus rapidus fluminis,
Stryg, ftært Strøm i Glo, Drag (mindre
end guoikka).
Njavvéstet, v. mom. (njavvit) én Gang ftrotte
Ørene ut.
Njavvit, v. a. aures protendere (de lepore
apricanie), ftrætte fØrene ub (Jom Haren,
naar ben fibber og flitfer Golftin).
Njavvot, v. fr. = njavvit.
Njåvvot, njavom, v. n. (njàvve) faa Gtfjæg
eller lange Haar under Haljen (om Renen)
= njåvaiduvvat.
Njavvotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. (njavvot) aures demiltere et deinde
arrigere, lægge paa Ørene og ſtrokke eller
fpidfe tem igjen.
Njeggit, v. mom. (njæz30t) grine én Gang.
-g3istet, v. dem. 1d.
Njegsolas, adj. (njæz3ot) tilbøielig til. at
grine, fom ofte griner.
Njeggot, adv. — njæszgot.
Njegodet, v. fr. (njæz30t) nu og ba grine.
Njegohallat, -halam, v. fr. — njæsotallat.
Njegon, s. (njæz30t) Griner.
Nje3, s. R. — nji33e.
Njeiddet, v. a. fe njæiddet.
Njeigga, postp. recta adversus, lige paa, lige
imob, lige inb paa, flob8 paa; vazzim du
njeigga, im oaidnam du, jeg oit lige paa
big, jeg faa big iffe; gædge njeigga manai
avjo, Snivàeggen fom lige imob Stenen; i
dat davdda mannam Sami njeigga, ben
Sygdom fom iffe til Lapperne; sin vanas bodi
min vadnasa njeigga, bere8 Baad ſtodte lige
paa vor Baad; im doaivvom, atte dat da-
patus mu njeigga boattet galgai, jeg tentte
ie, at bet Tiljælde flulde tiljtgbe mig.
Njejag, adv. = rajag.
jeladna, adv. R. male, itte godt, ilbe.
Njeljehaå, -ha3a, s. dem. (njeljet) en liben
firnaret Baad.
Njeljet, -jeha, s. (vjællje) — vjæljag.
484
Njiegja.
chartis lusoriis) em Fi
Njelut, s. (vjællje) quarta pars orcae, '/,
Tonde, Fjerding.
Njepeg, s. R. palus madida, blødt Morava.
Njelji&, -jiéa, s. (njellje) quafernio (de
er.
eselt, adv. R. male, ilbe.
jesse, ad R. malus, let.
ljeååe, njese, s. R. assula, lamella, Flis, Spon.
Njete, njede, s. (dial.) — nætte.
Njecakas, -kasa, s. tibia, Smallæg (paa Men:
nefter), neberfte Lægben paa Dyrs Bagføbder.
Nede 1. njuocke, s. R. vallis lata, bred Dal.
NE njima, s. — njimenes.
Mat njimam, v. ». — njimmat.
jibæo, s. (dial) adeps ventris, Wet i
Cvangen paa Dyr (jfr. muo&bme).
Njib£ot, v. ». (dial) — njivttot.
Nji e SJnbfønavn i
idda-saivva, n. propr.
Koutokæino.
Njidatallat, -talam, v. neutr. pass. (njittet)
= njiedatallat.
Njidetet, v. fact. (njittet) 1) labe fnydei
Handel. 2) lave fig fnyde, funne [npbes.
Njidganas, -nasa, s. slercus liquidum, al:
bele8 tynd Afføring.
Njidgit, v. ». liquidum cacare, Vibe tynbt.
Njigaå, -$ata, s. dem. (njig3e) libet ver.
Nji33e, nji3e, s. uber, mamma, Yver, Bryft (jfr.
ti&Ge, Ci32e; diff. njicce); nji33e-oaivve,
Bryftvorte.
Njiedastet, v. dem. (njiettat) lidt, fom fnarejt
fnyde, bebrage (fe njittet).
Njiedatallat, - , t. neutr. pass. (njiettat)
blive fnydt i Handel.
Njiedgadak, -daga s. — njiedgatek.
Njiedgadet, v. cont. (njiedgat) langjomt, iffe
heftigt fyge (om Gne).
Nerii v. a. (njiedgat) tilfyge, overfyge.
ljiedgalet, v. subit. (njiedgat) i Saft, pludfe-
lig fyge, brine (om Sne).
Njiedgas, adj. de tempestate dicitur quum
mives volitant, fygende, foffet; n. dalkke,
Fokveir.
rare v. n. — njiedgat.
Pied -Suvam, v. n. — njedgatallat.
ljiedgat, v. n. volitare, circumagi (de nive
dicitur), fyge, drive (om Sne, bet fyger
lang8 Marken for Bind, jfr. borggat, om
Cnefof fra Himmelen).
Njiedgatak, -taga, s. (njiedgat) nives volan-
les, faabant Seir, at Løsfneen fyger eller
driver langs Marken for Vinden, yof, løs,
fygende Sne.
Njiedgatallat, -talam, v. neutr. pass. (njied-
gat) nive volitante contegi, overfyges af
Cnefot, tilfyges af Snedrev (jfr. agjot, borg-
got, aidnit).
Njieggat, njiegam, v. m. fe njæszot.
Njiegjat, njiejam, v. n. = niegjat.
Njiegjo.
Njiegjot, njiejom, v. a. (obsol.) pala corra-
dere (nivem), itovle, |tuffe fammen (Sne).
Nji ) daga, s. (njieladet) offa non
major, quam quae uno haustu. devorari
possil, en Bid fua ftor, at ben fan fluges
eller foælge8 paa én Gang.
Njielådet, v. mom. (njiellat) semel deglutire,
én Gang fluge, fvelge.
Njieládet, v. fr. (njiellat) aliquoties deglutire,
fluge flere Gange.
jielagas, -gasa, s. (njiellat) nebfvælget el.
nedflugt Tilftand.
Njielak, -ka, s. (njiellat) pisces minuti, qui
ab aliis devorantur, fmaa Fife, ber fluges
af anben Fiſt og Fugl, Slugfift.
Njielakættai, 1) car. verb. (njiellat) uben
at fluge. 2) adj. vedf. -kættes, ujlugt.
j -daga, s. — njielatak.
Njielan, njiellan, s. (njiellat) edax, heluo,
En, fom fluger, Slughals.
Njielastet, v. a. 1) = ujiellat. 2) persuadere,
ad aliam sententiam ducere, overtale
til en anden Anſtuelſe, vinbe for et Parti.
Njielatak, -taga, s. (njiellat) 1) gurges
vorans in calaracta, €t Drag, Svælg eller
Sted i Fosfe, hvor Bandet brager ned, hvad
ber falder beri, Ufgrund. 2) angustiae, per
quas larandus amat (ransire, Straat, Pas,
hvor Renen gjerne vil have fin Gjennemgang.
Njielatallat, -talam, v. neuir. pass. (njiellat)
blive flugt, blive vunden for en anden An:
ftuelfe, blive fapret for et Parti.
Njielatatte, adj. (njielatet) fom fan fluges,
foælges, fom er mulig at fluge, fvælge.
Njielatet, v. fact. (njiellat) 1) facere ut
edatur aliquid, victum praebere, labe
ſpœlge, bejpije; njielatet buok gusidi, labe
alt blive opebt af Gjæfterne; njielatet buok
usid, befpife alle Gjæfterne. 2) vorari posse,
abe fig foælge, funne foælge8; daggar stuora
bitta i njielat, faa ftort Styffe lader fig iffe
fvælge.
Njiella, s. machina capturae piscium aptata,
Sndretning i Glo til at fange Qt i. c
Njiellaladdat, -ladam, v. fr. (njiellalet) nogle
Gange eller nu og ba fluge i fig med Hat.
Njiellalas, adj. (njiellat) vorax, forflugen.
Njiellalet, v. subi. (njiellat) i aft fluge i
fig, fvælge.
Nji ttom, adj. (njiellat) fom ei fan
fluges, foælges, ujvælgelig.
Njiellaset, v. fransl. — njielatallat.
Njiellasuvvat, -suvam, v. subj. (ujiellat)
deglutiri, fluges, blive flugt.
Njjelfaavat v. n. = njiellasuvvat.
iellat, njielam, v. a. deglutire, devorare,
fluge, ſvcelge, fynte, nebifuge, fluge i fig;
illa borramu&sid bukta njiellat, han har
ondt for at ſynke Maden.
485
Njiecca.
Mielle å: pers. (ujiellat) En, fom fluger, fom
er glubfl.
Njiellel, adj. vebf. -llelis, (njiellat) qui ad
se attrahit, sugit, fom trette, drager godt;
njiellelis omman, dortte, en Ovn, en Rok,
fom træffer godt. -llelvuotta, s. id.
Njiellje, num. card. — njællje.
Njiello, njielo, s. 1) gula, Svælg (i Haljen);
go njielam, de vuost njillui boatta ja
de &oddagi, naar jeg fynfer Mad, fommer
ben førft i Gvælget og jaa i Stabrgret. 2)
aditus angustus in septum salmonibus
capiendis, Aabningen eller Hullet i Lakſe⸗
ftængfelet, hvor Lafjen gaar ind. 3) — njie-
latak; din ja min gaski læ bigjujuvvum
stuora njiello, Luc. 16, 26.
Njielotuttet, v. fact. (njielotuvvat) gjøre at
noget (en Dun, Rok etc.) iffe. tratler, ikke
broger eller fluger i fig.
Njielotuvvat, -tuvam, v. subj. (njielotæbme)
mifte Draget, blive ſaaledes, at ben (Dvn, Rok)
iffe trekker eller brager.
Njielotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (njiello)
qui non ad se attrahit, sugit, fom itte trætter,
drager eller fuger i fig (f. ER. Ovn, Roh).
Njierggat, njiergam, v. n. — njiedgat.
Njiettalet, v. subit. (njiettat) i Haſt [nybe,
bedrage i Handel, lure tilfibe. ;
Nytt, njiedam, v. a. — njittet.
fjiecadaddat, -dadam, v. fr. (njiecadet) nu
og ba, af og til blive vaab, gjennemtzntfen
af Væbde.
Njiecadak, -daga, s. (njieccat) coelum hu-
midum, fugtigt, muggent, bifigt Beir.
Njiecadet, v. cont. (njieccat) langfomt, efter:
faanben blive gjennemtrulfen. af Vade (jfr.
njieccadet). :
Njiecagas |. -kas, s. — njecakas.
Niecaget v. transl. — njieccat.
jiecak, -caka, s. (njieccat) (runcus aqua
imbulus et semiputridus, en Træftub el.
lignende, fom er gjennemtiulfen af Vand
og halvraadden.
Njiecar, s. — njiecak.
Njiecas, njiecca, adj. (njieecat) humore im-
butus et marcidus, infirmus, gjennemtruffen
af 3Bebe og halvraadden, jvag, usjel (jfr.
njarvas), tung i Kroppen.
Njiecasmattet, v. fact. (njiecasmet) gjøre
vaad, bringe til at blive gjennemtrukten af
Bæde og halvraadne.
Njiecasmet, v. ». (njiecas) blive ajennem-
truffen af Bæde og halvraadne.
Njiecadet, v. aestim. (njiecas) anfe for vaad
og halvraadden.
Njiecat, -caha, s. = njiecak.
Njieccadet, v. a. (njieceat) 1) madefacere,
være, gjøre vaad, gjennemvæde. 2) debilitare,
fvæfte; vidne njiecead, Brænbevin voter.
Njiecca. 486
Njieccalet, v. subit. (njieccat) i Haft blive
libt vaab, gjennemvaad.
Njieccat, njiecam, v. ». 1) madidum et
semiputridum fieri, blive gjennemtrulten af
Bade og halvraadne; njieceam biktasak
læk lossad, gjennemvaabe Kloder ere tunge;
muorra njiecca, go gukka orro éace siste,
et Xe bliver gjennemtrutfen of Bæde og
halvraaddent, naar bet ligger lange i Ban:
bet. 2) corporis onere gravari, blive tung
i Rroppen. 3) coelum. humidum. fieri, blive
bifigt, mulent, tungt 3Beir (jfr. njarvvat,
njarttat, laccot, njuoskat, gastat, laskidet,
spalecat, enjaleeat, dacecot).
Njievnja, s. — njivnja.
Njiféo 1. njikéo, njivco, s. pingue extremi-
tati articuli genualis extrinsecus. adhae-
An bet Fede paa Udfiben af Knæledet af
t.
Njifeot, v. n. fe njivetot.
Njignalas, s. je njinnelas.
Njigadet, v. mom. (njikkot) én Gang pibe,
fvine.
Njigan, s. — njigon.
Njigastak, -staga, s. (vjikkot) 1) en enfelt
BPibelyd, et Kvin. 2) doliolum, potio; en
Brændevindkagge, en Klunf, en Dram.
Njigodet, v. comt. (njikkot) i Mag, nu og
ba pibe, fine.
Pre 8. Weg en Biber.
poet v. fact. (njikkot) bringe til at pibe.
ljikka, njiga, s. E» ) Uria grylle, efte
(= tielkes).
rcr ied (njikkot) fom er tilbøielig til
at pibe, -lasvuotta, 5.
Nikolet v. ph (njikkot) libt, fom fnareft
pibe
Njikkot, njigom, v. ». querulam et sibilam
vocem edere, pibe, RUM. qi give en fin, pibenbe
Klynkelyd fra fig (om vofsne Dyr; jfr. lie&ket,
liednjot, njimmat).
Njikéem 1. njihéem, njukéem, s. R. 1) lingua,
Tunge (= njuovta). 2) lingua, Sprog; sam-
njikæem, Lappift.
NE njivéo, s. fe njifeo.
Njikéot, njivéom, v. n. — njivétot.
breui v. transl. Gå e) blive fluffet,
flurvet (= njoalpage
Njilbbai, adj. vedf. viii. , (njilbbe) negli-
n flurvet, fluffet.
Njilbbe, njilbe, s. immundus, negligenter ve-
rir en SIE PN m ei gibber pubfe
= njoalppe, njilppe
Njllbotet, v. habit. (ajilkbe) negligenter ve-
stilum esse, gaa flurvet, fluffet flædt.
Njillis, adj. vebf. -llisis, (njiellat) — njiellel.
Niilljot, njiljom, v. ». — njulljot.
Njilppe, s. — njilbbe.
Njilssat, njilsam, v. ». — njelseat, njassat.
Njísko.
Njiluå, -luéa, s. dem. (njiello) et libet Svælg,
liden Yfgrund.
Njimaidakkés, -dakkas, adj. (njimaidet) til»
bøielig til at pibe.
Njimaidattet, v. fact. = njimatet.
Njimaidet, v. cont. (njimmat) holde paa at
pibe, foine (om $Hvalpe).
Njiman, njimman, s. (njimmat) en pibe,
En, fom ofte piber.
Njimanas, -nasa, s. (njimmat) ib, Pibelyd,
Piben.
Njimatet, v. fact. (njimmat) bringe til at
pibe, til at hyle fagte.
Njimetattet, v. fact. (njimetet) bringe til at
pibe én Gang.
Njimetet, v. mom. subit. (njimmat) én Gang
plubfelig pibe,
Ni 8, adj. (njimmat) = njimaidakkés.
[jimmat 1. njibmat, njimam, v. n.
voce ululare (de catulis), pibe, byle, give
en fagte pibenbe 29b. fra fig (om Qvalpe, jfr.
Bjikkot).
Njinge, s. R. nji3;
hinnales, — adj. jS fom er af
$Hunfjøn.:
Njinnelas 1. njinnalas, -lasa, s. femina (de
bestiis), Hun, $unbyr; njinnelas-asen, Ajen:
inbe; n-spidne, Burke.
Njinnelasjægjai, adj. vedf. -jægjas, (njinne-
las) fom er rig paa Gimler, Qunren.
Njinnelastæbme, -tzeme, adj. vebf. -tes, fom
ei har Simler, Hundyr.
Njiraldak, s. Sv. locus, ubi incipit. cataracta,
Gtrømhoved, Stedet, Yvor en Stryg Begynder.
Njirrat, njiram, v. n. fe snjirrat, fervere, cre-
.pitore, fybe, fprage.
Njirro, njiro, 8. — nirro.
Njirrodet, v. n. (njirro) conviciari, iracunce
ogå Å fljænde, opføre fig vrebagtigt (=
ælk
Njirssa, E 8. Astur —— eia
Njirtas, adj. crassus p. caudam (« Dod ad
ete 2 tyffporet, tyf ved Sporen eller Halen
Nitasbab -staga, 8. (njirttot) Sammen⸗
fying, Klinfing.
Njirttom-ruövdde, -vde, s. (njirttot) Bor,
fom bruges ved Sammentlinfing af Stentøi.
Njirttot, njirtom, v. a. consiringere, con
suere, fæfte to abftilte Ting fammen ved
GSurring, fljøde ved Surring, fy fammen,
fæfte eller fünfe fammen ituflaaet Stentsi.
Njiskastet, v. dem. (njiskot) faa fmaat [naflt.
Njiskodet, v. a. = njiskot.
iskolas, oy. (njiskot) tilbøielig til at fnafte.
ivuotta, s. id.
Nikon NS —
Njiskot, v. a. (dial) — njuikotet, 3.
Njisko. 481
Njiskot, v. a. cibos furtim subducere et
edere, fnajte til fig Madvarer og fortære
bem i Smug. -otet, v. fact. id.
Njittalas, adj. (njittet). tilbøielig til at ſnyde,
bebrage. -lasvuotta, s. id.
Njittem, s. verb. (pjittet) Cnyben, Snyderi,
Underflæb.
Njittet, njidam, v. a. fraudare, fnybe, be:
brage, befvige i Handel; olmus i galga
njittet guoimes mange fidnost, man ffal
ite fnyde fin pel i — Handel.
Njicce, njice, s. pudendum muliebre.
Njivdnjaduttet, v. rod (njivdnjaduvvat)
bringe til at faa Mid, Møl, Gmib, ffaffe
Mid, Gnid
Nåvdnjaduv vat, -duvam, v. nd (njivnja)
faa Mid, Møl, Gnid, blive mglcbt.
Njivdnjot, njivnjom, v. n. = njivdnjaduvvat.
Njivdnjot, njivnom, v. n. (obsol.) ter illi-
alitatem nimis parce dare, af Karrighed
give gnieragtig.
Njivgetet, v. mom. (njivgget) fare i Beiret,
flamme i Beiret én Gang (jfr. njivæetet).
Njivggalet, v. n. (njivgget) fare hurtigt af:
feb, i Bei, ſtryge loninart i Vei Gfr.
njivetolet).
Njivgget, njivgam, v. n. fulminis instar se
praecipitare, in auras emicare, fare hur:
tigt, lynjnatt affted, fare i Beiret (—
ivgget).
ed v. mom. semel mussilare, én
Gang fny, tale lidt med [vag Røft; i njiv-
kadet dato, han vil iffe fny, iffe fige et
et enefte Orb.
Njivkkem, &. vorb. (njivkket) &ny, Mul.
Nyivkket, njivkam, o. n. mutire, ny, mulle.
Njivkkot, njivkom, v. a. = nivkkot.
Njivkok, s. — njævok.
Njivla, njivllaga, 5. mucor, Muggel, Stimmel
(pac raat fjgb og iiit).
Njivllai, adj. vedf. njivllas, (njivlle) fulb af
Clim, Grønfte, flimet. -llaivuotta, s. id.
Njivlle, njivle, s. mucor, situs, Slim, Gronſi⸗
(paa Stene og desl.).
Njivllot, njivlom, v. ». (njivlle) 1) muco-
rem, situm contrahere, blive flimet, befængt
meb Grønfte. 2) nubibus obduci, blive over:
trulfen, mulen, blive tyf; de aibmo njivloi,
ba blev Quften tpf, ba traf bet op til Regn.
Njivnja, njivdnjaga, s. blatta, tinea, lendes,
ova, pedicularia, Mid, Mt, Gnib (Lufeæg).
Njivnjaget, v. transl. (njivn a) lineis com-
pleri, perforari, faa Mid, E Gnib, blive
mølædt.
Njivok, s. excrementa mollia pecudum, tynbt
Skarn af f»eg om VBaaren.
Njivéara$, -raåa, s. (njivötot) flamma, Lue,
Flamme-Tunge, Jldtunge.
Njivéardet, v. n. — njivétot.
Njoalbo.
Njivéetet, v. mom. (njivé&ot) flamme, blusfe
op én Gang (— njivgetet, snjivetet).
Njivéotet, v. fact. (njivé£ot) (abe flamme i
Veiret, lade fare Iynfnart forbi.
Njivééolet, v. n. (njivécot) fare baftigt, lyn»
fnart affted (— njivggalet, snjivggalet).
Njivé£ot, njivéom, v. ». 1) flagrare, flamme,
flagre, flaa i Beiret;- dollanjuovta Ma
el. njivéardi goatte-ræppen-raige ol
en Jldtunge flog ub igjennem Røghu ^g i
Feltet. 2) fulminis instar praetervehi,
fare haſtigt, lynſnart forbi fom en Skygge.
Njivvat, njivam, v. n. — snjivvat.
Njoadde, njoade, s. 1) sordes, quae adhae-
serunt, noget, fom har flebet "d faft, Slim,
Gnavs, Cgle (jfr. durdde). 2) glacies te-
nuis, tynd Is hinde.
Njoaddodet, v. fact. (njoaddot) inquinare,
sordibus oblinere, tiltlne, tilfmøre, befmitte
meb Clim, Cnavà; n. biktasides durdin
el. biktasidi durdid, tilfline fine Slæber
meb Søle.
Njoaddolet, v. subit. (njoaddot) i Haſt Mæbe
fig faft til.
Njoaddot, njoadom, v. mn. 1) adhaerere,
fíebe faft til, hænge ved; vuogja njoaddo
guksai, Smøret fleber ved Øfen. 2) glacie
obduei, blive ifet, faa Jsfoul paa fig, be:
gynde at flørine (om fmeltet Talg etc., jfr.
doppat, njuottat, jiegnot).
Njoadgas, adj. — njuotas.
Nestor v. f. = njuotaduvvat.
ljoadvagattet, v. fact. (njoadvaget) tiltline,
tilfmøre med noget febtagtigt (— njoaddodet).
Njoadvaget, v. n. — njosdvot.
Njoadvas, adj. (njoadve) inquinatus, tilllinet,
befmurt, tiljglet.
Njoadve, s. 1) — njoadde. 2) excrementa
infantis, Barnelort.
Njoadvetuttet, v. fact. (njoadvetuvvat) befri
for paallinet Jedt el. Søle.
Njoadvetuvvat, -tuvam, v. subj. (njoadve)
befries for, renſes for noget —8 fedt⸗
agtigt, for Smøreri, Søle.
Njoadvodet, v. fact. = njoaddodet.
Njoadvot, v. n. sordidum, unctum feri,
blive tilflint, befmurt med noget fedtagtigt,
blive febtet, tilfmurt, tilfølet.
Njoaggot, njoagom, v. a. (obsol.) excudere,
deducere, fmebe ub, firætfe ub, ubbrebe i
Sengbe eller Bredde.
Njoagos, njog308, s. — njoeco.
Njoaladet, v. mom. 1) lingere semel, én
Gong flitte. 2) devorare, fubbe i fig.
Njoalbas 1. njoalvas, njoalbbas, adj. —
njolvas.
Njoalbot, adv. obluse, circumcise (de angulo
aeacuto etc.) affneiet, afftumpet (om et
Harpt $Hjørne etc.).
Njoalbo.
Njoalbot, adv. sine cingulo, delapsa veste,
negligenter, uden Bælte, med nedgleden
Kjortel, flurvet.
Njoallolet, v. subit. (njoallot) jliffe fom
[nateit, fitte lidt.
Njoallomuå, -muåa, s. (njoallot) aliquid,
od lingatur, moget at fliffe, noget, fom
an ſlikkes paa.
Njoallot, njoalom, v. a. lingere, lambere,
ſlikke; bædnagak botte ja njollu su sar-
jid, Qunbene fom og fliffede hans Saar.
Meslueset, v. dem. (njoallot) faa ſmaat ſlikke.
ljoalotatte, adj. (njoalotet) fom fan ſlikkes,
fom er mulig at fliffe.
Njoalotet, v. fact. (njoallot) 1) labe flitte.
2) labe fig fliffe, funne fliffea.
Njoalotægje, adj. — njoalotatte.
Njoalpaget, v. nm. — njilbaget.
joalppat, njoalpam, v. habi. (njoslppe)
ftaa el. være i en fluftet, flurvet Tilftand,
Stilling (— njilbotet).
Njoalppe, adj. = njilppe, njilbbe.
Njoamadet, v. mom. (njoammot) én Gang
frybe, fmitte.
Njoammasattet, v. fact. (njoammaset) bringe
til at blive fmittet.
Njoammaset, v. m. (njoammot) 1) infici,
trahere pestem, blive fmittet. 2) se obtru-
dere, give fig å Følge med, flenge fig inb
paa; si njoammasegje migjidi el. min
farroi, be f[engebe fig inb paa o8, ind i
vort Følge.
Njoamme-njudne, -njune, s. nasus aduncus,
Krumnefe.
Njoammel, s. lepus, Hare
joammelaå, -laga, s. dem. (njoammel) en
liben Hare.
' Njoammel-badne, -bane, s. qui fissum la-
bium habet, En, fom er haremyndet.
Njoammel-goaskem, s. Aquila fulva, anb-
ørn.
Njoammo, s. pers. et adj. (njoammot) repens,
serpens, contagiosus, trybende, fnigende, fmit:
fom; n. davdda, fmitfom Sygdom; n. spirik,
Krybdyr.
Njoammodaddat I. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (njoammodet) fitte (flere).
Njoammodet, v. faci. (njoåmmot) inficere,
fmitte, beſmitte; n. gæsage davda, [mitte
nogen med en Sygdom.
Njoammol, adj. vebf. -lés, (njoammot) con-
tagiosus, fom let finitter, ſmitſom.
Njoammolas, adj. — njommolas.
Njoammolet, v. subit. (njoammot) i Haſt
frybe, fmitte.
Njoammot, njoamom, v. n. 1) serpere, frybe
(paa Maven, Bugen, ifr. bækket, bærttot,
guoggardet, njåkkat); stættalaggés bodi
olgus ja njoamoi su gitti, Act. 28, 3.
488
Njoasko.
2) inficere, fmitte; dust njoamoi munji
davdda, Sygbommen fmittebe mig fra big af.
Njoamostet, v. dem. (njoammot) frybe lidt,
fmitte lidt.
Njoamotet, v. fact. (njoammot) 1) — njoam-
modet. 2) farde vehi, fjøre langfomt, lade
Dyrene drage, træke fig frem; mi njoamo-
teimek duoddar bagjel, vi brog o8, for
langfomt over Fjeldet.
Njoappa, njoapa, s. (dial) — njuopadak.
Njoappalet, v. subit. — njappalet.
Njoaradet, v. cont. (njoarrat) i Mag heælde,
ffjenfe ub, nu og ba hælde ub, tappe.
Njoarahattet, v. a. — njoarostet.
Njoaraidet, v. ». (njoarrat) ordine, uno te-
nore procedere (de animalibus), gaa i Rad
og Rætte fom en Strøm (om Dyr), jfr. gur-
gestet, gurgidet.
Njöoaratet, v. fact. (njoarrat) 1) labe tappe.
2) labe fig tappe, funne tappes.
Njoarostallalas, adj. (njoarostet) fom er
ivrig til at fafte faft Rensdyr med Lasfo.
Njoarostallamu$, -muåa, s. (njoarostet) noget,
fom fan eller bør fanges med Lasfo.
Njoarostallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. per kaſte faft, fange med Lasſo
(flere
Njoarostet, v. a. jaculando caper
lojte faft, fange med alfo el. Synge (f s
njoceot).
Njoarostægje, adj. vebf. -stægjes, (njoaro-
stet) fom er flink til at fange meb Lasfo.
Njoarra, njoarraga, s. siccum, tør Tilftand;
njoarragest leet, være paa bet Tørre, i Mod⸗
fætning til paa Bandet.
Njoarraladdat, -ladam, v. fr. (njoarrat) i
Saft, nu og ba tappe.
Njoarralet, v. subit. (om å Haſt tappe,
hælde ub. -låstet, v. dem. id.
Njoarramuå, -muåa, s. (njoarrat) noget at
tappe, noget, fom al tappes.
Njoarrasattet, v. fact. (njoarraset) 1) bringe
til at rinbe ud, tappe ub. 2) bringe til at
gaa i Rad og Rakke.
Njoarraset, v. n. (njoarrat) 1) hælbes ub,
tappes ub. 2) tomme op paa bet Tørre (om
JFugle). 3) gaa i Rad og Sette, firømme.
Njoarrat, njoaram, v. n. a. 1) leni murmure
labi, xinbe, visle (om fmaa Bælte). 2) ef
fundere, tappe, hælde ub, [abe rinde; valdi
kafegievne ja njoarai munji kafe juk-
kat, hun tog Raffefjebelen og ftjentebe mig
Kaffe (ifr. njorrit). 3) continuo ordine
ire, gaa i Rab og 9teffe, i uafbrudt Linie,
flrømme (om Dyr); boceuk njorrek luodda-
raige, Rensdyrene gaa i Rad og 3teffe efter
Stien (jfr. gurgestet, gurgidet).
Njoaskahet, v. ». Y^ dial.) nutare, e paa Held.
Njoaskot, adv. oblique, paa ælb Gf. ållot).
Njoaska.
Njoaskaà, -kaéa, s. dem. (njoaske) et libet
et
ar.
Njoaske, s. fauces, Fordybning paa Høifjeldet;
Star mellem to Toppe.
Njoaskeld, adv. (njoaske) faa beffaffen, at ber
findes Star, Fjeldlløfter.
Njoaskot, v. n. dependere velut vestes utro
bique ex funiculo, ila ut aequilibrium
fiat, hænge fom Klæder paa Cnor, ſaaledes
at ber hænger lige meget ned paa hver Side.
Njoaskot, adv. faalebes bængende, at ber
hænger lige meget paa hver Cibe, fom
n Kloder paa en nor. (
ljoatte-vuogja, -vuoja, s. (njoattot) unguen-
ium celaceum, d rigori obnoxium con-
densatum est, Xran, fom, har været ubfot
for Kulde og er bleven tyl.
Njoattodet, v. fact. = njosddodet.
Njoattot, njoadom 1. njoarom, v. ». =
njoaddot.
Njoacan, njoaccan, s. (njoaece) en fen:
bregtig, boven Gn.
Njoacar, njoaccar, s. — njoacan.
ljoacaået, v. aestim. (njoacce) anje, erklære
for at være fenbrægtig, boven.
Njoacat, » $. — njoacan.
ljoacet, adv. (njoacce) fenbragtigt, bovent.
Njoacce, njoace, adj. vedf. njoaces, tardus,
piger, Venbragtig i fine Bevegelſer, træg, lad,
boven (jfr. hides, njalvve, agjai, dilsse).
Njoaccevuotta, -vuoda, s. (njoacce) Gen:
—S Lræghed, Ladhed.
Njoaccodet, v. fact. (njoaccot) gjøre fen-
bregtig, trag, boven.
Njoaccot, njoacom, v. m. (njoacce) pigre-
scere, blive jenbragtig, træg, boven.
Hose njoatom, v. n. ebullire, boble.
ljoavdnja, njoavnja, s. fetus Salmonis al
pini, Yngel af Røe (ravddo), Smaarge, fom
lever i Glv.
Njoavgestet, v. n. agmine ire, gaa i Slot;
gumpek njoavgestek, Ulvene gaa i Flok
og Følge.
Njoavggalet, v. a. fetum parere, pullos
multos simul edere, yngle, føbe mange
Unger paa én Gang; bæna læ njoavgga-
rs ollo eivgaid, Qunben har faftet mange
valpe.
Njobaget, v. transl. praeacutum fieri,
Master af.
Njodahas 1. -kas, -hasa, -kasa, s. (njuottat)
noget, fom et fint el. følet jammen, Subbe;
dagai buok njodahassan, fan gjorbe alt
til en Subbe.
Bjelde v. ^. (njoadgas) indistinctum,
se commixtum. fieri, blive
eik. ubcet, lobe i Binanben (— njuotta-
åuvvat).
489
Njolu.
Njodgit, v. a. liquare, fmelte (— ånlggit,
suddadet).
Njodvat, v. v. — njoaddot.
Njogastet, v. a. — njocastet.
Njosse, 5. (dial) = njoceo.
Njosset, njogam, v. a. (dial.) flectere, bøie.
Njogsot, njogom, v. a. — njoccot.
Njoiddo, s. fe njuoiddo.
Njoiggot, r. n. Sv. stillare, dbryppe.
Njoigotes, s. Sv. gutta, Draabe.
Njoigotet, v. fact. Sv. (njoiggot) guitatim
effundere, hælde braabevts.
Njokok, adj. Sv. comtus, fjemmet, vel redet.
Njolgastattet, v. fact. (njolgastet) faa til at
trave, [ette i Trav.
Njolgastet, v. n. gradu leviter sus;
tolutim incedere, trave fmaat, [gbe i
trav (jfr. doalvastet, oakkot).
Njolgaå, -gaéa, s. dem. (njolgge) fmaat
Luntetrav.
Njolgatet, v. ». — njolgastet.
Njolgga, njolga, s. cursu commode compo-
silo tolutim incedens, Suntetvaver, Gn, fom
gaar i €maattav; njolgain vudgjet, ljere
meb Traver.
Njolggai, adj. vebf. njolggas, (njolgge) fom
gaar i Trav, fom luntetraver.
Njolgge, njolge, s. gradus lolulilis cursu
commode composito, Suntetrav, langfomt
Trav (jfr. doalvve, langftrakt Trav); njolgest
vuügjet, fjøre i Trav; ovtalagaà njolge
adnet, holde Trav; njolggai mannat, gaa
i Trav.
Njolgget, njolgam, v. n. (min. us.) — njol-
gastet.
Njolgidattet, v. fact. (njolgidet) bringe til
at begynde at trave, [ette i Trav; duorvo
njolgidattet hærges, raab, at han fætter
fin Ren i Trav.
Njolgidet, v. inch. (njolgget) begynbe at
trave, fætte fig i Trav.
Njolgo, 8. Sv. arundo, Rør, Siv.
jolkan 1. njolkai 1. njolkast, adv. Sv. cur-
Salim, i Trav, Luntetrav.
Njolked, v. a. R. deglubere, flaa.
Njolkestet, v. n. Sv. — njolgastet.
Njolküit, v. a. R. laevigare, ftryge glat, flette.
D)
unter
ke 1. njöllehted, v. n. R. gaudere,
be fig.
ollot, v. a. Sv. — njoallot.
Noticias adj. (njoallot) tilbøielig til at flifte.
-lasvuotta, s.
Njololtak, s. Sv. quod pecudibus lingendum
datur, noget, ber gives Kreaturene at flilfe paa.
Njolsetet, v. subil. — njolvetet.
Njolsidet, v. ». — njolvidet.
Njolssat, njolsam, v. ». — njolvvat.
Njoludet, v. cont. (njoallot) i Mag flitte, ſlikke
fig; gusak njoludek, Stjørene (life fig.
Njolu.
Njolulmas, -masa, s. (njoallot) Giliffing,
Slikkeri.
Njolvaget, v. m. (njolvvat) omittere (perse-
culionem, pugnam), opgive, give tabt, flutte
med —S Kamp), blive flukøret; soai
gætaiga goabba guoimasæsga njolvage-
min, be faa flufgrebe paa finanben.
Njolvas, njolvvas, adj. (fun enejt.) ignobilis,
rusticus, abjectus, wanfelig af Ydre, fom
ife fører fig godt, ffmmjet, fom fer mob.
falben ub ge. njilbbai, njilbbe). -vas-
vuotta, s.
Njolvetet, v. it (njolvvat) plubfelig ftanbfe,
give tabt, opgive (Forfolgelſe, Kamp).
Njolvidet, v. ». (njolvvat) ftanbfe, flutte med
(Forfølgelje) = njolvaget.
Njolvvat, njolvvam, njolvvajim, v. habit., ab-
jecto animo esse, fractum esse, ftaa mob.
falben, nebflaaet, være mobfalben (efter For-
følgelfe, Ramp).
Njolvve, s. pers. (njolvvat) Cn, fom fer mob»
falben ub, fom er Hobfet, Humfet af Ydre.
Riesa v. å. — njomkelet.
vene v. n. — njomketet.
ljomkelet, v. a. Sv. facere ut aliquid. co-
hereat, conglutinare, fæfte ihop, fline fammen.
Njomketet, v. n. Sv. adhaerere, hænge ved,
faftne til.
Njomkos, adj. Sv. qui facile adhaerescit,
glutinosus, tæbrig.
Nloemol $. Sv. — njoammel.
jommolas, adj. (njoammot) fom er tilbøie-
"ia fil, fom ofte 2A -lasvuotta, s. id.
Njommot, v. m Sv. 1) — njomketet. 2)
amplecti, omfavne. 3) = njoammot.
rens — $. (njoammot) En, fom
er, fr
Njomotet, ni e Sv. (njommot) amplecti,
omfavne.
Njomudet, v. cont. (njoammot) i Mag krybe,
krybe Bib og bib.
Njopardet, v. ». 1) ebullire, boble. 2) gar-
rire, obscure loqui, plubre, tale utybeligt
(= 8lubbardet).
Njopetak, s. Se. — njuopetak.
Njoppal, adj. (dial) vedf. -ppalés, praea-
culus, coarctatus, ut facile e manu elaba-
tur, tilfpidfet, affmalnende, faa bet let flipper
ub af Haanden.
Njoppat, njovam, v. a. (dial) cuspidare,
ide, gjøre altfor fpids.
Njoppat, Eug v. n. — njuoppat.
Njopeot, v. n. Sv. ope manuum pedumque
— — krabbe op med Qenber og Fodder,
atre 0
Njoratallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v. ».
vinci, inferiorem discedere, fomme tilfort,
iMe ftaa fig mob fin Mobftander.
Njorddat, njordam, v. n. exsolvi (de nodo),
490
Njouke.
a gaa op (om en finube); tuolbma njor-
dei, Knuben gil op (— njuorddet).
Njores, njorrasa, s. leviter impressa vestigia
tarandorum in nive, foagt Spor i Sneen
efter Rensdyr.
Njorga, s. Sv. 1) scapula, ov, Skulder.
2) cartilago, Bruft.
Njorkotet, v. a. Sv. = njoigotet.
Njorostallat, -stalam, v. fr. — njoarostallat.
Njorotet, v. fact. Sv. = njoigotet.
Njorrat, njoram, v. s. (min. us.) crepare,
Strepere, xumle, brumle.
Njorredet, v. fr. (njorrit) nu og ba Balb
libt ub af et Kar.
Njorristet, v. dem. (njorrit) hælbe, fljænk
libt ub af et Kar.
Njorrit, v. a. effundere, hælbe wb, tappe,
ftjenfe (en enfelt Portion), jfr. njoarrat.
Njorritet, v. fact. (njorrit) labe ue fjænte
(en entelt Portion).
Njorrot, v. a. Sv. sensim stillando et quasi
colando effundere, langfomt gybe ub, file
(jfr. njoarrat).
Njoruhtet, v. a. Sv. — njoigotet.
Njorustak, -staga, s. (njoarostet) jacíus la-
quei, et entelt Y med Clynge ke Lasfo.
2) intervallum, per quod aci po
test, Afftand, hvori man fan fafte å Lasſo.
Neo, adj. Sv. = njuoskas.
joc, s. Sv. — njocce.
ljocas, njoccas, adj. delapsus, nedgleden,
nebfengenbe (— njabas).
Njocastet, v. mom. (njoccot) én Gang fnare
eller fange Fiſt med Stenbe[nate.
v. dem. id.
Njocodet, v. coni. (njoecot) i Mag holde paa
at fange Sit med Rendefnare.
Njocon, njoccon, s. (njoccot) Stang med
Mendefnare å Enden, hvormed Vit inae
og fanges.
Njocotatte, adj. (njocotet) fom laber fig fange,
fom er mulig at fange meb Rendeſnare.
Njocotet, v. fact. (ujoccot) 1) labe fange
meb Nendefnare. 2) labe fig fange, funne
fanges meb Rendefnare; i dat guölle njo-
eot, ben Fiſt lader fig iffe fnare.
Njocce 1. njocce-line, s. Sv. focale, $atsbug.
Njoccoset, v. ». (njoccot) blive fanget, lae
fig fange meb Rendefnare.
Njocco, njoco, s. laqueus perlicae annezwt,
quo capiuntur, Stenbefnare, ber rie
til Enden af en — og bruges til at
fnare eller fange Fiſt med.
Njoccolet, v. subit. (njoeeot) i $aft fange
Fiſt med Nendefnare.
Njoccot, njocom, v. a. pisces laqueo capere
fange Fiſt med Rendeſnare, (nate Fiſt
Njouke, s. Sv. herbae, ranunculus aquatilis,
Siv, Sivgræs, Ahorgras.
Njous. 491
Njous, s. Sv. pus oculorum, Baar, Materie i
Øinene.
Njovggalet, v. a. = njoavggalet.
Njovggit, v. n. aures in capul reclinare,
legge rene bagover, legge paa Ørene (f. fj.
Hare i Sæde).
Njovgidet, v. n. magnis auctibus crescere,
formere8. ftærkt.
Njovso, s. Sv. — njous.
Njovvat, v. a. — SINE
jovvet, v. a. Sv. njuovvat.
Nee njovvotak, s. Rs piscium intestina
et squama, Sjilteitjel og Tarmer, Vifteaffald.
Njuana, s. (dial) — njunes.
Njuas, adj. vebf. njuiises, R. malus, ond;
tåt li njuåsest, Matth. 5, 37 (jfr. njoncce).
Njudnadak, -daga, s. (njudne) quantum
anterior pars trahae tarandariae capere
polest, faa meget, fom fan rummes i For:
enden ef Renflæden.
adj. = njunnai.
ljudne, njune, s. 1) nasus, rostrum, Næfe,
Cnube, Tryne, Cnabel, Næb. 2) mucro,
ben — hå af noget, Spids, Od.
P raa tak, -taga, s. Næfetilftoppelfe.
— v. å. = njunnedet.
Mere dk pulvis sternutatorius, Snus.
Njudne-qapper $8. trefantet Hat.
—— 8. Neſehaar.
ljudne-gætte, -gæte, s. cacumen nasi,
Neſetip, Tip.
Njudne-spakka, -spaga, s. pazillus ori ani-
malium insertus, quo minus sugant, Kjævle
eller. Binde, fom fette8 i Munden paa Dyr,
for at be ei flulle patte.
Njudne-sildde, -silde, s. Belone vulgaris,
$ornbjel.
Njudae-suorram s. plur. -suorramak, /ae-
niae ex panno confectae et ab utroque la-
tere ad instar lingularum incisae, quas
Lappones ornatus gratia, assulas habent
ei tunicarum lanearum parti, quae hu-
meros tegit, Prydelſer af rødt "Ricbe eller
Broderi paa Gulberen af Kuften, ber gaa
ub i Zunger.
Njudne-surrit, v. a. brobete, prybe med Bro-
beri, bet gaar ub i Zunger.
Auda, v. a. — njunnit.
Ndola | v. å. = njunnadet.
Ape, $. — njukta.
— adj: R. (njuovéa) mutus,
Njcidoiduvvat, -duvam, v. subj. (njuoiddo)
subinde planiorem fieri, blive langfomt
—— aftage i Brathed, blive jœvnere.
Njuidos, adj. (fun eneſt.) iffe brat, langſomt
el. jeont ftraanende.
Njuidosmet, v. comp. (njuidos) — njuidoi-
duvvat.
Njulggi.
Njuikkédet, v. fr. (njuikkit) subinde salire,
nu og ba gjøre et Hop.
Njuikkéstak, -staga, s. (njuikkit) quantum
i saliri potest, faa langt, —* man
n hoppe, et Hop.
Njuikkéstaddat, -stadam, v. fr. (njuikkit)
nu og ba gjøre et libet op.
Njuikkéstet, v. ». (nj uikkit) gjøre et libet
$op. -ståstet, v don. id
Njuikkim, s. verb. Ai saltus, Hoppen,
Hop, Cet, Spring, Kaſt.
Njuikkit, v. mom., uno saliu salire, hoppe
én Gang, gjøre et enfelt Hop (jfr. njuikkot).
Njuikkitet, v. fact. (njuikkit) 1) labe gjøre
et Hop. 2) irruere, fpringe efter, inbpaa;
son njuikkiti su nibin ja retti, ban fprang
inb paa ham med Kniv og ftal.
— -lasa, adj. (njulkkot) fom ibelig
NjuitLolet, v. Subit. (njuikkot) gjøre nogle
——* Spring hurtigt paa hinanden.
ikkot, njuikom, v. muli. (jfr. njuikkit)
dus sallibus salire, gjøre flere Hop,
boppe, fpringe (om flere), jfr. dællot, cellit.
Njuiko, adv. (njuikkot) hoppende.
ljuikodakkés, -dakkas, adj. (njuikkot) fil:
bøielig til at hoppe. — 8. id.
Njuikodet, v. coni. (njuikkot) i Mag el. nu
og ba gjøre flere Hop.
Njuikom, njuikkom, s. ——— ce
textorius e cornu factus, quo vin cal
ceorum texuntur, ebftab af Qorn, en Slags
Baævfted til at væve Komagbaand med.
Njuoikon, njuoikkon, s. (njuikkot) en Sopper.
ljuikotak, -taga, s. (njuikkot) et Sted, hvor
man fan hoppe over (Glo, Kløft etc.).
Njuikotmuå, -tebmuåa, s. (njuikotet) noget
at væve, noget, fom flat væres til Baand.
Njuikotattet, v. fact. (njuikotet) 1) labe
være (Baand). 2) lade fig være, funne
veg.
Njuikotet, v. fact. (njuikkot) 1) efficere ut
aliquis plures salius saliat, Yabe gjøre flere
$op. 2) saliri posse, være gjørligt at hoppe.
3) vincula calceis Lapponicis texere ope
instrumenti »njuikom«, væve ftomagbaanb
ved Hjælp af Jndretningen »njuikome.
Njukéa, njuvéa, s. cygnus, olor, Svane.
Njukéa-mánno, -màno, s. mensis Martius,
Marts Maaned.
Njukéalm, s. Sv. rete maculis angustioribus
ab utraque parte fundi sagenae, fmaa:
maffet Not paa begge Ciber af Notfælten.
Njulggidet, v. cont. (njul nh rette, gjøre
ben, lige (flere Ting el. Krumbheder).
Njulggikættai, 1) car. verb. (njulggit) uben
at vette, gjøre ben. 2) adj. vebf. -kættes,
utrettet, ubenket.
Njulggi. 492
Njulggim, 4 8. verb. (njulggit) Retten, Rettelfe.
Nulggini-hadde, s.amussis, regula, Rettefnor.
— neon, -muora, s. gineal.
ljulggimættom 1. -mættos, adj. (njulggit)
urettelig, ubenfelig, fom ei fan gjøres En
-mættomvuotta, s. id.
Njulggistaga, adv. (njuolggad) recía, bent,
vet, lige (— njuolgga).
Njulggistallat 1. Vard t, -stalam, -stadam,
v. dem. (njulggit) holde paa faa fmaat at
vette paa, [telle paa, benfe paa, glatte ub.
Njulggiståstet, v. dem. fe njulggistet.
Njulggistet, v. dem. (njulggit) libt, fom
fnaveft vette paa, benke paa, gjøre ben.
Njulggistæbme, -stæme, s. verb. (njulggi-
stet) Retten, Rettelfe, SBenfing.
Njulggit, v. a. (njuolgga) rectum facere,
ad rectum revocare, ere, pjøre ben,
tet, lige, bente, rette paa (en enfelt Ting;
jfr. njuolggot), forminbfle €nur paa tvundne
Sing; dat mi lee moalkkas, galgga njulg-
gijuvvut, bet, fom er frumt, ffal gjøres lige.
Njulggitatte, adj. (njulggitet) fom fan gjøres
ben, tet, lige.
Njulggitet, v. fact. (njulggit) 1) labe gjøre
ben, lige, labe benke. 9) [abe fig bente,
funne gjøres ben.
Njulgo, s. Sv. — njolgo.
Njulgodattet, v. fud. Shusodet bringe til
at blive ben, lige, rette, benke paa.
Njulgodet, v. ». (njuolggad) rectum feri,
blive ben, tet, lige, ret ubfirakt, rette fig.
Njulgotaddat l. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr (njuolggot) 1) rette ub, benke (flere
iaa 2) vette paa fig, firætte fig.
Njuljadet, v. mom. (njulljot) én Gang bulle
op af Bandet med Hovedet.
Njuljetet, v. mom. subit. (njulljot) én Gang
plubfelig buffe op med Hovedet.
Njuljodet, v. fr. (njulljot) nu og ba bulfe
op meb Qovebet over Bandet.
Njuljon, s. (njulljot) En, fom har ben Egen
ffab at dukke op meb Hovedet over Bandet.
Njuljotet, v. fact. (njulljot) [abe butte op,
bringe til at bulfe op over kalde
Njulléhet, v. mom. — njuljetet.
Njulljasattet, v. fact. (njulljaset) bringe til
at beoege fig op og ned buktende, fette i
butfenbe Bevægelfe.
Njulljaset, v. transl. (njulljot) fomme i op-
og nebbulfenbe Bevægelfe.
Njullje, s. (njulljot) en Dutfer, En, fom bukker
op over Bandet med Hovedet.
Njulljolet, v. subit. (njulljot) i Haſt butfe op.
Njulljot, njuljom, v. n. caput ex aqua. extol-
lere rursusque. immergere (de phocis et
piscibus), bulle op med Hovedet af Bandet
og forfvinde igjen (om Gal og jit; jfr.
banggat, buok?at).
Njunne.
Njulppat, njulpam, v. ». = njoslppai
juléadet, v. ». (dial.) desilire, pod ned.
Nyuliodet, v. cont. (njule&ot) i Mag, nu og
ba hoppe i Veiret.
rcp de -&udægje, s. verb. (njultodet)
ada, Hopper, Græshoppe.
Njulééit, v..n. 1) = njuikkit. 2) (dial)
td (de bestiis), fpringe 3: parre fig (om
Njulé&ot, njultom, v. ». — njuikkot.
eroe ; -laga, s. Podiceps arcticus, Sappt:
Njumme ed, v. a. R. = njammat.
|jun, s. R. — njudne; njun-terrem 1. -searam,
-soaram, Næfebor; puiht njune njonna! leg
Næfe mob Næfe! 3: kys!
Njunales |. -lessi, adv. (njudne) cermuus,
paa Nefen, næfegrus; son snuvti n. æd-
nami, han ftupte næfegrus til Marken.
Njunas, njunnasa, nom. propr. loc. Lalselo
næs i Lyngen.
Nes s. promontorium, peninsula, Ne,
— wt. -vuoda, s. fe njunetæbme.
[junetuttet, v. faci. (njunetæbme) berøve
Næfe, berøve Lugten.
Njunetuvvat, -tuvam, v. subj. (njunetæbme)
mifte Næfen, Lugten.
Njunetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (njudne)
naso orbus, næfeløs, fom ei har Naſe, fom
ei fan lugte. -tesvuotta, s. id.
——— v. n. (dial) vitio narium
surde loqui, tale gjennem Neſen, fngole.
Njenaet v. ^. — skunkotet.
ljunggas, adj. — skunkkas.
Njunggo, s. — skunkko.
Njunjag, adj. (njudne) nasulus, fom har
Steje, Tryne, ftort Tryne; bæna-njunjag-
durkke, SErynetyrten.
Njunjes, -njasan, s. (dial.) praeceps et bre
vis declivitas, brat og tort Gælbning nedover.
Mission -njoha, 8. — njunog.
ljunnadattet, v. fact. (njunnadet) gjøre vred,
furten, fær.
Njunnadet, v. n. (njudne) obirasci, blive vred,
furten, fær.
Njunnai, adv. vedf. njunnas, (njudne) fom
ar Å ftot Næfe, fom har Næb. -nnaivuotta,
—— adj. — njunnis.
Nano), njune, s. — njudne.
ljunnedet, v. a. (njunnit) odorari, sagire,
føge at faa 3Beir eller Lugt af, folbe p paa
at trælfe Beir, at veire.
Njunne-sienna, -siena, s. 8 mobilis na
vium, den bevægelige Del af Næfeborene;
njunne-sienaid caggat, [pile Næfeborene op.
Njunnestet, v. dem. (njunni) faa fibt Sugt
af, veire lidt.
Njunni. 493
Njunnis, adj. vedf. -sis, (njudne) sagaz,
fom E FA Lugt, fin 9teje. -nisvuotta,
us
— v. å. (njudne) odoratu sentire, lugte,
ende Lugt of. have Veir af.
Njunnitatte, adj. (njunnit) fom fan veires,
faaes Lugt af.
junnitet, e. fact. (njunnit) 1) lade lugte,
Ter Sugt af. 2) labe fig veire, funne veires.
nd njunje, s. — njudne.
dåat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
ent (njunnit) holde paa at veire, troffe
€ -noåa 1. -noha, 5. (njudne) primum
en (gregis), primus ordine, Yortrop
ar ser jord) den ferie i Steffen.
Njunggo, adj. rectus, vet, ben
> njungom, v. n. rectum fieri, blive
ret, ben igjen (om en bøiet Gjenftand, fom
rettes ub igjen = gas
Njunnelas, adj. (dial.) — njinnelas.
Njuodagas, -gasa, s. (juollat) Subftans, hvor:
meb man Éliner, tilfliner noget.
Njuodakas, adj. quodammodo planus, nogen
ledes flet og jævn.
Njuodatallat, -talam, v. neutr. pass. (njuot-
tat) tilflines, tilfmubfea.
Njuögastet, v. mom. — njuózset.
Njuógset, njuogam, v. mom. fafte en enkelt
Ting faalebes, at ben hopper hen over Vandet.
Njuógsot, v. a. lapidem aut aliud. aliquid
ila jacere, ut super aquam ilerum ezx-
sultet, tafte en Sten eller andet, jaa Tingen
— eller hopper hen over Vandet,
— njuovgam, v. n. rigidum feri el
, blive ftiv og fmerte.
Notam, 8. fe njuovæa.
moiddo, njuoido, s. clóvus leniter pri
z — nedabhældende Bakte, juvn P Shan.
ai
Njuoidos, adj. (fun eneft.) leniter declivis,
jævnt, langjomt nebabjfraanenbe,
Njuoja 1. njuoje, v. Sv. 1) aura, ventulus,
Bindpuft. 2) declivitas — njuoiddo.
Njuojet, v. n. Sv. 1) leniter flare, blæfe fmaat.
2) consentire, bifalde.
Njuojestak, s. = njuoja.
mes njuükéa, 8. fe njuov?a.
eg $8. Zungebaand (— gieldda).
mr -dola, s. flammende Ild.
ljuokta-lakkag, adj. vedf. -lakkagés —=
njuovéalakkag.
Njuokéalakkastallat |. -staddat, -stalam,
-stadam, v. fr. ofte tale utybeligt.
Njuokéalakkastet, v. n. indistincle loqui,
tale utybeligt, fun halve Ord (jfr. sadne-
lakkastet).
Njuolggo.
Njuoktam-mådda, -maddaga, s. Tungerod.
Njuokéamastet, v. a. ». (njuovéa) 1) lin-
gula instruere, jette Tunge paa, forfyne
med Tunge el. Knop (Spænde, Bjælde).
2) i Forbindelfe med njalgga: njalgga-
njuokæamastet el. njalgganjuovæastallat,
adulari, tole efter Ølunten, fmigre, bruge
gode Ord, love Godt.
— adj. — njuovtatæbme.
ljuolas, s. (njuolla) aliquid ex quo sagitta
i dt, 2Cmne, hvoraf fan gjøres en
Bil, Pileæmne.
Njuolastallat, -stalam, v. factit. (njuolla)
flybe med Pil, bruge Pil.
Njuolastet, v. n. (njuolla) 1) recta volare,
pile affteb, pile bent frem; lodde njuolasta
aimo Cada, Fuglen piler gjennem Luften.
2) respicere, henſe, henfigte til.
Njuolgaået, v. aestim. (njuolggad) anfe for
ben, vet, lige, for altfor ben.
Njuolgetet, v. fact. Sv. = njulggidet.
Njuolgga, adv. recta, recto itinere, bent, vet,
lige; son njuolasti njuolgga, han pilede
bent afftev.
Njuolggad, adj. vedf. njulggis, rectus, ho-
mestus, ben, ret, lige, redelig, retftaffen,
vigtig, regeltet, tet og flet; njulggis sarga-
stak, en ben Streg; ane rubmagad njuolg-
gaden! hold bit Legeme ret, lige! njuolggad
buok dagoines, retftaffen i al fin Gjerning;
sieivve ja njulggis olmai, en jævn, lige:
frem Mand one vuoiggad).
Njuolggadet, adv. (njuolggad) vet, lige, bent,
rigtigt.
Njuclggadus, -dusa, s. (njuolggad) Rettelfe,
Regel; n. badde, Mettefnor; visses njuolg-
tes tadnujuvvum, bunten til viaje
egler.
Njuolggad vuota, -vuoda, s. (njuolggad) et:
feb, Regelrethed, Sligtigbeb, Stebeligbeb, Rede,
Ligefremhed.
Njuolgganet, v. transl. (njuolggad) recium
fieri, blive ret, lige, ben
Njuolggat, njuolgam, v. mn. (njuolggad) rec
tum feri, blive ben, ret, Lige, vette, bente
fig; i dat moalkkas muorra goassege
njuolgga, beite krogede Træ retter fig aldrig.
Njuolgget, v. n. Sv. recta incedere via, di-
recte incedere, gaa Veien ret frem.
Njuolggo, njuolgo, s. (fun i Gammenjetning)
rectitudo, Stetbeb, Benhed; n. badde, et ret,
lige ubfiraft Toug; n. asde, en ligetil, grei
Sag; n. eilgi, med ret Ryg eller uden
Byrde; njuolggo-æilgi son vulgi, han gif
løs og ledig.
Njuolggot, njuolgom, v. muli, rectum fa-
cere, gjøre ben, vet, lige, rette, benfe paa
(flere Ting, jfr. njulggit).
Njuolgo.
——— v. mn. — njulgodet.
ljuolgok 1. -got, -goha, s. (njuolggo) en
tet, ben, lige Gjenftand.
Njuolgolagas, -lagata, adj. (njuolggo) fom
er vel vet, fom er i bet rettefte Laget.
Njuolgos, njuolggos, s. — noget, ſom
er vel ret til fit Bru,
Njuolgot, adv. kote) ret, bent, lige.
Njuolla, njuola, s. sagitta, en Shit
Njuolla-batadak, -daga, s. — ſaa langt
fom man fan flybe med Nil.
Njuolvvot, v. n. Sv. quam celerrime currere
calceis ad nives trajiciendas aptis, løbe
paa Cfi faa hurtigt man fan.
Njuoma, s. Sv. asses sive tabulae, ex qui-
bus fabricantur, Bord el. Bredder,
hvoraf Baade bygges.
Njuonak, adj. Sv. 1) = njunnis.
eronatus, fom har hvas Spids.
Njuone 1. njuonne, s. Sv. = njudne.
Njuones, 3. Sv. = njunes.
Njuono, njuonoha, s. Sv. = njuno&.
Njuonohen 1. njuonosn 1. njuonon, adv. Sv.
inter primos, blandt be førte, feft, i Spidfen.
Njuonot 1. njuonotet, v. a. Sv. = kne
Njuopadak, -daga, s. (njuopadet) locus lu-
bricus, glacies nuda, glat Sted, hvor man
let fan glide, bar Is, Haalke.
Njuopadet, v. fr. (njuoppat) lapsare, glibe
nu og ba, af og til.
— -taga, s. — njuopadak.
[juopet, v. ». Sv. sagenam piscariam ex
aqua. in lerram exirahere, brage Not op
paa Land.
Njuopetak, s. Sv. locus, ubi sagena in
terram. trahitur, Sted, hvor man brager
Not å Land.
Njuoppa, s. (dial.) glacies sub nive recenti,
8 unber nyfalben Sne.
Njuoppat, njuopam 1. njuobam, v. n. 1) di-
sare, glide af eller igjennem (Baand),
Kd — funne gaa ſikkert paa glat Is (jfr.
boaltaset, vældtat, dalggat, navddaset). 2)
e laqueo evad. ere, im igjennem en Snare.
Njuoragas 1. -ges, -gasa, -gesa, s. (njuoras)
1) perta Sj. 2) debilis, mancus,
€n, fom piu. lam, foag fra Fodſelen "af, van[gr.
Rjuersk, -raka, s. (njuoras) recens nalus,
en Nyfødt, a ipeb En, en [vag En.
Njuorakas, -ga, 8. dem. (njuorak) en liben
Nyfødt. -kagad, -gala, s. dem. id.
Njuoras, njuorrasa, adj. mollis, tener, lang.
vidus, intimus, blød, veg, Tinb, frag, d
blødhjertet, øm, inberlig; njuoras manna, et
fpebt Barn; njuoras luonddo sust læ,
han Bar et blødt Gempt; njuoras rakie-
vuotta, inbetlig Rjærlighed.
Njuoras-lundulaå, -laga, ad. øm, bløbbjertet.
-la$vuotta, e. id.
2) mu
494
Njuorjo.
Njuorasmattet, v. fact. (njuorasmet) blød:
gjøre, bevæge, røre, formilbe; ibmel njuo-
rasmattaBi du vaimo! Gub røre bit Hjerte!
Njuorasmet, v. comp. (njuoras) animo mo
veri, commiseralione affici, rores i Sin:
bet, "plive bevæget, formilbet, blødgjort.
Njuorasmuvvat, -muvam, v. ». — njuorss-
met.
Njuoras-vaimelal, — adj. pmbjertet, blød
hjertet. -laåvuotta, s. id.
Njuorasvuotta, -vu ofa, 8. (njuoras) Blod⸗
hed, dei Svaghed, Ømhed, Ømbhjertethed,
Qnderligheb.
Njuoraået, v. aestim. (njuoras) anfe for blød,
veg, øm, for altfor blød, veg, øm.
Njuoratattet 1. -dattet, v. fact. Sv.
commoveri, funne bevæges, formildea.
Njuoratet, v. fact. Sv. — njuorranattet,
njuorradet.
Njuordatallat, -talam, v. n. — njuorddet.
Njuorddasattet, v. fact. (njuorddaset) sol
vere (nodum), bringe til at gaa op, løsne
(nube).
Njuorddaset, v. /ransl. (njuorddet) 1) resolvi,
gaa op, løsne (nube), 2) vinci, inferiorem
discedere, debilitari, blive overvunden, vige
unba, tabe (i Ramp), bukke under, blive foag.
Njuorddet 1. -rddat, njuordam, v. v. resolvi;
cedere, vinci, løsne, gaa op (Knude), give fig
Eee ke (obsoL)
Njuorddo, adj qui non est crispus
: sed recta descendit, So gaar lige ned, fom
ei ev frøllet. -ddovuotta, s. 8. id.
Njuörenahtet, v. fact. Sv. — njuorranattet.
Njuores, s. Sv. = njuoragas.
Njuoresikt, adv. Sv. — njuorraset.
Njuorges, s. — ——
Njuorga, s. Sv. = njorga, njuoragas.
Njuorgalakaà, adj. Sv. (njuorga) bruflagtig.
Nluorggot, njuorgom, v. n. (obsol.) stillare,
bryppe (ibt mere end goaikkot).
Njuorjo, s. phoca, Sælhund.
fjuorjodak, -daga, s. (njuorjo) pellis pho-
cae, Sælftind.
Njuorjok, -joka, 8. (njuorjo) calceus er
pelle phocae confectus, famag af Salſtind.
Njuorjok-bzelle, -bæle, s. calceus, cujus so-
lum ex pelle phocae constat, obstragulum
vero cum parte calcem circumdante ez
le ovilla vel caprina cortice subada,
fo, hvis Saale er af Sælftind, men Dot
læberet famt Qelftgffet af barfet JFaar: eller
Gjebeffinb.
Nj orjo-3akáa, $. — Bakia.
ljuorjo-njargga, -rga, nom. propr. loc. Robbe
næs i Alten.
Njuorjo-rasse, -rase, s. herba quaedam, et
Slags Gros.
Njuoro.
Njuoros, adj. procerus, formosus, velvotfen,
fmult voffen, rant. -rosvuotta, s. id.
Njuorra, njuora, s. vada, brevia, 8AxA,
Grunbe, grunbt Sted i Havet, Giflegrund,
Blinbftjær ; njuorra-jiegna, Nyis, fom er
, fvag.
Njuorradattet, v. a. — njuorradet.
Njuorradet, v. a. (njuoras) 1) debilitare,
gjøre øm, fvag, klein (i Lemmerne), foctte.
2) ad misericordiam movere, gjøre øm,
ømbjertet, mere følfom.
Njuorranaddat, -nadam, v. fr. (njuorranet)
mu og ba, jtunbom blive øm, blive rørt,
bevæget i Cinbet.
Njuorrauattet, v. faci. (njuorranet) røre,
bevæge, formilbe.
Njuorranet, v. transl. (njuoras) mseri-
cordia affici, bevæges, røres i Ginbet, faa
Deltagelfe for, Medlibenhed med; de njuor-
rani son sagga vuoinastes, Joh. 11, 33;
go lifeik nu vaibmolades ja njuorranifeik
mu vuöstai, om bu vilbe være faa barm-
hjertig og føle Medlidenhed med mig.
Njuorrankættai, 1) car. verb. (njuorranet)
uben at røre, bevæges, føle Medlibenhed
med. 2) adj. vedf. -kaettes, ubeltagende,
ufølfom, tob, -kættaivuotta, s. id.
Njuorranmættom 1. -mættos, adj. (njuorra-
net) følesløs, uføljom, — -mæt-
tomvuotta, s.
Njuorranæbme, -næme, s. verb. (njuorra-
net) Bevægelje i Sindet, Rørelfe, Mejølelj.
Njuorranægje, adj. (njuorranet) mollis, hu-
manus, bevægelig, øm, beltagenbe, følfom;
n. vaibmo, et føljomt $jerte.
Njuorranåstet, v. dem. (njuorranet) bevæge,
rores fibt.
Njuorraset, adv. (njuoras) blødt, ømt, inbet:
ligt, medfølende, færligt.
Njuorrat, njuoram, v. n. 1) fatigari, debi-
litari, blive øm, fvag i Lemmerne, [vatfes,
ubmatte8. 92) miserescere, blive øm, gm:
hjertet, fynes Synd om, føle Medlidenhed
med; ikgo njuora mana vuóstai? føler bu
ingen Medlibenhed med Barnet?
Njuorro, njuoro, s. (njuoras) arbor nova,
pulchra, procera, ungt, fmult, velvolfent,
rantt Sto.
Njuorååo, s. — nuor&&o.
Njuoskadak, -daga, adj. (njuosket) tem-
pestas humida, faabant Beir at man bliver
vaad, raat, vaabt Veirlag.
Njuoskadas, -dasa, s. humor, 3Babe.
Njuoskadet, v. a. (njuoskat) humificare, gjøre
vaad, pcbe.
Njuoskak, -skaha, s. (njuoskat) en vaabd, raa
Gjenftand.
——— v. subit. (njuoskat) i Haſt blive
vaa!
495
Njuotta.
Njuoskanjaddet, -njadam, v. ». (njuoskas)
crudum sapere, fmage raa, have Raafmag.
Njuoskar, s. (njuoskat) En, fom er raa, vaab.
Njuoskas, adj. vebf. njuoska, 1) humidus,
vaab, fugtig, ruſtet; njuoskas læ ænam,
dalkke, Marken, Beiret er vaadt. 2) cru-
dus, raa, iffe fogt; njuoska bierggo, raat
Kjød; n. mielkke, Raamelf.
Njuoskaslagaå, -lagaéa, adj. (njuoskas)
vaabagtig, raaagtig.
Njuoskasmattet, v. faci. (njuoskasmet) =
njuoskadet.
Njuoskasmet, v. ». (njuoskas) — njuoskat.
Njuoskasmustet, v. dem. (njuoskas) blive
lidt vaab.
Nieskatunti-h v. fact, — njuoskadet.
—— — -muvam, v. 2. — njuoskat.
[juoskastet, v. dem. (njuoskat) blive lidt
vaad, blive fugtig. -ståstet, v. dem. id.
Njuoskaået, v. aestim. (njuoskas) anje for
vaad, for raa.
Njuoskat, v. n. humescere, blive vaab, vædes
(fr. njarvvat, njarttat, njieecat, laecat,
gastat, spalecat, snjalüéat, Gaccot).
Njuoskat, -skaha, s. — njuoskak.
Njuoskel, adj. vebf. -skelis, (njuoskat) fom
let bliver vaab. -lvuotta, s. id.
Njuoskeldet, v. habit. — —
Njuoskestet, v. dem. (njuoskat) foles vaad
(ift. njuskidet).
rs v. mn. Sv. — njuskidet.
juosketet, v. mom. (njuoskat) én Gang
plubfelig blive vaad.
Njuoskotet, v. habit. (njuoskas) veste madida
indutum esse, gaa —— gaa i gjen:
nemvaade Klæder.
Njuotas, njuottas, adj. obscurus, oblitus
(de literis), tiltlint, Ture, utybelig (om
Skrift). -tasvuotta, s.
Njuotetakes, adj. Sv. frugalis, temperans,
fparfommelig, FARE
Njuotetek, adj. Sv. effusus, copiosus el
absque parsimonia, distribulus, fom ei ex
fparet paa, fom runbelig er ubbelt.
Njuotetet, v. a. Sv. parcum esse, parsimonia
aliquid diutius conservare, fpare, være fpar-
fommelig med noget.
Njuotot, v. n. Sv. reservari, non diffundi,
pares, iffe bortødfles.
Njuotske, s. R. vallis lata, bred Dal.
Njuottaset, adv. (njuotas) flubret, utybeligt,
tilflint.
Njuottaset, v. ». (njuottat) lentescere, blive
klobende, hængende ved.
Njuottaåuvvat, -$uvam, v. subj. (njuotas)
oblitum fieri, blive tilllint, utyblig. flubret.
Njuottat, -njuodam, v. n. a. (= njoaddot)
allinere, oblinere, lebe til, Mine; ale
Njuoca.
njuoda jetad dam aai, bland big iffe inb
i ben Sag! (jfr. njuttit).
Njuocadattet, v. fact. (njuocadet) = njuoc-
eadet.
Njuocadet, v. fr. (njuoceat) nu og ba, af
og til blive blød, myg, flap i Lemmerne.
hege v. n. — njuoccat.
uocahak, -haga, s. (njuoceat); dolla-
alet. flamma magna, ſtor Flamme.
Njuocak, -caka, s. (njuoceat) homo mollis,
debilis, languidus, en blød, flap, veg, usſel Gn.
nece $.— njuocak.
Lem njuoccas, adj. vedf. njuocca, mollis,
issolutus, blød, mpg, Wap i Sem:
merne, tulten (om Fifl); njuocea guödlle,
en blød, fulten Fift (jfr. njoacce).
Njuocasmattet, v. fact. (njuocasmet) gjøre
blød, myg, flap, kulten.
Herten v. ^. — njuoccat,
juocasmuttet, v. fact. — njuocasmattet.
Njuocasmuvvat, -muvam, v. ». — njuoceat.
Njuocaået, v. aestim (njuocas) anfe for blød,
mpg, flap, fvag, kulten.
res 0, 8. pi Lapponica, Lappe
age
Nipuccalen y v. åa. (njuoccat) mollem, lazum
dissolutum facere (de inen gjøre blød,
mg, fulten (om Fiſt) fvag, flap.
Njuoccalet, v. subit. lues i Haſt blive
blød, tulien, fvag, flap.
Njuoccat, njuoccam, v. n. (dial.) flagrare,
flamme op (IL).
Njuoccat, njuocam, v. ». (njuocas) mollem,
laxum, dissolutum, languidum fieri, blive
blød, myg, fulten (om Fiſt), blive flap, [vag
(om Kemmerne), jfr. njuorrat.
Njuoccavuotta, -vuoda, s. (njuocas) Blød:
feb, Myghed, Kultenhed, Glaphed.
Njuoccel, adj. vebf. njuoccelis, (njuoccat)
tilbøielig til at blive myg, blød, kulten, flap.
-ccelvuotta, s. id.
Njuöcco-rasse, -rase, s. Equisetum, Sjæring:
rof, Kjæringfnelde.
Njuous l. njuousek, s. Sv. = njous.
Njuovadet, v. cont. (njuovvat) imag flaa,
flagte, nu og ba flagte.
Njuov: , -masa, s. (njuovvat) Storſlagt⸗
ning, Slagteri; dobbe læ læmas stuora n.
ber har foregaaet et ftort Glagteri.
Njuovan, -vvana, v. (njuovvat) culter. lani-
arius, Slagtefniv (— njuovvam-nibbe).
Njuovastet, v. dem. (njuovvat) flaa, fligte
libt, fom fnareft.
Njuovatak, -taga, s. (njuovvat) Glagteplads
(2 njuovvam-sagje).
Njuovatallat, -talam, v. neutr. pass. (njuov-
vat) maclari, blive flagtet.
Njuovatatte, adj. (njuovatet) fom laber fig
flan eller flagte.
496
Njuovéa.
Njuovatet, v. fact. (njuovvat) 1) lade faa,
flagte. 2) lade fig flaa, flagte, funne flaaes,
flagte8.
Njuov3as, adj. (njuof3at) rigidus propter
nimiam distentionem, ftiv paa Grund of
megen Strefning.
Njuoveldet 1. njuovaldet, v. con. (njuovvat)
holde paa at flaa eller flagte i Mengde.
Njuovo, njuvvu, s. pituila culem piscium
obtegens, Slim paa Fiſt, Fifteflim.
Njuovonaga, adj. (njuovo) tilllint med Elim,
flimet.
Njuovos, njuvvusa, s. (njuovvat) noget at
flagte, Slagt.
Njuovotuttet, v. fact. (njuovo) 1) pituita
purgare, befri for Slim, renfe for Slim.
2) pituita oblinere, tilfline, tiljøle med Clim.
Njuovotuvvat, -tuvam, v. subj. (njuovo)
1) befxie8 for Slim, venfes for Sm. 2) blive
tilfølet med Slim.
Njuovotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (nju-
ovo) fri for Slim, flimfri.
Njuovéa, njuokéama 1. njuoféama, s. 1)
lingua, Tunge, njalgga ja jottelis njuokta-
min son bodi, fan fom med en [pb og
glat Zunge; mu njuovéa i læk mu njal-
mest, jeg fan iffe tale for mig; guöktelas
njuokéamin sardnot, tale meb en [let
Tunge; njuoktames lavéest doallat, holde
fin Tunge i Tømme. 2) aculeus fi
tudes tremula tintinnabuli, Tunge eller
Tinde i Spænde, Knevel i Bjælde.
Njuovéag, adj. (njuovéa) fom har Tunge el
Tinde (Spænde), tunget; guövte-njuovtag,
fom Bat to Tunger, tvetunget.
Njuovéaiduttet, v. fact. (njuovéa) forfyne
med Tunge, Tinde, Knevel (Spenbe, AN
Njuovéaiduvvat, -duvam, v. subj. (njuovæ)
m Mid med Zunge, Knevel tin
Njuovéjlakkag, adj. vedf. -lakkagés, (njuov-
ta) fom taler utydeligt, fom læsper.
Njuovéalakkastet, v. n. (njuovéa-lakke) in
— loqui, balbutire, tale utybeligt,
læs;
Njsoréa-akke $. 1) alo Tunge. 2) — njuov-
talakkag.
Njuovéasaá, -saga, njuovéag.
Njuovéastaddat 1. ude Pd -stalam,
v. imit. (njuovta) tale efter SRunben, fmigre,
fmifte for (= njalgganjuokæamestet).
Njuovéatuttet, v. Mnd (njuovéa) berøve Tunge
Did Knevel (Spænde, Bjælde), gjøre tunge
Njuovéalet, 1) v. a. (njuovææat) tgie *
én Gang. 2) v.n. Ms pelas dedu
blive ned datu
Njuovta.
Njuovéatuvvat, -tuvam, v. subj. (njuovta)
berøves eller mifte Tunge, Tinde, Knevel
(i Spænde, Bjælde), blive tun, løs.
Njuovtatæbme, -tæme, adj. on -tes, tunge:
1g8, tindeløs, tnevelløs (— njuoktamtæbme).
Njuovééaset, v. transl (dial.) atteri (duro
labore), Wibe8 ub, flibe fig ub (ved haardt
Arbeide.
Njuové£at, njuovéam, 1) v. a. extendere, tøie
ub (Uld, Jern). 2) v. n. extendi, tøie fig ub.
Njuovééel, adj. — njuovetol.
Njuovééodet, v. fact. (njuovetot) gjøre bløbere,
mygere, tgieligere.
Njuové&ol, adj. vebf. -vétolis, vietus, mollis,
feig, mpg, blød, we (f. eR. uld, Cen).
-vétolvuotta, s.
Njuovééolet, v. eubit. (njuovéot) i Haft blive
tøieligere, mygere, blødere.
Njuovétot, njuovtom, v. n. lentescere, blive
feig, myg, tøielig, funne tgie8 ub i Længdben
(fom Uld, Sene).
Njuovvaladdat, -ladam, v. fr. (njuovvat) i
$aft, nu og ba flaa, ilagte:
Mem -lasa, adj. (njuovvat) fom ofte
agter
Neo vit v. subit. (njuovvat) i Haſt flagte,
evan hon -boccu, s. Glagte-Ren.
— musa, s. (njuovvat) noget at
flagte, noget, fom flal flagtes el. flaaes.
Njuovvat, njuovam, v. a. 1) mactare, flagte.
2) —— flaa, afdrage Huden.
3) ire, løsne Snaren fta
Sidefæftet, Føre Snaren tilfibe og flippe fri.
Njuövve, njuóve, s. — njuovo.
Njuovvel, adj. vebj. on (njuovvat) =
njuovvalas.
Njuovwes, adj. vebj. -vvesis, (njuovvat) =
njuovvalas.
Ne idet" s. plur. R. — nuttakak.
P di Idet, v. ». — njorddat.
ljurgadet, v. mom. — njurggit.
Njurganas, -nasa, s. (njurggot) tibia, fistula,
Fløtte, Pibe.
Njurggas, -rggasa, s. (njurggot) sonus fistu-
laris, tibialis, Pibelyd, Fløitelyd.
Njurggistaddat I. -stalla -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. nu og ba fløite, t be pliftre fibt én
Gang.
Njurggistet, v. dem. (njurggit) fløite, pibe
libt én Gang.
Nj it, v. mom. semel sibilare, én Gang
fløite, pibe, pliftte iN njurggot).
Njurggitet, v. fact. (njurggit) 1) labe fløite,
pibe, pliftte. E være muligt at fløite, pibe,
pliftte; i daina njurganasain njurggit, med
denne Yløite fan man ikke fløite.
Njurggo, $. (njurggot) Oidemia nigra, Sort:
and.
497
Njuvdde.
Njurggolet, v. subit. (njurggit) i Haſt fløite,
pliftre nogle Gange.
Njurggot, njurgom, v. muli. saepius sibi-
lare, ofte eller flere Gange fisite, db pibe, pliftre.
Njurgodakkés, -dakkas, adj. (njurggot) fom
er tilbøielig til at fløite, pibe, pliftte. -dak-
késvuotta, s. id.
Njurgodallat l|. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (njurggot) af og til, nu og da fløite,
pibe, plijtte.
Njurgodet, v. cont. (njurggot) holbe paa at
d P Lad pliftte. -daegje, 3. pers. et
adj
Njurgon, njurggon, s. (pjurggot) 1) fistula,
Fløite, Pibe. 2) fstulator, Fløiter, Piber.
Njurgotet, v. fact. (njurggot) 1) lade fløite,
pibe, pliftre flere Gange. 2) være muligt
at fløite etc. faaledes.
Bjerke v. à. (njuorje) phocis capiendis in-
enium esse, brive GSælfangft, fange Sal.
ka urjo, $. — njuorjo.
jurjudak, s. — njuorjodak.
Nurus, -ju£a, s. dem. (njuorjo) en liben Sæl.
[jurra, s. Sv. — njuorra.
Njurvas, adj. — njerves.
Njurked, njurgam, v. ». R. — njurggot.
Njuskidaddat 1. -dallat, -dadam, "hans
v. n. (njuoskas) 1) feed lidt vaab. 2) fmage
Tibt raa.
Njuskidet, v. ». (njuoskas) 1) sensum hu-
midum praebere, foles vaad. 2) crudum
Sapere, mage raa.
Njuskud, v. ». R. = njuikkit.
Njutek, adj. Sv. (njutet) non comminutus,
fom ei er fønderinuft eller malet.
Njutet, v. a. Sv. — njuvddet.
Pd s. Sv. electuarium, Bælling.
[juttit, v. a. (njuotas) oblinere, confundere,
delere (penicillo vel stilo cerussato), til»
Hine, till(ubre, vøre ihop, fubbe fammen,
ftryge over (meb Penſel, Blyant).
Njucces, adj. vebf. -ccesés — njuoccel.
Njuccot, v. a. = njoceot.
Njuéked, v. ». R. — njuikkit.
Njuvdahallat, -halam, v. neutr. pass. (njuvd-
det) blive klemt, trykket (f. Ekſ. i roltefinmeD.
Njuvdan, njuvddan, s. (njuvddet) 1) 3tebjfab
at fnuje med, Morter. 2) Knufer, En, fom
fnuger Folk ned. 3) Hund, fom bræber
Kalve.
Njuvdaået, v. fard. (njuvddet) i Mag trykte,
knuſe ved Gniben, alte.
Njuvddaladdat, -ladam, v. fr. (njuvddet) nu
og ba, nogle Gange fom fnarejt knuſe ved
Gniden, trykke, fnuge ned.
Njuvddaset, v. transl. (njuvddat) blive fnuget,
Ilemt fammen.
Njuvddelet, v. subit. (njuvddet) i Haſt Inuge,
trykke ned, knuſe ved Guiden.
32
Njuvdde.
Njuvddet, njuvdam, v. a. comminuere, con-
tundere, opprimere, subigere, depsere, tnufe
ved Gniben, fnuge, trykte, (tgbe ned, knuge
under fig (dræbe), ælte; saltid, sokkar n.
Inufe Salt, Sukker (jfr. deekeot).
Njuvdestet, v. mom. (njuvddet) én Gang
fnuge ned, trykke ned, fnuje ved Gniden;
son njuvdesti muo ædnami, han fnugebe
mig neb mob Marken.
Njuvdetatte, adj. (njuvddet) fom fan fnuges
ned, knuſes ved Gniben.
Njuvdetet, v. fact. (njuvddet) 1) lade fnufe
ved Gniben, uge ned, ælte. 2) lade fig
Inufe, fnuge.
Np vagad, OG. vedf. -ggés — snavggad.
vilot, njuvlom, v. ». = njivllot.
[juvssot, njuvsom, v. a. adspergere, per-
fere, ffvætte, ftænte; ale njuvso! foot
ile!
Njuvvak, s. Pleuronectes limanda, Jlyndre,
fom er noget længer og [malere med mindre
ru Hub end ben alminbelige.
Njuvve, njuve, s. — njåvve.
Njuvvoi, adj. vebf. -vvos, (njuovo) pilui-
tosus, flimet, fuld af Fijteflim.
Njuvvudak, -daga, s. $. — njuovo.
— 8. fe njuovos.
— v. n. Sv. parere vitulum, talve.
Mare , 8. Sv. angustia, Nød (— heette).
[jaedastet l. njadastovvet, v. a. n. Sv.
(njæda) indigere, angustia premi, tilttænge,
være i Trængfel og Nød.
Nette adj. vebf. njædes -— njarre.
Njæddodet, v. a. — pjarrodet.
Njædgadak, -daga, s. — njiedgatak.
ljædgat, v. ». — njiedgat.
Mjægagattet, v. fact. (njæzaget) bringe til
at grine, gabe (om Saar).
Njægaget, v. transl. = njæxzaset.
Njægatet, v. fact. (njæzzat) bringe til at
grine, vije Tænder.
Njæggahet, v. habit. = njæzzat.
Njæggaset, v. trans. (njægzat hiare, dehi-
scere (de vulneribus etc.), blive gabende,
fomme til at gabe (om Gaar, Aabning etc.).
Njæggat, njessam, njæsgajim, v. habit. =
njæszzo0t.
Njægget, njægam, v. mom. én Gang grine.
Njæz3ot, njegom, v. rimgi, gvine, vife
Tender. à
Niessot, adv. diducto rictu, grinenbe, med
rin.
Njægotallat, -hallat, -talam, -halam, v. n.
— njeezzot.
Njægotet, v. habit. (njæzz0t) ore foede dis-
torto. rictuque diducto incedere, gaa og
grine, gaa og vije Tænder.
Njæggestet, v. n. Sv. per loca declivia traha
vel alio idoneo instrumento sedentem
498
Njæla.
descendere, fibbe og age ubfor Baller
(= Gierastet).
Njægjalet, v. a. = njægjet.
ljægjelet, v. subit. feen i Haſt nedtræde,
bøte til Jorden.
Njægjet, njæjam, v. a. proculcare, proster-
nere, nedtræde, bgie til Jorden (jfr. duolbmat);
boecuk læk rasid njægjam, ensbyrene
have nebtraabt Græsfet; garra dalkke læ
bældo njægjam, bet Baarbe Veir har flaaet
Ageren ned.
Njæidadet, v. tard. (njæiddet) i Mag fafte
ned, omftyrte, nebbryde, fælde.
Njæidatak, -taga, s. (njæiddet) et Ste,
hvor man har fælbet Træer.
Njæidatallat, -talam, v. neutr. pass. (njæid
det) blive nedkaſtet, omftyrtet. fældet.
Njæiddalet, v. muli. (njæiddet) nebfajte, om
ftyrte, fælde (flere).
Njæiddelet, v. subit. (njæiddet) i Haſt ned:
fafte, omftyrte, felbe.
Njæiddet, njæidam, v. a. prosternere, ever-
tere, perdere, nebfafte, omftyrte, fælde, ned:
brybe; maid don njeidik vuolas? hva
fajlcbe bu neb? dat davdda manaid senggi
njæidda, olles olbmuid i, ben Sygdom
fajter Børn paa Gygefengen, men voksne
Folk iffe; vidne njeidda olbmu sielo ju
rubmasa, Brænbdevin nedbryber Folls Sjel
og egene.
Njæidestet, v. dem. fe njæiddet.
Njæidetatte, adj. (njæidetet) fom fan kaſtes
ned, omfinrte8, fældes.
Njæidetet, v. faci. (njæiddet) 1) labe ned:
fojte, omfiyrte, fælbe. 2) lade fig el. funne
nedkaſtes etc.
Njæjatak, -taga, s. (njægjet) Geb, hvor
Græsfet er nedtraadt.
Njæjatallat, -talam, v. neutr. pass. (njægjet)
blive nebtraabt, bgiet til Jorden.
een v. dem. (vjæ en nedtrede lidt.
Njækem, s. Sv. cerviz,
Njeket, v. n. Sv. de ri dum in iis
adr ia egantur, ubi ova. gignunt, famle
fig paa — (om Vif).
Njæketet, v. a. Sv. — niegadet.
Njæko, s. Sv. — niekko.
Njækok, adj. Sv. qui saepe et mulla. som-
miat, cui, quae. wra sunt, per quidem
apparent, fom brømmer meget, fom brømmer
om, hvad ber [tal fe.
Njækeaset, v. n. — njavéaget.
Njækcat, njekcam, njækcajim, v. habil.
= njaktat.
Njækce, 5. = njakte; n. manna = njuoragas.
Njælahah 1. sis-njaelahah, s. Sv. inlestina,
Indvolde.
Njælanje, adj. Sv. — njielatakkös.
Njælda.
Njældaset, v. n. Sv. pilos amittere, blive
haarløs.
Njælet, v. a. Sv. — njiellat.
Njæljad, num. ord. quarius, ben fjerbe.
Njæljadas, -dasa, s. (njeljad) quadra, en
Fjerdedel. dasaũ, -sata, s. dem. id.
—— adv. (njæljad) quarto, for bet
jerbe.
Njaeljada3i, adv. — njæljadassi.
Njæljadet, v. a. (njællje) in quatuor partes
secare, tele eller hugge i fire Dele.
Njæljag, s. navicula, quatwor remis in-
structa, Baad med 4 Aarer, en daring.
rjaga, -gaga, s. dem. id. :
Njæljes, njælljasa, s. (njællje) quaternio,
quaiuor, en Samling af Fire, fire; galles
botte? njæljes (ite njællje); hvormange
fom? fire.
Njælle, num. = njællje.
Njællad, num. ord. — njæljad.
Njællja, num. — njællje.
Njælljanet, v. fransl. (njællje) in quatuor
partes disrumpi, gaa I fie. Stylter.
Njællje, njælje, num. card. quatuor, fire;
njelji(d) njelji(d), fire og fire; njællje
olbma, fire Mænd.
Njælppe, njælpe, s. — njilbbe.
jæra, s. Sv. 1) — nierrs; njæra-bakko,
mazilla, finbben. 2) homo, Mennefte;
modde njærah, mange Mennejter.
Njæraget, v. transl. superfluere, løbe over
Langs Kanten (ibet man f. Ekſ. hælder af en
failb Kop over i en anden).
Njæratæbme, adj. Sv. vebf. -tes, impudens,
ffamløs, uforffammet.
Njaermmot, njærmom, v. o. (dial.) striare,
complicare, brette inb (for at fy faft).
Njærvet, v. a. (dial.) — njuvddet.
Njaeskot, v. a. — njaskot.
Njæååe, njæåe, 5. lutum in humida terra,
Dynd, Cple, fom er optraadt i vaadt Veir
(ifr. motte).
Njæsååot, njæåom, v. n. (njædåe) blive op:
traadt til Cle.
Njætket, v. a. Sv. de canibus, se invicem
mordentibus ita, ut dentibus cohaereant,
bibe fig faa faft t hinanden, at man hænger
fammen (om Qunbe).
Njæcek, s. Sv. — pjecakas.
Njaecek, -ceha, 3. herba, loca. paulum edita
in paludibus tegens, Græs, fom vokjer poa
Suet i Myr.
Njæcek-bovdna, -bovna, s. verrucae palu-
stris genus, capiti humano haud dissimile,
en egen Slags Tue, ber er videre oppe end
nede fom et Hoved, ,Kjæringhue.”
Njætel-vuobme, -vuome, nom.
Stedsnavn Syd for foutofeino.
Njævdde, njævde, s. — njoadve.
opr. loc.
499
Noade.
Njævcaget, v. ». — njavtaget.
Njævcas, adj. — njavtas.
— — v. n. = njavtotet.
ljöikot, v. n. Sv. stridere, hvine, knirke.
No, adv. Sv. — galle; cum suffixo pronom.
nose, note, nomi, nosi; nomi tietebe, probe
scimus.
No 1. noa, adv. (imprimis cum be, bai, juo,
jo, conjunctum) igitur, tandem, sane, age,
ba, nu vel (forefommer hyppigft i Forbin-
belfe meb be, bai, juo, jo); no bai mon?
end jeg ba? no jo el. noa juo, nu vel, faa
er bet; noa vuolggo dal! [ab o8 nu reife ba!
Noadaiduttet, v. fact. (noadde) legge Byrde
paa, bebyrde, beles[e (— noadotet); im dato
noadaiduttet du daina fldnoin, jeg vil iffe
bebyrde big med ben Forretning.
Noadaiduvvat, -duvam, v. subj. (noadde)
faa Byrde paa fig, blive belæsjet, bebyrdet,
bempiet, befværet.
Noadaskattet 1. -sgattet, v. fact. (noadde)
fætte nogen i Bei med at bære Byrde, faa
til at gaa med Byrde.
Noadasket |. -sget, v. n. (noadde) fette fig
i Bevægelfe med Byrde paa, gaa i Vei med
Byrde paa.
Noadastet, v. n. (noadde) = noaddedet.
Noadaå, -data, s. dem. (noadde) liben Byrde.
Noaddai, adj. vebf. noaddas, (noadde) byrde:
fulb, bebyrdet. -ddaivuotta, s. id.
Noaddanattet, v. fact. = noadaskattet.
Noaddanet, v. n. = noadasket.
Noaddasattet, v. fact. = noadaskattet.
Noaddaset, v. n. — noadasket.
Noaddasuttet, v. fact. = noadaiduttet.
Noaddasuvvat, -suvam, v. subj. — noadai-
duvvat.
Noadde, noade, 8. onus, Byrbe, Laft; si
læk guoddam bæive noade ja baka,
Matth. 20, 12; guddet gutteg guimidædek
nodid! bærer hverandres Byrder! noade erit
valddet, bolttot, læsfe af, losfe.
Noaddedet, v. n. (noadde) onere gravatum
esse, onustum esse, sustinere, vere: beffjæf:
tiget med Byrde, gaa med Byrde, brage8
meb noget.
Noadde-badde, s. Reb til at bære med.
Noadde-guodde, s. Laſtdrager.
Noadde-hærgge, -hærge, s. Sløvren.
Noadde-hæsta, s. Sløvheft.
Noadetesvuotta, -vuoda, s. (noadetæbme)
Byrdefrihed.
Noadetuttet, v. fact. (noadetæbme) exone-
rare, tage Byrden af nogen, befri for Byrde.
Noadetuvvat, -tuvam, v. subj. (noadetæbme)
mifte, befries, lettes for Byrde.
Noadetæbme, -tæme, adj. wj. -tes,
(noadde) onere liber, fom er uden Byrde,
byrdefri.
32*
Noado.
Noadotet, v. a. (noadde) onerare, onus im-
ponere, legge Byrde paa, belæsfe, læsfe
paa; jetas sælggai n. legge Byrde paa fin
egen Ryg.
Noago 1. noa be go, adv. quid si, enb om?
hvad om? noago im gavna? end om jeg
ife finder bet?
Noagokættai, car. verb. (noakkot) nihil
icans, uben at have Mistanke til nogen.
Noaidastallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. facti. (noaidde) magiam exercere, øve
Trolddom, Deje.
oaidde, noaide, s. magus, Troldmand,
—e— Hekſemeſter.
Noaidde-dietto, -diedo, 3. Trolddomskundſtab.
— de 8. grex. daemonum
non aspectabilium, magum adjuvans, et
Selſtab af —8 SBejener, fom biſtode
Troldmendene.
Noaiddelagas, -gaéa, adj. (noaidde) trold-
bomáagtig.
Noaidde-lodde, s. malus genius specie avis
indutus, mago ministrans, en ufynlig Aand
i Fugleſtikkelſe, fom ftob til Trolbmandens
Tjenefte og funbe ubjenbe8 af benne.
Noaiddeluààat, -lu&am, v. ». = noaida-
stallat.
Noaidde-nisson, s. maga, Troldkvinde.
Noaidde-olmai, -olbma, s. magus, Troldtarl.
Noaiddevuotta, -vuoda, s. magia, Trolbbom,
Troldkunſt, Hekſeri.
Noaiddolet, v. subit. (nosiddot) i Haſt hekſe.
Noaiddot, noaidom, v. a. fascinare, jette
Troldſtab paa nogen, fortrolle; n. gænge
el. gænge ala, fætte Troldffab paa nogen;
noiddujuvvut el. noaiddai boratallat, faa
Troldſtab paa fig.
Noaides-olmai, s. = noaidde-olmai.
Noaisadet, v. mom. (noaissot) én Gang rugge,
vagge, vralte.
Noaisagattet, v. fact. (noaisaget) bringe til
at rugge, vralte, til at faa vraltende Gang.
Noaisaget, v. fransl. (noaissot) motu oscil-
lante incedere incipere, faa haltende, vag:
gende el. praltenbe Gang.
Noaison, noaisson, s. (noaissot) oscillante
molu incedens, oscillator, En, fom rugger
eller vagger i Gangen, en Vralter.
Noaisse, s. — noaison.
Noaissolet, v. subit. (nosissot) i Haſt eller
hurtigt rugge eller vagge, vralte frem.
Noaissot, noaisom, v. ». in oscilante motu
incedere, vacillare (de homine claudo),
vagge, rugge el. vralte i Gangen (fom en
Laagbhalt, jfr. suoibbot, skievvot).
Noait-olmuné, s. R. magus, Trolbmand.
Noakkot, noagom, v. a. suspicari, aliquid
sperare vel metuere ab aliquo, have Mis-
500
Noaste.
tane eller JFormodning om noget med $e
fyn til en Anden, mistænke, tiltro; n. mai-
dege (burid, bahaid) gænge ala, tiltre
Cn noget (Godt el. Ondt), jfr. lollat.
Noaltta, noalta, adj. claudus, laagbalt.
Noalttot, noaltom, v. n. claudicare, halte,
være laaghalt.
Noarhan, s. res inulilis (v. c. animal ener-
vatum, securis obtusa. ele.), en Gtrabting,
et ubfjørt Dyr, em figo, usjel Økje etc.
(ifr. norkke).
Noarheldet, v. s. (noarhan) fjøre med et
usfelt Dyr, hugge med en figo Olſe, arbeide
meb usfelt Redſtab (— norketet).
Noarsagattet, v. fact. (noarsaget) hebelare,
aciem. obtundere, gjøre ftump i Obben, af:
ftumpe.
Noarsaget, v. transl. obtusum. fieri, blive
ftump å Dbben, afftumpes.
Noarssat, noarsam, v. a. min. us. pro:
noarsagattet (jfr. nuorssat, nuorrat).
Noarsse, 8. gædge-noarsse, Cyprinus Phozi-
nus, en.liben Fit, Ørefjyte, Gorfjim.
Noarta-mur, s. R. vimen, Bibje.
Noarvvadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (noarvve) fette Tvortre, Tværipiler
paa (flere Ting).
Noarvvadet, v. instr. (noarvve) tignum trans-
versarium a; e, forfyne meb Tværtre,
FDverlift, jette Tværtræ paa, lijte. -dåstet,
v. 8ubit. id.
Noarvve, noarve, s. tignum. transversarium,
jugum, cui affixi sunt celeri. asseres, et
horijontalt Tværtræ el. Tværlift paa en Dør
eller Lignende, hvortil be andre vertikale
— ere fœſtede og hvorved be fammen:
olbeg
Noarvve, s. (dial) 1) phoca, Gelhund.
2) instrumentum o aptum, Stebitab
til at bøte noget (SK) med.
Noas, adv. = nobai, fe no.
Noastalakkés, -lakkas, adj. (noastalet) fom
er tilbøielig til at ægge eller hidfe mogen paa
noget.
Noastalet, v. coni. (noastet) holbe paa at
ægge til noget, hidſe paa noget, opfordre til
noget; stullui n. opforbre til Leg; bahai n.
ægge til bet Onde.
Noastasakkés, -sakkas, adj. (noastaset) fom
let Laber fig ægge til noget, hidſe paa noget.
Noastaset, v. íransl. (noastet) blive ægget
til moget, lade fig ægge, hidſe op til moget.
Noastelet, v. subi. (noastet) i $aft cat,
hidſe op til noget.
Noastestet, v. dem. (noastet) faa fmaat Bibít,
ægge til noget.
Noastet, v. a. immiltere, concitare, bibfe paa,
ægge til noget, opforbre; bædnagid noastet
boceui ala, hibfe Hunde paa Nensdyr.
Noatta.
Noattanet, v. ». (noatte) — noadasket.
Noattaåuttet, v. fact. (noatte) — noadai-
duttet.
Noattaåuvvat, -åuvam, v. subj. (noatte) =
noadaiduvvat.
Noatte, noade, s. — noadde.
Noavkadet, v. mom. (noavkkot) én Gang
rapfe el. [najfe i fig; de mon lem noav-
kadam daid moaloid, igo læk æmbo?
mu hor jeg Tenet, i mig bisfe Gmuler,
findes ber ikke mere?
Noavkkalet, v. subit. (noavkkot) i $jaft
fnafte i fig.
Noavkket, v. a. — snoavkket.
Noavkkot, noavkom, v. a. cito devorare, i
en Fart fnafte i fig.
obai, adv. fe no.
Nobe, adv. fe no.
Nodahet, v. n. Sv. (node) sarcinas compo-
mere et constringere, binbe og legge. jam:
men Byrder.
Noddo, s. Sv. — noddo.
Node, s. Sv. — noadde.
Nodotet, v. a. Sv. — noatotet.
Nodaget, v. transl. conglomerari, in glomus
confluere, blive til Nøfte, lgbe fammen i en
Bafe eller Klump; dærme vuöllai noda-
egje boceuk toakkai, under Ballen [gb
v jøeenen fammen fom i et Nøfte.
lodtagas, -gasa, s. (noddit) status glome-
peo opnøftet eller jammenngftet Lilftand;
dal buok læ noddagasast, nu er alt op-
nøftet.
Noddidet, v. cont. (noddit) i Mag nøfte op.
Noddimuå, -muåa, s. (noddit) noget at nøfte
op, noget, fom ftal noſtes op.
, 9. subil. (nodtit) i Haft nøfte op.
Nodtit, v. à. (noddo) glomerare, wgite op,
be til Nøfte.
Nodtitatte, Ed (nodditet) fom fan nøftes
op, opnøftelig.
Nodditet, v. fact. (noddit) 1) lade nøfte op.
2) lade fig nøfte, funne nøftes.
Noddo, nodo, s. 5 Noſte (jfr. oaivatak).
Noddodallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
. *. fr. (notdodet) nøfte op (flere Ting).
Noddodet, v. a. (noddo) 1) glomerare, vinbe
op til et Nøfte, nøfte op. 2) glomeratim
stare vel incedere, ftaa el. — i Klynge,
flaa fig ſammen i en Klynge. -diistet, v.
dem. id.
Nodkat, v. a. — notkat.
Nodotallat, -talam, v. fr. (noadotet) legge
3Byrbe paa, læsfe paa (flere).
Noduà, -duta, s. dem. (noddo) libet Nøfte.
Noffa, s. Sv. nodi articulorum. digitorum,
Knogle, nog paa Singrene.
Noffai, adj. Sv. vedf. noffajes, (noffa) fom
har "iore Knogler.
501
Nokkå.
Noffel, s. Sv. (itio, Brand, Ildebrand.
Nogget, v. a. Sv. colligere, componere, famle
fammen.
Nogo, adv. interr. — noago.
Nogåkættai, car. verb. (nokkat) 1) non desi-
mere, uden at tage Ende, uben at ophøre.
2) adj. vebf. -kaettes, perpetuus, assiduus,
uopbhørlig, uafladelig. -kaettaivuotta, s. id.
Nogåtatte, adj. (nogàtet) fom fan gjøres
Gnbe paa, fom fan opflides, opflibelig.
Nogåtattet, v. fact. (nogåtet) labe faa Ende,
lade ubflibe.
Nogátet, v. fact. (nokkåt) atterere, terere,
consumere, bringe til at faa Ende, opflide,
forbruge, fortære, bringe til at ophøre; bik-
tasides n. opflide fine Klæder; davdda læ
nogåtam su apid, Sygdom har gjort Ende
paa hans Sræfter; oamedovdo soaimatu-
said n. neddysſe Samvittighedens Bebrei-
delſer. -tkættai, car. verb. uden at op.
flibe, uden at gjøre Ende is r
Nogåtægje, adj. — nogà
seng subit. (mokka plubfelig, med
én Gang ophøre, faa Ende.
Nohaded, v. n. R. = nökkåt.
Nohlée, s. — gulcca el. buldda.
Noibetet, v. n. Sv. claudicare, halte, hinte.
Noiddujuvvut, v. pass. (noaiddot) faa Trold:
ffab paa fig — noaiddai boratallat.
Noiduået, v. n. — nosidastallat.
Noiso, s. Sv. pisces solito majores, ftore Fife.
Noisudet, v. fr. (noaissot) nu og ba vugge,
vagge, gaa vaggende.
Noite, s. Sv. — noaidde.
Noites, adj. Sv. ad incantamenta el. vene-
pei pertinens, fom hører til Trolbbom og
Hekſeri.
Noitom, s. Sv. incantatio, Helſeri.
Noitot, v. a. Sv. — nosiddot.
Nok, adj. Sv. — nevrre. — Comp. nokenob.
— BSuperl. nokenomus.
Nokkådallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (nokkådet) føge at gjøre Ende paa,
atbeibe paa at opflide.
Nókkádallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (nókkádet) føge at faa bysfet i
Søvn, at faa til at falbe i Søvn.
Nokkådet, v. fact. (nokkat) = nogatet.
—— v. fact. (nökkåt) sopire, bysfe i
Sov
Nokkalet, v. Subit. (nokkat) i Haſt tage Ende,
ophøre.
Nokkåm, s. verb. (nokkat) interitus, finis,
Forgaaen, Ophør, Ende.
Nokkåmættom |. -mættos, adj. (nokkåt)
uforgjængelig, uforfrenfelig; jabmek galg-
gek bejastuóa3elet nokkamættosen, 1 Gor.
15, 22.
,
Nokkà.
Nokkåmættomvuotta, -vuoda, s. (uokkà-
meettom) iforgjængelighed, Uforkrenkelig⸗
hed; dat nokkavas bærre garvvodet nok-
kömættomvuoda, 1 Gor. 15, 50.
Nokkåmættoset 1. -mættomet, adv. (nok-
kåmættom) uforgjængeligt, uforfrænteligt.
Nókkàstallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (nökkåt) intermissis intervallis,
leviter dormire, nu og ba, of og til, meb
Mellemrum blunde, faa fig libt Søvn.
Nökkdåståstet, v. dem. fe nökkåstet.
Nókkástet, v. dem. (nökkåt) leviter dormire,
blunde, fovne lidt (jfr. ajetustet).
Nökkåstæbme, -stæme, s. verb. (nökkåt)
Blund.
Nokkåt, nogåm, v. ». finiri, consumi, defi-
cere, perire, tage Ende, faa Ende, blive
forbi med, forløbe, udſlides, ophøre at være
til, forgaa; jos borramu8 dust nogåsi, de
must læ, om Maden jfulbe paa op for big,
faa har jeg; buok su apadak læk nok-
kàm, bet er forbi med be fmaa Kræfter,
han havde; rudak nokkågottek, bet er paa
Heldingen med Bengene; go njællje loge
bæive legje nokkam, Luc. 4, 2; go bæivve
lei dal juorak nokkåm, ber Dagen var
næften forløben; ouddal go albme ja ænam
nokkàba, før Himmel og Jord forgaar; hoa-
post nokkå aigge, Tiden fvinber hurtigt;
odne læ olmuá, itten nokköm læ, ibag
er Menneffet, imorgen er bet forbi; sanek
havdde-gædgest nokkam læk, Ordene paa
Gravftenen ere udflidte; go datjavrre nokka,
de nubbe valdda, naar benne Indſo ophører,
faa begynder en anden; jogo dal nokke?
er ber nu iffe flere?
Nökkåt, nökkåm, nökkim, nökkåi, v. ^.
obdormiscere, dormire, falbe i Søvn, fovne
ind, fove (jfr. oaddet, oaddut); de oade-
stuvvagotte si buokak ja nökke, Matth.
25, 5; vine erit nókkát, [ove ub en Rus.
Nokkåvagat, adv. (nokkåvaö) forgjængeligt,
vr
Nokkåva3, -vaga, adj. (nokkat) forgjænge
lig, forfræntelig, endelig, forbigaaende (jfr.
vassevaå).
Nokkáva$vuotta, -vuoda, s. (nokkåt) Jor:
gjengelighed, Forfræntelighed.
okke, nom. propr. mulieris, forældet oinbe:
navn.
Nokkestet, v. n. Sv. procidere, titubando
labi, repente mori, faloe omtuld, ftupe, bg
pludſelig.
Nokketattet, v. fact. Sv. — nogatattet.
Nokketet, v. a. n. Sv. 1) atterere, terere,
ubflide (= nogatet). 2) obdormiscere, fovne.
-taééet, v. inch. begynde at fovne.
Nokketet, v. n. — nökkåstet.
Nokkevaå, adj. — nokkåvas.
502
Nompo.
Nokkok, s. plur. nom. propr. loc. Finkrolen.
Nokkoteke, adj. Sv. infinitus, uenbelig.
Nokkum 1. nokkom, adj. (nokkut) (rius
inops, forflidt, blottet fr lens fot.
Nokkustet, v. subit. (nokkut) paa fort Tid
el. med en Gang blive leng for.
Nokkut, nokkum, nokkujim, v. n. (nokkåt)
nudari, privari, spoliari, inopem feri,
blive lens for, blive foruben, blottes for;
aibas nokkujim borramuBain ja rudain,
jeg blev aldeles [en8 for Mad og Penge;
son nokkui jafoin, han blev [en& for Mel.
Nokkutallat, -talam, v. ». — nokkut.
Nolfahet, v. n. Sv. conquintscere, fibbe og
fure (= nollat).
Nolis 1. nælis, s. — nalis.
Noljo, s. Sv. — nolppo, nulppo.
Nolkelet, v. a. Sv. parce dare, give lidet,
give fmaa Gaver.
Nolla, s. (nollat) qui dim in eodem loco
otiosus manet, En, fom fibber meget fille
paa famme Vlads, fom fibbet i Mag og Ro.
Nolladet, v. coni. (nollat) fibbe i Mag, roligt
og [enge paa famme Plads, fibbe og fur.
Nollaget, v. n. = nollidet.
Nollajakkés, -jakkas, adj. (nollat) fom er
tilbøielig til at fibbe lenge paa famme Plads.
-jakkésvuotta, s. id.
Noflat, nollam, nollajim, v. n. diu in eodem
loco conquiniscere, manere, fibbe ftabiot
og længe, i Mag og Ro paa famme Sted,
fibbe og fure, ligge; nolla, go gukka ovta
sajest dokka; gætos ækked dast nolla,
han fibber her ben hele Aften; loddek tace
alde nollajek, Guglene ligge paa Bandet
(jfr. huttat).
Nollatet, v. fact. (nollat) 1) bringe til at
fibbe længe paa jamme Gted. 2) gjørligt .
at fibbe længe.
Nolle, s. — nolla.
Nolletet, v. ». — nollidet.
Nollidet, v. ». (nollat) jette fig neb og blive
længe fibbenbe.
Nollok, adj. (nollot) Sv. allectus, loftet.
Nollot, adv. (nollat) fibbenbe i Sag og Ro.
Nollotattet, v. fact. Sv. Geipten Lade Toftt,
gjøre, at nogen bliver Lokket.
Nollotet, v. a. Sv. ——— pellicere, lotte.
Nolpo, s. Sv. — nulppo.
Nolpot, adv. Sv. sine cornubus, uben fom.
Nolsatet, v. a. Sv. = nordastet.
Nolta, s. Sv. collis minor, figura rotunda,
en liben $Høide, en rund Houg.
Nomma, s. R. = nabma. :
Nommet, v. a. Sv. fascinare, incantare, for:
trylle, —
Nompo, adj. Sv. qui auribus est praecisis,
obtusus (culter elc .), fom har afflsarne ex,
fom er uben Spids (fniv, Gtol etc.).
Nonda. 503 Noske.
Nondas, adj. — nuondas.
Nono, adj. R. — nana (nanos).
Noppa, s. Sv. — snuop.
Noppal, s. obluramentum, en Prop.
Noppestet, v. a. Sv. — nappet.
Noppo, adj. Sv. — nompo.
Noradet, v. coni. (norrat) i Mag putte, flyve,
pakke fammen.
Noras, norrasa, s.os femorale, Saarben paa
Dyr og Mennefter; noras-oaivve, ben tykkeſte
Ende, Knuden af Laarbenet; norrasak, plur.
pedes, Fodder; gæse norrasidad toskkei!
tag Benene til dig!
Noraståstet, v. dem. = norastet.
Norastet, v. dem. (norrat) lidt, fom fnareft
putte, pakke fammen.
Noratatte, adj. (noratet) fom laber fig putte,
pakke fammen.
Noratet, v. fact. (norrat) 1) labe putte, flyve,
palle fammen. 2) [abe fig putte, flyve, patfe
fammen.
Norbbat, norbam, v. ». — nuorbbat.
Norda, adv. (dial.) (norddat) per intervalla,
fløbvis; dat hoalla nu n. han taler faa
ſtodvis.
Nordadakkés, -dakkas, adj. (nordadet) pe-
ulcus, pugnax, fom er tilbgielig til at
ftøbe, puffe Folk, flagsbroderagtig.
Nordadet, v. recipr. (norddat) ftøde hinanden,
ftøbe nu og ba; jos guttege vagjol bæiveg,
de i son nordad jetas, Joh. 11, 9.
Nordádet, v. mom. ſtode én Gang, pu
nordadim gædgai juölggam, jeg fødte
min Jod mob en Sten; nordådi nibe su
raddai, jan ftgbte ham Kniven i Bryftet.
Nordan, norddan, s. (norddat) pistillum,
Sndretning til at ſtode med, Morterftang;
saltte-nordan, Galtmorter.
Nordastet, v. a. nnd pellere, ferire,
trudere, ftgbe, puffe, ramme, ftyrte (jfr. hoi-
gadet); ja si valdde su ja nordastegje
su vidnegarde olggobællai, Matth. 21,
39; énoldaid ædnami nordastet, ramme
ÜBele i orden; gonagasa truvno alde
nordastet, jtgbe en Konge fra Tronen.
Nordatallat |. -hallat, -talam, -halam, v.
neutr. pass. (norddat) faa Stod, blive
ftébt, føde fig; jogo nordatallik? fil bu
Stød, ftgbte bu big?
Nordatet, v. fact. (norddat) 1) labe ftgbe.
2) labe fig fløde, være muligt at ftøde.
Norddahuvvat, -huvam, v. ». — norddaset.
Norddalas, adj. (norddat) fom ofte ftøber.
Norddasaddat, -sadam, v. fr. —
faa Stød paa flere Steder el. flere Gange.
Norddaset, v. n. (norddat) feriri, laedi, of-
fendi, faa Gtød, ſtode fig, blive flødt, puffet,
blive fornærmet (jfr. Suotasuvvat); lem
norddasam oaive vuöstai, jeg har faaet
et Gtød paa Hovedet.
Norddaåustet, v. dem. (norddaåuvvat) fan
et libet Gtød, jigbe fig lidt.
Norddaåuttet, v. faci. (norddaBuvvat) ftøbe
(= nordastet).
Norddaåuvvalet, v. subit. (norddeBuvvat) i
Hatt, plubjelig faa et Gtød, frøde fig.
Norddaåuvvat, -àuvam, v. subj. — norddaset.
Norddat, nordam, v. a. trudere, ferire, ftøde,
puffe; osives gædge vuóstai n. ftgbe fit
å $oveb rod en po T
orga 1. Norja 1. Norje, s. Norvegia, Norge.
Norhan, s. — noarhan.
Norkagattet, v. fact. (norkaget) obtundere,
fljemme ub, gjøre fløv (ifie, Kniv).
Norkaget, v. transl. (norkas) obtusum fieri,
blive ubffjemt (Kniv, Øke).
Norkan, s. — noarhan. -
Norkas, adj. (fun eneft.) obtusus (culter,
securis), enervatus (jumentum vehiculare),
ubitjemt, fløv (fni, Øke), udkjort, treg
(RKjøredyr); jfr. noarhan.
Norketet, v. n. = noarheldet.
Norkkat, v. a. — notkat. :
Norkke, norke, s. 1) animal brevibus cor-
nibus, vir humili statura, et toxtfornet
Dyr, en fortooljen Mand. 2) jumentum
ignavum, culler vel securis hebes, et trægt
Fi. ubfljæmt Olſe eller Kniv (jfr. noer-
an
Norrad, v. a. E. = norrat.
Norraåuvvat, -àuvam, v. subj. (norrat) con-
stipari, condensari, blive fammenflyvet,
bynge fig paa hinanden; jiegna læ nor
raBuvvam bajalagai, Iſen har bynget fig
fammen i Lag.
Norrat, noram, v. a. 1) inserere, congerere,
stipare, putte, flyve, [iffe inb i, Dbynge
fammen. 2) se obtrudere, trylte, patfe,
Hænge fig inb paa (— nirrat).
Norres, s. Sv. cora, ote, Øofteben.
Nörri, adj. vebf. noris, (obsol) subiratus,
fortørnet, ftgbt paa.
Norro, s. (dial.) — nodito.
Norsse, s. (dial) — norres.
Nortas, adv. — nuortas.
Nortelas, adj. — nuortalaå.
Nortetet 1. nortotet, v. a. Sv. — nordastet.
Norto-kedke, s. Sv. lapis offendiculi, An-
ftebaften.
Norce, 8. Sv. — norres.
Norvve, s. — noarvve.
Nos, adv. — noas, nobai.
Noskaået, v. (ard. (nosket) i Mag, langfomt
ubftøde Knurrelyd, knurre.
Nosket, v. n. fremere (de cane ante latra-
tum), udſtode Knurrelyd, fnurre (om Hunden
før ben bjæffer), jfr. harrit.
Nostet. 504
Nostet, v. a. Sv. concutere, quassare, vyfte,
ate.
Nottahet, v. ». Sv. — nolfahet.
Notkadet, v. cont. (notkat) tilftoppe (flere
m
Notkakzettai, 1) car. verb. (notkat) uben
at tilftoppe. 2) adj. vebf. -kaettes, util.
ftoppet.
Notkaldak, -daga, s. (notkat) noget at til:
ftoppe med, Middel at tilftoppe med.
Notkalet, v. subit. (notkat) i Haſt tilftoppe.
Notkamu3, -muåa, s. (notkat) noget at til:
ftoppe, noget, fom ſtal tilftoppes.
otkamzettom, adj. (notkat) utilftoppelig.
Notkaset, v. /ransl. (notkat) oblurari, til:
ftoppe&, blive tilftoppet.
Notkastet, v. dem. (notkat) tiljtoppe ibt.
Notkaåuttet, v. fact. (notkasuvvat) tilftoppe.
Notkaåuvvat, -åuvam, v. subj. — notkaset.
Notkat, v. a. oblurare, tilftoppe, tilbytte, ftoppe;
satmin raigid notkat, ftoppe Qullene med
Moſe; beljid n. tilftoppe Ørene; gænge
njalme n. ftoppe Munden paa nogen (jfr.
buoddot).
Notkatallat, -talam, v. neuir. pass. (notkat)
tilftoppes.
Notkatet, v. fact. (notkat) 1) labe tilftoppe. |
2) labe fig tilftoppe, funne tilftoppes.
Nouvet, v. n. Sv. = nuvvet.
Novkkot, novkom, v. a. (obsol.) legere, colli-
gere, fanfe fammen.
ovkkot, v. a. = noavkkot.
Novta, s. E. = nadie.
Novtet, novtam, v. a. — nogatet.
Novva, nova, s. angulus exterior aedificii,
Husnov, ydre Hushjørne.
Nu, adv. 1) ita, faa, faalebe8 (= nuft); aito
nu, netop faalebe8; nu galgak dakkat, mo
oainak muo dakkamen, bu flal gjøre, fom
bu fer mig gjøre. 2) cumque, fom helft,
end; mi nu le22a dingaid, hvad bet end
fan være for en Ling.
Nu 1. no, adv. R. sed, men.
Nuåt, s. R. = noadde.
Nubbag, adj. (nubbe) complures (nonnisi sub-
stantivo singulari adjunctum, (bruges tun
meb et Cubft. i Singl.) mere end en, abjfillige,
mange; daggo le nubbag olmu8 mannam,
her har ret mere end et Menneffe; dabbe
læ nubbag olmus dam gavpugest, her er
mer end et Mennefte i benne By.
Nubbadassi |. -daå$i, adv. (nubbe) secundum,
for bet andet.
Nubbadest, adv. = nubbadassi.
Nubbastakkés, -stakkas, adj. (nubbastet)
fom er tilbøielig til at vanjfjstte betroede Ting.
Nubbastet, v.a. (nubbe) negligenter uti rebus
creditis, behandle betroebe Ting (Dyr, Barn,
Baad) flettere end egne Sager, vanfljøtte ; son
Nubbe.
læ nubbastam mu hærge, han har vanffjøttet
min Kjøreren.
Nubbastkættai, 1) car. verb. (nubbastet)
uben at vanffjøtte. 2) adj. vebf. -kaettes,
iffe vanſtjot.
Nubbastubme, -stume, s. verb. (nubbastuv-
vat) Jorandring.
Nubbastus, -stusa, s. (nubbastuvvat) for:
anbring, Omfliftelfe; gen duökken i læk
nubbastus, Jac. 1, 17; nubbastusaid i son
dato, han holder iffe af Jorandringer.
Nubbastuttet, v. fact. (nubbastuvvat) mutare,
forandre, cnbre, ombanne, forvandle, flifte;
si nubbastuttek sin amadajorek, Matth.
6, 16; nubbastuttet daid asatusaid, maid
Moses læ addam, Act. 6, 14; 3addago
laibbe nubbastuvvut? bliver Brødet for-
vandlet?
Nubbastuvakættai, adj. vebf. -kaettes, ufor-
andret, uforvandlet, ensformig.
Nubbastuvvalas, adj. (nubbastuvvat) fot.
anberlig; n. dalkke, foranberligt Beir.
-lasvuotta, s. id.
Nubbastuvvamættom 1. -mættos, adj. ufor:
anderlig. -mættomvuotta, s.
Nubbastuvvat, -stuvam, v. n. — nubba-
stuvvut.
Nubbastuvve, adj. foranderlig, omjtiftelig.
Nubbastuvvut, v. subj. (nubbastet) 1) im-
mutari, foranbteB, unbergaa Forandring,
forvandles, (fite; bæivad galgga nubba-
stuvvut sævdnjaden, Act. 2, 20; su varak
æi læk nubbastuvvum, hans Ubfeende er
ifte forandret. 2) megligenter curari, van:
fljøttes.
Nubbaà, -bbaéa, s. dem. (nubbe) 1) alius
minor, en liben anden. 2) adj. — nubbag.
3) aliter comparatus, diversus, dissimilis
(melior) anberlebe8 3: bedre; dal must læ
nubbaà rengga go dimag, nu far jeg en
anben, bedre renn end ifjor.
Nubbe, num. ord. et adj. secundus, alius,
alter, ben anden, næfte; nubbe bæive, næfte
Dag; æle dærvan nubbe gavnadæbmai!
lev vel til næfte Gjenfyn! nubbin sanin,
med andre Ord; i læk radestes mutto
nubbe vuluà, han et iffe fin egen Gere
men unber en anben; nubbe — nubbe, ben
ene — ben anden; nubbe vuoro nuft, nubbe
vuoro naft, ben ene Gang faa, ben anden
Gang faa; davdda læ dakkam su nubbe
olmuten, Sygdommen har gjort ham til et
anbet Menneffe; si celkke nubbe nubbai,
be jagbe til hverandre; rakisen si adnek
nubbe guoimes, be eljfe hinanden. ,
Nubbek, adj. plur. (nubbe) alii, nonnulli,
andre, nogle; nubbek — nubbek, alii — alii,
nogle — anbre; nubbek bottek, nubbek
vulggék, nogle fomme, andre reije.
Nubbe. 505 Nuöleb.
Nubbelagaå, -lagaéa, adj. (nubbe) aliter
comparatus, anberlebe8 ; aibas nubbelagaà,
ganfte foritjefig. -lagaåvuotta, s. id.
Nubbos, adv. (nubbe) 1) aliorsum, om, til
en anden Kant; son jorggali nubbos, han
vendte fig om, til en anden Kant; nubbos
æalmi, med bortoenbte fne. 2) aliter,
Verum, rectius, anberlebe8, om igjen; nub-
bos dakkat, gjøre om igjen.
Nubbæld, adv. (nubbe bælde) paa ben anden
Side, anden Kant.
Nuffel, s. Sv. = noffel.
Nuft 1. nu, adv. sic, ita, faa, ſaaledes; moft
ised, nuft balvvalægjek, fom $usbonben,
faa Tjenerne; i nuft i naft, hverten faa
eller faa; dagasik nuft burist! vær faa fnil!
Nuftai, adv. similiter, eodem modo, Vigefaa,
iligemaabe.
Nuftalet, v. a. — nuktalet.
Nuftanaga, adv. — nuvtanaga.
Nuftgis, adv. — nuftei.
Nuftgo, adv. sicut, fom, ligefom (jfr. dego);
vigetæbme nuftgo manna, ujfylbig fom et
Barn.
Nühüd, v. n. R. — nokkát.
Nuht ]. nuhkt, s. R. — nuótte.
Nuigo, s. Sv. culez, Myg, jit. namek.
Nüisan, s. R. — nisson; nüisan-olmun?,
Kvinde. ;
uisodakkés, -dakkas, adj. (nuoissot) fom
er tilbøielig til at rugge, vagge. i
Nuison, s. == nosison.
Nukke, s. — norkke. :
Nåkkeå, s. R. lupus piscis, lucius, Gjedde.
Nukkit, v. a. valere, orte, formaa, brive bet
til (at ubføre noget i beftemt Tid jjfr. spaittet,
ollet, nagadet).
Nuktalet 1. nuftalet, v. a. leniter (verbis)
castigare, reprehendere, ſtraffe lidt, vevfe
lidt (med Ord).
Nulggit, v. a. = njulggit.
Nulkke, nulke, s. = nurkke.
Nullem 1. nullom, s. Sv. (nullet) murmu-
ratio, contentio, nur, Trætte. -
Nullet, v. n. Sv. murmurare, obstrepere,
jurgari, hurre, tratte.
Nullusakkés, -sakkas, adj. (nulluset) fom
er tilbøielig til at gaa op, løsne.
ulluset, v. fransl. solvi, dissolvi, germinare
(de herbis), gaa op, løsne op, fpringe ud
(om Planter).
Nulpagattet, v. fact. (nulpaget) gjøre tollet.
Nulpaget, v. /ransl. (nulppo) cornua depo-
mere, excornem fieri, blive follet, mite
Népatet, v. habil (nulppo) ger ført
tet, v. il. (nulppo) gaa hornløs,
follet, gaa (naar Talen HS et et follet Dyr).
Nulpoiduvvat, -duvam, v. subj. (nulppo) blive
tig paa follebe Dyr.
Nulpotuvvat, -tuvam, v. subj. (nulppo) blive
fattig paa follebe Dyr.
Nulppanet, v. inch. (nulppo) begynde at gaa,
fette fig i Bevægelfe fom follet (om follet Dyr).
Nulppedet, v. cont. (nulppit) tofte Hornene (om
flere).
Nulppistet, v. subit. (nulppit) i $aft fafte
Hornene.
Nulppit, v. a. cornua deponere, tafte Sornene,
fælde Hornene; hærgge le nulppim &or-
vides, Rjørerenen har fojtet fine Horn (—
adlet).
Nulppitet, v. fact. (nulppit) labe fafte, bringe
til at fafte Hornene.
Nulppo, nulpo, s. 1) animal excorne, et tollet,
hornløft Dyr; nulppohærgge, en tollet Kjøre:
ren. 2) vir robustus, en faut Karl.
Nulppoi, adj. vebf. -ppos, (nulppo) rig paa
Tollebe Dyr.
Nulpuå, -puéa, s. dem. (nulppo) en liben
follet En.
Nuléet, v. n. Sv. salire, hoppe.
Nulééa, s. Sv. culez, Mya, jfr. namek.
Numbe 1. nump, adj. R. — nubbe.
Nummet, v. a. Sv. — nommet.
Nummer, s. Sv. nota arithmetica, Giffer, Tal.
Nuobmer, adj. — nuommer.
Nuofhlo, s. — nuovllo.
Hoe nuokkasan, adj. (dial.) suficiens,
no
Nuoidda, s. (dial) — noaidde.
Nuoisse, 2. — noaisse.
Nuoissot, v. 5». — noaissot.
Nuoka l. nuokes, adj. Sv. suficiens, not.
Nuokahet 1. -ået, v. aestim. Sv. acquiescere
in aliqua re, contentum esse, være tilfreds
meb, anfe for nof.
Nuoladakkés, -dakkas, adj. (uuoladet) fom
gjerne vil være nøgen, klode fig nggen, ufyjt.
&svuotta, s. id.
Nuoladet, v. a. (nuollat) 1) exwere vestem,
aftlæde fig; son læi nuoladam gavni vuöl-
lai, mon obbos legjim, Ban bavbe Hæbdt
fig nøgen unber Gengflæberne, jeg var paa:
fæbt. 2) dissolvere, lgje op Snøring (paa
flere Ting); dal lem nuoladam buok
gerresid, nu har jeg løft op alle Kjærisferne.
Nuolastet, v. subi. (nuollat) i Haſt afføre,
afflebe, aftakle.
Nuolatet, v. a. (nuollat) exuere (alios), dis-
solvere, ajfgre, afflæde (andre), oplgje; ja
si nuolategje su, Matth. 27, 28; æp mi
dato nuolatuvvut, 2 Gor, 5, 4; si nuola-
tegje su alasen, be flebte ham nøgen.
Nuölan, postp. (dial.) subter (— vuóllai);
nibe ga&&i buórden nuölan, Kniven faldt
under Bordet.
Nuöleb, postp. (dial) = vuölle.
Nuólesne.
Nuölesne, postp. et adv. (dial.) sub, under
(= vuölde); ædnam le almen nuölesne,
orden er under Himmelen.
Nuölest, postp. (dial) ab infra, unba, fra
(at være) under (= vuölde).
Nuolgos, adj. molliter netus, løft ſpunden
eller tounden. -gosvuotta, s. id.
Nuollahuvvat, -huvam, v. ». (dial) — nuol-
laset.
Nuollalet, v. subit. — nuolastet.
Nuollaset, v. ». (— nulluset) solvi, solutum
fieri, germinare, løsne op, fpringe ub (om
Planter); vuodda læ nuollasam, omag:
baanbet er løsnet; lastak læk nuollasam
(= luoddanam), ØBlabene ere fprungne ub.
Nuollat, nuolam, v. a. exuere, dissolvere,
exarmare (navem ), aftlæde, afføre, aftrække,
opløfe, aftalle; nuollat biktasides, afflæbe
fig; di lepet erit nuollam dam boares
olbmu, Goll. 3, 9; nuola manaid! [eb
Børnene af! nuola cuolma! løs fnuben
op! skipa nuollat, aftafle et Skib (jfr.
&oavddet).
Nuölle, adj. vedf. nuólés, 1) infirmus, traft
los, veg, fíein; nuölle læ barggat, ban er
klein til at arbeide. 2) gravida (de mu-
lieribus innuptis), frugtfommelig (om ugifte
Kvinder, jfr. famoteebme, apetæbme, æppe-
vægje); nuöllen dakkat, gjøre frugtjom:
melig.
Nuollodet, v. fact. (nuollot) gjøre traftløs,
veg, gjøre frugtfommelig, befvangre (om
Ugifte).
Nuolloset, v. /ransl. (nuollos) solvi, solutum
fieri, løsne, fpringe op (om Baand, Reb).
Nuollot, nuolom, v. ». (nuölle) 1) langue-
scere, blive fraftlg8, veg, fvag. 2) gravi-
dam fieri, blive frugtfommelig, befvangres.
Nuolos, nuollos, adj. (nuollot) solutus, fom
er gaaet op, løsnet; vuodda læ nuolos,
Komagbaandet er gaaet op; nuolos juölgge,
Sob med oplgit ftomagbaanb.
Nuolosum 1. nuollosum, adj. Sv. — nuolos.
Nuomarmuttet, v. fact. (nuomarmuvvat)
gjøre kraftlos, affældig, ſvag.
Nuomarmuvvat, -muvam, v. subj. (nuom-
mer) infirmum, invalidum fieri, blive
fraftløs, foag, affelbig.
Nuomes, adj. deformis, vonitabt.
Nuommer, adj. vedf. -mmeris, infirmus, in-
validus, kraftlos, ſvag, affældig.
Nuondadet, v. a. (nuondas) gjøre (lap, mat,
afmægtig.
Nuondas, nuonddas, adj. vedf. nuondda,
languidus, infirmus, flap, mat, afmægtig.
Nuondasmiattet, v. fact. — nuondadet.
Nuondasmet, v. ». (nuondas) blive flap, mat,
afmægtig.
506
Nuorra.
Nuondasmuttet, v. fact. — nuondasmattet,
Nuondasmuvvat, -muvam, v. &ubj. — nuon-
dasmet.
Nuondaået, v. aestim. (nuondas) anfe for
mat, afmagtig.
Nuonddat, nuondam, v. n. (nuondas) langue-
: scere, o mat, flap, afmægtig.
uop, s. Sv. = snuop.
nem 8. Sv. levamen, EE Lindring,
ide.
Nuoradet, v. cont. (nuorrat) fløve, gjøre fløv
i Eggen, fljemme (flere Ting).
Nuoras, nuorras, adj. obtusus acie, fløv i
Eggen.
Nuorasmattet, v. fact. (nuorra) juniorem
facere, forynge.
Nuorasmet, v. comp. (nuorra) 1) juvenescere,
forynge8, blive yngre. 2) vegetiorem spe
ciam prae se ferre, faa bedre Udſeende.
Nuorasmuvvat, -muvam, v. subj. (nuorra)
= nuorasmet.
Nuorastallat, -stalam, v. imit. (nuorra) cibum
fastidire (de gravidis), vife fig ſmaaſpiſende,
mabvragende, frejen paa bet (om Frugtſom⸗
melige). .
Nuörastattet, v. fact. (nuörre) freti instar
esse, jette Sund, gjøre Sund, være fom
Sund; daggo nuörastatta, go ravdnje læ
aras, her er bet næften fom Sund, naar
trømmen er firid.
Nuorastet, v. dem. (nuoras) fløve libt i Eggen.
Nuoraå, -raéa, s. dem. (nuorra) en liben, fjær,
fmuf, ung En.
Nuoraå, -raéa, s. dem. (nuörre) fretum angu-
stum, et libet Sund.
Nuoraá&et, v. aestim. (nuorra) juvenilem ezi-
stimare, anfe for ung, for altior ung.
Nuorbbadet, v. fact. (nuorbbat) bringe nøgen
Langfomt frem.
Nuorbbaset, v. transl. (nuorbbat) blive flyttet
langfomt frem.
Nuorbbat, nuorbam, v. n. (arde incedere,
flvibe langfomt frem, bevæge fig langfomt;
ille nuorbaime deiki, meb Nod og neppe
fom vi bid.
Nuöreld, adv. (nuörre) fretis refertus, ful
af Sund, fundet; daggo læ vuodna nuóreld,
her er Fjorden fuld af Sund.
Nuoretet, v. a. Sv. (nuorra) edebs nuoretet,
se juntorem esse dicere, quam verum es,
gjøre fig yngre end man virkelig er.
Nuorggot, nuorgom, v. n. (dial.) stillare
bryppe.
Nuorgotet, v. fact. (dial.) labe dryppe, udgyde.
Nuorjo, s. — njuorjo. ;
Nuorra, nuora, adj. vebf. nuorra, juvenis,
juvenilis, ung, ungbommelig; nuorra vækka,
gærdde, Üngbommen; i son logo valddam
20 jakkasa3ain ja sin nuorabuin, han tog
Nuorra.
iffe Tal paa 20:aarige og betunber; ain sust
læ nuorra habme, enbnu har han et ung:
bommeligt Ubfeende.
Nuorra, nuora, s. fila caligis suendis, Traab
til at fy Støvler med.
Nuorradet, v. a. — nuorrat, fløve.
Nuorradægje, adj. — nuorrel.
Nuorrahuvvat, -huvam, v. n. =
åuvvat.
Nuörrai, adj. vedf. nuörras, (nuörre) fulb
af Sund.
Nuorralagan, adj. (nuorra) juvenilis, ung:
bonmelig.
Nuorralet, v. subit. (nuorrat) i $oft fløve i
nuorra-
gen.
Nuorranet, v. transl. Sv. juvenescere, blive
yngre.
Nuorra&akkés, -3akkas, adj. (nuorrat) fom
let bliver fløv i Eggen.
Nuorraåukkés, adj. — nuorrafakkés.
— v. fact. (nuorrasuvvat) fløve i
gen.
Noerabivvat -Suvam, v. subj. (nuorrat)
hebescere, fløves, blive fløv i (agen.
Nuorrat, nuoram, v. a. re aciem, fløve,
fljemme, gjøre fløv i Eggen (jfr. norkagat-
tet); baper nuorra nibe avjo, Papir fløver
Knivdeggen.
Nuorravuotta, -vuoda, 5. juventus, Ungdom.
Nuörre, nuöre, s. 1) fretum, Sund, Ctrabe,
langt, fmalt Sund (jfr. toalbme). 2) (dial.)
mare, Sø, Hav.
Nuorrel, adj. vebf. -rrelis, (nuorrat) fom let
fløver, fljæmmer, gjør fløv i Eggen. -rrel-
vuotta, s. id.
Nuorre-vuodna, nom. propr. loc. $opsfjord.
Nuorroå, 5. species pi , Stentobbe.
Nuorsagat! v. fact. (nuoreaget) afftumpe
i Dbben el. Cpibjen (— noarsagattet).
Nuorsaget, v. transl. (nuorsas) hebescere,
blive ftump, but i Dbben el. Spidfen (—
noarsaget).
Nuorsas |. nursas, adj. hebes, but, ftump i
Dbben el. Cpibjen, fløv.
Nuorssat, nuorsam, v. a. = nuorsagattet.
Nuoråagattet, v. fact. (nuorsaget) gjøre ftor,
fær.
Nuoråaget, v. (ransl. (nuor&&o) ingentem fieri,
blive ftor, foær (om Ild), jfr nur&aget.
lu adj. ingens (de igne), lor, fvær
(om SU).
Nuorååalet, v. a. (nuors80) rogum. ingentem
€, gjøre op et ftort Baal.
Nuorååo, nuoråo, 8. rogus, Baal, [tor Citofilb.
Nuörtad 1. nuörted 1. nuörtet, adv. (dial.)
ab plaga boreali, norbenfra.
Nuortak, s. Sv. hyperboreus, Norblænding.
Nuortalaá, -laga, adj. (nuorta) homo orien-
lalis, fom er fra Øften, en Øftlænding;
507
Nuöske.
nuortala8 samek, be faafaldte Sfoltelapper
i Sydvaranger.
Nuortas, adv. (nuorta) orientem, aquilonem
versus, imob Øft, imob Nord; nuortas guvl-
lui son vulgi, han brog imob Øft, i øftlig
Stetning.
Nuortek, adv. Sv. qua plaga borealis est, a
parte aquilonia, nord omfring, paa Nord:
fiben omfring.
esame adv. Sv. ab plaga boreali, fra
orb.
Nuortel, adj. Sv. borealis, nordlig.
e — adv. Sv. in plaga boreali, i
ord.
Nuorte-lodde, s. Tringa Lobata, L. Strand:
fneppe, Hiteliten.
Nuortelv, adj. Sv. — nuortel.
Nuortestet, v. n. Sv. lingua loqui hyper-
borea, tale Storblanbjt.
Nuortetet, v. n. Sv. ire versus septentrio-
nem, brage nordover, mob Nord.
Nuörtse, adv. (dial.) — nuortas.
Nuortta, nuorta, s. 1) oriens, Øft el. Nordoſt
(jfr. beevéa); nuorta bælde javre, paa $2jt-
fiden af Indſoen; visak botte nuortan, Bife
fom fra Øften. 2) (dial.) septentrio, Norden.
Nuorttali, praep. ad locum orientaliorem
aut borealiorem quam, længer mob Øft end,
længer mob Nord end; son jottai nuorttali
mu, han flyttebe [enger nord end jeg.
Nuorttalést, praep. (nuorta) propius orien-
lem. quam, længere Øft end, øftligere end;
lullelést nuorttalést Judala8 ædnama læ
dat stuora njargga Arabia, fyboft for Jøbe=
land ligger ben ftore Halvø Arabien; son
assa nuorttalést mu, han bor øftenfor mig.
Nuorttan, adv. (nuorta) in plaga orientali
(sive boreali), ab oriente (ab plaga boreali),
å foit, fra Øften, i Nord, fra Nord; bæivag
bagjan nuorttan, Solen flaar op i Øft.
Nuörtte, nuórte, s. (dial) ventus boreas,
Nordenvind.
Nuörtto, nuórto, s. (dial.) — nudrtte.
Nuorvvo, nuorvo, s. frigoris injuria, gra-
vedo, iortjslelfe, Snue.
Nuoskar, s. (nuöske) en ffibben Cn.
Nuoskaået, v. aestim. (nuoske) anfe for
ffibben, for ufyit.
Nuöske, adj. vebf. nuóskes, 1) immundus,
squalidus, ſtidden, følet, flurvet, jfibben-
færdig; nuüskes baikke, et jfibbent, følet
Sted; nuöskes avkke, flidben Fordel. 2)
impudicus, ufyft, utugtig; ibmelmættom
olbmui nuöskes ællemgærdde, 2 Bet. 2, 7.
Nuösket, adv. (nuöske) ffibbent, utugtigt.
Nuöskevuotta, -vuoda, s. (nuöske) Gfibben-
hed, Utugtighed, Uterlighed.
Nuosko.
Nuoskodak, ins s. (nuüske) Cfibbenbeb,
Cle, Utyfthed.
Nuoskodet, v. fact. (nuoskot) jfibne ub, be:
— ſtiddenfcerdig, utugtig. Austet.
Nuoskot, v. ». (nuöske) sordescere, immun-
dum, "mpudicum fieri, blive ftidden, til:
følet, ſtiddenfordig, utugtig.
Nuossadet, v. fací. (nuossat) bringe til at
aftage, falde af, forfalde.
Nuossalet, v. dem. (nuossat) aftage, falde
af, forfalde lidt.
Nuossam, s. verb. (nuossat) Aftagen, Forfald.
Nuossat, nuosam, v. n. decrescere, deficere,
dilabi, corrumpi, aftage (f. EK. om Maanen),
falde af (om Mennefter), forfalbe; manno læ
nuossamen, Maanen er i Aftagende; valdde-
godde læ nuossamen, Riget er i Forfald.
Nuösse, s. pers. et adj. (nuossat) aftagenbe;
nuödsse manno, a[tagenbe Maane.
Nuotaiduvvat, -duvam, v. subj. (nuötte) blive
forfiynet meb Nøter.
Nuotalaå, -laga, adj. (nuótte) fom har mange
Moter, fom er vel foriynet med Nøter.
Nuotala3, -laga, adj. (nuotta) fom fan mange
Melodier, mulfifalff. -la$vuotta, s. id.
Nuotaå, -taéa, s. dem. (nuötte) en liben Not.
Nuotaå, -taéa, $. dem. (nuotta) en liben, fort
Melodi.
Nuotatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (nuotta)
fom ingen Melodi fan, umufitalft.
Nuotetuttet, v. fact. (nuotetuvvat) berøve
eller flille ved Not, Nøter.
Nuotetuvvat, -tuvam, v. subj. (nuötte) be-
roves, mifte Not el. Nøter.
Nuotta, nuota, s. nota musica, modi, 9tobe,
Melodi.
Nuottastallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. factit. (nuótte) bruge Not, fafte med Not,
fifte med Not.
Nuottastet, v. factit. — nuottastallat.
Nuötte, nuóte, s. tragula piscatoria, Not,
Dragnot.
Nuoéto, s. Sv. — nuoråo.
Nuov, adv. Sv. — nuft.
Nuovaiduvvat, -duvam, v. subj. (nuovve)
blive forjynet med Gtry, Blaar.
Nuovaiduttet, v. fact. (uuovve) forfyne med
Stry, Blaar.
Nuovas, adj. (nuovve) implicatus, ugrei,
i (om $amp el. Stry). -vasvuotta,
— v. fact. (nuovve) gjøre leng for
Stry, berøve nogen Stry.
Nuovetuvvat, -tuvam, v. subj. (nuovve) blive
len8 for, blive berøvet Stry.
Nuovhlo, s. — nuovllo.
Nuovllo, -vlo, s. obluramentum e pannis
confectum, Nygle af Klub (jfr. napol).
508
Nusku.
Nuovotet, v. fact. (nuovvot) gjøre ugtti,
flofet (om amp, Stry).
Nuovte, adv. Sv. — nuft.
Nuovvai, adj. vedf. nuovvas, (nuovve) fub
af Stry, Blaar.
Nuovve, nuove, s. siupa, Gtry, Blaar; nuvid
bodnet, fpinde Stry.
Nuovvot, nuovom, v. n. (nuovve) impediri,
implicari, blive ugrei, flotet (om Hamp, Stry).
Når 1. nur, adj. R. — nuorra. — Comp.
nürmp. — Superl. nürmus.
Nero, å å f = nuorbbat.
urjo, e v. — njuorjo.
etg BR. = —
—— re s. angulus exterior aedi-
ficii, rostrum navis, Nov, ubvenbigt Hjørne
af Qu8vcg, ffarp, ubftaaende Fjeldkant, Bid
nov, Glibsgallion; son Tiekkadi viesso-
nurke duókkai, han ſtjulte fig bag Qui.
noven.
Nurkkit, v. a. (nurkke) ttigna in angulis
aedificii coassare, fœlde Tømmerftokke fam:
men i $jernerne af Huſet.
ne ak, -daga, s. (nuorra) juventus, Ung:
om.
Nürrüd, v. a. R. — norrat.
Nursagattet, v. fact. — nuorsagattet.
Nursaget, v. ». (nuorsas) — nuorsaget.
Nursas, adj. — nuorsas.
Nursasuttet, v. fact. — nuorsagattet.
Nursaåuvvat, -juvam, v. ». — nuorsaget.
Nursso, nurso, 5. (jfr. nursas) aliquid ob
(usum, en ftump, but Ting (ifr. mar&&e)
Nuråagattet, v. fact. (nursaget) gjøre fto,
brgi, diger, tykfalben (ifr. maraagattet).
Nuráaget, v. transl. (nur&ie) magnum, am
plum, crassum fieri, blive ftor, bryi, biger,
afi, pløfen (jfr. mar&aget).
v. mom. (nur&àe) med én Gang
—— fette fig i Bevægelfe (om noget
tykt el. ftort).
Nuråotet, v. habil. — mariotet.
Nurååanet, v. inch. (nur&&e) begynde at n
fette fig i Bevægelfe (tun om noget tykt,
å even tyffalbent).
Nurååe, s. — marie.
Nuråo, nuråo, s. — marie.
Nurvvui, adj. ved. nurvvus, (nuorvvo) fom
medfører megen VForljølelje, fom er rig pot
Forkjolelſe; nurvvus jakke, et ar, fom er
rigt paa Forkjolelſe.
Nuseg, s. — nivsak.
Nusk, s. Sv. — nivsak.
Nuske, s. (díal.) — nurkke.
Nusko, s, — nuvsko.
Nuskudak, s. — nuoskodak.
Nuskuáet, v. n. (nuöske) tale ulugtigt eller
opføre fig utugtigt.
Nusia.
Nulla, s. R. — fames, Nod, Hunger.
Nut, adv. R. — nuft
Nutta, adv. = nuvta.
Nuttak 1. nuttuk, nuttaka, s. Plur. nutta-
kak 1. -uhak, -ahak, calcei, quos e pelli-
bus crurum. rangiferorum conficiunt, Ko:
mager eller Lappeffo, ber gjøres af Clinbet
paa Renens Xægben (jfr. gama, gallok,
cacek); nuttak-bælle, ben ene af et faabant
Par Sto.
Nuttok, s. — nuttak.
Nuvadakkés, -dakkas, adj. — nuvvalas.
Nuvadet, v. cont. (nuvvat) conqueri, Y(nte;
son lavve gaskotagai n. han pleier imellem
at fIynle.
Nuvakættai, car. verb. (nuvvat) uben at
llynke.
Nuvan, nuvvan, s. (nuvvat) Klynker.
Nuvdem, adj. R. (alis, faadan.
Nuvgget, v. ». — nuvkket.
Nuvhanna, adj. R. aeternus, uforandret, evig.
Nuvhannavut, -vudå, s. R. (nuvhanna) aeter-
nitas, Gvigbeb.
Nuvka, adv. — nuvta.
Nuvketiistet, v. dem. (nuvkket) nile [ibt,
én Gang.
Nuvketet, v. mom. (nuvkket) semel nutare,
niffe én Gang; son nuvketi sigjidi, Luc.
1, 22.
Nuvketæbme, -tæme, s. (nuvketet) et Nif.
Nuvkkalet, v. n. — nuvketet.
Nuvkket, nuvkam, v. v. nutare, nilte (min.
us. pro: nuvketet).
Nuvsag, s. — nivsak.
Nuvskas, adj. subito irascens, ilfint, ' braa:
San Gir. nari8).
vskidet, v. coni. (nuvskit) fnufe i Mag.
Nevkit, t. ^. — nuvskotallat.
Nuvskitet, v. mn. (nuvskas) subio irasci,
blive braafint.
luvsko, s. pulvis sternutatorius, sternuta-
menium, Snu.
Nuvskotallat, -talam, v. w. haurire nari-
bus sternutamentum, fnufe.
Nuvta, adv. inaniter, frustra, gratis, modo,
uben, fotuben, tombenbet, for intet, omfonft,
blot, bare; nuvta son maceai, han vendte
tilbage uden (Ubbytte); nuvt& baci, han
blev igjen tomhænbet; son læ o320m dam
girje nuvte, han har faaet Bogen for intet,
gratis; nuvta tace jukkat, briffe Bandet
uden videre, ublandet.
Nuvtadakkat, -dagam, v. a. (nuvta) lenfe,
gjøre lens for; n. gænge mastege, gjøre
— lens for noget.
; $. — nuttak.
Navtalagie, adv. (nuvta) næflen lena.
Nuvtanaga, adv. (nuvte) sine muialione,
fom ^ uforandret; son gudi dam nuvta-
509
Nækko.
naga, han lob bet ligge urørt; son borai
laibe n. han fpifte Brødet fom bet var
(uden Sul).
uvcan, 5, — nuvan.
Nuvccat, nuvcam, v. n. — nuvvat.
Nuvva, s. 6 ovis brevibus auribus in-
structa, ortøret Cau.
Nuvva, s. Sv. fr remilus, Gny
Nuvvalas, adj. Teke til pe ”tlynte,
Hage. -lasvuotta, s. id.
Nuvvamuà, -muåa, s. (nuvvat) noget at klynke
eller Hage over.
Nuvvat, nuvam, v. ». i (sine causa),
klynke, Mage (uden Grund); maid son nuvva?
hvad er bet han klynker for? dussid nuvvat,
klynke for ingen Ting.
Herren v. n. Sv. murmurare, fremere, any,
tage.
Nuvvit, v. a. (nuovve) lave Gtry, jette Stry
paa noget.
Nyson, s. (dial) = nisson.
Naebaà, -baéa, s. dem. (næppe) en liben,
fjær Cpfterjon.
Naebdne, 5. Sv. jussum, Befaling, 9(norbning.
Naebdnet, v. a. Sv. jubere, forordne, befale.
Næbme, 5. — nabdne.
Naebnié, s. — nabdne.
Nædaå, "data, 8. dem. (nætte) en liden Maar.
Næde, s. fe nætte.
Nægas, næggas, adj. (dial.) vedf. nægga,
'Cu8, ni
Nægoiduttet, v. "fact. (nægoiduvvat) ffaffe
et bedre Udſeende, forftjønne.
Nægoiduvvat, -duvam, v. subj. pulchram
assumere, faa et gobt Udfeende,
jos. foritjønnes (jfr. gæmpaiduvvat).
Nægolaå, adj. (nækko) pulchra specie prae-
ditus, formosus, decorus, spectabilis, fmut
af Ubjtenbe, re, anfelig, velftabt (jfr.
gæmpa). -laåvuotta, s. id
Nægosmaddat, -madam, v. fr. (nægosmet)
mere og mere vinbe i godt Udfeende.
Nægosmattet, v. fact. = nægoiduttet.
Nægosmet, v. n. — nægoiduvvat.
Nægotesvuotta, -vuoda, s. (nægotæbme)
uſtjonhed, Uanfelighed af Hore.
Nægotuttet, v. fact. (nægotuvvat) berøve
nogen et gobt Ydre, gjøre uffjøn, vanfire.
Nægotuvvat, -tuvam, v. subj. (nækko) mifte
fit gobe Ubfeende eller ſmukke Ydre, vanfirer.
Nægotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (nækko)
parum abilis, uanfelig af Ydre el. Ud-
jeenbe, uffjøn.
Næjet, næjestet, v. n. Sv. — najet, najestet.
Nækki, s. Sv. — nik.
Nækko, naego, s. species, facies externa,
Ubfeende, Ydre; &abba daihe fastes nækko,
[muft el. ftygt Udſeende.
Nækkok. 510 Næske.
Nækkok, s. plur. = nokkok.
Naekce, adv. Sv. valde, i hoi Grad.
Nzelgas, nælggas, adj. (dial) = nælggai.
Nælgastomuå, s. R. $unger (— nælgge).
Nælgaset, v. aestim. (nælgge) anje for at
være forbumben med Cult, Hunger; nælga-
sam dam baike, jeg anfer bette Sted for
en Sulteplads.
Nærlgeldet, v. ». (nælgge) gaa og fulte, iftc
nænne at cbe fig met.
Nælggadagaå, -dagaéa, s. dem. (nælggadak)
en ganffe liden Mundbid, en Smule til at
ftille Hungeren med.
Nælggadak, -daga, s. exiguus bolus, qui
famis sedandae causa editur, lidt Mad
til at ftille ben værfte Hunger med, Mund-
bib, Mellemmad.
Nzelggadallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (nælggadet) nu og ba fpife lidt for
at fille ben værfte Hunger, nu og ba faa
fig lidt Mad, fnylte; nælggadalla baikest
baikkai, han fnylter fra Sted til Sted.
Nzelggadattet, v. fact. (nælggadet) labe fpife
lidt for at flille ben værfte Hunger, labe faa
en Mundbid.
Nælggadet, v. ». (nælgge) bolum exiguum
edere, ut fames sedetur, tage en Mundbid,
fpije lidt Mellemmad for at frille ben værfte
$unger. -dåstet, v. dem. id.
Nælggai, adj. vedf. -ggas, (nælgge) 1) fot:
fulten, fom ofte vil have Mad. 2) meget
fattig, fom iffe har til at flille Hungeren
meb (om et Sted, hvor ber findes Tibet Mad).
-ggaivuotta, s. id.
Nælggar, s. (nælgge) homo parcus, en farrig
Cn, fom iffe nænner at obe fig mot.
Nælggasgas, adj. = nælggai.
Nælgge, nælge, 2. fames, Hunger, Sult; næl-
gest læt 1. nælgge godda, fulte, være
fulten; addet nælggai, give Smaabørn Mad
mellem Maalene, give Mellemmad.
Nælggedakkés, -dakkas, adj. (selg edet)
ial
tilbøielig til at tigge om Mad. kés-
vuotta, s. id.
Nælggedet, v. a. (nælgge) cibum mendicare,
tigge om Mad.
Nælgge-habme, -hame, s. udhungret, for:
fultent Ubfeenbde.
Nælgge-sorbme, -sorme, s. Hungersdod;
nælgge-sorbmai jabmet, bø $ungersbøb.
Nælgge-suorgatak, -taga, 3. Madbid, Mund»
bib, noget at (tille ben værfte Hunger med
(= nælggadak).
Nzelgge-éoalle, -éoale, s. forfulten Krop
(Gtjelhàorb).
Naelggodallat, -dalam, v. fr. (nælggodet)
holde paa at ub[ulte (flere); son nælggo-
dalai buok guseides jamas, han jultebe
alle fine Kjør tilbgbe.
Nælggodattet, v. fact. = nælggodet.
Nælggodet, v. fact. (nælggot) fame comf-
cere, labe fulte, ubhungre, fultefobre; manna
i galga aces nælggodet, et Barn flal ite
labe fin Fader fulte.
Nælggodæbme, -dæme, s. verb. (nelgpo-
det) Sultefobring, Udſulting.
Nælgostuttet, v. fact. (nælgostuvvat) bringe
til at begynde at føle Sult.
Nælgostuvvat, -stuvam, v. inch. (nælggot)
begynde at føle Sult.
Naelggot, nælgom, v. mn. fame laborare,
hungre, fulte; jamas n. fulte ihjel.
Nælggovaå, -vaga, adj. (nælggot) forfulten,
hungvenbe. -vaåvuotta, s. d.
Nzeli, &. Sv. — nalle.
Nzellot, v. ». Sv. — nærrot.
Nælos, adj. Sv. — næros.
Nzennet, v. a. Sv. corrobarare, confirmare.
hærde.
Næpad |. næpat, s. = næppe.
Næpel 1. næpok, adj. Sv. cupidus, avidus,
begjærlig efter noget.
Nzepo, s. Sv. rapa, Roe, Næype.
Naeppe, naebe 1. nzeve, s. sobrinus, e sorore
nepos, Gøfterføn.
Nera, s. Sv. — nierra.
Næros, nerrosan, adj. (dial.) hebes, flø,
uhvas (— nuoros).
Nærotet, v. fact. Sv. (nærrot) hebetare, flø.
Nærroset, v. n. — nærrot. Å
Nærrot, v. n. Sv. hebescere, blive (i$? (=
nuorrasuvvat)
Næskaladdat, -ladam, v. fr. (næsket) gjen:
tagne Gange flrabe haardt.
Næskamuå, -muåa, s. (næsket) noget d
ffrabe, berebe; moget, fom fral trabes, fem
ſtes, berebea.
Naeskastallat, -stalam, v. fr. — nærke
laddat. .
Næskaset, v. tard. (næsket) lgjeligt, ima
berede, ſemſte Skind.
Næskatallat, -talam, v. fr. (næsketet) la
berede, jemite (flere €finb).
Næskekættai, 1) car. verb. (næsket) vba
at flrabe, berede, femfte. 2) adj. vet.
-kættes, uftrabet, ufemflet.
Næskelet, v. subi. (næsket) i Qoft fik.
berede, femfte.
Næskestet, v. dem. (næsket) lidt, fom [nardi
flrabe, berede. -ståstet, v. dem. id.
Naesket, v. a. pelles e, culiculam it
teriorem abradere pellibus. fricare, fik
afftrabe ben indre Hinde af Skind, bee,
femffe, gnibe, gnife; ale næske jetad seine.
vuöstail gnib big iffe inb imob Begge:
Næsketatte, adj. (næsketet) fom fen beredei
femitea.
Næske.
Næsketet, v. fact. (næsket) 1) labe berebe,
femfte. 2) labe fig berede, funne berebes.
Naestetet, v. a. (obsol.) sagenam | secundo
amne demillere, piscium | capiendorum
causa, labe Not brive nebab en Glo for at
fange $t.
Nætte, næde, s. martes sylvestris, Maar.
Nava, nævvaga, s. cohortatio, monitus, ov.
maning, ee Raad (jfr. Ard
Nævddam - vuönna, nom. propr. loc. —
njavddam-vuodna.
Navic, s. — nevic.
Nævkke, nævke, s. — nevrre, diabolus,
SDjenel; voi nævkke! for JFanden!
Nævodet, v. a. fe nevodet.
Nævoiduvvat, v. ». fe nevoiduvvat.
Nævokættai, 1) car. verb. (nævvot) uben
at formane. %) adj. vebf. -kættes, ufor⸗
manet, uadvaret.
Nævostet, v. dem. (nævvot) lidt, fom fnareft
formane.
Nævotatte, adj. (nævotet) fom fan for:
mane8, fom er tilraadeligt.
Nævotet, v. fact. (nævvot) 1) labe formane,
paaminbe. 2) lade fig formane, tage imod
Formaning, være tilraadeligt; i dasa ntevot,
man fan iffe raade bertil.
Nævotuttet, v. fact. (nævvo) berøve Redſtab,
Bærttøi, Ymmunition.
Nævotuvvat, -tuvam, v. subj. (nævvo) be:
rsves eller blive lenà for Neditab, Ammu-
nition.
Naevraset, v. aestim. (nævrre) anje, erklære
for flet; nævrasi dalke vuólgget, han an:
faa Veiret for flet til at reife.
Nævraåoksat, -3ov8am, v. aestim. = næv-
raBet.
Naevredet, v. a. — nævrrodet.
511
Oabme.
Naevret, adv. (nævrre) male, flet, ilbe.
Nævrre, nævre, 1) adj. vedf. naevres, malus,
miserabilis, flet, baarlig, onb, flem, arm,
elendig (jfr. hægjo); nævres dalkke, baar:
ligt Beir; nævres lakai ællet, leve baatligt;
nævrebun dakkat, forværte; neevres dillai
duttat, ngie fig med usle faar. 2) s. ma-
lum, diabolus, Onbt, ben Onde; im dato
nevre savvalet guoibmasam, jeg vil iffe
onſſe Ondt over min tefte.
Nævrrevuotta, -vuoda, 5. (nævrre) Sletfeb,
Usfelhed, Glenbigbeb, Armod (jfr. hægjo-
vuotta).
Na let, v. fact. (nævrrot) deleriorem
reddere, in peius mutare, forværre, gjøre
flettere, fatte tilbage; dat davdda nævrrodi
su dile, ben Sygdom forværrede hans For-
fatning.
Nævrrolet, v. dem. (nævrrot) forværres lidt.
Nævrrot, nævrom, v. n. (uævrre) delerio-
rem fieri, in peius mulari, blive værre,
flettere, forværres, forringes, forarmes.
Nævvagaå, -ga3a, s. dem. (næva) liben Jor:
maning, Advarfel.
Nzvvo, nævo, s. 1) insirumentum, appa-
ratus, Redſtab, Bærktøi, Ammunition. 2)
consilium, Raad.
Nævvomættom, adj. (nævvot) fom ci faber
fig formane.
Nævvot, nævom, v. a. monere, praecipere,
formane, give gode Raad, advare; neevvot
gænge rafhai, formane nogen til Fred;
son nevvujuvvui ibmelest niego siste,
Matth. 2, 22.
Nörto, s. Sv. foedus, Forbund (— litto).
Nörtotet, v. ». Sv. (nörto) foedus imire,
vovere, inbgaa Forbund, forfike.
O.
O! interj. o! at!
Oabaå, oabata, 1) s. dem. soror carissima,
liben, fjær Gøfter. 2) Plur. (oabatak)
sorores, (fun fom BPrædikat) indbyrdes Søftre,
Sødftende; moai ledne oabatak (iffe oabak),
vi ere Cite el. Sodſtende; dievas oaba-
tak, Fuldſoſtre.
Oabba, oaba, (All. oabbai) s. soror, Søfter.
Oabba-bzelle, -bæle, s. germana, $alvjøfter.
Oabba-dieva$, -vvata, s. lota sororum socie-
tas, hele Søfterlauget.
Oabbavuotta, -vuoda, s. (oabba) Soſterſtab,
ry hed.
Oabloget, adv. (oablok) superflue, overfløbigt.
Oablok, adj. (dial) vebf. oablogés, super-
fuus, overflødig.
Oabmahas, -ha3a, adj. (oabme) tilhørende,
fom eies af, Gitnbom8—.
Oabmai, adj. vedf. oabmas, (oabme) rig
paa fveg, Gienbom. -bmaivuotta, s. id.
Oabme, oame, s. 1) res, Ting, 9toget; dag-
gar oame im lek ouddal oaidnam, en
ſaadan Ting, Zingejt har jeg ikke før feet;
gavdnam lem oame, jeg far funbet en
Ling; mi nu le23a omid, hvad bet nu
fan være for noget. 2) pecus, Avæg, Krea:
tur, (v; omid vazzet, vogte Kreatur;
oabmegætte, Yævogter. 3) proprietas,
Oabme.
Gienbom; 8addaBgo min osbmen akkei?
mon bet bliver vor Gienbom for Levetib?
oabmenes valddet, tage i Befibbelfe; dak-
kus ised omines, maid datus, Gieren gjøre
med fit, hvad han vil.
Oabme, s. velustas, Gammelhed, Jorflibthed ;
oabme-bivtas, et gammelt Rlæbebon; oabme-
dinga, en gammel, ubbrugt Ting.
Oabme-bæna, -bædnaga, s. Gæhund.
Oabmed, adv. olim, pridem, forbum, for en
Tid fiben (nærmere end doule).
Oabme-dallo, -dalo, s. Gaard, fom har Kvæg.
Oabmedas, adj. (oabmed) pristinus, for:
bumà, fom var forbum.
Oabm: tte, quide, 5s. stabulum pecua-
rium, Fehus, Fjøs.
Oabme-gætte, 8. pastor, gievogter, Hyrde.
Oabme-orddo, -ordo, s. grex, armentum,
Kvæghjord.
Oaddasmattet, v. fact. — oaddodet,
Oaddasmet, v. ». — oaddot.
Oadde, adj. vebj. oaddes, íristis, moestus,
vemodig, grebe[erbig. -ddet, adv. id.
Oaddevuotta, -vuoda, s. (oadde) Grabe:
je hed, Bemodighed.
et, v. fact. (oaddot) moestum red-
rum) gjøre græbefærdig, ftemme vemobig.
Oaddot, oadom, v. n. íristitia affici, blive
grædefærdig, vemodig ftemt.
adna, oana, s. rumor vanus, fama, Los-⸗
rygte, 9093; oanast gullet, høre 9t3 om;
oana fada gullu, ber gaar bet Nygte;
oanast muitam, jeg har en ubeftemt Erin:
bring om; oanaid sardnot, fortelle Løs:
rygter.
Oadna, adj. brevis, fort (min. us. pro: oa-
nekaà).
Oadnanaddat, -nadam, v. m. (oadna) blive
fort, fortere (om flere Ting).
Oadnanet, v. transl. ET blive fort, for:
tere, forkortes; bæivek dal oadnanek,
Dagene blive nu fortere (— oadnot).
Oadnaniågoattet, -goadam, v. inch. (oad-
riui beggnbe at blive fortere.
adnolet, v. subit. (oadnot) i Haſt blive
libt fortere. -låstet, v. dem. id.
Oadnot, oanom, v. n. (oadna) —— fieri,
conirahi, blive fort, fortere, forkortes; go
bæivek oadnogotték, naar Dagene begynde
at kortes.
Oadastallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (oaddet) nu og ba, af og til fove.
Oadaået, v. tard. (oaddet) fove i Ro, i Mag.
Oaddadak, -daga, s. (oaddet) lodix, tegu-
menta, lecti, Soveklæder, Sengetlæder; oad-
dadak-lidne, Lagen.
Oaddastallat, -stalam, -stadam, v. ».
(oaddat) quiet? se tradere, gaa til Hvile,
legge fig til at [ove, gaa tilfengs.
512
Oa3a.
Oaddat, oaddam, oaddajim, v. inch. ob
&scere, falde i Søvn, fovne inb, Ben
fove; oaddajim dasa, jeg fovnede inb her;
ja go son dam celki, de oaddai son,
Act. 7,60 (fr. nokkat).
Oaddatallat |. -taddat, -talam, -tadam, v. a.
(oaddat) sopire, føge at bringe i Søvn, føye
at faa til at fove; oaddatallamen læ ma-
nas, hun føger at faa fit Barn til at fore.
Oaddatet, v. fact. (oaååat) 1) føvndyste,
neddysſe i Søvn; oamedovdos soaimatu-
said oaddatet, føvnbysfe Gamvittighebens
Bebreidelfer. 2) lade fig bdysfe i Søvn,
funne dysſes i Søvn.
Oaddatægje, s. pers. et adj. (oaddatet)
soporifer, førnbysfende; o. dalkkasak, føvn:
bygfende Medicin.
Oadde, s. R. (All. oaddeje) cubile (ursi),
Soveſted, Hi (om Bjørnen).
Oaddem, s. verb. (osddet) Soven, Søvn.
Oaddem-dalkas, 8. Sovemiddel.
Oaddem-davdda, -davda, s. veternus, Sove
fyge.
Oaddem-rafhe, s. Sovefred, No, Fred til
at fove.
Oaddem-sagje, -saje, s. Soveſted, Seng.
Oaddet, oadam, v. n». dormire, fove; go
olbmuk legje oaddemen, de bodi vassleå,
Statt. 13, 25; dak, gudek oddek, ikko
oddek, 1 Thes. 5, 7; oadededines maidege
dakkat, gjøre noget i €gone; beivid oaddet,
[ove Dagene hen; nisson lutte oaddet, fove
hos, befove et JFruentimmer.
Oadekættai, 1) car. verb. (oaddet) uben at
fove. 2) adj. vebf. -kættes, fom ei har
faaet Søvn; osdekættes talbmai mannst
gætos vakko, at gaa hele Ugen uben at
faa Søvn paa Øinene.
Oadekættaivuotta, -vuoda, 8.
(oadekættai) Søvnløshed.
Oadestet, v. dem. (oaddet) fove lidt, en
liben €tunb. -ståstet, v. dem. id.
Oadestubme, -stume, s. verb. somnoleniia,
(oadestuvvat) Gøvnighed.
Oadestuvvat, -stuvam, v. desid. (oaddel)
jnjfe at fove, være føvnig.
Oadetet, v. fact. (oaditet) 1) labe fove. 3)
fade fig gjøre at fove.
Oadigan, adj. R. insomnis, føvnløs, uben at
fove (— oadekættai).
OQagaiduttet, v. fact. (os3aiduvvet) carne
sum reddere, gjøre fyldig, ——
Oagaiduvvat, -duvam, v. subj. (oa33;
mosum feri, blive tjødfuld, blir pol
faa gobt Huld.
Oagalaå, -laga, adj. (oa33e) carnalis, or
poreus, voluplarius, tjødelig, jung 2
lepet ain oa3ala3ek, 1 Gor. 3,
insomnia,
Oa3a.
soatte-værjok æi læk oa3alagak, 2 Gor.
10,4; min oa3ala8 vanhemak, $jebr. 12, 9;
nuftgo jiermetes spirik, oagalagak, 2
Pet. 2, 12.
Oagalaåvuotta, -vuoda, s, (oa3alaå) libido,
Sidi: Sandfelighed.
Oaggai, adj. web. -38a8, (0033e) 1) carno-
sus, fjødrig, fjødfulb, fyldig, janbjelig. 2)
crassa pelle tectus, fom bar tft og gobt
Skind. -gåaivuotta, s. id.
Oaggasuttet, v. fact. (oa33asuvvat) praebere,
suppeditare, forftaffe, tilveiebringe.
Oag3asuvvat, -suvam, v. subj. (083306) ob-
tineri posse, inveniri, være at faa, funne
faae8; dam javrest i oa33asuva guölle,
i denne Snb er Fit iffe at faa.
Oaååe, oage, s. caro, corpus, libidines,
Kjød (ijer om bet menneffelige Legeme, jfr.
bierggo); oa3e himoi mielde ællet, leve
efter Rjødets Lyſter; vuoigna læ galle
gærggad, mutto oa33e læ hægjo, Aanden
villig, men Kjødet er flrøbeligt; di
dubmibetet oa3e mielde, iy bømme efter
Kjødet; oa3e hallo læ vasaladvuotta ib-
mel vuöstai, Kjodets Sands er Fiendftab
imob Gub; im mon raddadallam oàin ja
varain, jeg raabfgrte mig iffe med fjgb og
Blod; buok oa33e læ nuftgo rasse, alt
Kjød er fom Gres; borram diti gonaga-
sai oa3e, Aab. 19, 18.
Oagseluá, -luia, s. (0a33e) quidquid eus
in animali est, Gtindvarene af et Dyr el.
baade felve Huden, Stindet af Benene og
SBanbeBuben.
Oaggol, adj. vebf. -38olis, (oa330t) fom er
flink til at faa eller fange.
Quee: 8ubit. (o8220t) i aft fange el. faa.
Oa330m, 8. verb. (0a330t) JFaaen, Erholdelfe;
i læk os33omest, bet er iffe at faa; lego
oa320mest? er bet at faa?
Oagsomuà, -muåa, s. (09330t) noget at faa,
noget, fom fan faaes.
aá5ot, oaSom, v. a. 1) nancisci, faa, be:
fomme, erholbe; gutte rokkadalla, son
oa320, ben, fom beder, han faar; mi
vuoiggad læ, dam galggabetet di oa330t,
hvad tet er, ftulle J faa; mi læp barg-
gem gætos ija ja æp læk o330m mai-
dege, &uc. 5, 5; oa330t maidege diettet,
faa noget at vibe; son oagoi miela eller
milli oappaladat fulkides, han fit i Sinde
at beføge fine Slægtninge; go oagom vuok-
kasab aige, naar jeg faar bedre Tid; apides
ruoktod oa330t, gjenvinde fine Krefter. 2)
audere, maatte, turde, faa Tilladelfe; oa3om-
go jærrat dust? maa jeg fpørge big? ik
oa30 dam dakkat, bu faar ifle gjøre bet;
oagomgo love? faar jeg 90v? 3) licere,
posse, faa, funne; mu diti 08330 dakkat,
513
Oagje.
maid datto, fot mig fan han gjøre, hvad han
vil; ligodakgo munji suinid? oa3ok jær-
rat isedest, jogo leà3ek, fan bu overlabe
mig Genner? bu faar fpørge Husbond, om
de findes.
es iudi -duvam, v. n. — oa33asuvvat.
Oagetesvuotta, -vuoda, s. macies, (oa3e-
tæbme) Magerhed.
Oagetuttet, v. fact. (oagetuvvat) berøve Fyl
bigbeb, gjøre mager.
Oagetuvvat, -tuvam, v. subj. (oa3etæbme)
mifte Jyldighed, blive mager.
Oagetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (on33e)
fom ei er fyldig, fjgblg8, mager.
Oagokas, -kasa, s. (0a330t) — noget,
man Bor faaet. -gokasaå, -sata, s. dem. id.
Oagostet, v. dem. (0a330t) faa ibt, p Smule.
Oagoåuvvat |. -suvvat, -åuvam, suvam,
v. ^. = oa33asuvvat.
Oagotatte, adj. (oa3otet) qui obtineri po-
test, impetrabilis, fom er at faa, erholbetig.
Qagotet, v. fact. (0a330t) 1) labe faa, fange,
uk faft. 2) lade fig fange, funne faae8,
ange8.
Mega — adj. vebr. «tes, (0a330t)
um parum fom er
rd til at faa, fange, fom har baarlig Lytte
til at faa, fange.
-ffaraà, -raga
, 8. sacrificium, mE
1. -ruå, ruåa, s. dem. id.
Oaffarattet, v. a. (dial.) = osffarussat.
Oaffaruååat, -ruåam, v. a. (oaffar) sacrifi-
care, ofte.
Oafse, s. — oakse.
Oaftai, adj. — oaktai.
Oafte, s. — oakte.
Oaggar, adj. vebf. -ggarés, mendicans, pa-
rasitans, fom tigger, fnylter.
Oaggarvuotta, -vuoda, v. (oaggar) Tigger-
agtigbeb.
Oaggaset, v. transl. hamo adhaerescere,
blive hængende faft i Fiftefrogen.
Oaggastet, v. dem. = oagostet.
Oaggo, s. pers. (oaggot) piscator, Vifter;
oaggok, Fiſterne, be 3 Stjerner i Orions
Belte.
Oaggolet, v. subit. (oaggot) i Haſt fiſte,
fom fnareft fife.
Oaggom, s. verb. (oaggot) Giften, VFifteri,
Fiffedræt. 15 !
Oaggot, oagom, v. a. piscari, fite (jfr.
bivddet).
Oagjasuttet, v. fact. — oagjodet.
Oagjasuvvat, -uvam, v. ». — oagjot.
Oagjebas, adj. secwrus, tryg, filter, ube⸗
fymret; sillumek oagjebasja nana ankar,
Hebr. 6, 19.
Oagjebasvuotta, -vuoda, s. (oagjebas) ryg:
hed, Gitferbeb.
Oagjo.
Oagjodallat, -dalam, v. a. (oagjot) berolige;
oagjodalei el. ogjodalai ja jeddi daid
hædala3aid, han beroligebe og trøftede de
Nøbdlidende.
Oagjodiistet, v. dem. (oagjodet) berolige lidt.
Oagjodattet, v. a. — oagjodet.
Oagjodet, v. fact. (oagjot) tranquillare, be:
rolige, gjøre tryg, Bujvale.
Oagjolet, v. n. (oagjot) paululum acquiescere,
blive beroliget en liden Ctunb, i fort Tid.
Oagjomættom, adj. (oagjot) fom ei fan være
rolig, utryg, urolig.
Oagjomættomvuotta,
Urolighed, Utryghed.
Oagjorassi, adv. per nebulam, per quietem,
utybeligt, bunfelt, uklart, i GSøvne; aito
oagjorassi muitam, jeg erindrer fom i
Drømme.
Oagjot, oajom, v. n. tranquillum fieri, con-
quiescere, mente consistere, blive tryg, rolig,
fife, berolige8; boceuk ogjuk, go olbmu
jiena gullek, Rensdyrene berofige, naar
be høre Folks Stemme.
Oagnai, adj. vebf. -gnas, aduller, lg&agtig
i 9Gateltab. -gnaivuotta, 8. id.
Oagnja 1. vuoignja, s. R. fratria, SBrobertone.
Oagodet, v. cont. — ogudet.
Oagostet, v. dem. (oaggot) füfe en liben
Stund.
Oagotet, v. fact. (oaggot) 1) lade fife. 2)
lade fig gjøre at fifte.
Oago, adv. (oskkot) folutim, fmaabiltenbe,
i fmaat Trav.
Oagotak, -taga, s. pascua, JFæmarf, Betes⸗
matt.
Oagotallat 1. -taddat, -talam, tadam, v.
cont. (oagotet) persequi, venari, holde paa
at jage efter, at forfølge, at jage; dat boaco
oagotalla olbmuid, ben Ren forfølger Men-
neffer; boceuid doakkai oagotallat, jage
Stensbyrene fammen.
Oagotet, v. a. (oakkot) 1) persequi, consec-
tari, forfølge, jage efter; gumpe oagota
bædnaga, Ulven — efter — 2) pe-
cus e septis noctu. pascendi causa emittere,
flippe Kvæget om Natten ub af Snbhegningerne
for at lade bet græsfe.
Oaiddo, oaido, s. phoca alba, migris ma-
culis distincta, en Sel af hvid Farve med
forte Pletter. — .
Oaidnalet, v. recipr. (oaidnet) se invicem
videre, sibi muluo reddi, gjenfees, fe Bin:
anden, hverandre igjen; ibmel dietts, jogo
mosi oaidnaledne, Gub ved, om vi [ec8
igjen; epet læk osidnalam ouddal, I have
itte feet hinanden før.
Oaidnalæbme, -læme, s. verb. (osidnalet)
Gjenfyn; æle dærvvan nubbe osidnalæb-
mail lev vel til vi feed igjen!
-vuoda, s. (oagjot)
514
Oaina.
Oaidne, s. pers. (oaidnet) Seer; oudas oaidne,
fremfynt; gukkas oaidne, langfynt.
Oaidnel, adj. vebf. -dnelis, (oaidnet) acuti
visus, flarpfynt. -Ivuotta, s. id.
Oaidnem, s. verb. (oaidnet) visus, Seen, Syn;
lego baikke oaidnemest? fan Stedet fee?
oaidnem obba guovlo bagjel, Ubfigt over
Bele Siraften; ibmel oudastoaidnem, Guds
$Forfyn.
Oaidnem-muddo, s. Synsvidde.
Oaidnem-ragje, -raje, s. Synskreds.
Oaidnem-vuókke, -vuóge, s. Synsmaade.
Oaidnemzettom |. -mættos, adj. (osidnet)
ufynlig.
Oaidnemættomvuotta, -vuoda, s. (oaidnet)
Ufynligheb.
Oaid — a. videre, cernere, ex
fe, flue, erfare; ikgo ”"ominerak? fer
bu fei ife? dat dapatuvai buokai oaine-
dedin, bet ffebe i alles Paaſyn; ae rievtes
lakai oaidnet, fe en Gag fra ben rette
Side; dat farga 8adda oidnujuvvut, bet
vil fnart vife fig; burid bahaid osidnet,
prøve Godt og Ondt.
Oaidno, oaino, s. visus, conspectus,
Syne; osidno ja gullo, Syn og erc
oaino masset, mifte Synet; oaino siste
lappim su, jeg tabte ham af €yne; dat
buokai oaino siste dapatuvai, bet flede i
alles Paafyn; &uovgateemek galggek oaino
oa330t, Luc. 4, 18.
Oaigerdet, v. ». = sigerdet.
Oaigga, adv. tempestive, in tempore, betime-
fit, "il vette Tid; de bottik oaigga el.
oiggis aiggai, nu fom bu til rette Lid.
OQaigga-aiggasaå, -saga, adj. tempestivus,
betimelig, fom fler til rette Vo.
Oaiggad, adj. vedf. oiggis 1. oaiggadés,
1) tempestivus, betimelig, fom fler til rette
Tid. 2) probus, » ærlig, redelig
(= vuoiggad).
Oaiggadvuotta, -vuoda, 5. (oaiggad) 1)
tempestivitas, Betimelighed, ret Tid. 2)
sacra, coena, Staboeren; osiggadvutti i
tet jetas, labe fig indffrive til Nadverens
Nydelſe.
Oaijed, v. a. R. — vægjet.
Oaiked, v. a. R. jacere, tafte.
Oailühted, v. a. R. — vajeldattet.
Oainadak, -daga, s. (oaidnet) 1) aér sere
num, tar Luft, jaa man fer langt. 2) loca
aperta, us, Barhed, Aabenhed,
Mangel paa Skjul, faa man overalt fan
fee8; buok birra læ osinadak, im bæss
er badem muddoi, overalt er bet
tt og aabent, jeg fan iffe nogetfteds fomme
i Skudhold fr. oaidno).
Oainaset, v. lard. (oaidnet) fe i Mag og Ro.
Oaina.
Oainatallat, -talam, v. neutr. pass. (oaidnet)
lobe fig fe, blive feet, fee; bseiva8 i oaina-
tala dal migjidi, Solen fan nu ilfe fees
af 08; varot, &mad oainatallat sudnji, vogt
big, at bu ite laber big fe af ham.
Oainatus, -tusa, s. (oainetet) visum, apecies,
Syn, Habenbaring ; hærra celki sudnji oai-
natusa siste, Herren fagbe til ham i et Syn.
Oainekættai, 1) car. verb. (osidnet) uben at
fe; jetas vigid oainekeettai, uben at fe fine
egne Feil. 2) adj. vebf. -kættes, ufeet; i
oktage bæsa osinekættai mæddel, ingen
flipper ufeet forbi.
Oainestet, v. dem. (oaidnet) fe en fort Stund
el. en enttelt Gang. -stüstet, v. dem.
Oainetatte, adj. (oainetet) visibilis, fynlig,
fom fan feea.
Oainetet, v. fact. (osidnet) 1) labe fe, vife;
ibmel bæivates osinet olbmuidi, Gub
fader fin Col fe af Menneftene; osinet
munji girje! lab mig fe Bogen! 2) lade
fig fe, funne ſees.
Oainolagat, adv. (oainolaà) fynligt, fynbarligt.
Oainolaà 1. oinulaå, laga, adj. (osidnet)
— is, conspicuus, fynlig, fynbar,
aabenly8, ffinbarlig, anjfuelig; dak oinulaà
dingak læk aiggasa3ak, be fynlige Ting
ere timelige; oainolag lakai maidegen dak-
kat, gjøre noget aabenlyft.
Oainolaåvuotta, -vuoda, s. (osinole8) Syn:
ligbeb, Synbarlighed, Aabenlyshed.
Oainos, oidnus, adj. (osidnet) conspicuus,
fynlig (— oainola8); oainos lakai, paa en
fynlig Maade, aabenbart.
Oainos, oidnus, s. (oaidnet) conspectus, pro-
spectus, €ynligbeb, Udſigt; oidnusi boat-
tet, fomme til Cyne; oidnusist let, være
fynlig; oidnus ala mannat, gaa op paa en
Ubfigt; oainos dobbe læ juökke guvllui, |
derhenne er Udfigt til alle Kanter.
Oaiped, v. n. R. luctari, brydes, flaaea.
Oaisót, v. a. (dial) — oisot.
Oaiv 1. uiiv, uoiv 1. oiv, s. R. —
oaiv-lak, vertex, Isſe.
Oaivab, adj. comp. el s. (oaivve) altior, prae-
positus, høiere, Dverorbnet, Dvermand, Fore:
fat; osivab dilest, i en høiere, overordnet
Stilling; son læ mu oaivab, han er min
Dvermand, Overordnede; oaivabuldes jæga-
det, ablybe fine JForefatte; oaivab duobmar,
Dverdommer; oaivab dilalaà, høit ftillet.
Oaivadak, -daga, s. (osivve) 1) rd
les hippoglossus, ftor Helleflyndre. 2) à
mulititudo piscium, ftor JFiftemængde, dte
bjerg; guölle-oaivadak, Gillebjerg.
Oaivag, adj. (osivve) capite praeditus, —
ceps, fom har Hoved, —hovedet; vilggis
oaivve;
515
Oaivva.
oaivag, hvibhovedet; hæjos osivag, fvag:
hovedet; guökte-oaivag, tvehovebet.
Oaivaidubme, -dume, s. verb. (oaivaiduvvat)
Berufelfe.
Oaivaidustet, v. dem. (oaivaiduvvat) faa lidt
i Øovedet, faa en liben Rus.
Oaivaiduttet, v. fact. (oaivaiduvvat) berufe.
Oaivaiduvvat, -duvam, v. n. (oaivve) ebrium
feri, faa i Hovedet, blive berufet.
Oaivamuå, -muåa, adj. superl. et s. (oaivve)
primus, princeps, øverfte, Dverhoved, Høv:
ding, Fyrſte; di olmui oaivamugak ja Israel
vuorrasak! Act. 4, 8.
Oaivastallalas, adj. (oaivastallet) fom er
tilbøielig til at holde paa fin Mening, paa
ftaaelig.
Oaivastallamuà, -muåa, ». (oaivastallat)
noget at paajtaa, Paaftand.
Oaivastallat, -stalam, v. a. (oaivve) propo-
sili lenacem esse, pervincere, holde paa
fin Mening, fætte fm Beflutning igjennem.
Oaivaå, -vata, s. dem. (oaivve) libet Hoved,
liben Top (bruges ogfaa fom Kjælenavn);
don jallas oaivaà! bu lille Tosjehoved!
Oaivatak, -taga, s. (osivve) glomus, Nøfte
(jfr. noddo).
Oaivel, oaivvela, s. (osivve) sensus, sen-
tentia, Mening, J0é, Beflutning; guókte
sadne, mutto okta oaivel, to Ob, men
famme Betydning; mu osivvel mielde,
efter min Mening; ikgo dato diedetet du
oaivvelad? vil bu ilfe fige bin Mening?
Oaiveldet, v. a. (oaivel) sentire, intelligere,
mene, opfatte, forftaa; maid son oaivelda
dam sane bokte? hvad forftaar han ved
bet Orb? mon osiveldam dam sane æra
lakai, jeg forftaar bet rb paa en anden
Maade; mi halidep gullat, maid don oaivel-
dak? vi ønfte at høre, hvad bin Mening er?
Oaivetesvuotta, -vuoda, s. (oaivetæbme)
$ovedløshed, Mangel paa Hoved, paa god
Forftand.
Oaivetuttet, v. fact. (oaivetuvvat) 1) caput
abscindere, berøve Hovedet, halshugge. — 2)
decipere, narre i Handel.
Oaivetuvvat, -tuvam, v. n. (oaivetæbme)
1) mifte Hovedet, blive halshugget. 2) blive
narret i Handel.
Oaivetzebme, -tzeme, adj. vebf. -tes, (oaivve)
hovedløs, fom er uben Hoved, uben godt
Hoved, fom laber fig narre i Handel.
Oaivus, oivvuå, s. (oaivve) acalwurigo, caput
fluminis, en Elvs Ubløbafted, hvor ben tager
fin Begyndelſe.
Oaivvadallam, s. verb. (oaivvadallat) Raaden,
Veiledning, Formaning.
88*
Oaivva. 516 Oakko.
Oaivvadallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. coni. (onivvadet) holde paa at veilede,
raade, formane, moralifere.
Oaivvadattet, v. faci. (osivvadet) 1) labe
veilede, raabe. 2) labe fig veilede, taabe.
Oaivvadet, v. a. (oaivve) ducere, consulere,
docere, veilebe, give Raad, unberoije (jit.
oapestet); o. guoimes ibmel sadnai, vei-
lebe fin Næfte i Guds Ord.
Oaivvadus, -dusa, s. (oaivve) consilium, cor-
rectio, summa, Beilebning, Rettelfe, Raad,
Hovedſum, Judbegreb (jfr. njuolggadus);
oaneka8 oaivvadus ibmel sanest, et fort
Indbegreb af Guds Ord.
Oaivvasaå, -saga, adj. — osivag.
Oaivve, oaive, s. 1) caput, ingenium, Hoved,
Sorftanb; i oktage vuoktatalbme din oai-
vest galga dussaduvvut, Luc. 21, 18; dok-
kit buölle hilaid gænge oaive ala, famle
gloende Kul paa nogen8 Hoved; dat mu oaive
bagjel manai, jeg glemte bet el. bet gif over
min Forftanb; muttomin jorragoatta oaivve,
undertiden gaar bet rundt for mig; im mate
ovta oaivest dam dakkat, jeg fan iffe gjøre
bet paa egen Haand; ik jeà oaivestad læk
dam hutkam, bet har bu ifle funbet paa af
big felv; dielgos oaivest let, være ædru;
osivest let, have i Hovedet, være brullen;
oaivvai 8addat, faa i Hovedet; oivin leet,
have ondt i Hovedet; oividi 8addat, faa ondt
å $ovedet; vulus oivi mannat, gaa med
$ovebet nedb; gapperættes oaive vazgzet,
gaa uden Hue paa Jovedet. 2) summa pars
alicujus rei, bet pverfte af noget, Lop, Knap;
guölek bottek Gacce-oaivvai, Fiſtene fomme
op i Bandoverfladen; luoka oaivest læk
hærgek, fügrerenene ftaa paa Toppen af
Bakken; ladas-oaivek, Lebknoglerne; soabbe-
oaivve, fnappen paa en Stav. 3) (i AU.)
nomine, conditione, de, adversus, paa, paa
Stegning, paa Vilfaar, om, imob; mu oaiv-
vai dat matta dallujuvvut, bet fan flrives
paa mig, paa min Stegning; son valdi daid
galvoid mu oaivvai, han tog be Bare paa
min 9tegning; dam osivvai aigom Bietta-
dusa din guim dakkat, paa bet Bilfaar vil
jeg flutte Forlig med eder; sardnot maidege
gænge oaivvai, fortelle noget om nogen;
manne naggik dam oarbbasa oaivvai?
Loca var bu paaftaaelig imob ben Fader⸗
øfe?
Oaivve-a88e, -aåe, s. Hovedfag, Hovedaarfag.
Oaivve-bavéas, -baktasa, s. Hovedpine.
Oaivve-engel, s. Dverengel.
Oaivve-gaéaldak, -daga, s. Hovedſporgsmaal.
Oaivve-gavpug, -gavppug, e. $ovebfiad.
Oaivve-giella, s. -giela, $oveb|ptog.
Oaivve-govéas, -gokéas, s. $ovedbedækning.
OQaivve-hærra, 5. Dverherre.
Oaivve-jorges, -jorggas, s. $ovebfvimmelhed.
Oaivve-jorram, s. — osivve-jorges.
Oaivve-oappo, -oapo, s. $joveblere.
Oaivve-oasse, -oase, s. Hovedſtykke.
Oaivve-olmai, -olbma, 5. $øvebsmand.
Oaivve-raddimvuotta, -vuoda, s. Dverherre:
dømme. å
Oaivverus, -ruåa, s. (oaivve) 1) limen su
perum, bet øverfte Dørtræ. 2) pars vesti-
menti straguli, quae capiti proxima est
vel quae in suprema parte telae suspensa
est, ben Del af Stindfæld eller Nye, fom man
far ved Hovedet eller fom hænger poer i
æven (jfr. juölggerus).
Oaivve-sadne, -sane, s. Hovedord, Hovedfum.
jr aei -léo, s. Hovedſtalle, Hjerne-
alle.
Oaivve-suokkan, s. $jovebjogn.
Oaivve-targaå, -gata, s. Pleuronectes hippo-
glossus junior, Navn paa en mindre Kveite.
Oaivve-tiekkagædge, s. Hovebhjørneften.
Oaivve-&okka, -éoka, s. Iſſe; oaivve-tokast
juölggai, fra Jsfen til Foden.
Oaivve-ulbme, -ulme, s. $ovebformaal.
Oaivve-vuluå, -luéa,: s. Hovedpude.
Oaivve-vuorre, -vuore, s. verligo pecudis,
Sygdom hos Stenen, Forftyrrelje i Hjernen,
Fullethed.
Oaj, s. R. — aja.
Oajalahted, v. a. R. — vsjaldattet.
Oajaldattet, v. a. — vajaldattet.
Oajas, adj. min. us. pro oagjebas.
Oajed, v. n. R. — vuogjot; osjeskutted,
begynde at ſynke.
Oajje, s. dial. — oaivve.
Oajjeldsgjergje, s. (dial) primarius lapis
angularis, lapis summo loco proximus,
$Hovedhjørneften, Sten nærmeft Høijædet.
Oajosmattet, v. fact. — oagjodet.
Oajosmet, v. ». — oagjot.
Oakkaje-nüisan, s. R. adultera, $ortvinde,
Matth. 21, 31.
Oakkoladdat, -ladam, v. fr. (oakkolet) ofte
fpringe bort fra Hjorden for at lebe efter
fin Kalv eller fin Moder (om Renen).
Oakkolas, adj. (oakkolet) tilbøielig til at
forlade Hjorden for at lebe efter fin Kalv.
Oakkolet, v. a. (oakkot) gregem relinquere
vitulum vel matrem | quaerendi causa,
ftryge affted fra Øjorben for at lede efter
fin Kalv, fom den har miftet (om Renfimlen)
un fin Moder (om Kalven). -kættai, car.
verb. id.
Oakkom, s. verb.(oakkot) Smaabilten, Rrælen.
Oakkot, oagom, v. x. lento gradu incedere,
repere, vusle fmaat frem, fmaadilte (om
Stenenà. fagtefte Trav; jfr. njolgastet, doal-
vastet), gaa fagte (om gamle Foll), krybe
(om Maddik).
Oaksai.
Oaksai, adj. vedf. oaksas, (oakse) ramosus,
fuld af Grene, grenet. -ksaivuotta, s. id.
Oakse, oavse, s. ramus, Gren (mindre Gren,
fom føyber ub fra andre Grene, jfr. suórgge);
oksai maidege hængastet, hænge noget op
m Gren (je oavsaiduvvat, oavsasmet
ete.).
Oaktai, adj vedf. oaktas, (oakte) byget, fulb
af Byger; oaktas dalkke, byget Veir.
-ktaivuotta, s. id.
Oakte |. oafte, oavte, s. pluvia, vel tempe-
stas repentina el brevis, Byae, Jling, Skur;
ovti(d) ovti(d) manna dalkke, Beiret gaar
med Byge paa Byge.
Oakte-gaska, s. Opholb mellem Byger.
Oalaå, -lata, s. dem. (oalle) 1) et libet Kufte⸗
liv. 2) Dybaare i Gl»; luoite oalle- el.
oalas-raige el. oalata mielde! lab Baaden
fare ned igjennem Dybaaren, det bybefte Sted
i Strømmen
Oales, oallas, s. sulcus in ima. parte cal
ceorum ligneorum, qe nives trajiciun-
tur, Rand under SÅ.
Oalesne, postp. (dial.) — olest.
Oalestet, v. instr. en forfyne med Rand,
fette Rand under SÅ.
Oaletæbme, -taeme, adj. vebf. -tes, (oalle)
1) fom er uben Dybaare el. dybt Sted (Glo);
oaletes jokka, en Glo», fom ei har noget
Sted, hvor ben løber byb. 2) fom er uden
Kufteliv.
Oalges, adj. — olgià.
Oalggai, adj. web. oalggas, (oalgge) bred:
jfulbret. -ggaivuotta, .s.
Oalgge, oalge, s. humerus, Stulder, Akſel;
: oalge alde guóddet, bære paa Cfulberen.
Oalgge-badde, s. — aftan, Brad (paa Seil).
Oalgge-biegga, -biega, s. Sibevind, Bidevind.
Oalgge-buddestak, -staga, s. Sfulberprybelfe.
Oalgge-farjo, s. Raafeil.
Oalgge-muorra, -muora, s. Vasfæle (— hæn-
sal).
Oalgotet, v. a. persuadere, ludificare, pel-
licere, indbilbe, narre, forlotfe; o. gæsagen
maidegen, inbbilbe nogen moget; o. ba-
haidi, narre til bet Onde.
Oalgotus, -tusa, s. (oalgotet) Indbildning:
dussalss oalgotusaid aldsesis dakkat, gjøre
fig taabelige Snbbilbninger.
Oaljes 1. uoljes 1. uolges, ad t — olgià.
Oalkaled, v. a. R. jactare, fte.
Oallai, adj. vebf. oallas, (oalle) 1) fom har
ftot "Dy aate, bybt $Hovedlød. 2) fom har
ftort Kufteliv.
Oalle 1. oelle 1. voelle, s. R. silex, Flint.
Oalle, oale, s. 1) alveus primarius el altis-
simus, ovedløb, Storftrømmen, Dybaare i
517
Oame.
Elv; oalle-raige mannat, fare igjennem
Storftrømmen. 2) tunicae pars, cui desunt
limbus collaris et manicae, Kuftelivet (uben
Arme og Krave).
Oallé, adv. mirifice, vehementer, praecipue,
overorbentligt, ubyre, færdeles ; oallé buörre,
— god.
Oallod, adj. — ollo.
Oallolet, v. subit. (oallot) i ou rispe Bark
af Trær. -låstet, v. dem.
Oallomus, -musa, s. (oallot) * at afbarke.
Oallot, oalom, v. a. deglubere, rispe eller
hugge bare Gtriber nedover i Barken paa
Seer, afbarke Træer.
Oalol, ollula, s. mala, gena, fjeve, Kind.
Oalol-dakte, -davte, s. fjeveben.
Oaloluå, -luåa, s. caro jugularis, fjobet
unber et Dyrd Hals.
Oalostet, v. dem. (oallot) lidt, ſom ſnareſt
flætte el. rispe Bark af Træer.
Oalotet, v. fact. (oallot) 1) labe afbarte.
2) funne afbartes.
Oamaiduttet, v. fact. (oabme) forfyne med -
Kvæg, gjøre rig paa Kvæg.
Oamaiduvvat, -duvam, v. subj. (oabme)
blive forfynet med Kvæg, blive rig paa foag.
Oamas, adj. R. peculiaris, færegen.
Oamasmet, v. comp. (oames) forælbe3, blive
gammel, forflibt. -mustet, v.
Oamasmuttet, v. fact. (oames) gjøre gammel.
Oamasmuvvalet, v. dem. (oames) blive libt
gammel, [ibt forældet.
Oamasmuvvat, -muvam, v. subj. (oames)
— oamasmet.
Oamastakkés, -stakkas, adj. (oamastet) fom
er vel ivrig til at tilegne fig Ting.
Oamastallalas, adj. — oamastakkés.
Oamastallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. å. (oabme) gjøre Fordring paa noget fom
fin Gienbom, fae at tilegne fig.
Oamastet, v. a. (oabme) sibi vindicare, occu-
pare, tilegne fig, tage til Jndtægt, gjøre til
fin Giendom. -stæbme, -stæme, s. verb. id.
Oamaá, -maéa, s. dem. (oabme) en liben
Sting, et libet ftreatur.
Oamaset, v. aestim. (oabme) vetustum, tri-
ium existimare, anje for gammel, for for»
ældet, forflidt.
Oamaéastet, v. a. ex prodigiis vel visioni-
bus de rebus futuris divinare, ipaa efter
Tegn eller Syner om tiltommenbe Ting.
—— 8. — oarmbælle.
Oame, — oamas.
Kamin Pa -dovdo, s. conscientia, Sam-
vittighed.
Oamedovdolaå, acum adj. famvittighebsfuld.
-laåvuotta, s.
Oame.
Oamedovdotesvuotta, -vuoda, s. Samvittig⸗
hedsløshed.
Oamedovdotuttet, v. faci. fløve Gamvittig-
heden.
Oamedovdotuvvat, -tuvam, v. subj. blive
fløvet paa Gamvittigheden.
Oamedovdotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes,
famvittighedaløs.
Oamerakisvuotta, -vuoda, s. Gqenfjærlighed.
Oames, oabmas, adj. (min. us.) obsoletus,
usu iritus, gammel, forældet, forflidt (jfr.
oabme). — Comp. oabmasåb. — Superl.
oabmasåmus.
Oametuttet, v. fact. (oabme) berøve Rvæg.
Oametuvvat, -tuvam, v. subj. (oabme) blive
berøvet foco, mifte Kvæg.
Oametaebme, -tæme, adj. vedf. -tes, (oabme)
fom ei har Kvæg.
Oamevanhurskes, -skas, adj. egenretfærdig.
-skesvuotta, s. id.
Oammé, s. R. — oabme.
Oanadallat, -dalam, v. fr. (oadna) forforte,
gjøre fortere (flere Ting).
Oanahet, v. aestim = oanaset.
Oanaáet, v. aestim. (oadne) brevem vel ni-
mis brevem existimare, onje for fort, for
altfor fort.
Oanasokåat, -3ov8am, v. aestim — oanaet.
Oandes |. uontes, s. R. radix, —
Oang |. oeng |. onå, s. R. — og
Oanedet, v. a. (o&dna) ne for af:
forte, afftubfe. -dåstet, v. dem. id.
Oanegai 1, oaneg, adj. R. vedf. -gis — oane-
kaà.
Oaneges, adj. (dial.) — oanekaà.
Oanehas, -haàa, adj. — oanekas.
Oanekajat, adv. (oaneka8) i Korthed.
Oaneka33i, adv. — oanekassi.
Oanekassi, adv. paulisper, en fort Stund;
vuürde oanekassi! vent lidt!
Oanekas 1. -haà, -ka3a, -haga, adj. vedf.
oanekaå |. oanekés, brevis, fort, fortvarig ;
oanekaà boddus gætest, om en liden Stund.
— Comp. oanekåbbo. — Superl. oane-
kåmus.
Oanked, v. a. E. — oaggot.
Oanokættai, 1) car. verb. (oadnot) uben at
blive fortere. 2) adj. vedf. -kættes, ufot:
fortet. 3
Oanéed, v. a. E. — oa330t.
Oannje, s. adulter, adultera, $ortarl, Sor:
fvinbe.
Oannje, s. R. wxor fatris natu. majoris,
ældre Broders Huitru.
Oapadakkés, -dakkas, adj. (oappat) fem:
given til at opføge Gnarer for at frjæle
Fugl (om Ræv, Jærv etc.).
518
Oape.
Oapadet, v. cont. (oappat) beføge, fe efter,
tilje (flere Ting).
Oapahallat, -halam, v. cont. (oapatet) holbe
paa at unbervije, "lere, øve fig; o. jetas
— øve fig i Nort.
Nic iem a og (oappat) =
åvuotta
Oapan, Gap . = oapadakkés.
Oapasmaddat, -madam, v. cont. oapasmet)
blive mere og mete fjenbt med, Eyndig i.
Oapasmattet, v. fact. (oapasmet) gjøre endt
ore. kyndig i.
apasmet, v. n. (oapes) peritum fieri, blive
fjenbt med, kyndig i, erfaren i. j
Oapasmuvvat, -muvam, v. n. — oapasmet.
Oapastet, v. dem. (oapes) 1) lære fibt, fom
fnareft. 2) fom fnareft fe til, efterje.
Fir Pm: 8. dem. (oappa) = opus.
apaået, v. aestim. (oa dnd e for Kj bin
Oapatallat 1. -tadda dac "Ond. V. :
cont. — oapahallat.
Oapatiistet, v. dem. (oapatet) underviſe libt.
Oapatatte, adj. (oapatet) fom laber fig unber:
vife, fom modtager Undervisning.
Oapatet, v. fact. (oappat) docere, erudire,
unbervife, belære, oplære; oapatedin olmuå
oappa, ved at lære andre, lærer man feo;
Moses oapatuvvui buok Ej pten vises-
vutti, Moleå blev oplært i al optet Big:
bom; oapatuvvut skuvla olmajen, under:
vies. til at blive Sfolelater.
Oapatus, -tusa, s. (oapatet) praecepto, Under:
visning, Lære (— mattatus); gidda doallet
jo duotta sanest oapatusa mielde, it.
oappel.
9.
tuens. -tæme, s. verb. (oapatet) Under⸗
vifen, Læren.
Oapatæbme, -tæme, adj. ved. -tes, (oappa)
ulærd, uvibenbe.
Oapatægjaå, -gjaéa, s. dem. (oapatægje)
liben, de Lærer, Mefter. ——
Oapatægje, s. pers. (oapatet) doctor, prae
ceptor, magister, Unbervijer, Lærer, Mefter.
Oapes, oappas, adj. et s. (oappat) 1) peri
ius, gnarus, molus, familiaris, tgnbig,
bevandret, fjendt, befjenbt; oapes laki ja
gielaidi, fynbig I 1 Loven og Sprog; meerra-
mannami oapes, kyndig i Gøfart; oapes
son læ munji ja mon oapes lem sudnji,
han er mig befjenbt og jeg ham; oapes
olbmuk, Sjendinge. 2) dux, fjenbtmanb,
Beivifer, Lod8, SBappus; oapesen mon lem
dubmijuvvum, jeg er tiljagt til at være
Veiviſer, Vappus.
Oapestet, v. a. (oapes) ducere, veilede, viſe
Bei, lodfe; oapestem du olgus, jeg fol
vife big Veien ub; moft galgaàim dam
Oape. 519 Oarbba.
arvvedet, mudoi go guttege muo oapesta,
Act. 8, 31.
Oapestzgje, s. pers. (oapestet) Veileder,
Leder; Cuovgateemek læk Guovgatemi oa-
pestegjek, Matth. 15, 14.
Oapesvuotta, -vuoda, s. (oapes) Kyndighed,
Grfarenhed, 3Befjenbtifab; oapesvuoda diti
dam dagam, jeg pjør bet for Rjendffabs
Skyld.
Oappa, oapa, s. — oappo.
Oappad, v. a. R. colligere, famle.
Oappahuttet, v. fact. — oappaduttet.
Oappahuvvalet, v. ». (oappahuvvat) blive
beljenbt med (om flere).
Oappahuvvat, -huvam, v. n. — oappasuvvat.
Oappaladakættai, 1) car. verb. (osppalad-
dat) uden at beføge, uden at fe til. 2) adj.
vebf. -kaettes, ubeføgt, utilfeet.
Oappaladdam, s. verb. (oappaladdat) Be
føgelje, $jemipaelje; dainago ik dovddam
du oappaladdam aigad, Luc. 17, 44.
Oappaladdat, -ladam, v. a. visere, visitare,
beføge, fe til, fe efter, hjemføge; o. buöece
olbmuid, beføge Syge; mon legjim buoe-
came ja di oappaladaidek muo, Matth.
25, 36.
oio v. subit. (oappat) i Haſt bejøge,
e til.
Oappam, s. verb. (oappat) 1) peritia, intel-
ligentia, Indſigt, &unbifab. 2) adj. doctus,
eruditus, lærd, ublert.
Oappamuá, -muåa, s. (oappat) noget at lære,
noget at tilfe.
Oappamættom, adj. (oappat) uvibenbe, ulærd,
leg. -maettomvuotta, s. Læghed.
Oappanet, v. ». gnarum fieri, nolitiam ca-
pere (regionis), blive Tjenbt med (Terrain).
Oappasaå, -sa3a, s. dem. (oapes) en liben
Kjendtmand, Veivijer, en Kjending, Bekjendt;
moai ledne oappasa3ak el. opitak, vi ere
Kjendinger.
Oappaåustet, v. dem. (oappasuvvat) blive
lidt befjenbt med, fomme til at fjende lidt.
Oappasuttet, v. fact. (oappaduvvat) certio-
rem facere, docere, gjøre nogen befjendt
med nogen el. noget, unberrette, give Dp:
lysning; o. muo gæsage el. gænge munji
el. muo masage, gjøre mig beljenbt meb
nogen el. nogen med mig, eller mig med
noget.
Oappasuvvalet, v. dem. — oappadustet.
Oappasuvvat, -åuvam, v. subj. (oappat) cog-
noscere, familiaritatem contrahere, blive
befjendt med (om Nerfoner); o. geesage el.
gæinage, blive befjendt meb nogen; son
læ oappahuvvam el. oappasuvvam munji
el. muina, han er fjenbt med mig.
Oappat, oapam, v. a. 1) discere, edoceri,
lære, faa Undervisning, belere8; olmus
oappa gidda durggis vukti, man lover
fige til man faar graa aar; bajeld oap-
pat maidege, lære noget ubenab; i læk
mu ædnegiella mutto oappam-giella, bet
er ille mit SRober8maal men et lært Sprog;
oappam olmai, en lærd Mand. 2) inspi-
cere, fe til, efterfe, beføge; gardid ja buo-
doid oappat, fe til Gnarer og Gtængsler
(fr. iskat)
Oappavaå, -vaga, adj. (oappat) doctus, lite-
ratus, lærd, fom har Rundiiab, oplyft; laka-
oappava8, lovlærd; tal'oappavas, flriftlærd.
Oappavaåvuotta, -vuoda, s. (oappavas) Lær:
bom, Kundſtab.
Oappel, adj. vedf.-ppelis, (oappat) docilis,
flint til at lære, lærvillig, nem. -ppelvuotta,
s. id.
Oappevas, -vaja, adj. — oappel.
Oappo, oapo, s. 1) dogma, E suom eru-
ditio, ludus, Lære, Undervisning, Stole; mi
dat læ odda oapoid? hvab er bette for en
ny Lære? anger mu vanhemi oapoi bæl-
lai, Gall. 1, 14; gænge oppui el. oppi
mannat, gaa i nogen8 Lære; oapost let,
være i Lære, Stole. 2) docirina, scientia,
Sterbom, Indſigt, funbitab; dat ollo oappo
dakka du dagjon, ben megen Lærbom gjør
big rajenbe; gest i læk ollo oappo, fom
iffe har mange Kundſkaber; oapo taga, uden
funbífab.
Oaraiduttet, v. fact. (oareiduvvat) forfyne
meb Toug, Reb.
Oaraiduvvat, -duvam, v. subj. (oarra) blive
forfynet meb Toug, Reb.
Oaraà, -raéa, s. dem. (oarra) et libet Reb,
Toug.
Oaras, -raéa, s. dem. (oarre) en liben Bore,
liben Nabning.
Oaratesvuotta, -vuoda, s. (oarateebme) Man:
gel paa Reb, Toug.
Oaratuttet, v. fact. (oaratuvvat) berøve Neb,
gjøre lend for Reb, Toug.
Oaratuvvat, -tuvam, v. subj. (oarra) mifte
Reb, blive lens for Reb, Toug.
Oarataebme, -tæme, adj. vedf. -tes, (oarra)
fom mangler Reb, fom ei har Reb, Toug.
Oarbasmattet, v. fact. (oarbasmet) parenti-
bus orbare, gjøre forelbrelga, forladt.
Oarbasmet, v. n. (oarbes) parentibus orbari,
blive forældreløs, forladt.
Oarbasmuvvat, -muvam, v. subj. — oar.
basmet.
Oarbbahuttet, v. fact. — oarbbasuttet.
Oarbbahuvvat, -huvam, v. ». — oarbba-
Buvvat,
Oarbba.
Oarbbaåuttet, v. fact. (oarbbasuvvat) bringe
till at føle fig forlabt.
Oarbbaåuvvat, -åuvam, v. subj. (oarbes)
dolorem ex solitudine percipere, abjecium
esse, føle fig forladt, nebjlaaet.
Oarben, s. (obsol.) — oabba.
Oarbes, oarbbas, adj. orbus parentibus,
faber: el. mober[g8, forældreløs, forladt;
oarbbasid ja læskaid oappaladdat sin
atestusai siste, Jac. 1, 26; im mon guöde
din oarbesen, Joh. 14, 18; oarbesen bac-
eet el. Baddat, blive forældbreløs. -
Oarbestuttet, v. fact. = oarbasmattet.
Oarbestuvvat, -stuvam, v. ». — oarbasmet.
Oarbesvuotta, -vuoda, s. (oarbes) tyoralbre-
loshed, Forladthed.
Oares, adj. R. — varres.
Oaretesvuotta, -vuoda, &. (oareteebme) Pore⸗
Løshed, Mangel paa 9fabning.
Oaretuttet, v. fact. (oaretuvvat) berøve Bore
eller Nabning.
Oaretuvvat, -tuvam, v. subj. (oarre) mijte
SBore eller Aabning.
Oaretæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (oarre)
fom ingen Bore el. 9labning har, poreløs.
Oargjested, v. a. (dial.) amputare, praeci-
dere (ramos), afhugge (Grene, jfr. garssat).
Oargnjodet, v. a. (oargnjot) alsiosum, timi-
dum facere, animum alicujus frangere,
gjøre kuldſtjcer, forfnytte, nebflaa, forftemme.
Oargnjolet, v. dem. (oargnjot) blive fibt kuld⸗
ftir, forknyt, forfagt.
Oargnjot, oarnjom, v. v. (oarnjes) frigoris
impatientem, timidum, abjectum fieri, blive
tuldfljær, forfnyt, nebflaaet, forfagt.
Oarjad, adv. (dial.) e meridie, fra Syd.
Oarjadak, -daga, s. (oarje) zephyrus, "ey.
veftvinb, Befenpind.
jalastet, v. n. (oarjes) tale fom en Syd⸗
veſtlap, brybe paa Gydveftlappift.
Oarjalaå, -laga, adj. e! s. (oarje) Sydveſt⸗
Oarjald ad ( 6:
adv. (oarje) ydveft ifra.
Oarjaldak, -daga, 3. — oarjadak.
Oarjan, adv. (iol) 1) fta pb. 2) i €yb.
arjan, 8. — oarjalas.
Oarjas, adv. (oarje) imob Sybveft.
Oarje, s. 1) occasus — Sydveſt. 2)
(dial) meridies, Syd.
Oarjehastet, v. ». — —
Oarjeld, adv. — oarjald.
Oarjelen, adv. (dial) imod Syd.
Oarjelesne, adv. (9 ial.) i Syd.
Oarlelest, adv. (dial.) fra Syd.
Oarjeli, adv. (oarje) længer nat Sydveft.
Oarjelist, praep. et adv. (oarje) længer Syd
veft end.
Oarjen, adv. fra Beft.
520
Oarta.
Oarjes l. orjis, orià, adj. australis, occi-
dentalis, fybveftlig, veftlig; oarjes, orjis
el. ori8 biegga, fybvefilig Bind; oarjes
almene Sydpolen.
Oarjet, -ha, s. — oarjalas.
Oarmbelià, -beliéa, s. (oarmbælle) —
bælle, men bruges ijær fom SBrebifat; panis
ledne oarmbelidak, vi ere Jætterfler; oarm-
belis guovtos bodiga, be to Jætterfter ere
fomne.
Oarmbælastallat, -stalam, v. im. (oarm-
belle) kalde finanben Cgbifenbebarn, Fæt-
terffer.
Oarmbælle, -bæle, s. (oarben-bælle) com-
sobrina, Wotterife, Sødflenbebarn (jfr. vil-
belle); vuosta8 oarmbælle ja nubbe o.
Kuſine og Qalofufine.
Oarnjes, oargnjas, adj. alsiosus, timidus,
"bite Heinmodig, im
Oarnjesvuotta, -vuoda, s. (oarnjes) Kuld⸗
fljærhed, Rleinmodighed, Forfagthed.
Oarnjetuttet, v. fact. — oargnjodet.
Oarnjetuvvat, -tuvam, v. subj. — oargnjot.
Oarpen 1. ipe $. R. — oarben.
Oarpeån, s. R. — orbià.
Oarra, oara, s. funis, Reb, Toug, Snøre.
Oarra-dakke, s. 3tebjlager.
Oarrai, adj. vedf. oarras, (oarra) qui copiam
funium habet, xig paa 9teb, fom er vel fot.
fynet med Toug.
Oarrai, adj. vedf. oarras, (oarre)
sciurorum, rig paa Iforn, fom har mange
Qforn; osrras vuövdde, en Go», rig paa
Storn.
Oarrai, adj. vebf. oarras, (oarre, oare) nt
foramine praeditus, fom har ftot SBore, ftot
Slabning, aob Mabning.
Oarraå, -rra£a, s. dem. (oarre) et libet Ikorn.
Oarre, s. Sciurus vulgaris, Jtorn, Egern.
Oarre, oare, s. porus, foramen, Sore, Aab⸗
ning i Menneftets Hud, Yverets Aabning,
Lemmets Aabning; oarre-buddohak, For⸗
ſtoppelſe i Urinaabningen.
Oarre, s. R. subula, Syl.
Oarred 1. orrad, v. ». E. — orrot.
Oarre-gagsa, -gaga, s. Itornklo; i 3at oarre-
E galloi baste, en Ikornklo bider iffe
enger paa (hans) SBanbe (9: han er ub
af fa felv af Glæde el. Sorg).
Oarrem-jallam, s. (dial.) — oaddadak.
Oarretzebme, -tæme, adj. vebf. -tes, (oarre)
fom er fattig paa Jorn, fom ingen Jforn har.
Oarskid, s. filum cannabinum, Seilgarn.
Oarstuddo 1. -duddo, s. (— orskid), funis
tenuis in extrema parte lineae piscatoriae,
o Sortgm, Forfynd.
arta, s. numus viginti qualuor. assiwm
prelium habens, en Drt, 24 Gfilling.
Oarto. 521 Oacco.
Oaréold, adv. (oaréto) hult, fom har en Hulhed.
Oartotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (oardto)
fom ingen Hulhed har, fompatt.
€o, oaréo, s. cavum, scissura arboris,
Hulhed, Skaar, Stribe el. Rift i Sive, fom
rundt om overgroeg (— oavrre).
Oarve, s. R. numus Russor. aereus, en
Ropet, en rusfift Kobbermynt.
Oarvve, s. (dial.) — oarre.
Oasaiduttet, v. e (oasaiduvvat) 1) belagtig:
gjøre. 2) "d eliggjøre.
asaiduvvat, -duvam, v. subj. (oasse sse) 1) par-
ticipem fieri, blive belagtig. Jy felicem fieri,
blive lykkelig.
Oasalaå, -la$a, adj. (oasse) 1) parco,
delagtig, helgen ad fom Bar Del i; gol-
mas legje oasalajak dam vadnasi, tre
havde Del i Baadben; oasalagzan dakkat
gænge masage, belagtiggjøre nogen i noget.
2) fortunatus, Iyttelig; son læ oasalagab,
jos son orro dam dilest, 1 Gor. 7, 40.
Oasalaåvuotta, -vuoda, s. (oasalas) Del-
agtigbeb, Lykke, Lyttelighed.
Oasaå, -sata, s. dem. Sene) en liden Del,
Andel, Part, Lod, Ly!
oassas, s. (dial, ) mercatura, merz,
$anbel, Vare; son læ buktam mieldes
ollo oassasid, han har bragt med fig mange
Barer.
Oasés-boarkal, s. Sv. — oasés-olmoi.
— ie 8. (dial.) mercator, $anbels-
Ot v. a. mercari, negoliari, handle.
Oasetesvuotta, -vuoda, s. (oasetæbme) 1)
Udelagtighed. 2) Ulykke, 3Banjfjebne.
— — v. fact. (oasetuvvat) gjøre ulykke⸗
ig
Oasetuvvat, -tuvam, v. subj. (oasetæbme)
inforiunatum fieri, blive ulyffelig.
Oasetzebme, -tæme, adj. vebf. -tes, (oasse)
1) exsors, ubelagtig, jon ingen Del el. Lod
har. 2) infortunalus, ulytfelig.
OQaslåå, adj. R. = oasalas.
Oasse, oase, s. pare, fatum, sors, fortuna,
Del, 3inbel, Sat ob, Sylfe; adde munji
dam oase obmudagast, mi munji boatta,
go mig ben Del af Gienbommen, fom til:
mmer mig; i mikkege osid dast læ
sævdnjad, ingen Del deraf er mørk; i dust
læk oasse daihe vuörbbe dam oppui,
Yet. 8, 21; muttom oase, for en Del, til:
bel8; gen "siste mi moidai læp o0330m
oase, pp. 1, 11; oassasis duttava8 leet,
være tilfreds med fin 9ob; jos saddam
dam oase oa330t, berfom jeg tommer til
at nybe ben 9pffe; buörre, nævre oasse,
god, fe Lylte.
obsol.) instrumentum, quo loco
rapis ferrum cudendum igni admotum
tenetur, Redſtab, hvormed man iftebetfor
Fang bolber Jernet i Jlden.
Oastaladdat, -ladam, v. fr. (oastalet) nu og
ba føge at faa Tjebt.
Oastalet, v. a. emiurire, emendum petere,
begjære at fjøbe, ville Tjgbe, føge at faa fjgbt;
oastalim galle sust, mutto i bigjam, jeg
føgte not at faa Hjøbt af ham, men han
folgte itte.
Oastalægje, s. pers. (oastalet) En, fom vil
fjøbe, Xibhaber.
Oastaået, v. fr. (oastet) fjøbe nu og ba.
Oaste, 's. pers. (oastet) fjgber; oaste ja
vuövdde, fjgber og Galget.
Oastekættai, 1) car. verb. (oastet) uben at
fjøbe; go must jekkalak lifei, de galle
oastekættai o3usik, berjom jeg havde Mote,
ffufbe bu faa ben uben Betaling. 2) adj.
vebf. -kaettes, utjøbt.
Oastel, adj. vebf. -lis, (oastet) fjøbelyften.
Oastelet, v. subit. (oastet) i Qaft fjebe.
Oastem, s. verb. (oastet) — Kjøb; o.
ja vuóvddem, fjgb og Galg.
— v. dem. (oastet) lidt, fom fnareft
obe
Oastet, v. a. emere, tjøbe; mannat oastet
aldsesis borramuåa, gaa for at fjøbe fig
Mad; di lepet divrraset ostujuvvum, J
ere byrefjøbte.
Mcr adj. (oastetet) fom er værd at
øbe.
Oastetet, v. fact. (oastet) 1) lade fjøbe. 2)
funne fjøbes.
Oasto, s. (oastet) noget fjøbt; onsto-hærgge,
tarandus vectarius emplus, en fjøbt Kjøre:
ren.
Oassa 1. oaåde, s. — honsde.
Oatfdoåed, v. a. R. foare (— vastedet).
Oatted 1. uodted, v. n. R. — oaddet.
Oac 1. uabc, s. R. frons, Pande.
Oaces, oaccas,'s. rete (rans flumen posi-
lum ad exitum. piscibus intercludendum,
Gatnftengfel tværsover Elv, nebimob hvilket
brive med andet Garn.
Oacestet, v. a. (oaces) jette Garn tværsover
en Glo, ftænge en Glo med Garn.
Oaccai, adj. vebf. oaccas, quietus, lentus,
rolig, fte, ien. fom Mf er fvætten af
fig (ifr. lodkad).
Oaccaivuotta, -vuoda, s. (oaccai) Rolighed,
Støhed.
Oaccaled, v. n. R. quieli se tradere, lægge
fig til at fove.
Oacce, oace, s. saepes invalida, jvagt Gjærde
for Kreature, Gtængfel.
Oacced, adj. ved. -ccedés, — oaccai. -cced-
vuotta, s. — oaccaivuotta.
Oaccodet, v. å. (oaccot) berolige (— jasko-
dattet, lodkudattet).
Oaccot.
Oaccot, oacom, v. n. quietum, securum fieri,
blive rolig, tryg, berolige3; hærgge oacco
go hiljet mannagoatta, Renen bliver rolig,
naar ben begynder at gaa langfomt (=
lodkut).
Oavddo, oavdo, s. 1) mirum, miraculum,
prodigium, Under, SBibunber, Jertegn; ja
mon divtam oavdoid 8addat, ct. 2, 19;
oavddodakko, Unbergjerning; i læk oavddo,
intet Unber (jfr. ima). 2) ferculum rarum
et inusitatum, u[eboanlig ny Net, 3taritet af
Madjager; de o33um oavdo borrat, nu fil
jeg fpife noget Nyt, en Raritet.
Oavgetet, v. n. (obsol.) focillare, varme.
Oavlaiduttet, v. fact. (oavlaiduvvat) =
oavllodet.
Oavlaiduvvat, -duvam, v. subj. (oavllei)
— oavllot.
Oavlasmet, v. mn. (oavllai) — oavllot.
Oavlat, adv. abunde, copiose, git, i rigt
Maal.
Oavletesvuotta, -vuoda, s. (oavletæbme)
Udroihed, Snæverhed.
Oavletzebme, -tæme, adj. vebf. -tes, (oavl-
lai) aridus, exilis, angustus, ubrøi, fnæver,
vel trang.
Oavllai, adj. vebf. -llas, alibilis, nutriens
(cibus), laxus (de veste), drøi (om Mad),
ftor og vib (om læder; jfr. gerremas).
-llaivuotta, s. id.
Oavllodet, v. a. (oavllot) gjøre brøi, ftor og
vid, rummelig.
Oavllot, oavlom, v. n. nutrientem fieri (de
cibo), lazum et amplum fieri (de vesti:
mento), blive brgi (om Mad), blive [tor og
vid, blive rummelig (om Klæder).
Oavnjeld, adv. tarde, cunctanter, posterius,
nglenbe, efternølende, bagefter.
Oavnjestet, v. n. cunctari, morari, nøle
bagefter, fomme nølende bagefter.
Oavnjestægje, s. pers. (oavnjestet) Efter⸗
nøler, Giterftander.
Oavreld, adv. (oavrre) — oartold.
Oavrrai, adj. vedf. -rras, (oavrre) fuld af
Slater, Striber, Hulheder, Feil (om Tre).
Oavrre, oavre, s. — oartto.
Oavröt, v. n. (dial.) pavescere, faa Stræt i fig.
Oavsaiduttet, v. fact. (oavsaiduvvat) gjøre
grenfuld, rig paa Grene (oakse).
Oavsaiduvvat, -duvam, v. subj. (akse) blive
rig paa, fufb af Grene, blive grenet.
Oavsaà, -saéa, s. dem. (oakse) en liben
Gren, en Kvift.
Oavsetesvuotta, -vuoda, s.
Grenlsshed.
Oavsetuttet, v. fact. (oavseteebme) ramis
privare, berøve Grene, affvijte.
oavsetæbme)
522
Obba.
Oavsetuvvat, -tuvam, v. subj. (oakse) ramis
privari, blive berøvet fine Grene, mifte Grene,
afkviſtes.
Oavsetzebme, -tæme, adj. vebf. -tes, (oakse)
expers ramorum, fom er uden Grene, fom
ingen Grene har, grenløs.
Oavtasget 1. oavtasket, v. iransl. (oakte)
blive byget Beir, jette i med Bygeveir.
Oavtaå, -taéa, s. dem. (oakte) en liden Byge,
Sing.
Obba, s. Sv. — oabba.
Obba, adj. totus, plenus, fult, bel, ganſte:
obba manno, fub Maane; obba mailbme,
hele Verden; obba guólle, 3tunbfijt; obba
famoines, af al fin Magt; obba gædos
D ben ganſte Lib; obba sækka, en til:
Luftet, tilbunben Sæt; i obbage, aldeles ilfe;
i obbage læk duotta, bet er aldeles ile
fanbt; i obba sattamge bajas gættet, Luc.
13, 11; i obbage æmbo go vitta loge,
aldeles iffe over femti; obban vælhat,
oaddet, ligge, fove med Klæderne paa; ob-
ban buktim muoraid bajas, jeg bragte
Beden op ukløvet.
Obbadak, -daga, s. = obbatak.
Obbal, s. subula, Syl, Pren. -laå, -laga,
s. dem. id. s
Obbalaà, adj. Sv. (obba) sororius, føfterlig.
Obbalokkai, ade. (obba) passim, ubique,
totaliter, over bet Hele, overalt, helt og
holdent.
Obbanaga, adv. (obba) totaliter, promiscue,
omnibus vestimentis indutis, hel og holden,
Rub og Stub, i fulbe Klæder, fuldt paaklædt;
obbanaga el. obban oaddet, fove paallædt.
Obbanassi 1. obbanessi, adv. (obba) in
universum, ommino, i bet. ele, i alt, al:
beleg; galle vieso obbanessi læk? hvor:
mange Quje er ber i bet Hele? ollo rutta
obbanessi vieljastad suoladuvvui? hvor
mange Penge i alt blev ftjaalet fra bin
Broder? æigo dust obbanassi læk rudak?
har bu flet iffe Penge? epet di galga
obbanassige maidege vuordnot, Matth.
5, 34.
Obbas 1. obbos, adj. (obba) 1) in£eger,
salvus, hel og Bolben; obbas ain læ litte,
Karret er endnu helt. — 2) fectus, nubibus
obductus, nive obrulus, bedættet, overikyet,
tilbeffet, overfneet, tilfneet; obbas albme,
overflyet Himmel; obbas guovllo, gost luo-
dak æi lek, en overfneet Trakt, hvor ber
ei findes Gpor. 2) veste indutus, paallædt,
meb Klæbderne paa; son lei nuoladam, mon
obbas legjim, han havde Hæbt fig af, jeg
var, paaklodt.
Obbasmet, v. ». (obbas) blive til[neet, over:
alt Debetfet med Sne (om Marf).
Obba. 528 Oda.
Obbasmuvvat, -muvam, v. n. = obbasmet.
Obbastuvvat, -stuvam, v. ». — muovvaset.
Obbaået, v. aestim. (obbas) invium existi-
mare, anfe eller holde for, at Føret er uvei:
fomt, at ber ei findes Spor af Vei.
Obbat, obbam, obbajim, v. habi. (obbe)
plenum et integrum se exhibere, vife fig
bel og fuld.
Obbatak, -taga, s. (obba) nix ubique alia
ila ut "nulla euntium vel traha um
meg conspiciantur, byb Cne over al
Mart uden Spor af Gaaenbe eller Kjørende.
Obbelakes 1. obbolakes, adj. Sv. totalis,
tolus, hel og holden.
bes, adj. Sv. = obbas.
Obbit, v. ». a. (obba) 1) usquequaque nubi-
bus obduci, overtrættes meb SR, tilbatfea ;
obbégodi albme, $immelen begyndte at
overtrættes. 2) consuere, fy fammen, fy
fammen til et Helt.
Obbitet, v. fact. (obbit) labe overtræffe meb
Skyer, lade fy fammen til et elt.
bbo, adj. = obba.
Obbom, 8. verb. (obbot) Tilftoppelfe, Forftop-
rue obbom-davdda, Forſtoppelſe, haardt
Obbos, adj. — obbas.
Obboset, v. n. Sv. — abbaset.
Obbot, v. n.-1) coire, cicatrice obduci, gro
fammen, bættes med Cforpe; varalaà læ go
havve ouddal aige obbo, bet er farligt,
naar et Saar for tibligt faar Gkorpe. 2)
nubibus obduci, sarciri, obstrui, blive over:
flyet, overtrulfen, blive belt fammenfet, for:
ftoppet. 3) acie hebescere, blive rund i
Eggen; go obbo avjo, de færtte sagjat,
naar Cggen bliver rund, ba maa man flibe.
Obbotet, v. fact. (obbot) lade gro fammen,
blive overftget, forftoppes, blive rund i Eggen.
boti, adv. Sv. = obbalokkai.
——— -stuvam, v. subj. (obdes) blive
Obdes 1. optes, adj. Sv. — obbas.
Obdot, v. ». Sv. — obbot.
hei * Sv. abundanter, rigeligt, over:
flød
Oblo, P Sv. 1) fucus, Humle.
3) fulgur,
Lynild.
Oblot, v. n. Sv. augescere, forøges.
Obme, adj. Sv. — oabme.
Obmo, omo, s. loca. palustria ubi insistentes
merguntur, Cynlemyr, Gjørmehul, ufffer
Grund, hvor man fynker ned (jfr. vuojotak).
Obmoi, adj. vedf. obmos, (obmo) fom Bar
UM Synlemyre, Gjørmehul, Myrepytter.
Obmot, v. n. Sv. (oabme) inveterascere, blive
gammel.
Obmudak, -daga, s. (oabme) opes,
Gienbom, SBefibbelje, Midler, Gods.
Obmue, adv. (dial.) nimis, altfor (— appar).
Obod, adj. Sv. peregrinus, fremmed. iii
Obtet, v. n. Sv. intumescere, jvelle, hovne op.
Oddet, v. f. — oaddet.
Oddo, s. Sv. cicatrix, Ar.
Oddo, adj. — odde.
Odna, s. Sv. fortuna, ytte.
Odna, adv. cio, mature, fnart, tibligt; im
diede, man odna son ruoktod boatta,jeg
ved iffe, hvor fnart han fommer tilbage.
Odna, adj. hodiernus, fom er, ſter idag; odna
bæivve, ben Dag ibag ; odna bæive ragjai,
hidtildags.
Odnasas, adj. Sv. maturus, pristinus, tiblig,
fom Bar Mrd og er feet for [enge fiben.
Odnaå, -dnaéa, adj. hodiernus, fom hører
til ben Dag idag, fom vebfommer ben Dag
ibag; odnag ija, inat; odnadest, fra idag
af; odneéi, til idag.
Odnaéak, s. plur. (odnaà) acta diurna, Dags⸗
begivenfeber; odnavid muittalet, fortælle
Dagens Begivenheder; dak færransk læk
a. disſe Begivenheder ere foregaaebe
iba
Odne: adv. hodie, idag.
Odneles, adj. Sv. brevis, fort.
eres |. ores, s, — bællje 2.
Odva, adv. R. viz, fnapt, neppe.
Odak, oddaka, s. (odes) aliquid recens
facium, noget, fom er ganſte nyt, nye
Klæder, Sto etc; oddakides bagjelasas
valddet, tage fine nye Kleder paa; odda-
kines (= odda vadnasines) son vulgi
matkai, han brog affted med fin nye Baad.
Odalmes, s. Sv. pullus, Unge, JFugleunge.
Odas, oddas, adj. vedf. odida, novus, ny;
odda jage bæivve, Nytaarsbag; odde cal-
mag, fom i Begyndeljen vijer fig blid og
venlig, men fenere bliver anderledes; odda
manno, Nymaane.
Odasmattet, v. fact. (odasmet) renovare,
fornye, opfriffe; mutto odeasmattujuvvut
din mieladek vuoina siste, Gpb. 4, 23.
Odasmattujubme, -jume, s. verb. pass. (o&as-
mattet) Fornyelſe; odasmattujume bokte,
git. 3, 5
Odasmet, v. n. (odas) pete fornyes.
Odasmuvvat, -muvam, — odasmet.
Odastatte, adj. (ottastattet) fom fan fornyes.
Odastattet, v. fact. (otastet) 1) lade fornye.
2) labe fig fornye, funne fornyes.
Odastet, v. a. (odas) — odasmattet.
Odasvuotta, -vuoda, s. (odas) Nyhed.
Odaået, v. aestim. (odas) novum (nimis no-
vum) peer aper da anfe for ny, for altfor ny.
Odda, adj. fe odes.
Oddadet, v. a. (odas) = otssmatet
Oddakak, s. plur. fe odak.
|
Odda.
Oddanovvet, v. n. Sv. — odasmet,
Oddasist, adv. (odes) recens, nuper, denuo,
nylig, nys, paanyt, fra nyt af; oddasist
njuvvujuvvum, nyflagtet; oddasist neitta-
lam olbmuk, nygifte Folk; oddusist riega-
det, føbe8 paanyt; oddasist rakadet, gjøre
om fra nyt af; oddasist Callet, om[frive.
Oddat, oddam, oddajim, v. inch. renovari
incipere, begynde at blive ny; manno læ
oddamen, Maanen er å Ny.
Odda-éalmag, adj. homo fastidiosae genae,
Cibi (vel vestimenti) saepe mutali appe-
tens, fom gjerne ønffer [ibt Forandring eller
Variation med Henfyn til Mad, faber etc.
Odda-éalmot, -éalmoga, adj. vebj. -tal-
moges — odda-dalmag.
Oddejas, adj. — ödis.
Oddejo, s. germen, Nyftud, ungt, [mutt Tre.
Oddodet, v. fact. (odtot) — odasmattet.
Oddok, s. Sv. catulus caninus, Hundehvalp.
Oddot, odom, v. ». (odas) — odasmet.
Ode 1. odje, s. E. — ada; odemin, med
Marv, feb; odemattomes poaz, en mager
en.
Odge, s. vulpes nondum adulta, en Rav,
' fom endnu et ev fuldvokſen.
8, adj. vebf. odiSis, (oaddet) somni plenus,
somniculosus, languidus, føvnig, føvnagtig,
bøfig.
Ödiå, adj. vedf. ödiåis, (ots) vigens, valens,
juvenis, frift, frobig, ung; ödisis varak læk
dam nieidast, ben Pige har et frijft llb.
feenbe, frift Kulør.
Ödisvuotta, -vuoda, s. (ödis) Gøvnighed,
Gøvnagtighed, Døtighed.
Ödiåvuotta, -vuoda, s. (odas) Friſthed, god
Kulør.
Odohak, s. plur. — oddakak, je odak.
Oggolvas, s. Sv. (oa330t) donum, Gave,
noget man har faaet.
Oggoset, v. n. Sv. (0a330t) accipi, faces,
være at faa.
O3åudakkés, -dakkas, adj. (o33udet) be:
gieris tovgjerrig, haveſyg. -dakkésvuotta,
s. id.
O3gudåmuå, -debmuåa, s. (o23udet) noget
at tragte efter, noget man føger at faa fat i.
O33udet, v. a. (0a330t) 1) captare, impense
quaerere, affectare, føge at faa, gjøre fig
Umage for at faa, fange, fojte faft med
Lasſo; ferttim aldsesam guoime o33udia-
oattet, jeg faar prøve paa at faa mig en
ebjagerinbe; son o33udisgodi muo deiki,
han føgte at faa mig bid; særvveguimid
ja ustebid aldsesis o33udet, føge at et
hverve fig Tilhængere og Venner. 2) capere,
fange (flere); hergid o33udim, jeg fangede
Renene.
524
Oiva.
Oggudkættai, 1) car. verb. (o33udet) uden
at føge at faa, uden at fange. 2) adj. vedf.
-kaettes, ueftertragtet.
Oggus, adj. vebf. -sis, (oa330t) — osågol.
Ogotallat, -talam, v. neutr. pass. (oa330t)
capi, prehendi blive greben, fanget, taget;
o3otallat davddi, blive greben af, faa en
Sygdom; o. skadnai, faa Læring; o. toalle-
vikkai, faa Diarhoe; o. oaivvai, faa Ondt
i Hovedet.
Ofedden, adj. Sv. pupillus, umynbig.
Oft 1. ofta, ovta, numer. — okta.
Ofce, numer. == okce, ovce.
Oggo, inlerj. proh dolor! o, bet var Skade!
Ogjodallat, -dalam, v. cont. — oagjodallat.
Ogjodattalet, v. a. — oagjodallat.
Ogjorassi 1. oigjorassi, adv. — oagjorassi.
Ogon, oggon, s. (oaggot) En, fom er flittig
til at fife.
Ogudet, v. cont. (oaggot) holde paa at file.
Ogohallat, -halam, v. cont. — oagotallat.
Ogotallalas, adj. (ogotallat) fom ev tilbøielig
til at følge efter, at forfølge.
Ogotallat, -talam, v. cont. — oagotallat.
Ogotas, -tasa, s. (oakkot) cingulum tarandi,
Bælte, fom bruges om Livet paa tenen (—
avohas, jfr. avve).
Ogudet, v. cont. (oakkot) fræte eller rusle
faa fmaat, bid og bid, i Mag.
Oh, interj. ah! al! aa!
Ohelastet, v. a. (ohela8) pasſe paa, føre Til:
fyn meb noget (paa Reifer).
Ohelaå, -laga, s. qui custos in itineribus
adhibetur, Tilſynsmand paa Reifer, En, fom
pasfer paa og har Tilfyn med Ting og Per:
foner paa Meifer.
Ohma, s. Sv. fama, Rygte.
Ohola$, s. — ohelaà.
Oht, ovta, num. R. =
Oi! interj. R. — vuoi.
Oibot, v. n. Sv. certare, tjempe.
Oidnis, adj. vedf. -dnisis, (oaidnet) — oaidnel.
Oidnustet, v. dem. pass. (oaidnet) ſees tibt,
- fomme lidt tilfyne.
Oidót, v. n. (dial.) macerari, blive ubvanbet
(2 saivvat).
Oiged, v. ». R. salire, fpringe, hoppe.
Oiket, v. a. Sv. enixe rogare, inbftænbigt bebe.
Oilehted, v. a. R. — vajaldattet.
Oingestet, v. n. Sv. — doargestet.
Oinulaå, -la3a, adj. fe osinolas.
Oisot, v. a. Sv. vincere, posse, valere, over:
vinbe, formaa, orke.
Oitet, v. a. Sv. 1) devincere, overvinde. 2)
occidere, bræbe.
Oito, adv. Sv. — aito.
Oivalaå, s. Sv. magistratus, Øvrighedsperfon.
okta.
Oiva.
Oivastallat, v. n. Sv. superbire, fovmobe fig.
Oivates, s. Sv. piscium in mari aut lacu
conferta. multitudo, Fiſteſtim.
Oiver, s. Sv. 1) paries. transversus, Gavl.
3) tg templi anterior, vulgo chorus, Ghor
i Å
€.
Oives, adj. Sv. celeber, høi og fornem.
Oivor 1. oivur, s. Sv. primarius locus
aedium, $øifæde (jfr. boaa8o-geecte).
Oivostet, v. n. Sv. cursum derigere, ftyre
Kurfen.
Oivoå, -vota, s. Sv. informatio, rumor,
Underretning, Rygte.
Oivotes, s. Sv. institutio, consilium, Under:
visning, Raad.
Oivotet, v. a. Sv. — osivvadet.
Oivvai, adj. Sv. vedf. oivvajes, pertinaz,
intere
ivve, s. Sv. — oaivve.
Oivve-skure, s. Sv. cranium, $ovedftalle.
Ojaldattet, v. a. Sv. — vajaldattet.
Ojasmet, v. n. = osjosmet.
Ojatet, v. a. Sv. cibare, give Mad.
Ojeves, adj. Sv. novus, quo nondum usi
Sumus, ny, ubrugt.
Ojok, s. Sv. cibus, Mad.
Ojortet, v. a. Sv. significare, betyde.
Ojot, v. n. Sv. requiescere, hvile fig.
Ojudet, v. n. — oagjot, men brugeB, naar
Talen er om flere Subjelter.
Oker, s. Sv. ager, Ager.
Okkanaddat, -nadam, v. n. (min. us.) vere-
cundum, timidum esse, være unbfelig, frygt-
fom; ale okkanada, hala roakka! vær iffe
undſelig, tal frimobigt!
Okkanattet, v. fact. gjøre unbjclig, forfnytte.
Okkanuååat, -nuSam, v. ». — okkanaddat.
Okkar, adj. min. us. vedf. -kkaris, invidus,
misunbelig. -kkarvuotta, s. id.
Okke, oge, s. embryo, Fofter i Moders Liv;
lattovajeg okke, WMisfofter.
Okkel, s. Sv. gausape, Tæppe, Aatlæde.
Okkestet, v. ». Sv. glocire, tagle fom en
$Høne.
o, 8. R. — vakko.
Okkoladdat, -ladam, v. fr. = oakkoladdat.
Okko-paje, s. R. en Uges Tid.
Okkot, v. n. Sv. = oakkot.
Oknahted, v. a. RH. pudore afficere, be
fljemme.
Oknuåsed, v. n. R. pudore tang?, ftamme fig.
Okolajes, -lagjasa, adj. (oakkelet) huc illuc
currens. vitulum. vel matrem. quaerendi
causa, fom fpringer om og føger efter fin
Kalv, eller (om Kalven), fom føger efter fin
Moder (— oskkolas).
Okolakkés, -lakkas, adj. =
oakkolas.
okolajes =
525
Okta.
Okon 1. okoten, adv. Sv. = oago.
Okot, v. n. Sv. — oskkot.
Okotet, v. a. Sv. impellere, agere, rive
paa, fjøre paa.
Okse, s. Sv. — oakse.
Okta, ovta, num. card. unus, en, jamme;
ovtai ovtai si botte, be fom en og en;
ovta dat dakka munji, bet er mig bet
famme; ovta jurddagid adnet, have famme
Tanker; si legje buokak ovta radest, be
vare alle af famme Mening; mon ja alte,
moai ledne okta, jeg og Faderen vi ere
et; soai læba buoccam ovta gukko, be
have været fyge lige længe; (AIL) okti
sagai el. sagaid el. ovta sakki 8addat,
blive enige; legjikgo okti sagai suina?
var bu enig med ham? sp boade okti sa-
gai, vi blive ilfe enige; ovtaidi boattet,
ftemme overens; duodastægjek æi boattam
ovtaidi, SBibnerne ftemte iffe overens; okti
buok mi leimek guökte auöde, alt i alt
var vi 200; oktasesga bodiga, okta-
sæsek botte, be fom fammen, be traf
fammen; (Loc) dak guüvtes viegeiga
ovtast, 330b. 20, 4; ovtast ællet, barggat,
borrat, leve, atbeibe, jpije fammen; adnet
maidege ovtast, have noget —tilfælles;
(Praed.) dat guövtes galggaba 8addat
oktan oa33en, be to flulle blive et Rjød;
oktan manost, i et fjgr, paa én Gang;
son bodi oktan rængaines, han fom tillige:
med fin Dreng.
Okta aidno, adj. unicus, solus, enefte; dovd-
dat dam ovta aidno duotta ibmela, fjenbe
ben enefte fande Gub.
Oktad 1. oktag, ovtad, ovtag, adj. unus
i ve, en og famme.
Oktadak, &. — ovtadak. Å
Oktadet, v. n. (okta) conjunctum esse, non
discedere, holde fig fammen; soai læba
oktadam gædos gæse, be to have holdt
fig fammen hele Sommeren.
Oktagaga, ovtágaga, adj. «n og famme (—
oktad).
Oktage, ovtage, pron. indef. quisquam, ali-
quis, en enefte, nogen; lego oktage dist,
gutte dietta maidege dam birra? er ber
nogen af Eder, fom ved noget berom? i ok-
tage mate balvvalet guövte hærra, ingen
fan tjene to Herrer; ale eælke oktige dam!
fig bet iffe til nogen; i son fuola ovtastge,
han bryder fig iffe om nogen; i son jiedna-
dam ovtage sane, han meælede iffe et
enefte Ord; lekgo dust ovtakge ligge-
ajrok? æi ovtakge, har bu nogle Referve-
aarer? Nei ingen.
Oktagærddan, adj. — ovtagærddasså.
Oktan, adv. — oktanaga.
Okta. 526
Oktanaddat, -nadam, v. n. (okte) føie fig
fammen, fmelte fammen.
Oktanaga, adv. una, simul, web, tillige
(med), paa én Gang, famtidigt; amadek di
oktanaga dei guim bajasgaikkot nisuid,
at J ille tilligemeb bem frulle oprykke Hve-
ben; mi galggap ællet oktanaga suina,
vi flulle leve tilligemed ham; son bovddi
ised oktanaga vieso æra olbmui guim,
han. inbbgb $usbonden tilligemed Huſets
øvrige Foll; oktanaga skuvlest leet, være
famtidigt i Stole; guövte mokke oktanaga
galggat, ubrette to 9Grinber paa én ed
Oktanattet, v. fact. (okta) compingere, con
nectere, fammenføie.
Oktandakkat, v. a. (okta) coagmentare, con
ope gjøre til et, forene, fammenfmelte.
Oktanet, v. n. = oktanaddat.
Oktansaddat, v. ». (okta) blive til Et, forenes.
Oktasagat, adv. (oktasaå) fælles, i Felles⸗
ftab, i Amindeligheb; adnet maidegen
oktasagat, bruge noget i Fellesſtab; okta-
sagat ja erinoamatet, i Yimindelighed og
efynderlighed.
Oktasaå, -saga, adj. (okta) communis, pub-
licus, fælles, almindelig, offentlig; buok
oamek legje sigjidi oktasazak, Act. 4, 32;
Oktasa8 osko, Rom. 1, 12; oktasa8 ænam,
SMmenning; oktasas sagje, offentligt Sted;
si bigje sin dam oktasaB giddagassi, be
fatte bem i bet offentlige Fængjel.
— — -vuoda, s.(oktasa8) Felles⸗
ab.
Oktasæsga, adv. fe under okta.
Oktavuotta, -vuoda, 5. (okta) €nfeb; adnet
vuoina oktavuoda rafhe badde siste,
Gph. 4, 3; go mi ollep osko oktavutti,
naar Qi naa til Troens Enhed.
Okte, s Sv. = rar
Okt&, adv. semel, én
—— v. n. Cie) | bie Opholdsveir nu
Oktelagat, adv. semper, assidue, ibelig.
Oktelas 1, -les 1. -la, adj. frequens, assi-
duus, bejtanbig, uafbrubt, ibelig.
Oktelassi, adv. perpetuo, semper, bejtanbigt,
ftebfe, ibelig, for ſtedſe (jfr. alelasei); si
legje oktelassi tempel siste, Luc. 24, 53;
bisso son oktelassi pappan, $ebr. 7, 3;
dastgo ovtain oafførin læ son oktelassi
sin ollesen dakkam, $ebr. 10, 14.
Oktestet, v. dem. (oakte) blive fibt Opholds⸗
veir, lidt Ophold mellem Bygerne.
Oktibadnet, -banam, v. a. jammenjpinbe.
Oktibigjat, -bijam, v. a. fammenlægge.
Oktiboattem, s. Sammenkomſt, Sammentref.
Oktibuktet, -buvtam, v. a. jammenbringe.
Oktidarvvanet, v. ». ”hænge fammen.
Olda.
Oktiheivvit, v. a. høve, pa8je fammen.
Oktijugatet, v. a. fammenlobbe.
Oktimastadet, v. a. fammenblande.
Oktiovtastattet, v. a. forene, tiljammenføie.
Oktisaddat, v. ». fammenvolfe.
Oktisolgget, -åolgam, v. a. fammenfmelte.
Oktitadnat, -tanam, v. a. fammenbinde.
Oktitoagget, v. a. jammenplutfe, ſammenſtrabe.
Oktituolbmat, -éuolmam, v. a. fammentngtte.
Okto, adv. solus, alene, ene; okto mon
ælam, jeg lever alene.
Oktoi, adv. = okto.
Oktonessi, adv. solus, secreto, ene, alene,
affibes.
Oktovuotta, -vuoda, s. (okto) Enighed.
Okcasi okcasi, adv. (okce) ni og ni.
Okce, ovce, num. . novem, novenarius
(in lusu chartarum), ni, en Sie (i Kort:
fpiD; spada okce, Spaber Ni.
Okci, adv. (okee) novies, ni Gange.
Oladak, s. je olladak.
Olas, ollasa, $. — alas.
Olatakkés, -takkas, adj. (olatet) — ollel.
Olatatte, adj. (olatet) fom fan naae8, naaelig.
Olatet, v. a. sufficere, contingere, pervenire,
maa, naa til, naa i; galle mon olatam
lampa dakest vuolas valddet, jeg maar
nol at tage Lampen ned fra Taget; taski
galle, mutto i olatam muo, han flog nof,
men han naaebe mig ille; guabba monnost
olat gukkebui balkestet gædge? hvem
af 08 naar at fafte længft med Sten? mu
gædge olli (iffe oli eller olati) gukkebui,
min Gten naaebe længft; im olat balkestet
rasta joga, jeg naar ilfe at fafte over Elven
(ifr. ollet, ollit).
Olav, nom. propr. vir. Olaus, Olaf.
Olbbe, s. E. — holbbe.
Olbma-bælle, -bæle, s. Mandfjøn.
Olbmafuoå, s. — olmaihuoà.
Olbmastallat, -stalam, v. mit. (olmai) 1)
anje fig for en Bel Rar, opføre fig fom
Mand. 2) folbe hinanden Kammerat.
bir pes -bmaéa, s. dem. (olmai) en fibra
Man!
Otbaniduvvat, -duvam, v. subj. (olmud)
blive folfeligere, flilteligere.
Olbmutesvuotta, -vuoda, s. (olmus) Jolle:
tombe!
OE ai v. fact. (olbmutæbme) gjør
folfetom.
Olbmutuvvat, -tuvam, v. subj. (olmul) blive
folfetom.
Olbmutæbme, -tæme, adj. vebf. 7 (ol
Olbotet, v. a. j^ = albetet. dl
Oldaåuttet, v. fact. (oldaBuvvet) ægge til
opægge til noget.
Olda.
Oldaåuvvat, -åuvam, v. subj. (olddit) blive
ægget, opfpilt til noget.
dd v. fr. (olddit) gjentagne Gange
Toffe, narre, opfpille til noget.
Olddéstet, v. dem. (olddit) lidt, fom fnaveft
loffe, natte, opfpille.
Olddet, v. a. — holddit.
Olddit, v. a. pellicere, irritare, Volte, op-
muntre, narre, ægge, opfpille; olddit stulloi,
opmuntre til Leg; olddit olbmuid okti,
ægge Folk fammen.
Ole, adj. Sv. proprius, egen, færlig.
Oleluå, -luåa, s. — oslolus.
Olem, s. Sv. — elem.
Olen, . (dial.) — olest.
Olest, postp. (dial.) simul cum, i Selſlab
meb, i Lag med, fammen med.
Olest, adv. Sv. omnino, aldeles.
Olestuvvat, -stuvam, v. n. (ollet) ftrætte til,
naa; illa olestuvva badde, Rebet vil fnapt
ftræffe til.
Olgas, adv. R. = olgus.
Olgge, s. — oslgge.
Olggo, olgo, adj. exterior, externus, fom er
ube, ubenfor, ubvendig, udvortes, ybre; olggo-
bælde ja siske-bælde, paa Ubfiben og Ind⸗
fiben; mannet olggo-raige! gaar ub! olgob
bælle, ben ydre Cibe; olgomud ravdda,
ben ybderfte Rand; olgobus fuölkke, en libt
længer ube Beflægtet.
Olggo-bælde, praep. et adv. extra, extrinse-
cus, ubenfor, ubenpaa, ubenfra; olggo-bælde
uvsa, ubenfor Døren; mi boatta olggo-
bælde olbmu sisa, hvab ber fommer uben-
fra ind i Menneftet.
Olggo-bælle, -bæle, s. pars exterior, Ud-
fibe, Dverfide; si miedetegje su gavppuga
olggo-bællai, be fulgte ham ubenfor Staden.
Olggogollat, -gollaha, -gollata, s. extrinse-
cus inauralus, simulator, En, fom er ud:
vendig forgyldt, Hyller, Øienftall.
Olggogollatvuotta, -vuoda, s. Hykleri.
Olggoli 1. -lid, adv. (olggo) længer ub, længer
hen; mana olggolid! gaa længer hen!
Olggolist, adv. et praep. (olggo) længer ube,
ubenfor, længer ube end.
Olggolækka, adv. — olgolåg3i.
Olggon, adv. (olggo) extra, extrinsecus, ube,
ubenfor, ubenfra; ferttim olggon ællet, jeg
har et Grinde ubenfor; olggongo son
boatta? fommer han ubenfra?
Olggonattet, v. fact. (olggonet) fjerne, op.
fætte, ubfætte.
Olggonet, v. iransl. (olggo) ulterius remo-
veri, tomme længer ub, bort, hen, fjernes,
fjerne fig.
Olggosattet, v. fact. =
olggonattet.
Olggoset, v. /ransl. —
olggonet.
527
Olgus.
Olggo-ænam, -ædnama, v. (erra extera,
Ubland.
Olgià, adj. dexter, sire; olgis bællei, til
$Høire; olgi8 bælde, paa høire Side.
Olgodattet, v. fact. (olgodet) 1) labe fjerne.
2) bringe til at fomme ub af Moders Liv,
forløfe.
Olgodet 1. olgudet, v. a. n. 1) in ulteriora
removere, bringe længer ub, hen, bort, fjerne.
2) nasci, ex ulero prodire, tomme ub af
Morderliv (om Dyr, undertiden om Mennefter),
fomme til Verden, fomme frem; i olgodam
ædne hægast, jamiga obbanaga, fom iffe
ub af Moders Liv, be bøde uforløfte; guovta
i olgodam, Bjørnen fom iffe ub (af Hiet).
Olgolagat, adv. (olgolaa) libt [enger ude.
Olgolå33i, adv. (olgola8) lidt længer ub.
Olgolaå, -laga, ad; (olggo) fom er lidt
længer ude; olgole3ast legjim, jeg var lidt
lenger ube.
Olgold, adv. (olggo) extra, ubvendigt, paa
Udſiden (= olggobælde). :
Olgoldas, adj. (olgold) externus, ubvortes;
si, gudek ramudallek jetaidæsek olgol-
das hamest, be, fom vofe fig af fit Ydre;
olgoldas ibmelbalvvalus, ben ubvortes
Gubatjenejte. -vuotta, s. id.
Olgoldasat, adv. (olgoldas) extra, ubvenbigt,
ubvorte8 (— olgold, olggobælde); i dat,
gutte olgoldasat læk Judala8, Rom. 2,
28; olgoldasat soatte, siskaldasat ballo,
ubvorteg Krig, indvortes Frygt.
Olgoldet, v. ». (olgold) foris esse, være ube.
Olgok, -goka, s. = olgot.
Olgos, adv. = olgus.
Olgostet, v. a. (olgo) negligenter tractare,
behandle mindre gobt, behandle foldt, lige:
gyldigt, vanvyrde, vanftjøtte, (mobf. buo-
rotet, jfr. bahastet); jetas manaid son
buoro&ta mutto vieljas manaid son ol-
goBta, fine egne Børn behandler han godt,
men fine Broberbørn vanjfjgtter han (jfr.
nubbastet).
Olgot, olggoha 1. -ggoka, s. (olggo) cui sub
dio commorari placet, En, fom gjerne vil
være ube, å fri Luft (om Børn).
Olgus 1. olgos, adv. foras, ub; si galggek
balkestuvvut olgus, be flulle kaſies ub;
dokko olgus! ub meb big!
Olgusagjet, -ajam, v. a. ubjage.
Olgusbátéet, -báéam, v. a. udpresfe.
Olgusbigjat, -bijam, v. a. ubjenbe, ubjtille,
ubfætte.
Olgusbuktet, -buvtam, v. a. wubføre, føre,
bringe ub.
Olgusgolgatet, v. a. ubgyde.
Olgusgolggat, -golgam, v. mn. ubflybe, ub:
vælde, ubfpringe.
Olgus.
Olgusgo£éot, -gotom, v. a. falbe ub, vife ub.
Olggushoiggat, -hoigam, v. a. ftøbe ub.
Olgusmannat, -manam, v. n. udgaa, udløbe.
Olgusnaketet, v. a. ubjtitfe, ub[fpbe.
Olgusnordastet, v. a. ubftgbe.
Olgusvagjolet, v. ». ubvanbre.
Olguá, -guéa, s. (olgo) pars externa, crusta,
bet ybre, udvendige af noget, Skal, Skorpe.
Oliem, s. — alem.
Oljai, adj. Sv. vebf. oljajes, oleosus, oljengtig.
jk, s. R. filius, Søn.
Oljo, s. oleum, Dlje.
Oljopaja, s. Sv. oleum lauri, Laurbærolje.
Oljs, adj. R. — olgia.
Oljtije, s. R. — holddijægje.
Olk, s. R. — oelgga.
Olk, s. Sv. trabs, lignus transverse positus,
Bjælle, Nas.
Ikai, adj. Sv. vebf. olkajes, lacertosus,
avmftært.
Olkatet, v. a. Sv. brachio jacere, verbera
intentare, tafte affted med Qaanben, true
med at flaa til.
Olke, s. Sv. — oalgge.
Olkem-bieljt, adv. E — olgobælde.
Olkes, adj. Sv. — olgis.
Olketem, s. umbra, Stymt, Stygge.
Olketet, v. n. Sv. luce dubia videri, quasi
wmbra ocius .e conspectu elabi, ſtimtes,
fare fom en Skygge haftigt forbi.
Olkuset, v. ». Sv. ubbrybe, fige (— bakkodet).
Olladak, -daga, s. (ollet) distantia com-
8ufficiens, haud nimia, Afftand, hvori
man fan fomme til noget, høre noget, tale til
nogen, 9teffevibbe; dat dinga læ olladagast,
Tingen tan naae8; olladakki 8addat, fomme
indenfor Rekkevidde, Hørevidde.
Ollagen, adv. R. unquam, nogenfinbe.
Ollai, postp. (dial) ad, apud, til (= lusa).
Ollalet, v. recipr. (ollet) naa til hinanden;
æm moai ollal sardnodet, vi naa iffe til
at tale med bhinanden; hærgek ollalegje
okti, Renofferne naaede i hinanden.
Ollanet 1. ollonet, v. s. Sv. = ollesuvvat.
Ollasaddat, -sadam, v. recipr. (ollaset) bringe
paa Bane, fomme paa Tale om; de olla-
saddaige dam ase birra, ba fom be paa
Sale om ben Gag.
Ollasattet, v. fact. (ollaset) bringe nogen til
at omtale moget, til at fomme i Samtale
om noget, lebe nogen inb paa en Samtale
om en ging for at faa bedre Befted.
Ollaset, v. a. (olles) mentionem | injicere,
lebe Talen hen paa noget, bringe paa Bane
for at faa nærmere Beffed; im roakkad
olleset dam ade pappi, jeg vover ilfe at
bringe ben Gag paa Bane for Præften.
Ollaset, adv. (olles) — ollesi.
528
Olles.
Ollasi, adv. (olles) omnino, perfecte, tilfulde,
fulbfommen, aldeles; lem ollasi sardne-
dam Kristus evangeliuma, Rom. 15, 19;
ollasi visses dam ala, fulbfommen vis
berpaa; ollasi gittet, fuldtakke.
Ollasikt, adv. Sv. = ollasi.
Ollasæbme, -sæme, s. verb. (ollaset) Brin:
gen paa Bane, Omtale.
Ollaåubme, -åume, s. verb. (olladuvvat) Fuld⸗
førelfe, Fulbfommelje; olladubmai buktet,
bringe til JFuldførelfe.
Ollaåuttet, v. a. (olles) consummare, per-
ficere, fuldføre, fulbfomme, fuldbyrde; mi
berrip ollasuttet buok vanhurskesvuoda,
Matth. 3, 15; im mon læk boattam heittu-
jubmai buktet mutto ollasuttet, Matth. 5,
17; son algi huksit vieso, mutto i vægjam
ollasuttet, han begyndte at bygge Gus, men
han orfebe iffe at fuldføre bet (jfr. ollitet,
loapatet, galggat).
Ollaåuvvat, -àuvam, v. ». — olla&uvvut.
Ollaåuvvut, v. s. (olles) absolvi, consum.
mari, fuldføres, fulbfommes; de ollasuvvui
mi celkkujuvvum læi profetast, ba blev
det fulbfommet fom fagt var af Profeten:
dat gulgga ollasuvvut, mi sudnji læ
celkkujuvvum hærrast, Suc. 1, 43; buok,
mi læ éallujuvvum, ollaguvvu, Luc. 21, 22.
Olle, s. — ulle.
Olle, adv. — oallé.
Olle, ole, s. — oalle.
Ollel, adj. vebf. -Ilelis, (olet) fom godt naar,
fom ſitrokker godt til, fom er fulbfommen
Lang nof.
Olles, ollas, adj. totus, integer, perfectus,
hel, fuld, fulbfommen; son oroi guókte
olles jage dam baikest, Ban forblev to
hele 9lar paa bet Citeb; di galggabetet
ollasak let nuftgo din attadek læ olles,
Matth. 5, 48; mutto go 8addok læk ol-
lesen saddam, men naar Frugterne ere
blevne fufbfomne; dat mu illo le olles,
denne min Globe er fulbfommen; ollesen
dakkat, fulbfomme; igo dust lem olles
jierbme? var bu iffe ved bine fulbe fem?
ollasamus miedatus, bet fulbefte Camtytte;
dat læ olles vægjemættomvuotta, bet er
en ten Umuligheb; olmuå ollasabbun olla-
sabbun 3addat galgga, man flal blive fuld⸗
lomnere og fulbfomnere; dat lifei olles
buürre! bet vilde være rigtig godt! i læk
olles bastel, ben er ilfe rigtig ffarp.
Olles-akkasaå, -saga, adj. fom er fommen
til Skjels Aar og Alder, myndig.
Olles-jiermag, adj. fom har fin fulde Forftand.
Olles-lattog, adj. fom bar alle fine Lemmer.
Ollesvuotta, -vuoda, s. (olles) Helhed, Fuld⸗
fommenhed; jos dalle nabbo lifei olles-
vuotta juksamest, $ebr. 7, 11.
Ollet.
Ollet, olam, v. n. nere ad, attingere,
sufficere, vete, være faa lang, at bet naar,
ſtrekke til (uben at bevæge fig; jfr. ollit,
olatet, vuoksot); gierddo i ole farppal
birra, &gnbebaanbet naar iffe om Tønden;
hirssa i ole joga rasta, Bjælfen naar iffe
over Elven; su suddok ollek gidda alme
ragjai, ab. 17, 5; dalkke i ollam min
ragjai, Veiret maaebe ilfe til 08; im ole
nuft gukkas, jeg raffec ikke faa langt; im
ole buok dakkat, jeg vælfer iffe at gjøre
alt; borramuå olla buokaidi, Maben firet.
fer til for alle.
Ollet 1. olletet, v. a. Sv. perficere, absol-
vere, fulbfgre, fulbenbe.
Ollikættai, 1) car. verb. (ollit) uben at naa
hen til eller frem til. 2) adj. vebf. -kaet-
tes, unaaet.
Ollimge 1. ollimgerak, adv. (modo cum
negatione) prorsus, omnino, (bruges tun i
Forbindelje med en Nægtelje i Betybningen)
aldeles; i ollimge æmbo go 50, albelea ifte
flere enb 50; im joavda digge-boddi, im
ollimge, jeg naar iffe frem til Thingtiden,
aldeles ilfe; im muite, im ollimgerak,
jeg erinbrer aldeles iffe; i ollimgerakkan,
Rom. 3, 9 (jfr. eisege).
Ollinge, adv. = ollimge.
Ollistuvvat, -stuvam, v. m. (ollit) Inapt,
neppe naa frem; illa ollistuvvap tuovgast
dokko, fnapt mof naa vi frem bib i Lyſe.
Ollit, v. n. pervenire, naa frem til, hen til
(ved at bevæge fig; jfr. ollet), taabe med at
ubføre noget; vulgi galle mutto i ollim
min ragjai, han reifte nof affted, men han
naaebe ife frem til 08; ollit barggat buok,
taade med at ubfgre alt.
Ollit, v. a. — oallot.
Ollitatte, adj. (ollitet) mulig at naa hen til,
frem til, mulig at faa ubført.
Ollitet, v. a. (ollit) perficere, absolvere, fulb-
ende, tilenbebringe, fulbfomme; matke ollitet,
fulbenbe 9teijen ; a8e ollitet ouddal go aigge
vassa, fulbføre Sagen, førend Tiden forløber.
Ollitæbme, -tæme, s. verb. (ollitet) Fuld⸗
enbelje, Juldførelje, Tilendebringelfe; galle
dat læ ollitæmest odne, bet fan nof fuld:
føres ibag.
Ollo (dial. ollo, olo), adj. multus, abun-
dans, mange, meget; ollo olbmuk auvvu
su, mange Folk fulgte ham; dam baikest
læk ollo rasek, paa bette Cteb er meget
Græs; gost mi oa33op nuft ollo laibid?
hvorfra flulle vi faa faa mange Brød? son
oini ollo olbmuid birras, han [aa mange
Folf omkring fig; son sardnedi sigjidi
ollo værddadusai bokte, han talebe meget
til bem ved Ligneljer; olloi lasetet ollo (dial.
olo), til meget lægge meget; ollost valddet
: 529
Olmua.
ollob, af meget tage mere; dat gulla olloi-
dirak, bet tilhører ferbele8 mange; muotta
gafhad ollorak, græsfelig meget Gne; ap-
par ollo gaibedet, forlange altfor meget; i
læk olloi alde el. oloid nalde, ber mangler
ille meget paa. — Comp. ollob. — Superl.
ollomus.
Ollonet, v. m. (ollo) muliiplari, augeri,
blive mange, forfleres.
jl v. aestim. — olo&et.
Ollotet, v. a. Sv. attingere, pertingere, naa,
naa til.
Ollovuotta, -vuoda, s. (ollo) Mængbe, Masſe,
Talrighed, Overflod.
Olluh, adj. R. = allag. -lluhvuot, s. id.
Olluladdat, -ladam, v. fr. (oallot) corticem
ab arboribus avellere, rispe Bart af (flere)
Treer.
Ollulægjai, adj. vebf. -ægjas, (oalol) ftorljævet.
Ima, s. Sv. — olmai.
Olmahuos 1. -kuoå |. -kuå, -kuja, s. 1) vir
misellus, ftattels Mand. 2) vir defunctus,
afbeb Mand.
Olmai, olbma, s. vir, Mand, Karl; olmai,
gutte olbma dago dakka, en Mand, fom
gjør Mands Gjerning; bittet nuftgo olmai,
ftaa fig fom en Karl.
Olmaiduvvat, -duvam, v. subj. (olmai) blive
Mand, blive voffen.
Olmailaå, -laga, adj. (olmai) fortis, mandig.
Olmailasvuotta, -vuoda, s. (olmailaà) Man-
bigbeb.
Olmai-vagge, nom. propr. loc. SRanbbolen i
Tromss Amt.
Olmaivuotta, -vuoda, s. (olmai) virilitas,
Manddom, Mandighed, Mandhaftighed.
Olmastallet, v. imil. Sv. virum se jactare,
ftryde af fin Mandhaftighed, fynes at være
en hel Karl.
Olmuné, olmo, s. E. — olmuå.
Olmuö 1. olmii, s. plur. ulmuh, R. — olmus.
Olmus, olbmu, s. homo, Mennefte, Folk, man;
mi avkid dast le olbmui, jos son vuoitta
obba mailme? fvab gavner bet et Mennefte,
om han vinder ben hele Verben? olbmuidi
dat læ vægjemættom, for Menneffer er bet
umuligt; gievras nisson-olmu8, et fraftigt
Kvindemenneffe; mon dagam du olmus-
bivdden, jeg gjør big til en Menneftefifter;
matke-olbmuk, Sieijenbe; hægja-olbmuk,
Bryllupsfolk; ollo olbmuk botte &oakkai
su gullam diti, meget Folk fom fammen
for at høre ham; olmus cælkka, olbmuk
cælkkek, man figer.
——— 8. homicida, Manddraber, Mor:
er
Olmuö-joavkko, -joavko, s. Folkehob.
Olmuslai, -laga, adj. (olmus) humanus,
mennejtelig; olmuslas hægjovuodak, men:
94
Olmus.
neftelige Svagheder; olmuslas lakai sardnot
aigom, jeg vil tale paa mennejfelig Vis.
Olmu3lasmættom, adj. (olmu8) umenneffelig.
Olmuålaåvuotta, -vuoda, s. (olmuslas) Men:
neitelighed.
Olmu3-lokko, -logo, s. Folketal.
Olmuå-nagges, 1) adj. numerum. incolarum
justo majørem habens, altfor folfjom, over.
befottet 2) s. numerus. incolarum. justo
major, Folketrængfel, Dverbefolkethed; olmuà-
naggasi boattet, fomme ind i PORUM
Olmuö-slagja, -slaja, s. gens, Folleſlag.
Olmuå-tærdda, -tærda, s. gens, Wolfefatb.
Olmusvuotta, -vuoda, &. (olmu8) 3Rennejte-
KR =
Oloiduttet, v. fad" " (oloiduvvat) €
forøge.
Oloiduvvat, -duvam, v. subj. (ollo) augeri,
amplificari, blive mange, forsges.
Olol I. ololm 1. olon, s. (dial) = oalol.
Olos, ollosan, s. (dial.) copia, multitudo, «n
SRenabe; olosgo di lepet? mi læp loges,
ere J mange? vi er 10.
Olosmattet, v. fact. (olosmet) — oloiduttet.
Olosmet, v. ». (ollo) — oloiduvvat.
Oloset, v. aestim. (ollo) anfe for at være
tilftebe i [tort Antal, anfe for meget, for
altfor meget.
Olot, v. a. Sv. putare, ramos abscindere,
afhugge Grene, affvite (jfr. oallot).
Olpe, s. Sv. pann? extremitas, fimbria, ijt
paa Klæde.
Oludet, v. cont. (oallot) i Mag afbarke.
Olvad, v. n. E. = holvvot.
Olvvot, v. n. = holvvot.
Omakes, adj. Sv. subnubilus, turbidus, over:
flyet, mulen (Veir).
Omanjastet, v. a. Sv. (ome) antiqua referre,
fortælle gamle Hændelfer.
Omanjes, s. Sv. (ome) relatio, historia,
Berettelfe, Hiftorie.
Omardas, -dasa, s. (dial.) acervus, Dynge.
Om v. à. accumulare, bære fammen i
ynge
Omassa 1. omas, adj. Sv. varius, forftjellig,
adſtillig.
Omastattet, v. fact. Sv. imvelerare, gjøre
gammel.
Omasted, v. n. R. latrare, gjø.
Omastet, v. ». Sv. (ome) — obmot.
Omas-vuodna, -vuona, nom. propr. loc. Stor:
fjorden i Tromss Amt.
Ome, s. Sv. = oabme.
Omerkos, adj. Sv. inscius, uvibenbe.
Oinetobdo, s. Sv. — oamedovddo.
Omevælja, s. Sv. frater germanus, tjødelig
SBrober.
Omenda, adj. Sv. imbecillus, fvag.
530
Or.
Oinkad |. omkas, mU. (dial) — omakes.
Omna, s. fornaz,
Omoga, s. Sv. DURO, ' pusiola, . liden Gut,
liben. Pige, Barn.
O1nol-suoidne, -suoine, s. Eriophorum an-
gustifolium, Rih.
Omol-cicaà, s. Fringilla linaria.
Omorres, adj. Sv. — osmures.
Omortes 1. omorca, s. Sv. acervus, aug, Hob.
Omortet, v. Sv. (omortes) coacervare, lægge
i Haug, i en ob.
Omoà, -moéa, s. dem. (obmo) en liben
Myrpyt, en liden Syntemyr.
Omotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (obmo)
fom er uben Synkemyr, uden Myrpytter,
fom bar faft Grund.
Omp, adj. R. = obba.
Omphed, v. a. R. claudere, tillutfe.
On, adv. iterum, denuo, atter, igjen, Mer
Onales, adj. Sv. malus, onb.
Onanet, v. ». Sv. — oadnanet.
Onates, s. Sv. segmentum, id, quod. abscis-
sum est, bet, fom er afhugget, afbugget
Stykke.
Onddot, ondom, v. ». claudicare, hinke, halte
(jfr. &inkkot).
One, onekes, adj. Sv. — oanekaà.
Onebdet, v. a. pope — oanedet.
Oneles, adj. Sv. — odneles.
Onetet, v. a. Sv. — oanedet.
Onnened, v. a. R. — oanedet.
Onoppes, adj. Sv. imperitus, utynbig.
Onot, v. ». Sv. — onanet.
Onted, v. a. (dial.) — udnot.
Ontos, adj. Sv. claudus, Bolt, laaghalt.
Ontot, v. n. a^ — onddot.
Onuokas, adj. Sv. — unokas.
Onneded, v. ». R. — vuoinadet.
Opet 1. opetak, s. Sv. nix vento cumulata,
Snedrive, Snehaug.
Opiå, opiéa, s. — oappasså.
Oppaåuvvat, -åuvam, v. ». — oappasuvvat.
Oppem, s. Sv. visitatio, Beføg.
Oppes, oppestet etc, Sv. — oapes, o&
pestet ete.
Oppet, v. a. Sv. — oappat.
Oppeti 1. oppet, adv. assidue, continenter,
uafbrudt, ibelig, å et Kjør, uden Ophold;
vaiko jottelet i mana, de oppeti manna,
fljønt ban ei gaar Burtigt, faa gaar han
uafbrudt; oppeti gudege duovvot, følge
nogen Skridt for Skidt.
Oppuv, s. R. striz bubo, $ubro (— skuolffe).
Opus, -puéa, s. dem. (oappo) liben Under:
visning, Lære, Stole.
Or, s. Sv. annona, reditus agrorum, Aars⸗
vatit.
Or, s. Sv. tintinnabulum, Bjælde.
4^
k.
Orben, * Fig 2 Spfter. -bena&, s. dem. id.
Orbes, ad Sv. — oarbes.
Orbis, -bida, 8. digitus anularis, Ringfinger.
Orbmes, s. Sv. culicum species, en Glags
fmaa Myg, Knot (jfr. namek, muöger).
Orbul, adj. Sv. conjuge orbatus, En, fom
har miftet fin Mand el. Kone.
Ordag, adj. (ordde) angulatus, fom bar
Kanter, Ciber, fantet; njælje-ordag filo,
en firfantet Fil; gavce-ordag bisso, en
ottefantet :Bgàje. -gvuotta, s. id.
Ordak, s. plur. (obsol.) longae perticae, quae
"ueris struclurae »luovve« appellatae
sustinentur, lange Stænger, ber hvile paa
Støtterne i ben Stillads, fom falbe8 luovve.
Ordda, orda, s. locus ubi silva in montibus
crescere incipit, ora. silvestris montium,
Cfovranb, GCfovgtenjen tilfjelds, Stedet,
hvor Skov begynder at vokje paa et Fjeld,
hvis Lop er Ttov, los.
i, adj. vedf. orddas, (ordde) ſom har
ſtarpe Kanter.
Orddasaå, -saga, adj. (ordde) — ordag.
Ordde, orde, s. 1) ora, margo, Kant, Side;
ordde-bisso, en Bøsfe med fantet Løb.
2) incisura, hugget Grop eller Fordybning
langs en Ctof, fom man vil øve.
Orddet, ordam, v. a. incisuram in trunco
facere, hugge en Rand eller Grop langs
en Stok, fom man vil øve.
Orddo, ordo, s. (dial.) 1) grex, $jord. 2)
= ordde.
Ordeld, adv. (ordde) meb Santer forfynet,
fantet; ordeld dakkat, gjøre fantet.
Ore, s. Sv. causa, Harfag.
Orek, s. R. = varek.
Ores, adj. R. — varres.
restet. v. a. Sv. abscindere, afhugge.
Orggut 1. horggut, v. a. (dial) = oargjestet.
Orgo, s. Sv. arenosus consilus arbo-
ribus, sed herbis nudus, fanbig Gfovmart,
Stovmo.
Orgot, v. a. Sv. = orgestet.
Oris, adj. vebf. -8is — oarjes.
Oritapper, 8. (obsol.) sentis, Tornebuft.
Orjeå, -jeta, adj. (dial) — oarjes.
Orja, s. supremus daemonum, quorum ope
in artibus suis excercendis uteba-
tur, Preſes iblandt be Aander, fom Stoaiben
havde til Hjælp under Udføreljen af fine
Kunfter.
Orjak, adv. Sv. a plaga meridiali, føndenfor.
as, adv. Sv. = oarjas.
Orjat, adv. Sv. = oarjad.
Orje, s. Sv. servus, xal.
531
Orro.
Orjehastet, v. ». = og pe
Orjel, Roe etc., adj. Sv. fe oarjeli ete.
Orjeli-hene 1. orjelsene, s. Sv. femina. au-
stralis, quae ex plaga meridiana orta est,
et ſydlandſt Bruentimmer, GSørlænderinde.
Orjes, adj. — oarjes.
Orjetet, v. n. a. S». (oarje) brage mob Syd
el. bringe længer fpbpaa.
Ornet, v. n. Sv. flaccescere, marcescere, visne.
Orodet, v. fr. (orrot) nu og ba, af og til
være, opholde fig; lem orodam su lutte
balvvalægjen, jeg far af og til været hos
ham fom Tjener; luovos orodægje, Løstarl.
— adj. vedf. -kaettes, (orrot) ube⸗
oet.
Orostaddat, -stadam, v. fr. (orostet) nu og
ba bvæle lidt.
Oroståstet, v. dem. (orostet) bvæle ganfte
lidt, en ganífe liden Etund.
Orostet, v. dem. (orrot) paulisper morari,
bvæle lidt, opholde fig lidt (jfr. orrostet).
Orostæbme, -stæme, s. verb. (orostet) vc:
len, fort OpBolb ; orostam-baikke, $vilefted.
Orotak, -taga, s. (orrot) Dpholdsfted, Tralt;
gæsse-orotak, Gommeropholdsfted.
Orotatte, adj. (orrot) habitabilis, beboelig;
viesso i læk orotatte, Huſet er iffe beboeligt.
Orotés, orotasa, s. Sv. animalia carnivora
omnis generis, Rovdyr af alle Slag faavel
Jirfødbede fom Fuale.
Orotesvuotta, -vuoda, s. (orotæbme) Uro:
lighed, Uftabighed.
Orotet, v. fact. (orrot) 1) labe bo, opholde
fig, være. 2) være beboelig; i dast orot,
her fan man iffe bo, iffe være.
Orotæbme, -tæme, adj. »ebf. -tes, (orrot)
vagus, erraticus, urolig, ujtabig, fom ei
bliver [enge paa et Cteb (mobi. orrol).
Orråd, v. ». R. — orrot.
Orrai, adj. Sv. vedf. orrajes, (orres) gregis
masculini dives, rig paa Handyr.
Orre |. orrev, 8. Sv. — oarre.
Orre-juölgge, -juölge, s. (obsol.) fulerum a
latere palationis in fluvio, cujus ope salmo
salar et trutta capiuntur, en Gtøtte, ber
bruges ved Giden af Laljeftængjelet i Elve.
Orrek, s. Sv. = varek.
Orres, s. Sv. — våres.
Orro, s. pers. (orrot) Gn, fom ftadigt op:
folder fig paa et Sted, Beboer, Jndbygger;
æi must læk sida- orrok, jeg har ingen
Naboer; orro- ja golgge-tacee, filleftaaende
og tinbenbe Band; orro- ja jotte-balvva, en
filleftaaende og en brivende Sky.
—— v. m. Sv. (orrot) desinere, ophøre
Orrol, adj. vebf. orrolis, (orrot) fom holber
fig Habigt paa famme ted.
84*
Orro.
Orrolet, v. dem. (orrot) opholde fig, b»ele
en fort Stund.
Orrom, s. verb. (orrot) mansio, commoratio,
Dphold, Forbliven, Beboen; mu orrom dam
baikest i gukka biste, mit Opholb her paa
Stedet varer iffe længe; dam ase ferttim
orrom vuöllai bigjat, ben Sag faar jeg
ftille i Bero; im bala dast orromest, jeg
frygter iffe for at opholde mig her.
Orrom-aigge, -aige, s. Dpholbstid.
Orrom-baikke, -baike, s. Opholdsſted.
Orrom-maååo, -maåo, s. 3toligbeb, No.
Orrom-sagje, -saje, s. Opholbsfted, Bopæl;
dast læ su orrom-sagje, her bor han; orrom-
sajes gudege lutte valddet, tage Opholb
hos nogen; orrom-saje gæsagen addet
vissusis, bufe nogen.
Orromuå, -muåa, s. (orrot) noget at bvæle
for, at opholde fig efter; mi dust læ dast
orromu&8an? hvad er bet bu opholder big
her efter?
Orromvuotta, -vuoda, s. (orrot) Bæren; ib-
mel juökke baikest orromvuotta, Guds
Aeftebsnærværelfe.
Orromættom 1, -mættos, adj. (orrot) fom
er umulig at opholde fig paa, at bo paa,
at forblive i.
Orrostaddat, -stadam, v. fr. (orrostet) ſtandſe
nu og ba.
Orrostástet, v. dem. (orrostet) ſtandſe lidt,
en liben Stund.
Orrostatte, adj. (orrostattet) fom fan ftand:
fe8, hvor bet er muligt at ftandfe.
Orrostattet, v. fact. (orrostet) 1) ftanbfe;
son fertti orrostattet bargos, han maatte
ftandfe med fit Arbeide (— Tuozastattet).
2) funne ftandfes.
Orrostet, v. dem. (orrot) consistere, requie-
scere, ftanbfe libt; i orrostam gosagen oud-
dal go dokko bodi, han ftanbjebe iffe noget:
ſteds fsrenb han fom bib; dasa girjest or-
rosti, her i Bogen ftanbfebe han; orrostam-
baikke, Gtoppefteb; orrost el. orost oane-
kassi! ftanb8, vent lidt!
Orrostkættai, car. verb. (orrostet) uben at
ftanbfe, uftanbfeligt.
tæbme, -stæme, s. verb. (orrostet)
Stands, Standaning.
Orrot, orom, v. n. 1) manere, consistere,
habitare, residere, spectare, være, opholde
fig, forblive, holde fil ftaa, hvile, ligge,
bero, bejtaa, holde fig rolig, iffe bevæge fig,
vende imod; oro jaska! vær ftille! joavde-
lassan orrot, være lebig; dat dapatuvai
mu lutte orodedin, bet flede under min
Nærværelfe; ain dam oskost orro, han
ftaar endnu i ben Tro; orrus moft lel
bet vere [om bet vil! gost son dal orro?
hvor opholder han fig nu? gost dat ænam
532
Ortus.
orro? hvor ligger bet €anb? oro min lutte,
dastgo æked lákkana! bliv hos o8, tfi
Aftenen nærmer fig! 8addok ain bældoi alde
orruk, Afgrøden ftaar endnu paa Agrene;
eæggot orrot, (taa ret op og ned; nuft
gukka go mailbme orro, faa længe Ber:
ben ftaar; dat a88e asta orrot muttom
aige, ben Gag fan ftaa hen, bero en Lid;
rudak mu lutte orruk, Pengene bero hos
mig; go ærrasak gidda orruk, de vasted
don! naar be andre ftaa faft, faa [var bu!
kka oroi su dalbme mu alde, lenge
Boilebe hans Dine paa Ln lossadet dat
asse mu oamedovdo alde orro, ben Sag
hviler tungt paa min Gamvittighed; Tbbi-
des, muodoides alde orrot, ligge paa fine
fne, paa Anfigtet; dast dat orro, jos son
datto, berpaa beror bet, om han vil; man
siste orro su buörrevuotta? hvori beftaar
hans Godhed? sukkis balvak min bagjel
orru, tykke Skyer hvilede over 08; go
orrot Saddam de adabus lem, naar jeg
faar være rolig, faa er jeg lidt bedre;
varas ja orrom bierggo, ferjft og gammelt
Kjød; dat uksa, mi davas guvllui orro,
ben Dør, fom vender imod Nord. 2) videri,
fynes, have Ubfeende af, forefomme, tykkes;
nuftgo galkkijuvvum havdek, mak or
ruk olgold cabbesen, Sftattf. 23, 27;
amam mon orrot aiggomen bættet din,
at jeg iffe ſtal fynes at ville bedrage eder;
orro munji el. mu mielast, bet forefommre
mig; moft dudnji el. du mielast orro?
hvad ſynes bu? orro, dego arve aiguåi
dakkat, bet fynes, fom om ber jfulbe
fomme Megn; i oro 8addat manenge, bet
fynes iffe at blive til noget; i oro farga
dapatuvvamen, bet fer iffe ub til at fle fnart.
Orrot, orrom, orrojim, v. m. consistere,
ftanbfe.
Orrotakes, adj. Sv. essentialis, vejentlig.
Orrovaå, -vaga, adj. (orrot) fom bor el. op:
holder fig nogetjiebà; låkka orrovaà, nær
boende, Nabo.
Orro-ællo, -ælo, s. thesaurus, Gjemmegobà,
Liggendefæ.
Orskid, s. — oarstuddo.
Orstalle 1. orstel 1. orselle, s. R. vir, Mand,
Karl.
Orstit, v. a. — ostit.
Ortok 1. ortuk, s. juvencus, Olje mellem 1
og 9 Aar.
Ortta, s. Sv. conditio, finis, Biltaar, Gnbemaul.
Ortug, 8. R. moneta, Russica, en rusfift Mynt,
10 Kopek.
Oréui, adj. vebf. oréus, (oarẽeo) foraminum
plenus, fulb of Hulheder eller Rifter, porøs.
Oréuå, -éuéa, s. dem. (oaré&o) fissura, en liden
Hulhed eller ift.
Osa.
Osalaå, adj. Sv. (ose) particeps, belagtig.
Osas 1. oses, s. Sv. — oasés.
Ose, s. Sv. — oasse.
Osestet, v. a. Sv. — oasestet.
Oset 1. osot, v. n. Sv. sciniillare, gniftte,
give Gnifter fra fig.
Osetebme, adj. Sv. (ose) exsors, expers, lob:
los, fom ei har Del i noget.
Oskided, v. a. R. c e, betro.
Oskal, s. fun i Singl. (osko) fiducia, confi-
dentia, Tiltro, Tillid, JFortrøftning; oskala
adnet gæsagen, have Liltro til nogen; mu
vielljam oskali mon dam dagam, i &illib
til min Broder gjør jeg bet; duobmar vuoi-
gadlasvuoda oskali, i Tillib til Dommerens
Metfærdighed; ik galga dam oskalest orrot,
atte mon du væketam, bu ſtal ilfe ftaa i
ben Tro, at jeg vil hjælpe big.
Oskal, nom. propr. loc. Navn paa en Snbfø
å Routofæino.
Oskaldas, adj. (oskal) fidus, fidelis, tvofaft,
paalidelig, fom man fan [tole paa, have Til
tro til; ibmel læ oskaldas, dak loppadu-
sak læk oskaldasak, Gub er trofaft, bisfe
Lofter ere paalibelige.
Oskaldasat, adv. (oskaldas) trofaft, paalibe»
ligt.
Oskaldasvuotta, -vuoda, s. (oskaldas) Tro:
faſthed, Paalibelighed.
Oskeldaddat, -dadam, v. fr. (oskeldet) nu
og ba betro, trøfte fig NI, forlade fig paa.
Oskeldatte, adj. (oskeldattet) fom man fan
forlade fig paa, betro noget til, fom fan
betroea.
Oskeldattet, v. fact. (oskeldet) 1) bringe til
at forlade fig paa, lade betro. 2) være
muligt at forlabe fig paa, muligt at betro.
Oskeldet, v. n. a. (oskal) fidere, confidere,
commendare, lide paa, ftole paa, tvøfte fig
til, vove paa, anbetro; oskeldet gænge
ala, lide paa nogen; oskeldedin dasa
legjim mon mielast din lusa boattet, i
Tillid dertil havde jeg i Ginde at fomme
til eder (jfr. dorvastet); im oskeldam
vuülgget, jeg trøftebe mig iffe til at reife;
galggapgo mi oskeldet hergid luovosen?
ſtal vi vove paa at flippe RKjørerenene løs?
(ift. duostat, roskkadet); son oskeldi
buok obmudagaides mu gitti, fan be
iroebe al fin Eiendom i min Haand.
Oskeldæbme, -dæme, s. verb. (oskeldet)
Tillid, Fortrøftning.
Osketet, v. n. Sv. abundanter. augeri, fot:
gges el. tiltage i høi Grad.
Osko, s. fides, Tro; ælle ja jabma osko,
levende og bgb Tro; osko le nana dorvvo
dam harrai, mi i oidnujuvvu, Troen er en
faft Overbevisning om bet, fom ei fees.
533
Osve.
Oskok, adj. Sv. volens, voluntarius, benig-
nus, villig, gobvillig.
Oskokættai, 1) car. verb. (oskot) uben at
tro. 2) adj. vedf. -kzettes, utroet.
Oskolai, -la3a, adj. (osko) troende, fom
tror; di uecan oskola2ak! 3 libet troenbe!
Oskot, v. a. n. credere, tro; gænge ala o.
tro paa nogen; manne epet di sudnji
oskom? hvorfor troebe I ham iffe? jorg-
galeket ja oskot evangelium! omvenber
eder og trot Goangeliet! vai si oskuBe
giellasid, at be ſtulle tro Logn (jfr. jakket,
addet, doaivvot, lokkat).
Oskotatte, adj. (oskotet) troværdig; dat læ
oskotatte sardne, bet er en troværdig Tale.
Oskotesvuotta, -vuoda, s. (oskotæbme)
Mangel paa ro, Mistro,
Oskotet, v. fact. (oskot) 1) labe tro, faa til
at tro. 2) funne troes.
Osnjel, posip. Sv. in, ad, paa, til (= ala).
Osmures, adj. Sv. qui crapula laborat, item
qui alias ob causas se male habet, fom
bar ondt efter en Rus, fom eller ilte er frift.
Osos, adv. Sv. conveniens, aptus, tjenlig,
befvem.
Osot, v. n. = oset.
Ossok, s. Sv. — ussa.
Ostanje, adj. Sv. emax, emendi cupidus,
begjærlig efter at fjøbe, fjøbelyften.
Ostaåuttet, v. fact. (ostaBuvvat) bringe til at
blive barket af Bidjebart.
Ostaåuvvat, -åuvam, v. subj. (osto) mobtage
SBarfning, blive barket af Vidjebark.
Ostatuvvat, -tuvam, v. n. — ostafuvvat.
Ostaéet, v. a. Sv. 1) = oastet. 2) licitari,
byde paa.
Ostet, v. a. Sv. — osstet.
Ostidet, v. coni. (ostit) i Mag barke, holde
paa at bare med Vidjebart.
Ostistet, v. dem. (osto) lidt, fom fnareft
barfe med Vidjebart.
Ostit, v. a. (osto) viburni salicis subigere,
barke meb Bibjebark (jfr. siccet, barkkit).
Osto, adj. Sv. (ostet) emtus, fjøbt.
Osto, s. saliz (— siedga), Bivje. Plur. ostok,
cortex salicis, Vidjebark.
Ostodet, v. a. (min. us.) — ostit.
Ostok, s. je osto.
Ostos, s. (osto) vimen, sali, Bidje, fom er
afhugget til Ufbarfning; de boldi mu osto-
sid! ber brenbte Ban op ben 3Bibje, fom jeg
flulde have til at tage Barken af!
Osvarnes, adj. Sv. inexcusabilis, insuffi-
ciens, ujor[varlig, utilftrætfelig.
Osve, s. nix adhaerens, vaab, vebl(ebenbe
Sne.
Osvedadet, v. a. Sv. moliri, beftvæbe, bemøie
fig (= killot).
Osvo.
Osvodet, v. a. (osve) nive perfricare, gnibe
eller vaffe i vaad Cne
Ossai, adj. Sv. vebf. o38ajes, equiseto con-
Situs, bevoljet med Gfavgras.
Osse, s. Sv. equisetum, Ctavgrea.
Osted, v. n. R. jurare, frærge.
Ot, adj. R. — oes.
Otomes, adj. Sv. indomitus, utemt.
Otorek, adj. Sv. effrenus, uftytlig.
Otos, adj. Sv. vebf. oto — odas.
Ottamas, s. praemium repertoris, Findings⸗
føn (— talbme-siella).
Oca, adv. (occat) quaerens, inquirens, føgenbe,
unber Søgning; soai manaiga ovta oca su
mæddel, be gif uafbrudt føgende forbi ham.
Ocadet, v. cont. (oceat) i Mag, faa fmaat
føge, lede efter.
Ocataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v. cont.
(oceat) quaerere, castigare, holde paa at
føge efter, hjemføge; son ocutalla vanhemi
bahavuoda manai ala, han Bjem[gger $c:
brene8 Ondffab paa Børnene.
Ocatallat, -talam, v. cont. — ocataddat.
Ocatatte, adj. (ocatet) fom fan føges, fom
er værd at føge efter.
Ocatet, v. fact. (oecat) 1) Lade føge efter, op:
føge; Herodes aiggo ocatet mana, Matth.
2, 13. 2) lade fir opføge, være muligt at føge.
Oces, s. Sv. vincula, quo duo retia connec-
tuntur, Baand eller Cngre til at binde
fammen to Fiflegarn.
Ocjok, -joga, nom. propr. loc. — Ucjok.
Ocoteke, adj. Sv. non inquisitus, inpervesti-
gabilis, fom ei er unberføgt, uranfagelig.
Occa, oca, s. 1) sinus, Barm, Bryft; son
naketi dam occi, han ftaf bet inb paa
Barmen (jfr. radde). 2) Sv. collare, focale,
$Halsdug, Krave.
Occa-badde, s. Bryftbaand, hvormed Pæften
fammenbindes under Halfen.
Occai, adj. vedf. occas, (occa) fom har ftor
Barm eller ftort Rum under Pæften over
Bryftet.
Occaladdat, -ladam, v. fr. (occat) nu og ba
føge efter, nu og ba favne.
Occalet, v. subit. (occat) 1) i Haſt, hurtigt
føge, lede efter, fe efter. 2) desiderare,
favne; occalim du sagga, go vulgik, jeg
favnede big meget, ba bu var reijt (jfr.
vailaset).
Occa-lokko, s. (fe lokko) et faabbent Stykke
Sfinb eller laf. til at dekke Bryftaabningen
i Peſten.
Occalæbme, -læme, s. verb. (occalet) 1)
Søgen. 2) Savn (— vailatæbme).
Occa-læppa, s. Sv. => occa-lokko.
Occam, s. verb. (occat) inquisitio, €ggem,
Leben efter; hæite occamest, i læk
namest! hold op at føge, bet er iffe at finde!
534
Oudast.
Occat, ocam, v. a. quaerere, føge, lede efter,
opføge; occet, de di gavdnabetet! føger,
faa fulle I finde! mon ocam vuoinsdusa
ja im gavna dam, jeg føger Hvile og finder
ben. iffe; maid di 'occabetet ? hvad føge I
efter? son occa, gæn son oa220 njiellat,
han føger, hvem han fan opiluge; laga-
mu3as ala ae occat, føge Gag paa fin
Næfte ; balvvalusa occat, føge Tjenefte.
Occo, s. Sv. = occam.
Occolvas, -vasa, s. Sv. (occat) scrutinium,
Underføgning, Ranfagning.
Oudadaddat, -dadam, v. fr. (oudedet) nu
og ba fremme, befordre.
Oudadus, -dusa, s. (oudedet) Fremmen, Be
fordring, Fremgang.
Oudald, adv. (oudda) 1) a fronte, ante, paa
Forſiden, fra Forſiden; bæivas baitta ou-
dald ja maneld, Solen flinner baade for.
fra og bagfra. 2) obviam, imgbe; don
galgak min oudald boattet. gaska mattai
matke, bu [fal fomme o8 imgbe midtveis.
Oudaldas, -dasa, s. (oudda) Forſide (mobf.
maneldas).
Oudas, adv. (oudda) protinus, porro, frem,
fremad; manas go manak daihe oudas?
gaar du tilbage eller fremad? dast i oudas
dajad, herfra finder han iffe frem; oudas
guvllui, fremad.
Oudast, postp. (oudda) 1) ante, pro, foran,
for; gonagasa oudast færtte olmuå &uo3-
Bot, foran Kongen maa man ftaa; dat
buörre gætte vazza savcai oudast, ben
gode Hyrde gaar foran JFaarene; doala dam
låkka éalmi oudast! hold bet nær foran
Øinene I gieda oudast let, være for aan:
den; gæidno læ min oudast, vuolggop
dal! dicen ligger for o8, lab og nu reife!
mu jurddagi oudast orro, dego, mig fore:
fommer bet, fom om; mu &almidam oudast,
for, i mine Øine; aimo oudast olggon leet,
være ube, (ubfat) for Luften. 2) pro, for
(til Bedfte for); gæn oudast galgga olmus
rokkadallat? guim guimidæmek oudast,
for hvem ffal man bebe? for hinanden. 3)
loco, iftebetfor; vuölge mu oudast hejaidi!
gaa i Gelftab ijtebetfor mig! 4) ante, (fra)
for el. foran (ofteft i Forbindelfe med "erit);
vuólge mu oudast erit! gaa af Beien for
mig! battaram du oudast erit, jeg flygter
for big. 5) adv. in fronte, a. fronte, foran,
fore; &oavda læ oudast, Nøglen er i, fore;
ibmel oudastgædte talbme, Guds forud-
feende Øie.
Oudast-mora3, -morraåa, s. Forſorg, Dmforg.
Oudast-moraåtæbme, -åtæme, s. — oudast-
moraå.
Oudast-oaidnem, s. Forſyn.
Oudast-oaidno, s. id.
Oudast.
Oudast-olmai, -olbma, s. Formand, JForftan-
ber, Fuldmogtig, Forlover.
Oudast-rokkus |. -rokkadus 1. -rokkadal-
lam, s. Jorbøn.
Oudast-éuo33o, s. Forftander.
Oudaå, -daéa, adj. — oudia.
Oudda, s. R. oavddo.
Oudda, adj. qui ante, prae est, fom et
foran, for— (bruges i Pofit. fun i Same
menfætning med andre Ob). — Comp.
oudeb, prior, anterior, forrige, foregaaende,
før, førfte, førft (naar Talen er om to); oudeb
bæivve, forrige Dag; made oudeb, dade
buöreb, jo før, be8 bedre; Paulus oudeb
irje Korintialazaidi, Pauli førfte Brev til
orintierne; su oudeb akka, hans førfte
Kone; dak golbma oudeb bakkomak, be
tre førfte Bud; oudebui el. oudebuid, len:
ger frem; oudebust, længer fremme, længft
fremme, førft (om to); oudebua, lidt foran;
oudebu33i, [ibt længer frem; sirde oude-
buà3i! flyt big lidt længer frem! oude-
bugast, libt [enger fremme. — Superl.
oudemus |. -muå, primus, ben forrefte,
førfte (af flere); oudemu8 ja manemus, ben
forrefte og fibite; oudemussan bijai muo,
han ftillebe mig forreft; guttemus oudemua
bodis njalbmai, hvab ber førft maatte fomme
paa Tungen; oudemussi, lenoft frem, fremit,
førft; ate nama oudemussi bigjat, jette
Farsnavnet førft; oudemusast, førft — oude-
musta.
Oudda-badne, -bane, s. tyortanb.
Oudda-baelle, -bæle, s. Forſide, Jorgrund,
Fremdel, Fremfibe; oudda-bælde, paa For:
fiben, fra Vorfiben, foran, forfra; oudda-
bællai, paa el. til Forſiden, fortil, fremtil,
forpaa, forom. ;
Oudda-gavpug, -gavppuga, s. Forſtad.
Oudda-gietta, s. plur. -giedak, be to Tinder
eller Arme af Nenens Horn, fom flybe frem
fttaf8 ovenfor galbba el. Cjofbet.
Oudda-goatte, -goade, s. Forhus, Forftue.
Oudda-govéas, -goktasa, s. Forhæna.
Oudda-govva, -gova, s. iyorbillebe, Mønfter.
Oudda-gaetée, -gaece, s. Forende, JFremende,
Fremſtavn.
Ouddahas, -haja, adj. — ouddalaà.
Oudda-juólgge, -juólge, s. tyor[ob, Forben.
Ouddal, postp. et adv. (oudda) ante, antea,
før, forub for, ferit, inben; ouddal naitta-
lemes, før fit Giftermaal; ouddal aige,
før Liden, i lltibe; son bodi-mu ouddal,
han fom før mig; dam læ ibmel ouddal
asatam, ouddal mailme algo, bet har Gub
forub anorbnet, før Verdens Begyndelfe; su
ouddal i oktage læm dam adnam, før
ham bar ingen brugt bet; læm juo ouddal
cælkkam, jeg har allerede før fagt; ouddal
535
Oudda.
galgam jeà dam borrat, go sudnji udnot,
før Stat jeg felv fpife bet, før jeg ffal unde
ham bet; ouddal laibe valdam go jafoid,
jeg tager heller Brød end Mel; ouddal
golma bæive el. golma bæive gætest,
inden 3 Dage; guabba vulgi ouddal? hvem
reifte førft? ouddal go vuoncea varres biàko,
førend Hanen galet.
Ouddalab, adv. comp. (ouddal) prius, før,
førft (om to); guabba bodi ouddalab? hvem
fom fø
Ouddalåbbui, adv. comp. (ouddali) lidt læn-
ger frem. -låbbuti, endnu lidt [enger frem.
-låbbust, lidt længer fremme. -låbbutest,
ganffe lidt [enger fremme.
Ouddalabbu3, adv. dem. (ouddalab) lidt før.
Ouddalagast, adv. fe: ouddalas.
Ouddalåkka, adv. (oudda) lidt længer frem.
-lükkast, lidt [enger fremme. ;
Ouddalassi, adv. (oudda) cernuus, forover,
fremover, næfegrus; ouddalassi gattat, falbe
næfegrus.
Ouddalaà, -laga, adj. (ouddal) 1) paulo
ante, (ibt før; son bodi ouddalaà go mon,
han fom lidt før mig. 2) pristinus, fom
er hændt før, fom et fra Fortiden, forhen-
værende, forubgaaende; ouddalaà dapatu-
said muittalet, fortælle Begivenheder fra
Fortiden; moai dovdadædne ouddalagast,
vi fjende hinanden fra før af; gitos oudda-
lagast el. ouddala3ainad! tof for fibft! ue-
eanaà ouddala3ast mu, [ibt længer fremme
enb jeg.
Ouddali, adv. e! postp. (oudda) 1) anterius,
ante, længer frem end, forub for; son 8ad-
dai mu ouddali el. ouddali go mon, han
fom længer frem enb mig, forud for mig;
ale viega ouddali mu! løb iffe forub for,
frem for mig! ja son viegai ouddali, han
[gb forub, Luc. 19, 4. 2) prae, fremfor;
ouddali buok, fremfor alt.
Oudda-likke, s. Forhud.
Ouddalist, adv. et praep. (oudda) anterius,
ante, prae, længer fremme end, foran for;
don læk ouddalist mu el. ouddalist go
mon, bu er længer fremme end jeg, foran
mig; dat nubbe mattajægje viegai oud-
dalist jottelebbut go Pietar, Joh. 20,4.
Oudda-loavda, -loavddaga, s. Jorhæng.
Oudda-manne, s. Jorfjører, Anfører.
Oudda-mærkka, -mærka, s. Gljempel, For⸗
billede, Mønfter; o. diti, for Eljempel.
Ouddan, adv. (oudda) protinus, frem; boade
ouddan! fom frem! son loaidasti ouddan
ja celki, han traabte frem og fagbe.
Ouddanastet, v. dem. (ouddanet) fomme fig
lidt i JFormue, faa lidt bedre Kaar.
.
Oudda.
Ouddanattet, v. fact. (ouddanet) fremme,
bringe til at faa bedre Kaar.
Ouddan-bigjat, -bijam, v. a. fremjætte, frem:
lægge, fremftille. :
Ouddan-boattet, -boadam, v. ». fremfomme,
fremftaa, fremfpringe.
Ouddan-buktet, -buvtam, v. a. fremføre, frem-
bringe, fremftaffe.
Ouddan-divvot, -divom, v. a. fremftille, frem:
føre.
Ouddan-doalvvot, -doalvom, v. a. fremføre.
Ouddanet, v. ». (ouddan) procedere, pro-
gredi, succedere, gaa fremad, have Frem⸗
gang, forfremmes, gaa fra Haanden, vote,
flige; barggo burist ouddana, Arbeidet
gaar godt fremad; i lek ouddanam dat
a88e, ben Sag har ei Bapt Fremgang; son
ouddani visesvutti ja akkai, han gif fremad
i Bisbom og Silber.
Ouddan-geiggit, v. a. fremrotfe, fremitratfe.
* Ouddan-suonjardet, v. mn. fremifinne.
Ouddanæbme, -næme, s. (ouddanet) Frem:
gang, Opfving, Trivfel; vai du ouddanæbme
8adda8i almosen, 1 Tim. 4, 15; sadne oagoi
su bokte olles ouddanæme, 2 Tim. 4, 17.
Oudda-olmai, -olbma, s. Manden paa førfte
Rorbænt.
Oudda-öilljo, -iljo, s. vestibulum, JForgaard.
Oudda-éala, -tallaga, s. Forſtrift.
Ouddesu, adv. — ouddosi.
Ouddet, v. a. R. — addet.
Ouddi, postp. (oudda) 1) ante, adversus, ob-
viam, frem for, for, imod, imøbe; tuovggas
ouddi buktet maidege, bringe noget frem
for Syfet; gutte rogge lagamu3as ouddi
rogga, guossal davju jeå dam roggai,
den, fom graver en Grav for fin Næfte,
falber ofte [elo i Graven; dærvas aimo
ouddi mannat, gaa ub i friff Luft; go
jettam ouddi mikkege 8adda, naar noget
tilfføber mig; gægai mu ouddi boattet
deiki, ban talte om at fomme mig imøbe
fib; ouddasis valddet a8e, tage Gagen
for fig. 2) adv. ante, intus, fore, i; bija
coavddag ouddi! fet Nøglen i! jos mik-
kege ouddi saddasi, berfom noget jfulbe
fomme paa.
Ouddosi, adv. is ante quam retro onu-
sius, forlaftet; ouddosi saddat, blive for:
laftet; ouddosist let, være forlaftet.
Oudeb, adj. comp. fe oudda.
Oudebui, -buid, -bust, adv. fe unber oudda.
Oudebus, -buå3i, adj. dem. fe under oudda.
Oudebut, adv. (oudeb) før, i Forveien, tib.
ligere.
Oudedet, v. a. (oudda) promovere, prove-
Tire, fremme, befordre, fomme i Forveien,
fomme før; lagamu33amek oasalasvuoda
oudedet, fremme vor Naeſtes Lykke; son
536
Ovta.
oudedi deiki, han fom forud bid (jfr.
astaldattet).
Oudemus 1. -muà, adj. superl. fe oudda.
Oudemusat, adv. — oudemusta.
Oudemussi, adv. fe oudda.
Oudemusta, adv. prius, anterius, polius,
førft, forreft, helft; mon okto oudemusta
vulgim, jeg alene veifte ført; oudemusta
go satak, bet førfte bu fan; dudnji oude-
musta manasin satton, big vilde jeg Delft
ſtydſe; gudek buok oudemusta algge, be,
fom allerførft begyndte (jfr. vuostain).
Oudis, -disa, s. (oudda) cutis anteriorem
animalis pedem circumdans, $uben om:
kring Forbenet af Dyr.
Oudis, -diéa, adj. (oudda) — ouddalaà, fom
er, vat før; gitos ouditinad! Tal for jibft!
Oudok, -doka, s. omen, prodigium, Forvarfel,
Barfel om Død; jikti gullim du oudoka,
igaar hørte jeg bit Forvarfel.
Oudos, oudosa, s. — oudok.
Oudos, -doga, s. oudok.
Oukét, v. n. (dial.) sensum calidiorem prae-
bere, tjenbe8 faa [maat varmt i et Bærelje,
naar man har lagt i Qonen; i alma i ouké-
hamge, bet fjenbte8 iffe bet minbfte varmt.
Oula, postp. R. — ala.
Oulo, s. Sv. tabes, nix resoluta, Gnevand,
fmeltet Sne.
Oulot, v. n. Sv. tabescere, felte.
Ourot, v. n. Sv. melu percelli, blive reb,
ræbbeå.
Ourotet, v. fact. Sv. (ourot) fremme.
Outeles, adj. — okteles.
Outelessi, adv. oktelassi.
Outo, s. Sv. — oavddo.
Outot, v. n. Sv. lavatione vaporaria «li,
. bruge Dampbad.
Ov 1. öv, s. R. — avve.
Ovdasmet, v. n. (min. us.) post fraciuram
integrum fieri, blive hel igjen efter at have
været i to.
Ovdna, ovna, s. focus, fornax, Grue, Don.
Ovdulas, -la3a, adj. (oavddo) mirus, mira-
bilis, unberfulb, underlig, forunderlig, vibe
underlig (jfr. imaslas). -laSvuotta, s. id.
Ovduset, v. aestim. (oavddo) mirum existi-
mare, mirari, anfe for et Under, forundre
fig over; go si dam gulle, de si ovdusegje
sagga su oapo diti, ba be hørte bet, forum
brebe be fig faare over hans Lærbom (jfr.
imastallat).
Ovdu3okåat, -3ováam, v. aestim. — ovduset.
Ovg3ot, ovgom, v. n. (obsol.) magnitudine
corporis decrescere, aftage paa Legemets
Størrelfe.
Ov-soj, s. R. — avve-sagje, Mibje.
Ovta, adv. R. iterum, atter.
Ovtad, adj. (okta) idem, famme, en og famme
Ovta.
(— sæmme); mi vagjolep ovtad njuolgga-
dusa mielde, vi vandre efter famme Regel.
Ovtadak, -daga, s. (okta) bet famme, ben
famme Ting; mi osiveldep ovtadaga, vi
mene bet famme.
Ovta-datola$, -la3a, adj. enig, fom har
famme Bilje. -datolasvuotta, s. id.
Ovta-dilala, -la3a, adj. fom er lige ftillet,
fom er famme Kaar underfaftet; moai ledne
ovtadilalajak, vi to ere famme Vilkaar
undergivne. -ladvuotta, s. id.
Ovta-gærddan, adj. = ovtagærddases. -gærd-
danvuotta, s. id.
Ovta-gærddasaå, -saja, adj. 1) simplus,
unus, enfel; o. suodna, en enfel Sene. 2)
simplez, incallidus, enfoldig, fimpel, Ligefrem.
Ovta-gærddasaåvuotta, -vuoda, s. Enfold,
Enfoldighed; si navdasegje mallasid evoin
ja vaimo ovtageerddasaàvuodain, Uct. 2, 46.
Ovta-habmasaá, -sa3a, adj. fom har famme
Ubfeende, famme Ubvorteg, lig af 9)bre;
son ja atte læba ovta-habmase ak, han
og Faderen have famme Ydre. -habmasas-
vuotta, s.
Ovta-jakkasal, -sa3a, adj. enaarig, af famme
Ovta-jiednasa$, -saja, adj. enslybende.
Ovtakkasas, -sa3a, adj. (okke) fom er af
famme Aiber
Ovta-lagaå, -lagaéa, adj.
famme Beftaffenhed, ligedan.
Ovta-lakaivuotta, -vuoda, s. Enhed, Lighed,
af Jaw Beitaffenhed.
kasas, -saja, adj. ens, lig, ensformig;
ovtalakasagvuoda bokte sujabmemin, Rom.
6, 5. -lakasasvuotta, s. id.
Ovta-lundulaå, -laga, adj. fom har famme
Natur, ligeartet. -lundula$vuotta, s. id.
lig, fom er af
537
Pahde.
Ovta-mavsolaå, -la3a, adj. fom har famme
Værd, famme Betydning. -mavsolaåvuotta,
s. id.
Ovta-mielalagat, adv. enbrægtigt.
Ovta-mielalaà, -laga, adj. fom har famme
Sind, Tigefindet, fambregtig, enbrogtig.
-mielalaåvuotta, s. id.
Ovta-radala3, -laga, adj. enig, enbrægtig.
-radalasvuotta, 8. id.
Ovtasgas, adj. (okta) solitarius, enslig.
-gasvuotta, s. id.
Ovta-slagjasas, m adj. ensartet. -slaga-
sa$vuotta, s.
Ovtaslaj, adj. des famme Slag, ligeban.
Ovtastattem, s. verb. (DEAE HRO Forenen,
Forening.
Ovtastattemættos, adj. (driasletel) ufor:
enelig. -mættosvuotta, s.
Ovtastattet, v. a. (okta) forene (= oktiov-
tastattet).
Ovtelassi, adv. = oktelassi.
Ovteles, adj. — okteles.
Ovtia, -tiéa, s. num. en Ener (i Spil).
Ovto, adv. = alo.
Ovcad, num. ord. nonus, niende.
Ovce, num. card. novem, ni.
Ovces, okcasa 1. ofcasa, s. num. (ovee)
novem, en Samling af ni, ni.
Ovci ovci, adv. (ovce) noveni, ni og ni, ni
ab Gangen.
Ovcià, -cita, s. (ovee) novenarius (in lusu
chartarum) en Nier (i Kortfpil).
Ovver, s. Sv. violentia, vis, Bold.
Ovvet, v. n. Sv. timere, frygte, være halvræd.
Ovænes, adj. Sv. inutilis, minus aptus,
ubuelig.
Ólket, v. a. R. jacere, tefte.
v, s. R. — avve. ^
Pp.
De literis P et B idem valet, quod supra
de K et G dictum est, vid. K.
Paddat 1. paddok, adj. Sv. nauseam exci-
lans, fom »etter Bæmmelje, væmmelig.
Paddates 1. paddaà, s. Sv. (paddet) glacies
fluviorum et ri congelata et alte
concreta, Jsfvul i ore og Bakke.
Paddet, v. n. Sv. glacié repleri, blive fuld
af Is (jfr. baddat).
Paddetet, v. a. Sv. elevare, løfte op.
Padnahet, v. a. Sv. veneno tollere, forgive,
fotgifte.
Padnatallet, v. a. Sv. obtrectare, bagtale.
Padva, s. Sv. — badva.
Om P og 38 gjælder bet famme, fom forub er
fagt om f og G, fe forub f.
Pag, s. Sv. — båz, bogze.
Paà3ek 1. pagåetak 1 — adj.
Sv. non incitatus, ikke tirret.
Paà3o, s. Sv. morbus, Sygdom.
Paggo, s. Sv. — baggoi.
Pagkat, adj. Sv. — bágges.
Pagkatet, v. n. Sv. — büggaget.
Pago, adv. R. ab, bort.
Pahas, adj. R. = bakes.
Pahastallet, v. ». Sv. reniti, ftræbe imod,
være uvillig.
Phhdet, v. v. Sv. adhaerere, hænge, klebe ved.
Påhen.
Påhen, s. R. = baken.
Pahetet, v. a. Sv. = bahadet.
Pahked, pakam, v. a. R. befale (— bakkot).
Pabkmuö, s. R. Befaling (= bakkom).
Pabot, v. n. Sv. = bahanet.
Påht, postp. R. — bokte.
Pahte, s. R. = bakte.
Pahud, v. a. R. befale (= bakkot).
Pai adj. R. olt (— buok); paiveig, til ingen
Nytte.
Paihettui, adv. R. her og ber (= baikotagai).
Paihk, s. R. 1) — baikke. 2) pars, seg-
mentum, Gtylte; kalt-paik, Vedtre.
Paijanet, v. ». Sv. — bagjanet. -naééet,
v. inch. id.
Paijas 1. paijasaå, s. Sv. superficies, Ydre,
Dverflade.
Paija$, adj. Sv. exterior, superior, yore, øvre.
Paikalok, adv. Sv. in confinio, i Naboftab,
nær ved hinanden (— baikkalagai).
Paiko, s. Sv. frigus vehemens, ftært Kulde.
Pained 1. pajened 1. pajined, v. n. R. =
bagjanet.
Pained, v. a. R. farve (— baidnet).
Painek, s. Sv. — baina.
Paines, adj. Sv. infictens, fom [mitter, fmitfom.
Painested, v. a. R. opreije (— bajedet).
Painetakes, adj. Sv. sapore aut odore im-
buens, inquinans, fom giver Cmag eller
Lugt fra fig, fom fmubfer til.
Paino, s. Sv. color, Jarve (= baina).
Pait, s. R. — baidde.
Paito, s. Sv. resarcimentum cymbae, Wit
paa Baad. i
Paitoset l|. paituset, v. n. Sv. permoveri
sive induct posse, funne formaae8 eller be:
væges til noget.
Paitotallet, v. n. a. Sv. apricari, igne
vel sole torrere, (ole fig, (tege ved Ilden,
tørre i Solen.
Paj, s. E. Tidsrum (= bagje).
Pajes, s. Sv. postica pars calceamentorum,
Baglæderet paa Sko.
Pajet, v. a. Sv. = bagjat.
Pajided, v. a. R. persuadere, overtale.
Pajjeluvvin, adv. R. — bsjalagai.
Pakålvås |. pakaldås |. pakaldos, s. R.
famulus, Tjener; mun låm i pakülvis,
Matth. 8, 9.
Pakes, adj. Sv. = bakes.
Pakestet, v. n. S. (pakes) aestware, cali-
dum esse, være hed.
Paketet, v. a. Sv. = bakadet.
Pakin, s. Sv. = baken.
Pakkadem 1l. -tem, s. verb. Sv. = baga-
dæbme.
Pakkaset, v. n. Sv. runcari, evelli, vyttes
op, rykkes løs.
Pakkåsted, v. a. R. cogere, tvinge.
538
Paljk.
Pakkates |. -tus, s. Sv. — bagadus.
Pakkatet, v. a. Sv. — bagadet.
Pakke, s. Sv. ventriculus sciuri, Jfornmave.
Pakket, v. a. Sv. runcare, evellere, tytte op,
pluffe, -tovvet, v. n. blive opryffet.
Pakketeke 1. pakkadkenna, adj. Sv. nom
punitus, non castigatus, ille firaffet, itte
tilrettevift.
Påkko, 8. Sv. verbum, Ord.
Påkkot, v. a. Sv. loqui, tale. i
Pakkovai 1. -vajes, 3. Sv. proverbium, Ord:
ſprog.
Paknadet, v. n. Sv. jaure paknada, pisci
bus abundare conspicitur lacus, ber vifer
fig meget Fiſt i Jndjøen.
Paks, adj. R. = bakes.
Pakti 1. pakto, postp. Sv. = bokte.
Pakéek, s. exemplum, poena ideo inflida,
ut aliis sit exemplo, Advarſel, €n el. noget,
fom er til Advarſel for andre.
Pakteket, v. n. Sv. vilare, deterreri, ity, have
Strek for noget.
Pakéekom 1. -kum, adj. Sv. deterritus, fom
har faaet Skrek for noget.
Pakées, adj. Sv. dolens, fom værter, værtenbe.
Paket, v. a. Sv. delerrere, ftræmme bort,
ftræmme fra.
Pakéet, v. a. Sv. remis cymbam retro agere,
ftaate, hamle, ro baglængs.
Pakéetattet, v a. Sv. — bavtagattet.
Pakditet, v. n. Sv. dolere, gjøre onbt, vaslt.
-tuet, v. n. id.
Pal, s. R. Bold (— ballo).
Palasaå, adj. Sv. (pale) ad certum aliquod
aevum vel tempus attinens, fom angaar
eller fgrer til en beftemt Tid.
Palat, s. Sv. fodina, fossa, Grav, ted,
hvor man har gravet; palatjaure, lacus
piscibus abundans, fifterig Jnbfø.
Palbme, palme, s. palma, Palmetræ.
Palda, s. Sv. — baldda.
Palda, postp. R. — balddal.
Paldatak, S. Sv. 1) — baldatas.
barda, Bosſe. :
Paldatallet, v. n. Sv. pares esse, være jævnligt.
Paldela 1. paldelen, praep. Sv. praeter, fothi
Paldestet, v. n. Sv. (palda) ad latus alicujus
incedere, aemulart, gaa jævnfibes, rivaliſere
(i Frieri). "
Paldok, adj. Sv. perterrefactus (de feris)
forftvæmt (om Dyr).
ale, s. Sv. — bale.
Palek 1. paletek, adj. Sv. non fossus, ugravd.
Palet, v. a. Sv. fodere, grave.
Paletakes, adj. Sv. qui fodi potest, fom
fan graves.
Palgot, v. n. Sv. = balggat.
Paljes, adj. Sv. = puoljos.
Paljk, s. R. — balkke.
2) bom
Paljkte.
Paljkted, v. a. R. — balkatet.
Palk, s. R. bacillum, 8jep; palkel, med Rjep.
Palkek, adj. Sv. non conductus, uleiet.
Palket, v. a. Sv. = balkatet.
Palkon, s. Sv. funda, Snbretning at lafte
med, Slynge.
Palkot 1. palkotet, v. a. Sv. 1) — balke-
stet. 2) v. n. de cursu. directo deflec-
tere, vige tilfibe, gjøre Krogveie.
Palkotakes, adj. Sv. (palkot) fom er fil:
bøielig til at gjøre Krogveie.
Palkótsed, v. refl. R. leie (= balkatet).
Pallåd, v. ». R. — bållat.
Pallai, adj. R. rotundus, rund.
Pallat, 8. jr = bålad.
Palled 1. palded, v. a. R. necare, brake,
ſtikke ihjel.
almuà, s. R. — bållo.
Palo, s. Sv. palus, Poel, Stolpe.
Palok, s. Sv. 1) fossa, Grav. 2) bacillum,
en fije», fom bruges til at fafte ihjel Fugle
med
Palsa, adv. Sv. admodum, valde, høilig.
Pale, adj. R. — bålis.
Palvüi, adj. R. overſſyet (—
Pamar, s. Sv. — parbmo.
Pames, s. Sv. cinis ignitus, feb Aſte.
Pan 1. pane, 3. R. — badne.
Panekes, s. Sv. — badnekes.
Panetet, v. a. Sv. (pane) forjgne med Vag:
ger eller Tender.
Panketet, v. n. Sv. intumescere, foulme op.
Panksem 1. paksem, s. Sv. — bovsa.
Panku, s. R. subsellium, Bænt.
Panned, adj. R. curvus, kroget.
Panåted, v. a. R. calce petere, fpænde.
Panta, s. pignus, Pant.
Pancar, s. thorax, Pantjer.
' Papalas, "dada, adj. (pappa) preftelig.
Pappa, papa, s. sacerdos, Preſt.
Fere. 8. Sv. ripa praerupía, brat Gloe-
reb.
Pardestak, s. Sv. lignum, quod ad focum
ponunt in iugurüs Lappones, ne nimio
calori objiciantur pedes, en Træftot, fom
Lapperne lægge foran Qldftedet, at bet ei
ffal blive for hedt ig Benene.
Parda 1. pardek, s. Sv. fimbria, limbus in
infima, parte vestimenti, Bræm, Nederkant
paa flobning.
Pareb, adj. comp. Sv. (puore) melior, bedre.
Parebin, adv. Sv. potius, heller.
Paretet, v. a. Sv. — buóredet.
Parfat, s. Sv. tegumentum capitis villosum,
Íaabben o;
Pargales, adj. Sv. laboriosus, arbeidfom.
v. operarius, Arbeibskarl.
balvvai).
Pargar, s.
Pargok, adj. Sv. — pargales.
Paritet, v. ». — ittet.
539
Påti.
Parjkeded, v. a. R. = bargedet.
Parkak, s. Sv. caligae e elatiores, m Støvler
af barfet Læber.
Parkaltet, v. a. Sv. = bargedet.
Parkud, v. ». R. — bårggot.
Parmust, s. Sv. fimbria (vestimenti), Brem,
Kant (paa Klæver).
Parmustet, v. a. Sv. = barddet.
Parn, s. E. — bardne.
Parok 1. barok, adj. vebf. -kis, veloz, hur:
tig, rap.
Parokastalet, v. ». (parok) vije fig raff, løbe
hurtigt.
Parokvuotta, -vuoda, s. (parok) Raphed.
Paros, adj. Sv. manifestus, aabenbar.
Parotet, v. a. Sv. revelare, aabenbare.
Parotovvet, v. mn. Sv. revelari, apparere,
anbenbareg, vife fig.
Parrem, s. Sv. nidus sciuri, Ikornrede.
Parretet, v. a. Sv. = bargedet.
Parro, 8. Sv. cirri, trufet Tas.
Parta, s. Sv. barba, Gljeg.
Partai, adj. vebf. partajes, Sv. latus, amp-
lus, bred vid; partajes vatnas, cymba, cui
elatiora sunt latera, Baad, fom er hoi⸗
bordet. -tajesvuot, s. id.
Parvo, s. Sv. cadaver, corpus animalis a
feris delaceratum, avfel, et Kreatur, fom
er fønderrevet af Rovdyr (jfr. ratto).
Pås, adj. R. = baha.
Pas 1. pås, adj. R. = basse; pas-vielj, s.
= basse-viellja.
Pas, adv. Sv. potius, heller.
Pasdåtted, -dådam, v. n. E. salvari, frelſes.
Paset, v. n. Sv. de ulceribus et vulneribus
dicitur suppurantibus et turgescentibus,
fige8 om Bylder og Saar, fom hovne og
blive fulbe af Materie.
Påshanent, adj. R. =
Matth. 15, 20.
Püshed, v. a. E. — basotet.
Påshuvved, v. n. R. — basotuvvut, helliges.
Pasma, s. "8. perula, in qua igniarium
conditur, Pung, hvori Jldtøi bevares.
Pasnik, adj. R. = pås.
Pássád, v. a. R. — bassat.
Passak 1. passatek, adj. Sv. illotus, utvættet.
Passalvas, s. Sv. lotio, lavacrum, Bad.
Passot, v. a. Sv. curare, ber fig om, pasfe.
Past, paståg, s. R. calor, $ede
Pastastet, v. a. Sv. (basta) dJoroné arripere
sive comprimere, tage, knibe med Tang.
Pastem, s. R. — basté.
Pastesset, v. n. . S. in angustias. redigi,
fomme i Trængjel.
Paáhed, v. n. R. jejunare, fafte.
Påsted, v. n. R. — baittet.
Påti, s. R. — batte.
basakættai, uvajfet.
Pater.
Patertattet I. paterdattet, v. fact. Sv. subdu-
cere, removere, ftaffe, bringe af Beien.
Påttaå, s. R. foramen acus, (Øie paa en Naal.
Patto, s. Sv. utilitas, emolumentum, Nytte.
Pattom, s. Sv. — badoà.
Paccet, v. ». Sv. gemmare, fætte Snopper
(om VTræer).
Pata, s. Sv. puer, re fiden Gut, Pilt.
Paées, adj. A. = baéas.
Paéestet, v. a. Sv. vulnerare, sauciare,
faare, blesſere.
Patet, v. n. Sv: properare ad aliquid faci-
endum, ile meb at ubføre noget (— gacéat).
Paékai 1. paétie, adj. R. — buöeee, fyg.
Paéked, v. ». R. dd I
Paétie ^. patkai, HR. aegrotus, fyg
(= buóece).
Paééenked 1. patéekked, v. ». E. — bav-
taget.
Paute 1. paude, adj. Sv. perfectus, fulb:
fommen, fom er fommen til fin Fuldkom⸗
menbed.
Pavkled 1. pavkoled, v. a. R. jaculare, ſtyde.
Pavva 1. Pavval 1. Pavvek, nom. propr.
vir. Sv. Paulus, Paul.
Pr pedgnes, s. Sv. scapula, Stulder-
blad.
Pedget, v. a. Sv. destruere, forftyrre, øbe-
Lægge.
Pednig, s. Sv. numus, Benge, Mynt.
Peiget, v. n. Sv. faliscere, revne.
Peisko, s. Sv. exitium, Jordbær».
I adj. Sv. indemnis, non viliatus,
ufta
Peistot, v. n. Sv. corrumpi, viliari, wb.
ftjemmes, bedærves.
Pekke, s. Sv. 1) pars, frustrum, Del, Stylte.
2) morbi genus, quo saepe afficiuntur
aestate rangiferi, en Sygdom hos Renen
om Sommeren.
Pekketet, v. a. Sv. (pekke) in frustra
pam in partes dividere, ftjære i Ctytfer,
efe.
Peldni, s. E. — bælde.
Peljak, adj. Sv. (pelje) auditu. gaudens,
qui aures habet acutas, fom hører godt.
Peljetet, v. a. Sv. (pelje) facere ut ad
aures aliquid perveniat alicujus, lade
fomme for nogenà we
Pellalok, adj. Sv. — pællalok.
Pelodakki, adv. Sv. = belutakki.
Peraheje, "adj. Sv. dicaz, fnaffom.
Perat 1. peratak, s. Sv. pruina, Rimfroft.
Peratet, v. n. Sv. pruina operiri, rime, faa
Rim paa fig.
Perik 1. pierik, adj. Sv. stultus, stolidus,
taabelig, tosfet.
Perjes, s. Sv. — bærjas.
Perme, s. Sv. laqueus, Snare.
540
Piettar.
Persovna, s. persona, Perſon.
Pestet, v. a. Sv. — biestet.
Pestetakkes, adj. Sv. = biestalakkés.
Pettejassa, s. Sv. (pettet) proditor futurus,
Cn, fom vil fomme til at blive Forræder,
tilfommenbe Forræder.
Pettet, v. a. Sv. — bættet.
Pettog, adj. S. vebf. -oges, dolosus, fvig:
agtig, bebragenbe.
Peccek, adj. Sv. abiegnus, ex abiete factus,
fom er gjort af Jure.
Pecce-mano, s. Sv. mensis Junius, Juni
Maaned,
Peccesk, s. Sv. regio abietibus consita, abi-
eium, Jureftov, Sted, hvor Fure vofjer.
Peuhek, adj. Sv. = pæjes.
Peutet, v. a. Sv. = bivddet.
Peucek, adj. Sv. avarus, gjerrig.
Pilihtided, v. a. R. — biettalet.
Piåkket 1. piikkatet, v. ». Sv. — bieggat.
Pianed, v. ». R. — bagjanet.
Pidto, s. Sv. — biddo.
Pidged, v. a. R. — bidgit.
Pidkned, v. n. R. — biedganet.
Piebmet, v. a. Sv. = biebmat.
Piedet, v. a. Sv. perforare, pertundere,
gjennembore, gjennemftitte.
Piehsemuå 1. pehsmuå, s. R. angustiae,
Trengſel.
Piehtatallat, -talab, v. neutr. pass. Sv. —
bætataddat.
Piehce, s. R. caminus, Ovn, Peis.
Pieiv, s, R. = bælivve; pieivar pink,
Veſtenvind.
Pieivas, s. R. — bæivas.
Piejet, v. a. Sv. = bigjat.
Piejet 1. piejat, adj. Sv. piejet kapte, toga
dotalis, Kufte, fom er givet i Medgift.
Piejetus, 8. Sv. mandatum, Befaling, For
orbning.
Piejo 1. pieju, s. Sv. — biegjo.
Pielj, s. R. — belle.
Piel) 1. pælj 1. — 8. R. — bellje.
Pielled, v. a. R. fibula adstringere, fpænde
faft til noget.
Pienna, pienniiig 1. piennåg, &. E. — bæna.
Pieota 1. pieotemes, adj. R. nudus, uden
Klæder, nøgen.
Pierik, adj. Sv. = piædak.
Pierk, s. E. = bierggo.
Piesj, 8. R. — bæsse, nidus, Rede.
Piesse, s. R. tunica betulae, Næver (= bæsee);
piesse-mur el. pis-mur, "Bist.
Piesta, s. Sv. — miesta.
Piested, v. a. R. — bæstet.
Piesto, s. R. — bivastak.
Piettar, nom. propr. Petrus, Peder.
Piettar-rasse, 3. Ålchillea millefolium, Røllit.
Pietter.
Piettermes-takte, s. Sv. vertebra, suprema,
ip i proxima, $Halsvirvelen nerme[t Qo:
vedet.
Piettot, v. a. Sv. velare, prohibere, for:
bybe, nægte.
Piec, postp. R. de, angaaenbr, om; mi tonno
piec jep sarnain, vi talte ilfe om Eder.
Pieck, s. R. — bæske.
Piecce, s. R. 1) — bæcce. 2) —
Urogallus, Sur.
Pignel, s. Sv. — binal.
Pignolet, v. n. Sv. = metanet.
Pignonet, v. ». Sv. — metanet.
Pignos, adv. Sv. retrorsum, baglengs.
Pihkuo, adv. Sv. * piko.
Piet 1. pije, 8. Sv. pignel.
ed, piåm, v. a. R — bigjat.
penn v. a. R. = bajedet.
Pikkanvuot, s. R. gelerias, Hurtighed, Haft.
Pikket, v. a. = pakke!
Piko, adv. Sv. palam, —
Pikok, adj. Sv. apertus, ingenuus, aaben-
hierlet
Pikos, adj. Sv. manifestus, aabenbar; pikkusi
ottet, fomme [or Lyſet.
ikotet, v. a. Sv. (pikos) manifestare, reve-
es "nabenbare.
ksa, s. Sv. — biksa.
Pikset, v. a. Sv. arripere, rapere, nappe
til fig, jt
Piljp, s. R. frustulum, libet Gtyfte; åndi
masat kolm logj silp-piljpit, Matth. 27, 3.
Pilkai, adj. Sv. vedf. -kajes, = pilkalas,
Pilkalaå, adj. Sv. jocosus, fljæmtfom.
Pilke, s. Sv. jocus, jocatio, Spøg, Stjemt;
ilket 1. pilketak, uben Gkjæmt.
es, adj. Sv. — pilkalaà.
Pilketet, v. n. Sv. jocari, ſtjœmte (jfr. bil-
kedet).
Pilleåud, v. ». R. — billa&uvvat.
Pilsa, s. Sv. pellis rangiferina aut alia non
salis villosa, forthaaret Skind af Ren eller
andet Dyr.
Pilsot, v. v. Sv. (pilsa) minus villosum
sive pilosum fieri, blive fnauhaaret, fælde
be dor, hvormed Dyret er født.
Ping I. pink, s. R. = biegga; pink låi
vuåsta, Matth. 14, 24.
Pingeles-peive 1. -passe, s. Sv. festum et
dies pentecostes, Pintſedag, Pintjefeft.
Pinkel, s. Sv. instrumentum sive contus
piscarius, quo pisces ad rete propellun-
fur, en Stang med Trindſe eller Klump
paa Enden, Doormeb fipdes i Bandet faa
Fiffen fremmes paa Garnet.
Pinna, 8. penna.
Pinna 1. Pint, nom. propr. vir. Sv. Bene-
dictus, Bendiks.
Pinned, v. a. R. custodire, gjæte, vogte paa.
Tetrao
541
Plagot.
Pintet, v. n. Sv. = binddet.
Pinket, v. n. R. = bieggat.
Pippar, s. Sv. piper, Peber.
Pir 1. pira, postp. E. Sv. — birra.
Pirak 1. pirasavak, s. Sv. cingulum stellis
stanneis ornatum, et Bælte prydet med
Tinftjerner.
Pirasaå, adj. Sv. qui circa est, propin-
quus, fom er omtring, i Nærheden.
Pirka, s. Sv. series, nexus, Rad, Gammen-
hæng.
Pirram, s. Sv. cylindrus cavus aeneus aut
ferreus, cui extrema pars lignea sive ma-
nubrii exiremum hastae. inseritur, Holt,
om eller ge paa Enden af Spyd:
aftet.
Pirrem, s. Sv. = ; birre,
Pismarussid, v. a. R. (bismar) pondus rei
explorare, afveie.
Piset, v. n. Sv. sufficere, forflaa, rate til.
Pisnastet, v. a. Sv. scrutari, ranfage.
Pist, s. Sv. — basté.
Pisvotet, v. a. Sv. virgis vel flagellis cae-
dere, pibfte med Ris, hubfiryge.
Piskastattet, v. fact. Sv. = biskotet.
Pitka, s. Sv. — pirka.
Pittotet, v. a. Sv. colere, byrte, frygte.
Piéto, s. Sv. canis femina, Tispe.
Pivdnok, adj. Sv. flexibilis, bøielig, myg.
Pives, s. Sv. — piævas.
Pivtosma, s. Sv. tendicula, laqueus, Snare,
Fangftindretning.
Pivvatallet, v. n. Sv. (bivvat) motu corporis
calorem membris conciliare, holde Segemet
varmt ved Bevægelfe.
Piædak, adj. Sv. stultus, fatuus, taabelig,
tullet (= biedok).
Pizedalet, v. n. Sv. (piædak) delirare, blive
tullet, gal.
Piædat, v. ^. Sv. (piædak) insanire, være
tullet (— bieddat). -datet, v. fact. id.
Piædnak, s. Sv. — bæna.
Pizgnes, s. Sv. — pedges.
Piæiket, v. n. Sv. — peiget.
Piæket, v. n. Sv. — bækket.
Piæn 1. piænja, s. Sv. — bæna.
Piærtom, s. Sv. decipulum, quo vulpes bore-
alis capitur, JFælde eller Baas, hvori Hvid:
rev fanges.
Piæset, v. n. Sv. = bæssat.
Piættok, adj. Sv. = pettog.
Piæceket, v. n. Sv. dehiscere, aabne fig, gisne.
Pizula, s. Sv. — bievlla.
Piævas, s. Sv. sudor, Sved.
Piævastallet, v. n. Sv. vehementer sudare,
fvebe ftærkt.
Piævastet, v. n. Sv. — bivastuvvat. -stué-
€et, v. inch. id.
Plagot, v. n. Sv. — làvvit.
Plakko.
Plakko, adj. Sv. planus, flab, flet.
Plakkoset, v. ». Sv. humi prosterni, ſlaaes
ifuld, tiU Marten.
Plassa, 8. Sv. saxum, ipea, Klippe.
Plavvit, v. n. Sv. = lavvit.
Pleika, s. Sv. scopus, Maal, Blink.
Plesse, $. Sv. lacus, Jndfø.
Pleée, adj. Sv. = blec.
Pleves 1. "blives, adj. Sv. verecundus, mo-
destus, bly, bejteben.
Plijo, 8. Sv. vadum arénosum, Canbgrunb
i Qnbføer.
Pliskeset, v. ». Sv. rudere, voce latrare
querula, tvinte, gnælde fom en Hund.
Plogo, s. Sv. — kotfo.
Plokketet, v. n. Sv. impingi, acrius illidi,
ſtode heftigt imod.
Ploster, 5 Sv. emplastrum, Wlafter.
Plot, s. Sv. (obsol.) tertia pars imperialis,
16 Ctil. Sv.
Plottahet, v. ». Sv. — rottahet.
Plotte, s. Sv. locus angustissimus, punctum,
Slot, Prik.
Plovva, s. Sv. — jucca.
Plovvet, v. n. Sv. tonare, bunbre.
Pluotta, s. Sv. ratis, Flaade.
Pluóvve, s. Sv. lacus, palus, locus uligi-
mosus el palustris, Indſo, Dam, fumpigt
Ste.
Plusketet, v. n. Sv. susurrare, hvifte.
Plæd, s. Sv. color faciei, Unfigtsfarve, Kulør.
Plædgo, 8. Sv. clavus ligneus, Tvæpinde,
Nagle.
Plædgot, v. å. Sv. (plædgo) clavis ligneis
compingere, flaa fajt, fæfte med Trænagler.
Plægot, v. a. Sv. = jugatet.
Plæso, s. Sv. lustrum, spelunca, $ule, Grav.
Plaééo, adj. Sv. — blec.
Poagkas, s. R. (— vuotta-raipe) Dragrem.
Poagoi 1. puag, puog3u, s. R. = boaco.
Poag 1. poank, s. R. = baggoi.
Poagen, s. KR. — boagan; poagen sijja,
Mibje.
Poaju, s. R. pascua, Græsgang.
Poakked, v. a. R. jubere, befale.
Poaksud, v. a. R. ungere, falve.
Poalkes, s. R. — balges.
Poallated, v. fact. R. — buollatet.
Poalled, v. ». E. — buóllet.
Poannased 1. poanåed |. poannasåtted, v.
a. R. erucifigere, torsfæfte.
Poassed, v. a. R. bassat.
Poaåted, v. a. R. basset.
Poat, s. R. = batta.
Poatted 1. potted, v. n. R. =
Poacced, v. n. R. = baceet.
Poat, adj. R. — bata.
Poaéked, v. n. R. fugere, flygte.
boattet.
542
Pokse.
Poba, s. R. ursus, Bjørn; pobané, s. dem. id.
Pobme, 8. Sv. subula, terebra, Syl, Bar.
Pobmok, $a. piscis, quae ova md
il, it, fom nyli iu de fin Rogn.
Pa m k, Sv. AG er, tb. Å
Poddanet, f. Sv. dilabi, dissipari, av
ſpredes.
Poddet 1. poddet, v. a. Sv. dividere, par
tire, dele, fønderlemme (jfr. boddit).
Poddetakes, adj. Sv. (poddetet) fom er til:
bøielig til at fprede fig.
Poddetet, v. a. Sv. dispergere, abfprede.
Podditet, v. n. Sv. = poddanet.
Poddoi, adv. Sv. parium Ber og ber.
Poddos, adj. Sv. dispersus, adſpredt, olet
(2 bodoi).
Podn |. podne, 8: Sv. 1) — bodne. 2) pars
media, corporis, locus quo quid gracilius
est, quam alibi, striz, Mivje, jnb[nto-
ring, Gtedet, hvor en Zing er fmalere end
andre Steder.
Podnek, adj. Sv. non netus, ufpunben.
Podnem-reido, 8. Sv. colus, Rot.
Podnet, v. a. Sv. = bådnet.
Podnje, s. Sv. = boadnje.
Podnjek, adj. Sv. non tortus, itte tounben
eller vreben.
Podnjet, v. a. Sv. = bodnjat.
Podnjot, v. n. Sv. 1) torqueri, contorqueri,
vrides. 2) mauseare, have Kvalme.
Podnos, s. Sv. (podnet) quod nendum est,
pensum, noget at [pinbe, Cpinbing.
Podo, s. Sv. sordes, €mubs.
Podot, v. ». Sv. - (podo) inquinari, ülſmudſes.
Podvo, s. Sv. — podo.
Podvot, v. a. Sv. — pahdet.
Podvoteje, adj. Sv. contagiosus, mittenbe.
Podvoteke adj. Sv. non inquinalus, ube
mittet.
Podvotet 1. podvet, v. a. Sv. inquinare,
tilſmudſe.
Pogr, s. R. mons minor, Hoidedrag, as.
Poigeset, v. n. Sv. dispergi, in auram dissi
pari, flyve Bib og bib, fyge.
Poimac, s. Sv. — bosimså.
Poime, s. Sv. esca avium, Fuglemad, noget,
fom Fugle plukke i fig.
Poimet, v. a. Sv. = bosibmot.
Poito, adj. Sv. = boasto.
Poic, adv. R. = baica.
Poiéa 1. poic, s. Sv. — pata.
Pokana, 8. Sv. = maidne.
Pokke, adj. Sv. putridus, raabben.
Pokos, s. Sv. risus, Latter.
Pokoset, v. inch. Sv. = bokkuset.
Poksa, s. Sv. femoralia, Bukjer.
Poksestak, s. Sv. opsonium, Gul.
Pokta.
Pokéanet, v. n. Sv. suffocari, toæles af
noget, fom fætter fig faft i Halſen.
Pokéo, s. Sv. dorsum, Nyg.
Pokéost, adv. Sv. — pokéolin.
Pokdolin, adv. Sv. a tergo, bag, paa Bagfiben.
Pokéos, adj. Sv. dorsualis, fom hører til
Ryggen.
Pokcostholet, v. a. Sv. obtrectare, bagtale.
Polasaddet, v. n. Sv. murmurare, fremere,
dure, brufe.
. Poldne, s. Sv. tuber, Tue (= bovdna).
Pol 1. polleg, s. Sv. corpus, Stop.
Polhtur, s. Sv. — polpe.
Polkestet, v. n. Sv. obstrepere, obmurmw-
rare, allercari, murte, tive8.
Polla, s. Sv. pollen, fint Støv af Mel eller
beslige.
Polled 1. pollod, v. ». R. — ballat.
Polles 1. pollos, s. Sv. imber, Sling, Sneiling
eller Regnbyge.
Pollestak, s. Sv. pars media corporis, op:
pen fra Cfulbrene til Hofterne.
Pollet, v. n. Sv. = poigestet.
Polpalet, v. n. Sv. impediri, hindres.
Polpartet, v. a. Sv. = boalotet.
Polpe, s. Sv. sepimentum, impedimentum,
Gjerde, Hindring.
Poltestet |. poltostet, v. a. Sv. fodere, effo-
dere, grave, opgrave.
Poltet, v. a. Sv. fodere, arare, grave, pløie
(2 bolttot).
Pome, s. R. sinus, Barm.
Pese 8. Sv. flexura, curvamen, Byining,
tog.
Ponjek, adj. Sv. non tortus, uvreben, uflettet.
Ponker, s. Sv. cylindrus ex convolutis
herbae nicotianae foliis, Tobaksrul.
Ponjlåttet, v. refl. R. converti, vende fig.
Ponjled, v. a. R. vertere, vende (jfr. bodnjat).
Ponjo, s. Sv. fel ursinum, Bjørnegalde.
Ponos, s. Sv. — podnos.
Pontotet, v. fact. Sv. — boandodet.
Popaled 1. pohpuled, v. a. R. tangere, asse-
qui, træffe, faa Tag i.
Pordnos, s. Sv. ea pars culiri, quae ma-
mubrio inseritur, Tangen paa en Kniv.
Porev, s. Sv. 1) aestrum, Bræms. 2) ratis,
Flaade.
Porga, adj. Sv. cui longi et densi sunt pili,
villosus, langhaaret, tylhaaret.
Porjes 1. porjos, s. Sv. — borjas.
Pork, s. R. vectura, €tybà.
Porka, s. Sv. contus — pinkel.
Porked, v. n. R. currere, fpringe; porki
porkelüi3i, han fprang af alle Kræfter.
Porket, v. a. Sv. = botket.
Porkku, s. R. baculus, $jep; mi tonje an-
tap porku, vi flal give big af Kjeppen.
543
Potta.
Porkot, v. mn. Sv. villosum sive pilosum
fieri, blive langfaaret.
Porok 1. porak, adj. Sv. jejunus, faftenbe.
Porreleme, s. Sv. consumiio, obscuralio, For⸗
terelje, Formorkelſe.
Porrelovvet 1. porrolovvet, v. n. Sv. con-
tert, fortære8, medtages; peivve ja mano
porrelovva, Gol og Maane formørkes.
Porremas |, porromas, s. Sv. — borramuå.
Porrotakes, adj. Sv. mordax, bibjt.
Porrud, v. a. R. — borrat.
Porsset, v. n. Sv. fremere, murmurare,
brufe, bure.
Porsuvved |. porstovved, v. desid. R. —
borastuvvat.
Porte, s. Sv. corbis e cortice belulino con-
fectus, Næverftrutte.
Portkeån, adj. R. — borakeettai.
Porve, s. Sv. sebum, Talg.
Porvot, v. n. Sv. coalescere,
ftørtne (om Fedt).
Posk 1. posko, s. Sv. = botka.
Poskad, adj. R. vedf. poskis = baske.
Poske, s. Sv. calz, $al.
Posker, s. Sv. chirurgus, medicus, Jeldtitjær.
Posketet 1. poskotet, v. a. Sv. pungere, ftitfe.
Posko, s. Sv. pleuritis, Sting, Qolb.
Posme, s. Sv. opsonium, Gul.
Posodotted, v. a. R. — basadet.
Posotak, s. Sv. follis, Blæfebælg.
Posso |. poas, s. FE. = bisso.
Possod, v. a. R. = bassat.
Possuhtet, v. fact. Sv. — bosotet.
Postoit, adv. Sv. retro, tilbage.
Postok, s. Sv. refluxus aquae atque circum-
gyratio, Bandhvirvel.
Po$al 1. posalüi, adv. R. libenter, gjerne.
Posso |. poååu, s. Sv. — boa&ào.
Pot, s. Sv. — bådos.
Potaltak, s. Sv. adventus, 9Infomjt.
Potka 1. potko, s. Sv. locus inter cacumina
montium depressior, Forjæntning, lavt Sted,
Bas i Høidedrag.
Potked, v. a. E. jacere, fafte.
Potkestet, v. ». S. calcitrare, flaa bagub,
fparke.
Pottaset, v. trans. Sv. effervescere, foge over.
Pottetet, v. fact. Sv. tumefacere, bringe til
at foulme op.
Pottos, adj. Sv. tumidus, opfvulmet.
Potkeset, v. fransl. Sv. minutatim decidere,
fmule3, fmule fig.
Potkit, v. a. Sv. = botkit.
Potkos, s. Sv. mica, Smule.
Poccetet, v. n. Sv. — boccidet.
Poéestet, v. å. Sv. comprimere, exprimere,
flemme, presfe ub.
Poééaset, v. n. Sv. premi, comprimi, blive
tryftet, presfet.
spissari, ftivne,
Poude.
Poude, s. Sv. serenilas brevis, quae mon
diu permanet, en tort Tids Opholdsveir.
Poudestet, v. n. Sv. (poude) være Dpbolbs-
veir.
Pouhle, adj. Sv. pilosus, haarrig.
Pouhlet 1. pouhlot, v. ». Sv. — porkot.
Pourot, v. ^. Sv. refici viribus, toifne til.
Pous l. pousa, s. Sv. — buvsak.
Povs, poksem, s. R. — bovsa.
Pradde, s. Sv. titio, Brand.
Prades, adj. Sv. praeruptus, brat.
Pradgetet, v. n. Sv. intumescere, foulme op.
Praà3et, v. n. Sv. — gictet.
Praistegas, s. Sv. — praisto.
Praisto, s. Sv. ardor solis, ftærtt Golitin.
Prakkasaddet, v. n. Sv. cachinnari, ftorle.
Prakko, s. Sv. — baggoi.
Prasnoiced, v. n. R. religiose agere et cele-
brare (dies festos), holde $Helligdag.
Prastegas, s. Sv. = praisto.
Praåset, v. n. Sv. €, falbe, ftupe.
Praude, s. Sv. mos, ritus, Sad, Shit.
Prauteles, adj. Sv. qui obeso est corpore
facieque rubicunda, frodig og rød i Un:
figtet.
Prauéetet, v. n. Sv. rubore. suffundi, blive
vgb i Unfigtet.
Prentar, s. typographus, Bogtrykker.
Prentedet, v. cont. (prentit) typis exseribere
(libros) trytte (Bøger); prentedubmai doai-
matet, beſorge i Trykken.
Prentit, v. a. typis exscribere, trytte (Bøger).
Prentijægje, 5. verb. (prentit) Bogtrykker (=
prentar).
Prentitatte, adj. (prentit) fom fan trykkes,
fom er vcrb at trykke.
Prentitet, v. fact. (prentit) 1) labe trykke.
2) lade fig trykke, funne trykkes.
Preutak, adj. Sv. singularis, færegen.
Preutates, s. Sv. differentia, Yoritjel.
Preutet, v. n. Sv. differre, dissimilem esse,
vere ulig, abifille fig fra.
Preutetet, v. a. Sv. dissimilem reddere, per-
mulare, gjøre ulig, forandre.
Prevok, adj. Sv. fragilis, ffjør.
Pridda, s. Sv. alces (mas), Glgotje.
Priddet, v. n. Sv. garrire, nugari, prate.
Prinketak, &. Sv. stilla, Draabe.
Prinketet, v. n. Sv. pauzillum admittere
aquae, lætte lidt.
Prodgo, s. Sv. — baggoi.
Profetà, s. propheta, Profet.
adj. profetift.
Provve, s. Sv. pone, Bro.
Prugget, v. n. Sv. hinnire, tnægge.
Prunok 1. prunok labée, s* Sv. habena e
* — loris contorta, Rentømme flettet af Læbder-
remme.
Pruösåe, s. Sv. frigus vehemens, ftært Kulde.
-la8, -laga,
544
Pusje.
Pruöåsem-rasse, s. Sv. olus, brassica, adl.
Prutar, s. Sv. prodigus, en Sløjer.
Prutet, v. a. Sv. prodigere, bortgofle.
Pruvvek, adj. Sv. non praeparatus conle-
rendo (de camnabi), ugnebet, utilberebet
(om Hamp).
Pruvvet, v. a. Sv. — ruvvit.
Præntedet, v. a. — prentedet.
Puiåraåt 1. puerest, adv. R. — burist.
Puares 1. pueres, adj. R. = boares; pue-
rembas, ben ælbfte af 3 Brødre; kask.
låmbas, ben mellemfte; nurmus, ben yngfte.
Puarui, s. R. = boaro.
Pubme, s. Sv. = pobme.
uddanet, v. n. Sv. — poddanet
Puidu, s. E, — buoida.
Püinned, v. a. R. pascere, føre paa Grædgang.
Püille 1. pulje, s. R. aestus, $ebe.
Puk, s R. — buok.
Pulkad, v. a. R. calcare, træde paa.
Pulled, v. ». R. — buóllet.
Pulv, s. E. — buolvva.
Pulvdåk, pulvdág, s. R. — buolvadak.
Pulkestet, v. n. Sv. coaxare, ranarum more
aut tarandorum tempore coeundi, ub:
fløbe en Lyd fom Paddens eller fom Renen
i Parringstiden.
Punko, s. R. saccus, Set.
Punjeladdet, v. a. E. — bodnjaladdat.
Puodgestet, v. a. Sv. nunciare, fortynde.
Puogos, adj. Sv. nudus, nøgen. -vuot, s. id.
Puogotet, v. a. Sv. nudare, blotte.
Puófted |. puåhted, puhted, pohtled, v. a.
R. = buktet. *
Piiögge, s. Sv. taberna, Bod (— njalla).
Puogna, s. Sv. sinus, Barm (jfr. buogna).
Puoike, s. Sv. heros, viribus exellens, en
Helt, en. Kjæmpe.
Puoikaldak, s. Sv .+nspectio, indicium, Efter:
fyn, Unbderrettelfe.
Puoikaldattet, v. fact. (puoiketet) give Under:
retning om, labe forftaa.
Puoiketek, adj. Sv. non intelligibilis, ube
gribelig.
Puoiketet, v. a. Sv. comperire, intelligere,
fornemme, forftaa.
Puoikos, adj. Sv. nolus, befjendt, fom man
let gjenfjenber.
Puoitak, adj. Sv. = buoidde.
Puoitek, s. Sv. — buoida.
Puoitet, v. a. Sv. pinguedinem sive lardum
deglubere, pi: inem addere alicui rei,
afflaa Spot, fpælke, fette Spæt til noget.
Puöjek 1. puóje, 3. Sv. vesica, Blære, Fuglekro.
Puojo.
Puojos, adj. Sv. nuperus, recens, ny, nylig.
Puojotet 1. puoikotet, v. a. (puojos) viam
nive contectam iterum. exarare, optjøre en
Bei igjen, fom er gjendreven af Sne, holde
en Bei i Sneen aaben.
Puöktet, v. a. Sv. = buktet.
Puokéet, v. n. Sv. — buoktat.
Puolda, s. Sv. clivus, proclivitas, Batte,
Mart, fom hælder ubfor.
Puoldai, adj. Sv. vedf. -dajes, clivosus, battet.
Puoldakaå, s. Sv.-(puolda) cognomen ursi,
ZTilnavn paa Bjørnen.
Puoldnet, v. n. Sv. marcescere, visne, falme.
-netet, v. fact. bringe til at visne.
Puoldnom, adj. Sv. marcidus, visnet.
Puoldnoteke, adj. Sv. (puoldnet) fom ei
visner.
Puolis, adj. Sv. — bulis.
Puoljos, adj. Sv. glaber, arboribus vacuus,
bar, flovløs (= baljes).
Puoljot, v. n. Sv. rarescere arboribus, faa
tynb Skov, blive flovløs. -jotet, v. fact.
gjøre frovløs.
Puölvvet, v. a. Sv. fumigare, tilrøge.
Puonghak, adj. M buores.
Puonghot, v. n. Sv. — buognot.
Puoraik, adv. Sv. formula salutandi, ave!
salve! gob Dag!
Puorakit, adv. Sv. bene, vel, godt.
Puorat, 5. Sv. serenitas, fart Beir, Opholds⸗
veir.
Puorebaksi, adv. Sv. == buörebussi.
Puorest, adv. Sv. — puorsik.
Puorestak, adv. Sv. salis superque, vet meget,
fulbfommen not.
Puorgot, v. a. Sv. — burggot.
Puori, adv. Sv. — buri.
Puoriståugnadet, v. a. Sv. — buristsivdnedet.
-Sugnadus, s. id.
Puorot, s. Sv. bonitas, Godhed.
Puoroted, v. a. R. — boratet.
Puorotet, v. a. Sv. placare, propitium red-
dere, gjøre fig nogen bevaagen (— buorostet).
Puorrum, s. R. cibus, Mad.
Puorto, s. Sv. femina maligna, en ond, arg
Kvinde.
Puortos, adj. Sv. iracunda (de feminis), ond,
argfint (fun om Kvinder).
Puortoslaka, adv. Sv. iracunde, med Brede.
Puoru, s. R. pullus avium, Yugleunge.
Puottet, v.a. Sv. aequare, ad aequales partes
reducere, ubjævne, gjøre lige ftor.
Puottosnak, s. Sv. aequabilis partitio, su-
lementum, quod. alicui. datur, ut portio
ejus fiat aequalis aliorum portionibus,
Ubjævning, Tillæg til nogens Andel, at hans
maa blive lig be øvrige.
545
Pætto.
Puovd, s. Sv. 1) mons, cujus in summitate
nullae sunt arbores, nøgen, flovløs Fjeld-
høide. 2) adj. calvus, flalbet; puovd oive,
Skaldepande.
Pur, adj. R. — buürre,
Puremuhte, adv. R. — buöremusat.
Purneje, s. R. medicus, Sæge; tirvas ol-
müit p. i büidü, Matth. 9, 12.
Purpur, s. purpura, Purpur.
Purrüd, v. a. R. — borrat.
Pus, &. Sv. fraus, dolus, Pub», Bedrageri.
Puset, v.a. Sv. Tapa marte, bebrage.
Pusset, v. n. R. flare, spirare, bleje (—
bossot).
Pussonjes, s. Sv. aura afflans, flamen, Bind
puft, Beir.
Pussotak, s. Sv. follis, Blæfebælg.
Pussotet, v. fact. Sv. = bosotet.
Pustestet, v. a. Sv. pala haurire, gie med
GStuffel.
Pustet, v. a. Sv. mordere (de serpentibus),
bibe, fille (om Drm).
Pusted, v. a. R. quassare, vyfte.
Puitmus, s. R. (pusted) Ryftelje.
Put, postp. E. — buotta.
Puttüd, v. ». R. finiri, perire, ende, gaa
under; nit lün8 tan aljme puttüm nale,
Matth. 13, 40.
Puttaåmet, v. n. R. — buttasmet.
Puttesmahted, v. fact. E. — buttasmattet.
Pucced, v. n. R. — buoceat.
Puééet, v. a. Sv. — båttet.
Pædnu, s. R. — bæna.
Pæiht, s. R. Stjul (= bæitos); pæihtest,
i Gemmelighed.
Pæihtas, s. R. = pæiht.
Pæihtet, v. a. R. — bæittet.
Pæjes 1. pæjok, adj. Sv. albus, hvid.
Pækkalet, v. n. Sv. = bækkelet.
Paekkested, v. a. R. verberare, laa.
Paekéet, v. a. Sv. — pakiet.
Pakétitet, v. n. Sv. — bavtetet.
Pællalok, adv. Sv. in uno eodemque latere,
a latere, paa famme Side, ved Siden af.
Pallet, v. n. Sv. — ballet.
Pælt, s. R. — bælddo.
Paenna, s. calamus, Pen.
Pærad 1. pærat, s. Sv. genus, stirps, €lagt,
Stamme.
Pærah, plur. pærahah, s. Sv. — bæra.
Paerolaà 1. pærulaå, s. Sv. cognatus, Slægt:
ning. å
Pærrak, s. Sv. = bæra.
Pæstek, s. Sv. frulex, SBujt.
Pætternes, s. Sv. — piettermes.
Pættok, adj. Sv. vedf. -kes, bebragerift, falft
(= bætolaå). -kesvuot, s. id.
Pættot, v. a. Sv. = piettot.
86
Pætto.
Pættotallet, v. a. Sv. recusare, afflaa, give
Afſlag.
Pæcluåsed, v. n. R. moerere, ſorge.
Pzeccelj, s. R. moeror, Sorg.
546
Rabo.
Pæula, 5. Sv. — bievlla.
Pöddostattet, v. a. Sv. placare, blibgjgte,
formilde.
Pórdoti, adv. Sv. adstricte, tæt, faft tilbundet.
R.
Rabadallat, -dalam, v. fr. (rabedet) praebere,
forftaffe, tilveiebringe (flere Ling).
Rabadet, v. cont. (rappat) aabne Nere Ting).
Rabahak, -haga, s. — rabohas, Gfove.
Rabaidallat, -dalam, v. fr. (rabaidet) flaffe,
flaa med Bingerne nu og da, faa fmaat (om
Fugl i Snare).
Rabaidattet, v. fact. (rebaidet) bringe til at
flafje eller flaa med Bingerne, bringe til at
velie til.
Rabaidet, v. cont. (rappat) 1) alas agitare,
de avibus illaqueatis) flalje, flaa med
ingerne (om Fugl i Snure). 2) palpitare
(de corde), bante (om $jertet), flapre; mu
vaibmo rabaid dego lodde giella-gætest,
mit £jerte banter, flaar fom JFuglen i Snaren;
bærragak rabaidek, Tagfpaanene klapre.
Rabaiduvvat, -duvam, v. subj. (rappe) faa
meget Søle paa fig, blive meget følet (om Bei).
Rabak 1. -bat, de. rabaka, 8. — råppe.
Rabas, adj. — ravas.
Rabastet, v. mom. (rappot) flrabe én Gang.
Rabåstet, v. a. — ravastet.
Rabatuttet, v. fact. (råppe) føle til.
Rabatuvvat, -tuvam, v. subj. (råppe) blive
tiljølet, foa Gøle, Smuds paa fig.
Rabbalet, v. inch. (rabbat) rappe, ſtynde fig
å Bei, affteb; rabbal dal matkail! fe nu
til at fomme i Veil
Rabbat, v. mn. festinare, tappe fig, ſtynde fig
meb noget; rabba dal boattet! rap big nu
og fom! (jfr. riekkat, råssåt).
Rabbe, s. = ratto.
Rabda, s. Sv. = ravdda.
Rabedatte, adj. (rabedet) fom fan forffaffes.
Rabedattet, v. fact. (rabedet) 1) labe fot.
gir 2) funne forftaffes.
Rabedet, v. a. curare, administrare, forſtaffe,
tilveiebringe; son gotoi rabedet olbmuid,
gudek værot duoda8tegje, han lob tilveie-
—— Folk, ſom vidnede faſit. -düstet, v.
Rabetet, v. mom. (rappat) flafje, flaa med
Bingerne én Gang.
Rabit, -biha, s. (dtal.) = råppe.
Rabja 1. grabja, s. (dial) instrumentum
Qu aduncum, quo foditur terra,
rœv.
Rabma, s. 1) planta ursi, Bjørnelab; e
rabma njamma, Bjørnen fuger paa
2) magna palma, ab, fiort Haandblav.
Råbma, råma, s. locus montium declivis,
— Sielbifraaning, Bakkeſtraaning, £i,
vant.
Rabmadubme, -dume, 5. (rabmaduvvat) €:
fyge.
Rabmadukkés, -dukkas, adj. (rabmaduvvat)
fom ev tilbøielig til at blive føfyg.
Rabmadustet, v. dem. (rabmaduvvat) blive
lidt føfyg
Rabmaduttet, v. fact. (rabmaduvvat) gjøre
føfyg, frembringe Gøfyge.
Rabmaduvvalas, adj. = rabmadukk:s.
Rabmaduvvalet, v. subit. (rabmaduvvat) plub:
felig blive føfyg.
Rabmaduvvat, -duvam, v. subj. nauseare,
blive føfyg, libe af Soſyge
abmai, adj. vedf. dg (rabma) fom Bar
ftor Lab eller Haand.
Råbmai, adj. råbmas 1. -jes, (råbma) fom
har mange Gkraaninger, Branter, Viet.
Rabmai, adj. vedf. -mas 1. -bmajes, (rabme)
flrybende, fom er tilbøielig til at ſtryde.
Råbmai, adj. vebf. -bmas 1. -bmajes, (råb-
mat) fom er tilbøielig til at rufe paa, fare
paa i Brede.
Banak, adj. Sv. (rabma) lacertosus, aum:
fter
Råbmat, rámam, v. n. 1) vehementer stri
dere, fufe beitigt, vife fig [tor og ftabfelig
(= ribmat). 2) iratum irruere, i
bufe paa, fare paa i Brede; guovæa rámai
mu ala, Bjørnen rufede paa mig.
Råbme, rame, s. laus, gloria, gloriatio, Ro,
Pris, Skryd; de oa230 son råme adnet
oktonessi je8 jetas lutte, Gal. 6, 4; gost
le dalle min r&bme, Rom. 3, 27.
Rabmo, s. Sv. — njuoma.
Råbmod, v. o. E. — råbmot.
Råbmojakkés, -jakkas, adj. (rabmot) til:
bgielig til at fryde.
Råbmom, s. verb. (rabmot) Skryden, —
Råbmot, råbmom, rabmojim, v. v. gi
jacare, ſtryde, braute, prale.
Rabo, s. (dial.) s sepulcrum, Grav.
Rabo. 547
Rabodet, v. con. (rappot) holbe paa at grave,
flrabe, fparfe.
ced -hasa, s. (rappot) ramentwm, scobs,
ov
Rabon, s. (rappot) 9tebjfab at grave, flrabe
med.
Rabotak, -taga, s. (rappat) Sted, hvor ber
er gravet, flrabet eller fparfet.
Rabotet, v. fact. fe ravotet.
Rabra, s. Sv. rangifer femina, Renko (=
Rabéet, v. 5 Sv. — rabbat. 2
opulentus, dives, xig.
Radda, s. (es ) imber, Plaftvegn.
Radda, s, Sv. nivis quantitas, im-
primis lempore aulumnali, tynbt Sneføre,
ær paa GHøftfiden.
Råddad |, ráddag, adv. (rådde) adverso
ard meb Bryftet lige imod, Bryft mob
Bald et, v. fact. (raddat) gjennemvæbe.
Råddai, adj. vedf. råddas, (radde) fulb of
Brander.
Råddalassi, adv. = ráddad.
Råddastubme, -stume, s. verb. (råddastuv-
vat) fter Sindsbevcegelſe, faa man taber
Ligevægten, Alteration.
Råddastubme, -stume, s. verb. (råddastuv-
vat) Forpuftethed, anpuften Tilftand.
Råddastukkés, -stukkas, adj. (raddastuvvat)
fom er tilbøielig til eller let bliver altereret.
Ráddastukkés, -stukkas, adj. (ráddastuvvat)
ee bliver anpuften. -stukkésvuotta,
Råddastuttet, v. fact. (råddastuvvat) bringe
i ftært Sindsbevægelje, faa man taber Lige:
vægten, alterere.
Råddastuttet, v. fact. (råddastuvvat) gjøre
anpuften, ftafnanbet.
Råddastuvvat, -stuvam, v. n. animo vehe-
menter perturbari, terrore percelli, tomme
i ftærf Sindsbevægelfe faa man taber Lige-
vægten, blive altereret.
Råddastuvvat, -stuvam, v. ». (rådde) an-
helum fieri, spiritum aegre ducere, blive
anpujten, forpuftet, ftafaanbet; halai dassago
råddastuvai, han talte til han blev forpuftet.
Ráddaà, ráddaéa, s. dem. (rådde) 1) liben
Brand. 2) Meteor (— dollis).
Raddat, radam, v. n. (obsol.) imbre perma-
descere, blive vaad af Styrtregn.
Rådde, s. tilio, Brand; bipo cakketet raddin,
ienbe Piben meb en Brand.
Rådde, s. 1) pectus, Bryft, Bringe; go Toas-
kem oudast orom, de nevrruk råddek,
naar jeg er ube i Kulden, bliver Bryftet
værre; son Gorbmadi råddides ja celki,
han flog fig for Bryftet og fagde; mutto
Råda.
dat sojaldatti jedas Jesus rådde vudstsi,
Joh. 13, 25; råddin im læk dærvas, jeg
er itte frift for Bryftet; ráddin adnet, have
. M. fot Bryftet. 2) Sv. ora, margo, Rand,
red.
Rådde-læppe, s. tegumentum ale, eru-
mena, instructum, Bryftfmætte med Lomme i.
Rádde-muorra, s. lignum pectorale machinae
textoriae, Bryftttæ el. SBringetre i Bævftolen.
Rådde-radno, -rano, s. gausape, Ulbtæppe.
Råddodet, v. fact. (rådde) frembringe Brande.
Raddok, adj. Sv. ingluviei deditus, fior:
cbenbe, fraabfenbe.
Råddot, v. ». (rådde) blive til Brand.
Radekes, 5. Sv. monitor, svasor, Staabgivet.
Radet, v. a. Sv. possidere, compotem esse,
eie, beſidde, raabe over.
Radna, rana, s. muscus, Mofe, fom vokfer
paa Gten (jfr. gadna).
y 8 Sv. 5 — kradne. 2) vitulus
rangiferinus, recens et primo vere natus,
Stentalv.
Radnagessastet, v. ». (obsol.) barbatum fieri,
faa Gfjeg paa Hagen.
Radne, rane, s. fragmentum virgeum, Smaa:
ftoffe, €mule; muorra-ranek, Træfmuler.
Radnidet, v. comi. (radnit) holbe paa at famle
FTræfmuler, Treaffald.
Radnit, v. a. (radne) famle, plutfe Træfmuler,
FTræaffald.
Radnit, v. n. hamo infixo velociter fundum
petere (de piscibus), gaa tilbunb8 med
Krogen 1 fig (om ftor "sip.
adnitet, v. fact. (radnit) [abe famle Tre
fmuler.
Radno, rano, s. gausape, ulbent Tæppe, Nye.
Radnö, s. via sive semila per nivem calcata,
Straak, Bei i Sne, hvor Dyr have gaaet
frem og tilbage.
Radnoi, adj. vedf. radnos, (radno) fom fat
mange ulbne Tæpper, fom et rig paa Tæpper.
Radnostallat, -stalam, v. ». (radno) følge
Ctraaf, gaa efter et Straak el. ftærtt op:
traadt Vei i Sne.
Radnot, ranom, v. v. (renes) canescere, blive
graa, graane (om Dyr, jfr. durgudet).
Radohet 1. -haddet, v. n. Sv. consultare,
rtaadflaa (— raddadallat).
Rada, raddaga, s. aestus, flarp, ftært Hede.
Radad |. radag, adj. (reddit) compos rei,
habens im potestale, fom er raabig over
noget; im læk je&tem radag, dainago
lem balvvalægje, jeg er ilte raabig over
mig felv, efterjom jeg er Tjener; i son læk
ædnama radad, han er iffe raabig over
Landet.
Radadamus, -debmuia, s. (råttåt) noget, fom
Ton el. flal fprættes op.
85*
Ráta.
Rådadet, v. cont. (råttåt) i Mag fprætte op.
Radadvuotta, -vuoda, s. (radad) Raadighed
over, Magt over noget.
Radag, adj. = radad.
Rådaidattet, v. fact. (rådaidet) foraarfage
Brag, lade brage, fafte eller rulle faa bet
brager; r. gedgid luoka vuöllai, rulle Stene
ned ab Bakken.
Radaidattet, v. fact. (råttat) frembringe Larm.
Rådaidet, v. cont. (råttat) holbe paa at Brage.
Radalaå, -laga, adj. (ratde) 1) sollers, opfinb:
fom, raab(nilb. 2) cons: , fom er af
famme Mening; son læ ovtaratala8 muina,
han er af famme Mening fom jeg. 3) licen-
liosus, felvraadig, egenraabig, taabig over
— radad); je8 radala8 son læ, han er
felvraadig; akka i læk radalaà su jetas
rubmag bagjel, 1 Gor. 7, 4. — -radalaà-
vuotta, 3.
Radas, raddasa, s. apparatio nivis, musci
etc., ubi pedica vulpina collocatur, Fil:
ftelling af Sne, Mofe etc., hvori Rævefaljen
ublægges.
Radastallalas, -lasa, adj. (radastallat) fom
gjerne vil raade over, fom er egenraabig.
Radastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. a. (radde) taabe over, være Herre over,
beherfte, beholde; si radastallek ædnami-
desek, be raabe over fine Marker.
Rádastet, v. dem. (råttat) lidt, fom fnareft
fprætte op.
Rada, adj. Sv. liberalis, gavmild.
Rådatet, v. fact. (råttat) fotaatjage Bragen.
Rådatet, v. fact. (råttat) 1) labe fprætte op.
2) funne fprættes op.
Råddadallat, -dalam, v. n. (rådde) consul
tare, deliberare, beraabe fig, raabføre fig
med, raabfpørge, taadflaa; r. ustebides
guim, rvaabføre fig med fine Benner; » si
råddadalle, moft si o3u8e doppit su, Matth.
96, 4.
Råddai, adj. vedf. råddas, (radde) fom har
mange Raad, vaabfnilb, opfinbfom (jfr. ruv-
vui). -ddaivuotta, s
Raddaset, adv. (rades) acute, vehementer,
ffarpt, Debt, brat; r. bseiva "baitta, Solen
ffinner hebt.
Ràdde, rade, s. 1) consilium, subsidium,
Raad, Ubvei, Hjælp (jfr. ruovvo); son addi
munji dam rade, han gav mig bet Raad;
rådde-adde, Staabgiver; maid dal diedak
rådden? hvad Raad ved bu nu? okti radi
(el. radid) &addat, blive enige; buokak ovta
radest legje, alle vare enige; okti radi el.
ovtast radid suoladet, være enige om at
ftjæle. 2) facultas, copia, Raad, Gone,
Formue; galle mon rade anam dudnji
makset, jeg har nof Raad til at betale big.
3) potestas, Raadighed, Magt; ibmel radest
548
Radien.
mi læp, vi ere i Guds Vold; i læk rate
stes, han er fig ille felv mægtig; i læk mu
radest du værost luoittet, bet ſtaar iffe til
mig at labe big — for Stat. 4) instru-
mentum; quae em perficiendam per
tinent, Materiale, alt bet, fom bores fil
en Ting; vanas-radek, Baadmateriale; gerés-
radek, Rjærismateriale.
— v. a. consilium dare, raade, give
aa!
br e 8. pers. (raddit) Herfter, Regent,
Raddim, s. verb. (reddit) Herſten, Raaden,
Regjering.
Raddim-guoibme, -guoime, s. Mebregent.
Raddim-fabmo, -famo, s. $erffermagt.
Raddim-jakke, -jage, s. Regjeringsaar.
Raddistuvvat, -stuvam, v. a. (raddit) herile,
tabe over, have å Behold (fun med Nægtelje);
illa radistuvam obmudagaidam suolla-
gin, bet er Inapt nof, at jeg beholder min
iendom i Fred for Lyne.
Raddit, v. a. imperare, — tenere, herſte,
raade over, have i Behold; olbmuid ja æd-
namid radit, ſtyre Folk og Lande; di diette-
betet, atte olbmui rattijegjek raddijek
sin bagjel, Matth. 20, 24; im mon dato
diktet jettam raddijuvvut mastegen, jeg
vil iffe [abe mig beherfte af noget; burist
dietta toagganæme raddit, han forftaar
gobt at fiyre en Forfamling; raddit eg
dagaides suollagin, taabe over, fave fin
Gienbom i Behold for Tyve.
Raddo, s. — rada.
Raddoi, adj. vedf. Ados, vehemens, flam,
ftært; ra&&os dolla, flarp Sb.
Raddot, adv. (ratdoi) ffarpt, hedt.
Rade-dagad, s. fe dagad.
Radek 1. rarek, s. plur. (radde) ad rem
pertinent, instrumentum, Tilbehør, Rebftab;
duögje-r. — duögje-nævok, Bærktøi.
Radem, s. Sv. liberalitas, Gavmilbhed.
Radeés, raddasa, adj. vehemens, aestuosus,
praeceps, ftarp, hed, Brot; ra&ss-luokka,
brat Bakke.
Radetesvuotta, -vuoda, s. (ratetæbme) Raab-
føshed.
Radetet, v. n. (råttat) fyrte meb Brag; muorra
radeti ædnami, Træet ftyrtebe med Brag til
Jorden.
Radetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (radde)
raadlss.
Radien 1. radien-atte, s, mythol. (reddit)
summus velerum Lapponum j omnia
gubernans el regens, vn gamle Lappers
Øverfte Gub, fom regjerebe med uindſtrenlet
Magt over Himmel og sem over alle andre
Guber og over Lappen felv.
Ratien.
Radien-akka, 5. mythol. uxor dei illius, in
cujus tulela imprimis tarandi erant,
Radiens Quftru, en Gubinbe, der blev bydet
[om ben, ber ijer beffyttebe Rensdyrene.
Radien-bardne 1. -kiedde, 2. mythol. filius
dei illius, cui å patre creandi potestas
data est, Radiens Søn, fom af fin Fader
forlenebes Magt til at flabe.
Radien-nieidda, s, — Ruona-nieidds.
Radke, s. pinnae laterales plewronectae hip-
poglossi, Sidefinne paa $ileflyndre og [ibt
af fjsbet, fom bruges at tgrreB, Rav";
radke-guölle, ftor Helleflyndre.
(ket, v. a. = ratket.
Radket, v. n. (obsol.) vehementer anhelare,
puíte, boi eftigt.
edf. ragas, faciem rubram et
ursa laborem, iram,
pr
perpotationem, xgb og 2 Å Sinfigtet of An⸗
ftrængelje, Brede eller D
Ragasvuotta, -vuoda, s. ym 9tgbbeb i
Anfigtet.
Raggad, adj. vedf. -33adés, subfrigidus et
nebulosus (de temperie aeris), vaatold (om
Beir), jfr. dites
Raggadet, v. fact. (ra33at) gjøre vød og ue
i Anſigtet; garra osivve-bavtas
muodoid, enk Hovedpine gjør Unfigtet 2
Raggalet, v. subit. (re33et) i oft blive rød
i Anfigtet.
Raggat, ragam, v. fi. (ragae) facie rubescere,
blive rød og tyl i 9Infigtet af Anftrængelje,
Brede eller Drit.
Rag3ot, ragom, v. a. (obsol.) obtegere el de-
albare (de nive), bebefie og gjøre hvid
(om Sneen).
Ragotet, v. fact. (ra33ot) labe bale og gjøre
hvid; ibmel varid ra30ta, Gub belle
Wielbene og gjør bem hvide af Sne.
Raffe, s. pellis ovilla, Faareſtind med Ulden
paa.
Rafhaidustet, v. dem. (rafhaiduvvat) faa
lidt Jred, blive fredeligt en liben Stund.
Rafhaiduttet, v. fact. (rafhaiduvvat) forftaffe
re, gjøre fredelig.
Rafhaiduvvat, -duvam, v. subj. (rafhe) pa-
catum, pacificum firi, faa Yred, blive
frebeligt.
Rafhalagat, adv. (rafhalea) frebeligt.
Rafhalaá, -laga, adj. (rafhe) pacificus, frede:
lig, frebjommelig. -laåmættom, adj. uftebe:
vuotta, -vuoda, s. (rafhala8) tyrebe:
ligbeb, Sredfommeligheb.
Rafhastalla iliat, -stalam, v. imit. (rafhe) opføre
fig, fom om ber var Fred.
Rafhe, s. paz, quies, Fred, 9to; ibmel da-
gaBi rafhe oaidnaleme, Gub give Fredens
Gjenfyn; vuólge rafhail gat bort i Fred!
549 .
Ragga.
addet sudnji rafhel lab ham med Fred!
astamai rafhest orrot! lab ham bog være
i Fred! rafhe lekus din guim! Fred være
meb eber! si botte ja rokkadalle rafhe,
be fom og babe om Fred; rafhe dakkat
' gæinage, [lutte Jred med nogen; gumpin
i læk refhe dam dalve, ber er ingen
Fred for Ulve benne Binter. — Comp.
rafheb, fredeligere. — Superl. rafhemus,
frebeligft.
Rafhetesvuotta, -vuoda, s. (rafhetæbme)
oranes Fredlsshed, Ufred, Uro,
8. (rafhetuttet) Fredsfor⸗
prie —
Rafhetuttet, v. fact. (rafhetuvvat) berøve
Fred, uftebe, forurolige.
Rafhetuvvat, -tuvam, v. subj. (rafhetæbme)
Berøves fin Fred, ufredes, foruroliges.
Rafhetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (rafhe)
impacatus, turbulentus, litigiosus, fom ei
bar Yred, ufredelig, ufrebforsmelig, urolig;
rafhetes aigek, utolige Tiber.
Rafhostet, v. dem. (rafhot) faa libt Fred,
blive lidt fredeligt.
Rafhot, v. ». (rafhe) in quietem reduci,
faa Fred, blive frebeligt, blive Fred og Mo;
de rafhoi dat baikke, ba blev ber red
paa Stedet.
Rafhotet, v. fact. (rafhot) flaffe red, berolige;
r. oamedovdo, flafje Gamvittigheben Fred.
Rafke, s. R. — ravkke.
Rafsa, s. — raksa.
Rafsa, ravsa, s. incunabula, fasciae, lube,
Loin Børn jogbeB i Buggen, Barnefvøb,
pare 'ravåa, s. (obsol.) peristroma, velum,
Dmbeng, Forhæng.
Rafáelet, v. a. micíare, blinte meb Øinene
(— ravkkalet).
Rafta, s. — rakta.
Rafte, s. Sv. galerus exterior, quem feminae
Lappinicae galero quotidiano superin-
duunt, Mice hujus apice, Yderhue
eller Baretret, fom Rappelvinder bruge uben:
paa ben almindelige $ue og hvoraf dennes
Top ftiffer op.
Rafte-bælle, nom. propr. loc. ,Raftefiben",
Cybjiben af Varangerfjorden, hvorfra henteg
Rafter eller Tømmer.
Raftet, ravtam, v. a. (dial.) facere, gjøre;
maid don dal Sede. hvad gjør bu nu?
Rafto, s. — rakto.
Raféat, ravéam, v. n. — rebaidet.
Raggalet, v. a. (rage gat) prosternere, evertere,
fælbe, vælte, ao til Jorden (en ftor, lang
ging) — raskalet.
Raggas, s. m, ad culices avertendos,
et Delle, fom man inbe i Teltet har over
Ragga.
fig mob Myg, et libet Reifetelt; raggas-
goatte, Reifetelt.
Raggaset, adv. (ragges) trangt, ftivt.
Raggasmaddat, -madam, v. cont. (raggas-
met) blive mere og mere trang, haard, (tiv.
Raggasmattet, v. fact. (raggasmet) gjøre
trang, haard, ftiv.
Raggasmet, v. comp. (ragges) blive trang,
haar», tio, ftipere.
Raggasmuttet, v. fact. — reggasmattet.
Raggasmuvvat, -muvam, v. %. — raggas-
met.
Raggaået, v. aestim. (ragges) anfe for trang,
haard, ftiv.
Raggat, raggam, raggajim, v. habit. longo
tractu hwmi jacere, ligge udſtralt (om
SRennejfe, Tre, Bjælte), ligge og lade fig
(jfr. boggat, jalkkat, ranggat).
Ragge, s. res magna et longa (arbor, vir),
en ftor, lang Gjenftand (Træ, Mand).
Ragge, rage, s. longa lacinia carnis e Pleuro-
mectae hippoglosso exsectae, en lang Strim-
mel Kjod ſtaaren ub af Helleflyndren, Rel:
ling; ragge-guölle, Refling; saltte-ragek
ja goikke-ragek, faltet og tørret Refling.
Rággedet, v. ». (ragge) in latus conversum
jacere (de cymbis, hominibus) ligge paa
Siden (om Baad, Mennefte).
Raggédet, v. cont. (raggit) holde paa i Mag
at fljære Strimler på Fiſt til Torring eller
Calting.
Raggelet, v. n. Sv. inclinare, helbe paa, holbe
paa ffraa.
Ragges, raggas, adj. arctus, rigidus, trang,
fom har Éneben Plads, haard, ftiv; ragges
læ uksa, Døren er trang; ragges davgge,
en ftio Bue.
Raggeslagan, adj. (ragges) i bet ftivefte Laget,
temmelig ftiv.
Raggesvuotta, -vuoda, s. (ragges) Tranghed,
$Haardhed, Stivhed.
Raggetet, v. n. (ragge) prosterni, everti,
falbe eller vælte overende; de dat stuora
muorra raggeti, ba faldt bet [tore Tre.
2) Sv. inclinari, hælde, ligge paa Giden.
Raggetet, v. a. (obsol.) vi arripere, rive, rytte
til fig med Magt. H
Raggit, v. a. (ragge) pisces proscindere,
ftjære Fiſt i Strimler til Tørring og Salting.
Raggitet, v. fact. (raggit) 1) labe fljære i
Strimler. 2) funne fljæres i Strimler.
Raggo, rago, s. statumen scaphae, Snbholt
i Baad, Toærtræ, fom føtter Langbordene.
Raggodet, v. a. (ragges) gjøre trang, haard,
tiv.
Raggok, adj. Sv. elatus, superbiens, hoffærdig.
Raggostallet, v. imit. Sv. superbire, vife fig
hoffærdig.
550
Ragje.
Raggot, adv. Sv. inclinate ad alterum la
ius, lubenbe, hældende paa Siden.
Raggotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
cont. (raggat) desidiosum jacere, ligge og
ftrætfe fig af Dovenffab, ligge og bovne fig
(= jalkkat).
Ragja, raja, s. fe ragje.
Ragjagas, -gasa, s. (ragjat) — ragjo, Orben,
Save; ragjagasast i læk, bet er ilfe i Orden,
bet er i Ulave.
Ragjalas, adj. (ragjat) — ragjel.
Ragjalet, v. subit. (ragjat) fom fnareft ordne,
ftelle til ette, rydde, udfiyre. -låstet, v.
dem. id.
Ragjam, s. verb. (ragjat) Ordnen, Siybben,
Udſtyren; i son buktam boadnjasis rudaid
mutto ollo ragjam-omid, hun bragte ifft
fin Mand Penge, men meget Ubftyr.
Ragjamu$, -mu$a, s. (ragjat) noget, fom fla
ordnes, ryddes op i, fielle8 paa fin Plads.
Ragjanas, adj. (regjat) diligens, accuratus,
fom har fine Ting i Orden, ordentlig, pynte
lig, huslig.
Ragjanasat, adv. (ragjanas) i Drben, orbent
ligt, pynteligt.
Ragjanasvuotta, -vuoda, s. (ragjanas) Dr
dentlighed, Pyntelighed, Huslighed.
Ragjanmættom 1. -mættos, adj. (ragjet)
fom er umulig at ordne, at fille paa fin Plads.
-mættomvuotta, s. id. f
Ragjasaå, -saga, adj. (ragje) qui inira
alicujus circuitu est, fom horer til Ens
Dmraade, fom ligger inden Ens Rælkevidde.
Rågjat, rajam, v. n. (dial.) strepere, larme.
Ragjat, rajam, v. a. disponere, recte curare,
dotare, ovbne, legge paa fit rette Sted, ſielle
tilrette, rybbe, fortere, pynte paa, renfe, be
ſtikke, site i Bei, ubftyre, give Medgift;
ragjat ja suopalastet stovo, tybbe og fope
Stuen; dal buok læ ragjujuvvum, nu er
alt ordnet; ragjat mana, pynte, tage bort
Urenslighed af et Barn; erit ragjat, bor
ſtaffe; ragjat gulid, felle Fiſt (fløgje, vafte,
falte el. hænge); guölle-ragje, En, fom feller
Fill; ragjat boceuid, flagte Ren; dalos
ragjat, beftitfe fit Hus; ragjat gænge d
gæsage maidege, ubftyre nogen; son læ
tabbat ragjam nieidas, han har ubftyret fin
Datter [muft; r. buddan (dial.) fende Bud.
Ragje 1. ragja, raje, raja, s. limes, ora,
terminus, å quo ad quem, tam loci quam
lemporis, Grænje, Sanbegrenfe, Maal (fra
og til hvilket man regner, baade om Sted
og ib); son læ mærredam sigjidi visses
rajid sin orromssjidi, Act. 17, 26; æp mi
lavkke min ragjamek bagjel, vi overfiride
ife vore Grænfer; gost du ragja algga?
hvor begynder Grænfen for din Gienbom?
mon viegam reje guvllui, jeg
Ragje.
Maalet; gude raje sidak? hvor jtort €tytfe
vil du have, hvor ou inbpaa flal jeg fjære?
digge ragjai dast orom, jeg forbliver her
fil Thinget; gidde dam bæive ragjai, lige
til ben Dag idag; gidde loapa ragjai, lige
til Enden; idded rajest ækked ragjai, fra
Morgen til Aften; odna bæive rajest, fra
ibag af; dalve rajest buoccam læm, jeg
har været fyg fiden i Binter.
Ragjel, adj. vebf. -gjelis, (ragjat) fom er
flink til at ordne, ftelle, rydde renfe.
Ragje-mærkka, -mærka, s. Grenjemærte.
Ragjerikko, adv. perdite, forbærvet; suvta-
get r. fryfe fig forbærvet.
Ragjerikog, adj. mutilus, mancus, lemlæftet.
Ragjés, ragjas, adj. vebf. -gjesis, (ragjat)
= ragjel.
Ragje-vaggem, 8. Grænfebefaring.
Ragjo, rajo, s. (ragint) bonus ordo, dos,
pu et filiis et filiabus dant,
ben, Lave, Udftyr, Medgift; buok rojost
vdnat, finde alt i Orden; ragjoi bigjat,
ff Ife i Drden; i mikkege læk rajostes erit
Baddam, intet er fommet i Ulave; ragjo-
oamek el. -eelok, Ubftyr, Medgift.
Bagno, s. Sv. paries (proprie paries casa-
rum Lapponum, jfr. dno. Bag.
Ragno, s. (dial) = uske.
Ragéalet, v. a. (min. us.) jacere, conjicere,
fafte, flænge.
Ragtanet, v. n. (min. us.) curvari, inflecti,
bøie fig, krumme fig.
Bagéastet, v. a. — ragtalet.
Ragad, s. (rákkat) jones quo — libi-
dine aestuant rangiferi, Renens Parringa-
iib, Halstid, Ditober Maaneb; mi galggap
dokko mannat vakko ouddal ragada, vi
ſtal reife bib en Uge før Parringstiden.
Rågadet, v. mom. (r&kkot) én Gang fige
Ira" eller ubfigbe em Lyd fom Kragens, én
Gang harke.
Ragadet, v. fr. (rãkkat) faa Sprætfer hiſt
og ber, revne hiſt og her; lairre rãgad
dola vuöstai, Leret fpræffer ved Ilden.
———— v. cont. (rákkat) — råkkat.
Ragad-manno, s. October, Ditober Maaned.
Rågak 1. -gat, s. (råkkat) en Stenofje, fom
gaar i Brunft.
Rågas, råkkasa, s. (rákkot) vor cornicis
a—kras, ben Lyd, er ragen ubftøber,
Syden nita—kra", Harkelyd.
Rágatet,' v. fact. (råkket) fade parre fig,
fade løbe.
Rages, rakkasa, s. (rake) 96mne til Gtraafjøl.
. Ragis, adj. vedf. -gisis, (rákkat) meget brun-
m parrelyften.
Rågistallat, -àtalam, v. a. (rakkot) ex-
screare, harte, harke op noget, fom fibbet
faſt i Halſen.
551
Raido.
Rågiåtet, v. ». (rökkot) holde Gtøi el. flrige
fom —
Ragi$-vuóbme, -vuóme, nom. propr. loc.
Stov i Beitfinmarfafjeldene.
Rågodet, v. cont. (rakkot) holde paa at ub:
ftgbe en Lyd fom Kragens, harke.
E e -goka, s. iraha minor, en liben €lebe,
jette.
Rågon, råkkon, s. (råkkot) Gn, fom figer
atra fra" fom ftragen, eller fom Basler.
Rågotet, v. fact. (råkkot) bringe til at fige
åra fra" fom fragen eller til at harke, gulpe.
Rago3, -go£a, s. dem. (rakko) en liben Blære.
Raha, s. Sv. pellis ferina magni pretii,
foftbart Dyrefkind.
Råhes, adj. R. = rakis.
Rahpa 1. röhp, s. R. lagopus, Rype.
Rahte, &. Sv. — ratte.
Råhtid, v. a. R. = rakadet.
Raibmat 1. raibmot, raimam, raimom, v. a.
(raimes) perterrere, lymphatum reddere,
flræmme i høi Grab, vetifremme, gjøre tullet
af Stret (ved Syn af Spøgelfe ctc); jami-
tak læk sin raibmam, Dødninger har vet.
flræmt bem.
Raibmot, raimom, v. a. — raibmat.
Raidam, s. (dial.) pecten, Greietam.
Raidas, adj. (dial.) explicitus, enodatus, grei.
Raidat, v. a. (dial) pectere, explicare,
fjæmme, greie, forklare.
Raiddalas, -lasa, s. scalae, Gtige, Trappe.
Raiddaras, -rasa, s. — raiddalas.
Raidde, raide, s. qui vecturas facit, vector,
Skydsmand, ben, ber med Rensdyr trang:
porterer Folk eller Barer.
Raiddedet, v. fr. (raiddit) gjentagne Gange
el. nu og ba transportere el. fjøre Folk el.
Barer med Nen.
Raiddit, v. a. (raidde) vectwram facere,
transportere Foll el. Varer med Nen, flydfe
med Ren; son læ raiddim min galvoid,
deiki, han har kjørt vore Sager hid.
Raidditet, v. fact. (raiddit) lade transportere
meb Renſtyds.
Raiddo, raido, s. series vehiculorum et ta-
randorum, Rætte, en 9teffe af Ren med
Cleber, bundne efter hverandre.
Raiddo, raido, s. instrumentum, Redſtab,
Vorktoi.
Raide, s. Sv. tonitru, Torden.
Raidet, v. n. Sv. (raide) tonitrua edere, torbne,
bunbre.
Raidna, nom. propr. loc. engen i Tromdø Amt.
Raidnit, v. a. purgare, gjøre ren.
Raidno, s. (obsol.) penuria, Mangel.
Raidohas, -hasa, s. — raidola3.
Raidolaå, -la3a, adj. (raiddo) fom reijer med
Ren eller en Raide.
Raido.
Raidostaddat, -stadam, v. n. (raiddo) fœrdes
med Raide eller en Rette jm Ren med Slæder.
Raigadallat |. -daddat, -dalam, -dadam, v.
cont. (raigge) i Mag holde paa at gjøre
(flere) & Sul
Raigadet, v. cont. (raigge) i Mag gjøre Hul,
fette Gul paa.
Raigagaddat, -gadam, v. fr. (raigaget) faa
Huller hift og her.
Raigagattet, v. fact. (raigaget) bringe til at
faa Guller, gjøre hullet.
Raigaget, v. íransl. (raigge) foraminibus
i fissum, ruptum fieri, faa uf, blive
Bullet.
Raigan, s. instrumentum foraminibus fa-
ciendis, Redſtab til at gjøre Hul med.
Raigas, raiggasa, adj. = raiggai.
Raigastet, v. subit. (aigge), i St fette Hul
paa. -stüstet, v. dem. id.
Raigaå, -gata, s. dem. (raigge) et Tibet Gul.
Raigéld, adv. (raigge) scissus, perforatus,
hullet; su gabmagak læk raigéld, hans
Komager ere hullede; sapan læ borram
sæka raigéld, Mufen har gnavet Hul paa
Setten.
pee udo vebf. raiggas, (raigge) scissus,
perf ves plenus, hullet, fom
er — af
Raiggaladdat, -ladam, v. fr. (raigge) i i bo
fette flere Gul paa. -lüstet, v. dem.
Raiggalet, v. subit. — reigastet.
Raigganaddat, -nadam, v. fr. (raigganet)
faa flere Sul, gaa Sul paa flere Steder.
Raigganet, v. transl. (raigg ge) pertundi, scindi,
gaa Qul paa, faa Gul, Aabning; buogo raig-
gani, ber gif Sul paa Bylden; gabmagak
lek raigganam, ber er gaaet Hul paa 8o:
magerne.
Raiggat, raigam, v. a. — raiggedet.
Raigge 1. raiggje, raige, s. 1) foramen, aper-
iura, Qul, 3abning, yc gb; raigge læ
sæinest, ber er Hul i Væggen; ræppen-
raigge, Møghullet; lækgo ust bællje-
raigek gullat? bar bu Vk at høre med?
jogo boasto raige manam? ftyrer jeg iet
galt 29b? boasto Godda-raige manei, bet
gif i Brangftruben. 2) per, igjennem (i Inf.
og i Sammenfætning), naar Talen er om en
Slabning; son manei uksa-raige olgus, han
gif ub igjennem Døren (jfr. ada, tvers
igjennem); gætastet olgud lase-raige, fe ub
igjennem (et aabnet) Vindu (lase tada, igjen
nem Binduesruben); varra Å gr njudne-
raige ja njalbme-raige, Blodet [gb igjen
nem Næfe og Mund; son manai duoddar
mielde, mon dædno-raige, han brog over
Fieldene, jeg efter Elven.
Raiggedet, v. a. (raigge) forare, jette Gul
paa, gjøre Aabning t; r. varra-suona, fette
552
Raisko.
Hul paa en Blobaare; jiena raiggedet, flaa
Hul paa Jen.
Raijetaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v. n.
(obsol.) dis ji Pe være uens om.
Raikak 1. -k Sv. perforatus, fom
har $Hul, hullet.
go, 8. Sv. — raigan.
Beine, 8. Sv. = raigan.
Raikas, raikkas, adj. (bruges fun pas
foraius Scissus, hullet, gisjen (f. €f. Klæder,
Ralkistet, v. n. strepitum facere, holde Stå,
ANarm, Skrig og Glagsmaal (f. EM. Fugle
ved Hadfel).
o, raiko, s. 1) foraminum copia,
Hullethed, Fliethed: raikko-bivtas, et Bullet
BPlag; reikko-jiegna, hullet 8. 2) homo
effrenatus, dissolutus, vilter tabat; raikko-
olmus, et viltert Menneffe (jjt. ramso).
Raikkodet, v. ». (raikko) fare viltert frem,
ftøie, holbe Spektakel.
Raikold, adv. (raikko) hullet, fillet (= raigeld).
Raimaduvvat, v. subj. (raimat) blive upasfer
fig paa Grund af Liglugt.
Raimat, v. a. (dial.) propter odorem cada-
verosum langwore afficere, gjøre upasfelig
paa Grund af Liglugt; dat raimai mun,
det gjorde mig upasjelig.
Raimatallat, -talam, v. neuir. pass. (raib-
mat) lymphatum fieri, blive vetftræmt, for:
tumlet eller fortryllet ved Cyn af noget
fpøgelfesagtigt; r. gobmai, blive vetftræmt
af et Spøgelfe.
Raimes, adj. Sv. teter, horridus, uhyggelig,
fæl, talslig.
Rainas, raidnas, adj. vedf. dot, purus,
ten, klar. -nasvuotta, 5.
Rainetet, t. å. Sv. (rainas) pm
Raipo, s. Sv. mantile, Haandklæde.
Raippe, raipe, s. funis, 9teb.
Raire, s. (dial) — Sv. raide.
Raireres 1. raires, s. — raiddalas.
Rairo, s. (dial.) — raiddo.
Rairo, nom. propr. loc. Lerbotten i Beftfin:
marfen.
Rairre, raire, s. — lairre.
Raisa, nom. propr. . loc. Reifen i Tromsø Amt.
Raiskaget, v. iransl. (raisko) = raiskidet.
Raiskas, adj. vedf. raisko 1. raiske, rimo
SUS, fuld af Huller, Revner.
Raiskidattet, v. fact. (raiskidet) lacerare,
fønderrive.
Raiskidet, v. /ransl. (raisko) lacerari, tiv
i Filler, revne; raiskidam biktasak, e
revne Klæder.
Raiskild, adv. ee) n forveven paa ed
enfelt Sted (jfr. raiskold).
Raisko, s. pannus, Gille, Safe (jfr. liber,
lineee); don goelok dam raisko-goadest,
Raisko.
bu fommer til at fryfe i bette VFilletelt;
boares raisko-viesso, man sisa biegga
bæsea, et gammelt Jillehus, hvori Vinden
blæfer inb; gumpe læ guöddam dude
BEE Ulven har efterladt bare Filler af
ji
Raiskoi, adj. vebf. raiskos, CR lacer,
rusticus, fillet og raa i Dpføri
Raiskold, "ade. (raisko) fillet, je i Filler,
forrevet.
. Raiskoluttet, v. fact. (raisko) lacerare, tive
i Filler, fønderrive.
Raiskoluvvat, -luvam, v. subj. (raisko) la-
cerari, rives i Jiller, blive fønderrevet.
Raisok, nom. propr. loc. Navn paa et Fiſte⸗
vand paa Fjeldet Bæstades.
Raisost, s. (Loc.); raisost læt, fame valde
enervatum esse, være faldefærdig af Sult
(om fultefodret Kvæg).
let, v. fact. (raissot) gjøre magtesløs
ved Ubhungsing.
Raissot, raisom, v. n. (obsol.) fame ener-
vari, "blive magteslos paa Grund af Hunger.
Raiva, s. Sv. — ravja.
Raivastet, v. mom. (raivvot) én Gang famle,
gribe efter.
Raive, s. Sv. lustrum, Rovbyrs Gule.
Raivodet, v. cont. (raivvot) i Mag famle,
gribe efter, fane med Hænderne.
Raivvoi, adj. vebf. -vvos, aridus, macilen-
lus, vix ossibus haerens, ubmagret, jaa
uinum fe Knogler og Ribben. -vvoivuotta,
Raivvolas, -lasa, adj. (raivvot) fom ibelig
faver med Henderne, gramfer, griber efter
noget (om Børn).
Raivvolet, v. subit. (raivvot) i Haſt fave med
Senberne, gribe, gramfe efter noget.
Raivvot, raivom, v. n. a. manibus captare,
fave med fenberne, gribe, gramfe omkring
fig med Hænderne, famle mbing (å Mørke),
game efter noget (jfr. faippot).
Raj, s. R. — regje.
Rajades-olmoi, s. S dial, ) nuntius, Sendebud.
Rajadet, v. cont. (ragjat) i Mag ordne, ftelle
paa, rydde, ubftyre.
Rajag, adv. ommino, altfammen, Smit og
Smule, aldeles (= njejag).
Rajahaga, adv. (ra; je) ge uordnet, urybdet,
uben Ubfiyr el. Medgift.
Rajakzettai, 1) car. verb. (ragjat) uben at
ordne, re tilrette, tybbe, ubfiyre. 2) adj.
vebf. -kaettes, uorbnet, hulter til bulter,
uben Ubftyr.
Rajan, s. (ragjat) Rniv til at fløgje Fit med.
Rajanes, adj. Sv. — ragjanas.
Rajastet, v. ee = ragjalet.
—— adv. — rejahage.
553
Raka.
Rajatet, v. fact. (ragjat) 1) labe orbne, fette
tilvette, ubftyte. 3) labe fig orbne, ubfiyre.
Rajek, adj. Sv. non kein ie fenbt, ufenbt.
Rajetaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v. fr.
(min. us.) disceplare, tvifte, være uen8.
Rajetkænna, adj. Sv. — rejek.
Rajotesvuotta, S uoti; 8. (rajotæbme) lor:
ben, den Tilftand at alt ligger hulter til
bulter.
Rajotuvvat, -tuvam, v. subj. (rajotæbme)
omme i llorben, blive faftet om binanden
bulter til bulter.
Rajotæbme, -tæme, adj. s -tes, (ragjo)
incondilus, incompositus, fom
er i Norden, fom ligger ”hulter til bulter,
uotbentlig, utgbbet.
Rak 1. rakkan, adv. omnino, albele8, ganjte,
ferbeles ; buokrakken, eltjammen; aibae-
rakkan, albele8; Cadarak, belt igjennem;
son lei gosirak. goddam muo, han havde
nær bræbt mig; ollorak, (erbele8 meget; sin
gaskast læ læmes rak davja riddo, imel-
lem bem Dar ber færbeles ofte været Strid.
Raka, raga, s. = rake.
Raka, raga, s. collare, Krave, Preſtekrave.
Rakad, 8. Sv. = ragad. .
Rakadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (rakadet) betebe, tilberede ofte el. flere
Ting.
uå, -debmuåa, s. (rakadet) noget,
fom ffal tilberedes, lave iftand (jfr. rakka-
nåmuå).
Rakadåstet, v. dem. (rakadet) lidt, fom
fnareft berede, tilberede, lave iftand.
Rakadattet, v. fact. (rakadet) 1) labe berede,
tilberede; rakadattet aldsesis biktasid, labe
fig gjøre füeber; son læ rakadattam odia
vieso, han har labet inbrette et nyt Gus.
2) labe fig berede, funne tilberebea.
Rakadet, v. a. parare, apparare, comparare,
berede, tilberebe, inbrette, banne, forfærbige;
rakadeket hærra gæino! bereder Herrens
Bei! gæeda, mon læm rakadam mu malla-
sidam! fe, jeg har berebet mit Maaltid! ja
son &ajet dodnoidi stuora stovo, gost buok
læ valmastuvvum ja rakaduvvum, Marc.
14, 15; mattagoson mikkege, mi le raka-
duvvum eælkket sudnji, gutte rakadi,
Mom. 9, 20; dietto goargasmatta mutto
rakisvuotta bajasrakad, ftunbjtab opblæfer,
men Kjærlighed opbygger.
Rakadkættai, 1) car. verb. (rakadet) uben
at berede, tilberede, banne. 2) adj. vebf.
-ksettes, uberebt, uforberedt; vuóstaivald-
det sakramenta dokkimættosen ja aibas
rakadkættajen, mobtage Calramentet uvær:
bigen og albele8 uforberedt; allet divte su
avdnat din rakadkættajen, lab ham itte
fae eder uforberedte.
Raka.
Rakadkættaivuotta, -vuoda, s. (rakadkæt-
tai) Uforberedthed.
Rakadubme, -dume, s. verb. pass. (rakadet)
ENE rakadume bæivve, Marc. 15,
2
Rakadus, -dusa, s. (rakadet) SBerebning, Til:
berebelje, Forfærbdigelfe; Judalazai rakadusa
bæive diti, Joh. 19, 42.
Rakadæbme, -dæme, s. verb. (rakadet) Lil:
bereben, S8ereben, Beredelfe; mi avkid matta
let borakættaivuodast ja æra olgoldas
rakadæmest? hvad fan Faſte og anden ub:
vortes Beredelfe gavne? rakadæmest let,
være unber Arbeide.
Rakasmattet, v. fact. (rakasmet) gjøre fjær-
ligere, venligere ftemt; r. gænge gænge
vuüstai el. gæsage.
Rakasmet, v. comp. (rakis) blandiorem fieri,
blive fjærligere, venligere ftemt; gæsage el.
gænge vuóstai.
Rakasmuttet, v. fact. — rakasmattet.
Rakasmuvvat, -muvam, v. ». — rakasmet.
Rake, rage, s. Drag el. Seflebning paa Baad-
fjøl, Straakjøl (— gægge).
Rakim-nibbe, -nibe, s. (rakit) 9Ragefniv.
Rakis 1. rakies, rakkas, adj. carus, fjer;
rakisen adnet geenge, have nogen fjær;
rakisen oa330t gænge, faa nogen fjær;
rakis guösek, sagak, fjære, fjærfomne
Gjeftez, Tibender; rakka rakkasabbun je
njalgga n jalggasabbun 8adda munji girje
lokkam, fjærere og fjærere, behageligere og
behageligere bliver Læsning i Bog for mig.
Rakislagat, adv. (rakislaå) fjærligt.
Rakislaå, -la3a, adj. (rakis) blandus, comis,
fjærlig ; leket buokak rakisla3ak vieljai
vuóstail værer alle fjærlige imob Brødrene I
Bret 1. -mættos, adj. (rakis) utjær-
i
Raklsmættoset, adv. (rakismættos) ufjærligt.
ttosvuotta, -vuoda, s. (rakismæt-
tog) Ufjærlighed.
Rakistaddat, -stadam, v. a. (rakistet) fjæle
for (= budrranaddet); rakistaddam-sadne,
Kjærlighedsudtryt.
Rakistatte, adj. (rakistet) elftelig, elftoærbig.
Rakistet, v. a. (rakis) amare, diligere, elite,
have fjær, holde af; rakistiagoatta girjid,
han begynder at faa Bøger tjære.
Rakistæbme, -stæme, 83. verb. (rakistet)
Gljfen, Haven fjær.
Rakistægje, s. pers. et adj. (rakistet) Glifer,
Gljferinbe, elffende.
Rakisvuotta, -vuoda, s. (rakis) caritas, comi-
las, Kjærlighed; adnet gutteg guimidædek
vaimola2at rakisen vieljalaà rakisvuoda
siste, Rom. 12, 10.
Rakit, v. a. abradere, tondere barbam, vage,
barbere.
554
Rakko.
Rakka, raka, s. anulus malum et antennam
cingens, Stoffe, Seilrakke (Ring, ber gaar
omkring Maften og Geilraaen).
Råkka, raka, s. catellus, en liben Gund.
Rakkad, adj. vedf. rakkis, densus, tot, tet
(om Skov). -kkadvuotta, s. id.
Raåkkadet, v. fact. (råkkat) bevirfe, foraarfage
Cprat el. Revne.
Rakkaitovvet, v. n. Sv. (rakke) senescere,
blive gammel, ælbes.
åkkam, &. verb. (råkkat) Sprikken, Spret.
Råkkam, s. verb. (råkkat) Parring (jfr. ragad).
Rakkanaddat, -nadam, v. refl. (rakadet) i
Mag lave fig til, berede, rufte fig.
Rakkan&muå, -nebmuåa, s. (rakkanet) noget,
fom flal el. maa laves iftand, ſtelles til (for
eget Vedkommende; jfr. rakadåmus).
kkanas, -nasa, s. (rakkanet) apparatus,
Smbretning; mi dat læ rakkanasaid? hvod
Slags Jndretning er bet? dolla-rakkanasak,
Snbretninger til at faa Ild med.
Rakkanåstet, v. subit. (rakkanet) i Haſt lave
fig til, vufte fig.
Rakkanattet, v. fact. (rakkanet) labe rufte
fig, lave fig til, iftanb.
akkanes, adv. dial. aldeles (= rak).
Rakkanet, v. refi. (rakadet) 1) parari, lave
fig til, berede, rufte fig; burist læk rakka-
nam buolasa vuöstai, bu har ruftet big
gobt imob Kulden; rakkanekop dal mat
kai! laber o8 mu rufte o8 til Reiſen! 2)
(dial.) disrumpi, revne fra, flitne af.
Rakkasa8, -saga, adj. (rakis) fom inbbyrdes
holde af binanden, indbyrdes kjærlig.
Rakkaset, adv. (rakis) fjærligt.
Råkkat, rågam, v. n. hiscere, dehiscere,
rimas agere, faa Spret, Tpratte, veone (jfr.
luoddanet, juognat); i luoddan ige röga,
bet hverfen Høvner eller fprælfer; vaibmo
råkka, Hjertet brifter.
Råkkat, rágam, v. m. coire, parre fig (om
Ren og andet vag; jfr. gieibmat).
akke, adj. Sv. aetate provectus, gammel,
alberítegen.
Rákkit, v. a. (dial.) juniperos minutim de
stringere vel dissecare, afrispe eller falle
Bar af Ener.
Rakkit, v. a. = raggit.
Rakko, e. rele, ꝙ sub glacie ponitur
piscibus capiendis, M fom — udfættes
under jen.
Rakko, rako, s. vesica, Blæren, Banbblæren.
Rakko-bavéas, -bakéasa, s. Blærefmerte,
GStenfmerte.
Råkkolas, adj. (rökkot) fom ofte hatter eller
figer ,fra fra".
Raåkkolet, v. subit. (råkkot) i $aft harke el
ſige „kra fra".
Rakko-maidne, -maine, 3. hernia, Ørol.
Rakko. 555
Rakkostet, v. a. Sv. (rakko) rete sub glacie
piscibus tendere, fætte Garn ub under Jfen.
Råkkot, ragom, v. n. vocem »kra kra« edere,
screare, ubftøde Lyden ,fra Ira", flrige fom
Kragen, harfe, gulpe.
Rako, rago, 5. — rake.
Råko, s. (dial.) canis femina, Tispe.
Rakok, s. plur. (dial.) braccae, Buljer (fox:
agteligt, ijer om foinbernes).
Rákot, v. a. Sv. — rakit.
Rakre, s. Sv. crena ligni dedolanda, Star
el. Ujævnhed paa et Stykke qe, fom [tal
høvles flet.
Rakrek, adj. Sv. (rakre) scaber, non laevi-
galus, ujævn.
, ravsa, s. 1) incunabula, Barneklud.
2) glandula, jertel: r. vikke, Rjertelfyge.
Raksai, adj. vedf. raksas, (raksa) fulb of
Kjertler.
Rakta, ravta, s. meatus, tenor, Wort, Kjør,
Gang (= råssa, månno); ovta ravtast, i
et Rjør; dagga ravta el. ravtast, meb bet
famme.
Rakte, s. (dial.) jocus, et Puds.
Raktes, s. Sv. lorum, quo traham trahit
rangifer ad eam junclus, Dragrem, Reb,
hvormed Renen trækker Slæden (— vuotta-
raippe).
Rakto, ravto, s. lapis planus, flad Gten,
Helle, Skjerhelle.
Rakéot, v. a. Sv. — krakàot.
Ralle, nom. propr. loc. Rolgen i Tromsø Amt.
Ram, s. R. gaudium, Glæde; kie kul sane
i rammist valt sonü, Matth. 13, 20.
Råmadak, -daga, s. (rábmat) procella tur-
, saevus venti furor, Storm, Blæft
meb Sus, Ctormtuben.
Ramadallat |. -daddat, -dalam, -dadam, v.
coni. (ramedet) libt, faa fmaat rofe fig,
prale (mindre end ramedet jeöas); i rame-
dam jetas riekta, du88e vehas ramadalai,
han rojte fig iffe rigtigt, han rofte fig fun
lidt; mi ramadallap meidai atestusai siste,
Rom. 5, 3; manne ramadalak don, 1 Gor.
4, 7.
Ramadus, -dusa, s. (ramedet) %ris, Ros;
ibmeli lekus gitos ja ramadus! Gub være
Tak og Pris!
Ramadus-lavla, -lavllaga, s. Lovſang.
Ramaidet, v. n. sirepere, crepare, holde Styr,
Støi.
Ramas, rabmasa, s. 1) palpebra, Øielaag.
2) ora superior ahenum aut ollam circum-
dans, ben øverfte Kant paa Kjedel eller
Gryde.
Råmastattet, v. n. (råbma) begynbe at flraane
nedover.
Råmaå, -maéa, s. dem. (rabma) liben i,
3Baffeifraaning.
Rampa.
Råmat, s. R. codex sacer, ben hellige Skift.
Rambahuvvat, -huvam, v. s». — ramba-
Suvvat.
Rambasuddat, -3udam, v. ». (rambe) blive
vanfør, lam (om flere).
Ramba$ustet, v. dem. (rambe) blive lidt
van[pr. ,
Rambaåuttet, v. fact. (rambaduvvat) gjøre
vanfør, forlamme.
Rambasuvvat, -àuvam, v. subj. (rambe)
mancum fieri, blive vanfør (— rambot).
Rambe, adj. mancus, vanigr, fom har faaet
Stade paa et Lem (jfr. lattovailag, skierbma);
rambe olmui, en Krobling.
Rambelaga3, -lagaéa, adj. (rambe) fom næften
er vanfør.
Rambevuotta, -vuoda, s. (rambe) Banførhed.
Rambodet, v. fact. (rambot) mancum reddere,
gjøre vanfør, lam, forlamme; ramboduvvum
hærgge, en Kjøreren, fom er bleven vanfør.
Rambolet, v. dem. (rambot) blive lidt vanfør.
Rambot, v. n. (rambe) mancum fieri, blive
vanfør, lam, forlammes.
Ramedistet, v. dem. (ramedet) roſe lidt; vai
maidai mongis oa3om jettam uccanag
ramedåstet, 9 Gor, 11, 16.
Ramedatte, adj. (ramedattet) prisværbig.
Ramedattet, v. fact. (ramedet) 1) labe pvife.
2) være prisværbig.
Ramedet, v. a. (rabme) laudare, praedicare,
vofe, prife, berømme; dainago ædnagak
ramedek jedaidæsek, de aigom mon mei-
dai jet&am ramedet, 2 Gor. 11, 18; hæite
jetad ramedæmest! bolb op meb at rofe
big felv!
Ramedæbme, -dæme, s. verb. (ramedet)
Stojen, Prifen; i læk ramedsemest, bet for:
tjener iffe at roſes.
Ramedægje, s. pers. el adj. (ramedet) lau-
dator, Roſer, rofende.
Ramkotet, v. a. (dial.) — ravkkalet.
Ramma, rama, s. forma glandibus funden-
dis, Kugleform.
Rammat, -mmaha, s. (dial.) — rãmat, ben
hellige Strift.
Rammat, ramam, v. a. (dial. å de ſtryde.
Rammed, v. n. R. (ram) gaudere, glæbe fig.
Rampa 1. -mpai, adj. vebf. -mpas, jactans,
arrogans, try, ftortalende, brautende, bram-
menbe; rampas olmus, en Pralhans; oalle
rampa, en Etorftryder.
Rampalaga3, -lagaéa, adj. (rampai) fom er
temmelig fry, brautenbe.
Rampar, s. Sv. (rampot) jactator, Gfryber.
Rampaslagan, adj. = rampalagaå.
Rampastallamvuotta, -vuoda, s. (rampa-
stallat) Skryd, Praleri.
Rampastallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. imil. ostentare, gloriari, jactare, flrybe,
Rampa.
bryfte fig, give fig Mine af at være en
Bel. Karl.
Rampastalle, s. pers. (rampastallat) jactator,
Skryder, Praler.
Rampastet, v. a. rappastet.
Rampavuotta, -vuoda, s. (rampa) Sryhed,
Synbbilbjtbeb.
Rampe, adj. Sv. — rambe
Rampe, adj. — gámpe.
Rampo, s. Sv. — rabme.
Rampodet, v. coni. (rampot) holde paa at
fryde, braute, vofe fig af noget.
Rampojakkés, -jakkas, adj. — til⸗
bgielig til at flrybe. -jakkésvuotta, 5. id.
Ramponm, s. verb. (rampot) €fryben, Skryderi.
Rampostallat, v. ». — rampastallat.
Rampostalle, s. pers. (rampostallat) — ram-
pastalle.
Rampostet, v. mom. (rampot) én Gang flryde,
roſe fig af noget.
Rampot, rampom, rampojim, v. n. a. 1) osten-
tare, gloriari, ftryde, braute, prale, rofe fig
af noget. 2) Sv. laudare, ”rofe, berømme.
Rampui, adj. vedf. rampus — rampa.
Rampuivuotta, s. — rampavuotta.
Bam adv. (rampui) jactanter, tryt, pra:
ende.
Ramsadet, v. mom. (ramsot) én Gang flaa
med Vingerne eller flagre med noget; lodde
rameadi sojin, Fuglen flog med Bingen.
Ramsagattet, v. faci. (ramsaget) bringe til
at blive filet, gjøre filet, forreven, hullet.
Rase v. transl. (ramsas) pannosum»
lacerum fieri, blive filet, forreven, hullet.
Ramsalet, v. mom. (ramsot) flaa én Gang
i Beiret eller én Gang gjøre et viftende Kaft
meb noget; ramsali ranoin, han [fog i
Veiret, viftede én Gang med Ryen.
Ramsas, adj. lacer, ruptus, fillet, forreven,
pe su gakte le ramsas, hans Kufte er
Ramsaset, adv. (ramsas) filet; r. vazzet,
gaa fillet Hlæbt.
Ramsasmattet, v. fact. = ramsagattet.
Ramsasmet, v. transl. — ramsaget.
Ramsasmuttet, v. fact. = ramsagattet.
Ramsasmuvvat, -muvam, v. %. — ramsaget.
Ramsasvuotta, "-vuoda, 8. (ramsas) Jillethed,
$Hullethed.
Ramsetet, v. n. (ramsot) flaa fig ned med
flagrende Vinger (om Fugle), kafte fig ned
faa Klæderne flagre (om Folk); lodde ram-
seti gædge ala ja olmai gerresi, Fuglen
fog [i ig ned paa Stenen og Manden faftede
fig ned i Kjærisfen.
Ramskaget, v. n. = ramsaget.
Ramske, adj. — ramis.
Ramskeld, adv. — ramfold.
556
P.
Ran330.
Ramskevuotta, -vuoda, s. — ramsasvuotta.
Ramskit, v. a. perturbare, miscere, tive i
Norden, rumftere med; son le ramskim
mu girjid ja galvoid, han har rumfleret
med mine Bøger og Sager.
Ramskimus, -muåa, s. (ramskit) noget, fom
fan rives t llorben, rumſteres med.
Ramsko, 8. — ramso.
Ramso, s. pannus, 1) Wille (bruges ifær i
Sammenf.); ramsobivtas, en Fille, et filet
Plag (jfr. raikko, raisko). 2) homo mi-
sellus, en Fillefant.
Ramsodet, v. cont. (ramsot) i Mag flaa el.
flagre med Bingerne, vifte med et Klæbdebon.
Ramsot, v. alas agitare, alis plangere, flagre,
flafje, gjøre Bingeflag, flaa med Vingerne
= rabaidet) eller vifte med et (førre)
[æbebon (fot at flræmme); lodde ramso
gle geom Fuglen flafjer i Snaren (jfr.
faippot).
gattet, v. fact. (ramdaget) gjøre ujævn,
— knudret.
Ramõaget, v. fransl. (ramüss) blive ujævn,
humpet, knudret.
8, adj. scaber, salebrosus, wjævn,
Bumpet, fnudret, fuperet (jfr. rapes, dievvai).
Ramåasmattet, v. fact. (ramsasmet) — ram-
Bagattet.
Ramåasmet, v. n. (ramüas) — ramaaget.
Ramåasvuotta, -vuoda, s. (ramas) Ujævnhed,
Knudrethed.
Ramáe( 1. ramååtteft, v. n. R. = rammet.
Ramio, s. asperitas, salebra, Ujævnhed, Gump,
Forhøining, ftnube; ram8o-baikke, et Sted,
hvor Marken er fuld af Vjævnheder, Gumper
(jfr. roamåo, roamde).
Ramioi, adj. vedf. ramåos, (ramåo) fuld of
— , Sumper, Forhsininger (jfr. roam-
ai
Ramåoiduvvat, -duvam, v. subj. (ramsoi)
blive fuld af Ujævnheder, Qumper, blive fløpet.
Rainåold, adv. (ramo) af ujævn, bhumpet,
fnubret, fløpet Beftaffenhed.
amåot, v. n. — ramsot.
Ramåotet, v. 5. — mariotet,
Rana-nieidda, s. — ruona-nieidda.
Ranasmattet, v. faci. (ranasmet) bringe til
at graane, gjøre graa.
Ranasmet, v. comp. (ranes) canescere, blive
graa, graane, blive graaere.
Ranasmuvvat, -muvam, v. %. — ranasmet.
Randivr 1. randur, s. Sv. cervus, $jort.
Rangse, -range, s. charta lusoria, quae »fa-
mulus« $nscribilur, Knegt i ftott; diggel-
rangze, (valet de carreau), Subertntgt.
Ran33ot, random, v. n. (min. us.) humi ci
bare erectis pedibus, ligge paa Marken med
Benene å Veiret.
Ranes. ^ 557
Ranes, radnas, adj. canus, graa. — Comp.
radnaseb. — Superl. radnasåmus.
Ranesvuotta, -vuoda, s. (ranes) Graahed.
Radnaha, nom. propr. loc. Ringvatsø
i Tromsø Amt.
Rangadet, v. cont. (ranggat) ligge i Mag og
ftrælte fig.
Rangaget, v. transl. (ranggat) blive ftio og
treg af at have cbt Maven aldeles fuld,
blive „ſtin“.
Rangaåhadna, adj. R. — rengaitkeettei.
Rangaåtatte, med (rangastet) fttafocrbig.
Rangaåtattet, v. fact. (rengaBtet) 1) lade
ftraffe. 2) funne firaffes, PE at firaffes.
Rangaåtet, v. a. punire, ſtraffe; gæidikke-
nessi mon rakistam, sin mon rangsstam
je bagadam, hvem jeg elfter, bem ftraffer
og tugter jeg.
Stkzttai 1) car. verb. (rangastet)
uben at firaffe; rangastkættai luoittet a8a-
le3aid, labe be flyldige flippe uben at ftraffe
bem. 2) adj. vebf. -kættes, ujtrafjet.
Rangaåtmættom |. -mættos, adj. (rangaåtet)
uftrafbarr (jfr. laittemættom), fom ei fan ftraf-
fed. -maettomvuotta, s. id. -mættoset,
adv. id.
ucc -Stusa, 5. (rangastet) poena,
— -sarne, s. Straffeprœdiken.
—— v. n. (ranggat) kaſte fig langſtralt
Rangganet, v. inch. (ranggat) fette fig i
Bevægelfe, begynde at gaa affted med fin
— med Stivhed paa Grund af overfyldt
Mav
Ranggat, ranggam, ranggajim, v. habit. cibo
oneratum jacere, ligge og ftrælte fig paa
Grund af Mæthed (jfr. raggat, njanggat).
Rangge, s. — ragge.
Ranggoladdat, ER å v. fr. (ranggot) tugte,
revſe, ivettefætte (flere).
Ranggolet, v. subi. ranggot) å Haſt tugte,
revje. -låstet, v»
Ranggot, rangom, v. Å — punire,
tugte, revſe, irettefætte; gæn hærra rakista,
su son maidai ranggo, $ebr. 12, 6; gi læ
dat bardne, gæn atte i rango? hvo er
ben Søn, hvem Faderen ei revſer? (jfr.
bagadet).
Rangohallat, -halam, v. habit. = ranggat.
Rangostet, v. dem. (ranggot) tugte, revfe lidt.
ire — ee gorrecto statu, i ud:
ſtrakt S
Rangotalla: eg — v. neutr. pass. (rang-
got) castigari, blive irettefat.
Rangotet, v. habit. (ranggat) gaa el. bevæge
fig me overfylbt Mave.
nita, $8. vicinus, Nabo; moai ledne
ranitek, vi ere Granner.
Rapa.
Ranne, mn. propr. (ranes) canis, Hundenavn,
Navn paa en graa Hund.
Ranne 1. -ranna, s. vicinus, Granne, Nabo,
Ranno, s. = radnö.
Rano, s. = radno.
Ranodet I. ranüdet, v. n. (ranes) canescere,
dilucescere, blive graa, blive graalyft (om
SDagen8 Frembrud; jfr. radnot).
Ranoiduvvat, -duvam, v. subj. (radno) blive
dte forfynet med Tæpper, faa Dverflod af
æpper.
Ranok, -noka, $. animal coloris cani, et
Dyr of — Farve. -kaà, s. dem. id.
o3, -noéa, s. dem. (radno) libet Tæppe,
liben Rye.
Ranot, v. a. Sv. spoliare, vi abripere, rane,
plyndre.
Ranotas, s. (dial.) raptum, praeda, Nov,
Bytte, Ran.
Ranotet, v. a. (dial.) rapere, tøve, rane.
Ranotuvvat, -tuvam, v. m. (radno) mijte
Sbepper, blive len8 for Tæpper.
Ransakot, v. a. irri explorare, vanfage.
Rant, s. R. — redde.
Ranto, adj. parcus, attentus, anxius, noie⸗
regnenbe i GSmaating.
—— v. ^. (randas) blive ſpinkel, tynd⸗
bi
Ranéas, adj. (fun enejt.) tener, tenuis, tenui
veste "indutus, fpinfel, tynbicbt.
Ranéas, ranétasa, adj. (dial.) lutosus, følet
(om Bei).
Ranéasaddat, -sadam, v. n. = ran&ot.
Ranéetet, v. subit. (ranctot) pludfelig fomme
frem eller vije fig fom nøgen, tyndklædt,
falde nøgen ub af Buggen.
Ranéotallat, -talam, v. m. (randdot) ligge
og ſparke nøgen eller med fun libet Klæder
paa (om Børn).
Ranéotet, v. habit. (rante) gaa, pilte om:
fring nøgen el. ganffe tyndklodt.
Ranétat 1. rinééat, v. habit. (rantte) —
ranceot,
Ranéée, s. vestibus nudatus, en nøgen En
(om Børn); alas rante, id.
Ranéée, ranée, s. (dial.) lutum, Søle, Snavs.
Rantééot, ranéom, v. habit. vestibus nudatus
incedere, bevæge fig nøgen, gaa nøgen (om
Børn).
Ranééot, random, v. n. (dial.) lutosum fieri,
blive følet.
Rapad, rappad, adj. vedf. rappis 1. rapadés,
1) robustus, firmus, haandfaſt, fom har Kraft
til at drive frem noget (Bøsfe, Bue). 2) lar-
gus, runbfaanbet; rappadet vikkit, veie
godt; rapadés mitto, rundeligt Maal.
Rapadvuotta, -vuoda, s. (rapad) Gaanbfaft-
hed, Kraft, Rundhaandethed.
Rapa.
Rapasmet, v. comp. (rapes) blive ujævn, tu,
ujævnere.
Rapasmuvvat, -muvam, v. m. (rapes) =
rapasmet.
Rapaå, -paéa, s. dem. (rappe) liben rop;
sust læ unna rape8, han er liben af Bækft.
Rapadet, v. aestim. (rapes) anfe for ujævn,
vu, for altfor ujævn.
Rapes, adj. (min. us.) mordax (de cane),
bidft (om Hund).
Rapes, rappas, adj. salebrosus, praeruptus,
ujævn, uret og ftenet, brat, fleil (om Vei,
Fjeld); rapes ja cæggos balges, en ujævn
og brat Sti.
Rapeslagan, adj. (rapes) noget ujævn, tem:
melig ujævn.
Rapesvuotta, -vuoda, s. (rapes) Ujævnheb,
Ruhed.
Rapet, v. n. Sv. undas agere, fætte Bølger,
brybe (om Vandets Brydning i Elve paa
Grund af Stene paa Bunden).
Rapkes, s. Sv. oscillatio, Ryſtelſe, Bibration-
Rapkeset, v. n. Sv. oscillare, ryſte, vibrere:
Rapkuve, s. Sv. momentum, fDieblif.
Rapok, adj. Sv. alacer, rap, vaft (— happel).
Rappa, rapa, s. (All. -ppai) scalae, Trappe.
Rappai, adj. vedf. rappas, mimis laxus,
corpori mon congruus (de vestimento),
for vid, fom iffe fibber godt (om Klæder).
Råppai, adj. vedf. råppas, (råppe) coenosus,
følet, fnavfet. -vuotta, s. id.
Rappalet, v. subit. (råppat) i Haſt aabne.
Rappas, adj. fe ravas.
Råppåsåstet, v. dem. fe råppåset.
Ráppásattet, v. fact. (ráppüset) bringe til
at flvætte ub af, vippe ub af (— rippa-
sattet).
Råppåsattet, v. fact. (ráppàset) 1) bringe
til at aabne fig. 2) funne bringes til at
aabne fig.
Ráppáset, v. n. emicare, celeriter elabi,
jfectte ub af, falbe, vippe ub af (— rip-
paset); guülle råppåsi vadnasist erit
merri, Fiſten float ub af Baaden og i
Søen.
Råppåset, v. refl. (ráppat) aperiri, patescere,
aabne fig, lukke fig op, aabne8; sin &almek
råppåsegje, bere8 fine aabnebe8; mon
oainam almid råppåsam, jeg fer imlene
aabne, Act. 7, 56; liedek rappåsek, Blom:
fterne aabne fig.
Råppaset, v. ». (rappot) apparere post ra-
suram, fomme frem, tiljyne efter Skrabning.
Rappastet, 1) v. a. eripere, evellere, rive ub,
rufte ub (f. Gif. Sager af en Kifte). 2) v. m.
(min. us.) curvari, in rugas complicari,
krumme fig, gaa op i en Fold (om Kufte-
fanten).
558
Rariet.
Råppåsægje, s. pers. et adj. (råppåset) fig
aabnende, beggnbenbe; dam råppåsægje
vakko, ben nu beggnbenbe Uge.
Råppåsæi, s. et adj. = råppåsægje.
Rappaået, v. n. hiare, faa aaben, itte flutte
tæt til eller fammen (om Klæber).
Råppat, rabam 1. ravam, v. a. aperire,
aabne (jfr. lekkot); raba uvsa! aabn
Døren! (mere brugbart er Afl. ravastet).
Rappat, rabam, v. s. alas agitare, alis
plangere, flagre, flafje; lodde rappa gie-
last, Fuglen flafjer i Snaren.
Råppe, s. 1) pannus, en Bjalt. 2) pars ma-
Jor ex cadavere animalis exsecia, (ve
Stykke, fom fljæres af Kroppen paa et Dyr.
Rappe 1. rahpe, s. corpus, Stop, Bæljt; fuono
el. birru-rappe, Janben8 Krop.
Råppe, rabe, s. coenum existens in loco,
quem. homines vel pecudes saepe calcant,
Søle, Dynd, Veifnavs (jfr. rippa).
Rapped, v. n. R. irrumpere, brybe inb.
Rappeld, adv. hians, haerens, non bene ap-
tus, ubftaaende i en Fold, iffe fluttende tæt til.
Rappestak, s. Sv. (rappaset) manubrium,
quo aperitur et clauditur ostium, Dørgreb,
$Haandtag paa Dør.
Rappo, s. pers. (rappot) en Graver.
Råppodet, v. a. (råppe) calcando coenosum
reddere, føle til ved Betrædelje. -dåstet,
v. dem. id.
Rappok, rappoka, s. chirotheca consula ex
pelle subacta, en Handfte gjort af garvet
Sknd.
Rappolet, v. subit. (rappot) i Haſt grave.
Rappomuá, -musa, s. (rappot) noget at grave,
noget, fom flal graves.
Rappo-rogge, s. fossa tarandis capiendis,
Rensgrav, Grav til at fange Ren i.
Råppot, ravom 1, rabom, v. m. calcando
coenosum fieri, blive følet ved ftabig Be
træbelfe.
Rappot, rabom 1. ravom, v. a. fodere, cal
citrare, radere, grave, fparte, ſtrabe; boccuk
rappuk muottaga erit, Rensdyrene grave
GSneen bort; rappot ruito, firabe Gryben;
bæna rappo uvsa, $junben [aber paa
Døren.
Rappot, -ppoha, s. chirotheca vel calceus
velus, gammel 3Bante eller Sko.
Rapte, s. Sv. = rafhe.
Rapted, v. a. R. claudere, tillutte; calmides
r. luffe Øinene.
Rare, s. (dial.) = rådde; rare almaö, en
formuende Mand.
Rarek, s. plur. (dial.) = radek.
Rarestet, v. a. (dial) — råddedet.
Rariet, s. idolum, quod. colebant Lappones
ethnici, en Afgud, fom dyrkedes af be bebenjte
Rapper (maafle — Radien).
Rarket.
Rarket, v. a. Sv. — ratket.
Rásadet, v. cont. (råssåt) fjæmpe meb, ſtrides,
ftritte meb (men i Mag).
Råsadet, v. cont. (råssat) holbe paa at til
ſtynde, paajfynbe, purre paa.
Rasaiduttet, v. faci. (rasaiduvvat) gjøre
græsrig.
Rasaiduvvat, -duvam, v. subj. (rasse) gra-
minosum fieri, blive græsrig.
Rasatet, v. faci. (råssat) 1) bringe til at
ljempe, flaaes. 2) være muligt at flaaes.
Raset, v. a. Sv. — råssat.
Rasetesvuotta, -vuoda, s. (rasetæbme) Græs-
løshed, Græsbarhed.
Rasetuttet, v. fact. (rasetuvvat) berøve Gres,
gjøre græsløs, græsbar.
setuvvat, -tuvam, v. subj. (rasetæbme)
berøves Græsfet, blive græsløs, græsbar.
Rasetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (rasse)
gramine nudus, græsbar, fom ei har Gras.
Rasket, v. a. — ratket.
Raskistuvvat, -stuvam, v. ». — raskit (men
bruges fun med Nægtelje); im raskistuva
&oddet boares bædnagam, jeg nenner iffe
at bræbe min gamle Hund.
Raskit, v. n. sustinere, in animum inducere,
nenne, have Hjerte til (jfr. darjat, storrat,
vissat); im raske garraset su rangaåtet,
jeg nænner iffe at ftraffe ham faarbt; moft
raskik don dam dakkat? hvorledes funbe
bu have Hjerte til at gjøre bet?
asko, s. = raüko — ratto.
Rasmes, adj. Sv. saevus, crudelis, grum,
grufom.
Rasmot, v. n. Sv. saevum, crudelem feri,
blive grum, grufom.
Rasna, s. R. gramina procera, bhøit Gras.
Rasnet 1. rasmit, v. a. Sv. congerere, jamle
fammen, flrabe fammen (Træer, foijte).
Rassa, rasa, s. (dial.) ferrum in extremi-
lale virgae pyrobolariae, Jem i Enden
of Sabetoffen, hvorom Gtryen vikles.
Råssa, rasa, s. (— månno, rakte); art,
Kjør, Gang; ovta rasast vuögjet, kjøre i
et Kjør; njælje rasa, fire Gange.
Rássa, rasa, s. durus labor, nisus, tumul-
tus, haardt Arbeide, Kamp, Gtritten, Strid,
Larm.
Rassai, adj. vetf. rassas, (rasse) græårig.
Råssai, adj. vedf. rássas, (rüssa) pugnaz,
fribbar.
Råssai, adj. Sv. (råsse) festinans, properans,
fom flynder fig, ilfom.
Rassaivuotta, -vuoda, s. (rassai) Græårighed.
Råssåladdat, -ladam, v. fr. (råssåt) nu og
ba anftrænge fig, ftritte, fjempe.
Råssalas, adj. (råssat) tilbøielig til at purre,
ffynbe paa.
559
Rasta.
Råssålet, v. subit. (rássat) i Haſt, lidt firitte,
ſtrides (f. EH. for at fomme pan Benene,
affted med en tung Byrde), fjempe med,
flaaes. -låstet, v. dem. id.
Råssalet, v. mom. (råssat) én Gang, i $Haft
flynde, purre paa. .
Rassastallet, v. n. Sv. — rasset.
Rassaöubme, -åume, s. verb. (rassaBuvvat)
Stilbagefalb i Sygdom.
Rassaåuttet, v. fact. (rassaåuvvat) morbum
recidivum contrahere, forvolbe Tilbagefalb
hos Syge (ved fortiblig UAnftrængelfe), for-
ſlide fig ved tungt Arbeide.
Rassaåuvvat, -åuvam, v. subj. post parium
in morbum. recidivum incidere, faa Til:
bagefalb, blive [yg igjen (efter Barſelſeng ved
fortidlig Anftrængelje).
Råssåt, råsåm, v. m. (råssa) eniti, moliri,
conflictari, arbeide Daarbt med, firitte, ftribea,
fjæmpe haardt med, tage Tag, flaaes; vudste-
biggi råssåt, (libe jaarbt imod Vinden; oppet
mansi guim råssat, idelig moies med Bør-
nene; ibmel gocoi su Israelen, dat læ:
dat, gutte råsså el. ratda ibmelin, Gub
Talbte ham Jörael, bet er: ben, fom tjæmper
med Gub (jfr. rattat, viezzot, gittat).
Råssat, råsam, v. a. (råssa) ercitare ad
festinandum, invitare, tilſtynde, paaftynde,
purre paa, (dial) inbbybe; son råsai oabas
galvoid garrat gerresi, han ffynbebe paa
fin Søfter at binde Zøiet ned i Kjærisjen;
mon råssim su borrat, jeg inbbgb ham til
at [pije.
Råsse, 5. Sv. festinatio, $afivært, oft.
Basse, rase, s. gramen, , Gras.
Rasse-kappan |. -ppanas, s. Sv. — rasse-
lokko.
Rasse-lokko, s. cicada, Græshoppe.
Rasse-oalgga, -oalga, s. Græsjtraa.
Rasse-åaddo, s. Græsvafit.
Rasse-ænam, -ædnama, s. Græsland, Gras-
mart.
Rasset, v. n. Sv. jactare, gloriari, ftrybe.
Rassit, v. a. (min. us.) — rassauttet.
Rassodet, v. a. (rassot) gjøre græsrig; dukta
rassoda giddid, Gjebning gjør Engene græs-
rige.
Rassohet, v. m. Sv. properare, feslinare,
ſtynde fig, hafte.
Rassol, adj. vebj. rassolis, (rassot) fom faar
Gre i Mængde, græsrig. -ssolvuotta, s. id.
Rassos, adj. (bruges fun vebf.) — rassol.
Rassot, rasom, v. mn. (rasse) graminosum
fieri, faa Gre paa fig, blive rig paa Gras.
Rasta, postp. et praep. et adv. trans, over,
tværs over, tværs of; suvddet olbmuid joga
rasta, færge Folk over Elven; borjastet rasta
vuona, feile over Jjorben; i læk bæssam
Rasta.
lakai rasta, bet er iffe muligt at flippe over;
botki badde rasta, han fled Baandet tværs
af; soabbe manai bænta rasta, Ctaven git
tvœrs af.
Rastadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam, v.
coni. jette over, tværs over, gaa over (om
flere).
Rastanet, v. n. (rasta) fomme over, tværs over.
Rasta, -ta, s. dem. — restes.
Raste, n. propr. vir. Erasmus, Rasmus.
Rastes, rasta, s. turdus, Troſt, Kramsfugl;
gædge-rastes, Stenfmat, Stendulp.
Rastetet, v. a. Sv. — rastidet.
Rastidistet, v. Subit. (rastidet) i Haſt fette,
fare over.
Rastidatte, adj. (rastidattet) fom fan fares
over eller fætte8 over; jokka i læk rasti-
datte, man fan iffe fætte over Elven.
Rastidattet, v. faci. (rastidet) 1) labe fætte,
fare over. 2) være muligt at fette over;
dabe i rastidatte, Der laber bet fig iffe
gjøre at fætte over.
Rastidet, v. a. (rasta) írajicere, transire,
fette over, fette tværsover, gaa over; rasti-
det joga, jette over en Glo; daggo læ
rastidam sagje, her er Doergangaftebet.
Rastit, v. a. [n ta) 1) traducere, fætte (noget)
2) ( føre, flytte tværsover, bære tværsover.
obsol.) ilerum mulgere, mælte paanyt.
Rand -stuéa, n. propr. vir. Erasmus,
Rasmus.
Rasaiduvvat, -duvam, v.
dosum fieri, blive utet, ^t
ftenet.
Rada$et, v. aestim. (ra8se) anfe for foag,
holde for at være altfor vag.
Raset, adv. (ra88e) fvagt.
Raökalet, v. a. (ra8ko) prosternere, evertere,
felbe, fafte overende med Gmæld (en lang
Gjenftand (— raggalet).
Rasketet, v. ». (ra8ko) falbe overende (om
en lang Gjenftand).
Raàko, s. — ratto.
Raáko, s. res longa et gracilis (v. c. arbor,
homo), en eng fmal Gjenfiand (langt Sire,
mu t Mennefte).
let, v. coni. (ra880) holde ved med furt,
Pt og raat Veir.
Raosmet, v. ». (ra880) — rafsot.
Raåotet, v. ». Sv. pluere, regne.
Raåotattet, v. fact. Sv. (raB80) [abe regne.
Raå3a, rasa, s. (racius montanus lapidosus,
uret ”Fjeldftrætning, $Høifjelbftrætning —*
med Ur el. meget ſtenei.
Rassai, adj. vedf. rasåas, (ra8sa) lapidosus,
uret, fulb af Ure. -S8aivuotta, s. id.
Raååanet, v. n. (raB8e) — radåot.
Rasse, rade, adj. vebf. raes, infirmus, fra-
gilis, tener, joag, firøbelig, veg, fügt fr.
(raüBai) lapi-
af Ute, blive
560
Råttå.
hægjo); væketeket dam, gutte læ rase
oskostes, Rom. 14, 1; dak lattok rub-
ma8est, mak orruk raBemussan, be Lemmer
paa Segemet, fom fynes at være be flrøbe
ligfte; ællet din akeidedek guim nuftgo
raBeb belin, 1 Øet. 3, 7; rasse son læ
baka gillat, han er daarlig til at taale Hede.
Raá$evuotta, -vuoda, s. (rasåe) p
habei, he
Raå30, raåo, —
ſurt, folbt. "i ps eitlag; radoid Å
ragoid docet M
blive folbt, furt Veir;
adnet, holde ved med furt, folbt VBeir. 2)
pluvia, nimbus, Regn, Styrtregn. 3) (dial.)
fossa, Grøft.
Raåsodet, v. a. (ra&ot) B ied fvag, iae
flrgbelig, ffrøbeligere.
Raá$oi, adj. vedf. raååes, HAN qe Pe
ofte har furt, folbt og raat Veir; ra&&os
dakda, en Høft med ftabigt furt og koldt
Beir. 2) Sv. pluvius, regnfuld.
Raá$olet, v. dem. (ra88ot) blive lidt fvag,
firøbelig.
Raá3ot, raåom, v. n. (rase) infirmum feri,
debilitari, blive foag, flrøbelig, fljør.
Rasaot, ra$om, v. m. (ra8öo) blive [urere og
foldere i Beiret.
Rates, rateta, s. dem. (ratte) en liben Zrægt.
Ratkeset, v. n. luxari (de nervis) forftvættes
(om Gener).
Ratkotet, v. a. Sv. nervum lurare, for
ſtroekke en Sene.
Råtta, rada, s. (ráttat) fragor, strepius,
Brag, Skald; dierbma råtta, —S
Ratta, rata, s. ( All. rattai) germen, Spire,
Nyftud, Braad (af Gte8 og Korn); rattai
læ arvve buörre, for Nyſtuddet er Regn
god (jfr. urbme, ubmol, snuótte).
Rattai, adj. vedf. rattas, (ratta) tig paa
Nyftud, fuld af Braad.
Rattaidustet, v. dem. (rattaiduvvat) blive
lidt rigere paa Nyſtud, Braad.
Rattaiduttet, v. fact. (rattaiduvvat) gjøre rig
paa Nyſtud, Braad.
Rattaiduvvat, -duvam, v. subj. (ratta) blive
tig paa, fuld af Nyftud, Braad.
Rattak, s. Sv. piscis disseclus el aere sic
catus, en fletfet og tørret ift.
Rattalet, v. n. tumuliuari, fløte, huſere
Råttamus, -muåa, s. (råttat) noget, p fral
el. fan fprættes op.
Råttåsaddat, -sadam, v. fr. (råttåset) gan
op i Sømmen, rakne op (flere Steder el. om
flere Ting).
Råttåsattet, v. fact. (råttåset) bringe til at
gaa op i Cgmmen, til at rakne op.
Råttåset, v. n. (råttåt) sutura resolei, Å oj
op i Sømmen, rakne op. -såstet, v.
id. (jfr. sirgnat).
Råtta.
Ráttat, radam, v. n. strepere, brage, ftralbe;
ramle; diermes råtta, Tordenen flralder,
råtta, go muorra gaöda, bet brager, naar et
Tre falder.
Råttåt, rådåm, v. a. resuere, dissuere, fprætte,
fprætte np; bivtas ftertte råttujuvvut, lebe:
bonnet maa fprættes op. Sv. gudle r. pi-
scem dissecare, flætte eller fljære [gnber Fit.
Ratte, rate, 5. infundibulum, Tregt.
Rat 8. Sv. ramus, Gren.
Ratto, rado, s. cadaver, sceletus, Aadſel eller
Benrad efter døde eller brabte Dyr; gost
ratto læ, dasa doagganek goaskemak,
hvor 9fabjelet er, ber famle Ørnene fig.
Ratak, adj. Sv. liberalis, gavmild.
Ratjkedåtted, v. n. R sejungi, adſprede fig.
Ratka, ratkam, s. 'egatio, nclio,
frillen, Adſtillen, —— Og bye (oin
—— af Dyr); ratka-sagje, Sted, hvor
man fliller Dyr fra hinanden (— ratkem).
Ratkaået, v. cont. (ratket) i Mag (fille fra
hinanden, gjenfidig ſtille fine Dyr ub fra
hinanden; go mi ratkaøeimek, de ratki
Aslak mu lusa, ba vi flillebe vore Dyr fra
hinanden, famlebe Aslak fine til mig.
Ratkelet, v. subit. (ratket) i $aft offonbre,
ubftille, adſtille.
Ratkestet, v. subi. — ratkelet.
Ratket, v. a. separare, segregare, ille, ab:
fille, fraftille, ubfondre (ifa o om Dyreflokte);
ja son ratka sin gutteg guiminæsek erit
nuftgo gætte ratka savcaid bokkain erit,
Matth. 25, 32 (jfr. tuolddet).
Ratketet, v. fact. (ratket) 1) labe abjtille,
FM ftajfile. 2) funne ubffillea, fra:
Ratkodak, 3. = ratkotak.
Ratkotak, -taga, s. (ratket) locus, ubi fit
segregatio, Sted, hvor Adſtillelſe, Fraftillelje,
Ubfondring foregaar; olgobælde balgga
ratkodagast, Marc. 11, 4; luodda-ratkotak,
bivium, Beijfjel, hvor Veiene dele fig (=
balges-ærro).
Ratte, rate, s. via per nivem, Bintervei,
Bei i Sneen efter Kjøring med Rensdyr.
Ratte-ærro, -æro, 5. Veiſtjel.
Ráéadet, v. cont. (råttåt) = råsadet.
Ráéadet, v. fr. (rattat) ub[pile (flere ing).
Raéan, radana, 8. asserculus, quo inserto
ig distenditur, et Eræ, fom ſtikkes inb
i et Skind for at ubfpile famme, en , Lane"
(= ratam-muorra).
Raéas, s. — raten.
Ráéasket 1. -sget, v. inch. (råt&åt) begynde
inbbyrbe8 at — fig i Ramp mob
Binanben, fomme i aftelag; 808i råda-
skeiga guabbag guiminæsga ja nubbe
råtæali nu burist, atte bidi guimines, be
561
Ravas.
fom i Ramp med Binanben og ben ene
fjæmpebe faa gobt, at han flarebe fin Mod-
ftander.
Råtastet, v. dem. (råttat) fjæmpe lidt, fom
fnareft.
Ráéatet, v. fact. — råsatet.
Ráéatet, v. fact. (råvzåt) lade lek haardi,
anftrænge; r. mana su apid bi
Rada, rata, s. 1) nisus, labor, S pen dio
Éirav. 3) (dial) — ratan.
Ráééaladdat, v. fr. — rásealaddat.
Ráétalet, v. subi. = råssalet.
Ràééalet, v. subit. (råstat) i Haft ubfpile.
Ràééamuà, -muåa, s. (råtdat) noget at ub.
fyile, noget, fom ftot uvjpilea.
Ráééat, rátám, v. n. — råssåt.
Råétat, ratam, v. a. pellem. inserto. asser-
culo distendere, ubfpile bælgflaaet Stind ved
et Ure el. , Zane", fom ſtikkes ind i famme.
Raétok, adj. Sv. tenax propositi, enitens,
iherdig.
Raugeset, v. n. Sv. — revgget.
Raugga, &. — ravg;
Rauke, s. R. pellis Å ste Cs raffe
Rauke, s. Sv. — ravkke. i
mr Sv. ng
auna, nom. propr. fem. Ragnbi
Raure, adj. Sv. qp. fn durus, ublid, haard.
Raus 1. ravas, adj. R. — reves.
Rausa, s. Sv. — raksa.
Rautot, v. n. Sv. — ravvetet.
Rautotet, v. n. Sv. boare, brøte.
Rava, ravvaga, s. (ravvit) jussum, manda-
tum, hortamen, Befaling, Paabud, Paalæg,
Sormaning.
Ravad 1. ravem, s. Sv. rubor nubium, Rødme
paa Himmelen.
Ravados, s. RH. nutrimentum, Mettelfe,
Næring.
Ravaidet, v. n. (rappat) alas plaudere, flagte,
flakſe, flaa med Vlngerne (= rabaidet).
Raval, s. = lavar.
Ravas 1. rabas, rappasa, adj. apertus, nu-
dus, aaben, bar; uksa læ ravas, Døren er
aaben; ravas alme vuölde, unber aaben
Himmel; baikke ravas læ buok biegaidi,
Stedet ligger aabent for alle Binde; ravas
giedai, oaive vuügjet, at fjøre med bare
ps bart Hoved. — Comp. rappasab
1. -seb. — Superl. rappasamus |, -såmus
Gfr. raves).
Ravasmattet, v. fact. (ravasmet) pjøre ftat.
lere, haanbfaftere.
Ravasmet, v. comp. (raves) blive ftærlere,
Baanbfaftere, tiltade i Krefter.
Ravasmuvvat, -muvam, e. s. — ravasmet.
Ravastatte, adj. (ravastattet) fom fan aabnes.
Ravastattet, v. fact. (ravastet) 1) labe aabne,
opfuffe. 2) lade fig aabne, funne oplulfes.
86
Ravas.
Ravastet, v. a. (ravas) aperire, patefacere,
aabne, luffe op, opíabe, flaa op (jfr. læk-
kot, lækastet); son bisoi goalkotæmest
dassati go si ravastegje uvsa, han vebblev
at bane, til be aabnebe. Døren; i son mat-
tam ravastet talmides ige njalmes, han
kunde hverken aabne Øine eller Mund.
Ravastkættai, 1) car. verb. (ravastet) uben
at aabne, oplulfe. 2) adj. vedf. -kættes,
uaabnet.
Ravasvuotta, -vuoda, 5. (ravas) Yabenhed,
Barhed.
Ravdag, adj. (ravdda) fom Ger Rand, Sont,
Brem; njelljeravdag, firfantet.
Ravdas, ravddas, s. (ravdda) 20mne til Rant,
Brem; gapper-ravdas, 96mne til Huebræm.
Ravdasmattet, v. fact. (ravdasmet) gjøre, at
et kr itte vil ippe Melken, gjøre trang:
mettet.
Ravdasmet, v. n. (ravdes) blive trangmælfet,
faa ben Feil iffe at ville flippe Melken.
Ravdasmuvvat, -muvam, v. n. — ravdasmet.
Ravda8, ravdata, s. dem. (ravdda) en liben
Nand, Kant, Brom.
Ravdat, ravdaha |. -ka, s. (ravdda) Dyr,
fom altid vil holde fig t Udfanten af jor
den (= ravdda-ælak).
Ravdatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (ravdda)
fom har lav Kant, lavfantet, lavbordet; rav-
dates ebbir, vanas, en lavfantet 96mber,
lavbordet Baad.
Ravdda, ravda, s. ora, crepido, margo, Sant,
Rand, Bred, Yderkant; dævddet littid gidda
ravddai dassai, at fylbe Rarrene indtil Ræn-
berne.
Ravddadet, v. instr. et n. (ravdda) 1) fim-
bria ornare, Tante, jette. Kant paa, Brem
paa. 2) in exiremitale gregis se conti-
mere, holde fig i Ublanten af Hjorden.
Ravddasaå, -saga, . = ravdag.
Ravddaset, adv. (ravdes) trægt, mobvillit,
Inebet (om Malkedyr, fom nødigt ville flippe
Meælten; modf. lovaskas, luoskas); ravdda-
set luoitta mielke, ben flipper Melken trægt.
Ravdde, ravde, s. faber ferrarius, Smed.
Ravdde-rievan, s. vulpes cruciatus, Korsræv.
Ravddijuåatet, v. fact. (ravdiju&Bat) lade
fmede.
Ravddijuådat, -juåam, v. factit. (ravdde)
cudere (ferrum), fmebe; su barnek legje
giedala2ak ja ravddijusse værjoid, hans
Sønner vare hændige og [mebebe SBaaben.
Ravddimuå, -muàa, s. (ravddit) noget at
fmede, noget, fom flal fmedes.
Ravddit, v. a. — ravddijusat.
Ravdditet, v. fact. — ravddijusatet.
Ravddo, ravdo, s. Salmo alpinus, L. Røe.
562
Råvggo.
Ravdes, ravddas, adj. lactis tenax, lac aegre
emillens, trangmælfet, fom nødig vil flippe
Melken (modf. lovaskas). -desvuotta, s. id.
Ravdna, ravna, s. colliculus, liben Aas, For:
høining, esit
Ravdna, n. rauna.
Ravdnjai, dt Å — — ravdnjas, (ravdnje) fttib,
rivende; ravdnjas jokka, en ftrib Glv.
Ravdnje, ravnje, s. cursus aquae, Strøm
(i Hav og Elve).
Ravdohuååat |. ravdohet, v. factit. (dial.)
= ravddijussat.
Ravdon, s. (ravdda) Egennavn paa en Ren:
fimle, fom gjerne vil holde fig i Kanten af
Hjorden.
Raves, ravvas, adj. 1) manw fortis, robustus,
. fom ex fommen til ben froftige Alder, raif,
haandfaſt, temmelig ftert, Ror. 2) (dial)
= ranes.
Ravesvuo' -vuoda, s. (raves) Haandfaſt⸗
hed, Styrke, Raſthed.
Ravetet 1. ravodet, v. n. Sv. (ravad) rube-
scere, rødme, blive rød.
Raåvgadet, v. fr. (råvggat) fare, brive, flvætte
til Siden (om flere, eller ben ene efter ben
anden).
Ravgga, ravga, s. larva in aqua apparens,
rva hominis, qui aqua. mersus
Draug, Vandtrold, Gjenganger of bruket
Mennefte.
Rávggadet, v. fact. (råvggat) propellere,
abigere, forbrive, faa til at vige bort, for:
jage, jage et Dyr bort fra andre; dubak
råvggada nakkarid erit, Tobak forbriver
Søvn.
Råvggat, rávgam, v. m. in lransversum
projici, micare (de corde, pulsu arteriae),
fate, brive, flvætte (til Side), flaa, flapre, bante
(Øjerte, Puls); smakko råvgai dalbmai,
en Flis for i Øiet; son rávgai erit gerrés
siste, han brev ub of Kjærisfen; vaibmo,
suodna råvgga, Hjertet, Pulfen flaar.
Råvggistet, v. dem. (råvggit) en Gang flaa
eller nappe lidt med Tømmen.
Råvggit, v. mom. habena semel caedere,
habenam semel attrahere, ut tarandus in
transversum secedat, én Gang flaa, nappe
eller tyffe med RKjøretømmen for at faa Renen
til at gaa til Siden.
Ravggo, ravgo, 8. — ravguà, Brushane.
.Rávggolas, adj. (hvegni fom er tilbøielig
til at flaa, nappe, rykke haardt i Kjøretøm:
men eller være haarbhændt mob Arbeidsdyret.
-lasvuotta, s. id.
Råvggot, råvgom, v. fr. (ravggit) habena
pluribus vicibus caedere, flaa med Kjøre:
tømmen flere Gange, eller rykke, nylke i den
for at faa Dytet til at gaa til Siden.
på
Råvgo. 563 Ravo.
Rávgodakkés, -dakkas, adj. (rávgodet) =
Rive olas.
let, v. Pipe rüvggot) — —
yid -guéa, BOR. —— rus⸗
hane.
Ravhal, adj. R. — rafeles.
. Ravja, e. masculus, mas (de canibus, lupis
et vulpibus), $anbyr af Hund, Ulv ef. Ren.
Ravjastet, v. a. distentis digitis vel ungui-
bus corripere, gribe efter med ubfpilede
Fingre eller Klør (jfr. gaivastet).
Ravjaå, -jata, s. ym (ide) en liben Han
af Hund, Ulv el.
Ravjed, v. n. R. ME $ncedere, trave.
lange adj. = gaivvolas.
kl t. f. — raivvot, gaivvot.
Ravkadet, v. fr. (ravkkat) gjentagne Gange
lalbe paa, fordre, begjære.
Ravkaldak, -daga, 5. (ravkkat) Fordring,
Begjæring, Nga rige
vkas, ravkkas, s. (ravkket) nictatio oculi,
micalus arteriae, Blink med Piet, Slag af
Puls (= ravkkem); guldalet ja lokkat
— el. ravkkemid, føle og telle Puls⸗
fagene.
Ravkaå, -kaéa, s. dem. (ravkke) liben
Stakkel.
Ravkaset, v. tard. (ravkket) i Mag, ſagte,
lidt ſlaa, blinke.
Ravkatet, v. fact. (ravkkat) labe falbe, fordre,
forlange, freve, gnjte.
Ravkehuos, -huoéa, s. dem. (ravkke) =
ravkas.
Ravketet, v. mom. (ravkket) én Gang blinke,
flaa (om Øie el. Puls).
Ravketæbme, -tæme, 3. (ravketet) et enfelt
Blink med Diet eller Slag af Pulfen
Ravkkaladdat, -ladam, v. fr. (ravkkalet)
ofte blinke med Øinene.
Ravkkalet, v. a. (ravkket) nictare, blinte;
talmidam ravkkalam, jeg blinfer med
Øinene; talmeravkkalam boddo, et fiie.
blit; son dajeti sudnji buok mailme
valddegoddid dalmo ravkkalæmest, Luc.
Ravkkalet, v. subit. (ravkket) i $aft talbe
paa, forlange, forbre, ønfle; go tagnalim
de ravkkalim buöre bæive, ba jeg [msg
inb, ønffede jeg Gobbag.
Ravkkalzbme, -laeme, s. verb. (ravkkalet,
ravkket) Blinfen med Øinene; dalme ravk-
kaleme boddost, i et Øieblil.
Ravkkamu$, -muåa, s. (ravkkat) noget at
forbre, forlange, Forlangende, Fordring;
buöcee olbmust læk ollo ravkkamusak,
en Syg har mange Ting at forlange.
Ravkkat, ravkam, v. a. vocare, pelere,
æostulare, optare, Talbe paa, forlange, forbre,
fræve, begjære, ønfle; Jesus ravkai mana
lusas, Qefus falbte et Barn til fig; ised
ravkka du, Husbond falber paa big; ollogo
ravkak girje oudast? bvormeget forlanger
du for Bogen? buóre idded, ækked gæsage
ravkkat, ønffe nogen gob Morgen, Uften;
manne ik buöre bæive ravkak? bvorfor
ønfter, figer bu iffe gob Dag?
Ravkke, ravke, s. 1) miser, misellus, Stattel
(= rieppo, veivan, hejofuoB). 2) defunc-
* imprimis de animalibus), Afdod (ier
pr), jfr. rokke.
Ravkkem, 8. verb. (ravkket) — ravkas.
Ravkket, ravkam, v. n. niclare, palpitare,
blinte (om gie), flaa (om Puljen).
Ravkotallat 1, -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. holde paa at blinke el. flippe med
Øinene; r. dalmides, blinfe meb fine Øine.
Ravkotet, v. coni. = ravkotallat.
Ravnaå, -naéa, s. dem. (ravdna) 1) liben
as. 2) rauna) fille Ragnhild.
Ravnjag, adj. (ravdnje) fom bar Strøm,
ftrømmet; guóvte ravnjag, fom Bat to
Strømme.
Ravnjaiduttet, v. fact. (ravnjaiduvvat) gjøre
ftridere, peler | (om Strøm).
Ravnjaiduvvat, -duvam, v. subj. (ravdnje)
blive ftribere, ftexfere (om Strøm).
Ravnjetesvuotta, -vuoda, s. (ravnjetæbme)
Strømfrihed.
Ravnjetuttet, v. fact. (ravnjetuvvat) berøve
Strøm, gjøre, at Bandet ille firømmer.
Ravnjetuvvat, -tuvam, v. subj. (ravnje-
tæbme) blive uben Strøm, blive ftrømfri.
Ravnjetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes,
(ravdnje) fom ei har Strøm, firømfri.
Ravnoiduttet, v. faci. (ravnoiduvvat) gjøre )
ubbolbenbe.
Ravnoiduvvat, -duvam, v. subj. (ravnok)
blive ubBolbenbe.
Ravnok 1. ravnot, adj. vebf. -kis, obdurans,
perseverans (de pecore operario), ubhol-
benbe (om 9[rbeib8byr, jfr. savrre).
Ravnokvuotta, -vuoda, s. (ravnok) ilb.
holbenhed.
Ravnosmattet, v. fact. (ravnosmet) = rav-
noiduttet.
Ravnosmet, v. n. (ravnok) = ravnoiduvvat.
Ravnosmuvvat, -muvam, v. m. (ravuok)
= ravnoiduvvat.
Ravnuvved, v. n. R. (raves) animum ca-
pere, fatte Mod.
Ravnot, -noha, 8. Ren, fom er modig til at
trokke La.
Ravos, ravvos, adj. firmus, faft, flært, varig
(ift. raves).
Ravosmet, v. ». (ravos) — ravasmet.
Ravotak, -taga, s. — rabotak.
36*
Ravo.
Ravotet, v. fact. (rappot) 1) labe grave,
flrabe, fparfe. 2) labe fig grave, ffrabe,
være muligt at grave etc; i dast ravot,
her er bet ei muligt at grave.
Ravotus, s. R. alimentum, Næring.
Ravraldak, -daga, s. (ravrrat) Évjelfing,
Surring, Forbinding.
Ravrastet, v. dem. (ravrrat) lidt, fom fnareft
ſpjclke.
Ravras, -raéa, s. dem. (ravrra) lidet Rør.
Ravratak, -taga, s. (ravrra) — ravraldak.
Ravratet, v. fact. (ravrra) 1) labe fpjælte.
2) funne fpjæltes.
Ravre, s. (dial.) = ravddo.
Ravrra, €—— 8. juncus, siramen, arundo,
Rør, Siv, Straa (— hoasde).
Ravrrai, adj. vebf. -rras, (ravrra) tig paa
Rør, Straa. -rraivuotta, s.
Ravrralet, v. subit. (ravrrat) i Baft fyjælte.
Ravrranas, -nasa, s. (ravrra) = ravraldak.
. Ravrrat, ravram, v. a. funibus circumligatis
contrahere, fpjælte, fure; gietta læ ravrru-
juvvum, $agnben er fpjælfet.
Ravrrodet, v. fact. (ravrrot) gjøre fti» og tør.
Ravrrot, ravrom, v. n. (min. us.) durius-
culum fieri et siccescere, ftivne og blive tør.
Ravsaiduttet, v. Fe (ravsaiduvvat) ſtaffe
eller foraarfage jertler.
Ravsaiduvvat, -duvam, v. subj. (raksa) faa
Kjertler.
Ravsak, s. plur. (rakea) quicquid mulier
Lapponica infanti in cunas deponendo
circumvolvit, alt bet, fom en ———
inb[ogber Barnet i, naar bet legges t Vuggen.
Ravsaå, -saéa, s. dem. (raksa) liben Rjertel.
Ravsatuttet, v. ad. (ravsatuvvat) frigjøre
for, furere for Rjertler.
Ravsatuvvat, -tuvam, v. subj. (raksa) blive
fri for, mifte Kjertler.
Ravsatæbme, -taeme, adj. vebj. -tes, (raksa)
fjertelfri.
Ravta, s. fe rakta.
Ravtoå, -tota, s. dem. (rakto) en liden Selle,
flad Sten.
Rávéàádet, v. mom. (råvttot) flafje én Gang,
flaa én Gang med Vingerne.
Rávéas, adj. (råvttot) flvætten, nervøs.
Ravéas, å (tun eneft. råvötat) cachecticus,
foindfottig
Rávéasvuotta, -vuoda, e. (rávtas) Nervøfitet,
Nerveſvoekkelſe.
god v. aestim. (ràvtas) anje for foinb:
fotti
Ravéeldet, v. habit. (ravtas) gaa med Svind-
fot, leve med en ſaadan Sygdom.
Rávéotet, v. habit. (råvttot) flagre el. flaffe
i Ln (fom n paa Bandet, der ei fan
(ye
564
P
Rehk.
Rávééa, ravéa, s. (rávééat) En, fom fibe
af Gvinbfot, en Svindfottig. — .
Raåvetadet, v. fact. (ravecat) gjøre foinbfottig.
Ravtéat, rávéam, v. n. labe absumi, fvinde
inb, libe af Svindfot.
Råvéte, s. (rávttot) En, fom er ffvotten.
Rávééot, rávéom, v. n. — ramsot.
Ravvad l. ravvem, s. Sv. rubor nubium,
Rødme paa Himmelen.
Ravve, s. Sv. = stravve.
Ravvedet, v. cont. (ravvit) holde paa at be
fale, byde.
Ravvéstaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (ravvit) ofte paaminbe.
Ravvéstet, v. dem (ravvit) libt, meb faa
Drd befale. -ståstet, v. dem. id.
Ravvet, v. a. Sv. — ravvit.
Ravvetet 1. ravvotet, v. n. Sv. (ravvad)
rubescere, blive rød, rødme.
Ravvimuå, -muåa, s. (ravvit) noget at be
fale; i sust læk mikkege ravvimusaid mu
bagjeli, ban har intet at befale over mig.
Ravvit, v. a. jubere, praecipere, befale, byde,
tilfolbe (jfr. gottot); soatteviegaid ravvit,
befale over Tropper; sielos ibmel gitti rav-
vit, befale fin Sjel i Guds Haand.
Ravvodet, v. n. Sv. = ravvetet.
Ravvotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (ravvit) ofte, gjentagende paaminbe.
Reaklané, s. R. fe riåklant.
Rebbés, rebbesan, adj. (dial.) ventriosus (de
gravidis), ftormavet (om Frugtfommelige).
Rebe, rebeåen, s. (dial.) = rievan.
Rebéa, s. (dial, ) momen irrisorium vangi-
feri. feminae, Øgenavn paa en Renfimle.
Rebbià, s. Sv. rangifer femina. pervelula,
meget gammel 3tenfo.
Redde, s. pullus phocarum bimus. vel. tri
mus, en 2 el. 3 Aar gammel Sælunge.
Reddot, v. a. Sv. parare, tilberede.
Re a. (min. us.) permulta igia
loco, mangfoldige Fo de
* et og ſamme Sted.
edne, s. Sv. terebra, Sil, Bor.
Rednet, v. a. Sv. terebrare, gjennembore,
brille Hul.
Regges, 5. = ae
Regget, v. a. — reg
Reggim, s. verb. oem Ctilfen, Cting
(= vuoisatak).
Register, s. index, wer
Regjadet, v. ». — riegjat.
Regodet 1. regudet, v. cum (rækkot) fibt,
faa fmaat græde, fytve.
—— $. (rækkot) En, fom tudgræder.
ai, -lada, [. — ræhaleå.
Eire s. R. Sulphur, Svovel.
Rehre.
Rehre, s. (dial) — rette.
Reid, adj.: Sv. paratus, færdig, berebt.
Reiddit, v. a. parare, tilberebe.
Reidnestet, v. ». Sv. vociferari, vaabe, flvige.
Reido, s. Sv. instrumentum, Redſtab, 20mne.
Reikkidet, v. coni. (reikkit) holde paa at
gaa frem og tilbage, op og neb, brive, rete;
jeå lei reikkidæmen viesostes ja mosi
halaime dam gaskast, felv git han op og
ned i Bærelfjet og imidlertid talebe8 vi ved.
Reikkijakkés, -jakkas, adj. (reikkit) fom
er tilbøielig a at pobre op og ned, frem
og tilbage.
Reikkit, v. a. vagari, gaa ledig, fpabfere frem
og tilbage, op og ned, brive; reikkimen læ
balggai mielde, fan gaar og briver paa
Veiene.
Reinar, s. (dial) pastor, Hyrde, Gjæter.
Reinitet, v. å. Sv. = reinohet.
Reino, s. Sv. cura pastoria pecudum, Svæg-
frjøtfel.
Reinoheje, s. pers. Sv. pastor, Hyrde.
Reinohet 1. -haddet, v. a. pw (reino) pa-
scere, føre Kvæg paa Græsgang.
Reiret, v. n. (dial.) tordne (— Sv. raidet).
Reivatallet, v. neutr. pass. Sv. (reivetet)
faa Slag, blive flaaet.
Reivat 1. ræivat, v. a. Sv. percutere, flaa.
Reivates, s. Sv. dictus, plaga, $ug, €lag.
ekig 1. putatio, Regning,
Regia fr. id. rekig-bitta, Regne⸗
Rekinastet, v. a. computare, vegne.
Rekinuiiat, -nuåam, v. a. compulare, ub:
regne.
Rekke, reke, s. Sv. cymba, vetusta, en. gam:
mel Baad.
Rekke 1. rekkje, s. dies Mercurii et Ve-
neris a Lapponibus Russicis ila appellati,
qui iis diebus jejunium agunt, On8bag og
Fredag, —— ef Rusſelapper, der fafte
paa disſe Dage.
Rekkolas, adj. reke) fom ofte tubgræber.
Rekte, s. Sv. = riek
Rektes,. adj. Sv. — —
— na justus, rewis.
Rekto, = rievtoi.
Rektok, od Sp. recius, justus, vet, ben, retvis
Rektonet, v. transl. Sv. justum rectum fieri,
blive ret, rigtig.
R y 8. Sv. norma, Rettefnor.
Rekéudet, v. fr. (ræktot) her og ber flaa
Buler i.
Remmar, s. Sv. scyphus, poculum, Bæger.
Remmet, v. ». Sv. effugere, rømme.
Remse, s. Sv. — ruomse.
Repe, s. Sv. = rievan.
565
Riba.
Reppe, repe, s. radix graminis cujusdam,
Stoben af et Slags Bregne, "SRolbfober^ Gfr-
delgge).
Reppit, v. a. (reppe) famle „Moldfoder.“
Bee 8. Sv. rastrum, Rive.
Repset, v. a. Sv. sarrire, fare.
Rere, s. Sv. — teres.
Rerte, s. Sv. — riette.
Resketet, v. ». Sv. — rwiüketet.
Restet, v. a. Sv. trahere, extendere, brage,
rykte, udſtrekle.
Rettetak, -taga, s. (rettit) Sting (— vuoi-
satak).
Rettistet, v. dem. (rettit) ſtikke libt, en enfelt
Gang. -stistet, v. . id.
Rettit, v. a. cultro "aliove acuto insirumento
pungere, ſtille med noget [pibft, ftiffe Lals
meb fter.
Rettitet, v. fact. (rettit) 1) labe fille. 2)
funne ſtikkes.
Retkit, v. a. (rætka) ope fumi juni;
purgare, xenje ved at ti[rgge med Bri Mite
tilrøge med Brifterøg.
Reukestet, v. n. Sv. fumo tabac uti, røge
Tobak.
Reure, s. Sv. bombarda, Bosſe.
Reustet, v. n. Sv. boare, mugire, brøle, raute.
Reutetet, v. n. Sv. strepere, ſigie, være uftyrlig.
Revggit, v. a. (dial) rapere, eripere, rive,
rykte.
Revggolas, adj. (rævgget) — rævggolas.
Revkkalet, v. mom. — ravkkalet.
Revkodet, v. muli. — ravkotet.
Revon, s. — ribon.
Revcca, nom. propr. loc. Rosvandet paa
$elgelanb.
Revvar, s. Sv. — rievvar.
Revve, 5. Sv. undae fluviorum, quas lapides
aut alia obstacula efficiunt, Bølger eller
SBrybning of Vand i Elve, fom foraarſages
af Gjenftande, ber hindre Bandets frie Løb.
iren v. åa. Sv. — rievedet.
ie 1. rihk, s. R. peccatum, Synd.
T3 s. R. peccator, Synder.
Hiskled 1. riihkaded 1. ri&hktuvved, v. n.
R. peccare, fone
Riåktuvmuå, s. R. peccatum, Synd.
Riåtted, v. a. R. mactare, Toote anrette.
Riüvn, s. R. limbus, Gøm, ant.
Ribadakkés, -dakkas, Ko Appeal) HM aper
til at tive til fig. &svuotta, s. id,
Ribadámuà, -debmuåa, s. (rippat) noget at
vive til fig.
Ribadet, v. recipr. (rippat) indbyrdes rives,
ſlides om noget; soai ribadæva girje, be
rive8 om Bogen.
Ribahet, v. fa, (rippat) lade røve, ubfætte
for at blive røvet; r. boceuid navddai, [abe
Rensdyrene blive opædt af Rovdyr.
Ribai.
Ribaiduttet, v. fact. (rippa) inquinare, coeno
illinere, tilfmubfe.
Ribaiduvvat, -duvam, v. subj. (rippa) faa
Smuds, Rull, Skarn paa fig; latte læ
ribaiduvvam, Gulvet er tiljmubjet, fuldt
of Ruf.
Ribak 1. -bat, -baka, -baha, s. lutum, limus,
locus lutosus, Dynd, Søle, blød Myr.
Ribetet, v. mom. (rippat) én Gang plubfelig
rive fil fig.
Ribja, s. dei .) stragula pellicea pectoralis,
infa: apposita, Bryftfmetfe af Stind
for Børn.
Ribja, s. Sv. = leute.
.Ribmar, s. Sv. pro Rømling.
Ribmat, — — ——
Ribme |. mæssoribme, s. lac coagulatum,
— (dial) «fs
et, v. n. ere, rømme. *
Ribmet, v. ». Sv. — piedad
Ribon 1. rivon, s. impeligo, 9tingorm.
Ribre, s. Sv. jecur, Sever.
Ribuå, -buéa, s. — riebohu&.
Ridai, adj. vebf. ridas, (ride) fom har mange
grønne Græsfleklfe.
Ridaå, -daéa, s. dem. (ridda) liben Grind.
Ridaà, -daéa, s. dem. (ride) en liben Gras-
plet i brat Fjeld.
Ridaået, v. /ard. (riddet) faa fmaat formene,
nægte, være knap imod.
Rida-varre, nom. propr. loc. Navn paa et
Fjeld i Stjærvø.
Ridda, rida, s. claustrum, Grind, Led, Sprinkel⸗
vært, ifær bet, inden bhvillet Kreature ftaa
inbe i Gammen.
Ridda-banek, s. Stengerne i en Grind.
Riddai, adj. vebf. riddas = riddoi
Riddalakkés, -lakkas, adj. (riddalet) tilbgie-
lig til at trette, kives, frangle. -lakkés-
vuotta, s. id.
Riddalåmuå, -lebmuåa, s. (riddalet) noget at
trætte om, "Gjenftand for Trætte; sodnost læ
alo juoga riddalåmusen el. riddo-gaska-
oabmen, be to have altid noget at trætte om.
Riddalas, adj. (riddet) [om fnurrer over, at ber
gaar formeget Mad til. bierggo-riddalas, id.
Riddalet, v. n. rixari, litigare, contendere,
trættes, fives, mumbbugges, krangle (jfr.
bælkket, naggatallat, gi33odet); mi si
galgga riddalet sani dit, 2 Sim. 2, 14;
æba soai mate orrot riddalkeettai goas-
sege, be to funne aldrig lade være at kives;
dam i ok! sate must erit riddalet,
bette fan ingen krangle fra mig.
Riddalægje, s. verb. et adj. (riddalet) Trætter,
— ær.
t, -halam, v. fr. = riddet.
566
Ridno.
Riddet, ridam, v. a. 1) denegare,
6856, " fremere, quod nimium pri wie
mesticis consumatur, formene, nægte, være
fnap imob, fnurre over, at der gaar formeget
til å Husholbningen (jfr. humi&tet); æmed
ridda borramusaid manaines ja balvva-
legjines, Qu8moberen formener fine Børn
og Tjenere Mad. 2) omni ope el opera
defendere, forfvare til bet yberfte; lodde
ridda bæses, Fuglen forfvare fin Rede.
Riddet, v. n. Sv. penetrare aliquo studere,
pervenire eniti, trænge fig frem.
Riddo, rido, s. lis, contentio, disceplatio,
ftiv, Trætte, Uenighed, Kjævl (ife. bælkko).
Riddo, s. ora, litus, ripa, Bred, Strandbred,
Strand, Kyft; goggo bodidek, favle vai
riddo guora? hvor fom I, over Dybet eller
lang8 Stranden? si skipojegje galvoidæsek
riddoi, be [o8jebe fine Sager op paa Stranden.
Riddob, adj. comp. (riddo) fom er nærmere
Stranden.
Riddodet, v. ». (riddo) lifigare, contendere,
trettes, kives.
Riddoi, 'adj. vedf. -ddos, bend litigiosus,
contentiosus, trætteljær, tr.
Riddolebbui 1. -lebbudi, adv. ed Tibt nær:
mere ind til Stranden.
Riddoli, Se Oddo) nærmere inb til Ctranben.
Riddomuå, adj. superl. (riddo) fom et nær
meft Stranden.
Ride, s. clivus —— quo per aestatem
oves et caprae en fteil og af:
fonbtet Græsflek i Fjeld ^e Syften, hvor
man bhenfætter Faar og Geber om Sommeren.
Ride, adv. (ridit) equo vectus, ridende, tilheſt
son bodi ride ja mon vaze, on fom
ridende, jeg tilfobs.
Lord 1. ridesjeje, s. Sv. eques, Rytter.
Ridit, v. n. equitare, tide.
Ridnai, adj. vebf. -dnas, (ridne) meget rime,
fuld af Rim.
Ridnalak, -laga, s. (ridne) faabant Seir, et
ber lægger id Rim paa Træerne.
Ridnat, m, ridnajim, v. habit. (dial)
capul erigere "pectus n protendere, fætte
Gapebet i 2 å Beiret og Bryftet frem, bryfte fig.
Ridne, rine, s. pruina, Rim, Rimfroft per
Trœoer (— Aulde, bee),
Ridno, s. —— fapping; rid-
nost irgastallet, få o
kand, v. recipr. (ridno) lappes med hin⸗
anben
Ridnodet, v. a. (ridnot) pruina obducere, tim
til, bebætfe med Rim; buolas ridnoda mur
raid, fter! Kulde tilrimer Træerne.
Ridnolet, v. subit. (ridnot) i Haſt blive timet
Ridnot, rinom, v. s. (ridne) ruina obduc,
blive vimet, fan Rim paa fig (= biecot)
Ridno.
Ridnotallamuå, dw 8. (ridnotallat) noget
at kappes om, rond for —
— 1. die Veg
cont. (ridno) holde Hå at —
Ridnotet, v. ^. (ridno) — ridnotallat.
Ridak, adj. Sv. audaz, intrepidus, bjærv,
uforfærdet.
Riddo, s. procella, t. tas, Storm, Storm:
vind; riddo-dalkke, P ormfulbt Beir; riddo
tuo33eli mutto farga jaskogodi, ber reifte
fig en Storm, men ben begyndte fnart at
lægge fig Gjfr. Buorbmo).
Riddo, rido, s. ruina montium, quum saxa
Gut nives de montibus praecipiti. cursu
devolvuniur, Stred, Sten el. Sneftred (—
ritto; jír. udas).
Riddodakk:s, adj. (riå&odet) til.
bøielig til at flagte paa en jluroet Maade
eller rive fjgbet fluftet i Stykker.
Rid odattet, v. fact. (ridtodet) labe flagte
eller rive fjgb i Styller paa en flurvet
: Maade.
Riddodet, v. n. (riddo) furit ventus, forme,
gaa med Rosjevind.
Riddodet, v. a. negligenter. mactare, flagte
paa en flurvet Sante eller rive Kjødet under
—— fra hinanden paa en ſluſtet
Riddoi, adj. vedf. Ados, (ridåo) jtormfulb.
Riddoi, adj. vebf. Ados = riddodakkés.
bU.
9 $. — rievan.
Riebes, riepehan, s. (dial.) — rievan.
Riebmaladdat, -ladam, v. dem. fr. (riebmat)
nogle Gange, lidt, fom fnareft begynde paa.
Riebmalet, v. dem. (riebmat) libt, fom fnareft
— 1 give fig ifærd med. -låstet,
v. . td.
Riebmam, s. verb. (riebmat) Begynben, Paa-
ike
iebmat, riemam, v. a. coepisse, adgredi,
manum, admovere, begynde, tage fat paa,
n fig iferb meb, give fig til, atte fig (om
eirliget); riema dal lokkat begynd nu
at leje! riebmat barggagoattet, begynde
at arbeide, at lage fat paa Arbeidet; ja dat
jubme likkai bajas ja riemai sardnot, Luc.
7, 15; ja si ribme buokak dallanaga bæ-
sadallei, Suc. 14, 18; ge33arvutti riebmat,
begynde at blive gienftribig: masa mon gal-
gem riebmat? hvad jfol jeg tage fat paa?
ude niiddi riemai? Doilfen Pige gav han
[5 iferb meb (friebe han til)? gænge ala
riebmat, tage fat paa nogen; moft riebma
dalkke? hvorledes fer Veiret ub?
Riebmodet, v. n. — rieibmodet, riegjat.
Riebohuå, -huga, s. dem. (rieppo) misellus,
eng Stakkels; manna riebohus, fratfelg
arn
Riednjat, rienjam, v. ». — riegjat.
567
Rieibmo.
Riefta, adj. adv. fe riekta.
Rieftes, adj. fe rievtes.
, -saga, 8. dem. (riegges) liben Ring.
Rieggaå, -ggaéa, s. dem. (riegges) liben Ring.
Riegges, riegga, s. anulus, non is sed
alius quicunque, orbis, circulus, Ring,
Mesfingring (df. suormas, Jingerring), Gir:
"fel, Krans; talbme-riegges, Ring om Øiet
paa Dyr; riegga-bælle, en halv Cirkel.
Riegja, rieja, s. clamor, sírepitus, trig,
Skraal, Støi.
Riegjai, 'adj. vebf. ^ (riegja) fom flriger,
ſtraaler, ftøier høit.
Riegjalas, adj. (riegjat) fom er tilbøielig til
at ffrige, ſtraale, ſigie høit.
Riegjalet, v. mom. (riegjat) fiøie én Gang.
Riegjat, riejam, v. mn. (riegja) vocem clamo-
sam edere, itrige (om — ſtraale, tale
hoit, ſtsie; manak rigjek, Børnene ſtoie
(= rieibmodet).
Riegadallat, -dalam, v. v. (riegadet) fodes
(om flere).
Riegadam, s. fe riegadæbme.
Riegadattem, s. verb. (riegadattet) Jøden,
vr. riegadattem - bakdasak, Fodſels⸗
ſmerter.
Riegadattemættom, adj. (riegadattet) ſom
ei fan fødes frem.
Riegadattet, v. fact. (riegadet) parere, gig-
nere, føde, neblomme med; nieida son riega-
datti, hun nebfom meb en Shige.
Riegadet, v. n. nasci, gigni, føde8; son
læ riegadam talmetæbmen, han er født
blind; son læ riegadam Guovdagæinost,
han er født i Koutolæino; riegadam-
bæivve, Fodſelsdag.
Riegadkzettai, adj. vedf. -kættes, (riegadet)
ufødt.
Riegadus, -dusa, s. (id.) = riegadæbme.
Riegadæbme, -dæme, s. verb. (riegadet)
Fodſel; riegadæme rajest, fra Fodſelen af;
mi lep Judala3ak riegadæme mielde, vi
ere Jøder af Fødfel; riegadam-jakke,
Fødfelsaar.
Riegadægje, 1) s. pers. (riegadet) Gn, fom
fødes. 2) adj. [pbi (= riegadam); æska
riegadægje manak, nyfødte Børn.
Rieha, s. H. traha, Slade.
Riehka, s. Sv. — rika.
Riehped, v. a. R. contegere, defodere, neb:
grave, gjemme.
Rieibma, rieima, s. —
lat, holde Ctgi, Styr.
Rieibmodakkés, -dakkas, adj. (rieibmodet)
fom er MI til at holde Støi, Styr,
Alarm. -dakkésvuotta, s. id.
Rieibmodet, v. n. = riegjat.
Rieibmodkzettai, car. verb. (rieibmat) uben
at holde Støi; æi mate rieibmodkættei
riegja; rieima doal-
Rieibmo.
orrot, be funne iffe holde fig i Mo, ille
labe vete at ftgie.
Rieibmodæbme, -daeme, s. verb. (rieibmo-
det) Støi, Styr, Spektakel.
Riejaidet, v. conf. — riegjat.
Riejan, s. (riegjat) en "tiger, Straaler,
Støier.
Riejatet, v. fact. (riegjat) bringe til at ſtrige,
ſtraale, ftøte.
Riejehet, v. mom. (riegjat) fløie én Gang
$a
ride 8. (riekkat) En, fom briver yes
paa noget, fom anjtrenger fig.
Riekatet, v. fact. (riekkat) 1) labe drive
haardt paa. 2) labe fig gjøre at brine
haardt paa.
Riekj 1. riehk, s. R peccatum, Synd.
Riekka, s. = riekke.
Riekkadallat, -dalam, v. cont. (riekkat) holbe
paa med at brive haardt paa, med at an:
ftrænge fig.
Riekkad, v. a. R. plagis caedere, flaa, prygle.
Riekkai, "adj. vebf. riekkas, (riekke) rig paa
Drivtømmer. -kkaivuotta, s. id.
Riekkalet, v. mn. (riekkat) drive i Bei. med
Force, begynde paa noget med Kraft.
Riekkat, riekam, v. m. a. enili, moliri,
magno conaiu promovere, brive haardt
paa, anjttenge fig, firitte (for at faa noget
færdigt eller naa frem), drage paa noget
tungt; jfr. rabbat, rássat.
Riekke 1. riekka, rieke, rieka, s. figna per
aquam demissa, Rækved, Drivtømmer; rikid
ef. riekaid oceat, føge efter Rokved.
Riekkedåmuå, -debmuåa, s. (riekkedet)
noget at brive haardt paa efter, noget at
anftrænge fig for at opnaa.
Riekkedet, v. ». — riekkalet.
Riekko, s. genus phocarum, en €lag8 Sæl-
b
und.
Ridkta, riektan, s. (dial,) = riekte.
Riekta, adv. recte, vere, vet, vigtigt; daga
dam, mi læ riekta, gjør bet, fom er rigtigt;
don vastedik riekta (= rievtoi), bu fvarebe
rigtigt; fe rievtes og rievtoi. Comp.
rievtabut. — Superl. rievtamusat.
Riektadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. cont. (riektadet) arbeide paa at faa til
at gaa tet, føge at tilkjøre.
Riektadattet, v. fact. (riektadet) 1) labe til:
fjøre. 2) labe fig tilfjøre.
Riektadet, v. a. (riekta) condocefacere, fin-
gere, bringe til at gaa ret, lige, indfjøre,
tilfjøre, afrette; hergid, heppusid r. inbljøre
Kjøreren, Hefte.
Riektalet, v. subit. (riektat) i Haſt inbrette,
afrette.
Riektaset, adv. — rievtoi.
568
Rietai.
Riektat, rievtam, v. n. (riekta) gaa ret, lige
efter Styring; hærgek riktek juo, fte
venene [abe fig allerebe ſtyre, gaa allerede
vet efter Styring.
| Riektavuotta, -vuoda, s. (riekta) Rigtighed;
riektavuoda mielde, overensftemmenbde med
det Rette.
Riekte, rievte, 5. jus, judicium, Retten, et,
Domitol; rievte ouddi buktet, bringe for
Retten; mutto viellja anne vieljaines
rievte 'ouddi, 1 Gor. 6,
Riektel, adj. vebf. "telle, (riekta) fom let
lader "ig inbfjgre eller bringe til at gaa ret
efter Styring. -telisvuotta, s. id.
Riematet, v. fact. (riebmat) labe begynbe,
labe tage fat paa.
Riemje 1. riemnjis 1. riebnjis, s. R. — rievan.
Rienkko, s. — rænkko.
Riennat, rienam, v. f. — riekkat.
Rieppen, s.
Bicope, riepe, : 8. (dil) ial.) extrema. pars vallis,
Enden af en Dal.
Rieppo, rievo, 8. miser, misellus, Stallel,
Usling, Pusling; læm duse rieppo du
vudstai, jeg er fun en Staklel imob big;
nieidda-rieppo, en ftalfels Pige (— vaivan).
Rieppo, rievo, s. = rievan.
Rierte, s. = riette.
Riesadet, v. cont. (riessat) i Mag fette
Fryndſer paa, brodere, udſmykke.
Riesagas, -gasa, s. (riessat) ex panno con-
fectus. circulus, qui circa collum. tarandi
vectarii aplatur, cum inde dependente tin
tinnabulo, e med allehaande Vorfiringer
eller Broderier fmykket Krave om enens
Hals, hvori en Bjælde hænges.
Riesaldak, -daga, s. (rieseat) cirrus, fimbria,
Fryndfe, Brodering, Forfiring.
Riesam, riessama, s. (riessat) — riesaldek.
Riesanas, -nasa, s. (riessat) — riesagas.
Rieske 1. rieska, 5. ingens panis farreus
Russis usitatus, rusſiſt, ufyret, ftort Rugbrød.
Riessalet, v. subit. (riessat) i Haſt ubftafere,
legge Ctabajeletgi paa Dyr.
Riessat, riesam, v. a. cirris ornare, ador-
nare, fette Fryndſer, Forfiringer eller Dingel:
bangel paa, brodere, udfmykke, ſtadſe til (ifr.
Tinaldattet), legge Stadsfæle paa Dyr.
Riestalmas, -masa, s. (riestet) moles, mole-
stia, Anftrængelfe, Stritten.
Riestaset, v. cont. (riestet) holbe — at an⸗
ftvænge "fig men bog ilfe af yberfie Kræfter
ftritte med noget.
Riestet, v. n. a. — riekkat.
Rietaiduttet, v. faci. (riette) forfyne med
Læber.
Rietaiduvvat, -duvam, v. subj. (riette) blive
forfinet med Saber.
Rietaà. 569
Rietaå, -tata, 5. dem. (riette) libet fojfinb.
Rietet 1. rietek, rieteka, 5. (riette) calcei
Lapponici coriarii ad usum aestivum,
GCommertomager af Læbder.
Rietetuvvat, -tuvam, v. subj. (riette) blive
berøvet Læber, blive lens for Læbder.
Riettas, s. diabolus, ben Onde. (— nævrre).
Riette, riete 1. rætte, ræte, s. corium, Læder,
Koftind.
Rieéadet, v. mom. (rietas) pibe, ſtrige, vinke
én Gang.
Rieéaidet. v. coni. (rietas) holde paa at pibe,
flrige, foinfe.
Rietas, s. sibilus, pipilatio, Pib, Skrig, vint.
Rietetet, v. mom. (rietas) én Gang plubfelig
pibe, ſtrige, kvinke
Riecotet, v. — . (rie&&ot) bringe til at pibe,
flrige, foinfe; r. bednage, bringe Hunden
til at foinfe.
Rieé£ot, rietom, v. n. querulam et sibilam
vocem. edere, pibe, flrige, vinke (om Hund,
Barn el. Lyd af Kork paa en Flafte); jfr.
liesket, njikkot, liednjot; fe ricodet, rido-
tallat etc.
Rievak, s. cucullus, en Regnhætte.
Rievan 1. rieban, s. vulpes, Ræv; rievan-
golle, Rrageføls.
Rievanaå, -naga, s. dem. (rievan) en Üben
Ste».
Rievdadet, v. cont. (rievddat) brive længe el.
fib og bib.
Rievdadus, -dusa, s. (rievddat) Afpdrift,
Forandring, Afvigelfe, Dialekt; rievdadus-
mærkka, ofenbret More (fom Børn el.
andre faa paa bere8 Rensdyr til Forffjel
fra Foreldrenes eller anden Eiers Marke);
giella-rievdadus, Sprogafvigelje, Dialekt.
Rievdakættai, car. verb. (rievddat) uben at
brive, afvige, forandres.
Rievdalmas, adj. (rievddat) mirabilis, singu-
laris, mærtelig, færegen, fetbele8; rievdal-
mas stuores, mærfværbig ftor; r. Cabbes,
ufæbvanlig vaffer.
Rievdatak, -taga, s. (rievddat) noget, fom
briver eller flyder med Strømmen; rievda-
tagaid &okkit, famle 3tefveb.
Rievddadatte, adj. (rievddat) foranderlig.
Rievddadattet, v. fact. (rievddadet) 1) lade
forandre, bringe til at afvige. 2) funne
foranbres.
Rievddadet, v. fact. (rievddat) facere, ut
cursus muletur, mulare, exstrucla immu-
tare, bringe til at brine af, til at afvige, fot:
andre, ombygge; biegga læ rievddadam
vadnasa favllai, Vinden har bragt Baaden
fil at brive tilhavs; ik galga rievddadet
meerkaid, bu flal iffe forandre Merkerne.
Rievtes.
Rievddalet, v. dem. (rievddat) lidt, fom
m ws af, afvige, forandre fig. -låstet,
Rievddasattet, v. fact. (rievddaset) = rievd-
dadet.
Rievddaset, v. transl. (rievddat) blive jaa:
ledes forandret, at Tingen fan frjelnes fra
tidligere lige Gjenftande, afændres.
Rievddat, rievdam, v. n. 1) vento aut fluxu
aquae agi, brive paa Bandet for Vind el.
Cum, væfe; vanas rievdda, Baaben briver.
2) immutari (facie, colore), afvige, for.
andres (af Ubfeende, Farve); giella rievdda,
Cproget forandrer fig; su muodok læk
rievddam dam rajest, go jukkagodi, hans
Anſigt har forandret fig, fiben han begyndte
at britfe.
Rievddo, rievdo, s. permagnum aliquid, so-
lito majus, noget, fom er ufæbvanlig [tort
i fit Glags; godde-rievddo, en ftor Bilbren-
ofje; stokke-rievddo, en Hanrype om Baaren
meb brun Fjær.
Rievdna, rievna, s. plisana, Gryn.
Rievedakkés ; -dakkas, adj. (rievedet) røverit.
-dakkésvuotta, s. id.
Rievedet, v. a. rapere, vastare, røve, plyndre;
gumpe rieved daid ja bidge savcaid, Joh.
10, 12.
Rievgas, adj. : = rivgas.
Rievdno, s. Are
Rievsak, -saka, s. Lagopus subalpina, gi
Type, Slovrgpe.
Rievsakaå, -kaga, s. dem. (rievsak) en liben
Stovrype.
Rievsak-falle, s. Falco gyrfalco, Sagtfalf;
uceb rievsak-falle, Falco peregrinus, Ban
dringsfalk.
Rievsak-cicaå, s. Sylvia trochilus, Lovſanger.
Rievska, s. R. = rievsak.
Rievtad, adj. — rievtag.
Rievtag l. -tak, adj. vebj. -tagés, (riekta)
condocefactus, bene eruditus, fom gaar vet,
lige, fom let laber fig fiyre bent under
Kjørfelen, fom er vel indljørt. — Comp.
rievtageb. — Superl. rievtagåmus.
Rievtagvuotta, -vuoda, s. (rievtag) ben Egen⸗
ſtab at gaa bent, at lade fig let [tyre under
Kjørjelen.
Rievtastuvvat, -stuvam, v. n. — riektat,
men bruges fun i Forbinbelfe med Nægtelje;
i dat hærgge dato rievtastuvvat, ben
Kjøreren vil iffe gaa bent.
Rievtaået, v. aestim. (riekta) anfe for ret,
rigtigt.
Rievtatet, v. a. = riektadet.
Rievtes, riektasa, adj. (bruges fun vebf.;
jfr. riekta) rectus, verus, tet, vigtig, regelxet,
ordentlig; rievtes aiggai, til rette Tid; si
læk gaiddam dam rievtes gæinost erit,
Rievtog.
be have veget af fra ben rette Vei; rievtes
ja boasto bælle, Retten og Vrangfiben;
rievtes ja luovos manak, ægte og uægte
Børn. — Comp. riektaseb 1. rievtab. —
Superl. rievtamus.
Rievtog, adj. vebf. -tog&s, (riekta) fom kloves
ret, fom er retfløvendes. -togvuotta, s. id.
Rievtoi, adv. recte, juste, vigtigt.
Rievvar, s. latro, 9lgoer, Stan8manb; rievvari
gaski 8addat, falbe iblanbt Røvere.
Rievvar-biegjo, -biejo, s. Røvertule.
Rievvar-goatte, -goade, s. Røverrede.
Rievvar-joavkko, -joavko, s. Røverbande.
Rievvarlagaå, -lagata, adj. røveragtig.
Rievvar-matke, s. Møvertog. —
Rievvot, rievom, v. a. (dial.) — rievedet.
Rifit, v. a. culiro verrere, fenum verrere,
vage meb Kniv, rage Hø.
Rifo 1. rifho, s. rastrum, Rive (= herek,
rusko, risko); rifo-banek, Rivetænber; rifo-
nadda, Riveftaft. d
Rifostallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. Cont. (rifo) holbe paa at rage (med Rive).
Rifostet, v. cont. = rifostallat.
Rifáat 1. rikåat, rivåam, v. n. — rissat.
Rigja 1. frigja, adj. liber, fri; rigja biebmo,
fri Soft; son bæsai rigja, han flap fri.
Rigjavuotta, -vuoda, s. (rigja) Frihed.
Riggalas, adj. riggalas giedai guim, manus
coxis applicatas tenens (ut mos est homi-
num superborum), med $enberne i Qofterne
(Tegn paa Hovmod).
Riggasmattet, v. fact. (rigges) gjøre rig.
Riggasmet, v. comp. (rigges) blive rig, rigere.
Riggasmuvvat, -muvam, v. ». — riggasmet.
Riggaået, v. aestim. (rigges) anje for rig.
Riggat, v. m. intumescere (de animalibus
moriiis), trutne (om bgbe Dyr).
Rigge, s. 1) catena ferrea ollae suspenden-
dae, Syerntjetting til at henge Gryden i.
2) asseres tentorii, Stængerne i et Reifetelt
(lavvo).
Rigges, riggas 1. rigga, adj. dives, rig.
Riggesvuotta, -vuoda, s. (rigges) Migbom.
Riggo, s. — riggodak.
Riggodak, -daga, s. (rigges) 9tigbom.
Riggodet, v. a. (riggot) njøre rig, berige.
Riggolet, v. dem. (riggot) blive libt tigere.
Riggot, v. mn. ditescere, blive rig.
Rigadet, v. n. = riegadet.
Rijor 1. frijor, s. animaleula maris (ali
menta piscium), Smaadyr i Søen, Aate.
Rika, s. regnum, Rige; rika ænam, Almen-
ning; rika rudaid duókkenes adnet, inbe:
have offentlige Benge.
Rikastallet, v. imil. Sv. — boandastallat.
Rikka, s. R. = risse.
570
Riko.
Rikkaåuddat, -åudam, v. fr. (rikkot) faa
Skavank, Feil paa flere Steder (eller om
flere Ting).
Rikkaåustet, v. dem. (rikka&uvvat) faa em
liben Skavank, lidt Beftadigelfe.
Rikkaåuttet, v. fact. (rikka8uvvat) bibringe
Skuavank, Beftadigelfe, forbærve.
Rikka3uvvat, -åuvam, v. subj. (rik kot) menda
affici, laedi, faa Stavant, Feil, Beftadigelje.
Rikkege, adj. (obsol.) hilum, minimum, bet
minbfte; im rikkege o330m, jeg fif ille bet
ollerminbfte.
Rikkit, v. a. (rikko) siriare, vibfe, brage
Ridſer i noget (= rikoid gæsset).
ikko, riko, s. striga, Ridſe, Rible, Rifle
- (i Bøsfe); rikoid gæsset, brage Ridfer,
Rifter.
Rikko, s. Sv. conquisitio, fructus, redilus,
Ubbytte, JFrugt, Avl.
Rikko-bisso, s. Rifle, Kuglebøste.
Rikko-hæval, -hævval, s. $øvel til at gjøre
Jure, Rand med.
Rikkoi, adj. vebj. rikkos, (rikko) strigaius,
riblet, fom har bybe Ribler, Nida, Rifler.
Rikkoiduttet, v. fact. (rikkoiduvvat) bibringe
Nida, Stibler, Rifler.
Rikkoiduvvat, -duvam, v. subj. (rikko) faa
mange Nida, Nibler, Rifter.
Rikkom, s. verb. (rikkot) Bryden, Doer.
trebelje; gutte suddo dakka, laga rikko,
ja suddo læ laga rikkom, 1 305. 3, 4.
Rikkos, s. (rikkot) peccatum, delictum, vio-
latio legis, Brud, Brøde, Dvertrædelfe, For
feelfe; andagassi addet gæsage su rikko-
sid, tilgive nogen hans Forſeelſer; jos olmuå
8add& meeddatallat mange rikkosi, berjom
man bliver overilet af nogen Brøft.
Rikko-savek, s. Gå meb Rand paa Under:
fiben.
Rikkot, v. a. frangere, corrumpere, violare,
bryde, beftabige, forbryde fig imob, overtræde;
manne cabmak nu, atte davtid rikkok?
hvorfor flaar bu faaledes, at bu bryder Ben?
rikkot lagamu3as vuöstai, forbryde fig mod
fin Næfte; laga bakkomid rikkot, overtræbde
Soven8 Bub; litto r. bryde en Pagt.
Rikkot, v. a. Sv. comparare sibi, acquirere,
erhverve fig.
Rikok 1. riko, adj. Sv. dives, tig.
Rikot, v. n. Sv. —* blive rig.
Rikotet, v. fact. Sv. ditare, gjøre rig
Rikotuvvat, -tuvam, v. eubj. (rikko) mifte
Rifler eller Midfer; go rikotuvvum læ
bisso, de færtte ravdde odda rikoid ges
set, naar S9gsjen har miftet Riflerne, maa
Smeden trækfe nye Rifler.
Rikotæbme, -tæme, adj. vebj. -tes, (rikko)
fom ei har Rifler.
|
|
Riksat.
Rikåat, rivåam, v. n. = rist.
Riktet, v. a. Sv. posiulare, paaftaa, forbre.
Riktek, adj. Sv. justus, aequus, vigtig, vetvia.
. — riddodet.
ligneae aut. corneae in formam
ibelli com; , in quibus, certis inci-
suris et characteribus, dies omnes festi
et profesti totius. anni festaque stata. de-
signaniur, Vrimftav, hvorpaa Lapperne
havde Marker for $elligbage og andre
Dage i Aaret.
um nom. propr. loc. Nordmandſet i gaffe:
Rimba, s. (dial.
tabes, Læring.
Rimmit, v. n. (i ial.) effugere, rømme.
Rimne 1. riemje, s. R. — rievan; oares
r. Hanrcv; kakda r. Gunrev.
Rims, s. Sv. — rinse.
Rimsas, adj. forreven (— ramsas).
Rimse, s. pannus, Bjalt, tyille.
Rinde, e. claustrum (— ridda), Grind, Steng:
fel for Jaar; savcca-rinde, JFaaregrind.
Rinetuvvat, -tuvam, v. ». (rinetæbme) mifte
Rim, blive fri for Rim, Rimfroft.
Rinetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (ridne)
rimfri, fri for Stimfrojt.
Ringgal, s. spira, spirula, Sringle.
Ringgal-guö! le, s. Navn paa en mindre Kveite.
Ringgo, ringo, s. 1) anulus, Ring; golle-
ringgo, Guldring. 2) /rochlea, Trindſe (of
Bake, ae) Ks fiflav (jfr. gævrre).
Sv. = rikok.
— rigor, severitas, Strænghed.
Klatre v. imil. Sv. (rinkses) severum
agere, severitatem si e, prae se ferre,
vife fig (trang.
— adj. Sv. severus, ftræng, haard.
Rinnak, s. plwr. claustra, Grinde, hvoraf
dannes Qndhegning for Kreatur.
Rinotet, v. habit. (ridne) pruina tecum esse,
gaa med Stim paa fig (f. E. med rimet
Stjæg); — Audotet.
Rinsa 1. rinse, s. viginti quatuor triunces,
tertia pars didrachmi, en 8 Stilling (egent
lig Brin, paa Grund of bet lille SBillebe paa
8 Gfilingen i Modfætning til bet ftote
Kongebillede paa €yglobaleren).
Rinca, adj. us, patens, aaben (om Ruf:
ten paa ^o, tet).
Rincas, rinccas, adj. plane nudus (de tene-
ris infantibus), ganfte nøgen (om fpædt
arn).
Rinccat, rinccam, rinccajim, v. habit. pa-
tere, være aaben, ſtaa aaben.
Rinccatet, v. habi. sinu aperto incedere,
gaa med aaben Barm.
571
Rippe.
Rincce-alas, adj. plane nudus, fplitternøgen
(om Børn).
Rinéahet, v. habit. — rantotet.
Rinéas, rinédas, adj. — rantes.
Rinéetet, v. ». — rantetet.
Rinééat, rinétam, rinééajim, v. habit. —
randtat.
Rinéée, s. — randte.
Rinééot, rintom, v. habit. — randtot.
Rinééot, adv. sine veste, nøgen.
Ripa, s. (dial) = ripu.
Ripakka, s. Sv. pcm tynbt Liv.
Ripo, s. suprema ora in latere cymbae, Rip,
ben øverfie Sant paa Ciben af en Baad.
Ripodet, v. cont. (rippot) i Mag vippe, kaſte.
Rippa, 8. sacra coena, (egentl. Strifte) 3IL
teren8 Caframente; rippi el. rippaidi man-
nat, gaa til 9terà ; rippaid addet, mebbele
Sairameniet.
Rippa, riba 1. riva, s. festuca, lutum, limus,
en liben Flis, en Skjæv, Rull, Raſt, Sørpel,
Cmub8; manne osinak riba vieljad dal-
mest? hvorfor fer bu Cfjmven i din Bror
ders Øie?
Rippa-aéte, -ate, s. Striftefader.
Rippai, adj. vebf. -ppas, (rippa 2) inquina-
lus, limosus, tiljmubfet, vule, ſolet; rip-
pes Me grumfet Vand. |-ppaivuotta,
8. id.
Rippak, adj. Sv. validus, valens, megtig,
formaaende ; luodda-rippak, fom tager lange
Skridt; pako-rippak, fom har let for at tale;
pargo- rippak, fom er vafl til at arbeide.
Rippalet, v. subit. (rippat) i Haſt rive, tage
ifra meb Magt; rippali must girje, han
rev Bogen ifra mig.
Rippanaga 1. rippana, adj. (rippa 2) vuffet,
Mot folet.
e, -sarne, s. Skriftetale.
Rippasattet, v. Nå (rippaset) bringe til at
falbe, flvætte ub af.
Rippaset, v. m. (rippat) — råppåset, falbe
ub af, flvætte ub Aa
Rippastet, v. a. (rippat) rive bort, vippe af:
ſted i Haft (fær om mindre Ting).
Rippaået, v. a. (rippat) — rippsid addet,
mebbele Caframentet; særvvegodde rippa-
Bet, mebbele Menigheden Sakramentet.
Rippaåuvvat, -åuvam, v. subj. (rippat) blive
revet bort, flvætte bort uformærtet.
Rippat, ribam 1. rivam, v. a. 1) extorquere,
vi abripere, vive, tage ifra s agt;
biegga rippat aiggo uvsa giedast erit,
Vinden ol rive Søren ub af $aanben.
2) vim inferre. mulieri, volbtage; r. nis-
sonest,' volbtage en Kvinde.
Rippa-tiekka, -tiega, s. Sørpelkrog.
Rippe, s R. virgulium, Sjær, Snar.
Rippe.
Rippem, s. Sv. locus ubi avis in arena lota
est, et Sted, hvor en Fugl har badet fig i
Sandet.
Rippestet, v. a. Sv. propellere, trudere,
dejicere, ftuffe, ſtode, fov: ——
Rippolet, v. subit. (rippot) i Haſt rive bort,
vippe affteb (flere Ting).
Rippot, v. muli. (rippat) ejicere, vippe bort,
afte ub af (flere Ting).
8. Sv. pulsus, Stød, Puf.
Rippotet, ' v. RA Sv. — rippestet.
Ripu, s. limaz, Snegl.
Ripu-goatte, -goade, s. Sneglehus.
Ripuå, -puéa, s. dem. (ripu) liben Snegl.
Riska, adj. vebj. riskas, feroz, iracundus,
asper, vilter, urolig, fint (om Dyr, fom ei
taale at man rører ved bem eller klapper
bem), ftrib, fitæng (— geras), om Foll.
Riskastallat, j v. n. (riska) vije fig
vilter, ftribig.
iskavuotta, -vuoda, s. (riska) Vilterhed,
Srænghed.
Riskestet, riskostet I. riskotet, v. a. (risko)
famle Gras, fom har ftaaet under Sneen
om Vinteren.
Risko, s. gramen marcidum, quod per hie-
mem nive obtectum verno tempore corra-
ditur, visjent Græs, fom har ftaaet under
Cneen om Vinteren og inbfamle8 om VBaaren.
Risko, s. fibula, Sølje el. Spænde, hvormed
Kvinders $Halstørtlæde fammenholdes.
Rissai, adj. vebf. -8sas, (risse) fom har fot
meget vifte og forlidet Ctamme.
Rissaå, -ssata, s. dem. (risse) liben Niskvift,
Tibet Ris.
Risse, s. virga, virgae, Ristvift, Ris; risse |
risse! clamor minax canibus abigendis,
Ubdraab til Hunde for at faa bem fra noget.
Rissédet, v. cont. (rissit) rije (flere).
Riss&stallat, -stalam, v. fr. (rissit) gjen-
tagenbe vife (flere).
em. (rissit) vife lidt. -ståstet,
v. dem. id.
Rissetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (risse)
fom ei fjor Riskviſte, for har forlidet Grene.
9 8. verb. (rissit) 3ijen.
Rissit, v. a. virgis caedere, flaa med is,
pile, vife; rissijubmai 8addat, faa Ris.
Rissitallat, -talam, v. neulr. pass. (rissit)
blive vifet, faa Ris.
Rissot, risom, v. a. (dial.) celeriter facere,
ubføre noget i al Qaft; riso dola bajas!
ienb op jb i em Fart! riso biktasid na-
lad! viv læberne paa big!
Rist, s. R. — rista; riste-sanjted, Torafæfte.
Rista, s. 1) eruz, Kors. 2) baptismus in
templo peraclus, Daab i Kirken (modi.
sida-gasta, Daab hjemme); ristast giedei
el. ristales giedai rokkadallat, bebe meb
572
Rist.
forslagte Hender; must le manns risti
æaletet, jeg har et Barn at indftrive til
Daab i Kirken.
Ristadet, v. a. — ristaset.
Ristagas |. ristahas |. ristehas, s. — kri-
stalaà. å
Ristalaå, -laga, adj. — kristalaà.
Ristales 1. -las, p (rista) in crucis spe-
ciem, forslagt, å Kors: ristales giedai tok-
kat, ”fidde med $enberne i i ord; gietaides
ristalassi bigjat, legge Hænberne i i Kors.
— s. plur. (rista) kriſtne
olk.
Rista-rievan, s. Korsrœv (— ruossa-rievan).
Ristaåattet, v. fact. (ristaået) labe bøbe i
Kirken; boadam du lusa dudnji ristasattet
mannam, jeg fommer til big for at lade mit
Barn bgbe af dig i Kirken.
Ristaået, v. a. (rista) baptizare, bøbe i Kirke,
friftne (jfr. gastaset).
Ristaskættai, adj. vedf. -kættes, (ristaset)
ubøbt, fom ei er bøbt i Kirken.
Ristaåuvvat, -åuvam, v. subj. (riste) blive
døbt i Kirke, blive friftnet.
Ristaüzebme, -àseme, s. verb. (ristadet) Døden
å Kirke, Kriftning.
Ristatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (rista)
non baptigatus, ubøbt, ifte bgbt i Kirke.
Rist-aéée, -ate, 3. Gubfaber,
Rist-balges, -balgga, s. et af Billeberne paa
Runebommen, ber flulbe betegne be ftriftneà
Bei til Kirken.
Rist-bardne, -barne, s. Gubjgn.
Ristebagak, s. plur. — ristia3ak.
Ristejagak, s. plur. — ristiazak.
Ristet 1. ristled, v. a. R. e. ristadet.
Ristestet, v. a. quassare, vyfte.
Ristia3ak, s. plur. tant. convivium baplis
male, Fadderſelſtab, Barfel; ristiazaid doal-
lat, folbe Fadderſlaberas.
Ristias-hæjak, 8. = ristiagak.
Ristiugak 1. ristijugak, s. — ristia3ak.
Ristnantem, s. å non baptizatus, gentilis,
Ubøbt, Sann frå ——
Rist-namma, -nama, s. Dobenavn.
Ristnütmuà 1. ristmuà, s. RH. baptismus,
Daab. i
Ristnåtted, v. ». R. — sista8uvvat.
Rist-nieidda, -nieida, s. Gubbatter.
Risto, s. ova piscis, Rogn (ijet Seiens om
Baaren, maar ben er gydet).
Rist-oabba, -oaba, s. 1) Gubfabers el. Gub-
moders Datter. 2) En, fom er dødt fam
tibigt.
Rist-rievan, 3. Sorsræv.
Rist-vanhem, s. sponsor, testis baplismi,
Fadder.
Rist-viellja, -vielja, s. 1) Gudfaders el. Gub-
mober8 Søn. 2) En, fom er bøbt jamtibigt.
Rist. 613 Rivja.
Rist-ædne, s. Gubmober.
Risaidattet, v. fact. (riBaidet) spargere, ad-
spergere, itoctte, fprøite, fprede; ale risai-
datte el. riskot mu ala! ffoat ilfe paa mig!
Riåaidet, v. coni. (riddat) spargi, dispergi,
fi»ette, jprebe8 ab; boceuk riBaidegje su
suopana oudast, Renodyrene ſpredtes ab
for Kaftetømmen ; go Sluvgga suinid muora
vuüstai de riBaidek ribak erit, naar man
flaar Sennegræsfet imod et Åre, driver
Snavfet af.
Riåatet, v. fact. (ri&Bat) foraarfage Clvot,
Stan.
Risetet, v. mom. (riBBat) én Gang flvætte,
plubfelig ſpredes.
let, v. a. mom. (ri8ket) én Gang flvætte,
fptebe braabevis (fun om vaabe Ting).
Riåkanas, -nasa, s. (ridket) adspergo, Stvæt,
€tent tr. cirgas).
Riökas, s. — riükenas.
Riåket, v. ». emicare (de D), spargi,
flvætte, fprede fig braabevis (fun om vaabe
Ting; jfr. risset, diskot, cirggot).
Riåketet, v. mom. (risket) én Gang flvætte.
Riåko, s. (= rifo) rastrum, Rive.
Riåkostet, v. a. (risko) vage meb Rive.
Riåkot, v. ». cont, — risket.
Ri&kotakkés, -takkas, adj. (riskotet) til
bøielig til at ffoctte, fprude Band.
Riåkotet, v. a. (risket) adspergere, flvætte,
beftænte, beſprsite; damanaga lakai riskoti
son maida tabernakela, $ebr. 9, 21; ja
riBkotume varai lusa, Hebr. 12, 94.
Riååa, riåa, s. sulphur, Svovel.
Riådadet, v. a. (ri&àa) tenbe med Svovel.
Riåsa-garre, -gare, s. Svovellop.
Risåa-hagja, -haja, s. Svovellugt.
Riååa-sagge, 5. Svovelſtille.
, Riöåat, riåam, v. n. 'gi, dispergi, flvætte,
fprebe8. el. fprube —2* (om vaade og
tørre Ting); go garra muora euoppa, de
smakkok ridàek, naar man hugger haard
Bed, ba drive Fiſer omkring.
t. å. Sv. sulphure Vinn, beftryge
med Svovel.
Riååotet, v. a. Sv. dissipare, dispergere,
LAV fprebe.
Ritelet, v. ». Sv. — riddalet.
Ritet, v. a. Sv. disceptare, postulare, trætte,
forbre (jfr. riddet).
Ritetakkés, adj. Sv. litigator, rixosus, fiv.
agtig, ftribig.
Ritne, s. Sv. — ridne.
Rito, s. Sv. — riddo.
Ritta, rida, s. bruges ifær i Sammenfætning
meb beelle, galodel; ritta-bælle, dimidia
pars corporis animalis mactati exceptis
capile el. pedibus ei abscissis, Halvdelen af
en flanet Rensdyrkrop uben Hoved og Læg:
ben; boceust læba guökte rida, Renen har
to Ciber (jfr. rumbo).
Ritta, rida, s. machina lignea, qua vulpes
etc. capiuntur, Felde el. allem for Bjørn,
Sero og Ræv.
Ritte, s. Sv. — ratte.
Rittit, v. a. (ritta 1) cadaver rangiferi in
inem dissecare, fønberlemme eller
dele en Rensdyrkrop efter Ryggen.
Ritto, rido, s. — riddo (jfr. udas).
Rittodet, v. å. — riddodet.
Ritto-varre, s. nom. propr. Navn paa et
Fjeld i Skhjærvø.
Riccat, riccam, v. habil. varicantum stare
vel jacere, ftaa eller ligge ſtrevende.
it, v. ». — randtot.
Ricce-cuobo, e 8. (riceat) rana, Froſt.
Bien n adj. .) nudus, nøgen. -ccot,
midt v. n. (ri&ta) amarum sapere, [mage
itter.
Ritodet, v. fr. (cieddot) nu og ba, faa fmaat
pibe, foinke, ”flrig e.
Riéolas, -lasa, adj. (rieddot) tilbøielig til at
pibe, kvinke.
Riéon, s. —— Piber, Kvinter.
Riéotallat, -talam, v. recipr. (rietotet) bringe
hinanden til at pibe, ſirige; manak rido-
tallek gaskanæsek, Børnene bringe Bin.
anden til at (frige.
Rita, riééaga, adj. vebf. riééés, amarus,
Bitter, beit.
Riééo, s. — rane.
Rié?o, s. (dial.) Larus tridactylus, Krykke.
Riot, v. a. Sv. extorquere, vi abripere,
fratage med Bold, rive eller rykke fta.
Rivakaà, -kaga, s. dem. (rippa) lidt Dynd,
en Smule Dynd, Smuds.
Rivatuvvat, -tuvam, v. subj. (rippa) faa Ruſt,
Dynd, Støv paa fig, tilfmubfes.
Rivgas 1. drivgas, rivggasa, adj. diu suffi-
ciens, diulurnus, brøi, varig, langvarig;
rivgas matke, en brøi, langvarig Tur (jfr.
bistel, gerremas).
Rivgasmattet, v. fact. (rivgasmet) gjøre brøi.
Rivgasmet, v. comp. (rivgas) blive brøi, varig,
brøiere.
Rivgasmuvvat, -muvam, v. n. — rivgas-
met, (— bistalmuvvat).
Rivgasvuotta, -vuoda, s. (rivgas) Drøiheb,
Langvarighed.
Rivgge 1. rivggje, rivge, s. jugum textrini,
SBeverbom.
Rivggo, rivgo, 5. uxor Norvegica aut Sue-
m SBumanbslone, norft el. [venit Bonde:
one,
Rivja, s. 1) lignum in suprema januae
tentorii parte, —e paa Overkanten af
Rivket. 574
Teltdsren. 2) jugum textorium, Bom i
Væven, hvortil bet —— er fæftet.
Rivket, v. a. Sv. propellere, trudere, ftøbe,
puffe, ffuffe.
Him: -nu£a, s. dem. (rievdno) liben nappe:
lasus, capul ei humeros legens,
solam. faciem. nudam relinquens, Reife:
Bette, fom omflutter Hoved og Skuldre og
fun laber Anſigtet bart.
Rivon, s, — ribon.
Rivåetet, v. mom. — ridetet.
Rivtar, s. — riddodakkés.
Rivtog, adj. vebf. rivtoges — rievtog.
Ev , rivta, e. R. Pee Å
ivvit, V. Aa. f 6; €, rove, berøve.
Rivvitaddat 1. "llt, BR -talam, v.
neulr. pass. (rivvit) blive røvet, —
Rivvusi, adv. (rivvit) vi, violenter, med Bold,
Magt, røveragtigt.
Riævvet, v. n. Sv. terrefieri et aufugere,
blive bange og flygte; ft (jfr. ballet).
Roabak 1. -bat, -baka, s. species salmonis
lavareti, en Slags Sit (fom altib holder
fig paa Dybet, er mørk, mager og haard-
benet).
Roabaidattet, v. fact. (roappat) bringe til
at flramle, rale.
. Roabaidet, v. ». 1) erepare, ſtramle, vaske.
2) grunnire, grynte (om Gimlen efter
Kalven); aldok rosbaidek misi mannei,
Cimlene grynte efter Kalvene.
Roaban, s. (roappat) En, fom flramler.
Roabanas, -nasa, s. (roappat) Gtramlelyd.
—— fact. (roappat)foraarfage Skramle⸗
yb
Roabba, nom. propr. loc. Gaarben Grov i
Gravfjorben.
Roabba-vuodna, -vuona, nom. propr. loc.
Gravfjorden i Jbeftad.
Roabetet, v. mom. (roappat) én Gang plubfe-
lig fframle.
Roabjaget, v. fransl. (roabje) blive folbet,
faa Fold.
Roabje, s. (dial) plica (vestimenti), Fold,
Bret (paa Klæder).
Roabmaset, v. v. (rosbmot) firmiter adhae-
vere, hænge faft i, Hamre, fne fig til;
manna roabmasa ædnasis, Barnet Hamver
fig ul fin Moder.
Roabmé, roamé, s. (dial.) ruga, Nynte paa
$uben.
Roabmer, 5. manubrium (remi), Haandtag
paa Vare, Aarelom.
Roabmolet, v. subit. (roabmot) i Haſt Hamre
fig til, frabbe op paa.
Roabmot, roamom, v. n. adhaerescere, ad-
repere, Uamre fig til, føge hen til, frabbe
Roaggas.
op paa; de burist robmuk munji gidde,
nu har bu fíamret big godt faft i mig;
loddek robmuk ?acce-bovnsi ala, Fuglene
frabbe op paa Tuer i Bandet.
Roabéaget, v. transl. (roaböe) blive rynket
ginem adj. (roab&) rugosus, rynlet,
Roab?e, 8. ruga, Rynke (i 9Infigtet).
Roada, s. — rodda, via nalis
acervulis nivis tecla, haardt Cne[gie med
Smaaſtavler.
Roadda, s. — roatta.
Roadda, roada, s. (dial.) ventus leniter flans,
Bindgraa, Bind, fom kruſer Bølgerne lidt,
magelig Bør, Bris.
Roadde, s. = rodda.
Roaddem, s. (dial.) — albas.
Roaddos |. -ddoà, adj. austerus, supercilio
8u8, barſt, fraRsbente, fom man nødig vi
tale til eller have at gjøre med.
Roaddoset, adv. (roaddos) barftt; r. gænge
ala gættat, fe barſtt paa nogen.
Roaddosmet, v. comp. (roaddos) blive baril,
barffere.
Roaddosmuvvat, -muvam, v. n. — rosd-
dosmet. -
Roaddosvuotta, -vuoda, 3. (roaddos) Barfl
eb.
Readze, roane, 8. — rodne, radne.
Roadnet |, -nek, -neka, s. — roaisko.
Roaddad, adj. vedf. roddis, (roadde) rufus,
rutilus, hoirsd, fom har arve fom Rødme
paa $immelen; roddis el. roddis ruksis
ladde, høirødt Klæde.
Roaddat, roaddam, roaddajim, v. habil.
(roaddad) være e vife fig rød (fom Rødme
Roadde, s. coeli, Røde, Røbme paa
Himmelen; ækkedes ja iddedes roadde,
Aften: og Morgenrøde.
Roaddedet, v. n. (roadde) vije fig rød; albme
roadded, Himmelen er rød.
Roaddot, roadom, v. habit. være iført røde
Klæder.
Roadotet, v. habit. (roadde) rubris vesti
mentis indutum esse, gaa med røde faber,
med rgbe Farver.
Roafhad, adj. vebf. -hadés, gravis, crassus,
rov.
Rss, roaggasa, 8. vor gravis, grov Lyd,
grov Røft.
Roagga, s. feges e libero confecta, Baftematte,
Melmatte, Rusfematte med Mel i.
Roagga-badde, s. Baftereb.
Roaggan, s. (roaggas) Cn, jom et gtov i
Mælet, Binavn paa Fjeldrypen.
Roaggas, adj. gravis (de voce) grov (om
Sftelet); r. jiedna, grov Roft.
Roagga.
ggaået, v. ». (roaggas) holde paa at tale
med grov Røft, gjentagende gjøre faa.
Roagges, roagga, 3. liber, cortex inlerior
ligni, Baft.
Roagget, v. ». gravi voce loqui, tale med
grov Stemme, give Lyd fra fig fom Fjeld
Typen.
Roaggetet, v. TN (roagget) én Gang give
en grov Lyd fra fig.
Roaggot, v. n. gravi voce loqui, tale med
grov Roft.
Roahnek 1. -net, adj. vebf. -nehes, incurvus,
nodosus (de statura), kroget, Inubret (om
Bet)
Roaibagattet, v. fac!. (roaibas) gjøre flrum-| Roakadæst
pet, bibringe mange Gkrulfer, forvrænge,
gjøre forvreden.
oaibaget, v. (ransl. (roaibas) blive firumpet,
ftrultet, forvrængt, fororeben.
Roaibas, adj. (bruges fun eneft.) scaber, squa-
> ftrumpet, flrunfet. -basvuotta, s. id.
Roaibbat I ruibbat, roaibam, v. a. distor-
quere os, vtænge Munden, tretle paa Læben,
gjeipe (f. EM. grædende Børn), jfr. vænggot.
Roaibbe, roaibe, s. en gammel ffrumpet dino,
en forvrengt Ting, Gn, fom BDenger paa
Læben (— ruibbe, skuibbe).
Roaibek I. -bet, -beka, s. — rosibbe.
Roaihne, s. — roaisko.
Roaiskadallat, -dalam, v. fr. (rosiske) vir-
gis. vehementer caedere, give nogle bygtige
fita.
Honiaknert, v. transl. (roaisko) marcescere,
blive mager fom et Skelet.
oaiskas, adj. vedf. roaiske, alla crura
sed macer (imprimis de equis),
hoi og ftorbenet, men mager (ifær om Bet,
Roaiske, s. — ruoiske.
Roaiskedet, v. a. — ruoiskedet.
Roaisko, s. sceletus, pannus, Cfelet, Ben
rangel, gammel Jille eller Levning af noget.
Roaiskotet, v. a. = ruoiskotet.
Roaivadet, v. cont. (rosivvat) i Mag flaa,
doœnge.
Roaivan, s. (roaivvat) 1) Cn, fom flaar,
bænger, prygler. 2) Gienſtand at bænge,
prygle med.
Roaivanas, nasa, s. (roaivvat) Slag, Dæng.
— -aivvasa, 3. (roaivvat) Lyd af Slag,
Roaivastet, v. dem. —— ſlaa, prygle tibt.
Roaivatallat, -talam, v. neutr. pass. (roaiv-
vat) faa Brygl.
Roaivatet, v. faci. (roaivvat) [abe flaa, prygle.
Roaivedet, v. a. (dial) — rosivadet.
Roaivvaladdat, dam, v. fr. (rosivvat)
gjøre nogle pr. Slag, $ug.
Roaivvalet, v. mom.- (roaivvat) én Gong
prygle, fmøre paa.
575
Roakka.
Roaivvat, roaivam, v. a. verberare, flaa,
prygle, bænge, fmøre paa; r. gænge muo-
rain, bænge paa nogen med en RKjæp.
Roaiste, s. scruia, Rafteri, Skrab.
Roakadaddat, -dadam, v. n. — roakadet
(men bruges fun meb forangaaenbe illa).
Roakadattet, v. fact. (roakadet) bringe til
m ——— brite fig til.
oakadet, v. ». (roakkad) audere, brifte fig
m forbrijte fig til, turbe; ugjo i roakad, ben
Unbfelige brifter fig ilte til (jfr. duostat,
om ben Yeige); im diede, jogo roakadam
girje dust adnot, jeg ved ille om jeg
drifter mig til at bebe big om en Bog.
tot, v. n. = roakadet (men bruges
meb foranfat illa).
Roakaldet, v. conf. (roskkat) holbe paa at
hage til fig, at flaa Hage i.
, roakkan, s. (roakkat) pertica unco
disces j em Stang
med Hage i Enden, Bvormeb Sei kroges, en
Geiftang (— roakke-staggo).
Roakasmaddat, -madam, v. fr. (roakkad)
blive mere og mere frimobig.
Roakasmattet, v. fact. (roakasmet) gjøre
frimobig, frimobigere.
Roakasmet, v. comp. (roakkad) blive fri:
mobig, uforjagt, frimobigere, freibigere.
Roakasmustet, v. dem. (roakkad) blive libt
frimobigere.
Roakasmuttet, v. fact. — roakasmattet.
Roakasmuvvat, -muvam, v. ». — roakas-
met.
Roakastet, v. mom. (roakkat) én Gang hage
til fig, flaa Gage faft i.
Roakaå, -kaéa, s. dem. (roakke) liben Gage,
Krog, Hægte, ”Baabshage, GSeiftang.
Roakatatte, adj. (roakatet) fom laber fig
kr fom fan flaaes Hage i.
oakatet, v. fact. (roakkat) 1) labe hage,
pum $age i. 2) funne hages med Krog.
-| Roakatægje, adj. = roakatatte.
Roakka, adv. audacter, frimobigt, briftigt,
freidigt.
Roakkad, adj. vebf. rokkis, alacer, inire-
pidus, uforfnyt, frimobig, freidig; rokkis
oamedovddo, frimodig Samvittighed; appar
— fripoſtig (jfr. arvok).
oakkadet, adv. (roakkad) frimodigt, freidigt,
—
Roakkadlagat, adv. — roakkadet.
Roakkadlas, -laja, adj. — roakkad.
Roakkadlaåvuotta, -vuoda, s. — roakkad-
vuotta.
Roakkadmzettom, adj. (roskkad) pavidus,
— mob[g8, forfagt. -maettomvuotta,
8. id.
Roakkadvuotta, -vuoda, s. (roskkad) Fri⸗
mobighed, Freidighed, Uforknythed.
Roakka.
Roakkales, adj. (roakke) in crucis speciem,
complicaius, fammenhægtet eller fammenlagt
i for$; roakkales giedai Cokkat, fibbe med
$jenberne (Jingrene) i Kors (fr. ristales).
essi, adv. (roakke) fammenbhægtet,
fammenlagt.
oakkasaddat, -sadam, v. fr. (roakkaset)
nu og ba blive haget faft (eller om flere).
t, v. dem. (roakkaset) libt, fom
fnareft blive hængende faft.
Roakkasattet, v. fact. (roakkaset) bringe til
^ Ww fig feit, faa frøgt, faa til at gaa
fig faft under JForhør.
set, v. n. (roskke) 1) adhaerere
roe blive hængende faft i, blive krogt
faſt i, haget feft; lodde roskkasi gilli ja
guölle vuggi, Fuglen blev hængen e feft
å Gnaren og Fiften i Krogen. 2) in inqwi-
rendo ad incitas redigi, gaa fig faft under
Forhør, blive Ineben; de dal Mb: gieles-
rokke roakkasi sadnasis, enbelig blev Løg:
neren Bongenbe faft i fine Ubtryf.
oakkaskættai, car. verb. (roakkaset) uben
at blive hængende, frøgt, haget faft, uben at
forløbe fig under Forhør.
Roakkat, , t. å. (roakke) inuncare,
flaa Gage i, med Hage rykke til fig, hage
til fig, rage ($ø); saide roakkat, hugge
Sei med Seiftang.
Roakke, roake, s. 1) uncus, hamus, fibula,
$age, Krog, Hægte. 2) Klep med langt
Staft, — Baadshage (— roakan);
roake gæsset, træffe ft
Roakkot, adv. (roakke) 7
internexus, jammenbagtet, haget i hinanden;
roakkot jedaid doallat, holde Hænderne
forslagte, foldede.
Roakok 1. -kot, -koka, s. (roakke) Gpan:
fjevletræ.
Roakotatte, adj. (roakotet) fammenbægtelig,
fom fan hages, hægtes fammen.
Roakotet, v. a. (roakke) fibulare, bhægte
fammen, hage i Binanben, fpænde fammen;
roakotuvvum giedai dokkat, fibbe med
foldede Hender.
Roakéai, adj. vedf. roavéas, (roakte) bulet,
fuld af Buler.
Roakéanaddat, -nadam, v. fr. (roakéanet)
faa Buler bift og her, paa flere Steder.
——— v. transl. (roakde) umbonibus
» faa Bule, Hulning, foraarfaget ved
Clos ” (om Kjedel, Plade etc.).
oak: t, -sai
dam, v. fr. — roskta-
naddat.
Roakéaset, v. fransl. — roaktanet.
Roakée, roavée, s. umbo, tuber, cavatura,
Bule, Hulning (i Plade, Rjebel), foraarjaget
ved Slag; rovéi rovti, Bule i Bule.
Roakéot, adv. (roakte) bulet.
516
Roanko.
Rosktot, roavéom, v.
ftøde el. flaa Buler ee ae) de
Roamadak, -daga, s. = ramadak.
Roamak, "maka, S. (min. us.) spedrum,
Spøgelje.
Roamáagattet, v. . fadt. (roamåaget) gjøre mu,
ujævn, Ínubret.
— v. transl. (roamde) asperum,
scabrum firi, blive vu, ujævn, fnubrd
(iir. i mien.
oamåai, adj. vebf. roamåas, (roamse) asper,
8 3 odosus, tu, ujevn, grov, fnubrei.
tta, «vuoda, 8. (roamiai) Ruhed,
Ujævnhed, Knudrethed.
Roamáe, des fresa dieculenda, (v. c. arbor,
d en vu, ujevn,
rov, — —— Gjenftand (f. EN. knudret re,
Buggettab).
) adv. (roamåe) af en ru, ujewn,
knudret Bejlaffenhed (jfr. ramàold).
Roamáo, s. — roamie.
Roangsit, v. å. — ranggot.
— Sii t. G. — ranggot.
gattet, v. fact. (robnkaget) gjør
— kroget.
Roankaget, v. transl. (roankke) flezwra
E a Nene flexum fieri, faa en Bugt paa fig,
blive Eee, bugtet (— moalkaget).
Roankas roankas, roankkas, adj. =
ee -kkasvuotta, 5.
Roankaá, -kaéa, s. dem. (roankke) en liden
Krumning, Bugt.
Roankeld, adv. (roankke) i froget, bugtet,
krummet Vilftand.
Mg yer -givse, 5. Cyclopterus Lumpus,
fjelje.
—— adj. vedf. -kkas, (roankke) incur
vus, flexus, varus, krogei, rummet, bugtet,
ftutrygget. -kkaivuotta, s. id.
Roankkat, roankkam, roankkajim, v. habil.
(roankke) flexum esse, være trum, froget.
Roankke, roanke, s. 1) flexus, curvatura,
— jus uiraque extremitas deor-
sum vergit, Bugt, — ijer ſaaledes,
at begge nberne vende nebab (jfr. moalkke).
2) res inflexa, en. bugtet Gjenfianb.
Roankkot, roankom, v. v. (roankke) flerum
fieri, blive krum, froget.
Roankot, adv. incurvus, flexus, Trumme,
froget, bøiet; roankot vasset, go boares
ja hægjo læ, gaa froget, naar man &
paie og [vag.
oankotallat 1. -taddat, - -tadam,
v. coni. (roankotet) 1) holde paa at ga
Iroget, frumbøiet. 2) trælte til fig og
ub igjen Benene.
Roankotet, v. habit, (roankkot) gaa i froget,
frumbøiet Stilling, gaa flutrygget.
Roanca.
Roancaget, v. transl. = roankaget.
Roancas |. -éas, roanccas, adj. curvaius,
flexus, troget, krummet (endnu mere end
roankas).
Roanccai, adj. vebj. -nccas — rosneas.
Roancce, roance, s. — roankke, moalkke.
Roanccot, adv. — roankkot.
Roanéo, adj. — roankkai.
Roapatet, v. fact. ge 3) bringe å For
legenhed, i Nød, ombringe.
Roappadattet, v. fact. (roappadet) bringe til
at ty til, tage fat paa.
Roappadet 1. roppadet, v. ». coepisse, con-
fugere, aggredi, manum. admovere, gribe
til, ty HL, tage til, tage Mob til fig og be:
aynde paa noget; go i læk vække 0a330-
mest, de ferttim aldsesam roappadet, ba
ber ille er Hjelp at faa, faa faar jeg ty til
mig felv; go im doivvom sust bittet, de
appadim julgidasam, ba jeg ilte troebe
tan mig mob ham, faa tog jeg til Bens;
i Foer i masage, han tog fig ifle til
noget.
Roappadæbme, -dæme, s. verb. (roappadet)
Hentyen til, «Lagen fat paa.
Roappanattet, v. fact.. (roappanet) bringe
til at gaa til Grinde, til at forfommes.
Roappanet, v. n. interire, perire, forfomme,
m tilgrunbde, forgaa ; goiko diti r. for:
omme af Tørft; roappanisgoattemen læ
su dille, bet gaar agter ub med ham (jfr.
dudsat, færranusdat, hævvanet).
Roappanæbme, -næme, 8. verb. (roappanet)
Unbergang.
Roappat, roabam, v. n. = roappadet.
Roappat, roabam, v. m. sirepere, crepare,
ſtramle, tasle; r. baperin, (trame med
Papir.
Roappat, roapam, v. n. (min. us.) = roap-
panet.
Roappe, roabe, s. ahenwm obsoletum, en
gammel ubbrugt Kjedel eller usſel Bjælde.
Roasso, s. — råssa.
Roaskai, adj. vedf. -kas, lascivus, ublu,
letfærbig.
Roaåkalet, v. n. (roa&ket) frembringe Smæld,
Knald med noget, flaa faa det fmælder; r.
biaaoin, fnalbe med Bøsfe; roaBkal dall!
fmæld nu af!
Roaskas, s. (roa&ket) crepitus, fragor, Smeld,
Knald, Brag.
Roaákedet, v. cont. (roasket) holbe paa at
fmælde, Inalbe med noget.
Roaåke, s. — ruoiske.
Roaåket, v. n fragorem edere, fmælde, fnalbe,
Inage, brage (om grov Lyd, jfr. rudaket).
Roaáketet, v. mom. (roa8ket) [mælbe, fnalbe,
Ínage én Gang.
577
Roavggo.
Roaåkotet, v. fr. er nogle Gange frem
bringe Smeæld, Knalb, Knagen.
Roates, roattas, adj. rudis, scaber, asper
(de cote, lima), grov, grovfornet (om Slibe⸗
ſten, Fil).
Roatta, roata, s. lignum pilae emitlendae,
Boldtre.
Roatta, adv. festinanter, incaute, haſtigt,
uvorrent, braat; ale algost nu roatta vuüjel
fjør iffe faa baftigt i Begpnbeljen!
Roattaset, adv. — roatta.
Roatto, s. — rotto.
Roatto, s. glis, Rotte.
Roacan, s. (roaccat) En, fom njør fig lokker,
fom fotetterer.
Roacasget, v. fransl. (roaceai) faa Bane til
at fofettere.
Roaces, roaccas, adj. (roaccat) — roaccai.
Roacetet, v. mom. (roaccat) 1) én Gang
gjøre fig lækter, folettere, 2) tage Fjorfalven
til fig (om gammel Gimle), eller føge fin
Moder og holde fig til hende og forifpbe
egen Kalv (om ung Gimle).
Roaccai, adj. vedf. -ccas, (roaccat) insi-
nuans, tilbøielig til ftoletteri, til at flire og
flane. -ccaivuotta, s. id.
Roaccalas, adj. (roaceat) — roaccai.
Roaccat, roacam, v. n. 8e insinuare,
dere, gjøre fig Letter for, fpafe, kokettere meb,
flire til; r. gæinage, folettere med nogen.
Roaéaidet, v. coni. (roattat) holde paa at
klaſte, plafte, fmætte.
Roaéanas, -nasa, s. (roattat) Klaſt, Plaſt,
Smet.
— v. inch. (roattat) begynde at
plafte, fíajte.
Roaéatet, v. fact. (roattat) labe kaffe, frem⸗
bringe — n fmættende rd
Re siint. v. m. fe roabaidet, roappat.
Roavas, roavvas, s. (dial.) —— Provſt.
Roaves, roavvasa, 8. pazillus, D 08
vituli rangiferini inseritur ne
Træpind, fom fættes i Munden paa ene
talven for at ben ei jfal bie, Kjevle.
Roaves, roavvas, adj. crassus (de farina),
grov, grovkornet (om Mel).
Roavggo, roavgo, s. gausape intonsis pelli-
bus ovillis confectum, Dætte af uflippebe
Faareflind, Skindfeld; roavggo-skoppe el.
87 *
Roavgo.
eoppe, ben nederfte Ende af Skindfælden,
bonnet fom Poſe til at ftiffe Benene ind å
Roavgok, s. plur. pleiades, Ravn paa Syv:
ernen ( alla-rouggo).
oavgos, , $. dem. (roavggo) liben
Stindfæld.
Roavkko, roavko, 8. foramen sub glacie,
Qul, Hulhed eller Aabning under 38, naar
Bandet fynker.
Roavkold, adv. (roavkko) af ben Beftaffen:
feb, at ber findes Hulhed, Aabning under.
Roavtos, roktus |. roftus, s. cortex velustus,
in truncis putridis residuus, gammel Næver,
fom ftaar igjen paa raadne Stubber.
Roavéagattet, v. fact. (roavtaget) bringe
til n flrumpe fammen, til at blive ffrumpet,
rynket.
Roavéaget, v. íransl. (roakte) in rugas
contrahi, faa Buler, Strutter, Mynter,
flrumpes (fom Næver); jfr. dorranet, snor-
ranet.
Roavéaà, -éa£a, s. dem. (roakte) liben Bule.
Roavéeld, adv. (roakte) bulet; gievdne læ
daggo roavéeld, jebelen har her en Bule.
Roavusted, v. n. R. = boagostet.
Roavva, roava, s. domina, Stue.
Roavvasget, v. inch. (roavve) begynde at
hovne i Lederne og halte.
Roavve, roave, s. morbus tarandis accidens
faciensque, ut articuli crurum. tumeant,
Sygdom hos Renen, fom beftaar i $ævelje
eller Band i Lederne.
Roavve, roave, s. — rovve (2).
Roavve, roave, 5. søre pr
incendium. nudatus, lav, flovløs Aas (| *
Ild har hærjet).
Roavvo, s. E. = roavggo.
Roavvodet, v. fact. (roavvot) bringe til at
hovne i Lederne og halte lidt.
Roavvot, roavom, v. n. (roavve) paululum
claudicare, halte lidt, ftilfe paa et Ben paa
Grund af Hovenhed el. Band i Lederne (om
9tenen).
Robalet, v. s. (roappat) interire, perire,
gaa ge, faa Er er umm, til:
intetgjgteB; skipa robali garra dalke barri,
Clibet gil under i bet haarde Veir.
Bee 8. — m å
obja, s. Mrd ni
Sex adj. Sv. COR n rugosus, rynket.
Robjeket, v. v. (robja) Sv. . rugas mancisci,
faa Stynter.
Robjos, adj. Sv. — robjek.
Robme, rome, adj. vedf. romes, foedus, de-
formis, fel, uftjøn, flyg, vanftabt (of Ub.
Ttenbe; jfr. ruojos, faste, goalos).
Helene, rome, s. 1) excrementa (hominum
el quadrupedum), * (af Mennefter óg
firføbbebe Dyr). 2) Sv. nomen omnium
578
Rogga.
bestiarum. deformium el aspectu. foeda.
rum, ul replilium | elc., Navn poa. Dyr
eller ftot af ufpfeligt Ubjeende.
Robmevuotta, -vuoda, s. (robme) Jælhe,
Styghed.
Robmo, romo, s. 1. bonne-robmo, quaría
cymbae tabula ab imo, fjerbe Bord fra:
neben i en Baad.
Robmodak, -daga, s. — robmevuotta.
Robmodet, v. fact. (robmot) gjøre ftyg, fæl,
uftjøn.
Robmok, adj. Sv. — robme.
Robmolet 1. robmot, v. n. Sv. irruere, wt
paa, anfalbe.
Robmot, romom, v. n. (robme) foedum,
deformem fieri, blive ſiyg, uftjøn, fel;
manna romoi go stuoroi, Barnet ble
flygt, ba bet blev førre.
Robmot, v. ». Sv. — robmolet.
Rodda, s. via nivalis dura. et inaequalis,
haardt og ujævnt eller bølgeformet, ftgpet
Gneføre; rodda-muotta, Sne af faadan
Beftaffenhed.
Roddahet, v. n. Sv. meluere, timere, frygte,
blive fly for.
Roddai, adj. vebj. roddas, (rodda) dura d
compacta nive contecius, bedaættet med eller
fuld af haard, flavlet Sne.
Roddaiduttet, e. fact. (roddai) bevirke, at
Cneipeet bl bliver Baatbt og ftavlet.
Roddaiduvvat, -duvam, v. subj. (roddsi)
blive bedættet af haard og ffavlet Sue.
adj. = roddai.
Roddot, v. n. = roddaiduvvat.
Rodne, rone, s. — radne.
Rodnit, v. a. — radnit.
Rodnit, v. ». — rudnit.
Rodno, rono, s. rangifer femina, raris lan
tummodo annis um Stenfimlt,
pariens, n
fom enkelte War har Kalv, andre Aar ifit,
Gjeldfimle (jfr. alddo, atainak).
Rodnodak, -daga, s. (rodno) pellis rangi
feri, supra. commemoratae, Stindet d'a a
Gjeldfimle.
Rodnodet, v. s. (rodno) iffe faa alv, vær
ufrugtbar, gaa uben Kalv (jfr. staidnadet);
alddo læ dam jage rodnodam, Renfimle
gaar iaar uben Kalv.
0-gussa, -gusa, s. Gjelbfo.
Rodno-hagna, -hana, s. $avel, fom ei legge
38g.
Rodnoi, adj. vedf. rodnos, (rodno) fom her
mange Gjeldfimler, fom er rig paa Gje
fimler.
Rodno-savcca, -savca, s. Gjelbfau.
Roddis, adj. fe roaddad.
Rodoà, -doéa, s. dem. (rotto) et libet tei
Buſtads.
Roggadet, v. cont. (roggat) i Mag grave, fired.
Rogga.
Roggaget, v. transl. (rogge) — roggaåuvvat.
Roggai, adj. vebf. roggas, (rogge) 1) foveis
abundans, fuld af Quler, ike
— 2) profundus, dyb. -ggaivuotta,
8. id. ;
Roggaldet, v. cont. (roggat) bolbe paa at
grave op.
Roggalet, v. subit. (roggat) fom fnareft grave,
ftrabe, udhule. -låstet, v. dem. id.
Roggan, s. (roggat) scalprum, caelum, in-
strumentum scalpendo, excavando aptum,
Redſtab til at grave, ubbule med; bællje-
— Preſte; nappe-roggan, Simle, fom
ſparker til Molkekoppen.
Rogganas, -nasa, s. — roggan.
Roggaret, v. transl. Sv. (rogge) excavalum
fieri, blive udhulet, gropet (— roggaauvvat).
Roggas, adj. (rogge) foveis, cavemis refer-
ius, gropet, hullet; daggo læ balges rog-
gas, her er Veien hullet. -ggasvuotta, s. d.
Roggastak, -staga, s. (roggestet) quantum
uno lempore effodi potest, et entelt Opkaſt,
hvad man paa en enkelt Gang fan kaſte,
grave op, en Stuffel.
Roggastet, v. mom. (roggat) én Gang grave,
ftrabe, ubbule; roggast mu bippoi dola!
grav op Ild til min pibe!
Roggaå, -ggaéa, s. dem. (rogge) liben Grav,
Grop, Fordybning.
Roggasuttet, v. fac. (roggaåuvvat) affteb.
fomme $Huler, Grope eller Forbybninger i
noget; arvve læ roggasuttam balgga,
T har gjort, at Veien er bleven fuld
af Groper.
Roggaåuvvat, -àuvam, v. subj. (rogge) ex-
cavatum fieri, faa $uler, Yordybninger,
Groper.
Roggat, v. a. fodere, scalpere, excavare, litis
causam sive ansam liigandi quaerere,
grave, jfrabe, ubgrave, ubbule, grave, robe
eller lebe med Haanden efter nogen, føge
Sag eller Anledning til at trætte med nogen;
ædnama r. grave i Jorden.
Roggatak, -taga, s. (roggat) Gted, hvor ber
er gravet.
Roggatatte, adj. (roggatet) fom fan graves,
ubbuleà.
Roggatet, v. fact. (roggat) 1) [abe grave,
ſtrabe, udhule. 2) labe fig grave etc.
Rogge, s. specus, caverna, fovea, fossa,
Grav, Grop, Hulhed, Hule, Pøl (jfr. havdde,
raigge); go &uovgateebme laidde &uovga-
teme, de gattaba guabbatagak roggai,
Statt. 15, 14; roggi roggi, Grop i Grop.
Roggel, nom. propr. loc. et Fjelbpas mellem
Kvænangen og Strømfjord.
Roggeld, adv. (rogge) af hullet eller gropet
Beitaffenhed.
579
Rokka.
Roggel-gaissa, -gaisa, nom. propr. loc. Fjeld:
ü top mellem — og Strømfjord.
nja, s. Sv. — roggan.
Rogjadet, v. fact. (rogjen) gjøre mager, ub:
magre.
Rogjalet, v. dem. (rogjat) blive lidt mager.
Rogjat, rojam, v. n. emacrescere, udmagres,
ivimbe inb (— ruoidnat).
Rogadet, v. mom. (rokkot) en enfelt Gang
gjø fterft, prujte af Brede.
Rogon, s. (rokkot) En, fom gjør ftærkt, en
Sldgjøer; olmu&-rogon, en Hund, fom er
flem til at gjø paa Folk.
Rogoå, -éa, s. — rokka.
Rogotakkés, -takkas, adj. (rogotet) fom er
tilbøielig til at ildgjø, at give Hald paa Dyr
eller Folk.
Rogotet, v. a. (rokkot) vehementer et sine
intermissione latrare, gjø vedvarende paa,
give Hals paa; r. gumpe, guovta, gjø paa,
give Hals paa Ulv, Bjørn.
Rogus, rokkus, s. — rokkus.
Roha, adj. vebf. rohas, Sv. austerus, mo-
rosus, tvær, vred.
Roibme, adj. Sv. macilentus (imprimis de
piscibus), mager (ier om Fi.
Roibmot, v. ». Sv. marcere, ubmagres.
Rois, adj. Sv. longipes, langbent.
Roisko, 3. — rosisko.
Roivve, roive, s. — ruovje.
Rojas, rogjasa, adj. vebf. rogja, emaciatws,
ubmagret, flinbmager (jfr. ruoinas, aille,
lasse, adatæbme, goikes, ruvtas).
Rojaslagan, adj. (rojas) temmelig ubmagret.
Rojasmattet, v. fact. (rojasmet) gjøre flind:
mager, ubmagre.
Rojasmet, v. m. (rojas) emacrescere, blive
ubmagret, blive jfinbmager.
Rojasvuotta, -vuoda, s. (rojas) Gfinbmager:
eb.
Rojat, rojaha 1. rojaka, s. (rojas) en ſtind⸗
maget Gn,
Rojatet, v. habit. — rojotet.
Rojatus, -tusa, s. bombarda, jor Bøsfe,
Muſtedunder.
Rojos, adj. je ruojos.
Rojotet, v. habit. (rojos) emaciato corpore
ocedere, bevæge fig, gaa, rangle frem i
inbmager Tilftand.
Rok, s. R. cornu, Horn.
Rokanje, adj. Sv. subobscenus, qui obscena
loquitur, fom et grov og ufømmelig i Tale.
Roketet, v. n. Sv. = rokohet.
Rokit, v. a. occurrere, incidere, consequi,
raafe paa, treffe paa, faa fat paa, Bitte;
dal lem rokim buüre vadnasa, nu har
jeg faaet fat i en god Baad.
Rokka, s. colus, Rot.
Rokka, roga, s. siligo, Rug.
37*
Rokka.
Rokka, roga, s. adulia phoca mas, en fulb: | Rokkatet, v. a. sectari,
voljen Hanfel.
Rokkadak, -daga, s. (rokka) Cfinbet af en
futbooffen Hanſel.
Rokkadalakættai, 1) car. verb. (rokkadal-
lat) uben at bebe. 2) adj. vebf. -kættes,
ubedet.
Rokkadalatet, v. fact. (rokkadallat) lade
bebe, tilbebe, byrke.
—— — adj. (rokkadallat) ſom ofte
eder.
Rokkadallalet, v. subi. (rokkadallat) ſom
fnareft Debe.
Rokkadallam, s. verb. (rokkadallat) Beden,
Bøn; balvvalet ibmela rokkadallamin,
Luc. 2, 37; go son lei likkam bajas
rokkadallamest, 2uc. 22, 45
Rokkadallam-viesso, -vieso, s. Bedehus.
Rokkadallat, -dalam, v. a. (rokket) precari,
rogare, colere, bebe, ubbebe fig, tilbede, dyrke;
r. gæstegen maidege, ubbebe fig noget af
nogen; rokkadalai must girje, han bad
mig om en Bog; ovta bæive manedæme
son aldsesis rokkadalai, han ubbab fig en
SDag8 Frift; epet di diete, maid di rok-
kadallabetet, attb. 20, 22; adde juökke-
ha33i, gutte dust rokkadalla, Luc. 6, 30;
mi lep boattam su rokkadallam varas,
Matth. 2, 2; si rokkadallek bærgalagaid
ja æppeibmelid, be tilbebe Djævle og Af:
guber; son rokkadalai muo boattet lusas,
han bad mig fomme til fig (jfr. adnot,
bivddet, ravkkat). .
Rokkadalle, s. pers. (rokkadallat) Øeber,
Stilbeber; dak duotta rokkadallek nr
gek rokkadallat ace vuoinast, 30%. 4
Rokkadus, -dusa, s. precatio, modus gn
candi, Beden, Bøn, —* at bede paa Aii.
rokkus); alelassi du muitostam anam
rokkadusaidam siste, jeg ihufommer big
altid i mine Bønner; vanhurskes olbmu
rokkadus vægja ædnag, en retfærdbig Manda
Bøn formaar meget; rokkadus, go olmuà
aiggo vuölgget girkkoi, en Maade at bebe
paa, naar man vil gaa i Kirfe; rokkadusak
stuora basidi: advent-rokkus, juovlla-rok-
kus etc., Bønner paa be ftore Høitider:
Advent:Bøn, Jule-Bøn etc.
Rokkahet, v. a. — rokkatet.
Rokkallat, -kkalam, v. a. — rokkadallat.
Rokkaà, -kkaéa, s. dem. (rokke) en lille,
fjær Afleden.
Rokkatak, s. Sv. rangiferorum cachexia,
Svindjot hos Rensdyr (— suddatak).
Rokkatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (rokkutet) nu og ba fætte efter, j jage efter.
Rokkatåstet, v. mom. (rokkatet) en enfelt
Gang fætte efter, ile efter.
580
Ronk.
persequi, jette efter,
ile efter, fpringe, jage efter; ised gotoi bæd-
nagid rokkatet boceuid, $usbonben bød
Hundene [ette efter Rensdyrene.
Rokke 1. rokkje, s. defuncius, bealus, mi-
sellus, Afleben, Afdod, Salig, Stattel' (ft.
ravkke); ædnam rokke, min falig Moder.
Rokkel, s. dolabra, Srumbhøvel (jfr. hæval).
Rokkelastet, v. a. (rokkel) dolare, bhøvle
med Krumhovel.
Rokkeles, 5. Sv. :
Rokker, s. Sv.
Rokket, v. a. So. — rokkadallat.
Rokkolas, adj. — roakkales.
Rokkolet, v. å. Sv. — rokkadallat.
Rokkolvas, s. Sv. — rokkadus.
Rokkot, rogom, v. v. ira incilatum latrare,
fremere, gjø ftærtt, ildgis, give Hals, prufte
af Brede; boaco rokko olbmu vudstai, go
baddai valddujuvvu, Renen prufter mob
Folk, naar ben tage8 i Baand.
Rokkus, s. preces, Bøn; iddedes ja ække-
des r. Morgen: og UAftenbøn; rokkus-girje,
Bønnebog (jfr. rokkadus).
Rokkusaå, -saga, s. dem. (rokkus) liben,
fort Bøn.
Rokohet, v. v. Sv. exhalare, bunfte, ftigt
op fom Røg.
Rokotaddat |. -tallat, -tadam, -talam, c
fr. (roakotet) hægte fammen (flere Gegter).
Rokta, rovta, s. (dial.) puls, Grød.
Roktet, v. n. Sv. exarescere, exhauriri, ub:
tørreg, ubtømmes.
Rokéetet, v. fact. Sv. (roktet) exhaurire,
evacuare, ubtgmme.
Rokéitaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (rokéitet) labe flrumpe (flere Ting).
— v. fact. (roakte) rugosum facere,
^ rugas —— lade ſtrumpe, bringe
st at ſtrumpe, ſtrukke
Rokut, -kuha, s. pelis Bovehals, fom ex
bjærv i al fin Færd.
Romar, adj. Sv. praescius, forevis.
Romaáet, v. aestim. (robme) anfe for fæl,
ftyg, uftjøn.
Romat, -maha, s. he) en fæl, flyg En.
Romes, adj. fe robme.
Romohallat, -halam, v. a. (dial.) loquendo
mulcere, ut aliquid. obtineatur, fnalte nogen
rigtig tilpag for at opnaa noget.
Rompo, s. Sv. truncus sive tigillum, in quo
in a carnes aut aliae res concidun-
tur, Huggeſtabbe.
Romsa, nom. propr. loc. Zrom8ø; R. vagge,
Fromsødalen; R. nuórre, Tromsøfundet.
Romåas, adj. — ramias.
Ronk, s. Sv. 1) rangifer vectarius annosus,
gammel Kjøreren. 2) voracitas, Fraadferi.
Ronka.
Ronkad, v. a. R. — roggat.
Ronkke, s. — roankke.
Ronkkit 1. ronkkit, v. a. (roankke) curvum
facere, gjøre kroget, krum
Ronkotet, v. a. Sv. postulare, forbre.
Rono$, -noéa, s. dem. (rodno) liben Ren:
fimle uden Kalv.
Ronotuttet, v. fact. (rodno) berøve nogen
Simler (rodno).
Ronotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (rodno)
fom ei n Simler.
Ront, adj. Sv. macer, mager.
Rönt 1. roit, s. R. = radde, Bryft.
Rondo, s. Sv. rangifer veclarius, Rjøreren.
Ronuå, -nuéa, 8. al = ronoB.
Ronkj, ronge, s. R. corpus, Legeme.
Roparet, v. ». Sv. (roper) scabrum feri,
blive ujævn, ru, flarp.
Roper, adj. Sv. asper, scaber, vu, flarp,
ujævn.
Roppadet 1. roppedet, v. ». — roappadet.
Roppat, robam, v. n. — roappat el. —
Roppatet |. roppetet, v. n. b. = rosppadet.
pen US $. corpus (avium), rop (om
gle).
Roppe, s. Sv. culmen, boc ag domus,
Mønning, Tinde, Røft (paa Hus).
Roptos, adj. Sv. morosus, tor, uvillig.
Rorkàe, s. (dial) — ruotko.
Rosad, adj. Sv. liberalis, runbfaanbet, flot.
Roskes, adj. Sv. iracundus, morosus, ond,
wer.
Roskeset, v. ». Sv. morosum se praebere,
vife fig onb og tvær.
eur v. a. irudere, flybe hen, ſtyde
a fig.
Rosketet, v. n. Sv. — ruóüket.
Rosne, s. Sv. nebula, Taage.
Rossas, adj. (dial.) lato poe praeditus,
bred over Bryftet (om eft).
Boe $6 (dial.) equus, Seit (ifær en ftor og
Rosse dicil, nom. propr. loc. Heftvik (Gaard
i Tysfjorden).
Rossoi, adj. vebf. -ssos, feroz, —
fremfuſende, brutal. -ssoivuotta, s.
Rossot, v. a. Sv. expergefacere, As
Rossotattet, v. fact. Sv. (rossot) 1) labe op:
væffe. 2) tunne opvæltes.
Rossotovvet, v. n. Sv. expergefieri, opvættea.
Roskud, adj. R. ruber, vo».
Ros$ui, adj. — rusdui.
Rota, s. mythol. Rota, daemon malignus
et omnis generis mala hominibus et ani-
— inferens, sub terra habitans;
wur ei equus, qui tolus in ter-
PU defodiebatur, et ondt Bæfen el. Afgud,
ber efter be Bebenjfe Lappers Mening boede
fangt nede i Jorden og hvortil man ofrede
581
Rotti.
en Heſt, der hel blev nedgravet i Jorden.
Alt ondt blandt Mennefter og Dyr hidrørte
fra Rota.
Rota-aibmo, -aimo, s. domicilium Rotae
subterraneum, Rotas Hjem i Underverbenen.
Rothem, s. Sv. = rotem.
Rotko, s. Sv. — ruotko.
Rotoi, adv. R. mature, tibligt.
Rotta, s. globulus in cingulo
Knap paa Lapperne8 Læderbelte.
otta, s. Sv. = Rota.
Rottahet, v. habit. Sv. migrere, colore nigra
similem esse, være fort, fyne8 at være fort
af Farve.
Rottai, adv. (obsol.) repente, subito, plubfelig.
Rottaåubme, -àume, s. verb. (rotta&uvvat)
Henryklelſe, Befvimelfe; mon oidnim rotta-
Bume siste oainatusa, Act. 11, 5.
Rottaåuddat, -3udam, v. fr. (rottaduvvat)
gjentagne Gange henrykkes el. befvime.
rms v. dem. fe rottaduvvat.
— . (rottit) bringe til at
Seine ge e, gjøre mager.
Rottaåuvvat 1. -àuvvut, -3uvam, v. subj.
(rottit) 1) extrahi, excidere, trokkes, blive
truffen, glibe ub; arpo læ nalost erit
rottaBuvvam, Traaden er trulfen ub af
Naalen. 2) abripi, in erstasin perduci,
henrykles; son rottaBuvvui paradiasa sisa,
9 Gor. 12, 4. 3) statim emacerari, col
labi, blive haftig mager, fonte, falbe.
Rotted 1. rutted, v. a. R. — rottit.
Rottéstallat, -stalam, v dem. fr. (rottit)
— i trælte til fig el. frem lidt (flere
ing).
Rottéstattet, v. fact. (rottit) 1) labe ryfte,
ttelie i. 2) lade fig vylke, funne træltes.
Rottéstet, v. dem. (rottit) ryffe, brage, trætte
lidt i, trette lidt til fig. -ståstet, v. dem. id.
Rottim, s. verb. (rottit) Styffen, Ryk, Nyt,
FTrælfen, Drag; manemud vuoigna-rotti-
mest, i bet fibjte 9lanbebrag.
Rottit, v. a. rapere, trahere, decrescere,
rykke, rive, flide, trætfe, brage, fynke; i ok-
tage dam mu giedast erit rotte gugtuin
giedain, ingen rykter bet af min Haand
med begge Gænder; si rottijek dam ald-
sesæsek, Matth. 11, 12; ja son rotti je-
das sist erit, Luc. 29, 41; ravdnje rotti
su mieldes, Strømmen rev ham med fig;
luovosen jetas rottit, løsrive fig; rippu
torvides sisa rotte, Sneglen trækter or.
nene til fig; rotte borjas vuolas! tiv Geilet
ned! aive moadde suova aigom rottit, jeg
vil fun brage nogle Røg; vuoina, hæga
rottit, brage 9lanbe; rotti vuoinas, han op.
gav fin Nande; dallan rotti, go dast vulgi,
han ubaandede ſtraks han var reift herfra;
ruoktot rottit, fætte tilbage; buoceevuoda
um,
Rotti.
dille rotte olbmuid ruoktot, Sygdom fætter
Folk tilbage; dacek rottijek, Bandet be
gynder at fele, f falde.
Rottitallat, -talam, v. fact. fr. (rottit) 1)
labe flere (Men) drage i, lade flere Raider
lette fig i Fart. 2) gjentagende trælfe frem,
rippe op gamle Sager.
Rottitet, v. fact. (rottit) 1) labe tyife, rive,
flibe i. 2) træfte frem, rippe op gamle
Sager. -tåstet, v. dem. id.
Rotto, s. pestis, Peſt, €ot; rotto- davdda, eft.
Rotto, s. Sv. festinatio, Haſt, €tynbjombeb.
Rotto, rodo, 8. » lucus, tet Buſtads
of Løvtræer, Lund.
Rottoi, adj. vebf. rottos, (rotto) fuld af
Buſtads, Lm befat med Løvtræer.
Rottot, v. n. Sv. pila ludere, fpille Bold.
Rottotet, v. a. Sv. = ross
Rotem 1. rottem, s. Sv. lyna, Gaupe.
Roccui, adj. vebf. -ccus, impudicus, obsce-
nus, utugtig, fom hop og ler utugtigt.
Rota, s. (rotas) rangifer femina, cornua
es8i0ra, en Stenfimle,
hvis om ere mere fammentlemte eller fprige
mindre fra hinanden end alminbeligt (mobi.
liedme-oaivve). 8. dem. id.
Rotaget, v. (rans. (rotas) ) tie fammentlemt,
fammenfnøret, inb[neptet.
oéas 1. roéés, roééasa, adj. (fun eneft.)
coniracius, coarctatus, compressus, fam:
menklemt, fammentneben, itte fprigende eller
ftaaende ub fra Dinanben (ijer om Renens
Horn — Sv. rotto), profundus, dyb i For⸗
hold til S8rebben (om Baad og Udhulning).
Ro£astet 1. rotéstet, v. dem. (roddat) flemme
Tibt fammen, fnibe, fnøre fammen lidt, fnevre
inb lidt; r. boakkenin, fnøre fibt fammen
med Beltet. -stüstet, v. dem.
Roéos, adj. vebf. roto — rotas.
Roos, s. Sv. pars tergi collo proxima, ben
øverfte Del ER vM. nærmeft Halſen.
Rodotatte, adj. (rototet) fom fan flemmes
fammen, fnøres inb.
Roéotet, v. faci. (roddot) 1) labe klemme,
fnøre fammen, fnevre inb. 2) lade fig
. — Hemme fammen, funne ſnevres inb.
gren adv. (rotas) fammentlemt, fammen:
nøret.
Rottat, roéam, v. a. uno loco extenuare,
tenuiorem reddere, ftjære fmal eller aftynde
. en Gjenftand paa et enkelt Sted.
Rotte, adj. Sv. effrenus, utemt, uftyrlig.
Ro£ée, rote, s. (ro&cat) coarctatio, contractio
(de lacu vel fluvio, $n angustum cursum
coarctato), Indfnevring, Sammenklemming
(om Indſo el. Glo, fom fammenflemmes til
et trangt Lob), trangt Dalføre, langſtrakt Grop.
Ro£éestet, v. Sv. comprimere, txyfle,
femme ——
582
Ruangud.
Roééit, v. mom. semel comprimere, én Gang
fammentIemme, jammentnibe; r. &oavje, fnibe
Maven ind.
Ro££o, adj. impudicus, losagtig (= roceui).
Roé£o, adj. Sv. compressus, non divarica-
tus, cacuminatus, fammentrytfet, tiljpibfet.
Roééolet, v. subit. (rotcot) i Haſt femme,
Inibe, ingre fammen.
Rotéot, adv. — rottaset.
Ro££ot, rotom, v. a. comprimere, constrin-
ere, femme, fnibe, fnøre fammen (meb Snøre,
ælte etc., jfr. tavggat, tarvvit).
Roéudet, v. coni. (rot&ot) i Mag Hemme,
ÍInibe, fnøre fammen.
Rouggat, rougam, v. ». (dial.) — råvggat.
Rouggo, rougo, s. (dial.) — roavggo.
Rouko, s. Sv. — roavggo.
Rouket, v. ». — ruovggat.
Rouro, 8. Sv. — roavkko.
Routatet, v. a. Sv. (route) culiro confodere,
mactare, tite ihjel, flagte.
Route, s. Sv. — ruovdde.
Rouvo, adv. Sv. celeriter, hurtig
Rovaà, -vaéa, s. dem. oven "ben Siro,
libet Lag.
Rovdde, rovde, s. — ruovdde.
Rovggo, rovgo, 8. pleiades, Syvftjernen.
Rovkko, rovko, s. — roavkko.
Rovkkui, adj. vebf. rovkkus, (roavkko) fuld
af Hulheder, 9labninger inb under.
Rovkuà, -kuéa, s. dem. (roavkko) liben
Yabning eller důher (ind under noget).
Rovåi rovéi, adv. fe roakde.
Rovvadet, v. fact. (rovvat) labe gjøre Enbe
paa, lade tilintetgjøre.
Rovvalet, v. subi. (rovvat) i Haſt gjøre
Ende paa.
Rovvat, rovam, v. a. interimere, delere, gjøre
Ende paa, tilintetgjøre; gumpe rovai boceu,
ja mon rovvim gumpe, Alpen gjorde Ende
paa Renen, og jeg gjorde Ende paa Ulven.
Rovve, 38. Sv. — roavve (3).
Rovve, rove, s. 1) ; Bro; rovve læ joga
10%, » gaar pes bydde 2) tectum,
ag. 3) lamella (ferrea) cymbis reficien
dis aut soleis subjicienda, tynb Jernplabe
til at fliffe Baade med, noget at lægge under
ben runde Lap paa Gaaler (jfr. duodde).
Rovvit, v. a. (rovve) pontem jungere, flaa
Bro over; r. joga, [laa Bro over en Glv.
Rovvolas, adj. (roavvot) fom ofte halter eller
ſtikker lidt paa bet «ne Ben.
Rovvodet, v. dem. (roavvot) halte lidt eller
ftffe [ibt paa bet ene Ben paa Grund af
Sygdommen roavve.
Rua 1. ruoi 1. ruva, adv. Sv. cito, cde
riter, haftigt, fort.
Ruangud, v. n. R. mugire, brøle.
Rubbo.
Rubbo, s. (— &ibbe), genu (imprimis de
ibus) Sne (ijær om firfødbede
yr); rubboi ala luoittadet, falbe paa fna.
Rubbuà, -bbuéa, s. — ruobbe.
Rubestet, v. a. (dial.) devorare, fluge i fig.
Rubis, -biéa, s. 1) — ruobba, Sturvefygbom.
2) en flurvet En (— ruobban).
Rubma, s. (dial) — runka.
Rubma$-garvvo, -garvo, 8. (ruma8) pannus
funereus, Sigflabe.
Rubma$-gievrravuotta, -vuoda, s. (ruma8)
Legemsityrke.
Rubmaskættai, adj. vedf. -kættes, (rumas)
fom intet Legeme har, ulegemlig.
Rubmaà-rakadus, s. (ruma8) Legemsdannelſe.
Rubmaå-vikke, -vige, 5. (ruma8) Legemsfeil,
Legemsbrat.
Rubme |. rubmaha, s. Sv. = rume&.
Ruddagattet, v. fact. (rudde) — ruddodet.
rw ge v. transl. (rudde) — ruddot.
Ruddak, cupediae, etter af for
fjellig eis, Setlerier.
Ruddas, adj. (rudde) fuld af Bor, 3Bobjte,
fur (om Øinene).
Ruddastubme, -stume, s. (ruddastuvvat) nb:
feelfe.
Ruddastuvvat, -stuvam, v. n. vereri, timi-
dum esse (de pueris scholasticis aul reis),
ev fig (om Børn for Cfolemefter el. UAn-
aget for Stetten).
Red le, 8. lippitudo, Skorpe, Bor paa fure
Kine, Surøiethed; rudde-talmag, furgiet.
Ruddeldet, v. habit. (rudde) lippos oculos
gerens, gaa med fure fne, med Bor i
Dinene.
Ruddo, s. plur. rudok, nomen duarum
mulierum , mago Lapponico ministran-
tium, Navn paa to Kvinder, fom biftode ben
lappiſte Trolbmand, naar han ubgoebe fine
Kunfter (jfr. 8arak).
Ruddodet, v. fact. (ruddot) gjøre futsiet, af:
ftebtomme Bor el. Storpe i Øinene.
Ruddot, v. n. (rudde) lippitudinem contra-
here, faa Bor, 3Bebite el. torpe i Øinene,
blive furgiet.
Rudjat, v. n. Sv. tonare, torbne.
Rudma, s. serum lactis, Balle, Myſe.
Rudna, s. Sv. sermo, rumor, Tale, Rygte,
Mumlen.
Rudnalas, adj. (rudnat) fom er tilbøielig til
at fytre, flynfe, græde (om Børn).
Rudnaå, -nata, s. dem. (rudne) libet Sul i 38.
Rudnat, runam, v. n. 1) sussurare (de cu-
licibus), jurre (om Myg). 2) vagire, con-
queri (de infantibus), fytte, Mob
Uynte (om Børn, fom ei funne tale, jfr.
runkestet), tale (fom En, ber er halvt vred).
583
Rufa.
Rudne, s. 1) foramen. in glacie sectum, et
m) 'Hul å Is for — af Band,
Ishul, Bashul. 2) Sv. puteus, Brønd.
Rudnet, v. a. Sv. dicere, ime tale, fige.
Rudnit, v. f. (min. us.) demissa voce. mu-
gire, bøge fagte.
Rudnodak, ga, 8. (ruonas) viriditas,
Grønhed.
Rudnok 1. rudnot, s. Gadus barbatus, liben
Torſt, Smaatorft. -kaå, -kaga, s. dem. id.
Rudnoktuttet, v. fact. (rudnoktuvvat) berøve
Smaatorft, blotte for Smaatorff.
Rudnoktuvvat, -tuvam, v. pos (rudnok)
blive blottet, leng for Smaatorſt.
Rudnoktæbme, -tzeme, adj. vebj. -tes, (rud-
nok) fom ei har Smaatorff, fom aldeles
mangler Smaatorft; dam aige jagest læ
vuodna rudnoktæbme, paa benne Tid af
Naret er Fjorden tom for Smaatorſt.
Rudok, s. plur. fe ruddo.
Rudvet, v. a. Sv. eniti, legge Bind paa, ber
ftræbe fig fot.
Rudaiduttet, v. fact. (rutte) gjøre rig paa
Penge, gjøre pengerig.
Rudaiduvvat, -duvam, v. subj. (rutta) blive
tig paa Penge, blive pengerig.
udaà, -daéa, s. dem. (rutta) liden Penge,
t.
Mynt.
Rudatuttet, v. fact. (rutta) gjøre lens for
Spenge.
Rudatuvvat, -tuvam, v. subj. (rutta) blive
len for Penge.
Ruddedet, v. cont. (ruddit) i Mag ælte.
Ruddelet, v. subit. (ruddit) i Qoft ælte.
Ruddéstet, v. dem. (ruddit) alte lidt.
Ruddit, v. a. — ælte, knade (— soat-
kat, jfr. dup
Rudditatte, ry (rudditet) ) fom fan æltes.
Rudditet, v. fact. (ruddit) 1) lade ælte. 3)
lade fig ælte, funne cltes.
Rudo-rasek, s. plur. et €lag8 Grad paa
Jjeldene, hvormed man til Nød fan foge.
Rududet, v. cont. (ruottot) holbe paa i Mag
at [ette Gjerbe eller Stængjel for Kvæg el.
vilde Dyr.
Ruggai, adj. vedf. ue 100880) fom har
mange trange Pas el. €i
Ru33o0, ruåo, s. —— angustus. per
montem. iransitus, fmalt, trangt Pas el.
Star i Fjeld (jfr. Tuovdas).
Rueivvai, adj. Sv. vebf. rueivvajes, (rueivve)
cui magna sunt membra, florlemmet.
Rueivve, s. Sv. frusium carnis, arius, et
Citylfe Kjød, et Lem.
Rues, adj. Sv. celer, fnar, hurtig.
Rufadet, v. n. = rufanastet.
Rufanas, -nasa, s. homo negligens, Sturver,
ul fom iffe gjør fin Gjerning med
u.
Rufa.
Rufanasat, adv. (rufanas) gvovt, fluflet; rufa-
nasat dakkat maidege, gjøre noget flurvet.
Rufanastet, v. ». (rufanas) negligenter, per-
functorie agere, ubføre bet grovefte af
Gjerningen, ſluſte, flurve fra fig.
RufSe |. rukåe, ruvåe, s. scopulus,
venilia oblegit sed salacia retegit, Aippe
eller Stjær, fom i Ebbe er bar og å $gi-
vand ftjult.
Ruftud, adv. = ruoktot.
Rugjos, adj. fe ruojos.
Rugolas, s. = ruvgadas.
Rugolet, v. ». — ruvggalet.
Rugaiduttet, v. fact. (rukka) gjøre grugget,
grumfet, forurene.
Rugaiduvvat, -duvam, v. subj. (rukka) blive
grugget, grumfet, fuld af 3tujt.
Rugatuttet, v. fact. (rugatuvvat) befri, venfe
for Grug, Bundfald, Grums.
Rugatuvvat, -tuvam, v. subj. (rukka) blive
venfet for, fri for Grug, Grums, Bundfald.
Rugatæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (rukka)
fri for, renjet for Grug, Grums, Bundfald.
Rubked, v. a. R. sepelire, begrave.
Rubodallad, v. a. R. — rokkadallat.
Ruhodos, s. R. — rokkadus.
Ruibagattet, v. fact. (ruibaget) delorquere,
bringe til at faa et vanjfabt, fororebent d
forbreiet Ubfeende, forvrænge (— roaiba-
gattet).
Ruibaget, v. transl. (ruibbe) detorqueri, faa
å dyrlege forvredet, fordreiet Udſeende (f. EN.
Gto) = rosibaget, skuibaget.
Ruibbe, ruibe, s. — roaibbe, skuibbe.
Ruibbit, v. mom. (ruibbe) én Gang vrænge
paa Sftunben (= venzsgsit).
eene adv. (ruibbe) fororengt, vrebent,
et.
Ruibbot, -bom, v. ». (ruibbe) =
Ruibon, s. — rosibbe, skuibbe.
Rüint, s, R. litus, Strand.
Rüip, s. R. palus, Myr, Sump, Ljærn.
go l. ruituå, -tota, s. dem. (ruitto) liben
e.
Ruitto, ruito, 8. olla, cucuma, Gryde.
Ruitto-éokka
et Fjeld i Varanger.
Ruivagattet, v. fact. (ruivaget) fammenføle,
fammenrøre, gjøre til Gøle.
Ruivaget, v. í(ransl. (ruivve)
confundi, blive fammenfølet, røret, ubret
Ruivan, ruivvan, s. (ruivvit) Sølefop, fom
rører, føler Ting fammen.
Ruiveld, adv. (ruivve) følet, følagtigt, kludder⸗
agtigt.
Ruiveldet, 1) v. a. (ruivve) permiscere,
fundere, føle fammen, tilføle. 2) v. Aabit.
megligenter vestitum incedere, gaa følet klœdt.
roaibbat.
584
, nom. propr. loc. Navn paa
Rumbo.
Ruives, s. — ruoives.
Ruivetet, v. n. Sv. volitare, jactari, fvæve.
Ruivvai, adj. vebf. -vvas, (ruivve) confusus,
inquinatus, lutosus, contaminatus, følet, til:
følet, fammenrvøret, fubbet; ruivvas borra-
mu el. ruivve-borramu, følet Mad.
Ruivvaivuotta, -vuoda, s. (ruivvai) Sammen:
følethed, Sammenfubbethed.
Ruivvasvuotta, s. — ruivvaivuotta.
Ruivve, ruive, s. 1) volutabrum, Søl, øre,
Subbe, Gølevand. — 2) nives voliawes,
Snefol.
Ruivvedakkés, adj. (ruivvit) til:
-dakkas,
bøielig til at føle, røre, fubbe Ting fammen.
-dakkésvuotta, s. id.
Ruivvédet, v. cont. (ruivvit) holde paa at
føle, vøre, fubbe fammen.
Ruivvéstet, v. dem. (ruivvit) føle, røre, fubbe
fammen lidt.
Ruivvit, v. a. (ruivve) confundere, maculare,
føle, røre, fubbe fammen, tilføle.
Ruivvitet, v. fact. (ruivvit) 1) labe føle, vøre,
fubbe fammen. 2) funne føles, rgre8 fammen.
Rukka, ruga, s. sedimentum, lolium, Bund⸗
fato, Grug, Ruft i Band, Ukrud.
) 8. Sv. = suddatak.
Rukkaded, v. a. R. custodire, bevogte.
Rukka-gakko, -gako, s. Giuglage, lavet af
Kaffegrug og Mel.
Rukkai, adj. vedf. rukkas, (rukka) furbidus,
lutulentus, grugget, grumfet, fuld af Bund:
falb: go &iegnalis læ dacce, de læ rukkas
bodne, bet bpbe Band har mubret Bund.
Rukke, ruge, s. = rukka.
Rukkédummuå, s. R. (ruhked) Begravelje.
Br ruvsa, s. (dial.) lag
fte.
ena, am
"Rukáe, ruvåe, 3. — ruf8e.
Rulappé, -lapé, s. nuptiae, Bryllup.
Rulla, s. 1) turbo on SRoffejnefbe, 2)
drus ex convolulis herbae nicolianae a,
Tobaksrul.
Rullit, v. a. laevare (lintea), rulle (laber).
Rumaà, rubmaåa 1. -ha, s. corpus, Segeme,
Krop; &albme læ rubmasa Cuovgas, Diet
er Segemet8 298; dærvas siello dærvas
rubmasest, en junb Gjæl i et fundt Legeme;
rubmeà taga, uben Legeme.
Rumaålaå, -laga, adj. (ruma3) legemlig.
Rumaålaåvuotta, -vuoda, s. (rumaslaå) Legem⸗
lighed.
capite bscissts, fel
tis et ibus ai is, en
flaaet Krop (med afhugget Hoved og Ben);
jfr. ritta.
Rumbo, s. Sv. ossa animalis mortui carne
nudata, sceletum, Benrangel, Stelet.
Rumho.
Rumho, s. campus rupibus circumdatus, in
quo ci existunt et multae crescunt
— Mart med Klipper, Huler og tæt
Rumis, adj. Sv. —— vanſtabt.
Rumma, 3. = runka.
Rumåaget, v. fransl. (rumde) iniquum, sca-
brum fieri, blive ru, ujævn, Inubret, ruflet.
Rumåas, adj. (fun eneft.) asper, iniquus,
scaber, ru, ujeon, knudret, koparret (jfr.
ruöttes om mindre Ujævnhed: er).
Rumåat (rumåam, rumåajim, v. habil. (rumåe)
iniquum, scabrum esse, være ru, Inubret.
Rumåe |. rumåo, e. scabritia, iniquitas,
Knubde, iem, Ruhed (f. €f. poa ſtygt
høvlet Bord).
Rumåo, s. — rumho.
Runa, s. Sv. — rudna.
Runaidakkés, -dakkas, adj. (rudnat) tilbøie-
fig til at grabe, Hynte.
Bundet, v. cont. (rudnat) holde paa at græde,
nte.
Runan, s. (rudnat) Barn, fom er tilbøielig
til at grobe, klynke.
Runatet, v. faci. (rudnat) 1) bringe til at
græde, fynke. 3) Sv. — rudnet.
Rund, s. Sv. artificiun, Kunft.
Rundastallet, v. a. Sv. sapere, meditari,
forftaa, overlægge.
sr 8. Cyclopterus lumpus, Rogn
æffe.
Runddot, rundom, v. a. (obsol.) vi vellere,
meb Magt rykte og flide.
Rundeje, s. Sv. consili plenus, sagax, fog,
forflagen.
ge adj. Sv. sapiens, sagax, Wog, for.
agen
Runctet, v. mom. (rudnat) én Gang grobe,
Uynte.
Runggo, rungo, s. (obsol.) corpus animalis
quadrupedis, et firføbbet Dyrs Krop.
Rungo-ædno, -æno, nom. propr. loc. Span
balàefoen i Tromsø Amt.
Runiåtet, v. n. — runaidet.
Runk, s. Sv. = ronk.
Runka I. runka, s. corvus, Navn.
— v. transl. (dial.) corrugari, faa
— 8. (runkkit) querulus, En, fom ſtriger,
B 8. (dial.) ruga, Rynke.
Runkestet, v. n. 1) crocire (de cornicibus),
flrige (om rager). 2) queri (de pueris
exurientibus), Tiynte, futte (om fultne Børn,
585
Ruöbme.
fom funne tale, jfr. rudnat); manak runke-
stek, go nelgguk, ja garjak rabbe alde,
Børn jute, naar de — og Ravne
ſtrige paa Aadſelet.
Runkkalas, adj. (runkkit) tilbøielig til. at
ftrige, Hynte.
Runkkit, v. ». — runkestet.
Runkkitet, v. fact. (runkkit) bringe til at
flrige, futre.
Runodet, v. n. = ruonodet.
Runéa, s. Sv. vadum arenosum, syrtis, Sand:
vevle, Sandbanke, Fjeldryg.
Ruoba, s. fe ruop|
Ruobaiduttet, v oot (ruobaiduvvat) gjøre
Humpet (om 3.
Ruobaiduvvat, -duvam, v. subj. (ruoppa) faa
Klumper, blive klumpet (om bebærvet Mel).
Ruobba, s. 1) crusia vulneris, igo, Sca-
Hy Storpe p Saar, ard i —
2) porrigine affectus, «n ſturvet En, en
Ctodtolt, Aftepot.
Ruobba-gagza, -gaga, 3. ftatneol.
Ruobbai, adj. vebf. ruobbas, (ruobba) fulb
af Sturv, flurvet.
Ruobbaivuotta, -vuoda, s. (ruobbai) Skurvet⸗
feb, ben Lyde at være flurvet.
Ruobban, s. (ruobba) porrigine affectus, en
flurvet En.
Ruobbanaååe, nom. propr. loc. Rebbenæsøen
i Tromsø Amt.
Ruobbanet, v. inch. (ruobba) [ette fig i
Bevægelfe (om en flurvet En), begynde at
gaa med Cluro paa fig.
Ruobbe, s. = ruobba.
Ruobbeldet, v. habit. (ruobbe) = ruobbotet.
Ruobbet, v. a. Sv. fricare, lø, tore.
Ruobbodattet, v. fact. (ruobbot) labe gjøre
fturvet, labe befenge med Skurv.
Ruobbodet, v. fact. (ruobbot) porrigine
afficere, gjøre ſturvet.
Ruobboladdat, -ladam, v. fr. (ruobbot) efter-
haanden blive mere og mere flurvet.
Ruobbolet, v. dem. (ruobbot) blive lidt ſturvet.
Ruobbo-oaivve, -oaive, s. ino
ſom har Skurv paa Hovedet.
Pier ri v. mn. (ruobba) porrigine affici,
blive flurvet, faa Skurv eller Storpe paa fig.
Ruobbotet, v. habit. (ruobba) porrigine
tectum incedere, gaa flurvet, gaa med Skurv
paa fig.
Ruobda, s. Sv. = robda, ravdda.
Ruobma, ruoma, s. lorum, temones jugo
(equi) adjunguntur, Rem, ed Skaglerne
fæfted til Heſtens Sæle, Dragrem.
Ruobmasaå, -saga, s. dem. (ruóbme) libet
Trold (om vanartige Børn).
Ruöbme, ruöme, 5. — robme, en hæslig og
fotbervelig, farlig Ting (f. EK. Søorm, Gela).
, Ruoda.
Ruodat, adj. Sv. iracundus, fint, ond (ijær
om Kvinder).
Ruoddas, s. pars chirothecae posterior, ben
bagerfte Del af Handften, ber gaar lidt op
over Armen.
Ruoddok, adj. Sv. effrenus, ufiyrlig, fom
behøver Tugt.
Ruoddot, v. a. Sv. castigare, tugte.
Ruodnad, adj. vebf. rudnis, viridis, grøn
(= ruonas).
Ruodnadattet, v. fact. (ruodnadet) bringe
til at blive libt grøn, til at grønnes.
Ruodnadet, v. m. (ruodnad) parumper vire-
scere, fe fibt grøn ub, faa lidt Skjær af
Grønhed; væhas juo giedde ruodnada,
Engen begynder allerede at fe lidt grøn ud.
Ruodnat, ruodnam, ruodnajim, v. habit. (ruo-
nas) fe grøn ud, vife fig grøn (— rudnnat).
Ruodno, s. tabes, inbvorte8 Sygdom, Vært,
Cvuljt (ho8 Dyr), fom gjør at de tæres hen,
Svindfot, Lungefygbom, Brondit, Læring
(hos Folk).
Ruodno, s. genus pisciculi, en Slays liben Fiſt.
Ruodnok, -noka, s. (ruodno) animal tabe
laborans et languidum, et Dyr, fom har
Cvinbfot eller indvorte8 Sygdom og derfor
vantrives.
Ruodnot, ruonom, v. ». (ruodno) fabescere,
tabe extenuari, faa Svindſot, tæres hen.
Ruodo, s. Sv. virga, Ris, Pilt.
Ruodda, ruoda, s. Anser erylhropus, en
Guafeart.
Ruoddo, ruodo, s. (obsol.) sermo, Tale (fun
i Gammenfætn.); ruoddo-olmai, Talsmand.
Ruodostet, v. dem. (ruottot) lidt, fom [nareft
fætte Gjerde, Ctengfel for Kvæg.
Ruodo3, adj. (obsol. ruoddo) eloquens, vel:
talende.
Ruodotet, v. fact. (ruottot) 1) labe fætte
Stangfel, Gjerde for Kvæg. 2) være muligt
at jette Stængfel etc.
Ruo330, adj. Sv. depilis, fom ei har fulbt
udvolsne Haar.
Ruo33ok, adj. Sv. (ruo330t) 1) urinam
lambens, fom flitfer Urin (Ren). 2) man-
Suelus, tam, husvant.
Ruoå3ot, v. n. Sv. de rangiferis dicitur
nivem, urina aut alio salso additumento
imbutam, edentibus el lingentibus, figes
om Menen, naar ben aber Cne, fom ber er
kommet Urin eller noget andet faltagtigt paa.
Ruofsad, adj. fe ruoksad.
Ruofse, 5. fe ruokse.
Ruoftanas, s. — ruoktanas.
Ruogjat, ruojam, v. ». — riegjat.
Ruogje 1. ruoigje, ruoje, s. — riegja.
Ruogna, ruona, s. tenuis glaciei crusta,
tynb, haard Isſtorpe paa Cne, tynd Saftare,
586
Ruoisko.
Ruognadak, -daga, s. (ruogna) faabant Jøre,
at ber er tynd, haard Cforpe el. Clare paa
Sneen.
Ruognadet, v. n. (ruogna) blive jaabant Føre,
at ber er tynd, haard Cforpe paa Sneen.
Ruognai, adj. vedf. -gnas, (ruogna) fom har
meget tynd Jsflare.
Ruognaluttet, v. faci. (ruogna) beftabige paa
Grund af Kjøring paa Cne, fom far tynd,
haard Cforpe el. Stare paa fia.
Ruognaluvvat, -luvam,' v. subj. (ruogna)
blive flibt el. fpoleret ved Kjøring paa tynb,
haard Stare.
Ruohaséd, v. ». R. — bokkuset.
Ruoi, adv. Sv. — rua.
Ruoidda, ruoida, s. (ijer i Plur.) 1) pars
inferior corporis humani a cozendicibus
deorsum, Remmerne fra Qofterne af og ned:
ove. 2) Sv. lumbus, femur, Lend, aar,
det enfelte Ben fra Hoften af.
Ruoidnadet, v. a. (ruoidnat) gjøre mager,
ubmagre.
Ruoidnalet, v. dem. (ruoidnat) blive lidt
mager. -låstet, v. dem. id.
Ruoidnan, s. (ruoinas) en mager, ubmagret En.
Ruoidnanet, v. inch. (ruoinas) begynbe at gaa,
at bevæge fig fom mager, t mager Tilftand.
Ruoidnat, ruoinam, v. n. (ruoinas) emacre-
scere, deficere, wbmagre8, vantrives (jfr.
guoirrat, la88ot, happat, asetuvvat, sodnat,
sillot, rogjat).
Ruoinak, -ka, s. (ruoinas) emaciatus ( homo
aut animal), et ubmagret Dyr eller Men-
nefte. -ka$, -ka3a, s. dem. id.
Ruoinas, ruoidnasa, adj. vebf. ruoidna, pror-
sus emaciatus, meget mager, ubmagret (jfr.
rojas, sille, la&8e, adatæbme, goikes).
Ruoina$, -naéa, s. dem. (ruoinas) et libet
ubmagret Dyr eller Mennefte.
Ruoina$et, v. aestim. (ruoinas) anfe for
mager, for ubmagret.
Ruoineldet, v. habit. = ruoinotet.
Ruoinotet, v. habit. (ruoinas) emacialum
incedere, gaa (om et magert Jnbivid), gaa
i muger Tilftand.
Ruoiskalet, v. mom. (ruoiske) én Gang [laa
til eller fmælde paa (med Vift, Svøbe).
Ruoiskas, s. (ruoiske) sonus flagri, Smelb,
Knald (af Slag med Cvgbe).
Ruoiske, s. flagrum, Nit, Svøbe.
Ruoiskedet, v. a. (ruoiske) flagro caedere,
flaa med ift faa det fmælder, pijfe paa,
fmælde til (jfr. huskot).
Ruoiskotallat |. -taddat, -talam, -tadam,
v. conl. (ruoiske) i Mag, nu og da floa
meb Pilt, fmælde paa; r. biktesid, pill
faber.
Ruoiskotet, v. coni. (ruoiske) gjentagenbt,
vebblinenbe flaa med Pift faa bet [melber.
Ruoita.
Ruoita, s. Sv. lumbus, femur, Saar, Lend.
Ruoiveld, adv. infabre, flubberagtigt, fulfer-
agtigt.
Ruoives, ruoivva, s. cannabis, amp.
Ruoiv: , -arpo, s. Hampetraad.
Ruoives-badne, s. Hampeſpinder.
Ruoivvet, v. n. Sv. — ruivetet.
Ruoja, s. Sv. strepitus, (ny, Bulder.
Ruojalet, v. n. Sv. amissionem rei aul. abi-
ium hominis dolere, førge over Tabet af en
Ting eller nogenà Bortreife.
Ruojas, ruogjasa, s. superior partium dua-
rum calcei Lapponici calcem. circumdan-
lium, calz calcei, bet goerjte af be to Halv
fyller paa Komag, Baglæderet paa Sto.
Ruojas-siste, s. Glinb, fom bruges til ruojas.
Ruojastallat, -stalam, v. fr. (ruojas) jette
Leeder (ruojas) paa flere Romager el. Sfo.
Ruojastattet, v. fact. (ruojastet) labe fætte
Læder (ruojas) paa Romager.
uojastet, v. insír. (ruojas) jette Xæber
(rojas) paa Somager eller Sto. -stüstet,
v. . id.
Ruojes, adj. Sv. insons, uftylbig.
Ruojet 1. ruogjet, v. n. Sv. (ruoja) strepere,
buldre.
Ruojos, ruogjos, adj. vasius, aversabilis,
horridus, goslig, Vibia fraftøbende, fæl
(jfr. robme, goalos, faste); ruojos vistek,
øbslige Hufe, fom længe have ftaaet ubeboebe.
Ruojoslagan, adj. (ruojos) — odslig,
fæl. -lagaå, -lagata, adj.
Ruojosmattet, v. fact. — gjøre
odslig, uhyggelig, fæl.
Ruojosmet, v. comp. (ruojos) blive øbslig,
ubyggelig, fæl, fælere.
Ruok 1. ruvok, adj. Sv. = rues.
Ruoka, s. Sv. castoreum, Bævergjel.
Ruokadet, v. cont. (ruokkat) i Mag lø, flore,
ftubbe, ſtrabe.
Ruokaldet, v. con. (ruokkat) ftabigt fø, flore,
ffubbe; r. jetas, fø, flubbe fig.
Ruokan, s. (ruokkat) Mibbel til at fø fig
med, Rløkjep.
Ruokastak, «staga, s. (ruokkat) en enkelt
BPlet, fjvor man Dar figb, floret, flrabet.
Ruokastattet, v. faci. (ruokastet) lobe tlg,
fore, flrabe én Gang.
Ruokastet, v. mom. (Cuokket) én Gang klø,
Hore, jfrabe, gjøre et enkelt flor.
Ruokatak, -taga, s. (ruokkat) Sted, hvor
man far floret, flrabet, Stab.
Ruokatallat, -talam, v. neutr. pass. (ruok-
kat) blive "iet, Horet, flrabet.
Ruokatatte, adj. (ruokatet) fom fan klses,
fom laber fig fø.
Ruokatet, v. fact. (ruokkat) 1) lade Mø, flore,
ffubbe. 2) labe fig Hø flore, taale faaban
Medfart, være gjørligt at Mø, flore, flubbe.
587
Ruoktot.
Ruokenes, s. Sv. vapor aquarum, Banbbamp,
SBanbftgo (af $yo8).
uoket, v. n. Sv. poenitere, desiderio labo-
rare, angre, favne.
Ruokkalet, v. subit. (ruokkat) i $aft fø, fore.
Ruokkaset, v. n. (ruokkat) blive ubjat for
Kloring, opklores, aftlores.
Ruökkaset, v. ». (dial.) in risum effundi,
fette i at Ie (jfr. bokkuset).
Ruokkat, ruokam, v. a. fricare, scabere, tlø,
Hore, flubbe; oaives ruokkat, go sagredià-
gone, Hø fig i Hovedet, naar bet begynber
at flø.
Ruokke, s. Mormon arcticus, Qunnefugl (al.
boftaà).
Ruoko, s. Sv. arundo, Rør.
Ruoksad, adj. vedf. ruksis, ruber, rob.
Ruoksadas, -dasa, s. (ruoksad) Rodhed.
Ruoksadet, ade. (ruoksad) rgbt.
Ruoksadlagan |. lagaå, adj. (ruoksad) rubi-
dus, 1gbagtig.
. Ruoksadvuotta, -vuoda, s. (ruoksad) Høb:
feb, Sigbme; dærvasvuoda ja ugjovuoda
ruoksadvuotta, Cunbbeben8 og lUftyldig-
hedens Nødme.
Ruoksai, adj. vebf. -ksas, (ruokse) fom har
ftore Dover.
Ruoksat, ruoksam, ruoksajim, v. habi.
visui se rubrum exhibere, vife fig rød, fe
tpb ub; varra ruoksa, Blod fer rødt ub.
Ruokse, ruovse, s. uber, Yver.
Ruokse, ruovse, s. alga quaedam rubra
in scopulis crescens, en Slags rød Tang
eller Moſe, der vokjer paa Stene i Søen.
Ruokd3e, 3. Sv. femur, Laar.
Ruoktanas, -nasa, s. (min. us.) homo decre-
pitus, bestia annosa, ves annosa, noget
eldgammelt (Mennefte, Dyr eller Ting), gam:
mel Cnfemanb, fom gjør fig latterlig ved at
gaa paa jyrieti.
Ruokto, ruovto, s. domicilium, $jem, Til-
holdsſted, bet Sted, hvortil man vender til:
bage; ruktusis, til fit Hjem; ruovtoidasasek
si læk vudlggam, be ere reifte til fine
Hjem; ruovto matke, Tilbagereife, Hjem-
reife.
Ruoktod |. ruoftod, ruogtod, ruftud, adv.
relro, tilbage, om igjen.
Ruoktot-addet, v. a. tilbagegive, gjengive.
Ruoktot-agjet, -ajam, v. a. tilbagebrive, hiem⸗
drive.
Ruoktot-bakkit, v. a. tilbagetrænge.
Ruoktot-boattet, -boadam, v. n. gjenfomme,
hjemfomme; ruoktot-boadededines, ved fin
Filbagetomft el. Hjemkomft.
Ruoktot-buktet, -buvtam, v. a. tilbagebringe,
gjenbringe.
Ruoktot-dakkat, -dagam, v. a. tilbagefalbe,
omgjøre; gavpe r. omgjøre en Handel.
Ruoktot.
Ruoktot-guvllui, adv. jemab, tilbage.
Ruoktot-gæsset, -gæsam, v. a. tilbagetage;
sanes r. tage fit Orb tilbage.
Ruoktot-matke, s. Gjemreife.
Ruomas, 5. cognomen lupi, Uv (Binavn).
- Ruomsai, adj. Sv. vebf. -msajes, (ruomse)
tig paa Mofe.
Ruomse, s. Sv. muscus, lichen, Mofe.
Ruona-luokka, -luoka, nom. propr.
Stigningen op til Beskades i Ulten.
Ruona-nieidda, -nieida, s. dea veris, in
altissimo coelo habitans, frondes et gra-
mina, veris tempore eliciens, Vaarens Gub.
inbe, en Datter af Radien. Hun boede høieft
oppe i Gtjernehimmelen og bevirkede, at Løv
og Græs fpirede frem om Baaren.
Ruonas, ruodnasa 1. ruodna, adj. vebf.
ruona, ruodna l. ruonas, viridis, grøn.
Ruonasmattet, v. fact. (ruonas) gjøre grøn.
Ruonasmet, v. ». (ruonas) blive grøn, gronnes.
Ruonasvuotta, -vuoda, s. (ruonas) Grønhed.
Ruonaået, v. aestim. (ruonas) anje for grøn,
for altfor grøn.
Ruona-vuövdde, -vuövde, nom. propr. loc.
øverfte Del af Alten-Dalføret.
Ruonodattet, v. faci. (ruonodet) bringe til
at grønne, til at blive grøn. -dattestet,
v. dem. id.
Ruonodet, v. s. (ruonas) virescere, blive
grøn, grønnes. -dåstet, v. dem. id.
Ruönnat, ruönnam, ruönnajim, v. habil.
(ruonas) visui se viridem exhibere, vile
fig grøn, fe grøn ud.
Ruonno, s. cognomen lupi, Binavn paa Ulv.
Ruonsk, s. Sv. sordes, Smuds.
Ruonatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (ruogna)
fom ei Bar Isſtorpe paa fig, fom er fri for
tynd Joſtare.
Rüóp, s. R. capulus, Sigtifte. .
Ruöpes, ruóppasan, adj. (dial) crassus,
grov (om Mel el. malebe Ting).
Ruopet, v. a. Sv. — ruobbet.
Ruoppa, ruoba, s. massa farinae corrup-
tae, gammel Klump af bebærvet Mel, gammel
Ting (jfr. doakke).
Ruoppai, adj. vedf. -ppas, (ruoppa) fulb af
Klumper, flumpet (om bebærvet Den.
Ruoppanjaddet, -njadam, v. w. (ruoppa)
fmage af gamle Klumper, [mage bedærvet
(om Mel).
Ruopsad, adj. — ruoksad.
Ruopsahet, v. ». Sv. (ruopsad) rubere, Iyfe
rød, fe rød ub.
Ruopsok, s. — ruovsok.
Ruopsotet, v. n. Sv. (ruopsad) rubescere,
blive rød, rødme.
Ruopto, adj. Sv. = ruovto.
Ruoptot, adv. Sv. — ruoktod.
588
Ruosta.
Ruopéet, v. ». Sv. rt e, resistere,
fette fig imod, være mobvillig, vægre fig.
Ruopéot, v. n. Sv. proruere, ruſe, fiyrte frem.
Ruosadet, v. fr. (ruossat) gjentagenbe falbe
om og ftaa op igjen.
Ruosadet, v. som. (ruossot) én Gang kafe
Gniſter, funtle.
Ruosatet, v. fact. (ruossat) bringe fil at
ftyrte om, til at bg.
Ruosatet, v. n. Sv. subsilire, fprætte, hoppe.
Ruoset, v. n. Sv. = ruossat.
Ruosetak, s. Sv. (ruossat) mors subilanea,
haftig Død, Cot.
Ruöska, s. — ruöske.
Ruosket, v. n. Sv. erumpere, brybe ub,
brifte ub.
Ruosmas, s. pustula rubicunda, liden rød:
agtig Blegne, Blæmme, Kveife.
Ruosmastuttet, v. fact. (ruosmas) foraarfage
Blæmmer.
Ruosmastuvvat, -stuvam, v. subj. (ruosmas)
faa Blæmmer, Kveifer.
Ruosmes, s. dies festus memoriae crucis
ereclae sacer, Korsmesſe.
Ruosold, adv. (ruossa) decussatim, i fors.
Ruosotet, v. fact. (ruossot) bringe til at
lajte eller fprube Gnifter, til at fnyfe.
Ruossa, ruosa, s. cruz, Kors; russi navllit,
forsfæfte; gierdavadvuodain ruosas guód-
det, bære fit Kors med Taalmobighed;
ruossa-dakte, Korsben: ruossa-guödde,
Korsdrager.
Ruossalassi, adv. (ruossa) decussatim, i tot8,
korsvis; r. bigjat, legge å Kors.
Ruossalet, v. sit (ruossat) plubfelig ftyrte
omfulb, flupe.
Ruossa-ræbba, s. Asterias, Sorstrolb, €
ftjerne.
Ruossat, ruosam, v. ». 1) occumbere, morle
&ubita mori, ftyrte omtuld, fupe, bs
plubfeligt (om Dyr). 2) tilubare, rave,
fnuble (jfr. guossalet); r. gædge alde,
fnuble over en Sten.
Ruosse 1. biegga-ruosse, 3. venti impelus,
Rosfe, VBindrosfe.
Ruossila, s. R. Russia, Rusland.
Ruosso, s. lues, pestilentia, Got, Farfot.
Ruossolas, ad. = russolas.
Ruossot |. russot, russat, ruosom, v. a. s.
1) scintillas spargere, emicare, tafte, fprube
Gnijte, iprube ub (fom Geltersvand af en
Flaſte, jfr. ruseat, dursket, bursket, cirg-
got, suoddat). 2) fremere (de wrso), fnyfe
(om Bjørn), jfr. cusket.
Ruossot, adv. (ruossa) — ruossalassi.
Ruosta, im D "
Ruosta, s. ferrugo, Ruft.
Ruostaget, v. iransl. (ruosta) faa Ruſt paa
fig, ruftne.
Ruosta.
Ruostas, adj. fun eneft. (ruoste) aerugino-
Sus, ruften, fulb of Ruſt.
Ruostatuttet, v. fact. (ruostatuvvat) befri,
renfe for Rut.
Ruostatuvvat, -tuvam, v. subj. (ruosta)
miſte, blive fri for Nut.
Ruostodet, v. fact. (ruostot) aeruginem eli-
cere, aeruginosum reddere, bringe til at
ruftne.
Ruostol, adj. vedf. -stolis, (ruostot) fnar
til at ruftne. -lisvuotta, s. id.
Ruostolas, adj. = ruostol.
Ruostolet, v. subit. (ruostot) i Haſt ruftne.
Ruostostet, v. dem. (ruostot) ruffne libt.
-stoståstet, v. dem. id.
Ruostot, v. ». rubiginare, tuftne.
Ruostot, v. m. (obsol.) resolvi in glebulas,
brifte, flilles ab.
Ruoskalet, v. a. (ruösket) brætfe eller knuſe
(en enfelt Ting) faa det fnager.
Ruo&kas, s. fragor, crepitus, Brag, Knaging,
Knaff (ifr. ronBkas); guovéa ruotai oktan
muorra-ruo8kasin vuövde dada, Bjørnen
fprang igjennem Cfoven, faa bet bragede i
Lræerne.
Ruoskaået, v. ». (ruoskas) brage, Image lidt.
—— $. virga. viminea, Vidjekviſt at banke
Ruóskedet, v. a. (ruüBke) banfe med en
Kvitt.
Ruüsket, v. n. crepare (de sono tenuiore),
brage, mage (om finere Lyd, jfr. roasket,
ruodtat).
irer v. mom. (ruo&ket) én Gang brage,
nage.
Ruoskotet, v. a. (ruosket) frembringe bra:
gende, fnagende Lyd, Inufe med Brag, knaſte;
bæna ruoskota davtid, $unben fnajfer Ben.
Ruod3a, ruoåa, s. Russus, en Rus.
Ruoå3a-alap, s. Alauda alpestris, Bjerglærte.
Ruo83a-garanas, s. Corvus pica, Skjære;
uceb ruos8a garanas, Lanius excubitor,
ftot Zaarnffade.
Ruos3alaà, -la3a, adj. et s. — ruofda.
Ruota, adv. (Fuottat] saliuatim, jpringenbe,
i Jirfprang.
Ruotad, adj. — ruotadakkés.
Ruotadakkkis, -dakkas, adj. (ruottat) til:
bøtelig til å fpringe affted bib og bib,
føbft. -dakkésvuotta, s. id.
Ruotadet, v. cont. (ruottat) fpringe Bib og bib.
Ruotak, s. plur. je ruotta
Ruotaldattet, v. å. — ruotatet,
Ruotan, s. (ruottat) €n, fom fpringer, en
Springer.
Ruotas, ruottas, s. radiz, Rob, Grund, Dp.
hav; juökke gilva galgga ruottasides-
guim bsjasgaikkujuvvut, Matth. 15, 13;
rutta-hanesvuotta læ buok bahavuoda
589
Ruotta.
ruotas, 1 Zim. 6, 10; baha ruotas, Roben
til bet Dnbe; don læk dego baha ruotas,
Du er fom en Frifter til det Onde; mon
lem det David ruotas ja sokka, ab.
22, 16.
Ruotasmattet, v. fact. (ruotasmet) gjøre
ujevn, uu, fnubret.
Ruotasmet, v. n. (ruotes) — ruotasmuvvat.
Ruotasmuvvat, -muvam, v. subj. (ruotes)
blive ujevn, tu, fnubret.
Rnotastakkés, -stakkas, adj. — ruotestal-
lalas.
Ruotastallalas, adj. (ruotastallat) fom gjerne
vil fpringe bort fra Hjorben eller ſireife
omfring, tømme bort.
Ruotastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
t. mn. (ruottat) fpringe eller rømme bort fra
$jorden, ftreife vidt omfring.
Ruotastattet, v. fact. = ruotatet.
Ruotastet, v. inch. (ruottat) fætte affteb i
Gprang, fpringe i Bei, lige -stigoattet,
inch. id. -stüstet, v.
ek. -taga, s. (ruottat) ges Bei efter
Igbenbe "Dy t.
Ruotatet, v. fac. 1) adducere ad cwrren-
dum, labe jpringe, jette i Fart; ruotat bu-
rist! fjør paa! 2) v. a. persequi, insequi,
viet die fpringe efter for at inbDente, for:
ølge
Ruotes, ruottas, adj. iniquus, asper, nodo-
sus, ujævn, flarp, ru, Ínubret (— roates).
-tesvuotta, s. id.
Ruotet, v. n. Sv. 1) crepitare, brage. 2)
celeriter. currere, fpringe Burtigt.
Ruotko, s. Sv. abies arida, Tørgran.
Ruot-nuörre, -nuóre, nom. propr. loc. Grøt:
funb i Tromsø Umt.
Ruotta, ruota, s. 1) vigiliae nati Christi,
Dagen før Juledag, Juleaften; ruotta-æked,
Juleaften; oddabæiruotta, Nytaarsaften. 2)
Plur. rwotak, festum, Weit, Høitib, Lag;
ruotaid doallat, bolbe Juleaftenslag; dobbe
legje stuora ruotak, ber var flor Feſt.
Ruottaidovvet, v. n. Sv. = ruottastuvvat.
gr os v. a. persequi, forfølge, jage
efter.
Ruottalet, v. subit. (ruottat) i Haſt ſpringe.
Ruotta-puoite, s. Sv. pi circa testi-
culos, Fedme omkring Teftillerne.
Ruottasaå, -saga, s. dem. (ruotas) liben Rod.
Ruottaset, adv. (ruotes) ujævnt, Ínubret.
Ruottastuttet, v. fact. (ruottastuvvat) tob:
fæfte, faa til at flaa Stgbber.
Ruottastuvvat, -stuvam, v. subj. (ruotas)
radices agere, robfæftes, faa, flaa Sigbber;
ruottastuvvam vierro, en robfæftet ett.
Ruottat, ruotam, v. n. currere (imprimis
de animalibus vectarits), fpringe (iet om
Lafidyr).
Ruotte.
Ruotte, s. pers. (ruottat) Gn, fom fpringer;
&illjo-ruotte, Barn, fom fpringer omkring paa
Gaardspladſen.
Ruotte, 5. fuligo, Sod.
Ruotte, ruode, s. — ruotto.
Ruottes, s. Sv. — ruotas.
Ruóttes, ruottas, adj. (dial.) crassus (de
radula, crassioribus ligulis instrucia),
grov (om en Rasp).
Ruottestet, Sv. 1) v. ». — ruottastuvvat.
2) v. a. eradicare, oprytte med Roden.
Ruotto, ruodo |. ruotto, s. virgae leviter
congestae ad pecus cohibendum, løft jam:
menlojtet 9üsgjerbe, Gjerde eller Stængfel
for Kvæg eller vilde Dyr; ruodo &uoppat
el. dakkat, gjøre Gjerbe, Stengſel; godde-
ruotto, Bilbren:Stængfel (jfr. bærtus).
Ruottodet, v. a. (ruotte) fuligine inquinare,
fode til, [obe ub.
Ruottot, ruotom, v. m. (ruotte) fuligine
contegi, jobe8 til, belægges med Sod.
Ruottot, ruodom 1. ruottom, v. a. (ruotto)
Lx Gjerde, Stængjel for Kvæg eller vilde
Ruotak, 8. Sv. — tuovta
Ruotalaá, -laga, adj. et. 3. (ruotta) Suecus,
fvenit, en Cvenjte.
Ruotta, ruota, s. Suecia, idioma Suecorum,
Sverige, Svenft, foenft Sprog; ruotta-rika,
Sverige; ruotta-giella, bet [venjfe Sprog;
ruota sardnot, tale Svenſt.
Ruottastallat, -stalam, v. m. (ruotta) tale
Svenſt.
Ruottelas, -laga, qu = ruotalaå.
Ruocca, ruoca, e. (dial) 1) radiz, Stob.
2) germen, cyma, Gro (paa Potetes).
ied adv. (ruo&tat) fragose, bragenbe, med
ta
Ruocaldattet, v. fact. (ruotaidet) foraarfage
Braging, Knaging, Stnitfing.
Ruotaidet, v. con. (ruotéat) brage, Image,
fnirfe (jfr. ruüBket, gi&aidet, smiecaidet,
smierget).
Ruoéatet, v. fact. (ruoddat) frembringe en
Tnagenbe, fnirfenbe Lyd.
Ruo£etet, v. mom. (ruoteat) én Gang fnage,
knirke.
Ruoctca, ruota, s. fragor, Bragen, Knagen;
son bodi ovtain ruotain el. ovta ruota,
han fom med Knagen og Bragen.
Ruo£éalet, v. dem. (ruottat) fupe knirke lidt.
Ruoééat, ruotam, v. n. strepere, crepare,
Brage, fnage, fnivfe (jfr. ruóüket); jiegna
ruodta julgi vuolde, go dogjugoatta, Iſen
brager, fager under Fødberne, naar ben
begynder at brybe8; saggarak ruotta dolla,
bet brager flexit i Jlden.
Ruouket, v. ». Sv. — ruovggat.
Ruouse, s. Sv. — ruokse.
590
7
Ruovdde.
Ruoute, s. Sv. — ruovdde.
Ruoutekes, adj. Sv. audax, protervus, dri:
ftig, bjærv.
Ruovdagas, -gasa, s. cornix, Strage.
Ruovdaiduvvat, -duvam, v. subj. (ruovdde)
blive ſtudſterk, iffe falbe fnart for Stud
eller Stil,
Ruovdastallat, -stalam, v. n. (ruovdde) drive
paa med Fangſt med Rævefats el. Fuglefala.
Ruovdastuttet, v. fact. (ruovdastuvvat) gjøre
ffubftert, gjøre feiglivet.
Ruovdastuvvat, -stuvam, v. n. (ruovdde)
vivacem esse, vilam diu servare, være
flubítert, iffe bø fnart for €fub eller Stil,
være feiglivet.
Ruovda$, -éa, s. dem. (ruovdde) 1) —
pedica vulpina ferrea, liben Rævefals eller
Jangeindretning af Jern. 2) angustus per
fluvium transitus, fmalt Pas i Glo mellem
bratte Fjelbvægge; ruovda&-raige mannat,
fare igjennem et [malt Pas i en Glo (jfr.
ru33o).
Ruovdda, ruovda, s. deirila calcei solea,
gammelt ubflidt Bundſtykke af en Komag,
gammel Gtofaale.
Ruovddadet, v. a. (ruovdde) ferro conſo
dere, mactare, bræbe med et eller andet
Jernredſtab, ſtikke med Kniv, [ette Kniven i.
Ruovddai, adj. vedf. ruovddas, (ruovdde)
fom har formeget Jern; ruovddas nibbe,
en Kniv, fom har formeget Jern.
Ruovdde, ruovde, s. ferrum, instrumentum
ferreum feris capiendis, Jern, 9tebitab af
Jern, Saks (til at fange Dyr i); ruvdin
skoadestuvvum, beffaaet med Jern; ruvdidi
bigjat, legge i enfer; ruvdin goddet,
dræbe med Sats.
Ruovdde-aigge, -aige, s. Jernalder.
Ruovdde-diette, s. quem ferrum laedere non
polest, fom fan Ave fig faaban, at Jern ei
biber paa ham.
Ruovdde-duögje, -duóje, s. Jernarbeide.
Ruovdde-gagsa, -gaga, 8. 1) anchora, Drag.
2) phocarum, en Sort Sal.
Ruov: —— -galvo, s. Jernkram.
mid aue. s. carabus, et Inſekt,
øber.
Ruovdde-garvvo, -garvo, s. Jernharnift.
Ruovdde-gierddo, -gierdo, s. Jernbaand.
Ruovdde-goaskos, s. = r. -garanas.
Ruovdde-gobba, s. — ruovdde-garanas.
Ruovdde-gompo, s. — r. -garanas.
Ruovdde-gulmek, s. Gasterosteus aculeatus,
en liden Fiſt med fmaa Pigger, Stenbid,
$Hundefteile.
Ruovdde-guovso, -gukst, s. bet allerførfte
eller bet allerfidfte Glimt af Dagslyfet.
Ruovdde-navlle, -navle, s. Spiger.
Ruovdde.
Ruovdde-nævvo, -nzevo, s. Jernvebftab, Bart.
tøi af Jern.
Ruovdde-skoadas, s. Jernbeflag.
Ruovdde-cuogno, -cuono, s. meget ftært Stare
fom bærer Ren og eft.
Ruovdde-værjo, s. Jernvaaben.
Ruovdde-tæppe, s. Smed.
Ruovdde-tuoldda, -tuolda, nom. propr. loc.
Navnet paa en gammel EISE S i Varanger.
Ruovdogas, s. — ruovda;
Ruóves, ruovvasan, adj. (dial, ) crassus (de
panno laneo), grov (om Badmel).
Ruovés, ruovvas, adj. (dial) fragilis, fljør.
Ruovgadet, v. cont. (ruovggat) holde paa at
gente fom Renfimlen eller dens Kalv, eller
grynte nu og ba.
Ruovgas, ruovggasa, s. (ruovggat) Grynt,
Gryntelyd (om tenen).
Ruovgastet, v. mom. (ruovggat) grynte én
Gong.
Ruovgatet, v. fact. (ruovggat) bringe til at
ubftøbe en gryntende Lyd.
Ruovggalet, v. dem. (ruovggat) grynte fibt,
fom fnareft.
Ruovggat, ruovgam, v. m. grunnire (de
vacca rangiferina vitulum vocante), grynte
el. ubftøbe em gryntende 29b (om Simlen,
fom Ioffer paa Salven eller omvendt).
Ruovjag, adj. (ruovje) robustus, fom har
fore Lemmer, ftorlemmet, grovlemmet; stuora
ruovjag, ftorlemmet. -jagvuotta, s.
Ruovjai, adj. vebf. -jas, (ruovje) robustus,
ftorlemmet, grovlemmet (om Dyr; jfr. lattoi
om Mennefter). -jaivuotta, s. id.
Ruovjaå, -jaéa, s. dem. (ruovje) libet Lem,
Stykke af et fønderlemmet Legeme.
Ruovje, s. me corporis dissecti pars,
ul: armus, f pars libri, hviltetfombhelft
Sem eller Del af et bgbt, fønberlemmet Legeme
(en Bog, et Laar etc.).
Ruovjetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (ruovje)
fom ei har ftore Lemmer.
Ruovotesvuotta, -vuoda, s. (ruovvo) Raad:
Løshed, Hjælpeløshed.
Ruovotuttet, v. fact. (ruovotuvvat) gjøre
raadløs, hjælpeløs.
Ruovotuvvat, -tuvam, v. subj. (ruovvo) blive
taadløs, hjælpeløs.
Ruovotzebme, -taeme, adj. vedf. -tes, (ruovvo)
inops consilii, raadlos, hjælpeløs.
Ruövrra-salled, 3. (dial.) faltet €ilb, fom
er bleven tør og Darit.
Ruóvrra-stainér, s. (dial) gammel harſt
Stenbid.
Ruövrrot, ruóvrom, v. ». (dial.) arescere
et rubescere (de pisce sale condito, cui
defuit muria), blive tør og rgb og faa
Ufmag (om falt Fiſt, ber faar uden Lage).
591
Ruovvo.
Ruovsadas, -dasa, s. (ruoksad) Middel til
at farve rødt med.
Ruovsaiduttet, v. fact. (ruokse) flaffe flørte
Dover.
Ruovsaiduvvat, -duvam, v. subj. (ruokse)
faa ſtorre Yver.
Ruovsanas, -nasa, 8. (ruoksad) — ruov-
sadas.
Ruovsasmattet, v. fact. (ruoksad) gjøre rød.
Ruovsasmet, v. comp. (ruoksad) rubescere,
blive rød, rødere.
Ruovsasmuvvat, -muvam, v. 5. — ruov-
sasmet.
Ruovsaået, v. aestim. (ruoksad) anſe for
tgb, for altfor rød.
Ruovseldet, v. habit. — ruovsotet.
Ruovsetet, v. mom. (ruokset) én Gang lyfe
rødt af noget, én Gang glimte rød frem.
Ruovsetuttet, v. fact. (ruovsetuvvat) berøve
Dover, gjøre at man faar mindre Dover.
Ruovsetuvvat, -tuvam, v. subj. (ruokse)
mifte Jver, faa mindre Hver.
Ruovsetæbme, -tæme, adj. vedf. -
(ruokse) fom bar libet Yver.
Ruovsok, s. (ruoksad) vulpes rubra, en rød
91e»; hilla-ruovsok, ilbrød Ræv.
Ruovsokaå, -kaga, s. dem. (ruovsok) en
liben rød Rav.
Ruovsotet, v. habit. (ruoksad) rubro colore
infeclum incedere, bevæge fig (om noget
rødt), gaa fom rød.
Ruovto, s. fe ruokto.
Ruovto, adj. praeposterus, fom gaar tilbage,
bagfrem, bagvendt; ruovto guvllui vaget,
gaa tilbage; ruovto &almi el. &almid dok-
kat, vagset, vuügjet, fibbe, paa, fjøre bag:
læng8; manne ruovto girje doalak? hvor:
for holder bu Bogen bagvendt? ruovto
sadne, et bagvendt. forfjert Ord.
Ruovto-bagge, s. Grimen om Renens Hoved
vendt op og ned for at lede et vrangt Dyr,
ba bet paa ben Maade lettere fan firypes.
Ruovto-girje, s. Bog fom er vendt op og ned.
Ruovtot 1. -tok, -toha, -toka, s. (ruovto)
fetus praepostere matus, Kalv eller Barn,
født bagvendt, bagvendt Fofter Dyret be:
holder da ofte Navnet fom nom. propr.
Ruovva | roavva, ruova, s. antenna, Naa.
Ruovvasuttet, v. fact. (fe ruvvit) bringe til
at blive blød og myg ved Gnidning, Knu-
ging el. Gnaving.
Ruovvaåuvvat, -áuvam, v. subj. (ruvvit)
blive myg og blød ved Gnibning el. fnuging.
Ruovve, ruove, s. lamella ferrea clavis
ferruminandis, Viben Jernplade, fom bruges
paa Baadſom, der klinkes i Enden.
Ruovvo, ruovo, s. consilium, remedium,
Raad, Hjælp (jfr. radde); i læk mikkege
ruovoid æmbo, ber er intet Raad længer.
Ruovvo.
Ruovvodet, v. a. (obsol.) queri, Wage over
get. .
Ruppe, s. — rukke.
Ruppit, v. a. (ruoppa) famle bort Rlumper
af Beffabiget Mel, renfe Mel for Klumper.
-ppitet, v. fact. id.
Rupuli, s. Sv. variolae, Smaakopper (=
boskko).
Rurvet, v. a. (dial) = rudvet.
Ruro, s. Sv. globus, pila, Bold.
Rus, s. Sv. 1) = ruoüda. 2) pars suprema
dorsi, summitas dorsi quadrupedis, det
øverfte af Ryggen paa et Dyr. 3) pinna
dorsalis piscis, Rygfinne paa VFift.
Rusadet, ». mom. — rusetet.
Rusaidakkés,-dakkas, adj. (rusaidet)
ceps, lemerarius, [rem[ufenbe.
vuotta, s.
Rusaidet, v. cont. (russat) holde paa at fprube
ub (om. gjærende SDrif), rufe frem, bufe paa
(om bibfige Volk).
Rusatet, v. fact. (russat) labe [prube ub.
Rusetet, v. mom. (russat) én Gang [prube ub.
Ruska, 5. scruta, 3tujt, Strab.
Ruska-lokka, $. "Camfing af Rafteri.
na adj. (obsol.) mimis durus ideoque
ilis discissw, altfor haard og berfor
de at (tile ad (om tørre Gener).
Ruskit, v. a. celeriter corradere, vuffe, flrabe,
famle fammen, i $0b; ollogo don dal læk
ruskim nieiddasad ragjon? bvormeget har
bu nu flrabet fammen til Medgift for bin
Datter?
Rusko, s. — rito.
Ruskot 1. ruskotet, v. a. Sv. vellere, vytfe.
Rusmas, s. — ruosmas.
Rusna, 8. Sv. — rusta.
Ruson, s. (ruossot) En fom fnyfer, et fny:
fende fint Mennefte.
Rusotet, v. fact. — rusatet.
Russa, rusa, s. emicatio, ad.
(om brufende Drik af en Flaſte).
Russat, rusam, v. mn. emicare, fprube ub
(om brufenbe $i af en Flafte; jfr. suoddat).
Russelassi, adj. — ruossalassi.
Russit, v. a. cruce signare, forje, betegne
med ftorb; jetas russit el. russi Casket,
lorje fig.
Russolas, adj. (ruossot) fom er — til
at ſprude ud, kaſte Gniſter, fnyſe; gaskas
le russolas, Eneren fpruber Gnifter. -las-
vuotta, s.
Russot, rusom, v. a. %. — ruossot, russat.
Rusta, s. vapor nebulosus, qui frigido aere
adscendit, Dunſt eller Damp af Band i
foldt Bei, Kuldetaage.
Rustadet, ve. ». (rusta) fætte i meb taaget
Beir paa Grund af Kulde; rustadam læ
gætos vakko; bet har været taaget Veir
0, Cptub
592
Ruiio.
hele Ugen; goatte rustada, Gammen bliver
fuld af Kuldetaage.
Rustagjai, adj. vebf. -agjas — rustai.
Rustai, adj. vedf. rustas, (rusta) fom et
fulb af Kulbetaage; rustas dalkke, taage
fuldt Beir.
Rusti, adj.
Rui, s. E. — ruossa.
Ruösadet, v. cont. (rusat) holde paa at flufte
i Bei med noget, flufte noget fra fig.
Ruåastet, v. dem. (ru8sat) fom fnareft flufte
i Bei med noget, t Haſt fluffe noget fra fig.
Ruskad, adj. vedf. ruskis, subrufus, vgh.
brun, vødagtig. -dvuotta, s. id.
Ruskafet, v. aestim. (rugkad) anfe, erflære
for rødbrun.
Ruskat, ruákam, ru3kajim, v. habit. (ru&kad)
visui se subrufum exhibere, vije fig rødbrun.
Ruöske, s. (ruskad) rangifer femina subcana,
Stenfimle med graabrune Haar.
Ruöske 1. ruske-aigge, (ruskad) lempus, quo
arbores folia, mittunt, øvfalbatib.
Rusken, adv. (ruske) i Løvfalbstiben.
Ru&kodattet, v. fact. (ru&kodet) bringe til
at blive rødbrun, gjøre rødbrun.
Ruskodet, v. s. (ruBkad) blive rgbbtun, am:
tage rødbrun Farve; lastak ruskodek ruBke-
sige ja goldnek, Bladene blive rødbrune
i Søvfaldstiben og visne.
Ruåkotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (ruödket) nu og ba fembringe Pragenbe,
Ínagenbe Lyd, nu og ba fnufe, knaſte.
Ruåmas, 5. — ruosmas.
Ruåmastet, v. n. — ruosmastuvvat.
rer v. habit. (ru&&o) gaa og flufte, flujfe
i Bei
iret adj. vedf. ruååas, negligens, incu-
dissolutus, fljøbealøs, uffet, uagt
fom (i Gir. avirtæbme, fuolatæbme, slincos,
sluones).
Ruååalet, v. subit. (russat) i $aft flufte af
noget.
Ruå3anas, adj. — rufdei.
given adv. (ru&àai) negligenter, fluftet,
urvet.
Ruåsasvuotta, -vuoda, s. (russai) Cluffet
hed, Slurveri.
Ruååat, ruåam, v. a. negligenter
ubføre noget fluftet el. flurvet, ſluſte færdigt
en Ting; son læ ru&Bam vadnasa, han
har gjort Baaden fluftet iftand.
Russo, s. pers. (ru&üat) En, fom gjør grovt,
luftet über, s Sluſter.
Russo, s. (dial. Pan praesepe, alveolus coti
suppositus mbbe til Drikke (i et
Trug unber Glibeten. 2) insirumentum
vulpibus albis capiendis, Snbretning hvori
fanges Hvibræv.
vedf. rustis — rustai.
Ruiiio.
Ruååodet, v. ». (ruMo) være uvorren, fluftet,
flurvet t fin Fremfærd.
Ruååui, adj. vedf. ruååus — rusdai.
Rutastet, v. n. Sv. (rutts) tage Gave af
ben, til hvem man bortgifter fin Datter.
Rutestet, v. a. Sv. propellere, trudere, ftuffe,
øde.
ftøde.
Rutketet, v. a. Sv. equum nimis festinanter
vehendo depravare, forbærve en Heſt ved
at fjøre for Burtigt.
Rutta, ruda, s. 1) pecunia, moneta, Penge,
Mynt; ruttan buok dakkat, gjøre alt i
Penge; dam ala ollo rudaid son læ go-
latam, han har anvendt ftore Summer ber:
paa; golle je silba ruttan læikkot, ub:
mynte Guld og Sølv i Penge. 2) Sv. dos,
Medgift (oprinbelig en Gave, fom Foreldre
forbum mobtoge, naar be bortgiftede fin
Datter, en Crinbring fra ben Tid, ba man
fjøbte fin Brud).
Rutta-aåde, -aåe, s. Pengeſag.
Rutta-hanes, adj. pengegjerrig.
RN -vuoda, s. Pengegjerrig
eb.
Ruttai, adj. ruttas, (rutta) fom har mange
Sienge, fom er rig paa Spenge.
Rutta-rigges, adj. pengerig.
Rutta-tiekka, -Ciega, 5. Tengegjenme.
Rutta-éoagge, 8. Pengepuger.
Rutta-vadne, -vane, 5. Pengemangel.
Ruttet, v. a. Sv. = rottit.
een adj. vedf. ruttis, — ruttai.
ttijægje, s. pers. (dial. ruttit) caminarius,
Skorſtensfeier.
Ruttit, v. a. (dial.) caminum purgare, feie
(Ctorften).
arr 8. = rotto-davdda.
Ruttotet, v. fr. Sv. = ruttet.
Rutu, s. — Rota.
Ruccat, rucam, v. å. — ruddai
Ruccit, v. ». (ruocea) cyma e flyde Gro
(om Woteter etc.).
Rutkad, adj. (dial.) — ruskad.
Rutéat, rutam, v. a. (dial.) = ruset.
5 — 8. - (dial .) tergum, Ryg.
Ruééit, v. n. murmurare (de cane), Inutxe
(om Hund).
Ruvas, ruvvas, s. — ruvaà.
Ruvaå, ruvvaåa, s. ventus praegelidus, Sno,
bibenbe folb Bind (jfr. va880); ruvvaà dak-
kat, (no.
Ruvaå-borgga, -borga, s. Sno med Snefok.
Ruvaåtet, v. mn. (ruva8) (no, blæfe bibende
folbt (— ruvvaà dakkat).
Ruvaåægjai, adj. vedf. -ægjas, (ruva8) fom
har megen Sno; ruvasægjas dalvve, [no:
fulb Vinter.
Ruvdaå, s. repiilia, 819b.
593
Ruyji.
Ruvddedet, v. cont. ——— holde paa at
flette, eller flette nu og
Ruvddehak, -haga, s. d edil 1) noget,
fom er beflaaet med "Sen. 2) Balſen eller
Enden af Komagbaandet.
Ruvddestet, v. dem. (ruvddit) flette libt,
fom fnareft.
Ruvddit, v. a. (ruovdde) 1) ferro munire,
beflaa med Jern. 2) plectere, flette, lægge
firfantet eller rundt og haardt (jfr. bargedet).
Ruvdditatte, adj. (ruvdditet) fom fan be:
flaaes med Jern, fom fan flettes haardt.
Ruvdditet, v. fact. (ruvddit) 1) labe beflaa
med Jern, lade flette haardt og faft. 2)
funne beflaae8 med Jern, kunne flettes haardt
(jfr. bargedattet).
Ruvgadak, -daga, s. ventus vehemens sudo
coelo incidens, flært Blæft i Mar Luft.
Ruvgadas, -dasa, 58. (ruvgatet) 1) en Rætte
9n, Tøbende efter le (jfr. raiddo).
2) ginie (i en Bog) — gurgadas.
Ruvgastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (ruvgatet) bevæge fig Dib og bib,
frem og tilbage i Rab og Rakke, eller bes
væge fig i Rad og 9teffe (om flere Raider).
Ruvgastak, -staga, s. (ruvgestet) Renvei,
hvor Dyrene har gaaet efter hverandre. 3
Ruvgatet, v. n. ordine procedere, gaa i Rad
og Rokle (om Rensdyr — gurgestet).
Ruvgestattet, v. fact. (ruvgestet) bringe til
at gaa i Rad og Rakke, fætte i Fart i en
Roekke.
Ruvgestet, v. n. — ruvgatet.
Ruvggalet, e. mn. 1) ordine instructo pro-
ruere, jette fig i Bevægelfe, fare affteb i Rad
og Rekke (om Rensdyr); jette fig i Be
vægelfe med en Pa —* eller Stoffe af
Ren. 2) v. a. pe pr kvum celeriter
$ propellere, jage i Hatt ( eo ned ab Bakte).
uvgganet, v. n. — ruvggalet.
Ruvaget, ruvgam, v. a. (obsol.) vellere,
rutte.
Ruvgidet, v. n. ruvggalet.
Ruvgodas, -dasa, s. — ruvgadas.
Ruvgotet, v. n. = ruvgatet.
Ruvj, s. R. — ruovje.
Ruvjedet, v. cont. Jtuvjit holde paa at
fønderlemme.
Ruvjestet, v. dem. (ruvjit) fom fnareft fønber:
femme.
Ruvjit, v. a. (ruovje) dissecare, dividere,
fønberlemme, hugge i Stylfer en Krop Lem
for Lem (jfr. boddit).
Ruvjitatte, adj. (ruvjitet) fom fan ſonder⸗
lemme8, fom er mulig at fønderlemme.
Ruvjitet, v. fact. (ruvjit) 1) labe fønber-
lemme. 2) lade fig fønberlemme, funne
fønberlemmea.
38
Ruvna.
594
Rækka.
Ruvna, s. corona (moneta), en Krone (Mynt). | Ruvvui, adj. vedf. ruvvus, (ruovvo) ingenio
Ruvsodaddat, -dadam, v. fr. (ruoksad) blive
mere og mere rød.
Ruvsodattet, v. fact. (ruovsodet) 1) rød:
gjøre, bringe til at blive rød. 2) lade fig
gjøre rød, funne gjøres rød.
Ruvsodet, v. s. (ruoksad) — blive
rød, rødme. -dåstet, v. dem.
Ruvtonas, 8. = ruoktanas.
Ruvéas, adj. — rojas.
Ruvées, ruvé£a, 8. dorsum maris, €tenbante,
Mevle i Havet.
Ruvdo, s. bestia emaciata, et udmagret Dyr.
Ruvé odattet, v. fact. (ruvtodet) bringe til
at foinbe ind, gjøre tynb og mager (jfr.
rojasmattet).
Ru! odet, v. s. (ruvto) fvinbe inb, blive
tynb, mager.
Ruvéotet, v. habit. (ruvto) emaciatum in-
cedere, bevæge fig, gaa (om en ffinbmager En).
Ruvva, ruva, s. domina, cue, Dame i fort
fpil; diggel-ruvva, (dame de carreau),
Nuber:Dame.
Ruvva, s. — sruvva.
Ruvva, adv. (dial.) cito, hurtig; boadte ruvva!
fom ſtrals!
Ruvvanet, v. ». Sv. celerius iro aut vehi,
gaa eller s hurtigere, hafte i Bei.
Eee — . — rues.
"uvv 8. congeries aquarum tempore
vernali ez nive resoluta, Bandfamling af
fmeltet Sne om Vaaren.
Ruvvaiuttet, v. fact. — ruovvasuttet.
Ruvvaåuvvat, v. n. == ruovvasuvvat.
Ruvvedet, v. coni. (ruvvit) i Mag gnibe,
knuge, flrubbe moget for at faa bet blødt
eller mygt.
Ruvvéstaddat 1, -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (ruvvöstet) nu og ba gnibe, Inuge,
ſtrubbe lidt for at gjøre myg.
Ruvvéstet, v. dem. (ruvvit) gnibe, fnuge,
flrubbe lidt, fom fnareft, for at gjøre myg.
v. dem. id.
Ruvvidimuå, -debmuåa, 5. — ruvvimuå.
Ruvvimuå, -muia, s. (ruvvit) noget, fom (fol
et ſtrubbes eller knuges for ot gjøres
Reciba, -staga, 2. (ruvétted) et enlelt
Knug, en enkelt | Ginibning, Skrubbin
Ruvvit, v. a. €, gnibe, knuge, Tet
(ier for at gjøre m: Es ruvvit mi
læ, vai dibma, gnibe bet, fom ex Baorbt,
for at bet [fal blive mygt; duolva erit
— — en Slot. bort.
ali vvitet) fom fan gnibe,
— eller bes, ſaa det bliver mygt.
Ruvvitet, v. fact. (ruvvit) 1) labe gnibe,
Inuge, ftrubte. 2) lade fig guide, funne
Inuges, ſtrubbes.
sus, sollers, opfinbfom, raabfnar (jfr. red-
taij. -vvulvuotta, 8. id.
Rydtet, v. a. Sv. = reddot.
p 8. Sv. heluo, voraz, Fraadſer, Stor
ber.
Rytet, v. a. Sv. vorare, ingurgitare, fraabfe,
ftoræde.
Rycca, s. Sv. talpa, Muldvarp.
Ræbba, s. 1) cancer, Srabbe; reebbe-gazsa,
Krabbello. 2) anchora, Drag, Stendrag.
Raebbares, s. Sv. castor "bimulus, en to Aar
gammel Bæver.
Rædde, s. pullus phocae, Sælunge.
Rædde, ræde, 5. virga, margo, Stribe, Rand
== stappe.
Rædde-radno, s. gausape, strigis diversis
coloribus ornatum, Sengetæppe med Striber
paa.
Rædne, 8. — radnö.
Rædka, s, — rætka.
Ræféa, $. = rekts.
Rzeféot, rzevéom, v. a. — roakto
Regaiet, v. dem. impers. ee føle lidt
ting.
Rægatet, v. a. Sv. — riegadattet.
Ræggaåuttet, v. fact. Freggsuvrsl) gjøre
øm, faar ved Sting, Stil.
Ræggaåuvvat, -àuvam, v. n (ræggot)
blive faar, øm efter Sting, Stil.
Rægget, v. impers. — ræggot.
getet, v. mom. (reg; go. én Gang plud:
felig føle Sting, Stil af Smerte.
Ræggot, v. impers. compunctionem senti:
føle, fjende Sting, Si, fille ; 5
ræggo, jeg føler Sting, bet ftiffer; dalbme
ræggo, bet ftilfer i Diet.
Rægja, 8. pn tunica manicata, telle;
r. soagje, Frakkecerme.
nem rækkasa, s. flelus vehemens, fler!
aab.
Rægon, 3. pers. (rækkot) En, fom græder
ftectt.
Rægotet, v. fact. (rekkot) bringe til at
græde volbfomt.
Ræhalagat, adv. je redeligt.
Ræhalaå, -laga, adj. probus, honestus, rebelig.
Ræhalaåvuotta, — s. (ræhalaå) Nede:
lighed.
Ræimodet, v. 5. — rieibmodet, riegjat.
Ræiso, s. iter, Reiſe.
Rærivvat, v. a. Sv. igare, lae, revſe.
R = rekinastet.
Skibsreling.
ækka, ræga, 5. iraha, Slæde.
Rækka.
Rækkar, adj. Sv. laboriosus, industrius,
flittig, briftig.
e, 8. fe rekke.
Række, ræke, s. ligna, fluvio currente de-
; Rækved.
—— ed, rægam, v. n. R. lamentari, ve
age.
Rækket, v. a. Sv. comparare sibi, erhverve fig.
prc 8. Sv. labor, industria, Arbeide,
Rækkot, rægom, v. n. vehementer flere,
græde flærtt.
Rækmuå, s. R. (rækked) lamentatio, Bellage.
Ræksak, s. Sv. — rievsak.
Rækta, adv. = riekta.
Rækcai, adj. vedf. rævcas 1. rækcajes,
(rækee) fulb af Muggenhed.
Race, rzevce, s. crusta. situ obducta, mug:
gen Skorpe paa flybende Ting (Mall, ØY),
jfr. njivlle.
Raekcot, rævcom, v. s. (rækee) faa muggen
Skorpe paa fig.
Rsekéa, rævta, s. fez, Bærme.
Ræktai, adj. vedf. rævæas, (rek?a) fom er
ſuld af, har meget af Bærme.
Ræktasattet, v. fact. (ræktaset) umbones
facere, ftgbe Bunter, Buler i.
Rækdaset, v. n. (roakte) — roavtaget.
Rakéasuvvat, -suvam, v. n. — ræktaset.
Rzkéot, rzevéom, v. a. = roaktot. -
Rængaå, -gaéa, s. dem. (rængga) liben,
fjær Dreng.
, rænga, 8. famulus, Dreng, Tjenefte:
9
Rænggavuotta, -vuoda, s. (rængga) Tjenefte.
Rænggot, rængom, v. a. n. (rængga) fa-
mulari, være Tjeneftegut, tjene; r. gænge
el. gænge lutte, tjene nogen, tjene hos
nogen.
Rængeedet, v. n. — rosktanet.
Rænkko, rænko |. granko, s. sedile, scam-
num, Sat, Bænt.
Rænne, s. canalis, Rende.
Ræntahet, v. n. Sv. jacere, otiose cubare,
ligge og labe fig.
tar, s. — prentar.
Ræntedet, v. a. = prentedet.
Rænto, 5. fenus, Rente.
Rænto, s. stlula, Ember, Dall.
Ræppen, s. fumarium, Røghul å Hustag,
Gamme el. Telt, Storftenspide.
Ræppen-javrre, -javre, s. lacus duplici, ut
opinantur, fundo, Sndfø, fom man tror
har dobbelt Bund.
Ræppen-raigge, -raige, s. Nøghul.
Ræppen-ravdnje, -ravnje, s. fluxus fumi,
Røgftrømmen ud igjennem Røghullet.
Ræppen-suopalaste, s. Storftensfeier.
595
Revga.
Ræppo, adj. Sv. aperius, aaben.
Haero — $. — rappo-raigge.
Raeppot, — . (ræppo) aabent.
Rærkka, rærka, s. — retka.
Ræset, v. a. Sv. ad festinandum incitare,
flynde paa.
Ræska, s. — rætka.
Ræska, s. piscis genus, in lacubus commo-
rans, Indſofiſt, 6 Tommer lang, lig Siken
MÅ gyder fent om Høften.
æsket, v. n. Sv. = rasket.
ps 8. aes alienum, debitum, Gjelb ; resta.
vudllai 8addat, Tomme i Gjeld Gift. vælgge).
Bstaidnttet v. fact. (ræstaiduvvat) bringe
i Gjeld.
Ræstaiduvvat, -duvam, v. subj. (resta)
lomme i Gjelb (— vælgaiduvvat).
Ræstaluvvat, -luvam, v. ». — ræstaiduvvat.
Ræstetallat, «talam, v . meuir. pass. (resta)
blive fnydt, libe dab.
, 8. margo, ora, Rand, Kant; gama-r.
Skorand; fierbme-r. Sant paa Garn, , elna".
Ræåek, ræåeka, s. Pluronectes hippoglossus
minimus, meget liden Helleflyndre. ——
s. dem. id.
Ræåkas, ——— clangor (lagopi), cachin-
mus, Skat (om Rypen), Skoggerlaiter.
Raikaset, y 9. fr. (ræsket) nu og ba flratte,
p ponte faa fmaat.
æsåket, v. n. 1) clangere (de lagopo), flratte
e Rypen — skæikket). 2) cachinnari,
cenam flaa op en Cfoggerlatter, floggerle,
rage
Ræåketet, v. mom. (ræsket) én Gang plud-
felig flratte, floggerle.
Ræåme, 5. funis reti piscatorio superne ei
inferne alligatus, Garnline over og under
Garnet el. Stoten, 9teb.
Ræååe, ræåe, 5. 5 , cautes, Stjær, fom
fnart ligger over, fnart under Band, tør Bund
ved ubfalben Sø (jfr. fjervva).
Rætte, s. = riette.
Rættedet, v. coni. (rettit) nu og ba el. i
Mag fte.
Rætka |. rædka, ræska, rærka, s. Juni
perus communis, L. Ener, s i
Råtka havda, -havddaga, s. Sriftelaug.
Raeééet, v. n. Sv. fragorem edere, tonare,
bunbre, brage-
Rævas, s. piscium genus, in lacubus. com-
morans, Snvføfift med bg Hoved og ftgrre
Øine end Siken.
Rævdne, rævne, s. jugamentum circumdans
fumarium habitaculi Lapponum | mariti-
morum, en farm, fom omgiver Røghullet i
Solappernes Bolig.
Rævgadet, v. mom. (rævgget) en entelt Gang
tabe,
38*
. Så
Rævga.
Rævganas, -nasa, s. (rævgget) rucius, Reben, | Raevéaget, v. transl. distor
Opſtod, Skratting.
596
Sadde.
queri, vrides al:
beles i Ulave (Blilfar, Mesfing etc.).
Rævgget, rævgam, v. n. 1) clangere (de | Rævtatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (rækte)
lagopo Sip) flratte (om —e
2) Hee e, teb % ) i
ævggolas, rævggot) ruciuosus, fom
ne væber. ga Bod 8. id. !
" rævgom, v. n. ruciare, raæbe.
e, rævke, 8. fulerum aheno aut. ou
cumae. appositum, ne declinet, Pinde dec
Støtte, fom fættes til Kjedel eller Gryde for
at faa ben til at ftaa lige.
Bed
Ravn, s. R. — ravdnje.
Rævcaiduvvat, -duvam, v. subj. (rækee)
= rækeot.
fri for Bærme.
—— -åuvam, v. subj. (rævva!
— Pine blive fremt (n ed
Rævvat, rævam, v. a. perterrefacere
dibus projectis vel remigando (v. c. pisces),
Ent ved at fofte Sten eller ro (f. EM.
Rævvat, rævvam, rævvajim, v. habil. spe
ciem latitudinis praebere, fiaa bred, vije
fig bred.
Rævcetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (rækee) ie $. Sv. — ruokse.
fri for Skorpe, for Muggenhed.
&a, adj. Sv. candens, ardens, gloende.
S.
S, suff. poss. 3. pers. singl. suus, sua, suum,
fin, fit, fine.
Sabadak, -daga, s. — savadak el. dobadak.
Sabar, sappara, s. pannus pici liquidae
illinendae, fub eller Fille, fom tale til
at fmøre Tjære paa med; bikke-sabar,
Fjæretlud.
Sabatet, v. fact. (sappat) labe afflælte Ginde).
Sabbat, s. sabbatum, Sabbat, Helligdag.
Sabbaten, adv. (sabbat) paa Sabbaten, paa
m t Seligbeg, los e kall
be, v. propr. pp. Familienavn.
Freddie nom. propr. loc. Næs paa
Fiſtersen.
Sabek, s. — savek.
Sabet, s. — savek.
Sabma, adj. Sv. idem, famme.
Såbma, sama, s. (sábmat) susurrus, $vifte:
Lyd, Hvifting.
Såbmat, samam, v. n. 1) submissa voce
loqui, tale fa: te, neſten Bvijfenbe, faa man
neppe hører, — ber ſiges. 2) verminare,
Hille, iBle: dikke såbma like vuóstai,
Lufen friller paa uden.
Sabmat, sabmam, sabmajim, v. habit, =
ostat.
e, s. verb. (såbmat) En, fom hviffer,
En, fom triller.
Sabme, — nom. propr. (ier i Plur.)
1 gens Lapponica, Lap, bet lap-
—* 9 lingua ica, Lappi
tS sts fan dale pori
Sabmelaà, -laga, adj. et s. (sabme) Lappo-
nicus, Lappo, Sappijt, Lap.
Sabmo, s. — sobmo.
Sabmolak, -laga, s. nebulosus ar, taaget Beir.
— 5” atteri, Le
8. (dial.) spuma, €um.
Sabta, 43 Nscabies, Fnat.
Sabées, $8. Sv. lamina lignea. fissa, en Tre
ftiffe, Spile.
— adj. Sv. difficilis, qui mulium
exigit. laborem, fvær, fom re meget
Sabiil od R. virfeli
lv. — re ipsa, virkelig.
Sadda, s. — saddag.
Saddag, dla, å 8. ; (saddit) MUNUS mis-
sum, mittitur, nogen el. noget, fom
er fenbt, Sending; sadne-saddag, Cenbebub;
dast læk saddagak dudnji aZest, her er
Part edru til big fra Fader.
—— $. Sendebrev.
1. saddag-sadne, -sane, s. Dub:
Sedis v. tard. (saddet) i Mag udfpænde,
ubftrætte.
Saddataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
f. lente volare, extentis et dmmotis alis,
ſpæœve, flyne langſomt med ubfiralte Binger.
dde, s. . = saddo.
Saddedet, v. cont. (saddit) jenbe (flere Ting),
fenbe nu i p
Saddeha, lente, extentis alis, fagtt,
foævende; lodde girdda 8. Fuglen flyver
stt foævende.
Saddestet, v. dem. (saddit) jenbe (fibt) fom
fnareft.
Sadde.
Saddet, v. a. extendere, ubfpænde, firæfte ub,
or ub NM til at hænge Ting paa eller
egarn
Saddetet, v. fact. (saddet) 1) labe ubfpænde.
2) labe fig ubfpænde.
må, -muåa, 5. (seddit) noget at fende,
noget, fom [tal fenbes, Sending; lægo dust
mikkege saddimusaid el. saddimus8an mu
mielde? har bu noget at jenbe meb mig?
Saddit, v. a. mittere, fenbe, affenbe, forfenbe,
ubfenbe, fremjenbe (jfr. vudlgatet, bigjat).
Saddo, s. arena, Sand. Plur. saddok, cu
mulus arenae in mari, dorsum, et:
Sandbanke, Grund, Stevle ; diedakgo ead-
doid ja goggo raigge læ? fjenber bu Sand-
banfen og hvor Løbet er?
Saddoi, adj. vebj. saddos, (saddo) arenosus,
fanbig, fulb af Sanb; saddos coakke mæ-
rast, Sanbgrunb i Havet. -ddoivuotta, s. id.
Saddojægjai, adj. vedf. -jægjas, (saddo) =
saddoi.
ga, adj. (saddo) arena inquinatus,
fanbet, tilfølet med Sand.
Saddo-rogge, s. Sandgrav.
Saddot, v. muli. (saddit) jenbe (flere Ting).
Saddotesvuotta, -vuoda, 3. (saddotæbme)
—
Saddotet, v. cont. (saddot) ſende (flere Ting).
Saddotuttet, v. a. (saddo) 1) befrt for Sand,
tage bort Sand. 2) beftrø med Sand.
Saddotuvvat, -tuvam, v. subj. (saddo) 1)
blive uben Sand, fri for Sand. 2) be:
firøes, bedelles med Sand.
Saddotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (saddo)
fanbløs, fom mangler Sand.
do-talbme, -talme, s. Sandskorn.
Sade, s. Sv. = sadde.
Sadem, 8. Sv. decipulae avibus exstructae,
gjere
Sadestet, v. dem. Sv. paululum pluere,
fmaaregne, buftregne.
Sadga, s. Sv. — siedga.
— n. uy n —
saja, s. pili tara: — iqu
ad reficiendas, Drev (til
Petri ef Sjøre og Menhaar.
dkelet, v. n. Sv. — savkkalet.
EN 8. Sv. vermes, qui in naribus
fonum — Orm eller Mad⸗
fom udvilles i Renens Næfebor (jfr.
e savla).
8. Sv. veritas, baeo eb.
Sadnadaddat I. -dallat, -dadam, -dalam, v.
n. (sadne) altercari, veljle Did, tviftes; 'de
be set sadnadalaide, nu havbe i en
haard Drdvefsling.
597
Sadda.
Sadnai, og: vebf. sadnas, (sadne) flint til
at ubtryffe b opfinbfom paa Drb. -nai-
vuotta, s.
Sadnan, "adv. e. vere, i Sandhed.
Sådne, pron. (dial) — son.
Sadne, sane, s. 1) voz, verbum, nuntius,
res, Ord, Ytring, Udtryf, Budftab, Sing;
sanest sadnei, Drb for Ord; sane ala
bæssat, fomme til Dtbe; sanestes mamas
mannat, gaa fra fit Ord; sanes doallat,
holde fit Orb; duottamættomvuoda sadne
gullui, ber hørtes en Ytring af Utilfrebåhed;
bigjat, 0a330t sane, fenbe, faa Bub; sadne-
doalvvo, Bubbringer; go sadne bosita suat,
naar ber fommer Bud fra Pe dærvvuoda
sadne, Hilſen; ovta sane dust vela gátàm,
en Ting vil jeg enbnu fpørge big om. 2)
incisura, Snit eller Hal i Renmærket; dam
njælje sane mon læm adnam, biaje fire
Snit har jeg brugt; lækgo lasetam sanid
dam merkki? har man føiet Qaf, Snit til
Merket?
Sadne-barssa, -barsa, s. proverbium, lo-
quendi modus, Drbiprog, Talemaade; sust
lek arteges sadnebarsak, han har unber.
lige Zalemaaber.
Sadnedirbog, adj. vebf. -gés, 1) immodestis
verbis utens, fom taler ventub af Munden
uben $enfon, grov, fom bruger Slengorb.
2) inconstans in » fom taler fnart
faa, fnart faa. -di otta, s. id.
Sadne-doalvvo, s. Bubbringer, Cenbebub.
Sadne-gætte, -gæte, s. halvt Drb, minbfie
Ytring; i sanedam ovtage sadne-gæte,
ban fagde iffe bet minbfie :
dnelakkastet, v. ». (lakke) ubtale Ord
utydeligt, ie d (= dere
og
m. sanja, 5. Garnet i en Not.
Sadnjaset 1. sagnaset, v. transl. findi, fis
Suris dehiscere, Wøvne, flalne (om Træ,
ber bøies).
Sadno, s. —— — saiggo.
—— v. a. Sv. affirmare, beſande, be:
tefte.
Sadtet, v. a. Sv. extendere, ubftrælte (—
saddet).
Sadtok, adj. Sv. extensus, ubftralt.
Sadadet, v. DE (saddat) xu nu og ba.
Sadatet, v. fact. (satd&at) bringe til Å pufte.
Saddalet, v. dem. (sa&dat) puſte lidt.
Saddat, sadam, v. n. anhelare, jtybe Puften,
pufte, pæfe; hesta sadda garra bargost,
Sadde.
Often pufter ved tungt Arbeide (jfr. sakkat,
ieddat).
Sadde, sade 1. sodde, s. mica, offula, det
minbfte, Smule, Gran; i gavdnu, i sad-
dege, ber findes itle minbfte Smule (jfr.
soddadet).
Saddo, sado, s. furfur, Avne, Saa; jaffo-
sadok, Klid.
Saddoi, adj. vedf. saddos, (saddo) furfureus,
fuld af Avner.
Saddojægjai, adj. vef. -jægjas — saddoi.
Sadgem, s. nondum. aldulta, JFuretre,
fom ei har naaet fin fulbe Bætjt.
(me, 2. — satme.
Sadoiduvvat, -duvam, v. subj. (saddo) blive
, fulb af 3toner.
Sadotesvuotta -vuoda, s. (sadoteebme) Avne⸗
eb.
fri
Sadotuttet, v. fact. (saådo) renſe for Avner.
Sadotuvvat, -tuvam, v. subj. (saddo) blive
fri for, renfe8 for Avner.
Sadotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (saddo)
fri for Avner, avnefri.
Sadvadet, v. fact. (sa&vat) obtusum reddere
(de oculis), gjøre buntel (om fØinene).
Sadvat, sadvam, sadvajim, v. n. oblundi
(de oculis), blive buntel, uklar (om Øinene
af Søvn).
Sagga, Saga 1. Sagga-suolo, -sullu, nom.
propr. loc. Senjengen å Tromsø —
Saggeset, v. n. Sv. pandiculari, firæfte fig.
Safme, s. = eatme.
Sagga, adv. valide, fortiter, valde, færbele8,
høilig, faare, mpi; sagga darbaBla8 aà8e,
en høift nødvendig Sag; dam seggarekkan
halidam, bet ønfler jeg overmaabe gjerne.
— Comp. saggabut. — Superl. sagga-
musat ]. -musta.
Saggadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. recipr. (sagge) bruge Spyd eller etit
vaaben paa hinanden; soattevægak sagga-
dalle gaskanæsek, Rrigsfolfene brugte Spyd
paa hinanden.
Saggadet, v. coni. (saggat) i Mag fpidbe
flere Ting.
Saggagattet, v. fact. (sagge) acuere, ac
minare, gjøre [pibs, tilfpidfe.
Saggaget, v. íransl. (sagge) acuminari,
blive e.
ggaladdat, -ladam, v. fr. (saggat) fætte
paa Binde, fpidbe (flere Ting).
Saggalet, v. subit. (saggat) fætte paa Binde,
at å Haſt.
Sag adj. — —— praeacutus,
sagge
Ip: ener fmal i da.
Saggaset, adv. (saggas) tilfpidfet.
598
Sagja.
Saggasmattet, v. faci —
nijpidſe i Gade. v. fact. (saggas) fpibfe
Saggasmet, v. comp. (saggas) blive fpibà,
tiljpibfet i Enden, gg ſpidſere.
Saggastak, -staga, s. (saggat) suiura, et
Sting (naar man fyr).
Saggastet, v. mom. (saggat) én Gang pinde,
fpibbe faft.
Saggaå, -ggata, s. dem. (sagge) liben Binde,
liden Striffepinbe.
Saggat, v. a. (sagge) infigere palo, sudi,
stipiti, pannum acu orare, jette noget
paa en Åinde, pinbe, fpibbe faft, træde Naalen
gjennem de
ggatet, v. fact. (saggat) 1) labe pinde
fait, fribbe. 2) labe fig fpibbe, kunne
fpibbea.
gge, s. paxillus, acus reticularia, Binde,
Eg Strillepinde, Hællepinde; goda-sagge
el. goddem-sagge, Stvilfepinde; marfe-
— hugg
galerus, Tophue.
Saggeid,. pom (at go) fpibft, tilfpedfet i i Enden.
Sagge-njunag, adj. fpibsnæfet, fpibsnæbbet.
Saggés, sagga, s. cymbula (crepundia pue-
ems Baad, ber bruges fom Legetøi af
ørn.
Saggesas, 8. (sagge) 2Cmne til en
Binde, SCtriffepinbe el. Qatlepinbe.
Sagge-suormag, adj. fpibsfingret.
Sagget, v. a. Sv. trahere, brage.
Saggodet, v. a. (sagge) acuminare, tilfpibfe,
gjøre fpids i Enden; saggodet sagge, til
fpidfe en Pinde.
Saggoset, v. n. Sv. duci, trahi, maer.
seduci, drage», trelleB, blive mager, blive
forført.
Saggot, v. a. Sv. — sagget.
Saggotet, v. a. (sagge) OG rillis connectere,
fammenbefte med Minde
Sagjaduvvat 1. sajaiduvvat, -duvam, v. subj.
sagje) 1) sedem, aditum nancisci, faa
labs, Gæbe, Sinbgang, Dphold, Filholba-
fb; æi luoite ibmel sane sagjaduvvat
vaimoidasasek, be [abe iffe Gub8 Ord faa
Sinbgang i bere Qjerter; son læ juo sagja-
duvvam Sami gaski, han finder fig allerede
jemme iblanbt Zapperne. 2) spatiosum fieri,
live god Plads, blive rummelig; vieso sagja-
duvai, go galvok olgus buktujuvvujegje,
$ufet blev rummeligt, ba Tøiet blev bragt ub.
Sagjai, adj. vebj. sagjas, (sagje) 1) spatio
$us, tummelig; sagjas viesso, et rummeligt
$u&. 2) diu commorans, fom bvæler længe
paa et Sted, -gjaivuotta, s. id.
Sagjaladdat, -ladam, v. iniens. (sagjet) uu
jr ba gjøre nogle Kaftige GStrøg paa Slide
Bagja.
Sagjalet, v. a. lente, caute abstrudere, ſtode
fagtelig tilfibe eller or fin Plads Gift.
dassalet, sattalet).
Sagjanattet, v. fact. (eagjanet) bringe til at
melfe minbre, til at mifte — re
vuotta sagjanatta id. angel paa
Pens gjør, at Rjørene mifte Melken.
et, v. fransl. lac uberis minuere, mifte
elfen, melfe mindre; gussa janig-
goatta, Koen begynder at mifte Melken.
Sagjanuttet, v. fact. — sagjanattet.
Sagjanuvvat, -nuvam, v. transi. = sagjanet.
Sagjasaå, -saja, adj. et 8. (sagje) vicarius,
fom er iftebet for, Befulbmægtiget, Fuld⸗
megtig, Stebfortræder; muo son læ bigjam
sagjasa33anes, han har fenbt mig og fin
Stedfortræder.
Sagjaset, v. iransl. (sagjet) labe fig flibe,
funne flibes; nibbe læ nu geras, atte i
sagjas daina sagjemin, Kniven er faa
id at ben iffe laber fig flibe med bette
Saqje, : m 8. 1) locus, spatium, Plads, Sted,
Rum, Lave; takke dasa sajel Luc. 14,9; i
son læk rievtes sajestes, han er iffe paa fin
vette Plads; ærrasin saje valddet, tage
Pladſen fra andre; bigjat buok sagjesis,
fætte alt paa fin Pladå, tilvette; vaibmo i
lek sajestes, Hjertet er iffe i fit Es; i
boattam mu vaibmo sagjasis, ouddal go
don bottik ja jeddijik muo, mit $jert
fom iffe i fit Es, førend bu fom og trøllebe
mig; go gumpe saje 08330, naar Ulven
faar Indpas; dast i læk Cokkam-: -sagje,
Ber er iffe Plads til at fibbe; i læk sagje
nuft ædnagidi, her er ilfe Plads til faa
mange; alla sajest son læ, han inbtager
en høi Plads; sodnoidi i ltem sagje mat-
kalagai viesost, Luc. 2, 7; mu sardne i
gevna din lutte seje, Joh. 8, 37; sagjist
munji saje jetad gurril giv mig Plads
ved bin Sidel bija jetad mu sagjei,
jurdas jetad mu sajest, jet big i mit
Sted, tænt big i mit Sted; son lei rad-
dime su ales ssjest, Matth. 2, 23; dast
læ sagje, gosa si bigje su, Mare. 16, 6;
mon manam digjidi saje rekadet, Sof.
14, 2; su ssjest im mon livté dam
dakkam, å hans Sted havde jeg iffe gjort
bet; ate sajest gæsagen læt, være nogen
i Faders Sted; i læk mikkege sajestes
likkam, intet ex fommet af Save; go nubbe
hæitta, de nubbe peo sagjai lokket,
naar en holder op, [* ben anben læfe i
Stedet (jfr. belle); guóvte sagjai ma-
naiga, be ſtiltes ab, fípttebe fra hinanden.
2) pars, Styfle, Del; jukkujuvvut moadde
sagjai, at beleB i flere Dele; galle sagjai
galgam juogadet laibe? i fvormange ele
599
Skgnå.
ſtal jeg bele Brødet; guovte sagjai læiga
juo Saddam go sælgge-ædne bodi, be vare
allerede ftilte ab, ba Jordemoderen fom; mut-
tom saje buoreb, muttom saje bahab, til:
belg Bedre, tilbels værre (fr. baikke).
Sagje, saje, s. reliquiae animalis a lupo
snterfecii, Levninger af Dyr, fom Ulven *
bræbt, Aadſellevning; borram legje buok,
dusåe sagje lei baceam, be havbe æbt op
alt, fun — Merterne, vare igjen;
bædnagak læk mannam ssjidi, Hundene
ere firøgne hen til Madfellevningerne.
Sagjelet, v. subit. (sagjet) flibe, hvæsje lidt
fom fnareft.
Sagjem, s. (sagjet) cos, M — og grovt).
Sagjem-gaedge, s. cos, Bryneft
Sagjet, sajam, v. a. acuere, fous boesfe,
ſtjerpe; gædge vudstai sagjet, bryne paa
en Sten (ift. alipit).
Sagjetet, v. faci. — sagjanattet.
Sagjidet, v. cont. (sagjit) give (flere) Plads,
Waffe (flere) lab; sagjideket migjidi saje!
giver os Plads!
Sagjistet, v. dem. (sagjit) give "ig Blads ;
sagjist munji seje jetad gurril giv mig
libt Blads ved Siden af big!
Sagjit, v. a. (segje 1) locum dare, give Blads,
ftaffe Plads. 2) (dial.) seminare, faa.
Sagjitallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. (sagjit) locum quaerere, føge at flaffe
Plads, at anbringe, plafere; bierggasidam
dam odde vissui sagjitalam, jeg føger at
anbringe, plafere mine Gager i bet nye Quà.
Sagjitatte, adj. (sagjitet) fom fan anbringes
noget Steds, plaferes noget Steds, an-
bringelig.
Sagjitet, v. fact. (agii locum dave, facere
alicui, anbringe, Waffe Plads, plafere; im
diede, gosa sagjitet galgam dam stuora
bærvde, jeg ved iffe, hvor jeg flal anbringe
dette ftore Bord.
Sagjo, sajo, 3. (dial.) semen, Sæd, Yrø.
Sagjosést 1. sagjusist, adv. (sajos) visibi-
liter, ila ut videri possit, fynligt, i fynlig
Filftand; obba rumas læ sagjosést, hele
Kroppen er er dal læ sagjosebmusist,
nu er bet fynligit.
Sagjosi 1. —— ade. (sejos) visibiliter,
Wa ut viders. possit, fynligt, i fynlig Til
ftand; bija gintal sagjosi! fet Lyſeſtagen
faalebes, at ben fan ſees! bija vel sagjo-
sebbuil jet ben enbnu fynligere!
Sågnå, sånå, s. saccus ex reti piscatorio
confectus, cibariis asservandis, [wa jort
af gammelt Fiſtegarn eller Not til at have
Renoſt eller andre Mabdvarer i til Lørring.
Sågnådallat, -dalam, v. cont. (sågnådet) op:
zd * faa fen til at løsne (af flere
ing,
Slignà. 600 Sai.
Sågnådet, v. fact. (sågnåt) glaciem. calore
Solvere, optine, optø, faa Iſen ved Varme
til at falde af; ságnadet jiegnaspul3id
erit, tine Jsfoulben af.
Sågnålet, v. Suit. (sågnat) i Haſt optø, optine.
Sagnaset, v. transl. — sadnjaset.
Sågnåt, sånåm, v. n. glacie solvi, tine, tg,
optines, flippe vebllobenbe $38 eller She;
muoraid goattai guóddet vei ságmek,
bære Sieben inb i Veltet for at ben fan
tine op (jfr. suddat, &olgidet).
Sagnédattet, v. fact. (rinde) bevirke Kløe,
afftedfomme løe; duolvva sagnédatta,
Smuds afftedfommer Kløe.
| v. n. (sånåd) prurire, verminare,
Ø,
Sagadet, v. cont. (sakkat) pufte, flønne lidt
nu og ba.
Sagai, adv. = sagald.
Sagaiduvvat, -duvam, v. subj. (såkka) blive
ſnakſommere.
Sagald, adj. moz, cito, paa en Stund, firals;
i son boade vela sagald el. dai sagai, han
fommer ilfe paa en god Ctunb (jfr. gansald).
Sagasguååat, -guåam, v. n. — sagastallat.
Sagastaddat 1. -stallat,
v. cont. (sakka ier —
Sagastet, v. n. (sakka) ſamtale.
Sagaå, -gaéa, s. dem. (sakka) liben Zale,
ygte.
— v. å. R. (sikka) promulgare, for»
Sagatesvuotta, -vuoda, 8. (sagatæbme)
Taushed.
kr cnim v. fact. (sakkat) bringe til at pujte,
Sagatuttet, v. fact. (sakka) gjøre taus, ftum.
Sagatuvvat, -tuvam, v. subj. (sükka) blive
taus, blive uden Gamtaleemne.
Sagatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (s&kka)
taciturnus, taus, forbeholben; mi læ dam
barnest namaid, gutte læ nu sagatæbme?
E iod hedber ben "Gut, fom er faa taus?
, interj. Sv. heus, tace! hør, t98, NIME
Såha, s. R. plur. aavvuh, = såkka.
8. Serra, Sag.
Sahha-javrre, -javre, nom. propr. loc. Sag:
vandet i Tromsø Amt.
Sahhaå, -hhata, s. dem. (sehha) liben Sag.
Sahhat, v. a. — ſage.
Sahhidåmuå, -de bmudåa, s. (sahhidet) noget
at diit noget, fom fal fages.
Sabhidet, v. cont. (sahhit) i Mag fage.
Sahbimuå, -muåa, s. (sahhit) noget at fage,
red fom ſtal fages.
tallat, -stalam, v. infens. (sahhit) gjøre
nogle kraftige Drag med Sagen.
Sabhistet, v. dem. (sahhit) he fibt, fom
fnaveft.
Sahhit, v. a. — sahhat, Intt
Sahkad, v. a. R. — sikkot.
Sahoneé, v. n. R. — sakkanet.
Sahote(, v. åa. R. = sakkotet.
Sahted, v. n. R. curru vehi, tjøre, fare med
Kjørerebftab.
Saibbo, saibo, s. sapo, smegma, Sæbe (jfr.
multte).
Saibma, saima, s. refe, quod capturae pi-
sciculorum adhibetur, Garn (jfr. fierbme,
joddo) til Fangſt af Smaafifl.
Saidde, saide, s. Gadus virens, Så; saidid
bivddet ustagin, fijte Sei med Dorg; saidde-
spierro, eiat
let, v. fact. (saidnat) bringe til at
tighofte, til at tabe Mandedrættet.
Saidnat, sainam, v. n. respirationem amit-
tere, fige, mijte "Manbebrottet (af Hoſte, Latter
eic); son boagosti nu, atte sainai, han
Io, faa han miftebe Mandefanget.
Saigagattet, v. fact. (saigaget) — seiggit.
Saigaget, v. /ransl. (saigas) de;
Jlaccescere, ubflibes, blive luflidt, blive gif:
fen af megen Slid.
igas, saiggas, adj. (jfr. sidgas) defloccatws,
detritus, ubflidt, luflidt, tynb og gisfen af
Clib (om Klæder, Baad etc.).
Saigasmet, v. n. (saigas) = saigaget.
Saigasmuvvat, -muvam, v. n. (saigas) =
saigaget.
gastallet, v. n. Sv. parcum esse, vært
altfor fparfommelig, være farrig.
Saige, adj. vedf. saiges, Sv. parcus, tenaz,
Saiges, adj. (dia) 1) lentus (de care
ges, 1 carne),
ss fom fjgb) 2) parcus, niblt.
Saigetet 1. soaigetet, v. n. se commovere, be:
væge fig, røre paa fig; i son saigetamge,
vaiko mon gottum su vublgget, han rørte
itle kx fig engang, fljønt jeg befalebe ham
at teije.
Saigganet, v. n. = saigaget.
Paci v. å. (min. us.) = sei
Saiggit, v. a. atterere, defloccar. dioccare Pie ved
Brug, udflide, luflide, tyndflide.
Saiggitet, v. fact. (saiggit) 1) labe ubjlibe,
labe luflibe. 2) funne luſlides.
Saiggo, s. (al. sidgo) vestis defloccata, detrita,
et cre au Re Klud, File;
Saiggobivtas, s.
Same v. n. Sv. parcum fieri, blive nidft,
Sagas saija, s. (obsol.) labrum, lythium,
Bolle. rar Å -jata, s. dem. id.
Saijajes, adj. Sv. spatiosus, rummelig.
See, -auvam, v ] m = sagjanuvvat.
Sv.
—e (saidde) edis fulica, Så-Fugl,
Maage.
Sailla.
Sailla, s. = silla, Segl.
Saima, s. R. rele, Gan; saimit potket
mierre, Matth. 4, 18.
Saimastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. pee qune bruge Garn, feærbeg meb,
fle med Garn.
Saime, s. (dial.) ora, limbus, Søm (paa
Klæder).
Sainatak, -taga, s. (saidnot) /ussis convul-
siva, fiabojte.
Saines, adj. Sv. tardus, fen.
Saines, adj. (dial.) semicoctus (de carne),
halvfogt (om Siro.
Saipo, &. Sv. aibbo.
Saire, 5. (dial) 1 = saidde. 2) — sarje.
Saire, adj. Sv. dedf. saires, parcus ( — saige).
Sairrat, sairam, v. a. (dial) seminare, faa
(= gilvvet).
Sairro, sairo, s. (dial.) semen, Sad.
Saisa, "adj. Sv. paludosus, fumpig.
Saisas, saissas, adj. (saissa) (urbidus, lu-
coffea), utlor, grugget (Band,
8. Sv. — gaisss.
i saisa, s. (dial.) residuum, sedimen-
tum, Bundfald, Grug, uklart Band i Elve i
Flomtiden.
Saissat, saisam, v. n. 1) cumulatim incum-
bere, ligge keg ra fig (om a»
jfr. gubbaget. 2) turbidum fieri, blive
uflar, grumſei.
Saitaiduttet, v. fact. (saitte) forfyne med
Spyd.
Saitaiduvvat, -duvam, v. subj. (saitte) blive
forfynet med Spyd.
Saitastallat, -stalam, v. factit. (saitte) bruge
Spyd, ftiffe med Spyd.
Saitastet, v. n. (saitte) — saitastallat.
Saitaå, -taéa, s. dem. (saitte) libet Spyd.
Saitet, v. n. Sv. initium sumere, inire (de
tempore), tage fin Begyndelfe, gaa ind (om
Liden).
Saittadet, v. a. (saitte) hasta pungere, frille
meb Spyd; s. gænge, [tiffe nogen med Spyd.
Saitte, saite, s. hasta, lancea, Spyd, Spær.
Saitte-nadda, — 8. —*8— Eri
Sai. $. (saivva)
(non salsa), Fett (itte falt) eg
Saivad, saivvad, adj. vebf. saivades, (saivva)
fatuus, insipidus, vasfen, fom ingen Smag
ag af Salt, mat i Smag. -vadvuotta,
Sakrdllakkts, -dakkas, adj. (saiveldet) til:
her til at fille, flæve. ésvuotta,
Saiveldattet, v. faci. (saiveldet) bringe til
at flæve, fille.
601
Saivvo.
Saiveldet, v. ». (saivve) salivare, fille, flæve;
bæna saivelda, $unben filler; maid don
saiveldak? hvad filler bu efter?
Saivuobme, -vuome, nom. propr. loc. Steds⸗
navn i Koutofæino.
Saivva, saiva, s. 1) aqua fluvialis, lacus,
ferftt Band, Jerftvandsindfø. 2) lacus dw.
plici, ut opinantur, fundo, Indſo, fom
man tror har bobbelt Bund (jfr. ræppen-
javrre).
Saivva, adj. Sv. sacer, hellig; saivva-varre,
et helligt Bjerg.
Saivvadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (saivvadet) ftylle, vaffe (flere Ting).
Saivvadatte, adj. (saivvadattet) fom fan ub-
ftylles, ubvanbes.
Saivvadattet, v. fact. (saivvadet) 1) labe
ubvande. 2) funne udvandes. 2
Saivvadet, v. a. (saivva) 1) colluere, flylle,
wboajfe (Smuds af Klæder), P doiddet.
'2) macerare, ubvande, tage Salthed bort
ved at lægge i Band el. ”fpæde op meb Band;
saltes biergo s. ubpanbe falt LAS Gfr. væt-
tadet). tet, v. dem. id.
pro pt -guóle, s. Gerftnandafift, ier
aks.
Saivvai, adj. vedf. -vvas, 1) (saivva) aqua
dulci commizius, fuld of Ferſtvand, brak;
mærra læ saivvai, Søen er braf. 2) (saivve)
saliva, plenus, fillet, fuld af Sikkel.
Saivva-mærra, -mæra, s. meget (tor Snbfø.
Saivva-rasse, -rase, 8. Angelica sylvestris,
L. Søte.
Saivvaåuttet, v. = saivvadet.
Saivva&uvvat, — v. subj. — saivvat.
Saivvat, saivam, v. n. macerari, blive ub:
vandet, mifte fin Salthed.
Saivve, 'saive, s. saliva, Slev, Siklel (=
soalsse).
Saivvo 1. saivvo-aibmo, s. locus sublerra-
meus, ubi defuncti renovatis
commorari el pristinas artes exercere
miur, det Sted under Jorden, hvor
apperne troebe, at be [pffelige Afdode med
fornyede Regemer ſtulde opholde fig og brine
famme Næring fom her paa Jorden.
Saivvo-gagse, -gage, s. JFælesnavn paa be
Afdøde i Saivvo.
deg een 8. piscis Saivvoensis,
quum adjuvare putabatur, Fiſt fra
aivvo, fom antoge8 at biftaa Solblaclen
eller Noaidben.
gl fra
Saivvo-lodde, s. avis Saivvoensis,
Saivvo, fom biftob Troldkarlen.
— 8. plur. tarandi M
mos magi ad pugnam incitabant,
LN Saivvo, fom Troldlarlene lob fjempe
mob hinanden.
Saivvo.
Saivvo-tacce, -éace, s. Saivvoensis,
quae mirifica putabatur, Band, fom flød ub
fra et Saivvo og anfaaes for undervirfende.
Saja, s. Sv. situla, Ember, Saa.
Sajaiduvvat, -duvam, v. v. — sagjaduvvat.
Sajanet, v. n. Sv. — sagjanet.
Sajaået, v. lard. (sagjet) i "ag bryne, hvæsfe.
Sajestet, v. dem. (sagjet) hvæsfe, bryne lidt.
Sajetatte, adj. (sajetet) fom fan bhvæsjes,
brynes, flibes.
Sajetesvuotta, -vuoda, s. (sagje) 1) angu.
stiae, Mangel paa Plads, Tranghed. lit
inquies, Urolighed, Uro; must læ daggar
sajetesvuotta, atte im mate jaska orrot,
jeg har flig Uro paa mig, at jeg itte fan
holde mig fure.
Sajetet, v. faci. (sagjet) 1) labe bryne,
hvæsje. 2) labe fig bryne, funne hvæsjes.
Sajetuddat, v. n. (sajetæbme) iffe føle fig
hjemme paa et Sted, være urolig; mon
sajetuddam, im loavte dam baikest eige
orrot, jeg føler mig iffe hjemme, jeg faar
ille Tiden til at gaa under Opholdet her.
Sajetuttet, v. fact. (sajetuvvat) 1) gjøre
trangere, gjøre mindre rummelig; s. vieso,
optage megen Plads i et Quà. 2) uto,
forurolige; mi du sajetutta, go ik oro
jaska? hvad er bet, fom uror big, fiben
du iffe fan holde big frille?
Sajetuvvat, -tuvam, v. subj. (sajetæbme)
mifte fin Rummeligheb, blive trangere, mere
Ineben om Plads.
Sajetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (sagje)
1) fom iffe er vummelig, fom ille har god
labs, trang. 2) fom ei trives, ikke finder
fig hjemme noget Steds; sajetes olmus,
et uroligt Mennefle.
Sajja, saja, s. = sadja.
jed, v. a. R.= sagjet.
Sajos, sagjos, adj. apertus, nudus,
: euus, aüben, bar, fynlig; sajos della, [A
paa aaben Mart; sajos baikke, bart, fyn-
ligt Sted; sajos ilbme, fri. Luft, aaben
Hunmel; bija sagjosi el. sagjuhi el. sagjehi!
Tet bet ſaaledes, at bet tan ſees! sagjosist
el. sagjuhist el. sagjehen læ, bet er fynligt.
Sajosvuotta, -vuoda, s. (sajos) Barhed,
Aabenhed, Synlighed.
Sajoå 1. sajuå, sagjuha, adj. = ssjos.
Sakastet, v. a. Sv. (sükka) nuntiare, bebube,
berette.
Saked, adj. R. sordidus, fmubfig.
Saket, adv. Sv. abundanter, overfløbigt.
Såkka, saga, s. fama, rumor, sermo, nun-
lius, "Lule, Rygte, Sagn, Gigenbe, "Gifter:
retning, Begivenhed; son suorggani su sa-
gai diti, Luc. 1, 29; sagai ala buktet,
Baddat, bringe, fomme paa Tale; vuorddel
mu sagaidil vent, at jeg fan faa big i
602
Sakke.
Tale! sagaidi bæssat gæinage, faa nogen
å Vale; æi bæssam su sagaidi olbmui
diti, Luc. 8, 19; go sagak sei læk, naar
ber "intet er at tale om; luovos såkka, løk
Stygte; sakka, mi rika mielde manna, et
alminbeligt 9tygte; baha sikke, Banrygte;
dusse baha sagaid balkkan o%%0m, jeg
fif fun Utak til Løn; sagaid muittalet,
fortelle Sagn; sagai mielde, efter Sigende;
lego mikkege såkkan? er ber noget yt?
mi le sakkan? hvad Nyt? lækgo gullem
sudnji sagaid? har bu hørt noget om fam?
ovdulaà sagak læk Saddam, ber et fore:
gaaet forunderlige Begivenheder; såkka-
doalvvo, €n, fom bringer Tidender.
Såkkadallat, -dalam, v. ». = sagastallat.
Sakkadet, v. n. (min. ws.) constipari, fam:
mentrænge3, fammenpatles.
Såkkag, sákkaga, s. — såkko, 9tjfom.
are -gaga, s. dem. (såkkag) liden
søren 'adj. vedf. såkkas, (sakka) garrulus,
fom har meget at tale om andre, fladber
agfig, fnaffom, aabenmunbet. -kkaivuotta,
adj. vebf. sakkas, (sakke) fulb af
fmaa gnfeltt, fulb af , Nate.”
Såkkalagai, adv. (sakka) i Samtale; s. læt,
Baddat, være, fomme i Samtale.
Sakkaluttet, v. fact. (sakkaluvvat) bringe
til at pufte flærft, gjøre ftafaanbet.
Sakkaluvvat, -luvam, v. s. (sakkat) blive
ftafaanbet. (jfr. — *
Sakkanaddat n . (sakkanet)
avleg, unbfanges (om flere).
Sakkanattet, v. fact. (sakkanet)
avle; Abreham sakkanatti Isak,
avlede Iſak; uubbe jurda nubbe jurddaga
sakkanatta, ben ene anie affgber ben
anden.
Sakkanet, v. n. (sakko) concipi uero, avleå,
blive avlet (jfr. vuolgatet); dat, mi su siste
læ sakkanam, le basse vuoinast, SRattf.
1, 20.
Sakkartak-line 1. sakkartline, s. Sv. (sak-
kartet) mantile, $aanbbug.
v. å. Sv. lergere, —
tørre, bortviſte. -tåstet, v. dem. id.
Sakkat, sagam, v. n. anhelare, pufte (min:
bre ſterlt enb saddat og Bieddat); viegai,
dassago sakkagoti, han løb, indtil han
begyndte at pulte.
Sakke, sage dial. sakke), s. insecla minns-
cula aquatilia, ganfte fmaa Inſelter, ber frybe
paa Bunden i Band (jfr. bogge).
Sakké&d, sakkéha, s. —
Sakketet, v. å. (sakko) 1) = abad.
2) v. n. (min. us.) concipere, unbfange.
Såkki.
Såkki, adj. vebf. une (såkke) — såkkai.
Såkko, 8. felus, proles, Afkom, Afføbning;
ædnam 8addo ja Biveti såkko, Jorbens
Grøde og Kvægets Affom.
Sakko, sako, s. mulcta, 3Rulft, Pengebod;
sakkoi —— bømme i Tn pu
et, ; loge speisig sako son fertti
— han maatte che * Daler i Mulkt;
sakko-binna, en liben Mulkt.
Sakko 1. sakku, 8. nomen aleae, lusui la-
trunculorum | similis, Benævnelje paa et
Brætfpil, fom ligner Schak og endnu bruges
Blandt Lapperne.
Såkkoi, adj. vedf. såkkos, (såkko) fom har
talrig Aflom, vig paa Affom.
Såkkoiduvvat, -duvam, v. subj. (såkko) faa
Síffom, erholbe Affom.
Sakkolaå, adj. Sv. (sakko) reus, ſtyldig.
— n ostallat, -stalam, v. n. (sakko 3) bille
atto.
Såkkoå, -kkota, s. dem. (såkko) liben Affom.
Sakkotallat, -talam, -tadam, v. fr. (sakko)
1) mulitere (flere). 2) neutr. pass. blive
multteret; sakkotallat loge speisega, blive
mulfteret for 10 Daler.
Sakkotatte, adj. (sakkotet) fom fan mult.
iere, mulftabel, fom fortjener at mulkteres.
Sakkotattet, v. fact. (sakkotet) 1) labe
multtere. 9) funne mulfterea, fortjene at
mulftere8.
Sakkotet, v. a. (sakko) pecunia. mulctare,
multtere, lægge t Pengebod, fagfælde.
Sakkotkættai, 1) car. verb. (sakkotet) uben
at mulltere. 2) adj. vedf. -kættes, umult:
teret.
Sakkotmættom, adj. (sakkotet) fom ei fan
mulkteres.
Såkkotuttet, v. fact. (såkkotuvvat) prole
privare, berøve UAffom.
Såkkotuvvat, -tuvam, v. subj. (såkko) be:
røve Aftom, blive uden Aflom.
Såkkotæbme, -tzeme, adj. vebf. -tes, (såkko)
fom er uden Affom, fom har libet Affom.
Sakkus, s. Sv. proles, UAffom.
Sako, s. Sv. serra, Sag — sahha.
Sakon, s. R. lez, Sov; pai büitta sakonuid
milt jelled, alle maa leve efter Lovene.
Sakot, v. a. Sv. = sahhet.
Sakramenta, s. sacramentum, Gatramént.
Saksem 1. såhsem, s. R. fe sauc.
Sakt, adv. Sv. ommino, utique, jo, men,
aldeles. — c
Sakta, s. Sv. spuma, Stum.
Saktat 1. saktet, v. n. Sv. adhaerere inci-
e, be FG E faftne ved, hænge ved.
sån. 5v — Bjerglløtt, Hule.
Sala, s. Sv. her » Juncus, Siv.
Sala, s. airium, aula, Sal.
603
Salga.
Saladet, v. cont. (sallat) holbe paa i Mag
at gjøre Indſnit i en Gjenftanb for at bele
eller løve ben bent.
Salaha, s. Sv. = salaà.
Salahak, -haga, s. — salaldak.
Salaldak, -daga, s. (sallat) Snbfnit, Ind⸗
fljæring, Nida.
Salas, sallasa, s. (salla) mensura lignaria,
orgyia, Favnemaal.
Salas-oaivve, -oaive, nom. propr. loc. Troms⸗
balstinden.
Salastet, v. mom. (salla) én Gang favne,
én Gang udmaale en Favn (jfr. sallot).
Salaà, sallaa, s. praeda, Bytte, ov, llb.
bytte; himoides ja halidusaides salasen
Baddat, blive et Bytte for fine Lyfter og
Cibenffaber.
Salaåaå, -saga, s. dem. (sala8) libet Bytte.
Salatatte, adj. (salatet) jom et faa beffaffen
at man fan gjøre Indſnit el. Rids beri.
Salatet, v. fact. (sållat) 1) labe gjøre Ind⸗
fnit el. Nida. 2) være muligt at gjøre
Indſnit el. Nids i.
Salatet, v. n. Sv. mori,
Salatæbme, -tæme, — Mk -tes, (salla)
fom har fort Javn, fom iffe favner langt.
Salb, s. Sv. venenum, Forgift.
Salbastakki, adv. (obsol.) eo statu ut
tori transversum se exhibeat, den Stilling
at man paa Skraas fremvifer fig for Til:
flueren.
Salbek, s. Sv. clavulus, stilus ferreus aut
corneus, Binde af Jern eller Horn.
Salbelet, v. a. Sv. venenare, forgifte.
Salbma, salma, &. psalmus, Salme.
Salbma-girje, s. Salmebog.
Sald, s. Sv. 1) cribrum, Sold. 2) super-
fieiei aquae in gyrum agitatio, cauda
piscis facla, Bevægelje i Vandet "beraf at
en FAM flaar op med Halen.
adj. Sv. electus, ubvalgt.
Saldet, v. a. Sv. 1) eligere, vette. ubdvælge.
2) cribare, folde.
Saldo, s. (dial ae cribrum, Sold.
Sale, 3. oecus, Sa!
Salet, v. a. S. dec fløve (fr. sallat).
Sålgadet, v. a. — sålgidattet.
Salgaiduttet, v. fact. (salgga) — sölggit.
Salgaiduvvat, - luvam, v. subj. (salgga) sa-
pidum fieri, blive tilfat meb noget faftigt,
med Sul, faa Smag og Kraft.
Sålgas, sålggas, adj. 1) glacie solutus, op:
finet, optget; facce læ sålgas, Bandet er
frit "for $8 (jfr. sánas) 2) exhaustus,
vacuus, ubtømt, tom må salkas) 3) på
ratus, færdig, rede.
-gata, s. dem. (salgga) mica, mi-
cula, liben Cmule, ganſte libet Stykte;
Salga.
laibbe-salga8, en liben Brødfmule; bibal-
salgaà, Bibelfprog.
Salgatet, v. a. (salgga) saporatum reddere,
give bedre Smag ved Tilfætning af noget.
Salgatuttet, v. fact. (salgatæbme) tage Sulet
bort af noget, tage bort bet, fom [fal give |.
Maden Smag, gjøre fmagløs.
Salgatæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (salgga)
fom er uden Liljætning af Sul eller noget,
ber giver Smag og Kraft, fmagløs.
Salgga, salga, s. 1) mica (carnis vel pingue-
dinis, quae juri additur, ut saporatius
fiat), €tylfe, Smule, Bid (af Kjød el. Fedt
etc. fom fættes til Suppen for at give ben
Smag og Kraft, Sul; buoidde-salgga,
Fedftylfe; njalbme- salgga, Mundbid. 2)
mica, glomus, Dot, Gran; i son læk i
salggage mu giedaidi, han ev iffe et Gran
i mine Gænber; i son læk æmbo go salgga
munji, ban er iffe mere end en Dot mob
mig (i Gtyrkeprøve); salggan mon du da-
gam, jeg (fal gjøre big til en 3Bijf, Dot;
daga muo dal salggan! ja faa gjør bet bal
Salgga-males, s. jus concisis carnis fru-
siulis immirtum, Suppe med opfarvede
Kjødfmuler i.
Salgganet, v. n. — salgidet, salggat.
Sålggat, sálgam, v. n. (al. sålkkat) glacie
solvi, liq » dilabi, tine, opløteg (om
frosne, idbelagte Sing), ”melte (om Metal),
falbe fra hinanden, falbe i Staver.
Sålggit, v. a. (salgga) saporatum reddere,
fette Kjødful, p eller Fedtſtykker til
Suppe for at give ben Gmag og Kraft.
-ggitet, v. fact. id.
Sålggit, v. a. (salgas) 1) glacie solvere,
liquefacere, optine, oplg|e (frosne Ting).
2) exhaurire, evacuare, tømme (= salk-
kit) -ggitet, v. fact. id.
Sálgidattet, v. fact. (sålgidet) bringe til at
optime, oplgjeB, gaa fra Binanben, falbe i
ver.
le etc.) men iffe tømmes af (fr. guoros).
2) paratus, færdig, rede; im. læk vela sal-
kas vudlgget, jeg er endnu iffe færdig til
at veife (jfr. garves, gærgus).
Salkasvuotta, -vuoda, s. (salkas) Tomhed,
Færdighed.
Salketet, v. mom. (salkkat) semel guassari,
én Gang blive ryftet.
Salkkalet, v. mom. (salkkat) semel quas-
sare, vyfte én Gang.
604 Salli.
Salkkanet, v. iransl. (salkas) blive fri for
noget, blive tom, blive færdig, rede.
Salkkaåuttet, v. fact. (salkkasuvvat) quas-
sare, ryfte, flate.
Salkkaåuvvat, -àuvam, v. subj. (selkkat)
quassatum aegrescere, forſtodes, faa ondt af
at ryſtes, flumples (al. hankket, sildna-
— ANE ryftes
t, am, v. m. quassari, ,
ſtodes, ſtakes Gift. hankket).
Salkkedet, v. cont. (salkkit) tømme, gjøre
færbig (flere Ting).
Salkkestet, v. a. (selkkit) 1)
tømme. 2) parare, gjøre færdig, rede.
Salkkit, v. a. 1) evacuare, tømme; s. litte,
tømme et Kar; s. vadnasa, skipa, losfe en
Baad, et Cb (ft. gurrit). 2) parare,
gjøre færdig, parat. 3) liquefacere, optine,
optø (jfr. salggit).
Salkkitatte, adj. (salkkitet) fom fan tømmes,
gjøres færbig, optines.
Salkkitet, v. fact. (salkkit) 1) labe tømme,
gjøre færdig, optø. 2) funne tømmes, gjøres
færdig, optøes.
Salkotet, v. a. quassare, tyfte, figbe, flumple,
flate (jfr. sildnet).
Salkur, salkkura, s. arcula, salinum, $Slafte
(af Tæger) til at gjemme Galt i og have
hængende paa Bæggen, Saltfar.
, sala, 1) amplerus, Javn; sallasis
valddet, tage i fin Favn. 2) orgyia,
Maalet JFavn eller 3 Alen; i læk sala
— bet et iffe en Favn langt.
s. alga, søv, fin Tang.
Salladak, "daga, 8. (salla) quantum quis
distensis brachiis amplecti potest, Jang,
et Fang fulbt.
das, -dasa, s. — salladak.
Sel adj. vedf. sallas, (sella) fom favner
angt.
Sallan, -llana 1. -llama, nom. propr. loc.
Sørø å Veftfinmarken.
Sallasa3, -saga, adj. (sella) fom er en Favn
lang; golbma sallasas staggo, en tre Favne
lang Stang.
Sallastet, v. a. Sv. — sallot.
Sållat, salam, v. a. longam ducere lineam,
ad quam fisswra dirigatur, gjøre Indſnit
brage en Citribe eller Rende i noget for at
bele eller klove bet os
Salled, s. alec, halec, S
Salli, adj. ve. sallis, an sallai.
Sallidet, v. cont. (sallit) i Mag legge eller
ftille op i JFavn.
Sallijægje, s. pers. (sallit) qui permittit,
deus, En, fom tillader, tilfteber noget, Gub;
jos sallijægje nuft sollià, om Gub faa vil
Salli.
Sallimuå, -muåa, s. (sallit) riljfiffelje; dat
læ saddam ibmel sallimusa mielde, bet
er fleet efter Guds Tilſtikkelſe.
"n nom. propr. loc. Kvalsen å Tromsø
imt.
Sallistet, v. subi. (sullit) i Haſt legge i
avn.
Sallit, v. a. (salla) in mensuram lignariam
giske legge eller jette op i Favn (Led).
a. permiltere, concedere, tillabe,
lade fte, tilftebe (f. suovvat); go ibmel
salle, om Gub vil.
Sallitatte, adj. (sallit) tilraabelig, tilftaaelig.
Sallolet, v. subit. (sallot) i Haſt maale med
Armene, favne, tage i Favn.
Sallot, salom, v. c. (salla) 1) extensis
brachiis metiri, maale meb Armene, favne.
2) amplectentem salutare, hilje med Dm-
favnelfe.
Salmaà, -maéa, s. dem. (salbma) liben
Salme.
Salodet, v. cont. (sallot) 1) i Mag maale med
Armene, favne. 2) Bilje hinanden med Dm:
favnelfe.
Salog, adj. Sv. beatus, falig. -gvuot, s. id.
Salotatte, adj. (salotet) fom fan maales ved
Favning.
Salotet, v. fact. (sallot) 1) labe maale ved
Favning. 2)efunne maale8 ved Favning.
Salo-viercca, -vierca, 3. aries casiraius,
Gjeldvæder.
San, adj. (dial) = saltes.
tai, adj. Sv. (saltte) salsus, faltagtig.
ee v. fact. (saltaiduvvat) dece
meb Cut"
Saltaiduvvat, -duvam, v. eubj. (ealtte) blive
forfynet med Salt.
Saltasmattet, v. fact. (saltes) gjøre faltere.
Saltasmet, v. comp. (saltes) salsiorem fieri,
blive faltere.
Saltasmuttet, v. fact. = saltasmattet.
Saltasmuvvat, -muvam, v. n. — saltasmet.
n v. aestim. (saltes) anfe for altfor
alt.
Saltenjaddet, — v. n. (saltte) salsum
— ſmage ſalt.
Saltes, salttas, adj. salsus, falt.
Salteslagan, adj. (saltes) faltagtig, noget falt.
Saltesvuotta, -vuoda, s. (saltes) Salthed.
Saltetesvuotta, -vuoda, s. (salte) Saltløshed,
Uſaltethed.
Saltetuttet, v. fact. E eu tage Salt
bort fra, berøve
-tuvam, v. subj. (saltte) blive
uben Galt, berøves Salt.
Saltetæbme, -tzeme, adj. vebf. -tes, (saltte)
faltløs, ate
t, -dalam, v. v. (saltte) (mage lidt
€alt, fave lidt Saltſmag.
605
Salvva.
Saltidet, v. m. (saltte) = saltenjaddet.
Saltidkættai, car. verb. (saltidet) uben at
fmage falt.
Saltkur, s. salinum, Galtfar.
Saltok, adj. Sv. — saltes.
SaM-én eidpe; s. Rumez acetosa, L. Syre.
Salttaåuttet, v. fact. (salttaduvvat) overftænte
meb Saltvand, Havvand, lade gjennem-
trænges af Salt.
Saltta$uvvat, -åuvam, v. subj. (saltte) aqua
salsa gi et madefieri, overftæntes
og gjennemvæde3 af Saltvand.
Saltte, salte, s. sal, aqua marina, Salt,
Galtvand, Søvand.
Salttédet, v. cont. (salttit) ni (flere Ting).
Saltte-gurtadak, -da
pelle
SBofe af dl til at bevare Salt i.
Salttekættai, 1) car. verb. (salttit) uben at
falte. 2) adj. vebf. -kættes, ufaltet.
, Saltte-salled, 3. holec conditaneus, Spegefilb.
Salttéstallat, -stalam, v. fr. (salttit) falte
lidt, fom fnareft (flere Ting).
Salttéstet, v. dem. (selttit) falte lidt, fom
fnareft.
Sun par. -&alme, s. granum salis, Salt:
m.
Saltte-&acce, -éace, s. Saltlage.
Salttit, v. a. (saltte) salire, sale condire,
falte; jos saltek vægatuvvujek, maina
galgga dalle salttijuvvut? Matth. 5, 13.
Salttitatte, adj. (salttitet) fom laber fig falte,
er bekvem, pasfende til at faltes.
Salttitet, v. fact. (salttit) 1) labe falte. 2)
funne falte8, være befvem til at faltes.
Salttodet, v. a. (salttot) salsiorem facere,
gjøre faltere.
Salttot, saltom, 1) v. ». (saltte) salstorem
fieri, blive faltere (— saltasmet) 2) Sv.
v. a. salire, falte.
Salva&et, 1) v. recipr. (salvvet) invicem inter
se adhaerescere, inbbgrbe faa Tag i, bibe
fig faft i Dinanben. 2) v. a. indesinenter
pic (de cane), forfølge ftadigt (om
Salvestet, v. dem. (salvvet) faa lidt, fom
fnareft Tag i.
Salvetatte, (salvetet) fom er mulig at
faa Tag i.
Salvotet,' v. åa. (salvvo) complicare, hægte
å Binanben (f. Etſ. Hænderne, jfr. roakotet).
Salvva, salva, 5$. manuum. tmmissio, Tag,
Greb; 08330t masage salva giedaigium,
faa Tag å noget med $ænderne; i dast i
lek goggoge salvva, Ber er iffe Tag at
faa nogelſteds.
Salvvadet, v. a. (salvvet) bibe fig faft og '
iffe flippe Tag.
Salvva.
Salvvalas 1. -les, adj. (salvva) fammenlagt,
i Binanben fer (= roakkales).
vvalassi, adv. (salvva) complicate, jam:
men, i Binanben; salvvalassi bigjum giedai-
guim, med fammenfolbede Hænder.
Salvvedet, v. coni. (salvvit) fammenfuge,
fammenfælbe, fafte i hinanden (flere Ting).
Salvvéstet, v. dem. (salvvit) i $aft, fom
fnareft fammenfuge, lafte fammen.
Salvvet, salvam, v. a. mordicus tenere,
faa Tag i, holde faft i og ilfe ville flippe;
ik don 0830 munji selvvet, bu faar itfe
Lag i mig.
Salvvit, v. a. coassare, fælbe i Dinanben,
fammenfælde i Cnberne, fammenfuge, fam-
menlafte (Tømmer).
Salvvitatte, adj. (salvvitet) fom tan fammen-
føies, laftes i hinanden.
v. fact. (salvvit) 1) labe fammen-
fuge, fammenlafte. 2) funne fammenfuges.
Salvvo, salvo, s. 1) incissura tigni, ut coas-*
sari possit, Jnbitjæring, Snbbus G Enden
af Tømmer for at lafte bet fammen), Laft.
2) angustiae (montis), Kløft, Snevring (i
Sielb); salvvoi son gåtåi, han faldt ned
i en Snevring, hvor han blev fibbenbe falt.
Sam, s. R. — Magt; tonü li sarztvo
i sam, sq 13.
Sama, adv. (dial. ) så modo, hvis blot, om
bate; sama don boadaluk dan ækkeden,
om bu bare fommer i Aften.
Såmaidattet, v. fact. (sámaidet) bringe til
at frille, frembringe Killing; dikke såmai-
datta like, Sujen bringer Huden til at krille.
Såmaidet, v. cont. = såbmat.
Såman, s. (såbmat) en $viffer.
Samas, adv. (sabme) lapponice, paa Rappift;
samas jorggalet, overjette paa Lappifl.
Samastaddat, -stadam, v. ». — samastet.
Samastattet, v. n. (sabme) linguam Lappo-
nicam imiari, brybe paa Lappift; gættali
sardnot dårrogiela mutto samastatti sagga,
ban forføgte at tale Norft, men han brød
ftærtt paa Lappiſt.
Samastet, v. ». (s&bme) lapponice loqui,
tale Lappiſt eller forføge paa at tale Lappiff.
Same, s. fe sabme.
Same-ladde, s. finff 9aplamb (— bagje-
ladde).
Sames, adj. (sam) R. fortis, ftært. — Comp.
samjámp.
e-ænam, -ædnama, 5. Finmarcia, Fin:
marfen.
Samhem, adj. (sam) R. vedf. samhemes,
infirmus, imbecillis, trafiløs, (vag.
Samkelet, v. a. Sv. — savkkalet.
Samketet, v. n. Sv. aliquantisper cunclari,
nøle libt.
606
Sando.
Samma, adj. Sv. = sæmma.
Sammal, s. — sæmol, Mofe, Stopmoſe.
Senket; v. å (sammal) ftoppe med
ofe.
Sammatet, v. n. Sv. — savkkalet.
Sanag, adj. (sadne) incisus, incisuram
bens, sd har Snit, Hat eller Star; njællje
sanag mærkka, et Stenmerfe med fire Snit.
Sanahet, v. n. Sv. conari, beftræbe fig for,
have til Øenfigt.
-laga, adj. (sadne) 1) fom er flint
til at ubtryffe fig, fom har Ordet i fin
Magt (— sadnai) 2) fom har lært elle
fan meget af Guds Ord, bibelftært. -laà-
vuotta, s. id.
Sandel, s. rele piscatorium, cujus orae sw
periori tunicae belularum annexae suni,
quo sustineatur in aqua, Viftegarn, til vis
øverfte Kant er fæftet Næver for at holde
bet oppe å Bandet.
Sanedet, v. a. (sadne) fige et enkelt Did
i son sanedam ovtage sane, han ytrede
iffe et enefte Ord.
e-lasko, s. — sadne-lasko.
Sanetesvuotta, -vuoda, s. (sametæbme) Ord:
Ínapbeb, ben Veil at have ondt for at ub:
tryfte fig.
Sanetuttet, v. faci. (sanetuvvat) ftoppt
Munden paa, bringe tif Laushed (jfr.
javotuttet).
Sanetuvvat, -tuvam, v. subj. (sanetæbme)
blive taus, iffe have mere at fige om en
Ting (jfr. javotuvvat).
— -tæme, adj. vebf. -tes, (sadne)
ops Sermonis, qui —— loquitur, ordtnap
for om iffe fan ubtrytfe fig, fom mangler bo.
Sanga 1. plur. sangak, &. perticae
in sirue feni, Sanoftengerne ie Seiic
Sangar, s. heros, Helt.
Sangaéa, s. Sv. sünaB.
Sangerteke, adj. Sv. impoenitens, fom ei
angrer.
Sangertet, v. a. Sv. — sanardet.
Sanggat, sangam, v. ». commoveri, bullire,
aestuare (de aqua moz ante cocturam),
tomme i Bevægelfe (om Bandet firaks før
— n).
Pu — sadne.
ung sanjatan, s. (dial) nix granosa,
gtynet, fornet, nedhaglet Ce; de daddai
sanjas, de sabek jotta, nu blev ber Føre,
nu gliber Skien.
Sanjos, sadnjos, adj. (dial.) — saigas.
Sansadet, v. mom. (sans8ot) hoppe én on
Saniodet, t. coni. (san88ot) holde paa at
hoppe.
Sanásot, san$om, v. n. inb hoppe (fom
Ravn, Kraake).
Banar.
Sanar, sagnara, s. poenitentia, Ruelje, Anger;
sagnara dovddat, føle Ruelje (jfr. gåttam).
Sanardattet, v. fact. (sanardet) bringe til
at eed 5 at føle Ruelſe.
sanar) vehementer poenitere,
fortryde, — paa, fole Ruelſe el. megen
Anger over noget (jfr. gáttat); son jami
sanardkættai, ban bebe uden at føle Anger.
bm me, 8. "Mia (sanardet)
Stuelfe, nds (jfr. gattam)
sågnåsa, s. (sagná) 20mne til Ind:
retningen sågnå.
Sånås, sågnåsa, adj. vebf. sågnå, Bre
liquefactus, glacie vacuus, for 38
€ne (ved aene), optinet; dal le her
sånås, go bivval læ, nu er Binduet frit
for 98, fiben bet er mildt; sågnå litte
kg rele ved bu flal tage et Kar, fom
dn — 8. (sånas) Frihed for
Is el. Sne, optinet. Lilftand.
Sånåå, sågnååa, s. peligo, scabies, fige,
Ubflet paa Kroppen.
ja, nom. propr. loc. Senjen; s. suolo,
Senjenø.
Sapal, sappal, s. Vicia cracca, L. Mufeært.
Sapan, s. mus, Mus; godde-sapan, $e
menne; ruksis s. rutilus, rød:
brun Martmus.
Sapanaå, -naga, s. —— liden Mus.
Sapan-gillar, 3. musci Mulfefælde.
Sapan-njuolla, -njuola, s. mucro exstans de
extremitate pellis cruris. rangiferini de-
glupti, en Snip fom filter ub fra et afffaaet
Et» af et Rensdyrs Fod, en Haartip mellem
Løverne.
vgje, -toavje, 3. Navn paa Ste»,
fom har Mufens Farve under Bugen.
Sapas, s. plur. sappasak 1. sappusak, inie-
stina tenuia, be fmaa frogebe Tarme; sap-
pasid éuoggot el. dakkat, renje Farmer.
Sapastet, v. a. uliro citro ire investigandi
causa, perscrulari, gjennemkrybfe, gaa bib
og bib. fre 2 b cl noget; 8. baike, gjennem:
krydſe et €
Sapkelet, 5s a. Sv. — savkkalet,
Siplig 1. ølet. 8. R. — sapan.
Sappad, » adj vebf. -såppis 1. -ppades, (sappe)
bilis colorem habens, — galdefarvet.
Sappai, adj. vedf. -ppas, (såppe) biliosus,
swculenius, fulb " Galde, ok såppas
muorje, faftfulbt Bær.
Såppaivuota, 10006 8. (sappei) Saftfulbhed.
Sappar, s. fe sabar.
Sappar, s. Sv. penis, membrum genitale
Sappatet, v. a. Sv. insusurrare, hviſte.
607
Sara.
Såppe, s. 1) fel, Galde. 2) sucus, uit;
muorje-sáppe, Bærfaft. 3) Sv. ira, Brede.
Såppe 8. — quo pellibus subi-
nspergitur, liden Sub til at
Ie tryge Ayr fa —— under Garving.
Sappeg, s. Sv. — særgge.
Sappehak, s. plur. calce; —— scapis
longis instructi, Komager eller Lappeftøvler
meb [ange Staft.
ppek, s. Sv. — savek.
Såppodattet, v. fact. (såppodet) gjøre
Såppodet, v. n. — sappot.
dem. id
Såppodkættai, adj. vebf. -kættes, (sap) ppo-
es) immalurus, nondum lividus (de
cis), fom ei er bleven blaa, umoden (om
ee Bær); såppodkættes mudrjek, umodne
blaa.
v.
Såppot, v. n. (såppe) livescere (de membro
percussione livescente), blive mørteblaa, faa
Staat, galbefarvet, unberløbet Blod.
Såppueld, adv. R. in promptu, til Haande,
forhaanden.
Sappus, s. Sv. — sapas.
Sapsam, s. R. fe saut.
Saptatet, v. n. Sv. suffocari, tvæles (om
Fiſt i tilfrosfent Vand).
Sara, mom. propr. appift Slægtsnavn.
Sara, sarraga, s. (sarrat) res inchoata, for-
mam nondum adepta, noget itte fulbt til
dannet eller fuldffabt, fom man blot har
begyndt paa.
Saradet, v. cont. (sarrat) i Mag optrevle,
fønderflænge.
Saraduvvat, -duvam, v. subj. (obsol.) rima
affici, faa Spat.
Sarahas, -hasa, s. (sarrat) — saratas.
Sarak, 'saraka, 8. cervus rangiferinus
minor, qui majores timens non a
feminis appropinquare, mindre Renolfe,
fom af Jrygt for be førre ikke tør fomme
til Simlerne, Biløber (jfr. &uodde).
Sar-akka, s. mythol. (sarrat) dea, quae fe-
iuum. curam. habebat, Navnet paa ben
Gubinbe, fom Lapperne og ifær bere ftoinber
tilbade. Garakla førgede for, at Barnet i
Moders Liv og VFofteret hos Dyr trivehes
og blev født frijft til Verden.
Sarastet, v. dem. (sarrat) libt, fom fnareft
optrævle.
Sarat, saraha 1. -ka, s. — sarak.
Saratak I. -hak, -taga -haga, s. (sarrat)
optrævlet Knippe af Rensdyrſener.
Saratatte, adj. (saratet) fom lan trævles
op, optrævlelig.
Saratet, v. fact. (sarrat) 1) labe optvævle.
2) funne optvævles.
Sarda.
Sardaå, -daéa, s. dem. (sardde) 1) liben
Strimmel. 3) Tibet Stibben.
Sardde, sarde, s. 1) /aenia, Strimmel. 2)
Bev tibben (jfr. sarg;
Sarddit, v. a. (sardde) d. fljære fra hin-
anden Stibben, fljære i Strimler.
Sardnai, adj. vedf. -dnas, (sardne) loquaz,
Tero pratfom, [nolfefyg. -dnaivuotta,
Saar v. f. — sarna&tet.
Sardnaisægje, s. pers. (sardnaiset) loquax,
garrulus, Snakker, oret )
Sardne, sarne, s. sermo, oratio, contio,
Tale, Prædiken, Foredrag; mon læm oappa-
mættom sardnam siste, 2 Gor. 11, 6.
Sardnedet, v. a. (sardne) contionari, tale,
præbile; sane sardnedet, præbife Ordet.
Sardnedægje, s. pers. (sardnedet) Præbi-
fant, Taler; bådas birra sardnedægje, Mad⸗
probitant.
Sardne-olinai, -olbma, s. Bræbifant.
Sardne-stuollo, -stuolo, s. Predileſtol.
Sardnok, adj. Sv. (sardnot) non dictus,
uomtalt.
Sardnolas, adj. (sardnot) v^ fom ofte
taler, fnaffom. -lasvuotta,
Sardnom, s. verb. (sardnot) — Talen,
Tale; sardnomest heiti, Lt op at
tale; ain sardnom galgga leet, Matth. 5, 37.
Sardnomassi, adv. (sardnot) sermone dignus,
at tale om, værd at tale om; im læk læmag
8. buócce, jeg har iffe været faa fyg, at bet
PA at Å elt M
iella, -giela, s. Talefpro;
— lake, -låge, s. Talebrug. i
Sardnom-loppe, -love, s. Talefrihed.
Sardnomuà, -muàa, s. (sardnot) noget at
tale, noget at tale om, noget at fige; lægo
sardnomu gæstege vela? har nogen mere
at tale om? i læk æmbo mikkege sardno-
muBaid, ber er intet mere at tale om.
Sardnom-vuókke, -vudge, s. Talebrug.
Sardnot, sarnom, v. a. loqui, tractare, tale,
fige, handle om; moft daihe maid di galgga-
betet sardnot, Statt. 10, 19; gutte illa
sati sardnot, Marc. 7, 32; son sardno
bahaid mu birra, Marc. 9, 39; si sardno-
"gotte gutteg guiminæsek, Qul. 4, 36;
buörebussi sardnot gænge, tale nogen til:
rette; maid son pe un Y hvad figer han?
njalgga njuoktamin sardnot, fmiffe; man
birra sardno dat bakkom? hvorom handler
bet Bud?
Sardnoteke, adj. Sv. ineffabilis, uubfigelig.
Sare, s. Sv. furca, Klype, Gaffel.
Såret, sarab, v. ». (dial.) — saüdet.
Saret, v. a. Sv. = sarrat.
Saret, t. å. Sv. findere, Ugve.
608
Sarja.
Sargaldak, -daga, s. (sargge) 1) ramus
cornus rangiferini, "Lagge (paa Renens
$orn). 2) incisura, Cit, Indſnit (i Ne
nenà e).
Sargalt, s. Sv. sargalt mesak, pellis vituli
rangiferini villosa, laabbent "Slentaloeftinb.
Sargastak, -staga, s. (sargåstet) linea, rima,
Streg, finie, Skaar, Rids; sargastagaid
gæsset, drage Gtreger, inier;
mielde gurgadasaid dallet, ſtrive inier
efter Stræger (jfr. eacastak).
Sargastet, v. a. (sargge) incisuram facere,
gjøre et enkelt Cit, Jndfnit, ribje (fr.
sarggot); nibin sargastet bælje, gjøre et
Indſnit i Øret med en pd
Sargés, sargga, s. — sarg|
Sarget, v. a. Sv. dissert, je P eie fønder.
Sargga, sarga, s. (dial) silva perdensa,
tætvofjen, neppe gjennemtvængelig Skov.
Sarggai, adj. vedf. -ggas, (sargge) ramosus
(de cornii iferorum), grenet, tagget
(om Renens Mel -ggaivuotta, s. id.
Sarggasaddat, -sadam, v. fr. (sarggaset)
faa flere — eller Nida)
Sarggasattet, v. fact. (sarggaset) — sarggot.
Sarggaset, v. transl. (sargge) incidi, inci
suram accipere, faa Indſnit, Rids.
Sarggaåuttet, v. faci. (serggaBuvvat) =
sarggot.
Sarggaåuvvat, -áuvam, v. s. — sarggaset.
Sargge, sarge, s. 1) incisura, Gnit, Ind⸗
[nit (t Renens Øre), Kløft. 2) ramus cornus
rangiferini, lenia, Tinde eller Tagge, Gren
(be øverfte paa Renhorn), Strimmel, Skive;
Coarvve-sargge, $orntagge; gagessargge
el. sardde, Badmelsftrimmel; laibbe-sargge,
Brødflive.
Sargge (1. sarkke), sarge, s. — gages, Badmel.
Sarggéstet, v. a. — sargastet.
Sarggit, v. a. (sargge) wnam incisuram
facere, gjøre et entelt jynb[nit, Rids (jfr.
sarggot).
Sarggo, sargo, s. — sargge; sarggo-oaivve,
Men med mangegrenede Horn.
Sarggoladdat, -ladam, v. intens. (sarggolet)
i $aft gjøre nogle bpgtige Jndfnit el. Riva.
Sarggolet, v. subi. (sarggot) i $aft gjøre
Qndfnit, ribfe.
on sargom, v. muli. (sargge) gjør
dp Indſnit, Nida, rifpe.
let, v. cont. (sarggot) i Mag gjøre
Nu ridfe.
Sargotatte, adj. (sargotet) fom fan gjøres
ndfnit i.
Sargotet, v. fact. (serggot) 1) labe gjøre
Snbdfnit i. 2) funne ſnittes i.
Sarhka, s. (dial.) Mesſeſtjorte (— Sv. sark 2).
Sarjadet, v. a. (sarje) vulnerare, faare, til:
føle Saar, fønderflænge (jfr. havvadet).
Sarja.
Sarjas, s. lippitudo, morbus oculorum, Saar⸗
beb i Øiet, Øiefygdom.
Sarjastet, v. ». (sarje) dolere, fmerte, fvie,
føle Saarhed i gie: talmek sarjastek,
Dinene [mette (jfr. bavdastet).
Sarjaåuttet, v. fact. (sarjaBuvvat) foraarfage
Saarhed, gjøre faar, øm (jfr. havvaduttet).
Sarjaåuvvat, -åuvam, v. subj. (sarje) blive
faar, øm, fmertefuld.
Sarje, s. vulnus, uleus, Saar, Bært (jfr.
havve); sarjek sudnji 8addek njalbmai,
han faar Saar i Munden.
v. n. (sarje) libe af Saar = sar-
jastet.
Sarjes, adj. Sv. vulneratus, dolens, faaret,
værfende.
Sarjes, s. Sv. vulnus, dolor, Saar, Smerte.
Sarjetet, v. a. Sv. — sarjadet.
itet, v. n. Sv. — sarjastet.
Sark 1. ”sarkke, 5. Sv. 1) tunica ex panno
nobiliore facia, Klædeskjortel. 2) velamen
— quo utuntur sacerdotes sacra
„Mesſeſtjorte.
, v. a. R. dj — ficte i Stykker.
em, 8. Sv. — sadkem.
— l. sarnaiset, v. a. (sardne) fabu-
lari (de nimiis sumptibus), (natte røret,
prate, prele (om at ber gaar formeget til)
jfr. humistet; jukke arvotes sarnaBteebme,
Drankerens intetfigende Snak.
e, -åtæme, s. verb. (sarnagtet)
nugae, Snal, røret Tale.
Sarndåitmuå, s. (sarned) R. deliberatio, con-
silium, Raadflagning.
ed, v. a. R. = sardnot.
Sarnodet, v. cont. (sardnot) colloqui, tale i
Mag, famtale.
— e, -dæme, 5. (sardnodet) Sam-
tale.
Sarnotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
cont. (sarnotet) 1) suadere, impellere, føge
at overtale, holde paa at overtale, befnatte;
maidai mongis læm sarnotallam su, ogfaa
jeg har føgt at overtale ham. 2) ad collo-
quium perducere, bringe til Samtale; im
Saddam su sarnotaddat, go hoapost vulgi,
jeg fom iffe til at faa ham til at famtale
meb mig, ba han reifte i Saft.
Sarnotet, v. a. (sardnot) persuadere, over
tale, befnalte; sarnotuvvut datos bagjel,
overtales imod fin Vilje; i son diktam
jetas sarnotuvvut, han [ob fig iffe over-
tale; uceana8 dusåe vaillo dast, atte don
sarnotak mu, Act. 26, 28.
Sarnotæbme, -tæme, $. verb. (sarnotet)
persuasio, Dvertalelfe, SBefnaffen ; si rokka-
dalle min ollo sarnotemin, % Gor. 8, 4.
Sarnotægje, s. pers. (sarnotet) Dvertaler,
overtalende.
609
Sarva.
Såro, s. (dial) — satdo.
Sarrag, s. je sara.
Sarralet, v. subit. (sarrat) i Haſt optrevle,
Høve i Trevler.
Sarraset, v. transl. (sarrat) blive optrevlet,
labe fig optrevle.
saram, c. å. 1) disscindere, op:
trevle, Høve eller riſpe op i Zrevler (f. EH.
Stenfener til Traab). 2) (obsol.) formare,
creare, banne, ffabe; nuft læ Sarakka
mu sarram ædne hægast, faalebes fat
Sarafka flabt mig i Moders Liv.
Sarre, s. E sarreg.
propr. viri Lapponici, Sappit
SManbönasn,
Sarre, sare, s. rima, hiatus, Sløft, Aab⸗
ning mellem Fingrene (jfr. halsse); suorbma-
sarre-raige gættat, fe imellem Fingeraab⸗
ningerne; gæidno-sarre, VBeifljel; gazza-
sarre, — Din —
sarr:
Sarreg, sarrega, Ps Myria HER Blaa
bær; hæsta-sarreg, Vaccinium uliginosum,
L. Bloftebær.
Sarren, adv. Sv. seorsim, abffilt.
Sartagattet, v. fact. — sarttodet,
Sartaget, v. transl. — sarttot.
Sartas, sarttas, adj. (tun eneft.) pilos vel
vestes extrinsecus madidas, ve tamen
factas habens, vaab eller tiljølet
ubvendig paa Haarene "eller. Rlæberne (ite
—— jfr. njuoskas, gastas, njecas,
luvva).
Sarteldet, v. habit. — sartotet.
Sartotet, v. habit. (sartas) vestibus vel pilis
extrinsecus madidis incedere, gaa med
vaade ftleber el. vand udvendig paa Haarene.
Sarttaåuttet, v. fact. — sarttodet.
. = sarttot.
v, 5. — sarttot.
Sartte, sarte, s. humor (vestimenti,
3Babe (udvendig paa —— eller rine ;
sartte-bivtas, et Plag, fom er vaabi eller
følet ubvenbig.
arttodet, v. fact. (sarttot) gjøre vaad, vebe,
tilføle ubvendig.
Sarttot, sartom, v. n. pilis vel vestibus
extrinsecus madefieri, inari, blive
vaad eller tiljølet udvendig paa $Haarene
eller Kloderne (jfr. njuoskat, pun njee-
cat, njarttat, laskit, &accot, spalecat, snjald-
tat, sivrrot, luvvat).
Saréa l. saréa — T. Sv. piscatus
sagena in raro pisces
eg ee
—ã hwor man ſſelden
faar Fiſt.
Sarva, sarvvaga, s. 1) cervus, alces, $jott,
Clg. 9) constellatio sive congeries quae-
dam siderum, qualuor stellae a. sinistra,
89
Sarva.
parte trionum, fire Stjerner til Venſtre of
Karlsvognen.
Sarva-alddo, -aldo, s. cerva, $ind.
Sarves, sarvva, s. cervus rangiferinus non
castraius, en uſtaaren Rensdyrokſe.
Sarvvagaå, -gaja, s. dem. (sarva) liden
Hjort, Elg.
Sarvva-jægel, -jækkal, s. species lichenis,
ftor, graa Mofe.
Sarvvaskat, -skada, s. (sarva) Huden af en
uffaaren Stenofje. -skadad, s. dem. id.
Sarvvaå, -vvata, s. dem. (sarves) en liben
ujfaaren Renokfe.
Sarvvet, v. n. (sarves) Sv. rangiferos ad-
missarios sibi comparare, foriyne fig med
uftaarne Renokſer.
Saska 1, saskad 1. saskem, s. Sv. salíus,
imprimis, qui ambobus pedibus simul fit,
$op, Sprang.
Saskad-jape, s. Sv. annus intercalaris,
Skudaar (— gargasjakke).
Sasket, v. n. Sv. salire, ultroque pede con-
nexo salire, hoppe meb begge Fødber [ammen.
Sasne, Sv. 1) s. pellis depilata, €t Gtind,
hvoraf Haarene ere borttagne. 2) adj. ali-
quantum crudus, viridis, raaagtig.
Sasnek, s. Sv. femoralia ex alwa facla,
Bukſer af Skind.
Sassa, sasa, suffizum, quo affinitas quae-
nondum juncta, significatur, Afled⸗
ningsendelje, ber betegner bet beftemte, men
endnu ilfe inbgaaebe Glægtffabsforhold;
vivvasassa, tilfommenbe Svigerſon; måkka-
sassa, tilfommenbe Gvoger.
Sasse, s. Sv. manica, Wrme paa Klæder.
Sasta 1. sastak, s. Sv. lignum sive tigillum,
quod collo rangiferorum interdum alli-
. gatur, in quo possessoris nomen inscribi-
tur, et Eræftykke, fom undertiden bindes til
Renens Hald, med Eierens Navn paajfrevet,
Bjældebaand af Tre.
Sastadak, -daga, s. — sasta.
Saste, s. (dial) — sasne.
Sasti, adv. Sv. — rouvo.
Satan, s. satanas, Gatan.
Satas, adj. fe sattes.
Såtetatte, adj. (såttet) mulig.
Satolagaå, -lagata, s. dem. (satolaå) en liben
Skydsgut.
Satolaå, -la3a, adj. s. (satto) vecfuram fa-
ciens, En, fom flydfer, Skydsgut.
Satostallat, -stalam, v. n. a. (satto) vectu-
ram facere, gjøre Skydsreiſe, ubføre en
Skyds, ſtydſe; gudek ouddal legje sato-
stallam su el. suina, be fom før havde
flydfet ham.
Satostet, v. n. a. = satostallat.
610
Satto.
Satoå, -toéa, s. dem. (satto) liben, fort
Skyds; smavva satotid dakkat, ubføre
Smaaſtyds.
Satta, conj. Sv. — sette.
Sattas, adj. je sattes.
Satte |. sattefal, satteson, conj., modo, si
modo, om bare, berjom fun; galle mon
boadam, satte astam daihe dærvas læam,
jeg ffal nol forme, om jeg bare faar Tid
eller er frijt; galle mon væke buvtam,
satte fal dille le33a, jeg [fal mof bringe
Hjælp, berjom fun Keilighed gives.
Satte, adj. (modo in compos.) communis,
quilibet, (fun i Sammenfætning) almindelig,
ordinær, fom ei har beftemt Cmbebe eller
Forretning; satte-olmai, en Mand, fom
Folk er fleft; satte-beena, en almindelig
Hund, fom ei bruges til noget beftemt;
—— almindelig Ting, uvedkommende
ing.
Satte, adj. Sv. vanus, inanis, falsus, non
verus, tom, forfængelig, iffe ben rette, iflt
ben man tenfte fig; satte-olmai, en anden
Mand end ben man tænkte.
Satte-dokko, adv. forte, casu, fortuito, paa
Glump, henfynsløft (— abo-lagje); son
bijai dam satte-dokko, han fatte bet hen:
fynsløft, uorbentligt; satte-dokko selle ol-
muB, Cn, fom lever paa Clump, for Dagen.
Sattehaå, -haga, adj. — sattes.
Sattel, adj. vebf. såttelis, (såttet) — sattes.
Sattes, sattas, adj. (modo cum negatione)
unusquisque, nemo mon, (fun meb Neg:
iefje) enhver, en og hver; i sattes dam
fidnoi dokke, iffe enhver buer til ben For-
retning; i sattasest læk rutta, iffe enhver
har Penge; i moana sattes el. i moana
galles, ilfe enhver (jfr. galles).
Såttes, såttas, adj. vebf. såttesis, (sittet)
pars robustus, fom gobt fan, fom godt
orker.
Satteson, conj. — satte, sattefal.
Såttet, satam, v. a. 1) posse, efficere, funne,
orke, bringe bet til, frembringe; im sate ba-
jedet giettam, jeg fan iffe løfte min Qaanb;
Calmek æi sate darjat gætadet bæivate,
Øinene funne iffe taale at betvagte Solen;
galle dat såtta nu læt, fan gjerne være,
at bet er faa (jfr. vægjet, mattet, naga
det); lægo du buörre datto, mi såtta du
deiki vazzet? er bet bin gobe Billie, fom
bringer big til at gaa ib? jer son læ
såttam aldsesis dam oasetesvuoda, felv
har han forvoldt fig den Ulykke; buórre
muorra, mi buóre saddoid såtta, et godt
Se, fom bærer god Frugt. 2) Sv.
sattotet.
| Satto, sato, v. vectura, vectio, €fybà; gosa
son galgga sattoi el. sato dakkat? fvorhjen
Satto.
flal han i Skyds? satto-molssombaikke,
Gtybàjtifte.
Satto-baikke, -baike, s. Gfybsftation.
Satto-balkka, -balka, s, Stfybsbetaling.
Satto-gædnegasvuotta, -vuoda, s. Clyb3:
pligtigbeb.
Sattok, adj. Sv. — satte.
Sattotallat, -talam, v. a. — sattotet.
Sattotmuå, -tebmuda, s. (sattotet) Nogen
el. noget, fom flal beforbres med Skyds,
Skyds at udføre.
Sattotlistet, v. dem. (sattotet) fom fnareft
ſtydſe, flybfe et libet Stylke Vei.
Sattotet, v. a. (satto) cymba. vel jumento
(viatorem) deducere, Wyoje; son —
satotet muo Garasjokki, han [tal ſtydſe
mig til Karafjof.
Satto-cælkke, s. Gtybsffaffer.
Satfme, s. — satme.
Satgad, s. = sitkad.
Epi, $. — sakke. fad
0, s. porius, ovn, Baadhavn.
Satme, s. 1) sphagnum, Stopmofe, Husmoſe.
2) gleba, caespes, Torv
Satme-goatte, -goade, s. Torvegamme.
Satme-ænam, -ædnama, s. Torvland, ufrugt⸗
bart Land.
Satmit, v. a. (satme) ftoppe meb Mofe, be:
belle med Torv.
Sacastak, -s gr 8. fe cacastak.
Saccet, v. a. Sv. — caccat.
Saccot, sacom, v. a. confuse scribere, gjøre
mange Ctreger, vable (jfr. caccat).
Satadet, v. coni. (sattat) i Mag holbe paa
at flyve paa, ftgbe frem.
Satan, sattan, s. (sactat) iraha, per
hiemem vas aquarium pri Wur, et
Skyvetvæ eller en Meie, hvorpaa man flyver
frem eller trekker Vandſtampen om Binteren.
Saéatatte, adj. (satatet) [om fan ftyves,
ftøbes frem.
Satatet, v. faci. (sattat) 1) lade flyve. 2)
labe fig flyve, kunne ffyves.
Saéalet, v. subit. (sattat) i Haſt flyve;
sattaleket vadnasa daccai! fætter i en
Fart Baaden ub i Bandet!
Saétas, adj. Sv. ienar, qui mon facile
SM i fom itte let laber fig Høve.
Saé£aset, v. n. (sattat) flyves, lade fig flyve;
i sattas, ben laber fig ilfe flyve.
Sadat, satam, v. a. a tergo propellere
sive trudere, flyve frem, flyve paa bagfra;
s, vadnasa Gacesi, flyve Baaden ud i
Bandet; nubbe gæssa, nubbe satte, ben
ene brager, ben anben flyver paa.
— v. å. Sv. pellem detrahere, deglu-
e, flaa.
Saude, s. Sv. picaria, Grav til at brænde
Ljere i.
611
Savdnja.
Saudne, saune, s. — savdnje.
Saulo, s. Sv. i
Sauna, s. Sv. sins, & Saa, Ember.
Saure, adj. Sv. — savrre ete.
Sauto-pecce, 8. Sv. tunica. interior. corticis
abiegni, quae abrepta assatur et comedi-
tur, ben indre hvide Qinbe af Furubark, der
afrive8, halvt jtege8 og fpifes.
Sauca, s. Sv. — saveca.
Saué 1, savs, sovs; Gen. saksem, sapsam,
såhsem, s. R. villus, capillus, $aav paa
Dyr (jfr. vupt); njav-sovs, Haar under
Halſen paa Renen.
Sauvon, s. Sv. — savon.
Savadak, -daga, s. adhaesio nivis da ul
trahae vectoriae adhaerescat, Klabbeføre,
faabant Føre, at Sneen tlæber ved Kjærisfen.
Savadattet, v. ». (savadak) fette inb meb
heat blive faabant Høre, at Sneen
fæber ved.
Savadet, v. dem. (savvat) faa fmaat ønffe,
nere et libet Ønfte om.
Savalday -dagaéa, s. dem. (savaldak)
libet Hnſte, ubetybeligt Ønfte.
Savaldak, -daga, s. (savvat) volum, fØnffe;
mu vaimo savaldak ja rokkus ibmeli,
Mom. 10, 1.
Savatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
coni. (savvat) atbeibe paa at faa til at gro,
til at agp
Savatatte, adj. (savvat) ønffelig.
Savatet, v. fact. (savvat) 1) bringe til at
ønfte. 2) være ønftelig.
Savdaået, v. lard. (savådet) buftregne faa
fmaat; savdaà ain, im vuölge, ouddal go
fierto dakka, bet fmaaregmir endnu, jeg
reifer iffe, før bet bliver ——
Savdda, savda, s. tenues pluviae, ſtille og
Peur Jtegn, Sujferegn, Støvregn.
dadak, -daga, s. ferdi) faabant Veir⸗
ap at ber falber fint Regn, Dufleregnveir.
Savddadallat, -daddat, -dalam, -dadam, v.
cont. (savddadet) holde paa at bujferegne,
ftøvregne.
Savddadet, v. n. (savdda) lentter pluere,
fmaaregne, bujfregne, ftøvregne.
Savddet, savdam, v. n. = savddadet.
Såvdeleddud, v. n. R. musco contegi, blive
bebætfet med Mofe.
Savdetet, v. n. (min. kje brevibus passibus
ire, trippe (al. dæbardet, basardet).
Savdnjadallat, -dalam, v. comi. (savdnje)
holde paa at tage Dampbud, bade fig; s. jedas.
Savdnjai, adj. vebf. savdnjas, (savdnje)
crassa sutura consulus, fom har grov, tyf
Søm, grovfømmet.
Savdnjaladdat, -ladam, v. fr. (savdnjelet)
flere Gange med Kraft flaa eller vyfte Støv
el. Ruſt af noget.
. 89*
Savdnje.
Savdnje, savnje, s. sutura vestimenti, Søm
paa Klæder.
Savdnje 1. savgne, savnje, savne, e. bal-
nearium, balneae, lavatio, SBabeitue, "Boori
man tager SDampbab, SDampbab.
Savdnje-borta, s. balnearium, Babejtue.
Savdnjedet, v. ». (evige) "ofte debes i
3Babejtue, ofte tage Dampbad.
Savdnje-hæval, -hævval, s. Randhøvel.
Savdnjelet, v. ME (savdn jet) i Haſt banfe
eller ryſte Støv el. Ruf, En etc. af noget,
ryfte ub noget; savdnjeli buok rudaides
bursast erit, han ryftede alle Pengene ud af
SBungen; sosi savdnjeleiga muolda sodno
julginæsga, Act. 13, 51.
Savdnjet, savnjam, v. a. manu, virga aliove
instrumento quatere, ut adhaerens. nix,
pulvis etc. exoutiantur, banke, ryſte el.
ftryge Støv, Ruſt, Sne etc. af noget.
Savdnjit, v. a. (savdnje 1) suere, contexere,
coassare, fømme fammen (Kloder), folbe
fammen (Bord).
Savdnjot, savnjom, v. a. — savdnjet.
Savehet, v. fact. — savvedet.
Savek, saveka, s. assulae sive soleae lig-
meae perlongae, quibus insistentes per
nives gradiuntur, Sti; sogjelis savekak,
bøielige Ski.
Savekagaà, -kagaéa, s. dem. (savek) en
ganfle liden SÅ.
Savekaå, -ka3a, s. dem. (savek) en liben Sti.
Savestet, v. dem. (savvet) gro, heles lidt.
Savetet, v. fact. (savvet) = savvedet.
Savggat, savgam, v. n. (min. us.) = dæ
bardet.
Savgne, savne, s. =
vje, 8. — saivva.
Savje-findar, s. Pleuronectes flerus, Canb:
flyndre, ber gaar op i Brafvand.
Savje-havdda, s. Anas Stellerii, Stellera And.
Savkas, sav!
$viftelyd, Hviffing; savkas el. savkastallam
gullui, ber hørtes Hviffing.
Savkasi, adv. (savkas) hviftenbe.
Savkastallat, -stalam, v. recipr. (savkas)
Bvijte fig imellem; soai savkastalaiga gaska-
næsga, de to fviftebe fig imellem.
Savkkalet, v. a. (savkket) hviſte et entelt
Ord; savkkeli munji ovta sane, Pos til:
fviftede mig et Ord. -låstet, v. dem. id.
Savkket, savkam, v. a. susurrare, Boite.
Savkotet, v. a. (savkket) 1) susurrare, hviffe,
tilbvifle; son savkoti munji daid sanid, han
bhviftede be Ord til mig. 2) susurrando
pellicere, lotte, forføre ved at hvifte i Ørene;
8. gænge maidege dakkat, loffe nogen til
at gjøre noget.
savdnje 2.
612
Sa, 8. SUSUrralio, susurrus,
Savrro.
Savla, savllaga, s. vermis in radice linguae
larandi haerens, Larve, fom fætter fig faft
ved Renens Zungerob.
Savla-lodde, 3. insectum ex larva »savla«
malum, Inſekt, ber fremfommer af Larven
savla.
Süvne, s. R. — savdnje.
Savnjag, adj. stole) sutilis, fom er for:
fynet med Søm, fømmet; dabbs savnjag
gabmagak, fmult fømmebe Sko.
Savnjaå, -nja£a, s. dem. (savdnje) 1) fin Søm,
liden Søm. 2) liden Badeftue, libet Bad.
Savnjaået, v. cont. (savdnjet) i Mag banke,
ryſie eller firyge Støv, Ruſt, Sne etc. of
noget.
Savnjatallat l. -taddat, -talam, -tadam, v.
refl. (savdnjet) membra, agitare (de ani-
malibus), vyfte fig (om Dyr); savnjatadda
hærgge vuöjededin, 9lenen ryfter fig under
Kjørfelen.
Savnjeld, adv. (savdnje) fømmet, med Søm
forſynet.
Savnjestet, v. dem. (savdnjet) lidt, fom
fnareft banke el. ryſte Støv, Sne af noget.
Savnjetatte, adj. (savnjetet) fom fan bankes,
ryſtes Støv, Sne etc. af.
Savnjetet, v. fact. (savdnjet) 1) lade bante,
vyfte Støv etc. af. 2) funne banke, ryfted.
Savnjetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (savd-
nje 1) fom ingen Søm har, ufømmet.
Savo, savvon, s. locus fluvii, in quo aqua
est profunda simulque leniter fluens, haud
fluciuans, et bybt, bredt og frille [gbenbe
Sted i en Glo, Lon.
Savrasmattet, v. fact. (savrasmet) — savr
rodet.
Savrasmet, v. n. (savrre) blive faft i Rjøbet
(om Vif), blive ubfolbenbe.
Savraået, v. aestim. (savrre) anfe for faft i
Kjødet, anfe for ubholbende.
Savrodak, -daga, s. = savrrevuotta.
Savrostet, v. dem. (savrrot) blive lidt faft i
Kjødet, blive lidt mere ubholbende.
Savrre, adj. vebf. — firmitate. carnis
gaudens (imprimis de pisce), obdurans,
non facile wr, perseverans, faft
å Kjødet (ifær om Fift), ubhjolbende, ihærbig,
fom iffe fnart bliver tret (— ravnok, mobj.
sille); go nuorab legjim de savreb legjim
barggat, ba jeg var yngre, var jeg mer
ubbolbenbe til at arbeide.
Savrret, savram, v. n. (dial.) = savddadet.
Savrrevuotta, -vuoda, &. (savrre) Fafthed i
Kjødet, Udholdenhed.
Savrrodet, v. fact. (savrrot) gjøre fa i
Kjødet, gjøre udholdende til at arbeide.
Savrrot, savrom, v. n. (savrre) 1) de pisci
bus dicilur, quorum caro inter
Savsa.
erispatwr, blive faft i Kjodet, frufe b (om
Fit under Eid jfr. davrrat). 2) per-
severantem in labore fieri, blive —R
(til at arbeide).
vsa, saksem, s. Å. == sovsa.
Savcaiduvvat, — v. subj. (savecai)
faa mange Yaar, blive rig paa Faar.
Savcca, savca, s. ovis, Faar.
Savccadak, -daga, s. (saveca) pellis ovilla,
Stindet af et JFaar.
Savcca-goatte, -goade, s. sfabulum ovile,
Faarehus.
Savcca-gaeéée, s. Faarehyrde.
Savccai, adj. vebf. -cas, (saveca) rig paa
Faar.
le, 8. — savcea-goatte.
Savcca-ællo, -ælo, s. Jaarehjord.
Savvadallat, -dalam, v. coni. (savvet) arbeide
paa at faa til at gro eller heles.
Savvalet, v. a. (savvat) optare, volum facere,
gjøre et entelt Ønfte, gnjfe en enkelt Ting.
Se , -mu8a, 5. (savvat) noget at ønffe,
e
Savvanet, v. íransl. curari, coire, hele,
leges, gro til (— savvaset).
Savvaset, v. iransl. (savvet) coire, consa-
mescere, gro fammen, Dele.
Savvat, savam, v. a. oplare, onſte; mon
savam, atte don juökke dafhost ælasik
burist, 3 304. 2; savam dudnji buok
vsejola8 buöre, jeg ønfter big alt muligt
godt (jfr. uskit).
Savve, s. Sv. — savdnje.
Såvve, s. (dial.) stuppa discerpta et pice
liquida. imbuta, Drev, Ljærejtry;
bigjam såvvid "bordi 'gaski? har bu lagt
Drev mellem Bordene?
Savvedatte, adj. (savvedet) fom fan heles.
Savvedattet, v. fact. = savvedet.
Savvedet, v. a. (savvet) mederi, hele, læge,
faa til at gro (jfr. dalkastet).
Savvel, -vvelis, adj. (savvet) fom let gror,
let be es.
Savvelet, v. subit. (savvet) gro, heles i Haſt.
Savves, savvas, adj. vebf. -vvesis — savvel.
Savvet, savam, v. n. consanescere, sanari,
coire, hele8, gro, læges (— savvot); dat
havve læ juo savvam, Gaaret er allerede
lægt.
Savvo-, 8. (modo in compos. tun i Sammen:
fætning), savvo-suodna, nervus utrimque
adhaerens dorso tarandi, vaccae, aliorum-
que ejusmodi animalium, en Sene langs
begge Ciber af Rygraden paa Ren, Ko og
anbre deslige Dyr ; eavvo-oa33e el. «dække,
Kjødet nærmeft savvo-suodna.
Savvodet, v. a. — savvedet.
Savvostet, v. dem. (savvot) gro, heles libt.
618
lekgo*
Beike.
Savvot, v. n. consanescere, sanari, coire, gto,
heleg, læges, gro til; havve le savvom,
Saaret er leot.
Savvotet, v. faci. (savvot) bringe til at gro
til, Bele, læges.
Savvotæbme, -tæme, e vedf. -tes, (sav-
vot) fom iffe gror t e [eges eller Beleg.
Sebmohet 1. siete. v. n. — sæbmot.
Sebmoset, v. n. nugari, tøve, flubre.
Sebmoåægje, s. pers. (sebmoset) nugator,
en Sludrer.
Sebre, s. Sv. — særvve.
Sebret, v. n. Sv. — særvvat.
Sebrolaé, adj. Sv. — servolaà.
Sedder, 5. Sv. — savdda.
Sedel, s. Sv. schedula, Sebbel.
Sedotalakættai, 1) car. verb. (sedotallat)
uben at føie, fortjæle. 3) adj. vebj. -kættes,
fom iffe er meget føiet, fom ei er forkjælet.
Sedotallalas, EU. (sedotallat) fom ofte føier,
fortjæler Folt.
Sedotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v. a.
effeminare nimium indulg: jendo, in suas
partes perducere, fortjæle 2 at foie i alle
fins (Børn), føie (for ei at ophidfe), føge
at tælfes, at vinde for fig; s. moarses, føie,
føge at tettes fin Rjærefte; sedotallujuv-
vum mànna, olmu8, et forfjælet Barn,
Sftennejte.
Segedain, adj. R. (segeded) mixius, blandet.
—— a. R. = sægotet.
Segge, adj. — sægge.
Segget, v. a. Sv. pone drage.
Seggodak, s. — sæggodak.
Segguraå, -raja, s. dem. (sægge) res parva
el tenuis, en liben fmal, tynd Gjenftanb.
Segna 1. segna-raikeh, s. Sv. nares, Næfebor.
Segur, seggura, s. (sægge) — sægat.
Segoldattet, v. subit. (sægotet) raptim com-
miscere, confundere, i Haſt blande fammen,
forvirre, fnu op og ned paa en Sag.
Segotallat, -talam, v. fr. (sægotet) blande
fammen (flere Ting).
Segotas, -tasa, s. (sægotet) miscellanuum
quid, Blanding, noget, fom er blandet.
Segotus, -tusa, s. — segotas.
Sehe, adv. = sikke.
Seid, 8. (dial.) — sida.
uice mom. propr. loc. Stedsnavn ved Tana:
elven.
Seiga 1. seigok, adj. Sv. explicatus, non
contortus, ubrebet, iffe ſammenvillet.
Seigas, seiggas, adj. — davggad.
Seiget, v. n. Sv. explicari, ubvifles, udredes.
-getet, v. fact. id.
Seigidet, v. n. ante cocturam paululum
bullire, fybe lidt før fogning.
Seiket, v. a. Sv. sternere, vede, tillave.
Seiko. . 614
Seiko, s. ee ne. Undfangelſe.
Seillit 1. v. å. (sæilla) obsignare,
forfegle, pro
Seima, s. Sv. sela equina, funis ez sela
equina. contortus, $eftetagel, Reb, gjort af
Geftetagel.
—— v. n. Sv. singullare, ingemiscere,
ny
Seipe, s. Sv. — sæibbe.
Seipeg 1. seipek, s. Sv. = sæibag.
Seipo, s. Sv. clivus, jugum montis declive,
$i, Fjeldftraaning.
Seiro, s. fees ) = sido.
Seit 1. seid, s. R. = sida.
Seite, s. Sv. — sieidde.
Seivva, adj. Sv. — sieivva.
Seivvelet, v. n. Sv. = sævvelet.
Seivvet, v. a. Sv. — cævvet.
Seja, 3. Sv. = siegja.
Seen, $. = sagjem.
Sejjet, v. a. = sagjet.
Sce 1 siekie, adj. Sv. mixius, blandet.
Sekai, postp. Sv. ( All. of seke) = sækka.
ned postp. Sv. (Loc. af seke) — gaskast.
Sekkit, v. a. (sækka) — sægotet.
Sekéet, v. a. Sv. observare, clam inspicere,
agte paa, lure paa.
Seldasit 1. såldasit, adv. Sv. horribiliter,
forfærdeligt.
Selde 1, sielde, adj. Sv. vebf. seldes, horri-
bilis, forfærdelig, hiftelig.
Selskappe, -skabe, s. socius, societas, fam:
merat, Selftab.
Seivve, selve, 3. suprema
fimbriarum, qui- |.
bus ora pallae ornatur, ben. øverfte of de
Bræmme, hvormed Ruftens Santer prydes
(ifr. dille, holbbe).
Semmot, v. a. (dial) — sevkkelet.
Senap 1. seneb, s. sinapi, Senep.
Senates, s. Sv. — asma.
Sepe, s. Sv. — sæppe.
Sepes, s. Sv. juba, Mante.
e, 8. Sv. — sækte.
Servi servi, adv. (særvve) simul, Sag i Sag,
to el. flere i Rag, i Fellesſtab; servi servi
bivddet, fife to eller flere Lag fammen (—
særvalegsi).
'Servolaå, -laga, adj. (særvve) consors, bel:
agtig; s. masage el. mastege, belagtig i
noget.
Servolaåvuotta, -vuoda, s. consortium, Del:
agtigheb, Fælesflab (— særvvevuotta).
Serro 1. serrobadde, 8. vinculum tripartilum
cunis icis a summo ad imum alli-
gatum, et tredelt Baand, ber gaar fra fta-
Mg paa en Sappenugge til Foden.
Sestet, v. a. Sv. — sæstet.
Sibma.
Seccastet, v. n. a. Sv. manu onti admota
conspicere, attente contemplari, flygge for
— med Haanden, beſtue noie.
Setéis, adj. fe sættad.
Seuket, v. n. Sv. demergi, fynte ned.
Sevdda, sevda, s. (dial) — savdda.
Sevdidallat, -dalam, v. dem. (sævda) lugte,
[mage lidt ilde af Brunft eller Urin.
Sevdidet, v. odor. (sævda) foetere, male olere
(urinam, moschum), jtinte, lugte, Image ilbe
(af Urin, Brunft eller Muftus), fe sevda.
Sevkkalet, v. a. (dial) — savkkalet.
Sevllistet, v. dem. (sevllit) figte libt, fom
fnareft.
Sevllit, v. a. (sævlla) cribrare, figte gjen:
nem Sold
Sevllitatte, "adj. (sevllitet) fom fam figtes,
fom fan gaa igjennem Colb.
Sevllitet, v. fact. (sevllit) 1) labe figte. 2)
lade fig figte, funne figtes.
Sevnjudattet, v. fact. (sevnjudet) formørte,
gjøre mørt, mørtere; suddo sevnjudatta
jierme, Synden formørker Forftanden.
Sevnjudet, v. n. (sævdnjad) obscurari, ca-
ligari, mørkne, blive mørkere, formørtes;
mi vulgimek sevnjudedin, vi reifte affted
i Mørtningen (jfr. veigudet).
Sevnjudkættai, 1) car. verb. (sevnjudet)
uben at formørteg. 2) adj. vedf.-kættes,
uformørtet.
Sevnjudæbme, -dæme, s. verb. (sevnjudet)
obscuratio, Jormørlelje; bæivas sevnju-
dæbme, Solformørkelfe.
Sevtodet, v. cont. (sæktot) holbe paa i Mag
at ægne.
Sevve, adj. fe cævve.
Sibak, s. — ciebak.
Sibardallalas, adj. (siberdet) fom er til:
bøielig BH at fnige fig bort.
Sibardallat, -dalam, v. n. a. — siberdet
(men om e
Siberdakkés, -dakkas, adj. (siberdet) —
brille gå
Siberdet, v. n. a. 1) clam se subducere,
fnige fig bort uformærtet. 2) dolo auferre,
et til fi noget ufeet. -düstet, v. dem. id.
Sibma, sima, 8.e agellis fruticum con
fectus funiculus, Web af Tæger.
Sibmarastalet, v. fr. (sibmarastet) gjentagne
Gange vaagne op af Cgone.
Sibmarastestet, v. dem. (sibmarastet) vaagne
én Gang lidt op af Søvne.
Sibmarastet, v. n. (sippe) expergisci (sterum-
que obdormiscere), vaagne op af Søvne (og
fovne igjen).
Sibmarastetet, v. fact. (sibmarastet) bringe
til at vaagne op af Søvne.
Sibme.
Sibmer, s. — simer.
Sida, s. pagus, domicilium, Sanbsby eller
Samling of Bofteder, Hjem; bagje side,
Fieldlappeby; sidi mannet, reije hjem;
sidast læt, være hjemme; lægo ised sidast?
er Qu&bonben hjemme?
Sidadakkés, -dakkas, adj. (sidadet) fom
gjerne holder til Quje, boeler [enge hos
nogen eller paa et Sted, huslig.
Sidadallalas, adj. — sidadakkés,
Sidadallat, -dalam, v. fr. (sidadet) nu og
da holde til Hufe 508 nogen.
Sidadet, v. n. (sida) domicilium habere, cum
grege commorari, holde til Huſe, opholde
fig meb $jorben etſteds, bvæle.
Sida-guoibme, -guoime, s. Nabo.
Sidai, adj. vedf. sidas, (sida) rig paa Landa:
byer, paa Hjem; sidas beikke, et Sted,
hvor mange bo, mange holde til, tætbeboet.
Sidaiduvvat, -duvam, v. subj. (sida) 1) do-
micilio instrui, blive foriynet med Hus og
Hjem, faa Hjem og Familie. 2) domi se
esse pulare, føle fig hjemme 508; s. gænge
lusa, føle fig hjemme hos nogen.
Sidalmas, adj. (sida) overfanet meb anda:
byer, tætbeboet, faa ber er trangt for Plads.
Sidatuvvat, -tuvam, v. subj. (sidatæbme)
1) blive fri eller øde for Landsbyer eller
Hjem. 2) blive hjemløs, berøves fit Hjem.
Sidatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (sida)
1) fri eller gbe for Landabyer, Gjem. 2)
Neue fom intet Hjem har. -tesvuotta,
8. id.
Siddertet, v. n. Sv. dispergi, guttalim di-
.Spergi, ſtænkes, ffvætte omfring.
Siddhe, s. Sv. 1) animus, Sind. 9) ira,
Brede. — 3) repositorium, in quo caseos
— ul siccentur, en Hylde at tørke
paa.
Sidho, s. Sv. domicilium, $u8 og Hjem.
Sidnai, adj. vedf. sidnas, (sidne) probus,
liberalis, gemytlig.
Imalad, -la3a, adj. (sidne) finbet (— mie-
lalas). -lasvuotta, s. id.
idne, s. mens, animus, ingenium, Cinb,
Sindelag, Gemyt.
Sidne, s. Sv. — guoibme.
Sidnedet, v. m. (sidne 1) »ije onbt Cinbelag.
615
Siebe.
Sidnet 1. sidnjet, v. n. — sagnédet.
Sidnjaras, -rasa, s. radius, Straale.
Sidnjarastet, v. n. (sidnjaras) firaale.
Sidnjaà, s. Sv. — sånas.
Sidnjat, sinjam, v. n. — sinjaidet.
Sidnjedet, v. n. — sidnet.
Sidno, sino |. sidno-suoidne 1. bædnaga
sinok, s. Juncus conglomeratus, cujus
medulla ad füwm candelae adhibetur,
Gres, hvis Marv bruges til 3Bege.
Sidnoi, adj. vedf. sidnos, (sidno) fom et rig
paa bet Clagà Græs, hvis Marv bruges
til Vege.
Sidnot, sinom, v. v. congelare, coire (de
sanguine), ſtorkne, levre fig (om Blod).
Sido, s. latus, Side.
Sidoi, adj. vebf. sidos, latis lateribus prae-
ditus (de animalibus), brebfibet, fibebreb
(om Dyr). -doivuotta, s. id.
Sidadet, v. dem. (sittat) faa fmaat ville, ikle
rigtigt ville.
Sidagattet, v. fact. (sidaget) gjøre fulb af
Smaaflifer, Skjæver.
Sidaget, v. transl. (sitta) blive fuld af Smaa:
trevler, Gmaaflifer (om Hør og Hamp).
Sidas, adj. (sitta) 1) fulb af Gmaaftijer,
Cljeve. 2) — saigas.
Sidaå, -data, s. dem. (sitta) ganjfe liben
Flis, Stjæv.
Siddot, sidom, v. n. (obsol.) obscurum fieri
(de aére), blive mørt (om Luften mob Uveir).
Sides, sittas, s. 26mne til Qnbretningen sitte.
Sidgad, adj. ve»f. -dgis, tenax, lentus, feig.
Sidgaget, v. n. — saigaget.
Sidgas, adj. — saigas.
Sidget, v. n. (min. us.) palpitare, moveri
(de corde), aa, røre fig (om Hjertet).
Sidgis-hægag, adj. vivaz, longi aevi, feig-
livet. -vuotta, s. id.
PN. v. å. (siedga) hugge eller famle Bibje-
ifte.
Sidgo, s. tantum detrimenti, ut res fluxa
sit, Clibteb i ben Grad, at Gjenftanden er
gisſen (== saiggo).
Sidvagattet, v. fact. — lidvagattet.
Sidvaget, v. n. = lidvaget.
Sidvat, v. n. = lidvot.
Sidve, 3. = lidve.
Sidvot, adv. = lidvot.
Siebak, 3. — ciebak.
Siebe 1. Sieppa, nom. propr. loc. Stedsnavn
2 Mil fyboft for Koutofærno.
Sieben-navte, s. Sv. collare ex pelle ursina
factum, in medio perforatum, ut supra
caput detrahi possit et pectus, humeros
ac tergum tegat, Srave af Bjørneftind med
Hul i Midten til at tteffe ned over Hovedet
faa ben boffer Bryft, Stuldre og Ryg.
Biebe.
Siebestet, v. a. (dial.) graviter. vulnerare,
ſtamſtyde, flybe forbærvet.
Siebman, s. semen, Sad, Frø (jfr. gilva);
Kristus boatta David siebmanest, Joh. 7,
42; du siebmanest galggek buok olbmuk
buristsivdneduvvut, Act. 3, 25. -naà, -naga,
8. dem. id.
Siebman-goatte, -goade, s. capsula semi-
nalis, Lr
Siebrie, s. Sv. — sebre.
Sieddon, adv. (dial) — &ettoi.
Siedak, s. Medusa, Mancæte.
Sieddot, aiedom, v. n. raucum fieri, blive
ea.
Siedga, s. saliz, Bibje, Graavibje, (— osto);
sukkis siedga-rotto, et tæt SBibjefrat.
Siedgai, adj. vebf. siedgas, (siedga) fuld af
3Bibjer.
Siedgaiduvvat, -duvam, v. subj. (siedga)
blive forfiynet meb el. overgroet of 3Bibje.
Siedgatzebme, -tæme, adj. Met iue » (iege)
fom ei har, fom ex fri for Vibjekrat.
Siedga-vaååo, s. salicetum, Buftabå af Vidje.
Sied'os, adj. raucus, hæs; must le nu s.
jiedna, atte im mate lavllot, jeg har faa
hæs Stemme, at jeg ille fan fynge.
Siedosmet 1. -muvvat, v. subj. — sieddot.
Siefsa, sievsa, s. — sjeksa.
Sieftat, sievtam, v. ». — siektat.
Sieghed, v. a. R. — sægotet.
Siegja, sieja, s. pus, Materie i Saar, Vært
(fr. vuolsse).
Siegja-goatte, -goade, s. massa ulceris, in
qua inest pus, Klumpen, i å Boilfen Materien
findes, Kjernen i en Byld.
Siegja-nagge, $. liben. Roveife, Blemme.
Siegjai, adj. vebf. siegjas, (siegja) puru-
lentus, fulb af Materie.
Siegjodet, v. fact. (siegjot) foraarfage Ma-
terie, Vært.
Siegjot, siejom, v. n. (siegja) pus
here, purulentum fieri, jette Datei, faa
Seid; gietta le siegjom, ber er fommet
Vært å Haanden Gr. vuolààot).
Siehkie, adj. Sv. — seke.
Sieid- , 8. nom. propr. loc. Sted, hvor
Porsanger Lapper forbum ofrebe.
Sieidde, sieide 1. sieitte, sieite, 8. mythol.
Lappones olim
A habebant, Sted, hvor Lapperne
prem havde ftanende et Gubebillebe af
Sten eller Tre, helligt Sted, Drferfted.
2) idolum, Afgudsbillede.
Sieid-njargga, -njarga, nom. propr. loc. et
Sted, hvor Bapperne | forbum ofrebe til Af:
guber.
contra-
616
Biente.
Sieid-væk-alddo, -aldo, nom. propr. loc. tt
Sted, hvor Varanger Lapper [orbum ofrede
til Afguder.
Sieivva 1. sieivve, adj. 1) communis, almin:
belig, ordinær; sieivva dacee, alminbeliat
Vand (— buigga); s. laddelaà, en virkelig
Sinne. 2) qui ad rem non pertinet, Wptb:
Tommenbe (— abo).
Siejakas, -kasa, s. pusula, Blemme, Kveite.
Siejakasaå, -saga, s. dem. (siejakas) liden
Blemme.
Sieksa, sievsa, s. medulla in cornibus la-
randi, bet porøfe Indre i Renhornet, Marven
i Hornet.
Sieksai, adj. vedf. sieksas, (sieksa) fom er
meget porøs, fom har meget Marv (jfr.
sosek).
'Siektadallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (siektadet) holde paa at vænne til
gn el. Nate, forføge at venne til Agn.
Siektadet, v. a. (sievtas) esca allicere, lotte,
venne til at fomme ved Soffemab el. Agn;
s, guüle vuggi, loffe Fiſten til ftrogen; 8
bædnage lusas borramusaiguim, loffe fun:
ben til fig med Mad.
Siektadæbme, -daeme, s. verb. (siektadet)
Loffen ved Agn.
Siektalet, v. dem. (siektet) vænnes lidt til
Agn el. Aate.
Siektanet, v. n. = siektat.
— Sievtam, v. n. (sievtas) escae assue
fieri, faa Bane til, Smag for, vænnes til
Agn el. Nate; manak siktek sokkari, Bøn
faa Bane, Cmag for Sukker.
Sielde, adj. Sv. = selde.
Sielkkat, sielkam, v. ». R. gradi, trine, ftigt.
Siellag, nom. propr. loc. Salangen i Troms⸗
Amt; S. vagge, Calang8balen; S. jokke,
Galangselven.
Siello, sielo, s. anima, Sjel.
Sielolaå, -laga, adj. (eiello) ſjelelig.
Sielotuvvat, -tuvam, v. n. (sielotæbme) ez-
animari, offjele8; sielotuvvam rumas, et
affjælet Legeme.
Sielotesvuotta, -vuoda, s. (sielotæbme) Af⸗
fjælethed, Samvittighedsløshed.
Sielotzebme, -tæme, adj. vedf. -tes, (siello)
ezanimalus, impius, cus nulla est religio,
affjælet, famvitti il ope
Sieltte 1. silt, sielte, s. t halec, ilb.
Sielvvo, -lvo, s. 1) niz sole smollila, blød
Sne, hvorpaa Solen har virket om Vaaren.
2) lutus mollis in fluvio, ut contus Me
reat, Jørme, blød Dynd i Glo, hvori Stagen
hænger faft.
Siem 1. siemen, s. R. = siebman.
Siemmenaå, adj. R. paululum, libt.
Siented 1. l. sænted, v. n. R. irasci, ves.
Bient.
Sientmuå, s. (siented) R. ira, Brede.
Sienkj, adj. H. tenuis, tynb.
Sieppa, 8. nom. propr. — Siebe.
Sieppa, siepa, s. pubes, Saar unber Arme
og mellem Benene.
Sieratit, siratit 1. sirratit, v. ». Sv. =
siratet.
Sierga, s. (dial.) = siedga.
Siermag 1. , adj. . Chus, Braa.
Sierra, adj. & adv. sv Haris,
seorsim, færftilt, fraftilt, færegen, afſides;
sierra girjai dat le tallujuvvum, bet er
DR i en færftilt Bog; sierra sagje,
Sierrad, v. n. E. ludere, lege; sirgoatted,
begynbe at lege.
Sierrala3ast, adv. (sierrala8) — sierranessi.
Sierralagaà, -lagata, adj. (sierra) egen, fær
egen. -lagaåvuotta, s. id.
Sierrala, "nda, adj. (sierra) affibe8; doalv-
vot sierrala33i, føre til Gides.
jerranaddat, -nadam, v. n». (sierra) ſtilles
fra, tomme for fig felv, bort fra Hoved⸗
floffen (om Le
Sierranattet, v. fact. (sierra) affonbre, bringe
bort fra Hoved otfen.
Sierranessi 1. -nassi 1. sierra, adv. seor-
sim, secrelo, afſides, affondret, for fig felv,
i Enrum; sierra el. sierranessi son borra,
assa, han fpifer, Bor for fig fel; boceuk
læk sierra addam, Rensdyrene ere fomne
fra Hovedflokken; son manai sierranessi
vare ala, Matth. 14, 23 (jfr. ærenessi,
oktonessi).
Sierranet, v. n. (sierra) afſondres, fomme for
fig fel, bort fra Hovedflokken.
Sierrastallat, m, t. n. (sierra) beholde
eller have noget for fig felv.
Sierrat, sieram, v. n. rixari, allercari, jo-
cari, "imaejtjenbeà, fmaatjævte, ſtjertſe med.
Sierravuotta, -vuoda, s. (sierra) Affonbret-
feb, noget GSærftilt; i son ane maidege
sierravuodaid, han har intet for fig felv.
Siesaà, -sata, s. dem. (siessa) liden, fjær
Faſter.
Siessa 1. siesse, siesa, siese (All. siessai),
8. amita, Faders Soſter.
Siessal, s. natus vel nala fratris, ut ab
amita, appellatur, Broders Barn, faaledes
faldet af Fafteren.
Siesse, siese, s. inferslilium inter transtra
scaphae, Rummet mellem Tofterne eller
Stotbentene.
Siettotet, v. a. Sv. — sæddotet.
Sieveldet, v. ». — siberdet.
Sievijo, Sievjo, n. propr. loc. Øen Seiland
i Finmarken.
Sievladak, -daga, s. (sievlla) ea eiae con-
ditio, ul in nivem demergaris, faabant
617
Sije.
Føre, at man ſynker ned i Sneen; sievla-
daga dekke, ber inbtræffer faabant Fore,
at man [ynfer ned i Cneen.
Sievladet, v. fr. (sievllat) nu og ba fynke
ned i 3Blgbine.
Sievlastet, v. dem. (sievllat) [ynfe libt neb
i Blødfne.
Sievletet, v. semel. (sievllat) en enfelt Gang
fpnfe ned i Blødfne.
Sievlla, sievla, s. tabes nivis, nix calore
resoluta, gjennemblød Sne, fom man fynker
ned i, men fom bog iffe er ganfte løs (jfr.
luöbes muotta).
Sievlladet, v. ». (sievlla) indtræffe faadant
Sneføre, at man fynker ned i Sneen.
Sievllat, sievlam, v. n. (sievlla) in nivem
leviter resolutam demergi, fynte ned i Blød-
fne (om ganſte løs Cne bruges: talggat,
cieggat).
Sievned, adj. R. vcbf. sievnis, — sævdnjad.
Sievnedvut I. sevnesvut, s. R. — sævdnjad-
vuotta.
Sievnjdås, s. R. = sævdnjadas.
Sievsatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (sieksa)
medulla carens (de cornibus), fom ei har
Marv, marvløs (om Horn).
Sievtadas, -dasa, s. — sievtas.
Sievtas, siektas 1. sieftas, s. esca, Sotfeagn,
Sioffemab, Aate, fom udlægges (jfr. sækte).
Sievtastallat, -stalam, v. fr. (sievtastet)
paa flere Steder ublegge Ugn eller Aate.
Sievtastet, v. a. (sievtas) ublægge Agn eller
Aate.
Sievted, v. a. R. minari, true.
Sievter, s. E. muscus, Mofe.
Sifta, sivta, 3 . — sikta.
Sigad, s. ingens fluctus qui post procellam
in litus volvitur, ftor Bølge efter Storm,
fom vælter fig mob Gtranden (førre end
bårro), ,Baag, Tungalda".
Sigda, s. falz, Sigd.
Sigga, n. propr. mulier. Sv. Gigrid.
Sigget, v. a. (dial.) trahere, brage, vylle;
8. venceb bajes gaddai, brage Baaben op
paa Gtranden, jfr. sagget.
Sigje, s. Farve (= ivdne).
Sigla 1. sigle, s. (dial.) velum, Geil.
Siglet, v. n. (dia .) (sigla) velificari, feile.
Sign, 8. Sv. animus, iracundia, Sind, Sinne.
Signedet, v. å. (dial.) benedicere, figne;
burist s. velfigne.
Signek, sø Sv. (signe) finbet.
Signet, s. —— Signet.
Signetet, v. a. obsignare, forſegle.
Signat, sinam, v. ». — sinjaidet.
Sije, Nom. plur. pron. son, illi, be.
Sije, s. Sv. — sagje.
Sije.
Sijet, v. a. Sv. — sagjet.
Sikkad, s. — sigad.
Sikkaldagaà, -gata, s. dem. (sikkaldak) en
liden Tørreklud.
Sikkaldak, -daga, 5. (sikkot) panniculus
abstergendo aptus, Klub til at tørre fig el.
noget af meb; gietta-sikkaldak, $aand-
fæbe; dalbme-sikkaldak, en Klud til at
tørre Øinene med. ^
Sikkar, adj. certus, tutus, filfer.
Sikkardet, v. a. Sv. — sikkot.
Sikkasattet, v. fact. (sikkaset) — sikkot.
Sikkaset, v. (transl. (sikkot) blive tørret, viftet,
ftrøget af.
Sikkastak, -staga, s. (sikkastet) et entelt
Strøg eller Vifl med Klud eller Haand.
Sikkastet, v. dem. (sikkot) libt, fom fnaveft
tørre, vifte, ftryge af.
Sikke 1. sakke, s. Sv. difficultas vecturae
ez nive trahae adhaerente, tungt Glade
føre faa Cneen Bouger ved Meierne.
Sikke-ja, conj. quum—ium, et—et, partim—
partim, baade—og, faavel—jom, dels —dels.
Sikkodet, v. — (sikkot) holde paa ot
tørre, vifte, ftryge af.
Sikkolet, v. sibi. Fsikkot) i Galt tørre, vifte,
ftryge af.
Sikkot, v. a. 1) tergere, abstergere, tørre,
vijte, ſtryge af, udftryge, afviffe; sikkot daid
lidnebiktasin, Joh. 13, 5; ibmel eritsikko
juökke gadnjala sin talmin, Nab. 7, 17;
olmu&-logost gudege eritsikkot, ubftryge
nogen af Mandtallet; gavjaid bævde alde
eritsikkot, vilfe Støvet af Bordet; buörre
lifei, go mu namma sikkujubmai Bad-
dasi, bet vilde være godt, om mit Navn
blev ubftrøget 2) illinere, ftryae, fmøre
paa; vuoiddas mange ala sikkot, fmøre
Galve paa noget.
Sikkotatte, adj. (sikkot) fom fan firyges,
vijfeà, torres af, fom fan firyges ub.
Sikkotet, v. fact. (sikkot) 1) labe firyge,
vifte af. us funne ftryges af, viffes ud.
Sikåa, s. Anas crecca, Kritand.
Sikta, sivta, s. lamella sclopeti, ad quam
collineatur, Sigte paa en Bosſe; baskis
sikta, fint Gigte.
Siktédet, v. man (siktit) i Mag el. længe
figte (med Bøsje el. Korn).
Siktéstet, v. dem. (siktit) fom fnareft figte
(med eer eller om Korn etc). -ståstet,
v. dem. à
Siktit, v. a. gr scopum collineare, figte (med
2) — figte (Mel).
k, 8. Sv. — silar.
Silar, s. (sille) imbecillis, qui facile delas-
satur, En mager, flral En, fom fnart
bliver træt.
618
Silkke.
Silaset, v. aestim. (sille) anfe for ubmagret,
for iffe ubbolbenbe.
Silat, silaha, s. — silar.
Silbaiduvvat, -duvam, v. subj. (silbba) blive
forfynet med Sølv, blive rig paa Celo.
Silbatuvvat, -tuvam, v. subj. (silbba) blive
uben Cylo, mifte fit Sølv.
Silbatet, v. a. Sv. = silbbit.
Silbba, silba, s. argentum, Cg». Plur.
silbak, numi argentei, vasa argentea,
argentum facium, Gølvpenge, Sølvtøi.
Silbbai, adj. vedf. -bbas, (silbba) rig paa
Cplvfager, ftærkt forfølvet.
Silbba-raka, s. Gølvfrave,
ftasplag.
Silbba-riegges, -riegga, s. Gølvring.
Silbba-tæppe, s. Gølvfmed.
Silbbedet, v. a. — silbbit.
Silbbit, v. a. (silbba) argento obducere,
forfølve.
Silbbitet, v. fact. (silbbit) 1) labe forfølve.
2) lade fig forfølve, funne forfølves.
Silbbitatte, adj. (silbbitet) fom fan forfølves,
fom er mulig at forfølve.
Sildaået, v. a. rejicere, improbare, vrage.
Sildatas, -tasa, s. (silddet) quod rejicitwr,
pessimum quidque, moget wubforteret, Tas
feret, Ubffud.
Silddaset, v. ». (silddet) blive ubforteret, ub:
ſtilt fom noget baatligt.
Sildde, silde, s. — saldde.
Sildde, silde, s. halec, Gilb.
Silddet, sildam, v. a. segregare, secernere,
ubfonbre, ubfortere (bet baarligite).
Sildetet, v. fact. (silddet) 1) labe ubfortere.
2) funne ubfortere8,
Sildnaset, v. transl. (sildnet) ri,
vyftes, flates fammen, fynte fammen vå
Ryiting.
Sildnaduvvat, -Suvam, v. subj. (sildnet)
ex quassatione dolere, vyfte8, jfateà, blive
øm af Skakning (— salkasuvvat).
Sildnelet, v. subit. (sildnet) i. oft ryſte, flak.
Sildnet, silnam, v. a. 1) are, vyjte,
ffafe, ftøbe (faa Tingen fynter fammen);
burist sildnujuvvum mitto, $uc. 6, 38 (=
salkotet) 2) Sv. agitando et
rangere, bryde i Stylter ved at tyfte, gynge.
Sildnot, silnom, v. a. — sildnet.
Siles, adj. fe sille.
Silesvuotta, -vuoda, s. (siles) Magerhed.
Silet, v. a. "Sy. — sillit.
Silhave, adv. statim, ftrafs.
Silke, s. sericum, Gille.
Silkkat, silkam, v. n. — skilkket.
Silkked, v. ». R. åre, brage, fare; silki tad
muir, "pan drog gjennem Skoven; rasti javr,
over Søen.
lappiſt RKvinde:
Silla.
Sillad, adj. vebf. sillades 1. sillés, levis, niti-
dus, glat, jevn, blant; bævde bajabælle læ
sillad dego spæjal, Bordets Doerflade er
glat fom et edt
Silladvuotta er (sillad) Glathed, Jevn:
hed, Slethe».
Sillaåuttet, v. fact. (sillad) glatte, gjøre flet.
Sillaöuvvat, -áuvam, v. subj. (sillad) glatte8,
blive jevn, flet.
Sille, s. colum, €it, Sold; sille &ada sillit,
file igjennem en Sil; mielkke-eille, Meltefil.
Sille, adj. vebf. siles, 1) emaciatus, ener-
valus, ubmager, mager 1 hoieſte Grad Gir.
adatæbme, lasse, rojas, ruoinas, goikes).
2) languidus, infirmus, itfe ubbolbenbe,
usfel, mat (mobf. savrre); sille son læ
barggat, han er flein til at arbeide.
Sillidet, v. con. (sillit) holde paa at file,
file længe.
Sillistet, v. ied pen file lidt, fom fnareft.
-ståstet, v. dem.
Sillit, v. a. colare, Es fite.
Sillodet, v. fact. (sillot) gjøre mager, ubmagre.
Sillolet, v. dem. (sillot) ubmagre8 lidt.
Sillos, s. Sv. languor, lassitudo, %ræthed,
Mathed.
Sillot, silom, v. n. (sille) prorsus emaciari,
blive mager i høiefte Grad, ubmagre8 (jit.
guoirrat, la&8ot, happat, asetuvvat, sod-
nat, rogjat).
Silludet, v. ^". (sillut) udmaſes, ubmatte8
(om flere).
Sillujakkes, -jakkas, adj. (sillut) fom fnart
bliver ubmajet el. ubmattet.
Sillustet, v. dem. (sillut) udmaſes, ubmatte8,
blive tret, men i mindre Grab.
Sillut, sillum, sillujim, v. ». (sille) viribus
deficere (propler. nimis vehementem vec-
tationem), udmaſes, ubmatte8, tættes, blive
opgiven paa Grund af flært Rjøring (iit.
ievddat, vaibbat, viessat).
Sillutet, v. fact. (sillut) ubmaje, ubmatte ved
ftært Kjøring.
Sillu3, -Iuéa, s. dem. (siello) liben re
Silmilub ma, -luma, 8. parca pensitatio, nap
Betaling.
ilnaået, v. cont. (sildnet) i Mag ryfte, ſtake
fammen.
Silnotet, v. a. = sildnet.
Silok, adj. Sv. (sille) non lassus, fom ei er
træt, uttæt.
— s. m Plur. silsiteh, pisces minusculi,
maa!
Sima, s. Sv. l)restis, Reb, Toug. 2) (dial )
= seima
— interj. bene! Udtryk for Bel:
eha
Simsik, s. margarita, Berle, Smaaſtads;
simsik- -badde, ferte,
619
Birdde.
Sinakoka, s. Sv. — synagoga.
Sinehastet, v. a. — signetet.
Sinet, sineha, s. — signet.
Singsi, s. Sv. simulias, odium, $a», Nag.
Sinjaidet 1. sinjaidet, v. cont. (sidnjat) bul-
lire (de ligno humido), fmaabrænbde, fybe
(om vaad 3 ed); njuoska rissek sinjaidek,
vaabe Riskvifte ſyde.
Sinjetet, v. mom. (sidnjat) flammam subito
paulisper concipere, engang plubjelig flamme
lidt op, brenbe en liden Stund.
Sinkal, s. fibula ferrea, Jerntrampe.
Sinne, posíp. — siste.
Sinoiduvvat, -duvam, v. subj. (sidno) blive
forfynet meb, blive rig paa bet Slags Gras,
hvis Marv bruges til Vege.
Sinok, s. plur. fe sidno.
Sinotet, v. fact. (sidnot) bringe til at ftørkne.
Sinser, adj. Sv. crispus, trufet, fulb af nb:
iecase-
Sippe 1. sihpie, s. Sv. ao Søvn, Dvale.
Sirap, s. Sv. syrupus, GSiru
Siratet, v. n. Sv. separari, abjfiles, fraftilleg.
Sirda, sirddaga, s. (sirddet) migratio, Glyt-
ning; sirddaga rakadet, lave fig til at flytte.
Sirda-gaska, s. ben Afftand eller Strekning,
sm man flytter paa en Dag.
dattet, v. a. (sirddet) flytte noget (fom
EE transporteres helt) fra Sted til andet.
Sirdastallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. n. (sirddet) lave fig til at flytte.
Sirdasakkés, -Sakkas, adj. (sirdaset) fom
oite flytter (fig eller en Zing).
Sirdaset, v. (ard. (sirddet) flytte (fig eller
noget) i Mag fra Sted til Sted.
Sirdaåustet, v. dem. (sirdaBuvvat) blive flyttet
lidt fra fit Cte».
Sirdaåuttet, v. fact. (sirdaduvvat) flytte noget
fra fit Sted.
Sirda&uvvat, -àuvam, v. subj. loco moveri,
blive flyttet fra fit Sted (— sirddaset).
Sirda3ámus, -åebmuåa, s. (sirdaBet) noget
at flytte, noget fom flal flyttes.
Sirdatallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (sirdetet) bjælpe til ved Flytning, hjælpe
at flytte (om flere eller flere Gange).
Sirddaladdat, -ladam, v. fr. (sirddelet) nogle
Gange flytte anbetjteb hen, nogle Gange
si en Gjenftanb lidt.
dasattet, v. fact. (sirddaset) =
phe
Sirddaset, v. transl. (sirddet) loco moveri,
blive flyttet fra fit Sted (— sirdaduvvat).
-süstet, v. dem. id.
Sirddat, sirddam, sirddajim, v. inch. (sird-
det) migrare incipere, begynde at flytte.
Sirddelet, v. dem. (sirddet) flotte et libet
hd eller pe en Ting lidt fra fit Sted.
låstet, v. dem. id.
sirda-
Sirdde.
Sirddem, s. verb. (sirddet) Ylytten, Flytning.
Sirddem-bæivve, s. -bæive, Flyttedag.
Sirddem-galvok, &. plur. Flyttegods.
Sirddemus, -muáa, s. (sirddet) noget at flytte,
noget fom flal flyttes, Flyttegods.
Sirddet, sirdam, v. a. n. 1) movere, depor-
tare, traducere, flytte noget fra fit Sted;
bævde sirddet sæine lagabuida, flytte
Bordet nærmere Bæggen; jos must læ osko,
nuft atte mon mataüim sirddet varid,
1 Gor. 13, 2; davdda læ jetas sirddam
sælgge-bællai, Sygbommen har flyttet fig
henimod Ryggen. 2) migrare, lares mu-
tare, flytte, forandre Opholdsſted; ibmel
gotoi su sirddet dam ædnami, Act. 7, 4.
Sirdetatte, adj. (sirdetet) fom fan flyttes,
fom er mulig at flytte.
Sirdetet, v. fact. (sirddet) 1) facere, ut ali-
id loco moveatur, lade nogen el. noget
ytt. 2) loco moveri posse, labe fig flytte,
funne flyttes. 3) transporiantem (migran-
tem) adjuvare, bjælpe til at flytte, gaa til:
haande under Flytning. -tåstet, v. dem. id.
Sirggot, sirgom, v. n. — eirggot.
Sirgnadet, v. fact. (sirgnat) bringe til at
gaa op i Gømmen, at blive gisjen, faa
Aabninger i eller ved Sømmen.
Sirgnagattet, v. fact. = sirgnadet.
Sirgnalet, v. dem. (sirgnat) gaa libt op å
Sømmen, rafne lidt.
Sirgnat, sirnam, v. ». resolvi, apertura
affici, rakne, løsne, gaa op i Sømmen, blive
gisſen, faa Huller i eller ve Gømmen;
savnjek læk sirgnam, Gømmene ere gis:
nede, rafnebe (jfr. rüttaset).
Sirgne, sirne, s. aperturae suturae, Nabning
i Søm, Gisjenhed i Søm.
Sirkkai, adj. vedf. -kkas, (sirkke) rig paa
eller fuld af Fiſkeyngel.
Sirkkat, sirkkam, sirkkajim, v. n. — sirrat.
Sirkke, sirke, s. suboles Coregoni Lavareti,
GSit:Yngel, Smaafit.
Sirkotet, v. habit. (sirkke) bevæge fig, føømme
omfring (om Gikyngel).
Sirnaget, v. transl. — sirgnat.
Sirnas, sirgnas, adj. (tun enejt.) dissolutus,
diruptus (de sutura), gisſen, aaben, løsnet,
ranet (om Gøm) jfr. vuorje, saigas.
Sirrat, sirram, sirrajim, v. n. extrinsecus
eminere (de ossibus animalis macilenti),
ftiffe frem ubvendig (om VBenene paa et
magert Dyr, jfr. skiécat).
Sirre, s. Sv. = sarrig.
Sirred, v. n. R. saltare, banje.
Sirridet, v. fr. (sirrit) nu og ba affondre,
fille ab, fortere (el. om flere).
Sirristet, v. dem. (sirrit) affonbre lidt, fom
fnareft. -ståstet, v. dem. id.
620
Siske.
Sirrit, v. a. (sierra) segregare, sejungere,
affonbre, fille ad i Afdelinger, fortere, fætte
tilfide; ja sist oidnujuvve sirrijuvvum
njuokéamak, Act. 2, 3.
Sirritatte, adj. (sirritet) fom fan aſſondic
fættes tilfibe, forteres.
Sirritet, v. fact. (sirrit) 1) labe affonbr,
fortere, fette tilfibe. 2) funne fættes tüfik,
fortere8.
Sirtek, adj. Sv. (sirtet) non molus e lon,
immotus, fom ei er flyttet fra fit Stå,
urokket.
Sirtet, v. a. Sv. — sirddet.
Sirvas, sirvvasan, adj. (dial.) — siegjui.
Sirvvahet, v. n. oblusum esse (de oculisj
være bunlel (om Øinene hos Søvnige å
Svage), jfr. sadvat.
Sirvvot, sirvom, v. s. oblundi (de oculis)
blive [vag (om Øinene).
Sisa, postp. et adv. in, intro, indi, im;
mana goade sisa! gaa inb i Teltet! vies
sisa gætlat uksa-raige, fe inb i Quit
gjennem Døren; gerés læ galbmom jiers
sisa, Sjærisjen er frosfen inb i Jfen; læik-
kot vine cerki sisa ja dace vidnai, [jer
Bin i Drammegla8 og Band i Vinen; bårt
det gelvoid gerres sisa, legge Toiet nm
å Rjærisfen; jogo mu alddo læ mannsm
du boceui sisa? er min Gimle fommen in
iblanbt bine Sten8bpr? son jugesti buok
sigas, han braf alt i fig; luoite min sis:
flip o8 inb! lavke sisa uksa-raige! tre
inb igjennem Døren!
Sisab, adj. comp. (sisa) interior, fom «
lenger inbe.
Sisabui, adv. (sisa) (enger inb (— siskebui)
Sisamuà, -muja, adj. superl. (sisa) fom «
lengft inbe.
Sisbælle, -bæle, s. Indſide (— siske-belle)
Sisgat, v. n. (dial.) dirumpi, ſprelle.
Siskad, adj. — sitked. Å
Siskadallat, -dalam, v. cont. (siskadet) bringt
længer inb. (flere Ting).
Siskaldas, adj. (siske) internus, inbortd:
siskaldas bavéas, inbvortes Smerte; olgok
dasast soatte, siskaldasast ballo, ubvorti
Krig, inbvortes Yrygt; siskaldas olbm
mielde, Rom. 7, 2.
Siskaldasat, adv. (siskaldas) inbvortes (=
siskaldasast).
Siskanet, v. n. (siske) propius iniro act
dere, tomme længer inb.
Siskaå, -kata, 1) adj. — siske. 9) spar
interna ungulae quadrupedis, bet fom «
inbeni et Dyrs love. :
Siske 1. siska, adj. internus, fom er inde, ink
venbig; siske-bælle, Indſide; siske bælde,
paa Subfiben, indenfor el. indenfra; side
beellai, inbab.
Siske.
Siskeb, adj. comp. (siske) interior, fom er
længer inbe, inderligere. -buå, -buga, comp.
dem. id.
Siskebui 1. -buidi, adv. (siske) ad locum
interiorem, længer inb.
Siskebugaidi |. -bug3i3i, adv. dem. (siske)
lidt længer inb.
Siskebugast, adv. (siskeb) libt længer inbe.
Siskedet, v. a. (siske) bringe længer inb.
Siskelagast, adv. (siske) lidt længer inbe.
Siskelåg3i, adv. dem. (siske) libt længer inb.
Siskeld, adv. (siske) intus, de loco interiori,
inbvenbig, paa Sinbfiben, inbenfra (siske
bælde).
Siskelést, adv. (siske) intra, længer inbe,
indenfor.
Siskeli 1. -lidi, adv. (siske) intro, længer
inb, indenfor.
Siskeluå, -luåa 1. -lus, -lusa, s. (siske)
viscus, Indvold; ja buok su siskelusak
fierralegje olgus, Act. 1, 18.
Siskelækka, adv. (siske) paulo interius, libt
lenger ind. *
Siskemugat, adv. (siskemu8) in loco intimo,
inderſt inbe.
Siskemus |, -muà, -muga, adj. superl. (siske)
imtimus, fom er længift inbe, inberfte, inber:
ligfte; dat læ mu siskemus savaldak, bet
er mit inberligfte Onſte; si bigje su siske-
muå giddagassi, Act. 16, 24; siskemussi
el. -mu33i, længft inb; siskemu3ast el.
— len ft inde.
Sisklas, ad; j. &. — siskaldas.
Sisko, gs — siske.
Siskoà |. siskuå, -koéa, -kuéa, s. omne
id, quod. intus est inclusum, interior pars
femoris, Indhold, Kjærne, Indſiden af Laaret;
go mi leimek loaktam lasko siskota, ba
vi havde gjort Ende paa Flaftens Indhold.
Sismuödda, s. Sjortel nærmeft Kroppen (=
& dorkka). 2
isne, postp. Sv. — siste.
Sisneb 1. sisnjeb 1. siånjeb, comp. Sv. =
siskeb.
Sisneld 1. sisnjeld, adv. Sv. = siskeld.
Sisnjanet, v. n. Sv. = siskanet.
Sisnjelést, adv. Sv. = sisnjeld.
Sisnjetahah, s. plur. Sv. intestina, viscera,
Indvolde.
Sisnjetet, 1) v. a. Sv. coarctare, fammen⸗
trænge. 2) v. m. interius accedere, gaa
lenget inb.
Sisnjos, s. Sv. — siska.
Sisse, s. Sv. — sasse.
Sistaiduttet, v. fact. (siste) forfyne med
garvet Stenffinb.
Sistaiduvvat, -duvam, v. subj. (siste) blive
forfynet med el. rig paa garvet Renffind.
621
Situd.
Siste 1. sist 1. sinne, postp. et adv. in, inter,
inius, inbe i, iblandt, inbe; i lek mik-
kege litte siste, ber er intet i Rarret;
daggar dile siste im læk ouddal lemaà,
i en faadan Stilling har jeg iffe før været;
vine siste son celki dam, i SDruttenjfab
fagde han det; man gukka son oroi Daroi
siste (— gaskast)? hvor længe blev han
iblandt 9torbmenbene? sistes adnet, inbe-
holbe; farppal siste ruotasti sapan, ub
fra Tønden fprang en Mus; bæssat gætla-
lusa siste, flippe fra Friſtelſen; su matta-
jægjek legje siste, 30%. 20, 26; go mi
ravaimek uvsa, æp mi gavdnam ovtage
un ba vi aabnede Døren, fanbt vi ingen
inde
Siste 1. åiste 1. saste, s. is rangiferina
subacta, garvet en å
Siste-gabmagak, s. Sfo af garvet Renftind.
Sistekak |. -hak, s. plur. (siste) braccae
e pellibus subactis confectae, Buljer, gjorte
af barfet Stenjfinb, Leggings.
Sistum, adj. (siste) pilis nudatus, subactus,
fom alle $aar er afgaaet, barket.
Siånjelmes, adj. (dial.) = siskemus.
Sita, s. Sv. = sida.
Sit, s. R. — sida.
Sitta 1. sitte, sittag, sittage, sittanai, sitta-
naiaga, adv. tandem, denique, endelig,
omfider (— vimag).
Sitta, sida, s. 1) assula in lino vel cannabi, '
liben Trævle el. Flis, Skjær i Hør eller
$amp. 2) plur. sidak, pili im corpore
hwmano, Haar paa Kroppen.
Sittaget, v. (ransl. (sitte) blive trajet, flimfet.
Sittamu3, -muåa, s, (sittet) voluntas, votum,
finite.
wes adj. (sitte) laciniosus, flimfet, trafet,
afet.
Sittat, sidam, v. velle, ville; illa sittek
dasa jakket, be ville nødig tro bet; maid
don sidak? hvad vil bu have (jfr. dattot,
aiggot).
Sittavaå, -vaga, adj. (sittat) fom gjerne vil
at andre flal gjøre noget for ham.
Sitte, s. lacinia, noget, fom Benger ned fra
ben egentlige Gjenftand, Slime, Trafe, Lafe.
Sitte, side, s. tabulatum ex assulis exstruc-
tum, quod, in tentorio suspendi vel alli-
gari polest in usum. repositorit, en Ind⸗
retning, gjort af Gpiler, ber fan hænges
eller bindes op i Telt el. Gamme fom Hylde.
Sittek, s. Sv. perca, Abor (— vuosko).
Sitte-oaååa, -oaåa, s. et Slags Gras.
Sitti, adj. vebf. -ttea, (sitta) pilosus, laad⸗
ben paa Kroppen. «ttivnotta, 8. id.
Situd 1. sitot, s. Sv. (sittet) pis Bilje.
Sitka.
Sitkad, adj. vebf. -kades |. -tkis, lenius,
non mollis, feig, itte mør; sitkades bierggo,
feigt Mjød (— sidgad).
Sitkadvuotta, -vuoda, s. (sitkad) Geighed.
Sitkasmuttet, v. fact. (sitkasmuvvat) gjøre
feig.
Sitkasmuvvat, -muvam, v. subj. (sitkad)
blive feig.
Sitkis-hægag, adj. (— sidgis-hægag).
Sitkodattet, v. fact. (sitkodet) njøre feig.
Sitkodet, v. ». (sitkad) blive feig.
Sicas, siccas, s. decoctum. corticis, picis et
cineris ad coria subigenda, SDetott af Bark,
Fjære og Afte til at barfe med.
Sicca, sica, s. culices. minusculi, gregatim
super aquam volitantes, bitte fmaa Myg,
ber foæve i Sværme over Bandet.
Sicce, s. [e cicce.
Siccet, v. a. (sicas) cortice betulino et lazivia
tingere, barte med en SDefoft af Bart, Tjære
og Uffe (jfr. barkkit, ostit).
Sivaiduttet, v. fact. (sivaiduvvat) bibringe
Feil, Lyde, beffavige.
Sivaiduvvat, -duvam, v. subj. (sivva) foa
Seil, Lyde.
Sivalaå, -laga, adj. (sivva) flylbig (jfr. a&a-
lag, veerala8, vigala8, dagolaà, sujalas).
Sivalaåvuotta, -vuoda, s. (sivva) Styldighed.
Sivald, adv. (sivva) feilagtigt; s. dakkum,
feilagtigt ubjørt.
Sivaå, -vata, s. dem. (sivva) liben Feil, Lyde.
Sivatallat 1. -hallat, -talam, -halam, v. a.
(sivva) culpam in aliquem transferre, ex-
probrare, give Skylden for noget, bebreide,
irettefætte; sivahalai vieljas dam a8e diti,
han gav fin Broder GSkylben derfor; siva-
talai muo, go nuft dakkim, han iretteſatte
mig, forbi jeg faa gjorde (jfr. soaibmat,
aaiduttet, sujatet).
Sivatesvuotta, -vuoda, s. (sivva) Geilfrihed,
Styldløshed.
Sivatet, v. a. = sivatallat.
Sivatuttet, v. fact. (sivatuvvat) befri for
Feil el. Lyde.
Sivatuvvat, -tuvam, v. subj. (sivva) blive
feilfri, lydefri.
Sivatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (sivva)
feilfri, Iybelg8, ujiyldig, fom iffe er Skyld
i noget. K
Sivdnadus |. sivnnadus, -dusa, s. (sivdne-
det) res creata, Stabning, en ffabt Ting;
obba sivdnadus, fele Sfabningen.
Sivdnadusaà, -saéa, s. dem. (sivdnadus) en
liben Gtabning.
Sivdnedet 1. sivnnedet, v. a. creare, benedi-
cere, ffabe, velfigne; algost sivdnedi ibmel
alme ja ædnam, i Begyndelfen ſtabte Gud
Himmel og Jorb; ibmel sivned! Gub figne!
622
Sivo.
ibmel sivned, maggar dalkke! Gub, villet
it!
eir!
Sivdnedubme, -dume, e. verb. pass. (sivine-
duvvut) Cfabelje; mailme sivdnedume n
jest, fra Verdens Stabelje af.
Sivdnedæbme, -dæme, s. verb. (sivdnedet)
creatio, Staben, Skabelſe.
Sivdnedægje, s. pers. (sivdnedet) Gtabe.
Siveldet, v. n. = siberdet.
Sividet, v. a. (obsol.) assentiri, comproban,
famtptte, bifalde.
Sivjug, s. soror wuxoris, Huſtrues Sø
GSvigerinde.
Sivjugsasa3, -sata, s. dem. (sivjut) en fin
tilfommende Cvigerinbe.
Sivjugsassa, -sasa, s. (sivjug) tilfommak
Svigerinde. )
Sivjugassés, -gassa, s. (dial) — sivju
88858.
Sivlla, s. 1) — sievlla. 2 — sivllo, &y
Sivlle 1. sivilo, sivle, sivlo, s. = stille,
malus, Matt.
Sivllo, sivlo, s. 1) subula, Syl. 2) Amu
dytes tobianus, Bil.
Sivllo, sivlo, s. crassa, nervorum rangifer:
norum fila e quibus funes mneciuniu,
tykke Votter el. Traade af Stenjener, fom
Toug jnoe3; sivloid bodnet, legge ela
fno Senetotter fammen til Toug.
Sivnadallat, -dalam, v. cont. (sivdnedet
1) ffabe (gjentagende el. flere Zing) ?
bande, forbanbe; son sivnadalai muo, ha
forbandede mig.
Sivnastet, v. n. (dial.) diligere, jyneà m
life; s. masage, fyne8 om noget (— likot.
Sivoiduvvat, -duvam, v. ». (sivvo) 1) bli
bedre Føre. 2) blive pynteligere, fømmeliger
Sivolagat, adv. = sivvot.
Sivolagat, adv. (sivvo) fyrigt, ivrigt.
Sivolaå, -laga, adj. (sivvo) decorus, først
lig, pyntelig, anftenbig.
Sivolaå, -laga, adj. (sivvo) alacer, indusiriu.
fyrig, ivrig, foretagfom, fom ikke kvier fig far
noget.
Sivolaåvuotta, -vuoda, s. (sivolaå) Gømmt
lighed, Pyntelighed, Anftændighed; åaddus
buok hæivolagat ja sivolaåvuodsin, I x
14, 40.
Sivolaåvuotta, -vuoda, 5. (sivvo) yrighd
Jvrighed, Foretagſomhed.
Sivotesvuotta, -vuoda, s. (sivvo) Ufømm
lighed, Uanftænbdighed, Glurveri.
Sivotesvuotta, -vuoda, s. (sivvo) lljoretss
fombeb, Kleinmodighed.
Sivotuvvat, -tuvam, v. subj. (sivotæbme)
blive dorſt, uforetagfom.
Sivotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (irm)
indecorus, ufømmelig, uanftænbig.
Sivo. 623 Skåddé.
Sivotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (sivvo)
qui animo est humili et imbecillo, fom
foier fig for noget, fleinmobig, uforetagfom.
Sivragattet, v. fact. = sivrrodet.
Sivraget, v. n. = sivrrot.
Sivrrodet, v. fact. (sivrrot) — njarttadet
el. njarvvadet.
Sivrrot, — t. ^. — njarttat, E
Sivåes, sikåas en mosa, Blemme,
hvori fun findes Band (dif. siejakas).
Sivtatuvvat, -tuvam, v. n. (sikta) berøves
el. mifte Éigtet.
Sivtatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (sikta)
fom iffe har Sigte (Bøsie).
Sivut, adv. diligenter, nøie, t ombyggelgt
Sivva, siva, s. vitium, menda, culpa. causa,
Seil, 2ybe, Skyld, 9lorjan; —— le sivva,
ber er Feilen; i læk særvvegodde sivva,
go oapatus læ gæppanæmen, bet er ilfe
enighebens Skyld, at Undervisningen bliver
flettere; mi dasa læg3a sivvan? hvab fan
være Y.rfag bertil? sivvanes valddet, tage
paa fig, inbrgmme fom fin Feil.
Sivvad, adj. vedf. -des, (sivvoi) decorus,
firlig, pyntelig (— sivvoi), omhyggelig.
Sivvadet, adv. —— ſirligt, pynteligt.
Sivvalaå, -laga, adj. (sivva) — sivalas.
Sivvadvuotta, -vuoda, s. (sivvad) Girlighed,
BPyntelighed.
Sivvo, sivo, s. 1) status viae, Jøre; nævre
sivvo, Uføre; dalvve-sivost, paa Binterføret ;
manemuà vuögjem sivost, paa fibfte Sne⸗
føre. 92) decor, decentia, Sulighed, Pynte-
lighed, Sømmelighed, Ombhyggelighed; sivvo-
olmai, en pen Mand; sivost adnet mei-
dege,. holde noget pynteligt.
Sivvo, sivo, s. 1) animus, audacia, ardor,
Mod, Lyft, Hu, Fyrighed (— argga); sust
læ buörre sívvo barggat, han har gob
Lyſt, Qu paa at arbeide. 2) horror, tremor,
Gysning, Opfaren; sivvo must soigi el.
sivok must soigge, jeg vat, bet gyfte t mig;
sivvoi manai, ber for en Gysning gjennem
mig.
Sivvoi, adj. vedf. -vvos 1. -vvojes, (sivvo)
decorus, pyntelig, omhyggelig. — Comp.
sivvojeb. — Superl. sivvojåmus.
Sivvoivuotta, vuoda, s. (sivvoi) Pyntelig⸗
hed, Ombyggelighed.
Sivvot, adv. (sivvo) pynteligt, ombyggeligt,
fømmeligt. — Comp. sivobut. — Superl.
sivomusat.
Skabas, skappasa, s. (dial) = skappa.
— -baéa, s. dem. (skappe) libet Rogne⸗
Skabiet 1. «lot, v. a. Sv. vituperare, rejicere,
Tofte, fortafte. : '
Skabma |. skamma, skama, s. fempus hie-
mis, quo sol mon apparet, ben mørtete
Tid af Vinteren, ba Solen iffe ſees.
Skabmahet, v. n. Sv. (skabmo) pudore suf-
fundi, flamme fig.
Skabmet, v. a. pudore afficere, flamme ub.
Skabmo, skamo, s. crepusculum, Gtumring,
Morkning (jfr. væigge); sevdnjis skamost
bodi, han fom i Mørkningen.
Skabmo, skamo, s. (dial) dum » Skam.
Skabmok, adj. Sv. vebf. pudendus,
ffammelig.
Skabmot, skabmom, skabmojim, v. a. (dial.)
= skabmet.
Skabos, skappos, s. — skappa.
Skada, s. Sv. — skadda.
Skadak, adj. Sv. nocens (de animalibus),
fom gjør Stade (om Dyr).
Skadalag, adj. Sv. = SE
Skaddar, s. modo in Gen. pen et in RR:
cum bællje, forefommer fun i Gen. plur.
og fammen med bællje; bællje-skaddari
orrot, gullat, auscultare, aures admovere,
Lytte, legge Øret til for at Lytte.
Skadesi-suolo, s. Sv. uirum Sueciam an
Scandinaviam, an universum terrarum
orbem hoc nomine appellarint olim Lap-
, certo dici nequit, med bette Nuvn
[n Lapperne forbum betegnet Sverige eller
Gtandinavien eller maajfe hele Jorden.
Skadna, skana, All. skadnai, s. (abes, Cvinb:
fot, Tæring (508 Dyr); skadnai ogotallat,
faa Læring.
Skadna, skana, s. crusta, crescens in saxis,
in celis, in navigiis elc., lepas, et Slags
hvidt Stjæl, ber vokfer paa Stene, Qvalfilt,
Gtibe etc.
Skadna-gagsa, -gaga, s. En, fom giver eller
maaler fnebent.
Skadnaset, adv. (skanas) fnapt, Inebent; s.
mittedet, maale Inapt.
Skadnat, skanam, v. a. decurtare, detra-
here, parce agere, parce distribuere, parce
metiri, nappe of, afforte, gjøre noget pu
og tnebent, ubbele, maale fnapt.
Skadnit, v. a. — snadit.
Skadot, v. a. Sv. — skaddit.
Skadaiduttet, v. faci, (skadaiduvvat) beſta-
bige, tiljgie Stade.
Skadaiduvvat, -duvam, v. subj. (skadda)
faa Skade, blive bejfabiget.
Skadasgas, adj. (skadda) fladelig.
Skadaå, -data, s. dem. (skadda) liden Cabe.
Skådda, skada, s. damnum, noxa, Glade;
skada o: int faa Skade; skaddan adnet,
anfe for Stade.
Skaddétallat, -talam, v. neutr. pass. (skåd-
tit) faa Stade, blive beftadiget.
Skåddi.
Skåddit, v. a. (skådda) nocere, damnum
adferre, ftabe, beftadige.
Skaffot, skaffom, skaffojim, v. a. procurare,
affe.
Skafta 1. skagta, skakta, skavta, s. lacinia
veli, Gtaut, Gljøbet paa et Seil. 2) fe
airro-skafta.
Skaftadet, v. instr. (skafta) centonem lig-
neum remo apponere, fætte et Træftytte
el. Lap paa en Aare.
Skagja, skaja, skanja, s. (All. skagjai),
domus ex vacerris constans, bus, Ctur,
Shjaa (med gisne Bægge).
Skagna 1l. skagnja, skana, s. echo, sonor,
Gjenlyd, Klang, Gffo (= skaigas).
Skagnat |. skagnjat, skanam, skanjam,
v. ^. (skagna) — skaigget.
Skaida, -daéa, s. dem. (skaidde) liben Land:
ftcimmel mellem to Elve.
Skaidda, skaida, s. 1) pecten, Bævfted. 2)
clavis major, quae in sera lignea ad-
hibetur, en flørte Siggle, fom bruges i
Trælaad.
Skaidde, skaide, s. campus inter duo con-
finia flumina, situs, Landftrælning mellem
to iffe langt fra Binanben løbende Elve,
Landtunge.
Skaiddit, v. a. (skaidda) trebe Traadene ind
i Bævfteden.
Skaigas, skaiggas, s. echo, Gjenlyb, Ekko
(= skagna, gajanas).
Skaigetet, 1) v. fact. (skaigas) labe give
Gjenlyd, bringe til at give Gjenlyb. 2) v.
mom. én Gang plubjelig give Gjenlyd.
Skaiggadet, v. a. (skuigas) flaa fammen
moget faa bet giver Lyb, flapre meb noget.
Skaigge, skaige, s. = skaidde.
Skaigget 1. skaikket, skaigam, skaikam,
v. ^. (skaiggas) resonare, gjenlybe, give
Gjenlyd, foare fom Gto.
Skaigotet, v. muli. (skaigget) flere Gange
opvætfe Gjenlyd eller Gto.
Skaille, adj. (dial.) macer, mager, fom aldrig
bliver fed.
Skaingo, s. Sv. canis femina, Tispe.
Skainnit, v. a. secare, ffjære; giettam skain-
nijim, jeg ffar min Haand.
Skaitte, s. 1) Sv. promontorium, peninsula,
Odde, Halvø. 2) Lestris Buffomii, Vjeldjo,
ben Sort fom holder fig inde i Landet (—
haskel).
Skaitte-njudne, -njune, s. Menneffe med lang
og [pib8 Neſe.
Skajaå, -jata, s. dem. (skagja) libet Skur,
GStjaa.
Skakke, adj. Sv. superbiens, hoffærbig, fom
ved Gang og Adfærd vifer fig hovmodig.
rer v. n. Sv. salire, resilire, prelle
af, fra.
624
Skallo.
Skakkohet, v. habit. Sv. (skakke) gressu
—
a -daga, s. praefulgens lunae
dor, fpeilflart Maaneffin. em
Skalaidattet, v». ». (skalla) føramle, frem:
bringe Skramlelyd.
Skalaidet, v. coni. (skallat) holde paa at
ſtramle.
Skalas, adj. Sv. insons, liber, —
Skalaskallat, -skalam, v. n. praefi
glimre ftaxtt, være fpeilflar (om Maanen).
— v. n. (skallat) ſtramle, fægte med
to!
Skalatet, v. fact. (skallat) labe ftramle.
Skalbmédet, v. cont. (skalbmit) i Mag hugge
i Ctylfer harde eller frosne Ting, i Mag
fægte faa det fmælder.
Skalbméstet, v. subit. (skalbmit) i Haſt
hugge i Stykker haarde Ting.
Skalbmit, v. mom. 1) semel diffindere, én
Gang hugge i Stykker med ftor Kniv eller
Okſe haarde eller frosne Tin: ng (Gora, Kjed).
2) cornua vel arma ila vibrare, ut clan
gor fia, fægte faa bet fmælder (med fom
el. aaben).
Skalbmot, skalmom, v. muli. diffindere,
hugge i Styller (flere) haarbe eller frosne
ing.
Skaletet, v. mom. (skallat) én Gang ſtralde
eller ftramle.
Skalkahet, v. n. Sv. longum esse, longum
videri esse, være lang, fyne8 at være lang.
Skalkastallat, -stalam, v. fr. (skalkka) ofte
gjøre Staltejtreger, Stjelmftytter.
Skalkastet, v. n. (skalkka) fraudes facere,
gjøre Gtalkeftreger, Gkjelmftylter.
Skjalkjok, s. plur. — ferbo.
Skalkka, skaíka, 8. pazillus, qui obtura-
mento doli offigilur, ne Kjøp
fom fæftes over —— paa en "agni,
at bet iffe (fal falbe ub.
Skalkka, skalka, s. nequam, Slall, Stjelm.
Skalkkavuotta, -vuoda, S. (skalkka) Stall:
agtighed, Gkjelmeri.
kalla, skala, s. clangor, crepitus, Skald,
Stramling.
Sele, skola, 8. gramen (in solanis, napis
, Gres paa Potetes, Næper etc.).
sia fat, skalam, v. n. crepare, ffralbe, firamle
(om Lyd af jammenftgbenbe Horn el. Baaben).
Skallit, v. a. (skallo) coenam sacram prae
bere, mebbele Nadveren.
Skallit, v. ». posse, orte; i skallim aat bor
rat, han orkede ilfe at fpife mere.
Skållo, skalo, s. cacabus orichalceus, Me:
fingfjebel; skálloveeikke, Mesfing.
Skallo, s. (dial.) confessio sacra, Stift
skallo-atæe, Gtriftefaber. 2) sacra com
munio, coena sacra, ben hellige Nadvere.
Skallo. 625 Skarffa.
Skallotet, v. a. Sv. (skallo) mebbele Safra: | Skanan, skagnan, s. (skagnat) En, fom op-
vælter Gjenlyd, fom frembringer Elkko.
mentet (— skallit).
Skalma:
stet, v. mom. = skalbmit.
Skalmet, v. a. Sv. pugnare cornubus, ftange3.
Skaloå, -loéa, 5. MR. C (skållo) liden Mesfng,
Tjebel.
Skaléa, nom. propr. loc. Stedsnavn i Jokel⸗
D i Alten.
Skaléoå, -&o£a, s. dem. (skal&to) libet Skjel,
Tes Stall.
Skalééo, -læo, s. 1) concha, conchylium,
Situslingifof. 2) calva, Stalle; oaivve-, Pibbe:
8kalééo, Pande⸗, Knæftalle.
Skalé£o-silb, 8. Sv. margarita, Perle.
Skalvaiduvvat, -duvam, v. subj. (skalvve)
blive ffavlet, fuld af GSneftavler.
Skalveld, adv. (skalvve) fravlet.
Skalvetæbme, -tæme, adj. «tes,
(skalvve) fri for €neitavler.
Skalvvai, adj. vedf. -vvas, (skelvve) fulb
af Sneffavler.
Skalvve, skalve, 8. acervus mivis vento
cumulatae, Sneftavl (jfr. testas, ærgga).
Skamadet, v. ». (dial) = ekamaguidat.
Skamasgas, adj. (skabmo) verecundus, pudi-
bundus, unbfelig, ftamfuld (jfr. ugjo, hæp-
panagges). -gasvuotta, s. id.
Skamasguååat, j 9. ^. (skamasgas)
pudore suffundi, flamme fig, være unbfelig.
Skamaskuddat, -skudam, v. ». — skamas-
gusdat.
Skamodet, v. v. Ge fe blive
— adj "lt. ped, "sme
los, v lus, ommeli
Skamotakene. adj De. oii cotes, (skabug))
impudens, flamløs.
adj.
Skanas, skadnas,
skanas, parcus, tenax, fom er Ineben,
Tnibenbe, fom giver knapt Maal (jfr. gacce).
Skanaå, -naéa, s. dem. (skadna) libet Stjel.
Skanja, 3. Sv. — skagne.
Skanjas, skannjasa, s. (dial) — skagna.
Skannjat 1. -njet, skanjam, v. ». — skagnat.
Skanta, s. exemplar, norma, instrumentum,
quo fiunt dimensiones, circinus, Maal,
Rids, Mønfter, Maalekjep, Padfer; ekenta
mielde læ dakkum, bet er gjort efter
Maal eller Mønfter.
Skantit, v. a. (skante) demetiri, ad mor-
mam et amussim formare, circinare, af:
maale, afridfe, maale og afmærke (f. ER.
hvormeget en Ting rummer); jfr. sulddet.
Wo v. fact. (skantit) labe afmaale,
kanaidattet, v. faci. een) opvælte
CCS frembringe €
kanaidet, €. n. (skagna) resonare, give
gre Elto (— skaigget).
vebf.
vebf. skadna 1.
Skanatet, v. fact. (skagnat) opvæfte Gjenlyb.
Skanetet, v. mom. (skagnat) en entelt Gang
give Gjenlyd, ſvare Eklo.
kapa, skaba, s. scrinium, Stab.
Skapa, s. Sv. circulus ligneus, qui per
collum is alicujus ut rangiferi etc.
itur, en fammenbøiet Ribjeoren, fom
fette8 om Halſen —* Ren og andre Kreature.
poå, -poéa, s. dem. (skappo) liben Aſte.
Skappa, skaba I Va, 8. 1) cinis albus,
favilla, Faldaſte (jfr. gabos, gappe) 2)
eruviae $ns mortuorum, $am af
døde Inſekter (jfr. skobodas, håbma).
Skappai, adj. vebf. -ppas, (skappe) rig paa
Stognetro.
Skappak, s. Sv. peregrinator, Banbringsö-
manb, Cn, fom reifer meget omtring.
Skappe, skabe 1. skave, s. Sorbus aucuparia,
L. Rognetve; skappemuórje, Rognebær.
Skappédet, v. coni. (skappit) i Mag holde
paa at famle Rognebart.
Skappistet, v. subit. (skappit) i Haſt famle
Stognebatt,
Skappit, v. a. (skappe) corticem sorbi col
ligere, famle Rognebart.
Skappo, skapo, s. arcula, pyzis, Wife.
Skarbadet, v. cont. (skarbbat) i Pius frabfe.
Skarbaget, v. fransl. (skarbbat) ramusculos
radendo amittere (v. c. de scopis), blive
Toijtlg8, mifte Kvifterne ved at flrubbes eller
ſtrabes (f. Ekſ. om Soplime).
Skarban, skarbban, s. (skarbbat) = —
Skarbas, skarbbas, adj. vebf. skarbas,
tenuis, ramis destitulus (etiam de homi-
nibus, quorum gracile est corpus), fmal,
års Ørene, pinbeagtig (ogjaa om fmalvoksne
9
PRA LUE v. dem. (skarbbat) libt, fom
fnareft vøre paa, frab[e.
karbatet, v. fact. (skarbbat) 1) labe røre
paa, frab[e. 2) funne røres paa, fradfes.
Skarbba, — s paxillus, Stilte, Pinde,
fjep, Kradfer; b -skarbba, pacillus fu-
misugiis purgandis serviens, Pibekradſer.
Skarbbalet, v. v. pus (skarbbot) i $aft røre
ved, Írabje.
Skarbbat, skarbam, v.a. per extremilatem
baculi leniter tundere et movere, cinerem
effodere capiti calami tabacini inhae-
rentem, med Enden af en Kjøp eller Stilte
at røre ved, robe i eller fradfe; raddid ja
hilaid skarbbat, røre ved VBrandene og
Gisberne; bipo skarbbat, frabfe ub Piben.
Skarffa, skarfa, s. Phalacrocoraz carbo,
Clatv; uceb skarfa, Ph. graculus, Topflarv.
Skarffa-vagge, nom. propr. loc. Starvbalen
å Tromss Amt.
40
Skarffo.
Skarffo, Skarfo, nom. propr. loc. Øen Gforpen
i Kvænangen.
Skarha, s. screaius (de sono rangiferi, cui
mimis adstricta est habena), Rallelyd,
Harkelyd, ben Lyd, fom Nenen ubj[tgber,
naar ben vil focle8 af Tømmen.
Skarhaidattet, v. faci. (skarhaidet) bringe
til at ubftgbe en Ralle: eller Harkelyd.
Skarhaidet, v. n. (skarha) screare (de rangi-
fero, cui nimis .adsiricla, est habena, ut
parum. absit, quin. suffocelur), ubftgbe en
fnurtende er" rallenbe 99b (om Menen,
naar ben er nær ved at Ioale8 af Tømmen).
Skarja, s. Sv. — skarre.
Skarkas, skarkkas, s. — skarha.
Skarketet, v. mom. (skarkket) én Gang
ubfigbe en rallende Lyd, én Gang ſnurke.
Skarkket, skarkam, v. 9. screare, ubftgbe
en rallenbe, harkende 29b (— skarhaidet),
ſnurke (jfr. skurhat, skurkket, govllot,
rakkot).
t. å. (ekerro) 1) gjøre et enle(t
alt (= sargastet). 2) converrere, fope
til fig
Skarre, s. (bruges tun i Plur.) skarrek,
forfex, Sals; skarre-bælle, bet ene Blad
i Sakfen.
Skarro, skaro, s. apertura inter res coas-
salas, Sfabning, Gløt i en Gammenføining
el. mellem fammenføiede Ting; skarro-raigge
(= bosi&o-raigge), en Uabning bag i Teltet,
fom man til KE fan fmutte ub igjennem;
skarro mielde dacce boatta vadnassi ja
biegga stoppoi, igjennem Aabningerne fom-
ør Band inb i Baaden og Bind inb
i Stuen.
Skartagattet, v. fact. (skartaget) =
todet.
Skartaget, v. transl. (skartta) — skartiot.
Skartas, S, adj. (skartta) erustosus,
belagt meb Cove.
Skarten, s. — skertta.
Skartta |. skartte, skarta, skarte, s. crusta
in fundo ollae, gleba cineris, Stove, Storpe
m Grybe) Slag, 2ftettump.
karttédet, v. coni. (skarttit) i Mag flrabe
— eller Skover af noget.
Skarttéstet, v. dem. (skarttit) lidt, [om ſnareſt
afffrabe Stover.
Skarttit, v. a. (skartta) erustam ollae abra-
dere, offftabe (Stove, Storpe).
Skarttitatte, adj. (skarttitet) fom fan afffra-
beg, fom er mulig at afffrabe.
Skarttitet, v. "bd (skarttit) 1) lade afftrabe.
2) funne afſtrabes.
Skarttodet, v. a. (skarttot) foraarfage Clover,
bringe moget til at overbrages med Stove
eller Skorpe, tilbælte.
skart-
626
Skavo.
Skarttolet, v. dem. (skarttot) overbrages tibt
meb love, Add el. Slag.
Skarttot, skartom, v. m. (eerta) erusia
obduci, faa Stover, overbrage8 med Cforpt;
ruitto å bipo skartoba, Gryden og Piben
faa Skover.
Skåsullo, s. — Skadesisuolo.
Skater, s. — skartta.
Skatta, skata, s. praemium ob imterfecta
animalia rapacia, Premie fot Drab af
Rovdyr.
Skatte, skate, s. (dial) iributum, census,
å Stat, Afgift (jfr. værro).
katto, skato, s. Raja clavata, Rotte eller
State.
Skacce, s. — gacee, lotte.
Skaccem, s. — gaccem.
Skatadet, v. mom. (skaödot) én Gang uot.
varende flaa, ftgbe eller puffe til nogen med
noget.
Skadaset, v. n. (skettot) uforvarende blive
vippet i Beiret, vippet op.
Skaéastet, v. mom. — skadadet.
Skatetet, v. mom. (skazzot) én Gang wot.
varende vippe8 op eller i Beiret.
Skàééot, skatom, v. a. inopinato tundere,
uforvarenbe vippe, ee flaa el. ftiffe til
nogen meb en Gjenji
Skaudde, skaude, s. dial "Er
Skauddot, — n. ;é ial.) —
Frei 8. er = skavlle. Db, 3
uta, 8. Sv. cuspis, mucro, g.
Skautek, adj. Sv. (skauta) cuspidibus in
structus, angulatus, fom bar Tagger i
Kanten, fom har Hjørner.
Skauta, s. = skavdta.
Skaudot, v. n. Sv. — skavttot.
Skavas, skappas, s. —
Skavddo, skavdo, s. pull:
annum natus, aarsgammel Sælunge.
Skavddodak, -daga, s. (skavddo) Cfinb af
en bora Sælunge. -dagas, -dagata,
gåvde.
gåvddot.
8. . id.
Skavgan, skavggan, s. (skevggat) En, fom
foruroliger, ufreber eller flræmmer op Dyr.
Skavggaladdat, -ladam, v. fr. (skavggalet)
nu og ba plubfelig [fremme op.
Skavggalet, v. subit. (skavggat) i Haſt, pludje
lig flræmme op Dyr; skavggal bajas!
dem op!
Skavggat, skavgam, v. a. terrere et disper-
gere, ujtebe, ffremme op og abfprede; skavg-
gat boceuid, go livvadæmen læk, flræmme
op SlenBbyrene, naar be ligge og hvile.
Skavlle, skavle, s. pullus lari versicolor,
en graafprængt Maajeunge.
kavodet, v. n. (ekavve) crepusculum feri,
blive Stumring.
Bkavo.
Skavostet, v. dem. (skavvot) fryfe Los Tibt
Glorpe paa Sneen. -ståstet, v. dem. id.
Skavéaiduvvat, -duvam, v. subj. (ekaveta)
blive forfiynet med Skjæg, faa Sfjeg.
Skavéaiduttet, v. fact. (skavtaiduvvat) for:
fyne med Cljog, jfaffe Skjceg.
Skavéaà, -tata, s. dem. (skavtta) 1) parva,
tenuis barba, libet Stjeg. 2) lanugo, Fnug.
Skavéatesvuotta, -vuoda, 3. (skavæatæbme)
Stjægløshed.
Skavtatæbme, -tæme, adj.
(skavéta) fljægløs.
Skavéta, skavéa, s. 1) barba, Gtjeg jp
den påle, he 2) pecten clavis, Gljes
paa Jøgle
Skavé£ai, adj. vedf. -&&as, (skaveta) fljægget,
fom far meget Stjøg.
Skavééot, skavéom, v. n. (skavtta) barba-
tum fieri, blive fljægget, faa Skjceg.
Skavva, skava, s. nix per superficiem gelu
leniter concreta et indurata, Sne med pn
Stare paa (jfr. euono, talsa, gærdne).
Skavvadet, v. a. parce, tenuiter dare, give
libet, forbi man iffe nænner at give mere
(jfr. skadnat, arjadet).
Skavve, skave, 5. crepusculum, Tusmørte
(om Aften eller Morgen), jfr. væigge,
&edde; skavven, i Stumringen. skavve-
, bælvve, s.
Skavvodet, v. fact. (skavvot) bringe til at
"e Skorpe paa Sneen, fljærpe paa, „ſpeke.“
-dåstet, v. dem. id.
Skavvolet, v. dem. -liistet,
v. dem. id.
Skavvot, skavom, v. n. gelu leniler con-
crescere, gelu indurescere (de nive), fryfe
tynb Glorpe paa Sneen, fljærpes paa (jfr.
gærdnot).
Skeble, s. Sv. — skible.
Skeikidet, v. inch. (skæikket) begynbe at
flratte, gerle.
Skeivvot, skeivom, v. ». — skieivvot.
Skekastallet, v. ». (skekes) opføre fig. vije
fig ufybft.
Skeke 1. skiehkie, s. Sv. scortum, meretriz,
Stjoge.
Skekes 1. skiehkies, adj. Sv. lascivus, utybjt.
-kesvuot, 5.
Skelbem 1. skielpem, $. verb. (skelbet)
Sv. tremor, Stjælving; ædnamen-skelbem,
: Jordffjælv.
Skelbestet, v. n. skelbet.
Skelbet, v. n. Sv. tremere, fljælve (= doar-
gestet).
Skelbo, s. Sv. = skelbem.
Skelbot, v. n. Sv. oscillare, fvinge bib og bib.
Skelletak, s. Sv. Busticula minima, Stranb-
fneppe.
vedf. -
= skavostet.
627
Skevdde.
Skelli, adv. Sv. lente, fagte, langfomt.
Skeléa-éacce, -tace, s. aqua sapore ingrato
de fecta, Band, fom har Affmag.
keldidet, v. ». sapore ingrato infectum
pera have Affmag eller Ufmag af noget
(= spelnjidet); jfr. àelàidet, njaddet, sker-
njidet, civnidet.
Skeneles 1. skenok |. skenolaå, adj. Sv.
sagax, fljønfom, flarpfindig.
Skenet |. skenot, v. a. Sv. intelligere, for:
ler fljønne.
rigg -kita, s. digilus minimus, Lille:
scalis v. åa. (skænkka) dono dare, ffjente,
orære.
Skeppusaå, -saga, adj. (skieppo) fom holber
en €jeppe.
Skere, s. Sv. scopulus, insula parva ar-
boribus carens. aut. non. nisi. fruticibus
consita, Skjær, en liben Holme uden Skov
eller fun bevofjet med fmaa Buſte.
Skeresduorasdak, -daga, 3. — skilleduo-
rasdak.
Skeri, s. (dial) pica, Stjære (Fugl).
Skernjedet, v. n. — skernjidet.
Skernjidet, v. n. adustum olere aut. sapere,
fugte f»ib fom af febe Ting paa en varm
Don, fmage fvid (jfr. civnidet, buovnjaget,
guvnjidet).
Skerre, s. Sv. — skierre.
Skerro 1. skerru, s. trochus, orbiculus, en
rund Brille el. Cfive, ber bruges at trille
meb, eller med en Bind igjennem at fnurres
rundt, Tril," „Snurrebas“; biegga-skerro,
Bindljegle, Bindfralde.
Sk flat, -dalam, e. comi. (skerrodet)
fjøre rundt i Ring.
Skerrodet, v. ». (skerro) in orbem agi, cir-
cumrotari, fnurre fig rundt el. kaſte fig
tunbt i et Caltomortale.
Skerrostallat, -stalam, v. n. (skerro) rotare,
circumrotare, trille eller lege med »skerro«.
Skerrostet, v. mom. (skerro) én Gang trille
afſted en »skerro«.
Skerroå, -rroéa, s. dem. fe skerro.
Skerteg, s. uncus ferreus cucumis suspen-
dendis, Gtjæring el. Jernfrog til at hænge
Gryden i over Jlden.
Skeudo 1. skeuto, 8. Sv. , sacculus,
Taſte, liben Sæl; vaimon skeuto, pericar-
dium, $jertehinde.
Skeutot, v. a. Sv. curare, brybe fig om,
førge for skivttot).
—— adv. Sv. negligenter, ſtjodes
Løft.
Skeutotæbme, adj. Sv. vebf. -tes, incurio-
sus, vordaløs, fljødesløs; -tesvuot, s. id.
— skevde, s. particula panni depen
dens de infima vestimenti ora circum-
40*
Bkevde.
circa inaequali, Snip, fom bænger ned fra
nedre Kant af et Kledebon, der ilfe er jævn.
Skevdeld, adv. —— ſaa beſtaffen, at
en Snip henger ned.
Skibadet, v. fr. (ekippat) mu og ba flrante.
Skibas, adj. = skivas.
— v. fact. (skivas) gjøre fvag,
usfe!
Skibasmet, v. mn. (skivas) infirmari, blive
fvag, usfel.
Skible, s. Sv. 1) folium minusculum, libet
Løvblad. 2) squama, Gkjel paa Fill. -lat,
8. dem. id. (jfr. Bible).
Skibias, adj. (dial) alius et macer, hø
og mager (men bog frift).
9 8. Sv. = skittar.
Skidartet, v. a. = skittardet.
Skidde, s. Sv. pellis, Stind.
Skiddet, v. a. Sv. deglubere, flaa (— njuov-
vat).
Skiddo, s. 1) lignum, Bedtræ, Bedffi. 9) piscis
mas, Malte eller Hanfift af Røe).
Skiddoi, adj. vedf. -ddos, (skiddo) fom har
meget '"Ganfit, fom er fuld af Hanfift (Indfø).
Skidna-muödda, s. vestis pellicea, ex pelle
subacta confecta, Stindkjortel af garvet
Stind (dif. bæska).
Skidnit, v. a. pellem in aquam submersam
depilare, afrøite aar af Skind ved at
legae bet i Vand.
Skidnjad, adj. vedf. -njis 1. -njades, (skid-
njat) finniens, flingrende.
Skidnjat, skinjam, v. n. tinnire, flingre.
Skieftatesvuotta, -vuoda, s. (skieftatebme)
Uvorrenhed, Stufteri.
Skieftatuvvat, -tuvam, v. subj. (skiefta-
tæbme) blive uvorren, fluftet.
Skieftatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, ne-
gh ens, incomius, fluftet, uvorren (jfr. bul-
Skiegja, skieja, s. (dial). — skagja.
Skieivas, skieivvas, adj. vebf. skieivas,
tilubans, instabilis, vaklende, fjanglende
(= suoibas).
Skieivasgattet, v. fact. (skieivasget) gjøre
valíenbe, fjanglende.
Skieivasget, v. iransl. (skieivas) blive val:
lenbe, fjanglende. —
Skieivotet, v. habit. (skieivas) gaa med
flingrende, vaklende, tavenbe, fjanglende
Skridt, fjangle affteb.
——— adv. (skieivas) vaklende, fjang:
ende.
Skieivvot, skieivom, v. n. litubare, vacillare,
flingre, valle, rave, fjangle, gaa fjanglende
(ift. daissot, suoibbot, noaissot).
Skieken, s. Sv. modus, ratio, Stift, Bis.
Skiekkat, skiekkam, skiekkajim, v. habit.
(skiekke) have Snip.
628
Skievddot.
Skiekke, s. sinus, lacinia, Snip (i Trapetd).
Skiekkot, adv. (skiekke) meb Snip, fntppet.
Skielgagattet, v. fact. (skielgaget) gjøre fljel:
fiet, bringe til at frjele.
Skielgaget, v. trans. (akielggu) paelum feri,
blive fljeløiet, ſtjelende
Skielgga, skielga, s. homo paelus, Sfida,
Cn, fom fljeler. — Comp. skielgab.
Superl. skielgamus.
Skielgganet, v. inch. (skielgga) begynde at
gaa og fljele.
—— skielgom, v. n. limis tueri om
sione. adv. limis oculis, jfjelenbe ; skielg-
ot gætlat, fljele paa noget.
Skielgotet, v. habit. (skielggot) gaa og fljele,
gaa med fljelende Øietaft.
jello, skielo, s. situla, Bytte.
Skielma, 5. — skælbme.
Skielpit, v. n. Sv. — skelbet.
Skieltidet, v. n. — ekeleidet.
Skieppo, s. modius, Stjæppe.
Skieppobællasaå, -saga, adj. fom rumme
en halv Skjæppe.
Skieppo-bælle, -bæle, 5. en halv Stjæppe.
Spee, ini Sv. — skæbies.
Skieras |. skierastak, -staga, s. (skierre)
et Sted, jen ber findes meget dieldbirk.
Skierbma, skierma, adj. vebf. skierbma,
claudus, halt.
Skierbmanet, e. inch. (skierbma) begynbe
at halte affteb.
Skierbmavuotta,
Halthed.
Skierbmat, adv. (skierbma) haltende.
Skierbmodet 1. skirbmodet, v. dem. (skierb-
mot) halte lidt, jtiffe [ibt paa Foden.
Skierbmot, skiermom, v. ». (skierbms)
claudicare, halte.
Skierbmotet, v. habit, (skierbmot) eds d.
hinte fort affteb.
jerra, ski
-vuoda, s. (skierbms)
Fjeldbi id
Skierre, s. Beiula nana, L. Kjæningri
Fjeldbirt.
kierretæbme, -tæme, adj. vedf. -tes
de) fom er uben M
Skierro |. skirro, s.
Krykke, liben Mace.
Skierro-dukko, s. Buſtads af Fjeldbirk.
Skievtar, s. — skittar.
Skievtidet, v. a. — skittardet.
Skievéetet, v. n. — skævdetet.
Skievé£ot, adv. — skævdlot.
Bkievva.
Skievva, nom. propr. loc. Stjomen, en Arm
af Dfotfjorben.
Skikalaå, -laga, adj. decens, ordentlig.
Skikatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, uotbent-
lig.
Skike 1. skikek, adj. Sv. oive skikek,
stulius, demens, tosſet, fjollet.
Skikkar, 8. vecturae administrator, Skya:
er.
Skikkedet, v. a. (dial.) dispertire, flifte ub
(Mad etc.).
Skilaidattet ttet, v. fact. (skilaidet) labe Winge,
tlirre (= skilatet).
Skilaidet, v. n. tinnire, Minge, flirre, fingle
(fær om Syden af be Mesfingringe, fom
bænge i Bæltet og fom under Gangen flaa
imob finanben); de mon lem dudgje
Tag daihe skilaidægje biello, 1 Gor.
1
1
Skilatet, v. fact. (skillat) lade Minge.
Skilbma, skilma, s. — &ielbma.
Skilbo, s. (dial) meta, scopus, Maal, bet,
Bvorpaa ſigtes med Bødle.
Skiletet, v. mom. (skillat) en enfelt Gang
Tlinge eller ffingte.
Skilgelet 1. skilkelet, v. a. Sv. demoliri,
% nebrive.
skilketet, v. n. Sv. destrui,
didecindi, nedrives, gaa i Stykker.
Skilggalet, t. å. frangere, confringere, flaa
i Stykter, nufe (om Ting fom Glas eller 38).
kilgganet, v. n. dilabi, disrumpi, gaa i
Stytter, falbe fra hinanden (Tønde Badr);
farpal skilggani, Tonden gif i Stylter.
Skilgidattet, v. fact. (skilgidet) fylintre i
uc (= skilggalet).
Skilgidet, v. ». — skilgganet (jfr. liskidet,
spilgidet).
Skilkas, skilkkas, s. sonus tinniens, linge:
Lyd, flüingflang.
Skilkaået, v. /ard. (skilkket) fünge, klirre,
ut faa fmaat, i Mag.
Skilketet, v. mom. (skilkket) finge, un
en enleit Gang. -tåstet, v. dem.
-tiistestet, v. dem. id.
Skilkkalet, v. mom. (skilkket) én Gang op:
vætfe Klingrelyb, én Gang flinfe Glad mod
Glas; skilkkaleime el. skoalkkaleime, vi
klinkede meb Binanben. -listet, v. dem. id.
Skilkket, skilkam, v. ». tinnire, fingle finge,
Hirre (fom Penge i en Pung eller om en
mere ftis. Lyd end skillet), jfr. skillat,
cont. (skilkotet) holbe paa at klingre meb
noget.
Skilkotet, v. faci. sonitum tinnientem ciere,
Tüngre meb noget, [laa fammen faa bet
629
Skinga.
fingler; rudaid skilkotet, ffingre med enge
(ift. skilotet, skingotet, gilkotet, skoel-
kotet, skuonjaidattet, loankotet).
killa, skila, s. (skillet) tinntius, sonus
tinniens, Klingen, Klirren, Klirrelyd.
Skillan, s. (skillat) nom. propr. larandi
feminae, Navn paa en Simleren.
Skillat, skilam, v. n. linnire, fingle, inge.
Skillavuodna, -vuona, nom. propr. loc. Navn
paa en Fjord i Befifinma en, Skjellefjord.
Skilleduorasdak, -daga, s. quinta hebdo-
madis antepascalis, Stjærtorsdag.
Skilleg, s. Sv. — skelletak.
Senes s. monela minima Norvegica, €i
ing
Skilmodet, v. n. — fraudes sb
sad å Skjelmsftykle
otet, v. faci. qu tinnientem cier:
Minge a frembringe — Klingelyb pub
adj. Sv. macie confectus, udmager.
Skiltar, s. tabellae ligneae, ibus feni-
lium. exstruendis apiae, Etav, ſmal Fjel,
ſom bruges til at bygge — efi $plaber.
Skiléa, 1) adj. paene omnibus pilis nudatus,
næften haarløs. 2) s. Sv. pallium e pelli-
rangiferinis attrilum et depile, «n
gammel, haarløs Skindmud.
Skiléak, s. Sv. vespertilio, Flaggermus (=
P p lodde).
adj. glacie obductus, ifet,
meb Safforp e.
Skiléostet, v. dem. (skilotot) blive fibt ber
lagt med Jsfforpe, tilife8 lidt.
Skiléée, skilte, s. crusta glacialis, Jsfforpe,
Ssbelæg (fom lægger fig paa Træer, Haar,
Aarer etc.) = bula3e, spuldte.
Skilééodet, v. fact. (skildtot) belægge med
ftotpe, ije til.
Skiltéolet, v. subit. (skilttot) i Haſt belægges
med Qaftorpe, å oft tilifed.
Skiléæot, skiléom, v. n. glacie obduci, je
lari, bedcekkes med Søltorpe, blive Met
spulé£ot el. bul33ot).
kimpe, s. — gåmpe.
Skimpotet, v. habit. — gámpotet.
Skindegastalet, v. ». (skindig) vi[e fig uto:
lig under SRtelfningen.
Skindig, adj. vedf. -digis, inguielus inler
emulgendum (de rangiferis), iniracia-
bilis, indomitus, uvolig under Melkningen
(om ”Menen), balfigrig, utæmt.
Skindigvuotta, -vuoda, s. (skindig) Urolig ⸗
beb.
Skinduset, v. n. — skindegastalet.
Skingas, skinggas, adj. vebj. skingga, fin-
niens, tin Fiet rre: skingga biello,
klingende SBjelbe.
belagt
Skinge. 630
—— v. mo. (skingget) én Gang klinge,
Tire.
Bkirra.
Skippodet, v. coni. (skippot) i Mag lose,
bringe Barer fraborde eller ombord.
Skinggalet, v. å. sonum. tinmentem semel | Skippokættai, 1) car. verb. (skippot) uden
ciere, fingre én Gang med Bjelde.
Skinggel, adj. vebf. -ggelis, (skingget) ling:
rende, flingenbe.
Skingget, skingam, v. n. tinnire, tlinge, klirre
(295 af Bjælde), jfr. skillet, skilkket, gil-
haidet, skidnjat, skuonjaidet, goalkket.
Skingotet, v. fact. (skingget) frembringe
Alingre: el. Klingelyb, fingre, ringe med
noget; skingotet bielo, ringe, flinge med
en Bjælde (jfr. skilotet, skilkotet, gilkotet,
gongotet).
— —* v. fact. (skinjaget) gjøre fpin-
el, tør.
Skinjaget, v. transl. (skinjas) blive fpinfel, tør.
Skinjaidet, v. ». (skidnjat) acriter sonare,
voce acriter sonante loqui, ſtingre, tale
med flingrende Stemme.
Skinjas, skidnjas, adj. aridus, macer, fpinfel,
mager og tør.
Skinjor, adj. vebf. -njorés — skinjas.
Skinkek, s. plur. Sv. femoralia —
Skindbukſer.
Skintek, adj. Sv. — —
Skipak, s. plur. (af skippa, Slib) —
ion — —— Orion.
Skiparet, v. n. Sv. — &iparet.
Skipa3, -pata, s. dem. (skippa) libet SKD.
Skippa, s. Sv. MM femina, Rento.-
Skippa, skipa, dial. skippi, s. navis, Slib.
Skippa, skiba 1. skiva, s. 1) inbecillitas, in-
valetudo, Strantenhed, Svaghed, Gvagelig:
hed; skippi ogotallat el. 8addat, blive
flvanten. 2) aegrotus, en Syg.
Skippa, adj. fe skivas el. skibas.
Skippalet, v. dem. gene) flrante lidt.
«listet, v. dem.
Skippa-lævgga, ee 8. Glibsflag.
Skippar, s. 1) nauclerus, Stipper. 2) socius,
comes, ebfager, Kammerat, Staldbroder;
go ibmel skipparen oa330p, naar vi faa
ub med o8; galle mon vuölgasim, go
skippar must lifei, jeg jfufbe not reife,
naar jeg havde en Kammerat.
Skipparaå, -raga, adj. (skipper) fom er
Kammerat; skippara3ak moai ledne, vi
ere Kammerater.
Skippat, skibam 1. skivam, v. n. aegrotare,
non salis recte valere, flrante, være upas[e:
lig, være fein; mu akka læ moadde bæive
skippam, min Sone Bar flrantet i nogle
Dage; skippagottim jikti, jeg begynbte at
flrante igaar.
Skippavuotta, -vuoda, 8. (skivas) inbecilli-
tas, invaletudo, Strantvorenhed, Svaghed,
Npasfelighed.
Skippet 1. skippot, v. n. Sv. — skippat.
at [osje el. uben at bringe ombord. 2) adj.
vedf. -kættes, uinb[tibet, ulosfet.
Skippomuå, , -muåa, 8. (skippot) noget, bw
bs rg et eller bringe8. ombord, i Quà eller
ub al
Skippostet, v. subit. br i Haſt inb
el. ubjfibe. -stüstet,
Skippot, skippom, skippojim, v. a. onerare
vel exonerare, inbjtibe eller afi, indlosfe
el. ublosfe, bringe i Gus el. ub af $u;
si skippojegje galvoidæsek gaddei ja de
fastain ruoktot vadnasi, be ublosjebe fine
Sager paa Stranden og bragte bem joa
atter i Baaben.
Skippotatte, adj. (skippotet) fom fan ind:
flibes eller ub! ibes
Skippotet, v. fact. (el (skippot) 1) labe indſtibe
Pri ubjfibe. 2) funne inbjfibe8 eller ud:
ibes.
Skiptavår 1. skiptvår, 8. Sv. vasculum, po-
eulum, cochlear aut aliud istiusmodi vas,
ie mae bibenda sunt distribuuntur, et
ibet Bæger eller lignende Kar til at brit
m rå eller Kirker Shrilfe i. d
a 1. skira piergo, s. corpus pecu
dis a feris dilanatum, Krop af Dyr, fom
er [gnberrevet af Rovdyr.
kirbma, skirma, adj. — skierbme.
Skirbma, skirma, 2 8. — skirbmotak.
Skirbmodet, v. n. — skierbmodet.
Skirbmotak, -taga, s. (skierbmot) $alte
fygdom, dalihed (hos Renen, der —8
at [mitte af Sporet); skirbmotak jotta dam
— $altefygbommen gaar her i Trakten.
kirdig, s. — skerteg.
Skire, s. pica, Sljøre. — "
Skir-juobmo, -juomo, s. Rumex crispus, L.
Høimol, Heſteſyre.
Skirmostattet, v. n. Je ſtikle lidt
paa Foden, halte lidt.
Skirnjadet, v. ». = skernjidet.
Skiros, skirros, s. = skerro.
Skirostallat, -stalam, v. ». — skerrostallat.
Skirostet, v. ». — skerrostet.
Skirra: gattet, v. fact. (skirraget) gjøre fpin
fel, haard, balftyrig
Skirraget, v. transl. (ien ) blive haard,
flrumpet (om GSkndllæder), blive fpinkel,
blive balftyrig, uregjerlig.
Skirrai, adj. vedf. skirras, 1)
aus (de vestimentis pelli je gren f
og haard, flrumpet (om Gfinbfíabe). 2) ir
domitus, iniractabilis, balftyrlig, uregjerlig.
-rrasvuotta, s. id.
Skirrat, skirram, skirrajim, v. habil. maci-
lentum esse, være meget mager.
Skirre. 631 Skoaba.
Skirre, 5. 1) homo macilentus, en fpinfel
En. 9) homo iniractabilis, en uregjerlig,
balftyrig En. 3) vestis pellicea et
rugosa, en gammel, ftiv og firumpet Skind⸗
fortel. 3) — skierre.
Skiri, v. å. (skierre) rive op, røffe Rjærring-
Skirro, 8. — skierro.
Skirrotet, v. habit. (skirre) gaa med haarde,
ſtrumpede Skindkleder.
0, skirto, s. — baidde.
Skiréas, adj. — skirras.
Skiréæe, skirée, s. — skirre.
Skiréée, s. Sv. isthmus, promontorium par-
vum, fmalt Land mellem Jnbdføer, liben Odde.
Skirvan, s. fe biegga-skirvan.
Skirvvit, v. a. in orbem. supervolitare (de
accipitre), foæve i Ning over noget, flagre
over noget (om Høgen).
Skirvvitaddat 1. -tallat, -tadam, -talam 1.
-halam, v. cont. (skirvvit) holde paa at
foæve, kredſe, flagre over moget, flyve fpei
dende omkring; falle læ rievsakid skirvvi-
tallamen, $øgen holber paa at flagte, fvæve
over Ryperne.
Skito, s. Sv. piscis, — ravddo.
Skittar, s. Sv. sagittarius, jaculandi peri-
tus, god Stytter, fom er flink til at flyde.
Skittar, s. prodigus, qui bona dilapidat,
Pdeland, Forøder, JØdfler.
Skittardakkés, -dakkas, adj. (skittar) til:
bøielig til at i Møte, øbfle, forøde. -dakkés-
wuotta, s.
Skittardes, — deed ødfel; s. iellema
ællet, pun et gbjelt Liv.
Skittardet, v. a. (skittar) dilapidare, pro-
digere, forøbe, ſloſe med, fætte Al
son læ skittardam buok obmudagaides,
Han har forødt al fin Gienbom.
Skiéagattet, v. fact. (skitaget) bringe til at
ſtikke frem, til at vife fig.
Skiéaget, v. n. = skittat.
Skiéetet, v. mom. (skittat) én Gang plubfe-
lig frille feen; vife fig.
Ski = skidtat.
Skiéeat, —S skiééajim, v. habit. pro
minere (de ossibus animalium macilento-
rum aul cruris fracti), vije fig, ftilte frem
gjennem Skindet (om Ben paa magre Dyr
eller Benbrub); davtek skidtajek neke
gd eru diffe frem gjennem Skindet
see re 8. (ial. ) cuspis, Spidfe:
Skiétéér, nom. propr. loc. stuora Sk. — Store:
Binna; ueca-Skieüeres, Lille-Binna (er i
Nord for Seiland).
Skiééér-vuodna, -vuona, nom. propr. loc.
Honſeby (paa: Seiland).
ns v. n. (skippat) være noget fyg,
ante
Skivas, skippas, adj. vebf. skippa, inva-
lidus, valetudinarius, ſtranten, upasfelig;
skippasæbu8 son læ go mon, han er [ibt
mere [franten end jeg.
Skivasvuotta, -vuoda, s. (skivas) Upasſe⸗
lighed, GStrantenhed.
Skivatet, v. fact. (skippat) gjøre fygelig,
bringe til at flrante.
Skivdnje, ike s. 1) nola. rangiferi, in-
cisione auris , Marke å Renens Øre,
fom beftaar i, at —E af famme ſticeres
ſtraas af. 2) liben Flip eller Flig (=
skevdde).
Skivdnjit, v. a. (skivdnje) incisionem in
aurem rangiferi facere, mærte Renen3 Øre
ved at fljære bet af paa fraa, flraane af.
Skivnjas, skivdnjas, adj. (skivånje) perquam
obliquus, meget (taa, ftærtt flraa.
Skivnjastattet, v. n. (skivnjas) være ſtraa,
ſtaa paa ſtraa.
Skivnjeld, adv. (skivnjas) oblique, paa ſtraa.
SE v. dem. (skieivvot) fjangle, ſlingre
ibt,
Skivon, skivvon, s. (skieivvot) En, fom
guine eller raver.
vta-jape, s. Sv. annus bissextilis, Stub-
aar.
Skivtar, s. Sv. — skittar.
Skivtardet, v. a. — skittardet.
Skivtet, v. a. Sv. propellere, Der frem.
Skivttot, skivtom, v. a. — skeutot.
Skivéée, s. — gavtte.
— 8. Sv. bardus, stupidus, en Dum⸗
Skivvolas, adj. (skieivvot) fom ofte fjangler,
taver, flingrer.
Skivvot, skivom, v. n. — skieivvot.
Skizbées, adj. Sv. — skæbies.
Skizkeld, adv. — skevdeld.
Skiække, skiæke, s. — skevdde.
Skiærbma, adj. = skierbma.
Skjibmer, skjibmar, s. Sv. — &imer.
Skjiparet, v. ». Sv. — Biparet.
Sete, 8. Sv. = særadek.
Skoabadak, -daga, s. (skoappat) talis viae
conditio, ut sub traha vectantium stre-
ius fiat, faabant (gre, at det rasler eller
Hamit Stkramleføre.
Skoabahattet, v. a. — skoavatet.
Skoabaidallat, -dalam, v. cont. je skoappat.
Skoabaidattet, v. fact. = skoavatet.
Skoabaidet, v. cont. = skoa
Skoaban, «bana, 8. (ekoeppat] D) 1 libet Barn,
fom føger efter Moderbryft. 2) Mandfolk,
fom kramſer efter Patterne.
Skoabanas, -nasa, s. (skoappat) — skoabas.
Skoabas, skoappas, s. fe skappa, skobos.
—
Skoaba. 632
Skoabas, skoappasa, 5. (skoappat) sonitus
strepens, Raslelyd (jfr. skoarra).
Skoabme, s. — skoalbme. -bmevuotta, s. id.
Skoabos, skoappos, s. — skappa, skobos.
Skoaddai, adj. vedf. -ddas, (skoaddo) nebu-
losus, ſtaaddet, taaget.
Skoaddasget, v. íransi. (skoaddai) blive
ſtaaddet, taaget.
Skoaddasmet, v. n. — skoaddasget.
Skoaddo, s. nebula, Staadbe, Taage.
Skoaddo-varre, -vare, n. propr. loc. Staadde:
fjeld.
Sk^adadas, -dasa, s. — skoadas.
Skoadas, skoaddas, s. /abulatio, super-
indumentum, Paneling, Betlædning, Foer,
Forhudning, Overtvæl.
Skoadastak, -staga, s. = skoadas.
Skoadastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v.fr. en bordilæde, panele, betrælte
(paa flere Steder).
Skoadaståstet, v. dem. (skoadastet) libt,
fom fnareft betlæde, fore, panele, forfube.
-stüstestet, v. dem. id. E
Skoadastattalet, v. fr. (skoadestattet) labe
panele, fore, Betrotfe (flere Ting).
Skoadastatte, adj. (skoadastattet) fom fan
bef(ebe8, panele8, fored.
Skoadastattestet, v. fact. dem. (skoade.
stattet) lidt, fom fnareft lade panele, fore,
Skoadastattet, v. fact. (skoatastet) 1) lade
panele, fore, betvække. 2) funne paneles,
fore8, beircekles.
Skoadastet, v. a. (skoadas) tabulis vestire,
superinduere, panele, betvætte, fore, beflabe,
forhude; ruvdin skoadastuvvum, forhubet
med Jern; litto-arkka mietta buok gollin
skoadastuvvum, $ebr. 9, 4.
Skoaddasaå, -sa3a, s. dem. (skoadas) liben
SBaneling, Beflebning, Forhudning.
Skoaddot, v. a. (ekoadas) — skoadestet.
Skoag3at, skoaSam, v. n. (min. us.) cre-
28 (de durata, nive), tnarte (om haard
ne).
Skoagordattet, v. fact. (skoa&ordet) ſtikke
op og fremover (= skottit).
Skoagordet, 1) v. n. prostare (de auribus
caminis), ftaa i Beiret og fremover (om
Sunben8 Øren). 2) v. a. pungere, infigere,
ftilfe med en Stang eller lignende hen t
moget (f. EY. efter Ørret å en Glo).
Skoaflagattet, v. fact. (skoaflaget) frem:
"bringe, afftebfomme Blemmer, VBabler.
Skoaflaget, v. transl. (skoafle) pustulis affici,
ulam sibi contrahere, faa Blemme,
Blegne, blive blemmet, flaa fig Vable paa
et Sted. j
Skoaflakas 1. skoavhlahas, -kasa, s. —
skoafle.
Skoalko.
Skoaflakastet 1. skoavhlahastet, skeagla-
gastet, v. a. (skoaflakas) — goppalsstet.
kasteste! dem. id.
«I t, v. . td.
Skoaflas 1, -laà, adj. (skoafle) ulosus,
blemmet, fuld af rs ae x
oaflatas, -tasa, s. — skoaflakes.
Skoafle 1. skoavhle, s. wla, Blemme,
Blegne, VBandblemme, able (— doavlhe
el. doavhle, el. goppalas, jfr. &ivhle el,
ivlhe); skoefle el. skosflakas sadda, go
olmuà giedas boaldda, ber bliver Blemme,
naar man brænder fin Haand.
Skoafleld, adv. (skoafle) blemmet, vablet.
Skoaflodet, v.a. (skoaflot) frembringe Blemme,
foraarfage Bable 4
Skoaflot, v. ». (skoafle) pustulam sibi coe
trahere, faa Blemme, (eite fig Blemme,
Vable (— skoaflaget).
—
ja ga, 8. — soaigadak.
Skoaikkalet, v. a. — poslkkals:
Skoaivve, skoaive, adj. vedf. -aives, palli-
dus, bleg.
Skoalaidet, v. coni. (skoallat) holbe paa at
flramle.
Skoalatet, v. fact. (skosllat) 1) labe ſtramle,
— Skramlelyd. 2) lade fig gjøre
at flramle.
Skoalbmas, adj. fe skoalmas.
Skoalbme, skoalme, s. (jfr. skoalmas) naso
adunco, naso aquilino praeditus, En, fom
har frum Næfe, Ørnenæfe.
Skoalbmot, skoalmom, v. n. — skoalmaget.
Skoaletet, v. mom. (skoallat) en entelt Gang
frame.
Skoalkas, skoalkkas, s. (skoalkket) sirepi-
ius, Stramlelyd, Cframling (jfr. &oalkss,
coakas).
Skoalkaået, v. dem. (skoalkket) fframle lidt,
faa fmaat ftramle.
Skoalkatallat |. -taddat, -talam, -tadam,
v. fr. (skoalkket) nu og ba flramle.
Skoalketet 1. -het, v. mom. (— skoaletet)
ſtramle en enfelt Gang; osivve skoalkehi
sæine vuüstai, Hovedet flog imod Væggen
faa bet flramlebe. ?
Skoalkkalet, v. mom. (skoslkket) ſtramle
én Gang med noget, flaa én Gang faa det
ftramler, klinke, ſtaale (om Drikkende); skoalk-
kali uvsa, han flog Døren igjen faa bet
fframlebe (jfr. skilkkalet).
Skoalkket, skoalkam, v. n. strepere, ftamle,
flralle (f. EH. tomme Kar, fom flaaed mob
binanben, jfr. skoallat, &oalkket, goassat,
skoappat, coakket, skoarrat, &oalhardet,
toarheidet, goalhardet, mie&ket, miettat).
Skoalkotet, v. fact. G toalkotet) 1) frem
bringe Stramlelyd, framle. 2) bevæge fig
Skoalla.
eller gaa med Skrammel, med flramlende
Skridt
Skoallat, skoalam, v. s. bullire, sonum
bullientem ciere, ffoulpe (om Band i Kar).
Skoalmaget, v. transl. aduncum fieri (de
naso), blive kum (om Næfen).
Skoalmas, skoalbmas, adj. (tun eneft.) ad-
wncus (de naso), trum (om Næfen), trum
næfet, ørnenæfet.
Skoalme-njunag, adj. naso adunco praedi-
ius, trumnefet.
Skoalme-njunne, 8. nasus aduncus, aquili-
nus, trum 9teje, Ørnenæfe.
Skoalpa, 8. norvegus Finmarchiae rusticus ;
imprimis hoc nomine appellabantur po-
steri hominum maleficorum, qui olim in
Finmarchiam ad copiam incolarum. au
—— mittebaniur, en finmarkiſt norſt
onde, en ſimpel Nordmand, en „Skolp“,
hvormed fornemmelig betegnedes Efterkom⸗
mere af de Forbrydere, ſom i ſin Tid ſendtes
til Finmarken for at befolke Landet.
Skoalta, s. 1) calva, Hovedſtalle. Skolt. 2)
Lappo icus; sic appellati, quia. ple-
rumque peligine capitis. infecti et calvi
erant, Rusſelap i Sydvaranger, Gfoltelap,
faataldet fordi be hyppigt vare befængte med
fur» paa Qjovebet og manglede Haar.
Skoalvaget, v. ». — skaalvvat.
Skoalvas, skoalvvas, adj. (skoalvvat) parum
sufficiens, ubrgi.
Skoalvvadet, v. fact. (skoalvvat) bringe til
at aftage, fvinde inb, gjøre tynd, mager;
davdda skoalvvada olbmu, Sygdom gjør
at man tager af.
Skoaivvat, skoalvam, v. n. decrescere, tabe-
scere, ut nihil prope restet, tage af, foinde
inb, faa ber næften intet er igjen. ^
Skoappa, skoaba 1. skoava, s. 1) capsula,
libet Skab, Lædbdil. 2) — skoabas 2.
Skoappat, skoabam 1. skoavam, v. v. instre-
pere, insonare, pusle, raste, flramle, „ſtraave“;
paper Skceppe bet rasler i Papiret (jfr.
skoavkket, skoarrat, goassat, skoalkket).
Skoappe, s. — skoppe, fe roavggo.
Skoaraidet, v. cont. (skoarrat) holbe paa at
knirke, tnarke.
Skoaras, skoarras, adj. durus el rigidus,
haard og fti» (om Gtindklæder). .
Skoaratet, v. fact. (skoarrat) lade knirke.
Skoaratet, v. fact. (skoarrat) bringe til at
irfe, nate.
Skoaretet, v. mom. (skoarrat) knirke, marte
én Gang.
Skoarppa, Skoarpa, s. (— soarppe) 1) spuma
e um, carnium. elc. coctione excitata,
Cum paa VBandet af Wit, Kjød etc. fom
loge8; skoarppa bodi "njalmest, ber fom
Skum af SRunben. 2) crusta, Storpe.
633
Skoaoöe.
Skoarppodet, v. fact. (skoarppot) frembringe
Skum eller Skorpe.
Skoarppot, skoarpom, v. m. (skoarppa)
1) spumare, ftumme, jette Skum; mærra
skoarppa, Søen fætter €fum. 2) crusta
obduci, jette Storpe.
Skoarra, skoara, s. (skosrrat) sírepitus,
crepitus, Knirkelyd, Knirfing.
— Skoara, s. Oidemia fusca, Fløiela-
anb.
Skoarragattet, v. fact. (skoarraget) gjøre
fti» og flrumpet.
Skoarraget, v. transl. (skoarra) rigidum et
rugosum i (de vestimentis pelliceis),
blive ftiv og ſtrumpet (om Skindkleder), jfr.
skirraget.
Skoarrat, skoaram, v. n. strepere, ingratum
sonum edere, tnirfe, knarke, flurre, „ſtraave“
NE goassat, skoappat, skoalkket, skoavk-
et).
Skoarre, s. pellis rigida et rugosa, vesti-
menium rigidum et rugosum, et flivt og
flrumpet Glind, en ftiv og flrumpet Skind⸗
fjortel (jfr. skirre).
Skoarro, skoaro, s. — skurtdo,
Skoaréagattet, v. fact. (skoartaget) ajgre
fti, haard, umilb.
koartaget, v. (rans. (skoardas) blive fliv,
haard, umilb.
Skoaréas, skoarééas, adj. rigidus, durus,
immitis, ftiv, haard, umilb. -&asvuotta, s. id.
Skoarééo, -ræo, s. (skoartas) res rigida et
dura, en ftiv, haard Gjenftand.
Skoarééot, skoardom, v. n. — skoarraget.
Skoarééot, skoaréom, v. a. n. sorbere, sor-
billare, frembringe flurpenbe pb, faaban
9b, fom naar man brilfer faa Burtigt, at
ber fommer Luft mellem Bandet og Læberne.
Skoattalastet, v. a. — skottalastet.
Skoa£as, skoatéas, adj. (fun eneft.) editus,
alius, fom rager høit i Veiret, fom ſtikker
n" op, fom er høi af VBælft. -éasvuotta,
8. id.
Skoatetet, v. mom. (skoattat) én Gang
plubfelig vage i 3Beiret, vife fig i Horifonten.
Skoaéotet, v. habit. (skoattot) bevæge fig
ſaaledes, at man feed at rage i Beiret, i
$Horifonten eller mod Dagen (= spatotet).
Skoatéa, skoa£a, s. sonus bulliens, Ctoulpe-
lyd.
Skoatéat, skoatam, v. n. vehementer bul-
lire, floulpe (ftærfere end skoallat).
Skoaééat, skoattam, skoattajim, v. habit.
eminere, (de rebus eminentibus), rage i
VBeiret, vije fig eller fynes i Horifonten mob
Himmelen (om Dgie Gjenftanbe — spa&at).
Skoatée, skoaée, s. (skoattat) En, fom rager
høit op, fom vifer fig i Horifonten mob
Himmelen.
Skoaztot. 634
Skoatéot, v. n. — skoaltat.
Skoavatet, v. fact. (skoappat) bringe til at
rasle, foraarjage Stasling; s. papperid, rasle
med Papir.
Skoavdagattet, v. fact. (skoevdaget) ex-
cavare, concavum facere, gjøre inbhul,
bibringe $ulheder eller Aabninger.
Skoavdaget, v. n. (skoavdde) concavum fieri,
cavis affici, faa Hulheder, blive indhul.
Skoavdas, skoavddas, adj. (skoavdde) in-
cavalus, fom har mange Hulheder, fom er
aaben inbunber, indbbul; ænam læ skoav-
das, Marken er indhul, har Hulheder.
Skoavdde, skoavde, s. cavum, intervallum
inter nivem et solum, vel inter duo
ciei segmenta, ulning, aabent Rum mellem
Sne og Mart eller mellem to Jölag. 2) —
skuovdde.
Skoavddodet, v. fact. (skoavddot) — skoav-
dagattet.
Skoavddot, skoavdom, v. n. (skoavdde) =
skoavdaget.
Skoavdeld. adv. (skoavdde) inbbult, aabent
inbunber.
Skoavdetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(skoavdde) spissus, >, NON incava-
ius, fom ei er indhul, fom ingen Qulning
har inbunber, faft, fompalt.
—— skoavdnjam, vy vier add E:
it. speciem obscuram el horridam pr.
bere, fe fort eller flumt ub, vife fig, "a
eller ligge faalebe8, at bet fer mørtt og
ubyggeligt ub, ,fvorte”.
Skoavetet, v. mom. (skoappat) 1) semel cre-
gare, én Gang raste. d arripere gribe
fil; skoaveti nibbai, Ban greb til Kniven.
Sk oavkadak, -daga, s. (skoavkket) — skoav-
kas.
Skoavkas, skoavkkas, s. (skoavkket) raucus
fragor, ”bumpt Brag.
Skoavketet, v. mom. (skoavkket) én Gang
brage bumpt.
Skoavkkalet, v. mom. (skoavkket) én Gang
opvælte bumpt bragende Lyd.
Skoavkket, skoavkam, v. n. fragorem rau-
cum edere, brage bumpt (fom paa haard
Sne eller Is, der er hul under); jfr. skoar-
rat, goassat, skoappat, skoalkket).
Skoavkotet, v. cont. (skoavkket) holde paa
at opvælfe bumpt bragende Lyd.
Skoavlakas, -kasa, s. pustula, Blemme, Band:
blemme (jfr. doavlhe, skoafle, goppalas).
Skobbas, adj. (skobbe) fun eneft. bulet, fom
har Buler paa Sømmen, fom fibber fiet.
Skobbe, s. ora vel in sutura negli-
genter facia vel in panno male secta,
opftaaende Kant el. "Bille paa fluftet $m
d. flet tilftaaret Klede; skobbe-bivtas, et
Skoldnjo.
lag, om ſlaar Buler ved Sømmen, fom
fibber flet.
Skobbotet, v. habit. (skobbe) wo i m
ber, fom fidbe fiet, fom flaa 38
Cgmmene.
Skoblanet, v. n. Sv. lente abire, fare fin
Bei i Mag.
Skobmok, s. Sv. — njalbme-facca.
Skobodas, -dasa, s. pars exterior inawis,
pulamen, exuviae, ben tomme Skal, Ham d
Ydre af noget (f. EH. Gam af dødt Jnfek,
tomt Wggeſtal, Krabbeffal).
Skobos, skopposa, s. — skobodas.
Skodardet, v. ». (dial) diem perdere per
otium, gaa ledig, ipo (ifr. joavdelastet).
—“ v. transl. depilari, miſte Haarene
(Stind)
Skodde-nakke, -nake, s. pellis depilata,
biu in har miftet Haarene.
Skoddui, 4 vedf. skoddus, (skoaddo)
ftaadbet, fuld af Sfaabbe.
Skodduiduvvat, -duvam, v. subj. (skoddui,
skoaddo) blive ſtaaddet, opfylbed af Skaabde.
Skode, s. Sv. aluta, femftet Skind.
Skodek, s. Sv. perca, imprimis de percis
parvis, liden Aborre, Tryte.
Skodes, s. Sv. membrana, Hinde, tynbt finb.
Skodmodet, v. n. modeste, verecunde se ge
rere, unbje fig, være, opføre fig unbfeligt,
beffedent (— skamagusat).
Skodos 1. skodo, s. Sv. = skuvddo.
Skodurdet, v. a. beftue, bettagte (— gætadet).
Skoddit, v. a. (skondas) — skosdastet. -
Skodus, skofdusa, s. cavum, Hulhed, Sub:
ulhed, Hul inde i noget (Tre).
cs v. å. Sv. accendere ignem, gjøre
3
Skogct, v. åa. Sv. venari, indagare, jagt,
opfpore.
Skol, s. Sv. schola, Stole.
Skolddanet, v. transl. depilars, mifte Haarene
SI GIddij kt, -jakkas, adj. (ekolddit) fom
gerne vil tage bort bet bedfte af noget,
orte af eller mindſte paa en beftemt Portion.
Skolddit, v. a. 1) demere aliquid de certa
portione cibi, du sumere, deminuere,
tage bort moget af et beftemt Kvantum Mad
eller tillavet Bortion, raſte til fig bet *
ſtumme Flsaden af noget, afkorte, affn
Gift. re 2) depilare, tage hane d
Skin
SM odds, -tasa, s. (skolddit) reliquiae
cibi, en Bortion Mad eller beftemt Kvantum,
Bootof bet Bedſte ex borttaget, Levning, 3taffe:
levning.
Skoldnjo, 8. Sv. contumeliose et per om
temitum hoc nomine feminas appellaw,
Stjøge, Talte.
Skoldnjok.
— adj. Sv. oblongus, aflang. -dnjot,
Skolet, v. a. Sv. informare, docere, lære,
—
— v. å. (skolfo) Sv. percutere, ſlaa,
Skolfo, s. Sv. clava, Klubbe (jfr. 8kolhvo).
Skolfot, v. ». Sv. intumescere, fvulme,
hovne op.
Skolkes, adj. Sv. diarrhaea laborans, de
pecudibus lantum dicitur, fom har Diarrhe
(om f»eg).
Skolkotallat, -talam, v. a. (skoalkket)
flramle faa fmaat med noget.
Skollannååat, -nuåam, v. v. (skollit) aftage,
foinde inb, minbjfe8; sagga læ mu ællo
skollanusåam dam dalve, min $jotb har
founbet meget inb denne Vinter.
—— -nuvam, v. ^. — skolla-
iB8at,
Skolle, skole, adj. (dial.) vedf. skoles, inu-
Skelifakkta, — ſom duer til be i
0! skollit) til:
bøielig til at orig ef, as beftjære. )
Skollikættai, 1) car. verb. (skollit) uben
at Torte af, bejfjete, beflippe. 2) ubeflaa-
ten, uaffortet; divte su adnet oases skolli-
kættajen, lad ham beholde fin Del ube
ffaaren.
Skollit, v. a. 1) — skolddit. 2) abscidere
vel delondere de re aliqua ad certum
wsum destinata, tage noget bort, fljære,
Tüppe noget af en Ting, fom er beftemt til
et vift Brug (om tørre Ting).
Skollitas, -tasa, s. (skollit) et mangelfulbt
9Gmne, bet Gjenblevne efter at noget er
taget bort.
Skomok, s. — skobmok.
Skonja, s. Sv. fundus sive intima —
ipsum receptaculum piscium, ben
mibterfe, fæfbannebe Del af Pr Not.
Poe 8. Sv. rima, fissura arboris, Sprætte
i
Skoppai 1. -ppalas, adj. vebf. -ppas, (skoppe)
1) fuld af Søt, pr ng $ulheder.
2) bulet, fom har Bule (om Søm).
oppal 1. -las, s. — goppalas.
Skoppalastet, v. n. — goppalastet.
Skoppaå, -ppata, e. dem. (skoppe) 1) libet
Søt, Fordybning, Hulning. 2) liben Bule.
sm 8. 1) locus depressus vel declivis,
dei duin $ulning, Skraaning, i.
2 runb, fæfformet Bule — skobbe; borjas-
oppe, Bule paa et Seil.
—E adj. vebf. -lis — skoppsi.
oppeld, adv. (skoppe) fulb IP Søt, For⸗
bybninger, Hulninger, Buler.
Skoppos, s. fe skobos.
Skoppos, adj. Sv. concavus, indhul.
635
Sko?o.
Skopposaå, -sa$a, s. dem. (skobos) libet
Slal, Ham af noget.
Skor, s. Sv. — skoarra.
Skorbetet, v. a. Sv. — skurbetet.
Skore, adv. R. celeriter, hurtigt, bhaftigt.
Skoret, v. n. Sv. = skoarrat.
Skorjo, s. (dial,) — gudjo.
Skormmot, skormom, v. mn. (dial) ani-
mum demittere, blive mobfafben, tabe Lyften
til noget (jfr. hærdotuvvat).
Skoro, s. crena, fissura, Skar, Skaare.
Skoros, s. Sv. pluma, Fjær; imprimis cala-
mus scriptorius, Peu.
Skorpion, s. EG, Skorpion.
Skorpoå, s. dem. Sv. sacculus, liben Sel,
Poſe.
Skare det, v. cont. (skorppit) holde paa
at afjfumme. -
Skorppéstet, v. dem. (skorppit) libt, fom
ſnareſt afftumme.
Skorppit, v. uh ke) despumare,
flumme, afffum:
Skorrat, — v. n. — skoarrat,
Skorro, s. Sv. sacculus, imprimis vetustus
et attritus coriaceus, en gammel ubflidt
Skindſek.
Skoréot, v. n. Sv. corrugari, contrahi,
krympe, trekle fig fammen.
Skotas, skottas, s. = skotta.
Skotmet, v. a. Sv. profundere, forøbe.
Skotmos, adj. Sv. non durabilis, cito de-
crescens, prodigus, ubrøi, gbjel.
Skotåuttet, v. faci. fuscum facere, gjøre
fort (om Pibehovedet).
Skotiuvvat, Lares v. n.
migrescere (de fumisugio
held (om —E
Skotta, s. alveus posterior vel anterior
naviculae, Cot, tor- el. Bagrum i Baad;
oudda ja mange skotta, Frem⸗ og Bagffot.
Skottal, s. die cina, Lyftrejern, Jerngaffel til
at Tyftre üt med (= harsse).
Skottalastet, v. a. (ekottal) Iyfire, ftiffe meb
Lyſter (uben Sb; jfr. duhastet).
— -lada, s. dem. (skottal) liben
er
Skotta-valla, -vala, s. clavus navigii, Styr:
vold, Rerftang; skottavalast Gokkat, fibbe
og fiyre, fibbe ved Moret.
Skodas, skoééas, adj. aculus (de auribus
animalium), fpida Go Syr. Øren).
Skotordet, v. a. = skuotordet.
Sko£otallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (ckoddit) bevæge fØrene frem og tilbage
for at lytte.
Skoéotet, v. habil. (skote) auribus ar-
rectis ire, gaa med ſpidſe, frensago ente
Øren.
cum feri,
icitur), blive
Skodda. 636
Skoééat, skotam, v. habi. (skotte) auri-
bus arrectis sedere, [ibbe meb til[pibjebe
Øren.
Skoéée, skote, s. (skottit) Cn, fom fidber
med tilfpibfede Øren.
Skoéééstet, v. dem. (skotdit) lidt, fom fna-
reft fpibfe Øren.
Skottet, v. n. Sv. sirepere, larme.
Skottit, v. a. aures arrigere, fpidfe Øren,
ftiffe bem fremover for at høre bedre; bæna
skote beljides, Hunden fpidfer Øren.
Skoume, 3. Sv. murmur, Dur.
Skoumet, v. n. Sv. murmurare, fremere,
bure, brine.
Skovaget, v. transl. (skoppe) blive bulet.
Skovas, skoppas, adj. (skoppe) bulet, fom
har Bule.
Skovdnjat, v. n. — skoavdnjet.
Skoves, skovvasa, s. (skovve) forma fun-
dendi, Form, Støbeform.
Skovgehet, v. mom. (skovgget) én Gang lyde.
Skovgget, skovgam, v. n. sonare (de sono
lerrifico, per tenebras audito), lybe (om
ftre inbjagenbe Lyd i Mørke).
Skovlagas, s. = skoavlakas.
Skovledet, v. n. pustulescere, blive blemmet,
faa Blemme.
Skovlla, skovla, &. — skuvlla.
Skovlog, -loga, 8. ludimagister, Stolelærer.
Skovnjolet, v. habit. (skovdnjat) gaa fom
et Skræmfel.
Skovva-njudne, -njune, 8. muris genus, «n
Slag Mus.
Skovse, skove, s. 1) species, simili-
tudo, Møntter, Stittelfe, ger Beng Cltobelon,
Lig nament; olbmu skove dakkat, gjøre
dot i Cignelfe ef et Mennefte; dast læ
olbmu skovve, bet har Lighed med et
Mennefle. 2) — skoves.
Skridet, v. a. Sv. praecellere, praestare,
overffride, være ftørre end.
Skrijet, v. a. Sv. perscrutari, ubforfte.
Skrina, s. scrinium, Strin.
Skript, 8. Sv. confessio sacra, Strifte (jfr.
skallo, rippa).
Skriptet, v. a. Sv. confessionem sacram
instituere, reprehendere, ftrifte, revfe (jfr.
rippa&et).
Skrivar, s. Sv. scriba, Skriver (— celle).
Skrovva, s. 1) paxillus ori vituli rangi-
ferini insertus, ut å lactendo prohibeatur,
Knevel eller Træpinde, fom fættes i Mun—
ben paa Stenfalo, for at den ei ffal die. 2)
Sv. frenum, Bidfel.
Skrovvestet, skrovvetet, v. a. Sv. frenare,
legge ais paa.
krud, se. Sv. pannus, Klede, Skrud (=
ps
Skruvva, skruva, s. cochlea, Strue.
Skuito.
Skruvvit, v. a. (skruvva) torquere, flrue.
Skræppet, v. n. Sv. gloriari, flræppe, ftrybe.
Skubmok, s. — skobmok.
Skuddat, 'skudam, v. 5. — skuddat.
Skudnatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, in
piri , rusticus, uhøvift, grov. -tesvuotta,
Skudaidakkés, -dakkas, adj. (kudaidet) va-
gus, errans, dum ali quiescunt (de rangi-
feris), fom er tilbøietig til at gaa pu
bib og bib, mebena andre hvile (om Renen).
"dakkésvuotta, 8. id.
Skudaidet, v. coni. (ckuddat) holde paa at
gaa urolig bib og bib i Nøre eller Uorden
(ift. gudaidet).
Skudatattet, v. fact. (skutåat) fætte i re
Bevægelfe, bringe til at fare Bib og b
Skudatet, v. n. — skuddat. j
Skudda, skuda, 3. iumulius, utolig eoe
gelfe, Nøre; skuda dekkat, afftedEomme
Møre; de Baddai skudda soatte-vekki, ba
blev ber Røre i Leiren (jfr. gudda).
Skuddan, s. (skuddat) En fom gaar urolig
fib og bib i Flokken (om Renen), medens
be andre hvile.
Skuddat, skudam, v. n. LEY et illuc
ECT vagari, gaa utrolig bib 98 ib, gaa
øre og — (fr. gudaide
ddok, s. — skuddan.
art v. f. = skuddat.
Skuggordet, v. a. — skuotordet.
Skueittet, v. a. Sv. recordari, tomme i Qu.
Skuette, s. Sv. — skuötta.
Skuettestet 1. skueccistet, v. a. Sv. iru
dere, propellere, flyve vac, fremflyve.
Skuibagattet, v. fact. — ruibagattet.
Skuibaget, v. ». — ruibaget.
Skuibaå, -baéa, s. dem. (skuibbe) en liben
Trakt af Næver.
Skuibbe, skuibbe, s. 1) infundibulum corti-
ceum, en Trakt af Næver. 2) os de
torquet. (de liberis lacrima:
fom vrænger Munden, fom fætter doit (om
—— Børn). 3) qui os
habet, Perſon med Haremund.
Skuibbe-njalbme, -njalme, s. os leporinum,
Haremund.
Skuibbot, v. n. distorquere os, vrænge Mun⸗
ben, fette op Haremund (jfr. roaibbat).
Skuibbot, adv. — ruibbot.
Skuibeld, adv. — ruibbot.
Skuibon, skuibbon, s. — ruibon.
Skuiddo, skuido, s. peninsula angusta, ſmal
bde
Skuife, adj. Sv. stupidus, bum (jfr. kuife).
Skuiske, s. concha, Muslingftal.
Skuitaget, v. iransl. (skuitta) faa en gor
bybning, blive fammentnebet, m Traltform
Skuitol, skuittol, s. — skuitto.
Skuito.
Skuitold |. skuitot, adv. (skuitto) fammen-
Inebet, traktformet.
pp ep skuito |. skuitte, skuite, s. cavum,
fauces, ora cuspidatim exstans de patina,
Gorbybning. Sammentnibning, traktformig
ubftanenbe Kant paa Kar til at hælbe eller
gyde af; vudgjet skuitto-raige, fjøre gjen:
nem et Star (jfr. gurra, skureéo).
Skuituå, -tuéa, s. dem. (skuitto) liben or:
bybning, Sammentnibning.
Skulddo, skuldo, s. culpa, Stylb, Aarfag.
Skulddodet, v. coni. (skulddot) bholbe paa
at irettejotte eller irettefætte flere.
Skulddojakkés, -jakkas, adj. (skulddot) til:
bøtelig til at irettefætte eller bebreide.
-jakkésvuotta, s. id.
Skulddokættai, 1) car. verb. (skulddot)
uben at ivettefætte. 2) adj. vebf. -kættes,
fom ile er irettejat, ubebreidet.
Skulddomuå, -muåa, 5. (skulddot) Gjenftanb
le Srettefættelje, noget at irettejætte for.
Skulddostet, v. dem. —— lidt, i
fnareft irettefætte. -ståstet, v. dem.
Skulddot, skulddom, skulddojim, * 'a.
castigare, irettefætte (— cuigodet).
Sk llat, -talam, v. neutr. pass. (ekuld-
dot) blive irettefat; sk. geesege, blive
ivettefat af nogen.
Skulddotet, v. fact. (skulddot) 1) lade ivette-
fætte. 2) lade fig irettefætte, funne ivette-
ttes
fættes.
Skulfo, s. Sv. = skolfo.
— ardet, v. n. = skulẽdat.
kuljasuttet, v. fact. (skulljit) bringe til at
gene bevægea.
Skuljasuvvat, -Suvam, v. subj. (skulljit)
quassari, ſivulpes, ryftes.
Skuljon, skulljon, s. — En, ſom
ſtanger, fom er ond; olmus skuljon, En,
fom ftanger Folk, fom er folfeonb.
Skulkidattet, v. fact. — skilgidattet.
Skulkidet, v. n. = skilgidet.
Skulkodåmuå, -debmuåa, s. (skulkodet)
KS fom ſial hugges tværd over, kuttes i
Son.
kulkodåstet, v. subit. (skulkodet) i $aft
E eller hugge tværsover.
odet, v. cont. (skuolkkot) red trans-
versum succidere, hugge eller futte tvært
af (flere Grine
Skulkon, on, s. (skuolkkot) 1) Gn,
i" Tutter moget tværs over. 2) securis,
Skulla, skula, s. = skuvlla.
Skullet, v. a. Sv. eluere, flylle (= skulljit).
Skullit, v. a. 1) eluere, fylle. 2) — skuolljot.
Skulljédet, v. cont. (ekulljit) i å Mag ryfte, ffplle.
Skulljéstet, v. dem. (skulljit) lidt, fom fnareft
tyfte, benæge, ſtylle
637
Skubdnja.
Skulljit, v. a. 1) agilare, quassare, tøte,
fette i Bevægelje; biegga skullji &ace,
atte rippan 8addai, Binden rørte op Van-
bet, faa bet blev grumfet. 2) eluendo pur-
are, flylle ved at ryſte (f. €fj. Band i
Tofte); sk. lasko, flylle en Flaſte (jfr.
skulöæat).
re adj. (skulljitet) fom fan ryſtes,
sikket, v. fact. dg D lade ryfte,
flylle. 2) funne ryſles, ſtylles
Skulljolas, adj. (skuolljot) (ese ofte ftanger,
rifper, river med Hornene.
Skulnjok, adj. Sv. = skoldnjok.
Skulpet, v. a. Sv. sculpere, effingere, ub:
hugge, tilbanne.
Skuléardet, v. n. = skuld!
Skuléatet, v. fact. (ekulétat) labe vyfte,
frembringe Stvalpelyd.
Skuléidet, v. ». — skuldtat.
Skulééat, skuléam, v. v. strepere, ut aqua
in vase quassato, ftvalpe eller give Skvalpe⸗
Lyd fra fig, fom Band i em Kagge, naar
den ryftes (jfr. skulljit).
Skulécot, skuléom, v. ». — ekil&tot, spuldot.
Skum, 5 . nomen familiare Lappo-
nicum, Lappiſt JFamilienavn.
Skume, s. Sv. pelliceum aut aliud pectoris
tegumentum, Bryftdug, Bryftfmelte.
Skunalaå, -la3a, adj. modestus, qui cibum
modeste sumit, Beileben (til at 5 fig
med Mad).
Skunehæbme, -hæme, adj. vebf. -hes, im-
modestus, qui cibum avide sumit, ffamløs
(til at ri fig). -hesvuotta, s. id.
Skunkka, skunka, s. (skunkkas) Cn, fom
gaar meb lubenbe Hoved, en Skuler, Lurer, -
Øgenavn paa Ulv (= njunggo).
Skunkkanet, v. inch. (skunkkas) begynbe at
gaa med lubende Hoved, at lure.
Skunkkas, adj. qui demisso capite insi-
diandi causa obscure incedit (imprimis de
lupo), lubenbe, fom gaar meb [ubenbe Hoved,
fom fumjtt Tute fig frem (ifær om Ulven).
Skunkko, skunko, s. = skunkka.
Skunkotet, v. habit. (skunkkas) demisso
capite insidiandi causa obscure incedere,
gaa med [ubenbe Hoved, gaa og lufte fig
frem (om Ulven).
Skunne, skune, s. modestia (in cibo su-
mendo), Beftedenhed (i at 5* fig).
Skuobba, adj. Sv. calvus, italbet.
Skuöbme, skuöme, s. aegra lucis trans-
missio (de fenesira), Utlarhed (om Bindu).
Skuödnjadet, v. dem. (skuödnjat) — skuöd-
njastet.
Skuödnjastet, v. dem. (skuddnjat) flimtes
lidt, ganjte fvagt, Iyfe lidt igjennem.
Skuddnje. 638
Skuödnjat, skuödnjam, skuödnjajim, v. v.
viz dispici, aegre perlucere, flimte8, Iyfe
fvagt igjennem, glimte igjennem; bæivas
skuödnja dada, Solen glimter igjennem
(jfr. guostat, sædgnat).
Skuodnjat, skuonjam, v. n. tinnire, tlinge
(om Dombjelder).
Skuödnje, skuönje, s. qui tanta oculorum
valetudine laborat, ut lucem. diurnam
aegre conspiciat, En, fom fer faa baarligt,
at han netop fan flimte Dagslyfet.
Skuödnjot, skuörijom, v. a. connivere, flule,
fe med fammenfnebne Øine, myfe.
Skuoddotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes,
inurbanus, rusticus, wubøvift, grov (jfr.
skudnetæbme).
Skuoddo-varre, -vare, n. propr. monilis,
Navn paa et Fjeld i Alten.
Skuoivas, adj. = ruojos.
Skuoivve, -oive, s. homo molestus, en fæl,
fraftøbende, utetfelig En.
Skuokar, s. Sv. (skuoke) Cn, fom hugger
9Gmneveb.
Skuoket, v. a. Sv. (skuokke) hugge 2Cmneveb.
Skuökke, skuöge, 5. (dial) materia lignea,
ez qua aliquid icandum | erit, Tre
virfe, 98mnepeb.
Skuökkit, v. a. (dial) facere, fabricare,
forarbeibe; s. garid, arbeide Troug.
Skuolat 1. skuoletak, s. Sv. numus, qui
in fiscum ecclesiasticum mithtur, Penge
fom gives i Kirkehoven.
Skuolatas, s. Sv. instrumentum musicum,
Mufik:Jnftrument (— auojan).
Skuolatet, v. på Sv. (skuolet) 1) tinnire
facere, labe Hinge. 2) prodigere, fløfe med.
Skuoldar, skuolddar, s. nugae, Stvalder.
Skuoldardet, v. a. nugari, ftvaldre.
Skuolem, s. Sv. (skuolet) sonus, tinnitus,
Lyd, Klang.
Skuolet, v. ». Sv. tinnire, sonare, linge,
lyde (om füebler etc. fom ſtode mob hin
anden).
Skuolffat, skuolffam, skuolffajim, v. habit.
(skuolffe) fibbe fom en Dumrian, fom intet
fer (lig Uglen om Dagen).
Skuolffe, skuolfe, s. strixz nyctea, Gneugle.
Skuolfotet, v. habit. (skuolffe) gaa fom en
Dumrian, faa man intet fer.
Skuolgatak, s. Sv. diarrhaea, SDwtlgb.
Skuolga, s. Sv. bacillum, Kjep (jfr. skuolkka).
Skuolgelet, s. Sv. comminuere, frangere,
bryde å Stykker.
Skuolgetet, v. n. Sv. frangi, gaa i Stylker
(= skilgidet).
Skuoljadakkés, -dakkas, adj. (skuolljot)
fom er tilbøielig til at ftange eller vive med
Hornene.
Skuönje.
Skuoljaset, v. n. (skuolljot) cornibus pre
hendi, blive rijpet, grebet, fallet af dor⸗
nene; lavdde-gippuå skuoljasi sarvva tor
i. Tommeknippet blev hængende i Renens
orm.
Skuoljastet, v. mom. (skuolljot) én Gang
ftange eller riſpe meb Hornene.
Skuoljodet, v. fard. (skuolljot) løfeligt fange,
rifpe med Hornene.
Skuolkastet, v. dem. (skuolkkot) fom fnareft
futte noget i Gtykter.
Skuolkka, skuolka, s.
non diffssum, runbt,
holgga, &osna).
Skuolkkaset, v. fransl. (skuolkkot) gaa tværs
af, labe fig hugge eller futte tværs over.
Skuolkket, skuolkam, v. n. — skoalkket.
Skuolkkolet, v. subit. (skuolkkot) i Haſt
futte eller hugge tværsover.
Skuolkkot, skuolkom, v. a. distruncare,
minutim concidere, hugge tværsover, tutte
i Smaaſtylker.
Skuolkokættai, 1) car. verb. (skuolkkot)
uden at hugge eller futte tværsover. 2) adj.
vedf. -kaettes, fom ei er futtet tværs over.
Skuolkotatte, adj. (skuolkotet) [om fan
hugges eller kuttes toerBover.
Skuolkotet, v. fact. (skuolkkot) 1) labe
ugge eller futte tværsover. 2) labe fig
ugae tværsover, funne kuttes tværs af.
Skuollat, skuolam, v. n. = Sv. skuolet.
Skuolljot, skuoljom, v. a. cornibus petere,
effodere, ftange, vippe, tijpe eller rive op
med Hornene; vuoksa skuolljo ædnama,
Okſen river op Marken med Hornene.
Skuolljot, v. — guolljot.
Skuömas, skuömmasa, adj. (dial.) non pel
lucidus (de fenestra, oculo), ullar, dunkel
(om Bindu, fie).
Skuonjagas, -gasa, 8. (skuodnjat) lene
lumen, Glimt, Lysning gjennem noget.
Skuönjahet, v. a. aegre, vix conspicari,
flimte, fe utybeligt; jur bæivate skuönje-
ham, bet er faavidt, at jeg flimter Sole.
Skuönjaidaddat, -dadam, -v. fr. (skuödnjet)
glimte, flinne igjennem paa flere Steder.
Skuonjaidattet, v. fact. (skuonjaidet) frem:
bringe flingenbe Lyd, klinge med Dombjelder.
Skuönjaidet, v. n». (skuódnjat) perlucere,
Afinne iem.
Skuonjaidet, v. cont. (skuodnjat) holde paa
at flinge. å
Skuonjas, skuodnjasa, adj. (fun eneft.) fu
Tenbe, myfende (= lidvas).
Skuonjatet, v. fact. (skuodnjat) labe Minge,
labe frembringe flingenbe Lyd.
Skuönjetet, v. mom. (skuödnjat) én Gang
plubfelig glimte, lyſe igjennem.
i rolundum,
løvet Bedtræ (jfr.
Skuonjo. 689
Bkurhai.
Skuonjotet, v. ». (skuodnjat) fjøre meb lin: | Skuo&ordet, v. a. mucrone culiri cxcavare,
gende Bjælder. .
Skuünjotet, v. hahit. (skuödnjot) gaa meb
ſtulende Diekaſt, gaa og flule.
Skuopet, v. a. Sv. radere, excacare, ftave,
ubhule.
Skuóppa, skuóba, s. (dial.) soccus tibia-
lium, Seft, Gofeleft, Sokken eller Foden paa
en Strømpe.
Skuoppa, skuoba, s. instrumenlum raso-
rium, scal, , 9tebjtab til at grave For
dybninger med, til at udhule meb, Clav,
Stavjern (jfr. vitka).
Skuoppo, s. iheca, capsa, Yutteral af Tre,
Ben eller Metal til. at bevare noget i (jfr.
skuvddo, gudjo, doavdnje, giesaldak,
skorjo); navar-skuoppo, Raverfutteral; pin-
naskuoppo, Pennehus; suorbma-skuoppo,
Sringerbpl.
uoppoà, -poéa, s. dem. (skuoppo) libet
Futteral.
Skuora, s. Sv. orbiculus, annulus, Ring.
Skuorddat, v. a. — guorddet el. gurddet.
— n. Sv. prospere succedere, lyttes,
gaa vel.
Skuorgga, -rga, s. idoneus jaculator, En,
fom ev flint til at flybe, en bygtig Jæger,
Skytter.
Skuornas 1. -nes, skuornnas, adj. 1) qui
cibum impurum et male coctum. asper
natur, fom ei vil fpife anden Mad en ven
og vellavet. 2) Sv. castus, tybjt.
Skuorpodet, v. ». (skuorppo) være i For⸗
legenfeb, i ftnibe (— bartedet).
Skuorppo, -rpo, s. techna, dolus, difficul-
tas, Puds, Knibe, Jorlegenhed (jfr. bartte,
skurra); skuorpo dakkat gæsage, pjøte
nogen et Puds (faa han fommer i For
legenbeb); skorppui 3addat, fomme å Yor-
Tegenbeb.
Skuorra-nadda, -nada, s. (dial.) Staft paa
en Cglojle, hvori hænger [maa Sølvblade.
Skuorva, s. Sv. porrigo, peligo, €turv, Stab.
Skuotestet, v. a. Sv. — skudttestet.
Skuotta, s. — skotta.
Skuötta, s. jacius teli, ictus pyroboli, Stud,
Bosſeſtud.
Skuóttestet, v. a. Sv. trudere, propellere,
flyve paa, flyve frem.
Skuotto, s. Sv. ripa aut promontorium gra-
mine herbisque consitum, en græsbevokjet
Strand eller Odde.
Skuotvalas, s. — skottavalla.
Skuo£or, skutéur, s. os extremum alae avis,
bet yberfte Ben i en Fugls Vinge.
Skuotordaddat, -dadam, «v. coni. (skuo-
tordet) i Mag grave eller bore Qul med
f niv8obben.
bore eller grave fuí med Knivsobben; mi
du skuotorda? hvad gaar bet ab big?
-«dåstet, v. dem. id.
Skuo££a-gaba, -gappag, s. (skué£it) Rjærring,
n" flem til at give Finter, at ftifle paa
olt.
Skuoud, adj. Sv. — skuobba.
Skuoudetet, v. a. Sv. (skuoud) gjøre flaldet.
Skuoudo, s. Sv. — skuvddo.
Skuovdde, skuovde, s. 1) glacies tenuis,
nive tecta, ganjte tynd, |nebebaffet 8.
2) putamen, Cal paa Grøde.
Skuovddot, skuovdom, v. m. (skuovdde)
belægges meb ganffe tynb 38.
Skuovva, skuova, s. calceus, Sto (jfr. game).
Skuppe, 8. Sv. — skoppe.
Skuppéstet, v. dem. (skuppit) nygge, gnave,
beſvige lidt.
Skuppit, v. a. 1) fodicare, mordere, gnave,
nygge; stevelak skuppijek julgid, Støv:
VER gnave Fodderne. 2) decipere, bedrage,
(ure.
Skuppitet, v. fact. (skuppit) 1) labe gnave,
nygge, bebrage. 2) lade fig gnave, nygge,
bebrage.
Skurban, skurbban |. bællje-skurban, s.
libellula, Dreſtiller, Inſekt.
Skurbbat, v. a. — skarbbat.
Skurbeg, 5. porrigo, Slurv.
Skurbek, &. stomachace, Gtjørbut.
Skurbetet, v. a. Sv. pungere, inserere, flilte,
inbftilfe.
Skurbmo, skurmo, s. crumena, Gjemme,
BPofe, Somme; skurmoides roggat, grave i
fine Gjemmer.
Skurdnjaget, v. iransl. (skurdnjat) blive
fammenturet af Kulde, blive forfommen, mob:
falden.
Skurdnjanet, v. inch. (skurdnjat) begynde
at gaa og lure.
Skurdnjat, skurdnjam, skurdnjajim, v. habit.
contracto corpore sedere, fibbe og fure, fibbe
fammenfuret af Kulde (jfr. huttat).
Skurdnje, adj. vedf. skurnjes, (skurdnjat)
contracto corpore, frigoris impatiens, fam-
menfuret, furende, fuldffjær. -njevuotta, s. id.
Skurdnjot, adv. (skurdnjat) futenbe, i kurende
Stilling.
Skurdnjotet, v. habit. (skurdnjat) contracto
corpore incedere, gaa og fure, gaa turende.
Skur33o, skuråo, s. — skurtéo.
Skure 1. skurie, s. Sv. capul, cranium,
$oveb, Gtalle (fimplere Udtryt for oaivve).
Skurhaidattet, v. fact. (skurhaidet) bringe
til at romle, ralle; biegga skurhaidatta
dolid, Vind bringer Larmene til at romle.
Skurhaidet, v. n. = skurhat.
Skurha.
Skurhat, v. n. murmurare (de intestinis),
romle (om Syden i FTarmerne), ralle (—
gurhat).
Skurhatattet, v. a. (skurhat) jtibe tynbt og
prubenbe.
Skurhatet, v. fact. — skurhaidattet.
Skurhetet, v. mom. (skurhat) en enfelt Gang
romle, ralle.
Skurje, s. (dial) — gudjo.
Skurkket, skurkam, v. n. grunnire, screare,
grynte fom Grijen (— snurkket), Bare.
Skurmoå, -moéa, s. dem. (skurbmo) libet
Gjemme, liben Pofe.
Skurnjas, skurdnjas, adj. tun eneft. (skurd-
njat) furenbe, ſammenkuret af Kulde.
Skurra, skura, 8. interruptio, dolus, Mi:
Pret, Sorftyrrelle, Krigspuds (jfr. skuorppo,
bartte); skuraid dakkat gæsage, gjøre
nogen Afbræt i hans Forehavende; de 8ad-
dai skurra, ba fom ber Forſtyrrelſe.
— v. f. (skurrat) faa Aabning, Qut,
ab.
Skurrat, skuram, v. v. stertere, fnorke.
Skurrat, skurram, skurrajim, v. habit. hiare,
perlucidum esse, vije fig aaben, ftaa aaben,
gabe (om et Hul), vere gjennemfigtig; kanon-
raigge skurra, ftanonmunbingen gabet.
Skurrédet, v. cont. (skurrit) i Mag vøre i,
i Mag bevæge.
Skurréstet, v. dem. (skurrit) vøre lidt i;
skurrést, amas bagjel mannat daihe rus-
sot, tør i bet, at bet ei flal gaa over eller
eje over, -stüstet, v. dem. id.
Skurretet, v. mom. (skurrat) én Gang plubje:
lig vife fig aaben, gabe.
kurre-éalbme, -éalme, s. (skurrat) luscus,
cocles, En, fom mangler bet ene Øie, engiet.
Skurrit, v. a. liquorem movere, ne coquendo
redundet, røre i, for at noget ifte fn ſtal æfe
eller loge over.
Skurritet, v. fact. (skurrit) 1) labe røre i.
2) funne røres i.
Skurtagattet, v. fact. (skurtaget) bibringe
md Kløft eller Indhugning i noget, gjøre
ftet.
Skuréaget, v. transl. (skurtto) faa en Kløft,
Star, Fordybning.
Skuréas, skurééas, adj. — skurttai.
Skurco&, -&ota, s. dem. (skureto) libet Skar,
liden løft.
Skurééai, adj. vebf. -ééas, (skurtéo) fub
af Rløfter, Star el. trange bybe Dale.
Skuréto, -réo 1. skurååo, -r3o, s. angustiae,
Star, Kløft, trang og byb Dal; bakte-
Skuréto, Fjelbiløft; skurdto-raige mannat,
drage igjennem et Skar (jfr. skuitto, gurra).
kurvak, -vaka, s. immundus et pi-
ger, — fom ev ſtidden og doven.
Skut, s. Sv. navis oneraria, Farkoſt, Skude.
640
Skuvla.
Skuttar, s. jaculator, Stytter.
Skuttaruååat, -ruåam, v. factil. (skuttar)
drive Skytteri, gaa paa Jagt.
Skuéa, skuééama, s. 1) calx, $æl (aa ob).
3) calz, Hel (paa Komag). 3) ora pro
minens, Cnube, Udftaaenhed.
Skudagattet, v. fact. (skutaget) — til
at ſtaa ſtjevt, paa Skakke, hældende.
e in, v. AE (skuttat) obliquum feri,
ive ffjev, ftat.
Skucas, dkutéas, adj. (skuta) fom er forfynet
med en skuta.
Skuéeld, adv. (skudte) paa Sfatte, fljevt.
Skué?at, skuééam, skuécajim, v. . habil, obli
quum stare, nutare, ftaa paa Stalk, faa
jtjevt, hældende.
Skuéatet, v. fact. (skuttat) jette paa Glalte,
vrænge; njalme sku&&atet, vrænge SRunben.
Skuéée, skute, 5. (skudtat) SCfje»beb, Gjeip,
Grin; skué&e-njalmag el. -njalmasså, fom
a fjer Mund; skudte-talbme, paelus,
jelpiet.
Skuééédet, v. cont. (skuttit) holde paa at
ftifle paa, finte, Barcelere.
Skuéééstaddat 1, -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (skutvit) flofe, finte af og til.
Skuéééstet, v. dem. (skuæit) ſtoſe, finte lidt.
Skuétidakkés, -dakkas, adj. (skuetit) fom
er tilbøielig til at finte, flofe, harcelere.
-dakk: vuotta, s. id.
Skuétijakkés, -jakkas, adj. (skuætit) =
Skuétidakkés.
Skuééim-sadne, -sane, s. cavilla, Spotte:
glofe, Stifpille, Jinte.
ué&it, v. a. diclis aculeatis pelere, finte,
give Ctilpiller, ſtoſe, harcelere.
Skuééot, adv. (skuctat) fljævt, paa Ctakk.
Skuvahallat, -halam, v. fr. (skuvvat) ſuſe
nu og ba.
— v. f. mde p a
uvddit, v. a. (skuvddo) fasciis in
volucro bolus fette Smuk paa, for:
fyne med Forbinding eller Futteral (om
mindre Ting).
Skuvddo, skuvdo, s. involucrum, fasciae,
Smul, Forbinding, Futteral (om mindre Ting
og ei af Tre; jfr. skuoppo, gudjo, doavdnje,
giesaldak).
Skuvduå, -duéa, s. dem. (skuvddo) liden
Cmut, liben Jorbinding.
Skuvehet, v. mom. — åuvetet.
Skuvihet, v. n. cum stridore proruere, fart
affted faa bet fujer.
Skuvlar, s. 1) — Gtolelærer. 9
ad Å vebf. «res, severus, fom holder doll
i Ørene, fom holder ftreng Juſtits.
Skuvlasuttet, v. fact. (skuvlaauvvat) bringe
til at tage "rug, til at mobtage Beilebning,
age, tugte.
Skuvla. 641
SkuvlaSuvvat, -àuvam, v. subj. (skuvlla)
mobtage Undervisning, tage Zugt; i son
skuvlaauva goassege, han ost albrig Tugt.
Skuvlla, skuvla, 3. schola, Gtole.
Skuvila-aigge, "aige, 8. Skoletid.
Skuvlla-asatus, -tusa, s. Cloleorbning.
Skuvlla-låkå, -lágá, s. Gtolelov.
Skuvlla-månna, -måna, s. Gtolebarn.
Skuvlla-olmai, -olbma, s. Stolelærer.
Skuvllédet, v. cont. (skuvllit) holbe Stole,
unbervife i Skole.
Skuvlléstet, v. dem. (skuvllit) lidt, fom
fnareft unbervije.
Skuvllistaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. a. (skuvllit) severam disciplinam agere,
holde ftreng Juſtits i Skolen, holde i Ørene;
galle mon galgam din burist skuvllistal-
lat, go. lepet nu gaz3arak, jeg [fal nof
holde ftreng Juſtits over eder, fiben I ere
faa gjenftridige.
Skuvllit, v. a. (skuvlla) docere, unbervife i
Stole.
Skuvllitallat, -talam, v. neutr. pass. (skuvl-
lit) blive unbervift.
Skuvrre, skuvre, s. calva, cranium, $jerne:
flalle (— oaivve-skaléto).
Skuvta-jakke, -jage, s. — skivta-jape.
Skuvva, skuva, s. — 8uvva.
Skuvvat, skuvam, v. n. — &uvvat.
Skuvve, s. Sv. imago, simulacrum, forma,
Billede, Mønfter (jfr. skovve).
Skuvvet, v. åa. Sv. accusare, beitylbe.
Skuvvetet, v. a. Sv. (skuvve) formare, banne,
tilbanne.
Skvoive, adj. Sv. parcus, tenax, nibit, farrig.
Skvoldar, s. Sv. nugator, Stvalbrer.
Skvolder, $. Sv. nugae, Gtvalder.
Skvoldertet, v. a. Sv. nugari, flvaldre.
Skvolgatak, $8. Sv. diarrhaea, Durtløb.
Skvolgelet 1. skvolgetet, v. a. "Sv. = skuol-
gelet. 1
Skvorkelet, v. a. Sv. — kuorkelet.
Skvæt-ripo, 8. tabula in margine cymbae,
fluctibus opposita, em: Stkvætbord.
Skyggor, s. Sv. = skægkor.
Skyro, s. Sv. cadaver, Siabfel (jfr. skira).
Skzebées 1. skzebéa, adj. Sv. aeger, fyg.
Skæbéeslakaå, adj. 'Sv. (sktebtes) noget fyg,
flrantende.
Skæbéesvuot, s. Sv. (skæbæes) Sygdom.
Skzebéet, v. n. Sv. (skæbtes) aegrotare, være
fyg.
Skzbéok, s. Sv. — qui infirma est
valetudine, Sygling.
Skzbéostet, v. inch. dem. (skæbtot) Sv.
begynde at blive lidt [pg.
Skæbéot, v. inch. (skæbies) Sv. morbo cor-
ripi, blive fyg.
Skærgna.
Skæfto, s. mulier lasciva, en flanvorren
ftvinbe.
Skægkor, s. Sv. trochus, rotula, qua ludunt
pueri, rund Slive af Træ til at trille med
(= skerro).
Skægkoret, v. n. Sv. volvi, trille, vulle ned.
Skægkortet, v. fact. (skægkoret) Sv. in rotae
modum circumagere, humi circumvolvere,
trille, rulle efter Marken.
Skæikan, skæikkan, s. (skæikket) Cn, fom
ſtratter, ſtoggerler.
ikas, skæikkas, s. (skæikket) cachin-
nus, Stratting, Skrattelyd, Sfoggerlatter.
Skæikaået, v. fard. (skæikket) faa fmaat, i
Mag ffratte, ſtoggerle.
Skæikestet, v. dem. (skæikket) ſtratte, flog-
gerle lidt.
Skæiketet, v. mom. (skæikket) en enlelt
Gang flratte, floggerle. -tåstet, v. dem. id.
Skæikket, skæikam, v. n. cachinnari, cac-
hinnantem sonum edere (de lagopode), ub:
ſtode en [frattenbe ?yb (fom Gfovrppen),
ffoggerle; maid skæikak? foab er bet bu
floggerler for?
Skæivohallat, -halam, v. n. volitare, flagre,
kredſe fagte omkring (om ftgrre Fugle).
Skærlivvot, skæivom, v. n. — skieivvot.
Skæjok, adj. Sv. vesanus, fjollet.
Skærlbet, v. ». Sv. — skelbet.
Skælbma, skælma, s. (dial) nequam, en
Gfjaim.
Skælbo, s. Sv. oscillum, Gynge.
Skalkok, adj. Sv. qui limis est oculis,
Strabo, vindpøiet, fljævøiet.
Skælmes, adj. Sv. = skælbma; skælmes-
laka, adv. id.
Skælmotet, v. n. Sv. fraudes facere, gjøre
Stjelmsftytler.
laget, v. n. — skelvidet.
Skænkka, skænka, s. munus, Stjent, Gave.
Skænkket, v. a. Sv. (skænkka) fljænte, forære.
Skænkok, adj. Sv. liberalis, gavmild.
Skæppo, s. modius, Stjæppe.
Skærak, s. forficula, liden Cats (jfr. skierra).
Skærbma, adj. Sv. = skierbma.
Skærdda, skærda, s. = tærdda.
Skærek, s. Sv. tegumentum capitis mulie-
bre, Kvindehue.
Skærgel, adj. vebf. -lis, sonorus, høitlybende,
tært (om Stemme).
Skærgelet, v. a. Sv. admonere, paaminbe,
erindre om. -leje, s. pers. admonitor, Paa:
minber.
Skærgetet, v. n. Sv. rursus et inopinato
inveniri, uventet gjenfindes.
Skærgna- |. skærnja-smaka, s. sapor adu-
stionis, |vib €mag. s. -hagja, odor adu-
stionis, fvib Lugt.
41
Skærgo. 642 Slanto.
Skærgoteje, s. pers. Sv. = skærgeleje. Sladder, s. fe 3laddar.
Skærnjagattet, v. fact. (skærnjaget) fvibe, rca v. å. Sv. nugari, gannire, flodre,
bringe til at faa fvib Smag.
Skærnjaget, v. í(ransl. aduri, blive fvib,
ſvides (jfr. skernjidet, civnidet, buovnja-
get, guvnjidet).
Skæros, skerros, adj. (dial.) compos mentis,
fom bar fin fulbe femuit.
Skærot, v. n. (skeros) Sv. ad sanitatem
redire, se ipsum colligere, tomme fig, faa
fin Samling igjen (— skærranet).
Skærranet, v. n. (dial.) mentis sanitatem
recuperare, tomme til fine fulde fem igjen.
Skærro, skæro, 5. rola vehicularis, Bogn:
hjul.
Skæærrostallat, -stalam,'». s. = skerrostallat.
Skærvva, Skærva, n. propr. loc. Stjærvø.
Skzeéaidattet, v. fact. (skætaidet) bringe til
at flratte, til at ſtoggerle.
Skætaidet, v. n. — skættat.
Skatéat, skætam, v. n. cachinnari (dici-
tur etiam de perdice lagopode), ftoggerle,
ftratte (ogfaa om Skovrypen) — skæikket.
Skævdas, adj. vatius, talvbent.
Skzevddanet, v. inch. (skævdde) begynbe at
gaa falvbent.
Skævdde, s. homo valius, En, fom er falvbent.
Skævdotallat, -talam, v. fr. (skævdde) gaa
falvbent fib og bib.
Skævdotet, v. habit. (skævdde) cruribus
vatis esse, gaa falobent, med inbab vendte
Knær.
Skzvéagattet, v. faci. (skæviaget) gjøre
vreden ubab, vribe ubab (om Fodbladet).
Skzevéaget, v. íransl. oblique verti (de
planta pedis), obliquum fieri, blive vreden
wbab, vrides udad b (o Fodbladet), blive
ſtzev
Skzevéetet, v. mom. ita cadere ut pedes et
caput emineant, falbe ſaaledes, at Ben og
Hoved ftaa i Beiret, glide til Side én Gang.
Skævåotet, v. habit. plantis (pedum) distor-
tis ire, gaa med ubabvendte Fobblad.
Skævétat, skævåtam, skævttajim, v. habit.
obliquum esse, stare, være, fibbe eller (taa
i fljæv Stilling.
Skaevé£e, skzevée, s. res obliqua, en fljæv
Gjenftand.
Skaevééot 1. skievé£ot, adv. oblique, vreden
ubab (om $yobblabet).
Skaevééot, skævtom, v. habit. — skæviotet.
Slabar, s. = &laber.
Slabbe, s. Sv. labrum inferius. bestiarum,
+ Unberlæben paa Dyr.
Slabma, slama, s. — slabma.
Slabre 1. slabro 1. slabrok, adj. Sv. pendu-
lus, nutans, nedhjængende.
Slabretet, v. fact. (slabre) Sv. labe hænge neb.
pro
siågget, v. a. (dial) prosternere, flaa til
Marken, iful "d Jum
Slagja 1. slai, slaja, s. genus, species, €lagà,
Got, Art, Mace; manga slai gielak læk
mallmest, ber er mange Slags Sprog i
Verden; guókte elai ladde, to Sorter
tt golbma slai horramus, tre Retter
sg jalok, adj. Sv. omnigenus, allehaanbe,
€ flags.
Slagjasså, -saga, adj. (slagja) af bette el.
hint Slags, Urt, Race; ovtaslagjasa8, end:
artet; moaddeslagjasaà, forftjelligartet.
Slagjédet, v. cont. (slagjit) betjende i fort.
fpil (om flere).
Slagjistet, v. subit. (slagjit) i Qaft bekjende
i Kortfpil.
Slagjit, v. a. (slagja) 1) chartulae rite respon-
dere (term. techn. in lusu chartarum),
Betjenbe i fortjpil. 2) prosternere, jaa
til Marken.
Slagjit, v. a. =
—
ai, s. fe slagja.
Slaijet, v. ^p Sv.
gjøre fiet, jævn.
Slaijok, adj. Sv. laevis, flet, jævn.
Slaijotet, v. n. Sv. laevi xb blive flet, jævn.
Slaimes |. slaimok, Sv. tranquillus,
rolig, frille.
Slaimet, v. n. Sv. sedari, blive rolig, frille.
Slaives, slaivvas, adj. — laivve, flap.
Slaivetet, v. n. Sv. alis s strepere, flalje med
Bingerne.
Slaivve, adj. Sv. vedf. slaives — leivve.
Slajet, v. a. Qa = EMO
2m lo, s. Sv.
kit, v. a. p» = lakkit, flute.
Fo 8. Sv. pecus mactandum, Slagte⸗
kreatur.
Slaktet, v. a. Sv. mactar:
Slambar, — 8. dad. 5. uge, fa
bulae, "Stadder, løft Rygte.
Slam et, v. n. Sv. corruere, vamle omtulb.
Slamketet, v. n. Sv. = eri
Slangas, adj. piger, træg, borjt.
Slangasvuotta, -vuoda, s. (slangas) Træghed.
Slanggat, slangam, v. v. ae se dedere,
ligge og bovne fig.
Slangge, 8. verb. (slanggat) En, fom er trag,
oven.
Slanket, v. ». Sv. deambulare, fpabjere.
Slankkat, slankam, v. ». (dial .) sonare, cre-
pare, flaa el. bevæge fig faa bet lanmer;
uksa slankai, Døren flog igjen med form.
Slanto, s. Sv. moneta cuprea, Styrer, Slant.
lagjit; slagjo-aigge, Os
laevigare, complanare,
Slape.
Supe 5. (dial ) planta (pedis), Fobblad (jfr.
appe
pe).
Slapiek, -pieka, s. Sv. pars superior ba-
culi »vuügjem-soabbe«, ben øvre Ende af
»vuügjem-soabbe«, fom er ubftyret med
ſmaa Mesjinaplader, hvilke man klirrer med
for ot faa Renen til at [pringe.
Slapmet 1. slamet, v. n. Sv. — slamet.
Slappa-mielkke, -mielke, s. (dial.) lac coa-
gulatum, løben Malk.
Slappe 1. éacce-slappe, s. Sv. nix madida
et calore resoluta, vaat og blød Cne.
Slappit, v. a. (dial.) coagulare, labe løbe
(Malt), jfr. smarrit, smarritet.
Slappo, s. Sv. 1) — lappo. 2) tendines
rangiferorum, discerpti el peri, qui nendi
sunt, S9tenjener, fom ere optrenlebe og til:
lavebe til at [pinbe8 (jfr. låppo).
Slapéet, v. n. Sv. — slaivetet.
Slapdodet, v. ». (dial) — slaivetet.
Slatta, adj. Sv. vilis, vulgaris, purus, vinge,
bar, ren. (Vand).
Slatté, s. Sv. pluvia nive mixta, Sneflud
(= 8latte).
Slattet, v. n. Sv. pluere et ningere simul,
fomme Sneſlud.
Slaéée, s. Sv. aesirus, tabanus minor, ben
lille, blinde Klæg.
Slauka, s. Sv. bacillum sive tigillum, quo
projecto sive vibrato aves vel aliae beshae
untur, Kaftetjæp.
Slaukanet, v. n. Sv. interire, forgaa.
Slauket ]. ålauket, v. a. (dial.) — slavvot.
Slavééa 1. àlavééa, slavéa, s. aestrus, Ren:
bræms, Klæg.
Slavvit, v. ». — &lavvit.
Slavvot, v. a. Sv. jacere, jactare, tafte,
ænge.
Slebbet |. slebbit, v. mom. (dial) semel
effundere, profundere, én Gong flaa ub,
ftænfe; paroh slebbin vadnasen padjel,
Bølgerne floge over Baaden.
Slebbot, v. Pie Sv. — slæbbot.
Sledda, sleda, 3. — slidda.
Slegna, slena, s. (dial.) ampulla, Flaſte.
Sleido, adj. Sv. — slæiddo.
Sleitet, v. a. Sv. deserere, overgive, forlade.
Slenjo, adj. Sv. minus profundus, ilte byb,
grund; slenjo-kadde, ora sive ripa aqua
minus alia repleta, langrund Gtrand.
Slepketet, v. n. Sv. levari, linbres, faa ife.
Slesket, v. a. Sv. conjicere, jaciendo cumu-
lare, tafte i $job, fajte op 1 en Haug.
Slesketet, v. n. Sv. comprimi, trytfes
ifammen.
Slettek, s. Sv. Emberiza nivalis, Snefpurv
(= alap).
Sleure, 2. Sv. Tetrao urogallus, Liur (=
duka).
643
Slitit.
Sleuvahet, v. n. Sv. in confusione esse,
være ugrei, i Urede. :
Sleuvvo |. sleuvvot, adj. Sv. indigestus,
in ordinem non redactus, uorbentlig, ugrei.
Sleuvvo-kadde, s. Sv. — slenjo.
Slibge, s. Sv. — njaeco.
Slibzes, adj. Sv. — njacos.
Slibro, s. Sv. panniculus, veteramentum,
Traſe, Jille.
Slibéot, v. n. Sv. fluctuare, volitare, foæve.
Slidda, slida, s. (dial.) traha, Glæve.
Sliddot, v. ». (dial.) — slieddot.
Slidne, s. Sv. traha Lapponica vetusta, en
ubflidt Sabe.
Slieddas, adj. = àlieddas.
Slieppa, sliepa, s. (dial.) pectorale, Bryftbug.
Sliecco, slieco, adj. vedf. sliecos — slineco.
Slifto, adj. vedt. slivtos, dissolutus, im-
mundus, spurcus, flibbenfærdig, ſnavsagtig.
Sliftot, adv. (slifto) jfibbenjerbigt, ſnavſet.
Sliftovuotta, -vuoda, s. (slifto) Stiddenjær:
biabeb.
Sligja, slijan,^s. Sv. plumbum, Bly.
Slik, s. Sv. vestis detrila et pannosa, gam:
mel, ubflidt Klædning.
Slikiestét, v. a. Sv. lingere, flitte.
Slikt, adj. Sv. laevis, flet.
Sliktek, adj. Sv. asper, mon laevigatus,
ujevn, itfe flet.
Slikten, adj. Sv. inutilis, unyttig.
Sliktet, v. a. Sv. = slaijet.
Slimbardet 1, -bertet, v. a. (dial.) nugari,
blandiri, fmigre, fludre (jfr. 8lapardet).
Slimber 1. slimbar, s. 1) — 8lapar. 2) Sv.
adulatio, Emiger.
Slimet, v. n. Sv. sejinclinare, bpie fig ned.
Slimpardet, v. n. (dial.) tremere, vyfte (om
en Suit). ;
Slimpe-njalmak, adj. Sv. cui os labiaque
eminentia sunt, fom har jrem[taaenbe Saber
eller Mund.
Slimpo, s. Sv. = slibro.
Slimpot, v. n. pendulum huc illuc moveri,
hænge ned og fvinge fig bib og bib.
Slincco, adj. (dial.) vebf. slincos, negligens,
incuriosus, Yjsveslga, flurvet (jfr. linceai).
-cosvuot, s. id.
Slipar, s. piscis degens, ubi fluvius in mare
se evolvit, en Fit fom opholder fig ber,
hvor en Gío har Udløb i Cpen.
Slipet 1. slipit, v. a. cote acuere, flibe.
Slipim-gædge, s. cos, Glibeften.
Slippestet, v. n. Sv. — &lippardet.
Slippot, v. ». — slimpot.
Sliret, v. a. Sv. jacere, projicere, fafie.
Slitanet, v. transl. teri, atteri, blive ubjlibt
(om Folk, faber).
Slitit, v. ». (dial.) dure tractari, nimio
labore vexari, ſlide ondt.
4*
Slito.
Slito, s. Sv. labor nimius, Glid, Slab.
Slivkerdet, v. n. Sv. moveri, tremere, røre,
ryftes, fljælve.
Slivve, s. Sv. (rama, subtegmen, Sflet.
Sloakkit, v. a. — Slukkit.
Sloapar, s. — &loapar.
Sloavkket, sloavkam, v. s. — stoavkket.
Sloivo, 8. Sv. qui corporis est statura longa
et gracili minusque eleganti, En, fom er
lang og fmal, men har baatlig Figur.
Slon, s. Sv. = slidne.
Slotte, adj. Sv. solutus, minus arcte ad-
haerens, lø8, fom ei fibber gobt faft.
Slovvet, v. a. Sv. percutere, verberare, iaa,
pifte (— àlovvat).
Slovvetallet, v. neuir. pass. Sv. (slovvet)
faa Slag, blive flaaet.
Slovvetet, v. ». Sv. pila ludere, flaa Bold.
Slubba-davdda, -davda, s. (dial) — Sv.
klubbe.
Slubbo, s. — slubbo.
Slubma, sluma, 3. — àlubma.
Slubmat, slumam, v. ». — 8labmat.
Sluggo 1. sluoggo, s. Sv. spelunca, Hule, Grop.
Sluggot, v. a. Sv. excavare, udhule.
Sluiggo, adj. — 8lunggoi.
Sluinos, adj. Sv. blandus, blid. -not, adv. id.
Slukiestit, v. a. Sv. descindere, secare, vive,
fljære.
Sluktet, v. a. Sv. acute excogilare, ubtænte
findrigt.
Sluktok, adj. Sv. ingeniosus, Wøgtig.
Slumpe, S. — slumpe, slumpa.
Sluogas, sluokkas, adj. (dial.) — sluokes.
Sluoggo, s. Sv. = sluggo.
Sluoke, s. Sv. calliditas, Sluhed.
Sluokes, adj. Sv. = 8luokes. -kesikt, adv. id.
Sluoket 1. sluokket, v. a. Sv. sollicitare,
blandis verbis et precibus pellicere, do-
lose agere, bruge fmiffende Ord for at opnaa
noget, være [vigagtig.
Sluokkar, s. Sv. pellaz, qui blanditiis de-
cipit, Smigrer, Smifter.
Sluones, adj. Sv. negligens, forfømmelig.
Sluopée, s. Sv. apertura, fissura, Xabning,
Sproelke.
Sluopéet, v. a. Sv. findere, Høve.
Sluopéo 1. -&ok, adj. Sv. bifidus, fissus,
toegrenet, Høvet.
Sluppardet, v. n. 1) fervere, bullire, putve
(om fogenbe Ling). 2) indistincte loqui,
plubre.
Slurbas, adj. — slurbas.
Slusketet, v. n. Sv. — slepketet.
Sluásed, (. lusàed) sludam, v. a. R. famu-
lari, tjene; ni kie uai slussed kuvt Burre,
ingen fan tjene to Herrer.
644
Smaita.
Slut 1. slutta, s. Sv. nir madida el que
verno tempore resolvi incipit calore solis,
vaad Sne om Vaaren.
Slucot, adv. (slueco) incuriosé, uordentligt.
Slucco, adj. (dial.) vef. slucos, incuriosus,
uordentlig, flurvet.
Sluéadak, -daga, s. (dial.) = sludtes.
Slutas, sludtasan, s. (dial.) stercus, Sti
(= boikka) .
Sluéok, s. Sv. diarrhaea laborans, En, fom
lider "af SDurf(gb.
Sluéées, &. Sv. diarrhaea, Durtløb.
Slabbot, v. a. (dial.) adspergere, beftænte,
flaa wb, hvælve ub (Band).
Slædarustet, v. n. Sv. dolorem percipere,
have Vært, føle Smerte.
Slæddo, slædo, s. (dial.) nuda planicies in
latere montis, fnau Flade paa en Bjergfibe.
Slæå3e, s. Sv. diabathra, instrumenta,
quibus supra lubricam glaciem in pedes
stantes vehimur, Jslægger, —
Slæivo, s. manubrium, quo quid (e. g. cos)
circumagitur, Sveiv (paa Kaffelværn etc).
Slækko, s. Sv. — liekko.
Slænce-rivo, s. Tarre:Rive.
Slæncca, slænca, s. — starra.
Slænccahet, v. habit. (dial.) stratum jacere,
ligge bredt ubover, ligge ubbrebt (faber).
Slat |. slætta dal, s. Sv. dimidium Im
perialis, en halv Migabaler.
Slættet, v. n. — Slettit.
Slættahattet, v. fact. Sv. (slættahet) lade
ligge vaad.
Slæcdahet, v. habil. Sv. humidum esse aul
jacere, ligge vaab, være vaab.
Smadakés, -dakkas, adj. (smaves) comis,
humanus, gobslig, [nilb, goblibende, be
leven, human. -dakésvuotta, s. id.
Smadakkaset, adv. (smadakös) paa en fnild,
gobélig, human Maade.
Smadakkasmattet, v. faci. (smadakkasmet)
gjøre [nilb, gobalig, humanifere.
Smadakkasmet, v. ». (smadakés) humanum
et comem fieri, blive fnilb, gobslig, gob:
lidende, human.
Smadakkasmuttet, v. fact. = smadekkes
mattet.
Smadakkasmuvvat, -muvam, v. subj. —
smadakkasmet.
Smadakkastallat, -stalam, v. s. (smadakés)
opføre fig paa em [nilb, gobslig, human
Maade, tale gobsligt.
Smaile, Sv. 1) adj. turbidus, grumfet. 2)s.
perturbatio, confusio, Forvirring, Urede.
Smailet, v. a. (smaile) Sv. gjøre grumfet.
Smailot, v. ». Sv. (smaile) blive grumfet.
Smaitaduttet, v. fact. (smaitte) ſlaffe eller
foraarfage Blemme paa Øiet.
Smaita.
Smaitaduvvat, -duvam, v. subj. (smaitte)
faa Blemme paa Øiet.
Smaita3et, v. aestim. (smaitte) mimis in-
frmum "pulare, anfe for veg, fvag, for
altfor fag.
Smaitte, smaite, s. pustula oculi, Blemme
paa Øiet.
Smaitte, adj. vedf. smaites, 1) infirmus,
sublimidus, veg, fvag, fom ei er naaet til
fulde Kræfter, fom ev libet for fig, undfelig.
2) Sv. vilis, ringe, gemen.
Smaittet, v. a. = snaittit.
Smaittetak, -taga, s. fe snaittetak.
Smaittevuotta, -vuoda, s. (smaitte) Gvag-
hed, Beghe».
Smaittit, v. a. — snaittit.
Smaittot, smaitom, v. n. (smaitte) infirmum
fieri, blive foag, eg, fraftløs.
Smaives 1. smaivok, adj. Sv. subtilis, fin.
Smaivvai |. smaivet, adv. Sv. subüliler,
nt.
Smaivvet, v. a. Sv. in partes minulas
dividere, dele i fmaa Dele.
Smaka, s. gustus, sapor. Smag.
Smakas-muorra, s. (dial) —
muorra. 1
Smakidet, v. mn. (smaka) sapere, [mage af
noget (— njaddet).
Smakistet, v. dem. (smakit) (mage lidt, fom
fnareft paa noget.
Smakit, v. a. (smaka) gustare, fmage paa.
Smakitet, v. fact. (smakit) 1) labe [mage
paa. 2) funne fmages paa.
Smakket 1. smakkot, adj. Sv. modestus,
facetus, morigerus, befteben, artig, lydig.
Smakkit, v. a. (smakko) laminas, tabulas
caedere, hugge eller fljære Flifer, bedætte
meb Fliſer; son læ smakkim obba latte,
han har beftrøet hele Gulvet med Flifer.
Smakko, s. assula, Spaan, Flis; smakkok
ravggek mu birra, Fliſerne flyve omfring
mig.
Smakkoi, adj. vedf. -kkos, (smakko) fulb
af Flifer.
Smakko-muorra, -muora, s. Træftamme til
at hugge paa, Huggeftabbe.
Smakk
smakko-
u$, -kkuéa, 5. dem. (smakko) liben
Cpaan.
Smakodet, v. a. — smakit.
Smakot, v. a. Sv. — smakit. 5
Smakotet, v. fact. Sv. (smakot) labe (mage.
Smakoc, s. Sv. — sappek.
Smala, 3. Sv. ovis, aat (— savcea).
Smalde, s. Sv. ursa, Qunbjgrn.
Smaleg, s. Sv. offa cum farina permixtum,
Suppe tiljat med Mel.
S tak, s. Sv. farina wsui praedicto
destinata, Mel fom bruges til Jevning paa
Suppe.
645
Smater.
Smalet, v. a. Sv. (smaleg) farinam aqua
subigere, ut fiat puls, tiljætte Suppen med
Mel, bruge Jevning, foge 3Belling.
Smallo, smalo, s. (dial.) = smala.
Smaltéat, -léam, v. n. — snjalécat.
Smareået, v. a. Sv. verba facere, tale.
Smarmas, adj. (smarmme) — smarvas.
Smarmme, smarme, s. — smarvve.
Smarmmevuovtasa$, -saga, adj. frølhaaret.
Smarog, s. Sv. sermo, Samtale.
Smarra, s. (dial.) lac coagulatum, Often af
fprutfen Molk, naar Myjen er heldt af.
Smarredet, v. cont. — marrit.
Smarres, adj. Sv. — smarro.
Smarréstet, v. "€ (smarrit) brifte ibt.
-stüstet, v. dem. id.
Smarre-vuosta, s. (smarrit) Dit af fammen-
løbet Mall.
Smarrit, v. n. coagulari, brifte, løbe fam:
men, om Meælt og Blod, jfr. loppit (—
marrit).
Smarritak, -taga, s. (smarrit) 1) ben fammen»
Igbne Masſe (af Melk, Blod). 2) Myſeoſt.
Smarritallat 1. -taddat, -talam, tadam, v.
cont. (smarritet) faa til at brifte eller lobe
fammen (om flere Ting).
Smarritet, v. fact. (smarrit) 1) coagulare,
Mid til at brifte eller løbe fammen. 2)
ri posse, funne bringe8 til at brifte
Gif loppitet).
Smarro, adj. Sv. non facile fissilis, fom
ei let "Laber fig øve, feig.
Smartaåuttet, v. fact. (smartte) — smarttit.
Smartaåuvvat, -åuvam, v. n. (smartte) 1)
tilftænges, gaa igjen af fig felv. 2) —
smarttitallat.
Smartte, smarte, s. ober, Slaa, Stengſel
eller baarligt Trelaas for en Dør.
Smarttistet, v. subit. (smarttit) i Haſt ftænge
igjen meb en Glaa.
Smarttit, v. a. (smartte) obice claudere,
ftenge igjen, laaſe til med en Glaa eller
Trælaas.
Smarttitallat, -talam, v. neutr.pass. (smarttit)
blive inbejtengt.
Smarttitet, v. fact. (smarttit) 1) labe til:
ftænge med Cíaa. 2) kunne tilftænges.
Smarvagattet, v. fact. (smarvaget) gjøre
krollet, frølle.
Smarvaget, v. transl. (smarvve) crispari,
blive frøllet, trølle fig, frufe fig.
Smarvas, adj. (smarvve) fun eneft. crispus,
frøllet.
Smarveld, adv. (smarvve) frøllet.
Smarvve, smarve, s. cincinnus, fi
Krølle; smarvve-vuovtak, frøllet Haar, [vA
haar; smarmme-jægel, frøllet Mofe.
Smater-buoléta, s. — buoldta.
Smatra.
Smatrakés, -rakkas, adj. — smadakés,
Smattai, adj. vef. -ttas, impervius, uveijom,
vanffelig at befare paa Grund af Tuer, Mofer
og rat. -
Smavas, smavvasa, s. pupus, pullus, en
liden En; smavvasak, Smaadyr, halvvolsne
Ren.
Smavasagjai, adj. vedf. -agjas, (smavas) rig
paa Smaadyr.
Smavasdakkés, -dakkas, adj. (smavas) fom
giver [i^t nu og ba.
Smavastakkés, -stakkas, adj. =
dakkés.
Smavastet, v. a. (smavas) paullulum dare
spatiis lemporis interjeclis, give lidt nu
og ba.
Smaves, smavvasa 1, smavva, adj. vef.
smavva, 1) parvus, liben, fmaa; smavva
manak, [maa Børn; smavvak ja stuorrak,
Smaa og Store; smavesen &uoppat, hugge i
Gmaaftylfec; smavvasi smavvasi el. smavva
smavva addet, give lidt nu og ba; smavva
gavpa&egje, Gmaahandler, Detaljehandler.
2) subtilis, fin; smavva jafok, fint Mel.
Smavvasagat, adv. (smavvusaB) fmaaligt, faa
fmaut.
Smavvasaå, -saga, adj. dem. (smaves) en
ganite liden En; smavvasagai smavvasagai
addet, give libt nu og ba.
Smavvit, v. a. (dial.) pulverare, pulverifere
(ifr. smolket).
Smavvo, adj. — smaves.
Smavvoset, adv. — smavvaset.
Smavvot, v. n. Sv. (smaves) minui, blive
minbre.
Smedda, s. (dial) faber, Smed; dudno-
smedda, doliarius, Bødker.
cem adj. (dial.) vedf. smedas, agilis,
enoig.
Smelmetet, v. n. Sv. crudo esse sapore el
ingrato, have raa og ubehagelig Smag.
Smelta&, -taéa, s. dem. (smeltte) fiben Kjep.
Smeltet, v. a. Sv. miscere, fundare, blanbe,
fmelte.
Smeltte, smelte, s. baculus, quo pila lu-
soria in altum. pellitur, en Ctot at flau
Bold med.
Smeres, adj. Sv. — smierro.
Smerecet, v. a. Sv. = smiricet.
Smericet, v. a. = smiricet.
Smerrat, smeram, v. ». —
Smierrit, v. n. — smarrit.
Smer-vuodna |. smier-vuodna, -vuona,
nom. propr. loc. Smyrfjord i Veftfinmarten.
Smidjo, s. (dial.) fabrica, Smebje.
Smieragatto, -gato, s. genius specie felis
indutus, Troldkut, fom bragte Meælt hjem
fra fremmede Kjør (fin. para).
smavas-
smiergget.
646
Smiecai.
Smierasgas, adj. (smierro) noget ffjør, tem.
melig ftjgr. -
Smiergas, smierggas, s. (smiergget) Knafle:
lyd, Lyd af noget fom knaſtes eller knaſes
(jfr. smiecas, smievkas).
Smiergaået, v. n. = smiergget.
Smiergatallat, -talam, v. neuir.
(smiergget) blive fnajfet, Inafet.
Smiergetet, v. mom. (smiergget) en enfelt
Gang give Knaftelyd.
Smiergget, smiergam, v. n. crepilare, give
tnaftende Lyd, fnajfe, knaſes, brage; davtek
smirggek bani vuölde, Benene fnoffe under
Stenberne (jfr. smiecaidet, smievkket, gi-
Caidet, ruocaidet).
Smiergolet, v. mom. (smiergget) fnojlt i
fig en enfelt Gang.
Smiergotallat |. -taddat, -talam, -tadam,
v. conf. (smiergget) Dofbe paa at Malte
i fig.
Smiergotet, v. a. (smiergget) frangere,
fnojfe, knaſe, fnaffe i fig; davtid smier
gotet, fnaffe Ben.
Smierro, adj. vebf. smiros, mitis, mollis,
fragilis, mør, itjgr.
Smierrodet, v. a. (smierro) gjøre mør, ffjør.
Smierrot, smierom, v. n. (smierro) mollem,
fragilem fieri, blive mør, fljør.
Smietadet, v. coni. (smiettat) i Mag eller
faa fmaat grunbe paa, [tubere, eftertænte,
pønfe. * .
Smiettalas, adj. (smiettat) sollers, tent[om,
findrig, t[ggtig. -lasvuotta, s. id.
Smiettam, s. verb. (smiettat) Granffen, Fun-
dering, Pønfen.
Smiettamuå, -muåa, s. (smiettat) noget at
granjte, at pønfe paa.
Smieftasgas, adj. = smiettalas.
Smiettat, smietam, v. a. meditari, grunbt
paa, [tubere paa, pønfe paa, granite, efter:
tænfe, ubgrunbe; olmud færtte smiettat,
maid son lokka, man maa tænte over
hvad man læfer (jfr. hutkat, guoratallat,
suoggardet).
Smiettel, adj. vebf. -ttelis, (smiettat) flink
til at granffe, tenfjom, tløytig.
Smiettelvuotta, -vuoda, s. (smiettat) Tænt:
ſomhed, Kløatighed, Sindrighed.
Smietto, smieto, s. min. Ws. (smiettst)
Grunben, Stubering, Sfjgn.
Smiettola3, -laa, adj. (smiettat) — emiel-
talas. i
Smiecaidet, v. n. crepare, tnirfe, knage give
fnufende yb (mindre end smiergget); oskse
smiecaidiågoatta, go cuovkkan juölge
vuölde, en Gren tnager, naar ben knuſes
under Foden; saddok. smiecaidek bani
gaskast, Sand knirker mellem Tænbderne.
Smiecas.
Smiecas, smieccas, s. (smiecaidet) Rnirfe:
Lyd, Inagende Lyd.
Smiecca, smieca, s. — smiecas.
Smietaidet, v. n. — smiecaidet.
Smie£éat, smietam, v. n. = miettat.
Smievkas, smievkkas, s. (smievkket) gnis:
fenbe Lyd, ſmaaknaſtende Lyb (jfr. smiecas,
smiergas).
Smievkaset, v. n. (smievkket) blive gnisjet
af, fljæres af (j. El. Toug, fom gnaves
mob en Sten).
Smievketet, v. n. (smievkket) repente rumpit,
pludfelig brie, flitne af, fpringe; badde
smievketi gaskad, Touget fledes itu.
Smievkkalet, v. subit. (smievkket) i oft
Inafte af, futte af.
Smievkket, smievkam, v. n. siridere, cre-
pilare, give gnisſende, fmaaknaftende Lyd
(jfr. smiergget, smiecaidet).-
Smievkotallat 1. -taddat, -talam, -tadam,
v. cont. (smievkotet) Holde paa at fmaa-
knaſte.
Smievkotet, v. a. (smievkket) fmaatnafte
(jfr. smiergotet).
Smikkit, v. a. (dial.) falcem cole acuere,
bryne Ljaa.
Smiléaà, -éaéa, s. dem. (smiléte) liben
tværbrat Afjats.
Smiléetzbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(smilete) [om ti har tværbratte Afjatfer,
ævn.
Smildéai, adj. vedf. -tæas, (smileze) fuld
of tværbratte Ajfatfer, ujævn.
Smiléée, -læe, s. locus praeceps et abrup-
ius, toctbrat Afſats; smilede-luokka, tvær:
brat Balke.
Smilétot, v. n. Sv. iniquum fieri, blive
^ ujævn.
mittasgas, adj. = smiettel.
Smireå, -reta, s. (dial.) — smiricak.
Smire?et, v. G. — smiricet.
Smirggalet, v. a. brelfe af med Bragen (=
smiergotet).
Smi smirgom, v. ». —
Smirjo, &. (dial.) — smidjo.
Fenn 8. (dial.) faber, ferrarius, Smed.
, S. Crossopus fodieus, Banb-Næbmus.
Smiric I -rés, -rica, s. smiricak.
Smiricaddat, -cadam, v. coni. (smiricet)
holde paa at brøvtygge.
Smiricak, -caga, s. S dest gramina,
ruminata, tygget Drøv.
Smiricakkés, -cakkas, adj. (smiricet) fom
er tilbøielig til at tygge Drøv.
Smiricas, -casa, s. — smiricak.
Smiricastet, v, dem. — smiricet.
xr ca v. fact. (smiricet) [abe tygge
smiergget.
647
Smollet.
Smiricet, v. a. ruminare, tygge Drøv, brøv:
tygge; boaco læ smiricægje spiri, 9tenen
er et brøvtyggende Dyr.
Smirkatto, s. Sv. suppressio nocturna, in-
cubus, Mare.
Smirosmet, v. n.
Smirosmuttet, v.
fljør.
Smirosmuvvat, -muvam, v. subj., =
rosmet.
Smiroået, v. aestim. (smierro) anfe for mør,
smierro) blive mør, ffjør.
act. (smierro) gjøre mør,
smi-
for fljør.
Smirro, adj. = smierro.
Smirros, adj. — smierro.
Smittasgas, adj. — smiettel.
Smoallo, — s. (dial.) — Sv. smale.
Smoarostet, v. dem. (smoarrot) lidt, fom
fnareft bryde vifte iſtykker til Brænde,
fmuldre.
Smoarotatte, adj. (smoarotet) om lader fig
bryde i Styffec, fom fan [mulbres.
Smoarotet, v. fact. (smoarrot) 1) lade Bryde
i Styller, fmuldre. 2) funne brybes i
€tytfer, lade fig fmuldre.
Smoarraset, v. transl. (smoarrot) gaa i
Stykker, i Smuler, fmuldres.
Smoarrolet, v. subi. (smoarrot) i $aft
bryde i Styffer, fmuldre.
Smoarromuå, -muåa, s. (smoarrot) noget
at brpbe i Gtylker, noget fom ffal brydes i
Stykker eller fmuldres.
Smoarrot, smoarom, v. a. comminuere,
bryde i Stykker (foifte til Brænde), fmuldre.
Smoartto, -rto, 8. — smurtto.
Smoarttodet, v. a. (smoartto) airamento
denigrare, fværte, gjøre fort med GSværte.
Smokkatet, v. n. Sv. via aberrare, fare vilb.
Smokko, adv. Sv. parum, libet.
Smolddanet, v. fransl. — smollanet.
Smolddit, v. a. — smollet.
Smolgidallat, -dalam, v. dem. — smolgidet.
pupa v. n. paullum sapere medullum
vel adipem, [mage lidt af Marv el. Fedt
(= maridet, caridet).
Smolgosést, adv. (smolgidet) af ben 88e.
itaffenged, at bet ſmager lidt af Marv eller
Fedt; boaco le smolgosést, Nenen er iffe
ganite mager.
Smolke, s. Sv. — rippa.
Smolket, v. a. Sv. == smulkkit.
Smolkkot, smolkom, v. a. —
moarrot.
Smolko, s. Sv. mica, Smule.
Smolko$, v. dem. Sv. (smolko) liben Smule.
Smollanet, v. transl. Sv. rumpi, contundi,
fmule8, gaa i Stykker (— smoarrot).
Smollet, v. a. Sv. comminuere, flaa tjgnber,
i Smuler.
smulkkit,
Smoro. 648
Smorodet, v. cont. (smoarrot) i Mag holde
paa at bryde i Stykfer eller fmuldre.
Smorrat, smoram, v. ». — smarrit.
Smorvot, v. ». Sv. fuligine obduci, blive
fobet.
Smorvotet, v. fact. Sv. (smorvot) fobe til.
Smottok, adj. Sv. nimium acuraius, altfor
fin af fig
Smuikkat, smuikkam, smuikkajim, v. ».
= smuilat.
Smuikotallat, -talam, v. ». — smucotallat.
'Smulkkit, v. a. in frustula et micas secare,
comminuere, fmulbre [gnber.
Smuléetet, v. ». — muldetet.
Smuörtto, smuürto, 5. — smurtto.
Smurtas, smurttas, adj. (smurtto) fort af
Svarte.
Smurtasuttet, v. fact. = smurttit.
Smurtaåuvvat, -$uvam, v. subj. (smurtto)
tage Gværte, [abe fig fværte.
Smurtta-tappad, adj. glindſende fort (f. Ef.
Seit).
Smurttékættai, 1) car. verb. (smurttit) uben
at fværte. 2) adj. vedf. -kættes, ufværtet.
Smurttéstet, v. dem. (smurttit) fværte lidt.
Smurttidet, v. cont. (smurttit) holbe paa at
verte.
Smurttit, v. a. fusare, nigro tingere, Tocxte,
gjøre fort.
Smurttitatte, adj. (smurttitet) fom fan
fværtes.
Smurttitet, v. fact. (smurttit) 1) labe fværte.
2) funne fværtes.
Smurtto, -rto, s. atramentum, Gværte.
Smurttoi, adj. vedf. -rttos |. -rttojes,
(smurtto) fulb af Sværte, rig paa Sværte.
Smuteld, adv. (smucéat) jammenfnebet, ner:
pet; s. bigjat njalmes, fnibe Munden jam:
men (for at være pen).
Smuéotallalas, adj. (smucotallat) fom ofte
gjør fig fin og pen paa bet, fom er til:
bøielig til at |mijte.
Smuéotallat |. -taddat, -talam, -tadam,
v. ^. (smuttat) gjøre Munden liden og
pen, naar man fpifer, være pen og fin
paa bet.
Smuééat, smuééam, smuééajim, v. habit.
os parvum et venustum efficere, suaviter
blandiri, gjøre Munden liden og pen, gjøre
fig fin og læffer, fmifte; nieidak smu&cajek
barnidi, Pigerne gjøre fig lere for Gutterne.
Smuéée, smule, s. (smudtat) En, fom gjør
Munden liben og pen, fom gjør fig fin og
Ieffe, en Smifter.
Smué£ot, adv. = smudeld.
Smækkot, smækom, v. a. interere, brybe
i Gmaaftylfer; bæsse-laibe mielkkai smæk-
kot, bryde Fladbrød i Meælt (jfr. doagja-
let, cuvkkit, smoarrot).
Snale.
Smæltte, s. — smeltte.
Smærok, adj. Sv. = smeres.
Smærttet, v. a. = smartlit.
Snadda, adj. Sv. tardus, langfom, fenbragtig.
Snaddasuttet, v. fact. (snaddit) labe blive
ftubbet, ubjetie for Clubbing.
Snaddasuvvat, -åuvam, v. subj. (snadtit)
blive jfubbet, ffubbes.
Snaddéstallat, -stalam, v. intens. (snakdit)
gjøre nogle bygtige Stub, ftubbe fig nogle
Gange bygtigt.
Snaddéstet, v. dem. (snaddit) jfubbe fig lidt,
fom fnareft.
Snaddidet, v. cont. (snaddit) holde paa at
ftubbe fig.
Snaddit, v. ». se fricare, flubbe fig; spidne
snadde (el. snadde jetas) muora vuóstai,
Svinet ſtubber fig mob et Qva.
Snadditet, v. fact. (snaddit) 1) labe flubbe
fig. 2) være muligt at ffubbe fig.
Snagjalet, v. subit. (snagjat) i $aft fnitte
eller fage noget af med fløv Kniv.
Snagjat, snajam, v. a. culiro ad serran-
dum uti, fljere med Kniv fom med en
Sag, fage noget af med en figo Kniv.
Snaiddit, v. a. — snaittit.
SnaitaSuvvat, -$uvam, v. m. (enaittit) lade
fig hugge af paa €nei.
Snaiteld, adv. (snaittit) oblique, paa Cni.
Snaittéstet, v. dem. fom fnareft hugge af
paa Cnei.
Snaittetak, -taga, s. = snaitto.
Snaittit, v. a. oblique aliquid abscidere,
fljære eller hugge af paa €nei, fneie af.
Snaitto, snaito, 1) um oblique ab-
scisum, Flis eller Stykke afhugget paa
Straa, en Snei. 2) sectura oblique cae-
dendo effecta, Skaar eller Stedet, hvor
man har hugget paa Snei, GClraaning;
snaito &uoppat, hugge et Skraaſnit.
Snajadet, v. cont. (snagjat) i Mag holde
paa at fljære med Kniv fom med en Sag.
Snajardet, v. cont. = snejadet.
Snajastet, v. dem. (snagjat) libt, fom ſnareſt
ffjere med niv fom med en Sag.
Snåkka, snaga, s. lutra adulia femina,
en vokjen Qunotter.
Snåkke, snage, s. funis summo malo d
po affixus, Slag paa en Baad (jfr.
ar-lavdte).
Snåkkit, v. a. (snåkke) ved Slaget [atte
Maſten faft i Baaden.
Snakkot, adv. = snokkot.
Snalddo, snaldo, s. fusus, Zen, $aandrol.
Snalkkat, snalkam, v. ». — stalkket.
Snalc, s. Sv. pellis rangiferina ;
et haarløft Renſtind (jfr. spaléea).
Snamp.
Snamp, adj. Sv. brevis, curtus, Tort, ftatfet.
Snampet, v. a. Sv. amputare, mulilare,
afbugge, afftumpe.
Snapastallat, -stalam, v. n. (snapes) vife
fig rap, vere rap.
Snapes, snappas, adj. celer, promptus, tap,
hurtig, raft, fnab (— happel).
Snapesvuotta, -vuoda, s. (snapes) Raphed,
Rafthed, Snabhed.
Snapok, adj. vedf. snapokis,
-pokvuotta, s. id.
Snapot, adv. — snappaset.
Snappaset, adv. (snapes) celeriter, vapt, vojtt.
Snappot, snapom, v. n. dormilare, være
halvt fovende, bubbe.
Snarddodet, v. fac. — snårkkodet.
Snarddot, snardom, v. n. = snårkkot.
Snares, adj. non fluciuans, fmul, fom itte
gaar med Bølger. -resvuotta, s. id.
Snårkaget, v. n. (snårkke) — snårkkot.
Snarkas, snarkkas, adj. = snörkkai.
Snårkaå, -kaéa, s. dem. (snårkke) en liben
Snurle eller Søtte, fremfommen ved ftært
Bridning.
Snårkaåattet, v. fact. (snürkke) — snårk-
kodet.
Snårkasuvvat, -3uvam, v. subj. — snårkkot.
Snårkeld, adv. (snårkke) nodate, torte, fnurlet.
Snárkkai, adj. vedf. -kkas, 1) sursum
frum, opab; gabmag njudne læ
snårkkei, Komagfnuben er opadbøiet (—
snirkas). 2) crispatus, frufet (om fogt FifO,
frympet.
Snårkkai, adj. vedf. -kkas, (snarkke) nodo-
sus, lortosus, fulb af Snurler eller Snur⸗
føtter.
Snårkkanet, v. n. crispari, curvari, kruſe
fig (om fyrene s. frympe fig fammen
(om noget brændt)
kkanet, v. mn. ER = snårkkot.
Snårkke, snarke, s. nodus, €nutle, Snurz
Løfte, en Lokke paa Garn eller andet, frem:
fommen ved ftært Vridning (jft. enurtto).
Snårkkodet, v. fact. (snörkkot) bringe til
at fnurle fig, jette Snurle eller Snurløkke
paa, [nurfé. fammen.
xy ebd v. dem. (snürkkot) fnurle fig
= snapes.
Sable snarkom, e. n. nodosum fieri,
blive fnurlet, fnurle fig, faa Snurlokke paa
ved altfor ftært SBribning.
Snarraget, v. n. (snarre) blive lav og tagget
(om 9tenen8. Horn).
Snarras, adj. (snarre) lav og fulb af Tagger
(om Renens Horn).
Snarre 1, snarre-oaivve, s. tarandus bre-
vibus et ramosis cornibus, Ren, fom ar
lave eller fmaa Horn med mange Tagger.
649
Snielas.
Snarret, v. n. Sv. rizari, contendere, tive8,
trette. -rrotet, v. fr. id.
Snarrodet, v. n. mussilare, ringere, murte
og aabne Munden fom for at bibe.
Snarrohallat, -halam, v. n. — snarrodet,
fige8 ogfaa om Børn, ber lives.
nartal |. snartel, s. Anas Penelope, Bipand.
Snarva, adj. Sv. = snürkkai.
Snarvatet, v. a. Sv. (snarva) reflectere,
sursum flectere, bøie opab, bænde op.
Snarvvai, adj. vedf. -rvvas = snárkkai.
Snacce, s. Sv. gramen, Græa.
Snaugas, adj. non obediens, segnis, ulydig,
træg til at ojére, hvad man MN -gas-
vuotta, s. i
Snauge 1. snaukes, adj. Sv. — snavggad.
Snaule, adj. Sv. cupidus, begjærlig.
Snaurot, v. n. Sv. pavescere, blive red.
Snavggad, adj. vebf. -ggades |. -ggis, (=
njavggad) pilis curlis et levibus praedi-
tus, glathaaret, flethaaret, fnau; snavggis-
vuoviag bæna, en glathaaret Hund (mobf.
hurvvas).
Snavggadvuotta, -vuoda, s. (snavggad)
Glathaarethed, Slethaarethed, Snauhed.
Snavggit, v. a. = snavgodattet.
Snavgodattet, v. faci. (snavgodet) gjøre
glathaaret, glatte ub, fjemme alat.
Snavgodet, v. n. (snavggad) depii aut
laevibus capillis fieri, blive ſnauhaaret el.
glathaaret.
Snavgog, snavggog, adj. = snavggad.
Snavlle, snavle, s. larva oestri, arven af
Stenbremfen (oestrus).
Sneddestet, v. a. plagam, colaphum infti-
gere, give en Daft; snéddesti mu bællje
maddagi, jan gav mig en under Øret.
Sneiteld, adv. — sneiteld.
Sneitet, v. a. Sv. objurgare, increpare,
finte, ”ftofe.
Sneittit, v. a. = snaittit.
Snelkkéstet, v. dem. (snelkkit) én Gang
bibe eller gleffe lidt i; bæna snelkkésti
juölge, Qunben var lidt ni sais on
Snelkkit, v. mom. morsu semel pelere, bibe
i gleffe efter én Gang ve bidſt Hund).
Snelkkitet, v. fact. (snelkkit) labe eller
bringe (en Hund) til at bibe i, gleffe efter.
Snergset, v. n. Sv. (de canibus) ringere,
vije Tænder, grine og Ínurte.
Snerggot, v. a. = snierggot.
Sneule, adj. Sv. = snaule.
Snevas, snevvasan, adj. (dial.) agilis,
dezter, nethændt, behændig. -
Snielak, s. — snilok.
Snielasmuttet, v. fact. (snielasmuvvat) gjøre
briftigere, mere paatrængende.
Snielasmuvvat, -muvam, v. subj. (snieles)
blive briffigere, mere paatrængende, frættere.
Snieles.
Snieles, sniellas, adj. instuns, molestus,
driftig, paatrengenbe, nærgaaende.
Sniellajakkés, -jakkas, adj. (sniellat) fom
er tilbøielig til at fline fig ind paa for at
tigge, fom ofte fnifer, fnylter.
Sniellat, sniellam, sniellajim, v. a. se ob-
trudere mendicandi causa, flne fig inb
paa, fíenge fig inb paa for at tigge eller
faa noget (om $und eller Fattig) fnile,
fnylte (jfr. snuorddedet).
Sniellit, v. ». — snillit.
Sniergget, sniergam, v. a. — snierggot.
Snierggot, sniergom, v. a. vocem crepantem
edere, austere alloqui, nette, tiltale paa
en bibit Maade.
Snierral, s. funis crassus cujusdam generis,
qui in piscofu adhibetur, et Slags tykt
Toug, ber bruges til Notarme.
Sniertak, -taga, s. funis ex tribus minori-
bus funiculis torlus, Cnor, fammenfnoet
af tre tgnbere Snore.
Snievkket, v. ». — smievkket.
Snikkar, s. Sv. faber lignarius, Cnebter.
Snikket, v. a. Sv. ex ligno fabricare, fnitte.
Sniktetet, v. a. Sv. quassare, ryſte.
Snilak, -laka, s. — snilok.
Snillidet, v. ». — snillit.
Snillit, v. ». (enieles) audacem, salvum esse,
praedae
gaaenbe, brijte fig frem, have ftært Xyft til
at faa fat i noget (om Rovdyr).
Snilok |. -lot, -loka, -loha, s. (snieles)
instans, molestus, En, fom er driftig, paa:
trengenbe, nærgaaende (om et Rovdyr).
Snilosmattet, v. fact. — snielasmuttet.
Snilosmet, v. n. = snielasmuvvat.
Snilosmuvvat, -muvam, v. subj. — snielas-
muvvat.
Snilot, -loha, s. — snilok.
Snilééa, adj. — snjildas.
. Sniléée, snilée, s, — smilé?e.
Snipodakkés, -dakkas, adj. (snippot) riza-
rum levium cupidum. esse, tilbgielig til at
frangle eller trætte lidt, fom ofte fmaa-
frangler.
Snipodet, v. recipr. (snippot) give hinanden
Smaadaſt, ſmaanappes.
Snippar, s. scalpellus, Sneppert, Inſtrument
til at aatelabe meb.
Snipparastet, v. a. (snippar) bruge Snep⸗
pert, 9farelabejern.
Snippasattet, v. fact. (snippaset) bringe til
at bafte til, [abe flaa til, labe give en Daſt.
Snippaset, v. n. plagam inferre, vifte til,
bojfe til, give Daft; oakse snippasi muo-
doi njeigga, Grenen flog mig i Unfigtet.
Snippastallat, -stalam, v. fr. (snippastet)
give nogle Smaadaſt, bafte til nogle Gange.
650
inhiare, være bjærv, driftig, nær:
3
Snjamka.
Snippastet, v. a. plagam levem semel inferre,
give én liden Dall, flaa løfeligt til (fom Dp.
fordring til Reg eller et libet Nappetag).
Snippodet, v. a. (snippot) i Mag bafte til.
Snippoladdat, -ladam, v. fr. = snippastallat.
Snippot, v. a. plagam inferre, bafte.
Snirggot, v. ». — snjirggot.
Snirkagattet, v. fact. (snirkaget) give en
Krumning opad, gjøre opabbgiet.
Snirkaget, v. transl. (snirkas) sursum flexum
fieri, blive opadbøiet, frummet opad.
Snirkas, adj. (tun eneit) sursum flexus,
frummet opab, opabbgiet, braf (— snårkkai).
Snirkeld, adv. (snirkas) opabfrummet, opab:
boiet, braf. å
Snirkkanet, v. ». (snirkas) — snirkotet.
Snirkke, snirke, s. i0 Sursum versa,
Krumning opab, Brakhed; snirkke-njunag,
Prafnefet.
Snirkot, adv. — snirkeld.
Snirkotet, v. habit. (snirkas) gaa med Brat:
næfe, tjøre med braffnudet Bulk el. lignende.
Snirrat, v. n. — snjirrat.
Snissot, snisom, v. a. amungere, fnybe
Neæfen).
Snitto, s. (dial) — snutto.
Sniva 1. snivok 1. snivvok, adj. Sv. tersus,
cultus, pyntelig, [nyg. snivvoket, adv. id.
Snivas, snivvasan, adj. (dial.) 1) deparcus,
nibf. 2) nitidus, net (om Arbeide).
Snivgget, v. n. — njivgget.
Snjaipolet, v. n. Sv. — an njivedot.
Snjaled, adj. (dial.) vedf. -ledes, qui res
parvas suffuratur, fom fnaaler, fom [maa
ftjæler.
Snjaledet, v. a. (dial.) res parvas suffurari,
fnaale, fmaaftjeæle.
Snjalpet, v. a. Sv. suonait snjalpet, /endi-
nes iar dra discerpere atque nere,
optvevle Stenfener og fpinde bem til Traad.
Snjaldotet, v. habi. (snjalttet) gaa med
vaade, vastrukne Klæder.
Snjalééadet, v. fact. (snjalttat) madefacere,
gjennempobe og gjøre blød (jfr. njarttedet).
Snjalééalet, v. subit. (snjaldtat) i Haſt blive
gjennemvæbdet og blød. 5
Snjalééat, snjaléam, v. n. madescere, blive
gjennemvand og blød af VBæde (om Ren—
fener og Glinb; jfr. njarttat, pjervvat,
astat, laskidet, spalccat, daecot).
Snjaléée, adj. Sv. depilis, pauper, haarlø8,
fattig (— snjiltas).
Snjaléto, adj. vwebf. -éos, raripilus, de
pilis, fnauhaaret, tyndhaaret. — -CCovuotta,
s. id.
Snjálééot, v. n. Sv. in egestatem incidere,
blive fattig.
Snjamka, s. (snjamket) Sv. Gn, fom ſmatier
eller fmaffer.
Snjamket.
Snjamket, v. n. Sv. inter edendum. poppys-
mos edere sive dentes labiaque complo-
dere, fpife og fmatte eller fmafte (—
gloavkket).
Snjapparet, v. n. Sv. dissolvi ex nodo, gaa
op i fnuben, glide løs.
Snjaska, adj. (dial.) = snjaled.
Snjavgget, snjavgam, v. n. (dial.) = snjam-
ket, fmatte.
Snjeukeset, v. n. Sv. = snjamket.
Snjevvar, adj. fastidiosus, træfen.
Snjiléagattet, v. fact. (snjiltaget) gjøre tynb-
haaret, fnauhaaret.
Snjiléaget, v. transl. (snjileas) raripilum
fieri poslquam | longi pil hiberni excide-
runt, blive tyndhaaret el. fnauhaaret derved,
at be lange Binterhaar røite af.
Snjiléas, snjildea, in (fun eneft) rari-
pilum post pi ibernorum dimis-
sionem, sn se forthaaret, tynbfaaret,
faalebe8 fon et Dyrs Skind er, ejter at de
ipfte Vinterhaar ere afrøitede (jfr. snjaleto).
Snjiléasmet, v. n. (snjileas) — snjiltaget.
Snjiléotet, v. habit. (snjiltas) gaa med tynd
$aarbebefning, gaa fnau.
Snjilééa, -léa, s. 1) raripilum esse, Tynd⸗
baaretbeb eller Gnauhaarethed (paa. Grund
af Vaarrøiting). 2) animal raripilum, en
tgnbbaaret En.
Snjiléca-duóllje, -duólje, s. pellis depilis,
raripila, et tynbfaatet, [nauhaaret Sfinb.
Snjiléæa-månno, -måno, s. Julius, Juli
Maaned, ba Renen fælder fine Binterhaar.
Snjiléée, -læe, s. — snjiléca.
Snjiléé£ot, snjiléom, v. n. depilari, pilos
amittere, blive haarløs.
Sujipto, s. Sv. flamma, Flamme (= njiv-
Sujipeot, v. n. Sv. (snjipto) flagrare, lue,
brænde med Flamme.
Snjiraidattet, v. fact. (snjiraidet) bringe til
at fyde, fprage, fræfe.
Snjiraidet, v. cont. — snjirrat.
iiem 1. snjieras-sapan, s. mus, en Slags
Scent, v. fact. (enjirrat) labe fybe, fprage.
Snjiretet, v. mom. (snjirrat) fybe, [prage,
rræfe en enfelt Gang.
Snjirgadet, e. mom. (snjirggot) semel hin-
nire, aestuare, vrinfte en enlelt Gang, flrige,
brufe eller fraabe (om Band mob Baadftavnen).
Snjirgas, -rggas, s. hinnitus, clamor, fremi-
tus, Brinft af Heft (jfr. nilha), Skrig, Brus.
Snjirgestet, v. dem. (snjirgget) vrinjfe lidt
en enfelt Gang.
Snjirgget, snjirgam, v. mom. — snjirgadet.
Snjirggolet, v. subit. (snjirggot) i i Quit vrinjte
flere Gange.
651
Snjottat.
Snjirggot 1. ånjirggot, snjirgom, v. ». 1)
hinnire, vrinjfe, ilbvrinfte (jfr. nilhat). 2)
clamare, flrige og trætte (om vrede fvin-
ber). 3) fremere, aestuare, brufe, fprøite
(om Vand mob Baadftavnen).
Snjirpek, s. Sv. turbo, $virvelvind.
Snjirpet, v. a. Sv. exuri, aduri, fvides,
branbe8 af. -petet, v. fact. id.
Snjirrat, snjiram, v. n. (— njirrat) aestuare,
crepare, spumare, fybe (om Band paa hedt
Jern), fprage (om Vand i Lyfer), fræfe,
fraude lidt (om Vand mob Baadftavnen).
Snjiska, s. Sv. regio hypochondriorum, bet
tynde Liv, Underliv.
Snjiskestet, v. n. Sv. subridere, fmaale,
mife.
Snjivaidet, v. n. = snjivvat.
Smjivatet, v. fact. (snjivvat) bringe til at
blusje op.
Snjivetet, v. mom. (snjivvat) flaa op i Lue,
blusfe op en enfelt Gang.
Snjivgas, snjivggas, s. síridor, hvislende
syd, fmaaraslende el. hvinende Qyb fom of
noget, ber farer Iynfnart affted, Hvin.
Snjivgetet, v. mom. (snjivgget) en enfelt
Gang hvine, fare afited meb hvinende Lyd;
snjivgeti muodoi mædda, bet hvinede forbi
Unfigtet.
Snjivggalet, c. ». (snjivgget) fare affteb paa
SK eller fafte med Lasfo, faa bet hviner
eller hvisler (jfr. njivggalet, njiveZolet).
Snjivgget, snjivgam, v. n. siridere, hvisle,
boine, give en fmaaraslende, hvinende Lyd
(fom naar man farer Iynfnart affted paa
Cfi, eller Lasfo hviner å Luften).
Snjivgotet, v. habit. (snjivgget) bevæge fig
med Doinenbe Lyd, fare hvinende affted.
Snjivvalet, v. dem. (snjivvat) libt, fom fnareft
blusfe i Veiret.
Snjivvat, snjivam, v. n. exardescere, blusfe
-op i Que en fort Stund (fom Papir, Moſe
etc. (jfr. njivecot).
Snjivvetallat 1. -taddat, -talam, -tadam,
v. cont. (snjivvat) føge at faa til at fænge,
til at blusje op i Flamme.
Snjodkeset, v. n. Sv. exardescere, tage Sb,
brænde af (om Krudt og lignende, jfr.
snjivvat).
Snjog3at, snjo3am, v. n. fervere, putte (om
fogende Grød).
Snjokes, adj. Sv. cupidus, lyften.
Snjoketet, v. a. (snjokes) Sv. appetere, faa
Lyſt paa.
Snjoret, v. n. Sv. effuse manare, ftvale,
tinbe.
Snjoééat, snjotam, v. m. erectum sedere,
ſidde opreijt faa man rager i Beiret (om et
Dyr, fegleformet Sten).
Snjuke.
Snjuketet, v. n. Sv. — snjivvat.
Snjulé£et, v. ». Sv. — njuikkit.
Snjurggot, snjurgom, v. ». (dial) — njurg-
ot).
Sujurtok, adj. Sv. cacuminatus, fpib3.
Snjuréée, s. Sv. cacumen, Spids, Top.
Snjuéée, $. Sv. cuspis, Ov. —
Snjuééet, v. a. Sv. (snju&te) acuere, ſpidſe til.
Snjuétok, adj. Sv. mucronatus, |pib8. —
Snjuééot, v. n. (snjutte) acutum. fieri, blive
ids.
ſsrid duelet, v. a. Sv. accendere, celeriter
ignem exsuscilare sive incendium, i $aft
optænde en ftor jb.
Snjuvvet, v. n. Sv. cum. strepitu. ardere,
brænde med Brag eller Gny. ;
Snjæra, s. Sv. mus, Rotte, Mua.
Snjæraset, v. n. Sv. submergi, aquis suffo-
cari, brufne.
Snjærastet, v. fact. Sv. (snjæraset) submer-
gere aquis, drukne. 1
Snjaréa, s. Sv. coagulum, quo lac coit et
coagulatur, Løbe.
Snoabadümus, -debmuàa, s. (snoabadet)
noget at (nappe, nappe eller pille.
Snoabadet, v. cont. (snoappat) i Mag fnappe,
nippe, pille. -dåstet, v. dem. id.
Snoabaidakkés, -dakkas, adj. (snoabaidet)
fom er tilbøielig til at gaa og fmaanappe.
Snoabaidatte, adj. (snoabaidattet) fom fan
nappes, pilles.
Snoabaidattet, v. faci. (snoabadet) 1) lade
fnappe, nappe, pille. 2) funne [nappe etc.
Snoabaidet, v. à. — snoappat.
Snoaban, s. (snoappat) En, fom fmaanapper,
piller.
Snoabastet, v. dem. (snoappat) fibt, en fort
Stund nappe, pille. -ståstet, v. dem. id.
Snoabatallat, -talam, v. fact. (snoappat)
labe (flere Dyr) gaa og fmaanappe, pille.
Snoabatatte, adj. (snoabatet) fom fan nap-
pes, pilles.
Snoabatet, v. fact. (snoappat) 1) lade fnappe,
mappe, pille. 2) funne fnapped etc.
Snoabetet, v. mom. (snoappat) en enfelt
Gang nappe, pille.
Snoabos, snoppus, s. (snoappat) — snoap-
pamuå.
Snoaggaset, adv. (snoagge) exigue, Ínapt,
fnaut (Maal, Vægt).
Snoaggasmattet, v. fact. = snoaggodet.
Snoaggasmet, v. n. (snoagge) angustum,
eriguum fieri, blive tnap, fnau, neben.
Snoaggaået, v. aestim. (snoagge) anje for
Ínap, fnau (Maal, Bægt).
Snoagge, adj. vedf. snoagges 1. snogges,
angustus, exiguus, fnau, tnap, fneben (om
Maal el. Vægt).
Snoagget, adv. = snoaggaset.
652 Snodke.
Snoaggodet, v. a. (snoagge) parce el lenuiler
tribuere, gjøre noget for fnapt, fnappe aj
(om Maal, VBægt).
Snoalan, s. (snoallat) Gn, fom er utugtig i
fin Tale.
Snoalatet, v. fact, (snoallat) bringe til at
tale utugtigt.
Snoalkas, -Ikkas, s. (snoalkket) Syden oj
SEenber, fom hakkes fammen.
Snoalkestet, v. n. — snoalkket.
Snoalketet, v. mom. (snoalkket) en entelt
Gana halfe med Tænderne.
Snoalkka, -Ika, s. (snolkket) morbus fa-
randi quo fil, ut capite demisso stel nihil
edens, Sygdom hos Renen, at ben ſtaar og
hænger meb $jovebet og ei vil abe.
Snoalkkalet, v. mom. (snoalkket) 1) halte
én Gang med Tænderne. 2) flaa, faa det
taffer i Tænderne; snoalkkali gumpe njud-
nai, han flog faa det f(ajfebe i Ulvens Kjæft.
Snoalkkaset, v. fransl. (snoalkket) hakles
fammen; banek snoalkkasegje okti, Tæn:
berne Baffebe fammen.
Snoalkket, snoalkam, v. n. dentibus crepi-
tare, hatfe Tænderne fammen.
Snoalkotet, v. cont. (snoalkket) 1) dentibus
crepitare, halte Tænder; banid okti snoal-
kotet, Batfe Tænderne fammen. 2) v. habit.
dentes restringere, gaa og vije Tænder (om
Ulven).
Snoallai, adj. vedf. snoallas, (snoallat) fom
er tilbøielig til at tale utugtigt (jfr. 8leeiddoi).
-llaivuotta, s. Siberlighed i Tale.
Snoallalas, adj. (snoallat) fom taler meget
liderligt.
Snoallam, s. verb. (snoallat) utugtig Tale.
Snoallat, snoalam, v. n. obscene loqui, tale
utugtigt (ftærfere Ubtryf end slæidoset).
Snoallat, adv. obscene, utugtigt. — Comp.
-lMabut. — Superl. -llamusat.
Snoallo, snoalo, s. (snoallat) oratio obscena,
liberlig Tale; snoallo-sagak, liberlig Snal.
Snoalos, snollus, s. (snoallat) liberlig Tale
(= snoallam).
Snoappat, snoabam, v. a. carpere, fnappt,
nappe, pille (Mofe, Gres), fmaaplukte, [maa
fpife (ogfaa om Folk.
Snoappaladdat, -ladam, v: fr. (snoappat)
gjøre nogle hurtige Nap, pille i Haſt nogle
Gange.
Snoappalas, adj. (snoappat) fom er tilbøielig
til at nappe eller pille.
Snoappalet, v. subit. (snoappat) i Haſt nappe,
pille.
Snoappamus, -muåa, s. (snoappat) noget at
nappe, pille. :
Snoarggalet, v. n. mingere, tafte Bandet, pidfe.
Snodkeset, v. a. Sv. per nares resorbere,
brage op i Næfen, fnufe i fig.
Snoggat.
Snoggat, v. n. clam se subducere, lufte affteb.
Snogges, adj. ſe snoagge.
Snogaget, v. iransl. (snokkat) blive frem:
overbøiet, falbe næfegrus (om en Drukken
eller Søvnig).
Snogas, snokkas, adj. (snokkat) pronus,
fremoverbøiet, [ubenbe fremover.
Snogeld, adv. (snokkat) i fremoverbøiet, lu⸗
dende Stilling.
Snogo, s. (enokkat) fun i Gammenf. snogo-
æarvag, fom har fremoverbøiebe Horn;
snogo-oaivve, s.
Snoittet, snoitam, v. ». (= snuittet) in
caput prolabi, ftupe næfegrus.
Snokarmet, v. ». Sv. prolabi, falbe næfegrus,
fnuble.
Snoket, v. n. Sv. alteri, flibe8, gnaves.
Snokkat, snokkam, snokkajim, v. habil.
(= snuvllat) prono capite sedere, fibbe
meb Hovedet [ubenbe fremover.
Snokkot, adv. (snokkat) fremoverbøiet, ludende
(= snogeld).
Snolkagattet, v. fact. (snolkaget) bringe til
at ftaa med nedhængende el. diicabe Hoved.
Snolkaget, v. fransl. (snolkkat) begynde at
inbtage en faadan Stilling, at man ftaat
meb [ubenbe, nedhængende Hoved.
Snolkahet, v. n. Sv. ex aqua au terra
eminere, rage op af Bandet eller Marken.
Snolketet, v. n. Sv. 1) inirospicere, fige
inb i. $- ittet.
Snolkidet, v. ». = snolkkat.
Snolkkat, snolkkam, snolkkajim, v. habit.
caput demittere, animo abjecto sedere aut
Stare, hænge paa $jovebet, jtaa med ned:
hængende Hoved (Sygdom hos Menen), fibbe
eller ftaa mobfalben.
Snolkkot, adv. (snolkkat) meb nebhængende
el. ludende Hoved.
Snolkot, adv. Sv. iia, ut eminet aut. extu-
berat, fremftittende.
Snolkotallat |. -taddat, -talam, -tadam,
v. coni. (snoalkket) holde paa at bhatfe
Fender.
Snollat, snolam, v. ». — snoallat.
Snolca$, s. dem. Sv. (snolece) en liben Stubbe.
Snolcce, 8. Sv. caudex, truncus arboris e
terra eminens, Gtubbe, fom faar igjen
efter afhugget Træ.
Snompat, s. Sv. = sadkem.
Snompostet, v. a. Sv. mutilare, praecidere,
afhugge, afftumpe.
Snompot, adv. Sv. sine cauda, uden ale.
Snoppok, adj. Sv. mutilus, afftumpet.
— v. å. Sv. ampulare, praecidere,
ære,
Snoppus, s. — snoabos.
658
Snorre.
Snorakættai, 1) car. verb. (snorrat) uben
at rynke eller fnurpe fammen. 2) adj. vebf.
-kættes, urynfet, ujnurpet.
Snorastagas, -ga£a, s. dem. (snorastak) liben
nte.
Snorastak, -staga, s. (snorrat) 1) sinus, ruga,
9tynte, Fold, Sammenfnurping paa Klæder
Gift. cække); snorastak-gapper, faaban $ue,
fom Gøfinfoner bruge. 2) linea, qua (e. g.
saccus) contrahitur, Trættebaand.
Snorastallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (snorrat) fom fnareft lægge flere Rynker
eller paa flere Steder fnurpe fammen.
Snorastet, v. dem. (snorrat) rynke lidt fam:
men, fnurpe fammen.
Snoraå, -ta, s. dem. (snorre) liben Rynke,
Fold.
Snoratatte, adj. (snoratet) fom fan tynfea.
Snoratet, v. p^ (snorrat) 1) labe rynte.
2) funne rynkes.
Snorka, s. Sv. sus, Svin.
Snorkesem, s. Sv. grunnitus, Grynting.
Snorkket, -rkam, v. ». — snurkket.
Snorotet, v. habit. (snorre) gaa med fammen:
ftrumpebe, rynfede Klæbder. J
Snorraladdat, -ladam, v. fr. — snorastallat.
Snorraldagaá, -dagata, s. dem. (snorraldak)
liben Rynke eller Fold.
Snorraldak, -daga, s. — snorastak.
Snorralet, v. subit. (snorrat) i $aft fnurpe
eller rynke fammen.
Snorranaddat, -nadam, v. fr.= dorranaddat.
Snorranattet, v. fact. (snorranet) bringe til
at ffrumpe fammen, til at flrutfe fig.
Snorranet, v. n. (snorre) 1) — dorranet.
2) fette fig i Fart med ffrumpebe Klæder
paa fig. -nåstet, v. dem. id.
Snorras, adj. fun eneft. (snorre) rugosus,
vielus, trumpet, rynfet.
Snorraset, v. n. (snorrat) labe fig rynke,
ſtrumpe fammen.
Snorrat, snoram, 1) v. a. in sinus com-
ponere, implicare, rynke fammen (f. Ekſ.
GStjorteærme, Gefaabning), ffrumpe, fnurpe
fammen (jfr. dorretet, sosikkot, sorrat,
soarssat) 2) v. habil. in viela veste
sedere, fibbe meb fammenjfrumpebe Kloder
paa fig.
Snorre, snore, s. 1) sinus, ruga, Rynke,
Fold. 2) qui vestem vietam et tritam
habet, En, fom har flrumpede, usle Klæder
paa fic d (ifr. dorre, duogge).
Snorreld, adv. (snorre) rynfet, ffrumpet.
Snorrem, 8. Sv. steriatio, Snurking.
Snorret, v. n. Sv. stertere, fnurte.
Snorretallat 1, -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. vynte, fnurpe, flrumpe fammen (flere
Ting).
Snorre.
Snorretet, v. a. (snorre) — dorretet. -tåstet,
v. dem. id.
Snorrot, adv. — snorreld.
Snorrotallat, -talam, v. habit. (snorre) gaa
med ffrumpede Etindklæder paa fig.
Snortot, adv. = snurtold.
Snortto, s. — snurtto.
Snorttot, v. a. Sv. = snurttit.
Snottu, s. Sv. — snutto.
Snuddat, snudam, v. n. — snuddot.
Snudadet, v. mom. (snuddot) én Gang pujte
gjennem Næfen faa bet høres, én Gang
fnuffe.
Snudatet, v. n. — snuoggotet.
Snuddanet, v. inch. — snuogganet.
Snuddot, snudom, v. ». sonum stridulum
edere spiritum | naribus. ducendo, pufte
gjennem Stejen fra bet høres, fnuffe.
Snudodet, v. cont. (snuddot) holde paa at
fnuffe.
Snudotak, -taga, s. (snuddot) Forſtoppelſe
i 9tefen.
Snug3et, v. a. Sv. sagire naribus, vere med
Næfen (fom Hunden).
Snugermastet |. snugelmastet, v. n. =
snugurmastet.
Snugurmastalakkés, -lakkas, adj. (snugur-
mastalet) fom er tilbøielig til at [nuble.
Snugurmastalattet, v. fact. (snugurmastet)
bringe til at [nuble, til at falbe fremover paa
Næfen.
Snugurmastalet, v. fr. (snugurmastet) gjen:
tagne Gange fnuble.
Snugurmastet, v. n. in caput labi, titubare,
fnuble, falbe fremover bovedkuls, falde paa
Nafen (jfr. guossat, vieggaset).
Snuittet, snuitam, v. ». — snoittet
Snukka, s.. Sv pulvis tabaci, Snus.
Snukkarmastet, v. n. Sv. — snugurmastet.
Snuoddardet, v. a. — snuotardet.
Snuogga, s. — snuoggo.
Snuogganet, v. inch. (snuoggat) beggnbe at
gaa og fnufe efter noget paa Marken.
Snuoggar, s. Sv. (snuoggat) indagator, in-
vestigator, En, fom fnujer efter noget.
Snuoggat, v. a. (dial.) indagare, scrutari,
efterføge, [nafe, fnufe efter noget.
Snuoggatet, v. n. = snuoggotet.
Snuoggo, s. (snuogget) 1) = snuoggar. ?
enuoggo-oaivve, Ren, fom har meget ftærtt
fremoverbøiede Horn
Snuoggot, adv. (snuogget) [nafenbe, ftærtt
fremoverbøiet (mere end snokkot).
Snuoggotet, v. habi. (snuogget) naribus
terrae admotis odorari, sagire, gaa med
Stejen mod Marken og fnake eller [nuje
eiter noget.
Snuökkaset, v. n. = snugurmastet.
654
Snuotar.
Snuökke, s. pars coli, uncus, en Del af
Stoffen, Hage (paa GStjæring).
Snuolgan, 8. = snuolgar.
Snuolgar, s. (snuolgga) en fnørret gr.
Snuolgga, -lga, s. 1) mucus narium, Snør.
2) medusa, urtica marina, Kobbeipy.
Snuolggai, adj. vevf. -ggas, (snuolgga) ſnor⸗
iet, ſuld af. Snør.
Snuolggedet, v. a. (snuolgga) fnørre tif,
fnørre ub.
Snuoltte, snuolte, adj. vedf. snuoltes, qui
muco Sese saepius inquinat, fom ofte be:
fmitter fig med Snør.
Snuop, s. Sv. gravedo, rheuma, Snue.
Snuordagattet, v. fact. (snuordas) gjøre lu:
flidt, bringe til at mifte Haarene ved Clib.
Snuordaget, v. n. (snuordas) i usu,
blive luflibt, mifte $aarene eller Luen ved
Clib eller Gnav Gr. spaléaget).
Snuordas, -rddas, adj. 1) trilus, nau, lu:
flidt, of hvem $aarene ere afgnavede (jfr.
spaléas) 2) molestus, paatrængende, griſt
fnyltende.
Snuorddanet, v. inch. (snuordas) begynde at
gaa med luflidte eller haarflidte Klæder, be:
øynde at gaa og fnylte.
Snuorddat, -rdam, v. habil. (snuordas) frita
veste indulum sedere, fidbe med lujlibte
eller haarflidte Kleder paa fig, fibbe og
fnylte; maid don dast snuordak? hvad er
bet bu fibber Ber og fnylter efter? (jfr.
snudrdeldet).
Snuorddedet, v. o. parasitare, fnylte, ub:
presfe, ubpine noget af nogen; s. gæstege
maidege.
Snuorddo, -rdo, s. 1) vestis trila, pellis
raripila, et luſlidt Plag el. faorflibt €tinb.
2) pannus calceo Lapponico intus affixus,
inbvenbig Lap paa Komager. 3) avarus,
parasitus, en griſt eller gjerrig Cn, e
Suylter.
Snuördeldet, v. habit. (snuordas) cum veste
trita ire propter avaritiam aut. egesta-
lem, parasitare, gaa med lujlibte Klæder
paa Grund af Gjerrighed eller Fattigdom,
gaa og fnylte.
Snuordold, rå (snuordas) fnaut, lujlibt.
Snuordotet, v. n. — snuördeldet.
Snuore, s. Sv. funis, funiculus, Toug, Gnøtt.
Snuortak 1. -tok, adj. Sv. ingeniosus,
cilis, toit, lerenem.
Snuortto, s. — snurtto.
Snuotar, snuottar, s. qui res parvas sufu
ratur, Rapſer, En, fom fmaaftjæler.
Snuotardakkés, -dakkas, adj. (snuotardet)
fom er tilbøielig til at [maarapfe, rapit
voren, -dakkésvuotta, s. id.
Snuotardallat, -dalam, v. fr. (snuotardet)
nu og ba fmaanappe, fmaarapfe.
Snuotar. 655
Snuotardimuå, -debmusa, s. (snuotardet)
noget at rapje, fnappe, fmaaftjele.
Snuotardet, v. a. 1) naribus terrae admotis
sagire et alimenta ere, fnufe mob
Marken for at finde noget at cbe. — 2) res
parvas suffurari, fmaanappe, fmaarapfe,
fmaaftjæle.
Snuotardzegje, s. pers. (snuotardet) Rapfer.
Snuótte, s. Sv. primitiae graminis herba-
ru verno lempore, ben førfte Brod
eller de førfte Græsftraa om Vaaren (jir.
ratta, urbbe, ubmol).
Snuradet, v. mom. semel stertere, ſnurke én
Gong.
Snuraidet, v. n. — snurhaidet.
Snuréhet, v. mom. — snuradet.
Snurha, s. rhoncus, Snurkelyd, Snurking.
Snurbaidattet, v. faci. (snurhaidet) bringe
ul ut ſnurke.
Snurhaidet, v. n. stertere, (mute i Gøvne;
likkastatte su, amas snurhaidet, vør paa
ham lidt, at han iffe ſnurker.
Snurhat, v. n. = snurhaidet. :
Snurhatet, v. fact. — snurhaidattet.
Snurhetet, v. mom. (snurhat) en enfelt Gang
ſnurke.
Snurkas, -rkkas, s. (snurkket) rhonchus,
grunnitus, Snurfelyd, Gryntelyd.
Snurkaået, v. n. (snurkket) fmaagrynte.
Snurketet, v. mom. (snurkket) en enfelt
Gang fnurke, grynte.
Snurkka, snurka, s. (dial.) sus, Svin.
Snurkket, snurkam, v. mn. stertere, grun
nire, ſnurke, grynte. i
Snurrat, snuram, v. n. stertere, fnurte.
Snurrot, snurom, v. n. — snurrat.
Snurtagattet, v. fact. (snurtaget) bringe til
at faa Lokke paa fig (en Snor).
Snurtaget, v. iransl. (snurtto) laqueum
accipere, faa en gie paa fig, fajte eller
flaa Løfte paa fig.
Snurtas, adj. vedf. snurtas 1. snurtasis,
(snurtto) løtfet, fuld af Løtter.
Snurtaåuvvat, -àuvam, v. subj. (snurtto)
= snurtaget.
Snurtoiduvvat, -duvam, v. subj. (snurtto)
= snurtaget.
Snurtold, adv. (snurtto) løttet, fulb af Lolker.
n -toéa, s. dem. (snurtto) en liben
tte.
Snurtotuttet, v. fact. (snurtto) befri for Lokke.
Snurtotuvvat, -tuvam, v. subj. (snurtto) blive
fri for Lokke.
Snurtotæbme, -tæme, adj. wj. -tes,
(snurtto) fri for 9glfe, fom ingen Løkke har.
Snurttistet, v. dem. (snurttit) fom fnaveft
Inytte Løkke paa.
Snurttit, v. a. (snurtto) nodum conjungere
in formam laquei, sive ita, ut facilis sit
Snælko.
soluta, tnytte Qøfte eller Slpife paa, fom
fan træffes ub igjen.
Snurtto, -rto, s. laqueus, nodus ita ligatus
ut facile sit solubilis, Søte, fom nyttes
paa Snore og fom fan trolle8 ub igjen,
Sløife; amas snurtto rottisuvvat, [or at
ife Lokken ffal glide ub.
Snurttoi, adj. (snurtto) vebf. snurttos, fuld
af Lokker.
Snuskéhet, v. n. naribus edere sonum, quo
despectus significatur, foragteligt give Lyd
med Næfen (f. Ef. naar man ei vil agte
paa, hvad nogen figer).
Snusotet, v. n. Sv. nares emungere, [nyde fig.
Snutto |. snutte |. snottu, s. Sv. Tetrao
tetriz (fem.), Narhøne (jfr. hurre).
Snuvar, s. verlicillus in linea piscaloria,
quo evitetur implicatio, Birvel paa Vifte:
fnøre for at undgaa Snur.
Snuvdda, snuvda, s. (dial.) — snuvrra.
Snuvddai, adj. vedf. -ddajes, (snuvdda) valde
contorius, nodosus, ftærtt tvundet, fom har
meget Snur.
Snuvllat, snuvlam, v. ». — snokkat.
Snuvrra, snuvra, s. implicatio, nodus (in
linea), Snur paa Line eller Toug (— bonjes).
Snuvtedakkés, -dakkas, adj. (snuvttet) =
snugurmastalakkés.
Snuvtedet, v. fr. (snuvttet) flere Gange [nuble.
Snuvtetet, v. fact. (snuvttet) bringe til at
fnuble.
Snuvtestet, v. dem. (snuvttet) fnuble lidt.
Snuvttet, snuvtam, v. n. = snugurmastet.
Snædetet, v. a. Sv. scalpere, scabere, tlg,
tive.
Snæddet, v. a. — snaddit.
Snælkkalet, v. mom. — snelkkit.
Snælkkestallat |. -staddat, -stalam, -sta-
dam, v. fr. (snelkkit) nogle Gange gleffe
eller bibe lidt.
Snælkkéstet, v. dem. (snelkkit) bibe, gleffe
libt å.
Snælkkot, snælkom, v. muli. morsibus pe-
tere, ofte bibe i, gleffe efter (om bidſt Qunb;
jfr. snelkkit).
Snalkodakkés, -dakkas, adj. (snælkkot)
bibit, fom er tilbøielig til at bibe (Hund).
akkésvuotta, s. id.
Snzlkodet, v. fr. (snælkkot) gjentagende bibe
i, gleffe i.
Snælkolas, adj. (snælkkot) fom ofte biber
el. glæfjer. -lasvuotta, s. id.
Snælkon, s. (snælkkot) En, fom bibet, En,
fom er bibff.
Snælkotallat, -talam, v. neutr. pass. (snælk-
kot) blive bibt; snælkotallim bædnagi, jeg
blev bibt af en Hund.
Snælko.
Snælkotet, v. fact. (snælkkot) lade bibe el.
gleffe, hidſe paa.
Snællat, v. o. — sniellat.
Snælpitet, v. n. Sv. de luna dicilur ; manno
snælpit, luna decrescit, Maanen tager af,
minfer (= nuössat).
Snærahet, v. n. Sv. hinnire, vrinffe.
Snærkke, 3. — snarkke.
So, Gen. el Inf. pron. pers. son, ejus, illum,
illam, hans, hendes, ham, hende.
Soabad, -badan, s. dial. (soappat) Forlig,
Betaling for at faa Forlig.
Soabadet, v. recipr. == soavadet.
Soabardet, v. recipr. — soavadet.
Soabastuvvat, v. n. — soavastuvvat.
Soabatet, v. a. — soavatet.
Soabbadallat, -dalam, v. a. (soabbe) verbe-
* rare, fuste. percutere, prygle med Stok,
av Stokkeprygl; dallujuvvut, faa Stokke⸗
rygl.
Soabbadet, v. a. — soabbadallat.
Soabbastallat, -stalam, v. cont. — soab-
,, bolet.
Soabbastet, v. a. — soabbot.
Soabbaiduttet, v. fact. (soabbaiduvvat) fot:
fyne med Gtof, forftaffe Stok el. Stav.
Soabbaiduvvat, -duvam, v. subj. (soabbe)
baculum accipere, blive forfynet med Stok,
erholde Stok.
Soabbar |. soabbarak, adv. (obsol.) fere,
pene, næften, nærved.
net -bbaéa, s. dem. (soabbe) en liben
tof.
Soabbe, s. baculus, Stok, Kjep, Stav.
Soabbetuttet, v. fact. (soabbetuvvat) berøve
Stok eller Stav.
Soabbetuvvat, -tuvam, v. subj. (soabbe-
tæbme) blive berøvet Cof, blive uden Stol
eller Stav.
Soabbetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes,
(soabbe) fom ei har Stolt, ftavløs.
Soabbolet, v. subit. (soabbot) flyve fort af:
fteb nogle Gange med Stok. -lüstet, v.
dem. id.
Soabbot, v. n. (soabbe) baculo uti, gaa med
Stok, bruge Stok.
Soabbotet, v. fact. (soabbot) 1) [abe gaa
meb Ctof. 2) v. habit. gaa paa høie eller
lange Ben (om en me Hua.
Soabmasaà, -saja, adj. dem. (soames) en
og anden liben; -sazak, nogle fmaa.
Soabmaset, v. mn. ila flecti, ut rimae fiant,
faa pret under Bøining (— spagnat).
Soabmo, s. — sobmo.
Set. codd s. lelum praefractum, en ſtump Pil
jfr. sod
Soadnjot, v. a o soagnot.
Soadadet, v. fr. (ponttet) rige, ftribe faa
fmaat, nu og ba.
656
Soagge.
Soadan, s. (soatte) En, fom er krigerft eller
ftribig i Disput.
Soadaskattet, v. fact. (soadasket) bringe til
at fomme i "frig, Slagsmaal el. Ordſtrid.
Soadasket, v. cont. (soattat) fomme i fig,
- Slagsmaal el. Ordſtrid og holbe paa bermed.
Soadastallat 1, -staddat, -s «stadam,
v. ^. (soades) foraarſage ſtikkende Smerte;
tulbme ræggo, im diede mi læ, mi soa-
dastalla, jeg føler Stik i Øiet, jeg ved illt,
hvad bet er, fom ſtikker.
Soadastallat, -stalam, v. fr. (soattat) ofte
frige, firibe, fætte fig til Mobværge.
Soadastet, v. mn. (soattat) firibe, fette fig til
Mobværge mob nogen; s. gænge vudstai,
gjøre Modſtand i Ord. -ståstet, v. dem. id.
Soadatet, v. faci. (soattat) 1) bringe til at
føre Krig. 2) være muligt at føre Krig.
Soaddas, s. fe soades.
Soaddasas, -sa3a, s. dem. (soades) liden
Splint.
Soades, soaddas |. soattas, s. assula,
Splint, Flis af Zire el. Ben etc.; soaddasså
el. soattasas læ gitti mannam, jeg har
faaet en Flis i Haanden.
Soadestet, v. a. (soades) assula sive culiri
mucrone vulnerare, laore, ftilfe, rive med
en Splint, Flis el. Knivsod; giettam sonde
stim, jeg ftaf en Flis i Haanden.
Soadgadak, -daga, s. (soadget) aesius solis
vei quo fit ul omnia culicibus re
dundent et armenta cest frærtt Sol:
ſtin eller Hede om Sommeren, fom gjør, at
ber vrimler af Myg, og at Kreaturene blive
urolige.
Soadgaået, v. dem. (soattget) vifte fig lidt,
være libt urolig.
Soadgat, v. a. depsere, Inabe (Deig).
Soadget, v. n. inseclis eragilatum se jac
lare (de armentis dicilur), være urolig
paa Grund of Jnfelter (om Kvæget), vatft,
tite fig; boccuk sodgék bæivadage 2
&uoikai barast, Rensdyrene rifte fig, ere
sg un naar be ere ubjatte for Solſtin
Soadgo, go, S. — soadgadak
Soadgotet, v. fact. (sondiget) forurolige, bringe
til at vælte el. rifte fig.
Soagsot, v. n. — coazzot.
Soagas, adj. — soatas.
Soafme, s. — satme.
Soafta, s. — softa.
Soagardet, v. a. — —
Soagas, -gaéa, s. dem. fe soa,
Soagge, soage, s. fungus ca: DR Tande,
Lyſetande, aſtagtigt Affald (faftere end
skappa).
Soaggo. 657
Soaggodet, v. fact. (soaggot) exstinguere,
P GA til at flufne, gaa ub, tilintetgjøre;
soaggodet guoimes arvalusa ja vuölg-
gema, forpurre fin Næftes Beflutning og
Afreife.
Soaggot, soagom, v. ». (soagge) exstingui,
blive til Aſte, gaa ub, brænde ub, forgaa,
ſlukne, faa Tande (om 298), tage af (om en
Syg), forfvinde (f. EK. om Nafta paa et
Glas); go dolla soaggo aranest, naar
Slben gaar ub paa Urneftebet; dat asse
soagoi, ber blev intet af ben Gag.
Soaggo-vuon-muötke, nom. propr. loc. Ra:
velseidet i Tromsø Amt.
Soagja, soaja, (All. soagjai) 1) ala, Binge;
vuonces dokke Givgaides soajaides vuöl-
lai, Hønen famler Ungerne under fine Bin:
ger. 2) manica, Wrme. 3) rota navis
vaporariae, Hjul paa SDampifib.
Soagjadet, v. insir. (soagja) jette 2Grme paa,
forjyne meb 9Grme; s. biktasa.
Soagja-dolgge, -dolge, s. Bingefjær.
Soagjai, adj. vebf. -gjas, (soagje) 1) fom
har ftore Vinger, ftorvinget. 2) fom har
More, vibe UCrmer. — -gjaivuotta, s.
Soagjas, adj. — soagjos.
Soagjasaà, -saga, adj. (soagje) — sosjag.
Soagje, soaje, s. = soagja.
Soagjos, adj. ”frigidiuseulus, fjølig, ſval (min:
bre end jaldos); viesso le soagjos, Huſet
ex fjøligt; soagjos baikke, et fvalt Sted (jfr.
goalsåoi, toasos).
Soagjosmuvvat, -muvam, v. subj. (soagjos)
blive kjølig, fjgligere.
Soagjosvuotta, -vuoda, s. (soagjos) Sjølig-
hev, Svalhed.
Soagno |. plur. soagnok, s. petitio matri-
monii, Beilen, JFrieri; soagnoidi mannat,
veife paa Frieri; soagnoid doallat el. ad-
net, holde paa at fri (— sognutallat el.
sognustallet); soagnost vuögjet gæsage,
fjøre paa Frieri til nogen.
Soagno, soano, s. mulieris post partum pri-
mus obitus sacrorum publicorum, en Kvin⸗
bes førfte Kirfegang efter Barfel; sogmui
mannat, gaa til fire efter Barfel.
Soagno-gaba, -gappag, s. Jrierfvinde.
Soagnom, s. verb. (soagnot) Jnbledning i
Kirten of en Kvinde efter Barfel.
Soagno-olmai, -olbma, s. Friermand, Tals⸗
manb i Jrieri.
Soagnot, soanom, v. a. mulierem in aedem
sacram post parium inducere, blebe en
Kvinde i Kirken efter hendes Barfelfeng.
Soagaiduvyat, -duvam, v. subj. (soakke)
En bevotjet med Birkeſtov, faa mere Birke-
w.
Soaige.
Soagas, soakkas, s. (soakke) locus betulis
consilus, en Flok, fom er bevokjet med Birk,
men tynbere end me —
Soagasgas, -gasa, s. —
Soagas, -gaéa, s. dem. — liden Birk,
Birkebuſt.
Soagetesvuotta, -vuoda, s. (soakke) Stov:
løshed (Birk).
Soagetuttet, v. fact. (soakke) berøve Birke⸗
ffov, lenje for Birkeftov.
Soagetuvvat, -tuvam, v. subj. (soagetæbme)
blive berøvet el. mijte Birkeftoven.
Soagetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (soukke)
Teng for eller fri for Birk el. Birkeſtov, ffovløs.
Soai, Nom. dual. pron. son, illi duo, be to.
Soaibmalas, adj. (soaibmat) fom ofte ub.
flynger SBejfylbninger mob Folk, fom ofte
bebreiber (jfr. bælkkalas). -lasvuotta, s. id.
Soaibmalet, v. subit. (soabmat) én Gang
eller plubfelig beflylde, bebreide.
Soaibmam, s. verb. (soaibmat) Beflyldning,
Bebreidelfe; i son læk sosibmamest, han
er ilte at bebreide.
Soaibmat, soaimam, v. a. conviciari, crimi-
nari, ubflynge Beilyldninger mob nogen,
bebreide nogen noget (hans Feil eller rippe
op tidligere Yorfeelfer; forudfætter, at man
fan bevije Tingen, meben8 bælkket =
ffje(be ub uben Bevis), jfr. vaiddalet; s.
gæsage maidege, bebreide nogen noget,
figte nogen for noget; soaimai su suolan,
han beflylbte ham for at være Tyv, ub.
ftjældte ham for en Tyv; damanaga soai-
maiga rievvarak sudnji, Matth. 27, 44.
Soaibmataddat, -tadam, v. fr. fafte Fantord
eller ubj[ynge ben ene Beflyldning efter ben
anden paa nogen; e. gænge.
Soaibmo, soaimo, s. = sosibmam.
Soaidas, soaiddas, adj. (dial.) nimis mia-
ius, aquatus, ubblanbet, fraftløs (om Kaffe
etc.).-
Soaiddodet, v. a. (soaidas) gjøre fraftløs.
Soaiddot, soaidom, v. ». (soaidas) aquatum
fieri, blive traftløs, flap.
Soaigadak, -daga, s. (soaigget) Dyrets Ryften,
naar bet ftilles ved Glagtning, Dodsſtjelv.
Soaigas, soaiggas, adj. lentus, feig, ilfe let
at klove (jfr. sitkad).
Soaigasvuotta, -vuoda, s. (soaigas) Ceigbeb.
Soaigaset, v. dem. (soaigget) vette til, fveppe,
gyſe lidt.
Soaigatallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (soaigget) vætte til, gyfe nu og ba.
Soaigetattet, v. fact. (soaigetet) bringe nogen
til at vætte til én Gang, til at fare op (=
soaiggalet).
Soaigetet, v. mom. (soaigget) vælte iil,
kveppe én Gang, faa en enkelt Gysning.
42
Soaigga.
Soaiggalet, v. a. (soaigget) bringe nogen til
at vætfe til, til at foeppe, faa Gysning en
enfelt Gang.
Soaigget, soaigam, v. n. exsilire, vætte el.
ffoette til, fare op, blive foeppet, faa Gys—
ning; maid don soiggik? hvad vaf bu for?
sivvo soigi, jeg vat. : 4 Å
Soaigos, soiggus, adj. horridus, gyfelig;
soaigos baikke, et gyfeligt Sted.
Soaigotet, v. fact. (soaigget) ofte bringe til
at vælfe, foeppe, fare op, gyfe.
Soaikkolet, v. subi. (soaikkot) i Haſt fy
plumpt, fnurpe. %
Soaikkot, soaikom, v. a. infabre suere, fy
plumpt, fnurpe (— snorrat).
Soaimadet, v. recipr. (soaibmat) gjøre Bin.
— Beſtyldninger, bebreide, udftjælde hin⸗
anden.
Soaimadus, -dusa, s. (soaibmat) Beftylbning,
Bebreidelje.
Soaimaldak, -daga, s. (soaibmat) — sosi-
madus; im mon cælke dam soaimaldak-
kan, 2 Gor. 7, 3.
Soaimalmas, -masa, s. — sosimadus.
Soaiman, s. (sosibmat) Cn, fom ofte gjør
Beſtyldninger eller bebreider, fljælder.
Soaimatallat, -talam, v. neutr. 8. (s08i-
matet) blive bebreidet, beftylbt, ubffjældt;
gæsage, af nogen.
Soaimatatte, adj. (soaimatet) fom er at be
breide, ubffjælde.
Soaimos, soibmos, s. (soaibmat) =soaibmam.
, Soairo, 8. osgea, Bren af Ben.
Soaittat, soaitam, v. n. fortuna prospera uti
in aliqua re, have Lykke til noget; go mi
soaitageimek, naar bet kunde Iyffes o8.
Soajag, adj. (soagja) alis praeditus, bevinget,
fom har Singer; njællje sosjag divrre, et
Inſelt med fire Vinger.
Soajaiduttet, v. fact. (sosjaiduvvat) forfyne
med Vinger, flaffe Vinger.
Soajaiduvvat, -duvam, v. subj. (soagja) pin-
natum fieri, faa Binger, blive forfynet med
Binger; divgak soajaiduvvasgottek, Un:
gerne begynde at faa Vinger.
Soajaå, -jata, s. dem. (soagja) liben Binge,
liben Wrme.
Soajatuttet, v. fact. (soagja) berøve Vinger,
Y2Crmer.
Soajatuvvat, -tuvam, v. subj. (soagja) be
roves Vinger, 9Grmer.
Soajatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (soagja)
vingeløs, ærmeløs.
Soajes, soagjas, s. (soagja) id, de quo ma-
mica, confici. potest, Xmne til 9Grme.
Soajet, -ha, s. arcus. aculeatus in colo,
ben meb Pigger befatte Boile over Uld-
fnelben, Sneldevinge.
658 Soalo.
Soakkai, adj. vedf. -kkas, (soakke) rig paa
Birkeſtov, fulb af Birketræer.
Soakke I. soakkje, soage 1. soaje, s. Be
tula odorata, Bechst. Birl.
Soakke-muorra, -muora, s, Birketræ, Birle:
ved.
Soakke-rastaå, s. Turdus pilaris, Graatvof.
Soakke-vuovdde, -vuovde, s. Birfeftov.
Soaldagattet, v. fact. = soldodet.
Soaldaget, v. iransl. (soaldas) blive haard
og ſtiv efter at være bleven vaad.
Soaldas 1. soaldes, soalddas, adj. durus d
rigidus (de corio madido dicitur), haard
og fti» (om Skind, ber har været vaadt).
Soaldat, s. miles, Soldat.
Soalddodet, v. fact. (soalddot) gjøre haard
og ftiv (om Cfinb, fom er bleven vaabt).
Soalddol, adj. vebf. -lis, (soalddot) fom let
bud haard og (tio efter at være bleven
vaad.
Soalddolet, v. subit. (soalddot) i Haſt blive
haard og ftiv (om Gfinb).
Soalddot, soaldom, v. ». durescere (de corio,
quod madidum factum est, dicilur), blive
haard og (tio (om Skind, fom bliver vaabt);
gistak lek solddum, mutto go ruvvijuv-
vujek, de dibmek, $anbflerne ere blevne
ftive, men naar be gnibe8, mygne be.
Soaldostet, v. dem. (soalddot) blive lidt ftiv
eller haarb (om Gfinb).
Soalges, soalggas, s. (soalgge) 9Gmme til
Spildrer paa Nenflæden.
Soalggadet, v. insir. (soalgge) forfyne med
Cpilore, fette Cpilbre paa GSlædefkjølen.
Soalgge, soalge, s. assulae tenues, quibus
traha utri inducitur, quo minus va-
cillet, tynde Spilbrer, ber fættes paa begge
Ciber af GSlædekjølen for at Sleden flal
gaa fiøere.
Soallaset, v. (ransl. purgari posse, labe fig
renje, funne renſes ved at ftanges (om Zen:
betne).
Soallo, s. R. — salle.
Soallie 1. seiillie, soalie, seülie, s. Sv. =
solle.
Soalloladdat, -ladam, v. fr. (soallot) nogle
Gange i Haft (tange Tænderne.
Soallolet, v. subit. (soallot) i Haſt ftange
Tænderne.
Soallom, s. = soallon.
— 8. — 1) Fe EN, Tand⸗
ſtikker. 2) paxillus, mus ex ore
piscium extrahitur, Slinbe eller Troeſtylle,
"Doormeb man tager Krogen ub of Fiftens
Mund.
Soallot, soalom, v. a. dentes fodere, ftangt
Tender.
Soalodet, v. cont. (soallot) i Mag ſtange
Tenderne.
Soalo.
Soalostet, v. dem. (soallot) libt, fom fnareft
ftange Tænderne.
Soalotet, v. fact. (soallot) 1) labe ftange,
foraarfage, at man maa ftange Tænderne.
2) lade fig ftange, være muligt at ftange
Tenderne.
Soalsas, soalssas, adj. — soalssai.
Soalssai, adj. vedf. -ssas, (soalsse) salivosus,
flevet, ſiklet.
Soalsse, -Ise, s. saliva, Slev, Giffel, Savl
(2 saivve).
Soalssedakkés, -dakkas, adj. (soalssedet)
tilbøielig til at fille eller fleve. -dakkés-
vuotta, s.
— v. fact. (soalssedet) bringe til
at fille
Soalssedet, v. mn. (soalsse) salivare, file,
favle, fleve.
Soalåsai, adj. — &oalées.
Soaltto, soalto, 5. Boldtræ (— smeltte,
spirec).
Soalvvai, adj. vebf. -vvas, (soalvve) fom har
ftore Hængelæber, ftorflabbet.
lvve, -lve, 2. angulus oris, bucca, Mund:
vig, Flab.
la$, -laga, adj. 1) aptus, fom pasfer
eller høver gobt, velftittet, lugom. 2) de-
corus, høvilt, pyntelig, anjtenbig. —-laà-
vuotta, s. id.
Soames, Soabmas, adj. aliquis, en og anden,
nogle; soames havve, fommetiber; soames
arvvetalmek gattek, nogle SRegnbraaber
falde (jfr. moadde).
Soametæbme, -tæme, adj. vebj. -tes, subab-
surdus, urimelig.
Soanned, v. n. R. gaa ind (— suognat).
Soanotet, v. fact. (soagnot) labe Barjeltone
faa Adgang til Kirke førfte Gang efter Barfel-
feng, labe indlede.
Soappadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (soappat) arbeide paa at faa til at
pasfe fammen, holbe paa at fælbe fammen.
Soappadet, v. faci. (soappat) aptare, com-
plicare, faa til at pasſe fammen, høve fam:
men, felbe fammen (jfr. soavadet).
Soappalet, v. subit. (soappat) i Haſt forliges,
blive enige.
Soappamu$, -muåa, s. (soappat) noget, hvor:
om man fan forliges.
Soappamættom |. -mættos, adj. (soappat)
1) ineptus, fom iffe pasfer eller høver. 2)
discors, uenig, uforligelig, ftribig; dam
birra mi læp sibas soappamættosak,
berom ere vi aldeles uenige.
Soappamættomvuotta, -vuoda, s. (soappa-
meættom) Uenighed, Uforligelighed, boe.
bragt, Ubeftaaende.
Soappamættoset 1.
-met, adv. (soappat)
wenigt, uforligeligt.
659
Soarppot.
Soappasaå, -saga, adj. (soappat) 1) aptus,
fom pasfer eller høver gobt til noget, lugom.
2) — soavalaà.
Soappat, soavam 1. soabam, v. ». 1) aptum
esse, pasje, høve til, anftaa; æi dak bik-
tasak soava su akkai, bisfe Slæder pasſe
iffe for hans Alder. 2) convenire, consen-
Lire, enes, forfige8, ftemme overens; moft
leppe dosi goitai soappam? ct. 5, 9.
Soappel, adj. vebf. -ppelis, (soappat) fom
høver eller pasſer godt til noget.
Soappevaå, -vaga, adj. (sosppat) =
pel. -vasvuotta, s. id.
Soappodet, v. fact. (soappot) adhaerentem
reddere, tlabe til, faa til at hænge fajt ved.
Soappot, soabom |. soavom, v. n. adhae-
rescere, blive hængende faft ved, klebe ved
(= darvvanet).
— — v. fact. (soarddaset) — soard-
808p-
Pi v. transl. (soarddet) corrumpi,
blive flamferet, beffabiget, øbelagt.
Soarddaåuttet, v. fact. (soarddasuvvat) —
soarddet.
Soarddaåuvvat, -åuvam, v. subj.
daset.
Soarddet, soardam, v. a. corrumpere, vita
privare, ftamfere, forbærve, gbekegge, myrde;
son læ soarddam giedas, han har ffamferet
fin Haand.
Soarga, s. moeror, Sorg (ifær over Døde).
Soarpagattet, v. fact. (soarpaget) bringe til
at faa Skum paa fig, til at [usum
Soarpaget, v. ». (soarppe) — soarp|
—* adv. (soarppe) ſtummet, d P etm
paa fig.
Soarpetuttet, v. fact. (soarppe) berøve Stum-
met, tage Skummet bort.
Soarpetuvvat, -tuvam, v. subj. (soarpe-
tæbme) mifte Stummet, blive fri for Skum.
Soarpetæbme, -tæme, adj. ve. -tes,
(soarppe) fom intet Gfum har, flumfri.
Soarppai, adj. pg -Ppas, (soarppe) spu-
mosus, fuld af €
Soarppaluvvat, E v. subj. (soarppa)
blive ffumbebetfet.
Soarppe |. soarppa, — 8. spuma
nascens, quum caro vel piscis coquitur,
Skum af fio eller Fiſt, ng Go e8, å etum
paa Geit, i Fos, paa Sø, Se etum paa
Bund (jfr. skoarppa, softa); soarpe erit
goaivvot, afffumme; hæsta lei soarppan,
go bodi ruöktot, Geften var ftumbebatlet,
da ben fom tilbage.
Soarppodet, v. fadi. — frembringe
Skum, bringe til at ſtumme ſig.
Soarppot, soarpom, v. n. (Soarppe) spumas
agere, jette Stum, faa Cfum paa fig (ifær
om Kjød el. Hilt, "fom foges).
42*
= soard-
Soarsa.
Soarsadakkés, -dakkas, adj. (soarseat) til:
bøielig til at fnurpe eller fy flurvet.
rsan, soarssan, s. (soarssat) En, fom
fnurper eller fyr flurvet.
Soarsanas, -nasa, s. (soarssat) Gnurpeføm,
noget, fom blot er fammenfnurpet.
Soarsatak, -taga, s. (soarssat) — soarsanas.
Soarsatet, v. fact. (soarssat) 1) labe fnurpe
fammen, 2) funne fnurpes fammen.
Soarssalet, v. subil. (soarssat) i Qaft fnurpe
fammen. t
Soarssat, soarsam, v. a. negligenter con-
suere, |y plumpt eller flurvet, fnurpe fam:
men (jfr. sorrat, snorrat, dorretet, soaik-
kot).
Soarccat, soarcam, v. a. — soarseat.
Soarvaiduttet, v. fact. (soarvaiduvvat) fot.
fone med tør Jure el. Gran, med Lørved.
Soarvaiduvvat, -duvam, v. subj. (soarvve)
blive forfynet meb eller faa meget Tørved,
Torfure el. Tørgran.
Soarvaå, -vaéa, s. dem. (soarvve) liben Tør
fure el. Tørgran.
Soarvetuttet, v. fact. (soarveteebme) berøve
eller gjøre len8 for Torfure eller Tørgran.
Soarvetuvvat, -tuvam, v. subj. (soarveteebme)
blive berøvet eller leng for Zørfure eller Tør-
gran; dat guovllo læ dal aibas soarve-
tuvvam, benne Trakt er nu aldeles lens
for Tørfure.
Soarvetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(soarvve) fom er leng for Vørgran eller
Førfure.
Soarvo8, sorvvuå, s. (soarvve) en portion
Brænde af Tørfure eller Tørgran; sorvvusid
viez3at, hente Tørfure, en Portion Tørved.
adet, v. fact. (soarvvat) fortørre, gjøre,
at Gran eller Fure fortørrer.
Soarvvai, adj. vedf. -rvvas, (soarvve) fulb
af eller rig paa Torfure eller Tørgran.
Soarvvat, -rvam, v. ». (soarvve) exarescere
(de abiete et pino. dicitur), tørre hen, for:
igrre8 (om Jure og Gran).
Soarvve, soarve, s. pinus vel abies arida,
Førfure, Tørgran.
Soaskat, v. n. — soatkat.
Soattai, adj. vebf. -ttas, (soatte) — soattel.
Soattaladdat, -ladam, v. fr. (soatte) — soa-
dastallat.
Soattalet, v. n.
dem.
Soattas, soattasa, $. — soades.
Soattasa3, -sa3a, s. dem. (soades) liben Flis
eller Gplint; sosttasas læ gitti mannam,
ber er fommet en liden Flis i Haanden.
Soattat, soadam, v. x. a. bellum gerere,
krige, tribe, føre rig; soada osko buöre
soade! firib Troens gode Strid!
= soadastet. -lüstet, v.
660
Soava.
Soatte, soade, s. 1) bellum, frio, Strid;
soattai mannat, gaa i fig; soattai god-
datallat, blive brebt i fig; gi soadest
balvvaleà su jetas balka ala? 1 Gor, 9,
7. 2) altercatio, Ordſtrid.
Soattel, adj. vedf. -ttelis, (soatte) —
trigalyjten, Trigerif, ſtridig. -ttelvuotta, s. id.
Soatte-olmai, -olbma, s. Kriger, Krigsmand.
Soattes, adj. vedf. soattesis — soattel.
Soatteva3, -va3a, adj. (soatte) bellis abun-
dans, fom har Strid el. Krig; dam soatte-
vag mailmest, i benne Verden, fuld af Strid.
Soatte-vækka, -væga, s. Srigshær, Armee.
Soatto, s. mela, foeni, Gaate, Højfaate, Høftal
(fe sottit ete.).
— v. conl. (soatkat) i Mag alte,
nabe.
Soatkaladdat, -ladam, v. fr. (soatkat) ælte
nogle Gange med Kraft.
Soatkalet, v. subit. (soatkat) i Haſt ælte.
Soatkamu$, -muåa, s. (soatkat) noget at
ælte, noget, fom flal æltes.
Soatkaset, v. íransl. (soatkat) blive æltet,
œltes, labe fig ælte.
Soatkastet, v. dem. (soatkat) ælte lidt, fom
fnareft.
Soatkat |. sotkat 1. soaskat, v. a. depsere,
ælte, fnabe; s. daige, efte Deig (— rut
dit; jfr. duppit, 3ætkot).
Soatkatak, -taga, s. (soatkat) noget, fom er
fammeneltet.
Soatkatet, v. fact. (soatkat) 1) lade ælte.
2) lade fig ælte, funne æltes.
Soatkos, sotkusa, s. (soatkat) — soatkamuå.
Soaéagattet, v. fact. (soataget) njøre fjølig.
Soaéaget, v. fransl. (soatas) frigidum fieri,
blive fjølig (om Luften).
&as, soattas, adj. frigidus, fjølig (jfr.
soagjos, jaldos, goal88oi, Goacos); soatas
læ dam vistest, ber er fjgligt i bette Qui;
soatas biktasak, fjølige Rlæber; soatas
biegga, fjølig Bind.
Soatasvuotta, -vuoda, s. (soacas) Kjølighed.
Soavadattet, v. fact. (soavadet) bringe til at
forliges, ſorſend med hinanden.
Soavadet |, soabadet, v. recipr. (soappat)
forfones, forlige8 med hinanden; barga bæs-
sat soavademin su lutte erit, Luc. 12, 58;
soabadekus boadnjaines, 1 Gor. 7, 11.
Soavala, -la3a, adj. (soappat) concors, for:
ligelig, forjonlig; læge farga soavalaå,
Matth. 5, 25.
Soavalaåvuotta, -vuoda, s. (soavalas) iyot:
fonlighed, Forligelighed.
Soavastuvvat, -stuvam, v. n. (soappat) ap-
ium esse (modo cum negatione), pii,
høve til (fun med Nægtelje); i soavastuva
or dase, bet vil iffe pasfe fammen, ift
erti
Soava. 661 Sode.
Soavatallat, -talam, v. a. (soappat) føge at
forlige, arbeide paa at forlige; son soava-
talai, mutto æba soappam, han føgte at
bringe Forlig iftand, men be bleve ikke enige.
Soavatalle, s. pers. (soavatallat) conciliator
pacis, JFreddmægler, Forliger.
Soavatet, v. fact. (soappat) forlige, bilægge,
forfone, ubfone; soavatet olbmui suddoid,
Hebr. 2, 17; jos mi soavatuvvuimek ib-
melin, Rom. 5, 10; soavatet sodno goab-
basagaid, Gfej. 2, 16.
Soavatus, -tusa, s. (soavatet) Jorfoning, For:
lig; son læ soavatus min suddoi oudast,
1 30%. 2, 2.
Soavatægje, s. pers. (soavatet) Yorfoner,
Midler, Fredsmægler.
Soavdetet, v. a. = sovtetet.
Soavlaget, v. n. (soavlle) = soavllot.
Soavllai, adj. vedf. -vllas, (soavlle) meget
vastrulfen.
Soavlle, soavle, s. (abes nivis, vonbfulb el.
vastrulfen €ne, Snefubbe, Sneføle, Pyt af
Halvfmeltet GSne; månno soavle galla
(vader), naar ben fnart feed, fnart ille feed
bag Cfyerne.
Soavlle-lådnja, -lånja, s. Rummet mellem to
Islag (paa Jndiø, Sø).
Soavllodet, v. fact. (soavllot) bringe Sne til
at blive aldeles gjennemtruffen af Vand, frem-
bringe Sneføle.
Soavllot, soavlom, v. mn. (soavlle) 1) aqua
$mbui (de nive dicitur), blive gjennem-
trukken af Vand (om Gneen), blive Sneføle;
jokka læ æska sovllom, belagt med soavlle.
2) in labe nivis haerere, blive fibbende faft
& Sneføle eller halvfmeltet Sne.
Soavllotet, v. subit. (soavllot) plubfelig blive
Sneſole.
Soavéa, soaftaga, s. filum e panno extrac-
tum, quod ad corrigias calceo Lapponico
meclendas adhibetur, Traad, fom er ud:
trulfen af Klæde og bruges til at flette
Komagbaand af.
Soavvel, s. Thymallus vulgaris, Har (=
harre).
Sobadet, v. cont. (soppat) holde paa at gnave.
Sobakættai, 1) car. verb. (soppat) uben at
gnave. 2) adj. vedf. -kættes, ugnavet.
Soban, s. (soppat) en Gnaver; dakte- soban,
en Bengnaver.
Sobastet, v. dem. (soppat) gnave lidt, fom
fnareft.
Sobatas, -tasa, s. (soppat) noget afgnavet,
afgnavede Ben, Skelei, Benrangel.
COMMA adj. (sobatet) fom fan afgnaves.
Sobatet, t (soppat) 1) labe afgnave.
2) labe fia afgnave, Due afgnaves.
bbe, s. Sv. = soabbe.
Sobbestet, v. n. Sv. — soabbastet, soabbot.
Sobma, adv. Sv. — subma.
Sobmer, s. Larus fuscus, liben hvib Maafe
meb forte Vinger, gult Næb og gule Fødder.
Sobmo, s. aér mebulosus, nebula verna,
uklar, bifig Luft med fint Regn, Vaartaage;
8. på gavppug alde, ber ligger Taage over
Sobmo-dalkke, -dalke, s. uflart, bifigt Beir,
Taageveir.
Sobos, sopposa, s. (soppat) noget at gnave,
noget, hvoraf Kjødet fan afgnaves.
Sodales |. sodhales, adj. Sv. venenatus,
giftig.
Sodde, sode, s. sagitta, qua. ludunt
Sit, Kaftepil, Rapil, fom Børn bruge.
les, s. Sv. — soades.
Sodn, pron. pers. — son.
Sodnabæivve, -bæive, s. dies dominica,
Søndag.
Sodnadet, v. fact. (sodnat) bringe til at fvinde
inb, til at tage af.
Sodnalet, v. subit. (sodnat) Pu fvinde inb,
tage af. -lástet, v. dem. id.
Sodnat, sonam, v. n. tabescere, decrescere,
foinde inb, tage af; muotta sodna giddag,
e arvid dakka, Sneen [oinber inb om
aaren, naar bet regner; buöcee olmus
sodna bæive bæivest, et fygt Mennefte
fvinder inb Dag for Dag.
Sodnjanet, v. inch. (sodnjat) begynbe at gaa,
fette. fig i Bevægelfe (om En, ber har Klæder
paa fig, fom fibbe gobt eller hænge pent).
Sodnjat 1. soldnjat, sodnjam, sodnjajim, v.
habit. 1) apte convenire (de veste), venuste
dependere (de ramis dicitur), fidbe gobt,
hænge pent (om Klæder eller Grene paa et
Ste), ftaa faalebe8, at Klæderne falbe pent
eller Grenene hænge pent ned. 2) ofiosum
vel desidem stare, ftaa og hænge; maid
don dast sodnjak? Bvab er bet bu ftaat
her og Benger efter? (jfr. sorjat).
Sodnjot, adv. (sodnjat) hængende, nebhæn-
gende (om Grene paa et Tre).
Sodnobæivve, s. — sodnabæivve.
Sodos 1. kærbma sodos, s. Sv. latibulum
serpentum, locus ubi serpentes vere con-
veniunt el co&unt, Drmbøle, Sted, hvor Orm
parrer fig.
Sodvahet, v. n. Sv. oculis connivere, blinke
meb Øinene.
Soddadet, v. a. buccellam dare, give en liden
Cmule, fun en liben €magbib; gæsage s.
(= arje galggat).
e, e, 5. — sadde.
Soddi 1. suddi, s. Sv. — sudem.
Sodet, v. a. Sv. — suddet.
Sodetet, v. a. concoquere, forbøie.
Sodka.
Sodkad, adj. = sitkad. sodkadvuotta, s. id.
Sodkas, adj. = sitkad.
Sogåes, adj. — soatas.
Sogåit, v. n. — sottit.
Softa, s. = sokta.
Softetet, v. a. — soktetet.
Softot, sovtom, v. n. — soktot.
Soféat, sovéam, v. a. — 8okfat.
Sogardet, v. a. — suoggardet.
Sogge, 5. — soagge.
Sogge |. cogge, s. locus, qui in tentorio
linteo, in tugurio parieti proximus est
pone lectos, Rummet i Teltet nærmeft Dugen
eller i Gammen nærmeft Væggen bag Senge-
fteberne; soggai Gokkanet, jette fig ved
Væggen.
Soggeb, adj. comp. (sogge) fom er nærmere
Bæggen.
Soggehas, -hasa, s. (sogge) Cn, fom holder
fig nær VBæggen.
Soggel, praep. (sogge) forbi paa Bægfiden;
mana soggel mu! gaa mellem mig og
Bæggen! (— soggebæle).
Soggelagabugaidi 1. -lagabugåi, -lagabui 1.
-laggati, adv. (soggela8) ganite lidt nat:
mere hen til Væggen; daga nuft burist
murddelåstet soggela3abuzaidi! vær faa
[nil at flytte big en liden Smule nærmere
hen til Bæggen!
Soggelajaidi, adv. (soggela8) lidt nærmere
hen til Væggen.
Soggelaå, -laga, adj. (sogge) libt nærmere
Bæggen; mana soggelad mu! gaa forbi mig
paa Vægfiden!
Soggeli 1. -lidi, adv. (sogge) nærmere hen
til Bæggen.
Sogget, -ggeha, s. (sogge) = soggehas.
Soggot, v. v. Sv. evanescere, forfvinde.
Sogjagas, -gasa, s. (sogjat) bøiet Gtilling;
sogjagasast leet, være bøiet, i bøiet Stilling.
Sogjalattet, v. fact. (sogjat) bringe til at
bøie fig, bgie.
Sogjalet, v. n. (sogjat) bøie fig, give fig.
Sogjasattet, v. faci. (sogjaset) — sogjalattet.
: Sogjaset, v. n. — sogjat.
Sogjat, sojam, v. n. flecti, incurvescere, bøie
fig, boies, give efter, [vigte (fe sojatet, sojal-
dattet ete.).
Sogjavaå 1. sogjevaå, -vaga, adj. (sogjat)
flexibilis, bøielig. -vasvuotta, s. id.
Sogjel, adj. vedf. -gjelis, (sogjat) flexibilis,
bøielig. -lvuotta, s. id. .
Sogjidet, v. s. (soagjos) algere, føle Sjglig:
hed el. Kulde, føles kjølig; aibmo sogjidi
biktasi dada, bet isnede gjennem Klæderne;
sogjidim, jeg blev folb.
Sogjo, sojo, s. (sogjat) curvamen, sinus,
Bøining, Krumning, Bugt.
662
Soja.
Sogjot, adv. (sogjat) bøiet.
Sognet, v. ». Sv. — tagnat.
Sogno, sognot |. sognotet, Sv. fe soagno,
soagnot etc.
Sognustallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. cont. (80agno) holde paa at fri; gæsage,
til nogen.
Sognutallat |. -taddat, -talam, -tadam, v. a.
(s0ngn0) føge at vinde for fig (Tjener), fri
til (Kjærefte); s. gænge, fri til nogen.
Sogaiduttet, v. fat. (sogaiduvvat) ftaffe flørre
Familie el. Slægt, forøge Glægten.
Sogaiduvvat, -duvam, v. subj. (sokka) faa
ftørre Familie eller Slægt.
Sogala3, -laga, adj. (sokka) cognaíus, fom
er i Clegt med nogen, Glægtning, Frænde,
Bunbdsforvandt (jfr. fuölkke); ja su sida-
guoimek ja sogala3ak gulle, 2uc. I, 58.
-laåvuotta, s. id. ]
Sogastattet, v. a. (sokka) similem esse, legte
paa, ligne; son sogastatta su ades, han
flægter paa fin Fader (jfr. sokkaluvvat,
nallasuvvat).
Sogolas 1. sogulaå, -laga, adj. (sokka) —
sogala8.
e E Ros bed
oi, pron. 8. . — 808i.
Soidaduttei, v. fact. — soiddet.
Soidaåuvvat, -8uvam, v. subj. (soiddet) blive
bortflyllet eller ubflettet (om moget ilde:
fmagende).
Soiddelet, v. subit. (soiddet) i $aft bortflylle
eller ubflette Smagen af noget.
Soiddet, soidam, v. a. ingralum odorem
expurgare, bortffylle eller ubflette Smagen
af noget ilbefmagende (f. EK. fylle Munden
med Vand eller tage et Stylte Sulker efter
Medicin).
Soiddot, v. n. Sv. — soida&uvvat.
Soigas, adj. — sitkad.
Soijie, s. Sv. — soagje.
Soik, adv. Sv. facile, lettelig.
Soima, s. Sv. — sosibmo.
Soimet, v. a. Sv. — soaibmat. *
Soirro, 8. — soairro.
Soittem, s. Sv. casus, Senbelje.
Soittet, v. n. Sv. contingere, evenire, fen
(jfr. soaittat).
Soicestet, v. ». — borgestet.
Soiccat, soicam, v. n. — borggat.
Soj, s. R. — goagje. "
Sojadakkés, -dakkas, adj. (sogjat) fleribi
lis, bgielig, efaftif, fom giver efter. -dak-
késvuotta, s. id.
Sojadet, v. coni. (sogjat) beie fig bib og bib
eller paa flere Steber (f. Ef. om Is, Gulv).
Sojakættai, 1) car. verb. (sogjat) uden at
bøie fig. 2) adj. vedf. -kættes, ubyitt.
Soja.
Sojalaå, -laga, adj. (sogjat) flexibilis, pro-
pensus, boielig, tilbøielig; sojalaà dam
bahai, tilbøielig til bet Onde.
Sojalasvuotta, -vuoda, s. (sojalas) Byielig:
bed, Tilbøielighed.
Sojaldattet, v. mom. (sogjat) semel flectere,
bøie én Gang; dat sojaldatti jedas Jesus
radde vuöstai, Joh. 13, 25; son sojal-
datti oaives ja addi vuoinas, 30%. 19, 30;
juükke tibbe galgga sojaldattujuvvut,
Rom. 14, 11.
Sojanet, v. n. — sagjanet.
Sojatallalet, v. subit. (sojatallat) i aft bpie
(flere Ting, eller en Ting paa flere Steder).
Sojatallamuå, -muåa, s. (sojatallat) noget at
bøie, noget, fom flal bøies:
atallat |. -taddat, -talam, -tadam, v. fr.
(sojatet) bøte flere Ting eller en Ting paa
flere Steder.
Sojatamus, -tebmudåa, s. (sojatet) noget at
bøte, noget, fom [fal bøies.
Sojatatte, adj. (sojatet) fom fan bøies; dat
muorra i læk sojatatte, bette Træ er iffe |
til at bøie.
Sojatet, v. fact. (sogjat) 1) bøie; sojat ale-
lassi sin Gielgel Rom. 11, 10. 2) [abe
fig bøie, funne bøies.
Sojatkættai, 1) car. verb. (sojatet) uben at
bøie. 2) adj. vedf. -kættes, ubøiet.
Sojatmættos 1. -mættom, adj. (sojatet) in-
flexibilis, ubøielig, fom ei fan bøieg. -maet-
tosvuotta, s. id.
Soje, s. Sv. = soagje.
Sojek 1. sojar, adj. Sv. (soje) alatus, for:
fynet med Binger.
Sojeld, adv. (oes) bøiet, i bøiet Tilftand.
Sojet, v. n. Sv. — sogjat.
Sojo, s. As — sogjo.
Sojok, adj. Sv. dus. biet.
Sojold, adv. — sojeld.
Sojot, v. n. Sv. (soje) alas nancisci, faa
Binger.
Sojotesvuotta, -vuoda, s. (sogjo) inflexibi-
litas, Ubøielighed.
Sojotet, v. a. Sv. = sojatet.
Sojotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (sogjo)
inflexibilis, ubøielig, Rh ei fan bøies.
Sokatallet, v. ». Sv. flecti, agitari, fvigte,
brive.
Sokatet, v. m Sv. defetisci, blive træt.
Soke, 3. Sv. = soakke.
Sokén, adj. caecus, blind.
Sokesk, s. Sv. — soagas
Soket, v. n. Sv. eubmergi, f puer ned.
Soki, adj. (plur. sokijak) — sokén.
Sokka, soga, s. genus, gens, €legt, Stamme;
son leei grækalas nisson syrofoiniselaå so-
663
Soktat.
gast, Mar. 7, 26; sogast sokki, fra Slægt
til Slægt; obba olmuslas sokka, ben hele
Mennefteflægt (jfr. nalle, siebman).
Sokkagodde, s. fola consanguinitas, Slægt,
den hele Slægt, Stamme; suina nokka dat
sokkagodde, meb ham ubbør ben Glægt;
dalle galggek buok METUS sokkagoddek
luoibmot, Matth. 24,
Sokkaluyvat, -luvam, v. n. (okka) similem
esse, aliquem exprimere, flægte paa, ligne;
son sokkeluvva acdasis, han flægter paa
fin Fader (jfr. nallasuvvat, sogastattet).
Sokkar 1. sokkor, s. saccharum, Sulter.
Sokkatet, v. a. Sv. agitare, quassare, be»
væge, ryfte.
Sokke, pom Glægtsnavn.
Sokke 1. sokkje, s. (min. us.) sus, Svin.
Sokket, v. a. PÅ = sukket.
Sokkidet, v. cont. (sokkit) holbe paa at hugge
ned Birfetræer.
Sokkistet, v. dem. (sokkit) hugge libt Birfeved.
Sokkit, v. a. (soakke) betulas sternere, hugge
ned Birletræer, hugge Birkeved.
Sokko 1. sohko, s. Sv. = KE.
Sokkor 1. sohkor, s. Sv. = sok!
Sokotallat, v. neutr. pass. Sv. —
agitari, Fr ryſtes, ffafes.
Soks, s. Ds.
Sokta I 'softa, sovta, 8. spuma, fum, JFraade
(ift. soarppe); sovtaid goaivvot, afffumme.
Soktai, adj. vebf. -ktas, (sokta) spumosus,
fuld af Stum, fom har meget Stum paa fig.
-ktaivuotta, s. id.
Soktaluttet, v. faci. (sokta) bringe til at
flumme eller fraabe.
Soktaluvvat, -luvam, v. n. (sokta) — soktot.
Soktet, v. a. Sv. og € aquam cum nive
mixtam, gjøre, at Vand fryfer ved at blande
famme med Sne.
Soktetet, v. a. Sv. prospicere quousque pro-
specius oculorum. pervenire potest, fe frem
for fig faa langt fom Synet naar, ftitte paa
langt Hold.
Soktédet, v. cont. (soktit) afffumme i Mag.
Soktéstet, v. dem. (soktit) afffumme lidt, fom
fnareft.
Soktit, v. a. n. (sokta) 1) despumare, af:
flumme. 2) spumare, ftumme fig (jfr. sorp-
pit).
Soktodet, v. faci. (soktot) frembringe, for-
aarjage Skum; soktodam, go leikkim vuola
låsi hoepost, jeg frembringer Skum, naar
jeg gyber ØL Hurtigt i et Glas.
Soktot, sovtom, v. m. (sokta) spumare,
flumme fig, brufe, fraade; vuolla sokto,
FØL brufer, fætter Stum.
Sokéat, v. a. — R&okéat.
Sola. 664
Sola, s. Sv. — suvol.
Soldat, s. miles, Soldat.
Solddot, v. n. — soalddot.
Soldes, solddas, adj. — soaldes.
Soldnalet 1. soldnet, v. a. — sildnet.
Soldnjat, v. ». — sodnjat.
Soldot, v. ». Sv. aqua elui, udblodes i Band.
Solgadet, v. cont. (solggat) i Mag trolle.
Solgaiduvvat, -duvam, v. m. (soalgge) blive
forfynet med Gypilbre (fe soalgge).
Solgatet, v. fact. (solggat) 1) labe trofíe.
2) funne trokles.
Solges, solggas, s. — soalges.
Solgetuttet, v. fact. (soalgge) berøve Gpildre,
tage Cpilbre af.
Solgetuvvat, -tuvam, v. subj. (soalgge) mifte
Spildre.
Solgetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (soalgge)
fom ei har Spildre.
Solggadet, v. fact. — soalggadet.
Solggalet, v. subif. (solggat) i Haſt trotle.
Solggat, solgam, v. a. 1) consuere ita ut
is intervallis. acus infigatur, fy fam:
men meb lange Citing, trofle. 2) sarcinas
ad traham astringere, tarte eller ingre
Sei faft t en Renflæde.
Solgge, s. — soalgge.
Solke, s. Sv. — soalgge.
Solket, v. a. Sv. (solke) 1) clavis ligneis
compingere, fæfte fammen med Træpinde.
2) iraham tigillis munire, fætte Træfpiler
unber en Lappeflæde.
Sollided, v. a. E. — suoladet.
Sollanet, v. n. Sv. dissipari, evanescere,
ab[prebeà, forfvinde, bortødfles.
Solla$ubme, -3ume, s. verb. (sollasuvvat)
^ Diftraktion.
Sollasuttet, v. fact. — sollit.
Solla&uvvat, -àuvam, v. subj. (sollit) blive
biftraheret, bragt bort fra, afholdt fra noget,
forftyrret.
Solle 1. sollie, s. Sv. genus, societas, Glægt,
Gelftab.
Solléstet, v. mom. = sollit.
Solletet, v. a. Sv. dissipare, permiscere,
disperdere, fprede, bortblande, forſtyrre.
Sollit, v. a. avertere, avocare, prodigere,
biftvahere, afvende Dpmartjombeben, bringe
bort fra, afholde fra (Trætte el. Strid), for-
ftyrre, bortødfle.
Sollit, v. a. — solljit.
Sollitallat, -talam, v. neutr. pass. (sollit)
= sollasuvvat.
Sollja, s. cribrum, Gold.
Solljit, v. a. cribrare, figte (gjennem Sold).
Solljo, soljo, s. fibula magna (in collo),
Sylje, ftor Spænde i Halfen.
Solmodet, v. a. — sulmodet.
Soppet.
Soloned, v. a. R. = suoladet.
Solot, v. a. Sv. 1) profunditatem conto erplo
rare, maale Dybden med en Stang. 2)—
soallot.
Solp, s. Sv. orbiculus argenteus aul orichal-
ceus cui feminae forfices, cultellas, erume-
mas elc. affiguut, en Ring af Sølv elle
Mesfing, paa bhvilfen Lappekvinderne bære
Saks, Kniv og andre Sager.
Solse, s. Sv. = soalsse.
Solset, v. a.' Sv. impurum reddere, gjør:
uren.
Som, s. Sv. suspicio, Mistanke.
Somes, sobmasan, adj. Sv. — soames.
Son, pron. pers. ille, illa, han, hun.
Son, partic. quidem, igitur, vel, ba; jogo son
mon galgam vuölgget? ffal jeg ba reife?
jobe son mon gulam samegiela, ja natur:
ligvis forftaar jeg Lappift; jogo son son?
mon vel han?
Sonas, sodnås, adj. (sodnat) attenwatus, inb:
ſvunden, tynd.
Sonjas, sodnjas, adj. (sodnjat) apte conte.
miens et venuste d ens, pent hængende
eller fibbenbe (om Klæder), ſmukt nedhængende
(om Grene paa Zraer).
Sonjo, s. fun i Gammenfætninger (= sonjas);
sonjo-bivtas, Slæbebon, fom hænger eller
fibber gobt; sonjo-oakse, en ren, fom
yes fmutt neb; sonjo-soakke, en Henge⸗
irk.
Sonjotet, v. habit. (sodnjat) vestes aplas
pulerasque habere, gaa med Klæder, fom
hænge eller fibbe pent paa Kroppen.
Sonnoi, All. dual. pron. Sv. sodn.
Sopalat, adj. Sv. — soavaleà.
Sopatattes, adj. Sv. (sopatet) discors, uenig.
Sopatet, v. n. Sv. — soavadet.
Sopitet, v. a. Sv. aplare, consiliare, pasje
fammen, forene.
Sopka, s. Sv. commissura, junclura, Gam:
menføining.
Sopket, v. a. Sv. conjungere, connedere,
fammenføie.
Soppaladdat, -ladam, v. fr. (soppat) gnave
eller ffave nogle Gange i aft Kjød af Ben.
Soppalet, v. subit. (soppat) i Haſt gnave eller
fave Kjød af Ben.
Soppaset, v. n. (soppat) blive afgnavet, df
flavet; buok bierggo læ soppasam dein
davtin, alt fjgbet er gnavet af bisje Ben.
Soppat, sobam 1. sovam, v. a. cullro abr
dere, carnem de ossibus derodere, afftete
med fniv eller afgnave Kjød eller Hinde af
Ben; s. bierggo erit davtin, gnave jh
af Benene.
Sopped, v. a. R. amare, «lite.
Soppel.
Soppel, s. (dial) — suopal.
Sopta, s. Sv. — sokta.
Soptot, v. n. Sv. — soktot.
Soptse, soptsot etc. Sv. fe coakee, coak-
eot ete. *
Soradakkés, -dakkas, adj. (sorrat) fom er
tilbøielig til at indvikle fig, fnurre fig faft.
Soradet, v. refl. (sorrat) bringe fig i Ind⸗
villing, vikle, fnurre fig inb i noget (f. EÅ.
bundet Dyr).
Sorakættai, 1) car. verb. (sorrat) uben at
inbvitle. 2) adj. vedf. -kzettes, uinbvillet,
grei.
Soran, s. (sorrat) En, fom fnurper, fom repa:
rerer, bøter baarligt.
Soras, sorras, adj. = sorrai.
Sorastet, v. dem. (sorrat) indvikle lidt.
Soratallat, -talam, v. neufr. pass. (sorrat)
blive inbviklet i noget.
Soratet, v. fact. (sorrat) 1) labe inbille.
2) funne indvilles.
Sorbmaåubme, -3ume, s. verb. (sorbmasuv-
vat) Omfommen, voldfom Død, Beftadigelfe.
Sorbmaåuttalet, v. fr. (sorbmit) ombringe
(flere), volbe nogens Død.
Sorbmaöuttet, v. fact. (sorbmasuvvat) for
aarfage eller volbe nogens Død.
Sorbmaåuvvat, -$uvam, v. subj. (sorbmit)
finde fin Død, faa en Ubød, omkomme,
tomme af Dage, braffe Halfen, fomme til
Stade (jfr. hævvanet, roappanet); sorbma-
Buvai daccai, han omfom i Vandet.
Sorbme, sorme, s. mors, inlerilus, Omtom;
men, Baadedød (f. EK. i Ild eller Vand);
sorbmai mannat, gaa Døden imøde;
toaskem-sorbmai jabmet, bø af ftulbe.
Sorbmédet, v. coni. (sorbmit) ombringe, af:
live, myrde (flere).
Sorbmihallat, -halam, v. fr. holde paa at
bræbe.
Sorbmijubme, -jume, s. verb. pass. (sorb-
mit) Mord, Drab.
Sorbmijægje, s. pers. (sorbmit) homicida,
mecator, Morder, SDrab8manb; atte-sorbmi-
jægje ja sdne-sorbmijegje, Fader- og
Modermorder; sorbmijægje værjo, Mord:
vaaben.
Sorbmim, s. verb. (sorbmit) Myrden, Mord,
Blodbad; vaimost olgus bottek baha jurd-
dagak, sorbmim, furrudak, Matth. 15, 19.
Sorbmit, v. a. interficere, necare, ombringe,
myrde, aflive, forvolde nogens Død, lemlæfte;
nuftgo Kain lei dam bahast ja sorbmi
su vieljas, 1 Joh. 3, 13; sorbmit galbma
vaimoin, myrde med foldt Blod.
Sorbmitatte, adj. (sorbmit) fom fan myrdes.
Sorbmitet, v. fact. (sorbmit) 1) labe myrde.
2) labe fig myrde, funne myrdes.
665
Sorra.
Sordjot 1. soardjot, v. a. Sv. prehendere,
tribe.
Soreld, adv. (sorrat) i Ugreie, inbviklet, vafet.
Sorjalet, v. a. (sorjat) ere, hænge op;
sorjalet line låse ouddi, hænge et Slæbe
op for Vinduet.
Sorjas, adj. (sorjat) pendens, hængende.
Sorjat, sorjam, sorjajim, v. n. pendere,
hænge; linek sorjajek lase oudast, Tør:
fleberne hænge foran Binduet (jfr. sodnjat,
hænggat).
Sorje, s. quisquiliae, serula, en ubetydelig,
værbiløs Ting, noget, fom man ei har Brug
for (gammelt Klædebon).
Sorjeld, adv. (sorjat) i hengende Stilling,
ophængt.
Sorjetet, v. n. Sv. minui, forminbftes.
Sorjot, v. n. = sorjat.
Sorjot, adv. = sorjeld.
Sorjot, v. a. Sv. prehendere, gribe i, fatte.
Sorjot, sorjom, v. a. (dial.) pulvere inqui-
mare, sordidum reddere, forurene, gaa
uforfigtig over Rar (ijer med Malk i), faa
ber af Klæderne ryftes Støv, Ruft ned i
Karret; ale sorjo mu milkid! føl iffe til
min Malt!
Sorm, s. E. — sorbme.
Sormalas, -la3a, adj. (sorbmit) periculosus,
farlig, livsfarlig, morberijf, forbærvelig; sor-
malaà baikke, et farligt Sted.
Sormalaåvuotta, -vuoda, s. (sormalas) Far⸗
ligheb, Livsfarlighed.
Sorol, adj. R. moesius, bedrøvet.
Soro, s. R. moeror, Sorg.
Sorppédet, v. cont. (sorppit) afftumme i Mag.
Sorppéstet, v. dem. (sorppit) afjfumme lidt,
fom fnareft.
Sorppit, v. a. (soarppa) despumare, afftumme,
flumme.
Sorppitatte, adj. (sorppit) fom fan flummes.
Sorppitet, v. fact. (sorppit) 1) lade afffumme.
2) funne afftummea.
Sorragas, s. (sorrat) implicatio, perturbatio,
fammenviflet Tilftand, Ugreie; gietta-vaddo
le sorragasast, Qaanbfnøret ev i Ugreie.
Sorrai, adj. vebf. -rras, (sorrat) implicatus,
perturbatus, inbviflet, fammenfnurpet, ugvei,
vafet; sorras badde, et ugreit Gnøre.
Sorraladdat, -ladam, v. fr. (sorrat) inbville,
forvitle, fnurpe fammen i Haft (flere Ting).
Sorralas, adj. (sorrat) fom ofte forvikler,
fnurper Ting fammen.
Sorralet, v. subil. (sorrat) i Haſt inbvifle,
forville, fnurpe.
Sorrasattet, v. faci. (sorraset) bringe i Ugreie,
Urebe, i Vafe.
Sorraset, v. (ransl. (sorrat) periurbari, fomme
å Ugreie, å Bafe, fnurle fig fammen.
Sorra.
Sorrasuttet, v. faci. — sorrasattet.
Sorrasuvvat, -Suvam, v. subj. — sorraset.
Sorrat, soram, v. a. 1) miscere, impedire,
inbville, indbblande, forville; mannen sorak
jetad amas a&üai? hvorfor blander bu big
inb i en fremmeb Gag? i sora jetas ællem
fidnoidi, 2 Tim. 2, 4. 2) misere sarcire,
fnurpe, bøte flurvet.
Sorre, sore, s. (sorrat) (urba, controversia,
difficullas, Snbvilling, Forvilling, Ugreie,
Vafe; vare son væketifti muo dai sori
siste! gid han vilbe hjælpe mig ub af bisje
Forvillinger! i læk sorre modno gaskast,
ber er ingen Ugreie mellem o8.
Sorre-aååe, -aåe, s. en inbvillet Sag.
Sorrot, sorrom, sorrujim, v. n. impediri,
implicari, villeg, indvitles, fomme i Ugreie,
Urede.
Sorrotet, v. fact. (sorrot) impedire, impli-
care, inbvitle, fammenvitle, bringe i Urede;
ale sorrot muo dam fierbmai, dam aai
vitl v iffe inb i — i den Sag!
s. species,
Soréa, 'goréa, 8. (dial, ) mugae, fabulae,
Sladder, Løft Rygte.
Sorv, s. — sarva.
Sorvvédet, v. cont. (sorvvit) i Mag holde paa
at hugge Tørfure eller Tørgran.
Sorvvistet, v. dem. (sorvvit) hugge lidt Tor⸗
fure til Brænde.
Sorvve, 8. Sv. = soarvve.
Sorvvét, v. a. tornare, breie paa Dreierbænt.
Sorvvit, v. a. (soarvve) abietes aridas ster-
nere, hugge Tørfure eller Tørgran til Brænde.
Sorvvus, -vvuéa, s. dem. — soarvoi.
Sosek 1. sosok, adj. Sv. porosus, pibet, porøs
(ifr. sieksai).
et, v. n. — soaigetet.
Soso, s. Sv. carlilago, meatus et pori ossium
et cornuum, Bibethed, SBorgfitet, Judhulhed
å $orn og Ben.
Sosot, v. ». Sv. porosum firi, blive pibet,
porøs.
Sostotes, adj. Sv. tardus, træg.
Sota, s. Sv. bellum, Krig.
Sotelet, v. n. Sv. pugnare, firibe, frige.
Sotha, s. Sv. — sukt.
Sotie 1. sote, 8. Sv. — sudem.
Sotte, sote, s. — sorje.
Sottidet, v. cont. (potàt) holde paa at fette
Ho i Saate.
Sottistet, v. dem. (soatto) fom fnareft fatte
Ho i Saate eller Stat.
Sottit, v. a. (soatto) foenum in melas ex-
struere, fætte Q8 i Saate eller Gtal,
faate g.
Sottitatte, adj. (sottit) fom fan fættes i Saate
el. Stat.
666
Spadna.
Sottitet, v. fact. (op 1) labe fette i Saate
eller Stat. 2) funne fatte8 i Saate.
Sottuå, -ttuéa, s. dem. (soatto) en liden oy.
faate eller Hoſtak.
Socatet, v. fact. (soccat) lade (ftvaget) Kjøle
fg.
See $. (dial.) scamnum, super quo
tator animal membratim discindil 6 Slag
æn!
Soccat, socam, v. n. se refrigerare (de peco-
ribus), fjøle fig (om rd fom føger fjølige
Steder under ftærk Hede).
Sotidallat, -dalam, v. dem. (sotidet) føles
tidt fjølig.
Sotidet, v. n. (soatas) algere, tjøle, føles
fjølig; sotida biktasi &ada, bet føles fjøligt
gjennem Klæbderne (jfr. jielostet, jaldostet,
sogjidet).
Sottit, v. n. (soatas) frigus ingruil, blive
fjøligt Beir, jette inb med fjgligt Veir.
Soukelet, v. a. Sv. emollire, gjøre blød.
Soule, s. Sv. aqua super glaciem. lacuum,
Band ovenpaa Is.
Soulot, e. n. Sv. (soule) famle fig Band
ovenpaa 8
Soval, adj. R. — soavalaà.
Sovkén, adj. — sokün.
Sovkkalet, . a. — savkkalet.
Sovsa 1. saud, soksam |, seksem, s. R. pilus
pellis rangiferinae, Renhaar.
Sovtaiduvvat, -duvam, v. m. (sokta) =
soktot.
Sovtetet, v. a. oculos advertere, følge med
* Øinene, vende Øinene efter noget; månna
sovteta &uovga, Barnet følger Lyfet med
Øinene.
Sovvel, s. = suvvul.
Sovvo, e. Sv. vallis herbida, græsbevoljet Dal.
Spabba, s. 1) fungus in belula natus, Svamp
eller Sop paa Birketræ (jfr. guobbar). 3)
pila, Bold; spabba cabmet, flaa Bold.
Spabba-oaivve, -oaive, s. stolidus, En, fom
ife er rigtig fog, en Tulling.
Spabbastallat, -stalam, v. factit. (spabba)
flaa Bold, lege med Bold.
Spabbedet, v. a. (spabba) 1) tilbanne en
Bold. 2) drive Dyr å Ning, Høre i Ring,
tumle fig.
Spabbeldet, v. n. = spabbotet.
Spabbotet, v. habit. (epalibe) 1) gaa fom
en Zulling. 1) gaa med rund Hue.
Spadaidet, v. ». íremere, birre, bæve (om
en tynb Gjenftand); jfr. sparhaidet.
Spadatet, v. a. Sv. ligone fodere sive pro
scindere, fpabe, grave med Cpabr.
Spadda, spada, s. ligo, Spade.
Spadnad, adj. vebj. -des, (spadnat) procerus,
fmætter, flant, firlig.
Spadnad.
Spadnadvuotta, -vuoda, s. (spadnad) Smet
lerbeb, Slankhed, Eirlighed.
Spadnalet, v. subit (spadnat) i Haſt ubføre
noget firligt, ubfiyre fmult; galggo læ
spadnalam aldsesis &abba gavte, Sonen
har forfærdiget fig en [mut Kufte.
Spadnaset, adv. (spanas) fmættert, flankt,
firligt.
Spadnat, spanam, v. a. laute aliquid con-
e, ornare, lave firligt ijtanb, ubføre
noget ftafeligt, ubfire.
Spadne, spane, s. uva, epiglottis, Drøvel;
spane éuoppat, tippe Drøvelen; son læ
spanest, han har ondt i Drøvelen.
Spada, s. fr. pique, Spaber i fort; spada
lokke, Cpaber i.
Spaggagattet, v. fact. (spaggaget) mig dd
Spaggaget, v. transl. (spaggas) stipari, blive
Baarbt eller fulbt poffet, blive buget, ub[penbt.
Spaggak, s. Sv. — spaggok.
Spaggas, adj. (fun Ben ) stipatus, differtus,
buget, fulb, haardt pakket, ftruttende.
Spagge, s. extentio, Jyldighed, Udfpændthed,
noget, fom er Baarbt pakket (jfr. bugge,
tagge, bagge).
Spaggit, v. a. refercire, patfe fulb, [pile ub
ved Pakking; ale spagge sæka nu atte
luoddan! pat ite alien faa Baarbt, at
ben revner! ]
Spaggodallat, -dalam, v. cont. — spaggodet.
Spaggodet, v. a. pannum panno ere,
fatte Lap uben paa Lap. -dåistet, v. dem. id.
Spaggok 1. spakkok, s. Sv. hasta, qua ulun-
tur venatores, Spyd, Jagtſpyd.
Spagnjalet, v. subit. (spagnjat) i Haſt klovne
eller fplitte langs efter.
Spagnjasattet, v. fact. (spagnjaset) — spa-
njatet.
Spagnjaset, v. ». — spagnjat.
Spagnjat, spanjam, v. n. in longitudinem
diffindi, tløvne langs efter, fplittes efter
Længben under Spining (jfr. spaigget).
Spagnjel, adj. vebf. -gnjelis, (pugna) fom
fet fløvner eller ſplities efter Sangben
Spagaiduttet, v, fact. (spakka) forfyne med
Kløvtræer eller Kløvfadel (til 9tenen).
Spagaiduvvat, -duvam, v. subj. (spakka)
blive forfynet med Kløvfadel.
Spagas, spakkasa, s. (spakka) Emne, hvoraf
man fan gjøre Kløvtræer eller Kløvfadel.
Spagsk, -gaéa, s. dem. (spakka) liben figo:
abel.
Spagatuttet, v. faci. (spakka) bergoe Rløv:
ſadel.
Spagatuvvat, -tuvam, v. subj. (spakka) blive
berøvet, blive uden Kløvfadel.
667
Spaikka.
Spaidar, spaiddar, s. faz taedae, Blus;
bæsse-spaidar, Næverblus.
Spaidaraá, -ra3a, s. dem. (spaidar) lidet Blus.
Spaigadet, v. mom. — spaigetet.
Spaigas, spaiggas, s. (spüigget) crepitus,
Skrald, Lyd af to ammen laaede SK eller
Fjæle (jfr. skaigas).
Spaigatak, -taga, s. (spaiggit) assula de
ligno dirupia, en Flis, et afflakket tyndt
Stylle Tre (— baigatak).
Spåigetet, v. mom. (spaigget) semel crepare,
. en enfelt Gang flralde, Tape.
Spaiggalet, v. mom. (spåigget) semel pulsare
ita ut crepitus fiat, flaa én Gang faa det
Haffer eller Haprer (fr. spoakkalet).
Spåiggasaddat, -sadam, v. fr. (spáiggat)
flafne fra, løsne (om flere Zing).
Spåiggasattet, v. fact. — spaiggit.
Spáiggaset, v. íransl. (spáiggat) recedere,
solvi, flatne fra.
Spåiggat, spaigam, v. n. recedere, solvi, løsne
fra, flalme fra (om en Flis); jfr. spagnjat.
Spåigget, spaigam, v. mn. crepare, fltalde,
tapre, flajfe (om Lyd af fammenflaaede flade
Gjenftande).
Spaiggit, v. a. assulam longam et tenuem
a ligno —— aftløve, affíetfe en lang
tynd Flis af T
— v. subi. (spaiggit) i Haft affletfe
lijer.
Spaiggot, spaigom, v. muli. assulas longas
et tenues a ligno abscindere, afflætte lange,
tynde Fliſer af Tre.
cow v. cont. (spaiggit) i Mag afflatfe
iſer.
Spaigotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. = speiggot.
Spaigotet, v. muli. (spaigget) saepius pul-
sare ita ut crepitus fiat, flaa flere Gange
faa bet flajfer eller flaprer.
Spaikaruååat, -ruåam, v. n. aquam cauda.
spargere (de piscibus), floætte Band op
meb Halen (om Hilt).
Spaikastet, 1) v. a. mom. (spaikkot) flaa én
Gang faa bet klaſter, fmelde igjen (en Dør);
bosso spaikasti vadnasa aibmoi bæce-
kines, Øvalen lojtebe Baaden op i Luften
med fin Hale. 2) v. n. in latus. versus
declinare, fvinge til Ciben. -ståstet, v.
dem. id. (jfr. spaiggalet, spoakkalet, spiek-
kot).
Spaikkasaddat, *sadam, v. fr. (spaikkaset)
flænge bib og bib, flaaes eller fajte8 imob
forffjellige Gjenftanbe.
Spaikkasattet, v. fac. (spaikkaset) bringe
til at ſlaaes eller flænge jam imob noget.
Spaikkaset, v. w. illidi, blive flaaet imod
noget, flænge imob noget, ſtodes imod, flæn-
ges igjen (om en Der).
Spaikko.
Spaikkoladdat, -ladam, v. fr. (spaikkot) flaa
gjentagne Gange eller flænge nu og ba imod
noget.
Spaikkolet, v. subit. (spaikkot) i Haſt flaa
eller flænge imob noget.
Spaikkot, spaikom, v. a. verberare, illidere,
flaa (med 3teb, Nia, Horn), flænge imod noget
meb Klaft; biegga spaikko vadnasa gedgi
vuóstai ja loavddaga goatte-muorai vuó-
stai, Vinden flaar Baaden mob Ctene og
Steltbugen mob Telttræerne (jfr. spee320t).
Spaikotet, v. faci. (spaikkot) 1) [obe flaa,
flænge imod noget. 2) funne flaae8 imod
noget.
Spailag, s. (dial.) — spailek.
Spailek 1. -let, -leka, -leha, s. rangifer
indomilus, utemmet Okſeren.
Spailekastalet, v. n. (spailek) vije fig bal
ftyrig, uregjerlig.
Spailekas, -kaga, s. dem. (spailek) en liben
utemmet Okſeren.
Spainas, s. (dial.) puer colonis vel agri-
colis parentibus natus, Bumandsgut.
Spaitas, spaittas, adj. velox, celer, hurtig,
raft; spaitas le mannat, han er rajf til
at gaa.
Spaitasgas, adj. (spaitas) impiger, fom av:
bee faa bet forflaar, drivende. -gasvuotta,
s. id.
Spaitasvuotta, -vuoda, s. (spaitas) Hurtighed,
Raſthed.
Spaitasmet, v. comp. (spaitas) blive hurtigere,
vaftere, faa flørre Kraft, Fordighed; im
vuölge, ouddal go ravdnje spaitasma, jeg
veifer ille, førend Gtrømmen bliver ftærfere.
Spaitasmuvvat, -muvam, v. mn. (spaitas) —
spaitasmet.
Spaitet, v. a. Sv. accelerare, flynde paa,
fremitgnbe.
Spaitta, adv. — spaittaset.
Spaittaset, adv. (spaitas) celeriter, velociter,
hurtigt, faa bet forflaar eller monner godt;
8. barggat, arbeide faa bet forflaar.
Spaittel, adj. vebf. -ittelis, — spaitas.
Spaittit, v. a. 1) posse, valere, naa til, for-
maa, være iftand til (== nagadet). 2) acce-
lerare, ſtynde paa.
Spaitto, spaito, s. 1) angustus per silvam
transitus, fmal Aabning gjennem Gtov, Pas-
fage, Gjennemgang; duoppat spaitto-raige
'vuövde éada, hugge Nabning, Gjennemgang
gjennem Skoven. 2) otium, Rift eller Ro,
Fred, Tid; im oa30 spaito manain barg-
gat, jeg faar iffe Fred til at arbeide for
Børnene (= balad).
Spake, adj. Sv. vedf. spakes l. spakok,
effrenus, uftyrlig, vilter, ſprek, faab.
Spakesvuotta, -vuoda, s. (spake) Bilterhed.
668 Spaleza.
Spakka, spaga, s. 1) clitellae, Kløvtræe dl.
Kløvfadel, fom lægges paa Renen, naar ben
ffal bære Byrder; nodid bigjat spakka-
oividi, lægge Byrde paa Kløvtræerne; spakka-
belle, bet ene af Kløvtræerne. 2) pazillus
in ore animalis cujusdam positus, quo
lactere impeditur, Sjeole el. Pinde, fom
fættes tværs i Munden paa Dyr for at
hindre bem fra at patte (— njudne-spakka).
Spakkai, adj. vedf. -kkas, (spakka) fom har
mange Kløvtræer, fom er tig paa Kløvtræer.
Spakkaset, adv. (spake) viltert, uftyrligt.
Spakket, v. a. Sv. compellere, urgere, brive,
jage.
Spakko, s. Sv. argentea lamella quadran-
gularis, quales sunt quibus cingula ornant
Lappones, firtantebe Cploplaber, fom gap.
perne bruge til Stads paa fine Bælter.
Spako, s. secamentum, Spon.
Spal33a, -l3a, s. — spaléta.
Spal33ot, -13om, v. n. fe spalctot.
Spalfo, s. hirundo, Gvale.
Spalggo, -lgo, s. lapides vel arbores, quae
duobus angulis tum arte cohaerent ul
fune aliquid alligari possit, Stene eller
Seer, fom med to Hjørner ftøde mob hin:
anden og [lutte faa tæt fammen, at man
fan binde noget (Dyr eller Baad) til famme
med et Toug, Holdepunkt til at fæfte et Toug.
-lgo8, s. dem. id.
Spalkkat, spalkam, v. ». — stalkkat.
Spalla, spala, s. — spalfo.
Spallai, adj. vebf. spallas, (spalle) fulb af
Kaftevind, rig paa Kaftevind. -llaivuotta,
s. id.
Spalle, s. (urbo, Raftevinb, Rosfevind, Hvirvel-
vind (— jorre biegga).
Spallet, v. ». verti, fajte (om Nosjevind).
Spallo, spalo, s. — spalfo.
Spalcas, spalccas, adj. vedf. spalcce, per.
madidus, gjennempaab.
Spalccadet, v. a. permadefacere, gjøre gjen:
nempaab.
Spalccat, -lcam, v. ». — snjalttat.
Spaléagattet, v. faci. (spaléaget) gjøre fnau-
faaret, flide Haarene af.
Spaléaget, v. transl. — spalecot, snuordaget.
Spaléas, spalééas, adj. (fun cnejt) glaber,
pilis nudatus, fnau, haarløs (jfr. snuordas,
guorbas).
Spaléasvuotta, -vuoda, s. (spaltas) Snau⸗
feb, Haarløshed.
Spaléeldet, v. habit. (spaleas) gaa fnauhaaret,
gaa med ffaldet Hoved (— spaléotet).
Spaléotet, v. habit. (spaléas) glabrum esse,
gaa fnauhaaret, gaa med flaldet Hoved.
Spalé£a, -léa, s. quod glabrum. et subaclum
est, noget, fom er haarløft og garvet; spals3a-
Spaleea.
muüdda, en garvet Glindfjortel; buvte mu
spaléa! bring fib min Skindkufte!
Spalééanet, v. inch. (spaleas) begynde at gaa,
jette fig i Bevægelfe (om en fnauhaaret el.
ſtaldet En).
Spalé£o |. spal33o, -léo, -l30, s. glabritas,
$ Haarflidthed, Haarløshed (— balóéo).
palééodet, v. a. (spaletot) pilis privare,
gjøre baarløs, fnau.
Spalétolet, v. dem. (spalétot) blive haarløs,
fnau, men i mindre Grab.
Spalééot, -léom, v. mn. glabrescere, blive
haarløs, fnau, ffaldet (jfr. snuordaget,
guorbbat).
Spanadet, v. coni. (spadnat) holde paa at
ubføre noget firligt, i Mag pynte paa noget.
Spånas, spádnasan, s. (dial.) paxillus pelli-
bus extendendis, Pinde, der [ette8 i Kanterne
af flaaede Dyreffind naar be udfpiles.
Spanas, spadnasa, adj. vedf. spadna, con-
cinnus, venustus (ex. gr. de forma cor-
poris gracili et as å høi Grad firlig,
fin (f. Et. meget fmal om Livet).
panes, s. Sv. secamentum dolabra factum,
Hovelſpon, Flis.
Spanestet, v. a. Sv. (spanes) pellem crurum | S
rangiferorum applicatis secamentis ex-
pandere ut scil. siccetur, ubjpile Skind af
Renens Lægben til Torring.
Spanne, s. Sv. — spadne.
Spanok |. spanot, spanoka |. spanoha, s.
mulier pulera eleganter. vestita, procera,
en ſirlig, penttlædt og flanfvoljen En (om
Sinber med fmal Midje).
Spanotet, v. habit. (spanok) eleganter vesti-
ium esse, gaa med firlige Kloder, gaa fint
og pent f[abt,
Spanéa, adj. — banéa.
Spanjatas, -tasa, s. (spagnjat) — bæra.
Spanjatet, v. fact. (spagnjat) in longitudi-
nem findere, klove eller fplitte langs efter.
Spanjetet, v. subit. (spagnjat) plubfelig I(gone
eller fplitte8 langsefter ved Bøining.
Sparaidet, v. a. — sparhaidet.
Sparbas, sparbbas, adj. (dial.) rotundus,
rund.
Sparbba-oaivve, s. Hoved med frøllet Haar.
Sparbbit, v. a. (dial) lornare, breie paa
Dreierbænt.
Spardde 1. sparddo, -rde, -rdo, s. cicatrix
in corpore phocae, quam phoca altera
morsu ei inflizit, Ur paa Calfunb efter
Bid (jfr. arbba, uddo).
Sparggat |. spargget, spargam, v. n. =
sparkket.
Sparggodet, v. a. — daggodet
Sparhaidattet, v. fact. (deri del) vifte, be:
væge bhurtigt, logre (med Halen); bieétam
sparhaidattet, logre med Cpalen.
669
Spa£o.
Sparhaidet, v. ». agitari, vifte, bevæge fig
hurtigt, bille (om Halens Bevægelje hos Faar
og Men), vibrere.
Sparhaidet, v. ». (dial.) omni ope clamare,
ftraale af fuld Hals.
Sparkaået, v. dem. (sparkket) fave ganffe
fmaa ZXrefninger, vibrere lidt.
Sparketet, v. mom. (sparkket) have en enfelt
Trekning, vibrere en enkelt Gang.
Sparkkadet, v. fact. (sparkkat) ffremme og
jage bort (Quale); ale sparkad loddid,
ffræm iffe Fuglene bort.
Sparkkat, sparkam, v. mn. lerrefieri et au-
fugere, blive ftræmt og flyve bort,
Sparkket, sparkam, v. n. is modicis
laborare, tremere, have fmaa Trækninger,
gjøre en liden Styfning (i Dødskamp), vibrere
(om Trætning i Kjød).
paro$, -roéa, s. dem. (sparro) libet Knippe.
Sparotet, v. a. Sv. dispergere, abjptebe.
Sparra, s. Sv. festucae, quibus. pelles
duntur, ut siccentur, Spiler, hvormed Skind
ub[pile8 til Tørring.
Sparridet, v. cont. (sparrit) binde i fnippe
(flere Par).
parrimu3, -muåa, s. (sparrit) noget at binde
i Knippe, noget, fom ffal bindes i Knippe.
Sparristet, v. subit. (sparrit) i Haſt binde i
Knippe. -ståstet, v. dem. id.
Sparrit, v. a. in fasciculum colligare, binde
i fnippe (iler om to og to Ting fammen;
jfr. gippit) faa bet fan hænges op; sparrit
gulid beeceka duökken ja hængastet
iellai, knippe Fiſt fammen ved Halen og
hænge ben paa diſtehjellen.
Sparritatte, adj. (sparritet) fom fan Inippes
fammen to og to.
Sparritet, v. fact. (sparrit) 1) labe fnippe
fammen. 2) funne Énippes fammen.
Sparro, sparo, 8. fascis, Knippe, Bundt (fær
om to og to Ting fammen; jfr. gippo,
spaééo), fom fan hænges op.
Sparrodet, v. m. (sparro) ftaa eller gaa
klyngevis.
Sparrold, adv. (sparro) i Knippe, klyngevis.
Sparrostallat, -stalam, v. w. (sparro)
sparrodet.
Sparto, adj. vebj. spartos, Sv. alacer, hurtig,
fünf (ijer om Kvinder).
Spartoå, -rtoéa, s. dem. (spartte) liben
Borte, JFøflæt.
Spartto, -rto, s. verruca, Borte, Føflel,
Knude paa Haanden.
Sparttoi, adj. vebf. -rttos, (spartto) fulb af
Vorter. -rttoivuotta, s. id.
Spaserit, v. ». ambulare, fpabfere.
Spaéo-oaivag, s. tarandus altis cornibus,
Rensdyr med Dgitragenbe Horn.
s
Spaco.
670
Spiddi.
Spatoå, -tota, s. dem. (apaéto) libet Rnippe | Spekastet, v. a. (dial) false inlerpreari,
ef Renfener eller Cenetraab.
Spaéotet, v. habit. (spat&at) vage høit i Beiret,
gaa eller ftaa ſaaledes, at man rager høit
i Beiret (om Ren med gie Horn, — spoa-
totet).
Spa£o-€oarvag, s. tarandus allis cornibus,
Rensdyr med høitragende Horn.
Spa£éat, spatam, v. n. — skoattat.
Spaétidet, v. cont. (spa&eit) holde paa at
legge i fnippe eller Bundt Renfener eller
Senetraad.
Spaééistet, v. Subit. (spatit) i Haſt knippe
ſammen.
Spaééit, v. a. (spatto) tendines tarandi
discerptas in fasciculos colligare, legge
—— Renſener eller Senetraad i Knippe
eller Bundt, bundte, knippe ſammen.
Spaééitet, v. fact. (paddit) 1) labe knippe
eller bundte fammen (Genetraab). 2) funne
knippes fammen.
Spaééo, spato, s. fasciculus nervorum ta-
randi discerptorum, Knippe eller Bundt
af optrevlebe AR eller Genetraad.
pedjel, s. = spejel.
Speg3istallat, -stalam, v. fr. (spe33it) flaa |
nogle bygtige Glag med flad Haand.
pe3åistet, v. dem. (spe33it) flaa en Gang
fidt til med flad Haand. -ståstet, v. dem. id.
Speg3it, v. mom. palma semel pulsare, sive
percutere, flaa én Gang til med flad Haand,
give en Daft med flad Haand (jfr. spæ330t);
8. njalme vuöstai, give et Slag paa Munden;
8. okti giedaid, flaa Hænderne fammen.
Spegåitet, v. fact. (spe33it) 1) labe flaa, bajte
til med flad Haand. 2) lade fig flaa, funne
ſlaaes ſaaledes.
Spegudet, v. coni. (spæ33ot) ſlaa lgfeligt,
flaa i Mag med flad Haand.
Spegjuladdat, -ladam, v. fr.
dat.
Spegjutallat, -talam, v. neutr. pass. (spæ-
gjat) VET plyndret.
Speidna 1. Spein, nom. propr. viri, Svend.
Speiggaset, v. n. spaiggaset.
Speiggot, speigom, v. a. — spaiggot.
Speijar, s. Sv. irrisor, Befpotter.
Speijot, v. a. Sv. irridere, befpotte.
Speipedak, -daga, s. incisurae circuli do-
liaris ad copulandum factae, Star, Hat
eller nbinit, 4 fom bruges i øndebaand for
at fæfte bem fammen.
Speipedastet, v. a. (speipedak) fljøbe fam:
men Zgnbebaanb ved at gjøre Hal eller inb:
fnit i famme.
Speisig, s. numus circiter XXV HS valens,
Gpeciedaler.
Spejel, s. Sv. speculum, Speil.
spæå30lad-
forbreie, ublægge feilagtigt; son mu sanid
spekasti, han fortolfebe mine Ord ME
Spekke, s. valva, lacinia ens, qua
funda legitur, nedhængende flop pua
Somme, Bord etc.
Spekkestet, v. dem. Sv. (spekket) flaa libt,
en enfelt Gang med flad Haand. -stallet,
v. fr. id.
Spekket, v. a. Sv. vola pulsare sive per.
outtere, flaa til med flad Haand (jfr. spoak-
— —
morbi species rangiferorum,
iis peri 5o8 Renen.
Speklot, v. n. (spekle) Sv. dicto morbo cor-
ripi, faa nævnte Sygdom.
Speletet, v. a. Sv. ludere fidibus, fpille paa
Sinftrument.
Spellidet, v. conf. (spellit) holbe paa at fpille
paa Inſtrument.
— 8. pers. (spellit) fidicen, 9tu.
ifant.
Spellistet, v. dem. (spellit) fpille Iibt, en fort
Ctunb.
Spellit, v. a. — speletet; s. harpoin ja fi
gjolin, fpille paa Harpe og Fiolin (— tuo-
jatet).
Spelmanne, 3. Sv. fidicen, Cpillemanb.
Spelnjidallat, -dalam, v. dem. (spelnjidet)
fmage lidt af Blod, have lidt Affmag eller
Bifmag.
Spelnjidattet, v. fact. (spelnjidet) give Smag
af: Blod, give Afſmag el. bí (mag.
Spelnjidet, v. n. (spælnjas) sanguinem resi-
pere, image af Blod (jom raat Kjød), have
Afſmag eller Bifmag.
Spelte 1. spelde, s. Sv. operculum camini,
Spjeld (= spiella).
Speléidet, v. n. — spelnjidet.
Spende, s. —
Spetelsk, adj. = spittalaà.
Spedatet, v. a. rs illudere, gjøre Nar of,
fpotte.
Spiidedet, v. coni. (spiddit) holde paa at
flaa meb Rentømmen for at drive paa Dyret,
flaa af og til.
Spiddistallat, -stalam, v. fr. (spiddit) give
nogle bygtige Rap med Rentømmen.
Spiddistet, v. dem. —— s flaa fibt til med
Stentemmen. -ståstet, v. id.
Spiddit, v. a. habena. velul —* uli, fln
til med Rentømmen for at' drive paa Dyret.
Spidditatte, adj. (spidditet) fom fan flou
med Rentømme, fom taaler at flaaes.
Spidditet, v. fact. (spiddit) 1) lade flan me
Stentgmme. 2) funne flaaes, taale at flood
med Hentømme; i dat hærgge spiddit, ben
Kjøreren lader fig iffe flaa, taaler ifft at
flaae8 med Rentømmen,
Spidi.
Spidistattet, v. Jue (spidistet) bringe til at
fvie, foraarfage Gvie.
Spidistet, v. dem. (spidit) fvie libt.
Spidit, v. n. «ri, uredinem sentire, jvie,
føle Svie (jfr. hilagtet, sutmistet, 8uåmastet,
duvkestet).
Spiditet, v. fact. (spidit) — spidistet.
Spidne, spine, s. sus, Svin, Gris; spidne-
bierggo, Gvinefjøb; spidne-toarbælle, en
Stene finte ; spidne-ivgga, Ørifeunge.
Feria spinjam, v. ». — bidnjat.
Spiggastet, v. a. Sv. — spetatet.
Spigåe, adj. (dial.) calvus, ftaldet; spi33e
gallobælest, flaldet foran; spi33e niekke-
bælest, ffalbet bagtil. -vuotta, s.
Spiejar, s. Sv. — spægjar.
Spiejet, v. a. Sv. — spægjat.
Spiejo, s. Sv. exitium, Forbarv.
Spiejok, adj. Sv. perniciosus, forbærvelig.
Spiejot, v. n. Sv. corrumpi, forbærves.
Spiekastet, v. mom. (spiekkot) en enfelt
Mu Ae fafte af fra Heier, én Gang kaſte fig
Spiekkasattet, v. fact. (spiekkaset) bringe
til at fare til Side, til at flvætte af fra
Veien.
Spiekkaset, v. n. in latus versus se
cipitare, ftilfe af til Siden, fare ub til
af Veien, flvætte.
Spiekkolas, adj. (spiekkot) tilbøielig til at
fafte fig til ee til at fare af fra Veien.
-lasvuotta, s. id.
Spiekkolet, v. (spiekkot) nogle Gange
Burtigt fare ti Siden el. fafte af fra Veien.
Spiekkot, spiekom, v. n. 1) jam ad hoc
jam ad illud latus velociter ruere (de
tarando vectario), fojte fig fnart til den
ene, fnart til. ben anden Side, fare af fra
Beien (om Renen). 2) effugia quaerere,
gjøre Udflugter, føge — (om Rev, fom
forfølges).
Spieladak, -daga, s. (spiellat) faabant Beir,
at Binden blot krufer Vandfladen, at ber
blot blæfer et libet Graa.
Spieladet, v. cont. (spiellat) BN paa at
blæfe fmaat, være en mag Bind.
Spielas, spiellas, s. — spiella.
VSpielastet, v. dem. = spiellat.
Spielaà, -lata, s. dem. opiella) 1) et ganite
Tibet Bindputt, libet Graa. 2) et libet Cpjelb
el. Røglaag.
Spieldda, -lda, s. glacies tam tenuis, quam
membrana, 38 faa tynd fom en Hinde, ber
nylig har lagt fig paa Bandet.
Spielddot, -ldom, v. m. (spieldda) belægges
meb ganite tynd 38.
Spielder-facca, s. spongia marina, Søfvamp.
Spielkahaga, adj. — spielkakættai.
iden
671
Spierbo.
Spielkakættai, 1) car. verb. (spielkkat) uben
at ombinbe, furre eller fpjelfe. 2) adj. vebf.
-kættes, ufpjelfet (men tiltrængende jaaban).
Spielkas, spielkkas, s. (spielkkat) Stedet,
vor en Gtjødning eller Gurring findes,
Spjelfing, Stjøbning; spielkas-airro, en
are, fom har Gurring eller Stjødning.
SANA. adj. (spielkas) — spielkakæt-
Spieikaduttet, v. fact. (spielkkat) bringe til
at gro fammen, fammenttjøbe, fpjelte.
Spielkasuvvat, -Suvam, v. m. (spielkkat)
fammengro, ſammenſtjodes, fpjelfea.
Spielkatak, -taga, spielkas.
Spielkatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (spiel-
kas) fom ingen Gurring, Gkjød eller Spjell
har (og ei behøver ben).
Spielkkat, spielkam, v. a. (fe stielkkat,
stalkkat) córcumligare, ombinbe, furre om
noget Ínoffet, jfjgbe paa langs og omfurre,
ſpjelke.
Spiella, spiela, s. 1) aura levis, fvag Bind,
SBinbpujt paa Po Graa Gf. jiella,
hieibma). 2) operculum camini, Syjeld,
Røglaag, Ljore.
Spiellat, spielam, v. n. (spiella) leniter flare,
blæfe fvagt, gufte paa Band (jfr. jiellat,
$. =
hieibmat).
Spierbadet, v. cont. (spierbbat) i Mag breie,
rundffjære.
Spierbagattet, v. fact. (spierbaget) gjøre
tomfet, tosfet, tullet.
Spierbaget, v. n. (spierbbe) slupescere, blive
tomfet, tullet, forvirret.
Spierbaldak, «daga, 8. (spierbbat) lorum,
uod orae > pellis phocae, distentae et are-
aclae circum circa abscinditur, Rem,
fom [fjere8 af rundt omkring Kanten paa
et ubfpilet Soljfinb.
Spierbas, -rbbas, adj. siupidus, perturba-
ius, tomfet, tullet, fom bet gaar rundt for.
Spierbastak, -staga, s. — spierbaldak.
Spierbatatte, adj. (spierbatet) fom fan breie8,
rundfljæres.
Spierbatet, v. fact. (spierbbat) 1) labe breie,
runbifjere. 2) funne breie8, tunb[fjatea.
Spierbbam-ruovdde, -ruovde. s. Dreiejern.
Spierbbåt, spierbbåm, spierbbåjim, v. mn.
delirare, være. fjollet, tullet, tomjet.
Spierbbåt, s; — v. a. tornare, globare,
dreie, rundſtj
Spierbbe, s. tn ierbbat) homo stolidus, en
rois Tomſing, Cn, fom bet gaar rundt
søre baldee v. n. = spierbotet.
Spierbotet, v. s». (spierbbe) stupere, gaa i
Orſte, gaa fom en Zulling, Lomfing; biegga-
oaivve spierbota, en Tomfing gaar i Ørfte.
Spierkko. 672
Spierkko, spierko, s. — coriurii,
Jernredſtab, hvormed man ſtaver og bereder
Skind.
Spierkkot, spierkom, v. a. (spierkko) coria
scalpro laevigare, ffave og berede Skind
med Mebdftabet spierkko.
Spierkol, & e contoria virgula confectus
annulus, en Ring, gjort af en liben, vreben
Bibje.
Spierraget, v. ». (spierro) in unum congre-
gari, famle fig 1 Stim (om Fit).
Spierro, spiero, s. gréx, magna vis piscium,
dense congregata, Gtim, Vifteftimmel.
Spierrodet, v. ». (spierro) gaa i Cim.
Spierrold, adv. (spierro) ftimet, i Stim;
spierrold mannat, gaa i Gtim, ftimpia.
Spierta-njargga, -njarga, nom. propr. loc.
Navn paa Landtungen mellem orsanger
og Lakſefjord.
Spietée, adj. ea plantae pedis humani fa-
cies qua. digiti extrorsum calces vero in-
trorsum vergunt, udtilbens (S birzze).
Spieételd, adv. (spiedde) ubtilbena.
Spietéot, adv. — spiecéeld.
Spigal, s. — spæjal.
Spiger, spikkar, s. — spikar.
Spiggo, spigo, s. flagrum, €vgbe (— spidta).
Spignja, s. Sv. — spadne.
Spigos, be 8. — spiggo.
Spikar, s. Sv. clavus ferreus, Spiger.
Spikkasmuvvat, -muvam, v. x. (spikke)
blive meget falt, blive frivfaltet.
Spikke, adj. multo sale conditus, ftærtt faltet,
ſtivſaltet: spik-guölle, ftivfaltet Fiſt.
Spikkiduttet, v. fact. (spikke) gjøre meget
ſaltholdig, ftivfalte.
Spikkiduvvat, -duvam, v. n. — spikkas-
muvvat.
Spikodakkés, -dakkas, adj. (spiekkot) fom
er tilbøielig til at fare tilfibe, af Beien, fnart
bid, fnart bib.
Spikodet, v. coni. (spiekkot) holde paa at
fare tilfibe el. af Veien, fnart hid, fnart bib.
Spikog, s. (dial.) = spidta.
Spile 1. spili, 5. maritus sororis uxoris,
faalebes falbe to Gvogre hinanden, fom ere
gifte med to Soſtre.
Spilesassa, -sasa, s. (spile) tilfommenbe
Svoger.
Spilgetet, v. subit. dissilire, plubjelig fplittes
eller figone helt igjennem.
Spilggalet, v. a. diffindere, discindere, fplitte,
fplintre, fønberflætte, føndertløve.
Spilgidet, v. n. diffindi, discindi, gaa i €tyt-
fer, fpringe i Stykker, fplintreg (= skilgidet).
Spilistallat, -stalam, v. a. (spile) falbe Bin:
anden med Gvogernavnet spile.
Spili$, -liéa, s. (— spile, men bruges fun
fom Præbditat) Gvoger eller Svogre, fom
Spivka.
ere gifte meb to Gøftre; moai ledne spi
litak, vi ere gifte med to Søftre (jfr. mageå).
Spillasubme, -Sume, s. — spillo.
Spillehuvvat, -huvam, v. n. fpilbe3.
Spillét, v. a. Sv. effundere, profundere, ſpilde.
Spillit, v. a. (spilla) 1) auram levem efficere,
frembringe jvagt VBindpuft. 2) fumarium
valva vel operculo instruere, forſyne med
Gpjeld eller Røglaag.
Spillo, s. profusio, Spilben; spilloi mannat,
goa tilfpilde.
Spina, -naéa, s. dem. (spidne) libet Svin.
Spira, s. Sv. sceptrum, Scepter.
Spirec, s. Sv. baculus, quo pila propellitur,'
Boldtræ.
Spiri, s. animal, Dyr.
Spiriå, -rita, s. "dem. (spiri) libet Dyr.
Spirkkit, v. a. (spierkko) (fave, berede Clinb
meb Medftabet spierkko (— spierkkot).
Spirkostet, v. a. — spirkkit.
Spirral, s. coxa, $ofte (jfr. alem).
Spirral-bavéas, s. ischias, $joftevært.
Spirral-lames, adj. supernatus, hoftelam.
Spirtte, adj. vebf. -rttes, perniger, tuljort.
-rttevuotta, s. id.
Spirus, -ruéa, s. dem. (spierro) libet Fifteftim.
Spisa, s. (dial.) funium. consertio, Epleifing.
Spisem-sagge, s. Redſtab til at jpleije med.
Spiset, v. a. (dial.) funes conserere sive
contexere, le:
Spisset, v. n. Sv. sufficere, rætte ti
Søta 1 spittal-davdda, 8. lepra, pd
hev.
Spittalaå, -laga, adj. leprosus, fpebalft.
Spittalvuotta, -vuoda, s. — spittal-davdda.
MS 5. acus textoria, SBinbingjtitte, Ctrilte
pinbe.
Spitto-godus, s. Gtriffetøi.
Spiéas, -éaéa, s. dem. (spitta) liben Pit
Spiéidet, v. coni. (spidtit) holde paa at pifte.
Spiéistallat, -stalam, v. a. (spicéit) give nogle
bygtige Pifteflag. S
Spi£istet, v. dem. (spictit) pifte lidt.
Spiéitallat, -talam, v. neutr. pass. (spictit)
faa Piſt, blive pijtet.
Spiéitet, v. fact. (spiccit) labe piffe.
Spiééa, spita, s. flagrum, ift, Svøde.
Spiééa-oaivve, -oaive, s. calvus, fleinftallet
Perfon. :
Spitéit, v. a. loris caedere,
Spiééo, spiéo, s. (dial.) — Ris, tynd
Kvift uden Grene.
Spivkar, s. et adj. vebf. -karis, Gpøgefugl,
Spasmager, fpøgefuld.
Spivkastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. n. — spivkastet.
Spivkastet, v. n. ker mem fpøge,
fpafe. -ståstet, v. dem. id.
Spivkka.
Spivkka, spivka, s. jocus, Spøg; spivkaid
dakkat, fpøge.
Spivkkaruásat, -ruåam, v. n. — spivkastet.
Spivkkit, v. ». — spivkastet.
Spivkosakkés, -3akkas, adj. (spivkoset) til:
bøielig til at fpøge. d
Spivkoset, v. n. — spivkostet.
Spiæla, s. Sv. — speælla.
Spiælatet, v. n. Sv. gesticulari, bære fig ab,
fare ab.
Spizelet, v. n. Sv. spællat.
Spiælkates, s. Sv. assula, Cpilbre, Flis.
Spiælkeset, v. n. Sv. = spilgidet.
Spiælkolet, v. a. Sv. = spilggalet.
Spoadna, spoana, s. mir in vis pedibus
vel trahis firme calcata, fait, haarbt €ne:
føre, itfe byb Sne.
Spoadnai, adj. vedf. -adnas, (spoadne)
glebosus, klumpet.
Spoadne, spoane, s. gleba farinae, Meltlump
(ifr. gakan).
Spoaddo, spoado, s. pala parva, liden
Stuffel.
Spoairre, s. — roanto.
Spoakas, spoakkas, s. crepilus, Smeæld,
Smelt.
Spoakaået, v. mn. (spoakas) fmælbe, [matte
faa fmaat.
Spoaketet, v. mom. (spoakas) fmælde, [matte
én Gang plubjelig.
poakkadallat, -dalam, v. fr. (spoakkat)
ofte fmælde til.
Spoakkalet, v. a. (spoakkat) aliqua re semel
insonare, cum crepitu aliquid quatere, :no-
vere, fmælde med noget én Gang, flaa én
Gang faa bet fmælder eller fmælker, bajfe
til (jfr. spåiggalet); bissoin spoakkalet,
fmælbe eller flybe med Bøsfe; uvsa spoak-
kalet, fmælde Døren igjen; hærge lavéin
ærttegi spoakkalet, flaa Renen i Ciben
meb Zømmen. -låstet, v. dem. id.
Spoakkat |. spoakket, spoakam, v. n. cre-
pitum edere, (matte, fmælde (f. EX. med
Svøbe), jfr. bavkket, spaiggat, 8loakket.
Spoakkotet, v. fr. (spoakkat) ofte flaa, bafte
til faa bet fmælber.
Spoanas |, -nes, spoadnas, adj. (spoadna)
faarb, faft, god at fjøye paa (om Bintervei).
Spobbalet, v. mom. (spobbotet) en enlelt
Gang jmatte under Røgning af Pibe.
Spobbotallat 1. -taddat, -! , -tadam,
v. fr. (spobbotet) ofte [matte eller holde paa
at [matte under Røgring.
Spobbotet, v. n. løbra cum crepitu. didu-
cere. inler. fumandum, fmatte eller frem |.
bringe imattenbe Lyd under Røgning af Pibe.
Spoddit, v. a. (dial.) subsannare, befpotte.
Spodnot, v. ». Sv. dicilur de aqua super
glaciem. lacuum, dum congelatur, fryfe
673
Spæ33a.
til (om Vand paa Jfen af Jndjøer, jfr.
— bul330t). X
pohku 1. spokku, s. Sv. pugna, Kamp.
Spohket, v. a. Sv. — spakket.
Spokketet |. spohkitet, v. n. Sv. provenire,
fomme frem, vije fig (— ittet).
Spokotallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
a. (spoakkat) løfeligt fmældbe eller fmoælte
til noget.
Spolddo, spoldo, s. — bålddo.
Spolgatak, -taga, s. (spolggat) assula,
Splint, Flis.
Spolgatas, -tasa, s. spolgatak.
Spolggat, spolgam, v. n. emicare, exsilire
(de assulis, quae excutiuntur), brifte ub,
fafbe ub (om en Cplint i Tre, fom man
arbeider. paa).
Spolgge, adj. vebf. -lges, exilis, tynb, ſſunken.
Spolccat, spolcam, v. ». — spalccat, snjale-
tat.
Sponos, adj. Sv. (spodnot) gelu conerelus,
tilfrosfen.
Sponot, v. n. Sv. = spodnot.
Sponttit, v. a. striis factis tabulas conserere,
pløie fammen (om Bord); fielok læk okti
spontijuvvum, Bordene ere fammenpløiede.
Sporded, v. a. R. rizari, trætte.
Sporet, v. n. Sv. in superficie aquae salire
et sirepere, ut solent. pisces, plafte i Band:
fforpen (om Vix), jfr. stoaccat.
Sporing, s. Sv. grallae, Stylter.
Sporram, s. Sv. — skuovva.
Sposket, v. a. Sv. naso suspendere, grine
ab, befpotte.
Spovit, v. a. (dial) — spovvat.
Spovvat 1. spovvet, v. a. Sv. praesagire,
forefpaa.
Spraidnet |. spramet, v. w. Sv. exsilire,
celeriter exurgere, bhaftigt fpringe op.
Sprainestet 1. spraitnestet, v. subit.
spraidnet.
Sprigget, v. n. Sv. intumescere fermento,
jæfe og ſvulme op.
Sproakkalas, -laga, adj. verbosus, fom bruger
— Ord, fom er en Ordgyder. -lasvuotta,
s. id.
Spuléée 1. spulá3e, s. — bula3e.
Spulééot, v. ». — skilétot, bul23ot.
Spuol, s. Sv. pustula, Blemme; luoddet spuo-
leb, ftiffe Gul paa en Blemme (jfr. skoafle,
doavlhe, goppalas).
Spæåas, spæg3as, s. (spe33it) crepitus, qui
editur quum palma ictus infligitur, Klaſt,
füajfelyb (af Slag med flad Haand).
Spægåasattet, v. fact. (spæz3aset) bringe
til at flanes fammen, flaa fammen faa bet
flajfer (om flade Gjenftanbe).
43
Sps33a.
Spæggaset, v. n. (spæz3ot) cum crepitu
collidi, ſſaaes fammen, blive flaaet fammen
med Klaft (om flade Ting). -såstet, v.
dem. id.
Spæg3asuvvat, -suvam, v. n. = spre33aset.
Spæggoladdat, -ladam, v. fr. (spee220t) baffe
nogle Ganae bygtigt til med flad Haand
eller flad Gjenftand.
Spze33olástet, v. dem. (spæ330let) i Haft give
nogle maa Daft med flad Haand.
Spæggolet, v. subit. exl bafi nogle
Gange hurtigt til med flad Haan
Spæ33olæbme, -læme, s. verb. de)
Slag med flad $aanb, Daft, Klaps, Smet;
maid dat ucca spæZ3olæbme dagai? hvad
gjorde ben lille Dajt?
Spæååot, spadom, v. muli. (jfr. spez3it)
palma saepius vehementer caedere, laa
(flere Gange) med flad Haand, bajfe, ſmakke
til; guovéa spe320 rabmaides guim, Bjør
nen bajfer til med fine Labber (jfr. doaskot).
Spægotatte, adj. (spæ3otet) fom laber fig
flaa eller fan flaaes med flad Haand.
Spægotet, v. fact. (spæ330t) 1) lade flaa til
med flad $aanb. 2) labe fig flaa, funne
flaaes med flad Haand.
Spægjar, s. (spægjat) latro, explorator,
SBlynbrer, dine Cpeiber.
Spægjarvuotta, -vuoda, s. Nøveragtighed.
Spægjat, spæjam, v. a. ' diripere, plyndre,
1øve; gavpug spegjujuvvui, Byen blev
plyndret.
Spæjal, spægjal, s. speculum, Gpeil.
Spæladet, v. cont. (spællat) fpille Kort.
SEEN spæla, s. chartae lusoriae, et Spil
ort.
Spælla 1. spælle-værkka, -værka, s. lim-
bus, quo galleri circumdantur, Kant paa
Hue, Huebram.
Spællaladdat, -ladam, v. ». (spællat) fpille
Kort og flaa å Bordet med Kortene.
Spællastallat, -stalam, v. ». (spællat) =
spællaladdat.
cpu. spælam, v. a. chartis ludere, fpille -
ort.
Spælle-olmai, -olbma, s. Sortfpiller.
Spællo, spælo, s. (spællat) lusus chartarum,
Spil, Kortfpilling; spællat ovta spælo,
fpille et Spil.
Spælnjaget, v. iransl. sapore sanguineo
affici, faa Smag af Blod, faa Afimag af
moget (f. Ekſ. Jern, Kobber).
Spælnjanjaddet, -njadam, v. n. sanguinem
resipere, have Smag af Blod, have Afſmag
af noget (= spelnjidet).
Spælnjas, adj. vedf. spældnja, qui sangui-
nem resipil, blodſmagende, raafmagende.
Spælt, s. Sv. portio, pars, Del.
Spæl-værkka, s. = spælla-værkka.
674 Stadda.
—— adj. aquatus, vasfen, opblandet med
Spældaget, v. transl. (speeléa) blive vasſen.
Spærro, s. (dial.) centunculus. calcei, Stv:
lap, los Lap, fom lægge indenfor et Gul i
en Komag, naar man ei har Tid at lappe
den ordentligt.
Spöleg, s. Sv. frustulum, Smule (— moallo).
Spóéeles, s. Sv. larva, Spøgelje.
Srop, s. Sv. jactator, en Stryder.
Srubaidet, v. cont. (srubbat) Bolbe paa at
flurpe.
Srubatatte, adj. (srubatet) fom man lm
flurpe i fig.
Srubatet, v. fact. (srubbat) 1) labe flurpe.
2) lade fig flurpe, funne flurpea.
Srubbat, srubam, v. a. sorbere, flurpe (=
Sluppat).
Sruvva, sruva, s. cochlea, Gtrue.
Sruvva 1. ruvva, s. fun i Forbindelſe med
njolgge; sruvva-njolgge, (terfefte Diltetrav
førend ben gaar over til doalvve el. flærkefte
Langtrav.
Stabat 1. -bag, adj. virgatus, ftribet, randet
(= stappai).
Stabba, s. fruncus, caudex, incus, Træfiabbe,
Ambolt.
— stappas, s. (stappe) 2Cmne til Tønde:
tav.
Stabetæbme, -taeme, adj. vebf. -tes, (stappe)
fom ingen Striber eller Render har.
Stabne, s. Sv. navigii prora vel puppis,
Stavn paa Baad.
Stada, s. Sv. urbs, Stad.
Stadan, adv. Sv. directe, ret frem.
Stadastet, v. a. Sv. metam sive scopum
contingere, incidere, træffe Maalet, inb:
træffe.
Stadeles, adj. Sv. = stades.
Stadestattet, v. fact. Sv. cohiberi sive refre
nari posse, funne holdes eller tøiles.
Stadet, v. a. Sv. retinere, cohibere, holde
faft, hindre, ſtyre.
Stadog, adj. (dial.) — stades.
Stadaiduttet, v. fact. (stadaiduvvat) faa til
at flaa fig til No, til at trives paa et Sted.
Stadaiduvvat, -duvam, v. subj. (stades) &€
in otium placide conferre, begynbe at fla
fig til No, at trives [aalebe8, at man faar
Tiden til at gaa.
Stadasmattet, v. fact. (stadasmet) gjøre fih,
adſtadig.
Stadasmet, v. n. (stades) mores moderalos
induere, blive ftø, abftabig.
Stadasmuvvat, -muvam, v. ». — stadasmet.
Staddaset, ado. (stades) ftabigt, i lang 2ib.
Stadda3, "data, 8. dem. (stadde) liben
3imbolt.
Stadda. 675
Staddat, stadam, v. m. (stades) fallere
lempus, acquiescere, faa Liden til at gaa,
flaa fig til Ro ; im mon stada dam bai-
kest, jeg faar iffe Ro, faar iffe Tiden til
at gaa paa beite Sted.
Stadde, s. incus, Umbolt; stadde-stoalppo,
Kubben, hvori Yimbolten er fat.
Staådel, adj. vedf. -lis, (stades) constans,
DE ftabig, fom forbriver Tiden gobt paa et
teb.
Staddelet, adv. (staddel) — staddaset.
Stades, stadidas, adj. firmus, constans, fig,
abftabig; stades læ gietta tallet, Haanden
er fte til at ffrive; stades olmai, en ab:
ftabig Mand.
ener adj. (stades) uftø, omflak:
ende.
Stadesvuotta, -vuoda, s. (stades) Gtøhed,
Adſtadighed.
Staåfo, s. porius, locus, ubi cymbae ad
littus appeluntur, Baadhavn, Baadftø.
Stadfoà, -fota, s. dem. (stadfo) liden Baad:
avn.
— v. a. Sv. ad litus appellere, lande.
Stadotesvuotta, -vuoda, s. (stadotæbme)
Uro, Uftadighed.
Stadotuvvat, -tuvam, v. n. (stadotæbme)
— ie funne flaa fig til Ro paa et
teb.
Stadotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (sta-
des) urolig, fom ei fan holde fig rolig eller
flaa fig til No paa et Sted.
Stag3alaggo, s. — stee33alagges.
Stag3e, adj. Sv. = malge.
Sta330, staào, s. 1) fl sclopeti, Fonge⸗
panbe, 2) vasculum. fusorium, Gtøbeite,
Digel.
Staffo, stafo, s. = stadfo.
Stagan, s. (dial.) scalae, Stige.
Staggas, s. (dial.) = staggek.
Stagga-rutta, -ruda, s. (dial.) Yeæftepenge.
Staggedet, v. cont. (staggit) holde paa at trokle.
Staggek, s. Sv. claustrum, Gtængfel.
Stagget 1. -ggit, v. a. (dial.) claudere, occlu-
dere, ftænge, tilftænge.
Staggit, v. a. punctionibus acus longe di-
stantibus consuere, trotle, ſy løfeligt fam-
men med lange Gting (jfr. spaggodet).
Staggit, v. a. (dial.) conducere, fete (Zjenere).
Staggo, s. contus, pertica, Ctang, Stage.
Staggodastet, v. a. — staggit.
Staggos, -ggota, s. dem. (staggo) 1) pertica
parva, liben Stang. 2) — 8ago8, Tangfpræl.
Staggud, v. a. E. — staggit.
Stagjaiuttet, v. fact. (stagja&uvvat) bortødfle,
fotgbe (— skittardet).
Stagjasuvvat, -$uvam, v. n. (stajedet) pro-
fundi, blive bortødflet, forødet.
Staippot.
Stagjedet, v. a. — stajedet.
Staidnadet, v. mn. (stainak) sterilem esse,
være ufrugtbar (om Dyr).
Staidnit, v. a. cortice alni colorare, farve
meb Olderbart.
Staigetet, v. subit. (staigidet) plubfelig fette
fia, minbite i Øeftighed.
Staiggadet, v. a. — staigidattet.
Staiggat, staigam, v. n. in melius mutari,
leniri, blive bedre, begynde at gaa over (om
Sygdom).
Staigidámus, -debmuåa, s. (staigidet) noget,
fom ſtal flagges, beroliges, bringes til at
flaa fig tiltaals.
Staigidattet, v. fact. (staigidet) sedare, ftagge,
bringe til at fætte fig, fagtne, til at flaa fig
til Ro; staigidattet mana, faa et Barn til
at flaa fig tiltaals, berolige et Barn.
Staigidet, v. n. residere, remitti, jette fig
(om Bind), minbife i Øeftighed, ftagge fig,
blive rolig, flaa fig tiltaals; biegga stai-
gidi, Binden fatte fig; buocalvas staigidi,
Sygdommen gav fig.
Staikes, adj. Sv. stabilis, constans, ftø.
ftandhaftig. -kesvuot, s. id.
Staiket, v. n. Sv. consistere posse, beftaa,
funne beftaa.
Stainak 1. -nat, -naka, -naha, s. rangifer
femina, infecunda, quae nunquam peperit
paritque, Gjelbfimle, fom aldrig føder eller
P født Kalv (jfr. rodno, alddo).
Stainakaå, -kaáa, s. dem. (stainak) liben
Gjeldfimle.
Stainek, s. Sv. — gikta.
Staime, s. Sv. — stuibme.
Staimet, v. ». Sv. — stuibmedet.
Stainér, staidnar, s. Anarrhicas lupus,
Ctenbib.,
Staipartet, v. n. Sv. morbo graviler con-
flictari nulla levigatione et levamine, være
meget fyg uben at faa nogen Ro el. Life.
Staipodet, v. cont. — staippot.
Staipotet, v. fact. (staippot) huc illuc jac-
lare, fojte bib og bib, omtum[e; garra
biegga staipota vadnasid, en Storm om:
tumler Baade.
Staippaset, v. n. moveri huc atque illuc,
bevæges, vifte8, kaftes hid og bib.
Staippat, staippam, staippajim, v. habil.
oliosum stare, ftaa ledig.
Staippot, staipom, 1) v. n. jactari, tumle,
fafte fig hib og bid (fom et VFartøi for
Bylgerne); sivlle staippo baroi gaskast,
Maſien tafter fig bib og bib i Bølgerne.
2) v. a. vibrare, agitare, flaa, vippe, vifte
med noget; maid don staipok sobin? hvad
flaar bu efter med Stokken?
48*
Staja.
Stajadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam, v.
fr. (stajedet) hærje, plyndre, forgbe (flere
Ting).
Stajadus, -dusa, s. (stajedet) Plyndring,
$Herjing, Ødfling.
Stajar, s. (stajedet) Særjer, Plyndrer, Ødfler.
Stajedakkés, -dakkas, adj. (stajedet) til
bøielig til at plyndre, hærje, ødfle. -dak-
késvuotta, s. id.
Stajedåmuå, -debmuåa, s. (stajedet) noget
at hærje, plyndre, øbelægge, dile.
Stajedet, v. a. 1) vastare, hærje, plyndre,
ødelægge (— spægjat). 2) dilapidare, øbfle,
forøde (= skittardet).
Stak, s. Sv. focus, Ildſted.
Stakas, -kata s. dem. (stakka) liben Hoſtak.
Ståkka, s. (dial.) 1) viscus, Sjødfiytte. 2)
adj. Sv. ståk æigat, possessor legitimus
et genuinus, ben rette Gier. j
Stakka, staka, s. sírues foeni in tabulatum
composita, Hoſtak, Hø, opfat paa en Stil:
labs (jfr. suovve, asso).
Stakka, staga, s. (dial.) scalae, Ctige.
Stákka, ståka, s. (dial.) cinctus, Stjørt, Citat.
Stakkadallat, -dalam, v. coni. (stakkadet)
» fette Sø op i Ctalfer.
Stakkadet, v. a. (stakka) foenum in tabu-
latum exstruere, fætte Hø op i Stalk. -dåstet,
v. dem. id.
Stakkar, s. miser, misellus, Statfel.
Stakke |. stakkje, s. Sv. lupus, Ulv.
Ståkke, stake, s. — snåkke.
Ståkke-mokke, s. Stagløffe; stakke-mzello,
s. id.
Stakket, v. a. Sv. dirumpere, fønberrive.
Stakko, s. (dial) — stikko.
Stål, s. Sv. stabulum, Stald.
Staletuttet, v. fact. (stalle) berøve fit Staal,
gjøre ftaal[ga.
Staletæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (stalle)
fom er uden Gtaal, ftaalløs.
Stalkes, adj. Sv. firmus, constans, flø, ftabig.
Stalkkadet, v. fact. (stalkkat) bringe til at
faftne, ftivne, til at gro fammen (jfr. spielk-
kat, stielkkat).
Stalkkalet, v. dem. (stalkkat) faftne, ftivne,
gro fammen lidt.
Stalkkat, stalkam, 1) v. n. concrescere,
solidum fieri, faftne, ftivne, hà fammen;
gakko stalkka dolla-gaddest, Sagen faftner
ved Ilden. 2) vires assumere, blive ftet«
fere, faa Kræfter (om SBarjelfoner og Børn);
rumaB fast stalkka, Legemet fommer atter
til Rræfter. 3) v. a. circumligare, ombinde,
fpjelfe (Benbrud).
Stållai, adj. vedf. stållas, (stålle) fom har
meget Staal, ftaalrig.
616:
Stanttot.
Stållaiduttet, v. fact. (stålle) forſyne med
Staal, fætte Staal i.
Stallaiduvvat, -duvam, v. subj. (stålle) blive
forfynet med Staal.
Stálle, stale, s. chalybs, Staal; stale bigjat,
ftaat[ette.
Stalle, adj. Sv. macula alba in fronle no
tatus, fom har en hvid Slot i Panden.
Stalle, s. (dial.) = stallja.
Stallit, v. a. (stalle) —2 roborare, fætte
Staal i, ftaal[ette.
Stallit, v. ». (stallo) — stallostet.
Stallitatte, adj. (stållit) fom fan fætte Staal
i fom fan ftaalfættes.
Stallitet, v. fact. (stållit) 1) lade fraalfætte.
2) funne ftaalfættes.
Stallja, stalja, s. stabulum, Stald.
Stallo, stalo, s. monstrum ehalybe corrobo-
ratus, gigas, mostellaria, et fiaalbepantàret
Ubhyre, et Trold, en Nisje; juovlla-stallo,
Julenisſe.
Stallo-burssa, -bursa, s. Lycoperdon bovista,
L. Røgfvamp, 2Gofop. Y
Stalostallat, -stalam, v. imi. (stallo) ve
latis oculis aliquem comprendere tentare,
lege Gtallo, lege Blindebuk.
Stalostet, v. n. vilam agere solitariam, so-
litarium esse, leve alene, leve affonbtet fra
Samkvem med andre [om en Gremit eer
Ctallo.
Stalpotet, v. habit. (stalppe) gaa fom en Ul.
Stalppai, adj. vebj. -Ippas 1. stalppajes,
(stalppe) tig paa Wlve; stalppas jakke, et
ar, fom er rigt paa Ulve.
Stalppe, stalpe, s. lupus, Ulv, Skadedyr.
Stampa, s. Sv. situla, Stamp, Balje.
Standar, s. Sv. (standet) qui trepidat d
strepit, En, fom ftgier og larmer.
Standet, v. n. Sv. more puerorum ludere,
sirepere, ftøie, larme, ftaate.
Stanet, v. n. Sv. = konoket.
Stanga, s. Gtængjel (= buoddo).
Stangit, v. a. includere, ftænge inde; sim
stangijuvvum, inbejtengt.
Stünna, s. F. paries, Beg.
Stanéas, adj. (stantte) pedibus animalium
proculeatus, limosus, optratfet af Dyr,
fubbet, følet (fun eneft.).
Stanéæe, stante, s. limus, lerra pedibus
bestiarum. eruta, Dynd, Sole, Lortjøle (iom
naar Dyr har traffet Jorden op).
Stan&éit, v. a. (stantte) humum rimari, ila
ut limus et luta. sparganiur, optrampe el.
optraffe Jorben til Dynd eller Søke.
Stanédodet, v. a. (stantte) — stan&it. —
Stanétot, stantom, v. n. (stante) proculcari
et limosum fieri, blive optrampet eller op
traffet til Gøle, blive fubbet el. følet.
Staper.
Staperdet, v. n. humi cubans pedes erectos
movere, ligge paa Marken og bevæge Fød-
berne i Beiret.
Stappadet, v. a. (stappe) 1) gjøre vanbet,
ftribet. 2) [ette Staver fammen i Tønde
Gfr. stappit).
Stappai, adj. vedf. stappas, (stappe) virga-
tus, firibet, fulb af Gtriber.
Stappardet, v. n. = gisvardet.
Stappe, stabe 1. stave, s. 1) virga, margo,
Gtribe, Baand. 2) lamina dolii, Stav i
Tonde.
———— v. a. Sv. farcire, stipare, ſtoppe,
patte.
Stappit, t. å. (stappe) siriare, gjøre tanbet,
et.
Stappit, v. a. (obsol.) terrae infigere, fætte
faft i Jorden.
Stappo, s. forma stanno fundendo, quod
deinde in longa fila extentum ad pingen-
dum wsurpatur, Jorm, hvori Tin ftøbes,
ber ſiden ubttetfe8 t lange Traade og bruges
til at brodere med.
Stappot, stappom, stappojim, v. a. (dial.)
farcire, ftoppe.
Stara, s. (dial.) — stada.
Starbbet, v. ». Sv. (starbbo) metuere, perti-
mescere, frygte, være meget bange.
Starbbo, s. Sv. metus, terror, Frygt, Ræbfel.
Starbo, mom. propr. canis, Navnet paa en
$unb, fom tilhørte Horagales, Vindenes Gud.
Starffo, starfo, s. (dial.) = stadfo.
Stargas, adj. — sterggad.
Stargasmuvvat, -muvam, v. comp. (starg-
gad) blive ftrammere, ftivere.
Starggad, adj. vedf. -rggadis, firmus, sta-
bilis, ftram, ſtiv (fom €noren paa en fpændt
Bue), ſtodig, ſterk; starggadis gietta, en
ftært Haand.
Starggadas, -dasa, s. (starggad) 1) amylum,
Stivelſe (fom bruges til Linned). 2) fultura,
statumen, anteris, noget, hvormed man ftiver
op eller fløtter en Gjenftand, en Stivert.
Starggadatte, adj. (starggadet) fom laber
fig ftramme, gjøre ftiv.
Starggadattet, v. faci. (starggadet) 1) labe
gjøre ſtiv, fixam. 2) funne firammes, ftives.
Starggadet, v. fact. (starggat) contendere,
ftramme (fom en Gnor), gjøre fti» (jfr.
stirddit).
Starggadet, adv. (starggad) firamt, ftivt.
Starggadvuotta, -vuofta, s. (starggad) Ctram:
feb, Stivhed.
Starggalet, v. dem. (starggat) firammes,
ftione lidt.
Starggaset, adv. = starggadet.
Starggat, stargam, v. n. ?nlendi, rigescere,
blive (tram, firammere, ſtrammes, blive ftiv,
fivere (jfr. stirddot).
677
Stavri.
Starra, stara 1. darra, s. Alaria esculenta,
Grev. bredbladet Tang, Gtraamtang; starra-
legga, Tarelæg.
Starrat, staram, v. n. = garrat.
Starrit, v. a. intentis oculis intueri, ſtirre,
fe ftit paa.
Starro, s. Sv. herba, carex, Gtargras.
Startak |. startek, adj. Sv. contumaz,
halsftarrig. -tekvuotta, s. id.
Startestallet, v. ». Sv. (startek) contuma-
cem esse, være halsftarrig.
Stattertallet, v. n. Sv. aegre posse, med
Nød og neppe funne.
Stattertet, v. n. Sv. cursu desislere cogi,
nodes til at jtanbfe i Cpranget.
Stavdne, stavne, s. — ståbne.
Staukkat, v. ». fe stavkkat, stoavkket.
Staurra, s. — stavrra.
Staurahet, v. ». Sv. — stavrotet.
Stauéaret, v. m. Sv. proruere, corruere,
falbe omfulb.
Stauéetet, v. n. Sv. — stautaret.
Stavehallat, v. a. — stavitallat.
Stavijægje, s. verb. (stavit) Gn, fom ftaver,
fom fan ftave.
Stavimuå, -muàa, s.
et Benfum at (tave.
Stavistaga3, -gaéa, s. dem. (stavistak) liben
Stavelje.
Stavistak, -staga, s. syllaba, Gtavelfe.
Stavistattet, v. fact. (stavit) fom fnareft lade
nogen ftave lidt. -stattestet, v. dem. id.
Stavistet, v. dem. (stavit) ftave lidt, fom
fnareft.
Stavit, v. a. syllabas colligere atque di
stinguere, ftave.
Stavitallat, -talam 1. -halam, v. cont. (stavit)
lære nogen at ftape, undervife i Staving.
Stavitet, v. fact. (stavit) labe ftave.
Stavic, s. (russ.) å Moscovita confecta. et
colorata ina lignea, en malet rusfift
Træbolle (— ruosa-bollo).
Stavkedet, v. a. (obsol.) flagitare, expetere,
exposcere, rogitare, enbelig ville have, be:
gjære inbftændigt.
Stavkistet, v. n. = stavkkit.
Stavkkat, stavkam, v. ». = stoavkket.
Stavkkit, v. n. latrare perpetue, baubari,
gjø uafbrudt, gnældre.
Stavot, stavom, stavojim, v. a. (díal.) =
stavit. '
Stavras, adj. (stavrra) torpidus, borft, fom
ftaar eller gaar fom en Staur.
Stavretet, v. subit. (stavrra) falbe om fom
en Gtaur.
Stavridet, v. n. (stavrra) fomme til at ftaa
vet op og ned fom en Staur.
(stavit) noget at ftave,
Stavro.
Stavrotet, v. habit. (stavrra) instar poli
ereclum incedere, gaa fom en Staur, taa
eller gaa borjtt.
Stavrra, stavra, s. palus, fustis, caudez,
Staur, Hage, Dodſiok, Klods.
Stavrrahet, v. habit. = stavrrat.
Stavrrat, stavrram, stavrrajim, v. habit.
(stavrra) énstar poli erectum. stare, ftaa
Tet op og ned fom en Staur.
Stavrratet, v. fact. (stavrrat) bringe til at
ftaa ret op og ned fom en Staur.
Stavéadet, v. cont. (stavétát) holbe paa at
fare med Hender eller Aare, holbe paa at
fmaaro (= davéadet).
Stavéarastet, v. a. (dial) collabi, falde
omfuld.
Stavéetet, v. subit. pedibus manibusque
sursum. ereclis in lerram cadere, falbe
paa Ryggen med alle fire i Veiret.
Stavééàt, stavééàm, stavééajim, v. habit.
supinum jacere pedibus sursum. erectis,
ligge paa Ryggen med Benene i Veiret.
Stavécát, stavtám |. stavé£ot, stavéom,
v.a. sensim procedere münus vel remum
movendo, fare med Hænder eller Aare, fmaaro,
fare fig frem (— davteat).
Stavvadet, v. a. Sv. — stavit.
Stavval, s. nn Ctavelje. —
Stavvalaö, -la3a, s. dem. (stavval) liben
Stavelſe.
Stavveles, s. Sv. — stavval.
Stebel, s. Sv. — stevel.
Stebn, s. Sv. — stævdno.
Stebneg, s. — stevdnig.
Stebnet l. stebnit, v. a. 1) — stevdnit.
2) Sv. devovere, guife Ondt over, forbande.
Stebno, s. Sv. canvocatio multitudinis, con-
tio, Almuens Cammentalbelje.
Stebnotallet, v. neutr. pass. Sv. — stevdni-
tallat. :
Stebée, s. Sv. lis, rixa, pugna, Vrætte
Strid, Glagsmaal.
Stebéetet, v. n. Sv. (steb&e) five, flaaes.
Steigidet, v. n. — staigidet.
Steigga, adv. (dial.) bent, opret (— cæggot).
Steikkalet, v. mom. (dial.) semel verberare,
flaa én Gang; st. njalme vuóstai, flaa paa
Sptunben.
Steikkot, steikom, 1) v. n. influere, flaa inb,
om Band i Baad under Geilada (jfr. 8avdda-
set, liàkaset). 2) v. a. (dial.) verberare,
aa.
Steikodet, v. fr. (steikkot) nu og ba flaa inb.
Steikotet, v. fact. (steikkot) bringe til at
flaa inb.
Steipik, s. — speipedak.
Stella, s. — stælla.
Stempel, s. signum, Stempel.
678
Stikko.
Stempelastet, v. a. (stempel) ftemple, jette
Ctempel paa.
Stenéée, s. Sv. — stantte.
Stenk, s. Sv. sclopetum, bombarda, øst.
Stevdak, s. — stevel.
Stevdnig, -dniga, s. (stevdnit) vocalio in
jus, Gtevning.
Stevdnit, v. a. citare, in jus vocare, fione,
inbíteone, varfle; digge oud di stevdnit
grenge, ftevne nogen til Thinge.
Stevdnitallat, -talam, v. neuir. pass. (stevd-
nit) in jus vocari, blive ftevnet.
Stevdnitet, v. fact. (stevdnit) labe ftevne.
Stevel, stevvel, s. caliga, Gtgvle.
Stevel, s. Scymnus microcephalus, $afjer:
ring af 4—5 Fods Længde (jfr. akkolaggés).
Stevlar, -vllar, s. carmifex, Bødbel, Sarp:
retter.
Stevledet, v. a. securi. percutere, halshugge,
henrette; son læ dubmijuvvum stevle-
duvvut, han er dømt til at Benrettea.
Stevledæbme, -dæme, s. verb. (stevledet)
Henrettelfe,
Stevledægje, s. pers. (stevledet) = stevlar.
Stidet, -dega, s. = stödet.
Sti33a, stiga, s. (dial.) Teifte (— ielkes).
Stielas, stiellas, s. 1) fulerum, Gtøtte under
Qnbretningen luovve eller unber Fiſtehjeld
(= bielas). 2) una ex qualwor parlibus
ex quibus tegmentum capitis Lapponum
constat, en af be 4 Dele, hvoraf en Laps
Hue bejtaar.
Stielkas, stielkkas, s. (stielkkat) Sammen:
groing, Spjelling, Forbinding.
Stielkatak, -taga, s. (stielkkat) Stedet, hvor
en GSammengroing, Forbinding, Gpjelling
findes.
Stielkkat, stielkam, v. ». a. — stalkkat.
Stigak, s. plur. (stikka) pars superior brac
carum. larum, quas Lappones gamas
buvsak appellant, ben øverfte Del of de
SBufjer, fom Lapperne fafbe gamas-buvsak.
Stigatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (sti
gak) fom ingen stigak eller Overbel har
paa fine Bulfer.
Stikka, -stiga, s. fe stigak.
Stikkadet, v. a. (stigak) fætte etigak eller
Overdel paa Buljer. -dåstet, v. subi. id.
Stikkie 1. igja-stikkie, s. Sv. crepusculum,
Aftendæmring.
Stikko, s. Sv. ulna, Alen; stikko-pele, en
halv Alen.
Stikko, s. epigrus veli, clavulus ligneus,
quo vela in prora figuniur, SeilStille
Træpind, fom bruges til at fæfte Seilet
foran å Baaden; stikko-raigge, jul, hvori
Seilſtikken fættes. -
Stikkostet, v. a. Sv. (stikko) ulna meri,
maale med len.
Stikna.
Stikna, stivna, s. (dial.) — stivran.
Stilddet, v. a. Sv. collocare, ftille, (ette.
Stilkkat, v. a. ». — stielkkat.
Stillet, v. a. Sv. constituere, jubere, fot.
ordne, befale.
Stiléotet, v. fact. (stilé&ot) lade flvætte ub
over Kanten, fpilde.
Stilétolet, v. dem. (stilécot) gaa lidt ub over
Kanten og fpildes.
Stilééot, stiléom, v. n. super oram superare
et perire, gaa ub over et Kars Kant og
fpilbes (jfr. diskot).
Stimpeldet, ». Sv. vacillare, volle, rave.
Stin, adj. Sv. pervicax, perlinaz, haard⸗
nakket.
Stinfast, adj. Sv. perpetuus, bejtanbig.
Stinke, 5. Sv. contentio, pugna, Strid, fiv.
Stirddit, v. a. rigidare, gjøre ftiv, flivere,
bringe til at ftivne (af Kulde eller ved Døden;
jfr. starggadet).
Stirddoda lat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (stirddodet) gjøre ftiv, ftive (flere Ting).
Stirddolet, v. subit. dem. (stirddot) jtione i
Haſt en Smule.
Stirddoset, adv. raid ſtivt, faft, filfert;
st. Cuoz3ot, ftaa foit.
Stirddot, stirdom, v. n. regidum fieri, blive
ftiv, ftivne (om frosne eller bgbe Ting; jfr.
starggat).
Stirdna, $. (dial) = stivran.
Stirdos, stirddos, adj. 1) rigidus, ftivnet
(ved Døden eller af Kulde). 2) firmus, fait
filfer, ftivt ftaaende.
Stirdosmattet, v. fact. (stirdosmet) gjøre
ftiv, ftivere, at, fitfer.
tirdosmet, v. comp. (stirdos) blive ftiv,
ftivere, falt, filfer.
Stirdosvuotta, -vuoda, s. (stirdos) Gtivhed,
Saftbeh, Gifterhed.
Stiéto, adj. Sv. rigidus, ftiv, ubøielig.
Stiééot, adv. Sv. rigide, ftivt, ubøieligt.
Stivadas, 8. amylum, Stivelſe (— starggadas).
Stivasuttet, v. fact. (stives) — stivvit.
Stivasuvvat, -Suvam, v. ». = stivvot.
Stivel, s. — stevel.
Stives, stivvas, adj. rigidus, firmus, ftiv,
frø, faft, filter; ARR gietta, fig Haand
(mobf. lineas). -vesvuotta, s. id.
Stivlle, stivle, s. malus, Maft (= sivlle);
stivlle-badde, Maftetoug.
Stivram, s. (dial.) — stivran.
Stivran, stivrran, s. gubernaculum, Styre,
9t
ot.
Stivran-farffo, -farfo, s. hamus carinae in-
fixus, ad quem. gubernaculum. adfigitur,
Semjempe t 1 Baadkjølen, hvori Roret fæftes.
Stivrar, stivrrar, 1) s. (stivrrit) rector do-
mus, paler (v. maler) familias, operis
exaclor severus, Styrer, firæng Husfader,
679
Stoakkat.
$Husmober eller Arbeidsherre.
-raris, severus, ftreng.
Stivratuvvat, -tuvam, v. n. (stivrra) bergves
eller mifte Styrer, Husbond.
Stivratæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (stivrra)
1) fom ei holder Styr paa. 2) fom ei er
holdt Styr paa; stivrates manna-rievok,
uopbragne Børn.
Stivrra, stivra, s. disciplina, Gtyr, Tugt,
Ave, Orden; stivra doallat manai bagjel,
holde Styr paa Børnene (jfr. bagadus).
Stivrre, stivre, 5. — stivran.
Stivrre-nallo, -nalo, s. 3torjtiffe, Jernpind,
hvormed Roret feſtes til Kjølen.
Stivrridet, v. cont. (stivrrit) i Mag ftyre,
age, holde Styr paa.
Stivrrijægje, s. pers. (stivrrit) gubernator,
dux, conductor, Gtyrer, Styrmand. Act.
27, 11.
Stivrristallat |. -staddat, -stalam,- stadam,
v. intens. (stivrrit) med Kraft holde Styr
paa, holde godt Styr paa.
Stivrristet, v. dem. (stivrrit) 1) i $aft, i
fort Tid ftyre. 2) holde Hustugt over, holde
ftræng Juſtits over Underordnede.
Stivrrit, v. a. cohibere, regere, ducere, ftyre,
holde Ctyr paa, føre i en beftemt Retning.
Stivs, s. Sv. tumultus, perturbatio, Uro,
Bulder, Tumult.
Stivset, v. a. Sv. perturbare, uro, uftebe.
Stivvaset, adv. (stives) ftivt, faft, fiffert.
Stivvidet, v. cont. (stivvit) holde paa at gjøre
ftiv.
Stivvistet, v. dem. (stivvit) ftive lidt.
Stivvit, v. a. corroborare, amylo solidare,
gjøre ftiv, ftive (Skjorter).
Stivvodet, v. fact. (stivvot) — stivvit.
Stivvot, stivom, s. n. (stives) regidum fieri,
blive ftio, ftivne.
Stiæma, adj. Sv. perniz, hurtig, rap.
Stoagadet, v. cont. (stoakkat) holbe paa at
ftøie, ftyre, holbe Stoi, ſtaake.
Stoagan, stoakkan, s. (stoakkat) €n, fom
holder Støi, er balftyrig og vilter.
Stoagasget, v. inch. (stoakkat) beggnbe at
holde Støi, at larme og fteie for Alvor, ftaake.
Stoaidas, stoaiddas, adj. nasulus, næsvis.
Stoakka, stoaga, s. (dial.) = stoakko.
Stoakkai, adj. vebf. -kkas, (stoakkat) meget
ftøiende, vilter, balftyrig.
Stoakkalas, adj. (stoakkat) tilbøielig til at
holde Styr eller Støi.
Stoakkalet, v. dem. (stoakkat) lidt,
fnareft ftøte.
Stoakkam, s. verb. (stoakkat) Gtyren, Støien,
Staaken.
Stoakkat, stoagam, v. v. sirepere, tumul-
tuari, holde Styr, Støi, være vilter, bal:
ftyrig, ftaafe (jfr. stuibmedet, stullat).
2) adj. vef.
fom
Stoakko. 680
Stoakko, stoago, s. lumultus, Støi, Tum:
mel, Oplob, Styr, Staahei, Staal (jfr. stullo,
stuibme).
Stoallot, stoalom, v. a. devorare, gleffe i
fig (om Hund).
Stoalppo, -lpo, s. columella, Stolpe.
Stoanda, adj. satis navis, utilis, nogen
lunde buelig, bygtig, te8; i læk stoanda
bargge, han er iffe nogen duelig Arbeider.
Stoandaiduvvat, -duvam, v. subj. (stoanda)
blive noget bueligere, dygtigere.
Stoandalajat, adv. (standalaB) nogenlunde
bueligt, dygtigt.
Stoandala3, -la3a, adj. = stoanda.
S tesvuotta, -vuoda, s. (stoandatæbme)
fuldftændig Uduelighed.
Stoandatæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(stoanda) fulbftænbig ubuelig.
Stoanggo, stoango, s. signum illis tigillis
infixum, quae, retibus piscatoriis adnexa,
m, ubi in mare dimissa sunt, indi-
cant, Mærte paa Dubbel (2: ben Treklods,
fom vifer, hvor Line eller Garn er udfat,
ng er bundet faft til dette).
Stoanketet, v. mom. (stoankotet) gjøre et
enfelt Fodtrin, faa bet giver bump Lyd.
Stoankkot, -ankom, v. tilubare, vave, vate
(fom en Berufet).
Stoankotet, v. habit. durius incedere, gaa
plumpt og tungt, ftabbe i Bei, faa bet giver
bump Lyd. :
oppe stoapo, s. caudex, truncus, Hugge⸗
abbe.
Stoarkka, stoarka, s. — skarfa, Gfarv.
Stoanéetet, v. mom. — stoatetet.
Stoanéotet, v. n. (stoanttet) traffe i Dynd
faa bet flvætter til Ciberne.
Stoané£et, stoantam, v. n. cum strepilu
delabi, falbe ned med Blaff (i Vand, Dynd).
Stoala, adv. (stoactat) plaffende, med Plaft.
Stoa£aidattet, v. fact. (stoataidet) bringe
lil at plajfe; giedain dace stoataidattet,
med Haanden bringe Bandet til at plajte.
Stoaéaidet, v. coni. (stoattat) holde paa at
plafte eller give plajfenbe Lyd fra fig.
Stoaéan, stoaééan, s. (stoattat) Cn, fom
plaffer. .
Stoaéatet, v. fact. (stoattat) bringe til at plafte.
Stoatetattet, v. fact. (stoatetet) frembringe
en entelt Blaff.
Stoaéetet, v. mom. (stoattat) 1) semel le-
miter strepere; plafte en entelt Gang. 2) cum
strepitu. delabi, ftyrte med Plaft ned i;
lodde stoaceti &aceai ja stoadetatti Gace,
Fuglen plumpebe ned i Bandet og bragte
Bandet til at plafte. -tåstet, v. dem. id.
Stoaé£a, stoa£a, s. sirepitus aquae agitatae,
Blaff, Plaffelyb; saidde-stoa&ta, Seieplaſt,
Plaſt af Sei, fom leger i VBandfforpen.
Stokkit.
Stoaééalas, adj. (stoadtat) font er tilbøiig
til at plafte i Bandet.
Stoaééat, stoatam, v. m. leniler strepere,
(de aqua), plafte; stoattat Tacin, plajlt
meb Vand; giedain sps320t, nu alle
&acce stoadta, flan med Haanden, faa Ban:
bet plafter (jfr. doasket, 8avgget).
Stoavka, adv. (stoavkket) fmattenbe, tør
fmattenbe; mu njalbme læ stoavka, min
Mund fmatter tørt.
Stoavkan, stoavkkan, s. (stoavkket) En,
fom fmatter.
Stoavkas, stoavkkas, s. (stoavkket) Smatte:
lyd.
Stoavkaået, v. farde (stoavkket) i %Mag
fmatte. Å
Stoavketet, v. mom. (stoavkket) [matte en
entelt Gang.
Stoavkkalet, v. a. (stoavkkat) offam aridam
devorare, fvælge ned en tør Bid.
Stoavkket, stoavkam, v. m. sicci aliquid
sugere, [matte (paa noget tørt), tørfmaite.
Stobmot, v. s. 1) improvisum praelerire
aliquem, omgaaes, gaa [orbi bhinanden.
2) a recta via aberrare, fare vild.
Stobo 1. sto, åto, conj. R. ut, at, for at.
Stobohas, -hasa, adj. (stoppo) fom heft
vil holde fig inde eller være inde i Gtuen.
Stoboiduvvat, -duvam, v. subj. (stoppo)
faa Gtue, blive for[ynet med Stue.
Stobostallat, -stalam, v. imit. (stoppo) bygge
Stue, lege med Gtuebygning (om Børn).
Stobotuvvat, -tuvam, v. subj. (stoppo) mifte
å cut id ee Stue. dial)
todal, stoddalan, s. (dial.) segmenlum,
Stykke, Skive (af Kjød, Fleſt).
Stodent, s. Sv. — studenta.
Stogo, adv. R. deindi, berpaa, berefter.
Stogoju, adv. R. statim, firats.
Stok, s. Sv. — stoskko.
Stökenje, adj. Sv. — stoakkalas.
Stöket, v. n. Sv. — stoakkat.
Stokkadet, v. n. plumis fuscis %n collo ob
duci (de lagopode), faa brune Gjær paa
$Halfen (om Rypen om Vaaren).
Stokkas, adj. 1) plumis fuscis in collo ob
ductus, fom har brune Fjær paa Haljen
(om Rypen). 2) aridus (de betula dicitur),
tørraadden (om Birk).
Stokkat, stokkam, stokkajim, v. s». —
stokkot.
Stokke 1. stokkje, s. beiula arida, & tør
taabbent Birketræ.
Stokke-rievddo, -rievdo, s. lagopus mas ci
collum plumis fuscis obducius est, en $an:
rype med brune Fjær paa Halfen.
Stokkit, v. a. (stokke) beiulam aridam
colligere, famle tørraabben Birkeved.
Stokkot.
Stokkot, v. n. 1) (stokko) exarescere, gaa
i Forraadnelfe, tørraadne (om Birketræ). 2)
(stokke) — stokkadet.
Stolkkadet, v. a. — stalkkadet.
Stollit, v. a. (dial.) mordere (de cane), bibe
(om Hund).
Stolot, v. fr. Sv. — stollit.
Stongotet, v. mom. — stoanketet.
. Stop, s. Sv. mensurae, dimidium. canthari,
poculum, en halv Sande, et Ctgb, Bæger.
Stoppé, stobé, s. (dial.) — stoppo.
Stoppo, stobo 1. stovo, s. ULNAS; Stue.
Stoppodet, v. ». (stoppo) være, opholde fig,
leve i Stue.
Stör, s. Sv. femoralia, Butfer.
Storastuvvat, -stuvam, v. n. (storrat) med
Nød og neppe nenne, formaa; illa stora-
stuvam dam dakkat, jeg nænner fnapt at
gjøre bet.
Storrat, storram, storrajim, v. ». sustinere,
in animum inducere, nenne, have Hjerte til,
taale; im storra vara luoittet, jeg taaler ilfe
at aareladbe; im storra jiellat-bædnagam
goddet, jeg nænner ilfe at tage Livet af min
Hndlingshund (jfr. raskit, vissat, darjat).
Sto£et, v. n. sirepere, buldre (jfr. stoadtat).
Stouk-olmai, nom. propr. dei ici,
Navn paa en lappiff Gubbom.
Stoukket, stoukam, v. ». = stoavkket.
Stouro, s. (dial.) malleolus in cista runica
usitatus, $ammer, ber brugtes til Rune
bommen (govdes).
Stovpa, s. vas, poculum, Sisb, Sølvftøb.
Strafa, s. Sv. , traf (— rangastus).
— v. a. Sv. punire, ſtraffe (— ranga-
8tet).
Stragges, s. Sv. vestigium trahae aut alius
ejusmodi vehiculi, €por efter Slæde eller
eller andet Kjøretøi.
Strakée, s. Sv. infundibulum, Trakt.
Strangga, -nga, s. 1) nervus, funiculus,
Stræng, Mesfingftræng. 2) arbor alta et
detruncata, langt, affviftet Træ, , Strangje.”
Stranjes, s. Sv. siria, vibez, Rift, Stribe.
— v. a. Sv. (stranjes) jette Rifter i,
riſpe.
d eie v. n. Sv. — slaptet.
Straééotet, v. a. Sv. extendere, ubftrætte.
Strauket, v. a. Sv. rapere, arripere, vapfe,
rive til fig: straukot, v. fr. Sv. id.
Strautot, v. n. Sv. timore impelli, blive reb.
Stravve, s. Sv. aestus maris, fluxus et vortex
aquarum, Bandfirøm, Bandhvirvel.
Strengidet, v. a. instare alicui ut vires con-
tendat, anftrænge nogen med Arbeide, brive
nogen Daarbt.
Strivket, v. a. Sv. delere, ubftryge.
681
- Stulja.
Strogot, -3oha,* s. ies plantarum. quae-
dam, en Slags Silante. ?
Stropet, v. n. Sv. strepere, brøne.
Strotto, s. Sv. 1) chirotheca velusta, gammel
$Handfte. 2) —' rotto.
Strud, s. Sv. pannus, Slæde, Skrud.
Struddet, v. n. Sv. = slaptet.
Strugnje, s. Sv. ruga, 3tynfe, Strulte.
Strugnjestallet, v. s. Sv. (strugnje) være eller
blive rynket. ;
Struket, v. a. Sv. delere, vifte, firyge ub.
Strunée, 5. (dial) ruga, Rynte.
Struota, s. Sv. — Ruotta.
Strupkad, s. Sv. — klottes.
Strupket, v. a. Sv. avide el festinanter ab-
sorbere, haftigt fluge i fig.
Struppat, strubam, v. a. = srubbat.
Strute, s. Sv. angulus, Sant, Hjørne.
Strækcé, straevcé, s. 1) membranula, quam
lac situ contrahit, $inde paa gammel Malt,
ber har ftaaet for længe. 2) indumenium
viride, quo in litoribus lacunae obducun-
fur, grønt Dvertvæf, ber flyber paa Band:
pytter i Havftranden.
Strækcot, straevcom, v. v. faa faabant Dver-
træf (streekcé).
Strængarvuotta, -vuoda, s. — garasvuotta.
— v. n. Sv. ejulare, græde, ſtrige og
grebe.
Strævvar, s. Sv. sedulus, laboriosus, En,
fom er ftrebjom.
Strævvet, v. n. Sv. laboriosum esse, være
firæbjom, arbeide flittigt.
Studdo, s. Sv. intervallum, distantia minor,
et Stylle Vei, en liden Afftand.
Studenta, s. studiosus, Stubent.
Studerit, v. a. literis operam dare, ftudere.
Stugo, stugo, s. — stuo33o.
Stuibmai, adj. vebf. -bmas, (stuibme) ftgi-
enbe, ftyrenbe, larmende.
Stuibme, stuime, s. /umultus, Bulder, Tum-
mult, Røre, Dplgb (jfr. stoakko); si legje
goddam olbmu stuime siste, Marc. 15. 7.
Stuibmedet, v. s. (stuibme) gjøre Støi,
Summel, Bulder, Dpløb. -didgoattet, v.
inch. id.
Stuimasget, v. inch. (stuibme) begynbe at
holde Støi, Tummel, Bulder.
Stuladet, v. cont. (stullat) holde paa faa
fmaat at lege, fpafe.
Stulasgattet, v. mn. (stulasget) bringe Leg
eller ftomer8 i fulb Gang.
Stulasget, v. inch. (stullat) begynde at fomme
rigtig i Gang med Leg eller Komers.
Stulatet, v. fact. (stullat) 1) fabe lege, fpafe,
bringe til at lege. 2) labe fig gjøre at lege,
fpafe.
Stuljasuttet, v. fact. (stuljaBuvvat) gjøre
røret, fammentobet, uklar.
EET: mn Pa
Stulja.
Stuljasuvvat, -3uvam, v. subj. (stulljit) tur-
bidum fieri, blive røret, robet, uklar: kaffe
stuljaBuvvu, go bahast guddu, Raffe bliver
uflar, naar ben bæres uforfigtigt.
Stulkes, stulkkasan, adj. (dial. ingens,
valde magnus, meget tor (iblanbt flere
mindre).
Stulkka, stulka, s. (dial) en meget (tor En
(blandt flere mindre).
Stulla, stula, s. ludus, jocus, 9eg, Spas,
$ja8, Komers.
Stullai, adj. vebf. -llas, (stulla) jocosus, fuld
af Leg, Spas, fpøgefuld. -aivuotta, s. id.
Stullaladdat, -ladam, v. fr. (stullat) nogle
Gange eller af og til holde Leg, gjøre Spas,
holde Cpeltafel.
Stullalas, adj. (stullat) fom ofte leger, fpafer,
fpøger, gjør Komers. -lasvuotta, s. id.
Stullat, stulam, v. ». jocari, lege, fpafe,
holde Komera, fjafe (jfr. stoakkat); stullat
nieidai guim, fjafe med Pigerne.
Stullit, v. a. cantherios tugurit Lapponici
exstruendi contignare, opftille Spærreværket
til en Lappegamme.
Stullit, v. a. (stuolak) algam maris convel-
lere, afrive Tang.
Stulljanas, -nasa, s. (stuljit) Røre, Gubbe,
Gøle (= stullje).
Stullje, stulje, s. 1) perturbatio, volutabrum,
Røre, Subbe, Søle. . 2) — stuibme.
Stulljedet, v. cont. (stulljit) holde paa at
tyre, robe i, fubbe med.
Stulljehas, -hasa, s. — stullje.
Stulljestallat, -stalam, v. fr. (stulljit) nu
og ba røre, robe [ibt i, fubbe med.
Stulljéstet, v. dem. (stulljit) røre, robe lidt i,
fubbe lidt med. -ståstet, v. dem. id.
Stulljijakkés, -jakkas, adj. (stulljit) tilbøie-
lig til at vøre, robe t, fubbe med.
Stulljimuå, -muåa, s. (stulljit) noget at vøre,
robe i, plaſte med.
Stulljit, v. a. movere, miscere, agitare, røre,
rode i, fubbe, plafte med; ale stullje Gace!
rør, plajf iffe i Vandet!
Stulljitet, v. fact. (stulljit) 1) labe røre, robe i,
plafte med. 2) funne robes i, plaffe8 med.
Stullo, stulo, s. — stulla.
Stulééit, v. a. — stulljit.
Stulu, -luda, s. dem. (stuollo) liben Stol.
Stungaåuttet, v. fact. — stunggit.
Stungaåuvvat, -3uvam, v. ». (stungga) blive
fpleifet.
Stungga, stunga, s. wexio funis, Spleis,
Skjøbning paa Toug; dam baddest læ
stungga, Gnøret har en Spleis.
Stunggidet, v. fard. (stunggit) i Mag holde
paa at fpleife.
Stunggikættai, 1) car. verb. (stunggit) uden
at [pleije. 2) adj. vedf. -kaettes, ufpleifet.
682 Stuora.
Stunggimættom |. -mættos, adj. (stunggit)
fom ei fan fpleifes.
Stunggistak, -staga, s. (stunggit)— stungga.
Stunggistet, v. subit. (stunggit) i aft, fom
fnareft fpleife. -ståstet, v. dem. id.
Stunggit, v. a. funes conserere sive con-
texere, fpleife (Toug); stunggim-sagge, en
Bind til at fpleije med (— spiset).
Stuodo, s. Sv. mulier grandiuscula et obesa,
et ftort og fedt Fruentimmer.
Stuog30, -030, 8. simus, homo simo naso
vel plana facie, Mennefte med flad Naſe
eller fladt Anſigt.
Stuokkadet, v. a. (stuökke) equo aut alii
animali campedem ligneam injicere, jette
Frællamp paa Foden af Heft eller andet Dyr,
fette Stol paa Bøsfe.
Stuökke, stuóke, s. iruncus, caudez, Klab
eller Klamp af Træ, fom fættes paa (oben
af et Dyr for at hemme bets Gang.
Stuokkot, v. ». Sv. intumescere, jvulme op.
Stuokkotet, v. a. Sv. — stuokkadet.
Stuolak, -ha, s. alga, fucus, Tang, bet vokjer
paa Ctene i Citranbbrebben med temmelig
brede Blade og uden Knopper.
Stuoldot, v. ». Sv. cunctari, commorari, nøle,
brgie.
Stuolohas, -hasa, s. (stuollo) Gn, fom altid
vil fibbe paa Stol. :
Sorte, v. fact. (stuollo) forſyne med
Stol.
Stuoloiduvvat, -duvam, v. subj. (stuollo)
blive forfynet med Stol.
Stuollo, stuolo, s. sella, Stol.
Stuolo8, -lota, s. dem. — stulus.
Stuolotuttet, v. fact. (stuollo) berøve Col.
Stuolotuvvat, -tuvam, v. subj. (stuollo) be
røves Stol, blive uden Stol.
Stuopet, v. v. Sv. resistere, valere, sufficere,
s funne ftaa imod, forflaa.
tuoppo, stuovo, s. — stoppo.
tig -dasa, s. — aliquid ad
aliud augendum aptum, Middel til at
gjøre noget ftgrre med.
Stuorak, -ka 1. -ha, s. (stuores) gigas, en
ftor En, en Kjempe.
Stuora-lodde, s. 1) Larus argentaius, fix
Graamaafe. 2) glaucus, hvibvinget
Maafe.
Stuorasmattalet, v. faci. (stuores) gjør
ftørre (om flere Ting).
Stuorasmattet, v. fact. (stuores) gjøre flørt.
Stuorasmet, v. comp. (stuores) majorem
fieri, blive fiørre, tiltage. -måstet, v. dem. id.
Stuorastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. imil. (stuores) superbire, elate se gerere
opføre fig fom Gtorfarl, [pille bem Store,
leve paa Stormandsvis.
Stuora. 683 Stævel.
Stuorastalle, s. pers. (stuorastallet) énsolens,
magniloquus, en ftoragtig En, en Praler.
Stuorasaddat, -8adam, v. aestim. (stuoraset)
anfe for noget for ftor, for lidt for ftor.
Stuoraset, v. aestim. (stuores) nimium judi-
care, anje for at være for ftor; akka stuora8i
dam ruito goattai, Sonen anfaa Gryden
for altfor ftor for Gammen.
Stuorat, -oraha, s. (stuvres) — stuorak.
Stuöredatte, adj. (stuöredet) fom fan gjøres
ftørre, fom fan forftørres.
Stuöredet, v. a. — stuorrodet. -dåstet, v.
dem. id
Stuorek, s. Sv. — stuorak.
Stuores, stuorra, adj. vedf. stuora, magnus,
ingens, ftor; balvvalægje i læk stuöreb
go su ised, Joh. 13, 16.; stuora guovso
juo læ, bet er allerede jtor Dag; sikke
smavvak ja stuorrak, baabe Smaa og
Store; stuórebun dakkat, forftørre; stuóre
stuörebun 8addat, blive ftørre og figrre;
stuora jurddagid adnet jesjetas birra,
have ftore Tanker om fig fel; appar stuores,
altfor ftor; appar stuora gaibadusaid dak-
kat, gjøre altfor ftore Fordringer. — Comp.
stuöreb |. stuorab. — Superl. stuöremus
1. stuoramus.
Stuoreslagan, adj. (stuores) temmelig ſtor,
i bet. flørfte.
Stuoresvuotta, -vuoda, 5. (stuores) Gtorhed,
GStørrelfe.
Stuorra, stuora, s. = stuolak.
Stuorranattestet, v. fact. dem: (stuorranet)
gjøre lidt ftgrre.
Stuorranattet, v. fact. (stuorranet) bringe
til at blive ftørre, gjøre ſtorre.
Stuorranet, v. íransl. (stuores) majorem
fieri, crescere, blive ftørre, tiltage, vokje.
-nüstet, v. dem. id.
Stuörro, stuöro, s. magnitudo, Gtørrelje;
don lek mu stuöro, bu er af min Gtør:
relſe; dak læk ovta stuöro, be ere lige ftore,
Stuorrodåmuå, -debmuàa, s. (stuorrodet)
noget, fom [fal forftørre8, gjøre (terre.
Stuorrodatte, adj. (stuorrodet) fom fan gjøreg
ftørre, fom fan forftørres.
tu. let, v. a. (stuorrot) majorem reddere,
augere, gjøre ftørre, forjtgrre, forøge.
Stuorrolet, v. dem. (stuorrot) blive lidt ftørre.
-låstet, v. dem. id. -låstestet, v. dem. id.
Stuorrot, stuorom, v. v. (stuores) majorem
fieri, blive ftor, ftørre, forftørres (— stuorra-
net el. stuorasmet).
Stuovves, adj. Sv. = stuovvok.
Stuovvet, v. a. Sv. in uno loco perstare
facere, bringe nogen til at flaa fig til Mo,
til at forblive paa et Sted.
Stuovvok 1. stuovves, adj. Sv. tranquillus,
rolig, fpag, ftille.
Stuovvot, v. n. Sv. in uno loco perstare
incipere, begynde at flaa fig til Ro.
Sturanet, v. ». Sv. labi, falbe.
Sture, s. Sv. — stivran.
Sturjan, adj. et s. vedf. -rjanes, negligens,
incuriosus, socors, flurvet, en Slarv.
Sturje, s. Sv. seditio, Opror, Opløb.
Sturjit, v. a. (dial.) eluviem effundere, føle
ubover (Sølevand eller andet urent).
Sturot, adv. Sv. inclinate, lubende.
Sturrodak, -daga, s. (stuores) magnitudo,
GStørrelfe.
Sturrodallamu3, -muåa, s. — stuorrodåmus.
Sturrodallat, -dalam, v. fr. (stuorrodet) gjøre
ftørre, forftørre (flere Sing).
Stusa, s. (dial.) tumultus, Støi.
Stusit, v. n. (dial.) tumultuari, ftøie.
Stué£a, s. (dial.) pars, frustum, Ctylte.
Stuétanas, -nasa, s. — stoalta.
Stuééat, stutam, v. ». — stoattat.
Styren, s. — stivran,
Stædes, adj. Sv. praesens, nærværende.
Stállé, s. loculus aequus in dejectu montis,
liben Sabe eller Afſats paa et brat Sted.
Stægas, adj. planus, fladagtig, flad.
Stæg3alaggés, -lagga, s. (stæ3as) lacerta,
vipera, Hgle, Firfisle (— dætalages).
Stæå3e, stæåe, s. res plana, «n fladagtig
Sing, en flad Gjenftand.
Stae33e-baste, s. en flad Ge.
Staài$o, stæåo, s. — sit 33e.
Stæikkot, stæikom, v. n. influere, flaa inb
(om Vand i Baad), jfr. læikkot.
Stælla, stæla, s. fundamentum cui sclopetum
applicatur, Anlæg, noget, man lægger 3Bgafen
paa, naar man vil flybe; stæla alde bacet,
ſtyde paa Anlæg.
Stæmpel, s. signum, typus, Stempel.
Stanéaget, v. fransl. (stændas) blive klemt
flad udover.
Staenéas, stænétas, adj. 1) parum cavus
(de naviculis, cochlearibus vel ligulis etc.),
iffe byb (om hule Gjenftande, Baab, Ste etc.).
2) plane depressus vel sparsus (de gale-
ris, stercore), tlemt fíab ubover (om Que,
Gjebning).
Stznée, s. Sv. — stance,
Stænga, s. baculum, quo telae jugum mo-
vetur el inhibetur, Stav, Stot, fom bruges
paa Bævbommen til at bevæge og ftoppe
den med, ,Spanaftav.”
Staeppet, v. a. Sv. — stappet.
Stærddot, stærdom, v. ». stirddot.
Statéalaggés, s. — ste32alaggés.
Stævdno, stævno, s. in jus vocatio, Stev:
ning, Jndftevning for Netten.
Stævdnot, stævnom, v. a. in jus vocare,
ftevne, inbftevne (flere; jfr. stevdnit).
Stævel, stævvel, 5. — stevel.
Stævnar.
Stævnar, stævdnar, s. (stævdnot) Stevner,
Indſtevner.
Stævnon, stævdnon, s. (stævdnot) — stæv-
nar.
Stódet, -dega, s. Brafen paa et Seil (—
aftan).
Su, Gen. et Inf. pron. son, ejus, illum, illam,
hang, hendes, ham, hende.
Suåhpåded, v. n. R. se jacere, kaſte fig.
Suåhped, v. a. E. — suoppot.
Suilled, v. a. R. salire, falte.
Su&ilnámui, 8. furtum, &y peti.
Suáülned 1. 'sollided, v. a. R. furari, ftjæle
(= suoladet).
Suåmp, s. R. = soabbe.
Suån, adj. R. clemens, fagtmobig, ybmyg.
Suba$, -baéa, s. dem. (suppe) liben Aſp.
Subetæbme, -tæme, adj. vef. -tes, (suppe)
fom ingen Aſp har, afpeløs.
Subma, adv. Sv. in cassum, frustra, for:
jæves.
Submedet, v. cont. eom Ene m at pynte.
Submet, v. n. Sv. = nullet.
Submit, t. å. ornare, pynte.
Submitet, v. a. Sv. negligere, forfømme.
Subsestallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (subsestet) nu og ba fortælle (— cuvca-
stallat).
Subsestet, v. a. narrare, fortælle, tale.
Subcas, s. — cuvcas.
Suddadak, -daga, s. coeli status uvidus et
tepidus, ita ut glacies et nives solvantur,
Føveir, faadant 3Beir, at Sneen fmelter.
Suddadåmuå, -debmuåa, s. (suddadet) noget
at optø, noget, fom flal fmeltes.
jen adj. (suddadet) [om laber fig
melte.
Suddadet, v. fact. (suddat) liquefacere,
occaecare, 'optø, fmelte, opløfe, blænde;
bæivve suddad ealmid, Golen blænder
(bringer Band i) Øinene.
Suddadkættai, 1) car. verb. (suddadet) uben
at opté, fmelte. 2) adj. vebf. -kættes,
ufmeltet.
Suddag, adj. (sudde) fom har Qul el. Aabning
(38), fom har Vaag; golma suddag javrre,
en Jnbfø, fom har tre Vaage i Jjen.
Suddai, adj. vedf. -ddas, (sudde) fufb af
Huller eller Baage.
Suddakættai, 1) car. verb. (suddat) uben at
té, fmelte. 2) adj. vebf. -kættes, ufmeltet.
Suddalet, v. dem. subit. ——— eR fmelte,
iine lidt. -låstet, v. dem. id.
Suddamættom, adj. (suddat) fom ei fan
tine eller fmelte8, ufmeltelig.
Suddar, s. Sv. peccator, €ynber.
Suddar-oaivve, -oaive, 8. capitulum in ex-
tremitate manubrii coclearis, en nap paa
Enden af et Skeſtaft.
684
Suddo.
Suddasa3, 8282, adj. (suddat) = suddag.
Suddat, v. n. regelari, liquescere, resolvi,
tine, tø, fmelte, opløfe8; muottagak varin
auddek, Sneen fmelter paa Fjelbene; sud-
dat goünjalidi, henfmelte i Taarer.
Suddatak, -taga, s. (suddat) pars lerrae
nive nudata, en fnebar Flek, en Plet, hvor
Cneen er aftinet.
Suddatak, s. Sv. morbi, tabes, Svindfot.
Sudde, s. 1) apertura glaciei, locus aliquis
lacus cujusdam, ubi glacies non est, sed
aqua liquida gelu non concreta, aabent
Sted i Is paa Indſs (jfr. lieppa). 2) fon
tanella major vel minor, ben bløde Jeſe
eller 9labning paa nyfødte Børns Hoved.
Suddel, vedf. -lis, (suddat) fom let tinet, op:
loſes, fetfmeltelig. -lisvuotta, s. id.
Suddes, suddas, adj. non gelatus, aaben,
utilfrosfen; lasak æi læk biecom, suddas
læk, Binduerne er iffe rimebe, be er util:
frosne; suddes acest don boadak, bu
fommer paa aabent Band. -ddesvuotta,
8. id.
Suddetæbme, -tæme, adj. vebføiet -tes,
(sudde) fom ingen Aabning eller Vaag har.
Suddo, s. peccatum, Synd; suddo dakkat,
fynbe, begaa en Synd; suddoi andagassi
addujubme, Syndsforladelje; gi læ suddo
taga? hvem er fyndefri? suddoi cieggat,
inbgro i Synd.
Suddödakkés, -dakkas, adj. (suddödet) fom
er tilbøielig til at fynbe, fom ofte fynder.
Suddödakkés, -dakkas, adj. (suddot) fom
let bliver blændet af Golen, fom let faar
Band i Øinene.
Suddodattet, v. fact. = suddoduttet.
Suddödet, v. cont. (suddo) peccare, fynde;
jos di %addabetet moarrai, de allet sud-
död! berfom J blive vrede, ba fynder ilt!
Suddödet, v. fr. (suddöt) ofte blive folblind,
ofte blive blændet af Solen.
Suddoduttalet, v. mult. (suddoduvvat) bringe
til at fynde (flere); bærgalak læ suddo
duttalam buok olbmuid, Øjævelen har
bragt alle Mennefter tit at fynde.
Suddoduttet, v. fact. (suddoduvvat) bringe
til at fynde.
Suddoduvvat, -duvam, v. n. (suddo) Bliw
fonbefulb, blive meget fynbig.
Suddogas, -gasa, s. (suddo) peccator, ee
ber, Synderinde, et fyndigt Menneſte, bet
falbne Mennefte (jfr. suddolaB); manne
suddogasain ballabetet, go epet bala
ibmelest, aiiis s I 3Dtennefler, noar
S ille frygte Gi ub
Suddogasla$, -laga, adj. (suddogas) peccans,
fyndig.
Suddoharjanzebme, -næme, 8. Gynbevant.
Suddo.
Suddöjakkés, -jakkas, adj. (suddót) fom
let bliver folblind.
Suddökættai, car. verb. (suddöt) uden at
blive folblind.
Suddolaå, -laga, adj. et s. peccaminosus,
peccator, ſyndefuld, fyndig, Synder, Synder-
inbe; ibmel læge munji suddola33i arb-
mogas! (Gub være mig Gynder naabig!
suddolagak lonijek maidai suddolagaidi,
Luc. 6, 34.
Suddolaåvuotta, -vuoda, s. (suddola8) Syn:
bigbeb, Syndefuldhed.
Suddo-noadde, -noade, s. Syndebyrde.
Suddo-oaffar, s. €ynbeoffer.
Suddo-olmus, -olbmu, s. Synder.
Suddo-rangaátus, -åtusa, 3. Syndeſtraf.
Suddöt 1. suddut, suddöm, suddöjim, v. .
occaecari, praesiringi, blive folblinb, blæn-
deg, faa Vand i Øinene af Goljfin paa
Sneen; talmek suddójek giddag, Øinene
blive folblinde om Vaaren (jfr. gæddot).
Suddotesvuotta, -vuoda, s. (suddotæbme)
Syndefrihed.
Suddötet, v. fact. (suddöt) occaecare, prae-
stringere, gjøre jolblinb, blænde; bæivve
suddoti mu æalmid, Solen blænbede mine
Øine.
Suddotuttet, v. fact. (suddotuvvat) gjøre
fyndefri, befri, renfe for €ynber.
Suddotuvvat, -tuvam, v. subj. (suddotæbme)
blive fyndefri.
Suddotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (suddo)
peccato carens et culpa, expers peccali,
fynbefri, fyndeløs; dat, gutte, læ suddo-
tæbme din gaskast, Joh. 8, 7.
Suddo-ulle, s. diluvium, Syndflod.
Suddo-ællem, s. Syndeliv, laftefuldt Liv.
Suddut, v. n. = suddöt.
Sudet, v. a. Sv. — suvddet.
Sudni, adv. vebf. -dnis, (suodna) — suodnai.
Sudnidet, v. coni. (sudnit) i Mag trætte
Sener ud ef Kjød.
Sudnistet, v. dem. (sudnit) fom fnareft tvæfte
ub Cener.
Sudnit, v. a. (suodna) nervos e visceribus
extrahere, ttele Sener ub of Kjød eller
løsrive bem fra Ben.
Sudnu, s. R. — saddo.
Sudnjui, adj. vebj. -dnjus, (suodnjo) palu-
dosus, fumpet, fuld af Sumpe.
Sudastallat, -stalam, v. a. — suddaladdat.
Sudaset, v. lard. (såduet) varme, ftege lang»
fomt ved Ilden.
Suddaladdat, -ladam, v. a. (suddet) varme
ftærkt, pen ved Ilden.
Suddales, adj. Sv. venenatus, giftig.
Suddamus, akt. 8. (suddet) . noget, fom
ffal varmes eller leges ved Jiden.
685
Suggus.
reg v. n. (suddet) lade fig varme,
ege, funne ſteges ved Ilden.
sult aSuvvat, -8uvam, v. subj. (suddet) cale-
firi, lorrescere, blive varmet, ftegt, ſteges
ved Jlden.
Suddelet, v. subit. (suddet) i aft varme,
ftege ved Ilden.
Suddet, sudam, v. n. a. 1) ad ignem cale-
facere, torrere, varme ved Ilden (fig felv
eller en Gjenftand), flege i Uffe eller ved
Siden, jfr. liggit, lieggadet, baittet, ba-
kadet, njavvat. 2) Sv. mordere, ftite,
bibe (om Slanger).
Sudditet, v. n. Sv. sonum edere sibilantem,
hvæfe, fræfe.
Suddot, suddom, suddojim, v. ». — sudda-
Buvvat. -ostet, v. dem. id.
Sude 1. sudem, suddem, s. Sv. 1) ebullitio
Syden, Hvæfen. 2) venenum, Gift.
Sude, s. modo in compos, quo quid in
Suo genere sincerum et germanum, rude
eliam el impolitum designatur, bruges tun
i Sammenfætning og om moget primitivt,
ægte, raat, uvidende ubenfor fin egen fnævre
Kreds; sude-laddelaà, en Raalvæn"; sude-
rievggo, ægte norjf Rjærring; dielgga sude-
darro, ægte, — Nordmand.
Sudem, s. — Sv. s
Sudestet, v. dem. — ſtege, varme lidt
ved Ilden.
Sudmestattet, v. fact. (sudmestot) uredine
afficere, frembringe €vie, afftedtomme Svie
ho8 nogen.
Sudmestet, v. n. uri, uredinem sentire, fvie,
føle €vie; giedak sudmestek &oaskem diti,
Henderne [vie af Kulde (— hileàtet, spidit).
Sudmestæbme, -stzeme, s. verb. (sudmestet)
€vien.
Sudmeståstet, v. dem. (su&mestet) foie lidt.
Sudmuå, s. R. (suttåd) judicium, Dom.
Sueddet, v. a. Sv. — suoddat.
Sueikes, adj. Sv. = suoikes.
Suelle, s. Sv. = suölle.
Suerre, s. Sv. regio. pubis et quae inler
femora est; suerre-puoite, pinguiludo
inguinalis (ife. suorre, suorgge).
Suevve, s. Sv. nix, Sue.
Sufsi, adj. = suksi.
Sufsi, adj. — sieksai.
Sufted, v. n. E. = suttat.
Sufcas, s. = suvcas.
Sugja, suja, s. causa, occasio, Aarſag, For:
anledning, Skyld (jfr. sivva); mi desa
le23a sugjan? hvad mon ber er Grund
berti?
Sugjit, v. a. (suögje) — suögjet.
Suggus-badde, 5. Baand, hvori Barnevuggen
fan hænges op (— sugos-badde).
Sugnet. 686 Suja.
Sugnet, v. a. — soagnot.
Suga, adv. (sukkat) remigans, roende, til:
baab8; mon bottim viega, son bodi suga,
jeg fom løbende, han fom roenbe.
Sugadet, v. cont. (sukkat) 1) ro i Mag.
2) vugge fig, gynge fig; sugadægje oakse,
en fvaiende Gren; s. badde alde, gynge
fig paa et Toug.
Sugakættai, car. verb. (sukkat) uben at ro.
Sugaldattet, v. a. (sukkat) to efter, ro for
at indhente.
Sugatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v. a.
(sukkat) 1) vo efter. 2) gynge; s. mana
sukkosist, gynge et Barn i en Gynge.
Sugatet, v. fact. (sukkat) 1) lade ro. 2)
lade fig gjøre at ro; i daina airoin sugat,
med benne Mare lader bet fig ilfe gjøre at
ro. 3) ro efter for at naa; s. njuorjoid,
to efter Sælhund.
Sugos, sukkosa, s. (sukkat) oscillum, Gynge.
Sugos-badde, s. funiculus, quo adstriclae
cunae antur, Baand, hvori Komfen
fan hænge (— serro-badde),
Suhad, v. n. R. — sukkat.
Sui, adv. modo cum megatione (fun med
Naægtelfe); i suige, neutiquam, aldeles ifte.
Suibodet, v. fr. (suoibbot) ofte valte, fjangle.
Suidnidet, v. cont. (suidnit) holbe paa i Mag
at fljære Sennegræs, renfe og bringe det hjem.
Suidnijægje, s. pers. (suidnit) Glaattetarl.
Suidnimu$, -mu$a, s. (suidnit) noget at flaa,
noget, fom ſtal afflaaes.
Suidnit, v. a. (suoidne) 1) arundinem are-
nariam colligere, ftjære Gennegræs, famle
Gennegra8. 2) arundinem arenariam in
calceos componere, legge Gras i Komager,
fenne Komager (jfr. lippit).
Suidnitatte, adj. (suidnitet) fom buer at
flaaes (om et Sted, hvor ber findes Cenne
gros).
Suidnitet, v. fact. (suidnit) 1) labe ſamle
Cennegtes. 2) labe fenne Komager.
Suigar, suiggar, s. (suigedet) flagitalor, qui
insolenter sibi omnia superare flagitat, En,
fom er meget fordringsfulb, fom vil, at ber
flal være fuldt op af alt, hvad han behøver.
Suigedet, v. a. immodice flagitare, gjøre ftore
Fordringer, forlange.
Suigedæbme, -daeme, s. (suigedet) For⸗
dringsfuldhed.
Suik, adv. Sv. = soik.
Süiks 1. suks, s. E. = suoksa.
Suillot, suilom, v. n. fluctibus oscillare,
gynge paa Bølgerne (— huillot); suillo
oakse, gyngende Gren.
Suilotet, v. faci. (suillot) bringe til at gynge.
Süilp, s. R. = silbba.
Süindlak 1. süinttalak, s. R. vertex, Ssfe.
Süinte, s. R. — suodna.
Suippastet, v. a. maligne aliquem vellicare,
flaa fmoat, fnibe for at ærte el. ærgre.
Süipüid, adj. R. —— myg.
Suitek, -teha, -ka, s. — suitta.
Suitta, suita 1, suitek, suiteha, s. capisirum,
Bibfel.
Suittem, s. verb. (suittet) Raab, Gone til at
afftaa eller tilveiebringe noget.
Suittet, suitam, v. a. carere posse, suppe
ditare, have Raad til at afftaa (jfr. liggodet)
funne ”tilveiebringe; im suite nu ollo ru-
daid, jeg fan iffe flaffe tilveie faa mange
Benge; im mon suite dudnji dam vælge
makset, jeg formaar iffe at betale big ben
Gjeld.
Suitto, suito, s. (suittet) — suittem.
Suivasmattet, v. faci. (suivasmet) gjøre
fjebelig, gjøre fjeb af.
Suivasmet, v. n. (suivvad) taediosum feri,
taedii plenum fieri, blive tjedelig, fjebjom:
melig, føle fjebjombeb (— laitasmuvvat).
Suivasmuttet, v. fact. = suivasmattet.
Suivasmuvvat, v. ». — suivasmet.
Suivastuvvat, -stuvam, v. ». — suivasmet.
Suivaset, v. aeslim. (suivvad) taediosum
pulare, anje for fjebelig.
Suivva, suiva, s. l. suivva-muorra, rhom-
bus piscatorius, in quo piscatores lineam
legunt, Sule, Jndretning til at opvinde Fifte
fnøret paa.
Suivvad, adj. vedf. -vvades 1. -vvis, /ae-
diosus, kjedelig, fjedfommelig (— laitas,
akked); suivvades olmai, en fjebelig Mand;
s. matke, barggo, aigek, fjebelig Reiſe,
Arbeide, Tiber. -vvadvuotta, s. id.
Suivvadet, v. a.( suivva) lineam pisealoriam
in rhombo legere, vinbe op, hædpe op Fille:
fnøret paa en Sule.
Suivvadkættai, 1) car. verb. (suivvadet)
uben at ophæspe el. vinde op. 9) adj.
vedf. -kættes, uophæspet.
Suivvadlas, -laga, adj. — suivvad.
Suivvasgas, -gasa, adj. — suivvad; suiv-
vasgas læ dast Per bet ev fjebeligt at
^ vere her.
Sujalaö, -la3a, adj. (sugja) qui aliquid efil,
curat, committit, fom er Aarſag, Foranled:
ning til, Skyld i (jfr. asalas, sivalaà, væra
lag, vigalas, dagolaà).
Sujala$vuotta, -vuoda, s. (sujalaö) Aarſag,
Soranlebning, Skyld.
Sujataddat, -tadam, v. recipr. (sujatet) give
hinanden Gfylben for noget; sem mosi
sujatadda guabbag guoibmame, vi give
iffe hinanden Skylden
Sujatesvuotta, -vuoda, s. (sujatæbme) Shi»
fip, Gagesløshed.
Suja. 687
Sujatet, v. a. (sugja) accussare aliquem rei,
give Skylden for, bejfpfbe; ale muo sujat!
gin iffe mig Skylden! (jfr. a&aiduttet, siva-
tallat).
Sujatuttet, v. fact. (sujateebme) gjøre ffyld-
fri, renfe for Skyld.
Sujatæbme, -tæme, adj. vebf. ai (sugja)
fom iffe er Aarſag til d Skyld
Sujeles, adj. Sv. = sojalas.
Sukatallat, v. neutr. pass. Sv. — soko-
tallat.
Sukkaladdat, -ladam, v. intens. (sukkat)
fage nogle bygtige 9laretag.
Sukkalattet, v. a. = sugaldattet.
Sukkalet, v. inch. (sukkat) 1) ro affteb, ro
ivei, begive fig til at ro. 2) v. mom. én
Gong fette fig i Gyngebevægelfe.
t, sukkam, sukkajim, v. inch. remi-
gare incipere, begynbe at to.
Sukkat, sugam, v. n. 1) remigare, 10; go
biegga nogsi, de sukkajim ja sukkim
gætos matke, ba Vinden ophørte —
jeg at ro og roede Bele Veien. 2) oscil-
. lare, gynge; manak sukkek, Børnene gynge.
Sukkol, s. radius, Sieveritotte, Stutel.
Sukkos, s. fe sugos.
Sukkud, v. n. E. — sukkat.
Suksi, adj. — sieksai.
Sukt, s. Sv. gravedo, Snue.
Sukcas, 8. fe suveas.
Suku3, -ku£a, s. dem. (suokko) liben Strømpe.
Sul, s. R. = suola.
Sulastattet, t. å. (sulla) ligne noget, have
nogen Vighed med; bardne sulastatta ades,
Sønnen ligner noget paa fin Vader.
Sille, s. (dial.) subula, Syl.
Suldaset, v. fard. (sulddet) i Mag maale.
Sulddelet, v. subit. (sulddet) i $aft maale.
Sukddet, suldam, v. a. melire, maale, af:
pasſe ben ene Ting efter den anden; jfr.
mittedet, skanttit.
Suldestet, v. dem. (sulddet) lidt, fom fnareft
maale.
Suldetatte, adj. (suldetet) fom fan maale3.
Suldetet, v. faci. (sulddet) 1) labe maale.
2) lade fig maale, funne maales.
Sulgitet, v. a. Sv. obmurmurare, obloqui
contradicere, mobfige.
Suliéelma, nom. propr. loc. Sulitjelma (egentl.
sullui éielbma, Limen Insularum, unde
insulae litoris Norvegici dispiciuntur,
Pernes Taærftel, bet Sted, hvorfra man fer
ubover ben norjfe Kyſts Øer).
Sub 8. R. sal, Salt.
Sulkotet, v. a. Sv. farcire, ftoppe, patte.
Sulla, sula, s. similitudo, inclinatio, Pas,
nogenlunde FTilnærmelfe til eller Lighed med;
gielak læk ovta sulli, €progene ligne in:
anden noget; læ galle sulla, maid dagja,
Suodda.
bet er moget i, hvad han figer; i læk i
sullage el. sullige! var bet ligt fig! dain
sulain dat galgasi leet, bet ffulbe være
omtrent paa bisfe ftante; læ galle mu
mærka sulli, bet ligner noget mit Marke.
Sullanet, v. n. Sv. = sollanet.
Sullasaå, -sa3a, adj. (sulla) noget lig, ife
ulig; mu sullasag, noget lig mig.
Sullatet, v. a. sopire, lulle i Søvn; ædne
manas sullat, Moberen luller fit Barn (—
eullatet, lullatet).
Sulli, s. fe sulla.
Sullujægjai, adj. vebf. -jaegjas, (suolo) —
suolohas.
Sulmodet, v. a. concoquere, forbøie (— so
detet, solmodet).
Sulolaå, -laga, adj. (fin. sulo) jucundus,
behagelig. -laåvuotta, s. id.
Sultnjudne-havdda, -havda, 8. Anas syecta-
bilis, SBragteberfugl.
Sultto, sulto, s. ea pars lardi phocarum,
quae versus mares protenditur ac minus
crassum et pinguis est, ben Del af Spekket
paa Kobbe og Delphin, fom ſtrekker fig frem:
over mob Næfen og fom bet er tyndt og iffe
faa fedt.
Sultto, sulto, s. salsura, salgama, Sylte,
Syltetøi.
Sumald |. summel |. summal, adv. casu,
fortuito, paa Stump.
Sundagussat, -guåam, v. n. anxie scrutari,
være urolig, gruble over noget (f. EM. ud:
fommet).
Sunddai, s. All. af sundde — sulla, sulli.
Sunddasa8, -sa3a, adj. — sullasa&.
Sundde, sunde, 5. — sulla; i læk i sundde
ige sokkage, ber er hverken eie eller
Clegtitab, ber er iffe mindfte Sandhed i bet.
Sundde, sunde, s. praefectus, Foged (=
valdde).
Sunjuå, -njuéa, s. dem. (suodnjo) liben
blød Myr.
Suobet, v. a. Sv. — savvat.
Suobman, s. voz, sonus, Roſt, Stemme (jfr.
jiedna); luondo, vaimo suobman, Naturen8,
Hjertets Røft; moarrelagan suobmanin son
vastedi, han fvarebe med en wvredlaben
Stemme.
Suobmelaå |. suobmalaå, -laga, (fin. suomi)
Fenno, Jinlænder.
Suöbmo, suóbmoha, s. (dial.) — soagno.
Suobmo, suomo, s. (obsol.) ornatus, Bynt,
Prydelſe (= euobmo).
Suóbmohet, v. a. (dial.) puellam nuptiis
pelere, fri til; s. geesage, fri til nogen;
dat manai suöbmaha33at, han gif for at
fri (= suognodet).
Suoddaladdat, -ladam, v. fr. (suoddat) hugge,
ffjære (flere Ting).
Suodda.
Suoddalet, v. subit. —— i Haſt, hugge,
ftjære. .-liistet, v. dem. i
Suoddam-lodde, s. (dial.) m carnivora,
Stovfugl.
Suoddan, s. (suoddat) Gtjærer, Hugger.
Suoddaset, v. ». (suoddat) labe fig rybbe,
funne rybbes.
Suoddastet, v. dem. (suoddat) hugge, fljære
fidt, fom fnareft.
dat 1. suoddet, v. a. (— duoppat) scin-
dere, abscindere, hugge, fljære, afftjære,
hugge i (om Rovfugl).
Suoddatak, -taga, s. (suoddat) = njåskatak,
Rybning, tybbet Vei i Sfov; ragje-suodda-
Pri Granfelinje (jfr. gu dje).
oddatet, v. fact. (suoddat) 1) labe hugge,
inc 2) labe fig hugge, funne hugges.
Suodna, suona, s. nervus, chorda, vena,
Gene, Stræng, Aare; sust læk æneb juonak
go suonak, han har flere Paafund end Sener;
davgge-suodna, Bueftræng; varra-suodna,
Blodaare.
Suodnai, adj. vedf. -dnas, (suodna) fenefuld,
fenet, aarerig. -dnaivuotta, s. id.
Suodnjarastet, v. mn. a. (suonjar) radiare,
ftraale, beftraale.
Suodnjaraà, -raéa, s. dem. (suonjar) liben
Straale.
Suodnjat, suonjam, v. n. = suognat.
Suodnje, suonje, s. fovea, qua in nive effossa
custodes rhenonum se conira vim. lempe
statis abscondunt, $ul, fom graves i Sne,
og hvori Renvogterne føger Ly for Uveir.
Suodnjo, suonjo, 8. — suogno.
Suödnjok, s. plur. (dial.) — Seftergl,
Gjeftebub i Anledning af Forlovelfe.
Suodadet, v. cont. (suoådat) holde paa at
fyde, fræfe, fprude.
Suodaidet, v. n. — suoddat.
Suoddadallat, v. fr. (suoddat) bringe Band
e Materie til at fræfe, fprude ub (af flere
ng).
Suoddadet, v. fact. (suoddat) bringe Band
eller Materie til at fræfe, fprude ub, presfe
SBejfe ud af noget.
Suoddalet, v. subi. (suoddat) i aft, plubfe:
lig fræfe eller ſprude ub.
Suoddat, suodam, v. n. emicare, fteje, fyde,
fprube ub; seltersboattal suodda, go kork
i læk tætes,» Geltersflaften fræfer, naar
Korken iffe er tæt (jfr. Buddat, 3udaidet,
Budget, cirggot, bursket, russat).
Suodetet, v. mom. (suoddat) en enkelt Gang,
plubfelig fræfe, fybe, fprube ub.
Suodvost, adv. ea vehendi ralio, ut quis
in traha vinctus. sedeat et obductus gremio
stragulo laneo, i ben Stilling, at man fibber
faftbunben i Stenf[eben med Tæppe over
GStjødet.
688
Suoggat.
Suogatallat, -talam, v. neutr. pass. (obsol.)
falli, blive narret, ”bebraget.
Suogatet, v. a. (obsol, ) fallere, narre, be:
drage.
Suofsa, Suovsa, 8. — suoksa.
Suoga, suoggam, s. limbus, fnipling.
Suogatet, v. fact. (suoggat) labe gjøre Huller i,
lade gjennembore. 2) funne gjennembotes.
Suoggadet, v. cont. (suoggat) holde paa at
gjøre Huller i, at gjøre til. Knipling.
Suoggaget, v. transi. (suogges) blive hullet,
gaa aldeles i Stykker (om Fiſtegarn).
Suoggak, adj. Sv. (suoggat) incisionibus
ornalus et crispalus, ubffaaret, prydet med
Gjennemffjæringer.
Suoggaldak, Pie 8. peo Ron at) — suo|
Suoggardakkés — —
hengiven til —3 pieta til at
gjennemforfte, aranjfe, ranfage, forfle, prøve.
-dakkesvuotta, s. id.
Suoggardalakættai, 1) car. verb. (suoggar-
dallat) uben at ranfage. 2) adj. weh.
-kaettes, uranjaget, ugranjtet.
Suoggardallamzettom, adj. (enoggardel) uran ⸗
ſagelig, uudforſtelig; man suoggardalla-
mættomak læk su duomok! Rom. 11, 33.
-mættomvuotta, s. id.
Suoggardallat, -dalam, v. cont. (suoggardet)
i Mag holde paa at gjennemforfte, granfle,
ranfage, prøve.
Suoggardåmus, -debmuåa, s. (suoggardet)
noget at ranfage.
Suoggardatte, adj. (suoggardattet) ranfagelig.
Suoggardattet, v. fact. (suoggardet) 1) lade
unber[ge, granffe. 1) lade fig granfte, unne
granjtea.
Suoggardet, v. a. (suögges) scrulari, per.
vestigare, inquirere, vanfage, ubforfle, prøve;
bestujume harrai profetak læk guoratal.
lam ja suoggardam, 1 pet. 1, 10; mam
nelgo mon lem visut suoggardam, fut.
1, 3; mon lem dat, gutte suoggardam
manemu3aid, ab. 2, 23; olbmu diedo
suoggardet, prøve Ens Kundffaber (jfr.
guoratallat, dutkat, darkodet).
Suoggardkættai — suoggardalakeetiai.
Suoggardæbme, -dæme, s. verb. (suoggar-
det) Ranfagning, Granftning.
Suoggardægje, s. pers. (suoggardet) an
fager, Granjfer; gost le dam mailme
suoggardægje? 1 Gor, 1, 20.
Suoggat, suogam, v. a. 1) perforare, gjøre
hullet, bibringe Hul i Qul, faa Gjenftanden
bliver ubrugelig (f. Etſ. Mus, fom ødelægger
Slæder). 2) variis incisionibus ornare d
foraminibus, bift og Ber gjøre Huller for
Pryds Skyld (f. EH. Knipling).
Suögges. 689 Suoina.
Suögges, suoggas, adj. vebf. suögge, (ifær
å Praed.) perforatus, lacer, hullet, iturevet,
ganffe opfyldt af Huller; suöggesen cuvk-
kit, fnufe albele8; suöggesen duoggot,
ſtille igjennem baade hit og her; sudg-
gesen occat, guoratallat, gjennemføge, gjen-
nem[orjte.
Suogjai, adj. vebf. -gjas, (suögje) fom ligger
gobt i Ly, fom er færbeles lun og varm;
suogjas viesso, et lunt Hus (jfr. suojes).
Suogjalet, v. a. (suogje) ueri, conservare,
bejtjerme, beifytte; son suogjali su ja mav-
sati su oudast, Act. 7, 24 (jfr. varjalet).
Suogjalæbme, -læme, s. verb. (suogjalet)
Beftjærmelfe, Bærn.
Suogjalægje, s. pers. (suogjalet) Beflytter,
Beftjærmer ; suogjalægje engel, Skytsengel.
Suogjalus, -lusa, s. (suogjalet) Beffjærmelfe,
Beltyttelje, Baretægt.
Suögje, suöje, s. 1) tutela, refugium, y,
$e, Stjerm, Tilflugt, Bern, noget, fom
giver 9; suögje ja biebmo, $u8 og Mad;
bije suóje biega ouddi! jet noget til Ly
for Binden. 2) Plur. suójek, vestimenta,
Klædningsfiyfler; sujid addet vaivaàidi,
give Klædningsfiyfter til be Fattige.
Suögje, suöje, s. (— Buogja) spirilus no-
cens, daemon, qui malis hominum gaudet,
et viynligt, Å Veſen, fom ler af eller
gleber fig over Folls Uheld; suögje boa-
goåta, ben Dude ler (faa pleier man at
fige, naar f. Ekſ. nogen forbigaaes ved
Fraktement); addest dam ravkkai, amas
sudgje boagostet, giv Ctallelen libt, at
mL ben Onde ſtal Ie.
ögjet, suojam, v. a. (suögje) fulari, give
ru forfyne med Rlædningsftytker; im mate
— a biebmat nu ollo manaid, jeg
dn: lone Klæder og Mad til faa mange
— v. n. Sv. = suognat.
Smuognalet, v. subit. (runden å Haſt fmyge,
fmætte inb i. -
Suognat, suonam 1. suodnjat, suonjam, v.
n. fmyge, fmætte inb i (— Cagnat).
Sogno, suono 1. suodnjo, suonjo, s. palus,
stagnum gramineum, Blødmyr, Sump,
Morad8, hvor Gennegræd volfer.
Suogno, s. Sv. — soagno.
Suognodet 1. -tét, v. a. (dial.) in matri-
monium pelere, fri til, begjære tilægte.
-taé£et, v. inch. id.
Suogaiduvvat, -duvam, v. n. (suokkad) =
suokkot.
Suogasmuvvat, -muvam, v. n. (suokkad)
— suokkot.
Suogostet, v. dem. (suokkot) blive lidt tol.
Suogotet, v. fact. (suokkot) densare, spis-
sare, gjøre tyk eller tæt (— suokkodet).
Soon adj. R. (sufted) iratus, forarget,
vret
Suoibaget, v. inch. (suoibas) begynbe at rave,
fjangle.
Suoibas, suoibbas, adj. (suoibbot) titubans,
instabilis, ravenbe, fjanglende (jfr. skieivas).
Suoibbanet, v. inch. — suoibaget.
Suoibbaset, adv. (suoibas) ravenbe, fjanglende.
Suoibbot, suoibom, v. n. vacillare, tilubare,
vane, fjangle, vafle; jukkam olmu8 suoibbo,
den Vrukne raver (jfr. skieivvot, noaissot,
daissot).
Suoibetet, v. mom. (suoibbot) semel titubare,
rave, vatle én Gang.
Suoibma, suoima 1. suoibma-puolda, s. Sv.
clivus sensim in alium | exsurgens, lang»
fomt flraanende Balke.
Suoibmet, v. a. Sv. = ladet.
Suöibmid, v. a. R. — sosibmat.
Suoibo, adv. (suoibbot) ravenbe, fjanglenbe;
euoibo vagget, gaa og rave.
Suoibotet, v. habi. (suoibbot) gaa og rave
= suoibo vazzet.
Suoidnai, adj. vedf. suoidnas, (suoidne) rig
paa Sennegres.
Suoidnan, s. (suoidne) Ravn paa Men, fom
er begjærlig efter eller har Vane til at cbe
Gennegras.
Suoidne, suoine, s. Carex vesicaria, L.
Sennegras eller fint Storgræd (fom Lap:
perne bruge i fine Komager iftedetfor Strøm-
per), Os, Foder (jfr. rasse); suini fierra,
et Cennefnippe, en Sennering.
Suoige, adv. certo, manifeste, fert, vift,
aabenbart; gal suoige dam mon matam,
bet fan jeg ganffe vijt; albma-suoige vald-
det, gielastallat, tage, Iyve aabenbart.
Suoikes, adj. Sv. diaphanus, translucidus,
øjennemfigtig, gue.
Suoiket, v. n. pellucere, være gjennem:
figti
Sao I. suoimak, suoibma, adj. Sv. 1)
sensim. i alium exsurgens, fom fltaaner
langfomt opover. 2) mediocris, midbel-
maabig.
Suoimen, adv. Sv. sensim, lente, lidt efter
lidt, langfomt.
— suoimom, v. ». (dial.) sedari,
agtne.
Scoinaiduttet, v. fact. (suoinaiduvvat) fot:
fyne med Cennegras.
Suoinaiduvvat, -duvam, v. subj. (suoidnai)
blive rigere paa Sennegræs (em Sted og Foll).
Suoinastet, v. a. (suoidne) in gramine
(carice) metendo vel colligendo occu;
esse, være beftjæftiget med at flaa eller famle
Cennegraó, være paa Glaatteaan.
— — 8. pers. (suoinastet) Slaatte⸗
44
Suoinas. 690
Suoinaå, -naéa, s. dem. (suoidne) cariculus,
libet Gennegræs, libet Straa.
Suoinesk, adj. Sv. herbosus, græsrig.
Suoinetesvuotta, -vuoda, s. (suoinetæbme)
Mangel paa Sennegræd.
Suoinetuttet, v. fact. (suoinetæbme) berøve,
Lenfe for Sennegrad.
Suoinetuvvat, -tuvam, v. (suoine-
tæbme) mifit, bergoe8 —— blwe uden
Gennegreà.
Suoinetæbme, -tæme, adj. veb|. -tes,
(suoidne) fom er uden Cennegtes, fom ei
har Sennegres.
Suoinitet, v. ». (suoidne) Sv. viridi esse
sapore, faeni saporem praebere, fmage
fom Græs eller Hø.
Suoitak, adj. Sv. = suoikes.
Suoitet, v. n. Sv. = suoiket.
Suoitted, v. a. E. — Fuojatet.
Suoiva, suoivvan 1. suoivvaga, s. — suoivan.
Suoivalget, v. ». (suoivan) repente evane-
scere, forfvinde fom en Skygge.
Suoivan, suoivvan, s. umbra, Stygge; suoiv-
van occat ja dasa dokkanet, føge Skygge
og fette fig i ben.
Suoivanastet, v. a. (suoivan) obumbrare,
overflygge, fajte Gkygge over, beftygge, af:
flygge fig; bassevuoigna galgga suoiva-
nastet du, ben Helligaand jfal overftygge
Dig; varre suoivanasta jedas — Fjeldet
afflygger fig i Bandet.
Suoivos, suoivvos, adj. idu: bor, blot;
s. miekke, et blottet Sværd.
Suoivva, suoiva, s. — suoivan.
Suoivvot, suoivom, v. v. (suoivan) umbrare,
ſtygge for, ftaa i fet for; suoivvot gænge
oudast, flygge for nogen.
Suoja, s. Sv. instrumentum, quo retia texun-
tur, Garnnaal.
Suojaiduttet, v. fact. (suögje) flaffe Ly, for.
fone med Klæder.
Suojaiduvvat, -duvam, v. subj. (suögje) faa
9, finde Ly, blive forfiynet med Klæder.
Suojasmattet, v. fact. (suojes) gjøre lunere,
frembringe Ly, fætte noget til Ly for Vinden.
Suojasmet, v. comp. (suojes) blive lunete,
faa mere 39 og Sc.
Suojasmuvvalet, v. dem. (suojes) blive lidt
Lunere.
Suojasmuvvat, -muvam, v. s. (suojes) —
suojasmet.
Suöjes, suogjas, adj. (fun eneft.) bene fo-
vens, a vento et procellis tutus, qui ven-
tosus non est, varm, lun, fom bar £y, fom
ligger i Le for Bind og Veir; suogjasi
bæssat, fomme i Ly (jfr. suogjai).
Suokko.
Suojet, v. n. Sv. ex volatu subsidere, fætte
f. bale ned fra Flugten (— sæivvot).
Suójetesvuotta, -vuoda, s. M jetæbme)
ben Tilſtand at være uden Beet
eller Bærn.
Suöjetuttet, v. fact. (eudjetæbme) berøve
Ly, berøve Klæder.
Suöjetuvvat, -tuvam, v. subj. (suöjetæbme)
blive uden Sy, uden Klæder.
Suöjetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (suögje)
1) fom ei giver Ly eller Varme. 2) fom er
uden y, uden Slæder. 3) fom er uden
Beftjærmelfe, Bærn.
Suojot, v. a. (suoja) Sv. filum in acum
sive insirumentum, quo velia texuntur,
conjicere, forſyne Garnnaalen med dant.
Suokas, suokkas, adj. (obsol.) SD
gjærlig i høi Grab. -kkaset, adi
SuokM CUMIa, -vuoda, 3. 4 (einn) aim
liafeb.
Suokes, adj. Sv. — suokkad.
Suoketes, s. Sv. densitas, multitudo homi-
mum, arborum densitas, Tæthed, Folkehob,
tyk Skov.
Suokkad, adj. vedf. sukkis, densus, cras-
sus, tyl, tet, haarrig (jfr. gassag, 'asmai);
sukkis vuöbme, malle, tgf Sfov, Suppe.
Suokkad, s. 1) arborum densitas, Tytning,
Cfovtyfning ; doarredet suokkad sisa, for:
følge inb i Zytningen. 2) puls, Grødi suok-
kad ja mielke gaz5at, fpife Grød og ell.
Suokkadas, -dasa, s. (suokkad) arborum
densitas, sedimentum, Gtovtyfning, Bund-
falb.
Suokkadet, adv. (suokkad) tyft, tæt.
Suokkadvuotta, -vuoda, s. (suokkad) yt
hed, Tæthed.
Suokkan, s. parochia, Sogn, Preftegjeld;
suokkan-godde, Menigheb, suokkan-papps,
bre
Suokkan, s. rasirum, quo demersa quae
runtur, Snbretning til at folne med.
Suokkanastet, v. a. (suokkan) fofne efter.
Suokkanet, v. n. = suokkot.
Suökke 1. sokén, sovkén, adj. caecus, blind.
Suokket, v. n. Sv. = Buokket.
Suokko, suoko, s. tibiale, Strømpe, olt;
suokko-barra, et Par Strømper.
Suokkodet, v. a. (suokkot) densare, spissare,
ho tot, 2 Nis gjøre haarrig. -dåstet,
— s vebf. -kkos, (suokkot) — suok-
kol. -kkoivuotta, s
Suokkol, adj. vebf. -kkolis, (suokkot) tumes
cens, fom let bliver tyk, foulmer ub.
Suokkolet, v. subit. (suokkot) i Haſt blive
tyf, tyfne til.
Suokkot. 691 Suoma.
Suokkot, suogom 1. suokkom, v. n. densdri,
spissari, tyne, fortykkes, blive tykkere, tettere,
^ haarrigere s Suppe, Gryn etc.).
Suokok, adj. Sv. = suokkad.
— Sv. = suogotet. -kotatéet,
v. inch. id.
Suokotuvvat, -tuvam, v. subj. (suokotæbme)
blive berøvet Strømper, blive uben Strømper.
Suokotæbme, -tzeme, adj. vedf. -tes, (suokko)
ftrømpeløs.
Suoksa, suovsa, s. 1) vermis, Mabbit, Net
fom findes å taabne Ting. 2) medulla
nuum, Marv i Horn.
Suoksadet, v. a. (suoksa) vermibus implere,
labe blive fulb af SRabbiler, Mart.
Suoksai, adj. vedf. -ksas, (suoksa) vermi-
bus plenus, fulb af Mabbifer eller Mart.
Suoksat, suovsam, v. n. (suoksa) vermibus
impleri, blive fulb af Maddiker, faa Mart.
Suoksa-turuk, s. musca grandior praeg-
nans, Spyflue.
Suola, suollaga, s. 1) fur, Ty». 2) lupus,
xad hus, suola ruoktot! bis, tilbage med
ven I
Suoladakkes, -dakkas, adj. (suoladet) tyv
agtig. -dakkesvuotta, s. id.
Suoladallalas, adj. (suoladet) 1) fom er iyv-
agtig. 2) fom gjerne vil lufte fig unbaf
eller bort fra Arbeide.
Suoladallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (suoladet) mu og ba ftjæle, nu og
ba lufte fig bort fra Arbeide.
— v. dem. (suoladet) rapſe, ſmaa⸗
ſtjcele.
Suoladattet, v. a. — suoladuttet.
Suoladet, v. a. (suola) furari, ftjæle; ikgo
bala suoladuvvumest? er bu ille bange
for at blive beftjaalen? suoladedin fatti-
tallat, blive greben i Tyveri.
Suoladuttet, v. a. (suola) furari facere,
lade fig beftjæle, mifte ved Tyvehaand;
suoladuttim rudaidam suollagi, jeg lob
mig fraftjæle mine Penge af en Tyv.
Suoladæbme, -dæme, s. verb. (suoladet)
Tyveri.
—— -vuoda, s. (suola) furtum,
—8 adj. vebf. -Idnas, (suoldne) rosci-
dus, fulb af Dug, bebugget.
Suoldne, suolne, s. ros, Dug; iddedes
suoldne, Morgendug (jfr. lakse).
Suoldnodet, v. a. (suoldne) frembringe Dug,
bedugge.
Suoldnolet, v. dem. (suoldnot) bugge libt.
Suoldnos, adj. Sv. (suoldne) — suoldnai.
Suoldnot, suolnom, v. m. (suoldne) rurari,
humescere, bugge, væbeå; odne ija suold-
nom læ, inat har bet dugget; saltte læ
suoldnom, Galtet er blevet fugtigt.
Suöle, adv. clam, occulte, femmeligt, i Skjul,
i Smug (= suollemasat); de si asategje
sudle olbmaid, Yct. 6, 11.
Suölegasvuot, s. E. — suollemasvuotta.
Suólet, adv. sudle.
Suolggai, adv. lente, sensim, paulatim, lang:
fomt, fagte, faa fmaat, [ibt efter lidt; suolg-
gai muotta, bet [ner faa fmaat; suolggai
buoecat, være faa fmaat fyg; s. vagzet,
aa langfomt; s. gættalet, forjøge faa
Le aat, lirke. å
Suolggaái, adv. — suolggai.
Suollagaå, -gaga, s. dem. (suola) liben Tyv.
Suollagattet, v. a. (suola) furti arguere,
beſtylde for Tyveri.
Suölle, s. Sv. serum sanguinis, Band, fom
har affonbret fig fra Blodet, Blobvand.
Suolled, adj. vebj. -Iledis, (suola) — suolle-
mas.
Suolledet, adv. (suola) — suollemasat.
Suolleg, adj. vebj. -llegis, (suola) — suolle-
mas.
Suolleget, adv. (suola) — suollemasat.
Suollemas, adj. (suola) clandestinus, hem:
melig; suollemasen adnet maidege, holde
noget hemmeligt Gfr. diegos).
Suollemasat, adv. (suollemas) clam, hemme:
ligt, i Qemmeligbeb; de ravkai Herodes
vieaid suollemaset, Matth. 2, 7.
Suollemasvuotta, -vuoda, 8. (suollemas)
Hemmelighed Gir. &iegosvuotta).
Suollevis, adj. Sv. — suollemas.
Suollodet, ide (suola) — suollemasat.
Suolmodet, v. åa. — sulmodet, solmodet,
sodetet, forbøie.
Suolm: olaå, -laga, adj. (suolmot) forbøielig.
Suolmot, v. n. concoqui, forbøie8.
Suolnostet, v. dem. (suoldnot) bugge lidt.
Suolo, sullu, s. insula, Ø, Holme.
Suoloh, s. E. — suola.
Suolohas, -hasa, s. (suola) insulanus, Øboer.
Suoloi, adj. Sv. (suolo) «nsulis abundans,
fom har mange jer.
Suoloi, s. R. = suolo.
Suolotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (suolo)
fom ingen fer har.
Suoma, s. — suoma-giella; matakgo suo-
ma? fan bu tale Finſt?
Suomad, adj. vedf. -des, apius, hovelig,
pasfende.
Suomagiella, -giela, s. lingua Fennica,
Sinit.
Suomalaå, -laja, s. (fin. suomi) Fenno, en
s Sinlenber el. Finne. Fonnia, Sinland
uoma-njargga, -njarga, s. Fennia, Finland.
Suomastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v9. f. — suomastattet, suomastet.
44*
Suoma.
Suomastattet, v. ». in pronuntianda alia
lingua fennicissare, bryde paa Finſt, røbe
fig fom Finne ved fin Ubtale af andet Sprog.
Suomastet, v. n. linguam fennicam loqui,
tale Finſt.
Suoma-ænam, -ædnam, s. Fennia, Finland.
Suomket, v. n. Sv. in poros inirare, gaa
inb i, trenge inb i.
'Suommo |. suommo-muorra |. suom-muorra
I. suo-muorra, -muora, s. ames v. sera
inter cantherios transversa, qua dependet
uncus ad cucumas 8u| ignem tenendas
faclus, en Tværftang i Teltfpærrerne, hvori
Gfjeringen henges (— suovva-muorra; jfr.
skirteg).
Suonaiduttet, v. fact. (suonaiduvvat) forfyne
meb Gener, Strænge.
Suonaiduvvat, -duvam, v. subj. (suodna)
blive forfynet med Gener, Strænge.
Suonak 1. -nat, -naka, -naha, s. (suodna)
vestis ex mervis conloria, Reb af Sener,
Surrebaand, Karkefnor.
Suonas, suodnasa, 8. (Suodna) universi ani-
malis nervi, fascis nervorum, alle Senec
i et Dyr, en Portion, et Knippe Sener.,
Suonat, -naha, s. = suonak.
Suonatæbme, -tæme, adj. vedf.-tes, (suodna)
fenelg8, ftrengelo8, aareløs.
Suonger, 8. Sv. — luovve.
Suongot, v. a. Sv. 1) virginem petere. et
sibi despondere, ved Frieri forlove fig med
nogen. 2) perforare, gjennembore. 3) inci-
sionibus gd forfire ved Indſtjceringer
gul -dalam, v. a. — suonjardet.
Suonjardet, v. a. (suonjar) radiare, ftraale
paa, beftraale.
Suonjer, s. machina ad res suspendendas,
constans ex iribus arboribus, quae ramis
adhuc in vertice sedentibus inter se com-
plicaniur, Stillads af 3 Trær med Grene
i Toppen, ber ere fatte op imod hinanden
for at man berpaa fan hænge Jortiellige
Sing. -njeraå, -ra3a, e. dem. id.
Suonadakkés, -dakkas, adj. (enogna) fom
ev tilbøielig til at fmyge inb og ub.
Suonadet, v. cont. (suognat) fmyge inb og ub.
Suonan,. suognan, s. (suognat) Gmyger,
Smutter, Mus.
Suonjer, s. = suonjer.
Suonne, s. R. = suogno.
Suopa, suoppaga, s. í(ransitus, limes an-
"sta, semita (rita, Gjennemgang, Pas,
Does, Cnebro over Glo (— Se.
suoppem), "rani Straak; godde-suopa,
Vilbrenſtraak.
Suopal, s. scopae, Feiekoſt, Soplime.
Suopalastet, v. a. (suopal) fope, feie.
692
Suoppot.
Suopan, suoppan, s. funda, Slynge, Ren
flynge, Lasfo. —
Suopanastet, v. a. (suopan) fange meb Ren:
flynge (— njoarostet).
— v. n. pn. lentum fieri, blive veg,
Suopa8, -paåa, 8. — suopa; e-8U0)
Dvergangsfteb i Myr. JE
Suopatas, -tasa, s. (suoppot) vile et abjec-
tum aliquid, ramentum, purgamenlum,
homo d issimus, noget fortafteligt,
Affald, Ud b, Vraggods, GStumpelftud, €to.
viff; mi læp 'saddam nuftgo hilgotassan,
buokai suopatassan, 1 Gor. 4, 13.
Suopes, adj. Sv. flexilis, lentus, bøielig, veg.
Suopketet, v. a. Sv. — sopke et.
Suopos-jape, s. Sv. annus morbosus, et War,
ba megen Sygdom herffer.
Suopotet, v. a. Sv. (suopes) flexilem red-
dere, gjøre veg og myg
Suopotet, v. for —— 1) lade fafte.
2) labe fig fafte, funne faftes.
Suoppa, s. — cuoppa.
Suoppa, suopa, 8. rangifer fuemina, quae
vilulum recens partum non cural verum
deserit, en Cimle, fom ile vil vibe af fin
—— Kalv, men ſpender ben fra fig.
Suoppadet, v. ». (suoppot) animum demi
tere, desperare, Ag [A ovgr, opgive faabet,
give tabt; suoppadam juo læm, jeg
allerede opgivet alt Gaab.
Suoppasaddat, -sadam, v. s. (suoppaset)
blive opgivet, forfabe8 (om flere).
Suoppasattet, v. fact. (suoppaset) overgive,
forlabe, opgive.
Suoppaset, v. n. (suoppot) deseri, blive op
givet, overgivet, forladt, lades igjen.
Suoppasubme, -sume, s. verb. == suoppa
sæbme. ;
Suoppasuttet, v. fact. — suoppasattet.
Suoppasuvvat, -suvam, v. subj. — suop
paset.
Suoppasæbme, -sæme, s. verb. (suoppaset)
status desperatus, opgivet, forlabt Tilftand.
Suoppatebme, s. Sv. vebf. -tes, (suoppot)
inutilis, rejectaneus, unyttig, ubuelig.
Suoppem, s. Sv. nix vento cumulata d
conglaciata, quae pontis instar nonwullis
$ locis in alpibus super fluvios remand,
eliam aestate, Snebro, Jsbro over Elve.
Suoppet, v. a. "S. = suppit; jaure rasta
suoppet, irajicere lacum, føre over Cen.
Suoppetak, s, Sv. bivium, Veiſtille.
Suoppo, s. icíus venti repentinus, Kaſtevind
Suoppot, suopom, v. fr. (jfr. suppit) jacere,
rejicere, tojte, ublajte, fee fortafte (m
Ting); firmid suoppot, fette ub Garn; vaib-
moi suoppo, jeg faar onbt, maa fafte op,
befvime.
Suora..
Suora' 1, suorase', adj. Sv. — suvres.
Suorag, adj. (suörre) ramosus (modo in
compos.), grenet (fun i Sammenf.); golma-
suorag, fridens, Wired
Suorastak, -sta, ascia, qua
exirinsecus pi Lo se sub collo
conneciunt, Baand, hvormed Lapperne fam:
menbinde fieften under Haljen (= særa-
stak el. særramas).
Suorastet, v. dem. (suoratet) 1) lidt, fom
,Inareft unberføge, forhøre. 2) = surrit.
Suoratallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. (suoratet) scrutari, eraminare, under⸗
føge, forhøre (jfr. guoratallat, suoggardet).
Suora: -tasa, s. (suoratet) eraminatio,
Unbderføgelfe, Forhør.
Suoratet, v. a. examinare, unberføge, for:
høre.
Suoratåmuå, -tebmuåa, s. (suoratet) noget,
fom ffal unberføge8, en Gjenftanb for Under
ne
Suorbma, suorma, s. digitus, Ginger, Taa.
Suorbma-goatte, -goade, s. digilale, ftort
Jingerbøl,
Suorbma-gæte, -gæte, s. Fingerſpids.
Suorbma-skuoppo 1. skuvddo, s. €mut.
Suorbme, suorme, s. ijer i Plur. suormek,
plisana, Gryn (— rievnak).
Suorddet, suordam, v. a. securi obtusa
male caedere el rimas in caesura. facere,
efterlabte Rifter i Cnittet eller Hugget (om
fljemt tfo; rra-akåo suordda muora,
en Øfje med Star i fætter Nifter i Træet.
Suöreld, adv. (suörre) Uøftet, grenet, abjfilt;
vasset guüvte suöreld, gaa et Stylke fra
Binanben men Side om Cibe; njunne-suó-
reld, tunget, broberet med Tunger og Takler.
Suorgadlaà, -laga, adj. dirus, terribilis,
horribilis, forfærdelig, gruelig, forftræltelig,
frygtelig, gyfelig; ædnag suorgadlaå dagok
dakkujuvvujegje, ber Foregid mange Gyſe⸗
ligheder (jfr. hirbmadlaà).
Suorgadlaåvuotta, -vuoda, s. (suorgadlaà)
Gruelighed, Gyfelighed.
Suorgaget, v. ». (suorgge) — suorgaiduvvat.
Suorgaiduvvat, -duvam, v. subj. (suorgge)
faa mange Grene.
, «daga, s. — suorgatak.
Suorgan, adj. (suorgge) — suorag.
Suorgatak, -taga, s. (suorgatet) ferriculum,
Stremfel, noget at inbjage Skrok med;
nælgge-suorgatak, Mundbib (— nælgga-
ak
— I. -tallat, -tadam, -talam,
v. å. (suorgatet) 1) føge at flræmme, at
fette Cfret i. 2) føge at ftille Hunger eller
Torſt en Smule.
Suorgatas, -tasa, s. — suorgatak.
693
Suorme.
Suorgatet, v. a. (suorgga) 1) terrere, ob-
stupefacere, fltæmme, forfærde, forſtrokke.
2) sedare (famem, sitim), forjage, flutte
lidt, frille (Hunger, Tørft); boade donge
nælgad suorgatet, fom ogfaa bu og ſiil
bin Hunger lidt.
Suorgatus, -tusa, s. — suorgatak.
Suorgek 1. suorgok, adj. Sv. — suorggai.
Suorgeneke, adj. Sv. intrepidus, itte for:
ſtrekket.
Suorgenet, v. n. Sv. — suorgganet.
Suörgetesvuotta, -vuoda, s. (suörgetæbme)
Grenløshed.
Suorgetet, v. n. Sv. = surgidet.
Suörgetuttet, v. fact. (suörgge) berøve Grene.
Suörgetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(suörgge) grenløs.
Suorgga, suorga, s. pavus, melor, Grei,
Forfærdelfe.
Suorggai, adj. vebf. -ggas, (suür » ſom
mange Grene eller Arme (om
vuotta, s. id.
Suorgganaddat, -nadam, v. fr. (suorgganet)
forftrætfes, blive bange (om flere).
Suorgganakkés, -nakkas, adj. (esorgunnet)
fom let ftræmmes eller bliver bange. -nakkés-
vuotta, s. id.
Suorgganattet, v. fact. (suorgganet) ffremme,
forſtrelke (— suorgatet).
Suorgganet, v. n. (suorgga) 1) expavescere,
timore percelli, forftvættes, reddes, angftes ;
varoteket, amadek erme Matth.
24,6; si suorgganegje ja doppitalle balloi,
Quc. "4, 37. 2) sedari (de fame, siti),
foinbe, ftitlea, give fig lidt (om Hunger,
Tørft); ale bore æmbo go nælgge suorg-
na, fpi8 iffe mere end netop faavidt, at
Sulten ſtilles lidt.
Suürgge, suórge, s. 1) ramus, Gren, Hoved⸗
gren, ſom flyber ub fra felve Stammen
ellev Roden (dif. oakse, mindre Gen fra
andre Grene), Gaffelgren, Yorgrening. 2)
divortium, Arm af Elv, Not, Dal. 3) rima,
hiatus, Nabning mellem to Grene eller andet
(= sarre); gazza-suörgge el. -suórre el.
-sarre el. -halsse, Aabning mellem Kløverne.
Suörgge-viellja, -vielja, s. sobrinus secundo
gradu, Tremenning.
Suorkkie, s. Sv. — suo
Suormag, adj. (suorbma) digitis instructus,
fom bar Fingre, fingret; gutta suormag,
fom har 6 Fingre.
Suormas, suorbmasa, s. (suorbma) annu-
lus digiti, Fingerring.
Suormatak, -hak, s. plur. digitabula lanea,
Singervanter.
Suorm-avéée, -avée, n. propr. loc. Jinger:
vand mellem Bonalas og Ceiba.
Suormek, s. plur. fe suorbme.
Suorme.
Suormek, adj. Sv. — suormag.
Suormestet, t. åa. Sv. (suormas) annulo
ornare sive cingere, forfyne med Ring.
Suörrai, adj. vebf. -rras, (suörre) — suorg-
— suorramak, s. [e njudne-suorram.
Suorranaddat, -nadam, v. ^. (suörre) for:
grene fig.
Suörrat, suoram, v. n. flatulum emittere
(de folli, sacco), give libt Bind fra fig
(om Bælg, Get).
Suörre, suöre, s. 1)
brum muliebre,
Suürre-bassem, m. propr. loc. Stedsnavn
i Koutofæino.
Suorssat, suorsam, v. a. minulatim con-
cidere, halte op i GSmuler (jfr. mollit,
smollet, moarrat).
Suorta 1. suortak, adj. Sv. niger, fort.
Suortas, suorttas, adj. (suörtte) lutosus,
flibben, lortet (om Kreature).
Suörtte, suörte, s. lutum, Urenlighed, Snavs
(ifær i Fjøs), fom fætter fig faft paa Klæder
og feature.
en v. fact. (suorttot) lutare, til:
ibne.
Suorttot, suortom, v. ». lutari, tilffibnes
(om Slæder og feature i et ſtiddent Fjøs).
Suóréte, —— $. — sudrre.
Suosalaå, -laga, adj. socius, allietet.
Suosas, suossas, adi vebf. suossa, 1) glacie
tenui. obductus, travet, ganſte tynbt belagt
meb Isſtorpe (jfr. skildas). 2) intus mollis
(de cornu), blød inbeni (om Horn. —
Comp. suossaseb.
Suosastet, v. dem. (suossat) frave fig ibt.
Suosaået, v. aestim. (suossat) nimis frigi-
dum aestimare (potum), anje for at være
for fold, føles for fold (om Drikke).
Suoset, v. n. Sv. verno tempore calore re-
solvi, ut minus fiat cohaerens et —
(de glacie), blive pibet og foag om Vaaren
(om 88); suosem jaure, en Qnbfø, hvorpaa
Iſen er bleven pibet og [vag.
Suoskadet, v. cont. (suoskat) tygge i Mag.
Suoskaladdat, -ladam, v. fr. (suoskat) tygge
nogle Gange med Kraft.
Suoskalas, adj. rer tilbøielig til at
D a til at cbe meget.
oskaldet, v. cont. en holde paa at
pum
Suoskalet, v. subit. (suoskat) i Haſt tygge.
Suoskalægje, adj. vebj. -lægjes, (suoskalet)
ftorebenbe.
Suoskamuå, -muåa, s. (suosket) noget at
tygge, noget, fom fan tygges.
Suoskan, s. (suoskat) en Tygger.
Suoskastet, v. dem. (suoskat) tygge lidt,
fom fnareft.
suórgge. 2) mem-
694
Suota.
Snoskastallat, -stalam, v. coni. — suoska-
laddat.
Suoskat, v. a. mandere, tygge.
Suoskatak, -taga, s. (suoskat) mansum, en
SLugge, bet tyggede, (fom gives Børn), en
Bu Tobak.
Suoskatallat l. -taddat, -talam, -tadam,
v. cont. (suoskat) tygge og gine Børn; s.
å manet, give —— Tug m
uoskatatte, suoskatet; gelig.
Suoskates, s. r^ — —
Suoskatet, v. fact. (suoskat) 1) labe tygge.
2) labe fig tygge, funne tygge.
Suosketak, s. quantum una vice in os in-
ferri potest, en Mundfuld.
Suoskos, -kosa, s. (suoskat) mansum, noget
at tygge, Tørmad.
Suössa, suösa, s. (dial) mollis medulla
cornuum, det bløde eller Marven i Horn
(jfr. suoksa).
Suossadet, v. fact. (suossat) bringe til at krave
fig, til at faa fmaa, tynde Isſtorper; buoleà
suossad dæno, ftulben bringer Elven til
at krave fig.
Suossalet, v. dem. (suossat) lidt, fom ſnareſi
krave fig.
Suossat, suosam, v. n. glacie tenui obduci,
frave fig, faa fmaa, tynde Isſtorper.
Suostaget, v. transl. (suostas) blive flurvet,
A fluftet. zu 2 nåus (
uostas, adj. ens, immundus (impr.
feminis), fuse. fluffet (iſer om Kvin-
der). -stasvuotta, s.
Suöstaset, v. n. adamare, amplecti, tomme
til at holde af, at holde fig til; bæna sud-
stasi sudnji, Hunden holdt fig til ham (jfr.
teccet).
Suostat, v. n. — være flurvet.
Suosto, s. mulier negligens, incuriosa, en
flurvet Kvinde.
Suosto, s. Sv. pinus partim arida, et halvt
fortørret Furetrœ.
Suöstohet, v. a. aliquem sibi consiliare
allectare, faa til at holde af fig; sudstobi
bædnaga aldsesis, han fit Qunben til at
holde af fig (jfr. scetet, sædotallat, sed-
nadet).
Suostotet, v. habit. (suosto) negligenter vesti
ium incedere, gaa flurvet, let fiebt (om
Kvinder).
Suotas, suottas, adj. jucundus, dulcis, fot:
nøielig, morfom behagelig; suotasen adnet,
anfe for morfomt; nuorran adnim suotasen
tuoiggat, fom ung anfaa jeg bet for morjomt
at gaa paa Cfi. .
Superl. suottasmus.
Moro; jeera sust suottas diti, fpørg ham
for Øioro Skyld.
Suotasaudogas, adj. livjalig.
Suota.
— adv. (suotasla8) fornøieligt, mor:
PR -lagaéa, adj. (suotas) nogen:
lunde behagelig, fornøielig.
Suotaslaå, -laga, adj. (suotas) fornøielig,
mor[om.
Suotastallam, s. verb. (suotastallat) For⸗
ngielje, Moro; aive suotastallam diti bot-
tim, jeg fom bare for Moro Skyld.
Po -stalam, v. n. (suotas) oblec-
ri, delectari, fornøie, gotte, foje, more,
befiatere fig; 8. mainage, med noget.
Suotasvuotta, -vuoda, s. (suotas) Moro,
Sorngielje, Delikatesſe; suotasvuotta læ
se bakkasist jetas lavggot, bet er en
rwiate at babe fig, naar bet er hedt om
Sommeren.
Suotta, s. febris, Feber (= sutta).
Suottaset, adv. (suotas) jucunde, morfomt,
fornøieligt.
Suottes, adj. Sv. = suotas.
Suottesikt, adv. Sv. jucunde, behageligt.
Suöcce, suöce, s. (dial.) fuligo, Sod i Stor:
ften (— goto, jfr. gieppa).
Suöccot, suöcom, v. mn. (sudece) fuligine
obdues, blive jobet.
Suovakættai, 1) car. verb. (suovvat) uten
at tillabe. 2) adj. vebf. -kættes, uben
Süllabelje, utillabt.
Suovas, suovvasa, 8. (suovva) odores, fu-
mus, suffitus, Røgelje, Røg; suovvasa dak-
kat Bivetidi, g E Rog op for Kreaturene.
Suovas-altar, -alttar, s. Røgelfealter.
Suovas-bierggo, -biergo, 8. 9ggetjgb.
Suovas-litte, s. Røgelfefar.
Suovas-oaffar, s. Nøgofjer.
Suovastallat, |. - Tstaddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (suovastet) nu og ba tilrøge, ind:
røge.
Suovastattet, v. faci. (suovastet) 1) labe
filtgge. 2) heie tilrøges.
Suovastet, v. a. (suovas) 1) infumere, til
vøge, inbrgge; biergo ja gulid suovastet,
røge fjgb og Vif. 2) Flate facere, frem:
bringe Jig; maid dak dobbe suovastek?
hvad er bet for en Reg be frembringe ber?
Suovastet, v. dem. (suovvat) tillabe en fort
Tid, fom fnareft.
Suovastkættai, 1) car. verb. (suovastet) uben
at tilrøge. 2) adj. vebf. -kættes, urøgt.
Suovatatte, adj. (mia vt) tillabelig, tiftebelig.
Suovatet, v. fact. (suovva) Sv. — suovvadet.
Suovatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (suovva)
fom er uben Rog, røgfri.
Suovatægje, s. pers. Sv. (suovatet) Fosſe⸗
n qe n, fom laber Røg, Bandftøv
flige
Subrdde, suövde, 8. 1) branchiae, Jiftegjelle,
Tokn å Hilt. 2) os patulum, hians, ftor
695
Suövve.
Kjeft; stuora suövde caggat el. doallat,
pur ftor Kjæft; doala suovdad! hold din
Kjeft!
Suovdnjal, adj. vebf. -dnjas, (suovdnje) fulb
af Guller, fom Renen har gravet i Sneen
for at fomme til Moſe.
Suovdnje, suovnje, s. foramen. rhenonibus
vel hominibus in nive factum musci era-
dendi causa, Sted eller Qul i Sneen, fom
tenen. har fparket eller Foll gravet for at
naa ned til Mofen.
Suov-muorra, -muora, $.= suommo-muorra,
Suovnjas v. G. (suovdnje) grave eller
fparfe Qul i Sneen for at naa til Mofen.
Suovnjetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes,
(suovdnje) fom er fri for dull i €neen
efter 9tenen.
Suövraget, v. (ransl. (suovras) blive grætten.
Suovra-goalsse, -goalse, s. Mergus mergan-
ser, fpibsnæbbet And.
Suovras, suovrras, adj. (fun eneft.) stoma-
, morosus, grætten, fur,
Suovrrat, suovrram, suovrrajim, v. x. sto-
machosum esse, være grætten.
Suovrrot, suovrom, v. å. — sivrrot.
Suovsastet, v. dem. (suoksat) faa libt Mart.
Suovseldet, v. ». — suostotet.
Suovva, suova, s. fumus, Røg; hængastet
biergo suvvi, enge Sjøb op i Sgen;
suovva leikke sisa, Røgen flaar inb.
Suovvadattet, v. fact. (suovvadet) labe ryge;
biegga suovvadatta, inden gjør, at bet
ryger.
Suovvadet, v. n. (suovva) fumare,
Nøg fra fig.
Suovvai, adj. vebf. -vvas, (suovva) 1) til:
bøielig til at ryge. 2) fuld af Røg.
Suovvam, s. verb. (suovvat) Tilladelſe, For:
unbelje.
Suovva-muorra, s. — suommo-muorra,
Suovvanjaddet, -njadam, v. m. (suovva)
fmage af 9tgg.
Suovvat, v. ». Sv. (suovva) — suovvadet.
Suovvat, suovam, v. a. concedere, permit-
tere, forunbe, tillade; jos ibmel munji
suovva soames jage ællet, om Gub fot:
under mig at [eve nogle Har; æp mi suova
manaidasamek daggar ællem, vi tillabe
iffe vore Børn faabant Levnet; i læk suov-
vamest, bet fan iffe tillabes.
Suovvatakes, adj. Sv. (suovva) fumificus,
røgfuld.
Suövve, suöve, s. sudes in campo erectae
ad faenum i um, Stænger, ber
fættes ret op og neb paa Marken til at
legge $9 imellem (jfr. seibes).
Suövve, suüve, s. nix madida, vaab Sne,
fom klabber fig faft.
199€, give
Suövve.
Suövve-dakte, -davte, s. costa armo proxima,
Stibbenet nærmeft Boven.
Suovvel, adj. vedf. -lis, (suovvat) fom let
el. gjerne tillaber noget, mebgjørlig. -vvel-
vuotta, s. id.
Suovves, suovvas, adj. Sv. (suovva) suffe-
— røget, inbrgget; suovves piergo, røget
jøb.
Suovvodet, v. fact. (suovvot) bebetfe eller
Gen med vaad Sne, fíabbe til med vaad
ne.
Suovvot, suovom, v. n. (suóvve) nive hu-
mida adoperiri, bebafles, belægges med
vaad Cne, blive flabbet.
Suotéat, suotam, v. ». = &uotat.
Supmaise, s. Sv. erstasis, fascinatio, Sen
ryttelfe, Fortryllelfe.
Supodet, v. cont. (suoppot) fafte Bib og bib.
Suppai, adj. vebf. -ppas, (suppe) fuld af
eller vig paa Aſp.
Suppe, sube 1. suve, s. Populus tremula, L.
Aſp.
Suppeaet, v. dem. (suppit) i Hatt fafte, for:
oft
Suppet, v. a. Sv. 1) — suvddet. 2) iniri-
care, gjøre au vei, T flofet.
Suppetak, s. = suoppetak.
Suppit, v. a. 1) rejicere, dimittere, abjicere,
perdere, fofte, flænge, fortafte, forftybe (jfr.
balkestet, suoppot); alme valddegadde
le nuote lakasaà, mi suppijuvvu appai,
Matth. 13, 47; suppe vuoggad! Matth.
17, 27; aldo muttomin mieses suppe,
Simlen forflyber undertiden fin Salv; sup-
ivne, mifte arven. 2) — Sv. suoppet,
Ie over (Glo, Sø), jfr. suvddet.
Suppitallat 1, -taddat, -talam, -tadam, v
meuir. pass. (suppit) blive fatet, forfates.
Suppitatte, adj. (suppitet) forfaftelig.
Suppitet, v. fact. (suppit) 1) labe fafte, for:
lajte, forflybe. 2) funne kaſtes, forfaftes.
Suppudakkés, -dakkas, adj. (suppit) 1) faften,
uttø (om Bind). 92) fom fofter alting bort.
Supt, s. R. = sokta.
Supces, s. Sv. — suvoas.
Supcestet, v. a. Sv. — suvcastallat.
Suras, s. jus farinula spissatum, Sjøbfod
med lidt Mel paa (jfr. liebma, malle).
Surastet, v. a. farina jus spissare, jævne
Suppe med Mel.
Sures, adj. — suvres.
Surggad, adj. vedf. surggis, iristis, moestus,
førgelig, bebrøvelig; surggis dapatus, em
førgelig Tildragelſe (jfr. moreàlaà).
Surggadet, adv. (surggad) førgeligt, bitterligt;
dierrot Igi eie grede bitterligt.
Surggadlaå, , adj. — surggad.
696
Susta.
Surggadvuotta, -vuoda, s. (surggad) Sørge
ligbeb, Bedrøvelje (jfr. morad); saddat
surggadvutti, blive bebrøvet.
Surgidattet, v. fact. (surgidet) bringe til at
forgrene fig, at ubfpringe, nebftamme fra.
Surgidet, v. n. (suorgge) derivari, diffundi,
inem deducere, flybe ub i Grene fra
Stammen, forgrene ^, bele fig, ubfpringe,
nedftamme fra; daggo dædno surgid, be
beler Elven fig; dast surgidi odda eokka-
godde, herfra ubfprang en ny Slægtsknie:
ovta ruottasist surgidek ollo muorak, fra
en Rod flamme mange Træer; Adamest læk
surgidam buok olmus-slajak, fra Adam
ub[pringe alle Folleſlag.
Surgitallat, v. a. — surgotallat.
Surgitet, v. a. — suorgatet.
Surgo, s. Sv. moeror, tristitia, Sorg, Be
brøvelfe.
Surgolaå, adj. Sv. (surgo) moestus, tristis,
bebrøvet.
Surgot, v. n. Sv. moerere, førge.
Surgotallat, -talam, v. a. (surgo) commi
sereri, ynle8 over, bellage; s. gænge vahage,
beklage nogens Ulykke.
Surkned, v. n. R. — suorgganet.
Surm, s. R. = suorbma.
Surra, s. Sv. taedium, molestia, Kjedſomhed,
Ulyft, Uro.
Surred, v. ». R. — surgot.
Surrek, s. Sv. molestia, Ulyft
Surrestet, v. dem. (surrit) pute Tibt, fom
fnareft.
eie v. n. Sv. molestia. affici, plages, ſſide
ondt.
Surridet, v. conf. (surrit) i Mag brodere. +
Surrit, v. a. |. njudne-surrit, (suörre) 1) ser
ratum, laciniosum reddere, acu pi modis
gjøre taffet og tunget, brodere. 2) D gra
diverse tendentibus progredi, modo
trorsum modo sinistrorsum vehi, goa, a
eller — fig i Bikal.
Surritatte, (surritet) fom fan broderå.
Surritet, v. Å (surrit) 1) labe brober.
2) funne broderes.
Susket, v. n. = —
Sust, Loc. 8.
Eni å je serer v. fr. (sustet) gjer
tagenbe [nufe til, lugte p aa.
Su: v. fact. piens labe lugte pat
en enkelt Gang.
Sustamuå, -mudsa, s. (sustet) noget at [ugit
a o (Sugtevanb).
tadet, v. fr. (sustet) nu og ba ſnuſe pot,
"lugte efter, gaa omfring og [nuje.
SustasAmuå, -åebm: 8. — sustamui
Sustatallat, -talam, v. fact. (ene lade
lugte til, fnufe paa; s. gæsage maidege,
fabe nogen lugte paa noget.
Suste.
Sustelet, v. subit. (sustet) i Haſt [nuje paa.
Sustestattet, v. fact. — sustaldattet.
Sustestet, v. dem. (sustet) lugte, fnufe lidt
paa én Gang.
Sustet, v. a. olfacere, lugte til for at fpore,
fnufe, fnuje efter, brage Veir af; bæna susta
isedes luoda, Qunben weiter fin Herred
Spor (jfr. hakset).
Sustetatte, adj. (sustetet) fom fan lugtes,
veireg.
Sustetet, v. fact. (sustet) 1) labe Tugte, fnufe
paa, labe veire. 2) funne veires.
Suåbme, s. — &usbme.
Sut, sudå, s. E. judicium, Dom; kiehp-
samp lnt Sodam i Gomorra jemna sut-
pieivest, Matth. 10, 15.
Sut, adv. Sv. saepe, "fte.
Suta, Car. pron. pers. Sv. sodn, sine eo,
uben ham.
Sutar, s. Sv. sutor, Slomager.
Sutatallet, v. n. Sv. huc illuc oscillare, dri⸗
ves Bib og bib, gynge.
Sutet, v. a. Sv. = suvddet; sutetet, v.
fact. id.
Sutta, s. Sv. febris ardens, hidſig Feber.
Suttadakkes, -dakkas, adj. (suttadet) ad
iram. pronus, vrebagtig, vreblaben, grætten,
prippen; suttadakkés bæna, en Qunb, fom
bliver fornærmet, ſlaar fig vrang. -dakkés-
vuotta, s.
Süttádallalas, adj. (süttádallat) fom ofte for-
tørner, gjør Holt vrede.
üttádallat, -dalam, v. fr. (sittådet) gjøre
fint, forbitre, ophidſe (om flere); ale suttå-
dala olbmuid bagjelasad! gjør iffe Folk
vrede paa big!
Siittådet, v. fact. (suttat) offendere, ad iram
provocare, gjøre fint, vred, forbitre, ophidfe
(fr. moaratattet, hattit).
Suttadet, v. fr. (suttat) interdum | irasci,
være vred, fint nu og ba eller inbbyrbes.
Süttádkzettai, car. verb. (süttádet) uben at
forbitre.
Suttådkættai, car. verb. (suttadet) uben at
blive vred.
Suttåd, sudam, v. a. (sut) R. judicare,
dømme; suttüd Israilå kuhtemploge pulv-
dåkked, Matth. 19, 28.
Suttage, adv. = sittage, f€ sitta.
Suttalet, v. dem. (suttat) blive lidt fint, fom
fnareft blive vred.
Suttas, adj. iratus, fint, vred (ift. moarrei).
Suttaset, adv. (suttas) irate, i €inne.
Suttasvuotta, -vuoda, s. (suttas) Sinthed,
Bredagtigheb.
Suttat, suttam, suttajim, v. n. irasci, blive
fint, vranten, fotbitret; fargad suttat, ilfindet;
ja guovdde suttai nisson ala, Yab. 1
(ifr. moaratuvvat).
697
Suvri.
Sutte, adj. Sv. =
at fjede fig.
Suttetet, v. mom. (suttat) semel subito trasci,
én Gang pludfelig fate op i Sinne.
Suttiå, adj. vedf. -iåis, (suttat) == suttà-
dakkés,
Sutto, s. ira, Sinne (jfr. moarre); suttost
maidege dakkat, gjøre moget i Ginne;
— let, suttoi mannat, være fint, blive
int.
Sutmagattet, v. fact. = BuBmastattet.
Sutmaget, v. n. = sutmestet.
Sutmestet, v. n. — åutmestet, duvkestet,
suveidet.
Su£, s. Gial iſcœr i Plur. pleiades, Syv:
— Butte.
Suétenes 1. suétones, $8. Sv. 1) — sulte;
2) sudlenes Toke pleiades, Syvftjernen.
Suv, 8. R. = suovva.
Surdsit v. fr. (varde) ofte føre, færge,
fætte over med Baad.
Suvdde, s. pers. (suvddet) JFærgemanb.
Suvddelet, v. dem. (suvddet) fom fnareft færge
over.
Suvddem, s. verb. (suvddet) Færgen, Sætten
over med Baad.
Suvddem-baikke, -baike, s. Jærgefted.
Suvddem-olmai, -olbma, s. Jærgemand.
Suvddem-vanas, -vadnas, s. Jærgebaab.
Suvddet, suvdam, v. a. cymba transpor-
tare, trüjicere, færge, føre, fette over med
Baad eller Flaade.
Suvdestet, v. dem. — suvddelet.
Suvdetatte, adj. (suvdetet) fom fan færges
over.
Suv-igja, -ija, s. (suvvul) dies solstitialis,
d. 14 aprilis, Sommermaal, 14be April.
Suvja 8. — suv-igja,
Suvja, s. = suivva
Suvle, 8. Sv. obsonium, Sul (Smør, Kjød eller
Melk til Brød).
Suvol, s. Sv. vapor calidus, nebula, qualis
aestivis diebus sole wrente elevari solet
ad montium cacumina, »fumus solaris«,
Skodde, Solrøg, ,Malrøi " of ftexf Varme.
Suvranjaddet, -njadam, v. n. (suvres) fmage
fur (— suvridet).
Suvrasmattet, v. fact. (suvrasmet) gjøre fur.
Suvrasmet, v. comp. (suvres) blive jur, furere.
Suvrasmuttet, v. fact. — suvrasmattet.
Suvrasmuvvat, -muvam, v. ». — suvrasmet.
Suvres, suvrras, adj. vef. suvrra, acidus
fut; suvrra smaka, fur Smag.
Suvreslaga3, -gata, adj. acidulus, fyrlig.
Suvridallat, -dalam, v. dem. (suvridet) fmage
lidt fur.
Suvri.
Suvridet, v. n. (suvres) acidum sapere,
fmage jut.
Suvros, suvrrosa, s. puliicula, quae sorbi-
tioni ad constringendum admiscetur, Jæv-
ning, Zilfætning til Suppe.
Suvrostallat, -stalam, v. åa. — suvrostet.
Suvrostet, v. a. (suvres) farina jus spissare,
[ette Jævning til Suppe; jafoin male suv-
rostet, jævne Suppen med Mel.
Suvrre, suvre, s. serum (lactis), fermentum,
Valle, Syre.
Suvrro, suvro, 8. — suvrre.
Suvrrodaigge, -daige, s. fermentum, Surdeig.
-daigaà, -daigaéa, s. dem. id.
Suvrrodet, v. fact. (suvrrot) acidum reddere,
fermentare, gjøre fur, fætte Syre til; ucca
suvrodaigaà suvrrod obba daige, Gall. 5,9.
Suvrrot, suvrom, v. ». (suvres) acescere,
blive fur, furne.
Suvcas.l. cuvcas, sukcasa 1. sufcasa, s.
fabula, narratio, Eventyr, Oiftorie, Sagn.
Suvcastallat, -stalam, v. fr. (suvcastet) nu
og ba, ofte fortælle Eventyr.
Suvcastet, v. a. (suveas) fabulam narrare,
fortælle Eventyr.
Suvéadet, v. n. — suvtaget.
Suvéadkzettai, adj. — —————
Suvéagaddat, — v. fr. (suvéaget) fot
fryfe fig, faa Froft paa flere Steder; sust
giedak læk suvtagaddam, han har for:
frosfet fine Gænder.
Suvéagiistet, v. dem. (suvtaget) forfryfe fig
lidt, faa libt Froft.
Suvéagattet, v. fact. (suvæaget) forvolde at
man forfryfer fig, faar Froſt; suvéagatti
manas dam nævre dalkest, han forvolbte,
at Barnet fil Jroft i bet ftygge Veir.
Suvéaget, v. n. frigore aduri, lorpere, faa
Soft, forfryfe fig, beffadiges af Froft; sust
juölgge læ suvéagam, han har forfrosfet
in Fod.
Satt, 1) car. verb. (suvtaget) uben
at forfryfe fig, uben at faa Froft. 2) adj.
vedf. -kættes, fom ei har Froft.
Suvéagæbme, -gæme, s. verb. (suvtaget)
Froſt, SBeffabigelje af Kulde.
Suvéem 1. sotem, adv. R. una, simul, med,
tilligemed.
Suvéestattet v. fact. (suvtestet) bringe til
ot f(g, (vie af Froft; doaskem mu auvdid
suvæestatti, Kulden har bragt mine Tommel:
fingre til at [vie (af Froſt)
Suvéestet, v. n. urere, dolere, !lg, foie af
Froft (— suvéidet, duvkestet, sutmestet).
— v. n. — suvdestet (men mere bruge⸗
igt end dette).
Se &ot, suvéom, v. n. — Budlot.
698
Svalte.
Suvvédet, v. cont. (suvvit) holbe paa at af:
fftabe vebfiobenbe Sne.
Suvvi, adj. vebf. suvvis, (suovva) = suovvai.
Suvvit, v. a. (suövve) adhaerenlem nivem
abradere, afftrabe vebflebenbe Cnt.
Suvvul 1. suvvol, 8. 1) veris clemens tepor,
aura, aestiva caelo sereno, mildt Suri
Sommerluft med blaa Himmel. 2) —
suvol.
Suvvulak, -laga, s. = suvv
Suvvulastet, v. n. (suvvul) Sire mildt Baar:
veir, blive Commerluft.
Svag3o, s. Sv. olium, locus, Anledning, Vil:
fælde, Kans.
Svaigas 1. faiges, adj. Sv. vicinus mori,
cui fatum. instat, feig.
Svaikes, adj. Sv. is, bøielig, veg.
pk ry v. n. Sv. commoveri, bevæge fig,
vaie.
Svaile 1. -lek, adj. Sv. indomilus, utemt,
uftyrlig.
Svailot, v. ». Sv. labore desuescere, blive
uvant med Arbeide.
Svainalas, adj. Sv. servilis, trelagtig.
Svainas, svainnasa, s. (dial.) famulus, je:
neftebreng.
Svainastattet, v. fact. (dial.) subjugare, gjøre
til Træl.
cre v. å. (dial. svainas) tjene fom
ren,
Svaings, adj. Sv. oblongus, aflang.
aingeset, v. n. Sv. = alkener
Fiir ot, v. a. Sv. quassare, er pé
Svaipe, adj. Sv. nimis longus, altfor lang.
Svaipo, s. Sv. spongia, Svamp.
Svaiter, s. Sv. — spaidar.
Svaito, s. Sv. vacuitas ab insidiis luporum,
una eller Jrihed for Ulve eller Rovdyr (jfr.
allås
Svajeld, s. Sv. — Wngſtelſe.
Svajestet, v. a. Sv. appelere, have Lyſt,
Begjærlighed efter.
Svaka, s. Sv. jugum, clitellae, ag, ffo:
fabel (— spakka).
Svala, 8. porticus lateralis, angusta ci
cuifio, Cval, Gang paa Siden af et Pad
fmal Udbygning.
Svale, 5. sanies, pus, A Materie.
Svalés, svalla, s. (dial) — füles.
Svalje, adj. * vedf. -jes, 1) — svaile.
2) pinguis, fe
Sval — — spalfo.
Svalg, s. Sv. spelunca, $ul, Grop.
Svalla, s. Sv. — Nus. soje sval, aquila
alpina alba, $vidugle.
Svalla-njuokéem, s. Sv. Convallaria maja
lis, L. Liljetonval:Græs.
Svållas, s. s. = fåles.
Svaltes, s. Sv. articulus, Lante.
Svalte.
Svaltestet, v. a. Sv. conjungere articulis,
binde fammen med Lænter.
Svaléa, s. Sv. — spaldta.
Svalées, adj. Sv. nauseosus, vemmelig.
Svapalaå, -laga, s. Phalar. hyperboreus,
fmalnæbbet Svømmefneppe (al. &acce-lavgui).
Svappa, svaba, s. (dial.) = spabba.
Svappa, s. Sv. , Quo pisces capiunt,
9t. nbefnare, Üvormeb man fanger Hit (—
njoeco).
Svargaldattet, v. a. Sv. cibo reficere, veber:
kvcege med Mad.
Svargaltak 1. svargald, s. Sv. — suorgatak.
Svargeldet, v. a. Sv. — svargaldattet.
Svargetet, v. n. Sv. refici, recreari, veder⸗
foæges, tage fig en Bid Mad.
Svarhkalét, v. a. Sv. — svargeldet.
Svarke, s. Sv. dolor, Smerte, Bært.
Svarket, v. n. Sv. (svarke) dolere, værte.
Svarret, v. n. Sv. subsilire, fprætte i Beiret,
fprætte op.
Svarto, 8. Sv. = spartto.
Svaskelet, v. a. Sv. e loco movere, bevæge
fra fit Sted.
Svaskes, adj. Sv. agilis, celer, velox, tait,
tap, foit.
Svasket, v. n. Sv. declinare, deflectere, vige
ef, tage en anden Bei (jfr. spaikastet).
Svasket, v. n. Sv. se movere, bevæge, røre fig.
Svasketek, adj. Sv. immobilis, urørlig, ube⸗
vægelig.
Svaåko 1. svasko, s. (dial.) flagrum, Pift
(jfr. spidta).
Svaikot. 1. svaskot 1. svaskotet, v. a. (dial.)
(svasko) flagellare, pifte.
Svaåkotallat, -talam, v. neutr. pass. (dial.)
ellari, blive pijtet.
Svaåkotattet, v. fact. (svaàkot) labe piſte.
Svaé£at 1. svaétet, v. n. Sv. moveri, røre,
bevege fig.
Svatéatet, v. fact. Sv. (svattet) movere, be:
væge, røre.
Svattes, adj. Sv. mobilis, bevægelig, rørlig.
Svaééo, s. Sv. fasciculus, Knippe, Bundt.
Sveimadet, v. ». (dial.) — svimatet.
Sveip, s. Sv. — Sv. baste.
Sveleg, s. Sv. fabula, Sagn, Eventyr.
Sveleå, -le£a, s. (dial.) = spilis.
Svelle, svele, s. (dial) = spile.
Svepes, adj. Sv. el. svepes odem, somnus
arclior, byb Søvn.
Sveral, sverral, s. (dial,) =
Sverje, 8. Sv. Suecia, Cverig.
Sverjes, adj. Sv. Suecanus, venit.
Sverke, 5. Sv. locus aptus ad asservandos
res, Gjemmeſted.
Svibmet, v. ». Sv. animo linqui, baane.
Svida, 8. Sv. turbido, virvelvind.
spirral.
699
Sæba.
Sviddek, s. Sv. sorez, Næbmus.
Sviddet 1. sviddet, v. n. Sv. = svilkestet.
Sviddit, v. a. (dial.) — spiddit.
Svidet 1. svidit, v. n. Sv. — spidit.
Svijotak, s. Sv. — svitta, spia.
Sviket, v. a. Sv. spectri inslar perterrere,
fremme fom Spøgelfe.
vikka, s. Sv. — spakka.
Svikkatallet, v. n. Sv. excusare se, unb
fylde fig.
— 8. Sv. anfractus viarum, Omvéi,
Svikkestet, v. n. Sv. secedere, afvige.
Svikketek, adj. Sv. (svikke) inexcusabilis,
uunbfybeig fom ei fan undſtyldes.
Svikol, 3. Sv. larva, spectrum, Gpøgelfe.
Svilkestet, v. n. Sv. tremere, fljælve.
Svilla, s. Sv. verter aquae, Bandhvirvel.
Sville, s. Sv. — spile.
Svimat-vank, s. Sv. animi deliquium,
SDaaning.
Svimatet, v. n. Sv. animo linqui, baane,
befvime.
Svimo, 38. Sv. — svimat-vank.
Svimot, v. n. (dial.) — svimatet.
Svine, s. Sv. — spidne.
doch 1. svindet, v. a. Sv. flagellare, pifte,
aa.
Svintetallet, v. neur. pass. Sv. (svintet)
blive piftet, faa Slag.
Svireg, s. (dial.) — Sv. Sverje,
Svirje, s. (dial) — Sv. Sverje.
Svirrel, s. Sv. — ag
Piſte.
Svisko, s. Sv. m. lum,
— assure E
M
neat, røre ved noget js bet bitrer men bog
ftaar faft å ben ene e (ifr. svattatet).
Svié£o, s. (dial.) =
Svædka, s. Sv. der solis, fart €oljfin.
Svækka, s. (dia) — spakka.
Svækkot, v. a rationem afferre, excu-
sare, anføre Grunbe og Bevis, forfvare.
Svæmales, s. Sv. adulter, fom er utro i
2Ggteftab.
Sværga, s. (dial.) solis ictus in die nubilo
alterne emicantes, ſtikkende Solffin af og
til paa ellerå p Dag
Sværget, v. ». = —
— 8. Sv. — ferkem.
ynagoga, s. synagoga, Synagog.
Syltto, sylto, å lardum tenue ens
celi capiti et parti ar proximae,
tynbt em ved —* og nær Halen paa
en Hval⸗
Sæbadakkés, -dakkas, adj. (sæppat) fom
ofte fteller, vetter, pynter paa (Klæder).
D
, Sæbmoskættai, car. verb. (sæbmoset) uben
Seba.
Sæbadet, v. fr. (sæppat) ftelle, pynte, rette
paa nu og da.
Sæbalgattet, v. fact. (sæbalget) bringe til
at fmelte paa Dverfladen.
Sæbalget, v. n. superne liquescere, fmelte
paa Dverfladen.
Sæbas, adj. cui moris est sese exornare,
fom gjerne pynter fig, net, pyntelig.
Sæbatatte, adj. — sæbatægje.
Sæbatægje, adj. (sæppat) føm lader fig
pynte paa.
Sæbatet, v. fact. (seeppat) 1) labe pynte, ftelle
paa. 2) lade fig pynte, funne ftelles paa.
Sæbe-bælle, -bæle, s. — sæppe.
Sæbetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (sæppe)
fom bar liben Bov, fmalbovet.
Sæbla, s. Sv. tabes mivis, nix calore reso- |
luta, vaad Sne, Snefubbe (— sievlla).
Sæbletet, v. n. Sv. resolvi calore (de nive),
bløtne og optøe8 (om Sne). i
bma, adj. — sæmme.
Sæbmosaddat, -àadam, v. fr. (sæbmoset)
nu og ba tale i Cgone, flubre.
Sæbmoåakkés, -Sakkas, adj. (sæbmoset)
fom er tilbøielig til at tale t Søvne, til at
fludre.
Sæbmeoåattet, v. fact. (sæbmoset) bringe til
at tale i Gøvne, til at fludre.
Saebmoset, v. n. per somnum loqui, som-
miare, mugari, tale å Søvne, tøve, fludre.
at tale i Gøvne, uden at fludre.
Sæbmot, sæmom, v. n. = sæbmoet.
Sæddet, v. a. (dial) — saddit.
Sæddo, s. Sv. otium, quies, Ro, Citilbeb.
Sæddos, adj. Sv. tranquillus, rolig, ftille.
Sæddotet, v. a. Sv. tranquillum reddere,
pacare, bringe Fred og Ro, Derolige.,
Sædga, s. Sv. — siedga.
Sædnadallat, -dalam, v. a. (sædnadet) føge
at venne til fig, at gjøre fortrolig med fig.
Sædnadet, v. fact. (sædnat) vænne til fig,
gjøre fortrolig med fig; s. gænge aldsesis,
gjøre nogen fortrolig meb fig (jfr. sædotet).
Sædnamættom, adj. (sædnat) fom umulig
fan vænnes til nogen eller blive fortrolig
med nogen.
Sædnat, sænam, v. n. 1) adsuescere, sibi
familiariter conjungere, blive fortrolig med,
vænne fig til, blive tilvens med, flaa fig
fammen meb; s. gæsage, flaa fig tilvens
meb mogen. 2) dial. oportere, behøve,
fulle; galle mon sænasim dal veha bor-
rat, jeg ſtulde nof nu tage mig en 3Bib Mad.
Sædos, sæddosan, adj. (dial.) raucus, hes
(= siedos).
lot, v. n. Sv. irraucire, blive has.
700
Sæggo.
Sæddo, sædo, s. ordo, status, genus, Stand,
Stilling, Tilftand (jfr. dille); alla sædost
boattam, fommen af gi Stand.
Sæågnat, sædnam, v. a. procul. conspicere,
flimte, fe utybeligt langt borte.
Sædme, s. = satme.
Sædotet, v. a. = sædotaddat.
Sædotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, blan-
diri, morem gerere, indulgere, føge at
tæffes, Hjæle for, føge at vinde for fig, [sie
å Qt for ei at ophidfe (Børn, drukne Folh);
moarses sædotallat, føge at telfe8 fin
Kjærefte; sædotallujuvvum månne, et for-
fjælet Barn (jfr. suöstohet).
Sæfte, sæftet etc. fe sækte etc.
Sægat, sæggaha, s. (sægge) en tynb, fmal
Ting (= segur).
Sæggadak, -daga, s. (sægge) tyndt Snelag
paa Marken, tynbt Gneføre, faa man ei
fynfer dybt ned.
Sæggadallat, -dalam, v. cont. (sæggedet)
gjøre tgnbere, (malere (flere Ting), føge at
gjøre tynbdere.
Sæggahaå, -ha3a, s. dem. (sægge) en liben
tynd, fmal Gjenftand.
Sægganattet, v. fact. (sægganet) gjøre tyn-
bete, (malere, fmækrere.
Sægganet, v. transl. (sægge) tenuem, lenuio-
rem fieri, blive (mol, tyndere, fmælrere,
grunbere.
Sæggaået, v. aestim. (sægge) tenuem aesti-
mare, anje for tynd, for altfor tynd, fmal,
fmatter.
Sægge, adj. vedf. szeggés, tenuis, gracilis,
fmal, tynd (om runde Ting); ſpinkel fmætter,
fpæd ; sæggås, baskes balges, en fmal, trang
Sti; sæggés muorak, [metre Trær; sæg-
gés suodna, fin Traad: sæggås jiedna, fped
Stemme (jfr. asetæbme).
Sæggedet, v. a. attenuere, gracilem facere,
gjøre fmal, tynde af. Å
Sæggelagaå, -lagata, adj. (sægge) noget
tynb, fmalagtig.
Sægges, sæggas, adj. tenuis (nix), tynd (om
Sne); sægges baikke, et Sted med tyndt
Cnelag; sæggasi dakkat goade, flaa Telt
ber, hvor Cnelaget er tyndt.
Sæggeslagaå, -lagata, adj. — sæggelagaå.
Sægget, adv. (sægge) tynbt, fmalt.
Sæggevuotta, -vuoda, s. (sægge) Tyndhed,
Smalhed, Smeekkerhed.
Sæggodak, -daga, s. (sægge) Smalhed,
Tyndhed.
— v. a. — sæggadallat.
Sæggodet, v. a. — sæggedet.
Sæggolet, v. dem. (sæggot) blive lidt tyn:
bere, fmalere.
Sæggostet, v. dem. (sæggot) — sæggolet.
Sæggo. 701 Sæiva.
Sæggot, v. nm. (sæ 2880) tenuem, gracilem,
tenuiorem fieri, blive tynb, fmat; Pint
ſmekrere.
b S. Sv. = segna.
Sægnalak, -laga, s. nix granata et insta-
bilis, ſaadant Sneføre el. Snelag paa Marken, |
at Sneen er bleven fornagtig fom Galt, faa
man fynfer ned i den, Kornfne. — c
e, szere, 5. fornet, [g8 Cine (— etenaà).
Seen odet, v. fact. (sægnot) gjøre Sneen
oret.
Sægnolet, v. subi. (sægnot) i Haſt blive
fornet.
Sægnot, sænom, v. n. granatam et salis
similem fieri (de nive), blive foret fom
Salt (om Sneen).
Sægadas, -dasa, s. (sækkot) 1) quod sa
poris causa admiscetur, Tilfætning, fom
bruges til at blande i noget for at give Smag;
mielke bigjat &accai sægadassan, [ette
Malt til Vand fom Blanding. 2) aliquid
ad stipandum et densandum apius, noget
at tætte meb; bija rissid sægadassan boaco-
å arddail fet Shitoijte fom Tætning inb i
engjerbet !
Sæganas, -nasa, s. — sægadas.
Sagas, sækkas, adj. turbidus, confusus,
ullar (om Band, Sale, Strift); jf. moivvai.
Sægasgattet, v. fact. (sægasget) bringe i
Forvirring, forvirre; s. aBe el. olbmui
ant forvirre en Gag eller Folks Jor:
and.
Sægasget, v. n. (sækka) turbari, fomme i
— — (Sag el. Folk).
Sægaå, -sægata, adj. (sækka) permiscuus,
blandet, bla. sægas boceuk,
ftote og fmaa Ren; sægag olbmuk, Falt
ef forffjellige Nationer.
Sægaåvuotta, -vuoda, s. (sega) Blandethed.
Sægatamus, 8. (sægotet) R. perturbatio, iot:
vitring.
Sægodetp v. coni. (sækkot) holbe paa i Mag
at tette, dalte med Riskviſte.
Sægotåmuå, -tebmuåa, s. (sægotet) noget
at blande, noget, fom "ital blandes.
Sægotas, -tasa, s. fe segotas.
Sægotatte, adj (sægotet) fom fan blandes.
Sægotatte, daj. (sækkot) fom fan tættes,
belte med iBtoifte.
otet, v. faci. (sækkot) 1) lobe tætte,
belfe meb Miskvifte. 2) lade fig tætte,
dalte med Niskvifte.
Sægotet, v. a. (sækka) permiscere, turbare,
blande, fammenblande, fammenrøre, opblande,
inbblanbe, forfiyrre; jedas sægotet mange
asaai, inbblanbe fig i en Sag; epet galga
sægotet su, gutte lokka, J maa iffe for.
flyrre ham, fom læfer.
Sægotkættai, 1) car. verb. (sægotet) uben
at blande. 2) adj. vedf. -kættes, ublanbet;
sægotkættes vidne, ublanbet Bin,
Sægotmættom |. -mættos, adj. (sægo! tet)
ublandelig; fom umulig fan blandes, for:
blandes, forvirres.
Sæhuhab, 8. plur. R. — nuttakak.
Sai 1. sæja, s. Sv. — siegja.
Sæibag, sæibbaga, s. (sæibbe) quodvis ani-
mal cauda longa gaudens, eliam. lupus,
ethvert Dyr med lang Hale, Storfæ, ogfaa
om Ulven; galle sæibbaga dust læk? hvor⸗
mange Stode har bu?
Sæibak, sæibbaha, s. = sæibag.
Sæiba3, -bata, s. dem. (seite liben Hale.
Sæibat, sæibbaha, s. = sæibag.
Sæibbai, adj. vebf. -bbas, (sæibbe) fom har
Hale, fom har lang Sale.
Sæibbe, szibe, s. cauda, $ale, Supe,
Stjert; sæibe sluvggit, bevæge Halen;
sæibe njulggit, vije ge fom Hund, jom et
uforſtammet rende
Sæibehas, -hasa, s. (sæibbe) — sæibag.
Sæibes, sæibbasa, s. saepium binae
juxia compositae, inter quas longurii
collocari possint, Gjerbeftr, ber parvis
ſtilles — at Lanofiengerne fan lægges
mellem bem (jfr. suövve).
ar vage v. fact. (sæibetuvvat) berøve
alen.
Sæibetuvvat, -tuvam, v. subj. (sæibetæbme)
mifte Halen, blive berøvet Hale.
Sæibetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (sæibbe)
på sine cauda est, halelø8, xumpelgà, ſtjert⸗
Sæibos, sæibbosa, s. = sæibes.
Sæibot, sæibbota |. -ha 1. -ka, s. — sæibes.
Sæidne, sæine, s. paries, Bag. Comp. sæi-
neb, fom er nærmere Bæggen. But. sæåi-
nemuå, fom er nærmeft Bæggen; sæinebuid
el. -buidi, nærmere hen til Bæggen; sæine-
bust, nærmere ved Bæggen; sæinemugast,
nærmeft ved VBæggen.
Sæigas, sæiggas, adj. (dial.) enodatus, non
complicatus v. conglomeratus (de resti),
tei, E indviklet eller fammenfnurlet (om
ug).
Sæiggat, sæigam, v. «. (dial.)
emitti (de linea), gaa greit ud (om Snøre).
Sæiggit, v. a. (dial.) expandere, brede fladt ud.
Sæilla, sæila, s. sigillum, Segl.
Sæilledet, v. a. (sæilla) obsignare, forfegle.
Sæimol, s. = sæmol.
Sæineb, sæinemuå etc. fe sæidne.
Sæiteje, s. et adj. Sv. concipiens, pariens,
En, fom avler, lenke.
Sæiva, sæivvaga, s. (sæivvol) sessio (avium),
le Stilling (om Fugl); sæivvagest leet,
ibbe.
Sæiva. 702
Sæiva-sagje, -saje, 2. Sidbeplads, Plads,
hvor Fugl pleier at dale ned og fidde.
Sæivodet, v. fr. (sæivvot) bale neb og [atte
fig (om flere eller paa flere Steder).
Sæivostet, v. dem. (sæivvot) bale ned og
fætte fig en liben Ctunb.
Sæivvagas, -gasa, 8. — sæiva.
Sæivve, adj. — sieivva.
Sæivvoladdat, -ladam, v. subit. (sæivvot)
bale ned i $jajt og jette fig (om flere).
Sæivvolet, v. subi. (sæivvot) i Haſt bale
og jette fig, i Haſt flaa fig ned.
Sæivvot, sæivom, v. n. ex volalu subsidere
(de avibus), tale ned og fatte fig, flua fig
ned (om Fugl — Sv. suojet).
Sæja, s. Sv. — siegja.
Sæja-lidne, -line, s. pannus pellucidus, gjen
nemfigtigt Tøi, Slør.
Sæjak, aur Sv. — siegjai.
Sæk, s. Sv. sepimentum aut. etiam casa
ex ramis arborum facia, Gjerde eller
Hytte af Riskviſte.
^ Sækaiduttet, v. fact. (sækaiduvvat) forfyne
"i 3 v. fact. ( ) 9
me
Sækaiduvvat, -duvam, v. j. (sække
blive forfynet med Cof. bur :
Sækaå, -kata, s. dem. (ssekka) liben Cot.
Sækatuttet, v. fact. (sækatuvvat) berøve Cot.
Sækatuvvat, -tuvam, v. subj. (sækka) mifte
eller berøves Cat.
Sæket, v. a. Sv. ramis arborum. circum-
sepire, omgjerbe med Ristvifte (jfr. sækkot).
ka, sæka, s. saccus, Set; sækka-sælgge
vagzet, gaa med Cof paa Ryggen.
Söækka, posip. inter, iblendt (jfr. gåske);
juomoid bigjat mielke sækka, fette Syre
til Mlt,
Sækkai, adj. vedf. -kkas, (sækka) impeditus,
contortus, inbviklet, uklar; sækkas a88e, inb:
villet Sag. :
Sækkalagai, adv. (sække) permiste, pro-
måiscue, blandet, om hinanden, hulter til
bulter.
Sækkalagalaå, -la3a, adj. (sækka) blandet;
8. olbmuk ja giella, blandet Folk og Sprog.
Sækkalagaå, -lagata, adj. (sækka) — sæk-
kalagalas. -lagaåvuotta, s. id.
Sækkalakkoi, adv. Sv. = sækkalagei.
Sækkalaå, -laga, adj. (sækka) mixtus, blan:
bet, forffjellig; gutte sækkalas dilest ælla,
burid bahaid oaidna, ben, fom lever i for:
ffjellige Stillinger, faar prøve baade Godt
og Ondt. -laåvuotta, s. id.
Sækkanaddat, -nadam, v. recipr. (sækka-
21 1) jer mE (ee flere Ting).
2) have ulovlig Omgang indbyrdes.
Sal kkés, ka adj. (sækkanet)
Tetblanbelig.
Sækte.
Sækkanattet, v. fact. (siekkanet) facere ul
misceatur, bringe til at blande fig, blande
fammen.
Sækkanet, v. n. (sækka) misci, blandes,
blande fig, fomme inb iblanbt, forvirres,
forftyrre8.
Sækkanus, s. Sv. — sækkanæbme.
Sækkånæbme, -næme, s. (sækkanet) Blan:
ding, Virvar, Urede. Å
ær , v. n. Sv. ad societatem ali
se applicare, hygge fig til, flutte fig til.
Sækka-sælgge-vagge, s. Stræppetar.
Sække, sæge, s. perturbatio, Jorvirting, Jnd-
villing; sække-sagaid sardnot, tale forvir:
rede Ting; sægest læt, være forſtyrret, for-
virret (Folk el. Sag).
Sækkedakkés, -dakkas, adj. (sækkedet)
fom er ufíar i Zanfe og Tale, fom ofte et
forfiyrret.
Sækkedet, v. n. turbari, agere latt blive
forvirret eller forftyrret (om Holl el. Sag).
Sækkedæbme, -dæme, s. verb. (sækkedet)
Forvirring, Forftyrrelfe.
Sække-særvve, -særve, s. circulus pro
miscuus, blandet Gelftab; s. særvest leet,
s. særvvai boattet, Baddat, være i, fomme
i blandet Gelffab; dast læ sække-særvve,
her ev blandet Gelftab; borrat ja jukkat s.
særvest, [pije og briffe i blandet Selſtab.
Sækkevuotta, -vuoda, 3. (sække) Forvirret⸗
feb, Forftyrrelfe. /
Sækko, sæko, s. particula pellis pillis
operta, en Cfinbot med Haar paa, navnlig
be Haar, fom ligge nedover Slenen Kløver.
Sækko-buoidde, s. = njifto.
Sækkot, sægom, v. n. ramis arborum sti
pare, oblurare, tætte, ftoppe tættere, dælte
til meb Riskvifte, flænge med Riskvifte; s.
rde rissiguim, tette et Gjerde meb is:
ite; s. joga, ftenge en Glo med 9i
gjerde (jfr. buoddot).
Sækkolet, v. subit. (sækkot) i Haſt tette,
ftoppe, beffe med Riskvifte.
Sækninted, v. n. R. errare, fare vild.
Sækohak 1. -kak, s. plur. calciamenta solea
indivisa, et €lag8 Sto med hel Saale (jfr.
nuttaka).
Sækse, s. R. Germania, Tyftland.
Sæktaladdat, -ladam, v. fr. (sæktet) gjen
tagende og i Haft hente Sne til Smeling
eller Husbrug.
Sækte, sævte, s. esca, Agn, fom ev fat paa
Krag (jfr. sievtas).
Sæktelet, v. subit. (sæktet) i Haft hente Sne
til Smelting eller Husbrug.
Sæktet, sævtam, v. a. nivem ob penuriam
aquae domwm ferre et in lique
facere, hente Sne til Smelting eller Qu&
Sækto.
brug i Mangel af Band og fylde i Gryden;
muotta-sækte, Gn, fom henter Sne; s.
muottaga gievdnai, fylde Sne i Kjedelen.
Sæktolet, v. subit. (sæktot) i Haſt cane.
Sæktot, sævtom, v. a. (sækte) escam hamo
imponere, cgne, [ette Agn paa Krog; s.
lina, ægne en Line.
Saekéet, v. a. Sv. insidiari, ligge i Skjul
og lure paa.
Sækæk, adj. Sv. mizius, blandet.
Sæladet, v. n. Sv. mori, dø.
Sælas, sællas, adj. nive et glacie nudus,
fri for vebbengenbe Sne og 38.
Sælastet, v. dem. (sællat) lidt, fom ſnareſt
bortftaffe vebbengenbe Sne eller 38.
Sælasvuotta, -vuoda, s. (sælas) Grihed for
Sne eller 33.
Sælatatte, adj. (sælatet) fom fan bortftaffes
(om Sne, IS).
Sælatet, v. fact. (sællat) 1) lade bortftaffe,
gjøre fri for Sne eller J8. 2) kunne
gjøre8 fri for famme.
Sælbas 1. sælbos, sælbbas, adj. nimis opi-
mus, altfor feb, emmen (= mædgos). -bas-
vuotta, 8. id.
Sæld, s. (dial.) cribrum, Sold.
Sældet, v. a. (dial.) eribrare, bruge Sold,
figte med Sold.
Sældnaladdat, -ladam, v. fr. (sældnat) gjen
tagne Gange pakke, ftappe.
Sældnelet, v. subit. (sældnet) i aft palte,
ftappe.
Sældnet, sælnam, v. a. stipare, condensare,
palfe, ftappe, nebftiffe Sne med Spade 1
Gryde eller Kar, at mere fan rummes.
Sælgalassi 1. -lessi, adv. recessim, bag:
leng8, paa Myggen; s. et, gaa bag:
læng8; s. gåttåt, falde paa. Ryggen.
Sælgalés, adj. post tergum (manibus rejec-
dis), paa Ryggen, bag Ryggen (værende);
selgalés giedai vasset, gaa med Hen:
berne paa Ryggen.
Sælgastet, v. factit. (sælgge) in tergum ac-
cipere, humeris €, bruge Ryggen,
benytte Ryggen, lægge Ryggen til; ferttijim
sælgastet, go i læm hærgge guöddetet
galvoid, jeg maatte bruge Ryggen, ba ber
ingen Men var til at føre Tøiet.
Sælgatet, v. fact. = sælggådet.
Sælgek, adj. Sv. venenalus, forgiftet, giftig.
Sælge-bælde, adv. a tergo, in tergam, ab-
senti (male dicere), bagfra, bagifra, paa
Bagfiben; luodda sælge-bælde sisa læi
mannam, Kuglen var gaaet ind bagfra;
sælge-bælde mu ala bodi, han fom paa
mig bagfra; sælge-bælde sardnot gænge,
bagtåle nogen; sælge-bælde guoimes nama
billedet, ete
708
Sælgge.
—— — 8. calumniator, Bag:
vafler.
Sælge-bælde-sardnom, 5. calumnia, Bag:
tale, Bagvaftelfe.
Sælgeld, adv. = sælge-bælde.
Sælgetet, v. å. Sv. venenare, forgifte.
Sælgetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (sælgge)
fom har liben Ryg, fmalrygget.
Sælgga, sælga, s. (dial.) venenum, Gift.
Sælggådet, v. fact. (sælggat) expedire, per-
ficere, greie, fulbfgre, fuldbringe, afgjøre,
Hare (jfr. tielggadet); dam age son juo
aiggai læ sælggådam, ben Sag har han
greiet allerede for [enge fiben; gutte lop-
ped, loppadusas sælggådet galgga, ben,
fom lover noget, fal holde fit Løfte.
Sælggådet, v. a. (sælgge) in tergum acci-
pere, tage paa fin Ryg; s. gænge, tage
nogen paa fin Ryg.
Sælggadet, v. a. (dial. sælgga) legge Gift
S s. bæna-gorod, legge Gift i en Hunde
op.
Sælggådkættai, adj. vebf. -kaettes, (sælg-
gådet) uafgjort, ugreiet.
Sælggådmættom, adj. (sælggådet) fom ei
fan greie8, afgjøre8, klares.
Sælggai, adj. vedf. -ggas, (sælgge) fom har
god, bred Ryg, bredrygget.
Sælggat, sælgam, v. n. 1) expediri, blive
flor, blive færdig til; im sælggam ouddal
vuólgget, jeg blev iffe før færdig til at veife;
i dat aBle sælga ouddal go nubbe jak-
kai, ben Sag bliver ikke Maret før til næfte
War (jfr. Gielggat). 2) partu levari, for:
føfes med Fofter.
Sælgge, sælge, s. iergum, 9lyg; gietaid
sælggai tudnat, bagbinde; selgi almi
vuügjet, fjøre bagleng8; selgi mosi orro
guabba guoibmasæme, vi vende Ryggen
mob bhinanden (jfr. &ielgge).
Sælgge-bælle, -bæle, s. Rygſide, Bagfide;
vazzet vare sælgge-bæle, gae paa Bag⸗
fiben, Skyggeſiden af Fieldet.
Sælggel, postp. (sælgge) (aliquem) a tergo
praeler (ire), bagenfor forbi, forbi bag
Myggen el. paa Bagfiben; son vagi mu
sælggel, han gif forbi bag min Ryg.
Sælggeli 1. -lidi, postp. (sælgge) post ter-
gum, baqom, bag Myggen; vage mu sælg-
geli, gaa bag min Ryg.
Sælggelist, postp. (sælgge) in tergo, å parte
aversa, bagenom, paa Rygfiben; son &okka
mu sælggelist, han fibber bag min Ryg.
Sælgge-ædne, s. 1) obstetriz, Jorbemober.
2) Lapponum Juno Lucina, Navn paa en
mm Gubinbe, ber anranbtes af Barfel-
inder.
Sælke.
Sælket, v. n. Sv. conscendere in littus, ad-
pellere ad littus, ftige i Land, tage i Land,
ftige inb i. Joh. 21, 3.
Sælketak, s. Sv. (sælket) — stadfo.
Sæli, 5. Sv. genus, Slægt (jfr. solle).
Sællad, adj. vedf. sælladés — sælas.
Sælladak, -daga, s. (sællad) tale tempus
hibernum, quo arbores pruina, nive, glacie
vacant, (aabant Veirlag om Vinteren, at ber
ei findes Rim, Sne eller Is paa Træerne.
Sællaåuttet, v. fact. = sællat.
Sællaåuvvat, -3uvam, v. aij. (sælas) blive
fri for Rim, Sne eller I
Sællat, sælam, v. a. —— nivem, sti-
rias ex arboribus amovere, bortſtaffe eller
befri for vebhængende Rim, Cne eller 38
(om Zræer); biegga læ sellam rinid muo-
rain erit, Vinden har befriet Træerne for Rim.
Sælle, sæle, s. pruina liquescens, ſmeltende
Rim paa Træer.
o Szlljo, s. =
Salma, 8. Sv. = üielbm
Sælnadet, v. tard. (sældnet) i Mag ftappe,
pakke, bytte.
Sælnestet, v. dem. (sældnet) lidt, fom fnas
reft ftappe, patte.
Sælnetatte, adv. (sælnetet) fom fan paltes,
ftappes.
Sælnetet, v. fact. (seldnet) 1) labe palle,
ftappe. 2) labe fig ftappe, funne pattes.
Sælo, s. Sv. — siello.
Sæls, s. Sv. conversatio, consueludo, Om:
gang.
Sælskape, s. socielas, Seljfab.
Sæltet, v. a. (dial) — selttit.
Sælved, sælvved, adj. vebf. saelvedés, cla-
rus, far, ren, tybelig (— dielgas).
Sælvet, adv. (sælved) tlart, rent, tan
Sæmaskas, s. oe femftet Stind.
Sæmastet, v. n. Sv. (sæmes) concordare,
(= lakastet), fomme overens.
Sæmel, 8* Sv. — aldo.
Sæmes 1. sæmok, adj. Sv. comcors, enig.
-mesvuot, s. id.
Sæmesikt, adv. Sv. unanimiter, enbrægtigt.
Sæmma 1. sæmme, adj. ipse, idem, famme.
Sæmmalagaå, -gata, adj. ligeban bejtaffen.
Sæmo, sæmona |. sæbmona, s. barba bre-
vis, fort, iffe fuldvokſet Stjeg (jfr. skavéea).
Sæmol, sebmol, 8. muscus, imprimis qui in
locis uliginosis crescit, € lycopodii
imprimis, Mofe, fom SN s paa fumpige
Steder, Stopmofe, Bjørnemofe.
Sæmodem, 5. Sv. visio, Syn, Aabenbarelje.
Sæmradok, adj. Sv. unamimis, endrægtig.
-dokvuot, s. id. -desikt, s. id.
Sæmtet, v. n. Sv. convenire, fomme overens.
704
mirkko, Gift, 9teve- |
Særbot.
Sænakættai, 1) car. verb. (sædnst) uden
at venne fig til, uben at blive vant til
eller fortvolig med. 2) adj. vedf. -kættes,
uvant meb, fly.
Sænates, s. Sv. = sænad.
oe båe dem mor ) liben Seng.
ngaà, -gaéa, s. (sængga.
Sængga, sænga, s. lectus, Seng.
Sænggadet, v. ». (sængga) in lecto jacere,
holde Sengen, være fengeliggenbe, ofte benytte
Sengen; son læ sænggadæmen el. sængga
buörren, han er fengeliggende.
Sængga-guodda, s. Sengepude, Sengedyne.
-govéas, -gokéas, s. Cengetappt.
Sængga-guoibme, -guoime, e. Cengelamment.
ngo, s. Sv. — sængga.
, sægn iz granata ei mollis,
Sne, fom er fornet og [g8, Kornſne (=
sægne); sænas-muotta, fornet Sne -
Sænostet, v. dem. (sægnot) blive ibt foret
og løs (om Sne).
Sap, s. Sv. capillus pubis, Saar paa Kjønk:
belene (= sieppa),
pai, adj. vedf. sæppas, (sæppe) fom
zs ftor Bov.
Sæppalas, adj. — sæbadakkés.
Sæppamuå, -muåa, s. (sæppat) noget ai
ftelle, vette, pynte paa.
Sæppat, sæbam, sævam, v. a. exornare
(se, vestem), felle, vette paa (Rlæbderne),
pynte paa; sæppat jetas, pynte paa fig
(ift. divvodet, &abbodet, sæssat).
Særppe, sæbe 1. sæve, 5. dexira pars dorsi
prioris, ubi lorum. in componi-
tur, hoire Side af Forryggen, hvor Tømmen
legge8 i Hvile under fjgrjelen; sæppe ja
gavlom, bøite og venfire €ibe; balkest
Mg sæppsi! loj Tommen over paa høire
ide!
Sæppedak, -daga, s. (sæppe) Forryggen, For
ftegen af Ryggen.
Semet adj. vebf. -ppeles, (min. us.) =
sættel.
Sæppe-riddag, adj. vebf. -riddagés, fom if
taaler at have Tømmen paa høire Side og
€i vil lyſtre at vende til Høire (om Kjør
renen).
Sæppe-riddalas, adj. = ——
Sæppokak, s. pod = s8j pou
Sæptes, s. Sv. venenum, Gift.
Sæptet, v. n. Sv. allici esca, lokles ved Aga
oen v. å. Sv. esca. allicere, lolle vå
Seid, -laga, adj. (serra) fortis, strenuss,
— kraftig, flinf, forflagen. -ladvnotta,
8. id.
Særastak, -staga, s. — suorastak.
Særbot, adj. Sv. sanguine non jundus
ubeflægtet.
Særet.
Særet, v. a. Sv. — saret, findere, Høve.
Særga, s. Sv. = særgge.
Særgadet, v. coni. (særggat) føle Smerte,
Vært, men i mindre Grab.
Særgatak, -taga, s. (særggat 1) arthritis,
dolores. artuum et ossium, Bært (i Benene,
Gigt); dakte-særgatagast buüocce, vært:
bruden.
Særgatet, v. Jet — særggadet.
(særggat) dolores os-
sium fae. foraarfage, Sft oto Bært
(i Benene).
Særgganet, v. n. (særggat) | ANS rimas
agere, bxaffe8 og faa Sprett
Særggat, særgam, v. n. in — dolorem
sentire, værte, have Smerte i Arme og Ben;
davtek serggek, bet fmerter i Benene;
oaivve særgga, Hovedet værker.
Særggat, særgam, v. n. = særgganet.
Særgge, særge, s. Cyprinus rulilus, Mort.
Særjitet, v. n. Sv. = sarjitet, sarjastet.
Særkke, særke, s. — cærkke.
Særme, s. — satme.
Særra, adj. Sv. = sierra.
Særra, særa, s. vis, facullas, calliditas,
Gne, Kraft, Færdighed, Forflagenhed; sæ-
raidæsek ala dorvastek, be ftole paa fine
frofter; maggar emrak sust læk vtero
Eh æsset? hvad Gone har han til at betale
fat? (jfr. appe, nafea, vægjo).
Særramas, -masa, 8. — suorastak.
Særranet, v. n. Sv. = sierranet.
Særretet, v. a. Sv. (særra) secernere, sepa-
rare, abjfille, affondre. .
rrit, adv. Sv. = erit.
Særro, 5. fe serro el. sæddo.
Særrot, adv. Sv. divaricato modo, seorsum,
fra Binanben ftaaende.
Særvaiduttet, v. faci. (særvaiduvvat) bel:
agtiggjøre; s. gænge masage, belagtiggjøre
nogen i noget.
Særvaiduvvat, -duvam, v. subj. (særvve)
consortem fieri, faa Del i, delagtiggjøres;
masage, i noget.
Særvalagai 1. -lagaid 1. -laga, adv. (særvve)
communiter, i Fælesftab; s. barggat, at:
1 beide i JFælesjtab.
Særvastet, v. dem. = særvvalet.
Særvetuttet, v. fact. (særvve) portione sua
privare, exsortem reddere, berøve Andel,
gjøre røe ha
Særvolaå, adj. — servolas.
Særvvadallamuå, -muåa, s. (særvvadallat)
noget at bele med Binanben, noget at nybe
fammen.
Særvvadallat, -dalam, v. recipr. (særvva-
det) bele noget med Binanben, nyde fam-
men noget, have fælles Øfonomi; mi særv-
705
Sæsel.
vadalaime borramusaideemek, vi belte med
hinanden vor Mad.
Særvvadet, v. a. n. (særvvat) 1) participem
facere, belagtiggjøre. 2) rem communicare,
in negolio conjungi, flaa fig i Lag fammen,
gjøre fælles Gag, beltage med hinanden i
noget; mi særvvadeime bivddoi, vi vare
i Rompagni fammen paa Fiſte. "distet,
v. dem. id.
Særvvalet, v. subit. (særvvat) flaa fig i Lag
med nogen fom fnareft ; gæinage 8. -låstet,
v. dem. id.
Særvvam, s. verb. (særvvat) SDeltagelje, Del:
agtigheb, Tilflutning, Samkvem.
Særvvat, særvam, v. n. (særvve) participem,
consortem fieri, societatem facere, blive,
være belagtig, beltage, flutte fig til, «gjøre
fælles Sag med; go di særvaidek mu
atestussi, Fil. 4, 14; særvam monge din
særvvai, jeg gjør fælles Sag med eder;
særvaigo moftege dam dakkoi? havde
han paa nogen Maade Del i ben Gjerning?
gonagas vuóstai si legje særvvam, be
havde fammenrottet fig mob Kongen.
Særvve, særve, 8. socielas, conventus, com-
munio, convicius, sodalitas, Samfund, Me:
nigheb, Selſtab; bissova3ak apostali matta-
tusa ja særve siste, Act. 2, 42; nubbe særve
olmuå, Cn fra en anden Menighed:; mi datu-
àeimek galle dam apa særvvasæmek, vi
vilde nof have ben Vreft til vor Menighed:
særvve-gædnegasvuodak, Samfunbspligter;
goddebivddem-særvve, Seljfab paa Bilbren-
jagt; gitos ædnag du særvest, Tal for
Samværet; logam su ustebidam særvvai,
. jeg regner ham blandt mine Benner; jabmi
særvest bajastubz33elet, opftaa ifra be Døde.
Særvvedet, v. recipr. = særvvadallat.
ur ua 8. ecclesia, conventus, Menig:
eb.
Særvve-guoibme, -guoime, s. Medbroder,
Kammerat.
Særvve-olmai, -olbma, s. Rammerat; i son
læk mu særvve-olmai, han ev iffe med mig.
Særvvevuotta, -vuoda, s. socielas, commu-
milas, consortium, Samfund, Fælesftab, Del:
agtigheb (jfr. servolaBvuotta); allet ane
særvvevuoda sævdnjadasa faddotes da-
goidi, Cfef. 5, 11; maid særvvevuodaid
adna vanhurskesvuotta verudagain? 2
Gor. 6, 14, 15.
Sæsa, s. Sv. — siessa.
Sæsadet, v. cont. (sæssat) holde paa at overfe,
eee pynte paa (— sæbadet), nu og ba
Sæsatet, v. fact. (sæssat) 1) lade befe, møn:
fire, pynte paa. 2) [abe fig befe etc.
Sæsel, s. Sv. — siessal.
45
Sæssa.
Sæssalet, v. dem. (sæssat) lidt, fom fnareft
befigtige, mønftre, pynte paa.
at, sæsam, v. a. inspicere, lustrari,
adornare, befigtige, mønftre, operje, pynte
paa (= sæppat).
Sæsse, sæse, s. folium, planum, palma,
Blad, Flade (ofteft i Gammenfætning med
gietta, juölgge, airro); guvtin sesin doal-
lat, holde meb begge Hænder; gietta-sesin
bajedet, løfte paa $Haandfladen, med ſtrak
Arm (jfr. lappe).
Sæstasgas, adj. (sæstet) parcus, diligens,
fparfommelig, vindffibelig.
Sæstasgasat, adv. (sæstasgas) fparfommeligt.
Sæstasgasvuotta, -vuoda, s. (sæstasgas)
Sparfommelighed.
Sæstaået, v. dem. (sæstet) faa fmaat fpare,
i Mag fpare.
Sæstekættai, 1) car. verb. (stestet) uben at
fpare, ffaane. 2) adj. vebf. -kaettes, ufparet.
Sæstem, s. verb. (sæstet) Sparſomhed,
Skaanſel.
Sæstet, v. a. parcere, ſpare, ſtaane, forſtaane;
de im mon sæste, 2 Gor. 13, 2; Heerra,
sæste jecad! Matth. 16, 22; sæstet min
dam oasetesvuodast, Act. 27, 21; i son
vissalvuoda daihe vaive sæste, han fpa:
rede iffe Flid eller Møie; sæste muo dam
fidnost! ffaan mig for ben Forretning! ru-
daid sæstet, bruge faalidet Penge fom
muligt.
Sæstetatte, adj. (sæstetet) fom fan ffaanes,
fpare8, fom er at flaane.
Sæstevaå, -vaga, adj. (sæstet) fom fparer,
ſtaanſom, lemfælbig; sæstevaså duobmo, en
ftaanfom Dom. -vaåvuotta, s. id.
Sæstolaå, -laga, adj. — sæstasgas. -lad-
vuotta, s. id.
Set horde Baterbord, Skvetbord (=skvæt-
ripo
Sæten, 8. Sv. — sadem.
Sæto, s. Sv. lex, mandatum, ov, Paabud.
Sætsam, adv. — satteson.
Sætson, adv. — satteson.
Sætta, sæta, s. locus, ubi linea demittitur,
Sted, hvor man fætter Line, Sæt, Linefæt.
Sættat, saedam, v. n. (dial.) = Sv. sædot.
Sætte |. sætteson, adv. — satteson, sattefal.
Sattel, adj. vedi. -ttelés, (min. us.) amans,
diligens (de vacca, ove, tarando etc.), ven:
lig (om Ko, Faar, Ren etc.). -ttelvuot, s. id.
Sættet, sædam, v. n. — berrit.
Sætto, sædo, s. = sæddo.
Sædtadas, -dasa, s. — sælagas.
Saetagas, -gasa, s. mucro, aculeus, Spids,
Braad; diekdat sælagasa vuóstai, [tampe
imob Braadden.
706
Sævdnjad.
Sætagattet, v. fact. (sættag) cuspidare,
ME len fpibà.
Saeéaget, v. transl. (sættag) blive ſpids
Sædtasmet, v. comp. (sættad) blive fpiba,
fpibfere.
Sætasmuttet, v. faci. (sætasmet) tiljpibje.
Saecasmuvvat, -muvam, v. n. — sætasmet.
Sædcad, adj. vebf. se&&is, mucronatus, fpibå;
seütisnjunag nibbe, fpibsobbet Kniv.
Saetéadvuotta, -vuoda, s. (sættat) Spibi
het.
Sættag, adj. = sætted.
Sættaget, adv. (sættag) fpidfi.
Sæddaglagaå, -lagata, adj. (sættag) noget
ids
fpids.
Sædtal, adj. vebf. sættalés — sædtad.
Sævadet, v. fr. (sævvet) vinfe nu og ba, en
og anben Gang.
Sævda, adj. humidus, crassus (acr), fuglig
og tof (om Veir); sævda arvve, pluvia
tenuissima, Gtøvregn (jir. savdda).
Sævda, sævddaga, s. gravis foelidusque
odor (urinae, pruriginis, moschi, canum),
ftært, ftinfenbe Lugt (af Urin, Beuntt, Muitus,
Hunde); buoida sævda- -haja dakka, 30s:
fatten frembringer jtinfenbe Lugt (— tuvda).
Sævdagattet, v. fact. (sævdaget) bringe til
at [ugte ftinfende.
Sævdaget, v. n. (stevda) foetorem conci
subare, prurigime ardescere, faa tin *
Lugt, faa Lugt af Urin, Brunſt eller Muſtus,
blive brunſtig (— duvdaget).
Sævdanjaddet, -njadam, v. v. foetide sapere
v. olere, fmage eller lugte ftinfenbe, af SBrunft.
Sævdas, sævddas, adj. (sævda) foetidus,
male olens, ilbelugtenbe, ftinfenbe, lugtende
af Urin, Brunft eller Muſtus.
Sævdnjad, 1) adj. vebf. sevdnjis, obscurus,
ignarus, mørt, buntel, uvibende; arrad idde-
dest, go sævdnjad ain læi, tibligt om Mor
genen, da bet endnu var mørkt; buok sevd-
njaden oaidnet, fe alt fra ben mørke Side;
lem sævdnjad dam birra, jeg er uvibenbe
berom; orrot — siste, Joh. 12, 46;
2) s.
ee «daga, 8. (sævdnjad) nubilum,
SM Luft.
vdnjadas, -dasa, s. (sævdnjad) tenebrae,
e; si galggek balkestuvvut olgomuå
Mad Ri Matth. 8, 12; erit nullop
mi sævdnjadasa dagoid, Rom. 13, 13;
mana sævdnjadassi| gaa Poker i Bold!
Sævdnjaden, adv. in tenebris, i Mørk,
meben8 bet er mørkt; osidna eGuovgaden,
i oaine sævdnj aden, man fer, naar bet er
Ipft, man fer iife i Mørke.
Sævdnjadvuotta, -vuoda, s. (sævdnjad) od
scuritas, Mørthed, Mørke; dam dimo ra-
jest &addai sævdnjadvuotta obba ædnam
Sævdnja.
bagjel, Matth. 27, 45; læi dego sævd-
njadvuotta dalmidam oudast, ber var fom
en Zaage for mine Øine.
Saevdnjanet, v. n. sevnjudet.
Sævdnjat, sævnjam, v. n. (min. us.) visui
obscurum se exhibere, vije fig fort, fe
fort ub.
Sæve-bælle, -bæle, s. — sæppe.
Sævlaå, -lata, s. dem. (sævlia) libet Gold.
Sævlaåuttet, v. fact. (sævlaguvvat) labe blive
figtet.
Sævlaåuvvat, -åuvam, v. subj. (sevllit) cri-
brari, blive figtet.
Sævlla, sævla, s. cribrum, Gold, Cigte.
Sævlle, sævle, s. = sævlla.
Sævlledet, v. cont. (sevllit) holde paa at figte.
Sævllestet, v. n. (= sævllot) cribrari, figtes,
gaa gjennem Sold.
Sævllo, sævlo, s. = sævlla.
Sævllot, sævlom, 1) v. a. cribrare, figte.
2) v. n. oribrari, figteà, gaa igjennem Colb.
Sævlon, sævllon, s. — sævlla.
Særvnjaå, -njata, e. (sævdnjad) tenebrae noc-
lis, ben mørke Tid af Natten; sævnjatest
son bodi, han fom i Mørke, medens bet var
mørft, førenb bet endnu begyndte at lysne.
Sævnjaået, v. aestim. (sævdnjad) nimts ob-
scurum habere, anje for altfor mørkt; im
arva vuölgget, seevnjaBam mon, jeg vover
iffe at reije, jeg anſer bet for altfor mørkt.
Særvnjatet, v. a. (sævdnjad) opacare, ftaa
i Lyſet for, flygge for; ale sævnjat muo!
ftaa iffe i 2yfet for mig!
Sævnjed, adj. R. — sævdnjad.
Sævtaiduttet, v. fact. (sævtaiduvvat) forfyne
med Agn.
707
-
Sadda.
Sz vtaiduvvat, -duvam, v. subj. (sækte) blive
forfynet meb Agn.
Sævtastallat, -stalam, v. m. (sækte) benytte
Nate, have Nate ude, fysle med Aate.
Sævtaået, v. fr. (sæktet) gjentagende, i Mag
hente Sne til Smeltning til Husbrug.
Saevtes, sæktas, s. res ad escam idoneae,
Ting, fom fan bruges til Agn.
Sævtestet, v. dem. (sæktet) fom fnareft hente
Sne til Smeltning til Husbrug.
Sævtetuttet, v. fact. (sævtetuvvat) berøve,
lenſe for Agn.
Sævtetuvvat, -tuvam, v. subj. (sævtetæbme)
blive uben Agn, blive lens for Agn.
Sævtetæbme, -tæme, adj. veb[. -tes, (sækte)
fom ei har Agn, agnløs.
Sævtotet, v. fact. (sæktot) H1) labe ægne. 2)
lade fig cane, funne ægnes.
Sævva, 8. Sv. mare, $av.
Sævvatallat, -talam, v. neutr. pass. (sæv-
vet) blive vinket hen, bort.
Sævvelet, v. subit. (sævvet) i $aft vinte,
tilvinfe, vinfe én Gang.
Savvet, sævam, v. a. n. nuere, nulu signi-
ficare, vinte, tilvinke, vifte; s. gænge lusas
daihe erit, vinfe nogen til fig eller bort;
si sevve sin bivddo-guimidasasek, uc.
5, 7; s. linin, vifte med et FLørtlæde; mi
sevimek sigjidi min manemus ærrodær-
vuodaidæmek, vi tilpinfebe bem vor fidfte
9Ififebabilfen (jfr. faippot).
Söbmohem, s. verb. å (söbmohet) extasis,
Etftafe, Henrykkelſe.
Söbmohet, v. n. Sv. in extasi esse, være
henrytt, iffe vibe hvad man gjør af Skrak,
Sorunbring etc.
Söppates, adj. Sv.
suoppatebme.
s.
Sabardet, v. n. indistincte loqui, plubte, tale | Saddakættai, 1) car. verb. (addat) uben at
utpbeligt (— &oabardet, 8lubbardet, dom-
arastet, duntartet).
Sabadet | åabåiåed, able, åabbeåed, 3ob-
., 8ed, v. a. R. amare, elite.
bmahet |. -let, v. n. Sv. laetari, glæde fig.
bmar, s. (dial) — 8imer.
ddadallat, -dalam, v. cont. (&addadet) føge
. at faa til at vofje eller gro.
Saddadet, v. a. (saddat) fructum edere,
frembringe, bære JFrugt; saddadeket jorg-
galusa dokkalaà àaddoid! Matth. 3, 8;
stokkum muorra 8addad gælbotes 8ad-
doid, Matth. 7, 18.
blive, voffe, ife, hænde. 2) adj. vebf. -kættes,
ufgbt, ujfeet.
Saddalet, v. dem. (8addat) votſe lidt, fom
fnareft; son læ dimatest væhas 8addalam
el. saddastam, han har vofjet lidt fiden ifjor.
Saddam, s. verb. (3addat) Tilbliven, Tilbli⸗
velje, Fremkomſt, VBækft, Groing; bani åad-
dam aigge, ben Lid, ba Tænderne volfe.
Saddam-giella, -giela, s. Mobersmaal.
ddam-jakke, -jage, s. Fodſelsaar.
das, adj. vebf. -sis — gaddis, 8addel.
v. dem. (8&ddat) — saddalet.
45*
Sadda.
Saddastuvvat, -stuvam, v. ». (&addat) ville
ffe, ville gaa for fig (med Nægtelfe); go i
8addastuvvam buriguim, de ani son famo,
ba det ifle vilde gaa med bet Gobe, faa brugte
., han Magt.
Saddat, v. n. fieri, gigni, crescere, accidere,
contingere, evadere in, blive, vorbe, fødes,
volje, ſte, hænde, inbtræffe, begive fig, veder⸗
fare, tilgaa, ftædes, fomme i, til; fakki-
staga garra dalkke saddai, plubfelig blev
der Baarbt Veit; buolaa 8adda, ber bliver
Kulde; moarrai, illoi 8addat, blive vred,
glad; ollogo dat sadda, maid mon lem
dudnji velgolaà? hvormeget bliver bet, fom
jeg et big ſtyldig? sadne saddai os33en, Joh.
1, 14; &acce mi læi 8&ddam vidnen, 305.
2, 9; &addet nuftgo mon! Gall. 4, 12; oud-
dal go Abraham 8addai, læm mon, 30%. 8,
58; Baddus &uovgas! ber blive $58! munji
manna læ 8addam, ber er født mig et
Barn; dademielde go manak bajas 8ad-
damen læk, efterfom Børnene volje til;
toarvek saddagottek, Hornene begynde at
volje; ædnamest bajas saddat, volje op
af Sorben; dast Badde fastain odda s0-
rek, beraf ubfpandt fig igjen nye Jorvik:
linger; 8adde manno ja nuosse manno,
vollene og aftagenbe Maane; 8adde bar-
nag mon legjim, jeg var i Opvætft; dat
bajas 3adde nuorra væk, ben opvokjende
Ungdom; bælle-gadde manna, et halvvokſent
Barn; moft dat læ 8addam? hvorledes er
bet gaaet til? okti giedai à. fomme i Haand-
gemæng; åaddus moft 3adda! bet gaa fom
det vil! im diede, mi sudnji 8addai, jeg
ved iffe, hvad ber gif af ham; gi dietta,
moft dat manemusta 8addas, hvem ved,
hvorledes bet tilflut vil gaa; hættei ja
vuorradussi 8addat, fomme i Nød og For:
legenhed; jos mikkege ouddi 8addesi,
berjom noget tilftøbte; dat sadda appear
davja, bet gaar altfor ofte paa; mi sudnji
Badda? hvad gaar ber af ham? dat adda
sudnji divras aà8en, ben Sag tommer ham
dyrt at faa; jirmides ala 8addat, fomme
til Sands og Gamling; sævdnjad bagjeli
8adda, Mørtet falber paa; ikgo odne åadda
matkai? fommer bu iffe til at reiſe idag?
ik don daide 8addat vale dakkat, du
Tommer maafte iffe til at aflægge Ed; tacce-
oikko munji 8addai, bet paafom mig
ørft efter Band; im diede, gosa mu girje
le23a Saddam, jeg ved ilfe, hvor min Bog
tan være bleven af.
— v. fact. Sv. — addadet.
b
dde, s. Sv. — satte.
del, adj. vedf. -lis, (saddat) celeriter
crescens, vætftlig, fom vokſer bhurtigt el.
villigt. -lvuotta, s. id.
708
Salas.
es, adj. Sv. — &addoleà.
ddelvas, s. Sv. struma, Udvætfi ( — jieska).
addeteke, adj. Sv. — åaddetkenns.
ddetkenna, adj. Sv. sterilis, ufrugtbar.
ddo, s. (saddat) statura, adulescentia,
surculus, felus, propago, fruclus, Beli,
Dpvatit, Stud, gt; ucce 8addoi d.
8addost, liden af VBælft; gi matta lasetet
allan saddosis, hvem fan legge en Alen
til fin Bælft; mu akka læ bagjesaddo,
min Huſtru er opvokfet i Fjeldet; moai ledne
Guovdagæino 8addo, vi ete opvofsne i
Koutofæino; dam jage aaddo, Skud af beite
Aar; 8addoid saddadet, bære Frugter; i
heegga-8addo vel, endnu iffe Livsfrugt; dak
lek daggar mæno 8addok, bet er Frug:
terne af faaban Adfærd.
Saddog 1. åaddok, adj. hujus vel illius cor.
poraturae, adultus, fom er af benne d.
bin Vakſt, vofjen; olles saddog olmai,
fulbvoffen Mand; ucea 8addog, fom er liden
- af Belt.
ddohaå, -haga, adj. = åaddog.
ddolaå, -laga, adj. (8addo) fecundus, ferax,
frugtbar. ^
Saddolaåvuotta, -vuoda, s. (3addolaå) Frugt
barhed.
ddo-muorra, -muora, s. Jrugttte.
ddotesvuotta, -vuoda, s. (3addotæbme)
Ufrugtbarheb.
ddotuttet, v. faci. (3addotuvvat) berg
. Delft, Frugtbarhed.
Saddotuvvat, -tuvam, v. subj. (8addotæbme!
- blive ufrugtbar.
Saddotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (saddo)
sterilis, dir pe gold; 3addotes ædne
mak, golbe Marker; Elisabet læi 8eddo
tæbme, Quc. 1, 7.
dkas, 5. ossa infima dorsi hominis, neberiit
Ben 1 et Menneffe Ryg.
; v. åa. R. = sattat.
, Savåa, s. — akse.
go3 1. Sagus, -ggoåa, s. Gunellus vulgaris,
"Eangiprel.
Saibme, åaime, s. cossus, teredo, Zræmad,
Siveorm.
Saikeset 1. àaiketet, v. n. Sv. vociferari
taabe høit.
et, åaikam, v. mn. sirepere, lairure,
ffraale, larme (ijer om Qunbeglam).
jjeded, v. n. R. — —
j 1. Soak, s. R. sus, Svin. s
e, åake, s. acervus, moles, aug, Masjt
akke, Ti l
åa, 3Sav8a, s. Mallottus villosus, Gun
Tobbe; ordde-8ak8s, Hanlodde.
get, v. iransl. — Saloiduvvat.
, adj. = sallad.
Salaat.
galuitievve, v. n. R. — sealed.
Ibmai, adj. vebf. -Ibmas, (8albme) ftor:
. Miet (om Naal).
e, åalme, s. foramen sive océllus acus
aut securis, Øie i Naal, Ølje eller andet
. Qnftrument, hvori Saft fættes.
Salbmot, v. ». — sælbmot.
Saldaå, -data, s. dem. (8&ldde) liben Bro.
Salddadet, v. a. (saldde) facere,
rid joga Salddadet, flaa Bro over
Saldde, åalde, s. 1) pons, Bro. 2) R. pa-
vimentum, Gulvet eller Jordbunden i en
- Gamme.
ddit, v. a. — &alddadet.
ddot, v. a. — &alddadet.
de, s. Sv. locus, ubi nundinae fiunt,
., conciliabulum, Martedsplada.
Saljo, s. Sv. — ailljo; 8aljo-pardne, nothus,
uegte Søn.
agattet, v. fact. (3alkaget) == 8alkai-
- duttet.
Salkaget, v. transl. (salkka)
t.
vat.
Salkaiduttet, v. fact. (salkaiduvvat) gjøre
. faft og haard (om Bintervei).
iduvvat, -duvam, v. subj. (salkka)
blive haard (om Vintervei).
kka, Salka, s. viarum tempore hiberno
commodilas, dum nix bene conculcata est,
ne nimia c official. vecturae, hard:
traab, faft Vei paa Sneen, faft Vintervei.
kit, v. a. (salkka) optrebe eller opkjøre
faft, haard Bintervei.
o, åalko, s. (dial) — felkka.
d, adj. vedf. åallés 1. åalladés, levis
lubricus, glat.
3 9. å. Sv. levigare, gjøre glat, glatte.
ja, åalja, s. — Sv. salja.
o, 8. (di = Sv. skallo.
llo, 8. — Forbindelſe med &acce); daece-·
8allo, tignum humore T aedi et af
Band albeleg gjennemtrulfet og raabbent Træ.
; $. R. Kniv: eller Økehammer (=
. Bimer).
Salmastattet, v. fact. (3almastet) bringe
. Band til at flaa ind i Baaden.
Salmastet, v. mom. in scapham semel in-
fundi (de fluctibus), én Gang flaa ind i
Baad (om Bølger); jfr. 8elmmot.
Salmastet, v. a. (salbme) foramini acus
füum inserere, ftilfe, træde Traad gjennem
et Naaleøie; aibme-8almastegjen muo son
anestuvva aldsesis, Jun ønffer at faa mig
til at trede Traad gjennem Naalen for fig.
Imatet, v. a. Sv. — åalmastet.
etæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (salbme)
fom "x libet Øie, ven intet Øie har, gielga
(om Naa).
709
= galkaiduv-.
Sargga.
Salmmot, åalmom, v. muli. identidem super-
fundi, flaa ind (ofte og i Meængde, jfr. 8al-
. mastet, abbaset).
Saloiduvvat, -duvam, v. subj. (3allo) fun i
Sorbinbelje med &acce; 6acce-8aloiduvvat,
ires cere, albele8 gjennemtræktes af
anb.
Salàet 1. àaliuvved 1. àaliátluvved, v. nm.
R. misereri, ynfe8 ; nu Jesus Balüatluvvüi,
., Matth. 20, 34.
bukel, s. — öambokal.
— adj. Sv. benignus, venlig, blid.
Sandertet, v. ». Sv. nugari, vana. loqui,
- plabre, flubre.
g, s. R. — sagge, Bind.
t, s. R. — addo
taded, v. a. R. — saddadet.
talui, adj. R. votjct, af :Betjt (— &addog).
ted, , 9. n. R. blive, (te, volle
(— 8addat).
ntmu$, s. (Binted) Fødfel, 3Botjt.
tnahtem, adj. R. liben af Vekſt.
Siintus, s. (Binted) R. proles, Afkom.
1. Sama, s. R. tempestas, Beit, Uveir,
pketet, v. a. Sv. celeriter penetrare, gaa
haftigt igjennem.
pos 8. R. Coregonus lavaretes (=
i.
Ber v. n. B. cubare, lægge fig.
duovda),
ra, s. Sv. glarea, Stengrus, Ur.
idattet, v. fact. (Baraidet) 1) cum stre-
pitu jactare v. concitare, tafte eller fatte
i Fart faa det ramler eller flramler; 8. ged-
id luoka vuöllai, tulle Sten neb over en
affe. 2) cogere ad prosiliendum super
aequor, bringe til at floætte op over Band:
fladen.
garaidet, v. n. = &Barrat.
rak, s. plur. mythol. duae mulieres, quae
Hie VE ornatae, capite caliptra lintea
induto, mago (»Noaiddo«) artem medi-
cam exercenti ministrabant, Navn paa
tvende i Stads flebte Kvinder, fom bijtobe
Trolbmanden (Stoaibben), naar han ubgoebe
fin Lægefunft (jfr. mærro-oaivve).
Saratak-arvve, -arve, s. imber subiius,
Plaftregn.
Sarbbo, Sarbo, s. duo nivea ossicula in
capile piscis, tvende hvide Ben i Fiftens
- Hoved.
Sarehet, v. mom. (3arrat) én Gang fprætte
iei oe Banbdfladen.
Sarggas, s. crepitus, Gtramlelyd,
Sis el. Ramlelyd.
etet, v. mom. (3argget) én Gang plubfe-
lig ramle, rasle eller fomite ub (fom Benge
af en Pung).
Sarggalet, v. a. (sarggat) cum sir:
cutere, flaa, ryfte ud med Stramme
—
Sargget.
daid rutta-bursast erit, vyfte Penge ub af
én Bengepung.
Sargget, Sargam, v. ». cum fragore devolvi,
exculi, ftramle affted, rasle ub (fom ned⸗
ramlende Gmaaften eller Penge af en Pung)
— Barrat; gædgek 8arggek el. sarrek vulus
,, luokast, Stene ramle ned fra Ballen.
Sargotet, v. fr. (Bargget) gjentagende flaa
. ub, ryſte ub med eamm.
Sarra, Sara, s. — Sargas.
Sarramus, -musa, s. (dial.) strepitus, Sam.
Sarrat, àaram, v. n. 1) — &argget. 2) ex
aequore prosilire, emergere, fpringe eller
fprætte i Mengde op over Bandfladen (om
., fremt Smaafifh).
Sat 1. $atan, 3atain, adv. (tun meb Nægtelfe)
magis, amplus (modo cum negatione), mere,
lengete, vibere; im åat muite, moft 8addai,
jeg erinbrer iffe mere, hvorledes bet gif til;
i mattam 8etan almoset vagjolet, Marc.
1, 45; ale 8atan suddod! So). 5, 14; ale
8at æmbo juga tace! 1 Wim. 5, 23.
Satte, s. Sv. vestigia animalium et impri-
mis pecudum. confertiora, en Mangde Spor
,, efter Kreature og SBujfab (jfr. alkka).
Sattet, v. a. Sv. conculcare, tilttampe, op:
fylde med Fodſpor (jfr. 8alkkit).
Satan, s. sacan.
Satéat, v. — satéat.
Saudnjot 1. åaunjat, v. a. Sv. verrere, qua-
., lere, fope, ryſte (jfr. savdnjelet).
Savaidattet, v. fact. (&avaidet) bringe til at
5 fuje, bure, fette i bruſende Bevægelje.
Savaidet, v. cont. Gavvat) Bolbe paa at fufe,
. bute, at bruge Munden.
Savan, 3avvan, s. (8avvat) clamator, latra-
tor, en. Gtorjfravler, Gtraaler, fom bruger
Kjæft; stuora savan el. galjes njalbme,
» Storſtravler.
Savddasattet, v. fact. (savddaset) bringe til
at vælde inb over Kanten eller Bredden af
- noget.
Savddaset, v. n. infundi in scapham (de
aqua), vælde inb over Kanten, jaa. indover
(jfr. abbaset, albmaset, liskaset); &acce
åavddasi vadnasi, Bandet flog inb i Baaden.
vddot, Savdom, v. a. — tavddot.
vehet, v. mom. (dial) — 8avgetet.
avga, 8. — Bavan.
vgas, åavggas, s. 1) murmur aquae, Dur,
Sus af Band, fom fiyrter ub eller flaaes
ub (= åavva, 8oavva, 8oarra, durra); jokka-
Bavgas el. Bavva, Gloebur; im balle gullat
jokka-savast el. 3avggasist, jeg fan itte
høre for Gloeburen. 2) clamor, fremitus,
Gtraal; 8ava el. Bavggasa doallat, bruge
ftor Kjeft.
vgestet, v. ».
Bavgget.
710
Selgo.
Savgetet, v. mom. (savgget) én Gang pludje:
., lig fyrte, brufe, bure ub (om Band).
Savggalet, v. mom. (Bavggot) én Gang iln
ub Band eller vaade Sager med 3Majt.
Savggatet, v. a. (savgget) 1) aquam cum
strepitu. effundere, ios eller. ftorie ub en
hel Del Vand eller vaade Sager med Blaft
eller faa bet plajfer. 2) susurranie aqua
. mingere, ftvalpisfe.
Savgget, åavgam, v. n. (= åavvat) 1) ew
surrare, murmurare (de aqua), fufe, buc,
brufe (om Band), jfr. Bavvat, maraidet,
8oavvat. 2) clamare, latrare, bruge Mund,
være høirøftet; maid don åavak el. Bavgak?
. Hvad er bet bu bruger Kjæft for, ſtraaler for?
Savgotet, 1) v. fr. identidem aquam effun-
dere cum fragore, gjentagne Gange. flaa
eller ftgrte ub Band eller vaade Sager med
Plaft. 2) v. m. in humida e lubrica
mive vagari, gaa og vade i Gneføle [on
,, bet plaffer.
Savkka, åavka, s. pileus (quadratus), Qut
(firfantet).
vna, adv. R. celeriter, hurtigt.
vot, adv. Sv. = javotaga.
votattet, v. a. Sv. = javotuttet.
votebme, adj. Sv. vebj. -tes — javo
tæbme.
Savotet, v. n. Sv. obmulescere, conlicere,
blive taus, tyftne.
votovvet, v. n. Sv. — javotuvvat.
avéo, n. propr. loc. Fösjefald og Indſo i
Altenelvens Vasdrag.
vva, Sava, 8. — åavgas.
vvat, åavam, v. n. = &avgget.
avvet, v. n. Sv. defluere, vinde ned.
vvetet, v. fact. Sv. effundere, ubgybe.
vvodet, v. n. (dial) — åavvat, åavggel.
adv. enclit. et, quoque, ogjaa; vuolgam
mone, ogfaa jeg teijer (— ge, gis).
bé, s. (dial.) morbus, Sygdom.
béas, adj. (dial) — skæbtes.
béet, v. n. (dial.) — sksebtet.
da, s. crepusculum, Gtumring; àeddau,
i Skumringen (= edda).
Seddaluvvat, -luvam, v. ». — àieddaluvrst.
on, åekkon, s. (8ækkot) Gn, fom taler
eller foarer ubøvift el. hæsligt.
illa, s. (dial.) — billa.
e, 8. Sv. modus, ratio, Sæt, Vis.
kolas, s. (sækko) — segon.
ostet, v. n. == Sækkot.
bet, v. ». (dial,) — skelbet.
elbmot, par v. n. fe 8elbmot.
git, v. a. (&elggad) fergere, polire, gjøtt
blanf, polere, TM erd [5
Igodattalet, v. fr. (&elgodattet) gjøre blant,
polere (om flere Gjenftande).
Selgo. 711 Sietta.
lgodattet, v. fact. (8elgodet) = telgeit
godet, v. cont. (3ælggot) blive Blant.
Stet, v. ». — cielkastet.
ide 8. — öilla.
adj. Sv. glacie. obduclus, overbraget
- Med 33, ijet.
ot, v. ». — dellot.
làidet, v. odor. cuprum sapere, have Af⸗
fmag af De
essi, adv. — tappon, tapponessi.
adj. Sv. imbecdlus, infirmus, (vag,
flrøbelig (— skæbies). -åesvuot, v. id.
idet, v. ». — ergidet.
€, adj. vedf. åerves, (min. us.) maci-
lenius, tør, mager.
Set, adv. Sv. forsan, ne forte, lanſte, faa:
fremt ille.
; 8. (dial.) — skittar.
rdet, v. a. — skittardet.
tte, adj. Sv. talis qualis factus est aut
esse debet, faa fom man er, fom man ftaar
- OG gaar.
Setto, åedo, s. lentus progressus, fagte Frem⸗
ferb, Langfomhed, Mag, Lempe; go bæsam
sedost smiettat, naar jeg i Mag faar tente
- Gir. muósse).
Settoi 1. åettui, adj. vedf. åettos, lentus,
fagte, langfom, magelig; Bettos matke, lang:
fom Reiſe; 8ettos olmai, fenfærdig Mand.
ut, v. a. — ütetkot.
udnjed, a. s. Sv. — sævdnjad.
— 1. åevnjotet, v. n. Sv. — sevnjudet.
; -vaka, s. muris genus, en Slags Mus.
ilimadet, v. a. Sv. placare, reconsiliare,
- forfone, ubfone.
ibet, s. fe Bivet.
le, s. folia nigra v. lichenalia saxis et
iruncis innala, quibus hieme rescentes
inam
forte Blade eller Lav paa Stene og Trær
ftammer. Naar Renen om Vinteren æder
famme bliver ben8 Urin rød (jfr. skible).
ibmo, s. Sv. forma, figura, Gtittelje, Facon.
jedadet, v. (ard. (Bieddat) pujte tungt, poe,
men minbre flærft end aieddat.
Sieftaidattet, v. fact. (Bied&tat) bringe et Dyr
til ot pujte og pæfe ftærkt ved at brive bet
"bi
haardt.
Siedan, åieddan, s. (Bieddat) Dyr, fom fnart
pufter og pæfer, naar bet brives haardt.
jedatet, v. fac. — Siedaidattet.
jedda, åjeda, s. — sjeddam.
jeddalas, adj. (sieddat) fom fnart pujter
eller pæfer under Anftrængelfe.
Sieddaluttet, v. fact. (sieådaluvvat) — àie-
daidattet.
jeddaluvvat, -luvam, v. subj. (Bieddat) gra-
viter anhelum fieri, blive meget anbpuften,
faa man flønner og peje; hæste ja
hærgge sieddaluvva, go gukka ja garra-
set vugju, Heften og tenen. blive andpufine,
naar be kjøres længe og haardt.
jeddam, s. verb. (Bieddat) tung Pulten,
Being.
Sieddat, åjedam, v. n. graviter anhelare,
pufte meget tungt, pæfe (fterfere enb sad-
dat), jfr. sakkat.
jedotet, v. n. (8ieddat) gaa og pufte ftærtt.
iega, adj. bonus, honestus, egregius, for:
treffelig, brav, fnil, ypperlig, ubmartet; 8iega
olbmui sisa bottim, jeg fom iblandt brave
Soit; àiega bagjen lei bæivve, Golen var
høit oppe; àiega gaska vazzet, gaa et gobt
Ctyffe; muttom dain àiegamus raddije-
gjin, en af be ypperjte 9tegenter; dat læi
8lega aigek, bet var gyldne Lider.
Siegast, adv. valde, faare meget, i høi Grab;
lem gievrab 8iegast go son, jeg er meget
ftærfere end han; go bæivas læ siegast
bagjanam, naar Solen er høit oppe.
jegastrak | -rakkan, adv. — Biegast.
jegavuotta, -vuoda, s. (Biega) Dygtighed,
Fortrinlighed (min. us.
iela, s. Sv. scintilla, Sysftraale, Funke.
iela$, -laéa, s. dem. (siella) liben Jindeløn.
jelbma, åielma, s. limen inferius, Dørtæritel.
ielk, s. R. — tielgge.
iella, 8iela, s. bine-åiella, praemium
vepertoris, Winbelin (— ottamas, lones).
Siepponassi, adv. — tapponassi.
jepéies 1, 8iebées, dices. adj. Sv. =
skæbæes. -vuot, s. id.
Siervadet, v. aestim. (siervve) tenuem, ari-
dum, macrum existimare, anfe for tynd,
tør, mager.
iervedet, v. a. — &iervvodet.
jervve, Sierve, adj. vebf. Slerves, tenuis,
aridus, macer, tynb tør, mager, (om Folk;
jfr. lagde, sille, rojas, ruoinas, adatæbme,
goikes), flrøbelig, iffe ftert; Biervve læ
vanas, i gilla mu likkatallam, Baaben
er flrøbelig, ben taaler iffe at jeg rører
paa mig (jfr. hægjo, rasde).
Siervvevuotta, -vuoda, s. (siervve) Tynd-
hed, Magerhed, Skrøbelighed.
Siervvodet, v. fact. (Biervvot) gjøre tynb,
mager, førøbelig.
Siervvot, Siervom, v. ». (8iervve) arescere,
macrescere, evanescere, blive tynd, mager,
- tør, flrøbelig.
ietalaå, -la$a, adj. (siettat) forligelig.
jetalaåvuotta, -vuoda, s. (8ietala8) Yor
ligelighed.
jetastuvvat, -stuvam, v. n. — siettat (men
bruges tun i nægtende Sætninger).
Siettadallat, -dalam, v. cont. (siettadet) ar
beide paa at faa ned el. inb i, føge at for:
ene, forlige.
Sietta.
Siettadet, v. a. (Siettat) ila componere ut
spatio loculi vel thecae aptentur, conciliare,
faa til at rummes, til at gaa i, til at for
lige (jfr. soappadet); im diettad biktasid
., bombai, jeg faar ife Rlæbderne ned å Bomben.
Siettadus, -dusa, s. (siettadet) reconciliatio,
consensio, Jorlig, Forligelſe, Tilflutning (jfr.
Ssoavatus).
Siettalas, -la3a, adj. (siettat) placabilis, for-
. ligelig. -lasvuotta, s. id. Å
Siettalet, v. dem. (siettat) nogenlebeå faa
> Rum, nogenlunde forliges.
Siettamættom |. -mættos, adj. (siettat)
. uforligelig. -mættomvuotta, s. i
Siettat, Sietam, v. n. spatio aliquo capi,
locum habere, apium. esse, consentire,
have eller faa Rum, Plads, gaa i, paa,
rummeg, flemme overens, forliges; i Bieta
. burist juölggai, ben gaar iffe godt paa
Foden; i sat æmbo farpal sisa 8ieta, der
gaat iffe mere i Zønden; æi dak olbmuk
Bieta ovtast orrot, bisje Folk funne ikke
bo fammen; daggo dafhost duina 8ietam,
å faa Qenjeenbe ev jeg enig med big (ifr.
,, Cükkat, soappat).
Siettel, adj. vebf. -lis, (siettat) quod parvo
spatio capitur, fom rummes gobt, fom tager
Liden Blads.
iettes, adj. Sv. — &iettel.
jettet, åiedam, v. a. (obsol) cantare de,
fynge om (fom en Beiler om fin Brud).
iettogattes, adj. Sv. impotens, ubygtig,
. utjenlig, fom ife fan noget.
iettok, adj. Sv. vedf. -kes — &iettel.
jevladak, -daga, s. — sievladak.
jevn, adj. R. = fiega.
ifået, Siváam, v. n. — 8iBBat.
iggas, s. (Siggot) Lyd af haard Tiltale,
Oljenbelyb; 8iggas gullui, nogen hørtes
at ftjænde.
iggistallat, -stalam, v. a. — siggoladdat.
iggistet, v. dem. (8iggit) én Gang fljænde
etc. fibt paa.
Siggit, v. mom. (je Biggot) én Gang fljænde,
hysfe paa, tiltale haardt.
Siggodakkés, -dakkas, adj. (siggodet) fom
ofte tiltaler haardt, tysfer, fljænder paa.
. -dakkésvuotta, s. id.
Siggodet, v. fr. (Biggot) øjentagne Gange
WMijenbe, hysje paa, tiltale haardt, irettefætte.
Siggoladdat, -ladam, v. fr. (Biggot) nogle
Gange froftigt fljænde, tysfe, faste paa,
irettefætte.
Siggolet, v. dem. (Biggot) i Haſt fljænde
lidt paa.
iggom, s. verb. (8iggot) Stjænd; dude àig-
Lg balkkan o33um, jeg fil bare Gfjænd
til Løn.
712
Sirra.
Siggot, v. a. acriter compellare, casligare,
objurgare, deterrere, fige $98! til, hyste
paa, ſtjende paa, jage bort (med Ord), irette:
fette, tiltale haardt; mattajægjek åigga-
gotte sin, Matth. 19, 13; åiggo bædnagid
erit! jag Hundene bort!
Siggotallat, -talam, v. neutr. pass. (digg ot)
. blive hysſet paa, fljændt paa, faa Skjænd.
Sig 1. åign, adj. R. —8iege. Comp. Siknámp,
- bedre.
Silahet, v. n. Sv. (silla) igne candere, also,
være glødende.
Silatet, v. fact. Sv. (silla) ignitum reddere,
. gjøre glødende. !
Siljoà, -jota, s. dem. (silljo) libet Gaarda-
. rum, Sun, Torv.
Silla, postp. per, ad, efter, ved; baha iilla,
med bet Dnde; arvvadusa 8illa, efter Gjet:
. ning.
illa, s. Sv. — hilla.
illadet, v. ». — skilaidet.
ille, åilleg, s. — skillég.
ille, v. a. R. captare, piscari, fange, fite;
mun tinüt tujáam olmune-åillijen, Matth.
, 19.
illet, v. ». Sv. tinnire, tlinge.
illjo, àiljo, s. area circa domum, aul casas
Lapponum, forum, aaben Blads ombring
Feltene, hvor Renen ligger og hviler, Gaards:
, rum, Lun, Tomt, Torv.
Silljohas, -hasa, s. (silljo) En, fom gjerne
holder fig nær Teltene eller Hjemmet =
8illjo-boaco.
Silljo-viekke, s. En, fom gjerne lober ub
. paa Tunet.
Silvve, åilve, s. — Gilvve.
ima, s, — Sv. suvol.
imer, åibmar, s. pars postica cultri au
securis, illa pars, quae aciei est
sia, Bagen eller Ryggen af Ølfe, Kniv,
Gabel etc; avjo-bælle ja Bimer-bælle,
Gofiben og Bagen.
immér, s. — gimer.
iparet, v. n. Sv. coagulari, yfteå
ipmo, s. Sv. habitus, figura,
- Geftalt.
— -hasa, s. — hirretas.
iraidattet, v. fact. (siraidet) bringe til at
fprube til alle Ciber, ffoctte med Band.
Siraidet, v. cont. — Birrat; Gacce-8iraidebme,
- Bandffvet.
Siratet, v. fact. — siraidattet.
Siretet, v. mom. (Birrat) én Gang pludjelig
., fprætte, flvætte, fprube til alle Sider.
Sirra, åira, s. (irrat) cancer pulex, Marfio,
”Gtittelfe,
et libet Dyr af Krebsflægten, der findes i
Maængde i enkelte Indſoer og under Stene
i Soſtranden.
Sirra.
Sirra, åira, s. (Birrat) aspergo, Spræt, Skvæt,
- Sprud af Band.
Sirrat, 8iram, v. n. dispergi, dissilire, dis-
sipari, difugere (de aqua, — plum-
bea, animalibus territis), fprætte, fprube,
ifoctte, fare fra hinanden til alle Ciber (Band,
Hagl, flræmte Dyr), jfr. hirrat, harrat.
Si&adet, v. fr. (Bi&Bat) nu og ba firave,
ftritte, (libe tungt.
Sidatet, v. faci. Viasat) labe firæve, ftritte,
ſlide tungt.
Sigsaladdat, -ladam, v. fr.= 3isadet.
Sissat, aisam, v. ». niti, moliri, ſtritte, ftræve,
arbeide af yberfte Rræfter (jfr. gictat); sisai,
dassa go osgoi gædge dokko, gosa datoi,
han ftrittebe, indtil han fil Stenen bib, hvor
han vilde have ben.
Sitaået, v. tard. (sittet) leviter negare, loſe⸗
., ligt nægte, iffe aldeles afgjørende nægte.
Sitekættai, 1) car. verb. (sittet) uben at
nægte, fragaa. 2) adj. vedf. -kættes, ube⸗
nægtet.
Sitetatte, adj. (sittet) fom fan nægtes, fom
- ec mulig at benægte.
Sittaladdat, -ladam, v. a. (sittet) forføge,
prøve paa at nægte.
ittalas, adj. (sittet) fom altid fragaar, nægter,
4 figer Nei.
Sittamuå, -muåa, s. (8ittet) noget at fragaa,
nægte.
Sitte let, v. dem. (sittet) nægte fibt.
Sittemættos |. -mættom, adj. (8ittet) fom
- € fan negtes, fom ei fan fragaaes.
Sittes, adj. vedf. -sis, (Biettat) — Biettel.
Sittet, 8itam, v. a. negare, velare, fragaa,
mægte; sittet baha dagoides, fragaa fine
onde Gjerninger; Biti, atte loppedam læi,
han negtebe, at han havde lovet (jfr. biet-
- talet).
Sitto, s. (obsol.) otium, Gtunder, Tid, Lei:
ligbeb.
ietat, Sitam, v. a. (dial) — sactat.
ivdnjar, s. Sv. creator, Staber.
ivdnjedet 1. åivnjetet, v. a. Sv. — siv-
., dnedet.
Sivehaå, -ha3a, s. dem. (sivet) libet vag,
Kreatur.
Sivet 1. Sibet, Siveha 1. -ta, s. pecus, ani-
mal, brutum, Svæg, Je, Beæft, Keatur,
Dyr; dat gielates barggo-8ivet, 2. Met.
2,16; borramzivet, Slagtefvæg (jfr. oabme,
* spiri).
Sivet-dikào, -divåo, s. Rvægrøgt.
etlagaå, -lagata, adj. (sivet) fæagtig.
ivet-nalle, -nale, s. Svægrace.
ivetvuotta, -vuoda, s. (Bivet) Jæagtighed.
ivnjadet, v. a. (dial.) benedicere, velfigne
(fe sivdnedet).
Sivvat, adv. R. = siega.
713
Slaive.
Sjagai 1. åeng, adj. R. tenuis, tnb.
Sjårves, s. R. — sarves.
Skameset v. n. (dial.) — skamagusdat.
kada |. Skara, s. (dial) = skadda.
karkek, s. (dial.) truncus ecclesiasticus v.
sacculus, qui prisco tempore in ecclesiis
ad nummos colligendos circumferebatur,
Blok eller Pung, hvormed man i gamle Dage
gil om i Rirfen for at indfamle enge.
Skarkket, åkarkam, v. a. crepitare aliqua
- e, ffrangle, flramle med noget.
auta, s. Sv. — skavdta.
Skavééa, Skavéa, s. — skavéta.
Skolddo, 3koldo, s. — skulddo.
Skolhvo, 8. (dial.) malleus ligneus, qua secu-
ris ligno caedendo illiditur, Klubbe til at
oa paa Øffehammer med, naar man Høver
Bed.
Skornes, adj. nitidus, pyntelig, fom holder
. fine Sager i god Orden.
Skörut, s. (dial.) longa pinna avium, lang
- Gvingfjær, Styrefjær (jfr. skoros).
Je s. (dial.) — skuvve.
bar, slaber, $laver, s. homo desidiosus,
ine
Slabardallat, -dalam, v. m. (slabar) gaa og
brive, gaa og flænge.
Slaber, 8. = Blabar.
laberdet, v. ». — $labardallat.
Slaberusåat, -ruåam, v.n. — $slabardallat.
Slabma, ülama, s. strepitus, fremitus, clan-
gor, turba el "tumultus, Sarm, Alarm, Bul:
ber, Støi, Staahei, Tummel, Braak; ja oini
ülama ja sin, Marc. 5, 38; alma stoago-
taga ja alma &lamataga, et. 24, 18; værjo-
8labma, Baabengriy ; mailme slabma, verba:
lig Støi.
Stabmalas, s. (slabmat) En, fom holder Støi,
larmer, er høimælt.
Stabmat, ålamam, v. n. strepere, tumultuari,
larme, ftoie, braafe; maid don slamak
dobbe? bhvab er bet bu Braafer med ber
borte? 8labmat ædnami, falde med Larm
- til Jorden.
Slabrat, v. n. (dial.) — &lippardet.
ee nugae, fabulae, Sladder. -vuotta,
id.
Bladdardakkés, -dakkas, adj. (8laddardet)
flabberagtig. -dakkésvuotta, s. id.
Sladdardet, v. n. (sladdar) nugari, fabu-
lari, fare meb Gladder, fladre.
Bladjs-lokko, adj. — Sv. slagja-lok.
lagsit v. a. (dial) prosternere, flaa til
Marken.
lagja, ålaja, s. = slagja.
lagohallat, -halam, v. ». — ålavvit.
lagot, v. n. (dial.) — slavvit.
laivestet, v. n. = laivestet, biedgestet.
Slamai.
Slamaidattet, v. fact. (Slamaidet) frembringe
—— gjøre at bet larmer, fjøre faa bet
durer.
Slamaidet, v. ^. — &8labmat.
laman, s. (8labmat) — slabmalas.
lamatet, v. fact. (8labmat) labe larme.
bar, s. quisquiliae, Rafteri, Smaaruſt.
lametet, v. mom. (8labmat) en enfelt Gang
plubfelig larme eller falbe med Brag til
- Jorden.
Slapar, ålappar, s. nugae, ineptiae, €lubber;
8lapparid sardnot, tale Clubber (— hoavrre,
hoalààe).
Slapardet, v. a. (8lapar) nugart, flubre, fare
med ludder.
Slarvva, ålarva, s. 1) homo negligens, Slarv,
Sluſt. 2) fama mendax, ujanbfetbigt Rygte.
lattai, adj. vedf. Slattas, (slatte) fludfuld.
lattasket, v. inch. (slattet) begynde ved:
varende at flude.
ttaået, v. dem. (8lattet) flube faa fmaat.
lattat, ålattai, v. impers. inch. (slattet)
begynde at ſlude.
Slattatallat, -talam, v. neutr. pass. (Blattet)
faa Sneflud paa fig, blive overfaldt af, ub.
fat for Sneflud (= slattai juvsatallat).
Slatta-&acce, -tace, s. (dial.) bart, vent
Band.
Slatte, s. pluvia nive mixta, Club, Snefiud,
Sne og Regn.
Slattestet, v. dem. (slattet) lube lidt, en
- fort Gtund.
Slattet, v. n. pluere et ningere simul, j[ube,
falbe Sne blandet med Regn.
lauéa, s. Sv. — slauta.
lava, s. servus, Clave.
lavatallat, -talam, v. ». — ålavvit.
lavédet, v. tard. (slavvit) i Mag baute,
flage.
lavehallat, -halam, v. ». — &8lavvit.
laverdet, v. ». — &8labardallat.
laveruååat, -ruåam, v. n. — Slabardallat.
lavééa, Slavéa, s. = slavtta.
vva, Slava, s. obliqua. navigatio, Baut,
Slag, Kryds.
Slavvanuååat, -nuåam, v. n. aqua perlui,
labescere, udvasſes, udvandes, gjennem:
træftes af Vand og vasjes ub, flappes (jfr.
- laivvanussat).
Slavvéstet, v. dem. (slavvit) lidt,
Tid baute.
Slavvit, v. n. obliquare sinus velorum in
navigando, baute, flage, krydſe i Ceilabjen.
leiddoi, adj. — slæiddoi.
leiduået, v. n. — Blæidoset.
leipit, v. a. (dial) — slipet.
gaidet, v. ». — åliegnjot.
lenggit, v. a. — ålængastet.
en fort
714
Slimber.
Slenggo, àlengo, s. funda, Glynge, Kafe
[ynge.
lengodet, v. cont. (Slenggit) 1) v. a. flænge,
fafte i Mag, eller hib og bib. 2)v. n. ſlange
bid og bib under Kjørfel (= alengaset).
lengon, s. = ålænggo.
leppit, v. ». — Blettit.
lettit, v. n. consequi, antevenire per com-
pendium currendo, cum alter per dimi-
dium circulum. properel, naa inb. paa,
fomme i Jorkjøbet ved at løbe Omvei eller
Benvei, medens en Anden løber i Halv:
freds; navdde 8letti boceu ouddi, Ulven
fom Renen i Forkjobet.
levket, v. a. (dial.) jacere, feme, kaſte.
libbardet, v. » (dial) — slippardet.
libma, ålima, $. — ölabma.
lidnjat, ålinjam, v. ». — liegnat.
Sliedda, ålieda, s. pituila, mucus, mollis
caro circa, oculum. piscis, languor, Slim,
Gelé, bet bløde Kjød om Fiftens Øie, Clap:
. Deb.
Slieddadet, v. fact. (&lieddat) gjøre geléagtig,
borit, bortt, bøfig, træg.
lieddanet, v. inch. (slieddas) begynde at
drage fig afſted, at gaa trægt.
Slieddas, adj. vedf. Sliedda, 1) mucosus,
mollis, geléagtig, flimagtig, blød (om Fil,
Kjod); bosso-tolgga læ alieddas, Maneten
er geléagtig. 2) languidus, deses, iners,
flap, borit, træg, bøfig, fraftløs til Arbeide,
ubehjælpelig.
Stieddasmattet, v. fact. (alieddasmet) gjøre
geléagtig, (lap, bøfig, borff.
Slied: met, v. ». — 8lieddat.
jeddasmuttet, v. fact. — &alieddasmattet.
jeddasmuvvat, -muvam, v. ». — ilieddat.
lieddasvuotta, -vuoda, s. (8lieddas) Geíé:
agtigbeb, Slaphed, Sorítbeb, Træghed.
Slieddat, åliedåm, v. n. (alieddas) mucosum
feri, cere, lorpescere, evanescere,
blive geléagtig, flimagtig, blød, befig, borfl,
treo, Mid vanmegtig.
Stiedda: m, &lieddaj , v. habil. (ilied-
das) Pies esse, torpere, være geléagtig,
blød, dorft etc.
liedde, s. = åliedda.
lieddotet, v. habit. (slieddas) tarde & pe
detentim procedere, gaa og rage fig lang:
fomt i Bei.
Stiegnjat, liegnjam, åliegnjajim, v. habil. mi
care, vije fig glimtenbe, glimte frem; busse-
talmek åliegnjajek, Ratteøinene glimte.
Stiegnjot 1. see i ålienjom, v. v.
micare (in tenebris), ftinne, glimte i øke
iennjat, Slienjam, v. habit. — åliegnjal.
lienjetet, v. mom. (sliegnjat) glimte én
Gang.
Slimber 1. -bar, s. — ålapar.
Slimpat.
Slimpat, àlimpam, ålimpajim, v. habit.
—— = yes 8limpot.
Stimpe | E po, 3. squalor in bubus sor-
didis dependens, en nedhængende Klump
^ (af Starn paa jfibne Kreature, jfr. slibro).
Slimsat, ålimsam, Slimsajim, v. habi. de-
pendere, hænge ned (om en fab, vaad Gjen-
ftand, et Klæde).
lincco, ålinco, s. = linee
gå 1. pagode, 8. pr Slibeſten (fr.
Ek 3 Kr (alipaiduvvat) forfyne
med Glibeften.
Slipaiduvvat, -duvam, v. subj. (glipa) blive
forfynet meb Glibeften.
Stipar, 8. piscis emaciatus, aldeles jfinbmager
Slipastet, v. åa. — slængastet.
lipaå, -pata, s. dem. (slipa) liben Olibejten.
lipa$uvvat, -Suvam, v. subj. (8lipa) labe
fig flibe.
Stipéstallat, -stalam, v. fr. (slipöstet) nu
og ba [libe libt.
Slipéstet, v. dem. (8lipit) (libe ibt, fom fnareft.
- ”ståistet, v. dem. id.
gt v. eet. (alipit) holde paa i Mag
ibe.
Stipit, v. a. cote acuere, flibe paa Glibeften
a (fr. sagjet).
Slippardattet, v. fact. (ipperden) lade” hænge
4,99. flænge, fade bingle.
Slippardet, v. n. pendere et jaclari, hænge
og flænge, bingle, flagre; njuovéa Slipparda
boceu njalmest, Tungen benger og usn
ub of Munden paa Renen.
, ålipo, s. — slenggo.
live, s. pituita, Slim (jfr. njuovo).
Slivgas, ålivggas, adj. vanus, lascivus (de
feminis), vilter, flanet, overgiven (om Fruen-
timmer). -gasvuotta 1. ålivkavuotta, s. id.
— v. mom. semel quassari, ryſte én
d ålivga, 8. mulier vana, lasciva,
. en vilter, faad En, en Flane (ifr. alæiddo).
Slivggasaddat, -sadam, v . fr. quassari, ryſie
af fig felv (flere Gange).
ivggaset, v. n. quassari, rite af fig felv,
jfr. Slænggaset.
— v. a. semel quassare, ryſte én
an;
vagt; ålivgom, v. a. quassare, vyfte.
P t, -dalam, v. ». — slivgodet.
vgodet, v. n. (8livgas) 1) laspivire, opføre
fig flaneagtigt. 2) = àlippardet.
Slivgotet, v. habit. (slivgas) temere et lascive
ambire, gaa paa en fonet Maade, gaa fom
en Flane.
loaggaget, v. ». — jabmegoattet.
oaggas, adj. — ålieddas 2.
715
Slokku.
loaggaset, v. n. — &aloaggetet.
oagge, 8. homo tardus, en træg, ubehjælpe-
18
Stoaggetet, v. mom. cadere, collabi, falde
(om En, der er aloaggae).
Sloaibas 1. Sloaipas, åloaibbas, åloaippas,
adj. vedf. -aibba — ålieddas 2.
loatppe, åloaipe, 8. = åloagge.
pakket, v. n. 8loankket.
loakko, åloago, : $. = &Bluokke.
loankas, åloankkas, s. sonus securis cae-
dentis, Sb af Øtfehug, Huggelyd (jfr.
spoakas).
Sloankaået, v. dem. re høres fvagt
fom Syd af Øtfehug, S
Sloanketet, v. mom. raket) én Gang
plubfelig høres Smæld.
— v. a. mom. (Sloankket) én Gang
hugge se ae Dec ton bet giver Lyd.
2 9 v. ^. — slankkat.
Meer —— v. n. crepitum edere,
fmelbe, give Lyb fom af Øtjehug Gfr.
— slankkat).
otet, v. fr. (sloakket) ofte flaa eller
pes faa bet fmælder (jfr. spoakkolet).
Sloapar, s. et adj. vedf. -parés, Gtravler,
flravlende, Brumlebasfe (= 8uoddan).
doa és, -dakkas, adj. (8loapardet)
tilbøielig til at føravle. — -dakkésvuotta,
8. id.
Sink, -dieva, nom. propr. loc. en
Haug paa Kvænangsfjelbene.
Sloapardet, v. ». (åloapar) clamare, crepi-
lare, murmurare, ffravle, brumle (jfr. 8lub-
bardet).
loatta, 3loata, s. arx, casirum, Glot.
loavehet, v. mom. (8loavvat) semel exar-
descere, én Gang blusje op; jir. snjivetet.
Sloavgetet, v. mom. semel erardescere,
flamme, blusje plubjelig op en entelt Gang
(ifr. snjivetet, njivæetet).
Sloavantet, v. å. baculo ferire, flaa med Kjep.
loavggalet, v. a. ignem exardescentem fa-
cere, tenbe op Ild, faa bet flammer.
Sloavkatet, v. fact. (loavkket) bringe til at
- (matte.
Sloavkkelet, v. mom. (8loavkket) fmatte én
- Gang.
Sloavkket, åloavkam, v. m. crepitantibus
labiis edere, (matte, fmafte (jfr. stoavkket,
njavæatallat).
oavvat, $loavam, v. n. 1) flammare, ae-
Siuare, brænde med ftor Flamme; ogfaa om
Bind og Bølger; barok 8lovvek, Bølgerne
gaa med Brændinger. 2) v. a. pulsare,
dolare, prygle bygtigt.
Stokkutallat, -talam, v. fr. (aloakket) baffe
til nogle Gange, faa det (malber.
Z»
Slorbas. 116
Sorte 8, adj. — Slurbas.
badet v. cont. (sluppat) holde paa at
flurp
gebe s 8. (8luppat) Gn, fom flurper.
lubatallat, -talam, v. neutr. pass. (Bluppat)
blive flurpet, labe fig flurpe.
Stubbagattet, v. fact. (Slubbaget) gjøre hoven,
» bringe til at fe ub fom en Klubbe.
Slubbaget, v. fransl. (8lubbas) faa Havelſe,
hovne, blive fom en Klubbe (fær om Renens
4, Klwwer).
Slubbardet |. Sluppardet, v. n. 1) — &abar-
det. 2) obscene loqui, tale upasfende.
Slubbanet, v. inch. (Slubbat) begynbe at gaa
meb hovne Kløver eller Ben.
Slubbas, adj. (tun eneft.) qui in fine tume-
scit, turgidus (max. de ungulis rheno-
num), fom er flubbet i Enden, fom har
Hævelfe, er hoven (ijer om Rentløver).
Slubbaset, v. ». (alubbo) illidi, blive flaaet
eller bajfet imob noget; mu oaivve 8lub-
basi gædge vuöstai, mit Hoved bajfebe
. imod en Sten.
Slubbat, àlubbam, Slubbajim, v. habit.
(slubbo) tamquam stipitem sedere, stare,
jacere, torpere, fibbe, ftaa eller ligge fom
en Dodſtok (fom tyffe Dyr eller Mennefter
eller Fiſt med ftort Hoved); 8lipar Slubba.
Slubbestallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. ut (8lubbit) gjentagne Gange flaa med
Klubbe.
Slubbidet, v. cont. (slubbit) holde paa at
flaa med Klubbe.
Slubbistet, v. dem. (8lubbit) flaa lidt, en entelt
Gang med Klubbe. -stüstet, v. dem. id
Stubbit, v. a. (luke) clava ferire, flaa med
Rlubbe, klubbe til.
Slubbo, s. 1) clava, Klubbe, Trættubbe. 2)
pistillum, | Ctgber, Morter. 3) (— Sv.
klubbe) Hævelfe, Hovenhed i Renens Kløver;
slubbo-boaco, en, fom har Hovenhed i
., Aløverne.
Slubbodet, v. a. (slubbo) tilføie eller bibringe
$Hovenhed i Kløverne.
lubbok, -boka, s. = slubbo.
lubbold, adv. (slubbo) tyf, hovnet, flumpet
- & Enden.
lubbot, Slubom, v. a. tumescere, hovne.
lubbot, -bboha, s. — &lubbo.
Slubbotet, v. habit. (8lubbo) pedibus v. un-
gulis turgidis ire, gaa med hovne Ben
eller Rlover, gaa med Ben fom Klubber.
Slubestet, v. dem. (8luppat) flurpe lidt, en
entelt Gang.
Slubma, 8luma, s. = 8labma.
luiggo, Sluigo, s. — slunggo.
lükitet, v. fact. (8lukkit) labe fløgje.
Sluokkas.
Slükkit, v. a. (sluökke) intestinu eximere
(de piscibus), ubtage Sloen eller Ind:
volbene af Fiſt, fløgje Fiſt (— gulid éoallot).
Slumpa, adv. casu, forte, paa Slump; batim
Slumpa 1l. 8lumpalakai, jeg ftjød paa Stump.
Slumpa 1. Slumpe, 1) casus, fortuna, Stump,
Stef; go oastam juoida galvoid, maid
im læk oaidnam, de 8lumpe-gavpe dagam,
naar jeg fjøber Sager, fom jeg ifft har
feet, ba gjør i en Handel paa Clump.
2) acervus, cumul us, Hob, Slump; &lumpi
bigjat, legge i ob.
Slumpe, s. — &lumpa.
Slumpitallat, -talam, v. neutr. pass. emendo
vel vendendo emungi, blive narret, fnydt
. (= lummitallat).
Slundde, adj. = ölieddas.
Slunddet, v. n. — àlenggat.
lunddot, v. ». — &alungaget.
lungagattet, v. fact. (Slungaget) gjøre mob:
., falden, fluføret, trag.
Slungaget, v. /ransl. (8lungas) animum de-
müllere, segnescere, blive mobfalben, jlut-
øret, træg (jfr. hærdotuvvat).
Slungas, Slunggas, adj. (fun enejt.) animo
demissus, timidus, segnis, fluføret, mob:
falben, treg. -gasvuotta, s. id.
Slungatet, v. habit. — &lungotet.
Slungganet, v. inch. (slunggat) begynde at
gaa fluføret, mobfafben, tragt.
Slunggat, Slunggam, slunggajim, v. habi.
(8lungas) inerlem stare, capite el animo
demisso "torpere, ftaa uvirfjom, mobfalden,
fluføret, træg, ftaa og hænge med Hovedet.
Slunggo, àlungo, s. (8lunggat) en fluføret,
. mob[alben, træg Gn.
Slunggoi, adj. vedf. -ggos — Slungas.
Slunggot, 8lungom, v. ». — ålungagel.
Slungotet, v. habit. (slunggo) n d de
misse abire, gaa fluførret, mobfalben, tragt.
Slunkas, slunkkas, adj. — &lunges.
— v. transl. — alungaget.
Inokaået, v. aestim. (Sluokes) callidum
existimare, anfe for flu, liſtig.
Sluokes 1. åluöges, Sluokkas, adj. callidus,
versutus, flu, liftig, forflagen, underfundig,
lumſt (jfr. gavvel).
Sluokesvuotta, -vuoda, s. (8luokes) Sluhed,
Sijtigbeb, Forflagenhed, Lumfthed.
Sluokkaset, adr. (8luokes) liftigt, forflagent,
lumſtt.
Sluoici asmattet, v. fact. (8uokkasmet) gjørt
flu, liftig, forflagen.
Sluokkasmet, v. comp. (sluokes) blive flu,
liſtig, fiftigere, forflagnere.
Sluokkasmuttet, v. fact. — &luokkasmattet.
Sluokkasmuvvat, -muvam, v. n. — åluokkas-
met.
Sluókke. "ut
Sluókke, 3luóge, s. intestinae piscium,
. Bifteindvold, Slo.
Sluoééo, -o£o, s. = stivran farffo, Styrløkke,
Jernlolkke i Baaden, hvori Jloretà Hager fæftes.
Sluppa, Sluba, s. sonus sorbendo factus,
- Slurpelyd.
Sluppalas, adj. (sluppat) fom ofte flurper.
Sluppalet, v. subit. (8luppat) i Haſt flurpe
må fig.
Sluppaset, v. ». (8luppat) [abe fig flurpe,
p funne flurpes.
Sluppat, Slubam, v. a. sorbere, flurpe, jupe
i fig.
Slurban, &lurbban, 8. homo neglegens, Slarv,
Sluſt.
Slurbas, àlurbbas, adj. (tun eneft.) neglegens,
flurvet. -basvuotta, s. id.
Slurbbo, Slurbo, s. — &lurban.
lurbotet, v. habit. | (slurbbo) neglegenter
H ire, gaa [om en Claro, gaa flurvet.
Sluvgaset, v. ». (8luvgget) blive flængt, flaaet,
bajfet mob noget.
Sluvgaået, v. lard. (8luvgget) i Mag flænge.
Sluvgatak, -taga, s. (8luvgget) ramenta ner-
vorum, quibus pulsandis fila efficiuntur,
Affald af Sener, fom man banker for at
. preparere bem til Traad.
Sluvgetet, v. fact. (sluvgget) 1) labe flænge,
faje. 2) lade fig flænge, funne flænges.
Sluvggelet, v. subit. (Sluvgget) flænge, flaa
. nogle Gange i Haft og faa fmaat.
Sluvgget, åluvgam, v. a. pulsare, jactare,
vexare, illidere, flaa, flænge, tumle, bevæge;
biegga sluvgga loavddagid, Vinden flænger,
flaar Seltbugen; amas biegga vadnasa
8luvgget gedgi vuöstai, at iffe Vinden
fal flænge Baaden mob Gtene; sluvg-
get suinid gædge vuöstai, flaa, bane
Sennegra8 mod en Sten.
ædda, s. — åliedda.
Slæiddo, $læido, s. obscene loquens, qui tur-
piloquio utitur, Gn, fom taler utugtigt, fom
fører liderlig pd t Gir Blivgga).
Slæiddodet, v Slæidoset.
læiddoi, adj. 9t. f. -ddos — = gleidoBakkés,
laiddo&akkés, -åakkas, adj. (Slæidoset)
fom er tilbøielig til at tole liderligt (—
., snoallai).
Slæidoået, v. n. obscene loqui (jfr. snoallat),
. tale utugtigt, føre liberfig Tale.
Slaido&zbme, -3aeme, 5. verb. (8leeidoBet)
redde Tale (— snoallo).
Slæivvalet, v. a. (slæivas) fafte ufiltert.
læivas, ålæivvas, adj. incertus (de jacientis
manu), uftø, ufilfer paa Qaanben ti at fafte.
Slæivo, Slaivo, s. = slæivo.
Slæivve, ålæive, s. qui manu in jactu pa-
rum certo utitur, En, fom har ujiffer, uftø
Soarddet.
$aand til at fafte med; 8leeivve-gietta, uftø
nb.
$a
Slængga, $længa, s. — starra.
Slænggaset, v. n. huc illuc jactare (in ve-
hendo), flænge hid og bib unber Kjørfel.
-såstet, v. dem. id.
længastet, v. a. — eue. lajte.
lærra, s. (dial.) — slidda.
mælet, v. a.,(dial) — smalet.
aggatet, v. n. (dial.) cursum tenere, ftyre
hen, tage Kurfen.
Snjavket, v. a. crepitantibus labiis gustare,
fmatte (— njavéotallat); ánjavkam jukcam,
. jeg fmager fmattende paa min Guppe.
Snjikéa |. Snjukéa, s. (dial) = njukéa.
Snjirggo, s. — njurggo.
Snjirggot, snjirgom, v. n. = snjirggot.
Snjiskom-gzeppa, s. (dial) — njuikom.
Snjiskot, v. a. cingula. texere, veve Belter
ved Hjælp af Sndretningen Snjiskom-: gæppa.
Snjulééit, v. n. (dial.) 1) — njuikkit. 2) coire
(de bestiis), fpringe >: parre fig (om Dyr).
Snjur£e, s. (dial.) cacumen montis, Field⸗
tinde.
Snjuv&a-månno, s. — njukta-månno.
Soabardet, v. n. = sabardet.
Soagjas, adj. = M jas, soagjos.
Soakkad, adj. vebf. Sokkis, (min. us.) saturo
- colore praeditus, fom har ftært Farve.
Soalaidet, v. ». = &oarrat.
Soalgetet, v. mom. (8oalgget) ftoulpe en Gang.
Soalggalet, v. a. (soalgget) én Gang bevæge
5 jaalebe8 at bet flvulper.
Soalgget, &oalgam, v. n. sonum edere (de
humore in vase fluctuante), ftoulpe, ftvalpe,
bis Syd fom flydende Ting, ber bæres i
et
Soalkka, åoalka, s. longum collare album
Russici operis, langt, bhvidt Halstørtlæde
eller Skjørt af rusfiff Arbeide.
Soalkkatet, v. n. (min. us.) in faucibus
vllum edere, give en ffunfenbe eller
L Pi rm Lyd i Ctruben.
Soalla, 8oala, s. sonus aquae undantis,
- €tvulpen, Skvulpelyd.
lat, 3oalam, v. n. — &oarrat.
e, ”"soale, 5. . (obsol.) torrens in fluvium
,, incidens, en Bet, fom løber ub i en Flod.
laãsa |. $0alåse, -alde, s. — Toalite.
altto, -alto, s. = Goaltto.
araidet, v. n. (3oarrat) murmurare, furre,
. fumme, rifle.
Soaratak, -taga, s. (3oarrat) Sling, Byge af
Hagl el. Regn.
Soardaåuvvat, -åuvam, v. ». (= åuodda-
- Suvvat).
Soardam, v. n. — &uoddet.
Soarra.
Soarra, åoara, s.susurrus, murmur, strepitus,
Sus, Summen, €yb af noget, fom furrer,
. fummer, fufer, Støi (jfr. 8oavva, Bavgas).
Soarrat, åoaram, v. ». (= åurrat, 8oarddet
el. åuoddet) susurrare, murmurare, sire-
pere, fumme, furre, fufe, ftgie (fom naar
Folk tale i Munden paa hverandre), plafte
(om Syden af Regn); jfr. åoavvat, åuddat,
. Suvvat, joaccat, bafhat, jubmat.
vaidet; v. cont. (Boavvat) fufe, bruje.
wka&et, v. aestim. (8oavkkad) anje for
bleg, guften.
Soavkkad, adj. vebf. Sovkkis, pallidus, bleg,
guften.
Soavkkadvuotta, -vuoda, s. (Soavkkad) Bleg-
- bed, Gujtenbeb.
Soavva, Va, S. = Bavva, Bavgas.
Soavvat, &oavam, v. n. — åavvat, Bavgget
- Gf. Buvvat, iſeer om Bind).
vvot, åoavom, v. n. milere, glinbfe.
bmelen, adv. Sv. Bobmelen jukket, uno
haustu eputare, britte ub i et Drag.
Sodbad, adj. vedf. -(bis, gracilis, tenuis,
vant, fin (Traad).
Sodgit, v. å. = åolggit.
Sogges, s. calcar, unguis — in pede
avis. Sporen paa en Fugls Fod.
Sogad let, v. mom. (8okkot) én Gang frere,
sie
åokkasa, s. sonus anhelus, fremitus,
Selelpb, Prultelyd.
on, s. pers. (Bokkot) Gn, fom fræfer,
- prufter.
Sogotet, v. fact. (&okkot) bringe til at fræfe,
pute.
kkes, adj. R. caecus,
kkolas, *idj. (Bokkot) pond ofte ftejer,
prufter.
Sokkot, åogom, v. n. anhelare, fremere (ob
contentionem), fræfe, prufte flærtt af An⸗
firængelje; guovæ 8okko, Bjørnen fræfer.
Sokéat, åovtam, v. o. insidiari, clam insequi
et speculari, lure efter, gaa hemmeligt efter
og lure paa (jfr. vuodgnet, vaksat).
€e, s. pers. (8oktat) Lurer, Speider.
Iba, adj. Sv. vebf. åolbes fæfp.
Ibbad, adj. vedt. &olbbis 1. &olbbadés,
gracilis, flant, fom har god Jigur (Kvinde,
Tre, Baad).
Ibestet, v. n. Sv. balbutire, læfpe.
Ibodet, v. n. (Bolbbad) gracilem feri,
blive flant.
Solgidattet, v. fact. (Bolgidet) bringe til at
fmelte, tine.
gidet, v. mn. (8olgit) liguefiert, tine, fmelte
adi. suddat, ságnat).
Solggit, v. a. liquefacere, fmelte, tine op, opté;
id P c suddadet (om Metal, Talg,
718
Sparra.
Solggitatte, adj. (8olgitet) fom fan fmeltes.
Solggitet, v. fact. (8olggit) 1) labe jmelte,
optø. 2) lade fig fmelte, funne optøes.
Ikelet, v. a. Sv. — dolggit.
Iketet, v. n. Sv. = &olgidet.
lla, s. Sv. cantus avium, Fugleſang.
flet, v. n. Sv. garrire, Toibte.
lljo, s. (dial) — Billjo.
Soltto, åolto, s. — &oaltto.
Soltéa, &oléa, 8. fama, rumor, Sigende,
Sagn; olbmui 8olta mielde, efter Jolls
- Gigende.
Solééat, $oléam, v. n. vana eloqui, føre
upaalidelig Tale; nuft mon lem gullam
soldeamen, faa har jeg hørt fige.
mp, s. US,
ppe, Sobe I. * 8. sacci formis velleris
toralis finis, inseruntur, ben
pofeformede Gutt a of Skindfællen, hvori Benene
ſtikkes.
is Sv. — sara.
le, s. Sv. abyssus, profundum, Dyb,
Afgrund.
rra, âora, s. — soarra.
at, oram, v. n. — &Boarrat.
ta, s. pinus vertice arida, JFuretræ, hvis
Top er fortørret.
tta 1. åötta, s. — sukkol.
é&o, s. Sv. anas, Gresanb.
ukkad, adj. vedf. Soukkés |. Soukkadés
= åeavkkad
Sovet; v. n. Sv. susurarre, linnire, fult,
inge.
Sovkislagan, adj. (3oavkad) pallidulus, noget
bleg, guften.
Sovkisvarag, adj. (&oevkad- -varra) pallidus,
bleg, guften i Anſigtet.
Sovkudattet, v. fact. (sovkudet) ad solem
€ ( lintea), gjøre bleg, blege; à. linid,
Lege Linneb.
Sovkudet, v. n. (8oavkad) pallescere, blive
bleg, guften, blegne.
von 1. Sovonja 1. åovnja, s. (dial.) canis
pastorius, vel oplært Slenjunb, Buſtabshund,
jfr. 8uvon.
Sovéa, Sokéaga 1. åoftaga, s. machina
quaedam, qua lepores capiuntur, en Jnd:
tetning til at fange Harer med.
Sovéadet, v. coni. (soktat) i Maq, længe
fure efter.
Sovdadægje, 8. pers. (&ovéadet) Lurer, Gpti:
ber; si bigje 8ovéadegjid, Luc. 20, 20.
vvad 1. åovvat, s. Sv. imber, Blaftregn.
et, v. n. Sv. effatim defuere, fiyrte ned
(om Regn).
ier 8. (dial.) — Sv. spanes.
para, s. (dial.) — pecie
parra, 8. (dial) =
Spieldde. 719 Subkke.
ieldde, åpielde, s. (dial.) — Sv. spelte.
to, conj. R. ul, at, forat.
tuorak |. Stuores, adj. Sv. — stuorak,
- SÉUOres.
Suddet, v. n. Sv. susurrare, furre, mumle.
ddut, v. ». = &uodda&uvvat.
Sudnjetet, v. a. Sv. — sivdnedet.
Sudaidattet, v. fact. (8udaidet) bringe til at
fyde, fufe.
Sudaidet, v. n. aestuare, stridere, susurrare,
ſyde (om fogenbe Vand), blæfe, hvine, fufe
- (om raat Cre, fom brænder og fyber).
Sudatet, v. fact. = audaidattet.
Suddai |. åuddi, adj. vedj. Suddas, Suddis,
po festinans, ftunbesløs (jfr. astotæbme).
Sudtda, åuda, s. sonus stridoris, Lyd af noget
fom fyber, Syden.
uddat, åudam, v. n. — &udeidet (jfr. suoddet).
uddot, åudom, v. a. afflare, inflare, blæfe,
pufte ftærft paa (jfr. bossot); dola Suddot,
. blæfe op jb.
Sudetet, v. mom. (&uddet) én Gang plubfe-
lig fgbe (fom gloende Qern, ber jtiffes i
Band).
Sudga, s. vapor ardentis ligni humidi,
Damp af taa Ved, fom brænder; 8udga-
muorra, Zræ, fom ryger, fom udſtyder Røg.
Sudget, v. n. (utga) vaporem. siridentem
emittere, ubitybe Damp med Piben el. oin
(om raa Bed). "
Sudgetet, v. mom. (8udget) en enfelt Gang
- Ubilybe Damp med Hvin.
use, 8. Sv. (dial.) desiderium, Længjel.
uggelet |. $ugget, v. a. Sv. remimisci,
. lomme i Hu.
Suggit, v. a. (Suoggas) articulum inter femur
et tergus intersecare, diffindere, ffille, løfe,
dele, |fjære over med Kniv Ledet mellem Laar
ugnatet, v. a. Sv. — &unatet.
uibmat, $uimam, v. ». — $issat.
it, adv. E. tunc, da (— dalle).
, 8. Sv. trochus, Trille, Snurrebaa.
ukeset, v. n. Sv. strepere, stridere, gnisle.
kgar, s. (dial.) — skerro.
, Sulde, — Cilvve.
ulååit, v. a. — Cilvvit, dolddit.
Sumpalet, v. n. — 8umpetet.
8, adj. profundior, quam latior, ufæb-
vanlig byb i Forhold til Bredden, trang.
petet, v. n. salire, hoppe, jumpe; 8um-
petet &accai, jumpe i Bandet.
umpo, s. res admodum profunda, en ufæd:
vanlig dyb Gjenítanb; 8umpo-gievdne, en
ufæbvanlig bob men ilfe vid Kjedel.
"n 8. Sv. servus, ancilla, Sjenejtebreng el.
ige.
Sunatet, v. a. Sv. benedicere, velfigne (jfr.
sivdnedet).
Sunestet, v. ». Sv. (Bun) tjene fom Dreng
- eller Pige.
Suoddan, s. (suoddet) Skravler, Skravleljæft
(= 8loapar).
Suoddaåuvvat, -àuvam, v. n. (&uoddet) over:
bgoe8 af Støi el. Skravl, iffe faa Ørelyd
for Sitgi.
oddet, v. n. crepare, fremere, obloqui,
ftøie, fiyre, ſtravle; mannen ovta njalbmai
åuoddebetet? hvorfor flravle J i Munden
paa hverandre?
Suödje-dalkke, -dalke, s. malacia inter ictus
tempestatis immissa, faabant Veir, at der
undertiben er Stille mellem Bygerne.
Suödjedet, v. n. tempestas tranquillitate in-
» lermittitur, inbtreffe Stille mellem Bygerne.
Suödje-gaska, s. malacia inter iclus lempe-
statis, Stilhed mellem Jlinger eller Storm-
byger.
ogaé, s, Sv. — Buokkanas.
uoggas, s. arlus inler femur et tergus,
. Seben mellem Laarben og Ryggen.
oggastak, -staga, s. = åuoggas.
uoggastallat, -stalam, v. a. — &uggit.
mogja, $uoja, s. — suögje; mu njalme
Buogja boagosti, jeg fit en lang Næfe (—
. gukkis njune o33um).
uoje, 3. S. åuogja.
öje-lodde, s. Oscen faticana, cujus can-
* cum noctu ejulat hominem | sonat
inis cujusdam mortem vaticina-
tur, —S— (en Fugl, ſom om Natten
undertiden ſtal lade fig høre med en janv
rende Møft, ber ligner et Mennefkes), jfr.
. suügje.
Suokas, åuokkasa, s. (3uökket) gemitus, 99b
. ef €ut, Sukkelyd.
dct v. fr. (8uökket) gjentagne Gange
- Tute.
Suokataddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (&ubkket) nu og ba fulte.
uokatus, -tusa, s, (Suökket) gemitus, Suk;
mon lem gullam sin 8uokatusaid, Act.
Suokenes, s. Sv. — &uokkenas.
okeåem, s. Sv. — Suokkanas.
moket, v. n. Sv. dilucere, perlucere, lyfe,
- finne igjennem.
Suöketattet, v. fact. (&uóketet) bringe til at
fuffe; auöketatti ja Cierotatti mu, han
. bragte mig til at fulfe og gvæbde.
Suóketet, v. mom. (&ubkket) semel gemere,
én Gang fulle, drage et enfelt Suk; ja son
Suödketi diegnalet, Marc. 8, 12.
uokkanas, -nasa, s. gemitus, Sul; auöketi
. Buokkanasa, han brog et Cut.
Suökkem, s. verb. (Buókket) Sulten.
Suökkemuå, -muåa, s. (3uökket) noget at
fulle over.
Subkket. . 720 Sustut.
Suökket, åuokam, v. n. gemere, ingemiscere,
fuffe; 8. ibmeli, julfe til Sub; mi suökkep
. noade vuölde, 2 Gor. 5, 4.
Suokko, s. — suokkanas.
Suokkot, v. muli. identidem gemitare, jutfe
., flere Gange.
Suole, s. Sv. ultima lux diei, tempus cre
pusculi, fibfte SDagaly8 før Aftenftumringen.
Suopan 1, Suopenj I. $uopanj, s. Sv.—suopan.
Suöpés, adj. Sv. — suopes.
Suoppet, v. a. Sv. (3uopan) lorum laquea-
,, tum. ejaculari, laſte med Saàfo. .
uorbmo, $uormo, s. procella, Storm (itf
., faa fterf fom riddo).
Suorbmodet, v. ». (suorbmo) furit ventus,
- forme.
Suorja, s. Selache mazima, Brygde.
Suóréée, Suürte, s. — suörre, suörgge.
Suorååo, Suor$o, s. Anas boschas, Gtofand
. C duor&e).
Suo8åa, s. Sv. grer, $ord (jfr. cuüc).
Suottai |. 8uotta, adv. Sv. frustra, forgjæve3.
Suoéastet, v. dem. (&uoccat) ftgbe, tørne lidt
imob.
Suotaduttet, v. fact. (&uocasuvvat) labe tørne
- imob, ftøbe, fornærme (jfr. nordaàuttet).
Suo&aåuvvat, -$uvam, v. subj. (Suodẽat) faa
Ctgb, blive tørnet paa, blive puffet, blive
ftøbdt, fornærmet (— nordasuvvat); juölgge
læ hærgest 3uodasuvvam, Sjørerenens Fod
har faaet Stød.
Suo£atet, v. fact. (suotcat) lade fløde, tørne
imod.
Suo£etet, v. mom. (Buo&&at) en entelt Gang
E plubfelig tgrne, ftgbe imod.
Suoééalet, v. subi. (8uocat) i $jajt ftøde,
. førne imod.
Suo££at, åuotam, v. n. 1) illidi, feriri, in-
currere in aliquid (— &uoccet), [tgbe, tørne
imod, løbe lige mob, træffe (ijer om Glide:
redſtaber, jfr. norddaset), trænge fig frem
eller igjennem med Magt (fom Bjørn i
Cmaajfov); pulkke uotai pulke vuóstai,
Pult ftødte imod Pulf; doala vadnasa,
amas garraset 8uoctat gadde vuóstai, hold
Baaden, at ben iffe ſtoder haardt mob Stran-
ben; ravdnje &uei el. Buotai dam vieso
njeigga, Luc. 6, 48; guölle fierbmai 8uo8£a,
Fiſten figber paa Garnet; su gætastæbme
8uotgi mu vaibmoi, hans BLE traf mig i
Hjertet; dat suotai su oamedovddoi, bet
flog ham i Gamvittigheden; dat 3uotta el.
guoska digjidi, bet vebfommer, rammer
eder; luodast 8u&&ujuvvut, træffes af Kuglen.
2) v. a. alicui objicere, tafte i Næfen; son
8uotai el. &uci munji dam sane, han fojtebe
mig bet Ord i Næfen (jfr. skudeit).
Suovkka, åuovka, s. 1) se/ae longae in equi
v. al. animalis cauda v. juba, be lange
Haar i en Hefts el. andre Dyrs Hale el.
. Mante. 2) virgultum, tætvokjet Krat.
—— Suovam, v. a. — &uvvat.
movvet, v. a. Sv. agitare spatha, immi
,, cere, røre i, indblande.
Suppedet, v. n. (dial.) facile ire, labi, qaa,
glide let; ak8o 8uppedi jiena cada, Øfjen
gled let gjennem Iſen.
Suramaddat, -madam, v. a. increpare, re-
- prehendere, fljænde paa (min. us.)
Serral Sura, s. — åoarra.
urrai, adj. vebf. -ajes — surralas.
Surralas, adj. grandiloquus, fom gjerne taler
med høi Nøft.
urrat, Suram, v. n. — åoarrat.
urttot, åurtom, v. ». — durttot, muggot.
Suåbmai, adj. vedf. -bmas, (susbme) fiot.
. helet.
Suåbme, Susme, s. calz, postica pars calcei,
., $el paa tob, fomag el. Sto.
Su&mas, $uåbmasa, s. uredo, Svie, Svien.
Susmastallat, -stalam, v. dem. (&u&mastet)
,, fvie lidt.
Suåmastattet, v. fact. (&usmastet) afited:
e fomme, foraarfage Cvien (— duvkistattet).
Suåmastet, v. v. (Bu&mas) uredinem senlire,
[vie (jfr. 3utmestet, duvkestet, hilaátet,
spidit).
Suámos, s. (&usbme) 1) %mne til Hal. 2)
80;
a 5 Boppe.
Sutte, adv. R. valde, admodum, færbeleå,
meget.
tmestet, v. ». — auümastet.
uéaget, v. s. (8u&as) pruina obduci sive
legi, blive rimet, bedækkes med imfroft
n (= biceot, ridnot).
Suéas, 3u&éas, adj. pruina obductus, rime,
bebotfet med Rim.
Sucotet, v. habil. (8ucde) pruina obducium
incedere, gaa med Rim paa fig, med rimet
Stjceg (— rinotet).
Suééalak, -laga, s. (Bue&e) pruinosus caek
status, ſaadant Veir, at Træer og Marl
bliver timet (— ridnelak).
Suétanesa', s. plur. (dial) pleiades, Sy
ſtjernen.
uèêde, âude, s. pruina (S bicce, ridne).
uétot, v. n. — Bulaget.
— v. fr. uddut) faa Stød (om flere).
uééustet, v. dem. (8u&tut) faa lidt Stød,
. live tørnet fibt mob.
Sué£ut, v. n. (&uo&tat) feriri, laedi, faa Stø»,
blive tørnet paa; seekka læ 8u&&um reigeld,
Soekken har faaet Gtgb, faa ber er gaott
$Hul paa ben.
Sucu. 721 Sello.
Su£utallat, -talam, v. neutr. pass. (— åuttut)
faa Stød, blive tørnet paa; must læ Gielgge
Su&tutallam, jeg har faaet Stød i Nyggen.
Su&éutet, v. fact. (3uttut) lade faa Siod,
ubjette for Stod.
Suvaidattet, v. fact. (3uvaidet) bringe til at
= fufe, afftebfomme Sufen.
Suvaidet, v. cont. (8uvvat) vedvarende fufe.
— v. fact. Guvvat) — suvaidattet.
uvetet, v. mom. (8uvvat) juje en enlelt
Gang.
jer Suvggas, s. (3uvgget) siridor, Svin.
vgetet, v. iom. (Buvgget) 1) semel stri
dere, hvine én Gang, fare affteb med Hvin;
lodde 8uvgeti mu oaive bagjel, JFuglen
hvinebe over mit Hoved. 2) invehi, illidi
in, fare inb i; nibbe suvgeti gitti, Kniven
for ind i $aanben.
Suvggalet, 1) v. n. (8uvgget) fate ned over
Balke, fufe ned over paa Så el. i €lebe
(= tierastet). 2) v. a. ftgbe inb i, faa det
fufer.
Suvgget, åuvgam, v. n. siridere, hvine (fom
en afſtudt Pil), fufe.
Suvgotet, v. n. (&uvgget) bevæge fig med
- Qvin, hvine affted.
pen, Suvka, s. — 8uovkka.
uvon, Suvvon, adj. vebf. Suvvonis, (canis)
mire condocefactus et agilis, (vir) navus
et industrius, ualminbelig flint og vel bres:
feret (om Hunde), flint og flittig (om Folk.
uvéaget, v. n. — suvtaget.
VVA, Suva, s. susurrus pnm Sus (ijer
om Bind).
vvam, s. verb. (Buvvat) sonus venti, —
Sus; don gulak dam suvvam, Joh. 3
Suvvat, Suvam, v. n. susurrare, fufe —
om Vind, jfr. 8avvat, 8oavvat, 8avgget).
Sarreie, v. n. Sv. spontaneum esse, være
vi
gane 1, Suvvok, adj. Sv. libens, villig.
uvvet, v. a. Sv. locum facere, turbam se
movere, give Plads, gjøre Plads for (jfr.
eakkit).
vaskot, v. a. Sv. — svaskot.
atdet, v. n. Sv. se movere, reiſe fig, be
væge fig.
Sæbmat, Saemam, v. n. se proripere, fiyrte,
ruje, bufe affted (om vinder, jfr. marrat).
Sæbmelen, adv. Sv. uno haustu, i et Drag;
(= åobmelen).
dåot, sædom, v. ». — &ieddaluvvat.
(kot, v. a. fe 8setkot, ateskot.
jad, adj. vedf. åegjis, nitidus, splen-
didus, fulgens, blant, glindfende, glimrende
(jfr. Sælggad, særrad).
jadvuotta, -vuoda, s. (8egjad) Blant.
feb, Glanda.
gnat, sænam, v. ». — &elggat.
gnat, 3ægnam, 3zegrajim, v. habit. con-
. quimiscere, fibbe paa fuf (— vægnat).
adet, v. mom. (8ekkot) én ves hvceſe
. eller tale med grov, uhsviſt Stemme.
Sagas, 3ekkasa, s. (Bekkot) Hveæs eller
uhøflig og grov 'ubfrglémaabe.
ivvot, v. ». — skieivvot.
katallet, v. a. Sv. in ordinem disponere,
- fille i Orden, ordne.
Sækenes, s. Sv. larva, umbra nocturna,
Spøgelje.
kked, adj. — tækked.
kkot, Szegom, v. n. voce rauca, oblusa,
indecora loqui, 9ocje, tale med grov, uhøvift
Stemme.
kéat 1. åikéet, v. a. Sv. — &oktat.
Ibmot, 3ælmom, v. n. inirorsus repelli,
flaa ind (om Røg el. fold Gujt igjennem
Dør), jfr. læikkot, doagjet.
lgadet, v. dem. (sælggat) være lidt blant
eller glinbfenbe.
Igetet, v. mom. (3ælggat) plubfelig glimte
en enlelt Gang.
Sælggad, adj. vedf. åelggis 1. åælggadee,
mitidus, purus, blant, flar; golle læ 3ælg-
gad, Gulvet er blantt; åælggaden dakkat,
blanfe, polere; àmlggad le acce dego
kristal, SR er Hart fom Kryftal pg
&eegjad, tielgas).
Iggadet, ade: (sælggad) blanft, Mart.
Iggadvuotta, — 8. (Bælggad) Blant:
hed, Klarhed.
Sælgganet, v. inch. (sælggat) begynde at
bevæge fig (om noget blantt),
Sælggat, åælggam, HR v. habit. nili-
wm, splendidum esse, være el. vife fig
blanf, glinbjenbe; riebangolle 3ælgga el.
Segna, Kraakeſolv glindjer (jfr. sægjat,
Sægnat, særrat).
Sælggot, åælgom, v. n. splendere, micare,
glinbfe, fafte Glands fra fig under Bevæ
gelſe, glimte; miekke sælggo, Gværdet
glimter.
Sælgot 1. -ok, -oha, -oka, s. rheno densis
mitidisque pilis, Ren med tette, vakre Haar.
Sælgotet, v. habit. (sælggot) gaa og glindſe,
gaa og fafte Glands fra fig, bevæge fig
glimtenbe.
lljo, s. — sælljo.
ot, $zelom, v. n. — &elggot.
Ima, s. Sv. — &ielbma.
Imadet, v. mom. (&elbmot) flaa inb en
enfelt Gang.
lo, s. Sv. — siello.
lotebme, adj. Sv. (8ælo) vedf. -tes,
anima carens rationali, fjæleløs, ufornuftig.
46
im åæjam, v. n. = &elggat.
Sælda. 722
Sælåaget, v. n. (sælise) aeruginosum fieri,
faa irret Cmag, irre8 (= gibmot).
Sælåas, dælååas, adj. (8ælåde) aeruginosus,
iret, fom har Gmag af Jr (= gimas).
, Sælåe, s. aerugo, Jr (= gima).
1åå0t, åælåom, v. n. blive udſlidt af haardt
Arbeide, ubngite8 = mælleduvvat.
Særadak, -daga, s. (særrat) serenitas, sere-
. num, blantt, Hart Beir uden Skyer.
Særadattet, v. n. (særrad) blive far Luft,
klar Himmel.
rat |. åæra, s. Sv. — særadak.
rdda, Særda, s. fe dærdda.
ærgga, Szrga, 8. fe Ceergga.
rggat, åærgam, v. n. = Gærggot.
Særgot, v. a. Sv. reprehendere, objurgare,
ftjenbe paa (jfr. tærggot).
rkkot, åærkom, v. a. — 3ædkot, Bætkot.
ros, åerros, adj. — &errad.
rrad, adj. vebf. åerris 1. særradés, sere-
mus, blant, Har, ren (ifær om Luft, Beir)
jfr. Bælggad, sægjad ; serris jiedna, talbme,
far Stemme, Mart Øie.
Særradvuotta, -vuoda, s. (&errad) Blant:
feb, Klarhed.
rrat, Særam, o. «. serenum 6856, vife fig
far, være tlar og blant (om Luft); albme
Taija.
særra, go balvak erit mannek, $immelen
vifer fig far, naar Skyerne forfvinde (fr.
&elggat, åægjat, sægnat).
rta, s. Sv. ira, iracundia, Onbitob, Brede.
ot, v. a. genibus langere, premere, sw.
m Ínuge med Knæer, fnægaa (jfr. dup-
> pit
6 adv. Sv. — &et.
ttes 1. åættok, adj. Sv. idoneus, aptus,
tjenlig, befvem. — -ttesvuot, 5. id.
Sætteslaka, adv. Sv. opportune, apte, br
kvemt.
ttet, v, n. Sv. — Biettat.
ættetet, v. fact. Sv. — siettadel.
kastet, v. dem. (sætkot) tryffe, fnuge lidt.
kot, v. a. — åæskot.
»
étad, adj. — sættad.
Sævnjad, adj. (dial.) — sævdnjed.
Szevnjodatéat, -datam, v. inch. (dial. àev-
njodet), beggnbe at mørkne.
Saevnjodet, v. n. (dial) — sevnjudet.
Söijök, adj. (dial) planus et levis, flet og
lat.
Søke, s. Sv. = Buole.
is
De Te D valet, pd supra diclum est
de K & G, vid. K.
T, pron. suff. 2 pers. sing. (uus, tua, tuum,
bin, bit.
Tab, Inf. pron. Sv. tat.
Tabühuvved, v. a. R. poenitere, angte.
Tabbela, adv. R. nærmere Bib (= dabbeli).
Tabbok, adj. Sv. solidus, integer, tæt, hel.
Tabdai, adv. Sv. saepe, ofte (— davja).
Tabde, s. Sv. — davdde.
Tabhet, tabehed, v. a. R. — doppit.
Table, s. Sv. latrones lusorit, latrunculus,
Brille i Brætfpil.
Tablo, s. Sv. tabula, alveus lusorius, Favle,
Brætfpil.
Tablot, e. n. Sv. latrunculis ludere, fpille
Brætfpil.
Tabranet, v. n. Sv. = darvvanet.
Tabrekesne, adv. Sv. stalu affizo, conti-
menter, jammenfengenbe, faft til,
Tabreles, adj. Sv. adhaerens, glutinosus,
vebbengenbe, flabrig.
Tabretet, v. a. Sv. = darvvitet.
Tabrit, v. a. Sv. — dervvitet.
Tab&a, s. Sv. cos, Bryneften.
Dm X og D gjebe, hvad ber tibligere er
fagt om & og G, fe K.
Tabéet, v. a. Sv. = davttat.
Tadne, Loc. pron. Sv. tat. ,
Tadnek, adj. Sv. non obductus stanno, for:
tinnet.
Tafo 1. taho 1. tafno, s. Sv. 1) locus, re
gio, Sted, Plads. 2) — dafho.
Taggokas, s. Sv. statim, ftrafs.
Tagkavite, adv. Sv. — dakkavidt.
Taga, posip. sine, uben, foruben.
Taho i. tavvo, s. E. — dakko.
Taht, s. R. — dakte.
Tahtet, v. a. R. — dattot.
Tahtmuå, s. R. — dattomus.
Tahui, posip. Sv. versus, imod (— guvllui).
Taibek, adj. Sv. justus, debitus, tilbørig.
Taibet, v. n. Sv. debere, burbe.
Taibetet, v. a. Sv. assignare, tilegne.
Taidek, adj. Sv. inscius, woibenbt.
Taides, adj. Sv. sciens, vibenbe; kaiktaides,
alvibenbe; kaiktaidesvuot, Alvidenhed.
Taidne, s. Sv. — Gitne.
Ties 3. Sv. effatum, dicium, Udtalche,
ale.
Taija.
Taijatet, v. a. Sv. commemorare, omtale.
Taikan, s. Sv. — daigge.
Taiko, adv. Sv. — daggo.
Fnunibet, v. n. Sv. animo lingui, baane.
Tainak 1. tainask, adv. Sv. illo ipso mo-
mento, i famme "iebtit.
Tainet, v. a. Sv. de retibus piscatoriis di-
citur, cum subler glaciem mittuntur ali
qua cum caulione, ne glaciei adhaere-
Scant, fige8, naar man fætter Garn ub under
Iſen og pasfer paa, at be iffe fommer til
fryfe faft til famme.
Tape v. a. Sv. flectere, persuadere, bøie,
Taisom, &. Sv. (taisot) insania, Galftab.
Taisot, v. n. Sv. insanire, være gal, vafe.
Taitotet, v. a. Sv. — » Baanbtere.
Taives 1. taivak, adj. Sv. — davjas.
Taivva, s. Sv. locus, faci. Sted, Tralt.
Taivvai, adj. Sv. — davja.
Taivvot, v. n. Sv. saepius accidere, ofte
ænde.
Taje, adj. Sv. errabundus, vilbfarende.
Tajetet, v. a. Sv. intelligere, forftaa. -tattet,
v. inch.
Tajohet, v. n. Sv. — taisot.
Tajok, adj. Sv. stultus, amens, tullet, gal.
Tajolastet, v. n. Sv. insanire, være gal.
Taka, s. Sv. — dake; takatak, uden Tag.
Takdåtted, v. a. R. — takket.
Takis, s. Sv. — dåkkadus.
Takkak, adj. Sv. infectus, ugjort.
Takkalvas, 8. Sv. tributum, Udredfel.
"Takkatakes, adj. Sv. factu possibilis, gjørlig.
Takkatet, v. fact. Sv. — dagatet.
Takked, adj. R. vedf. takkis, angustus, trang
— bakkad).
Takked, tagam, v. ds R. 1) facere, gjøre.
2) pulsare, bane p
—* adj. Sv. faci impossibilis, ugjør
Takoatet l. takastet, v. a. Sv. conari, mo-
liri, arbeide med noget, firæbe.
—— v. å. Sv. manu blande palpare,
appe.
Takotet, v. a. Sv. vexare, plage.
Taks |. takso, takse, Sv. particula. inten-
swa, quae in negalionibus additur ali-
qua cum emphasi: quidem, aldeles (ille);
i taks to diet, minime quidem (ui gratia,
aldeles iffe for bin Skyld.
Taktilées, adj. Sv. macilentus, mager.
Tala 1. talak |. talaka, adv. Sv. statim,
firafs (= dallanaga).
Taldestem, s. Sv. gradus, scala,
Trappe.
Taldestet, v. a. Sv. per scalas ascendere,
ftige opad en ode eller Trappe.
Tales, s. Sv. =
Stige,
723
Tara.
Talj, adv. R. — dalle.
Talkok 1. talkotek, adj. Sv. non sanatus,
ulegt.
Tallån, adj. R. — (= daleà).
Tallek 1. tallerk, 3. Sv. patella, Tallerfen.
Tallkok, adj. Sv. pinguis, obesus (nunquam
de hominibus), feb (itte om Folk).
Talloi 1. talloid, adv. tunc, ba; tuolloid
talloid, nu og "ba.
Talo, s. Se. 1-2
Maade, Big.
Talodet, v. a. Sv. parce dare, give libet,
være fneben.
Tålssat, v. a. Sv. — obtundere,
overhænge, befoere med Spørgsmaal.
Talva-peive-vakko, s. Sv. hebdomas circiter
diem brumalem, medio octobris, Binter:
Dags3-Uge, Midten af Oktober.
Talvates 1. -tas, s. Sv. locus, ubi nundinae
instituuntur, Markedsplads
Talvelakasa$, adj. Sv. hiemalis, vinterlig.
dallo. 2) modus, ratio,
"Tamek, adj. Sv. indomitus, utæmt.
Tamet, v. a. Sv. = dabmat.
Tamkajes, adj. Sv. tardus, jen, langjom.
ires 8. Sv. mora, impedimentum, —X
inder.
Tamkot, v. n. Sv. ricas: opholdes, hindre.
Tammuti, adj. R. talis qualis hic, ſaadan
fom benne her.
Tampe |. tampet, tambet, tamped, adv. R.
ibi, inde, ber, berfra (jfr. dobbe).
Tamæn, s. Sv. numen aliquod. fuit 'co-
rum Lapponum, en Rag tyi eb
Tan, Gen. pron. Sv. ta
Tane, Loc. pron. Sv. *
Tanka, Gen. et Loc. pron. Sv. tatek.
Tankok, adj. Sv. carnosus, fjødfuld.
Tanna, adv. R. tunc, da.
Tanne, adv. Sv. hic, her.
— 1 teinålink, s. R. lacerta, Pale.
så R. ibi, ber.
Tas adj. Sv. uliginosus, fumpig.
Tapatet, v. å. assequi, naa.
Tapatud, v. ». E. — dapatuvvat.
Tapet, v. n. Sv. limo submergi, fynte ned i
Blødmyr.
Tappalet, v. n. Sv. respiratione privari,
mifte SBuften.
Tappaltak, e. Sv. asthma.
Tappas, adj. Sv. clausus, tillutfet.
apped, s. Sv. — tappaltak.
Tappelt, adv. Sv. — dabeld.
Tappan, 8. Sv. claustrum, operculum, Laag,
utte
Tappet, v. a. Sv. — dappat.
Tapta 1. tan apta, Sv. sine illa re, uben bet.
Taptemus, adj. Sv. talis, faadan.
Tara-jemne, s. R. Russia, Rusland.
46*
Tara. 724 Temse.
Taralaine |. taralanå, s. R. Russus, en
Rusſer.
Taramatt*t, v. a. Sw. celeriter reminisci,
i Haſt fomme i Gu.
Tarbahet, v. a. Sv. — darbaset.
Tarbes 1. tarpies, adj. Sv. necessarius, nød:
vendig.
Tarbme, s. Sv. occasio, locus, Anledning,
Sülfelbe; jfr. dáppedorbme.
Tareje, 3: Sv. defraudator, Bedrager.
Tareles, adj. Sv. dolosus, bedragerſt.
Tarem, s. Lar (taret) fraus, Bedrageri.
Taret, v. a. Sv. fallere, decipere, bebrage,
fnybe i Handel (— dårrit).
Tarfahet, v. habi. Sv. migro videri esse
colore, fyne8 eller vije fig fort.
Tarfe, s. Sv. — darffe.
Tarfok, s. (tarfe) Sv. ursus, Bjørn.
Tarjet, v. ». Sv. valere, posse, formaa, funne
(ifr. darjat).
Tark, adv. Sv. sed, men.
Tarminé 1. tarmjené, adj. (tarjm) R. quoti-
dianus, baglig.
Tarmj, adv. R. hodie, ibag; ku tarjm li,
Matth. 6, 30.
Taro, adj. Sv. Suecanus, Svenſt.
Tarolaà, s. Sv. Suecus, en Svenite.
Tarostet 1. tarostallet, v. n. Sv. Suecana
loqui, tale Svenſt (jfr. darostet).
Tarpa, tarpaha. s. Sv. — darbaa.
T: , v. å. R. offerre, tilbybe (— da-
raütet).
Tarrohet, v. a. Sv. — dareátet.
Tarrok, adj. Sv. tarrok muor, arbor crassa
et curia, fort og tyft Qro (jfr. dárét).
Tarrot, adv. Sv. distente, udſpœndt, ubftralt.
Tarsselet, v. n. Sv. incilari, opegge8.
Tarsset, v. a. Sv. incitare, opegge.
Tarvak, adj. Sv. (tarvve) utjæret.
Tarves 1. tarvas, adj. Sv. — darvvai.
Tarvve, 8. Sv. piz, Ljære.
Tarvvet, v. a. Sv. picare, tjære til, befmøre
med Ljære.
Tase, s. Sv. cursus, via, Kurs, Bei.
Tasko, s. Sv. pera, Taſte.
Tasne, Loc. pron. Sv. tat, hic, her.
Tasnen, adv. Sv. mediocriter, mibbelmaabigt.
Tassa 1. tassan, adv. Sv. illuc, tib.
Tassak, adv. Sv. illico, bet paa Ctebet.
Tasselet, v. a. Sv. abigere, propellere, bort
drive, forſtyde.
Tasset, v. a. Sv. 1) — tasselet. 2) —
masset.
Taste, s. Sv. — naste.
Taste, adv. Sv. 1) hinc, herfra. 2) posthac,
herefter.
Taåsigested, v. n. R. fatigari, blive træt.
Tat, tan, pron. dem. Sv. hie, haec, hoc,
denne, bette,
Tåt, tün, pron. dem. R. — dat.
Tatasit, adv. Sv. — tattamit.
Tatek, pron. Sv. hic ipse, benne her, benne
famme.
Tatemiet, adv. Sv. — dademield.
Tathanna 1. tathanané, adj. R. = datanags.
Tattamit, adv. Sv. statim, ftrafs.
Tata, s. Sv. rusticus, Bonde (jfr. data).
Taugnok, adj. Sv. fleribilis, bøielig, vea.
Tauk 1. ka I. dauka, adv. Sv. (amen, tog.
Tauket, v. n. Sv. — davkkat.
Taura, s. Sv. fomes, Knuſt.
Taurus, s. R. — davrus.
Tauta, s. Sv. — davdda.
Tauta, adv. statim, ftrafs.
Taval, tavval, s. tabula, Tavle, Label.
Tåvnåtted 1, tåvvåinåtted 1. tevveted I.
tuvveted, v. a. R. vestire, paatlæbe, be
flæbe, Hæbde (= garvotet).
Tåvtuåsed |. tivtuåded 1. tåvtååsed 1. tåvå-
hussed, v. n. R. (tiv) mirari, undre fig.
Teblak, adj. Sv. maculatus, flættet.
Teble, s. Sv. macula, Flet.
Tebloje, s. Sv. lucrator, qui cum lucro ali
quid parvo emit, Gn, fom for ringe Pris
og med Binding Tiber noget, en Cjalter.
Teblot, v. a. Sv. pretium minuere mercis
alicujus, prutte FA Priſen paa noget.
Teddet 1. tedtet, v. a. Sv. = dæddet.
Tedtelastet, v. dem. Sv. (teddet) tryfte lidt
paa.
Tei, adv. R. — deiki.
Teitet, v. a. Sv. — dæivvat.
Teivves, s. Sv. res, Ting.
Teivvo, s. Sv. vas, quo caseus formalur,
Dftetar.
Tek, adv. Sv. — deiki.
Teke, term. adj. derivat. — tebme.
Tekoset, v. a. Sv. velle, ville, behage.
Tele, s. Sv. nix compacta. et et. duruscula,
faarb €ne.
Telleva 1. -vas, 8. linum, Hor, Lin.
Telok, s. Sv. — mordde.
Telpalak, s. Sv. scurra, sannio, Gjet.
Telpe, s. Sv. jocus, jocus ineptior, Gtjemt.
Telpes, adj. Sv. jocosus, fljemtfom.
Telpet, v. n. Sv. jocari, ftjæmte.
Telte, s. Sv. operculum, tegumentum im-
primis, quo trahas suas tegunt Lappones,
Dette, Sirefenning, hvormed Lapperne dette
fine Slæder (jfr. gudjo).
Teltet, v. a. Sv. expandere, ubfpændt.
Teme, term. adj. deriv. = tæbme.
Tempel 1. er 8. templum, Tempel.
Tems, adj. Sv. temerarius, inconsideratus,
ubetænfjom.
Temsestet, v. n. inconsiderale loqui, tale
ubetentjomt.
Temsot.
Temsot, v. a. Sv. — dyppe ned i.
Tepe, s. Sv. — tæppe.
Tepkitet, v. n. Sv. halbbot.
Tepéet, v. a. Sv. — døktot.
Terbme, s. Sv. — ' dærbme.
Terek, s. Sv. = rafte.
Teres, 8. Sv. — dæres.
Terk, adv. Sv. — tark.
(oes l. terkes, terkok, adj. Sv. angustus,
tran,
Termes kikk; s. R. fulmen, Syn, Matth.
24, 27.
Teræs, 8. R. chalybs, Staal.
Tesker, s. Sv. pannus chirothecae insutus,
Handſtefoder.
Testamenta, s. tesíamenium, Teſtamente.
Tetas anj! inter; Sv. vale, lev vel!
Tetek, adj. Sv. nescius, uvibenbe.
Teteles, adj. Sv. — diettalas.
Tetet, v. a. Sv. — diettet.
Tetisattet, v. a. Sv. cognitum et exploratum
habere, have funbifab om, vibe af.
Teto, s. Sv. — dietto.
Tetos, adj. Sv. — diedos.
Tetot, s. ». Sv. = dittut.
Tettetet, v. fact. Sv. — diedetet.
Teudelaå, adj. Sv. masculinus, fom er af
Mandfjøn.
Teudnahet, v. a. Sv. servire, famulari, tjene,
være i Ljenefte.
Teudnar, s. Sv. servus, famulus, Tjener,
Dreng.
Teudno, 3. Sv. famulatus, Tjenefte.
Teudnot, v..a. Sv. — teudnahet.
Teudo, s. = dievddo.
Teuke, s. Sv. nix trahis bene vectoria, godt
Slæveføre.
Teusa, adj. Sv. adulius, fulbvoffen.
Teutetes, s. Sv. = dævda.
Teuvvak, adj. Sv. obesus, fed, fjgbfulb.
Tenvves, teuvvas, adj. Sv. — dievas.
Teuvvet, v. n. Sv. — dievvat.
Teuvvolet, v. n. Sv. — dievvat.
Tevverdet, v. a. Sv. de libus dicilur
dum abortum faciunt, tafte
Tezri, s. R. — dærre.
Tibber, s. Sv. numerus quadragenarius, et
Antal af 40.
Tibdet, v. n. Sv. mitescere, blive blidt, mildt
Bei,
Tibdok, adj. Sv. morigerus, qui facile coer-
citur, fein er let at tugte.
Tibüilded, v. a. R. decipere, mentiri, be
Drage, fyve.
id 1. tidda, s. Sv. — didda.
Tiddo, s. — diddo.
Tidestallet, v. ». Sv. — didestallat.
Tidisted, v. a. R. — ditostet.
Tidne, s. Sv. — dadne.
af fig alven.
725
Tino.
Tie, adv. Sv. tunc, ba.
Tienjded, v. a. R. = dæddet.
Tienk, s. R. pecunia, Penge.
Tieres, s. R. — tæres.
Tierm 1. tærm, s. E. — dærbme.
Tiermes, s. 1) — diermes. 2) nomen Lap-
ra Jovis tonantis, Navn paa Torbenens
u
Tiet, posip. R. — diti.
Tietmané, adj. R. notus, beljenbt.
Tigå 1. tige, adv. R. huc, hid (— deiki).
Tiggar, s. (dial.) mendicus, Xigger.
Tigl 1. tigle-kedge, s. Sv. later, Teglſten.
Tiht, s. R. signum, Tegn.
Tije, Nom. plur. Sv. pron. todn.
Tijod, s. Sv. decuma, decima, Tiende.
Tikka, adj. Sv. cerlus, fide dignus, vis,
troperbig.
Tiks 1. tikåe, s. Sv. canis femina, Tæve,
Tispe.
Tiktok, adj. Sv. compactus, solidus, tæt.
Tiktot, v. n. Sv. (tiktok) compactum fieri,
blive tæt.
Tiktotet, v. fact. Sv. (tiktot) gjøre. tæt.
Tila, adv. R. ue nuper, nu, nylig.
Tila, $. — dila, 1.
Tilast, adv. Sv. exacte, atfurat, paa Pletten.
Tilesk, s. Sv. securis major, ftor Øfje, Bile.
Tilja, s. Sv. — dillja.
Te s. Sv. phos x
ot, v. a. aeparare et alu
tam, berede Skind, 2b. femfte.
Tilla, ^y. Sv. Anethum graveolens, L. Dil.
Till, $. nomen animalium magicorum com-
me, Fællesnavn paa be Erolddyr (firføddede,
Suae eller Fifte), fom ben lappiffe Troldkarl
funde benytte fig af ved enten at antage deres
Skikkelſe eller udfende bem til at flade andre
eller ubrette noget nyttigt for ham felv.
Tilles, adj. Sv. = garves.
Tilletallet, v. fact. Sv. faciendum. curare,
efficere, labe jfe, ubrette.
Tillotet, v. —— Sv. — tilletallet.
Tilma, s. Sv. agitatio aquae, Stvalping.
Tilmot, v. n. Sv. agitari, commoveri, ftvalpe.
Tilpe, s. Sv. — telpe.
Tilses, adj. Sv. imbecillis, inutilis, (vag,
ubuelig.
Tima, s. Sv. 1) = dibmo. %) =
Timber, s. tignum, Tømmer.
Tindo, s. Sv. de pecudibus dicitur, stomachi
efflatio sive tumor, cum venter distenditur,
quo morbo rangiferi imprimis laborant
saepe letali, en Sygdom hos Rensdyr, ber
bringer Bugen til at foulme op og ofte med-
fører Døden.
Tingot, v. a. Sv. — travvet.
Tinohet, v. n. Sv. dulci esse sapore, image
født.
dimag.
Tint.
Tint, s. Sv. quarta pars canthari, sextarius,
en halv Pot, to diete
Tippak, adj. Sv. — tepak.
Tippertet, v. n. Sv. garrire, nugari, plabre,
ftvalbre.
Tipperteje, s. verb. (tippertet) Sv. blatero,
nugator, Stvaldrer.
Tipsot, v. a. Sv. castigare, coercere, tugte.
Tirrev, s. Sv. instrumentum, Bærttøi
Tirves 1. tirvas, adj. R. = dærvas.
Tirvhåtted, -hadam, v. a. R. (tirv) sanare,
salutare, helbrede, bilfe (jfr. dærvatet).
Tirvhuvved, -huvam, v. n. (tiv) R. sanari,
helbredes.
Tiskepelag, adj. Sv. nequam, scelestus, van:
artig. -lagvuot, s. id.
Tistel, s. Sv. carduus, tribulus, Tiftel.
Titei, s. Sv. accipiter, $øg.
Titkotet, v. a. S». inculcare,
Tittal, s. titulus, Litel.
Tiv, s. R. miraculum, Under.
Tivk, s. Sv. — divgga.
Tivn l. tivna, adj. el adv. Sv. —
Tivod, s. Sv. decuma, Tiende.
Tivt 1. tivd, tivtas, tivdas, adj. R. plenus,
fulb (— dievas).
Tivtuååed, v. n. R. mirari, undre fig.
Tivvas, adv. Sv. porro, protinus, ultra, længer
ub, bort.
Tivvos, 8. Sv. — diva.
To, adv. R. tunc, ba, faa.
To, Infin. et genet. pron. todn.
Toåga, posip. R. = duökkai; son uvsa
toåga livti, han gif bagom Døren.
Toakkan, posip. R. — duökken
Toardna, toarna, s. turris, Taarn.
Toarred, v. n. E. — doarrot.
Tobbog, s. Sv. summa, Indhold.
Tobbos, s. Sv. pulvinus, quem clitellis rangs
ferorum jiciunt, Pude eller noget, fom
lægges under Kløvfabelen.
Tobbostet, v. a. Sv. (tobbos) clitellis one-
rare, jable, legge Kløv paa Dyr.
Tobdahakået, v. a. Sv. aliquatenus quid-
piam. antea, visum agnoscere, brage Kjend:
fel paa noget (— dovdastallat).
Tobdasmattet, v. a. Sv. familiaritatem ali-
cujus ambire, gjøre fig befjenbt med nogen.
Tobdasmovvet, v. n. Sv. nolum feri et
familiarem, blive fjenbt og befjenbt med.
inbffjærpe.
divdna.
Tobdatallet, v. a. Sv. tactu explorare, under: |
føge ved at føle paa.
Tobdet 1. tobotet, v. a. Sv. = dovddat.
Tobdok, adj. Sv. = dovdos.
Tobdot, v. f. Sv. sentiri, intelligi, hendes,
begribes (— dovddujuvvut).
Tobmahem, s. Sv. gestus, Abfærd.
726
Tolket.
Tobmahet, v. n. Sv. = tometet.
Tobmorikt, adv. Sv. celeriter, hurtigt.
Todkom, s. Sv. gemmae arborum, Knop paa
Seer.
8. Sv. lu, bu.
Tog3e, adj. SE RUE togges — doaʒʒe.
Tofent 1. tofant, s. R. — duhet.
Togges, adj. Sv. — tuoggom.
Toggot, v. ^. Sv. = tuo OEGOL,
Togå l. togo |. toho, — dokko;
ge tie E, Sad 0g bib.
ers . R. clavis, Nøgle.
Tohalaå, adj. R. industrius, gratus, virfjon,
behagelig.
Tohe, tovve, s. R. hora, Stund.
Tohed 1. tohod, v. a. Å. — dakkat.
Tohk, s. R. — Knippe.
Toho, adv. = dokko.
Toi, Nom. dual. pron. todn.
Tenet v. a. Sv. —— fide, ftole paa.
Toimatet, v. a. Sv. = dosimatet.
Toime, adj. Sv. taedio captus, ted, fom «
fjeb af noget.
Toimel, adj. R. — doaimalaa.
Tels adj et adv. Sv. potior, polius, bedre,
eller.
Toivok, adj. Sv. ». inopinatus, uventet.
Toivvo, s. Sv. — doaivvo.
Toivvotes, s. Sv. issum, Løfte.
Toivvotet, v. a. Sv. promitlere, love.
Toivvotovvet, v. n. ja) promitts, blive lovet.
Tojatak, s. Sv. fractura, Brud.
Tojet, v. a. Sv. — doagjet.
Tojolket 1. tojolkovvet, v. n. Sv. laboribus
se frangere, forflibe fig paa haardt Arbeide.
Toker, s. Sv. cri 1a, Legetsi.
Tokkahet, v. ». Sv. — dokkit.
Tokke, s. Sv. — doskke.
Tokkones, adj. Sv. inutilis, ubuelig.
Tokkuided, v. a. R. (togu) claudere, tilluffe.
Tokortet, 2 n. — * nx
Tokso, s. Sv. , Daafe.
Tokta, 1. tukta, tovta, s. rosirum cucwmae,
Kjedeltud.
Tol, s. R. = dolla.
Tole, s. Sv. = doalle.
Tolek, adj. Sv. (tole) fom gobt følger ne
fneet Bei.
Tolenaka, adv. Sv. — aigga |. tuole.
Tolet, v. a. Sv. satisfacere, fulbføre.
Tolgade, s. R. — dolak.
Toljked, v. a. R. intelligere, forfiaa.
Tolkestet, v. n. Sv. palpitare, røre fig, tlapst.
Tolket, v. n. Sv. post rhenonem currenlem
schidiis v. soleis mivalibus (jfr. savek)
vehi, loro ad caput vhemonis affiso s
tenentem, ftaa paa SK efter fpringende Men,
idet man holder fig i Feng fom a
bunden til Hovebet.
Tollem.
Tollem, s. Sv. 1) focus, Slbfted. 2) ignia-
rium, Ildioi. å
Tollen, adj. — dolin.
Tolluå, adj. Sv. — dolu&. ;
Tolok, adj. Sv. stabilis, firmus, fio, fom ei
let frænger.
Tolvai 1. tolvan, adv. Sv. tolutim, i Trav.
Tolvastet, v. n. Sv. — doalvastet.
Tolves, s. Sv. tolutarius, Traver.
Toma 1. tome, tomi, adv. Sv. certe, vere,
i Sandhed.
Tombe 1. tompe 1. tombet, adv. R. illic, illinc,
ber henne, ber henne fra (jfr. dobbe).
Tomdas, adj. R. — dovdos.
Tometet 1. tomotet, v. ». Sv. gerere se,
agere, forholde fig, bære fig ab, opføre fig.
ommas, n. prop. vir. Tomas.
Tomp, s. Sv. „ Heſt.
Tomted, v. a. R. — dovddat.
Tomtoilled, v. a. R. — dovdestet.
Tonkelet, v. a. Sv. leviter attingere, vøre
let ved.
Tono, Genet. dual. pron. R. ton.
—— v. n. Sv. amore alicujus. capi, fatte
jærlighed til nogen.
Topot, v. a. Sv. sumere, capere, colligere,
tage, famle.
Topotakes, adj. Sv. — doppedakkés.
Toppe, s. Sv. stoppo.
Toppet, v. a. Sv. — doppit.
Toppos, s. Sv. — tobbos.
Torast, adv. Sv. oblique, paa ſtraa.
Torbak, adj. Sv. — dirbog.
Tores, adj. Sv. — doares.
Torek, adj. Sv. obliquus, morosus, firaa,
tvær.
Torgad, s. Sv. tremor, Stjælving.
Torgestek, adj. Sv. mon tremens, fom ei
bærer, uforſtreækket.
Torgeståmuå, s. R. — doargastus.
Torhkmas 1. tortmas, adj. R. immundus,
uren.
Torjested, v. n. R. = doargestet. torje-
staåkutted, v. inch. id.
. inquinare, gjøre uten.
Torjot, v. a. Sv. 1) — doerjot. 2) reg-
mare, regjere. :
Torkmus, s. E. immunditas, Urenhed.
Tormed, v. a. R. perdere, øbelægge.
Tormo, s. Sv. ruga, Rynte.
Tormoket, v. n. Sv. (tormo) blive tynfet.
adj. Sv. rugosus, rynket.
Tormuå, s. R. — doarro.
e, 8. E. = dordno.
Torot, torohet etc., Sv. = doarrot, doa-
rotet etc.
Torsok, adj. Sv. crassus, tt.
727
Trukke.
Tortmåtted, v. o. R. — torjked.
Torvalaggevt 1. torvagevt, adv. R. — dorvo-
lagat.
Tosmas, adj. Sv. = osmures.
Tosvoret, v. n. Sv. male valére, befinbe fig
ilde.
Tosaanekes, adj. Sv. incorruptibilis, ufor:
gjængelig.
T: 8. = dusse.
Toåsestet, v. n. Sv. joci causa tentare, fot
føge for Moro Skyld.
0830, adv. Sv. — dui&as.
Totek 1. tutek, s. Sv. fulerum, Gtøtte;
jublke totek, Gtammel.
Totko, s. Sv. costae sive statumina cymba-
rum et navigiorum, Spanter i Baade og
Fartøi.
Totkot, v. a. Sv. de piscibus dicilur, edere,
mordere, cbe, bibe (om Fiſt).
Totkotet, v. a. Sv. (totko) [ette inb Gpanter
i Baade.
Toto, s. Sv. — doatto.
Tottad, v. n. R. adsuesci, venne fig tit.
Touke, s. Sv. — teuke.
Tovak, s. plur. Bant (— bar-lavdte).
Tovda 1. touta, adv. R. statim, ſtraks.
Tovdek, s. Sv. = totek.
Trable, s. Sv. macula, Jlet.
Tradjo 1. traggo, s. Sv. caterva, turba, $ob.
Tragges 1. traggok, adj. Sv. angustus,
trang.
Trako, s. Sv. trahula, Sjelfe.
Tramkaldak 1. tramkald |. tramkam, s. Sv.
somnulus, Blund.
Tramkeldet, v. a. Sv. tenebras offundere,
formørte.
Tramket, v. mn. Sv. leviler conquiescere,
blunde.
— v. n. Sv. spissum fieri et densum,
tylne.
Trape, s. Sv. = rippa.
Trappo, s. Sv. perticae, quibus retia su-
spenduniur piscaria siccanda, Gtænger,
hvorpaa Net hænges til Tørring.
Travvet, v. a. Sv. jubere, per nuntium pe-
tere, befale, begjære.
Treaker, s. glycyrrhiza, Satxità.
Trepkeset, v. n. Sv. pertundi, perfringi,
gjennembrydes.
Treple, s. Sv. macula, Slat.
Treustenet, v. n. Sv. defatigari, trætne.
Trillet, v. a. Sv. curare, expedire, beførge,
ubrette.
Trisk, adv. Sv. contumax, balftarrig.
Trisset, v. a. Sv. aspergere, ftænte.
Trombo, 1. trumbo s. tympanum, Tromme.
Trukke, s. Sv. mulctra, vas, Troug.
Trumpi.
Trumpi 1. trompi, s. Sv. oesirus, Senbrem3.
Truolla, s. — ruolla.
Truonno, truona, s. = iruvdno.
Trusket, v. a. Sv. frumentum terere, tri-
bulare, tærfte.
' Trusset, v. a. Sv. sternutare, e naribus
ejicere, ubptujte.
Truvdno, truvno, s. thronus, Trone.
Trækestet, v. n. Sv. eniti, allaborare, an:
ftrænge fig i høi Grab.
Træuka, s. Sv. genus tegumenti pedum, quo
i soleis sublevati super nivem mol-
incedunt, soleae ligneae vel vimineae,
latae vel rotundae, quarum. genus aliud
est ac sav ek (efr. p. 612), quae sunt schi-
diae vel tigilla issima el tenuia, Trug.
Tröiket, v. a. Sv. = diddet.
Tróves, ndj. Sv. — mainetæbme.
Tuålj, s. (AU. toalla, R. mensa, Bord.
Tubded, v. a. R. = dovddat.
Tubre 1. tubres, s. Sv. scabies, petigo, Stab.
Tubrek, adj. Sv. scabiosus, ftabbet.
Tubre-maidne, s. Sv. lepra, Spedalfthed.
Tuddet 1. tudet 1. tuhdet, v. ». Sv. — duttat.
Tuddetakes, adj. Sv. conlentus, tilfreba.
Tudkom 1. tudko, s. Sv. — todkom.
Tudna, s. Sv. fragor, strepitus, Bulber, Daan.
Tudnet, v. v. strepere, bulbre.
Tudni, All. . Sv. todn.
Tudno, s. Sv. dolium, Tonde.
Tuepet, v. a. Sv. sumere, tage.
Tuhlad, v. å. R. = tuhlet. :
Tuhlar, adj. Sv. prodigus, fløjeragtig.
iron v. å. Sv. dilapidare, prodigere, bort:
pile.
Tuim 1. tum-mur, s. R. — duobma.
Tuise, s. Sv. perturbatio, Forvirring.
Tuj, tuje, s. R. — duögje.
Tujed 1. tujeået, tugåed, v. a. R. — duogjot.
Tuk, s. R. — doakke.
Tuk, s. Sv. — divgga.
Tukken, postp. R. — duökken.
Tukse, s. Sv. penus, Gorraad (= duksa).
Tul 1. tulla, s. Sv. 1) = tuollo. 2) telo
nium, Toldhus.
Tula, adv. R. dudum, tempestive, forlængft,
tidligt (jfr. dolu8); tulamp poade! fom
tidligere !
Tulgas, adv. R. olim, forbum.
Tuljested 1. tuljåtteff 1. tuljsillef, v. a. R.
holde (— dollit).
Tulka, s. interpres, Toll.
Tulkot, v. a. — dulkkot.
Tulljat, s. ineptus, Tulling.
Tulme, s. Sv. fimus, stercus, Gjødfel.
Tulmes, adj. Sv. stercoratus, gjøbflet.
Tulpa, adj. Sv. — duolbas.
Tulée, og R. vedf. -&es, hebes, oblusus,
ftump, fløv.
728
Tuolga.
Tun, adj. Sv. omnis, unusquisque,. en og
hver (jfr. divdna).
Tunahet, v. ». Sv. — kaskestet.
Tunastattet, v. a. Sv. aquis submergere d
suffocare, brune.
Tun "P R. re
Tunji, All. pron. Sv. todn.
Tunned, v. a. R. = duognat.
Tuob, Inf. pron. Sv. tuot.
Tuobbanet, v. ». Sv. — dobbanet.
Tuobbelet I. tuobbalet, v. a. Sv. — doppit.
Tuobbetet, v. a. Sv. — dobbedet.
Tuobbetet |. tuobpetet, v. a. Sv. secari,
persequi, jage efter, forfølge.
Tuobmes, adj. Sv. evacuatus, tømt.
Tuobmet, v. a. Sv. evacuare, tømme.
Tuoda, s. Sv. nisus us, studium, seve-
rum, fuldt Alvor, Bejtræbelfe.
Tuodaik, adv. Sv. invite, ugjerne.
Tuodde, s. Sv. additamentum, Lillæg, or:
øgelfe (— duodde).
Tuoddet, v. a. Sv. addere, augere, forgot.
Tuogge, s. Sv. pili, crines incompti, ufjem
met, [uroet Haar (jfr. duogge).
Tuoggom, adj. Sv. convolutus, conlorlus,
fammenflotet.
Tuoggot, v. n. Sv. (tuogge) convolvi, impli-
cari (de pilis), blive taffet, Lurvet (om Haar).
Tuognes, s. Sv. = duonas.
Tuoh, Nom. plur. pron. Sv. tuot.
Tuoha, posip. R. — duökkai.
Tuohen, adv. R. — dokko.
Tuöhhen, pos/p. R. = duökken.
Tuoi, Gen. plur. pron. Sv. tuot.
Tuoi-tuokko, adv. Sv. huc illuc, Bib og bib.
Tuöivud, v. a. R. — doaivvot.
Tuoje, tuojar etc. Sv. — duögje, duojar ete.
Tuojohet, v. a. Sv. — dugjot.
Tuok, adv. Sv. — dokko.
Tuoke, s. Sv. gremium, Gtjøbd (jfr. duökke).
Tuoket, v. a. Sv. vendere, fælge (— vuovddet).
Tuoken, postp. Sv. — duökken.
Tuokot, v. pass. Sv. venundari, blive folgt.
Tuokotak, s. (tuoken) Sv. pars posterior,
id quod a tergo est, bet, fom er bag
Ryggen.
Tuoktot, v. a. Sv. — killot.
Tuola, adj. Sv. legitimus, genuinus, justus,
lovlig, rigtig, tet.
Tuole, adv. S. en, ecce, fe ber; tuole lüh,
fe ber er be.
Tuole, adv. Sv. non ita. pridem, for nogen
Tid fiben (jfr. dule).
Tulen, adv. Sv. — dolin.
Tuoles-tales, Sv. formula est commiseranlis
et querentis, proh. dolor! Deus meliora!
Gub bebre! Gub bjælpe og!
Tuolet, adj. Sv. — tolok.
Tuolga, s. Sv. — guolgga.
Tuolge.
Tuolge, s. Sv. — tuolgo.
Tuolget, v. a. Sv. — tuolgot.
Tuolgo, s. Sv. munus sive donum aliquem
corrumpendi gratia. oblatum, Ctitpenge.
Tuolgot |. tuolgotet, v. a. Sv. (tuolgo)
beftitte.
Tuollar, s. portitor, Tolder.
Tuollas, s. Sv. — tuoda.
Tuolle, adv. — duolle; tuolloid talloid, nu
og ba.
Tuolli, adv. Sv. — tuole, 2
Tuollo, tuolo, s orium, Told.
Tuollo-viesso, -vieso, s. telonium, Toldbod.
Tuolma, s. Sv. — duolmatak.
Tuolok, adj. Sv. — tolok.
Tuolpa 1. tuolpes 1. tuolpet, adj. Sv. =
duolbas.
Tuolpa 1. tuolpes, adj. Sv. — duolbas.
Tuomatted, v. n. R. fragorem edere, stre-
pere, brpne.
Tuomes 1. tuome, adj. Sv. segnis, lardus,
fen, træg.
Tuomi, adv. segniter, trægt.
Tuomog, s. Sv. nix, Sune (= muotta).
Tuon, Gen. pron. Sv. tuot.
Tuona |. tuone, s. Sv. mors, Død (— jabmem).
Tuonne l. tonne, adv. Sv. illic, ber, ber:
Tuomse, adj. Sv. = Done
Tuobok, v. å. Sv. — dupp
flræmmes fra, have Aſſty for.
Tuord, nom. propr. vir. Thor.
Tuoret, v. a. Sv. trahere, attrahere, bragt,
brage til fig. -orelet, v. subsit. id.
Tuoretattet, v. fact. Sv. (tuoret) trahi posse,
labe fig brage, funne brages.
Tuorponje, s. Sv. = pinkel.
Tuorpo, 8. Sv. — Hjælp; hete-tuorpo,
ultimum. auxilium, Sigbbjolp.
Tuorpot, v. a. Sv. pisces ad rete propel-
lere conto, brive Hit paa Garn Pra tof
(pinkel).
Tuorrot, v. a. Sv. clavi mucronem inflectere,
ut melius infixus maneat, nygge, inte en
Cpiger.
Tuorsto, s. R. — duorastak.
Tuos 1. tuosi, adv. Sv. illuc, bib.
Tuostot, v. a. Sv. recipere, assumere, mob:
tage, tage imob (jfr. duostot).
Tuostotallet, v. fr. Sv. — tuostot.
Tuot, pron. dem. Sv. — duot.
Tuotak 1. tutek 1. tuvdek, 8. Sv. = duvda;
juolke t. $yobjfammel; oaivve t. Hovebpude.
Tuottar, s. R. — duodder.
729
Tøæhe.
Tuottet, v. a. Sv. — duottat.
Tuottetek, adj. Sv. intactus, urørt.
Tuper, s. Sv. = klompatak.
Tuppui, s. R. cuculus, Gjøg.
Turat-uros, s. nomen Lapponum Jovis to-
nantis, Navn paa Tordenens Gud.
Turgetet, v. n. Sv. de tem, e dicilur,
turbidam ; et nubilam, blive overftyet,
mulent Ber.
Turkum, s. Sv. = todkom.
Turret, v. n. Sv. suppurare, fvælle.
Turtelduvva, -duva, s. turiur, Turteldue.
Turtet, v. a. Sv. inquinare, tilføle.
Turve, s. Sv. — darffe.
Tusan, s. — duhat.
Tusted, v. a. R. — duostat.
Tuåkated, v. ». R. — disketet.
Tuta |. tota, contract. pro du taga, sine te,
uben big.
Tutek, s. Sv. fulerum, fundamentum, Støtte,
underlag.
Tutetattet, v. fact. Sv. (tutet) fulciri posse,
funne fløttes, unberftøttes.
Tutet |. tuotet, v. a. Sv. fulcire, suffulcire,
ftette (= duvddet).
Tuttan 1. tutte, adv. eo (melior), befto.
Tuvas, s. R. — 6uovgas.
Tuvdek, s. Sv. — totek.
Tuvdet, v. a. Sv. = Pp ue
Tuvre, nom. propr.
Tuvsnik 1. kid 8. aed R. lampada,
Lampe.
Testa, adv. R. statim, ſtrals. Comp. tuvtamp,
hurtigere.
Tuvvo, s. Sv. — duvva.
Tuvvok, adj. Sv. non emendatus, uforbebret.
Tuvvoset, v. n. Sv. emendavi, meliorem
fieri, blive bedre, forbedres.
Tuvvosovvet, v. n. = tavvoset.
Tuvvot, v. a. Sv. — divvot.
Tuvvotakes, adj. Sv. qui emendari potest;
fom fan ſtelles paa.
Tyà3ol, s. Sv. lacerta, Øgle.
Tæbbos |. tæbbokes, adj. Sv. madidus,
humidus, vaab.
Tæbbot, v. a, Sv. hwmectare, v«be.
Tæbbotes, s. Sv. humor, Bæfte, Voœde.
Tæbbotattet, v. fact. Sv. (tæbbot) 1) lade
fugte. 2) funne fugtes.
Tæbme, term. adj. deriv. vebf. -tes, sine,
uben, foruben.
Ta33alakko, s. Sv. — de gal gås.
Tæh, pro todn, Sv. tu, bu; UE NG in fine
additur, cum emphasi eine: mattatüh
tab takket? istud iw certe facere potes?
bet fan bu vel gjøre?
Tæhe, adv. R. = deiki.
Tæheded, v. a. R. cavere, mutuum dare,
gaa i L fot, laane fr. dakkedet).
Tæhin.
Tæhin, adv. R. — dokko.
Tæingelet, v. a. Sv. guitalim | effundere,
ubgybe braabevis.
Tæinget, v. n. Sv. stillare, dryppe.
Tæjas, adj. Sv. frustra, forgjeves.
Te, 8. Sv. amissio, um, Tab.
et, v. a. Sv. — dagjit.
Té a, tækak |. nl ; 8. Sv. ila illas
appellant —— quibus tentoria. sua
disendunl , Ctenger, hvormed
Lapperne udfpænde fine Telte (jfr. dækka-
dasak).
Tæketallet, v. a. Sv. = —
Tækkai, postp. (dial.) =
Taekéastet, v. a. Sv. = —
T: , 8. Se. = dieggo.
Tæ! o, 8. Sv. mappa, qua sternitur mensa,
mensa, Bordbug, Bord.
Tælmot, v. a. Sv. — duolbmat.
Tænar, s. Sv. — teudner.
Tæpi, s. R. — dappe.
Tærppa, e. Sv. = tuopp:
Tærppe, s. fulgor, 6 eh (forefommer tun i
Jorbindelfen : manno-tæppe, lunae fulgor,
Maaneftin).
Cabadet, v. cont. (cappat) i Mag farve.
Cabaldak, -daga, 8. (cappat) aliquid minu-
latim concisum, noget, fom er farvet, en
farvet, fintfalfet Portion.
Cabaldas, -dasa, s. — cabaldak.
— v. dem. (cappat) lidt, fom fnareft
rve.
Cabatak, -taga, s. — cabaldak.
Cabatas, -tasa, s. — cabaldak.
Cabatatte, adj. (cappat) fom tan tarves.
Cabatet, v. faci. FE 1) [abe farve.
2) Tate fig farve, funne farves.
Cabatægje, adj. = cabatatte.
Cabbe, 3. Sv. sura sive crus pedum ante-
riorum quadrupedum, Lægben paa Frem⸗
foben af firføbbede Dyr.
Cabeldattet, v. fact. (cabeldet) bringe til
at frabbe, fave fig frem; biegga cabel-
datta vadnasa, Vinden gjør, at en Baad
maa fave fig frem.
Cabeldet, v. n. tarde et moleste in mari
ovehi (de scaphis vel avibus), trabbe,
6s fig frem paa es Sen (om Baad el. Fugl).
Cabmadak, -daga, s. (cabmet) baculum, quo
eee nos nive purgamus, Ctot til at
fe Sne af fig med.
730
Cabme.
Tæppet |. tæppetallet, v. n. Sv. vind,
devinci, tabe, blive overvunden.
Tæppot, v. n. Sv. 1) = tapet.
rescere, hænge faft ved.
Tæpéastet, v. a. Sv. va — =
Tsepéet, v. a. Sv. — dæktot.
Taepées, tzepéas, s. Sv. prelum, angusliae,
Presſe, Pærfe, Trængfel.
Tæptot, v. a. Sv. — dæktot.
Tærdno, s. Sv. ancilla, Tjeneſtepige.
Tære, s. Sv. canis, $unb.
Taeret 1. tæhret, v. n. Sv. nimis properare,
ſtynde fig formeget, forhatte fig.
Tæretallet, v. neutr. pass. Sv. decipi, be
2) adhae-
deekéot,
Tæret, v. å. Sv. — taret.
Tæstan, ade. R. eodem loco, paa famme
Sted.
Tævted 1. tievted, v. a. R. — dævddet.
Tævva, s. Sv. — dievva.
Tævvas, adj. Sv. — dievas.
Tólled, v. a. R. — doallat.
Tóptet, v. a. Sv. — tuopet.
= tuojohet.
Cabmaladdat, -ladam, v. fr. (cabmet) give
nogle bygtige Slag.
Cabmalas, adj. (cabmet) tilbøielig til at flaa.
-lasvuotta, s. id.
Cabmaset, v. n. (cabmet) caedi, verberari,
lade fig banke, flaa, funne bankes; låse cab-
mas moallon mutto i ruovdde, Glas lader
fig flaa i Knas, men iffe Jern.
Cabmastuttet, v. fact. (cabmastuvvat) gjøre
øm i Lemmerne (— boatkoduttet).
Cabmastuvvat, -stuvam, v. m. (cabmet)
membris languescere, blive øm og mot i
, Semmerne, ligejom mørbanket (jfr. boatko-
luvvat).
Cabmaiet, v. cont. (cabmet) i Mag og lengt
banle, p^ (eller om flere Ting).
Cabmatallat, -talam, v. neuir. pass. (cab
met) faa Bant, BPrygl.
Cabmeldet, v. coni. (cabmet) vebdblivende
flaa løs, hamre paa, prygle.
Cabmelet, v. dem. (cabmet) flaa, banlt
prygle lidt.
Cabmem, s. verb. (cabmet) Slag, Vant,
Brygl; e. rangaåtus, Prygleftraf.
Cabmem-muorra, -muora, s. — cabmadsk.
Cabmestet, v. dem. (cabmet) — cabmelet.
Cabme.
Cabmet, v. a. caedere, verberare, flaa, bante,
prygle; sobin cabmi, han pryglebe med
Stok; e. vara vuöllai, flaa tilblods.
Cabmetet, v. fact. (cabmet) 1) labe flaa,
prygle. 2) [abe fig flaa, funne prygles.
bos, capposa, s. (cappot) caro consecía,
Qu juri miscetur, en Portion Kjød jom
arves eller hakkes fint og dos i Guppe.
Cabcit, v. a. (dial) — cafcit.
Cafcit, v. a. manu arcte comprimere, tnibe
haardt med $aanben (jfr. cikcit).
Cafcot, v. a. — cikeot.
Caggadakkés, -dakkas, adj. (caggat) jom
er tilbøielig til at hindre, affolbe, fraholde
nogen fra noget, fom gjerne nægter, figer Nei.
Caggadet, v. cont. (caggat) 1) holde paa at
formene, nægte, hindre; fuölkek caggadek
sodno naittalæmest, Slægtningerne [atte fig
imob, at be gifte fig. 2) ftgtte op, under:
frøtte; caggaduvvum læ girkko, amas gå?-
dat, man har fat Støtter til Kirfen, at ben
ife flal falde. 3) ubfpænde, ubfpile (flere
Sing).
Caggagas, -gasa, s. (caggat) stalus extensus,
apertus, udſpœndt, ubjpilt Stilling; duöljek
læk caggagasast el. caggasist, Skindene er
ubfpilte.
Caggak, Fen 8. (engan ub[pilt Fift.
Caggakættai, 1) car. verb. (caggat) uben at
hindre, pest uben at fiøtte, unbetjtgtte,
uben at ubfpile. 2) adj. vedf. -kættes,
uhindret, uben ee uubfpilet.
Caggaladdat, -ladam, v. subit. (caggat) i
Haſt opftille flere Støtter eller Stænger.
Caggalet, v. subit. (caggat) = —
Caggamuå, -muàa, s. Gam noget at ub:
fpile, noget, fom [fal ubfpiles, noget, fom
ſtal ſtottes.
Caggamættom, adj. (caggat) uhinderlig.
Caggan, caggana, s. (caggat) erum,
Støtte.
. Caggas, adj. (caggat) extensus, apertus, ub»
fpændt, ubfpilt, opfpilt, aaben; ruovdde læ
caggasist, Cafjen er fpændt; njalbme ja
talmek caggas legje, Mund og Øine ftobe
aabne.
Caggaset, v. n. 1) cohiberi, abstineri, reli-
neri, Wanbjes, forhindres, afholbes, blive
ftoppet. 2) distendi, diduci posse, blive
ubfpilt, lade fig ubfpile.
Caggastallat, -stalam, v. fr. (caggastet) nu
og ba firitte imob, ftoppe op, ikke ville lade
fig lede.
ggastet, v. mom. (caggat) 1) én Gang
ftritte imob, fpenbe imod, ftoppe op; laidde-
halai mælgadi, mutto de caggasti, ben lod
fig lede et godt Stylke, men faa ftoppede ben
op. 2) i Haſt opftille, (tette op; caggastædno
goade! lad og i en Fart frille op Teltet!
.
731
Caga.
Caggaå, -ggaéa, s. dem. (cagge) liben Gtøtte.
Caggat, -ggaha, s. — caggak.
Caggat, v. a. 1) retinere, arcere, prohibere,
ftanbfe, hindre, hemme, afholde fra, holde;
mi eagga gærggamest? hvab hindrer fra
at blive færdig? vuüstebiegga caggai muo
vuölggemest, Modvind hindrede mig fra at
reife; oasetesvuoda caggat, forebygge en
Ulyffe; i læk min caggamest, bet faar
iffe til og at hindre bet. 2) fulcire, suf-
fulcire, ne ruat, ftøtte op, bringe til at [taa
ved Hjælp af Ctøtter, unberftøtte; bisotet
ja ig viai —— og ſtotte. 3) disten-
dere, contumeliose. oblo-
qui, ubfpile, po asd fpærre op, bruge -
Mund; ruvdid caggat, fpænde Hen;
duljid caggat, ubfpile Sfind; njalme cag
t gænge vuóstei, fpærre — op,
ruge Mund imod nogen.
Caggatallat, -talam, v. neuir. pass. (caggat)
hindres, afholdes, opfolbe8; eaggatallim
— jeg blev hindret, opholdt af Bind.
Caggatatte, adj. (caggatet) fom fan hindres,
afholdes, fom fan figtteB, opretholbes, fom
fan ubfpiles.
Caggatet, v. fact. (caggat) 1) labe affolbe,
reg forebygge. 2) labe fig affolbe, fore
Då 3) labe ftgtte. 4) labe fig føtte.
de rep 6) labe fig ubfpile
, Secundum, brebveb,
D pud e e vagab, jeg gaar og
ftøtter mig til en Sut
Cagge, s. 1) , Gtøtte; son galgga
let ædnes boaresvuoda cagge, han [fal
være fin Moders Alberbom Støtte. 2) ukea-
cagge, sudes ostiariae, quae in summo con-
junctae aditum tentorti praebent, Dørtre
eller to Gtænger, ftillebe fammen i Toppen,
bet banne Jnbdgang til Teltet; boa&lo-cagge,
Stang bag i Deltet, ligeover for Døren, hvor
man i gamle Dage ogfaa havde en liben
Nabning, faa man kunde frybe ub.
Caggek, praep. Sv. juxta, prope juxta, ſtrals,
ige ve
Cagges, caggas, s. repagulum, claustrum,
Stængfel, Bom.
Cagge-ædne, s. Sv. obstetriz, Jorbemober
(= sælgge-ædne).
Caggot, adv. distente, diducte, hinlce, ub:
fpændt, ubfpilt, opfpærret; njalme caggot
doallat, holbe Munden paa Gab.
Cagna, cana, s. tigillum transversum supra
ostium, Tværtræ eller Spile, der gaar tværs-
over ben øvre Del af Leltdøren.
Cagaidet, v. n. (cagan) flvige fom Kjeld.
Cagan, s. Hoemotopus ostralegus, jelb.
Cagatet, v. fact. (cakkat) ignem paene ex-
Slinclum | resusulare, favillam | viventem
lenere, vivum (vitam) servare, labe ulme,
Cagia.
holde ulmende Ild veblige, at ben ei ganſte
bør ub, holde ilive; dola cagatet, holde
Riv i Jlden; hæga cagatet, holde Livet
vedlige, bjerge Livet.
Cagiå, Cakkid, adj. vebf. cagiåis, (cakkat)
glødende, brænbende, ftærtt rødfarvet; cagi-
8is muodok, varak, frifft farvet, rodmosſet
i 9Infigtet. ”«giåvnotta, 8. id.
ibméd, v. a. R. — cabmet.
Caicas, caiccas, adj. ingenio mobili el fer-
vido praeditus, fom et af et letbevægeligt,
koleriſt Temperament.
8. — eaicce.
Caicetet, v. n. Sv. turbidum fieri, blive over
truffen, mulen og uflar (jfr. ciekkot, coi-
cetet).
Caicce, caice, s. qui mobilis fervidique in-
genii est, En, fom har et uftadigt, letbevæge
ligt, folerift Gemyt.
Caiccodet, v. n. (caicco) mobilem, facile
incilatum se gerere, opføre fig koleriſt,
være uftabig, letophibfelig.
v. n. Sv. se conferre, objicere, bes
give fig, ubfætte fig for.
et, v. a. Sv. — cakket.
Caketet, v. a. Sv. convincere, overtybe.
Cakkad, adj. webf. cakkis 1. cakkades =
cagia.
Cakkajattet, v. fact. Sv. — cakketet.
Cakkanattet, v. fae. (cakkanet) bringe til
at fænge, fatte Sylb.
Cakkanet, v. ». = 'cakkidet.
Cakkat, cagam, v. n. leviter flagrare (de
favilla latente, sed adhuc vivente), non-
dum vivere desisse, graviter anhelare,
ulme, have JU i fig, brænde fvagt, endnu
have Liv i fig (om en Syg), pufte tungt,
flønne; velago ain cakkamen læk rad-
dek? ulmer bet enbnu i Sranbene? hægga
cakka ain, Sivet ulmer enbnu; dak baha
viggamak, mak vaimost cakkamen læk,
be onde Tilbøieligheder, fom ulme i $jetet;
noade vuölde cakkat, ítnne unber en
Byrde.
Cakkat, cakkam, cakkajim, v. inch. ardere
incipere, intermori desinere, beggnbe at
brænde, iffe ſlukne.
e, s. pers. et adj. (cekkat) ulmenbe;
ale cakke bipo lommi coggal put ilfe
en Nibe, fom ber ev Ild i, i | —
Cakke, s. Sv. caput. hominis aut. bestiae,
Mennefte el. Dyrehoved.
Cakkel, adj. vedf. -kkelis, (cakkat) fom let
ulmer, fom er flink til at ulme; nivsak læ
eakkel, Knyſt ulmer let.
Cakkestet, v. n. ira ardere, flagrare, gløde,
brænde af arme; godde-sapanest vaibmo
eakkesta, Lemennen8 Hjerte gløder, brænder
af Sinne.
732
Cappa.
Cákket, cagam, v. a. 1) snserere, inferre,
putte, jtiffe inb i; eage mieke doppi! ftit
Sværdet i Cleben! (— coggat, naketet).
2) Sv. vestes induere, tvatfe Klæberne paa
fig. 3) Sv. accusare, beſtylde.
Cakketaddat |. -tallat, -tadam, -talam, r.
a. (cakketet) føge at tenbe el. tænbe flere
Sing; cakketallim galle bipo mutto i
eakkidam, jeg forføgte nof at tanbe Biden,
men ben tenbte ife,
Cakketak, -taga |. -haga, s. (cakkelet)
noget at tenbe med.
Cakketet |. -het, v. a. accendere, tænd,
fveite, ftiffe yb paa (jfr buollatet, bulle
tet); adde munji radde, bipo aigom cak-
ketet, gin mig en Brand, jeg vil tænde par
Piben.
Cakkidatte, adj. (cakkidet) ilbfængente.
Cakkidattet, v. fact. (cakkidet) bringe til
at fene, fatte Ild.
Cakkidet, v. n. ignescere, (enge, fatte Ild,
tænbdes.
ttom |. -mættos, adj. (cakkidet)
uantænbelig, ilbfaft.
Cakkidægje, s. et adj. (cakkidet) fengenbr,
fængbar.
Cakkis, adj. vebf. -!
== eagis
' Cakkisvuotta, — aptior ER
Cakkok, adj. Sv. mullo colore tinctus, Ret
farvet; eakkok ruopsok, bøirødb; cakkok
latte, ——
Cakna, s. Sv. = a.
Cakcit, v. a. — cafe.
Cald, s. Sv. — sald.
Calla, cala, s. tuber, nodus, Snort i Tre,
Grenen8 Baotbe Rod, fom fibber igjen efter
at Grenen er afhugget.
Mir 8. Sv. (callet) rixa, contentio, Trætte,
lib.
rae v. n. Sv. contendere, rizari, trette
five
Cámadallat, -dalam, v. a. (dial.) = savk-
kalet.
Cámadet, v. a. (dial) — savkkalet.
Cambai 1. cuemp, s. R. — cuobo.
Camkalet, v. a. Sv. — savkkalet.
Cammet, v. a. — cabmet.
Cammatet, v. a. Sv. — savkkalet.
Cancadet, — fi. fe sansadet, saniot.
Canan, s. — caga
Capketattet, v. p Sv. (capketet) hindre
fra at flyde, ftandfe.
Capketet, v. n. Sv. fluere desinere, exare
scere, holde op at flybe, ubtørres.
Cappaladdat, -ladam, v. fr. (cappat) farve
flere Ting med Styndighed og Kraft.
Cappalet, v. subit. (cappet i Haſt fan,
fljære i Smaaſtykker.
Cappa.
Cappamuå, -muåa, s. (cappat) noget, fom
ffal farves, noget at farve.
Cappaset, v. mn. (cappat)
tunne karves. : ;
Cappat, cappam, cappajim, v. habit. (min.
us.) non lotus sed modo ad partem. ap-
parere, itte vije fig i fin hele Gtørrelfe,
men fun for en Del (fom tungt SGre, ber
flyder i Vandet).
Cappat, cabam |. cavam, v. a. minutatim
consecare, (fjære i ganite fmaa Gtylter,
re eappum dubak, farvet Tobak, ftarbué:
tobaf.
Cappet, v. n. Sv. 1) in aliquo loco manere
et exspectare. abeundi occasionem, ligge
og vente paa Leilighed til at fomme afftev.
2) tacere, tie.
Cappetet, v. a. Sv. prohibere, forhindre.
Capcejes, adv. R. firme, haardt, fait.
Capcestet, v. a. Sv. premere, comprimere,
temme (jfr. eikeit). rer v. inch. id.
Capcit, v. a. — cikeit.
Capcot, v. a. — cikoot.
Car, s. R. rex, Songe.
Carnas, s. R. monachus, Munk.
Carstva, s. R. regnum, imperium, lige,
Stat.
Carvut, -vuda, 3. R. = carstva.
Cacadet, v. cont. (caccat) i Mag holde paa
at ridſe, fljære eller tegne Striber.
Cacaldak, -daga, s. = cacastak.
Cacastak, -staga, s. (cacastet) linea in-
sculpta, incisa, descripta, en ribfet, ftaaret
eller tegnet Citribe, en Streg (jfr. sargastak).
Cacastet, v. dem. (caecat) vibje én Streg,
tibje, ffjere, tegne fmaa Gtriber (jfr. sar-
gastet).
Cacatatte, adj. (cacatet) fom man fan gjøre
Streger i eller fjære Striber i.
Cacatet, v. fact. (caccat) 1) labe ffjere, ridfe,
tegne Gtriber. 2) være muligt at gjøre
famme.
Cacka, s. (dial.) frustulum adipatum prope
radicem caudae (rhenonum, ovium), bet
lille febe Stykke nærmeft Haleroben (paa Ren,
Faar).
Cacodet, v. cont. (caccot) i Mag ridfe, fljære
eller tegne Gtriber paa flere Ting.
Cacca, s. — tacea.
Caccasattet, v. fact. (caccaset) — caccat.
Caccaset, v. n. (caccat) labe fig — i eller
fljære, tegne Streger paa. -såstet, v. dem. id.
Caccat, cacam, v. a. lineas ducere (atra-
mento, plumbo, cultello), limites, orna-
menta, insculpere, gjøre Streger (med Pen,
Blyant eller niv), fljære GStriber, ribje
Sorfiringer.
Cacced, v. a. R. circumcingere, omringe.
Caccot, cacom, v. mull. — caccat.
labe fig farve,
733
Ceki.
Cauketet |. cavketet, v. n. Sv. exstingui,
animam exspirare, flutne, flutfe8, gaa ub,
opgive Aanden.
Caunnat, caunam, v. a. = covdnat.
Cava, cavvaga, s. fila lanea stanno intexta,
quae e zona dependent, ulbne Traade inb:
vævede med Tin, fom hænge ned fra Fordelen
af Beltet.
Cavg3e, adj. vebf. cavges, angustus, trang,
fnæner, ang ; cavzes goatte, en trang Hytte.
Cavget, adv. difficulter, vanfteligt, befværligt.
Cavggelet, v. subit. (cavgget) i Haſt NM
i noget, i Gaft advare. -lüstet, v. dem. id.
Cavgget, cavgam, v. a. aliquem leviter velli-
care, ut allentus fiat, clam ad aliquid
faciendum adducere, nappe lidt i nogen
for at abvare eller vetfe Opmærtjomhed eller
fültienbe faa mogen til at gjøre noget; c.
gænge masage.
Cegertet, v. n. Sv. = kiæket.
Ceggéstet, v. subit. . (ceggit) i Haſt, fom
fnareft veife op, ftille op.
v. åa. Sv. — cæggot.
Ceggetet, v. fact. Sv. — creggotet.
Ceggeu, s. Sv. aliquid quod erectum est,
M rud Sid. fol er opreift, fat op til
Ceggi, adv. = cæggot.
Ceggidattet, v. fad. (ceggidet) — ceggit.
Ceggidet, v. n. (ceggit) erigi, magis arduum
fieri, veife fig, fomme i opretftaaende Stilling,
hæve fig, blive brattere.
Ceggistallat, -stalam, v. fr. (ceggit) fom
fnareft reife, frille op (flere Ting).
Ceggit, v. a. erigere, statuere, opponere,
fille op, veife op, reife i Veiret, fætte op
(en enfelt Ding, jfr. cæggot); goade ceg-
git, veife Zeltet; stivle ceggit, reije Maften;
golma suorma ceggit, rette op tre Jingre;
muitto-bage ceggit, reije en Mindefiøtte;
gænge vudstai jetas ceggit, fette fig op
mob nogen; ollogo don ceggik vudstai?
hvormeget fætter bu op imod?
Ceggitatte, adj. (ceggitet) fom fan veifes,
ftilles ret op.
Ceggitet, v. fact. (ceggit) 1) labe reife, fille
op. 2) labe fig reije op. .
Ceggiéaà, -éaga, s. dem. (cegiB) en liben
opretftaaende ME
Ceggok, adj. S: aeruptus, tværbrat.
Ceggoset, v. 5 . — esmgganet.
Ceggot, adv. Sv. praerupte, tværbrat.
Cegi$, ceggita, s. aliquid erectum, noget,
fom ftaar ret op og ned, fom ftaat opreijt
(Stang, Træ, Sten).
Ceka, cega, s. (dial.) odor, Lugt.
Ceki ceki, adv. (eække) serralim, continuis
sncisionibus v . rugis (aliquid. scindere v.
Cékkit.
sim.), Hat i Hat, Star i Skaar, Rynke i
zn.
Cékkit, v. a. (lintrem) paullum subducere,
trælfe lidt op paa Gtranden; c. vadnasa,
,brgne^ en Baad.
Cekkujuvvum, adj. praet. pass. (cækkot)
ubffaaret meb mange Skaar.
Cekodet, v. coni. (cækkot) bolbe paa at
gjøre Skaar, Hat, lafte Tømmer.
Cennedet, v. a. (dial. cænes), obscurare,
formørte.
Cerkve, s. R. aedes sacra (Domini), Rirte.
Ceskelet, v. a. Sv. pungere, ftitte.
Cesketet, v. n. Sv. pungi, ex punctione do-
lorem sentire, føle Smerte, jvibe efter Stil.
com adj. Sv. pungens, asper, hva, fil
nde.
Ceskotet, v. a. Sv. — ceskelet.
Ceccastattet, v. a. Sv. objurgare, increpare,
revſe med Ord.
et, v. n. Sv. — cævecet.
Cibmastet, v. a. 1) letifero pressu torquere,
enecare ( bestiolas), tnibe Livet of, tyne (om
fmaa Dyr), jfr. gazserdet. 2) graviter sub
8e comprimere, uge under fig
Cibmot, cimom, v. a. arcte vellicare, pre-
mere, tnibe godt til.
Cibca, cibsagan, adj. (díal.) amarus, insi-
pidus, bitter, fom har Gmag af Gor eller
e.
Cibces 1. cibcok, adj. Sv. — cibea.
Cibcit, v. a. — cikcit.
Cibcidet 1. cibcitet, v. odor. (cibea) 1) ama-
rulento esse sapore, image bitter, bebff, fmage
af Gor. 2) midorem olere, lugte ilbe, ofe.
Cibrit, v. a. (dial.) — cikcit.
Cibrot, v. a. (dial.) — cikcot.
Cevcis, adj. ved. -cisis, (ceevecet) ubfolbenbe
(— eæveeel).
, 8. Sv. — cævve.
Ciebadet, v. cont. (cieppat) holde paa at gnave.
Ciebagaà |, -kaà, -kaéa, s. dem. (ciebak)
liben Spidsmus.
Ciebak 1. ciebat, ciebad, ciebaka -ha, s.
(cieppat) sorex vulgaris, Spibsmus.
Ciebastet, v. dem. (cieppat) gnave fibt, fom
fnareft.
Ciebatet, v. fact. (cieppat) 1) bringe til at
gnave. 2) lade fig gnave, funne gnaves;
ruóvdde i ciebat eiebaki, Jern laber fig
ife gnave af Spidsmufen.
Ciegadet, v. fr. (cieggat) nu og ba [ynle
neb i; juölgek ciegadek muottag sisa,
nu og ba fynte Fodderne ned i Sneen.
Cieggadallat, -dalam, v. comi. (cieggadet)
føge at inbprente. ;
Cieggadet, v. fact. (cieggat) imbuere (mentem
verbis), inbprenie; e. ibmel sene manai
734
Cielke.
vaibmoidi, inbprente Guds Ord i Børnenes
Hjerter.
Cieggadæbme, -dæme, s. verb. (cieggadet)
Indtryk, Jndprentning.
Cieggalet, v. subit. (cieggat) plubjelig, i Haſt
fynfe ned i, trænge inb i.
Cieggam, 8. verb. (cieggat) Jnbtrængen, Su
tryt.
Cieggastet, v. dem. (cieggat) lidt, fom fna-
vejt ſynke ned i, trænge tnb i.
Cieggat, v. n. immergi, infundi, penetrare,
fonfe ned i, trænge inb i; eiggim ribaki
gidda eibbi ragjai, jeg fant ned i Dyndet
fige til Rnæerne; vare ibmel sadne vai-
moi sisa cieggaài! gib Gubs Ord maatte
trænge inb å Hjerterne! su jecas jurdda-
gidi son lei nu cieggam, atte i gullam
maidege, han vat jaa Benjunfen i fine
egne Tanker, at han intet hørte.
Cieggatak, -taga, s. (cieggat) locus uligi
nosus, quo immergimur, Sted, hvor men
fynfer ned, Blødmyr.
Cieggel, adj. vebf. elis, (eieggat) fom Ie
fynter neb, trænger inb.
Cieggetet, v. mom. (cieggat) én Gang plub-
felig fynfe ned i.
Ciegas, ciekkas, adj. (ciekke) obductus, nu
bilus, overtruktet, flyet.
ep -gata, s. dem. (ciekke) liben Stydot
Ciekka, ciega, s. (dial.) — ceka.
Ciekke, ciege, s. 1) aér crassus, pluvia le
nwuis, quam sol transfulget, tot uit, fa
Regnbyge feet mob Golen; balvva-ciekke,
Cfybot. 2) — oakte.
Ciekkedet, v. ». (dial.) odorem edere, lugtt.
Ciekkodet, v. fact. (ciekkot) overtræfte med
Skyer eller tyk Luft.
Ciekkot, ciegom, v. n. obscurare, nubilare
incipere, overtrættes, blive overtruffen (om
Himmelen), jfr. Sv. caicestet.
Cieladet, v. cont. (ciellat) holbe paa at gif,
gjø nu og ba.
Cielaldattet, v. fact. (cielaldet) 1) bringe fil
at gjø. 2) gjø paa, bruge Mund paa; dal-
lan go oini muo, de cielaldatti muo
vælge diti, ftraf8 han faa mig, begyndte
han at bruge Mund paa mig for Gi
Ci v. coni. — cieladet.
Cielan, s. (ciellat) En, fom gjør, fom fljelde.
Cielatet, v. fac. (ciellat) 1) labe gjø pae.
2) gjø paa, gjennemheægle, bruge Rjæfter
paa; e. gænge og gæinage.
Cieletet, v. mom. (ciellat) en enfelt Gang gis.
Cielkastallat, -stalam, v. fr. (cielkestet)
nu og ba kapre, Balfe. :
Cielkestattet, v. fact. (cielkestet) bringe til
at klapre.
Cielke.
Cielkestet, v. n. (cielkket) frendere (denti-
bus), erepitare, tlapre, atfe (om Tænderne);
banek cielkestek, Tænberne flapre.
Cielkket, cielkam, v. ». — cielkestet.
Ciellalas, adj. (cieslat) fom er tilbgielig til
at gjø, til at bruge Mund paa nogen.
Ciellat, cielam, v. n. a. 1) latrare, gjø, bjæffe;
bædnagek dussid cille, Hunbene gjøede for
- en Ling. 2) increpare, compellare, bruge
Skjældsord, fHjænde. ud) ubjtjælde.
Cielos, cillus, s. (ciellat) Smaaffjælben, Stjænd.
Cienkhed, v. a. x sistere, ponere, ftille, fatte
(fr. emsgoles)
Ciep 1. ciehp, s. R. digitus, Finger.
Cieppat, ciebam 1. cievam, v. a. rodere,
gnave, fjære (om Mus).
Cieskes 1. ciskes, adj. Sv. acutus, ſpids,
ffarp; c. .piesta, Tornebuſt.
Cievvat, cievam, v. a. vaticinari, fpaa.
Ciffa, s. (dial.) vulpes, Ræv.
Cifcit, v. a. — cikcit.
Ciggel, adj. vedf. -ggelis, rarus, glejen, iffe
Po a : vuorje). -let, adv. -Ivuotta,
Cigan, s. nom. prop. canis. feminae, Navn
paa Tispe.
Cik, s. R. nebula, Staadde.
Cikan, s. == tigan.
Cikko, ciko, s. 1) femina (de bestiis), Hun
af Gla: ape (om $unb, Ulv). 2) ampulla,
fiden rænbdevinsflaffe, Lærte.
Cikko-bæna, s. canis femina, Seve, Tispe.
Cikko-gumpe, s. lupa, $unulv.
Cikcaset, v. n. (cikeit) comprimi, vellicari,
blive fneben, klemt, lade fig fnibe; suorbma
læ duolbasen ciksasam, tyingeren er bleven
flemt flad; bitta8 læ eritciksasam nakest,
et libet Stykke er flemt, fnebet af Huden.
Cikcistallat, -stalam, v. fr. (cikcit) nu og
ba fnibe, flemme med Kraft.
Cikcistet, v. dem. (cikcit) Inibe, AR fidt
én Gang. -ståstet, v. dem.
Cikcit, v. mom. semel arcte ——
Ínibe, klemme en enkelt Gang med Finger⸗
ſpidſerne (jfr. cikeot).
Cikcoladdat, -ladam, v. fr. — cikeistallat.
Cikcot, v. mult. (jfr. cikeit) diw sive plures
res arcte —— knibe, klemme (med
alle Fingrene eller hele Haanden), lenge eller
flere Ting.
Cilkeset, v. n. Sv. litigare, rixari, tratte,
frangle.
Cilkidattet, v. fact. (cilkidet) bringe til at
Hapre, halte.
Cilkidet, v. inch. (cielkket) begynbe at tlapre.
Cillas, s. Mergulus alle, Altetonge.
Cillot, 9$. f). = cilkeset.
Cilotet, v. a. = asotet.
H
735
Cirso.
Cimardallat, -dalam, v. a. — cibmastet,
gazerdet.
Ci v. å. — gagerdet.
Cinne, cine, s. membrum genitale mulierum,
bet. fvindelige Lem.
Cinccot, cincom, v. n. exsilire (de liberis),
hoppe (om Børn).
Cippa, cipa, s. membrum virile, bet mand:
lige
Cippat, cippam, cippajim, v. a. leviter at-
tingere, ftreife, løfeligt træffe unber Farten;
balkestuvvum gædge lodde cippai, ben
faftebe Sten ftreifebe Fuglen.
Cipcid, v. a. R. — cikcit.
Cirgadet, v. mom. (cirggot) semel emicare,
prse, fprube én Reid e eirggit).
Cirgalah, s. R. — bre:
Cirgan, ^s. T plu; Fine cs tacce-bisso).
Cirgas, cirggasa, s. (cirggot) scatebra aquae,
Sprud, Sprøit (jfr. ri8kas).
Cirgastak, -staga, s. egen et enfelt
Sprud eller Sprøit.
Cirggit, v. mom. semel emicare, fprube, ſproite
en enfelt Gang (jfr. cirggot); &acce cirggi
el. eirgadi talbmai, Bandet [prgitebe i Diet.
Cirggot, cirgom, v. muli. 1) emicare (de
aqua), scaturire, fprøite, fprube (jfr. diskot,
risket, ri&àat), 92) urinam emittere, labe
Bandet.
Cirggot, cirgom, v. n. punctiones aurium
sentire, føle Sting i Ørene.
Cirgotak, -taga, s. (cirggot)
Sting; Ke e-cirgotak, Sting i *
Ci (eirggot) fprude offteb,
E KA affeb faa e x s go .
à, 8. m, Pib, Piben 8
Cirhadal anger å e da
v. fr. (cirhat) nu og * pibe lidt.
Cirhadet, v. cont. (cirhat) — cirhadallat.
Cirhaidakkée, -dakkas, adj. (cirhaidet) fom
es S MA til at pibe.
dattet, v. fact. (cirhaidet) bringe til
e gos
Cirhaidet, v. n. — cirhat
Cirham, s. verb. (cirhat) — cirha.
Cirhan, s. (cirhat) en Piber.
Cirhas, s. (cirhat) — cirha.
Cirhat, v. n. pipire, pibe fom Mus og lig:
nende Smaadyr (jfr. civkket).
Cirkke, s. 1) — cirhan. 2)— snirkke.
Cirkkot, v. n. Sv. dolere, dolorem persen-
tire aculum, vaxfe; vaimon cirkkom, pal-
pitatio cordis, Hjerteflap; oiven cirkkom,
$Hovedpine.
Cirkotet, v. n. vadere, salire (de muribus),
gaa, fpringe (om Mus og andre Gmaadyr).
Cirrat, ciram, v. n. — oirhat.
Cirsodet, v. cont. (dial.) dentes nudare, vife
Tanbder.
Cirssat. 186
Cirssat, cirssam, cirssajim, v. habit. denti-
bus nudatis stare, ftaa og vije Tænder.
Cirssit, v. mom. semel dentes nudare, én
Gang vije Tender.
Cirvaå, adj. aridus et lenuis, strigosus, tør
og fpintel.
Cirvve, cirve, s. (cirvas) En, fom har et
libet og tørt Unfigt.
Cis! cis! (cissa) 9: urina! urina! Pis! Pis!
Maab til Renen for at [offe ben til fig, ba
den begjærligt aber Urin paa Sneen.
Ciskadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (ciskadet) bringe til at brifte, til at faa
en liden Spræf (om flere Ting).
Ciskadet, v. fact. (ciskat) findendo laedere,
ut rimula fiat, bringe til at brifte, til at
faa en liden Spref.
Ciskalet, v. dem. (ciskat) brifte lidt, faa en
ganfte liden Sprek.
Ciskam, s. verb. (ciskat) -- ciskas.
Ciskas, s. fissura, rimula, liben Sprek, Brift,
evne.
Ciskaset, v. íransl. (ciskat) faa en liben
Cytot, brifte.
Ciskastet, 1) v. dem. (ciskat) — ciskalet.
xo (eiskot) føle libt Sting (i Øiet).
at, v. n. findi, scindi (de oculis, cute),
— agere, briſte (om Dine og Hub),
faa en liben Sprak (om Træ fom bøies);
likke læ ciskam, Quben er fprulfen.
Cisket, v. n. iia spuere, ut spulum cum
sono inler dentes exeal, fpytte faalebes, at
bet hvisker mellem Tænderne.
— v. Subit. (ciskat) pludſelig briſte,
fpritte
Ciskot, 1) v. a. circa. clavi bullam incidere
oras foraminis et dilatare, ftjære rundt
om Kanten af et Hul for at ubvide bet for
Naglehovedet, udfræfe. 2) v. n. punctiones
(oculorum) sentire, føle Sting (i Piet), jfr.
eirggot.
Ciskot, v. a. Sv. connectere, fractum aliquid
aut fissum rursus conjungere, fætte eller
føie fammen noget, fom er [prutfet.
Cisku, s. E. — cicasfalle.
Cissa, s. urina, Urin, Pis ( — g0338).
Cissadakkés, -dakkas, adj. (cissadet) fom
ofte lader Bandet.
Cissadet, v. fr. (cissat) gjentagende, ofte labe
Bandet.
Cissalet, v. ». Sv. raabe: cis! cis!
Cissastuvvat, -stuvam, v. desid. (cissat)
vere pisfetrængt.
Cissat, v. n. urinam reddere, mingere (impr.
de sexu fem. jfr. go33at) fajte Bandet, pisſe
Cissatallat, -talam, v. fr. (cissatet) 1) bringe
til at labe Bandet (om flere). 2) [offe Renen
til fig ved at fafte Bandet, fom den er be-
gjærlig efter.
Civlaa.
Cissatet, v. fact. (cissat) bringe til at Tofte
Bandet, faa til at pisfe; sedne cissata civ
guiden, Moberen bringer fine Unger til at
fte Bandet.
Cissatuåde, s. Sv. 9taobet: cis!
Cisse, s. pers. (cissat) En, fom fafter Vandet
Cisse-månna, s. Barn, fom laber Vandet,
fom endnu ei forftaar at paéfc fig.
Cicaå, -caéa, s. dem. (cicce) avicula, passer-
culus, liben Fugl, Spurv; cicalaå, s. dem.
id.; fiskis eica8, Motacilla flava, Gulerle;
duolva cicaå, Anthius rupesiris el pra-
tensis, Piplærte.
Cicaå-falle, s. 1) Falco lithofalco, Dverg:
falt. 2) Astur nisus, GSpurvehøg.
Cicaå-taitne, s. Picus minor, minbjte Salte
fpet.
Cicka, s. R. accipiter, $ø9, Fall.
Cicca, cica, s. liz corticea, lixivia coriaria
(corticis, picis, cineris), Barkelud, Lud af
Bart, Tjære og Aſte, hvori Skind og andet
Packed. :
Cicca, cica, s. animaleula aquae, [maa Ju:
fefter i Vand, 9fate.
Cicce, cice, s. passer, avicula, Cpuro eller
liben Fugl i Amindelighed.
Cicce-falle, s. Astur nisus, Spurvehøg.
Ciccistet, v. dem. (ciecit) barfe libt.
Ciccit, v. a. (cicca) lixivia corticea subigere,
barte med Barkelud.
Ciccitatte, adj. (ciecitet) fom fan barkes.
Ciccitet, v. fact. (ciceit) 1) lade barke. 2)
labe fig barfe, funne barkes.
Ciccotet, v. a. Sv. abstergere, purgare, vene.
Cic-vuodna, -vuona, nom. propr. loc. Ravn
paa en gjord i Sydvaranger.
Civag, s. — ciebak.
Civkadet, v. mom. (civkket) 1) semel minu-
rire, pibe el. foibre en ente[t Gang, udftøde
et enlelt Pib. 2) muiire, fny, ymte, multe;
gættal dal vel civkadet! forføg at Iny
igjen! i duostam, i eivkadetge, fan fot
føgte iffe at fny engang.
Civkan, s. (civkke) En, fom piber, en Piber.
Civkas, civkkasa, s. (civkket) minurriliones,
avium minorum cantus, vibber, Kvidren;
cicatak dollek civkkasa, Smaafuglene
fvidre.
— v. fr. (civkket) pibe, bidre mu
9 ba.
Cited v. n. (dial.) subito exstingui, lune
Civkehet, v. mom. — civkadet.
Civkestet, v. dem. (civkket) pibe, foibre [ibt.
Civkkalet, v. mom. — civkadet.
Civkkem, s. verb. (civkket) foibren, Biden.
Civkket, civkam, v. mn. minurire, foibte,
pibe (om GSmaafugl og Fugleunger).
Civlaà, -laéa, s. — gadde-virus.
Civna.
Civna, s. odor d rei adustae, fvib
Lugt, ilde Lugt, Os af noget brændt.
Civnagattet, v. fact. (civnaget) adurere, fide.
Civnaget, v. transl. (civna) aduri, blive foib,
fvibes (jfr. guvnjaget, buovnjaget).
Civnas, adj. Sv. nidorem spargens, male
olens, ofende, foiblugtenbe.
Civnédallat, -dalam, v. dem. (civnidet) lugte
libt fvib.
Civnéstet, v. ». (civna) lugte [vib, ofc.
Civnidet, v. odor. (civna) adustum olere,
lugte [vib, ofe (jfr. guvnjidet, skernjidet
eiveidet). -distet, v. dem. id.
Civnjedet, v. ». — civnidet.
Civca, adj. — cibca; civea smaka, bitter
Smag.
Civcagattet, v. faci. (civcaget) bibringe bitter
Smag, gjøre bitter.
Civcaget, v. transl. (civca) sapore amaro
infici, faa bitter, bedft Smag (jfr. battaget).
-güstet, v. dem. id.
Civcanjaddet, -njadam, v. n. (civca) — civ-
eidet.
Civcastak,
Klemmetag.
Civcidallat, -dalam, v. dem. (civcidet) [mage
libt bittert.
Civcidet, v. n. amarum sapere, mage bitter,
bebit (jfr. civnidet, cibeidet).
Civcodakkés, -dakkas, adj. (civeodet) til:
bøielig til at fnibe, klemme.
Civcodet, v. fr. (cikcot) fnibe, Hemme paa
flere Steder; bastain ec. Inibe med Knibe-
tang.
Civcotallat, -talam, v. neutr. pass. (cikcot)
labe fig fnibe, femme, blive tlemt (— eik-
caset).
Civcotatte, adj. (civcotet) fom fan fnibes,
flemmes.
Civcotet, v. fact. (cikcot) 1) labe fnibe, femme.
2) labe fig fnibe, funne klemmes.
Civccodet, v. fact. (civecot) — civcagattet.
Civccot, civcom, v. ». (civcca) — eiveaget.
Co, interj. ecce, en! fe ber! his ber! hu, hu,
co! fe ber, tag bem!
Coabmot, coamom, v. a. — cievvat, golddat.
Coagse, adj. vebf. -gges, parcus, tenar,
malignus, parcipromus, tnap, Incben, fmaa:
givende, nidſt (jrr. gacce).
Coagseslagan, adj. (consse) i fnappeite Lag,
temmelig fnap, fneben.
Coagset, adv. (coaz3e) fnapt, fnebent, farrigt.
Coaggot, v. n. (coazze) tenacem, illiberalem
fieri, blive fneben, fnaptgivenbe, farrig.
Coagés, coaggas, adj. — Sv. cogges.
Coagge, s. — soagge.
Coagan, s. et adj. vedf. -anes, non pro-
fundus, vadum, brevia, grund, grunbt Sted,
-staga, s. (cikcit) fnibetag,
737
Coakkot.
Grunbe; soagan ala sukket, ro paa en
Grunde; soagan alde oaggot, fife paa
en. Grunbe.
Coaganaå, -naga, s. dem. (soagan) liben
Grunbe.
Coagaáet, v. aestim. (coages) anfe for grund,
for altfor arund.
Coages, coakkas, adj. non profundus, levis,
vilis, itfe byb, grund, overfladiff, daarlig; c.
javrre, grund Indſo; c. osivve, jierbme,
baarligt Hoved, foag Forftand. — Comp.
coakkasabbo. — Superl. coakkasamus.
Coagesvuotta, -vuoda, s. (coages) Grund
hevd, Overfladifthed.
PAR qus v. dem. (coakkot) — coakkolet.
Coakas, coakkas, s. (coakket) Pitkelyd, Lyd
fom af Ubr, ver pilfer.
Coakaået, v. ». (coakket) høres eller lyde
fvagt pilfende.
Coaketet, v. mom. (coakket) én Gana plub:
felig piffe, bante; æp diede, goas duobmo-
bæivve coaketa, vi vide ifte, naar Dom:
men8 Dag pludfelig banker paa.
Coakkalet, v. mom. (coakket) flaa, banfe
eller pilfe paa noget en enfelt Gang.
Coakkaset, adv. (coages) grunbt, overfladift;
læ tilggim bære coakkaset, han har givet
en overfladiff Forklaring.
Coakkataddat 1. -tallat, -tadam, -talam,
v. fr. (coakket) gjentagende lyde pitfenbe
eller banfende.
Coakke, coage, s. 1) vadum, brevia, grunbt
Sted, Grunbe (— coagan); coagek læk
sikke avest ja dænoin, ber er grunbe Cte:
ber baade i Havet og i Floderne; vanas
coage ala 8Baddai, Baaden fom paa Grund.
2) vadum, aqua vadosa, a. recedens, re-
cessus aestus, lavt Band, Lavvand.
Coakket, coakam, v. m. leviter a enti
palpitare (de horologio), vitte, banfe (vagt
(f. Etf. Ubr, VBæggefmed; jfr. Toalkket,
skoalkket, goassat, skoappat, skoarret,
skoallat).
Coakkodet, v. fact. (coakkot) 1) minus pro-
ndwm reddere, exsiccare, bringe til at
fynte, falbe, aftage (om Land, Hævelfe), ud:
tømme, ubtgrre. 2) foge Myfe ind, faa ten
bliver til Prim el. Oft, foeiie Jern fammen.
3) fette paa Grund, lanb[atte.
Coakkolet, v. dem. (coakkot) falbe, aftage,
fynte [ibt, fom fnareft.
Coakkot, coagom, v. n. 1) cadere, decre-
scere, deminui, falve, ſynke, artage, for:
minbjfes (Vand, Hævelje); mærra coakko
ja aeea, $avet fynler og ftiger. 2) lique
scere et confundi (de metallis), fmelte
fammen (om Metaller). 3) in vada illidi,
litori impingi, tomme paa Grund, firande.
47
Coakko.
Coakkotet, v. coni. (coakkot) bante, yitle,
Hapre paa (— goalkotet).
Coakcanet, v. n. (coakce) faa tyobfefte (min.
us. (— coakeogoattet).
Coakce, coavce, s. firmamentum gradus
sive vestigii, Fodfæfte; covcid dakkat, gjøre
Sobfejte (f. ER. Hak i 8); amas dat baha
vuoigna oa330t coavce, at iffe ben onde
anb. Hal faa Hodfæfte (jfr. salvva).
Coakcodet, v. fact. (coakcot) bringe til at
ftaa faft, ffaffe Fodfæfte (min. us.).
Coakcol, adj. vedf. -colis, (coakce) stabilis,
constans, fom har godt Fodfæfte, itg, fom
gaar filfert paa fine Ben. -colvuotta, s. id.
Coaksot, coavcom, v. n. (coakce) consistere
pedibus posse, gradum posse firmare,
have Fodfeſte, ftaa fait; galljem alde coak-
cot, ftaa faft paa Glatis; coakcogoattet,
begynde at faa Fodfæfte.
Coalkotet, v. a. — Goalkotet.
Coankkot, coankom, v. n. — osbmot. .
Coaccet, adv. frugaliter, tarveligt.
Coacco, coaco, s. — cuozza.
Coavcaget, v. n. (coakce) — coveidet.
Coavca$, -caéa, s. dem. (coakce) libet Fod⸗
fæfte.
Cobmot, v. n. Sv. cantare, fynge, fvabe.
Codo, s. E. — dodde.
Cogses, adj. Sv. (linter) lateribus humili-
bus, lavbordet (om Baad).
Coggaladdat, -ladam, v. fr. (coggalet) i
Saft putte, ftoppe (flere Ting eller paa flere
Steder).
Coggaldet, v. cont. (coggat) holde paa at
putte, ftoppe, purre eller ftelle paa Ilden.
Coggalet, v. subit. (coggat) i aft, fom fnaveft
putte, ftoppe, purre paa Ilden. -låstet, v.
dem. id.
Coggan, s. pers. (coggat) Gn, fom putter,
ftopper, nører paa Ilden; dolla-coggan,
Cn, fom pasſer Jlden.
Coggamus, -muåa, s. (coggat) moget, fom
laber fig putte, ftoppe.
Coggased, v. a. R. interrumpere, cohibere,
ajbrybe, hindre.
Coggat, v. a. stipare, inculcare, lignum igni
addere, intrudere, putte, ftoppe, (tite, legge
Bed til Jlden; bipo coggat, ftoppe Piben;
lommi coggat, putte i Xommen; ik don
darbaà sanid su njalbmai coggat, bu be:
høver iffe at [egge ham Ordene i Munden;
go gulla muo boattemen, de cogga dola,
naar han hører mig fomme, ba nører han
paa Ilden (jfr. naketet, eakket).
Coggatet, v. fact. (coggat) 1) labe putte,
ftilfe, ftoppe, nøre paa Ilden. 2) lade fig
'putte etc.
Cogge, s. fe sogge.
738
Covna.
Cognud, v. a. R. — covdnat.
Cogas, -gaéa, s. dem. fe cokke.
Cohud, v. ». R. — coakkot.
Coicestet 1. coicetet, v. n. = borgestet,
Coke, s. Sv. — coakke.
Cokes, adj. Sv. — coages.
Cokkaned, v. n. E. — okkanet.
Cokke, coge, s. 1) membrana cordis carne
impleta, Hjertehinden fylbt med Kjød. 2) Sr.
cor imprimis el fere semper peculum,
Hjertet i Dyr (jfr. vaibmo, moras).
Cokkodak, -daga, s. (coakkodet) genus casei
mollis ex lacte caprino bene concodo pa
ratum, Mysmer, Prim.
Cokkodallat, -dalam, v. fr. (coakkodet) ub:
tørre (flere Ting), inbfoge Myſe til Di
eller Prim.
Cokkolak, -laga, nom. propr. loc. $alys
mellem Lyngen og Reifen.
Cokkot, v. n. Sv. = coakkot.
Cokotallat, -talam, v. dem. (coskket) fa
fmaat banfe paa.
Cokotet, v. fact. Sv. exsiccare, minus pro
fundum reddere, ubtøtte, gjøre mindre byb.
Cokcit, v. a. (coakce) facere, ul gradus
firmari possit, ftaffe Fobfælte, fæfte, jettt
fait (min. us.).
Cokéot, covéom, v. a. — Bokiat.
Cokulak-vagge, nom. propr. loc. Rotſund⸗
dalen i Tromsø Stift.
Colkeset 1. -ketet, v. n. Sv. crepitare, fntti,
fiffe; bisso colketi, Bosſen klikkede
Conkkot, conkom, v. s. — doabmot, jfr.
doanggot, &ergidet.
Coppe, s. — &oppe.
Copsud, v. ». R — coakoot.
Copce, s. Sv. — coakse.
Copcel, adj. Sv. — cóakcol.
Copcot, v. n. Sv. — coakeot.
Coskaled, v. a. R. rapere, trahere, rylle
Coskid, v. a. R. — cakketet.
Covdnat, covnam, v. a. expergefacere, er
hilarare, vette lemfelbigt (af Spvne), oplive,
opmuntre (Sind, Mod), jfr. avééot.
Cov330t, cov3om, v. a. — aokdat.
Covggaled, v. a. R. terrere, opftræmme.
Covggelet, v. dem. (covgget) ruſte lidt i
Covgget, covgam, v. a. (min. us.) lenier
vellere, vufte i, rykke lidt i (f. GM. for at
»elfe en Govende).
Covkas, adv. — cuovkas.
Covkkanet, v. ». — cuovkkanet. '
Covkkit, v. a. — cuvkkit.
Covnadet, v. cont. (covdnat) kolbe paa et
vælte, oplive, Toiffe.
Covnaskattet, v. fact. — covdnat.
Covnasket, v. mn. expergisci, blive velit,
vaagne,
Covna.
Covnatatte, adj. (covdnat) fom tan valles,
opmuntreg.
Covnatet, v. fact. (covdnat) 1) labe vælte,
opmuntre. 2) labe fig pelle etc.
Covcidet, v. n. (coakce) ibus fixis con-
sistere, faa Jobdfæfte, fomme til at ftaa faft,
filfert paa Benene BE coakeot).
Covcotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont, reg arbeide paa at faa Fodfæfte.
Cua3a, adj. R. subobscurus, halvbuntel.
Cuapui, s. R. — cuobo.
Cuårht, s. R. diabolus, ben Onde.
Cuairhtlane, adj. (cu&rht) R. daemoniacus,
befat af ben Onde.
Cubbus, -bbuta, s. dem. (cuobo) liben Badde.
Cubma, s. — cumma.
Cubmat, cumam, v. a. osculari, tysfe.
Cubmujægjai, adj. webf. -jeegjas, (cuomo)
rig paa Gare.
Cubmuled, v. a. R. — cummestet.
Cuggédet, v. cont. (cuzzit) holde paa i Mag
at flrabe Hinden af paa Indſiden af Gfinb.
Cuggistet, v. dem. (cussit) lidt, fom fnareft
ſtrabe Hinden af Gfinb.
Cuggit, v. a. (cuozza) membranam vel car-
nem fibrosam ex interiore pellium
abradere, ftrabe Hinde eller Bt mel fra
Snbfiben af Stind.
Cuggitet, v. fact. (cuzzit) 1) labe afſtrabe
$inbe. 2) labe fig ajffrabe etc.
Cuggo, s. (dial) = saggés.
Cuibbot, cuibom, v. n. — ruibbot, roaibbat.
Cuiggestet, v. dem. (cuiggit) lidt, Tom fnareft
paapege, gjøre opmærljom paa, tilvettevife.
-ståstet, v. dem. id.
Cuiggijægje, s. pers. et adj. (cuiggit) av:
varende, tilrettevifende.
Cuiggit, v. a. ostendere, nolare, admonere,
corrigere, castigare, pege paa, paapege,
sem. filrettevije, irettejette (om en enfelt
Ting, jfr. euoiggot), fige; liftim boald-
dam gabmaegid, go don ik livæ ecuig-
gim, jeg havde brændt fomagerne, havde
bu iffe varffoet mig; lojesvuodain euiggit,
mana, med Cagtmobigbeb tilrettevife et
Barn; maid euiggijek dobbe? hvad figer
man ber?
Cuiggitaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
neutr. pass. (eyiggit) tilrettevife8, abvares,
paaminbe8, varſtoes.
Cuiggitatte, adj. (cuiggitet) fom laber fig
abvare, tilrettevife, fom bør advares, til:
rettenifeg.
Cuiggitet, v. fact. (cuiggit) 1) labe paapege,
varfto, advare, tilrettevife. 2) lade fig ab.
vare, tilvetteife.
Cuiggitus, -tusa, s. (cuiggit) Abvarfel, Varſko
Tilvettevisning (en enkelt, jfr. cuigodus);
739
Cuobbot.
dat læ &allujuvvum migjidi cuiggitussan,
1 Gor. 10, 11.
Cuiggolas, adj. (cuoiggot) fom peger paa
alle Ting, fom fynes alt er rart, fremmed,
fpørgeiyg. -lasvuotta, s. id.
Cuigodet, v. a. admonere, cohortari, corri-
gere, abvare, varfto, formane, minbe, tilrette:
vife (flere el. ofte; jfr. cuiggit); de cuigo-
duvvu son buokain, 1 Gor. 14, 24; euigod
sin, gudek suddodek, 1 Tim. 5, 20; nævo
ja cuigod buok isedvuodain! it. 2, 15
(ift. nævvot).
Cuigodus, -dusa, s. (cuigodet) Abvarfel, For
maning, Barffo, Tilrettevisning.
Cuiket, v. a. Sv. mutire, mumle frem Db,
fige (ife. euiggit).
Cuikjes, adj. (dial) =
Cüist, s. R. honor, %re.
Cuket, v. å. Sv. = cuvkkit.
Cuklatted 1. cukled, v. a. R. tysje = cum-
mestet; kon mon cuklam, i cuklatti su,
Moatth. 26, 48, 49.
Cukcat, cuvcam, v. a. objurgare, morose
compellare, fljænde, grine paa.
Culaidet, v. n. = cullat.
Culided, v. ». E. mumle (= cullat).
Culketet, v. a. Sv. mussitare, mussare, tny,
multe.
Cullat, culam, v. ». demissa voce loqui,
tale fagte, mumle (min. us.).
Cullatet, v. a. sopire, lulle (Barn i Søvn);
jfr. cævvet.
Cumma, s. osculum, 898; bætakgo olbmu
barne cummain? Quc. 22,
Cummaå, -mmata, s. dem. (cumma) libet
Kys.
Cummat, cummam, cummajim 1. cummim,
v. a. (dial.) osculari, fysje.
Cummestallalaà |. -mastallalas, -la3a, adj.
(eummestallat) fom gjerne vil” kysſe, 'tosje-
Iyften.
Cummestallat |. -mastallat |. -staddat, -sta-
lam, -stadam, v. fr. (cummestet) fysfe
gjentagne Gange eller flere.
Cummestet, v. a. (cumma) semel osculari,
kysſe én Gang, give et Kys. -ståstet, v
dem. id.
&albmis.
Cumpce l. cumce, s. quisquiliae, purga-
menta, Affalb, Søppel.
Cunnet, v. a. Sv. — cummat.
Cunudallat, 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (cuonodet) nu og ba fryfe Stare, jaa
fmaat fljærpe paa.
Cuobbot, v. n. catervatim constipatos subter
aequore versari capile emerso (de haren-
gis el sim.), gaa ſtimvis i Bandfforpen og
fitte Hovedet op, „yre“ (om Sei, Sild etc.).
47*
Cuöbza.
Cuóbga, adj. (dial) putridus, taabben;
euóbsa muorra, raabbent Qro; cuöbza
duppak, raabben Tobak.
Cuóbget, v. Sv. pulrescere, raadne.
Cuobmo, cuomo, s. — suobmo.
Cuobo, cubbu, s. rana, pagurus, Padde,
Krabbe. ,
Cuobsa |. cuopsa, s. (dial.) nix perennis
in montibus, evig Sne i HFjeldene.
Cuóbca, adj. (dial.) — cuóbza.
Cuogagattet, v. fact. (cuozaget) 1) bibringe
Hinde eller Slim paa Øiet. 2) gjøre tynd
fom en Qinbe.
Cuogaget, v. iransl. (cuozza) 1) faa Hinde
el. Slim paa fØiet. 2) ble tynb fom en
Hinde.
Cuogatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (cuozza)
fri for Hinde.
Cuogga, cuoga, s. membrana, Hinde, Kjød-
flintre paa Indſiden af et Ctinb; cuozaid
erit næsket, flrabe Hinden af.
Cuogga-bzelle, -bæle, s. Rjødfiben paa et
Stm».
Cuoggai, adj. vedf. -33a8, (cuozza) fom har
meget Hinde, fuld af Hinde.
Cuognolet, v. ». (cuono) ſtryge affted paa
Stare, fpringe paa Skaren; boceuk euogno-
legje, Rensbyrene ftrøg affted paa Cfaren
(= Sv. cævvastet).
Cuoiggomu3, -muåa, s. (cuoiggot) noget at
pege paa; smavva manain læk ollo cuoiggo-
mussan, [maa Børn have meget at pege paa.
Cuoiggot, cuoigom, v. a. ostendere (com-
plures res) admonere, castigare, dicere,
paapege (flere Ling, jfr. cuiggit), advare,
formane, vevfe, tilrettevife, fige (jfr. cuccot).
Cuoigodet, v. a. = cuigodet.
Cuoikatet, v. ». se remiltere, ftanbfe, give
fig (om Sygdom).
Cuoiket, v. a. Sv. animadvertere, fornemme,
marte,
Cuoikkanet, v. ». decrescere numero, of
tage i Antal.
Cuoikotet, v. a. Sv. = cuigodet.
Cuokestattet, v. a. Sv. cohibere, refrenare,
bempe, forhindre.
Cuokke, cuoge, s. impedimentum, quo glans
sclopeti a, meta, ferienda cohibetur, Qin:
bring, noget fom Kuglen ftgber paa i Farten,
faa ben ei rammer Maalet (jfr. muogna).
Cuonjos-månno, s. — cuonos-månno.
Cuonket, v. a. Sv. — cuvkkit.
Cuonna, s. Sv. — cinne.
Cuomo, cugnu 1. cuono, 8. crusia mivis,
Stare, haard Gneftorpe efter Tøveir og Kulde
(jfr. cævve, skavva, gærdne); cuonost el.
cugnust ollim dokko, paa Skaren naaebe
jeg bidhen.
740
Curmme.
—— v. dem. (cuonodet) blive lidt
ate.
Cuonodet, v. ». (cuono) fryfe Stare, blive
Stare.
Cuonos-månno, s. mensis Maius, Mai
Maaned.
Cuömmo, cuomo, s. — cuono.
Cuomo, cubmu, s. — cuono.
— v. a. Sv. abstergere, afvifte, bort:
vifte. .
Cuoppa, cuopa, s. caro piscis, Kjød paa Fil.
Cuoppai, adj. vebf. -ppas, (cuoppa) carno-
sus, fjødfuld (om Fiſth. -ppaivuotta, s. id.
Cuoppa-lådnja, -lånja, s. Rjøblag i Jift.
Cuoppet, v. a. Sv. (cuoppa) exossare, flætte
Ben af Jill.
Cuopsud, v. n. E. remanere, blive tilbage,
forblive.
Cuopca, s. Sv. — cuobsa.
Cuöpca, adj. (dial.) — cuübga.
Cuocce, 8. Sv. extremitas sagenae piscariae
. sive pars ultima, Enden af en Not.
Cuovs, adj. (dial.) — cuöbza.
Cuovkas, adv. minutatim, in frustula
(frangi, solvi), ifønder, å Gtytler, i Knaå;
€. mannat, gaa i Stylter.
Cuovkatas, -tasa, s. (cuovakot) mica, frag-
men, Siylke, Del, Smule; laibbe cuovka-
tas, Brødfimule; &uoppat maidege njelje
euovkatassan, hugge noget i fire Stylker.
Cuovkkanaddat, -nadam, v. fr. (cuovkke-
net) gaa i Ctyffer (om flere Ting).
Cuovkkanattet, v. fact. (cuovkkanet) bringe
til at gaa i Gtylfer, ſmuldres, til at faa
Stade.
Cuovkkanet, v. /ransl. (cuovkkot) 1) dis
solvi, frangi, dirumpi, discindi, qm i
Stykker, [gnberbrybeà, gaa i ftnaà, fmuldreg,
breffe8, brifte; cuovkkanam vaibmo, t
fønderbrudt Hjerte; gabmagak cuovkka-
næmen læk, fomagerne Doíbe paa at gaa
i Stylter. 2) laedi (de foetu), abortum
facere (de femina gravida), faa Stat
(om Fofteret), fare ilbe (om frugtjommelig
Stvinbe), abortere. -nzebme, -naeme, 5. id.
Cuovkkolet, v.. subit. (cuovkkot) i Qui
fønderflaa eller fnufe (flere Ting eller em
Ting i flere Stykker).
Cuovkkot, cuovkom, v. mult. (jfr. cuvkkit)
fønberflaa, knuſe, velle (flete Ting), pule
(i Bergværk).
Cuovkotet, v. fact. (euovkkot) 1) labe fnufe,
veljfe. 2) lade fig knuſe, velfle.
Cuovve, s. — suovve.
Curbmat |. curmmat, curmmam, curmma-
jim, v. habit. — bugjat.
Curmme |. curmas, adj. qui labra produ
cit, fom [ætter Trut.
Curmmit.
—— v. mom. (curbmat) én Gang fette
rut.
Cuskad, v. ». E. — sagjanet.
Cuskas, s. (cusket) fremitus, Bruft, Fnys
(om 3tenen).
Cuskaået, v. (ard. (cusket) i Mag fnyfe,
nu og ba fnyfe.
Cusket, v. n. fremere, prufte, fnyfe, ubftgbe
Lyd mellem $eberne (af Brede, om Renen)
jfr. russot.
Cusketet, v. mom. (cusket) en enfelt Gang
plubfelig prufte, fnyfe.
Cusmo, s. Sv. odium occullum et malignitas,
hemmeligt Had og Ondftab.
Cutlat, v. ». — cullet.
Cuccalas, adj. (cuecet) parcus, fparfommelig.
-lasvuotta, s. id.
Cuccan, s. (euecet) parcus quidam, en fpar-
fommelig En.
Cuccamu$, -muåa, s. (cuccet) noget at fpare,
noget fom ſtal fpare8 paa.
Cuccaset, v. n. (cuccet) funne ſpares, funne
blive igjen.
Cuccaået, v. lard. (cuccet) i Mag fpare.
Cuccem, s. verb. (cuccet) Sparfomhed, Bin
flibelighed.
Cuccet, v. a. parsimonia uti, fpare paa,
bruge libet af; cuccem lakei ællet, leve
inbifrentet (jfr. duottat, sæstet).
Cuccot, cucom, v. a. aliquid, quod propius
absit, digito demonstrare, pege med Jin:
grene paa noget i Nærbheden, (jfr. cuoiggot
om noget fjærnere).
Cuvkas, adv. — cuovkas.
Cuvkas, cuvkkasa, s. (cuvkket) Smattelyd,
Kysfelyd.
Cuvkidet, v. n. (dial.) give en [vag Lyd fra
fig fmatte lidt.
Cuvkkalet, v. mom. (cuvkket) én Gang
frembringe Smatte: el. Kysfelyd.
Cuvkkanet, v. n. = cuovkkanet.
Cuvkkédet, v. cont. (cuvkkit) fnuje, vekſle
(flere Ting).
Cuvkket, cuvkam, v. n. labris sonum oscu-
lantis efficere, [matte med Læberne, frem:
bringe Kysſelyd uden at kysſe (f. Gif. til
Børn for at faa bem til at fmile).
Cuvkkistallat, -stalam, v. a. — cuvkko-
laddat.
Cuvkkistet, v. dem. (cuvkkit) lidt, fom fna:
reſt Inufe, fønderflaa, vefile.
Cuvkkit, v. a. frangere, comminuere, numos
permutare, tnufe, fønderflaa, fønderbryde,
velle (Penge), pulfe (i Bergværk); i son
galga cuvkkit dogjujuvvum hoase, Matth.
2,20; su cuvkka dat euovkas, Matth. 21,
44; cuvkkijuvvum vaibmo, et fnuft £jerte;
euvkki litto, han brød Pagten; cuvkke
741
Cæggo.
munji speisiga! veffle mig en Specie! (jfr.
bidgit
Cuvkkitallat, -talam, v. fact. (cuvkkitet)
labe vekſle (flere Penge).
Cuvkkitatte, adj. (cuvkkitet) (om fan fnufes,
fønderflaaes, vekſles.
Cuvkkitet, v. fact. (cuvkkit) 1) labe fønder-
flaa, fnufe, vetfle. 2) lade fig fønderflaa,
veljle, tunne fønberflaaes etc.
Cuvkkoladdat, -ladam, v. fr. (cuovkkot)
med Kraft fnuje (flere Ting).
Cuvkkotallat, -talam, v. fr. (cuvkket) nu
og ba [matte med Munden, gjøre Kysfelyd
til Børn; cuvkotallat mana.
Cuvkodet, v. a. — cuovkkot.
Cuvcas, cukcasa, s. — suveas.
Case, czggam, s. lorum, quod distentae
et arefactae pelli phocinae abscinditur,
en Rem, fom rundt om fljæres af et ub[pilt
GSelftind.
Cægéldet, v. n. adhaerere, constanter se
applicare, hænge ved, uafbrubt holde fig til.
, Cæga, S. coniumacia, ri antia,
Trods, Movvillie, Dppofition; cæga Cajetet,
vife Trods.
Cæggadet, v. n. (cægga) obstinate repug-
nare, obloqui, contendere, tvobfe, vile fig
paaftaaelig; c. gænge vuöstai.
Cæggahet, v. habit. — cæggat.
Cæggai, adj. vedf. -ggas 1. cæggajes, (cæg-
gat) obstimatus, gjenftridig, pauftaaelig, op:
fætfig, modvillig (jfr. vuostehagola8)
Cæggaivuotta, -vuoda, s. (cæggai) Gjen-
ftridighed, Opfetiiabeo, Paaftaaelighed.
Cægganaddat, -nadam, v. fr. (cægganet)
hæve fig op og ned, gynge, vippe op og
nedb; venas cægganadda baroi alde, Bua
ben gynger paa Bølgerne.
Cægganattalet, v. fact. (cægganet) bringe
til at hæve fig op og ned, gynge (flere).
Cægganattet, v. fact. (cægganet) bringe til
at hæve fig, løfte op og ned.
Cægganet, v. n. (cæggat) erigi, sublevari
(ad perpendiculum), xeije fig vet op, hæve
fig, blive lobret (jfr. bagjanet); farga girkko
cæggana, fnart hæver Kirken fig; vuovtak
cægganek, Haarene reile fig.
Cæggaået, v. habit. (dial.) — cæggat.
Caeggat, cæggam, cæggajim, v. habit. rec-
tum. et arduum. stare, ftaa lige op, være
opreift, ſtaa i Beiret, ſtikke op, ftaa; nu
gukka go viesso cægga, faalænge Qufet
GE 5
get, v. n. Sv. — cieggat.
Caeggo, s. status erectus et arduus, Dprethed,
opretftaaende Stilling, Bratte, Steilhed;
eæggo-muorra, et Træ fom ftaar, fom ei
et fældet; cæggo-bælgge, et Spand; cæggo-
Cæggo. 742
bælgge buoidde, faa feb, at ber paa Ryggen
ligger et Lag Fedt jaa tylt fom fire Fingre
og opraft Tommelfinger (om Renen).
Cæggomuå, -muåa, s. (cæggot) noget at
reije op, neget fom ftal reiſes op eller i
Beiret.
Cæggos, ceggosa, adj. (fun eneft.) erectus,
praeruptus, opteiftanenbe, optet, brat, fteil.
-oset, adv. id.
Cæggot, v. mult. (jfr. ceggit) reiſe op, frille
op, i Beiret (flere Ting); vuovnaid cæggot,
tage Mod til fig, ſtryde.
Cæggot, adv. in satu erecto, arduo, optet:
ftaaende, opreift, ftaaende, brat, fteilt.
Cæggotatte, adj. (cæggot) fom tan reifes op,
ſtilles optet.
Cæggotet, v. faci. (cæggot) 1) lade reife
op, [abe fille i Beiret. 2) lade fig teile
op, funne frille i Veiret.
Cæhadet, v. a. R. — cækastet.
Cæikkat, cæikam, v. n. decrescere, minui
(de aqua), fynte (om Band).
Cækastak, -staga, s. (cækastet) Skaar, Jnd-
fnit, af (= cækes).
Cækastet, v. a. (cækes) fljære et enfelt
Skaar, Hat, Mærte (jfr. cækkot).
Cækaå, -kata, s. dem. (cække) libet af,
Skaar, liben Rynke, Tværbrant.
Cækes, caekka, s. 1) inscisura, crena, nola,
Skaar, Jndjnit, Hal, Merke. 2) gradus
(scalae), &xin paa Trappe eller Stige.
Cækkaå, s. dem. (cækes) libet Skaar, Hal,
Frappetrin.
Cække, cake, s. 1) crena, incisura, Sot,
Skaar; ceki ceki, Hat i Hal. 2) abjectus
clivi praeruptus, liden brat Balteffraaning,
Stvotbrant. 3) ruga, Rynke; cækek gallost,
Rynker i Panden; ale cekid rakad muodoi-
dasad! fet iffe Mynter i 9Infigtet! 4) Sv.
decem, 10; stuora cække, centum, 100.
Cækkeles, adj. Sv. qui ignem facile accipit,
igni alendo aptus, letfængelig (— cakkel).
Cækketet, v. a. Sv. — cakketet.
Cækkolet, v. subit. (cækkot) i Haſt ifjere
eller hugge Skaar, Hak, Marke, i Haft lafte
fammen Tømmer.
Cækkot, cækom, v. a. 1) crenas incidere,
mumeros in bacillo crenis notare, fljære
eller $uage Skaar, Jndfnit, Hak, Merke, af:
mærfe Val paa en Pinde ved Gkaar. 2)
tigna componere, fammenføie, lafte fammen
Tommer; vistecækko, Tømmermand.
Cækotet, v. fact. (cækkot) 1) labe fljære
eller hugge Skaar, Hal, Mærke, lade lafte
fanimen Zømmer. 2) være muligt at fjære
etc. Skaar, funne laftes.
Cævcoet.
Cælkaået, v. fr. (cælkket) gjentagende fige
eller paaminbe; ædnag dærvvuodaid cæl-
kastet, fiae mange $iljener.
Cælkekættai, car. verb. (cælkket) 1) uden
at fige. 2) adj. vebf. -kærttes, uſagt.
Cælkestet, v. n. — cielkestet.
Cælkestet, v. dem. (cælkket) fige nogle faa
Ord el. Sing fom fnareft; aigom dudnji
uccanas cælkestet, ber er [ibt jeg vil fige big.
Cælketet, v. fact. (cælkket) 1) lobe fige;
vuolgati sodno ja cælketi, Luc. 1, 19.
2) labe fig fige, funne figes.
Cælkkamu3, -muåa, s. (cælkket) noget at
fige, noget fom jfal fige&; i læk mikkege
eælkkamussan su birra boasto guvllui,
ber er intet ondt at fige om ham.
Cælkkelet, v. dem. — cælkestet.
Cælkkem, s. verb. (cælkket) Gigende, Til
figelje, Ubtryf; cælkkem-sadne, Varſto.
Cælkkemættom |. -mættos, adj. (cælkket)
ufigelig, uubfigelig, unævnelig; cælkkemæt-
tom 8uokkatusak, uubfigelige Sukke.
Cælkket, cælkam, v. a. dicere, fige (jfr.
dagjat); munji le celkkujuvvum, mig e
fagt; olbmuk læk cælkkam su jabmen,
Folk har fagt, at han er bød; gænge oaiv-
vai, gænge ala maidege cælkket, fige en
noget paa; nuftgo celkkujuvvu, efter Gi
gende; ærro-dærvvuodaid cælkket, byde
Farvel; suddoid andagassi addujume cælk-
ket, tilfige Syndernes Vorladelje; duomo
cælkket, affige en Dom; maid celki son
dasa? hvad fagde han berti?
Cænes, adj. (dial.) obscurus, mørt.
Cænesvuotta, -vuoda, 5. tenebrae, Møt.
Caepanje, &. Sv. (cæpet) mus, Mus.
Cæpet, v. a. Sv. rodere, gnave (om Mus).
Cærka3, -kata, s. dem. (cærkke) libet Bager,
liben Sram.
Caerkke, cærke, 5. cyathus, pocillum (aquae
vitae), »drachma«, Bæger, Drammeglas,
Dram.
Cævzge-gældge, s. monumentum lapideum,
Bautaften ved Mortensnæs i Varanger.
Cævgget, caevgam, v. n. = cæveeet.
Cævned, v. a. R. verberare, flaa.
Cævca, cævccaga, s. lardum phocae in fru
stula tenuia dissectum, quo facilius pingue
liquescat), Sælipæt flaaret i Strimler, faa
at $yebtet fmelter af famme. Det bruges
fom Smør til at dyppe Fiſt i.
Caevcestuvvat, -stuvam, v. s. — cævecet,
men forefommer fun i Forening med tag:
telje; æi Sat cæveestuva, be ville ilfe enger
holde ub.
Caevccel, adj. vedf. -ccelis, (esevecet) fom
ftaar fig gobt, ubbolbenbe.
Caevccet, cævcam, v. n. se sustinere, du
rare, holde ub, flare fig, beftaa fig; im værer
Cevva.
du vuóstai, jeg ftaar mig iffe mob big;
hærgek æi cævce åat gukkebui mannat,
Mjørerenene holde iffe ub at gaa længere;
im cævee dag; ger vadnasin abe rasta,
jeg farer mig iffe meb jaaban Baad over
Havet.
Cærvvastet, v. n. Sv. (cævve) super nivem
tali modo constitutam radert (vid.
ewvve), gaa paa haard, faft Sne.
Cævve, cave, s. mix durior, quae subtus
crustam habet glacialem, håard Sne med
Skare under.
Cævve, adj. vedf. cæves, firmus, densus,
solidus, durus ad sublevandum (de nive),
743
Cadna.
feft, tæt, haard (om Sne), faa ben næften
overalt bærer Folk og Dyr.
Cævvet, cævam, v. a. sopire, bysje; c.
olbmuid nakkaridi, dysſe Folk i Soon (ifr.
eullatet).
Cævvevuotta, -vuoda, s. (cævve) Faſthed,
$Haardhed (om Sne).
vvot, cævom, v. v. (cævve) indurescere
(de nive), blive haard, faft (om Sne).
Cöggedet, v. a. (dial.) pignore certare, væbbe
(= histalet).
Cójek, s. Sv. — nuors8o.
Cöpkanet, v. ». Sv. — cuovkkanet.
Cóc, s. (dial.) — cicce.
C.
Cábadakkés, -dakkas, adj. (tibådet) fom
er omhyggelig om fit Ydre, pyntelig. -dak-
késvuotta, s. id.
Cábadámui, -debmusa, s. (&bådet) noget
at pubfe, pynte, ftelle paa.
Cabådet, v. ref impao pubfe, pynte fig,
ftelle paa fine Klæder.
basugt, adv. (dial) = tabbaset.
Cabbak 1. dabbat, dabbaha, adj. — dab-
. bes, men bruged fun enejt.
bbakit 1. &abbast, adv. Sv. — abbat.
bbalånjas-oaivve, -oaive, nom. propr.
loc. Navn paa et Fjeld i Sydvaranger.
bbaset, adv. (abbes) — tabbat.
abbasmattet, v. fact. = Sidet
bbasmet, v. ». — cabb
bbat, adv. (tabbes) NUES: fmult, vakkert.
bbes, éabbas 1. abba, adj. vebf. &abba,
pulcher, ffjøn, vakter, (mut.
Cabbeslagan, adj. (tabbes) ganſte »alfet,
temmelig vakter.
bbesvuotta, -vuoda, s. (abbes) pulchri-
tudo, Gtjønhed, Smukhed.
bit, v. a. (dial.) — tabbodet.
Cabbodallat, 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (tabbodet) 1) føge at forffjønne,
at gjøre penere. 2) ub[mptle, jette i altfor
godt 298; a8es å. udſmykke fin Sag.
Cabbodattet, v. fact. (tabbodet) 1) lobe
gjøre fmutfere. 2) tunne udſmykkes.
Cabbodet, v. fact. (tabbot) pulchriorem red-
dere, ornare, comere, gjøre ſmukkere, for-
ftjønne, udſmykke. -dåstet, v. dem. id. (jfr.
&inatet).
bbolet, v. dem. (tabbot) blive lidt ſmukkere.
bbot, s. Sv. pulchritudo, Stjgnbeb.
Cabbot, v. n. (Cabbes) pulchriorem fieri, or
nari, comi, blive fmuf, ſmukkere, fortjønnes;
&abbo dal dalkke, nu bliver Beiret fmuffere.
abbotet, v. a. Sv. — tabbodet.
bma, s. Sv. vesica, Urinblære.
bo, adj. (fun »ebf.) fortuitus, incomposi-
, Suo more, incompius, illiberalis, va-
nus, inanis, fom er paa en Slump, uregel:
mesfig, paa fin egen Vis, plump, uvedkom⸗
menbe, unpttig ; abo guvllui, paa bet Uvisſe;
borra abo lakai, han fpifer paa fin egen
Vis, plumpt; Cabo olmai, en uvebfommenbe
Mand, en plump, uhøvift Mand; abo lagje,
paa ubhøviff Maade; tabo lakai, plumpt;
Cabo dinga, unyttig Ting; abo sagak,
betydningsløs, uvedfommende Tale.
Gabolagaå, -làgaéa, adj. — cabo.
abolågasvuotta, -vuoda, s. (tabolagaå)
Ubhøvifthed, Plumphed.
abolågaéet, adv. paa Slump, ubgoijt, plumpt.
bos, éappos, adj. usu non altrilus, qui
adhuc utilis est, brugbar, fom enbnu ife
er ubflidt.
Cabret 1. -rot, v. a. (dial) premere, tor-
— — presſe (— darvvit). -rotallet,
obe v. v. à. ^g. ) = tarvvot.
béet, v. ». festinanter et ex omnibus
viribus enili, af alle Krefter og med Styn:
bigbeb beflitte fig paa noget (= råssåt).
a, éana, s. fungus belulae, unde fomes
praeparatur, "Tønder, baarb Sop kong Birke⸗
træ, fom bruges til at faa Ild med.
Cadnagas, -gasa, &. (tadnat) status vincius,
v. ligatus (de animalibus, scaphis, libris),
excommunicatio, bunben "ilftanb, i Baand
-
Cadna.
(Dyr, Baad), inbbunben Tilftand (Bog); dad-
nagasast leet, være bunben, være inbbunben;
tadnagassi bigjat, jette i Baand, binde;
girko Gadnagasast erit covddujuvvut, loſes
, Of Kirkens Ban.
Cadnaladdat, -ladam, v. fr. (tadnalet) i
Haft binde (flere Ting).
Cadnalet, v. subit. (dadnat) i Haſt binde.
-lástet, v. dem. id.
Cadnamættos 1. -mættom, adj. (tadnat)
., fom ei fan bindes.
Cadnaset, v. /ransl. (tadnat) lade fig binde,
funue bindes, blive bunben.
Cadnat, éanam, v. a. vincire, ligare (clitel-
las), affigere, binde, tilbinbe, tnbbinbe, binde
Kløv pua Dyr; éadnam- ja oavddem-amat,
Binde: og Løfe:Embedet; girjid dadnat, inb:
binde Bøger; adnujubmai datom girje, jeg
vil have Bogen indbunden; Gadnat sust gie-
daid ja julgid, Matth. 22, 13.
dnat, Cánam, v. n. (dial.) = Gagnat.
dnes, s. Sv. vinculum, ligamen, Baand.
Cadnjat, Canjam, v. a. (dial.) — dadnat.
dnot, v. a. Sv. — tadnat.
da, posip. et praep. 1) per, trans, tvæœrs
igjennem; bokkat raige &ada muora, bore
Hul igjennem et Tre; njaskat raige tada
vuovde, hugge 9labning gjennem Skoven;
daggar bivtas, maina matta mera Cada
mannet, faabant flebebon, hvormed man
fan brage igjennem $avet. 2) praeter. (lo-
cum) gjennem (0: over, ved Stedsbeſtem⸗
melfer); Buolmag ja Garasjoga cada son
manai Guovdogæidnoi, over Bolmag og
Karafjot brog han til foutoleino. 3) per
de modo, instrumento), gjennem (2: under
mitændigheder, Maade), buoccevuoda ja
vaive dada deki bottim, gjennem Sygdom
og Moie tom jeg bid; stavvim Cada lokkat,
læje gjennem Staving. 4) per (totum tem-
pus), iajennem 0: hele—igjennem (om Tid
og ba blot fom praep.); (ada dam aige
buceim, fele Tiden injennem var jeg fyg;
ovta lakai &okkat cada bæive, fibbe p.a
famme Maade hele Dagen. 5) adv. penitus,
prorsus, ab omni parte, i vela dada dier-
vas læk, han er endnu iffe gjennemfriſk;
Cada ge She ganſte mægtig.
då, gonp. Å = (eda.
dag, (tata) per, porro, ulira, i igjen»
nem, uben Ctanbà, videre; mon mannim
su siddi, dak manne dadag, jeg brog til
hans Hjem, be broge videre; tadag batet
lodde, jfybe igjennem en Fugl.
Cadaiduttet, v. fact. (tattaiduvvat) gjøre til
Kul, forfulle (— "idnaluttet).
Cataiduvvat, -duvam, v. subj. (tadda) blive
- til Kul, forfulles (— &idnaluvvat).
144
Cagga.
Cadalduttet, v. a. — taggaldattet.
Cadalduvvat, -duvam, v. n. — taggalduv-
- vat.
Cadanaga, adj. ——— inquinaius,
. tilfmubfet med ful
Cadas, -data, s. dem. (tadda) libet Style
- Kul.
Gadatak, s. Sv. (tada) diarrhoea, Diarrhe.
adatattet 1. -tallat, v. a. Sv. = dadatet.
adatem, s. Sv. transitus, Gjennemfart.
datet, v. a. Sv. (&ada) penetrare, gaa
iujennem, trænge igjennem.
Cadatuttet, v. fact. (caida) carbone inqui-
nare, infuscare, tilfmubfe med Kul, [partt
med Kul, tulle ub (— inatuttet).
Cadatuvvat, -tuvam, v. subj. (tadda) til
fmubfe8 med Kul, fulleå til (ifr. giebatuv-
vat, Ginatuvvat).
Cada£almag, adj. vedf. -mages, (talmag)
gratus, placitus, acceptus, tætfelig, be.
haaelig, aobt lift af alle.
(da, Cada, s. carbo, Kul (— ?idna).
n adj. vebf. taddas, (&adda) fuld af
atti v. a. (&aåda) robe i Kul, fulle ub;
jecas, fulle fig ud (— tadatuttet).
d ot, v. n. Sv. — dadatuvvat.
adgaået, v. dem. (adget) lenuissime pluere,
mingere, falbe albele8 fint Gtøvregn eller
entelte fmaa Cnefnug.
en 8. dem. (tadget) fmaaregne ganfle
ibt.
Cadget, v. n. tenuiter pluere, ningere, fmaa
regne, bujfregne, fløvregne, [ne ganfte fint.
dgetet, v. mom. (tadget) falbe en enkelt
Stegnbraabe eller Snefug.
Catgotallat, -talam, v. fr. (&adget) nu og
ba fulde enkelte Regndraaber efler Snefug.
Cattmai, adj. vebf. tadmas, (tadme) lenti-
. ginosus, iregnet.
Cadme, s. lentigo, Fregne.
Cadme-muodog, adj. (dadme) fom har Yreg:
ner, fregnet.
dmet, v. n. (dial) = buoktat.
et 1. Caffetet, v. n. Sv. salire, exsilire,
fpringe, hoppe.
, 8. = (aka.
gened, v. a. R. intelligere, forftaa; ku
oai Cagened anj Cagünt, Matth. 19, 12.
Caggadet, l) v. n. — taggat. 2) v.a —
daggetet.
Gaggagattet, v. faci. (taggaget) refersre
Ew aldeles propfulb, proppe, ftoppe aldeles
Caggaget, v. n. (tagge) refereiri, blive albeleå
propfulb, proppes eller ftoppes aldeles fuld,
albeles mat.
Caggal. 145
Caggaldakkés, -dakkas, adj. (taggaldet)
filen, fom ei taaler Berørelfe paa ømme
- Steder. -dakkésvuot, s. id.
Caggaldattet, v. fact. titillare, fiore.
Caggaldet, v. a. titillare, liloxe; ð. gænge,
> Åilbre nogen.
Caggaldukkés, -dukkas, adj.=taggaldakkös.
Caggalduttet, v. fact. — taggaldattet.
Caggalduvvat, -duvam, v. subj. (taggaldet)
blive fildret, kildres.
Cagganet, v. inch. (Caggat) begynde at be:
væge fig med fuldproppet Mave, i fulv-
- vroppet Tilftand.
Caggarak, s. plur. titillationis impatientia,
fülbenbeb; must læk nu taggarak, jeg er
faa filben.
ggardallat, -dalam, v. a. — taggaldattet.
Caggas, adj. (fun eneft.) plane completus,
refertus, stipatus, aldeles propfulb, aldeles
ftoppende fulb, ,ftin" (Pofe, Cat, Mave).
ggaå, -ggaéa, s. dem. fe tagge.
ggat, v. habit. (tagge) ventre plene referto
jacentem. se porrigere, ligge og ftrætte fig
meb aldeles propfuld, ubfpændt Mave.
Caggatallat, -talam, v. habit. (daggat) ventre
referto et dislento vadere, cibo oneratum
ire, gaa med aldeles propfulb, ubfpændt
Mave, gaa ,ftin".
gge, s. aliquid plane refertum, noget al:
bele8 propfuldt; agge-toavgje, en propfulb
Mave (jfr. bugge, ppegge, bagge). 2) sar-
e s 'ascicula, Bylt, Pakte, Knippe.
ggeld, adv. (tagge) propfuldt, ftint.
aggetet, v. a. (tagge) refercire, se cibo
mmis saliare, obruere, proppe fulb, cbe
fig propfulb; daggetet doavje, kjøre i fig
til man er propfulb, proppe Maven.
Cagjadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (Gagjedet) fare vilb fnart til ben ene,
fnart til ben anden Cibe, fnart Bib, fnart
bib; damditi &agjadaddabetet di sagga,
Marc. 12, 27.
gjadus, -dusa, s. (cagjedet) erratio, Bild:
ferelfe; gutte suddola3a jorgidatta su
. Bæinos éagjadusast, Jac. 5, 20.
Cagjanes, s. Sv. — tagjedæbme.
Cagjanet, v. mn. errore, gaa fig vilb, fare
. vildb (= dagjedet).
Cagjedakkés, -dakkas, adj. (tagjedet) fom
let farer vifb, fom er tilbøielig til at fare
vild.
Cagjedatte, adj. (tagjedattet) forvildende,
vilblebende; å oapatusak, vilblebenbe Lær-
domme.
gjedattet, v. fact. (tagjedet) seducere,
bringe til at fare vild, vildlede, forlede;
Simon lei tagjedattam olbmuid, Act. 8, 9,
amadek luoittet jetaidædek Cagjedattu-
juvvut, 2 Thesſ. 3, 2
Caibma.
Cagjedet 1. &aj jjedet, v. n. errare, fare vild,
forvilbe fig; jos guttege din gaskast læ
. Cagjedam, Sic. 5, 19.
Cagjedæbme, -dæme, s. verb. (&agjedet)
erratio, SBibfarelje, Fortvivlelje; gajo su
tagjedæmest! reb ham fra at fare vild!
Cagjedægje, $. pers. et adj. (tagjedet) vild:
farende; mi læimek doule tagjedægjek,
Fit. 3, 3; nuftgo tagjedægje saveak, fom
., vilbfarenbe Saar.
Cagjetet 1. &ajetet, v. fact. Sv.
dattet.
agna, éana, s. unusquisque quinque a88e-
rum, —— in interiore parle januae af-
imnteum januae distenditur, Toærfpile
paa — hworaf findes 5 foruben ben
. Øverfte, fom hedder rivja.
Cagnalet, v. subit. (Cagnat) i Haſt fmyge,
- fmeætte.
Cagnaset, v. ». (agnat) indui posse (de arta.
veste), funne ſmyges paa, [abe fig fmyge
paa; baskes bivtas i tagnas stuora olbma
ala, en fnever Rlæbdning laber fig iffe fmyge
. Paa en (tor Mand.
Cagnat, éagam, v. n. a. se insinuare, arte
sibi aptare (veslem), clam subrepere,
fmyge, fmætte, fmyge paa fig (Klæver);
goattai agnat, fmyge inb i Teltet; sudlet
danai suola vieso sisa ikko, hemmeligt
fneg Tyven fig inb i Qujet om Natten;
Cagnat biktasid bagjelasas, fmyge Rlæbderne
4, Paa fig.
Cagneltak, s. Sv. introitus, descensus, Jnb:
gang, Nergang.
gan, 8. Totanus glottis, Glutfneppe.
Cagar, éakkara, s. 1) membrana in pedi-
bus posterioribus rhenonum, Hinde paa
Rensdyrets Bagben. 2) cartilago artuum,
fBrujf imellem Kederne. 3) membra geni
talia marium, Kjonsdele hos D
Cagardaddat I. -dallat, -dadam, -dalam,
— fr. (tagerdet) gjentagende, nu og ba
ib
Cagardakkés, -dakkas, adj. (tagardet) tifil-
- losus, filben.
Cagardiistet, v. dem. (tagardet) filbre fibt,
Cagardattet, v. fact. — Gagardet.
Cagardet, v. a. n. taggaldet.
Cagarduvvat, -duvam, v. subj. titillari, blive
., fildret.
Cagardabme, -dæme, s. verb. (tagardet)
., Kildren.
Caba-javrre, -javre, nom. propr. loc. —
saha-javrre.
hpodattåd, v. a. R. (tahpuid) migrum
eer foærte, gjøre fort.
= tagje-
ahpüid, adj. R. — tappad.
ibma, 1. aime, 8. cachinnus,
Skoggerlatter.
Caibmat.
Caibmat ]. aimet, taimam, v. n. cachin-
mari, itoggerle, fjille (jfr. boagostet).
ihne, s. — caitne.
ijanet, v. ». = tagjanet.
Caije, s. Sv. desiderium, aviditas, Begjær.
Caimatallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (taibmat) ofte ſtoggerle.
inne, éaine, s. — Gaitne.
aitnaà, -nata, s. dem. (caitne) liben Hakke⸗
fpæt.
itne, s. Picus tridactylus, $attefpæt.
aittåd, v. a. R. = ajetet.
Cajatallalas, adj. (cajatallat) fom ofte eller
gjerne fremvifer Ting, fom ofte blotter fig
., lormeget, ublu. -tallalasvuotta, s. id.
Cajatallamu$, -mu$a, s. (eajatallat) noget
at fremvife, noget fom ffal fremviſes.
Cajatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (tajetet) gjentagende vife, fremvife (eller
flere Ling, ogfaa om ublu Fremvifen).
jatus, -tusa, s. (tajetet) ostentatio, docu-
mentum, significatio, specimen, Jremvis-
ning, Jorevi8ning, Prøve, Bevis; doaima-
laüvuoda Gajatusa dakkat, aflægge Bevis
paa Dygtighed.
jetatte, adj. (tajetattet) fom er verb at
vife, paavislig.
Cajetattet, v. fact. (ajetet) 1) labe vie
paavije. 2) [abe fig vife, funne vije8, paa-
vife8. 3) Sv. lade forføre.
Gajeteje, 8. Sv. corruptor, Forfører. .
jetet, v. a. 1) ostendere, significare, prae-
bere, praestare, vije, pege paa, fremvife, fore:
vife, ubvife; gæino gæsagen Cajetet, vije
nogen Veien; &ajeti sudnji buok mailme
valddegoddid, Matth. 4, 8; tajeteket munji
væro ruda, Matth. 22, 19; &ajet munji du
oskod du dagoinad, Jac. 2, 18; gæsagen
buöre dagoid cajetet, vife nogen Belgjer-
ninger; 8iega olmajen jetas Gajetet, vije
fig fom en brav Mand. 2) Sv. seducere,
forføre.
Cajus, adj. nudus, blottet; &. miekke, blottet
Sværd.
k 1. ruoita-éak, s. Sv. nates, Bagdel.
ked, éakked, adj. vedf. éakkedés, haud
magni spatii egens, placabilis, fom itte
behøver, tager el. trænger (tort Rum el. ftor
Plads, forligelig (modf. goadnjed); nuft læ
&kkadæbbo, faalebes tager. bet mindre
Plads; takkedéös vaibmo, et forligeligt
GHjerte.
Cakedvuotta, -vuoda, s. (töked) 1) ben
Ggenifab iffe at trænge ftor Plads. 2) For-
ligelighed.
åketet, v. fact. Sv. — cükkadet.
let, v. fact. (cakkat) bringe nogen
eller noget til at faa Plads, Rum.
746
Cåkki.
Cakkadet, v. fact. (takkat) bringe til at
- Boone eller foulme op.
Cakkai, adj. vebf. &akkas, (takke) glebosus,
—n— klumpet, fom er bleven til en
- Bold.
Cakkalaggés, -laggas, s. animalcula flu-
minum, Cmaabyr i Elve.
Cakkalet, v. dem. (cükkat) netop faa Rum,
Plads.
Cakkaluttet, v. fact. (cakke) gjøre eller banne
til en Bold eller Klump.
Cakkaluvvat, -luvam, v. subj. (takke) blive
til en Bold el. Klump.
åkkanet, v. n. Sv. — &kkat.
Cakkanet, v. transl. subsidere (de tumore),
falde, fynfe ned (om Bylv).
Cakkas, adj. fun eneft. (cakkat) tumidus,
-, hoven.
Cakkasaddet, v. fr. (akkaset) fibbe og hvile
tibt og ofte.
t, v. n. (dial.) sedere, fidbe (= &ok-
- kat)
Cakkat, tagam, v. n. capi, teneri, fag Plads
rummeà; æp mi Gaga buokak goattei, vi
. faa iffe alle Plads i Teltet (jfr. Siettat).
Cakkat, éakam, v. ». iumescere, ebullire,
dilatari, solvi (de oculis moribundi),
foulme op, blære fig, hæve fig op (jfr. bot-
tanet, baissat, bullaget, bulljot); talmek
takkek jabmemest, Øinene, [oulme, brifte
i Døden; jiegna takka, go tada galbma,
Iſen foulmer, løfter fig, naar ben fryfer
tilbunbà.
kke, dage, 5. nivis manu formatus glo
bulus, Snebold, Sneflump; dagid balkodet,
fafte Snebold; cagin balkastallat gænge,
fafte Gnebold paa nogen.
Cakke, s. (dial) — vokka.
Cakkédet, v. cont. (åkkit) lave Blads for
(flere), rømme Plada for, rydde Sted for;
takkédam vieso, go galvoid erit vald-
dam, jeg gjør Gufet rummeligt, naar jeg
. tager Toiet bort.
Cakked, v. n. E. = càkkat.
Cakkeluvvat, -luvam, v. n. (takke) flumpe
fig (om Sne).
Cåkkéstet, v. dem. (&àkkit) fom fnareft give
Plads, give lidt Plads; &àkést munji ssje
balddasad! giv mig lidt Plads ved Giden
., 6f big!
Cåkketallat |. -taddat, -talam, -tadam,
v. cont. (Cåkkit) føge at faa Ting til at
rummes.
Cakkit, v. a. locum, sedem dare, give Blads,
Mum, indbrømme Sæde; dakke dasa ssjel
., uc. 14, 9. å
Cakkitet, v. fact. (dakkit) bringe nogen til
at faa Plads, Sæde (— kkadet).
Caksa.
Caksanet, v. n. (dial) cibo in gula (oeso-
phago aut canali animae) inhaerescente
$ncommodari, faa Mad faft i Halfen.
Cab $. Sv. tuber, tuberculum, Knold,
- Dule.
Caktok, adj. Sv. compactus, solidus, tet,
4 faft.
—— €avéa, s. autumnus, Hoſt.
kéa-barggo, -bargo, s. Hoſtarbeide.
Cakéa-dalkke, -dalke, s. $øjtveir.
Cakéa-dalvve, -dalve, s. førfte Del af
Binteren.
akéag, adv. autumno, om Hoſten.
a-gæsse, -gæse, s. fibjle Del af Som-
. Meren, Høften8 Begyndelſe.
Cala 1. éalam, , 8. dens exsertus
(animalium), $ugtand hos Dyr.
&allaga, s. (tallet) 1) Sv. incisura,
crena (ornatus causa), Snbjfjæring i noget
for Pryds Skyld. 2) scriptum, Skrift, bet
Skrevne; basse æallagak, be hellige Skrif-
ter; oudda ?allaga mielde dallet, ſtrive
efter Forſtrift; bagjeleala læi ællujuvvum,
Marc. 15, 26.
s, Callas, adj. = calos.
alastak, -staga, s. (Galestet) linea (scripta,
Erie incisa, ornaliva), Streg, Rids,
= Jndffjæring, Forfiring.
Calastallat, — v. subj. (tallet) i ſtor
Haſt ribje el. rable op noget eller Høve
noget.
stallat, -stalam, v. a. = &ållaladdat.
tet, v. recipr. (cállat) ftange8 indbyrdes.
kkés, -3akkas, adj. (taladet) fom er
tilbøielig til at ribje eller ſtrive paa alle
ing.
Calaået, v. /ard. (callet) i Mag eller flere
Gange ribje, opfljære, Høve, ffrive; lem
talasam sudnji, mutto im læk o330m
vastadusa, jeg har flrevet til ham flere Gange,
men jeg har iffe faaet Svar.
Calatallat, -taddat, -talam, -tadam, 1) v.
meuir. pass. (taletet) blive ſtreven, blive
optegnet; Galatallim girjai, jeg blev op.
fireven i Bogen. 2) v. cont. holde paa at
labe fig inbtegne; ain læk ealataddamen
ripaidi, enbnu holde be paa at labe fig
inbtegne til Cfrifte.
la-tæppe, s. Gn, fom er en Mefter til at
ffrive.
Calbmadet, v. fact. (&albmat) give 'opladte
fine, aabne Dinene paa, give Syn for,
bringe til at faa Øie for; &albmadet gænge
- Mange dafhost el. harrai.
saå, -sa3a, s. dem. (talmas) en liben
Sillemave i et Dyr.
bmat, éalmam, v. ». (calbme) faa op:
ladte fØine, faa Syn, blive feende; vielppe
dalbma, Hundehvalpen faar aabne Øine.
741
Cale.
Calbme, &alme, 5. 1) oculus, facies, Øie,
UAnfigt; bælle-rappasam dalmi, meb halv:
aabne Øine; im oaddam læk albme-
dieva, jeg Bar iffe faaet Blund paa mine
Øine; don mu éalmid dæddet gelggak,
bu flal trykte mine Øine til; gocce talmid
gænge ala adnet, have et vaagent Øie
med nogen; dalmek Cappodek, bet fortner
for Øinene; ale talmidam ouddi bosde!
fom itte for mine Øine! okti &almi vagget,
gaa med [uffebe Øine; dalmid caggat, fpile
op Øinene; mi Cokkaime guabbag guoibma-
sæme dalmi, vi fab lige imob hinanden;
.falmi oudast jabmam, ffinbøb; halidam
du £almid fast oaidnet, jeg ønffede at fe
big igjen; du manemu3 ?almid osidnet
sigom, jeg vil fe big for fibfte Gang. 2)
particula compositi cujusdam, ut granum
arenae, glutta, entelt Partikel eller Del af
en Samling, f. EK. Sandkorn, Draabe;
saddo-talbme, Ganbforn; muotta-&almek
bottek, ber fommer Snefnug; nubbe æalbmel
endnu en Taar! 3) macula retis, Mafte i
arn.
Calbme-akko, -ako, s. obstetrix, Jorbemober
(fom vaffer Barnets Øine).
bme-allan, s. pannus oculos infantis in
cunis oblegens, flebe over Barnets Øine
i Buggen.
Ibme-bælag, adj. monoculus, engiet.
bme-bærlle, -bzele, s. bet ene Øie; dalbme-
bælle-olmus, et engiet Mennefte.
Calbme-gaittagi, s. fe gaita.
Calbme-gakka, -gaka, s. pupilla, globulus
albus oculi piscium, SØieften, ben hvide
Kule i Fifteøiet.
Calbme-gollaå, s. pupula, centrum oculi ni-
grum, ben midterfte Del af Øieftenen, ben
forte Sprit.
Calbme-gulbme, -gulme, s. Øiebryn.
bme-guolgga, -guolga, Øiehaar.
bme-gætte, -gæte, s. sinus oculorum,
., Øientrog.
Calbme-raigge, -raige, s. Øieaabning.
Calbme-rakta, -ravta, s. 1) momentum, Øies
blit. 2) patagiwm ooulare pilei itinerari,
faf paa Reijehætte til at have for Øinene.
albme-ramas, -rabmasa, s. Øielaag.
albme-stalostallat, v. imit. — stalostallat.
Calbme-siella, -8iela, s. pretium repertoris,
- Sinbelgn (— ottamas).
albme-cuogsa, -cuoga, s. Øiehinde.
albme-vuoidas, -vuoiddas, s. Øiefalve.
Ibmis, adj. (calbme) vebf. -isis, qui visu
rend accerrimo, ftarpfynt. -bmisvuotta,
m 3 id.
Calekættai, 1) car. verb. (tallet) uben at
opitjere, klove, flrive. 2) adj. vedf. -kættes,
uf[goet, uftrevet.
Cales.
les, s. Sv. — dalastak.
lestattet, v. fact. (talestet) fom fnareft
labe ffrive, optegne; de mon Galestattim
girje, ba Iob jeg i Haſt opifrive et Brev.
Calestet, v. dem. (&allet) lidt, fom fnareft
opffjære, fløve, ripe, ffrine; dalest vaimo
guovdad! klav i Haſt Hjertet midt over!
&alest, vai muitak, [frio bet, at bu fan
. erindre det. -ståstet, v. dem. id.
Caletatte, adj. (æaletet) fom lader fig op.
fljære, Høve, flrive.
letet, v. fact. (tallet) 1) lade opffjære,
Høve, flætte, flrive; buokak manne jetai-
dæsek sisataletet, Marc. 2, 3; bottim
je&tam Galetet ripaidi, jeg er fommen for
at labe mig fi frive til Alters; lækgo
æmbo éaletegjek? er ber flere, fom ville
lade fig indſtrive? 2) lade fig opitjcre etc.,
funne opffjæres, ſtrives.
Calg, s. (dial) = &olgg
ilgadet, v. fr. (lega) nu 0g ba fare neb
. injennem, fynfe ned.
Calgak, -gaka, s. (tålggat) et Dyrs Unge,
. ber er faa pa, at ben fan følge Moderen.
Cålgas, &ålggas, adj. (calggat) fun eneft.
- fraftig, raft for fin Alder, trivelig.
algat-vank, s. Sv. — Brot.
lgedet, v. a. — dolgga
getet, v. mom. —2 en enfelt Gang
plubfelig fare ned i, fynke ned i.
Calggadallat, 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. føge at fænte ned i til at faa til
at gaa ned i (flere Ling); lggadallat
galvoid sæka sisa, føge at faa Cagerne til
at gaa ned i Salten.
ggadallat, -daddat, -dalam, -dadam, v
cont. (calggat) holbe paa at ftelle godt med
for at faa til at trives; misid €. ftelle Kal:
vene godt, faa be trives.
Calggadet, v. fact. (cilggat) fænfe ned.
Calggadet, e. fact. (talggat) give Kræfter,
faa til at trives.
Calggalet, v. subit, (eálggat) i Haſt fynle
., el. fare ned i.
Calggalet, v. dem. (càlggat) tomme fig lidt,
E tomme noget til Kræfter.
Cålggat, &ålgam, v. n. immergi, delabi,
penetrare, fynte ned i, fare ned i, glide
neb (f. El. i Sne eller gjennem 33); juölgge
eálgai muottag cada, Foden gif igjennem
Sneen; gædge tålgai bodnai, Stenen fant
til Bund (jfr. vuogjot, sievllat, cieggat).
Calggat, &ålgam, v. n. robore augeri, ado-
lescere (de infantibus), faa Kraft og Vør-
ligbeb, tage fig op, trives (om Børn og
Unger); galle dat ueca mana8 tålggam
le dimadest, bet lille Barn har fommet fig
fiden ifjor.
748
Callo.
Calggel, adj. vedf. -ggelis, (ealggat) fom
bd fommer fig, trivelig. —-ggelvuotta,
gio. l éålm, s. R. — talbme.
aljmhem, adj. vebf. — adj. R. blind
(E nde
Caljm-olüià, s. . Øielaag (= talbme-
- ramas). 3
Caljm-rommos, s. R. Øiehaar — talbme-
ramas.
Gallad, adj. vebf. éallades — alos,
allaladdat, -ladam, v. fr. (callet) — dala-
stallat.
Callaladdat, -ladam, v. fr. (&llat) fure
- Oornene nogle Gange med Kraft.
— adj. (&llat) fom ftabigt fturer fine
let, v. dem. (ellat) lidt, fom jnarejt
» ffure fine Horn.
Callamuö 1. dallemus, -muåa, s. (allet) noget
at ffrive, noget, fom (fal jfrive8; itten mon
talam buok tallamusaid, imorgen [lal jeg
» ffrive alt bet, fom (fal flrives.
Callaset, v. mn. (tallet) labe fig vifpe, fljære
- 0p, Høve, flrive.
Cållaset, v. n. (cállat) desquamari, dejici
(de callo. cornibus innato), fíafne of, om
Hinden paa 9tenen8. Horn, [falle af; namek
lek juo eállasam, Quben paa $ornene er
— ſtallet af.
tálam, v. a. de rangiferis dicilur,
dei fruticibus el arboribus cornua ad-
fricunt autummo, ul lanugine, qua aestale
obducta sunt, cornua. denudentur, ture,
ſtubbe el. ftange Hornene mob noget for at
faa offfallet Suben (namme), fem fidber paa
- famme (om Renen).
Callat, &ålam, v. a. per foramina trahere
atque tenuiorem reddere, trætfe igjennem
et Qul og gjøre fmalere (Tintraad).
lle, s. pers. et adj. (callet) vedf. -lles,
Skriver, ſtrivekyndig.
llelet, v. subit. (dallet) i Haſt riſpe, fjære,
Høve, ſtrive.
allem, s. verb. (tallet) Gtriven. Striveri.
llem-låke, s. Strivemaabde.
llem-oappo, -oapo, s. Skrivekunſt.
Callet, éalam, v. a. 1) findere, scindere,
scribere, ridſe, rifpe op, Høve med Kuiv,
ffrive; eallet luosa, fígoe en ats; callum
guölle, piscis (gadus morrhua) per dor-
sum fissus el distensus, flættet wit, flip
füt; girje &allet, ffrioe et Brev; allujur-
vum $uo330, ber ftaar ſtrevet. ) (dial.)
excilire (de puero, qui manibus tolliur),
hoppe (om Barn, fom man holder melem
- Qeænderne).
Callodet, v. fact. (tallot) gjøre haard, hærde
(= buossodet).
Callo. .
Callolet, v. dem. (tallot) blive lidt haart, i
Haſt Daarbne.
Callot, talom, v. ». obdurescere, blive haard,
haardere, hærbes, blive ftiv (om Skind);
sagjem-gædge Gallo, go tacetaga sagju-
juvvu, Glibeftenen bliver haardere, naar
. man fliber uben Band.
CMM 1. &ålmåg, adv. — talmalassi.
almag |. éalmak, adj. (talbme) oculatus,
oculis instructus, fom Bar Øine, fom er
forfynet med gine; njellje &almag, fom
har fire Øine. 2) omnibus acceptus, fom
er gobt [ift af alle, fe tada-talmag.
Calmaiduttet, v. fact. (talmaiduvvat) = talb-
madet.
Calmaiduvvat, -duvam, v. n. (talbme) —
talbmat.
Calbmalassi, adv. (Cealbme) oculis apertis,
ad rem versis, med aabne ine, med Øinene
vendt mob Gjenftenben; å. mannat sorbmai,
gaa med aabne Øine i Døden.
Calmalaà, -la3a, adj. (talhme) visibilis,
fynlig. -laåvuotta, s. id.
Imales, adv. — &albmalassi.
Almalné 1. &ålmlisk, &ålmalnlisk, s. R.
Lielaag (= dalbme- -ramas).
Calmas, €albmasa, s. ventriculus pecudum
aqua lotus et aére siccatus, quo vasis
instar utuntur, den lile Mave i et Dyr,
fom vajfet og tørret bruges til at forvare
Sing i; talbmases dævddet, cbe fig met.
Calmastuvvat, -stuvam, v. ». (talbme) /ae-
dio capi, blive fjed af; & masage.
Calmegæiddet, -gæidam, v. a. (je gæiddet)
fværve Syn paa Foll, forftille fig; gættali
mu €. han forføgte at foærve Synet paa mig.
Calmegaittagi, adv. (&albme) ipso momento
lemporis, quo alius oculos acertit v. coni-
vel, i rette Dieblik eller medens nogen vender
Øinene bort eller iffe pasfer nøie paa (jfr.
&alme-libba el. vælla).
Imegæidde, s. ——— i gæiddo.
Galmegæiddo, s. pers. ſe gæidd
alme-halggoi, adv. fe halggoi.
alme-harme, s. Sv. — å. kulbme.
—— 8. Sv. palpebrae, Øiebryn.
alme-libba, s. fe libba.
Galme-pelak, s. Sv. = talbme-bælag.
alme-ramsek, s. pili superciliorum, $aar
paa Øienbrynene.
Calme-ravkkalam-boddo, 8. — Calme-ravk-
kalæbme.
Ime-ravkkalæbme, -læme, s. momentum,
Øieblit; &ajeti sudnji buok mailme valdde-
Km ovta dalme-ravkkalæmest, Luc. 4, 5
et, v. n. Sv. 1) — dalbmat. 2) —
luoskot.
Calmetattet, v. fact. — Vtalmetuttet.
749
Calo.
Calmetesvuotta, -vuoda, s. (&almetæbme)
ne GSvagfynthed, Mangel paa Øie for
- en Sag.
Calmetuddat, -tudam, v. n. (almetæbme)
1) blinbeg, blive jolblinb; olbmuk davja
talmetuddek giddag, Folk blive ofte fol:
blinde om SRaaren. 2) flaa Øinene ned eller
vende bem bort (af lnbfeelje eller Stam);
rieban éalmetudda, go galgga olbmuidi
gættat, Ræven flaar fine Øine ned, naar
ben ftal fe paa JFoll; moarsse &almetudda,
- Bruden flaar fine ine ned.
Calmetuttet, v. fact. (talmetuvvat) occae-
care, caecum reddere, berøve Øinene,
blinde, forblinde (— euovgatuttet).
Calmetuvvat, -tuvam, v. n. (talmetæbme)
bergoe8 Øinene, Cynet, mifte Synet, blive
blind (= éuovgatuvvat).
Calmetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (calb-
me) caecus, blind, fvagfynt, fom ei har
Øie for en Sag; son lei riegadam ?alme-
tæbmen, han var født blind; dam barggoi
læm Galmetæbme el. appar &almeteebme,
jeg har iffe Øie for bet Urbeibe eller er
altfor foagfynt for bet Arbeide; dalmetes
. gavpe dakkat, fjøbe Ratten i Sæten.
alme-éulmek, s. Sv. — éalme-kulbme.
alme-vælla, -væla, s. — talme-libba.
almolaà, -laga, adj. (calbme) fynft (—
uvlar).
— almas.
e mos, &albmosa, s
almos, adj. (salbue) 4 conspicuus, fynlig,
fom fan fee. -mosvuotta, s. id.
Cålm-råpa, s. R. momentum, Øieblit.
lo-oai-haergge, s. — talo-toar-hærgge.
al'eappava$, -va3a, adj. s. (tala) «ntelli-
. gens librorum sacrorum, Gtriftlærd.
Calog, 8. Sv. — tala.
alogoppas, s. Sv. — tal'oappavaå.
alos, Callos, adj. durus, rigidus, næften
benhaard, ſtiv fr Skind, fom har været
vaadt og ei er bleven fmurt).
Calosmattet, v. faci. (talosmet) gjøre haard,
ftiv.
Calosmet, v. comp. (talos) blive haard, ftiv,
- Baarbete, ftivere.
alosmuttet, v. fact. — öalosmattet.
alosmuvvat, -muvam, v. n. — Calosmet.
alosvuotta, " -vuoda, 8. (talos) ) Stivhed.
loset, v. 'aestim. (alos) anje for haard,
ftiv, for altfor haard, ftiv.
Calot, v. n. Sv. scribi, inscribi, opftrives,
indſkrives.
alo-toar-hærgge, -hærge, s. tarundus, qui
pellem. cornua. sua, circumdantem
* af hvis Horn Huden er ſtallet af (mod:
fat nammo-eoar-heergge).
lo-éoarvve, -toarve, s. (tallat) cornt callo
desquamato, $orn, hvoraf Huden er afftallet.
Cülp.
Cilp 1. éellup 1. &olp, 8, R. lupus, Ulv.
Calsa, s. Sv. crusta nivis, Gtare, Skareſne
(ift. skavva, suono, gærdne, esevve).
Cambokal I, Thysanopode inermis, en liden
c, Fiſteyngel (jfr. bogge).
Camk, , adv. Sv. firmiter, haardt, faft.
Camkedet, v. a. (dial.) — cavggadet.
Cana, 5, fe tadna.
Cana, adnaga 1. éadnasa, s.
Canadet, v. cont. (éadnat) binde,
- (flere Gjenftanbe).
Canahas, -hasa, s. — Ganatas.
nak, adj. Sv. non ligatus, ubunben.
Canakættai, car. verb. (cadnat) 1) uden at
binde, inbbinbe. 2) adj. ubunben, uinbbunben.
Eanaldak, «daga, s. (tadnat) == Ganastak.
as, éadnasa, s. (tadnat) ligamen, liga-
mentum, Toug eller Baand til at tjore
. eller binbe Dyr el. Baad etc. faft med.
Canastak, -staga, s. (tadnat) 1) vinculum,
lorum, quo quid ligatur v. ducitur, Baand
til at binde noget faft med, Kjøretoug. 2)
ligamentum, Bindfel, Forbinding; &anasta-
gast bæssam læ havve, Gaaret er fluppet
ub af SBinbjelet; anastaga erit valddet,
tage JForbindingen af. 3) legumentum (^ libri),
Perm paa en Bog.
Canatallat, -talam, v. neutr. pass. (tadnat)
., blive bunben.
anatas, -tasa, s. (tadnat) — danastak.
matatte, adj. (tanatet) fom fan bindes,
indhbindes.
Canatattet, v. n. (anatet) ligari posse, funne
—bindes, labe fig binde.
Canatet, v. fact. (tadnat) 1) lade binde, inb:
binde. 2) labe fig binde, funne bindes,
- indbbindes.
Cankestattet, v. a. (dial.) collum et alte-
rum pedem posteriorem canis velocioris
constringere, quo tardius rhenones exa-
gitet altero pede impedito, binbe et Toug
om $alfen og et af Bagbenene paa en Hund,
fom er for rajf til at jage Men, faa at ben
fun fan bruge ét Bagben.
Canket, v. n. Sv. confidere, libe, ftole paa.
Canket, v. ». (dial.) uno pede salire, hoppe
- Paa ét Ben.
Canos, éadnosa, s. — canas.
Cana, &agnam, s. — sivvo, Føre.
Canadet, v. fr. (Cagnat) fmyge inb og ub
bid og bib eller tretfe paa fig (flere) faber.
Ganaldak, -daga, s. (tagnat) Sted, hvor
man maa fimyge fig frem, bini
. Cagardet, v. fr. — anadet.
Canatallat 1. -taddat, prom -tadam, v.
fr. (anatet) fmyge "eller træffe Klæder paa
(flere).
Canatet, v. fact. (tagnat) 1) lade fmyge,
fmætte, trælte paa fig. 2) iføre, fmyge noget
— &adnagas.
inbbinbe
750
Cappis.
paa nogen; biktasid danatet mana bagjeli,
fmyge Klæderne paa Barnet (jfr. garvotet).
Cangaled, v. ». R. insidias struere, rizando
megolia facessere, vere væntefuld, frange.
Cåpad, adj. vedf. €ápades, mundus, orna
ius, comptus (de vestibus), pyntelig, net
(om Klæder). -advuotta, s. id.
Capadas, -dasa, s. (tappat) alramenlum
cujusvis generis, admixlio, qua color
migrescit, noget at gjøre em Ting fortere
med, Blanding eller Tilfætning, fom gjør
., Ruløren mørkere (f. EH. fort Uld fat til hvid).
Cåpadet, adv, (tápad) pynteligt, net.
Capaset, v. aestim. (tàppad) anfe for fort,
for altfor fort.
Capeldet, v. n. (Càppad) nigricantem com-
moveri, agitari, vehi, bevæge fig (om noget
fort); mi aicaimek, go unna boaco-éorra-
gas dapelda min jodahak- raige, vi lagde
Merke til, hvorledes en liben Renflok bevægede
ſig el. føb (fom fort) paa vor HFlytningsvei.
Capetet, v. mom. (tàppat) én Gang pludfelig
viſe fig fort.
Capotet, v n. (tappad) — Gapeldet.
Cappad, adj. vedf. tåppis, niger, fort; dap
pad dego öidna, fort fom Kul; dada Gp
pad, ravnfort; buok Gåppaden osidnet,
fe alt fra ben mørfe Side; cappis gieles,
en grov Løgn; 2åppis jurddagak, mørt
Tanker; dappis vaiva8, aldeles arm, fattig.
Cappadas, -dasa, s. (dappod) noget, fom fer
- fort ub, anden.
Cappadvuotta, -vuoda, s. (Gappad) Gorthed,
- Mørthed.
Cáppámui, -muåa, s. (eáppàt) noget at pudſe,
noget fom ftal pubfeg, pyntes paa.
Cappanet, v. inch. (&åppat) begynde at be:
. væge fig (om noget fort).
Cappát, éappám, &åppåjim, v. habi. ad
spectui nigrum apparere, vije fig fort,
- nvorte”.
Cåppåt, &åbåm 1. &ávàm, v. a. comere, puble,
pynte, pubfe op; a. jetas el. maidege, pynte
. fig eller noget.
Cappatet, v. fact. (táppst) bringe til at vife
. fig fort, at fe fort ub.
Cappe, s. $. = åoppe, neberfte Del af en Stind:
. feld.
Cåppehet, v. mom. (töppåt) momenlarie
. nigrum videri, vije fig fort et Dieblik
Capp» adj. fe Gppad.
Cappis-aibmo, -aimo, s. mythol. sedes im-
piorum, post mortem, Navn paa de Ondes
- Opholdafted à ben anden SBerben.
Cappis-alek, adj. mørteblaa.
Cappislagan, adj. fortagtig, fortlaben.
Cappis-rogge, nom. propr. loc. Navn pia
en Dal i Sydvaranger.
Cåppis. r 751 J Carset.
Cappis-toavgje-gadde-viruå, s. Tringa al- | Cares, adj. Sv. terribilis, forfftæltelig, fors
- pina, foranderlig Strandvibe.
Cà åppis-toavto, s. Totanus fuscus, Sort:
= neppe.
Cappis-vuovtag, adj. forthaaret.
Cappo, adv. supra modum, summe, over
maabe, i Bgi Grad; cappo vaivas, fattig i
., høt Grad.
Cappodaddat, -dadam, v. fr. (tàppodet) nu
. 08 ba blive fort, fortne.
åppodattalet, v. muli. (&ppodet) atrum
reddere, denigrare, gjøre fort, fværte (om
., flere Tina).
Cappodattestet, v. dem. (Gåppodattet) gjøre
üdt fort, fværte libt.
Cappodattet, v. fact. (&ppodet) gjøre fort,
fværte, fortale; olbmu dappodattet su oai-
vabui oudast, lutte, [verte nogen for hang
Dverordnede.
ippodet, v. n. (&åppad) nigrescere, fortne,
blive fort; varra golgai ja &albme tappodi,
Blodet randt, og bet fortnede for ine,
., -düstet, v. dem. id.
Cappok l. éáppot, tàppoka, &åppoha, s.
E an animal nigrum, et fort Dyr (Ræv,
Cappon l. éapponassi, adv. totaliter, uni-
. verse, hel og holben (— obbanaga).
Cappos, adj. fe &abos.
Cåppot, Capom, v. n. (öåppad) nigrentem
videri et leviter. agitari, vije fig fort og
. bevæge fig lidt.
Cappot, v. n. profluvium alvi sistere, ftop:
- pe8, ftandfe (om Diarrhoe).
Cappotovvet, v. subj. Sv. — duppodet.
arahét, v. n. exsilire, fpringe (om Gild).
aralam-buoidde, -buoide, s. lardum car-
mis phocae, quo a natura permixta, est,
bet pat i en Sælhunds Kjød, fom bet af
Naturen er inbmenget med.
ranas, -nasa, s. — darem, liden Fedtprik
. paa Bandet (naar Kjød koges).
ranastet, v. dem. — Garidet.
ras, s. (dial) insomnium taetrum, flyg
Drøm.
Carastallat, -stalam, v. ». — Carataddat.
Carastuóved, v. n. (dial.) — tarataddat.
Carataddat |. -tuddat |. -tallat, -tadam,
-talam, v. n. insomniis vexari, plages af
- femme Drømme.
Caratallam, s. verb. (caratallat) insomnium
taetrum, flem Drøm.
Care, éarram, s. lamina dolii, regula,
Føndeftav, Lineal.
arebdet, v. n. Sv. = daridet.
Carehét, v. n. — aridet.
Carém, tarrém, s. annulus adipis in super-
ficie laticis natans, Jedtøie, Fedt, fom ſtyder
fig op paa Overfladen.
færdelig; Cares njæko, insomntum trucu-
lentum, flem Drøm.
Cares, &arras, adj. vebj. &åres, lana crassa
vestitus (ovis), crassus (lana), grovuldet
- (Sau), grov (llb).
arfo, s. Sv. instrumentum hastae ferratae
., instar, quo glaciem pertundunt, Isbile.
Carga, s. Sv. glacies nive nudata, quando
mix calore resoluta. est et glacies nuda
remanet, 38, bhvoraf Cneen er borttinet,
bar 38.
argaå, -gaéa, s. dem. — oaivve-targas.
Carges, éargga, s. plamum et latum fru-
stum carnis e passere marino majore,
quod postea in longa segmenta dissecatur,
et fladt og bredt afftaaret Stykke af en
$elleflyndre, ber fiben fljæres op i fmale
- Strimler.
Cargestet, v. a. (targes) fljære Helleflyndrens
> Kjød op i ftore flade Gtyffer.
Cargget, &argam, v. n. (dial.) == tadget.
Carhaidet |. éaraidet, v. n. cachinnari,
ftratte, ſtarre, floggerte; skire Garhaida,
Skjæren flratter. -dåstet, v. dem. id.
Caridallat, -dalam, v. dem. (taridet) flybe
ganffe lidt 2 fra fig eller fmage ganfle
[ibt af Fedt.
Caridet, v. n. *(&arem) leviter adipem edere,
sapere, flybe ganfte libet Fedt, ſmage Tib
af Fedt (om magert Kjød, jfr. smolgidet,
. maridet, vuo&&ot). -dåstet, v. dem. id.
Carkestet, v. n. — Garhaidet.
Carkket, Carkam, v. n. — tarhaidet.
Carkus, s. Phalaropus Mypertoceus, liben,
- graabrun VBandfugl.
Carma, 8. (dial.) — torbma.
Carmas, tarmmasa, adj. — tadmai.
armet, v. n. (dial) — buoktt.
armet |. vuóje-éarmeé, s. (dial.) = tarém.
me, Carme, s. = tadme.
Carnas, éarnnas, adj. vedf. &arnna, lacte
distentus, mæltefprængt.
Carnat, v. n. (dial.) subito exsilire de lecto,
fare i Haft op fra fit Leie.
Carnnat, &arnam, v. ».. latescens, lacte di-
stendi (de armentis), blive malfe[prengt
., (om Kreature).
Carra |. &eara, s. R. rasti campi stagnantes
el mazxime congelati, Tundra, Gteppeland.
rre, Care, s. = tarém.
Carres, adj. (dial.) horridus, hirsutus (de
barba, —— ftiv (Gtjæg, Haar).
Carret, v. a. Sv. exprobrare, objicere, be:
d adj. S idi ftiv, ft
rrol |j. Sv. rigidus, asper, itio, ftarp.
Carset, v. n. Sv. iracundum se praebere,
vife fig vred, være vred.
-
Carssat. 752 Caskem.
rssat |. ézerssat, éarsam, v. n. — dirssat.
arv, s. R. — &arfo, Sybile.
rva, s. R. lupus marinus, Gjedde.
odet, v. coni. (tarvvot) holde paa at
temme Tøteligt, fnuge fammen, fnabe; daige
Q0. Inabe Deig.
arvos, adj. — talmos.
rvotak, -taga, s. (tarvvot) fnib, Rev i
Maven; &oavgje & Maveknib.
rvotallat, -talam, v. neutr. pass. (tarvvot)
blive flemt, fnuget, fnabet.
Carvotet, v. fact. (tarvvot) 1) labe flemme,
fnuge, "tnabe. 2) labe fig flemme, funne
Ínabes.
Carvva, 8. Sv. crusta nivis, Stare, fom bærer
- (jfr. skavva, gærdne, cuono, &alsa, cævve).
vaset, v. transl. comprimi, trudi, blive
klemt, fnuget, femmes, fnuges, Inades.
Carvvéstak, -staga, s. (tarvvéstet) 1) in-
sirumentum, quo quasi digitis aliquid
corripitur et premilur, forceps panni,
Klemme, Klype, &giflype. 2) quantum manu
ordene polest, manipulus, en Haand
., fuld.
Carvvéstallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (tarvvöstet) en og anden Gang knibe,
. femme, fryfte med Kraft.
Carvvéstet, v. dem. (tarvvit) temme, fnibe,
kryſte én "Gang lidt. -ståstet, v. dem. id.
Carvvet, v. n. Sv. (tarvva) crusta obduci
. (de nive), faa Stare paa fig.
Carvvétak, -taga, s. (tarvvit) — &arvvéstak.
Carvvit, v. mom. (jfr. tarvvot), digitis vel un-
guibus semel arcte premere, tlemme, fnibe,
fryfte, fammentlemme én Gang med Fingre
eller Rlør; Garvvi mu gieda, han tryffebe
min Haand; laftadasa murjin Garvvit, fryfte
Saft af Bær; ealmides okti æarvvit, lukte
., Øinene.
Carvvitet, v. fact. (tarvvit) 1) [abe fnibe,
flemme, fryfte én Gang. 2) [abe fig fnibe,
funne flemmes.
Carvvoladdat, -ladam, v. fr. (tarvvolet) en
og — Gang å Haſt fnibe, femme, kryſte
me!
rvvolet, v. subi. (Garvvot) i $aft, fom
fnareft fuibe, femme, kryſte.
Carvvomui, -mu$a, 8. (tarvvot) noget at
Ínibe, tlemme, noget fom ffal fnibea, Hem:
meg, fryftes, Inadea.
ot, éarvom, v. mult. (jfr. darvvit) tnibe,
Hemme, fryfte, fammentlemme i længere Tid
el. flere Ting.
Gaska, 8. fe daskes.
skad, 1) posíp. = taskag. 92) adj. =
&eskad.
Caskadallamuà, -muåa, s. (taskadallat) noget
at flutte, noget fom fal fluttes (flere Ting).
Caskadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (taskadet) arbeibe paa at flufte.
Caskadet, v. fact. (&askat) exstinguere, lutte,
ubfluffe; ik galga taskndet borgestægje
goallo-laige, Matth. 12,
Caskag, postp. praeler, sed ut res leviter
tangatur, forbi, men bog tangerende eller”
rørende o lidt (jfr. guorag).
Caskaldak, -daga, s. — taskastak.
Caskam, s. verb. (taskat) Ubgaaen, Slutnen;
ækkedes gukso taskam-aige, paa ben Tid,
- Da Dagiljæret forfvinder.
Caskamættom, adj. (askat) uubflutfelig.
Caskaset, v. ». (tasket) abscidi, subsecari
posse, complicari, lade fig futte, funne futtes
of, hugges af, jíaae8 fammen; badde læ
gaskat daskasam, Baandet er blevet futiet
wors over.
Caskastak, -staga, s. (Caskestet) unica per-
., cussio baculo, et enfelt Slag med Stof.
Caskaå, -kaéa, s. dem. (éaskes) et libet
afffaaret Fiſteſtykke.
Caskaået, v. a. — rafselet el. ravkkalet.
Caskat, v. n. exstingui, flutne, fluffea, (jfr.
jaddat); hægga caskai, Livet flufnebe; du
oecalemek galggek daskat, bine Coon
ffulle flutfe8; ækkedes guovso taskadedin,
ibet bet fibfte Dagslys Åuttedes.
Caskat, v. a. adfricare cornua (de rangi-
feris), ftubbe Hornene mob noget (om Renen).
Caskatak, -taga, s. (tasket) abscissum fru
stulum, et libet afftaaret Stylke af noget,
et Ctyffe Tobak etc.; bierggo-taskataga
,, valddim, jeg tog et libet Stylte Rjød.
Caskatallat, |. -taddat, -talam, -tadam,
v. cont. (tasket) huc illuc vagari, ferae
indagendae gratia, gaa Bib og bib, gjøre
iu fib og bib for at finde Spor efter
- yr.
Caskatas, -tasa, s. (Casket) — daskastak.
Caskatet, v. n. Sv. conferre se, begive fig.
Caske, s. Sv. mustela, Røstat (— buoida).
Caskelattet, v. fact. (taskelet) labe nogen
gaa Bib og bib, lade gjennemfrybje en xalt
. for at finde Spor efter Dyr.
Caskelet, v. a. (tasket) huc illuc vagari ferae
indagendae causa, gaa fib og bid, gjør
Slag, gaa tværsover bet Gtrøg, hvor man
antager at Dyrene har gaaet, gjennemtrybit
for at finde Spor af Dyr, gaa i Ring,
ringe; &. guovlo, gjennemfrybfe en ratt;
&. boceuid, pjøre Glag efter Ren, ringe Ren.
Caskelmættom, adj. (daskelet) fom er d
ben Beftaffenhed, at man ber iffe fan gaa Bib
og bib eller krydſe.
askem, s. verb. (dasket) Glaaen, Huggen;
taskem-baikke, bet Gted i Boldfpil, hvor
man ftaar og flaar.
Caskes.
Caskes, &aska, s. (lasket) frustum piscis,
pars piscis dissecti, et Fiſteſtykle, et ytt:
Haf en opftaaren Vif.
Caskestet, v. dem. (æasket) flaa, Dose Tutte
lidt, fom fnareft. -stistet, v. dem. id.
ket, v. a. 1) percutere, flaa; cuovkas [A
flaa i Knas; mon taskam gætte, Matth.
26, 31; gutte biega taska, 1 Gor. 9, 26;
suovva daska vuolas, Siggen flaar ned;
i diede olmu8, goas jabmem fakkalagat
taska, Menneftet ved iffe, naar Døden
plubfelig flaar (jfr. cabmet, doarskalet).
2) secare, caedere, fljære, hugge, futte af,
å Stykker (jfr. euoppat). 3) blive (i Tale:
maaben): skippi æasket, morbo corripi,
blive fyg; obba sello le skippi teskam,
e. $jorben er bleven fyg. 4) Sv. jacere,
Casketatte, adj. (dasketet) fom fan flaaes,
hugges, futtes af.
Casketet, v. fact. (tasket) 1) labe Nerd ffjære,
Tutte. 2) funne ſlaaes, fljæres, futtea.
Casketet, v. subit. (taskat) plubfelig, med
én Gang flufne.
eva, -va3a, adj. (taskat) fom let flutner.
kotak, -taga, 3. (tasket) — taskastak.
ogas, l. -magas, -gasa, s. pustula
"va, peer liben Blemme, Finne.
8. (dial.) = tasmogas
asna, s. (dial.) — Vastas.
, 5. (dial.) nix pura, quae ob penuriam
aquae in cucuma solvitur. vel in sinum
lactis. refrigeratiomis causa immiscelur,
ven Cne, fom lægge i Gryben og fmelted
i Mangel af Band eller i Malkekoppen til
Siria af Melken; casta-mielkke, affjølet
tas, s. acervus mivis vento conflatus,
conduratus et praeruptus, dejectus. clivi,
en af Vinden fammenblæft, Baarb og tvær»
- brat Snekavl, en Balkeftrænt (jfr. skalvve).
Caste, s. — tastas.
s. R. = teitne.
Catta, dada, 8. (dial) — tatda.
Catta, s. (dial) cuneus, file.
Cacahattet, v. a. Sv. (tacce) aqua humec-
. (are, være med Band, vande.
Cas, éaccas, adj. — daccai.
acasgas, adj. — taccai.
Cacasget, v. transl. (facce) blive fugtigt,
vanbigt (om Veiret).
Cacastet, l) v. a. = éaecit. 2) v. ». være
fysfelfat med Band, fysle med Band (f. EN.
. Waffe Band og bruge det til Baf).
Caceb, comp. (tacce) fom er nærmere Band.
Caced, adv. — taceg.
Caceg, adv. per mare, mari, tilvands, tilføs.
Cacegid, adv. (dial.) —,taceg.
158
Cacce.
Cacek, s. plur. tacekak, calcei ex corio
cortice subacto ad m arendam facti,
Sto af garvet Læder, fom holde Band ube
(jfr. goikekak).
cel, postp. (tacce) praeter (ire aliquem)
a parte, ubi aqua aquam pro-
pius quam, forbi paa Bandfiden, nærmere
Band end; son vazi mu Tacel, han gif
a forbi mig paa ben Side, hvor ber var Band.
Caceli 1. -lid, -lidi, adv. (&acce) propius ad
aquam, nærmere "pen til Band.
Cacelist,' praep. (Maece) propius aquam
(quam), nærmere Band, nærmere Band end.
Cacemuå, -muåa, adj. super]. (tacee) qui
oxime est, fom er nærmeft Band.
Cacenjaddet et, v. n. (njaddet) aq4080 esse
: Perse fmage af Band, [mage vasfen.
Cacetet, v. a. Sv. (tacce) aqua eluere, ma-
cerare, ubvande.
Cacetuttet, v. a. (acetæbme) 1) berøve Band,
gjøre lens for Vand. 2) overftænte med Band.
Cacetuvvat, -tuvam, v. w. (tacetebme) 1
blive uden Band, blive lens for Band. 9
. blive overftæntet med Band.
Cacetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (dacoe)
aqua carens, vanb[g8, tør; Gacetes agjagak,
. balvak, vandløfe Kilder, Skyer.
cidet, v. n. Sv. — 8acenjaddet.
acka, s. (dial) — vaskes.
acküdütted, v. ». R. — daskat.
cke, 5. (dial.) — buoida.
cked, v. n. R. interire, exstingui, forgaa,
- flulne.
= &askamættom.
Cacca, &aca, s. 1) locus à depressior in monte,
angustiae in trajeciu montis, Forfæntning,
favefte Punkt paa et Fjeld, Pas over et
Fjeld. 2) loculus v. m separatum
trahae vectoriae, SIfbeling, Rum i , ole.
fjeris" eller Transportflæden; oudda Åp
manne &acca, For: og Bagrummet. 3) (dial.)
aquarum. divortium. in montibus, Band:
ftille, Riølen (paa Fjeld).
Caccai, adj. vebf. &accas, — 1) regn⸗
fuld, vanbrig; daccas arvve, Styrtregn.
2) vasfen, raadden; daccas mielkke, vasſen
Moell. 3) fom fætter ftor Sø, fom fætter Søen
i Nok; taccas dalkke, Beir fom fætter Rot.
Caccalastet, v. w. (acce) lacrimis non
posse abstinere, ille funne holde FTaarerne
tilbage, løbe i Band; dalmek ja banek
taccalastek, Øine og Tænder løbe i Band.
Caccalet, v. n. Sv. immadescere — tacca-
. lastet.
ccasuvvat, -åuvam, v. n. (éacca) — &accot.
cce, éace, s. , Band; tace mielde ja
juolggasi, tilvanb8 og til[ob3; &aces suppit,
48
Cacce.
kaſte fit Vand; go vides dacest læ vanas,
de i læk hætte, naar Baaden er paa aabent
Band, ba har bet ingen Nød.
Gacco-sja -agjaga, s. Dpfomme, Vandkilde.
— -bavvaga, s. Urinets Forſtop⸗
pelſe.
cce-boadto, s. — Tacce-goska.
icce-borgga, -borga, s. Sørof, Sødrev.
cce-davdda, -davda, s. %Batterfot.
— 8. Emberiza schoeniclus, Siv:
jpurv.
cce-galddo, -galdo, s. Banbbrønd.
cce-giera, -gierraga, s. Vandſtorpe.
cce-goåka, s. sorex, Banbmus, Vandftjær.
cce-hætte, hæde, s. Hav3nød.
acce-jække, adj. vandtet.
cce-lagjo, -lajo, s. Høflaat i Band af
Gras, fom vokjer i Bandet.
cee-lavggo, -lavgo, s. Vandbad.
cce-lavguå, s. Phalaropus hyperboreus,
fmalnæbbet Svommeſneppe.
acceluttet, v. a. (dacce) — taccit, gjøre
vasſen ved at tiljette formeget Band.
acce-læmåé, s. stagnulum, Bandpøl.
cce-matke, $. Søreife.
cce-olbmak, s. plur. mythol. numina, ma-
rina piscium tulantia, Bandmænd eller
Bandguder, fom antoge8 at beflytte Jiffene.
Ccce-savek, s. — satan.
Cacce-suolo, -sullu, nom. prop. loc. Badåø.
Gacce-talbme, -éalme, s. 3Banbbtaabe.
icce-Cukà, s. R. Fiſteorn (— Sv. &ek?a).
ccit, v. a. 1) macerare, gjøre va8jen ved
Filjætning af Vand; éaecit mielkke, gjøre
Melt vosjen. 2) aqua superfundere, made
facere, aquam afferre, føle med Band, over:
ftænte, bynte meb Band, ſtaffe Vand tilveie.
Caccodet, v. fact. (taccot) gjennempabe, lade
gjennemtretfe8 af Band.
accot, éacom, v. n. (facce) commadere,
totum cere, blive gjennemvaab; bik-
tasak læk daccom, Klæberne ere blevne
gjennemvaade (jfr. sarttot, njuoskat, njec-
cat, njarttat, laskit).
&e, s. Sv. unicornis, Ren, fom af Naturen
har ét Horn.
éetet, v. a. Sv. — dajetet.
ok, s. Sv. — éu&ok.
ukes, Caukok, tauka, adj. Sv. — tavgad.
Caukesikt, adv. Sv. — tavggat.
Cauket, v. n. Sv. — tavggat.
Caura, s. Sv. nanus, qui exigua est sta-
., lura, Tverg.
Cautasattet, v. ». Sv. sursum paulatim
., vergere, Tube opover, bære lidt opover.
Cautes, 8. Sv. locus acclivis, Bakte, fom
gaar brat op.
Cautet, v. a. Sv. abvehere, sursum vehere,
føre opover.
754
Cavgga.
Cavaå-giedde, nom. prop. loc. Serpollen i
Porsanger.
vbme, davme, s. qualuor ligna incurvala,
quorum bina in anleriore, bina in poste.
riore parte lugurii una cum canteriis
(bæljek) tectum sustinent, de 4 frumme
Treer eller Bjæller, ber bære Jorb-Gammens
Tag.
Cavdas, s. (dial.) acclivitas, ascensus, Mo»-
batfe (— vuostalak).
vdasmattet, v. fact. (Gavdasmet) — tavddit,
vdasmet, v. n. (tavdes) refici, sarciri,
blive hel igjen, Dele, blive Belere.
vddaset, adv. (tavdes) helt, uben Huller.
avddéstet, v. dem. (cavddit) lidt, fom fnareft
,, teparere, gjøre hel igjen.
Cavddit, v. a. (tavdes) reficere, sarcire,
gjøre hel, reparere; biktasid 6. reparere
cb
et.
Cavddodallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
E Ss (tavddodet) gjøre hel, reparere (flere
avle v. fact. (&avddot) — Gavddit.
avddoladdat, -ladam, v. indens. (eàvddot)
., fluge å fig med nogle bygtige Drag.
Cavddolet, v. subit. (eàvddot) i $aft fluge
i fig.
Cavddot, &åvdom, v. a. glulire, devorare,
fpife graabigt, fluge i fig.
Cavdes, &avddas, adj. integer, solidus, in
columis, non divulsus, non discerplus,
mon perforatus, hel, fom €i har Huller eller
er i Citylfer; tavddas læk gabmagak, fto:
magerne ere Dele; bodi &avdesen mu gitti,
ben fom hel i min Haand.
ivdon, s. (%åvddot) edax, vorax, Slughals.
vel 1. éavelk, s. (dial.) dorsum, tergum,
jugum montis, Ryg, Bergåryg.
Cavestet, v. n. per ubera monstrare lempus
pariendi appropinquare, ved Yveretd Form
give tilfjende, at Kalvingstiben er forhaanden.
Cavgastak, -staga, s. (Cavgastet) noget at
- ftramme eller fpænde haarbere n
Cavgastet, tet, v. dem. — cavggéstel
— v. a. (éavga) anſe for alifo ſtramt
penbt
Cavgatatte, adj. (tavgatet) fom labe fig
ftramme, fom fan ftrammes.
vgatet, v. fact. (Gavggat) 1) lade framme,
fpænde haardere til. 3) Lade fig flramme,
. funne frammes.
Cavgga, adv. astricte, feme, dure, graviler,
ftramt, faft, haardbt; doala avga gidde!
holdt godt fajt! buoecai &avga, han blev
haardt fyg.
vggad, adj. web. tavggades, 1) validus,
robustus, faonbfuf. 2) astrictus, conlen-
lus, ftram, ftramt fpændt; cavgades boagan,
Cavgga.
et flramt fpændt Bælte. 3) tenax, parcus,
paaholdende; son læ cavgad omidasas, han
er paaholden paa fine Ting.
Cavggadet, v. cont. (davggat) 1) fpænde haardt,
ftramme. 2) brive haardt paa med noget
(f. Etſ. Roing, Kjøring), framme fig op;
de mi del galggap burist éavggadet el.
æavggöstallat, nu ft vi tage orbentligt i.
- 9) begive fig paa Reiſe.
Cavggadet, adv. — tavgga.
Cavggadvuotta, -vuoda, 5. (Cavgad) Haand⸗
faſthed, Stramhed, Paaholdenhed.
Cavggalet, v. dem. (tavggat) blive lidt
- færtere.
Cavgganaddat, -nadam, v. fr. (cavgganet)
nu og ba fajtne, firammea, blive Rocket.
Cavgganet, v. iransl. (tavggat) faftne, tram;
meg, blive fterfere. -nåstet, v. dem. id.
Cavggat, €avgam, 1) v. a. astringere, ten
dere, ftramme, ſtrekke; go biegga loa330,
de buorebut æavggap borjas, naar SBinben
Tgier af, ba fttamme vi Seilet bedre. 2) effla-
gitare, med Beftemthed fordre. 3) v. m. tendi,
intendi, acriorem fieri, blive ftram, ftært;
go maddas balvaid gæssa, de tavgga buo-
lag, naar — træffe ſydover, ba bliver
Kulden ftært
Cavggéstet, P go ovggit fpænde lidt
haardere, firamme lidt.
Cavggéstallat, -stalam, v. mn. fe tavggadet.
Cavggit, v. a. mom. 1) semel astringere,
ftramme en enkelt Gang. 2) capessere,
accingi ad, se inlendere, tage fat paa,
framme fig op til; davggijekop dal mat-
kai! laber o8 nu firamme 08 op til at reife!
Cavgne, &avne, s. — tavbme. :
Cavnno, éavno, s. (dial.) tractus, per quem
singuli Lappones proprio jure å Suecia
ad lius Norvegi transmigrant, «n
Lops Flytningsftrøg fra Gverige til ben
norjte yit; i dat jode min davnon, han
flytter iffe paa vort Ctrgg.
Cavotet, v. faci. (tavvot) labe tilfyge med
Sand, lade bebatfeá med Sand.
Cavre, s. (dial) anterior. pars plantae a
digitis pedis proxima, ben forrefte Del af
., Bobjaalen, tæt ved Tæerne.
Cavridet, v. odor. (dial.) foetorem venereum
. edere, give ' Brunftlugt fra fig.
ves, 3 toavées.
dk -daga, 8. frigus, Froſt.
Cavvaset, v. n. tilfyge8, bebaftes af Sand
— åavvot; rogge Gavvasi okti, Gullet
4 føg til.
Cavvot, &avom, v. n. arena obrui, oblegi,
blive bedekket, overføget, tilføget, fylbt med
- Sand, begraved i Sand (jfr. javvot).
b, s. R. = eimpe.
155
Cenot.
Cedda, s. — &edda.
Cedmok, adj. Sv. — fregnet.
Cednedet, v. n. (dial.) = denidit.
Cednohallat, v. ». (dial.) jette fig paa Huk
., 99 teije fig igjen (jfr. tægnat).
Cefto, &evto, s. conditio ovi, qua recens
est, Frifthed, Uforbærvethed (om 969); cefto-
. mánne, et friflt 9Gg.
Cegnat, v. n. fe tægnat.
Cegnidet, v. ». (tægnat) fette fig ned paa
Sut, hule fig ned paa Hælene.
Cegnistallat, -stalam, v. fr. (ægnat) nu og
. ba bufe fig ned, jatte fig ned paa Hui.
Ceimat, v. ». (dial) — daibmat.
Ceket, adj. Sv. aridus el insipidus, tør og
- ufmagelig.
ekéa, s. Sv. milvus, Jifteørn.
Celbmot, v. n. fe tælbmot.
Celgga, €elga, s. (dial.) trahula, cui insi-
dentes per clivos nivales delabuntur, v.
- quae funiculo bye Kjelke (= gielkka).
lhism, s. E. — celtim.
elki$, s. — deldim.
Cellistak, -staga, s. (tellit) saltus, Hop.
Cellistallat 1. -staddat, -stalam, -stalam,
v. fr. (&ellistet) hoppe (om flere) eller hoppe
., flere Gange. ,
Cellistet, v. dem. (tellit) gjøre et libet Qop
eller Spring.
Cellit, v. mom. (jfr. öællot) wnico saltu sa-
lire, hoppe én Gang, gjøre ét Hop, fprætte,
E fare op.
Cellitet, v. fact. (cellit) 1) bringe til at hoppe
. én Gang. 2) lade fig gjøre at hoppe.
Celloladdat, -ladam, v. fr. (cællot) gjøre
nogle bygtige $Hop.
Celodakkés, -dakkas, adj. (telodet) fom er
,, tilbøielig til at hoppe.
Celodet 1. éeludet, v. conf. (dællot) holde
paa at hoppe (om Barn i Moders Liv eller
Javn), hoppe bib og bib; deludek lavkak
udlbest, Lopperne hoppe paa Gulvet.
on, s. (Cællot) en Hopper.
Celotak, -taga, s. (tællot) Sted, hvor Dyr
maa el. fan hoppe over (= njuikotek.
Celée, s. (dial.) — teltim.
Celtim, s. 1) digitus brevissimus, Silfefinget.
2) ungula minima r um v. Unguis
(digitus) minima avium, den minbfte [ove
paa Stenfoben eller minbjte Taa hos Fugle.
Cene, s. R. traha Lapponica, Kjæris, Ren-
- liebe.
Cenket, v. a. R. (rhenonem ad traham)
E sul jungere, fpænde fore (Nen for Glade).
Cenkid, v. a. R. — cokkit.
Cenkis, s. — veltim.
Cenot, v. a. Sv. experiri, sentire, føle, Tjenbe.
48*
Ceni.
Cenidaddat, -dadam, v. fr. (tenidet) fætte
fig ned paa uf (om flere).
enidet, v. ». in curvatum considere, in
genua subsidere, conquiniscere, jette fig
ned paa Huk (jfr. huttat).
Cenistallat, -stalam, v. fr. (tenidet) nu og
- Da bufe fig ned.
— v. ^. — Cerjidet.
enohallat, -halam, v. ». (écegrat) fibbe paa
., Ouf (nu og ba eller vedvarende).
Cep, s. R. = tæppe.
Ceporas, -rasa, s. collare vel patagium ex
pelle ursina, Bjørneftindskrave (— Geebet-
,navdde)
Ceppudak,
Werbigfeb, $
eraidet, v. n. (min. us.) crepare, crepi-
ium edere, give Snaffelyd, fnalfe.
Ceraidattet, v. fact. (&eraidet) frembringe
., Knaftelyd.
Ceretet, v. a. Sv. sagena sub glacie piscari,
. rage 9tot under Sen.
Cerges, adj. (dial.) paalidelig, buelig (Ting).
Cerget, v. n. (dial.) confidere, ftole paa.
Cerggistallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (terggit) identidem tonare v. magna
voce clamitare, nu og da eller gjentagende
. iorbne eller flrige høit.
Cerggit, v. ». — cergidet.
Cerggit, v. mom. 1) semel tonare, strepere,
en enkelt Gang tordne, føralde. 2) semel
fortiter clamare, en entelt Gang ftrige høit;
son éerggi ja dajai, han flreg i og fagbe.
Cerggoladdat, -ladam, v. fr. — eerggistallat.
Cerggolas, adj. (&ærggot) fom er tilbøielig
til at ffraale.
Cergidattet, v. fact. (tergidet) bringe til at
dovne hen, bedøve.
Cergidet, v. n. torpescere, sopiri (de mem-
bris), obstupefieri, bovne bort, fove (om
- Semmerne), bebgoeg.
Cergon, 8. (tærggot) en Skraaler.
Cerje, s. (dial.) us, Killing.
Gerrat, &eram, v. a. — redet.
Cerre, posip. (dial.) — cada.
Cerre, s. (dial.) — tadda.
Cerrek, s. — Gierrek.
Cerridet, v. a. — tæredet.
Gerrit, v. a. — redet.
Ceskis, adj. fe tæskad.
Ceéer, s. Sv. — deldim.
Cevlekj, adj. (dial.) — tævllai.
Cevlotallat, -talam, v. ». — tævllastallat.
Cevres, s. E. musca, Flue.
Cevridet, v. odor. — Gavridet.
Cevrrit, éevrrim, &evrrijim, v. a. (dial.)
= gevrrit.
Cevéte, 8. — evéce.,
E s. (&æppe) Mefterffab.
756
Ciddet.
Cibbaà, -bbaéa, s. dem. (tibbe) libet Rue.
Cibbe, s. genu, næ; Gibbides ala luoitadet,
. [albe paa fne; tibbides sojatet, bgie fln.
Cibbostaddat |. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (tibbostet) subinde genibus infleris
sedere, nu og ba fibbe paa Knæerne.
Cibbostet, v. n. (tibbe) genibus nizum in
traha Lapponica vehi; genibus mitentes
vadere, per manus et genua un (de
infantibus), fibbe paa Knæerne i Pulken og
fjøre, gaa paa Rnæerne (om Børn).
Cibma, éima, s. curvatura. ascendens. schi-
diarum, carinae simil., Bøining el. Fond
ning (opab) paa Sk, ”Rjøl etc; &ibma-
muorra, s.
Cibmai, adj. vef. &ibmas, (&ibma) fom har
ftært "Bgining opab, meget krum.
Cibmar, s. fe timer.
idda, s. — diedda.
iddet, v. a. Sv. — åiddet.
Ciddokes, adj. Sv. (diddet) qui semper con-
., tradicit, fom altib mobfiger.
Cidna, éina, s. 1) carbo, Kul (= adita).
- 2) — tidno.
Cidnak, s. tenesmus, ille vero minus vehe-
. mens, Worjtoppelje, bog ei volbfom.
Cidnaluttet, v. fact. (tidneluvvat) branbe
til Kul, fortulle.
Cidnaluvvat, -luvam, v. subj. (tidna) for
kulles, brændes til Kul.
Cidno 1. &ino, s. Sv. obsiructio, Forfioppelje.
Cidnodet, v. fr. (&dnot) nu og ba faa For:
.. ftoppelfe.
Cidnot, &idnom, &idnojim, v. n. durescere,
obsirui, alvi obstructione laborare, blive
* ps faa Forftoppelje.
Cidnotak, -taga, s. (tidnot) tenesmus, For:
- floppelfe.
Cidnotet, v. fact. (tidnot) indurare, obsiruc-
tionem alvi caussare, gjøre haard, flaffe
Forſtoppelſe.
Cidaldattet, v. fact. — didetet.
Citaiakkes, -Sakkas, adj. (eiddet) fom trobjer
fig frem, fom man iffe fan gjenne, trobfig.
-S&akkésvuotta, s. id.
Cidaået, v. n. (ciddet) trobfe fig frem, firyge
affteb mob Ens Vilje (om flere).
Cittatak, -taga, s. (tiddet) locus, in quem
obstinanter pergere volunt animalia, Ste,
hvorhen Dyr ville trodſe fig frem, jvorhen
de abfolut ville.
Cidatallat, -talam, v. fr. (didetet) flippe af⸗
ſted ufrivilligt, lade trobfe fig frem (om flere).
Ciddalas, adj. = didadakkos.
Ciddelet, v. subit. (diddet) i Haſt trodſe fig
eim ftryge affteb imob Tilladelſe.
idet, åidam, v. n. contumacius obviam
pes resistere, prorumpere, voluntalem
Ciddok.
suam instando oblinere, injussu profu-
gere, trænge, trodſe fig frem, firitte, fette fin
Vilje igjennem, løbe affteb imod Tilladelſe;
vanas didda vuüstebiggi, Baaden ſtritter
mod Vinden; im vuollan, didam vuöstai,
jeg giver mig iffe, jeg ftritter imob.
Ciddok, adj. Sv. vebf. -&&okes, (citet)
= Gidadakkes.
Cidetet, v. fact. (diddet) flippe affteb ufris
- villigt, fade trobfe fig frem.
Cidgos, adj. perspicuus, gjennemfigtig.
Cidgot, v. n. perspicuum esse, være gjen:
. nemfigtig (jfr. skuodnjat).
Cidme, s. Sv. lentigo, regne.
idru, s. R. = tida.
igåe, s. == Vilde.
Cige 1. &tak, adj. R. sinister, venjtte; dig
kiet, venftre Haand.
Ciednjal 1. tiednal, adj. (dial) — "ienal.
bg adv. (tie&te) i Gfumringen.
iedde, s. diluculum, crepusculum. matuti- |
num,
Morgen: eller Ajtentusmørtke.
Giedtdtot,
&iedom, v. n. (tiedde) blive uà:
mørke, mørkne.
Ciefta, -evéa, s. Falco Haliattus (= tikta),
— diekdat.
Ciega, tieggam, s. crus, tibia, haarbefte Ben,
hvori findes minbft Marv (f. & |. €finneben).
Ciegnal, adj. vebf. tiegnalis — dienal.
Ciegnat, v. ». fe puris
Ciegnalas, -lasa, s. (öenal) altum, profun-
> dum, Dyb, Dybde (jfr. tinudak).
Ciegnalet, adv. (cienal) dybt, grunbigt.
Cieonedet, v. fact. (diegnot) gjøre byb, bybere,
forbybe.
jegnolet, v. dem. (tiegnot) blive lidt dybere.
iegnot, &ienom, v. n. profundiorem, altio-
rem fieri, blive byb, bybere.
Giegadåmuå, -debmuåa, s. (egadet) noget
at fljule, noget, fom flal ftjules.
Ciegad. det, v. cont. (tiekkat) ME paa at
fljule, gjemme el. fljule flere Ting.
Ciegag, adj. (tiekka) angulatus, hjørnet, fom
har $Hjørner; njællje diegag, fom har fire
- Djørner.
Ciegakættai, 1) car. verb. (tiekkat) uben
at fljule. 2) adj. vebf. -kættes, bar, itfe
ſtjuli, utilbetfet.
Ciegald, adv. (tiekka) hjørnet, forfynet med
Hjørnet.
Ciegar, &iekkar, s. nix conculeata å ran-
giferis, locus ubi pasti sunt rangiferi
mwemque effoderumi et conculcarunt, Spor
el. Merke eter Ren, fom har gravet 'Guller
i €neen for at finde Moſe, oprobet og til:
traffet Snemark (jfr. dilvye).
Ciegardallat, -dalam, v. fr. (eiegardet) op:
tobe og tiltraffe Snemark (paa flere Ste).
757
Ciekka.
Ciegardet, v. a. (tiegar) campum nivalem
effodere et conculcare, oprode og nebtrafte
- Snemart.
Ciegarduttet, v. fact. (Gegarduvvat) ubfætte
for eller lade Snemart blive optobet og til:
., traffet.
Ciegarduvvat, -duvam, v. mn. (tieger) blive
. oprodet og tiltraffet (om KAALD Å
Ciegastet, v. a. n. (tiekka) 1) iamenta,
Lapponica bacillo insinuato extendere et
dilatare, tøie ub Komager ved at fette en
Kjep ind i bem og ſtrekke med benne. 2)
jactari, immitti, illidi in, contra (de se-
. Curi), fare imob, glide imod (om Øtfe).
Giegaå, €iegaéa, s. dem. (tekka) 1) libet
., Gjemme, Stjul. 2) (eiekkü) libet Hjørne.
Ciegos, &ikkus, adj. (tiekka) clandestinus,
hemmelig, lønlig, forborgen.
pra -vuoda, s. (tiegos) Hemme-
lighed.
Ciekka, &iegå, ( A7]. &iekkai), latebra, Gjemme,
Etjul; rutta-Giekka, Pengegjemme.
Ciekká, éiegà, s. (All. &ikki), 1) angulus,
$jørne, Kant, Krog, Vinkel; balggei diegain,
Matth. 6, 5; ogivve-tiekka-gældge, Hoved⸗
bjørneften; tiekka- -muorra, 3bje Velttvæ fra
Døren. 2) quod absconditur, bet, fom
gjemmes; si gokée sin Giegasek dasa.
Giekkadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (Giekkadet) nu og ba fljule fig for
., hinanden.
Ciekkadåstet, v. dem. (tiekkadet) fom (na:
.,reit friule fig,
Ciekkadattet, v. fact. (ciekkadet) mifte af
Gyne, gaa tabt af derved, at noget gjemmer
fig; tiekkadattim badas lodde, jeg miftebe
en ſtadeſtudt Fugl.
Ciekkadet, v. reft. (tiekkat) abdere 8e, gjemme,
ftjule, forftitte fig; gosa galgam tiekkadet?
hvor ftal jeg ſtjule mig?
jekkagas, -gasa, s. custodia, receptaculum,
Forvaring, Gjemfel, Gjemme; rudak læk
Giekkagasast, Pengene ere gjemte, i For-
varing.
Ciekkai, adj. vebj. -kkas, (Giekk&) fom har
ftore Hjørner.
iekkaladdat, -ladam, v. fr. (tiekkalet)
gjemme bort, jfjule i Haft flere Ting.
Ciekkalet, v. subit. (tiekkat) cito abscon-
dere, i Haſt jfjule, ſtikke bort, gjemme noget;
tiekkali jetus gædge duükkai, han få mt
fig å Qaft bag en Sten. -láistet, v. dem
Ciekkamuå, -muåa, s. (&iekkat) noget at
cre, noget, fom ftat ſtjules.
jekkamættom |. -mættos, adj. (diekkat)
. fom ei fan fljules eller gjemmes.
Ciekkaraå, -raga, s. dem. (tiegar) libet op:
robet Gul i Sne efter Ren.
Ciekka.
Ciekkarægjai, adj. vedf. -ægjas, (teger)
aldeles oprobet og nebtraabt af Dyr (om
- Cnemart).
Ciekkasas, -sa3a, adj. (tiekkö) angulatus,
fom Bar faa eller faa mange Hjørner, hjørnet;
. hjællje éiekkasaü, fom har fire Hjørner.
Ciekkaset, v. ». (tekkat) recondi, occul-
lari, e conspectu aufferri, blive ftjult,
fomme af Syne.
Ciekkat, tiegam, v. a. abscondere occul-
tare, fljule, gjemme, bølge; im diega dust
maidege, jeg fljuler intet for big; don læk
&iekkam dam visasin, Matth. 11, 25; eik-
ket min! uc. 23, 30; son Giegai jetas
vieso duükkai, han ffjulte fig bag Huſet;
lego mikkege éikkujuvvum ædnami? er
,, noget gjemt i Jorden?
Ciekke, &iege, s. assula tenuis, qua. inflexa
lamina. doli artiores fiunt, bet Træftykte,
liden Træfplint, fom lægges mellem Skarrene
i Zøndebaandet for at gjøre bet trangere.
iekko-latto, s. pubes, Sjønsbel.
iekkosi, &iekkosist, adv. fe tikkusi ete.
Ciektalet, v. subit. (tieköa) i Haft fpænde,
fparfe.
Ciekeaset, v. n. (eiekeat) blive fpændt, fparket,
nedtraadt i Sne el. Sand.
Giekeat, €ievéam, v. a. (jfr. éevcce) 1) cal-
cis ictu percutere, impingere, pedibus in
terram defodere, jpenbe, |paxte, fparfe ned,
grave ned (om Hund); bædnaga viesost
erit å. fpænde Hunden ub af Qujet; å mai-
dege ædnam sisa, fparfe nogef ned i Jorden.
2) (venatorem) retundere, repellere (de bom-
barda), ſtode, fpænde (om Bøsfe). 3) tur-
gescere, dissolvi, dissilire (de contigna-
tione, parietibus), flaa fig ub (fra Sammen-
» føining).
Ciek?e 1. &iefte, &ievée, s. — tævite.
Cielde, s. (dial.) — gieldda.
Cielgag, adj. (eielgge) fom har Ryg, —rygget;
gusmo-tielgåg, fitvrygget.
Cielgas, &ielggas, adj. vedf. &ielgga, purus,
putus, ens, flar, ven, tydelig, cote,
felve; dielgga albme, dalkke, dacee, a88e,
lar Himmel, fart Beir, Vand, tar Sag;
telgga oamedovddo, ren Gamvittighed;
tielgga golle, purt Gulb; maidege iel-
gasen dakkat gæsagen, gjøre noget Hart
for nogen; dat læ Gielgga duottavuotta,
bet er ben rene Canbbeb; lego Tielgas
oaivest? er han ved fine fulbe fem? cielgga
papast jærrat aigom, jeg vil fpørge felve
Bræften; noa i lem goit sat éielgga, go
nu boastot 8addai, bet var ba ganffe mart:
værdigt, at bet jfulbe gaa faa galt; læigos
ielgga, go nu galgai saddat, bet var ba
fortvivlet, at bet jfulbe gaa faa til.
758
Cielkeàn.
Celi ciues 1. -mættos, adj. (tielgas)
utlar.
Cielgasvuotta, -vuoda, s. (eielgas) Klarhed.
Cielgasmattet, v. fact. (tielgasmet) gjøre flat,
klarere.
Cielgasmet, v. comp. (&ielgas) blive Kar,
., Hatere, ven, venere.
Cielgasmuvvat, -muvani, v. n. == öielgas-
. met,
Cielgaset, v. aestim. (cielgas) anfe for Har, ren.
Cielgatet, v. fact. (cielgga) bringe til at blive
tlar, f(atne, blive ædru, blive forløft.
jelgatus, -tusa, s. — eilggitus.
Cielgéstallat, -stalam, v. fr. (eilggit) 1) Bn
flore flere Ting fom fnareft. 2) nu og
arne op.
Cielgéstet, v. dem. (eilggit) 1) vs per
forflare. 2) klarne op. -stüstet, v. dem. id.
Cielgetet, v. subit. (cielggat) plubfelig blive
Har, flarne.
Cielggadallat ]. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (tielggadet) føge ot venfe, Hare
(flere Ting), føge at blive ædru.
Cielggadet, v. a. (tielgas) purificere, sobrum
., reddere, flare, venje, lutte, gjøre abru.
Cielggalet, v. dem. (eielggat) blive Tibt flatere,
. tenere, eruere,
Cielggaset, adv. (tielgas) flart, tybeligt, greit.
Cielggat, Cielgam, v. n. (tielgas) clarescere,
purificari, serenum fieri, ad sensum sui,
ad sobrielatem redire, partum edere (de
femina v. vacca), tlarne, blive far, Uarere,
renere, fomme til fig felv igjen, til fine
Sandſer, blive ædru, blive forløft; albme
ielggagodi, Himmelen begyndte at Harne;
go balostes son rie ba han fom til
fig felv igjen af fin Sfref; jogo dal læk
Gielggam? er bu nu Blenen bru? niso
daihe gussa Gielgga ogines, en Kvinde
eller fto forløfed fra fit Fofter.
Cielgge, éielge, s. 1) spina. vertebralis, ter
gus infra umeros, Rygrad, ben nederfte Del
af Ryggen, nedenfor Stuldrene (jfr. sælgge,
hele Myggen), Ryg; Tielgest buocam, jeg
kr n i Ryggen. 2) jugum montis, Sand:
ie ——— $. Rygſmerte.
Ge tielggos 1. &ilggos, adj. sobrius,
sanus, ebru, ubeftjæntet, f(og; dielgos oai-
vest fidnosis mannet, gaa cbru til fin
Forretning; &ielgos i læk, dagjo, han er
ife fog, han rafer.
Cielgosvuotta, -vuoda, s. (Cielgos) 2Gbrufrb,
ædru Tilſtand.
Cielkes, &ielkkas 1. éielkka, 5. Uria grylle,
Seite; cielkes-borgge, Teiſte i Sommer
bragt.
Cielkeàn, s. R. — celéim.
Ciellat.
Gjellat, v. n. — ciellat. -
iellat, v. n. Sv. desilire, desuper se prae-
cipitare, fpringe ned, ſtyrte fig ned fra en
Hoide.
Cienal 1. éiennal, &iegnal, adj. vedf. tiegna-
., lis, alius, profundus, byb.
Cienal-vagge, nom. propr. loc. Gtorfjordelv-
dalen i Tromdø Amt.
Canalvuotta, -vuoda, s. (dienal) Dybhed,
Dyb; vuogjoduvvut abe enalvutti, fænkes
å Havets Ep.
ienaået, v. aestim. (dienal) anfe for byb,
- for altfor byb. E
Ciepald, adv. (cieppa) hullet.
Ciepas, &ieppas, s. — Gieppa.
Ciepastallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (tieppa) in foramine mivis jacere,
ligge i et Hul i €neen, benytte Hul i Sneen
(om $ugl); daggo loddek læk tiepa-
. stallam, her have Fugle havt Hul i Sneen.
Ciepaå, -éa, s. dem. (teppa) libet Qul i
Cneen.
" Ciepatatte, adj. (tepatet) muligt at gjøre
$ul i Sneen.
Ciepatet, v. faci. (eieppat) 1) labe gjøre
. Qul i Sneen. 2) være muligt at gjøre Qul.
Cieppa, éiepa, s. foramen mwis, quo aves
se recondunt, Sul i €neen, fom Fugle ligge
- fljulte i; Gippi mannat, krybe i Skjul i €neen.
ieppaset, v. n. — spiekkaset.
jeppat, Ciepam, v. n. cavum in mive fa-
cere (de lagopode), gjøre fig et Qul i
Sneen (om Rypen).
fiers &ierras, s. fletus, Graad.
ierastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. cont. (Cierastet) holde paa at rende paa
e fjelfe eller Så, fide.
Cierastallalas, adj (cierastellat) fom ofte
. aget paa Kjelke, SK etc.
Cierastattet, v. fact. (Cierastet) [ette i Vart,
. bringe noget til at age, ſtride affteb.
Cierastet, v. n. deorsum perclivum trahula
vehi, schidiis labi, age paa fjolfe nebab
Balke, løbe paa SÅ ile Sksiter. -ståstet,
v. dem. id.
Ciergalas, adj. (canis) albis pileis circa col-
lum distinctus, fom har hvibe Haar eller hvid
Krave om Haljen (Hund).
ierges, n. propr. canis colli albicomi, Egen:
navn paa Hund, fom har hvid Krave om
- Haljen.
jerma, s. R. lupus, Ulv.
jermak, s. fe emrmak.
Ciero, adv. lacrimose, græbenbe; diero talmi,
med Zaarer i Vinene.
Cierodet, v. tard. =: tirudet.
Cierotaddat, -tadam, v. fr. (cierotet) bringe
til at grebe (flere eller binanben).
759
Cievrra.
Cierotatte, adj. (tierotet) begrabelig.
Cierotet, v. fact. (Gierrot) bringe til at græde;
si morastatte ja Gierotegje muo davja, be
bebrgoebe mig ofte og bragte mig til at
- grobe.
—— adj. — dierotatte.
ierra, s. (dial.) crassa, caligo, Bælmørte.
Cierra, s. (tierrot) infans ad vagitum pro-
- 48, Barn, fom gjerne græder.
Cierrat, &ieram, v. a. abscindere, metere,
afſtjere Sennegres paa islagt Yndjø.
Cierrat, dieram, v. n. (min. us.) crepare,
- Crepitum edere, give fnaftende Lyd.
Cierrek, s. Slerna arctica, Tenne.
Cierromuå, -muåa, s. (dierrot) noget at græde
over.
Cierrot, &ierom, v. n.a. flere, deflere, græbe,
begræbde; hæite dal tierromest! hold nu
op at græde! Rakel Gieroi su manaides,
Matth. 2, 18; allet &iero mu bagjel, Luc.
23, 28.
Cieskadet, v. cont. (tieskat) i Mag Høve
= Marveben. :
Cieskaladdat, -ladam, v. fr. (cieskalet) nu
og ba fom fnareft Høve Marveben.
Cieskalet, v. subi. (tieskat) i $aft, fom
fnareft klove Marveben.
Cieskamuá, -muåa, s. (Cieskat) noget at Høve,
noget, fom [fal Høves.
ieskaset, v. transl. (cieskat) labe fig Høve,
- blive Høvet.
Cieskastet, v. dem. — Cieskalet.
Cieskat, v. a. findere (de fissione ossis me-
dullam continentis), tløve, flaa i Stylker (om
Marveben).
Gieskatallat, -talam, v. fr. (tieskatet) labe
Høve (flere Marveben).
Cieskatatte, adj. (tieskatet) fom tan klaves,
er værd at f[goe.
ieskatet, v. fact. (eskat) 1) labe Høve.
2) lade fig Høve, funne Høves (om Marve:
- DEN).
Cieskos, s. R. — tæskes.
Ciettit, s. Sv. pascere, labe gaa paa Gres;
- gang (— guodotet).
Cieta, adj. numer. (tietta) septem, fyv.
jetad, adj. numer. septimus, ben fyvende.
jetadassi, adv. — diẽdidassi.
je&adest, adv. — diedidest.
jetas, &iettas, s. numer. septem, heptas,
fo», en Samling af fp»; diedas mi læp,
49 ere fyv i Fallet.
Cieé£a, éieta, s. numer. septenio (in char-
lis lusoriis), en Syver (i Kortfpil); spada
. Cietta el. didis, Spader [pv.
Cievraå, -raéa, s. dem. (Cievrra) liben Banke
ef Smaaften og Sand.
ievrra, &ievra, s. vada arenosa et glareosa,
arva sabulosa et arida, solum lapillis
Gievrrai. - 160 Cilla.
in fundo repletum, Bante af Sand og
Smaaften, Canbbante, opfaftet af Bølger,
- magert Jordsmon med GSmaaften i Bunden.
Cievrrai, adj. vebf. -vrras, (tievrra) fulb af
- Ganbbanter,
Cievéadakkés, -dakkas, adj. (ievtadet)
fom ev tilbøielig til at fpænde, fom ofte
fpænder (om Børn el. Folk i Søvne).
Cievéadet, v. fr. (tiekcat) fpænde, fparte flere
- Gange.
Cievéastak, -staga, s. (tievéastet) et Spænd
el. Sp art”
Cievéastaliat 1. -staddat, -stålam, -stadam,
v. fr. (Gevtastet) fpænde til nogen flere
- Gange.
Cievéastet, v. mom. (tiektat) fpænde en en:
felt Gang, flaa fig ud fra; laita le sav-
njest erit Gievéastam, Liſten har flaaet fig
- ub fra Gammenføiningen.
Cievéatet, v. fact. (tektat) lade fpænde,
fparfe, labe tøve el. volte Vadmel; gaggasa
tievéatet, lade toe Badmel ved at fpænde
paa-bet i en Lønde; bivüa Cievéatet, fpaa
ved Hjælp af cet af en Fugl
2 8. fe &ivhle.
iftet, Civtam, v. a. fe eiktet.
Cifeild, adv. vestigiis insistendo, i $elene;
jabmen le eiftild, mors ad latws est,
- Døden er i Hælene.
Cigna, éina, s. ornatus, Pynt, Prydelſe, Stads,
Smykke; buttesvuotta læ nisson buöremus
eigna, Renlighed er Kvindens bedfte €mylte;
golle-tigna, Guldfmykte.
ignagas, -gasa, s. (tigna) pyntet Tilftand;
son å olles éignagasast, hun er i fuld
Pyn
Fe adj. vedf. &ignas, (tigna) 1) pyntelig,
firlig. 2) fom gjerne pynter fig, pyntefyg.
-gnaivuotta, s. id.
ignat, Signs, v. habil. (eigna) fibbe pyntet.
ignudak, -daga, s. — dinudak.
ignudallat, -dalam, v. pr (eiegnodet) gjøre
bybere (flere Steder).
ihpad, v. a. R. — tuoppat.
ikka, s. Sv. = takke.
ikked, v. G. R. — tiekket.
ikkodet, v. n. (dial) — Sv. tikkot.
Cikkot, UA n. Sv. uno pede salire, hoppe
. aa et
Cikkusi, adv. (All. af &egos) in latebras,
in occulium, (inb) i Gtjul; ikkusi &agrat,
krybe i Stjul; bija dam dikkusi! fljul bet!
Cikkusist, adv. (Loc. af &iegos) occulte, i
Gjul, hemmeligt; i mikkege sæk Cikku-
sist, mi i adda dittujuvvut, Luc. 12, 2.
iksa, &ivsa, s. Anas crecca, Krifand.
iktagas, -gasa, s. (tiktet) status inflexus,
curvatio, bøiet Tilftand, Spi; sabekak læk
tiktagasast, Skierne ftaa i 3Bgi.
Ciktaladdat, -ladam, v. fr. (tiktelet) i feft
bøde, füiffe, bøie (flere Ting).
Ciktamas, -masa, 8. — Civta.
iktamu3, -mu$a, s. (tiktet) noget at bsbr,
- flilfe paa, noget, fom ſtal fíiffes.
ar v. m. (iktet) lade fig bøde eller
e.
., flitke.
Ciktelet, v. subit. (éiktet) i Haft bøde, fille.
Ciktem-muorra, -muora, s. Redſtab, hvormed
man Dgier Så eller Kjøl paa Kjæria.
Ciktemes, 8. Sv. flum, quo retia resar-
cienda sunt, Traad til at reparere Garn
med.
Ciktemættom 1. -mættos, adj. (&iktet) fom
umulig fan bøbes eller jliffe8 paa.
iktet, &ivtam, v. a. 1) sarcire, bode, flille
(Gam). 2) incurvare, bgie (Frembel af
- Slædekjøl el. Ski).
Cika, &ivéa, s. Falco Haliaétus, Fifteørn.
ilaà, lata, s. dem. (tille) fibet Stybeftjul.
ildastallet, v. n. Sv. magni se aestimare,
ſynes meget om fig felv.
Cild idet, v. n. Sv. valere, in prelio esse,
gjælde, gaa.
Cildok, adj. Sv. pretiosus, qui in predio
est, gjeldende, fom er i Bris.
Cilged edet, v. n. — dergidet.
Gilggijægje, s. et adj. Gilgit) Fortolker, for:
Tlarenbe.
Cilggidet, v. cont. (tilggit) 1) holde paa ot
., forflare. 2) mu og ba flatne op (om Beiret).
Cilggimzettom 1. -mættos, adj. (eilggit) ufor:
tarlig. -maettomvuotta, s. id.
Clggitatte, adj. (cilggitet) "ztlattig, fom fan
forklares.
Cilggit, v. a. purgare, explicare, inlerpre-
tari, flare, gjøre Har, forklare, ubtybe; re
nakke eilgge gaffe, Fiſteſtind klarer Kaffen;
tallagid eilggit, fortiare Skrifterne; tilgge
migjidi dam værdadusa! forffar 08 ben
Signelje! dat læ Gilggimest gaska-olbmui
taga, bet maa forklares uben Mellemmend.
Cilggitet, v. fact. (tilggit) 1) lade forklare,
ubtybe. 2) lade fig forklare, funne forklares.
Gilggitus, -tusa, 3. (Cilggit) Forklaring, For
tolfning, Ubdtybning.
Cilsidet, » 9. n. (dial) — tergidet.
ilgos, éilggos, adj. — eielgos.
ilket, v. a. R. — eilggit.
illa, "cila, 8. latebrae venaloris; quidvis
coacervalum v. compositum, quod de-
litescit, lt, hvad ber opitilleB, opftables
eller benyttes af Jegeren til at fljule fig
bag eller krybe i Skjul under for at foc
Cu, Stydeſtjul (jfr. muogna, gietta-tills).
Gillagattet, v. fact. (Cillaget) gjøre tytmavet
eller vommet.
illaget, v. transl. (öillat) blive tykmavet,
vommet.
Cillai. 761 Cirssat.
Cillai, adj. vedf. &illas, (cille) ventriosus,
ftormavet, vommet. -llaivuotta, s. id.
Cillanet, v. inch. je fætte fig i i Bevægelfe
med [tor Mave eller Vom.
Cillas, éillasa, adj. — eillai.
Cillat, éillam, eillajim, v. habit. (— buggat
tumidum, ventriosum esse, være buget, tyl⸗
. mavet, ftorvommet, opfoulmet.
Cille, s. tuber, bulla, pustula, Bule, Blære,
Butt dille· dalmag, fom har ubftaaende
did adv. — tillot.
illet, v. n. Sv. — tllit.
illot, adv. (öille) bulet, blæret.
illotaddat |. -tallat, v. fr. (tillotet) gaa
bid og bid med fior Bom.
Cillotet, v. habit. (éille) abdomine obeso
ingredi (de venirioso), e meb [tor Mave,
— en ſtorvommet
eilse, s. — ille.
ilvaduttet, v. fact. (tilvaBuvvat) — eilvvit.
ilvaåuvvat, -åuvam, v. m. (tilvve) procul-
cari, blive optrampet, tilralfet, gbelagt (om
- Binterbetesmarf).
Cilvvai, adj. vedf. &ilvvas, (tilvve) gbelagt,
nebtrampet eller oprobet (om Vinterbetes⸗
mar), jfr. dolddai.
e dive, s. pascua hiberna effossa el
, nedtrampet, oprevet, tilrakket
SBinterbetebmadt (ifr. doldde).
ilvvit, v. a. (tilvve) proculcare, nedtrampe
el. oprobe, tiltalte, øbelægge (Vinterbeteg-
matt), jfr. dolddit.
ilvvodet, v. fact. (tilvvot) — eilvvit.
ilvvot, v. n. — Gilvasuvvat.
imar, &ibmara, s. (dial) — dibma.
imat, -maha, s. secundus de fundo asser
vel regula in iraha Lapponica, anbet
Bord eller Lift i Pulken fra SBunben af.
Cimatuttet, v. fact. (éimatuvvat) berøve Byi-
ning, tage Bøining eller Bøi af noget.
imatuvvat, -tuvam, v. n. (timatæbme) mifte
Bøien el. Bøining, blive uden Bøining.
imatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (tibma)
fom ingen Bøi eller Bøining har.
Cimer, éibmar, s. ora posterior laminae
cultri, Bagen paa Knivsblad (— 3imer).
impe, s. H. femur, Laat.
9 $. — Cidnak.
inddai, adj. vebf. -ddas — bæiddai.
inddit, v. ». (dial) = Sinddot,
inddot, Cindom, v. ». — breiddadet.
ing 1. &iné, adj. R. = : ie.
) 8. — denkis.
let, v. mom. (Ginkkot) hinte en enkelt
ang.
EN v. inch. (Ginkkot) hinte fort affteb
d.i
Cinkkot, éinkom, v. n. uno pede salire,
claudicare, fine, hoppe paa en Fod (jfr.
ondot).
Cinkodet, v. conl. (dinkkot) hinte fib og bib.
Cinkon, s. (éinkkot) en Hinker.
Joson, v. fact. (tinkkot) bringe til at hinte.
inok 1. &inos, adj. Sv. compactus, durus,
, tat, haard.
Cinot, v. n. Sv. — tidnot.
Cinadaddat, -dadam, v. refi. (digna) pynte
fig (om flere).
Cinadet, v. refl. (tigna) se comere, ornare,
. pynte fig, prybe fig.
Cinaldattet, v. a. (tigna) ornatu instruere,
., comere, fætte Stads paa, ubpynte (= riessat).
Cinatet, v. a. exornare, pynte, pryde, ſmykle;
dat læi dinatuvvum öabba gedgiguim, Luc.
21, 5; nissonak galggek dinatet jetaidæ-
sek, 1 Lim. 2, 9; jetas dinatet luoikas
eineiguim, pynte "às meb laante Cmyffer,
Ginlås, 8. R. = viegnalas.
Cinudak, -daga, s. profundum, Dybde (jfr.
, Giegnalas).
iptet, v. å. Sv. — diktet.
iptes-muor, s. Sv. — eiktem-muorra.
Ciradet, v. fr. (dirrat) brifte bift og her i
- Gagen.
Cirastet, v. n. — dirrat.
irga, &irggam, s. — erga.
irgot, v. n. Sv. — eirggot.
ármag, adj. (tirme) lentiginosus, fregnet.
irmme, éirme, s. (dial) = Sv. titme,
regne.
irra, éira, 8. — Birra.
irradet, v. fact. (irrat) bringe til at brifte
å agen, tilføie Star i Eggen.
Cirrat, &iram, v. n. rimas ducere, findi
(de glacie), diffringi (de acie culiri),
faa Spretfer (om I8), brifte i Gggen (om
Kniv etc), jfr. guokkaret, arraduvvat, gur-
raget.
irrat, Ciram, v. ». — B8iBBat.
irrulas, adj. (tierrot) tilbøielig til at græde.
irrulasvuotta, -vuoda, s. (Girrulas) Tilbøie-
lighed til at græbe.
Cirrustet, v. dem. (tierrot) grobe lidt, en
fiden €tunb.
irsas, adj. fun eneft. (Cirssat) grinenbe.
irseld, adv. (&iresat) grinenbe.
irsotallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
År. (Girssot) nu og ba grine eller vije Z:enber.
Cirsotet, v. habit. (rssot) eundo dentes
nudare et morose agere, gaa og grine
eller vife Tænder.
irssanet, v. inch. (eirssat) begynde at grine.
irssat, Cirssam, e. habit. stanlem ringi,
ftaa og grine el. viſe Tænbder.
Cirsse. 162
Cirsse, s. pers. (tirssat) en Griner, En, fom
vijer Tænder; &orbmadet eirssai, flaa paa
Kjæften.
Girssit, v. mom. (jfr. cirssot) en entelt Gang
. grine eller vife Tænder.
Cirssot, adv. — Girseld.
Cirssot, &irsom, v. n. dentes nudare (de
. cane), grine, vije Tænder (om Hunden).
irudet, v. lard. (cierrot) grebe faa fmaat.
iruk, s. (díal.) — duruk.
Cisko 1. &iskor, s. Sv. affectus aliquis ve-
hementior, en eller anben heftig Sinds⸗
bevægelfe.
Ciskot, v. n. (tisko) Sv. affectu aliquo
animi vehementer incitari, heftigt bevagea,
. fare op i heftig Bevægelje.
Cisted, v. a. R. purgare, renſe
itta, s. Sv. bacillum, epigrus, Binde, Plug.
ittet, v. a. Sv. 1) = navllit. 2) — darjat.
itto-Calmak, adj. Sv. cui oculi sunt er-
stantes, fom har ubftaaende Øine.
Giéin, s. R. corium, Skind, Læder.
Citia, -ida, s. (Cieta) septenio (in lusu char-
tarum), en Syver (i Kortfpil).
Ciéte, s. 1) mamma, Patte, Bryft (jfr. nji38e);
Ticte-oaivve, Bryftvorte; titte dakkat, af
fætte Molk i Yveret og vife Tegn til fnart
er je Kalving (om Kjør). 2) Sv. acu-
Tag, liben Pig.
ge adj. numer. seplimus, fyvende.
iétidassi, adv. (ci&cid) septlimum, for bet
fyvende.
Ciééidest, adv. (Ciczid) septimum, for bet
- fyvende.
(irte, 9. n. — uvdidet.
ivgga, €ivga, s. pullus, fetus, Unge, Yngel
(af alle Slags Dyr).
Civggadet, v. a. (tivgga) incubare (ovis),
pullos excludere, tlætte, ubflette, ruge (jit.
lallet); å monid, ubfletfe 263.
Civggat, Civgam, v. n. (tivgga) P je dn feri,
gullulare, blive til Unge, ubfleffe8, yngle;
amasek monek tivggat, at ber itle ſtal
blive Unge i 269gene; gumpe lei dasa
tivggam, Ulven havde ynglet ber.
Civhle, s. pustula, varus; Kveife, liben Blemme,
Finne (jfr. goppelas, skoafle,goafle,doavlhe).
ne, éivle, s. — Givhle.
ivra, &ivrraga, adj. (dial.) vebf. &ivra,
male olens, ilbelugtende (Hermelin, Bulk).
Civraget, v. n. male olentem fieri, foetescere,
faa ſtinkende Lugt, blive ilbelugtenbe (fom
., Hermelin, te», Bul).
— &ivrras, adj. (tivrre) fuld. af Mad⸗
diker.
Civraà, -rata, s. dem. vermiculus, liben
Maddik.
Coaggal.
Civridet, e. mn. foelere, lugte ilbe (fom af
- Dermelin, Ræv, jfr. &uvdidet, sevdidet).
Civro, éivrro, s. — divros.
Civros 1. &ivrus, Civrros, s. lens, Gnid.
Civrostuvvat, -stuvam, v. subj. (Eivros) blive
- fuld af Gnid.
Civrra, éivra, s. = Gievrra.
Civrre, &ivre, s. vermis rufus, piscium quo-
rundam ventri adhaerens, liben brandgul
Maddik, fom undertiden findes i Torftens
Mave.
Civta, &iktama, s. filum, quo retia sarciun-
. tur, Traad, fom bruges til at bgbe Garn med.
Civtaset, v. cont. (tiktet) i Mag holde paa
at bøde — Civta8emen firmidæsek,
Matth. 4,
Civtatak, PR s. (tiktet) Sted paa Garn,
hvor bet er repareret.
Civtestet, v. dem. (eiktet) lidt, fom fnareft
bøde eller reparere Garn.
Civtetatte, adj. (tivtetet) fom fan bøbes paa
, ler repareres.
Civtetet, v. fact. (tiktet) 1) labe bode eller
reparere. 2) funne bøbes eller repareres.
ivva-kote, s. Sv. carcer, Jængfel.
iægnat, diægnot, v. ». fe tægnat, tægnot
ete.
Cizkanet, v. n. Sv. de equis et rangiferis
dicilur dum in vehendo nimio cursu er-
hauriuntur et corrumpuntur, fprænges ved
- for ftært Kjøring.
Cizevres, &iævrra, s. lura, Odder.
iævrra-goatte, -goade, s. Odderhule.
oabasget, v. n. — cuobbot.
oabbehet, v. mom. (toabbot) ftiffe Snuben
. op i Bandfforpen (én Gang el. om én Fi.
Coabbot, v. n. — cuobbot.
eder adj fe oamas.
oabmodet, v. fact. (&osbmot) foraarfage at
et Lem bovner hen, bliver valen, gjøre valen.
Coabmolet, v. Subit. (Coabmot) i Haſt, pludje
. lig bovne hen, blive valen.
Coabmot, éoamom, v. n. torpescere, tume-
scere, praerigescere, bovne hen, hovne, blive
valen (af Kulde); jfr. donkkot, doanggot,
tergidet.
oade, éaddam, s. KR. — öodda.
oadge, s. 1) tumor v. gleba carnosa in lardo
ventriculi rhenonis excrescens, Klump elle
Gevætjt i Fedtet paa Renens Mave. 2) Fuli-
., gula clangula.
Coaffe, &oafe, s. — Sv. cofe, Balke.
oaggaladdat, -ladam, v. subit. (oagget) i
Haſt og med Kraft famle, pluffe fammen.
oaggalm, s. — coaggalmas.
oaggalmas, -masa, s. (Coagget) congrega-
tio, conventus, Forfamling, Samling.
Coaggam.
Coaggam, s. verb. (toagget) — toaggalmas
el. &oagganebme; orrusek din nissonak
. jevotaga toaggami siste, Act. 14, 34.
Coagganaddat, -nadam, v. fr. (toagganet)
flaa fig fammen floffevia, flaa fig i Lag, i
Flok (flere Steder).
Coaggan, s. (coagget) 1) qui colligit, Samler.
2) vas, quo quid. colligitur, confunditur,
., op el. Rar til at jamle i.
Coagganattet, v. fact. (oagganet) bringe til
., at forfamle fig, til at fomme fammen.
Coagganet, v. n. (toagget) congregari, con
venire, famle8, famle fig, fomme fammen,
forfamle fig; ollo olbmuk coagganegje su
- lusa, Matth. 13, 2.
0agganuååat, -nuåam, v. ». — toagganet.
oagganuvvat, -nuvam, v. v. — toagganet.
gganæbme, -næme, s. verb. (coagganet)
congregatio, corpus, conventus, JForfamling,
Samling, et Mode, Tilløb; de luiti son
toagganæme mannat, ba [ob han Forfam-
lingen gaa; &oagganeebme åaddai soappa-
mættosen, Act. 23, 7.
Coaggaset, v. iransl. (&oagget) labe fig famle,
funne fanfe8 fammen; æi dal coaggas Bat
æmbo, nu labe be fig iffe famle mere.
Coaggaå, -ggaéa, s. dem. (coagge) liben
Klump.
Coaggaset, v. (ard. (toagget) i Mag ſamle
eller af flere Stykker el. Beſtanddele ſamle
noget Helt.
Coaggatas, -tasa, s. (Coagget) rerum omni-
genum collectio, colluvies, farrago, quis-
quiliae, Samling af forftjellige Slags Ting,
GSammenftrab, Rafteri.
gge, s. gleba, Klump.
Coagge, s. pers. (toagget) congregator, am:
ler; boaco-toagge, Renſamler.
ggelet, v. subit. (toagget) i Qaft fanke.
— v. dem. (doagget) lidt, fom fnareft
ante.
Coagget, v. a. legere, colligere, famle, jante,
plutfe (enteltvia, jfr. &okkit el. oggit); mur-
jid &. fanfe Bær; ei fikunak doggujuvvu
bastelis lånjain, Luc. 6, 44.
Coaggetatte, adj. (eoaggetet) fom laber fig
fane, fom et verb at jante.
oaggetet, v. fact. (doagget) 1) labe fante,
pluife, famle. 2) labe fig fanfe, funne
- fantes.
ggodet, v. ». fe &oggodet.
aggot, v. ». fe &oggot.
ihne, s. avis v. animal cruribus gra-
cilibus et excelsis, Fugl eller Dyr med
fmale og høie Ben (jfr. &oaleze).
ivve, €oaive, s. (díal.) — coavgje.
je, 3. (dial,) — oavgje.
763
Coakzaa.
Coakaà |. &oakui, -kaéa, s. dem. (toakke)
ben Del af en Hjord, fom ftaar tætteft jam:
men, Kjærnen af Hjorben.
oakes, toakkasan, s. Sv. — Coakke.
kad, adj. vebf. -des 1. tokkés, canus,
furvus (de rebus, vestibus), mørt (om en
graa Gjenftand, Klæde); Gokkésranes, fuscus,
migricans, morkegraa.
Coakkai, AM. je &oakke.
Coakkalagai, adv. acervatim, dyngevis, hobe⸗
vis.
Coakkalet, v. n. resolutum fieri, flippe løs
(om bunden en, Okſe af Saft etc.) — Sv.
&okkelet.
Coakkan, 8. bestiola in pinnis piscium pa-
rasilans, et libet Dyr, Parafit paa Fiſkens
., Winner og Hale.
Coakkanattet, v. fact. (toakkanet) bringe
fammen i fynge, bringe til at cite jig
fammen.
Coakkanet, v. ^. (oakke) coacervari, con
glomerari, famle fig fammen i en Klynge,
tynge fig fammen, blive til en Masje eller
Klump (f. tj. Mel); sello læ doakkanam
(ite &oagganam), Hjorden Bar flaaet fig
fammen i en Klynge; daigge læ toakka-
nam, Deigen er æltet fammen.
Suttet, v. fact. (Coakkaduvvat)
toakkanattet.
oakkaåuvvat, -3uvam, v. n. (&oakke)
öoakkanet.
kac, s. R. via hiberna, BVintervei.
e, €oake, s. collectio, acervus, turba,
examen, Samling, Klynge, Dynge, Sværm (jfr.
doakke, &ora, hivvudak, guppa, joavkko,
&obma); doakkai gottot, buktet, bigjat,
boattet, mannat, falbe, bringe, legge, fomme,
irebe fammen; &oakkai giessat, fammen:
foøbe; son gaikoi skierre-guba toakkai,
ct. 28, 3; ollogo dat dakka coakest?
hvormeget ubgjør bet tilfammen eller alt
> alt?
Coakked, adj. vebf. -kkedes, (doakke) fom
holder fig ammen; öoakkedes boceuk, Men,
fom holder fig fammen.
Coakkeldattet, v. faci (toakkeldet) flippe
Løs, labe fomme løs.
eldet, v. ». — dokkalet.
oakket, éoakam, v. n. (min. us.) — coak-
ket, oalkket.
otet, v. fr. — doalkotet.
oakkus, s. (obsol.) daemon, quem Lappo-
nes olim imaginabantur repentinum. mo-
vere vomitum, et Trold, fom Sapperne
troede afftedfom Oplaftelfe.
da, s. fe toavies.
-éa£a, s. dem. (toavées) liben Ren:
fimle, fom har miftet fin Kalv.
l
Coaktes.
Coakées, &oakéa, s. — Toavtes.
Coalbmat, &oalbmam, €oalbmajim, v. habit.
(&oalbme) jacere v. sedere corpore incur-
vato, ligge eller fibbe i fammentrulfet Stil:
. ling (fom Rovdyr paa Lur).
Coalbme, &oalme, s. fretum angustum, (malt,
fammentnebet Sted i et Sund el. Jndfø (jfr.
- nuürre).
Coalbmot, adv. (doalbmat) fammentrutfen, i
- fammentrutfen Gtilling (mobjat fagnot).
Coaldda, s. — &uoldda.
Coalà3at, toalgam, v. n. balbutire, garrire,
., plabre, plubre.
Coalhardet, v. n. — goalhardet.
Coalkas, éoalkkas, s. sonitus pulsandi, tun-
dendi, sonus mallei, $yb af Banking eller
Hamring, Bonkelyd, Hamrelyd (jfr. goalkas,
. Coakas, skilkas, skoalkas).
Coalkatallat, -talam, v. fr. (toalkket) nu
. og ba høres Lyd af Banting.
Coalketet, v. mom. (oalkket) en enfelt Gang
. høres Syd af SBanfing, fliffe (om Bøsje).
Coalkka, €oalka, nom. propr. loc. Bergrabbe
paa Rvænangsfjeldene.
Coalkkalet, v. mom. (toalkket) en enfelt
Gong frembringe Banfelyd, en enkelt Gang
banfe paa; 8. bævde, banfe én Gang i
Bordet. -låstet, v. dem. id.
Coalkket, €oalkam, v. ». 1) pulsari, sonum
tundendi audiri, bante, høres Lyd af Ban:
fing el. Hamring. 2) sonum pulsantem
edere, tundere, malleo caedere, frembringe
Bankelyd, banke, hamre; å. mainage, banke
meb noget (jfr. goalkket, coakket, skoalk-
ket, skoallat, goassat, skoappat, skoarrat,
-, goalhardet).
Coalkotet, 1) v. fr. identidem pulsare, flere
Gange bante, hamre paa noget. 2) v.
cum strepilu vadere, gaa faa het firamler
- (= skoalkotet).
Coallai, adj. vebf. &oallas, (&oalle) fom har
- ftore Tarmer, ftortarmet.
Coalle, éoale, s. intestinum, Tarm.
oalle-davdda, -davda, s. Diarrhoe.
oallot, éoalom, 1) v. muli. (toalle, jfr.
eollit) intestina eximere, fløgje Wit (om
flere). 2) vomere, evomere, fpy, fajte op,
- have Qugbet (jfr. vuoksat).
Coalmaget, v. n. (toalbme) se curvare, com-
plicare, drage fig fammen; bussa doalmaga
ouddal go njuikke, Katten brager fig fam:
- men før bem hopper.
Coalmaå, -maéa, s. dem. (toalbme) libet
> fmalt Sund.
Coalmeld, adv. (coalbme) fammentruffet, fnær
, vert; nuörre læ Goal meld, Sunbet er fnævert.
Coalos, éollus, s. lardum intestinis. ad-
haerescens, Tarmefedt, Fedt, fom hænger
faft ved Tarmene.
764
Coantem.
Coaloà, &olluå, s. cuncta intestina el viscera,
. ele Sormemoa[en med Tilbehør.
Coalotet, v. fact. (&oallot) lade fløgje Hit
- lade fpy, bringe til at fpy.
Coalåem, s. umbus, Lend.
Coaltagattet, v. fact. (toaltaget) bringe til
at klumpe fig.
Coaltaget, v. n. (toaltto) conglomerari, gle-
bosum fieri, blive til lump, klumpe fig.
Coaltaàuttet, v. fac. — oaltagattet.
Coaltaåuvvat, -åuvam, v. n. — Voaltaget.
peru adv. (toaltto) klumpet.
oaltto, &oalto, s. glebula, Klump, ftor €ne
., bold; ^jie- &uogar.
Coalttoi 1. &olttui, adj. vebf. Toalttos,
(&oaltto) glebosus, tlumpet, fulb af Klumper.
Coaléas, adj. fun eneft. eres fmalantlet.
Coaléotallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (Coaldotet) gaa fib og bib (med fmale
Ankler).
Coaléotet, v. habit. (&oaléte) gaa, bevæge fig
meb fmale Ankler (om Kvinder) eller høie
Ben (om VFugle).
Coalé&anet, v. inch. (doalede) begynde at
gaa eller fætte fig i Bevægelfe (om Kvinder
med [male 9Inflet).
Coaléat, doalddam, v. habit. (doaldde) fibbe
eller (taa paa fmale Ankler eller høie Ben
(om vinder og Fugle).
Coalé£e, &oalke, s. talis tenuibus (femina),
cruribus excelsis el gracilibus (avis), en
fmalantlet En (Kvinde), en, fom har høie
og [male Ben (Fugl).
Coamas, &oabmas |. toammas, adj. (tun
eneft.) frigore torpescens, pr escens,
valen; suormak læk anse Fingrene
ere valne.
Coamohas |. -tas, -hasa, -tasa, s. armus,
Bov, Bovſtykket,
MC -saga, s. dem. (Coamohas) liben
ov
Coamohas-noras, s. øverfte Maroben i For
- foben.
Coamohasægjai, adj. vedf. -ægjas, (Coamo-
- has) ftorbovet.
oanne, éoane, s. — doavgje.
oanne, s. R. trahula, Kjelte.
Coanohas |. -tas I. -kas, -hasa, -tasa, -kasa,
s. rangifer vectarius alteri "rangifero ha-
benis alligatus et posterior incedens, Ren,
fom Binbe8 bag en anden Ren for at holde
igjen og ftoppe Farten, Løsren, Bagren.
0anos, &odnosan, s. (día) — toanohes
Coanostattet, v. fact. (Coanostet) lade binde
en Løsren bag en anden Clabe.
Coanostet, v. a. (&oanohas) binde en Løsren
bag en anden med Globe.
8. (dial,) = öondom.
Coantem.
Peu $. = Cargo
, €oange, s. R. iributum capitis, Kop:
. flat, Skat; ili &oange, Matth. 17, 25.
oar, s. R. regio, tracius, Kant, Egn.
oaraidet, v. ». — coarrat.
Coarhaidet, v. ». — goalhardet.
Coarbælaå, -bælata, s. dem. (toarbælle)
. libet Laar, liden aarfteg.
Coarbællai, adj. vebf. -bællas, (toarbeelle)
fom bar ftore Saar, ftorlaaret.
Coar-bzelle, -bæle, s. femur, Saar, Laarfteg.
Coarbæl-varre, -vare, nom. propr. loc. Ravn
. vaa et Fjeld i Sybvaranger.
Coaréhet, v. ». — oarrat.
Coarran, s. salmo. qui ova enisus in mare
meavil, continuo aulem. revertit, Laks, fom
har gydet og er gaaet til Søen, men firaks
. har vendt tilbage igjen.
Coarrat, &oaram, v. n. sonitum edere quasi
clavos scaphae infigas, ad pici modum
sonare, frembringe Lyd fom naar man klinker
3Baabnagler el. fom en Hakkeſpet (jfr. &oalk-
- ket).
Coarvag, adj. (éoarvve) corniger, fom Bat
., Horn, hornet.
Coarvaiduvvat, -duvam, v. subj. (Coarvve)
. faa ftorre Horn end før.
Coarvaå, -va£a, s. dem. (&oarvve) libet Horn.
Coarvetuttet, v. fact. (Coarvetuvvat) berøve
., Horn, flille med Horn.
Coarvetuvvat, -tuvam, v. subj. (öoarvetæbme)
miſte Dom, bergoe8 Horn.
Coarvetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
., (Coarvve) carens cornibus, hornløs.
Coarvoå, &orvvuå, s. par cornuum in ab-
scissa calvaria prominentium, et Bar Horn
. lom fibbe faft paa en afhugget Pandeffalle.
Coarvvai, adj. vedf. -vvas, (toarvve) 1) cui
sunt cornua et ramosa, fom. har
ftore, grenebe Horn. 2) superbus, arro-
., gans, Bovmobig, fry
Coarvvasaå, -sa3a, adj. (toarvve) hornet,
fom har faa el. faa mange Gorn; njællje-
., CoarvvasaB, fom har fire Horn.
Coarvve, &oarve, s. 1) cornu, Horn; dor-
vides dakkat, arbeide paa fine Horn; cor-
vid nallat, fappe ornene. 2) dux, patro-
nus, JFormand, ben fornemfte af alle; &or-
vid oa330t, faa Horn, begynde at blive
., hovmobig.
Coarvve-bovje, s. Monodon monoceros, Nar:
- hval.
md VE -davte, s. fladt Ben i Laaret
. poa Dyr, , Mindebenet".
Coarvve-dakte-goppe, s. coxendiz, Hofteſtaal.
Coarvve-gardde, -garde, s. mythol. Gjerde
ef Renhorn omkring et Afgudsbillede.
765
Coavdda.
Coarvve-giella, -giela, s. Benet i Enden af
.. en Lasfo. 1
Coarvve-njunes, ». propr. loc. ben veftlige
. Ende af Madde-varre paa 3Barangernasfet.
Coarvve-Radien, s. mythol. — toarvve-ædne.
Coarvve-sildde, -silde, s. Belone vulgaris,
- Hornhjel.
Coarvve-sliddo |. -spæddåo, s. ben pverfte
. flabe og taggebe Del af Renens Horn.
Coarvve-suolo-javrre, -javre, nom. propr.
., loc. Navn paa en Jndfjø i Sydvaranger.
Coarvve-væter, -vætter, s. mylhol. Hammer
. of Horn, hvormed man flog paa Runebommen.
Coarvve-ædne, s. mythol. den øverfte Gud
Radiens $ujtru.
Coaska, &askaga, s. — doaskadas.
Coaskadas, -dasa, s. (&oaskes) remedium
refrigerans, Middel til at fjgle med, Af⸗
fjølingsmidbel.
Coaskaiet, v. aestim. (Coaskes) frigidum,
nimis gelidum existimare, anfe for told,
for altfor fo[b.
oaskem, s. frigus, Kulde.
oaskes, &oaskas |. éoaska, adj. vedf. €oa-
skes |. &oaska, frigidus, folb (om Veiret)
» ift. Coasos, jaldos, soagjos, goal&&oi, soacos.
Coaskeslagan, adj. (touskes) subfrigidus,
- temmelig fold.
Coaskesvuotta, -vuoda, s. (öoaskes) fulbe.
Coaskodet, v. fact. (toaskot) refrigerare,
tjøle, foale, affjøle, gjøre fold. -dåstet, v.
m. id.; toaskodægje jukkamua, fjø-
- lende Drik.
Coaskol, adj. vedf. -kolis, (oaskot) fom let
affjøles; ruovdde læ cosskolebbo go
. muorra, Jern affjøles lettere end Sra.
Coaskolet, v. subit. (doaskot) fjølne, affjøles
Å Haſt, hurtigt.
Coaskot, v. n. frigescere, refrigerari, fjøl:
nes, blive fold, folbere, tabe fin Brunſtighed;
malle &oasko, Guppen bliver folb; moarre
doaskoi, 3Breben gif over; gussa læ doskom,
- oen. er ei mere brunftig.
Coasos, adj. = jaldos.
pr €oavddaga, s. clavis, Nøgle.
oavde-giemardas, s. fasciculus clavium,
- Nøgletnippe. »
Coavda-niekke, s. — vuorkka-niekke.
Coavddaladdat, -ladam, v. fr. (coavddalet)
nu og ba holde paa at løfe, løfe op, oplukke
(flere Ting).
Coavddalet, v. cont. (coavddet) Igje, oplutfe,
Tuffe op (flere Ting), arbeide paa at løje
op; Coavddalim, mutto i toavddasam, jeg
., forføgte at Løfe op, men bet gif iffe op.
Coavddasattet, v. fact. (coavddaset) bringe
til at løsne, gaa op, være Aarfag til at
noget løsner.
Coavdda.
Coavddaset, v. n. (coa vdda) sponte sua solvi,
discindi, gaa op af fig felv, løsne; tuolbme
&onvddasi, fnuben aif op; ja su njuoktam
badde &oavddasi, Marc. 7, 35.
Coavddelet, v. subit. (toavddet) i Haſt løfe,
., opløfe, oplukke.
Coavddemættom, adj. (oavddet) uopløfelig,
- uopluttelig.
Coavddet, éoavdam, v. a. solvere, reserare,
loſe, opløte, oplutfe; tuolmaid éoavddet,
føfe Knuber; suddost &oavddet, loſe fra
Synd; su Tovdi son su baddin luovos,
., Met. 22, 30-(jfr. nuollat).
Coavdekættai, 1) car. verb. (&oavddet) uben
at [gje, opløfe, oplutfe. 2) adj. vebf. -kæt-
- tes, uopløft, uoplukket.
Coavdes, adj. — tavdes.
Coavdetatte, adj. (coavdetet) opløfelig, op.
lulkelig.
Coavdetet, v. fact. (oavddet) 1) lade loſe,
opløfe, oplulfe. 2) [abe fig løfe, oplgie,
funne opluttes.
vgjai, adj. wedf. Coavgjas, (toavgje)
veniruosus, fom Bat ftor Mave el. Vom,
A ftormavet, ftorbuget.
Coavgje, éoavje, s. 1) stomachus, venter,
Mave, Bug, Bom; toavgjai saddat, blive
bregtig; coavjest leet, have ondt i Maven;
oavgje-guölle, Lakjebug; e. bavtas, Mave-
pine. 2) fertia de fundo tabula in scapha,
assis v. planca intermedia »ventralis,«
irebie Bord nedenfra i en Baad Bugbord.
Coavgje-badde, s. Baand neberft i Midten
paa Geilet, hvormeb bette bindes til Maften,
- Prier.
Coavgje-javrre, -javre, nom. propr. loc.
. Navn paa en Jndfø i Sydvaranger.
Coavgjodet, v. fact. gravidam reddere, gjøre
. bregtig (om $Husbyr).
' Coavgjot, toavjom, v. w. (toavgje) grave-
., Scere, blive bregtig (om Husdyr).
Coavjaå, -jata, s. dem. (toavgje) liben
Sftave.
Coavjek, -jeka, s. (toavgje) cerva range-
ferina. gravida, brægtig Simle.
Coavjetuttet, v. fact. (toavjetuvvat) ffaffe
mindre Mave; nælgge coavjetutta olbmuid,
., unger gjør Folls Mave mindre.
Coavjetuvvat, -tuvam, v. subj. (toavje-
. tæbme) faa mindre Mave.
Coavjetæbme, -tæme, adj.
(&oavgje) fom har liden Mave.
oavjje, toavje, s. — toavgje.
oavjotet, v. fact. (toavgjot) gravidam
reddere, gjøre bragtig.
Coavées, éoakta, s. rangifer femina, vitulo
orbata, en Stenfimle, fom har miftet Kalven.
vebf. -tes,
766
Cotdot.
Coavéo, éovééu, s. Totanus calidris, vstbenet
Sneppe; uceb %oavdo, Totanus glareola,
grønbenet Cneppe; vikla &oavéo, Tolanus
glottis, Glutineppe.
Cobma, €oma, s. cumulus, acervus, Dynge,
aug, Rabbe, Forhsining (ift, coakke,
doakke, guppa, hivvudak); &omai comai,
Dynge i Dynge, byngevis; mana dam
. Coma ala! gaa op paa Haugen!
Piera v. a. — obmit.
obmai, adj. vebf. éobmas, (cobma) bynget,
- hauget.
Cobmaluvvat, -luvam, v. n. = &omagaddat.
Cobmat, éobmam, &obmajim, t. n. (&obms)
cumulatum es8e, coacervari, være bynget,
hauget, GE i Dynge, optaarne fig.
adj. vedf. -bmis, (&obma) — tobmai.
obmidet, v. /ard. (cobmit) i Mag holde
., paa at bynge fammen, lægge i Haug.
erre v. subit. (cobmit) i Haſt legat
mae.
Cobmit, v. a. (tobma) cumulare, accumu-
lare, bynge fammen, legge i Dynge, hobe
op, legge i Haug.
Cobmodet, v. a. (Cobmot) iumefacere, bringe
til at hovne.
Cobmot, &omom, v. n. (min. ws.) tumere,
» — (om Finger, Haand).
Codda, coddaga, s. 1) guttur, Strube, Svælg;
davte toddagi nius faa et — i —
2) galjes todda, lamator,
- Gtorfluger, Storitraaler, ^
Codda gaå, -gaåa, s. dem. (todda) liben
Strube, libet Svælg.
dalak, -laga, s. (dial.) bulla, quae in
superficiem uae emergit, liben Boble
eller Bindblære, fom fommer op paa Band:
ſtorpen.
Codde, s. (dial.) — codda.
odn:
le, 5. = Sv. togne.
odnostet, v. a. — goallostet.
Codnoå, s. — goallos.
Coddalak, -laga, s. (odåe) talis tempestas,
qua pluvia statim ex cadendo gelasci,
faabant Veirlag, at Regnen naa til 5,
ſtraks ben falber.
Cote, &ode, s. pluvia gelatá, (jfr. cuokke)
slag, Jefforpe paa Gtene og Traer af
cum ie Fugtighed, fom fryfer.
Coddet, éodam, v. a. (— &uoddet), føge efter
Simler (om Rensbukken).
Coddodet, v. fact. (toååot) bebætte med
- slag, ije til.
Coddolet, v. subi. (Godot) i Haſt bedette
med slag.
Cottdot, todo, v. n. (todde) propler plu-
viam frigore concrescentem obdwci crusta
glaciali, belægges med Isſtorpe paa Grund
af Regn, fom fryfer.
Cozol.
Cogol, s. (dial,
Slags Spfugl.
Cog3alastet, v. a. Sv. resistere, repugnare,
fette fig imob, være opfætfig.
Co33as, s. Sv. labor vehemens, firengt Arbeide.
Co330k, adj. Sv. in rem familiarem atten-
.us, huslig, fom holber godt Hus.
Coà30ot, v. n. Sv. — cuo33ot.
Cofe, s. Sv. turhulus, collis, aug, $Høide.
ogget, v. a. Sv. — toagget.
oggit, v. a. — Cokkit.
godet, v. refl. (oggot) catervatim con-
eek bs fig fammen floffevis, flaa fig
9, 1
avis quaedam marina, en
Goggolvas, 8. ve — &oaggalmas.
oggot, toggom, toggojim, v. n. congregari
conjungi, confluere, ſamles (om Folf), må
- Ene fig, forenes (om Floder).
oghe, s. R. = dokko.
ogne, s. Sv. tuber, gibbus, Sul, fnolb,
Puttel.
Cognok, adj. Sv. gibbosus, pultelrygget.
Coqnoket, v. ». Sv. (togne) blive frogrygget.
Cogadet, v. mom. (tokkot) gjøre et enfelt
. Drag med Kam, rapje til fig, ftjele.
ogadet, v. cont. (cokkat) i Mag tilipib[e.
ogatatte, adj. (togatet) fom fan tilfpidfes.
ogatet, v. fact. (cokkat) 1) lade tilfpidfe.
2) labe fig tilfpidfe, funne tilfpidfes.
ogeld, adv. (ẽokka) tilfpidfet.
ogodet, v. cont. (&okkot) i Mag fjemme.
Cogok, éogoka, s. modiolus, et libet Drikkekar.
ogos, adj. — dokkal.
ogo-sagge, s. ſpids Binde.
ogotatte, adj. (cokkot) fom laber fig fjæmme,
fom fan fjenunes.
Cogotet, v. fact. (&okkot) 1) labe ljemme.
. 2) labe fig fjemme, funne fjemmes.
Cohlet, v. a. n. Sv. — toalkket.
Cohée, s. R. taka.
Coinos, s. (dial.) — cidno.
oik, s. Sv. — euoikka.
Coivvai 1. &oivek, adj. Sv. vebf. éoivvajes
= oavgjai.
Coivve, s. Sv. — toavgje.
prior v. n. Sv. — coavgjot.
ojetátted, v. n. R. apparere, vije fig.
* v.a. R. = nia
jetumus, s. R. visum, Syn.
jeg 1. éuojek, s. R. Berg (= eujok).
ali, adv. (&okka) Vus tinbet.
oket, v. a. Sv. — tokki
Cokaà, -kaéa, s. dem. (tokka) liden Top,
Tinde, Big.
Coke, s. Sv. — toakke.
kenet, v. n. Sv. — coagganet.
okka, "toka, S. cacumen, cuspis, vertex
montis, capitis, Pig, Top, Spidd; osivve-
767
Cokket.
Gokka, Isſe; vare alemus öokka, Fjeldets
bøiefte Top (jfr. gaissa).
okkahaddat, -hadam, v. n. (tokkat) fibbe
- tigtig Tofeligt.
Cokkad, adj. vebt. -kkades, (cokka)=okkal.
— v. cont. (dokkat) ſidde i Ro og
V EE v. n. (dial.) — tokket, fibbe.
okkahi, "adv. Sv. — toakkai.
Cokkai, adj. vebf. -kkas, (dokka) toppet,
fuld af Toppe.
Cokkal, adj. vebf. -kkalis, (cokka) acu-
minalus, ſpids, fom har em fpids Ende.
-lvuotta, s. id.
Cokkalassi, adv. (tokkal) ſpidſt, tilfpibfet.
Cokkalet, v. subit. (dokkat) tilfpidfe lidt,
fom fnareft; &okkal munji bliant! fpibà
Blyanten lidt for mig!
okkanaddet, -nadam, v. fr. (okkanet) [ette
fig (om flere) eller fætte fig nu og ba;
boares olmuà dokkanadda, et gammelt
Mennefte fætter fig af og til; si Gokkanadde
. ædnami, Marc. 6, 40.
Cokkanastet, v. dem. (tokkanet) fætte fig
lidt, en liden Stund.
Cokkanattet, v. fact. (tokkanet) bringe til
Saede, faa til at jette fig; son gotoi sin
., &okkanattet, Marc. 6, 39.
Cokkanet, v. ». (tokkat) considere, [atte
fig; &okkaneket bævddail fætter eber til:
botbé! uskemussi okkanet,fætte fig nederft;
bija ouddan &okkanam stuolo! jet frem
en Stol til at fibbe paa. -nåstet, v. dem. id.
Cokkaset, v. n. (Gokkat) lade fig fjemme,
funne fjemmes.
Cokkantet, v. dem. (cokkat) fibbe en liben
Ctunb
Cokkat 1 €ohkat, éokkam, éokkajim, v. n.
sedere, fibbe; son &okkai bævdest vieso
siste, hon fab tilbords i Qujet; Moses stuo-
lost &okkajek dol'oapavagak, paa Moſe
Stol fibbe be Skriftkloge.
Cokkat 1. &okat, éogam, v. a. (%okka)
cacuminare, tiljpibje, gjøre [pib8 i Enden.
Cokke 1. &ohkie, &oge, 8. (dial.) vasculum,
cistula, lagoena viminalis ad salem con-
— 5 lidet Sar, 2Gite, Flafte, flettet
af Tæger, hvori man gjemmer Salt; saltte-a.
- Galtæjte.
Cokkédet, v. n. considere, fætte fig == cok-
.kanet) -dåstet, v. dem. id.
Cokkelet, v. f. Sv. obsolvi, expedire, desi-
., stere, blive færbig, ophøre, flutte, flippe løs.
Cokkesaddet, v. fr. Sv. — tokkanaddat.
Cokkéstallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
fr. fette fig (om flere).
Cokket, v. a. Sv. cacuminare, fpidfe, gjøre
ſpids.
Cokké.
Cokkétaddat, -tadam,v. fr. (cokkétet) bringe
. til Sæde (flere).
Cokkétet, v. fact. (okkat) bringe til Sæde,
. faa til at fette fig (— okkanattet).
Cokkidet, v. cont. (tokkit) i Mag famle
.. fammen.
Cokkijægje, s. pers. (tokkit) Samler, fam:
enbe.
Cokkikættai, 1) car. verb. (&okkit) uben at
famle. 2) adj. vedf. -kættes, ufamlet.
Cokkim, 8. verb. (tokkif) Forfamlen, Sam:
ling; boceui &okkim aigge, ben Tid ba
man famler Nensbyrene fammen.
Cokkistallat |. -staddat, -stalam, stadam,
v. cont. (Gokkit) med Kraft fame fammen
., paa flere Kanter.
Cokkistet, v. 8ubit. Nora i Haſt famle,
jage fammen. -stástet.
Cokkit 1. €oggit, v. a. (toakke) congerere,
congregare, famle fammen i Hob, forfamle,
jage fammen i (of; son &okke su nisuides
aittai, Matth. 3, 12; son galgga dokkit
ibmel manaid, Joh. 11, 52; Gokkit buölle
hilaid su osive ala, famle glgbenbe ful
paa hans Hoved; bædnagiguim eokkit celo,
famle Hjorben med Hundene.
Cokkitatte, adj. (Cokkitet) fom fan famles,
fom er verb at famle.
Cokkitet, v. fact. (eokkit) 1) lade famle
fammen, jage fammen. 2) [abe fig famle,
funne famles.
Cokko, s. Sv. = tokka.
—— l éokkom, &okkoma, s. pecten,
Fer adj. Sv. (tokkot) ufjemmet.
Cokkoldak, s. Sv. punctum, Brit, Punt.
Cokkoldet, v. a. Sv. tillare, fildre.
Cokkolet, v. subit. (tokkot) fjemme lidt,
fom fnareft.
Cokkostet, v. a. Sv. in crines. involvare,
gribe i Haaret, fugae.
Cokkot, adv. (tokkat) sedens, fibbenbe, i
fibbenbe Stilling.
Cokkot, v. a. Sv. — tuoggot.
Cokkot, iens v. a. pectere, fjemme.
Cokkotes, adj. Sv. macilentus, mager.
Cokkotet, v. fact. Sv. macilentum reddere,
gjøre mager.
Cokle, s. Sv. tumor, tuber, Svulft, Bule.
Cokleket, v. n. Sv. lumescere, jvulme op.
Coktok, adj. Sv. vi elastica gaudens, rigi-
., dus, fpenitig, ftiv.
Cokéa, €ovéa, s. = akéa.
Cok£et, v. n. Sv. ascendere, elevari, ftige op.
Cokéet, &oktab, v. n. (dial.) exsilire, emi-
care, fprude ub (om Band eller Blod, naar
man aarelaber).
768
Coltti.
Cole, 8. Sv. = toslle; vuopta-tole, pilus
. unicus, et enefte Haar. s
Colgadet, v. mom. (tolggat) fpytte én Gang.
Colgatallat, -talam, v. neutr. pass. (tolggat)
. blive fpyttet paa.
Colgatet, v. fact. (öolggat) 1) labe fpytte.
. 2) være muligt at fpytte.
Colgga, €olga, s. spulum, saliva, Spyt.
Colggaladdat, -ladam, v. fr. (tolggat) fpytte
flere Gange i Haſt.
Colggat, tolgam, v. å. spuere, fpytte; de
. tolgge si su muodoidi, Matth. 26, 67.
Colggo, 8 = gt
Colgo, s. Sv. = klapa.
Colked, v. a. re -
-tadam,
v. fr. (toalkket) nu og bd Ipieligt bante,
- hamre paa.
Colkusattet, v. fact. Sv. = ser
Collehat, -haga, s. ficedula, €
Collidet, v. cont. (tollit) i Sh — ud
Tarmer, fløgje Fiſt
Collistet, v. pd (collit) fom fnareft fløgje
eller ivy lidt.
Collit, v. å. (toalle) 1) intestina erimere,
eviscerare, tage Qnbvoldene ub af Fill,
fløgje Sif. 2) semel exepuere, én Gang
fpy, fpytte el. fprøite ub af Munden; tolli
mielke miese njalbmei, fprøite Self i
Kalvens Mund.
Collitak, -taga,
., el. ubfpyet.
Collitet, v. fact. (tollit) lade fløgje, Funne
fløgje
Colicladdat, -ladam, v. fr. (tollolet) i $aft
fløgje, å Gaft ubfpn.
Collolet, v. subi. (coallot) i $Haft fløgje, i
Haſt udſpy.
8323 8. Sv. — toalbme.
olmestak, s. Sv. quasi frelum, quod speciem
refert freti, noget, fom fer ub fom et Sund.
Colon, s. (&oallot) ap | i at fløgje Fiſt med.
s. (tollit) moget ubfpyttet
Colonjes, s. Sv. y ignis
caelestis, draco ecd igneus, Meteor,
.. Silbbrage.
Colos, s. — toslos.
Colotak, -taga, 1. tacce-tolotak, 5. humoris
amari, qui ex ventriculo in os confluil,
non sie nausea exspuilio, Qugbet.
Colotet, v. A — Coalotet.
Coltan, s. R. pertica, Stang.
Colttidet, v. cont. (Colttit) i Mag lave Klumper
- af noget.
Colttimuå, -muåa, 8. (Colttit) noget fom [la
., lave8 til i Klumper, noget at lave Rlumper af.
Colttistet, v. dem. (dolttit) fom fnareft lave
Klump af noget.
Colttit.
Colttit, v. a. (toaltto) glebam — conficere,
lomerare, lave en Klump af noget,
danne noget til en Klump; jækkalid e.
lave Stenmojen til en Klump.
Comagaddat, -gadam, v. fr. (tomeget) fíaa
fig fammen t Doc el. Slot, Hatle fig
fammen, bynge fig paa Binanben; &uoikak
ja suovsak öomagaddek, Myg og Mart
bynge fig fammen (— gubbagaddat).
Comagattet, v. fact. (tomaget) — dobmit
(fr. gubbagattet).
omaget, v. iransl. (&obma) blive bynget,
bynge fig, taarne fig op (jfr. gubbaget).
Comal, adj. vedf. -lis, (cobma) fom Bat
e $aug, Top paa fig.
omald, adv. —2 ad modumracervi,
— dynget, i Dyngeform, 1 t aug.
Comas, éobmasan, s. (dial.) cumulus, addi-
tamentum, $aug, Topmaal (paa et Kar).
Comotas, -tasa, s. — toamohas.
Comotet 1. éommetet, v. a. Sv. (tobma)
opplere, cumulare, fylbe op, bynge op.
—— a. (dial) = dokkit.
Je ig Sv. = havgga, Gjebbe.
t 8. Sv. = toakke.
onker, s. Sv. — ponker.
Conkkot, v. n. — doabmot.
Conotas, -tasa, 3. — öoanohas.
Cont, s. R. — todda.
Cónéalled, v. ». R. — uds3elet.
fimm, 8. Sv. os femoris pedum posterio-
Benet ovenfor Knæet
—* —— af Dyr, Laarben (= cuog-
— v. n. (dial.) — doagganet.
Conkdátted, v. n. R. forfamle fig (— &oag-
ganet).
Eker 1. &uonked, éongam, éuongam,
. G. okkit.
Conkmus, R. (&onked) Forfamling (—
, adj.
est, ufrugtbar, gjeld
Cora, &orraga, s. minus examen rhenonum,
rd $ob, Flok af Rensdyr (ca. 20—30
(= &ovtas).
€i
fade. -hasa, 8. (tora) qui cum rhenoni-
bus nonnullis ad plures congregandos
vagatur, En, fom færbes eller briver omkring
meb en liben Flok 9lensbyr for at [ante fam:
men flere.
Coraiduttet, v. faci. (oraiduvvat) forringe
til en liben Qob, bringe med til et Tibet
- Antal.
Coraiduvvat, -duvam, v. n. (tora) formind-
fies, jvinbe inb til en liden Hob.
769
Corggad.
Corastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. n. (tora) fare affteb, færbes omkring med
en Tiden Flok Rensbyr for at famle flere.
Corastallamuå, -muåa, s. (corastallat) noget
at færbes omfring efter, Dyr, fom man med
en liden Flok færbes omkring efter for at
- fanfe fammen.
Corbma, &orma, s. pugnus, Knytnæve, nyttet
$aanb; jaffo-torbma-dievva el. dorbma-
dievva jaffo, en Haandfuld Mel (jfr.
oabmer); å. vaimos el. vuoddó, ben indre
Katten
Corbmadakkés, -dakkas, adj. (torbmadet)
fom er tilbgielig til at flaa EN Knytnæve.
Corbmadet, v. recipr. (&orbmat) flaa til
. hinanden med Knytnæve.
Corbmai, adj. vebf. &orbmas, (torbma) ftot:
- Nævet.
Corbmaladdat, -ladam, v. fr. (torbmatet)
flaa nogle Gange i Haft med Knytnæve, ben
. ene Gang efter ben anden.
Corbmalet, v. subit. (torbmet) i $aft, plub:
. felig flaa med Knytnæve.
Corbmaset, v. y. (torbmat) faa Slag, blive
., flaaet med Side.
bmaåuvvat, -àuvam, v. n. — dorbmaset.
orbmat, éormam, v. a. (torbma) pugno
percutere, flaa med Knytnæve (jfr. doar-
skalet, spæg3ot).
Cordnadet, v. fact. (ordnat) bringe til at
fprætte i Beiret, til at fpringe tilbage fra
noget, til at rifofjetere.
Cordnat, &ornam, v. n. exsilire, emicare,
evolare, elevari, retundi, retorqueri, fprætte
å Veiret, fare op, flyve bent op, fpringe tilbage
., fra noget ved GSammenttød, rikofjetere.
Corg 1. éorko, adv. Sv. firmiter, færtt,
- firengt.
—— es $. — torgge.
Corgaà 1 -njarga,
oà-njargga.
propr. L3 Mp rss ubenfor — i
Øftfinmart
Corges 1. torgek, adj. Sv. firmus, stabilis,
ft, faft, ftabig.
Corgestattet, v. a. Sv. fiduciam addere
et confidentiam, give Fortrøftning, forfifve
49
Corggad.
Corggadmættom |. -mættos, adj. (&orgad)
fluffet, urenslig, upyntet, uomhyggelig. -maet-
tomvuotta, s. id.
Corggadvuotta, -vuoda, s. (Gorgad) Renslig⸗
bed, eMe Properhed, Nethed, Om:
byggelighed.
rgge, €orge, s. apex, quod summum est
in aliqua re, Toppunktet, Kjernepunltet af
noget, bet høiefte, centrale af moget; igja-
æorgge, høiefte Nat; gæsse-torgge, hørefte
Sommer; dalvve-torgge, høiefte Binter (jfr.
ovdaà); boaco-torgge-aigge, ben Tid, ba
inse holde fig meft famlede.
gidlimuå, -debmuåa, s. (torggit) noget
- * pubfe, pynte, rette, felle paa.
— 8. = dorgidamus.
Corggistallat 1. -staddat, -s , -stadam,
v. subit. (torggit) 1) t $aft rette lidt paa,
pubfe, pynte paa. 2) famle = ?okkistet.
Corggit, v. a. ornare, purgare, reficere, pynte,
pubje paa, rengjøre, ftelle paa, reparere.
Corgodattet, v. fact. (eorgodet) 1) bringe
til at være pyntelig, omhyggelig, 2) bringe
til at formindſtes.
orgodet, v. w. (torgad) 1) se adornare,
comere, i vui rette, pynte, pubfe paa fig,
ben. 2) deminwi, formindſtes;
ru læ dorgodam, $jorben har forminbftet
Corpok, adj. Sv. — torges. -gokvuot, s. id.
orgos-njargga, s. &orgas-njarg
forget v. n. Sv. confirmari, blive SB egrtet
orgot, adj. vebf. -tes — dorggad.
Corhko, s. (dial.) securis cujusmodi, en
., €lag8 Økte, ,Stolpøkje.”
Cormadet, v. mom. (&orbmat) flaa én Gang
med Snytnæve. -dåstet, v. dem. id.
Cormastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (tormastet) flere Gange føde og
Ínuge Renens Hver for at faa bem til at
give Malt.
Cormastet, v. dem. (torbmat) 1) uber rheno-
mis leviler premere et vellicare, i lac
effluat, in manum mulgere et bibere, faa
fmaat ftgbe og flemme Nenens Duer for at
faa den til » give bin malte i ee
og brittle. eb a n
dere, Inuge €linb af med reg
rmatallat, -! v. neuir. pass. (Cor-
talam,
matet) blive flaaet, faa Slag af Knytnæve.
Cornadet, v. fr. (tordnat) gjentagne Gange
fare, fprætte i Beiret, rilofjetere.
ornatet, v. fact. — öordnadet.
rold, adv. (&orro) aajet, bakfet.
or-olmune, 8. R. testis, Bidne.
-roda, 8. dem. (&orro) liben as,
nn
Corotet, v. n. Sv, = durgudet.
770
Coutenj.
Corra -gasaga, s. dem. (tora) Üben
Slot af Nendbyr..
Corre, adj. Sv. — tuorkok.
Corret, v. ». Sv. erepitare ut grando &à
pluvia vehementior, rasle, Sor fom $agl
- 98 SN )
Corro, &oro, s. I umbo, jugum
Aas, mindre Høideryg, "lang Stabbr,
ftanenbe fant paa Bord, ber ſtal tin
fammen (jfr. dem buol33e). 2) ge. an
Sv. angulatus, cacuminalus,
- hjørnet, fantet.
Corrotet,
v. a. Sv. cacuminare, figuram
vr angularem, fpibfe til, gjøre fantet,
- hjørnet.
Corro-vuolan, s. Rambøvel, mobfat rogge-
vuolan, Randhøvel.
3 $. Sv. —
gus ,
- Piteå vet å Sermon A
Corvepele, s. Sv. = toarbeelle.
uà, 8. R. clamor, Raab.
orvos l. éorvok, adj. Sv. — doarvvai.
orvvet, v. n. Sv. — tuorrvot.
orvvuåaå, -åaga, s. dem. (Coarvod) et Par
fmaa Horn.
rös, s. (dial.) cervix, Stoffe (paa $yolf).
8. 1) iruncus, caudex, Subbe, of:
hugget Vedkubbe. 2) cauder ad finem redis
Auidantis affirus, en Trætlods, fom bruges
i Enden af et Drivgarn.
Coskai, adj. iod Mas, (&oska) fom har
hoi og kviſtfri Stamme.
Coskaå, -kaéa, s. dem. (doska) liben Bed:
fubbe.
Coskem, s. Sv. =
oskidallat, -dalam, v. Api (toskidet) føles
fidt fold.
kidet, v. n. frigescere, blive kold, føle
Kulde, føles folb; go olmus jaska orm
aimo oudast, nk toskida ja goallogoatta,
naar man fidber frille å fri Luft, ba bliver
man fold og begynder ot fryfe; galbma
dacce doskida gitti, foldt Band føles foldt
paa Gaanden.
v. åa. (&oska) hugge eller futte af
SBebfubber
Coskodaddat, -dadam, v. coni. (toaskodel)
., holde paa at aftjøle, arbeide or at —
ok, adj. Sv.
tte, s. — AS UHR
oud, adj. Sv. — tuvda.
ouket, v. n. Se = &uovggat.
our, s. (dial.) lupus, Ulv.
oure, 38. (dial.) hostis, tyienbe.
Couta, kvern 8. Sv. — &oavda.
tu $. Sv. — doavda.
utenj, s. Sv. — doavda,
Coutet.
Cosiet, v. a. Sv. solvere, liberare, løje op,
befri.
Covadak, -daga, s. aer serenus, fmult, ftille
Solſtinsveir.
vddit, v. a. — davddit.
ovddot, v. n. — öavdasmet.
vdes, .Covddasa 1. tovdda, adj. = davdes.
ovord, s. Sv. — juovva.
Covordet, v. a. Sv. virgere, trudere, tvinge,
- Paatrue.
Covoret, v. n. Sv. coactum esse, incidere,
maatte, træffe paa.
Covj 1. aive, s. R. = Pboavgje.
Covlan, s. R. bifurcum corneum, togrenet
Horngaffel.
Covéas, adj. sterilis, cui proles non est,
ufrugtbar Ureatur, $0, fom ei Tenes 36g
= (Bug).
= Coavies.
ovées, s.
ov, &ovétu, 8. = toavto.
Cuiikas, s. R. via, Bei.
Cuinéed 1. éoanéed, v. ». R. — 6uo33ot.
ulünelátted, v. a. R. resuscilare, opreije.
Cuinélet 1. éoncalled, v. n. R. — dudg3elet.
Culic, ord s. R. Er $jorb.
Cuåvta 1. R. == Cuovti el. duv-
tamp, —
let, v. a. moleste manducare. (ut
— maule, tygge befværligt (om gamle
Cubbales-dakte, 5. os longius quoddam in
€ rhenonis, et noget lungagtigt Ben
enen$. Krop.
Cu eod v. n. — doabbot.
— s. (dial) =
Cuddai, adj. fe 3uddai.
8 8. fe dutte.
Cudelaå, -la3a, adj. (dutte) hostilis, rapax,
fienbilig, røveragtig.
udi-giedde, nom. propr. loc. Rusſemark i
- Porsanger.
Cudiå, -diéa, s. (tuötte) centenarius, en
Hundreder, En, fom gjælder Hundrede.
Cugem 1. éigem, s. R. scintilla, Gnift.
Cusåistattet, v. fact. (cuggistet) bringe til
é at ſtandſe lidt.
Cuggistet, v. dem. (&uog3ot) ftandje lidt,
ſtoppe lidt.
Cug3it, v. dem. (tuo330t) ftandfe lidt, blive
., flaaende lidt.
Cusgitet, v. — (Bio faa eller bringe til
at fiandfe, fraa li
Eugudet, v. es pm ftaa i Mag.
R. Lapponica, hvid Ugle.
euonos-mànno.
uggistak, staga, s 8. — etit.
E , t, -stalam, -s:
(gg) — Gange ſtikke, prikke
et LER bben af noget.
771
Cuina.
Cuggistet, v. dem. (Quggit) én Gang prikke,
., fiilfe lidt paa.
Cuggit, v. mom. semel pungere, prilte, ftitte
paa en enfelt Gang med noget fpidft fr.
tuoggot, naketet); son &uggi su ærttegi
saitin, Joh. 19, i go skorpion olbmu
vugge, Aab. 9,
Cuggitak, per : Ko Sted, hvor man
en Gang har ftult
Cuggitet, v. faci. at 1) lade ftiffe. 2)
funne ſtikles.
Cuggodet, v. cont. (tuoggot) i Mag file,
ofte ſtikke, prifte paa; ox gako amas
goaflaget, [y lieggan, ftilfe i ftagen, at ben
et flal faa Blærer, naar bem bliver varm.
Cuggoladdat, -ladam, v. (euoggot) nogle
Gange frille med Kraft. di d f
uggoldattet, v. fact. (díal.) — taggaldattet.
uggoles, adj. (dial.) titi ;, filben.
Cuggolet, v. subit. (tuoggot) å Soft frille
. nogle Gange.
Cuggotak, -taga, s. Quoggo) Sted, hvor
man flere Gange har ftulket.
Cuggotallat, -talam, v. neutr. pass. (&uog-
got) blive ftulfen; &uggotallim gærbmeåi,
. jeg blev jtuffen «i e en Su.
Cuhped, v. å. R. — tuoppat.
Cuibmoladdat, -ladam, v. intens. (&uoibmot)
ftage nogle Gange med Kraft, tage nogle
. Pygtige Tag med Gtageftangen.
Cuidnat, &uinam, (tuidnit) corpore ita in-
curvo el prono stare, ui nales. sursum
vertantur, caput et manus versus terram
teneantur, ftaa med Bagen op og Hoved og
$Hander ned mob Qorben (jfr. &urttot, mug-
got).
Cuidne 1. éuihne, s. og —
dk poget ſom — paa Cla
Fe v. n. (tuidne) posteriora sursum
vertere, manibus el genibus humo admo-
lis, vende Bagbelen op og Hoved og Hæn-
der mob Jorden (jfr. durttit, muggot).
Cuihnaget, v. ». fe tuinaget.
Cuihne, s. fe tuidne.
Cuikkad, v. ». E. — tuoiggat. -
uikki, adj. vedf. -kis — Cuoikkai.
uikkit, v. n. (tuoikka) culicibus frequen-
lari, stipari, blive meget Myg; de dal
Fo &uikkit, nu vil ber flier fuldt af
Cum s. (uoibme) quod conti modo ad-
iberi possit, noget, ber fan bruges fom
—
Cüims, 8. R. mons, Fjeld.
Cuinagattet, v. fact. (éuinaget) bringe til at
ftaa med $ovedet ned og Bagen op, gjøre
Duget, bøie flat paa en af Siderne.
49*
statutum
fom ftaar
Cuina.
Cuinaget 1. €uihnaget, v. x (&uidne) 1) in-
curvari, pronum fieri (de senibus), faa
en faadan Stilling, at Hovedet hælder ned
og Bagen op, blive Ludende, frumbøiet (om
gamle nm 2) olbique inflecti in altero
latere (de tentorio), bgie8 ſtakt paa en af
Giberne (Teltet).
Cuinas, adj. (tuidne) proclivis, pronus, obli-
4 quus, lubenbe, hældende, ftat.
uinked, v. a. E. — okkit.
ujok, -joka, s. digilus index, Pegefinger
(= =udok).
Cujotet, v. n. digito monsirare, pege med
fien; &. duvdin, pege med Jingeren.
uk, s. Sv. — Givgga.
—— "i (uH) qui pullos peperit, En, fom
Cut Far gå = 8uökke.
ukket, v. a. Sv. = dokket.
ukkog, adj. Sv. — &okkotes.
ukkom, s. R. via, Bei.
uko, s. Sv. — öuvkko.
uk-suolo, (&uókke) nom. propr. loc. Navn
paa en $Ø t Jmandra, ber bruges fom Be
- firavelfesplabs.
Cukéa, éuvéa, s. Tetrao — Tiur (jfr.
oappel).
stak, s. Sv. osculum,
ulastallet, v. fr. Sv. (eas ofte kysſe.
Gules, s. (dial.) — dulastak.
Culestet, v. a. Sv. osculari, fysfe (— cum-
., mestet).
Culggit, 9. å. — Culgomastet.
ulggo, s. fe duolgo.
ulgem, s. pars lateralis calceorum v. digi-
., talium, Sideſtykke paa Komager og Handfler.
Culgomastet, v. a. (talgom) fette Sideſtykler
cda Komager eller Handſter.
ARE v. n. Sv. repente — Pre
in aquam, falde ned, falde
cd en Eten, falbe i Bandet.
v. "fr. (öulkkit) binde Troklods
er om Bal paa en Qunb (om flere el. nu
Galliislet, v. subit. (tulkkit) fom [nareft
binde en Zoflob8 om Halfen paa en je
Culkkit, v. a. (tulkko) codice ligneo alligato
canes cilius salientes inhibere, fætte Zræ:
klods paa Hunde, binde en Treklods til Halfen
af Hunde, ,Mubbe" Hunde eller altfor vilter
-, Men for at hindre bem i Spranget.
Culkkitet, v. faci. (culkkit) 1) labe „klubbe“.
e —R ) codez li alli
ulkko, 0, 8. 1 igneus, quo alli-
aio canes v. ri exsultantes inhi-
ur, Treæklods, fom bindes til Halſen af
Hunde eller altfor viltre Rensdyr for at hindre
bem i Gpranget. 2) — luovdde, Træfavl
(paa Garn).
772
Cuödda.
Culkohas, -hasa, s. (tulkko) Hund eller
vilter Ren, fom har en Treklods bunden
» til fin Hals.
ullat, éullam, éullajim, v. habit. — eurttat.
ülle, posip. R. praeter, secundum, langs
meb; &ülle urte, langsmed Cteppen.
Cullestakki, adv. — salbastakki.
lli, adv. — euollot.
ulppe, éulpe, s. acies obtusa, but Spids
ilte, culte, ». (dial.) tuber, Kul (efter Cty
eller Slag).
unj, éune, s. R. =
unnet |. Cunnatet, = Gulestet
(bruges AG naar man taler til Børn).
uno, 1) adj. fuscus, brunagtig; &uno ladde,
brunt Klæde. 2) s. locus infuscatus d
subruber in cacumine montis, unde lem
pore procelloso turbines et arenae. deve.
huntur, brunrgbt Sted paa bet Bgiefte af et
Fjeld, hvorfra bet fyger ved haard Bind;
tuno-guolddo, MM
Cunédütted, v. ». R. (tuånded) surgere,
. teile fig.
Cuobbot, v. ». — tuobbot.
Cuobma, éuoma, s. pellis piscis, Fifteffind.
Cuübma, m 8. (dial) — auobmajas.
Cuobmai, adj. vedf. -bmas, (tuobma) fom
har tylt Stinb (om Fi.
Cuobmajas, -jasa, s. Émpelrum nigrum, L.
- fratling, Krekeber.
Cuobmaladdat, -ladam, v. fr. intens. (uob-
mat) nogle Gange med Kraft rubbe Skjel
af Hilt, give Ris eller høre haardt paa.
Cuobmaset, v. n. (&uobmat) [abe fig rubbe,
funne rubbes.
Cuobmaszegjai, adj. ved. -ægjas, (Cuomas)
fom har meget Stjæl paa fig.
Cuobmat, -éuomam, v. a. (tuobma) 1) der
quamare, vubbe Fiſt eller ſtrabe er af
Pill. 2) verberare, pulsare, give Nia, bande.
3) in vehendo equum. acriter stimulare,
cue haardt paa.
odnad, adj. vebf. tuodnades 1. éudnis,
Freue n rad —
uodnal, adj. vedf. -dnal
gunt, 8. fe tuonam.
uodnamastet, v. n. (duonam) scinüllas
edere, scintillare, give Gniſter fra fig,
- fprube Gnifter:
— -maga, s. dem. Guonam) liden
—— num. ord. (&uütte) centesimus, ben
100be
Cuodadan, 8. (Cuodad) !o, Del.
Cuodag, num. — duodad.
Cuodam, tuoddam, s. bulla, Boble paa
Bandet.
Cuóddalas, adj. (tudtåat) fom ofte be
omkring efter Gunbyr.
= Buodned.
Cusåde.
Cuödde, s. pers. (euóddet) Hanren, fom løber
omfring og føger efter sud (foragteligt
ogfaa om Mandfolf), jfr. saråk
Cuöddelet, v. inch. —8B fette affted for
at føge efter Gunren.
Cuöddet, éuódam, v. n. 1) feminam circum-
currendo. quaerilare (de rhenone mare),
løbe omfring i Parringstiden for at finde
Ken (om $anren); &. aldoi mannei, lebe
— ing efter Simler. 2) (de animalibus
5) sonos libidinosos edere, under
Boring ubftøbe en egen Lyd.
Cuödegærddasaå, -saga, adj. (cudtte) hun:
dredefoldig.
Cuödes, uöttas, s. (Cuötte) en Samling
af 100.
Quoga, éuoggaga, s. — 6uo33am.
Cuogadattet, v. fact. Sv. constituere, ftille,
fremftille.
uogahet, v. n. — tuogatet.
Cuoga-lakke, e. lanea, quae in textis
tapetibus quasi fimbriae remanent, Garnet,
fom bliver tilover8 og fec8 paa ben færdige
Grene (grovt Uldtæppe) fom Fryndfer.
Cuogaldattet, v. fact. (tuozzeldet) resusci-
tare, exsurgere facere, opreiſe; vuostai-
hago 8. reife et Oprør; ẽ. jabmi lutte,
. opreife fra be Døde.
Cuogastet, v. dem. paulum subsistere, EM
libt, en liben Ctunb. -ståstet, v. dem. id.
(2 tuggistet, Cuozatåstet).
Cuogatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v. a.
(cuogatet) holde paa meb at faa nogen til
at faa, bringe til at taa; &. mana, forføge
., paa at faa et Barn til at ftaa.
Cuogatüstet, v. dem. (Cuo3atet) ftandfe lidt,
en liben Stund.
Cuogatattet, v. fact. (Cuozastet) lade ftandfe
lidt, bringe til at ftaa [ibt frille.
Cuogatet l. -het, v. n. (Cuo33o0t) 1) stare,
subsistere, ftaa frille, ftanbje (ubeftemt, om
fort eller længe); Jesus duogati ja ravkai,
Matth. 20, 32. 2) exsurgere, reije fig, ftaa
op (— &uo33elet); son &uo3ahi bajas, han
reiſte fig, tob op.
Cuo3galaddat, -ladam, v. fr. (Cuöz3elet) [taa
op, reife fig (om flere).
Cuoggalastet, v. n. Sv. erigere se, resistere,
veije fig, fætte fig imod.
Cuoggalastem, 5. Sv. verb. (tuo33alastet)
obluctatio, seditio, Mobdftand, Oprør.
uoggalattet, v. fact. — tuozaldattet.
uoggam, -oggama, s. (éuo230t) stamen,
9tenbing i VBæv, opretftaaende Traade i
gammeldags Væv.
uod3amas, -masa, s. (éuo33am) filum sta-
mineum, Traad, fom bruges til Rending,
Mendingstraad.
773
Cuogga.
Cuog3eladdet, v. fr. Sv. — duozzelet.
Cuoggelattet, v. fact. (cuozgelet) surgere
., facere, bringe til at ſtaa 2» til at reife fig.
Cuog3eldet, v. ». — 6uo33oldet.
Cuog3elet, v. n. (&uoggot) surgere, resur-
gere, ftaa op, opftaa, reije fig; Cuozzel
bajas! ftaa op! jabmi lutte bajas &uo32e-
let, opftaa ifra be Døde; valddegodde
&uo32el valddegodde vuostai, Rige reifer
. fig mob Rige (jfr. likkat).
Cuog3elæbme, -lame, s. verb. (tuo33elet)
., resurrectio, Opſtandelſe.
Cuoggoldet, v. cont. (uo330t) perpetuo stare,
Y ftaa vedvarende, vebblivt at ftaa.
Cuog30mas, -masa, s. is ot) w —
pedum Laar⸗
ben, Marvbenet i Saardt ue faigbbebe Dyr.
-masa$, -sata, s.
Cuog30muå, -muåa, s. — noget at
ſtaa efter.
Cuog3omættom, adj. (Cuo330t) uimobftaaelig;
vuostaiduo33o0mættom duottavuotta, uimob:
ftaaelig Sandhed. -mærttomvuotta, s. id.
Cuog3ot, €uogom, v. n. sare, faa; galle
bæive digge &uo30i? hvormange Dage ftob
Thinget? vuoiggadvuodas ala duoz3ot, ſtaa
paa fin Net; gænge bælest Quog3ot, (taa
paa Cn8 Parti; &uo330 tallujuvvum, bet
- faar flrevet.
Cuog3ot, adv. stalu stantis, ftaaende, i
ftaaende Gtilling; borrat Tuoz3ot, [pije
., ftaaende.
Cuogotåmuå, -tebmuåa, s. (tuo3otet) noget
at ftaa for, at ftaa fom Forivarer for, at
ftaa inbe for.
uogotebme 1. -tem, s. Sv. adminisiratio,
., postulatum, Forvaltning, Paaftand.
Cuogotet, v. fact. (tuo330t). 1) stare facere,
fade ftaa; mannen hergidad duogotak 3il-
jost gætos bæive borakættai? hvorfor lader
bu bine Ren ftaa hele Dagen paa Tunet uden
Mad? 2) dicere (causam), sustentare (rem
publicam), føre (m Sag), opretholde (en
Stat). 3) Sv. €, exposcere, paa:
ftaa, fordre. 4) gioi administrare,
forvalte, foreftaa.
Cuogotægje, s. pers. (uo3otet) 1) En, fom
har Sag at føre mob nogen, Anklager, Actor.
2) Sv. administrator, Forvalter.
Cuogar 1. éuoger, Cuoggar, 5. s. gleba, fru-
stum (lactis congelati, P arc i),
Klump (af Role Mall, 3$, "Gutter etc.)
jfr. doaltto; sokkar-&uogar, Sulkerklump.
,,-aggaraà, -raga, s. dem. id.
Cuogga, s. Sv. pastinum vel aliud istius
modi insirumentum, quo foditur aut pun-
gitur, alte eller Tignenbe Vorktoi at grave
eller ſtikke med.
Cuogga.
Cuoggadet, v. mom. (tuoggot) ftilfe, priffe
én Gang.
Cuoggarzegjai, adj. vebf. -ægjas, (tuogar)
meget flumpet.
uoggaset, v. n. (Cuoggot) blive ſtukten, fare
inb i; nibbe auoggasi gitti, Kniven for
Ek i Haanden. —
uoggastagas, ala, s. . (Cuogga-
- stak) liden Prik, ip ei Føddel.
Cu k, -staga, s. (Cuoggastet) punc-
ium, Prif, Punkt, Toddel, liben Lap.
Cuoggastet, v. dem. ftilfe, prille libt.
Cuoggatak, s. Sv. — tuoggastak.
Cuogges, &uogga |. -ggas, 5. — tuoggastak.
Cuoggot, v. a. 1) pungere, ftilte, prilte med
Spidſen eller Odden af noget (flere Gange,
jfr. duggit); &. ko amas bottanet, go
— ſtikke i Y» gen, at ben ei jfal trutne,
naar ben bliver varm; sappasid éuoggot,
renfe Tarmer. 2) resarcire, jette en liden
Sap paa et Qul i ftomag.
uoggotet, v. fact. (tuoggot) 1) labe ſtikke,
prille. 2) lade fig ſtikke, funne ſtikkes.
Cuogja, €uoja, s. — suögje 2.
Cuogjalet 1. éuögjelet, adv. (cuogjat) clar,
Iydeligt, overlydt; duogjalet ja cielggaset
lokkat, læfe hoit og Iydeligt.
Cuogjam, 8. verb. (tuogjat) Rang, Lyd.
Cuogjat, &uojam, t. ^. å. somare, vocem
edere, tinmire, nuncium mittere obtinendi
gratia, tinge, lybe, fenbe Bud efter, Bud
til; gulam girkkobielo auogjamen, jeg
hører RüctelloHen flinge; læm öuögje malb-
ma daihe skilaidægje biello, 1 Gor. 13, 1;
fastes lakai duogjat, flinge ilbe; son læ
tuogjam su boattet sagaidasas, han har
fendt Bud efter ham, at han flal fomme til
Samtale; tugjim sudnji sane væke oa330m
diti, jeg fenbte ham da for at faa pr
Cuögjel, adj. vedf. f. -gjelis, (uogjat) sonorus,
flingenbe, lydende, flangfulb, fjøitlydende.
-gjelvuotta, s. id.
Cuógjelet, adv. — tuogjelet.
Cuogadet, v. cont. f. (Puokkat) lente resorbere,
lambere, flaffe, labe i fig å Mag eller faa
- fmaat (om Hunde).
Cuogatallat, -talam, v. fr. (tuogatet) give
at brikke eller ME at flaffe t fig (flere
Hunde).
Cuogatas, -tasa, s. (ROUND pon
quae ex canum sor. ua sunt,
noget, fom Hunde har flaffet à i * bruftet
af, Raffelevning.
Cuogatet, v. faci. (tuokkat) 1) lade flaffe,
give at flaffe, brilfe (om Hund). 2) lade
ſig flaffe, tunne flaffes.
Cuöge, s. fe tuökke.
Cuoibme 1. uoibma, €uoime, s. a per-
tica v. contus ad scapham pr. Å
amenta,
774
Cuoika.
Stageftang, lang NE til at ftage eller ftgbe
aab frem med.
Gaoibmolet, v. n v. subit. (uoibmot) i Haſt ftagt.
uoibmot, éuoimom, v. a. (&uoibme) sca.
ham conto pr e, ftage, ftiffe en Baad
don meb Corgi si :
Cuoiga, adv. (&uoiggat) schidiis vectus, M
SK, jfienbe; son bodi éuoiga, fon fom
paa '! Eli.
Cuoigadet, v. tard. (Quoiggat) gaa i Mag
paa SÅ eller gaa bib og bi
Cuoigaldattet, v. a. (Cuoig; am fom fnareft
dues efter, forfølge paa & ek
uoigaldet, v. cont. 4, (Cuoiggat) flabigt være
. paa Jærde paa Så.
Cuoigan, éuoiggan, s. — savek, GK; igja-
tuoigan, Sfi, fom bruges under Rattevagten.
Cuoigatallat, -talam, v. fr. (Cuoigatet) mi
og ba gaa paa Sfi efter noget.
Cuoigatimus, -tebmuia, s. (Cuoigatet) noget
at gaa paa Sfi efter.
ex" til
2) lade
Cuoigatet, v. faci. (tuoiggat)
at gaa paa SK, lade gaa paa
fig gjøre at gaa paa Cfi; i dabbe on
her fan man ifle gaa paa Sfi. 3) o.a.
flie efter, forfølge, jage efter paa Sk:
gumpid éuoigatet, jage efter Ulv paa Cfi;
tuoigateime gumpe dædnoi, vi jog Ulven
ub i Elven.
Cuoiges, adj. (Cuoiggat) fun vebf., flink til
at [ebe paa SÅ.
Cuoi t, -ladam, v. iniens. (&uoiggat)
un Gange med Kraft flyve fig frem paa
Cuoiggal let, v. subit. (&uoiggat) DON hå
fnareft gaa paa Sti. -lüstet,
Cuoiggastallamuå, -muåa, s. —
noget at fare affted efter paa —
Cuoiggastallat 1. -staddat,
v. fr. (tnoiggàt) 1) fette affteb paa TT d
flere). 2) lave fig til at gaa affteb paa
Cuoiggastuvvat, -stuvam, v. desid. (8aoiggåt)
have Lyft til at gaa affted paa ER.
Cuoiggat, éuoigam, v. s. ligneis pedibus
applicatis instrumentis. super mwem in
cidere, jtie, gaa paa Cfi.
Cuoiggåt, éuoiggám, éuoiggájim, v. in
begynde at gaa paa Ski, fette affted paa EK.
Cuoikaiduttet, v. fact. (tuoikaiduvvat) gjør
mygfuld, opfylbe med Myg.
Cuoikaiduvvat, -duvam, v. subj. (&uoikks)
blive fulb af Myg.
Guoikal, «kata, s. dem. (duoikka) liben Myg.
uoikatuttet, v. fact. (tuoikatuvvat) beri
for Myg, renfe for Myg.
Cuoikatuvvat, -tuvam, v. subj. (Cuoikt
tebme) blive fri GE venjet for Myg.
Cuoika.
Cuoikatæbme, -tæme, adj. vedf.
—— — fri for Myg, mygfri.
Cuoiket, v. n. Sv. =
bine v. å
yg; de dal
siggo &uoikka riekte buollat, nu vil Myg:
gen blive rigtigt flem.
Cuoikkai, adj. vedf. -kkas, (Cuoikka) myg.
Cosi edne 8. forfieula auricularis, fØre-
fü
Cuoinéa, s. Salmo salar sterilis, fed, ftor
6j etblatà, fom om Hoſten gaar op i Elvene.
Cu det, v. mom. (&uoibmot) ftage én
Gang med GStagefiang.
uoimastallat, -stalam, v. fr. (Cuoimastet)
- ftage nogle Gange lidt med Stageftang.
Cuoimastet, v. mom. (tuoibmot) gjøre et
., entelt Zag med Gtageftang, flage én Gang.
Cuoimotet, v. fact. (&uoibmot) 1) lade ftage.
2) være muligt at ftage; i dam joga mielde
tuoimot, bet er iffe gjørligt at ftage langs
denne Ely
uoivag l. -vat, -vvaga, s. (tunivvad) Men,
fom bar Doibgtaa Haar.
Cuoivvad, adj. vebj. uivvis |. &uoivvades,
albidus, qui colore est hvid
agtig, blat, blas. -ivvadvuotta, s. id.
Cuojadet, v. ^. (tuogjat) flinge, lyde foagt,
linge en og anden Gang.
Cuojaidet, v. cont. (cuogjat) flinge, lyde
— Vedvarende.
Cuojaldak, s. Sv. bucina, Blæfeinftrument,
—
Cuoj v. fact. (tuogjat) i Haft, fom
fnarejt pen lyde, Minge, frembringe Lyd med
noget.
Cuojalm ojalmuttet, v. fact. (&uojalmuvvet) jtaffe
bedre Klang, gjøre flangfulbere.
Cuojalmuvvat, -muvam, v. ». (tuogjat) faa
bedre Klang, blive flangfulbere.
wojan, Cuogjan, s. (Cuogjat) instrumentum
musicum, Mufit:Jnftrument.
Cuojataddat, -tadam, v. tard. (tuojatet) i
Mag bringe til at lyde, i Mag ringe, fille.
Cu uojatet, v. fact. (uogjat) ad sonum eden-
dum, um cogere, canere (fidibus),
sonare (tinnitu), lobe lyde, Minge, bringe
til at i fra fig, fpille (paa Juftrument),
ringe (paa Klokke); olbmuid doakkai duo-
jatet girkkobieloin, vinge Folk fammen med
Kirfetloffen; njurganasa daihe harpa 6uo-
jatet, fpille paa Yløite eller Harpe; harpa-
' tuojategje, Harpefpiller.
Cuojetak, s. Sv. tintinnabulum minutum,
quod e collo boum dependet, liden Ro:
bjælde.
775
Cuolbma.
Cuojetet, v. mom. (tuogjat) lybe, flinge en
., enfelt Gang.
Cuojotesvuotta, -vuoda, s. (tuojotæbme)
- Rlangløshed.
Cuojotuttet, v. faci. (tuojotuvvat) berøve
— Rlangen, gjøre fangløs.
Cuojotuvvat, -tuvam, v. w. (Cuojotæbme)
mifte Slangen, blive Mangløs.
Cuojotæbme, - tæme, adj. vedf. -tes, (duo-
ere fom har baarlig Lyd eller Klang,
Gu v. a. So.
Cuokkalet, v. subil. aere: i Haſt flaffe,
labe i fig.
Cuokkamuå, muda, s. (Cuokkat) noget at
cae labe i fig.
Cuokkat, €uogam, v. a. de canibus dicitur,
liquida dum sorbent alimenta, flaffe, labe
å fig, brite (om Hunde).
Cuökke, €uüge, s. 1) superficies lerrae
glacie obducta, Ssftorpe paa Marken, faa
feen har ondt for at fomme til Mojen.
., 2) nir que teg meget haard Sne.
Cuökke, tuöke, s. bomba, Strin, liben
Kifte (= dukke).
uokon, s. Sv. canalis ligneus ad aquam
ducendam, Bandrende.
Cuokkodet, v. a. (uökke) belægge med 39
fforpe eller Qsflag el. meget $aarb Sne.
Cuokkot, éuogom, v. ». (tubkke) glacie
tegi et obduci, belægges 2e E eller
Jsſlag eller meget haard Gi
Cuokta 1. éuókte, turis, 8. (dial) vas
canum, Kop til at give $und Mad i (=
tuvget).
Quoktok, adj. Sv. — toktok.
Cuoladet, v. tard. (tuollat) lente et tarde
. caedere, sarrire, hugge, Baffe i Mag.
Cuolahet, v. ». Sv. nutare, ad allerutrum
latus inclinare, ftaa paa Satte, helde, Lube.
Cuolan, s. (tollat) noget, hvormed man fan
hugge eller halte.
uolastak, -staga, s. (tuollat) Hug, Hat.
uolastet, v. mom. (Cuollat) én Gang hugge,
m i; tuolasti avdoin gieda, "han huggede
nie $aanden med en jeff. -stiistet, v.
— taga, 8. (duollat) Sted, hvor der
a Bugger er. eller hakket.
talam, v. neuir. pass. (duollat)
Cer hugget, faa Hal.
uolatet, v. fact. (&uollat) 1) [abe hugge,
., hofte. 2) funne hugges, halkkes.
Cuolbma, &uolma, s. nodus, nube; farffo-
&uolbma, SDragfnube; duolmast bæssat, blive
4 forløft.
Cuolbmadallat, -dalam, v. fr. (uolbmeadet)
Inytte (flere Ting), knytte nu og da.
Cuolbma.
776
Cuollat.
Cuolbmadatte, adj. (&uolbmadattet) fom fan | Cuolddet, éuoldam, v. a. 1)
., nyttes eller flaaes Knude paa.
Cuolbmadattet, v. fact. (éuolbmadet) 1) lade
flaa fnube paa, lade fnytte. 2) lade fig
., Ingtte, funne nyttes.
Cuolbmadet, v. a. (&uolbma) = éuolbmat.
Cuolbmaduvvat, -duvam, v. subj. (&uolbma)
flaa fig i Knuder, faa mange Snuber.
Cuolbmai, adj. vedf. éuolbmas, —
knudet, fulb di Knuder. -Ibmaivuotta, s.
Cuolbmaladdat, -ladam, v. fr. ——
i Haſt knytte (flere Ting).
Cuolbmalet, v. subit. (&uolbmat) i Haſt fnytte
el. flaa Knude paa noget. -lástet, v. dem. id.
Cuolbmaset, v. transl. (tuolbma) nodari
posse, labe fig nytte, funne nytte; i &uolb-
mas, bet laber fig iffe Inytte.
Cuolbmasuttet, v. fact. (tuolbmasuvvat)
. bringe til at nytte fig.
Cuolbmasuvvat, -suvam, v. w. — tuolb-
maset.
Cuolbmaåuvvat, -Suvam, v. n. = Ctuolb-
- maset.
Cuolbmat, éuolmam, v. a. (tuoclbma) mo-
., dare, Inytte, fnytte til, flaa nube paa.
Cuolda, &uolddaga, s. (euolddet) ornamen-
tum in vinculis mentorum, Sirat
paa Komagbaand; cuolda-vuodde, ubfiret
., Somagbaand.
Cuoldas-muorra, -muora, s. asserculum,
quo calceamenta. dilatantur, Sjæp til at
ubvide eller bloffe ftomaget med.
Cuoldastak, -staga, s. — Cuoldas-muorra.
uoldastallat, -stalam, v. a. — öuoldastet.
Cuoldastet, v. a. (cuoldda) assercula dila-
lare c: , tgie ub, ubvide trange
Komager med en fjep (ifr. caggat).
Cuoldadet, v. tard. (&uolddet) i Mag ub.
., fondre, ubftille, frajfille.
Cuol datas, -tasa, s. (tuolddet) quod secre-
tum est, delerrima, rejicula, purgamenta,
bet ubfondrede, affondrede, bet Valejie, Udſtud.
Cuoldda, &uolda, s, 1) palus, stipes, Pel,
Stolpe, Støtte, Beiftolpe, Tværjtolpe i Væven.
2) ultimus gentis superstes, ben fibfte eller
enefte gjenlevende af en Slagt.
Cuolddaladdat, -ladam, v. subit. (Cuolddet)
i ad ubfondre, fraftille, å Haſt ubfire (flere
Ting
Cuolddaset, v. n. (&uolddet) 1) labe fig fra:
ftille, ubfonbre, bele fig i Partier, flaa fig
i to Flokle; goddek Cuolddasegje guüvte
sagjai, Bilbrenene belte fig i to Flokte.
- 2) labe fig ubfite.
Cuolddelet, v. subit. (Cuolddet) i "E ies
p ubfondre, fraftille. -låstet, v. dem.
olddem, s. verb. (uolddet) redd
"Svaitirelf, Siratvœving.
secernere,
parare, excludere, discernere, flille fra bin.
anden, frajfille, ubjonbre, ubelutfe, fortere;
son galgga éulddujuvvut synagogest erit,
Joh. 9, 22; (jfr. ratket, ærotet). 2) være
Sirater paa Komagbaand; son læ dæeppe
&uolddet vuoddagid, hun er en SRefter til
at ubfire ftomagbaanb.
Cuoldenak, adj. Sv. facile a celeris dig-
noscibilis, Ton let fljelnes fra andre.
Cuoldetatte, adj. (tuoldetet) 1) froffilltlig
., 2) fom er vadis at ubfire.
Cuoldetet, v. fact, (uolddet) 1) labe fra
fille, ubfonbre, ubeluffe, ubfire. 2) funne
- fraffilles, udelukkes, ubfires.
Cuol í v. n. Sv. durescere, rigescere,
blive haard, ftiv.
Cuolfas, adj. (&uolffe) bo8meragtig.
Cuolffat, &uolffam, éuolffajiim, v. habil
(&uolffe) ut fatuum dtum. fibbe fom en
Dosmer.
uolffe, éuolfe, s. fatuus, Dosmer.
uolffoi, adj. (min. ws.) vebf. euolffos,
> gammel og frum af 9flberbom.
Cuolfogattet, v. fact. (&uolfoget) gjøre gammel
- og frum af Alderdom.
Cuolfoget, v. transi. (tuolffoi) blive gammel
-, og hum af Alderdom.
Cuolfotet, v. habit. (Guolffe) ut fatuum va-
dere, gaa fom en Dosmer.
Cuolgo, $ulggo, å 8. pertica, qua. lina pisca-
toria sub glaciem dure. Stang, fom
. bruges til at føre Garn under Iſen med.
Cuolkestet, v. n. (obsol.) clangere, flrige
- fom en Ørn.
Cuollad, adj. vedf. éulles, caerulens, Iyfeblaa.
uöllahet, v. n. (dial.) inclinari, heælde
Cuollaladdat, -ladam, v. intens. (tuollat)
i Haſt hugge, halle (flere Ting) eller gjøre
el fraftige Qug.
per llalet, v. ubi. (tuollat) i Haſt halte,
., hugge.
Cuollaset, v. transl. (tuollat) hugges eller
blive hugget; ak8o duollasi juolggai, ffe
blev hugget inb i Foden; jiegna tuollasi
raigeld, Qfen blev hugget, faa ber gif Qul;
— duollasi gaskad, reet blev Bug:
- aet. af.
Cuollat, éuolam, v. a. concidere,
hugge, Batfe; &uollat jiena ja &uoppat muo-
raid, hugge Is og hugge Trær; hærgge
i væje Guollat &uüge, 9tenen formaar
at flaa igjennem Jsfforpen.
Cuollat, &uollam, &uollajim, v. n. ila ap.
parere, ul pars antica. v. aliii
ezadversum sit, vife fig ftaaende med For-
eller Bagenden lige imod; osinam &uolla-
men selle, jeg fer noget Levende fraa lige
imod mig.
Cuollét.
Cuollét, v. mom. (ift. (coallot) fløgje en
enlelt. Fiſt.
Cuollo, adj. (&uollat 2) 1) fom ftaat lige imob ;
tuollo godde ale bade! flyb iffe paa en
SBilbren, fom ftaat lige mob big! 2) Sv.
obliquus, ſtraa, fljæv; &uollo piegga, Side:
., vind.
Cuollot, adv. 1) contra, exadversum, lige
imob, bent imob ftanenbe. 2) Sv. oblique,
. fjevt, paa Gtalte.
Cuolmag, adj. (tuolbma) nodosus, fnubet;
. guóvte &uolmag, tocfnubet.
Cuolmaiduvvat, -duvam, v. subj. (Cuolbma)
- faa fnuber, blive fulb af fnuber.
Cuolmakættai, 1) car. verb. (éuolbmat) uben
at Ínytte. 2) adj. vebf. -kættes, utnyttet.
Cuolmatuttet, v. fact. (&uolmatuvvat) befri
for Knuder, gjøre tnubefri.
Cuolmatuvvat, -tuvam, v. ». (tuolmatebme)
blive fri for "uber.
Cuolmatzebme, -teme, adj. vedf. -!
- (tuolbma) Inudefri.
Cuolmek, adj. Sv. — tuolma;
Cuolotet, v.a. Sv. obliguare, p red-
., dere, gjøre fraa, flraane til.
Cuolpe, adj. Sv. — tuorbbe.
cn $. Sv. — tuobmajas.
Cuomadet, v. cont. (uobmat) i Mag rubbe
- Sit, i Mag give Ris.
Cuomak, adj. Sv. aer utubbet,
Efjellene et ere rubbede of.
Cuomakzettai, 1) car. verb. reca boris ot
rubbe Stjal af Fiſt. 2) adj. vebf ttes,
urubbet.
Cuomaras, -rasa, s. — buljokas.
Cuomas, éuobmasa, s. squama, Cfjel paa
- Vill og Slanger.
Cuomastattet, v. fact. — tuomatet.
— v. å — &uobmat.
uomastimuå, -stebmuåa, s. (duomastet)
noget at rubbe, noget, fom ſtal rubbes.
Cuomastuvvat, -stuvam, v. n. (Cuomas) blive
- faa tør, at Cljellene ilfe funne rubbes af.
Cuomatatte, adj. (éuomatet) fom fan rubbes,
K fom bør rubbes.
Cuomatet, v. fact. (tuobmat) 1) labe rubbe.
. 2) labe fig rubbe, funne rubbes.
Cuomenjas, s. R. = tuobmajas.
Cuóna, Cuodnagan, s. (dial) — duonjs.
Cuonaket, v. ». Sv. (tuodna) scii e,
- gniftre.
Cuonam, éuodnama, e. scintilla, Gnift, unte.
Cuóne, s. (dial. Inf. inünegeb) = tuonam,
Cuonet, adv. Sv. velociter, hurtigt, baftigt.
Cuónje, éuodnjaga, s. — tuünja.
Cuonjel, s. Sv. — duormas.
Cuönjo, éudnjo, s. dat) .) = euomo.
Cuono, éudno, s. (dial) — cuono.
fom
T"
Cuorbar.
Cuonok, adj. Sv. — tuodnad.
Cuönja, éuódnjaga 1. éuógnjaga, s. anser,
8.
Gaas.
Cuönja-falle, s. Astur palumbarius, Honſe⸗
4 098:
Cuönja-vaövåde, -vuóvde, nom. propr. loc.
FTagelvdalen i Tromsø Amt.
Cuopadet, 1) v. cont. (&uoppat) hugge, ftjære
i Mag eller i flere Dele. 2) v. refl. hugge,
4 fjære fig.
Cuapaldet, v. cont. (&uoppat) vebvarende jugne-
Cuopan, s. (Cuoppat) insirumentum ca
scalprum, SRebifab til at hugge med, Beitel
Cuopastak, -staga, s. (Cuopastet) et enlelt
. Oug eller Snit.
Cuopastallat, -stalam, v. intens. (&uopastet)
i Fart og med Kraft hugge eller jtjere nogle
Gange.
Cuopastet, v. dem. (&uoppat) hugge, fljære
lidt, én Gang.
Cuopatak, -taga, s. (tuoppat) Ctebet, hvor
. man har hugget eller flaaret.
Cuopatallat, -talam, e. neutr. pass. (tuop-
. pat) blive hugget, flaaret. D
Cuopatas, -tasa, s. m, hvad fom
hugges eller pes af, et affugget eller
afſtaaret Stykke
Cuopatatte, adj. ' (&uopatet) fom fan hugges
eller fljæres.
Cuopatet, Ad ded (cuoppat) 1) lade hugge,
itiere. fig Dugge, fljære, funne
- hugges eder Å fljæres.
Cuoppaladdat, -ladam, v. fr. (uoppalet)
hugge, fljære nogle Gange i Hart.
Cuoppalet, v. subit. (cuoppat) i Haft hugge,
FA te.
Cuoppaset, v. transl. (éuoppat) blive tu
vm s fig hugge, fljære.
Cuoppaåuvvat, -åuvam, v. n. — Cuoppaset.
Cuoppat, éuopam, v. a. €, secari,
hugge, fljære; boalddem-muoraid &uoppat,
hugge Brænde; erit Guoppat, afhugge; uopa
dam erit, Luc. 13, 7; jetas tuoppat, hugge,
fljære fig; birratuoppat, omffjære; go manna
galgai birratuppujuvvut, Luc. 2, 21; &uop-
pat raige masage, fljære Qul i noget.
Cuoppek 1. éuoppetek, adj. Sv. (tuoppat)
., Uhugget, ujfaaren.
Cuoppos, S. Sv. seciura, $ug, Snit.
Cuopsem, s. (dial.) bifurcum ferreum, ftor
Jerngaffel med to Tænder til at ſtelle paa
- Sjødet å Gryden.
uorban, 3. (&uorbbe) ineptus, inulilis qui-
dem, »codez«, homunculus, en ubebanbig,
., Hobfet, vaarlig Cn, en fllob&major, Stymper.
Cuorbar, 8. — duorban,
Cuorba.
Cuorbaået, v. aestim. (&uorbbe) anfe for
høring å Hobfet, flrøbelig.
uorbbe, &uorbe, adj. vedf. Cuorbes, inha-
bilis, dneplus, miser, ubebonbig, "objet,
., baatlig, flrøbelig.
Cuorbbelagaå, -gaéa, adj. (&uorbbe) noget
baatfig, temmelig baarlig.
Cuorbbevuotta, -vuoda, s. (Cuorbbe) Klobfete
hed, Uduelighed.
Cuorbbodet, v. fact. (&uorbbot) gjøre ube:
hendig, klodſet, ubuelig, baarlig.
uorbbot, bom, v. ». (tuorbbe) i
tum, inhabilem feri, blive ubehændig,
Hodfet, ubuelig, baarlig.
Cuorbet, adv. (tuorbbe) ubehændigt, flobfet,
baarligt, usfelt.
Cuorbmasaå, -saga, s. dem. (tuormas) libet
Haglkorn, liben p paa Saber.
Cuorgaiet, v aestim. (tuorggad) anfe for
graa, for altfor graa.
Cuorget, v. å. Sv. imprimere, typis figw-
rare sive effingere, trytte, aft red
paa noget, forfire; roukoit more, trylle
Forfiringer paa Stindfeller; Cuorgem-muor,
— hvormed ſaadanne Forſiringer paa⸗
irytle
esent, adj. vedf. &urggis, casus, graa
(jfr. renes); éurggis vuovtak, graa Qaor.
— -vuoda, 3. (Cuorggad) Graa⸗
- Bed.
Cuorgganet, v. inch. (éuorggad) begynde at
gaa eller bevæge fig (om noget graat).
Cuorggat, éuorggam, v. habi. (&uorggad)
fibbe eller flaa med graat Ubfeende, vife
fig graa.
Guorgge, 8. (éuorggat) — öurgge.
norgodattet, v. fact. (uorgodet) bringe til
cd graane.
v. n. canescere, graane.
Cuörgodavvat, -duvam, v. subj. (dial.) =
tuorgodet.
uorgot 1. -gok, -goha, s. — duorgge.
uorgotet, v. habi. (Cuorggad) ewntem ca-
num videri, gaa eller bevæge fig med graat
Ubfeende.
uorkok, adj. Sv. canus, graa.
uorkotet, v. n. qe &urgudet.
uormalas, -lasa, mergi, Maafe-
rad hvis graa $jødre beggnbe at blive
vide
Cuormas, €uorbmasa, s. grando, floccus,
Hagl, Noppe paa Klæder.
Cuormastatéat, -statam, v. inch. (tuor-
mastet) begynbe at hagle.
uormastet, v. n. (tuormas) grandinare,
hagle. puppi v. dem. id.
uorotet, v. n. Sv. — durgudet.
torpe, adj. Sv. — tuorbbe.
778
Cuösse.
Cuörrat 1. &uörret, éuóram, v. v. (dial.)
= utet.
Cuérre, adj. Sv. — tuorkok.
Cuorrok, s. — &uruk.
Cuört 1 €uórht, s. R. diabolus, Djævel.
Cuörtliné, adj. R. (cuört) daémoniacus, be
- fat af Djævelen.
Cuorv 1. éerv, 8. R. = toarvve.
—— €uorvvas, s. (éuorvvot) clamor,
aab.
Erro v. ^. — durvodet.
uorvotallat |. -taddat, -talam, -tadam,
. neuir. pass. — Turvutallat.
—— v. fact. (&uorvvot) 1) labe raabe,
bringe til at raabe, raabe op ved Aulktion
2) funne raabe8 paa, være faa nær at man
-, fan taabes paa.
Cuorvvo, s. pers. (Cuorvvot) clamans, cla-
- mator, Raaber, raabende.
Cuorvvom, s. verb. (uorvvot) clamor, Naa
ben, Raab; hæite duorvvomest! holdt op
at raabe! stuora Cuorvvomin ja gadnjali-
- Buim, Hebr. 5, 7.
Cuorvvomuå, -mudåa, s. (tuorvvot) noget at
raabe efter eller om.
Cuorvvot, &uorvom, v. mult. aliquoties cla-
mare, clamore vocare, invocare, xaabe (flere
Gange, jfr. &urvvit), raabe paa, tilfafbe ved
Raab, anraabe, gjøre Løfte til; son Tuorvoi
alla jienain, ban raabte med hø Møft;
Ibmeli &uorvvot, taabe til Gub; ised balv-
valegjes Guorvoi, Husbonden raabte paa
* fin Tjener; boaco-vazze Tuorvoi bsedna-
gides, 9tenvogteren raabte paa fine Hunde;
Ibmel ja olbmuid &uorvvot, antaabe
og Mennefler; væke aldsesis duorvvot,
raabe om Hjælp; ibmelest armo duorvvot,
enraabe Gub om Naade.
Colo, 2. Sv. 1) — alba in ren
alibi in corpore is nigrae aut
en hvid Flæk paa Neſen eller. andetſteds
paa Dyr; duðsse njunne, Dyr med hvid
Flat paa Næfen. 2) pellis in media fronte
snier — Pandeſtindet mellem Hornene
. pat
Cuos-davdda, -davda, s. mensiruum, Svin:
ben8 Lid eller Maanev.
Cuoskolet, v. inch. (&uoskot) fette affted i
ot, v. n. quadrupedo currere, løbe i
halv Galop, galopere (jfr. gunostet).
— — (éuoskot) ad cursum
gr ete , labe galopere, fætte
i ren Høre i Galop;
&. hergin, fjøre i
- Galop med en Ren.
Cuösse 1. &uösek, s. (Cuös) Sv. macula alba
, notatus, fom far en hvid Slot, Boibfleffet.
Cuösse-njunag, adj. (tuösse) fom har en
hvid Flæt paa Næfen.
Cuos.
Cuoi-javrre, -javre, nom. propr. loc. Navn
., paa en Jndfø mellem ftarasjol og Koutofæino.
Cuótsané, adj. R. — 1) euóttasa. 2) cen-
- lurion, Matth. 8,5. p
Cuöttasaå, -saga, adj. (duotte) fom tæller
., hundrede, fom eier hundrede.
— €uüde, numer. card. centum, Hun:
brede.
Cuocaået, v. fr. — tuoccalet.
Cuoccalet, v. fr. (&uoecet) nu og ba figbe
an imod, nu og ba føde fammen, nu og ba
. fafte hinanden 1 Næfen Fanteord.
Cuoccet, éuocam, v. n. = auoddat.
Cuoccet, v. n. Sv. aggredi, incipere, an:
4 gribe, begynde.
uouda, adj. Sv. — tuvda.
uonditet, v. n. Sv. — ?uvdidet.
Cuoudot, v. n. Sv. foetido fieri odore et
sapore, blive ilbelugtenbe, faa ftinfenbe, tram
mag.
uouka, s, Sv. — duovgga.
uouket, v. n. Sv. — duovggat.
Cuouketovvet, v. mn. Sv. (&uouka) blive 18,
., flar, glindfende.
uoukis, adj. Sv. — tuovggad.
uoukotet, v. n. Sv. illucescere, lyſe frem,
. fremftinne. -tiskoattet, v. inch. id.
Fin 8. Sv. — tuovta.
wuovaret, v. n. oportere, burde (min. ws.).
Cuovgadak, -daga, s. (tuovggat)
apertum, oplyft Veir (mobf. Snetave); duov-
. Badakkan bodi, han fom i oplyft Beir.
Cuovgadallat, -dalam, v. fr. (tuovgadet) i
Mag belyfe flere Ting.
Cuovgadattet, v. fact. (tuovgadet) lade i
., Mag eller vedvarende belyfe.
Cuovgadet, v. cont. (&uovggat) i Mag lyje
for eller belpfe; 8 gænge, maidege, lyfe
,, for nogen, belyfe noget. -dåstet, v. dem. td.
Cuovgaiduttet, v. fact. (uovgaiduvvat) for:
- fyne med 2y8 eller Qyfefager.
Cuovgaiduvvat, -duvam, v. subj. (Cuovgge)
forfynes med Lys.
uovgas, éuovggasa, s. (tuovgga) 1) luz,
lumen, luminare, res Skin; si
lek oaidnam stuora duovggasa, ja sigjidi
læ bagjananam Cuovgas, Path, 4, 16. 5,
14; tuovggas 'ouddi boattet, fomme for
Lyſet; bæivad vuoitta buok nastid duovg-
gasines, Solen overftraaler alle Stjerner;
sito vagjolam $uovgas must le mutto
— i lek, jeg ſer ſaavidt at jeg
an gaa, men jeg fan ille fe at læfe.
, candela, et $98 (— duovgga); ige
., Cuovgas eakketuvvu, Matth. 5, 14.
Cuovgastet, v. dem. 1) lyſe fidt, belyfe lidt.
2) fare fort affteb fom Lynild, glimte; oid-
nikgo mi dobbe 0uovgasti? faa bu, hvad
779
Cuovgga.
bet var fom lyfte, fom for fom et Lyn ber.
- henne? — -stüstet, v. dem. id.
Cuovgastuvvat, -stuvam, v. s. — duovg-
gat, men bruges fun med Naægtelje; hæjos
tuovgga i duovgastuva burist, et baarligt
., 298 Iyjer iffe godt.
Cuovgaå, -gaéa, 1) s. dem. libet Lys. 2)
ben [pjejte Del af Døgnet, midt paa Dagen,
ben lyſeſte Aarstid; &uovga&en bodi, han
. fom midt paa Dagen.
Cuovgaået, v. aeslim. (tuovgga) anje for
., altfor Ipft.
Cuovgatallat 1. -taddat, -talam, -tadam,
v. fr. (Cuovggat) nu og ba give Q98 fra
fig, nu og ba glimte.
uovgatatte, ad). (tuovgatet) fom laber fig
belyfe, belyfelig. :
uovgatesvuotta, -vuoda, s. (Cuovgatæbme)
1) Blindhed. 2) Mangel paa Lyjefager.
Cuovgatet, v. fact. (&uovggat) 1) labe lyſe,
labe belyfe; heerra öuovgatiföi muodoides
du bagjeli! $erren lade n fit Anfigt over
. big! 2) labe fig belpfe, funne belyſes.
Cuovgatuttalet, v. muli. (tuovgatæbme) be
røve Syn, Lyd, Lyfefager (om flere).
uovgatuttet, v. a. (tuovgatæbme) berøve
> yn, 995, Lyſeſager.
Cuovgatuvvat, -tuvam, v. subj. (tuovga-
tæbme) mifte Synet, blive uden Lys, uden
Lyſeſager.
Cuovgatsebme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(éuovgga) 1) blind. 2) fom mangler Lyfe-
fager.
Guovgeldet, v. f. — duovgotet.
uövgetet, v. mom. (tuovggat) én Gang
pludfelig fafte €98 fra fig, give Glimt, plud⸗
felig Harne op.
uovgga, éuovga, s. 1) luz, lumen, visus,
998, Dagens 298, Syn; &uovgga ja suoi-
van, $98 og Skygge; gæst ibmel læ
&uovga valddam, hvem (Gub har berøvet
Synet; duovgak sust æi læk, Act. 16, 29,
han: har iffe Synet. 2). lucerna, et Lys;
son ravkai &uovga, han forlangte et Lys.
Cuovggad, adj. vedf. &uvggis, lucidus, cla-
rus, l3, flat; tuvggis bæivve, lys Dag.
Cuovggadas, -dasa, s. (Cuovggad) Lys, Af⸗
glanba (— tuovgas); hærvvasvuoda Cuovg-
gadas, Hebr. 1, 3.
Cuovggaden, adv. (tuovggad) luce, i Syfe,
mebens bet er [yjt; &. bodi, han fom i $yje,
meben8 bet var lyft, Matth. 10, 27.
Cuovggadvuotta, -vuoda, s. (tuovggad) 93:
., Bed, Klarhed.
Cuovggaladdat, -ladam, v. fr. (Cuovggalet)
. nu og ba, bift og her belpje en fort Stund.
Cuovggalattet, v. fact. (tuovggalet) labe
belyje en fort Stund.
Cuovgga.
Cuovggalet, v. subit. (Cuovggat) cilo, pau-
illuminare, i $aft, en fort Stund
MM eller labe 258 falbe paa noget; Cuovg-
gal muo vehaà! lys lidt for mig! -låstet,
v. dem. id.
Cuovggamuå, -muåa, s. (&uovggat) noget at
lyſe efter, at bruge Lys efter.
Cuovgganet, v. inch. (tuovggat) lucescere,
lysne.
Cuovggat, éuovggam, &uovggajim, v. habit.
fulgere, flinne, glindſe.
Cuovggat, €uovgam, v. n. a. lucere, prae
lucere, lyje, Iyfe for, belyfe; ibmel hærra
&uovgga sin ouddi, Aab. 22, 5; gintalin
&uovggat gænge, vai oaidna, med Lys
lyſe for nogen, at han kan ſe.
Cuovggel, adj. vebf. -ggelis, (Cuovgga) lu-
cidus, fulgidus, fom lyjer godt, fom Bar
ftært Glands, flar.
uovggelvuotta, -vuoda, s. (Cuovggel) Klar:
hed, Glands.
Cuovgos, éuvggos, NA. (&uovgga) 1) luci-
dus, lys; &. bivtas, et Iyft Klædebon. på
omnibus accepius et exoptatus, »qui om-
mibus in bono lumine apparei«, godt litt
af alle, veljeet af alle, fom ftaar i godt Lys
hos alle (— tada-talmag).
Cuovgotet, v. habit. (Cuovgga) vadere, pro-
gredi, ila ut luceat, gaa eller bevage fig
jaa bet lyſer eller glimter; golle-rieban
Guovgota ikko, bet Iyfer af Sølvræven om
* Natten.
Cuovodet, v. cont. (&uovvot) følge uafbrudt,
fra Sted til Sted; mattajægjek tuovodegje
- 8u, Difciplene fulgte ham.
Cuovoret, v. n. Sv. — tovoret.
Cuovostet, v. dem. ior følge en fort
Stund, et fort Styll
Cuovotatte, ad hr følgeværdig.
Cuovotet, v act. (cuovvot) 1) labe følge,
bringe til at følge. 2) være muligt at LE
Cuovrrat, €uovram, v. n. in su
crepitare (de piscibus), plafte i Sonbjtocpen
- (om Sei).
Cuovti 1. éuvti, adv. R. valde, meget.
' Cuovéa, s. Coregones lavaretes, Sit.
Cuovu, s. R. = tuovgga.
Caovvod 1. éuavad Å — adj. R. vebf.
= Quov,
— v. ee (&uovvot) give fig til at
følge; soai &uovvoleiga Jesusa, Joh. 1, 37.
Cuovvol, adj. vebf. -vvolis, (duovvot) qui
sequitur, sequax, fom følger let efter, følg
T ins APENDN -vuoda, s. (tuovvol) Følg:
., agtighed.
Cuovvom, s. verb. (&uovvot) Følgen, Efter:
følgelfe.
780
Curuk.
Cuovvor, adj. ser -vvoris, angustus, trang.
.-vvoret, adv. id.
Cuovvos, adj. — &uovvol.
Cuovvot, éuovom, v. a. sequi, consequi, følge,
følge meb, følge ſtraks pr mon aigom
&uovvot du, gosa don manaéak, jeg vil
følge big, hvorhen bu monne gaa; manest-
&uovvo, eiter[plgenbe, Giterfglger ; Baddet
mu manestduovvon! bliver mine
gy ere! ESKE su juölggeluodai mielde,
» et. 2,
Cuovvotes, adj. Sv. 1) — &uovvol.
appendiz, Unhang, Bihang.
Cuovvovaá, -vaga, adj. (tuovvot) sequens,
følgende, efterfølgende, paafølgenbe; son sar-
noi &uovvovaà sanid, han talte følgende Drb.
Cuovvut, v. a. Å. — tuvggit.
Cuppa, s. (dial.) cacumen fr ba v. caliptrae,
- Toppen af en Hue.
Cuppat, v. habit. sedere, manu malae ad-
. mola, ſidde med Dtm under Kind.
Cur, s. Sv. lupus, U
Curbudak, -daga, s. — Ubehagelighed,
.. fllobfetfeb, Daarlighed.
Cures, $. — tuvros.
Curgge, s. Pago en graa Gn, et graot
- Dyr (f. Gi. u
Curggisvuovtag, aj. (tuorggad) graahaaret.
Curgudattet, v. fact. (curgudet) bringe til
at graane, gjøre graa; mora8 ja boares
vuotta &urgudatta vuovtaid, Sorg og Alder:
dom gjør Gaaret graat.
Curgudet, v. n. (&uorggad) canescere, graane,
blive graa.
Curos, s. Sv. — eivros.
Curos, s. Sv. cerviz, Nalle.
Curostet, v. a. Sv. (turos) cervicem trans
figere ferro, ftilte i Nallen, brebe ved Git
i Süaffen.
urro ]. éurru, s. — duruk.
Curtas, adj. (turtte) podicem erectum gerens,
., fom Dar opftaaenbe Rumpe.
Curtotet, v. habit. (Curtte) podice levato, pro-
minente vadere, gaa med Rumpen i Beiret,
gaa og fætte Rumpen ub.
Curttat, &urttam, éurttajim, v. habil. (&urtte)
podice erecto esse, nalibus adversum ali-
quem prominentibus aliquod agere, være
i ben Stilling, at Rumpen ftaar op eller
vender mob nogen, fysle med noget i uer
Gtilling (jfr. muggot, guoggot); å gænge
guvllui, vende Rumpen mob nogen.
Curtte, &urte, s. podez, Stumpe, Bag (jgmme:
.. ligere Udteyt end bátta).
Curttit, v. ^. (Curtte) vende Rumpen mob
nogen; å. gæsage el. gænge guvllui.
Curuk 1. &urok, éuruka, s. 1) musca, sg
grandior praegnans, Flue, Spyflue.
2) s.
Curuk.
bacca immatura, cruda, Kart, umobent Bær;
durukid Coagget, famle Rart.
Curuk-javrre, -javre, nom. propr. loc Navn
. paa en Indſo i Sydvaranger.
Curututtet, v. fact. (duruk) ovis consternere
de muscis), belægge med Eg (om Spy⸗
., fluen).
Curutuvvat, -tuvam, v. subj. (duruk) blive
4 fulb af Spyfluecg.
Curvo, s. Sv. , vesica, scrotum, Blære,
4 Pung.
Curvodet 1. &urvudet, v. recipr. (&uorvvot)
. taabe til hinanden.
Curv , -taga, 5. — turvvitak.
Curvvistallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (Curvvit) nu og ba raabe en entelt Gang,
Curvvistet, v. dem. (eurvvit) taabe en entelt
Gang, men ilfe meget høit. -ståstet, v.
dem. id.
Curwit, v. a. semel alte clamare, liceri,
raabe en enfelt Gang høit, gjøre et Bud
4 (ifr. &uorvvot).
[S "gh S. (&urvvit) spatium, quo
clamor "eraud! liri potest, Raabs Silano,
Raabs Vidde; Curvvitagast el. durvvitaga
muddost læt, være faa nær, at man fan
taabe til nogen; durvvitakki boattet, fomme
. faa nær, at man fan raabe til nogen.
Curvvitet, v. fact. (Gurvvit) 1) labe raabe.
- 2) vere muligt at taabe.
uska, 5. KR. — galdda.
Cuska, s. 1) Gadus virens biennis, Ge:
unge i anbet Aar. 2) Sv. pisces minusculi,
Cuskie, s. (dual) decipulo, Sie
kis, s. (diai
uskodet, v. coni. (Cuoskot) føbe å Galop
bid og bib.
Cuskoldattet, 1) v. n. (uoskot) fette. affted
i Galop (om Kjøreren). — 2) v. a. gaa tabt
4 Dy derved, at be fætte affted i Galop.
Cusmot, v. n. odium suum expletum videre,
faa fit Had tilfrebaftillet.
Custe, 2. Sv. — turtte.
uåk, s. R. — tuoikka.
ut, ude, s. R. — dudtte.
ute, 3. Sv. — duvdde.
Cutta, s. (dial.) talus, Antelben.
Cuttatallet, v. s. Sv. (tuttet) succumbere,
. give tabt, give fig.
tute, 8. hostis, latro, Sienbe, Røver.
Cuttet, v. a. Sv. palmam semper ferre,
altib overvinde.
Cutto, $. Sv. securis magna, ftor Øke.
Cutok 1. -éot, -ka, -ha, s. digilus index,
Pegeſinger (= tujok).
Cuéotet, v. a. digito monstrare, pege, pege
. paa (— tujotet).
Cuééai, adj. vedf. -6£as — bussai.
Cuv, s. R. — tuovgga.
781
Cuvve.
| Cuvda, adj. — sævdes.
Cuvdaget, v. transl. — sævdaget.
Cuvdanjaddet, -njadam, v. ». =
., njaddet.
Cuvdde, &uvde, s. digitus, Finger.
Cuvdidet, v. n. — sevdidet.
Cuvget, -geha | a, s. vas escarium
. canum, Hundenes Madtroug (— udkta).
Cuvgga, €uvga, s. — tivgga.
Cuvggis, adj. fe tuovggad.
—— v. dem. (uvggit) lysne lidt (om
eir)
Cuvggit, v. a. (uovgga) 1) affulgere, illumi-
nare, belyfe, oplyfe, opfíare. %) lucescere,
Iyàne (om Veir).
Cuvggitet, v. fact. (uvggit) lade oplyfe.
Cuvgidet, v. n. — tuvgodet.
— v. dem. (tuvgodet) gjøre lidt
yſere
Cuvgodattet, v. fact. (&uvgodet) gjøre Iyfere,
Harere, oplyfe; dalkas lee duvgodattam mu
æalmid, Medicinen har gjort mine ine
Harere.
Cuvgodet 1. éuvgudet, v. ». (tuovgga) lu
cescere, e, Iysne, farne, blive Iyft,
Lyfere, gry; guovso duvgudiagoatta, Dag:
fljæret begynder at lyje. "igeattet, v.
inch. id.
Cuvkhås, 8. R. mica, Smule.
Cuvkkit, v. a. coagulare, løde Mall, bringe
., Nett fil at brifte eller løbe fammen.
Cuvkko, &uvko, s. lac coagulatum, Melt,
., fom er fprængt med Løbe, Meltetlump, Kjule.
Cuvkkodet, v. a. — tuvkkil.
Cuvkkoi, adj. vedf. -kkos, (tuvkko) fuld af
., fammenløbne Maltellumpe, fuld af Sjute.
Cuvkkoluttet, v. fact. — tuvkkit.
Cuvkkoluvvat, -luvam, v. ». (uvkko) coa-
., gulare, løbe fammen, brifte (om Melt).
Cuvned, v. ». R = tuovgget.
Cuvra, tuvrraga, adj. amarus, asper ad
gustandum, fixam af Smag (f. ER. Bulle:
ere v. habit. insipienter vadere, gaa
- fom en Tomfing, uden Gftertante.
Cuvudakkés, adj. (tuovvot) til
bøielig til at følge efter, fe gjerne følger
efter.
Cuvudattalet, v. fact. (Guovodet) bringe (flere)
til at følge efter.
— v. fact. (duovodet) bringe til at
- følge efter.
Cuvuldattet, v. fact. (tuovvot) ad se sequen-
dum allicere, lofte efter fig, faa til at følge
efter fig.
Cuvutallat, -talam, v. fact. — tuovotet (de
- pluribus, om flere).
Cuvve, 5. Sv. 1) gula, guttur "Strube, 2)
alveus amnis, Strømfure, Kanal,
sævda-
Cuvved.
Cuvved, adj. R. vebf. éuvvis — tuovggad.
Caebahastet, v. insír. (debet) fy Krave paa,
- forfyne med Krave.
Cæbbos, adj. Sv. = tæbbos.
Cæbet, ézbeha |. &æppata, s. 1) collum,
Hals; debet duoppat, halshugge; tæbet
el. tæve-tuoppe, carnifex, $alshugger,
Bøddel; &ebet birra fallit el. doppit, DEG
» —— di garra tæbetak, Wa i
rave paa Rjortel.
— cni ii 8. Halshvirvel, Halsben.
Cæbetkættai, adj. »ebf. -kættes, (tæbet)
UN ica Krave har, kravelss.
vedf. -ægjas, (=æbet) 1)
pres inis ar ag us 2) fom Bar for ftor
- rave.
Cæbokj, s. (dial) = væbet.
, 8. Sv. = tiedde.
Cædotet, v. 5. Sv. vesperare, blive ffumt.
Cæfaa, s. — tæksa.
Cæggem, s. Sv. — iege.
Caggot, adv. R. — cæggot.
Cægnel, adj. Sv. — eienel.
Cægnagattet, v. faci. (&ægnaget) neblue,
., tryffe lavt ned.
Cægnaget, v. n. (tægnat) neblues, trykkes
lavt ned.
Cægnas, adj. conquiniscens, inclinatus, de-
pressus, nedhulet, nebfuet, forkuet.
Cægnat, &ægnam, ézegnajim, v. habit. con-
iniscere, fibbe paa Huk, fibbe ned paa
E ones
Gone, 8. Cosmo. et lavoolſent Individ.
Cægnot, ézegnom, v. . conquiniscentem
se movere, bevæge fig frem i nedhulet
., Stilling.
Cægnotet, v. habit. (&ægnot) gaa eller frabbe
fig frem (om Cn i nebbulet Stilling eller
en halvvokſen En).
y $. = Cæksa.
» 8. = ekda.
er, Gekker, s. musculus, Multel.
8. Sv. niz manu. glomerata, Snebold.
ito, s. Sv. — pars extima. irunci
arborum, Gjeite.
k, adj. Sv. = tikka.
kanet, v. n. Sv. cursu nimis cilato con-
fici, blive fprængt, tage Gabe ved altfor
piam jøring.
ek, adj. — diekkai.
ne 8. Sv. = —
æket, &æketet etc., s. Sv. — diekkat ete.
, &..Sv. = &iekka.
ækkanet, v. n. faucibus adhaerescere,
faftne, enge faft i Svælget.
Cækkarattet, v. faci. je s. bringe til
e brifte og faa Qul. ,
v. n. disrumpi et apertura af-
fici, brifte og faa Qul.
782
Cæpo.
Cække, —— 8. ferrum. cei telum a
bus appellat
ngens
"m »sodde«, Jen
omfring Pilen »sodde«.
Cækked, adj. vedf. -kkedes, gravis et in
sipidus ad hauriendum, tør og tung at
- (vælge, — eller Fedme. -vuotta, 8. id.
— v. n. Sv. effugere, dilabi, romme
Cækkot, &ægom, v. a. = jaccot.
Caeko, s. Sv. celatum, arcanum, Hemmelig:
- Deb: em kon adnet, ffjule.
Cækos, adj. Sv. — tiegos.
Caeksa, dævsa, s. ventriculus tertius rheno-
num v. animalium numinantium, 3bje
., Mavei Ren eller DRE Dyr, , uoo."
—— v. n. Sv. — poktanet.
æktes-juölke, s. Sv. pes
.posterior, Bagfob paa Dyr.
Caekéestak, s. Sv. scabellum aut aliquid ad
pedes : positum fulcrum, wnoget at fpænde
., imod.
Cakéet, v. a. Sv. — diekdat.
Cælde, s. Sv. pagus, paraecia, Landsby,
c rettegjete.
et v. n. Sv. oborpescere, dovne af,
AL &ællot, v. ». Sv. — dellit.
Cælfe, adj. Sv. vedf. -lfes, inutilis, nulli
wsui inserviens, unyttig, ubbrugt (om ub:
fiſtet Band eller nedtrampet Mofemarf).
Cælfot, ies ense inulilem fiers cor-
. rumpi, blive unyttig, forbærves.
Cælga, &ælges dg Sv. = Gielgas etc.
Cælka, s. Sv. irahula, Sjelte.
Cælkes, s. — Cielkes.
Cællolet, v. subit. (tællot) gjøre flere haftige
$op.
ællot, éselom, v. muli. saltibus
salire (— njuikkot), hoppe, gjøre Spring
eller Sop (jfr. dellit); å. rasta joga, hoppe
over en Gl».
oldattet, v. fact. (tællot) bringe Renen
til at hoppe eller fette affted i Galop.
otet, v. på (ésellot) 1) lade hoppe. 3)
Celi, s. (dial) — tel
8. = teléim.
mket, v. s. Sv. = tamket.
nga, s. Sv. penna elastica, id post-
am compressum est, dissilit, Fjeder,
cinia
Cænnot, adv. statu inclinato, i nebfulet
Stilling.
borgge, s. rheno novis sed nondum
adultis cornibus, Ren med nye men ile
ganſte udvoksne Horn.
Cærpet, adv. (&æppe) artificiose, scite, tun:
ftigt, tunftfærdigt.
poras, s. Sv. — sieben-navte.
posavt, adv. R. praestanter, forttæffeligt.
Ceepot.
Cæpot, 8. Sv. = tæbdet.
Cæpoten-mosken, s. Sv. suppuratio colli,
morbus est, quo infestantur rangiferi,
quando diuturna et assidua. est pluvia.
Aqua enim in cervice collecta et diutius
retenta. pilos 5 facit et a-
« tionem cervicis efficit, Sygdom hos Renen,
fom foraarfages ved lon varigt Regnveir, ba
Band bliver jtaaenbe i Kalteropen og gjør
at Haarene løsne og at Haljen hovner og
e bliver faar.
æppai, adj. vebf. -ppas, (cæppe) tykhalfet.
t, -stalam, v. ómil. (Sa ppe) ville
være Mefter, tunftfærdig.
Cæppe, &æpe, 1) 8. quidvis faciendi peri-
tus, artifez rei, Mefter; tæppe gatalda-
gaidi, duörbbe vastaduseidi, en skefter til
at fpørge, us til på Ard golle-tæppe,
Guldfmed. 2) ad; re &æpes, arte con-
fectus, peritus, iis, tunftig, flint, be
iw tæpes duögje, et tunftigt Arbeide,
unftvært; dag; 880 son le &epeb go mon,
heri er han min Mefter; gavdnam læ, gutte
su öæpeb læ, han har funbet fin Mefter.
&æpeb. — Superl. tæpemus.
Gæppesikt, adv. Sv. — tæpet.
Cæppevuotta, -vuoda, s. (Cæppe) Færbdighed,
Behændighed, Kunſt; åæppevuodak sust læk
ollo, han har mange Jærdigheder.
Cæppodet, v. fact. (teeppot) gjøre til Meter,
- Gjøre koder
Cæppolet, v. dem. (tæppot) blive libt kunſt⸗
» færdig.
Cæppot, v. n. (æppe) artificiosum
æpom,
eft fen blive behændig, funftjærdig.
» 8. Species, genus, MOS, mo-
— Slag, Skik, Vis; olmus-tærdda, folle.
flag; muorra-émrdda, Treſlag; ællem-
tærdda, Levevis; vazzem-emrdda, Maade
- åt gaa paa.
Cæredattet, v. fact. (tæeredet) labe fijfe med
Eos under Iſen, lade flaa Styrgre8 paa
Cæredet, v. a. 1) sagena sub glacie pis Fe,
bruge Not eller Garn me Sfen (= Sv.
Gerelet). 2) gramen uliginosum e glacie
emergens melere, flaa Myrgræs, fom 37
op over Iſen. 3) mendicare, clepere, tigge,
- ftjæle (euphem).
Cærga, €zerggam, s. cremalioni destinatum
lignum. rotundum, et Ctyffe rundt, ullgoet
permet (jfr. deskes).
-lasa, s. cancelli, transenna,
rene Ctalitvært.
Cærgalas, adj. — tiergalas.
Caerganas, -nasa, s. ionitrua, Tordenftrald.
Cærgas, tærggas, s. clamor tonans ( homi-
num litigantium), Tordenflag, Skraal (om
Folk, fom i Brede tale truende Ord).
783
Cæsko.
Cærges, adj. Sv. horrificus, forftræltelig,
Uhyggelig.
€zerga, s. acervus nivis concrelus,
ærgga,
faft og haard fammenføget Cnebynge, Sne:
. lump, Gneffavl (jfr. skalvve, tastas).
Cærggadet, v. fact. (éwrggat) ophobe og
blef foft og og haard.
rggat, ésergam, v. n. vento. coacervari
et durescere (de mive), ophobes af Bind
- 80 blive faft og haard (om Sne).
it, tærgam, v. n. = ergidet.
rggat, &ærgam, v. n. sulura resolvi, gaa
op å Sgmmen (jfr. ráttaset).
ærggom, s. verb. (Cærggot) Torden, Straalen.
ærggot, tærgom, v. n. 1) fonare, sirepere,
tordne, føralde. 2) voce tonanti clamare,
., frige fom Torben, være høimalt.
Cærkeket, v. n. Sv. horrore coniremiscere,
bæve af $yorjfrettel(e.
Cærmak, -maka, s. vitulus rangiferinus
wnum annum nalus, — Nens-
dyrkalv.
Cærmakaå 1. -haå, -kaga, s. dem. (tærmek)
liben enaarig Stengbyrfafo.
Carmakat, -kada, s. (Gærmak) pellis vituli
ørn ad af en aar8gámmel Renkalv.
cuum, jaarb Bund, Canbbunb i Jndjøer.
Cærre, s. — tærreg.
Carreg 1. éserret i &ærrek, 8. Sterna arc-
rrét, v. å. — redet, ux
rro, ézero, s. campus montanus ar
bus n ; prope silvam, flabagtigt, flov
Cærro-javrre, -javre, nom. propr. loc. Savn
. paa en Jndjø i ete .
= dirssat.
ica, 'eontus, Stang, ijet
en faaban, hvormed Stenftinb "ubfpileà.
Cuskad, adj. vedf. &eakés, niveus, fnehvid,
kridhvid.
Caeskadvuotta, -vuoda, s. (æskad) Sne-
hvidhed.
Caeskanet, v. inch. (æskad) begynde at gaa
eller bevæge fig (tun om et hvidt Dyr eller
noget fnehvidt).
kat, v. habit. (tæskad) albescere, vije
. fig hvid, hvidtne (— vielggat).
Caeskes, s. Sv. lignum ad ignem alendum
fiseum et destinatum, Bedtræ.
Cæskodattet, v. faci. (tæskodet) gjøre hvid,
hvidte; å Diktosid, blege Klæder.
Cæsko. 784
Cæskodet, v. n. (æskad) candescere, blive
ſnehvid.
: Caeskotet, v. habi. (tæskad) gau, bevæge
- fig (fun om noget fnehvidt).
Cætir, s. (díal.) = celtim.
Czecce, ésece, 3. patre junior, Wat:
broder, yngre end Jen (ifr e —
Cæoceb, 8. nalus vel nata. fratris senioris,
latur a juniore patris fatre, ældre
—57 Barn, ſaakaldet af Faderens yngre
Broder.
Cævat, &ævaha, s. (dial.) — tæbet.
vddé, ésvdé, s. pellis, Qub, Skind (af
Dyr).
Cæve, &æbet, ézeppat 1. tævet, s. — Gebet.
Cævhla, s. Sv. — appar.
Cævhletet, v. ». Sv. emergere ex aqua,
fomme j^ of Bandet, flyde op.
Cævlak Sv. — tevllai.
Cævle, ng å s. cultus. splendidior, ornatus
el mundus mulierum, Yruentimmerftads.
- 9) adj. superba, hovmobig (om Kvinder).
Cævllai, adj. vedf. tævllas, arrogans, in-
solens, elatus, tumidus, hovmobig, ftolt, fry,
- oven; buórre oasse læ dakkam su Gævl-
lajen, Lykken har gjort ham hovmobig.
zevllaivuotta, -vuoda, 5. (Gævllai) $jov.
-. mobigfeh, Kryhed, $ovenbeb.
ævllaistallalas, adj. (cævllaistallat) fom er
. tilbøtelig til at hovmobe fig eller være ftolt.
Cævllaistallamuå, -muja, s. (crevllaistallat)
. noget at hovmobe fig over, at være fry af.
ævllaistallat 1. &ævllastallat, -stalam, v.
n. (&ævllai) suberbire, elatum esse, hov:
mobe fig, være opblæft, opføre fig hovent,
. være fry.
Cævllasmattet, v. fact. (Cævllai) gjøre hov:
. modig, ftolt, fry.
Cævllasmuvvat, -muvam, v. n. (tævllas)
blive hovmodig, ftolt, kry.
Uahc, s. R. frons, Bande.
Uåinahtemvut |, uiinahtmus, s. R. debili-
tas, Gtrøbelighed (jfr. vægjemættomvuotta).
Uåited, v. a. R. — vuoittet.
hel J. hr 1. vajed, v. a. R. — vægjet.
adj. R. — olgià.
Unike jktuvved, v. n. R. ejici, kaſtes ub.
Ua, s. R. = oabme.
U&mp, s. R. = oabba.
Pes l uanjdes |. oantas, s. R. radix,
ob.
Uürjem.
Cævllasmuttet, v. fact. — tevllasmattet.
rex rn adv. (Cævllai) insolenter, Sovmobigt,
t
Cævllat, — v. n. — Sv. ——
Cævllat, &ævlam, v. ^. super
mire (de phoca), fove paa M Pane -
Sælen).
Cævllodet, v. fact. (tævllot) inflatum, arro-
gantem reddere, gjøre ftolt, hovmobig, op-
., blæfe.
Cævllot, &xvlom, v. n. (ævllai) efferri, in
, tumescere, blive hovmodig, ftolt, ty
uke Gævllasmuvvat).
Cævres, émvrra, s. lutra — Odder.
Cævres-muorra-jokka, -joga, nom. propr.
loc. Navn paa en Glo i —
Cævret, v. n. Sv. natare, fvømme.
Cævretet, v. n. Sv. i ingrato esse gustu ran
cido, være af en (tram og ubehagelig Smag
. fr. Givridet).
Cævrra, 8. — Gjevrra.
ævrraå, -rata, s. dem. (Cævres) liben Dbber.
Cævtaget, v. n. (vdas) incurvari (gi
blive frum i Rnæerne.
Caevéas, adj. genibus curvis, deformis, fom
har frumme, vanflabte Knæer (om olt).
Cævdotet, v. habit. (tævæas) modo wrsino
calcibus insistere, gaa fom Bjørnen paa
> Øaferne.
Cavéte, eszevée, s. nervus — in parie
adversa pedum se win m quadrupedum,
Knæ-Senen paa Bagfiden gå SBagfoben paa
firfødbebe Dyr.
Cævvan, 8. Sv. catellus, en liden $und.
Cævvok, adj. Sv. pretiosus, qui in predio
est, byrebar, eftertragtet.
Cá öggelet, v. nm. Sv. — tuokjelet.
Cörre, adj. Sv. — tuorgad.
— (Quoikka.
Uåpsed 1. vopested, v. a. R. docere, lære
(jfr. oapestet).
Uåpsej 1. Mares $. R. doctor, magister,
praeceptor, Lærer.
Uåpsemuå, s. R. doctrina, praeceplum,
Lærbom.
Uüpsuvved, v. n. R. discere, lære felv (jfr.
oapestuvvat).
I Uapsuvvej 1. vopnattij, s. R. discipulus,
Difcipel, Lærling.
Uårjem-piel, s. R. pars meridionalis, Syd.
Uürpen.
Uåirpen, adj. R. — oarben.
Ubbo, adj. H. — obba.
Ublo, s. — uvllo.
Ubmat, umam, v. n. vocem edere gemilui
columbae subsimilem, furre fom Duen eller
give 29b fom Ederfuglen.
Ubme-stad, s. Sv. Umea urbs, Umeå By;
ubme-ædno, Umeå.
Ubmol, 5. gemma arborum, imprimis be
iulae, Snop paa reae, Birkeknop, fom
fpifes om Vinteren af Rypen (ifr. dudgom,
urbbe).
Ubmolduvvat, -duvam, v. subj. (ubmol) faa
Knopper, bebæltes med Knopper.
Udamag, s. (dabmat) rangifer indomitus,
utemmet Rensdyr. å
Uddo, s. cicatriz, Ar.
Uddui, adj. vedf. uddus, (uddo) fuld af Ar,
arret. -dduivuotta, s. id.
Udne, adj. Sv. = odne; udnaà, adj. =
odnaà.
Udnek, adj. Sv. hodieque, adhuc, ogfaa idag,
Udnet, v. a. Sv. — adnet.
Udni 1. udne, adj. Sv. — odna.
Udno, s. Sv. benevolentia, Belvillie.
Udnolaå, -laga, adj. Sv. (udno) velvillig,
- velgjørende. — -laSvuot, e. id.
Udnot, |. udnotet, v. a. alicui quidquam
lubenter conferre vel dare velle, gratifi-
care, unde, [orunbe.
Udnotebme, adj. Sv. (udno) misunbelig,
avindſyg. -tesvuotta, s. id.
Udvom, s. Sv. perithema, Omflag.
Udag, s. E. pullus, Unge.
Udas, s. nivium de monte. delapsus, Sne:
ſtred; udas vudllai Baddat, fomme under et
Sneftred.
Uddu, adj R. — ota.
Udke, adj. Sv. vebf. ud kes, recens, novus,
ny, fett
U3åu, conj. Sv. ut, quo, forat (forenes med
m suff.) u33ub, u33us etc. for at jeg,
an etc.
Uffer, s. in litore congeries lapidum in-
entium, inter quos lutra se abdit, Sam-
ing af ftore Stene i Stranden, hvori Odderen
pleier at gjemme fig.
9 8 — uksa.
Ugjo 1. uigjo, adj. vedf. ujos, verecundus,
modestus, unblelig, bly, befteden; ik galga
ugjo let, galgak ravkkat, bu [fol itfe
være unbfelig, bu ffal forlange.
Ugjosaddat, -sadam, v. fr. (ugjoset) undſe
fig, vife fig unbfelig (om flere).
Ugjosattet, v. fact. (ugjoset) gjøre unbfelig.
Ugjoset, v. n. (ugjo) € v. modestia
verecundari, animo deficere, blive unbfelig,
785
Uksa.
unbfe fig, tabe Modet; mu bardnam oudast
si ugjosek, Matth. 21, 37 (jfr. hæppanet).
Ugjosuvvat, -suvam, v. s. — ugjoset.
Ugjovuotta, -vuodta, s. (ugjo) Undſeelſe, Bly-
hev, Beftebenhed; balvvalet ibmela ugjo-
vuodain ja gudnebaloin, $ebr. 12, 28.
Uided 1. uideded, v. a. R. prehendere, ab-
ducere, auferre, tage, bortføre.
Uigerdet, v. cont. holde paa at hyle, tube
(= holvvot, hoaigerdet).
Uimél, s. (dial) — ulbme.
Uimélaå, -laga, adj. (dial. uimel) imperitus,
fom ei forftaar at ubtryffe fin Henfigt, hvad
han vil, enfoldig.
Uined, v. a. R. — osidnet. s
Uinne, adj. vedf. uines — ugjo. uinne-
vuotta, 8. id.
Uit, adv. Sv. — sido.
Uitad, uidam, v. n. R. abire, imigrare, gaa,
drage, fare bort; uitlasted, v. n. id.
Uitto, uito, s. canalis, rivus, qui ex alveo
majore dividitur leniter in eundem
retro influit, Kanal, fmalt Vandløb med
fmult Band, der fliller fig fra Hovedløbet og
igjen løber ub i famme, Bielv (jfr. budas).
Uituå, -tuéa, s. dem. (uitto) liden Ranal,
Bielv.
Uiva, 2. (dial) = uvja.
Ujostaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. n. (ugjo) modeste, verecunde, pudice se
gerere, opføre fig unbfeligt, beffebent, blyt.
Ujoset, v. aestim. (ugjo) nimis verecundum
resa anfe for unbfelig, for altfor und:
elig.
Ujot, adv. (ugjo) verecunde, wnbjeligt, bes
ffebent.
Ujotesvuotta, -vuoda, s. (ujotæbme) Ubluhed.
Ujotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (ugjo)
inverecundus, fom ei er unbfelig, ubejfeben,
ublu.
Ukkadallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (ukkedet) oftere true.
Ukkadus, -dusa, s. (ukkedet) minae, Trufel.
Ukkad, v. n. R. latrare, gjø.
Ukkar, adj. Sv. industrius, gnavus, flittig,
arbeidfom.
Ukkartet, v. a. Sv. labore et industria
acquirere, erhverve ved Flid og Arbeide.
Ukkedakkés, -dakkas, adj. (ukkedet) til:
bøielig til at true, fom ofte truer.
Ukkedet, v. a. minari, true (jfr. nittet,
Biggot, gielddet).
Ukkedzebine, -dæme, 5. verb. (ukkedet)
Truen, Trufel.
Uksa, uvsa, s. janua, poría, Dør, Port;
ravastet ja dappat uvsa, aabne og lulle
Døren; uksa-raige sisa mannat, gaa inb
igjennem Døren; son læ lakka uvsei
50
Uksa.
oudast, Matth. 24, 33; goalkotet uvsa,
banfe paa Døren; vuojetet olgus uksa-
raige, jage paa Døren ; ravastet bakenidi
osko uvsa, Act. 14, 37
Uksa-fakta, -favta, s. jamitor, jamitriz,
ostiaria, Dørvogter, Sgroogterjte, Joh. 18, 16.
Uksa-gætte, -gæte, s. ea s tentorii,
quae ostio adjacet, ben nærmefte Del af
Feltrummet indenfor Døren (= uske, jfr.
uvsatak).
Uks-akka, -aka, s. dea janitriz, quae puer-
peras et neonatos fovebat, lappift Gubinbe,
Datter af Madder-akka. Hun havde fit Dp:
holbåfted veb Døren (uksa), hvor ligeledes
Barſelkvinden laa. Hun havde færlig Deo
for Moderen og for Barnet efter bettes Fødfel.
Uksalebbui, adv. comp. fe uksali.
Uksali 1. -lid, adv. (uksa) propius ad ja-
nuam, nærmere hen til Døren; uksalebbui
el. -lebbuid, libt nærmere hen til Døren.
Uksa-cagge, s. &elttte paa begge Ciber af
Seltbgren. .
Uksedet, v. a. novo loco aedificare, lares
mulare, bygge Hus paa et nyt Sted, om.
ftifte Bopæl (jfr. huksit).
Uksek 1. uksuk, s. Sv. janua, qua claudi-
tur ostium tentorii Lapponum, Dør paa
et Lappetelt.
Ukso, uvso, s. pingue in ossibus cervicum
hippoglossi maximi, Fedtet paa Helleflyn:
drens Nalfeben.
Ulahak 1. -tak, -haga, -taga, s. vesligia
rhenonum confusa, q ude agnosci via pos-
Sunt, utydelige, — ukjendelige Spor efter
Ren; ulahagast vuttujegje boccuk gabar-
dallam, paa næften utjenbelige Spor faa
man, at Renen uw ruslet affteb.
Ulbe, s. Sv. — olpe.
Ulbme, ulme, s. 1) propositum, finis in-
tentus, Agt, Henfigt, Mening, Øiemed, For
maal, Beftemmelfe; ulmides Giekkat, fljule
fin Henfigt; ulbme læi bættet, Meningen
var at bedrage; savaldagaides ulme joksat,
naa fine Ønfters Maal (jfr. aiggomus, dat-
tomus). 2) Sv. natura, indoles, genus,
Natur, Art (= luonddo).
Ulda, s. — ulta.
Uldas-raigge, -raige, ». propr. loc. Gted i
Kvænangen.
Ulko etc., adj. Sv. — olgo ete.
Ulko-lase, s. [^ sera pendula externe appo-
sita, Hængelaad.
Ulko-lon, s. Sv. vestibulum, Forſtue.
Ulkonet, v. n. Sv. longius recedere, se subdu-
cere, gaa unbaf, begive fig bort.
Ulkoset, v. n. Sv. loqui, ytre fig, ubtale fe.
ree $8. Sv. pars exterior, superficies, bet
te.
186
Unna.
Ulkot, adv. Sv. extrinsecus, NIE
Ulkotet, v. a. Sv. amoveri illuc, longius
illuc ferri, fare længer bort.
Ulle, s. diluvium, inundatio, Flom, Der
foømmelfe ; suddo-ulle, Syndflod.
Ulle, nom. propr. loc. Ug.
Ullet, v. a. Sv. — ollet.
Ulljo, s. Sv. tempestas mitior, calor, aestus,
milbt Veir, Varme, Hede.
Ullj n adj. Sv. vedf. ulljos, aestuosus, varm,
vie? s. lana, W!
Ulloi, adj. vebf. p (ullo) laneus, ulben.
Ulloiduttet, v. fact. (ulloiduvvat) forfyne
meb llb, gjøre ulbrig.
Ulloiduvvat, -duvam, v. subj. (ulloi) blive
forfynet med ul», blive ulbrig, ulben.
Ullo-rasse, -rase, s. Eriophorum, Myruld (en
Græsart).
Ullotuttet, v. fact. (ullotuvvat) berøve Uld,
gjøre uldløs.
Ullotuvvat, -tuvam, v. n. (ullotæbme) mifit
Ulden, bergoe8 Ulden, blive uldløs.
Ullotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (ullo)
uldløs, fom ei har Ulv, fom har for libet Uld.
Ullo-varre, -vare, nom. prop. loc. Cte
navn i Varanger. -
Ulmelaå, adj. Sv. naturalis, naturlig.
Ulmui, s. Sv. — olmai.
Ulmué, s. Sv. — olmu&.
Ulpe, &. Sv. = olpe.
Ultta, ulta, saga, s. $ulbre.
Ulvvo, ulvo, $. — uvllo.
Umaidattet, v. fact. (umaidet) bringe til at
fure fom Duen eller give Lyd fom Eder:
fuglen.
Umaidet, v. comi. (ubmat) fure. fom Duen
eller give Lyd fom Gberfuglen.
mkes, adj. Sv. = omakes.
Ummal, s. (dial) = ubmol.
Umolduttet, v. faci. (umolduvvat) bringe
Treer til at flybe Knopper.
Umolduvvat, -duvam, v. 8ubj. (ubmol) faa
Knopper.
Ungerdakkés, -dakkas, adj. (ungerdet) fom
er tilbøielig til at furmule, futre.
Ungerdámuà, -debmuåa, s. (ungerdet) noget
at furmule, være grætten for.
Ungerdet 1. — t. n. morosum esse
et ringi propter famem, gaa og futre eller
furmule, være grætten paa Grund af Gult.
Unjargga, -njarga, ». propr. loc. Nesſeby.
Unna, adj. fe unne.
Unnadallat, v. fr. — unnodallat.
Unnahaà 1' -kaà, -haga, -kaga, s. (unne)
en liden En (= "uecakaà).
Unnana3, -naga, s. eriguum, ganſle lidt, e
liben Emule (= wocanaà, binneà)
Unna.
Unnanet, v. n. (unne) minui, decrescere
magnitudine, forminb|te8, blive mindre, af:
tage (uecanet).
Unnankættai, 1) car. verb. (unnanet) uden
at blive mindre. 2) adj. vedf. -kættes,
uforminbflet.
Unnaåaddat, -åadam, v. fr. (unnaset) fyne8
at noget er for libet, anfe for alt for lidt
(om flere Ling).
Unnaået, v. aestim. (unne) aliquid nimis
parvum indicare, anſe for at være for liden,
fynes at —— er for lidt.
Unnaåokåat, -åovåam, v. a. — unnaset.
Unne, adj. vedf. unna l. unnes,
exiguus, liden, — (= uece); unna unne-
nai, 288 bitte libet Gran. — Comp. unneb.
— Buperl. unnemus.
Unnedet, v. a. (unne) minuere, deminuere (—
weedeb) fn forminbfte, gjøre mindre. distet,
Unnodak, «daga, 5. (unne) parvitas, infantia,
Libenheb; mon læm su bajasgæssam unno-
dagast, jeg har opbraget ham fra liden af.
Unnodallat, -dalam, v. fr. (unnodet) for.
mindſte (flere Sing).
Unnodet, v. a. — unnedet.
Unnot, v. ». — unnanet.
Unokas 1. -has, adj. — Comp. unokabbo 1.
-kasab, D incommodus, injucundus, ma-
lignus, inimicus, ubetvem, ubehagelig, ilbe;
unokas a ipee ubefvem Gib; unokas læ,
gæidno, Veten er flem; unokas sadne,
Ulvemsord; unokas milli saddat, blive for:
træbelig, vred, i flet Humør; unokas miela
son le o330m barggoi, han Bat faaet
Affmag paa Arbeide; unokassan maidege
valddet, tage noget ilbe op; unokas mie-
laid gæsagen adnet, være ugunfligt ftemt
mob nogen. 2) diabolus, Fanden.
Unokasat, adv. (unokas) ubefvemt, ubefages
ligt, ilbe.
Unokastalet, v. fr. (unokastet) anfe for ube-
kvem, misbillige (flere Ting).
Unokastet, v. a. (unokas) rem incommo-
dam ducere, impr obare, finde ubefvem,
have Mishag i, Tisbilige; dam gæino-
daga son unokasta, dainago gædgai læ,
han har imob bette "Beiftrøg, forbi bet er
fuldt af Stene.
Unokasvuotta, -vuoda, 5. (unokas) Ubekvem⸗
hed, tibeleiligbeb, Mishag; i mikkege uno-
kasvuodaid mu duókkai baeca, ber er
ingen Uvillie igjen hos mig; unokasvuoda
sanek gullujegje, Msnagsytsinger hortes.
, *. åa. R. — adde
Unto, s. Sv. copia, mn Overflod.
Uo! interj. Sv. ob!
Uoljk, s. R. Stulder (— oalgge).
787
Urka.
Uollot, v. a. R. = vuollat.
Uorggo, uorgo, s. — urggo, organum, Orgel,
Uorotes, s. Sv. — orotés,
Uosta, s. — vuosta.
Uöttem, s. R. — vuntem.
Uradas, -dasa, s. — uragas.
Uragas, -gasa, s. bestia ra;
rupes), Clabebyr,
vføbbede Dyr).
Uratet, v. fact. (urrat) bibringe Star i Eggen.
Urbaiduttet, v. fact. (urbaiduvvat) bringe Eræ
til at jfybe Knopper.
Urbaiduvvat, -duvam, v. subj. (urbbe) for:
fynes med Knopper, faa. Knopper.
Urbbai, adj. vebf. urbbas, (urbbe) rig paa,
fuld af Knopper. -bbaivuotta, 5.
Urbbe, urbe, s. surculi arborum. vernales,
gemmae, oculi, Nyftud, Knop paa Træer
om Baaren (jfr. ubmol); urbek luoddanek,
nuollasek, Snopperne fpringe ub.
Urbbodet, v. fact. (urbbot) bringe Træer til
at fpringe ub, til at faa Knopper.
Urbbolet, v. dem. (urbbot) faa lidt Rnopper.
Urbbot, urbom, v. ». (urbbe) gemmascere,
adolescere, frondescere, faa &nopper, Inoppe
fig, fpringe ub (jfr. luoddanet).
Urbe, s. Sv. casus foliorum, tempus anni
quo folia ex arboribus decidunt, gv:
faldstid.
Urbetuttet, v. faci. (urbetuvvat) berøve
Knopper.
Urbetuvvat, -tuvam, v. ». (urbetebme) be⸗
roves Knopper, miſte Knopper.
Urbetaebme, -tæme, adj. vedf. -tes, (urbbe)
fom ei har Knopper, fom er uden Knopper.
Urbme, 1) adj. parvus, exiguus, curlus
(slatura), Tiben; forfuet i Bætkften 2) s.
homo (v. arbor), stalura humili et con-
tracta, en liben, forfuet En (om levende
Veſener og Street), ifr. urkka, buhur.
rbmes, s. Sv. — orbmes.
Urbmogaå, -ga3a, s. (urbme) en liben. fot:
fuet En, en Vantrioning (= urkaà, jfr.
buhur).
Urbmot, urmom, v. n. (urbme) corpore man-
cum fieri, imminui, macrescere, blive liben
af Betft ved Vanrøgt, forfueB, vantrives;
oarbes ja buöeces manak urbmuk, for:
ælbreløfe og fyge Børn vantrives (= urkkot).
Urbot, v. ». Sv. frondes caedere, dejicere,
fefbe Løv.
Ure, s. Sv. = bitre.
Urggo, urgo, s. organum, Orgel.
Urggo-&uojatægje, s. Organift.
Urkagattet, v. fact. (urkaget) forfue, gjøre
at noget vantrives.
Urkaget, v. fransl. (urkka) blive vantreven,
forkues i Vekſten (= urbmot).
50*
(volueris v.
ovdyr (Fugl el.
Urkai.
Urkaiduvvat, -duvam, v. ». — urkaget.
Urkaà, -kaéa, s. dem. (urkka) en liben
Bantrivning.
Urkaset, v. aestim. (urkka) anfe for at være
vantreven, for en Vanirivning.
Urkka, urka, s. rheno minoris,
macrescentis, Ren, fom ex ualminbelig liben
af Vekſt, en 3Santrivnirg (jfr. urbme).
Urkkot, urkom, v. ». — urbmot.
Urodas, -dasa, s. (dial.) — uragas.
Urra, ura, s. congestus lapidum acumina-
ius, en Varde eller Stenbygning, fom gaar
fpib8 op; ragje-urra, Grenferg8.
Urrat, uram, v. n. denticulis in acie re-
lundi, faa Star i Gagen.
Urrek, s. Sv. — varek.
Urres, adj. Sv. — varres.
Urrös, adj. (dial.) vebf. urrö — odas.
Urtas |. hurtes, s. — hurtas.
Urtastak |. hurtastak, s. — suommo-muorra.
Urte I. urdt, s. R. campus patens et nudus,
Steppe, Tundra.
Urcce, &. (dial.) radiz Angelicae archan-
gelicae, Kvanne: el. Sløfjerod.
Uréed 1. uréested, v. ». R. lobe, flygte, ile.
ente v. fact. (ussat) 1) late fanfe. 2) tunne
fanfes.
Uskadallat, -dalam, v. fr. (uskedet) flytte
nærmere hen til Døren (flere Ling).
Uskanaddat, -nadam, v. fr. (uskanet) fomme,
flytte fig eller flyttes nærmere hen til Døren
flere Ting).
Uskanattet, v. fact. (uskanet) = uskedet.
Uskanet, v. n. (uske) ad januam appropin-
quare, flytte fig, flyttes eller fomme nærmere
hen til Døren.
Uske, s. locus interior tentorii januae proxi-
mus, Pladfen nærmeft Døren paa Indreſiden
af Veltet (mobf. boaállo, jfr. uvsatak); uske-
muorra, Teltftangen nærmeft Dørftolpen;
uske-bællje, Teltfpærren nærmeft Døren;
uske-loaiddo, Govepladfen nærmeft Døren,
modf. boa88o-loaiddo.
Uskeb, adj. comp. (uske) fom er nærmere
ved Døren; uskebui, nærmere hen til Døren;
uskebust, nærmere Døren; uskebu33i, lidt
nærmere hen til Døren; uskebugast, lidt
nærmere Døren.
Uskedet, v. a. (uske) ad januam propius
ferre, bringe nærmere, flytte nærmere ben
til Døren. -dåstet, v. dem. id.
Uskela33i 1. -1433i; adv. (uske) libt nærmere
hen til Døren. -lagast, lidt nærmere Døren.
Uskeli, adv. (uske) nærmere hen til Døren.
Uskemuå |. -mus, -mu3a, -musa, adj. superl.
(uske) fom et nærmeft Døren; uskemugast,
nærmeft Døren; uskemussi dokkanet, Luc.
14, 9.
788
Usteb.
Uskit, v. a. malum alicui optare, suite
Ondt over nogen.
Usma |. Uåma, nom. propr. loc. Beisfjorden
å Ofoten.
Uspar, adj. vebf. -parés, dives, opulenius,
tenax, parcus, rig, velforfynet (jfr. javalaa,
rigges, boandai), paafolben, fparfom.
Usparvuotta, -vuoda, s. (uspar) Rigdom,
Sormuenbeb. -
Ussa |. usse, s. Sv. nomen esi commune
inseclorum | omnium aqualicorum, alle
Clags Jnfekter i Vand; ussekaà, -kaja,
$8. dem. id.
Ussalet, v. subit. (ussat) i aft (anle.
Ussaset, adv. (usses) begjærligt.
Ussastallat, -stalam, v. a. (usses) avidum
esse, være begjærlig efter, ville gjerne have.
Ussat, usam, v. a. legere, colligere, jante
famle (ifær om Bær, — doagget).
Usses, ussas, adj. 1) cui mos est, qui
fom pleier, har Bane, er vant til; dat olmai
læ usses arrad iddedest vazaset, ben Mand
er vant til at fpadfere tibligt om Morgenen.
2) avidus, begjærlig, fom Bar Lyft til;
usses mielkkai, begjærlig efter Mlt (jf.
vaimel).
Ussevuotta, -vuoda, s. (usses) Syft, Begjær
lighed efter.
Ussud, v. a. E. famle (— ussat).
ue l. uit, adv. R. — 3to, at.
sta, ustaga, 8. genus linea tracloriae,
a piscatore pone scapham trahitur, M
Drag, Cxibotg. -ga$, -gaga, s. dem. id.
Ustadallat, -dalam, v. ». — ustebastalet.
Uste, s. — usto, lusto.
Usteb, s. amicus, amica, Ben, Beninde.
Ustebastalet, v. imit. (usteb) se amicum ali-
cui praebere, opføre fig fom Ben af nogen;
ustebastalam suine, jeg pleier Venſtab med
ham.
Ustebaå 1. -vaå, plur. ustebagak, s. (usteb)
indbyrdes Benner, hinandens Venner; mosi
ledne ustebagadak, vi ere gode, intime
Benner; de 8addaiga H. ja P. usteba33an,
- Luc, 23, 13.
—— adv. (ustebla) amic, venftabe:
gt
Usteblagaå, «gaa, adj. — usteblaà.
Usteblagaåvuotta, -vuoda, s. (usteblagal)
Venlighed, Venſtabelighed.
Usteblaå, -laga, adj. (usteb) venjtabelig,
venlig. -ladvuotta, s. id.
Ustebmættom ]. -maettos, adj. (usteb)
uvenlig, uvenjtabelig.
Ustebmættomvuotta, -vuoda, 5. (ustebmeet-
tom) Uvenftabelighed.
Ustebmættoset, adv. (ustebmsettos) uvenligt,
uvenjfabeligt.
Usteb.
Ustebvuotta, -vuoda, 5. (usteb) amicitia,
Venſtab.
Ustelet 1. ustitet, v. a. Sv. — ustotet.
Ustit, v. a. (usta) linea tractoria in piscando
uti (jfr. usta), borge.
Ustit, v. a. caseum parare, vite.
Usto, s. desiderium, cupiditas, amimus,
(— lusto); git, $u, Bepjær; must læ
sagga usto dudnji cælkket, jeg Bat ftor
Lyſt at fige big; usto &oaskoi, Lyſten kjøl:
nebe, forgil mig.
Ustotet |. ustutet, v. å. Sv. concupiscere,
dn efter.
permulti, færbele8 mange.
Uååoim I. u$8olmes |. uååulm, s. (cie opinio,
Tante, Mening, Maith. 15, 19.
Uååotem, s. Sv. (u&&otet) cogitatio, conatus,
Tanke, Forføg.
Uååotet, v. a. (dial) cogitare, opinari,
tenfe, mene.
Uds ai sop. E.
Uten, 4) * — oudda
chant, adj. LR = uceakaà, : à
Ujok l sek. occejok, w. propr. loc.
1) Elven Ütſjok. 2) Rirfefognet af famme
Navn.
Uckai, adj. R. comp. ucamb = ucce.
Ucnag, 8. auster, noius, Sondenvind, Søn:
benveit.
Ucned, v. ». m — uecanet.
Ucca , adj. fe u
Uccadaddat L "dallat, -dadam, -dalam,
v. a. — gjøre mindre, forminbjfe
(flere T
U s. dem. = uceaksö.
Uccahastalet, v. imil. (uceaka8) parvum et
pusillum agere, blanditias aucupari, ore
blaeso loqui, opføre fig fom en liben En,
agere Tiden, ville være Sjæledægge, læspe.
Uccahastet, v. imit. — uccahastalet.
Uccahet, v. aestim. Sv. — uceaset.
Uccaka3, -kaga, s. parvulus, pusillus, en
liben En; mu uecaka22am! min fille!
okta dein uecakagain, Matth. 18, 10.
Uccan, adj. aliquantulum, pauci, lidt, faa; di
uccan oskola2ak! Matth. 6, 30; uccan
læ muitto, $ufommeljen er liben; uecan
olbmuk sidest læk, faa Golf ere hjemme;
uceanest vaillo, ber mangler libet paa;
Cut ueean andagassi addujuvvu, Suc.
7.
Uccanaddat, -nadam, v. fr. (uccanet) blive
mindre og mindre, forminbffes (om flere).
Uccanastet, v. dem. (uecanet) blive lidt
mindre.
Uccanaå, -naga, s. parum, eriguwm, libet,
lidt; uceeanaà33i duttat, være fornøiet med
lidt; ibmelest buristsivdneduvvum læ mu
789
Uccid.
uecanal, velfignet af Gub er mit Lidet;
uccana8 haveld el. havalessi, lidt om
Gangen; uccansgast vaillo, ber mangler
libet paa; don lek læmas oskaldas dam
uccanaga bagjel, Matth. 25, 21; vuoina-
steket uecanas, hviler lidt; uceanad duse
vaillo dest, Act. 26, 28 (jfr. veha8).
Uccanattet, v. fact. (uccanet) — uccedet.
Uccanet, v. n. (uece) minui, decrescere, de-
ficere, formindſtes, aftage, blive mindre; son
berre faddat, mutto mon uecanet, Joh. 3,
30; apek uccanisgottek, Rræfterne begynde
at tage af; gavppe uccan æmbo ja æmbo,
Handelen tager mere og mere af (jfr. gæp-
panet).
Uccanzebme, -næme, s. verb. (uceanet) Yor
minbffelfe, Aftagen.
Uccastallet, v. n. (ucce) ore confuso et bal-
butiente fari (de infantibus qui dicendo
litteras obscurant), tale utybeligt. eller af:
ftumpet fom Børn førend be rigtigt kunne
ubtale Konfonanter.
Uccaåaddat, -$adam, v. aestim. (uccaset)
anje noget for at være i minbite Laget;
vehaà uecaBadai, mutto dudai almake,
han [ynte8 bet var en Smule for libet, men
han nøiede fig bog bermeb.
Uccaået, v. aestim. (uece) perparvum du-
cere, "ante for at være for liden, ringe,
ubetydelig, forfmaa, ar ale ucea8 hærra
ranga&tusa! Hebr. 12
Uccasæbme, -$æme, s. dn (uecaset) Ringe⸗
agt.
Ucce, adj. vedf. ucca |. ucces, uccesés,
parvus exeguus, liben, lille, ringe; ucca
manaéak, (maa Børn; ueca boddus, en
liben Stund; uccen ades lutte vulgi, fom
liben drog fjan fra fin Fader. — Comp.
uceb 1. ucceb. Superl. ucemus |.
uccemus.
Uccebuå, -bu3a, comp. dem. (ucceb) lidt
mindre.
Uccedet, v. a. (uece) minuere, diminuere,
formindfte, gjøre minbre, inbftrente, ajforte;
uecedet maidege balkast, afforte noget i
Lønnen; maid ouddal makson oa30i, dat
ucceduvvui su balkast, hvad han havde
mobtaget i Forftud, det affortebe8 af hans
Røn; darbaBvuodaides uccedet, inbflrænte
fine Jornødenheder; gaibadusaides ucce-
dasti, pem flog lidt af paa fine Fordringer
(ift. uecodet).
Uccemusat |, -musta, adv. (uccemus) minbjt.
Uccet, v. a. Sv. == occat.
Uccev, adv. Sv. parum, lidt.
Uccevuotta, -vuoda, s. (ucce) parvitas,
Lidenhed.
Uccid, v. a. R. — occat.
Uecco. 790
Uccodet, v. a. (uccot) minuere, forminbife,
gjøre mindre (ifær om fafte Gjenftanbe, tfc
om Band, Mel etc., jfr. uecedet).
Uccokættai, 1) car. verb. (uccot) uden at
forminbjfe8. 2) adj. vedf. -kættes, ufor-
mindſtet.
.Uccolet, v. dem. — formindſtes lidt.
-låstet, v. dem. id.
Uccoà, s. Sv. parva portiuncula, en liben
Del, bet Lille; uccotist, adv. a teneris,
ifra Barndommen.
Uccot, v. ». (ucce) minui (— uccanet).
Uccudak, -daga, s. (ueee) parvilas, infan-
tia, aetas pupillaris, Sibenfeb, Ringhed,
Mindreaarighed; son læ bajasgeessam muo
uceudagast, han Har opbraget mig fra
Liden af.
Ute, adj. (dial) — ucee.
Uv, partic incl. R. 1) quoque, ogjaa. 2)
inter. — go.
Uvastalled, v. a. R. — cuoiggot.
Uvdest, adv. R. = ovtast
Uvdna, uvna, s. focus, Grue, Ildſted.
Uvdna-ringo, s. Dvnring.
Uvja, s. plur. uvjak, pluma, Dun.
Uvja-guódda, s. Dunpude.
Uvjai, adj. vebf. uvjas, plumiger, bunet,
fom har Dun paa fig.
Uvjaiduvvat, -duvam, v. subj. (uvja) faa
un (om Fugl).
Uvjaluttet, v. a. (uvja) adeo terere, ut tan-
tum. lanugo (pluma | mollis) remaneat,
ſlide faalebe, at tun fint Dunhaar ftaar
igjen.
Uvjaluvvat, -luvam, v. subj. (uvjaluttet)
blive faa fibt eller fælde ſaaledes Haar, at
kun fint Dunhaar ſtaar igjen.
Vaddes.
Uvjaå, n. propr. loc. €anbftjat.
Uvjas-lappok, mn. propr. loc. ille/Sanbitjer.
Uvjatuttet, v. fact. (uvjatuvvat) berøve Dun.
Uvjatuvvat, -tuvam, v. v. (uvja) berøves
Dun, mifte Dun.
Uvjatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (uvja)
plumis mollibus carens, parum. plumosus,
dunlss el. fom har det Dun.
Uvji, adj. vebf. uvjis = uvjai. —
Uvjidet, v. cont. (uvjit) holde paa i Mag at
ſanke Dun.
Uvjit, v. a. (uvja) ex nidis avium plumam
colligere, jante Dun.
Uvjitet, v. fact. (uvjit) 1) labe fanfe Dun.
2) labe fig gjøre at fanfe Dun.
Uvllet, v. n. = aiggit.
Uvilo, "uvlo, s. lupulus, en Humle.
Uvillo-bæsse, -bæse, s. Gumlebol. ,
Uvsab, adj. comp. (uksa) fom er nærmere
Døren.
Uvsamuå, -muåa, adj. superl. (uksa) fom
er nærmeft Døren.
Uvsatak, -taga, s. (uksa) locus, qui exira
tentorium januae adjacet, Dørens nær
mefte Omgivelfe paa Ubfiben å. uske).
Uvsodak, -daga, s. = uvsatak.
Uvsuk * M ere uvauha, 8. Telider
(= Sv. uksek
Uvve, 5. Py Auten placide labens, fluvius,
Strøm, fvag Strøm.
Uvvetakkes, adv. Sv. rimis fatiscens aquam.
que admittens, Yet, fom laber Band fomme
ind.
Uvvetet, v. n. (uvve) Sv. accij
perfluere (de navigiis), lette, tage n
Uvvod 1. uvvot, Sv. rapidus, rapide ma-
nans, ftrid, firidt føbende. ^
V.
Vabda, s. Sv. omen sinistrum, ondt Barfel.
Vabmet, 8. Sv. infortunium, interitus, Ulytte,
linbergang.
Vadas, vadasa, s. (dial) pannus plebeius,
laneus crassus fila duplici textus, Badmel.
Vaddaltak, s. Sv. — addaldak.
Vaddanje ^. vaddajes, adj. Sv. liberalis,
munificus, rundhaandet.
Vaddas, vaddasa, s. (dial.) donum, Gave.
Vaddaset, adv. (vaddes) vanjfeligt.
Vaddasmattet, v. fact. (vaddes) gjøre vanjte-
fig, vanfteliggjøre.
addasmet, v. comp. (vaddes) blive vanftelig,
vanjfeligere.
Vaddasmuttet, v. fact. — vaddasmattet.
Vaddasmuvvat, -muvam, v. s. — vaddas
met. -
Vaddastallet, v. intens. Sv. large dare &
munifice, give rigeligt.
Vadda&et, v. aestim. (vaddes) anje fot vanfte:
lig, for altfor vanjtelig.
Vaddek, adj. neg. Sv. non datus, nom dans,
ugivet, fom ei giver.
Vaddes, vaddasa, adj. difficilis, vanftelig,
foær; vaddes a88e, em vanifelig Sag; vad
des læ buokai miela mielde dakkat, bet
er vanfleligt at gjøre alle tillag8; vaddasi
Vaddes. 791
dada mannat, gaa igjennem Banfleligheder,
vanſtelige Steder.
Vaddes, vaddas, s. Sv. (vaddet) donum,
Gave; vaddasaå, s. dem. liben Gave.
Vaddesvuotta, -vuoda, s. (vaddes) Banfte: |*
lighed.
Vaddet, v. a. Sv. = addet.
Vaddo, s. 1) iculum, damnum, %Yare,
Baade, Stade; mi orrop juókke bæive
vaddo siste, 1 Gor. 15, 30; mon lem
ient davja hægga- -vaddost, 2 Gor. 11,23;
okgo oaidnet mu vaddo? vil bu fe min
S be? dalkas goallom-vaddoi, Medicin
for Frofiftade. 2) Sv. morbus, Sygdom.
Vaddoduttet, v. fact. (vaddo) bringe i Gare.
Vaddoduvvat, -duvam, v. subj. (vaddo) fomme
i Fare.
Vaddok, adj. — vaddes
Vaddolaå, xad adj. (rado) farlig, vanſle⸗
lig. -laàvuotta, 8.
Vaddot, conir. pro — v. pass.
Sv. dari, give.
Vade, s. Sv. vadum, grundt Band, Grunbe.
Vadha, s. Sv. — vahda.
Vadhodet, v. a. (obsol.) secando vehementer
vulnerare, ved at fljære faare ftærtt.
Vadna, pr: . fe vana, vadne.
Vådna, p fe vànes,
Vádnágas, -gasa, s. (vådnåt) status exten-
sus, udſtrakt, ubtøiet Stilling; vádnágasast
orrot, ligge å ubfiraft Stilling; vådnagassi
bigjat, lægge i ubfiraft Stilling.
Vàdnálattet, v. fact. (vådnålet) tgie ub, firætte
ub lidt.
Vådnalet, v. subit. (vådnat) i Saft ubføre
noget med færlig lib, i aft dreie.
Vådnålet, v. dem. (vådnåt) tøies, ftrætte fig
A ub, forftvætte fig; vådnålam læ suodna,
Senen har tøiet fig, forftrukket fig lidt.
-låstet, v. dem. id.
Vådnånet, v. inch. — vånidet.
Vadnas, s. et adj. fe vanas, vanes.
Vadnasaå, -saga, s. dem. ee) liben Baad.
Vådnåset, v. n. — vådnå
Vadnaset, adv. (vaues) mangelfulbt, altfor
Tapt.
Vådnat, vànam, v. a. 1) assidue, apte ali-
quid perficere, ubføre noget med færlig Flid,
ubføre el. gjøre noget korrekt el. fomplet;
son læ vådnam munji &abba bulke, han
har gjort mig en fmut Pult. 2) fornare,
breie, fvarve.
Vådnåt, vådnåm, vådnåjim, v. habit. in to-
lam longitudinem. extendere, ftrætte fig
ub i fin hele Længde (jfr. fagnat, agnat);
vådnat bænka alde, firætte fig paa Bænten.
Vådnåt, vånåm, v. n. 1) extendi, dilatari,
produci, longiorem fieri, tgie8 ub, flroffea
Vadno.
ub, blive længer; vádnemielkke, feig Melt,
Fettemell. 2) se supinum prosternere,
legge fig ubfiraft; si vádnek bænka ala
ja vádnajek bænka alde, be legge fig
ubftraft paa Bænten og frekke fig paa ben.
Vådnåtet, v. fact. (vádnat) labe firætte fig,
vere muligt at ftralfe fig.
Vådne, vane, s. penuria, eriguilas, inopia,
Briſt, Knaphed, Vtilftreffeligbeb (minbre enb
vaille, mobi. vallje); vanest ællet, leve
fnapt; bællje-vånest let, være tunghørt;
go olbmuk læk vånest, naar ber er Brift
paa Folk; guólle-vadne, Brift paa VFift.
Vadnel, s. agmen phocarum, en Flok af
Selhunde.
Vådnel, adj. vedf. -dnelis, (vådnåt) fom
lader. fig tøie eller ſtrokke ub, elaftift.
Vådnelvuotta, -vuoda, s. (vádnel) Vøielig-
hed, Gloftifitet.
Vadnem, s. Sv. castor, Bevet.
Vadnem-muürje, s. Sv. Rubus castoreus, L.
SBeverber.
Vådnes, adj. vedf. vádnesis, (vådnåt) —
vådnel.
Vadne-viååa, adv. sine diligentia, incassum,
uben Dmbu, vordaløft.
Vådnevuotta, -vuoda, s. (vådne) Mangel
fulbbeb, Knaphed, Briftfældighed; bællje-
vàdnevuotta, Tunghørthed.
Vadnjel, adj. Sv. = vanjal.
Vådnodak, -daga, s. = vådne
Vådnodakk:s, -dakkas, adj. Cvådnot) fom
ev tilbøielig til at hænge i noget, at være
fom en Mamadilt (om Dyr — anatakkés).
Vådnodallat, -dalam, v. fr. — vådnodet,
men bruges naar Talen er om flere Objekter.
Vådnodet, v. a. (vådnot) alicui aliquid man-
cum reddere, ut deficiat, non sufficiat,
bringe bet til at florte paa noget for nogen,
tage eller faa faa meget, at bet (forter, bliver
fnapt for nogen; vadnodim sust rudaid,
jeg tog faa meget, at bet ffortede ham paa
SBenge; vadnodim sust olbmuid, jeg har
bragt bet til at flørte ham paa Volt.
Vådnolet, v. es Adan fforte lidt paa.
«Ikstet, v. dem.
Vådnonet, v. b d = vüdnot.
Vádnot, vádnom, vádnojim, v. ». adhaere-
scere, post tergum. alicujus. trahi, hænge
efter, flæbes efter; vådnojim su manest,
jeg blev flæbt efter ham; manna vådnoda
ædnes manest bivtashelmin, Barnet hænger
efter fin Moder i Kjoleftjødet.
Vådnot, vanom, v. n. (vådne) deficere, ra-
mescere, ftorte paa, blive fnapt om, blive libet
af (jfr. vaillot); must vadnogodi nieste, bet
begyndte at jforte mig paa Nifte.
Vadnotes, s. Sv. (vadnotet) $yorbub.
Vadno. 792
Vagja.
Vadnotet, v. a. Sv. prohibere, velare, for: | Vagetet, v. fact. (vazzet) 1) facere ut quis
bybe.
Vadog, -doga, s. Rubus arcticus, L. Aaferber.
Vadveldet, v. n. Sv. tolutim ire, trave (om
vilbe Dyr).
Vadaå, vattaha, s. pannus laneus, lade;
vattahak, vestimenta, Klæder.
Vadaå, vadata, e. dem. (vadda) ganjte liben
tør Peet.
Vadda, vada, s. locus exigui spatio planus
et aridus, liben, aaben tør Plet eller Folette
Vaddo, vado, s. linea piscaloria, Snøre, Fife:
ingre; gietta-vaddo, $aanb[ngte; baldes-
vaddo, Seiteline.
Vadok, -åoka, s. juvenca tertium. aetatis
suae annum — en Kvige, ſom
gaar i ſit tredie
Vag 1. vuos, s. R. rheno vitulus, Rentalv.
Vagaået, v. lard. (vazzet) deambulare, gaa
langfomt, fpabfere.
Vagatak 1. -hak, s. Sv. (vagset) via, qua itur,
Gangfti.
Vagatak-davdda, -davda, s. diarrhoea, Diar:
hoe.
Vagatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v. fr.
(vazetet) gaa Bib og bib efter, forfølge fra
Sted til Sted (— vasatallet).
Vagatallet, v. a. Sv. eundo seclari, jage,
gaa efter.
Vaggajem, s. Sv. itio, qunm tre incipitur,
Bortgang, — man begynder at gaa.
dat, -ladam, v. intens. (vazet) gaa
fusi og med Kraft.
Vaggaldattet, v. a, (vaz3et) gaa efter for at
hente eller naa.
Vaggamuö, -muåa, s. (vasset) Gang; galle
ain bista vazzamus, vi [5 endnu en Del
at gaa.
Vaggat, vaggam, vaggajim, v. inch. (vazzet)
begynbe at gaa, gaa afiteb.
Vagse, s. pers. (vaz3et) Ganger, Fobgjænger;
bonco-vagze, Stenvogter.
Vaggelet, v. n. (vazget) 1) abire, officium
deserere, gaa ofte, ae i Vei, gaa fra fin
Fjenefte. 2) paul , gaa lidt,
fom fnareft. Åiistet v. v. dem. id.
Vagsem, s. verb. (vagset) Gaaen, Gang;
boaeo-vagzem, Rengjæting.
Vagget, vagam, 1) v. pedibus ire, gaa til:
fods. 2) v. a. custodire, tueri, pasfe, vogte;
boecuid vagset, pasfe Men.
Vage, adv. (vagset) pedibus (ire), tiljob8;
vage bodi, jan fom gaaenbe.
Vages, adj. — veis.
Vagetümus, -tebmuåa, s. (vagetet) noget
at gaa efter, at pa8je paa, at gjæte.
Vagetatte, adj. (vazetet) mulig at gaa, at
pasfere; dat balges i læk vazetatte, benne
Gti er itte pas[abel.
cere, bringe til at gaa, hjælpe til at
gaa ved at tage ved Haanden, lede. 3)
eundo sectari, gaa efter for at indhente
eller gjæte. 3) være muligt, [abe fig gjøre
at gaa; i dast vazet, her fan man ei gaa.
Vageteten, adv. Sv. in eundo, unber Gangen.
Vagetægje, adj. — vagetatte.
Vagetet, v. (ard. Sv. — vasuiet.
Vagià, adj. vebf. -gi8is, lascivus, libidinosus,
lbagtin. Letfærdig, ufpbit, geil.
Vagisvuotta, -vuoda, s. (vasis) ene
Vag 1. vatem, s. R. rheno femina, Men!
Simle.
Våga, våtama, s. (dial.) vilulus rangiferi-
nus 2 annos nalus, qui matrem s
Kalv, 2 Aar gammel eller ældre, ber følger
Moderen.
Á— váéama, s. (dial) rheno femina,
ento.
Vagas, vaggasa, adj. vajas.
Vageles 1. «lek 1. ok adj. Sv. nefandus,
vederſtyggelig.
Vafasmuvvat, -muvam, v. subj. (vafe) blive
tol, før.
Vafé, adj. vebf. våfés, (dial.) verax, certus,
fanbfcrbig, filfer, vis; mon læm vafé dam
nala, jeg er filfer berpaa.
Vafé, adj. (dial.) vebf. vafés, obesus, tuf, før.
Våfestet, v. a. confirmare, beftyrte.
Vafse, s. fe vakse.
Vafåot, s. je vaksot.
Vaggsd, -ggaéa, s. dem. (vagge) ganffe liben
al
Vagge, s. locus — convallis parva,
balformet Forfæntning eller liden Dal Gfr.
lekke, vuöbme, avide, gorssa).
Vagge, s. (dial.) = Sv. vakke.
, Bugge.
s. Sv. — vagge.
Vagjag, adj. — vailag.
Vagjaguååat, -guåam, v. n. (vagjeg) deesse,
mangle.
Vagjaladdat, -ladam, v. intens. (vagjat) gjøre
nogle bygtige flip eller €nit.
Vagjalet, v. dem. (vagjat) parum, cito tom
dere (forfice), tippe lidt, fom fnareft.
Vagjalet, v. n. effluere animo, oblivione
Obrui, gaa af Minde, blive glemt; ae
vagjali, Sagen blev forglemt.
Vagjalubme, -lume, 5. verb. (vagjaluvvat)
HForglemmelfe, Glemjel; vagjalubmai kad-
dat, gaa i Glemmebogen.
Vagjalukkés, -lukkas, adj. (vagjaluvvat)
obliviosus, fom forglemmer fig, alemíom,
fom glemmer at veife i rette Tid. -Iukkés-
vuotta, s. id.
Vagja.
Vagjaluttalet, v. a. (vagjaluttet) forglemme
(om flere Ting).
Vagjaluttet, v. a. — vajaldattet.
Vagjaluvvat, -luvam, v. n. effluere animo,
meglegi, glemmes, forglemmes (= vsjal-
dattujuvvut), iffe fanbfe paa at gjøre noget;
vagjaluvvim dasanaga, jeg foralemte mig
og blev tilbage her (jfr. agjaluvvat).
Vagjanet, v. ». (vagjeg) decrescere, aftage.
Vagjasaå, -saja, 3 . fe vajas.
Vagjaset, v. Fron. (vagjat) blive tippet,
lade fig flippe; suormast le bitta erit
vagjasam, ber er llippet et libet Citylfe af
Singeren.
Vagjat, vajam, v. a. per forficem vel cul-
irum. secare, tippe, fljære til Rlæder eller
andet med Kniv el. Cols, fljære af en
Skive eller Stylte (af Brød, Dft, Skind;
iffe om $aar, jfr. bæskedet); biktasid
vagjat, fjære til Klæder.
Vagjeg 1. vajeg, vagjega, s. inopia, penuria,
Mangel; miella-vagjegi 8addat, blive uben
Samling.
Vagjegvuotta, -vuoda, s. — vagjeg, Mangel;
gænge vagjegvutti dakkat el. sattet, bringe
nogen i Forlegenhed; gutte uccanaa tokki,
sust i læm vagjegvuotta, 2 Gor. 8, 15.
Vagjoladdat, -ladam, v. fr. (vagjolet) vante
omfring, Bib og ib.
Vagjolet, v. n. vadere, ambulare, vandre;
utte vagjol bæiveg, i son nordad jedas,
fob. 11, 9; tace mielde vagjolet, reije
til Søs; vagjolægje duogjarak, vanbrenbe
Arbeidere.
Vagjolus, -lusa, s. (vagjolet) =
læbme.
Vagjolæbme, -læme, s. verb. (vagjolet) Ban-
bring; gukkes vagjolæme son læ dakkam,
fom har gjort en lang Vandring.
Vagjot, vajom, v. n. (vagjeg) deficere, deesse,
mangle, tatte8, [forte (— vaillot).
Vagn, s. currus, Vogn.
Vagotet 1. -het, v. å. objicere, admonere
saepius, minari, foreholde, abvare ofte, true;
go don sigjidi dam vagotak, naar bu
foreholder bem bet; si legje heggusi vago-
ham su dovddastæmest dam, be havbe truet
ham paa Livet ilfe at tilftaa bet.
ve -ga&a, s. dem. (vakke) liben Big el.
ai
Vai "s nom. propr. loc. (vakke) Sofoten.
V. luvvat, v. R. = vigaiduvvat.
Vahag, vahaga, s. damnum, detrimentum,
Stade, Tab; i son dakkam sudnji mei-
dege vahagid, Suc. 4, 35; vahag vudllai
&eddat, lide Stade, Lab; 'makset gænge
vahaga, holde nogen faba; vahagest
vælttat, unbgaa Skade, Ta
vagjo-
793
Vaiba.
Vahagassi, adv. damno, fraudi, til Stade.
Vahagattekættai, adj. vedf. -kættes, in-
nocuus, uftabelig.
Vahagattet, v. a. (vahag) laedere, nocere,
ffabe, sne tilføie Stade.
ahagkættai, adj. vedf. -kættes, (vahag)-
ſtadeslss, ujfabt.
Vahaglagaå, -gaéa, adj. — vahaglaü; 8ie-
gre vahaglaga, M fladelig. -lagatet,
valde å «laga, adj. (vahag) damnosus,
Tfabelig.
Vahaglaåvuotta, -vuoda, 5. (vahagla8) Sfa-
beligbeb.
Vahagmakso, -mavso, s. Stadeserftatning.
Vahak, s. Sv. periculum majus, itor Fare.
Vahaket, v. å. Sv. illidere, offendere, ſiode.
Vahda, s. Sv. periculum, discrimen, iate,
Farlighed (= vaddo).
Vahdalaà, adj. Sv. — vaddoleà.
Vahdot, v. a. Sv. (vahda) in discrimen
adducere, bringe i Fare.
Vahe, s. R. — vikke.
Vahlet, v. n. Sv. de piscibus dicilur, au-
Jugere, fare bort, fare fin Kos (om Fiſt).
abri, adv. Sv. caute, varfomt.
Vahro, s. Sv. merz, Bare.
Vahrok, adj. vedf. -rokes, Sv. cautus, pro-
vidus, — forfigtig (— varogas).
Vahro' v. a. Sv. limere, vereri, be
frygte.
Vahrotet, v. å. Sv. admonere, abvare, for
mane.
Vai, conj. R. numne, mon itte.
Vai, conj. 1) wt, quo, at, for at, paa bet at;
adde munji biemo, vai boram, giv mig
Mad, at jeg fan fpife; viegam, vai bivam,
jeg løber for at holbe mig varm; mon rokka-
dalam du, vai addaBik munji dam girje,
jeg beber big, at bu vil give mig Bogen;
vare dol gærgadik, vai bæsageime vuölg-
get, gib bu funbe blive færdig, at vi kunde
fomme til at veife; addi munji dam, vai
jeà galgaàim dam adnet, han gav mig bet,
for at jeg felv jfulbe bruge bet. 2) sive,
an, eller (ifær i bisjunftive Gpørgsmaal);
maid don datok, jafoid vai surmid, daihe
rudaid? hvad vil du have, Mel eller Gryn,
eller Penge? vuolgestuvakgo vai bacakgo?
vil bu teije eller bliver du igjen? 3) Sv.
adv. ndi. utinam, o, at! 4) vei nul
jafaa! vai dal die! ja faa ba! vai de don
lek dobbe fastain! er bu nu ber igjen!
Vaibadakkés, -dakkas, adj. (vaibadet) fom
fnart bliver. tret (= vaibbel).
Vaibadet, v. fr. (vaibbat) ttette8, ubmatteg
* og da.
i, car. verb. (vaibbat)
pores
vai-
Vaibad.
Vaibadkættai, 1) car. verb. (vaibadet) uben
at blive trei. 2) adj. vebj. -kættes,
utrættet.
Vaibas, vaibbas, adj. (vaibbat) fessus, træt.
Vaibaået, v. a. — aibaset.
- Vaibat 1. vaibak, -baka, -baha, e. (vaibbat)
Cn, fom er bleven aldeles tret, fom har
: gaaet eller flæbt fig aldeles trat.
Vaibatet, v. fact. (vaibat) = vaibbadet.
Vaibbadakkés, -dakkas, adj. (vaibbadet)
trættende, ubma[enbe.
Vaibbadkættai, car. verb. (vaibadet) uben
at trætte.
Vaibbadallat, -dalam, v. cont. (vaibbadet)
ubmoje, ubafe; jedas v. dusse diti, udmafe
fig felo for ingen Ting.
Vaibbadet, v. fact. (vaibbat) defatigare,
trætte, ubmatte (jfr. viessadet).
Vaibbalet, v. dem. (vaibbat) blive libt tret.
Vaibbam, 1) 3. verb. (vaibbat) Zrætheb. 2)
adj. praeter. træt.
Vaibbamættom l. -mættos, adj. (vaibbat)
uttettelig. -mættomvuotta, s. id.
Vaibbamættoset |. -met, adv. utvætteligt.
Vaibbat, vaibam, v. n. defatigari, defetisci,
trætne, blive tret (i høiere Grab end vies-
sat); dasa son vaibai, her blev han trat;
vaibbam læ vazzemest, han er trat af
at gaa (jfr. viessat, gievddat, sillut).
Vaibbel, adj. vef. - Belia, (vaibbat) fom
fnart bliver træt.
Vaibbes, adj. vebf. -bbesis — vaibbel.
Vaibmalusåat, -lusam, v. n. (vaibmel) vife
fig lyſten eller begjærlig efter noget; v.
masage.
Vaibmel, adj. veof. -lis, (vaibmo) avidus,
benjærlig, fjær efter, Ipften paa, hengiven til;
vaibmel vidnai, begjærlig efter SBrenbevin.
Vaibmelagat, adv. (vaibmela8) lyftent, be:
gjærligt.
Vaibmelaå, -laga, adj. = vaibmel.
Vaibmelet, adv. — vaibmele3at.
Vaibmelvuotta, -vuoda, s. (vaibmel) avidi-
tas, Begjærlighed, Lyftenhed.
Vaibmo, vaimo, s. 1) cor, jette; mu vaibmo
vardda su diti, mit $jerte bløber for ham;
mu vaibmo læ mu njalme siste, $jertet
fibber mig i $aljen; iddedes vaibmo ain
must læ, jeg Bar faftende Hjerte; bora-
kættes vaibmoi, paa faftende Hjerte (jfr.
cokke, mora8) 2) animus, animi affectio
(hilaritas v. stomachus), Gindsftemning,
Ginbelag, Humør; mu vaibmo læ sajestes
erit 3addåm, jeg er fommen ub aj Gumør.
3) stomachus, concoclio (digestio), Mave,
Fordøielfe; vaibmo moidoda el. caggasta,
Maven byber imod; go dubbakest heitte-
gottim de buorrani vaibmo, ba jeg be
gyndte at holde op med Tobak, blev Maven,
794
Vaidde.
Worbgielfen bedre; vuolle vaimok, festiculi,
Unberliv, Teftifler. 4) animus, fortitudo,
Mob; hægjo le vaibmo, Modet er daar:
ligt; vaibmo batti ravgai, $jertet fant i
Bulferne.
Vaibmo-davdda, -davda, s. Mavefyge.
Vaibmo-dovdde, s. $jertefjender.
Vaibmo-goppe, s. $jertefule. — '
Vaibmoi, adj. vebj. vaibmos, (vaibmo) cor-
datus, animosus, mobig, bebjectet, uforfagt.
Vaibmoivuotta, -vuoda, s. (vaibmoi) Modig
hed, Bebhjertethed.
Vaibmolades, -laddas, adj. (vaibmo) mise
ricors, barmbjertig.
Vaibmoladesvuotta, -vuoda, s. (vaibmo-
tades) Barmbhjertighed.
Vaibmoliddag |. liddas, adj. vebf. -liddagis,
-liddasis, fom har [vag Vordøielje, fræfen.
-liddagvuotta, s. td.
Vaibmo-moraå, -morraå, s. corpus cordis
cui membrana el pingue abscisa sunl,
Hjertellumpen uben Hinde og Fedt.
Vaibmo-ravkkim, s. $jertebanten.
Vaibmosaå, -sa$a, adj. (vaibmo) hjertet;
garågevaibmosså, fneverbjertet.
Vaibmosaå, -sada, s. dem. (vaimos) liben
Marv (i Tre), liden Jndfibe af Haand:
bladet.
Vaibmo-suodna, -suona, s. arieria, Puls⸗
aate.
Vaibmosægjai, adj. vedf. -ægjas, (vaimos)
fom har (tor Marv, marvrig.
Vaibmotet, v. a. (vaibmo) funne nyde, tage
imod, forbgie.
Vaibmo-cokke, s. — cokke.
Vaida, vaiddaga, s. (vaiddet) querela, accu-
salio, lage, Klagemaal; sunddai vaiddagid
dallet, ſtrive Klage til Fogden.
Vaidatallat, -talam, v. neutr. pass. (vaiddet)
blive antlaget; gæstege v. eisevalddai, blive
anflaget af nogen for Øvrigheden.
iddalakkés, -lakkas, adj. (vaiddalet) til
bøielig til at Hage, tynfende.
Vaiddalet, v. cont. (vaiddet) in querendo v.
accusando perseverare, vedblivende Hage
over eller antlage, anklage (flere); maid
vaiddal son vela, Rom. 9, 19; si vaidde-
lek dilesek bagjel, Jub. 16.
Vaiddalkættai, 1) car. verb. (vaiddalet) uben
at tage over eller anfíage. — 2) adj. vedf.
-kættes, upaallaget.
Vaiddalus, -lusa, s. (veiddalet) querela, ac
cusatio, Klage, Antlage, Befværing, Bellagelje.
Vaiddalæbme, -læme, 5. verb. (vaiddalet)
= vaiddalus.
Vaiddamuå, -muåa, s. (vaiddet) = vaid-
demui.
Vaidde, vaide, s. bestia fera, vilbt Dyr.
Vaidde.
e adj. vebf. valides, iranqwillus, quie-
sedatus, ftille, rolig, filferdig
vaidáelet, v. å. (vaiddet) queri, accusare,
Hage over, paatale, anklage.
Vaiddemuà, -muåa, s. (vaiddet) noget at
Mage over eller antlage for, Rlagemaal; maid
vaiddemusaid adnebetet di dam olbmu
vudetai? Joh. 18, 29.
Vaiddemættom 1. -mættos, adj. (vaiddet)
uantlagelig.
Vaiddet, vaidam, v. a. 1) queri, deplorare,
flage, befvære fia over; i son vaide mai-
degen hedid, han klager iffe over nogen
Nød; omssam vaidam dudnji, jeg betlager
mig for big over min Gtjæbne. 2) acow
sare, deferre, diem dicere, melde, anmelde,
angive, anflage; v. gænge eisevalddai, an
give, anflage nogen for Dorigpeben; v.
goe suolan, anmelde, anklage nogen for
Vaiddevuotta, -vuoda, s. (vaidde) Gtilhed,
Rolighed.
Vaiddodet, v. fact. (vaiddot) bæmpe, berolige.
Vaiddolet, v. dem. (vaiddot) bempes, fagine,
give fig lidt.
Vaiddot, vaidom, v. m. sedari, miligari,
supprimi, exstingui, desinere, fagtne, give
fig, bæmpes, ftilne, berolige8; dolla vaiddo,
go uecan, Slben bempe8 naar ben bliver
minbre; dalkke, moarre, moraà vaiddo,
Veir, Brede, Sorg bæmpes, giver fig; jotto
vaiddogodi, Yarten begyndte at fagtne;
manna vaiddogodi dierromest, Barnet flil:
nede med at grobe.
Vaidekættai, 1) car. verb. (vaiddet) uben
at flage, anklage. 2) adj. vedf. -kættes,
upaatlaget, uanflaget.
Vaidetatte, adj. (vaidetet) betlagelig, paa:
flagelig.
Vaidet, v. a. (dial.) = Sv. vaitet.
Vaidetet, v. fact. (vaiddet) 1) labe klage,
anklage. 9) funne beklages, anklages.
Vaidne, vaine, $. Afdod — rokke.
Vaidno, vaino, s. discordia, tumultus, latro-
cinium, Ufred, tyeibe; vainoi aigge, Ufreds.
tiben; vainoid doallat el. adnet,
» ; gjøre
øvertog, hærje.
Vai
v. v. (vaidno) belligerare, krige,
feibe, føre frig.
Vaidnoi, adj. vebf. -dnos, (rid pugnaz,
lrigerjf. -dnoivuotta, s.
Vaie, adv. R. num, mon, EM 12, 23.
Vaigad, adj. vebf. vaigades, ynielig, jam
rende; vaigades jiedna, ynfelig Roſt.
Vaigas, vaiggasa, s. omen, genius porlen-
dens, qui hominem praegreditur v. sequi-
tur, clamor. in periculo. versantis, Yor
vatjel, Vardøgle, ngblibenbe 9laab; vaigga-
sid doattalet, agte paa Gorvarfler; fikti
T95
Vaillo.
oidnim du vaiggase, igaat faa jeg bit
Bardøgle (jfr. vuóles).
aige! inler). Sv. oh, at!
Vaijates, s. Sv. — vajatas.
Våijet, HR a. Sv. — vagjat.
. — vaiko.
Vaikas, ad j. Sv. — svai
Vaikkot, ps v. a. dant ) locum quen-
dam ita deserere, ut desoletur, forlade et
Sted ſaaledes, at bet bliver øde.
Vaiko, conj. etsi, tametsi, enbftjønt, omenb:
jønt.
Vaiketet, v. ». Sv. diligentiam adhibere et
industriam, gjøre fig ib, lægge Bind paa.
Vailag, adj. privativum, quod substantivis
posiponitur et nunquam. nisi in vocabilis
composilis occurrit: carens, orbatus, fom
ei Bar, fom mangler noget; miella-vailag,
amens, ſindsſvag.
Vailaåaddat, -3adam, v. a. — vailatallat.
Vailaået, v. a. (vaille) carere, favne; ovta
boceu vailadam, jeg favner en Ren.
Vailaåuttet, v. fact. — vaillodet.
Vailaåuvvat, -åuvam, v. n. — vaillot.
Vailatallat |. -taddat, -talam, -tadam, v. ».
(vaille) ſynes at favne, ille være ganfte
fer paa at noget er borte; mon orom
vailatallamen soames boceu mutto im
diede vissa, lækgo vaille, jeg tror at favne
nogle Ren, men jeg er iffe vis paa, om be
mangle.
Vailatet, v. a. (vaille) carere, favne, mangle
(2 vaila&et).
Vailatæbme, -tæme, s. verb. (vailatet) Savn,
Mangel; din vailatæme læk si dævddam,
1 Gor. 16, 17.
Vaileld, adv. imperfecte, insufficienter, man:
gelfuldt.
Vaille, vaile, s. inopia, penuria, Mangel,
Borteværen, Savn (— vagjeg, jfr. vadne);
saddat borramusa vaillai, fomme til at
mangle Mad; stuora vaille læ, go eise-
valdde i gula samegiela, bet er et ftort
Savn, naar Øvrigheden ci forftaar Lappift;
njællje hærge læk vaille, fire Rjøreren
mangle; i vækjet maidege, go rakisvuotta
vaille læ, bet hjælper intet, naar Kjerlig⸗
eben mangler; mon lem vaile valdam,
addam, maksam ovta speisiga, jeg har
taget, givet, betalt en Spdlr. for libet; 40
okta vaille, 40 paa en nær.
Vaillo, adj. imperfectus, mancus, mangelfuld,
sfulitenig ufuldfommen.
Vaill ttai, — vaillodkættai.
Vaillodallat, -dalam, v. fr. = vaillodet (men
bruges om flere Ting).
Vaillodet, v. fact. (vaillot) absumere, de-
curiare, amputare, deminuere, tage of,
Vaillod.
tage fra, ajforte, beffjære, gjøre Skaar i,
forminbfte; son læ mu oasest vaillodam
bæle, han har taget Halvparten bort af
min Andel.
Vaillodkættai, 1) car. verb. (vaillodet) uben
at afforte, beftjære. 2) adj. vebf. -kaettes,
uaffortet, ubeftaaret.
Vaillolet, v. dem. (vaillot) mangle, jtorte
libt pac.
Vaillomættos |. -maettom, adj. (vaillot)
fom ei fan ajforte$, befljæres, forminbites,
uforminbjtelig.
Vaillot, vailom, v. n. (veille) deficere, de-
esse, mangle, fatte8, fforte (jfr. vadnot);
okta dust vela vaillo, Marc. 10, 21;
uecana8 dusse vaillo dast, atte, ber fatte8
fun libet paa, at; mi dust vaillo? hvad
mangler bu, hvad fattes big? must vaillo
mikkege, jeg mangler noget; must vådno
mikkege, bet jforter mig paa noget.
Vailokættai, 1) car. verb. (vaillot) uben at
noget mangler. 2) adj. vedf. -kættes, ube:
ffaaret.
Vailostet, v. dem. — vaillolet.
Vaimaggel, s. Sv. diaphragma, Mellemgulv.
Vaimalmuttet, v. fact. (vaibmel) gjøre lyjten,
ftaffe Appetit.
Vaimalmuvvat, -muvam, v. n. (vaibmel) faa
bedre UAppetit.
Vaimaset, v. aestim. (vaibmel) anie for Ipften,
beojetlig.
Vaimeldet, v. n. conqueri, beflage fig.
Vaimo-ballo, -balo, s. Qjerteangeit.
Vaimo-bavéas, bakéasa, s. $jerteforg.
Vaimo-davdda, -davda, s. Maveiyge.
Vaimog 1. vaimok, adj. (vaibmo) nunguam
mist in conjunctione cum alio vocabulo
occurrit, ubi ificat: animatus (bene,
male), foreommer fun i Forbindelſe meb
et andet Ord f. GIj. garra- vaimog, immi-
lis, haardbhjertet; buorre-baha-vaimog, gob:
onbbjertet. -vaimogvuotta, s. id.
Vaimolaà, -laga, adj. (UE hjertelig,
inderlig. -laåvuotta, s.
Vaimolikkatægje, adj. ——
Vaimora, s. Sv. arteria, Pulsaare.
Vaimos, vaibmosa, 3. 1) medulla arborum,
Marv i Era. 2) palma, Jndfiden af Haand:
bladet (= torbma-vaimos).
Vaimosgas, adj. (vaimos) marvfulb, fmag:
ful, appetitlig.
Vaimosgattet, v. fact. (vaibmo) gjøre be:
hjertet.
Vaimosget, v. n. (vaibmoi) animum capere,
cordatum fieri, blive bebjertet.
Vaimosikt, adv. Sv. ex toto corde, ex animo,
af ganfte Hjerte.
Vaimoå, -mo£a, s. dem. (vaibmo) libet Hjerte.
796
Vaita.
Vaimo-åuokatus, s. $jerieful.
Vaimotesvuotta, -vuoda, s. leinmobigheb,
Modløshed.
Vaimotet, v. a. = vaibmotet.
Vaimotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (vaib-
mo) 1) fom intet Hjerte har. 2) modlss.
Vainket, v. n. Sv. 1) concilatissimo cursu
currere, fpringe i Firfprang. 2) relazari,
ſlappes.
Vainketen, adv. Sv. cursu maxime conci-
tato, i Wir[prang.
Vaino, s. Sv. desiderium, cupiditas, Begjar,
Attraa.
Vainok, adj. Sv. cupidus, begjærlig.
Vainokzettai, 1) car. verb. (vainotet) uben
at bige, tragte efter. 2) adj. vebf. -kættes,
ueftertragtet.
Vainotakkés, -takkas, adj. (vainotet) cwpi-
ve Mo gvift, begjærlig. -takkesvuotta,
8. id.
Vainotåmuå, -tebmuåa, s. (vainotet) noget
at fige, tragte efter.
Vainotatte, adj. (vainotet) —
Vainotet, v. a. 1) persequi, forfølge. 2) de
siderare, cupere, bige efter, ſtunde efter,
attraa, tragte efter (jfr. halidet); vaino-
teket rakisvuoda, 1 Gor. 14, 1; gudek
vainotek ædnamlag omid, Phil. 3, 19.
Vaipateke, adj. Sv. = vaibadkættai.
Vaipe, adv. optandi, Sv. utinam, o! at!
Vaipet, v. n. Sv. — vaibbat.
Vaipetet, v. mom. (vaippet) én Gang flaa
i 33eiret, vippe, vifte med nöget.
Vaipom, adj. Sv. = vaibbam
Vaippe-radno, -rano, s. stragulum laneum
vilioris generis, em fimplere Cort. Grene
(Aatiede)” finlandft Ørene.
Vaippot, vaipom, v. a. — faipp
Vaisde, vaise, s. (dial, Aa animai mal be bestia fera,
vildt Dyr. -Sa$, s. dem. id. ife. vaidde).
Vaisåelakaå, adj. Sv. (vaisde) beluinus, bru
tus, ferus, bæftagtig, byriff, vild.
Vaitas 1. vaites, adj. vebf. vaitas, officio
848, tjenftagtig, tjenftfærbig, velvillig (jfr.
vuólles).
Vaitasgas, adj. — vaitas.
Vaitasgasvuotta, -vuoda, s. — vaitasvuotia.
Vaitasgattet, v. fact. (vaitas) gjøre velvil
ligere, tjenftagtigere.
Vaitasget, v. fransl. (vaitas) officiosum feri,
blive velvillig, tjenftagtig.
Vaitaslaå, -laga, adj. = vaitas.
Vaitasmet, v. comp. benigniorem, officiosio-
rem fieri, blive velvilligere, tjenftagtigere.
Vaitasmuttet, v. fact. — vaitasgattet.
Vaitasmuvvat, -muvam, v. n. — vaitasget.
Vaitastallat, -stalam, v. m. (vaitas) viſe fig
tjenftagtig, velvillig.
Vaita. 797
Vaitaéet, v. intens. Sv. (vaitet) assidue et
enize petere, supplicare, bebe inbtrengenbe,
benfalbe.
Vüited, v. n. R. = vijtet.
Vaiteje 1. vaitek, s. Sv. (vaitet) suplez,
Gn, fom bønfalber.
Vaites, adj. = vaitas.
Vaites-muor, s. Sv. lignum, quo pellicula
ferina. quaedam siccanda extenditur, en
Fjel eller Tre. hvorpaa Skind af Dyr ud:
fpiles til Lørring, Zane.
Vaitet, v. a. Sv. pelere, rogare, begjære.
Vaittåd, v. a. R. commulare, bytte; vaittå-
kap! 'laber o8 bytte !
Vaivalagat, adv. Sk) mpijommeligt.
Vaivalas, -laga, adj. (vaivve) molestus, mie:
m. befværlig, AM bryfom, byrde:
vest -vuoda, s. (vaivalaB) Moi⸗
fommeligbeb, Befværlighed, yrdefulbhed.
Vaivan, vaivvan, adj. miser, arm, elenbig,
fialfels (— varnotæbme).
Vaivanvuotta, -vuoda, s. (vaivan) Armhed,
Elendighed, Usjelhed.
Vaivasgas, adj. (vaivve) molestus, møiefulb
— vaivaleà).
Vaivastuttet, v. fact. (vaivastuvvat) bempie,
plage, befvære.
Vaivastuvvat, -stuvam, v. n. (vaivve) be:
møie8, plages, fjebe8 ved; v. gæsage eller
gæinage, tjedes ved, plages 11 nogen.
Vaivaå, vaivasa, adj. opibus plane muda-
ius, egenus, mendicus, aldeles fattig, fot:
armet, tiggefærbdig (ifr. gæfhe); tappie-vaivas,
meget, aldeles forarmet.
Vaivaået, v. aestim. (vaivve) enfe for befvær:
lig, møtefuld.
Vaivaålagan, adj. (vaivaa) temmelig fattig,
fom er i fmaa Kaar.
Vaivaåubme, -åume, s. verb. (vaivaBuvvet)
Bemoielfe, — Plage.
XN dem. (vaiveBuvvat) befoæres
ibt.
Vaivaåuttet, v. fact. — vaivastuttet.
Vaivaåuvvat, -åuvam, v. n. (vaivve) — vai-
vastuvvat.
Vaives, adj. Sv. 1) — vaivan. 2) aerum-
wosus, møiefulb. 3) pauper, fattig (—
vaivaB).
Vaivvadallat, -dalam, v. fr. (vaivvedet) nu
og ba bemyie.
Vaivvadus, -dusa, 8. (vaivvedet) Øefvær,
Plage; n rà leet digjidi vaivvadussan,
2 Gor. 12,
Vaivvai, adj. * vaivvas — vaivalaà.
Vaivve, vaive, s. 1) molestia, labor, Møie,
Befvær, lage, Bryberi; mi bargaimek vaive
je givse teda, 2 Thesſ. 3, 9; allus oktaga
Vajed.
dakku munji vaive! Gal. 6, 17; juökke
bæivvai læ galle su jetas vaivest, Matth.
76, 34; maid don aigok vaivestad? hvad
vil bu have for bit Befvær? ikgo vaivven
ane? anfer bu bet iffe for Bryderi? i dat
mavse vaive, bet betaler iffe Møien: bæs-
sat manna vaivest, blive forløft. 2) quod
cum labore asseculi sumus, bet man med
Noie har erhvervet fig; mu vaivve dat læ,
bet er Udbyttet of min Møie.
Vaivvedet, v. a. (vaivve) molestia afficere,
bemøie, befvære, uleilige, plage; im mon
læk din vaivvedam, 2 Gor. 12, 16; mu
nieidda vaivveduvvu, Matth. 15, 22; di
tierrobetet ja vaivvedepet mu vaimo,
Act. 21, 10.
Vaj, 5. So. = påkkovaj.
Vaj 1. vaja, vaje, s.
fletus, Sorg, Graab.
Vajadet, v. cont. (vagjat) i Mag tilffjære el.
CAU. flere Ting.
9 -hasa, s. — vajatak.
Vajal I. " vajalaå, adj. R. — vasalas.
Vajaldakkés, -dakkas, adj. (vajaldattet)
obliviosus, glemfom; -dakkésvuotta, s. id.
Vajaldallat, -dalam, v. ». — vagjoladdat.
Vajaldattalakkés, -lakkas, adj. — vajal-
dakkés.
Vajaldattalet, v. mult. (vajaldattet) glemme
(flere Ting).
Vajaldattet" v. a. oblivisci, glemme, for:
glemme; vajaldattim gátcàmest, jeg glemte
at fpørge; soabbam vajaldattim du goat-
tai, jeg glemte Stokken igjen i bit Telt.
Vajaldattestet, v. dem. (vajaldattet) glemme
en liden Stund.
Vajaldet, v. ». — vagjolet.
Vajaldubme, -dume, s. verb. pass. or:
glemmelfe, Glemfel; vajaldubmai saddat,
gaa i Glemmebogen; vajaldubmai buktet,
nedbysfe.
Vajalduttalet, v. a. — vajaldattalet.
Vajalduttet, v. a. = vajaldattet.
Vajalduvvat, -duvam, v. s. in oblivionem
venire, fomme i Forglemmelfe, glemmes.
Vajas, vagjasa, s. modo in compositione
cum sadne, quod vide, tun i €ammenjat:
ming meb sadne (je bette).
Vajatak, -taga, s. (vagjat) noget ajflippet
eller afſtaaret, Affald efter Tilſtjering eller
Filllipping, en Stine Brød.
Vajatas, -tasa, s. — vajatak.
Vajatet 1. vajatastet, v. a. Sv. (vaj) proverbio
dicere, fige i et Dedſprog.
Vajatet, v. fact. (vagjat) 1) labe tilffippe,
tilffjære. 2) lade fig tilflippe, funne til:
fljæres.
Vajed, v. a. R. = vægjet.
. maeror, luctus,
Vajeg.
Vajeg, s. fe vagjeg.
Vajeg 1. vajek, s. Sv. — vaj el. vaja.
Vajeldet, v. ». Sv. iciler pergere sive
ier facere, fare hurtigt affteb.
Vajeldet, v. a. — vajoldet.
Vajes, adj. Sv. tristis, maestus, bebrgoet.
Vajetet, v. n. Sv. maerere, lamentari, be:
grabe.
Vajetem, s. (vajetet) fletus, Graad.
Vajjeded, v. a. R. — vadotet.
Vajje, s. R. = vasse.
Vajoldimuå, -debmuåa, s. (vajoldet) noget
at ajrage, noget fom ſtal afrages.
Vajoldattet, v. fac. (vajoldet) 1) labe af:
rage, barbere. 2) labe fig afrage, funne
barberes.
Vajoldet, v. a. pilos culiro vel ferro coriario
abradere, afftrabe Haar med Kniv el. Garver-
jern, vage, barbere; moden, nibbe, Til:
fljærerfniv. -dåstet, v.
Vajoldkættai, 1) car. es Could uben
at afrage, barbere. 2) adj. vedf. -kættes,
uraget.
Vajoldægje, s. pers. (vajoldet) Barberer.
Vajosaga, adv. uno tenore, perpeluo, i et
Kjør, uden at ftanbfe.
Vakar, vakkara, 8. mulieris postrema proles,
bet yngfte eller fibfte Barn, fom en Kvinde |
føder; de dust dal daidda-vakar, nu har
bu vel faaet bit fibite Barn.
Vake 1. vakje, vage, adj. vebf. vages, fidus,
mon furax, tro, ærlig, ilfe tyvaglig (ifær
. om Dyr). — Comp. vageb. — Superl.
vagemus; -kesvuotta, s. id.
Vake, s. Sv. spes, $jacb, Forhaabning.
Vakeca, s. Sv. = vakar.
Vakevuotta, -vuoda, s. (vake) Trohed, Cr
lighed.
Vakka, vaka, s. sura, caro quae cruribus
affixa. est, Leg, Kjødet paa Lægben.
Vakkad, adj. vedf. -kkades el. vakkes, 1)
rapidus, ſirid; vakkes ravdnje, ſtrid Strøm.
2) firmus, flært; vakkad barggat, [tært til
at arbeide, -kkadvuotta, s. id.
Vakkai, adj. vedf. -kkas, (vakke) fom har
mange Bige eller Bugte.
Vakke, vage, s. — maris sinus, liben
Big, liben Havbugt, liben Vaag.
Vakke, s. Sv. uncus, quo ahenum ab igne
removent, ne nimium ferveat et ebulliat,
en Hage el. fjep med Hage paa, hvormed
man fan flytte Sjebelen fra Ilden, at ben
æi foger over (jfr. valggam).
Vakkestet, v. a. Sv. (vakke) med en Hage
flytte fjebelen faavidt fra Jlden, at ben ei
foger over.
Vakket, adj. Sv. = vakkad,
798 Valas,
Våkko, s. seplimana, llge; golm pgærde
våkkost, tre Gange om gen; gaskavåkko,
Dnsdag.
Våkko, vago, s. liz; aqua ex coctura piscium
residua, Sub, Filtefø; gudna-vakko, ub;
vagost luvvadet gulid, [ube Fiſt.
Våkkodet, v. a.(vàkko) lixura perfundere,
lube, ublube; vakkoduvvum guölle, piscis
lizivus, Qubefit.
———— -njadam, v. n. (våkko) ſmage
af Sub.
Vako, s. Sv. fissura sive aperiura glacii,
Steone eller Aabning i Is, Baag.
Vakotattet, v. fact. Sv. (vakotet) labe for:
mane.
Vakotes, 3. Sv. (vakotet) Formaning.
Vakotet, v. a. Sv. monere,
mane.
Vaks, s. Sv. cera, Vols.
Vaksadet, v. instr. (vakse) jette nyt Under:
ftoffe i Handſte.
Vakse, vavse 1. vakåe, s. pars chirothecae
anterior, ea scilicel, quae digitos conjunc-
tos circumdat, ben forrefte Del af en Handile,
Loven paa $Jandffen.
Vakset, v. n. Sv. praeterire, progredi, gua
forbi, gaa frem.
Vakdåat, vavåam, 9. n. ilice : stare ^ cir-
cumspicere, ftaa i opret Gtilling og fpeide
efter noget (om Fugl, der ſtrokler Hala) jfr.
aoksat, vavvat, fankkat.
Vakáe, s. pers. (vakdat) Speider (— vakdo-
tægje).
Vaksodallat, -dalam, v. fr. (vak8ot) gaa og
fpeide.
Vak3ot, vavåom I. vakåom, t. *. observare,
attente circumspicere capite. sublato, qaa
og ſpeide med opløftet Hoved eller Rralt als
(jfr. fankotet).
brede v. a. (dial.) inspicere, efterje (Snart,
ælde).
Vaksotægje, s. verb. (vak8ot) exploralor,
observator, Ubforfter.
Vakta, s. — fakta.
Vakt, — R. celeriter, hurtig
Vaksine, adv. R. subito, flat (= fakki-
sta;
Val, adv. — fal.
Vala, adv. R. — vela.
Vala, s. creatio, Balg.
Valadak, -daga, s. (dial.) — valat.
Valagas, adj. veloz, pedibus cursu valen,
tap, rait til at føde (= valle, falle).
Valagasvuotta, -vuoda, s. (valagas) Juil
hed, Raphed til at Igbe.
alak, s. — valat.
Valas, vallasan, s. Sv. lorum,
stalur, Bærebaand paa Ranbfel.
» lo
pera ge
Valas.
Valas, adv. R. — vuolas.
Valaà, -åa, s. Salmo trutta, blant Gørret.
Valat, valaha, valata, valaka, s. ambitus
corporis super alterum umerum sub al
terum bracchium, Segemet8 Omfang, regnet
over ben ene Skulder og under mobjatte
Arm; valakest guöddet bisso, bære Bøs-
fen å Rem over Cfulberen; valahi bigjat
suopana, legge Raftetømmen over Gkulderen
- 28 gi bn
alated, v. a. altingere, pervenire, naa.
Valter, v. n. Sv. —— tube, gnelde.
albe, s. Sv. — valpe.
Valbmanet, v. ». (valmes) blive færbig (=
ærggat).
Valbme, s. Sv. = falbme.
Valbmetebme, adj. Sv. = falmetæbme.
Valbot 1. valboret, v. ». — juorbbot.
Valda, valdaman, s. (dial.) connubium, Oif:
termaaf.
Valdaiduttet, v. faci. (valdde) ſtaffe mere
el. ftørre Magt.
Valdaiduvvat, -duvam, v. subj. (valdde) faa
mere Magt.
Vaidalagat, adv. (vaidale8) meægtigt, egen
megtigt.
Valdalassi, adv. (valdde) libere et solute,
fti, paa fri Jod, med frie Qenber; v. bæs-
sat, flippe paa fri Sob (— valddasis bæs-
sat); v. en give frie Hanber.
Valdalaå, -laga, adj. (valdde) mægtig, myn:
big, vældig; jeBvaldalaà, egenmægtig, fom
tager fig felv tilvette. — Comp. -labbo.
Superl. -lamus.
Valdalaåvuotta, -vuoda, s. (valdalaà) Magt,
Bælde, Myndighed; vækka-valdaladvuotta,
Bold, VBolbtægt; je8valdala&vuotta, Selv
tægt.
Valdastalastuvvat, -stuvam, v. desid. (val-
. dastallat) gnffe at herffe over, være herftefyg.
Valdastallat, -stalam, v. a. (valdde) føge at
— at være Herre over; gænge el.
ænge bagjel v.
tallat, -talam, v. neulr. pass. (valddet)
blive taget, greben, gribe8; gidda v. gæ
sage, blive greben af nogen.
Valddaladdat, -ladam, v. coni. (valddalet)
i Mag underrette om, beftrive noget for
nogen (en Vei).
låmuå, -lebmuåa, s. (valddalet) noget
ap Beilebning eller Stetlebning om.
Valddalet, v. a. (valddet) describere (viam),
explanare, beftrive, forflare (en Vei for
nogen), tet[ebe.
Valddalus, -lusa, s. (valddalet) Undervisning,
—8 (om 3Bei).
ddamuà, -muåa, 5. (valddet) quod. ca-
um est aut. sumi polest, noget at
men noget, fom flal tages.
Vi
799
Valde.
Valdde, s. (valddet) — regius, qui
civibus tributa capst et cui cura, publicae
— ruri oblatus. est, »Vocatus,«
ogeb
Valdde, valde, s. potestas, imperium, Magt
og Myndighed (jfr. fabmo); sust læ stuora
valdde el. valddo olbmui bagjel, han har
ftor Magt over Folt; dusden dakkat buok
hærravuoda ja buok valde ja famo, 1 Gor.
15, 24; i læk valdestes, han er ilfe fig
felv megtig.
Valdde-godde, s. regnum, tige.
Valddemas, s. Sv. = valddamus.
Valddemuå, -muàa, s. — valddamu&.
Valddemaettom, adj. (valddet) fom er umulig
at tage.
Valddet, valdam, v. a. capere, sumere,
incipere, tage, begynde; vutti valddet,
lagttage; vuttivalddemvuotta, Jagttagelfe:
bagjelasas valddet maidege, paatage fig
noget; arbmoi- valddet, tage til Naade;
hærra bævddai valddujubme, Antagelfe
til Alters; ædnamid ja ladnid valddet,
inbtage Lande og JFæftninger; aldsesis, vudl-
lasis, valddasis valddet, tiltage fig; stuora
ballo valdi sin, en ftor Jrygt betog bem;
sagje læ valddujuvvum, Stedet er op:
taget; giddavalddujubme, Paagribelje; ba-
han valddet, tage ilbe op; vase valddet
gæsage, fatte Had til nogen; hæggavaldde
dalkke, livsfarligt Beit; valddim aldsesam
aka naittusi, Luc, 14, 20; son valdi su
ouddasis, Marc. 8, 32; son valdi daid sal-
lasis, Marc. 10, 16; de son valdi sukkat,
ba tog han til at to; go S. javrre nokka,
de nubbe javrre valdda, naar €. Gøen
enber, begynber en anden Jnbfø; jogo basse
farga valdda? begynber Helgen fnart? várrá
valddet, aatelabe.
Valddo, s. caput, pars principalis, arbiter,
qui inter celeros dignitate praecellit, bet,
ber er bet vigtigíte, Hoved —, Herfter, Be
myndigelje; valddo-dædno, Hovedflod; aidno
valddo, Eneherfter, ben Olje, ber i Parrings-
tiben overvinder be øvrige.
Valddo-åååe, -aåe, s. Hovedſag.
Valddo-biegga, -biega, s. Hovedvind: njælje-
valddo-biega, be fite Qoveboinbe, be fire
Himmelegne.
Valddot, valdom (dial. valddom, valddojim),
v. n. uxorem ducere, nubere, gifte fig (==
naittalet).
Valddujubme, -jume, s. verb. pass. fe valddet.
Valdek, adj. Sv. non sumius, ille tagen,
urørt.
Valdekættai, 1) car. verb. (valddet) uben
at tage. 2) adj. vebf. -kaettes, fom ei et
taget.
M-—
Valde. 800 Valle.
Valdetatte, adj. (valdetet) fom ev at tage,
fom fan tage8, bør tages.
Valdetattet, v. fact. — valdetet.
Valdetesvuotta, -vuoda, s. (valdetæbme)
Wlagtedløshed.
Valdetet, v. fact. 1) labe tage. 2) funne
tage8. 3) Sv. reprehendere, objurgare,
ftraffe.
—— v. fact. (valdetæbme) berøve
lagt.
Valdetuvvat, -tuvam, v. subj. (valdetæbme)
bergoe8 eller mifte Magten.
Valdetæbme, -tæme, adj. vedf.-tes, (valdde)
sine vi, opibus carens, magte8lø8; mana
su lusa, gæn valdde læ, mi læp valde-
tæmek, gaa til ham fom har Magten, vi
ere magtedløfe.
Valdok, DÅ Sv. innuplus, ugift.
Valdos, s 8. Sv. culpa, causa, YAarfag, Skyld.
Valdotek, adj. Sv. = valdok.
Valdotet, v. n. Sv. matrimonium | inire,
gute fig.
Valdót, v. n. S n ) = valddot.
Vale, adj. Sv apoc.
Valed, adj. ruber og aere), rød (om Kobber).
Vale-jubmel, 8. Sv. idolum, Afgud.
Vales, s. 1) — fales. 2) Sv. — valle.
Valgga, valga, s. — galgga.
Valggam, s. pertica in fine adunca, qua
quid attrahimus, qua sub glaciem im-
mersa, velia v. sagenas extendimus, Sage,
Stang med Hage eller Krog i Enden, der
anvendes til at hage til fig, en Stang, fom
ſtikkes under Iſen til Ubfætning af Garn
eller Not.
Valggat, v. a. — gålggat; mokkid valggat,
ubrette 9Grinber; age v. greie, faa Reve
paa en Sag.
Valgget, valgam, v. a. rele sub glacie in
lacu gelato pertica. promovere, med en
re fille et Garn frem under Jfen paa
en Sndfø.
Vålid, s. R. — skållo.
Valjaiduttet, v. fact. (valjaiduvvat) forfyne
rigeligt.
Valjaiduvvat, -duvam, v. subj. (valljai) blive
rigeligt forfynet.
Valjak 1. valjek, adj. Sv. electus, praestans,
ubvalgt, fortreffelig.
Valjakas, adj. = valjog
Valjalaå, -la3a, adj. (vallje) fom har rigeligt
af aft (= valljai).
Valjastallat, -stalam, v. m. (vallje) abun-
danter edere, genio indulgere, tage rige:
ban for fig, gjøre fig rigeligt tilgode (= val-
edet,
Valjaået, v. aestim. (vallje) fyne8 at ber er
Doerflod, at noget findes i rigelig Mengde.
Valja&uttet, v. a. (vallje) optima seligere,
udfortere bet bebjte.
Valja$uvvat, -åuvam, v. mn. seligi, secerni,
ubforteres; valjaBuvvam, bet pe bd
ubforterebe.
Valjedet, v. a. — valjastallat.
Valjet, adv. (vallje) abundanter, vigeligt,
over[(gbigt, i Mængde.
Valjetuttet, v. fact. (valjetæbme) berøve
verflod, flille nogen af med hans rigelige
Forſyning.
Valjetuvvat, -tuvam, v. subj. (valjetæbme)
blive af meb fin Doerflob eller rigelige For⸗
fonina.
Valjetæbme, -tæme, adj. (vallje) fom å
har Overflod, fom ei er rigelig forfynet.
Valjo, s. fe valljo.
Valjogas, -gasa, adj. abundans, superfluus,
overflødig, runvelig, rigelig; dakkat s2ggå
valjogasabut, Cpb. 3,
Valjogasvuotta, -vuoda, " y m Dver:
flødighet; sikke hæjos dilest leet ja adnet
valjogasvuoda, Phũ. 4, 12.
Valjogasat, adv. (valjogas) overfígbigt; maid
son valjogasat migjidi juogadi, &på. 1, 8.
Valkedet, v. ». juramento innocentem de
clarare (min. us.) fværge for, ved Gb
fritage.
Valkeset, v. n. Bv. vagari, huc illuc am-
bulare, gaa bib og bib, vonfe omfring.
Valket, v. a. Sv. = valgget.
Valketet, v. n. Sv. abire, dispalari, far
affteb, abjprebe fig (om Nenen).
Valkka, valka, s. pingue inier pectus d
armos rhenonis, Sebt, fom fibber mellem
Renens nir og Sov.
Valla, postp. R. — vudllai.
Valla, vallag, s. (vallet) R. effusio, Udgytelle.
Valla, vala, s. clavus gubernaculi, Styrvol.
Valla, vala, s. sírepilus, Larm, Gtøi.
Valla, adv. (dial.) sed, men.
Valla, vala, s. sinulus' maris vadoeus, ubi
paucas scaphas appellere possumus. liben
Bugt, ess man fan lægge til med et Par
Baade, „Val.“
Vallak, adv. Sv. fere, næften, nær ved.
Valladet, v. n. (valla) modo inquido s
gerere, huc illuc cursando, være urolig,
lgbe bib og bib.
Vallaåed 1. valset, v. a. R. Pipes ubveælge.
Vålle, adj. vebf. vales = fålle.
Valle, vale, s. juramentum, jus jurandum,
Gb; vale dakkat, aflægge Ed; garjavale
dakkat, gjøre Søfte,- fom man et agter at
holde; garja borai vale battasis, han tog
Even i fig igjen, lovede og holdt itle; vallei
valddet el. bigjat, tage i Gb.
Valle, s. Sv. juga montium arboribus nom
consita, flovløs Aas, Aasryg (jfr. tærro).
Valle.
Valle, adj. d ne .) vebf. es — falle.
Valle 1. vallkted, valam, v. a. R. effundere,
ubgyde.
Vallet, v. a. Sv. = föllit.
Vallet, v. a. Sv. pi et adipem illinere
picem
trahis, [møre Slæder med Tjære og Fedt,
at be flulle glide lettere.
Vallevuotta, -vuoda, s. =o.
Valli, adj. vedf. vållis, »(vàlla) à å
pens (de Meri urolig, ftgienbe (om bon).
ilveotta, 4 8.
Vallit, v. a. = in
Valljai, adj. vebf. -lljas, (vallje) fom er rig
paa Levnetsmidler, fom Bar i Dverflod;
valljas dallo, en velforfynet Gaard.
Liv desi -vuoda, 2. — valljevuotta.
Valljasmet, v. comp. (valljai) blive over:
flødigere.
Vallje, valje, s. ubertas, abundantia, copia,
ftot Mængde, Dverflod, ”Rigdom paa Nærings»
midler, ſiort Forraad, fulbt op af noget;
mærast læk ollo valjek, i favet er ber
ftor Dverflob, Rigdom paa Næringsmidler;
borramu&aid adnet valjestrakkan, have
fulbt op ef Mad; gaffe jukka valjest,
han driller Kaffe i Mengde; Ibmel valjek,
Guds rige Gaver af Næring; valjid doal-
lat, nyde tigeligt, tage godt for fig.
Vale jakt ad qu^ 8. et frugtbart Mar.
Valljek, ad; bene pastus, saginalus,
velfød, —
Valljevuotta, -vuoda, s. abundantia, Dver
flod, Dverflødighed.
ljidet, v. cont. (valljit) å Mag vælge.
Valljim-bæivve, -bæive, 8. dies comitialis,
Balgdag.
Valljim-éoagganzebme, -næme, s. Balgfor:
famling.
Valljistallat, -stalam, v. fr. (valljit) i $aft
vælge (flere Ting).
Valljistet, v. subil. eec ge iE i aft vælge,
ubvælge. -stüstet,
Valljit, v. a. ligera, vælge, ubvælge, ublaare ;
gonagassan valljijuvvut, ubvælgeg til ftonge;
valljijubmei saddat, fomme paa Valg.
Valljitallat, — v. neuir. pass. (valljit)
blive valgt, vælge
Valljitatte, adj. (raitjite) fom fan velges,
vælgelig, valgbar.
Valljitet, v. fact. (valljit) 1) labe vælge, ub.
vælge. 2) funne vælges.
Valljo, valjo, s. —— in compos. : egri
praec Balg, Udvalg, i
menfatning: Drac fortrinlig, ubvalgt;
dast læk valjost ollo girjek, vallje gude
datok, her findes til Balg flere Bøger, vælg
Boilten bu vil; valjost valddet, tage efter
frit Valg (jfr. sekto); valljo-olmus, et ub:
ius,
801
Vamos.
maerfet Mennefte; valljorak dalkke, ub.
moeerket 3Beir.
Valljot, valjom, v. v. (vallje) largiorem, ube-
riorem fieri, blive overfløbigere, rigeligere.
Vallok, adj. Sv. magis quam pro aetate
evorelus, ftor for fin Alder, veljtlig.
Vallom 1. vallum, s. Sv. (vallot) ejulatio,
mn Hyl,
Vallot, valom, v. n. — vaippot, staippot.
Vallot, valob, v. n. (dial.) ere Tar
NE jon fig, 5yle.
ållot, válom, v. n. (dial) viribus augeri,
e å Kraft (om Dyr og Menneffer).
Valmas 1. valmaå, valbmasa, adj. paratus,
ien beredt, rede; maidegen valmasen
adnet, have noget paa rede Haand; valb-
masi bigjat, legge paa rede $Haand (jfr.
arves).
Valmasmattet, v. fact. (valmasmet) gjøre
færbig, berede, tilberede.
Valmasmet, v. ». (valmas) blive færdig, be:
redt.
Valmasmuvvat, -muvam, v. 2. — valmasmet.
Valmastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. pjøre færdig, beredt (flere Ting).
Valmastüstet, v. dem. (valmastet) libt, fom
fnareft gjøre færdig, tilberede.
Valmastatte, adj. (valmastattet) fom fan
jøres færdig, tilberedes.
Valinastattet, v. fact. (valmastet) 1) labe
gjøre færdig. 2) funne gjøres færdig.
Valmastet, v. å. (valmas) parare, praepa
rare, gjøre færdig, berede, tilberede Gh.
falmastet); gost buok le valmastuvum,
Marc. 14, 15.
Valmastkættai, 1) car. verb. (valmastet)
uben at berede, gjøre færdig. 2) adj. vebf.
-kættes, utilberebet, ufærbig.
Valmme, s. (dial.) = falbme.
Valmmit, v. a. (dial.) — valmastet.
Vi , v. å. R. — valmastet.
Valmus-muorra, -muora, s. (dial.) helcium,
Bogtræ (paa Sæle).
Valotet, v. fact. Sv. (vallot) bringe til at
jamre fig
Valpe, s. Sv. vitium corporis, Feil,
menda,
DM Sygdom, fom man ofte lider af.
Valpot, v. m Sv. (valpe) faa Feil, faa ondt.
m s. R. Magt (— valdde); carü-valt,
mum, Rig e.
Val e, "adj. R. megtig (— valdalaà)."
Valvited 1. valvded, v. n. R. vigilare, vaage.
Valvve, valve, s. caterva luporum, en Flot
Ulve.
Valvvot, v. n. vagari catervatim (de
lupis), gaa i eut (OR Ulve).
Vambel, s. — væmbel.
Vamoå, s. (obsol) mellitulus, dulcissimus
(vox um maritimorum, qua con
51
Vamdet.
es sibi invicem blandiuntur), tjære Ben,
lille Søde.
Vaméet, v. n. Sv. aestuare, brufe, gjære.
Vana 1, vane 1. van, praep. Sv. sine, absque,
uben, foruben (jfr. vàdne); vana-jakko, uben
Siro; vana-lærok, ulærd.
Vånådakkés, -dakkas, adj. (vádnát) fom let
ftreffer fig eller tøier fig ub (jfr. vàdnel).
Vånådet, v. cont. (vådnåt) tgie8 eller ftrotte
fig i flere Retninger; njuoske nakke vå-
nàda, et raat Skind tøier fig.
Vånådægje, adj. (vånådet) MR:
Vanag 1. vanak, adj. = vailag.
Vånåk, adj. Sv. non extensus, laxus, ufpændt,
flap
Vånalaå, -laga, adj. (vadne) — vanag el.
vailag; miellavanaleà, ſindsſvag.
Vanaldattet, v. fact. — vådnålattet.
Vånas, adj. R. — vånes.
Vånås 1. fånås, vådnåsa, s. cumba, Baad;
suvddem-vånas, Jærgebaad; vånås- -roakke,
Baadshage.
Vånasmattet, v. fact. (vàdne) — vådnodet.
Vånasmet, v. n. (vådne) — vådnot.
Vånåsmuttet, v. fact. (vàn&smuvvat) forfyne
mb Baad; v. geenge, forfyne nogen med
Baad.
Vånasmuvvat, -muvam, v. ». — vånasmet.
Vånåsmuvvat, -muvam, v. subj. (vánas)
blive forfynet med Baad, faa Baad.
Vánàs-ravdda, -ravda, s. ora. scaphae, Rip,
Reling.
Vånås-roakke, -roake, s. Baadshage.
Vånåstuttet, v. fact. (vånås) bergoe Baad,
flille nogen ved Baad.
Vånåstuvvat, -tuvam, v. subj. (vånås) blive
berøvet Baad, mifte Baad.
Vånaset, v. aestim. (vådne) anje noget for at
være utilftræfteligt, for libet.
Vånåtallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (vånåtet) 1) tgie ub paa flere anter
eller flere Ting; v. sanid, tie Ordene ub,
tale flæbende. 2) firætte fig paa alle ftanter;
v. jetas, ftræfte fig.
Vånåtimuå, -tebmuáa, s. (vånåtet
fom ffal tøies ub, noget at udſtrekke.
Vánátatte, adj. (vånåtet) tøielig, fom fan
ſtrokkes.
Vánátet, v. fact. (vådnåt) 1) tgie ub, ftrælte
ub, ſtreekke fig efter noget, ubfpænde, ubtvære.
2) "flæbe, trelfe efter fig i Baand; v. spiri
manestes baddegætest daihe bæljest, trate
et Dyr efter fig i Baand eller i Øret.
Vånåtkættai, 1) car. verb. (vånåtet) uben
at ubftrætte. 2) adj. vedf. -kaettes, in-
contentus, non extenius, ilte udſtrakt.
Vånåtmættom 1, -mzettos, adj. (vånåtet)
qui tendi nequit, mnbftvættelig.
noget,
802
Vanhurskes.
Vandardet 1. vandertet, v. n. ambulare,
vandre.
Vandes, vandda, s. sorex, Mus med lang
Snude, Slanbitjer, Spidsmus.
Vanged 1. vangled, v. ». R. — vasset;
gondit v. gaa efter Bildren.
Vünekaà, adj. (dial.) — oanekså.
Vånes, vådnasa, adj. vebf. vådna, (vadne)
deficiens, qui sufficiens non est, mangel:
fulb, manglende, fom iffe ev tilftede i til:
ftreftelig Mængde, fom man har libet af;
must læ vånes rutta ja aigge, jeg har
Ínapt for Penge og Tid; must læk rudak
vånes el. vadnasak, jeg har fnapt for Benge;
nu vàdna vattoiguim olgus vuolgak, bu
gaar ub med faa faa (aber, faa tyndt Madt.
Comp. vådnasåbbo 1. våneb; vådne-
süb bællai, i bet fnappefte.
Våneslagje 1. -lagai, adv. (vånes) mange
agtigt, noget — det knappeſte.
Vanesvuotta, 8. (vanes) Knaphed,
Ttilfivatfeligjed, Seeritulgeh
Vånet, adv. — vådnaset.
Vanhem, s. parens, en af Forældrene; alte
vanhem ja ædne-vanhem, Faber og Moder;
vanhemak, %Yorældre; vanhemi tnam,
Fæbreland.
Vanhema3aå, -magata, s. dem. (vanhemai)
fjære, lille Fader eller Moder.
Vanhemastalet, v. imil. (vanhem) 1) patrem
matremve vocare, talbe Faber eller Moder.
2) patrem matremve agere, vije fig fom,
opføre fig fom Fader eller Moder.
Vanhemaà, -maga, s. dem. (vanhem) fjære
Fader eller Moder; vanhemaz3am! min
fjære Fader eller Moder.
Vanhemkzettai, adj. vedf. -kættes, (vanhem)
forældreløs.
Vanhemlaà, -laga, adj. (vanhem) faberlig,
moberlig.
Vanhemmættos, adj. (vanhem) forelbrees.
Vanhemvuotta, -vuoda, s. (vanhem) or
ældbreomhu, Fader: eller Moder-Ombhu; van-
hemvuoda dajetet gænge vudstei, vijt
Forælbdreomhu mob nogen.
Vanherke, s. nomen diaboli vulgare, per
quod jurant, Navn paa Fanden eller då
fom bruges til Banden, Gamle.Grif.
Vanhurskaset, adv. (vanhurskes) retfærbigt.
Vanhurskasmattet, o. fact. (vanhurskes)
gjøre retfærbigere.
Vanhurskasmuvvat, -muvam, v. comp. (van
hurskes) blive vetfærbigere.
Vanhurskes, -skas, adj. justus, vetfarbig;
vanhurskesen dekket, vider mi
hurskesen dakkujubme, Rtferdigjørl
Vanhurskesmættos 1. -mættom, adj. (ven
hurskes) uretfærbig. -mættomvuotta, s. id.
Vanhurskes.
Vanhurskesmættoset 1. -met, adv. (van-
hurskes) uretfærbigt.
Vanhurskesvuotta, -vuoda, s. (vanhurskes)
Retfærdighed.
Vånidaddat, -dadam, v. fr. (vådnåt) firæfte
fig, tøies ub mere og mere.
Vánidattet, v. fact. — vånåte
Vánidet, v. inch. (vådnåt) ed at ſtrokkes
eller ved Strokning at blive længer.
Vanjal, adj. Sv. obliquus, proclivis, limus,
fltaa, fom ftaar paa Stolte
Vanjaldet, v. a. Sv. (vanjal) obliquum
et anfractum ascendere ad molo
clivum), gaa paa Straa op av, beftige gjen-
nem Ompei.
Vanjekatet, v. n. Sv. currere, fpringe, løbe.
Vanjget, v. n. (dial.) celeriter currere, løbe
hurtigt (ifær om Røstat).
Vai MEME v. n. Sv. (vankka) morbo
, blive fyg.
Vanket, 'adj. Sv. aeger, fog.
Vankka, vanka, s. 1) dolores, ictus, qui
morbum recrudescuni, Smerte, Sting,
Efterve i et Lem efter Sygdom. 2) Sv.
morbus, Sygdom, Skavank.
Vankkadet, v. fact. (vankka) foraarfage
Smerte, Sting.
Vankkaluvvat, — v. n. (vankka) ſtam⸗
feres, faa Skavank.
Vankkat, vankam, v. n. (vankkat) fole
Smerte (— bavdastet); bæljek vankkek,
bet gjør ondt i Ørene.
Vankot, v. n. Sv. reperiri, finbeà, forefomme.
Vannad, v. n. R. jacere, ligge.
Vannajeft, v. nm. R. — vådnåt.
Vanne, s. Sv. circinus, Girlel, Pasfer.
Vannet, v. a. Sv. — vådnat.
Vånonet, v. n. Sv. — vådnot.
Vanotet, v. a. Sv. = vådnodet.
Våns 1. vans, Moe 8. R. — vünàs.
Vansakt, adv. Sv. utique, omnino, ja vel.
Vancca, vanca, s. — vånås.
Van-vierlané, adj. R. libet troende.
Vanka, s. (dial, = vakka.
Vapadåtte, s. Fi. servator, salvator, Frelſer.
Me 8. (dial, ) avicula, en Clag8 liben
Vappeldet, v. v. Sv. huc illuc quaei oscillo
agitari, ge fib og bib.
Vapse, 8. Sv. — vakse.
Vaptåg, adj. R. dives, tig ; vaptåigvut, s. id.
Var, vara, s. R. via, Vei.
Vår, s. R. — vårrå.
Våra, e. cura, custodia, diligentia, Ugt, Dy:
figt, Dmforg; våra valddet gænge nærv-
vagin, tage til Eftertanke nogen Ord; vara
valddet sanines, veie fine tb; vara vald-
det mastege, tage fig i Agt for, tage til
808
Vårates.
Eftertanke noget; våra valddet Ibmel sanin,
legge fig Guds Ord paa Hjerte; vårai ala
Baddat, blive opmærkjom, — —
vårast adnet maidege, behandle varſomt,
forfigtigt (ifr. vuotta).
Våråg, adj. (tun i Sammenf.) ruksisvåråg,
fom har rødt Blod.
Mies adv. caute, varfomt, forfigtigt;
et, ællet, gaa, leve forfigtigt.
Våra uttet, v. fac. (váraiduvvat) bringe
Blodet frem i 9Infigtet, flaffe frijf Kulør.
Våraiduvvat, -duvam, 1) v. comp. (våra)
blive omærfjommere, varfommere. 2) v. subj.
(varre) blive forfynet, faa Forraad.
Varaiduttet, v. fact. (varre) forfyne, flaffe
Forraad. i
vårai
Våraiduvvat, -duvam, v. w. (vårrå) faa
Blodet frem i Unfigtet, faa frif, rød Kulør.
Våralaa, -laga, adj. (vàrra) farlig.
Varalde-biri, s. myth.
melens Bjørn.
Varalde-noaidde, 5. myth.
Himmelens Trolbmand.
Varalde-olmai, s. myth. deus quidam Lap-
ponicus, lappiſt Gubbom.
Varam, &. bacca. Rubi idaei, Bringebær; v.
muorra, Bringebærbuft.
Váràs, adj. recens, fedi, frift, ny; vårås
guölle, ferit Fiſt; váras ratte, ny Bei.
Vårås, postp. 1) eo consilio ul, i ben Tanke,
i ben Qenfigt, forat, efter (naar Dpnaaelfjen
af bet tilfigtebe iHe er givet, jfr. diti); galle
mon vuolgam Gace varas, mutto im diede
gavnamgo, jeg flal nof gaa efter Vand, men
jeg ved iffe, om jeg finder noget; im jettam
varas læm dam oaetam, jeg har ille fjøbt
bet for min egen Skyld; son rakadi buodo
bivddem varas luossid, han gjorbe et Stæng-
fel for at fange Lals; lokkem varas boa-
dam, jeg fommer for at læfe; altar, girko
varas lem boattam, jeg er fommen for at
gaa til Alters, i Kirle. 2) adv. Sv. in pro-
cinciu, parate, å Beredffab (jfr. aikasvaras).
Våråsmattet, v. fact. (váras) gjøre friffere,
opfrifte.
Våråsmet, v. comp. (vårås) blive friffere,
ferftere, opfriftes.
Våråsmuvvat, -muvam, v. %. = våråsmet.
Våråsnaga, adv. (váràs) ferfft, frifft, nyt.
Varaö, -rata, s. dem. (verre) libet Gjeld.
Vårastet, e. n. aequor turbare et rimari
(de scaphis, piscibus), frembringe Stribe
1 Vandfladen (Baad, ib.
Vårastæbme, -stærne, s. (vårastet) Ctribe
i Bandfladen, „Vor.“
Våratesvuotta, -vuoda, s. (våra) Vordslos⸗
feb, Uvorrenhed.
ursus caeli, Him⸗
magus caeli,
61*
Våirktes. 804
Várátesvuotta, -vuoda, s. (våråtæbme) Blod-
Id85eb, Bleghed.
Várátet, v. fact. (vårrå) cruentare, befmitte
meb Blod, tiljgle med Blod.
Våråtuttet, v. fact. 1) — våråtet. 92) be
røve Blod, gjøre blodløs.
Våråtuvvat, -tuvam, v. n. (våråtæbme) 1)
blive blobløs, berøves fit Blod. 2) blive
ubbloet, bejmurt med Blod.
Våratuvvat, -tuvam, v. n. (våra) blive uagt-
jom, uvorren.
Våråtæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (vårrå)
blodløs, bleg.
Våratæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (vara)
vorb8lg8, uvorren.
Varbmastet, v. a. acriter insilire (de urso),
fpringe med Kraft løs paa (om Bjørnen).
Varbmat, varmam, v. n. capile subi et
animo attento ire, gaa meb løftet Hoved,
Fel opmaertjomt (jfr. vaksot).
borok, adj. fe farborok.
Vardaken, lj. fe fardaken.
Vardali, s. Sv. larva, Spøgelfe.
Vårdaået, v. tard. (vårddet) bløde langfomt,
faa fmaat.
Vardda, varda, s. — farda.
Vårddadet, v. cont. (várddat) i Mag holde
Ublig eller nu og ba holde Udkig.
Varddahet, v. a. (dial.) — varddat.
Várddalas, adj. (várddet) tilbøielig fil at
bløde (= vårddel); v. njudne, Næje, fom
er tilbøielig til at bløde, -lasvuotta, s. id.
Vårddam-sagje, -saje, s. Sted, hvorfra man
ver dme fea. eller holde ublig.
årddat, vårddam, — oe inch. san-
inare incipere, begynde at bløde; njudne
5 Næfen dets sk at bløde (= varde.
t).
vadat, — vårddajim (1. várddet,
vårdam), v. a. prospicere, procul specu-
lari, orde "tig. ftaa og fe i å bet Fjerne;
mu vaibmo vardda su, mit $jerte fluer
længfelsfuldt efter ham.
Vårddatet, v. fact. (várddat) bringe til at
be; pt at bløde.
V. tet, v. fact. (varddat) 1) labe ftaa paa
Tibfig. 3) gjørligt at ftaa paa Udkig.
iren adj. vedf. -ddelis, —— qui
inem emsttit, fom let bløber.
irae Bora id. å
Vårddet, vürdam, v. 9. (várrá) sanguinem
emittere, sanguinare, bløde.
Varddo, vardo, 8. mons arboribus. consilus
aut qui in confinio est silvae, JFjelb med
Skov paa eller fom ialfald ligger nær Skov.
Varddo, vardo, 8. collis nudus, unde pro-
cul prospici polest, nøgen ris, —
man Aut ak ob Udfigt.
Vargak.
Varddo, vardo, s. — vartto.
Várddui, adj. vedf. -ddus, (varddat) ir
prospectus, faa beftaffen, at mam berfra fan
fe langt ub i bet Fjerne.
Varded 1. varadef, v. a. R. 1) tage (= vald-
det). 2) v. n. am 6, migrare, pro
ficisci, vandre, gaa, reife.
Vårdestet, v. dem. (vårddet) bløde libt.
Vårdetatte, adj. (vårdetet) fom fan bringes
til at bløde, fom fan faare8 tilblods.
Vårdetet, v. faci. (várddet) 1) bringe fil at
bløde, faare tilblods. 2) funne bringes til
at bløde.
Vee nom. propr. loc. Banbøen å Tromsø
Vardus, varddusa, s. locus editus, unde late
circumspicitur, Sted, hvorfra man har vid
Udſigt.
Varduvved, v. n. R. cavere sibi, vogte fig.
Vare, inferj. utinam! gib, Gub give! vare
Biega dalke dageàil gib bet vilde blive
godt Veirl
Varedett 1. varted, o. a. R. tueri, vogte.
Varehastalet, v. imit. (vareha8) rhenunculi
more 8e gerere (de adulescentibus. cum
puellis ludentibus), efterligne en liben Olle
ren, opføre fig fom en liden Diferen (om
unge Gutter fammen med Piger).
Varehaå 1. -kaà, -haga, -kaga, s. dem. (varek)
en liben, toaarig Dijeren.
Varek 1. varet, vareka, vareha, s. farandus
bimus, to Aar gammel Offeren.
Varekat, -kada, s. (varek)
randi, $uben af en 2 Aars
-kadata, s. dem.
is bimi ta
eren, -kadaå,
beshis dicilur exceplis piscibus), fige
om alle Dyr, unbtagen Fiſte; våres-boaco,
Y Hanren; vuonces- — Hane.
arés, interj. —
Varet, v. a. — defendere, bea, ,
. ferfvare.
Varetuttet, v. fact. (varetuvvat) berøve Jor
taab, lenje for Forraad.
Varetuvvat, -tuvam, v. subj. (varetæbme)
berøves, mifte fit Forraad.
Varetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (varre)
1) fom ingen Fjelde har, fjeldløs. %) fot
vaadsløs, tarvelig.
Varffo, varfo, 5. — farffo.
Varga 1. vargi 1. vargoi, adv. = farga.
Vårgahuttet, v. fact. — vårgaåuttet.
Vårgahuvvat, -huvam, v. subj. — vårge-
Buvvat.
Vargak, nom. . oppidum Fin
marchiae icum: Bardø.
Várga.
Vårgaåuttet, v. fact. (vargaBuvvat) pave
facere, flræmme, fette kot i (= årga-
Buttet; jfr. baldatet, gavdnjastet).
Várga&uvvat, -Suvam, v. n. (— ürgeBuv-
vat) , pavore corripi, blive flræmt,
faa Pep å fig (ier om Stenen);
vårgahum el. várgaBuvvam ællo, en op:
flræmt $Hjord.
Várgehet, v. a. ingrediendo terrere, fare 198
paa og flræmme; bæna vargehi savcaid.
Várgetallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (vårgetet) gjentagende true meb Angreb,
meb ai [tange til; dat sarves lavve varge-
tallat olbmuid, ben Dåferen pleier at ville
ftange til Foll.
Várgetet, v. a. accurrere et cornibus petere,
true med at ville (tange til, omme farende
for at figbe til med Hornene. å
Vårgga, varga, s. (dial.) lupus, Ulv.
Varggot, vargom, v. n. ululare, hyle, tube.
Vari, adv. Sv. — vahri. .
Varjagaå, -gaga, s. Varangricus, En, fom bor
i Baranger.
Varjagvuodna, s. sinus Varangricus, Bar:
angerfjord.
Varjaladdat, -ladam, v. fr. (varjelet) ofte
bevare, befljærme.
Varjalimuå, -lebmusa, s. (varjalet) noget at
beftjærme, noget, fom flal beitjærmes.
Varjalattet, v. fact. (varjalet) labe bevare,
beffjærme.
Varjalet, v. a. conservare, tueri, bevare, be:
fljerme, verge, forfvare; ibmel varjalifei
du buok bahsst, Gub bevare btg fra alt
Dnbt; varjalet jetas duolvadkættajen meil-
mest, Jac. 1, 27; varjalet din buok jorra-
Jusast, Sub. 24; gistain varjalet muodoid,
beftjærme Unfigtet med Handffen; varjalet
jetas oudemuà buóremus værjoin, forjvare
fig meb bet førfte bet Debfte Baaben (jfr.
suogjalet).
Varjalkættai, 1) car. verb. (varjalet) uben at
beifjerme, bevare. 9) adj. vebf. -kættes,
ubeffjærmet, forfvarsløs.
Varjalmættom 1. -mættos, adj. (varjalet)
fom ei fan beftjærmes.
Varjalus, -lusa, s. (varjalet) defensio, tutela,
Forſvar, Beftjærmelfe, Baretægt.
Varjalægje, s. pers. (varjalet) Beftjærmer;
varjalegje vuoigna, Gtytsaand.
Varjes, s. Sv. = våres.
Vårjja, varja, s. (dial) lupus, Ulv.
Varjo, s. Sv. — veerjo.
Varjo, s. 1) — garvvo. 2) Søsrip paa Baad
(= skvæt-ripo).
bd v. a. Sv. armare, bevæbne.
Varkka I. varkke, varka, varke, 5. —vankka.
805
Varppai.
Varkok, adj. Sv. providus, industrius, quae-
stuosus, fom har Omtante, erhvervfom.
— a. Sv. acquirere, erhverve, for:
e fig.
Varlagges, -lagga, s. pullus lutrae nondum
unum egressus annum, en Odderunge,
endnu iffe et Aar gammel.
Varmes, inlerj. eheu, pro dolor, vae! at, ob,
Gub bedre! voi varmes, go nu dakkim!
af, at jeg gjorde faa!
Varnotesvuotta, -vuoda, s. (varnotæbme)
miseria, Glendighed.
Varnotuttet, v. faci. (varnotuvvat) gjøre
elendig.
Varnotuvvat, -tuvam, v. subj. (varnotæbme)
blive elendig.
Varnotæbme, -tæme, adj. vebj. -tes, mi-
serandus, miserabilis, elenbig; mi læp
varnotümmusak buok olbmui gaskast, 1
Gor. 15, 19.
Varo, s. Sv. merz, Bare.
Varodet, v. a. (dial.) admonere, abvare.
Varogas, adj. (vàra) cautus, circumspectus,
agtfom, varjom, forfigtig.
Varogasat, adv. (varogas) varfomt, forfigtigt.
Varogasvuotta, -vuoda, s. (varogas) Agt⸗
fombeb, 3Barjombeb, Forfigtighed.
Varok 1, vahrok, adj. Sv. — varogas.
Varotakkés, -takkas, adj. (varotet) fom et
flint til at iagttage, mistænffom. -takkés-
vuotta, s. id.
Varotatte, adj. (varotattet) fom laber fig
vogte, bevare, fom laber fig flutte, iagttage.
Varotattet, v. fact. (varotet) 1) labe vogte.
2) lade fig vogte, funne vogtes, iagttages.
Varotet, v. a. custodire, cavere, conjicere,
indicare, tage i Agt, flutte, gjøre fig For-
mobning om; fillitusain ja værre-ustebin
jetas varotet, vogte fig for Vorførelfe og
faljfe Benner; varot jetad, amad gáecaát!
vogt big, at bu ilfe falber! dast mon varo-
tam, atte i son boade, beraf flutter jeg, at
han iffe tommer.
Varotus, -tusa, s. (varotet) Jagttagelſe, For
mobning; varotusaid sardnot, fomme med
Sormobninger; nanosmættom varotusak,
løfe Formobninger; varotusai mielde dub-
mit, bømme efter Jnbicier.
Varpal, varppal, s. dolum, Tonde.
Varpetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (varppe)
fom ingen Barp eller 9totbragningSplab8 har.
Varppa, varpa, s. 1) Søsrip paa Baad (=
skvæt-ripo, tacce-ripo). 2) = farffo. 3)
= varppe.
Varppai, adj. vebf. -ppas, (varppe) fom je
mange Barp eller Steder, hvor man fan
brage Not.
Varppe.
Varppe, varpe, s. 1) locus, ubi sagenae ex-
oni et contrahi. possunt, Barp, Sted, hvor
man fan brage Not. 2) capiura, Dret,
Kaft med Not.
Vårrå, várá, s. sanguis, facies, species, Blod,
Ubfeende; vårå vuollai Baddat, blive blodig;
vårå vuöllai cabmet, flaa tilblobs; várüid
luoittet, valddet, aarelabe; sust læk cabba
våråk, han fer godt ud; våråid buttestægje,
blodrenſende; vüráid vuoksem, Blobftyrt-
ning.
Varra, adv. (min. us.) circiler, omtrent; son
læ boares loge jage varra, han er om:
trent ti Aar gammel.
Vårrå-davdda, -davda, s. Blobfot.
Vårrå-gielo, s. Blodklump.
Várrá-goaikanas, s. Blobsdraabe.
Várrá-golgatus, s. Blobsudgydelfe.
Vårråi, adj. vebf. -rrás — vürri.
Varrai, adj. vedf. varras 1. varrajes, (varre) .
1) fom Bar mange Field, bjergrig.
har ftort Forraad, velforfynet.
Vårrå-makso, -mavso, s. Blobhævn.
Vårråna 1. vårrånaga, adj. cruentus, blobig,
ubbloet; várránaga gietta, blodig Haand.
Vårråsist, adv. (vårås) nylig, for fort Tid
fiben.
Varrasmovvet, v. n. Sv. (varres) blive frijt.
Várrá-suodna, -suona, s. Blodaare.
Várrá-suotta, -suota, s. Blodſot.
Várrásuttet, v. fact. (vårråsuvvat) gjøre blob:
fprængt (= varsudet).
Vårrååuvvat, -àuvam, v. n. (vårrå) cruore
aspergi, blive blodfprængt, unberlgben af
lod.
Várrá-varre, -vare, s. (dial.) vena, Blod:
aate.
Varre, vare, 3. mons, Bjerg, Fjeld.
Varre, vare, s. 1) copia, pecunia quae su-
perest, subsidium, opes, Forraad, Dverjfud,
Raad; addet vares mielde, give efter fom
man har Raad; dust læk ollo 8iega varre,
Luc. 12, 19; Ibmel addus ain væketam
vare! Gub give frumbeles Raad til at hjælpe!
2) res subsidiaria, Rejerve, Bare—; varre-
hærgge, Reſerve-Ren; bottim vække-var-
ren, jeg fom fom Reſerve (= ligge); varre-
manna, ucgte Barn; varre-ripo, Løsrip.
Varred, -rreda, s. (obsol.) littoralis lapis
latus et planus in arenam alte depressus,
ftor flad Sten i Stranden, fom ftilfer bybt
ned i Sanden.
Varrédet, v. fr. (varrit) gjentagende abvare.
Varre-goarnotak, -taga, s. Gjelbfti.
Varrek, s. Sv. (varret) Sto, hvormed man
fan løbe hurtigt.
Varres, varras, adj. vedf. -ses, sanus, bene
valens, frift, junb, raſt.
2) fom
806
Vasal.
Varresikt, adv. Sv. (varres) friftt, funbt.
Varrestakkeje, adj. Sv. salutaris, gob for
Cunbfeben.
Varrestuvvat, -stuvam, v. subj. (varres)
convalescere, blive frift.
Varresvuotta, -vuoda, s. (varres) Sriflhed.
Varret, v. n. Sv. Mer accurrere, haftigt
Løbe til, hen.
Vårri, adj. vebf. -rris, (vårrå) blobrig, rødlet.
Varrijuvvukættai, car. pass. verb. (varrit)
1) uben at advares. 2) adj. vebj. -kzettes,
uabvaret.
Varrikættai, 1) car. verb. (varrit) uben ot
abvare. 2) adj. vedf. -kættes, uabvaret.
Varrimuå, -muåa, s. (varrit) moget at ab:
vate for.
Varristet, v. dem. (varrit) fom [nareft abvare.
Varrit, vi a. monere, admonere, abvatt.
Varritet, e. fact. (varrit) 1) labe abvare.
2) labe fig abvare, funne abvares.
Varritus, -tusa, s. (varrit) Advarſel.
Vårroges, adj. (dial.) — varogas.
Varrok, adj. Sv. — varres.
Varrohet, v. a. (dial.) admonere, abvare.
Varrotak 1. varrot, s. Sv. (varres) prospera
valetudo, god Helbred, god Helfe.
Varrustuvvat, -stuvam, v. subj. (dial.) =
varrestuvvat.
Vars, adv. R. repente, subito, meb engang,
plubfelig.
Vars, Sv. formula est indignantis et exda
mantis, ob, af! (jfr. varmes).
Vårs, adj. R. ferit (— vårås).
Varse, s. Sv. modus, ratio, Maade, Vis.
Vársudet, v. a. (vårrå) oruentare, gjøre blob-
fprængt.
Vårsulet, v. dem. (varsut) blive libt blod:
fprængt.
Vårsut, v. n. (vårrå) — varssot.
Varssa, varsa, s. pullus equinus, Fol.
Vårssot, vársom, v. n. — vürrüBuvvat.
Varta, posip. — vårås.
Vartahet, v. a. Sv. — vürddet.
Vartas, s. R. — ludas.
Varted, v. a. R. 1) videre, fe. 2) curare,
cavere, bryde fig om, tage fig i Bare for
(jfr. varddat, varotet) 3) ire, gaa.
Vartel, adj. Sv. vebf. -les — varddel.
Varten, postp. — vårås.
Vártet, v. n. Sv. — vürddet.
Vartok, adj. Sv. (scapha) quae remigatione
oblique vehitur, vinbrob (om Baad, fom å
vil gaa bent).
Vartot, v. n. Sv. (vartok) være vinbrob.
Vartto, varto, 8. (dial.) verruca, Borte.
Vasaldak, -daga, s. status semiparaius, hm
i Jorbindelje med gaska; -vagaldak,
Vasa.
halvfærdig Tilftand, Halvfærdighed; gud
det bargos gaske- -vasaldakki, forlabe fit
Arbeide t halvfærdig Stand.
Vasastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. conl. (vasset) arbeibe paa at faa til at
gaa over, føge at faa til at ophøre (Brede);
grnge moare vasastallat, føge at faa nogens
De til at gaa over.
Vasbme, vasme, s. nyfalben, ganffe tynd
Sne (= vacca).
Vasetatte, adj. (vasetet) fom fan bringes til
at gaa over, at ophøre.
Vasetet, v. fact. (vasset) sedare, reprimere,
arcere, bringe til at gaa over, faa til at
ophøre, afvende; vasetet guoimes moare,
faa Næftens Brede til at gaa over.
Vaskastet, v. a. = faskastet.
Våskér, vaskara, s. (dial.) — fasker, trulla
ferrea, frixorium, Jernøfe, Stegepande.
Vasko, s. Sv. = faskan.
Vaskot, v. a. obruere, oblegere nive, over:
fyge og fljule med Ene (jfr. aidnit, agjotet,
joavggat).
ot, v. a. — faskot.
Vassat, vasam, : v. fi. — vass!
Vasselet, v. dem. (vasset) f, ” fom fnareft
opbøre, aflabe, gaa over.
Vasset, vasam, v. n. praeterire, hengaa, for:
Igbe, gaa over, blive forbi; okta jakke vasi,
der Bengil et Aar; dat vassam jakke, bet
forløbne Aar; de dam bæive vaivve vas-
sam læ, nu er benne Dag over; arvve, dier-
mes, moarre vassam læ, Regnen, Tordenen,
Breden er gaaet over; farga vassa biegga,
Vinden gaar [matt over; bavtas læ vassam,
Smerten er gaaet over; vasse oamek, for:
gjængelige Ting.
Vassevaå, -vaga, adj. (vasset) evanidus, for:
gjængelig, fordlganende, ftalfet; dam vasse-
vaå ilmest, i benne forgjængelige Verden
Gfr. nokkava8). -vaåvuotta, s. id.
Våsso, våso, 8. periculosum aliquid, discri-
men, noget farefuldt, noget farligt, Fare;
vüsoid el. våvoid fuomaBet, mærke, at noget
farligt er paa JFærde eller i Sarvandet; bæd-
nagak dillek vàsoid, Hundene gjø paa
Ulvefærd.
Våssodet, v. fr. (våssot) gjentagne Gange
forefvæve.
Våssot, våssom, vássojim, v. n. cogilationi
obversari (dormientis, comiventis), fore.
foæve for Jndbilbningen eller Fantaſien (for
luttede Øine eller i Søvne); vásso mu ouddi
el. munji, bet forefoæver mig (— gæddodet).
Vassot, v. n. Sv. valere, formaa, orke (=
nagadet).
Vast 1. vasti, adv. — ſastain.
807
Vasan.
Vastadallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (vastedet) — Gange [vare paa,
befvare, eller om flere Ting; v. buok ga-
taldagaid, befvare alle Spørgsmaal.
Vastadus, -dusa, s. responsum, periculum,
Svar, Gjenfvar, Anfvar; maid cælkka ib-
mel vastadus sudnji, Rom. 11, 4; daga
dam mu vastadusa ala! id meo
facito, gjør bet paa mit Anfvar!
Vastahaddet 1, vastahet, v. aestim. Sv. =
fastadet.
Veret et adj. Sv. responsor, qui lubenter
et, En, fom gjerne fvarer.
Vasto, adj. "Sv. — faste.
Vastedåstet, v. dem. (vastedet) fvare libt,
fom fnareft.
Vastedattet, v. fact. (vastedet) 1) labe fvare,
bringe til at [oate; son vastedatti: i aig-
gom, han lod foare Nei. 2) være værd at
fvare.
Vasteded, v. a. R. percutere, flaa.
Vastedet, v. a. respondere, (vare; vasted
munji mu gaéaldagai ala el. mielde, fvat.
mig paa mine Gpprg8maal; oudastes va-
stedet, (vare for fig; su oudast galle va-
stedam, for ham fvarer jeg, inique jeg;
dam mon lem vastedægje, for bet [varer
168.
Vastedæbme, -dæme, s. (vastedet) Gvaren,
Befvarelje; oudast vastedæbme, Borgen,
Loven for.
Vastedkættai, 1) car. verb. (vastedet) uben
at fvare. 2) adj. vedf. -kættes, ubefvaret.
Vastok, adj. Sv. = faste.
Vastot, v. n. Sv. — fastot.
Vast-paeive, s. R. Fredag (— fasto-bæivve).
Vastus, s. contumacia, seditio, Oplætfigheb,
Modſtand; vastusa dakkat, gjøre Modſtand,
fette fig op imob.
Vastuskaettai, car. verb. (vastustet) uben at
fette fig op imob, uben at [vare imod.
Vastustallat, -stalam, v. a. oblogui, contra-
dicere, |vare imob, mobfige; v. gænge, mob:
fige nogen.
Vastustet, v. a. obsistere, parem esse, re-
spondere, ftaa imob, maale fig med, fvare
imod; im mon nagad su vastustet, jeg
fan iffe flaa mig mob ham; aigokgo muina
vastustet dassai daid goloid? vil bu fvare
figt meb mig i on Ubgifter?
Vaåalas, -laga, adj. et s. (vase) hostilis,
inimicus, kote ”fienbtlig, fiendft, hadſt,
Fiende, Uven; soai leiga goabbag guoi-
mesga vadalagak, Luc. 23, 12.
Vaåalaåvuotta, -vuoda, s. (veBalaB) Jiend-
ftab.
Vaåan, adj. Sv. — vassai.
Vasas. 808
Vaåasgaddat, -gadam, v. fr. (vasasget) blive
vred, vrede, blive fint (om flere); de mi
valasgaddaimek gaskanæmek, ba bleve vi
vrede paa hinanden.
Vaåasgattet, v. fact. (vaBasget) gjøre vred,
fortørne (jfr. moaratattet, suttadet).
Vasasget, v. (ransl. (vase) irasci, fortgrnea,
blive vred, fint (jfr. suttat, moaratuvvat).
Vasek, s. Sv. infortunium, lytte (— vaheg).
Vaskot, v. a. — svaskot.
Vaån 1. viiisn 1. vaån-taik, s. R. fermentum,
GCutbeig.
Vasolas, -laga, adj. et s. (vasdot) hadſt, ven
(for en Tiv).
Va$olaé, s. (dial.) hostis, Fiende.
Vasotatte, adj. (vaBotattet) fom er at hade,
fom bør lægges for Had.
Vasotattet, v. fact. (vagotet) 1) lade Babe,
bringe til at hade. 2) være jaalebe8, at man
meb Nette bør hades.
Va&otet, v. a. (vasde) odi, hade; gutte muo
vasot, vaBot maidai mu ade, 30%. 15, 23;
vasotuvvum, forhabt.
Vaåotus, -tusa, s. (va8otet) Haden, Forfølgen.
Vaåsai, adj. vebf. -S8as, (vasde) osor, odio
accensus, infensus, hadefuld, fienbit, artig.
Va&&ain 1. vassainje, adj. Sv. — vaiBei.
Vassaivuotta, -vuoda, s. (vasaai) Hadefuld⸗
hed, Urrighed, Sinne.
Vasåatem, s. Sv. taedium, fastidium, fje
fombeb, "debe.
Vassatet 1. vas8atovvet, e. n. Sv. laedio,
fastidio capi, blive tjed af.
Vase, vase, s. odium, $ab; vaüest adnet,
hade; vage valddet, 0330t gæsagen, fatte
Sab til nogen; vasest vastedet, [vare i
Sinne.
Vasel, adj. Sv. = vissal; D eem adv. id.
Vadiet, v. n. Sv. = viia
Vasåevuotta, -vuoda, s. (uM) Fiendſtab,
Fortørnelfe, Forfølgelfe.
, Va8o, s. — vasdolak.
Vasåo, s. fe sidga-vai8o.
Vasåoladdat, -ladam, v. dem. (vassolet) vife
fig noget vred (— morruladdat) bære Nag til.
Vaååolak, -laga, s. (vas0) aér frigidus cum
vento vehementiore, foldt Beirlag med Bind,
haardt 3Beit, €no.
Va$&olakkés, -lakkas, adj. (vassot) tilbøie-
lig: til at blive fint, fom ofte bliver fint.
Vaååolet, v. n. 1) iratum se exhibere, wife
fig vred, være fint, lægge Sinne for Dagen;
vuoksa vassola, go tednama rappo ja
muolla, Ofjen vifer fig vred, naar ben
graver op Jorden og brøker (= morrulet).
2) nære Sab, Nag til nogen; geesage v.
Vaåsot, vaSom, v. n. odio capi, irasci, fatte
$ad "ill vrebe8 paa.
Vacco.
Vat, adv. Sv. — fastsin.
Vatak, s. — vadog.
Vatam, vattama, e. P ial. ) slips, eleemosyna,
Almisſe.
Vatek, s. Sv. donum sive munusculum, quod
pauperibus vel polius infantibus datur,
Almisje, ijær til Børn.
Vatke, s. — vakke.
Vatme, 3. Sv. = fatme.
Våtna, s. Sv. — vådne.
Våtnajåkko, s. Sv. impietas, irrreligiosilas,
Bantro.
Våtnamielak, adj. Sv. stolidus, fatuus, baar:
agtig, tomfet.
Vatnas, s. Sv. — vanas.
I adj. (våttet) ad mendicandum
pronus, parasiticus, assentatorie impor-
tunus, 5, kibøielig til at tigge, fnylte, fnigvoren.
-lasvuotta, s. id.
Våttaranjudne, -njune, s. parasilus, Snylte
næfe, Sn Erter
Vatte, s Kloœdebon (— vatto).
Vatteje, : $. pers. Sv. (våttet) mendicus, Ligger.
Vatter, 5. Sv. verruca, Borte.
Våttet, vadam, v. a. — fåttet.
Vatto, s. (dial.) pos vattok, vestimentum,
Klædebon, Klæder.
Vatme, s. = satme.
Vacadak, -daga, s. (vaeca) Nyfneføre.
Vacaiduttet, v. fact. (vacaiduvvat) bebeæffe
med Nyfne.
Vacaiduvvat, -duvam, v. m. (vacca) faa 3
fne over fig, bedekkes med Myfne; ratte
vacaiduvva, Stien bebeffea med Nyfne (jfr.
agjot, borggot, aidnit).
Vacatuttet, v. fact. (vacatæbme) borttage
Nyfne; biegga vacatutti abe, Vinden tog
Nyfneen bort fra Sletten.
Vacatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (vacea)
fom er uben Nyfne.
Vacme, s. (dial.) nix recens, in qua. vesti
gia facile cernuntur, Sporine, Styfnt,
hvorpaa nye Gpor let fees.
po vaca, 8. = facea.
acca, Vaca, 8. niz recens, quae quanlilale
Sine: nuper decidit, Sole, tg tyndt ag of
Nyfne; vaecan orro obba mterre, Havet
ftaar i et Rok.
Vaccai, adj. vedf. -ccas, (vacca) rig
Styine, lig Nyfne; vaccas saltek, Årg put
Galt; vaccas sokkar, fint, hvidt Culte.
ker MUN, 8. sal sublilis, purus, fint
alt.
Vaccat, vacam, v. n. (vacca) albescere (ul
nivem r: , de mari aestuante), blive
p (om Sj, naar Binden blæfer faa
terit, at Søen ryger fom Nyfne).
Vaccolak, -laga, s. (vacca) =
Vaceot.
Vaccot, vacom, v. v. (obsol.) Me illic escam
in exponere, vulpium capi
$a, bift og her legge Uate ub for at
adj. amicus, comis, blan-
dus, intim, venlig, fmigrenbe, fom bruger
Kjæleudtryt.
Vaéasvuotta, -vuoda, s. (vatas) Intimhed,
Venlighed.
Va£astallam, s. verb. (vatastallat) [migrenbe
Vale, Smiger.
Vàéastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. å. fi. (vatas) comiter et blande loqui,
tiltale venligt, tale indfmigrende med, fmigre;
v. gænge el. gæinage; burist son dietta
alla heerrai émvlaivuoda v. han forftaar
godt at fmigre be høte Herrers Hovmod.
Vaéastalle, s. pers. (vatastallat) Smigrer,
fmigrende.
Vataået, v. aestim. (vates) anfe for fpag, mag.
Vadat 1. va£o, s. Sv. aer frigidus cum vento
vehementior, told Bi
Vaée, vaje, s. R. = valde.
Vades, vadtasa, adj. lenis (ventus, tempe-
stas), mag, [pag (om Beir): vates biegga,
er Bind (jfr. loa33e el. doa33e).
&id, adj. — vasia.
Vatos, vaétos, s. pertica, cui
miur sole et aere siccandi,
enge Fiſk paa til Torring.
Va£ostet, v. a. Sv. (vatos) pisces perlicis
affigere, ut sole et acre. siccentur, hænge
op Fiſt paa Gtænger til Tørring.
Vatta, 8. Sv. rangifer femina, unten, Simle.
Vaite, s. lenitas. tempestatis, ut in adver-
sum venium remigari possi, Maghed,
Spaghed i VBeir, faa man fan ro mod
Binden.
Vatéédet, v. fr. (vactit) ftne nu og ba.
Vaéééstet, v. dem. — ſtilles, ſtilne lidt.
-stüstet, v. dem. id.
Vaétit, v. n. sedari, flv, ſpakne (om Bind).
Vaule, 3. So. = favlle.
Vautet, v. n. Sv. = vavddat.
Vautetet, v. fact. Sv. (vautet) irretire, im-
plicare, inbvifle i, fnare.
Varslet, -laga, a R. ow. s us
avas, vavvas, mirus, unberlig, felfom.
Vavaslaå, «laga, adj. = vavas.
isces affi-
tang til at
Vavaáet, v. aestim. NEN. anje for underlig.
Vavda, adv. (dial.) statim, firals.
Vavdadakkés, 8, adj. (vavdadet 1)
tilbøielig til at jette fig faft, til at blive
Bengenbe. 2) tilbøielig til at flamme.
Vavdadet, v. fr. (vavddat) jette fig fet blive
hængende faft-hift og her el. nu og da.
809
Vavllo.
Vavdas, vavddasa, s. (vavddat) locus, ubi
id adhaerescil, Sted, hvor noget fætter
fig faft eller bliver hængende. .
Vavdastet, v. dem. (vavddat) 1) blive hæn:
gende lidt, en liden Ctunb. 2) ftamme lidt.
Vavddadet, v. fact. (vavddat) 1) bringe til
at hænge faft, fæfte. 2) gjøre ftam.
Vavddai, adj. vcbj. -ddas, (vavddat) balbus,
ftam.
Vavddalet, v. dem. — vavdastet.
Vavddat, vavdam, v. n. 1) adhaerescere,
blive hængende faft, faftne; nuotte vavdai,
Noten ftob faft (jfr. darvvanet). 2) bal-
butire, flamme (= gakket).
Vavdde, s. pers. (vavddet) ancilla cui mu-
nus est mulgendi, Budeie.
Vavddet, vavdam, v. n. (min. us.) pabulum
pecori distribuere, ubbele Foder til Kreature.
Vavdna, vavna, 8. currus, Bogn.
Vavdno, vavno, $. = vavdna.
Vavgetet, v. n. (min. us.) algore vehementi
affecius edere. sonum: hu, hu, fryfe og
fige bu, hu.
Vavetæm, adj. R. (vahe) = vigetæbme.
Vavgestet, v. n. = vavkestet.
Vavja, 8. mendum, vitium, culpa, Lyde, Jeil,
Skavank (jfr. vikke, maidne).
Vavjalas, adj. (vavjet) fom har ben Bane at
misil, finde Lyde eller Feil ved alle
TM fom er meget fin paa bet. -lasvuotta,
$. id.
Vavjamuà, -muåa, s. — vavja.
Vavjasgas, adj. — varjalse.
Vavjaået, v. recipr. (vavja) invicem expro-
brare, detrectare, vituperare, inter se of-
fendi, indbyrdes have noget at ubfætte paa
— indbyrdes ſynes ilde om hinanden.
Vavjatallat, -talam, v. neutr. pass. (vavjet)
blive tgbet i fine Veil, røbea.*
Vavjel, adj. vebf. -lis, (vavja) = —
Vavjes, adj. vedf. -sés, (vavja) —
Vavjet, v. a. vitia in alio —
improbrare, viluperare, finde Sgbe iix diet Feil
ved, have at ubfætte paa, ae fig over,
itte fynes om, misbillige; vavjakgo muo
daihe likokgo? fynes bu ilbe eller gobt
om mig? maid don vavjak must, go nu
bastelet gædak? hvad er bet ved mig, fom
mishager big, hvad har bu at udfætte paa
hos mig, fiben bu fer faa hvaft paa mig?
vavjujuvvut, blive faftet Brag paa.
Vavjetet, v. fact. (vavjet) røbe Feil eller Lybe,
Lade fine Feil fomme for Dagen.
Vavkestattet, v. fact. (vavkestet) bringe til
at fljælve.
Vavkestet, v. n. iremere, fljelve.
Vavilo, vavlo, s. sufflamen, quo trahae cur-
rentes tardantur, Stopper eller Bræmfe paa
Vavion.
Sleder eller Kjelke for at fagtne Farten ned
ab Bakte.
«Vavåon, s. pers. (vak8ot) Gpeider, Glaner
= vakie).
Vavåotet, v. habil. (vaksat) capite sublato
circumspicere, qaa i [peibenbe Etilling med
opløftet Hoved (jfr. varbmat, fankotet).
Vavvadet, v. cont. = gavkadet. '
Vavvat, v. n. — vakiat, gavkkat.
Våvvo, vavo, s. — våsso.
Ve, interj. vae, vel
Vebjet, v. n. Sv. involvere se, irretiri, ville,
fnare, fnurre fig inb i noget.
9 $. Sv. — vædder.
Vedde, s. Sv. — vædde. Plur. veddeh,
magnates, magistratus, Øvrighebsperfoner.
Veddut, veddum, veddujim, v. n. (væddet)
vincium esse, være bunben, være i Dunben
Stilling.
Veddustet, v. dem. (veddut) være bunben,
tjoret en liden Stund.
Veddustet, v. dem. (ved&ut) blæfe libt bar,
fyge libt af, fomme lidt tiljyne af Marken.
-ståstet, v. dem. id.
Veddut, veddum, veddujim, v. n. nudum,
conspicuum. fieri, emergere (nive deflata),
blive bar, fomme frem, tiljyne, idet Cneen
fyger af.
Veüdutet, v. fact. (vet&ut) gjøre bar, blæfe
bort Sne, faa Marken bliver bar.
Vedur, vettur, s. traha minor, Sjelte, liben
GSlæde.
Vegga, vega, s. (dial.) incisura in circulis
doliaribus, Indſnit, Hat, Star paa Tønde:
baand.
Veggadet, v. instr. (vez3a) forfyne med Skar,
gjøre Indſnit paa.
Vefte, s. Sv. eubtemen, Bæft, Jflæt.
Veha, adj. parvus, liben, lib&; dat veha
muota, mi lei, nogai farga, ben Cmule
Sne, fom fandtes, forfoandt [nart; vehe
sigge dastmannel, fort Tid derefter.
Vehaå, -haéa, adj. dem. — veha (el. ueca-
nag); vehas dastmannelas, libt berefter
(Matth. 26, 73); veha8 stuörebua, lidt ftørre;
veha8 buórebut, lidt bebre; vehadi, vehaåi,
lidt efter lidt; vuördel vehas| vent lidt!
Veidar, veiddaran, s. (dial.) venator, Jæger.
Veidda, veida, s. (dial.) fera, Bildt, fom er
Gjenftand jor Jagt (jfr. vaidde).
Veiddit, v. a. (dial.) venando capere, fange,
brebe paa Jagt.
Veidet, v. a. Sv. venari, gaa paa Jagt.
Veigadet, v. a. (dial) — vikatet.
Veigudet, v. ». (væigge) begynbe ot mørkne,
ſtumre (— væigganet).
Veipotet, v. fact. (veippot) vippe i Beiret.
810
Velgo.
Veippot, veipom, v. n. (min. us.) sursum
velociter ferri, vippe i oft i Beiret (fom
en Kjæp, man treder paa).
Veirar, s. (dial.) — veidar.
Veiro, &. (dial.) venatio, Jagt. i
Veiro, 8. (dial.) procella nivosa vel pluviosa,
Storm med Regn eller Sne.
Veisa, s. Sv. cantus, cantilena, Bife, Sang.
Veisa 1. veis, adj. Sv. sui judicii nimis :
lenaz, envi8.
Veisedet, v. cont. — veiset.
Veiset, v. a. Sv. canere, fynge.
Veiso, 5. — viso.
Veiteles, adj. Sv. — væidales.
Veja-obbo, adv. Sv. forsan, fan hænde.
Vejek, s. Sv. = væjek.
Vejel, adj. Sv. = vægjel.
Vejet, v. a. Sv. = vægjet.
Vejiå, adj. = ven,
Vejolaå, vejulas, -laga, adj. — væjolas.
Vejot, v. n. Sv. viribus deficere, blive kraft
løs, mifte Kræfterne.
Veékad, veékadan, s. (dial) = viekkag.
Vekkeles, adj. Sv. = vækkai.
Vekkes, adj. — vækkad.
Vekkusi, adv. = vækkosi.
Veksak, vekses, adj. Sv. robustus, ftært.
Veksastallet, v. n. Sv. (vekses) vires osten
tare, ftrybe of fine Kræfter.
Veksok, adj. Sv. — vekses; veksokaà, Cn,
fom er lidt ftært.
Veksot, v. n. Sv. robustum fieri, blive ftext,
faa Kræfter.
Veksotet, v. fact. Sv. (veksot) ftyrfe, gjøre
ftærfere.
Vel, vela, adv. adhuc, porro, etiam, iterum,
enbnu, frembele8, enbog, endogſaa; velago
dolla buölla? brænder Ilden enbnu? vela
ain, frembele8; i vela læk vuölggam, han
er endnu iffe reift; vela su vasalazak su
gudnijattek, enbogíaa, feo hans Fiender
ære ham; ja son celki vela, og Ban fagde
frembele8; vela guökte gærdde, to Gangt
til; maid vela son datto? hvab mere vil
pan? vela mi aiggop gædtalet, vi ville
prøve nof engang.
Velage, velagen, velagena, velagis, velgis,
Velde, 5. Sv. =
Vele, adv. Sv. = vela.
Velfot, v. n. Sv. de avibus, imprimis letrao-
nibus, dicitur, dum ista. quaerunt loca,
ubi nuptiae erunt. veneremque exercebunt,
holde Leg el. Spil, ijer om Liuren.
Velgolaå, -laga, adj. (vælgge) debens, debi-
tor, ſtyldig, gjelbbunden, fom er i Gjeld til;
ollogo don læk munji velgolaå? hvor
meget flylber bu mig? im mon læk dudnji
Velgo.
maidege velgola8, jeg flylber big intet;
allet 8adda gæsagen maidegen velgo-
. lag3an, Rom. 13, 8 (jfr. gædnegas).
Velgotallat |. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (velgotet) 1) borge, betro, [aane ub
(flere Ting el. nu og ba) 2) føge at faa
paa Borg.
Velgotet, v. a. (vælgge) muiuo dare, cre-
dere, laane ub, freditere; go lifeik nu
buöre, at velgotifeik munji loge speisig,
berjom bu vilde være faa god at faane mig
10 Daler.
Velja, s. = viellja.
Velkat, s. Sv. albitudo, Hvidhed.
Velket 1. velkes, adj. Sv. = vielggad.
Velkotet, v. n. Sv. = vielgotet.
Velledet, v. ». (vællat) recumbere, lægge fig;
velledeimek, dassago bæivve åaddagodi,
vi logbe o8, indtil bet begyndte at bage8.
Velledástet, v. dem. (velledet) legge fig en
liben Ctunb.
Vellestallalas, adj. (vellestallat) fom ofte
Iægger fig, fom har Tilbsielighed til at legge
fig. -lasvuotta, s. id.
Vellestallat, -stalam, v. fr. (vællat) recum-
bere (subinde v. de pluribus), lægge fig (om
flere eller nu og ba); hergek ribme velle-
stallat, Rjørerenene begyndte at legge fig.
Velletet, v. n. Sv. — velledet.
elmes, 2. Sv. — savo.
Velotallat, v. fr. = vælotallat.
Velse, s. — vælsse.
Velttit, v. a. (væltta) befjenbe med Triumf
(= slagjit).
Venddelas, -lasa, s. (venddelet) riza, Zrætte;
sadne-venddelas, Ordſtrid; si legje sadne-
vendelasast el. botte s. venddelassi, be
vare eller fom i Drdftrid.
Venddelet, v. n. rizari, trætte.
Venddelus, -lusa, s. — venddelas,
Venggit, v. mom. (vænz3e) gjeipe én Gang,
fortrette Munden til Graad.
Venke: S. Sv. claustrum, clathri, Stængjel,
aa8.
Veppev, s. Sv. — vuoppe.
Vepses, vepsasa, s. Sv. vespa, Hveps.
Ver, s. Sv. orbiculus ligneus, Træring, fom
fættes paa Enden af Skiftaven (jfr. gævrre).
Vera 1. verak, s. Sv. collis, Batte.
Verbme, s. Sv. — fierbme.
Verdatak, s. Sv. arbores, silva, caesa, ne»
felbt Skov. 3
Verdde, verde, 8. — virdde.
Vérdde, vérde, 5. 1) amicus, sodalis, gob
Ven, Kammerat. 2) custos, Bægter; girkko-
vérdde, Sirfeværge.
Verdet, v. a. Sv. arbores caedere, fælbe Tre.
811
Vibe.
Vere, s. Sv. — værre.
Vereg, s. Sv. — vera, verak.
Verés, adj. — vierés.
Verggo, vergo, s. (dial.) vincula v. crates
circum. collum ri is, quibus in cervi-
Cibus wncus adnerus est ad laqueum
(lassonem) | emissum comprehendendum,
et Baand af Vibjer om Haljen paa Ren,
ber ender i en Krog oppe paa Nakken, hvori
Lasſoen faar Feſte, naar ben flynges.
Veris, adj. — vierés.
Verjit, v. a. defendere, forfvare, verge.
Verjoi, adj. vebf. verjos, (værjo) rig paa,
vel forfynet med 3Baaben.
Verjoiduttet, v. fact. (verjoiduvvat) forfyne
meb Baaben, bevæbne.
Verjoiduvvat, -duvam, v. subj. (verjoi) blive
forfynet meb Baaben, blive bevæbnet.
Vermo, s. Sv. calor, aestus, Hede.
Verreg l. verrek, s. Sv. genus, prosapia,
Slegt, Herkomſt.
Verrudak, -daga, s. (værre) injuria, Uret;
mi særvvevuodaid adna vunhurskesvuotta
verrudagain? 2 Gor. 6, 14, 9tom. 1, 18.
Verrusaddat, -àadam, v. dem. (verrudet) vife
fig trobfig, ville have fin egen Vilje, trobfe
fig frem (i mindre Grab).
Verruåakkés, -8akkas, adj. (verruset) til:
bøielig til at være trobfig, at have fin egen
Bilje, at gjøre bet urette.
Verruået, v. n. (værre) contumaciter se ge-
rere, ferociter resistere, suam voluntatem
injusle tenere, vife fig ftiv og trobfig (under
Kjørfel om Dyr, eller om Børn, fom ville
irobje fig til noget), ville have fin egen
DBilje, gjøre det urette.
. = verru&et.
Vesot, v. n. Sv. — viesot.
Vestet, v. a. Sv. magno labore irahere,
flebe med ftot Mie.
Ves3anet, v. n. (veü8e) Sv. debilitari, for:
ſvages, blive [vagere.
Veåse, adj. Sv. vebf. veååes, infirmus, vag,
ffrpbelig (— rasde).
k, s. Sv. mus aquaticus, Bandmus.
Vessot, v. n. — veiBanet.
Vetidallat, -dalam, v. dem. (vetidet) [mage
lidt vasfen.
Vetidet, v. n. (vætas) [mage vasjent (= væt
tanjaddet).
Vettur, s. fe vedur.
Vettis, adj. fe vætas.
Veudet, v. a. Sv. producere, fremftaffe.
Vevdestet, v. n. — væktastet.
Vibe, s. Sv. ursus, Hanbjorn.
Vibme.
Vibme, vime, s. — havve, Gang.
Vidai, adj. Sv. late, vidt omkring.
Vidda, viddaga, s. pinna piscis, Finne paa
vir (ifr. Viae radke).
Viddadallat, -dalam, v. Pu (viddedet) ubvibe,
gjøre rummeligere (flere Ting).
Viddanet, v. n. dilatari, divulgari, udvides,
ubbrebeB, ubbrede fig; hærra sadne vid-
dani obba ædnam mietta, Act. 13, 49;
såkka su birra viddani, Luc. 4, 37; dat
a8Be oroi viddankættai, Sagen ubbredteg
itte.
Viddaset, adv. (vides) late, vidt; im mate
viddasabbuid el. viddasabbut el. -sübbut
mannat dam a88ai, jeg fan iffe gaa videre
å ben Sag; si manne ain viddasabbuid,
be broge frembele8 videre; bæssat sagga
viddasübbui, 2 Gor. 10, 15.
Viddasmaddat, -madam, v. cont. (viddasmet)
blive vibere og videre, ubbrebe fig mere og
mere.
Viddasmattet, v. fact. (viddasmet) dilatare,
divulgare, gjøre vibere, ubbrede.
Viddasmet, v. comp. = viddanet.
Viddasmuttet, v. aci. = viddasmattet.
Viddasmuvvat, -muvam, v. = viddasmet.
Viddaået, v. aestim. (viddes) latum v. latio-
rem judicare, anje for vid, for altfor vid.
Viddat, adv. = viddaset. — Comp. viddabut.
Viddedåstet, v. dem. (viddedet) udvide, ub:
brede lidt.
Viddedet, v. a. (viddes) dilatare, amplificare,
divulgare, udvide, gjøre rummeligere, førre,
bredere, ubbrebe; raige viddedet, ubvibe
Hullet; diedoides, gavpes v. udvide fine
Kundftaber, fin Handel; sagaid viddedet,
ubbrebe Rygter (jfr. galljodet).
Viddedmættom 1. -mættos, adj. (viddedet)
uubvibelig.
Viddedæbme, -dæme, s. verb. (viddedet)
Udvidelje, Udbredelje.
Viddeg, s. Sv. = vidda.
å eli an
er: is, par, Ti, jævnlig.
Viddes, viddas, adj. latus, amplus, spatio-
sus, vid, [tor af Omfang; viddes mailbmai
vudlgget, brage ub i ben vide Verden;
viddes jalgadas, oaidno, ftor Glette, vid
an viddes appe, bet aabne Gav (jfr.
allje
Vi desmmsettonn; adj. (viddes) for fnæver,
iffe vid nol, -maettomvuotta, 5. id.
Viddesvuotta, -vuoda, s. (viddes) Vidhed,
Übjtrefning ; valddegodde stuora viddes-
vuotta, Rigets [tore Udftrækning.
Viddo, s. laxitas, spatium, Bibbe; goabmer-
viddo, en Haandsbred.
Viddodak, -daga, 8. — viddo.
812
Vitia.
Viddodet, v. a. — viddedet.
Viddosaå, -saga, adj. (viddo) faa vid, ftot
fom; dam viddosaå raigge, et Qul faa fort
fom beite.
Viddot, vidom, v. n. = viddanet.
Viddotak, s. Sv. occasus solis, Solens Ned:
gang.
Viddotet, v. ». Sv. occidere, gaa ned (om
Solen).
Vidkatet, v. a. (dial.) inbvie (— vibatet).
Vidne-vuoååe, s. Brændevinsbrænder.
Vidne, vine, s. vinum, Bin, Brændevin; vinest
let, være berufet; sardnot vidne-oaivest,
tale i berufet Zilftand.
Vidne-jukke, s. Dranfer. *
Vidne-muórje, s. Bindrue.
Vidne-muorra, -muora, s. Binftof.
Vidnenjaddet, -njadam, v. m. (mage af
-Brændevin.
Vidnet, v. a. Sv. 1) vincere, antecellere, over:
vinde, overtræffe. 2) — vàdnat.
Vidneteke, ad;. Sv. — uovervindelig.
Vidnig 1. -nek, 1) s. Sv. victoria, lucrum,
Seier, Gevinft. 2) adj. praestans, bedre,
fom overtræffer. 2
Vidnis, adj. vebf. vidnisis — viednel.
Vidnjalassi, adv. oblique, transverse, paa
Skaa, paa Snei, vinbt; v. mannat, goa
paa Cfraa (op el. ned Bakte).
Menard -balgga, s. Bei, fom gear
paa
Vidnjel, på Sv. = vadnjel.
Vidnjot, = vidnjalassi.
Vidno, s. Sv. negotium, officium, Forretning,
Sysfel (— fidno).
reu v. à. Sv. operari, arbeide, fysfel
ætte fig.
Vidad, numer. ord. (vitta) quintus, femte.
Vidtadas, -dasa, s. (vidad) pars quinta, en
femte Del.
Vidadassi, adv. (vidad) for bet femte.
Vidag, s. (vitta) scapha quinos remos in
utroque € habens, Baad med fem Varer
paa hver Side, GFemljeiping.
Vidas, vittasa, num. s. quinque, fem, en
— af 5.
e, vide, s. momentum lemporis, punc
tum horae, Nu, Øieblit, Tid, Stund ; dagga-
vide, ſtraks, i famme Nu; varasvide, mebenà
noget er nyt, ferflt; varasvidest el. -vide
vuoBBat guöle, foge Fiſten mebens ben å
ferff; boaresvidestam nagadam, i min
gamle Alder orker jeg.
Viddui, adj. (min. us.) web. —4dus, qui
moram non patilur, s statim
habere vult, fom ingen Forhaling taaler,
men [trafs vil have bet forlangte.
Vidià, vidiéa, s. quinio (in lusu paginarwm),
en Jemmer (i Kortfpil el. Tal).
Vidat.
Vidat, -taha, s. — vidag.
Vidje, s. catena, imprimis ex orichalco,
Kjæde, ifær af Mesfing, Kjetting.
Vidka, vidkaga, 2. scalprum, Gtavejern, Stavl,
men førre end skuoppa.
Vigardet, v. n. = vicardet.
Viggat, viggam, visgajim, v. m. 1) ringi,
grine, vife Tænder. 2) emergere, apparere,
titte frem, wife fig.
Viggatet, v. fact. (vigzat) bringe til at vije
OM til at tomme frem.
Viggel, adj. Sv. vanus, inanis, forfængelig,
unyttig.
Viedna, viena, s. nervorum cum dolore di-
stentyo, cum labore v. tensione attriti sunt,
mie i i Senerne efter tungt Arbeide eller
efter at have fórftrulfet bem, firampe; viedna-
suodna, en liben Sene i Knæleden.
Viednadet, v. a. (viedna) extorquere, luxare
(nervum), forſtrokle (en Sene)
Viednalet, v. dem. (viednat) forftræltes lidt.
Viednat, vienam, v. v. (viedna) extorquere
(nervum), forſtrekke (en Sene).
Viedne, adj. vidnis — viednel.
Viednel, dd. vebf. -lis, (viednat) fom let
forftræltes og bliver øm.
Viedka, s. = vidka.
Viegestet, v. a. — viezzot.
Viegsot, viegom, v. a. tenendo laborare, on-
firenge fig (med at holde faft i noget), bruge
fine Krefier tilbet yberjte (— radlat)
Viegadet, v. a. (vie33at) 1) hente nu og da.
2) føge at hente.
Viegakættai, 1) car. verb. (vie33at) uben at
hente. 2) adj. vedf. -kættes, uafhentet.
Viegaldet, v. cont. (vie33at) hente og atter
hente, ibelig hente.
Viegastet, " dem. em. (vieggat Hente fom fnareft.
Vietata ode v. ^. (vieg3at) blive
tet.
Viegatatte, adj. (vie&atet) fom fan hentes,
er mulig at hente, ev værd at hente.
Viegatet, v. faci. (vie33at) 1) labe hente.
2) funne hentes.
Vieggas, -33ata, s. dem. (vie33e) en liben
En, fom henter noget; &acce-vie33aà, en
liden Bandhenter.
Viegåat, vie3am, v. a. arcessere, hente; girje
le vi33ujuvvum, Brevet er hentet.
Viegge, s. pers. (vieg3at) En, fom henter; de
boatta girjid vieg3e, ber fommer han, fom
flal hente Brevene.
Viefsaset, adv. (vievses) fortiter, ftærlt, kraf⸗
tigt.
Vieggasattet, v. faci. (vieggaset) bringe til
at nubit ( (= guossalattet).
Vieggaset, v. n. filubare, (nuble (— guossat).
813
; Vieggodakkes,
Viekes.
Vieggo, adj. vebf. vieggos, dubius, tvivl:
raabig, ei vi8 paa, hvad man [fal gjøre.
kas, adj. (vieggot) =
vieggolas. " dakkésvuotta, s M
Vieggolas, adj. (vieggot) dubowe, incertus,
tvivlraabig. -vuotta, s.
Vieggot, v. n. dubitare, haesitave, være toivl-
raabig.
Vieggotet, v. fact. (vieggot) njøre tvivlraabig.
Viega, adv. cursim, curriculo, lgbenbe; bodi
viega, han fom Igbenbe ; mon mannim ovta
viega ruoktot, jeg brog i et Lob tilbage.
Viegadet, v. cont. (viekkat) holde paa at løbe,
lsbe bid og bib; manak viegadek &iljost,
Børnene løbe paa Tunet; go naittalim, de
son viegadægje manna juo læi, ba jeg
giftede mig, funde ban allerede [gbe.
Viegalmas, -masa, s. cursus, volatus, fuga,
Sigben, Renden af Folk; viegalmassi s&ttet
olbmuid, bringe Golf til at rende, paa Flugt;
viegalmasaid dakkat, faa Folf til at løbe;
de faddai viegalmas, ba blev bet et Rend,
en Flugt.
Viegaldattet, v. a. (viekkat) 1) løbe efter,
fætte efter for at naa; de viegaldatti su,
vai fattiài, ba fatte han efter ham for at
faa Tag i ham. 2) jette noget i løbende
Viegan, s. (viekkat) cursor, Søber; siljo-
viegan, Cn, fom gjerne løber omfring ude.
Viegataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
cont. 1) holde paa at løbe efter for at ind:
hente. 2) lade løbe, rende; viegatallat
luosa oarra-gætest, lade Laffen løbe med
Cngtet; viegataddat ja gæsadet, fire og hale.
Viegatallalas, adj. (viegatallat) fom ibelig
Løber efter noget (om Børn, fom hænge efter
fin Moder)
Viegatallamuå, -mudåa, s. (viegatallat) noget
at [gbe efter, noget at inbhente. -
Viegatümuà, -tebmuåa, s. (viegatet) noget
at løbe efter.
Viegatet, v. fact. (viekkat) 1) bringe til at
føde. 2) løbe efter for at indhente.
jeha, s. R. = vækka.
Viehavevt, adv. R. — vækkadet.
Viehkvut, Pe ad R. Sie. Suus vekke)
Viehu, adj. R. — vekkad
Viek 1. vieka, adj. satis magnus, mediocris,
non parvus, iquantus, — ſtor, iffe
liben (jfr. mælgad, miha); viek gaska læ
dokko,ber er et temmelig langt Stylte Bei
bid; vieka biegga, iii en temmelig ſterl
Bind, en temmelig ftor Fi
Viekastallat, -stalam, v. ». — viſe ſig
ems i5 fiftigt.
iekes, viekkas, adj. —— ſlu, liſtig (jfr.
— puras
Viekhed,
Viekhed |. vekketed, v. a. R. juvare, bjælpe
= væketet).
Viekhuvvåd, v. n. R. juvari, bjælpes.
Viekkag, -kkaga, 8. (vikkit) libra, Bægt;
vikkagin vikkit, veie med Bægt.
Vien: -gaga, s. dem. (viekkag) liben
Beg
Viekkaladdat, -ladam, v. fr. (viekkalet) fatte
afſted, lobe "affteb, fette i Vei (om flere).
Viekkalas, adj. (viekkat) fom ofte lober, fom
er tilbøielig til at Igbe.
Viekkalattet, v. faci. (viekkalet) 1) bringe
til at løbe affteb. 2) løbe efter for at inb:
Dente.
Viekkalet, v. inch. (viekkat) aufugere, effu-
gere, cursu se proripere, løbe affted, jette
i Bei, undløbe; viekkali matkasis, han [gb
fin Bei; baldes viekkali bodnai, fveiten
fatte til Bunds.
Viekkas, adj. fe viekes.
Viekkaset, adv. (viekes) liftigt, paa en flu
Maade.
Viekkat, viegam, v. n. currere, evolare cum
linea (de piscibus), løbe (jfr. ruottat), rende
ub med Snøret (om Vilt); viekke manna
delle legjim, jeg var faa ftot, at jeg funbe
løbe; ovta viekkamest, i et 2b.
Viekke, adj. vedf. viekkes, (viekkat) flint
til at lobe.
Viekko, viego, s. 18 kilo — en Vog:
jaffo-viekko, en Bog
Viekko-bælle, -bæle, s. e halv Vog.
Viekkosas, -saga, adj. (viekko) fom veier
ſaa eller ſaa mange Voger; gudaviekkosas,
ſom veier 6 Voger.
Vieksa, s. ſe vievses.
Vieksa-bæsse, -baese, s. Hvepſebol.
Vieksas, -sata, s. dem. (vievses) liben Hveps.
Viekse, vievse, s. catulus phocae, tn Cal
unge, fom har ophørt at patte, men endnu
ilfe er aarsgammel.
Viekse-laibbe, -laibe, s. longus et crassus
panis secalinus, et langt og tykt Rugbrød.
Viekses, adj. = vievses.
Vielgaået, v. a. (vielggad) anfe for hvid,
for altfor hvid.
Vielgeldet, v. n. = vielgotet.
Vielgetet, v. mom. (vielggat) en Gang plub:
felig vife fig hvid, ffinne hvid.
Vielggad, adj. vebf. vilggis, albus, hvid (jfr.
tæskad).
Vielggadagak, s. plur. alba et crassa fila
» quibus mulieres Lapponicae utun-
tur in subtemine tapetum laneorum, hvide,
tffe Uldtraade, fom Lappetvinder bruge til
Sflæt i ulbne Tepper.
Vielggadas, -dasa, s. (vielggad) 1) album
quid, ut: macula alba, albumen ovi, noget
814
, Vieltaa.
$Hvidt, en hoid Plet, ven i ue 2)
res , gua admixia aliquid albescit,
clarescit, Wiljetning af noget bhvidt, fom
gjør en Blanding lyfere eller hvidere; bija
mielke vielggadassan mallai, fet Moell til
SBlobfuppe fom noget, ber gjør den hvidere.
Vielggadvuotta, -vuoda, s. (vielggad) $vib:
feb.
Vielggadægjai, adj. vebf. -ægjas, (vielggad)
fom Bar formeget hvid Farve.
Vielgganet, v. inch. (vielggat) begynde at
gaa, fette fig i Bevægelfe (om noget hvidt).
Vielggat, vielggam, vielggajim, habit.
(vielggad) albicare, vife fig tg hvid, flinne
hvid, hvidtne (jfr. &eskat); borjas vielggai
ja de javkai, bet bvidtnede i Geilet og
faa forfvandt bet.
Vielggatallat |. -taddat, -talam, -
v. fr. (vielggad) nu og ba blinke bvidt;
aldagasak vielggatallek ikko, Lynene
blinfe vidt om Statten.
Vielggot, vielgom, v. habit. (vielggad) vere
i Bevægelje (om en hvid Gjenftanb).
Vielgok 1. -got, -goha, s. (vielggad) album
guodtwnen et hvidt el. bvidagtigt firføddet
yr.
Vielgotet, v. habit. (vielggad) gaa, bevæge
fig (om en hvid Gjenftand).
Vieljaiduvvat, -duvam, v. subj. (viellja)
1) faa Brødre. 2) blive broderlig findet.
Vieljalaå, -laga, adj. (viellja) fraternus,
brobderlig.
hri -vuoda, s. (vieljalaà3) Broder:
igbeb.
Vieljastallat, -stalam, v. imi. (viellja) falbe
Broder, behandle fom Broder.
VE, -jaéa, s. dem. (viellja) 1) liben,
1s Broder. 2) plwr. inbbgrbeB Brødre.
ødffende; moai ledne vieljatak, vi ete
Brødre el. Broder og Søfter, Sødflende.
Vieljatuvvat, -tuvam, v. subj. (vieljatæbme)
mijte eller berøves Broder, blive uben Broder.
Vieljatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (viellja)
broderløs.
Viellja, vielja, s. frater, Broder
Viellja-bælle, -bæle, s. = vil'bælle.
Viellja-oasse, -oase, s. Broberpart.
Viellja-vaihmo, -vaimo, s. Broberhjerte,
Vielljavuotta, -vuoda, s. Broberftab.
Vielmis, vielma, s. (dial) — fielbma.
Vielpes, vielppa, s. catulus canis, Hundehvalp.
Vielppa$, -ppaéa, s. dem. (vielpes) liden
$Hvalp.
Vieltaiduvvat, -duvam, v.m. (vieltte) be
gynde at flraane nedover.
Vieltaå, -tata, s. dem. (vieltte) liden Bakte
flvaaning.
Vielteld.
Vielteld, adv. (vieltte) balfet, hælbende, ſtraat;
ænam læ dabe vielteld, Marfen her ffraaner
nedover.
Vielttai, adj. vedf. -ttas, (vieltte) fulb af
Balkeſtraaninger.
Viellte, vielte, s. clivus, locus proclivis,
Batkeheld, Batkeffraaning, gn
Vien 1. ven, s. , By.
Vienadet, v. fr. (vida). mu og ba for:
ftrættes.
Viepsi, s. Sv. = vepses.
Vier, vierå, s. R. fides, Tro.
Vierastallat, -stalam, v. imil. (vieres) op:
føre fig fom fremmed, agere fremmed.
Vieraået, v. aestim. (vieres) anfe for ube-
flægtet, for fremmed.
Vieratit, v. a. Sv. — verdet.
Vierbbat, vierbam, v. a. — spierbbåt.
Vierés, vierras, adj. nullo sanguinis vin-
culo. junctus, incognatus, ubeflægtet, frem:
meb, upebfommenbe, uvillig; vierés olmai,
Bidne; must lee vierés olmu8 dam bagjeli,
jeg har Bidne berpaa; vierés olbmuiguim
sellet, boe.
Vierehuvved, v. n. R. indignari, forarges.
Vieresvuotta, -vuoda, s. (vieres) Ubeflægtet-
bed, ubetjenbtftab.
Viereted 1. vierhålled 1. vierhed, v. a. (vierj)
R. accusare, condemnare, offendere, ans
tage, forbømme, forarge.
Viergatet, v. fact. (vierggat) 1) labe bremme
el. jette Bræm paa noget. 2) labe fig gjøre
at fette Bræm paa.
Viergetæbme, -tæme, adj. vebf. des Hora)
fom er uben Bræm, bræmløs
Vierggat, viergam, v. a. (viergge) fætte Brem
paa, bremme (— virggit).
Viergge, vierge, s. limbus caliptrae pilosus,
Bræm, lodden Clinbfant om Hue; viergge-
gapper, Que med Bræm.
Vierggo, viergo, s. insirumentum versatile
|. (turbo), quod cum circumvertilur lineam
piscatoriam implicari et nodari prohibet,
Svivel, Jndretning, fom dreier fig rundt om
en Tap og bruges paa Fiftefnøre for at for:
Hindre Snur.
Vierhem, adj. vebf. -hemmes, adj. R. in-
credulus, vantro.
Vierhemvut, -vudå, s. R. (vier) increduli-
tas, 3Bantro.
Vierj 1. viere, s. R. 1) — værre i Sammen-
fætning. 2) adj. reus, ſtyldig (— veeralaà).
. vedf. -hemmes, insons,
Vierkka, vierka, 8. (dial.) $uljern (= gå
Båk, kagek).
Vierme, s. Sv. — fierbme.
815
Viesa.
Vierohaddat, -hadam, v. ». parere nolle,
se alienum praebere, itte ville adlyde, vife
fig fremmed for; heesta aiggo v. muina,
Heften vil iffe ablybe mig.
Vierra, s. Sv. fasciculus (feni), ftnippe, Snippe
af Sennegres (jfr. fierra).
Vierrasaå, -saga, s. dem. (vieres) liben
Fremmed.
Vierred, vieram 1. virred, v. a. R. (vier)
credere, tro.
Vierro, viero, s. moe, ritus, consuetudo,
Sedvane, Slit, Vis, Brug; vierron adnet,
have for Sit; nuftgo muttomin læ vierro,
fom nogle fave for Skik; mutto dist le
vierro, 304. 19, 49 (jfr. dappe).
Vierro, s. pers. (vierrot) fom er fremmeb,
ubeflægtet, uvebfommenbe; vierro olmuå, et
fremmed Mennefte; son læ vierro viellja,
han er en haard og fold Mand.
Vierrodet, v. fact. (vierrot) gjøre fremmeb
for fig, "Rabe fra fig ved Kulde, fjerne.
Vierrotet, s. dem. (vierrot) blive fibt frem-
meb, ligegyldig for.
Vierrot, vierom, v. m. (vieres) alienari, ab-
horrere, non curare, desuescere, reformå-
dare (nidum detectum), blive fremmed for,
iffe brybe fig mere om, blive fold, ligegyldig
for, vænnes fra, fly et Sted (om Fugl, hvis
Rede er opbaget); manna læ vierrom van-
hemines, Barnet er bleven fremmed for fine
Foreldre; vierrot gæstege, blive fold, lige:
gyldig for nogen.
Vierssa, viersa, 5. VÆrssa.
Viersta, s. milliarium Russicum, Berft, rus-
fif Qængdemaal, 1 Kilom.
Viertas 1. viettas 1. jiertas, s. R. assula,
Spon, Flis.
Viertto, vierto, s. — fiertto.
Vierc, s. R. culeus, Saberjot.
Viercadak, -daga, s. (viercea) Gfind af en
Beber.
Viercca, vierca, s. aries, Beber.
Viesa, viessaga, s. (dial.) bonum, Gods;
viesa-olma, en rig Mand.
Viesadakkés, -dakkas, adj. (viessat) fom let
bliver tret (— viessel).
Viesadet, v. fr. (viessat) nu og ba blive trat.
Viesadkættai, 1) car. verb. (viesadet) uben
at blive tret. 2) adj. vedf. -kættes,
ujpettet, utrættet.
Viesadmættom, adj. (viesadet) utvættelig.
Viesas, viessas, adj. (viessat) lassus, træt,
mat, møbig.
Viesastet, v. dem. (viessat) blive lidt trot,
mødig, mat.
Viesasvuotta, -vuoda, s. (viesas) Træthed,
— Modighed.
v. aestim. (viesas) anſe for trot,
e altfor træt.
Viesat.
Viesat 1. viesad, s. Sv. (viesatet) incola,
qui alicubi habitat, Indvaaner; palda vie-
sat, vicinus, Nabo.
Viesatet, v. n. 1) Sv. habitare, bo. 2) —
viessadet.
Viesojassa, adj. Sv. (viessot) vivaz, qui
victurus est, fom tan leve, fom er beftemt
til at leve.
Viesotallet, v. ». Sv. valere, befinbe fig, leve.
Viesotattet, v. fact. Sv. vivere posse, funne
leve, være muligt at leve.
Viesotet, v. fact. Sv. (viessot) labe leve.
Vi v. cont. Sv. (viessot) leve i Mag.
Viessadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (viessadet) holbe paa at tratte eller
mafe ub, jetas el. gænge.
Viessadet, v. a. (viessat) lassare, defetigare,
gjøre trot, mat, møbig, trætte ub (mindre
end vaibbadet).
Viessalet, v. subit. (viessat) i Haſt blive
iret, mgbig.
Viessat, viesam, v. n. lassescere, blive mat,
tret, møbig (jfr. vaibbat, gievddat, sillut).
Viesse, adj. vedf. viessés — viessel.
Viessel, adj. vebf. -sselis, (viessat) qui fa-
cile fatigatur, languidus, fom let bliver
mat, tret, mødig.
Vieasetet, v. n. Sv. — viessat.
Viesso, vieso, s. domus, domicilium, $u8,
Bolig, Baaning; viesoid dakkat, rakadet,
huksit, bygge; buok saddok læk viesost,
al Geben er i Quà; viesso-dille, Husrum;
oarbbasi viesso, Baifenhus.
Viessok, s. Sv. (viessot) Beboer, Indbygger.
Viessom, v. verb. Sv. (viessot) Sconet, Levevis.
Viessot, v. n. Sv. vivere, leve.
Viesta I. viester, s. occidens, 2ephyrus, Vett,
Veftenvind; viesterest, i Belt, fra Bet.
Viester, $. — viersta.
8. R. — væikke.
Vieååe, adj. (dial) — Sv. vesde.
Viettaet, v. — narre, indbilde.
jettur, s. (obs species quaedam tra-
. harum longarum, et Glags lang Slæde.
Fen $. — —
ievses, vi 1, vieksas, s. vespa, Hveps.
Vievses, viefsas, adj. Laine validus, traftig,
flærf. -sesvuotta, s.
Vievus, sår = —
Vifer, s. Sv. — vihter.
Vifsa, 8. — vikie.
Vig, s. R. — vække.
Viget, v. a. Sv. NOE dedicare, indvie.
Viget, v. a. Sv. — vibatet.
Viggadet, v. cont. (viggat) føge, firæbe faa
fmaat, med Sempe at opnaa noget; viggadim
luovos, jeg føgte meb Lempe at fomme løs.
816
Vigai.
Viggaladdat, -ladam, v. a. (viggat) med
zen beftemt, føge at opnaa noget, beftemt
ville.
Viggalas, adj. (viggat) fom gjerne vil noget,
fom ev tilbøielig til noget, fom gjerne vil
flippe løs, vil hen til noget el. til et Sted.
-lasvuotta, 8. 4
Viggam, s. verb. (viggat) inclinatio animi,
propositum, impetus voluntatis, ang, 9t
fraa, Trakten, Lilbøielighed, Drift; buörre
ja baha viggamak, gode og onde Drifter;
mu viggam i mana davveri guvllui, min
Frakten gaar iffe efter Penge; oagelaà vig.
gamak, fjgbelige Drifter.
Viggamvuotta, -vuodta, s. (viggam) $u, Sang,
Kald, Retning.
Viggat, v. a. inclinare ad aliquam rem,
eniti, allaborare, velle, have Qu til, være
filbgtelig til, ville, føge, firæbe, beftræbe fig,
eftertragte, ville til at (jfr. vainotet, bivddet,
mielastuvvat, halidet, barggat); dolk
vigga maidai din vaibmo orrot, Matth. 6
21; ædnagak viggek sisa beessat, Luc. 13,
24; viggam lem dam dakkat nuft burist
go væjolaa læ, jeg har ftrebt at gjøre bet
faa gobt fom muligt; apides bagjel viggat,
anftrænge fig over dine f væfter; dabbe vigga
lievlla boattet olgus, her føger Dampen
at fomme ub.
Viggatak, -taga, s. (viggat) Sted eller Tralt,
ug man braged, fom man gjerne vil
omme Ben til.
Viggatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (vaiggatet) nu og ba tilffgnbe, eller til:
ſtynde faa rn
Viggatet, v. fact. (viggat) incitare, impel-
lere, sti €, bringe til noget, tilitynbe,
føge; olbmu siste viggam læ, mi su ale-
. lassi oudas guvllui viggate, i Menneflet
er ber en Drift, fom altid briver ham fremad;
okti viggatet, føge at faa fammen, til at
pifte fig; viggatim buok galvoid ovta
bombai, mutto æi &akkam, jeg føgte at
faa alle — neb i én Kiſte, men be
gif. ife beri.
Viggatus, -tusa, 8. (viggatet) — viggatæbme.
Viggatzebme, -tæme, s. verb. (viggatet) in
citatio, stimulatio, impulsus, Tilftynbelfe,
Dpforbring; son bofi m m vuoiga
viggatæme mielde, Luc. 32,
Vigje, vije, s. (dial.) Dun — —
Vigag, adj. (vikke) vitiosus, fom har eil;
er vigag olmu8, En, fom har Feil i
Vi
gagvuotta, -vuoda, s. (vigag) Geil, Sybe.
Vigaiduttet, t fact. MD. tilføte Sil,
bringe nogen til at faa Sfavant, flamfere.
Vigai.
Vigaiduvvat, -duvam, v. subj. (vikke) jua
Seil, Lyde, Skavank, flamferes; &ibbe vigai-
duvai, Knaeet fil Skade.
Vigalaå, -laga, adj. (vikke) reus, ffylbig.
-laåvuotta, s. id.
Vigaå, -gaéa, s. dem. (vikke) liben Seil,
Yybe, Brøft, Stave.
Vigeld, adv. (vikke) vitiose, faa at ber er
Feil eller Lyde ved Tingen; v. dakkum,
feilagtigt ubført.
Vigetesvuotta, -vuodta, s. (vigetæebme) Lydes⸗
ig8beb, Uffyldighed.
Vigetuttet, v. faci. (vigetuvvat) gjøre feilfi,
rette Feil hos.
Vigetuvvat, -tuvam, v. subj. (vigetæbme)
blive feilfri, lydelos.
Vigetzehme, -taeme, adj. vcbj. -tes, (vikke)
inleger, innocens, innoxis, lydelos, feilfri,
ujtplbig; mainetes ja vigetes labba varak,
1 Bet. 2, 19; mon lem vigetæbme dam
vanhurskas varaidi, Matth. 27, 24.
Vigetæmet, adv. (vigetæbme) lybeløft, uftyl:
bigt. -
Vigoå, -goéa, s. dem. (viekko) liben Bog;
alma vigotage munji bijak? bu fælger
mig ba vel i bet minbfte en 330g?
Vihatallat, -talam, v. fr. (vihatet) vie, ægte-
vie, inboie (flere).
Vihatåstet, v. subit. (vihatet) i aft ægte
vie, inbvie.
Vibatet, v. a. sacrare connubio, sollenniter
jungere, muneri sacerdolali sacrare, vie,
wgtevie, inbrie; v. barragodde, ægtevie et
Par; pappan vihatet, indvie til Præft.
Vihatkættai, 1) car. verb. (vihatet) uben at
vie, æytevie, indvie. 2) adj. vedf. -kættes,
uviet, uindviet.
Vihatus, -tusa, s. = vihatæbme.
Vihatæbme, -taeme, s. verb. (vihatet) Bielje,
9Gotevielje, Indvielſe.
Vihha, viha, s. bruges fun i Plur. connubii
sanctio sollemnis, Bielje, 9Ggtevielje; æm |-
moai bæssam vihaidi, vi bleve iffe viede;
mannel go moai leime vihain, efter at vi
vare viede.
Vihter, 8. Sv. nodus in arbore, Knude, Knold
paa Ze (— visser).
Vijjet, v. a. (dial) = vegjat.
Vijor, s. Sv. qualitas, habitus, Beftafjenhed.
Vijted, vijdam, v. n. H. emitti, gaa ub, ubgaa;
& jokke sanin, ku vijt Jimmel njalmest,
Matth. 4, 4.
Vikatet, v. a. Sv. minari, verbera inlentare,
true, ville flaa til.
Vike, s. Sv. vis, Magt, Kraft.
Vikka, vika 1. vikka, s. milliarium, Mil.
Vikkaduttet, v. fact. = vigaiduttet.
Vikkaduvvat, v. n. — vigaiduvvat.
817
Viko.
Vikkai, adj. vebf. -kkas, (vikke) fub af
Feil, Lyder, Cfavanfer; vikkas 8addo, Frugt,
fom har Feil; vikkas jakke, Sygdoms Aar.
Vikkalaå, adj. Sv. = vigalas.
Vikkat, adv. = vigeld.
Vikkat, vigam, v. a. R. ducere, føre, lede.
Vikke, vige, s. 1) menda, vitium, Seil, Lyde,
Brøft, Men, Gtavant, Gfabe (jfr. ægger);
rasse vuoda vikke, Svagheds Weil; vikkai
Baddat, faa Skavank; ævdarvuotta lei su
vikke, Øbfelh:d var hans [page Side; vikke
sust læ juölgest, han har Cfabe i Foden;
sust læ varalas vikke, han har et farligt
Tilfælde. 2) Sv. culpa, causa, Skid,
Narfag.
Vikkedakkés, -dakkas, adj. (vikkedet) nøie:
regnenbe; sadnevikkedakkés, fom veier Ord.
-dakkésvuotta, s. id.
Vikkedet, v. cont. (vikkit) veie i Mag el. flere
Sing; maid don muo sanid vikkedak?
hvorfor veier bu mine Ord?
Vikket, s. Sv. fluvius rapidus, ftrib Glv.
Vikketak |. vikket, adj. Sv. (vikke) vige-
teebme. -
Vikkijubme, -jume, s. verb. pass. (vikkit)
Veiing; vikkijubmai 8addat, blive veiet.
Vikkikættai, car. verb. (vikkit) 1) uben at
veie. 2) adj. vedf. -kættes, uveiet.
Vikkimuö, -muåa, s. (vikkit) noget at veie,
noget, fom flal veies.
Vikkimættom, adj. (vikkit) fom umulig fan
veies.
Vikkistallat, -stalam, v. fr. (vikkitet) ſom
fnareft veie flere Ting.
Vikkistet, v. subit. (vikkit) fom fnaveft veie.
-ståstet, v. dem. id.
Vikkit, v. a. ponderare, veie; Saddat vikki-
juvvut ja gavdnujuvvut bære gæppaden,
blive veiet og funben for let; jafok sudnji
vikkijuvvujegje, Melet blev ham tilveiet.
Vikkitatte, adj. (vikkitet) veielig.
Vikkitet, v. fact. (vikkit) 1) labe veie. 2)
funne veie.
Vikkosaå, -saj3a, adj. (viekko) fom veier en
Bog; vikkosa8 luossa, en Kal, fom veier
en Bog.
Vikkot, vigom, v. a. (vikke) improbare,
culpare, suspicari, conspicere, finde Feil,
fynes, at noget ei er å Orden, have at ub:
jette paa, bable, mærfe Uraad, miBtente;
alelassi sust læ mikkege, maid son vikko
juökke a&est ja juökke olbmust, altid har
han noget, fom han har at ub[ette paa ved
enhver Sag og ethvert Mennefte; godde
vigoi muo, go legjim njakkamen, Bild:
renen blev mig var, marlebe mig, ba jeg
holdt paa at krybe.
Vikla-éoavto, s. Totanus glottis, Glutfneppe.
Viko, s. Sv. lucta, certamen, Kamp.
53
*
Vikot. 818 Vilshet.
Vikot, v. n. Sv. luctari, tjempe.
Vikåa, vivåa, s. fila lanea (sim.) in fasci-
culum. convoluta, $æspe, Traabbundt.
Vikåadallat, -dalam, v. cont. (vikBadet) i
Mag hædpe op.
Vi lam-muorra, -muora, 8. — viksa-
muorra.
Vikåad&muö, -debmuåa, s. (viksadet) noget
at hæspe, noget, fom (tal hæspes.
Vikåadåstet, v. subit. (viksadet) i Haſt
hæspe.
Vikåadatte, adj. (viksadattet) fom fan
hæspes op.
Vikåadattet, v. fact. (viksadet) 1) labe
hæspe. 2) lade fig hæspe, funne hæspes.
Vik8adet, v. a. (vik8a) flum in fasciculum
convolvere, $e8pe op Traad.
Viksadkættai, car. verb. (viksadet) 1) uden
at hæspe. 2) adj. vedf. -kættes, uhæspet.
Vikåa-doallam-muorra, -muora, s. — vikga-
muorra.
Vik3a-muorra, -muora, 8. rhombus, $æespe:
tre.
Vikta, &. Sv. pondus, libra, Bagt.
Vil 1. viel 1. vel 1. vill, adv. F4 = vela.
Vilas, s. E. — valat.
Vila$, -lata, s. dem. fammentrutfet af vil"-
brelaà.
Vil'beliå, -beliéa, s. consobrinus, Jætter; moai
ledne vil'belidak, vi ere Jeættere.
Vil'bælastallat, -stalam, e. imi. (vil'bælle)
kalde hinanden Fetter.
Vil'bælaå, -bælata, s. dem. (vil belle) liden,
fjær Setter.
Vil'bæles lakko, nom. propr. loc. Navn paa
et Fjeld i Kvænangen.
Vil'bællasak, nom. propr. loc. Navn paa to
Sndjøer i Kvænangfjeldene.
Vil'bælle, -bæle, s. consobrinus, Wetter Gir.
oarmbelle).
Vilddat, vildam, v. a. — vilvvat.
Vildodet, v. n. ferocire, longe vagari, opføre
fig vildt, ftreife vidt omkring.
Vildogas, adj. ferus, indomitus, vilb, uregjer⸗
lig, balfiyrig. -gasvuotta, s. id
Viledet, v. a. (dial.) curare, brybe fig om.
Viletet, v. a. Sv. celeriter adspicere, haſtigt
fe paa.
Vilggislagaå, -lagaéa, adj. (vielggad) albi-
dus, hvidagtig. -lagaåyuotta, s. id.
Vilggislavgge, -lavge, s. Allium sativum, L.
$Hvidløg.
Vilggis-oaivve-rasek, s. Eriophorum, Myr-
uld, Jivel (en Græsart) Fam. Cyperaceae.
Vilggisvæikke, -væike, 5. orichalcum, Me3-
fing.
Vente v. dem. (vilgudet) blive lidt
vid.
Vilgudattalet, v. fact. (vilgudattet) gjøre
hvid, hvidte (flere Zing).
Vilgudattestet, v. dem. (vilgudattet) gjøre
lidt hvid.
Vilgudattet, v. fact. (vilgudet) 1) dealbare,
gjøre hvid, hvidte. 2) funne hvidtes.
Vilgudet 1. vilgodet, v. ». (vielggad) albes-
cere, blive hvid, hvidere, blegne.
Vilj 1. vilje, s. R. — viellja.
Viljline, s. R. — vielja&.
Vilked, adj. R. — ES å
Vilkkoi, aii. vebf. vilki — spiekkolas.
Vilkkot, vilkom, v. ». — spiekkot.
Villai, pospt. pro, for; mu villai oa30k dam
dakkat, for mig maa bu gjgre bet.
Ville 1. villeb, adv. Sv. illud tanti (nihil)
mea interest, nihil reliqua. curo, bet tan
være bet famme bermeb.
Villek, adv. Sv. iterum, atter.
Villet, v. n. Sv. aberrare, longius abire,
gaa for langt bort.
Villetet, v. fact. Sv. (villet) forvilbe, forlede.
Villit, v. a. = fillit.
Villivaggo I. vilvaggo, -vago, s. imprudentia,
Banvare; villivagost dat saddai, bet flede
af Nanvare (jfr. dappedorbme).
Villoh, s. Sv. ortus aut occasus solis, Sol:
opgang el. Colnebgang.
Vilnje, s. (dial. semita obliqua, clivus,
Skraaning.
Vilpadet, v. a. (dial.) inania et diversa
fabulari, mentiri, være uftadig i fin Tale,
Tyve.
Vilpastallat, -stalam, v. n. — vilpuset.
Vilpastet, v. n. — vilpus&et.
Vilpatebme 1. -teke, adj. Sv. non fucatus,
sincerus, verus, uftrømtet, oprigtig.
Ve v. n. Sv. titubare, vacillare, fnuble,
volle.
Vilpetet, v. mom. (vilppot) en enfel* Gang
fafte Blittet tilbage, fe fig tilbage.
Vilpot, v. n. Sv. = vilpatet.
Vilppa, vilpa, s. ludibrium, dolus, jocus,
Stjelmſtykke, Puds, Kneb.
Vilppai, adj. vebf. -ppas, (vilppa) fom er
fuld af Stjelmſiykker
Vilppat, vilpam, v. ». (dial.) detineri, Wi:
te8, blive opholdt.
Vilppo, vilpo, s. = vielpes.
Vilppot, vilpom, v. n. — vil&&ot.
Vilpuået, v. mn. (vilppa) joca agere, gjøre
Stjelmſtykker, ghi, llrieriteger.
Mover vilse, s. (dial.) — vilnje.
ilåadet, v. mom. (vilå8ot) en enfelt Gang
gjøre et ffarpt Øietaft, fe fig tilbage.
Vilåastet, v. mom. — vilsadet.
Vilielet, v. n. Sv. furtim adspicere et rap-
tim, fafte Øiet hurtigt paa.
Viláhed, v. a. R. = vilstot.
Vil&ae.
Vildde, adj.
ondffabsfuld.
Vili3ot, viláom, v. n. huc illuc ferociter
circumspicere, fafte ſtarpe BLE bib og bib,
fe vilbt ib og bib og dreie paa Hovedet;
ale vil&o, oro jaksa!
Vilte, s. Sv. viarum ad latus declinatio
lempore hiberno, 9Moigelje til Siden paa
Vei om Vinteren.
Vilutallet, v. fr. Sv. = viletet.
Vilvaggo, s. = villivaggo.
Vilvvadet, v. fact. (vilvvat) bringe ($unb)
til iferbigt at jage efter eller forfølge andet
Sv. vebf. vildes, malevolus,
Dyr.
Vilvvalas, adj. (vilvvat) fom ihærbigt jager
eiter eller forfølger.
Vilvvat, vilvam, v. n. acriler persequi, med
Jhærdighed følge eller jage efter noget;
gumpe vilvai boceui mannai, Ulven fulgte
ihærdigt, uafbrudt efter Sten&byrene.
Vilvve, adj. vebf. vilves, (vilvvat) =
valas.
Vilvvel, adj. vebf. -vvelis, (vilvvat) — vilv-
valas.
Vima 1. vimag |. vimage l. vimak, adv. tan-
dem, denique, enbelig, omfiber.
Vimsegotet, v. inch. Sv. (vimses) begynde
F at blive — Hovedet.
imsem, s. Sv. vertigo, turbatio mentis,
Svindelhed, gite. apad i
Vimses, adj. Sv. verliginosus, vertigine el
dolore capitis vexatus, ør i $ovebet.
Vinaiduttet, v. fact. (vinaiduvvat) foriyne
med Brændevin.
Vinaiduvvat, -duvam, v. subj. (vidne) blive
forfynet med Brændevin el. Vin.
Vinanaga, adv. (vidne) inebriatus, vinosus,
berufet af Brændevin.
Vinatuvvat, -tuvam, v. n. (vidne) beruſes
lidt, faa lidt i Hovedet.
Vindet, v. a. Sv. in errorem inducere, de-
cipere, føre vilb, forføre.
Vingek, adj. Sv. malignus, contumax, ond,
gjenftribig.
Vinetuvvat, -tuvam, v. n. (vinetæbme) blive
uben Brændevin.
Vinetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (vidne)
fom er uden Brændevin.
Vingaldakkés, -dakkas, adj. (vingaldet) til:
bøielig til at gjøre Krogveie.
Vingaldallat, -dalam, v. n. — mokkatellat.
Vingaldattet, v. fact. (vingaldet) bringe til
at gaa Bib og bib, at gjøre Udflugter.
Vingaldet, v. ». uliro citroque vadere, am-
bagibus uti, gaa hib og bib, bruge llb.
flugter.
Vinjagattet, v. fact. (vinjaget) jette paa
Slalke, hældende,
vilv-
819
Virde.
Vinjaget, v. n. (vidnjot) declivem, pronum
feri, blive flat, hælvende.
Vinjaldallat, -dalam, v. ». (vinjeld) gaa i
Krumninger opab Balke.
Vinjeld, adv. — vidnjot.
res s. Fringilla montifringilla, Bjerg-
nie
Vinca, s. Sv. — vaneea, vanas.
Vinggo, vingo, s. turbo (liberorum), Snurre:
bas, Kisjel (for Born).
Vippadallat, -dalam, v. a. (vippat) føge at
opfætte, forhale; vippadalla ain vælge mak-
semest, han føger frembeles at forhale Be:
talingen af Gjælden.
Vippadet, v. a. (vippat) proferre, differre,
detinere, (orale, opfætte, ubjætte, irætte i
Sangbrag, opholde (ift. ajetet, manedet);
fidno, ase vippadet el. maredet, ubfætte
en Forretning, en Sag; mi vippadi du nu
gukka? hvad opholdt big faa længe?
Vippalet, v. dem. (vippat) bvæle en fort Stund.
Vippam, s. verb. (vippat) Dvælen, Opholv.
Vippat, vipam, v. n. cunclari, delineri, ces-
sare, bvele, tøve, nøle, ubeblive (jfr. agjanet);
airas læ vippam juo bagjel aige, Sende:
budet er allerede ubeblevet over Liden;
manne vipak don nu gukka, ik don
goassage sælge, hvorfor nøler bu faa længe,
tu bliver aldrig færdig.
Vippatak, -taga, s. = velggam.
Vippo, s. — vielpes.
Vipåa, s. Sv. — viksa.
Viradet, v. m. (virrat) labascere, ftaa eg rave
før man falder omkuld efter Stud eller Stil.
Virag, adj. ilico mortuus, necatus, exsanguis,
bød paa Pletten, ſtendod; baci godde virag,
han ffjøb en Viidren død paa Pletten; lodde
manai nu virag, atte i likkustamge, Fuglen
faldt faa jtenbgb, at ben iffe engang rørte
paa fig bet mindſte.
Viratet, v. n. Sv. versari, commorari, op:
holde fig, bvcle.
Virbmok, adj. Sv. alacer, vigens, attentus,
Toif, opmærtfom.
Virddat, v. a. (dial.) — viledet.
Virdde, virde, s. — vérdde.
Virdde, virde, s. cursus, ?mpetus aquae,
Strøm i Glo; virdde-jokka, en fttib Glo
uben Loner.
Virddet, v. ». — ferttit.
Virddevuotta, -vuoda, s. (virdde) —
ſtab, Kompaniſtab; de daidda virddevuotta
nokkat, nu er bet kanſſe ude med Kammerat⸗
ſtabet.
Virddot, v. a. (dial.) — viledet.
Virdestallat, -stalam, v. imti. (virdde) falbe
hinanden Rammerot, gob Ven, agere Ben.
Virdetet, v. a. Sv. ducere, lede, føre.
62*
Virdià.
Virdià, -diéa, s. — virdde, men bruges fun
fom Prædilat; moai ledne virditak, vi to
ere Kammerater, i Kompani.
Vires, adj. (dial.) — viddes.
Virgag, adj (rede) officio aliquo fungens,
iw v. indole aliqua. praeditus, |om
hr en el. anden Beſulling eller Guenífab,
artet; golma virgag, fom har 3 Beftillinger;
buörre virgag, fom er af god Att.
Virgaiduvvat, -duvam, v. subj. (virgge) faa
bedre Ggenifab, blive bedre beftaffen; bisso
virgaiduvai galle, mutto go lei adnum
vehaà de virgetuvai, Bøsfen blev nof bedre,
men ba pad var brugt lidt, blev ben værre.
Virgalad, dag -laga, adj. = virgag.
rgasaå, -saga, adj. = virgag.
Vierettet. v. fad. (virgetuvvat) berøve
Beftilling, njøre onbattet.
Virgetuvvat, -tuvam, v. subj. (virgetæbme)
mifte fin Beftilling, faa flet Ggenjfab, blive
ondartet, ubuelig.
Virgetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes, (virgge)
fom er uden Beftilling, Embede, fom er af
flet Urt eller Beftoffenhed.
Virgge, virge, s. 1) officium, munus, Beſtil⸗
ling, Embede; i loga virges vuollanet,
fan onjer bet ei under fin Bærdighed (jfr.
fidno, amat). 2) nalura, indoles, Att,
Cgenifab, Beitaffenhed.
Virgge-olmai, -olbma, s. DNE
Virggit, v. a. (viergge) limbo piloso ornare,
forípne med Bræm af laadbent Skind.
Virgodet, v. n. = virkodet.
Virguå, -guéa, s. dem. (vierggo) liden Svivel.
Virjjo, virjo, 8. (dial.) Y) margarita, Perle.
2) catella ex orichalco, qua. fumisigium
ornatur el suspenditur, Kjære, Bibzjnor
ar Mesfing.
Virkal, virkkal, s. = firkal.
Virkkot, virkom, v. ». ludere (de catulo
canino), lege (om Hvalpe).
Virkkui, adj. vebf. -kus, laetus, hilaris, op:
tømt, munter, fvif, livlig, fom gjerne leger.
Virkkuivuotta, -vuoda, s. (virkui) Dptgmt-
bed, Munterhed, Livlighet. -
Virkodattet, v. faci. (virkodet) exhilarare,
opfoifte, opmuntre.
Virkodet 1. virkudet, v. n. (virkkui) exhi-
larari, fvilne til, opmuntres, vederfvæges.
-dåstet, v. dem. id.
Virkosmattet, v. fact. (virkosmet) = virko-
dattet.
Virkosmet, v. n. (virkkui) = virkodet.
Virkosnuvvat, -nuvam, v. n. — virkosmet.
Virkostallat, -stalam, v. ^. (virkkui) vije
fig tvil, oprømt.
Virkostuttet, v. fact. — virkodattet.
Virkostuvvat, v. n. — virkodet.
820
Visa.
Virkut, adv. Mlariter, muntert, foift, livligt
Virma, s. R. = fierbme.
Virpas, adj. = nirvas.
Virpetet, v. get — nirpetet.
Virppe, s. =
Virradet, v. Fn — ved Stud el. iit
bringe tit at fiyrte død omfulb, brebe paa
Pletten; dat bisso virrad burist, den Bosſe
braber godt.
Virrat, viram, v. n. icu teli (sclopeli) v.
ferri prosterni et collabentem | exstingui,
fiyrte omfulb, fiyrte og gjøre be fidfte ret:
Dus i SDebalampen, truffen af Stud eller
ti
Virrat, viram, v. n. decolorart, mifte Farven,
blive mat, offfibe8 (om Forgyldning).
Virre, s. lupus, Ulv.
Virretakkés, -takkas, adj. Sv. (virret) fom
let mifter Jarven.
Virro, s. Sv. procella, Storm, Stormvind.
Virroi, adj. vedf. virros, Sv. procellosus,
ftormfuld.
Virrot, v. n. Sv. propelli, drives bort, affted.
Virtasmuttet, v. fact. (virtes) gjøre fto, filter.
Virtasmuvvat, > muvam, v. sul. (virtes) blive
fto, filler.
Virtes, virttas, adj. certus (oculus, telum),
stabilis (manus), bene oculatus, fto, filter,
fom fer Hart, fom tager filfert Sigte, fom
treffer filfert. Gift. visses); virtes &albme,
filfert Øie; virtes bisso, filter Bøsje.
Virtestet, v. n. = fiertestet.
Virtesvuotta, -vuoda, s. (virtes) Gillerbrb,
Støhed.
Virtet, v. n. Sv. = ferttit.
Virtot, v. n. Sv. immulari, forandres.
Virtotet, v. fact. Sv. (virtot) forandre.
Virttaset, adv. (virtes) filfert, fløt; v. siktit,
figte filfert.
Virulaà, -laga, adj. = vierés.
Virulaå, -laga, (vierro) communis, alminde⸗
lig, fom er efter Slik og Vrug.
Viu s. je gaddevirus. —
isa, s. animal gregem
ducit, Bardyr, ri ge gaar i Spidfen
og anfører eller leder Floken.
Visak, adj. Sv. = vises.
Visahet, v. a. Sv. edocere, lære, underviſe.
brt s. 1) praeceptor, Rærer. 2) virgula
—8 Viſer (paa Uhr).
Vilaset, sapienter, vifeligt.
Visasmuttet, v. fact. (vises) gjøre vifere.
Visasmuvvat, -muvam, v. comp. (vises) blive
vijere.
Visastallam, s. verb. (visostallat) Tispute
ring, ftjetling.
Visastallat, -stalam, v. imil. (vises) opføre
fig fom Bismanb, bisputere, fjelle.
Visadet, v. aestim. (vises) anje for vis, flog.
Vises.
Vises, visa |. visasa, adj. sapiens, vis,
flog, en Bismanbd; de botte visak nuortan
Jerusalemi, Matth. 2, 1.
Visesmættom, adj. (vises) uforftanbig.
Visesmættomvuotta, -vuoda, 8. (visesmæt-
tom) Uforftandighed.
Visesvuotta, -vuoda, s. (vises) Bisbom.
Viskad, adj. vebj. viskés — fiskad.
Viskanet, v. transl. Sv. luteum fieri, flave-
scere, gulne, blive gul. ]
Visket, adj. Sv. vebf. viskés — fiskad.
Visketovvet, v. subj. Sv. = viskanet.
Viskedet, v. n. = fiskodet.
Viskodatte-davdda, -davda, s. icterus, Gul:
fot.
Viskot, v. a. (dial) pabulum dare, give
(Kvæuet) Foder.
Vismad, adj. = fitmad.
Visnaded, v. n. R. — viessat.
Viso, s. cantus, cantilena, Bije.
Visodak, -daga, s. — visesvuotta.
Visodet, v. fact. (vises) gjøre vifere (— visas-
muttet). :
Visok, adj. Sv. — vises.
Visot, v. n. (vises) sapientem, astutum feri,
blive vis, liftig, vijere.
Vispel, s. fasciculus rudicularum, %isp.
Vispelastet, v. a. — vispit.
Vispelaå, -laga, s. dem. (vispel) liden Biap.
Vispestallat, -stalam, v. intens. (vispit) i Haſt
og med Kraft vispe.
Vispimuå, -muàa, s. (vispit) noget at vispe,
noget, fom ſtal vispes.
Vispistet, v. dem. (vispit) vispe lidt fom
fnareft.
Vispit, v. a. fasciculo rudicularum permi-
scere, agitare (jus, lac sim.), vispe.
Vispitet, v. fact. (vispit) 1) labe vispe. 2)
labe fig vispe, funne vispes.
Vissa, adv. certo, vift, ſikkert; im diede vissa,
jeg ved iffe filfert.
Vissaset, adv. (visses) = vissa.
Vissast, adv. Sv. = vissa.
Visse-bakke, s. — visser.
Visser, s. nodus in arbore, Knude, Knold
paa Birketræ, flammet Birkerod.
Visses, vissas, adj. ceríus, vis, filler; visses
lem daea el. dam ala, jeg er filfer berpaa.
— OComp. vissasabbo, Sv. vissasub.
Superl. vissasamus, Sv. vissasumus.
Vissesmættom, adj. (visses) uvis, ufiffer.
-mættomvuotta, s. id.
Vissesmaettoset, adv. uvift, ufilfert.
Vissok, adj. Sv. = visses.
Vissotet, v. a. Sv. certiorem facere, convin-
cere, forvisfe, unberrette.
Vist, adv. (dial.) = fast.
Vista, vistaga, s. 1) aliquid quod acriter
indagans rheno circumagilur (ex. gr.
821
Visu.
lemni, fungi), noget, hvorefter Renen løber
ivrigt Bre f. eg. Semen. eller Sop; vi-
stelet vistaga marnnai, løbe affted efter
Semen. eller Sop. 2) tempus, cum talia :
supersunt, annus. funginus, en Tid eller
et Aar, ba ber finbe8 meget Semen eller
Sop, faa Renen løber vildt omkring, Sopaar.
Vista, s. R. taberna, Bob, Stue.
Vistai, adj. Sv. vedf. vistajes, (viste) mu-
scosus, bevofjet med Stenmofe.
Vistaiduvvat, -duvam, v. subj. (viste) 1)
faa Quà, faa Tag over Hovevet. 2) (vista)
blive bevolfet med Sop.
istaitovvet, v. subj. Sv. (viste) faa meget
Jtenmofe, blive bevokjet med 3tenmoje.
Vistaladdat, -ladam, v. fr. (vistelet) lebe
affteb gjentagne Gange efter Sop eller Lemen,
eller om flere Dyr.
Vistalas, adj. (vistet) fom er tilbøielig til at
Løbe efter Sop eller Semen.
Vistaldattet, v. fact. (vistet) mifte Nensbyr
el. Kveg berved, at de [gbe vildt affted erter
Sop eller Lemen; vistaldattim ællom vudb-
mai, jeg miftebe min Hjord i Skoven.
Vistan, s. — vistalas.
Vistaå, -stata, s. dem. (viste) libet $us,
Bopel.
Vistaset, v. tard. (vistet) i Mag, faa fmaat
løbe efter Sop eller Lemen.
Vistatak, -taga, s. (vistet) Sted, hvor Dyr
have løbet efter Sop eller Lemen.
Viste, s. domicilium, sedes, Bolig, Bopel.
Viste, s. Sv. lichen rangiferinus, Renmofe.
Vistelet, v. inch. (vistet) beaynbe at løbe
efter, jette affteb efter Sop el: Semen.
Vistet, v. a. (vista) avidissime quaerere, in-
dagantem circumcursare, begjærligt føge,
fare vilbt omfring og løbe efter noget (Sop
el. Lemen).
Vistetebme, adj. Sv. vebf. -tes, (viste) lichene
rangiferino carens, mofeløs, fom ingen SRoje
ar.
— v. fact. (vistet) bringe Dyr til at
lobe vilbt affted efter Sop eller Lemen.
Vistetovvet, v. subj. Sv. (viste) blive uben
Renmoſe, blive mofeløs.
Vistetuttet, v. fact. (vistetæbme) berøve Gus,
gjøre husvild.
Vistetuvvat, tuvam, v..swbj. (vistetæbme)
bergoe8. Hus, blive husvild.
Vistetæbme, -taeme, adj. vebj. -tes, (viste)
domo et sede extorris, lecto carens, fom
ingen Bopel 5 ., Duevil .
Vistot, v. n. Sv. — vistaitovvet.
Visu 1. visui, adj. vedf. visus, parcus, tenaz,
ngiejeenbe, nøieregnende, (em fniber paa alt;
visu visut, Rub og Stub, hvert enefte Gran.
Visudet, adv. — visut.
Visui.
Visuivuotta 1. visuvuotta, -vuoda, s. (visu)
Nøieregnethed, Nøiefeenhed, Knibagtighed.
Visustallat, -stalam, v. x. a. (visu) 1) være
nøieregnende, [nu og vende Gfillingen. 2)
føge at tage Rub og Stub (modſ. rufanastet).
Visut, adv. (visu) diligenter, omnino, nøie,
ganjfe og albele8; son datto visut diettet,
han vil ngie vibe; visu visut, ganfte og
albele8, Nub og Stub.
Visuéet, adv. — visu visut.
Viåalagat, adv. (visso) med yt el. Flid.
Vi$ala&, -la3a, adj. (visso) fom har god Lyft
el. $u til. noget.
Viåaldattet, v. fact. (visast) én Gang fom
fnareft fade Dyr jage fammen i Sof.
Visardet, v. n. = vicardet.
Visatallat, -talam, v. fr. (visatet) nu og ba
labe jage fammen i Flok
Visatet, v. faci. (vissat) 1) lade jage fammen.
2) lave fig jage, funne jages fammen.
ViSoiduvvat, -duvam, v. subj. (visso) faa
Hu, Lyft til noget.
Vi$ot, adv. — vissalet.
Viåotuvvat, -tuvam, v. subj. (visotæbme)
mifte $u, tabe Lyſt til noget.
Vi&otzebme, -tæme, adj. vedf. -tes, (visso)
fom ei har Hu til noget, ulyften.
Visa, adv. fe vadne-vi&sa.
Viasai, adj. vedf. -88alis, (vi&sat) assiduus,
sedulus, diligens, flittig, fom gjør noget
med gob Lyſt; vissal læ lokket, han er
flittig Ul at efe.
Vissalet, adv. (vissal) diligenter, flittigt.
Visåalet, 'v. subit. (vis8at) i Haſt jage Dyr
fammen i Flok.
Vis&alvuotta, -vuoda, s. (vis8al) Flittighed,
cere, animum. inducere, gibbe; im visa
gullat æmbo, jeg gibber iffe høre mere.
Vi&&at, viåam, v. a. latrando rhenones agi-
tare et congregare, gjø paa Menen og jage
bem fammen i Flok, holde famlet i lof
(om $unb, fom jager Renhjorben); bæna
vida boceuid öoakkai, Hunden gjør og
jager Rensdyrene fammen.
Visåe, s. — vai8e.
Visåo, vi$o, s. animus, cupido, cura, $u,
Sft, Gibben, Flid; must læ buorre visso
dam barggoi, jeg har god Lyſt paa bet
Arbeibe; vaibmo-vi8oines barggat, arbeide
meb Hjertens Lyſt.
Vit 1. vist, adv. Sv. iterum, atter, igjen.
Vitad, num. ord. Sv. — vidad.
Vitades, $. Sv. = vidadas.
Vitadest, adv. Sv. quintum, femte Gang.
Vither, s. Sv. — visser.
Vitmok, adj. Sv. — virbmok.
822
Vita.
Vitnek, adj. Sv. victor, superans, Veirenbe,
overvindende.
Vitnet, v. a. n. vincere, feire, vinbe Seier.
Vitta, vida, numer. card. quinque, fem.
Vitta, 8. signum, nola, mela, ean, Marte,
Signal, eb, Maærteftang ; vittaid borddet,
fette ub Marleftænger.
Vittadet, v. faci. (vitta) 1) nolare, notam
sive signum erigere, fætte op Mærte, ftage
"m. 2) signum sibi nolare, tage Marte,
b.
Vittan, s. testis, Bidne
Vittanet, v. (ransl. (viua) in quinque partes
divideri, dissolvi, gaa i fem Stytter, loſe
fig op i fem.
Vittimplogant, num. ord. R. quintus deci-
mus, femtende (— vitta nubbe logad).
Vittasa$, -sa3a, adj. (vitte) qui nunc exstal,
nuværende, nutibà.
Vittasit 1. vittasikt 1. vittast, adv. Sv. certo,
evidenter, med Bished, filkert.
Vitte, vide, s. == vidde.
Vittenastet l. vittanastet, v. a. (dial.) te
stari, vibne.
Vittenus, s. Sv. lestimonium, Bidnesbyrd.
Vittes, vittas, adj. Sv. certus, singularis,
vis, beiynderlig. -ttesvuot, s. id.
Vittet, v. a. Sv. — vittadet.
Vitti, adv. quinquies, fem Gange.
Vittit, v. a. (vitta) in quinque parles divi-
dere, bele i fem Dele.
Vitkakættai, 1) car. verb. (vitkat) uden at
fafte Jord paa. 2) adj. vedf. -kættes,
fom ei er faftet Jord paa.
gre v. subil. (vitkat) i oft fofte Jord
Vitkam, 8. verb. (vitkat) Jordpaafaftelfe.
Vitkamuå, -muåa, s. (vitkat) noget at fafte
Syorb paa, noget, fom (fal fofte8 Jord paa.
Vitkastet, v. dem. (vitkat) fom jnarejt fafte
Jord paa.
Vitkat, v. a. us morlui humo sacrata
consternere, tafte Jorb paa Lig; v. gænge,
fafte Jord paa nogen.
Vitkatet, v. fact. (vitkat) 1) (abe fajte Jord
paa. 2) være muligt at fafte Jord paa.
Vicardakkés, -dakkas, adj. (vicardet) fom
ofte foibrer.
icardallat, -dalam, v. fr. (vicardet) nu og
ba Íoibre.
2) Tringa
Vicardalle, 1) s. pers. Svidrer.
Temminckii, Strandvibe.
Vicardattet, v. fact. (vicardet) bringe til ot
foibre.
Vicardet, v. ». garrire, tvibre, fmaaplubre.
Viccet, v. a. Sv. torquere, vribe.
Vi£atet, v. n. Sv. de aere dicitur el vento,
dom frigescit, ftjærpe paa, blive toldt, blære
oldt.
Vite£.
Vited, v. n. R. currere, fugere, løbe, fpringe,
flygte; vie tutümp! fpring hurtigere!
Viéled, v. n. E. = vited.
Vié£o, s. Sv. pugna, certamen, Kamp, Tvift.
Viééo, viéo, s. — fiteo
Viééot, v. n. Sv. (vitto) cerlare, litigare,
fjempe, tvijte.
Vivaà, -vaéa, s. dem. (vivva) liben, fjær
Svigerføn.
Vivnüid, v. ». R. morari, bvcle, drøie.
Vivor, s. (dial.) ordo, ratio recte disposita,
Drden, Rede, Greie.
Vivortesvuotta, -vuoda, s. (vivortæbme)
Uordentlighed, Bordsløshed.
Vivortæbme, -tæme, adj. vef. -tes, negle-
gens, incuriosus, uorbentlig, uvorren; vivor-
tæbmen mænnodet, opføre fig uvorrent.
Vivåaå, -åaga, s. dem. (viksa) liden Saspe.
Vivva, viva, s. gener, Gvigerjøn.
Vivvabælle, -bæle, s. semigener, i. e. ma-
. ritus filiae a fratre natae, $alvfvigerføn,
Broderdatter8 Mand.
Vivvasassa, -sasa, s. (vivva) gener desti-
nalus, tillommenbe Gvigerføn.
Vivvu l. vigvu, s. R. — vivva.
Viæiket, v. n. Sv. — væikei.
Viæk 1. viækka, adj. Sv. — viek.
Viækaret, v. n. Sv. prolabé, falde omtulb,
overende.
Viækes, viæka, s. Sv. caslor magnus, ftor
Baver.
Viæket, v. n. Sv. = viekkat.
Viækoi 1, okti vækoi, adv. Sv. viribus uni-
lis, enbregtigt, med forenede Kræfter.
Viæret, v. a. Sv. 1) securi levigare sive
edolare, tælje med joffe. 2) v.n. — virrat.
Viæro, s. Sv. 1) sacrificium, Offer. 2) tri-
wm, Stat.
Viærotet, v. a. Sv. (viæro) sacrificare, ofte,
flatte.
Vjürtn, s. R. decipula avium, Fuglefælde.
Voadde, s. pers. R. — oadde.
Voaivve, voaive, s. E. — oaivve.
Voakkot, voagom, v. ». — oakkot.
Voardaået, v. a. (dial) — vårddat.
Voaéed, v. n. R. sclopeto (glandes, plum-
bum) mittere, flybe (jfr. bacet).
Vobd, s. Sv. — vuobda.
Vodda, voddaga, s. locus silvae arboribus
nuda, aabent, ffovløft Sted inbe i en Stov.
3 8. Sv. = væddo.
Vodda, s. — vadda.
Voi 1. vuoi, inferj. pro, eu, vae, oh, af, uf,
ve! (betegner baade Beundring og Bettagelfe);
voi, man njalges! af, hvor deilig! voi dam
bavte allagvutti! ob, hvilfen høi Klippe! voi
dam olbmui, Matth. 18, 7; voi sigjidi,
gudek, Yab. 8, 13; voi barbmad, go nu
823
Vuihated.
8addai! hvor harmeligt, at bet flulde gaa
faalebes !
Voigget, v. n. — vuoigget.
Vokka, voka, s. (dial. apertura glaciei,
Vaag i 38 (— sudde).
Vokkit, v. a. (dial) — valgget; vokkim-
muorra — valggam.
Vokko, s. (dial) — vakko.
Vokset, vovsam, v. a. (dial.) — vuokset.
Vokáoi |. vukåui, pospi. Sv. (vuokåo) respec-
lu, med Henſyn til.
Voldo, s. Sv. culpa, causa,
Voltar, s. R. altare, Alter.
Vopeståtted, v. n. R. discipulum esse, være
Difcipel.
Vopested 1. uepsed, v. a. R. docere, lære
(fr. oapestet).
Vopistij, s. R. magister, Lærer.
Vopnattij |. vuopnattij, s. R. discipulus,
Lerling, SDijcipel (= uüpsuvvej).
Vormastet, v. ». — varbmat.
Vorro, s. R. — vårrå.
Vorse, s. Sv. — varse.
Voses, adj. R. — oasslas; voses li tat pa-
kaldås, Matth. 24, 46.
Vottåtted, vottådam, v. n. R. migrare,
vandre.
Voude, s. Sv. = vuovdde.
Vouna, s. — vavdns.
Vovdot, v. ». Sv. — vavddat.
Vuåjöån, s. R. pecus, armentum, Svæg.
Vuilla, postp. R. — vuóllei.
Vuåiln, pos. R. — vuölde.
Vuünk, s. R. caverna, $ule.
Vuiinned, - n. R. — vuodgnat.
Vuår, vuårås, s. E. — vuorro.
Vulistlané, $. R. adversarius, Modftander..
Vuddui, adj. vedf. vuddus 1. vuddujes,
(vuoddo) grundig, begtunbet, magtpaalig-
gende.
Vuebne, 5. Sv. custodia, Bavetægt, Gjemfel.
Vuebnahet, v. a. Sv. curare, pasſe.
Vuences, s. Sv. — vudnces.
Vuer, s. Sv. = ver.
Vuesse, s. — vudsse.
Vufti, og, vedf. vuftis — vuoktai.
Vugda, ad [j. R. — vuoigged.
Vugji, i vedf. -gjis, (vuogja) — vuogjai.
Vugjus, adj. fe vuojos.
Vuhui, interj. vae, of, ve!
Vüiank, s. R. caverna, Tut i Jorden.
Vuiggit, v. å. — njulggit.
Vuigistaga, adv. (vuoiggad) recta, directe,
tet, bent, lige, ligefrem; gæidno manna v.
sidi, Veien gaar bent hjem (jfr. vajosega,
njuolgge); cælke v. maid jurdaàak, fig
figetil, hvad bu tenter.
Vuihéted, v. a. R. persequi, forfølge.
Skyld, Aarfag.
Vuiked. 824
Vuiked, v. a. R. extendere, parare, ub:
ſtrokke, lave tilrette.
Viiiked |. vükked, vüigam, v. a. R. ducere,
ferre, føre, bringe.
Vüikest 1. vüigest, adv. R. — vuoiggadet.
Våikmuå, s. R. seductio, Forforelſe.
Vüiln, postp. R. — vuölde; saplenk puolu
vüiln jeleb, Mufer lever under Gulvet.
Vüin-aitnik, s. vinitor, Vingaardsmand.
Vüirred, v. a. R. — fierrat.
Vüirted, v. a. R — vuörddet.
Vuis 1. vusse, s. R. sacculus, ung; tenke-
vuis, marsupium, Bengepung.
Vüisem, adj. R. (vuisse) uben Kalv, gjeld.
Vüisse, s. R. = miesse.
Vüist, vilistik, adv. R. — vuost.
Vüisven I. viliesk 1. voesk 1. voason, s. R.
= vuosko.
Vuisme 1. viliåm, s. R. Lota vulgaris, 9ote,
Kvabbe (en Ferſtvandsfiſt).
Vüitled, v. a. R. = vuoiddat.
Vuittis, adj. vedf. vuittisis, (vuoittet) 1) fom
ofte feirer, feierjæl (— vuoittel) 2) fom
faar Afkom, der er En lig, fom feirer i
S9tffom.
Vuj, s. R. — vuogja.
Vujed, v. n. R. — vuügjet.
Vujehålled, v. a. R. — vusjetet.
Vujehed |. vuijehed, v. a. R. — vuoittet.
Vujehelmuå |. -hemuå, s. RH. persecutio,
Toriplactfe.
Vujotak, -taga, s. — vuojotak.
Vujusmet, v. comp. (vuojos) blive mere dybt⸗
gaaende eller dybtliggende.
Vujusmuvvat, -muvam, v. ». — vujusmet.
Vukkuset, v. n. — vuokkofet.
Vukåui, postp. (vuokào) — vok&oi.
Vukti, od vedf. vuktis, (vuokta) — vuoktai.
Vukula$, -laga, adj. — vuokkosaå.
Vukutagai, adv. — vuokotagai.
Vul, s. R. — fuolla.
Vulhhållåd, v. a. R. — vuolgatet.
Vuljked 1. vuålked, vuljgam, vuólgam, v.
n. R. — vuülgget.
Vuljkted, v. a. R. — vuolgatet.
Vullåd, v. a. R. — fuollat.
Valle 1. vuolla, nom. propr. vir. Olaus,
Oluf, Ole. :
Vulludallat, -dalam, v. fr. (vuollodet) 1)
jøre lavere (flere Ting). 2) være fladefro,
dope over anbre8 Uheld.
Vulus, adv. — vuolus.
Vuluà, -luéa, adj. (vuölle) subjectus, ob-
moxius, fom er under, unbtrgiven, under:
ordnet; mon lem eisevalde vuluà, Suc.
7, 8; ovtalagag dile vulu8 min guim, Jac.
6,17; Hammerfesta gielda vulutak, unber
$. Preftegjelb; vanhemides dato vulus, For:
ælbrenes Vilje unbetgiven (jfr. vudlebus).
Vuobman.
Vunk 1. vilink, s. R. — vuogga.
Vuntas I. vüinc |. vüic, s. R. humus, arena,
Muld, Sand.
Vuntem |. vuntam |. uottem, s. Fi. sponsus,
Brudgom.
Vuobaidakkés, -dakkas, adj. (vuobaidet)
tilbøielig til at jamre fig, til at klynke.
-dakkésvuotta, s. id.
Vuobaidallat, -dalam, v. fr. (vuobaidet)
nu og ba faa [maat jamre fig.
Vuobaidåmuå, -debmuåa, s. (vuobaidet) noget
at jamte fig for.
Vuobaidattet, v. fact. (vuobaidet) bringe til
at jamre fig. *
Vuobaidet, v. coni. (vuoppat) cum luctu
queri, lamentari, holde paa ot jamte fig
beilybt, f(ynfe, tlage; sou gillai vuobaid-
keettai, han led uben at jamre jig; vuobai-
det mange diti, jamte fia, fynte over
noget; maid don vuobaidak? hvad er bet
bu fíynfer over?
Vuobaidæbme, -dæme, 3. verb. (vuobaidet)
Jamren, Klynten, Klagen.
Vuobatet, v. fact. (vuoppat) — vuobaidattet.
Vuobberes, s. Sv. — vuobérs.
Vuöbbes, 3. (dial.) — vuobérs.
Vuobda, s. (dial.) 1) pectus, cavitas arboris,
Bryft, Hulhed i Eræ. 2) intestina. pectoris,
Qubvoldene i Vryjtet.
Vuobdanje, adj. Sv. qui lubenter vendit,
fom villiat fælger.
Vuobdemes |. -mas, adj. Sv. venalis, fom
er til Salgs.
Vuobdet, v. a. Sv. = vuovddet.
Vuobérastalet, v. imi. (vuobers) opføre fig
fom en ung 3-aarsgammel Rensbul, agere
Savaljer; v. nieidai guim, agere Kavaljer
med Pigerne (om halvvolsne Gutter).
Vuobérs, s. rangifer mas trium annorum,
3-aarig Renokſe.
Vuobérsaå, -saga, s. dem. (vuobers) en liben
3:aarig Renotje.
Vuobérskat, -skada, s. (vuobers) pellis rhe-
monis trimi, Huden af en 3 aarig Renokſe.
Vuobes, s. (dial.) — vuobérs.
Vuobmad, adj. vebf. -des |. vubmis, 1) latus,
bred (om Ting fom Klæve, Papir, Dug etc.)
jfr. govdag, vuokssi. 2) dial. alius (de
cumbis), byb (om Baad).
Vuobmadvuotta, -vuoda, s. (vuobmad) Bred:
hed (= vuoksa).
Vuobmahet, v. a. Sv. curare, pasfe, røgte.
Vuobmai, adj. vedf. -mas, (vuobme) 1) fom
har mange Dalføre. 2) fom ligger i Ly,
lun (— suogjai).
Vuobmales, adj. Sv. alius (scapha), aliis
lateribus, høi, høiborbet (om Baade).
Vuobman, s. fe vuoma.
Vuobme.
Vuobme, vuome, s. 1) convallis major cum
amni perflwente, ftor Dal, Dalføre med
Vasbdrag (jfr. vagge, lække, avöte, gorssa).
2) tractus. silvestris, Stovtralt (med mindre
Seer), Skovlandſtab (jit. vuovdde).
— l. vuobdne, s. Sv. fornaz, furnus,
vn
Vuodda, vuoddaga, s. fasciae per
pones calceamenta, cruribus 'ringu:
Komagbaand, lange Baand, hvormed ing,
ftaftet ſurres rundt Etinnebenet.
Vuoddagaå, -ga3a, s. dem. (vuodda) libet
Komagbaand.
Vuoddaiduvvat, -duvam, v. subj. (vuodda)
blive forfynet med fomagbaanb.
Vuoddas-javrre, -javre, nom. propr. loc.
Navn paa en Jndfø i Koutolæino.
Vuoddatak, -taga, s. (vuodda) pars cruris
inferior talo proxima, Gmallæggen eller
Stinnebenet, hvorom Komaabaandet fnøres.
Vuoddatæbme, -tæme, adj. ved. -tes,
(vuodda) fom er uben Romagbaand.
Vuode, 3. Sv. = muöde.
Vuodgnat, vuodnam |. vuodgnat, vuodnam,
v. a. insidiari, lute, fibbe el. ligge og lure
paa (jfr. 8okéat); si vudgne su ja bivdde
su goddet, be [urebe paa ham og føgte
at brebe ham; gumpe boceuid vuodgma,
Ulven lurer paa Rensbyrene; son vuodnai
must mu aiggomusa, han affurebe mig mit
Vuodgne, 3. pers. (vuodnat) Lurer.
Vuodka, s. Sv. — fieska.
Vuodna, vuona, 3. sinus maris, Fjord, $av3:
vig. Plur. vuonak, Norvegia, Norge.
Vuodna, vuona |, vuodna, s. foriuna pro-
spera, Sytfe, Von.
Vuodna |. vuodnav, s. Sv. = vuüne.
Vuödna, vuöna, s. (dial.) focus, fornax, Ovn.
Vuodna-båtta, -báda, s. Fjordbunb.
Vuodnai, adj. vebf. -dnas, (vuodna) rig paa
Fjorde, fom har mange VFjorde.
Vuodnalaå, -laga, adj. (vuodna) foriunatus,
lyttelig.
Vuodnalcbbui I. -lebbuti, -lebbutid, adv.
(vuodua) [enger inb i Fjorden.
Vuodnali |. -lid, adv. (vuodna) lenger inb
i Fjorden.
Vuodnalist, adv. (vuodna) længer inbe i Fjor⸗
ben, [enger inde end.
Vuodnalækka, adv. (vuodna) lidt længer inb
i Fjorden.
Vuödnam, s. fe vuöne.
Vuödnamastalet, v. a. (vuöne) falbe Sviger⸗
moder.
Vuödnamaå, -3a, s. hoc nomine socrus et
gener se invicem nt, faa kalde
Cvigermober og Gvigerjøn hinanden; mosi
825
Vuodo.
ledne vuódnamegak, vi ere Cvigermobec
og Gvigerføn.
Vuodna-mokke, s. ben inberfte Bugt af en
Fjord.
Vuodna-éacce, -éace, s. (mult Band, fom
ti har aabent Havs Karakier.
Vuodnjalaå, -laga, adj. (vuonjal) rig paa
toaarige Eimler.
Vuodnjalægjai, adj. vebf. -ægjas, (vuodnjal)
— vuodnjalaà.
Vuodnjot, vuonjom, v. w. leniorem, placi-
diorem fieri, blive fpag, itfe være fly (enger.
Vuodnjodet, v. fact. (vuodnjot) gjøre fpag,
tam.
Vuodom, s. Sv. solum calcei, Gtofaale.
Vuodos, s. Sv. omne id quod in fundo
est, residuum, bet fom ligger paa Bunden.
Vuoda-lokko, -logo, 5. numerus anni, Aars
tal.
Vuoddo, vuodo, s. fundus, fundamentum,
Grund, Grunblag, Gruntnolb, Bund; oud-
dal go mailme vuoddo bigjujuvvui, førend
Verdens Grunbpolb blev lagt; son bijai
vuodo bavte ala, Luc. 6, 48; oaivest gidda
juölggevuddui, fra Hovedet til Fodſaalen;
vuodostrakkan dam arvedam, bet forftaar
jeg fra Grunben af; vuodostrak hævatet,
ødelænge å Bund og Grund.
Vuoddodattet, v. fact. (vuoddodet) 1) lade
grunbfæfte. 2) lade fig grundfæfte, funne
grundfæftes.
Vuoddodet, v. fact. (vuoddo) fundare, grund-
lægge, grunbfæfte, grunbe, beflutte; doaivos,
viesos bavte ala vuoddodet, grunbe, grund:
leage fit $aab, fit Hus paa en Klippe;
jogo læk vuoddodam, maid datok dak-
kat? har bu befluttet, ngie begrundet hvad
du vil cjdre?
Vuoddodubme, -dume, s. verb. pass. (vuod-
dodet) fundatio, aedificatio, Grundlæg:
gelje, Grundfæftelfe.
Vuoddodus, -dusa, s. (vuoddodet) fundatio,
Grunblegaelje, Begrundelfe; mu vuoddo-
dusa mielde galgga nu arveduvvut, efter
min S3egrunbelje flal bet forítaae8 faaledes.
Vuodignat, v. a. — vuodgnat.
Vuodkéd-månno, -màno, s. September, Sep»
tember Maaned.
Vuodket, v. n. maculis albis offici (de
ferro candente), faa hvide Pletter (om Jern,
fom tages glødende ub af Ilden).
Vee v. fact. (vuodket) bibringe hvide
Plett
Vuodotuttet, v. fact. (vuodotuvvat) berøve
Grundlag, Bun.
Vuodotuvvat, -tuvam, v. n. (vuodotæbme)
mifte eller berøves Grunblag, Bund.
Vuodotæbme, -tæme, adj. wf. -tes,
(vuoådo) 1) fom er uden Grundlag, uden
Vuos3ai.
Bund; vuodotes farpal, en Tønde uden
Bund. 2) dial. (vuotto) fom ei har Baand,
baandløs (om Tøkde etc.).
Vuog3ai, adj. vedf. -38as, (vuo33e) vellet,
ifet, haallet.
Vuogåe, vuoge, s. 1) lalex profusus, ex-
pressus, aqua in glacie, pus vulnerum
non coientium, Vand el. Vabdfte, fom er
presfet op eller ud, Væde paa Is eller
Materie paa Saar, fom ei gro igjen. 2)
glacies. lubrica in itinere quae nive non
tecta. est, $aalte, Glatis.
Vuoggodet, v. faci. (vuo320t) pjøre ifet,
haalfet.
Vuoggot, vuo33om, v. n. glacie congelati,
lubricum fieri ob glaciem. obductam, ife8,
overbrages med Jsſtorpe, blive Daalfet.
Vuogestet, v. n. scalurire, profluere, pro-
pelli, pible wb, presfjes ud el. op (om
Babdfle el. Vand), jfr. vuottot. :
Vuog-javrre, -javre, nom. propr. loc. Navn
paa en Jndjø i Sydvaranger.
Vuofsa |. vuogsa, s. — vuoksa.
Vuofset, v. a. — vuokset.
Vuofta, s. — vuokta.
Vuögdet, v. a. — vuovddet.
Vuogga, n. propr. loc. Omgang (— vuogak).
Vuogga, s. hamus piscarius, Fiſtekrog.
Vuoggag, adj. (vuogga) fom har Sroge;
golbma vuoggag, fom har tre ftroge.
Vuoggaiduttet, v. fact. (vuoggaduvvat) for:
fone med Fiftefroge.
Vuoggaiduvvat, -duvam, v. subj. (vuogga)
forfynes med Fiſtekroge.
Vuoggaå, -ggaéa, s. dem. (vuogga) liben
Fijtetrog.
Vuoggelet, v. a. Sv. admonere, paaminde.
Vuoggo, s. — luoggo.
Vuoggo, s. Sv. cunae, Vugge (— gietka).
Vuoggot, v. a. Sv. == oaggot.
Vuogja, adv. vuüje.
Vuogja, vuoja, s. bulyrum, adeps, oleum
hepaticum piscium, Smør, Olje, Fedt, Tran.
Vuogjai, adj. vebf. -9jas, (vuogja) adiposus,
rig paa iyebt, fom giver meget Fedt eller
Fo fedtholdig (== vugji) -gjaivuotta,
8. id.
Vuögjaladdat, -ladam, v. intens. (vuögjet)
fjøre bygtigt paa, fjøre med Kraft (— vuoja-
stallat).
Vuögjalas, adj. (vuügjet) fom gjerne fjører.
Vuogjålattet, v. a. (vuogjåt) [ogmme efter
for at naa.
båe ge v. con. (vuügjet) vedvarende fjøre
- raſtt.
Vuogjålet, v. inch. (vuogjüt) begive fig til
at quen begynde at foømme affted, føømme
å Vei.
826
Vuogjol.
Vuogjanaga, adj. e/ adv. (vuogje) adipe
wnclus, febtet, tilfmurt med Fedt.
Vuögjastaddat, -stadam, v. conl. (vuögjet)
lave fig til at fjgre; itten lem vuügje-
staddamen, imorgen flal jeg lave mig til
at fjøre.
Vuögjåstallat, -stalam, v. inch. (vuögjåt)
Tjere affted, fjøre i Vei (om flere). ;
Vuögjåstet, v. dem. (vuögjåt) begynde at
fjøre lidt.
Vuögjåstuvvat, -stuvam, v. desid. (vuögjat)
faa Lyſt til at fjøre affted.
Vuögjåt, vuögjåm, vuögjåjim, v. inch. traha
vehi incipere, begynbe at ljøre, begive fig
til at fjgre.
Vuogjåt, vuojám, v. mn. nare, foømme; lakca,
mi bagjelist vuogjá, Floden, fom foømmer
ovenpaa.
Vuögjåtallat, -tålam, v. fr. (vudgjat) fatte
i Vei, hjælpe i Bei til at begynde at kjøre
(om flere).
Vuögjåtet, v. faci. (vuögjåt) Bjelpe i Bei,
fette i Bei, faa til at fjøre affted.
Vuögje, s. pers. (vuógjet) Su equi
(rhenonis) moderator, Sjører, Kudſt.
Vuögjelet, v. dem. (vuógjet) 1) fjøre et fort
Stykke. 2) v. a. drive, jage affted, befotbre
Afforing, Brakning, fordrive; oge vudgjelet,
forbrive Fofter.
Vuögjem, s. verb. (vuögjet) Rjøren, Kjøring;
vuögjem-hærgge, SjøreRen.
Vuögjemuå, -muàa, s. (vuögjet) aliquantum
itineris quod. traha percurrendum — esl,
et Stylfe Vei at kjøre, Kjøring; galle ain
bista vuógjemuà, vi har endnu en Stund,
et Stylte at kjøre.
Vuögjem-soabbe, Sjøreftot, Stot, 3—4 Fod
lang, hvormed man flilfer Renen for at faa
ben til at fpringe.
Vuögjet, vuójam, v. a. 1) curru vel traha
vehere, tjøre. 2) pellere (min. us.) brive,
jage.
Vuogjodallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (vuogjot) 1) fente (flere Ting). 23)
fynte, føge at faa til at gaa ned (Sab).
Vuogjodimuå, -debmuåa, s. (vuogjodet) noget
at [enfe eller ſynke ned.
Vuogjodet, v. a. (vuogjot) 1) demergere,
fente, nedfænte; ja son lifei vuogjoduvvum
abe &iegnalvutti, SRatt). 18, 6. 9) de
glutire, fynte ned gjennem Halſen, fvælge;
im vuogjod dam borramuáe, jeg faex itle
ben Mad til at gaa ned.
Vuogjoi, adj. vebf. -gjos, (vuogjot) fom
foømmer tungt, fom fynler dybt under
Svømming. :
Vuogjol, adj. vebj. -gjolis, (vuogjot) fom
fynfer let eller hurtigt; lagjo le vuogjol,
Bly fynker let.
Vuogjo.
let, v. subit. (vuogjot) i Haſt fynle.
pinnam v. verb. (vuogjot) €ynlen, Synk⸗
ning; vuogjom-lakai, fynfefærbig.
Vuogjom, s. lac bulyro cassum, ex quo bu
tyrum fen est, Kjærnemalt.
Vuogjon, s. tabellae ligneae in tugurio se-
cundum parietes orbiculatim humi ja-
centes, quibus affguntur alterae. tabellae
(»deekkadasak«) sa in lateribus angustio-
ribus collocatae, ut altera. latera ker
versus parieles vergant, Fjæle, der ringvis
ligge paa Jorben langs Bæggen i en Lappe
hytte, og hvortil »dækkadasake ere fæftede.
Vuogjot, vuejom, v. ». mergi, inierire, eva-
nescere, occidere, deprimi, fynte, gaa under,
forfvinde, gaa ned, henfynte, fynte inb; gædge
&aceai vuogjo, mutto muorra éacest govd-
da, en Cten ſynker ned i Bandet, men Tre
flyder paa Bandet; i vuojo Bat guovso, Dag:
fljæret forfvinder iffe mere; jetas jurddagi
sisa vuogjom, Henſynken i fine egne Tanker;
vuoddo vuogjom læ, Grunben er funfen.
Vuogna |. vuogna, vuona, vuona, $. =
buogna el. boaimos.
Vuogna-jaure, s. Sv. lacus minor, incursu
et delapsu aquae carens, liden Indſo,
fom ei har Uf- eller Lillpb.
Vuognes, s. Sv. fe vuonas.
Vuognestet, v. a. Sv. (vuognes) jette Grime
paa Hund (— vuonastet).
Vuogaidubme, -dume, s. consueludo, Bane,
SDannelje.
Vuogaiduttet, v. faci. (vuökke) assuefacere,
vænne, tilvænne, gjøre vant til; garra
barggo læ vuogaiduttam muo dasa,
haardt Arbeibe har vænnet mig dertil.
Vuogaiduvvat, -duvam, v. subj. (vuokke)
assuescere, venne til, blive vant til, faa
velje i, Haand til; v. masage.
Vuogak, mn. propr. loc. peninsula quaedam
Finmarchiae orientalis, —— en Halvs
å Aſtfinmarken.
—— adv. (vuogala8) ſmagfuldt, høve:
igt.
Vuogala3, -laga, adj. (vuökke) høvelig, ſmag⸗
fuld, efter Ens ytte. behændig.
Vuogalasvuotta, -vuoda, s. (vuogala8) Høve
lighed, Smagfuldhed, Behændighed.
Vuogas, vuokkasa, adj. aplus, idoneus,
opportunus, betoem, ffitfet til, høvelig, be:
leilig, betimelig; vuogas avnas, et befpemt
9Gmne; son læ vuogas dam fidnoi, han
er flilfet til den Forretning; daggo læ
vuogas vazzet,. her er gobt at gaa; son
bivdi vuogas aige su bættet, Matth. 26,
16; vippadet fidno vuokkasab aiggai, op:
fette Forretningen til en beleiligere Tid. —
Comp. vuokkasabbo. — Superl. vuokka-
samus.
827
Vuoida.
Vuogasmattet, v. fuct. (vuogas) gjøre be:
foem, ſtikket beleilig.
Vuogasmet, v. mn. (vuogas) blive befoem,
ftittet, beleilig.
Vuogasmuttet, v. fact. = vuogasmattet.
Vuogasmuvvat, -muvam, v. subj. — vuo-
gasmet,
Vuogasmaettom, adj. (vuogas) ?neplus, in-
commodus, ubetvem, ujtiffet, ubeleilig.
Vuogasvuotta, -vuoda, s. (vuogas) Betvem-
beo, Stittethed, Beleilighed.
Vuogaået, v. aesíim. (vuogas) anje for be:
fvem, iliffet, beleilig.
Vuögetesvuotta, -vuoda, s. (vuögetæbme)
Smagløshed, Uhøvelighed, Klodfethed.
Vuögetuttet, v. fact. (vuögetæbme) gjøre
fmagløs, uhøvelig, klodſet.
Vuögetuvvat, -tuvam, v. subj. (vuögetæb me)
blive fmagløs, uhøvelig, flobfet.
Vuögetæbme, -tæme, adj. wj. -tes,
(vuókke) rusticus, inepius, fom e ftemmer
med god Gmag, fom ei pasfer, uhøvelig,
klodſet, fmagløs.
Vuögetæmet, adv. (vuögetæbme) fmagløft,
klodſet.
Vuoi, inlerj. — voi.
Vuoibaidet, v. ». (vuoi) lamentari, tlage høit
(jfr. luoibmat).
Vuoibmai, adj. vedf. -bmas, (vuoibme) fom
er meget fraftig (om Mad el. Drikke), fom
har megen Magt, meægtig.
Vuoibmaivuotta, -vuoda, s.
Kraftighed, Magt, Megtighed.
Vuoibme, vuoime, s. firmilas, valentia (cibi,
potionis), vigor, robur, Kraft (om Mad og
Drikke), Magt, Styrke (— fabmo).
Vuoidadet, v. fard. (vuoiddat) falve, tilfmøre
i Mag, flaa til i Mag; vuoidad dalmidad
&albme-vuoiddasin, Aab. 3, 18.
Vuoidadus, -dusa, s. (vuoiddat) Galvelfe,
FTilfmørelfe.
Vuoidakættai, 1) car. verb. (vuoiddat) uben
at falve, befmøre. 2) adj. vebf. -kættes,
ufalvet, ufmurt.
Vuoidas, vuoiddasa, s. wnguentum, Galve,
Smørelfe, Baljam; vuoidai daid vuoidda-
sin, Luc. 7, 37
Vuoidasmættom, adj. (vuoidas) fom ei har
Noi Salve eller Smurning.
1. -naga, adj. (vuoidas) unctus,
"alvet, tilſmurt.
Vuoidastet, v. dem. (vuoidas) ſmore, falve
fibt.
Vuoidaszegjai, adj. vebf. -ægjas, (vuoidas)
fom bar altfor meget Fedt eller Smurning
å fig; vuoidasægjas bikka, Beg, fom er
for blød.
Vuoidatatte, adj. (vuoidatet) fom bør ſmares,
falves, fom er mulig at fmøre, falve.
(vuoibmai)
Vuoida. 828
Vuoidatet, v. fact. (vuoiddat) 1) labe møre,
falve. 2) labe fig fmøre, kunne finøres,
falveå.
Vuoiddaladdat, -ladam, v. inlens. (vuoid-
dat) 1) fmøre, bg dygtigt. 2) [mere til,
flag til med Kra
Vuoiddalet, v. mii. (vuoiddat) 1) fmøre,
falve i Saft. 2) fmøre til, flaa til nogen.
Vuoiddamuå, -muåa, s. (vuoiddat) noget at
fmøre, noget, fom ſtal fmøres, falves.
Vuoiddaåuttet, v. fact. (vuoiddaduvvat) bringe
til at tage imod Cmutning eller Salve.
Vuoiddaåuvvat, -åuvam, v. subj. (vuoidas)
tage imob GSmurning el. Salve, lade fig
fmøre, falre.
Vuoiddat, vuoidam, v. a. linere, ungere,
fmøre, tilfmøre, falve; oaidnet hærra vuid-
dujuvvuma, Luc. 2, 22.
Vuoidgnat, v. a. — vuüdgnat.
Vuoidis-vuodna, nom propr. loc. Xvejjotb.
Vuoidnesattet, v. recipr. Sv. se invicem
videre, fe Binanben, træffes (— oaidnalet).
Vuoidnet, v. a. 1) — oaidnet. 2) irridere,
forbaane, PUN (meb Ord).
Vuoidneten, adv. Sv. in conspectu, i Syne,
medens man fer berpaa.
Vuoidnot |. vuoinot, v. pass. Sv. videri,
ſees, vije fig.
Vuoidæbme, s. vasculum adipis, et Rar,
hvori Lapperne have ben Tran, hvori be
byppe Vilt, fom de fpife
Vuoigaiduttet, v. fact. (vuoigaiduvvat) bringe
paa ret Bei, bringe paa bet Nene; aBe v.
bringe en Sag paa bet Nene.
Vuoigaiduvvat, -duvam, v. w. (vuoiggad)
1) fomme pua ret Vei. 2) fomme paa bet
ene med, faa Greie paa; a8e harrai, mange
dafhost v. fomme paa bet Rene med en
Sag, faa Nede paa noget.
Vuoigalaå, -laja, adj. — vuoiggadlså.
Vueigas, vuoiggas, adj. facilis, let; v. dat
læ arvvedet, bet er let at forftaa.
Vuoigenes, s. Sv. — vuoinanas.
Vuoigetet, v. mom. (vuoi) en enlelt Gang
fige vuoi!
Vuoigga, adv. — vuigistaga.
Vuoiggad, adj. vedf. vuiggis, rectus, aequus,
justus, sincerus, bonus, milis, ben, lige,
ret (— njuolggad), "pie, billig, redelig,
retfinbig, gob til at fomme tilrette med;
vuiggis gæidno, ben ei; mon addam
digjidi, mi vuoiggad læ, Matth. 20, 4;
mon anam dam vuoiggaden, 2 Pet. 1, 13;
i læk vuoiggad det spiri, bet Dyr er ille
godt at fomme tilrette med.
Vuoiggadet, adv. (vuoiggad) bent, lige, tet,
tigtigt, retfindigt.
Vuoiggadlagat, adv. (vuoiggadla) rebeligt,
retjindigt, retflaffet.
Vuoime.
Vuoiggadlaå, -la3a, adj. (vuoiggud) redelig
vet[inbig, retffaffen; i du vaibmo læk vuoig-
adlaà, Act. 8, 21; mu v. vieljatam,
Bil. 4, 3.
Vuoi. ggadlaåvuotta, -vuoda, s. (vuoiggadlaå)
Stebeligfeb, Stetjinbigbeb, Retflaffenhed; ovta-
gærdasagvuoda ja vuoiggadlaàvuoda siste, .
9 Gor. 1, 12.
Vuoiggadmættom |. -mættos, adj. (vuoig-
gad) ubillig, urigtig, falit.
Vuoiggadmættomet |. -set, adv. (vuoiggad-
mættom) ubilligt, urigtigt, falfft; v. makset,
bet Ie uristigt, falflt.
Vuoiggadmættomvuotta, -vuoda, s. (vuoig-
gadmættom) Uretftaffenheb.
Vuoiggadvuotta, -vuoda, s. (vuoiggad)
1) Ligefremhed, Nedelighed, Metftaffenhed,
et, Nettigheb, Skjel; vuostas riegadam-
vuoiggadvuotta, Gebr. 19, 16; sardnedet
bakenidi vuoiggadvuoda, Matth. 2, 18;
mon lem osstam dam vuoiggadvuoda,
ect. 22, 28. 2) — osiggadvuotta.
Vuoiggestet, v. dem. (vuiggit) lidt, fom
fnareft vette, bene. paa.
Vuoigget, v. v. (vuoi) fige eller raube vaoil
Vuoigna, vuoina, s. spirilus, anima, fla-
men, Aand, Puft; &osskes vuoigna, fold
Put.
Vuoignalet, v. subit. (vuoignat) i Haſt trette
nogle 9fanbebrag.
Vuoignat, vuoinam, v. n. (vuoigna) spirare,
spiritum ducere, aanbe, pufte, brage Aande:
illa åat dovddui vuoignamen, bet mærtedes
fnapt, at han aanbebe mere; lossadet v.
I tnl de vuonai son sin ala, 30.
Vuolke, — Sv. ah! pro, at!
Vuoikelet, v. n. Sv. audere, vovt.
Vuoimaiduttet, v. fact. (vuoimaid uvvat) fiyrte,
gjøre fraftigeve.
Vuoimaiduvvat, -duvam, v. n. (vuoibmai)
2 NO til Kræfter. 2) blive kraftig (Mad,
vie
Vuoimalas, -la$a, adj. — kraftig,
megis. ftært (ogſaa om Mad). -laåvuotta,
Vuoimamaå, -maga, s. = vuoinamsé.
Vuoimas, vuoibmasa, 8. — vuoivas.
Vuoimas-Jovnna, s. Larus parasiticus, tot:
Jo, Lever Jo.
Vuoimetesvuotta, -vuoda, s. (vuoimetæbme)
Kraftløshed, Magtløshed, €lapbeb.
Vuoimetubme, -tume, s. verb. (vuoimetuv-
vat) Aftræjtelje, Slappelſe.
Vuoimetuttet, v. fact. (vuoimetuvvat) af:
Trofte, flappe, ubmatte, ubtvære.
Vuoimetuvvat, -tuvam, v. n. (vuoimetæbme)
aftræftes, ubmattes, flappe8, ubtvære8 (ogfaa
om Mad); nælggei v. ubmatte8 af Øunger.
Vuoime.
Vuoimetæbme, -taeme, adj. vedf. -tes, (vuo-
ibme) infirmus, laxus, traftesløs, magtesløs,
flap (ogfaa om Mad).
Vuoinamak, s. plur. (dial.) =
Vuoines, s. R. — vuöbers.
Vuoinetus, -tusa, 5. — oninatus.
Vuoinna, vuoina, s. (dial) — vuoigna.
Vuoinnat, vuoinam, v. ». (dial.) — vuoi-
at.
Vuoingama, s. Sv. — vuoinama.
Vuoinadam-aigge, -aige, s. $viletid.
Vuoinadam-bæivve, -bæive, s. $vilebag.
Vuoinadåm-sagje, -saje, s. $jvileplabs.
Vuoinadattet, v. faci. (vuoinadet) 1) labe
faa hvile, lade tage Hvile, Spon. 2) være
muligt at hvile.
Vuoinadet, v. cont. (vuoignat) requiescere,
olio frui, pufte i Mag, hvile, hvile fig, ud-
hvile fig; si galggek vuoinadet sin bar-
goinæsek, Aab. 14, 12; go vuoinadam
læp, de viddasabbui vagzep, naar vi have
Bvilet, gaa vi videre (jfr. sakkat, saddat).
Vuoinadkættai, car. verb. (vuoinadet) uben
at bvile, vaftløft.
Vuoinådus, -dusa, s. (vuoinadet) requies,
$vile; vuoinådussi Son jaa Hvite, fomme
til Hvile.
Vuoinådus, -dusa, s. (vuoinedet) vilupera-
tio, calumnia, Dadel, Bagtalelje.
kjøret anse s. verb. (vuoinadet) $vilen,
vile.
Vuoinahak-raigge, -raige, s. arleria aspera,
trachea, Luſtror, Strube.
Vuoinalagat, adv. (vuoinala8) aanbeligt, paa
aandelig Maade; dak dubmijuvvujek v.
1 Gor. 2, 14.
Vuoinalaå, -laga, adj. (vuoigna) spiritualis,
aanbelig; son imum jetas profetan daihe
vuoinamaå.
— Cor. 14, 37.
Vuoinalaåvuotta, ·vuoda, s. (vuoinala8) Aan⸗
beligbeb.
Vuoinamaå, -maga, s. cerebrum, $jerne.
Vuoinanas, -nasa, s. (vuoignat) halitus,
respiralio, Yande, Sanbebcet, Beiret; loa-
patet sin njalmes vuoinanassin, 2 Theeſ.
$, 8.
Vuoinastak, -staga, s. (vuoinastet) respi-
ratio, Wandedræt, Puft; illa 08330 vuoina-
stagaid, han faar fnopt pujte.
Vuoinastallat |. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (vuoinastet) pufte, hvile nu og ba,
hiſt og Ber.
Vuoinaståstet, v. dem. (vuoinastet) hvile
lidt, puſte lidt; vuoinastüstop dusa! laber
08 hvile lidt her!
Vuoinastattet, v. fact. (vuoinastet) lade pufte
ub, lade hvile.
Vuoinastet, v. n. (vuoignat) requiescere,
otio frui, hvile, hvile fig, pufte ud.
829
Vuoito.
Vuoinastkættai, car. verb. (vuoinastet) uben
at hvile, uden at pujte, i et Kjør.
Vuoinastus, -stusa, s. = vuoinastæbme.
Vuoinastæbme, -tæme, s. verb. (vuoinastet)
Hvilen, Puten.
Vuoinaå, -nata, s. — vuoinamaå.
Vuoinaåak, s. plur. (dial) — vuoinamså.
Vuoiga&et, v. a. vituperare, mniari,
laſte, færte, bogtale (uden Grund); vuoinaà-
keettai diktet guoimes, labe fin Ræfte være
ubagtalt.
Vuoinaåæbme, -åæme, s. verb. (vuoinafet)
Laſten. SDablen.
Vuoinatak, -taga, s. (vuoignat) = vuoi-
nastak.
Vuoinatet, v. fact. (vuoignat) 1) labe aanbe.
2) være muligt at aanbe,
Vuoinatæbme, -tæme, adj. -tes, (vuoigna)
fom ei har den hellig Aand, nandløs; vuoi-
net olmu&, et Menneſke uden aandeligt
n din
Vuoinedattet, v. fact. (vuoinedet) Lade dadle,
oerte, bagtale.
Vuoinedet, v. a. vituperare, culpare, lafte,
foærte, bagtale (uden Grund).
Vuoinedæbme, -dæme, s. verb. (vuoinedet)
Laften, Dadlen, Bagtalen.
Vuoisadet, v. dem. (vuoissat) føle lidt Sting.
Vuoisatak, -taga, s. (vuoissat) compunclio
corporis, Sting i Kroppen.
Vuoisatet, v. faci. (vuoissat) foraarſage Sting
i Kroppen.
Vuoisetet, v. mom. (vuoissat) en enfelt Gang
føle Sting i Kroppen.
Vuoisset |. vuoissat, vuoisam, v. n. com-
pungere, puncliones sentire, ſtille, føle
Sting å Kroppen.
Vuoitaået, v. n. (vuoittet) 1) praeponderare,
vine, have Dvervæyt (under Veiing); njudne-
gie&te vuoitaBa, Guben, hvori Sobbet hænger,
vinber. 2) praevalere, superare (de lingua)
faa Dvervægt (om Sprog).
Vuoitatallam, s. verb. (vuoitatallat) Neber:
fag, Befeirelfe.
Vuoitatallat |. -taddat, -talam, -tadam,
v. neutr. pass. (vuoittet) vinci, blive over
vunben, deſeires, ligge under, tabe; im
vuoitatala sudnji, jeg beſeires iffe af ham;
soattai v. tabe i et Slag; gættalussi v.
ligge under for Friftelfen.
Vuoitetatte, adj. (vuoitetattet) fom laber fig
bejeire, fom fan befeires.
Vuoitetattet, v. fact. (vuoittet) bringe nogen
til at tabe, foraarfage at nogen taber; gænge
v. bibringe nogen Nederlag.
Vuoito, -tota, s. dem. (vuoitto) liden Seier,
Gevinjt, Vinding.
Vuoito.
Vuoitotæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(vuoitto) fom «i vinder, fom bliver uden
Gevintt.
Vuoittel, adj. vebf. -ttelis, (vuoittet) victorio-
sus, feierrig, feierfæl, fom ofte feirer.
Vuoittem, s. verb. (vuoittet) SBefeiring.
Vuoittemættom |. -mættos, adj. (vuoittet)
uovervindelig.
Vuoittet, vuoitam, v. a. vincere, vinbe, over:
vinde, feire, qaa af med Seieren, fortjene;
jeæas ja mailme v. overvinde fig felv og
Terben; son vulgi vuoitededin ja vuoit-
tem diti, Aab. 6, 2; jos son vuoitta obba
mailme, Matth. 16, 26; gudek legje
vuoito vuoittam, ab. 15, 2; maid don
læk vuoittam dam gavpe éada? hvad har
bu vunbet ved ben Handel?
Vuoitto, vuoito, s. victoria, quaestus, uerum,
Seier, Fordel, Gevinft; vuoito vuoittet,
vinde Seier; vuoito oag30t mastegen, have
Binding af noget; vuovddet ucca vuiltui,
fælge med liben Gevinft; gavpe joratet,
mi vuoito adda, brive Qanbel, fom giver
Gevinft; vuoito adde, indbringende.
Vuoivas, vuoivvas, s. jecur, Sever; vuoivas-
marfe, Leverpolſe.
Vuoivasmak, s. — vuoinamaö.
Vuoivesn l. vüisn, s. R. — vuoinamaö.
Vuoivve, s. Sv. pannus, qui vesti adsuen-
dus est, Flik at fette paa et Klævesplag.
Vuoivvet, v. a. Sv. (vuoivve) pannum vesti
adsuere, færte Flit paa Klædebon.
Vuoja, adv. nando, jogmmenbe; son bodi v.
han fom ſvommende.
Vuojaiduttet, v. fact. (vuojaiduvvat) forfyne
meb Fedt, Olje, Tran.
Vuojaiduvvat, -duvam, v. subj. (vuogja)
blive for[ynet med Fedt, Olje, Tran.
Vuöjaldattet, v. a. (vuógjet) fjøre affteb efter
nogen for at inbfente bam; vuójaldattim
su ja de vuüjetim su gidda gaska bæive
ragjai ja de vuójatallim su duokko deiki,
jeg fjørte affteb efter ham, og faa forfulgte
jeg ham indtil Middag, og faa kjørte jeg
efter ham bib og bib.
Vuojaldattet, v. fact. (vuogjåt) jogmme efter
for at naa.
Vuöjan, s. (vuogjet) jumentum, Dyr til at
fjøre med, Trækdyr.
Vuójana$, -naåa, s. dem. (vuöjan) livet
Stetbyr.
Vuöjastallat, -stalam, v. intens. = vuügja-
laddat.
Vuoja$, s. — vuonja&.
Vuöjasakkés, Vakkas, adj. (vuója&et) fom”
gjerne vil drive med Ren og kjøre bit og bib.
Vuöjaset, v. lard. (vuögjet) huc illuc lente
curru vel traha vehi, fjøre i Mag eller
bid og bib.
830
Vuoka.
Vuöjatak, -taga, s. (vuögjet) iler latum,
quo animalia acta sunt, bred Vei efter
Dyr, fom man har drevet 'affteb.
Vuöjatallamu3, -muàa, s. (vuójatallat) noget
at fjøre efter, nogit at forfølge.
Vuójatallat, -talam, v. a. (vuógjet) huc illuc
tehendo persequi, fjøre efter bid og bib,
forfølge i Kroa.
Vuojatallat, -talam, v. a. (vuogjåt) 1) com-
plures ut natent facere, lade (flere) foømme.
2) natando persequi, foømme efter, forfølge
Topmmenbe; bæna vuojatalài loddid, Hun-
ben foømmede efter Fugle.
Vuojatak, -taga, s. (vuogjat) locus ie
sinum maris v. lacum, ubi v
tranalare possunt, Sted ved en Fjord ni
flørre Glo, hvor man. faber 9tenen. foømme
over.
rn v. fact. (vuogja) adipe inquinare,
ebte til
Vuojatuttet, v. a. (vuojatæbme) 1) berøve
Sebt, tage Fedt, Olje bort fra. 2) —
vuojatet.
Vuojatuvvat, -tuvam, v. n. (vuojatæbme)
blive berøvet Fedt, Olje.
Vuojatæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (vuogja)
pm intet Fedt har, fom er uden Set, Smør,
Dlje.
Vuöje, adv. (vuögjet) vehiculo, fjørende.
Vuöjeldet, v. cont. (vuógjet) perpelsio veli,
vedvarende fjøre, son læ vuójeldam gætos
dalve, han far fjørt hele Vinteren.
Vuójétet, v. a. (vuögjet) vehendo persequi,
fjøre eter, forfølge fjørende.
Vuöjetet, v. a. (vuögjet) depellere, agitare,
vehere, jage, rive, kjøre; son vuójeti min
olgus, han jog o8 ub; boceuid vnüjetet
meecesi, jage Rensdyrene ub i Marken;
valalaza ruoktod v. jage Fienden tilbage.
Vuöjetæbme, adj. — vuögetæbme.
Vuojos, vugjusa, adj. (vuogjot) qui alle in
mare demergitur (scapha, avis), fom ligger
bybt i Bandet, [om ftilfer bybt (Fugl,
Baad).
Vuojotak, -taga, s. (vuogjot) vorago, Sted,
hvor man fynter ned, hyndfuldt Sted, Blød:
myr (jfr. obmo).
Vuojotet, v. fact. (vuogjot) — vuogjodet.
Vuojotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (vuo-
gjot) fom vanfteligt ſynker.
Vuokahet, v. aestim. Sv. comprobare, aliqua
re delectari, billige, fyne gobt om. -ka-
haddat, v. fr. id.
Vuokak, adj. Sv. affectus, constilutus (bene,
male), aequalis, beſtaffen, lig.
Vuokan 1. vuoken |. vuokenen, s. Sv.
exemplar, norma, Mønfter.
Vuokar, s. Sv. qui liberos educat insliluilque,
Cn, fom opbrager og underviſer Børn.
Vuoka.
Vuokastet, v. a. Sv. (vuogas) gratum ha-
bere et acceptum, ſynes om, finbe Behag i.
Vuokatet 1. vuokitet, v. ». Sv. = vuogai-
duvvat.
Vuokkad, adj. = suokkad.
Vuokkadakkés, -dakkas, adj. (vuokkadet)
fom gjerne vil true, fom ofte truer med at
a.
Vuokkadallalas, adj. — vuokkadakkés.
Vuokkadallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (vuokkadet) gjentagende true; bis-
soin vuokkadallat gænge, true. meb at
ſtyde nogen.
Vuokkadiistet, v. dem. (vuokkadet) true libt,
true én Gang.
Vuokkadet, v. a. pugno, baculo sim. minari,
true med Næve, GStof eller lignende, true
med at flaa, hytte til; vuokkadi muo, han
iruebe med at flaa mig.
Vuökkadet, v. ». (vuökke) = vuogaiduvvat.
Vuokkaduvvat, -duvam, v. ». == vuogai-
duvvat.
Vuokkadæbme, -dæme, s. verb. (vuokkadet)
Truſel.
Vuókkai, adj. vedf. -kkas, (vuökke) inge-
niosus, loptig, bevant. -kkaivuotta, s. id.
Vuokkaret, v. ». — guokkaret.
Vnokkaset, adv. (vuogas) convenienter, apte,
befoemt, pasjende.
Vuokkat, vuokkam, vuokkajim, 1) diligere,
lite, fynes om. 2) accipere maritum, mob:
tage (Manden).
Vuökke, vuóge, s. modus, ratio, natura,
gustus, genus, arbitrium, indoles, Maade,
Vis, Art, Natur, Beftaffenhed, Tylke, Smag;
jetaldes vuökke sust læ, han har fin
egen Maade; ovta vuökkai ja lakai, paa
famme %is og Maade; muttom vuökke,
man mielde rokkadallat, en Maade at bebe
paa; anam dam vuüge, go njuovam, jeg
bruger ben Maade, naar jeg flagter; giela
vuökke, Cproget8 Urt; dat læ muttom
su buóre vugin, bet er en af hand gode
Ciber; su baha vugides enjetet, røbe fine
flette Ciber; sardnom-vuókke, Maade at
tale paa; sielo vuökke, Gjælens Tiefen;
borramuå læ mu vuóge mielde, Maden
er efter min Cmag; dakkujuvvum mu
vuóge mielde, gjort efter min Smag (jfr.
lake, dappe, luonddo).
Vuokko, vuogo |. vuoko, s. 1) uncus quo
olla ahenea super ignem pendet, Krog
eller Bøie i Enden af Stjæringen, hvori
Gryben hænger over Jlden. 2) diabolus, qui
speciem magnae avis indulus schamani-
bus lapponicis muscas magicas confere-
bant, Djævel å en ftor Fugls €fiffelje, der
ftaffede be Lappifte Sdamaner Gandfluer. 3)
accessus (morbi), impelus (morositalis),
831
Vuoktinje.
Raptus, Lune, Ri" af Sygdom; baha vuo-
gost el. vuokost læt, være i ondt Lune;
baha vukkui el. gobmi 3addat, fomme i
ondt Yune (jfr. gobma); go dam vuoko
08330, naar han faar ben Naptus; vuokoi
vuokoi, ryfvis, af og til. -
Vuokko, s. Sv. lemporis aut. spatii inter-
vallum, en Stund, et Stylke Vei.
Vuokkodet, v. n. (vuokko) morosum esse,
være lunefulb.
Vuokkodet, v. a. — suokkodet.
Vuokkosaå, -saga, adj. (vuokko) morosus,
varius, lunet, vægelfindet. -saåvuotta, s. id.
Vuokkoset, v. ». (vuokko) vife fig lunet,
vægelfindet.
Vuokok, adj. Sv. = vuogas.
Vuokolaå, -la3a, adj. = vunkkosså.
Vuokotagai, adv. (vuokko) ryfvià, af og til.
Vuoksa, vuovsa (All. vuoksai) s. laurus,
Okſe, Tyr, Stub; vuoksa-tævdde, Difehud.
Vuoksa, vuovsa, s latiludo, Bredde (paa
Fiftegarn, gi, Bæv etc. men iffe om haarde
Ting, Zræ, Jern etc.).
Vuöksadæbme, adj. (dial.) angustus, fmal.
Vuoksai 1. -sa, adj. latus, bred; man v. dat
læ? allan vuoksai el. vuoksa, hvor bredt
er bet? Cn Ulen bredt (jfr. govdag, vuob-
mad).
Vuokse, vuovse, s. spilhama, palmus, Spand,
Afftand mellem udftratt Pege: og Tommel: .
finger.
Vuoksenes, s. Sv. — vuovsanas.
Vuokset, vuovsam, v. a. vomere, py, fafte
op, breffe fig (jfr. doallot).
Vuoksetattet, v. fact. Sv. (vuokset) ciere
vomitum, foraarfage Dptuftelfe.
Vuoksol, adj. vebf. -lis, (vuoksot) fom naar
dybt, fom flilfer bybt.
Vuoksot, vuovsom, v. a. (vuokse) digitis
meliri et spilhama, maale med Pege: og
Sommelfinger, fpande.
Vuoksot, vuovsom, v. mn. salis esse, guffi-
cere, pertinere ad, allingere, fixalie til,
være lang nof, naa Bunden (jfr. ollet);
fierbme i vuovso bodnai, Garnet naar iffe
til Bunden; im vuovso gallet rasta joga,
«jeg fan iffe vade over Given.
Vuok3o, 8. Sv. respectus, Henſeende.
Vuokta, vuovta, &. capillus, Hovedhaar (jfr.
guolgga).
Vuokta-goalsse, -goalse, s. Mergus serrator,
Gilanb.
Vuoktai, adj. vedf. -ktas, (vuokta) rig paa
$Hovedhaar.
Vuokta-talhme, 5. et enfelt Hovedhaar.
Vuoktinje, s. Sv. palus in quo relia pis-
caria sicanda penduntur, Stang til at
hænge op Yiftegarn paa til Lørring.
Vuola.
Vuola, adj. (modo in compositione) inferus,
inferior, (tun i Sammenfætning) fom ec nede,
fom ev under; vuolabælle, Unberfibe; vuola-
bælde, paa el. fra Unberfiben, nedenunder,
nedenfra.
Vuoladak, -daga, 5. (vuola) anb, fom ligger
favt, Lavlænde.
Vuoladakkés, -dakkas, adj. (vuollut) til:
bøielig til at fuitte, fljære, talje med Kniv.
Vuoladallat, -dalam, v. con. (vuöledet) 1)
føge at bringe lavere ned, at nedtrykke, under
fue (flere Zing). 2) føye at prutte ned, at
faa Prifen lavere nedb; gavpe v. prutte pua
Prifen.
Vuoladet, v. coni. (vuollat) lente dolare,
culiro levigare, i Mag tælje, høvle.
Vuolan, vuollan, s. scalprum, a, Jern
til at tulje, udhule med, Skavjern, Høvel;
orro-vuolan, Hovel til at gjøre en op.
ftaaende Kant, Kanthøvel; rogge-vuolan,
Randhøvel.
Vuolas 1. vulus, adv. (vuola) deorsum, ned,
ncbab; bajas ja vuolas, op og ned; vuolas
guvllui, nebab.
Vuolastaddat, -stadam, v. inlens. (vuollat)
nogle Gange tælje eller høvle med Kraft,
tage nogle byatige Drag.
Vuolastet, v. dem. (vuollat) tælje, høvle lidt,
én Gang.
Vuölaå, -laéa, s. (vuölle) 1) pars inferior,
Underdel (mobf. bajoB) 2) subsiructio,
Undeilag. 3) subjectus, Unberorbnet, Under:
given.
Vuolatagaå, -gata, s. dem. (vuolatak) liben
Cpaan, Flis.
Vuolatak, -taga, s. (vuollat) assula, seg-
mentum ligni, €paan, Flis.
Vuolatas, -tasa, s. vuolatak.
Vuolatastet ], -tåstet, v. a. (vuolatas) lenuia
ligni segmenta ad pellem detractam af.
figere, ne in arescendo corrugelur, Tline
eller fæfte Høvelflifer til tuat €finb, for at
bet ei ſtal ftrumpe ind unter Tørringen.
Vuolatatte, adj. (vuolatet) fom fan telje8
eller høvles.
Vuolatattet, v. fact. (vuolla) inebriare, gjøre
bruffen, berufe.
- Vuolatet, v. fact. (vuollat) 1) labe telje,
bgole. 2) funne tæljes, høvles.
Vuolatuttet, v. fact. (vuolla) = vuolatattet.
Vuolatuvvat, -tuvam, v. subj. (vuolla) ine-
briari, blive bruffen, berufes.
Vuolavuotta, -vuoda, s. Sv. (vuolla) ebrie-
tas, Drutfenftab.
Vuölde 1. vuold, post. (Loc. af vuölle) 1)
sub (de loco), under (om Gitedet); bæne
bævde vuölde vælla, Hunden ligger under
Bordet; bæna bævde vuölde duobbas
dabbas manna, $junben gaar Bib og bib
832
Vuöle.
under Bordet; ravas alme vuólde vasaiet,
fpabjere unber auben Himmel. 2)
lentia, arbitrio superiore, om «n høere
Magt; dat læ Ibmel vuólde, bet ftaat til
Gud; da læ du vuölde, du arvadusa
vuölde, bet fflaar til big, beror paa bit
GStjøn. 3) sub, in (condicione), under
(om Tilſtand); aidnim su muodoid vara
vuölde, jeg faa at hans Anfigt var blodigt.
4) ab, infra, ab inferiori y, under
(9: unta, fra); son suoladi rutta-bomba
sænga vudlde, han ftjal Pengeliften under
Sengen; vero vudlde bræssat, flippe fri
for Såit.
Vuöldne, adv. Sv. infra, in loco inferiore,
nebe, ber nede.
Vuöle, postp. (Gen. af vuólle) sub, langs,
ab MNedfiben, ned bag, ned under; dieva
vudle læ gæidno, langs Jtebfiben af Høien
ligger Veien; gulam biega alme vuöle
Buvvamen, jeg hører en Bind fufe under
Himmelen.
Vuöleb, adj. Comp. (vuölle) inferior, fom
et lavere nede, lavere i Mang, ringere.
Vuölebuå, -buga, adj. Comp. dem. (vuöleb)
1) paulo inferius, lidt lavere nede; vuöle-
bug3i, lidt længer ned; vuölebugast, lidt
længer nede. 2) jectus, wnberórbnet,
unberbanig, unbergioen, Underfaat; ja læi
sodnoidi vuólebuà, Luc. 2, 51; lekus eise-
valdidi vuólebua, Rom. 13, 1; leket gut-
teg guimidasadek vuölebugak, Gal. 5,
21; maid eisevaldde læ vuölebugsæidi
gædnegas? hvad er Porigheden Under:
faatterne flyldig?
Vuölebut, adv. (vuöleb) længer nebe, lavere.
Vuöledastet, v. dem. (vuöledet) fætte lidt
lavere neb, flan af paa Prifen.
Vuöledatte, adj. (vuöledattet) fom fan bringes
favere ned, fom fan ydmyges.
Vuöledattet, v. fact. (vuåledet) 1) lade bringe
lavere ned, lade ybmyge. 2) lade fig bringe
ned, funne ybmyges.
Vuóledet, v. a. (vuölle) inferiorem reddere,
minuere (pretium), submiltere, subjicere,
abjicere, frangere, pjøve lav, lavere, bringe
længer neb, flaa ned (om Pris), unbergive,
unbderlægge, underordne, forredre, ydmyge:
olbma orti vuoledim, jeg flog med til 3
Bt; juökke dievva galgga vuöleduvvut,
Luc. 3, 5; gutte jecas vuóled, Matth. 18,
4; gutte jetas aled, son vuöleduvvu,
Matth. 23, 12; vudledeket jetaidædek,
Jac. 4, 12; vudstegied: vad i læk su
vuóledam, Mobgang har iffe ybmyget ham.
Vuöledubme, -dume, 5. verb. . (voé-
ledet) 9)bmyaclje, Jornedrelje; su vuóle-
dume siste, Act. 8, 33.
Vudle.
Vuöledæbme, -dæme, s. verb. act. (vuo-
ledet) Jornedren, Ydmygen.
Vuöleld, adv. (vuolle) infra, ab imo, nedentil
eller nedenfra.
Vuöleldas, -dasa, s. pars inferior, Under:
bel; v. barvve, Unbderffjørt.
Vuöleltes, adj. Sv. inferus, inferior, ben
nedre, ben undre.
Vuölemuå, adj. superl. fe vudlle.
Vuöles, vuollasa, s. omen, prodigium, le-
mures, Forvarfel, Gjenferb (jfr. vaigas)
baha vuöles, onbt Varſel; ravdoid goddet
niegost læ baha vuöles, at fange Røe i
Drømme er et ondt Varfel; morraga vudles,
Forvarſel for Sorg.
Vuölesne, adv. Sv. — vuöldne.
Vuölet, s. Sv. = vuollat.
Vuöletebme, adj. Sv. vebf. -tes, vicinus
morti, cui mors instat, feig, fom fnart
flal dø.
Vuolga, vuolggaga, s. (vuölgget) profectio,
abitus, 3Reije, Ufreife; vuolggaga rakadet,
forberebe 9tfreijen.
Vuolga, vuolggama, s. (vudlgget) ortus, tb»
fpring; joga v. Elvs Udfpring.
Vuölgadet, v. ». (vuölgget) reije (om flere);
ouddal go olbmuk vuólgadek, førend Folk
teije.
Vuölgaldak, -daga, s. — vuólgatak.
Vuölgatak, -taga, s. tractus itineris ab ani-
malibus saepe et libenter iriti, Gtrøg,
Straak el. Draag, Vei, ab hvillen Dyr helft
ville brage affteb el. ſtryge bort (jfr. boa-
&aldak).
Vuölgatet, v. fact. (vuölgget) 1) amovere,
miltere, labe veife, fare, fenbe; spartoid
vudlgatet, faa Borter til at gaa bort; vudl-
gum guoibmam ruoktod, jeg lob min
ebfager reije tilbage; ibmel vuólgati bar-
nes mallbmai, Gub fendte fin Søn til
Berden. 2) concipere, unbfange; nisson
le vuólgetam mana, Svinden har und:
fanget; manna læ vudlgatuvvum, Barn
er unbfanget.
Vuölgatus, -tusa, s. (vuölgatet) Afjendelfe,
Sending; gitos vudlgatusainad, Tag for
bine Sendinger.
Vuölgatæbme, -tæme, s. verb. (vudlgatet)
conceptio, Unbfangelje.
Vuölge vuölge, adv. in eo ut proficiscar,
paa Süppen til at reife; dal lem aito
vudlge vudlge, nu er jeg netop paa Nippen
til at reife.
Vuölgestuvvat, -stuvam, v. desid. (vuölg-
get) ønfte at reije, være paa Nippen til at
teije.
Vuölgev, s. Sv. — vuölggem.
Vuölggalet, v. ». (vuölgget) lave fig til at
veife; ribmop dal vuölggalet! laber o8
838
Vuöllai.
nu begynde at lave 08 til at reiſe! vuölg-
galæmen lem sidasam, jeg holder paa at
lave mig til at reife hjem.
Vuölggem, s. verb. (vuolgget) Reiſen, Af:
reije, Bortgang, Afgang, Hedenfart; im læk
biettalam vuölggemest, jeg har iffe nægtet
at veife; vuolggem loppe, Orlov.
Vuölgget, vuölgam, v. ». decedere, profi-
cisci, abire, degredi, brage, fare, reife, be:
give fig bort, fare bort, afreife; vægjemæt-
tom læ vage vudlgget, bet er umuligt at
teife tilfods; vudlge dast erit! gaa bin
Veil duolva i vuólge erit, Flætfen gaar
iffe af; boatte ja vuölgge skipak, fom:
menbe og bortbragende Skibe; gost don
vuölgak? hvor fommer bu fra? gosa don
vulggik? hvor flal bu hen? 2) gravidam
esse, parturire, lave til Barjel, være paa
gode Beie.
Vuolla, postp. R. = vuollai.
Vuolla, vuola 1. vuollaga, s. cerevisia, ØL.
Vuolladastet, v. n. (vuölle) cedere, vinci,
se dare, give fig, give tabt.
Vuollad, v. n. R. currere, tre, fpringe, fare.
Vuöllagaå, -gaga, adj. — vuöllegas.
Vuollahastet, v. a. (vuolates) fpile ub Ren⸗
bællinger med GSpaan.
Vuöllai, postp. (AN. of vuölle) 1) subter,
inbunber (om Stedet); rieban &anai guddo
vuöllai, Ræven fmøg inb under en Furerod;
bævde vuöllai bigjat, fette unber Bordet;
o sullu vuöllai boadak, naar bu fommer
inbunber (i 29 af) Øen. 2) usque ad,
inbunbder, inbtil; dibbe vudllai læ muotta,
Sneen gaar til Knœs; son vara vudllai
8addai, han blev blodig. 3) sub (dicione,
-em), apud (in tutela), ad (arbitrium),
under, til, i (om Magt, Varetægt, Udførelfe);
«dat ænam 8addai nubbe gonagasa vuöl-
lai, andet fom under en anden Konge;
bigjet gænge su biemo vuöllai, legge
nogen i Legd hos ham; du vuóllai bijam
dam ueca nieidaca, jeg ftiller ben lille
BPige under bin Varetægt; dam mon bijam
du gudne-dovdo vuöllai, jeg overlaber bet
til bit 2Gresfljøn; valdi armos vuüllai, tog
til Naade; age vuöllai guoimes o3udet,
fagjøge fin Næfte; hæde vuöllai, morraà
vuóllai saddat, fomme i Gare, i Sorg; im
mon mana dam vuöllai dakkat, jeg paa.
tager mig iffe at gjøre bet; vuöllasam mon
valdam dam bargo, jeg paatager mig bet
Arbeide. 4) sub (noctem), inbunber, henimod
(om Tiden); låkka juovlla-base vuóllai
son vulgi gavppugi, nær inb imob Qule-
belgen reifte han til Byen; sævdnjad vudl-
lai matkai vudlgget, veife i Bei mod
Mørlningen; aige vudllai, med Tiden, langt
58
Vuollak. 834
om lenge. 5) haec postpos. indicat di
siribulionem, ubi numeralia distributiva
lat. ponuntur, til, for (viftributivt); son
addi girje jeagænag vuöllai, han gav en
Bog til hver enkelt; bæl” nub' rubal logai
speisig vuöllai, han regnebe halvanden Rubel
for en Specie. 6) adv. mannat vuóllai, se
pessimum, pulare, give fig, regne fig for
ben baarligfte; im mana jeBge vuóllai
daggar bargo dafhost, jeg regner mig iffe
for ben baarligfte, hvad faadant Arbeide an-
gaar. :
Vuollak, adj. (vuolla) ebrius, plenus cere-
visiae, fuld, drukken af ØL
Vuollaladdat, -ladam, v. intens. — vuola-
stallat.
Vuollalas, adj. — vuoladakkés.
Vuollamuå, -muåa, s. (vuollat) moget at
tælje, høvle.
Vuollanaddat, -nadam, v. fr. (vuollanet)
fomme lavere ned, ſynke, bale, give fig, yb:
myge fig (om flere).
Vuollanaga, adv. (vuolla) ebrius, øllet, be:
rufet af ØL (= vuollak).
Vuollanåstet, v. dem. (vuollanet) fomme fibt
lavere ned, falde, fynke, fornedre8, ybmyge
fig lidt.
Vuollanattet, v. fact. (vuollanet) bringe til
at ybmyge fig, unberfofte fig, fue, ybmyge.
Vuollanet, v. ». (vuölle) descendere, se sub-
mittere, occidere, demergi, e, 8e dare,
fomme med, længer ned, gaa ned, fynke,
bale, fornebre8, fornedre fig, ydmyge fig,
give fig (i Kamp); bottanæbme læ vuolla-
nam, $cveljen er gaaet ned; bæivve vuol-
lani&goatta, Dagen begynder at hælde; i
son vuollanam vuostaivalddet, han neblob
fig ife til at mobtage noget; im mon gæ-
sagen vuollan ospo dafhost, jeg giver mig
iffe for nogen i Lærbom; su &ævllas vaibmo
vuollanam læ, hans ftolte Øjerte ev ybmyget.
Vuollanæbme, -næme, s. verb. (vuollanet)
Underkaſtelſe, Øbmygelfe; vuolebugak vuol-
lanemin, Gall. 2, 5.
Vuollasaå, -saga, adj. — vuluå.
Vuollaset, v. ». (vuollat) (abe fig telje, bgole,
blive tæljet; giedast le vuollasam bittaà
erit, ber er tæljet et lidet Stykke af Haanden.
Vuollaset, v. ». tantum. demergi, occidere,
wt tenuis lucis umbra, relinquatur, gaa
faa langt ned, at ber fun er et Skimt igjen,
ffimte frem; guovso le vuollasam, Dag:
fljæret er gaaet ned.
Vuollaset, adv. (vuolles) officiose, tjenjt.
agtigt, tjenftvilligt, neblabenbe.
Vuollat, vuolam, v. a. culiro levigare, do-
lare, telje med Kniv, Dgole med Høvel.
Vuölle.
Vuollatak, s. Sv. locus depressus circa
montem, radix montis, lavt Land omkring
et Fjeld, Fjeldets Fod.
Vuölle, adj. (i Posit. tun i Sammenfætning):
fom er nede, fom er under: vuölle-vaimok,
testiculi; vuölle-bælle, Underfibe; vuölle-
vaimost let, have Brok; vuölle-vaibmo-
davdda, Brof; vuölle-vaimog olmai, en
Mand, fom har Brot; vudlle-bælle-bovsa,
Unberlæbe. — Comp. vuöleb, underordnet,
ringere. — Superl. vuölemus, ringeft, laveft.
Vuölle, vuóle, s. fun i Sammenfætning med
gieda: foriuna secunda, Sylte; gieda-
vuölle boceuidi, god 9pffe meb Rensdyr.
Vuölle, vuöle, locus inferior, sub alqua re,
Rum under en Ting; bævde vudlle, Rum-
met under Bordet; vadnas vuülle, Plads
under Baadhvælv; gieda vudlle, Armhuling;
vare vuölle, Fjelbets Fod.
Vuölle, vuöle, s. Sv. melos, modus, canti-
lena, Melodi, Sang.
Vuölle-aibmo, s. infima hominum sedes apud
inferos (secundum. opinionem Lapponum
paganorum), unberite Hjem i ben anden
erben efter be hedenffe Lappers Tro.
Vuölle-biegga, -biega, s. phaenicias, Syboft:
inb.
Vuöllegagat, adv. (vuöllegas) lavt, ybmygt.
Vuöllegaå, -gaga, adj. (vuölle) vebf. vuól-
legis, humilis, demissus, submissus, lav,
fvag, ringe, ybmyg, Befteben; vuöllegis
ænam, lavt Land; v. jiedna, lav Stemme;
dam baike olbmuk æi læk vuóllega3ek,
Folkene her paa Stedet ere ikke ydmyge,
bejfebne.
Vuöllegasvuotta, -vuoda, s. (vuöllegas) )b:
myghed, SBejfebenbeb.
Vuölleget, adv. (vuölle) in loco depressiore,
favt, paa et lavtliggende Sted. — Comp.
-gebbut. — Superl. -gemusat.
Vuöllegis, adj. fe vuöllegas.
Vuöllel, postp. (Prolat. af vuölle) unbet og
forbi; gieda vudllel gættat, fe under
$Haanden (for Solen); luodda manai vudl-
lel, uglen gif under; i vuóvde dam
vuöllel, han fælger iffe berunber.
Vuöllelå33i, adv. et postp. ad locum paulo
inferiorem, lidt længer neb, lidt nedenfor.
Vuöllelaé, e Sv. — vuölebus.
Vuöllelen, adv. Sv. subler, infra, under,
nebenom.
Vuólleli, -lid, -lidi, adv. e postp. ad locum
inferiorem, infra, længer ned, længer ned
end; dokkan vudlleli mu, fet big neben.
for mig.
Vuöllelist, adv. et postp. in loco inferiore,
infra, længer nede, lavere nede, længer nede
end, nedenfor; vuollelist mu, nebenfor mig.
Vuölle.
Vuöllelækka, adv. et postp. — vuollalü23i.
Vuölle-mådda, -maddaga, .s. Hovedſtammen
paa Renens Horn mellem oudda-giedak og
ales-gaccem.
Vuöllen, adv. infra, inferne, nebentil, neben:
fra; bagjen ja vuöllen, oventil og neben-
til, ovenfra og nebenfta.
Vuöllenere-noaidde, -noaide, s. myth. ma-
gus, schaman (»noaidde«) inferorum, be
SDgbe „Noaidde“.
Vuölles, adj. officiosus, benignus, neblabenbe,
tjenftagtig, tjenftvillig, omgjengelig.
Vuöllesvuotta, -vuoda, s. (vuölles) 9teb.
Tabenbeb, Dmgjængeligheb, FTjenftvillighed.
Vuölle-vaimok, s. fe vuólle.
Vuollo, vuolo, s. laetitia ex malis alienis,
Glæde over andres Ulykke, Sfabefryb.
Vuollodakkés, -dakkas, adj. (vuollodet)
oe, fom gjerne glæber fig over anbre8
Vuollodet, v. a. 1) — vuöledet. 3) laetari
malis alienis, gotte fig over andres Ubheld,
være flabefro; v. guoimes vahagest, glæbe
fig over fin Neſtes Ulykke.
Vuollodus, -dusa, s. — vuollo.
Vuollodæbme, -dæme, s. verb. — vuollo.
Vuollole, s. Sv. stola, vestimenti mulierum
pars ma, oinbeljortel, fom haves inberft
paa Kroppen.
Vuollot, -vuolom, v. ». — vuollanet.
Vuolmeset, v. n. Sv. de scaphis dicitur,
dum alleruiro latere in aquam depri-
munitur undamque recipiunt, ligge paa
Siden, frenge faa Vand løber ind (om
Baad).
Vuolmestet, v. fact. — bringe til
at frænge, faa Band løber inb.
Vuolok, adj. Sv. laetus, arrogams, glad,
$offerdig.
Vuolos, adj. Sv. jucundus, livlig, behagelig.
Vuolos, prd = vulus, vuolas.
Vuoloå, vulluå, s. subjectum aliquid, in quo
sedere v. incumbi potest (pulvinus, scam-
num), Unberlag, noget at fibbe eller ligge
paa; osivve-vuolos, $ovebpube; juölgge--
vuoloB, Skammel.
Vuolotallet, v. n. Sv. gaudere, superbire,
glebe fig, hovmode fig.
Vuolotet, v. a. Sv. ornare, ſmykle, pynte.
Vuolppo, vuolpo, s. praecinctorium muliebre
rugatum, ryntet Jruentimmerffjørt.
Vuolppo-rasse, s. Alchemilla vulgaris, L.
Marilaape, Løvefod, vilb Refeda.
krage v. dem. (vuol&&ot) fvælle, hovne
idt.
Vuolååai, adj. vedf. -vuolååas, (vuolsae) fuld
af Vedſte eller Vand og Blod (om Saar).
835
Vuonjas.
Vuolààe, -làe, s. pus aquosum, vanbagtig
SBebite edu Vend og Blod i Saar (jfr.
siegja).
Vuolådodet, v. fact. (vuol&&ot) bringe til at
foælle op af Værfevand.
Vuolååolet, v. subit. (vuolsdot) i aft foælle,
hovne.
Vuolååot, -låom, v. n. (vuolåde) intumescere,
tumore aquoso tumere, fvælle, hovne op,
fætte fig til meb VBærfevand.
Vuoma, vuobman, s. saepes ad infundibili
formam r » inler quas rhenones
in locum majorem consaeptum (indagi-
mem) agebaniur, ubi capiebantur, tralt⸗
formigt ster Gjerde, hvormeb man
gjennebe vilbe Rensdyr inb i en Jnbhegning,
hvor be fangebes.
Vuomaiduvvat, -duvam, v. subj. (vuobme)
faa lunere ftarofter, blive lunere; vuomai-
duvva, go vuollanæp, bet bliver lunere,
naar vi ie længer neb.
Vuomaå, vuomaéa, s. dem. (vuobme) liben
Dal, liden Sto».
Vuoma-vagge, 8. (vuoma) Dalføre, ber løber
traftformigt fammen.
Vuometæbme, -tzeme, vebf. -tes, (vuob-
me) fom ingen Dalføre å fom er uben Ly.
Vuonab, adj. comp. (vuodna) længer inbe i
jorden.
Vuonaiduvvat, -duvam, v. subj. (vuodna)
faa Karakter af Fjord, blive fom Fjord;
de mærra vuonaiduvvagoatta, nu begyn-
ber Havet at antage Karakter af Fjord.
Vuonak, s. plur. (vuodna) >Sinus marisc
Norvegia, Fjorbene b. e. Norge.
Vuonala$, -laga, s. Sv. Moro Storbmanb.
Vuonamuå, adj. "superi. (vuodna) jom er
lengft inbe i Fjorden.
Vuonatesvuotta, -vuoda, s. (vuonatæbme)
Uheld.
Vuonatæbme, -tzeme, adj. vebf. -tes, (vuod-
na) uheldig.
Vuondas, s. R. — vuntas.
Vuóne, vuódnama, s. socrus, Cvigermober.
Vuönesassa, -sasa, 5. (vuödne) tillommenbe
GCvigermober,
Vuonjal, vuodnjala, s. cerva rangiferina
bima, toaarig Stenfimle.
Vuon; jalgadaà, -gadaéa, s. dem. (vuonjalgat)
Clinb of en liden 2:aarig Simle.
Vuonjalgat, -gada, s. (vuonjal) pellis bimae
cervae rangiferinae, Stind af en 2:aarig
Gimle.
Vuonjal-éokka, -&oka, ». propr. loc. Navn
paa em Fjeldtinde i Beflades i foutoleino.
Vuonjas, 5. — vuonas.
Vuonjas, vuodnjas, adj. 1) qui respiravit
et novas collegit vires, fom har ubbhvilet
68*
3 Vuonjas.
og famlet nye Kræfter. 2) cicur, fpag, itte
fly, træg (jfr. logje, loavdde).
Vuonjasmattet, v. fact. (vuonjas) gjøre fpag,
fpagere.
Vuonjasmet, v. comp. (vuonjas) blive fpag,
fpagere.
Vuonjasmuttet, v. fact. = vuonjasmattet.
Vuonjasmuvvat, -muvam, v. mn. = vuon-
jasmet.
Vuonjasvuotta, -vuoda, s. (vuonjas) Ubhvilt-
hed, Cpagbeb.
- Vuonja, -njata, s. Anas acua, Spidsand.
Vuönjes, adj. = vuonjas.
Vuonnaà, -éa, s. Sv. adlocutio blandientis
atque 'commiserantis; et. Tjelenbe Filtale-
ord, vuonnatam, mi amicissime, fjære Ven.
Vuönces, vuoncca, s. gallus vel gallina,
$ane eller Høne; vuonccak, $gnà.
Vuoncca-njinelas, 5. gallina, Høne.
Vuonccaà, -ccaéa, s. dem. (vuonces) liben
$ane eller $Høne.
Vuoncca-varres, s. gallus, Sane.
Vuonas, adj. — vuonjas.
Vuonas, vuognasa, s. capisirum, proprie
quo os canum occluditur sive obturatur,
ne mordeant rangiferos, Grime eller Sine:
baand, fom fættes paa Hunde, at be ei
ffulle bibe Rensbyrene.
Vuonastallat, -stalam, v. fr. (vuonastet)
fette Zrynebaand paa (flere) Hunde.
Vuonastet, v. instr. (vuonas) capistrum ori
Hid fette Trynebaand paa Hund, tryne:
inde
Vuonastkættai, 1) car. verb. (vunnastet)
uben at trynebinde. 2) adj. vebf. -kættes,
fom intet Erynebaand har paa fig.
Vuopaå, -paéa, s. dem. (vuoppa) carissime
socer, lille, fjære Cvigerfaber.
Vuop'bælle, s. fe vuoppa-bælle.
Vuopnattij, s. R. = vopnattij.
Vuopotet, v. faci. (vuoppot) 1) labe fluge,
raſte i fig. 2) være muligt at fluge i fig.
Vuoppa, vuopa, s. socer, Gvigerfaber.
Vuoppa-bælle, -bæle, s. frater soceri, a
fratris filiae marito ita appellatus, Sviger-
faber8 Broder, faa kaldet af Broberdatters
Mand.
Vuoppasassa, -sasa, s. (vuoppa) tilfommenbe
Svigerfader.
Vuoppaåaddat, -3adam, v. coni. (vuoppaset)
holde paa at hamle faa fmaat, ro baglenga
ag.
Vuoppadet 1. -het, v. (ard. (vuop at) hamle
i Mag, faa fmaat. -Sástet, v na d
Vuoppat, vuobam, v. n. valde queri, lamen-
tari, jamte fig høilgdt, Tage 37 Biekkot,
luoibmat, fuoikket).
836
Vuoraå.
Vuoppat, vuoppam, vuoppajim, v. n. retror-
sum remigare, inhibere remo navem, hamle,
ro baglængs.
Vuoppe, vuope, s. 1) sinus v. recessus
maris inclusus (quasi stagnum), inbe
fluttet Bugt eller Vig, lig et Zjem. 2)
nom. propr. loc. $ornvigen i Porsanger:
fjord.
Vuopperes, s. Sv. — vuobéres.
Vuoppet, v. a. Sv. — vuoppot.
Vuoppolet, v. subit. (vuoppot) i Haſt fluge
el. raffe i fig.
Vuoppomuå, -muåa, s. (vuoppot) noget at
fluge eller rafte i fig.
Vuoppot, vuopom, v. a. vorare, devorare,
cbe graabigt, fluge, vaffe i fig (ife. &åvddot,
jastot, vuovddot).
Vuopsa, 8. Sv. — vuoksa.
Vuopsai, adj. Sv. vebf. vuopsates — vuok-
881.
Vuopsatebme, adj. Sv. — vuovsatæbme.
Vuopsestet, v. a. — vuoksot.
Vuöpsé, s. Sv. = vuükee.
Vuopt 1. vupt, s. R. — vuokta.
Vuoptestattet, v. fact. Sv. certiorem facere,
underrette.
Vuoptestet, v. a. Sv. comperire, fornemme.
Vuora 1. vuore, s. Sv. nix alia, byb Sne.
Vuorahakáet, v. aestim. Sv. (vuoras) =
vuorafet.
Vuorakjis, s. Sv. — vuorså.
Vuoras, vuorras, 1) adj. vetustus, grandae-
vus, gammel (meb Begreh, af Wrværdighed),
aldrende. 2) s. sener (venerandus), Ol
ding, Gamling, WCldfte; særvvegodde vuor-
rasak, Menighebens dg ; cellkkujuvvum
læ vuorrasidi, Matth. 5, 21.
Vuoraslagan, adj. (vuoras) aldrende, tilaars,
gammelagtig.
Vuorasmattet, v. faci. (vuoras) gjøre gammel.
Vuorasmet, v. ». (vuoras) senescere, blive
gammel, clbe8 (jfr. boarasmet, oamasmet).
Vuorasmustet, v. dem. (vuorasmuvvat) blive
lidt gammel, libt ældre.
Vuorasmuttet, v. fact. = vuorasmattet.
Vuorasmuvvat, -muvam, v. ». — vuorasmet.
Vuorastovvet, v. n. Sv. = vuorasmet.
Vuorasvuotta, -vuoda, s. (vuoras) Alder⸗
bom, Bebdagethed.
Vuoraà, vuorrata, s. corvus cornix, State.
Vuoraået, v. a. (vuoras) aetate aliquem pro
vectum aestimare sive pulare, anſe for
gammel, [yne8 at nogen er meget gammel
Vuoraået, v. dem. (vuorrat) have Svindel:
fyge, men i mindre Grad.
Vuora8-månno, s. Aprilis, April Maaned.
Vuoraå-njargga, -njarga, nom. propr. loc.
Kraafenes, Stedsnavn i Alten.
Vuoraa.
Vuoraå-varre, -vare, nom. propr. loc. Ravn
paa et Fjeld i Koutokæino.
Vuoratak, -taga, s. (vuorrat) vertigo pecu-
dis, Evindelipge hos Dyr.
Vuoraéas, s. — vuores.
— «laga, adj. (vuorbbe) lykkelig.
efbig.
9;
Vuorbaå, -baéa, s. dem. (vuorbbe) libet Lod,
liben ffe,
Vuorbbadallalas, adj. (vuorbbadallat) fom
gjerne vil fafte €ob.
rct $. verb. (vuorbbadallat) Lod⸗
'afting.
Vuorbbadallamu3, -muåa, s. (vuorbbadallat)
noget at fafte Lob om.
Vuorbbadallat, -dalam, v. fr. (vuorbbadet)
fafte Lod óm (om flere eller gjentagne Gange);
si juogadegje su biktasid ja vuorbbadalle
daid, Matth. 27, 35.
Vuorbbadet, v. a. (vuorbbe) sortem ducere,
sortiri, tafte Lod om; vuorbbadekop dam,
gen dat galgga let, Joh. 19, 24; si
vuorbbadegje sodno birra, Act. 1, 26.
Vuorbbadus, -dusa, s. (vuorbbadet) sortilio,
Sobfojting.
Vuorbbadæbme, -daeme, s. verb. (vuorbba-
det) = vuorbbadus.
Vuorbbe, vuorbe, 3. manubrium, pertica,
contus, Staft, Stage, Stang.
Vuorbbe, vuorbe, s. 1) sors, forluna se-
cunda, ob, 9yffe; vuorbba gåtåi su ala,
Sobbet faldt paa ham; i dust lek öasse
daihe vuorbbe dam oppui, ct. 8, 21;
vuorbbe buöreb go jierbme, Syffen bebre
enb Forftanden. 2) anulus oricalchi, in
membranam tympani magici, & "wuoties pul-
sabatur, imponendus, Ring af Mesfing, fom
lagbe8 paa Runebommen, naar man flog paa
denne.
Vuorbetæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,
(vuorbbe) infelix, non fortunatus, uheldig.
Vuorda, vuorddaga, s. (vuorddet) exspecta
tio, Forventning; su akka læ vuorddagest,
fan8 Kone venter fig.
Vuordaset, v. /ard. (vuorddet) vente faa
fmaat, have noget Haab om, men ilfe filkert.
Vuorddalas, adj. (vuorddet) fom venter at
veret ſtraks ffal ffe, utaalmodig. -lasvuotta,
s. id.
Vuorddeldet, v. cont. (vuorddet) vente længe
og ubbolbenbe.
Vuorddelet, v. dem. (vuorddet) vente lidt, en
liben Ctunb; vuorddel vuost! vent lidt!
-ddelåstet, v. dem. id.
Vuorddem, s. verb. (vuorddet) exspecíatio,
Benten, Forventning; dat i læk vuordde-
mest, bet er iffe at vente, fan ilfe ventes;
laitastuvvim vuorddemest, jeg blev fjeb af
837
Vuorja.
at vente; man gukka doalak don min
sieloid vuorddem vuöllai? Joh. 10, 24.
Vuorddet, vuordam, v. a. exspectare, vente,
forvente; C. læ sin vuorddemen, Act. 10,
24; si vurddek dust diedo, 9(ct. 23, 21;
dallobuoigge vuordda ædnam &8addoid,
Jac. 5, 7; stuora vuoito im vuorde, [tor
Gevinft venter jeg iffe.
Vuorddeva3at, adv. (vuorddevaà) taalmobigt.
Vuorddevaà, -3a, adj. (vuorddet) taalmobig,
fom nentet længe; vuorddevaà læi sudnji,
han var taalmobig mob ham.
Vuorddevaåvuotta, -vuoda, s. (vuorddevas)
Taalmodighed.
Vuordek, adj. Sv. (vuorddet) non exspec-
tatus, inopinatus, uforventet.
Vuordestet, v. dem. (vuorddet) vente libt,
en liben Siund. -ståstet, v. . id.
Vuordetatte, adj. (vuorddet) fom fan for
venteå, fom er at vente.
Vuordetet, v. fact. (vuorddet) 1) cunctando
alqum morari, lade vente; ale vuordet
olbmuid, boade dallanaga, lab iffe Folk
vente, fom ſtraks. 2) exspectari, instare,
lade vente paa fig, funne forventes.
Vuord-namma, -nama, s. — buddustak-
namma.
Vuordnas, s. je vuornes.
Vuordne, s. Sv. cornu, Horn.
Vuordno, s. pers. (vuordnot) En, fom fvær:
ger; værre-vuordno, Meneder.
Vuordnom, s. verb. (vuordnot) Gværgen,
Motojlegeetie s loppedi vuordnomin, Suc.
Verdes vuornom, v. a, jurare, fværge,
beebige, aflægge Ev (jfr. garrodet); ja son
vuornoi sudnji, Marc. 6, 23; aldes, bagje-
listes erit, bessujussi jetas "vuordnot, fra:
foærge fig, frigjøre fig ved Gb.
Vuordnotet, v. fact. — vuornotet.
Vuoredes, adj. Sv. sobrius, æbru.
Vuoredet, v. n. Sv. — vuoritet.
Vuorelet, v. n. Sv. mente capi, vesanum
feri, Blive affindig.
Vuoretet, v. fact. (vuorret) bringe til at
fvindle, at gaa rundt i Bildelfe.
Vuorga, s. Sv. testis, Bidne.
Vuorgnet, v. a. Sv. — vuodgnat.
Vuorgo, vurggu, s. crus inferius pedis an-
terioris tarandi, vaccae, aliorumque ejus-
modi animalium, neberfte Lægben paa Frem-
foben af Ren, Ko og andre Fanen Dyr.
Vuorhnietit, v. a. Sv. — vuodgnat.
Vuoritet, o. ». Sv. sobrium ex ebrietate
feri, blive ædru efter en Rus.
Vuorja, s. Sv. rele piscarium maculis gran-
dibus, et Garn med ftore Mater.
Vuorjadet, v. con. (vuorjat) faa fmaat be
foære, plage, ufrede.
Vuorjag.
Vuorjag, adj. (vuorjat) plagjom (— vuor-
jalas).
Vuorjak, adj. Sv. rarus, fjelben.
Vuorjakættai, 1) car. verb. (vuorjat) uben
at plage, ufrede, befvære; vuorjakeettai
diktet, labe være i Fred og Ro. 2) adj.
vedf. -kættes, uforftyrret i JFred og Ro.
Vuorjalas, adj. (vuorjat) importunus, mo-
lestus, incommodus, fom ofte plager, be:
foærer, uroer Folk, plagfom.
Vuorjaldet, v. coni. (vuorjat) holbe paaa at
plage, uro, befvære.
Vuorjalet, v. a. — vuorjat.
Vuorjamuå, -muåa, 8. (vuorjat) moget at
. plage nogen med, uro eller befvære med.
Vuorjan, s. (vuorjat) importunus, molestus
pe SBlager, Gn, fom uroer, befværer
Vuorjaået, v. aestim. (vuorje) enfe for alijen,
aaben, for altfor Å ae
Vuorjat, v. a. molestia, afficere, inquietare,
ufrebe, plage, overhænge, uleilige, uro (jfr.
vaivvedet, muosetuttet); adde andagassi,
im 8at galga du vuorjat, tilgiv mig, jeg
ffal iffe plage big mere.
Vuorjatet, v. fact. (vuorjat) 1) labe plage,
ufreoe, uro. 2) [abe fig plage, funne ufre:
deg, uleiliges.
Vuorje, adj. vebf. vuorjes, rarus, non den-
sus, glijen, glefen, aaben, iffe. tætftaaende,
tynb; vuorjes sæmo, tgnbt Gkjeg; vuorjeb
ja davjeb bælle, ben tynbe og tette Side.
Vuorje, nom. propr. loc. Navn paa en Klippe
i Porsangerfjorden.
Vuorjet, adv. (vuorje) glifent, gleft, aabent.
Vuorjevuotta, -vuoda, 3. (vuorje) raritudo,
Glifenhed, Gleshed, Habented, Tyndhed.
Vuorjot, v. n. Sv. rarius incidere sive fieri,
fjelben inbtreffe eller hænde.
Vuorkaå, - » S. dem. (vuorkka) libet
Gjemme, libet Sew
Vuorkel-vu: propr. loc. en Fjord
ſtraks ved Sacobåelv i Sydvaranger.
Vuor! -rka, s. custodia, receptaculum,
Gjemme, Jorvaring; vuorkkai bigjat, gjem:
me, foroare; vuorkast leet, være Sede dup
Vuorkka-davver, s. thesaurus, Cot, Sig:
gendefæ.
Vuorkka-litte, s. Rar til at forvare noget i.
Vuorkka-niekke, -nieke, s. cusios, clavi-
cularius, En, fom har Zing i Forvaring for
nogen io! Nøgle til hand Laa8 (== oavda-
niek!
Vuorkka zello, -ælo, s. thesaurus, Siggenbe:
fe, Stat, Forraad; bigjat maidege vuorkka-
ællon aldsesis, legge fig noget til bebfte.
Vuorkkot, vuorkom, v. muli. (jfr. vurkkit)
gjemme (flere Ting).
Vuorkok, adj. Sv. modestus, befteben.
838
Vuorrat.
Vuornes, vuordnasa, s. andum, €,
(= valle) Sværgen ; mutto vuordnasides
diti, Luc. 14, 9; værre-vuornes, Mened.
Vuornes-lodde, s. avis magica, in aliquot
tympanis depicta, Troldfugl. hvoraf Bil
lebe fanbte8 paa nogle Runebomme.
Vuornotaddat |. -tallat, -tadam,
v. cont. (vuornotet) overtale til at Morse.
meb Lempe faa til at aflægge Ed.
Vuornotet, v. fact. (vuordnot) 1) lave
foærge, tage i Gb, paalægge Me Befværge;
galgak v. su, bu flal tage ham i
vuornotam du ælle ibmel bokte, 3hattj
26, 63. 2) tvinge til at fige Canbfrb, til
at "pefjenbe, tvinge til at give fig tabt, fue,
pine, presfe fibfte Draabe ub af; v. guoi-
mestes manemuå jugastaga, pine fibfte
Dram ub af fin fammerat; v. lasko, gag-
gast erit vine visut olgus, Hemme $i en,
pine Brændevinet aldeles ub of ftaggen.
Vuorok, adj. Sv. (vuorret) demens, qui
certis momentis recurrentibus furere coe-
pil, offinbig, rafende, fom rykvis er fra
Sands og Samling; gutta-vuorok, olo.
fart, fom funbe antage 6 forftjellige Skikkelſer.
Vuoroklakaå, adj. Sv. (vuorok) vesanus,
halvgal.
Vuorolagai, adv. (vuorro) alternis vicibus,
fliftevis, turvis.
Vuorrades, adj. Sv. molestus, befværlig.
— — 8. — vuorradus.
uorradus, -dusa, s. penuria, inopia, casus
see ubi valde nobis opus
Sorlegenbeb, Trang, Betryf, Ride,
— vuorradussi 8addat rutti, balv-
valægjai, fomme i Gorlegenhed for Penge,
for en Tjener; vuorradusast væketet
gænge, hjælpe nogen ub af Kniben; postil
vuorradusast læm, jeg er i Forlegenhed for
en Boftil.
Vuorrastubme, -stume, s. verb. =
radus.
Vuorrastuddat, -studam, v. n. bære fig ilbe
paa Grund af Smaaforlegenheder, ilfe funne
flare fig, være ilbe beran (— vuorrastuvvat).
Vuorrastus, -stusa, &. — vuorradus.
Vuorrastuttet, v. fact. (vuorrastuvvat) bringe
å ererenhen i Knibe, Betryk, gjøre raad:
vuor-
vere -stuvam, v. n. penuria af-
fici, indigentem fieri, tomme eller være i
Sorlegenfeb, Knibe, Betryk, Lægervold for
noget, blive raabvild; v. jafoi dafhost,
fomme i fnibe for Mel; v. æra olbmui
vækkai, fomme til at trænge til andre Folks
Hjælp. :
Vuorrat, vuorram, vuorrajim, v. inch. (vuor-
ret) begynde at breie fig rundt, [pimle.
Vuorre.
Vuorre, vuore, s. vertigo pecudis, Svindel:
fyge hos Kvæg.
Vu les, adj. Sv. sobrius, «bru. -destaka,
adv. id.
Vuorrem, s. verb. (vuorret) deliratio, in-
sania, Bildelfe, Galjtab.
Vuorret, vuoram, v. n. a vertigine in gyrum
agitari, delirare, breie fig rundt af Svin:
delſyge, gaa fanbjeslg8 og foimle, bære fig
ab fom gal, rafe.
Vuorro, vuoro, s. salmo hibernus per hie-
mem in fluvio remanens, "Binteritging,
Kala, fom ftaar igjen i Gl» om Vinteren
(= dalvve-6uo320).
Vuorro, vuoro, s. vices allernae, Lur, Skifte,
Omgang, Orden; su juogos vuoro mielde,
Luc. 1, 8; addi su njælje faktim vuoro
vuöllai, Met. 12, 4; ravkai sin ouddan,
juökke vuoros mielde, vuorrasis, han
falbte bem frem efter Tur; vuorro farga
boatta du lusa, Turen fommer [mort til
dig; muttom vuoro buocam, muttom vuoro
dærvas læm, unbertiben er jeg fyg, under
tiben friſt; vuoroi lokkat ja vuoroi tallet,
afvelflende læfe og ffrive.
Vuortes, vuorééa, s. — vuorså.
Vuorv, s. Sv. stratura, tabulatum, ordo, Lag,
Hvarv; vuorvi vuorvi, tabulatim, lagvis,
Lag paa Lag.
Vuorve, adj. Sv. pavidus, proprie de avi-
bus, ity, fær om Fugle.
Vuorvot, v. n. Sv. (vuorve) pavere, pave-
scere, være el. blive fly (om Fugle).
Vuos 1. fuos! inferj. apage, hut, paf big!
(til Dyr).
Vuosak, s. plur. secundae (partus) pecu-
dum, ” fiedurert Efterbyrd (— manebuk).
Vuosargga, -arga, s. (vuostas argga) dies
lunae, Mandag.
Vuosatallet, v. fr. Sv. (— vuosetet).
Vuosatus, -tusa, 8. (vuosatet) Paavisning,
Veiledning.
Vuosbmasist, adv. (vuosmes) i ben Gtem-
ning, at man har Lyft paa bette eller hint.
Vuöse, s. R. vitulus, Kalv
Vuosetet 1. vuosatet, v. a. — Gajetet.
Vuosko, vuskun, vuskon, s. perca, bor;
mterra-vuosko, iler, Rodfifk.
Vuoskom, s. — vuosko.
Vuosmes, vuosbmas, adj. avida hujus vel
illius cibi (de muliere Tie pia Lyften,
begjærlig efter benne eller hin Mad (om
frugtfommelige Kvinder).
Vuosmestallat ]. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (vuosmestet) ofte have di eller vete
Iyften efter en eller anden
Vuosmestet, v. n. (vuosmes) Huk vel illam
escam appetere, have yft til, være lyſten
839
Vuöstai.
efter benne eller hin Spiſe og have Mod:
bybelighed for anden Mad.
Vuosmestæbme, -stzeme, 8. verb. (vuosme-
stet) Lyftenhed.
Vuosmo3, adj. R. — vuostemus.
Vuosmus |. vuosemus |. vusmus, vus, adj.
superl. R. = vuostemu&.
Vuosotes, s. Sv. praesagium, valicinium,
Sorubfigelfe, Spaabom.
Vuosotet, v. a. Sv. praesagire, forubfige, ipaa.
Vuossa, vuosa, s. 1) ulerus, Yofterleie i
Movers Liv; vuossa-goatte, Yofterleie. 2)
parka-vuossa, 8. Sv. saccus, Sel, buius
Vuossa-mielkke, -mielke, s. colostrum, 9
lac quod primum partum
Staamelt, førfte Melk efter Kalving (= Ge
Vuösse, vuöse, s. ansa ollae aut aheni,
Hank paa Gryde eller Kjedel.
Vuosso, vuoso, s. follis, Pufter, Blæfebælg.
Vuost, adv. primum, etiam, paulum. tem-
poris, ferit, enbnu; vuost borai ja de ju-
gai, førft aab han, faa braf han; ale vuost!
vuorde vuost! pent lidt!
Vuosta, s. caseus, Oft.
Vuösta, posíp. — vudstai.
Vuösta-bærjasist |. -sin, adv. (bærjas) i
ben Stilling, at Røgfjælen ftaar paa ben
gale Gibe; goatte læ vuösta-bærjasist,
Gammen har Røgfjælen paa ben gale Side.
Vuöstai, postp. et praep. 1) adversus, contra,
imob, optil; gædge ceggit seine vuöstai,
reife en Sten op imod Væggen; ale daga
jetad laga vuüstai, [et big iffe op imod
oven. 2) in, i, paa; doarskot, njalme,
muodoi vudstai, flaa paa Munden, i An
figtet. 3) ad, til; rakadæmen mi læp
matke vuóstai, vi lave o8 til Reifen. 4)
erga, conira, mob, imob (om Gindelag);
buórre, baha Renge vuóstai, PE onb
imod mogen. pro v. casus abl. (in
emptione, eM Ra TUE commutatione
mercium), imob (Vederlag); rudai vudstai
galle bigja jafoid, pecunia. farinam vén-
4, mod Benge fælger han mof Mel. 6)
ad, prae (in comparatione), imod (Sam-
menligning); mak læk mu &ivehak vuósta
stuora boaco slo? hvad er mine RKreature
imob en .ftor 9tenfjorb? mi læ du bavtas
mu stuora givse vuöstai? bhvab er bin
Smerte ünob min ftore Pine? 7) adv. contra
(de animo repugnanti), imob; nieidda lifei
galle mielastes mutto vanhemak legje
vudstai, igen var nof villig, men Vor:
ælbrene vare ber imob,
rry adj. vedf. -stas, (vuosta) rig paa
t.
Vuöstai-adnem, 8. Trods.
Vuöstai-adnet, -anam, v. ». mobfætte fig.
Vuostai.
Vudtridesten v. fact. (vuosta) foriyne med
ft.
Vuostaiduvvat, -duvam, v. subj. (vuosta)
forfynes med Dit.
Vuöstailastalet, v. fr. (vuöstailastet) gjøre
Modftand (om flere).
Vuöstailastem, s. verb. (vuöstailastet) Mod⸗
ftand.
Vuöstailastestet, v. dem. (vuöstailastet) jette
fig libt imod, gjøre fibt Mobftand.
Vuöstailastet 1. -stalastet, v. a. resistere,
repugnare, gjøre Mobftand, vende fig imod,
jette fig til Mobværge, ſtaa imob, bybe
Spibfen; im viüSam vuóstailastet su, jeg
gab iffe fige ham imod.
Vuostain 1. vuostén, adv, enbnu en Stund.
Vuöstaivalddet, -valdam, v. a. mobtage.
Vuostak, adv. vuost.
Vuostaladdet, v. fr. Sv. = vuostalastet.
Vuöstalagaå, -lagaéa, s. dem. (vuóstalak)
liben Modbakke.
Vuöstalak, -laga, s. acclivilas, clivus ad.
versus, ascensus, Modbutfe, Skraaning opad
Vuöstaldaddat |. -dallat, -dadam, -dalam,
v. å. (vuöstai) faa fmaat gjøre Qnboen
binger, gjøre lidt Modftanb; vanhemak
algost vuöstaldadde irgastalle, Jorælbrene
gjorde i Begyndelſen [ibt Jnbvendinger mob
Frieren.
Vuöstaldet, v. ». — vuóstéldet.
Vuostargga, s. — vuosargga.
Vuostas, adj. primus, ben førfte; v. bæive,
paa den førfte Sag.
Vuöstas, adv. adversus (ventum, meatum
Solis), imod, imob Vinden, imod Solens
Gang.
Vuostastet, v. a. — vuetit, yfte.
Vuostaö, -stada, s. dem. (vuosta) liben Dft.
Vuostaå, -éa, adj. — vuostas.
Vuostaéedin 1. vuostatin 1. vuoééan, adv.
primum, primo, førft, for bet førfte.
Vuöste, adj. adversarius, contrarius, ac-
clivis, fom er imob (mobi. miette).
Vuöste-åsse, s. fe àsse.
Vuóstehagolaà, -la3a, adj. (vuöste-hakko)
fom gjør Modſtand, Oprør, gjenftribig; gutte
lei giddavalddujuvvum vuóstehagolaaai-
guim, Marc. 15, 7.
Vilóatehagolaávuotta, -vuoda, s. (vuöste-
heagola8) Gjenftridighed, Dprørfthed.
Vuöstehagon, adj. vedf. -gonis — vuöste-
hagolaà.
Vuöstehagostallat, -stalam, v. cont. (vuöste-
hagostet) holde paa at gjøre Dprør, nu og
da gjøre famme.
Vuöstehagostet, v. a. adversari, oppugnare,
obloqui, gjøre Modſtand i Drd eller Hand:
ling, gjøre Oprør, fjevle imob; v. gænge
el. gæinage.
840
Vuot.
Vuöstehakko, -hago, s. repugnantia, cow
tradictio, seditio, Mobftand, Dprer; mon
dakkim galle vuöstehago, mutto i væke-
tam, jeg gjorbe nof Mobftand, men bet hjalp
iffe; son vuöllani vuöstehago taga, han
gav fig uben Modſtand; vudstehago uozal-
dattet, Act. 24, 5; aigokgo vuöstehago
muina doallat? vil bu bruge Munden
mob mig?
Vuosteken, adv. Sv. = vuost.
Vuöstéld, adv. — vudstelist.
Vuostéldet, v. n. impelli, impi:
de imbribus, tempestate), [vg imb ue
eir, Regn etc.).
Vuösteli, adv. in ventum, ad partem
obversam, til Vindſiden, til $uvatb.
Vuöstelist, adv. in latere vento obverso, paa
Vindſiden, i Luvard (modſ. miettelist).
Vuostemuå, -muga, adj. superl. primus, pri-
mulus, fette, allerførte. gudek læk vuoste-
mugak àaddek maremug3an, Matth. 19,30.
vent v. å. Sv. (vuöste) opponere, jette
imob.
Vuöste-vaibmo, -vaimo, s. Mobvillie; v.
vaimo adnet gæsage, have imob, iffe fynes
om nogen.
Vuosto, vustu, 3. — vuostalak.
Vuostom, s. verb. (vuostot) compensatio,
remuneratio, Gjengjældelje.
Vuostomættos |. -mættom, adj. (vuostot)
qui beneficium beneficio non rependd,
— ei yder godt mod godt.
Vuostot, v. a. compensare,
gjengjælbe, vife lige for lige.
Vuosves, adj. Sv. 1) = vuosmes. 2) deli-
catus, belifat, vuosves piæbmo, cuppediae,
Delikatesfe.
Vuosvetet, v. n. Sv. = vuosmestet.
Vuoåadet, v. lard. (vuossat) foge i Mag.
Vuo8astet, v. dem. (vuoasat) foge libt.
Vuoåatatte, adj. (vuosatet) fom fan foges.
Vuoåatet, v. faci. (vuo&8at) 1) [abe foge.
2) labe fig foge, funne foges.
Vuoåos, vuååus, s. (vuossat) quantum una
cociura, coqui solet, faa meget, fom man
foger paa én Gang, én Kogning.
Vuos3am, s. verb. (vuosdat) Kogen, Kogning;
vuog8am-nårre, faa meget, fom man foger
paa én Gang.
Vuoååamuå, -muåa, s. (vuosåat) noget at
toge, noget, fom flal foges.
Vuos3at, vuoåam, v. a.
lagid vuo&dat, brygge
brenbe Brændevin.
VuosSemaà, s. Sv. — vuo&os.
Vuoååomuå, -muåa, s. — vuo&os,
Vuot, adv. atter, igjen (— fastain).
venio
remunerari,
y loge; vuol
[; vine vuosdat,
Vuota. 841 Vuottot.
Vuotadak, -daga, s. (vuottat) faabant Gne-
føre, at man ht "fan fe Spor efter Dyr,
Sporfne (— vuottatak).
Vuotam, vuottama, s. aliquid ad quod ami-
malia. v. navigia devinciri possunt, noget,
hvori man fan. bi binde eller tjore faft Dyr,
fortøie Baad el. Cifib, Fortøiningsgjenftanv.
Vuotamzegjai, adj. vebj. -ægjas, (vuotam)
fom har — af Gjenſtande, hvori man
fan fortoie Baad, Skib eller binde Dyr.
Vuotastet, v. dem. (vuottat) vugge en fort
Ctunb.
Vuotaået, v. a. (vuottet) fe. bemærte flere
Spor.
Vuótne, s. Sv. — vudne.
Vuotos, vuttus, adj. (vuottet) rig paa, fulb
af Spor, fom ber er meget Spor efter;
gumpek læk dam baikest hui vuttusak,
Ulvene have efterladt fig mange Spor her
paa Stedet. — Comp. vuttusübbo. —
Superl. vuttusåmus.
Vuototet, v. fact. (vuottot) 1) labe vugge.
F 2) ville vugges. Wat $
uotta, vuoda, s. ratio, respectus, Ugt, Gen:
fon, Henſeende (forefommer fun i Nom., All.
og Loc.) og bruges ifær til at banne ab:
ftrafte Begreber i Cammenjatning med et
Adjektiv foarende til be norffe Endelſer —hed,
—hbom, —ffab); bahavuotta, buörevuotta;
vutti valddet, iagttage; dam vutti el. dam
vuodast, meb Henſyn bertil.
Vuottaladdat, -ladam, v. fr. (vuottet) her
og ber fe Spor efter Dyr.
Vuottalet, v. a. — vuota&et.
Vuottamastet, v. a. (vuotam) lave til noget,
hvori man fan fortgie Baad el. binde Dyr.
Vuottamkættai, adj. vebf. -kættes, (vuotam)
fom mangler noget, hvortil man fan binde
faft, fortøte en Baad, SÅ eller tjore Dyr.
Vuotta-raipa, -pada, s. dem. (vuotta-raippe)
liden Drugrem.
Vuotta-raippe, -raipe, s. lorum, quo traha
à rhenone vehitur, Dragrem, en Rem, ber
gaar fra Renens Halskrave under dens Bryft
og mellem Benene til Slædens Stævn, 3Botreb.
Vuottaset, v. ». (vuottot) labe fig. vugge.
Vuottat, vuottam, vuottajim, v.inch. (vuot-
tet) begynde at fe Spor, at blive var Spor,
begynbe at fpore.
Vuottatak 1. vuottat, s. Sv. tantum nivis
ut vestigia. ingredientium et ferarum con-
spici possint, faa meget Cne, at man fan
fe Spor efter Dyr.
Vuottel, adj. vebj. -ttelis, (vuottet) fom er
flint til at opbage eller finde Spor efter
Dyr, flint til at fpore. -ttelvuotta, s. id.
Vuottén, adv. = fastsin.
Vuottet, vuotam, v. a. vestigia animalium
videre, investigare, conspicere, explorare,
fe Spor, finde Spor efter Dyr, tomme efter,
ubfinbe, bemærte; im vuottam luodaid, jeg
faa iffe Gpor; vuttimek boceuid, mutto
æp oaidnam daid, vi fax Spor efter Ren,
men vi faa bem iffe felv; son læ nu gav-
vel, atte su mokkid im vuottet mate,
han ev faa flu, at jeg iffe fan fomme efter
hang Kneb.
Vuotto, s. pers. (vuottot) Gn, fom vugger,
en Bugger.
Vuotto, vuodo, s. (dial.) circulus dolii sim.
Baand paa Lønde etc.
Vuottolet, v. dem. (vuottot) vugge fom fna-
teft, vugge libt.
Vuottom-stuollo, -stuolo, s. Buggeftol.
Vuottot, vuotom, v. a. cunas agitare, vugge:
mana vuottot, vugge et Barn (jfr. bieb-
mat, biebmadet, sugadet).
Vuottot, v. n. Sv. vestigia relinquere, efter:
labe fig Spor, fynes epo: vuotto, kusne
200 manna, bet f9ne8 nof, hvor han farer
rem
Vuottotkenna, adj. Sv. inexplicabilis, uran:
fagelig.
Vuocce, 5. Sv. ager graminosus, Græsvold.
Vuocconj, s. Sv. sudes, cui rele piscibus
positum alligatur, ne fluminis vi aufe-
ralur, Stage, hvortil Garn bindes, naar
bet fættes ub.
Vuoc-vuobme, nom. propr. loc. Navn paa
et Dalføre i foutofaino.
Vuóéeje, s. pers. Sv. sagittarius, bombar-
darius, Ctytter.
Vuóéet, v. a. Sv. 1) jaculari, ffybe; bissoin
». flyde med Bøsje. 2) frondescere, ſtyde
; lasta vuota, Søvet flyber ub; mönno
ed Nymaanen beggnber at ftobe frem.
Vuoéetet, v. n. Sv. occidere, gaa ned.
Vuoéos, s. Sv. (vudtet) tantum spatii, quan-
ium. telum. missile percurrit, id, quod
intra teli jactum est, et Bøsfeftud, faa —*
fom man fan ſtyde.
Vuo£otet, v. fact. (vuoddot) 1) presje Fedt
eller Bædffe ub af noget. 2) pine noget
ud af Nogen.
Vuoééan |. vuoctanaga, adv. = vuostatedin.
irse v. dem. (vuo&ot) flybe lidt Fedt
a fig
Vuoééom, s. erysipelas, ben Sygdom, fom
kaldes Rofen.
Vuoé€ot, vnotom, v. a. ». 1) adipem ex se
edere, |tybe Fedt fra fig; buoides guölle
vuoja vuoédo, go vu&àu, en fed Fiſt ſtyder
Sebt, naar ben foge8. 2) in adipem colli-
quescere, fmelte op til Yedt; ada læ vut-
&um, Marven er fmeltet til Fedt. 3) gut-
latim effluere sive erumpere, fille, viste
ub, brgppe langfomt; bavtest vuodéo &acce,
af Klippen filler Vand (jfr. &aridet).
Vuovda. 842
Vuovda 1. -dal, adj. (dial.) cavus, hul (om
Se el. Ting af Træ).
Vuövdaiduttet, v. fact. (vuóvdde) gjøre ffov:
rig, rig paa Lræer.
Vuövdaiduvvat, -duvam, v. subj. (vuövdde)
blive ffovrig, rig paa Træer.
Vuövdaå, -da£a, s. dem. (vuövdde) liben Stov.
Vuövdaset, v. fr. (vuóvddet) fælge nu og
ba eller fælge flere Ling.
Vuovdaàet, v. a. — bælkket.
Vuovdda, vuovda, s. 1) cavum, Hulhed, nb:
hulheb; vuovdda-muorra, hult Tre. 2)
spelunca, fauces, vas ligneum cavatum,
cella (capsa) incubandi, incubitorium ana-
tum, Svælg, Slug, ubbulet Trokar (ous
Butt, Strok), Rugekasſe for 26nber. 3) quod
pro diaphragmate est, pars corporis prior
et posterior, Rummet foran Mellemgulvet,
hele For: el. Bagkroppen; ouda ja manne
vuovdda, For- og Bagfroppen. 4) homo
vorax, helluo, Gtorfluger (— vuvdon).
Vuovddai, adj. vebf. -ddas, (vuovdde) ftovrig.
Vuovddai, adj. vebf. -ddas, (vuovdda) vorax,
graabdig, ftorebenbe. -ddaivuotta, s. id.
Vuovddajet, adv. (vuovdda) avide, voraciter,
graabigt.
Vuövddalåmuå, -lebmuåa, s. (vuovddalet)
noget at falbyde, noget at fælge.
Vuövddalet, v. a. (vuövddet) venditare, ve-
nale habere, falbybe, føge at fælge, affette;
vuövddali galle galvoides, mutto i jode-
tam, han falbødb mof fine Barer, men fil
bem iffe affat.
Vuovddat, adv. — vuovddajet.
Vuövdde, vuóvde, s. silva magnis arbori-
bus, praecipue pinibus el abietibus re-
pleta, Skov af (tore Træer, ijer Fure og
Gran (jfr. vuobme).
Vuövdde-jokka, -joga, nom. propr. loc. Divi⸗
elven i Tromsø Amt.
Vuövdde-faldde, -falde, s. saltuarius, Stov:
fogeb, Forftmand.
Vuövddekah, s. plur. (dial.) Lappones sil-
vestres, Ctovlapper, Sapper, fom opholde fig
i Gfovtrakter.
Vuövddelet, v. subit. (vuóvddet) i aft fælge.
Vuövddem, s. verb. (vuövddet) Sælgen, Salg.
Vuüvddemuà, -muåa, s. (vudvddet) noget
at fælge, noget, fom [fal fælges.
Vuövdde-sapan, s. Arvicola rufocanus, graa:
fidet Martmus.
Vuövddet, vuóvdam, v. a. vendere, fælge;
man haddai vuvddik loddid, jafoi vei
rudai oudast? til bvilfen Pris folgte bu
Fuglene, for Mel eller for Penge? smavva
osi mielde vuövddet, fælge i Smaat.
Vuovddet, vuovdam, v. a. pabulum distri-
buere, ubbele Jober til Kreature (— vavd-
det).
Vuovz3e.
Vuovddot, vuovdom, v. a. devorare, fluge
i fig, nebfluge, cbe graadigt (jfr. jastet,
tåvddot, vuoppot).
Vuovdek, adj. Sv. cavus, hul; vuovdek
pecce, hul ure.
Vuovdestet, v. dem. (vuóvddet) fælge libt;
duàBe uccanag lem vuóvdestam, jeg fat
fun folgt en €mule.
Vuövdetatte, adj. (vuövdetet) fom laber fig
fælge, falgbar, fælgelig.
Vuövdetet, v. fact. (vuóvddet) 1) labe fælge.
2) labe fig fælge, funne fælges:
Vuovdna, vuovna, s. 1) animus, insolentia,
audacia, Mod, Kryhed, Driftighed (af inb:
bilbt Kraft); vuovnaid cæggot, braute af
fin Dygtighed. 2) Sv. timor, Frygt.
Vuovdnai, adj. vedf. -dnas 1. -dnajes,
(vuovdna) 1) insolens, animosus, inflatus,
fry, mobig, indbilbfl (= vuovnala8) 2) Sv.
terribilis, frygtelig.
Vuovdnaivuotta, -vuoda, s. — vuovdna.
Vuovdnajeslaka, adv. Sv. horrendum in
modum, forfærdeligt.
Vuovdnasi, adv. (vuovdne) subsimiliter,
nogenlunde ligt, faa paa Lag.
Vuovdne, vuovne, s. (— vuökke, sulla)
Lighed i en vis Grad, nogenlunde Lighed;
dokko vuovdnai el. dokko sulli, faa paa
Lag, nogenlunde lig.
Vuovdnetet, v. a. Sv. terrere, flræmme.
Vuovdnot, vuovnom, v. a. trepidare et odore
locum olentem pertentare, fare omtring og
fnufe ivrigt for at finde. noget paa et Sted,
hvor ber findes Lugt.
Vuovdnot, vuovnom, v. a. (dial.) = vuovd-
dot.
Vuovdon, -vddon, s. — vuovdot.
Vuovdoåtet, v. a. — vuovddot.
Vuovdot 1. -dok, -ddoha, s. (vuovddot)
voraz, Glughald.
Vuovga, vuovggaga, s. pannus cunealus,
quo vestimentum relaxatur, Kile, Styfke,
fom fættes inb i et Rlædebon for at gjøre
bet videre (— galjadas).
Vuovgaået, v. fr. (vuovz3et) ubvibe et Rlade-
bon (flere Steder) ved at inbjette iler.
Vuovasagaja8, -gagata, s. dem. = vuovs-
Zagas.
Vuovggagas, -gaga, s. dem. (vuovza) liben
Kile, fom fættes inb i Klædebon for at gjøre
bet videre.
Vuovggaset, v. transl. "(vuovgget) ubvibeà,
blive vibere ved inbjat Kile.
Vuovgget, vuovgam, v. a. laxiorem ved.
dere, gjøre et Kledebon videre ved Ind:
fætning af Kile i famme (= galljodet),
lægge ub Klæder.
Vuovgestet, v. dem. (vuovz3et) ubvide libt,
gjøre et Slæbdebon lidt videre.
Vuovse.
Vuovgetatte, adj. (vuovzetet) fom fan ub:
vibe8 eller gjøres videre.
Vuovgetet, v. fact. (vuovzzet) 1) labe ub:
vibe. 2) labe fia ubeibe, Nae udvides.
Vuovérs, s. ſe vuobérs.
Vuovgatallat |. -taddat, -talam, -tadam,
v. fr. (vuovgget) nu og ba flrybe op,
overbrive.
Vuovaget, vuovgam, v. a. — herbmit.
Vuovkatallat |. -taddat, -talam, -tadam,
v. fr. (vuovketet) nu og ba fanbfe fig.
Vuovketet, v. mom. semel resipiscere, recor-
dari (de dementibus v. obliviosis), én Gang
ſandſe fig (om Ginbfgge el. Glemfomme).
Vuovlag 1. éappis vuovlaà, s. Emberiza
lapponica, Lapfpuro.
Vuovnalagat, adv. (vuovnala8) modigt, frpt,
briftigt.
Vuovnalaå, -laga, adj. (vuovdna) mobig,
try, briftig, indbildſt.
Vuovnalaåvuotta, -vuoda, 9. — vuovdna.
Vuovnastallat, -stalam, v. m. (vuovdna)
ſtryde, fjyte.
Vuovnatattet 1. vuovnetuttet, v. fact. Sv.
= vuovdnetet.
Vuovnok, adj. Sv. horribilis, forfærbelig,
ftrætfelig (= vuovdnai).
Vuovnasi, adv. — vuovdnasi.
Vuovrotet, v. a. (vuovrro) oblocare, bortleie,
bortforpagte.
Vuovrro, vuovro, s. locatio, SBottleiing, For-
- pagtning.
Vuovsadakkés, -dakkas, adj. (vuovsadet)
tilbøielig til at fpy, fafte op, brekke fig.
Vuovsadattet, v. fact. (vuovsadet) bringe
til at fpy, brætte fig.
Vuovsadet, v. n. — vuokset.
Vuovsaiduttet, v. faci. (vuovsaiduvvat) gjøre
bredere (om Fi, Bay).
Vuovsaiduvvat, -duvam, v. j. (vuoksa)
blive bredere, faa ftgrre Bredde (Tøi, Bæv).
Vern -nasa, s. (vuokset) vomitus,
py.
Vuovsatak, -taga, s. (vuokset) vomilto, Dyp:
laftelje.
Vuovsatesvuotta, -vuoda, s. (vuovsatæbme)
altfor flor &malfeb.
Vuosatuttet, v. faci. (vuovsatæbme) gjøre
fmalere, forminbjfe formeget Bredden paa
(Tøi, Vær).
Vuovsatæbme, -tæme, adj. vebj. -tes,
(vuoksa) carens justa latitudine, parum
alius (de retibus), for fmal (om Tøi, Be»),
iffe byb nof (om Viltegarn).
Vuovsetet, v. faci. (vuokset) 1) bringe til
at fpy. 2) lade fig gjøre at fpy, fafte op;
Vuovsetuvvat, -tuvam, v vuokset)
ville til at fp9, være nær ved at fafte op.
843
Vustui.
Vuovtag, adj. (vuokta) crinifus, haaret, fom
har $aar paa Govedet; vilggis, dappis-
vuovtag, hvid, forthaaret.
Vuovting, s. Sv. pertica, supra quam retia
siccanda suspenduntur, Stang til at hænge
Garn paa til Lørring (— vuoktinje).
Vuovvanet, v. n. Sv. dilatari, udvides;
raike vuovvani, $ullet har ubvibet fig.
Vuovvot, v. a. Sv. excavare, dilatare, ud:
hule, ubvibe.
Vupodet, v. cont. (vuoppot) holde paa at
cbe graabigt.
Vuppuladdat, -ladam, v. intens. (vuoppot)
meb Kraft fluge i fig.
Vuppulas, adj. (vuoppot) vorax, flugvorren.
Vuppulasvuotta, -vuoda, s. (vuppulas) Slug:
vorrenhed.
Vupun, vuppun, s. (vuoppot) Slughals, Stor:
fluger; muotta-vupun, Gnefluger.
Vurggu, s. fe vuorgo.
Vurgguå, -gguéa, s. dem. (vaorgo) libet
Lægben.
Vurjelt, adv. R. (vuorje) raro, fjelbent.
Vurkkéstet, v. dem. (vurkkit) gjemme libt,
fom fnareft.
Vurkkimu$, -muåa, s. (vurkkit) noget at
gjemme, noget, fom ffal gjemmes.
Vurkkistallat, -stalam, v. subi. (vurkkit)
1) i $aft gjemme el. bringe i Forvaring
(flere Ting). 2) i Haft gjemme bort, ftife
unba.
Vurkkit, v. a. (vuorkka) cuetodire, condere,
asservare, gjemme, forvare, henlægge; dieg⸗
nalet læk dak sanek mu vaibmoi vurkki-
juvvum, be Ord ere gjemte bybt i mit Hjerte.
Vurkkitatte, adj. (vurkkitet) fom laber fig
gjemme, fom fan gjemmes, fom er værd at
gjemme.
Vurkkitet, v. fact. (vurkkit) 1) lade gjemme.
2) labe fig gjemme, funne gjemmes.
Vurkodakkés, -dakkas, adj. (vurkodet) fom
gjerne gjemmer, fom ev tilbgielig til at flrabe
fammen.
Vurkodåmuå, -debmuåa, 5. (vurkodet) noget
at gjemme, — Ale ftal gjemmes.
Vurkodet |. vurkudet, v. cont. (vuorkkot)
holde paa at gjemme (flere Ting).
Vurkudattet, v. faci. (vurkudet) labe nogen
gjemme noget, bevare, have noget i For:
varing.
Vurulagai, adv. (vuorro) = vuorolegai.
Vus, s. R. — vuokea.
Vuskon, s. — vuosko.
Vusmus, adj. R. — vuosmus.
Vustit, v. a. (vuosta) caseum conficere, yfte,
lave Oft.
Vustuiduvvat, -duvam, v .n. (vuöste) incho-
are sursum vergere, acclivem fieri, be:
Vushed.
gynde at hælde imod, ffraane opover (mobi.
miedoiduvvat).
Vushed |. vüised vusehed, v. a. R. =
vuósetet. :
Vushemus, s. R. signum, testimonium, Tegn,
Bibnesbyrd.
Vust, adv. R. — vuost.
Vat, adv. continue, uafbrudt, i et Trek.
Vutti, s. fe vuotta.
Vuttudet, v. n. (vuottet) cerni posse, con-
spicuum esse, funne fec8, være fynlig; væ-
ha8 vel vuttudek luodak, enbnu funne
Sporene feed lidt.
Vuttuladdat, -ladam, v. intens. (vuottot)
gjøre nogle ftærfe Gyngninger, vugge nogle
Gange med Kraft.
Vuttus, s. fe vuotos.
Vuttustet, v. dem. (vuottet) paulum | cerni
posse, apparere, funne fees lidt, vile fig
lidt, være lidt fynlig (om Spor); daggo
vuttusta væhas luodda, her er lidt Tegn
til Spor.
Vuttuå, -ttuda, s. dem. (vuotto) liben Buage.
Vutudet, v. cont. (vuottot) vugge i Mag.
Vué£udet, v. (ard. (vuo&éot) faa fmaat rinde,
risle libt,
Vuééij, s. R. sagiltarius, bombardarius,
Skytter (vuotet)
Vuééudattet, v. fact. (vuttudet) gjøre rød i
Huden og faar.
Vuééuget, v. fr. (vuctut) blive rød i Huden
og faar paa flere Steder.
Vuééustet, v. dem. (vuécut) blive lidt rød
og faar i Huden.
Vuééut, vutéum, vuééujim, v. n. culem
rubescentem, atiritam, exulceratam | acci-
pere (impr. ob multam sudationem), blive
rød i Quben og faar (ifær af Svedning).
Vuéeutet, v. fact. (vudeut) foraarfage Rodme
og Saarhed i Huden.
Vuvdnoladdat, -ladam, v. a. — vuvduladdat.
Vuvdnulas, adj. — vuovddai.
Vuvdon, vuvddon, s. (vuovddot) homo voraz,
Slughals.
Vuvduladdat, -ladam, v. fr. (vuovddot) i
Haſt fluge I fig flere Stykker.
Vuvnon, s. — vuvdon.
Vüvs 1. vuivas, s. R. — vuoivas.
Vuær, s. Sv. — ver.
Vyesse, s. R. = miesse.
Vyrtot, v. n. Sv. = virtot.
Væbadet, v. cont. (væppat) i Mag oplilte,
opbinde.
Væbaldagas,
liben Fold paa Ryggen af Kuften.
Væbaldak,
de funica cingulo circumdata a lergo
dependet, Wolb, fom paa Ryggen enger
844
-gaéa, s. dem. (væbaldak) ,
| Vaednjedakkés, -dakkas, adj. (vædnjedet)
-daga, s. (væppat) plica, bud
Vædnjot.
neb af en Kufte, naar benne med Kiltebaand
er opbunben.
Vaebastet, v. dem. (væppat) opfilte (ibt.
Vaebatet, v. fact. (væppat) 1) [abe oplilte.
2) labe fig opfilte, funne opfiltes.
Væda, væddaga, s. status vinctus, ligatus
(de bestiis), bunden Tilftand, tjoret Lil:
ftand; væddagest orrot, være bunden.
Vædak 1. -dat, -daha, s. (væddet) bestia
vincta, ligata, bundet el. tjoret Dyr.
Væda-sagje, 8. Sted, hvor man fan binde
eller tjore Dyr.
Væddastuttet, v. fact. (væddastuvvat) pine,
plage, trætte Dyr ved at holde bem bundne.
Væddastuvvat, -stuvam, v. n. (væda) vin-
culis vexari, blive plaget, pint, trættes af
at være bunden eller tjoret.
Væddaset, v. n. Sv. scalurire, originem
ducere, have fit Ubfpring.
Væddaset, v. cont. (væddet) binde eller tjore
(flere) Dyr.
Væddasægje, s. (væddet) En, fom pasfer
bundne Kreatur.
Væddatak, -taga, s. (væddet) Sted eller
Plads, hvor Dyr have været bundne.
Vædde, væde, s. radiculae praetenues e
longae, fibrae arborum, ex quibus funes
mectuntur el. corbes vinciuntur, fine, lange
FTrærødder, Tæger, hvoraf Toug ſnoes og
Kurve bindes; væddelitte, Kurv.
Væddelet, v. subit. (væddet) i $aft binde,
tj ore.
Vædder, væddar, s. Sv. ripa fluvii sive
litus, Elvebred.
Væddestet, v. dem. (væddet) fom fnareft, en
fort Stund binde, tjore.
Væddet, v. a. vinctum tenere, holde i Baand,
holde bunben, lade ftaa tjoret, binde faft.
Vaeddo, s. Sv. origo, ortus, Ubfpring, Opkomſt.
Væder, s. Sv. nugae, sermo inanis, Stvalber,
ugrunbet Tale.
Vaedertet, v. n. nugari, fare meb lø3 Zale.
Vædja, vædjaha, s. Sv. pretium, Vard,
Værdi.
Vædna, s. Sv. — viedna.
Vædnet, v. n. Sv. — viednet.
Vædnjadallat, -dalam, v. fr. (vædnje) nu
og ba fmaatrætte, fmaafjævles.
Vaednjai, adj. vej. -dnjas, (vædnje) til:
"2 til at trætte, fivagtig. -dnjaivuotta,
s. id.
Vaednjasket, v. ». (vædnje) blive uenig inb.
byrdes, begynde at fmaatrætte.
Vaednje, s. riza,.allercatio, Uenighed, iv,
Kurle paa Traaden (jfr. bælkko, riddo).
fivagtig. -dakkésvuotta, s. id.
Vædnjedet, v. ». rizari, fjævles, fines.
Vædnjot, v. ». — vædnjedet.
Veetta.
Vaedastet, v. dem. (væddat) blæfe libt bar,
blæfe Sneen lidt af.
Vædaset, v. (ard. (vættet) holde paa at
vebbe, i Mag vebbe.
Vædatak, -taga, s. (væddat) locus in agro,
unde nix deflata est, et Sted eller Stytte
me hvoraf €neen er blæft bort, en bar
By
Vaeüdalet, v. subi. (væddat) i Haſt blæfe
Sueen bort, i Haſt blæfe bar.
Væddat, vædam, v. a. nivem deflare, nive
nudare, blæfe cf Sneen, blæfe bar for Sne;
biegga læ daggo væddam ædnama, her
har Binden blæft Marken bar; biegga
vædda muottaga erit, 3Binben blæfer Sneen
bort.
Vaeddo, vædo, s. — vætto.
Vaeddodet, v. n. — vætodet.
Vædestet, v. å. (vættet) pignore certare
algd in pignus dare, vædestædno ovta
speisiga! lab o8 væbbe om en Cpecie!
Vaedetet, v. fact. (vættet) 1) labe væbdde. 2)
labe fig gjøre at vædbe.
Vaedor, s. je vedur.
Vægåa, s. Sv. paries, Veg.
Vægået, v. a. Sv. — vie33gat.
Væggol, adj. vedf. -33olis, validus, firmus
(cibus, potio), traftig, ftert (om Mad og
Drikke), jfr. vækkad, bæktel.
Væfse, s. fe vækee.
Vægjat, vægjam, vægjajim, v. inch. (jfr.
vægjet) 1) superare, devincere, faa Over:
haanb over, faa Bugt med; vagalazaides
bagjel vægjat, faa Bugt med fine Fiender.
2) convalescere, requiescere, omme til
Kræfter igjen, blive ubvilet.
Vægjatallat, -talam, v. neutr. pass. (vægjat)
blive overmanbet, ligge under.
Vægje, adj. vebf. vægjes, (vægjet) pollens,
valens, opulentus, formaaende, fom har fine
fulbe Rræfter, formuende; vægjemus, ben
meft formaaende.
Vægjel, adj. vedf. -gjelis, (vægjet) 1) pa-
tiens (laboris), potens, pertinax, udhol⸗
benbe, formauende. 2) gravis, magni mo-
menti, vigtig, magipaaliggenbe, betydnings-
fub, indholdsrig; gasta læ vægjelis arbmo-
gaska-oabme, Daaben er et vigtigt Naade:
mibbel.
Vægjelvuotta, -vuoda, s. (vægjel) Ubholben-
hed, Betydningsfuldhed.
Vægjem, e. verb. (vægjet) Jormaaen, Kunnen,
Orken.
Vægjemættom 1. -mættos, adj. impossibi-
lis, umulig.
Vægjemættomvuotta, -vuoda, s. (vægje-
mættom) Umulighed, (Strøbelighed ?)
Vægjemættoset, adv. impossibiliter, umuligt.
845
Væida.
Vægjesvuotta, -vuoda, s. (vægje) Udholden⸗
hed.
Vægjet, væjam, v. a. 1) posse, valere, 8u-
stinere, ote, formaa, magte, holde ub; im
Bat væje barggat, jeg orfer ilfe at arbeide
mere; maid olmuà vægja oases vudstai?
hvad formaar et Menneffe imod Stjæbnen?
jos hergek vægjemen læk, berfom 3tenene
holde ub; im væje 8at æmbo, jeg orker
iffe mere; galle dam bitta veji8! altib fan
man give faameget, intet at takke for! (jfr.
nagadet, aibmot, buktet, sattet, baittet).
2) praeponderare, veie mere, have Dvervægt
(= væjetet). 3) foriasse, være mulig,
fanffe, maafte; galle vægja nu leet, fanffe
bet forholder fig faa; galle væjam boattet,
fanffe jeg fommer; galle vægja jabmet,
fanffe han bør (jfr. daiddet).
Vægjo, væjo, s. facultas, opes, aditus, via,
Cone, Kraft, Muligheb; væjo bagjel barg-
gat, arbeide over fine Coner; go vægjo
lifei, naar ber var nogen Mulighed.
Vægnin, adv. Sv. prope, nær ved.
Vægne, s. — vædnje.
Vægaiduttet, v. fact. (vægaiduvvat) 1) gjøre
Fete ftært (Mad, Drille). 2) for[yne med
Volgaiduvvat, -duvam, v. n. (vækka) 1)
blive kraftig, ftexf (Mad, Drilte). 2) fore
fynes med Folk.
Vægalagat, adv. (vægalad) froftigt, mægtigi.
Vægalaå, -laga, adj. (vækka) potens, vali-
dus, mægtig, velbig, traftig, (tet. (Drikte).
Vægalaåvuotta, -vuoda, s. (vægala8) po-
tentia, Kraftighed, Mægtighed, Bælde, Styrke.
Vægald, adv. (vækka) vi, violenter, meb Magt,
med Vold; jos ik adde buri, de mon væ-
gald valddam, giver bu iffe meb bet Gobe,
faa tager jeg meb Magt.
Vægatesvuotta, -vuoda, s. (vægatæbme)
Kraftløshed.
Vægatuttet, v. faci. (vægatuvvat) berøve
Kraft, Magt, Styrke, berøve Foll.
Vægatuvvat, -tuvam, v. n. (vægatæbme)
bergoe8 Kraft, Magt, Styrke, berøves Folk;
jos seltek vægatuvvujek, Matth. 5, 13.
Vægatæbme, -tæme, adj. veb. -tes, (vækka)
inefficaxz, impotens, languidus, magte8lg8,
fraftløs, flau
Væha, adj. fe veha.
Væidag, adj. obstinatus, forefommer fun i
Forening med je8 el. icea; icca-væidag,
felvraabig, egenfinbig (— væidaladas).
Vaeidaladas, -laddas, adj. contumax, dif.
ficilis, nytjuld, fufb af Ggenraabigbeb; v.
boaco, manna, en nykfuld Ren, et egen
tuabigt Barn.
Væidaladasvuotta, -vuoda, s. (væidaladus)
Nykfuldhed, Egenraadighed.
Væida.
Væidaladdaset, adv. (væidaladas) nylfulbt,
egentaabigt.
Vaeidalassi, adv. (væidales) sime pastore et
cura, ub i Bilbmarken, i bet Fri, paa egen
Haand, i Selvraadighed; ale divte bædna-
gid væidalassi ruottat, lab iffe Qunbene
fpringe vilbt omkring, paa fri Haand.
Væidales, -las, adj. qui sine pastore est et
cura, incustoditus, fom er paa fri Haand,
paa egen Qaanb, paa fri Jod; væidales
boecuk, Men, fom gaa uden VBogter; væi-
dales aigge, ben Tid, ba Renen gaar uden
Bevogtning; væidales luoittet njalmes,
flippe Munden los.
Væidne 1. væidnje, s. — vædnje.
Væidnot, væinom, v. n. — vædnjedet.
Væigas, væiggasa, 8. = vaigas.
Væigganet, v. m. (væigge) vesperascere,
flumre, blive Fusmyste, loffe mob Aften;
bæivve væiggan, Dagen Selber.
Væigge, væige, s. diluculum, crepusculum,
Stumring, Tiden mellem Morgen og Dag,
Aften og Nat; iddedes ja ækkedes veeigge,
Morgen: og Siftenffumring.
Væigge-cicaå, s. vespertilio, $ylaggermu8 (—
gudnjo-lodde).
Væi got, væigom, v. n. — væigganet.
Væikan, nom. propr. loc. Navn paa en Indſo
i Routofæino.
Vaeiket, v. n. Sv. in aquam se mergere,
bulle ned i Bandet.
Væiketæbme, -tæme, adj. vedf. -tes,(veeikke)
— fri for Kobber.
erat al vebf. Eg) (væikke) fobber:
vuotta, s. id.
velie vaeike, s. poe candelae, Bæge i
Vælkke, væike, s. aes, cuprum, Kobber;
vilggis væikke, Mesfing; veikin skoada-
stuvvum, Tobberjorfubet.
Vaeikkenjaddet, -njadam, v. mn. fmage oj
Kobber.
Væikko, s. Ring af Mesfing, fom brugtes
paa Runebommen (— vuürbbe).
Væikko, væiko, 3. socius, Sammerat, Ben.
Væisar, s. cantator, Sanger.
Vaeisedet, v. canere, fynge.
Væisedatte, adj. (væisedattet) fom fan fon.
ge8, fyngelig.
Vaeisedattet, v. fact. (væisedet) 1) labe fynge.
2) labe fig fynge, funne fynges.
Væita, s. Sv. forma calcei e ligno facta,
modulus caligaris, Gtolæft.
Vaeitok, adj. (væitto) qui sine pastore
est et cura, fom er paa egen Qaanb, paa
fri Gaand, uben Paapasning.
Væritostattet, v. a. Sv. (væitto) sine pastore
rak flippe paa egen Qaanb, paa fri
ob.
846
Væka.
Væittalastet, v. mn. (væittales) gaa paa egen
$Haand, paa fri Haand.
Værittales, adj. — væidales.
Væittalussat, -luSam, v. n. — væittalastet.
Væitto, s. Sv. 1) dimissio pecudum sine
pastore et cura, Kvægets Ubflippen paa
egen Haand, uden Gjæter.
Vaeivva, væiva, s. manubrium, quo quid
(cos) cireumagitur, 9Beio, Sveiv paa Glibe-
ften.
vaitio, væivo, s. — væivva.
Væja, vægjaga, s. quidquid leviori oneri
adjicitur, ut cum graviore par pondus
perficiatur, Gjenftanb, fom bruges til at
frembringe Ligevægt meb, til at balancere
Byrde med (f. EH. Rigo).
Vaejatet, v. a. Sv. polire, feie, pubfe, blanke.
Væjatallat, -talam, v. n. (væjetet) hælde lidt
over til ben tyngfte Side.
Vaejek 1. vaejet, væjeha, s. fetus piscium,
pisciculi, Fifteyngel, Smaafiſt.
Vaejekaà 1. -haà, -haga, s. dem. (væjek)
—* liden jr be
splendidus, fulgens,
Vaejet |. væjok,
politus, blant, put
hes rs adj. (væjetet) mulig, fom fan
orkes
Væjetet, v. n. 1) inclinare, propendere in
partem graviorem, hælde, veie over til ben
tyngfte Cibe; noadde, boaco væjet nubbe
bællai, SByrben, Stenen Selber over til ben
ene ide. 2) in alquem pr e, alcui
suffragari, hælde til €n8 Side, holbe meb;
mon galle væjetam su beellai, jeg hælber
over til hans Gibe.
Vaji$, adj. — vægje.
Vaejjo, s. (dial.) exemplum, forma, Monſter.
Væjolaå, -laga, adj. (vægjo) possibilis,
mulig.
rea -vuoda, s. (væjolas) Mulig:
ed
Vaejot, v. n. Sv. — vejot.
Vaejotesvuotta, -vuoda, s. (væjotæbme)
raftløshed.
Væfjotuttet, v. fact. (vægjo) berøve Kraft,
gjøre kraftlos.
Vaejotuvvat, -tuvam, v. m. (væjotæbme)
blive fraftløs.
Væjotæbme, -tzeme, adj. vedf. -tes, (vægjo)
infirmus, —
Væk 1. vækka, adj. Sv. = viek.
Væk-agjoi, adv. summa ope, med al Magt
(= vækkosi).
Vaekalaà, -laga, adj. (vække) opifer, ad
opitulandum promptus, bjælpfom, behjælpe
lig (= vækkai); mon galgam læt dudnji
v. ja oskaldas, Botas ftal eps ies behjælper
lig og trofaft.
'
Væka.
Vækaå, -kaéa, s. dem. (vække) liben Hjælp,
en Smule Hjælp.
Væketaddat |. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (væketet) gjentagne Gange hjælpe, nu
og ba hjelpe.
Væketåstet, v. dem. (væketet) hjælpe, biftaa
lidt, fom fnareft.
Væketatte, adj. (væketet) fom fan bhjælpes,
fom ftaar fil at hjælpe.
Væketesvuotta, -vuoda, s. (væketæbme)
$Hjelpeløshed, Ubehjælpfomhed.
Væketet 1. vækjetet, v. a. adjuvare, opem
ferre, bjælpe, biftaa; ferttijep væketet gut-
teg guoibmamek, vi bør bjælpe hinanden;
v. gænge vuorradusast, hjælpe nogen ub
af en Forlegenhed; rudaiguim gænge v.
biftaa nogen med enge; i væket, bet
bjælper iffe.
Væketmættos, adj. (væketet) fom ei fan
bjælpes, fom ei fan gjøres noget ved.
Væketuttet, v. faci. (væketæbme) berøve
Hjælp, gjøre bjælpeløs.
Væketuvvat, -tuvam, v. subj. (væketæbme)
berøves Hjælp, blive hjælpeløs.
Væketæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (vække)
1) inops auxili, hjelpeløs, fom er uben
Hjelp. 2) inhabilis, iners, ubehjælpelig.
Væketæbme, -tæme, 5. verb. (væketet)
auzxilii latio, Biftaaen; gitos ædnag væ-
ketæmest! mange Tal for Hjælpen!
Væketægje, s. pers. el adj. (væketet) ad-
jutor, Hjælper, hjælpende.
Vækka, væga, s. 1) vis, potestas, Magt,
Kraft; buórre ibmel væga bokte, ved ben
gode Guds Magt; soabbe-vekki vazzet,
gaa ved Hjælp af Stol; man vægast nu
dagak? i Kraft af hvad håndler bu faa?
(ift. fabmo, valdde); alme vægak likka-
tuvvujek, Matth. 24, 29. 2) grex, ca
terva, copiae (militares, remiges), Mand:
ftab, Folt, Skare; soatte-vækka, Krigsfoll;
nuorra vækka, Ungdommen; bagje vækka, |
Wijelbfolfet; mærra-vækka, Gøfollet; su
mattajegji vækka, Luc. 6, 17.
Vaekka-ajo, adv. = væk-agjoi.
— -laga, adj. — vækkavald-
ala8.
Vækkad, adj. vebj. -kkadés 1. vekkés,
(vekka) efficax, fortis, kraftig, ftært;
ve kkadés dalkasak, jukkamusak, borra-
musak, fraftige Lægemidler, Drikke, Mad.
Vækkadvuotta, -vuoda, s. (vækkad) Sraf»
tighed, Styrke.
Vækkai, adj. vedf. vækkas, (vække) offi-
ciosus, qui opem lubenter fert, tjenftvillig,
tjenftagtig, hjælpfom.
ivuotta, -vuoda, s. (vækkai) Tjenſt⸗
villighed, Hjælpfombhed.
847
Vækta.
Vækkalagai, adv. (vække) muluo auxilio
(esse), inbbgrbe8 til Hjælp, bjælpende hin⸗
anden inbbyrbes.
Vækkanåstet, v. dem. (vækkanet) blive lidt
afhjulpen, faa lidt Hjælp.
Vækkanattet, v. fact. (vækkanet) 1) afhjælpe
Nød. 2) forløje (Barn).
Vækkanet, v. transl. (vekke) 1) juvari,
levari, blive afhjulpen; hætte læ vækka-
nam, Nøden et afhjulpen. 2) levari partu,
.forlgje8 (om vinder); nisson læ vtekka-
nam, vinden er forløft.
Vækkankættai, 1) car. verb. (vækkanet)
uben at blive afhjulpen, uben at blive for:
løft. 2) adj. vebf. -kættes, uafhjulpen,
uforløft.
Vækkanæbme, -næme, s. verb. (vækkanet)
Hjælp, Forløsning.
Vækkavaldalagat, adv. (veekkavaldala8) med
Vold, med Magt, voldeligen.
Vækkavaldalaå, -laga, adj. violentus, qui
vi agil, sibi ipse per vim jus parat,
fom tager meb Vold, fom bruger Magt,
voldelig, fom tager fig felv tilrette; garra
ja v. mænnodæbme, en haarb og voldelig
Fremfærd.
Vækkavaldalaåvuotta, -vuoda, s. (vækka-
valdala8) Bold, Bolbfomhed, Selvtægt, Over:
Laft; allet gæstege valde vekkavaldalaà-
vuodain, Luc. 3, 14.
Vækkavaldde, 1) s. pers. fom tager med
Bold. 2) s. Bold, Magt; vækkavaldin
valddet, tage med Bold.
Vækkavaldild, adv. = vægald.
Vækkavægalaå, -la3a, adj. = vækkaval-
daleà,
Vækkavægalaåvuotta, -vuoda, s. — vækka-
valdalaàvuotta.
Vækkavægald, adv. — vægald.
Vække 1. vækkje, væke, vækje, s. auxi-
lium, opes, adminiculum, Hjælp, Biftand,
Filhjælp; boade vækken! fom og hjælp
til! boade vækken barggat! fom og bjælp
med at atbeibel i dat munji vækken boade,
det Bjelper iffe mig.
Vækkevuotta, -vuoda, s. (vække) $jælp,
Hjælpfombhed.
Vække-vægak, s. plur. Qjælpetropper.
Vækkosi, adv. omnibus opibus, violenter,
meb al Magt, med Kraft, med Vold; v.
barggat, arbeide af al Magt; v. valddet,
tage med Bold.
Væksak, adj. Sv. = veksak.
Væksaldet, v. a. (dial) — vækseltet.
Vækse, vaevse, s. pinna piscis, Jiftefinne.
Vækseltet, v. a. Sv. commutare, vefile.
Vaekta, vaevta, s. libramentum, sacoma,
SBegtlob.
Vækta.
Væktastak, -staga, s. (væktastet) Skudmaal,
Skudvidde.
Vaektastet, v. ». ad scopum sive melam
remoliorem sive longius distantem jacu-
lare aut jacere, flybe eller kaſte paa lang
Afftand, paa langt Maal.
Vælatakkés, -takkas, adj. (vælatet) fom
er tilbøielig til at gjøre Yorffjel, til at be:
gunftige, fil at være partiff.
Vælatallat 1. -taddat, v. fr. (vælatet) nu
og ba gjøre Forftjel, være partijt.
Vælatet, v. a. (vælla) inclinare in alleram
parlem ejusque studiosum esse, favere,
gjøre Forſtjel, give Hortrin, begunftige, være
partiff; v. gænge, begunftige nogen.
Vælatus, -tusa, s. (vælatet) discrimen,
alterius partis studiosum, Forftjel, Begun:
ftigelje, Partifthed.
Vaelatuvvat, -tuvam, v. subj. (vælatet) blive
behandlet med Partifthed.
Vælatæbme, -tæme, s. verb. (vælatet) =
velatus.
Vælek, adj. vedf. -kis, velox pedibus, laboris
patiens, Sirenwus, acer, raft til at lgbe,
ftært til at arbeide, vælig.
Væleket, adv. (vælek) raſtt, fraftigt.
Vælekvuotta, -vuoda, s. (vælek) Raſthed,
Styrke, Belighed.
Vælgaiduttet, v. fact. (veelgoiduvvat) bringe
i Gjeld, gjøre gjelbbunben.
Vælgaiduvvat, -duvam, v. ». (vel ge) aere
alieno immergi, tomme AN ipe gjælb
bunden.
Vælgastallat, -stalam, v. n. (vælgge) lege
»Sibften".
Vælgetuttet, v. fact. (vælgetæbme) gjøre
vaiet.
ælgetuvvat, -tuvam, v. n. (vælgetæbme)
rr gjældfri.
Vaelgge, vælge, s. 1) aes alienum, debitum,
Gjæld, Skyld; vælggas 1. vælggai I. vælge
ala valddet, tage paa Srebit; vælge dak-
kat, gjøre Gjeld; veelggai 1. vælge vuóllai
Baddat, fomme i Gjæld; vælgest leet, være
i Gjelb. 2) lusus puerilis, qui plagis
inter si dandis et vidde effi
cur, ila ut alios. alius, qui »velge
habere« dicitur, cursim persequatur, et
unum vel alterum manu tangendo ei
»vælge det«, hoc vocabulum (= »post-
reme«!) pronuntians, , Gibiten"; die vælgel
duo vælge! ber har bu Sidſten!
Vælggo, vælgo, s. fe giella-vælggo.
Vælggogas, adj. (vælgge) aere alieno ob-
sirictus sive obrutus, gjælbbunben, ffylbig.
Vælggogasvuotta, -vuoda, s. (vælgogas)
Styldighed, Gjælbbundethed.
Vaelglané, adj. R. = velgolaå.
Værlgolaå, -laga, adj. fe velgolas.
848
Vælsse.
Vælgolaåvuotta, -vuoda, s. (vælgolaå) Skl:
dighed, Gjælbbundethed (jfr. gædnegas-
vuotta).
Vælgotaddat 1. -tallat, v. fr. fe velgotaddat.
Vaelgotet, v. a. fe velgotet.
Vaelhat, v. n. fe vællat.
Vaelhek, s. i (panni), Barnefvøb.
Vaelhot, adv. = vællot.
Værlja, s. fe viellja.
Vælko, s. Sv. = vælgge.
Vaelkoges, adj. Sv. — velgolas.
Vælkotallet, v. a. Sv. muluo dare, credere,
laane ub.
Vaella, s. fe dalbme-vælla.
Vælla, væla, s. distinctio, differentia, Jor
fiel Uligbeb; væla adnet, gjøre Forſtjel.
Vælladet, v. cont. (vællat) abjectum cubare
et is frui, ligge i Mag og bovne eller
fizette fi
Veellahet, v. n. (dial) = vællat.
e isi, adj vedf. -llas, sociorum was
ded fom gaar efter fine am.
fase (Re
Vaellanet, v. n. Mun decumbere, lægge
fig neb, legge fig til Hvile.
Vællastallat, -stalam, v. s. (vællat) lave
fig til at legge fig, holbe paa at Legge fig.
Vællat, vællam, vællajim, v. w. cubare,
ligge, Bvile; gutte vællai sængast, Matth.
9, 2; gutte vællai su radde vuöstai,
Syof. 21, 10.
Vælledet, v. ». fe villedet.
Vaelles, adj. Sv. — vuolles.
Vzelletet, v. fact. (vællat) 1) in lecto collo-
care, legge, bringe til &engs. — 2) caedere
sternere (arbores, feras), fælbe (Aree)
ftretfe til Marken, ſtyde faa Dyret falder.
Vælljet, v. a. (dial) — valljit.
Vaello, adj. (tun vedf.) cubans, liggende; v.
muorra, Nedfaldstræ.
ællot, adv. in statu cubantis, cubans, i
liggende Stilling, liggende; vællot orrot,
ligge; gáetim vællot, jeg faldt faa ja
blev liggende; vællot vieggasim, jeg fnub.
lede faa jeg faldt.
Vælma, s. So. = savo
Vælot I. vaelok, væloka, væloha, s. (vællat)
Dyr, fom gjerne vil ligge el. legge fig.
Vaelotallat, -talam, v. fr. (vælotet) 1) lægge,
bringe tilfeng8 (flere). 2) fælde (flere).
— v. futs = vælletet; vælotåstet,
v.
Vælsotet, v. f. (ytelsse) ore pergrandi v.
labris pendentibus ire, stare v. mandu-
care, gaa, flaa el. tygge (om Gn, ber har
for Kjeft med hængende Læber).
Vaelsse, vælse, s. os, hiatus
libus, ftor Kjeft, Flab med Qengelaber.
Vselta.
Væltadaddat |. -dallat, -dadam, -dalam,
v. å. (væltadet) føge, arbeide paa at unbgaa.
Vaeltadet, v. a. (vælttat) eripere, liberare,
abe unbgaa, hindre, befri; ibmel vælta-
difei mu bahaid dakkamest, Gub fri mig
fra at gjøre noget Ondt; dam gædnegas-
vuodast i oktage mate vælttaduvvut, fra
ben Pligt fan ingen fritage8; suddost vælt-
tadet jetas, fri fig for Synd.
Vaeltaret, v. n. Sv. declinare, deorsum ver-
gere, Salbe nedover, bære ubfor.
Væltekættai, 1) car. verb. (vælttet) uben
at unbgaa, uben at feile; itten væltekættai
boattet galgam, imorgen ſtal jeg ufeilbarlig
fomme. 2) adj. -kættes, uunbgaaelig.
Væltta, vælta, s. triumphus (in lusu. pagi-
narum), »atout,« Bælt, Trumf i Korfpil;
mi læ væltast el. vælttan? hvad er Trumf ?
Vaelttat 1. vælttet, væltam, v. mn. elabi,
evadere, evitare, effugere, abesse, privari,
fraudari alqua re, undgaa, unbflp, und:
flippe, ubeblive, gaa Glip af; moft matte-
betet di vælttat helvet dubmitusast?
Matth. 23, 33; dat mu fuobmasæmest,
aiccemest væltai, bet undgil min Dp:
merfjomhed; go jallakas læ, de buola8 i
vælte, naar bet er (art, ba ubebliver iffe
Kulden; dat væltai erit mu muitost, bet
fom mig af Minde; son velti ja i boat-
tam, han ubeblev og fom iffe; vela dat
dosivvo væltta, fremdeles flaar bet Haab
feil.
Vælttemættos, adj. (vælttet) uunbgaaelin,
uubbliveliu.
Vælttemættosvuotta, -vuoda, s. (væltte-
mættos) Uundgaaelighev.
Værlttet, væltam, v. n. = vælttat.
Vzeléaget, v. n. — vældtaset.
Vaeléas, adj. — boaltas.
Vaeléetet, v. mom. (vældtet) mon cursum
directum. tenere. sed celeriter semel. ad
latus. alterutrum labi, ferri, luxari, én
Gang pludfelig glide til Siden, glide ub,
fomme i vreben, forvreden Stilling; nibbe
veelteti gitti, Sniven for inb i Haanden;
v. laddasest erit, gaa af Led; juólgge
vælæeti, oben gled, fom i vreben Stilling.
Vaelééaset, v. transl. (vældas) in latus labi,
oblique torqueri, luxari, glide til Given,
vrides ub, gaa af Led; laddaséet aibas
erit vældtaset, Hebr. 12, 13.
Vaeléée, vaelte, s. — boaltze.
Vaelééet, væltam, v. n. — vældetet.
Vaelétot, vaeléom, v. ». — vældtaset.
Vaembel, s. anellus (v. spira) ex surculis
betulinis, qui in bolulis farciendis adhi-
betur; eodem inclusus fomes accensus in
te cor poris aegra. ponitur, liden Ring
af Sirtefoijt, ber bruges fom Pølfering ved
849
Væra.
Pølfeftopping eller inden hvilken antændt
Knøft længed paa en fyg Del af Legemet.
Væna 1. væne, vænak, vænek, s. Sv. ami-
cus, Ben.
Vænakaå, s. dem. Sv. (væna) liben, fjær Ben.
Vænakesvuot, s. Sv. amicilia, Benitab.
Vænastallet, v. n. Sv. amicitiam gerere,
holde Venſtob med.
Vaengagattet, v. fact. (vænzaget) vrænge
Munden, fætte Munden paa Gjeip.
Vængaget, v. transl. (venzse) ore distor-
queri (lacrimare incipientem), blive gjei-
pet, fortræfte fig til Gjeip; njalbme væn-
3aga, go &ierrogoatta, Munbden fortræltes
til Gjeip, naar man beaynder at grobe.
Vaengas, væng3asa, adj. (væns3e) ffjæv,
grinenbe.
Vængge, vænge, s. distorlio oris v. labro-
rum, Gjeip, Grin, Srefning paa Læberne
til Graab.
Vaenggolas, adj. (vænz30t) fom ofte gjeiper
eller furmuler og græber.
Vaenggot, vaengom, v. habit. os distorquere,
ajeipe, fortrefte Dtunben til Graab, furmule
(= roaibbat el. ruibbot).
Vængon, væng30n, 8. (vænz3o0t) Gjeiper,
Surmuler.
Vænesikt |. væni, adv. Sv. amice, venligt.
Vænhedet, v. a. — væsedet.
Vaenholdet, v. a. Sv. — vænotet.
Vænne, s. — vædpje.
Vænnedet, v. n. — vædnjedet.
Vænotet, v. a. Sv. partibus alicujus stw-
dere, favere, holbe med, beuunftige.
Vænska, 5. (dial.) Svecus, en Svenfte.
Væncaget, v. (ransl. = vænzaget.
Vaencas, vænccasa, adj. = vænzas.
Vænccat, vænccam, vænccajim, v. habil.
== vtn230t.
Vaenccot, adv. os distorquens, orinenbe.
Væppat, væbam, v. a. accingere, succin-
gere, filte op; v. jetas ouddal go bargga-
goatta, filte fig op fgrenb man begynder at
mbeide (— gæeeat).
Vaepsa, s. Sv. — vepses.
Væra, adv. (dial) = fterra el. fiera.
Væra, 8. Sv. — vera.
Væra, 8. et adj. værd, værdt, VBærdi; ollo
værago dat læ? bhvormeget er bet værbt?
man væra dat læ? hvad er bet vcrbt?
dat læ vaive væra, bet er Umagen vært;
i adnam su buöreb væran, han holdt ham
iffe bedre værdt; davverak, mak læk æmbo
væra go golle, Gods, fom er mere verb
end Gulb; dat læ vuttivalddem væra, bet
er værd at iagttage.
Væradallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. n. (verrai) effrenale se gerere, opføre
fig uregjerligt.
54
BL
Viera. 850 Værppo.
Værahat, -haga, s. (dial.) (værrat) Sted,
hvor Binden har blæft Sneen bort paa en
eienbommelig Maade.
Vaeralaà, -la$a, adj. (værre) falsus, reus,
falft, flyldig.
Væralaåvuotta, -vuoda, s. (veeralaà) Falſt⸗
hed, Skyldighed.
Værald, e. (dial.) mundus, tempestas, aér,
aura, Berden, Beirlig, Luftfreda.
Væraldaå, adj. Sv. (værald) fom bører til
denne Verden.
Værasaå, -sa3a, adj. verb (— væra); ollo
veerasaB, meget værdt.
Værasaåvuotta, -vuoda, s. (værasa8) Bærd,
Værdi.
Væratatte, adj. = værradatte.
Væratet, v. a. (min. us.) reprehendere,
e a bebreibe.
Værdalaå, -laga, adj. (verdda) decorus,
amp anfelig.
saá, -saga, adj. (værdde) dignus, par,
aequalis, verb, værdig, lig; vitta loge
dubst silbbarudai værdasa8, Act. 19, 19;
i læk mu veerdasaà, m er mig iffe tig,
iffe verbia. -saåvuotta,
Værdda, eon. 8. (dial, ) habil, M
di nilas, nfeelfe (jfr. a, garvye
Værddadallat 1. -da rå dh
v. fr. (værddedet) 1) ofte MR dr
fammenligne, veie to imob hinanden; gudk-
tasa okti værddadallat, fammenligne to.
2) tale i Lignelfer; v. værddadussid.
Værddadus, -dusa, s. (værddedet) para-
bola, Lignelfe.
Værdde 1. verdde, værde, 5. harpago pisca-
torius, quo gadus carbonarius capitur;
stilus fumisugit creiacei, Geitrog, Stang
meb Krog til at hugge Sei med, Pibeftilt.
Værdde, s. = virdde.
Vaerdde, s. — vérdde.
Vaerdde, værde, 5. pretium, modus, Bærd,
Pas (— matte, arvvo); vitta loge værde
son læ oaidnam, han har feet omtrent 50.
Vaerdde, værde, s. (dial.) i Forbindelfe med
gietta; g. værdde, 1) carpus (manus),
$aandled. 2) fascia lanea, qua ca
caloris causa cingitur, Pulsvante.
Værddedatte, adj. (værddedattet) compara-
bilis, fammenlignelig.
Værddedattet, v. fact. (værddedet) 1) labe
fammenligne. 2) funne fammenlignes.
Værddedet, v. a. (værdde) comparare, ligne,
fammenligne, jeonfgre; værddedam su jier-
malaà olmajen, Matth. 7, 27; i son mate
værddeduvvut vieljaines, han fan ile
fammenligne8 med fin Broder; manen gal-
gam mon dam værddedet, Luc. 13, 18.
Værddedmættos, adj. (værddedet) incompa-
rabilis, uforlignelig. -maettosvuotta, s. id.
Værddedæbme, -dæme, 5. verb. (værdde-
det) comparatio, Lignen, Sammenligning;
dat guókte sane æba læk værddedæmest,
bisfe to Drd funne iffe fammenligned.
Værddet, værdam, v. G. (min. us.) =
veeBedet,
Værderet, v. a. Sv. aestimare, vurbere.
Værdoges |. vaerdogas, adj. Sv. dignus,
værdig.
Været, v. a. Sv. (ueri, defendere, forfvare.
Være, 5. Sv. = værre.
Værgar, s. (dial.) custos, iutor, "Berger;
girkko-værgar, fitfeoetge.
Vaergo, 8. Sv. collare vimineum, quod rangi-
feris. immittunt, quando fune ducendi
sunt, et Baand af Bidjer, fom fættes paa
Menen, naar man [fal lede ben i Tomme.
Væridet, v. a. Sv. comperire, animadver-
tere, bemærte, blive var.
Værjo, s. arma, id, quo nos defendimus,
Bærge, Vaaben, Værn; vanhurskesvuoda
værjoi bokte, 2 Gor. 6, 7.
Vero, 8. (dial.) catena, ' fjebe.
Vaerjodet, v. a. (værjo) armare, bevæbne,
us go gievras værjoduvvum, uc. 11,
; værjodeket jetaidædek, 1 Wet. 4, t
—— 1) car. verb. (værjodet) uden
at bevæbne. 2) adj. vebf. -ksettes, ube
væbnet.
Værjolaå, -laga, adj. = verjoi.
Værjosmattet, v. fact. (værjosmet) forfyne
med Baaben.
Vaerjosmet, v. n. (værjo) blive bevæbnet,
blive forfynet med Baaben.
ærjotesvuotta, -vuoda, s. (værjotæbme)
Ubevæbnethed.
Værjotet, v. a. — værjodet.
Værjotuttet, v. fact. (værjotæbme) berøve
Baaben, afvæbne.
Værjotuvvat, -tuvam, v. n. (værjotæbme)
dearmari, ufvæbne8, blive berøvet fine
Baaben.
Værjotæbme, -tæme, adj. ved. -tes, (værjo)
inermis, vaabenlos, værgeløg, forfvarsløs.
Værka |. værkem, s. ten
toria sua, ponunt Lappones, qilabs, hvor
Lapperne flaa Telt, Leltplads.
Værkkot, værkom, v. a. = færkkot.
Vaerkot, v. a. Sv. tentorium ponere, flaa
Felt op.
Væros-lodde, 3. = vuokko.
Værotesvuotta, -vuoda, 5. (værotæbme)
Skattefrihed.
Værotuvvat, -tuvam, v. subj. (værotæbme)
blive flattefri.
Værotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (værro)
immunis, ftattefri.
Vaero-vulu$, adj. jfattepligtig.
Værppo, værpo, s. — varppe.
Veerra. 851 Være.
Værra, væra, s. 1) porius v. conciliabulum
piscatorium, Fiftevær. 2) nom. propr. loc.
Bardø.
Værrab 1. værab, værramus |. væramus,
adj. comp. et superl. (dial.) pejor, pessi-
mus, værre, værft.
Værradallat |. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (værradet) fom fortjener at irette:
fættes; daggar mænnodæbme læ galle
værratatte, faaban Fremfærd bør irettefættes.
Vaerradattet, v. fact. (værradet) 1) labe
ivettefætte. 2) labe fig irettefætte, funne,
fortjene at irettefættes. 3) (dial.) forværre.
Værradet, v. a. (værre) increpare (aliquem)
injuriae arguere, irettefætte, bebreide, til:
tale for begangen $yorjeelje; v. guoimes,
irettefætte fin Neſte; i son læk værra-
dæmest, han er iffe at bebreide (jfr. guoc-
eot, soaibmat, euiggodet).
Værradus, , 8. (værradet) — cuig-
godus, Jrettefættelfe.
Værraduttet, v. fact. (værre) forurette (obsol.)
Værraduvvat, -duvam, v. j. (værre) in-
juria affici, Vibe Uret (obsol.)
Værradæbme, -dæme, 5. verb. (værradet)
SBebreiben, Jvrettefættelfe.
Værrai, adj. vebf. -rras, (værre) effrenatus,
indomitus, trobfig, uftyrlig; værras hærgge,
en trobfig Ren.
Værraivuotta, -vuoda, s. (værrai) Trodſig⸗
hed, Uftyrligheb.
' Værranaddat, -nadam, v. fr. (værranet) 1)
forarge8 mere og mere eller om flere. 2)
. depravari, forværre8.
Værranatte, adj. (værranattet) forargenbe,
forargelig, anftgbelig.
Vaerranattem, s. verb. (værranattet) Yor-
argen, Anfiød; alma værranattem taga,
PHIL. 1, 10.
Værranattet, v. fact. (værranet) 1) offendere,
forarge; jos du dalbme du værranatta,
Statt. 5, 29. 2) animum abalienare,
infensum reddere, fravende Gindet, gjøre
uvillig ftemt imod, fette ondt Blod i; son
læ værranattam mu moarse, han har gjort
min Sjærefte uvillig ftemt.
Værranet, v. n. 1) offendi, forarges, for:
arge fig; gutte must i værran, Matth.
11, 6; ja si værranegje sust, Matth. 13, 57.
3) (dial.) in pejus mutari, blive værre,
forværreå.
Værranus, -nusa, 8. 1) malum exemplum,
offendiculum, Yorargelfe o: forargelig jen:
Ttanb, Anſtod; værranussan don læk munji,
Matth. 16, 23. 18, 7; jorralus-gædge ja
værranus-bakte, Rom. 9, 33. 2) animi
abalienatio, simultas, Sinbets Fravendelſe,
ondt Blod.
Værranæbme, -næme, s. verb. (værranet)
Forargelſe, bet at blive forarget.
Værrat, væram, v. a. 1) — færrat. 2)
v. n. averri, deflari, fyge vet.
Værre, s. R. = varre.
Værre, være, 3. mefas, injuria, fallacia,
Uret, Feil, Falſthed; verid gæsagen dak-
kat, gjøre nogen Uret; son oini muttoma
verid gillamen, Act. 7, 4; manne dakku-
bætte doai verid goabbag guoibmasæde,
Act. 7, 26; værre-oappo, falft Lære; son
læ værest, han har Uret.
Værre-dakke, s. Misbæber, Forbryder.
Værre-dakko, -dago, s. WMisgjerning, Jor:
b ybelje.
Vaerre-oapatzegje, 5. Branglærer.
Vaerre-oappo, -oapo, s. Vranglære.
Vaerre-valle, -vale, 5. Mened.
Værrevuotta, -vuoda, s. injustilia, Ucet,
Uvretfærbdighed; andagassi addet munji dam
værrevuoda! 2 Gor. 12, 13; værrevuotta
le sudnji dapatuvvum, ber er fleet ham
Uret.
Værro, væro, s. iribuium, Stat, Ubredfel;
damditi maksebetet di sigjidi væro, Rom.
13,6; lossis, stuora væroid gæeset, betale
tunge, ftore Cfatter; værroi dallujume bei-
vin, Rom. 5, 37; båtem-værro, Skudpenge.
Værro-bigjam, s. Gfatteligning.
Værro-gessi-lokko, -logo, s. Sfattemanbtal.
Værro-girje, s. Stattebog.
Værro-gædnegas, adj. flatttutbig. -gædne-
gasvuotta, s. Gfatffylbighed.
Værro-gæsse, s. Clatteyber.
Værro-muorra, -muora, s. mylhol. Dffer:
tte, Afgudsbillede af Træ.
Værro-rutta, -ruda, s. Gtattepenge.
Værrot, adv. mendose, prave, male, feil:
agtigt, urigtigt, galt; v. dubmit, bømme
feilagtiat.
Vaerrotak, &. Sv. sordes, Urenhed, Smuds.
Værro-ænam, s. Gfatteland, flylbfat Jord.
Værsaå, -&a, s. dem. (veerssa) libet Vers.
Værssa, værsa, 8. versus, carmen, Vers.
Værta l|. værte, adj. — væra.
Værtasaå, -saga, adj. — værasså.
Værto, s. Sv. = fiertto.
Værtot, v. n. Sv. flerttodet.
Vaerca, s. Sv. = viercea.
Væsko, s. = fæsko.
Væsot, v. n. Sv. = viesot.
Væsta, adj. et s. occidentalis, occidens, veft-
lig, Veſt; væstabælle, Vejtfibe.
Væstar, s. — væsta; v. biegga, Veſtenvind;
vagi væsteri, han gil mob Beft.
Væstas, adv. versus occidentem, mob ejt.
Vaestet, v. a. — fæstet.
Vædåedet, v. a. niti, moliri, cum molestia
portare, bære noget tungt, ftritte, firæv
b4*
d
Væta.
meb; maid don væsedak, hvad er bet bu
ſtritter med (jfr. BiBBat, gi&tat).
Væta, vættaga, adj. non acidus (cibus lac),
iffe fur (om Mad, ijer om Mail).
Vætas, vættasa, adj. vedf. vaetta |. vettis,
1) nimis parce salitus, forlibet fultet, pad:
fen, traftløs. 2) recens, non acidus (cibus),
ife jur. (om Mad).
Vaetasmet, v. n. (vætas) — vættat.
Vaetasvuotta, -vuoda, s. (vætas) Vasſenhed.
Vætaået, v. aestim. (vætas) anje jor vasjen,
for ut være forlibet faltet.
Vætka, s. Sv. — fleska.
Vætkestet, v. a. excavare, udhule.
Vaetnit, adv. Sv. modice procul, pasſende
langt borte.
Vaet-oamme, -oame, s. (dial.) =
oabme.
Vætodet, v. n. (vætto) være belæsfet, bebyr:
bet, befværet med noget, have noget at
trette men; v. mainage.
Væsöv, s. (dial) sedes, RN. Opholdsfted.
Væsadallat, am, v. fr. (vædedet) nu og
ba firitte, ftræve mev (el. om flere Ting).
ædedåmuå, -debmuåa, s. (veeBedet) noget
at ftritte, ftræve med.
Vætta, 3. — vitta.
Vee -dalam, v. fr. (vættadet) vanbe
ajøre mindre folt (flere Ting).
Vati as, -dasa, s. (vættadet) admixtum,
quo salsedo minuitur, Siljpebning, nocet
fom fpebe8 til for at forringe Galtfmagen.
Vættadet, v. a. (vætas) salsum saporem
minuere, diluere, macerare, gjøre mindre
falt, fpæde til, faa Galtfmagen formindſtes,
vanbe ub; jogak vættadek mæra, Elvene
gjøre Cen mindre falt; gulid veettadet,
vande ub Fiſt.
Vaettalakkés, -lakkas, adj. (vættalet) fom
gjerne vil vodde, fom er tilbøielig til Bædde:
maal. -lakkésvuotta, e. id.
Vættalattet, v. fact. (vættalet) bringe til at
vcbbe, labe vædde.
Vaettalet, v. dem. (vættat) blive [ibt vasfen,
udvandes vel meget.
Vættalet, v. a. (vættet) pignore certare,
vcbbe; dat gudftes vættaleiga ovta kruvna,
be pebbebe om en Krone.
Vættaluååat, -ludam, v. a. — vættalet.
Vættalæbme, -læme, s. verb. (vættalet)
S8ebben, Veddemaal.
Vættanjaddas, adj. (vættanjaddet) fom fmager
vasjent, fom er forlidet faltet.
vættem-
852
Vöivös.
Vaettanjaddet, -njadam, v. n. (vætas) fmage
vasfent (— vetidet).
Vættasmet, v. ». (vætas) blive vaéjen (—
vættat).
Vættat, vætam, v. n. dilui, aquosum fieri,
blive vusfen, faa jotliben Galtfmag.
Vaetted, v. a. R. postulare, fordre.
Vættelet, v. subil. (vættet) i alt vævde.
Vættem, e. verb. (vættet) Bædben, Vædde
maal (— vættalæbme); vættem-oabme,
Gjenftanden, hvorom ber væddes.
Vættet, vadam, v. a. pignore certare,
vædde.
Vætto, vædo, s. sponsio, pignoris certatio,
Vævdemaal.
Vætto, vædo, s. onus, molestia, Bejvær,
SBebyrbelfe, Belæsfelfe, noget, fom man har
at træffes med, fom er en til Byrde og
Befoær; manak læk munji vætton, Børnene
ere mig til Befvær; vætto-olmud, En, fom
er til Befoær; æi vædok dust læk, bu hor
intet at treffes meb.
Vættodet, v. a. — vættadet.
Vættot, v. n. — vættat.
Vaeccet, vaecam, v. n. (min. us.) adulari,
blandiri, hytte. fmigre for.
Vaetardallat, , v. fr. (væterdet) nu
og ta bruae Hammer el. paa flere Ling.
Vaecer, vættera, s. malleus, ammer.
Vaeterastet, v. a. = væterdet.
krave v. factit. (væter) bruge Hammer,
amre.
Vaevda&et, v. tard. (vævddet) i Mag lotfe,
lebe, føre langjomt meb fig.
Vaevddaset, v. n. (vævddet) labe fig lebe,
loffe meb, føre langfomt.
Vaevddat, vævdam, v. n. (dial.) adhaere-
scere, blive hængende foft; guólle veevdai
vuggi, Wijfen blev bengenbe ved Krogen.
Vaevddet, vævdam, v. a. allicere, conducere,
loffe, lebe med fig (Kalv, Barn), føre lang:
fomt; ædne vævdda smavva manaides,
aldo mieses ja rievsak tivgaides, en Mo-
der lever fine fmaa Børn med fig, en Simle
fin Kalv og en Rype fine Unger.
Vævli, s. R. — favlle.
Vaevtastet, v. a. gloriari, bruge ftærte Ub.
tryk om en Bing) fryde op (jfr. gerrit).
Vævtetet, v. n. Sv. volutare se, volutari,
tumle, vælte fig.
Vöivasas, s. — vivvasassa.
Vöivös, s. (dial) — vivvasassa.
Æba.
Æba, 3. pers. dual. verbi auxil. negat.
non illi duo, itte be to; æba soai boade,
be to fomme ikke.
Æbber, æbbar, s. siwla, %mber, Cpanb,
Bytte; lokke-æbber, Dall; gilppe-æbber,
Bytte.
Æbna, s. (dial.) — avnes.
Æbnit, v. a. (dial) — avnastet.
ZEbmet, v. a. Sv. attingere, naa, rætte til.
Æbmo 1. zbmoi, adj. vebj. æbmos, gran-
dis, ftor, anjelig, prægtig; æbmos spiri, et
prægtigt Dyr.
ZEbmovuotta, -vuoda, s. (æbmo) 9Infeligbeb,
Storhed.
Æbn, s. Sv. materia, id, ex quo quid con-
fici polest, Æmne (— avnas).
Æbro, s. Sv. — ævro.
Ædasik, adv. Sv. imprimis, ijax.
Æddas, adj. iratus, offensus, fortrybelig,
fornærmet (i høiere Grad end erddoi).
Ec RES -vuoda, s. (æddas) Jortrybe-
igbeb.
Ædde, adj. — æddas; dat læ ædde mielast,
han er fortrydelig.
JEddodakkés, -dakkas, adj. (æddodet) fom
let bliver fortryvelig, grætten. -dakkés-
vuotta, 8. id.
ZEddodet, v. a. (æddot) offendere, fornærme,
ajøre fortrydelig; im raske su æddodet,
jeg nænner iffe at fornærme ham, gjøre ham
vred.
Æddolaå, -la$a, adj. — æddodakkés.
Æddolet, v. dem. (æddot) blive lidt for.
nærmet.
Æddostet, v. dem. (æddot) = æddolet.
JEddot, v. n. irasci, succensere, blive for:
trybelig, blive fornærmet, ſtodt (jfr. ærddot,
moaratuvvat, ædnaduvvat, suttat).
Æde, ædek, pron. poss. suff. 2dae pers.
dual. et plur. vester, eders (to el. flere).
Ædnadet, v. a. — æddodet.
Ædnadubme, -dume, s. verb. 8. (ædna-
duvvat) Fortrydelſe; de auözzeli dalle
ædnadubme, Act. 15, 39.
ZEdnaduttet, v. faci. — ædnadet.
Ædnaduvvat, -duvam, v. ». — æddot;
mutto Paulus ædnaduvai dam diti, Act.
16, 18.
JEdnag, adj. mulius, a, um, multi, ae, a,
megen, meget, mange. — Comp. aeneb,
plures, flere; zembo, plus, mere. — Superl.
ænemus, plurimus, meſt, fleft; gitos ædnag
buürrevuodastad! mange Tak [or din God:
Ædnam.
feb! ædnag lakai, paa mange Maader;
i 8adda ædnag vuoittet, ber bliver ilfe
meget at vinde; si læk ædnagak, gudek
dam mielde mannek, Mutth. 7, 13; epetgo
di læk sagga sembo go dak, Matth. 6, 26;
ænebuid go daid vuosta?id, Matth. 21, 36 ;
ja ædnag ænebuk oskogotte, Joh. 4, 41 ;
buokain son læ addam ænemus, af alle
har han givet meft; sene æneb, flere og
flere.
pk SE -saga, adj. mangfoldig.
Ædnaglagaå, -lagaéa, adj. (ædnag) mange
haande, mangeflags (— mangalagaà).
Ædnagvuotta, -vuoda, s. (ædnag) multi
tudo, Mængde, Manyfoldighed, Shste.
Ædnalagat, adv. (ædnalad) mobetligt.
Ædnalaå, -laga, adj. (ædne) maternus,
moberlig. -lasvuotta, s. d
Ædnam, s. je ænam.
JEdnam-adne, s. Jorbbruger. E
-maga, s. dem. (ædnam) libet
Land, libet Jordsmon, liden Plads Jord.
Ædnam-atte, -aée, s. Landsfader.
Ædnam-bajeldas, -dasa, s. Jordoverflade,
Jordſtorpe.
Ædnam-bargge, s. Jordbruger.
Ædnam-barggo, -bargo, s. Jordarbeide, Jord⸗
brug.
Ædnam - birra- borjastæbme, -stæme, s.
Syorbomfeiling.
Ædnam-bætte, s. Landsforræder.
JEdnam-doargastus, -stusa, s. Jorbffjælv.
Ædnam-guovda3, -daéa, s. Jndland.
Ædnam-guovllo, -vlo s. Sorbftrøg.
Ædnam-hærra, s. praefectus regius (pro-
vinciae), Amtmand.
JEdnam-ised, &. Grunbeier, Gobáberre.
JEdnam-jorbadas, -dasa, s. Jorbfugle.
JEdnam-juokko 1. jukkujubme, -jume, s.
Syorbublti[tning.
Ædnam-karta, s. Lanbfart.
Ædnamkættai, adj. vebj. -kættes, (ænam)
fom ei har Jord.
Ædnam-mittedægje, mittedæbme, -dæme,
8. €anbmaaler, Xundmaaling.
Ædnamlaå, -laga, adj. (ænam) terrenus,
jordift. -ladvuotta, s. id.
Ædnam-mærkka, -mærka, 3. Candemærte.
ZEdnam-oasse, -oase, s. Jordlod.
JEdnam-ragje, -raje, s. Lanbegrænfe.
Ædnam-spiri, s. Landdyr.
Ædnam-ålai, s. Jorbart.
ZEdnam. 854 ig.
Ædnamtæbme, -tæme, adj. vebf. -tes,
(enam) 1) fom er uben Jorbeienbom. 2)
fom har baarligt, tyndt Jordlag.
Ædnam-éielgge, -lge, s. Jordryg.
Ædnamvuolaå |. -vuluå, -luéa, s. et adj.
aneus, unberjorbijt.
Ædnam-værro, -væro, s. Sanbflat, Jord:
ſtyld.
Ædnamægjai, adj. vedf. -ægjas, (ænam)
rig paa i Muidjord.
JEdnanaddat, -nadam, v. fr. (ædnanet) for
fleres, — mere og mere.
JEdnanastet 1. -nåstet, v. dem. (ædnanet)
forfferea, formeres lidt.
ZEdnanattet, v. fact. (ædnanet) bringe til at
forflere8, formere fig, forflere.
Ædnanet, v. n. (ædnag) multiplicari, accre-
scere, augeri, forflere8, tiltage i Antal, for-
mere; olbmuk sednanek, Folkemengden
tager til (jfr. lassanet); de lassanegje olb-
muk ja ædnanegje Egyptenest, Act. 7, 17.
Ædnastallat, -stalam, v. imi. (ædne) falbe
Moder, behandle fom Moder (en, fom ei
er bet).
JEdnaà, -nata, s. dem. (ædne) liben, fjær
*— Moder.
JEdnatakes, adj. Sv. suspiciosus, mistæntelig.
Ædnatet, v. a. naa (— ollet).
Ædne, s. mater, Mober; ædnestam buok
biktasak bulle, for min Moder brændte olle
Klæverne.
Ædne-bælle, -bæle, s. noverca, Stedmobder.
JEdneded, v. a. R. fomme forud for, an:
fomme.
JEdne-giella, -giela, s. Modersmaal.
Ædne-hægga, -hæga, s. serus, Moberliv.
Ædnetuttet, v. fact. (ædnetuvvat) berøve
Moder, gjøre moberlga.
JEdnetuvvat, -tuvam, v. subj. (ædnetæbme)
maire orbari, blive moderlos, mifte fin
Mover.
Ædnetæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (ædne)
matre orbalus, moberløs, fom ingen Mo
= dædno.
JEdnu, adj. R. — ædnag.
JEüko, ædkoi etc. — itko, itkoi etc.
JEdkot, v. n. obscurari (de caelo), blive
dunkel, mulen (om Luften).
Æfto, s. — ækto.
JEgel, ækkal, s. — jægel.
JEgge, s. — jægge.
ope, v. fi. (eeggér) = mæggerduvvat.
Ægger, menda, vilium (alm. maidne,
vikke), ”Stavant, "sel (808 Dyr).
Æggerdalla t, -dalam, v. fr. (eggerdet) bi:
bringe el Skavank (om flere eller paa
flere Steder.
JEggérdet, v. n. (eggér) — æggerduvvat.
JEggérdet, v. a. (eggér) — æggerduttet;
gumpe seggérdi dam hærge mannem
dalve, Ulven ifamferebe ben Kjøreren fidfte
Vinter.
JEggérduttet, v. faci. (eggérduvvat) vilio
corporis afficere, tiljgie Savant, ffamfere.
JEggérduvvat, -duvam, v. subj. (æggår)
pud corporis affici, faa Lyde, Gtavanl,
Fei
Æggervuluå, -Iuéa, adj. aegrotans (bestia),
flranten (om Dyr).
JEgjai, vedf. ægjas, terminatio deriv.
agjai.
Fjilas, adj. (egjet) fom ofte tager Feil,
fom tager ben ene for ben anden.
JEgjalet, v. recipr. (ægjet) indbyrdes tage
Well of Binanben, tage ben ene for ben
anden.
ZEgjet, æjam, v. a. errare, falli, algm alium
esse pulare, tage Feil af, tage ben ene for
ben anden, tage Feil i Sesning, Regning,
mistage fig (fr. mæddet); egjim su, jeg
tog Feil af ham, anfaa ham for en anden;
Isak eji Jacoba Esau sagjai, Se! tog
Jacob t Gjau8 Sted; egjim dam dosivo
gætten, jeg tog geil i det Saab.
ZEgadet, v. a. percontari, efterfpørge, ubfritte.
— -dzeme, s. verb. (ægadet) Ub:
fritten.
Ægastallat, -stalam, v. imit. (ække) pa-
truum —— kalde nogen Farbroder.
Ægas, -gaéa, s. dem. (ække) liben, fjer
Farbroder (ældre end Faderen).
" ,4 * plur. verb. auril. negat. (ib)
Æhdet, + v. s Sv. imitari, vocem vel gestus
alicujus referre studere, hærme efter.
Æhe, s. R. = ække.
Æhed, s. R. — æked.
Æi, å pers. plur. verb. auriliar. negativ.
Ee) Alli non, be iffe.
iddadet, v. a. (æiddat) disjungere a å
mamma, ofvænne fra at bie (min. ws. for
botkit).
Æiddanas, adj. (æiddat) fom lever for fig
felo.
Æiddat, æidam, v. n. 1) disjungi å mamma,
afvænnes (alm. boatkanet). 2) solitarium
vivere, leve for fig felv uben at omgaaes
anbre.
Æidna |. æidnaha |. æidnahem, s. Sv. 1)
valetudo, $elbred. 2) salus, salutatio,
Hilſing.
Æidnaha, adj. sanus, edulis, friſt, fpifelig;
ee. guölle, ſpiſelig Fill.
es, adj. recens, frift, funb. -nesvuot,
8. id.
Æidneåa |. -àem, 5. Sv. = æidna, æidnaha.
Æig, s. Sv. possessio, Gienbom, Beſiddelſe.
igad.
Æigad, s. 1) possessor, Gier; buok gulla
ovta æigadi, alt tilhører en Eiermand. 2)
Ge) i Plur. wigadak, parentes, Jor
ældre.
Æigadastalet, v. imit. (wigad) opføre fo
eller optrebe fom Gier af noget; æigada-
stalet maidege, tilegne fig noget.
Æigadkættai, adj. vebf. -kaettes, (æigad)
fom ingen Ciermanb har, herreløs.
Æigadmættom, adj. = æigadkættai.
Æigadusåat, -duåam, v. a. — æigadastalet.
Æigo, ae proprius, egen.
Æigovuökke, s. Sv. proprietas, Ggenftab.
Æikat, s. Sv. pater sive maler, Fader eller
"rie (= aiteg).
. — eig.
Æimesk, adj. Sv. verecundus, bly.
Æimoskaddet, v. n. Sv. pac riam blues,
være unbjelig (tfær om Børn).
iparget, v. n. — hæiparget.
Æito, adv. — aido.
Æito, s. Sv. locus separatus, færftilt Rum,
Cnerum.
Æitoit, adv. Sv. seorsim, færftilt, affibes.
Æitotet, v. å. Sv. avertere, bortvende.
JEjenes, s. Sv. mora, $inber, Qinbring.
Æked, ækked, s. vespera, Aſten; ække-
dest, om Aſtenen; ækked bællai, imod
Ujtenen; arrad idded rejest gidda ækked
ragjai, Act. 28, 23; buöre ækked! god
Aften!
Æked-agjanas, s. Aftenunberholbning, Aften:
tidsfordriv.
Ækka, s. (min. us.) — oavddo.
— v. mom. (ægadet) udfritte én
an
Ækkavak, 8. plur. (dial.) herba, quae in
agro novali post cessationem primo anno
Fie. bet Gras, fom votjer paa en brat
— Ager det førfte ar.
kke, 2 pers. dual. verb. auziliar. = æppe.
Ække, æge, s. palruus paire senior, Jar:
broder ældre end Faderen (jfr. dæere).
Ækkeb, 5. junioris fratris natus sive nata
ut vocatur a paire seniore, yngre
Broders Barn, faa kaldet af Farbrober ældre
end Faderen.
Ækkedassi, adv. (ækkedes) usque ad ves-
ven! indtil Mer
eda$, -daja, adj. — ækkedes.
JEkkedes, -dasa, i adj. (æked) vesper-
linus, vesperus, fom hører til Aftenen;
sikkeder ja aic in ain nokkestim, jeg joo endnu
ben førfte Del af Natten; buóre ækkedes
bæivel gob Aften! ækkedes barggo, Uiten:
arbeide; ækkedes ibmelbalvvalus, Aften:
gub&tjeneíte; ækkedes boddo, Aftenſtund;
ækkedes lokkam, Aftenandagt; ækkedes
males, Aſtenmaaltid; ækkedes mallasid
855
Ælas.
vuoBiat, foge Aftensmad; ækkedes rokkus,
Uftenbøn. 2) s. cena, sacra cena (Do-
mini), Aftenmaaltid, ben hellige Siabvere;
hærra ækkedarsi aigom, jeg vil gaa til
Alters; ækkedasast lem ællam, jeg har
været til Altera.
Ækkeduååat, -dusam, v. n. — ækkeduvvat.
Ækkeduvvat, -duvam, v. n. (æked) vespe-
rascere, aftne8, blive Aften.
— -vuoda, s. (ække) Farbroder⸗
ab.
JEktadet, v. a. (ækto) condiciones ferre,
stipulari, betinge, fatte Betingelfer; aldsesis
maidegen æktadet, betinge fig noget.
JEkto, ævto, s. libera optio, liberum arbi-
trium, Valg, frit Valg, Forfæt, Overlæg,
Forhold; miella-ævtost el. ækto-mielast,
forfætlig, frivillig; ævtost læ valddet, gu-
demuå girje don aigok, du har Frihed til
at tage, hvilfen Bog du vil; gallad salma
ævtost læ? hvormange Salmer har man at
vælge mellem? i læk æra salma ævtost,
ber er ingen anden Salme at vælge; ækto-
suddo, forfætlig Synd; valddet buóreb
ævto sane mielde ællet, fatte et bedre
Forfæt at leve efter Ordet; ævto mielde,
ifølge Dverlæg; ages ektui son galle gievra
læ, i Forhold til fin Alder er han ftært;
du ektui im mon læk mikkege, i Forhold
til big er jeg ingenting.
Æktodatolagat, adv. (æktodatolas) frivilligt.
Æktodatolaå, -laga, adj. voluntarius, fri:
villig, forjætlig.
ZJEktodatola$vuotta, -vuoda, s. (æktodato-
las) Jrivilighed, Forfætligped; allet naggi-
jumest mutto sktodatoladvuodast, 1 Pet.
5, 9.
JEkto-datto, «dato, s. fri Billie.
Æktomielalagat, adv. — æktodatolagat.
Æktomielalaå, -laga, adj. = æktodatolas.
-mielalaåvuotta, s. id.
Æla-baikke, -baike, s. Opholbsfted; boaco-
jer Sted, v Rensdyr funne leve.
Ælad, ad; . — telolaà.
JElag, ser Hie 8. viclus abundans, copia,
Trivſel, fuldt op at leve af; dast læ buürre
ælag boceuidi, Ber er gobt at leve for
Rensdyr; dam dalve læ buórre boaco-
ælag, benne Vinter har Renen godt for at
Leve.
Ælasgas, adj. (ællet) vegetus, alacer, agilis,
Livlig, ftiff og raft for fin Silber; ælasgas
sarnodæbme, livlig Samtale.
Ælasgasvuotta, -vuoda, s. (ælasgas) ala-
eritas, Sivfigbeb, Frifthed.
Ælasgaddat, -gadam, v. fr. (ælasget) nu
og ba give Livstegn fra fig, nu og ba
foitne til.
Ælas. 856 Ællem.
Ælasgattet, v. fact. (ælasget) bringe til Live,
til at foifne til igjen.
Ælasget, v. n. (ællet) reviviscere, resipiscere,
fomme til Live (efter Befvimelfe), kvikne til.
-güstet, v. dem. id.
Ælasket, v. n — ælasget.
Ælaået, v. n. 1) non salis commode se ha-
bere, mediocriter valere, leve jaa nogen:
leves. 2) lente vagari, gaa og rusle faa
fmaat; boceuk oidnujek dobbe ælagæmen,
man fan fe Rensdyrene gaa og rusle ber:
henne. 3) ire, venire, adesse paulisper,
gaa, fomme, opholde fig for en fort Stund
(ifr. fidnat); ellikgo su stuovost? æladim
galle, var bu i hans Stue? ja jeg var
inbom; ælafam gaskotagai skuvlla-vie-
sost, jea fer imellem inbom i Skolehuſet.
Ælat, ælaha, 2. = ælatak.
Ælatak, taga, s. (ællet) 1) locus ubi rhe-
mones versantur, pascua, Sted, hvor Ren
har opholdt fig eller fan leve eller pleier
at opbolbe fig, Græsgang. 2) vestigium
tiarum, Marte, Spor efter Dyr; boceu
ælatagak legje dobbe, ber var Spor efter
en verhenne.
Ælatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. (æletet) føge eller arbeide paa, ftræve
at holde i Live, at opholde Livet; ælatalla
hægas, han (træver med at opholbe Livet.
Ælatus, -tusa, s. (æletet) victus, alimenta,
Livsophold, Næring, Levneismiddel; lossi-
dattujuvvut morrasin ælatusa diti, uc.
21, 34.
Ælatus-gæidno, -gæino, s. Næringsvei.
Ælatus-moraå, -morraà, s. Næringsjorg.
Æle, verb. auzil. negat. — ale.
Æleb, ælleba, s. — «leg.
Æled, s. — «eleg.
Æleg, ællega, s. (ællet) animans, animal,
noget Levende, Rreatur, Dyr.
Ælek, æla, s. Sv. grex, Hiord, SBojfab; sela
olma, vir dives pecudis, en Mand vig paa
Boftab.
Æletet, v. fact. (ællet) 1) vivum servare,
alere, labe leve, holde i Live, opholde, ernære,
forførge (jfr. biebmat); go ibmel æletifei
min, dassago mi fastain gavnadep, naar
Gub vilde labe og leve, til vi igjen tteffe3;
i læk sust dam made go akas ja manaides
satta æletet, han har iffe faameget, at han
lan opholde, føde Kone og Barn. 2) ali
el vivere posse, være muligt, lade fig gjøre
at leve; i dast ælet, her fan man iffe leve.
Æletægje, s. verb. (æletet) Grmærer, For:
førger; jætas æletægje son læ, han ernærer
fig felv.
Ælgastet, v. a. = jælgastet.
Æljok, adj. Sv. — ælljar.
Æljotaddat, v. fr. (ælljoi) nu og da anfpore,
eller njøre flere ivrige.
Æljotåstet, v. dem. (ælljoi) anfpore libt.
Æljotebme, adj. Sv. (ælljo) otiosus, desi-
diosus, lab.
Æljotet, v. fact. (obsol.) => ælljosmattet.
Æljotovvet, v. subj. Sv. (æljotebme) igna-
rum fer, blive lab.
ZEllajet, v. inch. Sv. — ællat. i
Ællamuå, -muåa, 3. vicius (— ælatus);
hægga-ællamu3, Levnetsmiddel.
Ællanet, v. inch. — ællat.
JEllat, sellam, sellajim, v. inch. (ællet)
viviscere, fomme til Live, leone op, foilne
til; de son galle ella, Matth. 9, 18
mu bardne lei jabmam ja læ fastein
ællam, Quc. 15, 24; ællai oamedovddo,
GSamvittigheden leonebe op
Ællataddat, tadam, v. fr. (ællatet) føge at
bringe (flere) til toe.
Ællatet, v. fact. (ællat) vivificare, bringe
til Live igjen, fremfalbe til Live; basse
vuoigna ællat min siste odda olbmu, ben
Helligaand bringer et nyt Menneſte tillive i 08.
Ælle, s. pers. el adj. (ællet) vivus, animal,
evende, levende Ting, Dyr; dubmit ellid
ja jabmid, bømme Levende og Døve; ælle
osko, oamedovddo, levende Tro, Sam:
vittigbeb; eellen dakkat, levenbegjøre; laid-
dit sin ælle &acce-agjagi lusa, 3lab. 7, 17;
oidnim stuora selle, jeg faa et ftort Dyr.
Ællelet, v. dem. (ællet) fom fnareft opholde
fig, gjøre Beføg; dobbe vel ællelam, de
boadam æska, jeg (fal endnu berfen fom
fnareft, faa førft tommer jeg; ællelam olmuà,
et temmeligt aldrende Mennefte.
Ællem, s. verb. (ællet) vita, Siv, evnet,
Nærværelje (jfr. hægga); dat gæidno læ
garg3e, mi ællemi doalvvo, Matth. 7, 14;
dam siste lei ællem, ja ællem læi olb-
mui &uovgas, Joh. 1, 4; go son lei su
ællemaiges balvvalam, Act. 13, 36; skit-
tardet obmudagaides bagjelmeeralaà ællem
bokte, Luc. 15, 13; bivddo læ su ællem
illo, Jagten er hans Livslyft; gitos ædnag
ællemestad dabe, af for bin Nærværelfe
her.
Ællem-aigge, -aige, s. Livstid, Levetib; buok
sin ællem-aigesek, i hele deres Livstid.
Ællem-aja, -agjaga, s. Livskilde.
Ællem-appe, -ape, e. Livofraft; ællem apides
el. naveaides ællatet, opfrifte fine Lios⸗
aander.
Ællem-bæivve, -bæive, s. Sevebag; su ællem-
bæivek læk lokkujuvvum, hans Sevebage
ere talte.
Ællem-fabmo, -famo, s. — ællem-appe.
Ællem-guoibme, -guoime, s. Sivslebjager,
jOmgangsven, $Ggte[elle.
ZEllem.
Ællem-gæidno, -gæino, s. Levevei.
Ællem-gærdde, -gærde, s. ?evejet, Levevis,
Levnet.
Ællem-jakke, -jage, s. Ceveaar.
Ællem-låke, -låge, s. Cevemaabe, Levevis.
Ællem-muittalus, -lusa, s. Levnetsbeftrivelfe.
Ællem-njuolggadus, -dusa, s. Leveregel.
ZEllem-vuókke, -vuóge, s. Sevemaabe; i mik-
kege ællemvugid sust læk, han har ingen
Levemaade, ingen Dannelje.
Ællenaga, adv. viventem, levende, i Rive;
son læ ællenaga ruoktot boattam, han er
fommen levende tilbage.
Ællet, ælam, v. n. 1) vivere, leve; ain son
læ ællemen, han er endnu i Live; ællemen
go læ du aee? lever bin Fader? mu
ælededinam i dat galga 8addat, faa længe
jeg lever flal bet iffe fle; ælededin ja
jamededin, i 9i» og Død; ellus gonagas
dærvvan, Songen leve! jaskis ællema ællet,
leve et roligt Qiv. 9) valere, befinde fig,
befinde fig vel; moft don ælak? hvorledes
fever bu, hvor ftaar til? im æle, im gilla
likkastet, jeg har bet baarligt, jeg taaler
iffe at røre mig; oaivest im æle, jeg er
ile vel i Hovedet; æle dærvvan! Levvel,
Farvel! 3) adesse negotii causa, være, over:
være, opholde fig en fort Tid for at ubrette
noget; alo son ælla rokkus siste, han beber
altid; im lek sellam bivdost, satost, mæ-
rast, jeg har iffe været paa Jagt, i Skyds,
paa Sgen; alelassi son matkest ælla, altid
ligger han paa Reiſe; ridost ællet guimi-
nes, ligge i Strid med fin Næfte. 4) abire
megotio perfecto rediturum, gaa, tomme,
veife for efter ubrettet Grinde at vende til:
bage igjen; ælakgo girkost? gaar bu i
Kirke? davja girkost ællet, ofte føge Kirke;
slam Anarest, go le2am ællemen, boc-
euid viez3at, jeg teijer til Cnare, om jeg
lever, for at hente Ren.
AElljar, adj. vebf. -Iljarés, alacer, impiger,
fyrig, ivrig, briftig (jir. anger, arjalaà).
Ælljaret, adv. (ælljar) fyrigt, briftigt, ivrigt.
Ælljarvuotta, -vuoda, s. (ælljar) yrighed,
Jorighed, Driftighed.
Ælljo, æljo, s. alacritas, vigor, fervor, Jver,
Fyrighed, Driftighed.
Ælljoi, adj. vebf. aelljos 1. ælljojés, (ælljo)
= ælljar.
Ælljosmattet, v. fact. (ælljosmet) gjøre ivrig,
fyrig, opflamme, begeiftte; ælljosmatte dalk-
kasak, oplivenbe Lægemibler.
Ælljosmet, v. n. (ælljoi) ardescere, exhila-
rari, blive ivrig, fyrig, oplive8, opflammes.
Eee, v. fact. = ælljosmattet.
Ælljosmuvvat, -muvam, v. n. — ælljosmet.
Ælhljot, adv.
ælljaret.
857
Æme.
Ællo, s. (obsol.) facies, species vulius, Ub:
feenbe (— allo).
Ællo, zlo, s. grex, opes, $jorb, Gods,
Midler; gi biebma slo ja i æle slo
mielkest? 1 Gor, 9, 7; gættet dam ibmel
slo, 1 Net. 5, 2.
Ællob, v. aux. negat. Sv. — allop.
Ælnjetuvvat, -tuvam, v. subj. — oarrje-
tuvvat, oargnjot.
Ælolaå, -laga, adj. (ællo) dives pecudis,
fom har mange feature, fom er rig paa
feature; mon lem nu ælolaå boceuidi
go don læk gusaidi, jeg er faa rig paa
Ren fom bu paa Kjør.
Ælostet |. æloåtet, v. ». — elustet.
Ælotallet, v. n. Sv. (ællo) augescere, accre-
scere (de grege) forøge8, trives (om Boftab).
Ælotesvuotta, -vuoda, s. (ælotæbme) Ufor:
muenhed
Ælotuttet, v. fact. (ælotuvvat) berøve nogen
hans Hjord eller Formue.
Ælotuvvat, -tuvam, v. subj. (ælotæbme)
pecore orbari, inopem fieri, mifte Rreature,
blive uformuenbe.
Ælotæbme, -tæme, adj. vebf. -tes, (ællo)
fom har faa Kreature, uformuende.
JElàar, adj. vedf. -rés = ælljar.
JElaret, adv. — ælljaret.
ÆlSarvuotta, -vuoda, s. — ælljarvuotta.
fElio, s. == ælljo.
JEltaki$, s. Sv. — aldagas.
Ælvet, v. a. Sv. animadvertere, mærte, for:
marte.
JEm, 1 pers. dual. verb. aurviliar. negat.
(im), nos duo non, ifft vi to.
ZEmaloitet |. æmanoitet, v. a. (med)
ftelle, beftyre Hus.
JEmbikt, s. Sv. = amat.
JEmbo, adj. compar. fe ædnag.
ƻme, s. faculias, judicium, proprietas,
Gone, Jndfigt, Gienbommeligbeb; je8 æme-
stes maidege huthat, arvvalet, fuobmaset,
af egen Cone el. Jndfigt ubfinbe, tente,
meærfe noget; manna i goasta vel je&eme-
stes vagset, Barnet fan endnu iffe gaa paa
egen $aanb; olbmui æme-jierbme, Folks
naturlige Forſtand; æme-vikke, -davdda,
mebføbt, naturligt tilhørende Feil, Sygdom;
æmest riegadam, vanffabt.
JEme, suffix. posses. 1 pers. dual. moster,
vores, vor (om to).
ƻmed, s. materfamilias, domina. domus,
hospita, $usmober, Stabmober, Herfterinde,
Bærtinde; i son læk æmed jiermes alde
buok aige, hun er iffe erre over fin For:
ftanb til enhver Lib; æmed-nisson, Gal.
4, 23.
Æmedaå, -daga, s. dem. (æmed) liben Gus:
mober.
Æme.
Æmedastalet, v. imit. (æmed) opføre fig
fom $Husmober, fom Cierinbe af noget.
JEmek, suffir. posses. 1 pers. plur. noster,
vor, vores.
JEmma, s. R. fratria, Broderkone.
JEmme, s. mater, velula, Moder, Kjærring
(— gelggo).
JEmmoi, adj. vebf. æmmos — æbmoi.
ZEmmosvuotta, -vuoda, s. (æmmoi) Ctorbeb,
Anfelighed.
JEmoiduttet, v. fact. (æmmoi) gjøre ftot,
fyldig, anfelig.
ZEmoiduvvat, -uvam, v. subj. (æmmoi) blive
ftor, fyldig, anfelig.
JEna, ædnama, s. — snam.
JEnadallat |. -daddat, -dalam, -dadam, v.
fr. (ænedet) forflere, formere (flere Ting)
eller føge at forflere.
JEnahet, v. a. = swnaiet.
JEnak, s. ursus mas, Hanbjorn.
Ænakuteh, adj. plur. mulli, satis mulli,
mange, abftillige.
JEnam, ædnama, s. lerra, solum, litus, rus,
mundus, Jord, Jordbund, Jorbåmon, Kand,
Syotben, Jorberige; 8a&ddola8 ænam, frugt:
bar Jord; ædnamest læk boattam ja æna-
men galgak 8addat, af Jord er bu fom:
men og til Jord ffal bu blive; gost i læm
ællo ænam, Matth. 13, 5; bievlla- -ÆDAM,
bar Mart; vuollegis ædnamsk, lavtliggende
Starter; ednam mielde matke, Lanbreife;
olggo snam, ilblanbet; son mu ædnam
olmuå læ, han er min Sanbamanb; snam
manna bæivate birra, Jorben gaar rundt
om Golen; dassago albme ja ænam nok-
kaba, indtil Himmel og Jord forgaa; ædnam
njellje öiega ja njællje biega, Jordens
fire Øjørner og fire Binde; ædnami gaat,
balkestet, falbe, fafte ned, til Jorden.
ZEnas, ædnasa, adj. plerique, pars maxima,
be flefte, bet mefte, ben ftørfte Del, Hoved
parten, Hovedflokken, we pd ænas bælle
albmugest, be flefte af Almuen; su snas
væga dagok, Matth. 11, 20; ænas olb-
muin, Matth. 21, 8; ja ænas mi diettam,
Act. 19, 32. 27, 12; maid son læ ædna-
sist gillam, 2 Gor. 2, 6; snas bæle daf-
host, i bet ele taget.
JEnaà, adj. — ænas.
JEna&et, v. aestim. (enas) nimis mullum
esse ducere, anfe, erflære for at være altfor
meget, altfor mange.
Ænaåokåat, -åovåam, v. a. — ænaset.
JEnaéumus, adj. superl. Sv. — nas.
ZEndet, v. a. Sv. jr eie ubrette.
JEndokés, adj. Sv. industrius, assiduus,
atbeibjom flittig.
858
Æppe.
JEne æneb |. Sv. ædna ænab, adv. magis
magisque, mere og mere.
JEneb, ænebuk etc. fe ædnag.
Ænedet, v. a. (ædnag) augere, multiplicare,
forøge, formere, focilere
nedatte, adj. (enedstist) fom laber fig
formere, forflere.
JEnedattet, v. fact. (ænedet) labe formere,
forflere.
JEnetem, s. Sv. (ænetet) Jorøgelfe.
JEnetet, v. a. Sv. — ænedet.
pa 8. i engel.
adj. R. — ædnag.
Æunatet. v. a. valere, posse, orke, formaa,
naa til.
JEnnehet, v. a. = ænnatet.
JEno, edno, s. , maire semior,
Morbroder, yngre end SRoberen.
JEno, s. Sv. — dædno.
JEnoi, s. Sv. — sno.
JEnostet, v. a. — einostet.
Æra 1 pers. re verb. auxil. neg. nos non.
pal, æppa =
Æra æve, s. R. =
Æpe, ie æppe.
Æpedet, v. a. fe æppedet.
Æppadus, -dusa, 8. (æppedet) dubitatio,
Tvivl; æppadussi Baddat, fomme i Kvisl;
æppadusast læt, være i Tvivl.
Æbppar, s. Sv. — abarså.
JEpparaà, s. fe abara&.
ppel.
appe ($a0).
Æppara3-jokka, -joga, nom. pr loc.
Navn paa en Glo i Syboaranger.
JEppe, s. modo in compositionibus, = ve,
in-, tun i Cammenjatning og giver neg:
tende el. mobfat Betydning; æppe-daiddo,
inscientia, Banfundighed.
Æppe, 2 pers. dual. verb. auxil. negat.
(im) vos duo non, I to ilte.
Æppebasotet, v. a. (æppe) profanare, van:
hellige.
JEppebasse, adj. profanus, vanbellia.
Æppedaddat 1. æppadaddat 1. -dallat, -da-
dam, -dalam, v. a. (mppedet) tvivle faa
fmaat, nære nogen ivl.
Æppedaiddo, -daido, s. (æppe) inscientia,
ignorantia, Wvibenhed, Sonfunbigbeb (=
daiddemættomvuotta).
Æppedaidolagat, adv. (æppedaidolas) uvi-
dende.
Æppedaidolaå, -la3a, adj. inscius, uvibende,
vanfunbig. -laåvuotta, s. id.
JEppedakkés, -dakkas, adj. (æppedet) til:
bøielig til at tvivle, mistrotff.
JEppedakkésvuotta, -vuoda, s. (æppedek-
kös) Tilbpielighed til at tvivle, Mistroifthed.
Æppedåmuå, -debmuåa, s. (æppedet) noget
at tvivle om, Gjenftanb for Fil; i læk
Æppe. 859 Æro.
sppedümudge, bet er iffe engang noget at
tvivle om.
JEppedatte, adj. (æppedattet) dubitabilis, -
fom man fan tvivle om, tvivljom; ain æppe-
datte le, gosbba vuitià, enbnu er bet
tvivlfomt, hvo ber vil vinbe.
—— v. fact. (æppedet) bringe til at
tvivle.
JEppedet, v. a. dubitare, haesitare, tvile,
være i Tvivl, betvivle; Pieter lei jesald-
sesis æppedæmen, ct. 10, 7; i læk æppe-
dæmest, bet er ilie at toinle om.
Æppedkættai, 1) car. verb. (æppedet) uben
at tvivle; mana sin mielde alma æpped-
keettai, Act. 10,20. 2) adj. vebf. -kættes,
ubetvivlet, fom man ei har tvivlet om.
Æppedmættom 1. -ættos, (æppedet) indu-
bitabilis, font man umulig fan tvivle om.
Æppedoaivvo, -doaivo, s. (æppe) Mishaab,
Mistvivl.
Æppedorvvo, -dorvo, s. (æppe) Mishaab,
Mistillid.
Æppedæbme, -dæme, s. verb. (æppedet)
Tvivlen, Tvivl; galle dat læ æppedæmest,
berom fan ber nof være Tvivl.
Æppedægje, s. pers. et adj. (æppedet)
"Evivler, tvivlende; mutto æppedægje jos
son borra, Rom. 14, 23.
JEppegudne, s. dedecus, infamia, Banære.
Æppegudnijattet, v. a. (æppegudne) de-
honestare, — nedverdige.
Æppegullo, adj. — æppegulolas. -gullo-
vuotta, s. — -gulolagvuotta.
Rrpenetetat, adv. cree ulybigen.
Æppegulolaå, -laga, adj. (æppe) inobse-
quens, ulydig; seppegulolaà le oaivebuidi,
være ulydig mob —E teppegulolaà
ibmel vuóstai, ulydig mob Gub.
Æppegulolaåvuotta, -vuoda, s. (æppegulo-
lag) Ulydighed.
Æppeibmel, s. idolum, Afgud.
Æppeibmelbalolaå, -laga, adj. afgubift.
-balolaåvuotta, s. id.
Epicuri -lusa, s. Afgudsdyr⸗
eie.
Æppeibmelbalvvalæbme, -læme, s. verb.
= æppeibmelbalvvalus.
Æppeibmelbalvvalægje, 5. pers. Afguds⸗
dyrker.
Æppeibmel-govva, AE 8. Afgudsbillede.
Æppel, æppala, s. (dial.) pomum, ble.
Æppeosko, s. incredulitas, Bantvo.
Æppeoskolaå, -laga, adj. vantro.
Æppevægje, adj. imbecillus, impotens, gra-
vida, afmægtig, frugtfommelig.
Æppot, æpom, v. a. = åppot.
Æra, adj. = æres.
Æralagaå, -gaéa, adj. (æres) aliusmodi,
anderledes, anderledes beftaffen, forffjellig.
-lagaåvuotta, s. id.
Æralagatet, adv. (eralaga8) anderledes, paa
anden Maade.
Ære s. negotium, Grinde.
Æranet, v. n. Sv. = virtot.
Æraå, -ta, s. dem. (ærre) et libet Maal
Mel,
Ærddodet, v. fact. (ærddot) taedio implere,
offendere, ajøre grætten, mut, fette i flet
Humør (jfr. æddodet).
Ærddoi, adj. = erddoi.
Ærddot, ærdom, v. ». stomachosum, tri-
stem fieri, blive grætten, misfornøiet, i flet
Humør (jfr. æddot).
rdi, s. R. = harddo.
Ærdna, s. Sv. = æraen.
Ærdnet, v. n. Sv. destinare, proponere sibi,
forefætte fig, beftemme fig til noget.
Ærdoået, v. aestim. (ærddoi) stomachosum
eæistimare, anfe for grætten, for at være
mut.
Æreb, somp. af æres, fe ærreb.
redi, s. Sv. = ærdna.
Ærenessi 1. -nassi, adv. seorsim, for fig
felv, affibe8, affonbret (jfr. sierranessi, okto-
nessi).
Ærénoamatet, adv. — erinoamaiet.
Æres, ærrasa, 1. æra |. ærra, plur. ærra-
sak, 1. ærak 1. ærrak, vedf. æra, alius,
anben, forſtjellig (jfr. jets); gelggapgo mi
vuórddet muttom serra el. ærrasa, Matth.
11, 3; i læk mikkege æra bakkomid,
Marc. 12, 31; son celki muttom ærrasi,
Luc. 9, 59; i læk bestujubme gudege
æra siste, Act. 4, 12; si celkkek muttom
æra leet gonagassan; i cælkkam maidege
æraid go dam, Act. 20, 22; mon osinam
nubbe æra, Rom. 7, 23; son oini ærra-
sid duo33omen, Matth. 20, 3; muittali
daid ærrasidi dam, Marc. 16, 13; i oktage
daidi ærain, Act. 5, 13; i æra oktage,
ingen anden; dakkat nuftgo ærak, ærrak
el. ærrasak, gjøre fom andre. — Comp.
ærreb.
Ærgi, s. R. — hærgge.
Ærlog, adj. Sv. honestus, ærlig. -logvuot,
JErmo, s. (obsol. nebula cum mive com-
mixia, Taage med lidt Sne.
Æro, s. Sv. honor, te.
Ærotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v. fr.
(erotet) abflille fra hinanden.
Ærotebme, adj. Sv. (sro) æreløs.
Ærotatte, adj. feel fraftillelig, abftillelig.
Ærotet, v. a. (sero) Sv. » febre, ære.
ZEro.
Ærotet, v. a. (erro) separare, sejungere,
discernere, fille, ab[fille, fraffille, afjonbre,
fljelne; ærot su aldad erit! Matth. 15, 23;
son æroti mattajegjid sist erit, ct. 19, 9;
gi matta ærotet min Kr. rakisvuodast
erit? Rom. 8, 35; dam i galga olmuà
ærotet, Matth. 19, 6; ærotam-mærkke,
GStjelnemærte; rærotet je&as olbmui særvest
erit, affondre fig fra Menneftene.
Ærotkættai, 1) car. verb. (ærotet) uben at
gjøre Forftjel, iflæng. 2) adj. vedf. -kættes,
uabflilt.
Ærotmættos |, -mættom, adj. (ærotet) in-
separabilis, uabffillelig, fom ei fan adſtilles
fra, hvorimellem ei Forſtjel fan gjøres.
-maettosvuotta, s.
Ærotubme, -tume, s. verb. pass. (ærotet)
Adſtillelſe, JFraftillelje.
Ærotus, -tusa, s. (ærotet) discrimen, se
junctio, Adftillelfe, Forftjel ; njeidi ærotusa
sæine, Gpf. 2, 14; i dakkam maidegen
ærotussid min ja sin gaski, han gjorde
ingen Forfljel mellem o8 og bem; ærotusa
dakkat hærra rubmafest, 1 Gor. 11, 29;
ærotus læ addaldagain, ber er Forftjel paa
Gaverne; i læk mikkege ærotusaid su ja
balvvalægje gaskast, ber er ingen Forſtjel
mellem ham og Tjeneren.
Ærra, adj. fe æres.
Ærranaddat, -nadam, v. fr. (ærranet) dis-
cedere, ftilea fta binanben (om flere); go
si legje soappamættomak, de si ærra-
nadde, Act. 28, 25.
Ærranattalet, v. fr. (ærranattet) abjtille (flere).
Ærranattet, v. fact. (ærranet) lade ffilles ab,
bringe til at flilles fra Binanben.
Ærranessi, adv. = ærenessi.
Ærranet, v. u. discedere, ſtilles, ſtilles ab,
fille fig fra, adſtilles, afgaa, bø; ærranet
su akastes, Matth. 19, 3; go soai ærraneiga
sust, Luc. 9, 33; de soai ærraneiga goab-
ba;
næbme ærrani, Forſamlingen flilte av;
olmus læ ærranam, et Menneffe er afgaaet;
dabe erit ærranet, afgaa herfra.
Ærrankættai, car. verb. (ærranet) uben at
ſtilles.
Ærranmættom |, -mættos, adj. (ærranet)
inseparabilis, uabftillelig, fom ei funne
ftilles fra hinanden. -mærttosvuotta, s. id.
Ærranæbme, -naeme, s. verb. (ærranet) 9b:
ſtillelſe, Fraſkillelſe, Gtilamisje, Ufgang, Død;
ærranæme duobmo, Stilsmigje-Dom; ibmel
addeBi migjidi audogas ærranæme dam
matlmest, Qu give o8 en falig Afgang fra
benne Verden!
Ærranæstet, v. dem. (særranet) flilles fra,
fjerne fig libt el. en fort Stund.
860
guoimestæsga, Uct. 15, 39; toagga--
ZEiske.
Ærrat, eram, v. a. — jærrat.
Ærre, n s. tantum lactis,
singulis mulgendi vicibus
edunt, T Maal Melk, det Kvantum Mel,
fom paa en Gang melle af Kjørene eller
Stenene.
Ærreb, praep. praeter (Compar. af æres),
uben, foruben, unbtagen; ærreb dam im
maidegen gaibed, fotuben bette fordrer jeg
intet; buokak ærreb ovta, guoktasa, alle
paa en, paa to nær.
JErrebgo, conj. misi, praeterquam, med
mindre, uben faa er, unbtagen.
Ærro, æro, s. 1) abitus, Stlamisfe, Afſted;
ærro-girje, Skilsmisſe-⸗Brev; go son lei
valddam sist sero, Marc. 6, 46; æro son
læ valddam balvvalusastes, han har taget
Afſted fra fin Tjenefte. 2) obitus, Ufgang,
Død. 3) bivium, Veiftjel, Stedet, hvor en
Bei deler fig i to (= ratkotak); balges-
ærro, Veiffjel.
Ærtabisso, s. = ættamas.
Ærtapælsarggé, s. R. = ærteg-dakte.
Ærtevas, s. = ættamas.
Ærteg, ærttega, s. latus corporis inter
primam costam et postremam, Gibe faa
langt Mibbenene gaa; ærttega ala veella-
net, lægge fig ae Ciben; duggi su ært-
tegi saitin, Joh. 19, 34.
Ærteg-dakte, — 8. Ribben.
Ærteg-muoife |. -muosfe 1. -muoåbme, s.
glebula pinguis in ilibus, Fedtklump mel
lem Bug og Laar, Svangefedt.
Ærtta, ærta, s. — herta.
Ærttagaå, -gaga, s. dem. (ærteg) liben Side.
Ærtte, ærte, 8. clivus montis, saltus, :Batte
å Bjergfide, Li; mana terttai murjid &oag-
get, gaa op i Lien for at plutfe Bær.
Ærvaladdat, -ladam, v. n. gaa paa Akkord.
Æsek, pron. suffix. 3 pers. plur.
Æsga, pron. suffiz. 3 pers. dual.
, adj. — :eskaB.
Æska. adv. nuper admodum, deinde, tan-
dem, nylig, omfiber, førft; æska bivdde si
du goddet, Joh. 11, 8; æska riegadægje
manak, nyfødte Børn; dat æska læ dat
rievtes olmai, bet ev omfiber ben rette
Mand; de æska jaki, ba førft troebe han;
æska dal bodi, førft, netop nu fom han.
Æskaå 1, æska, æskata, adj. recens, post
remus, fom nylig var, fidfte; æskad, æska
888e, ben Sag, fom nylig, fom fidft var fore;
teska8 baikke, Stedet, hvor vi fibft vare;
seska8 salma, fibíte Calme; gitos æska-
Gest! taf for fibft! dærvvan æskatest! god
Dag igjen I
Æske 1. eski, adv. paulo ante, nuper, for
en Ctunb fiben ; son bodi æske, han fom
for en Stund fiben.
Æske. 861 ZEvdde.
Æske, 5. Equisetum fluviatile, €negl. eh. $. — aitegeh.
8a, 8. as in lusu paginarum, Es i JEtes, adj. R. — ates.
Kortfpil.
Æssel, adj. fragilis, debilis, usiel, fyg (=
heegjo).
Æssemærkka, -mærka, s. — ouddamærkka.
Æstadallat, -dalam, v. fr. (æstadet) ofte
bindre, eller føge at hindre, gjøre Indven⸗
binger.
Æstadatte, adj. (æstadet) fom fan hindres,
fom bør hindres.
Æstadet, v. a. impedire, prohibere, hindre,
fette fig imob, forhindre (jfr. caggat, hettit,
hædostet, ajetet); æstadet gænge maidege
dakkamest, forhindre nogen fra at gjøre
noget.
Æstadkættai, 1) car. verb. (æstadet) uden
at hindre, uben at fette fig imod. 2) adj.
vebf. -kættes, uhindret.
Æstadmættom |. -mættos, adj. (æstadet)
ubinderlig.
Æstadus, -dusa, s. (æstadet) impedimentum,
$indring; mi læ estusen el. æstadussan?
hvad er å Veien?
Æste, s. ursa, Hunbjorn.
Æstet, v. a. semel impedire, hindre (en
entelt Gang) fette fig imod.
JE&kaladdat, -ladam, v. fr. (æskalet) gaa
af Led (flere Gange eller flere Steder).
ZEákalattet, v. fact. (æ8kalet) luxare, bringe
af Led, vride af Lev.
Æöskalduvvat, -duvam, v. ». — æskaluvvat.
Æsåkalet, v. n. luxari, gaa af Sed; must
æskali gietta laddasist, Haanden gif af
Led paa mig.
JE8kalkovvat, v. n. Sv. = æskaluvvat.
JEskalubme, -lume, s. verb. (æskaluvvat)
Gaaen af Led.
Æåkaluttet, v. fact. — æskalattet.
Æåkaluvvat, -luvam, v. ». — æskalet.
Æåkalæbme, -læme, s. verb. (æskalet) =
æskalubme.
Æt, æda, s. R. — atte.
JEtaà, adj. R. —— nødtvungen.
Æte, s *-
Ætedud, v. p "RC — hættaduvvat.
Ætik, s. — eddik.
Ætna, ætnak, adj. Sv. = ædnag.
Ætta 1. kætta, suff. negat. sine, absque,
uben, foruben ; gapperætta, uben Que; akka
ain altaretta læ, Sonen har enbnu iffe
været til Altera.
Ætta, s. R. — buotta.
JEttüd, ædam, v. a. R. dicere, fioc.
JEttamas, -masa, s. Vaccinium uliginosum,
L. Bloktebær, Skindtryte.
Æcalagat, adv. (æcalad) elſteligt,
elſtelig Maade.
Æcalas,-laga, adj. (eeccet) áabiis, elitelig.
JEcalaàvuotta, -vuoda, s. (æcalad) Gijte:
ligbeb.
JEcasgas, adj. (æccet) — teccel.
Æcaset, v. fard. (secat) eljfe (ibt, nogen:
lunde.
JEcetatte, adj. (æcetet) amandus, elitelig,
elffoærvig.
Æcetet, v. fact. (secet) 1) ad amandum
cogere, labe elite, bringe til at eljfe. 2)
amandum esse, lade fig elfte, være verb
at elite.
Æcetægje, adj. — æcetatte.
JEcolaà, -la$a, adj. (secet) tilbøielig til
Gljtov.
JEccel, adj. vedf. -ccelés, (æccet) hominum
diligens, adhaerens (animal), fom gjerne
holder fig nær nogen, venlig, folkeljær (om
Dyr mob Mennejter).
ZEccelvuotta, -vuoda, s. (æccel) Benligheb,
Folkekjærhev.
JEccés, adj. fe eccis.
Æcecet, æcam, v. a. diligere, se applicare
ad, amplecti, holde fig nær til, have fjær,
elfte; bæna secca isedes, Hunden holder
fig til fin Herre; lodde seca eivgaides,
Fuglen bor fine Unger fjære; go njinnelas
lodde lem båtam, de varres æcea, das-
sati go bæsam badet varrasnai, naar jeg
har ftudt Gunfuglen, holder Hannen fig nær
(ben), faa jeg ogfaa faar flybe ben; don
gelgek sarnotaddat mu boadnja vai æcafi
dalos, bu ffal tale til min Mand, at han
holder fig hjemme.
JEéa, adj. Sv. = jeta.
JEéatovvet, v. n. Sv. — jetatuvvat.
JEvas, sevvasa, adj. morosus, stomac ,
fær, fort for $ovedet, ſtuds, grætten (=
erddui).
ZEvasvuotta,
Grættenhed.
Ævdar, ævddara, s. homo prodigus, Sløfer,
Øbfler, Øveland (jfr. skittar).
Ævdaruååat, -ruåam, v. a. prodigere, fløfe
meb noget, øde, forøde; rudaides guim
ævdarusdat, fløfe med fine Benge; ævda-
ru&8am lakai adnet, mi sust læ, fløfe meb,
hvad man har.
Ævdarvuotta, -vuoda, s. (ævdar) Sløferi,
Øvfelhed.
Ævddet, ævdam, v. n. dubitare, incertum
esse, være i "viol, f. EK. je noget langt
borte og ilfe vibe, hvad bet er.
paa en
-vuoda, s. (ævas) Gærhed,
ZEves.
JEves, ævvasa, s. viaticum, Beitoft, Nifte.
JEvnne, s. R. — hævdne.
Ævre, s. fe evre.
Ævris, adj. R. rimosus, aquam. trahens,
let, utet.
Ævro, s. Rumex digynus, L. Fjeldfyre.
862
Ov.
Ævtog, adj. (ækto) — ævtolaå; miella-
ævtog, frivillig, forfætlig.
Ævtet, v. a. Sv. = aviotet.
JEvvaset, adv. (ævas) grættent, muggent.
JEvveded, v. a. R. aperire, aabne.
JEvvet, v. a. Sv. = avvet.
O.
Öhlot, v. a. Sv. comparare sibi, acquirere,
forffaffe, forhverve fig.
itot, adv. Sv. aliorsum, andetſteds.
Ölkked, ólkam, v. a. R. jacere, tafte; kjedkid
ölkked, fafte Stene.
cet 1. öncot, v. a. Sv. curare,
curam | Öv,
gerere, bryde fig om; valla ib önce, Act.
20, 24; kotebs öncot, foreftaa fit Hus.
ened, v. a. R. = oanedet.
Örka, s. (dial) locus a sole aversus, um-
brosus, Sted, hvor Solen iffe ftinner.
s. R. cingulum, Bælte (= avve).
— — —
Anhang.
A
Abajaga, adj. — ainas.
Adjnot, anjom, v. a. — fagnot.
Agna |. agne, s. Sv. — saddo.
Aidas, aiddas, s. pali longi saepium, Sang;
ftenger i et Gjerbe.
Aiddelas, adj. quietus, pacatus, volig, ftille.
Aides, adj. (dial.) aquosus, vasjen.
Aidodet, v. a. — saivvadet.
Aidoduvvat, -duvam, v. subj. — saivvat.
Ainat, adv. Sv. sed, men.
Ainovestes, adv. R. tantummodo, tun, alene.
Ainuk, adv. Sv. certe, vijt, filfert.
Aivvit, v. a. pabulum dare, give Boder.
Ajatallat, v. a. Sv. deliberare, eftertænte.
Ajates, s. Sv. cogitatio, Tanke.
Aktag l. aktek, pron. Sv. — oktage.
Aktetet, v. a. Sv. conjungere, forene.
Akcatas, s. Sv. pars nona, en nienbe Del.
Ala, allaba, s. — alap.
Alggadet, v. a. (alggat) ubflæffe.
Alggat, algam, v. n. ovo excludi, ubflættes.
Allan, s. je &albme-allan.
Alma, almmagan, adj. subdulcis, føbagtig.
Almake 1. -he, adv. (amen, bog.
Almohallat, -halam, v. neufr. (albmot) fyfbes,
gaa under.
Almohattet, v. fact. — almotet 3.
Alàalaà, -laga, adj. (alBe) ihærbig, fom
fjemper fig frem gjennem Qinbringer.
Alvijes, adj. Sv. = alvos.
Anaraå, -raga, s. Cnare:Lap.
Anestuvvat, -stuvam, v. desid. (adnet) de
siderare, petere, begjære, ønfte at faa.
Ama, adv. (dial.) = alma.
Ammaå, -mmaha, 3. vas amplum, ftoxt Rar.
Analduh, s. R. uncus, hamus, Sog, Hage.
Anar, nom. propr. loc. Enare.
Annehen, adv. semper, oltib.
Antamanne, s. For regius, Umtmand
(jfr. ædnam-hærra).
Apan, s. — satko.
Apetæbme, adj.
Arasket, v. (ransl. irasci,
Armahet 1. armahallat 1.
a. — armetet.
Armodakka, -daga, s. (dial) — srbmo.
Arotigja, s. Sv. — arodeje.
avida, frugtjommelig.
blive fint, optrres.
armmalas: t.
Arppa.
Arppa, arpa, s. vulnus, fissura, libet Saar, Rift.
Arrai, adj. vedf. arras — addai.
Arri, adj. vedf. arrijis — addai.
Asetallat, -talam, v. cont. (asetæbme) holde
paa at gjøre tyndere.
Asnas, adj. vedf. asna, marcidus, aridus,
visfen, tør.
Assevaå, -vaga, adj. habitans, boende.
Astoi, adv. lente, tarde, langjomt.
Aååot, aSom, v. n. erardescere, flamme op (Ib).
Atardet, v. a. (min. us.) desiderare, appe-
tere, attraa.
Attas, 8. Sv. = tobbos.
Attat, åttam, Attajim, v. a. perpetuo mo-
lestum esse et onerare, være paagaaenbe,
ftabigt plage.
Atte, ate, s. animal a feris dilaceratum,
et af Novdyr fønderrevet Dyr.
Acotæbme, -tæme, adj. træg, fom ingen
Jver har.
Acotæbmet, adv. sine studio, uden Jver; a.
barggat, arbeibe uben Jver.
Ata 1. a&ekué, s. Sv. tonitrus, Torden.
A&a, conj. Sv. ul, quo, paa bet at, for at
(forbindes meb Guffir): atam, forat jeg,
atas, forat han etc.
863
Boahka.
Atag, adv. nuper, nylig.
Atas, adj. recens, nylig.
Aeéak, adv. Sv. — a33ek.
Atéek, 5. Sv. — radien atte.
Ati, s. plur. attitek, paler et filius,
Fader og Søn.
Audetem |. -tæbme, s. Sv. vastatio, be:
Læggelfe.
Auladet, v. a. lorum, quo rheno ducitur,
contrahere, gjøre Tømmen, hvori man leder
en Men, fortere.
Autipuééai, adv. Sv. =
Auto, s. Sv. — avjo.
Autok, adj. Sv. — avjoi.
Auéotet, v. a. Sv. — avjoiduttet.
Avaåtet, v. a. — uskit.
Avdas, avddasa, adj. — avda.
Avjat, v. a. sublevare et fovere (inopem),
tage fig af, ophjælpe (en forladt).
Avna, 8. Sv. — agna.
Avos, adj. — ravas.
Avotallat, -talam, v. ». =
Avtan, s. — aftan.
Avces, s. — ovces.
Avtatallat, -talam, v. a. praevenire, fomme
i Forkjøbet, forefomme.
audebu33i.
avvodet.
B.
Bada, baddaga, s. cataracta, Slufe.
Badales, adv. recessim, baglængs.
Badoi, battoha, s. (díal.) — badus.
Bagjelgætahas, -hasa, s. (bagjelgættat) En,
fom man overfer.
Bagje-madda, s. 1) 2ebet af Renhornet oven:
for alesgaccem. 2) neberíte Led af Men:
hornet, nærmeft Stallen.
Bahabussi, adv. (bahg) for bet onde, med
Ondt til Formaal.
Bahila$, -la$a, s. = bahakas.
Baitalak, -laga, s. (dial.) radius, Gtraale.
Baja alde, adv. summo loco, øverft.
Bajem l. bagjem, s. — bagne.
Bajohallat, -halam, v. coni. (bejotet) holde
paa at gjentage, at paaftaa.
— v. n. adhaerescere, blive ſiddende
aft.
Båko, bågo, s. (dial. — bakkom.
Balkon, s. (dial.) funda, Glynge.
Balvva-lådnja, -lånja, s. Sfybot, Gtyflæf.
Båradallat, v. coni. = buoradallat.
Barok, adj. vedf. -kis, velox, rap, hurtig.
-rokvuotta, -vuoda, s. id. ;
Barokastalet, v. mn. (barok) vije fig tap, løbe
hurtigt.
Barranet, v. transl. — buörranet.
Baskadas, -dasa, s. angustiae, trangt Gted,
trang Plads.
Bastan, adj. vedf. -nis — bastel.
Batta-huikan, s. bacillum, quo rheno sti
mulatur, tilſpidſet Kjep hvormed man purrer
paa lad Ren.
Beinold, adv. — bajeld.
Bieddalas, adj. (bieddat) fom ofte er fot.
tumlet.
Biegahallat, v. neutr. pass. — bieggotaddat.
Biegga-gales, s. mythol. Aeolus, Binben Gub.
Bierggolus, -luåa, s. carnes et viscera cuncta
animalis mactati, alt fjgbet af et flagtet
SDyr.
Bierralas, adj. — bieddalas.
Biercas, bierccas, adj. siulius, tosſet.
Biercce, bierce, s. homo stullus, en Tosſe.
Bierval, s. E. — lodde-bæsse.
Biettalus, -lusa, s. negatio, Negtelfe.
Bigot, v. n. ancillari, være Xjeneftepige.
Bilkkadus, -dusa, s. irrisio, Befpottelje.
Birffe, birfe, s. ursus, Bjørn.
Bi$$at, bisam, v. n. pipire, pibe.
Bis3e, biåe, adj. — gierddel.
Boadadet, v. cont. (boattet) fomme efter
hverandre, efterhaanden.
ahka, s. R. = boagen.
Boaske. 864
Boaåketet, v. n. — bæsketet.
Boattagés, s. = boadatak.
Bogaset, v. (ard. (bokkat) bore i Mag.
Boro, s. — porev.
Borralas, FA (borrat) fom fpifer, hvad han
faar Tag i yo EN. Ko, fom cber leber).
Borrit, v. a. aquam de corpore excutere,
ryſte af fig (Band).
Buigga, adj. 2) publici juris, fom tilhører
Staten; buiggas ænam, Almenning.
Bunccedet, v. insir. (buncee) forfyne meb
Spunshul.
Dakastet, v. a. vestimentis v. calceis siccis
ornare, forfyne med tørre Alæder eller Sto.
Dakåat, daváam, v. a. 2) occultare, frjule.
Dadélés go, conj. — dainago.
Dallet, dalam, v. a. (dalas) UR Sennegros
pent til at ftoppe i —
amna, s. , Hoppe, Mer.
Darahallat, en = raimatallat.
Darééot, dardom, v. fi. = dirdotet.
Dielkko, dielko, s. 2) Blint paa Skydeſtive.
Dihéet, v. a. Sv. interrogare, fpørge.
Dildda, dilda, s. Dil, Matth. 23, 23.
Divvit, v. inch. — accat.
Doaibbat, doaibam, v. n. — daibbat.
Doassa, doasa, s. capsula, Daaſe.
Doarcas, doarccas, adj. síultus, tosfet.
Doarcce, doarce, s. homo stulius, en Tosfe.
Doattat, doatam, v. ». — doattot.
Dolla-sagge, s. assula ignigena (sulphu-
rata), Worititte
Dorvadet, v. ». ' refugere in, tage fin Til:
flugt til.
Ednié, s. plur. edniteh, mater et filia v.
filius, Moder og Datter eller Søn.
Ekeve, adj. Sv. vebf. -ves — agalas.
D.
B.
Galggo.
Buoja, s. — bovja.
Buolà3ai, adj. vedf. -38as (bul33e) fom har
Isſtorpe paa fig, ijet (— skildas).
Buoraået, v. a. 3) invitum alicui morem
gerere, labe nogen faa fin Billie, idet man
bog protefterer.
Buövja, s. — bovje.
Baelgge-vaibmo, s. ben indre Del af Zommel-
fingeren.
Bærjo, s. = bærja.
Bæåtur, s. — bæstar.
Baevkas, adj. stulius, tosfet.
Bævkke, bævke, e. homo stulius, en Tosje.
Dosaget, v. transl. animo dejici, blive ned
flaaet, mobløs, mut.
Dosas, dossas, adj. animo dejectus, mutus,
nebflaaet, mut.
Drugga, s. crassa faex re dae Kaffegrug.
Duddedet, v. a. = durddodet.
Dubbardet, v. mn. 1) bullire, putte om (noget,
fom loge). 2) indistincte. loqui, tole utybe:
ligt.
Duivveldet, « v. n. = ruiveldet 1.
Dunga, s. duvdne.
Duobbanet, dabbanet, v. n. bevæge fig bib
og bib (fjernere og nærmere).
Duoddaratta, adj. vedf. -rattes, (duoddar)
fom ingen ee har.
Durra, dura, s. = duo!
Duskai, adj. vef. dudkas — deàkai.
Duskat, v. n. = daskat.
Duåasi, adv. — duiBas.
Dæddaset, v. transl. dolore et luctu. gra
vari, blive forgbetynget.
Endor, s. iter devium, animus | contrarius,
Aſvei, Brangvillie.
F.
Fahkel, s. Sv. laetitia, Glade.
| Fahkelit, v. n. Sv. laetari, glabe fig.
G.
Gaddot, adv. (gadde) lerra, tillands.
Gadaldak, -daga, s. linea piscatoria major,
Filtefnøre for ftor Fiſt.
Gagga-ræbba, s carcinus, pagurus, Krabbe.
Gaidos, gaiddos, adj. remotus, fjern.
Galggo-banek, s. plur. — &arbbo.
Galggo-guoikka, guoika, nom. propr. loc.
Navn paa en $08 i Tanaelven.
Gallje.
Galljanet, v. n. amplificari, blive vib.
Galjedet, v. a. amplificare, gjøre vib.
Garralikkasa$, -saga, adj. haardhubet.
Gasostet, v. ». — fuollat.
Gavvalet, v. ». (gavvat) bgie of tilfibes.
Gieldotet, v. a. (gielddet) forbybe firengt.
Gildak, s. Galium boreale, L. Jarvegras
(= gielda).
Goaddat, v. a. (min. us.) in discrimine
telum v. sim. cito arripere, hurtigt gribe
til et eller andet Forſparsmiddel under For-
leoenhed eller Fare; son goaddai soabbai,
han greb til Stokken.
Goaidos, goaiddos, adj. paulum a com-
mercio et multitudine hominum remotus,
sed non reconditus et clandestinus, lidt
affibe8, hvor iffe netop Trafiken og Ferdſel
foregaar, men bog iffe frjult eller hemmeligt.
Goak-giedde, nom. propr. loc. Riftrand.
Hahed, v. a. R. quaerere, føge.
Han, adv. encl. quidem, nempe, vel; ihan
son mate, han fan ba vel ilte.
Hattum, s. Sv. = haddo.
Havvelaå, -la3a, adj. quod nulla impensa
usurpari polest, vilis. pretii, fom tan
bruges uben Ubyift for en felv, billig.
Heitanis, adj. Sv. improbus, rejiciendus,
" forfuftelig.
irastet, v. a. agere, foretage fig noget.
Hoaddu, s. R. å fuoddo.
Hoamma, s. (dial) famulus, operarius,
Tjener, Urbeidstarl.
Iekked, 5. Sv. — æked.
Ienkel, s. Sv. — engel.
Iesseles, adj. Sv. essales.
Ijetet, v. ». Sv. igjadet.
e, adv. Sv. — ikkenes.
865
H.
Jævne.
| Goalnjéhet, v. n. transientem ad algd of
fendere, i Jorbigaaende ftgbe an imod noget
Golbmi, adv. ter, tre Gange.
! Govkka, govka, s. (dial.) = verggo.
Guöddadet, v. coni. (guüddet) bære, føde
(om flere). ^
| Guojehet, v. n. conspicuum fieri per spa-
i. tium inter arbores. interjectum, tomme til
Syne gjennem en Aabning i Skov.
Guocceldet, v. ^. ftinfe ibt og vedvarende.
Guovsakastalet, v. ». lyje vedvarende (om
Nordlys). '
Guppit, v. a. (guppa) accumulare, lægge i
Haug, ophobe.
vtid, -tiéa, s. (guökte) binio (pagina
lusoria), «n Toer.
Gæsan, s. (gæsset) Redſtab til at trelfe med.
Gæssaset, v. n. (gæsset) blive truffen afſted
et Stykte.
Hoarbma, -rma, s. Rumex crispus, L. Hoi⸗
mole.
Hogje, adj. Sv. — hoje.
Hondo 1. holdo, s. (dial) canis mas, $an:
bunb.
Huahatus, s. R. — 8uokatus.
Huikan, s. — skarban. ;
Hulkke, hulke, 5. al/um vas aquarium, høi
Vandſtamp.
Hunnaha, s. Sv. — huodnaha.
Huodnaha |. huona, s. Sv. domus, $u8, Gaard.
Huolke 1. huolkje, s. Sv. — fuolkke.
Hæimolag, adj. R. consanguineus, beflægtet
L
I Ikkeve, adj. Sv. agala8.
! fak 1. ilan, adv. ila.
| Iltud, v. n. R. irritari, opegge8.
| Iris adv. Sv. = anne.
J.
Jakkokes, adj. Sv. — jakolaà.
Jaskadus |. -tus, s. Sv. (jaskat) solamen,
consolatio, Irøft, SBeroligelje.
Jiengal, adj. R. — öiegnal.
Jievadet, v. ». = jiegadet.
illat, v. n. Sv. aperiri, aabne fig.
Jrkctez, v. a. Sv. — jorggalet.
I Jorotet, v. a. Sv. — joratet.
| Jorralmas, -masa, s. (jorrat) convivarum in
|j. domum aliquam nimii concursus et fre-
quentiones, Indryk af Folk.
Juölgge-noffa, s. — bodgés-dakte.
Jævne, s. = medar.
55
Kabma.
Kabma, s. Sv. — gama.
Kalaé, adj. Sv. — galià.
Kastates, s. Sv. baptismus, Daab.
Kiepme, s. Sv. crepusculum, C€tumring.
Kierka, s. Sv. — gietka.
Kierke, s. Sv. — gædge.
Kinttu, s. R. calz, Hel. .
res v. inch. Sv. infervescere, begynde
at foge.
Kistotasét, v. ». Sv. capulo condi, blive
lagt i Liglifte.
Koambai, pron. R. = guabba.
Kobané, pron. R. — guabba.
Korad, "adj. Sv. acclivis, brat.
Koradak, $8. Sv. acclivitas, Brathed.
Navuodna.
Kottistallat, -stalam, v. n. R. habitare, bo.
Koééojassa, s. Sv. cwjus munus jubendi
est, En, fom ſtal befale, byde.
Kovjaled, v.a. R delergere, ftøve bort, af.
Kuavtuli, adj. R. — govtolaà.
Kubdided, v. ^. R. — govddot.
Kukuku! "interj. Sv. clamor, quo rheno ad
currendum instigatur, Raab til tenen for
at faa ben til at fpringe.
Kukulét, v. ». Sv. taabe »kukue til 3tenen.
Kullosovvet, v. n. Sv. — gullujuvvut.
Kuolmonet, v. ». Sv. vesperascere,
Aften.
Kæne, s. R. gallina, $Høne.
Kængir, s. R. = gietta-gavva.
blive
L.
Ladasmet, v. comp. (lades) blive blid, blidere.
Lanjas, ladnjasa, adj. acidus (de pisce)
fur (om Fiſt).
Lanjastuvvat, -stuvam, v. subj. (lanjas)
blive fur.
Lappe-ladas, s. Ankel (— juölgge-noffa).
Lappetet, v. a. Sv. jacere, tate.
Lasko, e. lagoena, phlasca, Flaſte.
Laéo, s. Sv. lectus, Seng.
Lauhi, s. R. — lavkka.
Lavdesvut, -vuda, s. R. (lavved) clementia,
misericordia, Sagtmobdighed, Barmbhjertighed.
Lavkkéstak, -staga, s. (lavkkit) gradus Erin.
Lavved, adj. R. vebf. lavdes, one. mise-
ricors, jagtmobig, barmbjertig.
Liksut, v. n. Sv. de sacro suggestu matri-
monium. ineundum pronuntiare, lyſe (for
Forlovede) til 9Ggtejtab.
Manales, adv. — mangas.
Maskje, s. (dial. — moske 2.
Miekker, s. Sv. — Bimer.
Mikkel, s. Sv. — miekker.
Millusebbut, adv. comp. potius, heller.
Missie, s. Sv. — meisig.
Mollusak, s. plur. recisamenta piscium ad
vescendum non apta, Affald af Fift, fom
€i bruges til Mad.
Nabnié, s. (dial.) homo eodem nomine, Navne.
Nallanne, adv. Sv. — nalan.
Nanotas, s. Sv. munimentum, Jæfte, Befæft-
ning; almen n. Qimmelhvælving.
M.
N.
Limsohet, v. a. n. huc illuc agitari, flænge
bid og bib.
Lippoges 1. libboges, adj. Sv. mansuetus,
milis, blid, md.
Liuksuk, s. Sv. (liksut) 298ning til 2Ggteffab.
Lokkat, "lokkam, lokkajim, v. inch. legere
incipere, begynde at leje.
Luholag, adj. R. — likkolaa.
Lukkastallat, -stalam, v. ». (lukka) gaa
med $ovedtørtlædet ned over Øinene.
Luonad 1. luonnas, adj. adsuetus, vant.
Luonddat, luondam, v. n. — vaibbat, viessat.
Laeska, s. stridor pedum rhenonum euntium,
ben Inirfende Lyd i Renens Qygbber, naar
ben er å Bevægelje og fom fremfommer ved,
at be fmaa Kløver (fna mod hinanden.
ed, v. a. R. — leikkit.
Moraåtuvvat, -åtuvam, v. subj. tristem fieri,
blive bedrøvet.
Motten, adv. R. in partes, in frusta, mi-
nulim, i Ctylle, itu.
Muátaled, v. ». R. — muittalet.
Mælåsot, v. n. — maggaruådet.
Navet, s. bovile, Gjø3.
Navlas, navllasa, 8. (navlle) S8mne til Nagle.
Navuodna, -vuona, nom. propr. loc. Sven:
angen.
Nikkeven.
Nikkeven, adj. Sv. = agalaà.
Niaja, s. R. — lairre.
ljalkehet, v. mom. semel labi, glide én
Gang.
Namldavvt, v v. 8ubj. — jamalget.
Must a adv. „ fire Gange.
j 8. pars — cuneus. (coris), lin-
gula (terrae), et fpibit Stykke, en Kile, ifær
Oaidnot, adv. in oculis, i Baafyn; buokai o.
Oalasket, v. iransl. multiplicari, augeri,
blive meget, fotgges, filtage i Sitengbe.
Oamanus, s. Sv. — omanjes.
Oamanustet, v. a. Sv. — omanastet.
Oapties 1. optes, adj. Sv. illaesus, mon
consumtus, ubeffadiget, ufortæret.
Oarbesm, s. R. digitus anularis, Ringfinger.
Oasotet, v. a. auctorem esse (mali), fov.
aarfage, kg Sk (ifær ondt).
Oaååot, v. n. Sv. — oset.
Oavuded, v. a. E. — osgotet.
Ogaå, okkaha, 8. = saddo.
Oidudak, -daga, s. pellis phocae albae,
Skind af en hvid Sal (oaiddo).
Oktadaga, adj. — oktad.
861
O.
Ræfse.
af Skind, men fan bog ogfaa bruges om en
fpids Sanbtunge; sna n.
Nollitet, v. a. Sv. — nuolatet.
Nou, adv. Sv. — nuft.
Nouta, adv. Sv. — nuvta.
Noute, adv. Sv. — nuft.
Nulppe, nulpe, s. acies obtusa, en but Spids.
Nurvvod, v. a. Sv. cornu pelere, ftange.
Olbma-hædne, -hæne, s. vira, femina,
Mandinde.
Olloi, adj. vedf. ollojes, numerosus, talrig.
Olmahene, s. Sv. = olbmahædne.
Oppo, adj. Sv. = obba.
Orruha, s. Sv. — orotak.
Osket, v. n. micare (de scintillis), fprube
(om Gnifter).
Otnorés, s. Sv. — odneres.
Oéutallat, v. neuir. pass. Sv. — ogotallat.
Ouduàet, v. a. — ovduset.
Outoi, outon, outost etc. posíp. Sv.
ouddi, ouddan, oudast ete.
Ovtahaga, adj. unus et idem, en og famme.
Ovtai, outai, adv. singulatim, en og en, en
ab Wangen.
P.
Padda |. padha, s. Sv. unguen, axungia
ex adipe el resina praeparatum, Smur⸗
ning af Jedt og Rocbe eller Harpit.
Paddet, v. a.Sv. (padda) axungia oblinere,
(møre. med faaban Smurning.
Paà3et, v. a. Sv. irrilare, opegge.
Paiken, adv. Sv. — baikke 3.
Paksem, s. Sv. — bovsa.
Paranet, v. transl. Sv. — buörranet.
Pardnié, s. Sv. plur. pardniéeh, filius cum
parente, Søn og Fader eller Moder.
Rannat, rannam, rannajim, v. habi. ca-
num videri, vije fig graa.
Rapsa, s. Sv. — raksa.
Ravgna, ravna, s. cataracta, Glufe.
Registal, s. = register.
Reittodet, v. a. parium perdere (de ani-
malibus), tafte Affom i Utive.
Riddag, adj. = riddalas.
Riekka, rieka, s. /raha, equo vehenda, Slæve,
jom fjøres meb. elt.
Riekkas-soabbe, & Sv. fustis 3 v. 4 pedes
longus quo rheno in vehendo stimulatur,
en Gtof, 3—4 Fod lang, fom bruges til at
brine paa Renen med under Kjøringen. Den
er paa Midten forfynet med Mesfing: eller
R.
Patan, adv. Sv. — batarussi.
Piedak 1. pietak, s. s. Sv. homo stultus, Taabe.
Pienis, s. R. cauda, alc.
Pierrat 1. pierrit, v. n. Sv.
Pirval, s. R. nidus, Rede.
Piætta, adj. R. nudus, nøgen.
Potejassa, s. Sv. venturus aliquis, En, fom
ftal fomme.
Poééa 1. pocca, s. Sv. — bocee.
Povvustet, v. ». R. — boagostet.
Puolka£, adv. Sv. paulisper, en liben Stund.
= berrit.
Sernringe, fom ved fin Skamling ffremmer
Renen affted (jfr. vuógjem-soabbe).
Rieppat, rievam, v. n. sapore el specie pri-
vari, tabe ben naturlige gode Smag, tildels
ogfaa Ubfeende; boaco oroi nu gukka
obban, atte vuoivas rievai, Renen laa faa
lenge uffaaet, at Leveren tabte fig.
Riessa, s. Sv. — riesagas.
Rievadet, v. ». — riegadet.
Roakka, roaka, s. (dial.) alveus, Traug.
Rogge-vuolan, 8. runcina, Ranbhøvel (mob[.
æorrovuolan).
Runtod, v. a. R. devorare, fluge i fig.
Ræihad, v. n. R. vociferare, ftraale.
Ræååe-skirre, s. — cagan.
Sagos.
868
Vudstelabbo.
S.
Sagoå, s. — staggoå.
Saldda, salda, s. sulci in aqua post scaphas,
Siribe i Band efter Buad etc.
Salputet, v. a. R. decussalim componere,
lægge i forà.
Savddaset, v. n. — obbase
Sitled, v. a. R. pilos amor fælde (Haar).
Soivatef, v. a. R. jacere, tufte.
Sonsar, s. R. pulex, oppe.
Soudda, s. R. tenebrae, Morte.
Spaittalet, v. a. cito effundere, ffjænte, gyde
i Hutt.
Spibbérdet, v. n. huc illuc jactari, flænge
fib og bib.
Stoaljas, stoalljas, adj. stulius, tosjet.
Stoalljo, s. homo stullus, en Toſsſe.
Suobmad, adj. vebj. -ades, nitidus, pyntelig,
fom tager fig pid ub.
Suovvad, adj. benigne concessus, forunbt,
vef unbt,
Suvto, adj. — suovvad.
Sægja-lidne, -line, s. velamen, Glør.
Sælge-duögaå, -duögata, adj. — sælge-
bælde-sardno.
8.
Slænggot, $længom, v. n. huc illuc jactari,
flænse, bevæge fig.
Sorddat, àorddam, Sorddajim, v. n. obstupe-
fieri, oblundi (strepore), blive ør, bebøvet
Gf Støi).
rtte, åorte, s. femina lasciva et immunda,
letfinbig, flurvet Rvinde (ijer Pige).
T.
Tukta, tuvta, s. nasus aheni, Tub paa
Kjevel.
C.
Coaggos, &oggus, s. (toagget) collectum, :
. copia, wet opjamlede, Oplag.
Coardda, &oarda, s. regio, ubi amnis. sub
lerra fluit, Strætning, hvor en Glo gaar
under Jorden.
Virnaå, virdnaha, s. semen gramineum,
Græsfrø.
Vuonatæm, adj. R. vebf. -temes, infeliz,
ulytfelig.
V.
Coltte, €olte, s. tuber callosum in super-
ficie corporis, en haard Ophøiethed paa
Segemet, en Kul.
Vuostaldet, v. n. obsistere, mobjotte fig.
Vuöstelåbbo, adv. velis magis in ventum
obversis, mere i Vinden.
Literatur-Fortegnelse.
Ahlqvist, Aug. De vestfinska språkens
kultur-ord. Helsingfors, 1871. 8.
Andelin, And. Anteckningar i Lappska
språkets grammatik. — I »Acta societatis
scientiarum fennicæ«, tom. V sid. 343—436. |.
— Enare-lappska sprükprof med ordregister.
I dito dito, tom. VII, sid. 385—508.
Aubel. Ein Polarsommer. Reise nach Lapp-
land und Kanin. Lpz. 1874. 8.
Blom, G. P. Bemærkninger paa en Reise i
Nordlandene og igjennem Lapland til Stock-
holm i Aaret 1827. Christiania, 1830. 8.
— Das Königreich Norwegen, statistisch be-
schrieben. Leipzig, 1843. 8.
Buch, Leopold von. Reise durch Norwegen
und Lappland. 2den Del. Berlin, 1840, 8.
Castrén, M. A. Nordiska resor och forsk-
ningar. Del I—VI. Helsingfors, 1852—
1858 og 1870. 8.
Chaillu, P. B. du. The Land of the Mid-
night Sun. Vol. 1—2. London 1881. 8.
Christie, W. F. K. Spor af finske eller
lappiske Folks Ophold i Oldtiden paa Hdi-
fjeldene i Bergens Stift. I Urda, Bind II,
Sid. 408.
Daa, Ludvig Kr. Skisser fra Lapland, Karel-
stranden og Finland. Med et Kart. Til-
lægshefte til »Folkevennen«, 19de Aar-
gang, 1870. Kristiania, 1870. 8.
Dass, Peder. Beskrivelse over Nordlands
Amt i Trondhjems Stift. Först udgivet
under Titel: Nordlands Trompet, i Vers for-
fattet af P. D., fordum Sognepræst i Alsta-
houg Menigheder i Nordlandene. Opl. paa
nyt og med Anmærkninger af Alb. Chr.
Dass. 4. Oplag. Trondhjem 1849. 8.
Udg. af A. E. Eriksen 1874. (P. D.s
Saml Skr. Udg. af A. E. E. I-II.
Kra 1874—77. 8.)
Deinboll P. V. Bemærkninger til Erich-
sens Betænkning. Budstikken 1824.
— Noter til Neikter, »de veteri Finmarkia.«
Dito No. 86—88.
Donner, 0. Lieder der Lappen. Helsing-
fors 1876. 8.
Düben, G. von. Om Lappland och Lap-
parne, Ethnografiska studier. Stockholm
1873. Med 1 Kart, 8 Plancher och 78
Træsnit. 8.
Eeker. Lappland und die Lapplånder. Frei-
burg i B. 1878. 8.
Erichsen, Johan. Betænkning om Præten-
sionerne i Hensigt til de Russiske Lapland,
i Budstikken, 1824. No. 74—77 og 78—81.
Fellman, Jak. Anteckningar under min
vistelse i Lappmarken l:a och 9:a året.
Borgå, 1844. 8.
— Anmirkningar öfver »Sjögréns antecknin-
gar om förs. i Kemi Lappmarke. Suomi,
1846.
Fjellström, Pehr. Grammatica lapponica.
Sthlm. 1738. 8.
— Kort underrüttelse om Lapparnes Björn-
fånge, samt deras der vid brukade vidskep-
pelser. Sthlm. 1755. 8.
Forzelus, Nicol. Diss. de tympanis magicis.
Åbo, 1680. 4.
Francisci, Erasm. Ber. von der Laplünder
Wahrsager-Pauken und Hexereyn. Nirn-
berg, 1674. 4.
Fries, Th. M. Om Finmarkens Natur och
folk. I »Svensk Literatur-Tidskrift utg. af
C. R. Nyblom«: Upsala, 1865. 8.
Friis, Hans (?). De norske Findlappers Be-
skrifelse udgivet 1740. ' Kiöbenhavn, 8.
— Paa ny udgivet med nogle Forkortelser
og et Anhang, af Hans Cato Aall;
Tromsö, 1841. 8.
Friis, J. A. Lappisk Grammatik. Udarbei-
det efter den finmarkske Hoveddialekt eller
Sproget, saaledes som det almindeligst tales
i norsk Finmarken. Chr.a 1856. 8.
— Lappiske Sprogprever. En Samling af
lappiske Eventyr, Ordsprog og Gaader.
Med Ordbog. Chr.a 1856. 8. En Del af
de i Bogen indeholdte Eventyr er oversat
e e
paa Tysk af Felix Liebrecht i >Germaniac,
XV. 161—92.
— Ethnografisk Kart over Finmarken. No.
1—5. 10 Bl. Udg.af Videnskabsselskabet
i Christiania, med Bidrag af Oplysnings-
væsenets Fond 1861—62.
— Lappisk Mythologi, Eventyr og Folke-
Sagn. Med 18 Træsnit. Chra 1871. 8.
— Lappiske Eventyr og Folkesagn. Med 3
Tresnit. Chra. 1871. 8.
— En Sommer i Finmarken, Russisk Lap-
land og Nordkarelen. Skildringer af Land
og Folk. Med 24 Tresnit og et Kart.
Chr.a 1871. 8. — Anden Udgave. (Med
25 Træsnit og et Kart). Chra. 1880. 8.
— En Sommar i Finmarken, Ryska Lappland
och Norrkarelen. Af förf. auktoriserad,
tillókad och granskad öfversåttning. Sthlm.
1872. 8.
— Tilfjelds i Ferierne eller Jæger- og Fisker-'
liv i Heifjeldene.
1876. 8.
— Anden Udgave. Med Kart og 12 Bil
leder. Chra. 1887. 8. (8. 138. En Sommer-
nat i Finmarken).
— Fra Finmarken. Skildringer. Chra. 1881. 8.
— Lajla, eller Skildringar från Finmarken.
Bemyndigad ófversáttning. Sthlm. 1882. 12,
— Laila eli kuvaelmia Rujan rannoilta. Suom.
Helsingfors 1883. 8.
— Laila; or, Sketches from Finmarken. By
J. A. Friis. "Translated from the Norwe-
gian by Henry John, Earl of Ducie, with
Illustrations by Wilh. Peters. Published
under the Direction of the Committee of
General Literature and Education, appointed
by the Society for promoting Christian
Med et Kart. Chra.
Knowledge. London s. a. 8.
— Laila oder Von Finmarken. Nordische
Schilderungen. Autoris. Uebertragung a.
d, Norwegischen von Th. Traub. Stuttgart
1886. 8. (O. m. T.: Ausgewåhlte Erzüh-
lungen von. J. A. Friis. I).
— Laila. Schilderungen aus Lappland. Nach
dem Norwegischen von C. Tischendorf. Leip-
zig (1886). 8.
— Klosteret i Petschenga. Skildringer fra
russisk Lapland (efter historiske Kilder og
Folkesagn). Kra. 1884. 8.
— Das Kloster zu Petschenga. Schilderungen
aus dem russischen Lappland nach geschicht-
lichen Quellen und Volkssagen. A. d.
Norw. von O. Gleiss Autoris. deutsche
Uebersetzung. Stuttgart 1886. 8. (O. m.
T.: Ausgewühlte Schriften von J. A.
Friis. ID).
— En svensk Oversættelse af dette Arbeide er
offentliggjort som Føljeton i et af Sveriges
Provinsblade; en russisk Oversættelse i Ud-
tog (af D. Ostrowski) er trykt i » Vjestnik
Europii« 1885.
— Ordbog over det lappiske Sprog med latinsk
og norsk Forklaring samt en Oversigt over
Sprogets Grammatik. Udarbeidet og med
offentlig Understøttelse udgivet af J. A. F.
Chra. 1887. (0. m. T.: Lexicon La;
nicum cum interpretatione Latina et
vegica.)
Fritzner, Joh. Beskrivelse over de i Öst-
finmarken forekommende hedenske Begra-
velser, tilligemed nogle Efterretninger om
andre i Östfinmarken og tilgrændsende Egne
levnede Oldtidsminder. I Nor, LIT, 1844,
4de hft, Side 117—132.
— Lappernes Hedenskab og Troldomskunst.
Chra. 1876. 8.
Ganander, Henr. Grammatica Lapponicae
linguae, Europaearum prope antiquissimae,
opera studio H. G. Sthlm. 1743. 8.
Gottlund, C. A. Féórsók att fürklara Caj.
Corn. Taciti omdómen öfver Finnarne. Jemte
en öfversigt af deres fordna vidskepelse.
Sthlm. 1834. 8.
Graan, Petr. 0. — Exerc. acad. delineationem
Rangiferi breviter exhibens. Pres. M.
Jul Micrander. Ups. 1685. 4.
Grafström, Frithj. Fjel-Lappen. Skalde-
stycke, belónt med Svenska Akademiens
stora pris år 1861. — I Akad:e Handl.
del 33, sidd. 119—133.
Hager. Neue Beweise d. Verwandtschaft d.
Hungarn mit den Lapplündern. Wien,
1794.
Halåsz, Ignåsz. Orosz-Lapp. Nyelvtani Váz-
lat. Budapest 1882. 8.
— Svéd-Lapp. Nyelvtan és Olvasmányok.
Budapest 1881. 8.
Hammond, Hans. Den Nordiske Missions
Historie i Nordlandene, Finmarken og Trond-
hjems Amt. Kbh. 1787. 8.
Helms, Henr. Lappland och Lapparne. En
skildring ur höga Norden. Öfvers. Sthlm.
1868. 8. (Originalen: L. u. d. L—n.
Eine Skizze aus d. hoh. Norden. Leipzig,
1868. 8).
Hogguér, Major Freih. von.
Lappland und d. nördl. Schweden.
1841. 8.
Tafeln.
Hutchinson, Alex. H. Try Lapland. Å
fresh field for summer tourists. With ills
and å map. London, 1870. 8.
'or-
Reise nach
Berlin,
Nebst Atlas von 20 lithogr.
um ue
Hvoslef, Fred. Valdemar. Noget om den
religióse Bevægelse i Kautokeino; i Theol.
Tidskr. for den norske Kirke, Bd. VII,
Sid. 1—38.
— To Breve til Biskop Juell ang. de religiöse
Bevægelser blandt Lapperne. Christiania-
Posten 1852, no. 1539. Ifr. ogsaa no.
1542 og 1544.
Högström, Pehr. Beskrifning ófver de till
Sveriges krona lydande Lappmarker. Sthm.
1746.
Ihre, Joh. De Quaenlandia antiqua. Ups.,
1767. 4. Diss. resp. Ol. Eneroth
Olofsson.
Jessen—8, Erich Joh. Afhandling om de
norske Finners og Lappers hedenske Reli-
gion, med en Tegning af en Rune-Bomme.
Se Leem, Knud.
Kall, Abrah. Undersögning af Finmarkens
gamle og itzige Tilstand, Indvaanere og
Grændser, og den deraf hængende Dan-
marks eller Sverrigs Rettighed dertil, med-
delt af Abr. K. I Nye Danske Magazin,
2. Bind. Kiöbenhavn 1806. 4.
Keane, A. H. The Lapps: Their Origin
Affinities, Habits and Customs. London,
1885. 8.
Keilhau, B. M. Reise i Öst- og Vest-Fin-
marken samt til Beeren-Eiland og Spits-
bergen i Aarene 1827 og 1828. Christi-
ania, 1831. 8.
Keyser, Rud. Om Nordmændenes Herkomst
og Folkeslegtskab. I samlede Afhandlin-
ger. Chra. 1868. 8. Side 1— 2406.
Kildal, Sigvat. Nogle Observationer om
Trommen eller Runebommen, med en kort
Beskrivelse over de hedenske Afguder blandt
Finner og Lapper etc., meddelte af S.
K. Jentoft til Skandinav. Litt.-Selskabet
og af W. H. F. Abrahamson indfört i
Selskabets Skrifter, 1807, Side 446—476,
Knag, Niels. Kort Beskrivelse om den Mal-
miske Reise (1590 d. 18 Dec.—1591 d.
21? Jan.. I »Danske Magazine etc. 5
Bind. Kbhvn. 1751. 4. Sid, 273—288.
Læstadius, Petrus. Journal för första året
af hans tjenstgöring såsom Missionaire i
Lappmarken. Sthlm. 1841. — Fortsåttning
af Journalen öfver missionsresor i Lapp-
marken, innefattande åren 1828—1832.
Sthlm. 1838. 8.
Leem, K. En lappisk Grammatik i Porsan-
ger-dialekt etc. Kbhvn. 1748. 8.
— En lappisk Nomenclator efter dito. Trond-
hjem 1756. 8.
— Beskrivelse over Finmarkens Lapper, deres
Tungemaal, Levemaade og forrige Afguds-
dyrkelse, oplyst med mange Kaabberstykker,
med J. E. Gunneri Anmerkninger og
E. J. Jessen—S Afhandling om de norske
Finners og Lappers hedenske Religion.
Kiöbenhavn, 1767.
— Lexicon lapponico-danico-latinum. Vol. I
& IL Havniae, 1768—1781.
Lessing, Chr. Fr. Reise durch Norwegen
nach dem Loffoden, durch Lapland u. Schwe-
den. Berlin, 1831. 8.
Lindahl, Eric & Öhrling, Joh. | Lexicon lap-
ponieum cum interpretatione vocabulorum
sveco-latina et indice svecano-lapponico, ete.;
illustratum praefatione latino-svecana Joh:
nis Ihre, nec non auctum grammatica
lapponica. Holmiæ 1780. 4.
Linne, Carl von. Lachesis Lapponica, or
2 tourin Lapland, now first published from
the original manuscript journal of the cele-
brated L.; by James Edv. Smith. Two
Volumes. London 1811. 8.
— Flora Lapponica etc. Amstelodami 1737. 8.
Lund, Nicolai. Reise gjennem Nordlandene
og Vestfinmarken i Sommeren 1841. Chri-
stiania 1842. 8.
Lönnroth, Elias. Om Finnarnes magiska
medicin. Helsingfors, 1832; 8.
— Ueber den Enare lappischen Dialekt. I
Acta Societ scientiarum Fennicæ. Tom.
IV, Side 133 — 280. Helsingfors, 1855; 4:to.
— Om ursprunget till Finnarnes Hiisi. I
Acta Societ. scientiarum Fennicæ, tom. V,
Side 569—578 Helsingfors 1858. 4.
Marmier, Xavier. Voyages de la commis-
sion scientiflque du Nord; en Scandinavie,
en Laponie etc. pendant les années 1838—
40 sur la corvette la Recherche etc. sous
la direction de M. Paul Gaimard. Re-
lation du voyage par M. Xav. Marm.
Tom. I & II, Paris.
Mantegazza, Paolo e Sommier, Stephan.
Studie antropologici sui Lapponi. Firenze
1884. 4.
Munch. P. À. Historisk-geografisk Beskri-
velse over Kongeriget Norge i Middelalde-
ren. Moss 1849. 8.
— Om Finmarkens politisk-commercielle For-
hold til den norske Stat. Side 386—364
i »Annaler for nord. Oldkyndighed« 1860.
Negri, Francesco. Viaggio settentrionale
fatto e descritto dal Fr. N. de Ravenna.
Opera postuma. Padova 1800. 8.
— La Lapponia descritta, Venezia 1705.
Neikter, Jak. Fr. De veteri Finmarkia-
Diss. resp. G. A. Hallman. Ups. 1798.
Nielsen, Siegv. Lappisk Elementærlærebog.
Kristiania, 1882. 8,
Ve
Nordvi, A. G. Undersógelser af ældre he-
denske Grave i Östfinmarken. I »Overs.
over Danske Vidensk. Selskabs Forhandl.«
år 1853 samt år 1855.
Olai Magni. Gothi De gentium septentrio-
nalium variis conditionibus statibusque, etc.
Basilee 1567. fol.
Pettersson, Carl Anton. Lappland, dess
natur och folk, efter fyra somrars vandringar
i bilder och text skildrade. Stockholm 1866.
Poestion, J. C. Lapplündische Mårchen,
Volkssagen, Rithsel und Sprichwörten.
Nach lappl., norweg. u. schwed Quellen
Mit Beitr. von Felix Liebrecht. Wien
1886. 8.
Possart, P. A. Fédor. Kleine laplündische
Grammatik mit kurzen Vergleichung d.
finn. Mundarten Stuttgart 1840. 8.
Qvigstad, I. K. Beitrige zur Vergleichung
des verwandten Wortvorrathes der Lap-
pischen und der Finnischen Sprache. Hel-
singfors 1881. 4.
Rabot, Ch. Notes ethnographiques recueillies
en Lapponie. Paris 1885. 8
Rachlew, Erasm. Grammatica lapponica.
— Specimen vocabularii lapponici.
Rask, R. Ottars og Ulfsteens korte Reise-
beretninger med dansk Oversættelse, kri-
tiske Anmærkninger og andre Oplysninger.
I det »Skandinaviske Litteraturselskabs
Skrifter«. 1815. Ellevte Aargang, Sid.
1— 132.
— Ræsoneret Lapsk Sproglære.
havn, 1832. 8.
Rehn, Sam. Een kortt Relation om Lapp-
markens beskaffenheet, så och Lapparnes
Lefwarne, Seder och Widskiepellser sampt
i münga Stycker grofva Wildfarelser. —
Manuskript i Stockholms kgl. Bibliothek,
Fol,
Rode, Fredr. Optegnelser fra Finmarken,
samlede i Aarene 1826— 1834. Skien,
1842. 8.
Rudbeck, Olavi fll. Epistole ad virum
celeberr. Dr. Fabian Toerner, etc., de
Esthonum, Fennonum Lapponumque origine.
I »Acta liter. Suec.«, 1727.
Scheffer, Joh., argentoratensis, Lapponia.
Id est, regionis lapponum et gentis nova
et verissima descriptio. In qua multa de
origine, sacris magicis, victu, cultu, negotiis
Lapponum, item animalium metallorumque
indole, que in terris eorum proveniunt,
hactenus incognita produntur, et eiconibus
adjectis cum cura illustrantur. Franco-
furti 1678. 4.
Kiöben-
— Fyra öfvers. af detta verk, nåm-
ligen: The History of Lapland, wherein
are shewed the original, manners, habits
ete. Oxford 1674. fol.
— Lappland das ist: Neue und wahrhaft.
Beschreibung von L. und dessen Einwoh-
nern. Frankf. a. M. u. Leipzig 1675. 4.
— Histoire de la Laponie, la description,
Vorgine, les moeurs etc. Trad. par L. P.
A. L, Geographe ordin. de sa majesté.
Paris 1678. 8.
— Waarachtige en Aen-merkens-waardige
Historie vam Lapland etc. uit het frans
vertaalt. Amsterdam 1682. 4.
Schöning, Gerh. Forsög til de nordiske
Landes, særdeles Norges, gamle Geographie,
hvorved Finmarkens og hosliggende Lapp-
markers gamle Grændser og Strekning,
Indbyggernes Oprindelse ete, underseges.
Kbhvn 1751. 4.
Sjögren, And. Joh. Anteckningar om för-
samlingarne i Kemi Lappmark. Helsing-
fors 1828. 8.
Stockfleth, N. V. Grammatik i det lappiske
Sprog, saaledes som det tales i Norsk Fin-
marken. Christiania, 1840.
— Bidrag til Kundskab om Finnerne i Kon
geriget Norge. Dell. Christiania 1848. 8.
— Norsk-Lappisk Ordbog. Christiania 1852 8.
— Dagbog over mine Missions-Reiser i Fin-
marken (Aarene 1825— 34, 1833 —36, 1840
—45 og 1851-52). Christiania 1860. 8.
Sommier, Steph. Due Comunicazioni fatte
alla Società D'Antropologia sui Lapponi
e sui Finlandezi Septentrionali. Firenze,
1885. 8.
Suhm, P. Fr. De nordiske Folks seldste
Oprindelse. Kióbenhavn, 1770. 4.
Thomsen, Vilh. Den gothiske sprogklasses
indflydelse på den finske. En sproghistorisk
undersögelse. Kbhvn. 1869. 8.
Tornæus, Joh.s. Beråttelse om Lappmar-
kerne och deras tillstånd. Manuskr. in
4to i Stockholms kgl. Bibl.
—- Beskrifning öfver Torneå och Kemi Lapp-
marker; författad år 1672; utg. af S. 8.
Loenbom. Sthim. 1772. 8.
Vahl, J. Lapperne og den lapske Mission.
1—2 Hefte. Kiöbenhavn 1886. 8.
Wolff, Jens Lauritzsön. Norrigia illustrata,
eller Norriges med sine underliggende
Lande og Öer, kort och sandfærdige Be-
skriffvelse m. m. m. Kiübenhavn 1651. 4.
Ürn, Nie. Kurtze Beschreibung des Lapp-
landes. Bremen 1707. 12.
— 5 —
Skrifter paa Lappisk.
Andelin, And. Öfvers. Lutheri
Kyrkopostilla.
Andreasen, Christian. Muitalægje (»For-
tælleren«), et Blad paa Lappisk, som ud-
kom paa Vadsø med et Nummer maanedlig
i lidet tospaltet Kvartfotmat April 1873
—1875 Septbr.
— S$ivetgæssem birra Sameædnamest. Kra.
1864. 8. (»Om Kvægrøgt i Finmarken,
Oversættelse af N. W. Lundequists » Haand-
bog i Jordbruget<).
Fjellström, Pehr. Adda testament tate ailes
tjalogest, same kiülei puoktetum. Sthim.
1755; Hernósand 1811. 8.
— Dr. Mortinius Lutherusen uttjeb kate-
chismus (Lilla katechesen). Stockholm 1744.
16. Upsala 1761. Hernösand 1807, 1811.
19 Sthlm. 1828. Piteå 1867.
af M.
— Gåt-kirje ete. (Kyrko-handbok). Sthlm.
1744. 8.
— Psalm-kirje etc. Sthlm. 1744, 1786,
1806. 8.
Friis, J. A. Lappiske Sprogprever.
samling lappiske Eventyr, Ordsprog og
Gaader; med Ordbog. Christiania, 1856. 8.
— Dr. M. Luther ucca Katekismusas [etc.] :
Oddasist samas jorggali J. A. Friis. Kri-
stianiast 1860. 16. (Luthers lille Kate-
kismus, overs. paa Lappisk) — Andet
Oplag Kra. 1877. 8.
— Samegiel ja Darogiel Abes, daihe vuostas
lokkamgirje Same-manaidi. Samas cali J.
A. Friis. Kra. 1863. 8. (Lappisk og
norsk ABC eller første Læsebog for Lappe-
børn. Paa Lappisk af J. A. F.) t
— Oanedubme Dr. Erik Pontoppidan Cilgi-
tusast.
Kristianiast 1873. 8. (Udtog af Dr. Erik
Pontoppidans Forklaring ved H. U Sver-
drup,
norsk og lappisk Text).
— Min Hærramek ja Bæstamek Jesus Kri-
stus odda Testamenta. Kristianiast 1874. 8.
(Det nye Testamente revideret af J. A. F.
og L. Hætta efter den ældre lapp. Overs.
af Stockfleth).
— Salbmagirje etc. (Salmebog med Kollekter,
Evangelier og Fpistler samt Udtog af
Alterbogen i Samarbeide med L. Hætta).
Kra. 1870. 8. 2 Oplag 1878. 8.
Kyrke-küta-kirje, juosne piejetowa, kokte
jubmel teudnestem taro tj&ggolwasisne.
Hernósand 1812, 1850. 8
En |
Samas jorgali Prof. J. A. Friis. ,
oversat paa Lappisk af F., med |
Laka bagjesami harrai dain ovtastattujuvvum
gonagasrikain Norgast ja Ruottarikast,
Kristiania 1885. 8.
Lasson, A. I. Guofte gavtcad lokkai duotta
| muittalusak. Tromsast 1858. 8.
Læstiadius, L. L. Tüluts suptsasah, Jub-
mela pirra ja almatji pirra etc. Hernö-
sand 1844. 8. (Gamle Sagn om Gud og
Mennesker.)
Lund, Morten Dr. Morten Luther liden
eller mindre katechismus etc. samt Sen.
tentser af Guds ord etc. —Kiöbenhavn
1757. 8. !
Manai bajasgæssem birra. (Om Børneopdra-
gelse) Chra. 1876. 8.
MAXPTBEECT IIACb — EBAHT'EJH.
CAMAC. (Matth. Evang. paa R. Lapp.)
Helsingissi 1878.
Qvigstad, I. K. ABC. Darogiel ja Sa-
megiel Abes. Kristianiast 1885. 8.
Salmai girje. Samas jorggaluvvum Darro-
Bibbalserve gottom mielde. Kristiania
1854. 8 (Davids Salmer).
Sandberg, Gerh. Luther utzeb Catechismus
Auftanaga Lasine etc. Kiöbenhavn 1776. 8.
| Stockfleth. N. V. Finske Stave- og Læse-
tabeller. Christiania 1837.
— Abes ja Lokkam-girje. Christiania 1837. 8.
' — Dr. M. Luther Ucceb katekismusa8. Chra.
1837.
— Bibelhistoria, mailme sivnedume rajest Mo-
ses jabmem ragjai, bibel jecas saniguim
muittaluvvum ; ja 22 David psalmak. Chri-
stiania 1840. 8.
— Uceb asatuvvum Altar-girjas. Christiania
1840. 8.
; — Rokkus-ja Oappo-girje. Christiania 1840. 8.
— Hærramek ja bæsstamek Jesus Kristus
odda Testament Christiania 1840, det
Opl. 1850.
Buollevine anekættaivuoda katechismus.
Christiania 1847. 16.
— Oadnedubme Dr. Erik Pontoppidan Zilgi-
tusast. AÅsstuvvum oappo girje. Chri-
stiania, 1849.
i — Ucea Bibbalhistoria8 papast W. A. Wexels
samas jorggali St. Oftanaga darogiella tek-
stain. Christiania 1854.
— Dr. M. Luther loge passionsarnek. Chri-
stiania 1854.
— Dr. M. Luther kristala8 postille.
stiania 1857. 8.
Chri-
——
Tale. En kort, i Lappernes Sprog paa | Tornæus, Joh. Manuale lapponicum con-
Kongens Fredrik den Femtes, Seminarii tinens psalterium Davidis, proverbia Salo-
Fredericiani Stifters Födselsdag, af den monis etc. etc. lingua lapponica. Stock-
ældste Seminarist. Trondhjem 1755, 1756, holm. 1648. 4.
1757 1758 Weldingh, Christ. Muttom Laulagak, majt
Tjalog, Tut ailes tj. (Den hellige Skrift Ibmeli gudnen ja Samijdi bajasrakadussan
paa svensk Lapp.) Hernösand 1811. 4. læ samas jorgalam. Kiöbenhavn 1764. 8.
Digitized by Google
i
E | Digitized » Google
| |
2223.37
Qrdbog over det lappiske sprog;
finn
3 2044 086 544 897
Live Music
Archive
Librivox
Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland
Museum of Art
Internet
Arcade
Console Living Room
Open Library
American
Libraries
TV News
Understanding
9/11